Sierra Leone - Institut for Design - B4.1+2

More documents

Recommendations

Info

At sætte sig spor Den udsendtes udfordringer ”Jeg behøver ikke noget til mig selv!”. Sådan svarede sygeplejerske Ove Hansen, ved en forelæsning på AAA, på om han savnede noget i hverdagen som udsendt.(Hansen, 2005). Kan det passe at man bliver en bedre udsendt ved at tilsidesætte sine egne behov? Psykolog Anders Korsgaard, der forestår de afsluttende samtaler efter en udsendelsesperiode, fortæller at de udsendte har haft oplevet en lærerig udfordring og føler sig personligt beriget. Når en beder om hjemsendelse, skyldes det i regelen at han/hun er havnet i et team der ikke fungerer (Korsgaard, 2003 s.209-212). Er det ikke netop vigtigt for samarbejdet, at acceptere at der er individuelle behov, forskellige måder at lade op og et vedvarende behov for at bearbejde oplevelserne i felten? Det kan være vanskeligt at have overskud til udfordringerne når:”Det overgik alle de forestillinger, jeg hjemme havde gjort mig om stedet. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle tilbringe det næste halve år af mit liv der.” (Wincentz, 2003 s. 55). Projektets fokus opstår af interessen for den udsendtes uforudsete udfordringer. Trods bevidstheden om, at det ligeledes har stor betydning at det sociale fungerer, vil projektet kun fokusere på at grundlægge den enkeltes overskud på det personlige plan. At bebo ”At bebo er at sætte sig spor”. Det at bebo er noget mentalt og abstrakt, ligesom hjem er det – hvorimod hjemmet eller huset er et fysisk plan. ( Winther 2004, s.109-111 ). Et spor er derimod en fysisk proces, en helt konkret opgave der handler om `hjemskabelse´ dvs. en bearbejdning af boligen. Undersøgelser har vist, at et rum der bærer spor efter tidligere beboere virker positivt på en tilflytter, det ses f.eks. i udtryk som: et møbel med patina og et hus med `sjæl´. At rummet opfattes positivt fra begyndelsen, afholder ikke den nye beboer for at bygge videre, han tilføjer sine egne spor. Formålet er at opnå en stemning der har særlig betydning for gruppen eller individet. Uanset nationalitet så er hjemmet der, hvor man selv bestemmer. (Lund, Christensen, Rud, 2002 s.65- 75). Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.semester B4.1 E5 - AAA - 25.11.05 – Gr.3 - MSF 1
Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.semester B4.1 E5 - AAA - 25.11.05 – Gr.3 - MSF 2 Stedet og Hjemfølelsen ” Stedet er mere end en position, det er et ”hvori” jeg tager vare på noget og har en fortrolighed, hvor jeg kan dvæle og opholde mig. Derved har man skaffet sig ly, og har indstiftet en forskel mellem verden indenfor og verden udenfor” (Winther 2004 s.110) Stedet er således der, hvor man tager vare på sine egne behov, det er mere end et fysisk rum. Tænk f.eks. på en den rejsendes rygsæk. Stedet er en følelse i stil med at bebo og kan godt være mobil. Samtidig opretter stedet en adskillelse af indenfor og udenfor. Denne adskillelse opleves meget individuelt og er ikke altid synlig for andre. Oplevelsen af at bebo eller føle `hjemfølelse´ kan styrkes af `hjemskabelsen´ ved at bearbejde sine omgivelser. Udsendte med MFS nævner at det kan tage mellem 2 og 3 måneder før de helt føler, de er til stede og kender omgivelser og rutiner i brændpunktet (MFS 2005). At genkende sit hjem på afstand og genfinde det ofte er ligeledes med til at styrke hjemfølelsen.( Lund, Christensen, Rud, 2002 s.68-69 ) Projektet kommer, set i lyset af det ovenstående, til at omhandle hvordan man kan oprette et fristed af personlig karakter. Det er målet at de udsendte hurtigere falder til i brændpunketet. Dette gøres ved at designe et redskab, der skal hjælpe de udsendte med at sætte sig spor både fysisk og i overført betydning i form af resultaterne af deres daglige arbejde. Den udsendte MFS sender medicinske professionelle ud i ½ - 1 år af gangen. Projektet tager udgangspunkt i de oplevelser Thilde Knudsen og Vibeke Brix Christensen havde i Magburaka i Sierra Leone. Basen har rigtig gode forhold for de udsendte, alle har f.eks. separate værelser og der er gode fællesfaciliteter. Men i andre af Verdens brændpunkter ser forholdene anderledes ud – f.eks. delelejligheder eller en sovesal i en teltkonstruktion for mænd og kvinder sammen (Hansen, 2005). Når man bor så tæt, er det vigtigt at adskille de udsendtes privatsfærer, så man også her kan opleve at have privatliv. Thilde Knudsen svarede på et opfølgende spørgsmål i forbindelse med `proben´: ” Men jeg var meget stresset - helt ud over det normale og det var PISSE hårdt. Jeg var altid ”på kald” 24/7 og havde et enormt ansvar, både medicinsk, men også bredt set over mange opgaver.....Jeg var på mit værelse når jeg skulle sove..... Jeg læste meget for at slappe af i hovedet.
Page 1 and 2: Hospital i Magburaka - Sierra Leone
Page 3 and 4: Borgerkrigen Borgerkrigen varede fr
Page 5 and 6: Metode og aflevering Ved at fastlæ
Page 7: Tidsplan Fælles Fastsæt fælles k
Page 11 and 12: Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.
Page 13 and 14: Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.
Page 15 and 16: Overdækning til Ventende Projektet
Page 17 and 18: Med udgangspunkt i denne ventende m
Page 19 and 20: Sengeafdeling på hospitalet Projek
Page 21 and 22: Afgrænsning Projektets primære an
Page 23 and 24: Kid-Kit Målet med opgaven er at de
Page 25 and 26: Afgrænsning Prjektets angrebsvinke
Page 27: Referencer Brix Christensen, Vibeke

Sierra Leone - Institut for Design - B4.1+2

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?