Arkivformidling: mål, begreber og metode - Charlotte SH Jensen

I reglen defineres arkivernes målgrupper primært ud fra en allerede kendt arkivinteresse eller ud fra
en særlig erhvervs/uddannelsesmæssig tilknytning til den akademiske verden. Dette gælder fx
grupper som ”slægtsforskere” eller ”studerende”, som i øvrigt langtfra er homogene grupper,
selvom de i reglen behandles som sådan af arkiverne.
Det er sjældent, at arkiver definerer målgrupper som fx ”erhvervsaktive personer mellem 35 og 55”,
”personer med bopæl mere end XX-kilometer fra arkivets nærområde” eller ”personer med kontakt
til børn og unge mellem 10- 15 år som strategisk målgruppe”. For hver enkelt af disse grupper
gælder, at ”formidling” ikke ville være et tilstrækkeligt præcist begreb til at beskrive og planlægge
den indsatssom kunne øge kendskabet til arkiver eller medvirke til øget differentiering af
brugerskaren på længere sigt.
Ligesom begrebet formidling kan gøres til genstand for en nærmere definition og analyse, kan der
også være behov for en nærmere afklaring af de ord og begreber vi anvender til at beskrive
målgrupper og målgrupperelationer med. Uanset hvilke ord der bruges, kan der opstilles en række
kontekster for, hvordan vi møder gæster, borgere, brugere.
Mødet med arkivet
Vi har nu fået præciseret begreberne i det abstrakte rum. Nu vender vi os til det konkrete rum.
Ifølge teoretikerne John Falk og Lynn H. Dierking er der tre kontekster, som gensidigt påvirker
hinanden ved besøget på museet: den personlige, den sociale og den fysiske kontekst xviii .
11
Vi forsøger at overføre begreberne på
arkivbesøget.
Den personlige kontekst betyder, at hver enkelt
bruger ankommer til arkivet med en helt
individuel erfaringshorisont, viden, interesser og
forventninger. Her ved vi langt fra nok om
arkivets brugere. Den form for viden, der
efterlyses, kræver kvalitative
brugerundersøgelser, der er tilpasset arkivet som