Dansk fantasy i skammerperspektiv - Line Lybecker

generation læste, gør kun Skammerens datter mere bemærkelsesværdig, da den altså allerede kort
efter sin udgivelse er blevet anerkendt og populær på linie med de to andre.
Skammerens datter handler om den tiårige pige, Dina Tonerre, der bor med sin mor og to
søskende i udkanten af landsbyen Birkene. Dinas mor er byens skammer, en person, hvis blik kan få
folk til at se deres fejl og misgerninger og skamme sig over dem, og Dina har som det eneste barn
arvet denne evne.
I starten af bogen bliver Dina sin mors lærling, og de rejser begge til byen Dunark, hvor Dinas
mor skal hjælpe med at opklare tre mord. Tingene er imidlertid ikke, som de ser ud, og da
skammerne som de eneste kan se sandheden og nægter at lyve om den, bliver Dina skilt fra sin mor,
og de ender i hver deres farlige situation.
Her fra er det op til Dina at få styr på det hele og redde sin mor og fyrstesønnen Nico, der er
blevet uskyldigt dømt for mordene. Undervejs får hun hjælp af nye venner, og til sidst slipper de
væk fra byen, som den rigtige morder, Nicos halvbror Drakan, har overtaget.
I Todorovsk forstand er Skammerens datter ikke fantastisk, da man allerede på side 14 er klar
over, at skammerevnen er virkelig og håndgribelig, og på side 37 støder man første gang på helt
konkrete og virkelige drager. Derved bliver historien vidunderlig, hvis man ikke vælger at læse den
allegorisk.
Derimod passer romanen udmærket ind i min ovenfor definerede fantasy-genre: Handlingen
foregår i en anden verden end vores ordinære, jævnfør Nikolajevas begreb om den lukkede
sekundærverden 67 . De eneste referencer til vores verden er på side 84, hvor Nico nævner ordet draco
og forklarer, at det er latin for drage, og senere nævnes kongevand, Aqua regia 68 . Disse latinske ord
har dog ingen betydning for handlingen og er snarere et udtryk for Kaaberbøls ønske om at
mystificere og videnskabeliggøre, som når der flere andre steder i bogen nævnes fra vores verden
kendte kemiske stoffer og ingredienser som salpetersyre og baldrian. Et par steder bliver ”fanden”
brugt som bandeord, men da den ellers eneste reference til religion er de to kirker Sankt Magda og
Sankt Helena, skønner jeg, at de kristne ord bruges, fordi Kaaberbøl ikke har ønsket at bruge tid og
plads på selv at etablere en religion.
Historiens heltinde er Dina Tonerre, der er ”næsten elleve år gammel” 69 . På grund af hendes
særlige evne bryder andre end hendes familie sig ikke om at se hende i øjnene, og derfor har hun
ingen venner; det nævnes direkte flere gange i bogen, at man ikke kan være ven med nogen, man
67 Side 112, Dalgaard m.fl., 2002
68 Side 189, Kaaberbøl, 2007
69 Side 23, Kaaberbøl, 2007
Side 14 af 22