Martin Matthiesen ÅM - Skakklubben af 1968

52
Af Thomas Christensen
Det er aldrig sjovt at tabe i skak.
er er visse faktorer, som kan gøre
det bedre eller værre; men det
vender vi tilbage til.
DM 2004 var min første turnering
i 5 år og der var flere grunde til at
jeg valgte at deltage. Primært fordi
vi boede i et sommerhus og havde
det hyggeligt, sekundært fordi jeg
ikke kunne retfærdiggøre min
plads på førsteholdet uden at
spille. Dette kun over for mig selv,
da vi trods alt spiller efter samme
ratingsystem. Jeg startede
holdturneringen med ½ af 3
(sluttede dog i plus) og var bange
for at falde helt igennem. Derfor
besluttede jeg mig for at sætte de
dyrebare ratingtal på spil.
At deltage i en 5-runders med
cirka 150-ratingpoint ned til
Min bedste hævn
SK68nyt nr. 4 2004
næsthøjest seedede gav en hvis
tryghed, da turneringen ”bare”
skulle vindes. Undervejs kom der
dog nogle kritiske stillinger, men
det hele gik til sidst.
I anden runde tørnede formanden
og jeg ind i et lokalopgør. For at
skabe lidt ekstra dramatik til
opgøret kan jeg fortælle den ærede
læser at Maul bankede mig noget
så eftertrykkeligt i vores klubturnering.
(Se partiet andetsteds i
bladet, Red). Mit partioplæg var at
skarpe stillinger for enhver pris
skulle undgås, dette inkluderede
alt fra isolerede bønder, åbne
stillinger til deciderede angreb.
Faktisk prøvede jeg at gøre det
hele så kedeligt som muligt, og når
man vil det, er c4 et godt første
træk.
Hvid: Thomas K. Christensen
Sort: Jesper Maul Hansen
1. c4 Sf6 2. Sf3 e6 3. g3 c5 4. Lg2
Sc6 5. O-O d5
I denne slags stillinger kan hvid
slå på d5 og spille d4, hvorved der
opstår en stilling med en isoleret
sort bonde på d5. Dette giver sort
angrebschancer og gode felter, så
jeg måtte finde på noget andet. Jeg
var ikke helt tilfreds her.
6.b3 Le7 7. e3