Septembe - Sdr. Stenderup - InfoLand

More documents

Recommendations

Info

32 Undervejs Tekst og tegning Jens Bach Andersen Vi stod i Billund Lufthavn neden for trapperne, der fører op til, hvor man tømmer lommerne og trækker bæltet af, fordi metaldetektorerne i den fritstående dørkarm ikke skal bippe og frembringe for mange rynker i kontrollanterne pander, når man går gennem. Vi skulle på en bette ferie i Portugal. Midt april sammen med Sys og Per, et par af vores gode venner, med Ryan Air, næsten ingen penge. Efter at være gået gennem den lille enmands-perleport (so to speak), bimlede og lyste hele skidtet så alligevel, hvorefter jeg, igen-igen, også måtte smide støvlerne. Et par udmærkede second-hand militærstøvler, som jeg befinder mig godt i. Men - støvler kan angiveligt indeholde indbyggede bomber. I mit tilfælde er der nu højst tale om et par indbyggede stinkbomber af middelsvær kaliber, men alligevel, sikkerheden er vigtig, og jeg kunne jo være smuttet ud i cockpittet og tvunget hele transporten til Cypern ved at true med at rende rundt i strømpesokker. Jeg var i øvrigt - af let pinlig erfaring - forberedt, så jeg allerede samme morgen havde iført mig et par nyere sokker uden nævneværdige huller. Det gik fint; jeg blev ikke taget. Ting er ikke altid, hvad de ser ud til. Mere derom senere. Vi ankom omsider til Portugal og siden til det forudbestilte hotel i byen Silves, som ligger omtrent midt i Algarve, lidt i den vestlige ende, en tyve kilometer fra kysten; det var ikke rigtig badevejr på det tidspunkt. Udmærkede dage gik med køreture i lejede småbiler, blandt andet til kysten, bare for at kikke, plus spadsereture i selve Silves og så videre. Maden er heller ikke værst. Det hele kan anbefales. Sidst på eftermiddagene mødtes Per og jeg så som regel nede på hotellets terrasse og nød lidt hvidvin, mens vi evaluerede og sludrede om livet i øvrigt. Per hører i øvrigt til i den filuriske ende, så somme dage krævede det to glas for at nå det hele. Flere storke kredsede over både os og en ydmyg flod, som går gennem byen, og nattergale sang i buskadser langs floden, hvilket de jo gør hele døgnet, man lægger bare mest mærke til dem om natten, hvor andre fugle som regel holder mund. Derfor navnet. Lad mig spare læseren for ”feriebilleder” – enhver kender til kvalme i den sammen- hæng, lige meget hvor meget kaffe og kage, de hjemvendte serverer. En eftermiddag spadserede jeg en tur alene. Skråt overfor hotellet gik en jordvej ind i noget højt krat af stedsegrønne ege og jordbærtræer (som jo blot hedder sådan, fordi bærrene kan minde om jordbær. Det er en art meget stor lyng). Vejen var kringlet og knoldet, et spændende sted, og der travede jeg så og passede mig selv og nød livet. Solen skinnede. Pludselig var det imidlertid slut med freden. En meget stor hund kom galloperende og især gøende imod mig, konstaterede jeg, da jeg snurrede rundt. Meget voldsomt gøende. Og stor. To numre større, og det havde været en gnu. Bestemt et af den slags kæledyr, man ikke skal klappe, medmindre man tilfældigvis står med et 60 centimeters jernrør, der ligger godt i hånden. Og normalt mener jeg ellers, fruen pakker lidt vel meget i kufferten, når vi skal på ferie, men her var jeg alligevel glad ved tanken om, at der var ekstra underhylere i bagagen på hotelværelset, hvis situationen skulle gribe om sig, og jeg i det hele taget ville nå tilbage i ét stykke. Jeg blev jo liiidt bange. Her tog sagen sig heldigvis en drejning. Ejeren kom. Først kunne jeg ikke lige få øje på ham, kun høre ham. Det kunne jeg til gengæld også. Ordet ‘tinnitus’ faldt mig ind. Her stoppede gnuen heldigvis op og satte sig på bagbenene få meter fra mig, hvor den så gav sig til at knurre og savle, som om den ikke havde fået sin Pedigree Pal i lidt over en uge. Sekundet efter kom så selve ejeren ind i billedet. Han kom brølende med en lydstyrke, der på ingen måde var mindre end gnuens. Han må have hørt, der var noget galt, eller at hans kæledyr havde fundet noget interessant. Herefter tog han den meget resolut i halsbåndet og vrælede så til både mig og dyret, så højt, at jeg igen tænkte på fruens kuffert. Og så på portugisisk. Da det ligesom var ved at få ende, mumlede jeg lidt på engelsk, som man jo gør, og solen skinnede stadig. Jeg tror ikke rigtig, vi forstod hinanden, men hunden blev herefter fredelig som et lam og kom hen og snusede nærmest høfligt til mine bukser, og vi gik atter hver til sit. Igen: Ting er altså ikke altid, hvad de ser ud til, hvilket får mig til at afslutte med en
hændelse allerede inden metaldetektoren i Billund Lufthavn. Vi stod altså der nedenfor trappen i ankomst- eller afgangshallen, jeg ved ikke, hvad de præcist kalder stedet; det er altid fruen, der har styr på, at vi kommer ind i den rigtige flyvemaskine. En ung dame i fiks uniform, tydeligt ansat i lufthavnen, kom hen og spurgte, om der var noget, hun kunne hjælpe med. Vi har muligvis stået og lignet en lille flok, der var kommet til at gå uden for stakittet, og så nemt er det jo heller ikke at finde rundt, selvom de har mange skilte. Eller måske derfor. - Joooh, svarede Per så. Damen lagde, nærmest lidt religiøst, håndfladerne sammen, venligt afventende. Og smilende. Hun var tydeligt vant til at hjælpe aldrende folk med at finde hjem. Eller frem. - Ved De, hvor toget til Rungsted holder? spurgte Per så som den naturligste ting i verden. Højt og tydeligt. Og han holdt masken. Sys så nærmest lidt undskyldende ud. Min hustru kikkede efter skilte. Jeg bed mig i læben for ikke at komme til at ødelægge noget. Og det kan godt være, det ikke lige var Rungsted, jeg kan huske forkert, det er også lige meget. Damen i lufthavnen så ikke ud til at få lige dét spørgsmål så tit. - Øhhh, var hendes første reaktion. Hun så ligefrem ud til at undre sig. - Nu står vi vist i en lille geriatrisk situation, var det som om, hun tænkte. Per kikkede bare venligt på hende, afventende, stadig uden at fortrække en mine. - Øhhh, gentog damen. Her virkede det, som om hun også ville klø sig i nakken – hun tog sig i det. Så kom Per vist alligevel til at smile en smule, og vi skulle jo også nå flyveren på det tidspunkt. Igen: Ting er ikke altid, hvad de ser ud til. Læseprøverne på komedien er allerede i fuld gang. Spøgeri eller ? <strong>Sdr</strong> Bjert Musik og teaterforening sætter nu igen et stykke op i efterårssæssonnen. Der er tale om stykket ”Genfærdet på badehotellet” af Svend Borg, der er en forviklingskomedie, som foregår på et mindre mondænt badehotel, hvor værtinden i den grad har ambitioner i retning af det mondæne. I stykket gennemlever hotellets gæster og personale et par hektiske dage med gæster, der absolut ikke er, hvad de giver sig ud for, det uundgåelige fnidder blandt ejer og personale – det sidste er i øvrigt sammensat af yderst specielle personlig- 33 heder - , et lyslevende genfærd og endelig opklaringen af en stor kriminalsag. Der er rigtigt lagt i kakkelovnen til et morsomt stykke teater. Teatertruppen, der både består af nye skuespillere – også unge, samt gode gengangere (ikke genfærd) er allerede gået i gang med læseprøven, og selv under dette er der mange latter ytringer. Teaterstykket opføres i Skolens Aula den 9. og 10. november. Sæt allerede nu tid af, så du kan benytte dig af muligheden for at opleve foreningens hylende morsomme opsætning af stykket. Oplev Bjert bagfra Ovennævnte kunne være temaet for <strong>Sdr</strong>. Bjert Y´s Men´s Club´s kommende arrangement MOTIONSBINGO, lørdag den 29. september. Der er tilrettelagt en motionstur med udgangspunkt fra Sognehuset ved kirken. Den vil foregå på stier bag beboelserne og haver - en strækning på ca. 3,8 km. Gode travesko er bedste befordringsmiddel og ruten vil gå gennem grønne arealer, hvor der er opsat numre og pile, så man let kan orientere siga og finde posterne. Der skal købes BINGO kort ved start ved Sognehuset. 1Overskuddet ved arrangementet vil gå til et nyt projekt: ”Ungdomspræst i Kolding Kommune”. Mød op og tag venner med på denne travetur !
Page 1 and 2: Nummer 8, 18. årgang, september 20
Page 3 and 4: Stafetløb i Bjert Løbefællesskab
Page 5 and 6: let. ”Mange penge for at sidde p
Page 7 and 8: En kommune døde - et sogn fik liv
Page 9 and 10: celler og jordvarme i Sønder Stend
Page 11 and 12: Skolen startede i strålende sol I
Page 13 and 14: Voksenkorets afskedsgave til Birgit
Page 15 and 16: Stor lokal indsats for Skamling-ope
Page 17 and 18: Første skoledag på Sdr. Stenderup
Page 19 and 20: Norsk TV2 på ’Tour’ i Bjert I
Page 21 and 22: Kasserer søges Da vores kasserer i
Page 23 and 24: På sommerudflugt med Tirsdagsklubb
Page 25: Jeg blev forfordelt og gjorde en bj
Page 29 and 30: Farver i skolegården I løbet af s
Page 31: PROFESSIONELT ARBEJDE UDE SOM INDE!
Page 35 and 36: Flere situationer fra Fodboldskolen
Page 37 and 38: Vi byder gamle og nye kunder velkom

Septembe - Sdr. Stenderup - InfoLand

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?