Nordisk Institut for Hymnologi NORDHYMN - Centrum för teologi och ...

Nordisk Institut for Hymnologi
NORDHYMN
Referat fra konference i Skálholt på Island d. 1-5. oktober 2003
Luthers psalmer i de nordiska folkens liv
Deltagere: Arne Bugge Amundsen (NO), Peter Balslev-Clausen (DK), Folke Bohlin (SE), Fredric
Cleve (FIN), Margareta Eggertsdottir (IS), Anna J. Evertsson (SE), Ragnar Grøm (NO), Gudrun L.
Gudmundsdottir (IS), David Hamnes (NO), Jakup Reinert Hansen (FÆR), Karl-Johan Hansson
(FIN), Åge Haavik (NO), Kristjan Valur Ingolfsson (IS), Peggy Jenset (NO), Jørgen Kjærgaard
(DK), Vagner Lund (DK), Ove Paulsen (DK), Pétur Pétursson (IS), Inger Selander (SE), Sven-Åke
Selander (SE), Einar Sigurbjörnsson (IS), Vedis Skarphedinsdottir (IS), Sigrun Steingrimsdottir
(IS), Sigvald Tveit (NO), Hannu Vapaavuori (FIN).
Onsdag d. 1. oktober
Kväll: Inledning. Motttagning hos vigningsbiskopen.
Vigningsbiskoppen for Skálholt Sigurdur Sigurdarson, som sammen med sin frue havde inviteret
konferencens deltagere til et samvær i deres hjem, orienterede forinden om Skálholts historie ved en
velkomst i konferencecentrets dagligstue.
Torsdag d. 2. oktober
Förmiddag: Redovisning spridning och aktuell situation för lutherpsalmerna.
På basis af inventeringslister fra Danmark (Peter Balslev-Clausen), Finland (Fredric Cleve, Erkki
Tuppurainen) og Sverige (Anna J. Evertsson, P.O. Nisser, Sven-Åke Selander), havde Anna J.
Evertsson udarbejdet en ”Sammanställning av Luther-psalmer i Norden utifrån Markus Jennys
numrering”.
Sammenstillingen omfatter foreløbig Luthers salmer i de nordiske folkekirkers (officielle)
salmebøger frem til i dag. Endnu ikke medtaget er de tilhørende melodier, salmernes anvendelse i
liturgisk sammenhæng, materiale fra frikirkelige og folkelige sangsamlinger etc. Sammenstillingen
vandt bred tilslutning, og der var enighed om at opfordre AJE til at fortsætte arbejdet. I den
efterfølgende diskussion blev der både plæderet for at begrænse dataomfang/detaljeringsgrad i den
fælles oversigt og fremsat ønsker om en udvidet udformning af listen. I det omfang det er teknisk
muligt, vedtog man at forsøge at imødekomme følgende forslag:
At Luthers salmer i frikirkelige og folkelige bevægelsers sangbøger bliver inddraget.
At melodierne bliver inddraget.
At de enkelte salmebøgers udgivelsesår bliver anført.
At der bliver indføjet flere emnerubriceringer.
At salmernes funktionsperiode/levetid i salmebøgerne bliver anført.
1

I relation hertil blev det pålagt de enkelte landes bidragydere til den samlede oversigt at færdiggøre
og videresende de respektive lister til AJE.
Eftermiddag: Hur använder vi den kunskap vi fått genom det indsamlade materialet.
Problem och möjligheter.
Der blev fremlagt inventeringslister fra hhv. Ove Paulsen: ”Luthersalmer på dansk i liturgisk
sammenhæng” (tidl. fremlagt), Inger Selander: ”Luthers salmer i vækkelsesrørelser og frie
samfund”, Jakup R. Hansen: ”Luther-salmer i Folkekirkens officielle salmebøger på Færøerne”,
Peggy Jenset: ”Luther – melodiar i norske, autoriserte salmebøker” respektive i salmebøger i
Metodistkirken og den Katolske kirke.
De fremlagte lister blev gennemgået. I en foreløbig vurdering måtte det konstateres, at repræsentationen
af Luthers salmer i flere tekstsamlinger var vigende. Forholdet var markant i flere norske
publikationer bortset fra et stigende antal nye optagelser i Den katolske Salmebog. Den nedadgående
tendens kunne også ses i en færøsk salmebog, udgivet af Indre Mission og Luthersk Mission
på Færøerne, hvor der er tale om mere end en halvering i forhold til en tidligere udgave
Vedr. registreringsarbejdet af L. salmer i frikirkelig/økumenisk sammenhæng vil der sikkert i flere
lande være tale om tekstsamlinger i vækkelsesforsamlinger både indenfor og udenfor de officielle
kirker. I relation hertil blev der stillet forslag om at definitionen på en salmebog ikke alene har at
gøre med dens evt. autorisation, men om den er trykt. I tillæg hertil blev der argumenteret for, at i
bedømmelsen af Luthers salmer og deres forekomst, er det ikke det nationale, men sproget der er
det afgørende.
Mulighederne for at etablere en fællesnordisk Luthersalme-registrant/database blev drøftet. En
databaseret registrant vil kunne rumme mange og forskellige informationer med store muligheder
for en vid anvendelse. Men selv om en sådan registrant vil være relevant, ikke mindst i tilknytning
til projektet, vil arbejdet, tiden og omkostningerne i forbindelse med oprettelsen formentlig blive for
omfattende. Dog vil, under alle omstændigheder, de igangværende inventerings-arbejder naturligt
komme til at udgøre grundlaget eller forarbejdet til en nordisk Luthersalme-registrant..
I den videres drøftelse af inventeringsarbejdet blev der peget på forskellige endnu ikke afklarede
spørgsmål:
F.eks. vil det være relevant at kunne bestemme hvilke melodier der reelt skyldes Luther. Er det de
14 melodier som Marcus Jenny tilskriver Luther?
I hvilket omfang har melodien til en Luther salme overlevet i modsætning til teksten?
I hvor mange tilfælde kan man tale om, at en ny melodi til en L-tekst har givet teksten en større
popularitet?
Bør man forsøge at anføre om der i L. oprindelige tekster over tid har fundet en ”udvanding” sted?
Har salmerne i dag det samme antal oprindelige strofer?
Skal man lave en opdeling af Luthers salmer i flg. oprindelseskategorier: a) latinske tekster
b) liturgiske tekster c) tyske tekster d) bibeltekster e) L. egne tekster?
2

Skal Luthers såkaldte ”forårssalme” defineres som en salme?
Hvilken rolle spiller forholdet til historie, geografi og sprog i bedømmelsen af salmernes
virkningshistorie?
I hvilke kirkelige sammenhænge har den enkelte salme især haft sin funktion f.eks. ved
gudstjeneste, højmesse, sakramente, katekese etc.?
Kväll: Lutherkoraler i et komparativt perspektiv.
Tæt på en tradition havde Sigvald Tveit udarbejdet et hæfte med udvalgte ”Salmer af Luther” hhv.
på originalsproget og i oversættelse. Salmerne og melodierne blev gennemgået og fælles afsunget i
centrets dagligstue.
Fredag d. 3. oktober
Förmiddag: Föreläsning av professor Arne Bugge Amundsen om lutherpsalmerne i ett
etnologisk folklivsperspektiv
I sit foredrag hævdede ABA, at set fra et etnologisk synspunkt har bevidstgørelsen i folkelige
kredse omkring Luther og Luthers salmer formentlig fundet sted senere, end man traditionelt har
ment, nemlig efter ABAs opfattelse først i 1700-tallet. Affødt af denne påstand diskuterede man
efterfølgende spørgsmålet:
Hvor tidligt efter reformationens indførelse blev Luthers salmer kendt, læst og sunget i folkelig,
kulturel sammenhæng i de nordiske lande?
Det blev fra flere sider hævdet, at ikke alene var salmesangen en vigtig faktor i forbindelse med
reformationens indførelse, men at man også ved, at der blev sunget (og læst) i folkelige kredse
allerede fra den første tid i begyndelsen af 1500-tallet jf. antallet af salmebøger, postiller og anden
litteratur.
Eftermiddag: Ett tematiseret studium av lutherpsalmerne. Diskussion utifrån en vald psalm,
förslagsvis ”Vår Gud är oss en väldig borg”.
Ud fra nedenstående opdeling af temaer/emneområder fordelte man sig i grupper:
Trosindhold, leder: Einar Sigurbjörnsson, liturgi, leder: Ove Paulsen, didaktik: leder Ragnar Grøm,
kultur/samfund, leder: Karl-Johan Hansson og musik, leder: Sigvald Tveit.
Kväll: Grupparbete utifrån tematiske perspektiv
På baggrund af nedenstående skema, havde de enkelte grupper drøftet deres respektive emner og
aflagde rapport under samlingen i dagligstuen.
1. Valg af tema
2. Distinkte funktioner (sl. der hører under temaet)
3. Salmer med forskellige funktioner
4. Valg af salme
3

Trosindholdsgruppen havde drøftet to salmer. Man havde især hæftet sig ved ”Vor Gud han er så
fast en borg” som et fuldgyldig udtryk for en luthersk/reformatorisk forståelse. Og man anså
salmen for at være så træffende at salmens førstelinie burde stå som titel for Luther-projektet.
Liturgigruppen fremhævede den betydning den liturgiske anvendelse af L. salmer har haft på
indsyngningen (kendskabet til) af L. salmer i en større og bredere sammenhæng og man planlagde,
at de kommende undersøgelser fra begyndelsen skulle foregå i tæt samarbejde over grænserne..
Didaktikgruppen havde som liturgigruppen kun haft dansk/norsk deltagelse, og her havde man
kunnet se parallelle problemer både historisk og aktuelt. Som et aktuelt eksempel forudser man i
den nyeste norske skolelov salmesang i faget religion, da undervisningen ikke alene skal være
teoretisk, men også give oplevelser. Man ser i gruppen frem til, at de kommende undersøgelser kan
give et billede af Luthers salmers stilling både før og nu.
Kultur/samfundsgruppen pegede på, at de kommende undersøgelser kunne være historiske (og
aktuelle) tværsnit af luthersalmernes brug i kirke og samfund (også i økumenisk sammenhæng).
Ikke nødvendigvis egentlige videnskabelige undersøgelser, men nærmere proces-beretninger, et
historisk-procesperspektiv.
Musik/melodigruppen havde planlagt, at udover en registrering af melodierne til L. tekster vil
man udvælge to salmer (tekst og melodi), som begge findes i alle de nordiske traditioner, for en
nøjere gennemgang og analyse.
Lørdag d. 4. oktober
Förmiddag: Upplägningen av det tematiske arbetet: Val av teman, resurspersoner.
Spørgsmål vedr. inventeringsarbejdet og den fælles registrering/koordinering blev taget op igen. Et
pågående problem er inventeringens afgrænsning.
Hvilke salmebogskategorier bør medtages? Bør både statskirkernes officielle salmebøger, deres evt.
forslag og tillæg og frikirkernes salmebøger inddrages?
Hvor bredt skal der registreres, hvor meget skal med for at kunne løse den opgave man stiller sig i
projektet?
Kan man inddrage så meget eller så mange delregistreringer at det endelige materiale bliver
uoverskueligt?
Bør man inddele opgaverne til enten at forblive nationale eller fællesnordiske set i forhold til en
nødvendig begrænsning i den endelige slutrapport?
Fra flere sider slås der til lyd for, at ved en for stærk afgrænsning af materialet under hensyn til
slutrapporten, kommer denne ikke til at give et sandt billede af ”Luthers salmer i de nordiske folks
liv”, og at man derfor bør medtage alt hvad der er praktisk og teknisk muligt hhv. nationalt og siden
i en fælles nordisk registrant/database. Man vedtager derfor at gennemføre en registrering af luthersalmerne
som de findes i
1) De nordiske officielle/autoriserede salmebøger
2) De frikirkelige og de folkelige bevægelsers sang- og salmebøger
3) Alm.brug i andagtsbøger og anden lign.litteratur
4

Ud fra princippet, at den endelige slutrapport primært skal indeholde en redegørelse af spredningen
og brugen af Luthers salmer i de officielle salmebøger, besluttede man, at det i det videre
inventerings-arbejde og frem mod Løgumkloster-konferencen i første række skal satses på en
national registrering af alle officielle salmebøger, derefter kan de aspekter og ideer til temaer der
opstår i forbindelse med arbejdet inddrages. I de enkelte landes registreringer bør anvendes en
fælles-nordisk nummerering (Jenny). En fælles tabelstruktur. Årstal på salmebøgerne i tabellen med
angivelse af nr., strofeantal og oplag. På Løgumkloster-konferencen 9.-12.maj 04 bør der kunne
fremlægges oversigter over de forskellige nationale arbejdsgruppers registreringer.
Det blev foreslået, hvis det er muligt, også at inddrage en evt. Luther-reception i mindre
sprogområder (Grønland, samerne)
Man vedtog, at indpasse registreringsarbejdet i tre tabelmodeller som nedenfor:
1) En model som en kombination af Fredric Cleve, Peter Balslev-Clausen og P.O.
Nissers registreringer
2) Anden repræsentation, f.eks. hos frikirkelige og folkelige salme- og sangsamlinger
3) Luthersalmernes spredning i officielle salmebøger i en nordisk komparativ
form som hos Tuppurainen
I spørgsmålet om en datamæssig behandling af tabelmaterialet påtager Lunds Universitet sig at
arbejde videre med opgaverne.
Kväll: Planeringsarbejdet fortsat
Dispositionen for slutrapporten blev drøftet. Her blev der peget på, at spørgsmålet om hvorfor flere
Luthersalmer gennem tiden er gledet ud af brug, både tekst- og melodimæssigt, bør kunne blive
besvaret i slutrapporten. En aktuel brugsfrekvens burde i samme forbindelse også indgå i rapporten
måske som en stikprøvevis undersøgelse. Det blev endvidere foreslået at udvide rapporten med et
kapitel, der behandler det økumeniske aspekt.
Spørgsmålet om hvilke og/eller hvor mange salmer der skal behandles/gennemanalyseres er
endnu ikke helt klarlagt og bør vente til et mere udførligt registreringsmateriale foreligger ved
Løgumklosterkonferencen. Her bør der også i videst muligt omfang foreligge hhv. dokumentation
hhv. opgavebeskrivelser som følger:
De tre ovenanførte tabelmodeller udarbejdet i Lund lægges frem.
Det tematiske perspektiv til nærmere overvejelse.
Tekst og melodi i praktisk brug..
Projektdeltagernes arbejdsresultater lægges frem; gerne i foreløbig form.
Følgeprojekter til lutherprojektet lægges frem; f.eks. spørgsmål vedr. database.
Vagner Lund, referent
5

Nordisk Institut for Hymnologi
NORDHYMN
Referat vedr. møde i styringsgruppen (udvidet) for Lutherprojektet i Skálholt på Island
d. 5-6.oktober 2003
Deltagere: Peter Balslev-Clausen (DK), Folke Bohlin (SE), David Hamnes (NO), Karl-Johan
Hansson (FIN), Åge Haavik (NO), Vagner Lund (DK) Pétur Pétursson (IS), Sven-Åke Selander
(SE), Einar Sigurbjørnsson (IS) , Hannu Vapaavuori (FIN).
Søndag d. 5. oktober
Förmiddag: Utvärdering av islandskonferencen
I evalueringen blev følgende punkter fremhævet som emner der bør overvejes evt. inddrages i det
videre arbejde.
På konferencen er der blevet peget på flere og nye aspekter, der indikerer en nærmere
undersøgelse/dokumentation. Eksempelvis behøver tanken om en nordisk salmedatabase
en nærmere belysning
Inden for de rammer der er opstillet, bør der måske formuleres nye opgaver
Salmens funktion i en folkelig sammenhæng er vigtigt at få med
Man behøver en klar fremstilling af de nationale perspektiver i forhold til det nordiske
Salmens rolle i reformationens allerførste tid både i Tyskland og i Norden er et vigtigt aspekt
”den frivillige periode” i sammenligning med den senere ”kirkelige magt”
Generelt blev der peget på betydningen af, at sikre dokumentation fra møder og drøftelser. Både fra
nationale møder og måske også personlige noteringer kan være af værdi. Ligeledes blev betydningen
af en hymnologisk bibliografi og især over litteratur omkring Luthers salmer fremhævet. På
Præstehøjskolen (Eberhard Harbsmeier) er arbejdet med en bibliografi vedr. Luthers salmer
igangsat. I øvrigt anbefales det at lade kommunikationen mellem projektdeltagerne forgå via e-mail.
Eftermiddag: Långtidsplanering
Oversigt indtil efterår 2005
Island oktober 2003
Tabeloversigter
Tematiske studier, en salme
Drøftelse af papers (udkast til artikler)
6

Løgumkloster maj 2004
Arbejdsemner og personer til at gøre arbejdet
Dokumentationsforslag foreligger
Redegørelser for udviklingen af arbejdet mellem Skálholt og Løgumkloster
Udvikling af tematik og muligheder for komparation
Efterår 2004, regionale seminarer
Nærmere drøftelse af. igangværende arbejder
Forår 2005
Redegørelseskonference
Efterår 2005
Konference om slutrapport
Eksempel (forslag) på et kapitel i redegørelsen/slutrapporten
Kap. 4: ”Luthers salmer i gudstjenesten”
a) Luthers salmer i gudstjenesten i et historisk og frekventorisk perspektiv
b) Særligt vigtige gudstjenestesalmer
c) En vigtig salme i tematiske perspektiver (systematisk, teologisk, didaktisk, kulturelt
samfundsmæssigt og økumenisk)
Samspillet mellem undersøgelsesresultaterne til brug i slutrapporten og resultaterne fra de mere frie
emnestudier blev diskuteret. Slutrapporten bør formentlig ikke omfatte mere end ca. 350 sider. Det
vil naturligt begrænse både antal og omfang af artikler. Da der allerede nu er givet tilsagn fra flere
interesserede deltagere/bidragydere i projektet, med arbejder der ikke nødvendigvis, i emnevalg
eller omfang, indikerer en optagelse i slutrapporten, kan man forestille sig offentliggørelse i andre
og flere former for publikationer. Arbejdet frem mod en fyldestgørende slutrapport skal have
førsteprioritet i de nationale arbejdsgrupper, men bør ikke forhindre en bred deltagelse i projektet
med mere frie emnevalg. I den forbindelse kan man teoretisk forestille sig bidragydere, der både
deltager i inventeringsopgaver, evt. i et mere frit emnestudium og evt. også bidrager til slutrapporten.
Der blev plæderet for, at man i det kommende arbejde skelner mellem det tematiske (nutidige) og
det historiske perspektiv. I det sidste tilfælde ud fra højdepunkterne: Reformationens indførelse
(1530-1600), Oplysningstiden (18. årh.) og Luther-renæssancen (19. årh. + nutiden). I relation hertil
blev der peget på, at det historiske perspektiv skal suppleres med det ideologiske perspektiv.
Tidligere forslag om at gennemføre nye omfattende enquetes blev opgivet, men det blev foreslået,
at man, når det skønnedes relevant, inddrog eksisterende nationale (lokale) spørgeskemaundersøgelser,
selv om værdien måske var mere historisk end aktuel. Det blev endvidere nævnt, at der i
de offentliggjorte salmeforslag til prædiketekster måske kunne tænkes at være et interessant
materiale, ligesom en registrering af salmevalg ved radiogudstjenester kunne have værdi.
7

Man diskuterede betydning og virkning af teologien i Luthers salmer i forhold til moderne
menneskers tænkemåde. Mennesker af i dag kan være fremmedgjorte over for Luthers tale om synd
og nåde. Moderne mennesker hæfter sig mere ved den 1. trosartikel end ved den 2. Derfor er
Luthers salmer om den 2. artikel tilsyneladende mindre ”relevant”. Selv om nyere salmedigtere
også anvender indholdet af Luthers salmer, findes der i dag mange nye ”koder” som Luthers salmer
ikke opfylder. Disse omstændigheder set i forhold til et nutidigt kirkeliv burde projektet kunne
afspejle evt. i et afsluttende kapitel i rapporten: ” Hvordan Luthers salmer har det - og hvorfor”.
Der blev igen plæderet for at der bliver arbejdet videre med planerne for en nordisk hymnologisk
materialesamling/database. Da en professionelt etableret database må formodes at være ret
omkostningskrævende, vedtog man, indtil nye muligheder viser sig, at udnytte NORDHYMNs
hjemmeside ved Lunds Universitet. I praksis vil det betyde, at materiale vedr. lutherprojektet kan
lægges ind på siden og dermed blive tilgængelig for alle deltagere i projektet.
Projektøkonomi
Skønt det må anses for betydningsfuldt måske næsten nødvendigt, at projektdeltagere i de enkelte
lande kan mødes nationalt, er det vanskeligt i indeværende år at finde midler, der kan tilgodese de
nationale sammenkomster. Nye penge til budgettet kan måske gøre det muligt i 2004, selv om man
må forudse at konferencen i Løgumkloster 9.-12. maj vil blive kostbar. Da man i Finland allerede
har berammet et planlægningsmøde i dette efterår, ville formanden forsøge at finde penge til en
mulig rejseerstatning. Tilsvarende ønsker om støtte for møder i Norge blev fremsat.
Nationale situationsrapporter
Danmark
Her er der foreløbig givet tilsagn fra 10 om medvirken i projektet. Et tilsagn fra Færøerne og en
mulighed for et bidrag fra Grønland. Man planlægger at indkalde til et fællesmøde snarest muligt. Alle
deltagere er blevet gjort bekendt med muligheden for at blive spurgt om registreringsopgaver, ellers er
flere af bidragene frie emnestudier.
Finland
Som allerede nævnt ovenfor vil der i allerede i år blive afholdt et møde, med deltagelse op mod 10
potentielle deltagere i projektet, for at tilrettelægge enkeltvise og fælles arbejdsopgaver.
Island
Her har man opnået tilsagn fra omkring 10 om deltagelse i projektet. Der vil blive tale om både
inventeringsopgaver og mere frie emnestudier.
Norge
Den norske gruppe er foreløbig på 5 deltagere og der arbejdes både med inventeringsopgaver og
research.
Sverige
Der er foreløbig givet tilsagn fra 6 deltagere, men der findes flere mulige deltagere med forskellig
baggrund. Vigtige arbejdsområder især i nordisk sammenhæng er både NORDHYMNs hjemmeside
og arbejdet med den fælles sammenstilling/oversigt over Luthers salmer i Norden (Anna
J.Evertsson).
Vagner Lund, referent
8

Nordisk Institut for Hymnologi
NORDHYMN
Referat fra møde i styringsgruppen (udvidet) den 5. oktober i Skálholt på Island.
Deltagere: Peter Balslev-Clausen (DK), Folke Bohlin (SE), Karl-Johan Hansson (FIN), Åge Haavik
(NO) Vagner Lund (DK), Pétur Pétursson (IS), Sven-Åke Selander (SE), Einar Sigurbjørnsson (IS)
og Hannu Vapaavuori (FIN).
NORDHYMNs organisering
Assisterende sekretær
På et forslag vedtog man, under forudsætning af et tilsagn, at spørge Anna J. Evertsson om at
tiltræde NORDHYMNs styringsgruppe som assisterende sekretær med særligt henblik på opgaver i
Lutherprojektet.
Styringsgruppens repræsentation
På et ønske fra Finlands nuværende repræsentant i styringsgruppen vedtog man følgende
organisation. Fremover vil Erkki Tuppurainen være det ordinære finske medlem af styringsgruppen
og Karl-Johan Hansson suppleant. Hvis der ved en senere drøftelse bliver fremsat ønske om at sikre
Finland to ordinære medlemmer, under hensyn til sprogområdet, vil de to ordinære medlemmer
være Erkki Tuppurainen og Karl-Johan Hansson og som suppleant Hannu Vapaavuori.
Styringsgruppens sammensætning
Man vedtog endvidere følgende ændring af den hidtidige ordning af styringsgruppens
sammensætning:
For hvert af de 5 nordiske lande vælges (nationalt) som medlemmer af
styringsgruppen, et ordinært medlem og en suppleant.
Til møderne i styringsgruppen indkaldes såvel det ordinære medlem som
suppleanten. Dog uden rejseerstatning for suppleanten. Kun hvor suppleanten
er stedfortræder for det ordinære medlem ved forfald, ydes der rejseerstatning.
Kun ordinære medlemmer har stemmeret. Suppleanter kun ved ordinære
medlemmers forfald.
Styringsgruppens medlemmer
Danmark: Steffen Kjeldgaard-Pedersen (ord.), Peter Balslev-Clausen (suppl.)
Finland: Erkki Tuppurainen (ord.), Karl-Johan Hansson (suppl.)
Island: Pétur Pétursson (ord.), Einar Sigurbjørnsson (suppl.)
Norge: Sigvald Tveit (ord.), Åge Haavik (suppl.)
Sverige: Sven-Åke Selander (ord.og formand), Folke Bohlin (suppl.)
Sekretærer: Anna J. Evertsson (ass.), Vagner Lund (sekr.)
Den nordiske hymnologi konference i Løgumkloster 12.-16. maj 2004
Konferencens tilrettelæggelse og økonomi blev drøftet.
Vagner Lund, referent
9