Nr. 4: Diagnostiseringspraksis - Socialpolitisk Forening

18
PTSD er en
kontroversiel
diagnose
gælder både for mennesker med egentlig sindssygdom og for mennesker
med andre psykiske sygdomme, f.eks. PTSD. Mens en person kan
være helt invalideret kan en anden med samme diagnose fungere rimeligt
i dagligdagen, f.eks. passe et arbejde, og yde relevant egenomsorg.
For at imødekomme behovet for en fælles og ensartet klassifikation
af mennesker med funktionsevnenedsættelse, har WHO udviklet
ICF – International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse
og helbredstilstand (WHO, 2003). ICF er en komplettering af
diagnoselisten, og den skal give mulighed for at identificere og beskrive
konsekvenserne af funktionsevnenedsættelse og derved bidrage til en
bedre anvendelse af samfundets ressourcer.
Afsluttende
PTSD er en kontroversiel diagnose. Mens de reaktioner, den omfatter,
har været kendt længe, er selve diagnosen opstået ud fra et praktisk-politisk
behov for at skaffe hjemvendte soldater økonomisk kompensation
for deres lidelser. Den har været kritiseret for at medikalisere menneskelig
lidelse og fjerne opmærksomheden fra de omstændigheder, der
giver anledning til lidelsen. Den har været brugt til at give hårdtramte
og invaliderede mennesker med behov for beskyttelse og omsorg opholdstilladelse
i Danmark. Og den er blevet politisk diskvalificeret for
at begrænse adgangen til Danmark for mennesker i behov for hjælp.
Historien om PTSD er således et eksempel på, at diagnoser ikke
blot er sygdomsklassifikationer, der skal sikre syge mennesker den rette
behandling, men tillige potente magtmidler på den til enhver tid eksisterende
socialpolitiske dagsorden.
Edith Montgomery, cand.psych., ph.d. og forskningschef på Rehabiliterings-
og Forskningscentret for Torturofre. Hendes forskningsområder er
asylsøgende og flygtningebørn, psyko-traumatologi, tortur og organiseret
vold. Hun er desuden specialist i psykoterapi og børnepsykologi.