ARTIKEL BERLINGSKE / 2 SIDER / 12 - Maria Marstrand

hvor både tilfældigheder og venners venner
har været med til at rette en anerkendt galleriejers
øjne mod Maria Marstrand.
»En af mine venner har en ven, der er
franskmand og advokat. Han kom ind i mit
atelier, så sig omkring, slog ud med armene og
råbte »oh my God. Do you know - one day you
will be very famous,« gengiver Maria Marstrand
på engelsk med en tyk fransk accent.
Udbruddet fik hende til at skrige af grin og
franskmandens kone til at sukke. Men franskmanden
insisterede. En bog med prints af Maria
Marstrands arbejde blev overleveret til en af
advokatens kunder, den prominente parisiske
kunstekspert Franck Prazan, hvis galleri udstiller
og handler med kunstnere som Pierre
Soulange, Jean Dubuffet og Gérard Schneider.
»Og pludselig ringer Franck Prazan til mig
»I love it. I love it. I love it more,« lyder det
ifølge Maria Marstrand, da Deborah Zafman
bladrer igennem hendes mappe. Den danske
kunstner når at komme med på en gruppeudstilling
hos Deborah Zafman, før galleristen
sælger sit galleri og flytter til Los Angeles.
»Det var jeg ærgerlig over, og det var Franck
Prazan ærgerlig over. Han har sagt, at han gerne
vil kigge efter et nyt galleri til mig,« fortæller
Maria Marstrand.
Mens Maria Marstrand er håbefuld omkring
sine muligheder i udlandet, er hun ved
at have opgivet et egentligt gennembrud i
Danmark. En af de gallerister, som har været
forbi i atelieret for at se hendes kunst, er Martin
Asbæk.
»Jeg synes klart, at hendes ting så spændende
ud. Det var bare ikke noget, som jeg kunne
Marstrand og ma
En af de gange, hvor Maria Marstrand har følt sig bl
var, da Allis Helleland som direktør for Statens Mu
indkøbte et af hendes værker. Hos Statens Museu
talentspejdere. Institutionen prioriterer sine indk
om at have den væsentligste danske kunst repræsentere
»Det glæder mig, at Maria Marstrand har været glad
jeg ikke rigtig udtale mig om hende. Jeg har ikke fulgt he
sker hende al mulig held og lykke ude i verden,« siger Al
tror, at det har særlig stor betydning for kunstnere, om
nede eller ej.
»Generelt er det et enormt hårdt marked. Nogle k
måde, andre på den anden. Det bedste er, at man konc
god kunst. Hvis der ikke er nogen, der opdager det lige m
der nok være nogle, der opdager det senere, for værkern
lille danske marked ret ubetydeligt i forholdet til verden
kunstnere er ikke danske på samme måde som tidliger
Maria Marstrand, hvis hun kan komme ud i verden. M
der kommer ud over grænserne i dag, bliver ikke en de
dam, og det betyder ikke noget,« siger Allis Helleland.
Også norske Gry Stockinger, der i mange år har arb
København, har planer om at trække Maria Marstand ti
»Jeg finder hendes tegninger meget betagende og sæ
fordybende projekt, som hun i de seneste år har arbej
er klar til at blive
strand leder helt n
på det danske kun
ikke skal være nu,
dre veje. Gennem v
det frem til, at Ma
efter en udstilling i
verden, så jeg kunne forsvinde fra virkeligheden,«
fortæller hun.
Som seksårig kunne hun sidde på en stol i
køkkenet og tegne i timevis, mens sammenkrøllede
papirer hobede sig op i bunker på
gulvet. Hendes far havde hun mistet, da hun
var tre år.
»Jeg boede hos min mormor på det tidspunkt.
Min mor lå på hospitalet og var også
ved at dø. Når jeg tegnede, skabte jeg det, som
jeg gerne ville have. Hvis jeg ønskede mig en
hund, så tegnede jeg en hund 35 gange. Jeg ville
gerne have en lykkelig familie, så sådan én
tegnede jeg igen og igen – indtil den var perfekt
på papiret,« fortæller Maria Marstrand.
Mormoren ansporede hende til at arbejde
disciplineret og udholdende med motiverne.
Hun gav også barnebarnet den første intro-
vendt tilbage til
strand.
Flere meter hø
me hviler op ad v
lejlighed. De er b
og oliemaling er
og tusser, og de
motiver er skabt
eftersyn rumm
snørkler så spink
har arbejdet på t
ikke været udstil
»Jeg kender m
kun fået nogle
et showroom til
mine billeder bli
de ikke er intere
gøre noget for m

har været med til at rette en anerkendt galleriejers
øjne mod Maria Marstrand.
»En af mine venner har en ven, der er
franskmand og advokat. Han kom ind i mit
atelier, så sig omkring, slog ud med armene og
råbte »oh my God. Do you know - one day you
will be very famous,« gengiver Maria Marstrand
på engelsk med en tyk fransk accent.
Udbruddet fik hende til at skrige af grin og
franskmandens kone til at sukke. Men franskmanden
insisterede. En bog med prints af Maria
Marstrands arbejde blev overleveret til en af
advokatens kunder, den prominente parisiske
kunstekspert Franck Prazan, hvis galleri udstiller
og handler med kunstnere som Pierre
Soulange, Jean Dubuffet og Gérard Schneider.
»Og pludselig ringer Franck Prazan til mig
og spørger, om vi skal spise en frokost sammen
i Paris? Jeg besøger hans galleri, og vi spiser
sammen med ham på den fineste restaurant
i Paris. Han siger, at jeg lige skal hoppe
ned forbi et galleri, som han kender,« fortæller
Maria Marstrand.
Franck Prazans egne to gallerier er »high
end« og noget over målet for en kunstner som
Maria Marstrand, men kunsthandleren baner
vejen til kollegaen Deborah Zafman, der
arbejder med samtidskunst.
»I love it,
I love it,
I love it
more...«
Kunstnerliv. Flere
udenlandske
gallerister og
kunsthandlere har
et godt øje til Maria
Marstrand. Men
hun kan ikke – for
tiden – få et dansk
galleri til at satse på
sin kunst. »Tilfældigheder
betyder alt,«
siger den danske
billedkunstner.
ifølge Maria Marstrand, da Deborah Zafman
bladrer igennem hendes mappe. Den danske
kunstner når at komme med på en gruppeudstilling
hos Deborah Zafman, før galleristen
sælger sit galleri og flytter til Los Angeles.
»Det var jeg ærgerlig over, og det var Franck
Prazan ærgerlig over. Han har sagt, at han gerne
vil kigge efter et nyt galleri til mig,« fortæller
Maria Marstrand.
Mens Maria Marstrand er håbefuld omkring
sine muligheder i udlandet, er hun ved
at have opgivet et egentligt gennembrud i
Danmark. En af de gallerister, som har været
forbi i atelieret for at se hendes kunst, er Martin
Asbæk.
»Jeg synes klart, at hendes ting så spændende
ud. Det var bare ikke noget, som jeg kunne
arbejde videre med, for mit program var fyldt
op. Mange kunstnerne har det svært, og jeg
tror ikke, at hun har det sværere end alle mulige
andre. Men jeg ønsker, at det vil lykkedes
for hende i udlandet, for hun er en spændende
kunstner,« siger Martin Asbæk.
MARIA MARSTRAND har arbejdet målrettet
med motiver i mange år.
»Da jeg var en lille pige, tegnede jeg ikke
som et normalt barn. Jeg kreerede min egen
den,« fortæller hun.
Som seksårig kunne hun sidde på en stol i
køkkenet og tegne i timevis, mens sammenkrøllede
papirer hobede sig op i bunker på
gulvet. Hendes far havde hun mistet, da hun
var tre år.
»Jeg boede hos min mormor på det tidspunkt.
Min mor lå på hospitalet og var også
ved at dø. Når jeg tegnede, skabte jeg det, som
jeg gerne ville have. Hvis jeg ønskede mig en
hund, så tegnede jeg en hund 35 gange. Jeg ville
gerne have en lykkelig familie, så sådan én
tegnede jeg igen og igen – indtil den var perfekt
på papiret,« fortæller Maria Marstrand.
Mormoren ansporede hende til at arbejde
disciplineret og udholdende med motiverne.
Hun gav også barnebarnet den første introduktion
til billedkunsten og fortalte historier
om deres slægt, der tæller guldaldermaleren
Wilhelm Marstrand (1810-1873), som er Maria
Marstrands tipoldefar.
Efter morens død blev Maria Marstrand
anbragt hos en plejefamilie. Tegningerne
blev afløst af en dagbog, hvis sider blev fyldt
med tanker og dekoreret med mønstre. Men
som tiårig begyndte hun at lave naturalistiske
landskabsmalerier.
»Og jeg har malet siden. Men nu er jeg
strand.
Flere meter hø
me hviler op ad v
lejlighed. De er b
og oliemaling er
og tusser, og de
motiver er skabt
eftersyn rumm
snørkler så spink
har arbejdet på t
ikke været udstil
»Jeg kender m
kun fået nogle
et showroom til
mine billeder bli
de ikke er intere
gøre noget for m
for mig,« siger M
uddannet fra Ku
didakt, men har g
lige kurser. Det er
manglende papi
været en hindring
»I Danmark sk
måde, og man må
hun. »Når man ta
get, der hedder cv
fokus.« B
BERLINGSKE / 3.S

Marstrand. Men
hun kan ikke – for
tiden – få et dansk
galleri til at satse på
sin kunst. »Tilfældigheder
betyder alt,«
siger den danske
billedkunstner.
Af Birgitte Rahbek
Foto: Christian Als
Vi spoler tiden en måned tilbage. Billedkunstneren
Maria Marstrand er i
London til en event, hvor hendes billeder
bliver vist på en fancy restaurant.
Adskillige kunstsamlere er mødt op.
En kvinde med gode forbindelser bliver opmærksom
på danskerens kunst. Hun ringer til
en bekendt. I den anden ene af røret er der en
betydningsfuld mand på kunstscenen i den
britiske hovedstad.
Han er kunsthandler og konsulent. Han ser
nogle fotografier af Maria Marstrands værker
på en telefon og genkender noget. Han har set
hendes arbejde før, og han er også begejstret.
En middag bliver arrangeret. Kunsthandleren
og Maria Marstrand spiser sammen og taler
kunst.
Da hun kommer hjem til Danmark, sender
hun ham nogle detaljerede fotografier af sine
seneste værker. Han synes, at hendes arbejde
er »stunning«, og han vil gerne hjælpe med at
finde et godt galleri til hende i London. Berlingske
kender kunsthandlerens navn, men kontakten
mellem de to er endnu så spæd, at det
ikke må komme på tryk. Diskretion er en dyd.
En dør står halvt på klem. Så nu venter hun.
06.
/ KULTUR /
BERLINGSKE / 3.SEKTION / FREDAG 06.01.2012
Ikke med hænderne i skødet, for det er aldrig
til at vide, hvad der sker i kunstverdenen.
»Tilfældigheder betyder alt,« siger Maria
Marstrand.
En anden dør har åbnet sig helt. I foråret
tog Maria Marstand på opfordring af nogle
bekendte til den sydfranske by Saint-Paul-de-
Vence. Hun besøgte nogle gallerier og faldt
i snak med forskellige mennesker. Da hun
kom hjem, blev hun ringet op af Daniel Besson
fra Galerie Sainte Colombe, som var så
begejstret for hendes kunst, at galleriet stik
mod sædvane ville lave en soloudstilling med
hendes værker. I september åbnede udstillingen
»TRADUCTION«, som blev en stor succes.
Særligt australiere, nordmænd, amerikanere
og franskmænd gik på kunstindkøb, og galleriet
repræsenterer fortsat den danske billedkunstner
i det sydfranske.
MARIA MARSTRAND er hverken nogen
grønskolling eller grim ælling i den danske
kunstverden. Hun har stort set levet af sin
kunst siden 1996, og hun har solgt godt. En
privat kundekreds kommer tilbage efter
mere, og før finanskrisen gik det ligefrem strygende.
Omkring 50 af hendes kunstværker fik
ny ejer i løbet af det år, hvor hendes omsætning
var størst, og med priser på op til 85.000
profil
Navn: Maria Marstrand.
Født: 1967
Karriere: Autodidakt, men har taget kurser
på Aarhus Kunstakademi og studeret hos
den norske kunstner Håkan Nyström.
Har stort set levet af sin kunst siden 1996.
Udstillinger bl.a.: Galerie Sainte Colombe,
Saint Paul de Vence (2011), Artica, London
(2010) Galerie Déborah Zafman , Paris (2009),
Hans Alf Gallery, København (2009) og
Galerie Jerome (2006-2009) i København,
arkitektskolens festsal (2005) og Gallery
Gershwin i New York i 1999 i forbindelse
med et dansk kulturfremstød.
Maria Marstrand er repræsenteret i Statens
Museum for Kunsts samling med værket »In
the name of Dubu et«.
Hendes malerier skal optræde i en ny, stor -
endnu hemmelig - amerikansk lm. Optagelserne
begynder snart.
kroner for et vær
end salt til sine æ
parnasset, og hu
godt dansk galler
»Jeg hører altid
selv, så vi kan ikk
som du skal forsø
med 3000 kroner
at placere rent ku
mange forklaring
flere. Jeg har lidt o
lykkelig for de m
landet. Det er me
ria Marstrand.
Senest har hu
en anerkendt kø
gerne vil give hen
ner, at gallerisitu
benhavn for tiden
er at nyde result
sig med tålmodig
DEN BRITISKE
franske galleri er
aktører, der har s
Interesse fra en v
sulteret i, at Dacia
ket er ved at vur
kunne også risik