Dansk fantasy i skammerperspektiv - Line Lybecker

Recommendations

Info

Derudover har Dina lært en masse om sig selv og sin evne bogen igennem, og hvor hun i starten ønsker at være fri for skammerevnen 75 , vil hun på side 112 nok ikke kunne give slip på den, hvis hun kunne. I sin artikel skriver Kaaberbøl: ”Det er fuldstændig nagelfast, klippegrundet overbevisning, et usvigeligt instinkt, som jeg deler med hovedparten af Jordens befolkning, børn såvel som voksne. Og hvis jeg svigter det instinkt, svigter jeg mine læsere. Jeg tror endda, jeg kan gøre dem ondt. For de har jo stolet på mig.” (Side 52, Dalgaard m.fl., 2002) Her understreger hun vigtigheden af den lykkelige slutning. Hun skriver også, at det er altafgørende, at det gode sejrer til sidst, måske fordi det ikke ville ske i virkeligheden 76 . Fantasy handler om den lykkelige slutning og vejen til den. Det handler om at få så meget ud af den, som man kan. Her henviser Kaaberbøl til Tolkiens essay fra 1968, On Fairystories, hvor han taler om katastrofen og eukatastrofen. Tolkien skriver, det er ”eventyrets højeste funktion at give tilhøreren eller læseren et enkelt øjebliks åndeløs lykkefølelse.” Dette sker gennem, hvad Tolkien kalder eukatastrofen, en omvæltning til det gode 77 . Katastrofen er gennemgribende. Den ødelægger alt, og vi skal helst komme i tvivl om, hvorvidt den lykkelige slutning er mulig 78 . Når alt ser sortest ud, og historien når sit klimaks, indtræffer eukatastrofen og den lykkelige slutning. Kaaberbøl skriver: ”Fantasy lader til at mene, at kun ved at sætte hele verden på spil, kan glæden til sidst blive stor og brat nok.” (Side 52, Dalgaard m.fl., 2002) På trods af denne lykkefølelse er fantasy i Kaaberbøls optik ikke eskapisme, i hvert fald ikke i ordets normale betydning, fordi der skal kæmpes for lykken, og det er en kamp, der er hårdere, end hvad man støder på i virkelighedens verden. Kaaberbøl beskriver det at læse fantasy som ”en flugt fra asken til ilden” 79 . I stedet for eskapisme kalder hun det for et ”etisk instinkt”, et behov for den lykkelige slutning, et udtryk for, hvordan virkeligheden burde være 80 . 75 Side 18, Kaaberbøl, 2007 76 Side 53, Dalgaard m.fl., 2002 77 Side 49, Dalgaard m.fl., 2002 78 Side 50, Dalgaard m.fl., 2002 79 Side 50, Dalgaard m.fl., 2002 80 Side 53, Dalgaard m.fl., 2002 Side 16 af 22
Også for Kaaberbøl er barnet i centrum. At hun skriver for børn, er tydeligt i Skammerens datter, hvor hun møder barnet på dets eget niveau, eksempelvis på side 8, hvor hun skriver om Dinas forhold til sin gamle dukke. Derudover er kapitlerne korte, og sproget i det store hele let tilgængeligt. Både forrest og bagerst i bogen er der kort over Dunark og landområdet, så det er let at følge Dinas færden. Selvom fantasy for Kaaberbøl ikke er eskapisme, så tilbyder genren barnet noget andet. Både læseren og i mange tilfælde helten får i fantasyromanen mulighed for at forlade sin kedelige, men stabile hverdag, hvor barnet er magtesløst over for voksne og verdens store spørgsmål, i bytte for spænding, kærlighed, venskab, frihed og selvbestemmelse. Barnets status hæves, og barnehelten er ikke mere hjælpeløs 81 . Som oftest kan børn mere end voksne i det fantastiske rum. De er næsten altid mere selvstændige, handlekraftige og modige end i hverdagen, og de ved mere end de voksne 82 . Som modvægt er fjenderne i fantasyverdenen meget større end dem, man møder til hverdag 83 , og for Kaaberbøl er det vigtigt, at historiens skurk er så ond, at verden skælver 84 . Som eksempel her på nævner hun Drakan fra Skammerens datter. Hun omtaler ham som den ondeste skurk, hun har skabt, og erklærer: ”Klinisk set er Drakan psykopat – det eneste totalt skamløse menneske i bogen. […] Han er, tror jeg, min skrækvision af et menneske, der netop ikke har skyggen af etisk sans.” ( Side 56, Dalgaard m.fl., 2002) Dette bemærker Dinas mor også flere gange i bogen, idet hun giver udtryk for, at Drakan ikke har mere samvittighed end et dyr 85 . Fantasy handler om det gode mod det onde, og oftest indbefatter det mennesker, der tvinges til at tænke over og træffe etiske valg 86 . Kaaberbøl stiller disse overvejelser op som en genreforskel mellem fantasy og eventyret og påpeger, at det var mere simpelt i det gamle Grækenland 87 . Fantasy er en genre i udvikling 88 . Kaaberbøl påpeger som andre i Dalgaards antologi tendensen i moderne fantasy, hvor det bliver sværere at skelne mellem sort og hvidt. Dette er en problematik for den nødvendige lykkelige slutning, for det er sværere at lave en rigtig lykkelig 81 Side 51, Dalgaard m.fl., 2002 82 Side 52, Dalgaard m.fl., 2002 83 Side 51, Dalgaard m.fl., 2002 84 Side 50, Dalgaard m.fl., 2002 85 Bl.a. side 203, Kaaberbøl, 2007 86 Side 54, Dalgaard m.fl., 2002 87 Side 56-57, Dalgaard m.fl., 2002 88 Side 54, Dalgaard m.fl., 2002 Side 17 af 22
Page 1 and 2: Dansk fantasy i skammer-perspektiv
Page 3 and 4: Det skal bemærkes, at begge ovenst
Page 5 and 6: sidste tyve år inden årtusindskif
Page 7 and 8: Det uhyggelige fokuserer, skriver T
Page 9 and 10: Som Skyggebjerg er inde på i stykk
Page 11 and 12: prinsessen og det halve kongerige,
Page 13 and 14: ovenfor. Hvis vi skal fokusere mere
Page 15: ikke kan se i øjnene 70 . Således
Page 19 and 20: I 2005 udkom også første bind af
Page 21 and 22: hun blandt andet fokus på vigtighe

Dansk fantasy i skammerperspektiv - Line Lybecker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?