Bådenes kilometer - Sorø Roklub

More documents

Recommendations

Info

lige har løbet søen rundt med. Vi har fælles interesse i at passe bedst muligt på vor værdifulde bådpark. I klubben oplever vi stigende interesse hos alle medlemskategorier for at ro outrigget materiel. Begynderroere i alle aldre starter med at træne i vores ældre outriggede både. Vi har i indeværende år anskaffet en ny Filippi dobbeltsculler og dobbeltfirer til juniorerne. Med baggrund i slidtage og uheld har vi anskaffet diverse helt nødvendige løsdele (håndtag, rigge, sko og skinner) til bådene. Vi arbejder på at få løst problemerne omkring bådtraileren og det, den må laste, ligesom vi skal have renoveret klubbens nu 10 år gamle og godt brugte otter „Laboremus“: nye sko, nye skinner og forstærkning af spanterne. Roklubbens faciliteter ikke gode nok Den gennemgribende renovering af varme- og vandforsyningen i klubben som Sorø Kommune gennemførte i 2009 har betydet, at vi har haft tilstrækkeligt med varmt badevand i forbindelse med spidsbelastningerne efter endt daglig træning. Ligesom varmtvandsforsyningen også bedre har kunnet række til den omfattende badning under Sorø Regattaen. En del af det varme vand opvarmes nu via solceller på den sydvendte tagflade på klubhuset. I fyrrummet er der installeret 2 stk 500 l vandtanke, og gasfyret er udskiftet. Hele anlægget styres af et ur, som tænder og slukker i forhold til behov for varme og varmt badevand i forbindelse med træningen året rundt i klubben. Ventilationsanlægget i bådhal 1, som bruges til ergometer- samt styrkeog vægttræning i vinterhalvåret, fungerer med udskiftning af luften, så der hele tiden er et optimalt klima at træne i. Roklubhuset er nu tæt på de 40 år. Bygningsskallen trænger til gennemgribende renovering: tag, beklædning, vinduer og porte. – Flisebelægningen på terrassen er sunket så meget, at vandet ikke mere kan løbe til kloak, og terrassegelænderet er råddent. Vi har tilbudt selv at omlægge fliserne, mod at vi kunne få det nødvendige grus af kommunen. Tilbagemeldingen var, at det var der ikke penge til! Roklubbens faciliteter er snærende og begrænsende for bl.a. vintertræningen. Ligesom klubben i den grad mangler plads til både og årer. I nogle år har vi kunnet have både på fjernlager i det tidligere kokslager på SKF, ligesom vi har haft råderet over en 22 fods container til to motorbåde, som benyttes i forbindelse med Sorø Regattaen. Det er tvingende nødvendigt at denne ordning fortsætter i årene fremover. Klubben råder ikke over værksted til reparation og klargøring af materiel. Det er et stort savn, at vi ikke har mulighed for at supplere sommerens vandtræning med ergometer og styrkeog vægttræning. Alt dette udstyr pakkes ned i slutningen af hver vinter for at gøre plads til helt nødvendige robåde. For at optimere mulighederne for træning betaler vi os fra den ugentlige rengøring af klubben, som omfatter rengøring af gang, toiletter, klublokale samt omklædnings- og baderum. Husforvalter Martin Köster har sammen med Lars Bo Andersen og Birgit Juel-Hansen fokus på hygiejnen i klubben. Det gælder ved badning og daglig træning: afspritning af roergometre og andet udstyr efter endt træning samt løbende vask af de klude, som anvendes til aftørring af både og årer efter hvert træningspas. 4
Hvor kommer pengene fra, og hvad bruger vi dem til? Vi gik ud af 2009 med et underskud på 98.000 kr. og en beslutning om, at vi ville vende dette underskud til et overskud. Det er lykkedes. Vi går ud af 2010 med et overskud på 111.000 kr. Det er en flot konsolidering, som giver frihed i det daglige, hvor der hurtigt kan blive brug for investering på det ene eller andet området – en utilsigtet skade på en båd, kan hurtigt løbe op i mange penge. Forklaringen er bl.a. at vi har haft mindre udgift til deltagelse i kaproninger: deltagelse i 8GP er et fast beløb pr. hold og juniorernes deltagelse i kaproninger er billigere end startgebyr for seniorer og mastersroere. I Sponsorater og tilskud har vi fået støtte fra bl.a. Sorø Kommunes rådighedsbeløb ved forårs- og efterårsuddelingen. Vi har modtaget donationer fra forskellige fonde: Sorø Spare- og Laanekasses Fond, Tuborgfondet, Brand af 1848 og Nordea Danmark Fondet. Vi har afholdt forskellige „events“ og lavet nogle skoleforløb samt andre arrangementer for at tjene penge. Den faldende roaktivitet har medført udgift til kaproning på 60.000 kr. mod 153.000 i 2009. Vi har i det forløbne år investeret 56.000 kr. i materiel (2009:150.000, 2008: 54.000, 2007: 240.000 og 2006: 160.000). Vi har optaget lån til dobbeltfireren „Isfuglen“ i Fonden til Rosportens Fremme på 75.000 kr., som afdrages med to årlige afdrag på hver godt 10.000 kr. frem til 31.12.2013. Udgifter til roning i øvrigt, benzin, telefon, forsikringer, kontingenter og drift af klubhuset ligger stabilt, mens udgifterne til diverse, nyanskaffelser og klubbladet er variable. Tak til Helle Kjerri og alle de mange medarbejdere bag Regattakiosken for godt arbejde i 2010 og det meget flotte overskud. Vi skal fortsat arbejde på at skabe flere indtægter til roklubben. Lasse Buus har sammen med bestyrelsen brugt megen energi på målrettet foundraising. Vi har et koncept på firmaarrangementer, salg af reklameplads på bådtraileren samt annoncer i klubbladet. Vi kunne udvide med reklameplads på klubbens hjemmeside. Vi ønsker at arbejde målrettet mod flerårige sponsoraftaler, således at vi ikke hele tiden er afhængige af at skulle skaffe penge fra den ene dag til den anden – alt afhængigt af roernes sportslige succes! I disse tider er det vanskeligt at få succes med dette arbejde, idet finanskrisen fortsat bruges som argument for afslag fra mange firmaer. Flere fonde har mistet penge i samme forbindelse, og de er nu i gang med konsolidering – vi oplever stor forståelse, og af og til har vi held med at opnå donationer. Klubben opkræver brugerbetaling fra roere, som hen over sæsonen har været udtaget til og deltaget i repræsentative opgaver. Roernes andel af udgiften er i hvert enkelt tilfælde blevet afstemt med eventuelle sponsorindtægter. Aktiviteten på kaproningsbanerne Sorø Roklub gav kamp til stregen på kaproningsbanerne Med den rigtige motivation, viljen til at ville og realistiske mål kan vi alle sammen været med til at skabe en „en win-win situation“ i vores roliv! Focus har sæsonen igennem været rettet mod det positive – det fremadrettede – og på denne baggrund er der opstået nye muligheder, som er blevet afprøvet! Det gælder for vore kaproere i alle aldre og af begge køn. Alle har uden undtagelse taget chanchen og udnyttet mulighederne! 59 (mod sidste år 70) af klubbens medlemmer har startet på en kaproningsbane i denne sæson! Sorø Roklub har været på banen ved 13 (16) kaproninger i ind- og udland. 101 gange (126) har vi vundet guld, 89 gange (68) har vi vundet sølv og 48 gange (52) er det blevet til bronze. Detaljeret omtale af de enkelte kaproninger findes i SRnyt, årgang 2010: nr. 1 marts, nr. 2 juni, nr. 3. oktober og nr. 4 november samt i pressemeddelelser på klubbens hjemmeside, www.soroe-roklub.dk 5
Page 1 and 2: Årsberetning 2010 - Sorø Roklub
Page 3: forbindelse med sommerferieaktivite
Page 7 and 8: Bjarne Hjorth og Ulrik Romme fik de
Page 9 and 10: I efteråret 2006 hindrede Sorø Ko
Page 11: Så langt roede vi Bådenes kilomet

Bådenes kilometer - Sorø Roklub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?