Min oldefars Dagbog fra krigen i 1864 - Familien Jensen-Sondrup

More documents

Recommendations

Info

arbejde at ske om natten. Vi modtog også forplejningen om aftenen, og det bestod i røget flæsk, som naturligvis måtte spises uden varmt. 4.,5. og 8. kompagni gjorde udfald fra skanserne, men kom indenfor den igen, og vor kæde kom til at stå tæt udenfor skanserne. 18. marts. Afløstes og til Sønderborg, hvor vi lå 2 kompagnier. 19. marts. Roligt om dagen og til om aftenen kl. 5, da vi marserede ud og kom atter på venstre fløj til digerne, hvor vi blev til det blev mørk. Så kom vi ud i kæden, vor deling var lige ned til stranden og min vedetpost var den nærmeste derved. Fjenden var ikke over 100 skridt fra mig, og jeg kunne tydeligt se deres hjelm. Jeg var flere gange ved at tage sigte, da det forekom mig at de nærmede sig, men det forblev dog i rolighed. 20. marts. Om morgenen i daggryet blev kæden trukket ind, om vi kom bag skanserne at ligge i en løbegrav om dagen. Granatskydningen vedblev, og vi lå og dækkede for hvert skud kunne vi se der kom. Om aftenen afløstes og til barakkerne at ligge om natten. 21. marts. Rolig om dagen og om aftenen til skanserne 7 og 8, hvor vi lå denne nat. Skanserne 1 og 2 bleve så stærk beskud både fra Broager og Dybbøl, at infanteristerne ikke kunne være der mere. Der var blevet nogle såret fra 2. og 6. 22. marts. Samme sted hele dagen. Om eftermiddagen afløstes og igen til barakkerne. Det var tre nætter op til barakkerne under åben himmel, men var jo ikke så slemt som før i vinter, da jorden nu var nogenlunde tør, men alligevel var det koldt. Og vores kaffe eller noget fik vi ikke hele døgnet, endda vi kom til barakkerne var der intet at få. 23. marts. Vi blev i barakkerne til om aftenen og kom da til Sundsmark og jeg kom til en gård tæt ved Sønderborg, men det var dårligt kvarter. 24. marts. Det er i dag skærtorsdag, men det mærkes slet ikke til, thi vi må ligge så parate, at vi må slet ikke gå ind til byen. Vi havde ventet efter 6 dages forposttjeneste atter at have kommet ind på landet og holde påske, og nogen håb begyndte at blive i os, da der taltes stærkt om våbenstilstand og fred, men kanonernes torden bebudede slædt ingen stilstand, thi de fyrede i nat stærk. 25. marts. Vi bleve i kvartererne, altid parate til at rykke ud, da dette også skulle borttrækkes som reserve. De er det dejligste solskinsvejr, og vi havde intet at bestille, så vi rigtigt kunne gå ud i de friske luft. Alligevel vandrede vi ikke så frit i Guds frie natur. Nej, det var ikke i hjemmet og ved vore fredelige sysler vi vare. Dette tængte vi stedse på i denne ellers så behagelige egn. 26. marts. Intet nyt af betydelighed. Hen på efermiddagen fik vi ordre til forpost, og vi rykkede ud kl. 5. Vi kom til skanserne 6 og 8, hvor vi lå rolig om natten. Vi arbejdede en tid i skansen. 27. marts. Påskedag. Denne for kristne højtidsfulde fest, men i denne tid synes det, som det jordiske går frem for det himmelske. Vi tilbragte hele påskedagen under geværild. Hen på eftermiddagen begynde det at regne. Om aftenen blev vi afløste, og vi kom til Sønderborg, hvor vi blev indkvarteret i hold, 2. kompagni på et sted, vi lå under tagsten, men i noget halm, gammelt, men vi vare jo vandt for at ligge på den bare jord. 28. marts. Andenpåskedag. Alarmeredes morgen kl. 4, da fjenden, måtte vi ud. Vi kom i skansen nr. 8 og lå i reserven bag løbegraven, for første gang hørte jeg der fjendens geværkugler, som fløj over os, men kun en mand af vort compagni såredes, da han var udenfor løbegraven. Man skulle have troet, at der faldt mange, thi kuglerne hvislede over os, så man syntes de kunne...
Den første deling fyrede nogle skud fra løbegraven og længere kom vi heller ikke. Fjenden blev snart drevet tilbage igen, og vi kom til Sønderborg, Om aftenen rykkede vi atter ud på forpost og kom ud på højre fløj. Det var regnvejr og det tog endda til, en kedelig vagt. 29. marts. Det blev dog nogenlunde tørt vejr. Vi havde nogle morgener fået varmt øl, som for eftertiden skulle uddeles til dem, som lå ude om natten. Ellers var dagen rolig, og vi blev afløste og kom i barakken. 30. marts. Vi forblev rolige denne dag, og om aftenen forpost denne gang venstre fløj. 31. marts. Om natten faldt der ikke et skud, så på den måde var det roligt. Vi arbejdede det meste af natten ved løbegravene. Det var smugt vejr. Natten gik godt, op på formiddagen begyndte de at bombardere, og det gik da i et væk næsten til aften. Vi talte denne dag 170 granatskud fra fjendens skanser, og dog blev der vist ikke een mand såret på linien, men der var heller ikke nogen, der rørte sig hele dagen, thi for hvert skud måtte vi dække det bedste vi kunne i løbegravene og de opkastede jordvolde. Der stod stadig en mand op, hver skanse satte en på udkig, og han kunne se, når det kom et skud, hvorpå han råbte - fra Broager dæk - og i en fart lå alle dukkede som vildt for dets forfølgere. Mange slog ned lige tæt ved os med frygteligt brag, og stykker af granater og det opslåede jord fløj imellem os. Når man har lidt dækning tror jeg ikke, at fjenden er så farlige, thi de springer ikke, før de slår mod en fast genstand, og så springer de mest fremad, hvorimod vore springer i luften og slår til alle sider. Alle disse skud kom fra Broager skanserne, som lå i flanken på vore skanser på den anden side af en bugt, som kaldes Vemmingrund. Om aftenen blev vi afløste, og vi kom til Sønderborg sildig aftenen. Vi fik dennegang et godt kvarter og kom i nogenlunde senge. 1. april. Stillede om morgenen kl. 5, hvilket var en regel for hele reserven, og i to timer beholde tøjet på. Nu havde vi været på forpost 2 gange 6 dage med kun tre dages hvil imellem, og nu skulle vi da også på landet i ro. Kl. 6 marserede vi fra Sønderborg og til Ulkebøl nørremark. Ud på aftenen kom vi i kvarter, 10 mand for os, og vi søgte lade som sædvanlig. Det var et dårlig vejr og mærkelig, thi vi havde næsten altid god held med vejret, når vi kom på forpost, og ligeledes var der også rolighed altid fra fjendens side, når vi var ude. 2. april. Der hørtes usædvanlig stærk skydning hele formiddagen og om eftermiddagen. Da vi stillede til lønning, kom der bud om hurtig udrykning, og i største hurtighed måtte vi da op på vejen til Sønderborg. Imidlertid kom vi kun en halv miils vej, da der kom kontraordre, og vore geværkugler skød vi i Augustenborg Fjord i stedet for. Hvorvidt der har været prøvet en storm ved jeg endnu ikke, men kanonaden var frygtelig og endnu i aften går det rask, og der er en brand på flere steder omkring indenfor skanserne. 3. april. Kanonaden vedbliver uopholdelig over hele linien, branden ligeledes. Der skal være en frygtelig tid i Sønderborg, alt rammer derfra om natten. Kl. 11 blev vi atter udblæste, og der blev en farlig sjov. Imidlertid var det kun igen blind alarm, og vi kom straks tilbage igen, dog vedbliver skydningen stærkt, både med kanoner og geværer, hvadenten så fjenden har gået på, eller det kun var for at alarmere os. 4. april. I dag er det vores tur til forplejning. Det tegner til at blive længere jo værre, thi Sønderborg er jo ingen og mesten af barakkerne heller ikke til at være i. Den hvile vi har fået i disse tre dage her har også været ringe. Og man skulle synes, det ikke ret længe kan vedblive således. Det er også en sørgelig tid for beboerne her, thi de har stadig fuldt op af indkvartering, så de aldrig har ro. Kl. 4 rykkede vi ud og kom til barakkerne, hvor vi stode til det blev mørkt. Vi kom da til skanse nr. 6 og lå bagved skansen. Det var rolig med skydning, men det var meget koldt om natten og stærk frostvejr. 5. april. Det var roligt til hen mod middag, da skydningen begyndte, men dog næppe så hæftig som de foregående dage. Om aftenen afløste og til barakkerne nord for skansen. Vi havde just fået tøjet af og ville til at hvile, men næppe var vi faldet i søvn før der atter alarmeredes og denne gang kom vi også mod skanserne. Vi måtte da ligge ude hele natten til morgenstunden, det var vist at trætte os. Dog var fjenden tæt op under skanserne, og deres geværkugler gik langt over os som lå bag skansen. Nogle blev dog sårede, og der gjordes også angreb af vort for at trænge dem udenfor vore skyttegrave.
Page 1 and 2: Min oldefars Dagbog fra krigen i 18
Page 3 and 4: gav mig lidt brød, og aldrig er je
Page 5: 5. marts. Fra Kjetting morgen kl. 6
Page 9 and 10: og i stærkeste kugleregn løb vi f
Page 11 and 12: Måtte til paradering kl. og kl. 2
Page 13: 8. juli. Til forplejning og appel k

Min oldefars Dagbog fra krigen i 1864 - Familien Jensen-Sondrup

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?