Hvem taler københavnsk? - Pia Quist

eksempel dansk, engelsk og tyrkisk – og sprogvarieteter som for eksempel høj- og lavkøbenhavnsk og multietnolekt, det vil sige de
nye former for dansk, der skabes i etnisk blandede miljøer. Miranda ville i en uformel situation kunne bruge ord og vendinger som
»wallah« (arabisk), »what’s up« (engelsk) og »nederen« (dansk slang) og samtidig lege med forskellige udtaler, der lyder som jysk,
dansk med accent, engelsk med indisk accent og meget mere. Jimmy taler i visse situationer en udgave af det, man traditionelt har
kaldt »lavkøbenhavnsk«, men i mange andre situationer, specielt når han er på arbejde, skifter han til en mindre lokalfarvet
standardversion af dansk.
Og sådan gør de, de senmoderne sprogbrugere. Det senmoderne menneske blander, kombinerer og krydser sproglige såvel som ikkesproglige
stilarter. Så også forestillingen om en fast sammentømring af krop og sprog er relevant at problematisere. Sat på spidsen:
der er ingen naturlig forbindelse mellem dansk og københavnsk og så dem, der bor i København – og heller ikke mellem det danske
sprog og dem, der bor i Danmark.
Den almindelige københavnske sprogbruger bor ikke det samme sted hele livet og bruger heller ikke ét og kun ét sprog gennem hele
livet. Vi kan ikke længere finde sprogenes repræsentanter renset for forandring og mobilitet – det gælder uanset, om man taler om
dialekter, nationalsproget dansk eller globalsproget engelsk.