hvad er fedtemøg?
hvad er fedtemøg?
hvad er fedtemøg?
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Greve Kommune, Teknisk Forvaltning<br />
Forsyningsvirksomheden 29-06-2006<br />
Fedtmøg i Køge Bugt og omkringn Mosede Havn – et review af rapport<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> af<br />
und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> foretaget af amt<strong>er</strong>ne fra 1985 – 2003.<br />
1 Baggrund<br />
Greve Kommune har fået udarbejdet et projekt af Carl Bro, som skal komme med løsning<strong>er</strong> til<br />
Fedtmøgsproblem<strong>er</strong>ne omkring Mosede Havn. Løsning<strong>er</strong>ne skal være af kystteknisk art, dvs. det <strong>er</strong><br />
målet at reduc<strong>er</strong>e problem<strong>er</strong>ne ved at omforme kysten, så d<strong>er</strong> findes færre og mindre læzon<strong>er</strong>, så<br />
aflejring<strong>er</strong> af Fedtmøg reduc<strong>er</strong>es.<br />
I forbindelse med projektet har Carl Bro konklud<strong>er</strong>et på baggrund af luftfoto, at et regnvandsbetinget<br />
udløb nord for Mosede Havn giv<strong>er</strong> øget opblomstring af alg<strong>er</strong>.<br />
Carl Bros konklusion har givet anledning til, at man still<strong>er</strong> spørgsmål ved, om den kysttekniske<br />
omformning vil reduc<strong>er</strong>e Fedtmøgforekomsten omkring havnen, idet man kunne frygte, at de<br />
opblomstrede alg<strong>er</strong> omdannes til Fedtmøg og und<strong>er</strong> alle omstændighed<strong>er</strong> lægg<strong>er</strong> sig som Fedtmøg<br />
omkring havnen.<br />
Det <strong>er</strong> på baggrund af denne frygt foreslået, at d<strong>er</strong> udføres måling<strong>er</strong> af næringssaltkoncentrationen fra<br />
det regnvandsbetingede udløb lige nord for havnen.<br />
I denne note forsøges det at beskrive <strong>hvad</strong> Fedtmøg <strong>er</strong>, hvor det gror og hvilke faktor<strong>er</strong> d<strong>er</strong> giv<strong>er</strong><br />
anledning til at det gror og bevæges rundt i Køge Bugt.<br />
Beskrivelsen bygg<strong>er</strong> på et review af Roskilde og Københavns Amt<strong>er</strong>s und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> de foregående 15<br />
år af Fedtmøg i Køge Bugt.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> i forbindelse med udarbejdelsen af denne note taget kontakt til eksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong> på hhv. DHI,<br />
miljøkonsulent i Øresundsbroen og Roskilde Amt, som alle har arbejdet med de marinbiologiske<br />
forhold i Køge Bugt. Alle und<strong>er</strong>støtt<strong>er</strong> konklusion<strong>er</strong>ne, som <strong>er</strong> draget i kapitel 4 i denne note.<br />
2 Faktuelle forhold<br />
Fedtmøg <strong>er</strong> betegnelsen for enårige brunalg<strong>er</strong> (Pilayella littoralis og Ectocarpus Siliculosus). Fedtmøg<br />
gror som fastsiddende alg<strong>er</strong> på 3-8m vanddybde i Køge Bugt (større dybd<strong>er</strong> <strong>er</strong> ikke und<strong>er</strong>søgt for<br />
Fedtmøg i Køge Bugt). Alg<strong>er</strong>ne skal have en ov<strong>er</strong>flade at sidde fast på, så som sten ell<strong>er</strong> musling<strong>er</strong>.<br />
Når alg<strong>er</strong>ne når en vis længde knækk<strong>er</strong> de af og føres med strømmen i store mått<strong>er</strong>, som kan skylles op<br />
på kysten, hvor den omsættes og giv<strong>er</strong> de velkendte gen<strong>er</strong>. Alg<strong>er</strong>ne voks<strong>er</strong> vid<strong>er</strong>e i vandfasen.<br />
Algemått<strong>er</strong>ne knækk<strong>er</strong> af i forbindelse med stærk strøm ell<strong>er</strong> ophvirvling pga. vindpåvirkning (og i<br />
tilfælde af stor udvikling af gas bunden, hvor algestykk<strong>er</strong>ne trækkes med op på d<strong>er</strong>es vej mod<br />
ov<strong>er</strong>fladen af den gen<strong>er</strong><strong>er</strong>ede gas).<br />
Brunalgen <strong>er</strong> en indikator på stort næringsaltindhold i omgivels<strong>er</strong>ne.<br />
2006_maj_notat_om_<strong>fedtemøg</strong>_i_køge_bugt.doc/bpa Side 1 af 3
Greve Kommune, Teknisk Forvaltning<br />
Forsyningsvirksomheden 29-06-2006<br />
3 Konklusion<strong>er</strong> fra ref<strong>er</strong>enc<strong>er</strong><br />
I dette afsnit opsumm<strong>er</strong>es de konklusion<strong>er</strong> som amt<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> kommet med i de i afsnit 6 opgivne<br />
ref<strong>er</strong>enc<strong>er</strong> og i det følgende kapitel konklud<strong>er</strong>es på disse i forhold til Fedtmøgproblematikken omkring<br />
Mosede Havn.<br />
Biomassebestemmels<strong>er</strong> på Fedtmøg <strong>er</strong> tilsyneladende meget anvendelig som paramet<strong>er</strong> for<br />
næringssaltfj<strong>er</strong>nelse i Køge Bugt, såfremt måling<strong>er</strong>ne find<strong>er</strong> sted gennem en læng<strong>er</strong>e årrække. På kort<br />
sigt (få år) sving<strong>er</strong> mængd<strong>er</strong>ne meget på grund af strømforholdene, men gennem læng<strong>er</strong>e tid (mange<br />
år) vil man kunne se om Fedtmøgmængd<strong>er</strong>ne fald<strong>er</strong> i takt med reduktion af næringssaltbelastning i<br />
bugten /1/. D<strong>er</strong> ses et gen<strong>er</strong>elt fald i biomassen af brunalg<strong>er</strong> i Køge Bugt eft<strong>er</strong> implement<strong>er</strong>ingen af<br />
vandlmiljøplan<strong>er</strong>ne fra 1990 – 2003 /5/.<br />
Store udsving i mængden af Fedtmøg, vis<strong>er</strong>, at vind og strøm har en altafgørende betydning for de<br />
mængd<strong>er</strong> Fedtmøg, d<strong>er</strong> skylles op på strandene, og at opskylsmængd<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> uafhængige af<br />
vækstsæsonen /1/.<br />
Fedtmøg findes mest som løstliggende algemått<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> driv<strong>er</strong> rundt i bugten afhængig af<br />
strømforholdene. Mange sted<strong>er</strong> dækk<strong>er</strong> Fedtmøg ov<strong>er</strong> 50% af bunden i forskellige lagtykkels<strong>er</strong>. Den<br />
højeste biomasee <strong>er</strong> 371 g/m2, og Fedtmøg <strong>er</strong> den absolut kvantitativt domin<strong>er</strong>ende algegruppe i Køge<br />
Bugt /1/.<br />
En sammenligning af biomasseværdi<strong>er</strong> fra und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>ne i Køge Bugt, fra Avedøre til Stevns, med<br />
værdi<strong>er</strong> fundet i Øresund og den nordlige del af Køge Bugt vis<strong>er</strong>, at mængden af både ålegræs og<br />
Fedtmøg <strong>er</strong> den samme i hele området /2/.<br />
Biomassen af de løstliggende alg<strong>er</strong> <strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>et set ov<strong>er</strong> hele p<strong>er</strong>ioden 1990 – 2003, men mængden af<br />
løstliggende alg<strong>er</strong> udgør stadig et problem i Køge Bugt og <strong>er</strong> den vigtigste begrænsende faktor for<br />
ålgræssets dybdeudbredelse og dækningsgrad /5/.<br />
Und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> vis<strong>er</strong>, at Mosede <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e udsat for opskyl end de to øvrige lokalitet<strong>er</strong> (Trylleskoven og<br />
Køge Havn) /1/.<br />
4 Konklusion<br />
Næringssaltbelastningen <strong>er</strong> altafgørende for opblomstringen af Fedtmøg i Køge Bugt. Da alg<strong>er</strong>ne<br />
dannes på større end 3 met<strong>er</strong>s dybde skyldes opblomstringen primært den gen<strong>er</strong>elle næringssalt<br />
belastning af Køge Bugt, dvs. samtlige udløb fra land i form af regnvand (såvel vandløb som<br />
regnvandssystemets udløb) samt det rensede spildevand fra by<strong>er</strong>ne. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> i de foreliggende<br />
und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> ingen indikation på at lokale udløb med indhold af næringssalte giv<strong>er</strong> helt lokale<br />
opblomstring<strong>er</strong> af Fedtmøg. Und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>ne vis<strong>er</strong>, at tilstedeværelsen og udbredelsen af fedtmøg <strong>er</strong> af<br />
samme størrelsesorden på de und<strong>er</strong>søgte transekt<strong>er</strong> – Brøndby, Avedøre, Hundige, Mosede,<br />
Tryggevælde og Strøby Egede i størrelsesordenen af dækningsgrad<strong>er</strong> mellem 10 – 30% i juli 2003 /5/.<br />
Hvilket vis<strong>er</strong>, at Køge Bugt fortsat <strong>er</strong> eutrofi<strong>er</strong>et gen<strong>er</strong>elt og at Fedtmøg voks<strong>er</strong> med omtrent lige stor<br />
udbredelse i hele bugten.<br />
2006_maj_notat_om_<strong>fedtemøg</strong>_i_køge_bugt.doc/bpa Side 2 af 3
Greve Kommune, Teknisk Forvaltning<br />
Forsyningsvirksomheden 29-06-2006<br />
Skal man således reduc<strong>er</strong>e opblomstringen af Fedtmøg <strong>er</strong> det helt afgørende, at d<strong>er</strong> foretages et samlet<br />
indgreb mod alle næringssaltkild<strong>er</strong> i oplandet til Køge Bugt. Dvs. en væsentlig reduktion i anvendelsen<br />
af kunstgødning i såvel landbruget som i private hav<strong>er</strong>, samt en reduktion af næringssaltbelastningen<br />
fra renseanlæggene og regnvandsbetingede udløb. Staten har de forgående ca. 15 år udarbejdet fl<strong>er</strong>e<br />
vandmiljøplan<strong>er</strong>, som netop har haft til hensigt at reduc<strong>er</strong>e næringssalt belastningen af recipient<strong>er</strong>ne.<br />
Trods reduktionen af næringssalte gennem vandmiljøplan<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> Fedtmøg fortsat en stor gene ved<br />
Greves kyst. Det må forventes, at effekten af fortsatte reduktion<strong>er</strong> i udledning af næringssalte til Køge<br />
Bugt gen<strong>er</strong>elt først ses eft<strong>er</strong> en årrække.<br />
På kort sigt <strong>er</strong> den eneste mulighed for at reduc<strong>er</strong>e mængden af Fedtmøg lokalt i et specifikt område at<br />
forsøge at undgå store opskyl af Fedtmøg. Fedtmøg lægg<strong>er</strong> sig i læzon<strong>er</strong> og skylles op på stranden ved<br />
højvande. Hvis man ønsk<strong>er</strong> at reduc<strong>er</strong>e mængden af rådnende Fedtmøg i læzon<strong>er</strong> og som følge af<br />
opskyl, må man reduc<strong>er</strong>e læzon<strong>er</strong>ne ved kysten som hold<strong>er</strong> på alg<strong>er</strong>ne. Dette gøres ved at udforme<br />
kysten med et glatt<strong>er</strong>e profil så Fedtmøgs mått<strong>er</strong>ne frit kan bevæge sig langs kysten.<br />
5 Forslag til det vid<strong>er</strong>e arbejde<br />
D<strong>er</strong> kan laves et review på strømningsforholdene i Køge Bugt for at und<strong>er</strong>støtte påstanden om m<strong>er</strong>e<br />
opskyl ved Mosede pga. strømforholdene. BPA har rettet henvendelse til ISH på DHI som kend<strong>er</strong> til<br />
div<strong>er</strong>se und<strong>er</strong>øsgels<strong>er</strong> i DK af den type.<br />
D<strong>er</strong> skal tages stilling til om denne note <strong>er</strong> tilstrækkelig dokumentation for at de kysttekniske tiltag<br />
”nytt<strong>er</strong> noget”, og at reduktion i belastning<strong>er</strong>ne skal foretages gen<strong>er</strong>elt i Køge Bugt ell<strong>er</strong> om d<strong>er</strong> skal<br />
større und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> til før fase 2 i CBs arbejde fortsættes. Evt. suppl<strong>er</strong>es denne note med en<br />
beskrivelse af de hydrografiske forhold, som beskrevet ovenfor.<br />
6 Ref<strong>er</strong>enc<strong>er</strong><br />
/1/ ”Vegetationsund<strong>er</strong>søgelse i Køge Bugt 1989 – 1991”. Anette Kjær, Roskilde Amt, Teknisk<br />
Forvaltning 1992.<br />
/2/ ”Notat: Fedtmøg og ålegræs i Køge Bugt Udviklings tendens<strong>er</strong> fra 1977 til 1991”. Ulrik Chr.<br />
B<strong>er</strong>ggren, Roskilde Amt, Teknisk Forvaltning 1992.<br />
/3/ ”Ov<strong>er</strong>vågning af Køge Bugt, 1996”. Roskilde Amts og Københavns Amts Tekniske Forvaltning<strong>er</strong><br />
1997.<br />
/4/ ”Kystnære Farvande Køge Bugt 1985 – 1993”. Ulrik Chr. B<strong>er</strong>ggren, Roskilde Amt, Teknisk<br />
Forvaltning 1994.<br />
/5/ Ov<strong>er</strong>vågning af Øresund 2004. Københavns Amt, Roskilde Amt, Fred<strong>er</strong>iksborg Amt og<br />
Københavns Kommune.<br />
/6/ Ov<strong>er</strong>vågning af Øresund 2003. Københavns Amt, Roskilde Amt, Fred<strong>er</strong>iksborg Amt og<br />
Københavns Kommune.<br />
2006_maj_notat_om_<strong>fedtemøg</strong>_i_køge_bugt.doc/bpa Side 3 af 3
Change language