Sierra Leone - Institut for Design - B4.1+2

Hospital i Magburaka – Sierra Leone
FN har i mange år haft Sierra Leone øverst på listen:
”The Least Livable Country” - pga. den politiske og
sundhedsmæssige situation i landet.
Første del af programmet er gruppens fællesdel.
Efterfølgende har vi valgt at zoome ind fra et projekt
med fokus på den udsendte fra Læger uden Grænser,
(international navn MSF), over til to projekter vedrørende
hospitalets eksteriør og interiør, og sidst zoomes ind til
produkt og redskaber til brug på hospitalet. Første projekt
tager udgangspunkt i de udsendtes base, mens de tre andre
projekters kontekst er hospitalet.
Målet for fællesdelen er at redegøre for konteksten i Sierra
Leone samt det konkrete hospital i Magburaka.
Formålet er at definere en kontekst sammensat ud fra
eksisterende fakta og scenarier baseret på research om
Sierra Leone, for at kunne danne et grundlag for vores videre
individuelle fokusområder.
Opgavens fokus er at opnå en detaljeret forståelse for landets
politiske historie, sundhedssystem og typografi, for at kunne
udarbejde 4 nye ”plug-ins” til forbedring af situationen på
hospitalet i Magburaka.
Hanne:
Fristed for den udsendte. Et tredelt mobilt redskab der
understøtter en individuel hjemfølelse. Et udfoldeligt rum,
møbel og praktisk opbevaring.
- Fokus på at løsningen skal kunne bruges i andre
brændpunkter.
Lene:
Overdækning til ventende uden for hospitalet i Magburaka.
- med fokus på skygge, læ og naturlig ventilation
Karen:
Adskillelse mellem patienter på sengeafdelingen.
- med fokus på at danne en privatsfære og afhjælpe malaria
problematikken
Kristian:
Mobil unit med medicinske redskaber til undersøgelse af
mindre børn.
- med fokus på unittens indhold og design.
Fællesprogram – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 1

Fællesprogram – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 2
Sierra Leone
Topografi
Sierra Leone ligger i Vestafrika mellem Liberia og
Guinea og er lidt mindre end Irland. Landet har en høj
befolkningstæthed i forhold til andre afrikanske lande.
Hovedstaden hedder Freetown.
Sierra Leone har et varmt og fugtigt tropisk klima. Der er
generelt meget frodigt og et fint klima til dyrkning af mange
forskellige afgrøder. I tørkeperioderne plages landet af
sandstorme fra Sahara.
Langs med kysten findes mangrove sumpe, længere inde er
terrænet præget af bakker. Mod nord er der bjerge.
Landet har store naturlige ressourcer som guld, diamanter,
titanium, jern og krom. (1)
Anslået indbyggertal 6 mio.
Luftfugtighed 55-80%
Årligt regnfald 4950mm.
Temperatur 23-34 grader celcius
Historie
1961 - Sierra Leone bliver selvstændigt fra England
1967 - Militærkup hvor Siaka Stevens regering afsættes
1968 - Siaka Steven kommer tilbage til magten ved endnu
et militærkup
1978 - Ny forfatning der kun tillader et parti, privatiserer
sundhedssektoren og giver rettighederne til
diamantselskabet til staten
1985 - Steven går af som præsident, magten går til
hærchef Joseph Momoh
1987 - Præsident Momoh erklærer Sierra Leone i økonomisk
undtagelsestilstand (2)

Borgerkrigen
Borgerkrigen varede fra 1991 indtil 2002, og i årrækken
1992 til 1997 var der fire militærkup. Det hele startede ved
at oprørsbevægelsen, Revolutionary United Front(RUF), der
under ledelse af Fonday Sankoh angreb byer tæt på Liberia’s
grænse og besatte en tredjedel af landet i sydøst. De var
meget brutale over for civilbefolkningen. De kidnappede
mange børn, der blev brugt som børnesoldater. Desuden var
der rituelle afstraffelser og overgreb på civile, blandt andet
fik 30.000 civile afhugget legemsdele. (2)
Sundhedssektoren
Sundhedssystemet i Sierra Leone er utilstrækkeligt, på grund
af landets politiske udvikling, hvilket er en af årsagerne til, at
den almene sundhedstilstand er lav.
Sierra Leones særlige udfordringer for lægestanden er
vedvarende malaria, akutte luftvejssygdomme, hiv/aids, sult,
fejlernæring og den højeste dødelighed for gravide og børn
i Verden. Den anslåede gennemsnitlige levealder er i dag ca.
38 år.
I Sierra Leone er der stor mangel på uddannet medicinsk
personale, og msf’s arbejde består primært i at være
supplement til det eksisterende sundhedssystem. MSF leder
2 hospitaler og 7 sundhedsklikker i Sierra Leone, bl.a.
hospitalet i Magburaka, hvor de har arbejdet siden 1991. (3)
1998 - Hjælp udefra, den afrikanske fredsbevarende
styrke ledet af Nigeria stormede Freetown og drev
oprørsbevægelsen ud.
1999 - Omfattende angreb fra oprørsbevægelsen på
Freetown
1999 maj - Våbenhvile
1999 nov. - FN tropper ankommer
2000 apr. - 500 FN-soldater bortført
2000 maj - 800 britiske soldater ankommer til Freetown
2001 maj - Fredssikringen begynder i de besatte områder
og afvæbning af oprørssoldtaterne.
2002 jan - Fredsaftale
2002 maj - Valg, 70% stemmer til Sierra Leone People’s
Party
2003 aug.- retsforfølgelse af krigsforbrydere påbegyndes
Medicinsk personale pr.
100.000 indbyggere:
- Læger: 7,3
- Jordemødre: 4,7
- Sygeplejersker: 33
Fællesprogram – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 3

Fællesprogram – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 4
Magburaka
I det nordlige Sierra Leone er hospitalet i Magburaka
det eneste sted, hvor der arbejder en international
nødhjælpsorganisation, og hvor der findes akut kirurgi.
Hospitalet dækker et opland på 300.000 personer, og her står
MSF for fødeafdelingen, børneafdelingen og en primitiv akut
operationsstue.(Brix Christensen, 2001)
Behovet for lægehjælp i området er stort, ikke kun på grund
af de få læger og sygeplejersker, men i lige så høj grad, fordi
der hidtil slet ikke har været behandlingsmuligheder, udover
de såkaldte heksedoktorer.
Forholdene er primitive set fra en vestlig standard, på trods
af msf’s tilstedeværelse. Strømmen, der bruges på hospitalet,
bliver genereret på stedet, og lægerne må være forberedt
på strømsvigt. Der findes ingen blodbank, og der er ingen
monitoreringsapparater til at overvåge patienterne. Lægerne
må ofte improvisere i deres arbejde.
MSF’s bolig er beliggende i udkanten af Magburaka bag en
høj mur ca. et kvarters kørsel fra hospitalet. Det består
at et fælleshus og to bygninger med separate værelser.
I fælleshuset findes et fællesrum og et kontor med
faglitteratur. Kontakten til omverdenen foregår via satellit og
e-mail, kontakten internt i Sierra Leone foregår via individuel
radio. (ibid.)
Magburaka
- Beliggende i det nordlige Sierra Leone
- Indbyggertallet er cirka 18000
- Klimaet er fastlandsklima
- Regnperioden er fra maj til december
- Gennemsnits temperatur: 24 grader
- Årlig nedbør: 2500 mm
- Gennemsnitlig luftfugtighed cirka 80 %
- Området har omfattende problemer med

Metode og aflevering
Ved at fastlægge en fælles kontekst får vi mulighed for
at arbejde individuelt og hver især gå i dybden med vores
fokusområde inden for den afgrænsede kontekstuelle ramme.
Ideen bag Cultural Probes blev skabt af Bill Gaver og Tony
Dunne fra Royal College of Art, London.
En Cultural Probe indeholder forskellige opgaver, der har til
formål at frembringe anderledes information og inspiration til
et projekt. En mere visuel og sanselig information, der bygger
på den enkeltes oplevelser og erindringer, ikke nødvendigvis
på kolde fakta.
Typisk vil metoden til research være interview eller
spørgeskema, hvor der er personlig kontakt. Denne metode
bygger derimod på afstand. Det er netop en sonde, der
sendes ud, den indsamler information og vender tilbage igen.
Den indsamlede information er et billede på modtagerens
forståelse af opgaverne, uden påvirkning fra den der stiller
opgaven.
Vi har designet vores Probe med henblik på udsendte fra MSF.
Vi har fokuseret på, at modtageren skal have været i Afrika
på mission, og desuden valgte vi, at de udsendte skulle være
fra forskellige faggrupper. Vi har ikke selv haft indflydelse på
valget af modtagergruppen, da kontakten er blevet formidlet
gennem Jesper H.L. Jørgensen, der er rekrutterings- og
udsendelseschef for msf.
Opgaverne i Proben blev lavet på baggrund af vores research
af MSF, og formålet var at indsamle informationer om
materialer, farver, redskaber og en personlig beskrivelse af
udsendelsesstedet. Samt de blødere værdier såsom personlige
behov og refleksion over oplevelsen, altså ting vi ikke fik
dækket gennem vores forudgående research.
Vi stillede følgende opgaver:
- Guided tour: beskrivelse af konteksten og
arbejdsstedet.
- Redskab: de tre vigtigste redskaber i prioriteret
rækkefølge.
- Associationsspil: fortælling af oplevelse ved hjælp af
billedklodser.
- 5 ting: fem første når kufferten pakkes
- Farver og overflader: udvælgelse fra vedlagte
materialer og farver.
- Soundtrack: soundtracket til udsendelsesperioden.
En af de 4 probes inden vi sender den
Fællesprogram – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 5

Fællesprogram – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 6
Ind til videre har vi modtaget tre Probes:
1. Thilde Knudsen, jordemoder. Tidligere udsendt til
Elfenbenskysten og Sierra Leone.
2. Anne Marie Rieffestahl, sygeplejerske. Tidligere udsendt til
Sierra Leone
3. Vibeke Brix Christensen, læge. Tidligere udsendt til Sierra
Leone, Afganistan og Dafur.
4. Svar afventes stadig.
Efter gennemgang af den første Probe, der var fra Tilde,
valgte vi Sierra Leone som vores kontekst. Vi fik derefter
målrettet vores resterende Probes mod udsendte, der havde
været i Sierra Leone.
Den fælles kontekst afgrænser vi på baggrund af
informationer fra vores Cultural Probes, research på
nettet, dokumentaren fra ”Lægens Bord” om Magburaka
og inspiration fra tidligere udsendtes beretninger i bogen,
”Beretninger fra Felten”.
Gruppens fællesopgave bliver at danne det scenario, der
danner ramme for de individuelle projekter, ud fra indsamlet
fakta og plausible formodninger om konteksten.
Der afleveres en fælles planche der redegører for Magburaka
og Hospitalet.
Desuden afleveres 4 individuelle plancher i A0 format. Samt
relevante modeller digitalt eller fysisk i 1:1.
Probe 1 fra Thilde
Probe 2 fra Vibeke

Tidsplan
Fælles
Fastsæt fælles kontekst 45
Program 1. udkast 46
47
Afl. program + 3 ekstreme ideer
Afslut fællesdelen 48
Mellemkritik 49
50
Design freeze 51
52
Opsæt fællesplanche 01
02
Projektaflevering
Afl. reflektionsark 03
Kritik 04
Program
Ideation
Fællesmøde i gruppen hver tirsdag kl 9.15
Koncept
Detaljering
Visualisering
Reflektion
Kritik
Hanne
Principmodel
Find 2 interviewpersoner
Interview slut
Vejledning
Rhino
planche indhold
fastsættes
Opsæt planche
Tryk
1:1 model
Manuskript
Lene
Kø-analyse og
skitsering
Modelbygning
Vindlab
Modelbygning
Vindlab sidste
gang
Mock-up
Opsæt planche
Tryk
Karen
Rum og Flexibilitetundersøgelse
Materiale undersøgelse
Model
Opsæt planche
Tryk
Kristian
Børnepsykolog
Rapid
prototyping
Rhino
Prototype
planche indhold
fastsættes
Tegn
Opsæt planche
Tryk
Fællesprogram – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 7

At sætte sig spor
Den udsendtes udfordringer
”Jeg behøver ikke noget til mig selv!”. Sådan svarede
sygeplejerske Ove Hansen, ved en forelæsning på AAA, på
om han savnede noget i hverdagen som udsendt.(Hansen,
2005). Kan det passe at man bliver en bedre udsendt ved at
tilsidesætte sine egne behov?
Psykolog Anders Korsgaard, der forestår de afsluttende
samtaler efter en udsendelsesperiode, fortæller at de
udsendte har haft oplevet en lærerig udfordring og føler sig
personligt beriget. Når en beder om hjemsendelse, skyldes
det i regelen at han/hun er havnet i et team der ikke
fungerer (Korsgaard, 2003 s.209-212).
Er det ikke netop vigtigt for samarbejdet, at acceptere at
der er individuelle behov, forskellige måder at lade op og et
vedvarende behov for at bearbejde oplevelserne i felten?
Det kan være vanskeligt at have overskud til udfordringerne
når:”Det overgik alle de forestillinger, jeg hjemme havde
gjort mig om stedet. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle
tilbringe det næste halve år af mit liv der.” (Wincentz, 2003
s. 55).
Projektets fokus opstår af interessen for den udsendtes
uforudsete udfordringer. Trods bevidstheden om, at det
ligeledes har stor betydning at det sociale fungerer, vil
projektet kun fokusere på at grundlægge den enkeltes
overskud på det personlige plan.
At bebo
”At bebo er at sætte sig spor”. Det at bebo er noget mentalt
og abstrakt, ligesom hjem er det – hvorimod hjemmet eller
huset er et fysisk plan. ( Winther 2004, s.109-111 ).
Et spor er derimod en fysisk proces, en helt konkret opgave
der handler om `hjemskabelse´ dvs. en bearbejdning af
boligen. Undersøgelser har vist, at et rum der bærer spor
efter tidligere beboere virker positivt på en tilflytter, det
ses f.eks. i udtryk som: et møbel med patina og et hus
med `sjæl´. At rummet opfattes positivt fra begyndelsen,
afholder ikke den nye beboer for at bygge videre, han
tilføjer sine egne spor. Formålet er at opnå en stemning
der har særlig betydning for gruppen eller individet. Uanset
nationalitet så er hjemmet der, hvor man selv bestemmer.
(Lund, Christensen, Rud, 2002 s.65- 75).
Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.semester B4.1 E5 - AAA - 25.11.05 – Gr.3 - MSF 1

Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.semester B4.1 E5 - AAA - 25.11.05 – Gr.3 - MSF
2
Stedet og Hjemfølelsen
” Stedet er mere end en position, det er et ”hvori” jeg tager
vare på noget og har en fortrolighed, hvor jeg kan dvæle og
opholde mig. Derved har man skaffet sig ly, og har indstiftet
en forskel mellem verden indenfor og verden udenfor”
(Winther 2004 s.110)
Stedet er således der, hvor man tager vare på sine egne
behov, det er mere end et fysisk rum. Tænk f.eks. på en den
rejsendes rygsæk. Stedet er en følelse i stil med at bebo og
kan godt være mobil. Samtidig opretter stedet en adskillelse
af indenfor og udenfor. Denne adskillelse opleves meget
individuelt og er ikke altid synlig for andre.
Oplevelsen af at bebo eller føle `hjemfølelse´ kan styrkes af
`hjemskabelsen´ ved at bearbejde sine omgivelser. Udsendte
med MFS nævner at det kan tage mellem 2 og 3 måneder
før de helt føler, de er til stede og kender omgivelser og
rutiner i brændpunktet (MFS 2005). At genkende sit hjem på
afstand og genfinde det ofte er ligeledes med til at styrke
hjemfølelsen.( Lund, Christensen, Rud, 2002 s.68-69 )
Projektet kommer, set i lyset af det ovenstående, til at
omhandle hvordan man kan oprette et fristed af personlig
karakter. Det er målet at de udsendte hurtigere falder til i
brændpunketet. Dette gøres ved at designe et redskab, der
skal hjælpe de udsendte med at sætte sig spor både fysisk og
i overført betydning i form af resultaterne af deres daglige
arbejde.
Den udsendte
MFS sender medicinske professionelle ud i ½ - 1 år af gangen.
Projektet tager udgangspunkt i de oplevelser Thilde Knudsen
og Vibeke Brix Christensen havde i Magburaka i Sierra Leone.
Basen har rigtig gode forhold for de udsendte, alle har f.eks.
separate værelser og der er gode fællesfaciliteter. Men i
andre af Verdens brændpunkter ser forholdene anderledes ud
– f.eks. delelejligheder eller en sovesal i en teltkonstruktion
for mænd og kvinder sammen (Hansen, 2005). Når man bor så
tæt, er det vigtigt at adskille de udsendtes privatsfærer, så
man også her kan opleve at have privatliv.
Thilde Knudsen svarede på et opfølgende spørgsmål i
forbindelse med `proben´:
” Men jeg var meget stresset - helt ud over det normale
og det var PISSE hårdt. Jeg var altid ”på kald” 24/7 og
havde et enormt ansvar, både medicinsk, men også bredt
set over mange opgaver.....Jeg var på mit værelse når jeg
skulle sove..... Jeg læste meget for at slappe af i hovedet.

I weekenden var jeg meget for mig selv på værelset eller på
stolen lige uden for. Havde brug for solo-tid.”
(Knudsen, 2005 )
Ensstemmende for de udsendte er oplevelsen af at blive
pålagt et meget stort fagligt ansvar. Mange nævner også
den meget korte tid til at være sig selv. Derfor er det vigtigt
at ”solo-tiden” bliver af høj kvalitet for den enkelte, så
en udsendt ikke behøver, som i Vibeke Brix Christensens
tilfælde, at søge tilflugt i en forladt fabriksbygning i byen
for at finde ro. Til trods for at hun havde sit eget værelse,
opfyldte det tilsyneladende ikke hendes behov for at være sig
selv.(DR A, 2005).
I dag er der fredeligt i Magburaka. Men fordi det ofte er
risikozoner MSF professionelle sendes til, er der ofte en
`runaway-bag´, der indeholder det nødvendigste, pakket
og klar indenfor rækkevidde i tilfælde af evakuering. (MFS,
2005).
Modulsystem
Projektet er et modulsystem bestående af et basismodul, et
personligt modul og et evakueringsmodul. De tre moduler
er dele af det samme hele. Delene kan kobles sammen og
opretter - med den udsendtes deltagelse - et fristed med
hjemfølelse. Modulet skal kunne indgå i mange kontekster.
Kravene til en udsendts oppakning til under 12 måneder er
20kg bagage og 10kg håndbagage, er det længere tid kan
yderligere 20kg eftersendes. Hidtil har den udsendte pakket
sine ejendele i rygsæk eller sportstaske, da det er nemmest
at transportere ud til brændpunktet med f.eks. helikopter
og landrover. Det professionelle udstyr bestilles ved siden af,
mængden afgøres af behovet og fragt mulighederne.
Det nye modul skal være nemt at transportere og et godt
alternativ til pakning og opbevaring. For alle tre dele gælder
at de skal være behagelige at bruge og at der er `easy-acces´
til sine ting.
Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.semester B4.1 E5 - AAA - 25.11.05 – Gr.3 - MSF 3

Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.semester B4.1 E5 - AAA - 25.11.05 – Gr.3 - MSF
4
Allan Wexler
www.allanwexlerstudio.com
Øverst: Parsons kitchen
Venstre: Cratehouse
Basismodulet
Organisationen ansvaret for, at der for hver udsendt i
brændpunketet står et modul. Hvert basismodul er tilpasset
konteksten – modulets indhold foldes ud som f.eks. bord,
siddeplads, opbevaring og rum-adskillelse. Dette modul er i
nogen grad upersonligt og bruges af flere skiftende udsendte,
men designet skaber mulighed for flere opstillinger, så den
enkelte kan præge sine omgivelser. Organisationen behøver
kun at transportere modulerne i start og slut af en mission.
Det personlige modul
Modulet er transportabelt. Den udsendte pakker hjemmefra
personlige ejendele som tøj og mindre genstande, der gør at
den han/hun kan føle sig hjemme. Modulet kan f.eks. have
den egenskab at tøjet allerede er pakket til opbevaring.
Dette modul vejer max 20kg er robust og kan transporteres af
en person.
Evakueringsmodulet
Modulet repræsenterer en ekstra tryghed. Modulet kan kobles
fast på basismodulet og aflåses til opbevaring af personlige
værdier, der skal medbringes ved evakuering. Modulet kan
eventuelt bæres af den udsendte i dagstimerne i perioder
med øget alarmberdskab. Det er et mindre modul der kan
transporteres sammen med det personlige modul.

Når Ove Hansen siger han intet behøver til sig selv, er det
måske kun en del af sandheden. De udsendte rejser ud for
virkelig at gøre en forskel, lære fra sig og redde liv – de vil
sætte sig et spor i Verden. Deres arbejdsindsats er utrolig
prisværdig. Men det er hårdt, hver eneste dag at konfronteres
med situationer der virker håbløse, og måske netop i ekstra
grad, for en medicinsk udsendt der i hele sit professionelle
liv er blevet trænet i rent faktisk at kunne gøre noget ved
sygdom og død. At de der behøver hjælpen har det så meget
værre end én selv, vil aldrig betyde at hjælperens behov
ophæves, snarere vil opmærksomheden på den udsendtes
individuelle behov forøge hans/hendes overskud.
Metode
Arbejdsmetoden bliver en stadig vekselvirkning mellem
brainstorm, collage, fysiske principmodeller, markertegning,
skitsering i hånden og i 3D program.
Research
Emner for research : Beboelse, hjemskabelse, hjemfølelse,
`sted´, om `at leve i en kuffert´ med `trunks´ og
`flightcases´, effektiv opbevaring og `easy-acces´.
Oplysningerne samles i programmet eller i collageform/
stemningsbilleder kaldet moodboards.
Vinder af indexpris 2005
www.molodesign.com / www.forsythe-macallen.com
Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.semester B4.1 E5 - AAA - 25.11.05 – Gr.3 - MSF 5

Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.semester B4.1 E5 - AAA - 25.11.05 – Gr.3 - MSF
6
Ideation
Udvælge tre fantastiske ideer fra skitseringsfase – der
undersøger formgivning og funktion der både er kompakt og
udfoldelig.
Lave en udvalgt ide i fysisk model, der forholder sig til
menneske og rumscala.
Ideen udvikles gennem interview af tidligere udsendte med
vægt på deres behov: Hvad er `at bebo´ for en udsendt?
Hvordan foretrækker personen at opbevare sine ejendele i
udsendesesperioden? Hvordan foretrækker den enkelte at
have de tre moduler i forhold til hinanden?
Koncept
Ved hjælp af tegning og fysiske principmodeller udforskes
hvordan adskillelse af privatsfærer kan dannes. Dette
gøres ved sideløbende at undersøge forskellige udgaver af
teltkonstruktion eller skærme i stil med ”softwall” vinder af
indexpris ´05
Materialeovervejelser undersøges med tanke på
vægt, genanvendelighed, rengøring og slitage/patina.
Produktionsformer for det endelige materiale undersøges.
Detalje
Tegne diagramattiske scenarier for forskellige rumtyper for at
vise hvordan det endelige modul kan afgrænse fristedet.
En fysisk model af en detalje i 1:1 eller 1:5

Hanne Wraa Konradsen - 2003179 - 5.semester B4.1 E5 - AAA - 25.11.05 – Gr.3 - MSF 7

Overdækning til Ventende
Projektet er at skabe en overdækning for de ventende uden
for hospitalet i Magburaka, Sierra Leone.
Den primære opgave er at skabe skygge for den stærke
afrikanske sol. Sierra Leone er et tropisk varmt og fugtigt
område, derfor skal overdækningen give mulighed for naturlig
ventilation. Overdækningen skal også give læ for vinden, og
desuden er sandstorme ikke et ukendt fænomen, på grund
af den nære beliggenhed af Sahara. Overdækningen vil ikke
kunne holde sandet ude, men den kan beskytte for den
værste vind og sand.
Overdækningen skal primært løse de nævnte fysiske krav,
men de ventende har behov for et midlertidigt tilhørssted,
overdækningen er en markering af et område til denne
gruppe og vil dermed skabe et tilhørsforhold.
Nødhjælpsarbejde med msf og konteksten Afrika rejser en
række problemstillinger, og derved mange mulige designrum.
Inspirationen til en overdækning til de ventende uden for
hospitalet fremkom gennem Thilde’s probesvar på opgaven
Associationsspil. Særligt var følgende citat fra besvarelsen
udslagsgivende for valg af designopgaven.
”Endeløse rækker af syge –tålmodigt, taknemmeligt
ventende. Grædende børn, legende børn, nøgne børn,
brændvarme børn.”
Det eksisterende hospital i Magburaka
Lene Pedersen - 2003108 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF
1

Lene Pedersen - 2003108 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 2
Sundhedsvæsnet i Sierra Leone er mildest talt utilstrækkeligt.
Både faktuelle tal, billeder og beretninger fra msf fortæller
den samme historie. Den generelle sundhedstilstand i
befolkningen er lav, og der er ikke nok faglig kompetence
eller ressourcer. Den begrænsede adgang til lægehjælp gør,
at der uden for et hospital, som vores i Magburaka, er en
konstant masse af ventende mennesker. Disse er ofte kommet
langvejs fra og slår sig ned uden for hospitalet for at vente på
at blive behandlet.
De ventende kan opdeles i to grupper: patienten og dennes
familie. Patienten har nemlig oftest et lille følge med sig.
Kvinder har deres mindste børn med og familiemedlemmer
til at hjælpe med at passe børnene, men også for at støtte
patienten. Familien er det primære netværk. Dette følge
venter uden for sammen med patienten inden behandling og
også under en eventuel indlæggelse af patienten. Opholdet
uden for hospitalet kan let vare flere dage, ikke kun ved
en indlæggelse, men også på grund af generel ventetid.
Der bestilles ikke tid ved lægen, man møder op og venter.
Ventetiden uden for hospitalet er ikke kun træls tidsspilde,
men også en farlig situation, hvor de ventende kan blive mere
syge eller afkræftede, netop på grund af den bagende sol og
manglen på vand og mad.
Kø af ventende udenfor en MSF klinik

Med udgangspunkt i denne ventende menneskemængde og
deres baggrund vil jeg undersøge kø-situationen og forskellige
kø-systemer. Kø-systemet kan tage udgangspunkt i en
samlet kø eller opdeling i flere køer efter behandlingsbehov.
Opdelingen i mindre køer synes oplagt, men da alle skal ind
til den samme læge i Sierra Leone, er det ikke givet.
Mængden af mennesker uden for hospitalet giver ikke kun
anledning til et problem angående skygge og læ. Vidensdeling
og information opstår naturligt ved samlingen af mange
mennesker på et sted.
En mulighed kunne også være at flytte tilsyn af patienterne
og måske en del af behandlingen uden for selve
hospitalsbygningen. Det vil overdækningen kunne give rum
til.
Det kunne overvejes at inkorporere sanitet i overdækningen,
da sanitet er et problem for enhver samling af mennesker
på et lille område, helt elementært i form af at få forrettet
sin nødtørft, men det er også en stor smittefare og
sundhedsrisiko.
Nødhjælpsarbejde fordrer, at der fås så meget som muligt
ud af så lidt som muligt. Dette begrænser materialevalget,
kræver omtanke omkring transport af disse og mulighed for
reparation på stedet.
Den første opgave bliver at undersøge kø-fænomenet. Det vil
jeg gøre gennem litteratursøgning om emnet og analyse af,
hvad gør køer ved os fysisk og psykisk. Hvad der generer os
og/eller hvad gavner os i kø-situationen. Undersøge om der er
generelle problematikker eller potientialer ved kødannelse,
der spænder sig over den Danske og den Sierra Leonske kø-
problematik. Dernæst analysere forskellige kø-opstillinger ud
fra facts eller opdagelser fra første videnssøgning og analyse.
Dette skal gøres i relation til patienternes helbredsforhold,
overskuelighed, krænkelse af privathed og hospitalets
administrative opgaver.
På baggrund af analysen skal der designes en overdækning,
der understøtter denne kø-opstilling. Overdækningen skal
primært skabe skygge og fremme naturlig ventilation. Dette
arbejde vil jeg hovedsageligt udføre gennem modelbygning
og test af disse i vindlaboratoriet. Jeg vil hente inspiration til
udformningen af overdækningen i den lokale byggeskik og fra
probebesvarelser.
Jeg planlægger desuden at bevise overdækningens
funktionalitet gennem en mock-up i 1:1 af et udsnit
af overdækningen og eventuelt en rhinomodel af hele
overdækningen.
Lene Pedersen - 2003108 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF
3

Lene Pedersen - 2003108 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 4
Rammerne for opgaven bliver at undersøge kø-
problematikken generelt, og overføre dette til en Sierra
Leonsk kontekst. At analysere kø-opstillinger, for en samlet
kø, og vælge den bedste kø-situation til Magburaka. Slutteligt
at designe en overdækning med fokus på skygge, naturlig
ventilation og læ for vinden med formmæssig hensyntagen
til den valgte kø-opstilling. Overdækningen skal derudover
kunne bygges i Sierra Leone. Baggrunden er, at transport er
meget kostbar, og at en reparation vil kunne foregå i landet.
For at afgrænse opgaven tager jeg ikke følgende emner
i betragtning: Vidensdeling og information, tilsyn og en
eventuel behandling og løsning af sanitet.

Sengeafdeling på hospitalet
Projektets mål er at skabe en opdeling mellem patienterne på
sengestuen i forbindelse med fødselsafdelingen på hospitalet
i Magburaka, Sierra Leone.
Det primære formål med denne opdeling/ adskillelse af
sengeafdelingen er at skabe en privatsfære for den enkelte
kvinde og hendes barn under deres ophold på hospitalets
fødeafdeling. Dette vil danne et mere personligt og intimt
rum for mor og barn i den første tid og give dem en mindre
stresset atmosfære på trods af de trange forhold på
sengeafdelingen. Ved komplicerede fødsler har den enkelte
kvinde i højere grad mulighed for ro til at komme sig, og
dette giver mere overskud til barnet og øger båndet mellem
mor og barn. Ved komplikationer vil det ligeledes være
lettere for en læge at have mulighed for at tilse den enkelte
patient under rolige forhold. Rummet mellem læge og patient
vil være mere uforstyrret, fortroligt og intimt.
Pladsen mellem sengene er minimal.
Sengeafdeling på en MSF klinik.
Karen Esther Reinau – 2003145 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 MSF 1

Karen Esther Reinau – 2003145 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 2
Den nuværende situation
Alle fakta og beretninger om sundhedsvæsnet i Sierra
Leone beskriver en situation, der langt fra er tilstrækkelig
i forhold til befolkningens behov. Antallet af uddannet
sundhedspersonale er minimalt, og dette skaber et enormt
pres på de hospitaler, der findes i Sierra Leone. Befolkningen
bliver nødt til at rejse langt for at få behandling og hospitalet
i Magburaka dækker et stort opland på cirka 300.000
personer, og det afspejler sig i forholdene på hospitalets
sengeafdelinger. (Brix Christensen, 2001)
På sengestuen er pladsen trang, og graden af privatliv er
minimal eller ikke eksisterende, det er altså ikke kun i det
fysiske rum, at pladsen er trang, men i ligeså høj grad i
det mentale og psykiske rum. Sengene på fødeafdelingen
er placeret side om side med vugger til de nyfødte ved
sengens fodende, og der er i alt cirka 20 senge på afdelingen,
som Thilde har skitseret i sin besvarelse . På en sådan
sengeafdeling, hvor der ikke er mulighed for enerum, bliver
de indlagte hele tiden konfronteret med andre patienter, og
døden gør dagligt sit indtog. Situationer som disse er med til
at gøre opholdet på sengeafdelingen til en hård prøvelse for
den enkelte.
Alt foregår i samme rum så samtidig med, at lægen tilser
en patient, kan andre have familie på besøg. Alt imens de
andre patienter tager sig af deres børn. Alt dette foregår på
sengeafdelingen, hvor der ikke er rumopdeling, men kun en
stor rumlighed. Dette gør, at der er en kontinuerlig uro på
afdelingen, og dette er et stress-moment for mor og barn.
Samtidigt er de urolige forhold også en dårlig arbejdssituation
for den enkelte læge, der tilser patienterne.
Skitse af sengeafdelingen på hospitalet i Magburaka.
Probesvar fra Tilde.

Afgrænsning
Projektets primære angrebsvinkel er at skabe en adskillelse,
der kan tilpasse den trange plads uden at gøre forholdene
klaustrofobiske. Det er altså et ufravigeligt karv, at
adskillelsen i sig selv ikke må optage megen plads, men
der imod skal den opdele det eksisterende rum, der findes
mellem sengene. Opgaven bliver at undersøge hvilke
muligheder, der findes i fleksibiliteten af opdelingen. Det er
nødvendigt, at opdelingen er meget fleksibel og kan tilpasse
sig forskellige situationer. Til tider vil det for eksempel være
et krav, at adskillelsen helt kan pakkes sammen for at lette
rengøringsforholdene på hospitalet.
Samtidig er der også et behov for beskyttelse mod
malariamyg, og dette vil også være en præmis, der skal
undersøges og tages med videre i udformningen af projektet.
Dette stiller i høj grad krav til materialet og kræver
undersøgelser af materialer i forhold til den specifikke
funktion.
Altså, jeg vil primært tage dilemmaet om at optage plads
på de allerede trange sengeafdelinger til behandling, men
samtidig inddrage malariaproblematikken i projektet.
Arbejdsmetode
Gennem studier af konteksten i Magburaka og specielt
med fokus på hospitalets sengeafdeling i forbindelse
med fødselsafdelingen, vil jeg opstille et scenario for
sengeafdelingen, altså skabe en sandsynlig plan for
afdelingen. Dette scenario skaber jeg med udgangspunkt i
den Cultural Probe vi har fået tilbage fra Thilde Knudsen, og
nærmere studier af ”Lægens Bord” fra Magburaka. (Danmarks
Radio, 2002)
Jeg vil desuden undersøge og forsøge at forstå, hvad det
private rum betyder i forhold til de kulturelle forskelle,
der er mellem den vestlige verden og virkeligheden i
vores kontekst og gennem disse erfaringer uddrage et
designpotentiale og formsprog. Dette vil jeg gøre ved at
tilegne mig viden gennem etnografiske beskrivelser og
eventuelt gennem interview af tidligere udsendte, der kender
de beskrevne forhold og har erfaringer og indlevelse i den
situation, patienterne er i på sengeafdelingerne.
De rumligheder jeg skaber, ved hjælp af forskellige typer for
afskærmning, vil jeg afprøve i model og holde dem op mod
de allerede kendte former for afskærmning/adskillelse og der
igennem forsøge at optimere og tilpasse en løsning til netop
min kontekst ud fra de ovennævnte præmisser.
Udfordringen er at forsøge at løse dilemmaet mellem at
skabe en adskillelse/opdeling til en trang plads uden at gøre
Karen Esther Reinau – 2003145 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 MSF 3

Karen Esther Reinau – 2003145 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF 4
pladsen bemærkelsesværdigt mindre. Så i den fleksibilitet
der er nødvendig, findes der ligeledes et designpotentiale.
Samtidig er det nødvendigt at have overvejelser i forhold
til problemstillinger vedrørende malaria beskyttelse og
eventuelt lyddæmpning med i projektudformningen. Desuden
gøre det økonomisk muligt for en klinik i Sierra Leone at have
denne type adskillelse/opdeling eller for MSF at have det med
til stedet.

Kid-Kit
Målet med opgaven er at designe en mobil unit med
medicinske redskaber til undersøgelse af mindre børn blandt
de ventende udenfor hospitalet.
Projektet vil optimere undersøgelsessituationen af mindre
børn og tager udgangspunkt i oplysninger om børnene ved
hospitalet i Magburaka. Unitten og de tilhørende redskaber
skal kunne medbringes af MSF og indgå i hospitalets udstyr på
børneafdelingen.
Formålet er at få større indsigt i design til børn.Ligeledes er
det at gøre behandlingen mere tilpasset til mindre børn. Samt
mere effektiv så de få læger og sygeplejersker kan hjælpe
flest muligt.
MSF Nyhedsjournal - “en gave med mening” - 1. nov 2002
Kristian Varisbøl – 2003231 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 “Læger uden Grænser” 1

Kristian Varisbøl – 2003231 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 “Læger uden Grænser” 2
Baggrund
Hver 3. barn i Sierra Leone bliver ikke 5 år gammel.
Malaria, traditionelle lægeplanter, underernæring og
luftvejsinfektioner er det, der slår allerflest børn ihjel:
“Generelt kunne det ses, at forældrene først rigtig begyndte
at satse på deres børn, når de havde nået 3-4-års-alderen,
idet man så regnede dem for værende ovre den kritiske alder
for infektionsdød.”
Malaria
(Strand, 2001)
Malaria er den værste sygdom i Sierra Leone, og mange af
de små børn dør af sygdommen. Sygdommen skal opdages
tidligt i sygdomsforløbet, for at mindste dødeligheden. Den
type malaria, der er i Sierra Leone, er den farligste, Malaria
Falsiparum. Denne malaria parasit er resistent overfor den
billigere medicin, som regeringen i Sierra Leone bruger, men
MSF bruger den stærke og langt dyrere medicin.(DR-B, 2002)
Traditionelle lægeplanter
Fordi sundhedsvæsnet ikke har fungeret i mange år, er det
traitionen for sierraleonerne at søge til ”native herbs”,
traditionelle lægeplanter givet af en lokale naturlæge.
Planternes bivirkninger udgør ca. 50% af de dødsfald, MSF ser
blandt børn i Sierra Leone.(Strand, 2001)
Underernæring
Et underernæret barn er meget skrøbelig overfor sygdomme,
og syge børn er der ingen fremtid i, så dem koster forældrene
ikke meget på. Men hvis barnet kommer i behandling, er
chancerne for overlevelse relativt gode:
“Den gennemsnitlige indlæggelsestid for et barn i det
terapeutiske ernæringscenter var 4-5 uger. I den tid blev
der kørt et helt fast program med malariakur, ormekur,
opfodring på beriget mælk (fra Belgien) og derefter overgang
til mere og mere almindelig føde.”
Luftvejsinfektioner
(Strand, 2001)
Det vigtigste er at få styrket børnenes immunforsvar og få
opbygge en bedre almen sundhed blandt børn. Regelmæssige
helbredstjek kan sikre, at børnenes immunforsvar ikke bliver
så svagt, at almindelige sygdomme, som lungebetændelse og
andre luftvejsinfektioner, bliver dødelige sygdomme.
”Børn døde af så almindelig en sygdom som lungebetændelse.
Børn der skreg i smerter var hverdagskost, og de lokal
sygeplejersker mente ikke, det var nødvendigt med
smertestillende præperater, da de var af den opfattelse, at
børnene havde oplevet så meget smerte, at de også måtte
kunne klare disse.”
Helle Borg (Kjær, 2005)

Afgrænsning
Prjektets angrebsvinkel bliver designet af den mobile unit.
Indholdet skal defineres med de nødvendige redskaber til
undersøgelse for de mest almindelige børnesygdomme i
Sierra Leone. Aldersgruppen der skal undersøges er fra 0 til
5 år. Undersøgelsen af børnene vil foregå i køen af ventende
mennesker ude under overdækningen ved hospitalet. Men
unitten skal også kunne tages med ud i området eller bruges
på andre hospitaler eller klinikker. Enheden skal være mobil,
så den kan sidde på den person, der går rundt og undersøger
børnene. Alle redskaber skal være lige ved hånden men ikke
være i vejen i undersøgelsessituationen.
Den færdige formgivning af de enkelte redskaber i unitten
vil ikke være en del af opgaven, med mindre de bliver så
integreret i unitten, at de bliver en fast del af den ydre form.
Opgaven tager udgangspunkt i danske standarder for
medicinske produkter og i tidligere eksempler på design
i forbindelse med medicinske redskaber, blandt andet
afgangsprojekter fra skolen og design fra medicinske firmaer.
De mere medicinske aspekter inddrages gennem samtalter
og e-mails med en tidligere udsendt børnelæge med MSF i
Magburaka.
Form, materiale og farve tager udgangspunkt i konteksten
men også i eksempler på design til børn, såsom legetøj og
andre børneredskaber. Desuden inddrages børnepsykologi i
opgaven gennem kontakten til en dansk børnepsykolog.
Materialerne skal være lette at rengøre klinisk, så hygiejnen
er i orden. Ligeledes skal mest muligt kunne genbruges for
at undgå resurcespild. Unitten og redskaberne skal virke
tillidsvækkende på børnene, derfor skal udseendet være
i bløde organiske former, og faverne skal være stærke og
varme.
Design af ”medicinsk” lejetøj
Kristian Varisbøl – 2003231 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 “Læger uden Grænser” 3

Kristian Varisbøl – 2003231 – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 “Læger uden Grænser” 4
Metode og aflevering
Research – ”Field study”
Gennem svarene fra de 4 probes, information fra relevante
hjemmesider samt oplysninger fra MSF studeres konteksten i
Sierra Leone, hospitalet og børneafdelingen, for at få et klart
billede af, hvad designet skal indgå i.
Ideation – ”3 Extreme ideas”
3 ekstreme ideer udvælges udfra de ideer der er opstået i en
brainstorm. De 3 ideer skal have forskellig scala og indhold. Al
skitsering vil i denne fase foregå i hånden som ”thumbnails”,
små hurtige principtegninger, og markertegninger som en
uddybning af ideen.
Koncept – ”Rapid prototyping” og ”Bodystorming”
Den eller de bedste idéer skal i konceptfasen prøves af som
mock-ups. Fysiske scenarier med prototyperne skal afprøve
effekterne direkte på og i forbindelse med den menneskelige
krop. Om muligt sættes prototyperne også i forbindelse med
børn, for at se hvordan de reagerer på produktet?
Detaljering - Rhino og Prototype
Når konceptet for scala og indhold er fastsat, arbejdes der
videre på den endelige form i 3D programmet Rhino. Der
laves også en endelig prototype i 1:1 så projektet ikke mister
relationen til den menneskelige krop.
Ideation, ide 1, large
Ideation, ide 2, medium
Ideation, ide 3, small

Referencer
Brix Christensen, Vibeke ( 2001 ): En dag i Magburaka, Sierra
Leone,
http://www.dadlnet.dk/ufl/0234/LS-html/LS40439.htm
Danmarks Radio ( 2002 )
A: Lægens bord, dokumentar om Sierra Leone med Vibeke
Brix Christensen
http://www.dr.dk/laegen/programmer/2004/020904.asp
B: Koplevs krydsfelt, Radioudsendelse med Vibeke Brix
Christensen.
http://www.dr.dk/koplev/tidligere.asp?action=showarticle
&id=14484
Historie og politiske fakta – (2)
http://www.konfirmandaktion.dk/new/content.
php?mainid=7&subid=28
Kjær, Heidi, ( 2005 ) Helle rækker hånden ud, Cityposten,
9. nov. Århus
Korsgaard, Anders ( 2003 ); Læger uden grænser, beretninger
fra felten, Gyldendal
Lund, Christensen, Rud ( 2002 ): Rum, kultur og møder, i et
østjysk lokalområde, kunstakademiets arkitektskole.
Magburaka fakta om topografi – (4)
http://www.sierra-leone.org/cso.html
MFS - informationsmøde den 17/11 2005 på Skejby Sygehus
Sierra Leone Fakta om topografi – (1)
http://www.odci.gov/cia/publications/factbook/geos/
sl.html
http://www.sierra-leone.org/cso.html
Strand, Tine J.( 2001 ) Med Læger uden Grænser i Sierra
Leone, http://www.dadlnet.dk/ufl/0251/VP-html/VP41067.
htm
Sundhedsfakta – (3) http://www.who.int/countries/sle/en/
Wincentz, Helle ( 2003 ); Læger uden grænser, beretninger
fra felten, Gyldendal
Winther, Ida ( 2004 ) ph.d. afhandling: Hjem og hjemlighed,
Danmarks Pædagogiske Universitet
Fællesprogram – 5.semester B4.1 E5 – AAA – 25.11.05 – Gr.3 - MSF