Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

Den rummelige festival 

Kongres 2006 

september 2006 5 www.dhf-net.dk 

www.dhf-net.dk 

Handicap·nyt

Frihed 

til at komme videre 

Mange års viden og er- 

faring inden for fremstil- 

ling af håndsyede sko, 

tilpasning af fabriks- 

fremstillede sko eller specielle indlæg 

gør, at vores ortopædiske håndsko- 

magermestrer kan tilbyde løsninger af 

højeste kvalitet. Vi har en tæt dialog 

med dig for derigennem at sikre, at pas- 

form og design går op i en højere en- 

hed. 

Sahva · Borgervænget 5-7 · 2100 København Ø · Telefon 39 25 01 00 · www.sahva.dk 

Sahva A/S · Sahva Auto · Sahva Care · Sahva Ryg-center 

Sahva er Skandinaviens førende virk- 

somhed inden for udvikling, design og 

produktion af små og store hjælpmidler 

til mennesker med bevægelseshandi- 

cap. Vi bruger den til enhver tid nyeste 

teknologi og vælger altid den bedste 

løsning. 

Kontakt os og hør, hvordan du kommer 

videre.

Indhold 

Vær med til at støtte Dansk 

Handicap Forbund 

s. 9 

Den rummelige festival ...................................................................... 6 

Roskilde Festival tager godt imod kørestolsbrugere 

Støt Dansk Handicap Forbund, når du handler på nettet .................. 9 

Via "En god sag" og ”Det gode program” kan du støtte din organisation, hver 

gang du handler 

Kongres 2006: .................................................................................10 

DHF skal være en åben dør 

Præsentation af formandskandidat Susanne Olsen 

Jeg er jo politiker 

Præsentation af formandskandidat Hans Jørgen Møller 

Vi skal løfte i fællesskab 

Præsentation af næstformandskandidat John Sørensen 

Hjulspind ..........................................................................................16 

DHF bør være medlemmernes advokat .............................................18 

En samtale med forstander Ole Lauth om fremtidens DHF 

Midt i bladet .....................................................................................21 

Ny struktur i Dansk Handicap Forbund ............................................ 30 

To forslag til ny struktur skal diskuteres på DHF’s kongres 

Dyret og galskaben i mennesket ..................................................... 32 

Omtale af Michael Kviums udstilling "Jaywalking Eyes" 

De gode viljer kan ikke stå alene ..................................................... 35 

Handicaporganisationerne vil have lovgivning mod diskrimination 

Det er en glæde at hjælpe ............................................................... 36 

Medlemsportræt af Else og Annelise Olesen 

Læserne skriver ............................................................................... 39 

Hvad vil de unge? ............................................................................ 40 

Ungdomskredsen i DHF har gang i mange initiativer 

En rapkæftet og ganske vidunderlig dværg ..................................... 42 

Anmeldelse af Peter H. Fogtdals: Zarens dværg 

Vanførefonden sætter pris på forskere og ildsjæle .......................... 43 

Prisuddelinger i maj 

Jul på Sct. Knudsborg ...................................................................... 45 

Atter i år tilbydes medlemmer juleophold på Fyn 

Bestil Handicap-jul 

Handicap-Jul er på gaden sidst i oktober, men kan bestilles på forhånd 


HANDIC AP • Nyt · Nummer 5 · sePtember 2006 

F o t o : J e p p e K e r c K h o F F s 

Lykke Madsen foran Roskilde 

Festivalens legendariske 

Orange scene. 

s.6 

”Dansk handicap 

Forbund skal både 

påtage sig at yde det 

enkelte medlem indivi- 

duel støtte og fastholde 

den langsigtede social- 

politiske indsats.” 

Ole Lauth, 

forstander for Egmont Højskolen 

s.18 

Michael Kviums billeder sætter gang 

i tankerne 

s.32

DAMP Annonce A4 + 6mm 27.05.2005 11:39 Uhr Seite 1 

Hurtig behandling uden ventetid 

Der er frit sygehusvalg i Danmark 

Når patienter venter mere end to måneder 

på en undersøgelse eller behandling kan 

du frit vælge behandling på DAMP Sundhedscenter 

Tønder. 

Ventetiden starter den dag henvisningen 

fra din praktiserende læge modtages på 

sygehuset. 

Vi sørger for transport til patienter, der bliver 

indlagt til større operationer. 

Ortopædkirurgiske behandlinger 

og forundersøgelse 

Hofte - knæ - skulder - hånd og albue - 

fod og ankel - ryg - åreknuder 

• Godkendt af Sygeforsikringen Danmark 

• Aftale med forsikringsselskaber 

• Aftalesygehus for Amtsrådsforeningen 

• Garantisygehus for Sønderjyllands Amt 

Kontakt: 

DAMP Sundhedscenter Tønder på tlf. 7392 6247 

eller find informationer på www.udenventetid.dk

Handicap-nyt’s 

produktion er 

godkendt til 

Svanemærket 

efter Nordisk 

Ministerråds 

miljøregler 

Leder 

Evas mission 


eva har en mission. socialminister eva Kjer hansen har fremsat forslag om at etablere en 

ny form for plejehjem - kaldet ”friplejeboliger”. Disse friplejeboliger er tænkt som et privat 

alternativ til de offentligt drevne plejehjem. Aktørerne skal være offentligt godkendt og certificeret, 

og de skal ikke kunne tjene penge på driften. Den ideologiske tanke er formentlig, 

at de ældre skal have et frit valg, og at denne valgmulighed eller markedsgørelse af plejen 

skal fremtvinge konkurrence og følgelig et løft i kvaliteten. således har socialministeren givet 

endnu et bidrag til en liberalisering af et meget centralt område i dansk socialpolitik. 

Forslaget er i den grad kontroversielt. Vi står i disse år ved en skillevej mellem enten øget 

markedsgørelse eller en satsning på en effektiv statslig løsning på de plejeopgaver, som vedrører 

os alle så dybt. som alternativ til den siddende regerings kurs, har socialdemokraterne 

for nylig fremsat forslag om et statsligt løft til ældreplejen i kølvandet på de ubehagelige 

historier fra blandt andet plejehjemmet Fælledgården. 

Men hvilken vej er den rigtige? Forslaget om friplejeboliger indeholder det særlige element, 

at leverandørerne skal deltage i licitations-/udbudsrunder. I min optik kan det føre til, 

at der kan blive fremsat urealistisk lave tilbud med risiko for forringelse af plejens kvalitet og 

forhøjede takster for borgerne. samtidig har leverandørerne anvisningsret. Det indeholder 

en fare for, at de private vil foretrække de ældre, som er mindre plejekrævende, medens de 

svageste ældre bliver overladt til det offentlige. I yderste konsekvens vil det måske føre til en 

opdeling af plejen i et A- og et B-hold. Når det er sagt, så ser det ud som om, ministeren står 

fast på, at forslaget skal gennemføres. Vi må derfor se på, hvordan man får mest muligt positivt 

ud af friplejeboligerne. 

For det første bliver det spændende at se, om konkurrenceelementet kan have en gavnlig 

effekt. og for det andet mener jeg, at hvis man primært certificerer aktører, som ved, hvad 

de har med at gøre - og her tænker jeg på humanitære organisationer, patientforeninger og 

andre som kan tænkes at ligge inde med relevant specialviden, som kan forbedre kvaliteten i 

plejen - ja så kan forslaget måske være et fremskridt. 

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det dog tydeligt, at evas mission er endnu et 

afgørende skridt imod en øget markedsgørelse. tiden er i den grad inde til at gøre sig tanker 

om, hvilke principper vi ønsker, at fremtidens socialpolitik skal være styret af i Danmark. Min 

mission er at plejen skal være den bedst mulige - uanset borgerens økonomisk formåen. 

Jan Jørgensen 

landsformand 

5 

Kontroleret oplag i perioden 

1. juli 2004 - 30. juni 2005: 9.754 

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø. Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www.dhf-net.dk. 

Redaktion: Jan Jørgensen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: KLS Grafisk Hus. Oplag: 10.300. 

Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55. Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 

for bestilling. ISSN: 0904-8081. 80. årgang. Giro: 6 00 34 35. Kontortid: Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.00, Fredag kl. 9.00 – 14.15. Landsformand: Jan Jørgensen. 

Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 2. december 2006. Deadline: 31. oktober 2006.

A F J e p p e K e r c K h o F F s 

roskilde festival 

Medarbejdere på handicapområdet. Lift i Ryttergårdens hvileområde. 

Når man siger roskilde Festival, tænker de fleste på 

mudder, fulde folk og lyden af bankende rockmusik, 

der blander sig med et masende publikum til 

koncerterne. 

Men hvordan er det at deltage med et handicap? 

Festivalen har gennem årene forsøgt at indrette 

faciliteter, så mennesker med handicap kan deltage 

på lige fod. er det lykkedes? 

handicap-nyt besluttede sig for at undersøge sagen 

nærmere sammen med den friske og efterhånden 

garvede festivalgænger, Lykke Madsen på 21 

år, og fredag eftermiddag mødes vi på ryttergården, 

festivalens særligt indrettede serviceområde 

for personer med handicap. 

Festivalpladsen har været åben i to dage og 

mange af festivaldeltagerne har været på campingarealerne 

i en lille uge. I baggrunden blander 

den tunge rytmiske lyd fra de forskellige scener sig 

med duften af øl, mad og efterhånden også menneskelige 

affaldsprodukter. solen bager fra en skyfri 

himmel, og selvom luften er tyk af støvskyer, gør 

den festivalpladsen til et paradisisk tilflugtssted for 

fest- og musikglade mennesker i alle aldre. en af 

dem er Lykke. 

Lykke sidder i el-stol og har to hjælpere med. Det 

er fjerde gang, hun er i roskilde, så tilsyneladende er 

kørestolen ikke et problem for at deltage i løjerne. 

www.DHf-Net.Dk 

Den RUMME 

roskilde Festival tilbyder musik, fællesskab og god stemning for alle 

6 

Bare den bedste 

Lykke føler sig tydeligvis hjemme på festivalen og 

efterlader ingen tvivl om, at roskilde ikke kan sammenlignes 

med nogen anden stor musikbegivenhed i 

Danmark. 

”roskilde er bare den bedste festival. For mig skal 

det først og fremmest være stort, og musikken er vigtig 

- i år skal jeg høre navne som Bob Dylan, Kaisers 

orchestre, strokes, Guns n’ roses og Kashmir. Festivalen 

har samlet rigtig megen god musik, og det er en fed 

fornemmelse at gå til koncert sammen med 60-70.000 

andre mennesker. Men det handler også om, at mine 

venner er her, og at roskilde har en helt særlig stemning”. 

camping med vennerne 

Lykke har fravalgt at bo på det særligt indrettede campingområde. 

hun bor i en lejr sammen med gode venner. 

Lejren er, ligesom mange andre af de sirligt indrettede 

oaser, efterhånden blevet en tradition. hun er 

den eneste i lejren, som har et handicap, men alligevel 

fungerer det rigtig godt. Umiddelbart er det svært at 

forestille sig, hvordan man kan bo i en af disse teltlejre, 

når man er afhængig af en elektrisk kørestol. små cirkler 

af iglotelte med havestuer konstruerede af hvide 

havepavilloner danner ramme om noget, der minder 

om et stammeritual. Der synges, danses og klinkes

På de opstillede kørestolsplatforme er det muligt at følge koncerterne på lige fod 

med det øvrige publikum. 


LIGE festival 

med flasker på et underlag, som for blot uger tidligere 

var hjemsted for græssende kreaturer. 

For Lykke er det ikke et problem - hun mener, det 

er sundt at bryde tendensen til at samle sig med ligesindede. 

Derfor er det vigtigt at være sammen med 

venner frem for andre personer med handicap, og som 

hun siger: ”Mine venner får mig til at glemme mit handicap, 

og det er rigtig rart”. 

Lykkes hjælpere bor også i lejren, og opladning af 

stolen har hun opfindsomt nok fundet ud af at klare 

ved et af de store tårne. tårnene fungerer som fyrtårne, 

som festivalgæsterne kan navigere efter i de endeløse 

rækker af telte, havepavilloner og udspændte presenninger. 

Medarbejderne på pladsen er søde til at lade 

stolen op og hjælpe, hvis der opstår problemer. 

problemer eller udfordringer 

Lykke har oplevet problemer på festivalen. Lykkes smil 

fortæller dog, at hun mest oplever dem som udfordringer 

eller festlige indslag. 

”en gang blev min stol snuppet af en fuld fyr, som 

syntes, det kunne være sjovt at køre en lille tur i den. 

Vi fik dog hurtigt stolen tilbage, og han mente selvfølgelig 

ikke noget ondt med det. Andre år har regn og 

mudder gjort det svært at komme rundt, men så har vi 

sat stolen i frigear, og mine hjælpere har skubbet den”. 

Lykkes hjælpere er et par gæve unge mennesker, 

Handicaptoiletter. 

som er med på det meste, men hun har også udvalgt 

dem særligt til at tage med her. 

”Kraftig regn har også givet problemer. et år vågnede 

jeg op ved, at mit telt sejlede i vand, og efter den 

oplevelse overvejede jeg alvorligt at tage hjem. Men 

udover det har jeg gennem fire år ikke oplevet noget, 

som kunne kaldes alvorlige problemer”. 

problemer er som regel blevet taget i opløbet og 

klaret af hjælperne eller festivalens medarbejdere. Ét 

har hjælperne dog haft svært ved at løse; nemlig at 

kørestolsplatformene foran scenerne kan være lidt 

overfyldte. Man skal i hvert fald komme i god tid for at 

få en plads. 

Mangfoldighed 

Det helt specielle ved roskilde Festival er atmosfæren. 

Man kan simpelthen ikke blive træt af at spadsere 

rundt på pladsen med alle sanser åbne og kigge på 

livet og mennesker. handicap-nyt konstaterer på få 

minutter en palet af meget forskellige typer - fra svenske 

punkere over tyske dødsmetalhoveder til ældre 

ægtepar, som fortsat lever for rock and roll. roskilde er 

et fristed. Det er da også en af de ting, Lykke helt klart 

trækker frem. 

”som sagt, er der en helt særlig stemning på festivalen. 

Jeg har simpelthen ikke noget negativt at sige om 

de andre festivaldeltagere. her er mange forskellige 

7

oskilde festival 

typer blandet sammen, og alle er meget åbne og nemme 

at komme i kontakt med. Nogle gange kommer en 

tilfældig forbipasserende hen og giver et kram eller 

snakker - det oplever man ikke på samme måde ude 

i det almindelige samfund. De, der er fulde, er for det 

meste bare sjove - jeg har endnu ikke oplevet nogle 

ubehagelige ting”. 

tag bare med 

Lykke beskriver festivalen med ordene fællesskab, 

respekt, sjov og ballade. hun synes, det er vigtigt at 

fortælle alle med et handicap, at man sagtens kan 

deltage. Der er meget fine faciliteter til rådighed, og 

hjælperne kommer gratis med. 

”Mange, som ikke har været på festivalen, tror, at den 

er vild og uhæmmet. Det er bare slet ikke rigtigt. her 

er god stemning, og alle kan tale med alle. Man føler 

sig velkommen og er en naturlig del af festen, selvom 

man har et handicap. Jeg vil gerne opfordre alle, som 

har lyst, til at prøve det. Med lidt forberedelse kan du få 


nogle gode dage, hvor du ikke fokuserer så meget på 

dit handicap”. 

handicap-nyt tager afsked med Lykke overbevist om, 

at roskilde Festival er en rummelig og positiv festival - 

en fest man kan være en del af, uanset hvem man er. ■ 

Handicapservice på Roskilde Festival 

Ryttergården er Roskilde Festivals servicecenter for 

mennesker med handicap. Den har eksisteret de sidste 

12 festivaler. Her tilbydes opladning af kørestole, 

mindre reparationer af hjælpemidler, handicaptoiletter, 

besvarelse af spørgsmål af handicaprelevans 

samt mulighed for at hvile eller ligge ned ved vandladning. 

Festivalen har også en særlig handicapcamping. 

Personer med handicap kan på forhånd tilmelde 

sig festivalens handicapordning og blandt andet få 

hjælpere gratis med ind. 

Mere info på festivalens hjemmeside: 

www.roskilde-festival.dk 

Jørgen Witt, en af de frivillige medarbejdere på Ryttergården. Også en servicehund havde sammen med sin ejer fundet vej til festivalen.

en god sag 

som mange andre organisationer har 

Dansk handicap Forbund meldt sig ind i 

organisationen en god sag. Når man hand- 

ler i bestemte e-butikker, støtter man sam- 

tidig velgørende organisationer herunder 

Dansk handicap Forbund 

engodsag.dk startede i 2004 og har siden indsamlet et 

sekscifret beløb til de organisationer, der er med. Kernen 

i engodsag.dk er, at man som forbruger bestemmer, 

hvem man vil hjælpe, og butikkerne, man handler 

i, betaler donationen. Netadressen er www.engodsag. 

dk. 

Alle kan siges at få noget ud af samarbejdet. som 

forbruger får man adgang til mange forskellige ebutikker 

og støtter tilmed gode formål. samtidig får 

organisationerne nye penge til at gøre en indsats, og 

e-butikkerne viser socialt ansvar og er med til at gøre 

en forskel i verden. 

e-butikkerne betaler til hjælpeorganisationerne. Alle 

procentsatser og beløb, som butikkerne opgiver angiver 

præcist hvor meget, der ubeskåret sendes videre til forbrugerens 

foretrukne formål, når man handler i e-butikken. 

Man kan vælge, hvilken organisation, man vil støtte. 

Gør man det ikke, går støtten til en fælles pulje og bliver 

fordelt ligeligt på alle medlemsorganisationer. 

Vareudbuddet i de tilknyttede firmaer er bredt. I de 

mere end 00 butikker, der i øjeblikket er tilknyttet, 

kan man købe tøj, ferie og rejser, gaveartikler, bøger, 

computere, aviser, telefoni for blot at nævne nogle af 

mulighederne. 

også blandt organisationerne er spændvidden stor. 

Lige fra Danmarks Bløderforening over Det Danske 


Støt Dansk Handicap 

Forbund, når du hand- 

ler på nettet 

Bibelselskab, Dyrenes Beskyttelse, Børns vilkår, Det økologiske 

råd til Amnesty International og så selvfølgelig 

Dansk handicap Forbund. 

Det Gode Program 

engodsag.dk har udviklet Det Gode program, som gratis 

kan hentes ned på computeren. Det Gode program 

hjælper med at huske at støtte det gode formål, hver 

gang man handler i en af de tilknyttede e-butikker. 

programmet minder automatisk om at huske det klik, 

der får butikken til at støtte din foretrukne organisation. 

engodsag.dk er e-mærket samt medlem af Foreningen 

af Dansk Internethandel og It-Brancheforeningen. 

engodsag.dk modtog i 2006 e-handelsprisen 

for dens arbejde med hjemmesiden og Det Gode 

program og 

blev hædret 

med publikumsprisen 

samt Bedste 

Nystarter. 

Brug 

hjemmesiden 

www. 

engodsag. 

dk, hver 

gang du 

handler. 

hent det gode 

program, 

og vær med 

til at støtte 

Dansk handicapForbund. 

■ 

9 

A F s o LV e I G A N D e r s e N

A F s o LV e I G A N D e r s e N 

Kongres 2006 - Valg www.DHf-Net.Dk 10 

Fremtiden til debat 

Dansk handicap Forbunds 14. kongres afholdes på egmont højskolen 19.-22. oktober 

på Dansk handicap Forbunds kongres diskuteres og udstikkes linierne for det fremtidige arbejde og der vælges 

formand, næstformand og kasserer. Kongressen i år lægger tillige op til en grundig diskussion af strukturen i Dansk 

handicap Forbund (DhF), for når det kommunale landskab ændres, må DhF følge med. 

Landsformand, Jan Jørgensen, stiller ikke op igen, men to nye kandidater har meldt sig på banen. Det er næstformand 

susanne olsen og medlem af forretningsudvalget hans Jørgen Møller. til posten som næstformand stiller 

John sørensen – også medlem af forretningsudvalget – op, og som hovedkasserer genopstiller erna christensen. 

strukturdebatten gennem de to sidste år har resulteret i, at hele to forslag til ny struktur bliver præsenteret for 

de delegerede. strukturudvalget, der har arbejdet siden sidste kongres, præsenterer et, forbundets specialkreds, 

rYK- rygmarvsskadede i Danmark, et andet. Læs om forskellene på side 0. 

Fremtidigt arbejde er også et fast kongrespunkt. handicap-nyt har talt med egmont højskolens forstander ole 

Lauth, der i sit daglige arbejde er tæt på mange af forbundets yngre medlemmer, for at få et bud på fremtidens 

DhF. se side 1 . 

Nye folk i toppen 

De tre nye folk, der opstiller til lederposterne i Dansk handicap Forbund, susanne olsen,. hans Jørgen Møller og 

John sørensen præsenteres på de følgende sider. 

Susannne Olsen: 

DHF skal være 

en åben dør 

Susannne Olsen 

Hvorfor stiller du op? 

til kongressen har 

jeg siddet 12 år 

som næstformand. 

De er gået hurtigt, 

og jeg har været 

glad for dem. Jeg 

har altid set min 

rolle som at være 

loyal kollega til formanden 

– en del af 

et team. Nu vil jeg 

så prøve kræfter 

med formandsposten og i højere grad være med til at 

sætte dagsordenen. Det er en spændende udfordring, 

og jeg tror, jeg kan tilføre organisationen noget ved 

at gøre det på min måde, dvs. skabe et godt og bredt 

netværk af aktive handicappolitikere og tillidsfolk, der 

sammen skaber gode og nødvendige tilbud til vores 

medlemmer. Jeg vil gerne, at vi får en endnu stærkere 

vi-følelse. 

Hvad vil du gerne arbejde for og med? 

Min fornemmeste opgave vil være at få så mange som 

muligt til at komme ind i DhF-fællesskabet og arbejde 

for sagen. Jeg mener, jeg er god til at samle, være åben,

lytte, uddelegere arbejde og lade folk komme til fadet. 

hvis folk finder ud af, at de gerne vil et eller andet, skal 

de have lov til at gøre det arbejde og også få æren for 

det. Det er vigtigt for DhF lige nu. 

Hvilke mærkesager skal DHF arbejde med? 

Der ligger et kæmpearbejde foran os med at følge 

op på kommunalreformen. Mange opgaver er lagt ud 

i kommunerne, og hvis vi vil være med til at præge 

udviklingen, kræves det, at vi lokalt følger opgaverne 

tæt og får indflydelse. Afdelingerne har den konkrete 

opgave i kommunen såvel i forhold til den lokale 

handicappolitik som den vigtige omsorgsindsats, DhF 

varetager for vores mange medlemmer. 

Derfor er det nødvendigt, at DhF skaber mulighed 

for, at tillidsfolk på alle niveauer kan dygtiggøre sig fx 

gennem kurser, temadage og seminarer. Vi har altid 

uddannet tillidsfolk, men nu er vi nødt til at prioritere 

det meget højere for at tiltrække folk og ”slå igennem.” 

Jeg ser gerne, at vi bygger en decideret tillidsmandsuddannelse 

op. en grundig ”begynderpakke”, som man 

hele tiden kan udbygge. 

I diskussionen om fremtidens velfærdssamfund har 

vi pligt til at komme på banen, for det er vores medlemmers 

livsvilkår, det handler om. Der bliver mange 

kampe bare for at holde fast i de muligheder, som vi 

har kæmpet for og opnået. 

en hjertesag for mig er at kæmpe for de af vores 

medlemmer, som ofte bliver glemt, fordi de ikke selv 

råber op og ikke har nogle til at råbe op for sig. Det er 

bl.a. de mennesker, der bor i botilbudene og kommer 

på aktivitetstilbudene. De er ofte i en situation, som 

fastlåser deres muligheder for livsudfoldelse. Vi skal 

sætte mere fokus på den gruppe og arbejde for, at de 

får samme muligheder som andre mennesker med og 

uden et handicap. 

Debatten om rettigheder kører i højt gear, og det er 

nu, vi skal blande os og få indflydelse. DhF har nedsat 

en gruppe til at arbejde med området. Den skal sætte 

turbo på. Det er en sag, hele handicapbevægelsen skal 

engagere sig i – men DhF må gerne tage førertrøjen. 

helt generelt tror jeg, at DhF skal blive bedre til at 

finde og kæmpe for de sager, der har størst betydning 

for personer med fysisk handicap fx tilgængelighed, 

hjælpemidler, hjemmehjælp, hjælpeordninger, støtte til 

bil og boliger mv. 

Hvordan skal DHF arbejde indadtil? 

Jeg kunne tænke mig, at DhF bliver ”den åbne dør”. 

stedet, hvor alle kan henvende sig og få hjælp, støtte, 

HANDIC AP • Nyt · Nummer 4 · JuNI 2006 11 

rådgivning og information, så de kan komme videre 

med deres problemstilling. 

Når folk får lov til at arbejde med det, de brænder for 

og har lyst til, udnytter man alles kræfter bedst. Det vil 

jeg sikre, ved at give mange forskellige måder at komme 

ind i DhF på og gøre et stykke arbejde, og ved at få 

folk til at samarbejde. Det er jeg god til. Måske starter 

man lokalt, måske i et udvalg, måske starter man selv 

en interessegruppe. Der skal altid være en mulighed, 

hvis vi skal tiltrække og beholde nye kræfter. 

Der skal være kort vej til ledelsen, og min dør skal altid 

være åben. Man skal kunne komme med ønsker og 

ideer på alle niveauer og få dem diskuteret og søsat. 

Hvordan skal DHF markere sig? 

Vi skal være synlige. som mangeårigt medlem af informationsudvalget 

ønsker jeg at sætte skub i udvikling 

af elektronisk kommunikation og af hjemmesiden 

– ideelt set så både tillidsfolk, medlemmer og folk helt 

uden for dagligt bare må ind for at se det sidste nye. 

Det skaber synlighed. 

Derudover skal vi blive mere synlige i medierne og 

i det politiske billede. Ikke vente på, at medierne kommer 

til os, men komme ud med læserbreve, kronikker 

og debatindlæg – og ikke mindst flere kampagner, 

som skaber opmærksomhed. Vi skal fortælle, at vi har 

noget interessant at komme med og sparke synspunkter 

ind i debatten. 

Hvordan skal DHF skaffe sig politisk indflydelse? 

DhF skal afklare sig omkring politiske problemstillinger. 

Konkret skal vi lave flere politikpapirer, så hele organisationen 

ved, hvor vi står. Det betyder dog ikke, at 

når vi har lavet et sådant, så hviler den problemstilling. 

Alle områder skal hele tiden udvikles. Det arbejde og 

kontakten med vores medlemmer skal fortælle os, hvor 

vi skal sætte ind politisk. 

selvfølgelig skal vi også mødes med politikere om 

aktuelle problemstillinger fx i forbindelse med finansloven, 

lovgivningsarbejde og den praktiske virkelighed. 

Det er meget vigtigt for mig, at vi i DhF tager os tid 

til holdningsdiskussioner blandt tillidsfolk og medlemmer, 

fx som det skete efter undersøgelsen ”Det gode 

liv”, som socialpolitisk udvalg satte i gang sidste år. på 

den måde har folk i det politiske liv – både i og uden 

for DhF – en chance for at få at vide, hvilke problemer 

vores medlemmer synes, de har. 

Det er også vigtig, at vi sætter dagsordenen i og 

sammen med DsI. Det er ikke alt, vi skal eller kan gøre 

alene.

Kongres 2006 - Valg 

Hvordan skal en ny struktur i DHF se ud? 

Jeg har været med i strukturudvalget. Udvalgets forslag 

har baggrund i mange diskussioner, som har resulteret 

i det aktuelle oplæg. efterfølgende har vi så fået 

et andet forslag. som jeg ser det, er der mulighed for 

at blive enige om ¾ af forslagene, og jeg håber meget, 

at vi kan finde et kompromis om resten. Når der er to 

forslag, skal vi se på mulighederne for ”at mødes”. Det 

vil være det bedste for forbundet. 

Hvad er særligt ved DHF? 

DhF udmærker sig ved at have en åben flad struktur, 

ikke-hierarkisk. Man kan få indflydelse fra det øjeblik, 

man får en ide. DhF er også rummelig. Afdelingerne er 

gode til at tage alle med i deres arbejde. 

Det er også en styrke, at vi ikke ser på diagnoser. Det 

interessante for os er at sikre, at vi kan leve et liv med 

et handicap på lige vilkår med andre. handicappolitik 

i stedet for diagnoser. Vi arbejder på at få politikere og 

embedsmænd til at forstå, hvad kompensation betyder 

for den enkeltes livsudfoldelse. Det er meget centralt i 

handicappolitik, for DhF og for mig. ■ 

Blå bog 

Født: 1956 

19 0: Medlem af Dansk handicap Forbund. 

Aktiv i Ungdomskredsen (UK). 

19 1-: Medlem af bestyrelserne for Ballerup/ 

Ledøje-smørum/herlev/Værløse afdeling 

og Københavns Amtskreds. 

19 2-91: henholdsvis kasserer, næstformand og 

formand i UK. 

19 5-: Medlem af hovedstyrelsen i DhF. 

19 9-9 : Medlem af kursusudvalg. 

1990-: Medlem af forretningsudvalg. 

1992-: Formand for informationsudvalget. 

1994-: Næstformand i DhF. 

1995-: Aktiv i DsI, bl.a. som kasserer i DsI-Kbh.’s 

Amtsafdeling, medlem af forretningsudvalg 

i DsI-Furesø, Furesø handicapråd, og 

klagerådet for Værløse kommune, formand 

for det amtslige Brugerråd og næstformand 

i Det regionale Udviklingsråd. 

Desuden medarrangør af sommerkurser på egmont 

højskolen og af mange ”events”, bl.a. gadeteatret cirkus 

Fantaspastisk, børneforestillingen “servietten”, “Kunst af 

kaos”, Kulturby ’96, jubilæumsudstilling på Nationalmuseet, 

jubilæumsrevy og Aktion postkasse. 

Kvindepolitisk aktiv og har bl.a. siddet i Kvinderådet 

og været medstifter af Kvinder med handicap. 


12 

Hans Jørgen Møller: 

Jeg er jo p 

Hvorfor stiller du 

op? 

Jeg mener, jeg har 

noget at byde på. 

Min styrkeside ligger 

så afgjort på 

socialpolitik, som 

jeg har beskæftiget 

mig med i mange 

år. Jeg er jo politiker, 

det må jeg erkende. 

Jeg kan lide 

Hans Jørgen Møller 

forhandlinger, og 

min stil er nok noget 

frembrusende og kontant – også over for pressen. 

samtidig tror jeg, det er sundt for demokratiet med 

flere kandidater. Det skærper argumenterne at føre 

valgkamp. 

endelig så er det for mig det rigtige tidspunkt. Den 

siddende landsformand trak sig, så muligheden var der, 

og det skal være nu, ellers bliver jeg for gammel. 

Hvad vil du gøre som formand? 

Jeg vil gøre mit til, at Dansk handicap Forbund (DhF) 

igen kommer til at sætte dagsordenen og ikke kun 

forholder sig til andres udspil, tanker og forslag. Vi 

skal heller ikke altid afvente, hvad DsI gør, selvom 

de gør det godt. Vi kan også alene og sammen med 

andre. Det viste vi for år tilbage, da vi i samarbejde 

med de øvrige bevægelseshandicaporganisationer 

udarbejdede en grundig analyse af konsekvenserne af 

pensionsreformen og en gennemarbejdet rapport om 

invalidebiler. samarbejde med andre organisationer 

skal vægtes højt. 

Hvilke mærkesager skal DHF arbejde med? 

Grundlæggende skal vi bevare og forbedre forholdene 

for handicappede. 

I forbindelse med velfærdsreformen er der ikke sagt 

mange ord om handicappede, men det kan bekymre 

mig, at man hele tiden taler om, at det skal kunne betale 

sig at arbejde. Det betyder som regel, at politikerne 

mener, at der skal skæres i de sociale ydelser. Det skal 

vi være opmærksomme på. 

Vi skal til stadighed arbejde for forbedret tilgænge-

olitiker! 

lighed. I den forbindelse bekymrer privatiseringen mig. 

Når DsB fx bliver privatiseret bliver ansvarsfordelingen 

diffus. hvem skal man forhandle med, og hvem har ansvaret 

for tilgængeligheden? 

Jeg har en gammel kæphest. Jeg kan ikke forstå, at vi 

på bilområdet ikke kan få samme vilkår med hensyn til 

afgifter og nedskrivninger som taxivognmænd. 

så er der handicappolitik generelt. Jeg går ind for 

antidiskriminationslovgivning. Jeg er træt af de gode 

viljer og tror ikke længere på, at det er nok. 

Hvordan skal DHF arbejde indadtil? 

Der skal rettes op på debatkulturen. Der er for meget 

personfnidder i stedet for debat om sagerne. 

Kommunikationen mellem fagudvalgene skal forbedres. 

Jeg kunne tænke mig at holde jævnlige møder 

mellem formandskab og udvalgsformænd for at 

orientere, koordinere og justere kursen. hvad skal der 

ske det næste år? Det er vigtigt både for at trække i 

samme retning og for at inspirere hinanden. 

Vi skal udvikle vores kurser og fx skabe en uddannelse 

for forhandlere i kommunerne i lighed med uddannelse 

af tilgængelighedseksperter. 

Vores bisidderkorps er forsømt, og det bliver vi nødt 

til at gøre noget ved. enten udvikle eller nedlægge det. 

så trænger organisation og administration til en 

elektronisk opdatering. Vi skal kunne tilbyde tillidsfolk 

og medlemmer langt bedre muligheder for at kunne 

bruge de nye medier til at kommunikere med os. 

Hvordan skal DHF markere sig? 

Antallet af medlemmer falder, og vi skal have fat i de 

25-50årige. Vi er håbløst bagud i forhold til dem. Jeg 

kunne tænke mig at genopdage de handicapstævner, 

vi havde for mange år siden. en markeringsdag eventuelt 

sammen med andre organisationer. et handicapstævne 

er nok ikke sindsoprivende nyt i forhold til 

samfundet, men i forhold til organisationen er det, og 

det vil kunne tiltrække aktive, yngre folk. 

Vi skal også spekulere på at udvikle events, som kan 

give presseomtale. Jeg ærgrer mig ofte over, at vi ikke 

bruger den goodwill, vi har hos mange kunstnere. 

Det er så moderne med tænketanke. sådan en skulle 

DhF også have med gode folk – kunstnere, politikere 

mv. - som ikke er syltet ind i organisationen. Kloge ho- 


veder som skal komme med forslag til hvilken vej DhF 

skal gå, hvilke mærkesager, vi skal satse på, hvordan vi 

skaffer økonomiske midler og lignende. og så skal man 

give dem ro og resurser til at tænke langsigtet – 10, 

20, 0 år frem i tiden. 

Hvordan skal DHF skaffe sig politisk indflydelse? 

Vi skal selvfølgelig mødes med politikere for at forhandle 

og give gode ideer. Jeg tror, vi skal alliere os 

med udvalgte politikere og fodre dem med viden. 

Jeg vil gerne inddrage næstformanden mere i det 

arbejde, så vedkommende er løbende orienteret. Brede 

tingene ud, så der også bliver kontinuitet, når folk 

udskiftes. Jeg kunne også ønske at inddrage udvalgsmedlemmer, 

så flere folk var trænede i at forhandle og 

mødes med politikere. Alle udvalgsmedlemmer burde 

overvære en folketingsdebat eller lignende, for at få en 

fornemmelse for, hvordan det politiske system fungerer. 

Vi skal være selvbevidste, for man kan ikke forhandle 

med politikerne, hvis man i virkeligheden mener, de 

er ”bedre” end os. DhF kan også videregive ideer og 

inspiration. 

Hvordan skal en ny struktur i DHF se ud? 

Lige nu ligger debatten om en ny struktur underdrejet. 

Der er to forslag, og ingen af de to kan samle det nødvendige 

flertal. Man er nødt til at bøje sig mod hinanden 

og finde et kompromisforslag. Det kan ikke nytte 

noget at sidde i hver sin sandkasse og råbe. Jeg har 

selv været med i strukturudvalget, men kan se at det 

endelige forslag indeholder en kompliceret valgprocedure. 

Den er svær at forklare, og så vil den også være 

svær at få til at fungere. 

Jeg synes ¾ af forslaget er godt, ¼ dårligt, men det 

er en vigtig fjerdedel. Uenigheden går bl.a. på om vi 

stadig skal have direkte valg af medlemmer til det ledende 

organ. Jeg har altid fundet det mærkeligt, at vi 

har haft såvel direkte valgte som udpegede medlemmer. 

Jeg vil godt være med til at bibeholde det direkte 

valg, hvis det er det, der skal til. 


Dansk handicap Forbunds særkende er, at vi selv bestemmer. 

Det er helt unikt. Vi har det bredeste demokrati, 

der fungerer forholdsvis godt. 

1

Kongres 2006 - Valg 

Forbundet er efterhånden en livsstil for mig. Derfor 

vil jeg gerne være med til at præge udviklingen. Jeg 

har en vision. Det er vigtigt at have. Man kan ikke få 

folk med på noget, man ikke selv ved, hvad er. så er 

det, at vi kommer til bare at forholde os til det, andre 

mener og gør. ■ 

Blå Bog: 

Født: 1950 

1975: Medlem af DhF, aktiv i Ungdomskredsen 

(UK). 

1975-1979: skiftevis formand/næstformand i UK. 

Formand for DsI-Ungdom, herigennem 

medlem af styrelsen af Dansk Ungdoms 

Fællesråd. 

19 0-: Medlem af hovedstyrelsen. 

19 1-2002: Medlem af socialpolitisk udvalg. Gennem 

flere år formand for udvalget. 

19 -: Kredsformand i København, Frederiks- 

berg, Bornholm. 

2005-: Formand for ulandsudvalget. 

2006-: Formand for Københavns afdeling. 

Medlem af forretningsudvalget i flere perioder blandt 

andet den nuværende. Medlem af kursusudvalg og 

økonomiudvalg i flere perioder. 

Medlem af Den sociale Ankestyrelse i to perioder ( år). 

I øvrigt: Gøgler og skuespiller. Medvirket i DhF’s Lokkehjulet 

(1995- 96) og jubilæumsrevy (2000), i bandet 

Genetic outlaws. har medvirket i film og teater bl.a. i 

tv-serien Bryggeren. 

John Sørensen: 


14 

Vi skal løf 

Hvorfor stiller du op 

som næstformand? 

Jeg vil gerne 

være med at skabe 

bedre sammenhold 

og større fællesskab 

i DhF. Det er 

helt nødvendigt. 

Vedtægtsdebatten 

har ikke været 

med til at samle os. 

Det er ærgerligt, 

John Sørensen 

når der nu er brug 

for samarbejde. 

Vedtægterne er i bund og grund kun interessante for 

”toppen”. Afdelinger og almindelige medlemmer er 

ligeglade med vedtægter, hvis de har en organisation, 

der fungerer, der kan støtte, og som har indflydelse. 

på sidste kongres havde vi faktisk fornemmelsen af et 

stærkt fælles grundlag, fordi vi lige havde haft postkasseaktionen, 

der samlede os og skabte sammenhold. 

Dialog og fællesskab bliver det vigtigste. Det mener 

jeg, jeg er god til at skabe. Folk skal have plads, og 

der skal være plads til debatter og meningsbrydning. 

Jeg er god til at se løsninger, muligheder og kompromiser. 

Den evne vil jeg gerne bruge i DhF til at skabe 

sammenhold og glæde, så folk får lyst til at sige: her 

i DhF vil jeg gerne være med til at arbejde for, at folk 

med handicap får det bedre. 

hvis vi kan få tingene til at fungere indadtil, kan vi få 

større indflydelse udadtil. så har vi kræfterne til det. 

Hvad vil du gøre? 

Jeg vil starte med at invitere formændene for udvalgene 

til en snak om i hvilken retning, vi skal bevæge 

os. hvad skal vi arbejde for? hvilke rammer har vi de 

næste par år? 

Jeg vil gerne have lidt mindre ’sådan plejer vi at 

gøre’. Det er godt med erfaring, men nye folk kan også 

have gode ideer. I stedet for at støde sammen og blive 

sure, kan vi lytte.

te i fællesskab 

Jeg mener også, vi skal arbejde mere for at få gode 

medlemstilbud, så vi hurtigt kan se, hvad man får ud af 

at være med. 

Hvad er det vigtigste for DHF lige nu? 

Det vigtigste er at støtte folk i de nye kommuner og 

i de nye handicapråd. Vi skal sætte kræfter ind på at 

få politikpapirer, så folk derude har noget at støtte og 

forholde sig til. Det er i kommunerne mange afgørelser 

træffes i de kommende år. Vores lokalafdelinger skal 

følge kommunerne tæt, og det er vanskeligt for mange 

af dem at løfte den opgave. De har brug for støtte og 

opbakning. hvordan det sker er ligegyldigt, men den 

hjælp, de har behov for, skal være der. ellers bliver det 

svært for dem at få dagligdagen til at fungere, og så 

falder man fra. støtten kan sikkert være meget forskellig 

fra afdeling til afdeling. 

Afdelingerne bliver også nødt til at være aktive. De 

skal samle eksempler på, hvad der sker i kommunerne, 

så vi kan se, hvordan den daglige politiske praksis er. 

De skal fortælle ledelsen i DhF, hvad der sker. Fodre 

den, så den har en ordentlig baggrund for politiske 

udmeldinger. Det er en proces, der tager tid, men en 

nødvendig proces. 

Det handler igen om fællesskab. en fælles fremtid 

indebærer, at alle organisationens dele respekterer hinanden 

og erkender, at der er brug for alles kræfter og 

plads til forskellighed. Folk skal have lov til at lave det, 

de brænder for, selvom der selvfølgelig er rammer bl.a. 

økonomiske. 

Hvad er vi gode til? 

Vi er gode til at få resultater på tilgængelighedsområdet 

og socialpolitikken. Jeg mener faktisk, vi har opnået 

stor indflydelse. Vi har været med til at skabe debat 

og sætte fingeraftryk. Vi er derimod ikke gode nok til 

at formidle det videre til afdelinger og medlemmer. 

Vi skal fortælle om resultaterne, så også manden med 

handicap på gaden ved, hvad vi er, kan og står for. 

og så har vi gode tilbud til de medlemmer, der ikke 

får andre tilbud. på den måde er vi rummelige. 



Vores styrke er den todeling, der er i organisationen, 

så vi både arbejder politisk og tager hånd om vores 

medlemmer i afdelingerne. holder sociale arrangementer 

og fester. Det giver også indflydelse lokalt og 

sender et signal om, at vi prioriterer medlemmerne, 

når vi tager os tid til både at arbejde politisk og lave 

omsorgsarbejde. 

Vi oplever tit en debat om, hvad der er vigtigst. også 

her gælder det om at give plads. hvis afdelingen har 

gode sociale arrangementer, så giv plads til de folk, der 

gerne vil lave noget andet. Brug ikke tiden til diskussioner 

om, hvad der er vigtigst, brug tiden til at gøre 

noget. 

Man skal huske på, at vi altid kan blive bedre. Vi skal 

ikke tro, at det, man gør godt, ikke skal udvikles. Det, vi 

var gode til for 10 år siden, kan trænge til justeringer. ■ 

Blå bog 

Født: 1955 

1969: Medlem af Dansk handicap Forbund. 

1977- 5: Medlem af bestyrelsen i Vejle afdeling. 

1977- : Medlem af bestyrelsen for Midtjyllands- 

kredsen bl.a som kasserer. 

19 0-: Kredsformand for Midtjyllandskredsen. 

Den hidtil yngste i DhF. 

19 0-: Medlem af hovedstyrelsen. 

19 4-: Medlem af det amtslige Brugerråd, Vejle 

Amt, siden 1992 som formand. 

19 6-: Bestyrelsesmedlem i DhF, Kolding afde- 

ling, bl.a. to år som formand. 

19 7-2006: Amtsformand for De samvirkende Invali- 

deorganisationer, Vejle Amt. 

1990: Medlem af socialpolitisk udvalg i DhF, fra 

2006 formand. 

1994-: Medlem af forretningsudvalget i DhF. 

2002-2006: Medlem af DsI’s forretningsudvalg. 

2006-: Formand for DhF, Kolding Afdeling. 

Desuden medlem af forskellige udvalg i DhF bl.a. organisationsudvalget 

og Bygge- og trafikpolitisk udvalg. 

15

F o t o : D e N h I r s c h s p r U N G s K e s A M L I N G . 

hjulspin 

Den Hirschsprungske 

Samling for alle 

Den hirschsprungske samling 

ligger i Østre Anlæg skråt over 

for statens Museum for Kunst 

i København og rummer heinrich 

og pauline hirschsprungs 

samling af dansk kunst. Museet 

åbnede i 1911, og for nylig 

er det blevet tilgængeligt for 

kørestolsbrugere. 

Adgang sker til højre for museets hovedindgang. Indenfor er der 

elevator og handicaptoilet. Alle udstillingssalene er tilgængelige 

med kørestol. Der er også mulighed for at låne kørestol på museet. 

Der er handicapparkering i stockholmsgade umiddelbart foran museet, 

og handicapledsager kommer gratis ind. 

samlingen består af mange hovedværker i dansk kunst fx af malerne 

p.s. Krøyer, Michael Ancher, Anna Ancher, Vilhelm hammershøi 

og christen Købke. 

Fra den . september – 0. december er der en særudstilling, 

”Ære være Leonora” som viser billeder af Kristian Zahrtmann (1 4 

– 1917), som hele sit liv var fascineret af Leonora christinas skæbne. 

Få eller behold din handicapparkeringsplads 

Justitsminister Lene espersen vil fremsætte et lovforslag, der gør det muligt 

at få en reserveret parkeringsplads ved sin bolig. Det sker efter pres fra 

forskellig side. Det vakte en del opmærksomhed tidligere på året, da brugere 

fandt ud af, at deres reserverede p-pladser med bilens registreringsnummer 

skulle sløjfes, fordi de var ulovlige. I værste fald kunne det betyde, 

at de kom til at holde i helt andre gader langt fra opgangsdøren. 

Landsformand Jan Jørgensen henvendte sig derfor til justitsministeren 

og protesterede imod forringelsen. De samvirkende Invalideorganisationer 

(DsI) og det centrale handicapråd henvendte sig også til ministeren, og nu 

vil Lene espersen så stille lovforslag om reserverede pladser til mennesker 

med et særligt parkeringsbehov. ”Vi er glade for, at justitsministeren har 

lyttet og handlet hurtigt og tager initiativ til at fremsætte et lovforslag. Vi 

tror og håber, at hele Folketinget vil støtte op omkring dette forslag”, siger 

stig Langvad, formand for DsI. 


16 

Et forsinket tillykke 

Næstformand susanne olsen blev den 

7. juni 50 år. susanne har haft en lang 

række tillidsposter, siden hun i 19 0 blev 

aktiv i Dansk handicap Forbund (DhF) 

bl.a. som formand for Ungdomskredsen, 

medlem af hovedstyrelsen og forretningsudvalg 

og nu næstformand siden 

1994. 

siden 1992 har hun været formand for 

informationsudvalget, som bl.a. står for 

forbundets repræsentation på rehab, hvori hun lægger en del kræfter, 

og hun er ikke bleg for at fylde hele sin kassebil op med DhF-materialer, 

udstillingsgenstande og standpassere. 

også i redaktionen af handicap-jul deltager hun og er opfindsom, 

når det fx gælder ideeer til forsider eller personer, som er egnet til portrætter. 

Når et nyt julemærke i DhF lanceres senere på året, har fødselaren 

også en finger med i spillet. 

hun har tillige været medarrangør af en lang række kurser og også 

deltaget i gadeteater og andre projekter af kunstnerisk art i DhF 

regi – blandt andet som medvirkende i jubilæumsrevyen år 2000. 

tillidsarbejdet i DhF har også afledt poster i DsI blandt andet som 

medlem i det nye Furesø handicapråd. Red. 

Vestegnen i Tyrkisk lokalavis 

Vestegnens afdelings ferierejse gik i år til Bodrum i tyrkiet, og her oplevede de at 

blive forsidestof på en lokalavis. De har fået teksten oversat, og der står: 

”en gruppe på 0 personer holder ferie på hotel Dimond i Bodrum. Marius og 

Kirsten, som er fra Dansk handicap Forbund, Vestegnen forklarer, at det er sjette 

gang, de er på ferie i tyrkiet, men første gang de er i Bodrum med gruppen. De 

holder meget af tyrkiet og Bodrum, især de historiske steder er meget tiltrækkende. 

De har nu været i Bodrum i en uge, og de er meget tilfredse. Disse billeder 

viser tydeligt, at mennesker med handicap godt kan holde ferie uden det store 

besvær – bare de får den rette støtte og en hjælpende hånd”. 

Går den, så går den 

tre argentinske fodboldfans, som havde 

købt billige kørestolsbrugerbilletter 

til WM kampen Argentina/holland 

uden at være kørestolsbrugere, blev 

afslørede, da en af dem rejste sig og 

begyndte at hoppe op og ned. Nogle 

troede, der var sket et mirakel, men det 

var der ikke, og de tre charlatanere blev 

bortvist. De var flove, men deres forklaring 

var, at det var de eneste billetter, 

de havde råd til. 

Kilde: www.world-cup-blog.co.uk 

og Ekstrabladet.

F o t o : W I L L I h A N s e N / c o N G o h U s e t . 

A F B e N t e r Ø D s G A A r D 

F o t o : M A X t A Y L o r , A p . p o L F o t o 


Ny medarbejder 

siden 1. maj har Jamal A. Khalek været ansat i et fleksjob som 

projektmedarbejder i projekt “Det kan lade sig gøre”. han er 

født i Libanon og har boet i Danmark i 20 år. han er uddannet 

folkeskolelærer med speciale i samfundsfag og geografi. 

hans arbejdsopgave i projektet er at tage personlig 

og opsøgende kontakt til etniske miljøer samt løse forefaldende 

opgaver som for eksempel planlægning og koordinering, 

ajourføring af projektets database og at skrive 

mødereferater. 

Fritiden går med familieliv. Jamal Khalek er gift og har tre 

børn, og alle holder de af at tage på familiebesøg eller en tur ud i naturen. 

en anden fritidsinteresse er politik. Ved valget til Integrationsrådet i marts måned var Jamal 

Khalek kandidat for Mellemøstenlisten med det formål at skabe bedre dialog, kontakt og forståelse 

mellem danskere og indvandrere og at arbejde for at etniske minoriteter med handicap 

får bedre muligheder for at integrere sig. han opnåede dog ikke valg i denne omgang. 

Velkommen til, red 

Servicehund redder ejer 

en servicehund i UsA slog alarm, da dens ejer Kevin 

Weaver, som er diabetiker, faldt om på grund 

af lavt blodsukker. Den aktiverede med tænderne 

et alarmopkald på hans mobiltelefon og reddede 

ham ved at gø ind i telefonen. Vagtcentralen sendte 

fluks en ambulance. hunden er af racen beagle og 

hedder Belle, den er trænet til at vurdere sin ejers 

blodsukker ved at slikke ham på næsen og sniffe til 

ham. hvis han ikke reagerer, skal den slå alarm. Den 

har nu fået en samariter-medalje. hvis du skriver 

Kevin Weaver and dog i fx www.google.dk, kan du 

læse mere. 

Servicehunden Belle med samaritermedalje og ejeren Kevin Weaver, som kan takke hunden for, at han er i live i dag. 

René Nielsen skal tale til unge krigsveteraner 

rené Nielsen mistede begge ben ved en ulykke i 1991, men er siden blevet 

en af Danmarks førende handicapidrætsudøvere og har vundet flere 

verdensmesterskaber og oL-medaljer i atletik. han har sit eget firma 

Uncool coaching, der udvikler mennesker gennem foredrag, kurser, 

workshops eller personlig coaching. 

sidste år udkom hans biografi ”halvt mand – helt menneske”. Kort 

efter fik han en mail fra en hoteldirektør, som havde læst bogen på en 

lang flyrejse og helt tilfældigvis kendte en mand i den amerikanske 

hær, som han havde fortalt om bogen. Amerikaneren inviterede rene 

Nielsen til et møde i tyskland. 

”efter mødet blev jeg bedt om at tage til UsA og tale til de unge mennesker, 

som kommer hjem fra Irak og er kommet til skade. Der sidder 

mange unge mænd på baserne, og de vil gerne høre om, hvordan man beholder sin 

kæreste, får børn, job osv. Jeg skal tale til ca. 16.000 mand. tænk hvis jeg kan så et lille frø, som de selv 

kan få til at spire ved at vande det?” 

ordene faldt på Vanførefondens repræsentantskabsmøde i år, hvor han fortalte forsamlingen, hvad 

der var sket med ham, siden han modtog fondens opmuntringspris sidste år. 

F o t o : s o L V e I G A N D e r s e N 

17 

Vidste du, at ... 

Invalideredes oplysningsforbund 

(IoF) går ind i sin 50. 

sæson. Du kan læse mere 

om de mange kurser, som er 

tilrettelagt, så alle kan være 

med. Læs mere på www. 

iof.dk. 

egmont højskolen har 50 

års jubilæum i år. Læs mere 

på www.egmont-hs.dk 

på www.flix.dk, som er et 

forum for borgerjournalistik, 

kan du skrive læserbreve og 

debatindlæg, som redigeres 

af professionelle avisfolk. 

hvis du skal leje et hjælpemiddel 

kan du lede efter 

et firma på www.hmc.nja. 

dk/udlejning.htm. 

Listen er udarbejdet af 

personalet på roskilde Amts 

hjælpemiddelcentral. 

på www.goodaccessguide. 

co.uk vrimler det med gode 

tips om england for kørestolsbrugere. 

statens Byggeforsknings 

Institut (sBI) som noget nyt 

tilbyder gratis rådgivning 

om tilgængelighed i byggeri 

og udearealer. rådgivningen 

gives til bygherrer og 

andre med ansvar for byggeprojekter. 

sBI arrangerer 

også forskellige kurser med 

indlagte ”prøv selv ture” i 

kørestol eller om lovgivning. 

Læs mere på www.sbi.dk 

under tilgængelighed 

Foreningen tilgængelighed 

for alle har et nyhedsbrev, 

man kan abonnere gratis 

på. se mere på www.godadgang.dk

A F Z I tA N A A L s t r Ø M 

Fremtidens DhF 

”Jeg kan ikke se, hvorfor Dansk handicap Forbund med de 

offentlige midler, de får, ikke skulle kunne være advokater 

for mennesker med handicap, der kommer i klemme.” 

Dette klare budskab kommer fra ole Lauth, forstander 

for egmont højskolen. han mener, at Dansk handicap 

Forbund (DhF) skal finde frem til en strategi, hvor 

foreningen både påtager sig at yde det enkelte medlem 

individuel støtte og fastholder den langsigtede 

socialpolitiske indsats. 

”I dag lever vi alle, såvel mennesker med handicap 

som ikke-handicappede, i en verden, der både er blevet 

mere udviklet og mere indviklet, og hvor det enkelte 

individ er sat i centrum. Det enkelte menneskes 

egne ønsker og forventninger til det gode liv er blevet 

afgørende. Muligheden for at klare sig godt er store, 

men samtidig er risikoen for, at mange flere ikke klarer 

sig, også vokset. Derfor skal foreningen påtage sig at 

yde individuel støtte; spille en ny rolle i forhold til medlemmerne.” 

enkeltsager giver erfaringerne 

”DhF har i mange år sagt, at foreningen ikke tager 

sig af enkeltsager, men arbejder politisk for at bedre 

forholdene for mennesker med handicap. Al ære og respekt 

for det, men problemet er, at det politiske system 

består af enkeltsager, og ethvert menneskes eget liv 

er en enkelt sag. Det er man nødt til at tage med i sine 

overvejelser. 

se for eksempel på plejehjemssagen, der er poppet 

op. Den demonstrerer, at det er gennem enkeltsagerne, 

vi får erfaringen til at handle politisk. Det er en 

af grundene til, at jeg mener, DhF er nødt til at samle 

enkeltsagerne op - ligeså trælse og mærkværdige de 

måtte være. Man skal helt ud og have fat i kommunens 

sagsbehandler, der ikke forstår nødvendigheden af 

et hjælpemiddel og folkeskolelæreren, der ikke giver 

Bjarne ordentlige vilkår. 

I det øjeblik en forening hviler på laurbærrene, kan 

det gå galt, for så slækkes der også i det politiske system. 

Man bliver nødt til at bide sig fast.” 


Dansk Handicap Forbund bør 

Dansk handicap Forbund skal køre på to hjul, hvis den skal fastholde medlemmerne og 

skabe synlighed. organisationen skal både støtte det enkelte medlem i at løse dagligda- 

gens problemstillinger og arbejde for langsigtede politiske forbedringer. Det siger forstan- 

der ole Lauth i en samtale om fremtidens handicaporganisation 

1 

Viden forsvinder med kommunalreform 

en anden og mindst ligeså væsentlig grund til at tage 

enkeltsager op, er ifølge ole Lauth kommunalreformen. 

For når de nye kommuner får ansvar for de opgaver, 

amterne tidligere tog sig af, får folk yderligere brug 

for en organisation, der kan støtte og vejlede. 

”Der er ingen tvivl om, at den specialviden, der ofte 

er nødvendig, ikke eksisterer i alle kommuner. 

De behov, mennesker med handicap har, ændrer sig 

gennem et helt livsforløb. Behovet for fx omsorg, skolegang, 

hjælpemidler og transport skifter i forskellige 

livsafsnit. har man ikke den nødvendige socialfaglige 

viden, kender paragrafferne og juraen, bliver man jordet 

og får ikke den hjælp, man har behov for. 

Dertil kommer, at forbavsende meget i den sociale 

lovgivning er skøn, og sagsbehandlerne ligger under 

for et pres om at spare. Derfor har medlemmerne brug 

for en organisation, der kan bide sig fast og tilbyde den 

kvalificerede og nødvendige hjælp, og samtidig være 

med til at sikre en større lighed og rimelighed i tildelingen 

af de forskellige ydelser,” pointerer ole Lauth. 

Før og nu 

Før i tiden var DhF - dengang Vanføreforeningen - mere 

direkte integreret i det enkelte medlems behov for 

behandling, hjælpemidler og uddannelse. Man kunne 

derfor som medlem konkret se, at man fik noget ud af 

sit medlemskab. 

"Da foreningen, som rigtigt var, overdrog alle disse opgaver 

til det offentlige, mistede forbundet synlighed", 

siger ole Lauth. 

”For i dag skal du forstå en organisation som DhF 

meget mere abstrakt end tidligere. Du skal forstå, at 

det er en forening, der arbejder politisk for at forbedre 

vilkårene for en meget bred gruppe af mennesker med 

handicap. Det betyder, at det kan tage -5 år, fra en 

kongres beslutter nogle politiske mål, til de rent faktisk 

er opnået. 

Går jeg i mellemtiden derhjemme og har store problemer 

med at få min sagsbehandler til at forstå, at


være medlemmernes advokat 

jeg vil i gang med en uddannelse, eller at måden jeg 

kommer ind og ud af mit badeværelse er fuldstændig 

uhensigtsmæssig, hjælper bevidstheden, om at foreningen 

kæmper for bedre vilkår og lige har haft forhandlinger 

med socialministeren, ikke her og nu. 

I dag har folk ikke den indstilling, at man først gør 

noget for en organisation og bagefter ser på, hvad 

organisationen kan gøre for én. Det er den anden vej 

rundt. hvad kan organisationen gøre for mig? herefter 

ser jeg, om jeg har kræfter tilovers til at gøre noget for 

organisationen. Det er helt generelt. tag for eksempel 

de politiske partier, der har haft et katastrofalt medlemsfald, 

og fagforeninger, der kæmper for at holde 

på medlemmerne og skaffe sig tillidsmænd. De må 

tilbyde ydelser, der ligger langt udenfor overenskomstforhandlinger 

om bedre løn- og arbejdsforhold. ellers 

melder folk sig ud.” 

Kæmp for lighed 

som forstander på egmont højskolen erfarer ole 

Lauth, hvor forskelligt unge med handicap bliver behandlet. 

han ser unge, der bliver snydt og behandlet 

forfærdeligt dårligt, fordi de ikke har et netværk, ingen 

advokater, ingen der vil kæmpe deres sag. han kender 

eksempler på unge mennesker, der bor i plejehjemslig- 

nende bofællesskaber og sjældent kommer uden for 

en dør. Mange er henvist til en institutionaliseret boform, 

som de meget ofte ikke selv vælger. 

omvendt ser han unge, der får alt, hvad de peger 

på, fordi de har stærke forældre, der forstår at være 

vedholdende; det er unge med et stærkt netværk, 

der bekymrer sig om deres liv. 

Derfor, mener han, er vi også nødt til at interessere 

os for, hvordan vi skaber større lighed. 

Aktuelt bekymrer det også ole Lauth, at unge, der 

har fået bevilget hjælpeordning efter § 77, begynder 

at få svært ved at finde kvalificerede hjælpere. Den 

lave arbejdsløshed har skabt et problem, der skal 

løses, hvis vi fortsat mener, at alle mennesker med 

handicap har ret til at leve et selvstændigt, individuelt 

liv. 

ole Lauth ser i øvrigt ingen grund til, at Dansk 

handicap Forbund ikke skulle kunne være med til at 

organisere den personlige hjælp. 

”Det er vanvittigt at private firmaer sidder og 

skummer fløden på folks behov for hjælp. ”At Dansk 

handicap Forbund så ville være i den situation at 

skulle vurdere, hvor mange timers hjælp den enkelte 

har behov for, er kun et rimeligt medansvar at skulle 

tage,” mener han.■ 

19 

F o t o : L o t t e s K J o L D 

"DHF kan godt 

både støtte den 

enkelte og arbejde 

politisk for alle", 

mener forstander 

Ole Lauth.

241551_annoncer_89x127 19/08/04 11:34 Side 2 

DARO 

Klæder dig på til 

nye oplevelser… 

Ring 

75 88 16 22 

DARO · SØSKOVVEJ 7 · 7182 BREDSTEN 

Septembertur til Rheinsberg: 

24.9, 5 dg, 1/2p.......................................kr. 4.150,- 

Juleindkøbsture: 

Hitzacker, Tyskland, 28.11, 5 dg, 1/2p ......kr. 2.645,- 

Kolberg, Polen, 3.12, 5 dg, 1/2 p..............kr. 2.485,- 

Ring og forudbestil vort rejseprogram for 2007 

Ønsk Dem et rejsegavekort i julegave, 

vi udsteder gerne et 

Skovvej 21, Espe · 5750 Ringe 

www.liftbusrejser.dk 

Tlf.40 10 25 53 

e-mail: info@liftbusrejser.dk 

DKliftbusrejser_89x127.indd 1 7/13/06 11:29:24 

Dänemark_258x89_4c.qxd 13.06.2006 9:54 Uhr Seite 1 

www.rehacare.de 

17. internationale 

fagmesse 

og kongres 

Düsseldorf, 

Tyskland 

18.-21. okt. 2006 

For adgangskort, kataloger 

og yderligere information 

Intermess ApS 

Rådhusvej 2 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 45 50 56 55 

Fax 45 50 50 27 

info@intermess.dk 

www.intermess.dk 

17.07.2006 REHACARE INTERNATIONAL 258mm x 89mm 4c Dänemark Handicap-nyt No. 5, September

midt i bladet 

Indhold side 21–28 

DHF på nettet 

Nyt fra afdelingerne 

Indkaldelse til kongres 

Kursus 

Arrangementer 

Annoncer 

Legater 

DUKH 

Regionskontor 

Videnscenter for Bevægelseshandicap 

Skattefrit bidrag 

Indmeldelseskupon 

D H F p å n e t t e t 

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du 

på adressen: www.dhf-net.dk 

Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser: 

Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk 

Socialrådgiver: social@dhf-net.dk 

Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk 

Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk 

Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk 

Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk 

Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk 

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk 

RYK: info@ryk.dk 

Amputationskredsen: ak@dfh.net.dk 

Webmaster: webmaster@dhf-net.dk 


n Y t F R A A F D e l I n g e R n e 

September · 2006 

Assens 

tirsdag den 3. oktober kl. 19.00: Demonstration fra det 

mobile værksted/Medema af bl.a. elstole og minicrossere. 

Kaffe og brød. 

tirsdag den 17. oktober kl. 17.45 på Korsvangscenteret 

i Assens: Bowling med spisning. pris kr. 110 Bindende 

tilmelding senest den 10. 10. 

tirsdag den 31. oktober kl. 19.00: DHF og fremtiden. 

Deltagere i kongressen i DHF fortæller, hvad der sker 

med DHF i fremtiden. Kaffe med brød. 

tirsdag den 14. november kl. 19.00: Socialpolitisk 

aften. Bl.a. om sammenlægning af kommunerne og 

det allersidste nye indenfor det sociale område. Kaffe 

med brød. 

tirsdag den 28. november kl. 19.00: Julehygge. Vi laver 

juledekorationer og hygger os med æbleskiver og 

lidt drikkelse. 

tirsdag den 12. december kl. 18.00: Julefrokost og 

fødselsdag. Vi fejrer afdelingens 7 års fødselsdag med 

en julefrokost og banko. pris kr. 70. 

Bindende tilmelding. Hvor andet ikke er nævnt foregår 

arrangementerne på Stadionvej 10. tilmeldinger 

til Bitten tlf. 62 63 23 25 eller lis tlf. 64 79 15 19. 

NB! Sommerhusudvalget arrangerer tur til Fanø fra 

den 13. til den 15. oktober 2006. Hør nærmere og bindende 

tilmelding til Hanne Holm, tlf. 64 75 14 46 eller 

Hanne larsen, tlf.: 64 71 52 15. 

Vestfyns Ferieklub er i færd med at arrangere en rejse 

til Sauerland fra den 2. til den. 6. juni 2007. Hør nærmere 

hos lis, tlf. 64 79 15 19 eller preben, tlf. 64 47 24 53. 

Bornholm 

lørdag den 16. september kl. 12.30 – 16.30 i Sagahuset: 

Høstfest. to retter mad, kaffe, småkager, musik og 

lotteri. tilmelding senest den 13.9. kl. 13.00. pris kr. 85. 

lørdag den 14. oktober kl. 13.30 – 16.30 i Sagahuset: 

Banko. Vi spiller om medbragte pakker til mindst kr. 25. 

Foreningen er vært med kaffe og hjemmebag. tilmelding 

senest den 11.10. kl. 13.00. 

Søndag den 5. november kl. 12. 30 – 16.40 i Sagahuset: 

efterårsfest. Koldt bord m/lune retter, inkl. en øl og 

snaps. pris kr. 85. tilmelding senest den 1.11. 

lørdag den 2. december kl. 13.30 – 16.30 i Sagahuset: 

Julehygge med luciaoptog, fællessang, gløgg, æbleskiver, 

kaffe og småkager. Du kan købe juledekorationer 

eller selv lave en. Medbring en julepakke til en værdi 

af mindst kr. 25. tilmelding senest den 29.11. kl. 13.00. 

5 

▼

Midt i bladet 

tilmeldinger til Rigmor nyeboe, tlf. 56 95 36 55 eller Inger 

Speth Hansen, tlf. 56 48 08 20. 

Esbjerg 

torsdag den 21. september: Sæsonstart. to retter mad, kaffe 

og småkager. pris kr. 125. tilmelding den 15. 9. 

Onsdag den 25. oktober kl. 19.00: Banko. tilmelding senest 

den 20.10. 

Onsdag den 22. november kl. 19.00: Socialpolitisk møde. Vi 

forventer, at en politiker vil kunne fortælle os om den nye 

esbjerg kommune. 

torsdag den 7. december kl. 18.30: Julefest med julemad 

– kolde og lune retter, kaffe, julesange af damekoret. pris kr. 

125. 

Alle tilmeldinger til lilian lykou, tlf. 31 71 02 15 eller 24 90 

30 71. 

Frederikshavn/Sæby 

lørdag den 9. september kl. 18.00 på Vandrehjemmet Buhlsvej: 

Høstfest. 

torsdage den 21. september, 5. og 19. oktober samt 2. og 

16. november kl. 18.00 på Dagcentret Ingeborgvej i Frederikshavn: 

Banko. 

lørdag den 18. november kl. 18.00 på Vandrehjemmet: 

grønlangkålsfest. Mad, kaffe, musik og dans til kl. 24.00. pris 

kr. 80. tilmelding senest den 11.11. 

Fredag den 1. december kl. 17. 30 – 22.00 i maskinhallen i 

Skolegade: Juletræ, godteposer og sodavand til børn, gløgg 

til de voksne samt kaffe og æbleskiver. tilmelding senest 

den 17.11. 

tilmeldinger til Orla, tlf. 98 43 91 31 eller Christian, tlf. 98 48 

18 46. 

Frederikssund/Frederiksværk 

Mandag den 11. september kl. 17.00 – 21.00 i Amtsgården, 

lokale H2, Kongens Vænge 2, Hillerød: temaaften: når hjælpen 

er en nødvendighed. (Se program side 25) 

Onsdag den 13. september i Multisalen i Fritidscentret, 

Jernbanegade 2 i Frederiksværk kl. 18.30 – 22.00: Bankospil. 

tilmeldingsfrist var 7. 9. Ring og hør om der er plads. 

Onsdag den 11. oktober i Multisalen i Fritidscentret, Jernbanegade 

2 i Frederiksværk kl. 18.30 – 22.00: Sildebord og foredrag 

v/lillian Olsen om sit liv som blind. Der sælges lotteri så 

husk en lille pakke. tilmelding senest den 5. 10. 

tilmeldinger for medlemmer i Jægerspris, Skibby, Slangerup, 

Ølstykke eller Frederikssund til Knud Knudsen, tlf. 47 50 

35 30 eller 21 90 58 53. tilmelding for medlemmer i Hundested, 

Frederiksværk, Helsinge, græsted eller gilleleje til Martin 

Hansen, tlf. 47 93 89 14. 

Helsingør 

Onsdag den 13. september kl. 19.00 – 22.00 på Hamlet: pakkefest. 

Medbring en pakke til ca. kr. 30. Kaffe og brød. Kørsel 

kr. 25. 

lørdag den 14. oktober kl. 10.00 – 18.00: efterårstur. Vi spiser 

på en kro, kører rundt i nordsjælland og finder et sted at 

22 

drikke kaffe. pris kr. 200 inkl. kørsel. tilmelding senest den 

5. 10. 

Onsdag den 8. november kl. 19.00 – 22.00 på Hamlet: Bingo. 

Kaffe og kage. entre kr. 50. Kørsel kr. 25. tilmelding senest 

den 2.11. 

tilmeldinger på tlf. 49 21 82 21 eller til afdelingens kontor i 

lundegade torsdage kl. 10.00 – 12.00. 

Herning 

Onsdag den 20. september kl.19.00-22.00 på VUC Brorsonsvej 

2, Herning: Foredrag. gitte Hornshøj (kendt fra tV) taler 

om ”takt og tone”. Arrangeres i samarbejde med andre handicapforeninger. 

torsdag den 12. oktober kl. 18.00 i Herning Bowlinghal, Fyrrevej 

6: Bowling. Kørestolsbrugere kan også spille med. 

Onsdag den 8. november kl. 19.00 på Holtbjerg Aktivitetscenter, 

thyrasvej 9: Underholdning med musik og sang. en 

aften i samarbejde med Spastikerforeningen. 

Fredag den 24. november. kl. 17.00- 22.30 Kollektivcentret, 

Bytoften 73 i tjørring: Julefrokost/stiftelsesfest: tilmelding 

senest den 14. 11. 

tilmeldinger til gurli Bukalo, tlf. 97 19 12 17 eller Birgit Kristoffersen, 

tlf. 97 21 51 39. 

Holbæk 

Arrangementet tirsdag den 24. oktober med lone Hertz 

er aflyst på grund af manglende resurser - beklager. Bente 

larsen. 

Horsens 

torsdag den 21. september: Klubaften med hygge. 

torsdag den 5. oktober: Mexicansk aften. pris kr. 50. 

torsdag den 19. oktober: Klubaften med hygge. 

torsdag den 2. november: pakkefest. Medbring en pakke til 

kr. 20. 

lørdag den 18. november: Juleafslutning. Frokost fra Bilka. 

pris kr. 125. Musik: Cd eller bånd. 

torsdag den 30. november: Julegløgg og æbleskiver. gratis. 

Alle møderne foregår i Sundtoppen kl. 19.00 – 21.30, langemarksvej 

86, Horsens. tilmelding til arrangement med spisning 

er nødvendig. 

Hørsholm/Birkerød/Allerød/Karlebo 

og Farum 

Mandag den 11. september kl. 17.00 – 21.00 på Amtsgården, 

lokale H2, Kongens Vænge 2 i Hillerød: temadag. (Se program 

side 25) 

Onsdag den 20. september kl. 15.30 – 18.30: guidet tur til 

Jægersborg Dyrehave. Vi kører i bil eller bus fra Hjortekær 

porten til eremitage Slottet. Herfra går vi af faste og jævne 

veje, så også kørestolsbrugere kan deltage. Vi finder et egnet 

sted at spise. nøjagtige tidspunkter aftales senest den 13. 9. 

tilmelding senest den 10.9. 

lørdag den 11. november i gedevasevang, Hestetangsvej 

30 a, Farum: Afdelingens 60 års jubilæum. Kl. 15.00: Kaffe, 

chokolade, te og lagkage. (Deltagelse gratis).

Kl. 17.30 – 19.00: Festmiddag, taler og musik ved Søren og 

co. pris for festmiddag kr. 150. tilmelding 14 dage før til Karin, 

tlf. 45 82 48 65 eller Børge, tlf. 45 82 48 65. 

Korsør/Skælskør 

Mandag den 11. september: Bowling i Slagelse. Sæt foreløbigt 

kryds i kalenderen. 

Middelfart 

tirsdag den 19. september kl. 19.00 – 21.30 i Middelfart Sognegård: 

Foredrag v/ Hanne Klitgaard larsen: Kan man få en 

god alderdom som handicappet? er det overhoveder muligt 

selv at gøre noget for at opnå et godt liv? Hvilke drømme og 

ønsker kan man fx have for sin alderdom? Hanne Klitgaard 

larsen er forfatter til flere bøger om handicap, skribent i 

Handicap-nyt og har været aktiv i DHF i 35 år. 

tirsdag den 10. oktober kl. 19.00 – 21.30 på Fænøsund: 

Mødes vi, som har lyst, for at udveksle erfaringer og tale lige 

ud af posen om, hvilke gener vi hver især har følt. Samme aften 

vil vi evaluere Hannes oplæg fra den 19.9. og forberede 

spørgsmål til næste arrangement. 

tirsdag den 7. november kl. 19.00 – 21.30 på Fænøsund: to 

fysioterapeuter fra Viborg Sygehus fortæller om behandling 

for senskader, og om hvordan man kan undgå at blive slidt 

op for tidligt samt giver os bud på, hvor vi skal henvende os, 

når kommunerne overtager genoptræning og rehabilitering. 

Alle arrangementer er gratis. Der serveres kaffe og brød. 

tilmeldinger senest lørdagen før af hensyn til kaffe og brød 

og evt. ændringer i planerne. tilmelding til Irma, tlf. 64 40 66 

00 eller Jørgen, tlf. 64 48 13 60. 

Møn 

Onsdag den 4. oktober kl. 17.30 – 21.30 på Ulvsund: Spisning, 

kaffe/te. pris kr. 50. Bindende tilmelding senest 27. 9. 

Fredag den 10. november kl. 17.30 – 21.30 på Ulvsund: Den 

traditionelle mortensand, kaffe/te. pris kr. 75. Bindende tilmelding 

til Jytte senest 3. 11. 

torsdag den 23. november kl. 18.30 i Medborgerhuset, 

Skovvej 2, Vordingborg: Der afholdes nyvalg til bestyrelsen 

i ny Vordingborg kommune. De to afdelinger lægges sammen 

til en afdeling pr. 1.1.2007. Der arrangeres kørsel til Vordingborg. 

tilmelding senest 16. 11. 

Onsdag den 13. december på Ulvsund kl. 17.30 -21.30: Julehygge 

smørrebrød, gløgg kaffe/te pris kr. 50.00. Bindende 

tilmelding senest 9. 12. 

tilmeldinger til Jytte tlf. 55 81 05 16. 

Nibe 

Fredag den 1. december i gatten kl. 18.00 – 19.00: Julebowling, 

derefter julebuffet. pris kr.125, børn under 14 år halv 

pris, ikke-medlemmer kr. 179. tilmelding til Bjarne senest 

den 17.11. tlf. 22 73 46 26. 

torsdag den 7. december i Bymidtens fælleslokaler i Aars kl. 

18.30: Julebanko. Kaffe, æbleskiver og harmonikamusik. pris 

kr. 25. Yderligere oplysninger til gurli, tlf. 98 35 33 84. 


23 

Nykøbing Falster 

lørdag den16. september kl. 14.00 på Vendsysselsvej 31-33: 

Banko. pris kr. 100. tilmelding senest den 9.9. 

lørdag den 7. oktober: løvfaldstur med spisning og musik. 

Afgang fra banen kl.11.00.tilmelding senest 30.9. 

lørdag den 4. november kl. 12. 00 – 17.00 på Vendsysselsvej 

31-33: Medlemsmøde. præsentation af alternativt tøj. vinsmagning 

og snitter. pris kr.125. tilmelding senest den 28.10. 

lørdag den 25. november kl.12-17 på Cakirs plads, nygade 

14: Julefrokost med Freddy Black som gæstetaler. pris kr. 150. 

Sidste tilmelding den 11.11. Sørg selv for transport dertil. 

tilmeldinger til Anna lise, tlf. 54 85 86 29 eller Jørn, tlf. 28 64 

00 13. 

Næstved 

Onsdag den 27. september: Sæsonstart, evaluering af ture, 

fotografier og lysbilleder fra rejser. efter kaffen vises næstvedfilmen. 

Onsdag den 4. oktober: Banko. 

Onsdag den 18. oktober: Musik og sang. 

lørdag den 4. november kl. 18.00: efterårsfest. pris kr. 150. 

Onsdag den 15. november: Foredrag. 

Onsdag den 29. november: Banko. 

Onsdag den 13. december: luciaoptog. 

Arrangementer foregår i engparken kl. 19.00, hvor andet 

ikke er nævnt. tilmeldinger til ninna, tlf. 55 73 79 02. 

Odense 

torsdag den 28. september kl. 18.00 – 22.00: Høstfest.Varm 

mad. Musik v/ Unoderne. pris kr. 125. pris kr. 125. Bindende 


torsdag den 12. oktober kl. 18.00 – 21.45: Hobby og porcelænsmaling. 

torsdag den 26. oktober kl. 19.00 – 21.30: Socialpolitisk 

medlemsmøde. et sagkyndigt panel besvarer spørgsmål 

vedrørende hjælpeordning § 77, ledsageordning § 78 og 

fortæller, hvad § 84 er. Kaffe og brød. Mulighed for kørsel. 

tilmelding nødvendig. 

torsdag den 9. november kl. 18. 00 – 22.00: efterårsbanko. 

Smørrebrød kan bestilles kr. 13 pr. stk. samt kørsel. Spillet 

starter kl. 19.00. tilmelding til mad senest den 8.11. 

torsdag den 23. november kl. 18.00 – 21.45: Hobby og porcelænsmaling. 

torsdag den 7. december: Hobby og porcelænsmaling samt 

julehygge, sange, æbleskiver og gløgg. 

Søndag den 10. december kl. 13. 00 – 18.00 i Hjallese Forsamlingshus: 

Julefrokost. pris kr. 175. tilmelding senest den 4. 

12. Mulighed for kørsel. 

Arrangementerne foregår på tarup gl. præstegård, hvor 

andet ikke er nævnt. 

tilmeldinger til Susanne og Jørn, tlf. 24 25 87 42 eller 24 24 

59 86 eller Annette, tlf. 30 25 22 71. 

Roskilde 

lørdag den 23. september kl. 18.00 i Vor Frue Sognegård: 

Høstfest sammen med Køge afdeling.

Midt i bladet 

Smørrebrød, kaffe og småkager. Øl, vand og vin kan købes 

til rimelige priser. lotteri. Musik v/ Dan petersen. pris 120 kr. 

tilmelding senest den 16.9. Opsamling begynder 16.30. 

Onsdag d. 25. oktober kl. 19.30 i Vor Frue Sognegård: Hyggeaften. 

Fhv. skoleinspektør louis Hansen kommer og fortæller. 

Kaffe og brød. pris 50 kr. tilmelding senest den 15. 10. 

Opsamling begynder kl. 18.15. 

Mandag d. 20. november kl. 19.30 i Vor Frue Sognegård: 

Bankospil. Kaffe og brød. pris 50 kr. 

tilmelding senest den 14.11. Opsamling begynder kl. 18.15. 

tilmeldinger til Ragnhild på tlf. 46 35 69 02. Husk at give 

besked, om du er diabetiker. 

Silkeborg 

Onsdag den 4. oktober kl. 19.30: Sæsonstart. Bankospil. 

Onsdag den 18. oktober kl. 19.30: Alex Mikkelsen viser lysbilleder 

fra en ferietur til prag. 

Onsdag den 1. november kl. 19.30: Bankospil. 

Onsdag den 15. november: Vagn Ottosen viser lysbilleder 

fra en ferietur til USA. 

Onsdag den 29. november: Underholdning af Rosenorkesteret. 

Søndag den 10. december kl. 14.30 – 17.00: Juletræsfest, 

dans omkring træet, julehistorier, godteposer og kaffe med 

kage. pris voksne kr. 50 og børn kr. 25. 

Hvor intet andet er nævnt foregår arrangementerne på 

pensionistcentret Remstruplund. Man tilmelder sig kørselsordningen 

første gang på tlf. 86 82 37 76, herefter bliver man 

automatisk hentet hver gang. evt. afbud samme dag som 

arrangement dog inden kl. 12.00. 

Skagen 

lørdag den 9. september kl. 13.00 – 18.00: Færgetur fra Hals. 

Mandage den 11., 18. og 25. september, 2., 9., 16., 23. og 30. 

oktober, 2., 13., 20. og 27. november samt 4. december kl. 

14.00 – 16.30: Mandagsklub. 

torsdag den 5. oktober og 6. november: Bankospil. 

torsdage den 26. oktober kl. 14.00 – 16.30: Damernes butik 

viser tøjkollektion. Kaffe og kage kr. 10. 

Fredag den 27. oktober kl. 18.00 – 22.00: Stuvet hvidkål, flæsk, 

m.m., kaffe og musik. pris kr. 30. Ikke medlemmer pris kr. 70. 

lørdag den 18. og søndag den 19. november: Juletombola. 

torsdag den 7. december kl. 19.00 – 22.00: pakkespil. pris kr. 40. 

Mandag den 11. december kl. 18.00 – 22.00: Juleafslutning 

med grønlangkål, medister, m.m., kaffe og musik kr. 50. Ikke 

medlemmer kr. 100. 

Hvis arrangementet er med spisning, er tilmelding senest 

fem dage før. 

tilmeldinger Kaj Hansen, tlf. 98 44 45 54 eller Chelly Rasmussen, 

tlf. 98 44 63 37. 

Skive 

tirsdag den 3. oktober kl. 19.00: Familien på farten. I samarbejde 

med OSF, ptU og DHF. Ring og få tilsendt materiale. 

tirsdag den 7. november kl. 19.00: Fortællinger fra farfar var 

ung v/Inger nellemann Sørensen. Kaffe og brød kr. 20. 

tirsdag den 5. december kl. 18.00: Julehygge med ”Alt godt 

fra havet” kr. 75. Senere underholder borgmester per Jeppesen. 

gløgg, æbleskiver, brunkager og juleklejner kogt af 

24 

edith. tilmelding til ”Alt godt fra havet” senest 28. 11. 

Alle arrangementer foregår i store sal på Aktivitetscentret 

Odgaardsvej 15 a, hvor andet ikke er anført. Mulighed for 

afhentning i Skive by. pris kr. 10. 

tilmeldinger til Hanne Skipper tlf. 97 52 78 56. 

Slagelse/Sorø 

Mandag den 18. september kl. 18.30 – 20.30: Billedaften fra 

ferien i Slettestrand og i tyrkiet. giv besked, hvis du ikke 

kommer. 

Mandag den 9. oktober kl. 18.30 – 21.00: Medlemsaften. (Se 

mere i lokalbladet fra oktober). 

lørdag den 14. oktober kl. 13. 00 – ca. 21.10: løvfaldstur til 

Vestsjælland. Vi spiser ål (eller Wienersnitsel) på postgården i 

Reersø. Husk at sige ved tilmeldingen, hvad du vil spise. Bindende 


lørdag den 25. november kl. 13.00 – 20.00 i Ottestrup Forsamlingshus: 

50 års jubilæumsfest. Man skal selv sørge for 

transport.: 

Bindende tilmeldinger til Susanne, tlf. 58 52 65 19 eller 

Aase, tlf. 20 43 82 70. 

Vestegnen 

lørdag den 7. oktober kl. 17.30-22.30 på Korsagergård, Vejlegårdsvej 

121, Vallensbæk: Høstfest. Middag med kaffe m.m. Musik 

v/ grovbollebanden. lotteri med flotte gevinster. pris kr. 175. 

Bindende tilmelding senest 25. 9. til Kirsten, tlf. 23 84 01 49 

kl. 18.00 – 20.00. 

Vordingborg 

Mandage den 11.,18. og 25. september, 2., 9., 16., 23. og 30. 

oktober, 6., 13., 20. og 27. november samt 4. og 11. december 

kl. 19.00 i Hollænderhaven: Bankospil. 

tirsdag den 3. oktober kl. 10.00: løvfaldstur. tilmelding senest 

den 28.9. 

torsdag den 23. november kl. 18.30 i Medborgerhuset 

Skovvej 2, Vordingborg: Valg til den nye fællesbestyrelse. Vordingborg 

og Møn afdeling skal sammenlægges. tilmelding 

nødvendig af hensyn til et mindre traktement. Senest den 

16.11. 

tilmeldinger til Svend Olufsen, tlf. 55 34 46 85. 

Århus 

Weekenden 22. – 24. september på Slettestrand: Medlemsweekend. 

Vi mødes fredag kl. 18.00 på Slettestrand: 

Aftensmad og hyggeaften. 

lørdag formiddag: Svømning, fitnesscenter, en tur med 

hestevogn, ride, udendørs sportsaktiviteter - eller blot hygge. 

Om eftermiddagen: Fællestur langs Vesterhavet. Kl. 19.00: 

Festaften med en treretters menu, levende musik/dans. 

Søndag: efter morgenmaden evaluerer vi medlemsweekenden. 

Hjemrejse kl. 11.00. 

Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142. Fjerritslev. 

pris: 300 kr. for medlemmer kr.150 for hjælpere. nærmere oplysninger 

hos Claus Bjarne Christensen, tlf. 86 10 46 88 eller 

Michael pedersen, tlf. 86 19 84 97. 

tilmelding senest den 12. 9. til Michael pedersen på ovenstående 

telefon nr. eller e-mail micped@stofanet.dk

K U R S U S U D VA lg e t t I l B Y D e R e F t e R å R S K U R S e t: 

Hvordan får jeg indflydelse? 

tid og sted: Fredag den 10. – 12. november på Sct. Knudsborg 


Målgruppe: 

Aktive tillidsfolk i (DHF) med engagement og energi til at repræsentere forbundet i råd, nævn og andre tillidsposter både 

internt og eksternt. 

Kursusbeskrivelse 

At give tillidsfolk viden om og indflydelse i den nye struktur, så hver enkelt kender sine opgaver, kompetencer, ansvar og 

styrke. 

Om lørdagen bliver der mulighed for at vælge mellem to hold: 

Hold 1 

Hvordan arbejder vi i hverdagen, hvordan formidler vi DHF`s holdninger og meninger i DSI`s råd, handicapråd og klageråd? 

Hvordan forstår vi det interne sprog inden for det offentlige? 

Hvordan undgår vi at komme til at sidde mellem to stole? 

Hold 2: 

Hvordan får jeg kassen til at stemme? Få indblik i hvordan revisionen ser på kassebog, bilag og eDB. 

Hvordan bruger jeg eDB i det daglige regnskab, og hvordan formidler jeg det videre? 

Hvor og hvordan søger jeg legater, fonde og § 115 midler? 

Yderlige oplysninger hos Anni Kvisgård, tlf. 56 65 84 35 eller Hanna Skovmose, tlf. 62 54 17 80. 

D A n S K H A n D I C A p F O R B U n D I n V I t e R e R t I l 

Temadag: Når hjælpen er en nødvendighed 

Mandag d. 11. september kl. 17.00 - 21.00 

Amtsgården, lokale H2, Kongens Vænge 2, Hillerød 

når hjælp er en nødvendighed, er det vigtigt at kende til de muligheder for kompensation, som lov om Social Service 

indeholder. Hvad enten det handler om hjælpemidler, boligændringer eller støtte til køb af bil, kan viden om praksis og lovgrundlaget 

have afgørende betydning for det enkelte menneske med handicap. 

Kl. 17.00: Kaffe/te, velkomst v/ kredsformand Marianne Rosenvold. 

Kl. 17.10: Kirsten Kjær, faglig leder hos Falck Hjælpemidler A/S. Hvordan fungerer loven om boligændringer og hjælpemidler? 

Kl. 18.00: pause med sandwich og køb af øl/sodavand. 

Kl. 18.45: Kirsten Rønberg og Hanne Munksgaard, Frederiksborg Amt. Hvordan og hvem kan opnå støtte til køb af bil? 

Kl. 19.20: Jakob Iversen, afdelingsleder på Kommunikationscentret. Hvem kan søge om kommunikationshjælpemidler og 

hvilke? 

Kl. 19.55: Marianne Rosenvold, bruger af hjælpemidler, boligændringer og bil. At ansøge om hjælpemidler/boligændringer 

og forventninger til disse. 

Kl. 20.10: paneldebat med Kirsten Kjær, Jakob Iversen, Kirsten Rønberg, Hanne Munksgaard og Marianne Rosenvold. Ordstyrer 

Janne Sander Knudsen, Kvinder med Handicap. 

Kl. 20.55: Opsamling og afrunding. Kom godt hjem. 

tilmelding er nødvendig af hensyn til maden og det praktiske arrangement. Har du spørgsmål til program, tilgængelighed 

m.m., kan du kontakte Marianne Rosenvold, tlf. 44 95 57 20, mail : rosenvold@mail.tele.dk. 

A R R A n g e M e n t e R 

”Dog –a-thon” 

lørdag den 16. September kl. 13.00 16.00 i Dyrehaven. 

Via arrangementet ønsker foreningen StH, Servicehunde til Handicappede, at udbrede kendskabet til servicehundene og 

deres funktioner. Vi går en rute på fem km og starter ved Dyrehavsbakkens p-plads, hvorefter vi går mod eremitageslottet, 

hvor der er en let forfriskning og mulighed for at købe sandwichs, øl/vand, te kaffe og kage. 

Deltagerbetaling kr. 50 som samtidigt giver et års medlemskab af StH (normalpris kr. 200). Børn under 12 år deltager 

gratis i følgeskab med en voksen. Ved start og mål er der handicaptoiletter samt et nogenlunde egnet ved slottet. Der vil 

være hjælpere med på ruten. Alle hunde skal føres i snor under hele arrangementet. tilmelding på www.servicehunde.dk 

eller på StHs konto 5035-1214791 skriv tydeligt navn, adresse og gerne e-mail. 

25

Midt i bladet 

I N D K A L D E L S E T I L KO N g R E S p Å E g M O N T H ø J S KO L E N , H O U 

Dansk Handicap Forbund afholder sin 14. ordinære kongres i dagene torsdag den 19. – søndag den 22. oktober 2006. 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigenter 

2. Valg af stemmeudvalg 

3. Beretning fra hovedstyrelse 

4. Regnskab 2004 og 2005 

5. Fremtidigt arbejde 

6. Indkomne forslag 

7. Valg af 

a. landsformand 

b. næstformand 

c. Hovedkasserer 

d. 10 hovedstyrelsesmedlemmer 

og 5 suppleanter 

8. eventuelt 

A n n O n C e R 

Kvinde 

søges 

Jeg er en mand på 59 år, 185 cm høj, almindeligt udseende, 

savner sød/kærlig kvinde til at dele fremtiden med. Mine 

interesser er rejser, hjemlig hygge og køreture ud i det blå. 

Jeg er lidt lam i mine ben, så jeg sidder i kørestol. Jeg har bil, 

så det gør ikke noget, hvor i landet du bor. Håber at høre fra 

den rette. 

Billet.mrk. 501/06 

Lårbensamputeret 

søger ligestillede 

Jeg er en 57 årig kvinde i Vestjylland, som er blevet lårbensamputeret 

i starten af 2005 og nu har protese. Jeg vil gerne 

have kontakt med ligestillede for udveksling af erfaringer, 

gode råd og måske lidt opmuntring, når tingene indimellem 

bliver besværlige. Jeg synes godt, man kan føle sig lidt 

overladt til sig selv i „systemet“ og føle sig som „palle alene i 

verden“, men der må da være andre, der har det som jeg, så 

lad os støtte hinanden. Jeg kan kontaktes på tlf. 97 85 39 49 

eller email jyttebent@mail.dk 

Jubilette 

sælges 

Jubilette 3. årgang 2001 – 2002. Selvkørende transportmiddel. 

24 volt inkl. ladeapparat. Vedligeholdelsesfrie batterier. 

Standard vippespeed med lys, signalhorn samt voltmeter. 

Farve rød. Sæde med fast armlæn, drej-og stilbar i højden, 

drejelig højre/venstre. Betjening fra højre. Varekurv. Ingen 

rust. Kun lidt brugt. prisidé kr. 12.000. Henvendelse på tlf. 

48 24 57 29. 

26 

Sammenklappelig minicrosser 

sælges 

Jeg har en lille rød minicrosser, som kan klappes sammen og 

tages med i bilen. Jeg har selv givet kr. 9.500 for den, men 

skal kun have kr. 4000 for den – og den har kun kørt meget 

lidt. Henvendelse på tlf. 43 52 81 32. 

Elscooter 

sælges 

elscooter Apollo 686 sælges. Fremstår som ny. Sælges nu for 

halv pris. tlf. 66 15 51 38. 

Håndcykel 

sælges 

Håndcykel af mærket Kørestolseksperten sælges. Cyklen har 

syv indvendige gear. pris kr. 3.500. Henvendelse på tlf. 97 15 

28 36 efter kl. 17.00. 

Er du rejselysten og søger en 

handicaphjælper? 

Jeg hedder Janne og er 22 år. Jeg har lyst til at rejse ud i 

verden som handicaphjælper på længere eller kortere rejser, 

indtil jeg til februar begynder på ergoterapeutstudiet. Jeg 

har, efter min gymnasietid, rejst tre måneder i Indien, thailand, 

Vietnam og Cambodia. Derefter har jeg i et år arbejdet 

som handicaphjælper på egmont Højskolen. Jeg ønsker nu 

at kombinere de to ting. 

Hvis dette har fanget din interesse, så ring endelig. Janne 

Hardahl-Christensen, tlf. 22 32 72 17.

Ellebjergvej 52 1. A.H. Winges Vej 1-3 

2450 København SV 8200 Århus N 

3634 7900 8621 2703 

bhf@formidlingen.dk 

www.formidlingen.dk 

NY_Kjøller 02/09/03 8:23 Side 1 

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, 

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er 

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller 

fjernbetjening evt. telefon-start. Helt komplet program af bilvarmere fra de førende svenske og tyske 

fabrikanter: Ardic og Eberspächer. 

BILVARMER GIVER 

NY KOMFORT I BILEN 

Rovsingsgade 82 · 2200 

København N · 35829500 

www.kjoeller.com

R e g I O n S KO n tO R e R 

Dansk Handicap Forbunds 

regionskontorer tilbyder 

information og vejledning. 

Regionskontor Fyn 

Østre Stationsvej 27, 2. 

5000 Odense 

tlf. 66 19 34 55/fax 66 13 

19 61 

e-mail: 

dhf-region-fyn@mail.tele.dk 

INDMELDINgSKORT 

Kontingent 2.halvår 2006 

enlige 110 kr. 

Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/ 

Dansk Handicap Forbund. 

Samboende 165 kr. 

Jeg er: handicappet ikke-handicappet 

Benyt venligst BLOKBOgSTAVER 

navn: 

Adresse: 

postnr./By 

Fødselsdato: (dag) (måned) (år) 

Kommune: 

telefon: 

e-mail: 

Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap 

Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra. ønsker man derudover 

at abonnere på et blad fra en specialkreds, man ikke er medlem af, koster det 

175 kr. årligt pr. blad. 

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) 

Oplys venligst barnets fødselsår og navn: 

Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) 

RYK (rygmarvsskadede) 

Amputationskredsen 

(underskrift af det nye medlem) 

Regionskontor 

Aabenraa 

Anna Marie nielsen 

Bjerggade 4Q 

6200 Aabenraa 

tlf./fax: 74 62 05 71 

email: aabenraa@dhf-net.dk 

Kontortid: tirsdag og torsdag 

kl. 9-12 


Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og 

projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale. 

Kontakt: 


MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal. 

p.p. Ørumsgade 11 

8000 århus C 

telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76 

e-mail: vb@.vfb.aaa.dk Hjemmeside: http://www.vfb.dk 


Brev 

Ufrankeret svarforsendelse 

Dansk Handicap Forbund 

+++ 1074 +++ 

Hans Knudsens plads 1A, 1. 

2100 København Ø 

28 

Den Uvildige Konsulentordning 

på Handicapområdet (DUKH) 

postboks 284 

Banegårdspladsen 2, 2. 

6000 Kolding 

tlf.: 76 30 19 30 

Fax: 75 54 26 69 

Skrivetlf.: 76 30 19 39 

e-mail: mail@dukh.dk 

Hjemmeside: www.dukh.dk 

Telefonerne er åbne: 

Mandag og fredag 

9.00-15.00 

tirsdag 9.00-21.00 

Onsdag 9.00-13.00 

torsdag 9.00-17.00 

Kontoret er åbent for besøgende hverdage undtagen 

onsdag. 

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndigheder. 

DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende, 

handicaporganisationer og sagsbehandlere 

i amt og kommune. 

107 

sendes 

ufrankeret 

(modtageren 

betaler portoen)

nyt om socialpolitik 

Vederlagsfri 

fysioterapi til 

amputerede 

hAndIC AP • nyt · nummer 5 · sePtember 2006 

I januar måned henvendte landsformand Jan Jørgensen 

sig til Indenrigs- og sundhedsminister, lars løkke 

rasmussen. grunden var en uhensigtsmæssig forskelsbehandling 

i adgangen til vederlagsfri fysioterapi. diagnoselisten 

omfattede på daværende tidspunkt større 

amputationer (som følge af ulykke). denne parentes har 

haft særdeles uheldige konsekvenser for personer, som 

er blevet amputeret som følge af en såkaldt ”utilsigtet 

hændelse” på sygehuset. en utilsigtet hændelse kan for 

eksempel være en operation, som går galt og medfører 

en amputation. 

en glædelig nyhed er det, at sundhedsministeren nu har svaret, at han vil bede sundhedsstyrelsen om at ændre 

dette forhold, så man fremover kan få vederlagsfri fysioterapi, også hvis man udsættes for en amputation som 

følge af en utilsigtet hændelse på sygehuset. 

§ 

rene skau Bjönsson har stillet et § 20 spørgsmål til socialministeren 

omkring den supplerende arbejdsmarkedspension 

for pensionister. Mange kender tilsyneladende 

ikke til denne rigtig gode ordning. Björnsson 

har derfor spurgt om, hvorvidt kommunerne har pligt 

til at informere borgerne om denne mulighed for at 

få en statsfinansieret pensionsopsparing. for personer 

på førtidspension er det ikke muligt at opspare penge 

i samme grad som for personer med tilknytning til 

arbejdsmarkedet. det er derfor rigtig positivt, at der er 

mulighed for at tilmelde sig denne model, hvor man 

selv indbetaler et mindre beløb pr. måned, og kommunen 

supplerer op med to gange dette beløb. 

29 

§ 

I svaret fra socialministeriet kan man konstatere, at 

der er meget stor forskel på hvor mange, der er tilmeldt 

fra kommunen til kommune. 

om kommunerne ”glemmer” at informere førtidspensionisterne 

om denne mulighed skal være usagt, 

men herfra skal der i hvert fald opfordres til, at kommunerne 

informerer borgerne om denne mulighed for en 

ekstra pensionsopsparing. Ministeren slår fast i sit svar 

til rene skau af den 20. juni, at det er kommunernes 

ansvar ifølge retssikkerhedslovens § 5. 

Hermed er der samtidig slået et slag for, at førtidspensionister 

husker på denne udmærkede mulighed for at 

sikre sig en pensionsopsparing. 

Supplerende arbejdsmarkedspension 

Brug muligheden for at spare op til pension 

f o T o : s T o C k / P o e f o T o 

a f J e P P e k e r C k H o f f s

a f B e n T e r Ø d s g a a r d 

kongres 2006 

amter nedlægges og kommuner slås sammen fra 1. 

januar består landet af 98 kommuner og fem regioner. 

det betyder forandringer for mange borgere, men 

også for mange organisationer, som bliver nødt til at 

ændre opbygning for at matche den nye struktur. 

således også i dansk Handicap forbund. lige nu er 

der to forslag til vedtægter, som kongressen skal tage 

stilling til. det ene kommer fra strukturudvalget, som 

hovedstyrelsen nedsatte i 2004. det andet kommer fra 

specialkredsen rYk. 

LIGHEDER 

Hvad er ens i de to forslag: 

• kredsene nedlægges og erstattes af regioner. 

• Hver region har en regionsrepræsentant og regi- 

onskoordinator. 

• Målet er en lokalafdeling pr. kommune. 

Hvad er næsten ens i de to forslag: 

• I de kommuner en lokalafdeling dækker, skal der 

oprettes et handicappolitisk udvalg, som skal ar- 

bejde med handicappolitiske spørgsmål. (Struktur- 

udvalgets forslag). 

• alle lokalafdelinger skal helst have et handicappoli- 

tisk udvalg. (RYKs forslag). 

FORSKELLE 

Strukturudvalgets forslag: 

strukturudvalgets forslag er det mest vidtgående og 

ændrer på opbygningen af de besluttende organer 

bl.a. ved at indføre årlige repræsentantskabsmøder og 

nedlægge hovedstyrelsen 

Lokalafdelinger 

• I dag skal en afdeling have mindst 25 medlemmer. 

strukturudvalget foreslår, at der kan gives dispensa- 

tion, så en lokalafdeling med færre end 25 medlem- 

mer kan deltage på repræsentantskabsmøder og 

regionsmøder med taleret, men uden stemmeret. 

Regioner og valg af regionskoordinator og regionsrepræsentant 

• lokalafdelingerne i en region vælger en gang om 

året en regionskoordinator og en regionsrepræ- 


Ny struktur i Dansk Handi 

Til oktober skal kongressen stemme om en ny struktur. der er stillet to forslag og Handicap-nyt bring 

30 

sentant og indstiller kandidater til forbundets cen- 

trale handicappolitiske udvalg. 

• regionskoordinatoren skal repræsentere regionen 

i dansk Handicap forbund og i forretningsudvalget 

samt støtte lokalafdelingerne fx med at oprette 

handicappolitiske udvalg og skabe arrangementer. 

Repræsentantskab 

• kongressen erstattes af et repræsentantskab. 

• repræsentantskabet er forbundets højeste myndig- 

hed og består af forretningsudvalg, en repræsen- 

tant fra hver af de fem regioner samt repræsentan- 

ter fra lokalafdelingerne og specialkredsene. 

• der afholdes repræsentantskabsmøde en gang årligt. 

• I lige år vælges landsformand og næstformand for 

to år samt to repræsentanter til hver af de centrale 

handicappolitiske udvalg. 

• I ulige år vælges hovedkasserer og tre medlemmer 

til de centrale handicappolitiske udvalg. 

• regioner og specialkredse kan indstille kandidater 

til landsformand, næstformand og kasserer. 

• Hver lokalafdeling og specialkreds kan sende en 

repræsentant for de første 250 stemmeberettigede 

medlemmer og derudover en for hver påbegyndt 

250 stemmeberettigede medlemmer. 

• de centrale handicappolitiske råd kan deltage på 

repræsentantskabsmødet med taleret, men uden 

stemmeret. 

• alle regioner og specialkredse kan indstille en per- 

son til hvert af de centrale handicappolitiske udvalg. 

Forretningsudvalg 

• Hovedstyrelsen nedlægges, og ledelsen overgår til 

forretningsudvalget, der består af 13 medlemmer: 

landsformand, næstformand og hovedkasserer, fem 

regionskoordinatorer, fire medlemmer, udpeget af 

de fire specialkredse samt et medlem udpeget af 

sahva fonden. 

• forretningsudvalget nedsætter de faste udvalg 

- som alle sender referater til forretningsudvalget 

- vælger tillidsfolk til eksterne udvalg og nedsætter 

udvalg med afgrænset kommissorium. det fastsæt- 

ter tillige i hvilket omgang, der skal ydes vederlag til 

forbundets valgte tillidsmænd.

cap Forbund 

er en oversigt over ligheder og forskelle 

RYKs forslag: 

ryks forslag bibeholder en stor del af den nuværende 

struktur bl.a. med kongres, hovedstyrelse- der dog ændrer 

navn- og forretningsudvalg. 

Lokalafdelinger 

• I dag skal en afdeling have mindst 25 medlemmer. 

ryk forslår, at en lokalafdeling kan bestå af 10 personer, 

og at der kan oprettes undergrupper. 

• det kræves ikke, at lokalafdelingernes regnskaber revideres 

af en statsautoriseret eller registreret revisor. 

Hovedbestyrelsen 

• Hovedstyrelsen ændrer navn til hovedbestyrelse 

og består af 23 medlemmer: landsformand, næst- 

formand, hovedkasserer, fem regionskoordinatorer, 

10 direkte valgte på kongressen og fire fra special- 

kredsene. Hertil kommer sahvas repræsentant. 

Kongres 

• På kongressen vælges landsformand, næstformand 

og hovedkasserer samt 10 hovedbestyrelsesmed- 

lemmer. 

• Hver lokalafdeling og specialkreds kan sende to 

repræsentanter for de første 150 stemmeberettigede 

medlemmer og derudover en for hver påbe- 

gyndt 150 medlemmer. 

RYK 

Ryks forslag er udarbejdet af Stig Langvad og 

Anders J. Andersen og kan ses i sin fulde længde 

på www.ryk.dk. 

Medlemmer af strukturudvalget 

Connie Kristensen , Erna Christensen, Hans Jørgen 

Møller, Helge Barnewitz, Jacob Glahn, Jan Jørgensen, 

Jørgen Havndrup, Kirsten Ferdinand, Kirsten Kjølby, 

Laurits Søgaard Christensen, 

Lillian Madsen, Marianne Rosenvold, Michael Pedersen, 

Sofie Nielsen, Solveig Andersen, Susanne Olsen, 

Tove Hygom. 


31

Double pain, 1995. 

a f H a n n e k l I T g a a r d l a r s e n 

kunstudstilling 

først på foråret havde aros - Århus kunstmuseum en 

udstilling af Michael kvium med titlen JaYWalkIng 

eYes. Jeg besøgte udstillingen flere gange, fordi jeg 

her oplevede et konfronterende og humoristisk frirum, 

hvor jeg kunne slippe facaden og gå på opdagelse i 

menneskets skyggesider. upolerede sider hvor bortforklaringer, 

der skal legitimere de mest dyriske handlinger, 

ikke eksisterer. en befriende mulighed for at være 

til i en skæv krop i selskab med kviums mange skæve 

og abnorme eksistenser. 

gamle kendinge 

udstillingen er delt op i syv rum, hvis navne henviser 

til de temaer, billederne behandler. udstillingen starter 

i en lang korridor med navnet Blind Wall. Her hænger 

26 billeder af mennesker i legemsstørrelse. figurer som 

publikum kan spejle sig i og møde deres ufærdige 

sider - skrøbeligheden, dårskaben og ikke mindst fra- 


Dyret og galskaben i 

mennesket 

Michael kvium er både skræmmende og fascinerende, når han viser menneskets rå og 

upolerede side. udstillingen Jaywalking eyes var en befriende mulighed for at være til i en 

skæv krop i selskab med hans mange abnorme eksistenser 

32 

været af de intellektuelle bortforklaringer. Vi mennesker 

forsøger med næb og klør at leve som civiliserede 

individer og skjuler ofte for os selv og hinanden, når 

vi kommer til kort. det er befriende og morsomt, at 

figurernes kropslige udtryk ligner både dyr, spastikere, 

polioramte, mongoler, hypermobile kroppe og ikke 

mindst har en skizoid adfærd. Jeg oplever figurerne 

som gamle kendinge, der lever både i handicapkulturen 

og i den såkaldte normale kultur. 

Ingen er så blind som den, der ikke vil indse 

I næste rum er det menneskets blindhed der er i fokus. 

rummet har fået hele udstillingens titel: Jaywalking 

eyes. Billederne handler om den refleksion og erkendelse, 

vi mennesker undlader at gøre på baggrund 

af vores sanselige erfaringer. Ifølge Michael kviums 

opfattelse ses det tydeligt på måden, vi gebærder os 

i virkeligheden på. er det kun den gruppe mennesker,

der er tilknyttet dansk Blinde samfund, der er blinde? 

Billederne viser ensomme blinde eksistenser, der famler 

rundt i et grænseløst ingenmandsland. 

Ingen galskab uden humor 

Jeg bevæger mig ind i rummet, som har fået navnet 

Joyceful Madness. Her er væggene nærmest beklædt 

med billeder, som hænger sammen uden af have nogen 

afgrænset og forudsigelig form. alle billederne 

forestiller mennesker, som enten er låst fast i en bestemt 

form, bundet til hinanden eller mere eller mindre 

gået i opløsning. der er ikke stor forskel på mand og 

kvinde, det er derimod menneskets paradoksale natur, 

der er i fokus. Med stor humor og et rigt symbolsprog 

associerer billederne til de samværsformer, vi oftest har 

med vores nære relationer. det være sig såvel voksen/ 

barn som voksne imellem. figurerne på billederne ser 

alle dorske, slaskede og sammenvoksede ud. nogle ligner 

misfostre og udstråler en udefinerbar galskab, som 

pirrer til den dybe angst for at falde udenfor det, vi har 

defineret som normalt og acceptabelt. det er menneskets 

kollektive skygger, der er i fokus, og var det ikke 

gjort med humor, var det ikke til at bære. det er samtidig 

en befrielse, at jeg som besøgende har følgeskab af 

kunstneren selv, da mange af ansigterne på billederne 

ligner Michael kvium. 

”se far, det ligner farmors babser,” råber en dreng, 

som følges med sin far. Herefter løber han hen til mig 

og konstaterer: 

”dine ben er ligesom dem der,” og peger på et af 

billeder, hvor figuren har nogle påfaldende tynde og 

slaskede ben. Jeg griner over drengens spontanitet og 

vågenhed og svarer: ”Ja, det er sørme rigtigt”. nu bliver 

det faderen for meget. Han griber sønnen i hånden 

og trækker ham hurtigt og mod hans vilje væk fra billederne. 

lort og birketræer 

næste rum er silent eye. Her er ikke så megen mental 

støj, som i det forrige rum. Billederne forestiller stadig 

mennesker, der ikke er i meningsfuld kontakt med 

hinanden. de står i pløret vand og sump sammen 

med nogle birketræer. Meget æstetiske birketræer på 

en blid rosa-violet baggrund. Træerne er dog uden et 

eneste grønt skud. Trods stilheden og æstetikken i billederne, 

har galskaben og vanviddet alligevel sneget 

sig ind. Menneskene på billederne er nogle kedelige 

blege zombier med tomme øjne, der virker som om 

de har opgivet det hele. de sorte ravne på nogle af billederne 

stirrer så truende på beskueren. Måske stiller 

de spørgsmålet: ”Hvem er frie og hvem er bundne”? 

et af billederne associerer til Claude Monets billede af 


de smukke åkander, der blidt og stille flyder på en klar 

vandoverflade, men som i Michaels kviums fortolkning 

er blevet en blegfed mand, der står i lort til halsen, 

med en koket lort på hovedet. 

Cirkler og fastlåste positioner 

I det næste rum er billederne meget mørke. Her er ingen 

vej tilbage. rummet hedder dead end. figurerne 

er igen fastlåst i nogle absurde positioner. nogle i fastlåste 

cirkler, i andre tilfælde har et menneske sat sig på 

et andet. På et af billederne ser man et menneske med 

hjernen ovenpå hovedet, fastspændt med et gazebind 

under hagen. det får mig til at tænke på, at vi i vores 

kultur kræver, at alle skal være så højintellektuelle og 

ofte nærer vi dyb foragt for dem, som vi har defineret 

som sinker, dumme og åndssvage. det er både befriende 

og humoristisk at møde billedet af et menneske, 

der nægter at bruge hjernen og i stedet har sat den 

udenpå hovedet som en dekorativ hat. 

Outline Painting, 1998. 

33

Blindt billede, 

1991-92. 

kunstudstilling 

frihed og kontrol 

det næstsidste rum har titlen double Pain. Her er billeder 

af mennesker, som er vokset sammen. det er igen 

vores nære relationer, der er i fokus. Metaforerne om, at 

vi er vokset sammen i vores relation til et andet menneske, 

eller vi har sat os på den, vi holder mest af, får her 

et helt konkret og grumt 

udtryk. det ses tydeligt i 

billederne, hvor ubehagelig 

og angstpræget 

tilstanden er. Paradokset 

mellem ønsket om frihed 

og bevægelse i en menneskelig 

relation på den 

ene side og trangen til 

fastholdelse, magt og 

kontrol på den anden 

side, vækker vist genkendelighed 

hos os alle. 

det sidste rum Basic 

rhythm, sagde mig 

trods mine mange besøg 

ikke rigtig noget. 

se dyret i øjnene 

Publikums reaktioner var 

også spændende. nogle 

forlod udstillingen i 

vrede. andre gav udtryk 

for en undren over at et 

menneske kunne fremkalde 

så mange grimme 

malerier. der var også 

dem, der spontant udtrykte 

deres mening om 

kunstneren: ”det er en 

syg mands værk, skabt at 

en morbid og vanvittig 

tankegang”. Måske handler 

reaktionerne ikke så 

meget om kunstneren, 

men langt mere om hvor 

angstfremkaldende det 

er for os mennesker at 

blive konfronteret med 

dyret og vanviddet i os 

og ikke mindst afmagten 

over, hvad vi skal 

gøre ved det. 

Opretstående par, 1998. 


34 

latter og kviumkage 

den sidste gang jeg forlader aros, tager jeg igen turen 

ned i elevatoren, denne gang sammen men en anden 

kørestolsbruger og en mand med stok og store briller. 

da døren går op i stuen og vi er på vej ud af elevatoren, 

udbryder to kvinder, da døren går op: ”Ååååhh 

sikke mange handicappede? Hvorefter jeg svarer. ”Hvis 

ikke der skal mere til at slå jer ud, bliver det nok for 

hård kost at se Michael kviums ustilling!”. det udløste 

heldigvis en befriende latter. 

Inden jeg tager hjem køber jeg lige en kop kaffe og 

en chokoladekage i restauranten. kagen ligner fuldstændig 

en af Michaels kviums mange lorte. Heldigvis 

smager den fortrinligt. ■ 

Om kunstneren 

Michael Kvium er født i Horsens 1955. Startede som 

tegner på Horsens Folkeblad. I 1979 begyndte han 

på Kunstakademiet i København og tog den figurative 

stil med sig. Kviums motiver rummede de første 

år både motorcykler og tabubelagte scener. Gennem 

sit arbejde med det figurative udtryk afveg han fra 

tidens konceptuelle og politiske kunst. Sideløbende 

skabte han i performancegruppen ”Værst” en række 

performances, film, tegneserier og andre eksperimenter, 

der afsøgte grænserne for menneskets 

moral. Det kropslige aspekt har siden været et gennemgående 

tema i Kviums værker. Billeduniverset 

er opstået ud fra en interesse for mennesket i dets 

rå, upolerede form. Når mennesket skraber den 

kulturelle fernis af, dukker dyret op og tager en luns 

af civilisationen. Publikum bliver taget med ind bag 

menneskets facade, hvilket både kan være gruopvækkende, 

dystert, skingrende og fatalt men også 

fyldt med humor og genkendelighed. 

Kilde: Aros og internettet 

Udstillingens navn 

Begrebet Jaywalking Eyes har Michael Kvium hentet fra 

James Joyce (1882- 1941), der ligeledes var optaget af 

det kalejdoskopiske, skizoide og nuancerede verdensbillede, 

der karakteriserede vanvidddet. En Jaywalker 

er en person der går over gaden uden at se sig for - en 

slags fumlegænger.

ettigheder 


De gode viljer kan 

ikke 

stå a l e n e 

der lægges op til et brud med dansk handicappolitik, når de samvirkende Invalideorgani- 

sationer kræver lovgivning mod diskrimination 

nok er nok, mener de samvirkende Invalideorganisationer 

(dsI). nu skal der lovgives, så det bliver forbudt 

at diskriminere personer med handicap. dermed lægges 

op til et brud på dansk handicappolitik gennem 

mange år. 

regeringens handicappolitik har traditionelt bygget 

på ”de gode Viljers Vej” - uden påbud, forbud og sanktioner, 

men med en forventning om, at myndigheder og 

private vil skabe lige muligheder, hvis de bare fik rådgivning 

nok. desværre har det ikke altid virket lige godt. 

stig langvad formand for dsI siger om kursskiftet: 

”den nuværende handicappolitik har gjort mennesker 

med handicap til en minoritet, der er afhængig af politikernes 

og andres gode vilje. Vi har brug for et nyt, 

forpligtende redskab, der kan hjælpe os med at bygge 

et samfund for alle.” 

I mange sektorer af samfundet er udviklingen mod 

de lige muligheder næsten gået i stå. det kniber med 

at skabe tilgængelige bygninger; transport er et problem 

for mange; der er for dårlige forhold omkring 

uddannelser og arbejde. Mennesker med handicap er 

den eneste minoritet, det stadig politisk er tilladt at 

diskriminere og fastholde som en svag gruppe uden 

rettigheder. 

”Vi kan vi se, at rettighedslovgivning virker i england. 

den er også på vej i både norge og sverige,” påpeger 

stig langvad. 

lovgivning alene løser ikke problemerne. ”Vi ved, at 

mennesker med handicap diskrimineres i danmark, og 

en antidiskriminationslov revolutionerer ikke verden fra 

dag ét. det tager år at rette op på tidligere fejl, som helt 

eller delvis har ekskluderet borgere med handicap.” 

det er stadigvæk vigtigt, at ansvaret for løsninger 

placeres inden for den sektor, hvor problemerne er 

– det såkaldte sektoransvar, og sig langvad pointerer: 

”der er ingen indbyrdes modsætning mellem de to 

strategier: sektoransvar og rettighedslovgivning. dansk 

handicappolitik skal fortsat baseres på de fire generelt 

accepterede grundprincipper: ligebehandling og lige 

muligheder, sektoransvar, kompensation og økonomisk 

solidaritet. Men nye supplerende værktøjer skal tages 

i brug for at nå målet om et samfund med lige muligheder.” 

sidst i juni måned mødtes dsI med Økonomi- og 

erhvervsminister Bendt Bendtsen for at diskutere 

ønskerne. På mødet medbragte dsI et notat, der bl.a. 

opfordrer folketinget til at benytte det europæiske 

år om lige muligheder for alle i 2007 til at vedtage et 

generelt forbud mod forskelsbehandling af mennesker 

med handicap. ■ 

35 

a f s o lV e I g a n d e r s e n

T e k s T o g f o T o s a f 

C l a u s V e s T e r g a a r d J e n s e n 

Medlemsportræt 

annelise elsker Helmut lotti. Til gengæld 

er hun ikke meget for de kriminalfilm, som 

else er helt vild med. siden 1973 har søstrene 

olesen levet side om side, og selvom 

de begge har deres særheder, kunne ingen 

af dem drømme om at flytte. samtidig har 

de i tyve år arbejdet på at gøre hverdagen 

lidt sjovere for deres medmennesker med 

handicap 


Det er en glæde at 

hjælpe 

36 

”Dansk Handicap Forbund er blevet vores liv”, fortæller Else og Annelise 

Olesen, der har boet sammen i denne lejlighed siden 1973. De nyder sommeren 

på altanen, der ligger ud til store græsarealer. Trafikken på den store vej 

Boulevarden i Vejle er den eneste ulempe ved en dag udenfor. 

Ildsjæle! 

det er den korte men præcise karakteristik af søstrene 

else og annelise olesen fra Vejle. else er formand 

og annelise kasserer i dansk Handicap forbunds (dHf) 

lokalafdeling i byen. gennem tyve år har de knoklet 

for at gøre hverdagen såvel sjovere som nemmere for 

byens handicappede, og i dag sætter de deres fingeraftryk 

på stort set alle de arrangementer og tiltag, der 

udspringer af dansk Handicap forbund. 

”Handicapforbundet er ganske enkelt blevet vores 

liv,” fortæller else, der selv har været handicappet, siden 

hun som seks-årig blev ramt af børnelammelse. 

Vi skrev 1986, da else besluttede sig for at yde en

ekstra indsats for sine medborgere med handicap. Hun 

blev valgt ind i bestyrelsen og påtog sig med det samme 

tjansen som kasserer. I 1999 rykkede hun op som 

formand, og det har hun så været lige siden. 

annelise havde sin sidste dag på arbejdsmarkedet 

i 1993, og det blev starten på hendes engagement i 

dHf. I starten som praktisk gris, men da else avancerede 

til formand, gik annelise med i bestyrelsen og 

overtog hvervet som kasserer. 

”det er ganske enkelt en stor glæde at hjælpe andre 

til at få en nemmere hverdag. det er den glæde, der 

driver værket for os begge to,” siger annelise. 

engagementet i dansk Handicap forbunds Vejleafdeling 

er imidlertid ikke det eneste, de to søstre har 

tilfælles. I 1973 flyttede else og annelise sammen i en 

lejlighed i skolegade i Vejle, og der har de levet side 

om side lige siden. 

et studie i hverdagen 

et museum over søstrene olesens liv sammen. det er, 

hvad lejligheden i skolegade langsomt, men sikkert er 

blevet til med årene. 

siden 1973 har else og annelise, der er henholdsvis 

58 og 67 år, levet side om side på de cirka 100 kvadratmeter, 

så i dag er hjemmet ikke bare tag over hovedet. 

det er et studie i søstrenes hverdag. 

lektion ét starter med et kig i kontoret. Her danner 

reolerne, skrivebordene, alle mapperne og en omfattende 

samling computerudstyr rammen om else og 

annelises tidskrævende, frivillige arbejde. 

I stuen på den anden side af muren, er væggene 

dekoreret med adskillige eksempler på søstrenes evner 

for broderi, og bogreolen vidner om fælles interesser. 

samtlige udgaver af Huset på Christianshavn og Matador 

fylder godt op ved siden af opslagsværker og romaner, 

for ikke at nævne en pæn samling af fingerbøl 

og nationaldukker. lige ved siden af reolen står tv’et 

forsynet med dvd, video og den store programpakke 

på hybridnet. Cd-racket er proppet med alt fra Vikingarne 

til runrig og richard ragnvald. 

Helmut lotti fan 

”det er mest folkemusik og dansktop, vi kører i,” siger 

else pludselig og sætter en brat stopper for det intense 

studium. 

”Ja, jeg er Helmut lotti fan,” supplerer hendes søster 

og peger på striben af albums med den belgiske sanger. 

else og annelise olesen har for længst fejret sølvbryllup 

i skolegade, og der skulle ikke umiddelbart være 

noget til hinder for, at der også bliver guldbryllup. Ingen 

af dem har nogensinde haft lyst til at flytte, og i dag kan 

de nærmest slet ikke undvære hinanden, afslører else. 


”Man bliver jo lidt ligesom et ægtepar. når den ene skal 

noget, følger den anden trop,” fortæller hun og griner. 

annelise nikker bekræftende. 

”Vi har da ikke altid den samme mening om tingene, 

og så går vi jo og murrer lidt, men vi har det godt sammen, 

og vi er glade for at bo her. nogle af dem, vi kender, 

undrer sig over, at vi kan forliges, men vi har altid 

fundet ud af det. else er god til alt det økonomiske, og 

så er det mig, der går i vaskekælderen eller handler ind.” 

kollegiehuset 

det skyldes ikke mindst, at else har været handicappet, 

siden hun som seks-årig blev ramt af børnelammelse. 

en sygdom der betød, at hun allerede som ti-årig 

måtte forlade familien på husmandsstedet i kærbølling 

ved Bredsten for at gå på kostskoler i københavnsområdet. 

først efter tretten år vendte hun tilbage til 

hjemstavnen, hvor hun flyttede ind i kollegiehuset på 

Boulevarden 76 i Vejle. fem år senere fulgte annelise 

trop. det var i 1971. I et par år boede de to søstre så 

dør om dør på kollegiet, indtil de i 1973 besluttede sig 

for at flytte sammen. 

”Vi spiste alligevel sammen hver dag, så vi kunne jo 

lige så godt tage skridtet fuldt ud og samtidig få væsentligt 

mere plads,” konstaterer else. 

som sagt så gjort. ■ 

Artiklen har været bragt i Lokalbladet 

Budstikken, 22. februar 2006. 

Hjemmet bærer præg af alle de fælles hobbyer, Annelise og 

Else dyrker. Blandt andet samler de på både fingerbøl og nationaldukker. 

37

Ventetid 

Oplever du ventetid på ombygning af din nye handicapbil? 

Først var der ventetid på bevillingen, derefter ventetid på 

bilen, og til sidst ventetid på ombygningen! 

TJ Karrosseri A/S er flyttet til nye handicapvenlige lokaler og har udvidet 

vores kapacitet, således at ventetiden på din nye bil er blevet reduceret. 

Kontakt os for yderligere information. 

BROENGE 6 · 2635 ISHØJ · TLF. 43 54 17 00 

www.tjkarrosseri.dk

læserne skriver 

Læserne 

skriver... 


Kemo mod sclerose 

Jeg fik for 10 år siden fik en meget aggressiv sclerose og fik tilbudt betainterferon. Den virkede fint og tog flere attaks, men efter 

næsten otte år kunne min krop ikke acceptere den mere. Jeg var blevet orienteret om, at det kunne ske, men krydsede naturligvis 

fingre for, at lige netop jeg ville kunne tåle medicinen i al evighed. 

Så snart jeg stoppede med betainterferonen, angreb sclerosen mig, og jeg røg på hospitalet for at få behandling med binyrebarkhormon, 

som man bruger ved akutte attaks. Det var en nedtur. Jeg kunne nu se frem til, at sclerosen ville være lige så aggressiv, 

som da den startede. 

Heldigvis havde man i mellemtiden fundet ud af, at kemo (Novantrone) i mild grad måske kan stoppe attaks. Jeg blev straks 

indstillet til det og gennemgik en del undersøgelser for at blive godkendt. Det var alle tiders, hvis kemoen kunne stoppe sygdommen, 

men det er jo naturligvis noget giftigt noget. Jeg havde intet valg, syntes jeg. 

Efter første behandling gik der en måned, derefter to måneder, og så skulle der gå tre måneder fremover. Det tog lidt tid, før 

min krop overgav sig til Novantronen. I begyndelsen havde jeg hele tiden små attaks, mit hår blev tyndt, og jeg fik blå mærker af 

ingenting. Det bekymrede mig, men jeg fik at vide, at jeg skulle være tålmodig og vente til Novantronen fik ordentlig fat. Jeg var 

temmelig optaget af hårtabet, men pyt - håret vokser ud igen. 

Efter et halvt års tid, fik Novantronen ordentlig fat i kroppen og fik banket sclerosen helt ned under gulvbrædderne. I dag har 

jeg været på den i lidt over et år, og jeg har ingen scleroseattaks. Ved at behandle min samlever, sclerosen, med respekt sammen 

med Novantronen, har jeg det meget fint. Det mærker jeg især, når jeg rider, og når jeg går. Lykken er kemo. 

Der bliver måske godkendt en ny medicin senere på året. Den vil jeg se frem til, selvom jeg lever meget i nuet. Det er i dag det 

handler om, i morgen får jeg måske en tagsten i hovedet. 

(Indlægget forkortet af red.) Med venlig hilsen, Annelise Asbjerg 

Fire måneders lykke på grund af bil 

Jeg har lige lagt min hustru i graven efter 52 års ægteskab. Det er jo en gave, når man får lov til at leve livet så længe sammen. 

Dog blev de sidste fire år en byrde for begge. Esther blev ramt af en alvorlig hjerneblødning, der gjorde, at hun var højresidet 

lammet og ikke havde noget sprog. I starten skulle hun mades ved hjælp af sonde. Sin forstand havde hun gud ske lov i behold. 

Hun kom på plejehjem; ingen kunne forestille sig, at jeg kunne tage vare på hende hjemme, hvilket heller ikke var tilfældet henset 

til mine 75 leveår. 

Sammen kunne vi en utrolig masse, fx afholde en uges ferie i Jylland, eller hvad vi ellers kunne finde på. Det vi manglede var et 

egnet handicapkøretøj, så vi kunne komme rundt efter vores behov. Vi brugte HUR udover de 104 ture, men det var både besværligt 

og dyrt. 

Så vi ansøgte Hillerød kommune og Frederiksborg Amt om at få en handicapegnet bil med lift. Efter 1,5 år fik vi et blankt afslag 

på ansøgningen og måtte starte forfra med den forskel, at nu ville vi selv betale. 

Så vi investerede i en WV transporter m/lift og den nødvendige montage pris kr. 300.000. 

Det er de bedste penge, vi nogensinde har givet ud til bilkøb. Trods det, at min kone kun fik fire måneders dejlige oplevelser med 

bilen. 

To gange i det korte tidsrum var vi i Nordjylland på 3 – 4 dages miniferie, hvor vi boede på hotel eller kro og derfra besøgte 

familie og venner. Det var så stort for hende og for mig selv. Vi nød det udover alle grænser. Hun følte, at hun igen var et helt 

menneske, vi var pludseligt sluppet for at være fængslet til et sted, vi ikke brød os om at være. Desværre sluttede vore gode oplevelser 

sammen i sidste uge. 

Min opfordring er, hvis du selv kan finde pengene, gå langt udenom det offentlige system, køb dit udstyr selv - bedre i dag end 

i morgen. Hvortil kommer, at i vores tilfælde havde jeg hængt på en bil, som jeg skulle aflevere, som var usælgelig, fordi den var 

for dyr. 

NB: Jeg har en ny lift til salg for halv pris, bilen beholder jeg – vi elsker den bil, den gav os livet tilbage, om end kun i fire måneder. 

Kaj Agerholm 

39


ungdomskredsen 

ungdomskredsen (uk) har eksisteret siden 1972 og 

er stedet, hvor dansk Handicap forbunds (dHf) unge 

medlemmer boltrer sig. de fleste er mellem 27 – 35 år. 

Her sætter de fokus på emner som fx seksualitet, 

udannelse, job, merudgifter, og hjælperordning. 

”Medlemmerne kommer med i uk, når de er flyttet 

hjemmefra. alting tager lidt længere tid, når man har 

et handicap, man bor måske længere tid hjemme end 

andre unge. forældrene har tit kæmpet for barnet siden 

fødslen, så det er svært for dem at give slip. Vores 

medlemmer har heller ikke giftet sig eller, fået børn. 

det er det generelle billede, som nok er lidt anderledes 

end for andre unge i den alder”, siger sif Holst, som er 

formand for uk og 31 år. Hun er dog selv gift og har to 

børn. 


Ulandsarbejde er en vigtig del af Ungdomskredsens arbejde. Her er formand Sif Holst i Ghana sammen med repræsentanter fra Dansk Ungdoms Fælles- 

råd for at evaluere et projekt. 

Hvad vil de unge? 

I ungdomskredsen (uk) sætter de som noget nyt fokus på uddannelse og job. Men de har 

også plads til at feste, afholde kurser og hjælpe unge med handicap i ulande. Handicap-nyt 

har talt med uk´s formand sif Holst 

40 

De unge vil gerne leve et aktivt liv 

Hvis nogen tror, at unge med handicap er meget 

usædvanlige, kan de godt tro om igen, for de er som 

alle andre unge og vil leve et aktivt liv - og mange vil 

gerne uddanne sig og have et job. 

”nogle ukere studerer på universiteterne, går til 

sport osv. Men mange i uk har slet ikke alle de kræfter. 

for dem er problemet, at de erhvervsfaglige uddannelser 

ikke er tilrettelagt for mennesker med et handicap. 

Mange tør slet ikke give sig i kast med et uddannelsesforløb, 

for hvad gør man, hvis man kun kan gå i skole 

20 timer om ugen. skal man så hele tiden skifte hold? 

det kan være en kamp i sig selv at komme i gang, og 

mange giver op på forhånd. 

de, der går i gang alligevel, kan ikke få en praktik-

plads på kun 20 timer. Vi har en stor restgruppe i uk, 

som ikke rigtigt kan komme i gang med noget, selvom 

de gerne vil. Jeg ser meget gerne, at vi i samarbejde 

med arbejdsmarkedspolitisk udvalg i dHf sætter fokus 

på det problem, og at vi allierer os med de samvirkende 

Invalideorganisationers ungdom, dansk ungdoms 

fællesråd (duf) og danske studerendes fællesråd 

(dsf) for at finde løsningsmuligheder”. 

Det spirer og gror 

for 1, 5 år siden var uk lidt nede i en bølgedal. kredsen 

måtte aflyse arrangementer og små kurser. Men ikke 

de store arrangementer, som sommersjov på egmont 

Højskolen. alligevel mistede kredsen medlemmer og 

satte derfor en undersøgelse i gang (se boks). 

nu er bøtten vendt. Tillidsfolkene melder om langt 

mere entusiasme på møderne, medlemmerne skriver 

indlæg til uk bladet, der er mange idéer, og bestyrelsen 

er også meget entusiastisk. lige nu er den i gang med at 

planlægge et kursus til efteråret på sct. knudsborg. 

”Vi tæller en meget bred skare, det er jeg glad for. Vi 

har mange hos os, der også er med i spastikerforeningens 

ungdom og Muskelsvindfondens ungdomsgruppe. 

Jeg så gerne, vi fik endnu flere unge med, så uk 

blev en handicappolitisk platform for alle unge med et 

fysisk handicap”. 

ulandsarbejde er også en vigtig del af ungdomskredsens 

arbejde. et arbejde som sif Holst er meget 

glad for, for det viser, at ukere ikke blot kræver noget 

af samfundet, men også giver noget igen til nogen, 

som har det endnu sværere. 

Dengang far var dreng i UK 

de ældre tillidsfolk i dHf taler begejstret om de aktioner, 

de lavede da var i uk, og hvordan de var med til at 

dHf ikke stivnede. Men i dag er det ikke uks vigtigste 

opgave at markere sig internt, mener sif Holst. 

”Vore store projekter er ulandsarbejde, hjemmeside, 

et godt blad, gode kursustilbud, og at videreudvikle uk. 

Jeg ser da meget nødigt, at alt var som i 1975. noget af 

det, der blev lavet dengang, kunne da godt laves igen, 

men det er et spørgsmål om resurser. Vi har valgt at 

prioritere kommunikation og tilbud til medlemmerne, 

og vores hjemmeside er meget flittigt besøgt. Måden vi 

kommunikerer på er også ung. størsteparten af kommunikationen 

blandt medlemmerne foregår via e-mails”. 

Overgangen fra UK til DHF er 

svær 

På en kongres kom det frem, at overgangen fra uk til 

dHf var svær. det tog uk op og indbød til et kursus 

om emnet. desværre måtte det aflyses på grund af 

manglende tilslutning. 


41 

”Mit indtryk er at, at når ukerne 

kommer til dHf, møder de måske 

en bingo/banko kultur og mange 

ældre medlemmer. det er svært at 

komme med i bestyrelsen, fordi de, 

som sidder der, hele tiden genvælges. 

Jeg synes, det er svært at gøre 

noget ved det i uk, men jeg tror, at 

der er forandringer på vej, for flere 

afdelinger er begyndt at sige, at de 

gerne vil have unge ind.” 

og sif Holst har også ideer til 

hvordan dHf skal møde de unge. 

”når der kommer et nyt ungt 

medlem, bør man finde ud af dets 

interesser. er det bestyrelsesar- Sif Holst blev i april ny formand for Ungbejde? 

er det tilgængelighed? 

domskredsen i Dansk Handicap Forbund. 

Handicappolitik? som det er i dag, 

er det meget bureaukratisk at komme til at lave noget 

tillidsmandsarbejde. Hvis en gruppe unge ukere gerne 

vil lave hjemmeside eller være en fokusgruppe for den 

hjemmeside der er, så eksisterer den mulighed ikke. 

Vi ser også, at nogle ikke vil være i et udvalg, men 

gerne vil løse små opgaver ind i mellem. Jeg så gerne, 

at vi alle sørgede for, at alle, der har lyst, kan være med 

og bidrage i det omfang, de har lyst og kræfter.” ■ 

Hvem er de – og hvad vil de? 

I foråret udsendte UK et spørgeskema til medlemmerne, for at finde 

ud af, hvordan de er, og hvad de vil. Ca. 10 % af medlemmerne 

svarede. 

Det generelle billede er: 

• En UKer er mellem 27 – 35 år, single og uden børn. 

• Flertallet er spastikere eller har muskelsvind. 

• Har afsluttet folkeskolen, men er nu pensionist eller under udan- 

nelse. 

• Bor til leje og går ofte i biografen eller på café/restaurant, men 

sjældent på museum. 

• Tager gerne på bilferie i Danmark, har mobiltelefon og hjemme- 

computer, som bruges dagligt. 

• Har hjælpe – eller ledsageordning og de nødvendige hjælpemid- 

ler samt en bil. 

• Har generelt gode erfaringer med kommunens sagsbehandlere. 

• Vil gerne deltage i DHF og UK arrangementer – primært for at 

lytte til foredrag og få socialt samvær. 

• Mange UKere laver frivilligt arbejde i handicaporgaisationer eller i 

politiske partier. 

• Mener der er brug for handicaporganisationer – også i fremtiden. 

• UKerne er generelt glade for livet. 

• Når der drømmes er det om job, biler, hjælpeordning, rejser, kær- 

lighed, frihed, uafhængighed, venner, bedre helbred, sejre, til- 

gængelighed, større bolig og et langt og spændende liv.


Boganmeldelse 

En rapkæftet og 

ganske vidunderlig 

dværg 

”Mit navn er Sørine Bentsdatter. Jeg blev født i 1684 i landsbyen Brønshøj. Min 

fader var præst, min moder døde i barselssengen. 

Da jeg fyldte seks, besluttede min krop, at den ikke ville vokse mere. 

Jeg bryder mig ikke om betegnelsen dværg. Jeg bryder mig i det hele taget 

ikke om dværge”. 

sådan starter Peter H. fogtdals roman om den utilfredse 

og intelligente sørine Bentsdatter og så er 

tonen slået an. det er næsten synd at røbe for meget 

af handlingen, som går over stok og sten i datidens københavn 

og skt. Petersborg. 

sørine Bentsdatter lever på samfundets bund i 

københavn. en dag tvinges hun til at optræde ved et 

taffel for kong frederik den fjerde og den russiske zar, 

Peter den store, som er på besøg i københavn. 

sidstnævnte bliver så begejstret for hendes særprægede 

show, at han tager hende med til skt. Petersborg. 

langt væk fra danmark oplever hun både kærlighed, 

men også djævleuddrivelse samt den tort at blive udstillet 

i et kunstkammer. 

dværgens synsvinkel 

I bogen oplever vi verdenen fra sørines synsvinkel, og 

hun er både en god og sanselig iagttager. Hendes anatomi 

er blevet hendes ufrivillige skæbne, som hun ikke 

selv råder over. Hun har ikke selv valgt at være så lille, 

at hendes næse ”er i højde med andres røvhuller”, som 

hun fortæller et sted i bogen. 

Hun stikker ud fra mængden, men nægter pure at 

lade sig kue af de ydmygelser, som folk, højere end 

hende, synes de har ret til, fx at kaste rundt med hende. 

om natten drømmer hun om at være mere normalt 

proportioneret, så hun kan færdes frit uden at andre 

glor eller håner hende. 

Hun har kun begrænset indflydelse på sit liv, men 

det forhindrer hende dog ikke i at være både egensindig 

og snedig. Hun møder andre dværge, som også har 

fundet metoder til at overleve. 


42 

Bogen er forrygende læsning, men ind i mellem 

ulækker - set med nutidens øjne - her er både bræk, 

utøj og lort i diverse doser. 

overlevelse 

sørine er en overlever i en verden, hvor humanisme 

og menneskerettigheder ikke eksisterer, og hvor hoffet 

kan gøre med en fattig dværg nogenlunde, hvad det 

vil. Hendes overlevelsesmetode er at være rapkæftet 

og ind i mellem ondskabsfuld, ignorere fysiske smerter 

og holde sine allerinderste tanker for sig selv. Heldigvis 

deler hun dem gerne med læseren – og viser således 

også mere milde og poetiske sider. 

Bogen kan varmt anbefales, det er umuligt ikke at 

holde af hende og lade sig rive med af handlingen. 

det er en både en lyst og en gru at få hendes groteske 

iagttagelser af datidens københavn og det store rusland, 

og bogen får også en til at filosofere over, hvad 

det vil sige at være menneske. ■ 

Peter H. Fogtdal: Zarens dværg, roman. 285 sider. 

299 kr., udgivet af forlaget ArtPeople. 

”Jeg står på en ladvogn, da jeg ser processionen 

bevæge sig ned ad vejen. Forrest går soldater i røde 

uniformer med blafrende silkebannere. Derefter præster 

med glaskrucifiks, helgenbilleder og messebøger 

udsmykket med diamanter. En af præsterne holder 

en gylden kande i luften. Det ser idiotisk ud, men de 

hellige har altid været idioter”.

Vanførefonden 

Vanførefonden sætter pris 

på forskere og ildsjæle 

Traditionen tro uddelte Vanførefonden en forskerpris på 250.000 kr. og en opmuntringspris 

på 25.000 kr. på fondens repræsentantskabsmøde. 

forskerprisen blev givet til civilingeniør og ph.d. i kunst, design og media 

anthony lewis Brooks, fra aalborg universitet. Hans forskningsprojekt hedder 

soundscapes og ved hjælp af et kamera, og ultralyds- og infrarødsensorer kan 

handicappedes bevægelser registreres og omsættes til både lyd, lys og computerbilleder. 

formålet er at give mere livskvalitet til mennesker, som har svært 

ved at bevæge sig. 


opmuntringspris 

Årets opmuntringspris blev tildelt Jens Bork for sit mangeårige arbejde med egmont Højskolens elevforening, som 

han har være formand for siden 1989. I 1990 havde foreningen 100 medlemmer – i dag har den 600. 

Jens Bork udsender nyhedsbreve, årsskrift og et elevblad, og han har lavet elevforeningens hjemmeside. Han arrangerer 

også elevstævner, og de sidste 20 år har han arrangeret ferierejser til udlandet for tidligere elever. 

Han er formand for beboerforeningen give, hvor han bor, og her har hans indsats betydet, at der i give er bygget 

fem bofællesskaber for unge og voksne med funktionsnedsættelser. 

Læs mere om Soundscapes på www.aaue.dk/%7Etonybrooks, og om elevforeningen 

på Egmont Højskolen på http://elevforening.egmont-hs.dk/ 

Vanførefonden har også sin egen hjemmeside www.vanfoerefonden.dk 

Vanførefonden som glad giver 

fonden støtter både tilgængelighed og rejser. Pengene stammer fra arv 

43 

f o T o : W I l l I H a n s e n / C o n g o H u s e T . 

Glade givere og prismodtagere. Fra venstre ses priskomi- 

teens formand Gunnar Schiøler, Vanførefondens formand 

Palle Simonsen, Jens Bork og Tony Brooks. 

I årets løb har fonden uddelt 4.065.000 kr. Pengene er blandt andet gået til diverse tilgængelighedsprojekter fx 

til at gøre kvindekrisecentre og arealerne omkring ejer Baunehøj tilgængelige og støtte en biograf på Mors til at 

skaffe konvertible pladser til kørestolsbrugere. 

”Begrebet integrerede konvertible pladser er særdeles interessant. det er jo nemlig ikke nok, at en biograf eller 

andre forlystelsesetablissementer er tilgængelige for kørestolsbrugere, hvis konsekvensen er, at den pågældende 

bliver placeret ude i et hjørne af lokalet eller foran rækkerne,” sagde formanden for Vanførefonden Palle simonsen. 

af samme grund har fonden bedt arkitektskolen i aarhus om at udarbejde forslag til, hvordan man på en enkel 

måde kan løse det problem og ser frem til at kigge på løsninger. 

rejser og malerier 

dansk Handicap forbund har modtaget 2.100.000 kr. til ferieophold på sct. knudsborg, og fonden har også i år 

ydet støtte til ferier for børn, sports- og idrætsklubber og uddelt personlegater. 

Vanførefondens midler stammer i høj grad fra arv. fra maleren Preben Jørgensen, der var født spastiker, har 

Vanførefonden og spastikerforeningen i fællesskab arvet ca. 60 billeder, som i årets løb skal vurderes af ”Bruun 

rasmussens auktioner”. 

I årets løb fik Vanførefonden også sin egen hjemmeside, hvor det er muligt at udskrive ansøgningsskemaer, og 

siden den gik i luften, har den været flittigt besøgt. du finder den på www.vanfoerefonden.dk. ■ 

a f B e n T e r Ø d s g a a r d

Allerede når du sætter dig 

ind i den nye VW fornemmer 

du, at det er din bil. 

Den personlige indretning, 

de ergonomiske hensyn og 

rummeligheden gør det 

nemt og bekvemt at bevæge 

sig rundt. Her er taget 

hensyn til det hele. 

Christian 

Rosendahl 

Per 

Zoega 

Vi leverer overalt i Danmark 

Villy Veirup as 

Danmarks største 

Minibus Center 

Vi tilbyder gratis afprøvning med 

specialindrettede Fiat Busser 

overalt i Danmark. 

Altid mere end 80 nye Fiat Busser 

på lager. Leveringstid 2 - 4 uger. 

Komfort + VW 

- den perfekte løsning... 

I VW busserne er der tænkt på alt, 

som gør såvel kørslen som opholdet i 

bilen attraktiv. 

Optimale pladsforhold, fleksibilitet 

og righoldigt udstyr gør køreturen til 

en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles 

i højde og længde, integreret joystickgearstang 

gør den nem at nå 

og letter gearskiftet. Sådan kunne vi 

blive ved.... 

VW busserne fås i 3 udstyrsversioner. 

Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger 

udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov. 

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoega for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600. 

Industrivej 1 • 6760 Ribe • 7542 0600 

www.vw-ribe.dk • ribe@volkswagen.dk 

Husk! Vi har 

også gode brugte 

busser på lager. 

aut. Fiat forhandler 

www.motorbyen.dk Jylland: 86 24 84 23 Sjælland/Fyn: 63 15 20 00

Materialer fra dHf 

Jul på Sct. 

Knudsborg 

22. december – 2. januar 

Traditionen tro arrangerer dansk Handicap forbund 

juleophold for enlige på feriecentret sct. 

knudsborg på fyn fra fredag den 22. december 

til tirsdag den 2. januar 2007. 

enlige der skal være alene i julen, kan få tilmeldingsblanket 

hos Pia Brorup på forbundets hovedkontor, 

telefon 39 29 35 55. 

Prisen for opholdet er kr. 6.000 alt inkl. + kr. 600 

for transport fra Hans knudsens Plads. 

Ønsker du at give dig selv og dansk Handicap forbund en håndsrækning 

ved at sælge Handicap-Jul, så kontakt hovedkontoret på tlf. 39 29 35 55 eller 

formanden for dHf’s afdeling i dit område. 


Bestil Handicap Jul 

– til dig selv eller gode venner 

Jeg bestiller eks. af Handicap-jul 2006. 52 sider, pris kr. 25,- + porto. 

Ved køb af mere end 6 eks. sendes portofrit. 

Handicap-Jul samt girokort sendes til nedenstående adresse: 

Navn 

Gade 

Postnr. By 

Kuponen sendes til: Dansk Handicap Forbund 

Hans Knudsens Plads 1A 

2100 København Ø 

Du kan også bestille på telefon 39 29 35 55 eller mail: dhf@dhf-net.dk 

45

RESPEKT … 

Udvikler hele mennesker! 

Besøg Danmarks mest 

rummelige højskole på: 

www.egmont-hs.dk 

Eller på: Villavej 25, 

Hou, 8300 Odder 

Telefon 87 81 79 00 

mail@egmont-hs.dk 

Skovly - landets handicapvenlige lejrskole 

Skovly er unik. Rør ved koen Soffi s varme 

tunge, leg cowboy på ponyen Rosie 

og gnask gulerødder med kaninerne. I 

stalden får du oplevelser til alle sanser 

og møder dyrene på nærmeste hånd. 

Skovly er bygget i 2003. Her fi ndes kursusbygning, 

køkken, bad, opholdsstue, 

spisesal og stort handicaptoilet med 

bad. Uden for er der et hav af mulighe- 

TEMPUR-MED ® KØRESTOLSPUDE 

TEMPUR-MED Kørestolspuder kombinerer trykpleje med en høj grad af 

komfort. Puden hjælper med at etablere 24-timers behandling af 

trykområder ved at give maksimal støtte og stabilitet. Desuden 

er puden let at rengøre og kræver ingen vedligeholdelse. 

TEMPUR er et viskoelastisk, temperaturfølsomt materiale bestående af åbne celler, 

der føl ger kroppens konturer nøjagtigt. Den sfæriske celle struktur bevæger sig nænsomt 

omkring krop pens kurver, så der ydes fuldkommen støtte, hvor der er behov 

for det, men uden at der dannes modtryk. 

KONTAKT TEMPUR DANMARK A/S FOR NÆRMERE INFORMATION 

Holmelund 43 . 5560 Aarup . Tlf.: 63 43 43 69 . Fax: 63 43 43 60 

der. Ta’ på skattejagt i skoven omkring 

den rullestolsvenlige natursti, grill skumfiduser 

på bålpladsen, snork om kap 

med kammeraterne i træhytterne, lær 

om landbrug og hyg om hinanden. 

Kontakt bestyrer Aksel Mortensen 

Tlf.: 7544 1661, atm@landscentret.dk 

Se priser og info på www.skovly4h.dk 

handikapnyt.indd 1 31-01-2006 11:50:20 

DANSK 

PRODUCERET

Maskinel Magasinpost 

ID nr. 42111 

Afsender: 

KLS PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

Ændringer vedr. abonnementet 

ring venligst 39 29 35 55 

Udgiver: 

Dansk Handicap Forbund 

Hans Knudsens Plads 1A 

2100 København Ø.

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?