Poul Bredo Grandjean: Danske Gilders Segl fra Middelalderen

INDLEDNING
Gildevæsenets Oprindelse og Udvikling har, som bekendt, forlængst været Genstand for baade
inden- og udenlandske F orskeres Undersøgelser, der resulterede i en Række velkendte Bøger og Afhandlinger,
hvis Titler ikke skal opregnes her. Det vil dog i et dansk Arbejde kun være rimeligt at nævne
C. Nyrop's Udgave af Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, et vigtigt Kildeskrift indenfor
Omraadet, ligesom den af Hans Hildebrand publicerede Afhandling: Medeltidsgillena i Sverigel)
bør fremhæves som et meget betydeligt og rigt givende Bidrag til Oplysning af Spørgsmaal, som ingen
vil vente omtalte i en Segludgave. Ogsaa Pappenheim's Bog: Die altdänischen Schutzgilden, der saa
Lyset i 1885 som Gradualafhandling, fortjener at nævnes paa dette Sted. _ Man vil se, at Begrebet
Gilde undertiden er mindre fast, jvfr. saaledes Johannes Gildet i Svendborg, Peters Gildet i Odense og
ikke mindst det til Ystad henførte Societas Sancte Gerthrudis.
Det ligger i Sagens Natur, at DET BILLEDLIGE INDHOLD i nærværende Udgaves Segl staari nøjeste
Sammenhæng med den religiøse F orestilling, der var knyttet til det enkelte Gilde. _ For den lange
Række Knuds Gilders Vedkommende adskiller Billederne af den tronende Konge sig ikke stort fra
vanlige Kongesegls. Uden at vise noget egentlig nyt er imidlertid netop disse Gilders F remstillinger
_ som Led i en større Sammenhæng _ langtfra uden Betydning; de skal derfor i denne Indledning
omtales nærmere.
1 9
Med Hensyn til selve »Portrættet« _ om nogen Lighed kan der naturligvis af nærliggende Grunde
aldrig være Tale _ siger de stive og stirrende Ansigter lidet eller intet. Et vist Karakterpræg træffes i
Seglene fra Odense (Tavle 5c)2) og fra ikke fastsat Sted (8 a) samt i Landskrone-Gildets (4 a), i alle
tre Tilfælde yderligere fremhævet ved flatterende Skægvækst. Naar N yrop taler om »øjensynlig slaviske
Træk«, hvad Reval-Seglets Kongebillede angaar (6 a), maa denne ganske bestikkende Bemærkning staa
for sin Ophavsmands Regning. Men kunde det samme ikke ligesaa vel siges om f. Eks. Ansigtet i Seglet
fra Slesvig (Fig. 2)? Det vil neppe være muligt at udtale noget nærmere om den mere eller mindre
ringlede eller lokkede Haarfylde, der vises i hele denne Seglrække. Dragten er næsten stadig yderst
summarisk gengivet, nogenlunde tydelig i Seglene fra Odense (5 c), Aalborg (3 a), Tommerup (7 a) og
Kolding (3 d). De to sidste af de nys nævnte tre Segl _ (8 a og 4 a) _ er ogsaa særlig bemærkelsesværdige
for Dragtens Vedkommende; se saaledes den høje Krave og den lange Række Knapper foran
paa Kjortelen. _ Kronen og Sceptret, de to Symboler paa Magten, supplerer vor andensteds fra
hentede Viden.
En fransk Forfatter _ Adalbert de Beaumont _ har i et særdeles interessant Skrift3), vistnok
helt upaaagtet her i Norden, gjort udførligt og meget skarpsindigt Rede for den Figur, der faktisk med
Urette kaldes »den heraldiske Lillie« og med endnu mindre Ret »den franske«, skønt den _ som Bourbon­
Dynastiets berømte Skjoldmærke _ i særlig Grad leder Tanken hen paa Frankrig. _ Denne Blomst
var i det gamle Ægypten Symbol paa Frugtbarhed og Kongelighed. Forfatteren har i sin Bog paa en
lang Række Plancher vist utallige Udformninger af Figuren, f. Eks. paa Kronen af en Sphinx (hos­
1) Historiskt Bibliotek, utgivet av Carl Silfverstolpe, Ny Följd, första delen, Stockholm 1877, 8vo. 2) I det
følgende er_ Ordet Tavle udeladt. °) Recherches sur l'origine du Blason et en particulier sur la fleur de lis, Paris
1853, 8vo (ikke i Det kongelige Bibliothek).