Vejledning til IKT-bekendtgørelsen - Bygningsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Bekendtgørelsens formål Formålet med bekendtgørelsen er at påvirke til en harmoniseret og værdiskabende anvendelse af IKT i bygge-, renoverings-, drift- og vedligeholdelsesopgaver i den offentlige sektor og det offentligt støttede byggeri. Produktiviteten indenfor disse opgaver vurderes at kunne væsentligt forøges i de kommende år ved udvidet brug af IKT. Med dette formål omfatter bekendtgørelsen en række krav til IKT-anvendelsen samt til de metoder og processer, der knytter sig til disse. Rent praktisk er bekendtgørelsen udformet som en række krav, som bygherren i den konkrete byggesag skal stille til byggesagens parter. Disse krav omfatter: § 3 IKT-koordinering § 4 Håndtering af digitale byggeobjekter § 5 Digital kommunikation og projektweb mv. § 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer § 7 Anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering under projektering og udførelse § 8. Digitalt udbud og tilbud § 9 Udbud med mængder § 10. Digital leverance ved byggeriets aflevering § 11. Digital mangelinformation Kravene kan overordnet set inddeles i tre typer af krav: 1. Krav, som øger kvaliteten og produktiviteten hos bygherren. 2. Krav, som øger driftsherrens produktivitet i driften. 3. Krav, som øger kvaliteten og produktiviteten i leverancesystemet, som i denne sammenhæng omfatter rådgivere, projekterende, udførende, byggevareproducenter, it-udbydere m.v. Byg-/driftsherren har en direkte egeninteresse i 1) og 2), og skal stille krav på disse områder for direkte at opnå fordele hos sig selv – og i sine egne arbejdsprocesser. Byg-/driftsherren har en indirekte interesse i at sikre, at hans leverancesystem – af hensyn til pris, tid og kvalitet – benytter redskaber og metoder, som påviseligt øger produktivitet og kvalitet i leverancesystemet. Kravstillelsen Bekendtgørelserne omfatter ikke krav til, hvordan bygherren skal stille kravene overfor byggesagens parter, men kravstillelsen vil typisk indgå som en integreret del af henholdsvis aftalerne med de deltagende rådgivere og med de udførende. En specificering af kravene vil som oftest indgå i de ydelsesbeskrivelser, der knytter sig til rådgiveraftalen, og til byggesagsbeskrivelsen, der knytter sig til kontrakterne. De rent IKT-tekniske forhold i forbindelse med håndtering af bygherrekravene kan enten indgå i ydelsesbeskrivelsen eller være beskrevet i særskilte IKT-specifikationer. 6
Bekendtgørelsen § 1. Hvem er omfattet af reglerne? 1.1 Bygherrekravets ordlyd Anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen gælder for opførelse af byggeri, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri samt anlæg knyttet hertil ved: 1) Byggeri med staten som bygherre med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. 2) Byggeri med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten på mindst 50 pct. 3) Byggeri med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af staten, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften. 4) Byggeri med region og kommune som bygherre med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover. 5) Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner, på mindst 50 pct. 6) Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af region og kommuner, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for byggeri, som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. 7
Page 1 and 2: Vejledning til bekendtgørelse om a
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Læsevejledning
Page 5: Indledning Baggrund for bekendtgør
Page 9 and 10: § 2. Muligheder for fravigelse i f
Page 11 and 12: § 3. IKT-koordinering 3.1. Bygherr
Page 13 and 14: af IKT i projektet, som koordinerin
Page 15 and 16: § 4. Håndtering af digitale bygge
Page 17 and 18: modellen og dens objekter, vil man
Page 19 and 20: ikke på objektbaseret bygningsmode
Page 21 and 22: § 5. Digital kommunikation og proj
Page 23 and 24: Adgangen til modelserveren er via i
Page 25 and 26: 5.4.2.4 Arkiv- og mappestruktur Man
Page 27 and 28: § 6. Anvendelse af digitale bygnin
Page 29 and 30: Der bør derfor stilles krav til de
Page 31 and 32: 6.4.3 Visualiseringer på basis af
Page 33 and 34: § 7. Anvendelse af digitale bygnin
Page 35 and 36: visualisering og simulering bør pr
Page 37 and 38: Eksempel på 4 fagmodeller (VVS, ko
Page 39 and 40: 7.4.6 Mængdeudtag Der er store pot
Page 41 and 42: § 8. Digitalt udbud og tilbud 8.1
Page 43 and 44: 8.4.1 Aftale med de projekterende B
Page 45 and 46: Eksempel på bygningsdelsbeskrivels
Page 47 and 48: De bydendes forbehold behandles dog
Page 49 and 50: § 9. Udbud med mængder 9.1 Bygher
Page 51 and 52: Statslige byggesager har siden 1. j
Page 53 and 54: § 10. Digital leverance ved bygger
Page 55 and 56: objektbaserede bygningsmodels vedko
Page 57 and 58:
10.4.1.3 Forvaltningsinformationer
Page 59 and 60:
§ 11. Digital mangelinformation 11
Page 61 and 62:
digital udveksling af mangellister.
Page 63 and 64:
12.2 Ikrafttræden og overgangsbest
Page 65 and 66:
Byggesagsbeskrivelse Et dokument, d
Page 67 and 68:
Egenskabsdata Data om byggeobjekter
Page 69 and 70:
Klassifikationssystem Et system til
Page 71 and 72:
ygningsmodel objekter. En objektbas
Page 73 and 74:
3D Forkortelse for 3-dimensionel/3-
show all

Vejledning til IKT-bekendtgørelsen - Bygningsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?