Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr *)

Bekendtgørelse om indretning af
trykbærende udstyr *)
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999
*) Bekendtgørelsen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
97/23/EF, EF-Tidende 1997, L 181, s. 1, inden for arbejdsmiljølovens
område.
I medfør af § 35, § 36, § 46, § 74 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, samt efter bemyndigelse i henhold
til lovens § 73, fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for konstruktion, fremstilling og
overensstemmelsesvurdering af trykbærende udstyr og enheder, som udsættes
for et tilladt maksimaltryk PS på mere end 0,5 bar. Bekendtgørelsen
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/23/EF, i det
følgende kaldet direktivet, inden for arbejdsmiljølovens område. Direktivet er
gengivet i bilag 1.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
a) »Trykbærende udstyr«: beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør og
trykbærende tilbehør. Trykbærende udstyr omfatter ligeledes eventuelle
elementer, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse,
koblinger, understøtninger, løftekroge mv.
b) »Beholder«: et svøb konstrueret til opbevaring af fluida under tryk,
herunder også de dertil direkte fastgjorte dele, indtil den anordning, der er
beregnet til sammenkobling med andet udstyr. En beholder kan bestå af mere
end ét kammer.
c) »Rørsystem«: dele til ledningssystemer, som er sammenkoblet for at indgå
i et trykbærende system og er beregnet til transport af fluida. Rørsystemer
omfatter bl.a. et rør eller et system af rør, rørledninger, rørtilbehør,
ekspansionsmuffer, slanger og eventuelt andre trykbærende dele.
Varmevekslere i form af rør til afkøling eller opvarmning af luft sidestilles
med rørsystemer.
d) »Sikkerhedstilbehør«: anordninger, som skal beskytte det trykbærende
udstyr mod en overskridelse af de tilladte grænser. Det omfatter:
1) anordninger til direkte trykbegrænsning, som f.eks. sikkerhedsventiler,
sprængplader, knækstænger, styrede sikkerhedsanordninger (CSPRS), og

2) begrænsningsanordninger, som aktiverer korrektionsmidlerne eller
medfører afbrydelse eller nedlukning, som f.eks. tryk-, temperatur- eller
niveauafbrydere og »sikkerhedsrelaterede måle-, kontrol- og
reguleringsanordninger (SRMCR)«.
e) »Trykbærende tilbehør«: driftsanordninger med trykbærende svøb.
f) »Enhed«: flere stykker trykbærende udstyr, som af fabrikanten er samlet til
et integreret og funktionelt hele.
2) »Tryk«: trykket i forhold til det atmosfæriske tryk, dvs. overtrykket.
Undertryk anføres derfor som et negativt tal.
3) »Tilladt maksimaltryk PS«: det af fabrikanten angivne maksimale tryk,
som udstyret er konstrueret til.
Det anføres på et af fabrikanten nærmere foreskrevet sted. Dette skal være
enten det sted, hvor beskyttelses- eller sikkerhedsanordningerne er monteret,
eller den øverste del af udstyret eller, hvis disse steder ikke er egnede, ethvert
andet nærmere angivet sted.
4) »Tilladt maksimal- og minimaltemperatur TS«: den af fabrikanten angivne
maksimale og minimale temperatur, som udstyret er konstrueret til.
5) »Volumen V«: det indre volumen af et kammer inklusive studse indtil
første sammenføjning, men eksklusive de faste indre komponenters volumen.
6) »Nominel dimension DN«: en numerisk størrelsesangivelse, som er fælles
for alle komponenter i et rørsystem, bortset fra komponenter, som er anført
med udvendig diameter eller med gevinddiameter. Det drejer sig om et
afrundet tal, der kan benyttes som reference og ikke nødvendigvis er identisk
med de tegningsmål, der anvendes ved fremstillingen. Det anføres som DN
fulgt af et tal.
7) »Fluida«: alle gasser, væsker og dampe i ren tilstand samt blandinger
heraf. Et fluidum kan indeholde en opslæmning af faste stoffer.
8) »Endelige sammenføjninger«: sammenføjninger, der kun kan adskilles ved
destruktive metoder.
9) »Europæisk materialegodkendelse«: et teknisk dokument, der definerer
egenskaberne ved materialer, der er beregnet til gentagen anvendelse ved
fremstillingen af trykbærende udstyr, og som ikke er omfattet af en
harmoniseret standard.
§ 2. Følgende er ikke omfattet af denne bekendtgørelse:
1) Rørledninger, der omfatter et rør eller et rørsystem til transport af fluida eller stof til eller fra et (offshore- eller
onshore-) anlæg, inklusive sidste afspærringsanordning, der er placeret inden for anlæggets område, herunder udstyr
i tilknytning hertil, som specielt er fremstillet til rørledningerne. Denne undtagelse omfatter ikke trykbærende
standardudstyr som f.eks. det, der kan findes i regulatorstationer og pumpestationer.
2) Net til vandforsyning, -distribution og -afløb og udstyr hertil samt tilløbskanaler som f.eks. turbinerør,
tryktunneler og trykskakter til vandkraftanlæg og særligt tilbehør hertil.
3) Udstyr, der er omfattet af direktiv 87/404/EØF, gennemført inden for

arbejdsmiljølovens område ved bekendtgørelse nr. 565 af 24. juni 1994 om
simple trykbeholdere.
4) Udstyr, der er omfattet af direktiv 75/324/EØF, gennemført inden for arbejdsmiljølovens område ved
bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.
5) Udstyr beregnet til drift af køretøjer, der er defineret i følgende direktiver og deres bilag:
a) Direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af
motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil.
b) Direktiv 74/150/EØF, gennemført inden for arbejdsmiljølovens område ved bekendtgørelse nr. 475 af 18.
september 1975 om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.
c) Direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer.
6) Udstyr, som i medfør af § 7 i nærværende bekendtgørelse højst ville falde
ind under kategori I, og som er omhandlet i et af følgende direktiver:
a) Direktiv 89/392/EØF, gennemført inden for arbejdsmiljølovens område
ved bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske
hjælpemidler med senere ændringer.
b) Direktiv 95/16/EF, gennemført inden for arbejdsmiljølovens område ved bekendtgørelse nr. 996 af 16. december
1997 om indretningen af elevatorer m.v.
c) Direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel
bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser.
d) Direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger.
e) Direktiv 90/396/EØF af 29. juni 1990 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater.
f) Direktiv 94/9/EF, gennemført inden for arbejdsmiljølovens område ved bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995
om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.
7) Udstyr, der er omfattet af traktatens artikel 223, stk. 1, litra b), om fabrikation af eller handel med våben,
ammunition og krigsmateriel.
8) Udstyr, som er specielt konstrueret til anvendelse inden for det nukleare område, og hvis svigt kan medføre
frigivelse af radioaktivitet.
9) Boringskontroludstyr, der anvendes i forbindelse med efterforskning efter og udvinding af olie, gas eller
jordvarme samt ved underjordisk lagring, og som er beregnet til at styre eller indeslutte trykket i boringen. Dette
omfatter toppen af boringen (juletræet) og sikkerhedsventiler (BOP), rørsystemer og samlebeholdere samt
opstrømsudstyr i forhold hertil.
10) Udstyr, der omfatter huse eller maskineri, hvis dimensionering,
materialevalg og konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om
tilstrækkelig styrke, stivhed og stabilitet til at modstå statiske og dynamiske
driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til
udstyrets funktion, og for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i
konstruktionsfasen. Det drejer sig f.eks. om:
a) motorer, herunder turbiner og forbrændingsmotorer
b) dampmaskiner, gas- og dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer,
pumper og aktuatorer.
11) Højovne, herunder køleudstyr, varmluftrekuperatorer, støvfiltre og røggasvaskere til højovne, samt direkte
reducerende kupolovne, herunder køleudstyr, gaskonvertorer og gryder til smeltning, omsmeltning, afgasning og
støbning af stål og ikke-jern-metaller.
12) Svøb til højspændingsudstyr som f.eks. koblingsudstyr, kontroludstyr, transformere og roterende maskiner.
13) Trykbærende rør, der omslutter komponenter i transmissionssystemer, som f.eks. el- og telefonkabler.

14) Skibe, raketter, luftfartøjer og mobile offshoreenheder samt udstyr, der er specielt bestemt til indbygning heri
eller til fremdrift heraf.
15) Trykbærende udstyr bestående af en fleksibel kappe, f.eks. luftringe, luftpuder, bolde og balloner til spil,
oppustelige fartøjer og andet lignende trykbærende udstyr.
16) Udstødnings- og indsugningslyddæmpere.
17) Flasker eller dåser til kulsyreholdige drikkevarer til konsum.
18) Beholdere til transport og distribution af drikkevarer, hvis produkt PS x V ikke overstiger 500 bar x liter, og hvis
tilladte maksimaltryk ikke overstiger 7 bar.
19) Udstyr, der er omfattet af ADR-, RID-, IMDG- og ICAO-konventionerne.
20) Radiatorer og rør i varmtvandsanlæg.
21) Beholdere til væsker med et gastryk over den pågældende væske, der ikke overstiger 0,5 bar.
Markedsføring og brug
§ 3. Trykbærende udstyr og enheder som defineret i § 1 og 2 må kun
markedsføres eller tages i brug, såfremt de ved korrekt installering og
vedligeholdelse og ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke
frembyder nogen sikkerheds- eller sundhedsrisiko.
Stk. 2. På messer og udstillinger samt ved demonstration mv. er det tilladt at forevise trykbærende udstyr eller
enheder som defineret i § 1 og 2, som ikke er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, såfremt det ved synlig
skiltning er klart anført, at det pågældende udstyr ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, og at udstyret
ikke kan erhverves, før fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant har bragt det i
overensstemmelse med kravene.
Stk. 3. Trykbærende udstyr og enheder som defineret i § 1 og 2 må kun
markedsføres eller tages i brug, såfremt de opfylder kravene i denne
bekendtgørelse.
Stk. 4. Trykbærende udstyr og enheder, som defineret i § 1 og 2, der opfylder kravene i bekendtgørelse om
trykbeholdere og rørsystemer under tryk, kan dog markedsføres indtil 29. maj 2002, samt ibrugtages efter denne
dato.
Stk. 5. Trykbærende udstyr og enheder, som defineret i § 1 og 2, der er omfattet af bekendtgørelse om trykbeholdere,
der transporteres med indhold, § 1, stk. 1, nr. 1, men ikke af ADR, og som opfylder kravene i sidstnævnte
bekendtgørelse, kan dog markedsføres indtil 29. maj 2002, samt ibrugtages efter denne dato.
Stk. 6. Trykbærende udstyr og enheder, som defineret i § 1 og 2, der opfylder kravene i bekendtgørelse om
dampkedelanlæg på landjorden, kan dog markedsføres indtil 29. maj 2002, samt ibrugtages efter denne dato.
Tekniske krav
§ 4. Trykbærende udstyr, der er nævnt i nr. 1, 2, 3 og 4, skal opfylde de
væsentlige krav i direktivets bilag I.
1) Beholdere, bortset fra dem, der er nævnt i nr. 2, beregnet til:
a) gasser, flydende gasser, gasser, som er opløst under tryk, dampe samt
væsker, hvis damptryk ved den tilladte maksimaltemperatur er mere end 0,5
bar højere end det normale atmosfæriske tryk (1013 mbar), i henhold til
følgende minimumsgrænser:
b)
1) ved anvendelse til fluida i gruppe 1, beholdere med et volumen på mere end 1 liter og et produkt PS x V på over
25 bar x liter eller med et tryk PS på over 200 bar (direktivets bilag II, diagram 1), eller
2) ved anvendelse til fluida i gruppe 2, beholdere med et volumen på mere

end 1 liter og et produkt PS x V på over 50 bar x liter eller med et tryk PS på
over 1 000 bar, samt alle bærbare ildslukkere og flasker til
indåndingsapparater (direktivets bilag II, diagram 2), eller
b) væsker, hvis damptryk ved den tilladte maksimaltemperatur er 0,5 bar eller mindre over det normale atmosfæriske
tryk (1013 mbar), i henhold til følgende minimumsgrænser:
1) ved anvendelse til fluida i gruppe 1, beholdere med et volumen på mere end 1 liter og et produkt PS x V på over
200 bar x liter eller med et tryk PS på over 500 bar (direktivets bilag II, diagram 3), eller
2) ved anvendelse til fluida i gruppe 2, beholdere med et tryk PS på over 10 bar og et produkt PS x V på over 10000
bar x liter eller med et tryk PS på over 1 000 bar (direktivets bilag II, diagram 4).
2) Fyret eller på anden måde opvarmet trykbærende udstyr med et volumen på mere end 2 liter, som indebærer risiko
for overophedning, og som er beregnet til produktion af damp eller overhedet vand ved temperaturer på over 110 °C,
samt alle trykkogere (direktivets bilag II, diagram 5).
3) Rørsystemer, der er beregnet til:
a) gasser, flydende gasser, gasser, som er opløst under tryk, dampe samt
væsker, hvis damptryk ved den tilladte maksimaltemperatur er mere end 0,5
bar højere end det normale atmosfæriske tryk (1 013 mbar), i henhold til
følgende minimumsgrænser:
1) ved anvendelse til fluida i gruppe 1, rørsystemer med en DN på over 25 (direktivets bilag II, diagram 6), eller
2) ved anvendelse til fluida i gruppe 2, rørsystemer med en DN på over 32 og
et produkt PS x DN på over 1 000 bar (direktivets bilag II, diagram 7), eller
b) væsker, hvis damptryk ved den tilladte maksimaltemperatur er 0,5 bar eller mindre over det normale atmosfæriske
tryk (1013 mbar), i henhold til følgende minimumsgrænser:
1) ved anvendelse til fluida i gruppe 1, rørsystemer med en DN på over 25 og et produkt PS x DN på over 2 000 bar
(direktivets bilag II, diagram 8), eller
2) ved anvendelse til fluida i gruppe 2, rørsystemer med et PS på over 10 bar, en DN på over 200 og et produkt PS x
DN på over 5 000 bar (direktivets bilag II, diagram 9).
4) Sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør til udstyr, der henhører under
nr. 1, 2 og 3, uanset om sådant udstyr indgår i en enhed.
Stk. 2. Enheder som defineret i § 1, stk. 2, litra f, som omfatter mindst ét
trykbærende udstyr henhørende under stk. 1 , og som er anført i nr. 1, 2 og 3
nedenfor, skal opfylde de væsentlige krav i direktivets bilag I.
1) Enheder til produktion af damp og overhedet vand ved en temperatur på over 110 °C, der omfatter mindst ét fyret
eller på anden måde opvarmet trykbærende udstyr, som indebærer risiko for overophedning.
2) Andre enheder end de i stk. 2 nævnte, hvis fabrikanten agter at lade dem
markedsføre og ibrugtage som enheder.
3) Uanset stk. 2 skal enheder til produktion af varmt vand ved en temperatur på 110 °C eller derunder, som får tilført
fast brændsel manuelt, og hvis produkt PS x V er større end 50 bar x liter, opfylde de væsentlige krav i punkt 2.10,
2.11, 3.4 og punkt 5, litra a) og d), i direktivets bilag I.
Stk. 3. Trykbærende udstyr og enheder, hvis specifikationer ikke overstiger
de i stk. 1, nr. 1 - 3, og stk. 2 anførte grænser, skal konstrueres og fremstilles i
overensstemmelse med god teknisk praksis i en af medlemsstaterne, således
at det sikres, at de kan anvendes risikofrit. Der skal følge en fyldestgørende
brugervejledning med det trykbærende udstyr og enhederne, som skal være
mærket, således at fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede

epræsentant kan identificeres. Dette trykbærende udstyr og disse enheder må
ikke bære den særlige CE-mærkning, der er nævnt i § 12.
Mærkning og driftsinstruktion
§ 5. Trykbærende udstyr og enheder må kun markedsføres og tages i brug,
hvis mærkning og driftsinstruktion efter direktivets bilag I, punkt 3.3 og 3.4,
er udfærdiget på dansk.
Stk. 2. Når særlige forhold foreligger, kan direktøren for Arbejdstilsynet i
enkelttilfælde fravige kravet i stk. 1, jf. arbejdsmiljølovens § 36.
Beskyttelsesklausul
§ 6. Konstaterer Arbejdstilsynet, at trykbærende udstyr eller enheder som
omhandlet i § 1, der er forsynet med CE-mærkning og bruges i
overensstemmelse med deres tilsigtede anvendelse, vil kunne frembyde
sikkerheds- eller sundhedsfare, kan direktøren for Arbejdstilsynet, jf.
arbejdsmiljølovens § 77, stk. 3, påbyde, at den, der har leveret eller
markedsført udstyret eller enheden, træffer de nødvendige foranstaltninger til
afværgelse af faren. Det kan herunder påbydes,
1. at levering eller markedsføring standses, eller
2. at udstyret eller enhederne tilbagekaldes fra markedet.
Stk. 2. Det er forbudt at mærke trykbærende udstyr, der ikke er i
overensstemmelse, med CE-mærkning.
Klassificering af trykbærende udstyr
§ 7. Det trykbærende udstyr, der er omhandlet i § 4, stk. 1, klassificeres i
kategorier i overensstemmelse med direktivets bilag II; jo større risiko, jo
højere kategori.
Med henblik på denne klassificering opdeles fluida i to grupper i
overensstemmelse med stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 2.
1) Gruppe 1 omfatter farlige fluida. Ved farlige fluida forstås stoffer og præparater som defineret i artikel 2, stk. 2, i
direktiv 67/548/EØF, jf. bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg
og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, § 5.
Gruppe 1 omfatter fluida, der er defineret som:
a) eksplosive
b) yderst brandfarlige
c) meget brandfarlige
d) brandfarlige (hvis den tilladte maksimaltemperatur er højere end flammepunktet)
e) meget giftige
f) giftige, eller
g) brandnærende.
2) Gruppe 2 omfatter alle andre fluida, som ikke er nævnt i nr. 1.

Stk. 3. Består en beholder af flere kamre, klassificeres den i den højeste af de
kategorier, hvori de enkelte kamre klassificeres hver for sig. Indeholder et
kammer flere fluida, klassificeres det efter det fluidum, der kræver den
højeste kategori.
Overensstemmelsesvurdering
§ 8.
1) Inden trykbærende udstyr markedsføres, skal fabrikanten underkaste hvert
stykke udstyr en af de i direktivets bilag III beskrevne procedurer for
overensstemmelsesvurdering efter betingelserne i denne §.
2) De procedurer for overensstemmelsesvurdering, som skal anvendes ved
CE-mærkning af trykbærende udstyr, afhænger af den kategori, jf. § 7, hvori
udstyret klassificeres.
3) Procedurerne for overensstemmelsesvurdering for de enkelte kategorier er
følgende:
a) Kategori I: Modul A
b) Kategori II: Modul A1 Modul D1 Modul E1
c) Kategori III: Modul B1 + D Modul B1 + F Modul B + E Modul B + C1
Modul H
d) Kategori IV: Modul B + D Modul B + F Modul G Modul H1
4) Det trykbærende udstyr skal, efter fabrikantens valg, underkastes en af de
procedurer for overensstemmelsesvurdering, der gælder for den kategori,
hvori det er klassificeret. Fabrikanten kan også vælge at anvende en af de
procedurer, der gælder for en højere kategori, hvis en sådan findes.
5) Inden for rammerne af kvalitetssikringsprocedurerne for udstyr i kategori
III og IV, som er omhandlet i § 4, stk. 1, nr. 1, litra a), § 4, stk. 1, nr. 1, litra
b), nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2, udtager det bemyndigede organ i forbindelse
med uanmeldte besøg et prøveeksemplar af udstyret på fabrikationsstedet
eller lageret for at foretage eller lade foretage den afsluttende verifikation i
direktivets bilag I, punkt 3.2.2. Med henblik herpå skal fabrikanten underrette
det bemyndigede organ om den påtænkte produktionsplan. Det bemyndigede
organ skal gennemføre mindst to besøg i løbet af det første produktionsår.
Hyppigheden af følgende besøg fastlægges af det bemyndigede organ på
grundlag af kriterierne i punkt 4.4 i det relevante modul.
6) I tilfælde af enkeltfremstilling af beholdere og udstyr i kategori III, der er
omhandlet i § 4, stk. 1, nr. 2, under modul H-proceduren, skal det
bemyndigede organ foretage eller lade foretage den afsluttende verifikation i
direktivets bilag I, punkt 3.2.2 for hver enhed. Med henblik herpå skal
fabrikanten underrette det bemyndigede organ om den påtænkte
produktionsplan.

Stk. 2. De i § 4, stk. 2, nævnte enheder skal underkastes en global
overensstemmelsesvurdering, som omfatter:
1) enhedens enkelte trykbærende bestanddele, jf. § 4, stk. 1, hvis de ikke
tidligere har været underkastet separat overensstemmelsesvurdering og CEmærkning;
den vurderingsprocedure, der gælder for den kategori, hvori den
enkelte bestanddel er klassificeret, skal anvendes,
2) indpasningen af de forskellige dele i enheden, jf. punkt 2.3, 2.8 og 2.9 i
direktivets bilag I; den vurderingsprocedure, der gælder for det højest
klassificerede af det pågældende udstyr, bortset fra sikkerhedstilbehør, skal
anvendes, eller
3) enhedens beskyttelse mod overskridelse af de tilladte driftsgrænser, jf.
punkt 2.10 og 3.2.3 i direktivets bilag I; den vurderingsprocedure, der gælder
for det højest klassificerede af det udstyr, der skal beskyttes, skal anvendes.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan direktøren for Arbejdstilsynet, når det er
berettiget, tillade markedsføring og ibrugtagning af trykbærende udstyr og
enheder som omhandlet i § 1, stk. 2, for hvilke procedurerne i stk. 1 og 2 i
nærværende § ikke har været anvendt, og hvis anvendelse har eksperimentel
interesse.
Stk. 4. Dokumenter og korrespondance vedrørende
overensstemmelsesvurderingen udfærdiges på det eller de officielle
fællesskabssprog, som i overensstemmelse med traktaten kan stemmes af den
medlemsstat, hvor det for gennemførelsen af disse procedurer ansvarlige
organ er etableret, eller på et af dette organ godkendt sprog.
Europæisk materialegodkendelse
§ 9. Den i § 1, stk. 2, nr. 9, definerede europæiske materialegodkendelse
udstedes af et af de i § 10 omhandlede bemyndigede organer, som er særligt
udpeget til denne opgave, på begæring af en eller flere fabrikanter af
materialer eller udstyr. Det bemyndigede organ fastlægger og udfører de
nødvendige undersøgelser og prøvninger, eller lader dem udføre, for at kunne
attestere materialetypernes overensstemmelse med de relevante krav i dette
direktiv; drejer det sig om materialer, som inden den 29. november 1999 er
godkendt som sikre i brug, tager det bemyndigede organ hensyn til
eksisterende data, når denne overensstemmelse skal attesteres.
Stk. 2. Inden det bemyndigede organ udsteder en europæisk
materialegodkendelse, underretter det medlemsstaterne og Kommissionen og
meddeler dem de relevante oplysninger. En medlemsstat eller Kommissionen
kan inden for en frist på tre måneder forelægge sagen for det stående udvalg,
der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF, med angivelse af begrundelsen.
I så fald afgiver udvalget en hasteudtalelse.
Det bemyndigede organ udsteder den europæiske materialegodkendelse, idet
det i givet fald tager hensyn til nævnte udvalgs udtalelse og de fremsatte

emærkninger.
Stk. 3. En kopi af den europæiske materialegodkendelse for materialer til
trykbærende udstyr sendes til medlemsstaterne, de bemyndigede organer og
Kommissionen. Kommissionen offentliggør og ajourfører i De Europæiske
Fællesskabers Tidende en fortegnelse over de europæiske
materialegodkendelser.
Stk. 4. Materialer, der er anvendt ved fremstillingen af trykbærende udstyr, og
som er i overensstemmelse med europæiske materialegodkendelser, hvis
referencer er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, formodes
at være i overensstemmelse med de væsentlige krav i direktivets bilag I.
Stk. 5. Det bemyndigede organ, som har udstedt den europæiske
materialegodkendelse for materialer til trykbærende udstyr, inddrager
godkendelsen, hvis det konstaterer, at denne ikke burde have været udstedt,
eller hvis materialetypen er omfattet af en harmoniseret standard. Det
underretter straks de andre medlemsstater, de bemyndigede organer og
Kommissionen om enhver inddragelse af en godkendelse.
Bemyndigede organer
§ 10. Procedurerne i § 8 og § 9 gennemføres af Arbejdstilsynet eller af ét eller
flere af direktøren for Arbejdstilsynet udpegede organer.
Stk. 2. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at organet ikke længere opfylder
kriterierne i direktivets bilag IV, inddrager Direktøren for Arbejdstilsynet
bemyndigelsen.
Godkendte tredjepartsorganer
§ 11. Direktøren for Arbejdstilsynet kan godkende ét eller flere
tredjepartsorganer til at udføre de i punkt 3.1.2 og 3.1.3 i direktivets bilag I
omhandlede opgaver.
Stk. 2. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at organet ikke længere opfylder
kriterierne i direktivets bilag IV, inddrager direktøren for Arbejdstilsynet
godkendelsen.
CE-mærkning
§ 12. CE-mærkningen består af bogstaverne »CE« i overensstemmelse med
modellen i direktivets bilag VI.
CE-mærkningen skal følges af det i § 13, stk. 1, omhandlede
identifikationsnummer for det bemyndigede organ, der deltager i
produktionskontrolfasen.
Stk. 2. CE-mærkningen anbringes synligt, letlæseligt og således, at den ikke
kan udslettes, på
1. alt det i § 4, stk. 1, omhandlede trykbærende udstyr, og
2. alle de i § 4, stk. 2, nævnte enheder der er færdige eller så vidt
færdige, at det er muligt at foretage den afsluttende verifikation, jf.
For artikel 3.3 dele
kræves ikke
trykprøvning, se
også PED guideline
3/6

direktivets bilag I, punkt 3.2.
Stk. 3. Det er ikke nødvendigt at anbringe en CE-mærkning på hver enkelt
trykbærende bestanddel, der udgør en enhed som omhandlet i § 4, stk. 2. De
enkelte trykbærende bestanddele, der allerede er CE-mærket, når de
indbygges i helheden, bevarer denne mærkning.
Stk. 4. Er det trykbærende udstyr eller enheden omfattet af andre direktiver,
som dækker andre aspekter, og som også foreskriver CE-mærkning, angiver
CE-mærkningen, at det trykbærende udstyr eller enheden også formodes at
være i overensstemmelse med disse andre direktiver.
Hvis et eller flere af disse direktiver i en overgangsperiode overlader valget af
ordning til fabrikanten, angiver CE-mærkningen dog kun overensstemmelse
med de direktiver, som fabrikanten har valgt at anvende. I sådanne tilfælde
anføres henvisningerne til disse direktiver som offentliggjort i De Europæiske
Fællesskabers Tidende i de dokumenter, beskrivelser eller anvisninger, som
direktiverne kræver, og som ledsager det trykbærende udstyr eller enhederne.
Stk. 5. Det er forbudt at anbringe en mærkning på trykbærende udstyr eller
enheder, hvis den kan vildlede tredjemand med hensyn til CE-mærkningens
betydning og udformning. Enhver anden mærkning kan anbringes på
trykbærende udstyr og enheder, hvis dette ikke gør CE-mærkningen mindre
synlig eller letlæselig.
Uberettiget CE-mærkning
§ 13. Konstaterer Arbejdstilsynet, at en CE-mærkning er anbragt uberettiget,
skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, uanset
produktet ikke frembyder en sikkerheds- eller sundhedsfare efter § 6, sørge
for, at produktet bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om CEmærkning,
og at overtrædelsen bringes til ophør på de betingelser, direktøren
for Arbejdstilsynet fastsætter.
Klageadgang
§ 14. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om
arbejdsmiljø.
Stk. 2. Klage over afgørelser, truffet af bemyndigede organer eller godkendte
tredjepartsorganer, behandles som klage over afgørelser, truffet af
Arbejdstilsynet.
Straf
§ 15. Med mindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller
anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1. overtræder § 3, stk. 1 - 3, § 4, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, stk. 1 - 2, og
§ 12, stk. 1 - 2 og 4 - 5, eller
2. undlader at efterkomme påbud efter § 6, stk. 1, og § 13.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. november 1999.
Stk. 2. Fra samme dato finder bekendtgørelse nr. 564 af 1. juli 1997 om visse
EF-direktiver, § 1, stk. 1, nr. 2, ikke anvendelse på trykbærende udstyr og
enheder omfattet af nærværende bekendtgørelse.
Stk. 3. Trykbærende udstyr og enheder, omfattet af nærværende
bekendtgørelse, som opfylder kravene i bekendtgørelse om trykbeholdere og
rørsystemer under tryk, kan markedsføres indtil den 29. maj 2002 og
ibrugtages efter denne dato.
Stk. 4. Trykbærende udstyr og enheder, som defineret i § 1 og 2, der er
omfattet af bekendtgørelse om trykbeholdere, der transporteres med indhold,
§ 1, stk. 1, nr. 1, men ikke af ADR, og som opfylder kravene i sidstnævnte
bekendtgørelse, kan dog markedsføres indtil 29. maj 2002, samt ibrugtages
efter denne dato.
Stk. 5. Trykbærende udstyr og enheder, som defineret i § 1 og 2, der opfylder
kravene i bekendtgørelse om dampkedelanlæg på landjorden, kan dog
markedsføres indtil 29. maj 2002, samt ibrugtages efter denne dato.
Arbejdstilsynet, den 23. september 1999
Jens Andersen/Torben Lindholm Nielsen
Bilag 1 - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj
1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
trykbærende udstyr
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR
• under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 100 A,
• under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
• under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
(2),
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B(3), på grundlag af
forligsudvalgets fælles udkast af 4. februar 1997, og ud fra følgende
betragtninger:
1. Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri
bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;
2. for så vidt angår trykbærende udstyr, der ikke er omfattet af gældende
fællesskabsret, er der, med hensyn til indhold og anvendelsesområde,
forskelle mellem medlemsstaternes gældende love og administrative
bestemmelser om beskyttelse af menneskers sikkerhed og sundhed

samt i givet fald beskyttelse af husdyr og ejendom; der er forskel på
medlemsstaternes procedurer for godkendelse og inspektion af sådant
udstyr; disse forskelle kan udgøre handelshindringer inden for
Fællesskabet;
3. disse hindringer for den frie samhandel kan kun afskaffes ved
harmonisering af de nationale lovgivninger; denne målsætning kan
ikke gennemføres på tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater;
dette direktiv fastlægger kun de krav, som er nødvendige for den frie
omsætning af det udstyr, det gælder for;
4. udstyr, der udsættes for et tryk på 0,5 bar eller derunder, frembyder
ingen nævneværdig risiko på grund af trykket; der bør derfor ikke
være nogen hindringer for den frie omsætning af dette udstyr i
Fællesskabet; nærværende direktiv finder derfor kun anvendelse på
udstyr, der udsættes for et tilladt maksimaltryk PS på mere end 0,5
bar;
5. dette direktiv tager ligeledes sigte på enheder, der består af flere
stykker trykbærende udstyr, som er samlet til et integreret og
funktionelt hele; disse enheder kan gå lige fra en simpel enhed som
f.eks. en trykkoger til en kompleks enhed som f.eks. en vandrørskedel;
agter en fabrikant af en enhed at lade denne markedsføre og ibrugtage
som sådan - og ikke dens enkelte usamlede bestanddele - skal enheden
opfylde kravene i dette direktiv; dette direktiv dækker derimod ikke
samling af trykbærende udstyr, der foretages på stedet af brugeren på
dennes ansvar, som f.eks. industrielle anlæg;
6. dette direktiv harmoniserer de nationale bestemmelser om trykrisici;
andre risici, som sådant udstyr måtte frembyde, henhører derfor under
andre direktiver, der omhandler de pågældende risici; trykbærende
udstyr kan dog være en del af produkter, der er omfattet af andre
direktiver, der er vedtaget med traktatens artikel 100 A som
retsgrundlag; bestemmelserne i nogle af disse direktiver omhandler
trykrisici; disse bestemmelser anses for tilstrækkelige til på
hensigtsmæssig måde at forebygge trykrisici ved dette udstyr, hvis
risikoniveauet er beskedent; sådant udstyr bør i så fald ikke omfattes
af dette direktivs anvendelsesområde;
7. transport- og trykrisici i forbindelse med trykbærende udstyr, der er
omfattet af internationale konventioner, vil snarest blive behandlet i
fællesskabsdirektiver baseret på disse konventioner eller i ændringer
af gældende direktiver; sådant udstyr er derfor ikke omfattet af dette
direktivs anvendelsesområde;
8. visse former for trykbærende udstyr frembyder ingen nævneværdig
trykrisiko, selv om det udsættes for et tilladt maksimaltryk PS på mere
end 0,5 bar; der bør derfor ikke være nogen hindringer for den frie
omsætning af dette udstyr i Fællesskabet, hvis det er lovligt fremstillet
eller markedsført i en medlemsstat; det er ikke nødvendigt at lade
sådant udstyr omfatte af dette direktivs anvendelsesområde for at sikre
dets frie omsætning, hvorfor det udtrykkeligt er udeladt;
9. andre former for trykbærende udstyr, der udsættes for et tilladt
maksimaltryk på mere end 0,5 bar og indebærer en betydelig
trykrisiko, men som frit kan omsættes og desuden frembyder et
passende sikkerhedsniveau, omfattes ikke af dette direktivs
anvendelsesområde; dog skal sådanne undtagelser regelmæssigt
efterprøves, så det kan konstateres, om der eventuelt er behov for at

gribe ind på unionsplan;
10.forskrifter, hvis formål er at fjerne tekniske handelshindringer, skal
følge den nye metode, der er fastsat i Rådets resolution af 7. maj 1985
om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og
standarder (4), hvorefter de væsentlige krav til sikkerheden og andre
samfundsmæssige krav skal defineres uden at sænke eksisterende
velbegrundede beskyttelsesniveauer i medlemsstaterne; ifølge samme
resolution skal det enkelte direktiv omfatte et meget stort antal
produkter for at begrænse antallet af direktiver og hyppigheden af
ændringer;
11.med de eksisterende fællesskabsdirektiver om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr er der taget
skridt hen imod fjernelse af handelshindringer på dette område; disse
direktiver dækker dog kun i begrænset omfang den berørte sektor;
Rådets direktiv 87/404/EØF af 25. juni 1987 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om simple trykbeholdere(5) er det første
tilfælde, hvor den nye metode er blevet anvendt på trykbærende
udstyr; nærværende direktiv gælder ikke for det område, der er
omfattet af direktiv 87/404/EØF; senest tre år efter nærværende
direktivs ikrafttræden tages der ud fra anvendelsen af direktiv
87/404/EØF stilling til, om det er nødvendigt at inkorporere dette i
nærværende direktiv;
12.rammedirektivet, Rådets direktiv 76/767/EØF af 27. juli 1976 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles
bestemmelser for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse(6), er
fakultativt; den procedure, det fastlægger for bilateral anerkendelse af
prøvning og godkendelse af trykbærende udstyr, har ikke fungeret
tilfredsstillende, og der bør derfor i stedet træffes effektive
fællesskabsforanstaltninger;
13.dette direktivs anvendelsesområde bør bygge på en generel definition
af udtrykket »trykbærende udstyr«, som lader muligheden for teknisk
udvikling stå åben;
14.af hensyn til det trykbærende udstyrs sikkerhed er det afgørende, at de
væsentlige sikkerhedskrav overholdes; disse krav er blevet opdelt i
generelle og specifikke krav til trykbærende udstyr; hensigten med de
specifikke krav er at tage hensyn til bestemte typer trykbærende
udstyr; visse typer trykbærende udstyr i kategori III og IV skal
underkastes en afsluttende verifikation omfattende en afsluttende
undersøgelse og en trykprøvning;
15.medlemsstaterne bør kunne tillade, at der på messer vises trykbærende
udstyr, som endnu ikke er i overensstemmelse med kravene i dette
direktiv; under demonstrationer skal der træffes passende
sikkerhedsforanstaltninger i medfør af de generelle sikkerhedsregler i
den pågældende medlemsstat for at sikre beskyttelsen af menneskers
sikkerhed;
16.for at lette opgaven med at påvise, at udstyret er i overensstemmelse
med de væsentlige krav, bør der gøres brug af de harmoniserede
standarder, der udarbejdes på europæisk plan, navnlig standarder for
konstruktion, fremstilling og prøvning af trykbærende udstyr, idet
produkter, der er i overensstemmelse med sådanne standarder,
formodes også at være i overensstemmelse med de nævnte væsentlige
krav; standarder, der er harmoniseret på europæisk plan, udarbejdes af

private organer og skal bevare deres fakultative status; med henblik
herpå anerkendes Den Europæiske Standardiseringsorganisation
(CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering
(CENELEC) som organer, der har kompetence til at vedtage
harmoniserede standarder på grundlag af de generelle retningslinjer
for samarbejdet mellem Kommissionen og disse to organer, der blev
undertegnet den 13. november 1984;
17.ved harmoniseret standard forstås i dette direktiv en teknisk
specifikation (europæisk standard eller harmoniseringsdokument),
som et af de to ovennævnte organer eller de begge har vedtaget efter
anmodning fra Kommissionen i medfør af Rådets direktiv
83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med
hensyn til tekniske standarder og forskrifter (7) og i overensstemmelse
med ovennævnte generelle retningslinjer; i standardiseringsspørgsmål
er det hensigtsmæssigt, at Kommissionen bistås af det udvalg, der
nedsattes ved direktiv 83/189/EØF; dette udvalg lader sig om
nødvendigt rådgive af tekniske eksperter;
18.fremstilling af trykbærende udstyr kræver anvendelse af materialer,
der er sikre i brug; i mangel af harmoniserede standarder kan det være
nyttigt at definere egenskaberne ved materialer, der er beregnet til
gentagen brug; dette sker gennem en europæisk materialegodkendelse
udstedt af et af de bemyndigede organer, der har mandat hertil;
materialer, der er i overensstemmelse med en sådan godkendelse, skal
formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige krav i dette
direktiv;
19.i betragtning af arten af den risiko, som brug af trykbærende udstyr
indebærer, bør der fastlægges procedurer for vurdering af
overensstemmelse med direktivernes grundkrav; disse procedurer skal
udformes på grundlag af, hvor stor fare det trykbærende udstyr
indebærer; for hver kategori trykbærende udstyr skal der derfor gælde
en passende procedure eller foretages et valg mellem flere procedurer,
som svarer til hinanden i strenghed; de valgte procedurer skal stemme
overens med Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 om
modulerne for de forskellige faser i procedurerne for
overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse
af CE-overensstemmelsesmærkningen med henblik på anvendelse i
direktiverne om teknisk harmonisering (8); de præciseringer, der er
foretaget af disse procedurer, er begrundet i de særlige krav,
trykbærende udstyr stiller til verifikationen;
20.medlemsstaterne bør have mulighed for at bemyndige
brugerinspektorater til at gennemføre visse opgaver i forbindelse med
overensstemmelsesvurderingen inden for rammerne af dette direktiv;
dette direktiv fastlægger derfor kriterierne for medlemsstaternes
godkendelse af brugerinspektorater;
21.på de betingelser, der er fastsat i dette direktiv, kan visse procedurer
for vurdering af overensstemmelse gøre det nødvendigt, at hver enkelt
del undersøges og prøves af et bemyndiget organ eller et
brugerinspektorat som led i den afsluttende verifikation af det
trykbærende udstyr; i andre tilfælde bør det sikres, at den afsluttende
verifikation kan udføres af et bemyndiget organ i form af uanmeldte
besøg;
22.trykbærende udstyr skal som hovedregel være forsynet med CE-

mærkning, anbragt enten af fabrikanten eller af dennes i Fællesskabet
etablerede repræsentant; CE-mærkningen betyder, at det trykbærende
udstyr er i overensstemmelse med dette direktiv og andre relevante
fællesskabsdirektiver, som foreskriver CE-mærkning; CEmærkningen
skal ikke anbringes på det i dette direktiv nærmere
bestemte trykbærende udstyr, som kun indebærer en ringe risiko, og
for hvilket godkendelsesprocedurer ikke er påkrævede;
23.det bør være muligt for medlemsstaterne, som fastsat i traktatens
artikel 100 A, at træffe foreløbige foranstaltninger for at begrænse
eller forbyde markedsføring, ibrugtagning og anvendelse af
trykbærende udstyr, når det udgør en særlig fare for menneskers
sikkerhed og, i givet fald, for husdyr eller ejendom, forudsat at disse
foranstaltninger undergives en fællesskabskontrolprocedure;
24.når der træffes beslutning på grundlag af dette direktiv, skal de, som
beslutningerne er rettet til, gøres opmærksomme på begrundelserne
for beslutningen og på klagemulighederne;
25.det er nødvendigt at indføre en overgangsordning, som muliggør
markedsføring og ibrugtagning af trykbærende udstyr, der er
fremstillet i overensstemmelse med de nationale forskrifter, der er
gældende på datoen for dette direktivs ikrafttræden;
26.kravene i bilagene bør gøres så tydelige som muligt, så det er let for
alle brugere, herunder små og mellemstore virksomheder, at opfylde
dem;
27.Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik den 20.
december 1994 en modus vivendi vedrørende
gennemførelsesforanstaltningerne til retsakter vedtaget efter
fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B(9) -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1 - Anvendelsesområde og definitioner
1. Dette direktiv gælder for konstruktion, fremstilling og
overensstemmelsesvurdering af trykbærende udstyr og enheder, som udsættes
for et tilladt maksimaltryk PS på mere end 0,5 bar.
2. I dette direktiv forstås ved:
2.1. »Trykbærende udstyr«: beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør og
trykbærende tilbehør.
Trykbærende udstyr omfatter ligeledes eventuelle elementer, der er fastgjort
til trykbærende dele, såsom flanger, studse, koblinger, understøtninger,
løftekroge mv.
2.1.1.0. »Beholder«: et svøb konstrueret til opbevaring af fluida under tryk,
herunder også de dertil direkte fastgjorte dele, indtil den anordning, der er
beregnet til sammenkobling med andet udstyr. En beholder kan bestå af mere
end ét kammer.
2.1.2. »Rørsystem«: dele til ledningssystemer, som er sammenkoblet for at
indgå i et trykbærende system og er beregnet til transport af fluida.

Rørsystemer omfatter bl.a. et rør eller et system af rør, rørledninger,
rørtilbehør, ekspansionsmuffer, slanger og eventuelt andre trykbærende dele.
Varmevekslere i form af rør til afkøling eller opvarmning af luft sidestilles
med rørsystemer.
2.1.3. »Sikkerhedstilbehør«: anordninger, som skal beskytte det trykbærende
udstyr mod en overskridelse af de tilladte grænser. Det omfatter:
• anordninger til direkte trykbegrænsning, som f.eks. sikkerhedsventiler,
sprængplader, knækstænger, styrede sikkerhedsanordninger (CSPRS),
og
• begrænsningsanordninger, som aktiverer korrektionsmidlerne eller
medfører afbrydelse og/eller nedlukning, som f.eks. tryk-, temperatur-
eller niveauafbrydere og »sikkerhedsrelaterede måle-, kontrol- og
reguleringsanordninger (SRMCR)«.
2.1.4. »Trykbærende tilbehør«: driftsanordninger med trykbærende svøb.
2.1.5. »Enhed«: flere stykker trykbærende udstyr, som af fabrikanten er
samlet til et integreret og funktionelt hele.
2.2. »Tryk«: trykket i forhold til det atmosfæriske tryk, dvs. overtrykket.
Undertryk anføres derfor som et negativt tal.
2.3. »Tilladt maksimaltryk PS«: det af fabrikanten angivne maksimale tryk,
som udstyret er konstrueret til.
Det anføres på et af fabrikanten nærmere foreskrevet sted. Dette skal være
enten det sted, hvor beskyttelses- eller sikkerhedsanordningerne er monteret,
eller den øverste del af udstyret eller, hvis disse steder ikke er egnede, ethvert
andet nærmere angivet sted.
2.4. »Tilladt maksimal-/minimaltemperatur TS«: den af fabrikanten angivne
maksimale/minimale temperatur, som udstyret er konstrueret til.
2.5. »Volumen V«: det indre volumen af et kammer inklusive studse indtil
første sammenføjning, men eksklusive de faste indre komponenters volumen.
2.6. »Nominel dimension DN«: en numerisk størrelsesangivelse, som er
fælles for alle komponenter i et rørsystem, bortset fra komponenter, som er
anført med udvendig diameter eller med gevinddiameter. Det drejer sig om et
afrundet tal, der kan benyttes som reference og ikke nødvendigvis er identisk
med de tegningsmål, der anvendes ved fremstillingen. Det anføres som DN
fulgt af et tal.
2.7. »Fluida«: alle gasser, væsker og dampe i ren tilstand samt blandinger
heraf. Et fluidum kan indeholde en opslæmning af faste stoffer.
2.8. »Endelige sammenføjninger«: sammenføjninger, der kun kan adskilles
ved destruktive metoder.
2.9. »Europæisk materialegodkendelse«: et teknisk dokument, der definerer

egenskaberne ved materialer, der er beregnet til gentagen anvendelse ved
fremstillingen af trykbærende udstyr, og som ikke er omfattet af en
harmoniseret standard.
3. Følgende er ikke omfattet af dette direktiv:
3.1. Rørledninger, der omfatter et rør eller et rørsystem til transport af fluida
eller stof til eller fra et (offshore- eller onshore-) anlæg, inklusive sidste
afspærringsanordning, der er placeret inden for anlæggets område, herunder
udstyr i tilknytning hertil, som specielt er fremstillet til rørledningerne. Denne
undtagelse omfatter ikke trykbærende standardudstyr som f.eks. det, der kan
findes i regulatorstationer og pumpestationer.
3.2. Net til vandforsyning, -distribution og -afløb og udstyr hertil samt
tilløbskanaler som f.eks. turbinerør, tryktunneler og trykskakter til
vandkraftanlæg og særligt tilbehør hertil.
3.3. Udstyr, der er omfattet af direktiv 87/404/EØF om simple trykbeholdere.
3.4. Udstyr, der er omfattet af Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975
om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler(10).
3.5. Udstyr beregnet til drift af køretøjer, der er defineret i følgende direktiver
og deres bilag:
• Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne
køretøjer og aring;hængskøretøjer dertil (11)
• Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse dele og specifikationer
for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer(12)
• Rådets direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om
standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne
køretøjer(13).
3.6. Udstyr, som i medfør af artikel 9 i nærværende direktiv højst ville falde
ind under kategori I, og som er omhandlet i et af følgende direktiver:
• Rådets direktiv 89/392/EØF af 14. juni 1989 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner(14)
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
elevatorer(15)
• Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til
anvendelse inden for visse spændingsgrænser(16)
• Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske
anordninger(17)
• direktiv 90/396/EØF af 29. juni 1990 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om gasapparater(18)
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og

sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære(19).
3.7. Udstyr, der er omfattet af traktatens artikel 223, stk. 1, litra b).
3.8. Udstyr, som er specielt konstrueret til anvendelse inden for det nukleare
område, og hvis svigt kan medføre frigivelse af radioaktivitet.
3.9. Boringskontroludstyr, der anvendes i forbindelse med efterforskning
efter og udvinding af olie, gas eller jordvarme samt ved underjordisk lagring,
og som er beregnet til at styre og/eller indeslutte trykket i boringen. Dette
omfatter toppen af boringen (juletræet) og sikkerhedsventiler (BOP),
rørsystemer og samlebeholdere samt opstrømsudstyr i forhold hertil.
3.10. Udstyr, der omfatter huse eller maskineri, hvis dimensionering,
materialevalg og konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om
tilstrækkelig styrke, stivhed og stabilitet til at modstå statiske og dynamiske
driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til
udstyrets funktion, og for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i
konstruktionsfasen. Det drejer sig f.eks. om:
• motorer, herunder turbiner og forbrændingsmotorer
• dampmaskiner, gas-/dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer,
pumper og aktuatorer.
3.11. Højovne, herunder køleudstyr, varmluftrekuperatorer, støvfiltre og
røggasvaskere til højovne, samt direkte reducerende kupolovne, herunder
køleudstyr, gaskonvertorer og gryder til smeltning, omsmeltning, afgasning
og støbning af stål og ikke-jern-metaller.
3.12. Svøb til højspændingsudstyr som f.eks. koblingsudstyr, kontroludstyr,
transformere og roterende maskiner.
3.13. Trykbærende rør, der omslutter komponenter i transmissionssystemer,
som f.eks. el- og telefonkabler.
3.14. Skibe, raketter, luftfartøjer og mobile offshoreenheder samt udstyr, der
er specielt bestemt til indbygning heri eller til fremdrift heraf.
3.15. Trykbærende udstyr bestående af en fleksibel kappe, f.eks. luftringe,
luftpuder, bolde og balloner til spil, oppustelige fartøjer og andet lignende
trykbærende udstyr.
3.16. Udstødnings- og indsugningslyddæmpere.
3.17. Flasker eller dåser til kulsyreholdige drikkevarer til konsum.
3.18. Beholdere til transport og distribution af drikkevarer, hvis produkt PS x
V ikke overstiger 500 bar x liter, og hvis tilladte maksimaltryk ikke overstiger
7 bar.
3.19. Udstyr, der er omfattet af ADR-(20), RID-(21), IMDG- (22) og ICAO-
(23) konventionerne.

3.20. Radiatorer og rør i varmtvandsanlæg.
3.21. Beholdere til væsker med et gastryk over den pågældende væske, der
ikke overstiger 0,5 bar.
Artikel 2 - Markedsovervågning
1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at
trykbærende udstyr og enheder som defineret i artikel 1 kun markedsføres og
tages i brug, såfremt de ved korrekt installering og vedligeholdelse og ved
anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen
risiko for menneskers sikkerhed og sundhed og, i givet fald, for husdyr eller
ejendom.
2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for, under
overholdelse af traktaten, at stille krav, som de finder nødvendige for at sikre
beskyttelsen af personer og navnlig beskyttelsen af arbejdstagere ved
anvendelsen af det pågældende trykbærende udstyr eller de pågældende
enheder, såfremt der ikke derved kræves ændringer af det trykbærende udstyr
eller enhederne i forhold til bestemmelserne i dette direktiv.
3. Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på messer og udstillinger samt
ved demonstration mv. forevises trykbærende udstyr eller enheder som
defineret i artikel 1, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv,
såfremt det ved synlig skiltning er klart anført, at det pågældende udstyr ikke
er i overensstemmelse med direktivet, og at udstyret ikke kan erhverves, før
fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant har bragt det i
overensstemmelse med kravene. Ved demonstration skal der i henhold til de
forskrifter, den kompetente myndighed i medlemsstaten måtte have fastsat,
træffes passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre beskyttelsen af
menneskers sikkerhed.
Artikel 3 - Tekniske krav
1. Trykbærende udstyr, der er nævnt i stk. 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4, skal opfylde de
væsentlige krav i bilag I.
1.1. Beholdere, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1.2, beregnet til:
a) gasser, flydende gasser, gasser, som er opløst under tryk, dampe samt
væsker, hvis damptryk ved den tilladte maksimaltemperatur er mere end 0,5
bar højere end det normale atmosfæriske tryk (1 013 mbar), i henhold til
følgende minimumsgrænser:
• ved anvendelse til fluida i gruppe 1, beholdere med et volumen på
mere end 1 liter og et produkt PS x V på over 25 bar x liter eller med
et tryk PS på over 200 bar (bilag II, diagram 1)
• ved anvendelse til fluida i gruppe 2, beholdere med et volumen på
mere end 1 liter og et produkt PS x V på over 50 bar x liter eller med
et tryk PS på over 1 000 bar, samt alle bærbare ildslukkere og flasker

til indåndingsapparater (bilag II, diagram 2)
b) væsker, hvis damptryk ved den tilladte maksimaltemperatur er 0,5 bar eller
mindre over det normale atmosfæriske tryk (1 013 mbar), i henhold til
følgende minimumsgrænser:
• ved anvendelse til fluida i gruppe 1, beholdere med et volumen på
mere end 1 liter og et produkt PS x V på over 200 bar x liter eller med
et tryk PS på over 500 bar (bilag II, diagram 3)
• ved anvendelse til fluida i gruppe 2, beholdere med et tryk PS på over
10 bar og et produkt PS x V på over 10 000 bar x liter eller med et
tryk PS på over 1 000 bar (bilag II, diagram 4).
1.2. Fyret eller på anden måde opvarmet trykbærende udstyr med et volumen
på mere end 2 liter, som indebærer risiko for overophedning, og som er
beregnet til produktion af damp eller overhedet vand ved temperaturer på
over 110 ° C, samt alle trykkogere (bilag II, diagram 5).
1.3. Rørsystemer, der er beregnet til:
a) gasser, flydende gasser, gasser, som er opløst under tryk, dampe samt
væsker, hvis damptryk ved den tilladte maksimaltemperatur er mere end 0,5
bar højere end det normale atmosfæriske tryk (1 013 mbar), i henhold til
følgende minimumsgrænser:
• ved anvendelse til fluida i gruppe 1, rørsystemer med en DN på over
25 (bilag II, diagram 6)
• ved anvendelse til fluida i gruppe 2, rørsystemer med en DN på over
32 og et produkt PS x DN på over 1 000 bar (bilag II, diagram 7)
b) væsker, hvis damptryk ved den tilladte maksimaltemperatur er 0,5 bar eller
mindre over det normale atmosfæriske tryk 1 013 mbar), i henhold til
følgende minimumsgrænser:
• ved anvendelse til fluida i gruppe 1, rørsystemer med en DN på over
25 og et produkt PS x DN på over 2 000 bar (bilag II, diagram 8)
• ved anvendelse til fluida i gruppe 2, rørsystemer med et PS på over 10
bar, en DN på over 200 og et produkt PS x DN på over 5 000 bar
(bilag II, diagram 9).
1.4. Sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør til udstyr, der henhører under
stk. 1.1, 1.2 og 1.3, uanset om sådant udstyr indgår i en enhed.
2. Enheder som defineret i artikel 1, stk. 2.1.5, som omfatter mindst ét
trykbærende udstyr henhørende under stk. 1 i nærværende artikel, og som er
anført i stk. 2.1, 2.2 og 2.3 i nærværende artikel, skal opfylde de væsentlige
krav i bilag I.
2.1. Enheder til produktion af damp og overhedet vand ved en temperatur på
over 110 ° C, der omfatter mindst ét fyret eller på anden måde opvarmet
trykbærende udstyr, som indebærer risiko for overophedning.

2.2. Andre enheder end de i stk. 2 nævnte, hvis fabrikanten agter at lade dem
markedsføre og ibrugtage som enheder.
2.3. Uanset stk. 2 skal enheder til produktion af varmt vand ved en temperatur
på 110 ° C eller derunder, som får tilført fast brændsel manuelt, og hvis
produkt PS x V er større end 50 bar x liter, opfylde, de væsentlige krav i
punkt 2.10, 2.11, 3.4 og punkt 5, litra a) og d), i bilag I.
3. Trykbærende udstyr og/eller enheder, hvis specifikationer ikke overstiger
de i stk. 1.1, 1.2, 1.3 og 2 anførte grænser, skal konstrueres og fremstilles i
overensstemmelse med god teknisk praksis i en af medlemsstaterne, således
at det sikres, at de kan anvendes risikofrit. Der skal følge en fyldestgørende
brugervejledning med det trykbærende udstyr og/eller enhederne, som skal
være mærket, således at fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede
repræsentant kan identificeres. Dette trykbærende udstyr og/eller disse
enheder må ikke bære den særlige CE-mærkning, der er nævnt i artikel 15.
Artikel 4 - Fri omsætning
1.1. Medlemsstaterne må ikke på grund af risici, som skyldes trykket,
forbyde, begrænse eller hindre markedsføring eller ibrugtagning på de af
fabrikanten fastsatte vilkår af det eller de i artikel 1 omhandlede trykbærende
udstyr eller enheder, hvis det/de opfylder kravene i dette direktiv og bærer
CE-mærkningen, som angiver, at udstyret/enhederne har været underkastet en
overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 10.
1.2. Medlemsstaterne må ikke på grund af risici, som skyldes trykket,
forbyde, begrænse eller hindre markedsføring eller ibrugtagning af
trykbærende udstyr eller enheder, der opfylder bestemmelserne i artikel 3,
stk. 3.
2. Medlemsstater kan, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til sikker og
korrekt anvendelse af trykbærende udstyr og enheder, kræve, at de i punkt 3.3
og 3.4 i bilag I nævnte oplysninger gives på det eller de officielle
fællesskabssprog, som i overensstemmelse med traktaten kan bestemmes af
den medlemsstat, hvor udstyret stilles til rådighed for slutbrugeren.
Artikel 5 - Formodning om overensstemmelse
1. Trykbærende udstyr og enheder, der bærer CE-mærkningen som anført i
artikel 15, og som er forsynet med EF-overensstemmelseserklæringen som
omhandlet i bilag VII, formodes af medlemsstaterne at opfylde alle
bestemmelserne i dette direktiv, herunder bestemmelserne om
overensstemmelsesvurdering i artikel 10.
2. Trykbærende udstyr og enheder formodes at være i overensstemmelse med
de væsentlige krav, der er anført i artikel 3, hvis de er i overensstemmelse
med nationale standarder, der gennemfører harmoniserede standarder, hvis
referencer er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Medlemsstaterne offentliggør referencerne for disse nationale standarder.
3. Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger, så

arbejdsmarkedets parter på nationalt plan kan øve indflydelse på
udarbejdelsen og overvågningen af de harmoniserede standarder.
Artikel 6 - Det Stående Udvalg for Tekniske Standarder og Forskrifter
Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at de standarder, der er
omhandlet i artikel 5, stk. 2, ikke fuldt ud opfylder de væsentlige krav i
artikel 3, indbringer den pågældende medlemsstat eller Kommissionen sagen
for det stående udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 83/189/EØF, med
angivelse af begrundelsen. Udvalget afgiver straks en udtalelse.
På baggrund af nævnte udvalgs udtalelse underretter Kommissionen
medlemsstaterne om, om det er nødvendigt at tilbagekalde de pågældende
standarder fra de i artikel 5, stk. 2, anførte publikationer.
Artikel 7 - Udvalget vedrørende Trykbærende Udstyr
1. Kommissionen kan træffe alle relevante foranstaltninger for at iværksætte
nedenstående bestemmelser.
Finder en medlemsstat af meget tungtvejende sikkerhedsgrunde
• at trykbærende udstyr eller en gruppe trykbærende udstyr, der er
omfattet af artikel 3, stk. 3, bør falde ind under bestemmelserne i
artikel 3, stk. 1, eller
• at enheder eller en gruppe enheder, der er omfattet af artikel 3, stk. 3,
bør falde ind under bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, eller
• at trykbærende udstyr eller en gruppe trykbærende udstyr som en
undtagelse fra bestemmelserne i bilag II bør klassificeres i en anden
kategori
indgiver den en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at
træffe de nødvendige foranstaltninger. Kommissionen træffer disse
foranstaltninger efter proceduren i stk. 3 i nærværende artikel.
2. Kommissionen bistås af et stående udvalg, i det følgende benævnt
»udvalget«, der består af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne, og som
har en repræsentant for Kommissionen som formand.
Udvalget fastlægger selv sin forretningsorden.
3. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de
foranstaltninger, der skal træffes i medfør af stk. 1. Udvalget afgiver en
udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte
under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald
ved afstemning.
Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til
at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.
Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den
underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

4. Udvalget kan i forbindelse med den praktiske gennemførelse af direktivet
også behandle ethvert andet spørgsmål, som formanden tager op, enten på
eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat.
Artikel 8 - Beskyttelsesklausul
1. Konstaterer en medlemsstat, at trykbærende udstyr eller enheder som
omhandlet i artikel 1, der er forsynet med CE-mærkning og bruges i
overensstemmelse med deres tilsigtede anvendelse, vil kunne frembyde fare
for menneskers sikkerhed og, i givet fald, for husdyr eller ejendom, træffer
den alle nødvendige foranstaltninger for at trække dette udstyr eller disse
enheder tilbage fra markedet, forbyde deres markedsføring og ibrugtagning
eller indskrænke deres frie omsætning.
Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om disse foranstaltninger og
anfører grundene til sin beslutning, herunder navnlig om den manglende
overensstemmelse skyldes:
a) at de i artikel 3 omhandlede væsentlige krav ikke er opfyldt
b) ukorrekt anvendelse af de i artikel 5, stk. 2, omhandlede standarder
c) mangler ved de i artikel 5, stk. 2, nævnte standarder
d) mangler ved en europæisk materialegodkendelse for materialer til
trykbærende udstyr som omhandlet i artikel 11.
2. Kommissionen holder snarest muligt samråd med de berørte parter.
Konstaterer Kommissionen efter dette samråd, at foranstaltningen er
berettiget, giver den straks den medlemsstat, der har taget initiativet, samt de
øvrige medlemsstater underretning herom.
Konstaterer Kommissionen efter dette samråd, at foranstaltningen er
uberettiget, giver den straks den medlemsstat, der har taget initiativet, samt
fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant underretning
herom. Begrundes den i stk. 1 omhandlede beslutning med en mangel ved
selve standarderne eller med en mangel ved de europæiske
materialegodkendelser, forelægger Kommissionen, såfremt den medlemsstat,
der har truffet beslutningen, har til hensigt at fastholde den, straks sagen for
det i artikel 6 omhandlede udvalg og indleder proceduren i artikel 6, første
afsnit.
3. Er trykbærende udstyr eller enheder, der ikke er i overensstemmelse,
forsynet med CE-mærkning, træffer den kompetente medlemsstat passende
foranstaltninger over for den, der har anbragt mærkningen, og underretter
Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
4. Kommissionen sikrer sig, at medlemsstaterne holdes underrettet om
forløbet og resultaterne af denne procedure.
Artikel 9 - Klassificering af trykbærende udstyr

1. Det trykbærende udstyr, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, klassificeres i
kategorier i overensstemmelse med bilag II; jo større risiko, jo højere
kategori.
Med henblik på denne klassificering opdeles fluida i to grupper i
overensstemmelse med stk. 2.1 og 2.2.
2.1. Gruppe 1 omfatter farlige fluida. Ved farlige fluida forstås stoffer og
præparater som defineret i artikel 2, stk. 2, i Rådets direktiv 67/548/EØF af
27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og
etikettering af farlige stoffer(24).
Gruppe 1 omfatter fluida, der er defineret som:
• eksplosive
• yderst brandfarlige meget brandfarlige brandfarlige (hvis den tilladte
maksimaltemperatur er højere end flammepunktet) meget giftige
giftige brandnærende.
2.2. Gruppe 2 omfatter alle andre fluida, som ikke er nævnt i stk. 2.1.
3. Består en beholder af flere kamre, klassificeres den i den højeste af de
kategorier, hvori de enkelte kamre klassificeres hver for sig. Indeholder et
kammer flere fluida, klassificeres det efter det fluidum, der kræver den
højeste kategori.
Artikel 10 - Overensstemmelsesvurdering
1.1. Inden trykbærende udstyr markedsføres, skal fabrikanten underkaste
hvert stykke udstyr en af de i bilag III beskrevne procedurer for
overensstemmelsesvurdering efter betingelserne i denne artikel.
1.2. De procedurer for overensstemmelsesvurdering, som skal anvendes ved
CE-mærkning af trykbærende udstyr, afhænger af den kategori, jf. artikel 9,
hvori udstyret klassificeres.
1.3. Procedurerne for overensstemmelsesvurdering for de enkelte kategorier
er følgende: Kategori I:
• Modul A
Kategori II:
• Modul A1
• Modul D1
• Modul E1
Kategori III:
• Modul B1 + D
• Modul B1 + F

• Modul B + E
• Modul B + C1
• Modul H
Kategori IV:
• Modul B + D
• Modul B + F
• Modul G
• Modul H1
1.4. Det trykbærende udstyr skal, efter fabrikantens valg, underkastes en af de
procedurer for overensstemmelsesvurdering, der gælder for den kategori,
hvori det er klassificeret. Fabrikanten kan også vælge at anvende en af de
procedurer, der gælder for en højere kategori, hvis en sådan findes.
1.5. Inden for rammerne af kvalitetssikringsprocedurerne for udstyr i kategori
III og IV, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1.1, litra a), stk. 1.1, litra b), første
led, og stk. 1.2, udtager det bemyndigede organ i forbindelse med uanmeldte
besøg et prøveeksemplar af udstyret på fabrikationsstedet eller lageret for at
foretage eller lade foretage den afsluttende verifikation i bilag I, punkt 3.2.2.
Med henblik herpå skal fabrikanten underrette det bemyndigede organ om
den påtænkte produktionsplan. Det bemyndigede organ skal gennemføre
mindst to besøg i løbet af det første produktionsår. Hyppigheden af følgende
besøg fastlægges af det bemyndigede organ på grundlag af kriterierne i punkt
4.4 i det relevante modul.
1.6. I tilfælde af enkeltfremstilling af beholdere og udstyr i kategori III, der er
omhandlet i artikel 3, stk. 1.2, under modul H-proceduren, skal det
bemyndigede organ foretage eller lade foretage den afsluttende verifikation i
bilag I, punkt 3.2.2 for hver enhed. Med henblik herpå skal fabrikanten
underrette det bemyndigede organ om den påtænkte produktionsplan.
2. De i artikel 3, stk. 2, nævnte enheder underkastes en global
overensstemmelsesvurdering, som omfatter:
a) enhedens enkelte trykbærende bestanddele, jf. artikel 3, stk. 1, hvis de ikke
tidligere har været underkastet separat overensstemmelsesvurdering og CEmærkning;
den vurderingsprocedure, der gælder for den kategori, hvori den
enkelte bestanddel er klassificeret, skal anvendes
b) indpasningen af de forskellige dele i enheden, jf. punkt 2.3, 2.8 og 2.9 i
bilag I; den vurderingsprocedure, der gælder for det højest klassificerede af
det pågældende udstyr, bortset fra sikkerhedstilbehør, skal anvendes
c) enhedens beskyttelse mod overskridelse af de tilladte driftsgrænser, jf.
punkt 2.10 og 3.2.3 i bilag I; den vurderingsprocedure, der gælder for det
højest klassificerede af det udstyr, der skal beskyttes, skal anvendes.
3. Uanset stk. 1 og 2 kan de kompetente myndigheder, når det er berettiget,
tillade markedsføring og ibrugtagning på den pågældende medlemsstats
område af trykbærende udstyr og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 2,

for hvilke procedurerne i stk. 1 og 2 i nærværende artikel ikke har været
anvendt, og hvis anvendelse har eksperimentel interesse.
4. Dokumenter og korrespondance vedrørende
overensstemmelsesvurderingen udfærdiges på det eller de officielle
fællesskabssprog, som i overensstemmelse med traktaten kan bestemmes af
den medlemsstat, hvor det for gennemførelsen af disse procedurer ansvarlige
organ er etableret, eller på et af dette organ godkendt sprog.
Artikel 11 - Europæisk materialegodkendelse
1. Den i artikel 1, stk. 2.9, definerede europæiske materialegodkendelse
udstedes af et af de i artikel 12 omhandlede bemyndigede organer, som er
særligt udpeget til denne opgave, på begæring af en eller flere fabrikanter af
materialer eller udstyr. Det bemyndigede organ fastlægger og udfører de
nødvendige undersøgelser og prøvninger, eller lader dem udføre, for at kunne
attestere materialetypernes overensstemmelse med de relevante krav i dette
direktiv; drejer det sig om materialer, som inden den 29. november 1999 er
godkendt som sikre i brug, tager det bemyndigede organ hensyn til
eksisterende data, når denne overensstemmelse skal attesteres.
2. Inden det bemyndigede organ udsteder en europæisk
materialegodkendelse, underretter det medlemsstaterne og Kommissionen og
meddeler dem de relevante oplysninger. En medlemsstat eller Kommissionen
kan inden for en frist på tre måneder forelægge sagen for det stående udvalg,
der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 83/189/EØF, med angivelse af
begrundelsen. I så fald afgiver udvalget en hasteudtalelse.
Det bemyndigede organ udsteder den europæiske materialegodkendelse, idet
det i givet fald tager hensyn til nævnte udvalgs udtalelse og de fremsatte
bemærkninger.
3. En kopi af den europæiske materialegodkendelse for materialer til
trykbærende udstyr sendes til medlemsstaterne, de bemyndigede organer og
Kommissionen. Kommissionen offentliggør og ajourfører i De Europæiske
Fællesskabers Tidende en fortegnelse over de europæiske
materialegodkendelser.
4. Materialer, der er anvendt ved fremstillingen af ykbærende udstyr, og som
er i overensstemmelse med europæiske materialegodkendelser, hvis
referencer er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, formodes
at være i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag I.
5. Det bemyndigede organ, som har udstedt den europæiske
materialegodkendelse for materialer til trykbærende udstyr, inddrager
godkendelsen, hvis det konstaterer, at denne ikke burde have været udstedt,
eller hvis materialetypen er omfattet af en harmoniseret standard. Det
underretter straks de andre medlemsstater, de bemyndigede organer og
Kommissionen om enhver inddragelse af en godkendelse.
Artikel 12 - Bemyndigede organer

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater
om, hvilke organer de har udpeget til at gennemføre procedurerne i artikel 10
og 11, samt hvilke specifikke opgaver organerne er udpeget til at varetage, og
hvilke identifikationsnumre Kommissionen forudgående har tildelt dem.
Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en
fortegnelse over de bemyndigede organer, deres identifikationsnumre og de
opgaver, de er bemyndiget til at udføre. Den påser, at denne fortegnelse
ajourføres.
2. Medlemsstaterne anvender kriterierne i bilag IV ved udpegelsen af
organerne. Organer, som opfylder de kriterier, der er fastsat i de relevante
harmoniserede standarder, anses for at opfylde de tilsvarende kriterier i bilag
IV.
3. En medlemsstat, som har bemyndiget et organ, skal inddrage
bemyndigelsen, hvis den konstaterer, at organet ikke længere opfylder
kriterierne i stk. 2.
Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle
tilfælde, hvor en bemyndigelse inddrages.
Artikel 13 - Godkendte tredjepartsorganer
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater,
hvilke tredjepartsorganer de har godkendt til at udføre de i punkt 3.1.2 og
3.1.3 i bilag I omhandlede opgaver.
Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en
fortegnelse over de godkendte organer samt de opgaver, de har godkendelse
til at udføre. Den påser, at denne fortegnelse ajourføres.
2. Medlemsstaterne anvender kriterierne i bilag IV ved godkendelsen af
organerne. Organer, som opfylder de kriterier, der er fastsat i de relevante
harmoniserede standarder, anses for at opfylde de tilsvarende kriterier i bilag
IV.
3. En medlemsstat, som har godkendt et organ, skal inddrage godkendelsen,
hvis den konstaterer, at organet ikke længere opfylder kriterierne i stk. 2.
Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle
tilfælde, hvor en godkendelse inddrages.
Artikel 14 - Brugerinspektorater
1. Uanset bestemmelserne om de bemyndigede organers opgaver kan
medlemsstaterne tillade, at trykbærende udstyr eller enheder som omhandlet i
artikel 1, som af et brugerinspektorat, der er udpeget efter kriterierne i stk. 8,
er vurderet at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, markedsføres
og ibrugtages på deres område.
2. En medlemsstat, der har udpeget et brugerinspektorat efter de i denne

artikel omhandlede kriterier, må ikke på grund af risici, som skyldes trykket,
forbyde, begrænse eller hindre markedsføring eller ibrugtagning på de
betingelser, der er fastsat i denne artikel, af trykbærende udstyr eller enheder,
som af et brugerinspektorat, der er udpeget af en anden medlemsstat efter de i
denne artikel omhandlede kriterier, er vurderet at være i overensstemmelse.
3. Trykbærende udstyr og enheder, hvis overensstemmelse er blevet vurderet
af et brugerinspektorat, må ikke forsynes med CE-mærkning.
4. Sådant trykbærende udstyr og sådanne enheder må kun anvendes i
virksomheder, der drives af den gruppe, som brugerinspektoratet er en del af.
Gruppen anvender en fælles sikkerhedspolitik med hensyn til de tekniske
specifikationer for konstruktion, fremstilling, kontrol, vedligeholdelse og
anvendelse af det trykbærende udstyr og enhederne.
5. Brugerinspektoraterne handler udelukkende for den gruppe, de er en del af.
6. Ved overensstemmelsesvurderinger skal brugerinspektoraterne anvende
procedurerne i modul A1, C1, F og G i bilag III.
7. Medlemsstaterne underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen
om, hvilke brugerinspektorater de godkender, hvilke opgaver disse har fået
pålagt, samt for hver enkelt af dem en liste over de virksomheder, der
opfylder bestemmelserne i stk. 4.
8. Ved udpegningen af brugerinspektorater anvender medlemsstaterne
kriterierne i bilag V og sikrer sig, at den gruppe, brugerinspektoratet er en del
af, anvender de kriterier, der er omhandlet i stk. 4, andet punktum.
9. En medlemsstat, som har bemyndiget et brugerinspektorat, inddrager
bemyndigelsen, hvis den konstaterer, at det ikke længere opfylder de
kritierier, der er omhandlet i stk. 8. Den underretter de øvrige medlemsstater
og Kommissionen herom.
10. Denne artikels virkninger overvåges af Kommissionen og vurderes tre år
efter den i artikel 20, stk. 3, nævnte dato. Med henblik herpå sender
medlemsstaterne Kommissionen alle relevante oplysninger om
gennemførelsen af denne artikel. Denne vurdering kan vedlægges ethvert
forslag til ændring af dette direktiv.
Artikel 15 - CE-mærkning
1. CE-mærkningen består af bogstaverne »CE« i overensstemmelse med
modellen i bilag VI.
CE-mærkningen skal følges af det i artikel 12, stk. 1, omhandlede
identifikationsnummer for det bemyndigede organ, der deltager i
produktionskontrolfasen.
2. CE-mærkningen anbringes synligt, letlæseligt og således, at den ikke kan
udslettes, på

• alt det i artikel 3, stk. 1, omhandlede trykbærende udstyr, og
• alle de i artikel 3, stk. 2, nævnte enheder der er færdige eller så vidt
færdige, at det er muligt at foretage den afsluttende verifikation, jf.
bilag I, punkt 3.2. 3.
Det er ikke nødvendigt at anbringe en CE-mærkning på hver enkelt
trykbærende bestanddel, der udgør en enhed som omhandlet i artikel 3, stk. 2.
De enkelte trykbærende bestanddele, der allerede er CE-mærket, når de
indbygges i helheden, bevarer denne mærkning.
4. Er det trykbærende udstyr eller enheden omfattet af andre direktiver, som
dækker andre aspekter, og som også foreskriver CE-mærkning, angiver CEmærkningen,
at det trykbærende udstyr eller enheden også formodes at være i
overensstemmelse med disse andre direktiver.
Hvis et eller flere af disse direktiver i en overgangsperiode overlader valget af
ordning til fabrikanten, angiver CE-mærkningen dog kun overensstemmelse
med de direktiver, som fabrikanten har valgt at anvende. I sådanne tilfælde
anføres henvisningerne til disse direktiver som offentliggjort i De Europæiske
Fællesskabers Tidende i de dokumenter, beskrivelser eller anvisninger, som
direktiverne kræver, og som ledsager det trykbærende udstyr eller enhederne.
5. Det er forbudt at anbringe en mærkning på trykbærende udstyr eller
enheder, hvis den kan vildlede tredjemand med hensyn til CE-mærkningens
betydning og udformning. Enhver anden mærkning kan anbringes på
trykbærende udstyr og enheder, hvis dette ikke gør CE-mærkningen mindre
synlig eller letlæselig.
Artikel 16 - Uberettiget CE-mærkning
Medmindre andet er fastsat i artikel 8, gælder følgende:
a) konstaterer en medlemsstat, at en CE-mærkning er anbragt uberettiget, er
fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant forpligtet til
at sørge for, at produktet bringes i overensstemmelse med bestemmelserne
om CE-mærkning, og at overtrædelsen bringes til ophør på de betingelser,
medlemsstaten fastsætter
b) opfylder produktet fortsat ikke kravene, skal medlemsstaten efter
procedurerne i artikel 8 træffe alle nødvendige foranstaltninger for at
begrænse eller forbyde markedsføring af det pågældende produkt eller sikre,
at det trækkes tilbage fra markedet.
Artikel 17
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at tilskynde de
myndigheder, der har ansvaret for dette direktivs gennemførelse, til at
samarbejde og give hinanden og Kommissionen oplysninger for at medvirke
til, at direktivet fungerer hensigtsmæssigt.
Artikel 18 - Afgørelser om afslag eller begrænsninger

Enhver afgørelse, der træffes i medfør af dette direktiv, og som medfører, at
markedsføring og ibrugtagning af trykbærende udstyr eller enheder
begrænses, eller som indeholder krav om tilbagetrækning fra markedet, skal
nøje begrundes. Afgørelsen meddeles snarest muligt den berørte part med
angivelse af klagemulighederne i henhold til gældende ret i den pågældende
medlemsstat og klagefristerne i forbindelse hermed.
Artikel 19 - Ophævelse
Bestemmelserne i artikel 22 i direktiv 76/767/EØF anvendes ikke længere fra
den 29. november 1999 for så vidt angår trykbærende udstyr og enheder, der
er omfattet af nærværende direktiv.
Artikel 20 - Gennemførelse og overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 29. maj 1999 de love
og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette
direktiv. De underretter straks Kommissionen derom.
De i første afsnit nævnte love og bestemmelser skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes af medlemsstaterne. Medlemsstaterne anvender disse love og
administrative bestemmelser fra den 29. november 1999.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette
direktiv.
3. Medlemsstaterne skal tillade markedsføring af trykbærende udstyr og
enheder, som opfylder de bestemmelser, der gælder på deres område den dag,
dette direktiv iværksættes, indtil den 29. maj 2002, og ibrugtagning af dette
trykbærende udstyr og disse enheder efter denne dato.
Artikel 21 - Direktivets adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 1997. På Europa-Parlamentets vegne J.
M. GIL-ROBLES
Formand
På Rådets vegne
A. JORRITSMA LEBBINK
Formand
(1) EFT nr. C 246 af 9. 9. 1993, s. 1, og EFT nr. C 207 af 27. 7. 1994, s. 5
(2) EFT nr. C 52 af 19. 2. 1994, s. 10
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 19. april 1994 (EFT nr. C 128 af 9. 5.

1994, s. 61), Rådets fælles holdning af 29. marts 1996 (EFT nr. C 147 af 21.
5. 1996, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 17. juli 1996 (EFT nr. C
261 af 9. 9. 1996, s. 68). Rådets afgørelse af 17. april 1997.
(4) EFT nr. C 136 af 4. 6. 1985, s. 1.
(5) EFT nr. L 220 af 8. 8. 1987, s. 48. Direktivet er senest ændret ved direktiv
93/68/EØF (EFT nr. L 220 af 30. 8. 1993, s. 1).
(6) EFT nr. L 262 af 27. 9. 1976, s. 153. Direktivet er senest ændret ved
tiltrædelsesakten af 1994.
(7) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er senest ændret ved
tiltrædelsesakten af 1994.
(8) EFT nr. L 220 af 30. 8. 1993, s. 23.
(9) EFT nr. C 102 af 4. 4. 1996, s. 1.
(10) EFT nr. L 147 af 9. 6. 1975, s. 40. Direktivet er senest ændret ved
Kommissionens direktiv 94/1/EF (EFT nr. L 23 af 28. 1. 1994, s. 28).
(11) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved
Kommissionens direktiv 95/54/EF (EFT nr. L 266 af 8. 11. 1995, s. 1).
(12) EFT nr. L 84 af 28. 3. 1974, s. 10. Direktivet er senest ændret ved
tiltrædelsesakten af 1994.
(13) EFT nr. L 225 af 10. 8. 1992, s. 72. Direktivet er senest ændret ved
tiltrædelsesakten af 1994.
(14) EFT nr. L 183 af 29. 6. 1989, s. 9. Direktivet er ændret ved direktiv
93/68/EØF (EFT nr. L 220 af 30. 8. 1993, s. 1).
(15) EFT nr. L 213 af 7. 9. 1995, s. 1.
(16) EFT nr. L 77 af 26. 3. 1973, s. 29. Direktivet er ændret ved direktiv
93/68/EØF (EFT nr. L 220 af 30. 8. 1993, s. 1).
(17) EFT nr. L 169 af 12. 7. 1993, s. 1.
(18) EFT nr. L 196 af 26. 7. 1990, s. 15. Direktivet er ændret ved direktiv
93/68/EØF (EFT nr. L 220 af 30. 8. 1993, s. 1).
(19) EFT nr. L 100 af 19. 4. 1994, s. 1.
(20) ADR: den europæiske konvention om international transport af farligt
gods ad vej.
(21) RID: reglement for international befordring af farligt gods med jernbane.

(22) IMDG: den internationale kodeks for søtransport af farligt gods.
(23) ICAO: Organisationen for International Civil Luftfart.
(24) EFT nr. L 196 af 16. 8. 1967, s. 1. Direktivet er senest ændret ved
Kommissionens direktiv 94/69/EF (EFT nr. L 381 af 31. 12. 1994, s. 1).
Bilag I - Væsentlige sikkerhedskrav
Indledende bemærkninger
1. De forpligtelser for trykbærende udstyr, der følger af de væsentlige krav i
dette bilag, finder ligeledes anvendelse på enheder, når der foreligger en
tilsvarende risiko.
2. De væsentlige krav i dette direktiv er bindende. De forpligtelser, der følger
af disse væsentlige krav, finder kun anvendelse, når den pågældende risiko er
til stede for det omhandlede trykbærende udstyr i forbindelse med anvendelse
af det under forhold, som fabrikanten med rimelighed kan forudse.
3. Fabrikanten skal foretage en risikoanalyse for at identificere de risici i
forbindelse med hans udstyr, der skyldes trykket; udstyret skal derefter
konstrueres og fremstilles under hensyn til denne analyse.
4. De væsentlige krav skal fortolkes og anvendes på en sådan måde, at der
tages hensyn til den aktuelle teknik og praksis på konstruktions- og
fremstillingstidspunktet samt til tekniske og økonomiske overvejelser, som er
forenelige med et højt beskyttelsesniveau hvad angår sundhed og sikkerhed.
1. Generelt
Trykbærende udstyr skal konstrueres, fremstilles og prøves og i givet fald
udstyres og installeres på en sådan måde, at det er sikkert, når det tages i brug
efter fabrikantens anvisninger eller under forhold, der med rimelighed kan
forudses.
1.2. Ved valget af de bedst egnede løsninger skal fabrikanten anvende
følgende principper i den anførte rækkefølge:
• fjerne eller mindske risici, så vidt dette med rimelighed kan lade sig
gøre
• anvende passende beskyttelsesforanstaltninger over for de risici, som
ikke kan fjernes
• i givet fald oplyse brugerne om tilbageværende risici og angive, om
det er nødvendigt at træffe særlige, egnede afhjælpende forholdsregler
i forbindelse med installation og/eller brug.
1.3. Er der kendte eller forudselige risici forbundet med forkert brug af det
trykbærende udstyr, skal det konstrueres således, at faren ved en sådan forkert
brug udelukkes; kan dette ikke lade sig gøre, skal det på hensigtsmæssig vis
angives, at det pågældende trykbærende udstyr ikke må bruges på denne

måde.
2. Konstruktion
2.1. Generelt Trykbærende udstyr skal konstrueres korrekt under hensyntagen
til alle relevante faktorer for at sikre, at udstyret fungerer sikkert i hele dets
tilsigtede levetid.
Konstruktionen omfatter passende sikkerhedskoefficienter, der bygger på
almindelige metoder, som er kendt for at operere med passende
sikkerhedsmargener for konsekvent at forebygge enhver form for svigt.
2.2. Konstruktion med henblik på tilstrækkelig styrke
2.2.1. Trykbærende udstyr skal konstrueres til at kunne klare belastninger, der
svarer til dets tilsigtede anvendelse, og til andre driftsforhold, der med
rimelighed kan forudses. Der skal især tages hensyn til følgende faktorer:
• indre/ydre tryk
• omgivende temperatur og driftstemperatur
• statisk tryk og vægt af indhold under drifts- og prøvningsforhold
• belastning fra trafik, vind og jordskælv
• reaktionskræfter og -momenter, som skyldes understøtning,
fastgørelse, rørsystemer mv.
• korrosion og erosion, materialetræthed m.m.
• nedbrydning af ubestandige fluida. Forskellige belastninger, som kan
forekomme samtidigt, skal tages i betragtning under hensyn til
sandsynligheden for, at de optræder samtidigt.
2.2.2. Konstruktionen skal med henblik på at sikre en tilstrækkelig styrke
baseres på følgende:
• som hovedregel en beregningsmetode som beskrevet i punkt 2.2.3 og
om nødvendigt suppleret med en eksperimental konstruktionsmetode
som beskrevet i punkt 2.2.4, eller
• en eksperimental konstruktionsmetode uden beregninger som
beskrevet i punkt 2.2.4, når produktet af det tilladte maksimaltryk PS
og volumenet V er mindre end 6 000 bar x liter, eller produktet af PS
x DN er mindre end 3 000 bar.
2.2.3. Beregningsmetode
a) Indeslutning af tryk og andre belastningsaspekter
De tilladte spændinger for trykbærende udstyr skal være begrænset under
hensyn til de svigt, der med rimelighed kan forudses under driftsforholdene.
Der skal med henblik herpå anvendes sikkerhedsfaktorer, som gør det muligt
fuldstændigt at fjerne enhver usikkerhed, der skyldes fremstillingen, de
faktiske anvendelsesbetingelser, spændingerne, beregningsmetoderne samt
materialets egenskaber og adfærd. Disse beregningsmetoder skal omfatte
tilstrækkelige sikkerhedsmargener, som i det relevante omfang skal være i
overensstemmelse med forskrifterne i punkt 7.

Ovennævnte bestemmelser kan opfyldes ved anvendelse af en af følgende
metoder, om nødvendigt som supplement til eller kombineret med en anden
metode:
• konstruktion ved hjælp af formler
• konstruktion ved hjælp af analyse
• konstruktion ved hjælp af brudmekanik.
b) Styrke
Der skal anvendes hensigtsmæssige konstruktionsberegninger for at fastslå
det pågældende trykbærende udstyrs styrke.
Navnlig skal følgende overholdes:
• de dimensionerende tryk må ikke være mindre end de tilladte
maksimaltryk og skal tage hensyn til statisk og dynamisk tryk af
indhold samt nedbrydningen af ubestandige fluida. Er en beholder
opdelt i adskilte trykindesluttende kamre, skal skillevæggen
konstrueres på grundlag af forskellen mellem det højest mulige tryk i
et kammer og det lavest mulige tryk i det tilstødende kammer
• de dimensionerende temperaturer skal indbefatte passende
sikkerhedsmargener
• der skal ved konstruktionen tages behørigt hensyn til alle de mulige
temperatur- og trykkombinationer, som kan forekomme samtidigt
under de driftsforhold, der med rimelighed kan forudses for det
pågældende trykbærende udstyr
• de maksimale spændinger og højeste spændingskoncentrationer skal
holdes inden for forsvarlige grænser
• beregningerne af trykindeslutningen skal foretages på grundlag af de
relevante værdier for materialeegenskaberne, der bygger på
dokumenterede data, under hensyntagen til de bestemmelser, der er
fastsat i punkt 4, samt til relevante sikkerhedsfaktorer. Afhængigt af
omstændighederne skal der tages hensyn til følgende
materialeegenskaber:
• flydespænding 0,2 % eller, efter forholdene, 1 % spænding ved
dimensionerende temperatur
• trækstyrke
• tidsafhængig styrke, dvs. krybestyrke
• materialetræthedsdata
• Youngs modul (elasticitetsmodul)
• plastisk tøjning af passende omfang
• slagstyrke
• brudsejhed
• der skal anvendes passende svejsekoefficienter på
materialeegenskaberne, afhængigt f.eks. af arten af den ikkedestruktive
prøvning, materialesammenføjningernes egenskaber og de
driftsforhold, der forudsættes
• der skal ved konstruktionen tages behørigt hensyn til alle former for
nedbrydning, der med rimelighed kan forudses (f.eks. korrosion,
krybning og materialetræthed) i forbindelse med den anvendelse, det

trykbærende udstyr er beregnet til. Der skal i de instruktioner, der er
nævnt i punkt 3.4, gøres opmærksom på bestemte
konstruktionsforhold, som er relevante for udstyrets levetid, f.eks.:
• for krybning: teoretisk antal driftstimer ved bestemte temperaturer -
for materialetræthed: teoretisk antal cyklusser ved bestemte
spændingsniveauer
• for korrosion: teoretisk korrosionstillæg.
c) Stabilitetsforhold
Giver den beregnede vægtykkelse ikke en tilfredsstillende strukturstabilitet,
træffes der passende modforholdsregler under hensyn til risici under transport
og håndtering.
2.2.4. Eksperimentel konstruktionsmetode
Det trykbærende udstyrs konstruktion kan, helt eller delvist, godkendes
gennem et prøvningsprogram udført på et repræsentativt udvalg af udstyret
eller udstyrstypen.
Prøvningsprogrammet skal være klart defineret før prøvningerne samt være
godkendt af det bemyndigede organ, der har ansvaret for
konstruktionsvurderingsmodulet, når et sådant findes.
Der skal i programmet være fastsat prøvningsbetingelser og kriterier for
godkendelse og afslag. De nøjagtige værdier for det afprøvede trykbærende
udstyrs væsentlige dimensioner og de grundlæggende materialers egenskaber
skal foreligge inden prøvningen.
Om nødvendigt skal det trykbærende udstyrs kritiske områder under
prøvningerne kunne observeres med dertil indrettede, tilstrækkeligt præcise
instrumenter til måling af deformationer og spændinger.
Prøvningsprogrammet skal omfatte:
a) En trykprøvning til kontrol af, om det trykbærende udstyr ved et tryk, der
sikrer en nærmere fastsat sikkerhedsmargen i forhold til det tilladte
maksimaltryk, hverken fremviser nogen lækage af betydning eller
deformation over en bestemt grænse.
Prøvningstrykket fastsættes under hensyntagen til forskellene mellem
værdierne for de geometriske specifikationer og materialerne, målt under
prøvningsforhold, og de for konstruktionen tilladte værdier; der tages også
hensyn til forskellen mellem prøvnings- og konstruktionstemperaturerne
b) ved risiko for krybning eller materialetræthed, prøvninger heraf, hvis
indhold fastsættes under hensyn til de for det trykbærende udstyr påtænkte
driftsbetingelser, f.eks. varighed af drift ved nærmere fastsatte temperaturer
og antal cyklusser ved nærmere fastsatte spændingsniveauer
c) om nødvendigt supplerende prøvninger af andre faktorer knyttet til de
særlige omstændigheder, der sigtes til under punkt 2.2.1, som f.eks. korrosion

og udefra kommende belastninger.
2.3. Bestemmelser til sikring af forsvarlig håndtering og driftDet trykbærende
udstyr skal fungere på en sådan måde, at der ikke foreligger nogen med
rimelighed forudselig risiko ved at betjene det. Opmærksomheden skal efter
omstændighederne navnlig være henvendt på:
• åbne- og lukkeanordningerne
• farlige emissioner fra overtryksventiler
• anordninger til hindring af fysisk adgang, medens der er over- eller
undertryk
• overfladetemperatur under hensyn til den forudsatte anvendelse
• nedbrydning af ubestandige fluida.
Navnlig skal trykbærende udstyr med aftagelige dæksler være forsynet med
en automatisk eller manuel anordning, hvormed brugeren uden besvær kan
sikre sig, at det ikke er forbundet med fare at åbne. Kan sådanne dæksler
åbnes hurtigt, skal det trykbærende udstyr desuden være udstyret med en
anordning, der forhindrer åbning, så længe fluidumets tryk eller temperatur
udgør en fare.
2.4. Undersøgelsesmetoder
a) Det trykbærende udstyr skal være konstrueret på en sådan måde, at alle
nødvendige sikkerhedsundersøgelser kan foretages.
b) Det er vigtigt, at der er mulighed for at konstatere det trykbærende udstyrs
indvendige tilstand, når dette er nødvendigt for at sikre, at det vedvarende er
sikkert, f.eks. adgangsåbninger, som giver fysisk adgang til det trykbærende
udstyrs indre, således at den nødvendige inspektion kan foretages sikkert og
ergonomisk.
c) Andre metoder til kontrol af det trykbærende udstyrs sikkerhedstilstand
kan anvendes:
• når udstyret er for småt til, at der kan opnås fysisk adgang til dets
indre, eller
• når åbning af udstyret kan beskadige dets indre, eller når det er påvist,
at det stof, udstyret indeholder, er uskadeligt for det materiale, det er
lavet af, og at ingen anden nedbrydningsproces med rimelighed kan
forudses.
2.5. Tømning og udluftning
Trykbærende udstyr skal på hensigtsmæssig vis kunne tømmes og udluftes,
når det er nødvendigt for:
• at skadelige virkninger som for eksempel vandslag, vakuumkollaps,
korrosion og ukontrollerede kemiske reaktioner kan undgås. Alle faser
af drift og prøvning, navnlig trykprøvning, skal tages i betragtning - at
udstyret risikofrit kan rengøres, inspiceres og vedligeholdes.

2.6. Korrosion eller andre kemiske påvirkninger
Når det er nødvendigt, skal der dimensioneres med tilstrækkelig margen for
eller tilvejebringes tilstrækkelig beskyttelse mod korrosion eller andre
kemiske påvirkninger under behørigt hensyn til den forudsatte og med
rimelighed forudselige anvendelse.
2.7. Slid
Kan der forekomme alvorlige erosions- eller slidforhold, skal der træffes
passende modforholdsregler, således:
• at virkningen heraf minimeres ved hensigtsmæssig konstruktion,
f.eks. ekstra godstykkelse, eller ved brug af foring eller beklædning
• at det bliver muligt at udskifte de mest påvirkede dele
• at der i de i punkt 3.4 nævnte instruktioner gøres opmærksom på,
hvilke foranstaltninger der kræves for at sikre vedvarende forsvarlig
anvendelse.
2.8. Enheder
Enheder skal konstrueres således:
• at de dele, der skal samles, er pålidelige og egnede til
driftsbetingelserne
• at der er sørget for hensigtsmæssig integration af alle dele og
hensigtsmæssig sammenføjning.
2.9. Bestemmelser om påfyldning og tømning
Trykbærende udstyr skal om nødvendigt konstrueres og forsynes med
passende tilbehør eller forberedes for påmontering heraf på en sådan måde, at
påfyldning og tømning kan ske på forsvarlig vis, navnlig med henblik på
følgende risici:
a) ved påfyldning:
• risiko for, at udstyret overfyldes eller sættes under for højt tryk,
navnlig under hensyn til påfyldningsgraden og til damptrykket ved
referencetemperaturen
• ustabilitet i det trykbærende udstyr
b) ved tømning: risiko for, at der sker ukontrolleret udstrømning af tryksatte
fluida
c) ved påfyldning og tømning: til- og frakoblingsrisici.
2.10. Beskyttelse mod overskridelse af de tilladte grænser for trykbærende
udstyr.
Kan der med rimelighed forudses forhold, hvorunder de tilladte grænser kan
overskrides, skal det trykbærende udstyr forsynes med eller forberedes for

tilslutning af passende sikringsanordninger, medmindre beskyttelsen
varetages af andre sikringsanordninger, der er integreret i enheden.
Det konkrete udstyr eller den konkrete enhed samt de forhold, hvorunder
det/den skal fungere, er bestemmende for, hvilken anordning eller
kombination af anordninger der er passende.
Sikringsanordninger og kombinationer heraf omfatter:
a) sikkerhedstilbehør, jf. artikel 1, stk. 2.1.3
b) efter forholdene, passende overvågningsanordninger, som f.eks.
indikatorer og/eller alarmer, som gør det muligt at gribe ind enten tomatisk
eller manuelt for at holde det trykbærende udstyr inden for de tilladte
grænser.
2.11. Sikkerhedstilbehør
2.11.1. Sikkerhedstilbehør skal:
• konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at det er pålideligt og
egnet til de tilsigtede driftsbetingelser, og det skal i givet fald tage
hensyn til de krav, som vedligeholdelse og prøvning af anordningerne
stiller
• være uafhængigt af andre funktioner, medmindre dets
sikkerhedsfunktion ikke kan påvirkes af disse
• overholde konstruktionsprincipper, der sikrer en hensigtsmæssig og
pålidelig beskyttelse. Disse principper omfatter bl.a. fejlsikkerhed,
redundans, diversitet og selvovervågning.
2.11.2. Trykbegrænsende anordninger
Disse anordninger skal være konstrueret således, at trykket ikke permanent
overstiger det tilladte maksimaltryk PS; et kortvarigt overtryk kan dog
almindeligvis tillades i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 7.3, hvis
det er hensigtsmæssigt.
2.11.3. Temperaturovervågningsanordninger
Anordningerne skal af sikkerhedsgrunde have en tilfredsstillende
reaktionstid, som skal passe til målefunktionen.
2.12. Ekstern brand
Trykbærende udstyr skal om nødvendigt konstrueres og, efter forholdene,
forsynes med passende tilbehør eller forberedes for påmontering heraf,
således at kravene om begrænsning af følgerne af ekstern brand opfyldes; der
skal herved navnlig tages hensyn til den anvendelse, udstyret er beregnet til.
3. Fremstilling
3.1. Fremstillingsprocedurer

Fabrikanten skal sikre, at konstruktionsfasens specifikationer udføres
kompetent ved anvendelse af hensigtsmæssige metoder og relevante
procedurer, navnlig med henblik på følgende.
3.1.1. Tildannelse af bestanddele
Tildannelsen af bestanddele (f.eks. formning og affasning) må ikke medføre
defekter, revner eller ændringer i de mekaniske egenskaber, som kan forringe
det trykbærende udstyrs sikkerhed.
3.1.2. Endelig sammenføjning
Endelige sammenføjninger og tilstødende områder må hverken på overfladen
eller indvendigt udvise fejl, der kan forringe det trykbærende udstyrs
sikkerhed.
De endelige sammenføjningers egenskaber skal svare til
minimumsspecifikationerne for de materialer, der samles, medmindre andre
værdier for tilsvarende egenskaber specielt har været anvendt i
konstruktionsberegningerne.
For trykbærende udstyr skal endelige sammenføjninger af dele, som bidrager
til udstyrets trykbærende egenskaber, samt dele, der er fastgjort direkte herpå,
udføres af personale med de fornødne kvalifikationer og efter fagligt korrekte
metoder.
Metoderne og personalet skal for så vidt angår trykbærende udstyr i kategori
II, III og IV godkendes af et kompetent tredjepartsorgan, som efter
fabrikantens valg enten er:
• et bemyndiget organ eller
• et tredjepartsorgan, der er godkendt af en medlemsstat, jf. artikel 13.
For at kunne foretage disse godkendelser foretager den pågældende tredjepart
de undersøgelser og prøvninger, som er fastsat i de relevante harmoniserede
standarder, eller tilsvarende undersøgelser og prøvninger.
3.1.3. Ikke-destruktive prøvninger
Ikke-destruktiv kontrol af trykbærende udstyrs endelige sammenføjninger
skal udføres af personale med de fornødne kvalifikationer. For så vidt angår
trykbærende udstyr i kategori III og IV skal personalet være godkendt af et
tredjepartsorgan, der er godkendt af en medlemsstat i medfør af artikel 13.
3.1.4. Varmebehandling
Er der risiko for, at fremstillingsprocessen vil ændre materialeegenskaberne
så meget, at det trykbærende udstyrs integritet svækkes, skal der benyttes en
egnet varmebehandling på et passende stadium i fremstillingsprocessen.
3.1.5. Sporbarhed

Der skal fastsættes og opretholdes hensigtsmæssige procedurer, således at
materialerne i de dele af udstyret, der bidrager til trykindeslutningen, med
egnede midler kan identificeres fra modtagelsen, gennem produktionen og
indtil den afsluttende prøvning af det fremstillede trykbærende udstyr.
3.2. Afsluttende verifikation
Trykbærende udstyr skal underkastes afsluttende verifikation som beskrevet i
det følgende.
3.2.1. Afsluttende undersøgelse
Trykbærende udstyr skal underkastes en afsluttende visuel undersøgelse,
ligesom medfølgende dokumentation skal kontrolleres, for at fastslå, om
kravene i dette direktiv er overholdt. Der kan tages hensyn til kontrol
foretaget under fremstillingen. Hvis det af sikkerhedsmæssige grunde er
nødvendigt, foretages den afsluttende undersøgelse både indvendigt og
udvendigt på alle udstyrets dele, om nødvendigt under fremstillingsprocessen
(f.eks. hvis disse dele ikke mere er tilgængelige ved den afsluttende
undersøgelse).
3.2.2. Trykprøvning
Den afsluttende verifikation af det trykbærende udstyr skal omfatte en
prøvning af trykindeslutningen, normalt i form af en hydrostatisk
trykprøvning ved et tryk, der, når det er relevant, mindst svarer til den i punkt
7.4 fastsatte værdi.
For seriefremstillet kategori I-udstyr kan denne prøvning foretages på
statistisk grundlag.
Hvis hydrostatisk trykprøvning er skadelig eller ikke kan udføres, kan der
gennemføres andre godkendte prøvninger. For så vidt angår andre prøvninger
end hydrostatisk trykprøvning skal supplerende foranstaltninger som f.eks.
ikke-destruktiv prøvning eller andre metoder af tilsvarende validitet tages i
anvendelse inden disse prøvninger.
3.2.3. Kontrol af sikkerhedsudstyret
For enheder omfatter den afsluttende verifikation ligeledes en kontrol af
sikkerhedstilbehøret for at fastslå, om kravene i punkt 2.10 er fuldstændig
opfyldt.
3.3. Mærkning
Foruden den i artikel 15 nævnte CE-mærkning skal der fremlægges følgende
oplysninger:
a) for alt trykbærende udstyr:
• navn og adresse for eller anden identifikation af fabrikanten og i givet

fald dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant
• fremstillingsår
• identifikation af det trykbærende udstyr efter art, f.eks. type,
identifikation af serie eller parti samt løbenummer
• væsentlige tilladte øvre og nedre grænser
b) afhængigt af, hvilken type trykbærende udstyr det drejer sig om, yderligere
oplysninger, som er påkrævede af hensyn til en sikkerhedsmæssigt forsvarlig
installation, drift eller anvendelse samt, efter forholdene, vedligeholdelse og
periodisk inspektion, som f.eks.:
• det trykbærende udstyrs volumen V i liter
• rørsystemets nominelle dimension DN - det anvendte prøvningstryk
PT i bar, samt dato
• sikkerhedsanordningens indstillingstryk i bar
• det trykbærende udstyrs ydelse i kW
• forsyningsspændingen i V (volt)
• den forudsatte anvendelse
• påfyldningsgraden i kg/liter
• den største påfyldningsmasse i kg
• taramassen i kg
• produktgruppen
c) om nødvendigt skal der anbringes advarsler på det trykbærende udstyr,
som gør opmærksom på de former for forkert brug, der erfaringsmæssigt
forekommer.
CE-mærkningen og de påkrævede oplysninger skal anføres på selve udstyret
eller på en dataplade, som er solidt fastgjort på det, med følgende
undtagelser:
• passende dokumentation kan i givet fald anvendes i stedet for
gentagen mærkning af individuelle dele som f.eks. rørkomponenter,
der er beregnet til samme enhed. Dette gælder CE-mærkning og anden
mærkning som omhandlet i dette bilag
• er det trykbærende udstyr for småt, som det f.eks. kan være tilfældet
med tilbehør, kan de under litra b) nævnte oplysninger anføres på en
etiket, der er fastgjort til det pågældende udstyr
• en etiket eller andre hensigtsmæssige midler kan benyttes til at oplyse
om, hvilken masse der skal påfyldes, og til at give de under litra c)
nævnte advarsler, forudsat at etiketten forbliver læselig i den relevante
periode.
3.4. Driftsinstruktioner
a) Ved markedsføringen skal trykbærende udstyr ledsages af en relevant
brugsanvisning, der indeholder alle oplysninger, som er af betydning for
sikkerheden, vedrørende:
• montering, herunder samling af forskellige dele af trykbærende udstyr
- ibrugtagning
• anvendelse

• vedligeholdelse, herunder brugerinspektion.
b) Brugsanvisningen skal indeholde de oplysninger, der er anført på det
trykbærende udstyr i henhold til punkt 3.3, bortset fra løbenummeret, og skal
i givet fald ledsages af den tekniske dokumentation samt de tegninger og
skemaer, der er nødvendige for forståelsen af brugsanvisningen.
c) Brugsanvisningen skal i givet fald ligeledes gøre opmærksom på farerne
ved forkert brug, jf. punkt 1.3, og på de særlige konstruktionsmæssige
karakteristika, jf. punkt 2.2.3.
4. Materialer
De materialer, der benyttes til fremstilling af trykbærende udstyr, skal være
egnede til formålet i hele udstyrets påregnede levetid, medmindre de
forudsættes udskiftet.
Svejse- og andre sammenføjningsmaterialer skal kun opfylde de relevante
krav i punkt 4.1, punkt 4.2, litra a), og punkt 4.3, første afsnit, på
tilfredsstillende vis både individuelt og i sammenføjningen.
4.1. Materialer til trykbærende dele skal opfylde følgende krav:
a) de skal have egenskaber, der er hensigtsmæssige under alle
driftsbetingelser, der med rimelighed kan forudses, samt under alle
prøvningsforhold, og de skal bl.a. have tilstrækkelig duktilitet og sejhed.
Hvor det er relevant, skal disse materialers egenskaber overholde kravene i
punkt 7.5. Endvidere skal der navnlig foretages en hensigtsmæssig
udvælgelse af materialerne for at forebygge eventuelt sprødbrud; hvis det af
særlige grunde er nødvendigt at benytte skørt materiale, skal der træffes
egnede forholdsregler
b) de skal være tilstrækkeligt modstandsdygtige mod kemiske påvirkninger
fra det fluidum, der findes i det trykbærende udstyr; de kemiske og fysiske
egenskaber, der er en forudsætning for driftssikkerheden, må ikke blive
påvirket signifikant i udstyrets påregnede levetid
c) de må ikke påvirkes signifikant af ældning
d) de skal være egnede til de forudsatte forarbejdningsprocesser
e) de skal udvælges på en sådan måde, at signifikante negative virkninger
undgås, når forskellige materialer sammenføjes.
4.2.
a) Fabrikanten af det trykbærende udstyr skal på passende måde angive de
værdier, der er nødvendige for de i punkt 2.2.3 omhandlede
konstruktionsberegninger og de i punkt 4.1 omhandlede væsentlige
egenskaber ved materialerne og betingelserne for deres anvendelse.
b) I den tekniske dokumentation giver fabrikanten oplysninger om, på hvilken

af følgende måder materialeforskrifterne i dette direktiv er overholdt:
• ved anvendelse af materialer i overensstemmelse med harmoniserede
standarder
• ved anvendelse af materialer til trykbærende udstyr, for hvilke der er
udstedt europæisk materialegodkendelse i overensstemmelse med
artikel 11
• ved særskilt materialevurdering.
c) For trykbærende udstyr i kategori III og IV skal den i punkt b), tredje led,
omhandlede særskilte vurdering foretages af det bemyndigede organ, som er
ansvarligt for procedurerne i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen
af det trykbærende udstyr.
4.3. Fabrikanten af det trykbærende udstyr skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre sig, at det anvendte materiale er i
overensstemmelse med de stillede krav. Navnlig skal der for alle materialer
foreligge dokumenter udstedt af materialefabrikanten, som attesterer
opfyldelsen af et givet krav.
Attesteringen af de trykbærende hovedbestanddele i kategori II-, III- og IVudstyr
skal have form af en attest, der omfatter særskilt produktkontrol.
Har en materialefabrikant et egnet kvalitetsstyringssystem, som er certificeret
af et kompetent organ, der er etableret i Fællesskabet, og for hvilket der er
foretaget en særlig materialemæssig vurdering, formodes de attester,
fabrikanten udsteder, at godtgøre, at de relevante krav i dette punkt er opfyldt.
Specifikke krav til visse former for trykbærende udstyr
For det trykbærende udstyr, der er omfattet af punkt 5 og 6, gælder, foruden
kravene i punkt 1-4, følgende krav:
5. Fyret eller på anden måde opvarmet trykbærende udstyr, der
frembyder risiko for overophedning, jf. artikel 3, stk. 1
Dette trykbærende udstyr omfatter:
• udstyr til produktion af damp eller overhedet vand som omhandlet i
artikel 3, stk. 1.2, f.eks. fyrede damp- eller hedtvandskedler,
overhedere og genopvarmningskedler, spildvarmekedler,
affaldsforbrændingskedler, elektrisk opvarmede kedler med elektrode
eller af dyppekogertypen, trykkogere samt tilbehør til disse og, efter
forholdene, deres systemer til fødevandsbehandling og
brændselstilførsel
• procesopvarmningsudstyr til andet end damp og overhedet vand, der
henhører under artikel 3, stk. 1.1, f.eks. forvarmere til kemiske og
andre lignende processer, trykbærende
levnedsmiddelforarbejdningsudstyr.
Dette trykbærende udstyr skal konstrueres og fremstilles således, at risikoen
for et signifikant udslip på grund af overophedning undgås eller begrænses
mest muligt. Efter omstændighederne skal navnlig følgende sikres:

a) der skal forefindes passende beskyttelsesanordninger, der begrænser
funktionsparametre som f.eks. varmetilførsel, varmeafgivelse og i relevante
tilfælde fluidumniveau, således at enhver risiko for lokal og generel
overophedning undgås
b) der skal forefindes prøveudtagningssteder, når dette er nødvendigt for at
vurdere fluidumegenskaberne, så enhver risiko for aflejringer og/eller
korrosion undgås
c) der skal træffes tilstrækkelige forholdsregler for at eliminere risici for
skader på grund af aflejringer
d) restvarme skal kunne bortledes forsvarligt efter afbrydelse
e) der skal træffes foranstaltninger til at undgå, at der ophober sig farlige
koncentrationer af antændelige blandinger af brændbare stoffer og luft, og at
der forekommer flammetilbageslag.
6. Rørsystemer som omhandlet i artikel 3, stk. 1.3
Ved konstruktion og fremstilling skal følgende sikres:
a) risikoen for overbelastning på grund af uacceptable frie bevægelser eller
for store kræfter, som påvirker flanger, forbindelsesstykker, bælge eller
slanger, skal begrænses på forsvarlig vis ved hjælp af f.eks. understøtning,
indspænding, forankring, opretning og forspænding
b) er der mulighed for kondensering af gasformige fluida indvendigt i rør,
skal lavtliggende steder kunne drænes og renses for aflejringer, så skader på
grund af vandslag og korrosion undgås
c) der skal tages behørigt hensyn til mulige skader på grund af turbulens og
hvirveldannelse. De relevante dele af punkt 2.7 finder anvendelse
d) der skal tages behørigt hensyn til risikoen for materialetræthed på grund af
vibrationer i rør
e) indeholder udstyret fluida af gruppe 1, skal der være passende muligheder
for at isolere aftapningsrør, der udgør en væsentlig risiko på grund af deres
dimensioner
f) risikoen for utilsigtet tømning skal minimeres; aftapningsstederne skal
markeres tydeligt på den permanente side med oplysning om det indeholdte
fluidum
g) nedgravede rørs og rørledningers position og linjeføring skal i det mindste
være anført i den tekniske dokumentation for at lette sikker vedligeholdelse,
inspektion og reparation.
7. Særligt kvantitative krav for visse former for trykbærende udstyr
Følgende bestemmelser anvendes som hovedregel. Når de ikke anvendes,

herunder i de tilfælde, hvor materialer ikke nævnes specifikt, og hvor der ikke
anvendes harmoniserede standarder, skal fabrikanten godtgøre, at der er
truffet passende foranstaltninger til at opnå et tilsvarende samlet
sikkerhedsniveau.
Dette punkt udgør en integrerende del af bilag I. Bestemmelserne i dette
punkt supplerer de væsentlige krav i punkt 1-6 for det trykbærende udstyr, de
finder anvendelse på.
7.1. Tilladte spændinger
7.1.1. Symboler
Re/t, flydespændingen, betegner værdien ved den dimensionerende
temperatur af henholdsvis:
• den øvre flydespænding for et materiale, der har en nedre og en øvre
flydespænding
• den konventionelle 1,0 % spænding for austenitisk stål og ikke-legeret
aluminium
• den konventionelle 0,2 % spænding for de øvrige tilfælde.
Rm/20 angiver minimumstrækstyrken ved 20° C.
Rm/t angiver trækstyrken ved den dimensionerende temperatur.
7.1.2. Den tilladte generelle membranspænding for overvejende statiske
belastninger og for temperaturer uden for den skala, hvor der optræder
betydelige krybningsfænomener, må ikke være højere end den laveste af
følgende værdier, afhængigt af det anvendte materiale:
• for ferritisk stål, herunder normaliseret (normaliseret valset) stål, men
ikke finkornsstål og stål, som har undergået en særlig
varmebehandling, 2/3 af Re/t og 5/12 af Rm/20
• for austenitisk stål:
• hvis brudforlængelsen er over 30 %, 2/3 af Re/t
• hvis brudforlængelsen er over 35 %, 5/6 af Re/t og 1/3 af Rm/t
• for ikke-legeret eller lavtlegeret støbestål, 10/19 af Re/t og 1/3 af
Rm/20
• for aluminium, 2/3 af Re/t
• for aluminiumslegeringer, undtagen udskillelseshærdbare legeringer,
2/3 af Re/t og 5/12 af Rm/20.
7.2. Svejsekoefficienter
For sammensvejsninger må svejsekoefficienten højst have følgende værdi:
• for udstyr, der udsættes for destruktiv og ikke-destruktiv kontrol, der
gør det muligt at kontrollere, at samtlige svejsninger er fri for
betydelige fejl: 1
• for udstyr, der udsættes for ikke-destruktiv stikprøvekontrol: 0,85
• for udstyr, der ikke udsættes for anden ikke-destruktiv kontrol end

visuel inspektion: 0,7.
Om nødvendigt kan der også tages hensyn til belastningstypen og
svejsningens mekaniske og teknologiske egenskaber.
7.3. Trykbegrænsende anordninger, navnlig til trykbeholdere.
Det i punkt 2.11.2 omhandlede kortvarige overtryk må højst være på 10 % af
det tilladte maksimaltryk.
7.4. Hydrostatisk prøvningstryk
For trykbeholdere skal trykket ved den i punkt 3.2.2 omhandlede
hydrostatiske prøvning svare til den højeste af følgende værdier:
• enten den maksimale belastning, udstyret kan tåle under drift under
hensyn til dets tilladte maksimaltryk og dets tilladte
maksimaltemperatur, ganget med koefficienten 1,25
• eller det tilladte maksimaltryk ganget med koefficienten 1,43.
7.5. Materialernes egenskaber
Medmindre der kræves andre værdier på grund af andre kriterier, som der
skal tages hensyn til, anses stål for at have tilstrækkelig duktilitet til at
overholde bestemmelserne i punkt 4.1, litra a), hvis dets brudforlængelse ved
en trækprøve, som gennemføres efter normerne, mindst er på 14 %, og hvis
dets kærvslagstyrke på prøveobjekt ISO V mindst er på 27 J ved en
prøvningstemperatur på højst 20° C, dog ikke over den laveste foreskrevne
driftstemperatur.
Bilag II - Overensstemmelsesvurdering (diagrammer)
1) Henvisningen i diagrammerne til modulkategorier dækker over følgende:
I = modul A
II = modul A1, D1, E1
III = modul B1 + D, B1 + F, B + E, B + C1, H
IV = modul B + D, B + F, G, H1.
2) Sikkerhedstilbehør som defineret i artikel 1, stk. 2.1.3, og omhandlet i
artikel 3, stk. 1.4, klassificeres i kategori IV. Som en undtagelse herfra kan
sikkerhedstilbehør, der er fremstillet til specifikt udstyr, dog klassificeres i
samme kategori som det udstyr, det skal beskytte.
3) Trykbærende tilbehør som defineret i artikel 1, stk. 2.1.4, og omhandlet i
artikel 3, stk. 1.4, klassificeres efter:
• dets tilladte maksimaltryk PS, og

• dets egenvolumen V eller eventuelt dets nominelle dimension DN, og
• den fluidumgruppe, det er beregnet til
og det tilsvarende diagram for beholdere og rørsystemer finder
anvendelse ved fastsættelsen af kategorien for
overensstemmelsesvurdering.
Hvis både volumen og nominel dimension lægges til grund, jf. andet led,
klassificeres det trykbærende tilbehør i den højeste af de to kategorier.
4. Grænselinjerne i nedenstående diagrammer for
overensstemmelsesvurdering angiver den øvre grænse for hver kategori*.
* Ved uoverensstemmelse mellem diagrammernes kurver og de tilhørende
ligninger er det ligningerne, der skal anvendes.
Diagram 1 - Beholdere omhandlet i artikel 3, stk. 1.1, litra a), første led
Som en undtagelse skal beholdere, der er til bestandige gasser, og som efter ovenstående
diagram ellers falder ind under kategori I eller II, klassificeres i kategori III.

Diagram 2 - Beholdere omhandlet i artikel 3, stk. 1.1, litra a), andet led
Som en undtagelse skal bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater mindst
klassificeres i kategori III.
Diagram 3 - Beholdere omhandlet i artikel 3, stk 1.1, litra b), første led

Diagram 4 - Beholdere omhandlet i artikel 3, stk 1.1, litra b), andet led
Som en undtagelse skal de enheder til produktion af varmt vand, der henvises til i artikel 3,
stk. 2.3, enten underkastes en konstruktionsafprøvning (modul B1) for at kontrollere, om de
opfylder de væsentlige krav i punkt 2.10, 2.11, 3.4 og punkt 5, litra a) og d), i bilag I, eller
omfattes af et system for fuld kvalitetssikring (modul H).
Diagram 5 - Trykbærende udstyr omhandlet i artikel 3, stk 1.2
Som en undtagelse skal trykkogere underkastes en konstruktionskontrol efter en procedure,
som mindst svarer til et af modulerne i kategori III.

Diagram 6 - Rørsystemer omhandlet i artikel 3, stk 1.3, litra a), første led
Som en undtagelse skal rørsystemer, der er beregnet til ubestandige gasser, og som efter
ovenstående diagram ellers falder ind under kategori I eller II, klassificeres i kategori III.
Diagram 7 - Rørsystemer omhandlet i artikel 3, stk 1.3, litra a), andet led
Som en undtagelse skal rørsystemer, som indeholder fluida med en temperatur på over 350°
C, og som efter diagram 7 ellers falder ind under kategori II, klassificeres i kategori III.

Diagram 8 - Rørsystemer omhandlet i artikel 3, stk 1.3, litra b), første led
Diagram 9 - Rørsystemer omhandlet i artikel 3, stk 1.3, litra b), andet led
Bilag III - Procedurer for overensstemmelsesvurdering
De forpligtelser for trykbærende udstyr, der følger af bestemmelserne i dette
bilag, gælder ligeledes for enheder.
Modul A (Intern fabrikationskontrol)
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten, eller dennes i
Fællesskabet etablerede repræsentant, der opfylder betingelserne i punkt 2,

garanterer og erklærer, at det trykbærende udstyr opfylder de relevante krav i
direktivet. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant
anbringer CE-mærkningen på hvert stykke trykbærende udstyr og udsteder en
skriftlig overensstemmelseserklæring.
2. Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation, der er beskrevet i
punkt 3, og fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant
stiller den til rådighed for de nationale myndigheder med henblik på
inspektion i ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af det trykbærende
udstyr.
Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet,
påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som
er ansvarlig for markedsføringen af det trykbærende udstyr i Fællesskabet.
3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere t trykbærende
udstyrs overensstemmelse med de relevante krav i direktivet.
Dokumentationen skal, i det omfang det er nødvendigt for vurderingen,
dække det trykbærende udstyrs konstruktion, fremstilling og funktion og
omfatte:
• en generel beskrivelse af det trykbærende udstyr
• konstruktions- og produktionstegninger samt diagrammer over
komponenter, delmontager, kredsløb mv.
• de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af
ovennævnte tegninger og diagrammer samt af det trykbærende udstyrs
funktion
• en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som helt eller
delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de løsninger, der er
valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i de tilfælde, hvor
de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt
• resultater af konstruktionsberegninger og kontrolundersøgelser mv.
• prøvningsrapporter.
4. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant opbevarer
sammen med den tekniske dokumentation en kopi af
overensstemmelseserklæringen.
5. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at
fremstillingsprocessen sikrer, at det fremstillede trykbærende udstyr er i
overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt
2, og med de relevante krav i direktivet.
Modul A1 (Intern fabrikationskontrol med overvågning af den
afsluttende verifikation)
Foruden kravene i modul A gælder følgende:
Den afsluttende verifikation overvåges ved uanmeldte besøg af et bemyndiget
organ udvalgt af fabrikanten.

Under disse besøg skal det bemyndigede organ:
• sikre sig, at fabrikanten virkelig foretager den afsluttende verifikation
i overensstemmelse med punkt 3.2 i bilag I
• på fabrikationsstedet eller lageret udtage prøveeksemplarer af det
trykbærende udstyr med henblik på kontrol. Det bemyndigede organ
vurderer, hvor meget udstyr der skal udtages til kontrol, samt om det
er nødvendigt at foretage eller lade foretage en hel eller delvis
afsluttende verifikation af det udtagne trykbærende udstyr.
Hvis et eller flere eksemplarer af det trykbærende udstyr ikke overholder
kravene, træffer det bemyndigede organ de nødvendige
forholdsregler.Fabrikanten anbringer på det bemyndigede organs ansvar
dettes identifikationsnummer på hvert enkelt trykbærende udstyr.
Modul B (EF-typeafprøvning)
1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved et bemyndiget organ
konstaterer og attesterer, at et prøveeksemplar, som er repræsentativt for den
pågældende produktion, opfylder de relevante krav i direktivet.
2. Ansøgning om EF-typeafprøvning indgives af fabrikanten eller dennes i
Fællesskabet etablerede repræsentant til et enkelt bemyndiget organ efter eget
valg.Ansøgningen skal indeholde:
• fabrikantens navn og adresse samt navn og adresse på fabrikantens
repræsentant, hvis ansøgningen indgives af denne
• en skriftelig erklæring om, at samme ansøgning ikke er indgivet til
andre bemyndigede organer
• den tekniske dokumentation, der er beskrevet i punkt 3.
Ansøgeren stiller et prøveeksemplar, som er repræsentativt for den
pågældende produktion, og som i det følgende benævnes »type«, til rådighed
for det bemyndigede organ. Det bemyndigede organ kan anmode om
yderligere prøveeksemplarer, såfremt det er nødvendigt af hensyn til
gennemførelsen af prøvningsprogrammet.
En type kan omfatte flere forskellige varianter af det trykbærende udstyr, når
blot forskellene mellem varianterne ikke berører sikkerhedsniveauet.
3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere det
trykbærende udstyrs overensstemmelse med de relevante krav i direktivet.
Den skal, i det omfang det er nødvendigt for vurderingen, dække det
trykbærende udstyrs konstruktion, fremstilling og funktion og indeholde:
• en generel beskrivelse af typen
• konstruktions- og produktionstegninger samt diagrammer over
komponenter, delmontager, kredsløb mv.
• de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af
ovennævnte tegninger og diagrammer samt af det trykbærende udstyrs
funktion
• en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som helt eller

delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de løsninger, der er
valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i direktivet i de
tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt
• resultater af konstruktionsberegninger og kontrolundersøgelser mv.
• prøvningsrapporter
• oplysninger om de prøvninger, der skal foretages i forbindelse med
fabrikationen
• oplysninger om de kvalifikationer eller godkendelser, der kræves i
henhold til punkt 3.1.2 og 3.1.3 i bilag I.
4. Det bemyndigede organ:
4.1. undersøger den tekniske dokumentation, kontrollerer, at typen er
fremstillet i overensstemmelse med denne, og fastslår, hvilke elementer der er
konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de i artikel 5
nævnte standarder, samt hvilke elementer der er konstrueret, uden at de
relevante bestemmelser i disse standarder er anvendt.
Det bemyndigede organ skal navnlig:
• undersøge den tekniske dokumentation for så vidt angår
konstruktionen og fremstillingsmåderne
• vurdere de anvendte materialer, når de ikke er i overensstemmelse
med de relevante harmoniserede standarder eller med en europæisk
materialegodkendelse for materialer til trykbærende udstyr, samt
kontrollere den af fabrikanten udstedte attestation som anført i punkt
4.3 i bilag I
• godkende de metoder, der anvendes til endelig sammenføjning af
delene, eller kontrollere, at de er blevet godkendt på et tidligere
tidspunkt som anført i punkt 3.1.2 i bilag I
• kontrollere, at personalet, der foretager den endelige sammenføjning
af delene og de ikke-destruktive prøvninger, er kvalificeret eller
godkendt i overensstemmelse med punkt 3.1.2 eller 3.1.3 i bilag I
4.2. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og
prøvninger til kontrol af, om fabrikantens løsninger opfylder de væsentlige
krav i direktivet i de tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er
anvendt
4.3. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og
prøvninger til kontrol af, om de relevante standarder rent faktisk er anvendt i
de tilfælde, hvor fabrikanten har valgt at anvende dem
4.4. aftaler med ansøgeren, hvor undersøgelserne og de nødvendige
prøvninger skal gennemføres.
5. Konstateres det, at typen opfylder de relevante bestemmelser i dette
direktiv, udsteder det bemyndigede organ en EF-typeafprøvningsattest til
ansøgeren. Attesten med en gyldighedsperiode på ti år, der kan fornyes, skal
indeholde fabrikantens navn og adresse, undersøgelsens resultater og de
nødvendige data til identificering af den godkendte type.

En oversigt over de relevante dele af den tekniske dokumentation vedlægges
attesten, og en kopi heraf opbevares af det bemyndigede organ.
Afslår det bemyndigede organ at udstede en EF-typeafprøvningsattest til
fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, skal det give
en detaljeret redegørelse for årsagerne hertil. Der fastlægges en
klageprocedure.
6. Ansøgeren skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den
tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvningen, om enhver
ændring af det godkendte trykbærende udstyr; det trykbærende udstyr skal
godkendes på ny, hvis ændringerne kan påvirke overensstemmelsen med de
væsentlige krav eller de foreskrevne betingelser for dets anvendelse. Denne
tillægsgodkendelse gives i form af en tilføjelse til den oprindelige EFtypeafprøvningsattest.
7. Hvert bemyndiget organ meddeler medlemsstaterne alle relevante
oplysninger om de EF-typeafprøvningsattester, det har inddraget, og, på
anmodning, om dem, det har udstedt.
Hvert bemyndiget organ skal også meddele de øvrige bemyndigede organer
alle relevante oplysninger om de EF-typeafprøvningsattester, det har
inddraget eller afslået at udstede.
8. De øvrige bemyndigede organer kan få tilstillet kopi af EFtypeafprøvningsattesterne
og/eller tillægsgodkendelserne. Bilagene stilles til
de øvrige bemyndigede organers rådighed.
9. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal
foruden den tekniske dokumentation opbevare en kopi af EFtypeafprøvningsattesten
og eventuelle tillæg til denne i ti år fra datoen for
ophøret af fremstillingen af det trykbærende udstyr.
Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet,
påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som
er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.
Modul B1 (EF-konstruktionsafprøvning)
1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved et bemyndiget organ
fastslår og attesterer, at det trykbærende udstyrs konstruktion opfylder de
relevante krav i direktivet.
Den i punkt 2.2.4 i bilag I omhandlede konstruktionsafprøvningsmetode kan
ikke anvendes i forbindelse med dette modul.
2. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant indgiver
ansøgning om EF-konstruktionsafprøvning til et enkelt bemyndiget organ.
Ansøgningen skal indeholde:
• fabrikantens navn og adresse samt navn og adresse på fabrikantens

epræsentant, hvis anmodningen indgives af denne
• en skriftlig erklæring om, at samme anmodning ikke er indgivet til
andre bemyndigede organer
• den tekniske dokumentation, der er beskrevet i punkt 3.
Ansøgningen kan omfatte flere forskellige varianter af det trykbærende
udstyr, når blot forskellene mellem varianterne ikke berører
sikkerhedsniveauet.
3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere det
trykbærende udstyrs overensstemmelse med de relevante krav i direktivet.
Den skal, i det omfang det er nødvendigt for vurderingen, dække det
trykbærende udstyrs konstruktion, fremstilling og funktion og indeholde:
• en generel beskrivelse af det trykbærende udstyr
• konstruktions- og produktionstegninger samt diagrammer over
komponenter, delmontager, kredsløb mv.
• de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af
ovennævnte tegninger og diagrammer samt af det trykbærende udstyrs
funktion
• en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som helt eller
delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de løsninger, der er
valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i direktivet i de
tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt
• den nødvendige dokumentation for, at konstruktionsløsningerne er
dækkende, navnlig når standarderne i artikel 5 ikke har været anvendt
fuldt ud. Denne dokumentation skal omfatte resultaterne af de
prøvninger, der er foretaget af fabrikantens dertil udstyrede
laboratorium, eller som er udført for fabrikantens regning
• resultater af konstruktionsberegninger og kontrolundersøgelser mv.
• oplysninger om de kvalifikationer eller godkendelser, der kræves i
henhold til punkt 3.1.2 og 3.1.3 i bilag I.
4. Det bemyndigede organ:
4.1. undersøger den tekniske dokumentation og fastslår, hvilke elementer der
er konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de i
artikel 5 nævnte standarder, samt hvilke elementer der er konstrueret, uden at
de relevante bestemmelser i disse standarder er anvendt.
Det bemyndigede organ skal navnlig:
• vurdere de anvendte materialer, når disse ikke er i overensstemmelse
med de relevante harmoniserede standarder eller med en europæisk
materialegodkendelse for materialer til trykbærende udstyr
• godkende de metoder, der anvendes til endelig sammenføjning af
delene, eller kontrollere, at de er blevet godkendt på et tidligere
tidspunkt som anført i punkt 3.1.2 i bilag I
• kontrollere, at personalet, der foretager den endelige sammenføjning
af delene og de ikke-destruktive prøvninger, er kvalificeret eller
godkendt i overensstemmelse med punkt 3.1.2 og 3.1.3 i bilag I

4.2. gennemfører de nødvendige undersøgelser til kontrol af, om fabrikantens
løsninger opfylder de væsentlige krav i direktivet i de tilfælde, hvor de i
artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt
4.3. gennemfører de nødvendige undersøgelser til kontrol af, om de relevante
standarder rent faktisk er anvendt i de tilfælde, hvor fabrikanten har valgt at
anvende dem.
5. Når konstruktionen er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i
direktivet, udsteder det bemyndigede organ en EFkonstruktionsafprøvningsattest
til ansøgeren. Attesten skal indeholde
ansøgerens navn og adresse, undersøgelsens resultater, betingelserne for
attestens gyldighed og de nødvendige oplysninger til identifikation af den
godkendte konstruktion.
En oversigt over de relevante dele af den tekniske dokumentation vedlægges
attesten, og en kopi heraf opbevares af det bemyndigede organ.
Afslår det bemyndigede organ at udstede en EFkonstruktionsafprøvningsattest
til fabrikanten eller dennes i Fællesskabet
etablerede repræsentant, skal det give en detaljeret redegørelse for årsagerne
hertil. Der fastlægges en klageprocedure.
6. Ansøgeren skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den
tekniske dokumentation vedrørende EF-konstruktionsafprøvningen, om
enhver ændring af det godkendte trykbærende udstyr; udstyret skal
godkendes på ny, hvis ændringerne kan påvirke overensstemmelsen med de
væsentlige krav eller de foreskrevne betingelser for dets anvendelse. Denne
tillægsgodkendelse gives i form af en tilføjelse til den oprindelige EFkonstruktionsafprøvningsattest.
7. Hvert bemyndiget organ meddeler medlemsstaterne relevante oplysninger
om de EF-konstruktionsafprøvningsattester, det har inddraget, og, på
anmodning, om dem, det har udstedt.
Hvert bemyndiget organ skal også meddele de øvrige bemyndigede organer
relevante oplysninger om de EF-konstruktionsafprøvningsattester, det har
inddraget eller afslået at udstede.
8. De øvrige bemyndigede organer kan, på anmodning, få tilstillet relevante
oplysninger om:
• udstedelse af EF-konstruktionsafprøvningsattester samt
tillægsgodkendelser hertil
• inddragelse af EF-konstruktionsafprøvningsattester samt
tillægsgodkendelser hertil.
9. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal
foruden den i punkt 3 omhandlede tekniske dokumentation opbevare en kopi
af EF-konstruktionsafprøvningsattesten og eventuelle tillæg til denne i ti år
fra datoen for ophøret af fremstillingen af det trykbærende udstyr.

Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet,
påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som
er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.
Modul C1 (Typeoverensstemmelse)
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten eller dennes i
Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at det
trykbærende udstyr er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EFtypeafprøvningsattesten
og opfylder de relevante krav i direktivet.
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer
CE-mærkningen på hvert stykke trykbærende udstyr og udsteder en skriftlig
overensstemmelseserklæring.
2. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at
fremstillingsprocessen sikrer, at det fremstillede trykbærende udstyr er i
overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og
med de relevante krav i direktivet.
3. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal
opbevare en kopi af overensstemmelseserklæringen i ti år fra datoen for
ophøret af fremstillingen af det trykbærende udstyr.
Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet,
påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som
er ansvarlig for markedsføringen af det trykbærende udstyr i Fællesskabet.
4. Den afsluttende verifikation foretages af fabrikanten og overvåges ved
uanmeldte besøg af et bemyndiget organ udvalgt af fabrikanten.
Under disse besøg skal det bemyndigede organ:
• sikre sig, at fabrikanten virkelig foretager den afsluttende verifikation
i overensstemmelse med punkt 3.2 i bilag I
• på fabrikationsstedet eller lageret udtage prøveeksemplarer af det
trykbærende udstyr med henblik på kontrol. Det bemyndigede organ
vurderer, hvor meget udstyr der skal udtages til kontrol, samt om det
er nødvendigt at foretage eller lade foretage en hel eller delvis
afsluttende verifikation af det udtagne trykbærende udstyr.
Hvis et eller flere eksemplarer af det trykbærende udstyr ikke overholder
kravene, træffer det bemyndigede organ de nødvendige forholdsregler.
Fabrikanten anbringer på det bemyndigede organs ansvar dettes
identifikationsnummer på hvert stykke trykbærende udstyr.
Modul D (Kvalitetssikring af produktionen)
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder
betingelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at det trykbærende udstyr er i
overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten
eller i EF-konstruktionsafprøvningsattesten og opfylder de relevante krav i

direktivet. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant
anbringer CE-mærkningen på hvert stykke trykbærende udstyr og udsteder en
skriftlig overensstemmelseserklæring. Sammen med CE-mærkningen anføres
det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er
ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol.
2. Fabrikanten anvender for produktion, afsluttende inspektion og prøvninger
et godkendt kvalitetsstyringssystem, der opfylder kravene i punkt 3, og han er
underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.
3. Kvalitetsstyringssystem
3.1. Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af
kvalitetsstyringssystemet til et bemyndiget organ efter eget valg.Ansøgningen
skal indeholde:
• alle oplysninger, der er relevante for det pågældende trykbærende
udstyr
• dokumentationen vedrørende kvalitetsstyringssystemet
• den tekniske dokumentation for den godkendte type og en kopi af EFtypeafprøvningsattesten
eller EF-konstruktionsafprøvningsattesten.
3.2. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at det trykbærende udstyr er i
overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten
eller EF-konstruktionsafprøvningsattesten samt med de relevante krav i
direktivet.
Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til,
skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig
redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne
dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at
kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens.
Dokumentationen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
• kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar
og beføjelser med hensyn til det trykbærende udstyrs kvalitet
• de teknikker, fremgangsmåder og systematiske foranstaltninger, der
vil blive anvendt i produktionen samt ved kvalitetskontrol og - sikring,
navnlig de metoder for endelig sammenføjning af dele, der er
godkendt i overensstemmelse med punkt 3.1.2 i bilag I
• de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter
fremstillingen, og den hyppighed hvormed dette sker
• kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og
kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer eller
godkendelse, navnlig med hensyn til at foretage endelig
sammenføjning af dele og ikke-destruktiv prøvning, jf. punkt 3.1.2 og
3.1.3 i bilag I
• metoderne til kontrol af, at den krævede produktkvalitet er opnået, og
at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt.
3.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetsstyringssystemet for at fastslå,

om det opfylder kravene i punkt 3.2. De elementer i
kvalitetsstyringssystemet, der opfylder de relevante standarder, formodes at
opfylde de tilsvarende krav i punkt 3.2.
Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at
vurdere den pågældende teknologi for trykbærende udstyr.
Vurderingsprocessen skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg.
Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. Der fastlægges en
klageprocedure.
3.4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til
kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde
det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant underretter
det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, om
enhver påtænkt ændring af dette.
Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det
ændrede kvalitetsstyringssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede
krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.
Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.
4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar
4.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine
forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem.
4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere
produktions-, inspektions-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og give det
alle nødvendige oplysninger, herunder
• dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet
• kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og
kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer mv.
4.3. Det bemyndigede organ aflægger regelmæssigt kontrolbesøg for at sikre
sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det
udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. De regelmæssige kontrolbesøg skal
være af en sådan hyppighed, at der foretages en fuldstændig genvurdering
over en treårig periode.
4.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos
fabrikanten. Behovet for sådanne supplerende besøg og disses hyppighed
afgøres på grundlag af et kontrolbesøgssystem, som det bemyndigede organ
forvalter. Der skal i dette kontrolbesøgssystem navnlig tages hensyn til
nedenstående faktorer:

• udstyrets kategori
• resultaterne af tidligere kontrolbesøg
• behovet for opfølgning af regulerende indgreb
• eventuelle specielle betingelser i forbindelse med godkendelsen af
systemet
• betydelige ændringer i fremstillingsprocessens organisation,
planlægning eller teknik.
Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage
prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetsstyringssystemet
fungerer korrekt. Det udsteder en besøgsrapport og, hvis der er foretaget en
prøvning, en prøvningsrapport til fabrikanten.
5. I ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af det trykbærende udstyr
skal fabrikanten kunne forelægge de nationale myndigheder:
• den i punkt 3.1, andet led, omhandlede dokumentation
• de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede ændringer
• de i punkt 3.3, sidste afsnit, punkt 3.4, sidste afsnit, og punkt 4.3 og
4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.
6. Hvert bemyndiget organ meddeler medlemsstaterne alle relevante
oplysninger om de godkendelser af kvalitetsstyringssystemer, det har
inddraget, og, på anmodning, om dem, det har udstedt.
Hvert bemyndiget organ skal også meddele de øvrige bemyndigede organer
alle relevante oplysninger om de godkendelser af kvalitetsstyringssystemer,
det har inddraget eller afslået.
Modul D1 (Kvalitetssikring af produktionen)
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder
betingelserne i punkt 3, garanterer og erklærer, at det pågældende
trykbærende udstyr opfylder de relevante krav i direktivet. Fabrikanten eller
dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på
hvert stykke trykbærende udstyr og udsteder en skriftlig
overensstemmelseserklæring. Sammen med CE-mærkningen anføres det
identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er
ansvarligt for den i punkt 5 omhandlede fællesskabskontrol.
2. Fabrikanten udarbejder den nedenfor beskrevne dokumentationDen
tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere det trykbærende
udstyrs overensstemmelse med de relevante krav i direktivet. Den skal, i det
omfang det er nødvendigt for denne vurdering, omfatte det trykbærende
udstyrs konstruktion, fremstilling og funktion og indeholde:
• en generel beskrivelse af det trykbærende udstyr
• konstruktions- og produktionstegninger samt diagrammer over
komponenter, delmontager, kredsløb mv.
• de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af
ovennævnte tegninger og diagrammer samt af det trykbærende udstyrs
funktion

• en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som helt eller
delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de løsninger, der er
valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i direktivet i de
tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt
• resultater af konstruktionsberegninger og kontrolundersøgelser mv.
• prøvningsrapporter.
3. Fabrikanten anvender for produktion, afsluttende inspektion og prøvninger
et godkendt kvalitetsstyringssystem, der opfylder kravene i punkt 4, og han er
underlagt den i punkt 5 omhandlede kontrol.
4. Kvalitetsstyringssystem
4.1. Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af
kvalitetsstyringssystemet til et bemyndiget organ efter eget valg.Ansøgningen
skal indeholde:
• alle oplysninger, der er relevante for det pågældende trykbærende
udstyr
• dokumentationen vedrørende kvalitetsstyringssystemet.
4.2. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at det trykbærende udstyr er i
overensstemmelse med de relevante krav i direktivet.
Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til,
skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig
redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne
dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at
kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens.
Dokumentationen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
• kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar
og beføjelser med hensyn til det trykbærende udstyrs kvalitet
• teknikker, fremgangsmåder og de systematiske foranstaltninger, der
vil blive anvendt i produktionen samt ved kvalitetskontrol og - sikring,
navnlig godkendte metoder til endelig sammenføjning af dele, jf.
punkt 3.1.2 i bilag I
• de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter
fremstillingen, og den hyppighed hvormed dette sker
• kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og
kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer eller
godkendelse, navnlig med hensyn til at foretage endelig
sammenføjning af dele, jf. punkt 3.1.2 i bilag I
• metoderne til kontrol af, at den krævede produktkvalitet er opnået, og
at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt.
4.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetsstyringssystemet for at fastslå,
om det opfylder kravene i punkt 4.2. De elementer i
kvalitetsstyringssystemet, der opfylder de relevante standarder, formodes at
opfylde de tilsvarende krav i punkt 4.2.

Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at
vurdere den pågældende teknologi for trykbærende udstyr.
Vurderingsprocessen skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg.
Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. Der fastlægges en
klageprocedure.
4.4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til
kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde
det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant underretter
det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, om
enhver påtænkt ændring af dette.
Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det
ændrede kvalitetsstyringssystem stadig opfylder de i punkt 4.2 omhandlede
krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.
Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.
5. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar
5.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine
forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem.
5.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere
produktions-, inspektions-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og give det
alle nødvendige oplysninger, herunder:
• dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet
• kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og
kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer mv.
5.3. Det bemyndigede organ aflægger regelmæssigt kontrolbesøg for at sikre
sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det
udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. De regelmæssige kontrolbesøg skal
være af en sådan hyppighed, at der foretages en fuldstændig genvurdering
over en treårig periode.
5.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos
fabrikanten. Behovet for sådanne supplerende besøg og disses hyppighed
afgøres på grundlag af et kontrolbesøgssystem, som det bemyndigede organ
forvalter. Der skal i dette kontrolbesøgssystem navnlig tages hensyn til
nedenstående faktorer:
• udstyrets kategori
• resultaterne af tidligere kontrolbesøg
• behovet for opfølgning af regulerende indgreb
• eventuelle specielle betingelser i forbindelse med godkendelsen af

systemet
• betydelige ændringer i fremstillingsprocessens organisation,
planlægning eller teknik.
Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage
prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetsstyringssystemet
fungerer korrekt. Det udsteder en besøgsrapport og, hvis der er foretaget en
prøvning, en prøvningsrapport til fabrikanten.
6. I ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af det trykbærende udstyr
skal fabrikanten kunne forelægge de nationale myndigheder:
• den i punkt 2 omhandlede tekniske dokumentation
• den i punkt 4.1, andet led, omhandlede dokumentation
• de i punkt 4.4, andet afsnit, omhandlede ændringer
• de i punkt 4.3, sidste afsnit, punkt 4.4, sidste afsnit, og punkt 5.3 og
5.4, omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.
7. Hvert bemyndiget organ meddeler medlemsstaterne alle relevante
oplysninger om de EF-konstruktionsafprøvningsattester, det har inddraget,
og, på anmodning, om dem det har udstedt.
Hvert bemyndiget organ skal også meddele de øvrige bemyndigede organer
alle relevante oplysninger om de EF-konstruktionsafprøvningsattester, det har
inddraget eller afslået at udstede.
Modul E (Kvalitetssikring af produkterne)
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten, der opfylder
betingelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at det trykbærende udstyr er i
overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og
opfylder de relevante krav i direktivet. Fabrikanten eller dennes i
Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert
stykke trykbærende udstyr og udsteder en skriftlig
overensstemmelseserklæring. Sammen med CE-mærkningen anføres det
identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er
ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol.
2. Fabrikanten anvender for den afsluttende inspektion af det trykbærende
udstyr og prøvningerne et godkendt kvalitetsstyringssystem, der opfylder
kravene i punkt 3, og han er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.
3. Kvalitetsstyringssystem
3.1. Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af
kvalitetsstyringssystemet til et bemyndiget organ efter eget valg.
Ansøgningen skal indeholde:
• alle oplysninger, der er relevante for det pågældende trykbærende
udstyr
• dokumentationen vedrørende kvalitetsstyringssystemet

• den tekniske dokumentation for den godkendte type og en kopi af EFtypeafprøvningsattesten.
3.2. Under kvalitetsstyringssystemet undersøges hvert stykke trykbærende
udstyr, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i de(n) relevante
standard(er), jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger, herunder navnlig en
afsluttende verifikation, jf. punkt 3.2 i bilag I, for at sikre, at det trykbærende
udstyr opfylder de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og
bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en
systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler,
procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende
kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer,
-manualer og -registre fortolkes ens.
Dokumentationen skal bl.a. indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
• kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar
og beføjelser med hensyn til det trykbærende udstyrs kvalitet
• de undersøgelser og prøvninger, der vil blive udført efter
fremstillingen
• hvordan det kontrolleres, at kvalitetsstyringssystemet fungerer
effektivt
• kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og
kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer eller
godkendelse, navnlig med hensyn til at foretage endelig
sammenføjning af dele og ikke-destruktiv prøvning jf. punkt 3.1.2 og
3.1.3 i bilag I.
3.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetsstyringssystemet for at fastslå,
om det opfylder kravene i punkt 3.2. De elementer i
kvalitetsstyringssystemet, der opfylder de relevante standarder, formodes at
opfylde de tilsvarende krav i punkt 3.2.
Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at
vurdere den pågældende teknologi for trykbærende udstyr.
Vurderingsprocessen skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg.
Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.
3.4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til
kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde
det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant underretter
det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, om
enhver påtænkt ændring af dette.
Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det
ændrede kvalitetsstyringssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede
krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.

Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.
4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar
4.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine
forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem.
4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at besigtige
inspektions-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og give det alle
nødvendige oplysninger, herunder:
• dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet
• teknisk dokumentation
• kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og
kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer mv.
4.3. Det bemyndigede organ aflægger regelmæssigt kontrolbesøg for at sikre
sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det
udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. De regelmæssige kontrolbesøg skal
være af en sådan hyppighed, at der foretages en fuldstændig genvurdering
over en treårig periode.
4.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos
fabrikanten. Behovet for sådanne supplerende besøg og disses hyppighed
afgøres på grundlag af et kontrolbesøgssystem, som det bemyndigede organ
forvalter. Der skal i dette kontrolbesøgssystem navnlig tages hensyn til
nedenstående faktorer:
• udstyrets kategori
• resultaterne af tidligere kontrolbesøg
• behovet for opfølgning af regulerende indgreb
• eventuelle specielle betingelser i forbindelse med godkendelsen af
systemet
• betydelige ændringer i fremstillingsprocessens organisation,
planlægning eller teknik.
Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage
prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetsstyringssystemet
fungerer korrekt. Det udsteder en besøgsrapport og, hvis der er foretaget en
prøvning, en prøvningsrapport til fabrikanten.
5. I ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af det trykbærende udstyr
skal fabrikanten kunne forelægge de nationale myndigheder:
• den i punkt 3.1, andet led, omhandlede dokumentation
• de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede ændringer
• de i punkt 3.3, sidste afsnit, punkt 3.4, sidste afsnit, og punkt 4.3 og
4.4, omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.
6. Hvert bemyndiget organ meddeler medlemsstaterne alle relevante
oplysninger om de godkendelser af kvalitetsstyringssystemer, det har

inddraget, og, på anmodning, om dem det har udstedt.
Hvert bemyndiget organ skal også meddele de øvrige bemyndigede organer
alle relevante oplysninger om de godkendelser af kvalitetsstyringssystemer,
det har inddraget eller afslået.
Modul E1 (Kvalitetssikring af produkterne)
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder
betingelserne i punkt 3, garanterer og erklærer, at det pågældende
trykbærende udstyr opfylder de relevante krav i direktivet. Fabrikanten eller
dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på
hvert stykke trykbærende udstyr og udsteder en skriftlig
overensstemmelseserklæring. Sammen med CE-mærkningen anføres det
identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er
ansvarligt for den i punkt 5 omhandlede kontrol.
2. Fabrikanten udarbejder den nedenfor beskrevne tekniske
dokumentationDen tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere
det trykbærende udstyrs overensstemmelse med de relevante krav i direktivet.
Den skal, i det omfang det er nødvendigt for denne vurdering, omfatte det
trykbærende udstyrs konstruktion, fremstilling og funktion og indeholde:
• en generel beskrivelse af typen
• konstruktions- og produktionstegninger samt diagrammer over
komponenter, delmontager, kredsløb mv.
• de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af
ovennævnte tegninger og diagrammer samt af det trykbærende udstyrs
funktion
• en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som helt eller
delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de løsninger, der er
valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i direktivet i de
tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt
• resultater af konstruktionsberegninger og kontrolundersøgelser mv.
prøvningsrapporter.
3. Fabrikanten anvender for den afsluttende inspektion af det trykbærende
udstyr og prøvningerne et godkendt kvalitetsstyringssystem, der opfylder
kravene i punkt 4, og han er underlagt den i punkt 5 omhandlede kontrol.
4. Kvalitetsstyringssystem
4.1. Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af
kvalitetsstyringssystemet til et bemyndiget organ efter eget valg.Ansøgningen
skal indeholde:
• alle oplysninger, der er relevante for det pågældende trykbærende
udstyr
• dokumentationen vedrørende kvalitetsstyringssystemet.
4.2. Under kvalitetsstyringssystemet undersøges hvert enkelt trykbærende
udstyr, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i de(n) relevante

standard(er), jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger, herunder navnlig en
afsluttende verifikation, jf. punkt 3.2 i bilag I, for at sikre, at det trykbærende
udstyr opfylder de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og
bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en
systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler,
procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende
kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer,
-manualer og -registre fortolkes ens.
Dokumentationen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
• kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar
og beføjelser med hensyn til det trykbærende udstyrs kvalitet
• godkendte metoder til endelig sammenføjning af dele jf. punkt 3.1.2 i
bilag I
• undersøgelser og prøvninger, der skal udføres efter fremstillingen
• metoderne til kontrol af, at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt
• kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og
kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer eller
godkendelse, navnlig med hensyn til at foretage endelig
sammenføjning af dele jf. punkt 3.1.2 i bilag I.
4.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetsstyringssystemet for at fastslå,
om det opfylder kravene i punkt 4.2. De elementer i
kvalitetsstyringssystemet, der opfylder de relevante harmoniserede
standarder, formodes at opfylde de tilsvarende krav i punkt 4.2.
Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at
vurdere den pågældende teknologi for trykbærende udstyr.
Vurderingsprocessen skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg.
Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. Der fastlægges en
klageprocedure.
4.4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til
kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde
det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant underretter
det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, om
enhver påtænkt ændring af dette.
Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det
ændrede kvalitetsstyringssystem stadig opfylder de i punkt 4.2 omhandlede
krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.
Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.
5. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar

5.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine
forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem.
5.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at besigtige
inspektions-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og give det alle
nødvendige oplysninger, herunder:
• dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet
• teknisk dokumentation
• kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og
kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer mv.
5.3. Det bemyndigede organ aflægger regelmæssigt kontrolbesøg for at sikre
sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det
udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. De regelmæssige kontrolbesøg skal
være af en sådan hyppighed, at der foretages en fuldstændig genvurdering
over en treårig periode.
5.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos
fabrikanten. Behovet for sådanne supplerende besøg og disses hyppighed
afgøres på grundlag af et kontrolbesøgssystem, som det bemyndigede organ
styrer. Der skal i dette kontrolbesøgssystem navnlig tages hensyn til
nedenstående faktorer:
• udstyrets kategori
• resultaterne af tidligere kontrolbesøg
• behovet for opfølgning af regulerende indgreb
• eventuelle specielle betingelser i forbindelse med godkendelsen af
systemet
• betydelige ændringer i fremstillingsprocessens organisation,
planlægning eller teknik.
Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage
prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetsstyringssystemet
fungerer korrekt. Det udsteder en besøgsrapport og, hvis der er foretaget en
prøvning, en prøvningsrapport til fabrikanten.
6. I ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af det trykbærende udstyr
skal fabrikanten kunne forelægge de nationale myndigheder:
• den i punkt 2 omhandlede tekniske dokumentation
• den i punkt 4.1, andet led, omhandlede dokumentation
• de i punkt 4.4, andet afsnit, omhandlede ændringer
• de i punkt 4.3, sidste afsnit, punkt 4.4, sidste afsnit, og punkt 5.3 og
5.4, omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.
7. Hvert bemyndiget organ meddeler medlemsstaterne alle relevante
oplysninger om de godkendelser af kvalitetsstyringssystemer, det har
inddraget, og, på anmodning, om dem, det har udstedt.
Hvert bemyndiget organ skal også meddele de øvrige bemyndigede organer
alle relevante oplysninger om de godkendelser af kvalitetsstyringssystemer,
det har inddraget eller afslået.

Modul F (Produktverifikation)
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten eller dennes i
Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at det
trykbærende udstyr, som bestemmelserne i punkt 3 er blevet anvendt på, er i
overensstemmelse med typen som beskrevet
• i EF-typeafprøvningsattesten, eller
• i EF-konstruktionsafprøvningsattesten
og opfylder de relevante krav i dette direktiv.
2. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at
fremstillingsprocessen sikrer, at det fremstillede trykbærende udstyr er i
overensstemmelse med typen som beskrevet
• i EF-typeafprøvningsattesten, eller
• i EF-konstruktionsafprøvningsattesten og med de relevante krav i
dette direktiv.
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer
CE-mærkningen på hvert stykke trykbærende udstyr og udsteder en skriftlig
overensstemmelseserklæring.
3. Det bemyndigede organ foretager de nødvendige undersøgelser og
prøvninger for at verificere, at det trykbærende udstyr er i overensstemmelse
med de relevante krav i dette direktiv; dette foregår ved kontrol og prøvning
af hvert enkelt produkt som beskrevet i punkt 4.
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant opbevarer en
kopi af overensstemmelseserklæringen i ti år fra datoen for ophøret af
fremstillingen af det trykbærende udstyr.
4. Verifikation ved kontrol og prøvning af hvert stykke trykbærende udstyr
4.1. Hvert stykke trykbærende udstyr undersøges for sig, og der foretages den
kontrol og de prøvninger, der er omhandlet i de(n) relevante standard(er), jf.
artikel 5, eller tilsvarende undersøgelser og prøvninger for at verificere, at
udstyret er i overensstemmelse med typen og med de relevante krav i
direktivet.
Det bemyndigede organ skal navnlig:
• kontrollere, at personalet, der foretager den endelige sammenføjning
af delene og de ikke-destruktive prøvninger, er kvalificeret eller
godkendt som foreskrevet i punkt 3.1.2 og 3.1.3 i bilag I
• kontrollere den attest, materialefabrikanten har udstedt i
overensstemmelse med punkt 4.3 i bilag I
• foretage den i punkt 3.2 i bilag I omhandlede afsluttende undersøgelse
og trykprøvning eller lade dem foretage samt i givet fald kontrollere

sikkerhedsforanstaltningerne.
4.2. Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit
identifikationsnummer på hvert stykke trykbærende udstyr og udsteder en
skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger.
4.3. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal på
opfordring kunne forevise den overensstemmelsesattest, der er udstedt af det
bemyndigede organ.
Modul G (EF-enhedsverifikation)
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten garanterer og
erklærer, at det trykbærende udstyr, for hvilket der er udstedt den i punkt 4.1
omhandlede attest, er i overensstemmelse med de relevante krav i direktivet.
Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på det trykbærende udstyr og
udsteder en overensstemmelseserklæring.
2. Fabrikanten indgiver ansøgning om enhedsverifikation til et bemyndiget
organ efter eget valg.
Ansøgningen skal indeholde:
• fabrikantens navn og adresse samt det sted, hvor det trykbærende
udstyr befinder sig
• en skriftlig erklæring om, at den samme ansøgning ikke er indgivet til
et andet bemyndiget organ
• en teknisk dokumentation.
3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om det
trykbærende udstyr er i overensstemmelse med de relevante krav i direktivet,
og at forstå dets konstruktion, fremstilling og funktion.Den tekniske
dokumentation skal indeholde:
• en generel beskrivelse af det trykbærende udstyr
• konstruktions- og produktionstegninger samt diagrammer over
komponenter, delmontager, kredsløb mv.
• de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af
ovennævnte tegninger og diagrammer samt af det trykbærende udstyrs
funktion - en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som
helt eller delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de løsninger,
der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i de tilfælde,
hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt
• resultater af konstruktionsberegninger og kontrolundersøgelser
• prøvningsrapporter
• relevante elementer i forbindelse med godkendelse af fremstillings- og
kontrolprocedurernes standard samt med personalets kvalifikationer
eller godkendelse, jf. punkt 3.1.2 og 3.1.3 i bilag I.
4. Det bemyndigede organ undersøger konstruktion og fremstilling af hvert
stykke trykbærende udstyr og gennemfører under fabrikationen de fornødne
prøvninger som omhandlet i de(n) relevante standard(er), jf. direktivets

artikel 5, eller tilsvarende undersøgelser eller prøvninger for at verificere
overensstemmelsen med de relevante krav i dette direktiv.
Det bemyndigede organ skal navnlig:
• undersøge den tekniske dokumentation, for så vidt angår konstruktion
og fremstillingsmåder
• vurdere de anvendte materialer, når de ikke er i overensstemmelse
med de relevante harmoniserede standarder eller med en europæisk
materialegodkendelse for materialer til trykbærende udstyr, og
kontrollere den attest, materialefabrikanten har udstedt i
overensstemmelse med punkt 4.3 i bilag I
• godkende de metoder, der anvendes til endelig sammenføjning af
delene, eller kontrollere, at de er blevet godkendt på et tidligere
tidspunkt, jf. punkt 3.1.2 i bilag I
• kontrollere de i punkt 3.1.2 og 3.1.3 i bilag I krævede kvalifikationer
eller godkendelser
• foretage den i punkt 3.2.1 i bilag I omhandlede afsluttende
undersøgelse, udføre eller lade udføre den i punkt 3.2.2 i bilag I
omhandlede prøvning og i givet fald kontrollere
sikkerhedsforanstaltningerne.
4.1. Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit
identifikationsnummer på det trykbærende udstyr og udsteder en skriftlig
overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger. Attesten
skal opbevares i ti år.
4.2. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal på
opfordring kunne forevise den overensstemmelseserklæring og
overensstemmelsesattest, der er udstedt af det bemyndigede organ.
Modul H (Fuld kvalitetssikring)
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten, der opfylder
betingelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at det trykbærende udstyr
opfylder de relevante krav i direktivet. Fabrikanten eller dennes i
Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert
stykke trykbærende udstyr og udsteder en skriftlig
overensstemmelseserklæring. Sammen med CE-mærkningen anføres det
identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er
ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol.
2. Fabrikanten anvender et godkendt kvalitetsstyringssystem for konstruktion
og fremstilling samt afsluttende inspektion og prøvninger som anført i punkt
3, og han er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.
3. Kvalitetsstyringssystem
3.1. Fabrikanten indgiver en ansøgning om vurdering af
kvalitetsstyringssystemet til et bemyndiget organ efter eget valg.Ansøgningen
skal indeholde:

• alle relevante oplysninger om det pågældende trykbærende udstyr
• dokumentationen vedrørende kvalitetsstyringssystemet.
3.2. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at det trykbærende udstyr opfylder
de relevante krav i direktivet.
Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til,
skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig
redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne
dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at procedure-
og kvalitetsmæssige foranstaltninger, såsom kvalitetsprogrammer, -planer,
-manualer og -registre, fortolkes ens.
Dokumentationen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
• kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar
og beføjelser med hensyn til konstruktions- og produktkvalitet
• de tekniske konstruktionsspecifikationer, herunder standarder, der vil
blive anvendt, samt, hvis de i artikel 5 omhandlede standarder ikke er
anvendt fuldt ud, hvordan det sikres, at de væsentlige krav i direktivet,
der gælder for det trykbærende udstyr, vil blive opfyldt
• de teknikker til kontrol og verifikation af konstruktionen samt de
fremgangsmåder og systematiske forholdsregler, der vil blive anvendt
ved konstruktionen af det trykbærende udstyr, navnlig for så vidt
angår materialerne, jf. punkt 4 i bilag I
• de tilsvarende teknikker, fremgangsmåder og systematiske
foranstaltninger, der vil blive anvendt i produktionen samt ved
kvalitetskontrol og -sikring, navnlig de metoder til endelig
sammenføjning af dele, der er godkendt i overensstemmelse med
punkt 3.1.2 i bilag I
• de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter
fremstillingen, med angivelse af den hyppighed, hvormed dette sker
• kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og
kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer eller
godkendelse, navnlig med hensyn til at foretage endelig
sammenføjning af dele og ikke-destruktiv prøvning, jf. punkt 3.1.2 og
3.1.3 i bilag I
• metoderne til overvågning af, at den krævede konstruktions- og
produktkvalitet for det trykbærende udstyr er opnået, og at
kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt.
3.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetsstyringssystemet for at fastslå,
om det opfylder kravene i punkt 3.2. De elementer i
kvalitetsstyringssystemet, der opfylder de relevante standarder, formodes at
opfylde de tilsvarende krav i punkt 3.2.
Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at
vurdere teknologien for trykbærende udstyr. Vurderingsprocessen skal
omfatte et besøg på fabrikantens anlæg.
Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. Der fastlægges en

klageprocedure.
3.4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til
kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde
det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant underretter
det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, om
enhver påtænkt ændring af dette.
Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det
ændrede kvalitetsstyringssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede
krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.
Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af
undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.
4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar
4.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine
forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem.
4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere
konstruktions-, produktions-, inspektions-, prøvnings- og
oplagringsfaciliteterne og skal give det alle nødvendige oplysninger,
herunder:
• dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet
• kvalitetsregistre i henhold til konstruktionsdelen i
kvalitetsstyringssystemet, herunder resultater af analyser, beregninger,
prøvninger mv.
• kvalitetsregistre i henhold til produktionsdelen i
kvalitetsstyringssystemet, herunder kontrolrapporter samt prøvnings-
og kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer.
4.3. Det bemyndigede organ aflægger regelmæssigt kontrolbesøg for at sikre
sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det
udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. De regelmæssige kontrolbesøg skal
være af en sådan hyppighed, at der foretages en fuldstændig genvurdering
over en treårig periode.
4.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos
fabrikanten. Behovet for sådanne supplerende besøg og disses hyppighed
afgøres på grundlag af et kontrolbesøgssystem, som det bemyndigede organ
styrer. Der skal i dette kontrolbesøgssystem navnlig tages hensyn til
nedenstående faktorer:
• udstyrets kategori
• resultaterne af tidligere kontrolbesøg
• behovet for opfølgning af regulerende indgreb
• eventuelle specielle betingelser i forbindelse med godkendelsen af
systemet

• betydelige ændringer i fremstillingsprocessens organisation,
planlægning eller teknik.
Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage
prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetsstyringssystemet
fungerer korrekt. Det udsteder en besøgsrapport og, hvis der er foretaget en
prøvning, en prøvningsrapport til fabrikanten.
5. I ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af det trykbærende udstyr
skal fabrikanten kunne forelægge de nationale myndigheder:
• den i punkt 3.1, andet afsnit, andet led, omhandlede dokumentation
• de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede ændringer
• de i punkt 3.3, sidste afsnit, punkt 3.4, sidste afsnit, og punkt 4.3 og
4.4, omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.
6. Hvert bemyndiget organ meddeler medlemsstaterne alle relevante
oplysninger om de godkendelser af kvalitetsstyringssystemer, det har
inddraget, og, på anmodning, om dem, det har udstedt.
Hvert bemyndiget organ skal også meddele de øvrige bemyndigede organer
alle relevante oplysninger om de godkendelser af kvalitetsstyringssystemer,
det har inddraget eller afslået.
Modul H1 (Fuld kvalitetssikring med konstruktionskontrol og særlig
kontrol af den afsluttende verifikation)
1. Ud over kravene i modul H gælder følgende:
a) Fabrikanten indgiver en anmodning om konstruktionskontrol til det samme
bemyndigede organ.
b) Anmodningen skal gøre det muligt at forstå det trykbærende udstyrs
konstruktion, fremstilling og funktion og at vurdere overensstemmelsen med
de relevante krav i dette direktiv.Den skal omfatte:
• konstruktionens tekniske specifikationer, herunder de standarder, der
er anvendt
• den nødvendige dokumentation for, at disse er dækkende, navnlig når
standarderne i artikel 5 har været anvendt fuldt ud. Denne
dokumentation skal omfatte resultaterne af de prøvninger, der er
foretaget af fabrikantens dertil udstyrede laboratorium eller for
fabrikantens regning.
c) Det bemyndigede organ undersøger anmodningen, og hvis konstruktionen
opfylder de relevante bestemmelser i direktivet, udsteder det en EFkonstruktionsafprøvningsattest
til ansøgeren. Attesten skal indeholde
undersøgelsens resultater, betingelserne for dens gyldighed samt de
nødvendige data til identificering af den godkendte konstruktion og i givet
fald en beskrivelse af det trykbærende udstyrs eller tilbehørets funktion.
d) Ansøgeren skal holde det bemyndigede organ, som har udstedt EF-

konstruktionsafprøvningsattesten, underrettet om enhver ændring af den
godkendte konstruktion. Ændres den godkendte konstruktion, skal
ændringerne også godkendes af det bemyndigede organ, som har udstedt EFkonstruktionsafprøvningsattesten,
hvis ændringerne kan påvirke
overensstemmelsen med de væsentlige krav i direktivet eller de foreskrevne
betingelser for anvendelse af det trykbærende udstyr. Denne
tillægsgodkendelse gives i form af en tilføjelse til EFkonstruktionsafprøvningsattesten.
e) Hvert bemyndiget organ skal også meddele de øvrige bemyndigede
organer relevante oplysninger om de EF-konstruktionsafprøvningsattester,
som det har inddraget eller afslået at udstede.
2) For den i punkt 3.2 i bilag I omhandlede afsluttende verifikation gælder en
skærpet kontrol i form af uanmeldte kontrolbesøg af det bemyndigede organ.
I forbindelse med disse besøg, skal det bemyndigede organ foretage kontrol
af det trykbærende udstyr.
Bilag IV - Minimumskriterier for udpegelse ad de i artikel 12
omhandlede bemyndigede organer og de i artikel 13 omhandlede
godkendte tredjepartsorganer
1. Organet, dets leder og det personale, som skal foretage vurderingen og
udføre verifikationen, må hverken være konstruktør, fabrikant, leverandør,
montør eller bruger af det trykbærende udstyr eller de enheder, som organet
skal kontrollere, eller være nogen af disses repræsentant. De må hverken være
direkte impliceret i konstruktion, fremstilling, markedsføring eller
vedligeholdelse af det trykbærende udstyr eller enhederne eller repræsentere
de parter, der er engageret i disse aktiviteter. Dette udelukker ikke
muligheden for udveksling af tekniske oplysninger mellem fabrikanten af
trykbærende udstyr eller enheder og det bemyndigede organ.
2. Organet og dets personale skal udføre evalueringen og verifikationen med
største faglige integritet og tekniske kompetence og være uafhængige af
enhver form for pression eller incitament, navnlig af økonomisk art, som
kunne påvirke deres vurdering eller resultaterne af deres kontrol, især fra
personer eller grupper af personer, der har interesse i
verifikationsresultaterne.
3. Organet skal råde over det nødvendige personale og besidde de midler,
som er nødvendige for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og
administrative opgaver, der er forbundet med inspektionen eller
overvågningen; det skal endvidere have adgang til det udstyr, som er
nødvendigt for at gennemføre særlige verifikationer.
4. Det personale, der skal udføre kontrollen, skal have:
• en god teknisk og faglig uddannelse
• tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne for den kontrol, det udfører, og
tilstrækkelig erfaring med udførelse af denne kontrol
• den fornødne færdighed i at udarbejde de attester, protokoller og

apporter, som viser, at kontrollerne er udført.
5. Kontrolpersonalets upartiskhed skal sikres. Dets aflønning må hverken
være afhængig af, hvor mange kontroller det udfører, eller af kontrollens
resultater.
6. Organet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre det civilretlige ansvar
ifølge nationale retsregler dækkes af staten, eller kontrollen direkte udføres af
medlemsstaten.
7. Organets personale er bundet af tavshedspligt om alt, hvad det får
kendskab til under udførelsen af arbejdet (undtagen over for de kompetente
administrative myndigheder i den stat, hvor det udfører sit arbejde) i henhold
til direktivet eller enhver national retsforskrift udstedt i medfør af dette.
Bilag V - Kriterier for godkendelse af brugerinspektorater, omhandlet i
artikel 14
1. Brugerinspektorater skal være organisatorisk identificerbare og således
placeret inden for deres moderorganisation, at deres upartiskhed sikres og
tydeligt fremgår. De må ikke være ansvarlige for konstruktion, fremstilling,
levering, montering, brug eller vedligeholdelse af det trykbærende udstyr
eller enhederne, og de må ikke engagere sig i nogen aktiviteter, som kan
komme i konflikt med uafhængigheden af deres vurderinger eller deres
integritet i forhold til deres inspektionsaktiviteter.
2. Brugerinspektorater og deres personale skal udføre evalueringen og
verifikationen med største faglige integritet og tekniske kompetence og være
uafhængige af enhver form for pression eller incitament, navnlig af
økonomisk art, som kunne påvirke deres vurdering eller resultaterne af deres
kontrol, især fra personer eller grupper af personer, der har interesse i
verifikationsresultaterne.
3. Brugerinspektoraterne skal råde over det nødvendige personale og besidde
de midler, som er nødvendige for på fyldestgørende måde at udføre de
tekniske og administrative opgaver, der er forbundet med inspektionen eller
overvågningen; det skal endvidere have adgang til det udstyr, som er
nødvendigt for at gennemføre særlige verifikationer.
4. Det personale, der skal udføre kontrollen, skal have:
• en god teknisk og faglig uddannelse
• tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne for den kontrol, det udfører, og
tilstrækkelig erfaring med udførelse af sådan kontrol
• den fornødne færdighed i at udarbejde de attester, protokoller og
rapporter, som viser, at kontrollerne er udført.
5. Kontrolpersonalets upartiskhed skal sikres. Dets aflønning må hverken
være afhængig af, hvor mange kontroller det udfører, eller af kontrollens
resultater.
6. Brugerinspektoraterne skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre det

civilretlige ansvar ifølge nationale retsregler dækkes af staten, eller kontrollen
direkte udføres af medlemsstaten.
7. Brugerinspektoratets personale er bundet af tavshedspligt om alt, hvad det
får kendskab til under udførelsen af arbejdet (undtagen over for de
kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor det udfører sit
arbejde) i henhold til direktivet eller enhver national retsforskrift udstedt i
medfør af dette.
Bilag VI - CE-mærkning
CE-mærkningen består af bogstaverne »CE« i overensstemmelse med
følgende model:
Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens
størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes.
CE-mærkningens forskellige dele skal være af ca. samme højde, og denne
skal være mindst 5 mm.
Bilag VII - Overensstemmelseserklæring
EF-overensstemmelseserklæringen skal indeholde følgende angivelser:
• navn og adresse på fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede
repræsentant
• beskrivelse af det trykbærende udstyr eller enheden
• anvendt procedure for overensstemmelsesvurdering
• ved enheder: en beskrivelse af det trykbærende udstyr, som enheden
består af, samt anførelse af anvendte procedurer for
overensstemmelsesvurdering
• eventuelt navn og adresse på det bemyndigede organ, der har foretaget
kontrollen
• eventuelt henvisning til EF-typeafprøvningsattesten, EFkonstruktionsafprøvningsattesten
eller EF-overensstemmelsesattesten
• eventuelt navn og adresse på det bemyndigede organ, der kontrollerer
fabrikantens kvalitetsstyringssystem
• eventuelt henvisning til de anvendte harmoniserede standarder
• eventuelt andre tekniske specifikationer, der er anvendt
• eventuelt henvisning til andre fællesskabsdirektiver, der har fundet
anvendelse
• identifikation af den underskriver, der har fuldmagt til at forpligte
fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant.