17.07.2013 Views

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Den rummelige festival

Kongres 2006

september 2006 5 www.dhf-net.dk

www.dhf-net.dk

Handicap·nyt


Frihed

til at komme videre

Mange års viden og er-

faring inden for fremstil-

ling af håndsyede sko,

tilpasning af fabriks-

fremstillede sko eller specielle indlæg

gør, at vores ortopædiske håndsko-

magermestrer kan tilbyde løsninger af

højeste kvalitet. Vi har en tæt dialog

med dig for derigennem at sikre, at pas-

form og design går op i en højere en-

hed.

Sahva · Borgervænget 5-7 · 2100 København Ø · Telefon 39 25 01 00 · www.sahva.dk

Sahva A/S · Sahva Auto · Sahva Care · Sahva Ryg-center

Sahva er Skandinaviens førende virk-

somhed inden for udvikling, design og

produktion af små og store hjælpmidler

til mennesker med bevægelseshandi-

cap. Vi bruger den til enhver tid nyeste

teknologi og vælger altid den bedste

løsning.

Kontakt os og hør, hvordan du kommer

videre.


Indhold

Vær med til at støtte Dansk

Handicap Forbund

s. 9

Den rummelige festival ...................................................................... 6

Roskilde Festival tager godt imod kørestolsbrugere

Støt Dansk Handicap Forbund, når du handler på nettet .................. 9

Via "En god sag" og ”Det gode program” kan du støtte din organisation, hver

gang du handler

Kongres 2006: .................................................................................10

DHF skal være en åben dør

Præsentation af formandskandidat Susanne Olsen

Jeg er jo politiker

Præsentation af formandskandidat Hans Jørgen Møller

Vi skal løfte i fællesskab

Præsentation af næstformandskandidat John Sørensen

Hjulspind ..........................................................................................16

DHF bør være medlemmernes advokat .............................................18

En samtale med forstander Ole Lauth om fremtidens DHF

Midt i bladet .....................................................................................21

Ny struktur i Dansk Handicap Forbund ............................................ 30

To forslag til ny struktur skal diskuteres på DHF’s kongres

Dyret og galskaben i mennesket ..................................................... 32

Omtale af Michael Kviums udstilling "Jaywalking Eyes"

De gode viljer kan ikke stå alene ..................................................... 35

Handicaporganisationerne vil have lovgivning mod diskrimination

Det er en glæde at hjælpe ............................................................... 36

Medlemsportræt af Else og Annelise Olesen

Læserne skriver ............................................................................... 39

Hvad vil de unge? ............................................................................ 40

Ungdomskredsen i DHF har gang i mange initiativer

En rapkæftet og ganske vidunderlig dværg ..................................... 42

Anmeldelse af Peter H. Fogtdals: Zarens dværg

Vanførefonden sætter pris på forskere og ildsjæle .......................... 43

Prisuddelinger i maj

Jul på Sct. Knudsborg ...................................................................... 45

Atter i år tilbydes medlemmer juleophold på Fyn

Bestil Handicap-jul

Handicap-Jul er på gaden sidst i oktober, men kan bestilles på forhånd

www.dhf-net.dk

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

F o t o : J e p p e K e r c K h o F F s

Lykke Madsen foran Roskilde

Festivalens legendariske

Orange scene.

s.6

Dansk handicap

Forbund skal både

påtage sig at yde det

enkelte medlem indivi-

duel støtte og fastholde

den langsigtede social-

politiske indsats.”

Ole Lauth,

forstander for Egmont Højskolen

s.18

Michael Kviums billeder sætter gang

i tankerne

s.32


DAMP Annonce A4 + 6mm 27.05.2005 11:39 Uhr Seite 1

Hurtig behandling uden ventetid

Der er frit sygehusvalg i Danmark

Når patienter venter mere end to måneder

på en undersøgelse eller behandling kan

du frit vælge behandling på DAMP Sundhedscenter

Tønder.

Ventetiden starter den dag henvisningen

fra din praktiserende læge modtages på

sygehuset.

Vi sørger for transport til patienter, der bliver

indlagt til større operationer.

Ortopædkirurgiske behandlinger

og forundersøgelse

Hofte - knæ - skulder - hånd og albue -

fod og ankel - ryg - åreknuder

• Godkendt af Sygeforsikringen Danmark

• Aftale med forsikringsselskaber

• Aftalesygehus for Amtsrådsforeningen

• Garantisygehus for Sønderjyllands Amt

Kontakt:

DAMP Sundhedscenter Tønder på tlf. 7392 6247

eller find informationer på www.udenventetid.dk


Handicap-nyt’s

produktion er

godkendt til

Svanemærket

efter Nordisk

Ministerråds

miljøregler

Leder

Evas mission

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

eva har en mission. socialminister eva Kjer hansen har fremsat forslag om at etablere en

ny form for plejehjem - kaldet ”friplejeboliger”. Disse friplejeboliger er tænkt som et privat

alternativ til de offentligt drevne plejehjem. Aktørerne skal være offentligt godkendt og certificeret,

og de skal ikke kunne tjene penge på driften. Den ideologiske tanke er formentlig,

at de ældre skal have et frit valg, og at denne valgmulighed eller markedsgørelse af plejen

skal fremtvinge konkurrence og følgelig et løft i kvaliteten. således har socialministeren givet

endnu et bidrag til en liberalisering af et meget centralt område i dansk socialpolitik.

Forslaget er i den grad kontroversielt. Vi står i disse år ved en skillevej mellem enten øget

markedsgørelse eller en satsning på en effektiv statslig løsning på de plejeopgaver, som vedrører

os alle så dybt. som alternativ til den siddende regerings kurs, har socialdemokraterne

for nylig fremsat forslag om et statsligt løft til ældreplejen i kølvandet på de ubehagelige

historier fra blandt andet plejehjemmet Fælledgården.

Men hvilken vej er den rigtige? Forslaget om friplejeboliger indeholder det særlige element,

at leverandørerne skal deltage i licitations-/udbudsrunder. I min optik kan det føre til,

at der kan blive fremsat urealistisk lave tilbud med risiko for forringelse af plejens kvalitet og

forhøjede takster for borgerne. samtidig har leverandørerne anvisningsret. Det indeholder

en fare for, at de private vil foretrække de ældre, som er mindre plejekrævende, medens de

svageste ældre bliver overladt til det offentlige. I yderste konsekvens vil det måske føre til en

opdeling af plejen i et A- og et B-hold. Når det er sagt, så ser det ud som om, ministeren står

fast på, at forslaget skal gennemføres. Vi må derfor se på, hvordan man får mest muligt positivt

ud af friplejeboligerne.

For det første bliver det spændende at se, om konkurrenceelementet kan have en gavnlig

effekt. og for det andet mener jeg, at hvis man primært certificerer aktører, som ved, hvad

de har med at gøre - og her tænker jeg på humanitære organisationer, patientforeninger og

andre som kan tænkes at ligge inde med relevant specialviden, som kan forbedre kvaliteten i

plejen - ja så kan forslaget måske være et fremskridt.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det dog tydeligt, at evas mission er endnu et

afgørende skridt imod en øget markedsgørelse. tiden er i den grad inde til at gøre sig tanker

om, hvilke principper vi ønsker, at fremtidens socialpolitik skal være styret af i Danmark. Min

mission er at plejen skal være den bedst mulige - uanset borgerens økonomisk formåen.

Jan Jørgensen

landsformand

5

Kontroleret oplag i perioden

1. juli 2004 - 30. juni 2005: 9.754

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø. Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www.dhf-net.dk.

Redaktion: Jan Jørgensen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: KLS Grafisk Hus. Oplag: 10.300.

Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55. Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55

for bestilling. ISSN: 0904-8081. 80. årgang. Giro: 6 00 34 35. Kontortid: Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.00, Fredag kl. 9.00 – 14.15. Landsformand: Jan Jørgensen.

Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 2. december 2006. Deadline: 31. oktober 2006.


A F J e p p e K e r c K h o F F s

roskilde festival

Medarbejdere på handicapområdet. Lift i Ryttergårdens hvileområde.

Når man siger roskilde Festival, tænker de fleste på

mudder, fulde folk og lyden af bankende rockmusik,

der blander sig med et masende publikum til

koncerterne.

Men hvordan er det at deltage med et handicap?

Festivalen har gennem årene forsøgt at indrette

faciliteter, så mennesker med handicap kan deltage

på lige fod. er det lykkedes?

handicap-nyt besluttede sig for at undersøge sagen

nærmere sammen med den friske og efterhånden

garvede festivalgænger, Lykke Madsen på 21

år, og fredag eftermiddag mødes vi på ryttergården,

festivalens særligt indrettede serviceområde

for personer med handicap.

Festivalpladsen har været åben i to dage og

mange af festivaldeltagerne har været på campingarealerne

i en lille uge. I baggrunden blander

den tunge rytmiske lyd fra de forskellige scener sig

med duften af øl, mad og efterhånden også menneskelige

affaldsprodukter. solen bager fra en skyfri

himmel, og selvom luften er tyk af støvskyer, gør

den festivalpladsen til et paradisisk tilflugtssted for

fest- og musikglade mennesker i alle aldre. en af

dem er Lykke.

Lykke sidder i el-stol og har to hjælpere med. Det

er fjerde gang, hun er i roskilde, så tilsyneladende er

kørestolen ikke et problem for at deltage i løjerne.

www.DHf-Net.Dk

Den RUMME

roskilde Festival tilbyder musik, fællesskab og god stemning for alle

6

Bare den bedste

Lykke føler sig tydeligvis hjemme på festivalen og

efterlader ingen tvivl om, at roskilde ikke kan sammenlignes

med nogen anden stor musikbegivenhed i

Danmark.

”roskilde er bare den bedste festival. For mig skal

det først og fremmest være stort, og musikken er vigtig

- i år skal jeg høre navne som Bob Dylan, Kaisers

orchestre, strokes, Guns n’ roses og Kashmir. Festivalen

har samlet rigtig megen god musik, og det er en fed

fornemmelse at gå til koncert sammen med 60-70.000

andre mennesker. Men det handler også om, at mine

venner er her, og at roskilde har en helt særlig stemning”.

camping med vennerne

Lykke har fravalgt at bo på det særligt indrettede campingområde.

hun bor i en lejr sammen med gode venner.

Lejren er, ligesom mange andre af de sirligt indrettede

oaser, efterhånden blevet en tradition. hun er

den eneste i lejren, som har et handicap, men alligevel

fungerer det rigtig godt. Umiddelbart er det svært at

forestille sig, hvordan man kan bo i en af disse teltlejre,

når man er afhængig af en elektrisk kørestol. små cirkler

af iglotelte med havestuer konstruerede af hvide

havepavilloner danner ramme om noget, der minder

om et stammeritual. Der synges, danses og klinkes


På de opstillede kørestolsplatforme er det muligt at følge koncerterne på lige fod

med det øvrige publikum.

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

LIGE festival

med flasker på et underlag, som for blot uger tidligere

var hjemsted for græssende kreaturer.

For Lykke er det ikke et problem - hun mener, det

er sundt at bryde tendensen til at samle sig med ligesindede.

Derfor er det vigtigt at være sammen med

venner frem for andre personer med handicap, og som

hun siger: ”Mine venner får mig til at glemme mit handicap,

og det er rigtig rart”.

Lykkes hjælpere bor også i lejren, og opladning af

stolen har hun opfindsomt nok fundet ud af at klare

ved et af de store tårne. tårnene fungerer som fyrtårne,

som festivalgæsterne kan navigere efter i de endeløse

rækker af telte, havepavilloner og udspændte presenninger.

Medarbejderne på pladsen er søde til at lade

stolen op og hjælpe, hvis der opstår problemer.

problemer eller udfordringer

Lykke har oplevet problemer på festivalen. Lykkes smil

fortæller dog, at hun mest oplever dem som udfordringer

eller festlige indslag.

”en gang blev min stol snuppet af en fuld fyr, som

syntes, det kunne være sjovt at køre en lille tur i den.

Vi fik dog hurtigt stolen tilbage, og han mente selvfølgelig

ikke noget ondt med det. Andre år har regn og

mudder gjort det svært at komme rundt, men så har vi

sat stolen i frigear, og mine hjælpere har skubbet den”.

Lykkes hjælpere er et par gæve unge mennesker,

Handicaptoiletter.

som er med på det meste, men hun har også udvalgt

dem særligt til at tage med her.

”Kraftig regn har også givet problemer. et år vågnede

jeg op ved, at mit telt sejlede i vand, og efter den

oplevelse overvejede jeg alvorligt at tage hjem. Men

udover det har jeg gennem fire år ikke oplevet noget,

som kunne kaldes alvorlige problemer”.

problemer er som regel blevet taget i opløbet og

klaret af hjælperne eller festivalens medarbejdere. Ét

har hjælperne dog haft svært ved at løse; nemlig at

kørestolsplatformene foran scenerne kan være lidt

overfyldte. Man skal i hvert fald komme i god tid for at

få en plads.

Mangfoldighed

Det helt specielle ved roskilde Festival er atmosfæren.

Man kan simpelthen ikke blive træt af at spadsere

rundt på pladsen med alle sanser åbne og kigge på

livet og mennesker. handicap-nyt konstaterer på få

minutter en palet af meget forskellige typer - fra svenske

punkere over tyske dødsmetalhoveder til ældre

ægtepar, som fortsat lever for rock and roll. roskilde er

et fristed. Det er da også en af de ting, Lykke helt klart

trækker frem.

”som sagt, er der en helt særlig stemning på festivalen.

Jeg har simpelthen ikke noget negativt at sige om

de andre festivaldeltagere. her er mange forskellige

7


oskilde festival

typer blandet sammen, og alle er meget åbne og nemme

at komme i kontakt med. Nogle gange kommer en

tilfældig forbipasserende hen og giver et kram eller

snakker - det oplever man ikke på samme måde ude

i det almindelige samfund. De, der er fulde, er for det

meste bare sjove - jeg har endnu ikke oplevet nogle

ubehagelige ting”.

tag bare med

Lykke beskriver festivalen med ordene fællesskab,

respekt, sjov og ballade. hun synes, det er vigtigt at

fortælle alle med et handicap, at man sagtens kan

deltage. Der er meget fine faciliteter til rådighed, og

hjælperne kommer gratis med.

”Mange, som ikke har været på festivalen, tror, at den

er vild og uhæmmet. Det er bare slet ikke rigtigt. her

er god stemning, og alle kan tale med alle. Man føler

sig velkommen og er en naturlig del af festen, selvom

man har et handicap. Jeg vil gerne opfordre alle, som

har lyst, til at prøve det. Med lidt forberedelse kan du få

www.DHf-Net.Dk

nogle gode dage, hvor du ikke fokuserer så meget på

dit handicap”.

handicap-nyt tager afsked med Lykke overbevist om,

at roskilde Festival er en rummelig og positiv festival -

en fest man kan være en del af, uanset hvem man er. ■

Handicapservice på Roskilde Festival

Ryttergården er Roskilde Festivals servicecenter for

mennesker med handicap. Den har eksisteret de sidste

12 festivaler. Her tilbydes opladning af kørestole,

mindre reparationer af hjælpemidler, handicaptoiletter,

besvarelse af spørgsmål af handicaprelevans

samt mulighed for at hvile eller ligge ned ved vandladning.

Festivalen har også en særlig handicapcamping.

Personer med handicap kan på forhånd tilmelde

sig festivalens handicapordning og blandt andet få

hjælpere gratis med ind.

Mere info på festivalens hjemmeside:

www.roskilde-festival.dk

Jørgen Witt, en af de frivillige medarbejdere på Ryttergården. Også en servicehund havde sammen med sin ejer fundet vej til festivalen.


en god sag

som mange andre organisationer har

Dansk handicap Forbund meldt sig ind i

organisationen en god sag. Når man hand-

ler i bestemte e-butikker, støtter man sam-

tidig velgørende organisationer herunder

Dansk handicap Forbund

engodsag.dk startede i 2004 og har siden indsamlet et

sekscifret beløb til de organisationer, der er med. Kernen

i engodsag.dk er, at man som forbruger bestemmer,

hvem man vil hjælpe, og butikkerne, man handler

i, betaler donationen. Netadressen er www.engodsag.

dk.

Alle kan siges at få noget ud af samarbejdet. som

forbruger får man adgang til mange forskellige ebutikker

og støtter tilmed gode formål. samtidig får

organisationerne nye penge til at gøre en indsats, og

e-butikkerne viser socialt ansvar og er med til at gøre

en forskel i verden.

e-butikkerne betaler til hjælpeorganisationerne. Alle

procentsatser og beløb, som butikkerne opgiver angiver

præcist hvor meget, der ubeskåret sendes videre til forbrugerens

foretrukne formål, når man handler i e-butikken.

Man kan vælge, hvilken organisation, man vil støtte.

Gør man det ikke, går støtten til en fælles pulje og bliver

fordelt ligeligt på alle medlemsorganisationer.

Vareudbuddet i de tilknyttede firmaer er bredt. I de

mere end 00 butikker, der i øjeblikket er tilknyttet,

kan man købe tøj, ferie og rejser, gaveartikler, bøger,

computere, aviser, telefoni for blot at nævne nogle af

mulighederne.

også blandt organisationerne er spændvidden stor.

Lige fra Danmarks Bløderforening over Det Danske

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

Støt Dansk Handicap

Forbund, når du hand-

ler på nettet

Bibelselskab, Dyrenes Beskyttelse, Børns vilkår, Det økologiske

råd til Amnesty International og så selvfølgelig

Dansk handicap Forbund.

Det Gode Program

engodsag.dk har udviklet Det Gode program, som gratis

kan hentes ned på computeren. Det Gode program

hjælper med at huske at støtte det gode formål, hver

gang man handler i en af de tilknyttede e-butikker.

programmet minder automatisk om at huske det klik,

der får butikken til at støtte din foretrukne organisation.

engodsag.dk er e-mærket samt medlem af Foreningen

af Dansk Internethandel og It-Brancheforeningen.

engodsag.dk modtog i 2006 e-handelsprisen

for dens arbejde med hjemmesiden og Det Gode

program og

blev hædret

med publikumsprisen

samt Bedste

Nystarter.

Brug

hjemmesiden

www.

engodsag.

dk, hver

gang du

handler.

hent det gode

program,

og vær med

til at støtte

Dansk handicapForbund.


9

A F s o LV e I G A N D e r s e N


A F s o LV e I G A N D e r s e N

Kongres 2006 - Valg www.DHf-Net.Dk 10

Fremtiden til debat

Dansk handicap Forbunds 14. kongres afholdes på egmont højskolen 19.-22. oktober

Dansk handicap Forbunds kongres diskuteres og udstikkes linierne for det fremtidige arbejde og der vælges

formand, næstformand og kasserer. Kongressen i år lægger tillige op til en grundig diskussion af strukturen i Dansk

handicap Forbund (DhF), for når det kommunale landskab ændres, må DhF følge med.

Landsformand, Jan Jørgensen, stiller ikke op igen, men to nye kandidater har meldt sig på banen. Det er næstformand

susanne olsen og medlem af forretningsudvalget hans Jørgen Møller. til posten som næstformand stiller

John sørensen – også medlem af forretningsudvalget – op, og som hovedkasserer genopstiller erna christensen.

strukturdebatten gennem de to sidste år har resulteret i, at hele to forslag til ny struktur bliver præsenteret for

de delegerede. strukturudvalget, der har arbejdet siden sidste kongres, præsenterer et, forbundets specialkreds,

rYK- rygmarvsskadede i Danmark, et andet. Læs om forskellene på side 0.

Fremtidigt arbejde er også et fast kongrespunkt. handicap-nyt har talt med egmont højskolens forstander ole

Lauth, der i sit daglige arbejde er tæt på mange af forbundets yngre medlemmer, for at få et bud på fremtidens

DhF. se side 1 .

Nye folk i toppen

De tre nye folk, der opstiller til lederposterne i Dansk handicap Forbund, susanne olsen,. hans Jørgen Møller og

John sørensen præsenteres på de følgende sider.

Susannne Olsen:

DHF skal være

en åben dør

Susannne Olsen

Hvorfor stiller du op?

til kongressen har

jeg siddet 12 år

som næstformand.

De er gået hurtigt,

og jeg har været

glad for dem. Jeg

har altid set min

rolle som at være

loyal kollega til formanden

– en del af

et team. Nu vil jeg

så prøve kræfter

med formandsposten og i højere grad være med til at

sætte dagsordenen. Det er en spændende udfordring,

og jeg tror, jeg kan tilføre organisationen noget ved

at gøre det på min måde, dvs. skabe et godt og bredt

netværk af aktive handicappolitikere og tillidsfolk, der

sammen skaber gode og nødvendige tilbud til vores

medlemmer. Jeg vil gerne, at vi får en endnu stærkere

vi-følelse.

Hvad vil du gerne arbejde for og med?

Min fornemmeste opgave vil være at få så mange som

muligt til at komme ind i DhF-fællesskabet og arbejde

for sagen. Jeg mener, jeg er god til at samle, være åben,


lytte, uddelegere arbejde og lade folk komme til fadet.

hvis folk finder ud af, at de gerne vil et eller andet, skal

de have lov til at gøre det arbejde og også få æren for

det. Det er vigtigt for DhF lige nu.

Hvilke mærkesager skal DHF arbejde med?

Der ligger et kæmpearbejde foran os med at følge

op på kommunalreformen. Mange opgaver er lagt ud

i kommunerne, og hvis vi vil være med til at præge

udviklingen, kræves det, at vi lokalt følger opgaverne

tæt og får indflydelse. Afdelingerne har den konkrete

opgave i kommunen såvel i forhold til den lokale

handicappolitik som den vigtige omsorgsindsats, DhF

varetager for vores mange medlemmer.

Derfor er det nødvendigt, at DhF skaber mulighed

for, at tillidsfolk på alle niveauer kan dygtiggøre sig fx

gennem kurser, temadage og seminarer. Vi har altid

uddannet tillidsfolk, men nu er vi nødt til at prioritere

det meget højere for at tiltrække folk og ”slå igennem.”

Jeg ser gerne, at vi bygger en decideret tillidsmandsuddannelse

op. en grundig ”begynderpakke”, som man

hele tiden kan udbygge.

I diskussionen om fremtidens velfærdssamfund har

vi pligt til at komme på banen, for det er vores medlemmers

livsvilkår, det handler om. Der bliver mange

kampe bare for at holde fast i de muligheder, som vi

har kæmpet for og opnået.

en hjertesag for mig er at kæmpe for de af vores

medlemmer, som ofte bliver glemt, fordi de ikke selv

råber op og ikke har nogle til at råbe op for sig. Det er

bl.a. de mennesker, der bor i botilbudene og kommer

på aktivitetstilbudene. De er ofte i en situation, som

fastlåser deres muligheder for livsudfoldelse. Vi skal

sætte mere fokus på den gruppe og arbejde for, at de

får samme muligheder som andre mennesker med og

uden et handicap.

Debatten om rettigheder kører i højt gear, og det er

nu, vi skal blande os og få indflydelse. DhF har nedsat

en gruppe til at arbejde med området. Den skal sætte

turbo på. Det er en sag, hele handicapbevægelsen skal

engagere sig i – men DhF må gerne tage førertrøjen.

helt generelt tror jeg, at DhF skal blive bedre til at

finde og kæmpe for de sager, der har størst betydning

for personer med fysisk handicap fx tilgængelighed,

hjælpemidler, hjemmehjælp, hjælpeordninger, støtte til

bil og boliger mv.

Hvordan skal DHF arbejde indadtil?

Jeg kunne tænke mig, at DhF bliver ”den åbne dør”.

stedet, hvor alle kan henvende sig og få hjælp, støtte,

HANDIC AP • Nyt · Nummer 4 · JuNI 2006 11

rådgivning og information, så de kan komme videre

med deres problemstilling.

Når folk får lov til at arbejde med det, de brænder for

og har lyst til, udnytter man alles kræfter bedst. Det vil

jeg sikre, ved at give mange forskellige måder at komme

ind i DhF på og gøre et stykke arbejde, og ved at få

folk til at samarbejde. Det er jeg god til. Måske starter

man lokalt, måske i et udvalg, måske starter man selv

en interessegruppe. Der skal altid være en mulighed,

hvis vi skal tiltrække og beholde nye kræfter.

Der skal være kort vej til ledelsen, og min dør skal altid

være åben. Man skal kunne komme med ønsker og

ideer på alle niveauer og få dem diskuteret og søsat.

Hvordan skal DHF markere sig?

Vi skal være synlige. som mangeårigt medlem af informationsudvalget

ønsker jeg at sætte skub i udvikling

af elektronisk kommunikation og af hjemmesiden

– ideelt set så både tillidsfolk, medlemmer og folk helt

uden for dagligt bare må ind for at se det sidste nye.

Det skaber synlighed.

Derudover skal vi blive mere synlige i medierne og

i det politiske billede. Ikke vente på, at medierne kommer

til os, men komme ud med læserbreve, kronikker

og debatindlæg – og ikke mindst flere kampagner,

som skaber opmærksomhed. Vi skal fortælle, at vi har

noget interessant at komme med og sparke synspunkter

ind i debatten.

Hvordan skal DHF skaffe sig politisk indflydelse?

DhF skal afklare sig omkring politiske problemstillinger.

Konkret skal vi lave flere politikpapirer, så hele organisationen

ved, hvor vi står. Det betyder dog ikke, at

når vi har lavet et sådant, så hviler den problemstilling.

Alle områder skal hele tiden udvikles. Det arbejde og

kontakten med vores medlemmer skal fortælle os, hvor

vi skal sætte ind politisk.

selvfølgelig skal vi også mødes med politikere om

aktuelle problemstillinger fx i forbindelse med finansloven,

lovgivningsarbejde og den praktiske virkelighed.

Det er meget vigtigt for mig, at vi i DhF tager os tid

til holdningsdiskussioner blandt tillidsfolk og medlemmer,

fx som det skete efter undersøgelsen ”Det gode

liv”, som socialpolitisk udvalg satte i gang sidste år. på

den måde har folk i det politiske liv – både i og uden

for DhF – en chance for at få at vide, hvilke problemer

vores medlemmer synes, de har.

Det er også vigtig, at vi sætter dagsordenen i og

sammen med DsI. Det er ikke alt, vi skal eller kan gøre

alene.


Kongres 2006 - Valg

Hvordan skal en ny struktur i DHF se ud?

Jeg har været med i strukturudvalget. Udvalgets forslag

har baggrund i mange diskussioner, som har resulteret

i det aktuelle oplæg. efterfølgende har vi så fået

et andet forslag. som jeg ser det, er der mulighed for

at blive enige om ¾ af forslagene, og jeg håber meget,

at vi kan finde et kompromis om resten. Når der er to

forslag, skal vi se på mulighederne for ”at mødes”. Det

vil være det bedste for forbundet.

Hvad er særligt ved DHF?

DhF udmærker sig ved at have en åben flad struktur,

ikke-hierarkisk. Man kan få indflydelse fra det øjeblik,

man får en ide. DhF er også rummelig. Afdelingerne er

gode til at tage alle med i deres arbejde.

Det er også en styrke, at vi ikke ser på diagnoser. Det

interessante for os er at sikre, at vi kan leve et liv med

et handicap på lige vilkår med andre. handicappolitik

i stedet for diagnoser. Vi arbejder på at få politikere og

embedsmænd til at forstå, hvad kompensation betyder

for den enkeltes livsudfoldelse. Det er meget centralt i

handicappolitik, for DhF og for mig. ■

Blå bog

Født: 1956

19 0: Medlem af Dansk handicap Forbund.

Aktiv i Ungdomskredsen (UK).

19 1-: Medlem af bestyrelserne for Ballerup/

Ledøje-smørum/herlev/Værløse afdeling

og Københavns Amtskreds.

19 2-91: henholdsvis kasserer, næstformand og

formand i UK.

19 5-: Medlem af hovedstyrelsen i DhF.

19 9-9 : Medlem af kursusudvalg.

1990-: Medlem af forretningsudvalg.

1992-: Formand for informationsudvalget.

1994-: Næstformand i DhF.

1995-: Aktiv i DsI, bl.a. som kasserer i DsI-Kbh.’s

Amtsafdeling, medlem af forretningsudvalg

i DsI-Furesø, Furesø handicapråd, og

klagerådet for Værløse kommune, formand

for det amtslige Brugerråd og næstformand

i Det regionale Udviklingsråd.

Desuden medarrangør af sommerkurser på egmont

højskolen og af mange ”events”, bl.a. gadeteatret cirkus

Fantaspastisk, børneforestillingen “servietten”, “Kunst af

kaos”, Kulturby ’96, jubilæumsudstilling på Nationalmuseet,

jubilæumsrevy og Aktion postkasse.

Kvindepolitisk aktiv og har bl.a. siddet i Kvinderådet

og været medstifter af Kvinder med handicap.

www.DHf-Net.Dk

12

Hans Jørgen Møller:

Jeg er jo p

Hvorfor stiller du

op?

Jeg mener, jeg har

noget at byde på.

Min styrkeside ligger

så afgjort på

socialpolitik, som

jeg har beskæftiget

mig med i mange

år. Jeg er jo politiker,

det må jeg erkende.

Jeg kan lide

Hans Jørgen Møller

forhandlinger, og

min stil er nok noget

frembrusende og kontant – også over for pressen.

samtidig tror jeg, det er sundt for demokratiet med

flere kandidater. Det skærper argumenterne at føre

valgkamp.

endelig så er det for mig det rigtige tidspunkt. Den

siddende landsformand trak sig, så muligheden var der,

og det skal være nu, ellers bliver jeg for gammel.

Hvad vil du gøre som formand?

Jeg vil gøre mit til, at Dansk handicap Forbund (DhF)

igen kommer til at sætte dagsordenen og ikke kun

forholder sig til andres udspil, tanker og forslag. Vi

skal heller ikke altid afvente, hvad DsI gør, selvom

de gør det godt. Vi kan også alene og sammen med

andre. Det viste vi for år tilbage, da vi i samarbejde

med de øvrige bevægelseshandicaporganisationer

udarbejdede en grundig analyse af konsekvenserne af

pensionsreformen og en gennemarbejdet rapport om

invalidebiler. samarbejde med andre organisationer

skal vægtes højt.

Hvilke mærkesager skal DHF arbejde med?

Grundlæggende skal vi bevare og forbedre forholdene

for handicappede.

I forbindelse med velfærdsreformen er der ikke sagt

mange ord om handicappede, men det kan bekymre

mig, at man hele tiden taler om, at det skal kunne betale

sig at arbejde. Det betyder som regel, at politikerne

mener, at der skal skæres i de sociale ydelser. Det skal

vi være opmærksomme på.

Vi skal til stadighed arbejde for forbedret tilgænge-


olitiker!

lighed. I den forbindelse bekymrer privatiseringen mig.

Når DsB fx bliver privatiseret bliver ansvarsfordelingen

diffus. hvem skal man forhandle med, og hvem har ansvaret

for tilgængeligheden?

Jeg har en gammel kæphest. Jeg kan ikke forstå, at vi

på bilområdet ikke kan få samme vilkår med hensyn til

afgifter og nedskrivninger som taxivognmænd.

så er der handicappolitik generelt. Jeg går ind for

antidiskriminationslovgivning. Jeg er træt af de gode

viljer og tror ikke længere på, at det er nok.

Hvordan skal DHF arbejde indadtil?

Der skal rettes op på debatkulturen. Der er for meget

personfnidder i stedet for debat om sagerne.

Kommunikationen mellem fagudvalgene skal forbedres.

Jeg kunne tænke mig at holde jævnlige møder

mellem formandskab og udvalgsformænd for at

orientere, koordinere og justere kursen. hvad skal der

ske det næste år? Det er vigtigt både for at trække i

samme retning og for at inspirere hinanden.

Vi skal udvikle vores kurser og fx skabe en uddannelse

for forhandlere i kommunerne i lighed med uddannelse

af tilgængelighedseksperter.

Vores bisidderkorps er forsømt, og det bliver vi nødt

til at gøre noget ved. enten udvikle eller nedlægge det.

så trænger organisation og administration til en

elektronisk opdatering. Vi skal kunne tilbyde tillidsfolk

og medlemmer langt bedre muligheder for at kunne

bruge de nye medier til at kommunikere med os.

Hvordan skal DHF markere sig?

Antallet af medlemmer falder, og vi skal have fat i de

25-50årige. Vi er håbløst bagud i forhold til dem. Jeg

kunne tænke mig at genopdage de handicapstævner,

vi havde for mange år siden. en markeringsdag eventuelt

sammen med andre organisationer. et handicapstævne

er nok ikke sindsoprivende nyt i forhold til

samfundet, men i forhold til organisationen er det, og

det vil kunne tiltrække aktive, yngre folk.

Vi skal også spekulere på at udvikle events, som kan

give presseomtale. Jeg ærgrer mig ofte over, at vi ikke

bruger den goodwill, vi har hos mange kunstnere.

Det er så moderne med tænketanke. sådan en skulle

DhF også have med gode folk – kunstnere, politikere

mv. - som ikke er syltet ind i organisationen. Kloge ho-

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

veder som skal komme med forslag til hvilken vej DhF

skal gå, hvilke mærkesager, vi skal satse på, hvordan vi

skaffer økonomiske midler og lignende. og så skal man

give dem ro og resurser til at tænke langsigtet – 10,

20, 0 år frem i tiden.

Hvordan skal DHF skaffe sig politisk indflydelse?

Vi skal selvfølgelig mødes med politikere for at forhandle

og give gode ideer. Jeg tror, vi skal alliere os

med udvalgte politikere og fodre dem med viden.

Jeg vil gerne inddrage næstformanden mere i det

arbejde, så vedkommende er løbende orienteret. Brede

tingene ud, så der også bliver kontinuitet, når folk

udskiftes. Jeg kunne også ønske at inddrage udvalgsmedlemmer,

så flere folk var trænede i at forhandle og

mødes med politikere. Alle udvalgsmedlemmer burde

overvære en folketingsdebat eller lignende, for at få en

fornemmelse for, hvordan det politiske system fungerer.

Vi skal være selvbevidste, for man kan ikke forhandle

med politikerne, hvis man i virkeligheden mener, de

er ”bedre” end os. DhF kan også videregive ideer og

inspiration.

Hvordan skal en ny struktur i DHF se ud?

Lige nu ligger debatten om en ny struktur underdrejet.

Der er to forslag, og ingen af de to kan samle det nødvendige

flertal. Man er nødt til at bøje sig mod hinanden

og finde et kompromisforslag. Det kan ikke nytte

noget at sidde i hver sin sandkasse og råbe. Jeg har

selv været med i strukturudvalget, men kan se at det

endelige forslag indeholder en kompliceret valgprocedure.

Den er svær at forklare, og så vil den også være

svær at få til at fungere.

Jeg synes ¾ af forslaget er godt, ¼ dårligt, men det

er en vigtig fjerdedel. Uenigheden går bl.a. på om vi

stadig skal have direkte valg af medlemmer til det ledende

organ. Jeg har altid fundet det mærkeligt, at vi

har haft såvel direkte valgte som udpegede medlemmer.

Jeg vil godt være med til at bibeholde det direkte

valg, hvis det er det, der skal til.

Hvad er særligt ved DHF?

Dansk handicap Forbunds særkende er, at vi selv bestemmer.

Det er helt unikt. Vi har det bredeste demokrati,

der fungerer forholdsvis godt.

1


Kongres 2006 - Valg

Forbundet er efterhånden en livsstil for mig. Derfor

vil jeg gerne være med til at præge udviklingen. Jeg

har en vision. Det er vigtigt at have. Man kan ikke få

folk med på noget, man ikke selv ved, hvad er. så er

det, at vi kommer til bare at forholde os til det, andre

mener og gør. ■

Blå Bog:

Født: 1950

1975: Medlem af DhF, aktiv i Ungdomskredsen

(UK).

1975-1979: skiftevis formand/næstformand i UK.

Formand for DsI-Ungdom, herigennem

medlem af styrelsen af Dansk Ungdoms

Fællesråd.

19 0-: Medlem af hovedstyrelsen.

19 1-2002: Medlem af socialpolitisk udvalg. Gennem

flere år formand for udvalget.

19 -: Kredsformand i København, Frederiks-

berg, Bornholm.

2005-: Formand for ulandsudvalget.

2006-: Formand for Københavns afdeling.

Medlem af forretningsudvalget i flere perioder blandt

andet den nuværende. Medlem af kursusudvalg og

økonomiudvalg i flere perioder.

Medlem af Den sociale Ankestyrelse i to perioder ( år).

I øvrigt: Gøgler og skuespiller. Medvirket i DhF’s Lokkehjulet

(1995- 96) og jubilæumsrevy (2000), i bandet

Genetic outlaws. har medvirket i film og teater bl.a. i

tv-serien Bryggeren.

John Sørensen:

www.DHf-Net.Dk

14

Vi skal løf

Hvorfor stiller du op

som næstformand?

Jeg vil gerne

være med at skabe

bedre sammenhold

og større fællesskab

i DhF. Det er

helt nødvendigt.

Vedtægtsdebatten

har ikke været

med til at samle os.

Det er ærgerligt,

John Sørensen

når der nu er brug

for samarbejde.

Vedtægterne er i bund og grund kun interessante for

”toppen”. Afdelinger og almindelige medlemmer er

ligeglade med vedtægter, hvis de har en organisation,

der fungerer, der kan støtte, og som har indflydelse.

på sidste kongres havde vi faktisk fornemmelsen af et

stærkt fælles grundlag, fordi vi lige havde haft postkasseaktionen,

der samlede os og skabte sammenhold.

Dialog og fællesskab bliver det vigtigste. Det mener

jeg, jeg er god til at skabe. Folk skal have plads, og

der skal være plads til debatter og meningsbrydning.

Jeg er god til at se løsninger, muligheder og kompromiser.

Den evne vil jeg gerne bruge i DhF til at skabe

sammenhold og glæde, så folk får lyst til at sige: her

i DhF vil jeg gerne være med til at arbejde for, at folk

med handicap får det bedre.

hvis vi kan få tingene til at fungere indadtil, kan vi få

større indflydelse udadtil. så har vi kræfterne til det.

Hvad vil du gøre?

Jeg vil starte med at invitere formændene for udvalgene

til en snak om i hvilken retning, vi skal bevæge

os. hvad skal vi arbejde for? hvilke rammer har vi de

næste par år?

Jeg vil gerne have lidt mindre ’sådan plejer vi at

gøre’. Det er godt med erfaring, men nye folk kan også

have gode ideer. I stedet for at støde sammen og blive

sure, kan vi lytte.


te i fællesskab

Jeg mener også, vi skal arbejde mere for at få gode

medlemstilbud, så vi hurtigt kan se, hvad man får ud af

at være med.

Hvad er det vigtigste for DHF lige nu?

Det vigtigste er at støtte folk i de nye kommuner og

i de nye handicapråd. Vi skal sætte kræfter ind på at

få politikpapirer, så folk derude har noget at støtte og

forholde sig til. Det er i kommunerne mange afgørelser

træffes i de kommende år. Vores lokalafdelinger skal

følge kommunerne tæt, og det er vanskeligt for mange

af dem at løfte den opgave. De har brug for støtte og

opbakning. hvordan det sker er ligegyldigt, men den

hjælp, de har behov for, skal være der. ellers bliver det

svært for dem at få dagligdagen til at fungere, og så

falder man fra. støtten kan sikkert være meget forskellig

fra afdeling til afdeling.

Afdelingerne bliver også nødt til at være aktive. De

skal samle eksempler på, hvad der sker i kommunerne,

så vi kan se, hvordan den daglige politiske praksis er.

De skal fortælle ledelsen i DhF, hvad der sker. Fodre

den, så den har en ordentlig baggrund for politiske

udmeldinger. Det er en proces, der tager tid, men en

nødvendig proces.

Det handler igen om fællesskab. en fælles fremtid

indebærer, at alle organisationens dele respekterer hinanden

og erkender, at der er brug for alles kræfter og

plads til forskellighed. Folk skal have lov til at lave det,

de brænder for, selvom der selvfølgelig er rammer bl.a.

økonomiske.

Hvad er vi gode til?

Vi er gode til at få resultater på tilgængelighedsområdet

og socialpolitikken. Jeg mener faktisk, vi har opnået

stor indflydelse. Vi har været med til at skabe debat

og sætte fingeraftryk. Vi er derimod ikke gode nok til

at formidle det videre til afdelinger og medlemmer.

Vi skal fortælle om resultaterne, så også manden med

handicap på gaden ved, hvad vi er, kan og står for.

og så har vi gode tilbud til de medlemmer, der ikke

får andre tilbud. på den måde er vi rummelige.

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

Hvad er særligt ved DHF?

Vores styrke er den todeling, der er i organisationen,

så vi både arbejder politisk og tager hånd om vores

medlemmer i afdelingerne. holder sociale arrangementer

og fester. Det giver også indflydelse lokalt og

sender et signal om, at vi prioriterer medlemmerne,

når vi tager os tid til både at arbejde politisk og lave

omsorgsarbejde.

Vi oplever tit en debat om, hvad der er vigtigst. også

her gælder det om at give plads. hvis afdelingen har

gode sociale arrangementer, så giv plads til de folk, der

gerne vil lave noget andet. Brug ikke tiden til diskussioner

om, hvad der er vigtigst, brug tiden til at gøre

noget.

Man skal huske på, at vi altid kan blive bedre. Vi skal

ikke tro, at det, man gør godt, ikke skal udvikles. Det, vi

var gode til for 10 år siden, kan trænge til justeringer. ■

Blå bog

Født: 1955

1969: Medlem af Dansk handicap Forbund.

1977- 5: Medlem af bestyrelsen i Vejle afdeling.

1977- : Medlem af bestyrelsen for Midtjyllands-

kredsen bl.a som kasserer.

19 0-: Kredsformand for Midtjyllandskredsen.

Den hidtil yngste i DhF.

19 0-: Medlem af hovedstyrelsen.

19 4-: Medlem af det amtslige Brugerråd, Vejle

Amt, siden 1992 som formand.

19 6-: Bestyrelsesmedlem i DhF, Kolding afde-

ling, bl.a. to år som formand.

19 7-2006: Amtsformand for De samvirkende Invali-

deorganisationer, Vejle Amt.

1990: Medlem af socialpolitisk udvalg i DhF, fra

2006 formand.

1994-: Medlem af forretningsudvalget i DhF.

2002-2006: Medlem af DsI’s forretningsudvalg.

2006-: Formand for DhF, Kolding Afdeling.

Desuden medlem af forskellige udvalg i DhF bl.a. organisationsudvalget

og Bygge- og trafikpolitisk udvalg.

15


F o t o : D e N h I r s c h s p r U N G s K e s A M L I N G .

hjulspin

Den Hirschsprungske

Samling for alle

Den hirschsprungske samling

ligger i Østre Anlæg skråt over

for statens Museum for Kunst

i København og rummer heinrich

og pauline hirschsprungs

samling af dansk kunst. Museet

åbnede i 1911, og for nylig

er det blevet tilgængeligt for

kørestolsbrugere.

Adgang sker til højre for museets hovedindgang. Indenfor er der

elevator og handicaptoilet. Alle udstillingssalene er tilgængelige

med kørestol. Der er også mulighed for at låne kørestol på museet.

Der er handicapparkering i stockholmsgade umiddelbart foran museet,

og handicapledsager kommer gratis ind.

samlingen består af mange hovedværker i dansk kunst fx af malerne

p.s. Krøyer, Michael Ancher, Anna Ancher, Vilhelm hammershøi

og christen Købke.

Fra den . september – 0. december er der en særudstilling,

”Ære være Leonora” som viser billeder af Kristian Zahrtmann (1 4

– 1917), som hele sit liv var fascineret af Leonora christinas skæbne.

Få eller behold din handicapparkeringsplads

Justitsminister Lene espersen vil fremsætte et lovforslag, der gør det muligt

at få en reserveret parkeringsplads ved sin bolig. Det sker efter pres fra

forskellig side. Det vakte en del opmærksomhed tidligere på året, da brugere

fandt ud af, at deres reserverede p-pladser med bilens registreringsnummer

skulle sløjfes, fordi de var ulovlige. I værste fald kunne det betyde,

at de kom til at holde i helt andre gader langt fra opgangsdøren.

Landsformand Jan Jørgensen henvendte sig derfor til justitsministeren

og protesterede imod forringelsen. De samvirkende Invalideorganisationer

(DsI) og det centrale handicapråd henvendte sig også til ministeren, og nu

vil Lene espersen så stille lovforslag om reserverede pladser til mennesker

med et særligt parkeringsbehov. ”Vi er glade for, at justitsministeren har

lyttet og handlet hurtigt og tager initiativ til at fremsætte et lovforslag. Vi

tror og håber, at hele Folketinget vil støtte op omkring dette forslag”, siger

stig Langvad, formand for DsI.

www.DHf-Net.Dk

16

Et forsinket tillykke

Næstformand susanne olsen blev den

7. juni 50 år. susanne har haft en lang

række tillidsposter, siden hun i 19 0 blev

aktiv i Dansk handicap Forbund (DhF)

bl.a. som formand for Ungdomskredsen,

medlem af hovedstyrelsen og forretningsudvalg

og nu næstformand siden

1994.

siden 1992 har hun været formand for

informationsudvalget, som bl.a. står for

forbundets repræsentation på rehab, hvori hun lægger en del kræfter,

og hun er ikke bleg for at fylde hele sin kassebil op med DhF-materialer,

udstillingsgenstande og standpassere.

også i redaktionen af handicap-jul deltager hun og er opfindsom,

når det fx gælder ideeer til forsider eller personer, som er egnet til portrætter.

Når et nyt julemærke i DhF lanceres senere på året, har fødselaren

også en finger med i spillet.

hun har tillige været medarrangør af en lang række kurser og også

deltaget i gadeteater og andre projekter af kunstnerisk art i DhF

regi – blandt andet som medvirkende i jubilæumsrevyen år 2000.

tillidsarbejdet i DhF har også afledt poster i DsI blandt andet som

medlem i det nye Furesø handicapråd. Red.

Vestegnen i Tyrkisk lokalavis

Vestegnens afdelings ferierejse gik i år til Bodrum i tyrkiet, og her oplevede de at

blive forsidestof på en lokalavis. De har fået teksten oversat, og der står:

”en gruppe på 0 personer holder ferie på hotel Dimond i Bodrum. Marius og

Kirsten, som er fra Dansk handicap Forbund, Vestegnen forklarer, at det er sjette

gang, de er på ferie i tyrkiet, men første gang de er i Bodrum med gruppen. De

holder meget af tyrkiet og Bodrum, især de historiske steder er meget tiltrækkende.

De har nu været i Bodrum i en uge, og de er meget tilfredse. Disse billeder

viser tydeligt, at mennesker med handicap godt kan holde ferie uden det store

besvær – bare de får den rette støtte og en hjælpende hånd”.

Går den, så går den

tre argentinske fodboldfans, som havde

købt billige kørestolsbrugerbilletter

til WM kampen Argentina/holland

uden at være kørestolsbrugere, blev

afslørede, da en af dem rejste sig og

begyndte at hoppe op og ned. Nogle

troede, der var sket et mirakel, men det

var der ikke, og de tre charlatanere blev

bortvist. De var flove, men deres forklaring

var, at det var de eneste billetter,

de havde råd til.

Kilde: www.world-cup-blog.co.uk

og Ekstrabladet.


F o t o : W I L L I h A N s e N / c o N G o h U s e t .

A F B e N t e r Ø D s G A A r D

F o t o : M A X t A Y L o r , A p . p o L F o t o

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

Ny medarbejder

siden 1. maj har Jamal A. Khalek været ansat i et fleksjob som

projektmedarbejder i projekt “Det kan lade sig gøre”. han er

født i Libanon og har boet i Danmark i 20 år. han er uddannet

folkeskolelærer med speciale i samfundsfag og geografi.

hans arbejdsopgave i projektet er at tage personlig

og opsøgende kontakt til etniske miljøer samt løse forefaldende

opgaver som for eksempel planlægning og koordinering,

ajourføring af projektets database og at skrive

mødereferater.

Fritiden går med familieliv. Jamal Khalek er gift og har tre

børn, og alle holder de af at tage på familiebesøg eller en tur ud i naturen.

en anden fritidsinteresse er politik. Ved valget til Integrationsrådet i marts måned var Jamal

Khalek kandidat for Mellemøstenlisten med det formål at skabe bedre dialog, kontakt og forståelse

mellem danskere og indvandrere og at arbejde for at etniske minoriteter med handicap

får bedre muligheder for at integrere sig. han opnåede dog ikke valg i denne omgang.

Velkommen til, red

Servicehund redder ejer

en servicehund i UsA slog alarm, da dens ejer Kevin

Weaver, som er diabetiker, faldt om på grund

af lavt blodsukker. Den aktiverede med tænderne

et alarmopkald på hans mobiltelefon og reddede

ham ved at gø ind i telefonen. Vagtcentralen sendte

fluks en ambulance. hunden er af racen beagle og

hedder Belle, den er trænet til at vurdere sin ejers

blodsukker ved at slikke ham på næsen og sniffe til

ham. hvis han ikke reagerer, skal den slå alarm. Den

har nu fået en samariter-medalje. hvis du skriver

Kevin Weaver and dog i fx www.google.dk, kan du

læse mere.

Servicehunden Belle med samaritermedalje og ejeren Kevin Weaver, som kan takke hunden for, at han er i live i dag.

René Nielsen skal tale til unge krigsveteraner

rené Nielsen mistede begge ben ved en ulykke i 1991, men er siden blevet

en af Danmarks førende handicapidrætsudøvere og har vundet flere

verdensmesterskaber og oL-medaljer i atletik. han har sit eget firma

Uncool coaching, der udvikler mennesker gennem foredrag, kurser,

workshops eller personlig coaching.

sidste år udkom hans biografi ”halvt mand – helt menneske”. Kort

efter fik han en mail fra en hoteldirektør, som havde læst bogen på en

lang flyrejse og helt tilfældigvis kendte en mand i den amerikanske

hær, som han havde fortalt om bogen. Amerikaneren inviterede rene

Nielsen til et møde i tyskland.

”efter mødet blev jeg bedt om at tage til UsA og tale til de unge mennesker,

som kommer hjem fra Irak og er kommet til skade. Der sidder

mange unge mænd på baserne, og de vil gerne høre om, hvordan man beholder sin

kæreste, får børn, job osv. Jeg skal tale til ca. 16.000 mand. tænk hvis jeg kan så et lille frø, som de selv

kan få til at spire ved at vande det?”

ordene faldt på Vanførefondens repræsentantskabsmøde i år, hvor han fortalte forsamlingen, hvad

der var sket med ham, siden han modtog fondens opmuntringspris sidste år.

F o t o : s o L V e I G A N D e r s e N

17

Vidste du, at ...

Invalideredes oplysningsforbund

(IoF) går ind i sin 50.

sæson. Du kan læse mere

om de mange kurser, som er

tilrettelagt, så alle kan være

med. Læs mere på www.

iof.dk.

egmont højskolen har 50

års jubilæum i år. Læs mere

på www.egmont-hs.dk

på www.flix.dk, som er et

forum for borgerjournalistik,

kan du skrive læserbreve og

debatindlæg, som redigeres

af professionelle avisfolk.

hvis du skal leje et hjælpemiddel

kan du lede efter

et firma på www.hmc.nja.

dk/udlejning.htm.

Listen er udarbejdet af

personalet på roskilde Amts

hjælpemiddelcentral.

på www.goodaccessguide.

co.uk vrimler det med gode

tips om england for kørestolsbrugere.

statens Byggeforsknings

Institut (sBI) som noget nyt

tilbyder gratis rådgivning

om tilgængelighed i byggeri

og udearealer. rådgivningen

gives til bygherrer og

andre med ansvar for byggeprojekter.

sBI arrangerer

også forskellige kurser med

indlagte ”prøv selv ture” i

kørestol eller om lovgivning.

Læs mere på www.sbi.dk

under tilgængelighed

Foreningen tilgængelighed

for alle har et nyhedsbrev,

man kan abonnere gratis

på. se mere på www.godadgang.dk


A F Z I tA N A A L s t r Ø M

Fremtidens DhF

”Jeg kan ikke se, hvorfor Dansk handicap Forbund med de

offentlige midler, de får, ikke skulle kunne være advokater

for mennesker med handicap, der kommer i klemme.”

Dette klare budskab kommer fra ole Lauth, forstander

for egmont højskolen. han mener, at Dansk handicap

Forbund (DhF) skal finde frem til en strategi, hvor

foreningen både påtager sig at yde det enkelte medlem

individuel støtte og fastholder den langsigtede

socialpolitiske indsats.

”I dag lever vi alle, såvel mennesker med handicap

som ikke-handicappede, i en verden, der både er blevet

mere udviklet og mere indviklet, og hvor det enkelte

individ er sat i centrum. Det enkelte menneskes

egne ønsker og forventninger til det gode liv er blevet

afgørende. Muligheden for at klare sig godt er store,

men samtidig er risikoen for, at mange flere ikke klarer

sig, også vokset. Derfor skal foreningen påtage sig at

yde individuel støtte; spille en ny rolle i forhold til medlemmerne.”

enkeltsager giver erfaringerne

”DhF har i mange år sagt, at foreningen ikke tager

sig af enkeltsager, men arbejder politisk for at bedre

forholdene for mennesker med handicap. Al ære og respekt

for det, men problemet er, at det politiske system

består af enkeltsager, og ethvert menneskes eget liv

er en enkelt sag. Det er man nødt til at tage med i sine

overvejelser.

se for eksempel på plejehjemssagen, der er poppet

op. Den demonstrerer, at det er gennem enkeltsagerne,

vi får erfaringen til at handle politisk. Det er en

af grundene til, at jeg mener, DhF er nødt til at samle

enkeltsagerne op - ligeså trælse og mærkværdige de

måtte være. Man skal helt ud og have fat i kommunens

sagsbehandler, der ikke forstår nødvendigheden af

et hjælpemiddel og folkeskolelæreren, der ikke giver

Bjarne ordentlige vilkår.

I det øjeblik en forening hviler på laurbærrene, kan

det gå galt, for så slækkes der også i det politiske system.

Man bliver nødt til at bide sig fast.”

www.DHf-Net.Dk

Dansk Handicap Forbund bør

Dansk handicap Forbund skal køre på to hjul, hvis den skal fastholde medlemmerne og

skabe synlighed. organisationen skal både støtte det enkelte medlem i at løse dagligda-

gens problemstillinger og arbejde for langsigtede politiske forbedringer. Det siger forstan-

der ole Lauth i en samtale om fremtidens handicaporganisation

1

Viden forsvinder med kommunalreform

en anden og mindst ligeså væsentlig grund til at tage

enkeltsager op, er ifølge ole Lauth kommunalreformen.

For når de nye kommuner får ansvar for de opgaver,

amterne tidligere tog sig af, får folk yderligere brug

for en organisation, der kan støtte og vejlede.

”Der er ingen tvivl om, at den specialviden, der ofte

er nødvendig, ikke eksisterer i alle kommuner.

De behov, mennesker med handicap har, ændrer sig

gennem et helt livsforløb. Behovet for fx omsorg, skolegang,

hjælpemidler og transport skifter i forskellige

livsafsnit. har man ikke den nødvendige socialfaglige

viden, kender paragrafferne og juraen, bliver man jordet

og får ikke den hjælp, man har behov for.

Dertil kommer, at forbavsende meget i den sociale

lovgivning er skøn, og sagsbehandlerne ligger under

for et pres om at spare. Derfor har medlemmerne brug

for en organisation, der kan bide sig fast og tilbyde den

kvalificerede og nødvendige hjælp, og samtidig være

med til at sikre en større lighed og rimelighed i tildelingen

af de forskellige ydelser,” pointerer ole Lauth.

Før og nu

Før i tiden var DhF - dengang Vanføreforeningen - mere

direkte integreret i det enkelte medlems behov for

behandling, hjælpemidler og uddannelse. Man kunne

derfor som medlem konkret se, at man fik noget ud af

sit medlemskab.

"Da foreningen, som rigtigt var, overdrog alle disse opgaver

til det offentlige, mistede forbundet synlighed",

siger ole Lauth.

”For i dag skal du forstå en organisation som DhF

meget mere abstrakt end tidligere. Du skal forstå, at

det er en forening, der arbejder politisk for at forbedre

vilkårene for en meget bred gruppe af mennesker med

handicap. Det betyder, at det kan tage -5 år, fra en

kongres beslutter nogle politiske mål, til de rent faktisk

er opnået.

Går jeg i mellemtiden derhjemme og har store problemer

med at få min sagsbehandler til at forstå, at


HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

være medlemmernes advokat

jeg vil i gang med en uddannelse, eller at måden jeg

kommer ind og ud af mit badeværelse er fuldstændig

uhensigtsmæssig, hjælper bevidstheden, om at foreningen

kæmper for bedre vilkår og lige har haft forhandlinger

med socialministeren, ikke her og nu.

I dag har folk ikke den indstilling, at man først gør

noget for en organisation og bagefter ser på, hvad

organisationen kan gøre for én. Det er den anden vej

rundt. hvad kan organisationen gøre for mig? herefter

ser jeg, om jeg har kræfter tilovers til at gøre noget for

organisationen. Det er helt generelt. tag for eksempel

de politiske partier, der har haft et katastrofalt medlemsfald,

og fagforeninger, der kæmper for at holde

på medlemmerne og skaffe sig tillidsmænd. De må

tilbyde ydelser, der ligger langt udenfor overenskomstforhandlinger

om bedre løn- og arbejdsforhold. ellers

melder folk sig ud.”

Kæmp for lighed

som forstander på egmont højskolen erfarer ole

Lauth, hvor forskelligt unge med handicap bliver behandlet.

han ser unge, der bliver snydt og behandlet

forfærdeligt dårligt, fordi de ikke har et netværk, ingen

advokater, ingen der vil kæmpe deres sag. han kender

eksempler på unge mennesker, der bor i plejehjemslig-

nende bofællesskaber og sjældent kommer uden for

en dør. Mange er henvist til en institutionaliseret boform,

som de meget ofte ikke selv vælger.

omvendt ser han unge, der får alt, hvad de peger

på, fordi de har stærke forældre, der forstår at være

vedholdende; det er unge med et stærkt netværk,

der bekymrer sig om deres liv.

Derfor, mener han, er vi også nødt til at interessere

os for, hvordan vi skaber større lighed.

Aktuelt bekymrer det også ole Lauth, at unge, der

har fået bevilget hjælpeordning efter § 77, begynder

at få svært ved at finde kvalificerede hjælpere. Den

lave arbejdsløshed har skabt et problem, der skal

løses, hvis vi fortsat mener, at alle mennesker med

handicap har ret til at leve et selvstændigt, individuelt

liv.

ole Lauth ser i øvrigt ingen grund til, at Dansk

handicap Forbund ikke skulle kunne være med til at

organisere den personlige hjælp.

”Det er vanvittigt at private firmaer sidder og

skummer fløden på folks behov for hjælp. ”At Dansk

handicap Forbund så ville være i den situation at

skulle vurdere, hvor mange timers hjælp den enkelte

har behov for, er kun et rimeligt medansvar at skulle

tage,” mener han.■

19

F o t o : L o t t e s K J o L D

"DHF kan godt

både støtte den

enkelte og arbejde

politisk for alle",

mener forstander

Ole Lauth.


241551_annoncer_89x127 19/08/04 11:34 Side 2

DARO

Klæder dig på til

nye oplevelser…

Ring

75 88 16 22

DARO · SØSKOVVEJ 7 · 7182 BREDSTEN

Septembertur til Rheinsberg:

24.9, 5 dg, 1/2p.......................................kr. 4.150,-

Juleindkøbsture:

Hitzacker, Tyskland, 28.11, 5 dg, 1/2p ......kr. 2.645,-

Kolberg, Polen, 3.12, 5 dg, 1/2 p..............kr. 2.485,-

Ring og forudbestil vort rejseprogram for 2007

Ønsk Dem et rejsegavekort i julegave,

vi udsteder gerne et

Skovvej 21, Espe · 5750 Ringe

www.liftbusrejser.dk

Tlf.40 10 25 53

e-mail: info@liftbusrejser.dk

DKliftbusrejser_89x127.indd 1 7/13/06 11:29:24

Dänemark_258x89_4c.qxd 13.06.2006 9:54 Uhr Seite 1

www.rehacare.de

17. internationale

fagmesse

og kongres

Düsseldorf,

Tyskland

18.-21. okt. 2006

For adgangskort, kataloger

og yderligere information

Intermess ApS

Rådhusvej 2

2920 Charlottenlund

Tlf. 45 50 56 55

Fax 45 50 50 27

info@intermess.dk

www.intermess.dk

17.07.2006 REHACARE INTERNATIONAL 258mm x 89mm 4c Dänemark Handicap-nyt No. 5, September


midt i bladet

Indhold side 21–28

DHF på nettet

Nyt fra afdelingerne

Indkaldelse til kongres

Kursus

Arrangementer

Annoncer

Legater

DUKH

Regionskontor

Videnscenter for Bevægelseshandicap

Skattefrit bidrag

Indmeldelseskupon

D H F p å n e t t e t

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du

på adressen: www.dhf-net.dk

Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser:

Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk

Socialrådgiver: social@dhf-net.dk

Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk

Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk

Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk

Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk

Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@dfh.net.dk

Webmaster: webmaster@dhf-net.dk

www.dhf-net.dk

n Y t F R A A F D e l I n g e R n e

September · 2006

Assens

tirsdag den 3. oktober kl. 19.00: Demonstration fra det

mobile værksted/Medema af bl.a. elstole og minicrossere.

Kaffe og brød.

tirsdag den 17. oktober kl. 17.45 på Korsvangscenteret

i Assens: Bowling med spisning. pris kr. 110 Bindende

tilmelding senest den 10. 10.

tirsdag den 31. oktober kl. 19.00: DHF og fremtiden.

Deltagere i kongressen i DHF fortæller, hvad der sker

med DHF i fremtiden. Kaffe med brød.

tirsdag den 14. november kl. 19.00: Socialpolitisk

aften. Bl.a. om sammenlægning af kommunerne og

det allersidste nye indenfor det sociale område. Kaffe

med brød.

tirsdag den 28. november kl. 19.00: Julehygge. Vi laver

juledekorationer og hygger os med æbleskiver og

lidt drikkelse.

tirsdag den 12. december kl. 18.00: Julefrokost og

fødselsdag. Vi fejrer afdelingens 7 års fødselsdag med

en julefrokost og banko. pris kr. 70.

Bindende tilmelding. Hvor andet ikke er nævnt foregår

arrangementerne på Stadionvej 10. tilmeldinger

til Bitten tlf. 62 63 23 25 eller lis tlf. 64 79 15 19.

NB! Sommerhusudvalget arrangerer tur til Fanø fra

den 13. til den 15. oktober 2006. Hør nærmere og bindende

tilmelding til Hanne Holm, tlf. 64 75 14 46 eller

Hanne larsen, tlf.: 64 71 52 15.

Vestfyns Ferieklub er i færd med at arrangere en rejse

til Sauerland fra den 2. til den. 6. juni 2007. Hør nærmere

hos lis, tlf. 64 79 15 19 eller preben, tlf. 64 47 24 53.

Bornholm

lørdag den 16. september kl. 12.30 – 16.30 i Sagahuset:

Høstfest. to retter mad, kaffe, småkager, musik og

lotteri. tilmelding senest den 13.9. kl. 13.00. pris kr. 85.

lørdag den 14. oktober kl. 13.30 – 16.30 i Sagahuset:

Banko. Vi spiller om medbragte pakker til mindst kr. 25.

Foreningen er vært med kaffe og hjemmebag. tilmelding

senest den 11.10. kl. 13.00.

Søndag den 5. november kl. 12. 30 – 16.40 i Sagahuset:

efterårsfest. Koldt bord m/lune retter, inkl. en øl og

snaps. pris kr. 85. tilmelding senest den 1.11.

lørdag den 2. december kl. 13.30 – 16.30 i Sagahuset:

Julehygge med luciaoptog, fællessang, gløgg, æbleskiver,

kaffe og småkager. Du kan købe juledekorationer

eller selv lave en. Medbring en julepakke til en værdi

af mindst kr. 25. tilmelding senest den 29.11. kl. 13.00.

5


Midt i bladet

tilmeldinger til Rigmor nyeboe, tlf. 56 95 36 55 eller Inger

Speth Hansen, tlf. 56 48 08 20.

Esbjerg

torsdag den 21. september: Sæsonstart. to retter mad, kaffe

og småkager. pris kr. 125. tilmelding den 15. 9.

Onsdag den 25. oktober kl. 19.00: Banko. tilmelding senest

den 20.10.

Onsdag den 22. november kl. 19.00: Socialpolitisk møde. Vi

forventer, at en politiker vil kunne fortælle os om den nye

esbjerg kommune.

torsdag den 7. december kl. 18.30: Julefest med julemad

– kolde og lune retter, kaffe, julesange af damekoret. pris kr.

125.

Alle tilmeldinger til lilian lykou, tlf. 31 71 02 15 eller 24 90

30 71.

Frederikshavn/Sæby

lørdag den 9. september kl. 18.00 på Vandrehjemmet Buhlsvej:

Høstfest.

torsdage den 21. september, 5. og 19. oktober samt 2. og

16. november kl. 18.00 på Dagcentret Ingeborgvej i Frederikshavn:

Banko.

lørdag den 18. november kl. 18.00 på Vandrehjemmet:

grønlangkålsfest. Mad, kaffe, musik og dans til kl. 24.00. pris

kr. 80. tilmelding senest den 11.11.

Fredag den 1. december kl. 17. 30 – 22.00 i maskinhallen i

Skolegade: Juletræ, godteposer og sodavand til børn, gløgg

til de voksne samt kaffe og æbleskiver. tilmelding senest

den 17.11.

tilmeldinger til Orla, tlf. 98 43 91 31 eller Christian, tlf. 98 48

18 46.

Frederikssund/Frederiksværk

Mandag den 11. september kl. 17.00 – 21.00 i Amtsgården,

lokale H2, Kongens Vænge 2, Hillerød: temaaften: når hjælpen

er en nødvendighed. (Se program side 25)

Onsdag den 13. september i Multisalen i Fritidscentret,

Jernbanegade 2 i Frederiksværk kl. 18.30 – 22.00: Bankospil.

tilmeldingsfrist var 7. 9. Ring og hør om der er plads.

Onsdag den 11. oktober i Multisalen i Fritidscentret, Jernbanegade

2 i Frederiksværk kl. 18.30 – 22.00: Sildebord og foredrag

v/lillian Olsen om sit liv som blind. Der sælges lotteri så

husk en lille pakke. tilmelding senest den 5. 10.

tilmeldinger for medlemmer i Jægerspris, Skibby, Slangerup,

Ølstykke eller Frederikssund til Knud Knudsen, tlf. 47 50

35 30 eller 21 90 58 53. tilmelding for medlemmer i Hundested,

Frederiksværk, Helsinge, græsted eller gilleleje til Martin

Hansen, tlf. 47 93 89 14.

Helsingør

Onsdag den 13. september kl. 19.00 – 22.00 på Hamlet: pakkefest.

Medbring en pakke til ca. kr. 30. Kaffe og brød. Kørsel

kr. 25.

lørdag den 14. oktober kl. 10.00 – 18.00: efterårstur. Vi spiser

på en kro, kører rundt i nordsjælland og finder et sted at

22

drikke kaffe. pris kr. 200 inkl. kørsel. tilmelding senest den

5. 10.

Onsdag den 8. november kl. 19.00 – 22.00 på Hamlet: Bingo.

Kaffe og kage. entre kr. 50. Kørsel kr. 25. tilmelding senest

den 2.11.

tilmeldinger på tlf. 49 21 82 21 eller til afdelingens kontor i

lundegade torsdage kl. 10.00 – 12.00.

Herning

Onsdag den 20. september kl.19.00-22.00 på VUC Brorsonsvej

2, Herning: Foredrag. gitte Hornshøj (kendt fra tV) taler

om ”takt og tone”. Arrangeres i samarbejde med andre handicapforeninger.

torsdag den 12. oktober kl. 18.00 i Herning Bowlinghal, Fyrrevej

6: Bowling. Kørestolsbrugere kan også spille med.

Onsdag den 8. november kl. 19.00 på Holtbjerg Aktivitetscenter,

thyrasvej 9: Underholdning med musik og sang. en

aften i samarbejde med Spastikerforeningen.

Fredag den 24. november. kl. 17.00- 22.30 Kollektivcentret,

Bytoften 73 i tjørring: Julefrokost/stiftelsesfest: tilmelding

senest den 14. 11.

tilmeldinger til gurli Bukalo, tlf. 97 19 12 17 eller Birgit Kristoffersen,

tlf. 97 21 51 39.

Holbæk

Arrangementet tirsdag den 24. oktober med lone Hertz

er aflyst på grund af manglende resurser - beklager. Bente

larsen.

Horsens

torsdag den 21. september: Klubaften med hygge.

torsdag den 5. oktober: Mexicansk aften. pris kr. 50.

torsdag den 19. oktober: Klubaften med hygge.

torsdag den 2. november: pakkefest. Medbring en pakke til

kr. 20.

lørdag den 18. november: Juleafslutning. Frokost fra Bilka.

pris kr. 125. Musik: Cd eller bånd.

torsdag den 30. november: Julegløgg og æbleskiver. gratis.

Alle møderne foregår i Sundtoppen kl. 19.00 – 21.30, langemarksvej

86, Horsens. tilmelding til arrangement med spisning

er nødvendig.

Hørsholm/Birkerød/Allerød/Karlebo

og Farum

Mandag den 11. september kl. 17.00 – 21.00 på Amtsgården,

lokale H2, Kongens Vænge 2 i Hillerød: temadag. (Se program

side 25)

Onsdag den 20. september kl. 15.30 – 18.30: guidet tur til

Jægersborg Dyrehave. Vi kører i bil eller bus fra Hjortekær

porten til eremitage Slottet. Herfra går vi af faste og jævne

veje, så også kørestolsbrugere kan deltage. Vi finder et egnet

sted at spise. nøjagtige tidspunkter aftales senest den 13. 9.

tilmelding senest den 10.9.

lørdag den 11. november i gedevasevang, Hestetangsvej

30 a, Farum: Afdelingens 60 års jubilæum. Kl. 15.00: Kaffe,

chokolade, te og lagkage. (Deltagelse gratis).


Kl. 17.30 – 19.00: Festmiddag, taler og musik ved Søren og

co. pris for festmiddag kr. 150. tilmelding 14 dage før til Karin,

tlf. 45 82 48 65 eller Børge, tlf. 45 82 48 65.

Korsør/Skælskør

Mandag den 11. september: Bowling i Slagelse. Sæt foreløbigt

kryds i kalenderen.

Middelfart

tirsdag den 19. september kl. 19.00 – 21.30 i Middelfart Sognegård:

Foredrag v/ Hanne Klitgaard larsen: Kan man få en

god alderdom som handicappet? er det overhoveder muligt

selv at gøre noget for at opnå et godt liv? Hvilke drømme og

ønsker kan man fx have for sin alderdom? Hanne Klitgaard

larsen er forfatter til flere bøger om handicap, skribent i

Handicap-nyt og har været aktiv i DHF i 35 år.

tirsdag den 10. oktober kl. 19.00 – 21.30 på Fænøsund:

Mødes vi, som har lyst, for at udveksle erfaringer og tale lige

ud af posen om, hvilke gener vi hver især har følt. Samme aften

vil vi evaluere Hannes oplæg fra den 19.9. og forberede

spørgsmål til næste arrangement.

tirsdag den 7. november kl. 19.00 – 21.30 på Fænøsund: to

fysioterapeuter fra Viborg Sygehus fortæller om behandling

for senskader, og om hvordan man kan undgå at blive slidt

op for tidligt samt giver os bud på, hvor vi skal henvende os,

når kommunerne overtager genoptræning og rehabilitering.

Alle arrangementer er gratis. Der serveres kaffe og brød.

tilmeldinger senest lørdagen før af hensyn til kaffe og brød

og evt. ændringer i planerne. tilmelding til Irma, tlf. 64 40 66

00 eller Jørgen, tlf. 64 48 13 60.

Møn

Onsdag den 4. oktober kl. 17.30 – 21.30 på Ulvsund: Spisning,

kaffe/te. pris kr. 50. Bindende tilmelding senest 27. 9.

Fredag den 10. november kl. 17.30 – 21.30 på Ulvsund: Den

traditionelle mortensand, kaffe/te. pris kr. 75. Bindende tilmelding

til Jytte senest 3. 11.

torsdag den 23. november kl. 18.30 i Medborgerhuset,

Skovvej 2, Vordingborg: Der afholdes nyvalg til bestyrelsen

i ny Vordingborg kommune. De to afdelinger lægges sammen

til en afdeling pr. 1.1.2007. Der arrangeres kørsel til Vordingborg.

tilmelding senest 16. 11.

Onsdag den 13. december på Ulvsund kl. 17.30 -21.30: Julehygge

smørrebrød, gløgg kaffe/te pris kr. 50.00. Bindende

tilmelding senest 9. 12.

tilmeldinger til Jytte tlf. 55 81 05 16.

Nibe

Fredag den 1. december i gatten kl. 18.00 – 19.00: Julebowling,

derefter julebuffet. pris kr.125, børn under 14 år halv

pris, ikke-medlemmer kr. 179. tilmelding til Bjarne senest

den 17.11. tlf. 22 73 46 26.

torsdag den 7. december i Bymidtens fælleslokaler i Aars kl.

18.30: Julebanko. Kaffe, æbleskiver og harmonikamusik. pris

kr. 25. Yderligere oplysninger til gurli, tlf. 98 35 33 84.

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

23

Nykøbing Falster

lørdag den16. september kl. 14.00 på Vendsysselsvej 31-33:

Banko. pris kr. 100. tilmelding senest den 9.9.

lørdag den 7. oktober: løvfaldstur med spisning og musik.

Afgang fra banen kl.11.00.tilmelding senest 30.9.

lørdag den 4. november kl. 12. 00 – 17.00 på Vendsysselsvej

31-33: Medlemsmøde. præsentation af alternativt tøj. vinsmagning

og snitter. pris kr.125. tilmelding senest den 28.10.

lørdag den 25. november kl.12-17 på Cakirs plads, nygade

14: Julefrokost med Freddy Black som gæstetaler. pris kr. 150.

Sidste tilmelding den 11.11. Sørg selv for transport dertil.

tilmeldinger til Anna lise, tlf. 54 85 86 29 eller Jørn, tlf. 28 64

00 13.

Næstved

Onsdag den 27. september: Sæsonstart, evaluering af ture,

fotografier og lysbilleder fra rejser. efter kaffen vises næstvedfilmen.

Onsdag den 4. oktober: Banko.

Onsdag den 18. oktober: Musik og sang.

lørdag den 4. november kl. 18.00: efterårsfest. pris kr. 150.

Onsdag den 15. november: Foredrag.

Onsdag den 29. november: Banko.

Onsdag den 13. december: luciaoptog.

Arrangementer foregår i engparken kl. 19.00, hvor andet

ikke er nævnt. tilmeldinger til ninna, tlf. 55 73 79 02.

Odense

torsdag den 28. september kl. 18.00 – 22.00: Høstfest.Varm

mad. Musik v/ Unoderne. pris kr. 125. pris kr. 125. Bindende

tilmelding senest den 22.9.

torsdag den 12. oktober kl. 18.00 – 21.45: Hobby og porcelænsmaling.

torsdag den 26. oktober kl. 19.00 – 21.30: Socialpolitisk

medlemsmøde. et sagkyndigt panel besvarer spørgsmål

vedrørende hjælpeordning § 77, ledsageordning § 78 og

fortæller, hvad § 84 er. Kaffe og brød. Mulighed for kørsel.

tilmelding nødvendig.

torsdag den 9. november kl. 18. 00 – 22.00: efterårsbanko.

Smørrebrød kan bestilles kr. 13 pr. stk. samt kørsel. Spillet

starter kl. 19.00. tilmelding til mad senest den 8.11.

torsdag den 23. november kl. 18.00 – 21.45: Hobby og porcelænsmaling.

torsdag den 7. december: Hobby og porcelænsmaling samt

julehygge, sange, æbleskiver og gløgg.

Søndag den 10. december kl. 13. 00 – 18.00 i Hjallese Forsamlingshus:

Julefrokost. pris kr. 175. tilmelding senest den 4.

12. Mulighed for kørsel.

Arrangementerne foregår på tarup gl. præstegård, hvor

andet ikke er nævnt.

tilmeldinger til Susanne og Jørn, tlf. 24 25 87 42 eller 24 24

59 86 eller Annette, tlf. 30 25 22 71.

Roskilde

lørdag den 23. september kl. 18.00 i Vor Frue Sognegård:

Høstfest sammen med Køge afdeling.


Midt i bladet

Smørrebrød, kaffe og småkager. Øl, vand og vin kan købes

til rimelige priser. lotteri. Musik v/ Dan petersen. pris 120 kr.

tilmelding senest den 16.9. Opsamling begynder 16.30.

Onsdag d. 25. oktober kl. 19.30 i Vor Frue Sognegård: Hyggeaften.

Fhv. skoleinspektør louis Hansen kommer og fortæller.

Kaffe og brød. pris 50 kr. tilmelding senest den 15. 10.

Opsamling begynder kl. 18.15.

Mandag d. 20. november kl. 19.30 i Vor Frue Sognegård:

Bankospil. Kaffe og brød. pris 50 kr.

tilmelding senest den 14.11. Opsamling begynder kl. 18.15.

tilmeldinger til Ragnhild på tlf. 46 35 69 02. Husk at give

besked, om du er diabetiker.

Silkeborg

Onsdag den 4. oktober kl. 19.30: Sæsonstart. Bankospil.

Onsdag den 18. oktober kl. 19.30: Alex Mikkelsen viser lysbilleder

fra en ferietur til prag.

Onsdag den 1. november kl. 19.30: Bankospil.

Onsdag den 15. november: Vagn Ottosen viser lysbilleder

fra en ferietur til USA.

Onsdag den 29. november: Underholdning af Rosenorkesteret.

Søndag den 10. december kl. 14.30 – 17.00: Juletræsfest,

dans omkring træet, julehistorier, godteposer og kaffe med

kage. pris voksne kr. 50 og børn kr. 25.

Hvor intet andet er nævnt foregår arrangementerne på

pensionistcentret Remstruplund. Man tilmelder sig kørselsordningen

første gang på tlf. 86 82 37 76, herefter bliver man

automatisk hentet hver gang. evt. afbud samme dag som

arrangement dog inden kl. 12.00.

Skagen

lørdag den 9. september kl. 13.00 – 18.00: Færgetur fra Hals.

Mandage den 11., 18. og 25. september, 2., 9., 16., 23. og 30.

oktober, 2., 13., 20. og 27. november samt 4. december kl.

14.00 – 16.30: Mandagsklub.

torsdag den 5. oktober og 6. november: Bankospil.

torsdage den 26. oktober kl. 14.00 – 16.30: Damernes butik

viser tøjkollektion. Kaffe og kage kr. 10.

Fredag den 27. oktober kl. 18.00 – 22.00: Stuvet hvidkål, flæsk,

m.m., kaffe og musik. pris kr. 30. Ikke medlemmer pris kr. 70.

lørdag den 18. og søndag den 19. november: Juletombola.

torsdag den 7. december kl. 19.00 – 22.00: pakkespil. pris kr. 40.

Mandag den 11. december kl. 18.00 – 22.00: Juleafslutning

med grønlangkål, medister, m.m., kaffe og musik kr. 50. Ikke

medlemmer kr. 100.

Hvis arrangementet er med spisning, er tilmelding senest

fem dage før.

tilmeldinger Kaj Hansen, tlf. 98 44 45 54 eller Chelly Rasmussen,

tlf. 98 44 63 37.

Skive

tirsdag den 3. oktober kl. 19.00: Familien på farten. I samarbejde

med OSF, ptU og DHF. Ring og få tilsendt materiale.

tirsdag den 7. november kl. 19.00: Fortællinger fra farfar var

ung v/Inger nellemann Sørensen. Kaffe og brød kr. 20.

tirsdag den 5. december kl. 18.00: Julehygge med ”Alt godt

fra havet” kr. 75. Senere underholder borgmester per Jeppesen.

gløgg, æbleskiver, brunkager og juleklejner kogt af

24

edith. tilmelding til ”Alt godt fra havet” senest 28. 11.

Alle arrangementer foregår i store sal på Aktivitetscentret

Odgaardsvej 15 a, hvor andet ikke er anført. Mulighed for

afhentning i Skive by. pris kr. 10.

tilmeldinger til Hanne Skipper tlf. 97 52 78 56.

Slagelse/Sorø

Mandag den 18. september kl. 18.30 – 20.30: Billedaften fra

ferien i Slettestrand og i tyrkiet. giv besked, hvis du ikke

kommer.

Mandag den 9. oktober kl. 18.30 – 21.00: Medlemsaften. (Se

mere i lokalbladet fra oktober).

lørdag den 14. oktober kl. 13. 00 – ca. 21.10: løvfaldstur til

Vestsjælland. Vi spiser ål (eller Wienersnitsel) på postgården i

Reersø. Husk at sige ved tilmeldingen, hvad du vil spise. Bindende

tilmelding senest den 4.10.

lørdag den 25. november kl. 13.00 – 20.00 i Ottestrup Forsamlingshus:

50 års jubilæumsfest. Man skal selv sørge for

transport.:

Bindende tilmeldinger til Susanne, tlf. 58 52 65 19 eller

Aase, tlf. 20 43 82 70.

Vestegnen

lørdag den 7. oktober kl. 17.30-22.30 på Korsagergård, Vejlegårdsvej

121, Vallensbæk: Høstfest. Middag med kaffe m.m. Musik

v/ grovbollebanden. lotteri med flotte gevinster. pris kr. 175.

Bindende tilmelding senest 25. 9. til Kirsten, tlf. 23 84 01 49

kl. 18.00 – 20.00.

Vordingborg

Mandage den 11.,18. og 25. september, 2., 9., 16., 23. og 30.

oktober, 6., 13., 20. og 27. november samt 4. og 11. december

kl. 19.00 i Hollænderhaven: Bankospil.

tirsdag den 3. oktober kl. 10.00: løvfaldstur. tilmelding senest

den 28.9.

torsdag den 23. november kl. 18.30 i Medborgerhuset

Skovvej 2, Vordingborg: Valg til den nye fællesbestyrelse. Vordingborg

og Møn afdeling skal sammenlægges. tilmelding

nødvendig af hensyn til et mindre traktement. Senest den

16.11.

tilmeldinger til Svend Olufsen, tlf. 55 34 46 85.

Århus

Weekenden 22. – 24. september på Slettestrand: Medlemsweekend.

Vi mødes fredag kl. 18.00 på Slettestrand:

Aftensmad og hyggeaften.

lørdag formiddag: Svømning, fitnesscenter, en tur med

hestevogn, ride, udendørs sportsaktiviteter - eller blot hygge.

Om eftermiddagen: Fællestur langs Vesterhavet. Kl. 19.00:

Festaften med en treretters menu, levende musik/dans.

Søndag: efter morgenmaden evaluerer vi medlemsweekenden.

Hjemrejse kl. 11.00.

Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142. Fjerritslev.

pris: 300 kr. for medlemmer kr.150 for hjælpere. nærmere oplysninger

hos Claus Bjarne Christensen, tlf. 86 10 46 88 eller

Michael pedersen, tlf. 86 19 84 97.

tilmelding senest den 12. 9. til Michael pedersen på ovenstående

telefon nr. eller e-mail micped@stofanet.dk


K U R S U S U D VA lg e t t I l B Y D e R e F t e R å R S K U R S e t:

Hvordan får jeg indflydelse?

tid og sted: Fredag den 10. – 12. november på Sct. Knudsborg

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

Målgruppe:

Aktive tillidsfolk i (DHF) med engagement og energi til at repræsentere forbundet i råd, nævn og andre tillidsposter både

internt og eksternt.

Kursusbeskrivelse

At give tillidsfolk viden om og indflydelse i den nye struktur, så hver enkelt kender sine opgaver, kompetencer, ansvar og

styrke.

Om lørdagen bliver der mulighed for at vælge mellem to hold:

Hold 1

Hvordan arbejder vi i hverdagen, hvordan formidler vi DHF`s holdninger og meninger i DSI`s råd, handicapråd og klageråd?

Hvordan forstår vi det interne sprog inden for det offentlige?

Hvordan undgår vi at komme til at sidde mellem to stole?

Hold 2:

Hvordan får jeg kassen til at stemme? Få indblik i hvordan revisionen ser på kassebog, bilag og eDB.

Hvordan bruger jeg eDB i det daglige regnskab, og hvordan formidler jeg det videre?

Hvor og hvordan søger jeg legater, fonde og § 115 midler?

Yderlige oplysninger hos Anni Kvisgård, tlf. 56 65 84 35 eller Hanna Skovmose, tlf. 62 54 17 80.

D A n S K H A n D I C A p F O R B U n D I n V I t e R e R t I l

Temadag: Når hjælpen er en nødvendighed

Mandag d. 11. september kl. 17.00 - 21.00

Amtsgården, lokale H2, Kongens Vænge 2, Hillerød

når hjælp er en nødvendighed, er det vigtigt at kende til de muligheder for kompensation, som lov om Social Service

indeholder. Hvad enten det handler om hjælpemidler, boligændringer eller støtte til køb af bil, kan viden om praksis og lovgrundlaget

have afgørende betydning for det enkelte menneske med handicap.

Kl. 17.00: Kaffe/te, velkomst v/ kredsformand Marianne Rosenvold.

Kl. 17.10: Kirsten Kjær, faglig leder hos Falck Hjælpemidler A/S. Hvordan fungerer loven om boligændringer og hjælpemidler?

Kl. 18.00: pause med sandwich og køb af øl/sodavand.

Kl. 18.45: Kirsten Rønberg og Hanne Munksgaard, Frederiksborg Amt. Hvordan og hvem kan opnå støtte til køb af bil?

Kl. 19.20: Jakob Iversen, afdelingsleder på Kommunikationscentret. Hvem kan søge om kommunikationshjælpemidler og

hvilke?

Kl. 19.55: Marianne Rosenvold, bruger af hjælpemidler, boligændringer og bil. At ansøge om hjælpemidler/boligændringer

og forventninger til disse.

Kl. 20.10: paneldebat med Kirsten Kjær, Jakob Iversen, Kirsten Rønberg, Hanne Munksgaard og Marianne Rosenvold. Ordstyrer

Janne Sander Knudsen, Kvinder med Handicap.

Kl. 20.55: Opsamling og afrunding. Kom godt hjem.

tilmelding er nødvendig af hensyn til maden og det praktiske arrangement. Har du spørgsmål til program, tilgængelighed

m.m., kan du kontakte Marianne Rosenvold, tlf. 44 95 57 20, mail : rosenvold@mail.tele.dk.

A R R A n g e M e n t e R

”Dog –a-thon”

lørdag den 16. September kl. 13.00 16.00 i Dyrehaven.

Via arrangementet ønsker foreningen StH, Servicehunde til Handicappede, at udbrede kendskabet til servicehundene og

deres funktioner. Vi går en rute på fem km og starter ved Dyrehavsbakkens p-plads, hvorefter vi går mod eremitageslottet,

hvor der er en let forfriskning og mulighed for at købe sandwichs, øl/vand, te kaffe og kage.

Deltagerbetaling kr. 50 som samtidigt giver et års medlemskab af StH (normalpris kr. 200). Børn under 12 år deltager

gratis i følgeskab med en voksen. Ved start og mål er der handicaptoiletter samt et nogenlunde egnet ved slottet. Der vil

være hjælpere med på ruten. Alle hunde skal føres i snor under hele arrangementet. tilmelding på www.servicehunde.dk

eller på StHs konto 5035-1214791 skriv tydeligt navn, adresse og gerne e-mail.

25


Midt i bladet

I N D K A L D E L S E T I L KO N g R E S p Å E g M O N T H ø J S KO L E N , H O U

Dansk Handicap Forbund afholder sin 14. ordinære kongres i dagene torsdag den 19. – søndag den 22. oktober 2006.

Dagsorden:

1. Valg af dirigenter

2. Valg af stemmeudvalg

3. Beretning fra hovedstyrelse

4. Regnskab 2004 og 2005

5. Fremtidigt arbejde

6. Indkomne forslag

7. Valg af

a. landsformand

b. næstformand

c. Hovedkasserer

d. 10 hovedstyrelsesmedlemmer

og 5 suppleanter

8. eventuelt

A n n O n C e R

Kvinde

søges

Jeg er en mand på 59 år, 185 cm høj, almindeligt udseende,

savner sød/kærlig kvinde til at dele fremtiden med. Mine

interesser er rejser, hjemlig hygge og køreture ud i det blå.

Jeg er lidt lam i mine ben, så jeg sidder i kørestol. Jeg har bil,

så det gør ikke noget, hvor i landet du bor. Håber at høre fra

den rette.

Billet.mrk. 501/06

Lårbensamputeret

søger ligestillede

Jeg er en 57 årig kvinde i Vestjylland, som er blevet lårbensamputeret

i starten af 2005 og nu har protese. Jeg vil gerne

have kontakt med ligestillede for udveksling af erfaringer,

gode råd og måske lidt opmuntring, når tingene indimellem

bliver besværlige. Jeg synes godt, man kan føle sig lidt

overladt til sig selv i „systemet“ og føle sig som „palle alene i

verden“, men der må da være andre, der har det som jeg, så

lad os støtte hinanden. Jeg kan kontaktes på tlf. 97 85 39 49

eller email jyttebent@mail.dk

Jubilette

sælges

Jubilette 3. årgang 2001 – 2002. Selvkørende transportmiddel.

24 volt inkl. ladeapparat. Vedligeholdelsesfrie batterier.

Standard vippespeed med lys, signalhorn samt voltmeter.

Farve rød. Sæde med fast armlæn, drej-og stilbar i højden,

drejelig højre/venstre. Betjening fra højre. Varekurv. Ingen

rust. Kun lidt brugt. prisidé kr. 12.000. Henvendelse på tlf.

48 24 57 29.

26

Sammenklappelig minicrosser

sælges

Jeg har en lille rød minicrosser, som kan klappes sammen og

tages med i bilen. Jeg har selv givet kr. 9.500 for den, men

skal kun have kr. 4000 for den – og den har kun kørt meget

lidt. Henvendelse på tlf. 43 52 81 32.

Elscooter

sælges

elscooter Apollo 686 sælges. Fremstår som ny. Sælges nu for

halv pris. tlf. 66 15 51 38.

Håndcykel

sælges

Håndcykel af mærket Kørestolseksperten sælges. Cyklen har

syv indvendige gear. pris kr. 3.500. Henvendelse på tlf. 97 15

28 36 efter kl. 17.00.

Er du rejselysten og søger en

handicaphjælper?

Jeg hedder Janne og er 22 år. Jeg har lyst til at rejse ud i

verden som handicaphjælper på længere eller kortere rejser,

indtil jeg til februar begynder på ergoterapeutstudiet. Jeg

har, efter min gymnasietid, rejst tre måneder i Indien, thailand,

Vietnam og Cambodia. Derefter har jeg i et år arbejdet

som handicaphjælper på egmont Højskolen. Jeg ønsker nu

at kombinere de to ting.

Hvis dette har fanget din interesse, så ring endelig. Janne

Hardahl-Christensen, tlf. 22 32 72 17.


Ellebjergvej 52 1. A.H. Winges Vej 1-3

2450 København SV 8200 Århus N

3634 7900 8621 2703

bhf@formidlingen.dk

www.formidlingen.dk

NY_Kjøller 02/09/03 8:23 Side 1

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening evt. telefon-start. Helt komplet program af bilvarmere fra de førende svenske og tyske

fabrikanter: Ardic og Eberspächer.

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

Rovsingsgade 82 · 2200

København N · 35829500

www.kjoeller.com


R e g I O n S KO n tO R e R

Dansk Handicap Forbunds

regionskontorer tilbyder

information og vejledning.

Regionskontor Fyn

Østre Stationsvej 27, 2.

5000 Odense

tlf. 66 19 34 55/fax 66 13

19 61

e-mail:

dhf-region-fyn@mail.tele.dk

INDMELDINgSKORT

Kontingent 2.halvår 2006

enlige 110 kr.

Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/

Dansk Handicap Forbund.

Samboende 165 kr.

Jeg er: handicappet ikke-handicappet

Benyt venligst BLOKBOgSTAVER

navn:

Adresse:

postnr./By

Fødselsdato: (dag) (måned) (år)

Kommune:

telefon:

e-mail:

Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap

Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra. ønsker man derudover

at abonnere på et blad fra en specialkreds, man ikke er medlem af, koster det

175 kr. årligt pr. blad.

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år)

Oplys venligst barnets fødselsår og navn:

Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år)

RYK (rygmarvsskadede)

Amputationskredsen

(underskrift af det nye medlem)

Regionskontor

Aabenraa

Anna Marie nielsen

Bjerggade 4Q

6200 Aabenraa

tlf./fax: 74 62 05 71

email: aabenraa@dhf-net.dk

Kontortid: tirsdag og torsdag

kl. 9-12

Videnscenter for Bevægelseshandicap

Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og

projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale.

Kontakt:

Videnscenter for Bevægelseshandicap

MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal.

p.p. Ørumsgade 11

8000 århus C

telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76

e-mail: vb@.vfb.aaa.dk Hjemmeside: http://www.vfb.dk

HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006

Brev

Ufrankeret svarforsendelse

Dansk Handicap Forbund

+++ 1074 +++

Hans Knudsens plads 1A, 1.

2100 København Ø

28

Den Uvildige Konsulentordning

Handicapområdet (DUKH)

postboks 284

Banegårdspladsen 2, 2.

6000 Kolding

tlf.: 76 30 19 30

Fax: 75 54 26 69

Skrivetlf.: 76 30 19 39

e-mail: mail@dukh.dk

Hjemmeside: www.dukh.dk

Telefonerne er åbne:

Mandag og fredag

9.00-15.00

tirsdag 9.00-21.00

Onsdag 9.00-13.00

torsdag 9.00-17.00

Kontoret er åbent for besøgende hverdage undtagen

onsdag.

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndigheder.

DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende,

handicaporganisationer og sagsbehandlere

i amt og kommune.

107

sendes

ufrankeret

(modtageren

betaler portoen)


nyt om socialpolitik

Vederlagsfri

fysioterapi til

amputerede

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006

I januar måned henvendte landsformand Jan Jørgensen

sig til Indenrigs- og sundhedsminister, lars løkke

rasmussen. grunden var en uhensigtsmæssig forskelsbehandling

i adgangen til vederlagsfri fysioterapi. diagnoselisten

omfattede på daværende tidspunkt større

amputationer (som følge af ulykke). denne parentes har

haft særdeles uheldige konsekvenser for personer, som

er blevet amputeret som følge af en såkaldt ”utilsigtet

hændelse” på sygehuset. en utilsigtet hændelse kan for

eksempel være en operation, som går galt og medfører

en amputation.

en glædelig nyhed er det, at sundhedsministeren nu har svaret, at han vil bede sundhedsstyrelsen om at ændre

dette forhold, så man fremover kan få vederlagsfri fysioterapi, også hvis man udsættes for en amputation som

følge af en utilsigtet hændelse på sygehuset.

§

rene skau Bjönsson har stillet et § 20 spørgsmål til socialministeren

omkring den supplerende arbejdsmarkedspension

for pensionister. Mange kender tilsyneladende

ikke til denne rigtig gode ordning. Björnsson

har derfor spurgt om, hvorvidt kommunerne har pligt

til at informere borgerne om denne mulighed for at

få en statsfinansieret pensionsopsparing. for personer

på førtidspension er det ikke muligt at opspare penge

i samme grad som for personer med tilknytning til

arbejdsmarkedet. det er derfor rigtig positivt, at der er

mulighed for at tilmelde sig denne model, hvor man

selv indbetaler et mindre beløb pr. måned, og kommunen

supplerer op med to gange dette beløb.

29

§

I svaret fra socialministeriet kan man konstatere, at

der er meget stor forskel på hvor mange, der er tilmeldt

fra kommunen til kommune.

om kommunerne ”glemmer” at informere førtidspensionisterne

om denne mulighed skal være usagt,

men herfra skal der i hvert fald opfordres til, at kommunerne

informerer borgerne om denne mulighed for en

ekstra pensionsopsparing. Ministeren slår fast i sit svar

til rene skau af den 20. juni, at det er kommunernes

ansvar ifølge retssikkerhedslovens § 5.

Hermed er der samtidig slået et slag for, at førtidspensionister

husker på denne udmærkede mulighed for at

sikre sig en pensionsopsparing.

Supplerende arbejdsmarkedspension

Brug muligheden for at spare op til pension

f o T o : s T o C k / P o e f o T o

a f J e P P e k e r C k H o f f s


a f B e n T e r Ø d s g a a r d

kongres 2006

amter nedlægges og kommuner slås sammen fra 1.

januar består landet af 98 kommuner og fem regioner.

det betyder forandringer for mange borgere, men

også for mange organisationer, som bliver nødt til at

ændre opbygning for at matche den nye struktur.

således også i dansk Handicap forbund. lige nu er

der to forslag til vedtægter, som kongressen skal tage

stilling til. det ene kommer fra strukturudvalget, som

hovedstyrelsen nedsatte i 2004. det andet kommer fra

specialkredsen rYk.

LIGHEDER

Hvad er ens i de to forslag:

• kredsene nedlægges og erstattes af regioner.

• Hver region har en regionsrepræsentant og regi-

onskoordinator.

• Målet er en lokalafdeling pr. kommune.

Hvad er næsten ens i de to forslag:

• I de kommuner en lokalafdeling dækker, skal der

oprettes et handicappolitisk udvalg, som skal ar-

bejde med handicappolitiske spørgsmål. (Struktur-

udvalgets forslag).

• alle lokalafdelinger skal helst have et handicappoli-

tisk udvalg. (RYKs forslag).

FORSKELLE

Strukturudvalgets forslag:

strukturudvalgets forslag er det mest vidtgående og

ændrer på opbygningen af de besluttende organer

bl.a. ved at indføre årlige repræsentantskabsmøder og

nedlægge hovedstyrelsen

Lokalafdelinger

• I dag skal en afdeling have mindst 25 medlemmer.

strukturudvalget foreslår, at der kan gives dispensa-

tion, så en lokalafdeling med færre end 25 medlem-

mer kan deltage på repræsentantskabsmøder og

regionsmøder med taleret, men uden stemmeret.

Regioner og valg af regionskoordinator og regionsrepræsentant

• lokalafdelingerne i en region vælger en gang om

året en regionskoordinator og en regionsrepræ-

www.dhf-net.dk

Ny struktur i Dansk Handi

Til oktober skal kongressen stemme om en ny struktur. der er stillet to forslag og Handicap-nyt bring

30

sentant og indstiller kandidater til forbundets cen-

trale handicappolitiske udvalg.

• regionskoordinatoren skal repræsentere regionen

i dansk Handicap forbund og i forretningsudvalget

samt støtte lokalafdelingerne fx med at oprette

handicappolitiske udvalg og skabe arrangementer.

Repræsentantskab

• kongressen erstattes af et repræsentantskab.

• repræsentantskabet er forbundets højeste myndig-

hed og består af forretningsudvalg, en repræsen-

tant fra hver af de fem regioner samt repræsentan-

ter fra lokalafdelingerne og specialkredsene.

• der afholdes repræsentantskabsmøde en gang årligt.

• I lige år vælges landsformand og næstformand for

to år samt to repræsentanter til hver af de centrale

handicappolitiske udvalg.

• I ulige år vælges hovedkasserer og tre medlemmer

til de centrale handicappolitiske udvalg.

• regioner og specialkredse kan indstille kandidater

til landsformand, næstformand og kasserer.

• Hver lokalafdeling og specialkreds kan sende en

repræsentant for de første 250 stemmeberettigede

medlemmer og derudover en for hver påbegyndt

250 stemmeberettigede medlemmer.

• de centrale handicappolitiske råd kan deltage på

repræsentantskabsmødet med taleret, men uden

stemmeret.

• alle regioner og specialkredse kan indstille en per-

son til hvert af de centrale handicappolitiske udvalg.

Forretningsudvalg

• Hovedstyrelsen nedlægges, og ledelsen overgår til

forretningsudvalget, der består af 13 medlemmer:

landsformand, næstformand og hovedkasserer, fem

regionskoordinatorer, fire medlemmer, udpeget af

de fire specialkredse samt et medlem udpeget af

sahva fonden.

• forretningsudvalget nedsætter de faste udvalg

- som alle sender referater til forretningsudvalget

- vælger tillidsfolk til eksterne udvalg og nedsætter

udvalg med afgrænset kommissorium. det fastsæt-

ter tillige i hvilket omgang, der skal ydes vederlag til

forbundets valgte tillidsmænd.


cap Forbund

er en oversigt over ligheder og forskelle

RYKs forslag:

ryks forslag bibeholder en stor del af den nuværende

struktur bl.a. med kongres, hovedstyrelse- der dog ændrer

navn- og forretningsudvalg.

Lokalafdelinger

• I dag skal en afdeling have mindst 25 medlemmer.

ryk forslår, at en lokalafdeling kan bestå af 10 personer,

og at der kan oprettes undergrupper.

• det kræves ikke, at lokalafdelingernes regnskaber revideres

af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Hovedbestyrelsen

• Hovedstyrelsen ændrer navn til hovedbestyrelse

og består af 23 medlemmer: landsformand, næst-

formand, hovedkasserer, fem regionskoordinatorer,

10 direkte valgte på kongressen og fire fra special-

kredsene. Hertil kommer sahvas repræsentant.

Kongres

• På kongressen vælges landsformand, næstformand

og hovedkasserer samt 10 hovedbestyrelsesmed-

lemmer.

• Hver lokalafdeling og specialkreds kan sende to

repræsentanter for de første 150 stemmeberettigede

medlemmer og derudover en for hver påbe-

gyndt 150 medlemmer.

RYK

Ryks forslag er udarbejdet af Stig Langvad og

Anders J. Andersen og kan ses i sin fulde længde

på www.ryk.dk.

Medlemmer af strukturudvalget

Connie Kristensen , Erna Christensen, Hans Jørgen

Møller, Helge Barnewitz, Jacob Glahn, Jan Jørgensen,

Jørgen Havndrup, Kirsten Ferdinand, Kirsten Kjølby,

Laurits Søgaard Christensen,

Lillian Madsen, Marianne Rosenvold, Michael Pedersen,

Sofie Nielsen, Solveig Andersen, Susanne Olsen,

Tove Hygom.

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006

31


Double pain, 1995.

a f H a n n e k l I T g a a r d l a r s e n

kunstudstilling

først på foråret havde aros - Århus kunstmuseum en

udstilling af Michael kvium med titlen JaYWalkIng

eYes. Jeg besøgte udstillingen flere gange, fordi jeg

her oplevede et konfronterende og humoristisk frirum,

hvor jeg kunne slippe facaden og gå på opdagelse i

menneskets skyggesider. upolerede sider hvor bortforklaringer,

der skal legitimere de mest dyriske handlinger,

ikke eksisterer. en befriende mulighed for at være

til i en skæv krop i selskab med kviums mange skæve

og abnorme eksistenser.

gamle kendinge

udstillingen er delt op i syv rum, hvis navne henviser

til de temaer, billederne behandler. udstillingen starter

i en lang korridor med navnet Blind Wall. Her hænger

26 billeder af mennesker i legemsstørrelse. figurer som

publikum kan spejle sig i og møde deres ufærdige

sider - skrøbeligheden, dårskaben og ikke mindst fra-

www.dhf-net.dk

Dyret og galskaben i

mennesket

Michael kvium er både skræmmende og fascinerende, når han viser menneskets rå og

upolerede side. udstillingen Jaywalking eyes var en befriende mulighed for at være til i en

skæv krop i selskab med hans mange abnorme eksistenser

32

været af de intellektuelle bortforklaringer. Vi mennesker

forsøger med næb og klør at leve som civiliserede

individer og skjuler ofte for os selv og hinanden, når

vi kommer til kort. det er befriende og morsomt, at

figurernes kropslige udtryk ligner både dyr, spastikere,

polioramte, mongoler, hypermobile kroppe og ikke

mindst har en skizoid adfærd. Jeg oplever figurerne

som gamle kendinge, der lever både i handicapkulturen

og i den såkaldte normale kultur.

Ingen er så blind som den, der ikke vil indse

I næste rum er det menneskets blindhed der er i fokus.

rummet har fået hele udstillingens titel: Jaywalking

eyes. Billederne handler om den refleksion og erkendelse,

vi mennesker undlader at gøre på baggrund

af vores sanselige erfaringer. Ifølge Michael kviums

opfattelse ses det tydeligt på måden, vi gebærder os

i virkeligheden på. er det kun den gruppe mennesker,


der er tilknyttet dansk Blinde samfund, der er blinde?

Billederne viser ensomme blinde eksistenser, der famler

rundt i et grænseløst ingenmandsland.

Ingen galskab uden humor

Jeg bevæger mig ind i rummet, som har fået navnet

Joyceful Madness. Her er væggene nærmest beklædt

med billeder, som hænger sammen uden af have nogen

afgrænset og forudsigelig form. alle billederne

forestiller mennesker, som enten er låst fast i en bestemt

form, bundet til hinanden eller mere eller mindre

gået i opløsning. der er ikke stor forskel på mand og

kvinde, det er derimod menneskets paradoksale natur,

der er i fokus. Med stor humor og et rigt symbolsprog

associerer billederne til de samværsformer, vi oftest har

med vores nære relationer. det være sig såvel voksen/

barn som voksne imellem. figurerne på billederne ser

alle dorske, slaskede og sammenvoksede ud. nogle ligner

misfostre og udstråler en udefinerbar galskab, som

pirrer til den dybe angst for at falde udenfor det, vi har

defineret som normalt og acceptabelt. det er menneskets

kollektive skygger, der er i fokus, og var det ikke

gjort med humor, var det ikke til at bære. det er samtidig

en befrielse, at jeg som besøgende har følgeskab af

kunstneren selv, da mange af ansigterne på billederne

ligner Michael kvium.

”se far, det ligner farmors babser,” råber en dreng,

som følges med sin far. Herefter løber han hen til mig

og konstaterer:

”dine ben er ligesom dem der,” og peger på et af

billeder, hvor figuren har nogle påfaldende tynde og

slaskede ben. Jeg griner over drengens spontanitet og

vågenhed og svarer: ”Ja, det er sørme rigtigt”. nu bliver

det faderen for meget. Han griber sønnen i hånden

og trækker ham hurtigt og mod hans vilje væk fra billederne.

lort og birketræer

næste rum er silent eye. Her er ikke så megen mental

støj, som i det forrige rum. Billederne forestiller stadig

mennesker, der ikke er i meningsfuld kontakt med

hinanden. de står i pløret vand og sump sammen

med nogle birketræer. Meget æstetiske birketræer på

en blid rosa-violet baggrund. Træerne er dog uden et

eneste grønt skud. Trods stilheden og æstetikken i billederne,

har galskaben og vanviddet alligevel sneget

sig ind. Menneskene på billederne er nogle kedelige

blege zombier med tomme øjne, der virker som om

de har opgivet det hele. de sorte ravne på nogle af billederne

stirrer så truende på beskueren. Måske stiller

de spørgsmålet: ”Hvem er frie og hvem er bundne”?

et af billederne associerer til Claude Monets billede af

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006

de smukke åkander, der blidt og stille flyder på en klar

vandoverflade, men som i Michaels kviums fortolkning

er blevet en blegfed mand, der står i lort til halsen,

med en koket lort på hovedet.

Cirkler og fastlåste positioner

I det næste rum er billederne meget mørke. Her er ingen

vej tilbage. rummet hedder dead end. figurerne

er igen fastlåst i nogle absurde positioner. nogle i fastlåste

cirkler, i andre tilfælde har et menneske sat sig på

et andet. På et af billederne ser man et menneske med

hjernen ovenpå hovedet, fastspændt med et gazebind

under hagen. det får mig til at tænke på, at vi i vores

kultur kræver, at alle skal være så højintellektuelle og

ofte nærer vi dyb foragt for dem, som vi har defineret

som sinker, dumme og åndssvage. det er både befriende

og humoristisk at møde billedet af et menneske,

der nægter at bruge hjernen og i stedet har sat den

udenpå hovedet som en dekorativ hat.

Outline Painting, 1998.

33


Blindt billede,

1991-92.

kunstudstilling

frihed og kontrol

det næstsidste rum har titlen double Pain. Her er billeder

af mennesker, som er vokset sammen. det er igen

vores nære relationer, der er i fokus. Metaforerne om, at

vi er vokset sammen i vores relation til et andet menneske,

eller vi har sat os på den, vi holder mest af, får her

et helt konkret og grumt

udtryk. det ses tydeligt i

billederne, hvor ubehagelig

og angstpræget

tilstanden er. Paradokset

mellem ønsket om frihed

og bevægelse i en menneskelig

relation på den

ene side og trangen til

fastholdelse, magt og

kontrol på den anden

side, vækker vist genkendelighed

hos os alle.

det sidste rum Basic

rhythm, sagde mig

trods mine mange besøg

ikke rigtig noget.

se dyret i øjnene

Publikums reaktioner var

også spændende. nogle

forlod udstillingen i

vrede. andre gav udtryk

for en undren over at et

menneske kunne fremkalde

så mange grimme

malerier. der var også

dem, der spontant udtrykte

deres mening om

kunstneren: ”det er en

syg mands værk, skabt at

en morbid og vanvittig

tankegang”. Måske handler

reaktionerne ikke så

meget om kunstneren,

men langt mere om hvor

angstfremkaldende det

er for os mennesker at

blive konfronteret med

dyret og vanviddet i os

og ikke mindst afmagten

over, hvad vi skal

gøre ved det.

Opretstående par, 1998.

www.dhf-net.dk

34

latter og kviumkage

den sidste gang jeg forlader aros, tager jeg igen turen

ned i elevatoren, denne gang sammen men en anden

kørestolsbruger og en mand med stok og store briller.

da døren går op i stuen og vi er på vej ud af elevatoren,

udbryder to kvinder, da døren går op: ”Ååååhh

sikke mange handicappede? Hvorefter jeg svarer. ”Hvis

ikke der skal mere til at slå jer ud, bliver det nok for

hård kost at se Michael kviums ustilling!”. det udløste

heldigvis en befriende latter.

Inden jeg tager hjem køber jeg lige en kop kaffe og

en chokoladekage i restauranten. kagen ligner fuldstændig

en af Michaels kviums mange lorte. Heldigvis

smager den fortrinligt. ■

Om kunstneren

Michael Kvium er født i Horsens 1955. Startede som

tegner på Horsens Folkeblad. I 1979 begyndte han

på Kunstakademiet i København og tog den figurative

stil med sig. Kviums motiver rummede de første

år både motorcykler og tabubelagte scener. Gennem

sit arbejde med det figurative udtryk afveg han fra

tidens konceptuelle og politiske kunst. Sideløbende

skabte han i performancegruppen ”Værst” en række

performances, film, tegneserier og andre eksperimenter,

der afsøgte grænserne for menneskets

moral. Det kropslige aspekt har siden været et gennemgående

tema i Kviums værker. Billeduniverset

er opstået ud fra en interesse for mennesket i dets

rå, upolerede form. Når mennesket skraber den

kulturelle fernis af, dukker dyret op og tager en luns

af civilisationen. Publikum bliver taget med ind bag

menneskets facade, hvilket både kan være gruopvækkende,

dystert, skingrende og fatalt men også

fyldt med humor og genkendelighed.

Kilde: Aros og internettet

Udstillingens navn

Begrebet Jaywalking Eyes har Michael Kvium hentet fra

James Joyce (1882- 1941), der ligeledes var optaget af

det kalejdoskopiske, skizoide og nuancerede verdensbillede,

der karakteriserede vanvidddet. En Jaywalker

er en person der går over gaden uden at se sig for - en

slags fumlegænger.


ettigheder

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006

De gode viljer kan

ikke

stå a l e n e

der lægges op til et brud med dansk handicappolitik, når de samvirkende Invalideorgani-

sationer kræver lovgivning mod diskrimination

nok er nok, mener de samvirkende Invalideorganisationer

(dsI). nu skal der lovgives, så det bliver forbudt

at diskriminere personer med handicap. dermed lægges

op til et brud på dansk handicappolitik gennem

mange år.

regeringens handicappolitik har traditionelt bygget

på ”de gode Viljers Vej” - uden påbud, forbud og sanktioner,

men med en forventning om, at myndigheder og

private vil skabe lige muligheder, hvis de bare fik rådgivning

nok. desværre har det ikke altid virket lige godt.

stig langvad formand for dsI siger om kursskiftet:

”den nuværende handicappolitik har gjort mennesker

med handicap til en minoritet, der er afhængig af politikernes

og andres gode vilje. Vi har brug for et nyt,

forpligtende redskab, der kan hjælpe os med at bygge

et samfund for alle.”

I mange sektorer af samfundet er udviklingen mod

de lige muligheder næsten gået i stå. det kniber med

at skabe tilgængelige bygninger; transport er et problem

for mange; der er for dårlige forhold omkring

uddannelser og arbejde. Mennesker med handicap er

den eneste minoritet, det stadig politisk er tilladt at

diskriminere og fastholde som en svag gruppe uden

rettigheder.

”Vi kan vi se, at rettighedslovgivning virker i england.

den er også på vej i både norge og sverige,” påpeger

stig langvad.

lovgivning alene løser ikke problemerne. ”Vi ved, at

mennesker med handicap diskrimineres i danmark, og

en antidiskriminationslov revolutionerer ikke verden fra

dag ét. det tager år at rette op på tidligere fejl, som helt

eller delvis har ekskluderet borgere med handicap.”

det er stadigvæk vigtigt, at ansvaret for løsninger

placeres inden for den sektor, hvor problemerne er

– det såkaldte sektoransvar, og sig langvad pointerer:

”der er ingen indbyrdes modsætning mellem de to

strategier: sektoransvar og rettighedslovgivning. dansk

handicappolitik skal fortsat baseres på de fire generelt

accepterede grundprincipper: ligebehandling og lige

muligheder, sektoransvar, kompensation og økonomisk

solidaritet. Men nye supplerende værktøjer skal tages

i brug for at nå målet om et samfund med lige muligheder.”

sidst i juni måned mødtes dsI med Økonomi- og

erhvervsminister Bendt Bendtsen for at diskutere

ønskerne. På mødet medbragte dsI et notat, der bl.a.

opfordrer folketinget til at benytte det europæiske

år om lige muligheder for alle i 2007 til at vedtage et

generelt forbud mod forskelsbehandling af mennesker

med handicap. ■

35

a f s o lV e I g a n d e r s e n


T e k s T o g f o T o s a f

C l a u s V e s T e r g a a r d J e n s e n

Medlemsportræt

annelise elsker Helmut lotti. Til gengæld

er hun ikke meget for de kriminalfilm, som

else er helt vild med. siden 1973 har søstrene

olesen levet side om side, og selvom

de begge har deres særheder, kunne ingen

af dem drømme om at flytte. samtidig har

de i tyve år arbejdet på at gøre hverdagen

lidt sjovere for deres medmennesker med

handicap

www.dhf-net.dk

Det er en glæde at

hjælpe

36

Dansk Handicap Forbund er blevet vores liv”, fortæller Else og Annelise

Olesen, der har boet sammen i denne lejlighed siden 1973. De nyder sommeren

på altanen, der ligger ud til store græsarealer. Trafikken på den store vej

Boulevarden i Vejle er den eneste ulempe ved en dag udenfor.

Ildsjæle!

det er den korte men præcise karakteristik af søstrene

else og annelise olesen fra Vejle. else er formand

og annelise kasserer i dansk Handicap forbunds (dHf)

lokalafdeling i byen. gennem tyve år har de knoklet

for at gøre hverdagen såvel sjovere som nemmere for

byens handicappede, og i dag sætter de deres fingeraftryk

på stort set alle de arrangementer og tiltag, der

udspringer af dansk Handicap forbund.

Handicapforbundet er ganske enkelt blevet vores

liv,” fortæller else, der selv har været handicappet, siden

hun som seks-årig blev ramt af børnelammelse.

Vi skrev 1986, da else besluttede sig for at yde en


ekstra indsats for sine medborgere med handicap. Hun

blev valgt ind i bestyrelsen og påtog sig med det samme

tjansen som kasserer. I 1999 rykkede hun op som

formand, og det har hun så været lige siden.

annelise havde sin sidste dag på arbejdsmarkedet

i 1993, og det blev starten på hendes engagement i

dHf. I starten som praktisk gris, men da else avancerede

til formand, gik annelise med i bestyrelsen og

overtog hvervet som kasserer.

”det er ganske enkelt en stor glæde at hjælpe andre

til at få en nemmere hverdag. det er den glæde, der

driver værket for os begge to,” siger annelise.

engagementet i dansk Handicap forbunds Vejleafdeling

er imidlertid ikke det eneste, de to søstre har

tilfælles. I 1973 flyttede else og annelise sammen i en

lejlighed i skolegade i Vejle, og der har de levet side

om side lige siden.

et studie i hverdagen

et museum over søstrene olesens liv sammen. det er,

hvad lejligheden i skolegade langsomt, men sikkert er

blevet til med årene.

siden 1973 har else og annelise, der er henholdsvis

58 og 67 år, levet side om side på de cirka 100 kvadratmeter,

så i dag er hjemmet ikke bare tag over hovedet.

det er et studie i søstrenes hverdag.

lektion ét starter med et kig i kontoret. Her danner

reolerne, skrivebordene, alle mapperne og en omfattende

samling computerudstyr rammen om else og

annelises tidskrævende, frivillige arbejde.

I stuen på den anden side af muren, er væggene

dekoreret med adskillige eksempler på søstrenes evner

for broderi, og bogreolen vidner om fælles interesser.

samtlige udgaver af Huset på Christianshavn og Matador

fylder godt op ved siden af opslagsværker og romaner,

for ikke at nævne en pæn samling af fingerbøl

og nationaldukker. lige ved siden af reolen står tv’et

forsynet med dvd, video og den store programpakke

på hybridnet. Cd-racket er proppet med alt fra Vikingarne

til runrig og richard ragnvald.

Helmut lotti fan

”det er mest folkemusik og dansktop, vi kører i,” siger

else pludselig og sætter en brat stopper for det intense

studium.

”Ja, jeg er Helmut lotti fan,” supplerer hendes søster

og peger på striben af albums med den belgiske sanger.

else og annelise olesen har for længst fejret sølvbryllup

i skolegade, og der skulle ikke umiddelbart være

noget til hinder for, at der også bliver guldbryllup. Ingen

af dem har nogensinde haft lyst til at flytte, og i dag kan

de nærmest slet ikke undvære hinanden, afslører else.

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006

”Man bliver jo lidt ligesom et ægtepar. når den ene skal

noget, følger den anden trop,” fortæller hun og griner.

annelise nikker bekræftende.

”Vi har da ikke altid den samme mening om tingene,

og så går vi jo og murrer lidt, men vi har det godt sammen,

og vi er glade for at bo her. nogle af dem, vi kender,

undrer sig over, at vi kan forliges, men vi har altid

fundet ud af det. else er god til alt det økonomiske, og

så er det mig, der går i vaskekælderen eller handler ind.”

kollegiehuset

det skyldes ikke mindst, at else har været handicappet,

siden hun som seks-årig blev ramt af børnelammelse.

en sygdom der betød, at hun allerede som ti-årig

måtte forlade familien på husmandsstedet i kærbølling

ved Bredsten for at gå på kostskoler i københavnsområdet.

først efter tretten år vendte hun tilbage til

hjemstavnen, hvor hun flyttede ind i kollegiehuset på

Boulevarden 76 i Vejle. fem år senere fulgte annelise

trop. det var i 1971. I et par år boede de to søstre så

dør om dør på kollegiet, indtil de i 1973 besluttede sig

for at flytte sammen.

”Vi spiste alligevel sammen hver dag, så vi kunne jo

lige så godt tage skridtet fuldt ud og samtidig få væsentligt

mere plads,” konstaterer else.

som sagt så gjort. ■

Artiklen har været bragt i Lokalbladet

Budstikken, 22. februar 2006.

Hjemmet bærer præg af alle de fælles hobbyer, Annelise og

Else dyrker. Blandt andet samler de på både fingerbøl og nationaldukker.

37


Ventetid

Oplever du ventetid på ombygning af din nye handicapbil?

Først var der ventetid på bevillingen, derefter ventetid på

bilen, og til sidst ventetid på ombygningen!

TJ Karrosseri A/S er flyttet til nye handicapvenlige lokaler og har udvidet

vores kapacitet, således at ventetiden på din nye bil er blevet reduceret.

Kontakt os for yderligere information.

BROENGE 6 · 2635 ISHØJ · TLF. 43 54 17 00

www.tjkarrosseri.dk


læserne skriver

Læserne

skriver...

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006

Kemo mod sclerose

Jeg fik for 10 år siden fik en meget aggressiv sclerose og fik tilbudt betainterferon. Den virkede fint og tog flere attaks, men efter

næsten otte år kunne min krop ikke acceptere den mere. Jeg var blevet orienteret om, at det kunne ske, men krydsede naturligvis

fingre for, at lige netop jeg ville kunne tåle medicinen i al evighed.

Så snart jeg stoppede med betainterferonen, angreb sclerosen mig, og jeg røg på hospitalet for at få behandling med binyrebarkhormon,

som man bruger ved akutte attaks. Det var en nedtur. Jeg kunne nu se frem til, at sclerosen ville være lige så aggressiv,

som da den startede.

Heldigvis havde man i mellemtiden fundet ud af, at kemo (Novantrone) i mild grad måske kan stoppe attaks. Jeg blev straks

indstillet til det og gennemgik en del undersøgelser for at blive godkendt. Det var alle tiders, hvis kemoen kunne stoppe sygdommen,

men det er jo naturligvis noget giftigt noget. Jeg havde intet valg, syntes jeg.

Efter første behandling gik der en måned, derefter to måneder, og så skulle der gå tre måneder fremover. Det tog lidt tid, før

min krop overgav sig til Novantronen. I begyndelsen havde jeg hele tiden små attaks, mit hår blev tyndt, og jeg fik blå mærker af

ingenting. Det bekymrede mig, men jeg fik at vide, at jeg skulle være tålmodig og vente til Novantronen fik ordentlig fat. Jeg var

temmelig optaget af hårtabet, men pyt - håret vokser ud igen.

Efter et halvt års tid, fik Novantronen ordentlig fat i kroppen og fik banket sclerosen helt ned under gulvbrædderne. I dag har

jeg været på den i lidt over et år, og jeg har ingen scleroseattaks. Ved at behandle min samlever, sclerosen, med respekt sammen

med Novantronen, har jeg det meget fint. Det mærker jeg især, når jeg rider, og når jeg går. Lykken er kemo.

Der bliver måske godkendt en ny medicin senere på året. Den vil jeg se frem til, selvom jeg lever meget i nuet. Det er i dag det

handler om, i morgen får jeg måske en tagsten i hovedet.

(Indlægget forkortet af red.) Med venlig hilsen, Annelise Asbjerg

Fire måneders lykke på grund af bil

Jeg har lige lagt min hustru i graven efter 52 års ægteskab. Det er jo en gave, når man får lov til at leve livet så længe sammen.

Dog blev de sidste fire år en byrde for begge. Esther blev ramt af en alvorlig hjerneblødning, der gjorde, at hun var højresidet

lammet og ikke havde noget sprog. I starten skulle hun mades ved hjælp af sonde. Sin forstand havde hun gud ske lov i behold.

Hun kom på plejehjem; ingen kunne forestille sig, at jeg kunne tage vare på hende hjemme, hvilket heller ikke var tilfældet henset

til mine 75 leveår.

Sammen kunne vi en utrolig masse, fx afholde en uges ferie i Jylland, eller hvad vi ellers kunne finde på. Det vi manglede var et

egnet handicapkøretøj, så vi kunne komme rundt efter vores behov. Vi brugte HUR udover de 104 ture, men det var både besværligt

og dyrt.

Så vi ansøgte Hillerød kommune og Frederiksborg Amt om at få en handicapegnet bil med lift. Efter 1,5 år fik vi et blankt afslag

på ansøgningen og måtte starte forfra med den forskel, at nu ville vi selv betale.

Så vi investerede i en WV transporter m/lift og den nødvendige montage pris kr. 300.000.

Det er de bedste penge, vi nogensinde har givet ud til bilkøb. Trods det, at min kone kun fik fire måneders dejlige oplevelser med

bilen.

To gange i det korte tidsrum var vi i Nordjylland på 3 – 4 dages miniferie, hvor vi boede på hotel eller kro og derfra besøgte

familie og venner. Det var så stort for hende og for mig selv. Vi nød det udover alle grænser. Hun følte, at hun igen var et helt

menneske, vi var pludseligt sluppet for at være fængslet til et sted, vi ikke brød os om at være. Desværre sluttede vore gode oplevelser

sammen i sidste uge.

Min opfordring er, hvis du selv kan finde pengene, gå langt udenom det offentlige system, køb dit udstyr selv - bedre i dag end

i morgen. Hvortil kommer, at i vores tilfælde havde jeg hængt på en bil, som jeg skulle aflevere, som var usælgelig, fordi den var

for dyr.

NB: Jeg har en ny lift til salg for halv pris, bilen beholder jeg – vi elsker den bil, den gav os livet tilbage, om end kun i fire måneder.

Kaj Agerholm

39


a f B e n T e r Ø d s g a a r d

ungdomskredsen

ungdomskredsen (uk) har eksisteret siden 1972 og

er stedet, hvor dansk Handicap forbunds (dHf) unge

medlemmer boltrer sig. de fleste er mellem 27 – 35 år.

Her sætter de fokus på emner som fx seksualitet,

udannelse, job, merudgifter, og hjælperordning.

”Medlemmerne kommer med i uk, når de er flyttet

hjemmefra. alting tager lidt længere tid, når man har

et handicap, man bor måske længere tid hjemme end

andre unge. forældrene har tit kæmpet for barnet siden

fødslen, så det er svært for dem at give slip. Vores

medlemmer har heller ikke giftet sig eller, fået børn.

det er det generelle billede, som nok er lidt anderledes

end for andre unge i den alder”, siger sif Holst, som er

formand for uk og 31 år. Hun er dog selv gift og har to

børn.

www.dhf-net.dk

Ulandsarbejde er en vigtig del af Ungdomskredsens arbejde. Her er formand Sif Holst i Ghana sammen med repræsentanter fra Dansk Ungdoms Fælles-

råd for at evaluere et projekt.

Hvad vil de unge?

I ungdomskredsen (uk) sætter de som noget nyt fokus på uddannelse og job. Men de har

også plads til at feste, afholde kurser og hjælpe unge med handicap i ulande. Handicap-nyt

har talt med uk´s formand sif Holst

40

De unge vil gerne leve et aktivt liv

Hvis nogen tror, at unge med handicap er meget

usædvanlige, kan de godt tro om igen, for de er som

alle andre unge og vil leve et aktivt liv - og mange vil

gerne uddanne sig og have et job.

”nogle ukere studerer på universiteterne, går til

sport osv. Men mange i uk har slet ikke alle de kræfter.

for dem er problemet, at de erhvervsfaglige uddannelser

ikke er tilrettelagt for mennesker med et handicap.

Mange tør slet ikke give sig i kast med et uddannelsesforløb,

for hvad gør man, hvis man kun kan gå i skole

20 timer om ugen. skal man så hele tiden skifte hold?

det kan være en kamp i sig selv at komme i gang, og

mange giver op på forhånd.

de, der går i gang alligevel, kan ikke få en praktik-


plads på kun 20 timer. Vi har en stor restgruppe i uk,

som ikke rigtigt kan komme i gang med noget, selvom

de gerne vil. Jeg ser meget gerne, at vi i samarbejde

med arbejdsmarkedspolitisk udvalg i dHf sætter fokus

på det problem, og at vi allierer os med de samvirkende

Invalideorganisationers ungdom, dansk ungdoms

fællesråd (duf) og danske studerendes fællesråd

(dsf) for at finde løsningsmuligheder”.

Det spirer og gror

for 1, 5 år siden var uk lidt nede i en bølgedal. kredsen

måtte aflyse arrangementer og små kurser. Men ikke

de store arrangementer, som sommersjov på egmont

Højskolen. alligevel mistede kredsen medlemmer og

satte derfor en undersøgelse i gang (se boks).

nu er bøtten vendt. Tillidsfolkene melder om langt

mere entusiasme på møderne, medlemmerne skriver

indlæg til uk bladet, der er mange idéer, og bestyrelsen

er også meget entusiastisk. lige nu er den i gang med at

planlægge et kursus til efteråret på sct. knudsborg.

”Vi tæller en meget bred skare, det er jeg glad for. Vi

har mange hos os, der også er med i spastikerforeningens

ungdom og Muskelsvindfondens ungdomsgruppe.

Jeg så gerne, vi fik endnu flere unge med, så uk

blev en handicappolitisk platform for alle unge med et

fysisk handicap”.

ulandsarbejde er også en vigtig del af ungdomskredsens

arbejde. et arbejde som sif Holst er meget

glad for, for det viser, at ukere ikke blot kræver noget

af samfundet, men også giver noget igen til nogen,

som har det endnu sværere.

Dengang far var dreng i UK

de ældre tillidsfolk i dHf taler begejstret om de aktioner,

de lavede da var i uk, og hvordan de var med til at

dHf ikke stivnede. Men i dag er det ikke uks vigtigste

opgave at markere sig internt, mener sif Holst.

”Vore store projekter er ulandsarbejde, hjemmeside,

et godt blad, gode kursustilbud, og at videreudvikle uk.

Jeg ser da meget nødigt, at alt var som i 1975. noget af

det, der blev lavet dengang, kunne da godt laves igen,

men det er et spørgsmål om resurser. Vi har valgt at

prioritere kommunikation og tilbud til medlemmerne,

og vores hjemmeside er meget flittigt besøgt. Måden vi

kommunikerer på er også ung. størsteparten af kommunikationen

blandt medlemmerne foregår via e-mails”.

Overgangen fra UK til DHF er

svær

På en kongres kom det frem, at overgangen fra uk til

dHf var svær. det tog uk op og indbød til et kursus

om emnet. desværre måtte det aflyses på grund af

manglende tilslutning.

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006

41

”Mit indtryk er at, at når ukerne

kommer til dHf, møder de måske

en bingo/banko kultur og mange

ældre medlemmer. det er svært at

komme med i bestyrelsen, fordi de,

som sidder der, hele tiden genvælges.

Jeg synes, det er svært at gøre

noget ved det i uk, men jeg tror, at

der er forandringer på vej, for flere

afdelinger er begyndt at sige, at de

gerne vil have unge ind.”

og sif Holst har også ideer til

hvordan dHf skal møde de unge.

”når der kommer et nyt ungt

medlem, bør man finde ud af dets

interesser. er det bestyrelsesar- Sif Holst blev i april ny formand for Ungbejde?

er det tilgængelighed?

domskredsen i Dansk Handicap Forbund.

Handicappolitik? som det er i dag,

er det meget bureaukratisk at komme til at lave noget

tillidsmandsarbejde. Hvis en gruppe unge ukere gerne

vil lave hjemmeside eller være en fokusgruppe for den

hjemmeside der er, så eksisterer den mulighed ikke.

Vi ser også, at nogle ikke vil være i et udvalg, men

gerne vil løse små opgaver ind i mellem. Jeg så gerne,

at vi alle sørgede for, at alle, der har lyst, kan være med

og bidrage i det omfang, de har lyst og kræfter.” ■

Hvem er de – og hvad vil de?

I foråret udsendte UK et spørgeskema til medlemmerne, for at finde

ud af, hvordan de er, og hvad de vil. Ca. 10 % af medlemmerne

svarede.

Det generelle billede er:

• En UKer er mellem 27 – 35 år, single og uden børn.

• Flertallet er spastikere eller har muskelsvind.

• Har afsluttet folkeskolen, men er nu pensionist eller under udan-

nelse.

• Bor til leje og går ofte i biografen eller på café/restaurant, men

sjældent på museum.

• Tager gerne på bilferie i Danmark, har mobiltelefon og hjemme-

computer, som bruges dagligt.

• Har hjælpe – eller ledsageordning og de nødvendige hjælpemid-

ler samt en bil.

• Har generelt gode erfaringer med kommunens sagsbehandlere.

• Vil gerne deltage i DHF og UK arrangementer – primært for at

lytte til foredrag og få socialt samvær.

• Mange UKere laver frivilligt arbejde i handicaporgaisationer eller i

politiske partier.

• Mener der er brug for handicaporganisationer – også i fremtiden.

• UKerne er generelt glade for livet.

• Når der drømmes er det om job, biler, hjælpeordning, rejser, kær-

lighed, frihed, uafhængighed, venner, bedre helbred, sejre, til-

gængelighed, større bolig og et langt og spændende liv.


a f B e n T e r Ø d s g a a r d

Boganmeldelse

En rapkæftet og

ganske vidunderlig

dværg

”Mit navn er Sørine Bentsdatter. Jeg blev født i 1684 i landsbyen Brønshøj. Min

fader var præst, min moder døde i barselssengen.

Da jeg fyldte seks, besluttede min krop, at den ikke ville vokse mere.

Jeg bryder mig ikke om betegnelsen dværg. Jeg bryder mig i det hele taget

ikke om dværge”.

sådan starter Peter H. fogtdals roman om den utilfredse

og intelligente sørine Bentsdatter og så er

tonen slået an. det er næsten synd at røbe for meget

af handlingen, som går over stok og sten i datidens københavn

og skt. Petersborg.

sørine Bentsdatter lever på samfundets bund i

københavn. en dag tvinges hun til at optræde ved et

taffel for kong frederik den fjerde og den russiske zar,

Peter den store, som er på besøg i københavn.

sidstnævnte bliver så begejstret for hendes særprægede

show, at han tager hende med til skt. Petersborg.

langt væk fra danmark oplever hun både kærlighed,

men også djævleuddrivelse samt den tort at blive udstillet

i et kunstkammer.

dværgens synsvinkel

I bogen oplever vi verdenen fra sørines synsvinkel, og

hun er både en god og sanselig iagttager. Hendes anatomi

er blevet hendes ufrivillige skæbne, som hun ikke

selv råder over. Hun har ikke selv valgt at være så lille,

at hendes næse ”er i højde med andres røvhuller”, som

hun fortæller et sted i bogen.

Hun stikker ud fra mængden, men nægter pure at

lade sig kue af de ydmygelser, som folk, højere end

hende, synes de har ret til, fx at kaste rundt med hende.

om natten drømmer hun om at være mere normalt

proportioneret, så hun kan færdes frit uden at andre

glor eller håner hende.

Hun har kun begrænset indflydelse på sit liv, men

det forhindrer hende dog ikke i at være både egensindig

og snedig. Hun møder andre dværge, som også har

fundet metoder til at overleve.

www.dhf-net.dk

42

Bogen er forrygende læsning, men ind i mellem

ulækker - set med nutidens øjne - her er både bræk,

utøj og lort i diverse doser.

overlevelse

sørine er en overlever i en verden, hvor humanisme

og menneskerettigheder ikke eksisterer, og hvor hoffet

kan gøre med en fattig dværg nogenlunde, hvad det

vil. Hendes overlevelsesmetode er at være rapkæftet

og ind i mellem ondskabsfuld, ignorere fysiske smerter

og holde sine allerinderste tanker for sig selv. Heldigvis

deler hun dem gerne med læseren – og viser således

også mere milde og poetiske sider.

Bogen kan varmt anbefales, det er umuligt ikke at

holde af hende og lade sig rive med af handlingen.

det er en både en lyst og en gru at få hendes groteske

iagttagelser af datidens københavn og det store rusland,

og bogen får også en til at filosofere over, hvad

det vil sige at være menneske. ■

Peter H. Fogtdal: Zarens dværg, roman. 285 sider.

299 kr., udgivet af forlaget ArtPeople.

”Jeg står på en ladvogn, da jeg ser processionen

bevæge sig ned ad vejen. Forrest går soldater i røde

uniformer med blafrende silkebannere. Derefter præster

med glaskrucifiks, helgenbilleder og messebøger

udsmykket med diamanter. En af præsterne holder

en gylden kande i luften. Det ser idiotisk ud, men de

hellige har altid været idioter”.


Vanførefonden

Vanførefonden sætter pris

på forskere og ildsjæle

Traditionen tro uddelte Vanførefonden en forskerpris på 250.000 kr. og en opmuntringspris

på 25.000 kr. på fondens repræsentantskabsmøde.

forskerprisen blev givet til civilingeniør og ph.d. i kunst, design og media

anthony lewis Brooks, fra aalborg universitet. Hans forskningsprojekt hedder

soundscapes og ved hjælp af et kamera, og ultralyds- og infrarødsensorer kan

handicappedes bevægelser registreres og omsættes til både lyd, lys og computerbilleder.

formålet er at give mere livskvalitet til mennesker, som har svært

ved at bevæge sig.

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006

opmuntringspris

Årets opmuntringspris blev tildelt Jens Bork for sit mangeårige arbejde med egmont Højskolens elevforening, som

han har være formand for siden 1989. I 1990 havde foreningen 100 medlemmer – i dag har den 600.

Jens Bork udsender nyhedsbreve, årsskrift og et elevblad, og han har lavet elevforeningens hjemmeside. Han arrangerer

også elevstævner, og de sidste 20 år har han arrangeret ferierejser til udlandet for tidligere elever.

Han er formand for beboerforeningen give, hvor han bor, og her har hans indsats betydet, at der i give er bygget

fem bofællesskaber for unge og voksne med funktionsnedsættelser.

Læs mere om Soundscapes på www.aaue.dk/%7Etonybrooks, og om elevforeningen

på Egmont Højskolen på http://elevforening.egmont-hs.dk/

Vanførefonden har også sin egen hjemmeside www.vanfoerefonden.dk

Vanførefonden som glad giver

fonden støtter både tilgængelighed og rejser. Pengene stammer fra arv

43

f o T o : W I l l I H a n s e n / C o n g o H u s e T .

Glade givere og prismodtagere. Fra venstre ses priskomi-

teens formand Gunnar Schiøler, Vanførefondens formand

Palle Simonsen, Jens Bork og Tony Brooks.

I årets løb har fonden uddelt 4.065.000 kr. Pengene er blandt andet gået til diverse tilgængelighedsprojekter fx

til at gøre kvindekrisecentre og arealerne omkring ejer Baunehøj tilgængelige og støtte en biograf på Mors til at

skaffe konvertible pladser til kørestolsbrugere.

”Begrebet integrerede konvertible pladser er særdeles interessant. det er jo nemlig ikke nok, at en biograf eller

andre forlystelsesetablissementer er tilgængelige for kørestolsbrugere, hvis konsekvensen er, at den pågældende

bliver placeret ude i et hjørne af lokalet eller foran rækkerne,” sagde formanden for Vanførefonden Palle simonsen.

af samme grund har fonden bedt arkitektskolen i aarhus om at udarbejde forslag til, hvordan man på en enkel

måde kan løse det problem og ser frem til at kigge på løsninger.

rejser og malerier

dansk Handicap forbund har modtaget 2.100.000 kr. til ferieophold på sct. knudsborg, og fonden har også i år

ydet støtte til ferier for børn, sports- og idrætsklubber og uddelt personlegater.

Vanførefondens midler stammer i høj grad fra arv. fra maleren Preben Jørgensen, der var født spastiker, har

Vanførefonden og spastikerforeningen i fællesskab arvet ca. 60 billeder, som i årets løb skal vurderes af ”Bruun

rasmussens auktioner”.

I årets løb fik Vanførefonden også sin egen hjemmeside, hvor det er muligt at udskrive ansøgningsskemaer, og

siden den gik i luften, har den været flittigt besøgt. du finder den på www.vanfoerefonden.dk. ■

a f B e n T e r Ø d s g a a r d


Allerede når du sætter dig

ind i den nye VW fornemmer

du, at det er din bil.

Den personlige indretning,

de ergonomiske hensyn og

rummeligheden gør det

nemt og bekvemt at bevæge

sig rundt. Her er taget

hensyn til det hele.

Christian

Rosendahl

Per

Zoega

Vi leverer overalt i Danmark

Villy Veirup as

Danmarks største

Minibus Center

Vi tilbyder gratis afprøvning med

specialindrettede Fiat Busser

overalt i Danmark.

Altid mere end 80 nye Fiat Busser

på lager. Leveringstid 2 - 4 uger.

Komfort + VW

- den perfekte løsning...

I VW busserne er der tænkt på alt,

som gør såvel kørslen som opholdet i

bilen attraktiv.

Optimale pladsforhold, fleksibilitet

og righoldigt udstyr gør køreturen til

en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles

i højde og længde, integreret joystickgearstang

gør den nem at nå

og letter gearskiftet. Sådan kunne vi

blive ved....

VW busserne fås i 3 udstyrsversioner.

Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger

udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov.

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoega for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600.

Industrivej 1 • 6760 Ribe • 7542 0600

www.vw-ribe.dk • ribe@volkswagen.dk

Husk! Vi har

også gode brugte

busser på lager.

aut. Fiat forhandler

www.motorbyen.dk Jylland: 86 24 84 23 Sjælland/Fyn: 63 15 20 00


Materialer fra dHf

Jul på Sct.

Knudsborg

22. december – 2. januar

Traditionen tro arrangerer dansk Handicap forbund

juleophold for enlige på feriecentret sct.

knudsborg på fyn fra fredag den 22. december

til tirsdag den 2. januar 2007.

enlige der skal være alene i julen, kan få tilmeldingsblanket

hos Pia Brorup på forbundets hovedkontor,

telefon 39 29 35 55.

Prisen for opholdet er kr. 6.000 alt inkl. + kr. 600

for transport fra Hans knudsens Plads.

Ønsker du at give dig selv og dansk Handicap forbund en håndsrækning

ved at sælge Handicap-Jul, så kontakt hovedkontoret på tlf. 39 29 35 55 eller

formanden for dHf’s afdeling i dit område.

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006

Bestil Handicap Jul

– til dig selv eller gode venner

Jeg bestiller eks. af Handicap-jul 2006. 52 sider, pris kr. 25,- + porto.

Ved køb af mere end 6 eks. sendes portofrit.

Handicap-Jul samt girokort sendes til nedenstående adresse:

Navn

Gade

Postnr. By

Kuponen sendes til: Dansk Handicap Forbund

Hans Knudsens Plads 1A

2100 København Ø

Du kan også bestille på telefon 39 29 35 55 eller mail: dhf@dhf-net.dk

45


RESPEKT …

Udvikler hele mennesker!

Besøg Danmarks mest

rummelige højskole på:

www.egmont-hs.dk

Eller på: Villavej 25,

Hou, 8300 Odder

Telefon 87 81 79 00

mail@egmont-hs.dk

Skovly - landets handicapvenlige lejrskole

Skovly er unik. Rør ved koen Soffi s varme

tunge, leg cowboy på ponyen Rosie

og gnask gulerødder med kaninerne. I

stalden får du oplevelser til alle sanser

og møder dyrene på nærmeste hånd.

Skovly er bygget i 2003. Her fi ndes kursusbygning,

køkken, bad, opholdsstue,

spisesal og stort handicaptoilet med

bad. Uden for er der et hav af mulighe-

TEMPUR-MED ® KØRESTOLSPUDE

TEMPUR-MED Kørestolspuder kombinerer trykpleje med en høj grad af

komfort. Puden hjælper med at etablere 24-timers behandling af

trykområder ved at give maksimal støtte og stabilitet. Desuden

er puden let at rengøre og kræver ingen vedligeholdelse.

TEMPUR er et viskoelastisk, temperaturfølsomt materiale bestående af åbne celler,

der føl ger kroppens konturer nøjagtigt. Den sfæriske celle struktur bevæger sig nænsomt

omkring krop pens kurver, så der ydes fuldkommen støtte, hvor der er behov

for det, men uden at der dannes modtryk.

KONTAKT TEMPUR DANMARK A/S FOR NÆRMERE INFORMATION

Holmelund 43 . 5560 Aarup . Tlf.: 63 43 43 69 . Fax: 63 43 43 60

der. Ta’ på skattejagt i skoven omkring

den rullestolsvenlige natursti, grill skumfiduser

på bålpladsen, snork om kap

med kammeraterne i træhytterne, lær

om landbrug og hyg om hinanden.

Kontakt bestyrer Aksel Mortensen

Tlf.: 7544 1661, atm@landscentret.dk

Se priser og info på www.skovly4h.dk

handikapnyt.indd 1 31-01-2006 11:50:20

DANSK

PRODUCERET


Maskinel Magasinpost

ID nr. 42111

Afsender:

KLS PortoService ApS

Hjulmagervej 13

9490 Pandrup

Ændringer vedr. abonnementet

ring venligst 39 29 35 55

Udgiver:

Dansk Handicap Forbund

Hans Knudsens Plads 1A

2100 København Ø.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!