Dansk 24-timers tegneseriemaraton 2009 - Ondskabens Flydende ...

Om Dan
Dan R. Knudsen er albumaktuel med "Flush Royale. Den Store Danske Grafiske Roman i farver for HELE
familien...et vanvittig eventyr om moderne parforhold, magiske køle/fryseskabe,
rengøringsvanvid, forbrugerisme i helvede, afskylige snekvinder, troldmænd og magtbegær..."
Desuden har han bidraget til Aben Maler/Fahrenheits nyeste antologi og han har udgivet "The Gobe" – en
ordløs stribe om et øjeæble med hat og fødder(?!). Han har skrevet forord til Den Komplette Årgang
Anders And og laver jævnligt lydord for Egmont. Desuden laver han illustrationer og tegneserier
kommercielt. Bl.a. fyrværkerioplysningstegneserien: "Ballade på Bombenborg".
Han bor og arbejder i Århus, han er på 20. år lykkeligt gift med Anne, sammen har de to børn, Magnus og
Rasmus og en gammel villa i Højbjerg, hvor der er rigelige muligheder for at få afløb for glæden ved søm
og brædder. En glæde der sikkert kan spores tilbage til for meget Rasmus Klump-læsning i en ung alder.
Dagen
To ting er typiske for 24HDCs – enten er de ikke færdige - eller osse er de sjusket tegnet - næsten altid i s/h
og som regel med en kraftig sort tusch.
Som regel griber folk opgaven an som de normalt vil lave en tegneserie - bare med meget mindre tid.
Derfor bliver resultatet måske ofte mere interessant for deltageren end for den efterfølgende læser.
Jeg besluttede mig for at prøve at lave en tegneserie, der faktisk så ud som om den havde været længere tid
undervejs. Den skulle være i farver og den skulle være færdig. Den eneste måde at gøre det på var ved at
vælge en stil der benyttede collage, gentagelse og masser af dialog fremfor handling. Og hvis man læste
tegneserier i starten af halvfemserne kan man sikkert huske ting som "A Glass of Water", "Signal to Noise"
og "Big Numbers". Lige det jeg skulle bruge. Den slags historier handlede som regel om store traumer og
personlige problemer i en hakket fortællestil. Det havde yderligere den fordel, at jeg kunne finde på
historien hen ad vejen og så bare dække det ind under en non-linær fortællestil.
Så at det kan være svært at finde hoved og hale i historien er en del af set-uppet. Det endte nu med at blive
ganske straight foreward (hvis det ikke lige var for indpakningen): En mand er blevet traumatiseret af hans
opvækst og er derfor blevet berømt for at skrive dyster poesi. Men han (bilder sig selv ind, at han hellere)
vil tegne børnebøger.
Hans dystre opvækst symboliseres ved Poe (historiens titel er et Poe-citat). Men kærlighed sætter ham i
stand til at tage det nødvendige opgøre med hans (far?) barndoms onde ånd.
Hvis der skal gå dansk stil i den, kan vi jo påstå at næsen er et fallossymbol ...You do the math.
Hovedpersonen får lavet en børnebog uden at hans dystre stemning ødelægger det (fordi han har taget
opgøret). (og fordi jeg var ved at løbe tør og for tid og kræfter og var nødt til at skifte til en hurtigere
produktionsform). Historien hedder Mam and Dud - byt lige om på vokalerne og se historien om en (i
modsætning til forældrenes?) skilsmisse, der ender lykkeligt.
Og historien ender med at manden erkender, at hans traumer også er kilden til originalitet - hvis du kan
bruge din problemer kreativt, kan du leve med dem - som Poe.
Historien kan ses i farver på www.blækfabrikken.dk