Nummer 4 December 2012.pdf - Jungshoved
Nummer 4 December 2012.pdf - Jungshoved
Nummer 4 December 2012.pdf - Jungshoved
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hestekastanje, Aésculus hippocástanum,<br />
vokser flere steder på <strong>Jungshoved</strong>.<br />
Ofte er træet plantet ved indkørslen<br />
til et hus eller en gård, og træet<br />
kommer herved til at markere adgangsvejen<br />
ind til huset. Hestekastanjen blev<br />
indført i Danmark i 1721 og har med<br />
tiden fået stor udbredelse over hele<br />
landet. Træet kan blive op til 30 m højt.<br />
Det har store, 5-7-fingrede blade. De<br />
kegleformede blomster springer ud i<br />
slutningen af maj – ofte i så stort et<br />
Planter på <strong>Jungshoved</strong> (17)<br />
Hestekastanje<br />
7<br />
antal og omfang, at man<br />
siger at træet ”lyser”.<br />
Kastanjens frugter er<br />
store, brune, skinnende<br />
nødder, der sidder i en<br />
grøn, pigget kapsel.<br />
Når der står heste- foran<br />
et plantenavn, betyder<br />
det tit, at frugten<br />
eller planten er uspiselig<br />
for mennesker. Dette<br />
gælder også for hestekastanjen,<br />
hvis frugter<br />
smager bittert. Mange<br />
dyr spiser dem nu gerne,<br />
og de har også tidligere<br />
været brugt som kreaturfoder<br />
til svin og får. I<br />
dag bruges de som vinterfoder<br />
af hjortevildt.<br />
Tidligere brugte man<br />
knuste kastanjer til at<br />
vaske hænderne i. Kastanjens<br />
frugter indeholder<br />
stoffet saponin, som<br />
Disse fine dyr og edderkoppespind er lavet til<br />
bladet af Sif på 6 år fra Stenstrup
Change language