København i mål 50 år efter topmødet: - Information

Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser 

’Det er som et eventyr. Nu lukker 

vi et kulkraftværk om ugen.’ 

Information har mødt Kinas 

grønne milliardær Taiyang Shi 

SIDE 8-9 

København i mål 50 år efter topmødet: 

Ill.: Signe Høyer Frederiksen/ Michelle Nielsen-Dharmaratne 

Særudgave af Dagbladet Information 

Tirsdag 6. oktober 2009 

65. årgang. Nr. 232 

Kr. 17,00. € 2,30 

5 7 0 9 1 6 6 1 4 1 4 2 2 

0 0 0 4 1 

115. årgang. Nr. 232 

www.information.dk 

€ 5,75 

6. oktober 2059 

Dansk Folkepartis Morten 

Messerschmidt serverede kød til sit 

50-års-jubilæum i EU-Parlamentet. 

’Usmageligt’, siger kritikere 

SIDE 7 

Verdens første 

CO 2-neutrale 

hovedstad 

FN’s tildeling af den store bæredygtighedspris til København i går 

kom bag på alle. Byfredningsbevægelsen, der længe har kæmpet 

imod byens grønne tiltag, tager nu konsekvensen og nedlægger sig 

selv. ’Jeg tror, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen ville have nydt at 

spadsere rundt i indre bys grønne stræder,’ siger bevægelsens leder, 

Jens Chr. Grøndahl junior SIDE 4-5

2 6. oktober 2059 Dagbladet Information 

Indhold 

Leder 

I dag side 6-7 

EU og Afrika enige om 

pris på Saharas solenergi 

Forhandlingerne i Tunis landede 

omsider i aftes med aftale om øget 

CO 2-fri energieksport fra Afrika til 

Europa. De grønne områder i 

Sahara er nu større end Danmark, 

takket være kombinationen af 

solenergi og ferskvandsproduktion 

Kultur side 12-13 

’Nogle gange længes 

jeg tilbage til 2015’ 

’Trangen til at præstere og 

akkumulere materielle goder 

ligger stadig dybt i os,’ siger 

forfatteren Yasmin Inge Hadra 

Petersen, som i sin roman skildrer 

en families historie fra 

Berlinmurens fald til i dag 

Kultur side 14-15 

Bruttonationallykke 

og genfærd i Nordvest 

John Lennons hologram satte nye 

standarder for ’stagediving’, da 

lørdagens bevægende 

hyldestkoncert fejrede de uddøde 

dyrs tilbagekomst 

Dagbladet Information AS 

St. Kongensgade 40C, Box 188, 1006 København K 

Tel: 3369 6000, Administrationsfax: 3369 6079, Postgiro: 540 1623 

Ansv. chefredaktør Palle Weis 

Redaktør Fahota Moltke-Skoller 

Redaktion Rose van Planning, Elise Tejn Grønnesen 

& Erinn Sith Cardenas 

Foto: Dagny Gard Riis 

Grafik og illustration Mediefabrikken 

Tryk Dagbladet Ringsted 

Grundlagt af Børge Outze 

Hvis avisen udebliver 

Mandag – fredag kl. 07.00 – 17.00 og 

lørdag kl. 07.00-10.00 Tel: 3369 6060 

Forhandlerekspedition 

Mandag – fredag: 11.00 – 15.00, Tel: 3369 6066 

Lørdag: Bladkompagniet, Tel: 4451 7451 

Annoncer 

Mandag – torsdag: 09.00 – 16.30, fredag 09.00 – 15.00 

Tel: 3369 6020, Fax: 3369 6029, annoncer@information.dk 

Arkiv Fax: 3369 6159, arkiv@information.dk 

Refleks side 16-17 

Efter 200 års fest: 

Farvel til vækstøkonomien 

Til december tager FN’s 

generalforsamling stilling til 

Udviklingskommissionens netop 

offentliggjorte køreplan for en 

global ligevægtsøkonomi. Dette er 

den ultimative test for vor 

civilisation, siger 

kommissionsformand Fairbanks i 

eksklusivt interview 

Debat side 18 

At flyve er at leve 

Alle under 40 skal have højere 

CO2-kvoter, mener dagens 

kronikør: ’Vi mister kommende 

generationers opbakning til det 

C02-neutrale samfund, hvis vi ikke 

gør det nemmere at rejse’ 

Bagsiden 

Kgl. cykling – ja tak 

Kong Christian bør lade hånt om 

bagstræberisk kritik af hans 

tohjulede satsning 

Med bedre odds 

VERDEN NÆRMER sig hastigt 50-året for en begivenhed, 

der blev skelsættende for samme verdens 

tilstand i dag: Det store klimatopmøde i København 

i december 2009. Danmarks statsminister fra 

2009-11, Lars Løkke Rasmussen, har således fået 

mere ret, end han formentlig selv anede, da han forud 

for topmødet sagde: »Vi står over for den største 

planlagte omvæltning af verdensøkonomien.« 

Dengang var man vant til dystre meldinger om 

stigende CO 2-udledninger og voksende fossilt 

energiforbrug. ’Kina åbner et nyt kulkraftværk om 

ugen’, var en af de overskrifter, der truede både klimaet 

og humøret. Verden var i reel systemkrise 

med både klima og økonomi i svære vanskeligheder. 

Men som førnævnte statsminister også sagde: 

»Kriser og dødvande har en fordel: De tvinger 

os til at tænke. Den kombinerede klimatiske og 

økonomiske krise har i den grad tvunget os til at 

tænke om.« 

Og allerede i månederne før klimatopmødet begyndte 

den store forandring at blive synlig. I september 

var statsministeren f.eks. i stand til at meddele: 

»Kina rejser i gennemsnit én ny vindmølle i 

timen. I timen!« I dag kan vi se tilbage på et afsnit 

af menneskehedens historie, der har været præget 

af såvel revolutionerende forandringer i teknologi 

og økonomi som af en sjælden grad af international 

samarbejdsvilje og fremtidsoptimisme. Det er 

sigende for forandringerne, at en af Kinas grønne 

pionerer i dagens avis kan sige: »Nu lukker vi et 

kulkraftværk om ugen.« 

Skal man forstå den store forandringsproces, der 

indebærer, at den globale temperaturstigning er 

bremset og verden hastigt på vej mod det fossilfri 

samfund, skal man søge tilbage til to begivenheder. 

Den ene var valget af demokraten Barack Obama 

til præsident i USA i 2008 i en situation, hvor brede 

kredse i offentlighed og erhvervsliv var forandringsparate 

under indtryk af den dobbelte krise. 

Selv om konservative kræfter strittede imod, havde 

den ny præsident visionskraft og græsrodsstøtte 

nok til at gøre krisen til startpunkt for det nye. 

Anden vigtige begivenhed var, da det lykkedes 

samme Obama og Kinas præsident, Hu Jintao, at 

finde hinanden kort før klimatopmødet. USA havde 

set, at Kina havde mere fart på end noget andet 

land med sol- og vindenergi og på rekordtid var 

blevet verdens største eksportør af grøn energiteknologi. 

Af frygt for at kineserne skulle løbe med et 

nyt globalt marked, indvilgede Obama i den samarbejdsaftale, 

der forpligtede USA til markante 

CO 2-reduktioner mod udvidet adgang til Kinas 

fremstormende grønne industri og marked. Omvendt 

accepterede Kina CO 2-forpligtelser, fordi 

det var forudsætningen for den klimaaftale, der 

skulle udvide det ny grønne verdensmarked. 

Dette blev nøglen til klimatopmødets succes og 

til den atmosfære af samarbejdende kappestrid, 

Doonesbury af Garry Trudeau Oversat af Sarrasin Nivelle 

Velkommen til Beijing, 

Sir – vi har bygget en 

kopi af Det Hvide Hus. 

For at markere 

vores venskab. 

Det var 

som ...! Jeg 

ku’ ha’ 

svoret. 

Dialog: Ani Kola Ling 

Og her er 

Det Ovale Værelse, 

Sir. 

der har bragt os så langt. På forbavsende kort tid 

skiftede fokus hos global kapital og erhvervsliv fra 

at beskytte de traditionelle teknologier og industrier 

til et frugtbart kapløb om at komme først 

med det nye. 

Klimatopmøderne i Santiago i 2015 og New Delhi 

i 2030 skærpede som bekendt CO 2-målene og 

sikrede de rammebetingelser, der holdt den grønne 

revolution i gang. Nu står vi så med et samfund, 

der har reduceret sine udledninger med knap 60 

pct., sikret større geopolitisk stabilitet via mindsket 

afhængighed af fossile energileverandører 

samt gjort verdensøkonomien mindre sårbar ved 

at dæmpe presset på begrænsede ressourcer. En 

rigere, tryggere verden. 

SOM ENHVER VED, betyder det ikke, at tilværelsen 

i 2059 er konflikt- eller problemfri. Millioner 

lider under de klimaforandringer, det globale samfund 

kom for sent til helt at afværge. En befolkning 

på otte mia. og en endnu voksende økonomi sætter 

fortsat pres på vand- og råstofressourcer. Og for 

det enkelte menneske er det nye samfunds skisma 

mellem solidarisk mådehold og fortsat trang til 

selvudfoldelse en vedvarende udfordring. For nogle 

er systemet med personlige CO 2-kvoter f.eks. en 

irriterende spændetrøje. Som bogaktuelle Yasmin 

Inge Hadra Petersen siger i interviewet side 12-13: 

»Vi tror, at vi kan ændre menneskers mentalitet 

på et par tiår, men dybe kulturelle forestillinger 

hænger ved i generationer. Trangen til at præstere 

og akkumulere materielle goder ligger dybt i os.« 

Der er altså udfordringer nok. Den næste kan 

være udspillet fra FN’s Global Development Commission 

– se side 16-17 – om den foreslåede omstilling 

til en verdensøkonomi i ligevægt. Det er blevet 

kaldt civilisationens ultimative udfordring: Efter 

titusinder af års slid for mad på bordet og tag 

over hovedet er vi nået dertil, hvor kampen for materiel 

tryghed er vundet, og hvor nye mål og værdier 

skal sætte rammerne for økonomien. 

Måske er vi klar til at levere på den udfordring, 

Frankrigs daværende præsident, Nicolas Sarkozy, 

gav, da han før vendepunktet sagde: »En stor revolution 

venter på os. Krisen gør os ikke bare fri til at 

skabe billeder af andre modeller, en anden fremtid, 

en anden verden. Den forpligter os til det.« 

Dristigst var Sarko- 

” 

Nu står vi så med et 

samfund, der har 

reduceret sine 

udledninger med knap 

60 pct., sikret større 

geopolitisk stabilitet og 

gjort verden s - 

økonomien mindre 

sårbar 

Selv stolen er korrekt 

til mindste detalje. 

Tag endelig plads, Sir. 

zys appel om at gøre 

’lykke’, snarere end 

BNP, til den centrale 

parameter til bedømmelse 

af, om samfundsmodellenfungerer. 

Om den test kan 

passeres, er svært at sige. 

Odds er bedre, end 

de har været. etg 

CRASH! 

Fordømt! Jeg 

sagde jo, at vi 

ikke skulle have 

valgt en amerikansk 

producent.

4 6. oktober 2059 

København vinder 

prisen som verdens 

grønneste hovedstad 

Københavnerne fejrede i aftes FN-titlen som første 

CO 2-neutrale metropol med spontan fest i Rådhusparken 

CO2-neutralitet 

af Elise Tejn Grønnesen 

Mange tusinde københavnere 

samledes i aftes spontant i 

Rådhusparken efter nyheden 

om, at det er lykkedes Danmarks 

hovedstad at vinde 

FN-konkurrencen om at blive 

planetens mest bæredygtige 

metropol. 

Overborgmester Lise 

Grønkær ankom selv med 

soldrevet fly fra et møde i 

provinsen og lagde ikke skjul 

4 

3 

2 

1 

Fokus 50 år efter klimatopmødet 

5 

0 

på stoltheden over den fornemme 

titel. 

»Vi havde fået at vide, at vi 

sammen med Beijing og Ottawa 

var favoritter, men at vi 

vitterlig er kommet længst af 

alle, er trods alt en overraskelse. 

Men det taler bare sit 

tydelige sprog om den enorme 

indsats, byens borgere, 

virksomheder og organisationer 

har ydet gennem mange 

år,« sagde borgmester 

Grønkær. 

Ifølge FN-komiteen vinder 

København, fordi man 

har formået at komme meget 

Sådan er det gået – og sådan kunne det være gået 

Det er lykkedes at holde temperaturstigningen lige under 

den kritiske grænse på to grader, og klimaforskernes modeller 

forudser, at den ved en fortsat ambitiøs klimaindsats 

ikke stiger, men langsomt kan begynde at falde (den grønne 

kurve). Havde verden ladet stå til efter klimatopmødet i 

2009, kunne vi i dag have haft en temperaturstigning et 

stykke over to grader og været på vej mod fem grader eller 

mere i 2100 (den røde kurve) 

Temperaturstigning 

Fakta Planetens tilstand 2059 

CO2 i atmosfæren 

2 C 

1900 1950 2009 2059 2100 

Kilde: M. Meinshausen, www.primap.org 

Verden udleder i dag drivhusgasser 

svarende til 15 mia. ton 

CO 2 – mindre end halvdelen af 

udledningerne i 1990. Koncentrationen 

af CO 2 i atmosfæren er 

derfor nu bremset ved godt 450 

ppm, stadig et stykke over koncentrationen 

i 2009 på 387 ppm 

og over det langsigtede stabiliseringsmål 

på 350 ppm. Men 

kurven er vendt og er på vej 

nedad. 

Temperaturen 

Temperaturstigningen er bremset 

lige under de to grader, som 

forskerne op til klimatopmødet 

i 2009 pegede på som ’smertegrænsen’. 

Fastholdes programmerne 

for afvikling af det fossile 

energiforbrug, for skovplantning 

m.m., er der gode chancer 

for at blive under to graders opvarmning 

i 2100. Men der er stadig 

lang vej til temperaturfald 

og mere stabile klimaforhold, 

siger forskerne. 

tæt på CO 2 -neutralitet og 

bæredygtighed, samtidig 

med at man har kunnet udvikle 

byen til – som det hedder 

i begrundelsen – »et moderne 

eksperimentarium, 

hvor nye teknologier, nye 

livsformer og ny viden går 

hånd i hånd med høj velfærd 

for storbyens borgere«. 

Ud over selve Københavns 

udnævnelse var gårsdagens 

største overraskelse måske, 

at også den intellektuelle 

modstandsbevægelse mod 

det grønne København lagde 

våbnene. Arkitekten Jens 

Chr. Grøndahl, der er opkaldt 

efter sin berømte farfar, nedlagde 

officielt Grøndahl-bevægelsen, 

der siden begyndelsen 

af årtusindet har samlet 

konservative intellektuelle 

mod omlægningerne af København 

under det motto, 

Grøndahl senior formulerede 

i en kronik i 2008: 

»Vi, der bor midt i kulturarven, 

er også de nærmeste 

til at drage omsorg for den.« 

Grøndahl juniors officielle 

nedlæggelse følger års heftig 

debat i bevægelsen, hvor 

en stadigt større fraktion har 

argumenteret for, at det 

grønne København snarere 

var en solidarisk videreudvikling 

af byens kulturarv, 

end en modarbejdelse af den. 

»Jeg er nået frem til, at jeg 

taler i min afdøde bedstefars 

ånd, når jeg siger, at jeg tror, 

Søren Kierkegaard og H.C. 

Andersen ville have nydt at 

spadsere rundt i indre bys 

grønne stræder,« sagde 

Grøndahl junior i går til Information. 

Blandt de mange glade kø- 

Hedebølger og tørke 

Sommerhedebølger plager endnu 

Europa og koster hvert år tusinder 

livet. Klimaforskerne siger, 

at dette længe endnu vil 

være den typiske sommer på 

disse breddegrader. Dele af Australien 

oplever fortsat somre 

med op til 50 graders varme, 

tørke og ukontrollable brande. 

Et bælte fra Afrikas Horn over 

det nordlige Kenya og ind i 

Uganda er hårdt ramt af manglende 

nedbør, men en lang ræk- 

benhavnere i Rådhusparken 

var formanden for Foreningen 

af Taglandbrugere, 

Adam Qvist. 

»Vi er enormt stolte over, 

at FN direkte nævner hovedstadens 

beslutning om, at alle 

nybyggerier skulle have solpaneler, 

grøn vegetation eller 

begge dele på tagene. I dag 

er der som bekendt mere end 

4.000 taghaver og små citylandbrug 

på byens flade tage, 

og i sommer lykkedes det 

f.eks. for første gang at producere 

jordbær nok på tagene 

til at dække københavnernes 

behov i sæsonen. Tænk, 

hvad det sparer af transportenergi 

i forhold til dengang, 

jordbær kom fra Jylland, ja, 

sågar fra Spanien, Tyskland 

og Belgien,« siger Adam 

Qvist, der til daglig forvalter 

Himmelfarmen på taget af 

Nordic Banks store ejendom 

ved Knippelsbro. 

Lucies mølle 

Rådhusparken, hvor den 

spontane fest endnu var i 

gang ved redaktionens slutning, 

er i sig selv et bemærkelsesværdigt 

symbol på Københavns 

grønne omstilling. 

Da bystyret efter mange års 

debat i 2037 traf den kontroversielle 

beslutning at lukke 

centrum helt for privatbiler, 

blev det gjort til et medborgerprojekt 

at omdanne den 

golde Rådhusplads til dagens 

grønne park med kunstnergruppen 

Circles populære 

fontæne i midten og frugttræerne 

langs periferien. 

»Den lille vindmølle, Lucies 

Mølle, der giver strøm nok 

til caféerne her, blev opført, 

ke tilpasningsprojekter finansieret 

af FN’s globale klimafond 

mindsker vandmanglen. 

I bl.a. Californien er tørketruslen 

reduceret efter etablering af 

ferskvandsindvinding fra havet 

samt etablering af smeltevandsreservoirer 

i Sierra Nevada-bjergene. 

I dag er knap 10 pct. af kloden 

ramt af ekstrem tørke. Opretholdes 

den nuværende indsats 

for klimatilpasning, vandressourcestyring, 

skovplantning 

m.m., kan yderligere ørkendan- 

fordi historiekyndige borgere 

gjorde opmærksom på, at 

København for 3-400 år siden 

havde masser af vindmøller, 

og at der faktisk stod én med 

dette navn lige her, hvor rådhuset 

nu ligger,« fortæller 

kommunens bæredygtighedschef 

Øjvind K. Olesen. 

Strøm fra vindkraftværker 

er en af hovedårsagerne 

til, at hovedstadens elforsyning 

i dag er næsten CO 2 -fri. 

Den store møllepark ved 

Kriegers Flak i Østersøen, 

som blev besluttet tilbage i 

2009, er med årene vokset til 

over 1.000 store møller. Den 

suppleres bl.a. af mølleparken 

på Store Middelgrund 

foruden af de mange husstandsmøller 

langs hovedstadens 

periferi, som med 

selvforsyningspræmien fra 

2030 blev populære igen. 

Sammen med det nye biomassefyrede 

Avedøre 3værk, 

solkraftværket ved siden 

af og de tusinder af små 

nelse afværges, mener forskerne. 

Stormene 

Opvarmningen har gjort atmosfæren 

mere energirig, hvilket 

forklarer de fortsat voldsommere 

stormvejr og orkaner, der de 

seneste årtier har hærget mange 

steder på Jorden. De uhyggelige 

storm flodskatastrofer i Indien 

i 2037, i Kina i 2045 og i det 

sydlige USA sidste år er næppe 

Dagbladet Information 

solcelleanlæg rundt om i byen 

sikrer vinden elforsyningen 

til både bebyggelser, gadebelysning 

og virksomheder 

samt elbiler, metro- og 

letbaner. 

»Men det hænger kun 

sammen, fordi det samtidig 

er lykkedes at bringe energiforbruget 

meget stærkt ned,« 

siger Øjvind K. Olesen. 

Han regner med, at kommunen 

om tre år er færdig 

med den enorme renoveringsindsats, 

der blev indledt 

i 2015 og havde til formål 

at gøre alle eksisterende 

ejendomme til ’passivhuse’. 

»Meget har måttet rives 

ned, og næsten alt nybyggeri 

er opført til ’aktivhus’-standard, 

dvs. ejendommene laver 

mere energi, end de bruger,« 

siger han. 

Bondam: Endelig 

I sin begrundelse anfører 

FN-komitéen, at Københavns 

succes har baggrund i 

de sidste og afspejler, at temperaturen 

stadig er højere og vejrfænomenerne 

mere ekstreme 

end før i tiden. 

Isen 

Sommerisen omkring Nordpolen 

forsvandt første gang helt 

i 2037, men der er håb om, at 

temperaturens stabilisering kan 

hindre fortsat acceleration af 

processerne med indlandsisens 

afsmeltning på Grønland,


værtskabet for klimatopmødet 

i 2009, der endte med beslutningen 

om 30 pct. CO 2 - 

reduktion i i-landene i 2020 

og 85 pct. i 2050. 

»Med hele verdens blik 

rettet mod sig tog den danske 

hovedstad i særlig grad udfordringen 

på sig. Den kommunale 

klimaplan fra efteråret 

2009 satte som mål at gøre 

København til verdens 

første CO 2 -neutrale hovedstad. 

I kategorien af hovedstæder 

med over én mio. indbyggere 

kan det nu fastslås, at 

dette mål er nået, baseret på 

den internationale definition 

af CO 2 -neutralitet,« 

skriver komitéen. 

En af dem, der ikke tog cykel 

eller letbane til Rådhusparken 

i aftes, var manden, 

der oprindeligt satte ord på 

visionen. Information har i 

stedet opsøgt Klaus Bondam, 

i dag 96-årig beboer på Solgården 

på Nordholmene, 

dengang Københavns tek- 

permafrostens optøning i Alaska, 

Canada og Sibirien og smeltningen 

af Den Vestantarktiske 

Halvø. Forskerne diskuterer intenst, 

om vi er på den sikre side, 

eller om der skal endnu mere 

vidtgående indgreb til over for 

drivhusgasserne i atmosfæren 

for at stabilisere tilstandene 

i Arktis og ved Antarktis. 

Havstigning 

Havenes vandstand er ca. 30 

nik- og miljøborgmester og 

ansvarlig for klimaplanen. 

– Tillykke, Bondam. Så 

lykkedes det? 

»I sidste øjeblik, set fra 

min synsvinkel,« ler den 

gamle mand, der stadig følger 

med i debatterne om byens 

udvikling. 

»Jeg må jo indrømme, at 

det tog noget længere tid, 

end vi forestillede os. Vores 

mål var CO 2 -neutralitet allerede 

i 2025, men vi havde også 

en noget forenklet definition 

af, hvad det betød. F.eks. hentede 

vi biomasse-ressourcer 

uden for kommunens grænser, 

og vi kompenserede for 

fortsat CO 2 -udledning ved at 

plante skov i andre lande. Nu 

har vi fået algefarmen i Øresund, 

der laver biobrændsel 

til bl.a. Avedøre 3, og vi har 

klemt træer og små city-skove 

ind overalt, hvor der har 

været en ledig plet. Jeg havde 

ikke drømt om, at en storby 

kunne blive så grøn,« siger 

cm over niveauet før århundredeskiftet. 

Fraflytningen af øgrupperne 

Tuvalu og Kiribati i 

Stillehavet er afsluttet, mens 

det internationalt finansierede 

beskyttelsesprojekt for Maldiverne 

har gjort det muligt for 

denne ø-stat at overleve. Med 

udsigten til havstigninger i år 

2100 på 50-60 cm overvejer de 

amerikanske myndigheder fortsat, 

om en langsigtet rømning 

af New Orleans skal gennemføres, 

mens der for andre udsatte 

kystområder i USA investeres 

den forhenværende borgmester. 

Flere grønne priser 

Overborgmester Lise Grønkær 

får den 7. januar 2060 

FN-prisen overrakt på den 

store metropol-konference i 

FN-hovedkvarteret i New 

York. Ved samme lejlighed 

vil Costa Rica modtage prisen 

som første nation med 

over en mio. indbyggere, der 

nåede CO2-neutralitet. I lighed 

med Norge, New Zealand, 

Island, Monaco og Maldiverne 

bebudede den lille 

mellemamerikanske stat allerede 

i 2008 sin beslutning 

om at blive CO2-neutral. Det 

indebar bl.a., at daværende 

præsident Oscar Arias skrinlagde 

vidt fremskredne planer 

om olieudvinding og i 

stedet accelererede projekterne 

med vind- og vandkraft 

samt skovplantning. 

»Costa Ricas sande olie og 

sande guld er vandet og den 

i beskyttelse og klimatilpasning 

via bl.a. digebyggeri. I dag indebærer 

havstigningen i kombination 

med kraftige storme og 

nedbør, at ekstra 50 mio. mennesker 

rammes af oversvømmelser 

hvert år, flest i det sydlige 

og østlige Asien. 

Skovene 

Udviklingen er vendt for de fleste 

af klodens store skovområder. 

Ved århundredets begyn- 

’Vi havde fået at vide, at vi 

sammen med Beijing og Ottawa 

var favoritter, men at vi vitterlig 

er kommet længst af alle, er 

trods alt en overraskelse,’ siger 

overborgmester Lise Grønkær. 

FOTO: DAGNY GARD RIIS 

ilt, vore regnskove producerer,« 

lød dengang én præsidentiel 

formulering. 

På FN-konferencen vil 

New Delhi modtage Global 

Water Price for via regnvandsopsamling 

og recirkulering 

at have skabt et bæredygtigt 

vandkredsløb i den 

engang så sårbare metropol. 

Masdar City i Abu Dhabi vil 

modtage en særlig jubilæumspris 

i 50-året for anlægget 

af denne helt igennem 

bæredygtige by forsynet 

med vedvarende energi midt 

i det, der dengang var centrum 

for verdens olieproduktion. 

2059@INFORMATION.DK 

delse stod bl.a. Amazonas’ 

regnskove på randen af en selvforstærkende 

nedtur, men klimatopmødet 

i 2009 med bl.a. 

den globale skovfond har bremset 

afskovning og ført til massiv 

nyplantning af skov mange steder. 

Fagfolk vurderer, at alene 

den halvering af afskovningshastigheden, 

som er opnået 

indtil nu, sparer atmosfæren for 

op mod 200 mia. ton CO 2 i dette 

århundrede. 

Fakta 50 års klimakamp 

24. oktober 2009: Verdensomspændende 

klimaaktion arrangeret 

af 350.org sætter fart 

på en måneds folkeligt pres på 

regeringerne, ikke mindst i 

USA hvor Kongressen forhandler 

klimalov. 

November 2009: USA’s Kongres 

vedtager med spinkelt 

flertal klimalov med betydelige 

CO 2-reduktioner og tilsagn 

om penge til bl.a. skovbeskyttelse 

i u-lande. 

Nov.-dec. 2009: USA fører 

mørklagte forhandlinger med 

Kina og Indien om betingelserne 

for opbakning til global klimaaftale. 

December 2009: Klimatopmøde 

i København vedtager ny 

global klimaaftale med bl.a. 30 

pct. reduktion af i-landenes 

CO 2-udledninger i 2020, halvering 

af de globale udledninger i 

2050 samt fond med 100 mia. 

dollar årligt til klimaindsats i ulande. 

2012: Barack Obama genvælges 

som USA’s præsident. 

2012: Det første soldrevne topersoners 

fly gennemfører en 

jordomflyvning. 

2013: EU-landene vedtager, at 

ingen nye kulkraftværker må 

opføres uden CCS-teknologi 

til indfangning og lagring af 

CO 2. 

2014: De første vindmøller opstilles 

i verdens største møllepark 

til havs: Kriegers Flak i 

Østersøen. Efter fem år leverer 

mølleparken el til to mio. mennesker 

i Danmark, Sverige og 

Tyskland. 

2015: Klimatopmøde i Santiago 

skærper Københavns-aftalen 

med nyt krav til i-lande om 

40 pct. CO 2-reduktion i 2025. 

Et globalt CO 2-udledningsbudget 

for perioden 2000-2050 på 

samlet 1.000 mia. ton CO 2 – foreslået 

af klimaforskeren Malte 

Meinshausen i 2009 – vedtages. 

Det samme gør princippet 

om et globalt, personligt 

CO 2-kvotesystem. 

2016: Storbritannien vedtager 

som det første i-land et afviklingsprogram 

for kulkraftværker. 

Første værk lukkes i 2018, 

det sidste i 2040. 

2017: Olieprisen overskrider 

for første gang 250 dollar. 

2018: FN’s folkekampagne 

’Mal tagene hvide – gør fremtiden 

grønnere’ søsættes. 

2020: Den globale indfasning 

af personlige CO 2-kvoter begynder. 

2020: De første 20.000 megawatt 

solkraft installeret i Sahara 

som led i Middelhavsunionens 

energi- og klimastrategi. 

2021: EU vedtager afviklingsprogram 

for kulkraftværker. 

Sidste værk skal lukkes i 2050. 


Fokus 

2022: FN’s Klimasekretariat 

UNFCCC meddeler, at de globale 

CO 2-udledninger ikke længere 

stiger. 

2024: Inderen Shalini Gupta får 

Nobels fredspris for at have 

skabt den globale folkebevægelse 

Heaven’s Water for regnvandsopsamling 

og vandbesparelser. 

’Uden den ufattelige 

energi og karisma, som har båret 

Shalini Guptas globale 

græsrodsarbejde, ville verden i 

dag uden tvivl have haft både 

væbnede vandkonflikter og 

mange millioner flere tørstende 

mennesker,’ hedder det i 

begrundelsen fra Nobelkomiteen. 

2025: Det shiitiske oprør i Saudi-Arabien 

får både USA og Kina 

til at intensivere de nationale 

programmer for olieuafhængighed. 

2030: Santiago-aftalen afløses 

i New Delhi af ny klimaaftale 

med skærpede mål: I-lande 

skal være CO 2-neutrale i 2060, 

BRIC-lande skal reducere udledninger 

med 25 pct., massivt 

teknologiprogram skal omstille 

fattige u-lande til vedvarende 

energi. Verden er nu halvvejs 

til målet om nyplantning 

af skov i et omfang svarende til 

USA’s areal. 

2030: Halvdelen af alle nye biler 

i verden er nu olie-uafhængige, 

dvs. kører på el, brint eller 

biomasse. 

2030: 70 pct. af verdens elforsyning 

sker uden CO 2-udledning. 

2033: Fraflytningen af ø-staten 

Tuvalu på grund af havstigninger 

og oversvømmelser afsluttes. 

’Verden besluttede at 

handle mod klimatruslen, men 

for sent for os,’ sagde Tuvalus 

præsident ved den officielle 

opløsning af den lille nation i 

Stillehavet. 

2034: Havari på det finske 

Olkiluoto atomkraftværk. 

2037: Stormflod fra havet koster 

35.000 mennesker livet i 

det nordøstlige Indien. 

2045: Flodbølge på den kinesiske 

østkyst kræver over 

70.000 menneskeliv. 

2047: Den kinesiske regering 

indfører ’Stol på grønne kræfter’-politikken 

med nye massive 

investeringsprogrammer 

for sol energicentrene i bl.a. Indre 

Mongoliet og Perleflodsdeltaet, 

tredobling af kapaciteten 

i havmølleparkerne 

langs østkysten, obligatorisk 

skovplantningstjeneste for alle 

unge. 

2052: Med to års forsinkelse 

lukker EU sit sidste kulkraftværk. 

2059: Statusopgørelsen fra FN 

i 50-året for Københavnsaftalen 

viser, at de globale 

CO 2-udledninger er reduceret 

med 58 pct. 

5


EU og Afrika enige 

om pris på Saharas solenergi 

Forhandlingerne i Tunis landede omsider i aftes med aftale om øget CO 2-fri 

energieksport fra Afrika til Europa. De grønne områder i Sahara er nu større 

end Danmark, takket være kombinationen af solenergi og ferskvandsproduktion 

Energiforsyning 

af Elise Tejn Grønnesen 

Det blev langt over midnat, 

før regeringsledere fra EU og 

de nordafrikanske lande i går 

kunne melde om enighed i 

Middelhavsunionen om prisen 

på el leveret fra Sahara til 

de europæiske forbrugere. 

»Vi har en aftale, der sikrer 

fortsat grøn energi til Europa 

og fortsat økonomisk fremgang 

for Sahara og de nordafrikanske 

stater,« sagde en 

træt, men tydeligt lettet Madeleine 

Bouchét, præsident i 

Frankrig og nuværende leder 

af Middelhavsunionen, da 

hun kom ud af forhandlingslokalet 

i Tunis for at orientere 

det ventende pressekorps 

om forhandlingsgennembruddet. 

Den ny aftale indebærer, 

at leverancerne til Europa af 

elektrisk strøm produceret i 

de store solenergicentre i Sahara 

øges med 10 pct. over de 

kommende 10 år, og at prisen 

på strømmen samtidig ligger 

fast. Til gengæld får unionens 

afrikanske medlems- 

lande adgang til investeringer 

og medejerskab i den europæiske 

energisektors 

vindmølleparker og bølge - 

energianlæg. 

Aftalen får ros af både 

ngo’er og fagfolk. 

»Det her er en meget konstruktiv 

udgang på en til tider 

konfliktpræget proces,« siger 

professor Mads Mogensen, 

Institut for bæredygtighed 

på Copenhagen International 

University (CIU). 

»Med det fortsatte energisamarbejde 

får Nordafrika 

råd til at accelerere udviklingen 

af ’Det grønne Sahara’. 

Frem for den strøm af afrikanske 

klimaflygtninge fra 

tørkeramte områder, som 

der var udsigt til op til det historiske 

klimatopmøde i København, 

har vi fået et stadig 

grønnere Nordafrika i rivende, 

bæredygtig udvikling. 

Her er både skabt gode levevilkår 

for flere millioner 

mennesker og en vedvarende, 

CO2-fri energiproduktion 

til glæde for os europæere,« 

siger professoren. 

Som 100 kulværker 

De afrikanske centre for 

kombineret solenergi- og 

ferskvandsproduktion er nået 

op på en elproduktionskapacitet 

på 100.000 megawatt, 

svarende til 100 af de store 

kulkraftværker, der blev opført 

i EU frem til kulstoppet i 

2013, og nok til at elforsyne 28 

mio. husstande. Teknologien 

er den såkaldte CSP, koncentreret 

solenergi, dvs. store 

anlæg hvor tusinder af spejle 

koncentrerer sollyset og skaber 

varme, som bruges til at 

producere damp. Dampen 

driver dampturbiner og elgeneratorer, 

hvorfra den 

elektriske strøm distribueres 

til Europa via en af de fem 

højspændingsforbindelser 

under Middelhavet. 

»Tilbage omkring år 2000 

tvivlede mange på teknologien,« 

fortæller Matthias 

Straub, pensioneret udviklingschef 

i Trans-Mediterranean 

Renewable Energy Corporation 

(TREC) og som ung 

ingeniør med til at lave de 

første projektbeskrivelser til 

tænketanken Rom-klubben, 

en af initiativtagerne til udviklingsprojektet. 

»Derfor gjorde både europæiske 

og afrikanske ledere 

store øjne, da Spanien i 2008 

faktisk indviede det første 

store CSP-anlæg, Andasol-1 

på 50 megawatt. Det producerede 

sol-elektricitet til 

200.000 mennesker, og jeg 

tror, det overbeviste politikerne 

om, at Sahara-projektet 

var muligt,« siger Straub. 

Han minder om, hvordan 

Storbritanniens daværende 

premierminister Gordon 

Brown som en af de første 

statsledere satte ord på visionen, 

da han i 2008 sagde, at 

Nordsøen skulle gøres til 

” 

Vi har en aftale, der 

sikrer fortsat grøn 

energi til Europa og 

fortsat økonomisk 

fremgang for Sahara og 

de nordafrikanske 

stater 

Madeleine Bouchét, 

leder af Middelhavsunionen 

vindkraftens hav, mens Middelhavsregionen 

skulle blive 

fremtidens centrum for solenergi. 

»Middelhavsunionen 

vedtog The Mediterranean 

Solar Plani juli 2008, og siden 

gik det som bekendt stærkt,« 

siger Matthias Straub. 

I juli 2009 etablerede 

TREC, genforsikringsselskabet 

Munich Re og 12 europæiske 

finans-, industri- og 

energivirksomheder det 

konsortium, der førte til de 

første anlæg i Tunesien, Algeriet, 

Marokko og Egypten. 

I 2020 var første delmål på 

20.000 megawatt realiseret, 

og nu har man altså rundet de 

100.000. 

Ingen flygtningestrøm 

»Dagens forhandlingsresultat 

i Tunis om fortsat og udvidet 

samarbejde afspejler en 

kombination af klogskab og 

realitetssans,« mener Mads 

Mogensen. 

»EU’s forhandlere har været 

på det rene med, at de afrikanske 

medlemmer af Unionen 

havde fat i den lange ende 

med deres enorme, øde 

arealer i Sahara med kraftig 

solindstråling holdt op mod 

det stærke europæiske behov 

for grøn energi, der kan 

indfri Københavns-aftalens 

krav til EU om stadigt faldende 

CO2-udledning.« »I de første år advarede 

visse europæiske røster mod 

at udskifte afhængigheden af 

det olieeksporterende OPEC 

med en ny afhængighed af et 

nordafrikansk SEPEC, et kartel 

af solenergiproducerende 

lande. Men tilpas mange politikere 

forstod, at et samarbejde, 

der gav Nordafrika og 

Mellemøsten økonomiske 

udviklingsmuligheder, var 

forudsætningen for at hindre 

såvel forstærket fundamentalisme 

som en øget strøm af 

fattigdoms- og klimaflygtninge 

mod Europa. Derfor 

gik man ind i udviklingssamarbejdet, 

og derfor har man 

nu heldigvis aftalt at udbygge 

det,« noterer bæredygtighedsprofessoren 

fra CIU. 

Det grønne Sahara 

Afgørende for middelhavssamarbejdets 

politiske bæredygtighed 

var den tidlige beslutning 

i EU om at skyde betydelige 

midler i at gøre Sa-


Solanlæggene i Sahara er i dag 

nået op på en elproduktions - 

kapacitet på 100.000 

megawatt. Med den nye aftale 

mellem EU-landene og de 

nordafrikanske stater har 

Europa sikret sig fortsatte 

leverancer til en fast pris. 

FOTO: NACHO DOCE/RAUTERS/SCANPIX 

hara grøn, parallelt med udbygningen 

af solcentrene. 

Udviklingschef Sonja 

Holmen fra den norske miljøkoncern 

Bellona er netop 

vendt hjem fra et statusbesøg 

på det ældste af de grønne 

projekter i området, Sahara 

Forest Project, der tilbage i 

2009 blev lanceret af Bellona 

– dengang en miljøorganisation 

– i samarbejde med de 

britiske firmaer Exploration 

Architecture, Seawater Greenhouse 

og Max Fordham 

Consulting Engineers. 

»Jeg kan rapportere, at det 

går strålende, og at Sahara 

Forest Project i dag er model 

for grønne områder med solenergi-, 

ferskvands- og fødevareproduktion 

med et samlet 

areal i Sahara, der nu større 

end Danmark,« siger Sonja 

Holmen til Information. 

I flere af dagens projekter 

udnytter man ligesom i pionerprojektet 

solenergien til 

at opvarme havvand inde i 

store drivhuse opført i ørknen. 

Det giver stor fordampning, 

og ved at lede den varme, 

dampmættede luft til en 

nedkølet afdeling af anlægget, 

fortættes dampen til 

ferskvand. Elforbruget til 

pumper og nedkøling sikres 

fra tilknyttede anlæg med 

CSP, koncentreret solenergi. 

Ferskvandet udnyttes i 

drivhusene til planteproduktion, 

herunder til produktion 

af alger i store bassiner. Algebiomassen 

anvendes i dag 

delvis som foder i regionens 

ekspanderende husdyrproduktion, 

delvis til eksport til 

biomassebaserede energianlæg 

i både Afrika og Europa. 

»Anlæggene er blevet så 

mange og så store, at der produceres 

tilstrækkeligt ferskvand 

til også at kunstvande 

udendørs områder, hvor ørkenen 

gradvist er blevet forvandlet 

fra sand til grønne, 

vegetationsdækkede arealer,« 

fortæller Sonja Holmen. 

Med den ny aftale i Tunis 

om øget eksport af sol-elektricitet 

til Europa kan den 

voksende afrikanske indtjening 

sikre en fortsat ekspansion 

af de grønne, fødevareproducerende 

områder i Sahara, 

fremgår det af en pressemeddelelse 

fra Middelhavsunionensformandsskab. 


se dokumentation på 

www.information.dk/2059 

’Usmageligt at servere 

kød til jubilæumsfest’ 

Dansk Folkepartis 

Morten Messerschmidt 

møder hård kritik, efter 

at han serverede 

svinekød til sin 

jubilæumsfest i Europa- 

Parlamentet. 

Den grønne blok i 

parlamentet 

fremskynder nu sit 

forslag om kødkvoter 

Kødkritik 

af Inga Dymen Hjon 

Dansk Folkepartis ’grand old 

man’, Morten Messerschmidt, 

kritiseres nu af en række 

EU-parlamentarikere, efter 

at det i weekenden kom 

frem, at Messerschmidt serverede 

flæskesteg og andre 

kødretter ved sin 50 års-jubilæumsfest 

i Europa-Parlamentet. 

»Deltagerne til Morten 

Messerschmidts fest spiste 

mere kød på en aften, end almindelige 

danskere gør på et 

år. Det er usmageligt,« siger 

Laura Korsgård fra Den Økologiske 

Folkebevægelses 

gruppe i Europa-Parlamentet 

Også Alva Skov fra Socialdemokraterne 

er forarget: 

»Morten Messerschmidts 

festmenu er et ualmindeligt 

dårligt signal, særligt i år 

hvor Europa-Parlamentet 

har opfordret alle europæere 

til at skære kødet væk. Dansk 

Folkeparti har i årevis været 

imod kødkvoter og sagt, at 

det var nok med oplysningskampagner, 

men Messerschmidts 

fødselsdag demonstrerer 

jo tydeligt, at det er 

det ikke,« siger Alva Skov. 

Også europaparlamentarikere 

fra de andre EU-lande 

er forbløffede. 

»At indføre kødløse dage 

ved de franske middagsborde 

har været en virkelig vanskelig 

politisk opgave. Netop 

derfor er det vigtigt, at alle 

europæiske politikere står 

sammen og viser befolkningen, 

at det kan lade sig gøre at 

sammensætte en både sund, 

lækker og kødløs menu. Også 

ved festlige lejligheder,« siger 

Basil Billaud fra de franske 

Le Couer Vert. 

Rodfrugtlasagne 

Morten Messerschmidt afviser 

kritikken. 

»Jeg lever stort set vegetarisk 

til hverdag, men flæskesteg 

har været min livret, siden 

jeg var barn, så selvfølgelig 

skulle det på bordet. Man 

skal jo ikke være fanatisk,« siger 

han til Information og understreger, 

at festdeltagerne 

naturligvis også blev budt på 

brød og vegetarretter. 

For Morten Messersch- 

” Jeg lever stort set 

vegetarisk til hverdag, 

men flæskesteg har 

været min livret, siden 

jeg var barn, så 

selvfølgelig skulle det 

på bordet. Man skal jo 

ikke være fanatisk 

Morten Messerschmidt 

midt handler det om at holde 

fast i danskheden: 

»For mig og mange andre 

danskere er festlige lejligheder 

en kærkommen anledning 

til at spise typisk dansk. 

Og selv om Den Økologisk 

Folkebevægelse prøver at 

bilde os andet ind, så er det 

altså flæskesteg og ikke rodfrugtlasagne, 

som er dansk 

festmad. Det er vigtigt, at vi 

ikke mister vores traditioner 

i kampen for bæredygtigheden,« 

siger Morten Messerschmidt. 

Politisk kødkvote 

Sagen med Morten Messerschmidt 

har fået Den 

grønne blok i Europa-Parlamentet 

til at fremskynde et 

lovforslag om egentlige kødkvoter, 

som også vil omfatte 

partiernes repræsentationskonti. 

»At gøre Europa vegetarisk 

er en lang og sej kamp, 

men jeg tror, vi omsider er 

ved at vinde den. Vi må ikke 

miste befolkningens opbakning, 

fordi visse politikere ikke 

selv kan se, hvor grænsen 

går,« siger Laura Korsgård. 

Alva Skov fra Socialdemokraterne 

bakker op om forslaget 

om omfattende rationering 

på kød: 

»Vi har haft CO2-kvoter i 

snart mange år, men i modsætning 

til Indien og Kina har 

vi ikke haft rationering på 

kød. Det er måske på tide.« 


Se dokumentation på 


Dansk Folkepartis grand old man, Morten Messerschmidt, har vakt forargelse i hele Europa med sin 

jubilæumsmenu bestående af en række kødfulde danske egnsretter. FOTO: JACE BESS JO/MEDIEFABRIKKEN 

Kig ind og se det store udvalg 


7 

I dag 

www.Jagtogfiskerimagsinet.dk www.Hunters House.dk 

Nørre Voldgade 8, Kbh.K. 3333 7777 H.C.Ørstedsvej 7, Frb. 33 222 333 

PREBENS 

FLYTTEFORRETNING 

kører i hele eurOpa 

små og store flytninger 

- på biogas og halm 

Prebens eftf. 

KONTAKT: 2083 2083 

Email: poRsborg@c.dk 

“”Grange” damestøvle 

Håndlagt og vulkaniseret 

naturgummi. Udtagelig 

formstøbt EVA indersål. 

God pasform. Svangstøtte i 

glasfiber. Farve: Cool blue, 

sort, lilla, rød og grøn. 

Str. 36-43. 

AL GORE HAVDE RET I 2009 

KUN 

50 € 

Fås også som 

strålebog og 

bikbook 

VORES VALG – 50 års jubilæumsudgave 

Vi valgte rigtigt og reddede kloden


I dag 

’Nu lukker vi et 

kulkraftværk om ugen’ 

Kina er ikke bare verdens største økonomi. Kina er også økonomien, der har satset 

hårdest på at blive bæredygtig. Information har mødt den grønne milliardær Taiyang Shi, 

som byder på te og fortæller om det kinesiske eventyr 

Grønt spring fremad 

af Else Tine Grøn Jensen 

Informations udsendte 

medarbejder 

BEIJING CITY– Taiyang Shi 

er en glad mand. Dertil rig. 

Stenrig. Information møder 

ham i en fredet hutong i Beijing 

City, et af de ældgamle 

boligkvarterer i ét plan, der 

som små øer af historie ligger 

og trykker sig i metropolens 

landskab af himmelstræbende 

højhuse. Engang måden 

alle fattige kinesere i byerne 

boede, i dag et eksklusivt og 

eftertragtet domicil for de få 

særligt priviligerede. 

Taiyang Shi serverer te 

under et morbærtræ i efterårsfarver 

i hutongens gamle, 

lukkede gårdhave. Et tidløst 

rum, hvor man næsten glem- 

mer, at man befinder sig i verdens 

mest moderne hovedstad 

i verdens stærkeste økonomiske 

magt. 

»Det fantastiske er, at Kina 

på en måde er vendt tilbage 

til grundprincipperne i 

den traditionelle levevis fra 

tiden før Mao Zedongs revolution 

for over 100 år siden. 

Men det er sket med den 

mest avancerede moderne 

teknologi og de dygtigste videnskabsfolk, 

teknikere og 

økonomer. Og det er sket, 

uden at vi er vendt tilbage til 

fattigdommen. Tværtimod,« 

ler Taiyang Shi, en rank, distingveret 

herre med guldindfattede 

briller og et livligt 

gråt hår. 

Hans beskedne ydre fremtoning 

skjuler, at han i dag går 

for at være den femterigeste 

kineser. 

Shis farfar var en kinesisk 

bonde, der i sin ungdom levede 

det enkle, fattige og traditionelle 

liv, mens hans far – 

Zhengrong Shi – var en af de 

stræbsomme unge, der via 

videregående uddannelse og 

ophold i udlandet tog springet 

til en bemærkelsesværdig 

entreprenørkarriere. 

Zhengrong Shi grundlagde i 

2001 solenergivirksomheden 

Suntech Power Company, på 

otte år gjorde han den til verdens 

største producent af 

solpaneler til elproduktion 

og sig selv til milliardær og 

Kinas syvenderigeste mand. 

Nu står sønnen i spidsen for 

koncernen – i dag under navnet 

Suntech Global. 

»Det er som et eventyr. Vi 

har haft en historisk parentes 

på omkring 100 år, hvor Kina 

voksede fra næsten intet fossilt 

energiforbrug til at blive 

verdens største forbruger af 

kul, men nu er vi hastigt på 

vej til igen at basere det kinesiske 

samfund på de vedvarende 

energikilder, som naturen 

stiller til rådighed,« siger 

Taiyang Shi. 

Han scroller ivrigt i en aktuel 

regeringsrapport på den 

lille thinktop, han har på skødet. 

»Her er det: I 2010 var 80 

procent af Kinas elproduktion 

baseret på kul, i 2030 var 

det 34 pct., i dag er det sølle 12. 

Nu lukker vi et kulkraftværk 

om ugen. Fantastisk, ikke?« 

310 meter økologi 

Forklaringen på den udvikling 

fornemmer man efter få 

timers ophold i Kina. Her kan 

næppe findes en bygning 

uden solpaneler på taget eller 

facaden, sådan som på det 

71 etagers Pearl River Tower 

på hjørnet af Jinsui Road og 

Zhujiang Avenue West i Guangzhou. 

I nu 50 år har dette 

310 meter høje stykke 

hightech-økologi produceret 

både sol- og vindelektricitet 

og tjent som inspiration for 

de titusinder af byggerier, 

der siden er gennemført. 

Rejser man fra østkysten 

og ind i landet til f.eks. de 

højtliggende provinser Tibet, 

Qinghai og Indre Mongoliet, 

møder man de enorme 

solenergifarme, hvor hundredetusinder 

af solceller 

dækker de øde sletter, så 

langt øjet rækker, og leverer 

el til fjerntliggende storbyer. 

Det er hverken kønt eller afvekslende 

at køre gennem 

dette landskab af solpaneler 

på flad mark, men de er der 

heller ikke for æstetikkens 

skyld, og Kina har foreløbig 

plads nok. 

Langs nationens nord- 

Taiyang Shi har brugt en del af 

sin svimlende formue på at 

renovere facaden til sin bolig, 

et tidligere tempel i en af 

Beijing Citys hutonger. 

FOTO: KATE TINGSTRÖM 

grænse – i bl.a. Indre Monoliet, 

Xinjiang og Gansu – er 

det vindfarmene, der dominerer. 

Den globale gigant 

Goldwind – siden 2003 størst 

i Kina og i dag størst i verden 

– har leveret næsten halvdelen 

af møllekapaciteten på 

land og en tredjedel af vindmøllerne 

til de store havmølleparker, 

der ligger som perler 

på snor langs Kinas østkyst. 

Møllerne på kinesisk 

territorium leverer i dag seks 

procent af al vindmølle-el i 

verden, men dertil kommer 

de hundredetusinder af kinesiske 

vindmøller, der snurrer 

i USA, Europa og Afrika. 

»Det var i starten af min 

fars karriere, at grundlaget 

for Kinas grønne revolution 

blev lagt med vor regerings 

helt målrettede satsning på at 

overhale alle andre på det 

teknologiske område og


samtidig levere resultater i 

pagt med klimaaftalen fra 

København. Kinas regering 

pumpede bevidst og gennem 

mange år enorme summer i 

at bringe os foran. Men det 

var først, da vi for 25 år siden 

fik rigtig styr på lagringsteknologien 

for sol- og vind-el, 

at vi kunne sætte fart på afviklingen 

af de store grundlastværker 

med kul,« fortæller 

Taiyang Shi. 

’Build Your Dreams’ 

Foruden de centrale energilagre 

er det batterierne i de 

mere end 300 millioner kinesiske 

el-biler, der fungerer 

som decentrale lagre for den 

grønne strøm. 

»Elbilerne er vidunderlige. 

Jeg har lige hørt, at den kinesiske 

BYD-lean nu er den 

mest populære model i Danmark, 

så du ved sikkert, hvad 

jeg mener,« ler Taiyang Shi. 

»I har vist haft BYD-modeller 

på vejene hos jer siden 

2011, men hvor mange af dine 

landsmænd ved egentlig, 

hvad BYD står for? Det står 

for Build Your Dreams, og det 

forklarer alt om Kinas grønne 

eventyr. Vi er en nation 

med store drømme og med 

en stærk vilje til at forfølge og 

realisere dem. Vi kinesere er 

på en gang lydige, arbejd- 

Layout: birgittefjord.dk Fotos: Søren Dyck-Madsen / Klagyi / Studiovancaspel 

somme og disciplinerede og 

samtidig voldsomt personligt 

ærgerrige. Derfor har vi i 

80 år haft en stærkere økonomisk 

vækst end nogen andre, 

og derfor har vi i de seneste 

40 år – efter at problemet 

med klimaforandringerne 

blev klart for os – formået at 

gøre økonomien stadig grønnere.« 

– Er forklaringen på 

Kinas succesfulde grønne 

revolution, at Kina ikke er 

demokratisk? 

Taiyang Shi rynker panden 

et kort øjeblik, men ler så 

sin perlende latter igen. 

»Nu har Kinas kommunistiske 

parti formået at drive 

dette lands udvikling og folkets 

velfærd stedse fremad i 

90 år. Det kan godt være, at vi 

ikke har demokrati i vestlig 

forstand, men hvis ikke udviklingen 

havde været til 

gunst for befolkningen, så 

havde den såmænd nok foranstaltet 

en modrevolution. 

Der har været uro med mellemrum, 

og der er skønhedspletter, 

jovist, men regeringen 

og partiet har skabt velstandsresultater 

for næsten 

alle kinesere, og nu grønne 

resultater til gavn for hele 

kloden.« 

– Mit spørgsmål sigtede på, 

om en stærk og autoritær 

SÅDAN NÅEDE VI NED PÅ 1 TON CO 2 : 

TRANSPORT Den kollektive trafi k 

er styrket væsentligt før 2020. 

Jernbanenettet er renoveret, alle 

hovedstrækninger elektrifi ceret 

og hastighed og præcision øget. 

Cykelstinettet er forbedret, og 

fl ere virksomheder har medarbejdercykler 

til rådighed. 

BYGGERI I 2020 brugte nye bygninger 

75 procent mindre energi end nye huse 

gjorde i 2006. Alle ældre bygninger 

fra før 1975 er renoverede, så deres 

energiforbrug er halveret. 

PERSONTRANSPORT I 2011 fi k 

vi indført kørselsafgifter, de blev 

afl øst af roadpricing i 2020. En stor 

del af bilparken er i 2012 elbiler, 

som via intelligente el-målere har 

sikret omlægning til vindkraft. 

Det Økologiske Råd 

centralmagt mon har været 

en betingelse for at håndtere 

den økologiske udfordring så 

effektivt og i tide? Savner det 

parlamentariske demokrati 

handlekraft? 

»Jeg husker da udmærket 

dramaet om den amerikanske 

Kongres’ langtrukne forhandlinger 

om en klimalov i 

2009, og Europa har da vist 

også haft sine seje processer 

om CO 2 -byrdefordelinger. 

Og frygten for ikke at blive 

genvalgt har da vist skræmt 

én og anden vestlig politiker 

Fakta: 

Kinas energisystem 

• På grund af effektivisering 

er Kinas samlede energiforbrug 

kun vokset med 33 pct. 

siden 2010, selv om økonomien 

er vokset med omkring 

200 pct. 

• I elsektoren udgør vindkraft 

17 pct. af produktionen, sol 14 

pct., vandkraft 12 pct., mens 

kul dækker 12 pct. og naturgas 

godt 25 pct. 

• CO 2-udledningen er en anelse 

mindre end udledningen i 

2010. Gennemsnitskineseren 

udleder i dag 2,3 ton CO 2 om 

året. 

fra at sige og gøre det nødvendige. 

Vi har tabt tid på 

den konto. Men jeg ønsker 

hverken at fornærme eller 

drille. I ved sikkert, hvad der 

er bedst for jer,« smiler den 

lille kinesiske milliardær. 

»Jeg tror, man skal tænke 

på en anden måde: Spørgsmålet 

er ikke, hvorvidt vore 

systemer skal være autoritære 

eller ej. Spørgsmålet er, 

om vore ledere evner at blive 

autoriteter. Altså om de har 

de egenskaber, den moral og 

de visioner, der gør, at folket 

viser dem tillid og tør følge 

dem.« 

– Kinas økonomi vokser 

stadig markant. Endskønt 

mere grøn end nogensinde 

udgør den et pres på regionen 

og planeten. FN’s Global 

Development Commission 

har lige spillet ud med et 

opsigtsvækkende forslag om 

at stille den globale 

vækstøkonomi om til 

ligevægtsøkonomi, fordi 

grænserne trods al 

teknologisk innovation 

overskrides. Deres 

kommentar? 

»Jeg har to. Den første er, 

at Kina faktisk allerede i 2008 

ved lov vedtog at bevæge sig 

mod den såkaldte ’cirkulære 

økonomi’, en kredsløbsøkonomi 

hvor f.eks. én produk- 

ENERGIFORSYNING Andelen 

af vedvarende energi var 75 

procent i 2035. Vi har i fl ere 

år satset massivt på vind, 

biomasse, sol, geotermi og 

bølgekraft. 

Fremtidens miljø 

skabes i dag 

1 ton CO ² 

pr. indbygger* 

*I 2009 VAR UDSLIPPET 

11 TONS PR. INDBYGGER 

Læs mere om Rådets visioner for hvordan 

vi nåede ned på 1 ton CO 2 pr. indbygger 

i 2059 på www.ecocouncil.dk 

tions affald bliver en andens 

råstof. Den lov var i hvert fald 

formelt et opgør med Maos 

budskab fra 1940 om, at Kina 

skulle ’bruge naturvidenskaben 

til at forstå, besejre og 

forandre naturen.’ I mange 

årtier har vi nu bestræbt os 

på at forstå naturen og dens 

grænser for at kunne leve 

harmonisk med den. Vi er 

der ikke endnu, men hvis du 

f.eks. besøger Tianjin Eco- 

City 150 kilometer nede ad 

kysten, så finder du en grøn 

by med en halv million mennesker, 

hvor kredsløbsøkonomien 

i dag er tæt på at være 

realiseret,« fortællerTaiyang 

Shi. 

»Min anden kommentar 

er, at jeg er vokset op i en tid, 

hvor vi har skullet yde en 

økonomisk og arbejdsmæssig 

kraftpræstation for at gøre 

op med vores fossile energisystem. 

Det har været en 

kamp, hvor vi hele tiden skulle 

fremad, have fart på og tjene 

penge for at finansiere det 

nye. Jeg har det i blodet. Jeg 

skal se ting vokse, min grønne 

virksomhed skal ekspandere 

globalt, jeg kan ikke læne 

mig tilbage.« 

Ro 

»Men jeg har en 29-årig datter, 

for hvem et grøn energi- 

SKAT OG ARBEJDE I 2011-15 

blev en vidtgående grøn skattereform 

indført. Grønne afgifter 

på erhverv er øget kraftigt. 


9 

I dag 

system og bæredygtig teknologi 

er en selvfølge. Det er bare 

sådan, det er. Hun kender 

nærmest ikke andet, ligesom 

vi ikke kendte andet end kul 

og olie, da jeg var barn. Og 

min datter ønsker ikke at 

overtage Suntech Global. 

Hun læser filosofi på Eastern 

Network University. Så måske 

har hun og hendes generation 

en ro, en tilfredshed, en 

mæthed, der gør, at en ligevægtsøkonomi 

kan opleves 

som noget naturligt. Det er 

det ikke for mig. På en måde 

føler jeg mig stadig som vore 

forfædre, der var i en stedse 

kamp for overlevelse.« 

Taiyang Shi hælder te op 

til gæsten. 

»Min kone siger, jeg er 

tosset. Jeg er en af de rigeste 

mænd i det mægtigste land i 

verden. Jeg er lykkelig for 

det, vi har skabt. Og alligevel 

kan jeg ikke slappe af. Det er 

noget rod,« ler entreprenøren, 

der måske har givet Kina 

og verden mere bæredygtighed 

end nogen anden. 




LANDBRUG Før 2020 har vi 

nået at forgasse det meste gylle, 

udlagt marginaljorde til natur, 

og fået fl ere marker med efterafgrøder. 

Kosten er omlagt til 

mere grønt og mindre kød. 

FLYTRANSPORT I 2016 blev der 

vedtaget globale grønne afgifter 

på brændstoffer. Flytransport med 

både personer og 

gods er begrænset. 

Det Økologiske Råd 

Fremtidens miljø skabes i dag


Overblik 

Rettelse 

Information 

beklager 

Information kaldte i fredagens 

leder ’Slå ned’ Morten 

Emdrup for en ’CO 2-svindler’. 

Det er der ikke grundlag 

for, da retten endnu ikke har 

talt. Der skulle naturligvis 

have stået, at Morten Emdrup 

i sin egenskab af bestyrelsesformand 

i Niagra Energy 

er ’anklaget’ for uregelmæssigheder 

i kvotehåndteringen. 

INF. 

Emballage 

Advarsel mod 

overstimulans 

At mælken kan fortælle om 

sin udløbsdag og næringsværdi 

er ikke kun godt for de 

svagtseende. 

Undersøgelser viser også, 

at forbrugerne generelt er 

blevet mere bevidste om, 

hvad de spiser, efter at de ikke 

længere behøver at læse forbrugeroplysninger. 

Men nu advarer en ny rapport 

fra Pædagogisk Institut 

mod, at der er kommet for 

mange informationer i de populære 

emballager med 

soundtrack. 

»Når havregrynet begynder 

at fortælle et eventyr, tager 

det opmærksomheden 

fra spisesituationen og er en 

trussel mod den sociale situation, 

som måltidet bør 

være,« hedder det i konklusionen. 

Indisk favorit 

Nobelpris til 

klimaforfatter? 

Vil nobelprisen i litteratur 

for første gang hylde en af de, 

der satte fokus på klimaforandringerne, 

mens alle andre 

vendte det blinde øje til? 

Det spekuleres der i, efter 

at sekretær for Det Svenske 

Akademi Vergil Sundstrøm i 

et interview med franske Le 

Monde udtalte, at vi skylder 

at anerkende den klimalitteratur, 

der var så udskældt i sin 

samtid. 

Blandt de navne, der nu 

spekuleres i, er den indiske 

forfatterinde Arundhati Roy, 

der i 2038 udgav den episke 

klimaroman ’De små forskelle’. 

Roy har tidligere udtalt, at 

hun blev overrasket over, at 

bogens modtagelse handlede 

så meget om klimaaspektet. 

»Det, som folk primært 

reagerede på var, at historien 

var sat i en verden med voldsomme 

klimaforandringer. 

Det er jo konteksten, men bogen 

indeholder jo også både 

kærlighed, generationskonflikter 

og søndage i parken,« 

siger Roy, som understreger, 

at hun betragter sig selv som 

en klassisk litterær realist – 

blot i en verden, der har forandret 

sig. 

Cepos International 

Danskerne har 

for megen tid 

Den liberale tænketank CE- 

POS International går nu til 

angreb på danskernes øgede 

fritid. 

En CEPOS-måling viser 

nemlig, at under 20 procent 

af danskerne bruger deres 

fritid på at tænke på, hvordan 

de kan blive bedre til deres 

arbejde. 

»Et samfund, hvor de mindre 

flittige ikke drives til konstant 

at konkurrere om gevinster 

med de mere flittige, 

er et samfund uden en stræben 

mod det optimale og 

mest omkostnings-effektive,« 

siger forskningschef Nima 

Nielsen. 

Hele 40 procent af den 

danske arbejdsstyrke vurderes 

over de seneste tyve år at 

have nedsat deres arbejdstid 

til mellem tyve og tredive timer 

om ugen. 

De 1.000 søers by 

København er 

lidt tættere på 

Der er stadig langt op til 

1.000, men hovedstadsregionen 

kunne i går fejre sø nummer 

200, da Furesø åbnede 

badesøen Svendsø. Området 

har allerede en fiskesø, en 

sportssø og en række fredede 

søer, der skal fungere som 

biotoper. 

Furesøs socialdemokratiske 

borgmester Finn Grav 

slukkede pumpen. 

»Endnu et område er nu 

dræningsfrit og naturen kan 

få lov til at gøre det, den er 

bedst til,« sagde han. 

I modsætning til de mange 

konflikter, der har været omkring 

Roskilde med landmænd, 

der ikke ønskede at 

opgive mark-areal til søer, 

har Furesø haft succes med at 

overdrage søforvaltningen 

og de medfølgende indtægter 

til landmændene. 

Danmark vinder 

boblevin-sagen 

i EU 

De danske vinbønder 

jubler, efter at EUdomstolen 

i går gav dem 

medhold i boblevins - 

sagen. ’Protektionisme’, 

siger de skånske 

vinproducenter 

Boblevin 

af Rose van Planning 

Propperne sprang i går hos 

Jyllænder-bønder, da EUdomstolen 

omsider fældede 

dom i den langvarige boblevins-sag. 

De danske bønder 

fik nemlig medhold i, at 

mousserende vin kun må kaldes 

’Jyllænder’, hvis druerne 

er dyrket på den jyske østkyst. 

Både svenske og islandske 

vinbønder har længe 

solgt mousserende vin under 

det – hos vinens feinschmeckere 

– så populære navn Jyllænder. 

Men nu er det altså 

slut. 

»Når forbrugerne betaler 

det ekstra, forventer de også, 

at det, de får i glasset, rent 

faktisk også er produceret i 

Jylland,« lød begrundelsen 

på det efterfølgende pressemøde 

i den europæiske hovedstad, 

Bruxelles. 

Tommy Sørensen, formand 

for de omkring 3.000 

danske vinproducenter, er 

begejstret. 

»Vi har nu knoklet i 20 år 

for at få en produktion op at 

stå. Det er en stor sejr, at 

domstolen har anerkendt 

den indsats,« siger Tommy 

Sørensen. 

De danske bønder produ- 

cerede i slutningen af forrige 

årtusinde primært rødvin, 

men måtte i midten af 2020 

erne sande, at de oprindelige 

sorter ikke længere kunne 

trives uden betydelige 

mængder bekæmpelsesmidler, 

og de omlagde derfor til 

de boblende hvidvine. 

Hos de skånske vinproducenter 

var der i går skuffelse. 

»Folk forbinder jo ikke 

navnet Jylland med et sted. 

Jeg mener, at det her ligner 

protektionisme. Det burde vi 

være langt ude over her ved 

indgangen til 2060’erne,« siger 

Göran Wendin, der er formand 

for Skånske Vinproducenter. 

Gennemsigtighed godt 

Sagen om Jyllænder er langt 

fra den eneste strid om vinnavne, 

der verserer i EU lige 

nu. Siden kontinentets vinkort 

forskød sig nordpå, har 

der været en række lignende 

sager. I 2048 forsøgte de tyske 

vinproducenter f.eks. at forhindre 

Norge i at overtage 

navnet, da de måtte opgive 

Eiswein som følge af, at 

” 

Folk forbinder jo 

ikke navnet Jylland med 

et sted. Jeg mener, at 

det her ligner 

protektionisme. Det 

burde vi være langt 

udover, her ved 

indgangen til 2060’erne 

Göran Wendin, 

Skånske Vinproducenter 

Undersøgelse 

Markant 

fald i allergier 

En ny undersøgelse fra Copenhagen 

International University 

viser, at der nu er et 

markant fald i allergier hos 

børn. 

Og mest opsigtsvækkende 

er, at det også er tilfældet i 

antallet af nye astma-diagnoser. 

Udover det oplagte, at 

færre mennesker ryger, og at 

bilerne udleder mindre 

usundt os, mener forskerne 

også, at de renere hjem – forstået 

som hjem med færre 

kunstige kemikalier – har 

haft en effekt. 

»Vi kan ikke slutte andet, 

end at det forbud imod en hel 

vifte af kemikalier, som blev 

gennemført i 2024, nu har sin 

effekt,« hedder det i en pressemeddelelse. 

Nordtyskland ikke længere 

kunne regne med seks graders 

frost, som denne vintype 

kræver. 

På torvemarkedet på Kongens 

Nytorv i København var 

der blandede reaktioner. 

»Jeg kender ikke så mange, 

der drikker. Jeg tror faktisk 

aldrig, at jeg har smagt 

det«, siger 42-årige Bente 

Fupz. 

Morten Mejse fra Lønstrup 

var mere optaget af sagen: 

»Jeg går meget op i at kende 

den lokale historie bag de 

SAS beklager 

Magnettogene 

igen forsinket 

Planerne om nye magnettog i 

Skandinavien trækker endnu 

engang ud. 

I weekenden udskød den 

brasilianske togproducent 

Brazlink nok engang leverancen 

af de bestilte magnettog 

med en tophastighed på 430 

km/t. 

SAS, der står for togdriften 

på de pan-skandinaviske 

ruter, beklager. 

»Dette er sidste forsinkelse,« 

lyder forsikringen fra 

transportvirksomheden. 

Højbanen står klar til at 

transportere passagerer fra 

København til Oslo på omkring 

halvanden time. Indtil 

da må togpassagererne leve 

med de noget bumlende 

Bombardier-tog, der har en 

tophastighed på kun 300 

km/t. 

Fremover er det kun vin lavet af 

druer fra den jyske østkyst, der 

må få betegnelsen ’Jyllænder’. 

FOTO: LARS WITTROCK/SCANPIX 

produkter, jeg køber. Al gennemsigtighed 

er godt.« 

Sagen bygger på en principafgørelse 

fra 2013, hvor det 

blev afvist, at de store champagne-producenter 

måtte 

flytte navnet med til England, 

da den pågældende drue ikke 

længere trivedes i det franske 

klima. 


Vejret 

Tirsdag den 6. oktober står 

solen op kl. 7.27 og går ned kl. 

18.38. Dagen er aftaget med 

seks timer og ni minutter. 

I dag: 

Lidt eller nogen sol og kun 

enkelte spredte byger. Op 

mellem 12 og 15 grader og 

jævn til hård vestlig vind. Om 

natten mellem 5 og 10 grader. 

Vinden slår over i storm i løbet 

af natten. 

Onsdag: 

Mest skyet og fra omkring 

middag udbredt regn fra sydvest. 

Temperaturer mellem 

12 og 16 grader. Vinden tiltager 

til jævn til hård storm fra 

syd og sydøst og vosker ud på 

aftenen til op til orkanstyrke. 

Om natten mellem 5 og 10 

grader. 

Torsdag: 

I de sydlige og østligste egne 

skyet med regn af og til, ellers 

mest tørt med nogen sol. 

Dagtemperaturer mellem 12 

og 15 grader. Om natten mellem 

7 og 12 grader. Den hårde 

vind fra sydvest og vest tager 

af i løbet af natten. 

Gamle nyheder – 2009 

Krav om uvildig undersøgelse 

af forsvarsfadæse 

Giv grønt lys for en uvildig undersøgelse 

af hele forløbet 

omkring jægerbogen eller 

find et nyt job. Det er beskeden 

fra SF til forsvarsminister 

Søren Gade (V) forud for et 

møde i forligskredsen. Også 

Socialdemokraterne, De Konservative 

og Enhedslisten vil 

have Stats- eller Rigsadvokaten 

til at gennemgå sagen og 

afhøre folk i Forsvarskommandoen 

og Forsvarsministeriet 

under vidneansvar. 

Dermed er presset maksimalt 

på forsvarsministeren, 

inden han mødes med partierne 

bag forsvarsforliget. 

’Vores tillid til Søren Gade 

står og falder med, om han vil 

til bunds i sagen. Og vi ønsker 

en positiv tilkendegivelse på 

mødet fra Søren Gade om, at 

han ønsker en uvildig undersøgelse. 

Hvis han ikke vil det, 

så har vi ikke tillid til ham mere,’ 

siger Holger K. Nielsen. 

Kravet om at få endevendt 

papirer og afhørt medarbejdere 

fik for alvor vægt, da De 

Konservatives forsvarsordfører, 

Helge Adam Møller, rejste 

kravet. Selv om forslaget ikke 

er koordineret med Venstre, 

forventer Adam Møller, at Søren 

Gadebakker undersøgelsen 

op. På mødet vil Gade 

fremlægge to redegørelser 

om skandalen: En fra ledelsen 

i Forsvarskommandoen 

og en fra Forsvarsministeriet.

STORKØBENHAVN 

E Albertslund - BusinessCom: Ledøjevej 30 .... 43431337 

E Brøndby: Vallensbækvej 22A ...................... 45950000 

E Brøndby Strand: Industrivej 12.................... 43530062 

P Christianshavn: Torvegade 51 ..................... 32959991 

P Frederiksberg: Falkoner Allé 65 ................... 38333835 

E Frederiksberg: Finsensvej 39b ..................... 70221514 

P/E Glostrup: Hovedvejen 158 ........................... 43453453 

E Greve Erhverv: Mosede Standvej 51 ............ 43320050 

P Herlev: Herlev Bymidte Butikscenter 22 ...... 44913439 

E Hillerød Erhverv: Frederiksværksgade 89 .... 36461033 

P Hundige: Hundige Storcenter 15 ................. 43696926 

P København N: Nørrebrogade 63 ................. 35353442 

P København N: Nørrebrogade 197 ................ 35824182 

P København NV: Frederikssundsvej 16 ....................35838391 

P/E København S: Amagerbrogade 207 .............. 32574600 

P København V: Vesterbrogade 82 .................. 33250163 

P København V: Vesterbrogade 111 ................ 33222517 

P/ESENKøbenhavn Ø: Østerbrogade 105 ................. 70223335 

P/E Søborg: Søborg Hovedgade 93 .................... 39668393 

SJÆLLAND 

P/E Frederikssund: Havnegade 28B ................... 47333230 

E Helsinge: Bomose Allè 9 .............................. 48799011 

P Helsingør: Bjergegade 7 .............................. 49264930 

E Herlufmagle: Hammervej 2 ......................... 55501532 

P Holbæk: Ahlgade 74 D ................................ 59441761 

P Holte: Holte Midtpunkt 8-9 ......................... 45420717 

P/E Hørsholm: Hørsholm Midtpkt. 172 .............. 45761581 

P Korsør: Algade 50 ........................................ 59592030 

E Nykøbing Falster Erhverv: Nordre Ringvej 4 . 54852844 

E Næstved Erhverv: Postboks 34 .................... 55774740 

P/E Ringsted: Nørregade 37 .............................. 57600575 

P/E N Roskilde: Københavnsvej 106 F ................... 46770200 

E Roskilde Erhverv: Postboks 154 ................... 46741070 

P Skælskør: Algade 17 .................................... 58502030 

P/E Slagelse: Schweizerpladsen 1A .................. 58520799 

P Sorø: Absalongade 1A ................................. 57820060 

E Værløse Erhverv: Kirke Værløsevej 18 A ....... 20547582 

FYN 

P Assens: Østergade 13 .................................. 64741900 

P/E Broby: Østerågade 28 .................................. 62631262 

E Broby Erhverv: Østerågade 28 ..................... 63206220 

P Middelfart: Odensevej 11A.......................... 64851262 

P Nyborg: Korsgade 11 ................................... 65351262 

P/E Odense C: Falen 27 ...................................... 63120046 

P Odense C: Kongensgade 59 ........................ 66148144 

P Odense C: Vesterbro 5.................................. 65951170 

P Odense C: Vesterbro 34 ................................ 63111610 

P/E Rudkøbing: Ørstedgade 26 .......................... 62513420 

BORNHOLM 

P Nexø: Toldbodgade 5 ................................... 56491245 

JYLLAND 

P Brabrand: Bazar Vest, Edwin Rahrsvej ........ 86252729 

P/E Brande: Torvet 2 .......................................... 97182013 

P/E Egå: Stavneagervej 35 ................................. 86225577 

P/E Esbjerg: Kongensgade 35 ............................ 75459599 

E Lindpro: Bådebrogade 1 .............................. 76114900 

E Frederikshavn Erhverv: Grønlandsvej 22C .... 96169990 

P Grenaa: Havnevej 10 ................................... 86323333 

P/E Haderslev: Chr. X´s Vej 2 .............................. 74123370 

P Hadsund: Ålborgvej 52-54 .......................... 98571111 

P Hasle: Ryhavevej 28 .................................... 86383801 

E Herning: Silkeborgvej 14 ............................. 96268300 

E Hjørring: Sæbyvej 12 ................................... 98900600 

P/E Hobro: Nytorv 10 ......................................... 96570244 

P/E N Holstebro: Jens Baggesensvej 12 ................ 97402222 

E Horsens: Mars Allé 17 .................................. 70200999 

P Kjellerup: Søndergade 21 ............................ 86880800 

P/E N Kolding: Helligkorsgade 16 ......................... 75505003 

Find nærmeste forhandler på www.telekaeden.dk · www.tkmobil.dk 

P/E Lemvig: Rugmarken 3A .............................. 96630006 

P Løgstør: Østerbrogade 25 ............................ 98671566 

P/E Nørresundby: Østerbrogade 79 ................... 26802629 

P/E Odder: Banegårdsgade 15 ........................... 87800709 

P Padborg: Dammen 2 ................................... 74123360 

P/E Randers: Jomfruløkken 4............................. 86438600 

P Ry: Kyhnsvej 8 ............................................. 86892210 

P/E Ryomgård: Industrivej 30 ........................... 87741008 

P/E Skanderborg: Algade 114 .......................... . 89939345 

P/E Skive: Østergade 6 ...................................... .97526177 

P/E Sønderborg: Elholm 2 ................................. 74123380 

P/E Tarm: Centervej 3 ........................................ 97376737 

P/E Thisted: Havnen 35 ..................................... 96198200 

P/E Tønder: Kogade 1 ........................................ 70207042 

P Vejen: Jacob Gades Allé 2 ............................ 74123350 

P Vejgaard: Vejgaard Torv 1 ............................ 98120810 

E Vejle: Ladegårdsvej 22 ................................ 75858166 

E Viborg Erhverv: Fabrikvej 7 .......................... 86615480 

P/E Viborg: Livøvej 31 ........................................ 86626544 

P/E Viborg: Tagtækkervej 4 ................................ 86623444 

P/E Viby J: Skanderborgvej 114 ......................... 87341515 

P Århus C: M.P. Bruunsgade 25 ....................... 86180611 

Telekædens Servicecenter .............. www.tkservice.dk 

Ny butik 

SE SonyEricsson Servicecenter 

Nokia Servicecenter P Privat forhandler 

E Erhvervs forhandler


’Nogle gange længes 

jeg tilbage til 2015’ 

’Trangen til at præstere og akkumulere materielle 

goder ligger stadig dybt i os,’ siger forfatteren Yasmin 

Inge Hadra Petersen, som i sin generationsroman skildrer 

en families historie fra Berlinmurens fald til i dag 

Interview 

af Inga Dymen Hjonl 

Yasmin Inge Hadra Petersen 

tager imod i sin families fredede 

sommerhus i Tisvilde. 

Netop her, hvor hendes fars 

gamle legetøjsbiler flyder i 

hjørnet, og farmødrenes espressomaskine 

stadig står i 

køkkenet, har hun skrevet sin 

generationsroman Dengang 

var vi altså dér, som er inspireret 

af hendes egen familie. 

»Min mormor var andengenerationsindvandrer, 

og 

mine farmødre var lesbiske 

intellektuelle, som fik min far 

med en sæddonor. Mine forældre 

mødtes som unge studerende 

og forsøgte at forene 

deres forskellige baggrunde i 

en tid, hvor hele verden var 

på randen af økologisk katastrofe. 

Jeg har altid haft lyst til 

at fortælle deres historie,« 

fortæller Yasmin Inge Hadra 

Petersen, der er opkaldt efter 

to af sine oldemødre. 

I Dengang var vi altså dér 

fortæller Yasmin Inge Hadra 

Petersen i korte, ordknappe 

kapitler historien om to danske 

familier og deres liv fra 

1989 til i dag. Især bogens 

kvindelige hovedperson, 

Meryam, som kæmper med 

Litteraturprofessor 

Bjørn Alsted Nielsen har 

gennem et langt liv 

kæmpet for den store 

kunst. Men nu smider 

han håndklædet i ringen 

og erklærer slaget for 

tabt: Amatørerne har 

afsluttet litteratur - 

historien, og den 

litterære epoke er forbi 

Kunstdebat 

af Ani Kola Ling 

Bjørn Alsted Nielsen er efterhånden 

blevet 73 år, og han er 

udmattet oven på en lang uge 

med mange interview og foredrag 

om sin nye bog. 

Men det er heller ikke en 

bog, som stryger tiden med 

hårene, så Alsted Nielsen har 

sine egne ambitioner og tidens 

pludselig krav om omstilling 

til bæredygtighed, er 

inspireret af hendes egen 

mor. 

»Min mor var den første i 

sin familie, som fik en studentereksamen 

og mulighed 

for at forlade det sociale boligbyggeri 

i Ishøj. Hun måtte 

bære hele sin families ambitioner 

og drømme på sine 

skuldre, og selv om hun gjorde 

oprør mod sin baggrund, 

var det voldsomt svært for 

hende at give slip på alle de 

materielle goder, hun havde 

drømt om at få. Min far havde 

til gengæld svært ved at prioritere 

sit fritidsliv over sit arbejdsliv. 

Han kom fra en familie 

af intellektuelle, hvor 

man skulle gøre sig fortjent 

til kærlighed gennem faglige 

præstationer,« siger Yasmin 

Inge Hadra Petersen. 

Skoven som metafor 

Fra sin arbejdsplads ved vinduet 

har Yasmin Inge Hadra 

Petersen kunne se ud på den 

nyplantede skov, som breder 

sig omkring det gamle sommerhusområde 

i Tisvilde. Og 

netop skoven er en vigtig metafor 

i hendes bog. 

»Det vil jo tage flere hundrede 

år, før Nordsjælland er 

dækket af egeskove, selv om 

haft travlt med at svare for 

sig. 

I bogen Amatørernes århundrede 

går han til angreb 

på de seneste års store succeser 

inden for kunst og litteratur, 

som er blevet skabt af 

dygtige amatører. Værker 

som Den nøgne mus og Ud i 

det blå, der er blevet dundrende 

publikumssucceser på 

stort set alle platforme. 

Fritidsforfatternes overraskende 

succes blandt både 

publikum og anmeldere har 

fået flere forskere til at tale 

om en ny periode, hvor kunsten 

og litteraturen er blevet 

demokratiseret. 

»Når så mange mennesker 

har fået adgang til at udøve 

et kreativt håndværk, vil 

nogle af dem ramme plet 

med værker, som overgår 

klassikerne,« lød det i en me- 

vi ville ønske, at vi kunne tage 

på skovtur i morgen. Det er 

denne naturens realitet, som 

vi har måtte indordne os under. 

Det er svært for et demokratisk 

system, som kræver 

løsninger på alle problemer 

inden for et årti. Samtidig 

tror jeg, at menneskerne har 

mere til fælles med træernes 

langsommelighed, end vi 

selv tror. Vi tror, at vi kan ændre 

menneskers mentalitet 

på et par årtier, men kulturelle 

forestillinger hænger ved i 

generationer. Trangen til at 

præstere og akkumulere materielle 

goder ligger dybt i 

os,« siger hun. 

I sin bog skildrer Yasmin 

” 

Mine forældres 

generation var præget 

af en stor længsel efter 

nærhed med familien, 

men jeg tror, at det er 

kommet bag på dem, at 

familien også er så 

krævende 


get omtalt kommentar sidste 

år af Vergil Sundström, sekretær 

for Det Svenske Akademi, 

som uddeler Nobelprisen. 

Men det er en påstand, 

som Bjørn Alsted Nielsen er 

helt uenig i: 

»Det er klart, at hvis du 

sætter 1.000 aber til at skrive 

med 1.000 skrivemaskiner i 

1.000 år, så kommer der ét eller 

andet ud, der ligner litteratur. 

Men det er det ikke. Det 

en efterligning, og enhver erfaren 

læser vil med det samme 

mærke forskel. Sådan er 

det med et værk som Den 

nøgne mus. Bevares, den indeholder 

da gode ideer, men 

Litteratur med stort L? Det er 

det ikke.« 

Det kvindeliges sejr 

Vi sidder på Bjørn Alsted Nielsens 

kontor på Copenha- 

Inge Hadra Petersen to ældre 

kvinders kamp for at bevare 

deres sommerhus, da staten 

vil ekspropriere grunden til 

skovbrug. 

»Mine farmødre var begejstrede 

for projektet om at 

dække Nordsjælland med 

skov, men de blev chokerede, 

da de opdagede, at det også 

gjaldt Tisvilde og deres sommerhusgrund. 

Sammen med 

Tisvildes beboerforening 

lykkedes det dem at få hele 

byen fredet som et eksempel 

på særlig dansk byggestil. 

Det glæder jeg mig over i dag, 

for det er især i mine farmødres 

sommerhus, at jeg kan få 

ro til at skrive, « siger Yasmin 

Inge Hadra Petersen. 

Mere tid flere krav 

Dengang var vi altså dér indledes 

dramatisk med, at den 

kvindelige hovedperson tager 

livet af sin mor for at slippe 

for at passe hende længere. 

En hurtig løsning på den 

ældrebyrde, som i dag får 

mange familier til at sætte 

spørgsmålstegn ved, om det 

bæredygtige samfund egentlig 

har givet dem mere fritid. 

»Mine forældres generation 

var præget af en stor 

længsel efter nærhed med familien, 

men jeg tror, at det er 

kommet bag på dem, at fami- 

gen International University. 

Kontoret bærer præg af at tilhøre 

en akademiker af den 

gamle skole. Her er kun en 

enkelt læseskærm, ellers 

præges rummet af store stabler 

af verdenslitteraturens 

klassikere – gerne i førsteudgaver 

– som tydeligvis er blevet 

læst flittigt. 

– I din nye bog går du til 

angreb på det, du kalder 

’amatørismens svøbe’. Kan 

du uddybe, hvad du mener? 

»Det er ikke længere et 

kald at skrive litteratur eller 

lave kunst, men en hobby, 

som vi opmuntres til at forfølge 

for at udvikle os. En basal 

aktivitet ligesom at spise 

eller sove. Og dét har været 

rigtig godt for mange mennesker, 

men det har været dårligt 

for litteraturen. Den udspringer 

ikke længere af en 

lien også er så krævende. Min 

egen mor var faktisk utrolig 

glad for den del af bogen, som 

skildrer Meryams forhold til 

sin muslimske mor. Min egen 

mormor blev 119 og var afhængig 

af min mors hjælp fra 

hun var 98,« siger Yasmin Inge 

Hadra Petersen. 

Hun mener, at familiens 

indre nødvendighed. Den 

bliver skrevet af glade amatører, 

som ikke har et særligt talent 

eller en særlig indsigt, 

men som bare har været så 

heldige at få en god idé. Og 

det går selvfølgelig ud over 

kvaliteten.« 

– Vergil Sundström sagde 

sidste år, at der aldrig før har 

været så hård konkurrence 

om Nobelprisen. Du står ret 

alene med dit synspunkt? 

»Jamen der kommer bestemt 

appellerende historier 

ud af feticheringen af amatøren. 

Det er eksempelvis sigende, 

at vi ser så mange 

kvindelige vindere i disse år, 

for amatørismen ligger mere 

naturligt til det kvindelige. 

Men en nobelpristager bør 

hæve sig over det behagelige 

og det hyggesyge. Stor litteratur 

kommer et helt andet 

svaghed bliver overset i det 

nuværende samfundssystem, 

hvor prisen for den kortere 

arbejdstid har været, at 

de fleste omsorgs opgaver er 

blevet lagt tilbage i den enkelte 

familie, fordi de ikke 

længere kunne finansieres 

over skatten. 

»Da jeg sad og skrev om 

Amatørerne har gjort en ende på litteraturhistorien 

sted fra. Den kræver mod, 

styrke og viljen til konfrontation,« 

siger Alsted Nielsen og 

ser strengt ud over universitetets 

æblelund. 

– Hvilke konsekvenser mener 

du, at amatørens nye 

hovedrolle får for vores 

kultur? 

»Verdenslitteraturhistorien 

er slut. Den store 

kunst er død, og du skal ikke 

regne med, at vi kan genoplive 

den. Vores kreative muskler 

er simpelthen blevet for 

slappe. At skabe stor kunst og 

litteratur er en evne, som vil 

gå i glemmebogen ligesom så 

mange andre håndværk. Litteraturens 

epoke strakte sig 

over cirka 1.000 år af vores historie, 

og den har udfyldt en 

vigtig funktion i en turbulent 

periode. En periode, hvor vi 

turde bryde grænser i frem-


Meryams liv som småbørnsmor 

i 2015, tog jeg mig selv i at 

længes efter en tid, hvor der 

var statslige institutioner, 

som tog sig af børnene. Min 

mor synes jo, at der er synd 

for mig, at min mand og jeg 

selv skal tage os af vores 

børn. Hun mener, at kvinderne 

har mistet en stor del af 

skridtets navn – ofte med fantastisk 

kunst til følge.« 

Demokratiets antitese 

Bjørn Alsted Nielsen forklarer, 

at demokrati og kunst på 

mange måder er hinandens 

modsætninger. Demokratiets 

opgave er i hans udlægning 

at beskytte vores livsgrundlag 

og sikre, at der er 

balance mellem individ og 

fællesskab. Demokratiet søger 

derved at skabe harmoniske 

individer i et ligeværdigt 

fællesskab. Og dét mener Alsted 

Nielsen er de værst tænkelige 

forudsætninger for at 

skabe god litteratur. 

»Det bliver noget navlepillende 

plidderpladder 

uden nerve, uden saft eller 

kraft. Stor litteratur kræver 

skabere, som har sagt ’til helvede 

med fællesskabet, jeg 

deres muligheder for selvrealisering 

i nulvækstsamfundet, 

og hun ville ønske, at jeg 

havde mere tid til at pleje mine 

litterære ambitioner. Også 

i min generation er det jo 

ofte kvinderne, som hænger 

på børnene. ’Da jeg havde 

små børn gjorde mændene 

karriere. Nu spiller de fod- 

går min egen vej’. Mennesker, 

som har kæmpet, som 

har fået nogle tæsk, og som 

har nogle erfaringer at skrive 

på.« 

Bjørn Alsted Nielsen har 

tidligere argumenteret for at 

lukke Kunstakademiet, Forfatterskolen 

og Film- og Spil- 

Bjørn Alsted Nielsen erklærer 

litteraturhistorien for død: 

’Vores kreative muskler er 

simpelthen blevet for slappe. At 

skabe stor kunst og litteratur er 

en evne, som vil gå i 

glemmebogen ligesom så 

mange andre håndværk,’ siger 

han. FOTO: ODILON DIMIER 

bold,’ plejer min mor at sige. 

Det er ikke helt forkert,« siger 

Yasmin Inge Hadra Petersen, 

som for alvor fik trang 

til at kigge på sin egen families 

historie, da hun blev mor 

for fem år siden. 

Vækstnostalgi 

»Min mor fortalte mig, at det 

netop var hendes angst for 

min fremtid, som fik hende 

til at slutte op om omlægningen 

til et bæredygtigt samfund. 

Da hun var gravid, plagede 

det hende, at hun satte 

et barn i verden, som risikerede 

at få et meget dårligere 

liv end hende selv. På den 

måde er det en gave at blive 

Blå bog 

Yasmin Inge 

Hadra Petersen 

• Født 2020 i København 

• Cand.mag i litteraturvidenskab 

fra Københavns Universitet. 

• Debuterede med digtsamlingen 

’Bæredygtige landsbyer 

er kedelige’ i 2049. 

•Anker Giersing Strøh skriver 

i sin anmeldelse af ’Dengang 

var vi så dér’: 

’Bogen er en storslået, historisk 

belæst og medrivende 

forvandlingskugle, hvori tre 

generationers hverdag, fødsler 

og død, drømme og bristede 

illusioner, tro og skiftende 

moral udspiller sig. Det er 

små fortællinger i en stor fortælling 

om den ufattelige 

psykiske og fysiske forandring, 

som vores samfund 

har gennemgået’. 

mor i et samfund, hvor man 

ikke behøver frygte for en 

økologisk dommedag,« siger 


og rynker så brynene: 

»Alligevel tror jeg, at 

mange i min generation føler 

en nostalgi for vækstsamfundet 

og de muligheder, som 

det gav dets indbyggere. 


Yasmin Inge Hadra Petersens finder ro til at skrive i sine 

farmødres sommerhus i Tisvilde. Det gik sammen med 

resten af Tisvilde fri af statens ekspropriering af 

Nordsjælland, det blev fredet som et eksempel på særlig 

dansk byggestil. FOTO: DAGNY GARD RIIS 

skolen, som han mener er 

blevet meningsløse institutioner. 

»I gamle dage tjente disse 

institutioner et formål: De 

skulle udvælge særlige talenter 

og forædle dem til kunstnere. 

I dag er det masseuddannelser, 

som uddanner titusindvis 

om året med det 

primære formål at sikre folk 

et meningsfuldt og interessant 

liv. Det devaluerer fuldstændig 

de kunstneriske 

idealer at gøre for eksempel 

Kunstakademiet – et af Europas 

ældste – til en fabrik for 

livskunstnere.« 

Midt i al pessimismen har 

professoren dog et forslag. 

»Vi skal tilbage til elitetanken. 

Et uddannelsessystem 

skal ikke servicere alle 

mulige menneskers personlige 

udvikling. Det skal der- 

13 

Kultur 

Sammenlignet med min mor 

har jeg et meget mere begrænset 

liv. Jeg har ikke hendes 

pres for at skulle præstere, 

men jeg har heller ikke 

hendes muligheder for at gøre 

præcis, hvad jeg vil. Det er 

da et paradoks, at jeg med en 

arbejdsuge på 20 timer har rigeligt 

tid til at opfylde min 

mors ungdomsdrøm om en 

kæmpefamilie, men at politikerne 

samtidig gør alt, hvad 

de kan, for at forhindre, at vi 

får mere end to børn.« 


har dedikeret sin bog til 

sine døtre. Dem har hun haft 

i tankerne under hele arbejdet 

med bogen. 

»Da jeg sad og skrev min 

bog heroppe, ringede jeg 

hjem til pigerne hver aften, 

og bagefter kom jeg altid til at 

spekulere på, hvordan de en 

dag ville se på mit liv. Og om 

deres liv bliver lige så forskelligt 

fra mit, som mit liv 

har været fra min mors. Det 

gør det nok, selv om vi jo endnu 

ikke kan forestille os, 

hvordan udviklingen vil forandre 

vores børns liv. Det 

kunne man jo heller ikke for 

50 år siden. 


imod sørge for, at de, der virkelig 

har talent og en indre 

ild, får muligheden for at lave 

noget genialt og enestående. 

For eftertidens skyld.« 

Om det kan redde kunsten, 

er Bjørn Alsted Nielsen 

i tvivl om. Men som han siger: 

»Det er bedre at have slået 

fejl i idealets navn end at fortryde, 

at vi ikke engang forsøgte 

at redde vores kunst fra 

at blive ofret på amatørismens 

alter.« 

2059@INFORMATION.DK


Kultur 

Bruttonationallykke 

og genfærd i Nordvest 

John Lennons hologram satte nye standarder for ’stagediving’, 

da lørdagens bevægende hyldestkoncert fejrede de uddøde dyrs tilbagekomst 

Koncert 

af Sten Narl Fischer 

Det var en aften med noget 

at fejre: At vi er på rette spor, 

at kloden heler, at vi kan opføre 

os ordentligt. Lørdag aften 

var det første gang i 30 år, 

at en sneleopard betrådte 

vores klode på fri fod – eller 

rettere pote. Og det skulle 

fejres i Hypertemplet i det 

nyfødt dybgrønne Nordvestkvarter 

i hovedstaden. 

Den sidste sneleopard 

udåndede ellers i fangenskab 

i 2034 i Berlin Zoo. Presset 

ud af økosystemet af klimaforandringer 

og menneskelig 

dominans – og til sidst 

også ude af stand til at formere 

sig i fangenskab. Men 

for nylig klonede forskere 

med succes den første ’nye’ 

sneleopard, og i år vurderes 

det, at den central asiatiske 

natur igen kan tilbyde de 

nødvendige vilkår for sneleoparden. 

Og det skulle altså fejres 

med fest, musik og ceremoniel 

genbrugsbægerklang. 

På scenen i centrum i Hypertemplet 

stod og sad en 

kvartet af tidens mest brillante 

musikere med speciale 

i at spille på virkelighedens 

lyde, det som for over 100 år 

siden blev døbt musique concrète 

eller konkretmusik. 

Koblet op i et neuralt netværk, 

der igangsatte musikalske 

processer i en pingpong 

mellem gruppemedlemmernes 

hjernebølger. 

En kompleks og dybt fasci- 

nerende kollaborativ struktur, 

som blev udbygget af, at 

musikerne også brugte deres 

kroppe, fingre, arme, ben til 

at spille på tangent- og strengeinstrumenter 

såsom elektrisk 

orgel, bas, guitar, slagtøj 

samt selvfølgelig de sædvanlige 

former for trådløse 

musikinstrumenter. 

Dette musikalske fletværk 

af tanke og handling 

ledsagede det transmitterede 

øjeblik, da den første sneleopard 

– af hankøn – betrådte 

bjergene i det nordlige Indien 

for første gang siden 

2029. 

Kameraer monteret i omgivelserne 

samt overalt på 

dyret og i form af gennemsigtige 

kamerakontaktlinser 

over dens øjne transmitterede 

de første nyfigne forsigti- 

ge skridt ud i en virkelighed i 

bedring. Og mikrofoner og 

bevægelsessensorer placeret 

ikke kun inde i dyret, 

hvor blodets rullen og hjertets 

dunken dominerede, 

men også i pelsen, poterne, 

halen og ørerne på kattedyret 

blev brugt som musikalske 

byggeklodser og indikatorer. 

Hjertets accelererede 

dunken, da porten til buret 

blev slået op, fik lov at åbne 

helt rent, men blev snart ledsaget 

af harmonier i en gryende 

opbygning. Ydre lyde 

dukkede op. Vindens susen i 

træerne, fugles spørgsmålstegn. 

Så pelsens reaktioner 

på den friske bjergluft, poternes 

forsigtige, siden noget 

mere kække færd gennem 

det uvante landskab. Det he- 

le smeltede sammen, blev 

samplet, loopet, videreudviklet 

i dramatiske mønstre 

med sneleopardens færden 

som helt naturlig narrativ 

motor. Det var helt enkelt 

rygradsrislende. 

Med de udleverede soloreceptorer 

monteret kunne 

man også sanse direkte gennem 

dyrets øjne og ører, og 

omkring mig så jeg voksne 

mænd i jakkesæt klynke lykkeligt, 

pæne husmødre knurre 

primalt, og børn stå helt 

paralyseret henførte. 

Frøer i synkope 

Men der var også andre dyr 

løs. Nyklonede udgaver af 

andre uddøde arter, som den 

gyldne frø, sydkokakoen og 

Charles Island-skildpadden 

blev lukket ud i hver deres 

Den engelske sanger og 

sangskriver John Lennon 

genopstod for en aften i en 3Dreinkarnation. 

Lennon ville 

sikkert have propaganderet for 

en grønnere klode, hvis han 

havde levet længe nok til at 

læse den banebrydende 

Brundtland-rapport om global 

bæredygtighed fra 1987. 

FOTO: MEDIEFABRIKKEN 

tidligere så vante fauna, og 

det skete i et velkomponeret 

musikalsk forløb, der antog 

symfoniske dimensioner. 

Da først sneleoparden var 

sendt af sted, blev gyldne 

frøer frigivet, og deres hoppen 

og springen skabte et 

komplekst synkoperet forløb, 

som musikerne tydeligvis 

havde studeret, mens frøerne 

stadig var i fangenskab 

– det vidnede de meddigtende 

og sugende og lokkende 

bas-fabuleringer om. Og da 

fuglene og skildpadderne 

blev sendt i luft og til vands 

vidnede de smukt harmonisk 

svungne og bølgende 

synthstrukturer også om forudgående 

studier af motorik 

og adfærd. 

Denne anmelder indrømmer 

gerne, at tårerne sprang


frem ved dyrenes første møde 

med deres moderlande. 

Frøernes tøven, fuglenes 

flugt, skildpaddernes episke 

dyk og ikke mindst sneleoparden, 

der hurtigt – og til 

stor morskab – begyndte at 

pisse territorium af. 

Og mens verden forarges 

over Morten Messer - 

schmidts flæskestegsorgie i 

Europaparlamentet, ja, så 

var det anderledes svært at 

blive gal over, at en pelsklædt 

kødæder fulgte sin natur 

og fangede og konsumerede 

dele af en bjergged i 

åben transmission – først 

med infernalsk, tydeligvis 

improviseret akkompagnement 

fra musikerne under 

jagten, siden afløst af melankolsk 

dvælen efter gedens 

udånding. Naturen er ikke 

for sarte sjæle, og selv om 

mange vendte sig væk i afsky, 

så anerkendte musikerne 

også denne del af sneleopardens 

jomfrufærd. 

Lennon tilbage 

Og genfærd var her også. Aftenens 

andet højdepunkt var 

den annoncerede 3D-reinkarnation 

af John Lennon 

(1940-1980), den afdøde 

Beatles-forsanger og fredskæmper, 

som sikkert ville 

have propaganderet for en 

grønnere klode, hvis han 

havde levet længe nok til at 

læse den banebrydende 

Brundtland-rapport om global 

bæredygtighed fra 1987 

– og til at opleve, hvad der 

fulgte af videnskabelig bevisbyrde 

og politisk nølen. 

I Hypertemplet fik han i 

stedet chancen for at fejre et 

halvt århundrede i bedring, 

da et helt umuligt knivskarpt 

hologram blæste Lennon til 

live igen – og endda gennem 

enorm computerkraft simulerede 

hans scenepersonlighed 

og musikalske kreativitet, 

som f.eks. udmøntede sig 

i et af de særeste musikalske 

møder, jeg har oplevet: En 

Lennon (ja, det var jo ikke 

dén Lennon, men én der lignede 

utrolig meget), der satte 

en messende sang for kloden 

i gang – »Children of the 

earth grow together« – og så 

en tøvende, men siden ekstatisk 

brølende folkemængde. 

Blasfemisk vil hardcore 

Beatles-fans sikkert sige. 

Uetisk vil traditionalister og 

filosoffer måske hævde. Interessant, 

men ikke ubetinget 

vellykket, vil jeg kalde det i 

musikalsk forstand. 

Og hvad der kunne have 

været en sygeligt klæg genopgravning 

af et dødt ikon 

blev heldigvis eksekveret 

med en vis grad af selvironi 

og respekt for afdøde. Der var 

indlagt glitches i hologrammet, 

så det af og til hakkede 

og skrattede og dermed pegede 

på sin egen simulerede natur. 

Og Lennon 2.0 jokede også 

med sin egen karakter: 

»Please blame my programmers 

for any unhip dance 

moves«. 

Håb om penetrering 

Uanset hvad så glimtede den 

afdødes charme i 3D-reinkarnationen, 

da denne afbrød 

koncerten (kan computere 

regne sig frem til dét?) 

og talte til sneleoparden, 

som stadig gled gennem naturen 

under koncerten: 

»How are you doing out 

there? Cold enough for you?« 

Og så parafraserede han a 

capella sin egen sang »I Dig 

A Pony« (dén var ikke gået 

før copyright-revolutionen): 

»I do a leopard/Well, you 

can penetrate any place you 

go/Yes, you can penetrate 

any place you go«. 

Åh ja. Der er givetvis 

mange forskere, der håber 

på snarlig penetrering fra 

sneleopardens side, når hunvarianter 

af arten snart slippes 

løs. 

Det var en interessant, 

hjemsøgt og sært optimistisk 

performance, og da 

Lennon gik i ledtog med 

transmitterede hologrammer 

af de løsslupne dyr og 

bevægede sig ud over publikum 

i en mimen af tidligere 

tiders stagediving, men også 

bibelske vandvandringer, ja, 

så var der ideel bruttonationallykke 

og benovelse i 

Nordvest. 

Så det blev en magisk aften, 

hvor sneleoparden pissede, 

så det dampede, skildpadderne 

boltrede sig, frøerne 

tilsluttede sig regnskovens 

kor, fuglene blev frie, ja, 

som fugle nu bør være. 

Og fejret det blev der, og 

fejret det blev vi. Menneskeheden 

og naturen. Det ’os’, 

som vi fik helet for et halvt 

århundrede siden netop her 

i hovedstaden ved klimatopmødet. 

Det var en kunstnerisk 

vellykket såvel som teknologisk 

spektakulær fejring 

af vores nyvundne evne til at 

gå i dialog med naturen, efter 

epoker i monolog. Det er 

heldigvis slut med den slags 

pjat. 

Men vi må aldrig glemme 

en tid hvor hovmod, dumhed, 

økonomiske særinteresser 

og politisk magtgalskab 

satte dagsordenen, og 

det kan musikken afholde os 

fra. Tænk blot på en anden 

stor sanger, amerikanske 

Antony Hegarty, der tilbage i 

2009 – før klimatopmødets 

vendepunkt samme år – 

sang: 

»I’m gonna miss the sun/I 

miss the animals/I’m gonna 

miss you all/I need another 

place/Will there be peace/I 

need another world/This 

one’s nearly gone.« 

Den blev her heldigvis. 


The Snow Leopard Salute feat. 

John Lennon 2.0 – Hypertemplet, 

Kbh. og projiceret på himlen over 

storbyer verden over, lørdag. 

snowleopardsalute.org 

Det ubevægelige 

Grønland 

At besøge Grønland er 

som at rejse ud af tiden 

Rejser 

af Oline Bregnhardt 

Aldrig før i mit liv har jeg set 

så blå en farve. Solen var gået 

ned, men de hvide ismasser, 

der vældede ud fra fjordens 

indre, blandede sig med havets 

bølger og fik vandet og 

luften til at lyse i alle nuancer 

af blå. Og midt i det hele 

strakte denne kæmpe gletsjer 

sin arm ud i vandet, som 

om den tilbød at bære vores 

lille skib i land. 

Det var natten før 50-årsdagen 

for Grønlands selvstyre. 

Næste dag skulle der festes. 

Jeg havde stået på ventelisten 

til denne rejse i syv år, 

og nu lykkedes det. Jeg boede 

i Narsaq, tæt ved Brattahlid i 

Østerbygden, som ifølge historiebøgerne 

blev etableret 

af selveste Erik den Røde, efter 

at han blev landsforvist 

fra Island helt tilbage i 985. 

Erik gav landet navnet Grønland, 

og selv om klimaforandringerne 

rigtig nok har gjort 

området grønnere, kælver 

gletsjerne stadig længere oppe 

nordpå. 

Ren-eventyr 

Det mest slående ved et besøg 

i Grønland under fejringen 

af 50-årsdagen er nok, at 

grønlænderne i det udvidede 

selvstyres tid har formået at 

holde sammen på et skrøbeligt 

jægersamfund på trods af 

et stadig større pres fra mineog 

skibsindustrien. Kulturen 

er i stigende grad amerikansk 

præget, men den lokale – og 

for danskere ofte mærkelige 

– måde at omgås naturen på 

er i det store hele intakt. 

Da jeg dagen efter mødte 

danske Sigurd V. Andskær på 

min gåtur gennem Narsaq, 

fortalte han mig f.eks. denne 

historie: 

For et år siden kom han til 

Narsaq med en god idé. Klos 

op af den lokale fiskefabrik 

ville han opføre et lille rensdyrslagteri, 

med den plan at 

sælge det eftertragtede kød i 

USA og Danmark med god 

profit. Han gik i gang, byggede 

slagteriet, blev venner 

med borgmesteren og lavede 

aftaler med skibsrederen. 

Det eneste, der manglede, 

var nogle ansatte, som vidste, 

hvordan man fanger og slagter 

dyrene. Andskær ansatte 

ti lokale jægere og sendte 

dem ind i landet på ti splinternye 

brintsnescootere. Ingen 

kom tilbage. Efter et par 

dage begyndte Andskær at 

forhøre sig om, hvor de dog 

var blevet af. Han fandt én af 

jægerne hjemme hos sig selv 

og spurgte, hvad der dog var 

sket. 

»Har I ikke skudt nogen 

rener?,« spurgte Andskær. 

»Joh, én har jeg nedlagt.« 

sagde jægeren. 

»Hvor er den?« 

»Den er spist.« 

»Men de skulle jo hen til 

fabrikken og slagtes og sendes 

til Danmark,« sagde Andskær. 

Jægeren kiggede blot på 

ham, uden helt at forstå. Andskær 

gentog sin klage, men 

jægeren svarede blot med et 

skuldertræk, og gik ud for at 

kigge på hvaler. 

Sådan gik det også med de 

ni andre jægere. Det viste sig, 

at ingen af de lokale inuitter 

kunne eller gad indordne sig 

som ansat i en virksomhed, 

der ville slagte deres skattede 

rensdyr til eksport. 

Jeg hørte senere Andskær 

beklage sig over denne – for 

ham – uforståelige egoisme 

og ansvarsløshed, mens vi 

spiste mattak, en del af grønlandshvalens 

hud, under 

festmiddagen samme aften. 

Hvorfor udvikling? 

Narsaqs borgmester, Laila 

Isaksen, holdt festtalen – på 

grønlandsk og engelsk. Hun 

lagde særlig vægt på, hvordan 

det er lykkedes at videreudvikle 

en grønlandsk kultur, 

hvor udvindingen af råstoffer 

og økoturisme går 

hånd i hånd med en bæredygtig 

udvikling. Men hun brokkede 

sig også over den civile 

lukning af uran-minen ved 

Kvanefjeldet, om kulturproblemer 

med indvandrerne og 

om, hvor svært det er at bevæge 

grønlænderne til at ’udvikle’ 

sig. 

Det fik os til at tænke. 

»Måske er det os,« sagde 

Andskær efter middagen, 

»måske er det os, som skal 

lære noget. Måske er netop 

denne ubevægelige ansvarsløshed 

årsagen til, at inuitterne 

kunne overleve på Grønland 

i snart 1.000 år, mens 

Nordboere med al deres handel 

og hierarki gik fælt til 

grunde.« 

Jeg kiggede forbavset på 

ham. Et helt år med hvalsang 


15 

og fjeldklang må have fået 

den forhenværende slagteridirektør 

til at blive lidt verdensfjern, 

mente jeg, men 

Andskær fortsatte bare: 

»Se dig omkring. Intet ser 

ud til at fungere. Skibene bliver 

ikke losset, og affaldet ligger 

og flyder. Folk sidder bare 

og kigger. Men som med 

gletsjerne er det kun ved første 

øjekast, de forekommer 

ubevægelige. Det er dem, 

som har skabt fjorde og fjelde, 

og alt andet omkring os. I 

virkeligheden er det os europæere, 

som har alt for meget 

fart på til at kunne følge med. 

Måske har inuitterne fundet 

den rigtige fart?« 

Mit forsøg med en vittighed 

om hans tabte snescootere 

faldt til jorden. Efter 

middagen gik vi op på en bakke 

for at se på solnedgangen. 

Jeg kunne mærke, at Andskær 

havde pointe. Jeg havde 

hørt den før, men måske aldrig 

rigtig forstået den. Og 

jeg glædede mig til at gense 

de store blåhvide snemasser 

række ud efter mig i horisonten. 



www.information.dk/i2059 

Måske er det os, som skal lære noget af inuitterne. Måske er den ubevægelige ansvarsløshed årsagen til, at de har kunnet overleve på 

Grønland i snart 1.000 år. FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN/SCANPIX

16 1. sektion | 6. oktober 2059 Dagbladet Information | sektion 1 

Efter 200 års fest: Farvel 

til vækstøkonomien 

Ligevægtsøkonomi.Til december tager FN’s generalforsamling stilling til 

Udviklingskommissionens netop offentliggjorte køreplan for en global 

ligevægtsøkonomi. Dette er den ultimative test for vor civilisation, siger 

kommissionsformand Fairbanks i eksklusivt interview 

af Elise Tejl Grønnesen 

Med den netop offentliggjorte 

rapport fra FN’s Global Development 

Commission 

(GDC) står verden foran sit 

mest betydningsfulde kursskifte 

i to århundreder: Et farvel 

til den økonomiske 

vækstmodel, som vi har 

kendt den. Fremover er den 

globale økonomi i steady state 

– i ligevægt – bruttonationalproduktet 

er droppet og 

erstattet af nye velfærdsindikatorer, 

de globale kapitalbevægelser 

er begrænset, renten 

går mod nul, varerne har 

længere holdbarhed, og arbejdstiden 

for den enkelte 

går ned. 

Sådan ser fremtidens økonomi 

ud. I hvert fald hvis det 

står til FN-kommissionen og 

dens formand, den canadiske 

professor i økonomi Peter 

Fairbanks. 

Kommissionen, nedsat for 

fire år siden af FN’s generalforsamling, 

præsenterede i 

går på pressemøder i Beijing 

og New York resultatet af sit 

arbejde, den 900 sider store 

rapport At the Turning Point. 

Rapportens anbefalinger 

skal nu forhandles på FN’s 

ekstraordinære generalforsamling 

til december. Fairbanks 

karakteriserer selv 

rapporten som »mit livsværk«. 

Den nu 78-årige økonom, 

der har deltaget i en 

lang række internationale 

kommissioner ved siden af 

sin mangeårige chefpost i 

Global Development Bank, 

går blandt internationale kolleger 

under navnet ’the soaring 

professor’, den højtflyvende 

professor, med henvisning 

til hans fortsatte forkærlighed 

for kitesurfing. 

»Jeg har altid været fascineret 

af at søge overblik og 

identificere de store linjer og 

muligheder i den globale udvikling. 

Så jo, fugleperspektivet 

er vigtigt for mig. Skeptikere 

vil sikkert hævde, at Udviklingskommissionendenne 

gang er kommet for højt 

op,« siger Peter Fairbanks 

med et smil. 

I et eksklusivt interview 

fortæller han om det forestående 

brud med vækstøkonomien, 

som rapporten til FN 

lægger op til. 

»Dette er den både logiske 

og nødvendige konsekvens 

af den kurs, verden har været 

på siden klimatopmødet i 

København for 50 år siden. 

Det var i de år, man tog de første 

forsigtige skridt til at ændre 

økonomien, så den kom 

mere i overensstemmelse 

med de grænser, planeten 

sætter. Indfasningen af globale 

kvoter og en pris på CO 2 - 

udledning samt afgiften på 

international flytrafik – det 

var nogle af de første justeringer 

af modellen.« 

»Dengang forestillede 

mange politikere sig stadig, 

at det ville være muligt at afkoble 

selve den økonomiske 

vækst fra væksten i natur- og 

ressourceforbrug. Altså at vi 

ved stedse teknologiske forbedringer 

kunne opretholde 

økonomiske vækstrater på 

tre-fire pct., uden at det belastede 

miljøet yderligere. Der 

lå ganske vist allerede dengang 

beregninger – f.eks. fra 

den britiske regerings Sustainable 

Development Commission 

– som viste, at der 

skulle fuldstændig mirakuløseteknologi-effektiviseringer 

til, men det var først, da 

naturen begyndte at vise os 

grænserne meget tydeligt, at 

erkendelsen af grænser sivede 

ind hos beslutningstagerne,« 

siger Fairbanks. 

Han henviser til sammenbruddet 

for fiskeriet langs 

USA’s østkyst i 2020’erne, 

vandforsyningskriserne i det 

sydvestlige USA, Mellemøsten, 

Sydasien og dele af Afrika, 

eskalerende priser på 

både fødevarer og metaller 

som kobber. 

»Selv om vi med klimatopmødet 

meget målbevidst 

satte selve energisektoren på 

det grønne spor, var der altså 

en række andre områder, 

hvor vækstøkonomien siden 

ramte loftet og tvang til overvejelser 

om en ny økonomisk 

model.« 

– Alt det er tydeligt i dag. 

Hvordan kunne man 

dengang tro på, at væksten 

var uden grænser? 

»De fleste kunne formentlig 

se, at der ville komme en 

dag, hvor alle meningsfulde 

materielle behov var dækket, 

og hvor det blev absurd at forsøge 

at presse forbruget 

yderligere op. Masser af 

mennesker i i-landene var 

nået dertil i 2009: Folk fik 

stress af at knokle i vækstens 

trædemølle. De havde ikke 

tid til at bruge alle de appara- 

Jeg har altid været 

fascineret af at søge 

overblik og identificere 

de store linjer og 

muligheder i den globale 

udvikling. Så jo, 

fugleperspektivet er 

vigtigt for mig 

Peter Fairbanks 

Drageflyver. ’Den højtflyvende professor’, 

kalder kolleger formanden for FN’s Global 

Development Commission, Peter Fairbanks, 

med henvisning til hans forkærlighed for 

kitesurfing. Foto: Mads Nissen/Scanpix 

ter, de fik skrabet sammen. 

Og de kæmpede med fedme 

og livsstilssygdomme, fordi 

deres fødevareforbrug var så 

stort. Samtidig kunne de fleste 

se, at planetens grænser 

var overskredet på en række 

punkter. Det man ikke kunne 

se, var, hvordan pokker man 

skulle slippe ud af trædemøllen 

og gøre op med væksten.« 

– Fordi man ikke kendte 

andet? 

»Netop. Den største barriere 

for omstillingen har været 

af psykologisk art. Det paradoksale 

er, at grænseløs 

vækst for 50 år siden blev oplevet 

som en naturlov, selv 

om en økonomi med vækstrater 

over to pct. kun har 

været kendt i et par hundrede 

år. I hundredetusinder af år 

har menneskeheden levet 

med en ligevægtsøkonomi 

med vækstrater nærmere nul 

end én pct. Alligevel har det 

været et kors for tanken, at vi 

skulle kunne leve i en økonomi, 

der ikke konstant vokser i 

kvantitet, men blot udvikler 

sig kvalitativt.« 

Peter Fairbanks henviser 

til den store britiske økonom 

John Meynard Keynes, der 

under en alvorlig krise i 

1930’ernes amerikanske økonomi 

forsøgte at trøste med, 

at alle ’progressive lande’ inden 

for 100 år ville have ’løst 

det økonomiske problem’, 

dvs. via vækst skaffet borgerne 

høj levestandard og dækket 

alle rimelige materielle 

behov. 

»Men så tilføjede Keynes, 

at menneskeheden dermed 

ville blive frarøvet sit traditionelle 

formål: Kampen for 

overlevelse. Det store dilemma 

og den store udfordring 

ville derfor blive, hvad tilværelsen 

så skulle fyldes ud 

med. Hvad kunne give livet 

mening og fylde, hvis ikke 

kampen for mad, tag over hovedet 

og klæder på kroppen, 

spurgte Keynes.« 

»Det er dér, vi er nu: Fremme 

hvor alle rimelige behov 

er dækket, hvor den materielle 

vækst ikke længere er 

mulig inden for planetens 

grænser, og hvor vi – håber 

jeg – er modne nok som civilisation 

til at prioritere kvalitative 

fremskridt og udvikling, 

alt mens vi forbliver på 

det nuværende – høje – niveau 

for materiel levestandard.« 

Fra BNP til NNP 

Peter Fairbanks siger, at FNkommissionen 

ikke har kunnet 

finde en bedre formulering 

af formålet med den ny 

udviklingsmodel, end den 

økonomen Tim Jackson 

brugte tilbage i 2009 i rapporten 

Prosperity without 

growth fra Sustainable Development 

Commission: At 

sikre os muligheden for at 

blomstre som mennesker inden 

for den begrænsede planets 

økologiske rammer. 

– Hvad betyder det i praksis? 

»Vi har 138 konkrete anbefalinger 

i kommissionsrapporten. 

Mange indbyrdes koblede 

og hinandens forudsætning, 

andre kan frit vælges 

eller vrages. Men lad mig 

først minde om, hvor langt vi 

allerede er kommet.« 

»Som bekendt er der ind- 

ført kvotesystemer, som sætter 

loft for forbrug og belastning 

på en stribe områder. 

Først fiskekvoter i EU og 

SO2-kvoter i USA, dernæst 

det globale, stedse lavere 

CO 2 -loft fra klimatopmødet 

og senere kvotesystemer for 

skovfældning, kunstgødning, 

regionalt vandforbrug, 

knappe metaller m.m. Det 

har drejet dele af økonomien 

mod mere bæredygtige produktionsformer. 

Parallelt har 

de fleste lande siden 2020 reformeret 

deres skattesystemer, 

så ressourceforbrug og 

forurening er blevet dyrt og 

brug af menneskelig arbejdskraft 

billigere.« 

»Den slags optimerer den 

kendte vækstøkonomi, men 

sikrer ikke en økonomi i ligevægt. 

Derfor handler vore 

forslag om at erstatte vækstens 

grundlæggende drivkræfter 

med nye mekanismer. 

Og centralt står anbefalingen 

om endelig at gøre op 

med bruttonationalproduktet, 

BNP, som mål for, hvor 

godt det går.« 

»Det er interessant, at verden 

nu i mere end 100 år har 

brugt en målestok, hvorom 

dets skaber, økonomen Simon 

Kuznets, fra starten sagde, 

at ’en nations velfærd kan 

sjældent udledes af målet for 

dets nationalindkomst’. BNP 

registrerer jo slet ikke den 

pengeløse del af økonomien 

– det ulønnede arbejde i fami-

Dagbladet Information | sektion 1 

lien og det sociale arbejde 

udført af frivillige – endsige 

økosystemernes gratis leverancer. 

Til gengæld registrerer 

BNP ’ulykke’ nøjagtigt 

som ’lykke’: Trafikulykkers 

bidrag til samfundets økonomiske 

omsætning tæller nøjagtig 

som jordemødres og 

sundhedsplejerskers bidrag,« 

siger Peter Fairbanks. 

»Vi anbefaler, at BNP skiftes 

ud med, hvad vi kalder 

NNP: Nettonationalproduktet. 

Dvs. et bogholderi med to 

kolonner, hvor nyttige bidrag 

til økonomien regnes på 

plussiden, mens omkostninger 

nødvendiggjort af skadelige 

aktiviteter trækkes fra. 

Tag skovdrift: Produktionen 

af træ bidrager positivt, fordi 

der f.eks. kan fremstilles møbler, 

men fældningen af træer 

tæller negativt, fordi dyrearters 

levesteder forsvinder, 

evnen til at binde CO 2 reduceres 

osv. Hvis negativ-bidragene 

viser sig større end 

positiv-bidragene, er grænsen 

nået for vækst i denne aktivitet, 

som derfor bør bremses.« 

FN-Kommissionen understreger, 

at det ikke er muligt 

at sætte meningsfulde 

beløb på alle aktiviteter og 

virkninger. NNP skal kun 

bruges som en tilnærmelse 

og rettesnor ved konkrete 

beslutninger – ikke som en 

uantastelig målestok for nationens 

økonomiske velbe- 

findende, sådan som BNP 

har været. 

»Vi lægger op til helt at 

droppe vækst-terminologien 

og i stedet konsekvent tale 

om udvikling. Det er nok den 

største mentale udfordring i 

rapporten: At begynde at fokusere 

på behovstilfredsstillelse, 

funktionalitet, serviceniveau 

som udviklingsmål på 

bekostning af fetish-dyrkelse 

af vækst i en éndimensionel 

økonomisk indikator,« betoner 

Fairbanks. 

Kommissionen har forsøgsvis 

brugt NNP-indikatoren 

på en række vestlige landes 

økonomiske aktivitet i 

perioden 2020-45 og i bakspejlet 

vist, at de fleste har 

haft minusvækst, fordi omkostningerne 

til oprydning i 

Det er dér, vi er nu: 

Fremme hvor alle rimelige 

behov er dækket, hvor 

den materielle vækst ikke 

længere er mulig inden 

for planetens grænser, og 

hvor vi – håber jeg – er 

modne nok som 

civilisation til at 

prioritere kvalitative 

fremskridt og udvikling 

Peter Fairbanks 

bred forstand har oversteget 

gevinsterne for samfundet 

ved produktion. 

Alternativerne 

»Vi er helt bevidste om det 

dramatiske omfang af de anbefalede 

omstillinger,« siger 

Peter Fairbanks. 

»Man skal ikke forestille 

sig, at verden med et slag skifter 

én type økonomi ud med 

en anden. Dette er en gradvis 

omstillingsproces, som vil 

tage tid og byde på overraskelser 

og forhindringer. Det 

vigtige er, at enighed om omstillingens 

nødvendighed 

bekræftes af Generalforsamlingen, 

og at der etableres en 

langsigtet køreplan for indfasningen 

af de mange redskaber.« 

– En indvending har været, 

at fortsat vækst i den rige del 

af verden er en forudsætning 

for vækst hos de fattige. Vi 

skal have råd til at købe deres 

varer og yde nødvendig bistand? 

»Sådan har det været. I 

dag er sandheden, at vores 

vækst undergraver deres 

muligheder for at skabe 

vækst, fordi naturgrundlaget 

bliver ødelagt, og råstof- og 

fødevarepriserne stiger,« siger 

Fairbanks. 

– En anden indvending er, 

at I vil indskrænke menneskers 

frihed ved at sætte grænser 

for væksten? 

»Mange mennesker har 

allerede mistet og endnu flere 

vil fremover miste basale 

frihedsrettigheder, fordi 

væksten undergraver deres 

muligheder for at udfolde 

sig, realisere drømme, ja, blot 

overleve. Jeg tror, valget står 

mellem en demokratisk forvaltet 

ligevægts-økonomi, en 

økofascistisk planøkonomi 

eller et økologisk sammenbrud. 

I de to sidste scenarier 

er der ikke megen frihed.« 

– Tror I på, at Generalforsamlingen 

til december godkender 

jeres plan for omstilling? 

»Helt ærligt: Jeg ved det 

ikke. Jeg kan kun sige, at dette 

ligner den ultimative, historiske 

test på, om civilisationen 

omsider har nået en materiel 

og åndelig modenhed, 

der sætter os i stand til at leve 

på en måde, der både er langtidsholdbar 

og sikrer lighed 

mellem mennesker.« 

2059@information.dk 


www.information.dk/i2059 

Apropos 

Man støder på store 

dilemmaer i et køkken. Jeg 

har f.eks. ikke lyst til at 

fortælle min datter, at vi 

har fremmanipuleret en 

ko, der ikke prutter. Men 

jeg har heller ikke lyst til 

at sige til en sulten pige i 

Afrika, at hun ikke skal 

spise manipuleret korn, 

fordi det ikke er ’naturligt’ 

af Rose van Planning 

»Margrethe lyver. 

Hun siger, at 

en ko har fire 

maver,« udbrød 

min datter forleden, 

mens hun hældte mælk 

over sine speltgryn. 

Hun havde nærstuderet 

det hologram af en ko, der lige 

havde fortalt hende, at 

mælken stadig var frisk, og 

hun kunne kun finde én vom. 

Hun var barnligt interesseret. 

Jeg kunne mærke den klimakorrekte 

koldsved på min 

pande. 

»Altså, nogle køer har fire 

maver – f.eks. dem i zoologisk 

have. Men de køer, vi spiser, 

har kun én, og derfor er det 

bedre at spise dem. Øh, fortalte 

du, at vi spiser kød engang 

imellem?« spurgte jeg 

henkastet. 

»Ja, ja,« sagde min datter, 

tydeligvis uvidende om at 

hun havde afsløret en familiehemmelighed 

af de værre. 

»Og så sagde hendes mor, 

at en ko prutter så meget, at 

det er det samme, som hvis 

man kørte i en benzinbil.« 

Så nu er den ude: Hjemme 

hos os spiser vi stadig kød et 

par gange om ugen. Hos os 

lægger vi stadig vores børn til 

kopatten i stedet for at ty til 

kalkberigede sojaprodukter. 

Vi kan lide det, og min mand 

holder fast i, at ’raske drenge 

og piger spiser døde dyr’. 

Margrethes mor ser anderledes 

på det, og da jeg 

måtte uddybe over for min 

datter, ville jeg ønske, der aldrig 

var sluppet en skinke eller 

en bøf inden for vore fire 

vægge. Pludselig måtte jeg 

fortælle min datter, at vi igennem 

tiden har pillet så meget 

ved dyrene i klimaets navn, at 

det, der engang var fascinerende 

viden i biologitimerne, 

ikke længere er rigtigt. 

’Naturligt’ 

Hjemme hos os har vi sat 

grænsen ved stamcellekød 

– undskyld, Danish Crown 

Biobeef. For de mange nyreeller 

lungepatienter, der kan 

få nye specialdesignede organer, 

har stamcelleteknologien 

givet muligheder, som 

kun få drømte om for bare et 

halvt århundrede siden. Men 

til trods for at det kunne lyde 

æggende, at hele verden kan 

1. sektion | 6. oktober 2059 17 

Da en ko 

havde fire maver 

nyde det møreste kobe-kød, 

uden at vi behøver at opfostre 

og dræbe et eneste dyr, så 

har jeg ikke lyst til at spise noget, 

der har vokset i et laboratorium. 

Kald mig bare sart. 

Jeg er en romantiker, når 

det kommer til mad. Jeg værner 

stadig om det stadigt mere 

udflydende begreb ’naturligt’, 

når det kommer til det, 

jeg stopper i munden. Men 

man må klappe taktfast for de 

muligheder, teknologien har 

givet os for at brødføde alle. 

Godt nok gøres der store 

fremskridt med at omdanne 

ørken til landbrugsjord og 

skov, men der vil fortsat være 

store områder af Afrika, hvor 

tørken vil være næsten konstant. 

Her er det blevet muligt 

at gro føde til mennesker, 

og det er takket været genetisk 

manipulation. Engang 

blev det med slet skjult afsky 

kaldt ’designerfrø’. I dag må 

vi erkende, at der ikke er nogen 

vej udenom. Millioner af 

afrikanere kan i dag få brød 

på bordet, fordi industrien 

har skabt korn, der kan vokse 

under de nye forhold. 

Selvmordsfrø 

Og meget er heldigvis sket siden 

de forfærdelige historier 

om de store agrotekniske 

virksomheder, som Monsanto 

og BASF, der i starten af årtusindet 

solgte de såkaldte 

selvmordsfrø til verdens fattige. 

De holdt kun en sæson, de 

kunne ikke samles ind igen, og 

de kunne ikke vokse ordentligt 

uden at få de dertilhørende 

kemikalier. Millioner af 

bønder var således i lommen 

på private virksomheder. I dag 

er selvmordsfrø forbudt, og 

udvikling og prissættelse fastsættes 

i den internationale 

landbrugsorganisation. 

Det er derfor i dag et langt 

højere grad et spørgsmål om 

følelser. Jeg ville gerne kunne 

fortælle min datter, at vi spiser 

fra naturens eget fødekammer, 

sådan som den dag 

det blev skabt. Men jeg vil 

meget nødig fortælle en lille 

pige i Chad, at hun desværre 

må sulte, fordi jeg bliver dårlig 

til mode over, at mennesker 

piller ved skaberværket. 

Spørgsmålet er, om det 

skaberværk er så fejlfrit, at 

der ikke er plads til forbedring. 

Som min datter sagde: 

»Det var da også lidt fjollet, 

at en ko havde fire maver.« 

2059@information.dk 


www.information.dk/i2059


At flyve er at leve 

Kronik 

af Joshua Pelly Hansen 

Min datter og jeg har en søndagstradition. 

Vi ser på billederne 

fra min mors gamle 

harddrive. Her smiler min 

mormor på forældreorlov i 

Indien, her smider min mor 

som fem-årig sig i sneen på 

den årlige skitur, og i 2007 er 

hele familien taget til Sydney 

for at fejre mine bedsteforældres 

sølvbryllup. 

Misundelse er tabuiseret i 

dagens post-carbonielle 

samfund, men spørgsmålet 

er, om ikke det er på tide at se 

følelsen i øjnene, for den 

præger min generation. Vi 

har levet et helt liv, hvor goder 

som vores forældre og 

bedsteforældre tog for givet, 

gradvist er blevet 

umuliggjort af 

skatter, afgifter 

og kvoter. Vi spiser 

sjældent kød, 

får ikke mere end 

to børn og begrænser 

vores ikke-bæredygtige 

forbrug så meget 

som muligt. Og 

vi gør det, om ikke 

med glæde, så 

med en imponerende 

grad af 

overbevisning. 

Vi er igennem 

hele vores barndom 

blevet 

stopfodret med 

konsekvenserne 

af tidligere 

generationers 

CO2-udledning. Vi er vokset op i 

et Danmark, 

hvor hvid jul er 

et særsyn, og 

åndede ligesom 

resten af verdens befolkning 

lettet op, da forskerne erklærede 

den globale opvarmning 

for bremset. 

Og alligevel river misundelsen 

i mig og mange andre, 

når vi ser på billederne fra vores 

forældres barndom. Vi vil 

også ud at rejse, og vi vil helst 

rejse meget oftere, end vores 

CO2-kvote tillader. Vi har steder, 

som vi gerne vil se. Vi har 

mennesker, som vi gerne vil 

besøge. Og jeg beklager, men 

de bor ofte længere væk, end 

man kan komme med et europæisk 

højhastighedstog. 

Kærlighed på flybilletter 

De sidste billeder på min 

mors gamle harddrive viser 

et smilende ungt par, som 

kysser i Kastrup lufthavn. 

Min danske mor og min amerikanske 

fars ægteskab var aldrig 

blevet til noget, havde 

det ikke været for flyruten 

mellem San Francisco og København. 

Og selv om mine 

forældre igen og igen fremhæver 

deres ungdom som 

klimaaktivister i kampen for 

bæredygtighed, er sandheden, 

at de samtidig baserede 

en hel kærlighedshistorie på 

flybilletter. 

Det er en joke i vores familie, 

at min far gravede sin 

egen grav, da han aktionerede 

mod udbyggelsen af Københavns 

Lufthavn. Måske 

fik han ikke rigtigt gennemtænkt, 

at et stop for flytrafik 

også betød, at han pludselig 

blev bundet til et lille land alt 

for langt fra det USA, hvor 

han var født og opvokset, og 

hvor det meste af hans familie 

boede. 

At jeg som så mange andre 

moderne danskere har store 

dele af min familie bosiddende 

i et andet land, betyder, at 

jeg har oplevet de kontinuerlige 

indskrænkninger i den 

personlige CO 2 -kvote særligt 

stærkt. Jeg har kun mødt min 

fars familie to gange. Den ene 

gang da jeg tog turen over Atlanten 

med skib i forbindelse 

med mit studieophold i New 

York. Den anden, da hele min 

fars familie gav en del af deres 

personlige CO 2 -kvote, så 

min far, min storesøster og 

jeg kunne komme til min farmors 

begravelse. 

I dag står endnu en tur til 

USA højt på min ønskeseddel. 

Jeg vil have, at min amerikanske 

familie skal møde min 

kone og datter, og jeg vil vise 

min kone og datter det land, 

hvor min far voksede op og 

jeg studerede som ganske 

ung. Alligevel kan jeg regne 

med, at der går mindst 10 år, 

før vi kommer af sted, for selv 

om min kone og jeg sparer alt, 

hvad vi kan, har vi endnu ikke 

sparet CO 2 -point nok op til 

en tur på biobrændsel over 

Atlanten, og i en travl børnefamilie 

er det svært at afse to 

måneder til en tur med skib. 

Opbakning 

vil svinde 

Det er begrænsninger 

som denne, 

som efterhånden 

nærer en 

betydelig utilfredshed 

blandt 

unge danskere. 

Igennem nettet 

kan vi danne 

forbindelser med 

hele verden. Vi 

udveksler viden, 

billeder og personligeanekdoter, 

og imens vokser 

og vokser lysten 

til at ses. At 

de fleste i min generation har 

haft mulighed for at studere i 

udlandet mindsker ikke behovet 

for flere flyrejser, 

tværtimod er det ofte hjemvendt 

fra et udbytterigt studieophold 

i en anden verdensdel, 

at man for alvor begynder 

at forbande de C0 2 - 

kvoter, som umuliggør andre 

rejseformer end skibe og højhastighedstoge. 

Hvis politikerne lyttede til 

min generation, ville de høre 

en mumlen af utilfredshed 

med deres indskrænkede bevægelsesfrihed. 

En utilfredshed, 

som jeg frygter, vil betyde, 

at opbakningen til det bæredygtige 

Danmark på sigt vil 

forsvinde. Ikke bare på grund 

af vores individuelle lyst til at 

rejse, men også fordi selve 

grundlaget for den nuværende 

verdensorden forsvinder, 

når vi tvinges til at leve lokalt, 

selv om vi hele tiden skal 

tænke globalt. 

Den bæredygtige verden 

blev jo ikke bare blev skabt af 

Redaktør: Linda Bispeslot 

Mail: 2059@information.dk, Tel: 3369 6000, Fax: 3369 6110 

Alle under 40 skal have højere CO 2-kvoter, mener dagens kronikør: ’Vi mister kommende 

generationers opbakning til det CO 2-neutrale samfund, hvis vi ikke gør det nemmere at rejse’ 

Feriebillederne 

fra min mors 

harddrive 

vidner om en 

tid, hvor et gode 

som flyrejser 

blev taget for 

givet. Det er på 

tide, at vi tager 

den ulmende 

utilfredshed 

med det postcarbionelle 

samfunds 

begræns - 

ninger. 

PRIVATFOTOS 

politikere, som fløj til topmøderne 

rundt omkring i verden. 

Den folkelige opbakning, 

som var nødvendig for 

at reformerne kunne gennemføres, 

var også et resultat 

af en verden, hvor mennesker 

havde mulighed for at 

møde hinanden og med deres 

egne øjne kunne konstatere 

vores indbyrdes afhængighed. 

Danmark eller familien? 

Mine bedsteforældre havde 

næppe stemt på politikere, 

som prioriterede investeringer 

i klimavenlig teknologi 

over ældreplejen, hvis de ikke 

selv havde haft mulighed 

for at rejse i et tørkeplaget Afrika. 

Og mine amerikanske 

bedsteforældre havde næppe 

bakket op om et langt større 

samarbejde mellem USA 

og Europa, hvis det ikke havde 

været for mødet med deres 

danske svigerdatter. 

Derfor kan jeg godt spekulere 

over, hvordan min datter 

skal kunne knytte de nødvendige 

bånd til mennesker i andre 

lande, når hun i dag kun 

har mulighed for vinke til sin 

amerikanske grandkusine 

gennem computeren? Hvordan 

skal hun føle solidaritet 

med den del af verden, som 

ligger uden for Europas højhastighedstognet, 

når hun aldrig 

har fået mulighed for at 

besøge strandene i Indonesien? 

Og hvordan skal Danmark 

kunne blive ved med at 

tiltrække arbejdskraft og studerende 

fra andre steder i 

verden, hvis det at skabe sig 

en tilværelse i Danmark har 

som konsekvens, at man må 

afstå fra at have regelmæssig 

kontakt med sin familie? 

Rejsekvote 

De nye soldrevne fly kommer 

snart, bliver politikere og ingeniører 

ved med at forsikre 

os. Men indtil flyene rent faktrisk 

er her, bør vi tage den 

mumlende utilfredshed alvorligt. 

Jeg foreslår, at alle 

danskere under 40 år får en 

rejsekvote, som giver dem 

mulighed for at tage et langdistancefly 

på biobrændsel 

hvert tredje år. En særlig rejsekvote 

som sikrer, at den 

ekstra CO2-udledning virkelig 

bliver brugt på at rejse og 

opleve verden og ikke bare 

forøger den generelle udledning. 

En rejsekvote, som nødvendigvis 

må tages fra de ældre 

danskere, som jo ligesom 

min mor havde mulighed for 

at flyve verden rundt i det 

meste af deres ungdom. 

I en tid, hvor alt tyder på, at 

vi har grund til optimisme på 

miljøets vegne, er det måske 

på tide, at vi igen diskuterer, 

hvordan vi sikrer og fastholder 

den folkelige opbakning. 

Hvis man ikke lytter til 

den mumlende utilfredshed 

fra de unge, risikerer man at 

skabe en generation, som 

igen vil sætte den personlige 

frihed over bæredygtigheden. 


Joshua Pelly Hansen er 

cand.scient.pol fra Københavns 

Universitet og Columbia 

University og folketingskandidat 

for Det Radikale Venstre 


www.information.dk/i2059


Kronik: 8.000 enheder inkl. mellemrum: kronik@information.dk 

Læserbreve: 1.000 enheder inkl. mellemrum: debat@information.dk 

Påtale: skarp kritik af person, myndighed, branche, parti m.v. 

3.000 enheder inkl. mellemrum: debat@information.dk 

Fred 

Asnæsværket 

Axel Fredensborg, Kalundborg 

Bevaringsforeningen i 

Kalundborg er blevet bekendt 

med planerne om at rive 

Asnæsværket ned for at 

give plads til Shubidua temaparken 

Costa Kalundborg. 

Det må jeg på det kraftigste 

protestere imod, da det vil 

være et stort tab for kultur - 

arven. Asnæsværket var i sin 

tid det største danske kulkraftværk 

og især dens blok 

5, den seneste del værket fra 

1981, repræsenterer det ypperste 

fra en nu afsluttet æra. 

Det 82 meter høje kedelhus 

blev tegnet af den sene industrialiserings 

bedste arkitekter 

Gottlieb Paludan. Dets 

skulpturelle inddeling af de 

kolossale facader har i snart 

70 år været et smukt vartegn 

for Kalundborg, er værd at 

bevare for sine æstetiske og 

historiske kvaliteter. Vi opfordrer 

derfor til at registrere 

Asnæsværket som bevaringsværdigt. 

Vi har i dag 

meget få af de gamle kraftværker 

tilbage. Lad os frede 

det smukkeste og største af 

dem vi har tilbage. 

Sæt prisen ned 

for turister 

Kim Nicef, 

turistchef for region Nord 

Den industri, der har størst 

potentiale for Danmark er i 

dag turisme. Det er en positiv 

udvikling for de egne af 

landet, som stort set har været 

affolket siden landbrugets 

restrukturering. Men 

vores høje takster for motorvejskørsel 

skader turismen 

og truer med at ødelægge 

vores chancer for at konkurre 

med de andre nye nordiske 

feriemål for masseturis- 

Påtale 

me.Hvis regeringen virkelig 

mener, at den vil skabe velfærd 

gennem bæredygtig 

vækst, bør den derfor justere 

området, så vi også i fremtiden 

har noget at leve af. 

Tis-pyramiden 

er en øjebæ 

Jonathan Mike Skelnen, 

København S 

Er det ikke snart på tide, at 

pis-pyramiden på rådhuspladsen 

bliver pillet ned? Da 

den blev bygget i 2011 havde 

de åbenbart ikke selv nogle 

ideer og kopierede de – allerede 

dengang forældede 

– linjer fra pladsen foran 

Louvre i Paris. 

Der er ingen grund til at 

københavnerne skal gå og 

kigge ned på en toiletkø. Og 

det nye metrobyggeri på Hillerødruten 

viser jo med al tydelighed, 

hvordan man kan 

bygge interessant arkitektur 

– også når det gælder infrastruktur. 

Så stopper 

legen! 

Jørgen Senderovitch, pædagog 

I Information kunne man i 

weekenden (3.-4. oktober 

2059) læse, at psykolog 

Anton Kongstad mener, at 

der er grund til at diskutere 

pædagogernes ret til at irettesætte 

børnene. Jeg deler 

opfattelsen af, at positiv psykologi, 

er den bedste måde at 

stimulere børn. Og vi lever 

op til de nye pædagogiske 

retningslinjer, hvori der står, 

at vi ’når det er muligt’ skal 

vise børn et bedre alternativ 

fremfor at irettesætte dem. 

Men det er altså nødvendigt 

en gang imellem at sige nej. 

Og det er vigtigt, at børn og- 

Giv ikke Gud skylden 

Det var ikke verdens - 

religionerne, der fik 

menneskeheden 

faretruende tæt på sin 

egen udslettelse, 

tværtimod. Uden Jesus, 

Buddah og Muhammed 

havde vi ikke evnet at 

ændre kurs og fremtids - 

sikre vor planet 

Religion 

af Eva Valentin 

Gud er jævnligt blevet erklæret 

død de sidste par 

hundrede år, og nu gør Benjamin 

Krein igen forsøget 

med sin kronik fra sidste 

weekend »Gud er ligeglad 

med mennesker«. Her argumenterer 

Krein for, at det 

hovedsageligt var verdens- 

religionernes skyld, at menneskeheden 

kom helt frem 

til kanten af sin egen eksistens, 

før vi fik fremtidssikret 

vores planet. 

Som alle andre forbenede 

post-ateister har Krein travlt 

med at gøre religion og fremskridt 

til hinandens absolutte 

modsætninger. På den ene 

side står lyset, fornuften og 

oplysningen, som sætter 

mennesket og dets lykke i 

centrum. Og på den side står 

mørket, irrationaliteten og 

barbariet, som underkaster 

mennesket en højere autoritet. 

Argumentet går på, at fordi 

store dele af menneskeheden 

valgte at lægge deres 

skæbne i hænderne på en 

gud frem for at underkaste 

sig videnskaben eller det politiske 

liv, så kom vi faretru- 

Husk altid navn, adresse og stillingsbetegnelse. Henvises der til artikler eller indlæg, 

oplyses den præcise dato, som den pågældende tekst har været bragt i avisen. 

Vi ønsker kun indlæg, der er forbeholdt Information. Vi tillader os at forkorte indlæg til passende størrelse. 

Foreslåede overskrifter kan blive ændret. 

Farligt 

formynderi 

Jørgen Sørensen-Hansen- 

Nielsen-Kjær, Århus C 

Som almindeligt menneske 

føler jeg, at vi har overtrådt 

grænsen for almindelig anstændighed 

med regeringens 

seneste forslag om, at 

de enkelte borgere nu kan 

vælge at gøre deres klima - 

tiske fodaftryk offentligt tilgængelige. 

Jeg kan allerede 

høre alle indvendingerne: 

Lovlydige borgere, der holder 

deres miljøsti ren, har 

intet at frygte ved denne 

åbenhed, som jo kun skal 

have pædagogisk sigte ved 

at anspore os alle til at gøre 

os endnu større umage for 

at leve klimakorrekt. 

Jeg synes, det er et sygt 

samfund, der har fundet på 

hele dette aftryksvæsen, 

som måske har helt andre 

funktioner end vi tror. Gan- 

ende tæt på vores udslettelse. 

At troen på Gud og forestillingen 

om en bedre verden 

hinsides simpelthen 

gjorde folk kollektivt dumme 

og ude af stand til at se 

konsekvenserne af deres 

livsform her på jorden. 

Højere orden 

Men det er en forsimplet og 

forhastet konklusion, der 

helt overser rationalitetens 

og oplysningsprojektets store 

ansvar for den kollektive 

ignorance. Oplysningen satte 

det enkelte individ og dets 

rettigheder i centrum og 

gjorde dermed enhver tanke 

om en højere orden suspekt. 

Det førte til en objektgørelse 

af naturen, som frakoblede 

os for den livsnødvendige 

oplevelse af at være en del af 

verdensaltet. Konsekvenser- 

ILLUSTRATION: FRA KAMPAGEN ’REDUCE YOUR CARBON’ I 2056 

ske vist er der ingen tvang. 

Endnu da. Men vi risikerer 

at få et opdelt samfund, hvor 

de borgere, som ikke ønsker 

at skilte med deres klima - 

aftryk, risikerer at fremstå 

som andenklassesmennesker, 

der bliver set skævt til 

af naboer som af myndigheder. 

Der går nok ikke lang tid, 

inden vi skal have en lille 

dims opereret under huden, 

så man kan følge os døgnet 

rundt. 

Jeg vil stemme på den 

politiker, der vil afskaffe klimaaftryk 

og stole på menneskers 

økologiske samfundssind. 

Kontrol er skidt, 

tillid er bedre. Jeg tror 

han/hun vil få rigtig mange 

stemmer. 

Lidt respekt for mennesket 

burde der altså være. 

ne var som bekendt katastrofale. 

De emotionelle og kulturelle 

ressourcer, som vi trak 

på for at ændre kurs, kom 

derfor fra et helt andet sted 

” Religionen viste sig 

simpelthen at være en 

evolutionær fordel, fordi 

det var den, som holdt 

vores fremskridtstvang i 

ave og fik os til at 

respektere, at vi ikke 

ejer naturen, men at vi 

har fået den for at tjene 

den 

så får at vide, at det du der 

gjorde er uacceptabelt for 

fællesskabet. Men vi kan ikke 

gøre vores arbejde hvis 

irettesættelsesretten bliver 

taget helt fra os. Nu stopper 

legen, om man så må sige. 

Kraftværks 

haiku 

Richard Annes Stein, 

samfundsdebatør 

Farvel du gamle. 

Hvil i fred o fortidsmonster. 

Nu er du blot støv. 

Er det 

progressivt, 

Auken? 

Malthe Beck, Foreningen 

fædrende ophav 

Diskussionen om støtte til 

forsking i mænds muligheder 

for at bære børn har igen 

vist, at der er grænser for 

Vibe Aukens åbenhed over 

for nye teknologier og tolerence 

i forhold til alternative 

familefomer. 

Vibe Auken mener, at der 

i dag eksisterer rigeligt med 

muligheder for at realisere 

sin drøm om at få et barn – 

uanset køn og civilstand – og 

at det i den sammenhæng 

grænser til det ’forkældede’ 

at mænd også vil opleve graviditeten. 

Hvis graviditet 

kun er midlet til reproduktion 

og ikke en af livets hel 

store oplevelser, skulle vi så 

ikke nedlægge hele forplantningsindustrien 

og opfodre 

kvinderne til adoptere i stedet? 

Ønsker vi ligestlling på 

arbejdspladserne, må man 

leve med det på fødegangene 

og lade videnskabsfolkene 

fortælle os, hvor grænsen 

går. 

end fra det egoistiske oplysningsprojekt. 

De kom fra vores 

religiøse impulser, som 

satte os i stand til at transcendere 

kortsigtede egoistiske 

hensyn. 

Evolutionær fordel 

Det var ikke de globale samarbejder, 

som banede vej for 

den folkelige forankring af 

de store protokoller i begyndelsen 

af det 21. århundrede. 

Det var derimod verdensreligionernes 

evne til at skabe 

et fælles sprog om den kraft, 

som er forudsætningen for 

livet. Religionen viste sig 

simpelthen at være en evolutionær 

fordel, fordi det var 

den, som holdt vores fremskridtstvang 

i ave og fik os til 

at respektere, at vi ikke ejer 

naturen, men at vi har fået 

den for at tjene den. 


19 

Læserbreve 

Tid til kaffe 

og væren, tak 

Mathilde Hjerl, Brabrand 

Det er da morsomt, at 

hurtigmagnettogene igen er 

forsinkede fra leverandøren. 

Imens kan vi andre jo bruge 

tiden på lidt eftertanke. For 

er det virkelig en velsignelse, 

at vi inden længe kan komme 

fra Århus til København 

på en halv time? Jeg husker 

min bedstefar fortælle om 

dengang man tog færgen. 

Om den dårlige kaffe, der 

smagte fantastisk, fordi den 

blev indtaget på dækket med 

mågerne som selskab. Om de 

timer, man pludselig fik foræret, 

hvor man ikke kunne 

lave andet end ’at være’. Nu 

pisker landskabet forbi som 

havde afstand ingen betydning. 

Nu når man knap at 

tørre sveden af panden før 

man igen skal forbered sig på 

at kaste sig ud i en ny by. Var 

det det vi ville? 

Ekko fra 

fortiden 

Ib Grøndall, MF S 

I forbindelse med forhandlingerne 

om Nationalpark Bornholm 

beskyldte Joshua Larsen 

(K) i går S for at føre blokpolitik: 

»Der var mulighed 

for et bredt forlig, men det 

har de åbenbart ikke ønsket,« 

udtalte han til Inf. Ingeborg 

Dragsholm (J) er også fortørnede 

over, at S sammen med 

R, Ø, P, og F har »afvist en 

fremstrakt hånd«. Uden for 

aftalen står nu K, J, L, I, og Z. 

Vi har ønsket en bred aftale, 

men partierne har fastholdt 

det urimelige krav om at undtage 

Ekkodalen fra stillezonebestemmelserne. 

Så kan man 

stå nok så meget og flagre 

med sin hånd, hvis den hånd 

skræmmer lokale fauna. 

Uden Jesus, Buddah og 

Muhammed havde vi ikke 

haft det nødvendige reservoir 

af emotionel energi, 

som var forudsætningen for 

at mobilisere de globale kulturelle 

kræfter, som skabte 

en gen-helliggørelse af skaberværket. 

Vi gjorde ikke 

sande fremskridt på trods af 

religion – men netop fordi vi 

havde en alment menneskelig 

religiøs forståelseshorisont, 

der gav os en intuitiv 

oplevelse af det guddommelige 

i naturen, da det virkelig 

gjaldt. Uden den fundamentale 

tro på det hellige havde 

vi aldrig skabt en ny fælles 

vilje til at respektere vores 

biosfære. 

Eva Valentin er præst 

og forfatter

Folk ved Inga Dymen Hjon Mail: bagsiden@information.dk, Tel: 33696000, Fax: 33696110 

Barbie 

Mattel Inc. melder alt udsolgt af 

serien af Old School Barbie 

produceret i anledning af dukkens 

100 års-jubilæum. Især dukkens 

lyserøde firhjulstrækker fra 

årtusindskiftet er revet væk. 

Mattel Inc. understreger, at også 

Old School Barbie er produceret i 

phthalatfri plastik 

Protestantisk nostalgi 

DER ER historiske paralleller til den aktuelle debat 

om computerspillene Sims og Simcity og deres comeback 

på det lukrative spilmarked. Spillenes legendariske 

skaber, Will Wright, var omkring årtusindskiftet, 

da forbrugs- og produktionsræset var på sit højeste, 

den første, der i spilform genopførte tidens centrale 

hverdagsværdier. I dag ligner spillene med deres 

kredsen om byggeri, forbrug og produktion tit et fortidsminde 

– men debatten om dem er tidløs og handler 

om forholdet mellem fantasi og virkelighed. 

Uenigheden mellem værdiorienterede politikere 

som Susanne Holdstand og f.eks. underholdningsbloggeren 

Ena Netterstrøm om Sims-fantasiernes 

eventuelle skadevirkninger minder nemlig om tidligere 

spil-debatter. Måske mest kendt om krigsspil 

som World of Warcraft og det amerikanske militærs 

America’s War, som i 2010’erne blev forbudt i en 

række lande. Det skete, efter at den virkelige krigsførsel 

var blevet fuldt computerstyret og lignede 

spillene så meget, at unge soldater mistede fornemmelsen 

for de virkelige ofre for deres missiler og 

præcisionsdroner. 

Før det handlede debatten om de såkaldte ’første 

person-skydespil’ og den bølge af skoleskyderier, 

som begyndte med to drenges massakre på Columbine 

High School i 1999. Drengene var fans af computerspillet 

Doom, og mange frygtede, at spillene 

gjorde de unge voldelige – som den senere udenrigsminister 

i USA’s legendariske Obama-administration, 

Hillary Clinton, sagde: »De stjæler vores børns 

uskyld.« 

ALLIGEVEL MENTE ANDRE, at computerspillene 

var et harmløst afløb for skydetrangen. Og et lignende 

skel går igen i debatten om især Simcity, som for 

tiden sælges i millioner under spilgiganten Pixars 

massive retrosatsning. »Simcity opmuntrer til alt 

det forkerte,« sagde Susanne Holdstand i gårsdagens 

Information, og det har hun på sin vis ret i. 

Ingen ønsker en ny generation af unge voksne, hvis 

højeste mål i livet er at bebygge naturen med nye 

forurenende storbyer. Eller at Sims planter idealerne 

fra dengang om at gå på arbejde, producere og 

forbruge for at være lykkelig i vores børn. 

Men det er væsentligt, at der er sket en forskydning 

i spillenes målgruppe. Deres universer ligger 

fjernt fra vores hverdagsvirkelighed, hvor nedlæggelse 

af natur og byggeri af nye materialer fra naturen 

er en håbløst gammeldags ide, og hvor produktion 

er afløst af genbrug. Simcity og Sims handler i 

dag om en fantasi – om et minde fra en anden tid. 

Og derfor er spillenes publikum i dag også et andet. 

Ja, børn bruger ofte leg og fiktion til at forberede 

sig på deres voksenliv og den virkelighed, de skal 

agere i. Men retro-spillenes fans er ikke børn, men 

voksne, der snarere bruger fiktionen til at tage en 

pause fra virkeligheden. Og dér er det svært at se noget 

skadeligt i de gamle spil. Ja, faktisk er deres virtuelle 

univers måske det allermest harmløse sted at udleve 

den forældede protestantiske arbejds-etik, som 

de nostalgiske åbenbart ikke helt har sluppet. fm-s 

Sacha Obama 

Præsidentdatteren kommer til 

København for at afsløre 

monumentet for klimaaftalen 

uden for Bella Centeret. ’Jeg er 

stolt og rørt over, at danskerne har 

besluttet at hylde min fars ’I am 

going green’-tale på den måde,’ 

siger Mrs. Obama, som til daglig er 

direktør for General Motors 

Ugens bommert 

Herman Winther 

er blevet nomineret til 

Cavlingprisen for sin afsløring af 

Den økologiske Folkebevægelses 

svindlen med partiets CO 2 -kvoter. 

Det er godt, at der stadig er nogen, 

som holder kålhovederne i ørerne 

Kgl. cykling – ja tak 

Kong Christian bør lade 

hånt om bagstræberisk 

kritik af hans tohjulede 

satsning 

Monark på dæk 

af Hilda Vreding 

Bommerter er der nok af i 

denne sag. Først var Kongehuset 

længe om at beslutte 

sig til at sætte master på kongeskibet 

Dannebrog, så skibet 

kan gå for sejl. 

Dernæst er ombygningen 

trukket ud i årevis, fordi det 

viste sig, at der skulle lægges 

mere køl på, hvis ikke den 

royale skude skulle kæntre i 

stormvejr. Det ombyggede 

Dannebrog er formentlig 

først klar til ibrugtagning om 

to år. 

I mellemtiden har provinsens 

honoratiores måttet 

undvære sommermånedernes 

traditionelle kongelige 

besøg, som ikke mindst borgmestre 

sætter pris på som en 

anledning til folkekære scenerier. 

Det er forståeligt, at Kong 

Christian den 11. har meddelt, 

at han nu vil genoptage visitterne 

landet rundt – og ikke 

vente på, at Dannebrog er sødygtigt. 

Og det bør hilses 

med begejstring, at majestæten 

har meddelt, at han agter 

at aflægge sine provinsbesøg 

Mohammed Ali 

Verdenstjernen fra Aalborg gav 

koncert i Bagdad i anledning af 25 

årsdagen for borgerkrigens 

afslutning. Jublen ville ingen ende 

tage, da Mohammed sang sin 

arabiske oversættelse af Michael 

Jackson-klassikeren ’Billy Jean’ 

på cykel. Noget mere folkeligt 

og dansk kan man vanskeligt 

forestille sig. 

Kongen bør kun have ro - 

yal foragt til overs for de 

bagstræberiske konservative 

folketingsmedlemmer, der 

lufter bekymring over, at monarken 

ikke vil fremstå kongelig 

nok over for sit folk. De 

konservative har stillet beslutningsforslag 

om, at den 

store gamle kongebil – ’Krone 

1’ – hentes ud af Teknisk 

Museum og tildeles en kvote 

af det ellers båndlagte nationale 

fossile brændstoflager. 

Alternativt peger beslutningsforslaget 

på muligheden 

af at skifte den gamle 

benzinmotor ud med en, der 

Gå Informations journalister efter i sømmene – 

Baggrundsartikler og mere information 

på www.information.dk/i2059 

Prinsesse Isabella 

Kongehusets mest sexede 

medlem lancerer i dag sit eget 

undertøjsmærke, Lingerie Royal. 

’De danske kvinder er ved at gå til i 

økologisk bomuld. Min kollektion 

giver kongeriget sin sensualitet 

tilbage,’ siger den bramfri 

prinsesse 

Kong Christians viste i en tidlig 

alder interesse for cyklingens 

kunst. Her er majestæten som 

tre-årig i cirkus med sin mor, 

daværende kronprinsesse Mary. 

FOTO: TEITUR JONASSON/SCANPIX 

kan køre på nutidens brændstoffer. 

Umådeholdent slug 

Begge forslag er idiotiske. 

For ’Krone 1’ er et af de firhjulede 

skrumler, som sluger 

umådeholdne mængder af 

brændstof, og som var ved at 

drive verden ud i et klimakollaps. 

Og der er aldeles ikke noget 

ukongeligt over at cykle. 

Kongehuset er først og sidst 

et udtryk for nationens følelse 

for symboler. At kongelig 

cykling kan samle nationen, 

er der stolte fortilfælde for. I 

Holland cyklede den legendariske 

dronning Wilhelmina 

i første halvdel af 1900-tallet 

rundt og aflagde besøg i 

alle landets egne. Hendes hof 

cyklede med. Hollænderne 

stod ærbødigt og jublede 

langs vejsiden. 

Netop fordi kongehuset er 

symbol, skal vi lægge al mulig 

afstand til den fortid, hvor de 

kongelige var forgabt i store 

dyre biler og besat af at køre 

det dobbelte af hastighedsgrænsen. 

Kongehuset var 

faktisk ved at bringe sig selv 

til ophør ved en grim fartulykke 

i Frankrig i 1988. 

Så op på cyklen, Christian! 

Det vil være med til at sikre 

monarkiets overlevelse. 

2059@INFORMATION.DK

København i mål 50 år efter topmødet: - Information

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?