Det er ikke fordi jeg har lyst, men jeg trænger! - psyk-naestved.dk ...

Af psykoterapeut og coach Birte Kjellander
Side 1 af 2
Det er ikke fordi jeg har lyst,
men jeg trænger!
For et par uger siden stod vi der – kl. 24, med et glas champagne i hånden og bedyrede at ”i
år vil jeg helt sikkert, slanke mig, stoppe med at ryge, dyrke mere motion, osv”.
Det virkede så nemt, da vi stod der, og de første par uger gik da også meget godt. Men nu
skal der efterhånden mere og mere til, for at holde entusiasmen.
Uanset om det handler om motion, rygestop, slankekur eller om at forhøje sin livskvalitet,
er det, her i den mørke tid, let at falde for fristelsen til at blive under tæppet foran fjernsynet
og ”bare en enkelt gang” lade være med at gøre det vi havde besluttet os for. Og stort set
uden at vi opdager det, er den ene gang blevet til hverdagskost, og den nye livsstil en saga
blot.
Her oplever mange nok at spørge sig selv: ”Hvorfor vil jeg ikke gøre dét, der er godt og
bedst for mig – hvorfor ødelægger jeg det gode for mig selv?”
Der findes ikke noget entydigt svar, men et bud kunne være at det ”blot” er gammel vane,
som vi holder fast i.
Det kan faktisk være en vane at have det lidt småskidt med sig selv, ligesom det kan være
en vane at føle sig lidt forkert og som den der ikke kan tage sig sammen. Der kan være en
tryghed i at gemme sig bag en sådan facade, for så bliver man jo bare igen bekræftet i at
man faktisk havde ret: Jeg prøvede, men kunne ikke.
Min påstand er, at hvis vi ændrer vores ydre livsstil skal vi samtidig ændre vores indre
selvbillede, hvilket kan være enormt provokerende: Er jeg ikke længere den, jeg troede jeg
var? Hvis ikke, hvem er jeg så? Har jeg lyst til at være denne ”nye” person? Hvordan finder
jeg mine ben i denne identitet? Hvordan ved jeg at det nye er bedre end det gamle?
Vi mennesker er ikke skabt til så megen forandring og omstilling, som der kræves af os i
denne tid, og at ændre sig selv så radikalt, som det ville være hvis vi holdt et nytårsforsæt
til punkt og prikke, er ganske overvældende. Den gamle livsstil kender vi ud og ind. Vi ved
hvordan omverdenen plejer at opleve os, og at vi er accepterede i denne ”rolle”.
Medlem af
ID-Psykoterapeutisk
Forening

Men vi ved ikke hvordan omverdenen, altså venner, kolleger eller familien, vil tage imod
os hvis vi indtager en nye rolle. Vi ved ikke om de overhovedet vil acceptere os i en ny
rolle. Vi ved heller ikke om vi kan lide os selv i den nye rolle og vi ved ikke hvad det vil
sige at leve, døgnet rundt, i denne nye rolle.
Sådanne tanker og overvejelser kan få kroppen til at modarbejde ændringerne. Kroppen er
nemlig hovedets tjener.
I århundreder har man diskuteret hvad der kommer først – tankerne eller følelserne i kroppen.
Nu har langvarige engelske studier af hjernen fastslået, at det er tanken der kommer
først og at kroppen reagerer herefter.
Transmissionen mellem tanke og følelser sker naturligvis helt ubevidst, men den betyder,
at hvis vi har den mindste tvivl omkring lysten til forandring – så vil den ikke ske.
I disse situationer er det, vi benytter os af et ordsprog fra tv-serien Matador, sagt af den
gamle fine dame, som er til te-selskab hos Maude Varnæs, der byder på kage: Det er ikke
fordi jeg har lyst, men jeg trænger!
Det ordsprog er der grinet meget af, men det er ligeså ægte som det er sandt: Hvis det gælder
en slankekur, så ved hovedet - og fornuften - udmærket godt at vi ikke behøver kagen,
mens kroppen higer efter den.
Eller hvis det gælder motion, så ved hovedet godt at det ville være det bedste at dyrke motion,
mens kroppen stritter imod alt hvad den kan.
Den finder på undskyldninger og rigtig gode og fornuftige forklaringer på hvorfor jeg ikke
skal.
Der findes selvfølgelig en rigtig god grund til at vi ”lader kroppen bestemme”, således at vi
slipper de gode intentioner – en grund som er forskellig fra person til person, og som man
derfor ikke kan generalisere over.
Ofte vil man kunne finde svaret på det sammen med eksempelvis en psykoterapeut, psykolog
eller coach. En sådan vil ikke have en færdig facitliste, men vil guide den enkelte til at
finde sine egne svar, og dermed sin egen vej frem.
I første omgang handler det om at finde netop den samarbejdspartner man har en god kemi
sammen med. Den, som man er tryg ved, og som man mærker en god mavefornemmelse
sammen med. For dét at udforske sit indre er en meget følsom sag. Her skal man være sikker
på at man ikke ubevidst holder noget tilbage, men at man tør kigge ind i sig selv og se
alle sider - både de pæne og gode og de mindre charmerende.
Læs flere artikler på www.psyk-naestved.dk