Belastede boligområder - Amternes og Kommunernes ...

Social og etnisk bestemt bosætning
årsager og konsekvenser
af
Hans Hummelgaard
Leif Husted
AKF Forlaget
Oktober 2001

Forord
Formålet med rapporten er at beskrive henholdsvis forskellige socialgruppers
og etniske minoriteters bosætning og flytninger mellem kommunerne,
ligesom flytningerne til og fra de belastede boligområder belyses. Der
fokuseres på land- og bykommuner, da det undertiden ud fra den offentlige
debat er uklart, om forskellige grupper flytter fra by til land eller omvendt.
Det er håbet, at rapporten vil bidrage til at højne vidensniveauet på området.
Analyserne bygger på AKF’s forløbsregistre for sociale processer og
boligforhold for henholdsvis 10% af befolkningen og alle efterkommere og
indvandrere i Danmark. De er baseret på registre i Danmarks Statistik, hvor
kontorchef Otto Andersen har været ansvarlig for etableringen af det meget
omfattende datagrundlag. Herudover inddrages de væsentligste af de
resultater, der er tilvejebragt i den del af AKF’s velfærdsforskningsprogram,
Den splittede velfærdsstat og finansieringskrisen, som handler om den
boligmæssige opsplitning af velfærdssamfundet. Dette program er finansieret
af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og AKF.
Forskningschef Hans Hummelgaard er ansvarlig for projektet og har
sammen med seniorforsker Leif Husted udført analyserne og skrevet rapporten.
Forskningsprojektet og rapporten er finansieret af Den Kommunale
Momsfond og AKF.
Hans Hummelgaard
Oktober 2001

Indhold
1 Sammenfatning .......................................... 7
1.1 Formål .................................................. 7
1.2 Hovedresultater ........................................... 7
2 Socialgrupper ........................................... 12
2.1 Bosætning .............................................. 12
2.2 Flytninger............................................... 14
3 Etniske minoriteter ...................................... 19
3.1 Bosætning .............................................. 19
3.2 Flytninger ............................................... 22
4 Belastede boligområder ................................... 29
4.1 Karakteristik............................................. 29
4.2 Hvorfor bor mange etniske minoriteter i de belastede boligområder? . 32
4.2.1 Hvorfor flytte dertil? ...................................... 32
4.2.2 Hvorfor blive boende? ..................................... 33
4.2.3 Hvorfor flytte væk? ....................................... 34
4.2.4 De unge ................................................ 35
4.3 Hvorfor flytter de stærke danskere væk? ....................... 36
5 Konsekvenser af boligmæssig koncentration ................. 38
5.1 Hvilken selvstændig betydning kan nærmiljøet tænkes at have? .... 38
5.2 Hvad viser forskningen? ................................... 39
5.2.1 Amerikanske resultater .................................... 42
5.2.2 Amerikanske resultaters relevans............................. 44
5.2.3 Samlet om de udenlandske undersøgelser ...................... 45

6 Bilag
6.1 Data og afgrænsninger ..................................... 46
6.1.1 Registerbaseret datagrundlag ................................ 46
6.2 Opdeling på kommunetyper................................. 52
6.3 Uddybende tabeller ....................................... 57
Litteraturhenvisninger ................................... 63
English Summary ........................................ 69

1 Sammenfatning
1.1 Formål
Det danske samfund er geografisk og boligmæssigt blevet mere opsplittet
i de seneste årtier – også op igennem 1990'erne. Dette er sket på trods af de
lighedsskabende indsatser fra den omfattende velfærdspolitik. Der er
således en betydelig politisk interesse om følgende spørgsmål:
– Bor forskellige socialgrupper i store eller små kommuner, og flytter de
den ene eller anden vej?
– Flygtninge spredes over hele landet ved ankomsten, men hvordan går det
efterfølgende?
– Hvorfor bor flere og flere ressourcesvage og etniske minoriteter koncentreret
i de belastede boligområder?
– Hvilken betydning har det for især børn og unge at vokse op i disse
boligområder?
Der gives et overblik over, hvad vi ved om disse spørgsmål med udgangspunkt
i nye analyser gennemført inden for dette projekts rammer, ligesom
den eksisterende forskningsmæssige viden inddrages. Hvor ikke andet er
nævnt, er tallene baseret på registeroplysninger for henholdsvis 10% af
befolkningen og alle etniske minoriteter fra mindre udviklede lande.
1.2 Hovedresultater
Forskellige socialgrupper
Folk med fast arbejde fordeler sig geografisk nogenlunde som befolkningen,
om end der er en vis overrepræsentation i hovedstadsregionens landkommuner,
mens de er underrepræsenteret i de fire største bykommuner.
7

Omvendt er langtidsledige kontanthjælpsmodtagere geografisk meget
skævt fordelt, idet hovedparten bor i hovedstadsregionen. Alene i Københavns
Kommune bor næsten en tredjedel af samtlige langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.
Derimod bor der i hovedstadsregionens landkommuner
kun en tredjedel så mange kontanthjælpsmodtagere, som befolkningstallet
skulle tilsige. Også i landkommunerne uden for hovedstadsregionen bor der
forholdsvis få landtidsledige kontanthjælpsmodtagere.
Lidt overraskende måske er førtidspensionisterne underrepræsenteret i
hovedstadsregionen og i Århus og Odense Kommuner. Omvendt bor der
forholdsvis mange i landkommunerne uden for hovedstadsregionen, især i
udkantslandkommunerne. Der bor særlig mange på Lolland Falster.
Bosætningsmønsteret er nogenlunde det samme for efterlønsmodtagere
som for førtidspensionister: Underrepræsentation i hovedstadsregionen og
overrepræsentation i landkommunerne. Der kan bl.a. peges på en betydelig
underrepræsentation i Københavns Kommune.
Det kan ikke entydigt konkluderes, hvilken betydning de geografiske
flytninger har for den geografiske fordeling af forskellige sociale grupper.
Folk på arbejdsmarkedet og især dem med fast arbejde flytter ikke meget
mellem kommunerne. Kontanthjælpsmodtagerne flytter til de store byer,
førtidspensionister og efterlønsmodtagere flytter omvendt fra by til land.
I nogle tilfælde er der tale om flytninger af et sådant omfang, at de bidrager
væsentlig til at forklare især de ressourcesvages skæve fordeling mellem
kommunerne. I andre tilfælde har flytningerne et så lille omfang og er så
ustabile, at de kun i ringe udstrækning bidrager med en forklaring.
Hvert år bliver antallet af kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune
øget med næsten 5%. Tilflytningen er forholdsvis stabil, og fastholdes
tallet over en tiårig periode, øges antallet af kontanthjælpsmodtagere med
60%. Omvendt flytter der netto så få kontanthjælpsmodtagere til og fra
Aalborg Kommune, at det på langt sigt kun i ringe grad påvirker antallet.
Etniske minoriteter
Næsten tre fjerdedele af indvandrerne bor i hovedstadsregionen, hvor alene
Københavns Kommune tegner sig for næsten en tredjedel af samtlige
indvandrere. I de belastede boligområder, som for en stor dels vedkommende
er beliggende i hovedstadsregionen, bor godt en fjerdedel af indvandrerne,
mens det kun er 3,6% af befolkningen, der bor her. Omvendt bor knap
8

7% af indvandrerne i landkommunerne, mens mere end en tredjedel af
befolkningen bor her. Den stærke geografiske koncentration betyder, at to
tredjedele af alle indvandrere bor i kommuner, hvor kun 10% af befolkningen
befinder sig. Indvandrerne flytter så lidt, at dette bosætningsmønster har
gjort sig gældende i årtier.
Når flygtninge ankommer, bliver de geografisk spredt over hele landet.
Men efter forholdsvis få års ophold i Danmark betyder deres flytninger, at
de kommer til at bo langt mere koncentreret i et forholdsvis begrænset antal
kommuner og bestemte boligområder. De koncentreres i de store bykommuner
og især i hovedstadsregionen. Følges tre årgange flygtninge viser det
sig, at antallet af flygtninge mere end fordobles i Århus Kommune set over
en 10-årig periode (1984/86-1994/96) som følge af tilflytningen – i Odense
Kommune øges antallet med 45%. Flygtninge, der har været i Danmark i
mere end 10 år, er således kraftigt overrepræsenteret i disse kommuner. Lidt
overraskende flytter flygtningene væk fra Aalborg Kommune set over en
10-årig periode. De registerbaserede analyser giver ikke umiddelbart
mulighed for at forklare, hvorfor Aalborg skiller sig ud fra Århus og Odense.
Når flygtninge har været i Danmark i en årrække bor der omvendt kun
forholdsvis få i landkommunerne. Men det er dog værd at hæfte sig ved, at
efter ti år bor der trods alt i landkommunerne stadigvæk en tredjedel af de
flygtninge, som boende der på det tidspunkt, hvor de fik opholdstilladelse.
Bosætningsmønsteret for de jugoslaviske flygtninge, der fik opholdstilladelse
i midten af 1990'erne, er bemærkelsesværdig derved, at få blev bosat
i hovedstadsregionen og mange i landkommunerne. Men allerede i løbet af
det første år flyttede et meget stort antal væk fra landkommunerne. Antallet
af jugoslaviske flygtninge i de centernære landkommuner blev således
mindsket med knap 40% i løbet af et år, mens antallet i bykommunerne i
provinsen blev øget tilsvarende.
Pr. 1. januar 1999 trådte en ny integrationslov i kraft, der reelt betyder,
at flygtninge tvinges til at blive de første tre år i den kommune, hvor de
første gang får varig bolig, medmindre de får særlig tilladelse til at flytte.
Vi ved endnu ikke, om og i hvilket omfang loven vil påvirke flyttemønstrene
efter de tre år. De historiske erfaringer viser, at flygtninge af sig selv i
stor udstrækning flytter fra land til by.
9

Belastede boligområder
Den øgede boligmæssige opsplitning af befolkningen har ikke mindst givet
sig udslag i, at der i de største byområder i de seneste årtier har været en
tiltagende koncentration af socialt svage grupper og etniske minoriteter i de
belastede boligområder. Blot fra 1984-97 er underrepræsentationen af folk
i beskæftigelse øget med 17%, mens omvendt overrepræsentationen af de
svageste kontanthjælpsmodtagere er øget med 85%.
I en undersøgelse fra Boligselskabernes Landsforening (2001) anføres
for den almene boligsektor som helhed (som de belastede boligområder er
en del af), at grupper, der var underrepræsenteret i 1991, er blevet lidt
mindre underrepræsenteret i 1997, og omvendt er overrepræsentationen af
andre grupper blevet mindre. Selv om analyserne ikke dækker den samme
tidsperiode som i den foreliggende rapport, er der således noget, der tyder
på, at også inden for den almennyttige boligsektor er der sket en øget
opsplitning således, at de ressourcesvage er blevet endnu mere koncentreret
i den belastede del af den almennyttige boligsektor.
Indvandrerne har boet i de belastede boligområder i mange år, og en stor
del af flygtningene er hidtil kommet til at bo der, når de har fået opholdstilladelse
(om det også gælder efter den nye integrationslov, ved vi endnu ikke,
jf. ovenfor). Der flytter nye flygtninge til fra andre kommuner og byområder.
Socialt svage grupper og etniske minoriteter bliver boende i mange år, og
når de flytter, sker det for en stor dels vedkommende til et andet belastet
boligområde. De belastede boligområder fungerer således i høj grad som et
lukket kredsløb for de ressourcesvage og etniske minoriteter.
Årsagen til den stærke boligmæssige koncentration af de etniske minoriteter
er, at de gerne vil bo i de belastede boligområder, hvor de får mulighed
for at bo sammen med landsmænd og familie. Derudover kender de ikke det
danske boligmarked, hvorfor deres valg af bolig i mange tilfælde bygger på
oplysninger fra venner og familie. Endelig har mange af dem ikke mulighed
for at købe en ejerbolig på grund af ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet,
ligesom man skal have boet i Danmark i fem år for at kunne
erhverve fast ejendom. 1 De etniske minoriteter med fast arbejde flytter i
højere grad væk end andre. Endelig ønsker de unge fra etniske minoriteter,
der enten er opvokset eller født i Danmark, i højere grad at flytte end deres
forældre.
Der har også i mange år været ledige lejligheder at få i de belastede
10

oligområder, da de ressourcestærke danskere er flyttet væk. De flytter især,
fordi der er mange sociale problemer i boligområderne og i langt mindre
grad, fordi der bor etniske minoriteter. Huslejen har ligeledes lille betydning
for fraflytningen af ressourcestærke danskere.
Hæmmer den boligmæssige opsplitning integrationen?
For Danmark findes der ringe viden om, hvorvidt det at vokse op i et
belastet boligområde har en negative betydning for børn og unges fremtidsudsigter.
Spørgsmålet diskuteres specielt i relation til integrationen af de
etniske minoriteter i det danske samfund.
Udenlandsk forskning, især amerikansk, viser, at børn og unge fra de
amerikanske ghettoer klarer sig dårligere end deres jævnaldrende. Om det
så kan tilskrives dét forhold, at de er opvokset i en ghetto, er ganske usikkert.
Sagen er, at disse børn og unge ofte har ressourcesvage forældre,
hvilket i sig selv giver dem dårlige odds (negativ social arv) uanset, om de
er opvokset i et belastet boligområde eller ikke. Det generelle indtryk af de
amerikanske undersøgelser er, at når der er taget højde for betydningen af
den negative sociale arv, så har det ikke en særlig stor selvstændig negativ
betydning at vokse op i en ghetto.
Nu kan det i høj grad diskuteres, om de amerikanske erfaringer kan
overføres til danske forhold. De amerikanske ghettoer er langt, langt værre
end de belastede boligområder i Danmark. En sammenlignende analyse af
Paris og Chicago viser de svageste effekter i Paris. Da de danske storbyer
har flere lighedspunkter med Paris end med Chicago, må det forventes, at det
har forholdsvis ringe eller eventuel ingen betydning for børn og unges
fremtid at vokse op i et belastet boligområde i Danmark. Men en konkret
viden har vi ikke. Senest har en svensk undersøgelse vist, at det har positive
effekter for flygtninges indtjening og arbejdsmarkedstilknytning at vokse op
i kommuner med høj koncentration af den pågældende nationalitet.
Noter
1. I henhold til lov om erhvervelse af fast ejendom. Justitsministeren kan dispensere fra
reglen.
11

2 Socialgrupper
2.1 Bosætning
Omkring en tredjedel af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, som
denne rapport handler om, bor i hovedstadsregionen. Knap en tredjedel bor
i landkommunerne og godt en tredjedel i bykommuner uden for hovedstadsregionen,
jf. tabel 2.1.
I den anvendte kommuneopdeling er der fokus på en opdeling i by- og
landkommuner, idet diskussioner om bosætning og flytninger ofte har en
land/by dimension. Herudover er byerne opdelt efter størrelse, hvilket også
har interesse i forhold til bosætnings- og flyttemønstre. I bilag 6.2 er der en
præcis redegørelse for kommuneinddelingen, og her skal alene anføres, at
»øvrige centerbykommuner« indeholder større byer end »øvrige bykommuner«.
Centernære landkommuner ligger tæt ved en bykommune, mens
omvendt en udkantslandkommune ligger langt fra en bykommune. De
belastede boligområder har en central plads i diskussionen, ligesom Lolland
Falster også er et område, der fra tid til anden træder frem i debatten. Disse
to lokaliteter er således vist særskilt (de optræder også under de respektive
by- og landkommunegrupper).
De ressourcestærke (folk med fast arbejde) fordeler sig nogenlunde som
befolkningen. Der er en vis overrepræsentation i hovedstadsregionen, da
der i regionens landkommuner er forholdsvis mange med fast arbejde.
Omvendt er de betydeligt underrepræsenteret i Københavns Kommune.
Uden for hovedstadsregionen er der en vis underrepræsentation i de tre
største bykommuner; Århus, Aalborg og Odense. I de belastede boligområder
bor der særlig få med fast arbejde.
12

Tabel
2.1
Bosætning med fokus på forskellige arbejdsmarkedstilknytningsgrupper,
18-66-årige, procentfordeling
Hovedstadsregionen:
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Øvr. bykommuner i hovedstadsreg.
Landkommuner i hovedstadsreg.
Uden for hovedstadsreg.:
Odense
Århus
Aalborg
Esbjerg
Øvr. centerbykommuner
Øvr. bykommuner
Udkantslandkommuner
Øvr. landkommuner
Centernære landkommuner
Hele
befolkningen
33,9
9,3
1,7
11,4
8,1
3,4
66,4
3,6
5,7
3,1
1,6
11,6
10,0
7,8
9,4
13,6
Fast beskæftigelse
34,7
8,0
1,7
12,2
8,9
3,9
65,3
3,3
5,2
2,9
1,5
11,7
9,7
7,4
9,4
14,3
Langtidsledigekontanthjælpsmodtagere
1
58,5
30,8
5,6
13,6
7,3
1,2
41,5
3,3
4,4
2,6
-
8,6
8,4
5,0
3,7
5,5
Førtidspensionister
30,0
9,3
1,3
10,0
7,0
2,4
70,0
4,0
3,6
2,9
1,8
12,0
11,4
10,0
11,0
13,3
Efterlønsmodtagere
30,0
6,0
1,7
11,8
7,2
3,4
70,0
3,3
4,3
3,5
1,5
11,5
10,9
10,1
10,6
14,2
I alt 100 100 100 100 100
Belastet boligområde
Lolland Falster
3,6
2,1
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for 10% af befolkningen baseret
på registre i Danmarks Statistik. I bilag 6.2 er der detaljeret redegjort for den anvendte
kommuneinddeling.
Anm.: På grund af afrundinger summerer tallene ikke nødvendigvis til 100.
1 Mindst ledig 70% af året.
En relativ ressourcesvag gruppe som kontanthjælpsmodtagerne er meget
skævt geografisk fordelt. Uligheden er klart størst for de langtidsledige
kontanthjælpsmodtagere, der må betragtes som de mest ressourcesvage.
59% af dem bor i hovedstadsregionen, hvilket er langt mere end den tredjedel
af befolkningen, som bor her. I Københavns Kommune bor knap 31%
af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, hvorved de her er overrepræsenteret
med en faktor 3 1/3 (overrepræsentationen er ligeså stor i Frederiksberg
Kommune). Omvendt bor der i hovedstadsregionens landkommuner
kun en tredjedel så mange kontanthjælpsmodtagere sammenlignet
med, hvad befolkningstallet skulle tilsige.
2,2
1,8
15,2
2,4
7,0
3,4
2,2
2,6
13

Det er bemærkelsesværdigt, at de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere
er underrepræsenteret i de store bykommuner uden for hovedstadsregionen.
I Århus Kommune bor der således kun tre fjerdedele så mange, som befolkningstallet
skulle tilsige – dette på trods af, at der i kommunen er en betydlig
overrepræsentation af kontanthjælpsmodtagere i almindelighed. I landkommunerne
er der generelt en betydelig underrepræsentation af kontanthjælpsmodtagerne
– og de langtidsledige i særdeleshed. Det er dog ikke
tilfældet på Lolland Falster, hvor begge grupper er overrepræsenterede.
Der tegner sig et noget andet billede af bosætningen for førtidspensionister.
De er underrepræsenteret i hovedstadsregionen, mens der bor mange i
landkommunerne. Underrepræsentationen er stor i Århus Kommune og
omvendt er overrepræsentationen størst i udkantslandkommunerne.
For efterlønsmodtagere tegner der sig nogenlunde det samme bosætningsmønster
som for førtidspensionister. De er kraftigt underrepræsenteret
i Københavns Kommune, ligesom der bor forholdsvis få i de belastede
boligomåder. Overrepræsentationen af efterlønsmodtagere findes generelt
i landkommunerne herunder specielt i udkantskommunerne.
2.2 Flytninger
I mange tilfælde opvejer til- og fraflytninger stort set hinanden. Og for
specielt de ressourcestærke er der tale om meget små talstørrelser (under
1% flytter netto i løbet af et år), jf. tabel 2.2.
14

Tabel
2.2
Nettoflytninger for udvalgte arbejdsmarkedstilknytningsgrupper,
årligt gennemsnit 1990-97, procent
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Øvr. bykomm. i hovedstadsreg.
Landkommuner i hovedstadsreg.
Odense
Århus
Aalborg
Esbjerg
Øvr. centerbykommuner
Øvr. bykommuner
Udkantslandkommuner
Øvr. landkommuner
Centernære landkommuner
Belastet boligområde
Lolland Falster
Fast beskæftigelse
-0,8
1,4
0,0
0,4
0,7
-0,5
-0,5
-0,2
-0,5
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
-4,3
-0,2
Kontanthjælpsmodtagere
i alt
4,8
4,7
-2,9
-1,5
-3,0
-1,0
2,9
-0,6
-0,3
0,1
-1,3
Langvarigtmodtagere
af
kontanthjælp
1
2,5
-2,3
-2,0
-0,4
-1,0
-3,5
4,0
0,6
-2,0
0,5
-1,7
Førtidsp
ensionister
-1,0
-1,1
-0,7
-0,1
0,9
-0,3
-0,2
-0,2
-0,4
0,2
0,5
Efterlønsmodtagere
Anm.: Nettoflytninger angiver tilflytningen minus fraflytningen sat i forhold til gruppens størrelse i
udgangsåret. I bilag 6.2 er der detaljeret redegjort for den anvendte kommuneinddeling.
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for 10% af befolkningen baseret
på registre i Danmarks Statistik.
1 Se tabel 2.1.
Umiddelbart synes flytninger således kun at kunne forklare en mindre del
af de geografiske forskelle i bosætningen. På den anden side kan selv
forholdsvis små årlige nettoflytninger medføre en betydelig ændring i
antallet set over en lang årrække. I løbet af henholdsvis en 10- og 20-årig
periode vil en gennemsnitlig årlig nettotilflytning på ½% øge antallet med
henholdsvis godt 5 og godt 10%. En årlig nettotilflytning på 1% vil tilsvarende
øge antallet med godt 10 og 22%.
Så selv om nettoflytningerne for de beskæftigede er meget små, kan de
alligevel set over en lang årrække i princippet godt forklare en betydelig del
af de geografiske forskelle, der trods alt er i denne gruppes bosætning. Men
det skal hertil anføres, at tallene for nettoflytningerne for fx de beskæftigede
typisk varierer meget fra år til år og for en række kommunegrupper er de
ustabile i den forstand, at i nogle år er der tale om nettotilflytninger til en
-0,9
-2,3
-2,1
1,4
-0,1
-0,3
-0,8
2,0
2,1
1,7
0,6
0,5
0,2
-0,8
1,0
-1,7
-0,5
-1,3
0,2
1,3
0
-0,4
-0,5
-0,1
0,1
0,3
1,7
0,6
0
-0,1
2,0
15

Figur
2.1
given kommunegruppe, mens der i andre år er tale om nettofraflytninger,
jf. figur 2.1. Det betyder, at der ikke umiddelbart er belæg for at konkludere,
at selv om der for en given periode i gennemsnit er tale om nettotilflytninger,
så vil det også være det for en anden valgt årrække eller for en
længere periode. Der kan således ikke i almindelighed konkluderes, at de
geografiske forskelle i bosætningen af beskæftigede er betinget af flytninger.
For at den angivne type beregninger skal have mening, skal flyttemønstrene
for det første være forholdsvis stabile. Dernæst skal der være et
uændret antal personer i de respektive grupper som fx kontanthjælpsmodtagere
i fremskrivningsperioden. Det sidste er ikke realistisk i en økonomi
med konjunktursvingninger, så beregningerne skal betragtes som et fingerpeg
om, hvor meget de geografiske flyttemønstre betyder.
De årlige nettoflytninger for beskæftigede, 1990-97, procent
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for 10% af befolkningen
baseret på registre i Danmarks Statistik. I bilag 6.2 er der detaljeret redegjort for den
anvendte kommuneinddeling.
Anm.: På grund af afrundinger summerer tallene ikke nødvendigvis til 100.
16

For en ressourcesvag gruppe, som modtagerne af langvarig kontanthjælp,
er flyttetallene noget højere. Fx er antallet øget med gennemsnitligt 2,5%
årligt i perioden 1990-97 for Københavns Kommune som følge af flytninger.
For en 10- eller 20-årig periode vil en fastholdelse af tilflytningen
betyde en forøgelse af antal modtagere af langvarig kontanthjælp med
henholdsvis 28 og 64%. I betragtning af, at gruppen er overrepræsenteret
med en faktor 3 1/3, betyder flytninger alligevel kun en mindre del i forhold
til overrepræsentationen af kontanthjælpsmodtagerne i kommunen, selv om
nettotilflytningen skulle gøre sig gældende for en lang årrække. Det ser
noget anderledes ud for kontanthjælpsmodtagere i almindelighed, hvor der
for Københavns Kommune er en tilflytning på 4,8% årligt. For henholdsvis
en 10- og 20-årig periode vil en fastholdelse af tilflytningen betyde en
forøgelse af antal kontanthjælpsmodtagere med 60 og 155%. Her vil en
fastholdelse af tilflytningsmønstret således over en lang periode kunne
forklare en betydelig del af overrepræsentationen i kommune. Tallene for
kontanthjælpsmodtagernes tilflytning til Københavns Kommune er forholdsvis
stabile, så i princippet vil det kunne fortsætte i en længere årrække,
jf. figur 2.2.
Vedrørende tolkningen af flyttemønstrene for kontanthjælpsmodtagerne
skal det tages i betragtning, at en betydelig del af dem er flygtninge, som
typisk modtager kontanthjælp i hvert fald den første tid i landet.
For de centernære landkommuner er der tale om en gennemsnitlig årlig
udflytning på 2,1% for perioden 1990-97. På langt sigt, regnet som en
periode på 10 eller 20 år, vil en fastholdelse af udflytningen betyde en
reduktion i antallet på 19 og 35%. Det betyder, at for omkring en 25-årig
periode vil flytningerne i princippet kunne forklare underrepræsentationen,
hvis flyttemønstrene fastholdes.
For nogle kommune(grupper) vil flyttemønstrene for kontanthjælpsmodtagerne
således set over en lang årrække i princippet kunne forklare gruppens
over- og underrepræsentation. I andre tilfælde (fx for Aalborg Kommune,
øvrige centerbykommuner og udkantslandkommuner) er tallene så
små og ustabile, at flyttemønstrene ikke ville kunne forklare forskellene i
den geografiske bosætning.
17

Figur
2.2
De årlige nettoflytninger for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere,
1990-97, procent
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for 10% af befolkningen
baseret på registre i Danmarks Statistik. I bilag 6.2 er der detaljeret redegjort for den
anvendte kommuneinddeling.
Anm.: På grund af afrundinger summerer tallene ikke nødvendigvis til 100. Langtidsledige
kontanthjælpsmodtagere er ledige i mindst 70% af året.
For førtidspensionister og efterlønsmodtagere er der heller ikke noget klart
billede. Sammenholdes tabel 2.2 og 2.1, vil flytningerne, specielt hvis de
fastholdes over en lang årrække, for nogle kommunegrupper kunne forklare
hele forskellen i den geografiske bosætning, mens flytningerne i andre
tilfælde er så små og ustabile, at de ikke kan forklare noget af forskellen –
eller kun en ringe del.
18

3 Etniske minoriteter
I dette afsnit og rapporten i øvrigt omfatter de etniske minoriteter (flygtninge
og indvandrere) alene personer fra de mindre udviklede lande, jf. bilaget
for en uddybning.
3.1 Bosætning
Indvandrerne er meget ulig geografisk fordelt med en kraftig koncentration
i hovedstadsområdet (71,7%), jf. tabel 3.1. Omvendt bor kun 5,3% af
indvandrerne i landkommunerne uden for hovedstadsregionen, hvor knap
en tredjedel af befolkningen bor.
I de 10 kommuner med det største antal indvandrere (ekskl. anden
generation) i forhold til indbyggertallet, bor knap halvdelen af alle indvandrere,
jf. Hummelgaard et al. (1995). Koncentrationen er størst i Ishøj, Albertslund,
Farum, Brøndby og Københavns Kommuner. Den skæve
geografiske fordeling giver sig udslag i, at to tredjedele af alle indvandrere
bor i kommuner, hvori sammenlagt kun 10% af befolkningen er bosiddende.
Den geografiske fordeling af indvandrere ændrer sig stort set ikke over
tiden. De arbejdere, som indvandrede til Danmark i 1960'erne og 1970'erne,
bosatte sig, hvor de kunne få job, og det var ofte i hovedstadsområdet og
større byer i provinsen. Endvidere bosatte de sig, hvor der var ledige lejligheder.
Det var på det tidspunkt i det almennyttige boligbyggeri, bl.a. fordi
danskerne i den periode i stigende grad fik økonomisk mulighed for og
foretrak at flytte i ejerbolig. Indvandrerne er blevet boende bl.a. fordi de
foretrækker at bo tæt ved venner og familie, ligesom de på grund af manglende
fodfæste på arbejdsmarkedet ikke har råd til at købe en ejerbolig, jf.
19

Tabel
3.1
mere herom i næste kapitel. Hertil kommer, at nyindvandringen fra tredjelande
primært sker i forbindelse med familiesammenføringer, hvorved de
nyindvandrede bosætter sig de samme steder som de allerede bosiddende.
Desuden betyder de mellemkommunale flytninger stort set ingenting for
indvandrernes geografiske fordeling.
Flygtninge og indvandreres bosætning sammenlignet med hele
befolkningen, 18-66-årige, 1997, procentfordeling
Hovedstadsregionen:
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Øvrige bykomm. i hovedstadsreg.
Landkommuner i hovedstadsreg.
Uden for hovedstadsreg.:
Odense
Århus
Aalborg
Esbjerg
Øvr. centerbykommuner
Øvr. bykommuner
Udkantslandkommuner
Øvr. landkommuner
Centernære landkommuner
20
Hele
befolkningen
33,9
9,3
1,7
11,4
8,1
3,4
66,4
3,6
5,7
3,1
1,6
11,6
10,0
7,8
9,4
13,6
1. generation: 2.
generation
I alt Indvandrere
56,1
24,4
2,6
18,5
9,3
1,2
43,9
5,2
8,4
2,4
1,3
8,9
7,7
2,9
3,0
4,1
71,7
30,7
3,4
24,6
11,6
1,4
28,2
3,5
5,7
1,1
0,8
6,2
5,6
1,4
1,5
2,4
Flygtninge
36,7
16,6
1,7
11,0
6,5
0,9
63,5
7,3
11,7
4,2
2,0
12,2
10,4
4,7
4,7
6,3
80,7
36,8
4,1
26,5
12,5
1,3
19,3
5,0
3,7
0,6
0,5
3,9
3,8
I alt 100 100 100 100 100
Udsat boligområde
Lolland Falster
3,6
2,1
26,4
1,2
25,8
0,5
27,2
2,1
0,7
0,6
1,6
23,0
0,3
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold baseret på registre i
Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10% af hele befolkningen, mens
et andet omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark.
Anm.: På grund af afrundinger summerer tallene ikke nødvendigvis til 100. »2. generation«,
der alle er født i Danmark, omfatter efterkommere af såvel flygtninge som
indvandrere. I bilag 6.1.1 er der redegjort detaljeret for afgrænsningen af »flygtninge«,
»indvandrere« og »2. generation«.

Lokaliseringen af de enkelte grupper af indvandrere er ganske forskellig.
Indvandrere af samme nationalitet er i betydeligt omfang koncentreret i
bestemte kommuner, og det er ikke nødvendigvis de samme kommuner for
de enkelte nationaliteter. Graden af koncentration er endvidere ikke den
samme for de enkelte grupper af indvandrere. Over halvdelen af de pakistanske
indvandrere bor i København, hvilket kun gælder for godt 17%
af tyrkerne, jf. Hummelgaard op.cit. Den næsthøjeste andel af indvandrere
fra Tyrkiet findes i Farum Kommune, hvorimod denne kommune ikke er
med blandt kommuner med de ti højeste andele for så vidt angår jugoslaver,
pakistanere og marokkanere.
Flygtninge er forholdsvis ligeligt fordelt mellem hovedstadsområdet og
resten af landet. Flygtninge er dog kun i relativt lille omfang bosiddende i
de mindre kommuner. Således bor 15,7% af flygtningene i landkommunerne
uden for hovedstadsområdet i 1997, hvilket kun er halv så mange, som
befolkningstallet skulle tilsige. Lolland Falster adskiller sig fra de øvrige
landkommuner ved, at der her bor lige så mange flygtninge, som befolkningstallet
tilsiger.
Den geografiske spredning for flygtninge er klart større end for indvandrere.
Men der er langt til en helt lige fordeling af flygtninge. For hovedstadsregionen
som helhed er der en mindre overrepræsentation, hvilket dog
dækker over en stor overrepræsentation i Københavns Kommune, mens der
er en meget kraftig underrepræsentation i landkommunerne i regionen.
Uden for hovedstadsregionen er der i Århus og Odense Kommuner en
særdeles kraftig overrepræsentation, mens flygtninge omvendt er meget
underrepræsenteret i landkommunerne. I de udsatte boligområder er flygtninge
overrepræsenteret med en faktor 7½. Som for indvandrere er den
geografiske fordeling og koncentration af de enkelte flygtningegrupper
ganske forskellig, jf. Hummelgaard op. cit. Derudover er graden af koncentration
forskellig for de enkelte grupper.
Der er en stærk geografisk koncentration af andengenerations etniske
minoriteter (er født i Danmark). Der bor over dobbelt så mange i hovedstadsregionen,
som befolkningens størrelse skulle tilsige – særlig voldsom
er overrepræsentationen i Københavns Kommune. I Odense Kommune er
der en lille overrepræsentation, mens gruppen er underrepræsenteret med
godt 15% i Århus Kommune. For landkommunerne er der tale om en
særdeles kraftig underrepræsentation, mens det modsatte gør sig gældende
21

for de udsatte boligområder.
Det skal bemærkes, at tallene for anden generation er interessant derved,
at de giver et øjebliksbillede af den geografiske fordeling for de etniske
minoriteter, der er født i Danmark. Tallene kan imidlertid ikke tolkes
derhen, at de bor geografisk mere koncentreret end deres forældre. Den
nationalitetsmæssige sammensætning af anden generation er således meget
forskellig fra første generation. Af andre undersøgelser fremgår, at anden
generation er mere kritiske over for at bo koncentreret end deres forældre,
jf. herom senere.
De etniske minoriteters boligforhold adskiller sig markant fra befolkningen
som helhed. Godt to tredjedele af alle 15-66-årige bor i eget hus
eller ejerlejlighed – andelen er kun ca. en fjerdedel for de etniske minoriteter,
jf. Hummelgaard op.cit. Omvendt bor godt halvdelen af flygtninge i
almennyttigt udlejningsbyggeri, mens dette kun er tilfældet for knap 15%
af befolkningen. Andelen af flygtninge, der bor i ejerbolig, vokser efterhånden,
som de har været i Danmark i en årrække. Men selv efter mere end 10
års ophold er ejerboligandelen fortsat kun på godt det halve af andelen for
hele befolkningen. Det skal i forbindelse hermed erindres, at udenlandske
statsborgere først må købe fast ejendom i Danmark, når de har haft fast
opholdstilladelse her i landet i mindst fem år i henhold til lov om erhvervelse
af fast ejendom (Justitsministeriet kan dog dispensere for denne regel).
3.2 Flytninger
I forbindelse med de etniske minoriteters flytninger koncentreres interessen
sig om flygtninge, idet flytninger som nævnt betyder meget lidt for indvandrernes
geografiske fordeling. Det skal bemærkes, at tallene stammer fra
perioden før ikrafttrædelsen af »lov om integration af udlændinge i Danmark«,
der trådte i kraft i 1999. Loven medfører, at flygtninge i realiteten
i de første tre år tvinges til at blive i den kommune, hvor de første gang får
varig bolig, medmindre de får særlig tilladelse til at flytte. Loven kan
muligvis medføre, at flygtninge ikke fremover flytter så ofte, som det er set
historisk.
Når flygtninge ankommer til Danmark, bliver de boligplaceret over hele
landet. Efter at have fået opholdstilladelse flytter mange af dem imidlertid
22

Tabel
3.2
til de større byer og videre herfra til hovedstadsregionen, jf. tabel 3.2 samt
Hummelgaard et al. (1995). I hovedstadsområdet flytter flygtninge især til
de store kommuner herunder de sydvestlige forstæder. Der er en stor årlig
flytning væk fra landkommunerne, ligesom de også samlet set flytter fra de
mellemstore kommuner uden for hovedstadsregionen.
Nettoflytninger for flygtninge, årligt gennemsnit 1990-97, 18-66årige,
procent
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Øvrige bykommuner i hovedstadsreg.
Landkommuner i hovedstadsreg.
Odense
Århus
Aalborg
Esbjerg
Øvr. centerbykommuner
Øvr. bykommuner
Udkantslandkommuner
Øvr. landkommuner
Centernære landkommuner
Udsat boligområde
Lolland Falster
Flygtninge
i alt
7,1
2,9
3,0
1,2
-12,5
1,1
3,0
-3,4
-4,9
-1,4
-1,2
-9,2
-12,2
-13,5
4,4
-7,4
Fordelt på opholdstid
0-6 år 7-10 år Over 10
år
12,5
-1,0
7,9
3,1
-19,4
3,1
6,8
-4,1
-5,7
-1,0
-5,0
-14,2
-19,1
-20,2
11,8
-10,2
6,8
10,2
1,2
-0,8
-8,2
-0,6
1,3
-3,4
-5,5
-2,6
-2,9
-2,5
-3,9
-4,3
0,8
-5,2
1,5
2,4
-0,3
-0,2
2,0
-1,0
-0,8
-1,6
-2,0
-0,6
-0,5
0,6
0,5
-1,4
-2,3
-0,6
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for efterkommere og
indvandrere baseret på registre i Danmarks Statistik.
Anm.: For flygtninge, der har været i landet 0-6 år henledes opmærksomheden på, at
tallene er præget af de nye flygtninge fra Jugoslavien, hvor der har været en
betydelig flytning det første år. Nettoflytninger angiver tilflytningen minus fraflytningen
sat i forhold til gruppens størrelse i udgangsåret. I bilag 6.1.1 er der redegjort
detaljeret for afgrænsningen af »flygtninge«.
Flygtninge flytter især meget i de første år efter, at de har fået opholdstilladelse.
For de flygtninge, der har været i Danmark i op til seks år, øges
antallet af disse flygtninge i Københavns Kommune med 12,5% hvert år.
Omvendt mindskes antallet med 20% hvert år i landkommunerne som følge
af nettofraflytning. For flygtninge, der har været i Danmark i mere end 10
år, betyder de geografiske flytninger langt mindre.
23

Tabel
3.3
Disse flyttemønstre betyder, at flygtninge med tiden bliver mere og mere
geografisk koncentreret i de store byområder, jf. tabel 3.3.
Flygtninges bosætning fordelt efter opholdstid, 18-66-årige, 1997,
procent
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Øvrige bykommuner i hovedstadsreg.
Landkommuner i hovedstadsreg.
Odense
Århus
Aalborg
Esbjerg
Øvr. centerbykommuner
Øvr. bykommuner
Udkantslandkommuner
Øvr. landkommuner
Centernære landkommuner
Udsat boligområde
Lolland Falster
24
Flygtninge
i alt
16,6
1,7
11,0
6,5
0,9
7,3
11,7
4,2
2,0
12,2
10,4
4,7
4,7
6,3
27,2
2,1
Fordelt på opholdstid
0-6 år 7-10 år Over 10
år
13,3
1,5
9,6
4,9
1,0
6,3
8,5
4,2
2,1
13,2
10,9
7,2
7,4
9,9
23,0
2,8
17,5
1,5
9,4
9,4
1,0
9,0
14,6
4,6
2,2
12,4
9,8
2,7
2,5
3,4
37,0
1,8
20,3
2,0
13,8
6,7
0,8
7,5
14,1
3,8
1,7
10,6
10,1
2,5
2,6
3,3
26,6
1,2
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for efterkommere og
indvandrere baseret på registre i Danmarks Statistik.
Anm.: For flygtninge, der har været i landet 0-6 år, henledes opmærksomheden på, at
tallene er præget af de nye flygtninge fra Jugoslavien, hvor der har været en
betydelig flytning det første år. Nettoflytninger angiver tilflytningen minus fraflytningen
sat i forhold til gruppens størrelse i udgangsåret. I bilag 6.1.1 er der redegjort
detaljeret for afgrænsningen af »flygtninge«.
Det kan i relation til tabel 3.3 indvendes, at den nationalitetsmæssige
sammensætning for de flygtninge, der har været her i henholdsvis 0-6, 7-10
og over 10 år, ikke nødvendigvis er den samme, hvilket kan påvirke tallene.
For at tage højde for dette og for at få et indtryk af, hvad flyttemønstrene for
flygtninge betyder på længere sigt, er den gruppe flygtninge, som fik
opholdstilladelse i Danmark i årene 1984-86, fulgt over en 11-årig periode,
jf. figur 3.1. Den geografiske fordeling i det år, hvor de fik opholdstilladelse,
er sat til indeks 100. Figuren viser derved, om en større eller mindre

Figur
3.1
andel af de tre årgange flygtninge kommer til at bo i de respektive geografiske
områder.
Bosætningen for flygtninge, der er indvandret i årene 1984-1986
fordelt efter opholdstid, 18-66-årige, bosætningen i udgangsåret
= 100 (y-aksen)
Anm.: Den geografiske fordeling af de tre årgange flygtninge er beregnet efter opholdstid.
Tallene er herefter indekseret i forhold til fordelingen i udgangsåret. Fx er indeks 150
udtryk for, at andelen af flygtninge i den pågældende kommunegruppe er øget med
50%. I bilag 6.1.1 er der redegjort detaljeret for afgrænsningen af “flygtninge”
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for efterkommere og
indvandrere baseret på registre i Danmarks Statistik.
I løbet af årene sker der en betydelig koncentration af de tre årgange flygtninge
i de store byområder. Antallet af flygtninge i den bymæssige tætte del
af hovedstadsregionen (Københavns og Frederiksberg Kommuner samt
Københavns Amt) øges således med mere end 75% over den tiårige periode.
I Århus Kommune mere end fordobles flygtningetallet, og for Odense
Kommune er der tale om en stigning på 45%, jf. bilagstabel 3.2. Lidt
overraskende falder antallet af flygtninge i Aalborg Kommune med godt en
tiendedel. I de første to-tre år sker der ganske vist en betydelig tilflytning
til kommunen, men herefter forlader flygtningene igen Aalborg. For de
øvrige bykommuner i provinsen er der ligeledes tale om fraflytning (25%).
Godt 60% af de flygtninge, der boede i en landkommune i det år, hvor
25

de fik opholdstilladelse, er efter ti år flyttet væk. Den store fraflytning sker
i løbet af de første tre-fire år. Fraflytningen er særlig markant for landkommunerne
i hovedstadsregionen. For landkommunerne uden for hovedstadsregionen
er der ikke tale om de store forskelle i fraflytningen for de tre
typer af landkommuner (udkantslandkommuner samt centernære og øvrige
landkommuner). Opdelingen af landkommuner bygger på, om de er beliggende
tæt ved eller langt fra en bykommune, hvorfor der på forhånd måtte
forventes forskelle i flyttemønstrene, jf. bilag 6.2 for en uddybning af
kommuneinddelingen.
Forløbsanalysen for de tre årgange flygtninge understreger, at der med
årene sker en betydelig geografisk koncentration i de største byområder.
Billedet er det samme, hvis analysen gennemføres for andre årgange flygtninge.
Omvendt er det også værd at hæfte sig ved, at efter ti år bor der trods
alt i landkommunerne stadigvæk en tredjedel af de flygtninge, som boede
der på det tidspunkt, hvor de fik opholdstilladelse.
Den geografiske koncentrering er også kraftig for det store antal jugoslaviske
flygtninge, der fik opholdstilladelse i midten af 1990'erne, jf. tabel
4.5. Bosætningsmønstret for de jugoslaviske flygtninge er bemærkelsesværdigt
ved, at der bor få i hovedstadsregionen og mange i landkommunerne.
Men allerede i det første år flytter mange fra landkommunerne til hovedstadsregionen
og især til de udsatte boligområder. Henholdsvis 25 og 39%
flyttede således i løbet af det første år væk fra udkantslandkommunerne og
de centernære landkommuner. De flyttede især til bykommunerne uden for
hovedstadsregionen. Lolland Falster adskiller sig markant fra de øvrige
landkommuner ved, at der i løbet af det første år er flyttet jugoslaviske
flygtninge til området.
26

Tabel
3.5
Bosætning af jugoslaviske flygtninge – flytning det første år som
andel af antal bosiddende jugoslaviske flygtninge, 18-66-årige,
procent
Udvalgte kommunegrupper Hele
befolkningen
Hovedstadsregionen
- heraf Kbh's Kommune
Århus, Aalborg og Odense
Øvrige bykommuner
Udkantslandkommuner
Centernære landkommuner
Udsatte boligområder
Lolland Falster
34
9
12
23
8
14
4
2
Jugoslaviske flygtninge:
Bosætning ved
indvandring
20
7
7
28
Nettoflytning det
første år
Anm.: Nettoflytninger angiver tilflytningen minus fraflytningen sat i forhold til gruppens
størrelse i udgangsåret. Da nogle kommunegrupper er udeladt i tabellen, summerer
tallene med den procentvise fordeling af bosætningen (de to føste søjler) ikke til
100.
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold baseret på registre i
Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10% af hele befolkningen, mens
et andet omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark.
En række forhold har betydning for, om befolkningen i almindelighed
vælger at flytte væk fra en kommune, jf. Hummelgaard et al. (1995).
Eksempelvis flytter yngre mere end ældre – og de unge flytter specielt, når
de påbegynder en uddannelse. Arbejdsløse flytter mere end personer med
fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer, der har eller får små børn,
flytter mindre end andre, ligesom også folk med højere husstandsindkomster
flytter mindre. Endelig er der en klar tendens til, at det er de samme
personer/familier, der flytter den ene gang efter den anden. Lidt overraskende
flytter enlige mindre end par.
En række af disse forhold er med til at forklare, at flygtninge generelt
flytter mere end andre – de er fx yngre og er i langt højere grad ledige.
Derudover gælder det specielt for flygtninge, at de flytter særlig meget i den
første tid, de er i landet. Omvendt er flere flygtninge fx enlige, hvilket
trækker i den modsatte retning.
Det kan endvidere påvises, at flygtninge især flytter væk fra de kommuner,
hvor der er relativt få etniske minoriteter generelt. Befolkningen
13
18
9
5
14
12
23
44
-25
-39
99
7
27

som helhed flytter omvendt mest væk fra de kommuner, hvor der er mange
fra de etniske minoriteter.
For flygtninge har det også en selvstændig betydning for beslutningen
om at flytte væk fra en kommune, at der ikke er særlig mange landsmænd.
Endelig flytter flygtninge også væk fra kommuner, hvor der er forholdsvis
få lejeboliger. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at lejeboliger i mange
tilfælde er den eneste relevante boligform for flygtninge bl.a. af økonomiske
grunde.
Historisk er flygtninge blevet klart mere geografisk koncentreret som
følge af flytninger. Der er kommet til at bo forholdsvis flere flygtninge i de
dele af landet, hvor der i forvejen er en stor andel etniske minoriteter, særlig
mange af de enkelte flygtningegruppers egen nationalitet og særlig mange
lejeboliger.
28

4 Belastede boligområder
Den øgede boligmæssige opsplitning af befolkningen har ikke mindst givet
sig udslag i, at der i de største byområder har været en tiltagende koncentration
af ressourcesvage og etniske minoriteter i de belastede boligområder.
Ved boligmæssig opsplitning/segregering forstås en vedholdende opdeling
af boligmassen mellem de boligområder, som fortrinsvis bebos af
ressourcesvage husstande (fx marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet,
misbrugere mv.), og de boligområder, som fortrinsvis bebos af ressourcestærke
hustande (fx fast tilknytning til arbejdsmarkedet).
Regeringens Byudvalg blev nedsat i september 1993, og der blev fremsat
en række forslag til bl.a. at reducere mængden af sociale problemer i boligområderne,
at forebygge social udstødelse blandt truede beboergrupper,
at få beboerne til at opleve et bedre dagligliv og reducere koncentrationen
af socialt truede danskere og udlændinge.
En række boligområder med i alt ca. 200.000 beboere fik tildelt midler
til at iværksætte boligsociale aktiviteter og ansætte beboerrådgivere. Hovedmålet
med projektet er at analysere disse boligområder, der i det følgende
vil blive benævnt belastede boligområder. Boligområderne er for langt
størstedelen almennyttige boliger, hvorfor det i mange tilfælde er relevant
at sammenligne de belastede boligområder med den almennyttige boligsektor.
AKF gennemførte et større forskningsprojekt, som var den første generelle
analyse af de belastede boligområder i Danmark med særlig fokus på
de samfundsmæssige processer, der har skabt koncentrationen af etniske
minoriteter og ressourcesvage grupper, jf. Hummelgaard et al. (1997).
Ud over en indledende karakteristik af boligområderne og et overblik
over deres udvikling, blev der fokuseret på, hvad der er forklaringen på, at
især de etniske minoriteter er koncentreret her.
29

4.1 Karakteristik
De belastede boligområder er først og fremmest karakteriseret ved, at en
meget høj andel af beboerne tilhører de etniske minoriteter fra 3. verdenslande.
Andelen af minoriteter er således over syv gange så høj i boligområderne
som for befolkningen som helhed, hvilket især kan tilskrives en
høj andel flygtninge i de belastede boligområder. Herudover bor der forholdsvis
mange mennesker med sociale problemer.
De belastede boligområder er meget forskellige, jf. Hummelgaard et al.
(1997). Inddeles områderne i fem grupper efter omfanget af problemer,
tegner der sig et klart billede i retning af, at den femtedel af boligområderne,
der har de største problemer, adskiller sig markant fra de øvrige
boligområder. I gruppen med de største problemer findes boligområder,
som er alment kendt for at have store og mangeartede problemer (fx Gjellerup
Parken og Vollsmose). Omvendt adskiller boligområderne med de
færreste problemer (op mod halvdelen af boligområderne) sig ikke nævneværdig
fra den almennyttige boligsektor i øvrigt (som de belastede boligområder
er en del af), når der ses bort fra andelen af etniske minoriteter, som
er høj overalt i de belastede boligområder. Som angivet indledningsvis er
udskillelsen af de belastede boligområder gennemført ud fra et administrativt
kriterie (fik tildelt midler fra Byudvalget). Til analytiske formål er
denne afgrænsning ikke hensigtsmæssigt, hvorfor der som oftest i de her
refererede analyser afvendes den femtedel af boligområderne, som er mest
belastet.
I de belastede boligområder er der en stor overvægt af førtidspensionister,
kontanthjælpsmodtagere o.l., mens folk med fast tilknytning til arbejdsmarkedet
og en uddannelse er underrepræsenteret. Således modtager
fire ud af hver fem beboere i den erhvervsaktive alder indkomsterstattende
overførsler i form af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension
og efterløn i kortere eller længere tid.
Tal for perioden 1984-97 viser entydigt, at ressourcesvage grupper er
blevet betydeligt mere overrepræsenteret i perioden og omvendt for de
ressourcestærke, jf. figur 4.1 (tallene omfatter alle de belastede boligområder).
Folk med fast beskæftigelse, der er i forvejen er betydeligt underrepræsenteret
i boligområderne, har fået øget underrepræsentationen med
knap 17%. Omvendt er overrepræsentationen af kontanthjælpsmodtagerne
30

Figur
4.1
øget meget betydeligt. Normalt betragtes de kontanthjælpsmodtagere, der
ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen, som den mest ressourcesvage gruppe.
Selvom kommunerne ikke nødvendigvis følger samme praksis med hensyn
til, hvilke kontanthjælpsmodtagere der tilmeldes AF, er der en meget klar
tendens til, at overrepræsentationen af den mest ressourcesvage del af
kontanthjælpsmodtagerne er øget mest.
Ændring i henholdsvis over- og underrepræsentationen af udvalgte
grupper i belastede boligområder, 1984-97, procent
Anm.: Det er som udgangspunkt beregnet, om de pågældende grupper er over- eller
underrepræsenteret. Graferne viser herefter, hvor meget de respektive grupper er
blevet yderligere henholdsvis over- og underrepræsenteret i perioden. Alle underrepræsenterede
grupper er blevet yderligere underrepræsenteret, og tilsvarende er
alle overrepræsenterede grupper blevet yderligere overrepræsenteret.
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for 10% af befolkningen
baseret på registre i Danmarks Statistik.
Boligselskabernes Landsforening (2001) anfører for den almene boligsektor
som helhed, at grupper, der var underrepræsenteret i 1991, er blevet lidt
mindre underrepræsenteret i 1997, og omvendt er overrepræsentationen af
andre grupper blevet mindre. Selv om analyserne ikke dækker den samme
tidsperiode, er der således noget, der tyder på, at også inden for den almennyttige
boligsektor er der sket en øget opsplitning således, at de ressourcesvage
er blevet endnu mere koncenteret i den belastede del af den almennyt-
31

tige boligsektor.
Hovedforklaringen på den tiltagende koncentration af ressourcesvage i
især de belastede boligområder skal søges i flyttemønstrene. Forholdsvis
mange ressourcesvage flytter til de belastede boligområder, de bliver
boende længe, og når de flytter, sker det i mange tilfælde til et andet udsat
boligområde. Omvendt flytter de ressourcestærke ikke i så stor udstrækning
til boligområderne, og de flytter hurtigt væk. Alt i alt har der i mange år
været en nettoudflytning af ressourcestærke samt indflytning af ressourcesvage
og etniske minoriteter. Billedet synes ret stationært. Det er således
flyttemønstre, som har været gældende i mange år, der skal brydes, hvis
koncentrationen af ressourcesvage beboere og etniske minoriteter skal
mindskes.
Den meget kraftige stigning i andelen af etniske minoriteter i den mest
belastede del af boligområderne kan historisk primært tilskrives, at der er
kommet mange flygtninge til Danmark i specielt de seneste par årtier. En
forholdsvis stor del af dem har bosat sig i de belastede boligområder. Også
de indenlandske flytninger har bidraget til en vækst i antallet af etniske
minoriteter. De flytter således i mindre udstrækning end andre væk fra de
belastede boligområder, og når de flytter, sker det i mange tilfælde til et
andet belastet boligområde. Det hører dog også med i billedet, at der bor
forholdsvis færre flygtninge i de belastede boligområder blandt dem, der har
været i Danmark i en årrække.
4.2 Hvorfor bor mange etniske minoriteter i de
belastede boligområder?
I forbindelse med den boligmæssige koncentration af de etniske minoriteter,
har det både betydning, hvorfor de flytter dertil, hvorfor de bliver boende
og endelig, hvorfor (få) overvejer at flytte væk. Afsnittet vil især bygge på
den seneste undersøgelse på feltet, jf. Gitz-Johansen (2001), som er
gennemført for AKF. Men også andre undersøgelser inddrages.
4.2.1 Hvorfor flytte dertil?
For det første lægger de etniske minoriteter stor vægt på at bo sammen med
landsmænd og familie, jf. fx Gitz-Johansen op.cit. og Hummelgaard et al.
32

(1997). Der er noget, der tyder på, at flygtninge og indvandrere i Danmark
har ret god kontakt på tværs af lokalområder og landsdele inden for de
enkelte etniske grupper. Netværket spiller en rolle i forhold til at formidle
oplysninger om ledige boliger på tværs af lokalområder og landsdele. Det
spiller også ind her, at de etniske minoriteter ikke kender det (indviklede)
danske boligmarked særlig godt.
Nogle af de etniske minoriteter henvender sig på egen hånd til et eller
flere boligselskaber. Da der typisk er stor udflytning fra de belastede
boligområder, er det forholdsvis let at få en lejlighed her.
Det spiller også en rolle, at mange af specielt de etniske minoriteter, som
kun har været i landet i få år, har økonomiske begrænsninger i deres boligvalg.
En økonomi baseret på kontanthjælp eller lavtlønsarbejde giver
således klart begrænsninger på det danske boligmarked, hvor erhvervelse
af en ejerbolig typisk er baseret på to ikke for lave arbejdsindkomster. Det
manglende kendskab til boligmarkedet og ofte manglende netværk med
danskere betyder samtidigt, at de har svært ved at få en lejlighed i den
billige del af det private udlejningsbyggeri. Det har også betydning, at nogle
private udlejere ikke vil leje ud til de etniske minoriteter, jf. Just Jeppesen
(1999).
Blandt andre faktorer spiller det også ind, at de etniske minoriteter i
mange tilfælde har mulighed for at få en stor lejlighed i de belastede boligområder,
hvilket harmonerer med, at der forholdsvis ofte er tale om store
familier.
4.2.2 Hvorfor blive boende?
Det kan være et godt spørgsmål, hvorfor mange af de etniske minoriteter
bliver boende længe i de belastede boligområder. Det vil trods alt være
muligt at blive skrevet op til en lejlighed i den ikke belastede del af den
almennyttige boligsektor, hvorved de i løbet af en kortere eller længere
årrække vil være i stand til at flytte.
Af den tidligere refererede undersøgelse af et belastet område (Askerød
i Greve), jf. Gitz-Johansen op.cit., fremgår, at de fleste af de interviewede
føler sig ret godt tilpas i området. Mange lægger vægt på, at der er nærhed
til transport- og indkøbsfaciliteter og til skole og daginstitution. Der er også
mange, der sætter stor pris på det sociale netværk, som eksisterer inden for
de etniske grupper. Det betyder meget i hverdagen, at de kan snakke med
33

og besøge mennesker med deres egen sproglige og kulturelle baggrund. I
modsætning til den hyppige kontakt og vigtige sociale netværk inden for de
etniske minoritetsgrupper er kontakten mellem de forskellig etniske grupper
(herunder danskere) meget sparsom og har tilsyneladende ret ringe betydning
for de interviewede beboeres hverdag.
Som ved tilflytningen kan det ikke udelukkende betragtes som et frit
valg, om de interviewede vil blive boende. Flere vil gerne have en ejerbolig
i et mindre belastet boligområde, men de vurderer, at de i øjeblikket ikke
har råd, ligesom de har svært ved at overskue, hvordan man finansierer en
ejerbolig. Dertil kommer det tidligere nævnte ret begrænsede kendskab til
boligmæssige alternativer.
4.2.3 Hvorfor flytte væk?
Etniske minoriteter, der bor i et boligområde, hvor der er mange af deres
egen nationalitet, flytter i mindre udstrækning væk, end hvis der er forholdsvis
få af deres egen nationalitet. Hvis fx andelen af landsmænd i et
boligområde øges med 1 procentpoint, reduceres fraflytningssandsynligheden
for den pågældende etniske gruppe med 6%, jf. Hummelgaard et al.
(1997). Det har endvidere betydning, hvor koncentreret den pågældende
etniske minoritet er, dvs. den andel af samtlige fra den pågældende etniske
minoritet, der bor i det pågældende boligområde. Øges denne andel med 1
procentpoint, reduceres fraflytningssandsynligheden også med 6%.
Disse resultater om specielt betydningen af landsmænd, leder i sig selv
frem til en øget koncentration af etniske minoriteter i de belastede boligområder.
Dette harmonerer med udenlandske undersøgelser, hvor en undersøgelse,
Waldorf (1990), fx viser, at et boligområdes etniske sammensætning
er en væsentlig determinant for folks lokaliseringsbeslutninger og dermed
beslutningen om at flytte. Endvidere påpeger Waldorf, at udlejernes holdninger
til at leje ud til de etniske minoriteter har betydning for disse gruppers
muligheder for at flytte overhovedet.
Af den tidligere refererede danske undersøgelse, Gitz-Johansen op.cit.,
fremgår, at én faktor, som får flere familier til at overveje at flytte, er
huslejen, som, de mener, er steget kraftigt, efter at de er flyttet ind. De
opfatter denne stigning som uretfærdig, da den ikke har været ledsaget af
en tilsvarende stigning i servicen i området eller i boligens kvalitet. Desuden
klager flere over, at de finder deres bolig alt for lille til deres familie
34

og derfor gerne vil flytte til en større bolig.
Der er også flere, særlig blandt de unge og dem som har arbejde uden for
området, der mener, at Askerød opfattes som et lavstatusområde blandt den
øvrige del af befolkningen, og derfor vil de gerne flytte til et område med
et bedre rygte. Der er nogle, der ser området som meget socialt belastet af
arbejdsløshed, alkoholisme og narkotika, og som gerne ville bo i et mindre
belastet område.
Flere vil desuden gerne bo i et hus eller ejerlejlighed, da dette opleves
som mere attraktivt end at bo i en lejelejlighed. Der er også nogle blandt
beboerne, der gerne vil bo et sted, hvor der bor færre flygtninge og indvandrere.
Dette skyldes hovedsageligt en opfattelse af, at deres børn lærer bedre
dansk i områder med færre udlændinge, og at det vil give børnene bedre
chancer i det danske samfund.
Erfaringsmæssigt kan der være stor forskel mellem, hvad der udtrykkes
af ønsker i et interview, og hvad der realiseres. Således bliver de etniske
minoriteter som tidligere angivet boende længe i de belastede boligområder.
En undersøgelse af de faktiske flytninger væk fra de belastede boligområder
(Hummelgaard et al. 1997) viser, at hvis de etniske minoriteter har
fast tilknytning til arbejdsmarkedet, er sandsynligheden for at flytte væk
derfra langt større, end hvis de er uden for arbejdsmarkedet. Det er således
især de ressourcestærke blandt de etniske minoriteter (og de unge), der
flytter væk fra de belastede områder. Mænd flytter langt oftere end kvinderne,
ligesom en lille lejlighed kan få de etniske minoriteter til at flytte. Det
spiller her ind, at de etniske minoriteter generelt bor meget tættere end
danske familier. Ofte bor børnene hjemme, til de bliver gift, ligesom gifte
par af og til bor sammen med mandens forældre, jf. Just Jeppesen (1994).
Derimod vises huslejens størrelse kun at have ringe betydning for, om de
etniske minoriteter flytter væk fra et belastet boligområde. Endelig flytter
etniske minoriteter med børn i langt mindre udstrækning væk fra de belastede
boligområder end familier uden børn (når der er taget hensyn til forskelle
mellem de to familietyper med hensyn til en lang række baggrundsfaktorer).
4.2.4 De unge
En undersøgelse af nydanskeres (etniske minoriteter fra Eksjugoslavien,
Tyrkiet og Pakistan, der har boet mindst 20 år her i landet, og som er
opvokset i Danmark, men ikke nødvendigvis født her) boligforhold, viser,
35

at hvis de frit kunne vælge, ville langt de fleste nydanskere fra de tre lande
bo i en bydel med en lav koncentration af etniske minoriteter, jf. Schmidt
og Jakobsen (2000). Kun ganske få ønsker at bo i en bydel med en høj
koncentration af etniske minoriteter.
Sammenlignes ønsker og de faktiske boligforhold, fremgår det, at kun
ganske få ønsker en højere koncentration af etniske minoriteter i den bydel,
hvor de bor, end det rent faktisk er tilfældet. Den eneste væsentlige undtagelse
er 15-30% af nydanskerne, som bor i en bydel, hvor de er den eneste
familie med anden etnisk baggrund end dansk. Til gengæld er der mange,
der bor i en bydel med en middel eller høj koncentration af etniske minoriteter,
som gerne vil have en mindre koncentration af etniske minoriteter i
deres bydel – især blandt nydanskerne med oprindelse i Eksjugoslavien og
Tyrkiet. Disse resultater skal dog sammenholdes med, at langt de fleste
nydanskere bor i en bydel med en lav koncentration af etniske minoriteter.
En stor del af nydanskerne mener, at etniske bydele har en negativ
indflydelse på de etniske minoriteters danskkundskaber, på hvor mange
danske venner de etniske minoriteter får og på fordommene mellem etniske
minoriteter og danskere.
Alt i alt viser de refererede undersøgelser, at de unge etniske minoriteter
ønsker at bo mindre koncentreret end deres forældre.
4.3 Hvorfor flytter de stærke danskere væk?
At koncentrationen af de etniske minoriteter i de belastede boligområder er
øget kraftigt skyldes også, at specielt de stærke danskere flytter. Baggrunden
herfor er undersøgt nærmere via statistiske beregninger med udgangspunkt
i interview med beboere, som ér flyttet, jf. Rasmussen (2001).
Det er især omfanget af sociale problemer i de belastede boligområder,
der skal tages fat på, hvis man skal standse udflytningen af de ressourcestærke
danskere fra boligområderne. Andelen af etniske minoriteter har
også en betydning for, om danskerne flytter, men effekten er betydelig
mindre end effekten af sociale problemer.
De unge ressourcestærke par reagerer betydeligt hurtigere ved øget
koncentration af beboere med sociale problemer, end de gør ved øget
koncentration af etniske minoritetsbørn. Hvis andelen af beboerne med
36

sociale problemer udgør en femtedel af beboerne (målt som førtidspensionisternes
beboerandel), flytter ni ud af ti ressourcestærke beboere i løbet af et
år. De ressourcestærke danskere skal have huslejen reduceret med knap en
sjettedel for ikke at øge udflytningen, hvis andelen af beboere på førtidspension
øges med 1 procentpoint. Øges andelen af etniske minoritetsbørn med
1 procentpoint skal huslejen kun falde minimalt sammenlignet med huslejefaldet
ved samme stigning i andelen af førtidspensionister.
For førtidspensionisterne selv er situationen omvendt, idet en stigende
andel førtidspensionister mindsker denne gruppes udflytning fra boligområdet.
Dette er således et tydeligt tegn på, at også de ressourcesvage har en
præference for at bo sammen med ligestillede (»lige børn leger bedst«).
Dette resultat fandtes også i SUM-projekterne om udstødte og sårbare (Just
Jeppesen et al. 1992), hvor de svage syntes at føle sig bedst tilpas sammen
med nogle, der ligner dem selv.
De husstande, som er flyttet fra et udsat boligområde, er spurgt om
årsagen til flytningen. Kriminalitet i området nævnes derved også som en
faktor, der har haft en betydelig indflydelse på beslutningen om at flytte,
specielt for de beboere, der flytter til en ejerbolig, dvs. de ressourcestærke
danskere. Gener fra husspektakler har omvendt kun haft mindre betydning.
Tilsvarende har stor eller lille kontakt med naboerne ikke den store betydning
for beslutningen om at flytte.
De sociale problemers forholdsvis store betydning harmonerer med flere
andre undersøgelser, der påpeger, at koncentration af etniske minoriteter i
bestemte boligområder ikke nødvendigvis medfører problemer, jf. fx Just
Jeppesen (1994), Ejrnæs og Tireli (1997) samt COWI og DOMUS (2000).
COWI og DOMUS op. cit. påpeger i deres handlingsplan for Vollsmose, at
de grundlæggende årsager til problemerne er sociale – ikke etniske. Det
anføres, at sociale ghettoer altid er problematiske, mens etniske ghettoer
mange steder i verden er velfungerende, blot de ikke også er sociale ghettoer.
Just Jeppesen (1994) påpeger endvidere, at der ikke er belæg for at
konkludere, at der er sammenhæng mellem andelen af fremmedsprogede i
et område og andelen af husstande med sociale problemer.
37

5 Konsekvenser af
boligmæssig
koncentration 1
5.1 Hvilken selvstændig betydning kan nærmiljøet
tænkes at have?
Nærmiljøet kan tænkes at have både positive og negative effekter, om end
forskningen mest har været fokuseret på de negative effekter.
Når man ser på de grupper, der bor i de socialt udsatte boligområder, kan
de positive effekter af den boligmæssige opsplitning især tænkes at gælde
for etniske minoriteter. Den geografiske koncentration kan give et sammenhold
og en identitetsfølelse som følge af den fælles kulturelle baggrund, og
der kan opstå lokale beskæftigelsesmuligheder inden for fx etnisk præget
detailhandel og servicevirksomhed. Dette kan tjene som et »springbræt« for
integration i samfundet, jf. Heinesen (1999). De etniske netværk kan også
være med til at formidle informationer om beskæftigelsesmuligheder uden
for boligområdet.
Desuden kan koncentreret bosætning give minoritetsbørn og -unge bedre
mulighed for at bevare og udvikle deres modersmål og øvrige kultur. Dette
hævdes at være vigtigt for fx indlæring af dansk, ligesom de kan blive en
slags social ressource, der kan trække hele deres egen etniske gruppe med
op.
Geografisk segregering kan have negative effekter, hvis segregeringen
medfører, at visse problemer koncentreres i enkelte boligområder. Det kan
være problemer som ledighed, alkohol- og stofmisbrug, vold, kriminalitet
mv.
Ophobning af problemer i et boligområde kan medføre negative effekter,
hvis de voksne fungerer som rollemodeller for børn og unge. Således vil
børn og unge, der vokser op i et nærmiljø, hvor misbrugsproblemer, ledig-
38

hed, manglende uddannelse mv. er en del af den herskende norm, risikere
at optage et normsæt, der er afvigende fra børn og unge i andre boligområder,
jf. Wilson (1987, 1991) og Friedrichs (1998).
En anden negativ effekt er baseret på »epidemiteorien«. Den foreskriver,
at visse holdninger og adfærd med hensyn til forhold som fx alkohol- og
stofmisbrug, seksualvaner, skoledeltagelse mv. kan spredes blandt børn og
unge alene ved hjælp af gruppepres, jf. Crane (1989, 1991), Jencks og
Mayer (1990).
En tredje negativ effekt kan være, at børn og unge fra et boligområde
diskrimineres af omverdenen på grund af de problemer, der er overrepræsenteret
i det pågældende boligområde. En sådan diskrimination kan fx
foregå på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.
En fjerde negativ effekt kan være, at immigranter, der bor i kvarterer
med andre immigranter, ikke så hurtigt lærer modtagerlandets sprog og
kultur, hvilket bl.a. kan hæmme den arbejdsmarkedsmæssige integration.
En femte negativ effekt kan være, at koncentration øger uro og fordomme
mellem den indfødte befolkning og de etniske minoriteter.
En sjette negativ effekt kan være, at koncentration hæmmer etablering
af et dansk socialt netværk, der kan hjælpe unge indvandrere med at skaffe
forbindelser til praktikpladser og arbejdspladser.
En syvende negativ effekt kan være, at de etniske minoriteter som følge
af bl.a. diskrimination og manglende viden om boligmarkedet bliver mere
eller mindre tvunget til at bo i områder, hvor der er forholdsvis få relevante
arbejdspladser inden for rimelig afstand.
Om end de negative effekter synes at være i overtal, er det ud fra en
teoretisk vinkel uvist, om det at bo i et belastet boligområde alt i alt har en
negativ eller positiv betydning. Dette kan kun afgøres ud fra konkrete
undersøgelser af, hvordan beboerne fra disse boligområder klarer sig i
forhold til sammenlignelige beboere uden for området.
5.2 Hvad viser forskningen?
For Danmark er der ingen undersøgelser af dette spørgsmål generelt. Der
foreligger kun én undersøgelse, som viser, at opvækst i et udsat boligområde
synes at mindske chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse
39

(Graversen, Heinesen og Madsen 1999), men effekten er begrænset.
Nielsen etal. (2001) inddrager andelen af etniske minoriteter i de enkelte
kommuner i deres analyser af, i hvor høj grad forskellige grupper af andengenerationsindvandrere
får en kompetencegivende uddannelse. Andelen af
etniske minoriteter i kommunerne viser sig at have en stor betydning for, i
hvor høj grad de unge får en uddannelse, ligesom den også har betydning
for, hvordan de unge klarer sig på arbejdsmarkedet. En kommune er langt
fra en homogen enhed, hvorfor det ikke er givet, at resultaterne kan tolkes
som egentlige »ghettoeffekter«.
Just Jeppesen (1999) påpeger, at der ikke findes landsdækkende undersøgelser
eller statistik, der viser, at etniske minoriteters danske sprogkundskaber
er dårligere, og at de sjældnere har kontakt med danskere i boligområder
med mange indvandrere og flygtninge, end hvor koncentrationen er lille.
Der findes heller ingen dokumentation for, at der er flere fordomme og
konflikter imellem danskere og etniske minoriteter i boligområder med
mange etniske minoriteter end få. Der er heller ikke dokumentation for, at
der er mere social uro i kvarterer med mange indvandrere og flygtninge, end
hvor der er få.
Mens der således i Danmark ikke er megen viden om effekten af at bo
i et belastet boligområder, findes der en lang række amerikanske undersøgelser,
men også i Europa har der været stigende interesse for betydningen
af nærmiljøet, om end der kun er gennemført få undersøgelser i Europa
sammenlignet med USA.
Undersøgelser af, om nærmiljøet har en selvstændig betydning for,
hvordan børn og unge senere klarer sig, er forbundet med en række metodiske
problemer. En række forhold herunder nærmiljøet har således betydning
for børns opvækst, jf. figur 5.1, og det kan være vanskeligt at udskille den
selvstændige betydning af hver af disse faktorer. Ud over de personlige
egenskaber og forældrebaggrunden/den sociale arv har etniciteten en
selvstændig betydning. Der tænkes her bl.a. på den selvstændige betydning
af den kultur og de normer, der hersker i en given etnisk gruppe. Det kan fx
være det forhold, at holdningen til uddannelse og job kan være anderledes
i én etnisk gruppe end i en anden. Empirisk bruger man typisk en etnisk
gruppes gennemsnitlige uddannelse, indkomst, arbejdsløshed mv. som mål
for etnicitet (etnisk kapital), jf. fx Borjas (1999).
40

Figur
5.1
Forhold af betydning for børn og unges opvækst
Empiriske undersøgelser vil ofte have det problem, at det næppe er tilfældigt,
hvem der kommer til at bo i de belastede boligområder, og hvem der
ikke gør, hvorved der kan opstå såkaldte selektionsproblemer. Derved
menes, at beboerne i et givet boligområde kan have særlige (ikke målbare)
præferencer, holdninger, adfærd mv., som fejlagtigt kan blive tilskrevet
nærmiljøet, hvis ikke der i de statistiske analyser tages højde for det på den
rigtige måde. Eksempelvis kan et lavt uddannelsesniveau blandt unge i de
udsatte boligområder måske tilskrives manglende støtte hjemmefra snarere
end nærmiljøet. I de udenlandske undersøgelser er der en tendens til, at jo
mere der tages hensyn til selektionsproblemer og familiebaggrund, desto
mindre selvstændig betydning har boligområdet – ofte forsvinder effekten
helt (Evans et al. 1992, Ginther et al. 1993, Plotnick og Hoffman 1996). Om
dette skyldes, at nærmiljøet faktisk er uden betydning, eller om det skyldes
de omtalte problemer med at måle nærmiljøet, er uafklaret.
Effekterne af nærmiljøet kan endvidere tænkes at være ikke lineære, fx
hvis forskellige forhold spiller sammen, eller hvis effekterne først viser sig,
når andelen af etniske minoriteter eller den sociale belastning kommer over
et vist niveau (tærskelværdi), jf. Crane (1989, 1991) og Hummelgaard et al.
(1997). Herudover kan det være vanskeligt at beregne den kvantitative
betydning af et givet socialt problem i et boligkvarter, da de forskellige mål
for sociale problemer oftest er stærkt korrelerede.
Derudover er der også problemer med at afgrænse et relevant
boligområde/nærmiljø. I størstedelen af de amerikanske studier benytter
man »census tracts«, hvor der i gennemsnit er 4.000 beboere i hver. Opde-
41

lingen i census tracts er foretaget med henblik på, at beboerne skal være så
homogene som muligt med hensyn til befolkningskarakteristika, økonomisk
status og levevilkår mv. Som oftest er befolkningen dog meget forskellig
i et givet census tract, jf. Heinesen (1999). I Danmark vil det være muligt
at opdele på sogne og skoledistrikter som de mindste geografiske enheder,
der er defineret på forhånd. Befolkningen må dog også forventes at være
ganske forskellig inden for disse enheder, hvorfor der kan være behov for
en mere fleksibel afgrænsning ud fra problemstillingen i en given undersøgelse,
hvilket de danske registre giver mulighed for.
Desuden kan de mål for socioøkonomiske forhold, der er til rådighed,
være upræcise indikatorer for de forhold, der er af betydning for, om et
boligområde er godt eller dårligt at bo i. Dette problem og problemerne med
hensyn til afgrænsning af relevante boligområder kan være én af årsagerne
til, at de estimerede effekter af boligområde ofte er meget små og i nogle
tilfælde insignifikante.
Endelig skal man være opmærksom på, at hvis der ikke korrigeres for en
eventuel lavere kvalitet af daginstitutioner, skole mv. i de belastede boligområder,
kan dette være én af årsagerne til eventuelle negative effekter af
nærmiljøet for børn og unge, der vokser op i belastede områder.
5.2.1 Amerikanske resultater
De fleste og mest omfattende empiriske undersøgelser er foretaget i USA,
hvoraf nogle af de vigtigste skal omtales i det følgende.
Hovedparten af undersøgelserne vedrører effekterne for børn og unge.
Herved mindskes de tidligere omtalte selektionsproblemer, da børn og unge
ikke selv har valgt det kvarter, de bor i. Men det er klart, at der stadig kan
være et problem, idet forældrenes valg af boligkvarter kan afspejle uobserverede
karakteristika ved forældrene, som derfor kan tænkes at være årsag
til eventuelle beregnede effekter af nærmiljøet.
Undersøgelserne viser, at børn og unge fra ghettoerne klarer sig dårligere
med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og indkomst, de har en højere
grad af kriminalitet og narkotikamisbrug, og sandsynligheden for, at kvinder
i en tidlig alder bliver enlige mødre, er større. Men samtidig viser
undersøgelserne, at betydningen af det kvarter, man er vokset op i, er
væsentlig mindre end betydningen af forældrebaggrunden (den sociale arv),
jf. fx O’Regan og Quigley (1994 og 1996), Duncan et al. (1994), Duncan
42

(1994), samt de omfattende litteraturoversigter i Haveman og Wolfe (1995)
og Turner og Gould (1997). Resultaterne i litteraturen er som nævnt også
karakteriseret ved, at den selvstændige betydning af boligområdet er mindre
i jo højere grad, der kontrolleres for selektionseffekter og familiebaggrund.
De fleste undersøgelser, der forsøger at teste, om de negative eller
positive effekter af ghettodannelse dominerer, når frem til, at de negative
effekter har den største betydning. Det er bl.a. tilfældet i Cutler og Glaeser
(1995), der i en tværsnitsanalyse på data for godt 200 større byområder i
USA viser, at graden af racemæssig segregering påvirker sortes resultater
i skolen og på arbejdsmarkedet negativt og øger andelen af enlige sorte
mødre.
I O’Regan og Quigley (1996) beskrives en omfattende analyse af boligkvartereffekter
på unges resultater på arbejdsmarkedet. Dette sample består
af 28.000 unge mellem 16 og 19 år fra storbyområder i New Jersey. Data
på individniveau kombineres med data for sociale forhold på census tractniveau.
Et af resultaterne i undersøgelsen er, at følgende variabler for
sociale forhold i boligområder har betydning for de unges beskæftigelse:
andelen af hvide, andelen af voksne, som modtager social bistand, andelen
af voksne, der ikke arbejder, fattigdomsraten og arbejdsløshedsprocenten.
I Case og Katz (1991) fokuseres på, hvorvidt familiebaggrund og boligkvarteret
hver for sig har en selvstændig betydning for, hvordan de unge
klarer sig. Undersøgelsen er karakteriseret ved, at boligkvarterer afgrænses
væsentlig mere snævert end census tracts.
Først påvises i simple regressionsanalyser (hvor boligkvartereffekter
ignoreres), at unges adfærd med hensyn til kriminalitet, narkotikamisbrug,
»enlig forsørger«, skolegang og kirkegang afhænger af forældrenes tilsvarende
adfærd (social arv). Hvis fx familiemedlemmer har været i fængsel,
er der signifikant større sandsynlighed for, at den unge har begået
kriminalitet (men ikke signifikant større sandsynlighed for fx narkotikamisbrug,
eller at den unge er enlig forsørger).
I den statistiske analyse af boligkvartereffekter estimeres statistiske
modeller for de unges adfærd, hvor der igen indgår en række familiebaggrundsoplysninger
som forklarende variabler, og hvor boligkvartereffekter
beregnes ved at inddrage de unge naboers observerede adfærd. I de fleste
tilfælde har adfærden blandt de øvrige unge i kvarteret en selvstændig
betydning samtidig med, at familiebaggrunden også fortsat har betydning.
43

5.2.2 Amerikanske resultaters relevans
Størstedelen af den amerikanske forskning beskæftiger sig med afroamerikanere
og den ghettorisering, der eksisterer for denne minoritet. Afroamerikanerne
er dog en minoritet, som har oplevet diskrimination og begrænsning
i deres muligheder i flere generationer. Ingen minoriteter i Danmark
– eller Nordeuropa – har i samme omfang været udsat for en tilsvarende
langvarig diskrimination. Det er derfor nødvendigt at tage visse forbehold,
hvis man vil overføre amerikanske forskningsresultater til europæiske
forhold.
Wacquant (1993) har foretaget en sammenligning mellem et boligområde
i Chicago og et i Paris. Studiet kan give et indtryk af forskelle og ligheder
mellem europæiske og amerikanske boligområder.
Fælles for de to boligområder er, at de interviewede beboere oplever
diskrimination fra omverden. Flere personer nævnte, at boligadressen giver
dem problemer i forbindelse med jobsøgning. Og i begge områder medfører
boligområdets ringe status, at børn og unge samt kvinder har svært ved at
komme i nær kontakt med personer uden for boligområdet.
Den mest fremtrædende forskel mellem de to boligområder er graden af
raceopdeling og geografisk isolation. Chicago er i langt højere grad end
Paris raceopdelt. Det undersøgte boligområde i Chicago er således udelukkende
beboet af sorte, og beboerne i boligområdet lever i høj grad deres liv
isoleret fra de andre (hvide) boligområder. Til forskel for Chicago er det
parisiske boligområde derimod multietnisk. Ingen etnisk gruppe dominerer
området, og der eksisterer ingen rangordning af de forskellige etniske
grupper i boligområdet. Den relativt begrænsede etniske opdeling medfører,
at beboere fra det parisiske boligområde bevæger sig frit uden for deres eget
område. Således viser empiriske studier, at unge fra svage boligområder i
Paris ofte bevæger sig uden for deres eget boligområde, Calogirou (1989).
Selv om beboerne i begge områder oplever diskrimination fra omverden
på grund af deres adresse, giver boligområdet i Chicago klarest forventning
om negative effekter af nærmiljøet. Det skyldes den fastholdelse af beboerne,
som den racemæssige opsplitning medfører.
De danske udsatte boligområder må forventes at have relativt flest
lighedspunkter med det parisiske boligområde. Man kan forestille sig, at
beboere i visse boligområder i Danmark oplever stigmatisering på arbejdsmarkedet
og det sociale liv, men i lighed med de parisiske boligområder er
44

eboerne ikke dagligt fastholdt inden for et isoleret område. I forhold til
amerikanske empiriske studier, hvor det gør sig gældende, må man derfor
forvente, at nærmiljø ikke i samme omfang vil have en negativ effekt på
beboerne. Resultaterne fra amerikanske studier af boligområder svarende
til det analyserede boligområde i Chicago bør derfor ikke direkte overføres
til danske forhold.
5.2.3 Samlet om de udenlandske undersøgelser
De fleste udenlandske undersøgelser finder, at børn og unge, der lever i
udsatte boligområder, klarer sig dårligere. Den selvstændige betydning af
boligområdet er dog ofte ret lille og langt mindre end betydningen af de
unges egne forudsætninger eller forældrebaggrunden (jf. fx Jencks og
Mayer (1990), Evans et al. (1992), Friedrichs (1998) og Heinesen (1999).
Nærmiljøet synes kun at have en begrænset effekt på uddannelsesmæssige
forhold, mens effekten er stærkere for seksuel debut, teenagefødsler samt
fødsler uden for ægteskab.
Det er usikkert, om der overhovedet kan påvises selvstændige negative
effekter af at bo i udsatte boligområder, når der tages højde for, at det kan
være særlig ressourcesvage personer, der bor i de udsatte boligområder
(selektionsproblemet). Om dette skyldes, at nærmiljøet faktisk er uden
betydning, eller om det skyldes problemer med at måle en eventuel effekt,
er ikke afklaret.
Senest er det for Sverige undersøgt (Edin et al. 2000), om det har betydning
for flygtninges indtjening og arbejdsmarkedstilknytning at bo i kommuner
med en stor andel af den respektive nationalitet og etniske minoriteter
i det hele taget. De søger at tage højde for, at det næppe er tilfældigt,
hvilke flygtninge der kommer til at bo i kommuner med en stor etnisk
koncentration, og hvilke der ikke gør. Herefter kommer de frem til, at den
etniske koncentration har en positiv betydning for indtjening og arbejdsmarkedstilknytning.
Noter
1. Kapitlet bygger i høj grad på Geerdsen et al. (1999) og Heinesen (1999).
45

6 Bilag
6.1 Data og afgrænsninger
6.1.1 Registerbaseret datagrundlag
Datagrundlaget for analyserne i denne rapport stammer fra to forløbsregistre,
som AKF har oprettet til forskningsbrug i samarbejde med Danmarks
Statistik. »AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold
baseret på registre i Danmarks Statistik« omfatter 10% af den danske
befolkning over 14 år, mens »AKF’s forløbsregister for sociale processer
og boligforhold for flygtninge og indvandrere baseret på registre i Danmarks
Statistik« omfatter alle efterkommere, flygtninge og indvandrere i
Danmark over 14 år. De to registre er dannet ud fra samkøring af en lang
række forskellige administrative registre i Danmarks Statistik. Registrene
er opbygget på samme måde og med samme dataindhold.
For hver enkelt person og vedkommendes evt. familie findes der oplysninger
om fx indkomst, uddannelse, beskæftigelse, arbejdsløshed, bopæl,
indkomstoverførsler og boligforhold. Forløbsregistrene er organiseret
således, at det er muligt at følge hver enkelt persons »livshistorie« fra 1981
til 1998 (1997 på tidspunktet for gennemførelse af hovedparten af analyserne
til den foreliggende rapport) – indvandrerregisterets startår er dog 1984.
Hermed er det eksempelvis muligt at bestemme, hvorfra og hvortil en
person flytter set over en længere årrække. Det kan fx også beregnes, hvor
lang tid en person har været ledig inden flytningen.
En stor del af de personer, som indgår i datamaterialet, kan følges over
en lang årrække, om end en række personer kun kan følges i en kortere
årrække, fordi de er døde før udløbet af perioden, eller fordi de ikke har haft
permanent bopæl i Danmark i hele den betragtede periode. Indvandrere og
flygtninge, der er kommet til Danmark efter 1984, optræder således i sagens
46

natur først i datasættet fra det år, hvor de kom til landet. På samme måde vil
personer, som var under 15 år i registrenes startår, først kunne følges fra det
tidspunkt, hvor de fylder 15. For hver voksen person (hovedperson) i
datasættet findes der også oplysninger om en eventuel partner (biperson) i
henhold til Danmarks Statistiks familieafgrænsning.
Én af de klare fordele ved registerbaserede analyser er, at det er muligt
at inddrage et bredt udsnit af befolkningen i analyserne med en forholdsvis
begrænset ressourceindsats. Endvidere vil historiske oplysninger normalt
være registreret med betydelig større sikkerhed i registrene, end der kan
forventes, hvis disse oplysninger skal indhentes via spørgeskemaer eller
interview med enkelte personer. Registeranalyserne har som andre metoder
også sine begrænsninger. Mange registre er etableret med et administrativt
formål for øje. Derfor indeholder de ikke nødvendigvis alle de oplysninger,
der måtte være relevante i et givet projekt. Det kan være oplysninger om
holdninger, intentioner og forventninger, som ikke findes i de administrative
registre. Er oplysninger om sådanne forhold relevante, må registeranalyserne
kombineres med andre undersøgelsesmetoder.
Data
AKF’s forløbsregister indeholder som tidligere angivet oplysninger fra en
række statistikregistre i Danmarks Statistik. Eksempelvis er der indhentet
oplysninger fra Befolkningsstatistikregistret, Statistikregistret for arbejdsmarkedsforskning,
Oplysningsseddelregisteret, Arbejdstilbudsregisteret,
Indkomststatistikregistret, Statistikregistret vedrørende indkomsterstattende
ydelser, Bygnings- og boligstatistikregistret, Boligstøttestatistikregistret,
Sygesikringsregisteret samt AMFORA. Datasættet indeholder således:
– En række demografiske oplysninger, såsom køn, alder, bopælskommune,
civilstand, familie- og husstandstype, fødesteds- og statsborgerskabskode
samt evt. indvandringsdato, udvandringsdato og dødsdato.
– Oplysninger om indkomster og fradrag specificeret efter art og størrelse,
pålignede skatter samt formueoplysninger efter art og størrelse.
– Oplysninger om beskæftigelsesforhold i form af beskæftigelsesstatus,
socioøkonomisk status, stilling og erhverv, erhvervserfaring på grundlag
af ATP-oplysninger samt data til belysning af arbejdsløshedsforhold,
varighed og art af ledighed, arbejdsstedskommune, virksomhedsstørrelse
(antal ansatte) samt beregnet timeløn.
47

– Oplysninger om sociale ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge, bistandshjælp, efterløn, sociale pensioner, revalideringsydelse,
deltagelse i arbejdstilbud mv.
– Oplysninger om uddannelse i form af igangværende og senest afsluttede
almenuddannelse og/eller erhvervsuddannelse og antal AMU-kurser.
– Oplysninger om boligstandard og husleje (kun opgjort i enkelte år).
– Oplysninger om boligstøtte.
– Oplysninger om arbejds-, beskæftigelsestilbud, orlov mv.
– Kontakter med det primære sundhedssystem.
I det følgende skal nogle enkelte variabler og datamæssige afgrænsninger
omtales nærmere:
Indvandrere, flygtninge og efterkommere
Der tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af indvandrere og
efterkommere, der ved afgrænsningen kombinerer forskellige oplysninger
omkring afstamningen. Det er altså ikke alene personens statsborgerskab
eller fødeland, som benyttes (Pedersen 1991).
Problemet ved at afgrænse på baggrund af statsborgerskab er, at en del
indvandrere bliver danske statsborgere og derved ikke kan kategoriseres
som indvandrere alene ud fra oplysninger om statsborgerskab. En afgrænsning
ud fra fødeland har den ulempe, at eksempelvis danske statsborgere
født af forældre på midlertidigt ophold i udlandet ud fra denne metode
rubriceres som udlændinge. Der vælges derfor at kategorisere dels ved at
kombinere statsborgerskabsoplysninger med fødelandsoplysninger, dels ved
også i det omfang, det er muligt, at inddrage de tilsvarende oplysninger for
forældrene. Identifikationen af indvandrere og deres efterkommere baseres
altså på oplysninger om fødeland, statsborgerskab og henvisning til forældre.
I Pedersen (1991) foretages følgende kategorisering af befolkningen:
Dansker: En person, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger
og født i Danmark. Hvor begge forældre er ukendte,
er personen dansk, når denne er dansk statsborger født
i Danmark.
48

Indvandrer: En person, der er født i udlandet af forældre, som begge
(eller den ene, hvis den anden er ukendt) ikke er danske.
Hvis begge forældre er ukendte, og personen er født i
udlandet, er personen også indvandrer.
Efterkommer: En person, der er født i Danmark af forældre, som begge
(eller den ene hvis den anden er ukendt) ikke er danske.
Hvis begge forældre er ukendte, og personen er udenlandsk
statsborger, er personen også efterkommer. Det
skal her bemærkes, at der af datamæssige grunde er registreret
meget få efterkommere over ca. 45 år, ligesom
også de 35-45-årige efterkommere er underrepræsenteret
i datamaterialet. Det hænger sammen med, at stort set
ingen personer over 45 år har tilknyttet oplysninger om
forældrene. Forældrenes fødested og nationalitet er helt
centrale for bestemmelsen af, hvorvidt en person er efterkommer
(har forældre som ikke er danske), jf. det foregående.
For personer under ca. 35 år har næsten alle tilknyttet
forældreoplysninger. For en uddybning henvises til
Pedersen op cit.
Danmarks Statistik opgør også indvandrerne og efterkommernes oprindelsesland.
Dette gøres på følgende måde:
– Når der er oplysninger om begge forældre, er det moderens fødeland,
som bestemmer personens oprindelsesland, medmindre moderen er født
i Danmark. I dette tilfælde er persones oprindelsesland bestemt ved
moderens statsborgerskab.
– Hvis kun én af forældrene kendes, bestemmes personens oprindelsesland
som denne forælders fødeland. Hvis den kendte forælder er født i Danmark,
fastsættes oprindelseslandet som forælderens statsborgerskabsland.
– Hvis ingen af forældrene kendes, kan oprindelseslandet alene defineres
ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, fastsættes
oprindelseslandet ud fra fødelandet. Er personen efterkommer, benyttes
statsborgerskabslandet til bestemmelsen af oprindelseslandet.
I den foreliggende rapport omfatter indvandrere og efterkommere personer
49

fra lande uden for Norden, Vesteuropa, USA og andre forholdsvis velstående
lande. Der er taget udgangspunkt i FN’s opdeling i mere og mindre
udviklede lande. Det er således primært indvandrere fra mindre udviklede
lande, der tænkes på i forbindelse med initiativer til fremme af integrationen
af de etniske minoriteter.
CPR-registret, der indgår som et helt centralt register i analyserne, indeholder
ikke oplysninger om opholdsgrundlaget for de etniske minoriteter.
Flygninge afgrænses derfor ofte som personer, der kommer fra de største
flygtningenationer, jf. fx Hummelgaard m.fl. (1995). Der er således ikke
tale om en eksakt opgørelse af udlændinge med flygtningestatus, men en
tilnærmet opgørelse. Indvandrere fra de ti største flygtningenationer, som
dannede udgangspunkt for afgrænsningen af flygtningegruppen i Hummelgaard
op cit, udgjorde 93% af det samlede antal anerkendte flygtninge. I
forbindelse med dette tal skal dog tages i betragtning, at ikke alle personer
fra de ti største flygtningenationer er flygtninge. Nogle af dem er kommet
til Danmark som indvandrere, fx i forbindelse med familiesammenføring.
Opdelingen af befolkningen på
arbejdsmarkedstilknytningsgrupper
Som udgangspunkt for nogle af rapportens analyser er befolkningen opdelt
efter deres arbejdsmarkedstilknytning. Opdelingen foretages ved hjælp af
en algoritme, som placerer hver enkelt person i én (og kun én) af de ni
grupper, der er beskrevet i det følgende. En person placeres i den første
gruppe, hvor han/hun opfylder de opstillede betingelser.
a. Personer, som modtager førtidspension i løbet af året.
b. Personer over 60 år, der modtager efterløn eller tjenestemandspension i
løbet af året.
c. Personer, der ifølge Danmarks Statistiks socioøkonomiske gruppering er
kategoriseret som selvstændige eller medhjælpende ægtefælle.
d. Personer, som er arbejdsløshedsforsikrede; personer, der i løbet af året
har ATP-indbetalinger svarende til en fuldtidsbeskæftiget, og personer,
hvis årlige ATP-indbetalinger netop svarer til en deltidsbeskæftiget.
e. Personer, som er under uddannelse i slutningen af året.
f. Personer, der modtager kontanthjælp og er tilmeldt Arbejdsformidlingen
(AF) som jobsøgende.
g. Personer, der er beskæftigede i den sidste uge af november.
50

h. Personer, som modtager kontanthjælp uden at være tilmeldt AF som
jobsøgende.
i. Personer, der ikke kan placeres i nogen af de ovenstående grupper.
Denne gruppering af befolkningen anvendes bl.a. til at afgøre, hvilke
personer der er tilknyttet arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken omfatter
således grupperne c, d, f og g, mens personer uden for arbejdsstyrken
(ekskl. uddannelsessøgende) udgøres af grupperne a, b, h og i. Selv om
uddannelsessøgende godt kan være beskæftigede, er de ikke medtaget i
arbejdsstyrken, idet deres hovedbeskæftigelse anses for at være uddannelsen.
For personer i arbejdsstyrken er det opgjort, i hvor stort omfang de er
berørt af ledighed i løbet af året, og de kan herefter placeres i tre forskellige
kategorier:
– Personer uden ledighed (er ikke berørt af ledighed i løbet af året).
– Kortidsledige (er berørt af ledighed, men er ledige mindre end 70% af
året).
– Langtidsledige (ledige mere end 70% af året).
I rapporten afgrænses marginaliserede som personer, der kun har ringe
tilknytning til arbejdsmarkedet set over en treårig periode. Der er ikke
konsensus om, hvordan gruppen skal afgrænses, og derfor varierer antallet
af personer i marginalgruppen i undersøgelser fra henholdsvis Velfærdskommissionen,
Socialkommisionen, Socialforskningsinstituttet og Finansministeriet.
I 1989 har eksempelvis Finansministeriet opgjort antallet af
marginaliserede blandt de 15-66-årige til 92.000 personer, mens Velfærdskommissionen
har 161.000 marginaliserede blandt 18-66-årige. I den foreliggende
rapport er valgt en afgrænsning, som svarer til Finansministeriet
(1997).
En person karakteriseres som marginaliseret fra arbejdsmarkedet, hvis
ét af følgende to kriterier er opfyldt:
– Personen har været i arbejdsstyrken i hele treårsperioden med en
gennemsnitlig ledighedsgrad mellem 0,7 og ét i de tre år.
– Personen har været i arbejdsstyrken i to af de tre år med en gennemsnitlig
ledighedsgrad mellem 0,7 og ét i de pågældende to år. Personen
betragtes dog ikke som marginaliseret, hvis han har været under heltids-
51

52
uddannelse i det år, han er uden for arbejdsmarkedet, selvom han har en
gennemsnitlig ledighedsgrad over 0,7 i de to år, han er i arbejdsstyrken.
I analyserne i den foreliggende rapport betragtes en given person som
værende uden for arbejdsmarkedet og dermed ikke med i beregningen af de
marginaliserede, hvis deres dominerende socialstatus i året enten er, at de
er uddannelsessøgende, pensionist eller uden for erhverv i øvrigt. Er der
registreret en ledighedsgrad over 0,1, betragtes de dog som værende i
arbejdsstyrken.
For en uddybning af opgørelsen af marginaliserede personer henvises til
Hummelgaard et al. (1998).
6.2 Opdeling på kommunetyper
Kommunerne er i rapporten opdelt på følgende seks kommunetyper: 1
– Stærke centerbykommuner
– Øvrige centerbykommuner
– Øvrige bykommuner
– Udkantslandkommuner
– Centernære landkommuner
– Øvrige landkommuner
Landkommunerne er kommuner, hvis største by har mindre end 10.000
indbyggere i 1990. 2 Resten af kommunerne karakteriseres som bykommuner.
Fokuseringen på by- og landkommuner skal ikke mindst ses på baggrund
af, at diskussioner om bosætning og flytninger ofte har en land/by
dimension. Herudover er byerne opdelt efter størrelse, hvilket også har
interesse med hensyn til flyttemønstre. Danmarks Statistiks afgrænsning
tillader, at der kan være en by på op til 10.000 indbyggere i en landkommune.
Alt efter temperament kan det anføres, at det er en lidt stor by til en
landkommune. Det vil dog fremgå af nedenstående listning af landkommunerne,
at de kommuner, som normalt i debatten opfattes som landkommuner,
er langt i overtal. De belastede boligområder (ghettoer) har en central
plads i såvel den videnskabelige som offentlige debat, ligesom Lolland
Falster også er et område, der fra tid til anden træder frem, hvorfor disse to

lokaliteter er udskilt. Nedenfor følger en nærmere omtale af de enkelte
kommunegrupper.
Stærke centerkommuner 3 er afgrænset som kommuner, der i 1984 har:
– flere end 40.000 arbejdspladser i kommunen og
– en pendlerintensitet 4 , som er større end 2,0.
Øvrige centerkommuner er afgrænset som kommuner, der i 1984 har:
– flere end 20.000 arbejdspladser (men mindre end 40.000) i kommunen
eller
– flere end 10.000 arbejdspladser (men mindre end 20.000) i kommunen
og
– en pendlerintensitet, som er større end 2,0. 5,6
Øvrige bykommuner er bykommuner, der ikke er afgrænset som centerkommuner.
Udkantslandkommuner er landkommuner som:
– ligger mere end 40 km 7 fra stærke centerkommuner og
– ligger mere end 30 km fra øvrige centerkommuner og
– ikke har en kommunegrænse, der støder op til en centerkommune.
Desuden er alle mindre ø-kommuner uden broforbindelse til Jylland, Fyn
eller Sjælland afgrænset som udkantslandkommuner. Fanø medtages dog
i gruppen af centernære landkommuner på grund af den korte transporttid
til Esbjerg.
Centernære landkommuner er landkommuner som:
– ligger mindre end 20 km fra stærke centerkommuner
eller
– ligger mindre end 15 km fra øvrige centerkommuner
eller
– har en kommunegrænse, der støder op til en centerkommune.
Øvrige landkommuner er landkommuner, der ikke er afgrænset som udkantslandkommuner
eller centernære landkommuner.
53

Belastede boligområder er afgrænset som de boligområder, der af Regeringens
Byudvalg i 1994 modtog støtte til sociale initiativer eller til ansættelse
af beboerrådgivere. Boligområderne er således ikke udvalgt ud fra en
videnskabelig definition eller afgrænsning, men der gives i Hummelgaard
et al. (1997) et bud på en opdeling af boligområderne efter, hvor belastede
de er. Der bor ca. 200.000 beboere i de boligområder, der modtog støtte.
For langt størstedelen er der tale om almennyttige boliger. Der kan henvises
til Hummelgaard op cit for en uddybning af afgrænsning, karakteristik
mv. af de belastede boligområder.
Der findes i det følgende en oversigt over kommunerne i de kommunegrupper,
der anvendes:
Hovedstadsregionen
København Frederiksberg
Københavns Amt
Ballerup Brøndby Dragør
Gentofte Gladsakse Glostrup
Herlev Albertslund Hvidovre
Høje Taastrup Ledøje-Smørum Lyngby-Tårbæk
Rødovre Søllerød Ishøj
Tårnby Vallensbæk Værløse
Øvrige bykommuner i hovedstadsregionen
Allerød Fredensborg-Humlebæk Birkerød
Farum Frederikssund Frederiksværk
Helsingør Hillerød Hørsholm
Karlebo Greve Køge
Roskilde Solrød
Landkommuner i hovedstadsregionen
Græsted-Gilleleje Helsinge Hundested
Jægerspris Skibby Skævinge
Slangerup Ølstykke Bramsnæs
Gundsø Hvalsø Lejre
Ramsø Skovbo Vallø
Stenløse
54

Uden for hovedstadsregionen
Stærke centerbykommuner
Odense Esbjerg Århus
Aalborg
Øvrige centerbykommuner
Næstved Åbenrå Fredericia
Horsens Kolding Vejle
Herning Holstebro Randers
Silkeborg Skive Viborg
Frederikshavn
Øvrige bykommuner
Holbæk Kalundborg Korsør
Ringsted Slagelse Nakskov
Nykøbing-Falster Rønne Middelfart
Nyborg Svendborg Haderslev
Sønderborg Ikast Struer
Grenå Skanderborg Thisted
Brønderslev Hjørring Hobro
Skagen
Udkantslandkommuner
Bjergsted Dianalund Dragsholm
Gørlev Hvidebæk Høng
Nykøbing-Rørvig Svinninge Tornved
Trundholm Holeby Højreby
Langebæk Maribo Møn
Nysted Nr. Alslev Ravnsborg
Rudbjerg Rødby Sakskøbing
Stubbekøbing Sydfalster Allinge-Gudhjem
Hasle Nexø Åkirkeby
Christiansø Marstal Rudkøbing
Sydlangeland Tranekær Ærøskøbing
Augustenborg Bredebro Gram
55

Højer Nordborg Sydals
Tønder Grindsted Egvad
Holmsland Ringkøbing Skjern
Thyborøn-Harboøre Thyholm Ebeltoft
Nr. Djurs Samsø Hanstholm
Sydthy Fjerritslev Hirtshals
Læsø Løgstør
Centernære landkommuner
Fuglebjerg Haslev Fladså
Holmegård Rønnede Stevns
Suså Broby Kerteminde
Langeskov Munkebo Nr. Åby
Otterup Ringe Ryslinge
Søndersø Tommerup Ullerslev
Vissenbjerg Årslev Christiansfeld
Lundtoft Rødekro Tinglev
Bramming Fanø Helle
Varde Brædstrup Børkop
Egtved Gedved Hedensted
Jelling Juelsminde Lunderskov
Nr. Snede Tørring-Uldum Vamdrup
Avlum-Haderup Brande Trehøje
Ulfborg-Vemb Videbæk Vinderup
Åskov Galten Gjern
Hadsten Hammel Hinnerup
Hørning Langå Nørhald
Odder Purhus Rosenholm
Ry Sønderhald Them
Bjerringbro Fjends Karup
Kjellerup Møldrup Spøttrup
Sundsøre Tjele Dronninglund
Hals Nibe Sejlflod
Sindal Skørping Støvring
Sæby Åbybro
56

Øvrige landkommuner
Hashøj Jernløse Skælskør
Sorø Stenlille Tølløse
Fakse Præstø Vordingborg
Assens Bogense Egebjerg
Ejby Fåborg Glamsbjerg
Gudme Hårby Ørbæk
Årup Bov Broager
Gråsten Løgumkloster Nr. Rangstrup
Rødding Skærbæk Sundeved
Vojens Billund Blåbjerg
Blåvandshuk Brørup Holsted
Ribe Vejen Ølgod
Give Lemvig Mariager
Midtdjurs Rougsø Rønde
Hvorslev Morsø Sallingsund
Ålestrup Arden Brovst
Farsø Hadsund Løkken-Vrå
Nørager Pandrup Års
Herudover er udskilt
Udsatte boligområder
Lolland Falster
6.3 Uddybende tabeller
For udvalgte kapiteltabeller vises der i det følgende bilagstabeller, hvor det
har været muligt at medtage flere subgrupper end i kapitlerne. Bilagstabelnumrene
er de samme som de tilsvarende tabelnumre i kapitlerne. For
fortolkning mv. af bilagstabellerne henvises således til de respektive tabeller
i teksten.
57

Bosætning med fokus på forskellige arbejdsmarkedstilknytningsgrupper, 1997, procentfordeling
Tabel
B3.1
Efterlønsmodtagere
Kontanthjælpsmodtagere
ikke
tilmeldt
AF
Førtidspensionister
Marginaliserede
2
Ledighedsberørte: Langtidsledige 1
Fast
beskæftigelse
Arbejdsstyrken
I alt Forsikret Kontanthjælpsmodtager
I alt Forsikret Kontanthjælpsmodtager
30,0
6,0
1,7
11,8
7,2
3,4
41,3
18,6
1,9
12,7
6,7
1,4
30,0
9,3
1,3
10,0
7,0
2,4
44,9
19,5
2,8
12,9
7,0
2,7
58,5
30,8
5,6
13,6
7,3
1,2
37,2
13,9
1,9
11,7
6,7
3,0
40,4
16,4
2,5
11,9
6,9
2,7
44,7
19,6
3,1
12,7
7,3
1,9
29,1
10,1
1,4
8,5
6,2
2,9
31,2
11,4
1,6
9,0
6,4
2,8
34,7
8,0
1,7
12,2
8,9
3,9
33,9
8,7
1,7
11,5
8,4
3,6
Hovedstadsregionen:
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Øvr. bykommuner i hovedstadsreg.
Landkommuner i hovedstadsreg.
70,0
3,3
4,3
3,5
1,5
11,5
10,9
58,7
7,5
13,4
4,0
-
10,8
7,2
70,0
4,0
3,6
2,9
1,8
12,0
11,4
55,1
2,9
6,7
3,8
1,0
9,4
9,1
41,5
3,3
4,4
2,6
-
8,6
8,4
62,8
3,0
7,0
3,9
1,7
10,0
9,8
59,6
2,9
6,4
3,7
1,4
10,2
9,6
55,3
4,6
5,4
3,0
-
10,7
10,4
70,9
3,6
6,1
3,7
1,9
11,9
10,8
68,8
3,6
5,8
3,6
1,9
11,9
10,8
65,3
3,3
5,2
2,9
1,5
11,7
9,7
66,1
3,3
5,3
3,0
1,6
11,8
10,0
Uden for hovedstadsreg.:
Odense
Århus
Aalborg
Esbjerg
Øvr. centerbykommuner
Øvr. bykommuner
10,1
10,6
14,2
4,7
4,5
6,3
10,0
11,0
13,3
6,6
6,4
9,2
5,0
3,7
5,5
7,6
8,1
11,7
7,1
7,4
10,8
6,6
6,2
8,5
8,9
10,1
13,9
8,5
9,6
13,1
7,4
9,4
14,3
7,7
9,4
14,0
Udkantslandkommuner
Øvr. landkommuner
Centernære landkommuner
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
2,2
2,6
21,1
2,6
7,0
3,4
9,0
2,9
15,2
2,4
5,8
3,0
7,3
2,9
12,5
2,4
4,5
2,6
5,5
2,5
2,2
1,8
2,9
2,0
Udsat boligområde
Lolland Falster
Anm.: På grund af afrundinger summerer tallene ikke nødvendigvis til 100.
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for 10% af befolkningen baseret på registre i Danmarks Statistik.
1 Mindst ledig 70% af et kalenderår.
2 I gennemsnit ledig i 70% af tiden over en treårig periode.
58

Nettoflytninger for arbejdsmarkedstilknytningsgrupper, årligt gennemsnit 1990-97, procent
Tabel
B3.2
Efterlønsmodtagere
Kontanthjælpsmodtagere
ikke
tilmeldt
AF
Førtidspensionister
Marginaliserede
2
Ledighedsberørte: Langtidsledige 1
Fast
beskæftigelse
Arbejdsstyrken
I alt Forsikret Kontanthjælpsmodtager
I alt Forsikret Kontanthjælpsmodtager
-0,8
-1,7
-0,5
-1,3
0,2
1,3
0,9
2,4
-0,7
0,7
0,1
-8,0
-0,6
-1,0
-1,1
-0,7
-0,1
0,9
-0,2
-0,1
-0,5
-0,7
-0,1
1,1
0,2
2,5
-2,3
-2,0
-0,4
-1,0
-0,3
0,8
2,2
-1,8
-0,7
-0,3
-0,2
1,3
0,5
-1,8
-0,6
-0,5
0,9
4,8
4,7
-2,9
-1,5
-3,0
0,2
1,1
3,4
-1,0
-0,0
-0,2
0,4
2,5
3,7
-1,4
-0,7
-0,7
0,0
-0,8
1,4
-0,0
0,4
0,7
0,1
0,1
1,9
-0,3
0,2
0,4
Hovedstadsregionen:
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Øvr. bykommuner i hovedstadsreg.
Landkommuner i hovedstadsreg.
-0,0
-0,4
-0,5
-0,1
0,1
0,3
0,8
1,3
-1,6
-4,2
-0,9
0,9
-0,3
-0,2
-0,2
-0,4
0,2
0,5
-0,8
-0,6
-0,6
-1,7
-0,1
-0,6
-3,5
4,0
0,6
-2,0
0,5
-1,7
-0,1
0,1
-0,6
-0,4
-0,2
-0,6
-0,9
0,5
-0,5
-0,7
0,0
-0,7
-1,0
2,9
-0,6
-0,3
0,1
-1,3
-0,6
-1,3
-1,2
-0,7
0,2
-0,2
-0,4
-0,3
-0,6
-0,6
0,2
-0,4
-0,5
-0,5
-0,2
-0,5
0,0
-0,0
-0,5
-0,5
-0,3
-0,5
0,1
-0,1
Uden for hovedstadsreg.:
Odense
Århus
Aalborg
Esbjerg
Øvr. centerbykommuner
Øvr. bykommuner
1,7
0,6
0,0
-2,1
-2,1
-3,0
0,6
0,5
0,2
2,2
0,4
0,7
-0,3
-0,8
2,0
1,3
0,9
0,2
1,1
0,7
0,3
-0,9
-2,3
-2,1
0,6
0,2
0,1
0,3
-0,1
-0,3
0,1
0,1
0,2
0,1
0,0
0,1
Udkantslandkommuner
Øvr. landkommuner
Centernære landkommuner
-0,1
2,0
2,3
0,4
-0,8
1,0
-0,8
1,1
2,1
1,7
-0,3
1,8
0,7
1,9
1,4
-0,1
-0,8
0,6
0,1
0,5
-4,3
-0,2
-2,4
0,0
Udsat boligområde
Lolland Falster
Anm.: På grund af afrundinger summerer tallene ikke nødvendigvis til 100. Nettotilflytninger angiver tilflytningen minus fraflytningen sat i forhold til gruppens størrelse i udgangsåret.
Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for 10% af befolkningen baseret på registre i Danmarks Statistik.
1 Mindst ledig 70% af et kalenderår.
2 I gennemsnit ledig i 70% af tiden over en treårig periode.
59

Flygtninge og indvandreres bosætning sammenlignet med hele befolkningen, 18-66 årige, 1997, procentfordeling
Tabel
B4.1
1. generation: Flygtninge efter opholdstid:
Hele befolkningen
7-10 år Over 10 år 0-6 år
Nyindvandret
Flygtninge 2. generation
I alt Indvandrere
30,3
13,3
1,5
9,6
4,9
1,0
43,6
20,3
2,0
13,8
6,7
0,8
38,8
17,5
1,5
9,4
9,4
1,0
27,4
11,1
1,6
7,5
5,5
1,7
80,7
36,8
4,1
26,5
12,5
1,3
36,7
16,6
1,7
11,0
6,5
0,9
71,7
30,7
3,4
24,6
11,6
1,4
56,1
24,4
2,6
18,5
9,3
1,2
33,9
9,3
1,7
11,4
8,1
3,4
Hovedstadsregionen:
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Øvrige bykommuner i hovedstadsreg.
Landkommuner i hovedstadsreg.
69,7
6,3
8,5
4,2
2,1
13,2
10,9
56,2
7,5
14,1
3,8
1,7
10,6
10,1
61,2
9,0
14,6
4,6
2,2
12,4
9,8
72,8
6,5
8,2
5,0
2,7
13,9
11,7
20,4
5,0
3,7
0,6
0,5
3,9
3,8
63,5
7,3
11,7
4,2
2,0
12,2
10,4
28,2
3,5
5,7
1,1
0,8
6,2
5,6
43,9
5,2
8,4
2,4
1,3
8,9
7,7
66,4
3,6
5,7
3,1
1,6
11,6
10,0
Uden for hovedstadsreg.:
Odense
Århus
Aalborg
Esbjerg
Øvr. centerbykommuner
Øvr. bykommuner
7,2
7,4
9,9
2,5
2,6
3,3
2,7
2,5
3,4
7,1
7,3
10,4
0,7
0,6
1,6
4,7
4,7
6,3
1,4
1,5
2,4
2,9
3,0
4,1
7,8
9,4
13,6
Udkantslandkommuner
Øvr. landkommuner
Centernære landkommuner
I alt 100 100 100 100 101 100 100 100 100
23,0
2,8
26,6
1,2
37,0
1,8
17,9
3,2
23,0
0,3
27,2
2,1
25,8
0,5
26,4
1,2
3,6
2,1
Udsat boligområde
Lolland Falster
Anm.: På grund af afrundinger summerer tallene ikke nødvendigvis til 100. »2. generation«, der alle er født i Danmark, omfatter efterkommere af såvel flygtninge som
indvandrere. I bilag 6.1.1 er der redegjort detaljeret for afgrænsningen af »flygtninge«, »indvandrere« og »2. generation«.
Kilde: AKF’s forløbsregistre for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10% af befolkningen, mens et andet
omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark.
60

Bosætningen for flygtninge, der er indvandret i årene 1984-1986 fordelt efter opholdstid, procentfordeling
Opholdstid i år efter opnået opholdstilladelse
Tabel
B4.2
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
37,9
19,1
1,2
9,9
7,1
0,5
36,7
18,1
1,2
9,8
7,0
0,6
35,8
17,3
1,0
9,8
7,0
0,6
34,4
16,0
1,1
9,6
7,1
0,7
32,9
15,0
1,0
9,3
6,9
0,8
32,0
14,5
0,8
8,8
7,0
0,8
30,3
13,3
0,9
8,5
6,9
0,8
29,1
12,6
0,8
8,2
6,7
0,8
27,5
11,9
0,8
7,6
6,4
0,8
26,1
10,9
0,7
6,8
6,6
1,0
25,6
10,8
0,7
5,5
7,1
1,5
Hovedstadsregionen:
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Øvrige bykommuner i hovedstadsreg.
Landkommuner i hovedstadsreg.
7,7
14,2
4,0
1,5
12,6
12,9
7,7
14,2
4,2
1,6
12,7
13,1
7,8
14,4
4,3
1,6
13,0
13,4
8,1
14,2
4,6
1,8
13,3
13,6
8,1
13,7
4,7
2,0
13,6
14,2
8,0
12,8
4,9
2,2
13,9
14,4
7,9
11,8
5,2
2,4
14,6
15,3
7,3
10,8
5,2
2,6
15,3
16,1
7,1
9,6
5,3
2,8
16,1
17,3
6,6
8,2
5,2
3,0
16,6
17,7
5,3
6,5
4,5
2,9
16,3
16,5
Uden for hovedstadsreg.:
Odense
Århus
Aalborg
Esbjerg
Øvr. centerbykommuner
Øvr. bykommuner
3,3
2,9
3,1
3,3
3,1
3,3
3,4
3,1
3,2
3,4
3,4
3,3
3,6
3,5
3,6
3,8
3,8
4,1
3,9
4,1
4,5
4,1
4,6
4,9
4,6
4,9
4,9
5,7
5,3
5,5
7,3
7,9
7,3
Udkantslandkommuner
Øvr. landkommuner
Centernære landkommuner
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
Lolland Falster 2,6 2,8 2,2 1,8 1,6 1,6 1,5 1,4 1,4 1,3 1,2
Anm.: På grund af afrundinger summerer tallene ikke nødvendigvis til 100.
Kilde: AKF’s forløbsregistre for sociale processer og boligforhold for efterkommere og indvandrere i Danmark baseret på registre i Danmarks Statistik.
61

Noter
1. Kilden til denne opdeling er Heinesen og Groes (1997).
2. Opdelingen af kommunerne på land- og bykommuner følger Danmarks Statistiks inddeling
af kommunerne efter bymæssighed (geokode 1). En beskrivelse af denne inddeling findes
i Danmarks Statistik (1985).
3. Centerkommunerne er afgrænset på samme måde som i Heinesen og Groes (1997).
4. Antallet af beskæftigede indpendlere til kommunen i forhold til antallet af beskæftigede
udpendlere fra kommunen.
5. Nykøbing-Falster opfylder disse krav, men medtages ikke i gruppen af øvrige centerkommuner.
Kommunen er speciel på den måde, at der siden 1984 har været et kraftigt fald i
antallet af arbejdspladser i kommunen. Kommunen placeres i stedet i gruppen af øvrige
bykommuner.
6. Det viser sig, at alle stærke centerkommuner og alle øvrige centerkommuner, afgrænset
efter de opstillede kriterier, samtidig er bykommuner.
7. Afstanden mellem to kommuner er beregnet som den korteste afstand i fugleflugtslinje
mellem de to kommuners geografiske midtpunkter. Den korteste afstand over land vil dog
i visse tilfælde være væsentlig større. Det er fx tilfældet for afstanden mellem landkommunen
Ebeltoft og den stærke centerkommune Århus. Her er afstanden i fugleflugtslinje
under 40 km, mens afstanden over land er klart større end 40 km. Skal man pendle mellem
Ebeltoft Kommune og Århus Kommune, vil det være afstanden over land, som er relevant.
Ebeltoft Kommune placeres derfor i gruppen af udkantslandkommuner. På samme måde
placeres Nykøbing-Rørvig Kommune, Trundholm Kommune, Dragsholm Kommune og
Nordborg Kommune i gruppen af udkantslandkommuner, selv om afstanden (målt i
fugleflugtslinje) til den nærmeste stærke centerkommune er under 40 km og afstanden til
øvrige centerkommuner er under 30 km. Måles afstanden over land, opfylder disse
kommuner afstandskravene for at være udkantslandkommuner.
Bykommunerne i hovedstadsregionen betragtes som selvstændige stærke centerkommuner,
når der beregnes afstande. Det bliver hermed afstanden til de bykommuner i
hovedstadsregionen, som ligger længst mod vest, der (sammen med afstanden til Næstved)
har indflydelse på, om sjællandske landkommuner uden for hovedstadsregionen kategoriseres
som udkantslandkommuner, centernære landkommuner eller øvrige landkommuner.
62

Litteraturhenvisninger
Boligselskabernes Landsforening (2001). Analyser af situationen på boligmarkedet.
Borjas, G.J. (1999): Heaven’s door – Immigration Policy and the American
Economy, Princeton University Press, Princeton.
Calogirou, C. (1989): Sauver son honneur. Paris. L'Harmattan.
Case, Anne C. og Lawrence F. Katz (1991): The company you keep: The
effects of family and neighborhood on disadvantaged youths. NBER Working
Paper no. 3705.
COWI-Consult og DOMUS (2000): Helhedsplan for Vollsmose. Odense
Kommune.
Crane, Jonathan (1991): The Epidemic Theory of Ghettos and Neighborhood
Effects on Dropping Out and Teenage Childbearing. American Journal
of Sociology, vol. 96, no. 5, pp. 1226-59.
Crane, Jonathan (1989): The Epidemic Theory of Ghettos. Working Paper,
Center for Health and Human Resources Policy Discussion Paper Series.
Cambridge. Mass.
Cutler, David M. og Edward L. Glaeser (1995): Are ghettos good or bad?
Arbejdspapir, Harvard University og National Bureau of Economic Research
– NBER Working Paper no. 5163.
63

Duncan, Greg J., Jeanne Brooks-Gunn og Pamela Kato Klebanov (1994):
Economic deprivation and early-childhood development. Child Development
65: 296-318.
Edin, Per-Anders, Peter Fredriksson og Olof Åslund (2000): Ethnic enclaves
and the economic succes of immigrants – evidence from a natural
experiment, Working Paper 2000:9, IFAU – Office of Labour Market Policy
Evaluation, Uppsala University.
Ejrnæs, Morten og Üzeyir Tireli (1997). Etniske minoriteter og hverdagslivet.
Nævnet for Etnisk ligestilling.
Evans, William N., Wallace E. Oates, Schwab, Robert M. (1992): Measuring
Peer Group Effects: A Study of Teenage Behavior. Journal of
Political Economy, vol. 100, no. 5. s. 966-91.
Finansministeriet (1997): Finansredegørelse 97, København.
Friedrichs, Jürgen (1998): Do poor neighborhoods make their residents
poorer? Context effects of poverty neighborhoods on residents. I: Ed.
Andress, Hans-Jürgen Empirical Poverty Research in a Comparative
Perspective. Ashgate, Aldershot, Brookfield USA.
Geerdsen, Lars Pico, Eskil Heinesen og Hans Hummelgaard (1999): »Nærmiljøet
og den sociale arv« i Socialforskning. Temanummer om social arv.
December 99. Socialforskningsinstituttet.
Gitz-Johansen, Thomas (2001): Hvad gør de dog der? Etniske minoriteters
bosætning i et alment boligområde. Center for Forskning i Socialt Arbejde.
Ginther, Donna, Robert Haveman og Barbara Wolfe (1993): Neighborhood
Characteristics as Determinants of Children’s Outcomes: How Robust Are
the Relationships? Arbejdspapir, University of Wisconsin-Madison.
64

Graversen, Brian Krogh, Eskil Heinesen og Niels Madsen (1999): Ressourceanvendelse
i folkeskolen: Effekter på elevernes uddannelsesforløb. AKF
Forlaget. København.
Haveman, Robert og Barbara Wolfe (1995): The determinants of children’s
attainments: A review of methods and findings. Journal of Economic
Literature 33: 1829-1878.
Heinesen, Eskil og Nils Groes (1997): Regionale vækstmønstre. AKF
Forlaget.
Heinesen, Eskil (1999): Social arv og sociale forhold i boligkvarterer.
Arbejdspapir nr. 3 om social arv. August 1999. Socialforskningsinstituttet.
Hummelgaard, H.; L. Husted, A. Holm, M. Baadsgaard og B. Olrik (1995):
Etniske minoriteter, integration og mobilitet, AKF Forlaget.
Hummelgaard, H.; B.K. Graversen, D. Lemmich og J.B. Nielsen (1997):
Udsatte boligområder i Danmark, AKF Forlaget.
Hummelgaard, Hans; Mikkel Baadsgaard og Jørgen Blæsdahl Nielsen
(1998): Arbejdsløshed og marginalisering i kommunerne, AKF Forlaget.
Jencks, C. og Mayer, S.E: (1990): The Social Consequences of Growing up
in a Poor Neighborhood. I: Lynn, L.E.M. & McGeary, M.G.H. (eds.) Inner-
City-Poverty in the United States. National Academy Press. Washington
D.C. s. 11-186.
Jeppesen Just, Kirsten og Merete Watt Boolsen og Hanne Nielsen (1992):
Udstødte og sårbare. Forsøgserfaringer om hjemløse, misbrugere, sindslidende,
isolerede, kriseramte m.fl., Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:9.
Jeppesen Just, Kirsten (1994): Etniske minoriteter i boligområder. Socialforskningsinstituttet.
65

Jeppesen Just, Kirsten (1999): Etniske minoriteter i Danmark – hvordan har
de det? I Social Kritik. Nr. 65-66, s 21-33.
Nielsen, Helena Skyt, Michael Rosholm, Nina Smith og Leif Husted
(2001): Intergenerational transmissions and the school-to-work transition
of 2nd generation immigrants. IZA Working paper.
O’Regan, Katherine M. og John M. Quigley (1994): Teenage employment
and the spatial isolation of minority and poverty households. Arbejdspapir,
Yale School of Management og University of California, Berkeley.
O’Regan, Katherine M. og John M. Quigley (1996): Spatial effects upon
employment outcomes: The case of New Jersey teenagers. New England
Economic Review (May/June): 41-58.
Pedersen, Lars (1991): Indvandrere og deres efterkommere i Danmark.
Danmarks Statistik, Statistiske undersøgelser nr. 43.
Plotnick, Robert D., Hoffman, Saul D. (1996): The Effect of Neighborhood
Characteristics on Young Adult Outcomes: Alternative Estimates. Discussion
Paper no. 1106-96, Institute for Research on Poverty, University of
Wisconsin Madison.
Rasmussen, Lars Even (2001): Flyttemønstre i socialt belastede boligområder.
AKF Forlaget.
Schmidt, Garbi og Vibeke Jacobsen. (2000): 20 år i Danmark - en undersøgelse
af nydanskeres situation og erfaringer. Socialforskningsinstituttet.
Turner, Margery Austin, og Ingrid Ellen Gould (1997): Location, location,
location: How does neighborhood environment affect the well-being of
families and children. Arbejdspapir, The Urban Institute, Washington.
Wacquant L.J.D. (1993): Urban Outcasts: Stigma and Division in the Black
American Ghetto and the French Urban Periphery. International Journal of
Urban and Regional Research, vol. 17, s. 366-83.
66

Waldorf, Brigitte S. (1990): Housing Policy Impacts on Ethnic Segregation
Patterns: Evidence from Düsseldorf, West Germany. Urban Studies, Vol.
27, No. 5.
Wilson, William Julius (1987): The Truly Disadvantaged: The Inner City,
the Underclass, and Public Policy. Chicago. Chicago University Press.
Wilson, William Julius (1991): Studying Inner-City Social Dislocations:
The Challenge of Public Agenda Research. American Sociological Review.
Vol. 56. s. 1-14.
67

Summary
Socially and Ethnically Determined Settling
Patterns – Causes and consequences
by Hans Hummelgaard and Leif Husted, October 2001
Objective
Danish society has become more fragmented in recent years from the point
of view of geography and housing. This has taken place in spite of the
efforts to create equality that are part of extensive Danish welfare policy.
There is thus significant political interest in the following questions:
– Do different social groups live in large or small municipalities, and do
they migrate in the one or other direction?
– On their arrival, refugees are spread all over the country, but what
happens after that?
– Why do increasing concentrations of ethnic minorities and those with
poor resources live in socially deprived residential areas?
– Growing up in these districts influence children and young people in
particular?
An overview of the present state of our knowledge of these questions is
presented with a point of departure in new analyses conducted within the
framework of this project. Existing research results are included, too. Where
not otherwise indicated, all figures are taken from register information for
10% of the population and all ethnic minorities from less developed countries,
respectively.
69

Main results
Different social groups
The geographical distribution of people with permanent employment is
more or less similar to that of the population in general, but with a certain
degree of over-representation in the rural municipalities of the metropolitan
region and under-representation in the four largest urban municipalities.
Conversely, the long-term unemployed and social welfare recipients are
very unevenly distributed geographically as the majority live in the Copenhagen
region. Surprisingly, perhaps, those on early retirement pension are
under-represented in the metropolitan area while relatively many of this
group live in rural municipalities outside of the metropolitan area, especially
in the fringe municipalities. The pattern of settlement for those in
receipt of early retirement benefit is rather similar to those on early retirement
pension.
There is no simple conclusion with respect to the significance of geographical
migration for the geographical distribution of different social
groups. People who are in the labour market, and in particular those with
permanent work, do not migrate to any great extent between the municipalities.
Social welfare recipients move to the large cities; conversely, those in
receipt of early retirement pensions and early retirement pay migrate from
city to countryside. In some cases so many people migrate that this contributes
significantly to explaining in particular the uneven distribution between
the municipalities of those with few resources. In other cases, so few people
migrate and the migrations are so unstable as not to make any important
contribution to providing an explanation.
Ethnic minorities
Almost ¾ of refugees live in the metropolitan area, and a of all immigrants
live in the City of Copenhagen alone. ¼ of all immigrants live in the socially
deprived residential areas, most of which are located in the metropolitan
area, as opposed to only 3.6% of the general population living here.
Conversely, less than 7% of refugees live in the rural municipalities as
opposed to over a of the population as a whole. This strong geographical
concentration means that b of all immigrants live in municipalities in
which only 10% of the population reside. Immigrants migrate so rarely that
this has been the settlement pattern for decades.
70

On their arrival, refugees are geographically spread across the whole of
the country. However, when they have been living in Denmark for relatively
few years, their migrations mean that they then live in greater concentrations
in a relatively limited number of municipalities and in certain
residential areas. They are concentrated in the large urban municipalities
and in the metropolitan region in particular.
On the other hand, when the refugees have been in Denmark for some
years, only relatively few reside in the rural municipalities. However, it is
worth noting that nevertheless after ten years a third of the refugees who
were living in rural municipalities at the time at which they received their
residence permits still live there.
The pattern of settlement for the Yugoslavian refugees who received
residence permits in the middle of the 1990s is noteworthy in that few were
settled in the metropolitan region and many in rural municipalities. However,
a very great number migrated from the rural municipalities already
during the first year. The number of Yugoslavian refugees in the rural
municipalities close to the centre thus fell by just under 40% in the course
of one year, and the number in the urban municipalities in the provinces
increased correspondingly.
A new Integration Act entered into force in Denmark on 1 January 1999.
This Act means in essence that refugees are compelled to stay in the municipality
in which they receive their first permanent residence for the three
years following unless they receive special permission to move. As yet we
do not know whether and to what extent the Act will impact migration
patterns after the three years. Historical experience shows that left to themselves
refugees migrate in great numbers from countryside to city.
Socially deprived residential areas
The increased residential fragmentation of the population has not least
resulted in a rising concentration of socially vulnerable groups and ethnic
minorities in the socially deprived residential areas of the largest urban
districts in recent decades. The under-representation of the employed
increased by 17% from 1984 to 1997 alone, while on the other hand the
over-representation of the most vulnerable social welfare recipients rose by
85%.
A study conducted by the Federation of Non-Profit Housing in Denmark
71

(2001) states concerning the subsidised housing sector as a whole (which
includes the socially deprived residential areas) that groups which were
under-represented in 1991 had become slightly less under-represented by
1997, and that the over-representation of other groups had also somewhat
declined. Although these analyses do not cover the same period as the
present report, there is thus an indication that increased fragmentation has
also taken place within the subsidised housing sector in that people with
poor resources have become even more concentrated in the socially deprived
part of this sector.
Immigrants have been living in the socially deprived residential areas for
many years, and up to now very many refugees also come to live in these
areas when they have received their residence permits. (We do not know as
yet if this will continue to apply following the new Integration Act, cf.
above.) New refugees migrate from other municipalities and urban areas.
Socially vulnerable groups and ethnic minorities remain for many years and
when they migrate many of them do so to another socially deprived residential
area. Thus, to a high degree the socially deprived residential areas
function as a closed loop for people with poor resources and for ethnic
minorities.
The reason for the strong residential concentration of the ethnic minorities
is their desire to live in the socially deprived residential areas where
they have the possibility to live together close to their compatriots and
families. In addition, they have no knowledge of the Danish housing market
and in many cases their choice of housing is made on the basis of information
from family and friends. Finally, many of them are not in a position to
buy an owner-occupied dwelling because of no or poor association with the
labour market. Furthermore, five years’ residence in Denmark is required
for acquiring real property 1 . Ethnic minorities with permanent jobs migrate
away to a greater extent than others. Finally, young people among the
ethnic minorities who either grew up or were born in Denmark have a
greater wish to migrate than their parents do.
For many years, apartments have been available in the socially deprived
residential areas, as Danes with strong resources have moved away. They
move primarily because of the many social problems in the residential areas
and to a far lesser extent because ethnic minorities live there. Likewise, rent
plays little part in the migration away of Danes with strong resources.
72

Is residential fragmentation an obstacle to integration?
There is little knowledge for Denmark of the extent to which growing up in
a socially deprived residential area has a negative impact on the future
prospects of children and young people. This question is discussed with
particular reference to the integration of ethnic minorities in Danish society.
Foreign research, especially American, shows that children and young
people from the American ghettos manage less well than their contemporaries.
It is quite unsure whether this can be ascribed to their growing up in a
ghetto. The fact of the matter is that the parents of these children and young
people often have poor resources, which in itself does not make their
chances good (negative social heritage) irrespective of whether or not they
have grown up in a socially deprived residential area. The general impression
of the American studies is that when allowance is made for the significance
of the negative social heritage, growing up in a ghetto does not in
itself have any particular independent negative significance.
It is quite questionable whether American experience can be transferred
to Danish conditions. American ghettos are very much worse than the
socially deprived residential areas in Denmark. A comparative analysis of
Paris and Chicago shows the weakest effects in Paris. As the large Danish
cities have more similarities with Paris than with Chicago, it may be expected
that growing up in a socially deprived residential area in Denmark
is of relatively poor or perhaps no significance for the futures of children
and young people. However, we lack concrete knowledge. Most recently,
a Swedish study has shown that growing up in municipalities with a high
concentration of the nationality in question has positive effects on the
earning and labour market association of refugees.
Notes
1. Pursuant to the Act on the Acquisition of Real Property The Ministry of Justice can grant
an exemption from this rule.
73