17.07.2013 Views

"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

yderligere plads, og i stuen sov da Arne,

Sigurd og Børge, mens mor og far havde

det ene kammer sammen med en af de

mindste. I kammeret ved siden af sov der

fire andre, så huset var pakket godt til, når

alle var hjemme. På verandaen sov Dreyer

i et apparat, som bestod af to bukke med to

lægter trukket gennem et lærred, så der

blev en slags båre ud af det. Senere fik man

fat i en pufseng, men indtil da tilbragte

Dreyer mangen en nat i “apparatet”.

Vi havde høns, og Arne holdt både

kaniner og duer. Køkkenet var uhyre lille og

fungerede kun ved hjælp af et forkøkken,

som lå under gulvhøjden, så man skulle

ned ad en lille trappe. Lys fik vi ved hjælp af

petroleumslamper, en stor hejselampe i

stuen og en almindelig lille lampe i

køkkenet. Ellers fandtes der ingen

belysning, så det var med at få læst lektier,

mens det var lyst. Foran huset stod

gennem mange år to hvide armstole af træ.

Om farbror Søren også havde lavet dem,

ved jeg ikke, men solide var de. Her sad far

mangen en sommermorgen, lige fra solen

stod op, til han skulle af sted på arbejde.

Han elskede at vandre rundt i haven med et

skuffejern til mors store fortrydelse. “Han

ødelægger alle roserne med sit skuffejern”,

hævdede hun ustandselig. Det var et stort

arbejde, når der skulle graves have om

foråret, men så kom fordelen ved den store

drengeflok: Alle med hver sin spade og på

række efter hinanden med naboerne som

interesserede tilskuere. Imens var far i

køkkenet for at lave mad. Mor var aldrig

med på disse ekspeditioner, hun passede

huset og Aase hjemme i Nansensgade. Det

var fatters foretrukne menu, at der skulle

være æg til frokosten, derfor blev der

indkøbt flere snese. Han elskede selv at

drikke rå æg og kunne nedsvælge et halv

snes på en gang og uden besvær.

Hele sommeren var vi gerne plaget af

ørentvister, og loftet i stuen kunne være sort

af dem, når lampen blev tændt. Fatter var

så ræd for ørentvister, at han gik i seng med

lange underbukser på og vat i ørerne for

ikke at blive invaderet i løbet af natten. At

der aldrig var nogen af familiens øvrige

medlemmer, der var udsat for denne

oplevelse, ænsede han ikke. Mor derimod

fjernede dem roligt med en skål, hvori hun

havde hældt sprit.

WC havde vi ikke, men et rigtigt “das”

stod i gården, som var omkranset af et

plankeværk. For ikke at skulle tømme

spanden hvert andet øjeblik konstruerede

fatter ved hjælp af en gammel

støbejernsvask et “tissehus” - eller krog var

det nærmere - hvor urinen blev opsamlet i

en spand gennem et hul i plankeværket.

Man havde fuld forståelse for

Verandaen på ”Mosebo”.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!