Poul Bredo Grandjean: Danske Gilders Segl fra Middelalderen

Hovedparten af Qmskrifterne staar med Majuskeltyper, kun nogle faa med den senere Minuskelskrift.
Med Hensyn til BoGs'rAvFoRMER,.den kritiske GENGIVELSE AF OMSKRIFTERNE, de ret sparsomme
ABBREVIATIONER o.s.v. bør det formentlig være tilstrækkeligt at henvise til Udgiverens tidligere Redegørelser.1)
Der kan dog lige være Grund til at bemærke, at en Krone i det forholdsvis sene Knuds Gilde-Segl
fra Landskrone (4 a) benyttes som Adskillelsestegn mellem Omskriftens enkelte Ord, saa ganske utvivlsomt,
ligesom de tidligere omtalte strøede Kroner i Seglfeltet, svarende til Stadens Mærke i dens eget Segl.
Da det i denne Udgave hovedsagelig drejer sig om Seglstamper, maa den angivne, højst tilnærmelsesvise
DATERING tages med største Forbehold. - Enkeltpersons Segl kan undertiden dateres næsten
fuldkommen sikkert; en Ændring i Omskriften af vedkommendes Titulatur, maaske ganske givet foretagen
kort før hans Død, vil f. Eks. uvægerlig henvise Stempelskærerens Arbejde til et afgrændset
Tidsrum, vel at mærke, om en helt ny Stampe da blev forfærdiget. Meget ofte forandredes blot den
gamle. At saa vel den billedlige Fremstillings Stil og de valgte Bogstavtyper, ogsaa hvad en dateret
Stampe angaar, ikke sjældent bærer et ældre Præg, viser, at disse Kriterier, især naar det drejer sig om
upersonlige Segl, ikke altid gælder ret meget med Hensyn til Dateringen. I »Dansk Sigillografi« er flere
herhen hørende Spørgsmaal behandlede. Naar Nyrop henfører et Gildesegl til ca. 1220, et andet til
ca. 1290, er saadanne, ganske vist tilnærmelsesvise Angivelser ikke tillidsvækkende. Kan end Aaret
for et Gildes Tilblivelse nogenlunde fastsættes, om det er det, denne Forfatter her regner med, er der
selvsagt intet i Vejen for, at det tilsyneladende netop fra samme Tid stammende Stempel i Virkeligheden
var udført en Menneskealder senere, f. Eks. som Erstatning for et bortkommet, men først
anskaffet. Vi kan i store Træk følge Seglbilledernes og Omskriftbogstavernes stilistiske Udvikling, men
staar Gang paa Gang overfor en utvivlsom Arkaisering.
De fleste af Gildeseglene er af anseelig STØRRELSE, heller ikke dette Forhold giver Anledning til
en nærmere Omtale. De angivne Maal i mm viser Diameteren af Omskriftsrandens yderste Bing, altsaa
ikke selve Stampens Størrelse, hvilket maa tages i Betragtning ved Sammenligning med Angivelser
andensteds. Med Hensyn til Afbildningerne maa der regnes med én à to mm°s Difference, bl. a. paa
Grund af Papirets Sammentrækning under de fotografiske Processer. Dette gælder navnlig Fotografierne
af Tegninger og Kobberstik, optagne enkeltvis; fotograferes flere Afstøbninger eller originale
Segl paa samme Plade, bliver Afvigelseri Størrelsen naturligvis ringere, hvad det enkelte Stykke angaar.
I denne Udgave ses næsten udelukkende Gengivelser af GIBSAFTRYK AF oR1c.1NALE STAMPER, der
er bevarede til vore Dage i et forbavsende stort Antal. Nogle faa, endnu under Breve hængende, yderligere
afbildede ORIGINALE SEGL og enkelte Stykker i Rigsarkivets Seglsamling, dér til og med kun
Brudstykker, viser de sædvanlige Methoder. Johannes Gildets Segl fra Kjøge fremtræder i ufarvet Voks,
Trefoldigheds
a
Gildet i ()dense har brugt rødt,
17
Knuds Gildet i Lund grønt Voks; begge disse Stempelaftryk
er anbragte i de gængse ufarvede Voksklumper. Man har i disse Tilfælde anvendt Pergamentsremme.
I Landskrone har Knuds Gildet aftrykt sin Stampe i Papir over Voks. GENGIVELSER AF TEG­
NINGER i Langebek's Samling i Rigsarkivet og efter kobbertrykte Bogillustrationer fra ældre Tid er
blot Erstatninger for tabte Segl. Ligesom de to i denne Indledning viste Tegninger, henholdsvis udførte
af Magnus Petersen (Fig. 1) og af E. Rondahl (Fig. 2), samt sidstnævntes Gengivelser af Seglene
fra Reval (6 a) og fra Laholm (Side 36) er de dog desuden af særlig Interesse, idet man her staar
overfor længst forældede Methoder, der giver værdifulde Bidrag til Sigillografiens Historie. Adskillige
Henvisninger til ældre Seglgengivelser meddeles af samme Grund, selv naar Aftryk af de originale
Stamper gør enhver anden Illustration overflødig.
Naar der i Udgavens Tekst, hvad STAMPERNE angaar, tales om Bronze og Malm, maa disse Betegnelser
tages med alt Forbehold, idet de paagældende Metallegeringer ikke altid kan identificeres med
virkelig Sikkerhed.
1) D.S., Side 204-37.