Outsider Art og Art Brut _2_ - naivisten.dk

Outsider Art og Art Brut
Outsider Art og Art Brut.
Oversat fra Wikipedia.com og Galeriehamer.nl
Begrebet ”Outsider Art” blev skabt af kunstkritikker Roger Cardinal i 1972 som et engelsk
synonym for ”Art Brut”, der direkte oversat betyder ”Rå Kunst”. Prædikatet ”Art Brut” er skabt af
den franske kunstner Jean Dubuffet for at beskrive den kunst, der skabes udenfor den officielle
kulturs grænser.
Jean Dubuffet fokuserede i særdeleshed på kunst lavet af indlagte på psykiatriske hospitaler.
Dubuffet var i særdeleshed slået af Dr. Hans Prinzhorns bog, ”Bildnerei der Gesiteskranken” fra
1922 og begyndte i 1945 at besøge psykiatriske klinikker i sin søgen efter kunst, der var et rent
udtryk af kunstnerens personlighed og ikke baseret på imitationer, som den visuelle kunst af
samtidige kunstnere var, efter hans overbevisning, og begyndte sin egen samling af denne kunst. I
1948 lavede han Compagnie de l'Art Brut sammen med andre kunstnere, deriblandt André Breton,
den surrealistiske maler. Samlingen Jean Dubuffet etablerede blev kendt som Collection de l’Art
Brut. Den består af tusindvis af værker og har i dag permanent til huse i Lausanne i Schweiz.
Dubuffet definerede Art Brut således:
”De værker skabt af rene og autentiske kreative impulser – hvor spekulationerne om konkurrence,
anerkendelse og social promovering ikke spiller ind – er på grund af disse fakta mere dyrebare end
de professionelles produktioner. Efter at have fået kendskab til disse værker udført så fuldt og så
intenst af deres skabere, kan man ikke undgå følelsen af, at sammenlignet med dem, fremstår
kulturel kunst i dens helhed som værende en del af det intetsigende samfunds spil, en fejlagtig
parade.”
Dubuffet argumenterede, at ”kultur”, det vil sige kommerciel kultur, var i stand til at absorbere
enhver ny udvikling i kunsten, og ved at gøre det, fjerne enhver kraft den måtte have haft. Resultatet
var, at man kvalte ægte udtryk. ”Art Brut” var hans løsning på problemet, fordi kun ”Art Brut” var
immun overfor kulturelle påvirkninger, immun overfor at blive absorberet, da kunstnerne selv ikke
var villige, eller i stand til, at blive optaget i den kommercielle kultur.
”Art Brut” er en form for visuel kunst, der har lille eller ingen kontakt med eksisterende kunststile
eller retninger, fordi den, der laver den ikke har nogen viden om, eller ikke ønsker nogen viden om,
intellektuelle kunstneriske emner. Der er dog et slægtskab med populær visuel kultur og med folke
kunst. Den, der laver den, udtrykker en meget personlig verden af erfaringer og gør det på en måde
præget af nødvendighed, som ofte er domineret af mentale sygdomme eller traumatiske oplevelser.
Motiverne kommer fra de dybere lag i bevidstheden eller er det forvrængede udtryk af emotionelle
oplevelser. I kraft af, at disse kunstnere ikke har haft nogen formel kunstuddannelse og ofte
begynder at arbejde meget spontant, viser ”Art Brut”, ligesom naiv kunst, slægtskab med børns
tegninger.

Det rå i ”Rå Kunst”, skal forstås på den måde, at kunsten ikke har været igennem ”koge-processen”,
det være sig kunstskolernes kunstverden, gallerier, museer. For Jean Dubuffet var det kunst af
psykotiske individer, der eksisterede næsten udelukkende udenfor kultur og samfund.
I dag henviser udtrykket for så vidt udelukkende til Collection de l’Art Brut.
Fra Art Brut til Outsider Art
Oprindeligt var termen ”Outsider Art” ensbetydende med ”Art Brut”, men gradvist fik det en
bredere betydning og bruges nu i mange sammenhænge, for alle kunstneriske udtryk af visuel kunst,
der er karakteriseret ved en stor portion originalitet og distance fra den eksisterende visuelle kunst.
Typisk har de, der har fået prædikatet Outsider-kunstner, lidt eller ingen kontakt med institutionerne
i den mere kommercielle, mainstream kunstverden, og i flere tilfælde bliver deres kunst først
”opdaget” efter deres død. Meget Outsider-kunst illustrerer ekstreme mentale tilstande,
ukonventionelle ideer eller kunstfærdige fantasi-verdener.
”Outsider Art” har vist sig at være en succesfuld marketing-kategori, blandt andet har der siden
1992 været en årlig Outsider kunst udstilling i Nem York, trods det, at begrebet ofte anvendes
forkert som et marketing-begreb, der skal fange al kunst skabt af mennesker udenfor den
kommercielle kunst-verden, uafhængigt af deres omstændigheder eller indholdet af deres arbejde og
værker.
Outsider-kunstens kulturelle kontekst
Interessen i ”outsider”-metoder hos det tyvende århundredes kunstnere og kritikere kan ses som en
del af, at der i denne periode blev lagt stor vægt på afvisningen af etablerede værdier i det
modernistiske kunstmiljø. I den tidlige del af det 20. århundrede kom kubismen, dadaismen,
konstruktivismen og de futuristiske strømninger i kunst, hvoraf alle indeholdt en dramatisk
bevægen sig væk fra fortidens kulturelle former, regler og metoder. For eksempel holdt dadaisten
Marcel Duchamp op med at benytte sig af almindelige maler-teknikker for at tillade tilfældet at
spille en rolle i at bestemme hans værkers former.
Midt-århundrede-kunstnere som Picasso så sig om udenfor, outside, højkulturelle traditioner efter
inspiration og trak på genstande fra ”primitive” samfund, uskolede kunstværker lavet af børn, og
vulgær reklame-grafik. Dubuffets forsvar for de sindssyges kunst og andre fra marginalgrupper er
endnu et eksempel på avantgarde kunst, der udfordrer etablerede kulturelle værdier.
De sindssyges kunst
Interessen for de psykiatriske patienters kunst begyndte at vokse i 1920erne. I 1921 udgav Dr.
Walter Morgenthaler sin bog ”Ein Geisteskranker als Künstler”, ”En psykiatrisk patient som
kunstner”, om Adolf Wölfi, en psykotisk patient i hans varetægt. Wölfi var spontant begyndt at
tegne og denne aktivitet synes at berolige ham. Hans fantastiske værker fortæller hans egen
imaginære livshistorie. Hans værker kan ses på Adolf Wölfi Fondet på Museum for Fine Art i Bern.
Udgivelsen af ”Bildnerei der Geisterskranken”, blev et definerende øjeblik, som tidligere nævnt
også for Jean Dubuffets.
De mentalt handicappedes visuelle udtryk er karakteriseret ved en uforstyrret ekspressiv direkthed.
Amerikaneren John MacGregor, forfatter til ”The discovery of the Art of the Insane” skrev om
dette:

” Det virker sandsynligt, at det kun i retarderede individer, hvis intellekt er kompliceret af
mærkelige og fremmede og mere ekstreme former for indvendige erfaringer, der involverer
forvrængninger af hverdagsvirkeligheden (klinisk fortolket som bevis på psykose), at vi kan forvente
at møde de mere ekstreme kunstneriske manifestationer vi associerer med outsider kunst.”
De visuelle udtryk skal imødekomme krav om originalitet og distance, så langt som muligt, fra de
eksisterende kunststile eller retninger, for at man kan tale om ”Outsider Art”. Med farmakologiens
indtog undertrykkes psykoserne i højere og højere grad, og det mindsker i stor stil den ”rigtige”
”Art Brut”.
Ikke langt fra Wien ligger huset ”Haus der Künstler” ved en psykiatrisk klinik, hvor patienter med
betydeligt kunstnerisk talent har været i stand til at udvikle den gave, eller det talent, deres psykiske
lidelser også har givet dem, siden 1981. Her gives medicinen, hvis overhovedet, skræddersyet til
den enkelte, og skulle således ikke have indflydelse på den kreative proces.
Ord og definitioner
Et antal af begreber eller udtryk bliver brugt til at beskrive kunst, der løseligt forstås som værende
”udenfor” den officielle kultur. Definitionerne på disse begreber eller udtryk varierer og der er
områder, der overlapper imellem dem. Redaktørerne af ”Raw Vision”, et førende magasin på
området, foreslår at:
” Ligemeget hvilke syn vi har på værdien af kontroverser i sig selv, er det vigtigt at vedligeholde
kreative diskussioner ved hjælp af ord, der er enighed om.”
De beklagede brugen af ”Outsider Art” til at henvise til næsten enhver utrænet kunstner.
” Det er ikke nok at være utrænet, klodset eller naiv. Outsider Kunst er næsten synonym med Art
Brut i både ånd og mening, og betegner den sjældenhed af kunst, produceret af dem, der ikke
kender dens navn.”
Neuve Invention:
Brugt til at beskrive kunstnere, der, selvom de tilhører marginalgrupper, har nogen interaktion med
den gængse, kommercielle kultur- og kunstverden. Det kunne for eksempel være deltids-kunstnere.
Begrebet er også Dubuffets, og reelt henviser det kun til en særlig del af Collection de l’Art Brut.
Folk Art:
Oprindeligt ledte ”Folk Art”, eller folke kunst, tankerne hen på håndværk og dekorative evner
associeret med bonde-samfund i Europa – selvom man må gå ud fra, at det også kunne beskrive alle
mulige andre oprindelige kulturer. Det har udvidet sig til, også at inkludere håndværksprodukter og
dekorative produkter, motorsavs-dyr kunne være et eksempel. En nøgle distinktion, der adskiller
”Folk Art” og ”Outsider Art” er, at ”Folk Art” typisk udtrykker traditionelle former og sociale
værdier, hvor ”Outsider Art” står i randforhold til samfundets mainstream.

”Folk Art” er i princippet ”ornamenteringens kunst”. (Dr. Louis Ganga). I kunstverdenen refererer
”Folk Art” til den ornamentale dekoration af objekter, f.eks., møbler, med traditionelle former.
Udover det kan måden man maler på, på Bali, og i nogen grad også på Haiti, i Brasilien og
Kroatien, (den såkaldte Van Hlebine-skole) også omfattes af ”Folk Art”- begrebet, på grund af dens
traditionelle former og scenarier og dets fælles visuelle sprog.
Marginal kunst/Art Singulier:
I det væsentligste det samme som ””Neuve Invention”. Hentyder til kunstnere på kanten af
kunstverdenen.
Visionær kunst/ Intuitiv kunst:
”Raw Vision Magazines” foretrækker ”Visionær kunst/Intuitiv kunst” i stedet for ”Outsider Art”
som en generel term. Intuitiv kunst er nok den mest generelle term, der findes.
Visionær kunst inkluderer ofte motiver af spirituel eller religiøs art. The American Visionary Art
Museum i Baltimore, Maryland er dedikeret til samlingen af og visningen af sådanne kunstværker.
Visionære miljøer:
Bygninger og skulpturparker bygget af visionære kunstnere, alt fra dekorerede huse til store
områder med et stort antal af individuelle skulpturer med et strengt forbundet tema.
Naiv Kunst:
Utrænede kunstnere, der stræber efter ”normal” kunstnerisk status. De har en meget mere bevidst
interaktion med den kommercielle kunstverden end outsiderkunstnere.
I naiv kunst er den personlige oplevelsesverden afbildet eller skildret på en direkte måde uden
intellektuelle overvejelser. I kontrast til ”Art Brut” og ”Outsider Art” er motiverne sædvanligvis
taget fra observationer af virkeligheden og omhandler ofte, eller bringer minder om,
barndomsminder. Naiv kunsts værdi ligger i en poetisk skildring af hverdagen og refleksioner over
drømmeverdener, som bliver formgivet i et ekstremt personligt og ekspressivt visuelt sprog. Der er
elementer af børns måde at tegne på til stede i naiv kunst.
Som hos ”Art Brut” og ”Outsider Art” er der en vis grad af distance fra den eksisterende visuelle
kultur. Der er meget, der taler for at inkludere naiv kunst under overskriften ”Outsider Art”. I USA
er naiv kunst kaldet ”Contemporary Folk Art”, (samtidig folke kunst).
Børnetegning:
Nogen gange kan tegninger lavet af børn mellem 2 og 12 også være kunst, fordi et barn kan give
form til følelser og ideer på en opfindsom og fantasifulde måde. Den mest interessante periode
ligger mellem 4 og 8 år, fordi barnet senere i højere og højere grad vil prøve at imitere allerede
eksisterende kunst. Normalt når børns kunst ikke høje niveauer af betydning, fordi dem, der laver
det har begrænset erfaring med livet.
Primitiv Kunst:

Begrebet ”Primitiv Kunst” bruges om traditionel ikke-vestlig kunst, f.eks. kunst fra Afrika,
Polynesien, osv. Den etymologiske betydning af ordet ”primitiv” er ”den første af sin slags”, som
indikerer, at denne kunstform står som begyndelsen af en udvikling, hvilket er en gammeldags
holdning. Ofte bliver naiv kunst også kaldt primitiv kunst af samme grund. Men også her bør man
anerkende, at det drejer sig om selvstændig og fuldendt form for kunst.
Anne Malling