<strong>side</strong>
Nyregistrering af vand- og vindmøller i Region Nordjylland 1. Formålet med projektet: Formålet med pilotprojektet, som Møllepuljen har taget initiativ til, er dels at etablere en fælles terminologi og at afprøve værktøjer til en landsdækkende registrering af møllernes bestående bygningsmasse og det dertil knyttede mølleinventar. Da der hele tiden sker ændringer på dette felt, satses der på en digital registrering i programmet Mapinfo. For at afprøve de forskellige parametre, der skal indgå i databasen, ønskede vi at lave et pilotprojekt, hvor der foretages registrering af møllerne i et afgrænset område. Af praktiske årsager valgte vi Region Nordjylland. På længere sigt, når registreringen er gjort landsdækkende, vil materialet dels give os en status på de sidste 0 - års bevaringsarbejde <strong>side</strong>n den føste registrering, der publiceredes i ”Møllebygninger i Danmark. Redegørelse og status 99 ”, dels vil det – sammen med den viden, som vi har om de allerede forsvundne møller – kunne danne grundlag for et forslag til en national bevaringsplan. Projektet er blevet gennemført af møllebygger John Jensen og museumsinspektør Lise Andersen i dialog med Møllepuljens øvrige medlemmer. John Jensen deltog også i den registrering, som puljen og Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i 980’erne, og som nærværende projekt ”står på skuldrene af”. Nærværende pilotprojekt blev støttet med driftsmidler til Møllepuljen fra Kulturarvsstyrelsen. John Jensen har fået et beskedent honorar, men har ellers i sagens interesse sponseret en god del af sin egen indsats i projektet. Lønudgift til museumsinspektør Lise Andersens deltagelse i pilotprojektet er afholdt af hjeminstitutionen (Nordjyllands Historiske Museum). 2. Projektets realisering: I dagene den . oktober til . november blev møllerne i Region Nordjylland besigtiget og registreret. I alt møller blev beskrevet og fotograferet med hensyn til bygning, gangtøj og maskineri. Forud var gået flere måneders forberedelser: 2.1. etape: fremstIllIng af spørgeskemaer og afklarIng af termInologI Først blev der lavet lister over, hvad det var, der skulle dokumenteres, og vi diskuterede med hvilke termer, de enkelte af møllens dele skulle beskrives. Mht. terminologi ved vi, at der er mange dialektale træk. F.eks. har man i den sydlige del af landet brugt at kalde den stående aksel for ”Kongevelle”, hvilket er overtaget fra tysk ”Königswelle”. I det meste af landet blev den dog blot omtalt som ”stående aksel” eller ”hovedaksel”. Da nogle molinologer overtog det tyske/sønderjyske udtryk og brugte det i publikationer, er termen ”kongevelle” senere blevet spredt til hele Danmark. En maskine til ved hjælp af en luftstrøm at sortere gryn fra skaller kan alt efter lokalitet hedde en ”grynvifte”, en ”grynblæser”, en ”blæser”, en ”vejre”, en ”hveire” eller en ”vejrekiste” osv. Vi forsøgte at vælge nogle termer, som vi mente var så beskrivende, at alle med forstand på møllers indretning skulle kunne gennemskue dem, og så bruge disse termer konsekvent uden hensyn til dialekt. Andre må så tage sig på at beskrive mølleord dialektalt. Vi diskuterede også typologi – specielt med hensyn til de hollandske vindmøller, hvor nogle molinologer skelner mellem jordhollændere, voldhollændere, kælderhollændere etc. En typologi, der også anvendes i ”Møllebygninger i Danmark. Redegørelse og Status 99 ” Da det altid kan diskuteres, hvor dyb en kælder skal være, før møllen kan kaldes kælderhollænder, og om volden skal være opkastet for at tale om en voldmølle osv. valgte vi at tage udgangs- <strong>side</strong>