AWPL 4 - Dele og helheder i sammensatte ord - Ankiro

Dele og helheder i sammensatte ord
indholdet og ikke beholderen der refereres til. Betydningen af et sådant ord vil derfor være meget
tæt på betydningen af den omvendte sammensætning: flaskevand, dåseøl og brikjuice. Omvendt
kunne man forestille sig at det i forbindelse med affaldssortering ville være relevant at tale om
vandflasker som materiale uden indhold, ligesom tomme øldåser med pantværdi i modsætning til
tomme tomatdåser uden pant. Hvor der er tale om en iboende form, vil en omvendt ledstilling ændre
meget lidt på sammensætningens betydning, fx lakridsstang - stanglakrids, chokoladeplade -
pladechokolade, flæskeskive - skiveflæsk. Der er dog den lille forskel i ordparrene at konstruktionen
lakridsstang betegner genstanden mens konstruktionen stanglakrids angiver typen. Da form og
materiale er nærmest uadskillelige, vil de to betydninger nok i de fleste kontekster opfattes som
mere eller mindre identiske; man kan jo ikke have stangen uden også at have lakridsen, pladen uden
chokoladen eller skiven uden flæsket. Dog kunne man forestille sig en kontekst hvor betydningerne
ville være længere fra hinanden, fx på en chokoladefabrik hvor pladechokoladen ville være den
ingrediens der gennem behandling blev til det endelige produkt, chokoladepladen.
Sammensætninger med tre orddele kan have to forskellige konstruktioner; enten består sammen-
sætningen af et toleddet ord som forled og et simpleksord som efterled, fx hofteled∙skred, eller den
har omvendt et simpleksord som forled og et toledsord som efterled, fx aften∙højskole. For langt de
fleste treleddede størrelser er midterleddet tilpas semantisk tungt til at være uundværligt, men visse
sammensætninger af denne type kan undvære det midterste led og bevare samme betydning:
brandslukningspersonel – brandpersonel, eksamensforberedelseskursus - eksamenskursus,
hofteledskred – hofteskred, ligestillingsberettigelseskamp - ligestillingskamp. Det gælder for ord
hvor midterste led er underforstået og sammensætningens betydning er anerkendt som entydig
(institutionaliseret). Fordi vi lever i en verden hvor brand i langt de fleste tilfælde er uønskværdigt,
vil den oplysning at det drejer sig om slukning og ikke fx antændelse eller vedligeholdelse, kunne
underforstås og dermed være overflødig. Det samme gælder for skred i hofteleddet; det er kun
leddet der kan skride i hoften, og derfor er denne oplysning unødvendig. Fænomenet skyldes vel
hjernens tendens til at økonomisere (Jensen & Skov 2007); hvis et ordled ikke har en funktion, er
der stor sandsynlighed for at det spares væk. Ordenes alder og brugshyppighed har således en
væsentlig betydning da det må være en diakron proces der tilpasser ordbrug og økonomiserer med
overflødige ord og orddele (jf. Lipka m.fl. 2004:7).
Ankiro Working Papers in Linguistics 4
6