49 ÅR NR. 1 • Februar 2012 • 50. ÅRGANG - Dansk Landsforening ...

fortsat fra side 21
dag, nogen mere end andre... Men mine to dejlige
veninder, er altid søde til at give en rum/plads
i deres kufferter, til mine lidt for mange shopping
genstande... I år købte jeg endda ikke gave
papir med hjem, det har vi ofte grinet af, for det
er sgu da noget underligt noget at slæbe med
hjem, men jeg syntes jo, det er noget specielt,
at kunne pakke en gave ind i noget papir fra
London… Ja jeg er lidt små tosset... Da vi skulle
tjekke ind i Stansted lufthavn på hjemturen,
sagde vægten 7 kilo i overvægt, det har før været
værre... Denne her unge mand var ganske
flink, for jeg kom ikke til at betale overvægt...
Et glimt i øjet kan gøre meget... Vi har aftalt
at næste år, bliver vi nød til at finde et andet
selskab, hvor vi kan have flere kilo med i vores
bagage. Især hvis Hanne skal købe studiebøger
med hjem til sin datter Sarah... Jeg skal lige hilse
og sige, vi har rendt London’s gader tynde, for at
finde diverse boghandlere, som havde disse bøger,
og Hanne var tæt på at blive pukkelrygget,
for det var nogle ordentlige moppedrenge...
Ja som I sikkert kan fornemme, så har vi nogle
fantastiske ture sammen, dem ville jeg ikke være
foruden, hverken turene eller pigerne.
Tænk engang, hvad sygdommen har givet mig
tilbage, en masse positive oplevelser, som jeg
kan leve højt på nu og fremover...
22
Så trods en/nogle svære sygdomstider, så har
det også bragt mig en masse positive ting med
i rygsækken. Det syntes jeg er vigtigt at huske
på, vi kan vælge at lade livet gå i stå, eller vi kan
vælge, at leve videre. Jeg har valgt det sidste, og
det er jeg stolt af...
Mange hilsner fra en af de strubeløse
Carina Schøndorff.