Den lykkelige frihed - Rapport - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

More documents

Recommendations

Info

Marlene Hörfarter Hornbech ”Den lykkelige frihed?” 21/12/2011 1 Indledning Da Berlinmuren faldt, og Østtyskland blev befriet fra deres ”fængsel”, ville jublen ingen ende tage, da Danmark blev befriet d. 5. Maj 1945, var gaderne fulde af begejstrede mennesker, der dansede og skålede. I dag er vi ifølge modernitets sociologer blevet frie og individualiserede 1 , men gaderne er ikke fulde af jublende mennesker. Måske er det bare gået lidt i sig selv igen, måske har vi vænnet os til friheden, eller er friheden bare ikke så fantastisk, som vi blev lovet, da vi kæmpede igennem fagfor- eningerne, fik 5 ugers ferie, parcelhus og bil. Hvis vi spørger sociologerne, er friheden en tornet vej til lykken. Der er dog stor forskel på, hvor tornet teoretikerne ser vejen. En modernitetssociolog som Zygmunt Bauman skriver, at frihed vil skabe mere fortræd en lykke. Han mener, at friheden giver ”sjælelige kvaler og pinefulde valgsituationer” samt ”lammende frygt for risici og fiaskoer”. Traditioner og normer, som før vejledte og holdt os fangede, er smeltet bort, og med friheden står individet helt alene med sine valg, og må deraf selv tage ansvaret for dem (Bau- man 2006:13-16,29-30). Sociologen Richard Sennett er enig med Bauman, selvom han er lidt mere moderat i sine udtalelser. Han beskriver samfundet som en collage af episoder og fragmenter, hvorved individet tvinges til at være konstant fleksibel. Dette resulterer i, at individet konstant er bange for at miste sit job, hvis individet ikke lever op til kravene om fleksibilitet og omstillingsparathed og sikre en succesfuld selvfortælling (Sennett 1999:16,23,25,91,132). Sennett ser altså samtidens frihed som en udfordring for individet, hvor frygten for fiasko er en bestandig underliggende konsekvens. Sociologen Ulrich Beck skriver ligefrem, at vi er på vej mod ’risikosamfundet’. Han er enig i, at friheden og valgene resulterer i, at individet får et langt højere ansvar for deres eget liv. Individet tvinges til, at fokusere på de risici, vi har skabt i vores kamp for at udnytte naturen, opløse os fra traditionerne og skabe mere og mere avanceret teknologi. Beck skriver, at vi er blevet frigjort fra traditionerne, men i stedet er vi blevet fanget af institutionerne og markedet, som nu styrer os (Beck 1997:19- 21,128-130). Beck finder som Bauman og Sennett et individ, som er frigjort fra traditionerne, men han ser ikke et frit menneske. Han ser et menneske, som er frit til at vælge sin afhængighed, og som er tynget af frygten for samfundsmæssige risici. Sociologen Anthony Giddens er en af de mest positive modernitets sociologer, og ser deraf færrest torne på individualiserings og frihedens vej. Således er hans syn præget af både muligheder og ud- fordringer ved friheden. Med individualiseringen er individet blevet mere refleksivt, og kan derfor til en vis grad klare den fleksibilitet og det valgniveau, som samfundet kræver. Individet lever imidlertid et liv, hvor det bliver en linedans konstant at skabe en følelse af en sammenhængende identitet, for ikke at gå til grunde i angsten for ikke at slå til (Giddens 1994:55 1996:94-97,99-101). 1 Jf. Giddens, Bauman og Sennett. Side 2 af 54
Marlene Hörfarter Hornbech ”Den lykkelige frihed?” 21/12/2011 Modernitets sociologerne er altså enige om, at det moderne individ har opnået friheden i et fleksibelt og risikabelt samfund. Med friheden er det individet selv, som skal tage valgene og derfor også de mulige negative konsekvenser. Modernitets teoretikere mener derfor ikke, at friheden og individualiseringen er den lykkelige slutning på modernitetens eventyr. Kampen mod de onde jordbesiddere, slaveejere, kapitalister, fastbundne traditioner er vundet, men kampen forsætter mod os selv, med at lære at holde balancen på den tømmerflåde, som individer i den flydende modernitet balancer på. 2 Problemfelt Der er som beskrevet i indledningen, forskellige holdninger til, hvor lyksaliggørende friheden i vores samtid er. I problemfeltet søges det, at redegøre for, hvordan det danske samfund ser ud i forhold til frihed og lykke. Dette billede søges at skabe igennem sociologen Peter Gundelachs analyse af vær- diundersøgelsen, som beskrives i bogen ”Små og store forandringer – Danskernes værdier siden 1981”. 2.1.1 Er Frihedsbølgen over os? Og er vi lykkelige nu? For at besvare ovenstående spørgsmål er det imidlertid relevant at spørge ind til, om vi er blevet individualiserede, hvilket Gundelach ud fra dataene i værdiundersøgelsen afviser. Men derfor kan han ikke helt afvise bølgen alligevel. For som han skriver, kan noget tyde på at Danmark allerede i 1990erne var et stærkt individualiseret land. Hertil kommer, at begreber og samfundsmæssige insti- tutioner forandrer sig over tid. Familien stod før som en meget fælleskabs- og traditionsbundet insti- tution, hvor den i dag er præget af individualitet og fællesskab på samme tid. Familien er i dag en ramme om værdifulde personer, som i sig selv er noget værd. Gundelach skriver, at der i dag ikke er nogen fast form på, hvordan moderrollen skal udformes (Gundelach 2011:17,34-35). Værdiunder- søgelserne viser, at værdiændringerne er meget træge, og at vi generelt bibeholder den samme holdning livet igennem. Den yngste kohorte er for eksempel typisk mere tolerante og antiautoritære end de ældre, hvorved deres værdier vil brede sig langsomt igennem befolkningen. Dette viser tilsy- neladende en kausalsammenhæng med opdragelsen af de små poder, hvor de i dag opdrages til at være sociale, selvstændige og handlekraftige (Gundelach 2011:14,17-19,24,36). Altså at de kan træffe valg for sig selv. Derfor må det også antages at forældrene mener, at sådanne evner vil være væsentlige i samfundet. Deraf må det konkluderes, at der eksisterer et vist niveau af individualisering og frihed i det danske samfund, idet selvstændighed og handlekraftighed ellers ikke var væsentlige dyder. Det stigende uddannelsesniveau er også en væsentlig faktor, idet uddannelserne i dag kræ- ver en stigende refleksivitet. Tidligere tiders normbærer - religionen - leverer ikke længere leveregler, i stedet har vi individualiseret kirken og valgt det ud, vi kan bruge (Gundelach 2011:13,14). I dag spiller den personlige erfaring en langt væsentligere rolle. Individet skaber en legitimering af egne valg via en forståelse ud fra egne erfaringer, hvilket bliver væsentligt, da disse er med til at danne gyldighed for individets egen handlen. Grundlaget for individets handlen ligger således ikke længere i Side 3 af 54
Page 1 and 2: DEN LYKKELIGE FRIHED Marlene Hörfa
Page 3: Marlene Hörfarter Hornbech ”Den
Page 7 and 8: Marlene Hörfarter Hornbech ”Den
Page 55 and 56:
Marlene Hörfarter Hornbech ”Den
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
show all

Den lykkelige frihed - Rapport - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?