kirkeblad - Budolfi Kirke

godt nyt fra budolfi sogn juni · juli · august · 2013 77. årgang 

Budolfi Sogneblad 

- gudstjenester, 

aktiviteter og musik 

i din kirke...

præstens klumme: 

henriette pedersen 

fællesskabet

Tale ved Standerhejsning i 

fdf søkredsen. 

Et af kristendommens vigtige omdrejningspunkter 

er fællesskabet. Det er 

aldrig alene i ensomhed, at vi bliver til 

dem, vi er. Det sker altid i forholdet til 

andre mennesker. Eksisterer DU ikke, 

så vil jeg heller ikke kunne sige JEG om 

mig selv. For hvem skulle jeg kunne sige 

det til? Men når DU er der, så er JEG der 

også, og så er vi pludselig et VI. 

Sådan er det også her i Søkredsen. Vi er 

et stort VI. Alle som én skabt i Guds billede. 

Ikke som et stort gråt og ensartet 

amfibium. Men skabt med alle tænkelige 

forskelligheder. Derfor er det så 

afgørende, at der til stadgihed er plads 

til os alle her i fællesskabet. Det er kun 

i militæret, at march-gang er nødvendig 

– her hos os er der plads til alle slags 

danse-trin. Det er i bund og grund kun 

fantasien, der sætter grænserne. 

Fantasien og fællesskabet er med til 

at udvikle personlige egenskaber som 

mod, selvtillid, kreativitet, ansvar og 

nysgerrighed, respekt, glæde og spontanitet. 

ALT sammen vigtige kvaliteter for 

vore sømænd og søkvinder. Ja, afgørende 

for, at Jens Krogh og besætning kan 

komme sikkert rundt på havet. 

Intet fællesskab uden ansvar. Hvilket 

betyder, at nogen gange må vi hver især 

indordne os under hinanden. På et skib 

har alle forskellige roller, der er hierarkier. 

Det kan ikke være anderledes. 

Ansvaret er forskelligt fordelt alt efter 

evner og alder. Når det så er sagt, så 

har vi alle til stadighed et fælles ansvar 

overfor fællesskabet. 

I dag skydes sæson 2013 i gang med 

Standerhejsningen. Flaget stryger 

endelig til tops på denne 27. april efter 

en lang og streng vinter. Tiden er atter 

inde til at trække i søstøvlerne og stævne 

ud. Lad mig derfor til slut ønske Jer 

alle en rigtig god sæson med masser af 

oplevelser og opbyggeligt samvær. Og 

med Jer på rejsen skal I have en gammel 

irsk velsignelse: 

Må havene åbne sig for dig min ven, 

og vinden blæse bag dig. 

Må solen skinne på dit ansigt 

og regnen falde mildt på dine marker. 

Indtil vi mødes igen må du hele tiden 

være i Guds hånd. 

Siden 1976 har det gode skib Jens Krog beriget FDF-medlemmer og unge i Aalborg med masser af oplevelser. 

Hver eneste sommer stævnes der ud til nye togter og kapsejladser bl.a. Limfjorden rundt, Nordisk Sejlads og 

Tall Ships’ Race. Budolfi sogn sidder med i bestyrelsen.

som det nok er de fleste bekendt, 

har kommunen planer om en fornyelse 

og en ændret anvendelse af 

kommunens areal budolfi Plads. 

superbrugsens lejemål er ophørt, og 

parkeringspladsen ønskes nedlagt. 

Kommunen har inviteret til debat om 

området i de sidste par år, og mange 

har givet besyv med. En del har ønsket 

området udlagt som et stort grønt 

område med mulighed for rekreation 

i midtbyen og som en smuk have op til 

Domkirken, andre har ønsket et torv 

med et aktivt og levende markedsliv. 

Vi fik allerede i 2009 på foranledning af 

vor tidligere kirkeværge Morten Jacobsen 

udarbejdet et responsum af arkitekterne 

Jacob Blegvad, Per Svensson og 

Erik Iversen om udvikling af området. 

De anførte, at kirken som andre middelalderlige 

bykirker altid har været omgivet 

af tæt bebyggelse, og man kunne 

ikke anbefale en friholdelse af Budolfi 

Plads for byggeri. Man kunne derimod 

anbefale et tæt byggeri, der som i gamle 

dage adskilte sig fra kirken ved at have 

mindre proportioner af bygningsdele 

og detaljer, så kirken fortsat kunne stå 

som et imposant bygningsværk. 

I april i år har byrådet ved 1. forelæggelse 

vedtaget et kommuneplantillæg 

om området. Der lægges her op til, at 

der på den østlige del af området vil 

kunne opføres en bebyggelse med én 

stor butik på op til 12.000 kvadratmeter, 

med 6 etager ud til Vingårdsgade 

og 4 etager ud mod kirken. Endvidere 

forudses det, at der etableres en stor 

underjordisk parkeringskælder. Dette 

er sendt ud til en 8 ugers høring, hvor 

vi har haft en del anmærkninger, som 

foreløbig er videresendt til Stiftet med 

henblik på at opnå professionel bistand 

fra kgl. Bygningsinspektør, Nationalmuseet 

og Kulturstyrelsen. 

I vort foreløbige høringssvar har vi 

anført en række forbehold:

Ved opførelse af et stort bygningskompleks 

med dyb parkeringskælder vil der 

være betydelige risikoskader på den 

middelalderlige Budolfi Kirke. 

Budolfi Kirkes bygningsdele ligger på 

vidt forskellige typer fundament fra den 

bløde undergrund af det rene sand og 

ler, over rester af velfunderet romansk 

kirke, til nyere solidt fundament i øst. 

Det er derfor at stor vigtighed at byggeriet 

i videst muligt omfang tager hensyn 

hertil, med undgåelse af rystelser og 

ændringer i grundvandsstanden. 

Af hensyn til den visuelle oplevelse af 

kirken gennem sigtelinjer og rimelige 

proportioner, vil vi ønske evt. kommende 

bebyggelse på grundens nordøstlige 

hjørne trukket 2 meter tilbage i forhold 

til nuværende bebyggelse (Budolfihus), 

såfremt denne grund indgår i en fremtidig 

bebyggelse. Endvidere at højden af 

byggeriet op til kirken indskrænkes til 3 

etager, gerne med øverste etage tilbagetrukket. 

Ved byggeriet bør der i arkitekturen 

tages hensyn til de bemærkninger 

i ovenstående analyse fra 2009 om 

proportioner af enkelte elementer og 

bygningsdele, så kirken fortsat opleves 

som noget imposant og enestående. 

Vi kan støtte planerne med grøn have 

på den nuværende offentlige parkeringsplads 

øst for kirken og friholdelse 

af posthusforpladsen for biler. Vi vil 

glæde os over omlægning af Algade 

forbi kirken til gågade, så fremtidige 

rystelser fra tung trafik undgås med 

forhåbentlig mindre tendens til revnedannelser 

i kirken til følge. 

Vi ønsker den nuværende befæstede 

plads omkring Budolfi Kirkes østlige 

del bevaret. De smukke granitsætninger 

og befæstninger harmonerer godt med 

kirken. Det er vigtigt, at der fortsat er 

adgang til kirkens bagindgang for rustvogn, 

bryllupsbiler og arbejdsvogne, 

samt holdeplads for kirkens præster og 

handikapkøretøjer. Som det ser ud fra 

den offentliggjorte plan, er der 

også taget hensyn hertil. 

Det bliver spændende at følge processen. 

Forhåbentlig kommer der noget 

godt ud af ændringerne, for områdets 

nuværende udseende kan byen ikke 

være bekendt. 

Udover planerne for Budolfi Plads, 

arbejdes der også med planer for hele 

området under betegnelsen Middelalderbyen 

og Teaterkvarteret. 

En del af dette er området omkring 

Domkirke, Posthus, Museum, Obels 

Plads og Kloster, også her vil vi i samarbejde 

gerne være med i planlægningen, 

så det vil komme til at danne en 

harmonisk smuk helhed og uden det 

nuværende parkeringsområde imellem 

bygningerne. 

Oluf Gamst

Fredag den 28. juni kl. 15.00 

KloKKEsPilsKonCErt 

Klokkeklang fra Budolfi kirkes tårn ved 

LARS SØMOD, København. De 48 hollandske 

klokker (Petit & Fritsen, 1970) 

høres bedst fra kirkens nordside. 

Onsdag den 10. juli kl. 19.30 

1. soMMErKonCErt 

Orgelkoncert ved STEPHEN FARR, 

England. Musik af Bach, Mendelssohn, 

Alain, Guy Bovet, K. Leighton, Judith 

Bingham. Fri entré. 

STEPHEN FARR VESELIN N. DEMIREV 

Budolfi kirke 

Fredag den 12. juli kl. 15.00 


Sommersange fra Budolfi kirkes tårn ved 

domorganist ERLING A. THOMSEN. 

De 48 hollandske klokker (Petit & 

Fritsen, 1970) høres bedst fra kirkens 

nordside. 

Lørdag den 13. juli kl. 12.15 


Orgelmatiné ved domorganist ERLING A. 

THOMSEN. Musik af Buxtehude, Alkan, 

Sjögren, Janca. Fri entré. 



Koncertmester i Aalborg Symfoniorkester 

VESELIN N. DEMIREV, violin. 

MARGRETHE T. ØSTERGAARD, orgel. 

Musik af Vivaldi, Corelli, Bach, Alain, 

Glass. Fri entré. 

sommerens 

koncerter 



Orgelmatiné ved DAVID SCHMIDT, 

Aarhus. Musik af bl.a. Bach, Reger, 

Guilmant, Fleury. Fri entré. 

DEN DANSKE GUITARKVARTET 

tilmeld dig vores musik-nyhedsbrev på aalborgdomkirke.dk (musik) 



LARS COLDING WOLF, cembalo 

& DEN DANSKE GUITARKVARTET: 

Karl Petersen, Simon Junker Tang, 

Martin Stæhr Haugaard og Tim Mcveigh 

Pedersen. Musik af J. Chr. Bach, C.Ph.E. 

Bach, Philip Glass, F. Carulli og Josef 

Werner. Fri entré.

Fredag den 26. juli kl. 15.00 


TIN-SHI TAM, USA, spiller musik af 

Sweelinck, Bach, Scott Joplin m.fl. 



nordside. 



Orgelmatiné ved NIELS RABØLLE, København. 

Musik af Bach, Brahms og Tore 

Bjørn Larsen. Fri entré. 



Orgelkoncert ved GRAHAM BARBER, 

England. Musik af Bach, Mozart, Franck, 

Whitlock m.fl. Fri entré. 

Lørdag den 3. august kl. 12.15 


Matiné ved KRISTINE VESTERGAARD, 

obo, MORTEN PORSBORG, baryton, og 

HUGO JENSEN, orgel. Musik af Bo Grønbech, 

Niels la Cour, Ib Nørholm og Hugo 

Jensen. Fri entré. 

Onsdag den 7. august kl. 19.30 


ERIK BEKKER, tenor. ERLING A. THOM- 

SEN, orgel. Musik af Purcell, Gade, Bizet, 

Caplet, Vierne, Boulanger. Fri entré. 

Fredag den 9. august kl. 15.00 


TORU TAKAO, Tyskland, spiller musik af 

Bach, Verdi, Vierne, Granados m.fl. 



nordside. 

Lørdag den 10. august kl. 12.15 


Orgelmatiné ved MARGRETHE T. ØSTER- 

GAARD. Musik af Marchand, Françaix, 

Franck, Boëllmann. Fri entré 

ERIK BEKKER KRISTINE VESTERGAARD 

TORU TAKAO TIN-SHI TAM 

tilmeld dig vores musik-nyhedsbrev på aalborgdomkirke.dk (musik)

almen kirkegården i aalborgs 

midtby er ikke bare smuk og ikke 

bare et af meget få grønne områder i 

byen. En vandring dér åbner også for 

en enestående kulturarv. stenenes 

historie er aalborgs historie. Men 

dog først og fremmest den historie, 

der drejer sig om de mennesker, hvis 

navne står på stenen. i dette og de 

kommende numre vil vi læse enkelte 

af de mærkeligste gravsten og kommentere 

den fortælling, der fremgår 

af stenen selv. 

Vi begynder på kirkegårdens nordøstligste 

del og går ind ved at åbne den 

smalle låge på hjørnet af Hasserisvej 

og Kirkegårdsvej. Når vi kommer ind 

holder vi til venstre; efter ca. 100 meter 

kommer den så på højre hånd. Skønt 

stenen øverst har et kors er den på ingen 

måde prangende. Under korset står 

pladen med de dødes navne. Stenens 

tekst er som følger: Øverst, på den lodrette 

korsarm står ”JESU” – efterfulgt 

at teksten på den vandrette korsarm 2 

linjer: ”ja du kan det mage at jeg døden 

ej skal smage / du betalte syndens sold” 

På gravpladen står: 

soPHiE HEnriEttE KiErKEgaard 

f. glaHn 

*14 Mai 1809 - 12 juni 1841 - 1. juni 1881 

PEtEr CHristian KiErKEgaard 

* 6 juli 1805 - 24 fEbruar 1888 

gud Er stØrrE End Vort HjErtE 

Poul EgEdE KiErKEgaard 

* 27 Marts 1842 - 28 fEbruar 1915

stenens fortælling 

HANS jAcOB HANSEN 

En gravsten er altid nøgtern. Den giver 

konkrete, objektive oplysninger fra sig. 

Om sorger og glæder; du, kære læser, 

må selv vurdere, når du har læst det 

følgende. 

Sophie Henriette – kaldet Jette – var syg 

en stor del af sit liv, i hvert fald fra 1847, 

altså næsten hele det 40-årige ægteskab 

med Peter Christian. I 1857 rejste 

parret fra Pedersborg på Vestsjælland, 

fordi manden var blevet udnævn til 

biskop i Aalborg. Så vidt vides, opnåede 

Jette aldrig at se hele bispegården indefra. 

Den lå, hvor nu Nordeas forladte hovedkvarter 

i Aalborg ligger, lige overfor 

Budolfi. Jette var sengeliggende, efter 

alt at dømme med en depression, muligvis 

med en form for fysisk lammelse. 

Parret får kun det ene barn. 

Peter Christian er biskop til 1875. Han 

er meget afholdt i stiftet, også en modig 

mand. F.eks. modsætter han sig kraftigt 

et direktiv fra højere sted om at tvangsdøbe 

baptisters børn – at altså forældrene 

skal tvinges til at døbe børnene 

som spæde, hvor baptisterne jo netop 

går ind for voksendåb. Peter Christian 

Kierkegaard er også en kort tid kultusminister, 

minister for kirke- og skolevæsen. 

Det er i 1868. Han har ”opfundet” 

begrebet ”Folkekirke”, og han får 

gennemført loven om valgmenigheder. 

Men den berømte Sørens storebror 

slås også med sig selv. Han har lange, 

depressive anfald ind imellem. Især 

efter hans afgang som biskop i 1875 

og Jettes død går det helt galt, og han 

ender sit liv med at skrive mærkelige, 

undskyldende breve. Undskyldningerne 

drejer sig om småting, oftest ligger 

de mange år tilbage. I forbindelse med 

hans afgang som biskop blev der foranstaltet 

en indsamling til ham i Aalborg 

Stift. Der indkom ca. 40.000 Rigsdaler. 

Halvdelen af pengene blev brugt til 

bygning af æresboligen i Grønnegangen, 

det, der nu er Villa Rosa og drives som 

hotel. Resten af pengene blev givet til 

velgørenhed. Jo, Peter Christian Kierkegaard 

var afholdt. Men han henlevede 

sine sidste år i totalt åndeligt mørke. 

Og så er der sønnen. Pascal Michael 

Poul Egede Kierkegaard. Et navn, der 

nok kan tynge en mand til jorden. 

Opkaldt efter den franske filosof Blaise 

Pascal, efter sin farfar Michael Pedersen 

Kierkegaard, efter apostlen Paulus og 

efter Hans Egede, Grønlands apostel. 

Det skulle næsten gå galt. Og det gjorde 

det. Han bliver teolog, alle er enige om 

hans rige evner. 

Han knytter sig i København til gruppen 

omkring I.P. Jacobsen, han drikker for 

meget. Poul bliver indlagt på sindssygehospitalet 

i Oringe. Sine sidste 35 

år tilbringer han i Aalborg, han bliver 

en særling, der går rundt i gaderne og 

råber. 

En gravsten ja. 

Ovenstående er en 

meget kort udgave 

af stenens fortælling. 

Og dog er der 

mere. Citatet fra 

”Hil dig, Frelser og 

Forsoner”, salmebogens 

nr. 192. 

Og den lille sætning ”Gud er større end 

vort hjerte”. Den findes i Det nye Testamente, 

1. Johannes-brev. Sådan lyder 

det i sammenhæng: ”Kære børn, lad os 

ikke elske med ord eller tunge, men i 

gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, 

at vi er af sandheden, og overfor Gud 

kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end 

vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er 

større en vort hjerte og kender alt.” 

(1. Johs. 3,18-20).

maria holm hansen 

Kordegn i 

Budolfi Sogn 

fra 1. maj 2013 

“jeg har kørt traktor, som stor pige 

skulle jeg køre kornet fra mejetærskeren 

hjem i laden. jeg har også harvet. 

traktoren var en fiat. orange, du ved.” 

Intervieweren, sognebladets gamle 

redacteur, havde ventet, ja næsten håbet, 

at det var en grå Ferguson, der blev kørt 

med på gården ved Østervrå. Men red. 

må erkende, at den traktor, der revolutionerede 

dansk landbrug, nu er en 

museumsgenstand. Og efterhånden som 

samtalen udvikler sig, bliver det klart, at 

Maria har prøvet en del. 

”Jeg har 3 ældre søskende og er lidt af 

en efternøler. I min familie er de lærere 

alle sammen. Min mor underviste det 

meste af sin tid specialklasser, elever 

med læsevanskeligheder. Min far var 

smed, og han døde ganske pludseligt, 

50 år gammel, da jeg 7 år.” 

”Det har ikke været helt let for din mor?” 

”Nej. Men to år efter blev min mor gift 

igen, med en landmand. Det var en 

svineproduktion, og det var selvfølgelig 

naturligt at børnene deltog i arbejdet.” 

”Hvor gik du i skole?” 

”Først i Volstrup, en lille by i nærheden 

af Sæby. Skolen er nedlagt nu, men 

dengang havde den overbygning, Understed-børnene 

kom i 4. klasse. Senere 

flyttede vi så til Østervrå, og da jeg gik 

ud af skolen, havde jeg fået en læreplads 

ved købmanden i Thorshøj.” 

”Hvorfor ville du gerne være købmand?” 

”Man møder mange mennesker, sådan 

en butik betyder meget for lokalsamfundet. 

Han havde altid to lærlinge, men 

jeg blev i butikken et år efter at jeg var 

udlært, og handelsskolen hørte jo med. 

Men efter 3 år som købmand flyttede 

jeg til Hjørring for at gå på HF. Det var 

en dejlig tid.” 

”Havde du en plan med HF-eksamen?” 

”Jeg ville være lærer.” 

”Ligesom de andre i familien?” 

”Ja og nej.” Jeg havde egentlig taget en 

beslutning om, at jeg aldrig ville være 

lærer. Men jeg begyndte på Hjørring 

Seminarium og var halvt færdig, da jeg 

blev gift. Så det blev en fælles beslutning 

at starte en VVS-virksomhed og at 

jeg skulle tage mig af kontorarbejde og 

regnskab i den sammenhæng. Det har 

jeg så gjort i 13 år. I den tid har vi fået 

vores to børn, og for ca. 3 år siden blev 

det så til, at vi indskrænkede forret- 

ningen. Min mand ville gerne selv ud 

til kunderne og arbejde. Jeg fik stilling 

som kordegn i Hjørring, og – nu sidder 

jeg her.” 

”Var det nyt for dig at komme ind i et 

kirkeligt miljø?” 

”Det kan man ikke sige; jeg har en 

baggrund i Indre Mission og KFUM & 

KFUK, mest af praktiske grunde, fordi 

det var dem, der var i nærheden af, 

hvor vi boede. Men hvis du mener rent 

arbejdsmæssigt, så nej! Jeg tog uddannelsen 

som kordegn efter at jeg blev ansat 

i Hjørring. Jeg kommer stadigvæk til 

Hjørring med jævne mellemrum, fordi 

jeg er formand for et gospelkor dér. Det 

hedder Concentus. Og så er jeg medlem 

af skolebestyrelsen på børnenes skole.” 

”Du har altså nok mod på at komme her 

– med alt hvad det inebærer, f.eks. også 

med hensyn til ansvar for regnskabet i 

Budolfi sogn?” 

”Jeg glæder mig til at komme i gang og 

til at blive en del af dagligdagen her i 

Aalborg.” 

Med disse ord ønsker vi Maria hjertelig 

velkommen i Aalborg domsogn. 

Vi glæder os til samarbejdet.

sommerudflugt 

frEdag dEn 14. juni 2013 

ja, så er det tiden igen til årets absolutte højdepunkt: 

den herlige udflugt, hvor vejret altid er godt, 

maden fortræffelig og kaffen enestående. 

Foruden alt det skal vi så også se et par meget smukke 

og historiske steder i danmark. i år tilrettelægges turen af 

Hans jacob Hansen, der er guide i bus nr. 1, mens niels 

Christian Kobbelgaard sidder i bus nr. 2. 

Turens mål afsløres som sædvanlig først 

når turen er startet. 

Praktiske oplysninger: 

tilMElding og bEtaling sKal sKE På KordEgnEKontorEt, 

adElgadE 10, tlf.: 98 12 46 70. åbEnt 9-13, torsdag også 16-18. 

Pris: 120 Kr. (bustur, frokost og kaffe) 

VarigHEd: bussEn afgår fra budolfi KirKE Kl. 10.00 PrÆCis. 

HjEMKoMst Ca. Kl. 18. 

På HjErtEligt gEnsyn 

kirkekontoret: tlf. 98 12 46 70 

Adelgade 10 

Postboks 1328, 9100 Aalborg 

Fax 98 16 46 10. 

Åbent mandag-fredag 9-13, 

torsdag tillige 16-18. 

E-mail: 

budolfi.domsogn@km.dk 

Budolfi Kirke: 9-15, lørdag 9-12, 

tlf. 98 13 49 28 

Domprovst 

niels Christian kobbelgaard 

Dr. christines Vej 20, 

9000 Aalborg, 

træffes efter aftale, 

tlf. 98 12 27 11 

Sognepræst 

Hans Jacob Hansen 

c.W. Obels Plads 18, 

9000 Aalborg. 11.30-12.30 

undt. fredag, tlf. 98 12 31 76 

Sognepræst 

Henriette pedersen 

hp@km.dk 

11 - 12 tirsdag og fredag, 

tlf. 98 16 69 29 

Studenterpræst 

Christen staghøj sinding 

css@km.dk, tlf. 40 34 90 96 

Gadepræst 

loa mortensen 

N. Ebbesens Gade 2c, 

9000 Aalborg, 

tlf. 21 78 10 60 

loa@gadepraestaalborg.dk 

Domorganist 

erling A. thomsen 

Algade 35, 2. th., 9000 Aalborg, 

tlf. organistkontor 98 12 71 37, 

priv. 22 43 97 95 

Organist 

margrethe t. Østergaard 

Struervej 7, 9220 Aalborg Ø, 

tlf. organistkontor 98 12 71 37, 

priv. 21 28 14 19 

Kordegn 

maria Holm Hansen 

tlf. priv. 20 48 10 38 

Kordegn 

Anna syberg 

tlf. priv. 98 44 35 26 

Kirketjener 

rikke pedersen 

tlf. priv. 98 26 84 31 


Birgith Andersen 

tlf. priv. 98 39 38 09 


søren Christian kristensen 

tlf. priv. 98 12 39 29 

Menighedrådsformand 

Jette engelbreth Holm 

Skytten 1 B, 9000 Aalborg 

tlf.: 26 15 88 55 

Kirkeværge 

erik Froulund 

Schleppegrellsgade 35,1, 

9000 Aalborg 

tlf.: 98 13 83 78

Gudstjenester 

2. juni - 25. august 

2. juni, 1. søndag efter trinitatis 

Lukas 16,19-31: Den rige mand og 

Lazarus 

Budolfi kirke kl. 10: NCK 


Lukas 14,16-24: Den store nadver 

Budolfi kirke kl. 10: HJH 


Lukas 15,1-10: Det tabte får, den tabte 

drakme 

Budolfi kirke kl. 10: CSS 


Lukas 6,36-42: Om at dømme 



Lukas 5,1-11: Peters fiskedræt 

Budolfi kirke kl. 10: HP 

7. juli, 6. søndag efter trinitatis 

Matthæus 5,20-26: Anti-teserne. 



Lukas 19,1-10: Zakæus 



Matthæus 7,15-21: De falske profeter 



Lukas 16,1-9: Den utro godsforvalter 


4. august, 10. søndag efter trinitatis 

Lukas 19,41-48: Jesus græder over 

Jerusalem 



Lukas 18,9-14: Farisæren og tolderen i 

templet 



Markus 7,31-37: Helbredelsen af den 

døvstumme 



Lukas 10,23-27: Den barmhjertige 

samaritaner 


NCK: Niels Christian Kobbelgaard 

HJH: Hans Jacob Hansen 

CSS: Christen Staghøj Sinding 

HP: Henriette Pedersen 

Budolfi Sogneblad udgives af Budolfi Menighedsråd - 77. årgang. Oplag: 4.000 eks. 

Redaktør: Sognepræst Hans jacob Hansen. Produktion: burmester.dk 

Kirken på 

internettet... 

BUDOLFI KIRKE 

- InDEnFOR 

- UDEnFOR 

KLOSTERKIRKEn 

- InDEnFOR 

- UDEnFOR 

InFO·FOLDERS (PDF) 

Aktiviteter, musik 

og gudstjenester... 

- se kalenderen her 

OM KIRKERnE AKTUELT KALEnDER MUSIK HISTORISK LInKS 

nord – Gammel Torv - tilføjet ved en stor renovering af 

kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, og i 1942-1943 

tilføjede kgl. bygningsinspektør Einar Packness 14 meter 

til koret samt kapelbygningen mod syd – Algade. 

Spiret er opført i 1779 for de testamentariske gaver, 

som søskendeparret Jacob og Elisabeth Himmerig gav i 

henholdsvis 1773 og 1774. Spiret har siden da stået som 

Aalborg bys vartegn. 

De 4 identiske urskiver, der sidder på hvert af tårnets 

sider er udført i 1817 af den aalborgensiske blikkenslagermester 

Frederich Vilhelm Meyer. På tårnets sydside 

findes et solur, som fortæller, at kirken ikke ligger øst/ 

vest, men 10 grader mod syd. 

Kirkens mål: Længde 56 meter, bredde 22 meter ekskl. 

sidebygninger, højde i midterskibet 11,5 meter og i 

sideskibene 6,5 meter. Tårnet 28 meter, spiret 35,5 meter 

Er opkaldt efter den engelske helgen St. Botholphus, i alt 63,5 meter. 

hvis helgendag er den 17. juni. Dagen var indtil slutnin- Budolfi Kirke blev domkirke den 29. september 1554 og 

gen af middelalderen en stor kirkefestdag. 

kan således i 2004 fejre 450 års jubilæum. 

I England er der rejst mange kirker til ære for ham. I 

Danmark var han beskytter for adskillige kirker og blandt 

andet i Lund og Viborg var der kirker indviet i hans 

navn. St. Bodels og St. Bodil er afledning af navnet St. 

Botholphus. 

Budolfi Kirke er opbygget med et midterskib, to sideskibe, 

våbenhus og tårnrum i slutningen af 1300-tallet i 

gotisk stil i gule munkesten. Den nævnes i Danske Atlas 

med årstallet 1399. I 1899-1900 blev sakristiet mod 

koncerter 

kor 

organister 

instrumenter 

for abonnenter 

søndagens salme 

nyhedsbrev 

kirkeblad 

artikler 

Budolfi Kirke - Aalborg Stifts domkirke 

Abonnent-NYT 

på SMS eller 

mail her... 

om kirkerne aktuelt kalender musik historisk links 

Onsdag, 20. december: Julegudstjeneste i Budolfi 

budolfi kirke blev den 29. september 1554 det 

nydannede aalborg stifts domkirke. som stiftets 

hovedkirke danner domkirken ramme om en række 

særlige gudstjenester (ordinationer, landemode, mv.), 

men kirken er tillige sognekirke for aalborg domsogn, 

der tæller ca. 6500 indbyggere. som stiftets 




der tæller ca. 6500 indbyggere. 

Kontakt din kirke Aktuelt i Budolfi Kirke Aktuelt i Klosterkirken 

Her finder du også mange nyttige og praktiske 

oplysninger omkring bl.a. dåb, konfirmation 

og bryllup i din kirke... 

OM KIRKERNE aKTuElT KalENDER MuSIK HISTORISK lINKS 

Søndag, den 3. juni holder vi møde for 

menigheden i Budolfi Kirke. Mødet starter 

efter gudstjenesten, kl. ca. 11.30... 

budolfi kirke blev den 29. september 1554 det 

nydannede aalborg stifts domkirke. som stiftets 




der tæller ca. 6500 indbyggere. 

Medvirkende: 

Budolfi Kirke blev den 29. september 1554 det 

- mød årets 

konfirmander i 

Budolfi Kirke... 

Koncert i Klosterkirken med Mette Nielsen, 

harpe og Margrethe T. Østergaard, orgel, 

musik af Bach, Roussel... 

nydannede Aalborg Stifts domkirke. Som stiftets 


særlige gudstjenester. Som stiftets 


særlige gudstjenester 

du kan finde mange nyttige og 

praktiske oplysninger på budolfi 

Kirke og Klosterkirkens nye hjemmeside. 

samtidig kan du orientere 

dig om kommende koncerter - og 

andre spændende arrangementer 

på sidens kvartals-kalender. 

Her i sognebladet finder du 

således et ”info-i” ved artikler 

og arrangementer, som uddybes 

yderligere på hjemmesiden: 

www.aalborgdomkirke.dk

kirkeblad - Budolfi Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?