SKOLEBIBLIOTEKET - Elevforeningen Grindsted Privatskole

SKOLEBIBLIOTEKET
3

- -

l. Grindsted Realskole
har siden 1917 haft Ret til at afholde Alm. Forberedelseseksamen
("Præliminæreksamen"). I Aarene
1917-30 har 248 Elever bestaaet denne Eksamen ved
Skolen.
Alm. Forberedelseseksamen har de samme Retsvirkninger
som Realeksamen og giver desuden -
suppleret med den sædvanlige mindre Latinprove -
Adgang t il Landbohojskolens Veterinær- og Forststudium.
Tillige byder denne Eksamen paa Fordele
for Folk, der vil uddannes til L ærere eller ansættes
ved Handels- og Kontorvæsen. Den danner Grundlag
for de 2-aarige Kursus til Studentereksamen. I Gymnasiets
1. Klasse vil Præliminarister i de matematiske
Fag og Fremmedsprogene have et Forspring for de
Elever, der moder med Mellemskoleeksamen ; men
det vil være nodvendigt, at de ekstra læser et mindre
Pensum i Svensk og Kemi samt - paa de .sproglige
Linier - lidt Latin.
Undervisningen her ved Skolen foregaar dels i
Forberedelsesklasserne og dels i Realklasserne. I For·

2
beredelsesklasserne (7-11 Aars Alderen) undervises
i de alm. F olkeskolefag ; desuden begynder Engelskundervisningen
i ældste (5.) Forberedelsesklasse. I
R ealklasserne (6.-9, Klasse) gives den egentlige
Reaiundervisning.
Eksamen kan cfter frit Valg tages med 2 eller 3
fremmede Sprog, idet Fransk er valgfrit Fag. Endvidere
kan der aflægges Tillægsprove i Latin ved
Skolen.
En Tur til Stranden.
2. Kostskolen.
16 af Eleverne kan bo paa Skolen. Drengene bor i
en Floj for sig og Pigerne i en Floj for sig. Hver
Ploj har sit særlige Tilsyn.
Der fores T ilsyn med Kostelevernes L ektielæsnin g.
Fritiden lægges i delte Afsnit ind mellem Tiderne
for Lektielæsningen, og denne afbrydes ogsaa af legemligt
Arbejde. Kosteleverne har Pligt til at deltage
i en Times legemligt Arbejde dagligt (Slojd.
Havearbejde. Oprydning o . lign.). De skal selv holde
deres Værelser i Orden.
Fritiden soges udfyldt med Sport, Fællesture o.
lign. Skolen har Tennisbane.

3
Kosteleverne skal hver Sondag skrive Brev til de·
res Hjem.
Kosteleverne medbringer Sengeklæder, Lagener,
Haandklæder, Toiletrekvisitter og en Kuffert eller
Kommode til Tojet. Pigerne medbringer desuden en
Tojgarderobe.
Det ses helst, at Kosteleverne ikke har ret store
Lommepengebelob at raade over. Elever under 18 Aar
kan faa deres Lommepenge udbetalt ugevis gennem
Skolen. Indkob paa Regning her i Byen kan Kost·
eleverne kun foretage paa Rekvisitionssedler, udleverede
fra Skolen.
Betalingen for Kost og Ophold med Værelse, Lys
og Varme er fra næste Skoleaars Begyndelse 800 K r.
aarlig. der betales i 10 maanedlige Rater. Desuden betales
for Undervisningen den Sats, som i hvert enkelt
T ilfælde gælder for vedkommende Elevs K lasse. Angaaende
dette samt Fripladser henvises til Afsnit 4.
3. Elever, der rejser med Toget.
Elever fra Landet, der rejser med Toget til og fra
Skole hver Dag. skal til bestemte Tider uden for
Skoletiden opholde sig paa Skolen, hvor de under
Tilsyn i Ro kan udfore en Del af deres Lektiearbejde.
I Tilfælde af daarlig Togforbindelse vil de kunne
faa enkelte Maaltider paa Skolen.
Eleverne ledsages ikke daglig frå og til Jernbanestationen;
det er Skolen magtpaaliggende. at dens
Elever af sig selv hævder en ordentlig og stilfærdig
Opforsel i Togene under deres Skolerejser. Skulde
det modsatte finde Sted, modtages enhver Meddelelse
derom med Tak.

4
4. Betalingen for Undervisningen
ee loe Skoleaaret 1931-32 :
1.--4. Forberedelsesklasse 10 Kc. maanedlig.
5.
l. Realklasse (6. Klasse)
o ••••••• 14
....... . 16
••
..
2. (7. .. ) 19 ..
3. (8. .. ) . .. ....... .. 22 ..
4. (9. .. ) 25 ..
Elever, der læser Fransk og Latin, betaler 2 K r.
ekstra om Maaneden pr. Sprog. Hjem, der ha r over
2 Elever i Skolen, betaler ku n Undervisningspenge
for de 2 ældste. Elever, der indmeldes paa senere
Klassetrin end ved Begyndelsen af S. Forberedelsesklasse,
maa betale ekstra for eventuel fornoden Ekstraundervisnin'g
i Matematik og Sprog.
Der betales for alle Aårets 12 Maaneder bagud. Dog
betales 1. Juli for Juni og Juli M aaneder under eet.
E lever, der indstilles t il Præliminæreksamen (alm.
F orberedelseseksamen), erlægger 30 Kr. i Eksamensafgift.
Udmeldelse af Skolen maa ske med 1 Maaneds
Varsel.
Ubemidlede Elever kan sOJe hel eller delvis Fri·
plads af de Bevillinger, der ydes af Staten samt Vejle
og Ribe A mt. Skemaer til Ansogning herom faas ved
Henvendelse paa Skolen. I 1930-31 har der været
uddelt 23 hele og 51 delvise Fripladser .
Under særlig Bestyrelse (f. T. Kobm. Chr. Thor·
ning, Grindsted [valgt af Grindsted Sogneraad], Fru
Gaardejer Straarup, Frydensborg, og Fru Overlæge
Lange, Grindsted [valgte af Foræld rene]), er " Grind
sted Realskoles Forældrelegat", hvoraf der uddeles 80
Kr. i de 5 overste Klasser og 160 Kr. i Forberedel·
sesklasserne. Der sbges inden 1. August.

•
Opad -
5. Almindelige Bemærkninger.
Gymnastikundervisningen. Dispensation fra Gymnastikundervisningen
kan kun gives, naar motiveret
Lægeerklæring fremlægges. Ønskes en Elev fritaget
i kortere Tid som f. Eks. en Uge, udbeder Skolen sig
skriftlig Meddelelse fra H jemmet i hvert enkelt Til
fælde.
Frikvarterene. Ønskes en Elev paa Grund af Sygdom
eJ. lign. holdt inde i Frikvarterene, udbedes
skriftlig Meddelelse derom fra H jemmet.
Skoleboger. H jemmene bedes paase. at Eleverne
ikke skriver Navn i ny Skoleboger, for de er forevist
for vedkommende Klasselærer.
Iovdgt onskes Skolerekvisitter, F odtoj, Huer Q. I.
i saa vid Udstrækning som muligt mærket med Navn.
Smitsomme Sygdomme. Naar der i en Familie med
skolesogende Born udbryder en smitsom Sygdom.
maa Skolen forlange straks at faa Underretning
derom.
Er Sygdommen Skarlagensfeber, Difteritis eller en
anden farlig Sygdom, vil det ubetinget være nodvendigt
at forbyde Elever fra Hjem, h vor der findes P a·
tienter med disse Sygdomme. Adgang til Skolen, ind·
5

Ogsaa en Litteraturtime.
Tysk.
6. K!. (Frk. Pedersen): Ellen Lange: Tysk Begynderbog,
S. ;-57. - 1. ' K I. (Frk. P edersen): Samme Bog, S. 45-89.
- 8. KI. (Frk. Pedersen): Ellen Lange: T ysk Læsebog r.
Præliminærskoler, S. 5-100. Grammatik af samme ForL -
9. K l. (Frk. Pedersen): Samme Bog, S. 100-173, 187-223,
243- 278. Kursorisk Læsning i samme Bog. Ellen Langes
Grammatik.
Fransk.
8. KI. (Pettersson) : Nielsen og H offrnann: Fransk Begynderbog.
Fonetiske O ... elser efter Grammofonplader. - 9. Kl.
(Futtrup): J ung: Fransk Læsebog, S. 1- , 138. Henr. Madsen:
Fransk Grammatik f. Realklassen. Kursorisk: Grammofonplader.
Latin.
8. KI. (Futtrup): Kr. Mikkelsen: L atinsk Læsebog f. Mellemskolen,
Forste Afdeling. _ 9. K!. (Futtrup) : Samme
Bog, Anden Afdeling, Stk. I-XXXII.
Historie.
3.-4. KJ. (Krogsgaard): GjerloH: Mit Fædrelands Historie.
Oldtiden-Missionstiden. - S. KJ. (Krogsgaard): Gjerloff:
9

10
Historie for Mellemskolen I, Ægypten-Frankrig. - 6. K l.
(Krogsgaard): Samme Bog II , Napoleon-Kristian 8. -
7. KJ. (Krogsgaard): Samme Bog, Wienerkongressen-Kri.
stlan 9. og rept. Nordens H ist. fra Oldtiden-1523. - 8. K J.
(Krogsgaard): Samme Bog, Den græske Frihedskrig-Nutiden
og rept. l Del til Det store Interregnum. - 9. KJ. (Krogsgaard):
Samme Bog J og II rept. med Udvidelse af Stoffet.
H . L. Moller: Samfundslære for Realklassen.
Geografi.
3.---4. Kl. (Petersen): C. C. Christensen: Lille Geografi,
Rusland, Frankrig, Sydeuropa, Asien og Afrika. - 5. Kl.
(Pettersson): C. C. Christensen: Geografi f. Mellemskolen,
Rusland-Donaustaterne. - 6. KJ. (Pettersson) : Samme
Bog, Asien, Afrika og Danmark. - 7. KJ. (Pettersson) :
Samme Bog, Asien, Afrika og Danmark. - 8. KI. ( P etters·
son): Samme Bog, Amerika, Rusland-Sydeuropa. - 9. KI.
(Pettersson) : Samme Bog, Australien, Nordeuropa, I og J (
repeteret.
G eografi og Na turhistorie,
1.-2. KJ. (Frk. Pedersen): Vore H usdyr. Hjemstavnskundskab.
Danmarks Geografi i store Træk.
Zoologi.
3.--4. KJ. (Pettersson) : Balslev: Dyrenes Naturhisto rie,
Fugle, Krybdyr, Padder. - 5. KJ. (Pettersson): Ditlevsen :
Dyrene, deres Liv og Arbejde Il, Pattedyr, Krybdyr og
Padder. - 6. Kl. ( P ettersson) : Som 5. Kl. - 7. Kl. (Petlersson):
Boas: Dyrerigets Naturhistorie, Krybdyr, Padder,
Fisk, Insekter, Tusindben og Spindler. - 8. K l. (Pettersson)
: Samme Bog, Mennesket, Pattedyr, Fugle. - 9. KJ.
(Pettersson) : Samme Bog, Pattedyr, Bogen repeteret.
Botanik.
5. KJ. ( Pettersson) : Mundt!. Gennemgang af alm. Plantetyper.
- Ei. KJ. (Pettersson) : Som 5. Kl. - 7. KJ. (Petters ­
son) ; Balslev og Simonsen; Botanik. Planternes Bygning,
Femtalsplanter, de nogenfroede Froplanter, Bladsporeplanterne.
- 8. KJ. (Pettersson) ; Samme Bog, Planternes indre
Bygning, Planternes Næring og Vækst. Planternes Forme-

12
10. Skolesparekassen.
(Ved NIELS KROGSGAARD)
Sparekassens Regnskab vist e ved sidste H alvaarsopgorelse.
L A pril, en samlet Sparekapital paa 11 71.99
Kr., hvoraf 1157,27 Kr. overgaar t il næste H alvaar.
I det sidste Regnskabsaar har den flittigste Sparer
som Belonning faaet 2 pCt. af det B elab. der er sparet
af samtlige Sparere i det sidst forlobn e R egnskabshalvaar,
et Belab, der ellers kan tilfalde H oved·
kassereren. Det er vort H aab, at H jemmene frem deles
vil stott e os i tlet A rbejd e, der herfra gares for at
vænne Bornene til sund Anbringelse a f der es S parepenge.
Endnu er kun 60 pCt. af Skolens sam lede
Elevtal Sparere.
Il. Af Skolens Dagbog 1930-31.
( Ved H EDVI G ol:; N. KROOSGAARD.)
S. JulL En særdeles glad Flok i Alderen 7 til 60 Aar var
modt frem; d er skulde være Afslutningsfest, Eksamen var
endt, og Sommerfer ien skulde indledes. Gymnastiksalen var
fyldt tit sidste Plads. Festen indlededes med Salmen: Den
signede D ag Nu fulgte det uundgaaelige : O prykningsresultaterne.
D er var Spænding, selv en li lle Elev i Skolens
1. KJ. holder af at hore sit Navn nævnet for en stor Flok!
Efter dette talte H r. F uttrup til de Elever, der skulde forlade
Skolen og lykonskede dem med det godt fu ldendte Arbejde
og udtalte Haabet om, at Skolen ikke kun havde været
en Lærebogsskole, men ogsaa en Skole for Kundskab
af Livsværdi. Festen sluttede med Salmen; D e jlig er J orden.
6. Juli. Kl. 5 startede E levforeningen med 52 Deltagere,
hvoraf enkelte endnu var Elever her paa Skolen, paa en T ur
til Svejts.
20. August holdt Forældrelegatets B estyrelse Mode paa
Skolen og uddelte Legatets Fripladser.

Smila Tilskuere paa Stadion.
l.-21. September var H r. Futtrup i Frankrig.
30. Oktober holdt cand. theo!. A. B. Pedersen Foredrag
for Skolens 3 ældste Klasser om amerikanske Digtere.
8. November var Skolens Idrætshold - Drenge og Pij1;cr
- indbudt til Tarm Realskole. 27 Elever og 3 Lærere korte
fra Grindsted Lordag Eftermiddag og ankom til Tarm K J.
ca. Hl. Hr. Skolebestyrer Strunge bod Flokken velkommen
og fordelte derefter Gæsterne til Kvartererne. Aftenen bod
i Aar fors t paa Foredrag af Hr. cand. mag. Larsen, der paa
en fornojelig Maade fortalte om Regensliv. Der var derefter
D ans til Kl. ca. 12. Sondag Formiddag KJ. 10 skulde
Konkurrencen i fri I dræt finde Sted, men grundet paa
Regnvejr maatte den henlægges til Gymnastiksalen og indskrænkes
til Hojdespring. Fodboldkampen, der begyndte K l.
14, endte med en Sejr til Grindsted. Som de foregaaende
Tarmture var denne vellykket og fornojeJig.
27. November holdt Fru Kontrollor From-Petersen Fore·
drag for Realskolens Piger om Pigespejderbevægelsen.
5. December saa al!e Skolens Elever en Skolefilm : Island
13

l' 9. Januar holdt F r imenighedspræst Marius Olsen Foredrag
for 7.-9. K I. om Danskheden i Mellemslesvig.
12. Januar læste Skuespiller Svend Aggerholm af H . C.
Anderser.s> Eventyr for alle Skolens Elever.
12. Februar inspicerede Lektor Ottosen Skolens Sangundervisning.
Huset, som skulde flyues,
23. Februar saa Skolen efter I ndbydelse af Firmaet A.
W. Kirkebye en F ilm omhandlende Bananernes Dyrkning
og Salg.
I Marts var Skolens Drenge- og P igekorps paa 2 Kælketure
til Randboldal.
9. April talte Pastor Poul Olesen til Skolens 3 ældste
KlaEt:er om gamle Kirkebygninger.
16. April inspicerede Undervisningsinspektor Bjornebo('
Skolens Undervisning Engelsk og F ransk.

l 5
21. April inspicerede I nspektor jepsen Skolens Undervisning
i MatematIk, Regning, Fysik og Naturhistorie.
28. April samledes gamle Elever fra Grindsted og Omegn
paa Skolen. Hr. F uttrup talte: om Schacks "Phantasterne",
og cand. theol. A. B. Pedersen mindede om den forestaaende
Tysklandstur og læste til Slut af Johs. V. Jensens Den
jydske Blæst.
- og blev flytter.
I. Maj korte Kostskoleeleverne til Hvidbjerg ved Vejle
!lOla en 3 Dages Tur. Hr. Kr. Præstegaard havde overlad I
sit Sommerhus til Skolens Afbenyttelse.
10. Maj havde Skolen Besog af Tarm Realskole: 36 Elever
og 5 Lærere. Gæsterne ankom Kl. 8,30, da der skulde lld­
I'cttes meget den Dag. KJ. 10 var der Skolegymnastik paa
Stadion af alle Grindsted Skoles Elever, Klo 14 Fodboldkamp
mellem T arm og Grindsted - Sejren blev i Grindsted,
KJ. 16 Gymnastik i Skolens Sal af 2 Hold Gymnaster fra
Tarm g 2 Hold fra Grindsted og endelig Kl 20 Komedie,
Sl)i]]et af Skolens ældste Klasse. Humoret stod hojt, en
dejlig D ag i godt Kammeratskab og herligt Sommervejr.
Dagen sluttede med en halv Times Dans.

16 26. Maj; Sammenkomst paa Skolen som cl; 28. April. H r.
Futtrup talte om Ordenes Valuta hos Grundtvig.
4. Juni. H. V. Kaalund talte for de ældste Klasser om
Grindsteds H istorie.
4.-7. Juni. Teltlejr for Skolekorpset i Lindeballe Skov.
l L obet af Skoleaaret er endvidere sket fo lgende: Skolen
har anskaffet 25 Klapstole til Brug ved festlige L ejligheder;
Kostskoleeleverne har slaaet Katten af Tonden og har
været paa flere smaa og store Spadsereture i Grindsted
Omegn. T ennisbane n er atter i Aar repareret; Skolen har
anskaffet smaa Borde og Stole til 1.-2. Klasse; Skolens
sidste Gæsteværelse er paa Grund af Pladsmangel taget i
Brug til Elevværelse. Skolekorpsets D renge har flyttet et
Sommerhus, skænket Skolen af Hr. Kredsdyrlæge B jerregaard,
fra Dal til Lillebrande Plantage.
Gaver, som Skolen herved gentager sin Tak for: Bota·
nisk Have: Fro. - Telegrafformand ] orgensen: En Blomsterkurv
til Skolepladsen, Skolens Lærere: Krarup
Nielsen: Jordens E robring. - Kredsdyrlæge Bjerregaard:
Et Havehus. - Inspektor N. W edel: Chr. Poulsen: Det
danske Sprog i H ertugdommet Slesvig 1837. - Edith
Præstegaard : En udstoppet Fasan. - Parmo Porst: En graa
Blodigle. - Redaktor H . C. L arsen: Et Omklædningshus t il
Stadion. - Vejass. Christensen: En Slaggeblok (Oldtidsjern).
12. "Mesterlektien"s Klub
1930-31.
Da Opgavelosningen tog sin Begyndelse, begyndte ogsaa
"Klubben".
Den forste Aften valgtes en Bestyrelse, og forskellige
Love vedtoges.
Klubben har været samlet næsten hver Lordag til Diskus ­
sion, Oplæsning og Foredrag. Vi har mest haft det for os
selv, men en enkelt Gang har Lærere, Kostelever og gamle
Elever været indbudt.

17
Af det forste Halvaars Program skal her nævnes: Lærer
Munks Foredrag om J ack London. Henrik Larsens Foredrag
om Edgar Wallace. Knud Pedersens Oplæsning af Maglekilde
Petersen. og den sidste L ordag inden Ferien, da ,.Klubben
afholdt den traditionelle Pakkefest. Hertil var Lærere,
gamle Elever, Kostelever og den vordende "Mesterlekt ie"
indbudt. Aftenen begyndte med en Sang, hvorefter H .. ,
Futtrup hJo1te nogle H istorier bl. a. "Wolle Hunger". H erefter
gik man over til Kaffebordet. medens Auktionarius
bortauktionerede de overvældende mange Pakker, der var
indkommet. Aftenen sluttede med en Times Dans.
Forste L ordag efter Nytaar afgik den forste Bestyrelse,
og en ny blev valgt.
Af dette Halvaars P rogram skal blot nævnes Hr. Munks
O plæsning af Sindair Lewis' Bog: "Manden, der kendte
Coolidge."
En anden Aften indledede Hr. Redaktor Christensen en
Diskussion: .. Kongedomme eller Republik." Lærerne, der
.... ar indbudt. deltog i Diskussionen, ligesom enkelte af M edlemmerne
deltog.
I Maj Maaned spillede 9. Klasse og nogle af Kosteleverne
"Den pantsatte Bondedreng", der trak fuldt Hus i den ny
T eatero;al.
Jens Henrik Larsen. VolmeT L ehrmann.
V OT Væn inde ved Stt,1nden.

IS
13. Alm. Forberedelseseksamen
1931.
Skriftlig Eksamen
afholdes 18.-22. Maj. Tilsynshavende: Bibliotekar
Frk .K. Thomsen.
Mundtlig Eksamen afholdes efter foIgende Plan:
29. Maj KJ. S, Matematik.
30. .,
" 14: Fysik.
o. J uni
" 16 : Fransk.
10.
"
12.
"
15.
"
20.
"
26.
"
29.
"
3. Juli
"
"
"
"
"
"
S,
S,
S,
l S :
14 :
16:
14 :
Historie.
Engelsk.
Dansk.
Geografi.
Tysk.
Latin.
Naturhistorie.
"
Som beskikkede Censorer moder: Hr. Kommunelærer
P. Doest. Randers (Dansk). Hr. Realskolelærer
J. S. Magnusson, Ryomgaard (Engelsk), Hr. L ærer,
cand. theo l. A. C. Andersen, Randers ( Historie), og
Hr. Kommunelærer Niels ø. Lund, Vanlose (Regning
og M atematik).
Desuden fungerer velvilligst folgende indbudte
Censorer: Skole bestyrerinde Fru Birkedal. Brande
(Tysk), Komrnunelærerinde Fru J. Dalgaard J orgensen,
Fredericia ( F ransk), Hr, Skolebestyrer K. Strunge,
Tarm (Geografi), Hr. Forstelærer L, J ensen, Vejrup
(Naturhistorie), HL Kommunelærer N. P. P edersen,
Give (Fysik), og H r. Lærer, cand. phil. A. Lundager.
Hovedgaard (Latin).
14. Aarsprøven 1931.
T irsdag den 19. M aj .
Kl. 13: 7. KJ. Matematik og Regning.

Onsdag den 27. Maj.
KJ. 14 : 8. KJ. Matematik og Regning.
Fredag den 26. Juni.
KI. g, 8. KI. Naturhistorie.
KI. 14: 7. K J. Dansk.
Lørdag den 27. Juni.
Kl. g, 7. KI. Naturhistorie. - •• KI. 14 ; 3.-4. KI. Naturhistorie.
KJ. H isluI i" .
Mandag den 29. Juni.
KJ. 9: 7. KJ. Geografi. - 6. KJ. Tysk. - 5. Kr. Historie.
KJ. 14: 6. Kl. Geografi, - 3.- 4. Kl. Geografi. - 1.-2. KJ.
Religion.
Tirsdag den 30. Juni.
KJ. 9: 8. KJ. Tysk. - 7. KJ. Geografi. - 6 KJ. Fysik.
KJ. 14: S. KJ. Naturhistorie. - 3.-4. KJ. Religion.
Onsdag den 1. Juli.
K J. 9: 8. KJ. Da",;k. - 7. KJ. His torie. - 6. KJ. Dansk._
S. K I. Dansk.
KI. 14: 3.---4. K J. Historie:. - l.- 2. KJ. Geografi og Naturhi
storie.
Torsdag den 2. Juli.
Klo 9: 8. KJ. Engelsk. - 7. Klo T ysk. - 6. KJ. Matematik
og Regning. - .l, KJ. Engelsk. .
Kl. 14: 4. KJ. Dansk. - 3. KJ. Regning. - 1.-2. KJ.
Regning.
Fredag den 3. Juli.
Kl. 9 : 8. Kl. H istori e. - 7. K lo E ngelsk. - 6. KJ. Engelsk.
5. KJ. Regning.
Klo 14: 4. KJ. Kegnmg. - 3. KI. Dansk. - 1.-2. KI. Dilllsk.
Lprdag den 4. Juli.
KJ. 14: Translokation. Sangprove og Aarsmoclc.
19

20
Elevernes Forældre, gamle Elever og andre interesserede
indbydes venligst til at overvære Prøverne,
bese de fremlagte Arbejder samt deltage i Afslutningsmodet.
Det nye Skoleaar begynder Tirsdag den 25. A u ­
gust Kl. 10%.
Grindsted Realskole, d en 20. Maj 193 1.
Jens Futtrup.
Skolebestyrer.

Grindsted Realskoles Elevforenings Bestyrelse
1930-31.
cand. theo!. AIfr: B . Pedersen, Skole gade 1, Esbjerg,
Formand.
stud. mag. Kr. Pedersen, Hejnsvig, Kasserer.
Frk. Sofie Klitgaard, Billund, Sekretær.
Fru Anna Lauridsen, Dyrlægeboligen, Thyregod.
Jens Korsg

Aarsberetning.
Vort Aarsskrift udsendes i Aar for femte Gang.
Det er en stor Glæde for Elevforeningen, at Aarsskriftet
er blevet saa vel modtaget - ogsaa uden for
Elevforenin gens egen Kreds; jeg kan fortælle, at
det har været laant paa det k g!. Bibliotek, et enkelt
Bidrag var sidste Aar omtalt i "Højskole bladet" o.
s. v. Vi ser ogsaa stadig Aarsskriftets Berettigelse
i, at det bringer Bidrag, der har almen Interesse og
kan læses af andre end os selv!
- Vi har nu K ammerat er i aI/e Verdensdele: i
Kina, Indien, Nord- og Syd-Amerika, Australien,
Afrika, ja, selv paa Verdenshavene - dog stadig
flest i Europa! Vi har gennem Aarene bragt Hilsener
fra dem derude og slutter i Aar "Grindsted·
Kæden" om J orden med et Bidrag fra Palle Trautner
i Afrika - disse vore Forposter er et Bevis paa
dansk Foretagsomhed og Villighed til at yde en Indsats
selv langt borte fra Hjemmets Grund. Valdemar
Rørdam skrev i en modløs Tid om et større Danmark ;
Danmark er ikke blot vor egentlige Hjemstavn, det
lille Land under Nørrelide - Danmark, det er ogsaa
de danske Skibe, der pløjer Havene under Dannebrog
- Danmark, det er ogsaa de danske Pionerer
i Verdens Afkroge. O gsaa vi er ·nu med i Arbejdet
for et større Danmark!
- Det er os en Glæde, at Futtrup har imødekommet
vor Opfordring til at fortsætte Grundtvig-Artiklerne,
idet disse Undersøgelser fører ind i van-

24
skelige og interessante Forstaaelsesproblemer og so·
ger at lede ind til Fylden og Dybden i Grundtvigs
Udtryk.
_ Aarets Overraskelse kommer fra Aarhus ! Elev·
foreningen viser sin Livskraft ved stadig at danne
ny Kolonier; nu er der samlet saa mange i Aa rhus,
at de har oprettet en Grindsted-Klub. Vi hilser d et
nye Skud paa vor gamle Stamme og onsker god
Trivsel !
- Af mindre Forandringer kan nævnes, at Medlemslisten
i Aar er optaget i Aarsskriftet, og at vi
har udvidet Aarsskriftet.
- Aarsfesten . fiid ste Sommer havde som sædvanlig
god Tilslutning. Det var glædeligt, at saa mange va r
modt allerede om Eftermiddagen til Skolens Aarsmode
for at byde de ny Kammerater velkommen i
vor Kreds ; vi fornyer derved Forbindelsen med vor
Skole, som stadig betinger vor SamfoleIse, er vort
andet Hjem.
- I Tilslutning til Skolens Aarsmode fortsatte
E levforeningen sin Aarsfest . Vi var ikke særlig begunttiget
af Vejret; men vi kunde dog vove os over
til Kaffebordene i Bakkehuset, hvor Festen indlededes
med et hyggeligt, kammeratligt Samvær. Af
det. d er særlig skal nævnes. er Hans Haarders Foredrag
om Olav den H ellige; det var meget interessant
og aktuelt - vi folte os knyttet til vort Broderfolk
i dets egne nationale Festligheder. Værd at
bemærke er, at H ans Haarders Tale blev Indledningen
til en ny Tid i Elevforeningen - d et var en af
vore egne, der holdt Aarsfestens Foredrag; vi vil
forsage at gore d ette til faGt Skik!
- Festen gik sin Gang til Midnat, men da Svejtserturen
skulde tage sin Begyndelse Dagen efter,
maatte vi slutte allerede da til stor Skuffelse for de
fleste. I Aar haaber vi at have raadet Bod paa dette
ved at udskyde Udenlandsfærden en Dag; vi behover
da ikke at bryde op saa brat fra vort festlige
Lag!
- Af Begivenheder fra Aarets Lob maa ogsaa nævnes
de Elevsammenkomster. Futtrups har indbudt til
i d eres Hjem. To Gange (i April og Maj) har gamle

25
Elever fra Byen og Omegnen været samlet til Samvær
paa Skolen. Futtrups indbyder næste Gang til
Sammenkomst Tirsdag 27. Oktober KJ. 8.
- Modtag dette Skrift som en Hilsen fra Elevforeningen
og en Indbydelse til Festen den 4. Juli.
A. B. Pedersen.
Af Aarsskriftets Forfattere præsenteres:
Anna Broberg, Eksamen fra Skolen 1929. Nu ansat paa
Telegrafkontoret i Aarhus og efter Viola Petersen Leder
af Aarhusklubben.
Hans Haarder. Eksamen fra Skolen 1922. cand. mag. 1930.
N u Lærer ved Askov Højskole.
H. V. Kaalund. Elev fra Grindsted Privatskoles Tid. Nu
Portør ved Statsbanerne og lokal Redaktør for Grindsted
Venstreblad.
Paul Kjalke, Eksamen fra Skolen 1924. Studerer nu Jura
l København.
Anna Lauridsen, f. Andreassen, Eksamen fra Skolen 1921.
Lærerindeeksamen. Gift med Dyrlæge Ove Lauridsen,
Thyregod (1920).
Palle Trautner, Elev paa Skolen 1920-21. Nu ansat ved
Lime Limited i Afrika.

26
1921. Vi jubilerer - 1931.
"Ja, det var nu en dejlig Tid, dengang man gik i
Skole," er en ofte hørt Bemærkning, naar gamle Kammerater
mØdes.
En dejli g Tid - ja, det var netop det, den var!
Det fØlte vi dengang, og det føler vi sikkert endnu
mere nu. Ganske uden Modgang og Besværlig;heder
i sine særlige Slags var den jo ganske vist ikke. Hvem
har ikke prøvet at fØle sig som et vist lille Dyr mellem
et Par Negle, naar man var IbIeven anbragt oppe
ved den sorte Tavle udstyret med et Stykke Kridt og
en D el mystiske Tal, som man ikke havde Mistanke
om, hvordan man skulde -faa til at meddele en Prisen
pr. Ton russisk Hvede kØbt i Odessa? Ak, eller hvem
har ikke med en Energi, der var en bedre Sag værdig,
udbredt sig over den fØrste Side af Histodelekden
for at udskyde det Tidspunkt, da man naaede til
den Linie. Ihvor man med Sikkerhed vidste, at ens
Viden slap uigenkaldelig op? For slet ikke at t ale om
de L ejlig·heder, hvor en eller anden Synder af en
Kostelev var Ibieven længere "ude", end han havde
faaet Lov til, og derfor -gjorde sig saa lille og saa let
som muligt, naar han listede op ad Trappen. (Hvorfor
har for R esten Trapper et sandt H eld til at knirke
ved de mest - upassende - L ejligheder?) Ja, hvem
har ikke prøvet det - og meget andet !
Men som sagt eller s en dejlig Tid, hvor man dyrkede
Kammeratskabet og iøvrigt balancered e med

29
strators vildledende Oplysninger havde man ventet
Futtrups Besog; den Knibe, A dministrator derved
kom i, satte Liv i Gemytterne. Ganske vist er Administrator
behændig; men her kunde han alligevel
ikke klare sig; det var for tydelig t!
Naa, selvom Klubben i Aar altsaa er gaaet "ad
Hedehusene til", saa forer den dog en livskraftig
Tilværelse og byder velkommen til d e Kammerater,
som kommer t il Kobenhavn ; man kan altid faa Besked
hos undertegnede om Moder og Planer.
I Maj var der planlagt en T ur til Jægerspris; den
led de tidligere Skovtures Skæbne : der var modt een,
og det va r ikke mig. M. f. P .
Thorkild H aa hr.
Adm.
Grindstedklubben i Aarhus.
I Lighed med Klubben i Kobenhavn har vi for ca.
l Aars Tid siden oprettet en Klub i Aarhus, hvor vi
engang imellem m odes for at mindes Skoletiden i
Grind sted og fortsætte det Kammeratskab, som der
er blevet stiftet imellem os.
Noget i Retning af Kobenhavnerklubben, hvor de r
holdes F oredrag, O plæsning og meget andet, kan vi
endnu ikke præstere, endnu maa vi nojes med en god
Kop Kaffe, m en vent bare, det andet kommer. Med
Universitetet i Aarhus vi l K lubben vokse.
l det Aar, der er gaaet, siden vi begyndte, har An·
tallet af Medlemmer fordoblet sig; vi var ganske vist
kun fire de forste Gange; men det er allerede et st ort
Fremskridt.
Da vi forste Gang holdt K lub, var det med bange
Anelser, vi m odtes. Hvordan vilde det gaa? Vi kend·
te næsten slet ikke hverandre; men naar det kunde
gaa i K obenhavn, saa maatte d et ogsaa kunne gaa
i Aarhus. Stedet skulde ingen Betydning have.
r Begyndelsen var vi lidt fremmede over for hver·
andre; men vi var ogsaa fra fire forskellige Aar·
gange, den ældste fra 20 og d en yngste fra 29. Efter·

30
haanden som Samtalen skred frem, opdagede vi dog,
at vi nok kendte lidt til hverandre. baade fra Skolen
og fra Afslutningsfesterne.
I Labet af Aaret har vi holdt Klub adskillige
Gange, og det har været til stor Glæde for os at
komme sammen. Endnu har vi ikke haft noget bestemt
Lokale til vore Sammenkomster, dertil er vi
for . faa, men vi skiftes til at stille vort Værelse til
Disposition.
Den storste Begivenhed i Klubbens Historie har
været Hr. og Fru Futtrups Besøg i Aarhus. Hr. og
Fru Futtrup saIPt Hans og Anders og to gamle Elever,
den ene var i Aarhus indtil Februar og har saaledes
været med til at stifte Klubben, kom til Aarhus Lordag
den 25. April. og om Aftenen var Klubben inviter
et t i l en Sammenkomst med dem paa Hotel Regina.
Vi havde det meget fornojeligt sammen; der
var mange Ting, der blev draftet den Aften, baade
om Fortiden og Fremtiden. Efter Kaffebordet holdt
Hr. Futtrup et meget inter essant Foredrag om .,Fantasterne"
af Egede Schack og læste et Par Brudstyk·
ker op af den. Det var en Aften, som vi sent vil
glemme, og vi haaber, der maa falge mange lignende
efter. A nna Broberg.
Ordenes Vægt hos Grundtvig.
Siden Poul MØller i 1818 skr ev sit " Himmelbrev i
Grundtvigs nye historiske Smag",

32
Paaskesalmen Fylde. D en handler da ikke blot om et
Stykke Fortid, der ligger 1900 Aa r tilbage ; den handler
ogsaa om en Nutid: vi er selv midt i Opstandelsen
fra de døde.
Vi synger om Fadervor:
Det er Guds Ord i Barnemund,
Klippe og Skjold i Farens Stund,
Pant paa Guds-Faderligheden.
Sidste Linje i V erset fprer vor T a nke hen paa det,
at Gud er som en Fader for sine Bprn, " der kan hans
Kærlighed sma ge". Men der li gger sikkert noget
mere i Ordet. Andre Steder bruger Grundtvig Afledningssendeisen
-lig saalecles, at den foruden at virke
som ren AHedningsendelse tillige har i sig en Klang
af Ordene: Lig hed. at ligne. Ordet " folk elig U har hos
Grundtvig undertiden ,foruden den gængse - ganske
vist ofte misforstaaede - Betydning tillige Betydning
a f "at ligne et F olk." " Folkelighed" deler han
undertiden saaledcs : Folke-Ligh ed.
Salmen " Stol du kun paa dit Fadervor" lægger en
lignende udvidet Betydning ind i Udtrykket " Guds­
Faderligheden". Den taler om at hjem le os J esu Bprnekaar.
J esu Kaar overfor F aderen er disse. a t han
og Fader en er eet. H a n lig ner sin Fader. Sidste Vers
i Salmen taler om "Guds ægte B or n" - jeg synes, at
hele Salmens Mening leder os til ikke blot at synge
om, at Gud er faderlig mod os, men ogsaa om vor
Lighed med Faderen. Nogle vil maaske finde. at dette
er en ,formastelig T ankeforbindelse. Men det er dog
sikkert, at der for Grundtvig gennem al hans Erkendelse
a f Menneskelivets A fmagt og Stpvbundethed
lyser en Strime af Tro, hvortil ,han tpr klynge sig,
Tro paa, at der er noget a f Gud, der bor i os :
0'
Himlen sk julte i vort Muld
underlig si t bedste Guld ,
- Guds B illeds Glans
gennem Syndefaldet glimter ....
Saadanne Dobbeltklange, der giver Ordene yderligere
F ylde. findes heller ikke saa sjældent i Grundt-

35
han snarere havde faaet d et fra Schiller end fra
Fiohte. Grundtvig var i sin Ungdom betaget af Schil­
Iers Digtning. " D en mig saa kære Schiller," siger han.
Han kan ogsaa godt have mØdt Ordet hos Schiller.
"Sonncnhell" hedder det hos Schiller (Jomfruen fra
Orleans II, 10), og dette klinger mere efter Grundtvigs
Anvend else af det soleklare, end Fichtes "sonnenklar"
g ør det.
Men der er i det hele taget ikke nogen særlig Anledning
til at efterspore, hvor Grundtvig har hentet
Ordet. Tlhorkild bemærkede med R ette engang om.
Efterlysningen af en Grundtvigpaavirkning: "Spprgsmaalet
er n u for alle Litteratursnagere og Ordpugere.
hvor den arme Grundtvig har laant det ulyksalige Ord
fra. "
Vi afstaar fra Pugeriet og slaar blot fast. at Ordet
soleklar har Borgerret i det dans ke Sprog i hvert
Fald hundrede Aar fØ r Grundtvigs FØdsel. V ed den
Tid skildrer en Poet, der hedder Michel H ansen Jernskiæg
en R undgang i Roskilde Domkirke. D er kunde
g øres en skØn Historie om, hvorledes Grundtvig var
paavirket af denne J ernskiæg, d er efter Nyerups Mening
var Vintapper; thi J ernskiægs DomkirkebeskriveIse
er en ForlØber for Grundtvigs R oskilde Rim,
J ernskiæg anvender under sin Rundgang blandt de
de dode et Sted det samme Versemaal, f,o m Grundtvig
anvender i "De levendes Land" , og - Jernskiæg
bruger Qrdet soleklar !
D ette lader vi imidlert,id andre om a t gøre noget
ud af og vender os til Qrgets Betydning.
Hos Grundtvigs samtidige blandt D igterne el" Qrdet
almindeligt, og det er i Dag et Hvermandsord, der
bruges meget i dagli g Tale.
o.prindelig har Qrdet vel vær et brugt rent meteorologisk.
"Sål-kIar kaldes det nar solen skienner," staar
der i Motjhs Qrdbog. Mcn tidligt f aar Q rdct naturligvis
ovenfØrte Betydninger; allerede Moth ved det
(!h an dØde 1719), og derJor "oversætter" han ogsaa
Ordet. D et betyder aabenbar, mani festus, siger han.
D et er disse overfØrte Betydninger, der er af Interesse,
naar vi skal se paa Grundtvigs Brug af Qrdet.
Det er k lart, at Qrd, der staar i Forbindelse med

38
meget af Solens lysskabende Glæde med. PrØv at sammenligne
Johs. V. Jensens Tale om det solklare, dovne
Vand i en Sø med Grundtvigs
soe1klare Vange forlyste hans øje
(Digtet "Saxos Minde" 1822), og det er let at se,
hvorledes Ordet hos Grundtvig gaar ind med fuld
Virkning.
Det er et koldt Lys. der findes i Fichte-Anvendelsen
af det soleklare. Men Sollys giver Varme og skaber
Liv. og for Grundtvig var- Lys uden Varme all e
Dage Helvedes. Kval. D erfor er vi ogsaa hinsides a.l
Meteorologi og Logik, naar Grundtvig rigtigt er i
Gang med Brugen af sit Mundheld, hinsides Fichtc
og nærmere Kingo.
Min Sol, min L yst. min Glæde,
m in Jesus, Hjertens Ven,
synger Kingo, og han henter sit Billede fra Det gamle
Testamente. Men Grundtvigs Ord overgaar her baade
Bibeloversættelsens og Kingos Ord i Fylde og Liv.
At Herren er Kingos Sol og Davids "Sol og Skjold"
vil vel sige, at han er den, ved hvem en frysende Sjæl
kan varme sig. Men hØr nu Grundtvig:
Vor Drot, som Korset bar,
sejrrIg og soleklar,
opstod fra de iloiles Rige.
Det soleklar e er aktivt virkende her, som det er det
i det fØlgende, der handler om det samme, som Kingo
og David synger om (Sangv. I , 117):
Solkongen over Himlens Hær
uililragen er i Leilinssfæril:
Den Sol, som e j skal dale,
som overstraaler Bjerg og Vang
og liver op hver Fugl til Sang
i Skovens gronne Sale.
Denne Solvirkning, som best

Jesu Glans, som han forjætter,
blænder ej som Lyn i Lyn;
me n paa os den sig afsætter
til et Solglimt under Bryn;
ah da vorder med hans Minde
soleklart i Hjertet inde.
(Sangv, III, 183.)
H an kan, helt modsat Fichte, give Ordet den Dyb­
-de. at det betegner det Uudgrundelige, det, d er netop
'ikke kan gribes af Tanken. I Salmebog for Kirke og
Hjem har vi Salmen ,,0, søde Gud, din Kærlig,hed"
af Kingo. Slutningen af denne Salmes .første Vers ly­
·der saaledes hos Grundtvig (Sangv. I. 108) - Ordet
" den" betyder Guds Kærlighed -:
skont soleklar, jeg mægter ej
den mer at gennemskue
end H avets Dyb paa Hvalens Vej
og Himlens hvalte Bue.
Der skal adskilligt andet end Erkendelsesteori til
for at kunne synge med paa Grundtvigs SalmebØn
og gor det soleklart,
at H edninger som ]oder
i Daaben du gen foder
til Stovets Himmelfart.
(Salmeb. f. K. Hj. Nr. 299.)
En anden Ord gruppe, der under vor Brug af Sproget
er stærkt udsat for at faa et fortyndet Menings­
'indhold, saa Betydningen taber i Vægt, er saadanne
faste OrdfoI1bindelser. der er blevet til T alemaader.
Her er det ogsaa oftest den fØrste Der af Forbindelsen,
der mister sit selvstændige Meningsindhold. Grunden
er maaske den, at saadanne Forbindelser ved en Slags
Ekkovirkning i øret lader deres sidste Led klinge
stærkest. D ett e er sikkert sket for den R eklameohef.
der for et stort Varehus i KØbenhavn for nylig averterede
en ny Herresko, Firmaet lancerede, saaledes :
D ansk i Sind og Skind.
Brugt om en Sko har Ord forbindelsen "i Sind og
'Skind" mistet det halve - og vel det oprindeligt væ­
'sentligste - af sin Betydning. "Skind" har ved sin
39

41
D et gamle, tunge " hisset U fra P rædikerens Bog er
i saadanne Vendinger gjort mundret og har bevaret
sin Vægt i den nye Sammensætning.
D en Art af faste Ordfo rbindelser. som vi kalder
Ordsprog, er særlig udsat for Nedgang i sproglig V aluta.
V ed den megen Brug forvanskes eller forflygtiges
Ordsprogenes Betydningsindhold, saa Nutids A nvendelse
af et Ordsprog kan ligge meget fjernt fra
den oprindelige Anvendelse. og kun Sprogmestrene
magter da at bruge Ordsprogene ret. .
Grundtvig, der ofte anvendte Ordsprog i sine
Fremstillinger, bruger dem ogsaa af og til i sine Salmer.
Ordsproget " Morgen stund har Guld i Mund"
har - om ikke faaet forlænget sit Liv - saa dog sikkert
faaet forpget sin Udbredelse ved, at Grundtvig
br uger det som tførste Linie i en Morgensalme.
Hvad tænker vi nu paa, naar vi synger denne Linie
i Mor gensalmen ?
Nogle tænker paa det rent landskabelige, at " Luft
og Bølge blusser i Brand, i GlØd fl , som Jakob K nud·
sen synger. Det er et Motiv, der hyppigt er anvendt
i Morgensalmerne. H ans Christ ensen Sthen lader So·
len skinne " over Mark og K ær", og efterhaanden som
NaturfoleIsen gennem Aarhundrederne vokser, bliver
D igternes T egninger af Morgenrp:dens landskabelige
Virkninger hyppiger e og hyppigere. Kingo lader So·
len "forgylde Klippens Top og Bjer gets Side", og In-.
gemann beruser sig i Malerier af MorgenrØden : L y·
sets Engel gaar med Glans gennem Himmelporte -
Solen spreder Guld paa Sky - M ed hin Glans fra Sky
kom der Lys i By - Udsmyk dig J o rd med Glansen
fra det hØje. -
I den Gade kan vi ogsaa træffe Grundtvig:
At Natten er svunden
med Skyggernes H ær,
og Solen oprunden
til heltelig Færd.
at glodende Voven
har favnet dens Glans
synger han i N ytaarsmorgen, og l D agvisen hedde!"'
det:

45
Guldet i Munden er Himlens Tale om Gud. Derfor
kan det ogsaa fØj es til i Salmen, at
Guld betyder Glæde.
Kendte og gængse Ord laar lordybet deres Indhold,
naar Grundtvig faar dem under Behandling. Svækkede
Betydningselementer i Ordene forstærker han paany.
Ord, hvis Valuta er gaaet i Forfald, .giver han P ar;værdi.
I hans F or estillingsverden er der fra dybe Kilder
et strØmmende Liv, der meddeler sig til hans
Tale, saa ogsaa den i mærkelig Grad ofte bliver til
Guld i Mund.
M en ofte aner vi for lidt om de Kilder, hans Ords
Liv strØmmer fra. Saa finder vi Ordene mæpkeJige og
uklare, og den, der slet intet forstaar af dem, hØrer
kun Klingklang. Grundtvig siger selv :
Skjaldeblik er nemt at spotte,
Storværk Nisser ej forstaa,
selv naar som en Stænge-Rotte
stirrende de glo derpaa;
men hvor Storværks øjne tindre,
ingen Spot gør D aaden mindre.
(Poet. Skr. VII, 103.)
J e n s F u t t r u p.

46
"Nach der Schweiz".
I.
D en 6. J uli Kl. 6 om Morgenen sættes K aasen mod
Syd. Vi er et helt anseligt T og. De 54 Deltagere er
fordelte paa 3.store Rutebiler og Futtr ups berejste og
særprægede Privatbil. D en sonderer Terrænet, ef terhaanden
som vi ruller frem. Vi er lidt dØsige oven paa
Elevfesten Aftenen fpr. Vi prpvt:r paa cn Sang. mens
det gamle Land glider forbi os; men det gaar ikke
rigtigt. D en samlende Stemning har endnu ikke grebet
os. H eller ikke Sønderjylland formaar rigtig at vække
os. Først da vi naar Grænsen, og Passene skal frem
- hvis vi da i en Fart kan komme til dem - er det.
som om vi vaagner op. Nu begynder Eventyret, og
vi er parate til at give os over i det. - " Nach der'
Schweiz !"
Vi kører forbi de gamle Slagmarker ved O versØ og
Isted. ser ind over Krigerkirkegaarden ved Slesvig og
naar endelig Dannevirke. D e fleste af os har været
her fØr: men vi vil alligevel ikke lade Lejligheden til
at se Tlhyras (eller Gonns!) gamle V old gaa ha os.
Vi bestiger den i Flok og FØlge og faar ved Svend_
T veskægs Runesten et 10 Minutters Foredrag om den

47
Egn, vi befinder os i. Vi glæder os med Foredragsholderen
over, at " L eddet nu synes at være i Lave",
om end det fik en anden Plads, end Thyra havde
tænkt sig.
Il.
Videre mod Syd. Imell em Flensborg og Slesvig hav·
de V ejen været frygtelig - fyldt med Huller. Vi blev·
Komm' mi bette Kipkai.
i alleregentligste Forstand rystet sa"mmen paa den
Strækning. Fra Slesvig til Hamburg er V cjene fine.
D e er ikke alene gode at kØre paa, men ogsaa smukke.
Træer langs Vejkanterne hele Tiden. Det er som at
kØre gennem en mange Mile lang Alle.
l Hamburg lægger vi i Forbifarten Mærke til de
moderne Beboelseshuse. Vi faa r et stærkt I ndtryk af,
at det ikke mindst er fra Syd, de danske Pionerer for
moderne Bygningskunst har hentet deres Impulser.
H er er ikke nogen fjantet og uhensigtsmæssig Prunk,
ingen Efterligninger af græske SØjlehaller og gotiske

48
Kirkebygninger. Facaderne er ensformige, men med
en vis Storslaaethed over sig. De ejer H ensigtsmæssighedens
SkØnhed. Det staar klart for enhver, at her
har det været Meningen at skabe sunde, bekvemme og
billige Lejligheder for de jævne Beboere. Det er den
Stræben, der ligger bag det 20. Aarhundredes Bygningskunst.
med de U dtryk, den formaar at skabe sig
i moderne Bygninger. gaar vi over i Historien. D e skal
vidne om vor Tid, som gotiske Stræbepiller og romanske
Buer staar som Udtryk for længst hensvundne
Tider.
Det var Bestemmelsen, at vi skulde slaa Lejr i N ærheden
af H arburg. Forinden gjaldt det om at faa det
hele organiseret, saa at Tiden kunde blive anvendt saa
Økonomisk som muligt. H ver Bil havde faaet udnævnt
sin FØrer. Eri uddannet Bankmand beSØrgede Vekselforretningerne.
Han antog ikke som Kolleger fra tidligere
Ture den historiske T itel Markgreve, men lØd
det saglige. internationale, velklædte Bankier. H an er
efter vor T ur en kendt Skikkelse i adskillige af Europns
store Banker.
Tre Køk·kenohefer bestred i Samraad og som R eg el
i Mindelighed Madlavningen. De forestod hver sit
'Benzinkomfur og præsterede det Kunststykke at sørge
godt for os alle for en minimal daglig Udbetaling.
Blot havde de en Svaghed for Kartofler. der sinkede
os nogle Timer. Det er rigtigt, at K artofler er det billigste
og bedste Næringsmiddel, men det er tillige det
langsommeligste. Vi kom med spage I ndvendinger,
naar KartoHelgryden sattes over; men hvad hjalp vore
fine Titler (FØrere etc.). Det er jo nu engang saadan.
at Sceptret sidder i Grydesleven.
Vi slaar Lejr i en Indhegning ved H arburg. Nogle
Ungkreaturer staar og glor interesseret paa os, mens
T eltene stilles op. D et bliver til en hel Teltby med en
bred Gade ned igennem - Herrernes Telte ved den
ene Side. Damernes ved den anden.
Det tager kun et Øjeblik, fØr alle sover - ja, Vagten
naturligvis undtaget . Futtrup tager fØ rste TØrn.
Vi gaar med ham op paa en træbevokset Skrænt lige
over Lejren og ser ud over den slumrende "By". Luf-

49
"ten er varm og fyldt med Sommer. Lejrpladsen danner
,en Slugt ind mellem to Skrænter. Den ser hyggelig
,og romantisk ud. O g d er langt ovre mod ø st er den
.nye Dag i Anmaroh med nye Oplevelser, nye Egne

, O
vor "yngste R eserve" der kØbte de n dejligste Grammofo
nplade til vo r Rejsegrammofon. Vi prØvede den
straks. Pladens ene Side slog navnlig an. Det var en
ilter Foxtrot. hvis Refrain handlede om " Marie" i en
ell er anden Situation. Siden var vi aldrig sikre fo r
" Marie", Den var det forste, vi h orte om Morgenen,
idet sidste Vagt ved at spille den paa en yndefuld og
diskret Maade antyded e, at nu stod vi op. Gjorde Bilerne
Knuder, saa frcm med " M arie" og en hurtig
Foxtrot paa Asfalten til dens ildnende Toner. Og naar
den ikke blev spillet, gik vi alligevel stadig med M elodien
snurr ende i ø rerne. - Du hærgede os frygteli gt.
Marie. Og qlligevel savner vi dig. D u gav dit Bidrag
til, at vor Tur fik Fart og T empo - og dig hentede
vi a ltsaa i Soltau, das H er z d er H eide.
Syd for Soltau var Vejene rent elendige. Det knagede
i Bilen, naa r vi kØrte igennem de mægtige Hulle
r. H vert Øjeblik troede vi. vi var punkterede. Saadan
slog det. Vi maatte kØre i venstre Side, da den
hØjre var under R eparation. Da - netop som vi svinger
ind paa fri Vejbane igen - sker Katastrofen.
J eg ser ChauffØren gribe krampagtigt i Ra ttet . V ognen
svinger et P ar Gange, sætter saa Kursen i skraa Linie
over mod V ejkanten, hvor en ung Pige kommer trækkende
med sin nye Cykle. Hun slipper fo rfærdet Cy klen
, da hun ser dette Monstrum styre lige hen imod
sig , springer over Lan devejsgrØften og er i Sikkerhed.
Bilen maser, vrider, knuser Cy klen og standser endelig
i GrØften i skraa Stilling. Grøftens ene Side forhindrer
os i at vælte helt over. Vi kommer - lidt blegnæbbede
- ud af Bilen saa hurtigt som mulig t og bliver
straks klar over Aa-rsagen til vor vilde Fart. Bagakslen
er knækket, og d et ene Bag h jul gaaet af.
Ingen af os er kommet noget til. Vi er sluppet med
Skrækken. Men hvad kunde der ik·ke være sket, om
der i Stedet for Grøften havde været en st ejl Skraa-.
ning. Senere h en - paa de svejtsiske Alpeveje -
kan det nu og da gyse lidt i os, n aar vi tænker paa.
om det var her, Ulykken var indtraadt.
Uheldet skaHede os en Forsinkelse paa 8 Timer.
V i tilbragte Ventetiden p:::l

51
de i det hele taget en dejlig Eftermiddag. Men det tog
alligevel flere Timer. inden vi igen havde Lyst til at
spille paa Grammofonen, hvordan det nu kan ' være.
III.
Mens de fleste af D eltagerne sidder og hygger sig
paa K roen. aser ChauffØren og de hidkaldte Mekanikere
m ed Bilen. V,j kommer i Snak med en af Mekanikerne.
Han fortæller, at der, hvor vi væltede. er der
Gang paa Gang sket Ulykker. For ikke mere end en
Uge siden forulykked e cn Mand med sin Bil netop paa
dette Sted.
Marie.
Vi kommer til at tale om andre T ing. Han ha r væ·
ret med i Krigen, fortæller han. J eg spørger ham, om
han har læst de tyske Krigsbøger. D em kender v.i jo
saa godt i Danmark. Jo, nogle af dem har han læst.
e. Eks. R emarques " Intet Nyt fra Vestfronten". H vad
han synes om den. H an ryster paa H ovedet. " Krigens
Bog ka n ikke skrives", siger han stille og fast.
De 8 Timers Ventetid er forbi. Vi har faaet den
ødelagte Cykle bundet bag paa Bilen. V i har bet alt
den med 115 Mar k. Forsikringsselskabet skal have
R esterne. Den havarerede Cykle vækker mægtig Opsig
t overalt. hvor vi siden færdes. Den er nærved at
tage Opmæ rksomheden fra vore i tyske ø jne saa usædvanligt
hØje Biler og deres interessante Beboere.

55
Uforudficte Hændelser bevirkede, at vort Ophold i
Heidelberg blev længere end ventet. Vi fik Tid til at
forelske os i den skØnne By. Intet Under, at den er
besunget af Digterne 'som faa andre tyske Byer. O gsaa
vi tabte Hjertet til Byen ved NeC'karstranden.
Omsider naar vi ind i Svejts. Ved LiesthaI begynder
vi at kunne se Alper; desværre begynder det
samtidig at regne stærkt. I en lille By, Langenbruck,
faar vi Lov til at koge Middagsmad i "Hotel zum
Baren"s Lysthus. D a vi stiger ud af Bilerne her, faar
vi det første stærke Indtryk af Svejts. Det er alligevel
smukkere. mere storslaaet end noget, vi

56
drejning af Stien aabner Udsigt over nye storslaaede
Panoramaer. HØjt over det h ele troner ,,] ungfrau"
som en Herskerinde over alle Herlighederne .
Vi drikker Trætheden bort i frisk K omælk i en
Alperestaurant. Saa gaar det atter opad. Vi overskri·
der Trægrænsen. Nu er Skraaningerne oversaaede med
rØde Sæter,h use. V i hØrer KØernes Klokker hele Ti·
den. Det giver det rh ele en egen Fa rve.
L uften bliver kendelig tyndere. Vi maa trække V ejret
hurtigere. D et er som at aande i F rostluft. D e sneklædte
T.i.nder kommer nærm ere. Vi kan se Gletscherne'
ganske tydeligt. Smaa, mØrke Punkter bevæger sig i
Sneen. Det er Gemserne. der gaar og leder efter FØde.
Pludselig ligger der en Snedrive lige ved Stien.
Sneen er gammel og smudsig. Det øverste skrabes af,
og vi 'kommer til fin, hvid Sne. N ogle begynder at kaste
med ,Snebolde ,for nu ogsaa at have prøvet det
midt om Sommeren. Lidt længere oppe stØder vi paa
nyfalden Sne. D en ligger i smaa Klatter ind mellem
rØde Alpeblomster. D et ser smukt og saare ejendommeligt
ud, leder T anken hen paa Eventyret med Jordbærrene
i Sneen.
Scheidegg er det hØjeste Punkt paa vor Tur. Det
maaler 2000 m, en ganske antagelig H Øjde, hvis ikke
] ung,frau laa lige overfor og bI:ovtede med sine 4170 m.
- - J ust som MØrket er ved at lægge sig mellem
Fjeldene, naar vi Gr,indelwald. H er skal Bilerne hente
os. F uttrup er kØrt med Tandhjulsbanen ned for at
finde en L ejrplads. Nu hØrer vi. at han er blevet syg.
pludselig segnet om paa T orvet i Grindelwald. D en
tilkaldte Læge ,fortæller. at det er den pludselige Luftforandring.
han ikke har kunnet taale. Til Fods har
man Tid til at vænne sig til Luften i de forskellige
HØjder; med Bane er Overgangen rfor voldsom for
mange.
Vi bliver lidt ilde til Mode ved denne Efterretning.
H er staar vi - overtrætte, uden L ejrplads. i en vildfremmed
By, mens Mørket stadig bliver tættere.
Naa. vi finder da en Lejrplads; den er lidt vaad,
men det gaar an. Næste Morgen ihar vi Futtrup igen.
Han har tilbragt Natten paa et H otel og er nu rekreeret.
Vi kØrer vid ere gennem Alpelandet.

Skolebestyrer J ens Birkedal.
Det er vist kun faa af de gamle Grindstedelever.
der ikke kendte Skolebestyrer Birkedal i Brande. De
allerflest e har haft ham som Censor ved Eksamen.
o g mange har venlige Erindringer om ham som Vært
ved d e Bcsog, Grindsted R ealskole har aflagt
Brande.
Den 25. Juli i Fjor k om den tun ge Meddelelse hertil,
a t Birkedal pludselig var afgaaet ved Doden i
K obenhavn. I-Ian var under cn Spadser et ur i Ørstedsparken
segnet bevidstlos om. Fru Birkedal var med
ham, da det skete. H an blev hurtigt bragt paa H ospitalet
; men L ægerne kun de intet udrette. Et H jerteslag
havde endt Skolebestyrer Birkedals Liv.
J en s Birkedal var fodt 1877; hans Fader var Friskolelærer
og Forstander for en Efterskole ved d en
Grænse, som 1864 satte. M ellem F aderens E lever var
H , P. Hanssen ; det sporedes genn em Birk eda ls Liv.
at han var et Grænsebarn. H an havde i sin Barndom
lyttet til Grænsenfi Sang. Danskheden i Sonderjylland
var ham altid en H jertesag.
1904 blev Birkedal teologisk Kandidat. Han h avd e
været med ved Studenterkredsens Stiftelse, og nu
kom han en T id i Kirkeligt Samfunds Tjeneste i København.
Grundtvigsk Menighedsliv blev ved med
h ans Liv igennem at bet yde noget væsentligt for
ham.
Efter en kort Virksomhed som H ajskolelærer blev
59

61
Novial er konstrueret af den verdensberØmte Sprogforsker
Otto J espersen, paa hvis Boger "Et Verdenssprog",
"An International Language" og "Novial
Lexice" nærværende lille RedegØrelse bygger.
M. H. t. den nærmere Redegørelse for Novials Forh
old til de andre Kunstsprog maa jeg henvise til
de forannævnte Værker. D et samme gælder m. H. t.
Imødegaaelse af Indvendingerne mod Kunstsprog i
Almindeli g;hed og Novial i Særdeleshed.
Ved Opbygningen af Novial Ihar man fulgt det
Princip, som Otto Jespersen udtrykker saaledes:
"Det internasjonale spr og er det bedste. som paa
hvert pun'kt byder den største lethed for det største
antal mennesker."
Alfabetet er: ,a, b, d, e, f, g. h, i, j, k, l, m, n, 0, p.
q, r, s, t, u, v, x, y.
Trykket lægges paa den Vokal, der kommer ,foran
·den sidste K onsonant.
Flertal dannes ved at tilfØje s, og kun Overled (primære
Ord) ,faar Flertalsmærket tilfØjet. Tillige kan
man danne et ubestemt Tal (hverken Ental eller Flertal
e I l e r baade Ental og Flertal).
Ved Ord for Levevæsener har vi Endelsen -e for
FælleskØn, -o for H an- og -a for H unkØn, f. Eks.
'kusine, Fætter eller Kusine. kusino. Fætter og ku­
'sina, Kusine.
Adjektiver er ubØ jelige i T al og KØn, naar de ikke
staar alene. Er det af V ellydshensyn Ønskeligt. kan
de faa Endelsen i.
Genitiv dannes ved -n.
Akkusativer ikke nØdvendig: hvis man i enkelte
'Tilfælde skulde nære Frygt for Mi'sforstaaelse, kan
man tilfØje -m. Dativ og Ablativ findes ikke.
Verbernes BØjning er m eget enkel; uregelmæssige
Verber findes selvfØlgelig ikke.
V ed Orddannelsen anvendes et System a f Forstavel­
'ser og EndestaveIser, der i hØj Grad er medvirkende
til, at Novial er m eget let at lære.
Ordforraadet er forØvrigt valgt efter det foran
nævnte Princip, ih vil ket betyder, at man sædvanligvis
vælger de Ord, der er fælles for de romanske Sprog

6l
og Engelsk. En Mængde af Ordene findes ogsaa som
Laaneord paa Tysk. Dansk etc.
Udtalevanskeligheder af B etydning findes ikke i
Novial. Bogstaverne udtales altid ens. og selve Udtalen
er af en saadan Beskaffenhed, at der kun for ganske
enkelte Nationer kan blive Tale om en lille Udtalevanskelighed.
Udtalen er i\c;ke bastet med snærende
Baand, men er saa fri, som Hensynet til Tydeligheden
overhovedet tillader. Erfaringen med de andre Kunstsprog
Ihar vist. at det er ganske irrelevant for Opfattelsen,
om f. Eks. r udtales paa engelsk. tysk eller
fransk Maner. Anvendelsen af Kunstsproget paa de
internationale' Kone:resser vil iØvrigt. som Erfaringerne
med Esperanto viser, hurtigt danne en neutral
"Standardudtale". til hvilken de enkelte Nationers særligt
farvede Udtale forholder sig som Rigsmaalet talt
m e d Dialektpræg til Rigsmaalet talt uden et saadant
Dialektpræg.
FØlgen a f den meget enkle og regelmæssige Opbygning
af Novial er, at Sproget er meget let at tilegne
sig. idet Tiden dertil kan anslaas til hØjst '/10 af den
Tid. det ellers tager at lære et Fremmedsprog. End­
"ide re er Novial et Sprog. der i hØj Grad er egnet
til Selvstudium. idet man med StØtte af Lærebogen og
Ordbogen altid vil være i Stand til at kontrollere. om
man har udtrykt sig sprogligt korrekt. Begavelse.
Sproginstinkt og lign. Egenskaber er altsaa ikke nØdvendige
for Tilegnelsen af Novial. For den, d er kan
de 3 Hovedsprog. bliver Arbejdet med Tilegnelsen af
Novial ganske minimalt: man er f. Eks. i Stand til
straks uden større Vanskelighed at l æ s e Novial.
" J a. det lyder jo meget godt." vil den kritiske L æser
maaske bemærke. " men er Novial da bedre end de
andre Kunstsprog. som jo ikke har formaaet at sejre?"
En Sammenligning. jfr. " An International Language",
Pag. 32-55, vil vise, at Novial er de andre
Kunstsprog langt overlegen. Novial er ikke et tilfældigt
og vilkaarligt Sprog, konstrueret af en begavet
Dilettant. men er R esultatet af en lang og lærerig Udvikling
og er opbygget af en genial professionel Filolog.
Det er muligt. at Fremtidens Videnskabsmænd
vil ,jor'bedre Novial: men U dviklingen kommer ikke

-6.
bedste Lærreder. og ligesom disse formaar at vække
FoleIser og Forestillinger.
Vi er ikke i Stand til at falge Musikken saa forfærdelig
mange Tusinde Aar tilbage i Tiden ; der
hænger en tæt. og uigennemtrængelig Taage over Begyndelsen.
Her i Danmark kan vi i hvert Tilfælde
fore den instrumentale Musik tilbage til de prægtige
Lure r, paa hvilke vi har Lejlighed til en Gang imellem
at hore nogle Melodier. Selvfølgelig er det ikke
Begyndelsen, men hvad der ligger for disse Instrumenter,
er omgivet af Taage. Den mundtlige Ove rlevering
har ikke stottet vor Viden paa det Omraacle.
De gamle Ægyptere havde ogsaa Kendskab til Tonernes
Verden, hvilket de indhuggede Figurer viser os:
men ud over disse ved vi intet.
Hvilken af Tonekunstarterne, den vokale (Sang)
og den instrumentale (Musik), der er æ ldst. er der
jo ingen Tvivl om. Sangkunsten maa være den ældste.
Den er lige saa gammel som Menneskene. ja maaflkc
endda ældre; thi der tales jo om Morgenstjernens Jubel
og om Englenes Fryderaab over den nyskabte
Jord. Sangen er saaledes utvivlsomt den æ ldste Form
for Musik. men ha r i sin oprindelige Skikkelse kun
raadet over ganske faa T o ner. Vi vilde maaske ikke
kalde det Sang, men snarere en stærkt moduleret
Tale. Gennem mange Stadier er Sangen saa naaet til
det hoje, blomst renue Staue, som vi nu lræffer den
paa. Sangen, der er det oprinde ligste Udtryk for det
menneskelige FoleIsesliv, opstaar ved, at de T oner .
som de menneskelige Stemmeorganer frembringer, op ..
fylder bestemte Betingelser, nemlig : akustiske, æstetiske
og musikalske.
Instrumenternes Opstaaen er meget let at forklare,
og det maa syres os rimeligt , at forst kom de rytmiske
Slaginstrumenter (Tromme o. 1.) og dernæst
Blæseinstrumenterne, hvortil man havde Forbilleder
ude i Naturen (Konkylier - Ror). Strengeinstrumenterne
fordrede en mere udviklet Kultur og er altsaa
de sidste paa Instrumentstigen. Ja, vi har jo
faaet Saxofonen. men forhaabentlig er den ikke e t
Udslag af Kultur. for saa vilde vore Efterkommere
Aar 211 7 r,ige: ,.1 Begyndelsen a f det 20. Aa rhun-

65
drede var Kulturen ved at uddø." - Naa! saa galt
gaar det maaske ikke; men et skrækkeligt Instrument
er det i hvert Fald.
Tonernes Magt er stor; Tonernes Indgriben i vort
Foleisesliv er mægtig, der er vel intet. der i den Grad
kan sætte Mennesker i Stemning som Sang og Musik.
I Sangen og Musikken har vi vigtige Opdragere
til vort Følelsesliv.
H vor herligt er det ikke at betragte et smukt Maleri.
Jeg tænker paa de Malerier, der er malet af vore
gamle Mestre, ikke paa de moderne Malere, hvis Billeder
trænger til Forklaring. for at man overhovedet
kan se, hvad de skal forestille. for de Malerier sætter
os ikke i Stemning, jo - maaske, men det bliver i en
sindsoprivende Stemning, der just ikke er af det
gode. Betragter vi de gamle Mestres Malerier, vil
man fole sig. saa længe den rent æstetiske Nydelse
varer. i en dejlig Hviletilstand. der maa betegnes
som ideel, da man i den er uegoistisk, og det er egentligt
noget. vi alle trænger meget til. I Sangens og
Musikkens Verden er der Stof til mange store og
dejlige Billeder, og den rent æstetiske Nydelse kan
paa den Maade holdes bundet i længere Tid og vil
som Følge deraf kunne virke som Hvile. Man bliver
igennem Sangen og Musikken rykket ud af Hverdagslivets
triste og graa Ensformighed. Det er herligt
at springe fra en Gang imellem for dem, der kan
lade Arbejde være Arbejde, og give sig Tonerne i
Vold. De Mennesker. der har prøvet det. vil tit
springe fra ; Arbejdet hviler; men det gor ikke noget,
for Arbejdet vil gaa lettere fra H aanden bag
e fter en saadan Hvilepause. Der er ' kommet Fart i
Maskineriet.
Lad os betragte Sangen og se, hvad den betyder
for os.
Sangen . er en herlig Gave til Menneskene. Menneskets
Sangstemme er det dejligste lille Instrument.
d er er til; intet i hele Verden kan sammenli gnes med
det. Alle Mennesker har faaet en Sangstemme, selvfolgelig
mer eller mindre god; men det gør heller
ikke noget; thi vi kan alle have stort Udbytte af
den. Hvilken Magt ligger der ikke i Sangen. Der e r

67
ske lidt slojt, li::!::! kan en Sang give Lindring, kan
sætte Humoret op. "Syng dig glad", staar der skrevet,
og det passer til Punkt og Prikke. - Et Arbejde
kan mange Gange virke ensformigt og dermed
trættende; men det gor ikke noget, for en Sang kan
bringe Forandring og Afveksling ind i Ensformigheden.
Venner samles i Sang, de bringes nærmere
sammen, det glade Vennelag forædles og forenes i
Toner. - "Syng dig glad". - Det vilde være dejligt,
om de Ord var kendt mere, end de er, for saa kunde
man undgaa alle de kedelige Ansigter, man mange
Gange moder. - Sangen har Lysning, og derfor kan
man synge sig glad.
Sangen kan vi slet ikke undvære. Hvad vilde en
Gudstjeneste være uden vore prægtige gamle Salmer.
Man kan komme i en egen Stemning ved at synge
en af de prægtige Salmer, som vi ejer mange af. Det
er , ligesom man kommer i nærmere Forbindelse med
Faderen, som man direkte fremforer Bonnen, Takken
og Lovprisningen. Efter en saadan Salme foler
man sig som et helt nyt Menneske; thi naar Salmen
lyder, flygter alt det onde ud; man bliver saa blod
og blid om Hjertet. Salmesangen i Kirken er uundværlig;
thi igennem Salmen bereder man sig til Præstens
Prædiken. Men ikke alene det, ogsaa den Fred,
der kommer over en, er vidunderlig. Det er ikke forgæves,
vi synger; thi Gud horer vor Rost i sin Himmel,
og dermed ogsaa vor Bon, Tak og Lovprisning.
Ligesom der synges i Hjemmet og Kirken, saaledes
synges der ogsaa i Skolerne; Sangen er nemlig
et Opdragelsesmiddel af Rang; den penvender sig til
det dybeste i Barnets Sjæleliv.
"Den sang om alt, hvad der er Lyst at hore,
allerhelst hvad Hjertet kunde rare."
Man maa passe paa at unddrage Barnet de urene
Toner; thi der ligger en stor Fare i at lade Bornene
hore de uanstændige Viser, der udslynges fra Forlystelsesstederne.
Sangen skulde gerne lede os fremad
i alt, hvad der er skont og godt; men disse Revysange
virker i modsat Retning. Særligt hos Born har
de en skadelig Indflydelse. Vi ved jo alle. at Barnets

68
Sind er meget modtageligt. og desværre har saadanne
Sange ofte fordærvet mange Børn, og vi kan
vist roligt tilføje - og mange voksne.
I Skolen maa man passe paa, at Sjælens Sundh ed
bevares. Tonerne har Indflydelse paa Viljeslivet og
Viljesudviklingen ; man lader ikke Bornene synge,
som de vil; nej, der maa passes paa, at de holder Takten;
thi derigennem opdrages de til Lydighed og
Disciplin. Ligeledes maa de rigtige Toner synges;
thi derigennem lærer de Orden og Nøjagtighed.
Sangen har altsaa Indflydelse paa Mennesket lige
fra Vuggen til Graven, og lad den beholde den. Da
Sangen har Betydning for Følelseslivet og Viljeslivet,
saa lad os kun lade den behandle det gode og
skanne. Lad os alle højne Sangen, lad os møde den
hyppigere, end vi gør i Hjemmene; men lad os ikke
smudse os selv til med disse uanstændige, slibrige
Viser.
Naar man synger en Sang, er der to Ting at tage
Vare paa, nemlig Ordene (altsaa Teksten) og Melodien.
Melodien skal være let, den maa ikke være saa
svær, at man helt glemmer Ordenes Mening for den.
En Melodi skal være af en saadan Beskaffenhed, at
Grundstemningen i Digtet fuldt ud mærkes i den.
Derfor har det alle Dage været en Kunst at skrive
Melodier. Vi har et Væld af dejlige Sange og Salmer,
en Skat, som vi skal forstaa at vurdere. -
Mange Mennesker har et vist Kendskab til vore Digtere.
- Det Digt er af Grundtvig - det er af H. C.
Andersen - og det er af Jeppe Aakjær - o. s. v.;
men synger vi dem, saa er der kun faa, der egentlig
skænker Komponisten en Tanke. Vi har i Tidens Løb
haft en Mængde Komponister - nogle store, andre
smaa; men alt i alt har de skænket den danske Nation
en Skat saa stor og herlig, at vi ligefrem maa
fole det som vor Pligt at kende lidt til dem; der findes
jo ogsaa Litteratur, der omtaler deres Liv og
Arbejder.
Svend Aage Pettersson.

70
og gode Minder fra Samværet med Kammeraterne og
fra Skolen i det hele taget; at de gør det, vidner jo de
store Elevfester, der afholdes pa a Skolen hvert Aar
om, idet mange "gamle Elever" da stævner til Grindst
ed. Da jeg som Barn gik ind i den lille Privatskole,
drømte jeg ikke om, at jeg som V oksen skulde faa
L ejligh ed til i mit daglige Arbejde at se T ogene komme
brusende fra Nord og Syd, fra øst og V est, medbringende
Elever til m in gamle Skole, eller ved F eriernes
Begyndelse se Eleverne rejse til deres H jem,
der er spredt ud over Landet, og se dem komme tilbage
igen for atter at tage fat paa Skolearbejdet. Men
om jeg er den" rigtige til her at skildre lidt af Byens
Historie, t urde vel være et Spprgsmaal. J eg skal derfor
i det fØlgende nøjes med at skildre Byens Udvikling
i korte Træk.
Man regner m ed, at Grindsted er ca. 2000 Aar gammel.
Vor P apirihistorie gaar jo imidlertid ikke saa langt
tilbage, saa det er altsaa kun noget, man kan slutte
sig til. Men ved at undersøge Jordlagene har vi alligevel
lært en D el af E gnens Historie at kende. Grindsteds
fØrste Beboere er sikkert kommen vandr ende op
langs Varde-Grindsted Aa fra H odde, der er en meget
gammel Bebyggelse; da man har naaet denne Egn,
har man slaaet sig ned og har levet af Jagt og Fiskeri.
D et ser ud til, at stor e A realer er blevet opdyrkede
omkring ved Aar 1000, og da er Smaabyerne Nollund,
HorsbØI og Hinnum m, fI, sandsynligvis bleven til.
Endnu et P a r Hundrede A ar er der Fremgang herude.
Men saa bliver Landet indviklet i en Mængde
K rige, og P esten, " den sort e DØd", holder sit Indtog
i L andet. Begge D ele bevir·ker , at der bliver en Stilstand,
ja nærm est en Tilbagegang fo r Landbruget.
Indtil H alvdelen af Befolkningen uddør. D e opdyrkede
Arealer bliver ikke passede, og H eden "æder" sig derfor
langsomt ind i dem igen. Snart efter breder Lyngtæppet
sig atter om Grindstedegnen. D enne Tilstand
varer i ca. 600 A ar, fra ca. 1250 til 1850. Den Del a f
Befolkningen, d er bliver tilbage, synker ned i Armod.
Den ældste Bygning, eller rettere sagt D el af en
Bygning. der findes i Grindsted, er den østli ge D el a f
Kirken. Midt i det urolige 13. Aarhundrede opfØrtes

71
den gamle Kampestenskirke. der ret hurtig blev meget
velhavende. idet den i 1340 indbetalte 4 Skilling
til Domkapitlet i Ribe, medens hver af det Øvrige H err
eds Kirker kun indbetalte 2 Skilling. Det vil fØ re for
vidt her at skildre Kirkens Historie, hvor fristende det
end kan være. Kun skal jeg nøjes med at anfpre. at
den i de forlØbne 700 Aar selVifplgelig er undcrgaaet
visse Forandringer, der dog ikke har været ret store.
Fprst i 192 1-23 skete der en revolutionerende Forandring.
som omtrent udslettede alt det gamle. særprægede
ved Kampestenskirken. Man rev hele den
vestlige Ende af den ned og tilbyggede den et nyt stort
hØjloftet Skib og et Taarn. Skibet i den gamle D el
af Kirken omdannedes til K or og det gamle Kor til
Sakristi. Nu staar Kirken, almindelig kaldet " Hedens
DomkirkeII, som en af Landets smukkeste og stprste
Landsbykirker. Ombygningen kostede 312,386 Kr.
Heraf godtgjorde Staten Halvdelen.
I 1842 oprettedes et Distriktslægeembede og udstedtes
et Apotekerprivilegium, saaledes at Lægen og Apotekeren
skulde bo i Sdr. Omme. Dette mødtes dog af
forskellige lokale Vanskeligheder, hvilket bevirkede, at
Embederne ·blev henlagt til Grindsted. Den første
Læge hed I. P . H ansen og den fØrste Apoteker Adolph
Ottesen. Særlig om den sidste gaar der endnu mange
morsomme Historier her paa Egnen. Historierne giver
et ganske godt Billede af, hvorledes Livet levedes
i Grindsted dengang.
Nu havde Grindsted en Kirke, en K ro, en Læge og
en Apoteker, og saa var der Betingelser for. at en By
kunde vokse op, og det gjorde der omend kun smaat
i Begyndelsen. En anden Ting. der 'Ogsaa havde stor
Betydning for Egnen, var, at Landevejen Vardc­
Grindsted-Vejle, en af Vest jyllands ældste V eje, blev
grundforbedret i 1864, saa der blev lettere Forbindelse
med Omverdenen. For at en By skal vokse, maa
den have et godt Opland. Som et Led i Arbejdet for
at opnaa dette anlagde man i 1869 to Kanaler, en
paa Nordsiden og en paa Sydsiden af Aaen, hvorved
der frembr;lgtes store Engstrækninger.
Indtil 187i havde der været et Brevsamlingssted i
Kroen; men fra nævnte Aar blev der oprettet et Post-

72
kontor. Den fØrste Postmester hed Andersen, og han
maatte sammen med 3-4 Landpostbude klare Arbej·
det. Det fØrste Postkontor laa, hvor nu "Dansk Beklædnings-Magasin"
nu ligger. D et var kun et lille
lavt Hus, hvori der var et Ekspeditionslokale og en
toværelsers Lejlighed til Postmesteren. I 1883 flyttedes
Kontoret op i den østlige Del af Byen, der hvor
nu Skrædermester A. Jørgensen bor, og lidt senere
igen tværs over Gaden. H er var Kontoret til 1915,
da det flyttedes op i det nye Posthus ved Banegaarden.
r 1877-78 indleveredes der 4566 Breve, 78 Pengebreve,
474 Pakker. 87 Postanvisninger, og der ind·
leveredes Postopkrævninger for et BelØb af 2295 Kr.
I 1912-13 var de tilsvarende Tal henholdsvis 147264,
1335.10400,4760 og 167964 Kr. I 1930 har der været
662688 alm. Brevforsendelser. 21608 anbefalede Breve
og 2304 Værdibreve; der er ankommen og afgaaet
43971 Pakker, og der er paa 18957 Postanvisninger
udbetalt 1564988 Kr. og afsendt 6938 1 Anvisninger,
Giro o. s. v. til et samlet Beløb af 3521539 Kr. Der
er altsaa en enorm Stigning, og selvom Postkontorets
Virkefelt er blevet udvidet noget i den forlØbne Tid,
giver disse Tal dog et ganske godt Billede af Grindsteds
Udvikling.
1886 aabnedes en Mergelbane, der udkØrte Mergel
fra Stilbjerg helt ud i den vestlige Del a-f Sognet. I
det hele taget begyndte Landbruget nu at gøre sig
mere gældende. I 1888 byggedes der en VindmØlle paa
Aktier. I 1890 byggedes ligeledes paa Aktier den nuvær-ende
Klædefabrik, der dog senere er gaaet over ti1
et Andelsselskab med Andelshavere i 18 Sogne. Det
kneb svært med at faa den til at gaa, og den 5. Februar
190 l nedbrændte den. D en blev dog opfØrt igen,
og i de senere Aar er den blevet betydelig udvidet og
staar nu som en af vore smukkeste Virksomheder.
Ligeledes i 1890 oprettedes der et Andelsmejeri. Det
kostede 1425 Kr. at opfØre for selve Bygningen. I
1925 byggede man et nyt Mejeri, der alt i alt kostede
ca. 345000 Kr. I 1891 leveredes 398347 kg Mælk og
i 1930 5-6 Millioner kg.
Paa Skolevæsenets Omraade er Byen undergaaet
meget store Forandringer. Indtil 1902 havde man kun

73
den gamle Kommuneskole i selve Byen med nu pensioneret
FØrstelærer Nielsen som den eneste Lærerkraft.
Undervisningen foregik i et gammelt straatækt
Hus tæt ved Kirken. Omkring 1906 flyttedes Skolen
over paa den anden Side af Landevejen i en ny Skolebygning;
men en halv Snes Aar efter var den allerede
. for lille, og man maatte opfØre endnu en stor Skolebygning,
og Lærerkræfterne udvidedes betydeligt. l
1930 kØbte Kommunen den Bygning, i hvilken der
hidtil havde været Apotek, og indrettede den til FØrstelærerbolig.
medens den gamle Lejlighed indrettedes
til Skolebrug .
. Men ogsaa paa andre Omraader er der sket store
Fremskridt i vort Skolevæsen. I 1902 oprettedes en
lille Privatskole med 16 Elever. I 1907 udvidedes den
til Mellemskole og flyttedes hen i en ny Skolebygning,
der et Par Aars Tid efter udvidedes hetydeligt.
Det var svære Aar ior Skolen i Begyndelsen; men
maalbevidste Mænds og Kvinders Arbejde for og Kærlighed
til den medfØrte dog, at det stadig gik fremad,
saa man i 1911 var i Stand til at sende to Hold Mellemskoleelever
og eet Hold Realskoleelever over paa
Universitetet, hvor de alle bestod henholdsvis Mellems
kole- og R·ealeksamen. Nuværende Skolebestyrer
J. Futtrup overtog Skolen i 1914. Fra 1918 var P. S.
Kjeldgaard Medejer og Medbestyrer af Skolen, til han
i 1921 overtog en Realskole i NykØbing paa Mors.
I Futtrups Tid er der sket store Udvidelser. I 1915
opfØrtes en stor Hovedbygning, og i 1922 byggedes
endnu en stor Bygning, hvori der foruden Klasse- og
Kostelevværelser er Lokaler til SognebogsamJingen
og Læsestuen. Endelig byggedes der ' i 1927 en Gymnastiksal.
I 1917 fik Skolen Ret til at afholde Alm.
Forberedelseseksamen. Skolen sØges i Aar af 166
Elever.
Naar man ser paa Tallene 16 Elever i 1902 og 166
i 1931, har man et udmærket Billede af den Fremgang,
der er sket med Realskolen i de forlØbne 29 Aar.
Skolen burde i Grunden netop her i Aarsskiftet have
haft en længere Omtale, idet det er heri, at Skolens
Historie skulde skrives. Pladsen i denne kortfattede

77
Men vi maa til Kiambu, ca. 11 miles fra Nairobi, hvor
jeg bor og har mit Arbejde i Lime Limited.
Uden for min " Djumba" - d et er Swahili og betyder
Hytte - kvækker Froerne ; d e første Dage eller
rettere Aftener og Nætter er man helt Ør i Hovedet af
denne Lyd. Cikaderne piber, en Mængde andre Insekter
musicerer; nu og da hyler en Hyæne eller Sjakal,
Palle med Bananer for 25 øre.
og man hØrer den mystiske, monotone Lyd af en
Tromme fra de IndfØdtes L ejr. Indenfor summer Moskitoer,
og rundt paa Loft og Vægge færdes en enkelt
Knæler, store, fede Edderkopper, Tusindben og flere
andre for mig navnløse Insekter. Paa Taget rasler nu
og da et Firben, og Rotterne slaas, saa man hvert
Øjeblik venter at faa dem ned i H ovedet . Det lyder
maaske ikke saa hyggeligt, og dog er det forbavsende
hurtigt, man vænner sig til det ; ja, det bliver ligefrem
hyggeligt at ligge under Moskitonettet om Af t e-

84
1925.
1925.
Frederiksen, Valborg, Lærerinde, E ngvej, Grindsted.
Friis, Esther, f. Freiberg-] e nsen. Frue, Stakroge.
Futtrup. Ellen, Frue, Grindsted.
Futtrup, J ens, Skolebestyrer, Grindsted.
1926. Graes, H erlu f, K ornet, Fredericia.
1923. Graes, Ulr ik, Kommis, H einsvig.
1925. Green, Laurids, Lærer, Sdr. Green, Kibæk.
1922. Gregersen, Mads, I ngenior, cand. polyt., Internat. P atent
Bureau, Nybrogade 12, Kobenhavn K.
1925. Grove:, Lydia, H usassistent, Hejnsvig.
'1924. Grove, William, stud . theoL, J ens ]ueslgade 42 1, København
ø.
1925. Gundel, Astrid, Sygeplejerske, J ernbanegade 20, K olding.
1924. Gydesen, Edith, Husassistent, Billund.
1927. H aahr, Thorkild, stud. med., Stampesgade 6, St. t h.,
1922.
1923.
1928.
1923.
1925.
1925.
1930.
1927.
1924.
1924.
1929.
1923.
1925.
1928.
1923.
K obenhavn V.
H aarder, Hans, H øjskolelærer, cand. mag., Askov Højskole,
Vejen.
HaIlum, Ludvigge, Kontormedhjælper, H opballe Mølle,
Vejle.
Hansen, Claus, Kommis, Sto regade, Grenaa.
H ansen, Ejnar, T omrer, Vand el.
H ansen, H anne L evin, Apotekerdiscipel, Apoteker Levin
Hansen, Esbjerg.
H ansen, Hans Erik, stud. mag., J agtvej 197:1, K obenhavn
Str.
Hansen, I ngvardt, Næstvedgade 16 3 tv., København ø.
H ansen, Mads, stud. vet., Fiolstræde 9,1, København K.
H ansen, M agda, Gymnastiklærerinde, Vandel.
H ansen, Niels, stud. mag., L ykkesgaard, Vejrup.
H ansen, Per R osenkilde, Kontormedhjælper, M e jeriernes
Maskinfabr., Kolding.
Hansen, Peter, Lærer, Stubbæk pr. A abenraa.
Hansen, Ruth, Ekspeditrice, F. D. B.'s Konfektions­
Afd., Vejle.
H ansen, Svend, R ealskolen, Nyk øbing M.
Hansen, Svend Bolding, Kontormedhjælper, ArS Kr.
Præstegaard, Grindsted.
Hansen, Søren, Journalist, Dagbladet "Børsen", København
K.

85
1922. H edeskov, Inger, f. Petersen, Frue, Adelgade, Skanderborg.
1911. H ermansen, Kirstine, L ærerinde, Spring Cottage, Kotagiri,
Nilgeris, South India.
1922. H o lm, Margrete, L ærerinde, Sonder Omme.
1925. H oldt, Dagny, Husassistent, Norregaard, Vorbasse.
1920. H olt, Anna Sofie, cand. pharm., Apoteket, H ovedgaard.
1926. H olt, Ellen, Fotograf, Grindsted.
1927. Holt, H edvig, Husassistent, Grindsted.
1918. H olt, H elge, Forstassistent, Skarrild pr. Kibæk.
Holt, Svend, Santa Clara, U c.acha, Cordoba, F. C. S.,
Argentina.
1930. Holtegaard, K aren, Gymnasieelev, Krone Apoteket,
Esbjerg.
1925. H orsted, Aage, Kornet, Sonderborg.
1922. H oumoller, Sigurd, Repræsentant, Y. M. C. A., 1515
W " Monrot Str., Chicago, 111 ., U. S. A .
1927. I versen, Anders, Bankassistent, Krogaarden, Glej·
bjerg.
Iversen, Marie, Defektrice, Grindsted.
1927. Jensen, Aage, Kommis, Sdr. O mme.
1925. Jensen, Alma, Husassistent, Thorsted pr. Egtved.
1925. Jensen, Anna, H usassistent, Vinrankevej 8, Hellerup.
1927. Jensen, Anna, Gymnasieelev, Gymnasiet, H ong.
1924. J ensen, Anton, Bankassistent, Handelsbanken, Varde.
1928.
1930.
1919.
1919.
1923.
1927.
1924.
1929.
1922.
Jensen, Dora, Husassistent, Buelund, Blaahoj.
J ensen, Erling, Kontormedhjælper, Trælasthandelen,
H olsted.
Jensen, Freiberg, Arne, Ingenior, cand. polyt., Sdr.
Boulevard 112 1 , Kobenhavn V .
J ensen, H enry Stovring, Kontormedhjælper, Amtsvejvæsenets
Kontor, Ringkobing.
J ensen, Kristen Refshoi, Seminariee!ev, Næstvedvej
14, Vordingborg.
Jensen, Meta, Enkefru J ensen, Grindsted.
J ensen, N. J . Krogsgaard, Lærer, Real skolen, Grindsted
.
J ensen, Signe, Lærerinde, Torvegade 32. Esbjerg.
J espersen, Hugo, stud. vet., Alligade 27 A ·I, Kobenhavn
F .
J espersen, Kaj, Dyrlæge, T ranebjerg, Samso.

86
1928. J orgensen, Chr. Leth, stud. vet., Falkoner Alle 322 ,
Kobenhavn F.
1921. Jorgensen, Ejnar, Lærer, Marstal.
1924. Jørgensen, H alfdan, Lærer, Sjællandsgade 123z, Aarhus.
1923.
1927.
1930.
1921.
1921.
1927.
1924.
1927.
1923.
1919.
1929.
1928.
1926.
1927.
Jorgensen, J o rgine, Husassistent, Eg.
Jorgensen, Mads Kristen, stud. ve t., Bianco Lunos
Alle 10 3 , K obenhavn F.
J ørgensen. Vagn, Gymnasieelev, Sdr. Felding.
Kaalund, Asta, Husassistent, Gdndsted.
Kaalund, Elisabeth, Handelsmedhjælper, Graasten.
Kaalund, .H. V., Portor, Grindsted.
K ankelborg, Laurids, stud. polyt., Jac. D anefærdsvej
Il, Kobenhavn V.
Kirkegaard, Karl, Lojtnant, Form. P . K., Vejlevei,
Fredericia.
K jalke, Paul, stud. j u r" Ermelundsvej 130, Gentofte.
Klitgaard, Sofie, Husassistent, Billund.
Knudsen, Anny, Husassistent, Grindsted.
Knudsen, K ristine, Kontormedhjælper, L .R.S. Norden
toft, Grindsted.
Knudsen, L aurids, Blomsterhandler.
K orsgaard, Jens, Gymnasieelev, Englandsvej 32, K obenhavn
S.
Kristensen, Alfr., Gymnasieelev, Falkoneralle 26:\, K o­
benhavn F.
K ristensen, Ellen, Seminarieelev,
Kristiansen. J ulie Engelbrecht,
Grindsted.
Seminariet, Aarhus.
Kontormedhjælper,
1920. Kudsk, Henry, Sagforer fuldm., cand. jur., Sagforer
Bek, Randers.
1928. Larsen, Poul, Kontormedhjælper, Landerupgaard pr.
T aulov.
1921. Lauridsen, Anna, f. Andreassen, Frue, Thyregod.
1929. Lauridsen, Niels, Gymnasieelev, Gymnasiet, Hong.
1920. Lauridsen, Ove, Dyrlæge, Thyregod.
191 8. Licht, K etty, f. Bjerg, Frue, Grindsted.
1928. Lindsted, J ohanne, F ot ograf, Filskov.
1929. Locht, Gustav, L andmand, Reffsgaard, Egtved.
Lundager, Andreas, Lærer, Hovedgaard.
1929. L ustrup, Anders, Gymnasieelev, Katedralskolen, Ribe.

89
1922. Rasmussen, Lydia, KontormedhjæJper, Rialtove; 2,
København S.
1920. Riising, Christian, M ejerist, P. O. Box 355, Adelaide,
S. Australien.
1924. Riising, J ørgen, Gelsted.
Roi, Else, Husassistent, Vibo rggade 41 t, Kbh. ø·
1923. Roi, Inga, Kontormedhjælper, Viborgg. 41 1 , Kbh. ø.
1923. Rosenmai, Thomas, Re præsentant, 1803, 7. 8tr . Rockford,
III., U. S. A.
Schiørring, Ejnar, Arkitek t, Grindsted.
Schiorring, Signe, Grindsted.
1927. Schydt, Kristian, Apotekerdiscipel, Apoteket, Grind-
1920.
1929.
1922.
1928.
1922.
1923.
1924.
1924.
sted.
Schott, Marie, f. J espersen, Frue, Vestterp, Tofterup.
Skovbjerg, Ejler, Dyrlæge, Ølgod.
Straarup, Jens, Landmand, Frydensborg, Fitting,
Vorbasse.
Straarup, Niels· Kjær, Landmand, Frydensborg,
Fitting, Vorbasse.
Stærmose. Johanne, Masseuse, Sygehuset, Brande.
Sonder bæk, Herluf, Mejerist, H o Mejeri, Oksbøl.
Sørensen, Asta. Kobmandsforr., Bovl, S. Omme.
SorenS

90
1927. ThoIl}sen, Sigurd, Landmand, Østerviggaard, Fitting.
Torbensen, Ulla, Husassistent, Grindsted.
Thrane, M. t
Frue, Grindsted.
1920. Thulesen, E. M., Sognepræst, Arnborg, Herning.
Torbensen, Ulla, Husassistent, Dr. Brandorff, Jernbaneg.,
Kolding.
Trautner, Palle, P. O. Bax 412, Nairobi, Kenya
Colony, British East Africa.
1926. Tusborg, Aage, Kommis, ·Tistrup.
1919. Vestergaard. B ørge, Trafikassistent, Fredericia.
Vestergaard, Thyra, Egilsgade 12:!, Kbhvn. S.
Vilhelmse,n, Ejnar, clo. Vej assistent V., Give.
Vilhelmsen, Frode, Entreprenør, Uhe, Farre.
Voigt, Richard, Lærer, Hedehusene Kommuneskole.
1922. østergaard, Ernst, Bankassistent, Sparekassen f.
Vejle By og Amt, Vejle.

Program for Festen
4. Juli 1931.
Kl. 14 : Skolens AarsmØde med Translokation, Sang'
prØve og Skoleafslutning.
Kl. 16: Kaffe i Bakkehuset og Foredrag af Lærer
Rich. Voigt.
Kl. 18 Y, : Thedrikning til medbragt Mad.
Kl. 19 : Generalforsamling.
Kl. 21: Sang af Koncertsangeren Anker Olesen,
Fælles Kaffebord, OpfØrelse af "Den pantsatte
Bondedreng" m. m.
Kl. 2: Fyrværkeri og Morgensang.
Mærk:
Tilrejsende, der vil
1) overnatte, maa selv medbringe Tæpper.
2) spise Middagsmad paa Skolen 4. Juli Kl 12, maa melde
sig inden 2. Juli til Fru Futtrup.
Bestyrelsen.