Franske Møllesten - Møller

Franske Møllesten
26. September 2007
Børkop Mølle
Susanne Jervelund
1

Min egen interesse
• Mærke på fransk sten fra Gilquin & Cie…
2

Hvorfor interessant ?
• Mange forskellige typer
– Stor forskel på råsten
• Lang tradition for produktion
– romersk produktion
– Monolitter
– Sammensatte sten
• I dag global kulturarv
– Franske sten i mange lande
Råsten: stor variation i porøsitet, stor variation i størrelse, farvevariation; hvid,
grå, gul, rød, brun. Der er også stor forskel på kvaliteten af de sten der blev
brugt, og derfor er der også stor forskel på de kværnsten der er tilbage i dag.
Roterende sten siden romertiden - monolitter.
Eksport til hele verden (næsten) i dag global interesse for franske møllesten
3

Monolitter
Udstilling af monolitter ved museet for franske møllesten i Saacy – sur –
Marne
Monolitter var de eneste sten der blev produceret før 1700.
Det var store sten, ofte op til 2 meter i diameter.
Monolitter blev ikke bildet. Man valgte en porøs sten der var selvslibende. En
monolit kunne ligge i en kværn i en menneskealder, og var en stor investering
for mølleren.
4

La Ferte sous-Jouarre
Der har været møllestenbrud over hele Frankrig,og en produktion af flere
forskellige typer sten.
Af forskellige områder kan nævnes Alpeområdet mod øst, mod syd i
Pyrenæerne, mod nordvest i Bretagne, og så i den central del af landet.
Jeg har her koncentreret mig om produktionen i la Ferté- sous-Jouarre øst for
Paris. Byen var hovedstaden for møllestensproduktion og de bedste og
dyreste sten kom herfra. Det er også herfra den største eksport er sket, og
derfor har det også størst relevans for danske mølleintereserede.
5

• Oligocænperioden
• 33 mio. år siden
• Calcaires de Brie
• Kalksten, som med
tiden er silificeret
• 98 – 99 % silicium
• Porøs sten
Geologisk
Kænozoikum
(Nutid)
Mesozoikum(Middelalder)
3
65
135
195
Geologisk
Periode
Kvartær
Tertiær
Kridt
Jura
Trias
Vigtigste biologiske
hændelser
Mennesket
Insekter og fugle
Mange store pattedyr
Dinosaurer uddør
Primater
Fugle
Dinosaurer
I en varm periode fra 33 - 25 mio. år siden i Oligocænperioden under
Tertiærtiden, var store del af det nuværende Frankrig dækket af et inderhav.
Her blev opbygget kalklag i varierende tykkelse. Kalksten har gennem årene
gennemgået en silificieringsproces, hvorved kalk er blevet erstatet af silicium.
De kaldes silificerede kalksten, ældre betegnelse af ferskvandskvarts. Porøs
sten. Området omkring Paris - Calcaires de Brie.
Mio.
år
før
nu
6

Det såkaldte Pariserbækken, hvor der er aflejret kalksten
7

Historisk overblik
• Lang tradition for produktion af møllesten,
der sælges til et større område i Frankrig
• Eksport af sten til England 1300- tallet
• Midt i 1700- tallet begyndtes produktion af
sammensatte møllesten
• I 1800 – tallet stor produktion
• I løbet af 1900 tallet ophør
1600- tallet stor produktion af møllesten, salg af sten fra la Ferte- sous-
Jouarre til store dele af Frankrig.
1700- tallet eksport af sammensatte møllesten - stor produktion i 1800- tallet -
udviklingen gik mod valsestole, og ophør af produktion midt i 1900- tallet
8

Land
Eksport af franske sten 1782
Tyskland
Danmark
Kejserriget Østrig
Andre
I alt
Hele sten
5
8
22
7
43
Stenstykker, antal
250
24 190
24 440
Oversigt over eksport af møllesten fra Frankrig - dog fra hele landet - men da
hovedparten kom fra la - Ferte - sous - Jouarre, må man regne med at det kan
være et udtryk for eksporten i dette år.
Stor eksport af stenstykker til Kejserdømet Østrig
9

Prisliste ca.1860
Prisliste fra ca. 1860, fundet på Landsarkivet for Fyn i Odense.
Håndskrevet med angivelse af stentype, størrelse samt pris.
Franske sten var relativt dyre sammenlignet med andre stentyper.
Men de var til gengæld også meget holdbare og blev kun slidt med mm, mens
f.eks. rhinske sten blev slidt med cm.
10

Stenbruddet
Udsnit af Maleri af Jean – Claude Develly, 1836
Stenbruddet - det hårde arbejde - især løsarbejdere fra Bretagne, Italien etc.
boede på pensionater omkring la – Ferte – sous - Jouarre.
Arbejdsprocessen var:
1. Afdække brydningsorådet.
2) afgrave lerjord og løse blokke.
3) vand pumpes konstant op.
4) stenhuggere (hamre på 37 kg, krudt)
5) bærere slæber sten op
6) les Piquers, hugger sten rene, første kvalitetskontrol,
7) Les rouleurs , som forestår transport af sten til la – Ferte – sous – Jouarre
Generelt om arbejdet:
-Produktion hele året- sommer i stærk hede, sol – om vinteren i frost!
-Daglig arbejdsdag på 12 – 13 timer (ingen betaling i regnperioder, hvor
arbejdet er indstillet, dag halv betaling i frostperioder!)
-- akkordarbejde
-20 – 30 % af arbejderne fra fængsler i Paris
11

Stenene bæres op
skulle hærdes - børnene var ved smeden. Her var varme og han var et
samlingssted.
Tipvognene kom først efter 1. verdenskrig.
Hestene forsvandt efter 2. verdenskrig.
Sten våde når de graves op
12

Sortering og samling
Sten lægges til tørring og sortering på en central plads i la- Ferte – sous –
Jouarre
Arbejdet i Les Ateliers
-Arbejderne boede i byen, stenlunger, tuberkulose etc – farligt arbejde
-1) les dresseurs – huggede stenenes overflader plane, kvalitetskontrol af
tørre sten
-2) les fabricants – sorterer stenblokke til de enkelte møllesten, sortering efter
farve, porøsitet, størrelse, oprindelse etc.
-3) les assembleurs – samler møllesten med gips / cement – stor præcision
påkrævet
-4) les clercleurs – lægger op til 4 jernbånd om hver møllesten
-5) les chargeurs – afbalancerer sten, lægger cement på bagside, laver
afvejningshuller samt jernskilt fra fabrikant
-6) les rayonneurs – bilder sten, hugger både hovedstråler, bistråler samt
sprængning i maleflade. Kunstnerisk præcision – 3 dage pr. sten. En
bildemaskine fra 1874 gjorde arbejdet på 6 timer !
13

Bildning af kværnsten
Bildning
Farligt arbejde – bildejern skulle være stærkt hærdet, for at kunne arbejde i
den hårde sten. Derfor sprang der under arbejdet små jernfliser af – de borede
sig sammen med stenstykker ind i arbejdernes hud, på hænder og i
utildækkede dele af ansigtet. Datidens arbejdere kunne kendes på deres
blåplettede hænder og ansigter.
Et andet problem var stenstøv, der blev hvirvlet rundt i luften og indåndet.
Først gav det symptomer såsom lungeinfektioner, senere udvikledes
stenlunger og ofte stødte der dødelig tuberkulose til!!
Gennemsnitslevealderen var omkring 30 år – 15 års arbejde blev det så ca. til!
Personlige værnemidler blev opfundet – men som i dag arbejdede man vel
bedst uden !!
14

Montering af jernring
Fotoserie fra 2002, der vise processen med at læge jernring om en fransk
sten.
15

La Grande Société Meuliére
• 1789 – første sammenslutning dannes
• Større producenter:
• Roger Fils et Cie (grundlagt 1802)
•Bailly (grundlagt 1842)
• Guilquin Fils et Cie (grundlagt 1825)
• Bois de la Barre (grundlagt 1837)
• Ladeuil et Cie (grundlagt 1825)
• Bertrand, Morel et fils (grundlagt 1820)
• Alexander Fauqueux et Cie (1883 – efterfølger af E. Petit)
I ældre tid selvstændige arbejdere der lejede retten til at bryde møllesten på et
areal. Primært i den periode hvor der udelukkende blev produceret monolitter.
Gerne slog flere arbejdere sig dog sammen, idet arbejdet var hårdt.
Første sammenslutning af producenter med ansatte arbejdere i 1789.
La Grande Society Generale Meuliere stiftet i 1881 – opløst i 1951
Ansatte : 1853: 1400 ansatte
1880: 600 ansatte
1908: 200 ansatte
Branchen var stor, og blev betegnet som en møllestensindustri, men i
virkeligheden var der ikke megen mekanisering, næsten alle processer var
baseret på manuelt arbejde i ekstrem grad
16

Société Générale Meuliére
Logo – der viser produktionsområdet midt i byen.
Sammenslutningen producerede ikke kun møllesten. Efterhånden blev det en
mindre del af virksomheden, mens udviklingen gik imod valsemølleri og en
større og større mekanisering af mølleriet.
Men her tabte man den uhyre stærke konkurrence fra andre producenter,
både i Frankrig og i andre lande. De to verdenskrige gjorde heller ikke
udviklingsarbejdet lettere, og kort efter anden verdenskrig blev societetet
lukket – det var i 1951.
17

Sidste sten…1963
Den sidste franske møllesten blev solgt til Belgien i 1963. Stenen var
produceret af firmaet Dupety et Orsel, som samme år blev erklæret konkurs.
Kvitteringen er indsamlet af Jacque Beauvois
Valsestolene havde endeligt udkonkurreret stenmølleriet!
18

Bois de Tarterel,
Marne
Stenbrud i dag
Foret de Mouliere,
Vienne
Efterladte møllestensbrud er vel at betragte som efterladte grusgrave i
Danmark! huller i jorden, som det er op til eftertiden at tage vare på! i
Vienne er området i Foret Mouliere et højt estimeret naturområde, og nu også
en geologisk lokalitet, hvor der samles materiale om møllestenproduktionen.
I Bois de Tarterel, ses stadig vandfyldte huller - heldigvis gøres der i dag en
indsats for at bevare stederne og fortælle deres historie. I dag er det en del af
byens Økomuseum
19

Kajen i la Ferté-sous-Jouarre
Kobberstik af kajen ved Marnefloden og fabrikslokalerne der tilhørte la Société
Dupety-Orsel et Cie.
Fotoet viser kajsiden ved Marnefloden, som er opbygget af over 400 møllesten
og der var tidligere ikke så stor opmærksomhed på dem.
I dag forsøge man at brande byen som møllestenshovedstad. (i dag er ukrudt
og affald vist væk)
20

Jacque Beauvois født i 1936.
Museet i Saacy-sur-Marne
Levede i sin barndom mellem møllestenproducenterne – erkendte i 1953 at det
var en epoke, der var ved at være forbi- han har gennem årene indsamlet og
købt alt det han kunne for at bevare minderne om møllestensproduktionen.
Men måtte med sorg se dele af de gamle atelier revet ned, rester af
halvfærdige møllesten sendt til stenknusning og brugt i veje, etc. etc.
Den franske møllerforening var mest interesseret i bevaring af møllerne og
havde nok at gøre med det.
Endeligt i slutningen af 1990- erne lykkedes det at få de lokale politikeres
opmærksomhed. I mellemtiden havde Jacque Beauvios købt en mindre
ejendom i Saacy-sur-Marne, hvor han har indrettet et museum for franske
møllesten og produktionen i la Ferte sous Jouarre.
21

Museet i Saacy-sur-Marne
I dag er dette museum omdannet til et Økomuseum, hvor man også inddrager
de omkringliggende områder, herunder de tidligere stenbrudsområder.
Borgmesteren i byen Marie Richard er meget interesseret i at bruge historien
om møllestensprodutionen til ”byens særlige historie
Marie har taget initiativ til at stifte foreningen Moleriae – for byer hvor der
tidligere var produktion af møllesten, medlemmer i Frankrig, Tyskland,
Sverige, Norge m.v
-Kongres i 2002 om møllesten i la- Ferte, samt 2005 i Grenoble
-Foreningen Les Mains Bleu (de blå hænder), lokal bevaringsforening
22

Christiansmøllen-
Christiansmøllen
Liggersten uden for møllen
– fin sten med en øjensten og 8 store stykker i malebanen
– sprængning af maleflade,
- sten sandsynligvis fremstillet i Frankrig
-- sandsynligvis fra anden halvdel af 1800 – tallet
- en sten med en lukket maleflade til formaling af finere mel
-Særligt
-- sten slidt skævt
- Har ikke være vendt som påkrævet, mest slid i drevsiden, eller ikke i vater
23

Egeskov Mølle
Egeskov Mølle
-Et samlet par sten
-Ældre sten fra før 1850
-Åben sten med stor porøsitet
-Sandsynligvis fra fransk produceret sten
-Uden sprængning i malefladen
-Holdbar sten til all- round - formaling
24

Elstrup Mølle
Elstrup Mølle
-Sten af ringere kvalitet
-Slidt meget ned
-Repareret med cement, murstenstykker etc.
-Den ene sten ren fransksten, uden isætning af andre sten
-Den anden sten med støbt centrum
-Sandsynligvis dansk eller tysk produceret?
25

Bakkemølle på Bornholm
-Fransk sten !!
-Grubbe Mølle
-Fransk sten produceret i Frankrig
-Ren fransk sten
-Sprængning af maleflade
-God tilstand
Bakkemøllen, m.v.
26

Sten i Danmark
• Oversigt over franske sten i Danmark
– Registrering af sten, producent, tilstand etc.
• Information til møllerne om bevaring
– Håndtering, herunder bildning
• Beskyttelse af møllesten
Registrering af franske sten i Danmark
lokalitet hvor sten er i dag
kvalitet af sten, mål (diameter, tykkelse, etc.)
tilstand – er den slidt ned, repareret, jernbånd hele, rustne
oplysninger om historie, indkøb, brug, etc.
Bevaring
håndtering af sten
bildning – hvordan ? Og anbefales det overhovedet?
skal stenen bruges?
Beskyttelse af sten
handel med møllesten til terasse !
27

Franske sten ved museet i Saacy – sur Marne-
Kunstværker
28