Transkønnet informationer - EMJ-forlaget

Transkønnet informationer
Billedet Tsjyden
En opslagsbog for alle, der vil vide mere
Af Erwin Maria Jöhnk
Emj-forlaget

Denne bog udkommer som e-bog og som pdf fil.
Bogen trykkes i få eksemplar som gaver. Bogen er gratis.
Der sker hele tiden ændringer på transområdet derfor har jeg lavet en upate side til bogen.
Der vil man også finde evt rettelser til bogen. Siden findes på http://emj-forlaget.dk/oplys/blogs
under fanebladet Andet . Derudover er der en film/tv udsendelser og en bog liste
Lidt om forsidebilledet. Det er eget maleri, som forestiller en person, der lever skjult bag en
fastlåst kønsrolle, illustreret som masken.
Bogen har fået støtte fra Græsrodsfonden.
Skrifttype: Verdana
Billeder, hvor intet er nævnt, er fra Internettet
Layout og tryk EMJ-forlaget
EMJ-forlaget, Vivild 2012
2

Trykt udgave ISBN: 978-87-91572-04-3
PDF fil ISBN: 978-87-91572-05-0
e-bog ISBN: 978-87-91572-06-7
Informationer omkring køn og transpersoner.
Et opslags værk.
Følgende personer har givet deres bidrag til denne bog:
Camilla Voss
Victoria Nielsen
Irene Haffner
Malene Andreasen
Simon Gjerløv
Michele Nielsen
TiD
En tak til alle Jer, som har gjort dette her muligt.
Tak til Anne-Rikke og P. Neuman, som har taget den værste tørn med redigering og en tak til de
andre, som har gået bogen efter i sømmerne.
3

Forord
Jeg har forsøgt at samle de vigtigste informationer på et sted, som vedrører transpersoner. I
den elektroniske udgave kan man klikke sig frem til yderligere oplysninger. Mange steder er der
aktive links i bogen.
Der findes mange informationer tips, råd og vejledninger på nettet. Dette kan være med til at
gøre tingene mere uoverskuelige, især da meget af det er personlige beretninger. Hvad der godt
for den ene, er måske ikke godt for den anden.
I godt og vel 25 år har jeg beskæftiget med transpersoner inklusive mig selv. På baggrund af
disse erfaringer har jeg skrevet, denne bog. Informationerne er de nyeste, jeg kan finde.
Bogen er opbygget i forskellige dele.
Del 1, er til gavn for dem, som prøver at forstå en transperson. Forældre, behandlere,
plejepersonale indenfor hjemmeplejen og sygehusene. Skolelærere, pædagoger, læger,
terapeuter, psykologer, sexologer. Kort sagt for alle.
Del 2. Er omkring behandling, hormoner, operationer.
Del 3. Er mest for transpersoner med tips, info og råd om de mest dagligdags ting. Som for
eksempel om barbering og junglen af nylonstrømpernes opbygning og størrelser. Andre kan
også bruge de gode tips og viden om det.
Del 4. Er mere informationer fra min side om andre ting i forbindelse med transpersoner. Ældre
artikler fra Tiresias tid. Tiresias var en landsforening for transseksuelle i perioden 1988-ca. 1996
Udarbejdelsen af bogen her, har taget meget længere tid, end jeg havde forventet. Det var
tiden værd.
Jeg har lært, jeg må tage den tid det tager, da ydre omstændigheder gør, har bevirket den
lange process.
Jeg har min næste bog og små hæfter i planlægning. Min næste bog starter jeg allerede op her
i sommer med lidt hjælp. Det er et tilbageblik på 25 år i transmiljøet. Ikke en personlig
beretning, mere hvad er der sket i de 25 år i transmiljøet her hjemme i danmark?
Den skal være klar til 1. april 2013 der har jeg officielt 25 års jubilæum.
4
Vivild juni 2012

Indhold
Forord ........................................................................................................................ 4
Del 1 .......................................................................................................................... 6
Historisk set I korte træk ........................................................................................... 7
Ord og begreber ...................................................................................................... 17
Transvestit og hvad så ............................................................................................. 19
Transpersoner og børn ............................................................................................ 23
Transseksuelle og sexlivet ....................................................................................... 25
Kønsskifte tur/retur ................................................................................................. 28
Transseksualitet og psykisk sygdom ........................................................................... 30
Hvad siger omgivelserne? ........................................................................................ 33
Myter og andet ...................................................................................................... 34
Information om at være transkønnet Af Irene Haffner Trans-Danmark ............................ 35
Hvorledes man viser en transseksuel person respekt Af Victoria Nielsen © ...................... 40
Hvorledes man får selvtillid. af Victoria Nielsen © ........................................................ 44
At blive et helt menneske af Malene Andreasen ........................................................... 47
At blive sig selv, men være en halv pakke. Af Michele Nielsen ........................................ 54
Pæne piger slås ikke af Simon Gjerløv ........................................................................ 60
Del 2 ........................................................................................................................ 67
Kontakter ............................................................................................................... 68
Hormonpræparater for transmænd og transkvinder ...................................................... 75
Fysiske virkninger af hormonbehandling ..................................................................... 79
Hvor henvender jeg mig? ........................................................................................ 81
Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte .................................................. 86
Metaoidoperationer.................................................................................................. 94
Klage indenfor det psykiatriske område ...................................................................... 96
Den Thailandsk udgave i korte træk∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙99
Operationsinfo for Transmænd, der ønsker operation i udlandet ................................... 102
Del 3 ...................................................................................................................... 112
Diverse papirer ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙113
Tips til transmænd ogtranskvinder∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙117
Barbering og anden hårfjernelse∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙119
Brysteholder eller i daglig tale en BH! Af Camilla Voss∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙124
Nylonstrømper! Af Camilla Voss∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙127
Bogliste∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙129
Film og TV-udsendelser∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙131
Del 4∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙134
Myten om fortrydelse af kønsskifte. ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙135
Ekspertisen for transseksuelle er ikke hos Sexologisk klinik! ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙139
Tsjyden∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙140
TiD s informations folder
5

Billed Tsjyden
Del 1
Mere viden og informationer hjæper med at komme frem bag masken som er på vej til at falde
Der er personlige beretninger, og det er ikke enestående historier. Der er mange, som føler sig i en forkert krop, som
oplever det på lignende måde.
Har barndommens oplevelser været med til at nogle vælger at skift køn. Nej, men det har gjort livet sværere for dem.
Respekt! Respekt for det enkelte menneske. Du tiltaler et menneske og ikke et kønsbegreb.
Genrelt mere respekt over for sig selv og ikke mindst overfor andre menneske uanset hud farve, køn.
6

Historisk set i korte træk
Igennem hele menneskehedens historie vil man finde personer, som ikke lever op til deres
biologiske køn og samfundets normer og holdninger. Hvad man kaldte disse personer, på dette
tidspunkt vides der ikke med sikkerhed.
De blev ikke kaldt for transvestit eller transseksuel. Ordet transvestit dukkede op omkring 1910,
og transseksuel kom først til i 1923. Begge begreber fra Magnus Hirschfeld.
Jeg har taget et lille udpluk af en stor mængde historiske begivenheder omkring transpersoner.
Lad os lige tage et blik længere tilbage i historien. Der findes mange kendte personligheder, om
hvem man kan være i tvivl, om de var transvestitter eller transseksuelle, for at bruge vores
nutidens terminologi.
Det eneste man kan sige om de mange personer, som turde leve deres liv ud, som det de følte
sig som; de var mennesker, der turde gøre noget, turde leve det liv som de følte var det rigtig
for dem.
Jeg tillader mig at låne lidt fra en debattør fra tsdate.dk. Vedkommende er ukendt, og tsdate.dk
er sat ud af funktion for en længere periode. Der er skrevet følgende:
”Arkæologerne har opfundet en ny metode, som ud fra test af knogler kan bestemme, om et
gravfund er enten en mand eller kvinde. Man har således testet flere tidligere gravfund af
"usædvanlig høje" kvinder og nu fundet ud af, at der var tale om mænd begravet iført
kvindetøj! Om man har også testet "usædvanlig lave" mænd (KtM)???
Det ville være godt, hvis børnene i fremtidens historiebøger kunne læse, at det at gå klædt i det
modsatte køns tøj, er en del af den danske kulturarv! Det ville utvivlsomt gavne forståelsen for
transpersoner i fremtidens Danmark.
Samtidig ville det også udvide betydningen af ordet "skjoldmø". Ifølge de Islandske sagaer og
historikeren Saxo betyder det: Kvinder der deltager i krig på lige fod med mænd. Med den nye
metode ved vi nu, at der må være tale om KtM vikinger, og der var åbenbart også MtK
skjoldmøer, som deltog i køkkenet på lige fod med kvinder.
Vikingernes jura fortæller også lidt om, at det at gå klædt i det modsatte køns tøj må have
været respekteret. Straffen for utroskab var: Kvinder blev solgt som slavinder. Mænd blev
halshugget, og det var tradition, at gå grinende sammen med vennerne til retterstedet, ... Men
hvis den utro viking var en tøsedreng, så havde han retten til at klæde sig i kvindetøj og blive
solgt som slavinde!”
Ovid
* 20 marts 43
F.K; i
nuværende
Italien
år 17 eller 18
alder 58 - 60
Ovid en romersk soldat skrev i sin bog Metamorfoser noget om
kønsskifte.
Blandt andet den græske mytologi omkring Tiresias, der som
mand blev forvandlet til kvinde og levede som kvinde i syv år og
blev forvandlet til mand igen. Tiresias blev tilkaldt for at
klarlægge en strid mellem Zeus og Hera, om det er manden eller
kvinden, der fik mest ud af elskovens glæder.
7

Kong Henry den III
* 19. 09. 1551
02. 08 1589
Louis Joliet
* 21.09.1645
sidst set mai 1700
Jacques Marquette
* 01.06.1637
18.05.1675
James Barry
* ca. 1789-1799
25.07.1865
Magnus Hirschfeldt
* 14.05.1868
14.05.1935
Dorchen
1891 - 1933
Tiresias holdt med Zeus, der mente, at det er kvinden, der får
mest ud af det. Dette gjorde Hera rasende og gjorde Tiresias
blind, men Zeus gav Tiresias spådom gaven, og dermed var der
aldrig fejl ved Tiresias svar.
577 Kong Henry den III af Frankrig klædte sig tit i kvindetøj. Når
han var omklædt til kvinde, blev han tiltalt som hendes majestæt
af hoffolket.
1673 kom opdagelsesrejsende Louis Joliet og Jacques Marquette
i kontakt med Illini indianere. De oplevede, at nogle af de
mandlige indianere var klædt og socialt virkede som kvinder.
Indianerene kaldte dem som Ikoneta . De franske
opdagelsesrejsende kaldte dem for berdache.
Man kan læse flere steder om, at en del indianerstammer har en
mere afslappet holdning til køn. De har det tredje køn med. Hvor
mænd, som betragtes og lever som kvinder, har en høj status i
stammen. I nogle indianerstammer er de shamaner, åndelige
vejledere.
1865 James Barry var født som Margaret Ann Bulkley, var kirurg
i det britiske militær. Som kvinde kunne Margaret ikke udøve
erhvervet som læge og valgte at leve som mand. James Barry
nåede at blive generalinspektør for militærets sygehuse. James
Barry døde af dysenteri. Rengøringskonen, som gjorde den døde
James i stand opdagede, at James var en kvinde.
1897 grundlagde han den første organisation for homoseksuelles
rettigheder. Magnus Hirschfeld var læge og en af de første
pionerer indenfor seksualvidenskab.
1994 grundlagde Erwin J. Haeberle i Robert Koch-Institut i Berlin
Magnus-Hirschfeld-Arkiv omSexualvidenskab, som siden 2001
bliver ført videre i Humboldt-Universität.
Der er lavet en film om Magnus Hirschfeld af Rosa von Praunheim
fra 1999 Der Einstein des Sex tysk film.
Ca. 1920 foretog Magnus Hirschfeld et første kønsskifteoperation
på en person, som blev kaldt Dorchen.
Dorchen var en af de første som fik foretaget et kønsskifte, men
er knap så kendt
1929 kom Einar Wegener, født 1882 i Vejle til Hirschfeld
insttuttet efter igennem mange år har opsøgt en række
specialister, men uden resultat.
Han blev betragtet som sindssyg, fordi han påstod at være mere
kvinde end mand.
Han blev opereret om til kvinde og kaldte sig Lilli Elbe. Hun døde
8

Einar Wegener
Lili Elbe
*28.09.1882 Vejle
13.09.1931 Dresden
Ellis Havelock
*02.02.1859
08.07.1939
Politivedtægt i Danmark
Uddrag af politvedtægten i
oprindelige sprogbrug.
den 13.09.1931, som Lili Ilse Elvenes.
Der laves følgende film om Lili, The Danish Girl udkommer i
2014.
Britisk læge og psykolog. Han studerede den menneskelige
seksualitet og har udgivet værker på en række seksuelle
praksisser og tilbøjeligheder, herunder om transseksuelles
psykologi.
1913 Herhjemme i Danmark, står der i Københavns politivedtægt
følgende fra:
1. marts 1913 fremgår af § 9, 3. pkt.: stod følgende:
Ӥ 9.
Ingen maa offentlig færdes i saa beruset Tilstand, at han kan give
Anledning til Ulempe for andre. Ligeledes er det forbudt paa eller
ud til Gade, Vej eller Plads at vise uanstændig Opførsel, derunder
at opfordre til tugt. Ej heller er det tilladt at vise sig maskeret
eller i en Dragt, der er stridende mod Velanstændighed eller
egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden. Politiet
kan, naar dertil findes Anledning, forbyde løsagtige Fruentimmer,
Omdrivere og lignende Personer, der findes paa offentlig Gade,
Vej eller Plads, at staa stille eller at færdes frem og tilbage paa
kor¬tere Strækninger, og enhver er pligtig til at efterkomme
Politiets Paabud i saa Henseende.
Ad § 9. Ad I. Pkl.: Forbudt imod al færdes »offentlig” beruset
gælder ikke alene paa Gader. Veje og Pladser, men ogsaa i
offent¬lige Forsamlinger, Teatre, Biografer, Restaurationer (se
Vedtægtens § 75, jfr. § 69, Stk 2). Butikker og lign. Steder,
hvortil der er almindelig Adgang for Offentligheden; endvidere i
Jernbanetog, Rutebiler, Sporvogne, Drosker og Lillebiler samt paa
Marker og i Ejendomme, hvor den paagældende ikke har lovligt
Ærinde, se nærmere Bemærkningerne til § 5, Stk 1. Ved
»Beruselse« forstaas ifølge Domstolenes Praksis enhver
Paavirkning af Spiritus, der, naar Paavirkningen er af lettere Art,
maa have givet Anledning til en vis ulempe, medens den noget
sværere Grad blot kræver, at en saadan Ulempe kan befrygtes.
For Kørende gælder de strengere Bestemmelser i M. l. § 21 og F.
l. § 28; Strfl. § 138 om farlig Beruselse gælder alle. Om. Militære
se Militær Straffelov 111 af 7. Maj 1937 § 66.
Ad 2. Pkt.: Strfl. § 232 rammer den, som ved uterligt Forhold
krænker Blufærdigheden eller giver offentlig Forargelse. Se iøvrigt
Bemærkningerne til 4. Pkl.
Ad 3. Pkt.: Ifølge Bestemmelsen er det bl. a. ulovligt, at Mands
personer færdes offentligt i Kvindedragt.
Ad 4. Pkt.: De nævnte Paabud til løsagtige Kvinder,
Homoseksuelle. Alfonser, Bondefangere, Omdrivere og lign.
9

Harry Benjamin
* 12.01.1885
24.08.1986
George William -
Christine Jorgensen
* 30.05.1926
03.05.1989
Christian Hamburger
* 19.02.1904
Personer skal gives vidnefast af den vagthavende Stationsledcr til
en særlig Protokol; Paabudet forældes efter to Aars Forløb,
saafremt det ikke i Mellemtiden er overtraadt, og ellers to Aar
efter sidste Overtrædelse (Skr. af 16. Dec. 27 og Dbf. af 21. Okt.
29).
Bestemmelsen er ikke sat ind i Vedtægten med Strejkevagter for
Øje. se Borgerrepræsentationens Forhandlinger 1909 Side 875 og
997 samt 1911 Side 2717. (Om Strejkevagter kan henvises lil
Dom i U. f. R. 1907 Side 212; U. f. R., 1928 Side 188 (Alfa):
Østre Landsrets Dom af 6. .Jan. 38 (Linde)).
Løsagtige Kvinder, Homoseksuelle, Alfonser og lign. Personer kan
der af Politiet i Medfør af Strfl.. § 199 gives Paalæg om at søge
lovligt Erhverv, ligesom Personer, der er dømt i Henhold til denne
Bestemmelse, af Politiet indenfor et Tidsrum af fem Aar fra den
endelige Løsladelse kan faa Tilhold om til visse Tider at møde og
give fornøden Oplysning om Bopæl og Arbejdsforhold, jfr. Strfl. §
260: se ogsaa Strfl. § 233; de nævnte Sager behandles ved
Hovedstationens III. Afdeling”
Denne politivedtægt blev ændret i 1967 med ikrafttræden fra 1.
januar 1968, hvor man har fjernet det punkt om, at mænd ikke
må færdes offentligt i kvindetøj.
1948 blev Harry Benjamin kontaktet af en mor, hvis dreng
hellere ville være pige. Det var Alfred Kinsey, der formidlede
kontakten til Harry Benjamin. Moderen mente, det var bedst at
finde hjælp til barnet end at modarbejde barnet. Harry Benjamin
startede året efter i San Fransisco og New York de første
behandlinger af transseksuelle. Han var tysk endokrinolog og
meget kendt for sit arbejde med transseksualitet.
1949 Michael Dalton fik et kønsskifte fra kvinde til mand. Han
har været igennem 13 operationer over 4 år for at få en penis
tildannet.
1952 fik Christine Jorgensen sit kønsskifte her i Danmark. Det
blev den første verdenskendte kønsskifteoperation. Det var Dr.
Christian Hamburger og Georg Stürup som hjalp Christine
Jorgensen, som var en amerikansk soldat født George William
Jorgensen den 30. maj 1926 og døde som Christine Jorgensen
den 3. maj 1989.
Det kom frem i nyhederne den 1.december 1952 at ex-gay er
blevet til flot skønhed. Dette gik verden rundt, og efterfølgende
fik Hamburger og Stürup mange henvendelser fra mennesker
verden over, som ønskede det samme; et kønsskifte. På
baggrund af dette besluttede regeringen, at det kun er danske
statsborgere som vil kunne få et kønsskifte i Danmark.
Film: The Christine Jorgensen story 1970.
Christian Hamburger - født den 19. februar 1904
- afsluttede sin medicinske eksamen i 1928,
Hamburger var, på det tidspunkt Christine Jorgensen dukkede op,
10

Georg K. Stürup
*03.03.1905
17.09.1988
FPE
Full Personality Expression
FPNE
Full Personality expression
Norden Europe
Bruce/Brenda/David
Reimer
* 22.08.1965
05.05.2004
leder af hormonafdelingen på Statens Seruminstitut.
den 30. januar 1947 blev Christian Hamburger blev den første
formand for Dansk Endokrinologiske Selskab.
Stürup studerede medicin på Københavns Universitet, blev læge i
1929, speciale neurologi og psykiatri.
1962 stiftede Virginia Prince Hose and Heels Club som ret
hurtigt fik ændret navnet til FPE som står for Full Personality
Expression. En klub for transvestitter.
I 1966 blev der oprettet en skandinavisk forening af FPE-NE (Full
Personality Expression Norden Europe) Det dækkede Norge,
Sverige, Finland og Danmark.
I foreningen optog man myndige heteroseksuelt orienterede
personer, som sympatiserede med foreningens formål.
Medlemskabet var hemmeligt.
Nye medlemmer måtte kontakte foreningen via en postboks eller
pr telefon på bestemte telefontider. Det foregik i det skjulte og
hemmeligt.
Ansøgere til medlemskab af foreningen skulle først igennem en
samtale med en fra foreningen. Samtalerne gik ud på at hjælpe
ansøgerne med svar på mange spørgsmål i forbindelse med at
være transvestit.
Man skal lige huske på, at transvestisme dengang var noget, man
skjulte meget godt. Det var først i 1967, at politivedtægten blev
ændret. Indtil da var det strafbart for mænd at færdes i
kvindetøj.
FPE-NE Danmark lukkede ned 2002.
1965 blev Bruce Reimer født. Han fik en tung skæbne. Han skulle
have løsnet op for en forhudsforsnævring. Bruce havde en
tvillingebror, Brian med samme problem. Indgrebet blev kun
lavet på Bruce, da de kun var 8 måneder gamle.
Med Bruce s penis skete der et uheld, det meste af hans penis
blev brændt væk. Bruce blev kørt til John Hopkins Medical Center
i Baltimore til John Money. Money anbefalede, at Bruce blev
opdraget som pige. Bruce fik navnet Brenda.
Brian blev ikke opereret og senere viste sig at problemet havde
løst sig selv.
Da Bruce/Brenda blev 14 år, fik hun at vide at hun var født som
dreng. Brenda skiftede køn tilbage til dreng og tog navnet David.
Davids liv har ikke været nemt.
Han og hans familie havde mod nok til at fortælle hele historien
og gav tilladelse til Milton Diamond, akademisk sexolog, til at
fortælle Davids historie til andre læger så de ikke laver samme
fejl overfor andre børn på samme måde. Det var i 1997.
Kort tid efter offentliggørelsen af David Reimers historie skrev
John Colapinto en bog om det: The Boy Who Was Raised as a
Girl på dansk: Som Gud skabte ham Der er lavet en
dokumentarudsendelse af BBC. Den kan ses her:
http://www.youtube.com/watch?v=MUTcwqR4Q4Y
David Reimer begik selvmord den 5. maj 2004.
11

John Money
* 08.07.1921
07.07.2006
1966 Harry Benjamin udgave The Transsexual Phenomenon .
Han delte transseksuelle op i 4 grupper, deriblandt en gruppe
som han kaldte ægte transseksuelle. Denne betegnelse ægte
transseksuelle måtte han senere erkende ikke fandtes. Årsagen
var, for at få et kønsskifte igennem, havde de såkaldt ægte
transseksuelle ikke helt talt sandt om sig selv.
1966
John Hopkins Medical center åbner det første Gender Clinic under
ledelse af John Money.
til trods for John Moneys tro og skriverier, som har gjort en del
skade ved intersexbørn og børn, som fik foretaget et kønsskifte
som spæde.
John Money mente, at børn bliver født kønsneutrale, at kønnet
bliver bestemt ud fra opvæksten, opdragelsen. Her tog han fejl.
David Reimer var et levende bevis på denne fejltagelse.
Det var en velsignelse og en forbandelse for transseksuelle, især
for de intersex børn som blev opereret ved fødslen. Samtidig med
var det det første sted, hvor voksne transseksuelle kunne få
hjælp til kønsskifte. Klinikken blev et mekka for transseksuelle,
og mange af de operationer, der blev lavet dengang var
pionerarbejde indenfor kønsskifteoperationsteknik.
WPATH 1980 Poul Walker organiserede Harry Benjamin International
Gender Dysphoria Association (HBIGDA) for at få nogle
standardiserede vejledninger omkring behandling af
transseksuelle og transkønnede. Den første vejledning blev
udarbejdet af Harry Benjamin i 1952.
I 2011 udkom den sidste nye version version nr 7 af Standards of
care (SOC).
HBIGDA fik et navneskift til Word Professional Association for
Transgender Health (WPATH) i 2007.
WPATH består af psykologer, læger, jurister, sociologer sexologer
og medicinere, som forsker indenfor deres områder og udveksler
erfaringer. Udover dem, der er nævnt, er der en hel del andre
personer også med i WPATH, og de er fra hele verden så vidt
muligt.
Hvert andet år afholdes der en kongres, hvor SOC tages op til
revidering, og hvad der ellers er sket af forskning på transgender-
området.
IFGE 1984 blev den International Foundation for Gender Education
(IFGE) stiftet. Det er den første store organisation for både
transseksuelle og crossdressere. IFGE udgiver magasinet
Tapestry Journal .
Statshospitalet Risskov i
Århus
1984/85 behandling af transseksuelle på Statshospitalet Risskov
i Århus blev nedlagt. Det startede op engang i 70'erne.
Indtil det blev nedlagt var der på det tidspunkt to steder, Århus
og Rigshospitalet i København, som tog sig af transseksuelle.
Efter nedlæggelsen i Århus var der kun et sted tilbage på
Rigshospitalet: Psykiatriske poliklinik, som senere blév lukket
ned. Nu er det kun Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, hvor man
12

kan henvende sig vedrørende et evt. Kønsskifte
Sexologisk Klinik 1986 1. april startede Sexologisk klinik op.
Allerede i 1936 var det oppe at vende med 5 sexologisk klinikker i
Danmark, og indtil 1969 gik diskussionen frem og tilbage uden
noget konkret resultat.
Den 12.12.83 fremsatte SF et beslutningsforslag om, at der skulle
være 3 sexologiske behandlingscentre henholdsvis i København,
Odense og Århus. Der var et flertal for det, men så kom et
folketingsvalg på tværs i 1984, og flertallet var der ikke længere
efterfølgende.
Det lykkedes dog at få vedtaget én sexologisk klink i 1985.
I 2011 holdt Sexologisk klink 25 års jubilæum.
Tiresias
logo lavet af Alex Z.1988
1988 Den 1. april 1988 blev der stiftet en landsdækkende
forening for transseksuelle som fik navnet Tiresas. I foreningens
levetid blev der stillet mange spørgsmål til behandlere og
politikere, og der kom mange gode svar. Udover dette var
Tiresias et mødested og rådgivning for de mange mennesker,
som ikke vidste, om de var transvestitter, eller om en
kønsskifteoperation var noget for dem. Tiresia har udgivet en del
medlemsblade. De kan findes på følgende side http://tgfile.com
Forening er ophørt ca. år 2000. Foreningen gik ned i 1996, og
kort tid efter blev der forsøgt at få den op at køre igen, men den
blev lukket ned.
Two-Spirit 1990 ordet two-spirit To-ånder kommer fra Winnipeg, Canada.
Det kommer fra Ojibwa ord niizh manidoowag (to-ånder), ordet
er blevet valgt for at skabe distance fra den oprindelige nations
første folk og de ikke-indfødte. Derudover ville man væk fra ordet
berdache og bøsse . Før i tiden fandtes der et utal af ord
for To-ånder , alt efter hvilken stamme de kom fra.
Ordet To-ånder bruges om alle tredjekønnede folk, uanset om
de er bøsser, lesbiske, biseksuelle eller transseksuelle. Dog er
intersex personer placeret i en højere status, da man mener, de
er væsner med potentielt stor magt og velsignelse
To-ånd-folket blev anset for at have både mandlige og kvindelige
køn i samme krop og et to-ånd barns køn vil først blive fastlagt
i puberteten, baseret på dets tilbøjelighed til enten maskuline
eller feminine aktiviteter.
I det sidste århundreder "evangeliseret , indoktrinerende og
ødelagde mange indfødtes traditioner af den moderne
kristendom. To-ånds-folket er først nu ved at genopstå fra den
homofobiske stigmatisering.
TiD 1994 var der en udbrydergruppe fra FPE-NE Danmark som brød
med foreningen og startede TiD (transvestit i Danmark) med
mere åbenhed omkring transvestisme. Foreningen Tid lever i
bedste velgående. Man kan læse mere om foreningen på
hjemmesiden: http://transvestit.dk
DTS 1999 så DTS Danske Transseksuelle dagens lys, indtil slutningen
2001, hvor den gik i sig selv igen.
13

TS-kontakt 2000 startede jeg TS-kontakt. I første omgang var det kun en
kontakthjemmeside. Den udviklede sig til mere socialt festlige
arrangementer og lille forening. Her et uddrag af vedtægterne.
Vi vil gerne oplyse og vejlede alle nysgerrige og især
dem, der overvejer et kønsskifte. Men oplysning, der
kan bidrage til forståelse for transpersoner i
samfundet er også vigtig. TS-kontakt er til for at
nedbryde fordomme og grænser imellem
minoritetsgrupperne og alle andre. TS-kontakt er et
frit mødested
Overskriften er socialt samvær, for vi vil mødes for
at snakke, grine, hygge, diskutere og give hinanden
gode råd eller filosofere over livet. Nogle gange er
det over en pizza eller en kop kaffe, andre gange er
det en fest, det gælder.
Hvad vi ellers skal foretage os er op til dig, og de
andre, der dukker op. Vi vil forsøge at arrangere en
fest i ny og næ.
Personer der ikke kan tolerere en anden person
tilstede værelse må selv gå.
Senere i 2006 blev TS-kontakt en del af Trans-Danmark og er det
fortsat. TS-kontakt har i 2011 skiftet navn til Kontakt café, se
arrangementer under http://transdanmark.dk
Netstrømperne 2001 En lille gruppe af transpersoner, som har kommunikeret på
Nettet, blev enige om at danne en gruppe, som de kaldte for
netstrømperne.
Kaineus 2001 Kaineus, en lille forening for transmænd (FtM). Navnet
Kaineus kommer fra en græsk gud, en af guden Pan's 12 sønner.
Foreningen blev lagt sammen med PFT (Patientforeningen for
transseksuelle) i 2004
Trans-Danmark 2002 den lille gruppe fra Netstrømperne startede foreningen
Trans-Danmark op.
Her lille udpluk fra Trans-Danmarks hjemmeside:
For den enkelte eller rettere for dig:
Vi ved alle at det kan være utrolig svært at erkende
for sig selv at man huser denne trang til at gå i det
modsatte køns tøj, selvom de fleste af os ikke har
været i tvivl, har det alligevel for alle været en
overvindelse at acceptere det, og især at dele denne
viden med andre. Men de fleste af os har også
erfaret at har man først taget dette skridt, åbner der
sig en helt anden verden for en. Det er ikke det
samme som at springe ud, men et stort skridt på
vejen. Man oplever at man får et bedre grundlag at
beslutte med sig selv, hvordan man vil leve med sin
transkønnethed.
I Trans-Danmark møder du ligesindede, der ved
14

hvordan det er, som umiddelbart forstår de ting der
er så svære at sige og endnu sværere at forklare.
Os der er medlemmer er ikke kun piger der lever
åbent med vores transkønnethed, her møder du alle,
lige fra dem der går i stormagasiner og brugsen
omklædt, til nogen der kun klæder om for sig selv og
andre der lever fuldtids som det modsatte køn.
Nogen gør vældig meget ud af deres omklædning, og
for andre er nogle få ændringer i beklædningen nok.
Det er også forskelligt hvor gode vi er til det med
makeup og tøj, men vi lærer af hinanden. Vi
respekterer alle hinanden på lige fod, vel vidende at
vi har forskellige behov og er forskellige steder i
vores liv.
PFT 2003 PFT Patientforeningen for transseksuelle blev stiftet marts
2003 på initiativet af Sophie Schrøder. Foreningen gled ud efter
Sophie's bortgang i 2009
GRA 2004 I England kom The Gender Recognition Act.
Den giver tilladelse til at transpersoner at ændre deres
kønsbetegnelse og få det anerkendt ved ægteskaber og andre
spørgsmål.
Kravet dertil er følgende:
Den, der søger en kønsskifte status skal give Gender Recognition
Panel (GRP) med oplysninger om diagnosen om ansøgeren af
vedvarende køn dysfori, og skal overbevise GRP om det, at
ansøgeren agter at leve i den nye rolle for resten af sit liv. Dette
kræver dog ikke, at ansøgeren møder op personligt. Nærmere
oplysninger om medicinsk behandling og relevante datoer er
påkrævet. Genital kirurgi er ikke et krav, men hvis det har fundet
sted, skal de forelægge oplysninger dette." citat fra
http://www.gires.org.uk/GRA.php
TGEU 2005 TGEU Transgender Europe blev stiftet i Wien november
2005. TGEU er et netværk af forskellige transgenderforeninger og
enkelt personer i Europa http://tgeu.org
Gender-Pioneers 2008 Gender-Pioneers blev stiftet i starten af året af Erwin M.
Jöhnk fra http://gender-pioneers.dk
Vi er en lille gruppe af håndplukkede folk med hver
sin viden på forskellige områder. Udover dette har vi
en kreds af mennesker som vi kan trække på, når vi
mangler info om bestemte emner, eller nogle som
gerne vil gøre noget aktivt. Personer som kan hjælpe
os med praktiske ting, komme med nye ideer som
lige skal vendes og drejes.
Vi er en ”ide tank” hvor vi tager emner omkring
transseksualitet på alle led og kanter i vores
samfund. Al den snak skal udmunde i en eller anden
trykt form ud til resten af samfundet. Udover dette
også som en webudgave.
Det skal indeholde vores meninger, hvilke fordele og
ulemper vi ser samfundsmæssigt, personligt og
menneskeligt. Hvordan kan tingene gøres bedre?
15

Har vi et økonomisk overblik på det?
Når vi tager et emne op og går i dybden med det.
Jeg mener også at denne ”ide tank” kan bruges
meget mere og til andre ting. Vi er åbne for nye
tiltag så længe vi har ressourcer til det
De rapporter som vi udarbejder, er ment som en
vejledning, et stykke værktøj til foreninger og
relevante personer.
Transhøring 2011 Den 14. marts blev der afholdt en transhøring blandt andet
om behandlingforhold her i landet for transpersoner,
arbejdsfohold, menneskerettigheder på Christiansborg.
Denne høring var en historisk milepæl i transverdnens univers her
i Danmark. Den skabte opmærksomhed, den viste at mange
forskellige grupper godt kan finde en fælles holdning om
transpersoners problemer.
Kilder:
http://top5s.net/index.php/2011/06/top-5-men-who-were-really-women/
http://Thranesen.dk
http://www.albertatrans.org/history.shtml
Preben Hertoft: Undren og befrielse erindringer, Hans Reizels Forlag 2001
16

Ord og begreber
Androgyn = dobbeltkønnet person med mandlige og kvindelige træk
CD = Cross dresser = iklæder sig det modsatte køns tøj
Ciskønnet = en ikke transkønnet person
Cisvestisme = person der ifører sig usædvanligt tøj, som ikke passer til ens alder og arbejde
som for eksempel i klædt i børnetøj
Det tredje køn = forældet betegnelse for homoseksuelle bruges i dag i Indien om
transseksuelle
Dilatator = afrundede stave mest af glas eller metal i forskellige størrelser for at udblokke
skeden
Dragking = en kvinde der optræder og parodierer mænd på en scene
Dragqueen = en mand der optræder og parodierer kvinder på en scene
Eonisme = det først begreb for transvestit opkaldt efter den franske adelsmand og diplomat
Charles de Beaumont Eon, som levede både som mand og kvinde.
Fag, faggot = engelsk ord for bøsse
Fetichisme = seksuelle lystfølelser i forbindelse med særlige materialer eller genstande
FtM = Female to Male = K/M = Kvinde til Mand
Gender dysforia = kønsidentitetsforstyrrelse
Gender-bender = en person som bevidst bøjer eller overskrider de gængse kønsroller
Hermafrodit = person født med både mandlige og kvindelige kønsorganer
Heterosexuel = sexualitet mellem mand og kvinde
Homosexuel = sexualitet mellem to af samme køn
Intersex = tvekønnet = hermafrodit
Metroseksuel = mand med bevidsthed omkring sit udseende og de signaler, han sender ud
MtF = Male to Female = M/K = Mand til Kvinde
Pangender = en person som ikke opfatter sig selv som kvinde eller mand, men som en
blanding
Panseksuel = seksuel orientering
17

Shemale = er et ord som mest bruges om transseksuelle som er født mand og med hormoner
har fået bryster. De optræder mest i pornobranchen med bryster og penis.
Queer = underlig, skævt
Transkønnet = begreb for både transvestitter og transseksuelle
Transgender = engelsk ord for transperson eller transkønnet.
Transperson = fælles betegnelse for transvestit og transseksuel
TS = transseksuel
TV = transvestit
18

Transvestit og hvad så?
Vi har alle sammen en kvindelig og mandlig side i os, uanset hvilken køn vi biologisk er udstyret
med.
Vi har en moral, fordomme og etik, som gør det svært for mænd at gå i dametøj, mens kvinder
godt kan færdes i mandetøj.
Det er ikke kun mænd, som er transvestitter, der findes også kvinder, som er transvestitter. En
transvestit har det fint med sit biologisk fødte køn og ønsker ikke at ændre på det. En
transvestit har brug for at udleve sit andet jeg, sit andet køn, ind i mellem. Det er ikke en
psykisk sygdom eller perversitet.
De har mod til at overskride gængse normer, etiske regler og fordomme og udleve deres anden
side. I stedet for undertrykke den del af sig og risikere at ryge i depression, frustration og
lignende. Det er menneske som du og jeg, mennesker som tør leve livet på begge køns sider.
Transvestitters seksliv er lige så forskelligt som resten af befolkningens.
Der findes en gruppe mænd, som ifører sig kvindetøj for seksualitetens skyld. De har brug for at
udleve deres seksuelle fantasier, seksuelle lege som kvinde. Når det er overstået, pakkes tøjet
ned til næste gang. De betegnes som Cross Dressere (CD), fetichistisk transvestit, de får
seksuelle nydelse og udløsning ved *at være i det modsatte køns tøj.
Transvestitter nyder livet som kvinder fuldt ud, nogle få vælger at leve som
fuldtidstransvestitter. De lever i kvindetøj fuldt ud og har det fint med at være mand
nedenunder. De lever i balance med sig selv.
Gennem tiden har transvestitter været udsat for hån, skældsord, brændt på bålet, betragtet
som seksuelt kriminelle. Mænd i dametøj blev betragtet som noget svineri. De skabte
forargelse i borgerskabet, og så sent som i 1913 var det strafbart for mænd at færdes i
dametøj. Først i 1967 blev dette forbud ophævet. Der gik dog mange år, før * transvestitter
turde være lidt mere åbne overfor deres omgivelser.
Det er en lille skridt på vejen.
Mange tror, når de hører, at en mand er transvestit, at han er drag. Dette er noget helt andet.
Drags klæder om i dametøj for fornøjelsens skyld. De optræder på en scene, men transvestitter
klæder om for at udleve deres alter ego. Transvestitter er på en måde privilegerede. De kan
forstå begge køn.
En kvinde, som er gift med en transvestit, burde føle sig lykkelig over at have en mand, som er
mandfolk nok til at udleve sin kvindelige side og være en god veninde til konen.
Men sådan er det desværre ikke, kun i sjældne tilfælde.
Det værste, en gift transvestit kan gøre, er at skjule det for ægtefællen og overfor familien. Den
dag det bliver opdaget ved et tilfælde, vil det komme som et chok for dem. De har måske haft
en mistanke om et eller andet, måske at manden går i byen og har en anden kvinde et sted.
Usagte ting hober sig op og bliver i tankernes verden til noget, ingen bryder sig om. Man tør
heller ikke tale om det og spørge, for tænk hvis man fik bekræftet sine fordomme og sin
mistanke. Det vil mange føle som jordens undergang.
Tag skraldet fra starten og lad ikke rygter og mistanke få grobund til noget helt urealistisk
højder. Et parforhold kan ikke holde, når man ikke tør sige tingene til hinanden. Hjælp hinanden
med finder den rette måde at tackle tingene på. Det vil styrke jeres forhold.
Børn og transpersoner
19

Er der børn i forholdet, så forklar dem som det er, blandt andet at det at være transvestit ikke
er en seksuel perversitet. Gør det stille og roligt. Børn forstår mere og ser mere end I går og
tror. Gør ikke det at være transvestit eller transseksuel til et hysterisk problem, det kan
skræmme børnene, og de kan få en forkert holdning til det.
Desværre har jeg måttet opleve og høre om, at kvinden i et forhold finder ud af, at manden er
en transperson, og fordi der er børn i forholdet, ønsker hun skilsmisse.
Nu er det her kæden hopper af. Kvinder bruger alle midler og magt til, at manden ikke må se
børnene eller have adgang til sine børn.
Incest og pædofilibeskyldninger bliver brugt som skyts. Børnene her er taberne. Og
myndighederne lytter mere efter kvinden end ægtefællen, for en der transperson må have et
psykisk problem. Kvinden må jo have ret i beskyldningerne mod manden mener mange i
myndighederne åbenbart. Desværre.
Når der er mulighed for, at der falder lidt ro over parterne, og børnene må vælge, hvor de helst
vil være, så sker det ret tit, at de helst vil være hos transpersonen. Hvorfor mon? Nok fordi en
person som har erkendt at være en transperson og lever som det, er meget mere i balance sig
selv og har mere overskud.
Min bedste erfaring er: Vær åben og ærlig og forklar stille og roligt, hvad det drejer sig.
Lad være med at lade rygter om dig, som ønsker kønsskifte, svirre for længe, en myg bliver
nemt til en elefant.
Lad være med at provokere, det giver bagslag. Oplever du livlig diskussion og du føler dig
ubehageligt til mode ved denne diskussion træk, så dig lige så stille tilbage. Prøv at undgå for
voldsomme konfrontationer, vent med at forklare, til der er faldet ro over det hele.
Bagerst i bogen er der hele folderen fra Transvestitforeningen i Danmark (TiD) som kan printes
ud.
Et uddrag af folderen kommer her:
Hvad er en transvestit?
Et menneske – en mand eller kvinde, som ønsker mere eller mindre at klæde og føle sig som
det andet køn. Det kan godt være, at dette er usædvanligt, men det er ikke unormalt.
Transvestisme findes i alle kulturer verden over og er kendt gennem historien. Den er
uafhængig af køn, uddannelse og beskæftigelse, også selv om det er blandt mænd, man bliver
mest opmærksom på det.
Hvorfor gør I det?
– For at have det godt! Man har forsket længe omkring, hvorfor visse personer er kønsoverskridende,
uden at finde noget entydigt svar. Som regel ved vi ikke selv, hvorfor vi gør det,
og både måden og behov er vidt forskellig fra person til person. Alle har dog det til fælles at
ingen har valgt at blive transvestit. Den er en del af vor personlighed, og vi har bare valgt
at bekende os til vore følelser. En transvestit, som ikke kan få lov til at udleve begge sine sider,
oplever ofte en stærk følelse af isolation og kan ende i dyb depression.
Hvordan begynder det?
– Oftest i en meget tidlig alder. De fleste opdager allerede ved 5-6-årsalderen en stærk følelse
af noget mandigt og kvindeligt i sig. Følelsen forstærkes gennem puberteten og den vågnende
seksualitet. Ofte medfører denne fornemmelse skyld og skam. Sædvanligvis er transvestismen
livslang!
Hvordan lever I?
20

– Dobbelt! Vi er helt almindelige mennesker, som lever og fungerer præcist som alle andre.
F.eks. er en mandlig transvestit fuldstændig ligeså meget mand, som alle andre mænd.
Forskellen ligger i, at vi mere eller mindre ofte ønsker at tilhøre det modsatte køn. Derfor har en
transvestit almindeligvis to forskellige garderober, og ofte også både et pige- og et drengenavn.
På grund af omgivelsernes manglende viden er det kun ganske få, der vover at træde ud i
offentligheden af hensyn til arbejde, familie og venner.
Vil I skifte køn?
– Nej! Transvestitter er gennemgående tilfredse med deres biologiske køn og har kun sjældent
behov for at ændre det. Det forekommer dog ikke sjældent, at nogle anvender hårfjerning,
mildere hormonbehandlinger, etc. for at harmonisere dele af kroppen til sindet.
Er I homoseksuelle?
– At være transvestit har intet at gøre med hvilket køn man deler seng med. De fleste er
heteroseksuelle, få er biseksuelle eller homoseksuelle ligesom i den almindelige verden. Mange
er gifte og har børn.
Hvad synes partneren om dette?
– Kærlighed overvinder det meste, Mange viser forståelse og hjælper partneren med at udleve
sin transvestisme, andre vil ikke medvirke.
– Nogle kan slet ikke acceptere, at der findes en transvestisme i forholdet, og forbyder den – ind
imellem med skilsmisse som resultat. Ofte forestiller partneren sig, at transvestitten vil skifte
køn; desuden er det psykisk frustrerende for en selv forstående partner at skulle skjule alting
over for familie, venner og naboer. Og problemerne bliver ikke mindre, hvis der er børn i
forholdet.
Findes der kvindelige transvestitter?
– Naturligvis. Men det er næsten et ligestillings spørgsmål. En kvinde, som er kortklippet, har
skjorte, bukser og flade sko bliver jo ikke opfattet som transvestit, og opfatter i øvrigt heller
ikke sig selv som transvestit. Uanset hvor maskulint hun end klæder sig, opfattes hun næsten
aldrig som transvestit. Tænk på, at det for 50 år siden ikke var særligt passende for en kvinde
at gå med lange bukser, og længere tilbage var det faktisk forbudt. Hvis en mand går i kjole
eller nederdel, nylonstrømper og sko med hæl, vil han altid blive opfattet som transvestit, eller i
værre fald som ”landsbytossen”.
Hvordan ønsker I at blive mødt af omverdenen?
– Accepter os som vi er. Vi er venlige og imødekommende mennesker og vil gerne mødes
venligt og imødekommende. Gerne med et smil på. Og selv om vi ikke vækker lige så stor
opmærksomhed i dag som for bare 10 år siden, kræver det stadig meget stort mod og energi at
udleve vor personlighed i det offentlige rum. Vi gør det for vor egen skyld, ikke for at skabe
opmærksomhed eller provokere nogen.
Hvor almindeligt er det?
– Ingen ved rigtig, hvor almindeligt transvestismen er, men det er meget mere, end du tror. Der
er desværre ingen forskning at læne sig op ad. Nogle hævder fra 1-6 % af befolkningen
afhængig af, hvordan man definerer udtrykket transvestit. Men sandsynligheden for, at du
kender mindst tre, er meget stor.
Hvordan mærker jeg om en af mine venner er transvestit?
21

– Du mærker det ikke, Vi er eksperter i at gå stille med dørene. Det er helt almindeligt, at vi
ikke engang afslører noget som helst over for vore allernærmeste. Vi lever ofte vort ekstra liv
gemt i kufferter, tasker på lofter og i garagen.
– Du mærker det først, når personen beslutter sig til at dele hemmeligheden med dig. Og husk
da på, at personen sandsynligvis har været transvestit i alle de år, I har kendt hinanden. Var
det en god og rar person inden, er der ingen grund til at tro, at dette ændrer sig. Faktisk
ændrer ingenting sig, ud over at denne person ikke mere behøver at leve et skjult liv for dig. Og
du har fået en tillid, som du ikke må misbruge!
Transvestitforeningen, TiD
Der findes flere foreninger i Danmark, som tager sig af transvestitters og transseksuelles
netværk og problemer. TiD er den største af dem og er et åndehul for alle mennesker, der
måske har problemer med dette fænomen eller bare vil snakke om dette med én, der kan lytte,
og som kan komme med gode råd.
Transvestitforeningen i Danmark - TiD www.transvestit.dk
Ring på telefonnummer 21 69 99 77
(Bedst aften 19-22)
22

Transpersoner og børn
Hvorfor må transpersoner ikke få eller have børn?
Der er en debat om dette i marts/april måned 2012.
Jeg læste en artikel, hvor børne-og familieforsker Per Schultz Jørgensen udtaler sig. Du kan
finde hele artiklen her: http://www.b.dk/nationalt/boerneeksperter-uenige-om-transkoennedesret-til-boern
Jeg har kommenteret denne udtalelse med følgende:
Omverdens hysteri
Citat fra Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen "..Forældre, der er forvirrede som
mennesker.."
Stop lige en ½.
Der findes et hav af forældre, som er forvirrede ikke lige om kønsidentitet, men om så mange
andre daglige problemer. Har deres børn det bedre end hos en trans?
Næppe! Jeg har oplevet en del hysteri i og om familier, hvor der var en transperson.
Dette hysteri fra omverden er mere skadeligt for børnene end at opleve en forælder, som er
transperson. Når forældrene eller den ene af dem er sprunget ud som det de er, har børn faktisk
et meget bedre forhold til dem. I alle de negative udtalelser om transpersoner og børn glemmer
man omverdens hysteri og manglende indsigt i, hvad det hele drejer sig om, nemlig, at et
menneske finder sig selv og hviler i sig selv. Ikke længere lyver overfor sig selv, bliver ved at
forsøge at leve op til omverdens krav, holdninger og meninger. Et menneske som har fundet sit
rette ståsted er en betydelig bedre forælder end dem, der stresser rundt og jager et eller andet.
De har ikke tid eller overskud til børn, men de får børn som statussymbol. Man skal have børn,
for det hører med i en ”kernefamilie .
Artiklen omhandler et opgør med kastrationskravet for dem, der ønsker kønsskifte. Citat fra
artiklen ”Børneeksperter uenige om transkønnedes ret til børn af Mette Dahlgaard,
Berlingske.
Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen er en af skeptikerne. Han mener, at det er »for
grænseoverskridende« at give transkønnede ret til at sætte børn i verden, hvis de samtidig vil
skifte køn. For selv om vi som samfund skal være tolerante, rummelige og liberale, så skal børn
ikke være »forsøgsdyr«:
»Transkønnede kan være usikre på, hvem de selv er, og den identitetsforvirring er ikke god for
børn at vokse op i. Forældre, der er forvirrede som mennesker og i forhold til deres
kønsidentitet, får mig til at være skeptisk,« siger han.” Citat slut
Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til den slags, udover at vi er nok flere, der gerne vil
invitere diverse børneforskere til en oplysningsdag.
Der er sikkert mange, som går og tror, at børn opdrages til det køn, som de ydre kønsorganer
viser ved fødsel. De tror, som Prof. Money gjorde, at børn ikke fødes med en kønsidentitet.
Prof. Money mente, at børn oplæres til at være kvinde eller mand fra fødslen, da de ikke er født
med kønsidentitet. Kønsidentitet skabes af forældre, normer og det omgivende samfund. På
grundlag af denne teori kunne et barn født som dreng opvokse og opdrages til at være pige.
Men hvordan med en født pige, der opdrages til dreng? Dette vil nok ikke ske, da et barn som er
23

født uden penis ikke kan blive helt dreng på grund af den manglende legemsdel. Ifølge Prof.
Moneys teori burde en født pige også opdrages og oplæres som dreng.
Der findes en anden situation, hvor moderen brændende ønsker sig en datter, men får en søn.
Moderen påvirker sønnen lige så stille gennem leg til at være pige. Drengen ønsker ikke at være
pige og føler sig ikke som pige, men som dreng. Men drengen får moderens opmærksomhed og
leger med. Den dreng får senere i sit liv også problemer med sin kønsopfattelse og sit liv.
Her taler vi om forældre, som ikke er transpersoner.
Børn har brug for kærlighed og omsorg, uden at de skal være for omklamrede eller
overbeskyttede af forældrene.
Kønsidentitet
Vi bliver født med en kønsidentitet, som ikke kan laves om med moral, normer, eller hvad
forældrene mener, barnet skal være. For de fleste passer kønsidentitet og det ydre køn
sammen.
Men der er en del, hvor tingene ikke passer sammen. Er de ringere mennesker?
Er de til fare for børn og andre?
Det skulle man tro, sådan som transpersoner bliver behandlet i behandlersystemet og af andre
offentlige myndigheder.
Transpersoner er mennesker som du og jeg. Mennesker med følelser, og som gerne vil være
forældre. Hvorfor kan de ikke få lov til det?
Hvorfor må en transmand ikke føde sit eget barn, hvis han har mulighed for det uden
problemer?
Hvis en biologisk mand kunne føde børn, så ville en del gøre det.
Hvorfor må en transkvinde før hormonbehandling ikke få nedfrosset noget sæd, eller en
transmand få nedfrosset nogle æg, så de kan få børn med deres egne gener?
I Belgien tilbydes inden hormonbehandling i forbindelse med et kønsskifte at få nedfrosset sæd
og æg, så de senere kan få børn.
Mit svar på disse spørgsmål er, at det er uvidenhed og indoktrinering af, hvordan en mand og
en kvinde skal være. Jeg undrer mig tit over, hvorfor man vil vide, om man taler til en mand
eller til en kvinde, og meget tit til hvilken seksualitet man har.
Nysgerrighed er en ting.
Når en mand møder en mand, som han ikke kender, og falder i snak om vind og vejr og meget
mere, kan man komme ud for, at der bliver spurgt, om han er en mand eller en kvinde, hvis det
ikke fremgår tydeligt af påklædning og stemme.
Det kan da være ligegyldigt. Det er to mennesker, der mødes og har noget fælles at snakke om.
Det må være noget indgroet noget med, at kvinder ikke er så kloge som mænd. Får manden at
vide, at det er en mand, så fortsætter snakken videre som den startede, måske med lidt flere
mandehørmvittigheder.
24

Omvendt, får manden der spørger om kønnet får at vide, at den anden er en kvinde, så bliver
tonerne nok lidt blidere, og samtalen glider hurtigere ud.
En helt tredje situation er, at får manden at vide, at han taler med en trans, så går samtalen ret
hurtigt i stå, og man finder på en overfladisk undskyldning for at smutte. Hvordan tiltaler man
sådan én?
Viser det sig, at den trans oprindelig var mand og er kvinde nu, så er det lige før de væmmes
ved at have talt med en person. Hvorfor?
Transpersoner er også mennesker med følelser. De er en del af samfundet og en del af livet.
Vores moral og etik ændrer sig lige så stille efterhånden. Der er nogen, som tør at stå frem og
fortælle, hvordan de oplever det. Jo flere der kommer frem og bryder med fastlagte normer,
holdninger og etik, uden at det skader andre mennesker, jo mere vil normerne ændre sig lige så
stille. Fungerer denne mekanisme ikke fra dengang mennesker dukkede frem, så levede vi
fortsat i stenalderen med en kølle i hånden.
25

Transseksuelle og sexlivet
Selv om man ikke bryder sig om sine medfødte kønsdele, så har de fleste et behov for et sexliv.
Oplevelsen af sex vil ikke være helt perfekt, men med den rette partner kan det lade sig gøre.
Indtil for nogle få år siden har snakken om sex blandt transseksuelle været et tabuemne. Man
turde ikke tale om det, fordi hvis man dyrker sex til trods for man afskyr sine biologiske
kønsorganer, kan man ikke få et kønsskifte igennem.
Fra en sexolog, som har med transseksuelle at gøre, hedder det sig, at når man er født som
biologisk mand, er gift og fået børn, så har man haft fornøjelsen af sine kønsorganer. I dette
tilfælde ville det være bedre ikke tillade et kønsskifte. Hvem siger at det var en fornøjelse?
Et lille citat fra Politiken den 26. marts 2006:
Beror på et skøn
»Men så er der andre, der i mange år lever i rollen som det køn, de er født som. Mange af dem
bliver gift og får børn og har haft stor fornøjelse af deres kønsorganer. De er også plaget af
deres tilstand, men af og til er det tvivlsomt, om tilstanden bliver forbedret af en operation«.
Hvordan kan I gøre jer til dommere over, hvornår man lever lidelsesfuldt eller ej?
»Vi må jo på bedste måde, sammen med patienten, danne os et indtryk af situationen«.
Er I ikke bekymrede for, at I nogle gange afviser patienter, der virkelig ønsker en operation?
»Vores vurdering vil altid bero på et skøn. Internationale erfaringer viser, at mange af dem, der
allerede har levet et aktivt liv med deres medfødte kønsorganer, har stor risiko for at fortryde
en operation. Personligt synes jeg, det er værre, hvis man opererer en, der ikke skulle have
været opereret«, siger Ellids Kristensen. Citat slut.
Med den holdning og store fokus på sexlivet af transseksuelle er det ikke underligt, at de
transseksuelle ikke tør fortælle noget om deres sexliv. De risikerer at blive afvist.
Selv om man ikke kan fordrage sine biologiske kønsorganer, kan man godt have et aktivt sex liv
med en partner, som behandler en som den person, man er inderst inde er. Når transseksuelle
dyrker sex, har mange den evne at visualisere, at man er det modsatte køn, men det er ikke
nemt og ikke holdbart i længden.
Man må ikke glemme, at transseksuelle også har brug for sex, ømhed, tryghed og anerkendelse
af deres indre køn, til trods for det yderste ikke er på plads. Dette er et kritisk punkt i
lovteksten.
I kastrationsloven står der, citat: ” Efter sundhedslovens § 115 kan der gives tilladelse til
kastration
herunder med henblik på kønsskifte, såfremt ansøgerens nuværende genitale køn medfører
betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover forudsættes det bl.a., at
ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue
konsekvenserne af et kønsskifte.” citat slut
Dette opfattes som, hvis man har sjælelige lidelser, må man ikke dyrke sex, dyrker man sex så
har man fornøjelse af sine kønsorganer og har ikke sjælelige lidelser. Her mener jeg at sex kan
være et behov, blandt andet når man ønsker børn og prøver at leve op til den kønsrolle maner
sat i ved fødslen. Behovet for sex ændrer ikke noget ved ens ubehag med ens medfødte
kønsorganer.
26

Det er den eneste måde, jeg kan forklare den aseksuelle holdning i forbindelse med et
kønsskifte. Der skal primært være mere fokus på kønsidentiteten og ikke sexlivet.
Citat kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11017
27

Kønsskifte tur/retur
Der kom nogle interessante spørgsmål fra en elev S., som var i gang med opgave om
transseksuelle. De fik sat gang i mine tanker om, hvad der egentligt sker, når man har fået
kønsskifte og finder ud af, at det alligevel ikke var det rigtige?
Og hvorfor går man igennem hele forløbet?
I England er der 5 %, der fortryder, et rimeligt stort tal. Herhjemme sker det også, at der nogle
få som fortryder, hvor mange vides dog ikke.
Jeg har kun kendskab til 2. Den ene følte sig presset til at gennemgå hele forløbet, den anden
tog til Thailand og toget livet af sig selv bagefter. Men jeg vil dog lige understrege, at den ene
som tog livet af sig, ville have gjort det uanset kønsskifte eller ej. Den anden person, som jeg
har kendskab til, lever i bedste velgående.
I Sverige findes der i hvert fald to, som også har fortrudt, og som er vendt tilbage så meget de
nu kan til deres oprindelige køn. Der er der lavet en dokumentar film om det. Man kan læse
mere om det på følgende side:
http://www.atmo.se/film-and-tv/regretters/
De to fik foretaget kønsskifte operationen tilbage i slutningen af 1960 erne. Begge følte begge
to, at behandlersystemet svigtede dengang.
I behandlersystemet kan man ikke være 100 % sikker. Man kan forsøge at gøre tingene så godt
som muligt. Men er det nu godt nok? Nej, det kan være bedre for alle parter, som er involveret i
den slags sager.
The World Professional Association for Transgender Health (WPATH) har lavet en vejledning til
behandlere og andre omkring behandling af transgender. Der kommer hele tiden ny viden på
området, især når folk som er transgender får mere og mere mod på at fortælle mere åbnet og
ærligt omkring, hvad de oplever og føler.
Mennesker, der ønsker et kønsskifte, ved, hvad der sættes fokus på i det behandlende system,
hvad der skal sige og gøres. Er der nogen som er i tvivl og håber at få hjælp til at udrede den
tvivl, kommer de ret ikke langt i behandlersystemet.
Der er menneske som kan virke og passe ind i den modsatte køns rolle uden problemer, men er
det nu også et helt kønsskifte, som de har behov for at kunne leve i?
Nej, for mange vil kunne have et godt liv og være i balance med sig selv ved hjælp af kun
hormonel behandling og ændring af civilstatus. De få der fortryder, er dem der føler sig
presset til at gå hele vejen igennem.
Der skal ses mere på, hvordan man bedst hjælper den enkelte peron til et godt liv med sig selv
Er skaden sket, er det svært at lave om, men ikke helt umuligt for nogle af tingene.
Her kommer S s spørgsmål i kursiv. Mine svar følger:
I Hvilken alder er det bedst at få et kønsskifte operation, i forhold til kroppens udvikling osv.?
Det mest optimale er så ung som muligt, men her i Danmark mener man, at man skal være
fuldt udviklet dvs. 23-25 år gammel.
28

Kan man fortryde senere og skifte tilbage? Hvis nej hvorfor ikke?
Fortryde er lidt svært, når man har fået fjernet nogle kropsdele. De kan ikke komme tilbage.
Ved fortrydelse fra mand til kvinde efter et fuldt gennemført kønsskifte kan følgende ikke laves
om:
Påsætning af penis, som vil fungere som den oprindelige dvs. med sædafgang. Der kan
tildannes en ny, men det er meget kompliceret.
Brysterne, som er kommet via hormonbehandling, kan fjernes og laves, så det ser så nogenlunde
ud som før.
Ved fortrydelse fra kvinde til mand efter et fuldt gennemført kønsskifte. Hvis der er foretaget en
penisoperation, så skal den væk, der kan måske laves en ny vagina, brysterne bliver lidt
sværere at lave, der skal være hud og plads til silikone proteserne. Stemmen er blevet dybere
pga. hormonbehandling, og den kan ikke gøres lysere.
Selv dem der skifter køn fra mand til kvinde prøver på at få lysere stemme ved hjælp af
operative indgreb, ved at få fjernet et lille lag fra stemmebåndet, det er ikke altid lige vellykket.
Livmoder og æggestokke kan ikke sættes i igen
Hårtab efter mandlig hormoners virkning kan ikke erstattes, og skægvækst er svært at få
fjernet
I teori er det muligt for kønsskifte operede af begge veje, mulighed for næsten at vende tilbage
til det oprindelige køn. Rent praktisk vil det blive det meget svært.
Vil det påvirke ens liv senere hen i forhold til andre mennesker og sig selv?
Ja det vil jeg tro, det er svært nok at gennemgå kønsskifte den ene vej og gøre det igen
modsatte vej. Tja det er så op til vedkommende selv, hvordan det tackles. Jeg har ikke så
megen viden om det endnu.
Jeg fandt lige dette her, måske kan det give dig lidt mere svar på dine spørgsmål.
http://www.transdebat.dk/topic.asp?TOPIC_ID=256
29

Transseksualitet og psykisk sygdom
Hvordan er den bedste måde at forklare, hvad transseksualitet er, så man ikke pr. automatisk
tænker på sex og sovekammer?
Jeg vil ikke begynde på lange tekniske forklaringer om, hvordan det føles at være født i en
forkert krop, hvor psyke og fysik ikke passer sammen. Jeg vil fortælle det på en anden måde.
Som en historie, hvor man ikke bliver født som et køn, men bliver født som tilhørende et
bestemt erhverv. Jeg vil tro, dette vil skabe lidt bedre forståelse for, hvordan det opleves.
Personen her kalder jeg for Alias. I historien bruger jeg ikke begreberne han eller hun, men hele
tiden Alias. På den måde håber jeg, at fokus kommer lidt væk fra den seksuelle side.
Alias
Alias blev født som gartner. Alias` forældre var lykkelige. De oplærte og opdragede Alias som
gartner. Alt så skønt og normalt ud, bortset fra at Alias snakkede meget om huse og murværk.
Alias fik hver gang at vide, at Alias er gartner. Alt andet er noget pjat. Som en meget ung
person ved man ikke, hvad man vil/er.
Alias føler en større og større trang til at være murer, men dette er ikke velset. Du er født som
gartner, og det bliver du ved med at være. Man kan ikke bare skifte til murer.
Alias føler sig helt forkert. En gartner og en murer bruger hænderne til deres arbejde, men på to
forskellige måder.
Alias prøver at glemme alt dette. Alias laver sit arbejde til topkarakter. Alias gør det for at leve
op til familiens og omverdenens forventninger. Familien er stolte af Alias, men hvordan har
Alias det inde i sig selv?
Alias er ved at bryde sammen inderst inde. Alias har et følelsesmæssigt kaos inde i sig selv.
Alias er gartner, som Alias ikke kan lægge sine følelser i og trives med. Alias har en stor længsel
efter at være murer.
Alias når til puberteten. Forældrene og omgivelserne mener, at det nok går over, at Alias vil
være murer. Det er blot nogle ungdomsgriller. Unge mennesker ved ikke, hvad de selv vil.
Alias har tit været ude og arbejde som murer i al hemmelighed. Det var for Alias en lyksalig
fornemmelse. For Alias var de få timer med mulighed for at leve som murer et åndehul for en
kort stund. Alias bliver mere og mere deprimeret og nedtrykt, fordi Alias ikke kan få lov til at
være murer. Alias har det ikke godt med sig selv og den manglende forståelse fra familien og
omverdenen.
Forældrene bliver bekymrede og finder vej til nogle specialister, som har monopol på at hjælpe
mennesker, der føler sig fanget i et forkert erhverv. Men de må gå med uforrettet sag. Alias er
for ung. Alias må vente til Alias er mindst 21 år, før de vil se på Alias` problem.
Alias prøver ihærdigt at leve som gartner, og det man forventer af en gartner. Men Alias
knækker psykisk sammen over et liv, som Alias ikke har det godt med. Alias kommer ovenpå
igen og fortsætter med at forsøge at leve som gartner og prøver at fortrænge, at Alias mere er
murer. Alias har været så heldig at få sig en forstående kæreste, som prøver at hjælpe Alias
med at blive murer.
Dagen oprinder, hvor Alias kan komme til specialisterne. Her er de mere interesseret i Alias`
sexliv og ikke i, at Alias er gartner og ikke har det godt med det, men føler sig som murer. Så
læser de, at Alias har været indlagt på psykiatrisk klinik. Det var ikke så godt, fordi man ikke
30

må være psykisk syg. Et skifte fra gartner til murer kan ikke komme på tale.
Specialisterne finder også ud af, at Alias har en kæreste. Når Alias har en kæreste, så fungerer
Alias sexliv jo godt. Så det med at skifte erhverv er ikke nogen løsning for Alias. Specialisterne
mener, der er for stor en chance for, at Alias fortryder. Når først Alias har skiftet fra gartner til
murer, kan det ikke laves om. Alias får et afslag på hjælp. Begrundelsen er, at Alias er psykisk
ustabil. De ser ikke på årsagen til Alias` psykiske problemer.
Her slutter historien.
Transseksualitet er en kønsidentitetskonflikt, der er karakteriseret ved, at et menneske, mand
eller kvinde føler sig som tilhørende det modsatte biologiske køn.
En transseksuel er for eksempel en mand, hvis krop er en ganske normal mands, men han føler
sig ikke som mand, men som en kvinde. Han er en kvinde indeni. Han bliver også forelsket i
mænd, men derfor er han ikke homoseksuel. Det er fordi, han ikke er en mand, der elsker en
mand, men en kvinde i en mandekrop, som elsker en mand.
En transseksuel mand ligner også mest muligt en kvinde - hvis man da i det hele taget kan se, at
det er en mand. Han vil også helst betegnes som en kvinde fuldt ud og kan også blive såret ved at
blive kaldt en mand, transvestit og lignende. Selv om en mandlig transseksuel har et forhold til en
mand, ser han det ikke som et homoseksuelt parforhold, men som et heteroseksuelt forhold, da
han jo er en kvinde bare med en forkert krop.
Det samme gælder for en kvinde, der føler sig som mand. En mand fanget i en biologisk
kvindekrop.
Er man transseksuel, så har man på en eller anden måde følt sig anderledes fra barnsben. Indtil
man finder ud af, at man ikke længere kan klare at leve som sit biologiske køn, men må gøre et
eller andet ved det.
Nogle transseksuelle starter som transvestitter, andre prøver at leve som bøsse eller lesbisk, men
har hele tiden fornemmelsen af, at det alligevel ikke er det rigtige. Derfor er det meget svært for
udenforstående at forstå hvad transseksuelle er. Transseksuelle bliver blandet godt sammen med
bøsser og lesbiske og transvestitter.
Men man er nødt til at finde ud af, hvor man står, og hvem man er. Man må afprøve sig selv. Det
er svært at skelne skarpt imellem de forskellige grupper.
Ved ansøgning om et kønsskifte er det en langsommelig proces, der går i gang.
Der går lang tid, inden en ansøgningen om et eventuelt kønsskifte bliver afklaret. Man skal være
helt sikker på, at det er den rigtige løsning for ansøgeren, så denne vil kunne få et bedre liv. I dag
er det næsten per automatik, at har man en psykisk lidelse, så kan man ikke være transseksuel.
Har man en psykisk lidelse, så er der ingen hjælp at hente i behandlersystemet.
Psykisk syge kan sagtens have et handikap på den ene eller den anden måde. Et menneske, som
er psykisk syg og er født uden hænder, får da hjælp til proteser, så den psykiske syge
handicappede kan få et godt/bedre liv i hverdagen. Her siger man ikke: - du er psykisk syg - du
kan ikke få hjælp du må lære at leve med det.
Har en psykisk syg det handicap at være født i en forkert krop, så er der ingen hjælp at finde i
behandlersystemet.
Det med det psykiske er noget mystisk noget, det er for mange mennesker noget ikke
håndgribeligt. Det er ikke noget, man kan gøre noget ved, er den gængse opfattelse. Man kan
gøre noget ved det, hjælpe dem med at få et godt liv. Det kan være, at hormon- /antiandrogen
31

ehandling er nok. Eller bare tillade dem at gå i det tøj, de føler sig bedste tilpas i, uanset om
det er det modsattes køns tøj. Et navneskift til det køn, som de føler sig i, ville for nogle være
en stor hjælp.
Hvor vil jeg hen med alt dette?
Lægerne, behandlerne må lære at se mennesket som en helhed og ikke som et symptom.
Samme symptomer kan have forskellige årsager både fra det somatiske og det psykiske
område. For at kunne hjælpe på den rette måde kræves det, at man lytter. Ikke kun på det der
bliver sagt i ord, men også det, som ikke udtrykkes i ord. Lytte til kropssproget især. Lytte til
mennesket og ikke kun til faglitteraturen.
Mange transseksuelle personer er deprimerede og har stort alkoholforbrug. De føler, at der er
noget galt. De føler sig mere som det modsatte køn end det medfødte og det køn, som bliver
tildelt til en ved fødslen. Men hvad skal man stille op med det? Hvor går man hen? Hvor kan
man få hjælp? Her i landet er der kun Sexologisk klinik, som har fået opgaven med
transseksuelle. De skal vurdere, om et kønsskifte vil være til gavn for de mennesker med det
problem, at de føler sig låst fast i en forkert kropslig indpakning.
Jeg afslutter dette afsnit med en oversættelse af World Professional Association for Transgender
Health (WPATH) Standards of Care (SOC) nr. 7 den nyeste fra 2011 omkring personer med
psykiske problemer:
Under afsnit: VII Mental Sundhed side 24 25 afsnit 3.
Vurdere, diagnosticere og diskutere behandlingsmuligheder med sideløbende psykiske
sygdomme.
Klienter som mener de er transseksuelle, kan kæmpe med en række psykiske problemer.
Følgende kan have været medårsag til deres psykiske problem og klientens langvarige
overvejelser omkring evt. kønsskifte og/eller det meget stressende forhold at tilhøre til en
minoritetsgruppe.
De psykiske problemer kan udvikle sig til bl.a. angst, depression, selvskadende adfærd, en
historie af misbrug og omsorgssvigt, psykotiske lidelser og et spektrum af autistiske
forstyrrelser. Det psykiatriske sundhedspersonale skal screene for den slags problemer, og
andre psykiske problemer skal tages med i den overordnede behandlingsplan.
De psykiatriske problemer kan være en vigtig kilde til klientens problemer. Hvis de ikke bliver
behandlet, kan det være med til at komplicere behandlingen og resultatet af
kønsidentitetskonflikten. Håndtering af disse psykiske problemer kan i høj grad lette på
løsningen af kønsidentitetskonflikten. Eventuelle ændringer i kønsrollen og at foretage
kvalificerede beslutninger om medicinske indgreb, og forbedringer i livskvalitet, er nødvendig for
klienten.
Nogle klienter kan med fordel have gavn af psykofarmaka for at lindre symptomer eller
behandling af sideløbende psykiske sygdomme. Det forventes af det psykiatriske
sundhedspersonale, at de kan erkende dette og enten give farmakologisk terapi eller henvise til
en kollega, som er mere kvalificeret til det.
Tilstedeværelse af andre psykiatriske lidelser, som er velbehandlede og sideløbende behandles,
skulle ikke nødvendigvis være en hindring for eventuelle ændringer i kønsroller eller adgang til
feminiserende/maskuliniserende hormoner eller operation. Derudover skal klienter vurderes, om
de kan forstå de medicinske behandlinger og give deres samtykke dertil.
32

Hvad siger omgivelserne?
Omgivelsernes reaktioner kan være meget hårdt at takle. Dine forældre vil nok sige, at de støtter
dit valg fuldt ud men, så kommer den dag, hvor de ser at det er alvor, så er der krise i familien.
Forældrene tager afstand, de bebrejder sig selv og spørger sig selv, hvad har de gjort forkert i
deres barns opdragelse. Denne fase er meget hårdt at komme igennem. Men for det fleste lykkes
det, og det skaber et meget tættere bånd i mellem familien.
Det modsatte kan også ske. Derfor er det meget vigtigt, at man er sikker på det, man gør, og kan
forklare sine omgivelser, hvad der er ved at ske og hvorfor. De fleste vil nok lige så stille
acceptere det.
De venner, der bliver tilbage efter hele forløbet, er dem skal du passe og pleje, for dem kan du
kalde for rigtige venner, som ikke bare løber bort, forsvinder ud det blå.
Arbejdsgivere det er lige et helt andet kapitel. Mange mister deres arbejde, når de meddeler at de
skifter køn, så man kan kun håbe, at du har en forstående arbejdsgiver, og dem findes der
gudskelov mange af.
Søge job kan være vanskeligt, men du kan selv gøre en del ved det. Klæd dig neutralt. Dermed
mener jeg: Ikke store spraglede skrigende farvede kjoler, eller korte nederdel med lak og læder.
Dette opfattes nok mere som sovekammerleg for en mulig* kommende arbejdsgiver. Neutral
påklædning, så vidt muligt, men det skal også være tøj, som du føler dig rimelig tilpas i evt. lidt
makeup.
Når du møder op til jobsamtale, så vær dig selv, vær dit indre selv, koncentrer dig om jobbet som
samtaleemne. Inden du kommer til jobsamtale, og inden du søger en stilling hos et
firma/virksomhed, sæt dig ned og læs mere om dem.
Skriv ikke i din ansøgning, at du er transperson. Det er dine kvalifikationer i første omgang, som
skal skaffe dig et job. Ved efterfølgende samtale viser det sig, om kemien passer *mellem dig og
din fremtidige arbejdsgiver. Spørger arbejdsgiveren, så svar ærligt, men uden for lange
søforklaringer.
Får du ikke jobbet, så lad være med at sætte fokus på, at det er fordi du er trans, det kunne lige
så godt være, at du ikke fik jobbet af andre grunde. Er det fordi du er trans, så klag over det, lad
din fagforening hjælpe dig med det. En ting er sikker, hvis du møder op til jobsamtale i lak og
læder overgearet, à la drag, tja så kan du godt regne med, at du ikke får jobbet.
33

Myter og andet
Det forlyder at der er mange der begår selvmord blandt dem der er blevet opereret.
Det har måske været engang i gamle dage, men i dag er der ganske få der gør det, men der er
ingen, der spørger, hvor mange der begår/forsøger selvmord, fordi de ikke kan få kønsskifte
Det er for dyrt for samfundet at bekoste sådan en luksusoperation.
Det er ikke nogen luksusoperation, når det drejer sig om vores liv og velbefindende. Det er
betydelig dyrere for samfundet hvis vi ikke fik foretaget disse operationer. En transseksuel har det
så dårlig med at være i en forkert krop, at det påvirker hans/hendes psyke meget, så meget at
man har svært ved at koncentrer sig som sit arbejde, man risikerer fyring, går arbejdsløs, får det
endnu dårligere. Kan man ikke få hjælp, så er den eneste udvej at tage til udlandet. Har man ikke
råd til det, så prøver mange at tage livet af sig selv. Lykkes dette ikke, ender de for det meste
som psykiatriske patienter. Dette er langt dyrere for samfundet. Folk mister arbejdsevnen, de
indlægges på psykiatriske afdelinger og får pension, men hvis de fik den hjælp de havde brug for,
fik det kønsskifte, ja så kunne de igen komme i gang med at arbejde, og igen være med til at
betale skat.
Kvinder kan aldrig blive til rigtige mænd, for de kan ikke få en penis,
undskyld hvad er det der gør en mand til en mand og en kvinde til kvinde? Er det mon ikke det
øverste hoved og ikke det nederste (penishovedet). Der kan laves en penis, som fungerer på
næsten samme måde som naturens egen udgave. Forskellen er ingen sædafgang.
Skifte køn er bare en fiks ide, der går over igen.
Dette gælder for dem, som er uvidende og har seksuelle fantasier om det. Dem der er
transseksuelle, føler at de lever i en forkert krop. Det er ikke nogen seksuel fantasi, som skal
udleves, det er alvor.
Transseksuelle er nogle mærkelige, seksuelt forstyrrede, perverse personer, dem skal
man holde sig langt væk fra.
Forkert. Transseksuelles sexliv er lige så forskelligt som alle andre mennesker, kønsskifte har ikke
noget med sex at gøre.
Det er ikke nødvendigt med al den oplysning, for der findes da kun så få transseksuelle.
Ja, der findes ikke ret mange transseksuelle, men dem der tænker på at skifte køn og har
identitetsproblemer er nok 10 -15 gange så stort hvis ikke mere.
De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt leget med tanken om at være det modsatte
køn af det, de er. Hos de fleste forbliver det en tanke; en leg, men mange andre kan ikke finde ud
af deres liv og tror at skifte køn må være løsningen. Det er det bare ikke. De daglige problemer er
de samme som før.
34

Information om at være transkønnet
Af Irene Haffner Trans-Danmark
-HVAD ER DET FOR NOGET? HVORFOR VIL NOGEN VÆRE EN DRENG NÅR DE ER EN PIGE OG
HVORFOR VIL NOGEN VÆRE EN PIGE NÅR DE ER EN DRENG?
- er det ikke lidt perverst at være trans?
Er der noget der skaber fordomme er det uvidenhed. Når vi ikke forstår hvorfor andre er som de
er, og ikke er som vi selv er, opstår fordommene. Dybest set er vi alle som vi er, og respekten
for at vi alle har ret til at leve som dem vi føler os som, og gerne vil være, i stedet for at leve og
være som andre gerne vil have vi skal være, er en grundlæggende frihed i et demokrati som det
danske. MEN netop de transkønnede er så lille en minoritet og så afvigende i forhold til vores
syn på KØN, at rigtig mange ikke helt forstår grunden til at der findes TRANSKØNNEDE i
samfundet.
Og netop mangel på forståelse og viden skaber tabuer. Og at køn kan være andet end det vi
rent biologisk er født som, er virkelig et tabu der rykker og det er et tabu som, efter min
mening, udspringer af mangel på information.
Det vil jeg gerne råde bod på med denne information som er afledt af, at danske skoleelever i
7.-8. -9. og 10. klasser over hele landet i uge 44, 2010 har haft temauge om Køn, og i den
forbindelse efterlyste mere information om netop de transkønnede.
Spørgsmålene var mange og direkte og afspejlede både den uvidenhed og den nysgerrighed der
var om emnet.
Jeg vil gerne starte med følgende:
Køn er ikke blot faktuelle biologiske data. Køn er også en jeg-funderet selvopfattelse og i både
mand og kvinde ligger begge køn som en mulighed der kan udtrykkes samlet eller hver for sig.
Køn sidder ikke kun imellem benene men i høj grad også imellem ørene!
Alle mennesker indeholder en mandlig og en kvindelig side. Anima og animus, og afhængig af
det enkelt menneske kommer disse to sider i spil og afgør i sidste ende vores kønsopfattelse af
os selv.
At være transkønnet rummer både KtM (kvinder til mænd) - og MtK (mænd til kvinder). Og man
har kendt til transkønnede i historien tusinder af år tilbage i tiden.
Og så til de mange spørgsmål som her er redigeret til 6 centrale spørgsmål:
1.
Hvad er det der gør at du klæder dig ud?
Svar: Der er ikke tale om at klæde sig ud. Nok nærmere om at klæde om. Eller klæde sig som
den vi føler os som. Vi klæder os efter hvilken af de to sider (maskulin eller feminin) der er mest
fremtrædende. Jeg føler mig f.eks. mere som en kvinde end som en mand og derfor klæder jeg
mig naturligt som en kvinde. Men mon ikke vi alle kender til drengepigen og pigedrengen.
Drengepigen går helst i bukser og drengetøj og kan gøre det fordi piger stort set kan klæde sig
35

som de vil. Pigedrengen har det lidt sværere og der ville nok blive kigget lidt i skolen eller på
gaden hvis han mødte op i nederdel fordi han følte sig mere piget end drenget. Vi går i det tøj
som signalerer hvem vi er. Så at transkønnede klæder sig i det modsatte køns tøj, signalerer
blot at de gerne vil opfattes som det køn de føler som det mest fremtrædende indeni dem selv.
(anima og animus).Det er jo ikke kun transkønnede der signalerer hvem de er igennem tøjet -
det gør vi alle. Her er det vigtigt at huske på at piger/kvinder har en åbenlys fordel, de kan
nemlig klæde sig som de vil uden at nogen så meget som løfter et øjenbryn, mens drengene og
mændene er underlagt stærke tabuer om at mænd/drenge ikke må være kvindagtige eller
klæde sig kvindeligt. Det er jo værd at tænke lidt over - ikke sandt?
2.
Hvilken alder synes du at det er mest naturligt at bestemme sig for at være transvestit eller
transseksuel:
Svar: At være transkønnet er ikke noget man bestemmer sig for. Det er noget man mærker
som en naturlig del af sig selv. Og for nogle udvikler det sig i løbet af livet. Mange mærker det
allerede fra barnsben, andre i puberteten eller senere. Og det er meget forskelligt hvornår man
så beslutter sig for at lade det komme åbent frem (springe ud). Nogle vil altid holde det
hemmeligt eller blot transformere sig til det modsatte køn ved enkelte lejligheder hvor de er
sikre på ikke at blive opdaget, for derefter at vende tilbage til det køn de lever som, i deres
hverdag. Men inderst inde kan de godt føle sig som modsatkønnet alligevel. En del har det godt
med begge deres køn og nyder faktisk at de kan være to-kønnet.
Men det er vigtigt at det holdes skjult - og for nogle er det kun de allernærmeste der ved noget.
Dette kan skyldes at man har børn, ægtefælle eller arbejde som man ikke ønsker skal vide at
man inderst inde er transkønnet. Det er det vi også kalder for transvestitter. Altså transer der
det meste af tiden lever med deres biologiske køn og så en gang imellem hopper over i det
andet køn.
Du kan faktisk have en trans i familien uden at vide det.
Der findes så en gruppe transkønnede som føler at deres biologiske køn ikke er helt i
overensstemmelse med det køn de føler sig som indeni. De er så at sige mentalt et andet køn
end det køn de er født som rent kropsligt. Det er dem vi også kalder for transseksuelle og her er
der mange der ønsker permanent at flytte ind i det modsatte køn. Nogle gør det uden videre og
lever deres liv som det modsatte køn af hvad de er født som. Nogle går eventuelt på en
hormonbehandling hvor det mandlige kønshormon testosteron hjælper kvinder til at blive mere
maskuline og mandlige og de kan f.eks. Få skæg og større muskler, mens det kvindelige
kønshormon østrogen hjælper mænd til at blive mere feminine og kvindelige og de kan f.eks.
udvikle bryster og stoppe udviklingen af skæg og gøre deres muskler mindre. Andre har det så
dårligt i den krop de er født i, at de søger en kønsskifteoperation.
Du har sikkert hørt at nogle føler de er fanget i den forkerte krop. Sådan har nogle det - men
ikke alle.
Det er meget svært at få lov til en kønsskifteoperation i Danmark og man skal have tilladelse via
Rigshospitalets Sexologiske Klinik og det kan nemt tage 3-5 år og kan ende med både et afslag
eller en godkendelse. I øjeblikket laves der 6-8 kønsskifteoperationer i Danmark om året, og de
fleste er for tiden kvinder der ønsker at blive til mænd. Men de fleste transkønnede i Danmark
lever altså som det modsatte køn i større eller mindre grad uden kønsskifteoperation.
36

3.
Hvad tror du folk tænker om dig/jer når de ser jer på gaden?
Svar: For ca. 40 år siden var det forbudt at færdes på gaden i Danmark som transkønnet. På
den tid der er gået siden da, er der flere og flere transkønnede der bliver synlige. Men i dag er
det stadig sådan, at det vækker lidt opsigt når en transkønnet viser sig åbent. Måske fordi vi i
Danmark ikke er så vant til det og er nysgerrige. Jeg tror de fleste tænker positivt om os og i
virkeligheden blot er nysgerrige og gerne vil vide mere. Danmark er et forholdsvist sikkert sted
at leve som transkønnet. For det første har vi en lovgivning der beskytter os mod overgreb og
for det andet tror jeg vi generelt er fordomsfrie og tolerante overfor mennesker der er
anderledes. Dermed ikke sagt at man som transkønnet ikke kan møde ubehagelige og
fordomsfulde mennesker og man skal generelt tænke sig om hvor, og hvornår, man færdes
visse steder. Det er værd at bemærke at der for tiden (2010) slås en transkønnet ihjel om ugen
året rundt ude i verden. Det gælder især områder som Mellemamerika, Tyrkiet og visse dele af
den arabisk/muslimske verden. Så vi må alt i alt anse Danmark som et godt sted at leve som
transkønnet, selv om vi stadig mangler basale rettigheder.
4.
Hvad siger dine venner og din familie? - og hvad siger de i din skole eller på dit job?
Svar: Det er nok et af de sværeste spørgsmål for de fleste der er under udvikling og på vej til at
leve frit og åbent som transkønnet. For der er en reel mulighed for at miste venner og familie.
Og det er der en del der frygter. Jeg kan kun sige at man som transkønnet er det samme
menneske som før, måske oven i købet et bedre og gladere menneske da man jo nu er som
man gerne vil være, og det er jo egentlig kun kønsidentiteten og navn og udseende der skifter.
Og det burde kærligheden jo være ligeglad med! Ikk´?
Og for at tage familien først, så har man jo kun den samme og det er særlig svært hvis
forældre, søskende eller anden familie ikke vil anerkende at man skifter eller udlever en modsat
kønsidentitet end den man er født som, og som familien kender. Det kan være en far der har
særlig svært ved at se sin søn leve som pige eller omvendt! Det ER svært og kan medføre
både depression og krise for nogle af de transkønnede. Min erfaring er nok at man kun har ét
valg: At lytte efter sig selv og være ærlig og tro mod sig selv og der findes da heldigvis også
mange gode eksempler på at familien accepterer det eller vænner sig til det lidt hen ad vejen
selv om det er svært. Og der vil altid være dem der gemmer det og holder det hemmeligt som
jeg tidligere har forklaret. Med venner er det sådan at hvis de ikke anerkender en som man er,
er de nok ikke ens rigtige venner alligevel. Ved at leve åbent som transkønnet kan man miste
en del venner der ikke kan klare det eller forholde sig til forandringen. Men så kommer der nye
venner til.
Men det ER svært at skulle skifte køn i en familie eller i en vennekreds.
I skoler og på job er transkønnede til dels beskyttet af love som politikere har lavet for at
beskytte folk der er anderledes. Om det kan lykkes at leve som transkønnet i skolen og på job
afhænger meget af hvordan man som transkønnet tackler situationen.
5.
Hvilket køn er du til?
37

Svar: Svaret er ikke så enkelt. Der hersker stor forvirring og lige netop omkring seksualitet
spiller fordommene ind. Rigtig mange MtK (mand til kvinde) transkønnede bliver mødt med det
fordomsfyldte pørgsmål: Er du bøsse? Omvendt bliver de KtM (kvinde til mand) transkønnede
nogle gange mødt med: Er du lebbe? Det er fordomme som i høj grad viser uvidenhed og
mangel på indsigt.
Transkønnede er som alle andre: Lidt af hvert! Nogle er heteroseksuelle, andre er biseksuelle og
atter andre er homoseksuelle. Fuldstændig som i den øvrige befolkning. Men lad os tage et
eksempel og her kommer forvirringen ind hvis en biologisk mand der føler sig, og opfatter
sig selv som kvinde og lever som sådan, indleder et forhold til en kvinde, er det så ikke et
lesbisk forhold? Og hvis forholdet er til en mand er det så ikke et heteroseksuelt forhold? Det
kan du så lige gå og tænke lidt over. Og som du ser er også seksuelle forhold afhængig af hvad
man opfatter sig selv som, og netop i det omtalte eksempel vil en transkønnet ikke opfatte sig
selv som bøsse, men som en ganske normal kvinde, og i øvrigt er netop de seksuelle forhold
genstand for mange af de fordomme man som transkønnet møder hos folk der har svært ved at
forstå og acceptere os.
6.
Hvordan forholder politikerne sig til at der er transkønnede?
Svar: Det er i sidste ende politikerne der sætter rammerne for hvordan folk må leve og hvad der
er tilladt og ikke tilladt. Det er også politikerne der kan beskytte små minoriteter igennem
lovgivning eller andre bestemmelser. Og der er mange politiske bestemmelser som ikke er
særlig rare for de transkønnede. F.eks. må man stadig ikke hedde hvad man har lyst til i
Danmark. En pige må ikke hede Carl til fornavn og en dreng må ikke hedde Helga til fornavn.
De må gerne hedde det som mellemnavn, men ikke som fornavn. I Danmark skal man møde op
på en psykiatrisk klinik på Rigshospitalet for at blive bedømt af en psykiater før man kan få
tilladelse til at hedde et navn som betegner det modsatte køn. Det skyldes at Danmark i mange
tilfælde stadig anser det som en sygdom at være transkønnet. Det kan tage flere samtaler inden
man får besked om hvorvidt man må eller ikke må hedde et modsat kønnet fornavn. Sådanne
samtaler er dyre og det kan nemt komme til at koste den region man bor i op til 25 - 35.000 kr
blot for at få et andet navn. det er nemlig den region man bor i, der skal betale for at man er
til "speciallæge" udenfor ens egen kommune.
I en transkønnets pas står der M eller F alt efter om man er født som Mand (Male) eller Kvinde
(Female) og i dag kan man så få et lille x i sit pas som angiver at man er transkønnet så toldog
paspoliti kan se, at selv om der står en dame foran dem og der står mand (male) i passet
så er det fordi det er en transperson og ikke en forklædt terrorist. Igen kan man kun få et
sådant x ved flere samtaler på en psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet og igen koster det
hjemkommunen mange penge. Det er vi rigtig mange der gerne vil have ændret. De
transkønnede vil også gerne have lov til at få et andet cpr. nr. da vores cpr.nr jo sladrer om vi
er kvinder eller mænd. I dag kan man kun få et nyt cpr.nr. der angiver ens nye køn, hvis man
får en kønsskifteoperation.
Vi er mange transkønnede i Danmark der gerne vil have et juridisk kønsskifte hvor vi uden at
skulle opereres, kan få skiftet vores papirer, pas og cpr.nr. så vi kan blive registreret som det vi
lever som og føler os som.
Til slut:
38

Naturen er ikke altid lige perfekt. Den kan sagtens skabe en drengekrop og putte en pige inden
i, eller en pigekrop og putte en dreng indeni.
Transkønnede har eksisteret lige så længe som mennesket og der er bl.a. fundet vikingegrave i
Danmark hvor man kan se at de mænd der er begravet er begravet i kvindetøj og med
kvindelige ting omkring sig. Historien har også flere eksempler på piger der har levet som
drenge og mænd. I det hele taget er vores opfattelse i dag præget af videnskab og af
matematik. Vi opfatter køn som "enten-eller" (binært) selv om naturen omkring os er fyldt med
alle mulige nuancer af køn (alfanumerisk).
Tænk bare på drengepigerne og pigedrengene.
Nogle vælger at kalde os for en del af en regnbue og det er egentlig lidt tiltalende.
Irene Haffner
Trans-Danmark
39

Hvorledes man viser en transseksuel person
respekt Af Victoria Nielsen ©
Den basale respekt
1. Regn mig for et fuldgyldigt medlem af det køn jeg identificerer mig med.
2. Brug altid et sprog der er i overensstemmelsen med min kønsidentitet, dvs. han, hun osv.
selvom min krop ikke altid ser ud til at ligne det, jeg identificerer mig med, også når du taler om
min fortid.
3. Hvis du stadig har svært ved at vænne dig til at bruge en anden kønsbetegnelse om mig dvs.
han eller hun, så er det naturligt at lave fejl. Tag det roligt og forsæt som om intet er hændt.
4. Hvis jeg fex. betegner mig som mand, brug aldrig ord som kvinde, pige og lign. feminine
betegnelser for at beskrive mig. Og således også med dem der betegner sig som en kvinde.
Husk at en KtM altid er en fyr og aldrig en pige, og en MtK altid er en pige og aldrig en mand.
5. En transseksuel kvinde er altid en kvinde, og en transseksuel mand er altid en mand, og ikke
omvendt.
6. Kønsidentitet har intet at gøre med seksuel orientering.
7. Regn ikke med, at jeg tilpasser mig nogle stereotype former for, hvordan en mand eller
kvinde er og opfører sig. Jeg klæder mig, som vil, og laver det, jeg har lyst til.
8. Det at være transseksuel har intet at gøre med et valg eller en beslutning om at blive sådan.
Vi er født sådan. Den eneste såkaldte beslutning er at acceptere situationen og gøre noget ved
den.
9. Nævn aldrig mit gamle navn eller spørg, hvad det var.
10. Brug aldrig mit navn i 3. person.
11. Husk jeg er en person, et menneske, en fyr eller en pige, mand eller kvinde. Hvis du skal
bruge ordet transseksuel eller trans om mig, så husk jeg ikke er en diagnose eller en ting.
12. Så helt ned på jorden. Sagen er virkelig meget enkel. Hvis jeg siger jeg er en mand, så er
jeg en mand, hvis jeg siger jeg er en kvinde, så er jeg en kvinde. Jeg er enten en mand eller en
kvinde, så enkelt.
Overgangsperioden
1. Brug ordet overgang eller transformation for at beskrive, hvad jeg gennemgår eller har
gennemgået.
2. De forandringer der sker med min krop, er ikke bare kosmetiske, men rettere genskabende.
At have en krop, som jeg er tilfreds med, er livsvigtig for mit helbred, mit sociale liv og fysiske
kontakt med andre mennesker.
40

3. Tal ikke mere om mine kønsdele, end du ville om alle andres, med mindre at jeg selv bringer
det på banen.
4. Regn ikke med, at kønsskifteoperationen er det aller vigtigste i mit liv. Enhver transseksuel er
et menneske i sig selv og har retten til at vælge den vej, de mener, er den rigtige for dem, også
i overgangsperioden. Ikke alle vil have en operation.
Sociale situationer
1. Det at være transseksuel er et meget personligt anliggende. Vis respekt.
2. Jeg er ikke her for at chokere nogle eller for at få opmærksomhed. Jeg er ikke en eller anden
egoist. Jeg er et menneske, som alle andre tilstede her, og har ret til at være sund og rask og
leve som det køn, jeg identificerer mig med.
3. Lad være med at fortælle gud og hver mand at jeg er transseksuel, hvis du skal tale om mig.
Bare tal om mig som enhver anden fyr eller pige.
4. Hvis folk spørger dig om, hvad jeg er for en, er det ok at fortælle om hvad jeg er, så længe
det forgår respektfuldt.
5. Lad for gud skyld være med at introducere mig som din transseksuelle ven. Lad være med
at bede mig om at udpensle mit liv eller kønssituation til folk, som jeg møder for første gang.
6. Bed mig om lov til, at der tages billeder af mig, eller at der vises billeder af mig før min
overgang.
7. Lad være med at tro, at fordi jeg er transseksuel, vil alle emner om transseksualitet
interessere mig.
Af Victoria Nielsen ©
41

Hvorledes man får selvtillid. af Victoria Nielsen ©
En ting som næsten alle transseksuelle, og i øvrigt næsten alle andre mennesker lider under, er
en meget lavt selvtillid.
Selvtillid, indre styrke, og følelsen af at betyde noget for en selv, og for andre, står højt på
ønskelisten. For det meste af mit liv, har jeg kendt til følelsen af at være værdiløs, så meget at
det var umuligt for mig at forstille mig, hvad det ville sige at have det godt med mig selv.
Intellektuelt forstod jeg, at følelsen måtte være bedre, end hvad jeg kendte til, at der måtte
være en positiv måde at føle min egen eksistens på, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre
for at nå det. En ting jeg ofte ønskede mig var en som kunne forklare mig eksakt, hvad jeg
skulle gøre for at få ægte og vedvarende selvtillid. I reglen gik opmuntringen ud på at sige Op
med humøret , eller det blev fejet af bordet ved Det går over med tiden , og intet af det hjalp
naturligvis.
Jeg har lært hemmeligheden at kende, som jeg søgte for lang til siden, og jeg tror at jeg ikke
eneste sjæl der desperat har søgte efter lidt godt om og i sig selv. Måske er der andre der
ønsker at kende mekanismen hvorved selvtillid udvikles? Her er det.
Det antal af ting som en person har opnået.
Den vægt og værdi som personen giver disse ting.
Den følelsesmæssige støtte som personen har omkring sig.
1. del: Ting.
Selvtillid kommer stort set fra følelsen af, at man har brugt de rette mængder af brugbare og
velbegrundede gerninger i verdenen. Det er den tillid man får til sine egne evner og muligheder,
til at kunne begå sig socialt og forsvare sig selv, sine meninger, holdninger og mål.
Gerningernes natur og type er groft sagt ligegyldig. Hvad der betyder noget er at man føler, at
de ting man har gjort er både brugbare og velbegrundede.
At noget er brugbart, betyder at gerningen skal kunne bidrage til noget godt for en selv eller
andre, eller begge dele. Her ved ser man et formål, ser et positivt resultat, med andre ord en
succes.
At noget er velbegrundet, betyder at gerningen skal passe ind i ens personlige etiske rammer.
Gerningen skal regnes for rigtig, nødvendig, korrekt, ordentlig, god eller acceptabel af en selv.
På den måde elimineres den dårlige samvittighed som andre har pålagt en og selvtillid
opbygges.
For at noget er af den rette mængde, må de gerninger som udføres, følelses som at det er
nok... for nu.
Det sidste er absolut livsnødvendigt og det er tit snubletråden der får folk til at falde. Det må
indbygges i personens sind, at der findes noget som hedder at man har gjort nok, inde for en
given tid. Det kan betyde at man må indføre reale og konkrete regler for hvad man gør i forhold
til den tid man har. Vage bedømmelser kan sommetider føre til en tilstand af at man aldrig gør
nok. Det er skadeligt, og frem for alt, i det lange løb ødelæggende. Man bliver nød til at
opbygge en fornuftig ide om hvad der skal gøres.
42

En måde at opbygge en fornuftig ide om hvor meget er nok, er virkelig at inkorporere meningen
af ordet At have gjort sit bedste . Det er rimelig let for de fleste at vurdere, når de mere eller
mindre har gjort de bedste de kunne, med undtagelse af de som er handikappet af en
depression og har mere gavn af medicin end ord.
At bedømme at man har gjort ens bedste, inden for den tid som man har til rådighed, med de
resurser der er til rådighed, og under ligegyldig hvilke form for selvdisciplin der tilstede, er
gavnlig for at lære hvornår man har gjort nok. Brug dine venner, søg praktisk viden, lyt - lær -
gør. Brug dette redskab, også selv om det lyder som et kliche har det en mening: det virker.
Den sidste del om at forholde sig til ens gerninger i verden, er faktisk at huske på de ting man
har gjort, og tænke over dem. Selvrefleksion er vigtig for ens selvtillid og selvværd. Man skal
tage sig tid til konsekvent, og så roligt som muligt, at tænke over de ting man har gjort. Det
vigtigt ikke at fare hen over det, men at gøre sig den anstrengelse at mærke vægten af arbejdet
der blev lagt i det. Man skal aktivt gøre noget for at ens gerninger betyder noget.
Man kan opdele ovenstående i et par basale regler:
Gør dit bedste.
Gør kun hvad du ved er nødvendigt.
Husk hvad du har gjort og reflekter over det.
2. del: Lær at gå.
Selvtillid er ikke instant-selvtillid, instant-dit-og-dat er noget du køber i butikker. Det er en
proces, ikke en ting! Selvtillid er konstant noget der bliver skudt ned og ødelagt af vort
samfund. En person er til en hvis grad ansvarlig for sin egen glæde, og derfor også sin egen
selvtillid. Intet af det kan købes, sælges, gives eller modtages, ligegyldig alt det ævl der påstås.
Selvtillid, selvværd og glæde skal opbygges over tid.
En baby kan ikke løbe her og nu, men må først lære at kravle. Ægte og permanent selvtillid kan
ikke fås i løbet af en nats søvn. Den bedste måde at vise illusionen om hurtigt selvtillid, er den
selvværd der kan fås ved at blive hurtig berømt eller ved at opleve en pludselig succes. Gode
følelser der vare længe kan kun opnås ved at udvikle en basis teknik der består i at man hele
tiden laver dem.
Teknikken er enkel og skal altid bruges, for det er ingen mening at lalle rundt. Man skal gøre
det. Tag fat, først småt, så gå gradvis op til det større og større ting, byggende sig op. Det er så
enkelt.
Et ord om gerninger. Man gør ALTID noget. At gøre ingen ting er også en gerning. Nøglen til det
er at man skal ville det man gør, selv om det er, ikke at ville gøre noget. Man skal gøre sig den
ulejlighed at tage ansvar for begge måder at bruge sin vilje på. Vær altid opmærksom på at du
ikke kan andet end at vælge. At vælge er ikke et privilegium, men en del af vores eksistens som
menneske.
At vælge hvad man vil er inde i succesens område. Succes opbygger selvtillid, så man må samle
succeserne sammen og stable dem op, dvs. at huske på dem. En succes behøver ikke at være
stor for at tælle, men der skal være mange små for at betyde noget.
43

Det er et vigtigt point. Der er en almindelig udbredt forvirret ide om at man skal noget stort før
det betyder noget og føles godt. Ideen er ofte nedbrydende, fordi den frister en til at stræbe
efter noget som ligger langt ude for hvad man kan, og der for laver Jeg ødelæggende fiaskoer.
Ideen frister en til at se ned på de små glæder man har, fordi nogle mener de er latterlige, spild
af tid, kedelige og unyttige. Det er ret nemt at forstå at en masse fiaskoer føder selvlede. Det
modsatte er lige så rigtigt. Mange succeser... selv bitte små... føder efterhånden selvtillid.
Store succes er dramatiske og kan booste selvtilliden en hel del, i en kort periode. Dog risikoen
for fiasko er også større, og på det laveste niveau af selvtillidens tærskel kan det blive fatalt.
Små succeser kan virke latterlige til at kunne betyde noget, men over tid vil de betyde noget,
hvis du samler på dem. Nok bittesmå succeser kan lave tilstrækkelig selvtillid og selverkendelse
til at gøre større gerninger mulige og succesfulde.
Dette kan også sættet op i et par simple regler:
Selvtillid er selvgjort.
Valg og gerning er uopfordret og uafviseligt.
Succes måles i begyndelsen bedst i mængder.
Begynd småt og byg op.
3. del: Støtte i livet.
Selv om man kan alt hvad der er skrevet overstående, kan det tilintetgøres hvis omgivelsernes
pres er for stort. Mennesket er et socialt væsen, vi behøver andre mennesker, eller i det
mindste dyr, og vores indstillinger og værdier om alt og intet har vi fra social kontakt.
Andre mennesker er vore spejle, og de reflektere hvad og hvem vi er, ved den effekt vi har på
dem. Dog må man lige huske at ikke alle spejle er ens, nogle forvrænger simpelthen alt hvad de
reflektere, så er et sagt.
Der for er det vigtig, aktivt at vælge at omgive os med personer der er værd at have noget at
gøre med.
Hvis et menneske mangler meget selvtillid, kan det blive en hård nød at knække. Som de
sociale dyr vi er, sulter vi efter fællesskab, og hvis vi har et lavt selvværd, kan vi føle os
uværdige til et ordentligt fællesskab og blive taknemmelig for ligegyldig hvilken opmærksomhed
der gives. Opmærksomhed af dårlig kvalitet, fra uværdige personer, er ofte meget være end at
være alene for en tid. Selvtillid er nøglen til et godt selvværd, der er tilfredshed med at være
den man er og med det man gør. Der for er selvtillid så absolut livsnødvendig for en
transseksuel, for uden selvtillid når man ikke sit mål, at blive tilfreds med hvem man er og hvad
man gør.
Der er en ret nem måde at fastslå om det fællesskab man har, er værd at beholde, eller aktivt
skal undgås. Bedøm om du føler om du bliver rejst eller sænket følelsesmæssigt. Får dit
fællesskab dig til at føle dig godt tilpas?
Hvis dit fællesskab konstant nedgør dig, hvis deres kommentarer og den almindelige
følelsesmæssige effekt fra dem får dig til at føle dig dårlig med dig selv, dit liv, dine planer og
anstrengelser, din glæde og gavnlighed, så er dit fællesskab destruktivt over for dig.
44

En værdig ledsager, en værdig ven, hjælper dig konstant med at opmuntre dig. Det betyder
ikke at de er enige med dig i alting, eller støtter enhver plan du laver, det betyder at bare, at de
opmuntre dig frem for at fordømme dig, tilbyder deres hjælp frem for at avle håbløshed, og
viser at du er deres tid og kræfter værd, ved pålidelig at være der når de kan.
Uværdige mennesker skal undgås... slut. Ligegyldig hvem de er, hvad deres forhold til os er,
sociale eller følelsesmæssige forbindelse er... slut. Det er ikke en sag om ens ego eller lune
øjeblikkes beslutning, det er et spørgsmål om overlevelse. Undgå dem som trækker dig ned,
nedgør dig, misbruger dig, eller gør dig nedtrygt og ked af det. Ensomhed kan helbredes med
tiden, men et dårligt forhold kan trække ud i det uendelige og minimere chancen for et bedre
forhold. Den der ikke gavner dig skader dig.
Et værdigt forhold er en fælles ting. Sådan skal det være. Hvis det ikke er det, er det ikke noget
og skal forlades. For at kunne være et fællesskab, skal et forhold vise en nogenlunde balanceret
påvirkning af hinanden: Hvad der gøres over for en gives igen med kærlighed og omvendt. Et
værdigt forhold opbygger, giver kræfter, selvværd, giver støtte og hjælp. Det er troværdigt og
brugbart for alle parter involveret. Hvis det ikke er, selv om det er familie, et job, juridisk eller
kirkelig forhold, er det giftigt, og skal forlades, hvis det ikke kan forandres til et værdigt forhold.
Dette skal følges.
Følelsesmæssig støtte er livsnødvendig.
Et værdigt fællesskab er pålideligt og gensidig.
Et værdigt fællesskab ophøjer og opmuntre.
Uværdige fællesskaber SKAL FORLADES.
4. del: Sammendrag.
Hvis de anvisninger som er givet ovenfor følges konsekvent og omhyggeligt, vil resultatet være
en gradvis opbygning af selvtillid og selvværd. Med det kommer en forøgelse af tilfredshed,
tryghed og ikke mindst glæde. Det basale princip er enkelt: begynd med små succeser, bliv ved
med at prøve lidt større ting for at få lidt større succeser, og omgiv dig med KUN med støttende,
gensidige, og opmuntrende mennesker.
Over tid vil selvtillid og selvværd uundgåeligt blive resultatet. Her er et sammendrag af de
basale regler:
Gør dit bedste.
Gør kun hvad du ved er nødvendigt.
Husk hvad du har gjort og reflekter over det.
Selvtillid er selvgjort.
Valg og gerning er uopfordret og uafviseligt.
Succes måles i begyndelsen bedst i mængder.
Begynd småt og byg op.
45

Følelsesmæssig støtte er livsnødvendig.
Et værdigt fællesskab er pålideligt og gensidig.
Et værdigt fællesskab ophøjer og opmuntre.
Uværdige fællesskaber SKAL FORLADES!
Hvis du bare gør lidt af det som du har læst om, vil du blive belønnet med den følelse at du
bedre kan lide dig selv, og enhver lille fremgang hjælper til at lave endnu mere fremgang.
Hvis du er omhyggelig, vil du få maksimal udbytte, også hvis du ikke kan forestille dig hvad
selvtillid føles som, selv om du er bange for selvtillid, så giver disse regler en simpel og virksom
plan at klynge sig til, for at få vedvarende og ægte selvtillid.
Hvert levende væsen har en naturlig ret at kæmpe for sin egen overlevelse. Gør dig den
ulejlighed at gøre det.
Det basale princip er enkelt: begynd med små succeser, bliv ved med at prøve lidt større ting
for at få lidt større succeser, og omgiv dig med KUN med støttende, gensidige, og opmuntrende
mennesker.
Oversat og redigeret af Victoria Ilsabeth Nielsen fra Jennifer Diane Reitz s: How to create
selfworth. http://transsexual.org/
46

At blive et helt menneske af Malene Andreasen
Om mit liv og min lange rejse mod erkendelsen.
Se denne her historie med billeder på http://transperson.dk/doc/maleneantologi.pdf
At blive et helt menneske
Jeg hedder Malene og er født i 1956. Opvokset det meste af min barndom og som ung i
Hvidovre. Jeg blev født i en dejlig og kærlig arbejderfamilie og havde en fantastisk ungdom i
70 erne med kultur, musik, politik og bofællesskaber i en bevægelse, der hed HIPS. Blev
uddannet typograf og arbejdede med det til 2002, hvor jeg tog en datamatikerudannelse.
Det jeg vil skrive om er mit liv set ud fra min kønsidentitet. Jeg har jo oplevet mange andre ting
i mit liv der har påvirket den jeg er, bl.a. har livet med min kone og mine børn selvfølgelig
været en stor del - noget jeg ikke fortryder og ser på med glæde, men det ville være for
omfattende at flette det ind her.
Jeg er født i en familie, der var præget af en positiv indstilling til livet. Vi havde ikke mange
penge, men var på ingen måder fattige. Min far var faglært skrædder og arbejdede i en tøjbutik,
min mor var kontoruddannet og arbejdede halvdags. Vi boede i lejlighed og havde en
kolonihave, som vi kunne bo i om sommeren. Med et kolonihavehus er der en del ting der skal
bygges og repareres, her lærte min far mig hvordan man brugte værktøj og sine hænder.
Jeg har en søster der er godt 3 år yngre, hende holder jeg meget af. Da hun blev født, havde
jeg kighoste og måtte først se min lillesøster da jeg var rask 2 måneder senere. Imens boede
jeg hos min moster og da jeg havde en del fætre og kusiner var det bestemt ikke kedeligt. Men
da jeg kom hjem ville jeg se min lillesøster med det samme. Jeg var så glad for at se hende, at
jeg gav noget slik jeg havde fået - hun var nær blevet kvalt i det, så min mor måtte forklare at
hun ikke havde nogen tænder endnu.
Da min søster var vokset ud af barnevognen ville mine forældre sælge den, da vi ikke havde så
mange penge. Der kom et par for at købe barnevognen, de skulle lige se på den - den så jo pæn
ud, men jeg syntes lige de skulle have den oplysning, at den ikke kunne bremse ordentligt, så
de skulle passe på når de stillede den på en bakke! De gik uden at købe barnevognen.
Jeg fik ikke ballade da de var gået - min mor vidste jo godt at den ikke kunne bremse og syntes
det var godt jeg var så ærlig. Barnevognen blev givet til mødrehjælpen som blev glad for den og
det blev min mor meget rørt over.
Da jeg var omkring de 12 år, syntes min far at han havde for dårlige arbejdsforhold, en for lav
løn og jeg vil også tro, at han manglede faglige udfordringer. Derfor tog han arbejde på et lager
og fik bedre arbejdsforhold. Så da jeg skulle ud på arbejdsmarkedet, sagde han; bliv ikke
skrædder, find noget andet. Jeg tror nok jeg gerne ville være skrædder, men kunne også se at
mulighederne ikke var særlig gunstige. Typograferne var dengang en faggruppe der markerede
sig, så jeg tænke det måtte blive mit valg.
Min far var meget vidende om historiske emner, så hver aften læste han nogle historier for mig.
Det har betydet meget for mig, det har vakt en grundlæggende nysgerrighed og
videbegærlighed hos mig.
Vores ferier var campingture og på disse ture besøgte vi en del steder i Danmark, geografisk og
historisk interessante steder og kunstudstillinger. Disse kunstudstillinger syntes jeg var lidt
kedelige, men der hang jo noget fast alligevel og det har jeg senere lært at sætte pris på. Min
mor lavede meget frivilligt arbejde som spejderleder, det at glædes ved at lave noget for andre
er en værdi jeg har taget med mig.
Da vi i familien kunne se, at min far var en dygtig skrædder og nok ikke fik de store faglige
udfordringer på arbejdet, opfordrede vi ham til at søge arbejde på Det Kongelige Teater, men
47

han gjorde det aldrig - jeg tror, at han på det tidspunkt havde opgivet de faglige ambitioner.
Det, at min far ikke satte sine ambitioner højere, har jeg lært noget af og har sat mine egne lidt
højere. På trods af at jeg ikke har gået i gymnasiet og er ordblind, har jeg taget en kortere
videregående uddannelse som datamatiker, noget der stimulerede mit intellekt.
Her er nogle af de vigtige livsværdier som har præget mit liv:
Positiv indstilling til livet
Videbegærlighed
Glæden ved at lave noget for andre
At bruge hænderne
Barndom
Da jeg var barn, havde jeg den følelse at jeg hellere ville være født som pige - det ville passe
bedre til mig, men nu var jeg jo født som dreng, ØV! Nogle gange drømte jeg ligesom i et
eventyr, at der ville komme en fe og trylle mig om til en pige, men ak nej, der kom ikke nogen
fe. Jeg fortalte ikke noget om disse tanker til min mor og far - de havde fået en dreng og det
var de sikkert glade for, så jeg ville ikke såre dem med min tanker.
Det at jeg egentlig var en pige indeni, var jeg ikke altså ikke bevist om, så det var ikke noget
der kom til udtryk som sådan - bare det at jeg altså var lidt anderledes. Men det dukkede op i
flere sammenhænge: Når jeg så en flot kjole og tænkte at sådan en kunne jeg godt tænke mig,
når pigerne fik flettet hår, når vi legede læge og så på hinanden - jeg vil da hellere have sådan
en revne end min tissemand, tænkte jeg så.
Mine forældre havde en grundlæggende forståelse af andre mennesker og deres forskellighed,
så de accepterede, jeg var lidt anderledes end andre drenge. At jeg legede med dukker tog de
helt naturligt: Min mor sagde, ja, hvorfor skulle en dreng ikke lege med dukker? Jeg legede
også med biler og var meget interesseret i teknik og havde også noget teknisk legetøj.
Det urmaskuline med at prøve kræfter lå mig meget fjernt, det var noget af det der fik mig til at
tænke, at jeg ikke var som de andre drenge. Det at lege med andre drenge var i det hele taget
lidt svært for mig, jeg var ikke til de voldsomme lege og pigerne havde svært ved tage mig helt
ind i deres kreds, for jeg var jo en dreng! Så en del tid legede jeg mig selv - dog uden helt at
isolere mig - jeg prøvede at være med. Jeg har altid været et meget socialt menneske der
opsøger andres selskab.
48

Ungdom
Det er jo en alder hvor man bliver kønsmoden og ens fokusering på kønnet er stærk. En tid hvor
jeget skal dannes. Hvem er jeg?
Jeg havde stadig drømmen om at være født som pige, men fik skamfølelser over denne tanke.
Følelsen af at være anderledes, der er noget inde i mig der ikke passer: Jeg føler at jeg ville
passe bedre ind som en pige, men nu er jeg er født som dreng og det kan jeg jo ikke
lave om på.
En sætning, der har fulgt mig og meget tit dukkede op i mit hoved, som gjorde at jeg måtte
tvinge mig selv til at prøve at leve som en dreng (man kan jo ikke lave om på naturen!).
Der var svært at få en kæreste, jeg sendte nok de forkerte signaler og få dem som veninder
duede heller ikke - fordi jeg jo var en dreng. Jeg kom til at tvivle, måske var jeg i virkeligheden
en pige der bare var født som dreng? Men jeg fornægtede det og følte skam over at have det
sådan.
Min første kæreste hed Hanne. Det var til en Alrune Rod koncert på Holmegårdsskolen - jeg kom
til at se en pige dybt ind i øjnene, vi rørte ved hinanden og jeg kyssede en pige for første gang.
Kom og tag min hånd
vi skal langt langt væk
kom og tag min hånd
vi skal tættere på
(Alrune Rod, Bjergsangen)
Da jeg så og rørte hendes bryster, fik jeg den tanke, at sådan nogle bryster ville jeg også gerne
have - en skræmmende tanke, men det var en fantastisk oplevelse alligevel.
Jeg kan huske en episode, der stimulerede noget af den følelse jeg havde. Jeg var hjemme hos
en pige fra klassen, vi snakkede sammen i mange timer - om hvad kan jeg ikke huske, men det
var heller ikke det, der var vigtigt. Da jeg gik derfra, havde jeg haft en rigtig venindesnak, altså
en snak, hvor jeg havde fået lov at være en pige, mentalt. Det var fantastisk.
Jeg prøvede tit min søsters tøj i skjul. Så skete det som måtte ske, en dag kom min mor
tidligere hjem end jeg ventede og så mig i min søsters tøj. Den episode var der ingen af os der
kunne håndtere, jeg blev overvældet af denne frygtelige skam over at være forkert. Min mor
vidste ikke, hvad det handlede om og overbeviste sig selv om, at det nok bare var noget der
ville gå over. Det var noget jeg selv gerne ville tro på, men det gjorde det ikke - det kom bare
igen og igen.
En positiv ting var at det foregik i starten af 70 erne og jeg kunne have langt hår som så mange
drenge og unge mænd havde. Der blev snakket om kønsroller, dog ikke lige om det, at nogle
kunne have det modsatte køn i sig, men mere om at betragte kønnene som ligeværdige. Ja, der
skulle være ligestilling, men jeg kunne ikke rigtig bruge det til noget, at kvinderne prøvede sig
af i forhold til mændene.
49

Det var ikke dét, at tage pigetøj på der var noget særligt, men det at kunne blive betragtet som
en pige. Det skal siges, at i 70 erne var der ikke så stor forskel på kønnenes klædedragt, andet
end at pigerne havde buler i blusen, men det var også en vigtig forskel for mig.
Voksenlivet
Skammen over at være den jeg var, blev ved med at være der - tanken, om at jeg måtte tage
mig sammen og leve som den mand jeg nu var født som, var meget voldsom. Jeg fik så den ide,
at hvis jeg nu fandt en kæreste og fik nogle børn, så ville det gå over. Det at leve som en mand,
der var lidt anderledes ved at have noget kvindeligt i sig, det kunne vel lade sig gøre! At få børn
er noget grundlæggende i menneskets tankegang og den trang var da også i mig.
Det var jo stadig svært at finde en kæreste, men jeg tvang mig selv til at prøve igen og igen -
der måtte da være nogen, der syntes jeg var ok. Det seksuelle, ja det kunne jo gøres rent
fysisk. Jeg prøvede at få følelserne med - jeg havde jo følelser - men det fungerede ikke rigtigt,
fordi jeg stadig havde den følelse, at jeg jo ville inderst inde hellere være den anden. Det at
finde en kone og få nogle børn, lå som et grundlæggende ønske i mig og blev gjort i kærlighed -
en fantastisk dejlig oplevelse. Jeg troede, at det ville sætte mine tanker på plads og give en
balance jeg kunne leve med, men det gjorde det ikke.
Jeg måtte gøre noget for at få lettet trykket. For første gang satte jeg ord på; transvestit det
at være født som mand men have noget kvindeligt i sig som skulle udtrykkes, syntes jeg
passede meget godt på mig. Så jeg tog telefonbogen, der måtte jo være en forening: Ja, det
var der! og jeg mødte også en person derfra og tænkte: Puha jeg er altså ikke alene! der var
nogle der havde det på samme måde som mig.
Langsomt fandt jeg ud af, at jeg nok var mere transseksuel end transvestit, det at være mand
fyldte mere hos dem og betød mindre hos mig. Jeg begyndte at opfatte mig selv som et andet
køn, det køn jeg ikke var født i. Da det meste i denne transvestitforening handlede om makeup,
parykker og tøj, blev det lidt kedeligt i længden. For mig handlede det jo ikke bare om det
at klæde sig i det andet køns tøj, der var noget andet der også rumsterede i mit hoved, så jeg
blev der kun nogle få år.
I Cafeen, der lå ved siden af hvor vi havde vores møder, kom mange forskellige mennesker og
her var det lidt sjovere. Der kunne jeg leve en del af mit sociale liv og samtidig prøve af hvem
jeg var. Min kone prøvede at forstå mig, men kunne ikke, så vi begyndte langsomt at leve et
praktisk liv, hver for sig og sammen - vi havde jo to børn. Det var dem, der var mit projekt og
det har jeg aldrig fortrudt. Men projektet med at leve som mand gik ikke så godt, mine tanker
kværnede stadigvæk, de forsvandt ikke men blev stærkere.
De ydre signaler viste sig også. Da jeg arbejdede som typograf (typisk mandearbejdsplads!) fik
jeg tit et pige-øgenavn. De signaler jeg sendte fra det ubevidste var åbenbart så kraftige, at en
person på arbejdspladsen sagde du er jo transvestit og jeg måtte svare, ja det er jeg?
50

Det fik min underbevidsthed til at arbejde og styrke, at jeg følte mig mere og mere som en
kvinde inden i. Det gav også tanker om at jeg på en eller anden måde måtte få tingene til at
hænge sammen.
Beslutningen og processen
Da jeg fyldte 50 år begyndte jeg at reflektere over mit liv og da tog jeg beslutningen om at
arbejde hen mod at leve som den jeg er - altså den kvinde jeg er. En beslutning, der er en
lang proces og ikke sker på èn dag. Det mest drastiske for os transkønnede er nok at få slået
fast, at alt det vi tænker, føler og udtrykker, hænger sammen med at vi er et andet køn end det
vi er født som. Oven i hovedet skulle jeg have styr på hvilken køn jeg var. Mange års tro på at
det var unaturligt og umuligt at være et andet køn end det jeg var født som, skulle helt ud af
mine tanker. Puha, hvor det lettede efter denne proces, jeg begyndte at få ro i sindet. Det
udtrykte køn havde jeg jo arbejdet en del med gennem mit dobbeltliv, men det at jeg levede
både som mand og kvinde duede ikke. Hele mit sociale udtryk måtte hænge sammen, men for
mig var det rigtig svært efter at have levet sammen med en kvinde i 25 år, som ikke havde en
forståelse for, hvad der skete i mig, så jeg kunne ikke tage denne proces med hende. Jeg har
det med at være lidt konfliktsky - det hæmmer mig, så her valgte jeg at udtrykke mig med en
neutral fremtoning.
Men jeg besluttede at inddrage mit arbejdsliv i processen. Det var faktisk et stort skridt, for
arbejde er jo det der giver brød på bordet - det var ikke helt lige meget hvem jeg var, for
kønsforskellene tæller meget i sådan en sammenhæng. Men da jeg ikke synes jeg kunne krybe
uden om længere, blev jeg nødt til at vise hvem jeg var.
Jeg arbejdede på et gymnasium og havde arbejdet der et par år da jeg tog min beslutning. Jeg
begyndte gradvist at klæde mig mere feminint og endelig tog jeg springet til elevernes gallafest
og kom som kvinde i lang kjole. Allerede mandagen efter var det slut med at være mand, nu
begyndte min opfattede og udtrykte køn at hænge sammen for mig, for alvor - men hang det
også sammen for andre?
Da jeg var en meget vellidt person på gymnasiet, brugte jeg den metode at være meget direkte
og vise, at jeg var den samme person der bare havde undertrykt min kønsidentitet, med fare for
at nogle måske ikke forstod det og at jeg ville miste deres accept. Men jeg var sikker på mig
selv og ville prøve det for at kunne aflæse eventuelle fordomme. Elever og lærere tog fantastisk
imod mig, hvis der var nogle der havde fordomme, holdt de det for sig selv og der var en
udbredt accept af min person.
Men med hensyn til ledelsen tog jeg desværre fejl. På overfladen lignede det accept, men det
var jo kun fordi jeg havde den store accept blandt elever og lærer. Det kom til udtryk, da der
skulle være en forældre-aften. På disse møder plejede jeg altid at være med som teknisk hjælp,
men denne gang bad de mig om ikke at deltage.
Jeg fik en snak med rektoren, hvor jeg gjorde rede for den jeg var og spurgte om der var
noget ved min påklædning der var forkert? Det benægtede rektor og kom så med en udtalelse
som overraskede mig og sikkert er på kant med lovgivningen: Hvis du havde været lærer ville
det ikke være acceptabelt . Hvad lå der i det, ville hun fyre læreren? Jeg afviste at kommentere
det, da jeg var it-medarbejder og ikke lærer. Jeg accepterede hendes disposition - jeg havde jo
konfronteret hende med det og ikke orienteret hende før..... og i øvrigt gik jeg ind for den gode
dialog. Jeg havde snakket med nogle ældre lærere, der beroligede mig med at rektor var et
progressivt menneske. Men denne positive indstilling over for nye tendenser og forandringer
stak ikke særlig dybt, for dette udslag af transfobi fortsatte fra ledelsens side - jeg tror ikke de
er ene om det, måske er vilkårene generelt sådan på arbejdsmarkedet i dag.
Efter knap 5 år på gymnasiet disponerede de anderledes og jeg var ikke ansat mere,
retfærdigvis skal det nævnes, at det ikke var på grund af deres transfobi, men grundet
nedskæringer.
Jeg tog et kursus i personlig kommunikation der var målrettet i forhold til arbejdsmarkedet,
51

men kunne bruges i mange andre sammenhænge. Der skulle jeg lave en rapport om mig selv,
et arbejde, som jeg jo var i gang med og som styrkede det; ved at skrive det ned på papir for
nogle andre, var noget der gav mig mod til at skrive denne historie. Jeg skrev i mit CV at jeg
havde skiftet køn, som en information, men fik det råd at lade være med det, da jeg jo selv
opfatter mig som kvinde. Ja, jeg var faldet i den grøft hvor jeg undskyldte mig selv.
Min krop, den måtte jo også bringes i overensstemmelse med resten af mig. Jeg startede i
hormon-behandling, der bragte mit indhold af østrogen i kroppen op på et gennemsnit og
undertrykte produktionen af de mandlige hormoner. Jeg begyndte at få bryster! Jeg kan næsten
ikke beskrive hvilken usigelig lykke det var, at det fysiske udtryk fulgte med. Mine bryster var
med mig døgnet rundt - når jeg sov, gik i bad, de kunne ikke længere tages af, de var nu
pludselig en del af mig. Fedtfordelingen på kroppen ændrede sig lidt, fantastisk! Psykisk
mærkede jeg ikke så meget andet end, at det understøttede mig, men udadtil blev mine
kvindelige signaler kraftigt styrkede, det var noget jeg mærkede tydeligt i selskab med andre
kvinder.
Processen kører stadig lidt rundt i mit hoved i forhold til det udtrykte køn: udtrykker og sender
jeg de rigtige signaler i forhold den jeg er ? Her går hormonerne ind og hjælper i denne proces,
da mit fysiske køn bliver tydeligere. Det er med til at give ro og betyder at jeg i dag, ikke et
sekund føler tvivl om mit køn, ej heller i mine drømme.
Mine omgivelser signalerer også positivt tilbage: når jeg spørger min søster siger hun, du er
blevet et meget gladere menneske. Min mor siger sådan helt naturligt til mig: du får nok ikke så
store bryster - det er der ikke tradition for i familien. Jeg er på det stadie nu, at den lille
regnorm mellem benene skal omdannes til en kusse. Det skal gøres i Thailand i nær fremtid. Nu
er der kun den sidste fysiske proces tilbage og den ikke helt ubetydelige del - jeg tænker ikke så
meget på selve operationen, men mere på den dag jeg bliver anerkendt af myndighederne som
kvinde. Det kan jeg først blive efter en kønsskifteoperation.
I denne fysiske proces har jeg fravalgt Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Jeg er jo ikke syg, er
nået et godt stykke vej i min proces og har ikke har tænk mig at lade Rigshospitalet sætte en
kniv i mig. Det er en klinik der betragter transkønnede som syge og de har ingen reel
rådgivnings- funktion, men kun en lang behandlingsplan (4-6 år), som for de flestes
vedkommende føles som et ydmygende og traumatisk overgreb.
Helt konkret betyder det ca. 40-50 samtaler over en årrække, for at finde ud af om vi er
transkønnede og dermed har ret til en fysisk ændring af vores egen krop - hvad skal der
snakkes om i så mange samtaler, når det ikke er en lidelse der skal behandles? For et rask
menneske er det nemt at se, at der er noget galt med metoden. Det er sørgeligt, at det er
sådan i dagens Danmark. Med den historie vi har omkring Lilly Elbe og Christina Jørgensen
kunne vi være et foregangs-land. En anden ting er, at kirurgerne på Rigshospitalet ikke har den
nødvendige viden og erfaring med disse operationer, så det er en katastrofe, at de har tilladelse
til det.
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Jeg har været gennem en lang proces i livet og i denne proces har jeg aldrig opgivet mig selv,
skønt det har været tæt på ind i mellem. Den ballast jeg har fået med fra barndommen og min
positive indstilling til livet, gør at jeg kan kaste mig ud i min nye tilværelse med fornyet styrke.
Den styrke vil jeg bruge i kampen for transkønnede. Der er brug for meget synlighed og
information for at opnå forståelse for, at det er en af naturens forunderligheder at nogle
mennesker er født i et køn, som ikke stemmer overens med det køn de føler sig som.
52

Mindst 1 % af befolkningen er transkønnede og af disse har ca. 2/3 aldrig sagt det til nogen som
helst. Dette er baggrunden for at sige: Her må der gøres noget. I 2008 lukkede homoorganisationen,
(tidl. LBL) herhjemme op for transpersoner. Jeg er gået ind i den for at arbejde
for de transkønnede. Du kan spørge, hvad har en forening der arbejder med seksualitet at gøre
med os, som arbejder med kønsidentitet?
Vi har jo gennemsnitligt en seksualitet som resten af befolkningen. Men homo- og biseksuelle
har jo også en anden opfattelse af køn end resten af befolkningen, de er også tidligere blevet
betragtet som syge mennesker - og når de transkønnede generelt springer ud tidligere i deres
liv, vil de også på et tidspunkt være nødt til at indgå i en regnbuefamilie - derfor har vi mange
fælles interesser. Da jeg blev bevidst om mit køn som ung, vidste jeg ikke hvordan jeg skulle
håndtere det. I dag er der en del mere information om det at være transkønnet og det er dejligt
at se flere unge, som opnår denne bevidsthed og ikke er bange for den - noget der også for mig
er vigtigt at sige med denne historie.
Den jeg er
Jeg vil slutte af med en hilsen jeg fik i en mail, det er noget der varmer og giver mod på livet:
Kære Malene Jeg så dig til visningen af "Transamerica" og blev rigtig glad af at se dig sammen
med din mor, der var så stolt, da du skulle præsentere filmen. I så begge to så glade ud!
Dejligt! Mange gode hilsner.......
Mere information kan hentes her: http://transperson.dk
53

At blive sig selv, men være en halv pakke.
Af Michele Nielsen
En kort selvbiografi om kønsidentitetsproblemer; af Michele Nielsen
Indledning
Overskriften rummer mere end man skulle tro, teksten er taget fra børne-forskeren Daniel Stern
som er en anerkendt og amerikansk børneforsker, og bogen omhandler børns udvikling fra 0 til
7 år. Det var denne bog på pædagog-seminariet, som satte skub imod min egen anerkendelse
af min skjulte kønsidentitet. En identitet som jeg havde gået og skjult siden jeg var ung, og som
skulle få fatale følger fra den dag jeg åbnede mig op for et andet menneske med min dybe
hemmelighed. I dag sidder jeg alene i en lejlighed, ingen venner, få bekendte og en familie der
er reduceret til én, min mor. Jeg ar søgt arbejde som en gal, både som mand og som kvinde,
men uden held, og økonomien giver mig kun lov til at overleve, selv om jeg har boet alene i
snart 7 måneder, med drømme om at kunne beholde min bil, at indrette min lejlighed og få købt
tøj og sko til mit nye liv, kan jeg endnu ikke sige at jeg lever, og alle mine drømme er ved at
visne i frustration.
De sidste 14 år af mit liv, er gået i sus og dus, med op og nedture, et ægteskab og en søn,
masser af familiemedlemmer og traditioner. Kontakt og engagement i institutioner, da jeg ville
deltage aktivt i mit barns opvækst. Alt dette er i dag tabt på gulvet og kun minder, og alle disse
mennesker har vendt mig ryggen, nogle flere gange endda. Dem jeg troede var mine venner,
dem jeg behandlede ed stor respekt og omsorg, alle er væk, ikke engang min søn ønsker at se
mig mere. Og hvad skyldes så alt dette; har jeg slået et menneske ihjel, eller forgrebet mig på
et barn, nej; jeg har så ment bare været ærlig omkring hvem jeg egentlig var i mit indre, været
åben, da jeg ikke mere kunne rumme denne indestængte følelse af at føle mig som kvinde
mere. Selv om det er 7 år siden jeg åbnede mig med min hemmelighed for min, den gang kone,
kæmper jeg stadig med at accepterer og anerkende mig selv og min nye livssituation, jeg er tæt
på en afgørelse, måske er det det som gør mig ualmindelig sårbar, men jeg har alligevel en
følelse af, at det kan gå begge veje, skal jeg leve som mand, mandekvinde eller kvinde? Der er
desværre ikke nogle opskrifter på hvordan man gennemgår en transformation fra mand til
kvinde uden mén, vi er alle forskellige, og det er vores historier også, så lad mig starte med at
fortælle min.
Min Barn- & Ungdom
Jeg blev født i Saxogade i 1964, en sidegade til Istedgade på Vesterbro som dengang ikke var
helt så modent som det er i dag. Jeg var ikke mere end 1 år, da mine forældre besluttede at
blive skilt og flytte fra hinanden, men min far blev hurtigt afløst af en ny mand, og 2 år efter
bliver min lillebror født, og endnu en skilsmisse lå rundt hjørnet. Min mor har dog ikke haft den
nemmeste barndom i en børneflok med 9, som den yngste pige og en mor som ikke holdt
særligt meget af hende. Desværre døde min mors far da hun var omkring 11 år, en far som hun
holdt forfærdelig meget af, og dette var gengældt. Min mor har haft en del traumatiske
oplevelser som barn, nogle ting er fortrængt, andre holder hun for sig selv. Men både min bror
og jeg oplevede ret hurtigt at forældre ikke altid er der for én, for min mor kunne ikke magte at
passe 2 børn grundet psykiske problemer, det betød at vi begge måtte tilbringe en del tid på
forskellige institutioner op gennem vores opvækst. Da jeg var 7 år fandt min mor så sin sidste
54

mand som hun senere blev gift med, og man skulle nu tro, at hun havde lært hvor svært det
var at passe børn og de følger det havde haft, men nej, endnu et barn så dagens lys, min
lillesøster blev født. Man skulle tro at forældre lærte af deres fejl, men ikke alle evner åbenbart
det, for et af de største traumer fra min barndom, som jeg husker var; et børnehjem som min
lillebror og jeg var placeret på. Efter en tid kommer min mor og hendes nye mand op og
besøger os, og da de tager hjem vælger de at tage min lillebror med hjem; der står jeg med
forstanderen af børnehjemmet i hånden, tårene trillende ned af mine kinder og ser min mor og
lillebror kører ud ad en grusvej og forsvinde i det fjerne uden mig. Da min lillesøsters far var
sømand, tilbragte han det meste af året ude i verdenen, og nu sad min mor med 3 børn hun
skulle passe. Vi begyndte at flytte en hel del, hvorfor ved jeg ikke, måske kedede min mor sig,
måske prøvede hun at flygte fra sine egne dæmoner. Det betød dog stadig at både min bror og
jeg blev kastet rundt på forskellige institutioner og skoler.
Som 11 årig kom min far atter ind i billedet, og jeg begyndte at besøge ham engang imellem i
weekenderne, det var en smule befriende, for her var det mig der var i centrum, og ingen
andre. Her var jeg noget særligt, noget specielt, og blev forkælet. Det skulle dog vise sig at
have en del omkostninger da jeg senere, for en kortere periode flyttede hjem til ham, for det
viste sig faktisk at min far åbenbart havde en trang til at tænde seksuelt på børn, og jeg var et
af dem. Det var med stor overraskelse at vågne op midt om natten, fordi ens far ligger og
beføler en på kønsdelene, at han tilbyder én penge for at masturberer og lege med ens
kønsdele, og at han selv bliver tilfredsstillet ved at få udløsning på ens lår. Dette stod på et par
gange uden at jeg turde sige det til nogen, og jeg flyttede kort efter tilbage til min mor, da min
far fandt en kvinde som havde en datter på min alder, og ikke længe efter blev jeg smidt ud,
hvorfor fandt jeg aldrig ud af, men fra den dag begyndte tingene at gå galt for mig, jeg blev lige
pludselig et meget vanskeligt barn i skolen, det var pædagogisk populært dengang at sætte
børn i kasser som adfærdsvanskelig , og endnu engang sad jeg så på en institution, en
kostskole i Vestsjælland. Der var faktisk aldrig nogle voksne der spurgte ind til hvad det var jeg
gik og tumlede med i mine tanker, i dag havde jeg nok fået diagnosen ADHD, det er jo trenden i
dag.
Som 16 årig kom jeg så på kostskole igen efter eget ønske, en kostskole jeg tidligere havde
været på og kendte, mit 13 ende og sidste skoleskift. Intet var fremmet for mig, jeg kendte
lærerne, de fleste unge, omgivelserne og rutinerne. For første gang i mit liv følte jeg mig tryg,
rolig i sjælen og i hjemmevante omgivelser. Og det var så her jeg for første gang for alvor blev
bekendt med min kvindelige side. Jeg har brugt mange tanker de sidste 7 år; hvad var det der
skete i den periode; skete der noget specielt som kunne få fremtvunget min kvindelige side, og
hvorfor først som 16 årig, hvorfor ikke før, hvorfor ikke senere? Da skolen sluttede og jeg havde
taget min 10 klasse med et eksamensgennemsnit på trolige 10,4, blev alle eleverne spredt for
alle vinde, og som så ofte stod jeg atter alene, uden venner, uden bekendte, og frem for mig
stod et langt liv med undertrykkelse og selvbebrejdelse over mine kvindelige følelser.
Mit Voksne Liv
Som 18 årig søgte jeg ind som professionel soldat ved kamptropperne i Næstved, jeg blev
optaget og var glad for at jeg endelig havde fundet et sted hvor der ikke var mangel på
mandighed. Som soldat i kamptropperne, et af de hårdeste og sejeste uddannelser i forsvaret,
så måtte man da være mand hele vejen igennem. Det viste sig dog hurtigt, at mange af mine
soldaterkammerater brugte mig som tudepude og terapeut, når de havde problemer med deres
kærester der hjemme; hvorfor valgte de lige mig, stod der samtaleterapi tilbydes på min
pande! Jeg erfarede dog meget hurtigt, at mine kvindelige følelser ikke forsvandt fordi jeg
rendte rundt med en M75 er eller et maskingevær. Jeg valgte at stoppe og forlade forsvaret
inden det var for sendt, og undgik derfor at skulle underskrive en 5 årig kontrakt, derefter
hutlede mig gennem tilværelsen som taxachauffør gennem en del år, som jeg for øvrigt var
55

ualmindelig dårlig til. Som 24 årig kom jeg ind på et lukket, men et super godt fodboldhold i
Vanløse IF, et hold som skulle give mig mange gode og sjove oplevelser de næste 5 år. Hvert år
tog holdet til udlandet for at spille træningskampe, og dette år gik turen til Barcelona, eller
rettere Costa Brava som ligger tæt ved. Jeg var nu blevet 25 år, og at jeg skulle miste min
mødom og få min seksuelle debut her, lå langt ud over mine egne forventninger. På hotellets
diskotek en sen aften, stod der lige pludselig en løvinde uden side-stykke i døren, på høje hæle,
lårkort, håret og barmen var sat op til narrestreger, en smuk og fræk kvinde, og man kunne
næsten høre samtlige mænd i diskoteket tabe både næse og mund. Jeg rejste mig resolut op,
gik hen til hende, rakte hånden ud og præsenterede mig, 20 minutter efter lå vi oppe på hendes
værelse uden tøj på, jeg på ryggen, og hende ovenpå. Yes det er nu, nu sker det sku’, endelig
er ventetiden forbi, nu bliver jeg en mand, en mand med stort M. Men hør hvad er nu det, hvad
er det lige der sker, hvad er det dog der farer gennem mine tanker, hør der er noget der ikke
lige stemmer her, det eneste der går gennem mine tanker er; hvad fanden laver jeg her! Det er
da ikke som alle andre har beskrevet det; hvorfor føler jeg mig total latterlig og komisk; det
virker ikke rigtigt det her. Jeg må væk her fra, bare komme væk, flygt langt væk. Dagen efter
stod jeg i samme situation, møder en smuk kvinde, med de flotteste koralgrønne øjne,
sportstrænet og modelemne. Endnu en gang får jeg disse tanker og må trække mig, og atter
må jeg se et nederlag i øjnene. Der var noget der ikke passede sammen her, noget som jeg
desværre ikke fik gjort op med før 15 år efter.
Som 33 årig møder jeg så min kommende kone, vi finder hurtigt sammen da jeg efter en enkel
overnatning bliver ringet mig op af hende med ordene; hvad så, hvor står jeg, bliver det til
noget eller hvad? Jeg flytter så ind efter ca. 1 måned, sælger min egen lejlighed, og dette skulle
så holde de næste 14 år, og give mig en søn. Da min søn bliver født 2 år efter i 1999, udvikler
jeg den selv samme dag en dødsangst, en angst som skulle forfølge mig gennem de sidste 12 år
af dette forhold. Efter ca. 7 års sammenliv, og kort efter min start på min uddannelse som
idrætspædagog og giftemål, kan jeg mærke at min kvindelighed trænger voldsomt på, jeg
begynder at planlægge en skilsmisse og flytning i mine tanker, jeg kunne simpelthen ikke
fortsætte med at leve mit liv som mand, uden i det mindste at have givet min kvindelige side en
chance. Jeg tager mod til mig og fortæller min kone, med risiko for at blive smidt ud af døren
prompte, om min fortid og min kvindelighed, og hun acceptere min kvindelighed så længe det
bare er en gang imellem, og på betingelse af, at hun ikke skal se noget. Jeg har dog ikke fortalt
hende hele sandheden, omkring mit ønske om at leve som kvinde og ønsket om at få en
kønsskifteoperation. Men jeg lovede mig selv; at jeg fra denne dag aldrig mere ville bebrejde
mig selv for at være unormal, ulækker, pervers og en freak, og det har jeg faktisk holdt ved
med succes.
Seksualitet & Kønsidentitet
Jeg har gennem hele livet haft det nemmest ved at tilfredsstille mig selv, dog for det meste på
en lidt akavet måde uden at røre diller for meget, men det holder jeg for mig selv, men hver
gang en pige kom for tæt på, trak jeg mig med alle mulige undskyldninger. Når jeg ser tilbage
på mit liv, så har jeg altid været følelsesmæssig tiltrukket til kvinder og fashioneret af deres
kroppe, men seksuelt har jeg været tiltrukket til mænd som kvinde, men stadig har jeg ikke
kunne finde det rigtigt at skulle kysse og kramme en mand som kvinde. Hvordan klarer man sig
så gennem et 14 år langt ægteskab med en smuk, flot og sensuel kvinde, samt et barn som
bonus, når man har så store sex og kønsproblemer; er der jo nok mange der spørger?
Man bruger sin fantasi, og undskylder mange gange når man ikke kan gennemføre et
sammenleje. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har, måtte trække mig fordi jeg ikke
kunne udføre min mandlige rolle i sengen, og har måtte fantaserer, at det var mig der var
kvinden for overhovedet at kunne gennemføre noget som helst, fik jeg set mit eget sekret
kastede jeg nærmest op, til min kones store fornøjelse. I de ca. 24 år jeg gik med min
hemmelighed, havde min kvindelighed en fast tendens til at bryde ud af undertrykkelsen en
56

gang imellem, der kunne godt gå mellem 2-3 måneder, og der brugte jeg den primært seksuelt.
Jeg anskaffede mig nogle enkelte kvindelige tøjdele, dog intet ekstremt, faktisk helt
hverdagsagtige kvindeting, som jeg så nød at have på i weekenden. Jeg tilfredsstillede mig selv,
op til flere gange, hvor efter jeg så nærmest flåede tøjet af mig selv, kylede det ned i en
affaldspose og smed det ud i den nærmeste container, med dybtfølte selvbebrejdelser, og
selvdestruktive tanker om mig selv som; unormal, pervers og klam m.m.
Jeg har gjort mig mange og smertefulde refleksioner gennem de sidste 7 år, for jeg kunne ikke
få noget som helst til at hænge sammen. Jeg følte mig som kvinde indeni, og kunne mærke at
min kvindelighed voksede støt i takt med at jeg fik mere viden, bl.a. fra internettet, gennem
artikler og Youtube, hvor jeg har fulgt op til flere transseksuelle gennem flere år. Jeg var under
et gevaldigt pres i mit ægteskab, for min kone kunne mærke at der ikke bare var tale om at
tage et par trusser på en gang imellem, der lå mere i det. Og langsomt gik det op for hende, at
det var mere alvorligt end hun havde troet, hun var faktisk vidne til at hendes mand som hun
elskede højt, langsomt smuldrede væk mellem hendes fingrer, uden at hun kunne gøre noget
ved det, og det sammen skete med hendes drømme om en velfungerende familie. Hendes
reaktion var ofte at trække sig ind i sig selv, snerre og udspørge mig om 1000 ting jeg ikke
kunne svare på omkring min kvindelighed. Det gjorde ofte så ondt i min sjæl at se hende lide og
have det skidt, at presset nogle gange blev så stort at jeg ubevist undertrykkede min
kvindelighed. Og når min mandlighed var tilbage var alt som det skulle være, min kone var
glad, jeg var glad, nu havde jeg jo lige pludselig ingen problemer mere. Min mandlighed varede
som ofte ikke så længe, min undertrykkelse holdt ikke mere end få timer, enkelte gange
gennem årene op til et par uger, og så var balladen tilbage. For det meste behøvede jeg ikke
engang at sige noget til min kone, hun kunne mærke det på mig, når min kvindelighed var der.
Jeg har langsomt fjernet mig fra den seksuelle del af min kønsidentitet, i dag forbinder jeg ikke
min kvindelighed med seksualitet. Jeg har altid haft det svært med min seksualitet, og de 4
kvinder jeg har været sammen med, der vil jeg nok ikke blive husket som en Casanova, hvis de
da overhovedet kan huske mig, stort set amtlige oplevelser har været en katastrofe.
For 4år siden opfordrede min kone mig til at være sammen med en mand som kvinde, efter
noget tid tog jeg mod til mig og besøgte en Swingerklub. Der gik ikke længe før jeg fik et klap
på skulderen; er du interesserede, spurgte en noget brunstig mand. For første gang i mit sexliv,
følte jeg et nærvær og en ro i mig selv, jeg følte mig ikke hverken komisk eller latterlig, nej for
første gang følte jeg at det var rigtigt. Selvom jeg ikke tillod at blive rørt mellem benene eller
blive kysset, og at jeg heller ikke selv blev tilfredsstillet, var følelsen bare så rigtig som aldrig
før. For ca. 1 år siden opfordrede min kone mig så igen, og endnu engang tog jeg mig mod til at
besøge en mand, og denne gang hjemme hos denne privat. Jeg var nysgerrig efter at vide om
min første oplevelse bare havde været en enlig svale, men nej, atter havde jeg følelsen af at det
var rigtigt, og det gav mig på nogen måder en smule mere ro i sindet, for nu vidste jeg jo at jeg
ikke var helt forkert på den, i mine følelser af at være en kvinde. Det sidste år sammen med
min kone var en smule atypisk, måske en smule bizar på nogle måder, jeg opfordrede min kone
til at finde en elsker, for jeg kunne jo alligevel ikke leve op til det man forventede af en mand,
og som kvinde kunne jeg godt forstå hendes manglende bekræftelse af at være en kvinde.
Denne opfordring tog hun med et smil, og kastede sig ud i et forhold med en anden gift mand,
som blev efterfulgt at en ny elsker som endte med at blive hendes kæreste og samlever. Hun
lever i dag et liv med en mand som elsker hende højt, tilfredsstiller hende som den kvinde hun
fortjener, og de er begge to meget forelskede i hinanden, ih hvor dejligt, og hvor gør det mig
glad.
For 5 år siden søgte jeg hjælp inde på Rigshospitalets Sexologiske Klinik, men blev mødt med et
knytnæveslag i ansigtet uden sidestykke. Aldrig i mit liv havde jeg mødt nogen mere
modbydelige behandlere end dem jeg snakkede med derinde. Jeg blev skræmt fra vid og sans
57

og stak halen mellem benene, nu havde jeg gået gennem lang tid og kæmpede med at
acceptere mig selv og mine følelser, endelig havde jeg efter et langt liv overvundet min
undertrykkelse og givet slip på mit indre, som jeg lagde i deres hænder på denne klinik, og
hvad sker der så, man får at vide efter bare 45 min; du er IKKE transseksuel, det er noget du
bilder dig ind; du er pervers, og tænder på at klæde dig i kvindetøj. Kig dig i et spejl, du ER en
mand. Alligevel søgte jeg derind igen i 2011, mest af alt for at blive aner-kendt efter at have
fået stillet diagnosen transseksuel af 3 gynækologer, en højt anset psykolog med stor erfaring
omkring transeksualisme, 2 læger på gynækologisk klinik under Herlev hospital, samt diverse
personer jeg har været gennem samtaleforløb med de sidste 7 år grundet min angst. Men som
første gang serverede klinikken på Rigshospitalet en lige højre, og en enkelt i mellem-gulvet; du
er stadig ikke transeksuel efter vores mening, men vi kan tilbyde dig et samtaleforløb, som du
ikke må forveksle med et behandlingsforløb.
Konklusion
Jeg har gjort mig tanker om min kvindelighed kunne bunde i det overgreb min far lavede på mig
som barn, om det kunne skyldes at jeg ikke føler jeg slår til som mand, eller et skalkeskjul for
at flygte fra min angst, eller måske i frygten ved det enorme ansvar at være forældre. Mange
gange gennem årene har min kone givet udtryk for at mine følelser ikke kunne være oprigtige,
at de måtte bunde i noget andet. Hun har opfordret mig til at opsøge psykologer, så de kunne få
fjernet denne følelse. Selv har jeg sagt til hende, jeg er forvirret omkring mange ting, men en
ting ved jeg; de følelser jeg har inde i mig er nogle meget behagelige følelser, de føles rigtige,
det der giver mig problemer er alt det udenom bl.a. dig, så hvorfor i alverden skulle jeg dog få
noget der føles godt og rigtigt til at forsvinde! Kan det være rigtigt at min kvindelighed
udspringer grundet min fars overgreb; utænkeligt, for allerede flere år inden dette skete kan jeg
huske, at jeg skulle til fastelavn på fritidshjemmet, og jeg ville klædes ud som gravid kvinde,
jeg tror altså ikke at det var helt almindeligt den gang, og min mor nægtede da også pure.
Hvorfor blev jeg først bekendt med min kvindelighed som 16 årig, hvorfor ikke før? Da jeg blev
kastet rundt på institutioner og vi flyttede hver gang normale mennesker bare ville tapetserer,
blev jeg da udsat for omsorgssvigt om nogen, og som 16 årig havde jeg for første gang i mit liv
ro omkring mig selv, hvilket jo også gav mig tid til at finde mit rigtige jeg, at jeg så ikke var
særlig venlig mod denne opdagelse, bundede måske i frygt for at andre måske skulle finde ud af
det, og dermed svigte mig igen! Og i dag kan jeg jo se hvor mange der har svigtet mig, stort
set alle jeg overhovedet har kendt har vendt mig ryggen; så min frygt har da været
velbegrundet.
Jeg føler mig bedst tilpas i kvindetøj og med sminke, jeg har altid søgt kvindegrupper, og havde
det forfærdeligt i mandegrupper. Selv om jeg stadig ikke helt har affundet mig med min
situation, mit nye liv, så føler jeg mig mere som mig selv end nogensinde før. Jeg går klædt
som semikvinde til dagligt, med sminke og feminin top og har gjort det siden jeg flyttede for
mig selv, dog vil mange ikke opdage noget før de kommer helt tæt, at skulle tage det sidste
skridt og gå 100% som kvinde, kommer nok først den dag min garderobe kan tilbyde en større
variation, både hvad angår tøj og sko, og når mit hår er langt nok til en tur hos damefrisøren.
Jeg kan mærke at jeg har svært ved at skulle fremtræde helt som kvinde i nærområdet hvor jeg
bor, men alle andre steder er jeg ligeglad. Jeg har dog stadig skræk for at tage med bus og tog
efter mørkets frembrud, men håber at jeg kan få overvundet denne fobi som er kvælende for
mit store ønske om at opbygge et netværk af nye veninder og bekendte. At fremtiden virker
skræmmende er ikke nogen hemmelighed, alligevel har jeg det fantastisk ved at være i
hormonbehandling med både østrogener og antiandrogener, førstnævnte har jeg nu været på i
7 måneder, det andet 17 dage. Det at jeg ved min krop arbejder på fulde kraft mod et mere
feminint udseende hele døgnet, giver mig styrke og kraft til at komme gennem dagen, jeg
oplever desværre flere dårlige ting og ser sjældent de gode. At jeg har forandret mig psykisk,
og sagt farvel til min mandlige aggressivitet er en befrielse, en aggressivitet som jeg aldrig
58

fandt rigtig, og som jeg havde det ualmindelig forfærdelig med. Seksuelt har jeg indstillet mig
på at chancen for at indlede et intimt forhold til et andet menneske ikke vil komme på tale før
den dag jeg er blevet helt mig selv, har fået foretaget en feminiseringsoperation af ansigtet, og
en kønsskifteoperation. Sker dette ikke, da jeg åbenbart ikke kan få hjælp af det danske
sundhedssystem, og selv må skaffe de uhyrlige summer der skal fremskaffes, må jeg som
udgangspunkt affinde mig med et liv i intimt ensomhed, for man kan jo ikke gå ud og finde en
partner, når man kun kan tilbyde en halv pakke.
Af Michele Nielsen
59

Pæne piger slås ikke af Simon Gjerløv
Vi er heldigvis ikke ens alle sammen. Ellers ville tilværelsen være temmelig kedelig.
Som udgangspunkt bestemmer vi ikke selv, hvilke forudsætninger vi fødes med og hvilke
determinerende vilkår, vi mere eller mindre tilfældigt fødes ind i.
Man bestemmer ikke selv sit etniske tilhørsforhold, sit køn, sin seksualitet, sit begavelsesniveau,
hvilken familie, social status, religion, kultur eller hvilket land man fødes ind i.
Grundlæggende bestemmer man heller ikke selv sin psykoseksuelle identitet, selvom den for
langt de fleste menneskers vedkommende, som det naturligste i verdenen, er en latent medfødt
del af ens personlighed, som omgivelserne præger i den biologiske og i en kulturelt definerede
retning.
Af og til stemmer den latente medfødte kønsidentitet, det biologiske køn og eller den kulturelle
opfattelse af individets køn ikke overens med hinanden.
Et sådan individ udfordres og udfordrer ligeledes omgivelserne udover det sædvanlige på noget
så grundlæggende, naturligt som vores køn, kønsidentitet og kønsopfattelse, der i højere grad,
end de fleste gør sig det bevidst, er basis for vores personlighed, identitets- og selvopfattelse,
samt danner grundlaget for vores koncept af forholdemåder i forholdet til os selv og andre
mennesker.
Transseksualitet er et af naturens forunderlige eksperimenter, der øger mangfoldigheden i
verdenen.
Mangfoldigheden får os til at sammenligne, danne meninger og af og til får den os til at stoppe
op og forundres.
Transseksualitet får ikke blot andre mennesker til at forundres. Den udfordrer også andre
mennesker i noget så grundlæggende som deres selvopfattelse.
De fleste mennesker hviler så meget i dem selv, at de kan vende en sådan udfordring til en
inspirerende oplevelse.
Andre mennesker skræmmes og føler sig truet på deres kønsidentitet, selvopfattelse og deres
opfattelse af, hvordan verdenen hænger sammen, når de konfronteres med eksistensen af
transseksualitet.
Det er trist for alle parter.
Jeg mener at en frygt for, tilbageholdenhed, forskelsbehandling eller en afstandstagen overfor
transseksuelle bunder i uvidenhed og berøringsangst.
Derfor er det vigtigt, at nogle af os helt almindelige mennesker, der tilfældigvis er født som
transseksuelle, vælger at stå frem og fortælle lidt om os selv og om det at være transseksuel,
så andre mennesker forhåbentlig kan se alt det grundlæggende almindelige, vi alle rummer bag
vores anderledes fremtoning set i forholdet til vores biologiske kønsmæssige udgangspunkt.
Kønsidentitet og kønsmæssig markering eller fremtoning befinder sig på 2 flydende skalaer, der
har 2 ekstremer i hver sin ende på lige fod med håndethed:
Man kan være ekstrem højrehåndet, kan bruge begge hænder lige godt eller være
ekstrem venstrehåndet.
Ligeledes kan man føle sig ekstremt maskulin, ikke føle sig specielt kønsmæssigt
defineret eller føle sig ekstremt kvindelig.
60

Man kan have et ekstremt stort behov for at markere sig eller fremtone maskulint, have
det bedst med at være kønsmæssig neutral, eller have det bedst med at markerer sig
eller fremtone ekstremt kvindeligt.
Der er ingen, der er så tossede , at de vælger at blive transseksuelle, men der er nogle af os,
der er så uheldige at være født som transseksuelle, der vælger at gøre noget ved det.
Langt de fleste transseksuelle har meget tidligt, eller så længe de kan huske, følt sig som og
identificeret sig med det biologiske modsatte køn.
Følelsen af at være havnet i den forkerte krop , eller været blevet kønsmæssigt fejldefineret, er
så stærk, vedvarende og altomfattende, at man ikke kan holde det ud eller forliges med, at
forblive i et kompromis med sin egen selvopfattelse og omgivelsernes opfattelse af sit køn, og
deres forventninger til dig desangående.
Først når alt er prøvet, og man ikke kan forlige sig med at leve i et kompromis. Først dér
beslutter man sig for at gøre noget ved sin transseksuelle tilstand.
Det første og grundlæggende skridt er, at man 100 % erkender over for sig selv og er afklaret
med, at man altid har været, er og vil leve resten af livet i overensstemmelse med sit
identitetsmæssige køn.
Det næste skridt er, at man tør stå frem og erklære sin sande kønsmæssige identitet overfor
sine nærmeste, ens arbejdsplads og overfor resten af ens omgivelser.
Om man vil gå flere skridt fremad i form af hormonbehandling, kirurgiske indgreb og i sidste
instans imod en egentlig kønsskifteoperation er meget individuelt.
Et egentligt kønsskifte lader sig i praksis ikke gøre. Det kan kun lade sig gøre at lave
modificerende eller tillempede tiltag, især for FTM ernes (Kvinde til mand) vedkommende.
Det er meget individuelt, hvor langt den enkelte i praksis kan gå og, hvor gode resultater man
kan opnå. Graden af hvor langt den enkelte vælger at gå, siger derfor nødvendigvis ikke noget
om, hvor transseksuel personen er.
Her i landet er lægelig behandling hen imod kønsskifte meget svært tilgængelig. For de få som
det lykkedes for er det en meget langsommelig, nedslidende og i mere end én forstand
omkostningsfuld vej at gå.
Derfor er det irriterende og i og for sig ret så irrelevant, at omgivelserne ofte er meget
nysgerrige efter at få af vide, om og i hvilket omfang en transperson er i gang med, eller har
fået foretaget, et fuldt kønsskifte.
Kønsidentiteten sidder ikke mellem benene men mellem ørene.
Man føler sig som transseksuel ikke som mere eller mindre mand eller kvinde afhængig af,
hvordan og i hvilket omfang ens krop fremtoner eller ikke fremtoner med kønsmæssige
manifestationer.
Det forholder sig stik omvendt: De der vælger og er så heldige at få mulighed for lægelige
kønsmodificerende tiltag, gør det primært for at få deres krop til at stemme overens med deres
kønsidentitet, sekundært gør de det, for at omgivelserne tydeligere kan se, hvordan de
kønsmæssigt opfatter dem selv.
Man kan derfor ikke bedømme graden af en persons transkønnethed ud fra, hvor langt denne
har valgt og eller, hvor langt vedkommende har haft mulighed for at få kønsmodificeret sin
krop.
Vi tager den lige én gang til: Kønsidentiteten sidder ikke mellem benene men mellem
ørene.
Bedøm derfor aldrig en gave på indpakningen, for så kan du komme til at tage grueligt fejl og
såre et andet menneske.
At være transseksuel betyder ikke nødvendigvis, at man har behov for at markerer sig eller
fremtone ekstremt modsatrettet sit biologiske køn.
En transmand (kvinde til mand) behøver ikke at identificerer sig med og nteresserer sig for
61

ekstreme , stereotype maskuline ting så som øl, fodbold og biler.
En transkvinde (mand til kvinde) behøver heller ikke at interesserer sig for tøj, makeup og
dameblade, selvom de ofte gør det.
Transseksuelles kønsidentitetsmæssige følelser og manifestationer er lige så forskellige som alle
andre menneskers. Transseksuelle mennesker er blot helt sikre i deres kønsmæssige identitet,
fordi de tidligt har været tvunget til at skulle tage stilling til, hvem de kønsmæssigt er, hvilket
mange andre mennesker ikke har behøvet at skulle tage stilling til, eller har behøvet at skulle
bekymre sig om.
Selvom transkønnethed er medfødt, præges transpersoner på lige fod med andre af deres
opvækst og miljøets påvirkning.
Mødes du og defineres du hele livet igennem ud fra et køn, du ikke selv kan identificere dig
med, så kan det ikke undgå at præge din personlighed, dine evner og dine erfaringer.
Det er derfor ikke ualmindeligt, at man møder en smuk feminin transkvinde, der er dygtig til
teknik eller har et maskulint erhverv, ligesom det ikke er ualmindeligt at møde en transmand,
der har valgt at sætte børn i verden.
Disse forhold forvirrer omgivelserne, der frygtelig gerne vil kunne definere og sætte folk i bås.
Det ændrer ikke ved de transkønnedes fastforankrede kønsidentitet, men vidner mere om, at vi
bor i et land, hvor man er meget lidt opmærksom på eksistensen af, og kun i meget begrænset
omfang yder støtte og behandling til, transkønnede.
Man må hyle med de ulve man er i blandt og lærer at sno sig , for at kunne overleve på trods
af den smertefulde erkendelse, at man officielt defineres ud fra et forkert køn.
Alle mennesker er et produkt af de forudsætninger vi kommer til verdenen med, den
prægning vi udsættes for, samt af de valg vi tager. Transseksuelle er ingen
undtagelse.
Det er det forhold, at jeg som udgangspunkt er transseksuel, der har gjort, at jeg allerede tidligt
i teenageårene begyndte at fordybe mig i psykologibøger, for at prøve at finde svar eller løsning
på mit problem . Det er sandsynligvis derfor, at jeg er blevet uddannet og har fundet min
levevej som psykolog, hvilket ligeledes er grunden til, at jeg har en tendens til at se tingene ud
fra et større, generelt og overordnet perspektiv, i stedet for at konkretisere tingene, ved
eksempelvis at skrive om mig selv og mine egne erfaringer som transseksuel.
De fleste transkønnede har haft store kønsmæssige, eksistentielle kriser og overvejelser i og
omkring pubertetsårene, hvor andre børn og unge kun behøver at bruge deres tid og energi på,
at udforske og manifestere deres iboende biologiske køn.
Jeg selv mente allerede som 7-8-årig, hvor andre ikke behøver at bekymre sig om andet end at
lege og være børn, at livet sluttede , når jeg fik bryster.
Menstruationen frygtede jeg som et mareridt, længe før den kom. Jeg havde de skrækkeligste
kvaler med og slet ingen glæde af min krop, der i andres øjne blomstrede til en forfærdelig
køn ung kvindekrop, som jeg hele livet igennem ihærdigt har forsøgt at skjule formerne på.
Som barn havde jeg kun drengevenner. Udover de store eksistentielle og identitetsmæssige
problemer, man uundgåelig i pubertetsårene som transseksuel gennemgår, begyndte mine
drengevenner også at få et andet kønsmæssigt syn på mig. Det var frygteligt ydmygende og
frustrerende. Jeg mistede mange af mine barndomsvenner på den konto . Det er en dobbelt op
negativ konsekvens af FTM-problematikken i en periode af livet, hvor man er meget følsom og
identitetsusikker.
Jeg er primært vokset op med en knap 3 år ældre storebror. En håndfuld yngre søskende er
med årene kommet til. Jeg har 3 brødre og 3 søstre, så det at jeg er transseksuel giver en hvis
62

kønsmæssig balance i søskendeflokken.
Mine forældre, der var fra henholdsvis 1932 og -35, havde på hver deres måde svært ved at
forstå og accepterer, at jeg kønsmæssigt var anderledes . Det er nok hovedårsagen til, at jeg i
27 år levede et uudholdeligt dobbeltliv, før jeg relativt sent i livet, mange år efter mine forældre
døde, valgte at tage de første skridt imod et egentligt kønsskifte og 100% sprang ud som
transmand.
Jeg bryder mig egentlig ikke om begrebet: at springe ud , da jeg altid har været, den jeg er.
Jeg kan bedre lide at kalde det: at slå over , da det jo egentlig bare er at gøre det 100%,
som man altid har gjort og altid har haft mest lyst til at gøre.
Der er aldrig et rigtigt tidspunkt at slå over på. Det vil altid skabe problemer i form af
misforståelser, uforståenhed, udfordringer og en masse både positiv og negativ
opmærksomhed, som jeg personligt helst ville have været foruden.
Når man hele livet har været anderledes , vil man bare gerne være og opfattes helt normal.
Det er skønt at kunne slappe af, bare være sig selv hele tiden, og slippe for at blive tvunget til,
at skulle spille skuespil for at undgå problemer og leve op til andres virkelighedsopfattelse. Det
er en form for lykke, som jeg sætter stor pris på og er taknemmelig for endelig dagligt at kunne
nyde.
Der er ofte en stor skyldfølelse forbundet med at være transseksuel.
Man har skyldfølelse over ikke at slå til i forhold til ens biologiske køn.
Man har skyldfølelse over ikke at kunne leve op til ens forældres, søskendes og den øvrige
omverdens forventninger til en.
Man har også skyldfølelse over, ikke at kunne leve op til ens egne forventninger til en selv, for
man vil jo gerne være lige som alle andre - som barn ville jeg i hvert tilfælde gerne, men jeg
kunne ikke.
Min mor var en traditionel kvinde, der til trods for, at hun som andre kvinder i 1960érne
70érne kom ud på arbejdsmarkedet, fortsat stod for alle de huslige forpligtelser og pasning af os
børn. Det var en for stor opgave for hende, der voksede hende over hovedet og druknede hende
i et ulykkeligt ægteskab, med en utro mand, et lavt selvværd og et vedholdende
alkoholmisbrug.
Min mor insisterede på, at jeg jævnligt skulle have kjoler og nederdele på.
Jeg var ferm til at hive søm lidt ud af væggene, hvorpå jeg senere kom til at flå mine skørter
itu og opfandt avancerede faldteknikker, som kunne flå mine kjoler i stykker.
Allerede som 4-årig var jeg udspekuleret nok til, for at slippe ud af et hvidt strutskørt, at
komme til at læne mig op af en nymalet sort væg. Det afstedkom, som så mange gange
senere, en grundig gang klø fra min mors side, som jeg ofte var villig til at tage for at slippe ud
af skørterne.
Min mor blev ked af det og vred, hvilket medførte skam- og skyldfølelser, især når jeg havde
ødelagt en af de kjoler, min mor selv havde syet til mig.
Man kan ikke klatre ordentlig i træer og lege i skørter, uden at de hæmmer ens
bevægelsesfrihed. Man ser tøset ud i dem, og jeg hadede at gå med dem især i skolen, hvor
drengene hev op i vores små lårkorte 60ér og vores patchwork-befængte 70érskørter, hvilket
ofte førte til slåskampe, når jeg blev nød til at rette op på mit krænkede selvværd.
Under en af de utallige slåskampe i skolegården med en dreng, der havde hevet op i min
nederdel, som jeg ikke turde ødelægge, fordi min mor selv havde syet den, var drengen
kommet til at flå min T-shirt itu, så et af mine gryende bryster blev blottet. Jeg følte mig
særdeles ydmyget, flov og var samtidig rasende på drengen.
Gårdvagten greb fat i og holdt os i hver sin udstrakte arm. Jeg forsøgt svært pinligt berørt at
dække over det blottede bryst, medens gårdvagten bebrejdende og skarpt sagde: ”Pæne piger
slås ikke , hvorefter han slap mig og ruskede og skældte drengen voldsomt ud, fordi han
havde været oppe at slås med en pige og ødelagt hendes tøj. Drengens forældre blev kontaktet
63

og han skulle erstatte T-shirten. Jeg blev blot sendt hjem for at skifte tøj.
Jeg syntes det var enormt uretfærdigt overfor drengen, at han havde fået så meget ballade. Vi
havde jo været lige gode om at slås. Det at jeg var blevet skånet for mere ballade, opfattede
jeg blot som en yderligere ydmygelse, fordi jeg ikke betragtede mig selv som en pige.
Efter sådanne ofte forekommende ydmygelser og nederlag, hvor jeg blev konfronteret med min
egen og omgivelsernes divergerende opfattelser af mit køn, havde jeg brug for at lukke
omverdenen ude og bare være mig selv. Fra jeg var ca. 4 til jeg var knap 10 år, havde jeg et
sådan frirum i mine forældres garderobeskab.
Mine forældres garderobeskab var et stort et af slagsen, hvor man åbner et par dobbeltdøre og
kan gå helt ind i et klædeskabsrum. Til højre side var min fars garderobe og til venstre, svært
barrikaderet med gulv til loft høje stabler af skotøjsæsker, var min mors.
Indersiden af garderobeskabsdørene, loftet og bagvæggen var beklædt med spejle, der kunne
oplyses af knitrende lysstofrør.
I bunden af min fars garderobe, under det tøj, der var for slidt til at gå med, men var for pænt
til at blive taget i brug som arbejdstøj, havde jeg, løbende over årene, gemt et af min
storebrors aflagte sæt JBS undertøjs og en bøllehat.
Når livet blev for surt , krøb jeg ind i garderobeskabet og iklædte mig min storebrors aflagte
undertøj, for at kompenserer for min kønsmæssig manglende habitus. Jeg proppede det lange
hår, min far tvang mig til at have, ind under bøllehatten og knugede armene om knæene,
medens jeg betragtede spejlbilledet af den dreng, jeg inderst inde var.
Dette frirum var nødvendigt, for at jeg kunne holde sammen på mig selv som et helstøbt
menneske og for, at jeg kunne klare omverdenens opfattelse af og forventninger til mig og mit
officielle køn.
Desværre opfattede min mor min tilbagetrækning til mit frirum som noget perverst , der med
vold og magt skulle straffes og bekæmpes og det blev det.
Mit behov for at trække mig tilbage og få fred for omverdenen, i garderobeskabet, var for stort
til, at jeg trods repressalier kunne lade være. Dette kulminerede med min mors fejlopfattelse og
stigende frustration over, at hun ikke kunne stoppe mig. Det skabte en uheldig voldsoptrapning
fra hendes side, der med årene blev værre og spredte sig udover garderobeskabet, hvilket har
forpestet og gennemsyret vores indbyrdes forhold i en meget uheldig og negativ retning.
Jeg både frygtede og hadede min mor, der ligeledes frygtede og hadede min anderledeshed ,
som ingen af os dengang kunne sætte ord på.
Vores forhold blev ikke bedre af, at jeg som ung blev afsløret i at være intimt sammen med en
pige, hvorefter min mor drak sig fuld og i sin brandert, tudende kravlede rundt på gulvet og
forlangte at få af vide, hvad hun dog havde gjort, siden jeg var blevet så pervers .
Med tiden opgav jeg min mor og kom også til at foragte hende.
Desværre gjorde min mor sig aldrig den ulejlighed at lære mig at kende, fordi hun ikke ville
acceptere den jeg er.
Min far var et varmt og hjerteligt men også et noget frembrusende og ubetænksomt menneske,
der forholdt sig helt anderledes til min transseksualitet.Hele min barndom havde han
ekstraordinært travlt med at fortælle mig, at det var meningen og at det var perfekt, at jeg var
blevet en pige, eftersom de havde fået en dreng først.
Min far var glad for og stolt af mig. Han plejede at sige: Du er mig i pigeudgave .
Selvom det blev sagt i kærlig anerkendelse, fyldte den vending mig med sorg og smerte, fordi
jeg vidste, at jeg aldrig kunne komme til at leve op til hans forventninger til mig, og fordi ikke
engang han, min helt og mit store forbillede, så mig, som den jeg var fars dreng.
Som sagt gav min far mig meget kærlighed og anerkendelse, selvom han jævnligt prøvede at
opfordre mig til, at opføre mig mere feminint og ihærdigt, vedholdenhed livet igennem prøvede
at manipulere mig i den retning.
Eksempelvis forbød min far mig af gå til fodbold, da jeg som 8-årig plagede om at få lov til at gå
64

til det. I stedt forsøgte han at bestikke mig med 100 kr. for at gå til jazzballet, så jeg kunne få
nogle mere feminine bevægelser .
Jeg synes det var ækelt og vildt pinligt at komme i den røde gymnastikdragt, med bølgeskørt,
som min far i den anledning købte til mig. Jeg følte mig totalt malplaceret, som en hund i et spil
kegler, den éne gang jeg gik til jazzballet. De efterfølgende gange gemte jeg mig oppe på vores
loft.
Min far opdagede, at jeg pjækkede fra jazzballetten. Han blev noget slukøret, sagde ingenting
og de 100 kr., der den gang var pænt mange penge for en 8-årig, fik jeg lov til at beholde. Det
følte jeg ingen glæde ved, fordi jeg var flov og ked af, endnu en gang, at have skuffet min fars
forventninger til mig.
Jeg flyttede tidligt hjemmefra som 15-årig, hvor jeg både økonomisk og på alle andre områder
blev uafhængig af mine forældre.
Det var nogle barske teenage- og ungdomsår, hvor man, midt i en følsom og identitetsusikker
alder, stod helt alene med nogle meget store, dybtgående eksistentielle og identitetsmæssige
problemer.
Set i bakspejlet var det nødvendigt for mig, for ikke at blive knust som menneske, tidligt at
løsrive mig fra min familie, der ikke kunne rumme eller havde forståelse for min
transseksualitet.
Min mors afskedssalut , da jeg flyttede hjemmefra, var hånende at sige: du kommer nok hjem
igen, når du bliver sulten . Dette var jeg tilpas harm over og stædig nok til at få gjort til
skamme.
Konsekvensen var, at jeg havde meget erhvervsarbejde ved siden af skolen for at skaffe penge
til huslejen, maden på bordet og de øvrige leveomkostninger.
Det var en hård tid med særdeles dyre lærerpenge , men det kunne ikke havde været
anderledes, omstændighederne og tiden taget i betragtning.
Friheden, ved allerede som 15-årig at være selvstændig og have min egen lejlighed, gav mig
mulighed for at udforske mig selv og starte et nødvendigt, men temmelig belastende, dobbeltliv
som mand ofte iført jakkesæt i mit private, hemmelige liv og bibeholde mit
kønskompromitterende, utilfredsstillende facadeliv som maskulin pige/ kvinde overfor min
familie, skole og arbejdsplads.
Jakkesættene var ikke en fetich men virkede i ungdomsårene, på samme måde som min brors
undertøj i garderobeskabet, som et lindrende plaster på de fortrædelige mangler og uheldige
tilføjelser, som skæbnen havde skabt mig med.
Det var et nødvendigt frirum for mig at gå ud i byen, primært om natten, klædt som mand. Det
var en stor lettelse at blive set og mødt som en mand. Men det var en tavs fornøjelse fyldt med
frygt.
Tavs fordi jeg, hver gang jeg talte, som oftest i andres øjne blev afsløret som kvinde.
Frygtfuldt fordi mange mennesker bliver skræmte, fornærmede, vrede eller mener sig
berettigede til at sige og gøre utilladelige ting, når de føler, at de er blevet narret til at se eller
tale med en, de betragter som kvinde, som de først havde antaget for at være en mand.
Jeg kunne fortælle mange historier desangående. Det vil jeg undlade, for de fleste er stadigvæk
for smertefulde til, at jeg har lyst til at berette om dem. Jeg vil hellere fortælle om de gange,
hvor jeg dengang iført herretøj blev mødt og behandlet som mand. Det var en så stor lettelse,
at jeg, ved at føre et uudholdeligt dobbeltliv i knap 3 årtier, blev nødt til at fortsætte med at
have dette frirum.
I dag er det at gå klædt som mand heldigvis en offentlig anerkendt, naturlig implementeret del
af min dagligdag og personlighed.
Tidligere har jeg, i korte perioder, forgæves forsøgt at smide jakkesættene ud for at prøve at
leve og fungere som kvinde. Det blev aldrig til andet end et kikset og ulykkeligt skuespil, som
jeg ikke kunne udleve, hvor jeg hver gang håbløst faldt igennem.
Jeg var aldrig glad for og følte intet tilhørsforhold ved at prøve at spille kvinde. Det var altid en
65

stor lettelse at vende tilbage til min sande identitet som mand.
Jeg har forsøgt mig som homoseksuel. Det er jeg ikke (selvom en del transpersoner er). Der er
stor forskel på at være lesbisk og være en heteroseksuel transmand, der er tiltrukket af kvinder.
Kønsidentiteten ”stikker langt dybere” og er noget andet, meget mere omfattende, i
et menneskes liv end ens seksualitet.
At være transseksuel drejer sig ikke om at mene, at ét køn er bedre end det andet.
De 2 køn er 2 afhængige, ligeværdige komplimentære størrelser, der som regel ikke kan
undvære hinanden eller defineres uden sameksistensen af det andet køn.
Vi er alle lige, der er bare nogle af os, der har fået lidt større udfordringer med på livets vej end
andre.
Det at være slået om som transseksuel, drejer sig, i høj grad, om at være i harmoni og balance
med sig selv og sine omgivelser. Det drejer sig om, at kunne få lov til at opleve og nyde mange
store og små dagligdags ting, som andre mennesker tager for givet, og som de derfor måske
ikke altid tænker over elle værdsætter så meget.
Det er fantastisk at blive mødt som den man er uden latterliggørelser, misforståelser og
forbehold.
Det er en vidunderlig stor lettelse, at kunne fortælle andre, hvad man hedder og høre andre
mennesker kalde én ved éns rette navn.
Det er stort, endelig at kunne kramme andre mennesker uden at være hæmmet af et par
bryster, som man ingen glæde har af og som man slet ikke kan identificere sig med.
Det er ubeskriveligt fantastisk, når den smukkeste kvinde, der er min, i et kram trykker sine
velkurvede bryster imod min flade brystkasse og erklærer, at jeg er hendes mand, og at jeg er
perfekt som jeg er - dét er lykken.
66

Oplysninger om operationer, hormoner.
Del 2
Forvent ikke en kogebogsopskift på, hvordan du skal gøre for at få lavet om på din krop. Jeg er IKKE læge og kan og vil
ikke anbefale noget frem for noget andet. Jeg har taget disse oplysninger med, fordi de er frit tilgængeligt på nettet. Jeg
vil dog komme med følgende råd:
Hormoner er ikke legetøj ! Få hormoner via læge og lad din behandlende læge styre det. Køber du alligevel via
internettet, kan det komme det koste dig dyrt økonomisk og helbredsmæssigt. Der er meget skidt derude.
Angående tilbud om penistildannelser her i Danmark, har jeg ingen nyere information. Min søgen og forespørgsel til
læger på Rigshospitalet plastikkirurgisk afdeling, har ikke givet mig nogen svar.
Dog har jeg via andre kanaler fået oplyst, at man kun laver en ½ metoidioperation på Rigshospitalet, læs mere om det
under afsnittet: Hvor henvender jeg mig? Metaoidoperationer
Til læger vil jeg anbefale denne her som bog:
Medical Therapy and Health Maintenance for Transgender Men: A Guide For Health Care Providers
pdf: http://www.nickgorton.org/Medical%20Therapy%20and%20HM%20for%20Transgender%20Men_2005.pdf
Om hormoner, hvad man skal være opmærksom på og operationer
67

Kontakter
Kontakter er en liste over foreninger, mødesteder hvor transpersoner kan komme forbi.
Stederne besøges af en blanding af bøsser, lesbiske og transpersoner. Dette skal ikke afskrække
nogen fra at kommer der. Vigtigst er, at der er mulighed for at mødes med andre i samme
situation. Skulle der være nogle transpersoner, som har mod og lyst og ikke mindst tid, til at
åbne deres hjem eller have et sted, hvor folk kan komme anonymt og møde andre, dette ville
det være skønt.
Når jeg skriver tid, så forvent ikke at der kommer nogen det første ½ - 3/4 år. Der skal virke
stabilt, inden folk tør komme.
Gender-Pioneers har lavet et ideudkast, som gerne må bruges. Opret en kontaktmulighed f.eks.
under Facebook eller et af de andre sociale medier på nettet. Kontakt og snak via internettet er
en god ide at starte på, men rent menneskeligt for fattigt når snakken kun foregår der
Her kommer først Gender-Pioneers ideoplæg og efterfølgende kontaktinformationer rundt om i
landet.
Anonyme Transer
Det eneste der kræves for at blive med i Anonyme Transer, er at man er transseksuel eller
transvestit.
Hver gruppe er selvstændig og selvbestemmende.
Hver gruppe har kun et formål, at bære budskabet ud til de transseksuelle og transvestiter der
stadig lever i skabet: Du er ikke alene.
Hver AT-gruppe skal helst være økonomisk uafhængig af nogen udefra kommende støtte og
oppebære sin egen økonomi.
AT-gruppen er en støttegruppe og ikke en behandlergruppe, men gruppen kan godt ansætte
eller tage behandlere ind for at varetage en eller anden støtte/hjælpefunktion.
AT grupperne har ingen offentlig mening om noget, efter som at alle deltagere ønsker
anonymitet og ikke ønsker at blive inddraget i offentlige eller andre kontroverser.
AT s PR politik er mere baseret på at vi er der, end på hvor synlige vi er. AT vil altid beskytte
vore medlemmers anonymitet på alle niveauer.
Deltagere der ønsker at gøre en ekstraordinær indsats for/i, udpeges af gruppen iblandt
gruppens deltagere.
AT-gruppen er økonomisk selvkørende og må ikke modtage anonym støtte udefra, og der
kræves intet bidrag af deltagerne.
AT-gruppen er primært afhængig af deltagernes donationer, for at kunne betale for f. eks. leje
af rum, mad og drikke, og litteratur. Men deltagere med dårlig økonomi skal ikke presses til at
yde donationer.
AT gruppen vurderer ikke eller lægger ikke begrænsninger på deltagerne, men tænk på at det
du gør, falder tilbage på de andre, bevar anonymiteten.
68

Kontakt mødesteder i byen
Det er lidt svært at få et overblik over, hvor der sker noget, hvor man kan komme som
transperson. Mødesteder lukker ned og nye dukker op for igen at forsvinde. Kender du til et
møde kontakt sted som ikke er nævnt.
Så send en mail til forlag@emj-forlaget.dk
Denne her kontaktside kan også findes på følgende side http://emj-forlaget.dk/oplys/blogs/blog3.php
som løbende holdes ajour, men det kræver lige lidt tilbagemeldinger fra jer af derude. Hvor
tingene sker.
Hovedstaden.
LGBT http://lgbt.dk
post: Postboks 1023, 1007 København K
mail: lgbt@lgbt.dk
besøgssted: Nygade 7, 2., 1164 København K
t-gruppen en del af LGBT
http://www.lgbt.dk/2672/
facebook: http://www.facebook.com/groups/69523575940/?notif_t=group_activity
Dunst
info@dunst.dk
Et alternativt mødested med cafe og mange arrangementer
Never Mind gay nightclub
Nørre Voldgade 2, 1358 København K
web: http://www.nevermindbar.dk
mail: nevermind@nevermindbar.dk
69

Café Intime
Allegade 25, 2000 Frederiksberg
web: http://www.cafeintime.dk/default.asp?mainmenu=0
mail: postmaster@cafeintime.dk
Centralhjørnet
Kattesundet 18, 1458 København K
web: http://www.centralhjornet.dk
mail: mail@centralhjornet.dk
resten af Sjælland & Bornholm:
Møde steder på Bornholm
Samvær(d)shuset:
Østergade 43, 3700 Rønne
Tlf. 56 95 98 80
http://samvaerdshuset.dk
Der er åbnet én onsdag om måneden kl. 19-21.30
Mødestedet Åsen:
Åsen 13, 3730 Nexø
Der er åbnet én onsdag om måneden kl. 19-21.30
Kontakt til foreningen: info@hobibornholm.dk
en forening for homo og bi personer som også findes på facebook
http://www.facebook.com/groups/36429013340/
http://www.hobibornholm.dk/index.php?ID=1&lang=da
70

Fyn:
Fra Lambda hjemmeside:
Lambda er foreningen for homo-, bi- og transseksuelle på Fyn.
Vi er en forening med hjemsted i Odense, hvor vi også har vores café. Foreningen forsøger at
skabe et miljø til homo-, bi- og transseksuelle, hvor de kan have det godt og føle sig velkomne.
Kontakt til foreningen:
Lambda
Brogade 3, 5000 Odense C
Telefon: 32 12 62 45
lambda@lambda.dk web: http://www.lambda.dk Facebook:
http://www.facebook.com/Lambda.Odense
Nordjylland:
Gaynord
Fra deres hjemmeside:
Gaynord er en LGBT-forening, som arbejder på at lave nye og anderledes arrangementer og
aktiviteter for LGBT-personer i Region Nordjylland.
Kontakt:
Vi mødes hver torsdag mellem kl. 19-21 i
"Forsamlingsbygningen"
Østergade 9, 9800 Hjørring
tlf: 98 91 05 05 torsdage mellem kl. 19-21
Og fra August 2008 hver onsdag kl. 19.30-21 i "Huset"
Hasserisgade 10, 9000 Aalborg
Web: http://www.gaynord.dk/OmGaynord/tabid/36/Default.aspx
Facebook: http://www.facebook.com/pages/GayNord/186174554758325
Midtjylland:
Århus
Gbar
Skolegade 28, 8000 Århus C
Web: http://www.gbar.dk
71

mail: mail@gbar.dk
Herning
Fristedet
Kontakt via deres kontaktside på webben eller mail: fristedet@fristedet.dk
web: http://fristedet.dana12.dk/11-forside.htm
Viborg
HoBiT–Viborg
fra Facebook
Viborg har brug for et socialt centrum og fristed for LGBT'ere. En forening hvor vi inkluderer alle
homo-, biseksuelle og transpersoner, uanset udseende, etnicitet og alder.
kontakt via mail: HoBiTviborg@gmail.com
facebook http://www.facebook.com/HoBiTViborg
Trekantsområdet:
Lobito
Lobito Kolding
Dyrehavegaardsvej 38,1, 6000 Kolding
Tlf.: 75 54 10 23
Åbningstider
Tordag kl. 19.00-22.00 - Caféaften
Lørdag kl. 21.00-02.00 Festaften
web: http://www.lobito.dk/ mail: lobito6000@gmail.com
facebook: http://www.facebook.com/profile.php?id=100001516781325&sk=info
Sønderjylland:
Café Frederik
Skolegade 46, 6700 Esbjerg
http://www.cafefrederik.dk/
72

Profil Haderslev
http://www.profil-haderslev.dk
En bøsse/lesbisk klub som mødes privat hos hinanden hver anden måned, hvor der er
forskellige arrangementer.
Kontakt Profil Haderslev
Du kan kontakte Profil Haderslev via deres hjemmeside.
Husk at opgive: Navn, adresse, e-mail, tlf.nr. og fødselsår. Oplysningerne behandles selvfølgelig
100 % fortrolig. Vi videregiver ikke oplysninger til 3. part.
http://www.profil-haderslev.dk/kontakt/kontakt-til-profil.html
Du kan også sende et brev til:
PROFIL
Varbergvej 38
6100 Haderslev
Andet
Sexologisk Klinik Afsnit 7411
Psykiatrisk Center København
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Telefon: 38 64 71 50 Fax: 38 64 71 64
Email: sexologi@regionh.dk
Besøgsadresse: Tagensvej 20, opgang 74, 1. sal, 2200 København N
Generel telefonrådgivning om sexologi
Du kan ringe til Sexologisk om seksuelle problemer, også anonymt, torsdage i tidsrummet kl.
10-11 på
Telefon: 38 64 71 71
Her kan blandt andet spørge om:
Seksuelle samlivsproblemer
Sex, sygdom og handicap
Transseksualitet og kønsidentitet
Sexkriminalitet
73

Udviklingsforstyrrelser og misdannelser
Seksuelle afvigelser
Andre seksuelle problemer
Sexolog Tsjyden [te-es-jy-den]
Ingen sexlyst? Knas i sengen?
Hvad er jeg til?
sexolog
Erwin Maria Jöhnk
ALLE kan henvende sig.
Kører ud i Djursland, Randers og Århus.
Info på http://tsjyden.dk
tlf: 39 20 26 50 bedst man fre. 8 -11
Homo, Biseksuel, Lesbisk og transpersoner er meget velkommen.
Diskretion selvfølge.
74

Hormonpræparater for transmænd og
transkvinder
Jeg har valgt at skrive en del om diverse medicinpræparater for transmænd og meget lidt om
det for transkvinder. Jeg er ikke mediciner eller farmaceut. Jeg holder mig inden for den viden,
jeg kan finde på internettet.
Det er meget mere enkelt og nemmere for læger at finde hormoner til transkvinder, men mere
uoverskueligt for transmænd. Derfor denne forskelsbehandling af præparater.
MEN uanset hvad, hormon skal man ikke lege med!
De skal ordineres af en læge og hormonbehandlinger følges op af lægen. Ikke noget med
hjemmefuskeri.
Inden man starter på hormoner, er det vigtigt at få undersøgt, hvordan ens hormonstatus er.
Der skal løbende følges op med, hormonel status og levertal og en CBC test, en blodtest, der
viser, hvordan blodsystemet har det.
For dem, der tager hormoner som depot, er det vigtigt at få målt hormonindholdet i kroppen i
slutningen af en periode, det vil sige inden du får en ny depotinsprøjtning af hormoner for at
undgå en forkert måling.
Hormonniveauet skulle gerne ligge på samme niveu som hos dem, der ikke har skiftet køn og
være aldersmæssigt tilsvarende.
Hormonniveau testosteron i nmol/l
mænd: 20 - 50 år er middelværdi på 16,8 og grænserne er mellem 10,3 - 27,4
mellem 50 - 70 år er middelværdien på 14,6 og grænserne er mellem 8,4 -25,4.
Kvinders hormonnievau
Testosteron: Kvinder i fertil alder: 0.55-1.8, efter menopausen: 0.52-1.7.
SHBG: Kvinder i fertil alder: 41-170, efter menopausen: 46-240
Androstendion: Kvinder i fertil alder: 2.4-8.9, efter menopausen:0.80-4.8
DHAS: Kvinder i fertil alder 1200-9500, efter menopausen: 500-4500
Dihydrotestosteron: Kvinder i fertil alder 0.25-1.2, efter menopausen: 0.16-0.91.
http://www.ssi.dk/Diagnostik/DiagnostiskHaandbog/500-599/517.aspx
Androgen status: http://www.ssi.dk/Diagnostik/DiagnostiskHaandbog/500-599/501.aspx
Testosteron status http://www.ssi.dk/Diagnostik/DiagnostiskHaandbog/500-599/515.aspx
75

Injektioner af hormoner
Hormondepot skal ind i en muskel. Sprøjtes den ind i et fedtområde, bliver den ikke brugt, men
forsvinder blot ud af systemet. Kan man selv give sig de injektioner, er ydersiden af lårmusklen
det bedste sted eller i balden.
Se på tegningen nedefor, hvordan man kan finde det rette sted på låret. Det er den side som
vender ud af man skal bruge. Der er de ren god stor muskel.
En håndsbredde for oven og en håndsbredde lige over knæet. Tegningen viser et højreben.
76

Sug medicinen op i nålen. Du skal bruge en tyk nål til, pres så der kommer lidt medicin ud af
kanylen, så du er sikker på, der ikke kommer luft med ind.
Skift nålen til en der lidt tyndere nål.
Træk huden stram, stik nålen i musklen, hvor depotet skal være, træk stemplet lidt tilbage for ats
eom der kommer blod med op. Kommer der blod med op, har du ramt en blodåre. Det duer ikke.
Find et nyt sted.
Tryk langsomt, ned så det hele kommer i ind musklen stille og roligt.
Inden du prøver selv, øv dig med spiseolie og en appelsin. Testoviron som depot er en
tyktflydende væske.
Her kommer en oversigt over, hvad der findes på markedet for transseksuelle. Denne liste skal
ikke opfattes som indkøbsliste, men som information til behandlere og information til
transmænd og transkvinder.
Hormonpræparater for transmænd
Testoviron Depot Styrke 250 mg/ml Pakning 3 amp. a 1 ml inj. væske, opløsning
Virksomt stof Testosteron Firma Paranova Danmark
Pris pr. pakning 402,15 kr.
1 ampul holder i ca. 16 ca. 21 dage den er udgået i perioder kan dukke op igen.
Eller
Nebido Styrke 1000 mg/dosis Pakning 1 x 4 ml inj.væske, opløsning Virksomt stof Testosteron
Pris pr. pakning 1106,70 kr. Dette holder i mellem ca. 70 -80 dage inden man skal have ny
depotindsprøjtning.
De to præparater skal indsprøjtes i en muskel, bedst i balden. Det er tyktflydende. Konsistensen
minder meget om oliens konsistens.
Udover dette er der gelprodukter. Her skal man være opmærksom på, at hvis en anden person
kommer i nærkontakt med de områder, hvor der er smurt gel på, så får den anden person
overført testosteron.
Lægemiddel Testim
Styrke 50 mg/dosis
Pakning 30 tuber a 50 mg (5 g) gel
Virksomt stof Testosteron
Pris pr. pakning 414,20 kr.
Mere info om Testim http://min.medici...rater/3795
Lægemiddel Testogel
Styrke 50 mg/dosis
Pakning 30 stk. a 5 g gel, brev
Virksomt stof Testosteron
Pris pr. pakning 469,00 kr.
Info om testogel http://min.medici...rater/3244
77

Lægemiddel Tostran
Styrke 2 %
Pakning 1 x 60 g gel
Virksomt stof Testosteron
Pris pr. pakning 410,95 kr.
Info om Tostran http://min.medici...rater/4237
Til sidst er der også tabletter, men der ryger det meste af det virksomme stof ud af systemet.
Dette skyldes nogle kemiske bindinger af det aktive stof, som først skal frigøres i leveren. Uden
de bindinger forsvinder de via mavesyren og bruges ikke.
Din læge kan søge tilskud til præparaterne, når du har fået lov til at få hormoner fra din
behandler i forbindelse med kønsskifte.
Hormonpræparaterfor transkvinder
Mand til Kvinde (MTF) TransKvinder og østrogener.
Østrogen kan fås som depotindsprøjtninger, som tabletter eller hudgeler.
Transkvinder over 40 år rådes til at bruge østrogen som gel, da der kan opstå komplikationer og
udvikles blodpropper ved depotindsprøjtninger og tabletform.
Transkvinder tager også ofte antiandrogener, som vil blokere for de mandlige hormoner, som
deres krop producerer naturligt. Hormonniveauer varierer fra person til person. Det gælder for
både østrogen og antiandrogener, og behandlingen skal overvåges af en læge. Et antiandrogen
er Androcur. Det er lægen, der skal styre dette!
Rygning øger nedbrydningen af østrogen i leveren, ryges der over 10-15 cigaretter dagligt, kan
effekten af østrogenbehandling svigte.
Østrogener ændrer ikke på stemmen, så den bliver lysere, eller ændrer kropsstrukturen så som
højde og knoglebygning.
Kilde: http://medicnpriser.dk
Og på http://min.medicn.dk er der mere info
78

Fysiske virkninger af hormonbehandling
Fysiske ændringer og effekter ved hormonbehandling vil være feminiserende /
maskuliniserende, som passer bedre til en patients kønsidentitet.
Hos KtM-patienter, kan der forventes at forekomme følgende fysiske ændringer: Dybere
stemme, større klitoris (variabelt), skægvækst og eventuelt øget kropsbehåring, ophør af
menstruation, formindskelse af brystvæv, øget libido og nedsat procentdel af kropsfedt i
forhold til muskler masse.
Hos MtK-patienter, kan der forventes at forekomme følgende fysiske ændringer:
Brystvækst (variabelt), nedsat libido og erektioner, formindskelse af testikler, og øget
andelen af kropsfedt i faktisk forhold til muskelmasse.
De fleste fysiske ændringer, uanset om de er feminiserede eller maskuliniserede, forekommer i
løbet af to år. Mængden af fysiske forandringer og den nøjagtige tidslinje af effekter kan være
meget varierende. Tabel 1a og 1b skitserer det omtrentlige tidsforløb af disse fysiske ændringer.
Tabel 1a: Effekter og Forventet tidsforløbet af maskuliniserende hormoner A
Effekt Formået begyndelse Formået maksimal B
Fedtet hud/akne(bumser) 1-6 måneder 1-2 år
Ansigt/krops behåring 3-6 måneder 3-5 år
Skaldethed/hårtab 12 måneder c varierende
Øget muskelmasse/styrke 6-12 måneder 2-5 år d
Omfordeling af kropsfedt 3-6 måneder 2-5 år
Ophør af menstruation 2-6 måneder Ikke oplyst
Forøgelse af klitoris 3-6 måneder 1-2 år
Formindskelse af vagina 3-6 måneder 1-2 år
Dybere stemme 3-12 måneder 1-2 år
A
Tilpasset med tilladelse fra Hembree et al.(2009). Copyright 2009 The Endocrine Society
B
Skønsmæssigt beregnet fra udgivet og ikke udgivet kliniske observationer
c
afhænger af alder og arv; måske minimalt
d
dette afhænger af mængden af motion
79

Tabel 1b: Effekter og Forventet tidsforløbet af feminiserende hormoner A
Effekt Formået begyndelse Formået maksimal effekt B
Kropsfedt omfordeling 3-6 måneder 2-5 år
Nedsat muskelmasse /styrke 3-6 måneder 1-2 år
Blødere hud / mindre fedtet 3-6 måneder Ukendt
Nedsat libido 1-3 måneder 1-2 år
Nedsat spontane erektioner 1-3 måneder 3-6 måneder
Mandlig seksuel dysfunktion varierende Varierende
Vækst af bryster 3-6 måneder 2-3 år
Testikler bliver mindre 3-6 måneder 2-3 år
Mindre spermproduktion varierende Varierende
Tyndere og langsommere vækst af
krop og skægvækst
6-12 måneder >3 år d
Mandligt mønster af skaldethed Ingen ny vækst, hår tab 1-2 år
stopper 1-3 mdr.
A
Tilpasset med tilladelse fra Hembree et al.(2009). Copyright 2009 The Endocrine Society
b
Skønsmæssig beregnet fra udgivet og ikke udgivet kliniske observationer
C
Markant afhængig af mængden af motion.
d
Komplet fjernelse af mandlige ansigts- og kropsbehåring kræver elektrolyse, laserbehandling, eller begge
dele.
Graden og antallet af fysiske ændringer afhænger delvist af dosis, og hvordan medicinen
bruges. Medicinen er udvalgt i overensstemmelse med en patients specifikt medicinsk mål (fx
ændringer i kønsrolle udtryk, planer for kønsændringer) og medicinsk risikoprofil.
Der kan ikke på forhånd siges, hvordan hormonterapien vil virke, med undtagelse af, at KtM
personer får en dybere stemme af hormonbehandlingen. Der er flere faktorer, der spiller ind
med hensyn til virkningen af hormonbehandling, så som alder, kropsbygning, etnicitet eller
familieudseende, arvelige anlæg.
Det er ikke til at sige på forhånd, hvilken hormonbehandling den enkelt reagerer bedst på. Det
er ikke sikert, at det der virker for den ene, virker lige så godt for den anden. Derfor er det
meget vigtigt, at lægen ordinerer hormoner og kontrollerer, om dosis af homoner er nok, eller
om der måske skal skiftes over til et andet hormon præparat.
Kilde: WPATH Standards Of Care version 7 s. 36-38 2011
80

Hvor henvender jeg mig?
Når du har taget en beslutning om et evt. kønsskifte, er det bedst at du henvender dig til din
egen læge, spørger ham/hende, om du kan blive henvist videre til Sexologisk Klinik,
Rigshospitalet, med henblik på evt. kønsskifte.
Når din læge har sendt henvisningen til Sexologisk Klinik Rigshospitalet, modtager lægen en
standard skrivelse som sendes ud, uanset hvad henvisningen drejer sig. Om det er af en eller
anden seksuelt problem eller kønsskifte. Det hele er skrevet som et samlet standard brev, så
det er lægen som må filtrere ud, hvad der er relevant i forhold til kønsskifte.
Jeg har set og læst denne skrivelse via facebook, og der lød et mindre ramaskrig over denne
skrivesle til lægen, blandt en del transpersoner, fordi Sexologisk Klinik nu har skærpet
betingelserne for at komme til samtaler og behandling.
Jeg nævner dette her som et lille eksempel på, hvor følsomt transpersoner kan reagere. Især på
baggrund af uvidenhed om, hvad der sker, om der sker noget, om man bliver taget alvorligt
eller blot bliver stemplet som en fetichist og ikke kan komme videre.
Det er dybt frustrerende og nedbrydende, kort sagt umenneskelige forhold i behandlings-
systemet.
Jeg har nærlæst den liste, som lægen modtager, når der er blevet henvist til Sexologisk klinik
og kommer her med min vurdering af den. Der er reelt kun nogle få linjer som vedrører
kønsskifteansøgere.
Det er en standardskrivelse, hvor man kun skifter lægens navn ud. Skrivelsen er også til folk
med seksuelle problemer af forskellig* karakter. Det er så op til lægen at bedømme hvilke
oplysninger, der skal videre i forbindelse med f.eks. en kvinde som har problemer med vaginale
problemer. Her det relevant med gynækologisk undersøgelse og evt. speciallægelig udtalelse og
en del blodprøver m.m.
Det er for mig at se er det ikke en skærpelse af krav fra Sexologisk Klinik 's side af omkring
transpersoner, men tankeløshed.
Ud fra listen til lægen er mit skøn, at lægens svar til Sexologisk Klinik i forbindelse med
transpersoner må være følgende oplysninger listen, lægen har modtaget. Her et udpluk fra
listen:
Supplerende oplysninger
Kort resume af sygehistorie, herunder seksuel udvikling og funktion. Beskrivelse af
hvornår symptomerne er opstået, symptomernes udvikling samt om symptomerne er til
stede i alle situationer
En beskrivelse af hvad der er forsøgt af behandling tidligere
Oplysning om aktuel medicinsk behandling samt tidligere behandlinger med hormoner,
PDE5-hæmmere eller psykofarmaka. Dosis, præparat og behandlingsperiode ønskes
oplyst.
Oplysning om tidligere behandlingskontakt til psykiatriske afdelinger (gerne vedlagt
epikrise), psykologbehandling og relevant somatisk indlæggelse
Ved seksuelle identitetsforstyrrelser ønskes oplysning om varighed og omfang af disse
81

For patienter med kønsidentitetsproblematik skal være foretaget en psykiatrisk vurdering
Hvor sygehistorien giver mistanke om depression ønskes foretaget depressionsscreening
Supplerende undersøgelser
For patienter med kønsidentitetsproblematik skal være foretaget en psykiatrisk vurdering
Hvor sygehistorien giver mistanke om depression ønskes foretaget depressionsscreening
Disse linjer her gør det yderst vanskeligt for transpersoner som sideløbende har en psykiatrisk
diagnose.
Følgende patientkategorier modtages ikke
Patienter der aktuelt er misbrugende, psykotiske eller selvmordstruede *1
Patienter i aktuel behandling i psykiatrisk regi skal henvises via psykiatrisk
afdeling/praktiserende psykiater
De næste linjer er jeg en smule tvivl om, men jeg mener ikke dette er noget, som direkte har
med transpersoner at gøre, da der i forløbet på Sexologisk Klinik bliver tale om somatiske
undersøgelser deriblandt neden nævnte punkter.
Supplerende undersøgelser
Almindelig objektiv somatisk undersøgelse, specielt undersøgelse af genitalia externa og
for kvinder gynækologisk undersøgelse indenfor ½ år (vedlæg kopi)
Relevante ikke over et ½ år gamle laboratorieprøver BT, blodsukker, TSH og for pt.
ældre end 40 år prolactin og hormonværdier (FSH, Østradiol, Testosteron), ved mistanke
om metabolisk syndrom lipider
*1 Mange transpersoner er psykisk ud af balance, nogle har et misbrugsforhold, andre går med
selvmordstanker og har forsøgt selvmord, andre igen skærer i sig selv, men ingen lytter eller
spørger i behandlersystemet hvorfor, og hvad baggrunden er.
At føle sig som tilhørende til det modsatte køn er ikke nogen psykisk sygdom, men det kan
bliver til et psykisk problem, hvis man ikke kan få hjælp til afklaring og mulighed for at leve som
det menneske, man er inderst inde.
Hvordan erbehandlingsforløbet?
Inden du kommer til første samtale, skal der udfyldes et skema til forundersøgelse.
Det samme skema sendes også ud til ansøgere, der ønsker navneændring til et fornavn
tilhørende det modsatte køn og til dem, der ønsker et X i passet. Skemaet er mere en seksuel
selvbiograf med tilhørende afkrydsningsskemaer, som sendes ud til ALLE, der ønsker en form
for behandling på Sexologisk klinik.
Der ses ikke på, om ansøgerne har været på Sexologisk Klinik før, eller om der er tale om en
transperson eller en person med et seksuelt problem. Her kommer en oversigt over
spørgsmålene i skemaet.
Din livshistorie:
Forældre, hvor mange søskende, skole uddannelse, og dine forhold til det. Om du har haft
sygdomme, psykiske problemer, ægteskab forhold din partner og børn.
82

Din nuværende situation:
Beskæftigelse, hvordan du trives på dit arbejde, venner, kæreste, friteinteresser, boligforhold og
din psykiske tilstand.
Din seksuelle udvikling:
Din families holdning til sex, specielle erindringer omkring sex, som f.eks. overgreb, onani, din
sex debut, sexrulle kontakter, hvordan og hvor tit, kan du tale om sex og seksuelle oplevelser,
hvad tager du afstand fra i forbindelse med sex, orgasme og andet af betydning i forbindelse
med sex.
Dit nuværende seksuelle problem
Hvad er problemet? Hvor længe har det stået på? Hvad har du prøvet før du henvender dig til
Sexologisk Klinik? Hvem har taget en beslutning om behandling og hvordan ville fremtiden se
ud, hvis du ikke kommer i behandling med sexlivet?
Skala 1 10 hvor plaget er du af dit nuværende problem 10 er det højeste
Dine forventninger til behandlingen
Et afkrydsningskema omkring dine forventninger om og hvordan behandlingen hjælper.
Forværring - uændret - lille bedring - nogen bedring - stor bedring forsvundet
83

Udover det først skema er der endnu et skema A med flere spørgsmål
1. Om der er sket større ændringer i dit liv i de seneste år. Der er 17 afkrydsningsmuligheder og
ved nr. 18 kan man selv skrive noget, hvis det ikke er blandt de første 17 svarmuligheder.
2. dit synspunkt på helbredet
3. Her er der igen fokus på sexlivet, og hvor stor indflydelse det har på dit liv. Her er der 4
spørgsmål omkring det emne.
4. til sidst 4 spørgsmål er om, hvorvidt du er tilfreds med dit liv.
Derefter følger 2 sider med afkrydsningsfelter, hvor det er vigtigt, at du kun sætter et kryds til
hvert spørgsmål. Det er et godt hjælpeskema til dig selv og din behandler. Den hedder
symptomtjekliste SCL-92.
Det som sker efterfølgende, er en lang række samtaler, hvor hele dit liv bliver gennemgået på
kryds og tværs, og du får de første mange gange stillet det samme spørgsmål: Hvorfor vil du
skifte køn? Er du sikker? og du skal vide, at du bliver udspurgt meget grundigt omkring dit
sexliv eller mangel på samme.
Du skal helst så vidt muligt leve som det modsatte køn i en længere periode. Efter ca. 1 års
samtaler tages der stilling til, om du kan få hormoner eller ej.
FØLG DEN LÆGELIGE ANVISTE HORMONBEHANDLING, HVIS DU IKKE VIL SPILLE
“RUSSISK ROULET” MED DIT LIV OG HELBRED!!!
For FtM (kvinde til mand) gives der testoviron. Når kvinder får testoviron bliver stemmen
dybere, der kommer skægvækst afhængig af hvilke anlæg man har i forvejen, og hvor tit man
barberer sig. Menstruationen aftager for at holde helt op.
MtF (mand til kvinde) bliver behandlet med kvindelige hormoner og androcur. Androcur bevirker
at sexlysten holder op, den penis kan ikke bruges til fornøjelser mere, en form for kemisk
kastration Så tænk dig en ekstra omgang om, hvis du er meget glad for din penis i forbindelse
med sex eller om det nu er den rigtige vej.
De kvindelig hormoner som regel Østradiol, er med til at danne bryster, også her afhængig af
hvilke anlæg man har for det.
Efter et par års samtaler, og hvis man kan tåle hormonbehandlingen, kan man så ansøge
Sundhedsstyrelsen om kastration. Forvent nu ikke, nu går der kun et par uger så er tilladelsen
der. NEJ, der kan nemt gå et halvt års tid. Så kommer ventetiden på indlæggelsen hvis man har
fået et ja.
Her er procdurevejeldningen i forbindelse med kastrationsansøgninger fra
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11017
85

Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte
Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration,
herunder med henblik på kønsskifte (herefter bekendtgørelse om sterilisation og kastration), samt
sundhedsloven nr. 546 af 24. juni 2005.
1. Almindelige bemærkninger
Vejledningen omfatter personer, der har fået stillet diagnosen transseksualisme .
Kastration med henblik på kønsskifte er reguleret i sundhedslovens kapitel 33. Af sundhedslovens § 116
fremgår det, at det er indenrigs- og sundhedsministeren, der giver tilladelse til kastration. Denne kompetence
er i henhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 5, videregivet til Sundhedsstyrelsen.
Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af
funktion, jf. sundhedslovens § 104.
2. Betingelser
Efter sundhedslovens § 115 kan der gives tilladelse til kastration herunder med henblik på kønsskifte, såfremt
ansøgerens nuværende genitale køn medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover
forudsættes det bl.a., at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue
konsekvenserne af et kønsskifte. Typisk vil der inden ansøgning indsendes foreligge en observationsfase, der
sædvanligvis strækker sig over mindst 2 år. Begrundelsen for kravene er, at der er tale om et omfattende og
irreversibelt indgreb.
Kastration er i sig selv ikke tilstrækkelig grundlag for anerkendelse af et kønsskifte, med hvad deraf følger
som fx personnummerskift.
3. Fremgangsmåden ved anmodning om kastration i forbindelse med kønsskifte
Ansøgeren skal sende sin ansøgning om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte til
Sundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn, Islands Brygge 67, 2300 København S.
I ansøgningen skal følgende oplysninger fremgå:
Navn, adresse og cpr. nummer,
om kønsskiftet er fra mand til kvinde eller kvinde til mand,
at man ønsker ændring af cpr. nummer samt eventuelt navn, hvis dette ikke allerede er skiftet, se nedenfor
i dette afsnit,
på hvilken afdeling/klinik observationsforløbet har foregået,
at der gives tilladelse til at Sundhedsstyrelsen indhenter udtalelser fra den pågældende afdeling/klinik og
Retslægerådet
samt på hvilket sygehus operationen/operationerne ønskes udført.
Ansøgningen skal dateres og underskrives.
86

Kønsskifteområdet er klassificeret som en højt specialiseret behandlingsform, hvorfor det af
Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet vil
fremgå hvilket/ hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform.
Sundhedsstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, medmindre
ansøgeren i nogle år har gennemgået et observationsforløb på en af de afdelinger/klinikker, som ifølge
specialeplanlægningsvejledningen er tillagt kompetence til at varetage denne vurdering og behandlingsform.
Ansøgeren skal henvises til observationsforløbet af en læge, oftest ansøgerens egen læge.
Efter Familiestyrelsen bekendtgørelse nr. 146, af 6. marts 2006 er der mulighed for, at der for personer, som
ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være
transseksuelle, kan gøres en undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.
3.1 Indhentelse af erklæring
Styrelsen indhenter en erklæring vedrørende ansøgeren fra den afdeling/ klinik, der har stået for
observationsforløbet. Erklæringen forelægges herefter for Retslægerådet med henblik på en vurdering af
ansøgeren. Når retslægerådets udtalelse foreligger, bliver ansøgeren partshørt og styrelsen tager herefter
endelig stilling til ansøgningen.
3.2 Erklæringens indhold
En erklæring vil typisk indeholde følgende oplysninger:
Navnet på den læge og andre behandlere patienten har haft kontakt med i forbindelse med
observationsforløbet,
varighed af ansøgerens kontakt til den læge og andre behandlere, der har stået for observationsforløbet,
psykologiske tests, herunder navn og stillingsbetegnelse på den person der har stået for testene,
kontakt med andre afdelinger
samt kontakt med andre relevante personer/institutioner.
Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om:
Sociale forhold,
legemlige sygdomme,
medicin- og alkoholforbrug, herunder misbrug,
tidligere og nuværende psykiske tilstand,
seksuel udvikling,
kønsskifteønsket (ansøgerens og andres oplysninger, forløbet indtil nu etc.),
pårørendesamtale (med ansøgerens forældre eller en slægtning der har kendt ansøgeren livslangt og med
nuværende betydningsfulde personer i ansøgerens liv),
87

kønshormonbehandling,
psykologisk undersøgelse, (eventuelt flere, konklusion af undersøgelsen, eventuelle kommentarer til
undersøgelsen af den der udarbejder erklæringen),
objektiv legemlig undersøgelse,
objektiv psykisk undersøgelse,
samlet konklusion. Et kort resume, ansøgerens holdning til kønsskifteønsket, reaktion på eventuelt afslag.
Ansøgerens reaktion på kønshormonbehandling, både psykisk og fysisk. Testpsykologisk og klinisk indtryk.
Lægens vurdering af kønsskifteønsket, herunder hvad taler for og imod, og om nuværende genitalia m.m.
medfører betydelige sjælelige lidelser,
samt en vurdering af, hvorledes ansøgeren vil klare en eventuel kønsmodificerende behandling, herunder
ansøgerens mentale ressourcer.
3.3 Praktiske forhold efter indgrebet
Når kastration og kønsmodificerende indgreb er foretaget, underrettes Sundhedsstyrelsen herom af den
læge/afdeling der har foretaget indgrebene samt af ansøgeren selv. Styrelsen anerkender herefter, at
ansøgeren har skiftet køn.
Styrelsen sørger samtidig for, at ansøgerens nye køn bliver registreret i Det Centrale Personregister, og at
den pågældende får et nyt personnummer, der svarer til det nye køn.
Ansøgeren kan få ændret sit fornavn i overensstemmelse med sit nye køn. Dette sker ved, at ansøgeren
henvender sig til kordegnen i sit bopælssogn medbringende en kopi af brev fra Sundhedsstyrelsen, hvoraf det
fremgår, at styrelsen har anerkendt kønsskiftet.
Herefter har ansøgeren mulighed for at få udstedt pas, kørekort, fødselsattest og lignende
legitimationsdokumenter med sit nye køn, navn og personnummer.
Ansøgeren betragtes således på alle måder som en person af det nye køn.
Udgifterne i anledning af kastration afholdes efter sundhedsloven § 246 af staten.
4. Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet
Det er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet.
Afgørelsen om anerkendelse af et udenlandsk kønsskifte vil altid bero på en konkret vurdering.
Der skal således forelægge en erklæring fra den opererende læge, samt en erklæring fra en dansk speciallæge i
gynækologi, som har foretaget en klinisk undersøgelse af personen, indvendig såvel som udvendig.
Sundhedsstyrelsen kan endvidere indhente yderligere oplysninger, såfremt det i den konkrete sag skønnes
nødvendigt.
Det er en forudsætning for at anerkende et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, at følgende er opfyldt:
Kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi),
88

penis er fjernet (penektomi)
og sædvanligvis at vaginoplastik og tildannelse af kønslæber er foretaget.
Der bør endvidere foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.
Ved anerkendelse af et juridisk kønsskifte fra kvinde til mand kan forholdene variere. Det er dog en
forudsætning for kønsskiftet, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet.
Der bør tillige foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.
Sundhedsstyrelsen, den 27. november 2006
Anne Mette Dons
/Katrine Winkel
Proceduren i Retslægerådet er sådan, at sagens akter sendes fra den 1. læge, som læser og
vurdere og skiver under, derefter sendes den videre til læger nr. 2 og derefter til læge nr. 3. Alt
efter, hvor mange der skal læse dem og vurdere sagen. Det er ikke usædvanligt, at der kan gå
meget længere tid. Det afhænger af de læger, som får sagen tilsendt og får tid til at læse den.
Mest praktisk ville være, at to uafhængige sagkyndige indefor dfet område som skal vurderes
tog en kort snak med ansøgerne, og de to sagkyndige læste og vurderede Sexologisk kliniks
udredning. Sværere burde det da ikke være. Det skaber en bedre retssikkerhed og den rette
behandling. Sådan fungerer det desværre ikke her i landet.
Retslægerådet har mulighed for at tale personligt med ansøgeren, men dette er aldrig blevet
gjort. Derefter går sagen tilbage til Sundhedsstyrelsen, som sender et ja eller nej ud til
ansøgeren. Et afslag kan ikke ankes.
Får man et nej, kan man søge igen de skal dog gå et par år før du kan starte forfra igen.
Selvom der ikke står noget skrevet om at der skal gå to år, før man kan søge igen.
Når jeg skriver: Søge igen, så er det turen via Sexologisk klinik om igen.
For at kunne klare hele denne her procedure, skal man være meget psykisk stærk. Have nogle
gode støtter derhjemme, som du kan skælde ud på, græde ved en skulder og ikke mindst
glædes ved de små daglige ting sammen, en støtte som kan sige dig, hvordan du virker forkert
eller rigtig i din nye rolle.
Du skal lære ikke at fokusere så meget på det, du biologisk er. Fokuser på det, du er på vej til.
Du skal lære at gå og bevæge sig ganske naturligt uden at tænke på, om en eller anden ser
noget, siger noget, for så spænder du og dine bevægelser bliver mere akavet, det er det som
fanger folks opmærksomhed om dig! Kropssproget er internationalt. Uden at vi tænker over det
aflæser vi hinandens kropssprog og reagerer efter det.
89

Er du kvinde indeni som biologisk mand, så afslører nogle af de meget afslappede, naturlige
bevægelser at du er kvinde indeni, og det samme gælder for biologiske kvinder, som mener de
er mænd.
Derfor når en biologisk mand går i klædt i tøj, som svarer til, hvad de fleste kvinder i hendes
alder går i, ikke har lagt så megen makeup på, at det nærmest ser ud, som hun er væltet i
sminkedåsen og ser noget makaber ud, gå så afslappet som muligt og tænker som kvinde, ja,
så er der ikke rigtig nogen, der vil lægge mærke til noget; selv om kropsbygningen ikke just er
for feminin. Men tænk som en mand og gå som en mand, mens du af ydre vil se ud som kvinde,
så sker der noget andet, det vil skabe opmærksomhed og afstandtagen.
Det samme gælder for biologiske kvinder, der vil være mænd.
Her kommer en mere skematisk oversigt omkring behandling teori og praksis
Fra den 31. juli 2004 Rigshospitalet Sexologisk Klinik 7111
Undersøgelser og behandlingsprocedure vedrørende patienter, der søger Rigshospitalets
Sexologiske Klinik med ønske om kønsskifte.
Kilde praksis: Personlige oplevelser fra starten af Sexologisk Klinik, og beretninger, orientering
fra andre personer som har haft og har kontakt med Sexologisk Klinik (SK)
teori Praksis
Undersøgelsesforløb
Undersøgelsesforløb minimum 2 år
d
heraf 1 år på hormoner og real life
test.
Der går op til flere, for det meste 2-3 år inden der
tages stilling til hormonbehandling. Nogle vælger at
starte på hormoner før SK s beslutning. Dette har ingen
indflydelse på SK procedure. Man kommer ikke
hurtigere igennem forløbet.
Kriterier for kastration i forbindelse med kønsmodificerende indgreb
Tilladelse gives kun til personer med
fast ophold i Danmark
Ansøgerne skal være fyldt 21 år og
personlig myndig
Ansøgerne er ugift eller skilt, hvis
ægtefælden er indforstået kan der
indgås registreret partnerskab
Andre absolutte kriterier
Andre behandlingsforsøg skønnes
uden effekt
Ansøgeren er ikke psykotisk og er
normalt begavet
Ansøgeren er socialt stabil og psykisk
integreret og der skønnes om
Formelle kriterier
Ingen afvigelse
Man vælger en aldersgrænse på 25-26 år som
minimum.
Skilsmisse kræves
Ingen afvigelse
Ingen afvigelse *1
Ingen afvigelse
90

ansøgeren kan klare belastningen
Ansøgerne har haft et ønske om
operationen i gennem længere tid
Ansøgeren skal have levet som det
modsatte køns rolle i mindst 1 år
Mænd: genitalier skal føles uden
attraktion, virker generende eller
direkte afsky
Kvinder: brysterne skal føles
generende eller vække direkte afsky
Ingen overvægt, p.g.a. medicinsk
risiko i forbindelse med
hormonbehandling og operation
Ansøgeren skal have været på
hormoner mindst 1 år og har det godt
med det.
Pårørende (helst forældre og/eller
søskende, der har kendt ansøgeren
siden barndommen og helst evt.
samlever) skal have givet oplysninger
nogenlunde samstemmende
En nærtstående person (samlever,
familiemedlem etc.) må så vidt muligt
kunne tjene som effektiv støtteperson
før, under og efter operationsfasen
Ansøgeren må være indstillet på at
blive fulgt af behandleren også efter
operation
Ingen afvigelse
Øvrige kriterier
Som regel er det flere år med at leve som det
modsatte køn har ikke kendskab til nogen som kunne
nøjes med 1 år
Har man fået børn er det sværere eller så godt som
umuligt at få kønsskifte.
Et citat fra Ellids Kristensen, Politikken 26.marts 2008
»Men så er der andre, der i mange år lever i rollen
som det køn, de er født som. Mange af dem bliver gift
og får børn og har haft stor fornøjelse af deres
kønsorganer.
http://politiken.dk/indland/ECE141251/danskereskifter-koen-i-udlandet/
Menstruation for kvinders vedkommende som føler sig
som mænd er en større plage end brysterne
Kommentar: man sætter ikke spørgsmål ved hvorfor
nogle er blevet overvægtige. Desuden er dette ret nyt
i deres undersøgelsesprocedure. Den tidligere udgave
fra august 1999 er dette punkt ikke nævnt
Mere end 1 som regel 2-3 og flere år egen start af
hormonbehandling udenfor SK regi regnes ikke med
Kommentar: selv om ansøgerne er omkring 40 og
opefter ser man helst forældre udtaler sig om
ansøgerens barndom
Dette er en sjældenhed, de fleste får støtte via
personlige netværk. Ang. samlever er dette umuligt.
Har man en samlever/kæreste kommer man ikke
betragtning til behandling.
Efter operationen sker der yderst sjældent og hvis så
en meget kort varig en opfølgning(1- 2) samtaler
*1:) Der findes menneske som er transseksuelle, men er lettere psykotisk, de hjælpes ikke
Kilde teori: Kønsskifte- juridisk set af Marianne Holdgaard & Bettina Lemann Kritiansen
Ja til kønsskifte og hvad så?
Kønsskifte fra mand til kvinde hvordan. Her er den danske udgave fra Rigshospitalet.
91

Det starter med en henvisning fra Sexologisk Klinik. Derefter bliver du indkaldt til en ambulant
forundersøgelse på Plastikkirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet. Efter den forundersøgelse
går der ca. 6 måneder, inden du bliver indkaldt til operation. Indlæggelsen varer ca. 10 dage og
ambulant kontrol 3 måneder senere.
Operationsforløbet på Rigshospitalet Plastikkirurgisk afdeling af mand til kvinde.
Inden operationen skal dine tarme være tømt, du får afføringspiller til 2 dage før operation og
du må kun få flydende kost imens. Efter opvågning vil du opleve at du har en tampon siddende i
skeden, og det bløder lidt. Du har fået lagt et blærekateder, som du skal have i ca. 7 dage. Det
er for at holde operationsområdet tørt. Du får smertestillende medicin flere gang i døgnet. Du
skal lige i sengen fladt i ca. 1 uge for at undgå belastning på operationsområdet.
Kosten vil være flydende i 5-7 dage for at undgå risiko for forstoppelse.
Efter 7 dage fra operationsdagen, skiftes eller fjerne tampon og blærekatederet fjernes. Det
sker under en kort varig bedøvelse. Hvis tampon ikke fjernes på dette tidspunkt, så husk at
spørge, hvornår den fjernes!
Du kan genoptage arbejde igen efter 3 uger, dog ikke hvis det er fysisk belastende. Få en snak
med den opererende læge om, hvordan det ser ud for din situation, hvornår du igen kan
genoptage dit arbejde. Det kan være lidt individuelt også med hensyn til, hvilken type arbejde
du har.
Den først uge efter udskrivelsen, skal du tage det med ro. Tilladt er at gå i bad, det er meget
vigtig at holde områet rent, genopbygge dine fysiske kræfter ved at gå små ture.
Efter 2 uger anbefales længere gåture, cykling og lettere husarbejde. Når der er gået 3 uger,
må du igen gå ud at handle,* bære på tunge indkøbsposer og ellers lave de samme ting i
hjemmet som før operationen. 4 uger efter må der igen dyrkes motion.
En af de første dage efter operation får du en attest som du sender til civilretsdirektoratet til
ændring af cpr. nr. og evt navn hvis du ikke har fået ændret navnet tidligere
KønSkifte fra kvinde til mand
Når en kvinde (transmand) ansøger om et kønsskifte, skal hun igennem samme procedure som
en mandlig (transkvinde). Ansøgeren skal først via egen læge få en henvisning til Sexologisk
klinik. Begge køn skal gennemgå samme tests og samtaler. Dog har en transmand mulighed for
at få fjernet brysterne, inden der skal ansøges om selve kastrationen. Hormonbehandlingen
drejer sig for transmænd om testosteron. I opstartsfasen kan transmænd få hormoner i
geleform, der skal smøres på kroppen. Når hormonniveauet er stabiliseret, fås testosteronet via
injektioner.
Kastrationen af transmænd består i fjernelse af livmoder, begge æggestokke og æggeledere.
Skeden fjernes kun - ved en senere operation - hvis der skal udføres en penisopbyggende
operation. i Danmark bruges muligvis vævet fra skeden til urinrør. Hvis den penisopbyggende
operation skal udføres i Belgien, fjernes vævet fra skeden og smides ud.
92

Kasterationsoperationer fjernelse af livmoder æggestokke, kan sagtens udføres i Danmark på et
hospital med en god kirurg.
Det er ikke et krav, at operationen skal udføres på Rigshospitalet, selv om det står skrevet i
selve kastrationstilladelsen. Du har frit sygehusvalg
Ved fjernelse af store bryster kommer der et eller 2, større eller mindre* ar tværs over
brystkassen. Er brysterne ikke er voldsom store, fjernes de ved at skære omkring brystvorten
og fjerne kirtler, fedt m.m. ad denne vej (en såkaldt keyholeoperation).
For de fleste transmænd sker der ikke flere kønskorrigerende operationer.
Hormoner skaber dybere stemme og skægvækst. Der bliver procentvis mere af kroppens
muskelvæv. Det eneste som en transmand nu mangler og kan få, hvis han ønsker det, er en
penistildannelse.
På Rigshopitalet Plastikirurgisk afdeling laves der ikke ret mange penistildannelsesoperationer
(falloplastik). Det eneste, de kan lave og tilbyder, er en ½ metaoid. Se mere under
metoidoperationer. Det har ikke været mig muligt at få svar omkring falloplastikoperationer på
Rigshospitalet.
http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyres/B2D58BD6-6E85-438B-B4F2-
47305A019CF8/0/HOC_Plast_info_koensskifteop_mand_0106.pdf
http://plastikinstruksen.dk/EmbeddedSubject.asp?id=5300
93

Metaoidoperationer
Efter 2 år med testosteron er klitoris vokset så meget den kan ca 4-5 cm. Udfra den kan man nu lave en mini
penis. En såkaldt metaiodplasty.
Klitorisvævet løsnes og trækkes opad til den placering, hvor en penis skal være. Dele af kønslæberne bruges
til penis og testikler. Urinrøret forlænges med slimhinde fra vagina eller mund.
En stor del af kønslæberne bruges til at lave testikler med, og der placeres små silikonekugler som passer til
personen. Selve operationen varer ca 2 timer.
Hospitalsophold 3-4 dage.
De næste 4-8 uger ingen voldsomme aktiviteter. Men man kan godt starte på arbejdet efter 20 dage eller
mere.
Denne minipenis har de samme seksuelle følelser som klitoris, men kan ikke bruges til samleje.
Når man har fået lavet den model med urinrørs forlængelse, kan den også bruges til at stå og tisse med.
Der laves forskellige operationsteknikker rundt omkring. Jeg har nævnt den en generel måde i korte træk.
Disse metaiodplastyoperationer laves mange steder rundt omkring i verden og er ikke så kostbare som en
penistildannelse fra huden af en arm.
Her i Danmark laver man kun en ½ metaoidplasty. Der laves ingen urinrørs forlængelse, og man sætter en
silikonekugle i hver af de store skamlæber.
Skamlæberne bliver ikke syet sammen som en normal pung, dette af hensyn til urinrøret, som sidder dernede
i mellem. Det vil sige, at man ikke kan stå op og tisse. Man får kun en mini pik for syns skyld.
Et par tegninger med ½ og hel metaiodpalsty.
94

tegning af ½ metaoid og hel metaoid
tegninger tsjyden juni2012
http://pai.co.th/metoidioplasty-for-female-to-male/
http://en.wikipedia.org/wiki/Metoidioplasty
http://www.genitalsurgerybelgrade.com/
http://www.ftmguide.org/grs.html#intro
95

Klage indenfor det psykiatriske område
Klageprocedure indenfor det psykiatriske område, hvor transpersoner for tiden hører ind under.
Det vil sige også klager over Sexologisk klinik.
kilde og hvor det hele kan læses om patientrettigheder:
http://www.psykiatriregionh.dk/menu/Sygdom+og+behandling/Patientrettighederogklagemuligheder/
Klik på linket til højre på siden under "Patientrettigheder, februar 2011 (udvidet version)"
her er det vigtigste uddrag:
Klager
Du har forskellige muligheder for at klage. Du kan klage, hvis du er utilfreds med
hospitalets/det psykiatriske centers service, en konkret sundhedspersons faglighed,
sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller med en afgørelse om de rettigheder, du har ifølge
sundhedsloven.
Klager over hospitalets service
Er du utilfreds med kontakten til hospitalet/det psykiatriske center, serviceniveauet,
omgangstonen, de fysiske rammer eller maden, kan:
du sige det direkte til det involverede personale, der straks kan forsøge at bedre forholdet
du og/eller dine pårørende også henvende dig/jer til hospitalets patientvejleder, der kan
hjælpe med at få løst problemerne sammen med hospitalets/det psykiatriske centers personale
du sende en klage til ledelsen af den pågældende afdeling/psykiatriske center eller til
hospitalets direktion/direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri.
Klage over en konkret sundhedspersons faglighed
Du kan klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (se Adresser) over en konkret
sundhedspersons faglighed i forbindelse med undersøgelse, pleje og behandling af dig.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler også klager over en konkret sundhedsperson,
der ikke har overholdt dine rettigheder som patient, fx retten til selvbestemmelse,
medinddragelse, information eller brud på tavshedspligten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
behandler klagen, men klagen skal sendes til Patientombuddet.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vurderer, om den sundhedsperson, du klager over, har
levet op til god faglig standard i udførelsen af sit arbejde.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelser kan ikke ankes til en anden administrativ
myndighed.
Klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed
96

Du kan klage til Patientombuddet (se Adresser) over sundhedsvæsenets faglige virksomhed dvs.
hvordan sundhedsvæsenet fagligt har håndteret din behandling/dit behandlingsforløb.
Patientombuddet vurderer, om sundhedsvæsenets har levet op til god faglig standard.
Patientombuddet behandler også klager over sundhedsvæsenets overholdelse af dine
rettigheder som patient. Det er bl.a. retten til selvbestemmelse, medinddragelse, information,
aktindsigt, brud på tavshedspligten og transplantation.
Valg mellem klage over en konkret sundhedspersons faglighed eller sundhedsvæsenets faglige
virksomhed
Hvis du er usikker på, om du vil klage over en konkret sundhedspersons faglighed eller over
sundhedsvæsenets faglige virksomhed, skal du være opmærksom på følgende:
Hvis du klager over en konkret sundhedsperson, kan du ikke efterfølgende klage over
sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Dette gælder uanset, om du får medhold i din klage
over en konkret sundhedsperson eller ej.
Hvis du klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed og får medhold i denne klage, kan
du efterfølgende klage over en konkret sundhedsperson.
Hvis du klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed og ikke får medhold, kan du ikke
efterfølgende klage over en konkret sundhedsperson.
Dialog ved klage over en konkret sundhedsperson eller sundhedsvæsenets faglige virksomhed
Du får inden for 4 uger tilbudt en samtale med hospitalets/centrets sundhedspersonale, når du
klager skriftligt til Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over en konkret
sundhedspersons faglighed eller sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Formålet med samtalen
er, at få afklaret og besvaret dine spørgsmål og få opklaret de eventuelle misforståelser, som
din klage vedrører. Efter samtalen er afsluttet, er det din beslutning, om du ønsker at fastholde
din skriftlige klage. Fastholder du din skriftlige klage fortsætter klagesagsbehandlingen ved
Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Frister ved klager over en konkret sundhedsperson eller sundhedsvæsenets faglige virksomhed
Der er frister for klager over en konkret sundhedspersons faglighed, sundhedsvæsenets faglige
virksomhed og klager over, at dine rettigheder som patient ikke er blevet overholdt.
Patientombuddet skal have modtaget din klage inden to år efter det tidspunkt, hvor du blev eller
burde være bekendt med det forhold, der klages over. Du kan senest klage fem år efter det
tidspunkt, hvor det, du vil klage over, har fundet sted.
Klage over andre afgørelser om rettigheder i sundhedsloven
Du kan klage til Patientombuddet (se Adresser) over afgørelser om følgende rettigheder, der er
omfattet af sundhedsloven:
Tolkebistand.
Behandling hos privatpraktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kiropraktor,
fysioterapeuter, fodterapeuter, psykolog, briller til børn.
97

Vilkår for ret til sygehusbehandling.
Frit og udvidet frit sygehusvalg, udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge
børn og unge og udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne.
Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme (behandlings¬garantien).
Behandling i udlandet, herunder højt specialiseret behandling, forsknings¬mæssig behandling
og eksperimentel behandling.
Regionens oplysningspligt vedr. tid og sted for behandling, frit valg mv.
Kontaktperson på sygehuset/det psykiatriske center.
Beløb til personlige fornødenheder.
Tilskud til ernæringspræparater.
Hjemtransport af afdøde patienter.
Tilskud til tandpleje til kræftpatienter.
Tilskud til vare og tjenesteydelser (behandling hos læger, speciallæger, tandlæger,
kiropraktor, fysioterapeuter, fodterapeuter, psykolog, briller til børn) i et andet EU/EØS-land.
Transport og transportgodtgørelse ved behandling på et hospital eller psykia¬trisk center.
Refusion af udgifter til hospitalsbehandling/psykiatrisk behandling i et andet EU/EØS-land.
Du skal indgive din skriftlige klage over afgørelsen til Patientombuddet inden 4 uger efter, at du
har modtaget afgørelsen. Patientombuddet kan dog, hvis der er særlige grunde, behandle din
klage efter de 4 ugers udløb.
Hvis der er tale om et manglende brev med information om tid og sted for behandling,
ventetider etc. inden for 8 hverdage (regionens oplysningspligt), manglende overholdelse af
behandlingsgarantien vedr. livstruende sygdomme eller undladelse af tilbud om tolkebistand,
kontaktperson eller transport, og du således ikke har modtaget en afgørelse, regnes klagefristen
normalt fra det tidspunkt, hvor du er blevet vejledt om eller i øvrigt blev opmærksom på din
klagemulighed.
Du kan få hjælp hos hospitalets patientvejleder, som kan vejlede og eventuelt hjælpe dig med
at udforme en klage. Du kan også bede patientvejlederen om at sende din klage til den rette
instans.
98

Den Thailandsk udgave i korte træk
Her er proceduren i Thailand for Mand til Kvinde operation
Før du kan komme til en operation i Thailand, er det ikke nok kun at have pengene med. Der
stilles følgende krav:
1. Psykologisk erklæring om, at det er det rigtige for dig med et kønsskifte. Du skal være
mindst 18 år, er du under 20 år skal du have en tilladelse fra dine forældre.
2. Patienterne skal have mindst én af følgende sygdomme: Kønsidentitetslidelse,
kønsdysforia eller dertil tilknyttede følgende angst, depression.
3. Patienten skal mindst have været på antiandrogener eller hormoner i mindst 1 år og kan
dokumentere dette fra evt egen læge eller lægen, som har ordineret antiandrogener eller
hormoner.
Der skal foreligge en godkendelse fra en MD psykiater, ph.d. psykiatrisk socialrådgiver
eller ph.d. klinisk psykolog.
4. 3 måneder før det operative indgreb skal der foreligge følgende oplysninger fra egen
læge, om der alvorlige medicinske sygdomme, og der skal tages blodprøver, røngten af
lunger og hjertekardiogram.
5. Hormonbehandling skal stoppes mindst 14 dage før operationen. Dette for at mindske
risikoen for blodpropper. Hormoner i form af tabletter standses to uger før, og hormoner
som injektioner standes fire uger operationen. Indtagelse af antiandrogener som
tabletter kan standes tre dage før, dog hvis det er som injektioner bør det standes fire
uger før operationen. Aspirin og rygning bør stoppes med mindst to uger før operationen.
Hvor lang tid skal der afsættes til en tur til Thailand?
Du skal afsættes 14 dage til turen til Thailand.
Den 1.dag er ankomst og finde hotel og mødes med personale fra hospitalet til kort information
Dag 2.
konsultation med lægen,
kontrol af medicinske dokumenter
hvis det er nødvendigt laves der en psykiatrisk test.
underskrive hospitalets samtykkeerklæring og indlæggelse
bad, og en sygeplejerske kommer og gør operationsområdet i skridtet rent og barberer
det
der tages stilling til, efter et røntgen af hovedet, om der skal laves feminiserende
operation
selve operationen tager omkring 3 timer, nogle gange lidt længere
99

Dag 3-5
Efter opvågning kan du spise normalt, og du må gerne bevæge dig i sengen. Vær ikke bekymret
over blærekateteret og de dræn som kan indeholde blod. De bliver fjernet indenfor 24 timer.
Smerterne vil herefter gradvis aftage.
2 gange om dagen kommer der en sygeplejerske og giver dig sengebad. Dit sengetøj bliver
skiftet så tit, det er nødvendigt.
Dag 6
Lægen kommer og fjerner bandager. Lægen ser om det hele er ok. Derefter kan du komme til
det hotel, som du har valget at overnatte i. Nogle hospitaler tilbyder også at du kan blive på
hospitalet indtil afrejse.
Dag 6-10
Disse 5 dage skal bruges til hvile.
Dag 11
shopping eller sightseeing
Dag 12
Her skal du tilbage til hospitalet, hvis du ikke allerede er der, for at få fjernet trådene fra
kønslæberne, og lægen ser til sidst om det hele er i orden.
Du får en vejledning og orientering om hvad der sker efterfølgende og medicin. Der laves en
lægeerklæring der godkender de kirurgiske operationer og anbefaler at du får en juridisk
ændring af dit køns betegnelser.
Dag 13
Afrejse hjemad
Dilator
Efter operationen, når tamponen eller silikoneattrap er fjernet fra den nye vagina, er det vigtigt
at komme i gang med en dilator. Den er lavet af i plastik i bløde runde former og aflang den
findes i forskellige tykkelser.
Det er meget svært i starten at klare at få den op på grund af smerterne og hævelserne, men
det er meget vigtigt at få det gjort for at undgå, at skeden gror sammen, og der så skal *
reopereres.
Dilatoren skal bruges efter lægens anvisning.
100

En god ide er at bruge den 5-6 gange om dagen, så det sammenlagt bliver brugt i ca. 45 min
om dagen i de første uger, derefter kan hyppigheden nedsættes. Man starter med de små
dilatorer og øger størrelsen lidt efter lidt, indtil man har nået til den ønskelige størrelse. Det kan
være at det er nødvendig at bruge dilatoren resten af livet for at holde neo-vaginaen åben.
Dilatoren indføres med forsigtighed. Det er ret smertefuldt i starten. Senere når dilatoren er
blevet brugt, og hævelsen efter operationen er væk, vil det gå meget nemmere.
Når du har været i et varmt bad, er det nemmere at få dilatoren op. Huden er mere blød og
afslappet.
Hvordan man får sat dilatoren op, er lidt individuelt. En måde at gøre det på er at ligge ned og
føre den ind, en anden er at have det ene ben op på f.eks toilettet og føre dilatoren op. Hold
den oppe f.eks med et par stramme trusser, den skal blive siddende der i et stykke tid.
Vær opmærksom på renlighed af din neo-vagina. Brug bruseren for at undgå infektioner, men
ikke for megen sæbe, brug intimsæbe. Det er meget vigtigt lige at skylle din neo-vagina med
bruseren, da den ikke som den genetiske vagina som producerer væske til rensning af vagina.
Du vil nok opleve at der kommer lidt udflåd evt. med store klumper, gå ikke i panik over det.
Det er en del af helingsprocessen, men skulle du være i tvivl eller urolig over det, kontakt din
læge eller den læge som har opereret dig.
Kilder: http://www.vaginoplastysurgeon.com
http://www.femistent.com/pages/understanding-your-condition/vaginoplasty-srs-grs.html
http://www.doctorsaran.com/procedure.php?cat_id=3&procedure_id=23
101

Operationsinfo for Transmænd, der ønsker
operation i udlandet
Hormoner skaber dybere stemme og skægvækst. Der bliver procentvis mere af kroppens
muskelvæv. Det eneste som en transmand nu mangler og kan få, hvis han ønsker det, er en
penistildannelse.
Da man ikke har den store erfaring i Danmark med penistildannelser, er man begyndt at
henvise transmænd til Universitetshospitalet i Gent (UZ Gent) i Belgien.
Transmænd kan få en henvisning til et hospital i udlandet, hvor der tilbydes penistildannelse
opertion.
Det bedste sted at få lavet den slags er i Belgien, på Universitetshospitalet i Gent (UZ GENT).
Der findes også gode kirurger på dette felt i andre lande.
Jeg vil dog kun koncentrere mig om UZ GENT, da det er det eneste udenlandske hospital,
Sexologisk klinik har behandlingssamarbejde med. Der er mulighed for dem, der ønsker det, at
finde andre steder at få en penisoperation. Der er frit syghusvalg indenfor EU.
Inden du når så langt, skal der ansøges om tilladelse til at komme til den slags operation i
udlandet.
Forudsætningerne for at opnå Sundhedsstyrelsens godkendelse til at blive henvist til
højtspecialiseret behandling i udlandet er:
- at man forinden er blevet undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der
indenfor det pågældende sygdomsområde besidder den højeste indenlandske specialkundskab
- at man af denne afdeling er indstillet til en nødvendig behandling på en nærmere angivet
specialafdeling m.v. i udlandet, og at behandlingen ikke kan ydes på et dansk sygehus
- at der ikke er tale om forskningsmæssig, eksperimentel, eller alternativ behandling
- at Sundhedsstyrelsen forud for at behandlingen gives har godkendt henvisningen
Det vil sige, at man skal have en henvisning til Plastikkirurgisk afdeling Rigshospitalet, hvor man
skal tage en snak med dem om det. Samtidig overtager Sexologisk klink behandlingsforløbet, da
de er blevet sat til at koordinere tingene mellem UZ Gent, Sundhedsstyrelsen og ansøgeren.
Når tilladelsen fra Sundhedsstyrelsen foreligger, sendes henvisningen til UZ Gent fra Sexologisk
klink. Herefter får ansøgeren en tid til den første samtale på UZ Gent.
Du skal have et kautionsbevis med fra Sundhedsstyrelsen, som hedder E112. På dette
kautionsbevis E112 skal der stå, at det gælder både til plastikkirurgisk og urologisk afdeling.
Dette for at undgå, at du selv skal betale for konsultationen dernede.
Kommer du selv til at betale for en konsultation, får du pengene refunderet, når du kommer
hjem igen. Prisen er helt anderledes dernede end herhjemme. Afhængig af til hvem og hvad du
102

skal til, ligger konsultations priserne mellem 45 -70 svarer til ca. 340 530 kr. Nogle
undersøgelser koster mindre.
Når man har fået en tid til UZ Gent, sørger din regionens patienttransport for, at du kan komme
af sted med fly, får overnatning og diætpenge (til gældende takster). Du får et rimeligt a conto
beløb overført. Udover flybilletten er der udgifter til tog og taxa til hospitalet i Gent.
Kvitteringerne for denne transport skal du gemme, da du kan få dem refunderet. Husk at hæve
lidt Euro til taxakørsel, da ikke alle taxaer modtager kreditkort.
Taxa fra Gent til lufthavnen i Bruxelles koster omkring 110 . Vær opmærksom på følgende, alle
autoriserede taxaer har autorisation og prisinformation synligt, samt et taxameter. Drikkepenge
er inkl. i pris.
Du må gerne have en ledsager med. Udgifterne til ledsageren får du også dækket fra din
regions patienttransportkontor. Det kan anbefales at have en ledsager med. Det er også muligt,
at få en tolk med til konsultationerne. Tolken kommer via Den danske Ambassade i Bruxelles.
Der sørges for transport for dig fra din bopæl til Bruxelles lufthavn og retur igen.
Du flyver via Kastrup til Bruxelles. I lufthavnens kælder i Bruxelles kører der tog direkte til Gent,
Skt. Petri Station hver time. Du skal i forvejen skal huske at *købe togbillet. Kender du ikke
returdatoen, kan du nøjes med en enkeltbillet. Der kan betales med kreditkort.
Inden du tager til UZ Gent, Belgien, skal du være klar over følgende ting:
Er du midt i 50 eren og opefter, er de i Belgien ikke så glad for at operere dig.
Der er en lang venteliste på 2-3 år.
Ryger du, skal du stoppe mindst ½ år før operationen gerne længere tid før. Dette for at undgå
komplikationer. En af komplikationerne er nekrose, der kan opstå pga. dårligt blodomløb. En
anden komplikation kan være tab af hud, hvor huden bliver sort og vævet dør. Helingen bliver i
det hele taget dårliger, hvis man ryger.
Praktiske oplysninger i forbindelse med UZ Gent
Når du ankommer til UZ Gent, skal du først henvende dig til kassen som findes i bygning K12 i
stueetagen. Her trækkes et nummer, og man venter til ens nummer kommer frem på skærmen.
Der er egenbetaling i sygehusvæsenet i Belgien. Ved kassen skal de have skemaet E112 og der
bliver der lavet et patientkort for dig, et hvidt plastikkort som du skal have med dig på
hospitalet.
Når du er kommet til de første samtaler UZ Gent, Belgien, kommer du i kontakt med deres
genderteam.
UZ Gent s genderteam består af: Kontaktsygeplejerske og koordinator. Al kontakt til læger og
spørgsmål går igennem denne kontaktsygeplejerske. Derudover består genderteamet af
følgende fagpersoner: 2 psykiatere, 1 psykolog, 2 endokrinologer, 1 plastikkirurg, 1 urolog, 2
gynækologer, 1 øre-næse-hals læge, 1 dermatolog (hudlæge), 1 neurolinguist (stemme
træning) og 1 jurist.
103

Udover dette genderteam er der tilknyttet et børnegenderteam, som består af en
børnepsykiater, en børnepsykolog og en børneendokrinolog.
Du møder en del af gendertemaet i forbindelse med dit forløb med penisoperationen. Inden du
når så langt, skal du til nogle samtaler.
Første samtale er med prof. Monstrey, som laver penissen. Derefter får du en samtale med en
fra urologisk afdeling, som sørger for vandladningen kommer til at fungere. Den sidste samtale
er med en psykiater. Her er samtalen ultrakort, men der spørges om det samme svarende til
samtalerne på Sexologisk Klinik, som man bruger årevis af tid på. Det kan forekomme, at
psykiateren gerne vil have yderlig 1 eller 2 samtaler med dig, men det sker ikke så tit.
Når alle samtaler er overstået, mødes de tre som man har talt med og tager stilling til, hvorvidt
de kan tilbyde dig en penisoperation.
Der er en ventetid på 2-3 år til en penisoperation. Er du villig til at stå på en afbudsliste, kan du
komme hurtigere til. Der kan i så tilfælde gå fra nogle få måneder til knap 1 år, før du opnår en
operationsdato.
Operationen af penis
Om søndagen bliver du indlagt, i løbet af dagen kommer Prof. Monstrey og laver tegninger i
forbindelse med operationen dagen efter.
Tarmen skal tømmes for at undgå risiko for tarmperforering.
Der tages mål til støttestrømper, som man skal have på, mens man ligger på operationsbordet
og i sengen efter operationen. Støttestrømperne forebygger dannelsen af blodpropper.
Mandag morgen skal du i bad og have fjernet hår i skridtet, hvis det ikke er gjort dagen før.
Selve operationen varer mellem 8 9 timer.
Forlængelse af urinrøret dannes af de små kønslæber. De store kønslæber bruges til at lave
testikler med, de bliver også flyttes lidt opad så placeringen er mere som ved en biologisk født
mand, men der indopereres ingen silikone kugler i første omgang. De indsættes ved en senere
operation.
I lysken gøres der klar til blodforsyning og nerveforbindelser til penissen. Den mest gængse
måde at skabe en penis på, er at benytte huden fra underarmen af din ikke dominante arm. Der
kan også bruges hud andre steder fra kroppen, som for eksempel maven eller låret. Benyttes
hud fra andre steder end underarmen, bliver din penis ikke nær så følsom, da man i
underarmshuden har ekstraordinær mange hudnerver, ligesom der er i en almindelig penishud.
Hvis man ønsker at benytte anden hud, end underarmshuden, kan man aftale dette med Prof.
Monstrey.
Man kan ikke bibeholde skeden. Har man den endnu, bliver den lukket og vagina vævet smides
væk.
Der bruges hud og fedt fra underarmen. Der bruges ingen muskel. Hudlappen bliver rullet
sammen til to rør. Det ene rør kommer til at ligge indeni det andet. Det inderste rør udgør
urinrøret. Det yderste rør er mere til fylde, dette rør forsynes med en markering af glans.
104

Penissen bliver koblet til en arterie og til en vene i lysken. To nerver fra underarmen bliver
forbundet til en nerve fra klitoris for erogen følsomhed. En nerve bliver forbundet i lyskeområdet
for at bevare normal sensibilitet.
Der tages et tyndt lag hud fra låret til at dække over operationsåret på underarmen. Når du
bliver udskrevet, får du tilbudt en kompressionshandske og ærme. Jeg vil kraftig anbefale at få
lavet sådan en handske, som går henover arområdet. Handsken skal helst være lavet af
silikonemateriale. Den er med til at glatte arret ud, så man næsten ikke kan se det, når det er
helet op. Handsken bliver lavet efter dine mål.
Efter operationen på armen, vil du opleve hævelse af hånden. Der kommer en fysioterapeut,
som giver dig øvelser og træner din hånd og arm. Handsken og ærmet skal bruges mindst et år
måske længere.
Du skal betale selv for den kompressionshandske og -ærme i første omgang.
Når du vågner igen efter operationen, er der sat et telt henover operationsområdet, da området
skal holdes varmt, og da der ikke må komme tryk på operationsområdet. Der placeres et fladt
plastiktermometer, som aflæses hver time det første døgn.
De første 10 dage må du ikke røre dig. Plejepersonalet sørger for din pleje, så du ikke kommer
til at røre dig. Kun tæerne må du bevæge.
Hele indlæggelsen varer normalt 2½ uge. Derefter bliver du sendt på hotel i byen efter eget
valg eller efter Patienttransportkontorets valg.
Der kan opstå komplikationer ret tidligt, f.eks. blodprop i venen til penissen. En sådan
komplikation kræver et operativt indgreb. Andre problemer kan være blødninger, svær sårheling
eller infektion.
Når blærekateteret fjernes, kan de fleste tisse af sig selv, men det kan være ret smertefuldt de
først par gange. Der er risiko for, at man får problemer med at tisse, så man igen skal bruge
kateter for en kortere eller længere periode.
Man regner med, at vandledningssystemet fungerer normalt efter 8 uger.
Generelt vil 50 % af patienterne opleve urologiske komplikationer på kort sigt. De hyppigste
komplikationer er fistler og urethrale forsnævringer eller urethrastenosen (indsnævring af
urinrør).
En fistel er en åbning i den nyligt dannede urinrøret. Dette betyder, at urin slipper ud gennem
fistlens åbning under vandladning, hvilket fører til irritation. To uger efter det
kønsskiftekirurgiske indgreb er der omkring 50 % af patienterne, der har fistler. Hos mere end
halvdelen af disse patienter, lukkes disse fistler spontant. Efter 6 måneder er der 25 %, som
stadig har fistler. Hvis det sidste er tilfældet, betragtes det som et vedvarende problem, der skal
lukkes kirurgisk. Efter et sådan et indgreb, skal man have en blæresonde i 10 dage, som man
går med derhjemme. Selve indlæggelsen er meget kortvarigt til den type operationer. Chancen
for succesfuld lukning af fistler er omkring 95 %.
Efter udskrivelsen til hotel, se en liste længere nede, kan du forvente et hotel ophold på
minimum 1 uge op til flere uger.
105

Når der er gået mindst 1 år efter den første operationen med penistildannelsen, er der mulighed
for at få indopereret en penisprotese, som kan give erektion. En af grundene til, at der skal gå
så lang tid er, at der skal være føling i penissen. Hvis der skulle gå noget galt, og pumpen bliver
utæt, er det vigtig, at man kan mærke det. Penisprotesen, der gør det muligt at få rejsning,
findes også i forskellige modeller.
Selve operationen varer 1 time, hvor man er indlagt alt i 5 dage. Efter operationen skal man
ligge stille i 3 dage med kateter og i fuld erigeret penis. Dette for at protesen formes efter din
penis og din krop. Derefter bliver erektionen lukket ned. Når dette funger, og du er sluppet af
med blærekatederet, kan du komme hjem, dog skal der lige konstanteres at blæren kan
tømmes helt ved vandladning.
Den mest brugte type erektionsprotese er todelt. I den todelte udgave er væskebeholderen i
pumpen i testiklen.
Der findes også en anden model en tredelt udgave, her bliver væskebeholderen placeret i
bughulen
Tegning: 3-delt model med væskebeholder i bughulen.
Den erektionsprotese med de to cylindre fylder meget i penis, derfor vælger man at lukke af for
den ene cylinder. I den tildannede penis er der ofte ikke plads nok til 2 cylindre.
106

Pumpen bliver sat i den ene testikel i den side, hvor din dominerende hånd er. I den anden
testikel placeres en silikonekugle, så det passer kosmetisk til din krop og din penis.
Væskebeholderen placeres i bughulen. Væsken pumpes ud i penis, når den er erigeret, og
tilbage i bughulen, når penis er slap.
Du må ikke bruge din nye pumpe og penis de første 6 uger, da det hele lige skal nå at falde på
plads.
Der findes og bruges andre erektionsproteser på markedet. Du kan få mere at vide om dem ved
samtalen med urologen, som kan vise modeller og hvordan de fungerer. Jeg har valgt at
beskrive den mest brugte udgave. Pumpen holder 15 år ifølge fabrikanterne.
Når erektionsprotesen skal skiftes, går der 6 måneder, før der kan sættes en ny i.
Infektionsrisikoen ved indsætning af den slags proteser er meget høj. Hvis der bliver ved med at
komme infektioner, må protesen skiftes ud. Inden der kan sættes en ny i skal der atter gå 6
måneder.
Følelser i penis
Det er meget begrænsede beretninger om, hvordan transmænd oplever følsomheden efter
operationen på en penistildannelse. Inden du kan få indsat en protese, skulle du gerne kunne
mærke, hvad der sker inde i penis, mærke hvordan dit vand løber ned gennem din penis og ud
Her må jeg fortælle om min egen oplevelse med det.
Ved selve operationen til en penis bliver der brugt en nerve fra klitrois. Klitoris bliver ellers ikke
berørt. Den ligger i bunden af penis. Se tegning.
Der går 1-2 år inden man for alvor kan mærke og få glæde af den.
Ved sexuel aktivitet bliver dit gemte lystpunkt påvirket, og du får orgasme. Når man tager godt
fat i penis kan man opleve en en følelse af at stød ned ad penis til lystpunktet, en sexuel
opstemt fornemmelse. Du kan ikke direkte mærke på huden, at din partner leger med tungen
om din penis, men du kan mærke impulser ned til klitoris.
107

tegning: den røde streg er nerven fra klitoris
Jeg har hørt fra en anden, at han kunne mærke kulde og varme efter ½ års tid på sin penis.
Dette kniber for mig efter 2 år. Derfor er det meget individuelt, hvor meget man kan mærke på
huden af penis, men sexlysten fungerer.
Når man vælger at få isat en erektionspumpe, virker den tildannede penis ikke så slap, da det jo
kun et hud rør med et andet mindre rør til urin.
Praktisk oplysning i forbindelse med indlæggelse og ophold på sygehuset
Husk at have det hvide kort med. Hver gang du skal indlægges eller til samtaler, skal du først
henvende dig ved kassen.
Du bliver indlagt om søndagen på 5 sal i bygning K12 på en to mands stue. De sørger for at
matche folk med samme operationstype.
I løbet af søndagen kommer prof. Monstrey og laver tegninger, om det han skal lave næste dag.
Hver mandag laves der en penisoperation.
Der komme en diætist hver dag og spørger efter, hvad du vil have at spise. Diætisten kommer
med forskellige tilbud. Har du problemer med mad allergi, er du vegetar eller noget andet, tages
der hensyn til det. Har du fået noget mad, som du ikke kan tåle, så sig det til sygeplejersken.
Hun vil så forsøge at finde noget andet, som du kan tåle. Der kan ske fejl fra diætisternes side.
Nogle af dem kan kun flamsk. Der kan tilkaldes en fra personalet på afdelingen, der kan
engelsk.
De fleste på afdelingen kan forstå og tale engelsk eller fransk.
Der er nogle få enkeltmandsstuer, men dem skal man selv betale ekstra for pr. nat, hvilket
Sundhedsstyrelsen ikke dækker.
Udadtil kan hospitalet virke som noget gammeldags fra 2.verdenskrig, men lad dig ikke snyde af
det. Det er højteknologisk indrettet. Gamle ting som fortsat er brugbare bruges fortsat.
108

Dernede er patientens sygdomsbehandling i centrum.
Noget andet du skal være opmærksom på er, at i Belgien bliver du behandlet som et helt
menneske og ikke som et symptom.
Dukker der andre problemer op med dit helbred, tages der hånd om det. De slipper dig ikke før,
de er helt sikker på, at du kan klare dig, og det hele er i orden.
Efter operationen kommer du på et hotel. En socialrådgiver kommer forbi og hjælper med
indkøb af de forbindinger og den medicin, som du skal have med på hotellet.
HUSK at have små sedler som 5 euro eller mønter til at betale socialrådgiveren for de
forbindinger og den medicin, som du skal have med. Socialrådgiveren kan købe ind på
hospitalets apotek, hvor det er billigere end det er på apotekerne ude i byen. Socialrådgiveren
lægger pengene ud af sin egen pengepung.
Hvis det er nødvendig, kommer der en hjemmesygeplejerske forbi. Prisen er ca. 15 dvs. ca.
110 kr. pr. besøg. Hun skal også betales, inden du rejser.
Ved siden af din seng på hospitalet er der et natbord med køleskab og en skuffe, der kan låses
af. Værdigenstande og pas kan også blive låst inde ned ved informationen, hvor de har
bankbokse til den slags. Det koster ikke noget.
Tag en computer og høretelefoner med, da det er meget billiger at ringe til venner og bekendte
via skype, der er gratis internet. Spørg efter adgangskode og brugernavn hos sygeplejersken.
Der kommer en biblioteksvogn rundt fra det belgiske røde kors med bøger. Der er ikke ret
mange bøger på engelsk. Tag selv lidt underholdning med.
Der er en ALDI meget tæt på hospitalet og automater i stueetagen af K12, desuden er der en
pengeautomat, cafe og kiosk.
Når du skal opereres på urologisk afdeling ved indlæggelse af silikonekugle og pumpe, vær da
forberedt på rimelig megen støj. De bygninger som urologisk afdeling ligger i, er af ældre dato.
Arkitekterne burde tvangsindlægges der i 1 uge. Det er det mest upraktiske design, som skaber
en masse spildplads og en elendig akustik. Det er lige før, at det er bedre, at ligge i en seng på
Københavns hovedbanegård, hvor akustikken ellers også er slem. Heldigvis er indlæggelsestiden
kort på urologisk på UZ Gent.
Praktisk oplysning om Belgien
Folk i Belgien er yderst hjælpsomme og venlige. Der er et godt udbud af mad, øl og chokolade!
Der tales flamsk/hollandsk og fransk, engelsk kan en hel del forstå og til nød tysk.
I Gent er der mange seværdigheder, f.eks. kanaler som man kan få en sejltur på og masser af
kirker.
109

I centrum af Gent finder du et apotek på næsten hver gade hjørne. Der er gode
indkøbsmuligheder. Lige overfor banegården er der en købmandsbutik, som man ikke lige får
øje på. Den har lidt af hvert til rimelige priser.
Der er transportmuligheder med busser og sporvogne.
Har du, eller i hvert tilfælde din ledsager, mulighed og overskud til det, så køb et klippekort til
bussen, der også gælder til sporvejene. Det er meget billiger end at købe enkeltbillet.
Du kan købe billetter alle steder med dette logo og i en automat udenfor banegården
Kilde: Transgender team UZ gent
Fra M til K
http://www.uzgent.be/wps/wcm/connect/79a96c00468a4f7299889d198c89a16c/UZ_Genderdys
forie_MVv5.pdf?MOD=AJPERES&CACHEID=79a96c00468a4f7299889d198c89a16c
Fra K til M
http://www.uzgent.be/wps/wcm/connect/10c70000468a501599949d198c89a16c/UZ_Genderdy
sforie_VMv4.pdf?MOD=AJPERES&CACHEID=10c70000468a501599949d198c89a16c
Links
http://www.gent.be/eCache/STN/1/51/805.html info om transport og meget mere om Gent
http://www.flandern.dk/om-gent/ om Gent
http://www.uzgent.be/wps/wcm/connect/en/web/care/home om hospitalet i Gent
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/penisprotese.htm om penisproteser
Overnatningssteder med gå afstand til Universitets Hospitalet UZ, Gent
B&B = bed and breakfeast
Gå tur
minut
navn adresse Tlf Mail
7 B&B Lieven Vrijheidslaan 11- +32 9 222 73 53 lbinfo@bblievenbauwens.be
Bauwens 13, 9000 Gent
8 Hotel "Villa Krijgslaan 181, +32 9 321 82 10 info@villacentopassi.com
Cento Passi" 9000 Gent
9 B&B Frida Ottergemseteenweg +32 9 329 48 68 / gsm +32 fridaleroy@hotmail.com
Leroy- Johnny
Bekaert
334, 9000 Gent 485 387 456
10 Hotel
Akkerhage 1, 9000 +32 9 220 02 22 gent@campanile.com
CAMPANILE
GENT
GENT
10 Express by Akkerhage 2, 9000 +32 9 220 02 22
Hollyday Inn Gent
10 Hilde
Sint-
+32 9 221 30 96
Vandemoortele Pietersaalststraat
110

12 Griet & Pieke,
26, 9000 Gent
Monterreystraat 38- +32 9 221 10 80 / gsm +32 info@aucontraire.be
Sabeth en Bas 40, 9000 Gent 478 23 57 58
13 [Su'ro] Bed Kristiaan
+32 9 330 39 56 / gsm +32 info@suro.be
and Breakfast Vermeirsch 57,
Vlierstraat, 9000
Ghent
495 580 154
15 Hotel Adoma Sint-Denijslaan 19,
9000 Gent
+32 9 222 65 50 info@hotel-adoma.be
Astoria Hotel Achilles
+32 9 222 84 13 info@astoria.be
15
Musschestraat 39,
9000 Gent
18 B&B
Ganzendries 234, +32 9 222 59 18
P'Titeamie
Prive
Kamerverhuur
9000 Gent
20 CARLTON Koningin Astridlaan +32 9 222 88 36 info@carlton-gent.be
HOTEL GENT 138, 9000 Gent
22 Ascona Hotel Voskenslaan 105,
9000 Gent
+32 9 221 27 56
22 Best Western Koningin
+32 9 220 15 15 info@chamade.be
Hotel
Elisabethlaan 3,
Chamade 9000 Gent
22 Hotel Castel K. M. Hendrikaplein
9, 9000 Gent
+32 9 242 02 92 info@hotelcastel.be
22 Hotel Trianon St-Denijslaan 203,
9000 Gent
reservation@hoteltrianon.be info@hoteltrianon.be
22 B&B Chalet de Kortrijksesteenweg +32 9 222 94 50
Maalte bvba 1021, 9000 Gent
111

Del 3
Praktiske tips for transkvinder og transmænd om lidt af hvert. Nogle få ting har jeg skøjtet let
henover og henviser til steder på internettet.
De er meget mere udførlige, end jeg kan gengive her i på tryk, uden at det bliver en næsten
direkte kopi uden de inspirerende små filmklip/animationer.
Billed Tsjyden
Efter at have været igennem behandlingsforløbet er masken nu smidt, og et frit
menneske er dukket op.
112

Skifte fornavn
Diverse papirer
Du kan finde et ansøgningsskema og betale for navneændring via nettet.
Ansøgningsskema findes her: http://www.personregistrering.dk/index.php?id=110 du skal
bruge følgende papirer, fødsels- og dåbsattest eller fødsels- og navneattest.
Det koster 480 kr, som kan betales med dankort på http://personregistrering.dk eller det kan
betales med girokort.
Når du har betalt, kan du indsende ansøgningen elektronisk, med post eller aflevere direkte til
dit sognekontor omkring navneændringen.
Er du født i Sønderjylland, skal ansøgningen sendes til den kommune, du er født i.
Navneansøgningen kan sendes videre til statsamtet. Dette sker på vurdering af dem, der
modtager ansøgningen om navneændring.
Du får ikke pengene retur, hvis du får afslag på din navneansøgning.
Du kan også vælge et kønsneutralt navn, så slipper du for rejserne til Sexologisk klinik,
Rigshospitalet og hjem igen.
Du kan vælge det kønsneutrale navn, du bedst kan lide, dvs. et navn som både kan bruges af
drenge og piger, fra listen af kønsneutrale navne.
Du kan finde listen her med drenge -, pige - og unisex navne
http://www.familiestyrelsen.dk/samliv/navne/soeginavnelister/godkendtefornavne/
Mellemnavn: Her kan du vælge det navn du ønsker at bruge til daglig, hvad enten det er et
drenge eller pige navn. Husk at det skal være på listen over godkendte navne.
Her et lille uddrag af navneloven
§ 13.
Stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller
ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2. Navnebekendtgørelsen
§ 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke
må betegne det modsatte køn, jf. navnelovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2, vurderer
Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles
hermed.
Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om,
hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes
supplerende udtalelse fra retslægerådet.
113

Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf.
stk. 1, behandles af statsforvaltningen.
§ 22. Statsforvaltningen forelægger for Familiestyrelsen sager om undtagelse fra kravet om, at
et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. § 13.
5.4.2. Ansøgninger om fornavne, som statsforvaltningen skal behandle. I det følgende
gennemgås de typer af ansøgninger om ikke godkendte fornavne, som statsforvaltningen skal
behandle. Hvis personregisterføreren modtager en sådan ansøgning, skal denne videresendes til
statsforvaltningen til behandling.
Pigefornavne til drenge og drengefornavne til piger
Søges der om et godkendt eller ikke-godkendt pigefornavn til en dreng, og navnet ikke ses
anvendt som 1. fornavn af 25 drenge eller flere her i landet, kan navnet kun tillades som
drengefornavn, hvis navnet ses at være almindelig anvendt til drenge i udlandet. Dette
undersøges i de udenlandske databaser.
Drenge skal have drengefornavne og piger pigefornavne. Dette gælder som udgangspunkt også,
når der søges om 2. 3. 4. fornavn. Det er dog i dag muligt at give en pige et godkendt
drengefornavn som mellemnavn og omvendt, jf. § 11, stk. 1, nr. 4.
Imødekommes ansøgningen, indfører statsforvaltningen, hvis der er tale om en ændring,
ændringen i CPR med advis til personregisterføreren.
Hvis der er tale om ansøgning om et ikke godkendt fornavn ved navngivning eller navngivning
ved dåb, tilbagesender statsforvaltningen sagen til personregisterføreren, der registrerer
navngivningen.
Kan ansøgningen ikke imødekommes, udfærdiger statsforvaltningen afgørelse herom til
ansøgeren med kopi til personregisterføreren der, hvor ansøgningen er indgivet.
5.5. Særligt om fornavne til transseksuelle og personer, der ganske må ligestilles med
transseksuelle
Af bestemmelserne fremgår, at der efter helt særlige betingelser, for så vidt angår
transseksuelle eller personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan undtages fra
kravet om, at et fornavn skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet.
Bestemmelsen regulerer således kun navneændringer for personer, der ikke har gennemført et
egentlig kønsskifte.
Personregisterføreren skal sende disse sager videre til statsforvaltningen, der forelægger sagen
for Familiestyrelsen.
Kan ansøgningen imødekommes, indfører statsforvaltningen ændringen i CPR med advis til
personregisterføreren.
Hele navneloven kan ses på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31494
114

Et X i Passet
Det er nu muligt for transseksuelle eller ligestillet hermed at få et X i passet i stedet for et F
eller M i kønsbetegnelsen. Har man fået grønt lys fra Sexologisk klinik, se under
navneansøgning hvordan, og hvad der sker.
Der er lavet en bekendtgørelse omkring den mulighed at få et X i sit pas i stedet for M eller F.
Den lyder som følger:
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.
§ 1 I bekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 om pas m.v., som ændret ved bekendtgørelse
nr. 357 af 4. maj 2009, foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 5-6, affattes således:
»Stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et
kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel eller
ganske ligestillet hermed, betegnes X.
Stk. 6. Hvis vurderingen fra Rigshospitalet giver anledning til tvivl om, hvorvidt personen er
transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra
Retslægerådet.«
§ 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010.
Justitsministeriet, den 15. juli 2010
Lars Barfoed
kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132916
Navneændring til et navn, som er af det modsatte køn og ansøgning om et X i passet, skal det
gå igennem Sexologisk klinik. Det sker ved den samme procedure, som når du søger om hjælp
til et evt. kønsskifte.
Det samme skema sendes også ud til ansøger til navneændring til et fornavn tilhørende det
modsatte køn, og til dem der ønsker et X i passet. Skemaet er mere en seksuel selvbiografi med
tilhørende afkrydsningsskemaer, som sendes ud til ALLE der ønsker en form for behandling på
Sexologisk klinik.
Der ses ikke på om ansøgerne har været før på Sexologisk Klinik, eller om der er tale om
transperson eller en med seksuelt problem.
Ændre navn i papirer og ved kirker
For det meste er det ikke et problem med at få ændret sine eksamenspapirer og kursusbeviser.
Man skal henvende sig til de steder, hvor man vil have det ændret.
115

Når man har fået et nyt cpr-nummer til det modsatte køns, så skal man huske at henvende sig
til kirkekontoret, hvis man er døbt i kirken, for at blive flyttet fra den ene kønsside til den
anden.
Er du blevet konfirmeret i en anden kirke end den, du er døbt i, og ønsker du at rette navn og
evt. stå på den rigtige kønsside i kirkebogen, kan du rette henvendelse til den kirke som du er
blevet konfirmeret i efter et kønsskifte.
Er du født i Sønderjylland, skal du henvende dig til den kommune hvor du er født i med hensyn
til navneændring. De sender din ansøgning videre til statsamtet, hvor du derfra vil modtage et
navnebevis.
Er du født og døbt i udlandet, kan du rette henvendelse til den kirke, hvor du er blevet døbt og
få ændret dit navn. De kræver dokumentation for navneskifte. Spørg om hvor megen
dokumentation du vil have udover dit nye navnebevis
Om der er noget lignende ved andre religioner, ved jeg ikke.
Man skal selv ordne disse ting også med pas og kørekort. Det går ikke automatisk.
Det samme med navneændring. Det kræver også lidt benarbejde og kontakt til diverse
uddannelsessteder og kurser, hvis man vil have sit nye navn på diverse eksamens -
/deltagerbeviser.
De fleste steder vil der ikke være nogen problemer, hvis de bliver kort orienteret om hvorfor, og
de får/ser en kopi af det officielle dokument med ændret navn og/eller cpr. nr.
116

Tips til transmænd og transkvinder.
Jeg vil lige fra starten nævne, at jeg ikke har gjort så meget ud af dette emne, da der hele tiden
dukker nye produkter op, og hvad der er godt for den ene, duer ikke til den anden.
Det er ti gange nemmere for jer at finde diverse produkter på nettet.
Jeg har valgt nogle få internet adresser, så i kan komme i gang med at se, hvad der findes af
hjælpemidler både for transmænd og transkvinder.
Transkvinder har en lille bule mellem benene som skal skjules. Dertil kan der købes pænt og
nydeligt lingeri, som er specielt designet til dette formål. Korsetter og andre udmærkede
produkter, som gør livet lidt nemmere for transkvinder.
Jeg kan henvise til butik Isabella http://boutique-isabel.dk/group.asp?group=133 og andre
lignende butikker på nettet. Det kan give jer en ide om, hvad I skal søge efter på nettet.
Udbuddet er stort på nettet.
At gå i høje hæle er en kunst, og her må jeg melde pas men der er hjælp og megen god info
at hente her på denne side http://www.xn--hje-hle-qxa1n.dk/vejledning-til-at-g%C3%A5-ih%C3%B8je-h%C3%A6le.html
( http://høje-hæle.dk)
Camilla har lagt stort stykke arbejde i det. Siden er nemt at gå til og læsbar med små
animationer og masser af tips. Et besøg værd for nybegyndere og garvede, som går i høje hæle.
Transmænd har andre problemer. Her skal der skjules noget foroven. Dette kan gøres med en
breastbinder. Den findes i forskellige udgaver.
Nogle bruger elastiskforbinding er eller sportstape. Det er knap så godt, man kan risikere
sårdannelse der, hvor elastiskbindet slutter.
Andre billigere måder er en sports BH som er lidt for lille eller en stram lille badedragt inde
under det normale tøj. Men det kan være lidt smertefuldt og ubehagligt, især når man har store
bryster.
Bruges der tape, kan det føre til ardannelser og kan være skadeligt for vejrtrækning og
bevægelighed. Uanset hvad du vil bruge til at snøre brysterne ind med, er der en
sundhedsmæssig risiko, man bør ikke gå med det mere end 12 timer ad gangen.
Der findes produkter til mænd, som lider af gynækomasti (for store bryster) som også kan
bruges af transmænd. Det er veste, som strammer brysterne ind, så de ikke er synlige.
Inden du går i gang med at bruge en eller form for breast binder, skal du lige vende dig til den.
Start med en model med velcro lukning. Den kan du bedre justere i løbet af dagen. Start med at
gå med den i kortere tid ad gangen, kroppen skal lige vænne sig til det.
Breastbinders findes i forskellige modeller, en lang, som en t-shirt, en halvlang som går til
buksetaljen og som vest. Læs mere og se dem her på siden: http://www.t-kingdom.com
Transmænd har et problem mere at stå op og tisse. Det kan ikke lade sig gøre uden et
hjælpemiddel.
117

Her kommer lige et par muligheder: Sani-fem freshette
Det er en nem udgave, som man kan have med i lommen og diskret anbringe den gennem
gylpen og under underbukserne, så man kan stå op ved kummen eller ude i naturen, ingen
lægger mærke til det. Der følger et plastrør med som ikke er nødvendig at bruge, det fungerer
fint uden.
Sani-fem freshette kan købes i velassorterede outdoors forretninger, mest på nettet.
Den kan også bestilles direkte fra USA men det koster en del i afgifter
http://www.freshette.com/
Der findes også modeller, som ser ud som peniser med det hele, blot er der et rør og en form
for tragt anbragt således at man kan stå op og tisse igenem den. Det sæt sidder løst i
underbukserne, så den giver den bule, som mange transmænd gerne vil have. Det sæt er dog
ikke velegnet til boxershorts. For at holde den på plads kan få et sæt seletøj, så den ikke falder
ud.
Man kan også få proteser uden rør til at tisse igennem med. Ved en Googlesøgning blev jeg
glædligt overrasket af det store udbud af muligheder for at stå op og tisse, og de mange
muligheder for at få en slap penis protese for at få bulen mellem benene. Brug f.eks. følgende
søge ord: urination device og penis prosthetic . Næste skridt er så blot at vælge prisen.
Her et link til en enkelt side:
http://www.amazon.co.uk/tag/female%20urination%20device/products
Her er et link til slappe penis proteser http://www.ftmprosthetics.com/about.htm
Her er link mere http://www.reelmagik.com/REELMAGIK/Penis_Prosthetic.html
Vær dog opmærksom på, hvor du bestiller fra. Hold dig så vidt muligt inden for EU, så slipper du
for store uventede ekstra udgifter som told og gebyrer, som posten opkræver. Det kan nemt
komme til at koste det dobbelt med de afgifter.
118

Barbering og anden hårfjernelse
Hvad skal man bruge til barbering?
Muslingsskaller eller flintesten var et godt bud, dette blev brugt af hulemennesket, men som
tiden er gået, er der blevet opfundet noget mere brugbart. Jeg vil ikke gå i dybden med en
historiske gennemgang af barbering og barberere, men for dem der vil vide mere, kommer her
et par links:
http://www.barberpole.com/artof.htm Barber Shop
http://www.ginoandjackson.com/history.html
Inden du går i gang med at prøve dig frem med, hvordan skægget trimmes/fjernes, kræves det
at det gror.
Som FtM vil man gerne have skæg og helst så hurtig som muligt, men ting tager tid. Når man er
startet på testoviron går der ca. 1 år, inden de første dun dukker op og op til 4 år, inden
skægvæksten har nået sit højdepunkt. Hvordan dit skæg kan udvikle sig til kan du få en
fornemmelse af se på dine mandlige familiemedlemmer.
Skægvæksten er meget forskelligt fra person til person, og det hjælper ikke at barbere sig for at
få mere skægvækst. Det kommer an på dine arveanlæg fra din familie. Når skægget endeligt er
kommet, skal det også passes og plejes, og mange vil gerne barbere det af.
Der er lige nogle ting, som du skal være opmærksom på, når du barberer dig. Dette gælder for
våd barbering dvs. barberkniv og skraber og tør barbering med maskine
Først engang skal du finde du af, hvad vej dine hår vender. På kinderne kan de vende nedad, og
under hagen kan de vende opad. Med hjælp af en tot vat, kan man finde ud af, hvilken vej
hårene vender.
Barberer du mod hårene, skraber du bakterier ind i under huden, og hårsækkene bliver flåede
og flænsede. God grobund for bakterier, derfor barber dig med hårene.
Inden du starter på selv barberingen med en eller anden skraber, gør huden varm med varmt
vand, det gør det nemmere at få skægget væk. Huden bliver mere afslappet og nemmere at gå
til. Under barberingen sørg for at strække huden ud, så du får det hele med.
Skyl skraberen efter hvert træk under varmt vand. Lav et langt træk, hak ikke i det, hvis du vil
undgå et bloddryppende ansigt.
Skulle det ske, at der kommer et lille hul, kan toiletpapir i en snæver vending bruges, men
bedste er det nu med apotekets D.S.B. Blodstandser, den er til små rifter og skrammer. Det kan
anbefales at købe en af den slags, når man går i gang med at finde ud af, hvordan man bedst
kan barbere sig.
Så dukker det næste spørgsmål op: Barbersæbe og barberkost, barberskum fra dåse eller
barbergele?
Barbersæbe og pensel:
119

Barbersæbe er bedst, når det drejer sig om meget stift skæg. Barbersæbens skum holder lidt
længer end den fra dåse. Sammen med barbersæben bruges der en barberkost, de rigtige gode
er dyre, da de er lavet af grævlingehår, som er meget fine og elastiske.
Sæben får skraberen bedre at glide hen over skægget.
Barberskum: Det holder ikke så længe og kan udtørre huden
Barbergele: Bliver også til skum, så det er et smag og behag sag om gele eller skum. Dog er
der nogle, som ikke kan klare skumsæben. Huden bliver for tør og irriteret. Her vil barbergel
være en udmærket løsning.
Hvad skal man så bruge af værktøjer?
Barberkniven/Ragekniv:
Den mest effektive, men det er svært at gøre det selv med barberkniv, man kommer nemt til at
skære sig på, da den skal være meget skarp. Inden du bruger barberkniven, skal den lige
slibes.
Den slippes på en læderrem. På den ene side er der slibevoks, og på den anden side er der
polervoks på læderremmen.
Slib ragekniven med blødt håndled *hurtigt frem og tilbage på den ru side af remmen først, slib
kun på skrå og skift fra side til side på kniven. Slib indtil knivæggen er skarp, det skal gøres
hver dag inden barbering. Slib aldrig lodret på knivæggen
Skrabere:
Her findes der forskellige typer fra et blad op til 5 blade.
Barbere blade er dyre især dem med flere blade på og mærkevarer.
Bruger du skraberere, så husk at skylle sæbe og skægrester godt af skærebladet. Læg den
sådan, at skæret vender nedad, så vandet kan dryppe af. Det forlænger skraberens levetid, og
bladene bliver ikke sløve.
Du kan hurig mærke, om skraberens blad er blevet sløvt. Det river i skægget og skærer ikke.
120

Der findes også engangsskrabere af svingende kvalitet. Min bedste erfaring med
engangsskrabere er dem med tre blade.
Barbermaskiner:
Der to typer: En med tre runde hoveder og en med t et aflangt hoved.
Jeg vil ikke gå dybden med det, da det er smag og behag, og hvad man bedst kan bruge.
Jeg vil blot gøre opmærksom på, at du kan komme ud for røde knopper efter barbering. Røde
knopper som kløer og er ret irriterende. Selv om du lader skægget gro, vil de dukke op. Uanset
om du barberer dig hver dag eller lader skægget stå som fuldskæg, så skal det plejes og
passes.
Røde knopper- bumser efter barbering er skægpest. Det viser sig også som rødt udslet. I
værste tilfælde kan det blive til nogle store, ubehagelige hævelser. Sløve og beskidt barberbalde
river i huden og kan presse bakterier ned til hårsækken og under huden. For at ungå dette, sørg
for at holde dine barberblade rene, brug kun engangsskrabere én gang, selv om det kan være
fristende at bruge dem flere gange.
Har du fået røde knopper så brug en god creme til at dulme med.
Bruger du aftershave, vil give dig en sviende brændende fornemmelse. Der er godt med sprit og
parfume i. Vær opmærksom på det.
Har du meget følsom hud, så barber dig kun hver anden dag eller om aftenen.
Som transmand må du være opmærksom på, at din hud ændrer sig. Den bliver lidt tykkere på
grund af testovironen. Den bliver op til 2 mm ca ¼ tykkere end din oprindelige hud.
Transkvinder vil opleve det modsatte. Huden bliver mere blød og i nogle tilfælde kan skæg og
kropsbehåringen blive mindre, mens håret på hovedet gror igen.
Andre hårfjerningsmåder især for Transkvinder.
Her er problemet også hår i ansigtet, som ønsket fjernes helt.
Den mest effektive og mere smertefulde og langvarige er epilering med nåle. Her brændes
hårsækken væk enkeltvis med en nål.
I dag er der ikke så mange mere, som fjerner uønsket hårvækst med nåleepilering. Laseren har
overtaget hårfjernelse. Men kun for dem med mørkt hår eller komunefarvet hår.
Håret fjernes ikke permanent. Det kan komme lidt igen, så efter at det meste er væk anbefales
det for nogle at få det fjernet med laser 1-2 gange om året.
Lyshårede har her et problem, når laseren ikke kan bruges hos dem, men der er findes en
anden metode som kaldes for BLEND. Det er samme princip som den gamle nåleepilering, men
121

ikke så smertefuld. Det foregår ved, at der stikkes en tynd nål til hårsækken, og der sættes
strøm til nålen, som ødelægger hårsækken.
Uanset hvilken epilering du vælger, skal håret være i vækstfase for bedste resultat. Fjern
hårene med voks (ikke skægget). De nye hår, der dukker op, er i vækstfasen og kan fjernes
mere effektiv. Når håret er hvilefasen eller ved at afstøde hårstrå, har behandlingen ingen
effekt. En anden god grund er, at hårsækken ikke er så langt nede, når de er ved at gro ud igen
og nemmere at få fat i.
Voks. Der findes forskellige voksprodukter også til mænd.Voksen varmes lidt mellem hænderne.
Derefter trykkes det på området med hår, som skal væk. Træk til, eller bedre få en anden til at
trække til, for det gør nas! Hårene bliver revet op med hårsækkerne. Hårene kan med tiden
bliev mindre eller forsvinde helt. Man regner med at ca 5 % af hårene ikke kommer igen.
Kilde: http://www.made4men.dk/problemer-ved-barbering.html
http://www.cosmotek.dk/press/press2.html#top at sikre en tæt barbering skal du trække huden
stram med den ene hånd og derefter i en enkelt kontrolleret bevægelse trække bladet hen
over området ved ekstra irritation. Hvis barberingen ikke er tæt nok, så fordel barberskummet i
ansigtet en gang til og prøv igen denne gang eventuelt i retning mod hårene, hvis det er
absolut nødvendigt.
122

Lyn kursus i slipsebinding for transmænd
Hvordan man binder et slips trin for trin
123

Brysteholder eller i daglig tale en BH! Af Camilla Voss
Jeg er ked af at sige det! Men alt for mange kvinder bruger en forkert BH!
Det kan både være at størrelsen, skålen eller at stropperne er forkerte. Man skulle tro at det var
en pakke søm de skulle købe til deres mand . Og ikke noget som det selv skulle bruge mange
timer hver dag.
Så før du stormer ud og køber din nye BH så gør som når du køber sko, prøv Bh en før du køber
den. For mange er problemet hvilken en skal jeg have!
Vil du købe et par sko et par nummer for små! Fordi de ikke lige har den i din str.? Nej vel.
Du skal ikke vælge en bh ud fra farven med du skal vælge den bh der passer til din krop.
Alle kvinder ændrer figur igennem livet, derfor er nødvendigt at ændre sin bh størrelse når
kroppen ændrer sig.
Så vendingen.: Den str. har jeg altid brugt, så den passer må siges at være noget vås.
Denne guide er kun vejledende og den nemme løsning er at du går inde i en lingeri forretning
og der får prof hjælp, det koster ikke noget men deres Bh er er oftest noget dyre.
Jamen lad os kikke på det.
Som sagt er det vigtigt, at du vælger en bh der passer dig i størrelsen.
Til det skal du bruge et par ting.
1. Et målebånd.
2. Hvis du har en bh i forvejen så vælg den der sidder bedst.
3. En veninde hvis det er muligt.
Når du skal finde den rigtige størrelse bh, skal du igennem 4 vigtige trin:
1. Du skal måle omkredsen to steder.
2. Så skal du finde ud af hvilken sen skål størrelse du skal have.
3. Kontrollere at bh en sidder som den skal hele vejen rundt omkring dig.
4. Stropperne i bh en, dem der går over skulderne.
Start med at tage en bh på og et målebånd i hånden. Du skal nu måle omkredsen to steder.
(Skriv målene ned på et stykke papir, du skal bruge dem senere.)
1. Mål omkredsen rundt omkring dig selv hvor din barm er størst. Du skal ikke stramme til
når du måler dette. Dette mål kalder vi mål A.
2. Mål omkredsen rundt omkring dig selv lige under din barm. Her må du godt måle tæt til
kroppen men ikke stramt. Dette mål kalder vi B.
Mål
Eks.
A.: 100 cm.
Mål B.: 86 cm.
I skemaet her under kan du finde din størrelse. 86 svare til ca. en str. 85*
124

69-74 cm. = Str. 70
75-79 cm. = Str. 75
80-84 cm. = Str. 80
85-89 cm. = Str. 85
90-94 cm. = Str. 90
95-99 cm. = Str. 95
100-104 cm. = Str. 100
105-109 cm. = Str. 105
110-114 cm. = Str. 110
115-119 cm. = Str. 115
120-124 cm. = Str. 120
*) Alt efter fabrikat og deres størrelses systemer.
Så skal vi lige finde den størrelse skål der passe til dig.:
Du skal trække B (86 cm)fra A (100 cm) og i eksemplet vi bruger er det = 14 cm.
I skemaet har under kan du finde den skål størrelse.:
12 cm. = A
14 cm. = B
16 cm. = C
18 cm. = D
20 cm. = E
22 cm. = F
Osv..
Det vil sige, at du skal bruge bh der hedder.: BH 85B.
Så enkelt er det at finde den rigtige bh til sig selv. Og så alligevel ikke, fordi der altid er lige det
med småt
Nogle kvinder kalder en bh for en kran. Det er fordi de fejlagtig tror at det er stropperne der
skal holde din barm på plads. Det er heller ikke skålen der har denne funktion. Det der skal
holde din barm på plads er selve bh en dvs. det stykke der går rundt omkring dig der hvor du
målte omkredsene A B.
Nu kommer vi til punkt 3.
Bh en skal hverken side for løs eller for stramt.
Når du prøver en bh så skal du bruge de yderste hægter i bh en. En bh vil med tiden give sig og
så er det muligt ved af hægterne at spænde bh en ind så den igen passer som da du købte den.
Det vigtigste redskab når du skal undersøge om din bh passer er to af dine fingre! Du skal
kunne få to finger ind under bh en forneden uden problemer. Bh en må ikke danne nogen
deller under armhulerne. For stykket i mellem dine bryster skal sidde pænt til kroppen.
Alle kvinder er forskellige og det gælder også brysterne. Ikke mange kvinder har to helt ens
bryster ofte er de ikke lige store. Det er helt naturlig er der meget stor forskel så må man
hjælpe med at fjerne et indlæg i skålen eller komme lidt fyld ind i bh en.
Har du et problem med din BH?
Hvad gør den ved dig og hvad kan du gøre ved problemet!
125

Problem: Har din BH det med at krybe op af ryggen? Svar: Omkredsen er for stor, du skal gå
ned i omkreds, men hver gang du går ned i omkreds, skal du gå en skålstørrelse op, hvis den
BH du i første omgang har på sidder rigtigt.
Problem: Gnaver din BH i siden på dig? Svar: Din skål er for lille, prøv en større skål, og går du
samtidig ned i omkreds så gå yderligere en skålstørrelse op.
Problem: Kan din BH ikke komme helt ind til dit brystben? Svar: Prøv en større skål, da din BH
højst sandsynlig ikke har dybde nok.
Problem: Får du "4" bryster? Svar: Din skål er for lille, prøv med en større skål.
Problem: Får du "4" bryster når du bukker dig? Svar: Din skål er for lille, eller snittet/faconen
er ikke den optimale for dig at bruge.
Problem: Hvis du har svært ved at finde den helt rigtige BH, er en mulighed at du skal prøve
nogle andre modeller.
Udvalget af faconer indenfor Bh er mange, der hver især har til henblik at gøre noget forskelligt
for din barm, hvad end det kommer sig til: push-up, fuldskål, balkonette, ¾ skål osv.
Din BH er for stor når:
Skålene glider op og brysterne falder ud forneden. .
Skålene er løse eller rynkede - skålene er for store eller pasformen forkert til dig.
Bh en danner en bue op ad ryggen, dvs. bagpå glider den op mod nakken.
Stropperne gnaver i skuldrene (kran effekt) din barm hænger i stropperne.
Bh en generer under barmen eller laver mærker.
Din BH er for lille når:
Bh en danner buler eller deller. Barmen skal ikke flyde ud over toppen af skålene eller
langs siderne.
Bh en sætter mærker under brystet den gnaver og lever røde mærker.
Når højre og venstre bryst ikke er lige store:
Brug en push-up bh og fjern den udtagelige pude fra den ene skål.
Brug evt. forskellige indlæg i skålene.
Så kommer vi til den vigtige bh, nemlig den bh man bruger til sport.
Din sports bh skal passe 100 %.
Hvis du dyrker sport, er det yderst vigtigt at du har en bh der støtter og passer 100 %.
Opgaven for en sports bh er at den skal reducerer brystets bevægelse under træning. Nogle
sports bh er gør det så godt at den reducerer brystets bevægelse med op til ca. 70 %.
Derfor er det vigtig at du får hjælp i en sportsforretning når du skal købe en Bh. Hvis
ekspedienten ved mindre end dig skal du nok få hjælp et en anden ekspedient eller vælge en
anden butik.
126

Nylonstrømper! Af Camilla Voss
Der er mange varianter af nylonstrømper men som hovedregel 3 muligheder at vælge imellem.
Nylonstrømper til strømpeholdere.
Selvsiddende nylonstrømper.
Nylon strømpebukser.
Når nu man har bestemt sig for at købe et par så opstår der et problem nemlig hvilken str. skal
man vælge og i forhold til hvad?
Du skal bruge din højde og din vægt og evt. din sko str.
Her under er et diagram som du kan bruge til at finde lige netop din str. i nylonstrømper.
er nogen standart farver som stort set alle bruger.
Hvid Sand Brun Mørk brun Sort.
127
Dette skema er kun
vejledende.
Hvert producent har sine egne
størrelser der tit er vist med et
lignende skema bag på deres
strømpe pakninger.
Så kommer det med farven der
Få firmaer har også rød som en standart i de mest solgte strømper. Men farverne svinder lige
som moden og det er også muligt at få strømper med motiver på f. eks. roser. En nyhed er at
det er muligt (i USA), at købe strømper med print, så det ser ud som om man har en tatovering.
Hvilken en farve skal man vælge?
Her er 4 gode råd til dit farvevalg.
Hvis du vil fremhæve dine ben - Farven på strømperne skal være i kontrast til din kjole og
dine sko.
Hvis du ønsker at nedtone dine ben - Farven på strømperne skal matche din kjole og dine sko.
Hvis du har brede ben - Mørke nuancer gør benene tyndere.

Hvis du har meget tynde ben Så er lyse og skinnende nuancer egnet.
Her er 4 gode råd til dig hvis du vil:
Gør dine ben tynde Så skal du vælge strømper med lodrette striber på.
Gør dine ben mere fyldige Så skal du vælge strømper med horisontale striber på.
Få mænd til at kikke efter dine ben Så skal du vælge strømper med søm på.
Have opmærksomheden rettet på dine ben Så vælg strømper med store prikker på.
Nogle strømper har indbygget forstærkning i strømpen. Der kan være tale om en tå eller en hæl
forstærkning, nogle strømper har begge dele. Det er også muligt at få strømper, hvor hele foden
er forstærket.
Så tager vi lidt om tykkelsen af nylonstrømper?
Tykkelsen i nylonstrømpen betegnes Denier. Tykkelsen varierer fra 5 denier til 70 denier. Over
70 denier er det ikke nylonstrømper mere.
5 - 9 denier og under Ultra tynd.
10 - 14 denier Super tynd.
15 - 19 denier Meget tynd.
20 30 denier Standard.
30 - 50 denier Halvtyk.
60 - 100 denier 70 Tyk.
420 denier bruges til Rygsække.
Dine strømper vil få en længere levetid, hvis du følger disse råd:
Håndvask dine strømper på 30 grader eller i vaskemaskine ved 30 grader, brug altid en
vaskepose.
Stræk dine strømper så meget som muligt, før du bruger dem for at aktivere lycrafibrene.
Klip neglene og fil dine fødder ofte for at undgå at få huller i strømpen.
Hvis du er iført nye sko, brug da en tynd footies ovenpå strømpen, for at beskytte mod skarpe
kanter.
Hav ikke for travlt når du tager strømper på. Brug en tynd bomuldshandske for at beskytte
mod skarpe negle og smykker.
128

Bogliste
Ned til Kvinderne da Per blev til Pia
Af Hanne Vibeke Holst
Gyldendal
Udgivet 2000 2.oplag
ISBN: 87-00-48366-4
Som Gud skabte ham: Drengen der blev
opdraget som kvinde.
Af John Colapinto
Gyldendal 2001
ISBN: 87-00-46274-8
Alter Ego
Af Kåre Scheuer Pedersen
Gyldendal 2010
ISBN 978-87-02-09434-3
Hamskifte
af Thomas Holck
selvbiografi
Rhodos
udgivet 1985 København
ISBN: 87-7245-056-8
Mit livs hemmelighed
My Story
af Caroline Cossey
selvbiografi
Ekstra Bladets Forlag
1.Udgave, 1.oplag, 1992
ISBN: 87-567-1053-4
Fra Mand til kvinde - Lilli Elbes
bekendelse
af Niels Hoyer
selvbiografi
Per har haft en god karriere, men følte sig
dog mere som kvinde. Han gik til samtaler på
Sexologisk klinik og fik kønsskifte. Per blev til
Pia og kom på en social nedtur. Pia fortæller
hele sin historie til Hanne Vibeke Holst.
Forløbet med kønsskifte blev meget mere
kompliceret end ventet.
Bruce blev som baby ved en omskæring slemt
skadet. Hans penis blev fjernet, og han blev
lavet om til en pige. Som 14-årig fik Brenda
sandheden at vide. Brenda skiftede køn
tilbage til drengen Bruce. Som pige har Bruce
altid følt sig forkert på en eller anden måde.
Bruce tog sit eget liv d. 5. maj 2004. Han
blev 38 år gammel efter mange års
depression, økonomiske problemer og et
problematisk ægteskab.
Kaares mor ønskede sig brændende en
datter. Da han var et par år gammel,
begyndte moderen at klæde ham i pigetøj, og
de legede mor og datter. Moderen så gerne,
at han blev lavet om til en pige, når han var
atten. Men hans skæbne blev at leve med sin
dobbelte natur i medgang og modgang.
Om Thomas` årelange kamp om at opnå
kønsskifte fra kvinde til mand, præget af
fysiske og psykiske vanskeligheder.
Caroline Cossey kendt som James Bond pige,
var natklubdanser og fotomodel. Caroline
havde en ulykkelig barndom som dreng.
Carolyn er fra England, hvor kønsskifte er
tilladt, men man vil ikke give hende en
kvindes rettigheder og ændre hendes
civilstand fra mand til kvinde. Carolyn
kæmper en kamp for at få det ændret.
Einar Wegener dansk kunstmaler kom i
kontakt med Magnus Hirschfeldt, som hjalp
Einar til at blive til Lilli Elbe i 1930 i Dresden.
Bogen fortæller Einars følelsesmæssige kvaler
129

HAGE & CLAUSEN S FORLAG, KØBENHAVN
udgivet 1.gang 1931
Kønsskifte – juridisk set
af Marianne Holdgaard &
Bettina Lemann Kristiansen
Jurist- og Økonomiforbundets forlag
ISBN 98-574-1004-6
Christine Jorgensen - a personal
autobiography engelsk
af Christine Jorgensen
selvbiograf
Paul S. Eriksson, Inc., New York 1943
Tsjyden
af Erwin Maria Jöhnk
selvbiografi
Forlaget Sjælero 2006
ISBN 978-87-91572-01-2
Sandra Day - fra bondeknøs til
piskedronning
af Thomas Aagaard Skovmand
Verdens mindste forlag 2007
ISBN: 978-87-92076-00-7
ved at føle sig som noget andet, end det han
var.
Kønsskifte frembyder særlige juridiske
problemer. På baggrund af et omfattende
sagsmateriale behandles i bogen navnlig
forvaltningsretlige og menneskeretlige
problemstillinger relateret til den retlige
regulering og praksis i forbindelse med
kønsskifte. Der sondres mellem det fysiske og
det juridiske kønsskifte (tilladelse til ændring
af fornavn og CPR-nummer).
I 1951 George Jorgensen, en amerikansk
mand på 26, rejste til Danmark og vendte
tilbage et år senere som verdens første
berømte transseksuelle, Christine Jørgensen.
I hendes egen personlig stil, tilbyder Christine
Jorgensen et førstehåndsindtryk af sit
banebrydende liv. "Naturen lavede en fejl,"
skrev hun, "som jeg har rettet.
Denne bog skildrer et menneskes kamp mod
forudbestemte kasser og normer, hvor
mennesket ikke passer ind. Bogen fortæller
om et menneske, som har fået tre liv
forærende.
Mennesket det er mig, Erwin Maria Jöhnk. Jeg
skildrer mine oplevelser fra at føle mig
uønsket, en klumpedumpe, en sky og tavs
person til en rapkæftet person, som vil
nedbryde normer og grænser til for gavn for
andre.
http://emj-forlaget.dk/details.php?id=11
Sandra Day, født i Ebeltoft som dreng, men
oplevede sig som kvinde. Sandra fik
indopereret bryster og var kvinde foroven og
mand forneden. Bogen skildrer hendes liv
som transseksuel. Jeg er som jeg er var
hendes tale måde.
http://da-dk.facebook.com/rigsvamp
På http://bibliotek.dk kan der findes mange flere bøger, artikler, film omkring transseksuelle og
transvestitter. Søgeord: transvestisme, transvestit, kønsskifte, transseksuel, kønsidentitet.
På http://emj-forlaget.dk/oplys/blogs kan der findes flere bog titler
130

Film og TV-udsendelser
Der er lavet mange film og tv-udsendelser gennem tidens løb med og om transpersoner. Mange
af de film er parodier på mænd i kvindetøj, ulykkelige skæbner og tårepersere. Her i nyere tid
er der dog sket lidt ændringer i filmmagernes syn på transpersoner.
Her har jeg lavet en ultra kort film og dokumentar liste.
Jeg laver en mere udførlig filmliste som kan ses på http://emj-forlaget.dk/oplys/blogs
Some like it Hot
på dansk
Ingen er
fuldkommen
En film fra 1959 med
Jerry/Josephine (Jack
Lemmon),
Joe/Geraldine/Daphne
(Tony Curtis) og
Sugar Kane (Marilyn
Monroe).
Tootsie
Fra 1982 med Dustin
Hoffmann, Jessica
Lange, Terri Garr
Instrueret og
produceret af Sydney
Pollack
To musikkere overværer en mafianedskydning
og må flygte. De søger jobs i andre orkestre,
men der ingen job sat få med undtagelse af et
pigeorkester. De griber chancen og klæder sig
om til piger og kalder sig Josephine og
Geraldine/Daphne. Det er en ukrukket god
film. Her mænd i dametøj ikke velset. En skøn
velafbalanceret film.
Dustin Hoffman spiller rollen som Michael
Dorsey, en arbejdsløs skuespiller. Michael
klæder sig om til
kvinden Tootsie for at få et job
131

Mrs. Doubtfire
fra 1993 med
Robin Williams, Sally
Field
"Second serve
Dokumentar udsendelser
Hvem er jeg?
TV-båndværkstedet 1990
kan lånes på biblioteket
Filmen er fra 1964
Begge roller både som
Richard og Renée bliver
spillet af Vanessa
Redgrave.
Transamerika
filmen er fra 2005
med
Felicity Huffman,
Kevin Zegers, Fionnula
Flanagan
Daniel Hillard (Robin Williams) erfarer at hans
eks- kone (Sally Field) søger en hushjælp og
Daniel vil gerne være mere sammen med
familien. Han søger jobbet som hushjælp, ikke
som Daniel men som Mrs. Doubtfire en
pligtopfyldende britisk hushjælp. I rollen som
Mrs. Doubtfire skaber Daniel et nyt forhold og
mere tid sammen med familien.
En god underholdende film som kan ses flere
gange
Renée var øjenlægen Richard Redley optil 1976
hvor Renée spiller tennis i kvindeturneringen.
En film om øjenlæge og tennis spiller som
mand til kvinde Renée Richards liv. Renée blev
afsløret af en journalist om at hun tidligere var
mand. På baggrund af dette kørte der en sag
om hvorvidt Renée måtte spille professionel
som kvinde, blandt kvinder.
Filmen fortæller om Richard s problemer og
forsøg på at leve som mand så meget som
muligt og beslutningen om at skifte køn og
hvad der følger derefter. En god film.
En kvinde Bree (Felicity Huffman), med 2 jobs
for at skaffe penge til kønsskifteoperationen får
et telefonopkald om, at hun har en søn Toby
(Kevin Zegers), som trænger til sin far. Sønnen
er 17 år og er i ungdomsfængsel, men slippes
løs for at leve med sin far. Hvad gør man med
en søn, som ikke kender sin far som kvinde?
Ønsket om operationen er også blevet udsat af
Bree s terapeut. Terapeuten mener at Bree må
forholde sig til sin fortid.
Mange spørgsmål og forhindringer for Bree.
Bree og sønnen kommer vidt rundt i Amerika
for at finde en løsning på begge deres
problemer. Sønnen, som sælger sex og lidt
narko, og Bree som vil leve som kvinde men
må forholde sig til sin søn. En god varm
humorfyldt film som er med til at beskriver de
konflikter på en god måde, som der kan være i
den situation. Den skal ses.
Erwin Farengut fortæller om den lange vej til erkendelse af at være transseksuel.
132

Paradiset er ikke til salg
kortfilm af Teit Ritzau 1984
kan lånes på bibliotek
medvirkende bl.a.: Hanne (transvestit) Christine Jorgensen (MtF), Thomas Holck(FtM)
Følgende udsendelser kan ses på sputnik.dk:
Danmark ifølge Bubber sæson 1
Bubber bevæger sig ind i transvestit miljøet og blandt drags
http://programmer-dyn.tv2.dk/articlenew.php/id-21866423:bubber-bes%C3%B8gertransvestitter-og-drags.html
Danmark ifølge Bubber sæson 4
2 udsendelser med Mark-Bo, Pippin og Erwin M. Jöhnk alle tre var født som piger i dag er de
mænd som fortæller om deres oplevelser om at blive den mand, de er inderst inde er.
http://bubber-dyn.tv2.dk/article.php/id-32753314:program-7-og-8-piger-med-penis.html
Dags dato tv2
Et dokumentarprogram om to teenager piger, som er transseksuelle og er mænd indeni og er
kærester som bøsser. En god åbenhjertig sober udsendelse
http://sputnik.tv2.dk/programmer/nyheder-debat/dags-dato/teenagepigerne-der-blev-etboessepar-44945/
Denne her kan ses på nettet
Psychology Dr. Money and the boy with no Penis
En udsendelse om Bruce blev som baby ved en omskæring slemt skadet, så hans penis blev
fjernet og lavet om til en pige. Som 14 årig fik Brenda sandheden at vide. Brenda skiftede køn
tilbage til drengen Bruce. Som pige har Bruce altid følt sig forkert på en eller måde. Bruce tog
sit eget liv i 5. maj 2004 han blev 38 år gammel efter mange års depression, økonomiske
problemer og problematiske ægteskab.
http://video.google.com/videoplay?docid=3767337480016853964&hl=en#
Flere film links omkring transpersoner kommer her:
http://www.superliminal.com/melinda/tgmovies.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_transgender_characters_in_film_and_television
133

Andet, som jeg er synes er vigtigt at få med.
Del 4
134

Myten om fortrydelse af kønsskifte
Den evige snak om, at der er mange der fortryder deres kønsskifte og tager livet af sig selv er
en af grundene til, at man sat meget snævre retningslinjer for, hvem der kan få hjælp til et
kønsskifte. Man tænker ikke på, hvor mange der forsøger at tager livet af sig, ryger ind svære
depressioner, lemlæster sig selv. Det er nogle ret chokerende høje tal.
På en udenlandsk hjemmeside *1 skrives der at den nationale selvmordsrate er 3 ud af 100.000
mennesker, mens man skønner at der er en selvmordsprocent på 31 % blandt trans- personer.
Dette er et meget højt tal ydermere skrives der på samme side at der over 50 % af samme
gruppe har mindst forsøgt en gang at tage deres eget liv, inden de er fyldt 20 år, været
selvdestruktive og lemlæstet sig selv i en ung alder. Nu er der sikkert nogle, der siger: Der kan
I bare se, vi har jo ret kønsskifte er ikke lykken, og selvmordsraten er høj NEJ! Disse tal og
oplysninger drejer sig om mennesker, som IKKE har fået et kønsskifte, ikke kan få hjælp til et
menneskeværdigt liv.
Mit skøn ud fra mine små 25 år med rådgivning, vejledning, kontakt med transpersoner her i
Danmark, er de tal fra den hjemmeside er meget realistisk også herhjemme. De fleste, der føler
sig født i en forkert krop, har haft selvmordstanker, især når de ikke kan få hjælp til at finde en
løsning afklaring på deres problem. Nogle kaster sig ud i arbejde i døgnets 24 timer alle ugens 7
dage for at glemme den krop, prøver at undgå at tænke på den.
En anden stor del som ikke kan eller har mulighed for at arbejde så meget, griber til flasken
eller det der er værre. En hel del har været rundt i psykiatriske sygehuse, fordi de ikke kan
tilpasse sig den kønsrolle, som de har fået tildelt ved fødslen. Tap eller hul afgør om du er mand
eller kvinde. I den rolle har du bare at være resten af dit liv. Livet er ikke sort/hvidt eller kan
tilpasses i faste rammer. Mange mennesker får deres liv ødelagt ved dette. Mange kan ikke
klare det og prøver at gøre en ende på det, før de kan få lov - og få hjælp til at leve et
menneskeværdigt liv.
Dette med at mange fortryder eller tager deres eget liv efter et kønsskifte kan afkræftes med et
af de få grundige op følgende studier, der er blevet lavet gennem årene.
Jeg har nærlæst afhandlingen omkring transseksualitet, Geschlechtsumwandlung af Dr. med
Fridemann Pfällin og Dr. Phil Astrid Junge fra 1992 og har taget nogle tal ud af deres
gennemgang af en gruppe opererede transseksuelle. Jeg har sat fokus på det antal, som er
opereret og det antal som har fortrudt, forsøgt eller taget sit eget liv af de undersøgte grupper.
Jeg har kigget på 42 efter undersøgelser fra bogen
Tallene kan give et fingerpeg om hvor mange, der reelt er tale om som fortryder.
Udefra de to tabeller drejer det sig om i alt 1791 personer som har skiftet køn i perioden 1961-
1990 hvoraf der er 29 personer som har fortrudt har taget deres eget liv eller forsøgt på det.
Lidt tankevækkende er det, at ud af 29 er der nogle som har taget dees eget liv pga. af andre
årsager end kønsskiftet. De 29 personer ud af 1791 udgør en meget lille procentdel på ca. 1,5
%. Ser man på det store antal, som forsøger selvmord og dem det lykkes for inden et kønsskifte
er det procentvis en del højere nemlig ca. 31 %.
135

Lande antal efter undersøgelser MTF FtM
Australien 2 1981 & 1986 98 0
Canada 2 1968 & 1985 63 52
Danmark 2 1976 & 1981 39 8
England 3 (1969 & 1971 & 1975) 1969 - 1975 52 9
Finland 1 1971 5 3
Norge 1 1968 0 5
Schweiz 5 1968 -1989 100 38
Sverige 4 ( 1961 & 1975 & 1981 &
1986)
1961 - 1986 68 21
Tyskland 6 efterundersøgelser i
perioden
1980 - 1990 242 142
USA 16 efterundersøgelser i perioden 1964 - 1990 659 187
i alt 1326 465 1791
MtF = Male to Female = Mand til Kvinde / FtM=Female to Male = Kvinde til Mand
Lande antal efter undersøgelser * ** ¤
Australien 2
Canada 2
1
Danmark 2 1 2
England 3
Finland 1
Norge 1
2 1
Schweiz 5 5 1
Sverige 4 1 2
Tyskland 6 efterundersøgelser i perioden 6 1
USA 16 efterundersøgelser i perioden 1 3 1 1
I alt 4 10 7 3 5
= selvmord pga. operationen 4
** = forsøgt selvmord ikke på grund af
operation 3
= selvmord af andre årsager 10
* = forsøgt selvmord pga. operation 7
¤ = fortrudt operation 5
Tager man tallene på forsøg og fuldført selvmord pga. operationen er det i alt 11 ca. 0,6% ud af
i alt 1791 kønsskifteoperationer. Se skema Lande antal efter undersøgelser
De fleste fortrydelser er for dårlige operative indgreb. Det er ret så katastrofalt med manglende
hjælp.
Derudover er der 13 personer ca. 0,9 % med almindelige hverdagsproblemer som konflikt med
partneren, mistet arbejde.
136

Tager man alle 29 personer med i beregningen i forbindelse med selvmord og forsøg på dette og
de personer som har fortrudt, lander vi på ca. 1,6 %.
Set i forhold til den meget store procent del selvmordsforsøg inden et kønsskifte, er det
katastrofalt hvordan transseksuelle bliver behandlet og opfattet som her i landet.
I 2009 er der blevet lavet en en undersøgelse Lige og ulige? - Homoseksuelle, biseksuelle og
transkønnedes levevilkår Af Leyla Gransell og Henning Hansen, CASA
Her er en enkelt side af en power point præsentation, som blev lavet i forbindelse med
transhøringen den 14. marts 2011 i på Christiansborg. Det kan læses her: http://www.casaanalyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=387
og power pointen kan findes her:
http://www.lgbt.dk/fileadmin/site/politik/menneskerettigheder/Hoering_ChrBorg_2009.pdf
Mange går psykisk til grunde, fordi de skal vente så længe på at få hjælp. Hjælp til at få styr på
deres liv og deres køn. Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg personligt har mødt med
selvmordstanker, og mennesker som har forsøgt at begå selvmord en del af dem op til flere
gange. Jeg har mødt mange med alkoholproblemer, nogle med stofmisbrug og en rigtig stor
gruppe af dem er landet på førtidspension pga. af psykiske årsager, fordi de ikke kan få hjælp.
De er blevet kørt psykisk ned. Vi har umenneskelige retningsliner herhjemme omkring
transseksuelle.
137

Enten er de kønsskifte ansøgere for unge eller de er for gamle, eller man skønner fra behandlers
side at de ikke vil passe ind i den modsatte kønsrolle. Der er en del flere grunde, som ansøger
om et evt. kønsskifte bliver afvist på. Her i Danmark er det enten eller.
Dette strider mod menneskerettighederne og imod WPATH - World Professionel Association for
Transgender Health. WPATH udgiver et sæt retningslinjer om, hvordan mennesker burde
behandles med diverse kønsopfattelser. Der er lige kommet version 7 *2 .
Angående alder: Unge under 18 år får at vide, at de skal komme igen, når de er 18 år gammel.
Gør de det, får de den besked at de kan komme igen, når de er 21 år gammel. Modsat er de
over 50 år ved at være for gamle til kønsskifte.
Jeg synes, at nytænkning på behandlingsområdet her i Danmark er påtrængt
Kilder og links
*1 http://www.lauras-playground.com/transsexual_transgender_suicide_memorial.htm
*2 http://www.wpath.org/documents/Standards%20of%20Care%20V7%20-
%202011%20WPATH.pdf
Skrevet af
Sexolog Tsjyden
v. Erwin Maria Jöhnk
138

Ekspertisen for transseksuelle er ikke hos
Sexologisk klinik!
Ekspertisen for transseksuelle er ikke hos Sexologisk klinik!
Det hedder sig, at det tager flere år for at finde ud af, hvorvidt en person er transseksuel eller
ej, og hvad der skal ske. Dette er ikke korrekt. Dette her er sagt fra en ekspert på området,
med hud og hår.
I Dagens medicin kan man læse om en 15 årige pige som føler at sit kønsidentiet er en
mands har fået fjernet sine bryster. En drastisk beslutning.
Jeg kan ikke udtale mig om, hvor mange gange den familie har haft kontakt med forskellige
behandlere for at komme til bunds i den sag, og finde ud af, hvad der kan gøres Jeg tvivler ikke
på, at den familie har gjort alt, hvad den kunne for at finde den bedste løsning for *deres
datter, som inderst inde føler sig som en dreng.
De har jo også henvendte sig til Sexologisk klinik, som mange andre også har gjort i tidens løb
og fået en afvisning.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er det en højt specialiseret behandling af transsekuelle. Jeg siger, det
er vås!
Indenfor 1- 3 samtaler kan man vurdere hvorvidt en persons ønske om et evt. kønsskifte er
relevant eller ej, MEN det kræver at samtalerne er på mindst 1 time og ikke knap 40 min hvoraf
de 15 -20 minutter går med almindelig journal opfølgning/ -føring og ny tidsaftale.Et andet krav
er gode menneskekundskaber.
Det er også vigtigt, at dem der ordinerer medicin eller operation er godt inde i deres
fagligeviden. I dette her tilfælde med den 15 årige hvor en læge på en privatklinik i Odense styr
på sin faglig og menneskkindksab. Lægen har gået med til efter mange overvejelser og samtaler
til de kvindelige bryster om til mandebryster på den 15- årig. Jeg kun stor respekt for kirurgen,
fordi han tog sig tid til at lytte og snakke det igennem med familien.
Jeg har selv oplevet, at en plastikkirurg vurderede min situation ved blot en enkelt samtale.
Dengang var jeg i tvivl om, hvorvidt det var muligt at skifte køn fra kvinde til mand, og jeg var
et godt stykke over de 20 dengang. Denne læge mente, at jeg ikke ville blive lykkelig med
reducering af bryster. Jeg skulle hele vejen igennem et kønsskifte.
En enkelt samtale med en psykiater var også nok for ham til at vurderer at et kønsskifte i mit
tilfælde var det rigtige. Jeg har mødt flere læger som efter kun 1 længere samtale havde den
opfattelse.
Efter 3 samtaler på Rigshospitalet, før Sexologisk klinik startede, fik jeg at vide fra den
daværende læge, som tog sig af transseksuelle, at det var det rigtig for mig.
139

Dette med at at det tager flere år at finde ud af hvorvidt en person er transseksuel og har brug
for hjælp at finde sit rette ståsted eller ej er noget sludder
Jeg er også af den holdning, at når føler at være et andet køn indeni i en tidlig alder, skal man
gøre noget ved det. De skal ikke henslæbe sig igennem mange år uden at få hjælp og risikere
depression, selvmordsforsøg, druk, stoffer for at glemme kroppen, glemme at man er født med
et usynligt handicap. Denne belastning påvirker ens sexliv.
Dette manglende sexliv bruger man som målestok for, hvorvidt man er transseksuel eller ej.
Dette er hamrende forkert. Dette er et andet problem som de såkaldte eksperter ikke vil
erkende, på samme måde som man ikke vil erkende at også yngre mennesker føler sig i en
forkert krop. De unges viden og åbenhed er meget større, end da jeg var ung, dette må man
ikke glemme. Lad mig slå fast med syvtommersøm: Transseksualitet er ikke en sexuel sygdom
eller seksuel afart. Dette er et usynligt handicap, som kan og bør afhjælpes.
Hvorfor kalder jeg mig ekspert på området? Jeg er ikke udlært psykolog, psykiater eller læge,
men jeg er sexolog. Jeg har selv gennemgået et kønsskifte fra kvinde til mand. Første del er jeg
blevet færdig med i 1990 efter næsten 5 års rejsen frem og tilbage fra Jylland til København
med masser spørgsmål og grundig gennemgang af min sexliv eller manglende. Ikke ret megen
hjælp med kønsidentitet problem og i det pulserende samfund, og dette er ikke ret meget
anderledes i dag.
Den sidste del af mit kønsskifte blev lavet i år. Nu efter 26½ år kan jeg sige, at jeg er færdig
med mit kønsskifte. Jeg startede med at kontakt min egen læge i april 1985.
Jeg har beskæftiget mig transseksuelle igennem alle de år og fortsætter med det. Jeg har fået
et stort indblik i og viden omkring emnet transseksualitet. Jeg har fulgt med Sexologisk klinik,
lige siden den startede og forsøger at følge med der, men det er blevet sværere at få relevante
informationer omkring Sexologisk klinik.
Jeg kan se med internettes indflydelse er der sket en del mere åbenhed fra de transseksuelle
selv. De bliver yngre og yngre, og det er godt. Den viden man havde for ca. 20 år siden er dybt
forældet og ikke gældende. For 20 år siden ja bare for 10 år tilbage turde transseksuelle ikke
fortælle andet end det, lægerne ville høre.
Nu bliver de afvist til samtaler og operation pga af overvægt. Her er det ikke tale om en stor
overvægt. Vi er nede i ca. 1 kg overvægt. Hvad bliver det næste? For mange fregner? for
tyndhåret? For lille eller for stor? Nå ja den bruges indirekte jo allerede i dag. Det hedder sig, at
man skal kunne illudere så godt som muligt som det modsatte køn. En for høj kvinde med brede
skuldre duer så ikke som kvinde. En lille mand med smalle skuldre duer så heller ikke, vel at
mærke når vi taler om personer som er transseksuelle. Har man da ingen realitetssans hos de
behandlere som er sat til behandling af transseksuelle?
140

Tsjyden
Tsjyden er et navn jeg har brugt i mange år på internettet. Jeg kan ikke engang huske hvornår jeg startede
med det.
Jeg kunne nu efter jeg, havde fået min tilladelse og mit kønsskifte i 1990 læne mig tilbage og tænke pyt med
de andre de må klare sig jeg har fået mit liv.
Jeg er socialist, kristen, stædig og kan ikke holde ud at sidde i en stol og trille tommeltot. Jeg nyder at sparke
til emner og prøve at på virke mine medmennesker til at se tingene fra en anden vinkel og mere fra den
positive side. Negativitet er der nok af.
Jeg tænker også på alle dem der turde stå frem dengang gennem årene og gøre noget ved det. Alt efter
samfundets viden, etik og normer, har mange været udsat for vold, dødstrusler. De har gjort opmærksom på
noget er galt, og de blev hørt i tavshed. Deres ksæøbner og den mod de havde haft, kommer os i dag til
gode. Dette må ikke glemme og jeg synes at der må nogle der følger op og fortæstter med at forbedre
vilkårene for transpersoner. Det sker ikke af sig selv.
Dengang jeg følte mig anderledes skruet sammen, anede jeg ikke noget som helst om at føle sig som et køn
og kroppen sagde noget. Dette var dybt frustrerende. I dag er det meget nemmere at finde informationer.
Jeg har valgt at gøre noget ved det sammen med nogle andre i 1988 startede vi landsforeningen for
transseksuelle, Tiresia, op.
Jeg arbejder fortsat med emnet transpersoner og bliver ved med, men jeg er også til for bøsser, lesbiske, bi
seksuelle med en baggrund og viden jeg har fået gennem årene og mit studie som sexolog.
Lidt mere om mig:
Jeg har levet som såkaldt heteroseksuel i mine unge dage. Fandt dog ud af jeg er mere til kærlighed med
kvinder og dog, der var noget anderledes, de kvinder jeg var kærester med oplevede mig som mand. De var
lesbiske og jeg mente dengang, mens jeg var kvinde endnu, ment jeg at så måtte jeg være lesbisk.
Jeg forsøgte mig et højskole ophold med kun 14 dage det måtte være nok. Det var på Kvindehøjskolen i
1980. Her mødet jeg mange kvinder som var lesbiske og oplevede en forunderlig kvindelig verden. Jeg fik
forlænget mit ophold og var der 1 års tid sammenlagt.
Jeg flyttede jeg til Århus i 1981 stadig var jeg kvinde. Hjalp til i kvindehuset og i LBL landsforeningen for
bøsser og lesbiske. I dag hedder det LGBT, hvor også bifile og transkønnede er med.
Jeg dyrkede også sex med mænd og havde nogle få skønne seksuelle oplevelser til trods for at jeg ikke var
vild med mine kvindelig kønsorganer, men som jeg siger man må bruge det værktøj man har til rådighed og
håbe eller vente på at få det skiftet ud til det rigtige. Lidt fornøjelse skal man have.
1985 tog jeg mine først skridt til kønsskifte det meste blev færdig i 1990 hvor jeg fik nyt og cpr nr. Resten
blev færdig her i 2011.
Startede på sexologiskolen i september 2010. Har valgt at holde en kort pause i år og min eksamen er
dermed udsat til næste år. Jeg har en hel del som jeg vil have ryddet af vejen her i løbet af sommeren. Jeg
skulle gern være klar til mit 25 års jubilæim 1. april 2013.
141

Lidt tekniske data om mig:
Jeg er født den 1. maj 1957 i Barkelsby/Eckernförde i Syd Schleswig. Jeg er førtidspensionist siden 1983 men
har haft arbejde ved siden af i mange år. Jeg vil være selvstændig og tilpasse mine arbejdstider efter mit
helbred. Det er ikke i topform længere. Jeg har nedsat mig som sexolog http://Tsjyden.dk og lidt på det
alternative område; clairvoyant og spøgelsesopsøger http://sjaelero.dk
Jeg har udgivet andre bøger fra eget forlag http://emj-forlaget.dk
Måden jeg skriver på er ikke altid den korrekte faglige stil art eller diplomatiske. Jeg skriver, som jeg taler for
det meste. Jeg kan godt skrive meget mere fagligt og diplomatisk hvis det kræves.
Jeg synes bare ikke livet er så stiv og lagt i fasterammer.
Der er for mange som skriver gode bøger men som er knasende tør at læse.
Nogen vil synes denne her bog indeholder for mange gentagelser. Ikke sagligt eller seriøst skrevet andre
steder. Når jeg hører dette komme min lille provo op. Hvorfor mener du det? Kan du komme med en god
begrundelse? send dem til mig på erwin@tsjyden.dk
Angående gentagelser så er nogle af dem nødvendige.
Mangfoldigheden er godt, det skaber dynamik!
Erwin Maria Jöhnk / Tsjyden
Ps. Når det går for stærk for mig smutter der ord og bogstaver og tastauret har et forkert layout, dette
arbejder jeg på få mere styr på.
142

Sædvanlige spørgsmål om transvestisme
Hvad er en transvestit?
Et menneske – en mand eller kvinde, som
ønsker mere eller mindre at klæde og føle sig
som det andet køn. Det kan godt være , at
dette er usædvanligt, men det er ikke unormalt.
Transvestisme findes i alle kulturer verden
over og er kendt gennem historien. Den er
uafhængig af køn, uddannelse og
beskæftigelse, også selv om det er blandt
mænd, man bliver mest opmærksom på det.
Hvorfor gør I det?
– For at have det godt! Man har forsket længe
omkring, hvorfor visse personer er køns -
overskridende, uden at finde noget entydigt
svar. Som regel ved vi ikke selv , hvorfor vi gør
det, og både måden og behov er vidt forskellig
fra person til person. Alle har dog det til fælles
at ingen har valgt at blive transvestit. Den er
en del af vor personlighed, og vi har bare valgt
at bekende os til vore følelser. En transvestit ,
som ikke kan få lov til at udleve begge sine
sider, oplever ofte en stærk følelse af isolation
og kan ende i dyb depression.
Hvordan begynder det?
– Oftest i en meget tidlig alder. De fleste
opdager allerede ved 5-6 -årsalderen en stærk
følelse af noget mandigt og kvindeligt i sig.
Følelsen forstærkes gennem puberteten og
den vågnende seksualitet. Ofte medfører
denne fornemmelse skyld og skam.
Sædvanligvis er transvestismen livslang!
Hvordan lever I?
– Dobbelt! Vi er helt almindelige mennesker , som
lever og fungerer præcist som alle andre. F.eks. er
en mandlig transvestit fuldstændig ligeså meget
mand, som alle andre mænd. Forskellen ligger i ,
at vi mere eller mindre ofte ønske r at tilhøre det
modsatte køn. D erfor har en transvestit
almindeligvis to forskellig e garderober, og ofte
også både et pige- og et drengenavn. På grund af
omgivelsernes manglende viden er det kun
ganske få, der vover at træde ud i offentligheden
af hensyn til arbejde, familie og venner.
Vil I skifte køn?
– Nej! Transvestitter er gennemgående tilfredse
med deres biologiske køn og har kun sjældent
behov for at ændre det. Det forekommer dog ikke
sjældent, at nogle anvender hårfjerning, mildere
hormonbehandlinger, etc. for at harmonisere dele
af kroppen til sindet.
Er I homoseksuelle?
– At være transvestit har intet at gøre med hvilket
køn man deler seng med. De fleste er
heteroseksuelle, få er b iseksuelle eller
homoseksuelle ligesom i den almindelige verden.
Mange er gifte og har børn.
Hvad synes partneren om dette?
– Kærlighed overvinder det meste, Mange viser
forståelse og hjælper partneren med at udleve sin
transvestisme, andre vil ikke medvirke.
– Nogle kan slet ikke acceptere, at der findes
en transvestisme i forholdet, og forbyder den –
ind imellem med skilsmisse som resultat. Ofte
forestiller partneren sig, at transvestitten vil
skifte køn; desuden er det psykisk frustrerende
for en selv forstående partner at skulle skjule
alting over for familie, venner og naboer. Og
problemerne bliver ikke mindre , hvis der er
børn i forholdet.
Findes der kvindelige transvestitter?
– Naturligvis. Men det er næsten et ligestillings
spørgsmål. En kvinde , som er kortklippet, har
skjorte, bukser og flade sko bliver jo ikke
opfattet som transvestit , og opfatter i øvrigt
heller ikke sig selv som transvestit. Uanset hvor
maskulint hun end klæder sig, opfattes hun
næsten aldrig som transvestit. Tænk på, at det
for 50 år siden ikke var særligt passende for en
kvinde at gå med lange bukser , o g længere
tilbage var det faktisk forbudt. Hvis en mand
går i kjole eller nederdel, nylonstrømper og sko
med hæl, vil han altid blive opfattet som
transvestit, eller i værre fald som
”landsbytossen”.
Hvordan ønsker I at blive mødt af
omverdenen?
– Accepter os som vi er. Vi er venlige og
imødekommende mennesker og vil gerne
mødes venligt og imødekommende. Gerne
med et smil på. Og selv om vi ikke vækker lige
så stor o pmærksomhed i dag som for bare 10
år siden, kræver det stadig meget stort mod og
energi at udleve vor personlighed i det
offentlige rum. Vi gør det for vor egen skyld,
ikke for at skabe opmærksomhed eller
provokere nogen.

Hvor almindeligt er det?
– Ingen ved rigtig , hvor almindeligt
transvestismen er, men det er meget mere , end
du tror. Der er desværre ingen forskning at læne
sig op ad. Nogle hævder fra 1 -6 % af
befolkningen afhængig af , hvordan man
definerer udtrykket transvestit. Men
sandsynligheden for, at du kender mindst tre, er
meget stor.
Hvordan mærker jeg om en af mine
venner er transvestit?
– Du mærker det ikke, Vi er eksperter i at gå
stille med dørene . Det er helt almindeligt, at vi
ikke engang afslører noget som helst over for
vore allernærmeste. Vi lever ofte vor t ekstra liv
gemt i kufferter, tasker på lofter og i garagen.
– Du mærker det først, når personen beslutter
sig til at dele hemmeligheden med dig. Og husk
da på, at personen sandsynligvis har været
transvestit i alle de år, I har kendt hinanden. Var
det en god og rar person inden, er der ingen
grund til at tro , at dette ændrer sig. Faktisk
ændrer ingenting sig, ud over at denne person
ikke mere behøver at leve et skjult liv for dig. Og
du har fået en tillid, som du ikke må misbruge!
Transvestitforeningen, TiD
Der findes flere foreninger i Danmark, som tager
sig af transvestitters og transseksuelles netværk
og problemer. TiD er den største af dem og er et
åndehul for alle mennesker, der måske har
problemer med dette fænomen eller bare vil
snakke om dette med én, der kan lytte, og som
kan komme med gode råd.
Transvestitforeningen i Danmark - TiD
www.transvestit.dk
Ring på telefonnummer 21 69 99 77
(Bedst aften 19-22)
Mest almindelige udtryk
Transvestit
Kommer af latin. ”Trans”, som betyder ”på den
anden side af, hinsides; over, hen over ”. ”Vestis”
betyder klædedragt. Mand eller kvinde med ønske
om at klæde sig og føle sig som det modsatte køn.
Groft anslået, og afhængig hvor man skiller
begrebet, findes der mellem 40.000 og 50.000
mænd her i Danmark, som regelmæssigt klæder
om til kvinder, og dermed falder ind under at være
transvestitter.
Transkønnet
Betegner en person, der føler sin kønslige identitet
i konflikt med det biologiske køn, pågældende er
tildelt ved fødslen, og som derfor ofte stræber efter
at forandre krop og livsstil til det modsatte af det
køn, han eller hun er født til, idet kønsidentiteten i
øvrigt kan være uafhængig af seksuel orientering.
Transseksuel
Kommer af latin. ”Trans” og ”sexus” – det kønslige.
Er en ældre betegnelse for en person, der føler sin
kønslige identitet i konflikt med det biologiske køn,
pågældende er tildelt ved fødslen, og som derfor
ofte stræber efter at forandre krop og livsstil til det
modsatte af det køn, han eller hun er født til,
Transperson
En fællesbetegnelse for transvestitter og
transkønnede generelt.
Cross dresser (USA) eller transvestite (UK)
Anvendes i engelsktalende lande som betegnelse
for transvestit. Mens ordet transvestite er en smule
vulgært at anvende i især USA, hvor cross dresser
mere stuerent.
Drag, drag queen og drag king
Skuespiller eller artist, som benytter sig af det
modsatte køns klæder og udtryk, uden
nødvendigvis at føle sig som det modsatte køn.
Generelt
Der er flydende grænser imellem betegnelserne,
der ikke må betragtes som ”afgrænsede kasser ”.
Mange har vanskeligt ved at knytte en bestemt
betegnelse til sin person. Det er meget individuelt.
Alle kender mindst
3 transvestitter.
– Ved du, hvem
”dine” er?
11 spørgsmål om
transvestisme