17.07.2013 Views

1 Brydeblad nov 2007 - Brøns

1 Brydeblad nov 2007 - Brøns

1 Brydeblad nov 2007 - Brøns

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Brydebladet

Ska´ du noget

særligt den 2.

december ?

Ja, jeg skal da til

12-mandsforeningens

gåse- og andespil

på kroen !

Kom op af sofaen og oplev

foredraget med Jeppe Søe

i Salen ved skolen i

januar 2008…

(se nærmere omtale inde i bladet)

Læs teksten til billedet på side 18

8. Udgave

November 2007

1

Redaktionen består af:

Redaktør:

Majelise Mauritsen – Digevej 1 – Brøns – Tlf.: 74753530

Indlæg til Brydebladet sendes på:

E-mail:brydebladet@hotmail.com

Indlæg modtages undtagelsesvis maskinskrevet på

ovennævnte adresse.

Layout/Finish:

Harry Bech – Digevej 7 – Brøns

Kasserer/distribution:

Lis Blaabjerg – Tingvej 26 – Brøns

Brydebladet udkommer igen

i marts 2008

DEADLINE

14. februar 2008

2

Indhold:

Efterlysning… side 4

Brøns Kraftvarmeværk side 4

Brønsér Sporten side 5

- Petanquebane i Brøns?

- Seniorfodbold

- Slutresultater for Ungdomsfodbold

- Stadionur kom godt fra start..

- Legepladsen ved sportspladsen

- Webmaster til BUIF´s hjemmeside

- Fiskekutter er kun et fattigt ord!

- Brev fra halbalsforeningerne

- Træn DR motion med andre

Nyhedsmailservice i Brøns side 13

Gåse- og andespil side 14

Nyt fra Friskolen side 15

Så er endnu et spejderår godt i gang side 16

Indlæg fra Den gamle Præstegaard side 16

Super morgenmadsbøffer/Müsliboller side 18

Tekst til forsidebillede side 18

Drømme eller mareridt…. side 19

En uhyggelig nat side 20

Gå ikke glip af Æ ma´klub side 21

Åbent hus i Brøns Rejsby Friskole side 21

Alle valg gør en forskel side 23

Aktivitetskalender side 24

3

Brøns Kraftvarmeværk.

EFTERLYSNING……

Redaktionen efterlyser gamle/nyere billeder fra

Brøns og omegn tilknyttet lidt historie, som skal

bruges til Brydebladets forsider. Da tanken er, at

både nye og gamle Brønsere herved får lidt at

vide om Brøns der var og er.

Så ligger du inde med nogle billeder, vi kan bruge,

så henvend dig venligst til mig på telefon 74 75

35 30 eller send en mail evt. tilknyttet billeder/tekst

til Brydebladet@hotmail.com

Venlig hilsen

Majelise Mauritsen

Redaktør

Den årlige generalforsamling blev afholdt 27. sept.

Til bestyrelsen genvalgtes:

Jens Peter Oksen - Poul Peter Gad - Kaj Nielsen

Bestyrelsen består herefter af:

Knud Nielsen – Kaj Nielsen – Henrik Mehlsen – Jens Peter Oksen - Christa Christensen

Poul Peter Gad – Else Degn Hansen.

Som suppleanter nyvalgtes:

Bjarne Beck, 1. suppleant

Kurt Juul, 2. suppleant.

På efterfølgende bestyrelsesmøde har bestyrelsen konstitueret sig med Knud Nielsen som

formand – Kaj Nielsen som næstformand og Else Degn Hansen som kasserer og sekretær.

De nævnte tre udgør samtidig værkets forretningsudvalg.

Efterfølgende har Christa Christensen meddelt, at hun og ægtefællen Jens flytter til Varde

pr. 1. november. 1. suppleant Bjarne Beck indtræder herefter i bestyrelsen.

Else Degn Hansen

4

Petanquebane i Brøns?

Brønsér Sporten

Brøns ungdoms og idrætsforening påtænker at etablere en petanquebane i byen.

Den var oprindeligt planlagt på skolen, men forskellige omstændigheder gjorde, at den ikke blev

etableret.

Til foråret skal det så være. Dog er der nu forskellige meninger om placering af en sådan

petanquebane.

Kære kommende petanquespiller – kom med dit bud på den bedste placering.

Skal den anlægges ved skolen?

Eller ser du helst en bane ved sportspladsen?

Bestyrelsen i BUIF er åben for alle henvendelser og vi håber I vil komme med inspiration.

Hører vi ikke fra Jer – vælger vi den placering vi finder bedst.

Karin Lorenzen

Seniorfodbold v/Henning Knudsen

Serie 5,2 (Pulje 77)

Klub K V U T Score P

1. Kvik 70 ! 10 8 1 1 28 - 4 25

2. Ribe BK 10 7 1 1 18 - 7 22

3. Brøns UIF 10 5 0 4 24 - 15 15 !

4. Føvling/Stenderup UI

10 4 0 6 18 - 30 12

5. Hviding IF 10 4 0 6 19 - 21 12 !

6. Øster Vedsted IF 10 0 0 10 0 - 30 0

5

Serie 3, Herrer (Pulje 16)

Klub K V U T Score P

1. Egen UI 22 19 0 3 94 - 30 57

2. Ribe BK 22 14 3 5 59 - 34 45

3. Brøns/Frifelt 06 ! 22 11 4 7 51 - 32 37

4. Højer IF 22 11 3 8 52 - 50 36

5. Tønder SF 22 11 3 8 49 - 50 36

6. Broager UI 22 10 4 8 51 - 44 34

7. Hjordkær UIF 22 10 3 9 49 - 51 33

8. Lundtoft IF 22 9 6 7 47 - 33 33

9. Hammelev SUF 22 8 4 10 46 - 56 28

10. BNS 22 6 3 13 36 - 63 21

11. Team Haderslev KFUM 22 5 3 14 40 - 65 18 !

12. Starup IF, Haderslev 22 0 0 22 0 - 66 0

Senior fodbold

Så er det tid til at gøre status over Senior Fodbolden 2007. Det andet år under samarbejdet

Brøns/Frifelt 06. Efter 2 oprykninger i 2006 , tørnede vi i år ud i Serie 3 og 5.

Det med en ny træner, Rene Søndergaard. Med Rene introduceredes også et nyt spillesystem. Ikke

alle har været lige begejstrede, men det har vist sig at virke. Serie 3 sluttede på en flot 3. plads og

med rækkens næst bedste forsvar. Men det har krævet omstilling og hårdt arbejde. For nogle få

har det været lidt andet end man var vant til fra tidligere. Det betød at der blev forlangt mere til

træning og kamp. Der blev også indført rygeforbud i omklædningen før kampstart. Alle

6

opstramninger var i mine øjne nødvendige, hvis vi ville noget med vores fodbold og dette

samarbejde. Vigtigt var det at vi bed os fast i Serie 3 og derfra kunne udvikle os.

Inden sæsonen pointerede jeg hvor vigtigt det var for vores Serie 5 hold at slutte foråret blandt de

4 bedste og dermed spille Serie 5.1 i efteråret og spille oprykningskampe. Nu sluttede holdet som

nr. 5 og spillede Serie 5.2 her i efteråret. Kampe totalt uden betydning.

Vi tilmeldte et 7 Mands Senior hold i DGI, men da det viste sig at det var der bestemt ikke spillere

til, så vi trak holdet inden det overhovedet kom i gang.

Jeg skal gøre opmærksom på vigtigheden i at det nye Brøns/Frifelt 06 hold i Serie 5 kommer til at

køre. Kikser det i 2008, forudser jeg, at vi kan stå med kun 1 hold i 2009. Vi har desværre haft en

mindre publikums nedgang i 2007. Vi må derfor gøre mere reklame for vores fodbold. Der har

været en uheldig episode i Brøns under en Serie 5 kamp. Jeg vil ikke rippe op i sagen, blot minde

om den har affødt,at der er indført en alkohol politik, gældende for Brøns stadion og klubhus.

Jeg skal hermed indskærpe til spillerne, og de der er mødt op som publikum: Opfør jer ordentlig

eller det skader klubben.

Set over hele sæsonen, minus trænings kampene, har vi haft et gennemsnit på 18 mand til træning,

det er 1 mere end i 2006. Godkendt, men målet for 2008, må være et snit på 20!

Jeg vil gerne takke Hans Peter Bladt Hansen og Martin Vestergaard for at have taget sig af Serie 5

holdet og samtidig skal jeg sige, at vi i udvalget arbejder på at finde en træner/holdleder for dette

hold i 2008.

Jeg vil gerne takke Rene Søndergaard for et godt samarbejde og ønsker ham held og lykke i 2008,

Jeg ser gerne, vi kommer i Serie 2, og jeg ved, det er Rene også med på, så må vi se, om spillerne

også har det ønske! Jeg vil gerne appellere til alle om at bakke op om dette fodbold samarbejde,

det er vigtigt, vi bider os godt fast og samarbejdet kommer til fortsat at køre gnidningsløst.

Årets spiller på Serie 3 blev en ung spiller, der har været til træning, næsten hver gang, gjort det

godt i kampene og scoret 7 mål, det er Claus Løbner, Frifelt. Fidus pokalen går til den spiller, der

har fået flest stemmer set over hele sæsonen,Henning Madsen, Brøns. Serie 5 pokalen går til

Nicolai Møller, der kommer fra Rejsby.

Tiltag på Stadion:

I år fik vi så det længe ønskede Stadion ur, som blev indviet med maner under den årlige

sportsfest,

Ja vi scorede flittigt i de 3 kampe der blev afviklet Lørdag ( 5 mål pr. kamp ) og så et par til

gæsterne! Så det er dejligt og pynter. Vi vil gerne takke vore sponsorer og de frivillige hjælpere.

Her i vinter har vi tilmeldt et Veteran og et Senior indendørs fodboldhold, senior spillerne træner

Torsdag aften i Frifelt idrætscenter.

7

Jeg vil gerne sige tak for året der gik og håber alle vil bakke op i 2008. Jeg er som bekendt nødt

til at stoppe, idet jeg starter i Kosovo 1. Feb. Men jeg er sikker på at min formandspost i Brøns UIF

og fodbold samarbejdet, Brøns/Frifelt 06 nok skal blive varetaget og at vi finder en ny holdleder til

Serie 3 holdet. Tak alle sammen.

Henning Knudsen

Slutresultater for ungdomsfodbold udendørs-sæson 2007

Micro 1 plads

Puslinge A 3 plads

Miniput piger 5 plads

U-10 drenge B 4 plads

U-10 drenge C 2 plads

U-12 piger B 5 plads

U-14 drenge A 3 plads

U-17 piger B 1 plads

HUSK.... HUSK

BRF-CUP i Skærbæk hallerne d. 23-24-25 November

Flemming Olesen

Stadionur kom godt fra start.

I Byfesten kom det nye stadionur i brug og hvor er det flot,

stort og højt Hele 4,5 meter.

Også legepladsen er sat delvist op og børnene har taget godt

imod de nye legereskaber.

Tak for hjælpen til BUIFs sponsorer, der gør den slags

investeringer muligt! Og tak til dem som har givet en hånd med!

BUIF glæder sig til at have hele området færdigt - og til at det

kan blive et nyt samlingspunkt, når byens børn vil lege, eller

når forældrene kommer og ser de næste fodboldkampe!

8

Legepladsen ved sportspladsen!

Vi forsøger lige igen.

Efter sedler med hjem i både skole og børnehave lykkedes det os at få én tilmelding til opsætning

af stakit og hegn ved byens nye legeplads. Derfor vil vi gerne igen opfordre Jer til at komme og

hjælpe os med at gøre det sidste færdigt.

Vi mødes lørdag d. 24. November kl. 10.00 og sætter stakit og hegn op.

Der vil være mad og drikke til de flittige hjælpere.

Tilmelding til Pebbe (Jens Peter Bjerrum på tlf. 7475 3249 / 2067 3249) hurtigst muligt.

Søndag d. 25. November mødes vi så igen til indvielse af legepladsen.

Vi mødes kl. 15.00 ved legepladsen.

Dagens program vil indeholde en officiel overrækkelse af Sydbanks tilskud til legepladsen – vi

klipper snoren og giver bolden op til fri leg og tumleri. Der vil være varme drikke til både børn og

voksne, samt lidt til den søde tand.

Sydbank i Skærbæk kommer med en flot check, og vi håber og tror på, at vi kan tiltrække både

lokale og regionale aviser til fotografering.

JOB _ JOB _ JOB _ JOB _ JOB _ JOB _ JOB

Webmaster til BUIFs hjemmeside

Brøns ungdoms og idrætsforening søger en webmaster til vores

hjemmeside

www.brons.klubsport.dk

Vi forventer, at personen ca. 8-10 gange årligt opdaterer hjemmesiden

med nyheder, billeder og indslag. Tekster og billeder sendes fra

bestyrelsen og trænere.

Hjemmesiden er bygget op omkring et CMS-system, så det er relativt

nemt at opdatere og vedligeholde hjemmesiden uden kendskab til

HTML. Fodboldresultater opdateres LIVE med resultater fra både

DBU og DBF direkte på hjemmeside.

Aflønning ifølge aftale.

Henvendelse til formand Karin Lorenzen på mail: javika@mail.dk

JOB _ JOB _ JOB _ JOB _ JOB _ JOB _ JOB _ JOB

9

Fiskekutter er kun et fattigt ord!

Det kan være svært at sige "tak", men så sig bare noget andet.

Bestyrelsesarbejde og frivilligt arbejde i sig selv behøvedes ikke være kedeligt eller sur pligt. Det

afhænger af øjnene der ser, og af den respons man får fra det omgivende miljø.

"Fiskekutter", "ballonskipper" eller "autoværn"… De fleste ord kan bruges i stedet for tak, bare du

anerkender de frivilliges enorme indsats. Det var hovedbudskabet i Danmarks Idræts-Forbunds

store takkekampagne til de frivillige i dansk idræt. I foråret har du sikkert lagt mærke til et par

lokale biler med en flot streamer i bagruden.

Uden indsatsen fra de frivillige ville idrætten nemlig have det meget svært. Hvem skulle vaske

spillertrøjer? Hvem skulle træne klubbens miniputhold? Eller bygge den nye legeplads?

Der findes omkring 500.000 frivillige i dansk idræt. Nogle af dem hjælper til i din idrætsforening.

Du ved sikkert, hvem de er. Men har du husket at sige: Tak for hjælpen?

»Hvis man ikke får et tak i ny og næ, risikerer man at miste drivkraften. Det er lidt ligesom en bil,

der også har brug for benzin,« forklarer breddechefen i Danmarks Idræts-Forbund, Jan Darfelt,

om baggrunden for kampagnen.

De første idéer til den store takkekampagne kom, da en stor foreningsundersøgelse sammen med

DGI i 2005 blev offentliggjort. Her stod det klart, at landets idrætsfrivillige, i større eller mindre

grad, savnede anerkendelse for deres arbejde.

Sådan er det også i din lokale idrætsforening. Det kan være rigtig sjovt at gøre den lille forskel,

men uden lokal opbakning bliver det surt arbejde, og de frivillige vælger at forlade foreningslivet.

Så selvom der er masser af andre gode tilbud og sofaen kan risikere at stå ubrugt hen en

weekend, så bak op om dine lokale ildsjæle. Kom til de arrangementer der tilbydes – det er så fedt

at se, at det var indsatsen værd!

10

Halbalsforeningerne i Skærbæk

v/talsmand Erik Stenger

Nygade 28, 6780 Skærbæk

Telefon 7475 2541 – 2748 5746

Ny aldersgrænse ved halbal i Skærbæk Fritidscenter.

Halbalsforeningerne har ændret mindstegrænsen til 16 år.

Til gavn og glæde for de lidt ældre unge og formentlig til ærgrelse for de

yngre, har halbalsforeningerne i Skærbæk Fritidscenter på deres

evalueringsmøde besluttet at fastsætte en nedre aldersgrænse på 16 år.

Reglerne træder allerede i kraft fra oktober 2007.

Baggrund for beslutningen.

Selvom der har været annonceret med reglerne har der den seneste tid været

en tendens til at stadig yngre – ofte spirituspåvirkede – personer har prøvet at

komme ind til halballerne, og henset til at kun omkring 10 personer pt. er

fyldt 16 år i Skærbæk og flere af byens 9 klasses elever først fylder 16 år

efter næste sommerferie, har halbalsforeningerne samlet truffet beslutningen

om en nedre aldersgrænse på 16 år.

Håb om flere ældre gæster.

Med det nye tiltag håber foreningerne at der fremover vil møde flere ældre

unge op, da flere unge under 20 år har givet udtryk for, at deltagerne hidtil

har været for unge.

Legitimation.

For at man korrekt kan legitimere sig, er det nu et krav, at alle der ønsker at

komme til halbal i Skærbæk, skal medbringe billedlegitimation i form af pas,

kørekort eller lignende, og på den måde vise at man er fyldt 16 år, hhv. 18 år.

For korrekt legitimation kan de unge hos kommunen købe et ID-kort til

150,00 kr. og et pas koster 115,00 kr.

Forældreansvar.

Ansvaret for at unge, der endnu ikke er fyldt 16 år, ikke kommer til halbal er

forældrenes. Derfor opfordres forældrene, til børn der endnu ikke er fyldt 16

år, til at holde deres børn hjemme. Danmark har verdensrekord i spiritusdebut

og også på det punkt vil foreningerne med denne beslutning gerne vise

forældrene vejen. Det er vigtigt at sætte grænser og lave aftaler med de unge.

En aldersgrænse på 16 år for adgang til halbal vil være en god

indgangsvinkel for debat om alkoholdebut og om hvornar man begynder at

gå i byen som ung.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

Erik Stenger

11

Træn DR motion med andre

Nu kan du komme i gang med at træne motion sammen med andre uden, at du behøver pakke

sportstasken hver uge. I samarbejde med DR tilbyder Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

(DGI) motion en gang om måneden i fem danske byer. Det er motion, der matcher det, du finder på

dr.dk/motion.

Kom og vær med, når vi starter op i oktober. Du kan se herunder, i hvilke byer træningen finder

sted:

Vejle

Ålborg

Slagelse

Odense

Skærbæk

Multihallen ved Brøns Rejsby Friskole, Skolevej 6, Brøns, 6780 Skærbæk

Søndag den 14. oktober kl. 13.00-15.00

Søndag den 11. november kl. 13.00-15.00

Søndag den 2. december kl. 13.00-15.00

Instruktører

Lea Neuberg, Brøns UIF

Helene von Qualen, Gymnastikkaravanen, DGI Sønderjylland

Mere information ved DGI Sønderjylland, telefon 73 66 90 50.

Tilmelding er ikke nødvendig

DR.DK/Motion

12

Brøns Ungdoms og Idrætsforening takker alle

sponsorer !

Arne Kristensen Entreprenør Atzens Tømrer og

Husservice

Kellmann Skilte Brdr. Karstoft I/S

Brøns Caravan Brøns Ingeniør Firma APS

Brøns Jagt og Fiskeri Brøns Kro

Brøns Maskinforretning Brøns Maskinstation ApS

Gårdbutikken Hening Dransfelt's V.V.S.

Kjelds Revision Maler Rullen

Palle Sørensen PH Fritidshuse

SAF – Land og Fritid Skærbæk Møbler og Tæpper

Skærbæk Sparekasse Sydbank

SuperBrugsen, Skærbæk Tiedemann Trælast

Toyota Ribe

Nyhedsmailservice i Brøns

12-mandsforeningen tilbyder nu en nyhedsmailservice, hvor man kan markedsføre arrangementer

eller udbrede gode tilbud. Det kunne også være informationer om kommende mere regionale

arrangementer af fælles interesse.

Vil du også modtage Nyhedsm@ils?

Husk at tilmelde dig og din familie til 12-mandsforeningens

mailservice.

Tilmeld dig på javika@mail.dk

Med venlig hilsen

Nyhedsservice

13

Nyt fra Friskolen

Første kvarte skoleår er gået. Vi har gæstet Arrild Privatskole, hvor vi

skiftes til at være arrangør af en fælles dag for vore elever.

Vores 6. klasseelever har været til et idrætsstævne i Slesvig, et

arrangement over grænsen for 6. klasse elever. Det blev en dejlig dag for

eleverne. Det er altid en fornøjelse at være af sted med vore elever, de

opfører sig altid eksemplarisk. Så vi lærere slipper for at krumme tæer.

Vi har i september haft udeuge. Undervisningen var overvejende lagt

udendørs. Det var lige fra faktuel viden til madlavning over bål.

Eleverne har været på det årlige motionsløb op til efterårsferien. Det foregik for de ældste elever

på cykel og en løbestrækning for de ekstra ihærdige. De yngste elever skulle mindst løbe/gå 5 km.,

mange klarede 10 km. De små ben var meget ihærdige.

Vi har fagdage, hvor vi vælger et fag og går i dybden med dette. I det almindelige skema er der

skiftende fag hen over dagen. D. 31. oktober havde vi en sprogfagdag. De yngste skal arbejde med

engelsk (vi har engelsk fra børnehaveklassen) og fra 5. klasse skal der arbejdes med tysk.

(tyskundervisning fra 5. klasse).

Vi vil i november reklamere for os selv, da vi gerne vil tiltrække flere elever. Vi har arbejdet en del

med at forbedre vores overbygning. Vi har lærere, der brænder for elevgruppen, og som har de

faglige kompetencer til at forestå undervisningen. Vores ældre elever vil have stor glæde af flere

klassekammerater.

I november vil 5. og 6. klasse komme rundt og sælge juleskrabekalendere, der er sponseret

af Toyota i Ribe. Overskuddet, som forventes at være på 15.000 kr., går til Friskolens årlige

lejrtur. I år Dublin, København og Velling ved Ringkøbing fjord.

Den 6. december inviteres alle ”bedster ” med deres børnebørnene i SFO, der skal bl.a. laves

juledekorationer.

Vores juletræsfest med krybbespil i kirken (i år Brøns Kirke) afholdes søndag d. 16. december.

Festen er for alle elever med familie inkl. bedsteforældre, og så inviterer vi også eleverne i den

kommende børnehaveklasse med, så de sammen med deres familier kommer med i skolens

fællesskab.

Sidste skoledag op til juleferien begynder i kirken kl. 8.00 med en fælles julegudstjeneste, hvor det

er børnene, der er målgruppen. Her er voksne også velkomne. Efterfølgende hygges der i

klasserne med klasselærerne, og vi synger nu er det jul igen under en kædegangstur i alle skolens

lokaler. Vi samles i Aulaen til fælles afslutning, hvor vi synger ”Vær velkommen Herrens år”, og

som til alle andre længere ferier giver vi hånd til hinanden inden vi går hjem. Her vil det være med

et ønske om en glædelig jul samt et godt nytår.

Henny Sørensen

15

Så er endnu et spejder år godt i gang.

Spejderåret sluttede vi af med en dejlig sommerlejr nær Rødekro, hvor der var masser

af aktiviteter for store og små. Bæverne afprøvede lejrlivet for første gang – dog med

en seng inden døre. Ulvene udfordrede bakkerne ved Rødekro på cykel og afholdt

cykelringridning i øsende regnvejr. Spejderne boede traditionen tro i telt, lavede mad over bål og var på et

spændende by løb, hvor de bl.a. var på besøg på byens plejehjem. Seniorerne overnattede i en nærliggende

shelter, de var på et ret vådt natløb og udfordrede sig selv med træ klatring.

For øjeblikket er det de daglige spejderaktiviteter, vi fordyber os i.

Ligeledes vil der i den kommende tid stå vandreture på programmet for vore spejdere og seniorer. Der skal

allerede nu øves til næste års sommerlejr – en vandring i de norske fjelde.

Bæver og ulve slutter første halvår af med en tur til Rømø lys og sidst i november er der julehygge.

Traditionen tro vil vi gerne glæde Brøns og Rejsby sognes ældre med en juledekoration fremstillet af vore

spejdere.

Materialerne til dekorationen finder vi på skovturen, der i år foregår

d. 25.11. med start ved Møllesøen kl.13.30.

Efter en tur i skoven inviteres alle på boller og kakao i hytten.

Alle er meget velkomne til at deltage i dette arrangement.

Vi starter op i 2008 med Nytårsparade d.06.01.08

Denne foregår med start fra Rejsby Europæiske efterskole kl.9.45.

Der er gudstjeneste i Rejsby kirke kl.10.30.

Også til dette arrangement håber vi på stor opbakning.

KFUM Spejderne

Brydebladet har modtaget følgende indlæg:

Nyt fra Den Gamle Præstegaard………………Ny virksomhed er flyttet til Brøns.

Hvem er de egentlig, de personer der er flyttet ind i Den Gamle Præstegård og hvad laver de?

Efter at have modtaget Brydebladet et par gange fik vi lyst til at skrive et indlæg om os og livet i

Den Gamle Præstegård.

Vi (Paul og Marianne) er et engelsk-dansk ægtepar, som efter en berejst periode, har valgt at

bosætte os i Danmark. Senest har vi haft base i Ribe. Det var en tilfældighed, at vi fik kendskab til,

at Den Gamle Præstegaard var til salg, og vi forelskede os med det samme i ejendommen. Vi havde

ledt efter et sted der var stort nok til, at kunne rumme både privatbolig og vores virksomhed: The

Scandinavian Business Academy.

16

The Scandinavian Business Academy er et akademi der tilbyder efteruddannelse til voksne

erhvervsaktive…..Alle uddannelser er internationalt akkrediterede og foregår på fjernstudie med

omfattende mentorstøtte. Derved skal den studerende ikke afbryde et job eller karriereforløb, og

én af fordelene er bl.a. at den studerende selv kan tilrettelægge forløbet. Vore studerende er

typisk i alderen fra ca. 25-55 år , men man kan lære hele livet, så der er ingen øvre grænse.

Igennem forløbet får de studerende internationalt netværk. Akademiet udbyder bl.a. den

eftertragtede MBA (Master Business of Administration) som er to-årig, én et-årig

diplomlederuddannelse, diverse HR-programmer, bacherprogram designet til de helt unge, PhDstudier

osv. Akademiet har pt. ca. 60 studerende og ser frem til at kunne afholde dimission i løbet

af foråret 2008. Interesserede kan se mere på www.scba.dk eller kontakte akademiet for

yderligere oplysninger.

Vi har studerende fra nogle af Danmark’s største virksomheder men også studerende fra mindre

virksomheder, fx selvstændige. Da alle eksaminer, seminarer og enkelte workshops også afholdes i

Den Gamle Præstegård, da kommer der en del studerende forbi Præstegården. Det er Paul der

driver virksomheden, mens Marianne arbejder som Kvalitetschef hos æggebakkefabrikanten

Brødrene Hartmann i Tønder.

Pt. er Præstegården under renovering. Udvendigt har de fleste vist bemærket at

adgangsforholdene ligner en mellemting mellem en pløjemark og en byggeplads. Men vi håber at

være færdige med indkørsel i løbet af efteråret 2007. Med ét gammelt hus fra 1634 og mere end

300 kvm, da må vi erkende at ”Rom ikke bliver bygget på én dag”. Der er på nuværende tidspunkt

brugt mere end 100 liter maling og der mangler er par rum endnu. Den indvendige restaurering

foregår med nænsom hånd, da vi ønsker at værne om husets oprindelige stil og bevare hvad der er

muligt. Vi håber at være færdig indvendigt omkring forår 2008. Såfremt der er nogle der har

gamle fotos af Præstegården da hører vi gerne, da vi, når tiden tillader det, vil begynde at fordybe

os lidt i Præstegårdens lange historie. Vi er glade for at bo i Brøns og synes det er et dejligt sted.

Marianne & Paul McElheron

Digevej 11 - Brøns

6780 Skærbæk

På Brydebladets vegne vil jeg gerne sige mange tak for dette indlæg og byde jer rigtig hjertelig

velkommen til Brøns og held og lykke med jeres ”projekter”. Vi er glade for at høre, at I også

synes, at Brøns er et dejligt sted, og håber selvfølgelig, at I vil deltage i vores lokale

arrangementer og aktive foreningsliv, så I får muligheden for at opleve, alt det Brøns har at

byde på.

Venlig hilsen

Majelise Mauritsen -Redaktør

17

Super morgenmadsbøffer / Müsliboller

150 gr havregryn

100 gr. Knuste fuldkorne-cornflaker eller lign.

1 æg

75 gr. Hakkede nødder

75 gr. Rosiner

100 gr. Fuldkornshvedemel

400 gr. Hvedemel

2-3 store revne syrlige æbler med skræl

75 gr margarine

1 dl sukker

2 tsk. Salt

4 dl. Lunken vand

50 gr. Gær

Udrør gær i vand og ælt en dej af væske og øvrige ingredienser.

Dejen hæver lunt i ca. 1 time – slåes ned og formes som boller eller bomber

(skolebrødsformet).

Efterhæver 15 minutter og bages i ca. 18 minutter ved 200 grader...

”De er ideelle til småtspisende unger, da de er søde og virkelig fylder solidt i maven i lang

tid”. – Indsendt af Karin Lorenzen

Tekst til forsidebilledet

På forsidebilledet ses den gamle præstegård, der ligger på Digevej vest for kirken. Præstegården

er sandsynligvis opført omkring 1700. Den afløstes i 1923 af den nuværende Præstegård på Tingvej,

hvor den gamle Tingskrivegård lå. Den gamle præstegård købtes af Truels Beier fra Vangsbo som

”aftægtsbolig”. Det er Truels Beier og hans kone Anne der ses på billedet (i slutningen af 1920érne)

Nis Hansen Nissen var præst i Brøns i 30 år fra 1883-1913. Herefter fulgte Gottfried Horstmann

(1913-17), som senere blev præst i Skærbæk. I 1918-21 havde Karl Albert Brossmann embedet.

I de næste 42 år (1921-63) var Anders Malling præst i Brøns. Malling skrev i 1920érne en række

digtsamlinger, hvis indhold var en blanding af kristendom og en næsten religiøs danskhed. En

danskhed der førte ham ud på det politiske overdrev. Han var bl.a. med til at stifte Danmarks

nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) sammen med Frits Clausen. Her var han en virsksom

taler indstil han i 1936 dannede sit eget semifacistiske parti Dansk Folkefællesskab.

På sine ældre dage var han mest kend som en fortjenstfuld salmehistoriker. Nogle hævdede at han

burde være blevet provst eller biskop, men at hans politiske virke blokerede for sådan en

udnævnelse. Han afløstes 1963-70 af Siloam Bjerre, herefter Thomas Thaysen og fra 1981 sten

Vedstesen. (Frit efter H. E, Sørensens ”Skærbæk Kommune i gamle billeder”)

18

KOM OG OPLEV JEPPE SØE FOR FULD UDBLÆSNING ……

Jeppe Søe kommer til Brøns og fortæller om landdistrikter,

om os der bor her, og om hvad vi selv skal gøre, og hvad vi

kan forvente andre gør for os.

Han kommer for at inspirere og for at provokere og så

kommer han for at give dig en god oplevelse med hjem.

GODMORGEN SOVEBY

Skiftende regeringer lukker skoler og flytter ting til

byerne. Fokus på landdistrikterne har aldrig været

særlig stor. Men herude bor over halvdelen af Danmarks

befolkning, og der er brug for at tage landsbyerne

alvorligt. Jeppe Søe har mange steder fået befolkningen

til at huske stoltheden over deres sted, og blæst til kamp

mod lukning. Det er borgerne der skaber byen, ikke

omvendt. Siden kommunesammenlægningerne har Jeppe

Søe kæmpet sovebyernes sag, hvor hans tanker om

marketing og personlig branding har spillet en rolle for

mange små byer. Hvordan får man pressen ud på landet,

hvad er værdierne for byen, hvordan skal vi tænke om os

selv? Nok er mange steder sovebyer, men drømmer vi i

det mindste mens vi sover – eller er det mareridt?

Jeppe Søe lægger op til debat ...

Mød Jeppe Søe i Salen ved Brøns Rejsby Friskole

torsdag den 10. januar kl. 19.15

Til arrangementet vil der blive serveret et let traktement

(sandwich + 1 gl. vin, øl eller vand efter eget valg)

Pris. Kr. 60,- (all inklusive)

Personfakta:

Jeppe Søe, født 1971, studievært og journalist

ved blandt andre TV2, TV3, TV Danmark og

diverse produktions-selskaber.

Bosat i Ribe.

Idag foredragsholder, freelancejournalist,

mediekonsulent for virksomheder,

direktør i mediehuset WideVision.dk

og lærer ved Lønne Højskole i Vestjylland.

Jeppe Søe forstår at fortælle på en

underholdende og let forståelig måde til alle

aldersgrupper. Han har holdt foredrag i 7 år

og er også godt rustet til den efterfølgende

debat.

Jeppe Søe brænder for at fortælle sit

budskab - alle skal vide hvad de er oppe mod.

Jeppe Søe har holdt over 400 forskellige

foredrag gennem de sidste 6 år.

Arrangører: 12-mandsforeningen og Æ ma´klub

19

EN UHYGGELIG NAT

Natten mellem den 25. og 26. april 1959 skete der noget meget tragisk og uhyggeligt i Brøns. Da

brændte Peter Rasmussens gård, den lå ved hovedvejen, hvor benzintanken nu ligger. Jeg var den

gang sammen med mine forældre og min lillebror nærmeste naboer. Tragisk var det, fordi sønnen

Andre på 14 år indebrændte. Uhyggeligt fordi man kunne høre de skrækslagne kreaturer og grise

brøle og skrige. Branden udbrød kort før midnat, hvem der alarmerede brandvæsenet er lidt

uklart. Nogle mente at det var forbipasserende, andre at det var midnatstoget.

Jeg var hjemme i nogle dage inden jeg skulle ind som soldat og sov i et værelse over mine

forældres soveværelse. Vi var gået i seng, da Peter Rasmussens datter Thyra kom og bankede på

vinduet og råbte at gården brænder. Vi stod op, men kunne ikke se, for lyset var væk, det var fordi

vi var på den samme ledning ude fra vejen som gården. Inden vi nåede at komme i tøjet kom Thyra

igen og råbte: ”Andre er ikke kommet ud”, da fik jeg fart på, jeg sprang ned af trappen med

bukserne halvvejs oppe. Da jeg kom ud kunne jeg se, at hele gårdens stråtag var omspændt af

flammer. Jeg var den første der kom der over og jeg vidste at Andre lå i et kvistværelse over

forstuen, jeg knuste vinduet med en sten og råbte på ham. Kort efter kom Peter Evald fra gården

over for, jeg vidste at de havde en lang stige og råbte at han skulle hente den. Jeg prøvede så at

klatre op til vinduet, men det var håbløs, da det jo brændte i stråtaget på begge sider.

Brandvæsenet kom, men de vidste ikke at der lå et menneske i kvistværelset, så en brandmand

skulle først have sit udstyr på, men da var det desværre for sent. Noget senere faldt loftet ned

med Andre, som stadig lå i den udbrændte seng og var stærkt forkullet.

Dyrene led frygteligt, folk forsøgte at skyde dem ind gennem vinduer og døre. Enkelte slap ud, men

var så forkomne at de også måtte skydes. En ko kom slæbende ud med noget af træværket som

den havde været bundet til, det var der stadig ild i. Efter et stykke tid kom jeg i tanker om hestene,

dem var der ingen der havde tænkt på før, pga. drengen og de øvrige dyr. Hestene var i en længe

med zinktag, her brændte det ikke endnu, jeg fik et par mænd mere til at gå med der om for at få

dem ud. Det var dog for sent, 3 voksne heste og et stort føl var alle døde af røgforgiftning.

Peter og Tinne Rasmussen og datteren Thyra var stærkt chokeret og var straks gået hen til Tinnes

mor Andrea Warming, som boede i Hovedvejen 6. Her blev de boende, Peter Rasmussen kom trods

den tragiske hændelse i gang med landbruget igen. Gården nedbrændte totalt, men han byggede en

ny stald med lade på marken bagved. Det er nu Brdr. Karstofts tømrervirksomhed.

Mine forældre, min lillebror og jeg var som nærmeste naboer også meget påvirket af hændelsen.

Jeg har stor beundring for brandfolk og lignende, som kommer ud for den slags uhyggelige

hændelser.

Wilbur Freudendahl

20

Gå ikke glip af Æ ma’ klub

Sæsonen for fællesspisning på skolen er i fuld gang.

Alle som har lyst er hjertelig velkomne til at deltage. Unge som ældre, singler såvel som familier.

Formålet er at give mulighed for, at folk i Brøns kan mødes med hinanden under hyggelige former

midt i en ellers travl hverdag.

Torsdag d. 8. nov. kokkererede spejderne i køknet, og der blev plads til en god snak om de seneste

nyheder fra Brøns og omegn.

Til kaffen fik vi besøg af de 2 lokale folketingskandidater Peter Christensen fra Socialdemokraterne

og Simon Simonsen fra Venstre. Spørgelysten var stor og uenighederne var svære at få øje på

blandt de 2 kandidater, men der var plads til små drillerier. I sidste ende var kandidaterne også

helt enige om, at det ville være de personlige stemmer der blev altafgørende til valget d. 13.

november og de opfordrede til at stemme på det man nu troede på – bare det var en lokal der blev

sat kryds ved.

Januars fællesspisning falder ud til fordel for foredraget med Jeppe Søe, men vi er tilbage igen

den 10. marts. Håber også at se jer !

Venlig hilsen

Æ ma´klubs ”bagmænd”

Åbent hus i Brøns Rejsby Friskole.

Julen står for døren og forældresamtaler i skoler og

børnehaver er veloverstået.

Nu begynder overvejelserne for alvor. Hvad skal der

ligge under juletræet og hvor skal vores lille purk

mon gå i skole de næste 10 år?

Skolestart hvor og hvorfor?

Brøns Rejsby Friskole slår dørene op for et møde med

skolen, eleverne og de mange aktiviteter der foregår i

Børnehaveklassens 1. Skoledag 2007/2008.

lokalerne på Skolevej 6 i Brøns. Onsdag d. 28. november er der mulighed for

at møde skolens lærere og elever til en uformel snak om hvad friskolen kan byde på i børnenes

skoletid. Der vil være åbent i både børnehaveklasse, SFO og skolens overbygning.

21

Man kan få svar på spørgsmål som:

Hvad betyder den Grundtvig-koldske tanke for mit barns skolegang?

Hvad vil det sige at Brøns Rejsby Friskole vil være en skole om livet og for livet?

Hvorfor kan det være billigere at gå i skole og SFO i Brøns Rejsby Friskole end i Kommuneskolen?

Hvilke fag tilbydes?

Hvad er skolens fokusområder?

Hvilke aktiviteter tilbydes ud over undervisningen?

Skolen tilbyder små velfungerende klasser, svømning hver uge, gode fysiske rammer, forskellige

værksteder og så undervises der på tværs af klassetrin. På den måde skabes sammenhæng

mellem tryghed, faglighed og kreativitet. Skolens motto er: ”man skal blive til nogen for at blive

til noget.”

Overbygningen

Overbygningen på Brøns Rejsby Friskole har fået 3 nye overskrifter: Rum til udfoldelse, Plads til

faglighed og Højt til loftet. Uddybende folder er i trykken.

Når man bliver en del af Brøns Rejsby Friskoles overbygning følger der rettigheder og ansvar med.

Ret til indflydelse og medansvar for at undervisningen forløber problemfrit. Vi forventer

velforberedte elever.

Vi tilbyder:

IT-baseret undervisning

Projekter, tematimer

Prøveforberedende undervisning, løbende evaluering, niveaudeling

Sprogrejser

Praktik i 8. og 9. klasse

Valgfag: Design, musik, boldspil m.m.

Indskrivning

I løbet af åbent hus arrangementet vil der naturligvis også være mulighed for at indskrive elever.

Venlig hilsen

Brøns Rejsby Friskole

22

Alle valg gør en forskel -

Hvad vælger du?

Brøns Rejsby Friskole – et alternativt valg

Tryghed – Faglighed - Kreativitet

ÅBENT HUS

Onsdag d. 28. november 16.00 – 18.00

Information og indskrivning til det kommende skoleår.

Kl. 16.30 og kl. 17.30 vil der være fælles introduktioner i henholdsvis

børnehaveklasse og overbygning.

I den øvrige tid er der rundvisning og mulighed for at møde

overbygningselever, personale, bestyrelse og andre forældre.

Der er mulighed for en kop kaffe.

Ønsker I:

- at vide mere om hvordan vi forvalter undervisningen?

- at vide mere om vores tidlige sprogundervisning?

- at se og høre mere om vore kreative fag?

- at vide, hvordan vores dag er skruet sammen?

- at vide mere om vore årlige lejrture?

- at høre mere om forældreinvolvering?

- at vide mere om de værdier, der ligger i skolens grundlag?

- det bredest mulige grundlag for at træffe en af de allervigtigste

beslutninger for jeres børns fremtid?

- at vide mere om 8. og 9. klasse

Yderligere oplysninger:

www.bronsrejsbyfriskole.dk

Der er løbende tilmelding. Så ring til skolen 74 75 77 72 frem til kl. 16.00

eller til skoleleder Henny Skovbjerg Sørensen privat 75 10 10 71.

23

Aktivitetskalender:

(november-december 2007 og januar-februar-marts 2008)

November:

8. Fællesspisning i Friskolens lokaler (Æ ma´klub)

11. DR motion i hallen ved skolen.

23.-24.-25. BRF Cup i Skærbækhallerne (BUIF)

24. kl.10.00 Legepladsarbejdsdag ved Sportspladsen (BUIF)

25. kl.15.00 Indvielse af den nye legeplads ved Sportspladsen (BUIF)

25. kl. 13.30 Skovtur v/KFUM spejderne

28. kl. 16.00-18.00 åbent hus for kommende elever (Friskolen)

(Se Skærbæk ugeavis for nærmere info)

December:

2. DR motion i hallen v/skolen

6. Bedsteforældredag i SFOén på Brøns Rejsby Friskole

10. Forældrekaffe i Brøns Børnehave

16. Krybbespil i Brøns Kirke med efterfølgende juletræsfest (Friskolen)

18. Børnene holder juletræsfest i Brøns Børnehave

2008

Januar:

2. Gudstjeneste i Rejsby Kirke kl. 10.30 (KFUM Spejderne)

10. Foredrag med Jeppe Søe i Salen v/Friskolen

(Arr. 12-mandsforeningen og Æ ma´klub)

Februar:

2. Fastelavn i salen v/Friskolen (BUIF)

Marts:

6. Sidste tilmelding til fællesspisning

9. Gymnastikopvisning

10. Fællesspisning i Friskolens lokaler (Æ ma´klub)

Vi ses til marts!

24

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!