Rovvig Efterskole - Indholdsplan 2010-2011

Rovvig Efterskole - Indholdsplan 2010-2011
Indholdsfortegnelse:
Det overordnede side 3
- Værdigrundlag side
- Rovvig ånden side
- Hovedsigtet side
- Elevgruppen side
Samvær og tilsyn side 4
- Dagens start/morgenmad side
- Middagsmaden side
- Stilletimen side
- Rengøring side
- Sengetid/nattero side
- Nattilsyn side
- Om at være på vagt side
- Weekenderne side
- Kontaktgrupperne side
- Fester side
Skolens pædagogiske linie side 7
- Regler og rammer i praksis side
- Almen dannelse side
Generelt om undervisningen side 9
- Skemaet side
- Den differentierede underv. side
- Specialundervisningen side
- Skolevejledningen side
- Organisering af underv. side
Prøveforberedende undervisning side 14
- Dansk side
- Matematik side
- Engelsk side
- Fysik/kemi side
- Samfundsfag side
- Historie side
- Biologi side
- Geografi side
- Idræt side
- Tysk side
- Håndarbejde side
De 5 verdenshjørner side 29
- Design og kreativitet side
- Havkajak og sejlads side
- Mad og gastronomi side
- Sang og musik side
- Natur- og friluftsliv side
Valgfag side 32
- Fletteværksted side
- Glas side
- Keramik side
- Skulptur side
- Filt side
-Tegning side
- Havkajaksejlads side
1

- Meginsejlads side
- Surfing side
- Gastronomi side
- Bageriet side
- Friluftsmad side
- Guitar side
- Kor side
- Sammenspil og musik side
- Friluftsliv side
- Outdoor Action side
- Teatersport og drama side
- Jagt side
- IT og bevægelse side
- Foto og billeder side
- Idræt side
- Fodbold side
- Tøseaerobick side
Fravalgsfag side 41
- Krea side
- Aktiv side
- Udeleg side
- Film side
Øvrig undervisning side 42
- Morgensamling side
- Fortælletimer side
- Fællesaften side
- Fællesmøder side
- ”Synge ud” side
- Undervisning i køkkenet side
Anderledes forløb side 45
- Introperioden side
- Brobygning side
- Naturfagsuger side
- Drenge- og pigeweekends side
- Projektopgave side
- Selvvalgt opgave side
- Teaterperiode side
- Terminsprøver side
- Outtroperiode side
2

Det overordnede
Værdigrundlag
Grundlaget for Rovvig Efterskole er et menneskesyn, som bygger på gensidig tillid,
ansvarlighed og respekt i et forpligtende fællesskab, som tager udgangspunkt i den
enkeltes evner og muligheder.
Livet er givet som gave ved fødselen og det er den enkeltes livsansvar, at tage imod
denne gave med liv og lyst i efterstræbelsen af et godt liv; i denne ånd udvikles og
modnes mennesket og indgives livsmod. Livet leves i fællesskab med andre.
Derfor er det vigtigt at kunne møde andre med tillid og tiltro, at have respekt for
forskelligheder og at kende og respektere demokratiets spilleregler.
Det er vigtigt at vide at man har betydning og værdi for andre end sig selv. Man skal
føle sig værdsat og tro på egne evner og muligheder. Man skal kunne nære omsorg og
tage ansvar for andre, således at man udover at tage ansvar for eget liv også handler
ansvarligt i forhold til andre - både lokalt og globalt.
For at forstå den verden vi lever i, er det vigtigt at kende sig selv, sit ophav, sine
rødder og sin historie. Det er vigtigt at kende sin danske kulturarv, men også
berigende at møde andre med en anden kulturel og religiøs baggrund.
Det levende ord, fortællingen, er sammen med fællessangen vigtige elementer i denne
formidling.
At opleve naturens mangfoldighed og være aktiv ude året rundt, styrker vores
ansvarlighed for omgivelserne.
Faglige kompetencer, viden og en kreativ tilgang til de praktiske, teoretiske og
musiske områder, betragtes af os som vigtige redskaber, der øger den enkeltes
handlemuligheder i alle livets situationer.
Rovvig ånden
Når man kommer kørende langvejs fra får man nogen gange en fornemmelse at
Rovvig ligger helt ude ved verdens ende.
Helt herude ved fjorden bor vi – helt for os selv, omgivet af skøn natur.
Og her hersker den særlige ånd, som vi kalder for Rovvig ånden.
Vi er en lille skole med kun 80 elever - og det er vigtigt for os - for vi synes det er
vigtigt, at vi kender hinanden rigtig godt.
Eleverne synes at her er rart at være – hyggeligt sådan næsten hjemligt.
Vi elsker den brogede verden og holder meget af, at vores elevflok afspejler
mangfoldigheden i ungdomskulturen. Her er plads til næsten alle – vi tager i
ndividuelle hensyn og tilpasser gerne skolen til eleverne. Her ude i den vestlige del af
landet kaldes det ”at have højt til loftet”.
Hovedsigtet
Af formålsparagraffen i ”Lov om frie kostskoler” fremgår det, at hovedsigtet for et
efterskolekursus er: ”Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”.
I skolens værdigrundlag er begrebet livsoplysning bla. indskrevet i formuleringen om:
” For at forstå den verden vi lever i, er det vigtigt at kende sig selv, sit ophav, sine
rødder og sin historie. Det er vigtigt at kende sin danske kulturarv, men også
berigende, at møde andre med en anden kulturel og religiøs baggrund.
Det levende ord, fortællingen, er sammen med fællessangen vigtige elementer i denne
3

formidling.
Fortælletimer, morgensamlinger, fællesaftner, samt undervisningen i bla. dansk og
Samfundsfag, rummer elementer af den folkelige oplysning.
I værdigrundlaget understreges det yderligere at begrebet ansvarlighed overfor
både sig selv og fællesskabet er vigtigt for os – og en del af vores forståelse af
begrebet folkelig oplysning.
”Det er vigtigt at vide at man har betydning og værdi for andre end sig selv. Man skal
føle sig værdsat og tro på egne evner og muligheder. Man skal kunne nære omsorg
og tage ansvar for andre, således at man udover at tage ansvar for eget liv også
handler ansvarligt i forhold til andre - både lokalt og globalt.”
Den demokratiske dannelse af eleverne gennemsyrer hele vores praksis med eleverne.
Helt i Grundtvigs ånd tilstræber vi at møde eleverne ”i øjenhøjde” – dvs. som
ligeværdige med- og modspillere, hvorfor deres holdninger er væsentlige og bliver
hørt, når beslutninger skal træffes.
I undervisningen inddrages elevernes ønsker og holdninger til emner, metodik o.lign.
På skolens fællesmøde kan eleverne bringe alle emner frem og afhængig af emnets
karakter tilkendegive synspunkter eller træffe beslutninger om dette.
Elevgruppen
Skolen har plads til 80 elever – fordelt på 9. og 10. klasse.
Vi tilstræber at optage lige mange drenge og piger og nogenlunde lige mange 9.- og
10. kl. elever.
Eleverne er inden optagelsen på et besøg på skolen, hvor de rundvises af 2 elever fra
nuværende årgang. Efter rundvisningen, som giver mulighed for at se undervisningen
og efterskolehverdagen fra et elevsynspunkt, inviteres eleven til en optagelsessamtale
med forstanderen eller en lærer.
Formålet med optagelsessamtalen er at vi som skole, får et dybere kendskab til den
enkelte elev, således at vi som skole i god tid kan sammensætte eleverne på værelser
og i kontaktgrupper etc. Hvis eleven har særlige behov vi skal tage hensyn til, som
faglige eller sociale vanskeligheder, giver optagelsessamtalen os også mulighed for at
få igangsat disse foranstaltninger.
Vi tilstræber at optage et mangfoldigt udsnit af en ungdomsårgang.
Vi optager gerne enkelte flygtninge/ indvandrere eller deres efterkommere og enkelte
elever fra Grønland, Færøerne eller Island. I det omfang det er nødvendigt tilbyder vi
dem dansk for to-sprogede.
Vi optager endvidere hvert år op til 6-8 specialundervisningskrævende elever og
tilbyder specialundervisning som beskrevet om dette punkt.
Samvær og tilsyn
Dagens start/morgenmad:
Alle skal møde til morgenmad kl. 7.30. Morgenvagtlæreren tilser at alle kommer til
tiden. Eleverne har faste pladser i spisesalen og man begynder måltidet når alle elever
ved bordet er ankommet. Det skaber en ansvarlighed blandt eleverne ved bordet om at
alle er mødt. Men i højere grad er det også for at lære eleverne, at man selvfølgelig
står op, når en ny dag starter; at man bliver set – alle siger godmorgen – og at det er
4

etydnings- og meningsfuldt, at man er til stede som en del af fællesskabet.
Middagsmaden:
er der mødepligt til. Som ved morgenmaden sidder man ved sin egen plads. Hvis det
er rigtigt, at flere og flere måltider i danske hjem bliver indtaget foran TVet på de
unges værelser, vil vi gerne være modkultur: Måltiderne skal bære præg af respekt
omkring maden og dem, der har lavet den. Almindelige bordskikvaner fastholdes,
således at selve bordfællesskabet omkring middagsmaden er skolens
omdrejningspunkt midt på dagen. De tilstedeværende ansatte spiser med.
Stilletimen:
Hver aften er der én times stilletime. Det betyder, at alle elever skal være på deres
værelser i dette tidsrum eller, efter aftale med vagtlærerne, på lærerværelset eller i et
klasseværelse hvor 1 af vagterne vil være behjælpelig med lektierne.
Målet med stilletimen er at hjælpe eleverne til, i hvert fald i en time om dagen, at have
ro til sig selv og værelseskammeraterne samt at give dem en oplagt mulighed for at
lave lektier, som det jo erfaringsvis kan være vanskelig at finde plads og ro til på en
efterskole.
Rengøring:
Hver tirsdag gør eleverne rent på deres værelser. Herudover har hver elev et
indendørsområde, hvis rengøring, de er ansvarlige for. På disse områder gøres der rent
dagligt (bortset fra fællesaftner…) Ydermere kan der op til ferier og helligdage være
udvidet rengøring, hvor eleverne gør sig ekstra umage på deres rengøringsområder og
værelser.
Alt dette har til mål at lære eleverne, at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor
vi sammen hjælper hinanden med at gøre rent, så her er rart at være – både på egne og
fælles områder. Der bliver ikke gjort rent af sig selv, men hvis man hjælper hinanden,
er det en overskuelig opgave. Herudover undervises eleverne i rengøring – dels i
begyndelsen af skoleåret, men også undervejs, så de får lært, hvordan man gør
ordentlig rent.
Sengetid/nattero:
Når klokken er 22.00 skal eleverne være på deres egen gang. Her bliver der serveret
saft og brød/kage. Når klokken er 22.30 skal eleverne være på deres egne værelser.
Vagtlærere siger godnat til alle, og kl. 23.00 skal der være ro på værelset. På den måde
ønsker vi, at hjælpe eleverne til 8 timers søvn, som er helt nødvendige, hvis vores krav
om at være aktivt til stede hverdagen skal lykkes.
Nattilsyn:
I starten af skoleåret overnatter vagtlæreren på skolen. Denne praksis fortsætter indtil
vi har en fornemmelse af, at eleverne har fundet ind i rytmen og at der er ro på skolen
om natten.
Resten af året har forstanderparret tilsynet om natten, således at de kan kontaktes af
eleverne hvis der er problemer om natten.
5

Om at være på vagt
Lærerne fører tilsyn – dvs. er sammen med eleverne. Om aftenen er der 2 lærere på
vagt. Den ene af vagterne planlægger og gennemfører en aktivitet med bred appel.
Der tilstræbes ”åbne værksteder” i det omfang, der er forsvarligt ud fra
sikkerhedsregler mm. Her ud over motiveres eleverne til at bruge stranden, Valhalla,
bålpladser, musikinstrumenter, iværksætte ”klubber”, spille spil, være aktive på
skolens fodboldbane eller i hallen. I det hele taget skal eleverne hjælpes til gode
fritidsaktiviteter og det er en af vagtlærerens fineste opgaver. Men vi tilstræber, at det
er lyst og engagement til at være sammen samt en sjov og god aftenaktivitet, der
tiltrækker eleverne. Det er vigtigt, at de lærer at kende forskellen på undervisning,
som de skal komme til og aftenaktiviteter, skønt disse sagtens kan have og ofte har
elementer af læring i sig, som de meget gerne må komme til.
Vagtlæreren:
-Sætter aktiviteter i gang
-Opsøger eleverne aktivt og deltager i deres gøremål
-Lytter til elever som trænger til støtte
-Spreder hygge, tryghed og varme
-Går på putterunde og taler med dem som har behov
Weekenderne
Vi lægger vægt på at så mange elever som muligt bliver her i weekenderne.
Hør føres ånden fra aftenerne videre. Eleverne har fri, og vi vil meget gerne have, at
de bliver på efterskolen, når der er weekend, hvorfor vi her har lidt løsere rammer
mht. sengetid mm. Vi tilstræber en stemning af ”hjemlig hygge”, hvor der også er
plads til lidt fjernsynskiggeri, at bage en kage i køkkenet og hygge med kreative
sysler.
Men det er stadig vigtigt, at eleverne motiveres til en aktivitet sammen med
kammeraterne, så oplevelsen af fællesskabet og sammenholdet står centralt i elevernes
opfattelse af en efterskoleweekend.
Derfor skal weekendens program være en passende blanding af planlagte aktiviteter
og afslapning. Eleverne har mulighed for at sove lidt længere, da morgenmaden
normalt først serveres kl. 9.00 om lørdagen og kl. 10.00 om søndagen.
Kontaktgrupperne:
For at skabe tryghed og trivsel for den enkelte elev er alle skolens elever inddelt i 6
kontaktgrupper.
Kontaktgruppen er elevens primære "netværk" med
voksen tilknytning, - et overskueligt, trygt holdepunktet på skolen. Til hver
kontaktgruppe tilknyttes en kontaktlærer, der skal støtte, hjælpe og vejlede
eleven i alle spørgsmål, hvor han/hun har behov. Kontaktlæreren "holder øje" med
sine elever og involveres, hvis der opstår større konflikter, der implicerer
vedkommendes kontaktgruppeelever.
Kontaktlæreren har den primære kontakt til hjemmet.
I introperioden er kontaktgruppen den trygge ramme, hvorom alting organiseres.
Her tager kontaktgruppen bla. på en tredages tur sammen, med det formål at lære
hinanden og kontaktgruppelæreren bedre at kende. Der afholdes kontaktgruppemøde
en gang ugentligt i forbindelse med medarbejdermødet. Herudover tager
kontaktgruppen 2 aftner i løbet af året på hjemmebesøg hos kontaktgruppelæreren.
6

Det drejer sig om en aften med julehygge i december og en grillaften i den sidste uge.
Målet med hjemmebesøget er udover alm. Hygge, at styrke relationen lærer-elev og at
træne elevernes færdigheder i at tage på besøg og deltage i en mere formel social
begivenhed – hilse pænt, opføre sig ordentligt, sige pænt tak for mad og tak for i aften
osv.
Fester:
To gange i løbet af året planlægger lærerne en fest på skolen. Det drejer sig om den
første lørdag og gallafesten den sidste aften.
Herudover planlægger kontaktgrupperne hver sin fest på skolen. Målet med disse
fester er fortrinsvis at lære eleverne, hvordan man fester ordentligt med invitationer,
velkomst, gode bordmanerer, -pynt og evt. -kort, overraskelser, sange og
underholdning.
Altså i det hele taget at lære dem, at der til en god fest hører med, at man har gjort sig
umage. Som regel har festerne et tema og inkluderer udklædning eller anden
forberedelse. Og at man faktisk kan have det rigtigt skægt til en fest uden alkohol.
Skolens pædagogiske linie
Helt overordnet tager vores værdigrundlag afsæt i et humanistisk livssyn.
Det betyder for os at skolens pædagogiske linie ikke bygger på afrettelse og
disciplinering, men på samtale og refleksion.
Vi tager ikke udgangspunkt i at eleverne ”færdig-dannede” når de kommer her:
Almen dannelse er ikke en forudsætning - det er en opgave!
Hver elev er unik – og i efterstræbelsen af de fælles værdier, som er nævnt i skolens
værdigrundlag, skal der derfor tages individuelle hensyn for ” at kunne møde den
enkelte i øjenhøjde”. Samtalen er derfor det vigtigste middel til at støtte eleverne i
deres læringsproces fra barn til voksen.
Vi opfatter os selv som en rummelig efterskole, som tilstræber at have inkluderende
regler/rammer, der bygger på tryghed og accept af forskellighed. Det betyder ikke, at
alle skal gennemføre efterskoleopholdet, men det betyder, at alle skal have mulighed
for det.
Regler og rammer i praksis:
Derfor vil vi i udgangspunktet møde elever som handler uhensigtsmæssigt med at gøre
vedkommende opmærksom på uhensigtsmæssigheden.
Hvis dette ikke umiddelbart fører til at eleven handler anderledes, tager vi en
reflekterende samtale med vedkommende.
Forsøget med den reflekterende samtale kan evt. følges op med at
kontaktgruppelæreren og evt. forstanderen forsøger at få eleven i gang med en
refleksion, som fører til at handlingerne forandres.
Skyldes den uhensigtsmæssige handling ikke mangel på refleksion, men derimod at
eleven pga. magelighed, sløvhed el. lign. bevidst vælger den forkerte handling, sætter
vi gerne ind med konsekvens/ straf som ekstra rengøringsarbejde, ekstra
morgentjanser el. lign.
Hvis sagen er mere alvorlig, eller ovennævnte ikke har ført til resultater, kan vi i
særligt grelle tilfælde finde på at sende eleven hjem til forældrene til refleksion.
Varigheden af denne ufrivillige tænkepause aftales med forældrene og afhænger bla.
af deres mulighed for at komme til et tilbagerapporteringsmøde på skolen.
7

Som udgangspunkt smider vi ikke elever ud af skolen.
Det sker dog desværre alligevel i enkelte situationer, hvor elevens handling er helt
uforenelig med skolens værdier, og hvor tillidsforholdet imellem elev og skole ikke
længere eksisterer.
Almen dannelse:
Hvad er almen dannelse set fra vores synsvinkel:
Vi mener at det er hensigtsmæssigt at få indlært gode studie/ arbejdsvaner – som:
-at kunne komme op om morgenen
-at kunne møde til tiden
-at få lavet sine lektier
-at kunne overholde en tidsfrist
Vi mener at eleverne på en efterskole skal lære en række sociale færdigheder – som:
-at kunne respektere og tage hensyn til andre
-at respektere andres ejendele og værdier
-at opføre sig assertivt og gå til kilden hvis man er utilfreds med noget
-være åben og imødekommende overfor alle
En sund sjæl i et sundt legeme er vigtig, så:
-Det er uforeneligt med et efterskoleliv, hvis man indtager euforiserende
stoffer eller alkohol.
-Rygning er sundhedsskadeligt. Det er derfor ikke tilladt at ryge på
efterskolen, medmindre man har forældrenes tilladelse og overholder
skolens rygeregler.
-Det er vigtigt at spise god, sund og ernæringsmæssig rigtig kost.
-Det er vigtigt at få sig rørt, dyrke motion og komme ud i den friske luft.
Lærerne:
Af hensyn til at kunne læse efterfølgende skemaer mv. følger hermed lærernes navne
og initialer:
Charlotte Frank Pedersen CF
Anne Lise Lanther AL
Lisbeth Hald LH
Alla Suhl AS
Lisa Bundgaard Jensen LBJ
Jens Krogh JK
Morten Dahl MD
Torben Stamer TS
Steen Lorentzen SL
Henrik Høyer HH
Jens Skovgaard Pedersen JSP
8

Generelt om undervisningen:
Skemaet:
Skemaet i skoleåret 2008-2009 ser således ud:
Periode 1 – fra uge 34 – 41
Periode 2 – fra uge 43 – uge 6
9

Periode 3 – fra uge 8 – uge 26
Den differentierede undervisning
Grundtvigs tanker om at møde mennesket der hvor det er – ligger til grund for vores
tro på den differentierede undervisning.
Læring fungerer bedst hvis man stimuleres lige på kanten af ens ydeevne
Derfor opdeler vi i fagene dansk, matematik og til dels engelsk, eleverne i 5
forskellige hold, efter deres faglige standpunkt. Holdene er åbne – forstået på den
måde at man som elev i samråd med sin lærer, kan flytte hold hvis man ikke er
placeret korrekt, eller hvis det faglige standpunkt flytter sig.
Efter vinterferien beslutter fagudvalget for det pågældende fag på et tidspunkt, at det
nu ikke længere er muligt at flytte hold – således at den pågældende lærer har
mulighed for at give holdet den bedst mulige forberedelse til de afsluttende prøver.
Specialundervisningen
Som en naturlig konsekvens af ovenstående tilbyder vi hvert år, 6-8 elever egentlig
specialundervisning.
Specialundervisningen tilbydes i fagene dansk, engelsk og matematik.
Undervisningen kan enten have form af et egentligt specialundervisningshold hvor 3-
10 elever undervises samtidig; eller være i form af en støttefunktion på ét af de 4
andre hold.
Skolen er i besiddelse af forskellige IT-baserede softwaresystemer, som i nødvendigt
omfang anvendes i undervisningen. I denne undervisning er der også mulighed for, at
der kan tages hensyn til eventuelle elever med opmærksomhedsforstyrrelser, således
at de ex. kan arbejde med ”musik i ørerne”.
10

Skolevejledning
Målsætning:
Vi følger formålet fra folkeskolen for uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering som er flg.:
Stk. 1. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til
uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en
uddannelse.
Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit
uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må
træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige
muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold
og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt
kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår
erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde
en personlig uddannelsesplan og handlingsplan.
For den enkelte elev skal vejledningen sikre et forsvarligt grundlag for at træffe
Realistiske beslutninger om uddannelse og erhverv, som svarer til elevens potentiale
og som bliver til størst mulig gavn for den enkelte elev og for samfundet.
Endvidere skal vejledningen give eleverne mulighed for at søge og anvende
informationer fra diverse bøger, hæfter og it-baserede informations- og
vejledningstilbud, om valg af fremtidig uddannelse.
Erhvervsafklaring
Udarbejdelse af uddannelsesplan
Koordinering af brobygningsforløb for 10. klaserne
I samarbejde med eleven og forældrene at foretage den koordinerede tilmelding til
ungdomsuddannelserne.
Tilbagerapportering til hjemkommunerne
Organisering af undervisningen:
Undervisningen på skolen er opdelt på følgende måde:
-Prøveforberedende undervisning
Skolen tilbyder undervisning i de prøveforberedende fag, som står mål
med den undervisning, man kan modtage i folkeskolen.
De ”undervisningspligtige elever” (dvs. 9. klasserne) har derfor
følgende fag på skolen: dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi,
geografi, samfundsfag, historie, kristendomskundskab og idræt.
Herudover tilbydes tysk som prøveforberedende valgfag.
I 10. kl. har man obligatorisk dansk, engelsk, og matematik.
Herudover tilbydes fysik/kemi og tysk som prøveforberedende valgfag.
-Obligatoriske fællesfag
11

udover de obligatoriske prøveforberedende fag, er følgende fag
obligatoriske for 10. kl. eleverne på skolen: idræt og samfundsfag.
-Verdenshjørner
Fra skoleåret 2008-2009 forsøger skolen en faglig opkvalificering af de
5 hovedområder, som er vores specialeområder – ”verdenshjørnerne”.
I praksis handler det om, at eleverne lige inden vinterferien vælger et af
de 5 verdenshjørner, som de ønsker at være en del af resten af skoleåret.
På verdenshjørnet undervises der 2 eftermiddage á fra kl. 13.30-16.30.
Herudover vælger verdenshjørnet selv en weekend hvor de pågældende
elever er på verdenshjørnetur – eller undervises på skolen.
Efterskoleårets årlige lejrskole afvikles også på verdenshjørnerne,
således at eleverne drager af sted på 5 forskellige ture.
-Valgfag
Udover verdenshjørnerne byder skoleåret på en lang række valgfag.
-Fravalgsfag
Af skematekniske hensyn og for at undgå at eleverne har mellemtimer,
tilbyder skolen en række ”fravalgsfag”.
”Fravalgsfagene” er obligatoriske – forstået således at alle elever skal
have undervisning i alle moduler. Hvis nogle elever eks. har valgt tysk
eller fysik, tilbydes de resterende typisk 2-3 ”fravalgsfag”, som de så
skal vælge imellem.
”Fravalgsfagene” er derfor ofte knap så målrettede som de egentlige
valgfag – de er ofte bredt formuleret som ”krea” eller ”aktiv” – og
undervisningen har ofte karakter af aktivering og motivering.
-Øvrig undervisning
-Morgensamling, Fortælletimer, Fællesaften, Fællesmøder,
Kontaktgruppemøder, synge ud, undervisning i køkkenet
-Anderledes forløb
Introperiode, brobygning, naturfagsuge, drenge- og pigeweekends,
projektopgave, selvvalgt opgave, teaterperiode, terminsprøver,
outtroperiode
Omfanget af undervisningen og de ansvarlige lærere:
Nedenstående tabel justeres ved skoleårets afslutning, hvis der har været
ændringer i løbet af året.
Antallet af timer er opført som klokketimer dvs. 60 min.
Fag Lærer(e) Skema Skema Skema
1
2
3
øvrige Ialt
Dansk AL, CF, HH, LH 18 24 33 15,5 90,5
Matematik MD, JK, AS, LBJ, 13,5 24 25,5 63
SL
Engelsk MD, JK, AS, LBJ,
SL
19,5 18 34,5 72
12

Fysik/kemi SL, TS 19 25,5 25 69,5
Samfundsfag TS, LH, JK, HH 9 12 18 39
Historie JK 0 0 0 14 14
Biologi MD 18 22 40
Geografi SL 18 18
Idræt MD, JK, TS, LBJ 10 13 16,5 39,5
Tysk LBJ, AS 19 26 31 76
Håndarbejde
Verdens
hjørner
AL 15 20 27,5 62,5
Design og
kreativitet
LH, CF 57,5 54 111,5
Havkajak og
Sejlads
TS, SL 57,5 54 111,5
Mad og
gastronomi
AL, JSP 57,5 54 111,5
Sang og
musik
Natur og
HH, LBJ 57,5 54 111,5
Friluftsliv
MD, JK 57,5 54 111,5
Valgfag
Flet CF 15 15
Glas LH 20 20
Keramik CF 13,5 13,5
Skulptur LH 15 15
Filt LH
Havkajak TS 15 15
Megin TS, JK 15 15
Surfing MD 15 15
Gastronomi AL 20 20
Bageriet AL 15 22,5 37,5
Friluftsmad CF, LH 27,5 27,5
Guitar HH 9 16,5 24,5
Kor HH 12 12
Sammenspil HH 30 40 70
Friluftsliv
Outdoor
JK 20 20
action
MD 15 15
Teatersport AS 16,5 16,5
Drama AS 15 42,5 27,5 85
Jagt JSP, MD 15 20 27,5 62,5
IT og SL 22,5 22,5
bevægelse
Idræt TS, LBJ 30 62,5 27,5 120
Fodbold MD 0 0
Tøseaerobick LH 12
13

Prøveforberedende undervisning
Dansk
Undervisningen i dansk følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget
som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk,
etisk og historisk forståelse.”
”Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og
alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og
udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders
udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt
i litteratur og anden fiktion.”
”Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og
kulturfællesskab.”
Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve
( FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10).
Ved afslutningen af 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens obligatoriske
afgangsprøve i faget dansk. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den
skriftlige del af prøven omfatter en opgave i læsning og retskrivning (dansk sprog og
sprogbrug) og en opgave i skriftlig fremstilling. Folkeskolens afgangsprøve er først
aflagt, når eleven har gennemført alle dele af prøven.
Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge 10.-klasse-prøven i faget dansk.
Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del af prøven omfatter
en opgave i skriftlig fremstilling.
De enkelte dele af 10.-klasse-prøven kan afsluttes hver for sig.
I danskundervisningen arbejdes der med sproget, det skriftlige og det mundtlige
udtryk. Gennem arbejdet med forskellige tekstgenrer og metoder udvikles elevernes
sproglige opmærksomhed. I korte forløb er arbejdet baseret på et tema.
Arbejdet danner udgangspunkt for oplevelse, erkendelse, selvudfoldelse og kritisk
opmærksomhed. Der afleveres flere skriftlige fremstillinger i løbet af året.
Undervisningen er en vekselvirkning mellem tema- og projektundervisning og
danskfaglige forløb. Vi stiller spørgsmål, læser og lytter for at forstå os selv,
hinanden, samfundet og virkeligheden omkring os. Arbejdet med sprog og tekster
støttes af samtaler om, hvad sprog og tekster er, hvordan de fungere og hvad de
betyder for os som mennesker.
Fagområder vi tager fat på :
• Egne og fælles oplevelser, tanker og følelser
• Fortællinger, beretninger, digte og breve.
• Sagn og myter, sange og salmer, rim og remser
• Non fiktion - artikler med emner der passer til vores tema.
• Anden fiktion, fx film og video
14

• Romaner
• Novelle/ romanuddrag.
• Andre udtryksformer, f.eks. spillefilm, video, dias, fotografier og tegninger,
• Kortfilm - analyse af indhold og opsætning.
Litteratur: Der lægges vægt på samværet og den frie samtale om litterære tekster med
udgangspunkt i elevernes egen oplevelse og forståelse af teksterne. Der arbejdes med
oplevelse, meddigtning, forståelse og fortolkning.
Tale og lytte: Eleverne opøver deres færdighed i at udtrykke sig mundtligt ved at lytte
og ved at arbejde med gode fortælle- og samtalevaner, herunder at tage ordet efter tur,
kunne lytte og udtrykke sig i forhold til situationen.
Læse: Der arbejdes med læsning, herunder med læseoplevelse og læselyst.
Læsning indlæres ved arbejde med
• læsestrategier
• læseforståelse
Billeder: Der arbejdes med oplevelse og forståelse af billeder og andre synsindtryk
samt med billedet som udtryksform. Eleverne arbejder med
• billeders indhold
• billeders helhed og elementer
• samspillet mellem billede og tekst.
Andre udtryksformer: Der arbejdes med andre udtryksformer, herunder medier samt
teater og drama, i samspil med de øvrige danskfaglige områder.
Organisering af danskundervisningen:
Undervisningen i dansk varetages af 5 lærere, som i fællesskab fordeler eleverne i fem
niveau-delte klasser. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre
periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af
tællefilen.
Matematik
Undervisningen i matematik følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå
og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og
naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og
problemstillinger.”
”Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud
fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at
matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen
skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.”
”Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens
rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage
15

ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde
sig vurderende til matematikkens anvendelse.”
Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve
(FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10).
Ved afslutningen af 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens obligatoriske
afgangsprøve i faget matematik. Prøven sammensat af to elementer:
• matematiske færdigheder af en times varighed og med en selvstændig karakter
• matematisk problemløsning af tre timers varighed og med en selvstændig karakter..
Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge 10.-klasse-prøven i faget
matematik. Prøven består af en skriftlig og/eller en mundtlig del. Den skriftlige del af
prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling af 4 timers varighed Den mundtlige
varer 1½ time incl. Karakterfastsættelse. De enkelte dele af 10.-klasse-prøven kan
afsluttes hver for sig.
Indhold:
Matematisk…
-Tankegang (hvilken slags spørgsmål og svar er karakteristiske for matematik?)
-Problembehandling (opstille og løse matematiske problemer)
-Modellering (kendskab til modeller og deres brug – sammenligne data med grafer)
-Ræsonnering (kunne følge og bedømme en kæde af matematiske argumenter og
kunne forstå hvad et matematisk bevis er)
-Repræsentation (forstå og betjene forskellige matematiske repræsentationer eks. et ur)
-Symbolisering og formalisering (kunne forstå og afkode symbol – og formelsprog)
-Kommunikation (at kunne sætte sig ind i matematiske ”tekster” og selv kunne udtrykke sig i
matematiske termer)
-Hjælpemidler (at kende og kunne betjene forskellige matematiske hjælpemidler – f.eks. en
lommeregner)
Undervisningsmateriale:
-matematikbøger fra Sigma og Faktor til forskellige alderstrin
-hjemmefremstillet materiale
-problem - og færdighedsregning fra Undervisningsministeriet
-RM – prøver/tests
-konkretmaterialer - f.eks. mælkekartoner, terninger, flagstænger, forskellige lodder, e
-”nødder” til de, der kræver lidt ekstra udfordring
Arbejdsformer:
Eleverne arbejder enkeltvis, i grupper og har også almindelig tavleundervisning. Der
lægges op til, at eleverne arbejder aktivt med at knække koden i matematikken – både
i plenum og i grupper.
Evt. evaluering:
Der afleveres problemregninger, som giver et indtryk af elevernes skriftlige evner.
Derudover vurderer læreren elevernes mundtlige standpunkt løbende i
undervisningen. Endelig får eleverne en RM – test, der følger op på den RM – test vi
bruger i begyndelsen af skoleåret til at danne os et indtryk af elevernes matematiske
forståelse.
16

I begyndelsen af skoleåret tager vi en samtale med eleverne om deres ønsker til
forbedring af deres matematiske kunnen. Ud fra ønskerne sammensætter vi et
kursusforløb, der skal hjælpe med at gøre eleverne mere parate til at indlære nyt stof.
Organisering af matematikundervisningen:
Undervisningen i matematik varetages af 5 lærere, som i fællesskab fordeler eleverne i
fem niveau-delte klasser. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre
periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af
tællefilen.
Engelsk
Undervisningen i engelsk følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og
færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om
engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.”
”Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke
elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne
bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre
udvikling.”
”Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i
engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af
egen kultur.”
Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve
(FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10).
Ved afslutningen af 9. klassetrin er den mundtlige prøve obligatorisk for alle elever,
og den skriftlige del bestemmes ved udtræk. Den skriftlige del omfatter en opgave i
lytning, læsning, sprog og sprogbrug og skriftlig fremstilling. Den mundtlige del
består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra tekstopgivelserne og en
samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne, hvor eleven trækker et
oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et overordnet
tema fra tekstopgivelserne.
Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse er først aflagt, når eleven har gennemført den
Mundtlige bundne prøve samt skriftlig engelsk, hvis denne prøve udtrækkes.
Prøven efter 10. klasse omfatter både en skriftlig og en mundtlig del.
Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen
gives 3 timer.
Der vil blive arbejdet både skriftligt og mundtligt med forskellige emner
hovedsageligt indenfor udenlandsk kultur med henblik på at lære eleven at
sammenligne, vurdere og perspektivere værdier og normer i engelsktalende lande
gennem arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier.
Eleverne skal ligeledes lære at anvende Internettet og selektere i relevant materiale fra
17

engelsksprogede kilder, og belyse emner fra flere vinkler, bl.a. i forbindelse med
fremlæggelse og debat.
Undervisningsmateriale: Undervisningsmaterialet hentes hovedsageligt fra
amtscentralen, men Internettet tages også i brug. Vi styrer ikke efter et specielt
bogsystem, men henter forskellige materialer fra amtscentralen og Internettet
afhængigt af lærernes og elevernes interesseområder.
Årsplan for Engelsk 2008-2009
Emne Varighed Indhold
Music 4 uger -Gennemgang af musikhistorie
-Genemgang og arbejde med medbragt musik
-Film
-Ikoner fra pop og rock
Teenager in UK 3 uger -Subkulturer
-Uddannelse og økonomi
-Familie og sociale forhold
Sydafrika 6 uger -Nelson Mandela
-En anden verden
-Udviklingsproblemer
-Afrikansk musik
-Film
-Gruppearbejde på tværs af
holdene
The Empire 2 uger -Udvidelsen af riget
-Emperiets historie
-Sørøveri og handel
Ireland 4 uger -Nordirland
-Irlands historie
-Film
-Irsk kultur og natur
Martin Luther King 3 uger -Racisme
-Ligeret
-Taler
-Film
Repetition 3 uger
Prøveforberedelse 2 ½ uger
Undervisningssprog: Engelsk
Arbejdsformer: Eleven kommer både til at arbejde alene og gruppeorienteret med
skriftligt og mundtligt stillede opgaver. Gruppearbejdet vil først og fremmest foregå i
små grupper på 2-3 personer pr. gruppe. Opgaverne har til formål at teste eleven i
dennes færdigheder indenfor mundtlig og skriftlig fremstilling.
I timerne vil der ligeledes blive arbejdet med korrekt tekstudtale via oplæsning af
givent tekstmateriale. Eleven vil også her blive testet i evnen til at genfortælle,
analysere og medgive egne holdninger til læst tekstmateriale samt ekstemporaltekster,
hvor samtalen vil foregå på engelsk.
Eleverne vil også blive trænet i båndaflytning. Her skal de lytte til engelske
båndeksempler, hvor deres evne til at opfange, sortere og selektere i den engelske
18

samtale vil blive trænet. I den forbindelse vil evnen til at relatere og sammenholde
egen kultur til den udenlandske kultur også blive trænet via mundtlig debat.
Både 9. og l0. klasse vil i årets løb se nogle film med relation til de temaer, der
arbejdes med i undervisningen. Bearbejdningen af filmene kan både foregå enkeltvis
og gruppevis via mundtligt eller skriftligt stillede opgaver.
I undervisningen får eleverne ligeledes mulighed rar at chatte eller e-maile med
skoleelever fra engelsktalende lande.
Evt. hjælpemidler:
Til understøttelse af undervisningen anvendes både båndoptager, overheads samt
video, internet, ekskursioner m.m.
Evt. Evaluering:
Hvert år på slutningen af skoleåret vil der blive foretaget en evaluering af årets
undervisning med henblik på fortsat forbedring af engelskundervisningen.
Evt. Ekskursioner: Vi foretager ikke ekskursioner til engelsktalende lande, men
eleverne kan få mulighed for at komme i biografen og se en engelsktalende film-
Diverse: Drama kan også benyttes i undervisningen til fremme af elevernes lyst til at
tale sproget. Her kan man nemmere få elever, der har svært ved at tale engelsk til at
engagere sig og tale sproget. Det er et godt værktøjssupplement til undervisningen.
Formen kan både være åben, hvor eleverne selv finder på et engelsk skuespil, eller den
kan være mere lukket, hvor eleverne skal forme et skuespil med relevans til det
pågældende emne der arbejdes med. Læreren kan også komme et færdigt forslag, men
give eleverne mulighed for at ændre på teksten, og forme stykket med deres egne ord.
Den sidste arbejdsform er nemmest for elever, der har det svært med både den
grammatiske og mundtlige side af engelsk. De kan måske ændre lidt på teksten, men
det er nemmere for dem, at håndtere en allerede skreven tekst.
Organisering af engelskundervisningen:
Undervisningen i engelsk varetages af 5 lærere, som i fællesskab fordeler eleverne i
fem klasser. Engelsklærerne vælger selv om nogle af klasserne niveaudeles. Det er
ikke altid det mest hensigtsmæssige i engelsk, da det er vigtigt for undervisningens
dynamitet, at i det mindste en del af eleverne tør formulere sig mundtligt på engelsk.
Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor. Den
endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen.
Fysik/ kemi
Undervisningen i fysik/ kemi følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og
indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af
naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med
henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del
af.”
”Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers
interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med
henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til
egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og
teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.”
19

”Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage
medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt.
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og
teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.”
Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve
(FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10).
Til afgangsprøven arbejder cirka fem elever i to timer samtidig, men individuelt, med
en opgave, der både er praktisk og teoretisk.
Til 10.-klasse-prøven arbejder cirka seks elever i to timer samtidig, men individuelt,
med en opgave, der både er praktisk og teoretisk.
Indhold:
Fysik – Kemi – Naturfaglighed handler om indsigt i naturvidenskabelig
fremgangsmåde og naturvidenskabeligt verdensbillede.
Det handler om at forstå verden, forstå hvad alting består af, forstå og have indsigt i
sammenhænge i naturen og i teknologi.
Arbejdsform i undervisningen:
Vores arbejde i faget veksler mellem praktiske forsøg og øvelser, teori og formidling
af den viden vi får undervejs. Vores aktiviteter tager udgangspunkt i
øvelserne/forsøgene.
Ud fra dem bestræber vi os på at forklare og forstå teorien bag, hvad der sker i
øvelsen/forsøget. Eleverne øver sig i at formidle den viden, de har fået undervejs.
Målet med arbejdet er at give eleverne begreber til at forstå den verden, vi alle er en
del af.
Eksempler på emner vi arbejder med:
-Lys og bølgeegenskaber.
-Radioaktivitet, ioniserende stråling og atomfysik.
-Tyngdeaccelerationen
-Ammoniak.
-Kalk og ioner.
-Syrer, baser, salte, gas – med Fremstil et salt, (fremstil HCl og fremstil
salmiak som underemner.)
-El-lære – magnetisme, induktion, Ohms lov.
Vi anvender følgende bøger:
Bo Damgaard m.fl.: Ny Prisma 9, Malling Beck
– med tilhørende Kopimapper A og B og Lærerens bog.
Egon Skjoldby m.fl.: Prisma Fysik 10U, Malling Beck med tilhørende kopimappe.
Kopimappe Prisma Kemi 10.
Lütken og Sønderup: Prisma plus, Malling Beck med tilhørende kopimappe.
Ole Goldbech: FYSIK-KEMI Lexikon, Grafisk Forlag.
Henriksen og Pawlik: Bogen om Grundstofferne, Gyldendal.
E.S. Andersen m.fl.: Databog i fysik og kemi, F&K Forlaget.
Helle Houkjær m. fl.: Gyldendals små opslagsbøger – Fysik/Kemi
20

På Rovvig fordeles eleverne på 3 hold. De to klasser er rene 9. klasser og den tredje er
et rent 10. klasses hold. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre
periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af
tællefilen.
Samfundsfag
Undervisningen i samfundsfag følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til
at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et
demokratisk samfund.”
”Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og
samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere
nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.”
”Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet
værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle
ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets
historiske forudsætninger.”
Undervisningen i 9. klasse på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens
Afgangsprøve (FSA)
”Afgangsprøven er mundtlig og varer 20 min. – med 40 min. forberedelsestid”
Målsætning:
At ruste eleverne til at kunne deltage aktivt og ansvarligt i vores samfund.
At få en viden om og forståelse af vores demokrati og samfundets institutioner,
herunder med særlig vægt på Folketinget og organisationerne omkring
arbejdsmarkedet.
At give eleverne en forståelse og baggrundsviden til forståelse af aktuelle
samfundsrelevante problemstillinger på nationalt og internationalt plan.
Indhold:
Etiske dilemmaer, gennem et diskussionsspil om ”hvis liv vil vi redde med en
organtransplantation, drankeren eller direktøren?”
Fællesmøder om livet på efterskolen.
Avislæsningskursus.
Indvandrere og integration.
Prøvevalg.
Produktionsspil.
Foredrag om bl.a. det danske folkestyre
Folketingsspil.
Statsquiz.
Geografitest.
Undervisningsmateriale:
Aviser, artikler i kopier, videofilm, diverse selvproducerede materialer,
undervisningshæfter, informationsfoldere,
21

Arbejdsformer:
Diskussioner, foredrag, film, gruppearbejde og individuelt arbejde.
Diverse:
Faget er under løbende evaluering og udvikling, bl.a. er det i indeværende
undervisningsår udvidet fra en til to lektioner om ugen.
På Rovvig fordeles eleverne på 4 hold. To 9. klasser og 2 10. klasser. Den konkrete
placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling
af lærernes timer fremgår af tællefilen.
Historie
Undervisningen i samfundsfag følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og
identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk
samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel
som historieskabende.”
”Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle
deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de
videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og
menneskers samspil med naturen.”
”Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i
vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og
forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse,
analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske
fortællinger på baggrund af tilegnet viden.”
Undervisningen er kun for 9. klasses eleverne og afsluttes ikke med prøve, da skolen
har søgt fritagelse for prøve, begrundet i vores Grundtvig-Koldske fortælletradition.
Skolen ønsker at eleverne får en forståelse af historiens betydning for den verden de
lever i idag. Det sker igennem en fokus på demokratiets udvikling i Danmark, og ved
at se på moderne histories betydning for Danmark.
Da Rovvig er en efterskole med der tager udgangspunkt i et Grundvigs/Koldsk
tankegang med det fortællende ord, vil en del af undervisningen ske i skolens faste
fortællertimer. Men derudover også igennem projektuger, tværfaglige projekter og
weekendture ud af skolen.
Indhold:
1. Overgang fra enevælde til demokrati ( Udleveret hæfte ”grundloven”, Mat.
eksamens hæfte) (uge 35-38)
-Grundloven
-Dømmende, udøvende, lovgivende magt
-Slesvigske krige
-Dansk rigsfællesskab
22

-Sammenligninger med andre demokratiske og ikke-demokratiske
styreformer i verden.
2. Demokratiske opbygninger ( fundet institutionernes hjemmesider, DVD om
folketinget, avisers gennemgang af østudvidelse, tavleundervisning) ( 39-45 )
-Folketinget
-Kul og stål unionen – ideen bag en union i Europa
-EF & Danmarks optagelse
-Forbehold
-Øst udvidelse
-Tyrkiet – kurderne – mellemøsten
-FN
-Folkeforbundets fallit
-FN’s oprettelse
-Sikkerhedesrådets opbygning – vindere af II verdenskrig
-Krigsforbrydere – retsopgør i Nürnberg
-FN Resolutioner – Israel/Palæstina – Irak US (og DK) i Irak
3. II Verdenskrig ( Projektuge ) ( Uge 46)
-Ismernes kamp
-Folkeret
-koloniernes ophør
4. Danmarks aktive tjeneste (Aviser og Internet med fokus på kildekritik, Røde Kors
DVD ”om at være i krig”, Weekend på Holstebro Kasserne ) (uge 47-50)
- Fredsbevarende - Cypern
- Fredsskabende – Ex Jugoslavien
- Krigsforbrydelser – straf – nødhjælp i krigsområder
- EU-obs
- NATO – indsats i Afghanistan – Terror
De fleste undervisningstimer i historie er placeret i de to naturfagsuger (uge 46 og uge
4). Herudover indgår en lang række fortælletimer igennem hele skoleåret. Den
endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen.
Biologi
Undervisningen i biologi følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de
levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om
anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.”
”Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne
oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved
naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.”
”Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og
undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i
forhold til menneskets samspil med naturen.”
23

Undervisningen er kun for 9. klasses eleverne og forbereder eleverne til Folkeskolens
Afgangsprøve (FSA)
Afgangsprøven er en skriftlig IT-baseret prøve, som består af 20 spørgsmål, og har en
varighed af ½ time.
Indhold:
Indhold i biologi 9. klasse
-Systematik og arter
-Evolution
-Kendskab til udvalgte arter
-Pattedyr
-Fugle
-Menneskekroppem
-Skelettet, muskler og nerver
-Hjernen og sanserne
-Blod og kredsløb
-Mad og fedme
-Menneskecellen
-Formering
-Kønsorganer
-Kvindens cyklus
-Kønshormoner
-Graviditet og fødsel
-Genetik
-Plantens opbygning og funktioner
-Blomsten
-Plantecellen
-Fotosyntesen
-Optag, transport og forbrug af vand i planten
-Respiration
-Plantesamfund
-Tilpasninger
-Frøspredning
-Plantesystematik
-Kendskab til udvalgte planter fra grøft, hegn, eng, mark, strand og skov.
-Almen økologi
-Fødekæder og fødenet
-Simpelt stofkredsløb
-Kvælstof kredsløb
-Nedbrydere og svampe
-Forurening
-Søens økosystem
-Jordbundens opbygning
-Jordbundsfauna
-Biotiske og abiotiske vækstforhold
24

Biologi er kun på skemaet i skemaperiode 2. Herudover er de fleste
undervisningstimer placeret i de to naturfagsuger (uge 46 og uge 4). Herudover indgår
en lang række fortælletimer igennem hele skoleåret. Den endelige fordeling af
lærernes timer fremgår af tællefilen.
Geografi
Undervisningen i geografi følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og
forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark
og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.”
”Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og
undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge
deres viden om omverdenen.”
”Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem
mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over
for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte
omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.”
Undervisningen er kun for 9. klasses eleverne og forbereder eleverne til Folkeskolens
Afgangsprøve (FSA)
Afgangsprøven er en skriftlig IT-baseret prøve, som består af 20 spørgsmål, og har en
varighed af ½ time.
Indhold:
De centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Globale mønstre
Undervisningen omfatter især:
- Arbejde med naturgeografiske mønstre i større sammenhænge
- Analyse af befolkningens og storbyers fordeling i verden
- Klimazoner og plantebælter
- Fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen omfatter især:
- Geologiske ændringer forskellige steder på jorden
- Klima og klimaændringer
- Isens dannelse af landskaber - udgangspunkt i det danske naturlandskab
- Naturens muligheder for levevilkår forskellige steder på jorden
- Forskellige årsager til temperaturforskelle, vinde og nedbør samt deres sammenhæng
med klima- og plantebælter
Kultur og levevilkår
Undervisningen omfatter især:
- Konsekvenserne af byvækst og befolkningsudviklingen
- Forskellige kulturers levevilkår og værdier
- Konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre.
25

- Levevilkår i udviklingslande samt årsagerne til fattigdomsudvikling
Arbejdsmåder og tankegange
Eleverne arbejder med planlægning, gennemførelse, vurdering og formidling af
undersøgelser/eksperimenter og resultater i forbindelse med indholdet fra de centrale
kundskabsområder.
Geografi er kun på skemaet i forbindelse med de to naturfagsuger (uge 46 og uge 4).
Herudover indgår en lang række fortælletimer igennem hele skoleåret. Den endelige
fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen.
Idræt
Undervisningen i idræt følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige
oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.”
”Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og
udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil
med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få
erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.”
”Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og
indgå i et forpligtende fællesskab.”
Indhold:
Boldspil på boldbanen og i Hallen, løb, cykling, udelege.
Boldspil:
Rugby
Fodbold
Ultimate
Rundbold
Langbold
M-bold
Baseball/softball
Basket
Volley
Floorball/hockey
Stolebasket
Krabbefodbold
Høvdingebold - stikbold.
"kanonbold"
Vi spiller forskellige boldspil, som appellerer til forskellige færdigheder.
Vi øver spilforståelse, samarbejde, beherskelse af temperament og humør og
kommunikation.
Kamp, leg, humor, konkurrence er en naturlig del af aktiviteterne.
26

Forskellige øvelser bruges til at øve færdigheder i at kontrollere bolden.
Løb:
Kortere eller længer distancer, som passer til de enkelte elevers formåen,
i terrænet i nærheden af Rovvig Efterskole.
Cykling:
Cykling rundt i terrænet i nærheden af Rovvig Efterskole
Udelege:
Forskellige aktiviteter udenfor:
Fx rebbaner, Capture The Flag - en strategisk fangeleg mv.
Tysk
Undervisningen i Tysk følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og
færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt
og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog
og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.”
”Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke
elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne
bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre
udvikling.”
”Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende
lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.”
Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve
(FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10).
Prøven i FSA er en mundtlig (udtræks-) prøve af ca. 15 min. varighed. På FS10 er
prøven både skriftlig og mundtlig. Den skriftlige del er af 3 timers varighed. Den
mundtlige del varer 20 min. med 20 min. forberedelse.
Indhold FSA:
Vi vil læse tekster af passende sværhedsgrad om emner, der vedkommer eleverne.
Eleverne skal høre/læse om livet i Tyskland og dets kulturelle værdier. Desuden skal
der arbejdes med den tyske grammatik gennem forskellige øvelser. Alt dette skal ske
ved at læse/høre originale tyske tekster fra bøger, aviser og film (og ved besøg af
tyske gæstelærere).
Indhold FS10:
Her arbejder vi mere med grammatikken og der indgår flere skriftlige
arbejder/afleveringer. Vi vil læse tekster af passende sværhedsgrad om emner, der er
eleverne vedkommende. Eleverne skal høre/læse om livet i Tyskland og dets
kulturelle værdier. Målet er, at eleverne får en større forståelse for grammatikken og
kan anvende den mere korrekt, samtidig med at de også skal få lyst til bare at turde
27

snakke løs på tysk. Dette skal ske ved at læse/ høre originale tyske tekster fra bøger,
aviser og film og ved besøg af tyske gæstelærere.
På Rovvig fordeles eleverne på 2 hold. En 9. klasse og den tredje er et rent 10. klasses
hold. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor.
Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen.
Håndarbejde
Undervisningen i håndarbejde følger folkeskolens mål, som er:
”Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende
håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue
samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at
formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.”
”Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at
opleve arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler
eleverne tillid til egen formåen og erkender værdien af æstetisk praktisk arbejde.”
”Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform, så de bliver i stand
til at vurdere, udvikle og formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og
bruger.”
Undervisningen leder, hvis eleverne ønsker det, frem til folkeskolens afgangsprøve
FSA - en 4 timers praktisk prøve, hvor eleven laver et selvstændigt stykke arbejde
ud fra, en opgave som læreren har stillet.
Målsætning: Fagets målsætning er at styrke elevernes kreativitet at lære dem teknikker
så de dels kan lave deres eget personlige tøj men også at udbedre skader på eget tøj
eller at ændre eventuelt gammelt tøj så det får et nyt look. At kunne forestille sig
planlægge og udføre sin ide er med til at udvikle elevernes selvtillid. Tiden kræver at
man er anderledes, selvstændig og bevidst om blandt andet det tøj man bruger.
Desuden er det jo ikke uvæsentligt, at man i denne ” købe og smide væk
kultur ” som vi har fået lærer hvordan man kan ændre gammelt tøj til noget smart nyt
der ligner en million. Derfor er det også vigtigt at den nye generation lærer at håndtere
en symaskine.
Indhold: Eleverne beskæftiger sig med forskellige områder indenfor håndarbejdsfagets
muligheder. Det kan være at sy sit eget tøj eller at ændre på allerede eksisterende
færdigsyet tøj. At lære at strikke – hækle – væve – trykke – kun fantasien sætter
grænserne.
Undervisningsmateriale: Stof – garn – stofmaling – symaskiner – strikkepinde og
meget mere.
Arbejdsformer: Eleverne får en mundtlig redegørelse kombineret med en praktisk
visning inden de påbegynder nye emner.
Evt. evaluering: Al nyt er svært og eleverne tror mange gange at det er hurtigt lige at
sy et par bukser f.x men det jo nødvendigvis ikke. Nogle teknikker skal man have i
28

hænderne mange gange før det bliver perfekt og så må man jo huske på ”at Rom ikke
blev bygget på en dag ” og ” at øvelse gør mester ” og her er en af underviserens
vigtigste opgaver at lære eleverne tålmodighed
Evt. ekskursioner: Det kunne være til udøvende kunstner eller for at købe gammelt tøj
i genbrugsbutikker, eller for at købe materialer.
Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor. Den
endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen.
De 5 verdenshjørner
Design og kreativitet
Målsætning:
Eleverne skal lære at benytte forskellige teknikker, materialer og værktøjer for at vise
forskellige former for udtryk indenfor de givne emner. De skal bruge forskellige
materialer til at udtrykke deres fantasi og forestillingsevne igennem oplevelser,
udtryk, håndværk, analyse og kommunikation. Vi ønsker at tilgodese både det
rumlige, det elektroniske og det plane billede indenfor alle vores emner.
Indhold:
Udgangspunktet for emnerne er forskellige relevante og nærværende ting der er i
nærmiljøet, og der igennem noget, der har personlig relevans for den enkelte elev.
•Forskelligt udtryk med skind og læder, design af bælter, hårbånd osv.
•Rødler, hvid ler, sort ler samt forskellige brændingsmetoder. Raku brænding, mile
brænding og brænding i elektrisk ovn.
•Glasarbejde. Fusing og slumping af forskellige typer glas eks bullseye og floatglas.
Samt fremstilling af glasperler over bunsenbrænder.
•Male i akvarel, akryl og andre materialer herunder brug af forskellige former for
pasta samt brug af forskellige redskaber til fremstilling af maleriet.
•Tegning med fordybelse i forskellige stillede opgave, samt fremstilling af hurtige
skitser.
Der kan arbejdes med mange forskellige materialer, også selvopdagede så man
opdager, at materialer kan sætte forskellige spor på papiret.
Lejrskole
Vi skal på studietur til Amsterdam, hvor vi vil opsøge forskellige stemninger i byen.
Vi skal besøge forskellige museer, samt kigge på forskelligt arkitektur. Vi vil tegne og
male med akvarel og tegning ved de små kanaler og snuse rundt på de mange
forskellige markeder og der igennem samle inspiration til videre arbejde.
Havkajak og sejlads
Målsætning:
Samarbejde, fællesskab, oplevelsen af at betyde noget for hinanden,
naturoplevelse, oplevelsen af at mestre noget - dét er centrale aspekter
af arbejdet på sejladsverdenshjørnet og på lejrskolen.
Det er også et mål at præsentere folk for en glæde og en fritidsinteresse,
29

som kan betyde noget for deres liv i fremtiden.
Desuden er der også muligheden for at bruge sejladserfaringen i
uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng.
Indhold:
Sejltimer i skolens 3 meginjoller
Sejltimer i skolens 11 havkajakker
Lejrskole:
Når man sejler en båd for sejl, kan man udvikle en fornemmelse eller
finfølelse for de kræfter, vinden påvirker sejlene, riggen og båden med.
Som rorgænger og sejltrimmer udvikler man fornemmelsen for hvad der skal
til for at båden sejler bedst i den givne vind.
Når man er fortrolig med dét, giver det en stor følelse og oplevelse af at
mestre båden og sejladsen. Der er en intellektuel tilfredsstillelse ved at kunne
navigere, stedbestemme sig og finde vej.
Når man er nogle personer, der sejler en båd af en vis størrelse, oplever
man konkret, at det gør vi sammen - vi er helt konkret afhængige af
hinanden for at det skal lykkes.
Det giver en oplevelse af at betyde noget for hinanden - i hvert fald på
et konkret plan.
Man skal være på god fod med hinanden for at arbejde godt sammen.
Man skal samarbejde tæt for at sejle båden godt.
Vejrfænomener af alle slags kan opleves på meget nær hold.
Havblik eller store lange rullende bølger på åbent hav.
Kroppens og fysiologiens reaktioner på påvirkningerne.
Vi har det privilegium at sejle i en uge i en stor luksussejlbåd - en
BAVARIA 50 med 5 kahytter og 10 køjepladser.
Mens vi sejler, udfordres eleverne ved at de skal samarbejde, navigere, trimme
sejlene, holde udkik og være rorgænger, for at sejle båden ordentligt og med godt
sømandskab.
Elevernes ansvarlighed og samarbejdsevne udfordres desuden ved, at de skiftes til at
stå for maden ombord - Steen og jeg deltager og hjælper osv, så opgaven lykkes for
eleverne.
Vores planer er, den lørdag vi overtager båden, at sejle en kortere tur for at blive
fortrolig med håndteringen af båden og for at øve mandoverbordrulle - altså at vi øver
at samle overbordfalden skibskammerat op og at manøvrere båden i den forbindelse.
Om aftenen er der god tid til at lave mad og finde os til rette ombord.
Vi har tid til at forberede navigationen for morgendagens tur ved at læse søkort, lægge
kurser og læse i Havnelodsen.
Søndag er planen at sejle fra Øer til Ballen på Samsø.
Mandag Fra Ballen til Grenaa.
Tirsdag fra Grenaa til Anholt.
Onsdag fra Anholt til Bønnerup.
Torsdag fra Bønnerup til Grenaa.
Fredag fra Grenaa til Øer.
30

Lørdag afleverer vi båden senest kl. 0900
Dét er den foreløbige plan.
Måske trækker Læsø også.
Det kan også blive vindstille og solskin og så vil vi bruge noget tid på at bade og
plaske rundt med gummibåden - det er der meget leg og livsglæde ved.
Mad og gastronomi
Målsætning og Indhold:
Eleverne får en mere grundlæggende indføring i madlavning, bagning, syltning osv.
og træning i selvstændigt arbejde med en opskrift.
Forløbet leder hen imod en afklaring mht. fremtidige jobmuligheder – bla. via en
række brobygningsdage på levnedsmiddeluddannelserne på Teknisk Skole Holstebro.
Lejrskole:
Studieophold i Normandiet i uge 22, hvor der gives en introduktion til den franske
madkultur, med præsentation af råvarer og delikatesser – især de regionale. Indkøb på
markeder og i supermarkeder, Besøg hos fødevareproducenter, fremstilling af
traditionelle franske retter.
Sang og musik
Målsætning:
Hovedmålet er at lave et band, som virkelig kan få musikken til at hænge sammen og
”groove” på den helt rigtige måde. Der er mulighed for at fordybe sig i et enkelt
instrument eller sang, og repertoiret vælges i fællesskab. Det er et mål at supplere
kendte numre med vores egne kompositioner.
Arbejdet skal føre frem til en række koncerter, hvor vi får mulighed for at ”trykke den
af” for forskellige publikums. Eventuelt kan vi indspille en CD med nogle af vores
numre.
Indhold:
Undervejs vil vi samle inspiration ved at lytte til andres musik, og der vil indgå
undervisning i musikteori, i det omfang det er relevant for at udvikle den musikalske
sans og få redskaber til selv at arbejde videre med musikken. Vi vil også overvære en
koncert og tale med en professionel musiker.
Lejrskole
Lejrskolen bliver en ”tour”, hvor eleverne skal optræde ved en række arrangementer.
Der skal bla. spilles på et par efterskoler, en festival og ugen efter ved et
grundlovsarrangement. Herudover skal eleverne indspille en CD i et lydstudie.
Natur- og friluftsliv
Målsætning:
Vi ønsker at inspirere eleverne til at udvikle selv-bevidstheden gennem sanselige
oplevelser i naturen, samt gennem efterfølgende refleksion og samtale. Eleverne skal
inspireres til at bruge naturen som rum for oplivelse og opnå øget følelse af fællesskab
31

Valgfag
og samhørighed med andre mennesker og med naturen. Herudover vil vi, ved at
inspirere eleverne til aktiviteter uden for i naturen året rundt øge deres sundhed og
livsglæde.
Vi vil lære eleverne og andre at bruge naturen som middel til at opleve sig selv og
mennesket som en del af en større helhed og mening.
Indhold:
I natur og friluftsliv vil vi være ude med eleverne og dyrke de forskellige muligheder
for friluftsliv og naturoplevelser skolens beliggenhed og udstyr giver mulighed for.
Eksempler på emner vi vil arbejde med og inddrage i faget er også beskrevet i andre
valgfag som f.eks. Outdoor Action. Det er f.eks. træklatring, kajaksejlads, cykle på
mountainbike, adventureløb, orienteringsløb, gåture langs stranden, rappelling,
udspring fra bro, lave mad i det fri
Lejrskole
Lejrskolen foregår i Norge og der indgår mange forskellige elementer af faget. Turen
varer en uge og vi er så vidt det er muligt selvtransporterende, evt. med en følgebil.
Det vil sige at vi cykler, sejler med færge eller bruger offentlig transport. Det tjener tre
formål, dels holder det udgifterne nede, dels er det bæredygtigt og dels viser det
eleverne at et eventyr ikke behøver at kræve mere udstyr end det vi lige har ved
hånden. Det er også af samme grund at vi har valgt den nærmeste vildmark.
Fletteværksted
Målsætning:
Formålet med undervisningen i fletteværkstedet er, at eleverne ved skabende
håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue
samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at
formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.
Indhold:
Vi fremstiller kurve i papir, gamle plakater, bambus og pil.
Vi starter med at lære grundmodellerne og fletter først i avis og papir. Det er utroligt,
hvor nemt din gamle Jyllandspost kan blive til en flot kurv. Senere går vi over til mere
holdbare materialer som bambus og pil.
Du er naturligvis selv med til at bestemme, hvordan dine kurve skal se ud og om de
skal bruges som svampekurve, eller måske til opbevaring af ex. smykker eller
chokolade. Vi leger med pilen, når vi kommer til foråret og pilen skal høstes. Så har vi
pil i bunkevis og vi laver flotte piletræer, hegn og store flotte skulpturer.
Glas
Målsætning:
Formålet med undervisningen i glas er, at eleverne ved skabende
håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue
samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at
formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.
32

Indhold:
Glaskunst er at lave perler, fade, skåle, billeder, figurere og alt hvad fantasien ellers
kan fremtrylle og som kan udtrykkes med de forskellige teknikker vi har mulighed for
at arbejde med på skolen.
Når vi laver glasperler er det en speciel bunsenbrænder der bliver brugt. En der er
kraftig og varm nok til, at kunne smelte glasstænger, så det kan formes. Sæt flere
farver sammen og form perlerne, så de bliver helt unikke og selvfølgelig også helt dit
eget design.
Glas er også fade lavet på forskellige forme der kan komme i ovnen hvor glasset
smelter ned i formen, og derefter lave smukke dekorationer af forskellige materialer fx
ståltråd, sølvpapir og selvfølgelig andre farver glas og maling til brug på glas. Der er
mulighed for rigtige mange forskellige måder at lave egen glaskunst.
Keramik
Målsætning:
Formålet med undervisningen i keramik er, at eleverne ved skabende
håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue
samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at
formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.
Indhold:
I keramik undersøger vi lerets og de forskellige teknikkers muligheder.
Vi arbejder med klassiske former som krukken, skålen, og busten, men udfordrer også
os selv og slipper fantasien løs. Vi har i en periode arbejdet med med Halloween og
fremstillet flotte og uhyggelige græskarmænd. De var i mange størrelser og farver og
stod og lyste flot i natten. Vi har også fremstillet skåle med låg og de sødeste små
månemænd med antenner og følehorn.
Der arbejdes med leret i dets forskellige faser, fra våd til læderhård og tør og efter
forglødningen (brændingen) kan den glaseres.
Undervejs vil der blive mulighed for også at arbejde med Raku-teknikken og det er en
utrolig spændende oplevelse at brænde på den måde. Frem af brændingen dukker de
smukkeste sølvfarvede katte og skåle i farver, du aldrig har set før.
Skulptur
Målsætning:
Formålet med undervisningen i skulptur er, at eleverne ved skabende
håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue
samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at
formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.
Indhold:
Vi laver skulpturer i alle mulige og umulige materialer. Vi bruger alt hvad vi kan finde
af forskelligt skrot, samt jern, sten, træ, plastik og ståltråd eller laver skulpturer af
noget forskelligt slags ler såsom, rødler, hvidler eller sortler.
Stor set alt materiale kan bruges til at lave sjove, spændende udtryk. Det handler om,
at eksperimentere med forskellige materialer så man får en fornemmelse af, at der er
33

stor forskel på materialer. Nogle skulptur kan man let putte på og tage af igen, alt efter
hvilke materialer der bliver brugt og nogle umulige at sætte på igen. Derfor er der
flere forskellige aspekter i det at lave skulptur. Det handler meget om processen i
arbejdet. Nogle gange dukker der en skulptur op, man ikke selv var klar over var på
vej.
Filt
Målsætning:
Formålet med undervisningen i filt er, at eleverne ved skabende
håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue
samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at
formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi
Indhold:
Vi laver filtbilleder med filtnåle på skumpuder med merinould.
Vi filter også tasker, hjemmesko, tørklæder i mange forskellige modeller og farver.
De teknikker vi bruger er både med vand og sæbe, men også med hjælp af
tørretumbler. Til alt dette bruger vi også merinould.
Der er selvfølgelig mange måder at filte på og mange forskellige former for uld vi kan
bruge. Det er helt op til de enkelte personer der er med på valgholdet hvor langt vi kan
nå.
Tegning
Målsætning:
Fagets målsætning er at styrke elevernes kreativitet og at lære dem forskellige tegne-
teknikker. Grundlæggende går vi ud fra bogen ”At tegne er at se” af: Betty Edwards.
Et af formålene er, at få eleven frigjort fra sine hjernebilleder (fastlåste forestillinger
om hvordan tingene ser ud) til at se på objekterne og tegne det de ser.
Vi kommer bl.a. til at arbejde med
At tegne på hovedet
Blindtegninger
Lys og skygge
Positive og negative flader
Portrætter
Stilleben
Og når vejret er til det; naturtegning.
Havkajak
Målsætning:
Formålet med undervisningen i havkajak er, at eleverne gennem oplevelser, erfaringer
og refleksioner i kajakken opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver
mulighed for kropslig og almen udvikling i samspil med naturen.
Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og
indgå i et forpligtende fællesskab.
34

Indhold:
Vi skal lære forskellige padleteknikker, kammeratredninger, sikkerhed til søs og så
skal vi naturligvis lege rigtig meget. Det er ved leg man bliver rigtig god. Vi skal blive
så gode at vi kan padle i al slags vejr vi kan tage af sted på tur med en eller flere
overnatninger.
Meginsejlads
Målsætning:
Formålet med undervisningen i meginsejlads er, at eleverne gennem oplevelser,
erfaringer og refleksioner i jollerne opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der
giver mulighed for kropslig og almen udvikling i samspil med naturen.
Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og
indgå i et forpligtende fællesskab.
Indhold:
Bådhåndtering:
- at være rutineret i at styre og sejle båden
- at kunne søsætte- og lægge forsvarligt til og tage jollen sikkert på land igen.
- knob og stik
Sikkerhed:
- at kunne redde et besætningsmedlem, som er faldet overbord, ombord igen
- at kunne vurdere vejret
- at kunne vurdere besætningens tilstand og evner
Sømandskab:
- at handle ansvarligt og sikkert og beslutsomt mht. sejlads og at føre et skib eller en
båd…
Kapsejlads:
- at forfine bådhåndteringen
- at øve sig i at sejle båden optimalt i forhold til vind og sø…
Surfing
Målsætning:
Formålet med undervisningen i surfing er, at eleverne gennem oplevelser, erfaringer
og refleksioner med surfing, opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver
mulighed for kropslig og almen udvikling i samspil med naturen.
Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og
indgå i et forpligtende fællesskab.
Indhold:
Undervisningen i surfing er tilrettelagt for nybegyndere og let øvede. Det er ikke
noget der kræver store muskler eller særligt talent. Udholdenhed, vilje, gåpåmod og at
du ikke er bange for vand er nok til at du kan komme op på brættet.
Surfing som valgfag er et tilbud i starten og slutningen af skoleåret, når vandet ikke er
for koldt. Skolen har våddragter til alle elever der surfer, så vi også kan surfe de dage
hvor solen ikke skinner.
Er du en erfaren windsurfer er de velkommen til at medbringe dit eget udstyr og dele
ud af din erfaring og ekspertise.
De elever der har aflagt skolens surfprøve må i fritiden også bruge skolens surfudstyr.
35

Som et led i undervisningen prøver vi nu også at bølgesurfe i Klitmøller.
I tilfælde af for dårligt vejr – arbejdes der med andre idrætslige aktiviteter.
Gastronomi
Målsætning:
Formålet med undervisningen i gastronomi er, at eleverne tilegner sig kundskaber og
færdigheder, så de bliver bedre til madlavning.
Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for
sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i
fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage ansvar for-
og beslutninger om madlavning.
Indhold:
Fra råvare til fødevare
Vi tager ud og opsøger de gode råvarer. Vi plukker bær, svampe og frugt og tager
råvarerne med hjem i køkkenet og forarbejder dem. Vi får besøg af en slagter, som
lærer os at fremstille pølser, patéer og postejer. Her skal vi også lære at salte og røge
fisk og kød.
Mad og meninger
Vi diskuterer kost, sundhed, ernæring, økologi, kvalitet, hverdagsmad, fastfood og
meget mere. Herudover gennemgår vi forskellige kostpyramider og ser på de
holdninger der er oppe i tiden.
Mad og æstetik
Vi fremstiller, tallerkenanretter og serverer et måltid for hinanden og et par enkelte
gange også for hele skolen. Vi lægger vægt på at skabe en æstetisk oplevelse.
Bageriet
Målsætning:
Formålet med undervisningen i bageriet er, at eleverne tilegner sig kundskaber og
færdigheder, så de bliver bedre til bagning.
Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for
sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i
fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage ansvar for-
og beslutninger om madlavning.
Indhold:
Bagning af brød, tærter, pirogger, pizza, kager, småkager etc. efter opskrift – enkeltvis
eller i små grupper.
Friluftsmad
Målsætning:
Formålet med undervisningen i friluftsmad er, at eleverne tilegner sig kundskaber og
færdigheder, så de bliver bedre til madlavning i det fri.
Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for
sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i
fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at planlægge og
indkøbe egnet proviant i forbindelse med friluftsture.
36

Indhold:
Undervisningen foregår ved at i små 2-3 personers grupper arbejder med at fremstille
friluftsmad – overvejende på Trangia Stormkøkkener. Udgangspunktet er, at der hver
gang udleveres råvarer og opskrifter på 2-3 retter som så skal fremstilles udendørs.
Der lægges vægt på at man gør sig uafhængig af køkkenets faciliteter. Gennem
opbygningen af en personlig køkkenkasse med diverse basisingredienser, lærer de
hvilke råvarer som fungerer hensigtsmæssigt og hvordan de opbevares bedst muligt.
Guitar
Målsætning:
Formålet med undervisningen i guitar er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve
musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem
forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at
kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til
elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og
motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk
musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle
samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.
Indhold:
Faget henvender sig især til dem, der kan lidt eller ingenting på guitar. De øvede
guitarister anbefales at vælge valgfaget Sammenspil og verdenshjørnet Sang & Musik.
Vi lærer de grundlæggende teknikker og akkorder og kommer hurtigt til at kunne
akkompagnere en række gode sange.
Næste trin er fingerspilsteknik og barrégreb, som de ihærdige elever kan supplere
deres færdigheder med.
Kor
Målsætning:
Formålet med undervisningen i kor er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve
musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem
forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at
kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til
elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og
motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk
musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle
samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.
37

Indhold:
Vi arbejder med at lære trestemmige korsatser til sange, som vi vælger i fællesskab.
Der undervises i opvarmning og grundlæggende teknikker.
Sværhedsgraden afhænger af korets sammensætning men udgangspunktet er, at det er
en fordel men ikke en betingelse, at man har sunget flerstemmigt før.
Sammenspil og musik
Målsætning:
Formålet med undervisningen i sammenspil er, at eleverne udvikler deres evne til at
opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem
forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at
kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til
elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og
motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk
musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle
samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.
Indhold:
Her får du mulighed for i en kortere periode at synge eller spille sammen med andre
på ét eller flere instrumenter. Vi vælger i fællesskab nogle numre, som vi har lyst til at
arbejde med.
Der bliver lagt vægt på ”groove”, ”tightness” og ikke mindst tætte flerstemmige
vokalarrangementer.
Man kan altså godt vælge sammenspil udelukkende med henblik på at synge.
Friluftsliv
Målsætning:
Vi ønsker at inspirere eleverne til at udvikle selv-bevidstheden gennem sanselige
oplevelser i naturen, samt gennem efterfølgende refleksion og samtale. Eleverne skal
inspireres til at bruge naturen som rum for oplivelse og opnå øget følelse af fællesskab
og samhørighed med andre mennesker og med naturen. Herudover vil vi, ved at
inspirere eleverne til aktiviteter uden for i naturen året rundt øge deres sundhed og
livsglæde.
Vi vil lære eleverne og andre at bruge naturen som middel til at opleve sig selv og
mennesket som en del af en større helhed og mening.
Indhold:
Vi arbejder med kort og kompas, primitiv madlavning (bålmad), lærer hvordan vi
pakker rygsækken når vi skal på tur.
Vi skal naturligvis også lave vores egen kniv da den er helt uundværlig i friluftsliv, vi
klatrer og rapeller i træerne og springer i fjorden fra en bro.
I undervisningen vil vi også lære at sejle i havkajak. Vi skal blive så dygtige at vi kan
tage på en tur med en eller flere overnatninger.
38

Outdoor Action
Målsætning:
Vi ønsker at inspirere eleverne til at udvikle selv-bevidstheden gennem sanselige
oplevelser i naturen, samt gennem efterfølgende refleksion og samtale. Eleverne skal
inspireres til at bruge naturen som rum for oplivelse og opnå øget følelse af fællesskab
og samhørighed med andre mennesker og med naturen. Herudover vil vi, ved at
inspirere eleverne til aktiviteter uden for i naturen året rundt øge deres sundhed og
livsglæde.
Vi vil lære eleverne og andre at bruge naturen som middel til at opleve sig selv og
mennesket som en del af en større helhed og mening.
Indhold:
Outdoor Action er et valgfag med mange aktiviteter der indeholder friluftsliv og krop.
Fælles for aktiviteterne er tempo, udfordringer, grænseoverskridende oplevelser,
fællesskab og sved på panden.
Så hvis du er til lidt fart og spænding i det fri, så meld dig til Outdoor Action-holdet.
Eksempler på hvad vi laver:
Vi snorkler og dykker i Limfjorden
Vi klatrer i træer og på klatrevægge
Vi springer ud fra Vildsundbroen
Vi hamrer igennem terrænet på mountainbike
Vi rappeller ned fra broer og tårne
Teatersport og Drama
Målsætning:
At give eleverne bevidsthed om deres eget og andres kropssprog.
At bringe eleverne i dialog med deres krop og bruge den som middel til udtrykke sig
med.
At grine og have det sjovt sammen med andre.
Indhold:
Afspændingsøvelser, massage, opvarmning, dans, stemme træning, nonverbal
kommunikation, træning af mimik, gestik og artikulation, lave tableauer, improvisere
sketchs og små stykker, gæt og grimasser og parodier.
Jagt
Målsætning:
Formålet med undervisningen er først og fremmest at gennemgå det stof, der kræves
for at bestå den tvungne jagtprøve og dermed erhverve jagttegn. Desuden sigter
undervisningen mod, at kommende jægere tilegner sig viden om emner, der ikke
direkte er indeholdt i prøven, men som kan være eleverne til glæde som individer i en
verden, hvor den vilde natur til stadighed må vige for den samfundsmæssige
udvikling.
Indhold:
Undervisningen som både er teori og praksis omfatter emner som:
39

Lov om jagt og vildtforvaltning.
Våbenloven og -kendskab.
Vildtkendskab.
Vildtbiologi
Sikkerhed under jagt.
Jagt-etiske principper.
Praktisk færdighed i håndtering og skydning med haglgevær.
Desuden indgår deltagelse i en jagt afholdt af skolen, 4 besøg på skydebane, mulighed
for deltagelse i den frivillige jagtprøve.
IT og bevægelse
Målsætning:
Formålet med undervisningen i IT og bevægelse er, at eleverne tilegner sig viden om
informationsteknologiens betydning for bla. skrive- og kommunikationsprocessen.
Gennem eksperimenter, iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulere
elevernes lyst til og interesse for at fordybe sig praktisk og teoretisk i teknologiske
emner og give dem mulighed for at analysere og vurdere brugen af teknologi i
dagligdagen.
Indhold:
Er et valgfag med mange arme. Her diskuterer vi bl.a. hvordan vores spændende
fremtid kommer til at se ud. Vi tager på virksomhedsbesøg og ser hvordan teknologien
bliver brugt – leger med robotter. Du får også mulighed for at lære at programmere dit
eget program, som fx kan være et spil eller en hjælpefunktion til dit regneark eller at
automatisere Word.
Foto og billeder
Målsætning og indhold:
På Rovvig tager vi, i løbet af et skoleår, en masse billeder. Når skoleåret er slut samles
alle disse billeder på en DVD, som eleverne får med hjem.
I valgfaget ”Foto & billeder” samler vi billeder ind til DVD’en og lærer, udover at
tage nogle gode billeder, også at redigere fotos. Til dette brug har vi flere forskellige
programmer, hvor man kan rette op på farver, kontrast og arbejde lidt med
billedbeskæring. Flere af de programmer vi bruger, er nogle som man gratis kan hente
på nettet, så man ikke behøver at skifte når skoleåret er slut.
Idræt
Målsætning:
Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige
oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
Indhold:
Vi dyrker primært forskellige boldspil.
F.eks. fodbold, volleyball, basket, floorbal/hockey, rundbold, baseball, ultimate...
Du har medindflydelse på, hvad vi skal lave i idræt.
Vi har vores hal og vores udendørs boldbane.
40

Vi deltager i fodboldstævne og volley-stævne, hvor vi stiller op mod hold fra andre
efterskoler.
Vi har også besøg af en volley-instruktør, hvor vi i en weekend træner og øver og
bliver gode til det. Vi har også besøg af en rugby-træner en weekend.
Fodbold
Målsætning:
Formålet med undervisningen i fodbold er, at eleverne gennem alsidige idrætslige
oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
Indhold:
Vi spiller fodbold – indendørs og udendørs. I løbet af år deltager vi i mindre
turneringer indendørs såvel som udendørs, ligesom der normalt bliver arrangeret
træningskampe mod Galtrup Efterskole
Tøseaerobick
Målsætning:
Formålet med undervisningen i tøseaerobick er, at eleverne gennem alsidige idrætslige
oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Valgfaget retter sig specielt imod
piger, med det formål at skabe en ramme, hvor man uden at føle sig udstillet, kan
udfolde sig kropsligt.
Indhold:
Aerobic på Rovvig er mange ting: motion, grin, ømme mavemuskler og lidt nusseri,
som piger nu engang godt kan lide og hvis der er behov for en lille snak bruger vi også
tid på det. Ellers knokler vi gerne derudaf med almindelig aerobic, dans eller body
Groove (nyt fra USA en slags danseaerobic, hvor rytmen kommer fra afrikanske
trommer) Der er ingen krav til at være med. Både tykke, tynde, høje og lave kan være
med. Det handler om, at have det sjovt og ikke om hvordan vi ser ud. Vi slutter gerne
af med en fantasirejse eller en eller form for afslapning, for at få pulsen helt ned igen.
Dette fag er kun for piger, desværre drenge.
Fravalgsfag
Af skematekniske hensyn og for at undgå at eleverne har mellemtimer, tilbyder skolen
en række ”fravalgsfag”.
”Fravalgsfagene” er obligatoriske – forstået således at alle elever skal have
undervisning i alle moduler. Hvis nogle elever eks. har valgt tysk eller fysik, tilbydes
de resterende typisk 2-3 ”fravalgsfag”, som de så skal vælge imellem.
”Fravalgsfagene” er derfor ofte knap så målrettede som de egentlige valgfag – de er
ofte bredt formuleret som ”krea” eller ”aktiv” – og undervisningen har ofte karakter af
aktivering og motivering.
Krea
Målsætning:
Formålet med undervisningen i krea er, at eleverne ved skabende
håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue
41

samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at
formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.
Indhold:
Vi arbejder med alle mulige kreative emner. Nogle gange definerer læreren et område
der skal arbejdes med ex. læder eller ler og så skal eleverne arbejde med et selvvalgt
produkt inden for dette område. Andre gange arbejdes der mere individuelt med
forskellige kreative produkter.
Aktiv
Målsætning:
Formålet med undervisningen i aktiv er, at eleverne gennem alsidige kropslige
oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
Indhold:
Indholdet kan spænde lige fra gåture, gamle udendørs lege, små idrætsaktiviteter,
boldspil, spejderaktiviteter som pionering, små orienteringsløb, strategilege, rollespil
mv.
Udelege
Målsætning:
Formålet med undervisningen i udelege er, at eleverne gennem leg med alsidige
kropslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig
kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
Indhold:
Udendørs lege og småaktiviteter.
Film
Målsætning:
Formålet med undervisningen i film er, at eleverne skal styrke deres indlevelse og
udtryksfærdighed i film- og tv-mediet som led i deres personlige udvikling. Eleverne
skal møde danske og udenlandske filmværker som led i udviklingen af deres kulturelle
identitet og forståelse af andre kulturer.
Indhold:
Undervisningens indhold er naturligvis centreret om det at se- og diskutere sete film.
Øvrige undervisning
Morgensamling
Målsætning:
Morgensamlingen medvirker til elevernes oplevelse af skolen som et samfund, de har
medansvar for. Morgensamlingen danner grundlag for vores selvopfattelse og identitet
som skole, ved at bibringe eleverne informationer om den verden som omgiver dem –
både på- og omkring skolen. Herudover får eleverne del i den kulturarv, som er en del
42

af en Grundtvig- /Koldsk selvopfattelse – gennem sangene i Højskolesangbogen og de
emner, som de deltagende lærere bringer frem
Indhold:
-Morgensang – 2 sange fra Højskolesangbogen – gerne med uddybning/forklaring.
-TV-AVIS – nyheder, som evt. uddybes eller debatteres.
-Kort historie ved en af lærerne. Indslaget kan være af meget forskellig karakter, men
som oftest er det noget vedkommende er optaget af, og vurderer er værd at formidle
videre til eleverne.
-Markering af eventuelle fødselsdage
-Praktiske informationer,.
Fortælletimer
Målsætning:
Fortælling er en gammel tradition i den Grundtvig-Koldske skole. Gennem
fortællinger vækkes vores nysgerrighed, vi undres og lærer.
Fortælling er den ældste form for undervisning og gennem fortællingen videregives
erfaringer, oplevelser, viden, etik og moral. Kort sagt de værdier der er vigtige for os
som mennesker.
Fortælletimerne giver eleverne mulighed for at opleve lærere, som med stort
personligt engagement giver eleverne appetit på livet og indgyder dem livsmod.
Fortælletimernes indhold giver eleverne mulighed for at forstå den verden vi lever i,
gennem en indføring i- den danske kulturarv, historiske emner fra ind- og udland,
litteratur, film og musik, naturfaglige emneområder og emner af almen menneskelig
karakter.
Indhold:
-fortællinger fra DK’s udforskning og kortlægning af Nordøstgrønland.
-gamle heltesagn
-fortællinger om Kresten Kold og hans skolesyn
-personlige rejseberetninger
-fortællinger om litteratur
Fællesaftner
Målsætning:
Hver tirsdag aften afholdes obligatorisk fællesaften. Målsætningen er dels at give
eleverne indblik i en række almendannende emner, af speciel interesse for dem.
Herudover byder fællesaftnerne også på kulturformidling via. mødet med forskellige
kunstnere. Aftnerne bliver også brugt til forskellige fællesaktiviteter, med det formål
at styrke elevernes sociale kompetencer.
Indhold:
Foredrag af forskellig karakter som:
Møde med en trafikinformatør – om at blive handicappet ved en trafikulykke
Møde med en tidl. Misbruger – hvor farlige er euforiserende stoffer.
Foredrag om sex og sundhed
Foredrag om at være udvekslingsstudent
Foredrag om at være blind
43

Forskellige rejseforedrag
Besøgsaftner på værelserne
Fælles – konkurrenceaftner.
Foredrag og debat ved Røde Kors – repræsentant.
Foredrag og debat ved Politiet.
Folkrock-koncert.
Rap-koncert.
Quiz i almen viden.
Ordentlige film som f.eks. ”Kunsten at græde i kor”.
Sangaften.
Fællesmøder
Målsætning:
Først og fremmest er målsætningen med fællesmøderne, at eleverne oplever en reel
indflydelse på hverdagen på efterskolen. Derudover er fællesmøderne også
undervisning i demokratiets svære spilleregler. Når 80 mennesker skal informeres,
debattere et emne, eller træffe en vigtig beslutning, er det vigtigt at såvel de formelle
rammer for mødet, som deltagernes kollektive disciplin er i orden. Derfor har
fællesmøderne også til formål at træne almendannende færdigheder som: at turde sige
sin mening, at kunne lytte til andre og at kunne forholde sig i ro, selvom et emne ikke
lige umiddelbart har ens interesse.
Indhold:
Fællesmødet styres at en styregruppe, som er valgt af eleverne. Styregruppen har til
opgave at få ophængt en seddel med dagsordenønsker, at sammensætte sen endelige
dagsorden, at gøre klart om de forskellige punkter er: ”I” = informationspunkter, ”D”
= debatpunkter (som skal diskuteres) eller ”B” = beslutningspunkter.
Sammensætningen af punkterne foregår sammen med den/de lærere, som af lærerrådet
er udpeget til denne opgave. Denne lærer sørger for at medarbejdermødet informeres
om dagsorden på mødet umiddelbart inden fællesmødet:
”Synge ud”
Målsætning:
Først og fremmest skal ”synge ud”, skabe en rar fælles afslutning på
Undervisningsugen.
Undervisningen skal derudover fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk
musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle
samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.
Indhold:
Her synges der både danske såvel som udenlandske sange i alle genre.
Rytmiske sange fra sangmapperne
Eleverne har også mulighed for selv at bidrage med egne sange til repertioret.
Beskeder fra de deltagende lærere
Undervisning i køkkenet
Målsætning:
Undervisningen i køkkenet skal give eleverne mulighed for at arbejde med deres
praktiske evner. Her får eleverne mulighed for at vurdere egne evner og muligheder, i
44

Anderledes forløb
forhold til et arbejde af mere praktisk karakter. Samtidig giver køkkenperioderne også
eleverne indblik i kostsammensætning, madlavning, bagning og betydningen af en
sund, velsmagende kost. Undervisningen styrker elevernes samarbejdsevner og ikke
mindst deres ansvarlighed for udført gerning.
Indhold:
Eleverne er i gennemsnit i køkkenet i to uger om året. Her skifter deres funktioner
imellem arbejdet med grøntsagsforberedelse, bagning, chefkok, ung kok og opvasker.
Introperioden
De første 2 uger af skoleåret er afsat til vores introperiode. Allerede første weekend er
en såkaldt bliveweekend, hvor alle elever skal blive på skolen, så introperioden består
i alt af 12 dage i sammenhæng.
Målsætning
Introperioden skal introducere eleverne til et år på efterskole. Først og fremmest skal
perioden give dem mulighed for at lære, især eleverne fra egen kontaktgruppe, at
kende - under trygge rammer. De skal naturligvis også stifte et vist bekendtskab med
såvel de øvrige elever på skolen, som de ansatte. Trygheden opnås især ved, at
aktiviteterne overvejende foregår kontaktgruppevis. Herudover skal perioden give
eleverne en indføring i hverdagens rytme på en efterskole, idet vi tilstræber at
overholde hverdagens tidsplan.
Indhold:
3-dages kontaktgruppetur
Diverse ryste-sammen aktiviteter
Introduktion til Rovvig i fritiden
Præsentation og valg af valgfag
Introduktion og niveauvurdering i dansk, engelsk og matematik
Præsentation af nærområdet
Introduktion til vandaktiviteter – herunder afholdelse af svømmeprøve
Brobygning
Som følge af lovændringen vedrørende 10. klasse, der træder i kraft 1. august 2008, er
vi som skole forpligtet på at tilbyde brobygning til ungdomsuddannelsessystemet.
Brobygning er obligatorisk for alle 10. klasser i 10 skoledage. Uddannelsesstederne
planlægger et specielt forløb, der giver et billede af denne uddannelse – der undervises
i min. 28 lektioner om ugen. Brobygningen er en vigtig del af vores skolevejlednings
visioner og mål med uddannelsesvejledning og elevernes refleksion over samme.
Brobygningen skal foregå til 2 forskellige ungdomsuddannelser, hvoraf den ene skal
have et erhvervsrettet formål som f.eks. HTX eller HHX og en af erhvervsskolernes
12 indgange (EUD).
Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner i lokalområdet (Thisted og Nykøbing),
der tilbyder både erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser.
45

Drenge- og pigeweekends
I de to første weekends i november afholder vi henholdsvis pigeweekend og
drengeweekend. Weekenderne er et tilbud til eleverne – dog er elever af ”det
modsatte” køn ikke velsete.
Målsætningen med de køns-adskilte weekends er, at give de to køn mulighed for at
dyrke de maskuline og feminine værdier fuldt ud.
Programmet for pigeweekenden tilrettelægges af de kvindelige ansatte og programmet
for drengeweekenden af de mandlige.
Såvel indhold, som forplejning er temmelig køns- specifikt.
Naturfagsuge
I de to uger, hvor 10. klasses eleverne er i brobygning, afvikler 9. klasses eleverne 2
såkaldte naturfagsuger. Her undervises de i biologi, geografi og historie. Indholdet
fremgår af årsplanerne for de pågældende fag.
Projektopgave
Regler for opgaven:
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 fastsættes:
§ 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af
undervisningen en obligatorisk projektopgave.
Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og
give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et
tværgående emne med problemstilling.
§ 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et
overordnet emne, som er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige
vinkler.
Stk. 2. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til
formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager
stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og
samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev.
§ 3. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelt andre lærere vejleder under
hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven.
Stk. 2. Lærerne skal i løbet af projektugen give den enkelte elev mulighed for at
tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens §
18, med hensyn til:
1) indkredsning af problemstillingen,
2) afgrænsning af opgavens indhold i forhold til problemstillingen
3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer,
4) valg og brug af indhold og metoder,
5) valg og brug af kilder og materialer,
6) valg og brug af udtryksform,
7) fremstilling af produkt og
8) tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen.
46

Selvvalgt opgave
Regler for opgaven:
I medfør af § 19 c, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28.
august 2007, fastsættes:
§ 1. På 10. klassetrin udfører hver elev en obligatorisk selvvalgt opgave som en del af
undervisningen.
Stk. 2. Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et
givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg
af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning og
andet.
Stk. 3. Det skal tilstræbes, at opgaven så vidt muligt placeres i forlængelse af
brobygningsforløb eller kombinationer af brobygnings- og praktikforløb,
således at opgaven kan indgå som en del af elevens efterbehandling heraf.
Stk. 4. I udarbejdelsen af opgaven skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder
og udtryksformer.
§ 2. Eleven beslutter i samråd med de relevante lærere opgavens emne og indhold.
Stk. 2. Arbejdet med opgaven kan foregå i samarbejde mellem to eller flere
elever, hvor der er en umiddelbar sammenhæng med de konkrete
uddannelsesplaner.
Stk. 3. Eleven udarbejder et konkret produkt, inden for de rammer, som skolen
giver mulighed for. En eventuel fremlæggelse sker i forlængelse af
arbejdet med opgaven.
§ 3. Eleven modtager vejledning under hele opgaveforløbet med henblik på en
kvalificering af arbejdet. Vejledningen skal give den enkelte elev mulighed for at
tage udgangspunkt i egne faglige og personlige forudsætninger og i
uddannelsesplanen. Vejledningen omfatter:
1) Valg og afgrænsning af emne og indhold i forhold til
uddannelsesplanen.
2) Brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer.
3) Brug af kilder og materialer.
4) Fremstilling af produkt.
5) Valg af udtryksform.
Teaterperiode
Teaterperioden er et stort projektemne, hvor den daglige undervisning bliver brudt til
fordel for bearbejdelsen og opførelsen af et stort drama- eller musicalprojekt.
Her får eleverne forskellige arbejdsopgaver, som de i fællesskab skal forsøge at løse.
De sidste par år har vi opført musicals. I musicals har man udvidet dramaet med sang
og musik. Dramaet er blevet krydret med kormusik samt musikband og enkelte sange
47

har sågar været af solistisk karakter.
Formålet med teaterperioden er at give eleverne mulighed for at lære at samarbejde
omkring et større projektemne, hvor de lærer at alle har et fællesansvar for at ugerne
bliver en succes.
I slutningen af perioden vil der blive opført 3-5 forestillinger, hvor friskoler og
efterskoler fra Thy og Mors, samt ikke mindst forældrene, vil blive inviteret til at
komme og overvære forestillingen.
Teaterugerne løber af stablen i slutningen af januar starten af februar. Perioden
strækker sig over et to-ugers forløb, hvor vi starter en mandag og afslutter den
efterfølgende uge om torsdagen op til vinterferien. Lørdag og søndag i første
undervisningsuge er inddraget i undervisningsforløbet.
Eleverne vælger sig alt efter interesse ind på følgende hold:
Dramahold:
Dramaholdet består som regel af 35-40 elever: Deres funktioner er forskellige
afhængig af interesse. Nogle spiller skuespil, andre er statister og dansere og andre
igen vælger at synge i kor eller synge solopartier.
Musikband:
Musikbandets opgave er at akkompagnere de sange der optræder i musicalen. Der er
således en lærer, der vil gennemgå det musikalske materiale med eleverne. De typisk
anvendte instrumenter er: Guitar, Trommer, bas, percussion, keyboard, el-klaver
m.m.
Kor:
Korfolkene består som regel af 15-20 elever der synger 2-3 stemmige sange. Deres
funktion er at underbygge dramaet samt støtte solosangerne i deres sangvirke. De kan
også være aktive på scenen, mens de synger.
Lys og Lyd:
Lys- og lydfolkene arbejder lidt på tværs af de andre. De første par dage går med at
sætte kabler op og tilslutte dem til mixere, placere mikrofoner og projektørlys korrekt
samt lave lydprøver. Derefter begynder arbejdet med at korrigere lys og lyd, d.v.s.
træne lys- og lydskift afhængig af, hvilken scene der arbejdes med.
Sceneholdet:
Deres opgave er at konstruere og opbygge den scene, som er blevet valgt til
dramaværket/musicalen. De er ligeledes i perioder sammen med kulissefolkene og
hjælper dem med diverse opgaver. Under forestillingerne er det scenefolkene, der
styrer sceneskiftene, både hvad angår de ting der skal af og på scenen, men også hvad
angår kostumeskift på dramaholdet. Scenefolkenes funktion er hovedsagelig af
praktisk karakter
Kulisser:
48

Kulissefolkenes opgave er at konstruere, finde og købe materialer, der skal bruges
på scenen. De skal ligeledes male kulisser. Kulissefolkene vil få en del samarbejde
med scenefolkene.
PR-gruppe:
PR-gruppens opgave er at promovere skolens drama-/musicalprojekt. De sidder
hovedsageligt ved computere og skal opstille forslag til reklame. Det gælder både
avisreklame og plakater, der skal hænges ud på forskellige skoler. De skal ligeledes
konstruere et program, der bliver overrakt publikum, den dag de kommer for at
overvære forestillingen. Af programbrochurerne skal det fremgå, hvem der har stået
for de forskellige arbejdsopgaver.
Kostumer:
Til ethvert drama-/musicalprojekt skal der jo selvfølgelig fremstilles kostumer. En
forestilling er ikke det samme uden effekten af flotte prangende kostumer. Hvis
værket f.eks. stammer fra 1930´erne, vil det blive kostumeholdets opgave at sy
kostumer der illustrerer tøjstilen fra den pågældende tidsperiode. Er dramaværket/
musicalen skildret i et nutidsperspektiv, vil kostumerne tilsvarende få et præg af
nutidskarakter.
Køkken:
Uden mad og drikke dur helten ikke. Køkkenholdets opgave er at sørge for mad til
samtlige elever i teaterugerne.
Terminsprøver
Målsætning:
Træne eleverne i at gå til prøve – at fokusere og koncentrere sig på en given opgave
på et givent tidspunkt.
Indhold:
Vi afvikler terminsprøver for alle elever 2 gange om året i dansk, engelsk og
matematik. Herudover afholder de øvrige prøveforberedende fag terminsprøver som
en del af de ugentlige timer.
Outtrouger
Målsætning:
Outtrougerne er de sidste tre uger af skoleåret. Udover at skabe grundlag for en god
afvikling af de mundtlige prøver, skal outtrougerne være en god, oplevelsesrig
afslutning på året.
Indhold:
Mundtlige prøver og forberedelse til disse
Fælles oplevelsestur til Fårup sommerland
Pakning og rengøring i den sidste uge
Award-uddelingsaften sidste torsdag aften
Grill-hyggeaften i kontaktgrupperne
49

Færdiggørelse af blå bog
Gallafest
Afslutningsdag
50