Bådenes kilometer - Sorø Roklub

More documents

Recommendations

Info

– Medlemstallet udviser 141 aktive medlemmer (2009: 144) og 26 passive (2009: 20). Medlemmerne fordeler sig således: I gruppen 0–12 år har vi 15 medlemmer (2009:5). I gruppen 13–18 år har vi 32 medlemmer (2009: 29). Medlemstallet i gruppen 19–24 år er faldet med 7 medlemmer til 3 (2009: 10). I gruppen 25–60 år har vi 66 medlemmer, hvilket er en tilbagegang på 13 medlemmer. Vi har 25 medlemmer i gruppen over 60 år, hvilket er en fremgang på 4 medlemmer. Sorø Roklub vil de unge! I det forløbne år har vi holdt fokus på indsatsen omkring børn og unge. Vi har lagt rigtig mange leder- og trænerressourcer i det grundlæggende arbejde med børn og unge, og det er lykkedes. En ungdomsafdeling på over 40 unge understreger dette. I 2010 har Danmarks Idræts Forbund indført ny termin for indberetning af medlemstal i de enkelte kategorier. Nemlig 1. januar. I Sorø Kommune er skæringsdagen for indberetninger i henhold til Sorø-ordningen 1. april. Der blev roet færre kilometer Medlemmerne i Sorø Roklub træner meget til lands og til vands. Mange træner dagligt mellem 60 og 90 minutter. I den forløbne sæson er der roet 56.102 km mod sidste års 74.724 km, hvilket er under det normale aktivitetsniveau i klubben. Den lange, hårde vinter med is på søen til april måned har forkortet sæsonen for træning på vandet mærkbart. Hertil kommer, at vi i år har manglet forskellige firer-hold, som tidligere har trænet flittigt på Sorø Sø. Roerne Jens Vilhelmsen, Jacob Barsøe og Ulrich Berner Høgstedt har bl.a. på grund af studier og tilknytning til landsholdet søgt ind i Roskilde Roklub. Michael Ludwigsen, Mathias Lyster, Christian Asmussen og Emil Kjerri har søgt klubber i Københavnsområdet. Christian Mølvig har for sjette gang toppet kilometerstatistikken med 2369 km med juniorroeren Lars Erik Graudal på andenpladsen med 2000 km. På tredjepladsen følger Birgit Juel-Hansen med 1878 km, mens scullerroeren Lars Bo Andersen har roet 1732 km. 22 roere har roet mere end 1000 km, hvilket er en tilbagegang på 6 roere i forhold til 2009. 5 juniorer er med i gruppen af roere, som har roet mere end 1000 kilometer. Vi fører ikke statistik over medlemmernes landtræning i efteråret og hen over vinteren, til træningen på vandet kan genoptages. – I år var et helt specielt år, hvor den lange isvinter hindrede os i at genoptage træningen på vand før langt inde i april måned. Træningen i ergometre, stationære såvel som slides, er blevet meget populær i alle aldersgrupper. Rigtig mange medlemmer supplerer ergometer-træningen med løbe-, styrke- og vægttræning, tirsdags-gymnastik – med roning i store bådtyper i weekender, når vejret tillader det. Sorø Roklub har ikke kunnet fastholde sidste års tredjeplads i superligaen i den landsdækkende motionsturnering – startet i 2009. Vi har siden april i år deltaget med indberetninger af antal roede kilometer og afventer resultatet heraf. Målbevidst arbejde med de unge Birgit Juel-Hansen, Kristine Romme, Arnold Pedersen, Lasse Buus og Gert Busk har i fællesskab arbejdet målrettet med struktureret træning til lands og til vands af en stor og talentfuld gruppe af børn og unge. Flere af klubbens voksne roere har været klar til at give de unge en hånd med materiellet, når de er kommet ind efter endt træning på vandet mandage og onsdage. De unge har i den daglige strukturerede træning og i konkurrencer roet små og store bådtyper og dannet hold på tværs af køn og alder. Rigtig mange gange har vi under træning og i kaproningssammenhæng oplevet kampgejst i børnehøjde. Vi har arbejdet med de unge i 2
forbindelse med sommerferieaktiviteter og i efterårsferien, hvor vi har trænet og afviklet bl.a. trekamp i nogle længere forløb – afsluttende med vinterklargøring af singlescullere og dobbeltscullere. En del af fællesskabet I konceptet for oplæring af nye roere fylder det at ro sammen i forskellige bådtyper og på forskellige hold meget, ligesom der arbejdes med håndtering af materiellet til lands og til vands. Sikkerhed – herunder færdselsregler for færden på søen – fylder meget. Med i konceptet hører også den løbende dialog med de unge omkring træningen og målene for denne. Vi bruger de unges glæde, lyst og energi som motivation og drivkraft i træningen til vands og til lands. Vi udnytter mulighederne i „sidemandsoplæring.“ – Vi skaber „win winforløb.“ – Træningsmiljøet er gennemsyret af åbenhed, engagement, glæde og positiv holdning og er af høj kvalitet. Sidegevinsten er de unges oplevelse af at være en del af et forpligtende fællesskab, der bygger på etiske spilleregler. Alt dette er grundlaget for de unges fortsatte idrætslige udvikling. En facet i arbejdet med de unge er det løbende samarbejde med forældrene. Vi informerer løbende mundtligt og skriftligt om kommende aktiviteter og muligheder i disse. Hertil kommer, at forældrene hele tiden kan følge med i SR nyt og på klubbens hjemmeside. Det gælder forældrekørsel til vinterens svømning samt kørsel til og fra kaproninger. Det gælder hjælp til håndtering af materiellet i forbindelse daglig træning og i særdeleshed ved deltagelse i kaproninger: bådene skal vaskes, skinner og sæder skal renses, der skal rigges til og af, og der skal bæres til og fra – alt sammen noget som kræver mange hænder. I dialogen med forældrene oplever vi stor tilfredshed og glæde over den måde, som arbejdet med børn og unge foregår på. Tilbagemeldingen er kort og præcis: klubbens børn og unge er glade og trygge i roklubben. De bliver set, hørt og forstået! Det er professionelt! Vi passer godt på både og årer Med baggrund i rostatistikken har bestyrelsen konstant focus på materiellet og dets standard. Vi arbejder efter en vedligeholdelsesplan: alle årer bliver gennemgået, repareret samt malet og lakeret – et arbejde som Arnold Pedersen udfører hver vinter. Under mottoet „efterlad materiellet i den stand, du gerne selv gerne vil modtage det i“ håndterer vi materiellet omhyggeligt i forbindelse med daglig brug: båd og årer skal aftørres omhyggeligt efter hver tur på vandet, og løbende skal foretages afvaskning af båd og rensning af skinner samt for glasfiberbådenes vedkommende polering. Skader og slidtage på materiellet skal straks skrives i logbogen, som hænger ved computeren i hal 1. Mindre skader på glasfiberbådene repareres af Kristian Kjerri, mens Gert Busk tager sig af småreparationer på træbådene. Arbejdet med klargøring af materiellet foregår hen over vinteren ved medlemmernes hjælp og med materielforvalter Birgit Juel-Hansen som tovholder og indpisker. Mange materielle skader opstår grundet pladsmangel i bådhallerne, samt når vi kører til kaproning med en godt læsset bådtrailer. Det daglige slid på bådene kan minimeres ved, at vi altid tørrer båd og årer af efter endt træning, at vi hjælper hinanden med at bære, når bådene skal ud og ind af bådhallerne. Vær nænsom, når gig-bådene køres ud og ind! Hertil hører, at vi altid ror med rene sko i materiellet og ikke sætter os i bådene med de kondisko, vi måske 3
Page 1: Årsberetning 2010 - Sorø Roklub
Page 5 and 6: Hvor kommer pengene fra, og hvad br
Page 7 and 8: Bjarne Hjorth og Ulrik Romme fik de
Page 9 and 10: I efteråret 2006 hindrede Sorø Ko
Page 11: Så langt roede vi Bådenes kilomet

Bådenes kilometer - Sorø Roklub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?