Se Årsberetningen 2008 her. - Lynettefællesskabet I/S

Lynettefællesskabet I/S
ÅRSBERETNING 2008

Lynettefællesskabet I/S
EJERKOMMUNER
Frederiksberg Hvidovre
Gentofte København
Gladsaxe Lyngby-Taarbæk
Herlev Rødovre
BESTYRELSE
Formand Hamid El Mousti København
Næstformand Margit Ørsted Frederiksberg
Medlemmer Lisbeth Winther Gentofte
pr. 1. april 009
Mette Marie Schmidt Gladsaxe
Lis Lykke Petersen Herlev
Bjarne Fritzbøger Hvidovre
Sven Milthers København
Johannes Nymark København
Bo Normander København
Niels Knudsen København
Peter Schlüter København
Rikke Fog-Møller København
Niels Nørbæk Lyngby-Taarbæk
Dora Arvidsen Rødovre
Medarbejderrepræsentant
Levi Madsen Lynettefællesskabet
EMBEDSMANDSUDVALG
Formand Torben Knudsen Lynettefællesskabet
Medlemmer Mikael Koopmann Frederiksberg
pr. 1. april 009
Carsten Nystrup Nordvand
Jens Bastrup Nordvand
Søren Birch Herlev
Carsten Raad Petersen Hvidovre
Lykke Leonardsen København
Søren Povlsen København
N. J. Drisdal Hansen Lyngby-Taarbæk
Johanne Bruun Rødovre
Direktør Torben Knudsen
Adresse Lynettefællesskabet I/S
Refshalevej 50
DK-143 København K
Telefon: 3 57 3 3
Telefax: 3 54 31
www.lyn-is.dk
info@lyn-is.dk
ÅRSBERETNING 008

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 3
Indhold
Forandringen fortsætter 4
– direktørens beretning
LEAN står for sund fornuft 6
Interview med Mia von der Recke Scheuer
og Sigurd Johansen
Hvorfor har vi dog ikke gjort det før? 7
Interview med Majbrit Busch og Jakob Stampe
Haves: Personaleforening
Søges: Deltagere til arrangementer 8
Interview med Birgit Skov og Leif Christiansen
Spildevand skal håndteres intelligent 9
Interview med Carsten Thirsing
Hospitalsspildevand 12
Interview med Kim Rindel
Udvikling kræver samarbejde 13
Interview med Kim Rindel
40 procent af os er fede 14
Interview med Ole Søborg og Bjarne Nielsen
Superbrugeren med fingeren på pulsen 15
Interview med Bjarne Andersen og Jan Larsen
Der er for meget støv, støj og møg 16
Interview med Albert Dam og Benny Lauridsen
Tovholder og dyrepasser 17
Interview med Levi Madsen
Nøgletal 18
Faktuelle oplysninger 19

4
Forandringen fortsætter
Sidste år introducerede vi en ny udgave af årsberetningen.
En udgave, hvor medarbejdere berettede om årets gang i
Lynettefællesskabet. Vi synes, at medarbejdernes fortællinger
gav årsberetningen nærhed og liv og har derfor valgt
samme form i år.
I disse år har vi i Lynettefællesskabet meget fokus på udvikling
af virksomhedens organisation og kultur. Arbejdet sker
under overskriften Vandrensning i Verdensklasse – et projekt,
der startede i januar 007 og fortsatte for fuld kraft i 008.
I slutningen af 007 indførte vi en meget flad ledelsesstruktur
med kun ét ledelseslag mellem organisationens top og
bund. Det har givet medarbejderne stor indflydelse på må-
ÅRSBERETNING 008
Klimaforandringerne
og de medfølgende
ændrede regnvejrsmønstre
skaber pres
på kloaksystemet og
på renseanlæggene
den, opgaverne løses på. Og omvendt har medarbejderne
påtaget sig et stort ansvar for at få deres dagligdag og samarbejde
til at fungere gnidningsfrit og effektivt. Vi tror, at
den nye struktur giver det bedste psykiske arbejdsmiljø og
skaber de bedste resultater.
Som en del af den udvikling kom LEAN til Lynettefællesskabet
i 008, og otte LEAN-grupper har på tværs af afdelinger
og faggrupper arbejdet med forskellige problemstillinger.
LEAN bygger på den enkelte medarbejders engagement og
ideer og har til formål at forbedre og effektivisere dagligdagen
i virksomheden. LEAN-gruppernes arbejde har resulteret
i en række konkrete forbedringer. Du kan læse om
arbejdet med LEAN her i årsberetningen.
Vi har også arbejdet intenst på at forbedre de fysiske rammer
for vores medarbejdere. Blandt andet kunne vi i september
008 indvie vores nye kantine. Rummet er blevet
både lyst og venligt, men også maden har undergået en
voldsom forandring. Nu er der mulighed for at spise både
godt og sundt på én gang. Et håndgribeligt symbol på, at
Lynettefællesskabet er en virksomhed i forandring.
Også det fysiske arbejdsmiljø er der igen i 008 brugt mange
kræfter på at forbedre. Da vi arbejder med spildevand, er

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S´ VÆRDIER:
Fællesskab
Åbenhed
Respekt
Ansvar
Rummelighed
Ambition
Lynettefællesskabet en belastet arbejdsplads, hvorfor der
er behov for at være ekstra opmærksom på arbejdsmiljøet.
Og netop i disse år sker der en væsentlig styrkelse
af arbejdet med sikkerheden og hygiejnen på de danske
renseanlæg.
Som noget helt usædvanligt i en offentlig ejet virksomhed
udbetalte Lynettefællesskabet i 008 for andet år i træk
en bonus til de ansatte – denne gang på 6.915 kr. til hver.
Bonusbetalingen er et resultat af de effektiviseringer, som
Vandrensning i Verdensklasse har resulteret i, og udgør
sammen med andre medarbejderordninger 50 procent af
den samlede effektiviseringsgevinst.
I slutningen af 008 var Lynettefællesskabet med til at sætte
fokus på problemstillingerne i forbindelse med spildevandet
fra landets hospitaler. Flere artikler i dagspressen om
emnet byggede på undersøgelser og rapporter, som vores
Miljøgruppe igennem flere år har udarbejdet om hospitalsspildevand.
Også i fremtiden vil vi søge at bringe den store viden, som
vores medarbejdere har om spildevand og vandrensning,
ind i den offentlige debat til glæde for fremtidens miljø.
På det praktiske plan står vi over for nogle store tekniske
udfordringer. Klimaforandringerne og de medfølgende ændrede
regnvejrsmønstre skaber pres på kloaksystemet og på
renseanlæggene. Den udfordring arbejder vi med i projektet
Intelligent Spildevandshåndtering.
Samtidig udvikler vi sammen med eksterne samarbejdspartnere
nye metoder til at rense spildevand, der både skåner
miljøet og gavner økonomien. Vi er f.eks. i gang med et
forsøg, som effektivt renser kloakspildevand for kvælstof,
ligesom vi med STAR -systemet får en mere effektiv styring
af vores vandrensningsprocesser, der minimerer forbruget
af elektricitet og kemikalier. Alle disse projekter kan du læse
mere om her i årsberetningen.
Den helt store tekniske udfordring i 009 og de kommende
år bliver udskiftningen af det anlæg, som forbrænder vores
spildevandsslam, renser røggassen fra forbrændingen og
genindvinder energiindholdet i slammet.
Lynettefællesskabet er i sandhed en organisation i forandring
– en forandring, som jeg er overbevist om vil komme
os til gavn i vores fremtidige arbejde med at leve op til de
krav, som klimaforandringer og krav om et renere vandmiljø
vil stille til os i de kommende år.
God fornøjelse med årsberetningen.
Med venlig hilsen
Torben Knudsen
Direktør
5

6 ÅRSBERETNING 008
Interview med Mia von der Recke Scheuer
og Sigurd Johansen
LEAN står for
sund fornuft
LEAN handler om at effektivisere arbejdsprocesser ved at
fokusere på det værdiskabende, skære det overflødige fra
og nå frem til færrest mulige arbejdsgange. ”Med andre ord
kan man sige, at LEAN står for sund fornuft,” siger Lynettens
smukkeste smed, Mia von der Recke Scheuer.
”Da organisationsudviklingen startede, var mange medarbejdere
bange for, at eksterne virksomheder ville overtage
vores opgaver,” fortæller Sigurd Johansen, der også er
smed. Derfor blev der indgået en Borgfredsaftale. Medarbejderne
fik tre år til at bevise, at de er lige så effektive som
eksterne virksomheder. Og LEAN er indført som et værktøj
til at opnå de ønskede effektiviseringer.
”Men hvis man kun tænker LEAN som effektivisering, ser
man sig selv blive sparet væk. I stedet skal man se LEAN
som en mulighed for at ændre de ting, der irriterer en. Det
er faktisk blevet sådan, at hvis man kommer med en god
ide, så bliver den seriøst overvejet – også selvom den er dyr.
Før i tiden kunne gode ideer blive tabt på gulvet på grund
af kassetænkning,” forklarer Sigurd.
I Mias LEAN-gruppe har de effektiviseret arbejdsgangene i
vandbehandlingen. Tidligere kørte specialarbejderne svinerygsplanker
rundt på trillebør eller cykel. Nu transporteres
plankerne på en svinerygsvogn. ”Vognen er en prototype,
vi selv har konstrueret. Specialarbejderne afprøver den i øjeblikket,
og når den er gennemtestet, skal der produceres to
mere,” fortæller Mia.
Men hvis man kun
tænker LEAN som
effektivisering, ser
man sig selv blive
sparet væk
Gruppen har også effektiviseret arbejdet med at spule fedtrender.
Før slæbte specialarbejderne rundt på vandslanger,
der var op til 100 meter lange. De var tunge, svære at håndtere
og lå ofte og flød. LEAN-gruppen fik den ide at føre
vandrør langs hele området og lave udtag med spulevand
hver femte meter. Så nu er de gamle vandslanger udskiftet
med meget kortere slanger.
Alle LEAN-grupper består af medarbejdere med forskellige
fagligheder. Det har fungeret rigtig godt. ”Hvis gruppen
udelukkende bestod af vandbehandlingens medarbejdere,
havde de måske tænkt i eksisterende baner og foreslået
nogle lettere vandslanger,” siger Mia.
Sigurds LEAN-gruppe fik til opgave at lægge en plan for rengøring
af ovnhallen. Et lidt atypisk LEAN-projekt, da ingen
dengang havde ansvaret for rengøringen. De skulle derfor
ikke effektivisere en eksisterende arbejdsproces, men udarbejde
en rengøringsplan og købe noget ordentligt grej.
Sigurd er spændt på, hvordan der i fremtiden skal arbejdes
med LEAN. ”De gennemførte LEAN-projekter har været lavthængende
frugter, der var lige til at plukke. LEAN er jo udsprunget
af samlebåndsarbejde med meget faste rutiner,
men Lynettefællesskabet er et
serviceorgan, hvor arbejdsopgaverne
er meget varierede.
Så det gælder om – i højere
grad end nu – at indføre faste
procedurer, hvor vi kan.
Men på sigt tror jeg, vi får
en udfordring i at afgøre,
hvad der ikke skaber
værdi,” siger Sigurd.

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 7
Interview med Majbrit Busch og Jakob Stampe
Hvorfor har vi dog
ikke gjort det før?
Før LEAN-processen blev kun 48 procent af de fakturaer,
Lynettefællesskabet modtog, betalt til tiden. I dag er det
8 procent. Og processen var faktisk ret enkel og smertefri.
”Så er det, man tænker, hvorfor har vi dog ikke gjort
det før?”, fortæller økonomimedarbejder Majbrit Busch.
LEAN-gruppen lagde ud med at kortlægge en fakturas vej
rundt i organisationen – fra postbuddet afleverer den i administrationen,
til den bliver betalt. De skrev hver opgave
og dennes tidsforbrug på en ”post-it” og hængte den op
på væggen for at få et overblik.
Det viste sig, at den reelle arbejdstid pr. faktura er 5 minutter.
Det, der forsinkede betalingen, var ventetiden. En
ventetid der kunne vare op til to måneder, fordi fakturaerne
fik sig nogle lange ophold på forskellige skriveborde.
”Vi blev faktisk selv forbavsede over, hvor mange i organisationen,
der har fat i hver eneste faktura. Det viste sig at
være seks-syv personer,” fortæller Majbrit.
Den lange ventetid kom sig af, at folk ikke var klar over, hvor
vigtigt det er at ekspedere fakturaen videre med det samme.
”Jeg tror, de tænkte, at hvis bogholderiet fik en godkendt faktura
dagen inden betalingsfristen, så var det fint,” siger Jakob
Stampe, der arbejder med drifts- og procesoptimering.
Vi blev faktisk selv
forbavsede over, hvor
mange i organisationen,
der har fat i hver
eneste faktura
LEAN-gruppen inviterede alle til en LEAN-høring, hvor de
forklarede arbejdsgangen. ”Det blev virkelig en øjenåbner
for folk. De kunne se fornuften i at skippe fakturaerne videre
i systemet med det samme. Og i bogholderiet kan vi tydeligt
mærke, at folk nu prioriterer det,” fortæller Majbrit.
Bogholderiet har også bedt alle leverandører kræve et ordrenummer,
hvis ordregiveren ikke selv opgiver et. Det skal
forhindre, at fakturaen rejser rundt i organisationen, inden
den havner på den rette hylde. Og faktisk er der nu bygget
hylder kun til fakturaer. Tidligere kunne de nemlig godt
forputte sig mellem tryksager og lignende.
Næste skridt er at indføre elektronisk fakturering. LEANgruppen
satser på, at det sker i 009. Men først skal de
besøge en afdeling i Københavns Kommune, der bruger
elektronisk fakturering i praksis.

8 ÅRSBERETNING 008
Interview med Birgit Skov og Leif Christiansen (Skipper)
Haves: Personaleforening
Søges: Deltagere til arrangementer
Alle medarbejdere i Lynettefællesskabet er automatisk medlem
af personaleforeningen, der arrangerer oplevelses- og
kulturarrangementer for medarbejderne og deres familier.
Birgit Skov, Skipper, Mia von der Recke Scheuer og Per
Giørtz Hansen udgør foreningens udvalg. De står for at
finde på og planlægge arrangementerne – men udvalget
modtager meget gerne forslag og ideer.
I 008 blev det til to arrangementer. Først gik turen til Carlsbergs
bryggeri i Valby med efterfølgende cafebesøg, hvor
deltagerne fik sig en sandwich, en fadøl og en god snak.
”Vi taler om andet end arbejde, og det er dejligt. Vi vender
stort og småt og hører, hvordan det går derhjemme. Man
oplever en anden side af sine kolleger og får en større forståelse
for dem som mennesker”, fortæller Skipper.
Næste arrangement var en Tivoli-tur ved juletid. Med gløgg
og fadøl til de voksne og godteposer til børnene.
Der har desværre været få deltagere til arrangementerne.
Og både Skipper og Birgit ærgrer sig over, at deres kolleger
ikke udnytter chancen for at få sig en oplevelse og en hyggelig
stund sammen.
Men hvorfor deltager kollegerne ikke? Birgit tror, at det kan
have noget at gøre med den mindre egenbetaling, der er på
arrangementerne. Det skal folk måske lige vænne sig til.
”Deltagerne skal betale et mindre beløb for at forhindre,
at nogen melder sig til, men ikke dukker op på dagen,”
forklarer Birgit.
Personaleforeningen har i 009 planer om at arrangere ølsmagning
i det dejlige lokale på Damhusåen, en sejltur med
færgen ”Skjelskør” på Roskilde Fjord og en udflugt til
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Birgit, Mia, Skipper og Per glæder sig til at se dig til
nogle hyggelige timer i 009!

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 9
Interview med Carsten Thirsing
Spildevand skal
håndteres intelligent
Projektet Intelligent Spildevandshåndtering skal først og
fremmest forhindre, at borgernes kældre bliver oversvømmet,
og at spildevand efter et kraftigt regnskyl løber direkte
ud lokalt eller urenset ud i Øresund. Lynettefællesskabet
samarbejder med de otte ejerkommuner om projektet. Og
Rambøll er tilknyttet som konsulent.
Projektets mål er at udvikle en samlet styring af kloakledninger,
overløbsbassiner og renseanlæg. ”Vi skal udnytte
det eksisterende anlæg, fordi det er for dyrt at bygge nyt.
Derfor skal vi samkøre vores renseanlæg med oplandets kloaksystem,”
forklarer projektleder Carsten Thirsing.
Computermodellen over oplandets kloaksystemer, overløbsbassiner
og Lynettefællesskabets to renseanlæg er ved at
være klar. Modellen bruges her i testfasen til at beregne,
hvor meget vand der løber i kloakrørene, og hvor højt vandet
vil stå efter et regnskyl. Modellen kan også beregne,
hvornår kloakkerne vil løbe over.
Når modellen er færdigudviklet, skal den bruges til at optimere
samspillet mellem kloaksystem og renseanlæg – den
skal f. eks. regne ud, hvor det er mest hensigtsmæssigt at
placere nye bassiner.
”Som det er nu, tømmes bassinerne ofte efter et regnskyl,
når der er plads i rørsystemet. Vi ønsker, at kommunerne
skal opmagasinere vandet i deres bassiner eller i kloaksystemet,
indtil vi har plads til at modtage det. Ellers får vi for
meget vand ind på én gang. Og det forringer rensningskvaliteten,”
forklarer Carsten.
Vi skal udnytte det eksisterende
anlæg, fordi
det er dyrt at bygge nyt
Lynettefællesskabet deltager også i forskningsprojektet
SWI, der kører de næste fire år. SWI skal etablere et bedre
og mere præcist varslingssystem, der kan forudsige hvor,
hvornår og hvor meget regn, der vil falde.
SWI-projektet vil benytte en vejrmodel, der kombinerer vejrinformationer
fra lokalt opstillede radarer med informationer
fra DMI´s radarer. ”Vejrmodellen vil give os præcise informationer
om et uvejrs udvikling – helt fra 4 timer og
ned til et par minutter før uvejret rammer et bestemt område,”
fortæller Carsten.
Vejrmodellen skal f. eks. også bruges til at planlægge, hvornår
det vejrmæssigt er bedst at udføre reparationer og lignende
og til at sende borgerne en sms, hvis der er fare for
kælderoversvømmelser i et område.
SWI-projektet kommer på bedste vis til at supplere projektet
Intelligent Spildevandshåndtering. For SWI’s øgede mulighed
for varsling af regn vil gøre det lettere at styre kloaksystemet.
De seneste års klimaforandringer har været en driver for
projekterne. For kloaksystemet er nemlig slet ikke gearet
til den intense sommerregn, vi oplevede i Danmark i 007.
Carsten mener dog, at behovet for at koordinere kommunernes
vandstrøm og udnytte vejrradarer til styring var kommet
trods klimaforandringer. Men klimaforandringerne har
fremskyndet initiativet.
SWI-projektet er stort, ambitiøst og teknisk krævende. Derfor
er der mange parter i spil. De involverede er: DTU, Aalborg
Universitet, Spildevandscenter Avedøre, Københavns Energi,
DMI, DHI, PH Consult, Krüger og Lynettefællesskabet.

10 ÅRSBERETNING 008
Lynettefællesskabet
• Lynettefællesskabet er Danmarks største anlæg til rensning
af spildevand. Hvert år renser virksomheden 80-
110 mio. m 3 vand fra private husholdninger, erhverv og
industri samt nedbør, hvilket svarer til forureningen fra
1,1 mio. mennesker. Alt vandet bliver renset på de to
renseanlæg Lynetten og Damhusåen, som Lynettefællesskabet
ejer og driver.
• Lynettefællesskabet arbejder målrettet på at skabe de
bedste miljømæssige løsninger på såvel rensnings- som
vandudledningsområdet i samarbejde med private og
offentlige virksomheder. Desuden deltager Lynettefællesskabet
aktivt i undersøgelser og projekter, der kan bidrage
til at optimere processer og genanvendelse inden
for spildevandssektoren, ligesom vi deltager i aktiviteter,
der inddrager uddannelsesinstitutioner og befolkningsgrupper
i et forsøg på at skabe større miljøbevidsthed
hos den enkelte forbruger.

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 11
• Lynettefællesskabet ejes af de otte kommuner:
Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev,
Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre.

1 ÅRSBERETNING 008
Interview med Kim Rindel
Hospitalsspildevand
Myndighederne har gennem tiden taget initiativ til at
regulere spildevandsudledning fra industrien, landbruget
og husholdningerne, men har ikke været opmærksom på
hospitalernes udledning.
”Så hospitalerne har egentlig haft frikort til at forurene.
Men hospitalsspildevand indeholder miljøfarlige stoffer, og
derfor bør deres spildevandsudledning også reguleres,” siger
Kim Rindel.
Lynettefællesskabets Miljøgruppe har de sidste fem år
undersøgt spildevand fra en række hospitaler for at kortlægge
indholdet. Undersøgelserne er sket i samarbejde med
hospitalerne og viser, at hospitalsspildevand ud over kemikalier
indeholder store mængder antibiotika, der medfører
resistente bakterier i spildevandet.
Miljøgruppen har på baggrund af undersøgelserne opstillet
en række anbefalinger for håndtering af hospitalsspildevand.
Omdrejningspunktet for anbefalingerne er, at de
farlige stoffer skal fjernes ved kilden, så de aldrig når renseanlægget.
Danmark står netop nu over for en milliardinvestering i sygehusvæsenet.
”Det er oplagt, at spildevandshensyn indarbejdes
i ny- og ombygning af hospitalerne,” siger Kim.
Det er ikke kun i Danmark, at håndteringen af hospitalsspildevand
er mangelfuld. Kim mener, at Danmark vil kunne
profitere af at undersøge emnet til bunds, implementere
rensningssystemer i hospitalerne og bagefter gå ud og sælge
knowhow.
Så hospitalerne har
egentlig haft frikort
til at forurene

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 13
Interview med Kim Rindel
Udvikling kræver samarbejde
Udviklingssamarbejdet startede som et samarbejde mellem
Spildevandscenter Avedøre og Lynettefællesskabet. ”Vi indså,
at vi havde mange fælles interesser og problemstillinger.
For at løse disse problemer og i det hele taget stå stærkere
som virksomheder blev vi enige om at indlede et samarbejde
om indkøb og udvikling”, forklarer leder af Miljø og
Udvikling, Kim Rindel.
Siden kom Københavns Energi til. ”Vores områder er jo tæt forbundet,
så det giver god mening, at renseanlæg og kloakforsyninger
arbejder sammen”, siger Kim. ”Lige nu er vi f. eks. ved at
lægge sidste hånd på et samlet CO – og energiregnskab.”
Samarbejdet giver større mulighed for at udvikle fremtidige
løsninger til drift af renseanlæg og kloakforsyninger. Det
betyder nye løsninger, der forholder sig til klimaudfordringer
og de ændrede regnvejrsmønstre samt reducerer miljøbelastning
og energiforbrug.
DTU deltager også i udviklingen af de nye løsninger. ”Det
har vi meget gavn af – når vi ellers kan styre forskernes vilde
ideer. For dem handler det om at finde en forklaring på et
problem, mens vi vil have resultater, der fungerer i praksis,”
fortæller Kim.
Samarbejdet giver de tre partnere en bredere faglig kompetence,
flere mandetimer og flere penge. ”Det gør os til
attraktive samarbejdspartnere.”
De flere mandetimer har også givet overskud på den administrative
front. ”Vi har to mand, der blandt andet tager sig af
det administrative. Det sikrer, at vi starter vores projekter på
Lige nu er vi ved at
lægge sidste hånd
på et samlet CO2 –
og energiregnskab
den rigtige måde. F. eks. er EU skrappe, når det handler om
dokumentation, og uden de to administrative medarbejdere
så sad jeg med papirarbejdet. Det ville ikke være godt for nogen,”
siger Kim.
Miljøgruppens vision er at medvirke til at skabe et
bedre vandmiljø i og omkring Hovedstadsområdet.
Miljøgruppens arbejdsområder omhandler spildevand
fra industri, spildevand fra husholdninger, overfladespildevand
og koordinering af spildevandsplanlægning
mellem ejerkommunerne.
Miljøgruppen har i sit valg af projekter særlig fokus på:
• samtænkning og koordinering af kommunernes
individuelle indsats
• behandling af større, fælles problemstillinger, som
den enkelte kommune ikke selv har ressourcer til
at tage op
• opsamling og vidensdeling mellem kommunerne
og udvikling af deres kompetencer
Endelig skal Miljøgruppen sikre, at resultater og viden
formidles til omverdenen – såvel til Lynettefællesskabets
ejerkommuner som til den øvrige offentlighed.
Miljøgruppen består af Miljøcheferne i Lynettefællesskabets
otte ejerkommuner, ledende miljømedarbejdere samt
direktøren for Lynnettefællesskabet, som er formand.

14 ÅRSBERETNING 008
Interview med Ole Søborg og Bjarne Nielsen
40 procent
af os er fede
Helbredsundersøgelsen i 007 viste, at 40 procent af Lynettefællesskabets
medarbejdere var kraftigt overvægtige. Det førte
i 008 til dannelsen af et slankehold, der består af 14 motiverede
vanebrydere. Tre fra Damhusåen og 11 fra Lynetten.
Slankeholdet mødes to timer hver uge. Den ene time motionerer
de. Den anden time bruges på teori. Læge Hans Klausen
står i spidsen for slankeholdet, og holdet har også stor glæde
af to praktikanter fra Suhrs, der har givet alle personlig kostvejledning.
”Vi ved jo, at livsstilsvaner hænger sammen med uddannelseslængden.
Jo kortere uddannelse, jo dårligere livsstilsvaner. Så
det er ingen tilfældighed, at vi har så mange overvægtige her i
Lynettefællesskabet,” siger Ole Søborg fra slankeholdet.
”Og så er det oven i købet svært at ændre konservative ufaglærte
mænds dårlige vaner,” supplerer Bjarne Nielsen, der
også er med i slankeholdet.
Det kunne mærkes, da kantinen gik fra at være en disk, hvor
der blev langet smørrebrød over disken, til en buffet med fedtfattige
varme retter og salater. Ӯndringerne skete hurtigere,
end vi var parate til. Men sådan er det nu engang. Og vi er da
også kommet til at holde af den nye mad”, fortsætter Bjarne.
I løbet af året blev slankeholdet præsenteret for forskellige motionsformer.
De har haft en instruktør til at gennemgå maskinerne
i motionsrummet. De går stavgang og har dannet svømmehold,
gåhold og et havkajakhold. Ofte tager de sig også en
gåtur rundt om anlægget efter frokost, hvor de får følgeskab
af kolleger, der går med for hyggens og motionens skyld.
Vi ved jo, at livsstilsvaner
hænger sammen
med uddannelseslængden
Slankeholdet har også haft besøg af en sanglærer. Man skal dog
ikke forvente, at de bryder ud i sang, for sanglæreren underviste
i, hvordan man får en bedre kropsholdning. ”Det var en inspirerende
oplevelse. Han viste os blandt andet., hvordan vi ved at
samle fødderne og ranke ryggen kan reducere taljemålet med
fem cm. Så det går vi og minder hinanden om”, fortæller Ole.
Slankeholdet ved godt, at der bliver grinet lidt af dem i krogene.
”Og sandelig også offentligt”, siger Bjarne. Men det er
de nu ligeglade med. Det er værre med modstanden fra nogle
af cheferne, som har svært ved at acceptere, at medarbejderne
dyrker motion i arbejdstiden.
”Men når så mange af os er for tykke, bliver vi nødt til at tage
det alvorligt. Så ros til direktøren for at støtte op om det sundhedsfremmende
initiativ”, siger Ole.
Ole Søborg er helt klar over, hvorfor han er tyk. Han spiser simpelthen
for meget. Han spiser dog stadig to portioner aftensmad,
men har udskiftet middagstallerknen med en frokosttallerken.
Og konen er heldigvis med på at spise fedtfattigt, så
indtil videre er det blevet til et vægttab på tre kilo.

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 15
Interview med Bjarne Andersen og Jan Larsen
Superbrugeren med fingeren på pulsen
”Vi skal rense spildevand på den bedste og billigste måde.
Det er det, vi er her for,” siger Bjarne Andersen. Bjarne er
projektleder for STAR , som Lynettefællesskabet udvikler
sammen med Krüger.
STAR er et avanceret styringskoncept til vandbehandlingsprocesser.
Det interessante og nye ved systemet er, at styringen
af de biologiske processer er procesbaseret. Før brugte
Lynetten et system med tidsbaseret styring.
STAR overvåger rensningsprocessen og måler, hvornår der er
behov for at tilføre ilt og kemikalier. Det giver en mere effektiv
rensningsproces med reduceret el- og kemikalieforbrug.
Den daglige drift overvåges af otte-ti superbrugere. Deres
opgave er at holde øje med, om systemet opfører sig unormalt.
Hvis det er tilfældet, vurderer de, om der skal gøres
noget – og hvem, der skal kontaktes for at få problemet
løst.
”Superbrugerne spiller en uvurderlig rolle. Det er dem, der
har fingeren på pulsen og derfor også dem, der tager de
daglige driftsbeslutninger. Derfor er det så vigtigt, at superbrugerne
både har specialviden og interesse for faget”,
forklarer Bjarne.
Jan Larsen er en af projektets superbrugere. Han har opbygget
sin specialviden gennem 15 år på Lynetten. ”Man kan
sige, at alarmklokkerne skal ringe, hvis det, jeg ser, ikke hænger
sammen med teorien. Jeg holder f. eks. øje med, om der
pludselig bliver pumpet en unormal stor mængde fosfornedbrydende
kemikalier i vandet,” forklarer Jan Larsen.
Ét er at få STAR til at køre optimalt, men arbejdet stopper
ikke her. Et så omfattende projekt vil altid afføde nye problemstillinger.
”Vi har blandt andet efterfølgende arbejdet med en ny metode
til håndtering af tunge løft, korrekt kemikalieopbevaring
og et nyt koncept til prøvetagning. Og projektet er ikke
nogen succes, før vi har fundet løsninger på alle affødte
problemstillinger,” siger Bjarne.

16 ÅRSBERETNING 008
Interview med Albert Dam og Benny Lauridsen
Der er for meget støv, støj og møg
Lynettens første brandøvelse er lige overstået. Alle kom ud,
og det er jo det vigtigste. Men Albert Dam er ikke helt tilfreds.
Det gik for langsomt, og der skete en del misforståelser.
Der var blandt andet forvirring i rørgården. Brandvæsenet
havde pumpet røg ind i bygningen, men under brandøvelsen
var to eksterne brolæggere i gang med at renovere belægningen,
og nogle medarbejdere forvekslede røgen med støv.
”Men nu er vi en erfaring rigere og kan gøre det bedre
næste gang”, siger Albert Dam, ansvarlig for Lynettefællesskabets
arbejdsmiljø.
I 008 var der fokus på at forbedre hygiejnen. Lynetten fik
installeret håndfri vandhaner og dispensere med håndsprit.
Og medarbejderne skal nu tage en overtrækstrøje på, inden
de går i den nye kantine.”Det er nødvendigt, så der
ikke drysser skidt og møg ned i buffeten”, siger Albert.”Ja,
det er noget andet end i gamle dage, hvor medarbejderne
efterlod sorte fingeraftryk på deres æggemad”, supplerer
Benny Lauridsen, der er sikkerhedsrepræsentant.
Nogle af kollegerne har været her siden 1979, og dengang
var der ingen, der gik synderligt op i arbejdsmiljøet. ”Det
er jo svært at lære gamle rotter noget nyt, men inden for
de sidste fem-seks år er der sket et stort skred”, fortsætter
Benny. ”Folk bruger f. eks. deres hjelme uden diskussion. Nu
er det blevet en vane”.
Folk bruger f. eks. deres
hjelme uden diskussion
Albert så gerne, at kollegerne bar deres hjelm fra de kom,
til de gik hjem, men ved godt, det er ønsketænkning. Men
han har høje ambitioner, ham Albert. Høje ambitioner på
sine kollegers sikkerheds vegne. Heldigvis. Og han iværksætter
hele tiden nye initiativer for at optimere sikkerheden
og sundheden på arbejdspladsen.
Arbejdspladsernes brugsanvisninger revideres her i 009. Arbejdspladserne
indrettes, så de bliver så sikre som muligt, og
kemikalier forsynes med mærkater efter reglerne. Og der bruges
rigtig mange kemikalier i Lynettefællesskabet. Sikkerhedsgruppen
er i gang med at registrere og systematisere alle 300
produkter. Efterhånden som de får overblik over kemikalierne,
udskiftes de med mindre sundhedsskadelige produkter.
Sikkerheden og sundheden kan altid blive bedre. ”Vi skal
gøre noget ved lugtgenerne på anlægget og i forbindelse
med installeringen af den nye ovn, skal vi forbedre det indendørs
miljø. Der er for meget støv, støj og møg.”

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 17
Interview med Levi Madsen
Tovholder og
dyrepasser
Mellem Lynettens bygninger står et telt. Inde i teltet er der
et bassin fyldt med kloakspildevand. Her arbejder millioner
af bakterier på højtryk – de spiser ammoniak og renser derved
kloakspildevandet for kvælstof.
Levi Madsen er tovholder på forsøgsanlægget. Og firmaet
Krüger står bag udviklingen af den nye rensningsmetode.
Forsøgsanlægget renser kloakspildevand mere effektivt end
de eksisterende anlæg. Det betyder, at der kan spares penge.
Især vil elektricitetsforbruget falde, men der bliver også
brug for færre pumper og mindre bygninger. ”Alt i alt vil det
give store besparelser, når man tænker på, at der pumpes
10 millioner liter renset kloakspildevand ud i Øresund hver
time”, forklarer Levi Madsen.
Forsøgsanlægget blev bygget på et forskningslaboratorium i Paris,
og anlæggets rejse til Lynetten var ikke helt ukompliceret.
”Om det var sprogbarrieren eller kulturforskellen, så var det
i hvert fald svært at få at vide præcist, hvor stort anlægget
var,” siger Levi. Han tog derfor en tur til forskningslaboratoriet
i Paris for at tage mål og fotografere anlægget, så han
kunne ordne praktikken omkring anlæggets placering.
Om det var sprogbarrieren
eller kulturforskellen,
så var det i
hvert til fald svært at
få at vide præcist, hvor
stort anlægget var
Besøget på forskningslaboratoriet var en oplevelse. ”På laboratoriet
dyrkes samarbejde på tværs af fagligheder i stor
stil. Der arbejder ingeniører, kemikere, idemagere og håndværkere.
Nogle laver ikke andet end at få gode ideer. Og når
ideen forlader tegnebrættet, står håndværkerne klar til at
afprøve, om ideen fungerer i virkeligheden”, fortæller Levi.
Anlægget forlod laboratoriet og ankom til Lynetten om natten
den 9. oktober 008. Den morgen blev Levi mødt af
en venlig franskmand, der sprang ud af lastbilen med en
Gauloise i mundvigen.
Lidt senere på dagen kom kranbilen, der først fjernede anlægget
fra lastbilen og bagefter satte teltet fra ISP Dansk Presenning
ovenpå. Så skulle der bruges strøm og vand. ”Og det
var ikke nok med en haveslange og en kabeltromle, så vores
smede og elektrikere havde bygget et batteri,” fortæller Levi.
Lunds Universitet leverede 1.000 liter vand fyldt med ammoniakspisende
bakterier. Men inden bassinet var klar til at
blive fyldt, måtte Levi agere dyrepasser. Han fodrede bakterierne
med natriumnitrit og satte dem op af et varmeapparat,
så de ikke gik i dvale.
Nu er det blevet hverdag i teltet. Det går godt med forsøgsanlægget,
der styres via en computer i Paris – derfra kan de ændre
temperaturen, ilte vandet og fodre bakterierne. Hver dag
får Lynetten også besøg af folk fra DTU, der passer anlægget.

18 ÅRSBERETNING 008
Nøgletal
Driftsvirksomhed Endeligt 2007 Endeligt 2008
Indtægter
Bidrag fra interessenter 178.500.000 191.700.000
Renter 1.800.000 2.700.000
Øvrige indtægter 7.600.000 8.100.000
Indtægter i alt 187.900.000 202.500.000
Udgifter
Lønninger 57.800.000 60.300.000
Driftsmidler 36.200.000 41.200.000
Afgifter 40.600.000 48.700.000
Engangsudgifter 1.300.000 0
Drift og vedligehold 52.900.000 58.700.000
Udgifter i alt 188.800.000 208.900.000
Driftsvirksomhed netto -900.000 -6.400.000
Anlægsinvesteringer
Indtægter 29.500.000 72.700.000
Udgifter 18.100.000 35.800.000
Anlægsinvesteringer netto 11.400.000 36.900.000
Samlet resultat drift og anlæg 10.500.000 30.500.000
Fordeling af de totale driftsudgifter 2007 - % andel 2008 - % andel
Løn 30,6 28,9
Driftsmidler 19,2 19,7
Statsafgifter 21,5 23,3
Øvrig drift 28,7 28,1
Bemandingsoversigt Ansatte i gennemsnit
2008
Direktion, stab og projektafd. 8
Administration 19
Drift-RL 49
Drift-RD 8
Miljø- og udvikling 8
Service 40
I alt 132
Der er ingen historiske tal på grund af den nye organisation.
Fraværsstatistik 2004 2005 2006 2007 2008
Fraværsdage i alt* 2.781 2.678 2.599 2.756 3.284
Fraværsdage pr. ansat 20,1 19,3 18,9 20,6 24,9
Sygedage i alt 2.527 2.467 2.410 2.624 2.964
Sygdom af kortere varighed pr. ansat 10,7 9,6 8,8 10,0 10,4
Sygdom af længere varighed pr. ansat 7,6 8,1 8,7 9,6 12,1
Fraværsdage pga. tilskadekomst pr. ansat 0,9 0,6 0,5 0,3 0,5
Øvrige fraværsdage pr. ansat 1,0 0,9 0,8 0,7 1,9
*) Opgørelsen er ikke korrigeret for sygefravær registreret på lør-, søn- og helligdage.
København 67,2%
København 66,9%
København 67,8%
Interessentkommunerne indbetaler drifts-
og anlægsbidrag til Lynettefællesskabet
efter fordelingsnøgler fastsat af bestyrelsen.
Alle nyanlæg er finansieret uden låntagning,
idet udgifterne dækkes af interessenternes
kvartalsvise indbetalinger.
Drift 2007
Drift 2008
Lyngby-Taarbæk 0,3%
Frederiksberg 12,0%
Gladsaxe 4,4%
Rødovre 2,5%
Hvidovre 4,1%
Herlev 1,0 %
Gentofte 8,5%
Lyngby-Taarbæk 0,3%
Frederiksberg 11,9%
Gladsaxe 4,4%
Rødovre 2,5%
Hvidovre 3,8%
Herlev 0,9%
Gentofte 9,3%
Driftsudgifterne med fradrag af indtægter fra
driftssærbidrag fordeles efter kommunernes
vandforbrug. Kommunernes andele er omregnet
til procentandele. Forskellen i de to opgørelser
afspejler ændringer i vandforbrug og særbidrag.
Driftssærbidrag er et bidrag, der betales for
rensningen af særligt forurenet spildevand. Dvs.
spildevand der er mere forurenet end almindeligt
spildevand.
Øvrige investeringer
Lyngby-Taarbæk 0,3%
Frederiksberg 11,7%
Gladsaxe 4,3%
Rødovre 2,5%
Hvidovre 4,0%
Herlev 0,9%
Gentofte 8,5%
Gennemsnit af de sidste 5 års driftsfordeling.

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 19
Faktuelle oplysninger
ADRESSE
Lynettefællesskabet I/S
Refshalevej 50, DK-143 København K
Tlf.: 3 57 3 3 , fax.: 3 54 31
www.lyn-is.dk, info@lyn-is.dk
CVR-NUMMER:
16-65-6 -40
P-NUMMER (Lynetten):
1.003. 54.957
P-NUMMER (Damhusåen):
1.010.548.930
TILSYNSMYNDIGHED
Miljøcenter Roskilde
Center for Miljø København
(spillevandsbehandling fra røggasrensningen)
BRANCHEBETEGNELSE
90 01 00: Opsamling og behandling af spildevand.
LISTEPUNkTER
K 107: Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end
dagrenovation eller dagrenovationslignende affald, med en
kapacitet på mere end 3 tons pr. time.
K 105: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten
modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en
samlet kapacitet på mere end 5.000 tons, med undtagelse
af anlæg for deponering af inert affald (i).
HoVEDAkTIVITET
Rensning af spildevand.
VæSENTLIGE BIAkTIVITETER
Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske.
MILjøGoDkENDELSER oG SPILDEVANDSTILLADELSER
• Miljøgodkendelse af renseanlæg Lynettens slamforbrændingsanlæg,
3. december 005.
• Miljøgodkendelse af slamaskedepot ved renseanlæg Lynetten,
6. april 1993.
• Tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg
Lynetten, 3. april 1996.
• Tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg
Damhusåen, 3. april 1996.
• Tilladelse til etablering af tre specialdepoter til oplagring
af forurenet jord og spildevandsslam på renseanlæg
Damhusåen, 1 . august 199 .
• Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse
af biologisk nedbrydeligt industriaffald på renseanlæg
Damhusåen, 4. november 005.
RECIPIENT foR UDLEDNING Af SPILDEVAND
Renseanlæggene Damhusåen og Lynetten leder begge det
rensede spildevand til Øresund.
VæSENTLIGE MILjøfoRHoLD
Lynettefællesskabet udleder organisk stof, næringssalte og
tungmetaller til Øresund med det rensede spildevand. Fra forbrændingen
af slam emitteres CO , SO , NOx samt partikler
og tungmetaller til atmosfæren. Alt sand genbruges. Omkring
halvdelen af asken fra forbrændingen genbruges til isoleringsmateriale
resten deponeres på eget depot.
Renseanlæggene bruger ressourcer i form af vand, energi og
kemikalier. Der dannes en mindre mængde farligt affald i Lynettefællesskabets
laboratorium og ved rensning af røggas fra
forbrændingen. Dette affald afhændes til specialhåndtering.

Tilrettelæggelse: Jens Kjær Christensen
Tekst: Annette Brunbjerg
www.lyn-is.dk
Produktion: J&R Frydenberg A/S
Layout: Suzanne Fog v/ www.frydenberg.dk
Foto: Allan Larsen & Alexander Fog