Energikrav til byggeri - Bygningsstyrelsen

Energikrav til byggeri 

Kravspecifikation for Energi 

Juni 2011


Udgivet af: 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 


Bredgade 43 

1260 København K 

Telefon: 3395 1200 

Fax: 3339 1300 

E-post: ubst@ubst.dk 

Publikationen er kun udgivet digitalt, og kan 

hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens 

hjemmeside: www.ubst.dk 

ISBN: 

> 

Internet udgave: 87-90797-59-0



Kravspecifikation for Energi 

Juni 2011 

>

Universitets- og Bygningsstyrelsen > 

> 

2

Indhold 


Forord 5 

0. Overordnede målsætninger 7 

1. Nybyggeri og større tilbygniger 8 

2. Mindre tilbygninger 9 

3. Større ombygninger og renoveringer 10 

3.2 Genbrug af og håndtering af vand 10 

4. Mindre ombygninger, vedligeholdelse og 

udskiftninger 11 

5. Andet udstyr 12 

6. Bygnings- og procesenergi 13 

Bilag 1 Totaløkonomi og rentabilitet 14 

Bilag 2 Opdeling i proces- og bygningsenergi 15 

> 

3


> 

4

Forord 


De politiske målsætninger både i Danmark og internationalt er at stoppe CO2udledningen 

fra fossile brændstoffer til energiforsyning af bygninger. Universitets- og 

Bygningsstyrelsen har derfor særlig fokus på energi og CO2 - både i vores konkrete 

byggesager og i forhold til vores samlede bygningsmasse. 

Universitets- og Bygningsstyrelsens har beskrevet krav til styrelsens byggesager i 

en række kravspecifikationer, som tilsammen skal opfylde styrelsens overordnede 

bæredygtighedspolitik. 

• Energikrav til byggeri, juni 2011 (dette dokument) 

• Indeklimakrav til byggeri, juni 2011 

• Miljøkrav til byggeri, juni 2011 

Kravspecifikationerne er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og med 

rådgiverbistand. 

• Specielt for laboratoriebyggerier er udarbejdet en række basiskrav. 

UBST funktionelle basiskrav, laboratoriebyggeri, nybyggeri, version 02, d. 01-07- 

2010 

• UBST funktionelle basiskrav, laboratoriebyggeri, renovering, version 02, d. 01-07- 

2010 

Kravspecifikationerne beskriver udelukkende krav ud over de lovgivningsmæssige. 

Desuden er udarbejdet en standard for tilgængelighed, som præciserer og 

eksemplificerer bygningsreglementets krav. 

• Tilgængelighedsstandard, d. februar 2011 

Uanset hvad der måtte stå i kravene, forudsættes Bygningsreglementets - og andre 

lovgivningsmæssige krav altid opfyldt, ligesom Universitets- og Bygningsstyrelsens 

publikationer skal håndteres samlet i den konkrete byggesag. 

Hvis der i dokumenter for konkrete byggerier er angivet andre krav end i 

kravspecifikationerne, er det disse, der er gældende. Det gælder f.eks. konkurrence- og 

byggeprogrammer. 

Alle publikationen kan hentes på www.ubst.dk 

> 

5


> 

6

0. Overordnede målsætninger 


Målet med energikravene er at fremme udviklingen indenfor energieffektivisering 

af byggeri. Det sker ved at stille krav om følgende overordnede målsætninger: 

Emne Krav/Anbefaling 

0.1 Nybyggeri og større 

tilbygninger 

0.2 Større ombygninger og 

renoveringer 

0.3 Mindre ombygninger, 

vedligeholdelse og 

udskiftninger 

Alt nybyggeri og større tilbygninger skal udføres som Lavenergiklasse 2015. 

At eksisterende byggeri i forbindelse med større ombygninger og renoveringer skal 

bringes længst muligt i retning af Lavenergibyggeri klasse 2015 under hensyn til 

bygningens funktion og totaløkonomi. 

At alt eksisterende byggeri i forbindelse med ombygninger, vedligeholdelse og 

udskiftninger skal bringes længst muligt i retning af Lavenergibyggeri klasse 

2015 under hensyn til bygningens funktion og totaløkonomi samt omfanget af 

ombygningen, vedligeholdelsen og udskiftningen. 

0.4 Udstyr At alt nyt energiforbrugende udstyr, som installeres eller anvendes i bygningerne, skal 

opfylde skrappest mulige krav til energieffektivitet under hensyn til udstyrets 

funktion og totaløkonomi. 

Ønsket er at medvirke til opfyldelse af de politiske og miljømæssige mål 

om energieffektivisering af byggeriet og til ønsket om, at staten går foran i 

energieffektiviseringen. Kravene er udformet, så der opnås en totaløkonomisk 

optimering af energiøkonomien, under hensyn til både bygge- og driftsomkostninger. 

Formålet med energikravene til byggeri er at opnå ekstra energieffektivt byggeri. 

Energikravene skal opfyldes ved alt byggeri herunder nybyggeri og renovering. Ved 

ekstra energieffektivt byggeri forstås byggeri, som har et markant lavere energibehov 

uden at gå på kompromis med indeklimaet samt lavest muligt energiforbrug til andet 

udstyr under hensyn til udstyrets funktion og totaløkonomi. 

På længere sigt er det målet at stramme kravene, således at alt nybyggeri bliver 

energineutralt eller plusenergibyggeri. Ifølge opdateret direktiv om Bygningers 

energimæssige ydelse fra EU skal alt offentligt nybyggeri være nær energineutralt 

senest 2018. 

Formålet er desuden også at reducere bygningernes procesenergi. Procesenergien 

udgør en væsentlig del af det samlede energiforbrug. Procesenergi er f.eks. den energi, 

der er nødvendig for at drive ventilation, varme og køling ifm. laboratorieprocesserne. 

Efterfølgende er angivet supplerende krav og vejledende tekster til specifikke 

opgavetyper samt krav til udstyr for alle typer af byggesager. 

> 

7

1. Nybyggeri og større tilbygniger 


1.a Energiramme Byggeriet skal mindst opfylde kravene til Lavenergibyggeri klasse 2015 i 


Bygningsreglement 2010. 

1.b Bygningsdele De enkelte bygningsdele skal mindst varmeisoleres svarende til de direkte 

1.c Klimaskærm og 

installationer 

Kravene til nybyggeri og større tilbygninger er de samme. 

Ved større tilbygninger forstås tilbygninger på 300 m² eller mere. Større tilbygninger 

opføres altid i henhold til Bygningsreglementets energirammekrav. 

Der skal således altid udføres energibehovsberegning i henhold til SBi-anvisning 213 

- også selv om Bygningsreglementet åbner for andre muligheder. 

For nybyggeri og større tilbygninger gælder følgende krav: 

isoleringskrav til tilbygninger i Bygningsreglementet. Dette er en skærpelse i forhold 

til de sædvanlige mindstekrav til isolering af bygningsdele i Bygningsreglementet. 

Klimaskærmen, vinduerne og installationer skal opfylde kravene i 

Bygningsreglementet. Hvor der er angivet krav for 2015, skal disse følges. 

1.d Energimåling Der skal etableres energimålere og automatisk energiregistrering af delforbrug, 

svarende til opdelingen i energibehovsberegningen, herunder delforbrug af varme 

og el til rumopvarmning, varmt vand, ventilation, køling og almenbelysning. Desuden 

skal der tilsvarende etableres temperatur-, fugt og CO2-følere i repræsentative rum 

for at kunne registrere det opnåede indeklima i relation til vurdering af det faktiske 

energiforbrug. 

1.e Ibrugtagning Ved ibrugtagning af bygningen skal der ske samordnet idriftsættelse, som inkluderer 

alle bygningens installationer (commissioning). 

Kravene til nybyggeri gælder også ved ændret anvendelse af en bygning, helt svarende 

til at Bygningsreglementets krav til nybyggeri også gælder ved ændret anvendelse 

af en bygning, f.eks. hvor en fabriksbygning indrettes til undervisning. Kravet til 

varmeisolering kan dog fraviges for bygningsdele, som ikke ændres, eller som kun kan 

ændres i begrænset omfang, f.eks. hvor en facade skal bevares. 

Det energieffektive byggeri skal primært opnås ved integreret projektering, hvor 

energieffektiv design af bygning, klimatiserings- og forsyningssystemer kombineres 

med energieffektive løsninger for de enkelte bygningsdele og installationer samt valg 

af energieffektivt udstyr. 

Dokumentation 

Bygningens energibehov skal dokumenteres gennem alle projekterings- og 

udførelsesfaser startende med et eventuelt konkurrenceprojekt. 

> 

8

2. Mindre tilbygninger 


2.a Energiramme At eksisterende byggeri i forbindelse med mindre ombygninger og renoveringer skal 







Ved mindre tilbygninger forstås tilbygninger på mindre end 300 m². 

For mindre tilbygninger gælder følgende krav: 





2.d Varmetabsramme Hvis varmetabsrammen benyttes til at opnå større vinduesareal, skal det ske med 

udgangspunkt i, at de generelle krav er opfyldt. Et større vinduesareal skal således 

altid kompenseres med bedre isolering. 

> 

9

3. Større ombygninger og renoveringer 


Ved større ombygninger og renoveringer forstås ombygninger og renoveringer, som er 

omfattet af reglen i Bygningsreglementet om ændring af 25 % af klimaskærmens areal 

eller 25 % omkostning i forhold til bygningens værdi. 

Omfanget af relevante tiltag udvides dog til at omfatte alle energisparetiltag, 

der er totaløkonomisk neutrale eller har gunstig totaløkonomi. Ved vurdering af 

totaløkonomien anvendes rentabilitetsfaktoren, se bilag 1. 

Der skal altid udføres energibehovsberegning i henhold til SBi-anvisning 213 for 

større ombygninger og renoveringer - også selv om Bygningsreglementet åbner for 

andre muligheder. 

For større ombygninger og renoveringer gælder følgende krav: 


3.a Energiramme At eksisterende byggeri i forbindelse med større ombygninger og renoveringer skal 










Kravene gælder også ved større ombygning eller renovering af en del af en 

bygning f.eks. én fløj, én sektion, én etage eller kombinationer af disse. Hvor større 

ombygninger og renoveringer kombineres med tilbygninger, skal de enkelte områder 

hver for sig opfylde de stillede krav. 

Inden en større ombygning eller renovering påbegyndes, skal det vurderes, om det 

bedre kan betale sig at afhænde bygningen eller rive bygningen ned og opføre en ny 

bygning. Muligheden for nedrivning er dog ikke relevant, hvis bygningen er fredet 

eller har andre tilsvarende kvaliteter. 

3.2 Genbrug af og håndtering af vand 

UBST ønsker, at regnvand fremover skal betragtes som en positiv ressource og ikke 

belaste kloaksystem eller rensningsanlæg unødigt – først og fremmest ved en mere 

æstetisk og rekreativ anvendelse af regnvandet. Da rent, urenset grundvand som 

drikkevandsressource er højt prioriteret i Danmark, er det logisk at gå skridtet videre 

og anvende regnvand frem for drikkevand, hvor det er teknisk og sundhedsmæssigt 

muligt. Derved spares der på en begrænset ressource samtidig med at regnvand 

håndteres. 

> 

10

4. Mindre ombygninger, vedligeholdelse og 

4. udskiftninger 


Ved mindre ombygninger, vedligeholdelse og udskiftninger forstås ombygninger, 

vedligeholdelse og udskiftninger, som ikke falder ind under kravene til større 

ombygninger og renoveringer. 

Ved start af mindre ombygninger skal det altid analyseres, om det vil være mere 

hensigtsmæssigt at gennemføre en større renovering frem for f.eks. at gennemføre 

flere mindre ombygninger og renoveringer over en periode. Hvis analysen viser, at 

det er mere energieffektivt at gennemføre en større renovering, bør en sådanne i stedet 

igangsættes. 

I forbindelse med ombygninger, vedligeholdelse og udskiftning skal der udarbejdes en 

plan for efterfølgende energimæssig opdatering af resten af bygningen. Der skal i den 

forbindelse altid udføres energibehovsberegning i henhold til SBi-anvisning 213. 

For mindre ombygninger, vedligeholdelse og udskiftninger gælder følgende krav: 


4.a Energiramme At alt eksisterende byggeri i forbindelse med ombygninger, vedligeholdelse og 

udskiftninger skal bringes længst muligt i retning af Lavenergibyggeri klasse 2015 

under hensyn til bygningens funktion og totaløkonomi samt omfanget af ombygningen, 

vedligeholdelsen og udskiftningen. 








> 

11

5. Andet udstyr 


For andet udstyr, herunder også faste installationer, som Bygningsreglementet ikke 

stiller energikrav til, gælder, at nyt udstyr skal opfylde skrappest mulige krav til 

energieffektivitet under hensyn til udstyrets funktion og totaløkonomi. Udstyr, som 

Bygningsreglementet ikke stiller energikrav til, er f.eks. elevatorer, udebelysning, 

servere, pc’er og laboratorieudstyr. 

Udstyr, som flyttes eller genanvendes, skal overvejes udskiftet med nyt udstyr med 

bedre energieffektivitet. 

Bygningen og de faste installationer i relation til udstyret skal indrettes, så 

energiforbruget ved udstyret bliver mindst muligt. Det vil ofte være en fordel at samle 

udstyr med ens brugstid et sted i bygningen. 

Reglerne om totaløkonomi og rentabilitet gælder også for udstyr. 

For alle typer byggesager gælder følgende krav: 


5.a Energieffektivitet Andet nyt udstyr, som installeres eller anvendes i bygningen, skal opfylde skrappest 

mulige krav til energieffektivitet under hensyn til udstyrets funktion og totaløkonomi. 

Bygningen og de faste installationer skal indrettes, så energiforbruget relateret til 

udstyret bliver mindst muligt. 

5.b Måling Andet nyt udstyr skal forsynes med elmåler, hvis udstyrets el-forbrug må forventes 

at kunne overstige 10 MWh/år, eller udstyrets samlede optagne eleffekt overstiger 

10 kW. Kravet gælder også for udstyr, som består af flere enkeltdele f.eks. en 

laboratorieopstilling, et edb serversystem eller et strømsystem til edb. 

Kravet gælder i det omfang, det skønnes økonomisk rentabelt. 

5.c Energimærkning For udstyr, hvor der findes en energimærkning, skal udstyret opfylde den bedste 

energiklasse. 

5.d Energiforbrug Alt andet udstyr skal have lavest muligt energiforbrug under hensyn til dets funktion og 

økonomi. 

> 

12

6. Bygnings- og procesenergi 


Laboratorier udgør en stor del af styrelsens byggerier, og det er derfor væsentligt også 

at fokusere på det energiforbrug, der knytter sig til ventilation, varme og køling ifm. 

laboratorieprocesserne. 

Forsknings- og undervisningsmiljøets særlige behov for stabil og tilstrækkelig 

procesenergi skal sikres. Samtidig skal byggeriet give mulighed for gennem 

et klart koncept for behovsstyring og energiledelse at optimere energibehovet 

og energiforbruget til disse aktiviteter uden at gå på kompromis med hverken 

aktiviteterne eller komfort i byggeriet. 

Arealmæssig fordeling af energiforbrug i relevant laboratoriebyggeri. 

Arealfordelingen vil typisk være som i søjlen til venstre, hvor kontorer mv. udgør ca. 

60 % af totalarealet. El- og varmebehovet fordeler sig til gengæld ganske anderledes 

med stor overvægt på laboratoriearealerne. Disse behov har i realiteten ikke noget med 

selve bygningen at gøre og kan ikke umiddelbart reduceres ved almindelig optimering 

af byggeriet. 

Universitets- og Bygningsstyrelsens målsætning er at reducere behovet for 

procesenergi med op til 50 %. Målsætningen gælder alle typer byggesager. 

Til brug for opdeling i hhv. bygnings- og procesenergi skal oversigten i bilag 2 

anvendes. 

> 

13

Bilag 1 Totaløkonomi og rentabilitet 


De enkelte bygningsdele og installationer skal opnå størst mulig energieffektivitet under 

hensyn til opnåelse af god totaløkonomi eller ultimativt neutral totaløkonomi. I den forbindelse 

er det væsentligt at vælge løsninger, hvor høj energieffektivitet kan opnås med mindst mulige 

omkostninger. 

Ved bestemmelse af totaløkonomien anvendes rentabilitetsfaktoren beskrevet i 

Bygningsreglementet og de der definerede levetider for forskellige kategorier af 

energibesparende tiltag. Tiltagene på de enkelte bygningsdele og installationer prioriteres ud 

fra rentabilitetsfaktoren. 

Tiltag med en rentabilitetsfaktor på 1,0 er totaløkonomisk neutrale, og tiltag med en 

rentabilitetsfaktor højere end 1,0 er totaløkonomisk gunstige. Tiltag med en rentabilitetsfaktor 

på 1,0 eller højere skal gennemføres. Tiltag med lavere rentabilitetsfaktor end 1,0 skal kun 

gennemføres i den udstrækning, det er nødvendigt for at opfylde gældende mindstekrav i 

Bygningsreglementet. 

Ved beregning af rentabilitetsfaktoren anvendes aktuelle energipriser og anerkendte 

byggeomkostninger fra prisbøger, andet tilsvarende UBST byggeri og lignende. Det er 

kun marginal omkostningerne ved at gennemføre tiltaget, som indgår i beregningen af 

rentabilitetsfaktoren. Hvis tiltaget f.eks. består af mere isolering på en ydervæg, er det 

således kun omkostningerne ved den mere isolering, som skal indgå i beregningen af 

rentabilitetsfaktoren - ikke omkostningerne til selve klimaskærmen. 

Rentabilitetsfaktoren skal dokumenteres for alle løsningsvarianter, både dem der anvendes i 

byggeriet slutteligt og for relevante alternativer. 

Rentabilitetsfaktoren bestemmes som: 

R = B x L / I ≥ 1,0 

hvor: 

R = rentabilitetsfaktoren 

B = årlig besparelse i kr./år 

L = levetiden i år 

I = merinvesteringen i kr. 

Rentabilitetsfaktoren benyttes ikke ved nybyggeri eller for nyt udstyr, som er energimærket. 

Ved bestemmelse af rentabilitetsfaktoren anvendes levetider som angivet i 

Bygningsreglementet. For installationer og andet udstyr, som ikke er omfattet af 

Bygningsreglementets rentabilitetskrav, anvendes følgende levetider: 

Installationer og udstyr: Levetid i år 

Faste bygningsinstallationer f.eks. elevatorer 20 

Laboratorieudstyr 10 

Edb-udstyr 5 

> 

14

Bilag 2 Opdeling i proces- og bygningsenergi 


Bygningsdrift og procesudstyr (Baseret på BR 08). 

Bygningsenergi indenfor energirammen 

Blæser på kedel til opvarmning 

Pumper på kedler 

Pumper på fjernvarmevekslere 

Pumper i brugsvandsanlæg 

Pumper i centralvarmeanlæg 

Pumper i solvarmeanlæg 

Elforbrug i varmepumper 

El-opvarmning af varmt brugsvand 

El-radiatorer 

El-varmeflader i ventilationsanlæg 

Ventilatorer i ventilationsanlæg 

Automatik til kedler 

Automatik til fjernvarmevekslere 

Automatik til solvarmeanlæg 

Automatik til varmepumper 

Almenbelysning (loftbelysning) inkl. stand-by 

Arbejdslamper 

Komfort-køling 

Bygningsenergi udenfor energirammen 

Pumper ved varmeflader i ventilationsanlæg 

Pumper i trykforøgeranlæg 

Pumper i sprinkleranlæg/vandtågeanlæg 

Motorer til vinduesåbnere 

Motorer til roterende varmegenvindere 

Automatik til varme- og ventilationsanlæg (styringsanlæg til bygningsenergi) 

Elevator til persontransport (bygningsforbrug) 

Procesenergi * 

Ventilatorer til storkøkkenemhætter 

Køkkenudstyr 

Ventilatorer til stinkskabsudsugning, erstatningsluft og varme 

Ventilatorer i varmekonvektorer 

Ventilatorer til parkeringsarealer 

Tavlebelysning 

Plantebelysning 

Pumper til andre medier, f.eks. demineraliseret vand, hedtvand, ilt, sug m.m. 

Varmeforsyning af dyrestalde, væksthuse o. lign. 

Ventilation af dyreforsøgslokaler, dyrestalde, væksthus o. lign. 

Udendørs belysning 

Belysning i indendørs parkering 

Belysning i uopvarmede områder f.eks. kældre (udenfor BBR-arealer) 

Proceskøling 

EDB-udstyr EDB-servere inkl. køling 

Audio-og videoudstyr 

Laboratorieudstyr 

Hårde hvidevarer (proceskøkken udstyr) 

Elevator til varer m.m. 

Procesanlæg 

* Elforbruget til processer kan dog i nogle tilfælde påvirke overtemperaturen 

om sommeren og behovet for køling, hvilket indgår i energibehovet. 

> 

15


> 

16

Energikrav til byggeri - Bygningsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?