fra kilde til læser

Recommendations

Info

6 FRA KILDE TIL LÆSER ... efter hvilke øjne der ser Den samme begivenhed kan beskrives på mange forskellige måder. Af Thomas Rye Når først man har fået den gode idé på plads og har undersøgt, at ideen nu også holder vand, kan man begynde at planlægge historien mere detaljeret. Hvordan skal historien skrives? Som en reportage, hvor man beskriver lyde, lugte og andre sanseindtryk detaljeret? Som et interview, hvor spørgsmål og svar skrives ud? Som et portræt af en særlig person, en forening eller en bygning? Eller skulle journalisten måske inddrage sin egen person i artiklen? Der er mange muligheder, og alt efter, hvilken journalisten vælger, kan han få meget forskellige historier ud af den samme grundidé. Ofte går journalisten til opgaven med en idé om, at den skal skrives på en bestemt måde, men det viser sig, at når han står midt i det, er det noget helt andet, der falder meget mere naturligt. Vigtigt at vinkle skarpt En ting, der dog skal være på plads så tidligt som muligt, er historiens vinkel. En journalist får mange forskellige oplysninger og citater med hjem på sin blok. Hver for sig virker de alle interessante eller morsomme, men hvis det hele skrives sammen til en historie, bliver den rodet og uden retning. Derfor er det vigtigt, at journalisten styrer sine historier stramt og holder sig til de oplysninger, der bidrager til den valgte vinkel. Eventuelt kan journalisten skrive flere historier fra den samme begivenhed, hvis han eller hun har svært ved at fravælge oplysninger og citater. Et billede til mig Folkebladets redaktion blive ofte spurgt af interesserede læsere, hvordan man kan få et billede, der har været i avisen. Den nemmeste måde er at kontakte billedarkivet, der har til huse i Holbæk dør om dør med redaktionssekretariatet. Her kan man svare på, om billedet er arkiveret, og om der er copyright på det. Hvis det er tilfældet, skal copyright-indehaveren kontaktes, for kun han eller hun kan i givet fald sælge en kopi af billedet. Måske det er personligt En klassisk journalistisk dyd er ikke at blande det objektive referat med sine personlige synspunkter. Men en god historie kan måske bedst fortælles som en personlig beretning, hvor der bevidst lægges vægt på det subjektive. Blandt de mere kendte udtryksformer er avisens leder, hvor typisk redaktøren forfægter et særligt politisk synspunkt eller giver en sag en ny vinkel. På internettet breder en særlig form for personlige kommentarer sig i disse år: Bloggen, der i sin form er som den trykte presses klumme, men som giver læserne mulighed for at give deres besyv med, så alle nye kommentarer kobles til den oprindelige. Og endelig er der den særlige humoristiske vinkel på tingene, som i Folkebladet dyrkes i den faste rubrik ”Kalundborg-jyden”, ingen begivenhed er her for stor eller for lille til at blive taget under ganske speciel behandling. Holmstrup, Høed, Højsted, Høng, Hørve, Jerslev, Jorløse, Jyderup, Kalundborg, Kelleklinte, Kirke Helsinge, Klovby, Knabstrup,
Der findes lige så mange interviews, som der er kilder. Ikke to skal behandles på den samme måde. Af Thomas Rye Interviewet er en kunst i sig selv. Nogle gange tager det få minutter og bliver foretaget per telefon. Andre gange varer det adskillige timer og foregår ansigt til ansigt. Nogle gange er det journalisten, der opsøger en kilde og beder om et interview, andre gange er det kilden selv, der henvender sig med en historie. I de første tilfælde er det ekstra vigtigt, at journalisten har gjort sit forarbejde ordentligt, så han eller hun ikke spilder kildens tid. Samtidig kan det nogle gange være svært at overtale folk til at lade sig interviewe. Især hvis deres historie er meget personlig. Motiver der ligger bag I det andet tilfælde er det vigtigt at huske, at ingen henvender sig til en journalist uden at have en årsag til det. I nogle tilfælde kan årsagen være så uskyldig, som at man gerne vil dele en god historie med andre, men i andre tilfælde har kilden væsentligt mere på spil i historien. For eksempel i forbindelse med nabostridigheder, en strejke eller politiske forhandlinger. I de tilfælde er det vigtigt, at journalisten vurderer kildens troværdighed omhyggeligt FRA KILDE TIL LÆSER Der er ikke to, der er ens og sørger for, at alle de implicerede parter får mulighed for at komme til orde. Trænede og utrænede kilder Nogle mennesker er trænede i at tale med journalister. Fra det sekund, interviewet begynder, forsøger disse mennesker at sælge en bestemt version af deres historier til journalisten, der er nødt til at være på mærkerne, hvis han ønsker at få andet og mere ud af kilden. Andre mennesker bliver nervøse, når de møder en journalist. Deres svar på journalistens spørgsmål er korte, og de er frygteligt bange for at sige noget ”forkert”. I disse tilfælde er det journalistens opgave at skabe en tryg stemning og vinde kildens tillid. Knudstrup, Koldby Kås, Kongstrup, Kulby, Kundby, Langemark, Lille Fuglede, Lillesø, Lindholt, Løgtved, Løve, Marke, Interview på stedet – her på Kalundborg Gymnasium. 7
Page 1 and 2: Jubilæumsmagasin i anledning af Ka
Page 3 and 4: Høng er blevet nyt centrum for Fol
Page 5: Ud i virkeligheden Research og grun
Page 9 and 10: Ned på papir Efter idéudvikling,
Page 11 and 12: Kalundborg Folkeblad trykkes på No
Page 13 and 14: Avisen på nettet Folkebladet kan o
Page 15 and 16: og som talerør for befolkningen. V
Page 17 and 18: Et møde om Røsnæs Skoles fremtid
Page 19 and 20: Bladhuset i byens historie Folkebla
Page 21 and 22: Alt kan lade sig gøre Annoncecentr
Page 23 and 24: Torben Husted Rasmussen, journalist
Page 25 and 26: Bladhus med det hele I Jyderup sige
Page 27 and 28: SAMSØ PAKKER OG PRAKTIK Pakkeriet
Page 29 and 30: Michael Kjeldgaard, trykkerichef ME
Page 31 and 32: Kalundborg omkring 1957 Efter flere
Page 33 and 34: STÆRK LOKALAVIS 33 Jørgen Poulsen
Page 35 and 36: 100 år med stil Avisen er til alle
Page 37 and 38: Bladskrædder i Kalundborg Thomas P
Page 39 and 40: Sjældent jubilæum Brostenene er b

fra kilde til læser

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?