Efter - this is the default web page for this server.

TEMA
”Når du åbner din hånd,
ser du synlige spor af usynlige bånd.
Du har fat i et stykke
af dit medmen´skes lykke.
Det kan føles som fnug eller veje et ton:
Det er lagt i din hånd”.
Citat: Jens Sejer Andersen/Sigurd Barrett
I slægtens spor – på spor af slægten
Da min yngste søn gik i børnehave, lavede
børnene sammen med pædagogerne et
stamtræ. Jeg kan huske, hvor stolt han var
af det træ med billeder af mor og far, hans
bror, bedsteforældre og oldeforældre.
Vi har en rod, og den bliver vi mindet om,
når vi tegner vores slægts forgreninger. Vi
kan forsøge at finde langt tilbage, og det
i sig selv er et spændende projekt; men i
bund og grund handler slægt og slægtsforskning
om at kende sin rod.
At se på sin rod handler ikke kun om
årstal og navne. Det handler også om
mennesker; mennesker som satte deres
spor her i livet. Spor, vi kan finde frem til,
enten gennem gamle arkiver, på nettet,
i kirkebøgerne eller de spor og aftryk, vi
mindes og husker der, hvor et familiemedlem
satte aftryk i ens eget sind.
I en af de nye sange i højskolesangbogen
står der: ”Hvor du sætter din fod, drysser
4
frø af de drømme du driver imod, ved
de veje du finder, vil man snart plukke
minder, om du flyver omkring eller står
og slår rod, bliver der spor af din fod”.
Når vi taler om at gå i slægtens spor, så
har det i dag fået en anden betydning.
Tidligere var det helt almindeligt, at man
gik i slægtens spor. Var ens far smed, så
blev sønnen det også; drev forældrene et
husmandssted eller en gård, ja så gik den
i arv til næste generation.
I dag vælger de fleste erhverv uafhængigt
af slægten. Betyder det så, at vi er kommet
på afstand af vores slægt, kan man
spørge?
Måske kan den øgede interesse for
slægtsforskning godt finde en del af sin
forklaring heri, for når vi ikke erhvervsmæssigt
følger i slægtens spor, så er der
en historicitet, der går tabt. På den anden