FANTASI ELLER VIRKELIGHED? - Copenhagen Photo Festival

FANTASI ELLER VIRKELIGHED?
ET UNDERVISNINGSMATERIALE OM FOTOGRAFI
1

COPENHAGEN FOTOFESTIVAL INVITERER JER MED PÅ EN
SPÆNDENDE REJSE GENNEM FOTOGRAFIETS FANTASI OG
VIRKELIGHED
VIL I VÆRE MED?
Ligesom der findes forskellige genrer inden for film og litteratur, findes der
også forskellige genrer inden for fotografiet.
DOKUMENTARFOTOGRAFI
PRESSEFOTOGRAFI
ISCENESAT FOTOGRAFI
KUNSTFOTOGRAFI
MANIPULERET FOTOGRAFI
Kan du komme i tanke om flere genrer inden for fotografi?
2

Når du tager et billede med dit kamera, fryser du et splitsekund af
virkeligheden. Men kan du altid være sikker på, at et fotografi viser
virkeligheden? I dag kan man næsten gøre alt med et fotografi. Man
kan redigere i fotografiet, efter det er taget. Hvis man for eksempel
redigerer et kattehoved ind på en menneskekrop, er det meget tydeligt,
at der ikke længere kan være tale om virkelighed. Men hvad nu hvis at
mennesket på billedet havde taget kattehovedet på som en maske, før
billedet blev taget, er der så tale om virkelighed?
3

OPGAVE
DOKUMENTARFOTOGRAFIET = VIRKELIGHEDEN
Da fotografiet blev opfundet i 1839, kunne man altid være sikker på, at det,
et foto viste, virkelig var sket. Derfor er fotografiet blevet brugt til pasfotos,
forbryderfotos og i aviser, hvor man skal være sikker på, at en person
eller en situation er gengivet rigtigt. Sådan nogle billeder kalder man for
dokumentar fotografi.
Pressen og aviserne har til opgave, at fortælle os om, hvad der sker i
Danmark og resten af verden. De skal fortælle historier og nyheder, som er
sket i virkeligheden. Tænk sig, hvis alle nyheder i avisen var løgn og fantasihistorier.
Aviserne bruger billeder ved siden af deres artikler, fordi billeder jo
siger mere end tusind ord!
Det er vigtigt, at aviserne ikke lyver og laver fantasihistorier. Det er derfor
vigtigt, at billederne i aviserne gengiver virkeligheden. Tænk sig, hvis alle
nyheder i avisen var løgn og fantasihistorier. En historier kan altid blive lidt
mere spændende, hvis man pynter lidt på virkeligheden. Men må man det?
Hvor går grænsen for, hvor meget man må lave om på virkeligheden, for at
gøre historien mere sjov, spændende og fantasifuld? Det er nemt, at lave om
på virkeligheden på et fotografi.
KIG PÅ BILLEDERNE.
TROR I DET ER DOKUMENTARFOTOGRAFIER?
HVORFOR / HVORFOR IKKE ?
4

OPGAVE
VIL DU LÆRE NOGET FOTOTEKNIK?
Hvis man lærer noget om billedbeskæring, komposition og perspektiv, kan
man blive dygtig til selv at fotografere.
BILLEDBESKÆRING
Billedbeskæring handler om, hvor langt fra og tæt man er på sit motiv.
Motivet er det, som man gerne vil tage et billede af. Det kan for eksempel
være en person. Når fotografer snakker sammen om beskæring af et billede,
så bruger de ordene
TOTAL
HALVTOTAL
NÆR
HALVNÆR
Et nærbillede viser en persons ansigt.
Halvnær er et billede af en person fra hofterne og op.
Halvtotal viser en del af en person fra knæene og op.
Total er et billede af en hel person fra fødder til hoved eller af en hel ting.
FORKLAR DE FIRE BILLEDERS BESKÆRING
6

OPGAVE
KAN DU KENDE VIRKELIGHEDEN?
Tag et billede af en ting, hvor du går så tæt på som muligt. Gå et, to, tre, fire
og fem skridt længere væk og tag et billede for hvert skridt. Billedet bliver
beskåret anderledes på hvert billede, og til sidst kan man se, hvilken ting det
er. Vis billederne til din sidekammerat et for et og få ham eller hende til at
gætte, hvad det er.
8

ISCENESAT FOTO = VIRKELIGHED ELLER SNYD?
Mange af de fotografier man ser rundt omkring i blade / magasiner og på
kunstudstillinger er iscenesatte. Tænk bare på for eksempel reklamer og
modefoto. Fotograferne laver scenen, som de gerne vil have den, før de
tager billedet. De sætter måske noget bestemt lys, retter på modellens hår
eller fjerner noget grimt skrald, der ligger i vejen! Du kender det måske fra
dig selv, når du lige retter på håret, før nogen tager et billede af dig? På
nogle fotografier er det tydeligere end på andre, at de er iscenesatte.
10

OPGAVE
Gå sammen to og to. Vælg et billede hver og fortæl om det er iscenesat eller
dokumentar. Start med at fortælle, hvad I ser på billedet og hvad der gør, at I
enten synes, at det er iscenesat eller dokumentarfotografi.
12

OPGAVE
………MERE FOTOTEKNIK
PERSPEKTIV
Vil du være fugl eller frø?
En fotograf kan få virkeligheden til at se anderledes ud, ved for eksempel
at lægge sig ned på jorden og tage et billede af en person derfra. På den
måde bliver synsvinklen en anden, og det kalder man at tage et billede med
et bestemt perspektiv. Når fotograferne snakker om perspektiv, bruger de
ordene
NORMALPERSPEKTIV
FØPERSPEKTIV
FUGLERPERSPEKTIV
Normalperspektiv: Hvis du tager et billede i øjenhøjde med personen, du
fotograferer, så kan billedet blive mere levende. Frøperspektiv: En person
kan blive ekstra interessant, hvis du fotograferer nedefra. Teknikken kan
bruges, hvis du vil gøre en person ”højere” på billedet. Fugleperspektiv: Du
kan også gøre dit foto spændende ved at tage det oppefra. På den måde
kan du få en person til at se lavere ud.
FORKLAR DE TRE BILLEDERS PERSPEKTIV
14

OPGAVE
KOMPOSITION
Gør dine venner til kæmper eller dværge
En anden måde at få virkeligheden til at se anderledes ud på er at lege med,
hvor man placerer personer eller ting i billedet. Det kalder fotografer for at
komponere billedet, og der er tre lag i billedet, de typisk arbejder med. Når
fotograferne snakker om komposition, bruger de ordene
FORGRUNDEN
MELLEMGRUNDEN
BAGGRUNDEN
Forgrunden er det, du placerer forrest i billedet. En person vil se størst ud på
billedet her. Mellemgrunden er det, du sætter midt i billedet Baggrunden er
det, du putter bagerst i billedet. En person vil se mindst ud på billedet her.
KIG PÅ BILLEDET. HVAD SER DU I BILLEDETS BAGGRUND?
HVAD SER DU I BILLEDETS MELLEMGRUND OG FORGRUND?
16

OPGAVE
ISCENESÆT DIT DRØMMEJEG
Tag et billede af dig selv, lige når du er stået op. Tag et nyt billede, når du har
gjort dig klar til at gå i skole. Tag endnu et billede, hvor du klæder dig ud som
en, du drømmer om at være. Prøv dig frem med at tage billederne nedefra og
oppefra. Hvorfor går du ikke i skole, sådan som du ser ud, når du lige er stået
op? På hvilket billede er du mest dig selv? Hvilket billede synes du, det er
sjovest at se af dine kammerater? Hvilket billede kan dine kammerater bedst
lide af dig?
18

OPGAVE
KAN DU LØFTE DIN VEN MED TUNGEN?
Gå sammen med to af dine klassekammerater og find ud af, hvordan I skal
placere jer i forgrunden og baggrunden af billedet for at tage et billede, hvor
det ser ud som om, en af jer står på en andens næse, tunge, finger eller noget
andet. Viser billedet virkeligheden?
19

OPGAVE
MANIPULEREDE FOTOS = VIRKELIGHED + FANTASI?
Hvis du bruger et fotoredigeringsprogram til at klippe tallerkener med gamle
madrester ud af et billede, når det er taget, eller til at gøre din næse større,
så kalder man fotoet for manipuleret. Efter det er blevet muligt at ændre
billeder på den måde, kan man slet ikke længere være sikker på, at et foto
viser virkeligheden.
KAN MAN SNYDE DIG? FIND FORSKELLIGE FOTOS I AVISER OG
BLADE. HVORDAN KAN MAN SE, OM ET FOTO VISER VIRKELIGHEDEN,
ELLER OM DER ER ÆNDRET I DET, EFTER DET BLEV TAGET?
20

OPGAVE
KUNSTFOTOS = FANTASI?
I dag bruger mange kunstnere fotografiet til at udtrykke sig med. I kunsten
kan man bruge sin fantasi og lege med billederne, som man har lyst. I kunstfotos
kan man derfor heller ikke vide, om billedet gengiver virkeligheden.
BLÆS 28 TYGGEGUMMIBOBLER
Vælg en af jer, som skal tage et billede i skolegården i et frikvarter. Bagefter
skal I alle sammen gå ud i skolegården med en ballon i hånden, en tyggegummiboble
i munden, stille jer på hænder, eller hvad I kan finde på, som får
jer til at ligne hinanden lidt. Tag så et billede af det.
Hvad er forskellen på de to billeder? Hvorfor skal fotojournalister altid vise
virkeligheden? Hvorfor må kunstfotografer gerne bruge deres fantasi?
22

KÆRE UNDERVISER
Copenhagen Photo Festival præsenterer krydsfeltet mellem fantasi
og virkelighed med en blanding af dokumentarfotos og kunstfotos. På
festivalen kan I sammen med eleverne opleve fotografiets forskellige
genrer i forskellige sammenhænge. Blandt andet forvandles Metro-
togene til undergrundens fotogalleri, og hele Nørrebrogade forvandles
til et stort galleri med fotos, der fortæller om Nørrebros hverdagsritualer.
Carlsberg bliver til ”Photo City” og i Øksnehallen udstiller pressefotografer.
Gallerierne i København vil fremvise kunstfotografi.
For at give børnene på mellemtrinnet det størst mulige udbytte af festivalen,
har vi lavet vedhæftede undervisningsmateriale.
Opgaverne i materialet lægger op til, at eleverne forholder sig til fotografiet
ved at diskutere spændingsfeltet mellem fantasi og virkelighed,
mens de på samme tid selv producerer foto.
Alt eleverne skal bruge, er deres mobiltelefon eller andet kamera, samt
aviser og blade.
Idéen er, at børnene løser fotoopgaverne inden festivalen, og sender
deres bedste billeder ind til os. Så kan I sammen tage ind og se børnenes
billeder side om side med de professionelle fotografers og kunstneres
billeder under festivalen. Festivalen finder sted i perioden den 9.
juni– 19. juni 2011. Information om indsendelse af elevernes fotografier
findes i slutningen af dette materiale. Information og program for festivalen
findes på:
WWW.COPENHAGENPHOTOFESTIVAL.COM
Materialet tager primært afsæt i følgende trinmål for 5. – 6. klasses
undervisning i dansk og 5. klasses undervisning i billedkunst:
at karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for
fiktion og ikke-fiktion, fortolke, perspektivere og forholde sig til
tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse
at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende
form
at iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder
at forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation
at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner
samt i dramatisk form - at præsentere egne og andres billeder, først
og fremmest mundtligt og ved udstillinger
at bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen
Lærervejledningen her indeholder perspektiverende materiale om
tematikken fantasi og virkelighed, som eleverne bliver præsenteret for
i undervisningsmaterialet. Fotos, videoer, avisartikler, litteratur og film
lægger op til yderligere diskussioner i klassen.
Rigtig god fornøjelse!
Venlige hilsner Copenhagen Photo Festival
24

JOURNALISTIK OG PRESSEFOTOS = VIRKELIGHED?
MÅ JOURNALISTER PYNTE PÅ SANDHEDEN?
”Nu ruller nogle af de allersidste danske soldater ud ad Irak i ly af nattemørket.”
Sådan sagde Jeppe Nybroe i et indslag på DR som reporter
i Irak i 2007. Det var imidlertid ikke sandt. I virkeligheden var han og
soldaterne på vej ind i Irak. Den forvrængning af virkeligheden blev
opdaget, og Jeppe Nybroe, som ellers var en ung, fremadstormende
journalist hos DR, blev fyret.
Læs hele artiklen HER
Ideer til diskussion i klassen: Hvorfor er det vigtigt, at journalister ikke
manipulerer med virkeligheden? Var det rimeligt, at Jeppe Nybroe blev
fyret? Hvad ville der ske, hvis aviserne bragte nyheder, de selv havde
fundet på? Hvad er den vildeste nyhed, du kan finde på? Hvad ville der
ske, hvis din nyhed kom på forsiden af alle aviserne?
KUNST = FANTASI?
MÅ KUNSTNERE PYNTE PÅ MURENE?
Når vi går på kunstmuseer og ser på kunst, har vi ingen forventninger
til, at kunstværkerne skal skildre virkeligheden. Derfor kan kunstnere
tillade sig at blande fantasi og virkelighed og udtrykke sig, som de vil.
Men når kunsten rykker ud af museerne og gallerierne, kan der opstå et
sammenstød mellem kunstnerens ønske om at udtrykke sig frit og samfundets
forventninger om, at også kunstnere holder sig inden for lovens
rammer. Et eksempel, der er fremtrædende i gadebilledet i mange
byer, er street art. Hensigten kan være politisk, selvpromoverende eller
æstetisk, og kvaliteten varierer meget.
DETTE EKSEMPEL ER FRA BUENOS AIRES
Ideer til diskussion i klassen: Kan noget være kunst, når det er lavet
ulovligt? Hvem skal bestemme, hvordan en by skal se ud? Ville du
gerne have sådan et billede på din vej?
FARLIG KUNST
En ung kvinde står på Liljeholmsbroen i Stockholm. Hun ser forvirret ud
og smider sin jakke og sko ud over broen. Nogle forbipasserende tror, at
hun selv vil hoppe ud og stopper hende. De tilkalder politiet, og kvinden
bliver kørt til et psykiatrisk hospital. Her bliver hun fastspændt og
tvangsmedicineret. Næste formiddag afslører hun over for personalet,
at det hele er skuespil. Hun er ikke psykisk syg, og de har været ufrivillige
deltagere i et kunstprojekt. 50 dagbøder a 50 kr. blev straffen for
uredelig adfærd, for at udgive sig for at være psykisk syg uden at være
det samt for voldsom modstand mod politiet, da betjente forsøgte at
hive hende væk fra broen.
To artikler om sagen:
WWW.INFORMATION.DK/202013
WWW.INFORMATION.DK/202106
Ideer til diskussion i klassen: Er det i orden at overtræde et lands love
for at lave sin kunst? Hvad kunne der være sket, hvis en anden person
virkelig var ved at springe ud et andet sted, og politiet kun havde mandskab
nok til at forsøge at redde en af dem? Hvordan tror du, politiet vil
reagere næste gang, en person står på broen og ser ud som om, hun
skal til at springe? (Peter og Ulven...)
25

FANTASIEN MØDER VIRKELIGHEDEN
BLOT EN DRENGESTREG
Jeres onkel fik amputeret sit ben, fordi der var gået bakterier og blodforgiftning
i det. Hvis ikke benet var blevet sat af, ville han være død.
To drenges forældre forklarer pædagogisk om onklens syge ben. En
dag møder brødrene en lille dreng, der har slået storetåen. De omsætter
barmhjertigt deres nye medicinske viden om bakterier til blodig praksis.
Det ender gruelig galt hjemme på køkkenbordet. Virkeligheden trumfer
fantasien...
Læs Willy Sørensens ’Blot en drengestreg’ i novellesamlingen ’Sære
historier’ fra 1953. Ideer til diskussion i klassen:
Hvordan ville historien være endt, hvis virkeligheden ikke havde blandet
sig i drengenes fantasiverden? Overgår virkeligheden altid fantasien?
Skal drengene straffes for det, de har gjort?
HVEM BESTEMMER VIRKELIGHEDEN?
Kan vi stole på, at det vores sanser fortæller os er virkeligt? Og kan vi
stole på, at vores erindring gengiver begivenhedernes gang sandfærdigt?
I den europæiske filosofi bliver problematikken omkring, hvad der er
den sande virkelighed formuleret for første gang i Platons Hulelignelse. I
vores tid er det samme spørgsmål taget op i eksempelvis The Matrix og
Inception (OBS! Aldersgrænse 15 år).
Læs hulelignelsen på:
DA.WIKIPEDIA.ORG/WIKI/HULELIGNELSEN
Ideer til diskussion i klassen: Hvordan kan man vide, at vores virkelighed
er virkelig? Hvordan skulle virkeligheden være, hvis du måtte bestemme
det hele?
HVORDAN KAN DU SE VIRKELIGHEDEN FRA ET ANDET
MENNESKES SYNSPUNKT?
To ti-årige drenge myrdede i 1993 en to-årig dreng i England. De kom i
myndighedernes varetægt og i lukket behandling til de fyldte 18 år. Da
de blev løsladt igen, fik de hver især en ny identitet, så de kunne få en
mulighed for at leve et liv, hvor ingen vidste, at dem var dem, der havde
slået drengen ihjel.
Ideer til diskussion i klassen: Kan det være svært at skelne mellem
fantasi og virkelighed? Hvornår? Tror I, de to drenge vidste, hvad de
gjorde? Kan børn begå forbrydelser? Er det rimeligt, at man får en ny
chance, når man har gjort noget, der er så forfærdeligt? Hvordan kan
man blive bedre til at opleve verden fra et andet menneskes sted?
26

INFO
Indsendelse af elevbilleder til Copenhagen Photo Festival
Gem hvert enkelt billede med elevens navn som filnavn. Brænd
billederne på en DVD og send dem til:
Copenhagen Photo Festival
Store Kannikestræde 10
1169 København K
Materialet er udarbejdet af Copenhagen Photo Festival
Billedmateriale udarbejdet af følgende fotografer fra
Fatamorgana Danmarks Fotografiske Billedkunstskole
Agnes Saaby Thomsen
Alette Asbjørn Sørensen
Caroline Raen Gilsvik
Daniel Bech
Elisabeth Holager Lund
Femja Haack
Hedvig Larsson
Inuuteq Storch
Kirstine Sommer Kjærgaard
Louise Wade
Mette Hartung Kirkegaard
Maja Nydal Eriksen
Jacob Møller
Thomas Bek Thomsen
27