"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

yderligere plads, og i stuen sov da Arne,
Sigurd og Børge, mens mor og far havde
det ene kammer sammen med en af de
mindste. I kammeret ved siden af sov der
fire andre, så huset var pakket godt til, når
alle var hjemme. På verandaen sov Dreyer
i et apparat, som bestod af to bukke med to
lægter trukket gennem et lærred, så der
blev en slags båre ud af det. Senere fik man
fat i en pufseng, men indtil da tilbragte
Dreyer mangen en nat i “apparatet”.
Vi havde høns, og Arne holdt både
kaniner og duer. Køkkenet var uhyre lille og
fungerede kun ved hjælp af et forkøkken,
som lå under gulvhøjden, så man skulle
ned ad en lille trappe. Lys fik vi ved hjælp af
petroleumslamper, en stor hejselampe i
stuen og en almindelig lille lampe i
køkkenet. Ellers fandtes der ingen
belysning, så det var med at få læst lektier,
mens det var lyst. Foran huset stod
gennem mange år to hvide armstole af træ.
Om farbror Søren også havde lavet dem,
ved jeg ikke, men solide var de. Her sad far
mangen en sommermorgen, lige fra solen
stod op, til han skulle af sted på arbejde.
Han elskede at vandre rundt i haven med et
skuffejern til mors store fortrydelse. “Han
ødelægger alle roserne med sit skuffejern”,
hævdede hun ustandselig. Det var et stort
arbejde, når der skulle graves have om
foråret, men så kom fordelen ved den store
drengeflok: Alle med hver sin spade og på
række efter hinanden med naboerne som
interesserede tilskuere. Imens var far i
køkkenet for at lave mad. Mor var aldrig
med på disse ekspeditioner, hun passede
huset og Aase hjemme i Nansensgade. Det
var fatters foretrukne menu, at der skulle
være æg til frokosten, derfor blev der
indkøbt flere snese. Han elskede selv at
drikke rå æg og kunne nedsvælge et halv
snes på en gang og uden besvær.
Hele sommeren var vi gerne plaget af
ørentvister, og loftet i stuen kunne være sort
af dem, når lampen blev tændt. Fatter var
så ræd for ørentvister, at han gik i seng med
lange underbukser på og vat i ørerne for
ikke at blive invaderet i løbet af natten. At
der aldrig var nogen af familiens øvrige
medlemmer, der var udsat for denne
oplevelse, ænsede han ikke. Mor derimod
fjernede dem roligt med en skål, hvori hun
havde hældt sprit.
WC havde vi ikke, men et rigtigt “das”
stod i gården, som var omkranset af et
plankeværk. For ikke at skulle tømme
spanden hvert andet øjeblik konstruerede
fatter ved hjælp af en gammel
støbejernsvask et “tissehus” - eller krog var
det nærmere - hvor urinen blev opsamlet i
en spand gennem et hul i plankeværket.
Man havde fuld forståelse for
Verandaen på ”Mosebo”.