B4 - Historisk Motor Sport Danmark

Historisk Motor Sport Danmark
Motorsporten har haft en uvurderlig betydning
for bilens udvikling.
Allerede i 1894 – ca. 10 år efter Benz og
Daimler afprøvede de første automobiler,
afholdtes det første automobilvæddeløb på den
126 km lange strækning Paris – Rounen.
Året efter blev der kørt et decideret
hastighedsløb med 22 automobiler på den ca.
1200 km lange strækning Paris – Bordeaux
– Paris. Vinderen var 49 timer om turen, og
havde kørt med den utrolige gennemsnitsfart af
25 km/t (i 1895 !)
Omkring århundredskiftet indlagde man lange
snoede stigninger som en del af løbene. Det
varede ikke længe før entusiaster indså at disse
bakkestrækninger i sig selv kunne danne ramme
om en krævende konkurrence. Mont Ventoux
Hill Climb ved Avignon startede i 1902 og var
verdens første deciderede Hill Climb.
Det første baneløb fandt sted på en 72 km
lang ring ved Melun syd for Paris. Den berømte
Brooklandʼs bane blev anlagt i 1906 og var den
første permanente motorbane i verden.
På Fanø strand kørtes de berømte Faneløb i
perioden 1919-24, med deltagelse af kørere fra
hele Europa. Fanø var blandt datidens hurtigste
baner, og blev derfor også fra tidligste tid brugt
til hastigheds-rekorder.
Roskilde Ring er uden tvivl den bane der har
haft størst betydning for banesporten i Danmark
indtil sin lukning i 1968. Efterkrigstidens danske
banesportskultur havde sine rødder her. Ikke
alene lærte nogle af vore største internationale
talenter håndværket på banen, den var også
utroligt populær hos publikum. Der kunne nemt
være 35.000 tilskuere på en god søndag. De
absolutte højdepunkter var naturligvis formel 1løbene,
med alle de internationale kørere.

HMS omfatter i dag følgende klasser:
Førkrigs
For biler fren til 1946. Biler i denne klasse er
typisk MG og Citroen B11.
1965-klassen
Biler fra 19547til 1965. Kan være biler af
følgende typer; Lotus Cortina, Triumph Spitfire,
Lotus Elan, Alfa Romeo Giulia, etc.
1971-klassen
Biler fra 1966 til 1971. Eksempelvis Ford
Escort, BMW 2002TI, Alfa Romeo GTAm, Ford
Mustang, Mini Cooper etc.
1976-klassen
Porsche 911 er langt den mest udbredte bil her.
SportsCup
Den klasse er lavet for at samle Sport2000-racere,
Mallock, Lotus Super 7 og Lotus Europa.
Formel
For historiske formelbiler.
Clubrace
For biler mere end 15 år gamle. Typisk Alfa
Romeo 75 og 33, Porsche 944, BMW 320
Hensigten med Club Race reglementet er
at give motorsportsinteresserede en mulighed
for at dyrke motorsport på asfaltbane på en
mindre forpligtende måde end de etablerede
mesterskabsklasser. Reglementet indeholder
kun få begrænsninger af, hvilke ændringer man
må lave på bilerne. Begrænsningerne er alene
indført af hensyn til sikkerheden og ønsket om
at begrænse omkostningerne. Desuden har det
været hensigten, at bilernes identitet bevares.
Club Race er delt op i klasser som følger:
• CR1 – for biler som har over 4,2 men mindre
end 6,0 kilo per hk
• CR2 – for biler som har over 6,0 kg per hk
• ClubRace standard hvor kun indregistrerede
biler er tilladte og bilen skal have over 7,5 kilo
per hk.
HMS
Men historisk motorsport er ikke bare løb og
konkurrence. Når dagen er overstået, diskuteres
der på F1 niveau om svinghastigheder,
dæktryk, camber osv, dog alt sammen med sine
klubkammerater som også er ens konkurrenter.
Der er masser af gode ideer at hente hos sine
medkørere, og alle hjælper hinanden når bilerne
strejker. Og grundet det tætte kammeratskab er
der derfor stor respekt for hinanden, også når
der køres race. Det er meget sjældent at der sker
ulykker i historisk motorsport og småskrammer
tages altid med et smil.
HMS har hjemmeside på www.hms.dk,
og hver anden måned udkommer klubbladet
HMS Nyt med annoncer, løbskalender, artikler,
resultater og meget andet af interesse for
medlemmerne.
Har du lyst til at høre mere om klubben, er
du meget velkommen til at kigge ind klubbens
hjemmeside på www.hms.dk eller kontakt:
Flemming Hansen
Tel: 48188409/51261413
Email: lhhdk@yahoo.dk

HMS arrangerer og deltager i baneløb og
hillclimbs for historiske biler.
HMS arbejder for udbredelsen af historisk
motorsport i Danmark. Motorsport hvor
sportsmandsship, hyggeligt klubliv,
kammeratskab og en brændende interesse for de
historiske biler er i højsædet.
HMS arbejder for at bevare de historisk
interessante køretøjer på danske hænder i et
aktivt miljø, således at de ikke ender i et støvet
hjørne af garagen eller i udlandet.
HMS er for dem, der mener at de gamle biler
er til at køre med, og som vil deltage i historiske
motorløb.
HMS arbejder for at de gamle motorsportsfolk
skal viderføre tips og fiduser til de nye
generationer og derved bevare et stykke dansk
kultur for eftertiden.
HMS er en selvstændig dansk klub, og er
medlem af DASU, FIA og Danmarks Idræts
Forbund.
HMS har efterhånden fået så stor organisatorisk
erfaring, at vi kan tilbyde et attraktivt udbud af
arrangementer.
Baneløb
Baneløb afholdes i Danmark på Ring Djursland,
Padborg Park og Jyllands-Ringen.
Desuden har vi kørt demonstrationsløb på
Køreteknisk Institut ved Roskilde. I øvrigt
gæster vi jævnligt de krævende baner Ring
Knutstorp og Sturup Raceway i Skåne. Enkelte
medlemmer har endog deltaget i løb i det øvrige
Europa bl.a. på Nûrburgring og Silverstone.
Gadeløbet i København CHGP i Fælledparken
afvikles af ASK, og her deltager mange af HMSʼ
medlemmer hvert år.
Hillclimb
Ved Hill Climb køres der om hurtigste tid over
en fastlagt, helst snoet strækning op ad bakke.
Hill Climb er stadig meget populært overalt
i Europa, med mange permanente anlæg, især
i England. De mest kendte er nok Prescott
og Shelsley Walsh. Den sidste er fra 1905 og
dermed Englands ældste, den måler 914 m og
har et berygtet s-sving undervejs. De kortere
Hill Climbs er ofte meget publikumsvenlige,
idet publikum som følge af højdeforskellen får
et godt overblik over hele banen.
Hill Climb meget velegnet for nybegyndere og
kørere, som ønsker at skåne deres biler.
I 1994 tog HMS ideen med bakkeløb op,
og stod for to meget vellykke arrangementer
i Ganløse og Venslev. Og i 1997 påbegyndtes
Munkebjerg Hill Climb på de stejle og snoede
veje ved Vejle. Siden er Det Fynske Bakkeløb
og Rold Hill Climb kommet til, så der nu er et
mesterskab med 4 Hill Climbs.
Træningsdage
Foruden løbsserien arrangerer HMS også
træningsdage før og under sæsonen, hvor det
er muligt at teste materiellet på banerne eller
køretekniske anlæg.

Hvordan kommer man i gang?
Først, hent tilladelse fra konen, kæresten eller
samleveren. Der går megen tid med at bygge
bilen og hver gang der skal køres løb. Man skal
regne med at afsætte 4-5 weekender om året til at
køre race, og en masse aftener til at bygge bilen.
Men tiden går jo hurtigt, for sjovt er det.
Dernæst bør man overveje er økonomien.
Motorsport er dyrt. Det er vel noget nær den
dyreste sport man kan gå i gang med. Men
samtidig er det så det hele værd – men det er en
helt anden snak.
Bilen
Som nybegynder er den største investering
naturligvis bilen. De fleste har en præference
for den ene eller den anden historiske bil, men
budgettet sætter selvfølgelig sin begrænsning.
Der er ingen tvivl om, at det billigste altid
vil være at købe en bil der ER klargjort
til race. Disse kan findes til salg på HMS
hjemmeside; www.hms.dk, men kig også på
www.motorsporten.dk, www.rhk.se og på
www.mobile.de og www.ebay.de. Der er ikke
noget problem i at købe en bil i udlandet,
banekørsel kræver nemlig ikke at der er betalt
afgift, eller at bilerne er indregistrerede. Det skal
dog noteres, at til hillclimb (bakkeløb) og rallies
skal alle biler være indregistrerede.
I øvrigt bør det rent praktisk af hensyn til
økonomien også nævnes, at såfremt bilen ikke er
indregistreret, skal den fragtes på autotrailer til
løbene. Det er ikke tilladt at køre racerbiler til og
fra løb på prøveplader. Man skal derfor beregne
investering i, eller leje af, autotrailer (i god tid,
de er som regel optaget op til løb!). Desuden
skal man naturligvis have en bil, der må trække
så stort læs, samt, om nødvendigt, et lastvogns-
eller trailer (BE) kørekort.
Uanset, om man køber en klargjort bil eller selv
bygger den om, er det dog af afgørende vigtighed
at sikre sig, at der findes en homologeringsattest
til bilen, og at den lever op til reglementet i den
pågældende klasse.
Til de historiske klasser kan det lade sig gøre
at finde en klargjort Ford Anglia eller Cortina GT
til omkring 50.000,-. Det er vel et eksempel på
de billigste biler til historisk race, som dermed
er en af de billigste motorsportsklasser at køre
i. Det er naturligvis ikke vinderbiler, men biler
der er udmærkede at starte i, og som altid kan
sælges igen, såfremt man får økonomi til en
klassevinder, som kunne være en Lotus Cortina
eller Porsche 911. En sådan bil kan nemt koste
omkring 250.000,- eller meget mere.
Før man kaster sig ud i at ombygge eller købe
en racerbil, kan man eksempelvis prøve hillclimb
eller en træningsdag, hvis man i forvejen har en
historisk gadebil. Det kræver blot styrthjelm,
køredragt og pulverslukker – og er dermed en
billig måde at komme ud at teste bilen af, og
finde ud af, om motorsport er noget for en.
For Clubrace gælder at det skal være en
serieproduceret bil og modellen skal være mindst
15 år gammel, men bilen må gerne være yngre.
Det er klart at mange af valgene vil være styret
af ens ambitionsniveau. Hvis ideen er at få lov at
køre asfaltrace, så er det egentlig bare at bygge
en styrtbøjle og en hovedafbryder i, så er du stort
set kørende. Hvis ambitionsniveauet stiger og
du vil prøve at vinde, skal der gåes anderledes
radikalt til værks.

Klasserepræsentanter
Alle HMSʼ klasser har hver deres
klasserepræsentant, som står klar til at besvare
spørgsmål. Tøv ikke med at kontakte dem, hvis
du overvejer at blive aktiv historisk motorkører.
Oversigten over klasserepræsentanter findes på
www.hms.dk og i HMS Nyt.
Generelt
Visse ting er påkrævede på alle biler, såsom
sikkerhedsudstyr. Alle biler skal bl.a. være
udstyrede med styrtbøjle, skumslukker, H-sele
og hovedstrømsafbryder. Desuden skal de være
forsynet med en transponder. Transponderen
er en elektrisk signalgiver, som registreres af
banernes tidtagningsanlæg. Transponderen
købes hos AMB i Holland og koster ca. 3.000,-
Alternativt kan de lejes for 200,- pr. løb.
For at få fast startnummer skal man kontakte
Flemming Hansen, lhhdk@yahoo.dk, som
vedligeholder listen over reserverede startnumre.
Hvis man ikke har et startnummer, vil man få et
temporært startnummer tildelt af løbssekretariatet
ved licenskontrollen.
Biler i 65-klassen skal køre med Dunlop Racing
dæk, som købes hos www.janomotorsport.dk
(6000,- for 4 stk.). Dunlop dækkene er meget
slidstærke og holder ofte flere sæsoner. I 66-71klassen
er dækvalget frit.
Det skal igen understreges, at det er af stor
vigtighed, at man sætter sig ind i den pågældende
klasses reglement, før man investerer eller
påbegynder ombygning af en bil. Det er flere
gange set, at en bil er påbegyndt ombygget
med ændringer, som ikke er tilladte jfr. klassens
reglement, eksempelvis tuning etc.
Reglement
Hver klasse har sit eget reglement, og alle
reglementer kan findes på Dansk Automobil
Sports Unions hjemmeside www.dasu.dk. Der
er hjælp at hente med fortolkning af reglementet
ved at ringe til klasserepræsentanterne hos
HMS. I reglementet beskrives, hvilke tekniske
ændringer, der er tilladt. I de historiske klasser er
udgangspunktet, at ingen ændringer ud over dem,
som er beskrevet i bilens homologeringsattest,
er tilladte. Det vil sige, at kun tuningsdele der
fandtes og var godkendte i bilens oprindelige
periode er tilladte. Dette er et vigtigt grundlag for
historisk motorsport.
Homologeringsattest
En homologeringsattest er en formular,
udfærdiget af FIA, som beskriver en bils
konstruktion i detaljer. Desuden beskriver den
hvilket ekstraudstyr som er godkendt til bilen. For
de historiske biler gælder det således, at kun det
udstyr som fandtes i bilens oprindelige periode,
er godkendt som ekstraudstyr. Visse klasser har
enkelte særregler der tillader ændringer ud over
det beskrevne i homologeringsattesten. Disse er
beskrevet i den pågældende klasses reglement.
På DASUSs hjemmeside kan man downloade
homologeringsattester til de historiske biler, men
til bilens vognbog skal man bruge en original
homologeringsattest påstemplet af FIA, der
købes igennem DASU for 200,-
Vognbog
Når bilen er klargjort, skal man have
udfærdiget en vognbog. En historisk vognbog
dokumenterer bilens konstruktion og det udstyr,

der er tilføjet. Den registrerer samtidig bilens
ejer og dens serienummer. Alle disse oplysninger
registreres hos DASU og FIA. Vognbogen skal
altid medbringes til løb.
En national vognbog koster 250,- og en FIA
vognbog koster ca. 500,-. De kan bestilles hos
DASU.
Licens
Førend man kan komme ud at køre på bane
eller deltage i et rally, skal man have erhvervet
sig en licens. Er man under 18 år, kan man få
dispensation, men er man over 18 år, er første
betingelse at man er i besiddelse af et gyldigt
kørekort.
Hvis man stiller op i Club Race Standard kan
man klare sig med en Folke Race licens (FRlicens),
som kan erhverves efter at have bestået
en teoriprøve i reglementet.
Hvis man vil stille op i de øvrige klasser,
skal man have en banelicens (B-licens) eller en
historisk licens (H-licens). Licenskurser afholdes
af blandt andre FDM og www.racerskoler.dk, og
annonceres på HMSʼ hjemmeside. For at blive
optaget på licenskursus, skal man være medlem
af en motorsportsklub under DASU. Denne
klub udsteder en ansøgning om licens, som skal
medbringes til kurset sammen med et pasfoto og
en lægeerklæring (300,-).
Licenskurset er typisk et 2-dages kursus, som
afholdes på en bane eller køreteknisk anlæg.
Her gennemgås teorien, der gør sig gældende
omkring racerløb. Både det praktiske og de regler
der gør sig gældende under løb, dvs. kendskab til
flag etc. Desuden afholdes køreprøver, så man
skal medbringe bil (der ikke behøver at være
en racerbil) og komplet kørerudrustning. Et
licenskursus koster normalt ca. 3.500,-
Efter licenskurset skal man bede DASU
udstede licensen. Det koster 750,- og skal
fornyes hvert år. Man skal minimum deltage i
ét løb hvert 3. år for at vedligeholde sin licens
- ellers skal man op til nyt kursus.
Kørerudrustning
En komplet kørerudrustning består af
køredragt, brandsikkert undertøj (lange arme og
ben), balaclava, strømper, handsker, støvler og
hjelm. Alle dele skal være FIA-godkendte. En
komplet udrustning koster typisk 5.000,- fra ny.
Tilmelding
Når man har fået sig en bil med vognbog, licens
og kørerudrustning, er man klar til at tilmelde sig
sit første løb. Tilmeldingsformularer, som kaldes
en anmeldelse, til løbene indhentes sammen
med tillægsreglerne på www.hms.dk eller den
pågældende banes eller klubs hjemmeside.
På anmeldelsen anføres navn, licensnummer,
transpondernummer, startnummer, detaljer om
bilen, etc. Anmeldelsen skal indsendes rettidigt
og koster i 2004 1.600,- pr. løb.
For de løb, der arrangeres på Jyllands-Ringen,
Padborg Park og nogle gange også på Ring
Djursland, kan man på www.datapower.dk/
anmeldelse se en liste over de biler der er
tilmeldte til løbene. Her kan man i øvrigt også se
omgangstider online.
Selve løbet
Informationen
Fredag ankommer bilerne til banen. Nogle
allerede fredag morgen, men de fleste om

eftermiddagen og aftenen. Når man ankommer,
henvender man sig til informationen, hvor
man får udleveret indkørselstilladelse,
anmeldelsesformular, eventuelle reklamer, samt
3 billetter og pit-billetter, hvis der er tale om
publikumsløb. Den ene billet skal køreren selv
bruge, og de 2 andre kan uddeles til hjælpere/
venner/familie/sponsorer?! Desuden kan man
normalt købe ekstra weekendbilletter til ca. halv
pris (110,- normalt 250,-).
Startnummer og nummerbaggrunde til de
historiske biler kan købes i informationen eller
ved licenskontrollen. Startnummer koster 20
kr./ciffer, og nummerbaggrunde koster 100 kr.
for 3 stk.
Licenskontrol
Når bilen er læsset af, er man klar til
licenskontrol. Man medbringer sin anmeldelse
samt kørekort og licens til løbssekretariatet. Her
kontrolleres det, at licensen er gyldig og man
får påstemplet sin anmeldelse samt udleveret en
kontrolseddel og evt. startnummer.
Teknisk kontrol
Kontrolsedlen afleveres til teknisk kontrol som
bevis på, at man har gennemgået licenskontrollen.
De historiske klasser har som regel deres
egen tekniske kontrol. Her kontrolleres, at
den personlige udrustning er i orden, at bilen
er i overensstemmelse med vognbogen, samt
at sikkerhedsforholdene er i orden; lys, seler,
skumslukker, etc.
Der kontrolleres også, at reklamer,
nummerbaggrunde og startnummer er monteret
på bilen. Når bilen er godkendt får man udleveret
et godkendelsesmærkat til montering i forruden,
og så er man klar til race! Det er ikke tilladt at
køre hverken træning, tidtagning eller løb uden
godkendelse fra teknisk kontrol.
Det er ikke teknisk kontrols opgave at sikre
at bilen lever op til klassens reglement. Har
man mistanke om at en bil ikke overholder
reglementet, ved f.eks. ulovlig tuning, skal man
indgive en protest.
Protest
Kørere kan indgive protester mod medkørere,
før eller efter løb, hvis man mener reglementet er
overskredet. Det koster 750,- at nedlægge protest.
Reglerne for protestnedlæggelse gennemgås på
licenskurset.
Træning
Til enkelte løb er der i plads i tidsplanen til
egentlig træning. Ellers starter man direkte med
tidtagning.
Tidtagning
Før hvert løb køres der tidtagning, hvor ens
bedste tid afgør startplaceringen på gridʼen i det
efterfølgende løb.
Løb
Følg reglerne, kør hurtigt, vis hensyn, mor
dig!
Resultater
Omgangstider for såvel tidtagning som løb,
offentliggøres på banens opslagstavle. Point og
stilling offentliggøres i HMS Nyt og på HMSʼ
hjemmeside.

Klasser og divisioner
I historisk motorsport konkurrerer en række forskellige standardvogne fra forskellige perioder. Der
er stor forskel på vogntype, motorstørrelse og alder. Derfor deler man bilerne op i en række klasser
og divisioner, for at sikre at de enkelte biler kæmper mod andre der er jævnbyrdige. Der er grundlæggende
2 klasser; 1965-klassen, for biler op til 1965. Og 1971-klassen for biler fra 1966 til 1971. Da
bilerne ofte er på banen samtidigt, har man valgt at give hver division sin egen nummerbaggrund, så
det er lettere for publikum at se hvilke biler der er i samme division.
1965-klassen har runde nummerbaggrunde, og 1971-klassen har firkantede nummerbaggrunde. De 2
klasser er så hver især delt op i 4 divisioner. Nedenfor følger en oversigt over de biltyper og motorstørrelser
som hører hjemme i den enkelte division.
1965-klassen
Type Årgang Volumen
Division A2 - lyseblå
GTS 1947 - 61 0-1150
GTS 1962 - 65 0 - 850
GTS 1966 - 71 0 - 850
TC 1947 - 61 0 - 1150
TC 1962 - 65 0 - 850
A1 B1
A2
A3
A4
Division A2 - orange
GTS 1947 - 61 1150 - 2500
GTS 1962 - 65 850 - 1300
GTS 1966 - 71 850 - 1300
TC 1947 - 61 over 1150
TC 1962 - 65 850 - 1150
Division A3 - rød
GTS 1947 - 61 over 2500
GTS 1962 - 65 over 1300
GTS 1966 - 71 1300 - 2000
Division A4 - grøn
TC 1962 - 65 over 1150
1971-klassen
B2
B3
B4
GT er Grand Touring biler. 2-personers coupéer eller åbne biler.
TC er Touring Cars. 4-personers sedaner.
Type Årgang Volumen
Division B1 - lyseblå
GTS 1966 - 71 0-1150
GTS 1966 - 71 0 - 1150
Division B2 - orange
GT 1966 - 71 1150-1300
TC 1966 - 71 1150 - 1300
Division B3 - rød
TC 1966 - 71 1300 - 2000
Division B4 - grøn
GT 1966-71 Over 1300
TC 1966-71 Over 2000
Pointtildelingen sker i de enkelte divisioner. I 2004 er der oprettet DASU-mesterskab i 1965-klassen,
og 2 mesterskaber i 1971-klassen. Et for B1+B2, dvs biler under 1300cc og et for B3+B4 - biler
over 1300cc.