Agerposten - Charlottekvarteret

NOVEMBER 2012
AGERPOSTEN 08

Agerposten
Charlottekvarteret - mennesker i fokus
Stort flertal blandt beboerne i Charlottekvarteret
stemte ja til en ny boligsocial helhedsplan.
I forsommeren 2012 gik beboerne i de tre boligafdelinger
i Charlottekvarteret til afstemning om en ny boligsocial
helhedsplan. Resultatet blev et rungende ja.
2
Helhedsplanen har mulighed for
at tilbyde noget til alle – men kun fordi
– og kun når, den bliver skabt af dem,
der bor her.
Med den ny boligsociale helhedsplan skal
Charlottekvarteret blive et kvarter, som endnu flere
beboere er glade for at bo i. Et kvarter hvor beboerne
indgår i fællesskaber på tværs af boligafdelingerne,
kulturer og generationer. Et kvarter hvor mangfoldighed
er en ressource m.m.
Det vil vi i sekretariatet, der har til huse i cirkusvognen
v/Aktivitetshuset i fællesskab med jer beboere og
lokale samarbejdspartnere, som institutioner, ejendomsfunktionærene
og lokale ildsjæle fra Hedehusene
m.fl. arbejde hen imod. Og det kan man arbejde hen
imod, ”fordi – og kun når, projekterne bliver skabt af
dem der bor her”. Sekretariatet indhentede forslag fra
beboerne om, hvad de ønskede sig at arbejde med
AGERPOSTEN
fremadrettet, til fælles gavn for kvarteret.
I månederne frem til årsskiftet, arbejdes der med forskellige
projekter indenfor de udvalgte indsatser.
Blandt forslagene var et ønske om en alternativ busrute
fra Charlottekvarteret til Hedehusene for ældre og
gangbesværede samt etablering af en mikrolegeplads
for de mindste.
Busruten ér etableret og en beboergruppe er samme
i skrivende stund i gang med processen frem mod at
virkeliggøre drømmen om en legeplads for de mindste,
bag aktivitetshuset.
Følg udviklingen via projektsekretariatets hjemmeside
www.charlottekvarteret.dk, hvor man bl.a. kan downloade
informationsfolderen om den ny helhedplan eller
hold dig opdateret på Facebookside Charlottekvarteret
Mennesker i Fokus.
Kontakt Charlotte, hvis du ønsker at bidrage med tekst
eller billeder til næste udgave af Agerposten senest
tirsdag d. 27. november kl 12.00 til
charlotte@charlottekvarteret.dk
Fotograf, forside: Anders Hagedorn, Stig Smirnov.
Tekst: Charlotte Brøndum

Charlottegården
Fra bondegård til betonbyggeri
Hvor kommer navnet Charlottekvarteret egentlig fra? Og hvad var Charlotegården, der hvor der
nu er ungdomsboliger? Hedehusborgeren Birgit Baagøe og hendes historiebøger hjælper mig
med at få svar på spørgsmålene.
af borgerjournalist Liselotte Rydlund
Birgit er en rigtig Hedehusborger. Hun er vokset op
i byen og har boet her og i Fløng hele sit liv. Da jeg
træder ind i hendes lejlighed, bliver jeg slået af, hvor
smagfuldt hun har indrettet sig. Nyt og gammelt blander
sig smukt. Jeg er her, fordi jeg skal skrive en artikel
om Charlotegården, som har lagt navn til Charlottekvarteret.
Vi sætter os omkring hendes spisebord med en kop
kaffe. Hun har meget at fortælle, og jeg har mange
spørgsmål, så snakken går om gamle dage i Hedehusene.
Hun viser mig sine sjældne gamle historibøger
om byen, bøger som hun passer på som små børn,
for her gemmer der sig gode historier om rigdom og
velmagtsdage for de første beboere i Charlottekvarteret.
Den adenlige Charlotte.
Birgit er glad for at supplere teksterne med egne
fortællinger, og det bliver rigtigt spændende da vi kommer
til historien om Charlottegården – som i dag er
ungdomsboliger. Birgits bøger giver de historiske fakta.
Bygningen var oprindeligt hovedbygning til en gård
opført i 1860, altså for 152 år siden. Det var etatsråd
Johannes P. Langgård (1811-1890) der opførte den.
Etatsråd var en hæderstitel, som kun kongen kunne
give, indtil den i 1909 blev afskaffet. Johannes P.
Langgårds første kone døde, men han mødte « den
yndige » Charlotte von Seydewitz, som han navngav
gården efter. Denne unge dame skulle senere komme
til at lægge navn blandt andet til Charlottekvarteret.
Frieri i Tivoli
Johannes P. Langgård var mekanisk interesseret
og opfinder. Han opfandt blandt andet en kraftprøve
kaldet « Tyrehovedet », fordi den var dekoreret med
et tyrehovede. Han fik patent på kraftprøven, der blev
opsat i Tivoli i 1843. Datidens mænd kunne her vise
deres kræfter overfor pigerne, ved at slå den. Det
var også i Tivoli han friede til « den yndige » Charlotte,
måske efter at have vist hvor stærk han var.
Morten Korch
Johannes P. Langgård var også interesseret i lerindustri.
Før han mødte Charlotte og byggede Charlottegården,
købte han Hakkemosegård ved Hakkemosen i
Tåstrup. Her anlagde han i 1847 Hakkemosens Teglværk,
som ved Langgårds død producerede omkring
AGERPOSTEN 3

Charlottegården
en million mursten om året. Det var dette teglværk,
som den kendte forfatter Morten Korch i 1909 blev
direktør for.
Charlotegården efter Johannes og Charlotte
Man plejer at sige, at historie fortælles af sejrherrene
eller dem der bestemte. Men efter Johannes P. Langgård
solgte sin gård, var det Anders Justesen (1884-
1968), der var forkarl på Charlotegården, mens en
Grev Scheel var ejer, der fortæller videre. En forkarl er
den ledende karl på en gård og det interessante ved
Anders Justesen er, at han i fire år, fra årene 1911-
14 har ført dagbog over livet på gården. Selv vejret
har han skrevet om. Fra hans dagbog ved vi, at hans
årsløn dengang lå på 300 kr. Vi hører også, at der på
gården blev holdt mange dyr, både heste, køer, grise,
får, høns, gæs, ænder, kalkuner, og en hel del hunde.
Det gik med andre ord rigtig godt for Charlottegården.
Den sidste ejer af gården
Jeg læser videre, om Arne Dyrum Nielsen, der var den
sidste ejer af gården. Han solgte i 1963 gård og jord,
Nyt fra Vibo
Nyt fra Vibo’s områdekontor
Vi har nu fået gang i vores nye låsesystem i
afdelingerne 121 og 135. Vi vil gerne opfordre til at de
lejere, som endnu ikke har hentet deres brikker, kommer
forbi områdekontoret i vores åbningstid, og henter
brikkerne, så de kan komme ind i opgangene.
Briksystemet er kodet så man har adgang til sin egen
opgang, og til den opgang, hvor ens kælderrum er.
Desværre kan vores to systemer ikke tale sammen, så
man skal stadig bruge den ”gamle” brik til kælderdør
og containergård.
Systemet på hoveddørene er kodet således, at hvis
der bliver strømsvigt, slår låsene fra, så opgangene er
ulåste.
Lommepengeprojektet har taget en meget positiv
drejning, idet der er blevet tilknyttet en voksen, via den
boligsociale helhedsplan Charlottekvarteret – mennesker
i fokus til projektet. De unge har fået en meget
mere positiv tilgang til opgaverne, som er til glæde for
alle i kvarteret.
Af Georg Metzon, Ejendomsmester VIBO
4
Kilder : Martin Hansen : Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne
Marianne Gernann : Fra det nu forsvundne Høje Tåstrup
Fakta : KAB påbegyndte Charlottekvarteret i starten af 70’erne. I dag består kvarteret af 735
husstande, med hele 39 forskellige nationaliteter og Charlotegårdens hovedbygning blev til
ungdomsboliger, som vi kender det i dag.
AGERPOSTEN
dels til Høje Taastrup-Kommune og dels til Nordisk
Tråd-og Kabelfabrik. Men da der ikke måtte drives
industri på jordene, blev den solgt til KAB.
Birgit kan godt huske Arnes søn Carsten. De gik i
skole sammen. Stakkels Carsten led dog en grum
skæbne, husker hun, da han blev dræbt på sin cykel
af rutebilen på vej til Roskilde. Heldigvis har Birgit også
et godt billede af gården, som hun fremkalder fra sine
erindringer. Et, fra dengang gården blev udlejet som
selskabslokaler tilbage i 70’erne. Her var hun gæst til et
festligt bryllup.
Tak for historierne
Jeg er helt opslugt af at læse i Birgits bøger om
Johanne, hans Charlotte og de andre, og af Birgits
supplerende fortællinger. Da jeg ”vender tilbage”, er jeg
stadig i hendes hyggelige stue, men min kaffe er i mellemtiden
blevet kold. Det er tid til at sige tak for historierne
og til at vende tilbage til mit skrivebord med det
spændende materiale, der er blevet til denne artikel.

Medaljer til 5´eren
BMX Medaljer til 5’erens kørere
Lokale BMX kørere satte Charlottekvarteret på landkortet! Fredag d. 14. september tog fritids
og ungdomsklubben 5’eren af sted til Storvorde, som ligger i Ålborg kommune, der blev der
nemlig afholdt det årlige Danmarksmesterskab i BMX for fritids og ungdomsklubber.
Det var en flot men også lidt skrammede bane der
mødte os sidst på dagen, masser af nye spændende
hop og sving og en start rampe i 5 meters højde.
5’erens er kun 2,5 meter høj. Men alle var friske på at
tage udfordringerne op og give det en chance. Klubbens
børn og unge var sammen med andre unge fra
bl.a. Gadehaveklubben i Taastrup og Fløng/Engvadgård
klubben og der blev hygget igennem også selv
om Charlotteager bussen var kørt helt til nord Jylland,
for at reklamere for Danmarks bedste boligområde.
Lørdag var dagen hvor alle de indledende løb blev kørt
og her blev der kæmpet flot af alle klubbens kørere,
på 5’erens side og det kombineret med hård fysisk
træning var nok til at både Mathias Nicolaisen, Frederik
Hedin og Zoe Politis at snuppede DM titlerne foran jyderne.
Og så var der ligeledes medaljer til Tim, Thomas
(The King), Lisa, Karen Sofie og Nicklas.
En sidste tak skal lyde til alle de fremmødte forældre og
pårørende til kørerne, der var nærmest hjemmebane
stemning i Storvorde og hvis man ikke var til støv og
hurtige cykler, så kunne man da blive imponeret over
der var både piger og drenge repræsenteret i alderen
fra 9-24 år og selvom aldersspredningen er stor, så
er der 100 procent opbakning til alle klubbens kørere,
fra de mange fremmødte forældre og pårørende, så
kom ikke og påstå at Charlottekvarteret ikke gør sig
bemærket i det ganske land, man vil med stolthed
kunne fortælle om de gode børn og unge fra kvarteret
og deres gode opførsel.
Søndagen var finaledag og den bød på ræs fra første
gatestart og normalt er de sjællandske kørere på
en noget nær umulig opgave i Jylland, men vi må
sande, at i år 2012 var både heldet og marginalerne
den måde klubbens og områdets børn og unge var
sammen på, støttede hinanden og var med til at give
hinanden og deres forældre en oplevelse for livet.
En unik dag i ens liv, er når man har vinden i ryggen,
solen i ansigtet og sine bedste venner ved sin side. Og
det var lige hvad denne weekend bød på!
Af Per Christoffersen
Klubleder 5’eren
AGERPOSTEN 5

Kunstforeningen
Kunstforenin gen Humlens efterårsprogram
Som det vil være nogle af læserne
bekendt, er der en kunstforening, der
repræsenterer Reerslev, Marbjerg, Fløng,
Baldersbrønde, Sengeløse og
Hedehusene.
Den blev startet i 1976, fordi nogle kunstnere ønskede
at hjælpe hinanden med at finde egnede udstillingssteder.
Nu har foreningen så eksisteret i 36 år, og jeg vil
kort beskrive vores efterårssæson 2012.
Den sidste søndag i august tog vi på sommerudflugt
til Stevns, hvor vi havde fået aftaler med forskellige
kunstnere om at besøge dem i deres værksteder. Det
var en heldagsudflugt, så vi kunne nå at stige ind og
ud af bussen rigtig mange gange, så det var også et
sundhedsprojekt.
Vi gjorde tillige holdt på Rødvig kro, hvor vi havde bestilt
søndagsbuffet. Den kan varmt anbefales. Ellers er der
løbende udstillinger i Hedehuset.
Den nuværende er en kunstnergruppe, der kalder
sig KRAPLAK, der har fyldt væggene og et par montre.
Alle er velkommen til at gå forbi i Hedehusets
åbningstid og se udstillingen.
Den næste udstilling er 5 NAIVISTER, som er på
vandring rundt i Danmark. En af kunstnerne Jeanne
Anthonisen har også taget nogle sjove fruer med. De
er nødt til at sættes i montre, så de ikke tager skade af
alle de berøringer, som de inviterer til.
Herefter kommer Lokaludstillingen hen over den sidste
weekend i oktober. Der er det muligt at få lov til at udstille,
selvom man ikke er medlem af kunstforeningen.
Vi har plads til omkring 40 udstillere. Der er både keramikere,
smykke- og tøjkunstnere og billedmagere. Der
er tale om et rigtigt hyggearrangement for deltagerne.
Motionsklubben genåbner
6
AGERPOSTEN
Den sidste udstilling i år er med kunstneren Inge Smith
Hansen, som både maler og laver keramik. I Hedehuset
kan man se hendes to tanter, som hun selv kalder
dem. Det er hvidt stentøj med fantasifuldt hovedtøj.
Kraplak
5 Naivister
Lokaludstilling
Inge Smith Hansen
De bedste hilsner fra bestyrelsen for
Kunstforeningen Humlen
10. nov. - 5. dec.
Så prøver vi igen at få gang i motionsklubben.
Det er rigtig ærgeligt, at den har været lukket ned, på
grund af manglende frivillige. Men nu er der kommet
nye folk til, så den atter kan summe af liv og glade
brugere.
Pris for at bruge lokaler med udstyr hedder 30 kr pr.
måned. Det vil sige 90 kr. pr. kvartal, som betales ved
indmeldelse. Husk at medbringe billede til dit medlemskort.
Der er fortsat brug for flere frivillige til at holde klubben
åben.
Venlig hilsen
Motionsklubbestyrelsen

Teglværket
Hedehusteglværket
Charlotte har bedt mig om at skrive et indlæg
i Agerposten om etableringen af Charlottekvarteret,
- jeg finder det naturligt i forbindelse
hermed at indlede med en smule historie
Hedehus-Teglværket blev grundlagt i 1896, - og min
farfar blev ansat som bestyrer/direktør af F.L. Schmidt
og Co. – som dengang ejede virksomheden – i 1902.
Teglværket var dengang et mindre foretagende – som
hurtigt fik vokseværk. Der blev etableret en såkaldt
smalsporbane, - en jernbane med lokomotiver og
tipvogne som kunne hente råmaterialer – ler, - grus
og kalksten i omegnen, - man kan i dagopleve denne
transportform på Hedehusgården i Hedehusene, hvor
der er anlagt en spændende veteranbane med både
damp-og motorlokomotiver. Teglværkets første længere
bane blev ført under DSB s hovedspor mellem
Rotter i Charlottegården
VI HAR ET ROTTE PROBLEM I
CHARLOTTEGÅRDEN
Ofte ser vi, eller der bliver klaget over, at der er smidt
madrester rund om i afd. Dette skal stoppe nu da vi i
flere år har været plaget af rotter.
Ikke længere kun i vores kloakker men desværre oftere
og oftere på ude arealer.
I milde vintre og inde i bygninger kan rotten formere sig
hele året, og i gennemsnit får en rotte hun 3-5 kuld om
året, hvert med 4-12 unger. Rotter er kønsmodne, når
de har nået en vægt på omkring 150 gram, normalt
når de er ca. 3 måneder gamle, og drægtigheden
varer i 22 dage.
Afdelingsbestyrelsen / Charlotteager 26 A
Tlf.nr. 46 56 30 17 / Mobil nr. 2332 4850
KUN fra kl. 19:00 – 20:00.
E-mail: afd@dfb-charlottegaarden.dk
København og Roskilde i en viadukt og videre til Charlottegården,
hvor der blev etableret en lergrav der hvor
Charlottekvarteret – nu ligger – samt over hovedgaden
ved Kallerupvej til endnu en lergrav ved Marbjerg og en
grusgrav ved Kallerup.
Jeg selv er født i 1940, - og har derfor oplevet hvordan
en mindre virksomhed udviklede sig til en
Meget stor, - med flere hundrede ansatte – heriblandt
mange fra Tyrkiet. En del tog senere tilbage men mange
befandt sig godt i Danmark og slog sig ned i det
nyopførtte Charlottekvarter. Det var pimært teglværket
der havde glæde heraf – men efterfølgende fulgte andre
større og mindre virksomheder efter – det har været
en god oplevelse at følge med i denne udvikling – det
har været
Mindre spændende at opleve at denne store virksomhed
og arbejdsplads forsvandt – der er i dag mange
planer om at udnytte arealet - der ligger tæt ved station
og handelsliv i Hedehusene – jeg håber at nogle af
disse bliver til gavn og glæde for vores by.
af Axel Hartmann
SMID IKKE MADRESTER I AFDELINGEN,
OG STIL IKKE JERES AFFALDSPOSER PÅ JORDEN
VED SKRALDE ØERNE
AGERPOSTEN 7

Lommepengeprojektet
Lommepengeprojektet i Charlottekvarteret
Lommepengeprojektet i Charlottekvarteret er godt igang. Børn og unge i kvarteret er aktive
og glade for projektet. Jeg har stilt dem en række spørgsmål, om følgende:
af Sümeyya Korkmaz
Hvorfor arbejder du i
lommepengeprojektet?
”Jeg arbejder for lommepengeprojektet,
da jeg
gerne vil ud og tjene mine
egne lommepenge. Jeg
vil gerne se, hvordan det
er i voksenlivet, så jeg har
valgt at arbejde allerede
som ung, så jeg er forberedt,
når jeg bliver ældre.
Så skal jeg selvfølgelig have et arbejde, for at have mine
egne penge og bruge dem på noget, jeg selv gerne vil
have. Ja, det er jo grunden til at jeg arbejder her. Og så
er det meget dejligt at samles her efter skole og arbejde
sammen med sine venner”.
Hvorfor lommepengeprojektet, når der også er andre
muligheder? ”Det ligger helt klart tættest på skolen, så
det er ikke langt jeg skal gå.”
Hvad synes du om, at der er denne mulighed i Charlottekvarteret?
”Det synes jeg er rigtig rigtig godt, at
nogen faktisk tænker på os, for det er jo sjældent
det sker. Hvis man tager til andre byer, så er der ikke
noget der hedder lommepengeprojektet. Det er fedt, at
vores kvarter har tænkt på os unge og har givet os den
8
AGERPOSTEN
Hvorfor arbejder du i lommepengeprojektet?
”Fordi jeg gør noget godt
for kvarteret, sådan så
her både kan blive rent
og pænt. Også for hyggens
skyld og tjene nogle
penge”.
Hvorfor lommepengeprojektet,
når der også er
andre muligheder?
”Fordi det var det, der var tættest på, for jeg bor også
selv i Charlottekvarteret”.
Hvad synes du om, at der er denne mulighed i Charlottekvarteret?
”Jeg synes det er et rigtig godt projekt der er kommet,
for der er ikke sket så mange uroligheder siden
projektet kom op og køre, og det er fedt at alle folk kan
komme ned og få et arbejde”.
mulighed for at arbejde. I stedet for at begå kriminalitet
og de der ting, så har vi et sted at være hvor vi samles
hver dag i to timer, og arbejder og får penge for det.
Og så synes jeg også det er sjovt, fordi det ikke er
hårdt arbejde”.
Føler du, at du gør en forskel? ”Selvfølgelig føler jeg
det, for det arbejde jeg laver det knokler jeg for. Når jeg
f.eks. er ude og samle skrald så føler jeg, at kvarteret
bliver renere efter at vi har været ude, så selvfølgelig
føler jeg at jeg gør en indsats”.
Hvilke muligheder har du fået? ”Jeg har ikke rigtigt fået
nogle muligheder. Vi har skrevet nogle ansøgninger, så
vi håber på at få et rigtigt arbejde og tjene nogle rigtige
penge kan man nærmest sige, så det er jo en slags
mulighed, men indtil videre har jeg ikke rigtigt fået nogle
muligheder”.
Er du glad for at arbejde for lommepengeprojektet,
og har du lært noget nyt? ”Ja, jeg er rigtig glad for at
arbejde her, hvor alle mine venner og veninder arbejder.
Og så er det sjovt at samtidig med, at vi er på arbejde,
at vi kan sidde og snakke sammen, mens vi arbejder.
Jeg føler bestemt, at jeg har lært noget nyt. Jeg har
også fundet ud af, at jeg er meget stærk”.
Nuha
Føler du, at du gør en forskel?
”Jeg synes jeg gør en forskel, fordi jeg hjælper både
dem der bor i kvarteret og rundt omkring over alt, for at
holde kvarteret rent og gøre det hele pænt her nede”.
Hvilke muligheder har du fået?
”Jeg har fået muligheden for at lave forskelligt arbejde.
Jeg har slået græs. Jeg har fået lov til at komme ud og
lave noget. Jeg har fået penge på min konto, så jeg
kan gå ud og lave noget med mine venner. Normalt var
det jo min mor som betalte og nu kan jeg selv betale
det”.
Er du glad for at arbejde for lommepengeprojektet, og
har du lært noget nyt?
”Jeg har været rigtig glad for at arbejde her og jeg
elsker at arbejde her, og jeg har lært at man altid kan
lære nogle andre at arbejde, så man kan gøre alting
pænt og rent”.
Rasmus

Lommepengeprojektet
Hvorfor arbejder du i
lommepengeprojektet?
”Jeg arbejder her, for at
tjene penge, og det er
en god måde at være
sammen med alle sine
veninder på”.
Hvorfor lommepengeprojektet,
når der også
er andre muligheder?
”Det var det nemmeste,
man kunne komme ind på. Der var ikke så meget man
skulle gøre og det er god løn”.
Hvad synes du om, at der er denne mulighed i Charlottekvarteret?
”Jeg synes det er super fedt, det er en
god måde at tjene penge på og så vi kan lave noget.
Før i tiden var det kedeligt og der var ikke så meget at
Udekøkken i Charlottegården
Udekøkken
lave, så nu har vi noget at lave og vi er sammen alle
sammen og det er meget hyggeligt”.
Føler du, at du gør en forskel? ”Ja, for vi rydder op og
gør vores bedste og der bliver flot. Vi gør det godt”.
Hvilke muligheder har du fået? ”Jeg har fået muligheden
for at tjene penge, så jeg kan købe noget nyt tøj
og sådan. Det har givet mig mulighed for at hjælpe
mit kvarter og vise hvad jeg kan. Når jeg bliver voksen
f.eks. og jeg skal rydde op i min have, så kan jeg finde
ud af det, og bliver ikke doven”.
Er du glad for at arbejde for lommepengeprojektet, og
har du lært noget nyt? ”Jeg har lært at arbejde i have
og samle skrald. Jeg lært hvor hårdt det egentlig er at
arbejde, men når du får din løn er det, det hele værd”.
Fjolla
af Sümeyya Korkmaz, Maysa Halbous, Nuha Hama-Khorshed
Udekøkkenet blev endelig færdigt, så det skulle jo selvfølgelig fejres. Der var blevet arrangeret
fællesspisning, dans og hygge. Der dukkede så mange op til arrangementet, så vi
kunne åbne stedet sammen. Vejret var med os, og en god stemning var blandt folket.
Gruppen Klezmofobia kom også og spillede masser af numre, som fik alle til at smile og
have det sjovt. Masser af positiv energi!
Vi fik stillet nogle beboer, nogle spørgsmål omkring udekøkkenet.
AGERPOSTEN 9

Udekøkken i Charlottegården
Spørgsmålene lød følgene:
Naja Jørgensen
”Hvad synes du om ideen ?”
”Ideen med udekøkkenet synes jeg er super fint fordi
det får folk til at bringe sig sammen og man kan lave
større arrangementer end man kan gøre indendørs, så
det synes jeg er meget fint. Det er et godt initiativ”.
”Har du tænkt dig at benytte stedet ?”
”Altså jeg har aldrig vidst at det fungerede før i dag,
men altså man kan vel bruge det hvis man skal have
et familiearrangement og man ikke har plads i den der
lille have man har. Så man kan jo samtidig bruge det til
noget grille arrangement”.
”Hvorfor er du her i dag ?”
”Det er fordi en veninde ringede og spurgte om jeg ville
tage med, så jeg vidste slet ikke det var her”.
10 AGERPOSTEN
Jesper Henriksen
”Hvad synes du om ideen ?”
”Jeg synes det er en udmærket ide. Jamen jeg synes
det er godt, folk kan sidde og hygge og spise, folk kan
lave fælles mad, det er genialt”.
”Har du tænkt dig at benytte stedet ?”
”Muligvis ja. Sammen med mine børn. Gå ned og
bage noget brød, snobrød og sådan nogle forskellige
ting”.
”Hvorfor er du her i dag ?”
”Jeg er her for at støtte op om det og fordi jeg er ansat
i cirkusvognen”.

AGERPOSTEN 11

Opslagstavlen
Natteravnene i Hedehusene søger medlemmer til at gå små ture
i området så vi kan passe på vores unge mennesker. Vi er en lille
frivillig forening som gerne vil være større så vi kan gå ture hver
weekend og i hverdagen.
Så det vi søger er frivillige som vil ofre et par timer om måneden på
en gåtur i området.
Formanden Hans Sørensen på telefon: 20 96 96 12.
Med venlig hilsen
Formanden for Natteravnene
Hans Sørensen
Jyder vil lære af succes i Hedehusene
Høje-Taastrup: Charlottekvarterets succes med den boligsociale
helhedsplan er så markant, at den er til at få øje på helt fra Jylland.
Således har 13 kronjyder - embedsmænd fra Randers Kommune
samt ansatte og beboere i boligselskaber i Randers - ifølge DAG-
BLADET Roskilde netop været i Hedehusene for at lære af den
indsats, som boligafdelingerne Vibo og DFB gør sammen med
Høje-Taastrup Kommune og Landsbyggefonden omkring den
helhedsplanen Mennesker i Fokus.
- Folkene fra Randers skal også til at skrive en helhedsplan og ville
lige se, hvad vi gør. Vores projekt adskiller sig jo fra de fleste andre
ved, at vi arbejder meget praktisk. Vi er kunstnere og håndværkere
og kommer fra forskellige kreative baggrunde. Derfor er vores projekt
mere baseret på handling, siger Anders Hagedorn, som er koordinator
af Mennesker i Fokus.
Tidligere jægersoldat,
Nicolaj Moltke-Leth underholdt med et
forrygende godt foredrag.
”Efter knapt et års tilstedværelse i Charlottekvarteret lukkede
Jobcenteret kontoret i nr. 26 A. Vi takker for det gode samarbejde
med beboerne, bestyrelserne, ejendomskontoret og den
boligsociale helhedsplan Charlottekvarteret – Mennesker i
Fokus.
Vi har været glade for at sidde i Charlottekvarteret i den
fremskudte indsats og håber, vi har gjort en forskel, for dem
der har benyttet sig af tilbuddet og af vores arrangementer
i Aktivitetshuset.”
Anette Rasmussen
Sagsbehandler