Min oldefars Dagbog fra krigen i 1864 - Familien Jensen-Sondrup

Min oldefars Dagbog
fra krigen i 1864
Afskrift af original dagbog udført af Knud Jensen-Sondrup
1995-98.

Februar 1864.
Dag Bog
for menig soldat Jens Jørgen Jensen
ved 6 te regiment 5 te kompagni no 318
Jens Jørgen Jensen
1. februar.
Efter at have ligget i kvarter hos Henrik Kruse i Bønge i omtrent 4 uger bleve vi udblæste om morgenen kl. 7.
Stærke krigsrygter havde gået i nogen tid. Vi marserede lidt udenfor byen, ladede geværerne og skulle holde os
rejsefærdige. Eftermiddagen ud for at kaste forskansninger og afbryde en bro foran den.
2. februar.
Klokken 11 til Pikket vagt.
3. februar.
Kl. 3 1/2 ud på skansen. Vi stode til klokken 2 eftermiddag. Vi afløstes af 4. comp. og derfra marserede til
Hollingsted og indkvarteredes....idet to delinger kom til...Klokken fire om aftenen hurtigt udblæste og ud på
skansen, hvor vi atter stod hele natten beredte til at slås.
4. februar.
Kl. 1 eftermiddag indkvarteret delingen til Wolde og vi andre 2. del. til Hollingsted. Modtaget forplejning,
natten rolig.
5. februar.
Klokken 5 ud til skansen, hvor vi stode til middag og derfra til feltvagt og afløste 2. komp. Jeg var ved at poste.
Den dag blev vedetkæden trukket lidt tilbage. Det halve kompagni var i vedetkæden, det andet halve stod i
skansen.
Klokken 8 blev alt hurtigt og så stille som muligt trukket tilbage af vejen til skansen nr. 24.
Broen afkastet. Fjenden tæt efter.
Da vi kom til skanserne var alt væk, infanteri og kanoner og ingen vidste, hvad det skulle betyde.
Underlige tanker gjennemkrydsede mit hoved, og jeg var næsten både bedrøvet og glad tillige at ikke et skud
blev løsnet mod eller fra fjenden. Først bedrøvede, da vi troede, at fjenden havde brudt igennem ved Slesvig.
Men der sagdes da, at efter mægling skulle vi forlade stillingen. Og da begyndte der at komme lidt håb om fred,
som dog snart igen glippede.
Da alt var færdig begyndte marsen gjennem Hollingsted nordpå omtrent klokken 10.
6. februar.
Vi marserede hele natten. Marsen fortsattes uafbrudt til klokken 5 eftermiddag til en skov ved Flensborg. Det
var vel omtrent 8 mil og havde man sagt mig i morgenstunden vi skulle gå så langt, da havde jeg troet det for en
umulighed. Imidlertid holdt jeg dog ud, da jeg fik tornysteren op at køre omtrent en mils vej.
Da vi kom til skoven begyndte skydningen syd for os ved Oversø, og vi blev sanket i kæde tillige med 4de, som
kom til os fra Frederikstad. Vi stod der 2 timer til skydningen ophørte og da marserede vi en halv mils vej til en
stor landsby, der hed
Harreslev. Der stode vi på gaden til kl.12, inden vi kom i kvarter. 1. komp. på stedet. Jeg var så træt Og søvnig
at jeg næsten ingentig vidste at sige, og når vi stode stille, satte vi os strags ned på sneen og sovede. Når jeg
vågnede og skulle op, var det som jeg var i en sal oplyst af Tusind glimrende lys.
7. februar.
Jeg havde ingen brød og lidt brændeviin. Og da jeg kom i kvarteret smed jeg mig strags og sov ind.
Da vi havde ligget vel en time blev vi udblæste og samlede på gaden. Der stode vi til kl. 3 og kom da hjem igen
men skulle stille kl. 5 til videre mars.
Intet brød var at få i hele byen. Og min frokost bestod i en kob kaffe uden fløde og sokker men dygtig tyk. Der
blev udleveret flæsk men jeg fik intet.
Da vi kom ud begyndte marsen atter, men da vi kom til Bou, blev vi stillet ud i kæde, da fjenden var tæt på os.
Dog blev vi snart trukne ind, og marsen begyndte efter Sønderborg. Dog på dagen traf jeg en god bekjent, som

gav mig lidt brød, og aldrig er jeg blevet så glad for den bedste ret mad, som denne gang ved det tørre brød.
Efterhånden fik jeg lidt at spise, og det gik nu bedre. Af og til gik vi ind og fik enten et eller andet af bønderne,
og på den måde kom jeg til Sønderborg, som vi nåede kl. 9. Det samlede kompagni bestod da af 50 mand.
Kvartererne bleve hvor vi selv kunne finde huusly. Jeg og flere af mine kammerater kom ind til en
vershusholder, og der forlangte vi noget at spise, men de havde ikke engang noget brød, at vi kunne få. Vi måtte
lade os nøje med lidt øl og nogle snapser og en kob sort kaffe uden sokker. Det var hele vores aftensmad.
Spurgte vi om natlosi, blev der svaret, er der plas nogen steder, så måtte vi godt blive der. Jeg så mig om alle
steder, men pladserne var.... med undtagelse af et hjørne i køkkenet, som brugtes til kul. Der jevned vi den lit, og
en kammerat og vi lagde os ned og sov snart int til dag. Dermed havde Rætteraden Ende. Erindringen om den
skal aldrig glemmes.
8. februar.
Klokken 8 stillede vi atter, og den gang jeg gik til pladsen traf jeg min gode ven Jens Peter, som gav mig en
kigs.
Vi marserede til en landsby som hedder Kjær, hvor vi stode til efter middag. Vi kom da i kvarter men havde ikke
fået tøjet af, før vi måtte ud igen.
Vi fik 2 brød til hver deling og een beskøit, en halv pegl øl, brændeviin.
Vi gik til Ulkebøl, lå et regemendt, og vi måtte tilbage til Kjær og bleve endelig indkvarteret ud på natten. 100
mand på hver gård, hvor der lå et par hundrede af 4. regemindt. Om Aftenen fik vi et par biskøjter til mans. Vi lå
kuns dårligt, da der var lidt halm, og vinteren var streng. Forstyrrelsen var stor, da regimentskommandanten var
bleven syg, kommanderskjersanten taget til fange på Retiraden, og forplejnings vognet gået nordpå.
9. februar.
Stillede om morgenen kl. 9 og kom til Ulkebølle og indkvarteredes i to gårde. Vi fik her flæsk men intet brød.
Til held købte vi fire mand et brød af værten, der nylig havde bagt, og vi fik en
god middagsspise. Vinteren var stræng med snefog, men vi fik en nogenlunde natteleje, da der var rug og byg
nok at ligge i. Jeg var rask, men mine fødder var dårlige af marsen. Det var en god kone, hendes meste snak er
nej.
10. februar
Intet videre. Vedvarende hård vinter, ingen brød eller forplejning nok. Konen er kommet svær i med at sige nej,
men hun kan ikke sige andet.
11. februar.
Heller intet nyt. Jeg fik tid til at skrive hjem. Konen kan inu ikke sige ja.
12. februar.
Ordet til forpost næste dag. Lidt brød. Geværerne afskydes og lades påny.
13. februar.
Morgen kl. 6 stillede vi og marserede uden for Dybbøl skandser til skildvagt, som var tæt op til en by, som hed
Stenderup. Jeg blev til vagtet, men ingen fjender lod sig se. Tøvejr indtrådte, men natten var streng, da der var
en stærk blæst og slædt ingen huusly.
14. februar.
Om morgenen fik vi nogle beskøjter og råt flæsk. Om middagen afløstes af 8. regiment, og der kom Chr.
Pedersen og afløste mig, og vi kom i skansen nr. 10 i reserve. Vi fik brød og øvrig forplejning og vi fik en god
suppe, Vi lå i blokhuset om natten og sovede ret godt, da søvnen tyngede os.
15. februar.
Om morgenen afløstes, og vi marserede til Dybbøl by som pikketvagt. Ellers rolighed til om morgenen, da der
atter faldt skud, men det blev ikke til mere.
16. februar.
Afløst og marserede til Ulkebølle vestre mark 2 delinger på stedet. Vi fik brød men ingen lønning.
17. februar.
Intet sket.
18. februar.

Alarmeredes om morgenen kl. 6, da der ventedes et angreb, men det blev roligt igen om eftermiddagen, da der
atter alarmeredes og vi kom ind på skansen, men det blev ikke til noget og vi kom hjem igen.
19. februar.
Kl. 6 til arbejde på skansen med at opkaste små skanser og sløjfe hegn foran dem.
20. februar.
Flyttede nu til Vollerup mark, hvor vi kom til at ligge temmelig godt, 40 mand i vort kvarter, og vi var glade
ved, at vi kunne få lidt ro. Da man sagde, at vi skulle ligge der i to dage, til vi skulle på forpost....
21. februar.
Pludselig ud igen, og vi kom tæt til Sønderborg, hvor vi fik ringere kvarter.
22. februar.
På forpost. Fjenden gik på den dag, men da vi kom til skansen, begynde de at trække tilbage igen, og vi kom slet
ikke til at skyde. Vi kom ud til skanse 10 og skulle om foran skansen. Der kom nu to kanonkugler, en som slog
lige foran os og slog i jorden så det fløj imellem os. Straks efter kom endnu een, som gik over os. Derefter kom
vi i kjæde og blev sat at trække efter fjenden til vor gamle stilling og indtog feltvagten. Det var 18. regiment vi
afløste, 2-18 og 22., de havde været i ilden og i fægtningen... og der faldt og savnedes omtrent 100 mand og
savnedes nogle fra 23. Vor feltvagt var rolig.
Onsdag 23. februar.
Blev afløst af 8. regiment, og vi kom til en gård at ligge hele kompagniet.
Torsdag 24. februar.
Kl. 8 til arbejde med at sløjfe hegn, færdig kl. 3 og derfra til Sønderborg, hvor vi kom til at ligge 30 mand hos
en købmand, der havde vi det nogenlunde. Den 25. kl. 7 ud på piketvagt, afløste 10. regiment. Denne gang kom
vi til den værste fløj. Vor tornyster kom vi af med, hvilket lettede betydeligt, thi vi måtte stå ude næsten hele
tiden. Der var atter rolighed, undtagen at nogle fra 12. regiment løb over til fjenden, hvilket foranledigede, at vi
fik nyt feltråb.
26. februar.
Afløst af 15. regiment, og vi kom 2 delinger i en gård tæt ved skansen og to i selve skansen.
27. februar.
Alarmeredes kl. 6 om morgenen og ud i skansen, hvor der imidlertid intet var på færde. Der stod vi så til middag
og blev afløst og til Sønderborg i det gamle kvarter.
28. februar.
Stillede kl. 9 afmars. Nu skulle vi ud og hvile lidt efter den lange forposttjeneste. Vi var også en smule lettet om
hjertet over at være fri muligt igen og komme lidt i ro. Tøvejr var nu indtrådt, og det var et dårligt føre. Vi kom
et par miil ind på Als til en by som hedder Kettinge. Det var søndag, men hellig- og søgnedage mærkes der
ingen forskel på. Jeg og flere kom til at ligge i kvarter hos slagtermester Pedersen, der havde vi det meget godt.
29. februar.
Vækket om morgenen, atter intet uden at vi skulle op og modtage en del gaver tilsendt fra Aarhus som bestod af
smør, ost, pølse, tobak, cigarer og piber, især kom os til gode, da det næsten ikke var til at få.
1. marts.
Var en voldsom smadder. Vi stod og skulle ud og skyde geværerne af før aften. Intet nyt.
2. marts.
Den dag var der heller ikke videre nyt.
3. marts.
Heller intet nyt. Vi skulle ud i øvelse efter regimentsbefalingen. Der hørtes kanonskydning i dette øjeblik. En
lille forpostfægtning med 5. regiment ved Bagebol skov. Kanonskydning med søbatterierne.
4. marts.
Intet nyt. Ordre til forpost.

5. marts.
Fra Kjetting morgen kl. 6 til gård nr. 2, hvor vi blev til næste dag.
6. marts.
Ud kl. 5 morgen til skansen, derfra til arbejde med at kaste nye skanser. Færdig kl. 3 og så til Sønderborg, hvor
vi blev indkvarteret hele kompagniet, i nat kuns stærk regnvejr.
7. marts.
Kl. 6 morgen å på piket, det var en streng vagt, thi det regnede dygtig, og der var en voldsom smadder. Vi sad
ude næsten hele døgnet, og på en sådan tur får man intet varmt mad, vi får blot røget flæsk leveret, som vi så
spiser til brødet. Det er ikke videre behagelig frokost.
8. marts.
Afløstes kl. 10 og derefter skanse nr. 2, hvor vi lå i blokhuset om natten. Vi øvede at tage stilling mod skansen
og løbegraven. Slag ved Gudsø og der omkring.
9. marts.
Ud kl. 6 som var en regel hver dag, afløstes ved middagstid og herfra til Sønderborg, vor vi kom 2 kompagnier i
en gård. Der var stærk snefog, så jeg kom slæt ikke i byen til bekentere.
10. marts.
Atter på forpost, men denne gang som havde post, hvor vi så kunne komme i hus den halve tid, mens det halve
kompagni står ude og er på vagt. Derfor var det ikke så slemt. Når vi fik det sådan, kaldte vi det for godt imod
den første forpost. På selve forpostlinien holdt tyskerne sig rolige og kun en enkelt patrulje lod sig se.
11. marts.
Afløst ved middagstid, og nu skulle vi så igen ind på landet og udhvile. Denne gang kom vi til Sebelev tæt ved
Augustenborg. Jeg var også heldig denne gang at få et godt kvarter hos Hans Vogt, hvor vi kunne komme af
klæderne hveranden nat og en god spise fik vi også.
12. marts.
Jeg sovede godt til den klare dag og måtte da op og hente forplejning. Doktorvisitation.
13. marts.
Vi var ude at afskyde geværer dernæst gik tiden og alt tøjet istand.
14. marts.
Efter at have fået ordre i går stillede vi en del af kompagniet til ligparade, nogle til parolen og nogle til at bære.
Jeg var med til at bære. Der var fire lig, men jeg ved ikke enten de var faldne eller døde af sygdom. Jeg ved
heller ikke fra hvilket regiment de var. Det var vemodige tanker, der bevægede sig i mig, da vi gik til
kirkegården, thi man kunne jo tænke hvem ved om man bærer med en god ven eller dog en bekjent, eller en
landsmand er det dog som bortfarent fra sit hjem bliver nedsænket i graven, uden at en af hans kærligens
forældre eller søster og broder måske kone fælder en tåre ved hans grav. Om man end ved og tror på at komme
til et bedre hjem, er det mig dog lidt vemodigt at tænke, hvis min lod således skulle bive, ikke mere her på
Jorden at samles med de kære. Præsten holdt en meget smuk tale over graven.
15. marts.
Intet vigtigt. Der høres stærk kanonskydning. Vi har det fremdeles udmærket godt. Da det var som flere
regimenters folk og vi..... hyggeligt i de værende.......
16. marts.
Ordre til forpost næste dag. Geværerne eftersete, ellers intet. Det var første dag, at det begyndte med kanonerne
og siden vedblev de hver dag stærkt både tyskerne og vore batterier.
17. marts.
Kl. 6 morgen marserede vi fra Sebelev og kom til barakkerne, hvor vi stode lidt. Der begyndte med stærk
skydning, vi kom derfor ikke længere, før skydningen ophørte lidt. Vi kom da til venstre fløj og stod i tre timer
dækning, thi det begynde atter med granater fra Broager. Derfra kom vi i løbegraven fra kl. 10 og derfra tilbage
til Dybbøl mølle, hvor vi sov i landevejsgrøften om natten. Fra denne dag begynde afløsningen og alt andet

arbejde at ske om natten. Vi modtog også forplejningen om aftenen, og det bestod i røget flæsk, som naturligvis
måtte spises uden varmt.
4.,5. og 8. kompagni gjorde udfald fra skanserne, men kom indenfor den igen, og vor kæde kom til at stå tæt
udenfor skanserne.
18. marts.
Afløstes og til Sønderborg, hvor vi lå 2 kompagnier.
19. marts.
Roligt om dagen og til om aftenen kl. 5, da vi marserede ud og kom atter på venstre fløj til digerne, hvor vi blev
til det blev mørk. Så kom vi ud i kæden, vor deling var lige ned til stranden og min vedetpost var den nærmeste
derved. Fjenden var ikke over 100 skridt fra mig, og jeg kunne tydeligt se deres hjelm. Jeg var flere gange ved at
tage sigte, da det forekom mig at de nærmede sig, men det forblev dog i rolighed.
20. marts.
Om morgenen i daggryet blev kæden trukket ind, om vi kom bag skanserne at ligge i en løbegrav om dagen.
Granatskydningen vedblev, og vi lå og dækkede for hvert skud kunne vi se der kom. Om aftenen afløstes og til
barakkerne at ligge om natten.
21. marts.
Rolig om dagen og om aftenen til skanserne 7 og 8, hvor vi lå denne nat. Skanserne 1 og 2 bleve så stærk
beskud både fra Broager og Dybbøl, at infanteristerne ikke kunne være der mere. Der var blevet nogle såret fra
2. og 6.
22. marts.
Samme sted hele dagen. Om eftermiddagen afløstes og igen til barakkerne. Det var tre nætter op til barakkerne
under åben himmel, men var jo ikke så slemt som før i vinter, da jorden nu var nogenlunde tør, men alligevel var
det koldt. Og vores kaffe eller noget fik vi ikke hele døgnet, endda vi kom til barakkerne var der intet at få.
23. marts.
Vi blev i barakkerne til om aftenen og kom da til Sundsmark og jeg kom til en gård tæt ved Sønderborg, men det
var dårligt kvarter.
24. marts.
Det er i dag skærtorsdag, men det mærkes slet ikke til, thi vi må ligge så parate, at vi må slet ikke gå ind til
byen. Vi havde ventet efter 6 dages forposttjeneste atter at have kommet ind på landet og holde påske, og nogen
håb begyndte at blive i os, da der taltes stærkt om våbenstilstand og fred, men kanonernes torden bebudede
slædt ingen stilstand, thi de fyrede i nat stærk.
25. marts.
Vi bleve i kvartererne, altid parate til at rykke ud, da dette også skulle borttrækkes som reserve. De er det
dejligste solskinsvejr, og vi havde intet at bestille, så vi rigtigt kunne gå ud i de friske luft. Alligevel vandrede vi
ikke så frit i Guds frie natur. Nej, det var ikke i hjemmet og ved vore fredelige sysler vi vare. Dette tængte vi
stedse på i denne ellers så behagelige egn.
26. marts.
Intet nyt af betydelighed. Hen på efermiddagen fik vi ordre til forpost, og vi rykkede ud kl. 5. Vi kom til
skanserne 6 og 8, hvor vi lå rolig om natten. Vi arbejdede en tid i skansen.
27. marts.
Påskedag. Denne for kristne højtidsfulde fest, men i denne tid synes det, som det jordiske går frem for det
himmelske. Vi tilbragte hele påskedagen under geværild. Hen på eftermiddagen begynde det at regne. Om
aftenen blev vi afløste, og vi kom til Sønderborg, hvor vi blev indkvarteret i hold, 2. kompagni på et sted, vi lå
under tagsten, men i noget halm, gammelt, men vi vare jo vandt for at ligge på den bare jord.
28. marts.
Andenpåskedag. Alarmeredes morgen kl. 4, da fjenden, måtte vi ud. Vi kom i skansen nr. 8 og lå i reserven bag
løbegraven, for første gang hørte jeg der fjendens geværkugler, som fløj over os, men kun en mand af vort
compagni såredes, da han var udenfor løbegraven. Man skulle have troet, at der faldt mange, thi kuglerne
hvislede over os, så man syntes de kunne...

Den første deling fyrede nogle skud fra løbegraven og længere kom vi heller ikke. Fjenden blev snart drevet
tilbage igen, og vi kom til Sønderborg, Om aftenen rykkede vi atter ud på forpost og kom ud på højre fløj. Det
var regnvejr og det tog endda til, en kedelig vagt.
29. marts.
Det blev dog nogenlunde tørt vejr. Vi havde nogle morgener fået varmt øl, som for eftertiden skulle uddeles til
dem, som lå ude om natten. Ellers var dagen rolig, og vi blev afløste og kom i barakken.
30. marts.
Vi forblev rolige denne dag, og om aftenen forpost denne gang venstre fløj.
31. marts.
Om natten faldt der ikke et skud, så på den måde var det roligt. Vi arbejdede det meste af natten ved
løbegravene. Det var smugt vejr. Natten gik godt, op på formiddagen begyndte de at bombardere, og det gik da i
et væk næsten til aften. Vi talte denne dag 170 granatskud fra fjendens skanser, og dog blev der vist ikke een
mand såret på linien, men der var heller ikke nogen, der rørte sig hele dagen, thi for hvert skud måtte vi dække
det bedste vi kunne i løbegravene og de opkastede jordvolde. Der stod stadig en mand op, hver skanse satte en
på udkig, og han kunne se, når det kom et skud, hvorpå han råbte - fra Broager dæk - og i en fart lå alle dukkede
som vildt for dets forfølgere. Mange slog ned lige tæt ved os med frygteligt brag, og stykker af granater og det
opslåede jord fløj imellem os. Når man har lidt dækning tror jeg ikke, at fjenden er så farlige, thi de springer
ikke, før de slår mod en fast genstand, og så springer de mest fremad, hvorimod vore springer i luften og slår til
alle sider. Alle disse skud kom fra Broager skanserne, som lå i flanken på vore skanser på den anden side af en
bugt, som kaldes Vemmingrund. Om aftenen blev vi afløste, og vi kom til Sønderborg sildig aftenen. Vi fik
dennegang et godt kvarter og kom i nogenlunde senge.
1. april.
Stillede om morgenen kl. 5, hvilket var en regel for hele reserven, og i to timer beholde tøjet på. Nu havde vi
været på forpost 2 gange 6 dage med kun tre dages hvil imellem, og nu skulle vi da også på landet i ro. Kl. 6
marserede vi fra Sønderborg og til Ulkebøl nørremark. Ud på aftenen kom vi i kvarter, 10 mand for os, og vi
søgte lade som sædvanlig. Det var et dårlig vejr og mærkelig, thi vi havde næsten altid god held med vejret, når
vi kom på forpost, og ligeledes var der også rolighed altid fra fjendens side, når vi var ude.
2. april.
Der hørtes usædvanlig stærk skydning hele formiddagen og om eftermiddagen. Da vi stillede til lønning, kom
der bud om hurtig udrykning, og i største hurtighed måtte vi da op på vejen til Sønderborg. Imidlertid kom vi
kun en halv miils vej, da der kom kontraordre, og vore geværkugler skød vi i Augustenborg Fjord i stedet for.
Hvorvidt der har været prøvet en storm ved jeg endnu ikke, men kanonaden var frygtelig og endnu i aften går
det rask, og der er en brand på flere steder omkring indenfor skanserne.
3. april.
Kanonaden vedbliver uopholdelig over hele linien, branden ligeledes. Der skal være en frygtelig tid i
Sønderborg, alt rammer derfra om natten. Kl. 11 blev vi atter udblæste, og der blev en farlig sjov. Imidlertid var
det kun igen blind alarm, og vi kom straks tilbage igen, dog vedbliver skydningen stærkt, både med kanoner og
geværer, hvadenten så fjenden har gået på, eller det kun var for at alarmere os.
4. april.
I dag er det vores tur til forplejning. Det tegner til at blive længere jo værre, thi Sønderborg er jo ingen og
mesten af barakkerne heller ikke til at være i. Den hvile vi har fået i disse tre dage her har også været ringe. Og
man skulle synes, det ikke ret længe kan vedblive således. Det er også en sørgelig tid for beboerne her, thi de har
stadig fuldt op af indkvartering, så de aldrig har ro. Kl. 4 rykkede vi ud og kom til barakkerne, hvor vi stode til
det blev mørkt. Vi kom da til skanse nr. 6 og lå bagved skansen. Det var rolig med skydning, men det var meget
koldt om natten og stærk frostvejr.
5. april.
Det var roligt til hen mod middag, da skydningen begyndte, men dog næppe så hæftig som de foregående dage.
Om aftenen afløste og til barakkerne nord for skansen. Vi havde just fået tøjet af og ville til at hvile, men næppe
var vi faldet i søvn før der atter alarmeredes og denne gang kom vi også mod skanserne. Vi måtte da ligge ude
hele natten til morgenstunden, det var vist at trætte os. Dog var fjenden tæt op under skanserne, og deres
geværkugler gik langt over os som lå bag skansen. Nogle blev dog sårede, og der gjordes også angreb af vort for
at trænge dem udenfor vore skyttegrave.

6. april.
Vi kom i rolighed i morgensstunden og enhver søgte efter hvile og søvn. Vi skulle have arbejdet om dagen, men
da vi var matte og udasede og skulle ud igen om aftenen, blev vi fri. Om aftenen kom vi ud og til nr. 6 igen,
hvor vi skiftevis arbejdede om natten med at bære sandsække til dækning i skansen. Disse sække er små sække
som bliver fyldt med jord og sand og bliver lagt ved skydeskanserne ved kanonerne, for at ikke hele dækningen
skulle bive nedskudt, når det raceredes af en kugle, og for at de kan stå mere lodret op. Der blev skudt af og til
om natten både fra vores og fjendens, og en kom og slog i skansen imellem os, men på krigens råb "dæk" var alt
i skærm og ingen ramtes. Jeg sad op til en kanon og granaten gik lige over hovedet og slog ned ikke to skridt
tilbage, en anden med ansigtet ind i jorden ingen alen fra siden af, uden at tage skade.
7. april.
I morgenstunden blev der en smule rolighed, og vi kom da ud af skansen og tilbage til nogle dækningsvolde,
som efterhånden opkastedes af os. Det var meget koldt og vinden lige på os. Omtrent kl. 8 begyndte kanonaden
og en dag så voldsom, at der lige til aften ikke gaves en smule ophold. Jeg lå denne dag på et sted uden at vove
mig udenfor hytten, da kuglerne gik kryds og tværs over os. Det var den strengeste af dem vi havde haft hidtil,
foruden at ligge stille i så bidende en kulde. Lemmerne blev også som ganske næsten.....
Engang kom der en, som slog genem vort tag og traf i udkanten af hytten, der lå den et par sekunder, hvorpå den
sprang med et frygteligt knald og næsten bedøvede os. Efter lidt ophold begyndte vi at røre på os, og de fleste
løb til et andet sted. Jeg troede ganske sikkert at flere var ramte og dog var der kun en mand som blev såret af en
stump som sprang tilbage på ham. Endelig blev det aften og vi blev afløste og kom til brohovedet, som nu tages
i brug af 2. regiment som før lå i Sønderborg. Der blev oprejst en del telte, hvor vi kunne ligge 20 mand i hver,
og vi fik der en rolig nat.
8. april.
Denne dag beholdt vi rolighed, og vi hvilte godt ud. Det var et dejligt solskinsvejr og vi lå godt indtil hen mod
aften, da så granaterne begyndte at spille. Imidlertid blev det aften og vi kom ud igen. Denne gang kom vi til
højre fløj, hvor de ikke var så hårdt med skydningen.
9. april.
Natten var omtrent rolig og nu var vi godt fornøjet, når der endda var fred for granaterne. Om dagen faldt der
heller ikke så mange skud som sædvanlig, formodentlig på grund af vejret var tåget og derfor ikke kunne se ret
langt. Om aftenen afløste og til barakkerne.
10. april.
Vi lå rolig denne nat, men op ad dagen begyndte bombardementet fuldkommen så strengt som tidligere, og
stykkerne faldt op fra ned imellem barakkerne og sårede 2 eller 3 mand. Denne dag blev Dybbøl Mølle også
nedskudt. Der blev også en del såret og skudt oppe ved skanserne. Der blev i disse dage skudt frygteligt og man
gjorde regning på, at der faldt mellem 3 og 4000 skud daglig fra fjendens batterier. Afløsningen kom og vi
samledes. I mørkningen begyndte marsen, ikke gennem Sønderborg men ad en kolonivej uden om. Vi kom til
Sellev (Sebelev?) hvor vi havde
ligget før. Jeg fik et godt kvarter, vi var kun 2 mand der.
11. april.
Vi skulle have gode dage bagude (forude?). Selve begyndelsen tegnede kuns dårlig, thi om morgenen, da vi
endnu lå i søvnen begyndte der at blæses appel med dette - tag hande på tasken og løb. Vi kom jo op med en fart
og tøjet på og var parat til 11
udrykning, men de kom straks afbud og vi kom ingen steder.
12. april.
Intet nyt, kanonaden som sædvanlig.
13. april.
Vi stillede til afmars kl. 2. Regimentet samledes i Sønderborg i tusmørket, og i den stille aften marserede vi over
broen i rodemars, for ikke at være for mange, hvis en granat skulle træffe os. Lidt efter, da vort 2. kompagni
skulle ud i kæden og løse 5. regiment af, traf de prøjserne i skyttegraven i stedet for vore egne, og det var ikke
muligt at drive dem derfra, og der faldt mange af 2. kompagni inden de kom ind til skanserne igen, hvoriblandt
jeg talte mit søskendebarn. E.... var bleven såret og så blev han kvartersyg, men han hilste mig fra min farbroder
og hans kone. Og straks spredes over skoven på skanserne, og granaterne begyndte med voldsomhed. Vi lå ved
en dækning tæt på skanserne, og da tyskernes geværkugler begyndte at komme til os, blev vi kommanderet frem

og i stærkeste kugleregn løb vi frem til nærmeste hegn og over dette til næste hegn igen. Der lå vi lidt mens
bomber og granater slog ned imellem os, flere gange blev vi overslået med jord, men ikke en mand af os blev
såret. Der lå vi en timestid, og så kom vi tilbage og kastede volde igen. Havde det været en fredelig fest med
fyrværkeri i stedet for skarpskydning, havde det været en højtidelig skud at se på, men vi kunne det med rette
kaldes en rædselsnat. Om morgenen kl. 3 ud at stå parat til det blev lyst.
14. april.
Denne dag forløb som sædvanlig med en hæftig skydning. Vi lå og dækkede os det bedste det var mulig, thi vi
så jævnlig ambulancerne bære en som de frygtelige våben havde ramt. Om aftenen afløstes vi, og vi kom til
brohovedet og sovede godt, men på hjemvejen fra skanserne slog en granat ned mellem 1. kompagni, sårede 2
mand og knuste hovedet på en god ven af mig.
15. april.
Om morgenen kl. 3 ud at stå parat til det blev dag. Om formiddagen var vi ovre på Als og kaste løbegrave. Vi
kom tilbage til middag, og da vi havde spist vores suppe og ville hen i teltet og sove slog en granat igennem
teltet og slog i geværpyramiden og sårede en mand. Der kom 2 granater mere omtrent på same sted. Om aftenen
kom vi ud på højre fløj og afløste 20. regiment, der lige var kommet herover tillige med 9, regiment. Der var det
knap så slemt med skydningen, men alligevel fik vi jo af og til en tæt ved os.
16. april.
Det gik som sædvanlig, granaterne slog ned rondenom os, og navnlig kom der en tæt bag og den traf en
oppasser, så han døde på stedet, ligeledes kom der en idet vagten råbte "dæk" og slog i volden lige tæt over
hovedet på ham og næsten tildækkede ham med jord uden at han tog videre skade, men den slog min sidemands
bajonet itu. Om aftenen afløstes af 20. regiment, og vi kom til at ligge i reserven mellem skansen og brohovedet.
Der lå vi ude om natten og sov i noget halm, mens granaterne tordnede over os.
17. april.
Morgen kl. 3 op og i tøjet på hele dagen til aften, da vi skulle afløses og ud på landet igen. Denne gang kom vi
gennem den yndigste egn, som var bevokset med skov af og til. Omsider nåede vi vor kvarter, som var i en
smuk egn ved stranden i skovkanten.
18. april.
Jeg måtte stå vagt fra kl. 3-4 om natten, da var det mere end almindelig som de skød. Det gik så stærkt, at
skudene ikke var til at tælle og blev ved hele formiddagen til kl. 9-10, da hørtes geværsalverne, som blev mere
og mere hæftige, så det kom os nok for at det var alvor med stormen. Det varede da heller ikke længe, før der
blev alarmeret og i største hast måtte forlade vore kvarterer. Vi marserede til Sundsmark, hvor vi ventede til
videre. Ordren som endelig kom, og vi skulle så til Ulkebøl Nørremark, hvor vi kom ind på en mark hele
regimentet. Og der var uro i os efter at høre hvorledes udfaldet var blevet. Vi hørte da snart, at skanserne var
taget og stillingerne forladt, som os redde kunne stort, da der så farligt ud der. Og der var flere regimenter i den
sidste tid som nægtede ikke at ville derover. Vi mødte en del vogne med sårede, hvilket gjorde et smerteligt
indtryk på mange, når man således ser hvordan før så raske mennesker nu har mistet deres bedste jordiske gode
- helbredet. Det var vistnok for Danmark en sorgens dag, men mod denne overmægtige fjende kunne der næsten
ikke ventes andet efter en belejring i 10 uger og et bombardement i 5 uger, og det et bombardement af den kraft.
Og klogt - den nyeste opfindelse, på måden den sidste nat og morgenstunden før taltes 35 kanonskud i et minut,
medens vore kanoner måske næppe kunne svare med et skud mod hundrede af deres. Hvad der er tabt ved jeg
ikke til nogen bestemthed, men vist er det, at Danmark led et smertelig tab, og mange efterladte må sørge for
deres hedengangne kære. Efter rygtet siges der, at den danske arme har omtrent mistet 6000 af fanger og døde,
men fjenden har formodentlig ikke sluppet med ringere tab.
19. april.
Vi lå den dag på marken som reserve og om aftenen blev vi afløste og kom til den samme by, men flere på
stedet.
20. april.
Nu havde vi det atter godt. Aftenstid kom der ordre til afmars. I mørke marserede vi atter til en by, som hedder
Miang, hvor vi blev indkvarteret 40 mand hos os.
21. april.
Første gang skød vi geværerne af ned i jorden og ladede påny. Hen på eftermiddagen fik vi lønning og med det
samme ordre om afmars ufortøvet på forpost. Vor stilling blev tæt nor for Sønderborg ved oliemøllen. Vi lå

under åben himmel som sædvanlig, men der var forskel før og nu, det var den gode forskel, at der kom ingen
granater, og vi havde vandet imellem os og fjenden, hvor han dog ikke kunne storme, når han ville.
22. april.
Var det almindelig bededag, men vi mærkede naturligvis ikke noget derom. Vi havde det imidlertid godt der.
Vejret var dejligt, og vi lå godt i løbegravene. Om aftenen blev vi afløste og kom til barakkerne ved Sundsmark,
hvor vi alle blev knebet ind og måtte tage lædertøjeet af om natten.
23. april
Vi lå stadig i barakkerne den dag uden at få noget at bestille, men måtte ikke gå til den anden side af vejen for at
købe noget hvad magatenteren havde at sælge. Om aftenen på forpost og kom igen på samme sted. Natten var
rolig og vi sov godt i halmen.
24. april.
Denne dag intet nyt, afløste som sædvanlig.
25. april.
I barakkerne lå vi som ellers, 5. regiment i den anden barak. Om aftenen på forpost sammesteds. Det blev om
natten stærk regnvejr, og vi måtte stå op det meste af natten.
26. april.
Vejret blev i dag bedre og jorden tør. Vi blev afløste stadigvæk af 2. batalj. 7 comp. og vi kom igen til
barakkerne.
27. april.
Nu har vi ende på denne forposttur, det var nemt at komme over denne gang, når man tænker på forhen, da vi
gik i sne og stampede med alt oppakning og hele døgnet næsten ikke kunne sætte sig ned, og nu den sidste tid
ved skanserne, når vi måtte ligge hele dagen og dække os for granaterne. Ja, da var det godt her, hvor dog hele
tiden ikke faldt et skud. Vi kunne lægge os ned uden netop, når det var regnvejr og tage tøjet af, men det biver
vel ikke sådan ved, eftersom der begge sider ligger skanser og løbegrave, dog må vi takke for den tid.
28. april.
Intet nyt af betydelighed.
29. april.
Igen på forpost og besatte løbegraven omkring SuurLykkegaard, hvor vi måtte skiftes til delingsvis at stå med
gevær i 2 timer, hvor og en anden deling arbejdede med at laste løbegrave ved vandet. Fra fjendens side var alt
roligt.
30. april.
Afløstes og indkvarteredes på 2 gårde på Ulkebøl Nørremark, hvor vi som sædvanlig måtte søge laden, og vores
lædertøj skulle vi beholde på. Der blev også udsat lyttepost, som skulle melde, om der hørtes skydning uden i
kæden eller andet som kunne passere der.
1. maj.
Om eftermiddagen igen på forpost, og denne gang besatte vi løbegraven langs vandet. Det ene af geledderne
skulle bestandig stå op, men alt var rolig.
2. maj.
Herfra afløstes vi og indtog vort forrige kvarter i Ulkebølle Vestermark.
3. maj.
Om eftermiddagen ud igen og lå som reserve bagved en afbrændt gård. Om natten ligeledes, 11. deling på
arbejde og anden for gevær.
4. maj.
Afløst herfra og marserede til Wollerup og kom i kvarter kl. 11 1/2. Vi var fire mand som blev i den samme gård
som kaptajnen å vi måtte stå post hver en time indtil dag. Ellers have vi det meget godt.
5. maj.

Måtte til paradering kl. og kl. 2 til eftersyn med geværerne af bøssemageren.
6. maj.
Modtog lønning.
7. maj
På post igen og afmarserede til Ulkebølle Vestermark og indkvarteret i vores gamle kvarter.
(På næste side har Jens Jørgen Jensen afskrevet sangen "Unge genbyrds liv i Norden" og på den følgende side er
der skrevet nogle verselinier af en kammerat Søren Jakobsen.)
8. maj.
Ved aftenstid igen på forpost i løbegraven ved sundet. Alt som sædvanlig.
9. maj.
Afløst og indtog plads som reserve ved gården på Ulkebølle Vestermark.
10. maj.
På piket vagt bag den afbrændte Suurlykkegård. Denne dag 2 timers eksersits.
11. maj.
Igen i vores forrige kvarter.
12. maj.
Om aftenen besatte vi som ellers på samme sted løbegraven ud ved sundet, og om natten fra kl. begyndte
våbenhvilen, og hele den nat var prøjserne så modige sang og råbte så højt de kunne. Men da kl. blev 12, da
råbte de 9 gange hurra og udtændte flere store vagtild, og så begyndte deres musik at blæse og slå på tromme
den lystigste generalmars og siden blev de ved 1/2 time uafbrudt. Derimod ovre ved os var der ganske tavs og
stille, vi stod og hørte med stor opmærksomhed, hvad det ville blive til.
***
(Der er intet skrevet i dagbogen om perioden 13. maj-23. juni.)
***
24. juni.
Om morgenen tidlig kl. 1 måtte vi mandskab, som lå i dette kvarter vi måtte løbe byen rundt og fortælle dem, at
de skulle stille kl. 4 og aflevere vores patroner, og dernæst fik ordre til at stille kl. 11 med geværer og så
afleverede vi dem og fik nogen andre i stedet for dem. Om aftenen kl. 6 til appel og forplejning.
25. juni.
Om morgenen kl. 8 stillede vi til appel og fik ordre til at stille kl. 7 til forpost, men vi lå i piketvagt.
26. juni.
Den dag kom vi ind til byen på en gård og ligge som reserve. Om natten kom vi ud på marken bag ved kæden
som piket.
27. juni.
Om morgenen tidlig kom vi til byen og ligge i samme gård. Denne dag ud, i tre sektioner måtte de på arbejde.
Om eftermiddagen kl. 4 afmarserede vi på forpost, vor deling kom ud på Stevnings Næs.
28. juni.
Dagen gik rolig og om aftenen kl. 10 ventede vi at blive afløste, men der kom kontraordre, at vi skulle blive der
denne nat. Jeg modtog 2 breve i morgenstunden.
29. juni.
Natten var rolig til om morgenen kl. 2 1/2 da begyndte fjenden. Lige med et begyndte en frygtelig geværild og
kanonskuddene gik rask. I en lynende hurtighed kom vi ud og fik fat på geværerne og atter tæt ned til stranden.
Skydningen var lige hæftig og vi kunne skimte en utrolig mængde både som skred rask fremover efter vor side
til en skov som kaldes Røndhaveskoven, og længere om i fjorden slog de broer over, så der kom flere 1000

mennesker over på een gang, så de snart drev vores lille styrke tilbage, som dog forsvarede dem meget godt. Det
var også meget uheldig, at vores så berømte panserskib "Rolf Krake" som lå tæt bag skoven skulle komme en
time for sildig.
Vi stod og så os ganske ærgerlig på dem, thi vi kunne heller hjælpe noget til for vandet var for bredt over. Vi
trækkede os tilbage omtrent kl. 5 hen i udkanten af skoven. Vi kunne stadig høre geværskudene længere inde på
halvøen. Vi var meget bedrøvet, dels fordi de så let skulle komme derover og at der så mange mennesker måtte
lade livet. Vi har heller ikke ganske sikre på at slippe godt derfra, thi der var udsigter til at vi snart kunne blive
tagne til fange, men vi slap Gud være lovet derfra.
Vi marserede ganske rolig tilbage efter Nordborg til. Vi blev udskibet ved hin side af Holm by. Der var en ny
bro anlagt. Det varede en..... her inden vi nåede dertil, kl. var 1 nat inden vi blev udskibet. Der blev de fire
kompagnier udskibet, nemlig 3.,5., 6. og 7. kompagni. Nogle kom på kanonbåde, som dampskibene
havde på slæbetoug. Der blev vi værtet meget godt, vi fik alt det øl vi ville drikke og beskøjter til.
Vi kom til Faaborg på Fyn omtrent kl. 8, der kom vi i land og blev stillet op på gaden ved stranden, hvor vi
måtte stå og vente til kl. 11 inden de sidste kom i land. Derfra marserede vi gennem byen og 1 11/2 miil ud på
landet til en by som hedder Jærup, der blev vi indkvarteret 2 delinger på en gård. Kl. var 3 inden vi kom til
kvarter. Vi kom som sædvanlig i halmladen og sovede meget godt til langt op på dagen.
30. juni.
Folkene var meget flinke der, vi fik alt det brød og øl, vi kunne spise og drikke, thi vi havde ikke noget selv.
Men kl. 7 om eftermiddagen kom 4. kompagni. Vi skulle atter til at flytte, og vi kom til en anden by, som hedder
Grondrup, hvor vi blev indkvarteret på en udflyttergård 35 mand og en løjtnant. Manden var meget god der, men
konen var ikke af de bedste.
1. juli.
Vi stillede til appel kl. man rengjorde geværerne og fik lønning og brød, som vi købte i Faaborg, da vores
forplejning blev væk.
2. juli.
Til appel kl. 7 og om eftermiddagen kl. 3 med fuld påpakning og udleveret brød. Vi var nogle bekendte, som var
ude i en dyrhave og tillige var vi på Trolleborg Mølle ved en god bekendt.
3. juli.
Om morgenen kl. 4 stillede vi til afmars og skulle efter Assens til. Vi marserede omtrent 5 mil, og kom til en by
som hedder Bryelsgaard (ell. Brydgaard), hvor vi blev indkvarteret. Vi var kun seks mand dennegang i dette
kvarter, vor jeg lå ude ved stranden. Appel kl. 7 eftermiddag, 4 appel kl. 7 og kl. 11 fik vi ordre til at holde os
rejsefærdig. Kl. 2 1/2 blev der blæst alarm til hurtig udrykning, men vi mand som lå derude blev for sildig
færdig til at komme med. Kompagniet var afmarseret og vi måtte gå bagefter tilligemed to ordonanser og 2
underkoporaler. Vi marserede ganske selvstændig hen på vejen omtrent en mil da vi blev enig om hvis det var
mulig da at ville låne en vogn, men manden var allerede i rejs, men i det samme kom manden kørende, og vi fik
ham også til at køre med omtrent 2 1/2 mil. Men før vi kørte fra hans hjem skulle hestene have et foder. Vi kom
også med manden ind, og der fik vi så meget som vi kunne spise, både fin- og rugbrød og dertil brændevin og
gammel øl og en kob kaffe og hvedebrød til. Så kunne vi holde ud at køre. Vi kørte ganske stille hen ad vejen.
Men omsider kom vi til kompagniet, men det var for tidlig. Vi kom ind i en kro og fik os en pons. Så kørte vi
igen og nåede vort kompagni og stod af. Da havde vi ikke mere end 1/2 mil til kvarteret en by som hedder
Huusby imellem Assens og Middelfart. Der blev jeg indkvarteret hos Laurs Laursen tillige med 24 mand og en
løjtnant. Og det var meget flinke folk. Vi blev taget godt imod om aftenen og hele den tid mens vi var der.
5. juli
Morgenen kl. 7 til appel, kl. 3 til lønning og kl. 7 stillede vi med fuld oppakning og nogle skulle på post. Jeg
post fra 11-12.
6. juli.
Til appel kl. 7 formiddag med fuld påpakning og kl. 12 stillede vi igen for at omkvarteres, og vi kom i en anden
gård, hvor vi blev 50 mand indkvarteret.
7. juli
Til appel kl. 7. Vi blev alarmeret kl. 12 om natten, men kom ikke langt ud på, der lå vi til kl. 2, så kom vi i
kvarter 17
igen.

8. juli.
Til forplejning og appel kl. 7 formiddag og kl. 4 igen til appel med tøjet på. Kl. 1 fik vi ordre til at afmarsere
straks til en mølle, hvor vi blev indkvarteret 2 delinger, men blev der ikke mere en i 2 timer. Der var heller ikke
videre behageligt at være, vi måtte ikke komme ind i stuen. Vi kom ind i en gård ved siden af. Det var bedre
men vi blev ikke længere end til ved aftenstid, så marserede vi videre. Herpå til et nyt arresthus, hvor bataljonen
blev samlet for at marsere på forpost. Bataljonen lå som reserve på en herregård, som hedder Tiperinggaard, i en
stor lade, som vi var 800 mand derude den nat.
9. juli.
Kl. 3 morgen marserede vores kompagni til en ny by som hedder Ruud, her lå de 2 delinger i en gård, medens de
2 andre delinger var på feltvagt ved stranden. Kl. 9 om aftenen marserede vi ud til dem og forstærkede dem
tillige med 1. kompagni som piket bagved os. 5. kompagni stod i skyttegravene og 1. på stedet her. Vi stod der
til kl. 3 morgen, så blev vi afløst af 5. regiment. Natten havde været rolig. Dampskibet gik frem og tilbage over
sundet.
10. juli.
Vi marserede omtrent 2 mil efter Middelfart til sauseen hvor regimentet blev samlet. Der kom vi kl. 8 formiddag
og lå der ved vandet efter ordre til kl. 1. Vi blev da indkvarteret i de nærmeste byer. 5. kompagni kom til at ligge
i byen Osløv tæt ved souseen. Vi var 35 mand og en løjtnant. Jeg kom i kvarter i en lille gård tæt ved
landevejen. Vi modtog forplejning Kl. 2 eftermiddag. Kl. 11 aften blev hele regimentet samlet på en mark lige
tæt udenfor vort kvarter. Her lå vi som reserve med alt vores tøj på til om morgenen kl. 3.
11. juli.
Så kom vi i vort kvarter igen. Kl. 7 morgen til forplejning og kl. 4 eftermiddag til lønning og kl. 8 til appel og vi
fik ordre til at skulle stille marsfærdig kl. 10 3/4 ved forplejningskvarteret. Vi afmarserede for at indtage vor
natstilling, som ble 3/4 mil fra vores kvarter. Østen på ved en kirkeby der blev brigaden samlet nemlig 6. og 4.
regiment. Her lå vi med tøjet på til kl. 3.
12. juli.
Morgenen så marserede vi igen til vores gamle kvarter, forplejning kl. 7. Om aftenen kl. 9 3/4 stillede vi som
sædvanlig og indtog vores nattestilling ved byen Asperup og kom til vores kvarterer.
13. juli.
Igen kl. 3 hos lille Laurs og store Mette vi holder en forfærdelig sjov med disse to mennesker. Til appel kl. 10. I
dag kom vores kære gamle commanderskersant Bjergsted til kompagniet igen. Han blev taget til fange på
retiraden på Danevirke på grund af, at han var syg og andet uheld. Kl. 3 eftermiddag stillede vi med fuld
påpakning til eksersits, men det varede kun 1/2 time. Der blev også en kundgørelse oplæst fra vores ny
overgeneral Steemann, om at holde os tapre, hvis fjenden, som nok var tænkelig ville angribe Fyn.
Ekstraforplejning modtog vi med det samme som bestod af 3 beskøjter og dertil røget flæsk som bestod af at vi
måtte spise dem. Kl. 10 1/2 indtog vi vores nattestilling, men denne gang lige tæt ved Osløv mølle.
14. juli.
Kl. 3 kom vi i vort kvarter igen og havde det godt til kl. 8, da kom der ordre til hurtig udrykning, men hvorfor
vides ikke sikkert. Snart tilbage igen, men vi fik ordre til at ingen måtte forlade deres kvarter. Om eftermiddagen
blev der holdt gudstjeneste på en åben mark, hvor der var oprejst en prædikestol af jord og som var pyntet med
grønne træer og blomster. Prædiken holdtes af vores forhenværende garnisonspræst. Det var en smuk tale han
holdt. Om aftenen kl. 10 1/2 indtog vi som sædvanlig vores nattestilling. Det blæste stærk om natten, afløst kl. 3
morgen, modtog forplejning kl. 7 formiddag, til lønning og doktorvisitation kl. 1 eftermiddag. Jeg var den dag
ovre at se til en god bekejent ved 7. regiment J. Peder. Kl. 10 1/2 som sædvanlig på natpost, intet nyt. I kvarter
kl. 3 morgen, forplejning kl. 7. Om efermiddagen kl. 4 til eksersits og efterse, om vi havde vor
ekstraforplejning. Om aftenen på vores.. (post?)
(Her slutter dagbogen ganske brat.)