Forslag til Furesø Kommuneplan 2009 Hovedstruktur - Skovlinien.dk

skovlinien.dk

Forslag til Furesø Kommuneplan 2009 Hovedstruktur - Skovlinien.dk

Forslag til

Furesø Kommuneplan 2009

Hovedstruktur


Indholdsfortegnelse

1. Hæfte 1. Hovedstruktur

2. Hæfte 2. Rammer for lokalplanlægning

3. Oversigtskort 1:20.000

Indhold

Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Temaopslag

1 . Hovedstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

2 . Byer og centre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

3 . Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

4 . Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

5 . Veje, stier og trafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

6 . Natur og landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

7 . Børn, unge og ældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

8 . Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127

9 . Klima og energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

Bilag

11 . Overordnede planer og samarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

12 . Sektorplaner og politikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

13 . Miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

14 . Grænseværdier for støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173

Furesø Kommune, Juli 2009

Fotos: Niels Plum og Furesø Kommune .

Tryk: Cool Gray A/S

Oplag : 1200

2


Forord

Furesø Byråds vegne er jeg glad for at kunne præsentere forslaget til den første samlede kommuneplan

for den nye Furesø Kommune .

Planforslaget fortæller, hvordan vi i byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig, og det fastlægger,

hvordan de forskellige områder i byerne og landområderne må bruges og bebygges fremover .

Noget velkendt og noget nyt

I forslaget fastholder vi i høj grad de to gamle kommuneplaner, men byder også på nyt; for eksempel

nye rammer for udvikling af Farum erhvervsområde og Farum Bytorv, fornyelse og fortætning af eksisterende

byområder, udlæg af arealer på Flyvestation Værløse til rekreative formål, boliger og erhverv

samt nye størrelser på butikker i byerne .

Derudover peger vi på tiltag, der kan forebygge udledning af C0 . 2

Med hensyn til landområderne har vi i denne omgang valgt at videreføre den hidtidige regionplanlægning

med mindre justeringer .

Grundlag for den videre udvikling

Kommuneplanen giver os et godt grundlag for at beskytte vores smukke natur, for at udvikle friluftslivet

i det åbne land og for at skabe levende byer med høj kvalitet, og det vil vi arbejde videre med i den

kommende byrådsperiode .

Grundigt forarbejde

Arbejdet med planforslaget blev indledt i 2007, hvor Furesø Byråd formulerede en overordnet strategi

med visioner og mål for kommunens udvikling og besluttede, hvilke emner der skulle være fokus på i

det videre kommuneplanarbejde .

Planforslaget bygger desuden på tilkendegivelser om kommunens udvikling, som borgere, organisationer

og virksomheder har fremsat på blandt andet borgermødet om strategien og en række

miljørådsmøder om kommuneplanlægningen .

Vi glæder os til at høre borgernes mening

Som nævnt i indledningen er dette forslag det første samlede grundlag for den fysiske udvikling i

byerne og det åbne land, siden Furesø Kommune fik overdraget ansvaret for planlægningen i landområderne

i forbindelse med kommunalreformen .

Nu glæder vi os til at høre, hvad borgerne, interessegrupper og erhvervsliv mener, inden vi efter sommerferien

tager endelig stilling til planens indhold .

Jesper Bach,

Borgmester

Juni 2009

3


Indledning

Hvad er en kommuneplan

Kommuneplanen er Byrådets samlede plan for udviklingen

i Furesø Kommune de næste 12 år .

Kommuneplanen er den oversigtlige plan, hvor

borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv .

kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen

i deres kommune og lokalområde . Planen omfatter

hele kommunens geografiske areal .

Baggrund og historie

Kommuneplan 2009 for Furesø Kommune afløser de

to tidligere kommuneplaner: ”Kommuneplan 2005

for Værløse Kommune” og ”Kommuneplan 2001-

12 for Farum Kommune” samt de senere vedtagne

kommuneplantillæg til de to kommuneplaner . Kommuneplanen

erstatter væsentlige dele af ” Regionplan

2005 for Hovedstadsområdet” “ og koordinerer

desuden kommunens forskellige sektorplaner .

Furesø Kommunes Plan- og Agenda 21 Strategi har

været fremlagt til debat i februar 2008 . Byrådet vedtog

Plan- og Agenda 21 Strategien med ændringer i juni

2008 . Plan- og Agenda 21 Strate giens mål og visioner

er overført til kommune planen, som angiver, hvordan

målene udmøntes i areal udlæg, retnings linier og

rammer for lokalplanlægningen . Herud over er der en

selvstændig Agenda 21 handlingsplan .

Kommuneplanens elementer

Kommuneplanen angiver rammerne for udviklingen af

de fysiske forhold i byerne og landområderne . Landsplandirektivet

Fingerplan 2007, direktivet om detailhandel

i hovedstadsområdet 2008, dele af Regionplan

2005 samt de statslige interesser fastlægger

retningslinier for kommunens udvikling og udgør det

overordnede grundlag for kommuneplanen . Derudover

baserer planen sig på Plan- og Agenda 21 Strategien og

de to tidligere kommuneplaner .

4

Kommuneplanen består af 5 elementer:

- En hoved struktur for hele kommunens geografiske

område med de overordnede mål for udviklingen,

- retningslinier for planlægning og arealanvendelsen,

- rammer for lokalplanernes indhold og redegørelse for

planens forudsætninger,

- Miljørapport med planens indvirkning på miljøet .

Opbygning af planen

Kommuneplanen er opdelt i to dele .

Del 1 indeholder hovedstruktur, retningslinier og redegørelse

og er opbygget med 10 temaafsnit . Hovedstrukturen

er i princippet opbyg get som planstrategien

i en række temaer og har videreført de overordnede

mål fra Plan og Agenda 21 strategien . De enkelte

temaopslag i planen omfatter de visioner, mål for fremtiden

og retningslinier for planlægningen samt planlægningsmæssige

tiltag, som Byrådet vil gennemføre

som opfølgning på kommuneplanen .

Hovedstrukturen indeholder også Byrådets tilkendegivelse

af fremtidsperspektiver, herunder byudvikling

mellem Slangerupvej og Trevangsvej, overdækning af

Hillerødmotorvejen og ønske om, at der placeres et

regionshospital i den nordlige del af Farum i nærheden

af Hillerødmotorvejen .

Retningslinierne består i en udmøntning af principper

fra Fingerplanen, Regionplan 2005 og andre overordnede

principper for kommunens planlægning,

herunder emner, der ifølge planloven skal behandles i

kommuneplanen .

Redegørelsen omfatter dels en beskrivelse af

kommune planen i forhold til overordnet planlægning

og andre statslige, regionale og lokale interesser, dels

oplysninger under de enkelte temaafsnit om faktiske

forhold i dag .


Del 2 indeholder kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen

og en oversigt over alle gældende lokalplaner

og byplanvedtægter .

Rammer for lokalplanlægningen er opdelt i generelle

rammer for alle enkeltområder eller alle enkeltområder

af samme kategori, og specifikke rammer for hvert af

enkeltområderne . Oversigt over ændringer i rammerne

indgår i rammehæftet .

Planens retsvirkning

Byrådet er forpligtet til at arbejde for, at planen realiseres

. Hovedstruktur, retningslinier og rammer er

bindende for byrådets planlægning og administration .

Kommune planen har derimod ingen direkte retsvirkning

over for grundejere eller bygherrer .

Det videre arbejde

Byrådet har som nævnt vedtaget en række handlinger

inden for de enkelte temaer, som Byrådet ønsker gennemført

for at realisere kommuneplanen . Derudover

vil planen blive fulgt op i budgetplanlægning, sektorplanlægning,

udarbejdelse af lokalplaner, byggesagsbehandling

m .m .

Byrådet skal vedtage en ny planstrategi inden udgangen

af første halvdel af hver valgperiode . Strategien skal

indeholde oplysninger om den planlægning, der er

gennemført, en vurdering af udviklingen og en beslutning

om, hvor vidt der er behov for en revision af

kommuneplanen eller dele af denne .

5


6 | 1 . Hovedstruktur | 2009


1. Hovedstruktur

1_Hovedstruktur

Byrådets vision

• Byudvikling i balance

• Naturrigdom

• Dynamiske erhvervsmiljøer

• Attraktive boliger tæt på natur

• Levende byer

• Bæredygtig udvikling

Furesø Kommune i dag

Furesø Kommune er et godt sted at bo og arbejde .

Kommunen rummer helstøbte byer med et varieret

boligudbud, moderne kultur- og idrætsfaciliteter og

et levende erhvervs- og handelsliv . Det helt særlige

ved Furesø Kom mune er dog beliggenheden i et unikt

landskab med mange søer og skove .

Furesø Kommune i hovedstadsregionen

Kommunen ligger i det yderste af storbyområdet på

kanten af regionens enestående, sammenhængende

naturområder og fritidslandskab . Storbyområdet er

inddelt i en række byfingre, og Furesø Kommune ligger

i den korte Farumfinger, der gennemskæres af storbyområdets

grønne kiler og ringe .

Byfingrene i hovedstadsområdet.

Afstanden til både København og Hillerød er overkomme

lig, og forbindelsen er god via Hillerød motorvejen

. Til Køben havn er tillige god S-togsforbindelse .

Det betyder, at mange arbejdspladser ligger inden for

furesøborgernes rækkevidde, og at virksomheder i

kommunen ligger centralt placeret med god tilgængelighed

i et stort arbejds kraftopland . De grønne kiler og

ringe giver mulighed for at bo tæt på natur og betyder,

at Furesø Kommune også spiller en rolle som rekreativt

fritidsområde for hele Storkøbenhavn .

Samtidig går Furesø Kommune en befolkningsudvikling

i møde med tendens til fald i befolkningstallet,

færre i den erhvervs aktive alder og flere ældre .

Kommunen har de senere år haft en større tilbagegang

i antallet af arbejdspladser end resten af hovedstadsområdet

.

Disse forhold indebærer både gode muligheder for

udvikling og store udfordringer for kommunen .

En af kommunens store udfordringer er at fremme en

positiv befolk nings- og erhvervsudvikling til støtte for

kommunens økonomiske grundlag .

En anden er at fremme byudvikling og forbedre mulighederne

for at udnytte de grønne områder rekreativt

og samtidig beskytte natur- og landskabsværdierne .

En tredje udfordring er, at de stigende trafikmængder

sætter infrastrukturen under pres, og at flere og flere

plages af trafikstøj .

Byrådet vil i fremtiden

Furesø Kommune skal fortsat være en kommune,

hvor det er godt at bo og muligt at arbejde . Kommunen

skal være et rart sted at være for forskellige

befolknings grupper, og der skal være plads til alle . Der

1 . Hovedstruktur | 2009 |

7


Landskabets Hovedstruktur. Redegørelseskort.

8 | 1 . Hovedstruktur | 2009


lægges vægt på at sikre tilgængelighed for alle og på

at bevare og styrke kommunens lokalsamfund . Kommunen

skal udvikles bæredygtigt både i økonomisk,

social og miljø- og klimamæssig forstand .

Byudvikling i balance

De planlagte boligområder er snart udbyggede . Det

er By rådets mål at fastholde befolkningstallet ved

at udlægge arealer til ny byudvikling på Flyvestation

Værløse og ved at udvikle de eksisterende byområder .

Det er også et mål at fastholde den nuværende befolknings

sammensætning . Befolkningsprognosen for

Furesø Kommune viser en befolkningsudvikling, der

vil udfordre kommunens økonomiske grundlag . Det

forventes, at der i hele prognoseperioden vil være en

stigende andel ældre og en faldende andel erhvervsaktive

(26-64-årige) . Antallet af børn og unge under

15 år vil også falde . Udviklingen med en stigende andel

ældre svarer til den tendens, der gør sig gældende

på landsplan . Tendensen er dog mere markant i en

relativt ung forstadskommune som Furesø . For at

fastholde befolkningstallet og dermed sikre det økonomiske

grundlag for at opretholde s erviceniveauet,

skal der bygges flere boliger .

Boligtilvæksten skal placeres i de centrale dele af

byerne . Det giver god mening ud fra en bæredygtighedsbetragtning,

ud fra et ønske om at beskytte

de åbne landskaber og ud fra et ønske om at skabe

mere levende byer . Nye boliger skal etableres ved

byom dannelse eksempelvis ved stationerne, ved

omdannelse af Farum Midtby og Bybækskolen, ved

fortætning af Farum Hoved gade og ved etablering af

tagboliger på de almene etagebyggerier i Værløse .

Kommuneplanens største plan- og arealmæssige ændring

er omdannelsen af Flyvestation Værløse fra militære

til civile formål . Flyvestationens areal udlægges

primært til rekreative formål . De bebyggede områder

mod syd ønskes dog udbygget og anvendt til bymæssige

formål bl .a . erhverv og boliger .

Det er Byrådets vurdering, at boligrummeligheden ved

byomdannelse, fortætning og byudvikling på Flyve station

Værløse samlet set kan dække behovet inden for planperioden

.

Boligudviklingen skal imødekomme forskellige boligbehov

i forhold til alder, familiestørrelse, indtægt og fysisk

formåen . Der er mulighed for at udvikle attraktive boliger

tæt på naturen og i nærheden af storbyen . Der skal være

et udbud af boliger til seniorer, der modsvarer et stigende

behov for ældreegnede boliger .

Naturrigdom

Størstedelen af landområderne i Furesø Kommune er i

Fingerplanen udlagt som grønne kiler . Kilerne indgår i et

samlet system af regionale friluftsområder i hovedstadsområdet

.

De grønne kiler mellem byfingrene udgør både lokale,

daglige fritidslandskaber for de nærmestboende og

udflugtslandskaber for befolkningen i det tæt bebyg gede,

indre storbyområde . Naturen i kilerne har stor sundhedsmæssig

betydning som rekreationsområder .

Naturen i de grønne kiler er domineret af skove og søer,

der skaber markante landskabsrum omkring byområderne

. Skovene og de store søer er med til at gøre

kommunen attraktiv som bosætningskommune og giver

mange muligheder for friluftsaktiviteter .

Overgange, sammenhænge og tilgængelighed mellem by

og landskab er et særligt vigtigt tema i Furesø Kommune .

Der findes i dag et veludbygget rekreativt stinet, som

kommunen ønsker at udvikle yderligere .

Det er også et mål at bygge videre på tidligere kommuneplaners

skovtema og at understøtte dette ved

1 . Hovedstruktur | 2009 |

9


afgrænsning af byen . De grønne overgange og skovlignende

træplantninger skal fortsat være kendetegnende

for ”indgange” til byerne i Farum og Værløse .

En Grøn Plan for det åbne land skal fastlægge nærmere

principper for beskyttelse og benyttelse, og en byrumspolitik

skal fastlægge principper for beplantning af bl .a .

overgange mellem by og land og grønne vejforløb . Se

retningslinier under “ Byer og centre” .

Dynamiske erhvervsmiljøer

Furesø Kommune har i forhold til resten af hovedstadsområdet

haft et større fald i antallet af arbejdspladser de

senere år, særligt inden for branchen ”offentlig service” .

Det skyldes blandt andet en nedgang i antallet af arbejdspladser

inden for forsvaret .

Det er Byrådets mål at tiltrække flere virksomheder og

arbejdspladser til kommunen og at opnå en god balance

mellem antal og typer af arbejdspladser og arbejds kraften

i kommunen . De eksisterende erhvervs områder skal

derfor tilpasses tidens behov og mulig heder .

10 | 1 . Hovedstruktur | 2009

Arbejdspladser tæt på bopælen kan mindske pendlingen

og fremme brug af andre transportmidler end bilen .

Kvaliteten af omgivelserne har stor betydning for kommunens

tiltrækningskraft over for kvalificeret arbejds kraft

og nye virksomheder . Derfor vil Byrådet lægge vægt på

tiltalende erhvervsområder med smukke byrum, attraktive

bymiljøer, udbud af kultur og spændende boliger i

grønne omgivelser .

Der er mulighed for at udvikle det store erhvervsområde

i Farum . Der er udarbejdet et oplæg til en helheds plan for

området . Hensigten med helhedsplanen er, at området

udvikles til en moderne og attraktiv bydel med udviklingsmuligheder

for erhverv med begrænset miljøpåvirkning

og for mere kontorprægede erhvervs typer . Arbejdet

med helhedsplanen sker i dialog med områdets ejere og

brugere og andre interesserede borgere . Kommuneplanens

rammer for fremtidig lokal planlægning af området

bygger på dette arbejde .

Erhvervsområdets omdannelse omfatter ikke ændret

anvendelse til boliger og udpeges derfor ikke til byomdannelsesområde

i henhold til planlovcen .

Stationsnærhed

Stationsnærhedsprincippet i Fingerplan 2007, der er

gældende for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet,

indeholder bestemmelser om placering af

kontor- og serviceerhverv . Kontorbygninger, der er

større end 1 .500 m² etageareal, må kun placeres inden

for de stationsnære områder og fortrinsvist inden for de

stations nære kerneområder i en gangafstand på højst 600

m fra stationen .

Kommunens fysiske struktur med fuldt udbyggede boligområder,

overvejende som åben-lav bebyggelser, der er

omgivet af skov og søer, giver begrænsede muligheder

for fortætning i de stationsnære områder og stations nære

kerneområder .


1 . Hovedstruktur | 2009 |

11


Landzone og byzone. Retningsliniekort.

12 | 1 . Hovedstruktur | 2009


Byrådet har vedtaget en konkret afgrænsning af de

stationsnære områder og stationsnære kerneområder

i Værløse og Farum, hvor det vurderes, at der er mulighed

for placering af intensive byfunktioner på over

1 .500 m², eller som idag har intensive byfunktioner,

herunder tæt boligbebyggelse .

Disse områder omfatter etageboligområder, centerområder

og erhvervsområder . Nogle af områderne

vurderes at kunne rumme yderligere fortætning enten

ved etablering af tagboliger eller ved placering af

intensive byfunktioner som f .eks . kontor- og serviceerhverv,

beskæftigelsesintensive produktionserhverv,

kulturinstitutioner, multianvendelige anlæg til fritidsformål,

hoteller, tæt boligbebyggelse o .lign .

I Fingerplanen er Farum Station defineret som en

knude punktsstation . Det betyder, at byfunktioner af

regional karakter fortrinsvis skal lokaliseres her .

Afgrænsningerne af de stationsnære områder og

stations nære kerneområder er vist på kort .

I det lidt længere perspektiv

Furesø Kommune har mulighed for at planlægge en

langsigtet byudvikling på i alt 180 ha . Rammen for

byudvikling i Fingerplan 2007, er det overordnede

plangrundlag for Hovedstadsregionen og kommunens

byudvikling . Byrådet har besluttet, at en del af disse

mulige byudviklingsarealer skal anvendes til by- og boligudvikling

efter planperiodens udløb . Størstedelen

af arealerne - kaldet perspektivarealer - ligger nord for

Slangerupvej i Farum .

Det er endvidere Byrådets ønske, at der i fremtiden

skal ske en overdækning af Hillerødmotorvejen på

strækningen mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej,

og at en ny centerbebyggelse her kan skabe en bedre

sammenhæng mellem Farum Midtby og Farum øst .

Endelig ønsker Byrådet , at der placeres et regionshospital

i den nordlige del af Farum øst for Hillerød

motorvejen .

Hovedstrukturen og arealanvendelse i kommunen

samt perspektivarealerne og fremtidsønskerne fremgår

af kort .

1 . Hovedstruktur | 2009 |

13


Stationære områder og stationsnære kerneområder i Farum. Retningsliniekort.

14 | 1 . Hovedstruktur | 2009


Stationære områder og stationsnære kerneområder i Værløse. Retningsliniekort.

1 . Hovedstruktur | 2009 |

15


Byrådets ønsker til en fremtidige udvikling i Furesø Kommune efter planperiodens 12 årige udløb.

Nye by- og boligområder, en sammenhængende by på tværs af motorvejen, overdækning af motorvejen og et regionshospital.

Redegørelseskort.

16 | 1 . Hovedstruktur | 2009


Arealanvendelse. Retningsliniekort.

1 . Hovedstruktur | 2009 |

17


18 | 1 . Hovedstruktur | 2009


Retningslinier

Zoneinddeling

1.1

Der kan udlægges nye byzonearealer på Flyvestation Værløse

på Lillevangsvej i Farum og nord for Jonstrup inden for de

områder, der er vist på kort .

Arealanvendelse

1.2

Arealanvendelsen i kommunen ændres for så vidt angår

Flyvestationen og erhvervsområdet på ”Compaqgrunden” i

Farum . Flyvestationen overgår fra militær anvendelse til

rekreative, boligmæssige og erhvervsmæssige anvendelser .

Erhvervsområdet ”Compaqgrunden” forbliver i landzone .

Arealerne på den tidligere Bybækskole ænd rer anvendelse fra

offentligt område til centerområde . Arealanvendelsen fremgår

af kort .

Den grønne struktur

1.3

Hovedstadsregionens grønne struktur i Furesø Kommune

omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kileforlængelser

og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for

den grønne strukturs regionale friluftsområder .

Stationsnære områder og stationsnære

kerneområder

1.4

Der udlægges stationsnære områder og stationsnære

kerneområder som afgrænset og vist på kort . Intensive

byfunktioner, herunder kontorvirksomheder med et etage-

areal over 1 .500 m ² , må kun placeres inden for de stationsnære

områder og fortrinsvis i de stationsnære kerneområder .

1.5

Større kontorbyggerier over 1 .500 etagemeter kan dog

placeres i de stationsnære områder, hvis der rede gøres for,

hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler

med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til en

placering inden for det stationsnære kerneområde . Fingerplanen

angiver følgende virkemidler: Et begrænset udbud af

parkeringspladser suppleret med forskellige former for

mobility management, som f .eks . direkte tilbringer service til

og fra stationen, firmacykelordninger mv .

1.6

Der kan uden videre planlægges for større kontorbyggerier

over 1 .500 etagemeter i det stationsnære område i større

afstand fra stationerne end de 600 m, hvis én af følgende

situationer gør sig gældende:

- Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med

byggemuligheder i det stationsnære kerneområde i

Farumfingeren . (dvs . inklusiv ved Gladsaxe og Buddinge

Station, der er stationer på samme banestræk ning i

nabokommunen) .

- Kommunen fastlægger følgende normer for maksimalt

antal parkeringspladser, som afhænger af stationens

beliggenhed i fingerbystrukturen: højest 1 parkeringsplads

pr . 50 m2 etageareal erhvervsbyggeri ved

knudepunktsstation, og højest 1 parkeringsplads pr .

40 m2 etageareal erhvervs byggeri ved øvrige stationer .

- Det drejer sig om udvidelse af eksisterende

kontorejen domme opført før . 1 . januar 2007 .

1 . Hovedstruktur | 2009 |

19


20 | 2 . Byer og Centre | 2009


2. Byer og Centre

Byrådets vision

• Byer og handel skal styrkes

• Byerne skal være oplevelsesrige, levende,

attraktive mødesteder, der kan tiltrække

vækstinitiativer

• Der skal være fokus på større kreativitet og højere

kvalitet i byen, hvor holdbarhed, brugbarhed og

skønhed, ligesom gammelt og nyt, skal gå hånd i

hånd

• Udviklingen skal tage udgangspunkt i byernes

forskellighed .

Furesø Kommune i dag

Byer og centre handler i høj grad om detailhandel og

placering af butikker . Butikker tiltrækker mennesker

og aktivitet og har stor betydning for livet i byen .

Desuden stiller lovgivningen krav om, at butikker

fortrinsvis skal placeres centralt i byerne . Byer og

centre handler dog ikke kun om butikker, men om de

centrale områder i byerne som helhed, blandingen af

aktiviteter her og udformningen af de fysiske rammer .

Centre og centerstruktur

Et center er et område i byen, der rummer en blanding

af byfunktioner så som liberale erhverv, detailhandel,

privat og offentlig service i form af administration,

undervisnings-, fritids- og kulturinstitutioner samt

boliger . Med enkelte undtagelser må butikker dog kun

udlægges inden for den centrale del af en by, der er

afgrænset som ”bymidte” efter bestemte regler, og

inden for områder, der er udlagt som ”lokalcenter” .

Mens centerområdet med en afgrænset ”bymidte”

udgør byens hovedcenter, betjener et ”lokalcenter”

et mindre område med mindre butikker og servicefunktioner

til områdets daglige forsyning . Inden for

”bymidter” bestemmer kommunen selv den øvre

grænse for det samlede butiksareal . Inden for ”lokalcentre”

må det samlede butiksareal ikke fastsættes

højere end 3 .000 m² bruttoetageareal .

I planlægningen for centre er der således flere områdebetegnelser

i spil, og de kan indgå i kombinationer

med hinanden . De relevante begreber for

planlægning en i Furesø Kommune er: Centerområder,

de centrale dele af byen og bymidter, lokalcentre samt

arealer, der udlægges til butikker .

Centerstrukturen betegner, hvilke typer af centre der

findes eller planlægges i kommunen, hvordan de indgår

i det regionale og kommunale centerhierarki samt

indretningen af de enkelte centre .

Planloven og Regionplan 2005 har været grundlag

for kommunens hidtidige planlægning for centre og

detail handel og dermed for centerstrukturen, som

den er i dag . Lovgivningen er siden revideret .

Centerstrukturen i dag

Både Værløse by og Farum by var udpeget som “øvrigt

center” med regional betydning i Regionplan 2005 og

i Farum Nord (Farum Kaserne) var der udpeget et nyt

lokalcenter .

Den hidtidige kommuneplanlægning i Værløse og

Farum Kommuner har udnyttet mulighederne i

regionplanen . Centerstrukturen i Furesø kommune

i dag omfatter således to hovedcentre med regional

betydning – ét i Værløse by og ét i Farum by . Desuden

omfatter den det udpegede nye lokalcenter i Farum

Nord samt fire eksisterende lokalcentre i Farum

Midtpunkt, Kirke Værløse, Jonstrup og Hareskovby . I

lokalcentrene må der etableres småbutikker og andre

centerfunktioner som liberale erhverv, spisesteder

mm . med henblik på forsyning af lokalområdets

borgere .

2 . Byer og Centre | 2009 |

21


De centrale dele af Værløse by

De centrale dele af Værløse by omfatter Bymidten

samt et lille område ved Læssevej . Det samlede

butiks areal i de to områder omfatter ca . 22 .700 m ²

brutto etageareal . Værløse Kommuneplan fastsatte

rammen for det samlede bruttoetageareal til butiksformål

til 24 .000 m ² .

Værløse Bymidte

I historisk perspektiv er Bymidten ny, men den ligger

på arealer, hvor den tidligere landsby Lille Værløse lå .

Bymidten er i dag et moderne, levende og attraktivt

center med et stort antal butikker og et indbydende

fysisk miljø . Bymidten udgør et naturligt centrum med

en blanding af handels-, kultur- og fritidsliv . Dertil

kommer et større antal etageboliger . Blandingen af

forskellige funktioner betyder, at der er liv i Bymidten

en stor del af døgnet .

Stationen ligger tæt på Bymidten, der er enkle

til- og frakørselsforhold og området rummer gode

parkerings muligheder . Generelt er tilgængeligheden

dermed god, men begrænset for mennesker med

handicap på grund af højdeforskelle i terrænnet, trin,

indgangspartier til butikker og manglende ledelinier .

Bymidten er løbende blevet udviklet . I 2005 blev

kulturhuset Galaksen indviet, og i 2008 er et nyt stort

byggeri med dagligvarebutik og boliger opført på

”Stiagergrunden” mod øst . Byggeriet er i 7 etager og

udgør et nyt ”landmark” for centeret .

I dag er Bymidten stort set udbygget . Området omkring

stationen og stationstorvet kan dog udnyttes

mere intensivt og knyttes tættere til den øvrige del af

Bymidten .

Det samlede butiksareal i Bymidten blev i 2004 opgjort

til ca . 17 .500 m ² bruttoetageareal . Med den nye

22 | 2 . Byer og Centre | 2009

dagligvarebutik på Stiagergrunden er butiksarealet

siden udvidet til ca . 20 .500 m ² bruttoetageareal .

Området ved Læssevej

Området ved Læssevej, der ligger sydvest for krydset

Kollekollevej-Fiskebækvej, rummer to udvalgsvarebutikker,

liberale erhverv, to restauranter samt

nogle ledige lokaler . Området er karakteriseret ved

en meget ekstensiv udnyttelse med bebyggelse

i én etage og rummer mulighed for fornyelse og

fortætning .

Det samlede butiksareal i området blev i 2004 opgjort

til ca . 2 .200 m ² bruttoetageareal .

Den centrale del af Farum by

De centrale dele af Farum by består af Farum Bytorv,

et område langs Frederiksborgvej og Farum Hovedgade

. De centrale dele forbinder funktionsbåndet i

Farum Øst, der rummer skoler, institutioner, sportsanlæg,

kirke og kontorbebyggelse, med Farum

Landsby i vest . Farum bymidte mangler en fysisk og

funktionel struktur, der kan samle aktiviteterne og

fortælle, at man befinder sig i bycenteret .

Farum Bytorv

Farum Bytorv er et effektivt center med et godt

dagligvareudbud og en del attraktive udvalgsvarebutikker

. Farum Bytorv har enkle til- og frakørselsforhold

og gode parkeringsmuligheder . Udformningen

af centeret giver generelt god tilgængelighed for

køre-stolsbrugere . Ovennævnte forhold samt Farum

Bytorvs placering i forhold til nabobyerne og motorvejen

betyder, at Farum Bytorv fungerer som et center

med betydning også for nabobyerne .

Farum Bytorv centeret fremstår i dag meget lyst og

kompakt og omgivet af store parkeringsarealer .

Centeret er anlagt udelukkende som center med

butikker . Bebyggelsen er opført i én etage som små


2 . Byer og Centre | 2009 |

23


”fiskerhuse” . Bebyggelsen er centreret omkring en

indre gade med et torv i hver ende . Efter en årrække

blev centeret overdækket med glas . Samtidig med

overdækningen fik centeret en ny belægning af hvide

marmorfliser .

Bytorvet ligger lavere i terrænet end de omgivende

veje, Paltholmvej og Stavnsholtvej . De lavtliggende

parkeringsarealer mod Paltholmvej i nord er afskærmet

fra vejen af grønne volde . Om sommeren bliver parkeringsarealerne

brugt til torvedage og loppemarked .

Bytorvets placering og de åbne parkeringsarealer mellem

bebyggelserne, vejrummene og centeret skaber

”huller” i bystrukturen .

Bebyggelsens ekstensive karakter og de omkringliggende

parke ringsarealer giver mulighed for nybyggeri,

der kan højne udnyttelsen i området og medvirke

til at skabe et tættere og sammenhængende bymiljø i

området .

Det samlede butiksareal på Farum Bytorv er i 2006

opgjort til ca . 20 .000 m² bruttoetageareal . Farum Kommuneplan

fastsatte rammen for det samlede bruttoetageareal

til butiksformål til 30 .500 m² . Farum Bytorv

rummer én større dagligvarebutik på mere end 3 .500

m² .

Farum Hovedgade

Farum Hovedgade har sit historiske udgangspunkt i

Farum Landsby . Langs hovedgaden ligger forskellige

typer af butikker og erhverv sammen med boliger . Hovedgaden

rummer en stor variation i typer af bebyggelse

og i facadeforløbet . Ældre bebyggelse er blandet med

nyere, og gaden har en grøn karakter, som især skyldes

store, enkeltstående træer i haverne langs gaden og i

baghaverne . Farum Hovedgade rummer både charme

og autencitet med sit let slyngede forløb og sit veldefinerede

gaderum dannet af bebyg gelse og beplantning .

24 | 2 . Byer og Centre | 2009

Det er væsentligt at sikre de bevaringsværdige bygninger

og byrum, at forbedre facadeforløbet og den

harmoniske helhed og samtidig at give muligheder,

der kan medvirke til at fastholde et blandet byliv .

Det samlede butiksareal i Farum Hovedgade er i 2001

opgjort til ca . 6 .000 m ² bruttoetageareal . Farum Kommuneplan

fastsatte ved Tillæg nr . 15 til Kommuneplan

2001-2012 en ramme for den samlede udvidelse af

bruttoetagearealet til butiksformål til 4 .000 m ² . Samtidig

udpegede kommuneplanen tre lokaliteter, hvor

butikker i hovedgaden skulle samles: ved stationen,

ved Stationsvejs udmunding i Farum Hovedgade og

ved Akacietorvet .

Frederiksborgvej

Langs den østlige side af Frederiksborgvej ligger en række

udvalgsvarebutikker og to tankstationer . Bebyg gelsen

er opført i 2-3 etager og ligger tilbagetrukket fra vejen .

Bebyggelsen har en særlig karakteristisk udformning med

hvide, pagodeagtige tegltage .

Lokalcentrene

I dag findes kun butikker i lokalcentrene i Kirke Værløse

og Farum Midtpunkt . I Kirke Værløse findes en

dagligvarebutik . I Farum Midtpunkt findes en dagligvarebutik

og en udvalgsvarebutik . Tidligere butikker

i Hareskovby er i dag omdannet til liberale erhverv .

Lokalcentret i Farum Nord er endnu ikke bebygget .

Butikker og handel i kommunen

Den seneste opgørelse fra Institut for Centerplanlægning

(ICP) viste, at der i 2006 var i alt 131 butikker i

kommunen fordelt på 51 butikker med dagligvarer og

80 butikker med udvalgsvarer . De fleste af butikkerne

– ca . 60 % - er placeret på Farum Bytorv og i Værløse

Bymidte .


ANTAL BUTIKKER AUGUST 2006

FORDELT PÅ TYPER I FURESØ KOMMUNE

Daglig varer Udvalgsvarer

Detailhandel

i alt

Farum Bytorv 15 26 41

Værløse Bymidte 12 29 41

Læssevej 1 2 3

Farum Hovedgade 10 14 24

Kirke Værløse 1 0 1

Værløse i øvrigt 6 4 10

Farum i øvrigt 6 5 11

Furesø i alt 51 80 131

Siden 2006 er dagligvareforsyningen i Værløse

Bymidte blevet styrket med åbningen af en stor

Kvickly i det nye byggeri på Stiager . Derudover har

butiksforsyningen i kommunen ikke ændret sig

væsentligt . Set over en længere årrække er der

imidlertid sket en koncentration af butikkerne i de to

hovedcentre . I Farum Hovedgade er antallet af butikker

faldet, og i de mindre lokalsamfund og landsbyerne

er mange butikker forsvundet .

Handelsbalancen i kommunen

ICP skønnede i 2005, at borgerne i Furesø Kommune

brugte omkring 2 mia . kr . fordelt på godt 1 mia . kr . på

2 . Byer og Centre | 2009 |

25


Bymønster med hovedcentre, lokalcentre og særligt pladskrævende udvalgsvarer. Retningsliniekort.

26 | 2 . Byer og Centre | 2009


dagligvarer og knap 1 mia . kr . på udvalgsvarer . Det

samlede forbrug forventedes at stige ca . 9 % frem til

2008, hvor det ville udgøre omkring 2,2 mia .kr .

Butikkernes omsætning blev skønnet som vist herunder,

idet ICP forudsatte, at der ville være etableret

en ny stor dagligvarebutik på Værløse Bymidte inden

2008:

Butikkernes

omsætning Anslået 2005 i mio. kr. Anslået 2008 i mio. kr.

Dagligvarer

Udvalgsvarer

Dagligvarer

Udvalgsvarer

Farum Bytorv 335 245 320 240

Farum i øvrigt 180 120 180 125

Værløse Bymidte 285 135 355 185

Værløse i øvrigt 70 25 95 25

Furesø i alt 870 525 950 570

Sammenholdes forbrug og omsætning ses, at Furesø

Kommune har en god dækning på 80 - 90 % med

hensyn til dagligvarebutikker . Det er et generelt

træk, at udviklingen inden for dagligvarehandelen

har medvirket til at holde en stor del af dagligvarehandelen

i lokalområderne .

Udvalgsvarehandelen har i højere grad centreret

sig i færre, men stærkere knudepunkter, hvor især

Lyngby, Ballerup og Hillerød er væsentligste koncentrationer

i detailhandelsstrukturen . Samtidig

er kunderne i højere grad villige til at rejse længere

efter udvalgsvarer, og både Københavns City, Fields

og Fisketorvet tiltrækker kunder fra et stort opland .

I Furesø Kommune dækkes 50 - 60 % af forbruget af

udvalgsvarer inden for kommunegrænsen .

ICP vurderede, at en udvidelse af Farum Bytorv med

et større udbud af udvalgsvarebutikker vil styrke

detailhandelen i Furesø Kommune og være medvirkende

til, at en større del af udvalgsvarehandelen vil

foregå lokalt . ICP skønnede, at et attraktivt varehus

og flere udvalgsvarebutikker ville kunne øge dagligvareomsætningen

med 60-90 mio . kr . og udvalgsvareomsætningen

med 170-200 mio . kr . frem til

2014 . Det var endvidere ICP’s anbefaling at koncentrere

handelen i Farum primært i tilknytning til Farum

Bytorv .

Byrådet vil i fremtiden

Centerstrukturen

Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

udpeger i det indre og ydre storbyområde 59 byer,

hvor en bymidte kan afgrænses, heriblandt Værløse by

og Farum by . På denne baggrund har Byrådet besluttet

at bygge videre på den eksisterende centerstruktur

i kommunen .

Det er Byrådets mål, at de to hovedcentre i Værløse

og Farum fortsat skal styrkes og udvikles til livfulde

og attraktive bymiljøer, der både kan betjene det

nære opland og have en vis regional betydning .

Detail handelen - især udvalgsvarehandelen - skal

kunne udvides med både flere og større kæde- og

special butikker, og centrene skal samtidig udvikles til

levende byer med liberale erhverv og kontorvirksomheder,

offentlig service, fritidsaktiviteter, kulturelle

aktivi teter og boliger .

De eksisterende og udlagte lokalcentre i Farum nord,

Farum Midtpunkt, Kirke Værløse, Jonstrup og Hareskovby

opretholdes . Der skal fortsat være mulighed

for at udvikle den lokale nærforsyning med butikker

og andre lokale servicefunktioner i lokalcentrene .

Der udpeges ikke nye lokalcentre .

Uden for de udlagte centerområder udlægges fortsat

et område til særligt pladskrævende varegrupper

ved Slangerupvej i erhvervsområdet i Farum . Desuden

kan der under visse forudsætninger etableres

2 . Byer og Centre | 2009 |

27


enkeltstående butikker til et lokalområdes dagligvareforsyning

samt mindre butikker til salg af egne

produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler

.

Den fremtidige udvikling af hovedcentrene skal tage

udgangspunkt i byernes forskellige fysik og struktur .

Byernes identitet skal styrkes, og det skal ske gennem

fysisk og funktionsmæssig sammenhæng både

i centerområderne og mellem centerområderne og de

tilgrænsende byområder . Fornyelse skal omfatte en

28 | 2 . Byer og Centre | 2009

arkitektonisk holdning til bygninger og byrum, respekt

for bevaringsværdige bebyggelser, bymiljøer og tidsbilleder,

god tilgængelighed og god trafikafvikling,

indretning af torve, pladser og friarealer til forskellige

aktiviteter og prioritering af især det grønne element

men også det blå .

Centerområdet og ”bymidten” i Farum udvides, butikkerne

i Farum koncentreres til udpegede delarealer i

”bymidten” og principper fastlægges for en udvikling

af hele området ved Farum Bytorv, kulturhuset og


ådhusbygningen og for den videre planlægning for

byernes udformning .

Afgrænsning af bymidterne og rammer for

omfanget af butikker

I henhold til planloven kan der kun udpeges områder

til et større antal butikker inden for en konkret

af grænsning af den centrale del af en by . Den

afgrænsede del kaldes bymidten . I kommuneplanen

kan bymidternes gældende afgrænsning fastholdes

eller udvides efter en statistisk metode i overensstemmelse

med Landsplandirektiv om beliggenhed

af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder

mv . for detail handel i hovedstadsområdet .

Både det samlede bruttoetageareal til butiksformål

og maksimum for dagligvare- og udvalgsvarebutikkers

størrelse skal fastlægges . Det samlede

butiksareal fastlægges frit af kommunen . De

enkelte butikkers maksimumstørrelse er i planloven

for dagligvare- og udvalgsvarebutikker sat til

henholdsvis 3 .500 m² og 2 .000 m² bruttoetageareal

i byer af Farums og Værløses størrelse . Planlovens

rammer er udvidet, siden de seneste kommuneplaner

blev tilvejebragt .

Værløse hovedcenter

I Værløse følger afgrænsningen af bymidten den

hidtidige afgrænsning, som omfatter Værløse

Bymidte og området ved Læssevej . Begge områder

udlægges til centerformål og kan i deres helhed

anvendes til butikker . Begge områder ligger inden

for det stationsnære kerneområde .

Kommuneplan 2005 fastlagde det samlede maksimale

bruttoetageareal til butiksformål i Værløse

Bymidte og området ved Læssevej til i alt 24 .000

m² . Denne grænse er endnu ikke fuldt udnyttet og

fastholdes .

I Bymidten fastsættes de maksimale butiksstørrelser

for dagligvarebutikker fortsat til 3 .000 m² bruttoetageareal

. Én dagligvarebutik må dog være op til

3 .500 m² . For udvalgsvarebutikker udvides rammen

fra 1 .500 m² til 2 .000 m² bruttoetageareal . I området

ved Læssevej fastsættes de maksimale butiksstørrelser

som hidtil til 1 .200 m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker

og til 1 .500 m² bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker .

Farum hovedcenter

I Farum afgrænses bymidten med udgangspunkt i et

ønske om at fortætte omkring stationen og skabe

en bedre sammenhæng mellem Farum Hovedgade,

stationen, Frederiksborgvej og Farum Bytorv .

Bymidte afgrænsningen omfatter også arealer med

rådhuset og kulturhuset vest for Bytorvet . Hermed

udvides den hidtidige afgrænsning af bymidten .

Området inden for bymidteafgrænsningen udlægges til

centerformål, og følgende arealer udlægges med mulighed

for butikker: Området ved Farum Bytorv, området

langs Frederiksborgvej og tre mindre områder på Farum

Hovedgade . Områderne ved Farum Hovedgade er området

ved stationen, området ved Stationsvejs udmunding

i Farum Hovedgade og området ved Akacietorvet .

I forlængelse af den afgrænsede bymidte udlægges to

områder til centerformål: Området mellem Hillerødmotorvejen

og Borgmester Jespersens Vej og Bybækarealet .

Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål

og butikscenter i området ved Farum Bytorv

fastlægges til i alt 33 .300 m² . Dette er en udvidelse

af rammen på 2 .800 m² bruttoetageareal i forhold til

den hidtidige kommuneplan og giver en udvidelsesmulighed

af det eksisterende butiksareal på ca .

13 .300 m² . Udvidelsen bygger på Byrådets arbejde

med en ny helhedsplan for udvikling af området . De

maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutikker

fastsættes fortsat til 3 .000 m² bruttoetageareal . Én

2 . Byer og Centre | 2009 |

29


Bymidteafgrænsning og butiksomfang i Farum hovedcenter. Retningsliniekort.

Bymidteafgrænsning og butiksomfang i Værløse hovedcenter. Retningsliniekort.

30 | 2 . Byer og Centre | 2009


dagligvarebutik må dog omfatte op til 3 .500 m² bruttoetageareal

. For udvalgsvarebutikker udvides rammen

fra 1 .500 m² til 2 .000 m² bruttoetageareal . Disse

regler omfatter både eksisterende og nye butikker .

For resten af bytorvsområdet (området ved Farum

Kulturhus) fastsættes butiksstørrelsen til maksimalt

500 m² og 2 .000 m² bruttoetageareal for henholdsvis

dagligvare- og udvalgsvarebutikker . Her har der ikke

tidligere været mulighed for etablering af butikker .

For butiksområderne i Farum Hovedgade og ved

Frederiksborgvej viderefører kommuneplanen den

hidtidige planlægning, der åbner for en udvidelse af

det samlede bruttoetageareal på i alt 4 .000 m² . Farum

Hovedgade er ikke velegnet til placering af større

butikker . Derfor fastholdes grænsen for dagligvarebutikker

på 1 .000 m² og for udvalgsvarebutikker på

500 m² bruttoetageareal .

Farum Nord lokalcenter.

Lokalcenterafgrænsning i Farum Nord. Retningsliniekort

Lokalcentret udlægges i form af to adskilte arealer på

Farum Kaserne . Det ene ligger ved Regimentsvej inde i

området . Det andet ligger ved indkørselen til kaserneområdet

og omfatter to ejendomme afgrænset af Slangerupvej,

Regimentsvej, Rørmosevej og et eksisterende

kolonihaveområde . Dette område er nyt i forhold til den

hidtidige planlægning . Der fastsættes som hidtil en samlet

ramme på 1 .000 m² bruttoetageareal til butiksformål i

lokalcentret . Der kan etableres butikker med dagligvarer

på maksimalt 1 .000 m² bruttoetageareal og med udvalgsvarer

på maksimalt 200 m² bruttoetageareal .

Hareskovby lokalcenter.

Lokalcenterafgrænsning i Hareskovby. Retningsliniekort

Lokalcentret omfatter arealer langs Gammel Hareskov vej .

Der kan etableres butikker i hele lokalcentret . Der udlægges

en samlet ramme til butiksformål på i alt 1 .700 m²

bruttoetageareal . Der kan maksimalt etableres butikker

med dagligvarer på 800 m² bruttoetageareal og med

udvalgsvarer på 300 m² bruttoetageareal .

2 . Byer og Centre | 2009 |

31


32 | 2 . Byer og Centre | 2009


Jonstrup lokalcenter.

Lokalcenterafgrænsning i Jonstrup. Retningsliniekort

Lokalcentret omfatter arealer på begge sider af Jonstrup vej

og Jonstrupvangvej . Der gives kun mulighed for etab lering

af butikker et for et mindre område syd for Jonstrupvangvej .

Der udlægges en samlet ramme til butiksformål på i alt

1 .700 m² bruttoetageareal . Der kan maksimalt etableres

butikker med dagligvarer på 800 m² bruttoetageareal og

med udvalgsvarer på 300 m² brutto etageareal .

Kirke Værløse lokalcenter.

Lokalcenterafgrænsning i Kirke Værløse. Retningsliniekort.

Lokalcenteret i Kirke Værløse omfatter arealer langs

Bygaden . Der gives kun mulighed for etablering af

butikker inden for et mindre område i den nordlige

ende af Bygaden . Der udlægges en samlet ramme til

butiksformål på i alt 1 .700 m² bruttoetageareal . Der

kan maksimalt etableres butikker med dagligvarer på

800 m² bruttoetageareal og med udvalgsvarer på 300

m² bruttoetageareal .

Farum Midtpunkt lokalcenter.

Lokalcenterafgrænsning i Farum Midtpunkt.

Retningsliniekort

Lokalcentret i Farum Midtpunkt omfatter området

med bygningerne langs Frederiksborgvej . Der kan kun

etableres butikker i et mindre område midt i lokalcentret

. Der udlægges en samlet ramme til butiksformål

på i alt 500 m² bruttoetageareal . Der kan maksimalt

etableres butikker med dagligvarer på 500 m² bruttoetageareal

og med udvalgsvarer på 500 m² bruttoetageareal

.

2 . Byer og Centre | 2009 |

33


34 | 2 . Byer og Centre | 2009


Pladskrævende varegrupper

Butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende

varegrupper, kan placeres uden for bymidterne

i trafikalt velbeliggende områder, der er udlagt til

formålet . Baggrunden herfor er dels, at der mange

steder i bymidterne ikke er plads til store butikker,

dels at disse butikstyper ligger hensigtsmæssigt i

umiddelbar tilknytning til de overordnede veje og

kollektiv trafik . En sådan beliggenhed skåner bymiljøet

i bymidterne mod afledt biltrafik .

Planloven definerer hvilke varegrupper, der er særligt

pladskrævende . Det drejer sig i dag om biler, lystbåde,

campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer,

byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt

(under særlige forudsætninger) møbler . Såvel det

samlede bruttoetageareal til formålet som de enkelte

butikkers størrelse fastlægges i dag frit af kommunen .

Lokalplan 100 udlagde et område til særligt pladskrævende

varegrupper i erhvervsområdet ved Slangerupvej

i Farum . Der kan maksimalt indrettes 24 .000

m² bruttoetageareal . Lokalplanen giver mulighed

for ny anvendelse af den eksisterende bebyggelse og

indeholder bestemmelser for nyt byggeri, der kan

medvirke til at forskønne området . I området er der

mulighed for lokalise ring af pladskrævende varegrupper,

samt – i nærmere angivet begrænset omfang

- engrosvirksomhed, større kontor- og administrationsvirksomhed,

sports- og træningscentre, voksenundervisning,

produktionsvirksomhed med butik .

Butikkerne må være op til 6 .000 m² . Planlægningen

giver også mulighed for etablering af en tankstation

og restaurant . Tankstation og restaurant placeres,

hvor der tidligere lå et autolakkeri . I forbindelse med

planlægningen for området, har Byrådet indgået

en udbygningsaftale om anlæg af en rundkørsel i

henhold til planloven, der giver adgang til området

fra Slange rupvej . Planerne for området er endnu ikke

realiseret .

Butikker i øvrigt

Uden for bymidterne og lokalcentrene kan der placeres

enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets

daglige forsyning . Dagligvarebutikker må højst

have et bruttoetageareal på 800 m², og udvalgsvarebutikker

må højst have et bruttoetageareal på 300

m² . Butikkernes varegårde, pap- og flaskepladser skal

placeres indendørs .

Det er også muligt at indrette mindre butikker med salg

af egne varer i tilknytning til en produktionsvirksomhed,

ligesom der kan være kiosker i tilknytning til tankstationer

og lignende som angivet i planloven . Endelig

kan der efter reglerne i planloven etableres detailsalg i

overflødige driftsbygninger på landbrugs ejendomme .

Udvikling af området omkring Farum Bytorv

Der skal ske en udvikling af Farum Bytorv og området

omkring Farum Bytorv, der omfatter arealet mellem

Paltholm vej i nord og Stavnsholtvej i syd samt

Frederiks borgvej i vest og Borgmester Jespersens vej i

øst . Målsætningen for udviklingen er at:

- Området skal udgøre det samlende centrum for

byliv, kultur og detailhandel i Farum .

- Butikker, pladser og byrum skal kombineres med

boliger, gangstrøg og liberale erhverv og kontorer .

- Området skal byde på gode indkøbsmuligheder,

offentlig og privat service, kulturelle oplevelser samt

offentlige byrum med mulighed for ophold og leg .

- Området skal udformes som et levende og attraktivt

miljø med høj grad af bymæssighed .

- Miljø- og energihensyn skal indgå som væsentlige

para metre i planlægningen af byggeri og trafikløsninger

.

- Området skal være trygt og sikkert at færdes i for

alle og på alle tider af døgnet .

- Området skal være let tilgængeligt for gående og

cyklister og for borgere med bevægelses- og synshandicap

.

2 . Byer og Centre | 2009 |

35


Udbygningen af såvel området som helhed som Farum

Bytorvs butikscenter tænkes at foregå i etaper, der skal

planlægges med respekt for de overordnede mål for

området .

Helhedsplan for området omkring Farum Bytorv

Center foreningen på Farum Bytorv og butikscenterets

ejere ønsker at udbygge og modernisere det eksisterende

indkøbscenter . Byrådet ønsker i den forbindelse

at bidrage til en bymæssig forbedring af hele området

omkring Farum Bytorv .

Butikscenterets ønske om udvidelse omfatter først og

fremmest parkeringsarealerne nord for det nuværende

Farum Bytorv . Hermed bliver der mulighed for, at de

interne butiksgader kan danne en ringstruktur . Butikscenteret

vil fortsat være i ét plan og med et betydeligt

indfald af dagslys ovenfra . Planerne for Farum Bytorv

omfatter både ny bebyggelse til butiksformål og en

udvidelse med overdækkede gang- og torvearealer samt

f .eks . caféer, restauranter og lignende publikumsorienteret

service .

Endvidere kan opføres ny bebyggelse mod syd mod

Stavnsholtvej . Denne bebyggelse kan i stueetagen

rumme en del af centerudvidelsen samt caféer, restauranter

og lignende publikumsorienterede servicefunktioner

. På etager herover kan der etableres kontorer,

serviceerhverv og boliger . Ældreegnede boliger og

sundhedscenter er en oplagt mulighed, da området er

centralt beliggende med god kollektiv trafikbetjening .

Udvidelsen mod Stavnsholtvej forudsætter en flytning af

den eksisterende benzintank .

Omfanget af udvidelsen afhænger imidlertid af, hvordan

ny bebyggelse kan indpasses i forhold til de overordnede

mål for området .

Den primære vejadgang til butikscenteret skal ske fra

Paltholmvej . Der skal etableres et parekringsanlæg langs

Paltholmvej . Parkeringsanlægget kan kombineres med

36 | 2 . Byer og Centre | 2009

med bolig- eller erhvervsbebyggelse over dette . Mod syd

søges etableret en P-kælderløsning .

Nord for Farum Rådhus gives der mulighed for bebyggelse

til kontor- og serviceerhverv med kælderparkering .

Boliger kan etableres i et omfang, der hensigtsmæssigt

kan kombineres med de andre funktioner i området .

Hvis det på et tidspunkt bliver teknisk og økonomisk

muligt, ønsker Byrådet Hillerødmotorvejen overdækket

på strækningen mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej .

En overdækning vil skabe en bedre sammenhæng mellem

Farum Bytorv og arealerne ved Stavnsholt Kirke og

Marie Kruses Skole . Det er tanken, at der på denne del

af overdæk ningen skal kunne opføres ny bebyggelse til

center- eller erhvervsformål .

Ved udvidelsen af butikscenteret skal det sikres, at området

tilføres bymæssige kvaliteter i form af smukke byrum

og mødesteder, der giver mulighed for ophold og byliv .

Hele området skal bindes sammen af et sammenhængende

stisystem, og der arbejdes for at etablere forbindelser

mellem Kumbelhaven og stisystemet i Bytorvsområdet

. Initiativer, der kan fremme valg af cykel som

transportmiddel, skal tænkes ind i planen, og der skal

sikres tilgængelighed i hele området for personer med

bevægelses- og synshandicap .

Endvidere sikres sammenhæng i området for så vidt

angår belysning, beplantning, byrumsudstyr og belægning

.

Et grønt gangstrøg eller kile ud mod Stavnsholtvej

fastholdes, og der etableres en række åbne pladser i

området, der giver liv og mødesteder . Der arbejdes p .t .

med følgende idéer:

”Bypladsen” etableres på en del af Farum Bytorvs

nuværende P-plads mod Stavnsholtvej . På ”Bypladsen”

skal der kunne afholdes torvedage, loppemarkeder mv .


2 . Byer og Centre | 2009 |

37


38 | 2 . Byer og Centre | 2009


Omkringliggende forretninger får mulighed for at åbne

sig mod pladsen, og der kan etableres fortovscaféer og

legepladser på pladsen .

”Aktivitetspladsen” etableres syd for kulturhuset . Her

gives mulighed for en fortovscafé i tilknytning til ”Grafen”

. Der skal også være mulighed for en musikscene for

de unge og mulighed for streetsport (eksempelvis en

skateboardbane) .

”Kunsthaven” etableres mellem rådhuset og kulturhuset

som et stille byrum for samtale og eftertanke . Etableringen

forudsætter, at det nuværende fritidshjem flyttes .

Den eksisterende smøge mellem Kvickly og kulturhuset

bearbejdes sammen med torvet, der forbinder

kultur huset med det overdækkede bytorv, så arealerne

fremtræder mere indbydende . Åbninger mod butikker

og kulturhuset kan indgå i løsningen .

Kvalitet i byerne

Byens fysiske indretning og udtryk har stor betydning

for dens tiltrækningskraft over for erhvervs- og kultur- og

fritidslivet . Derfor skal Furesø Kommunes fysiske særkende

styrkes .

Byerne skal være smukke, hyggelige og udfordrende .

De skal være veldesignede og præget af sammenhæng

og høj kvalitet, og der skal være gode muligheder

for forskellige aktiviteter i det offentlige rum . Mål og

retningslinier herfor skal udfoldes i en arkitektur- og en

byrumspolitik .

Arkitekturpolitikken skal angive, hvor tæt og hvor højt,

der bør bygges i byerne, og den skal beskrive det stil- og

kvalitetsmæssige udtryk, der skal være kendetegnende

for bebyggelser og bymiljøer i kommunen, ligesom den

skal beskrive principper for udviklingen i de forskellige

kvarterer . Samtidig skal den angive retningslinier for bevaring

og for, hvordan nyt og gammelt bør spille sammen .

Byrumspolitikken skal beskrive principper for, hvordan

uderum skal indtænkes i byen og bebyggelser, og

den skal angive kvaliteten af byrum og ubebyggede

arealer, herunder indretning og beplantning af parker,

torve, pladser og vejarealer . Byrumspolitikken skal tage

udgangspunkt i, at der skal være god tilgængelighed

for alle både til byerne og inde i byerne, herunder til

butikkerne og andre bygninger med offentlig adgang .

Målet for byrumspolitikken skal være, at det bliver mere

attraktivt at gå og cykle mellem de forskellige byfunktioner,

og i de offentlige rum . Ubebyggede arealer i byerne

skal inviterer til aktivitet og indrettes, så de imødekommer

behov for aktivitet og bevægelse og henvender

sig til alle aldersgrupper .

Arkitektur- og byrumspolitikken vil i første omgang

koncentrere sig om centerområderne og indfaldsvejene,

men tænkes udvidet til også at omfatte kommunens

øvrige byområder . Politikkerne skal udmøntes i kommuneplanen

og danne grundlag for konkrete bestemmelser

i lokalplanerne for de enkelte områder .

Beplantning i byerne

Beplantning, belægninger, byudstyr, skiltning m .v .

er vigtige elementer i byrummene, og der skal tages

konkret stilling til disse forhold ved udarbejdelse af

lokalplaner .

De offentlige byrum i kommunen er i særlig grad dannet

og præget af beplantning . Det grønne har både en

æstetisk og funktionel betydning .

Det grønne i byerne i Værløse og Farum er udviklet og

plantet efter forskellige principper . Fælles for begge byer

er dog et princip om at danne grønne porte og indgange

til byerne . Dette princip skal bevares, og den øvrige

udbygning af det grønne i de to byer skal tage udgangspunkt

i de eksisterende beplantninger . I Værløse er der

plantet plataner i Bymidten, lind i byporte og grå popler

langs overordnede veje som Ballerupvej og Kollekollevej .

2 . Byer og Centre | 2009 |

39


40 | 2 . Byer og Centre | 2009


I Farum er der plantet lindeallé med stammehæk langs

den øst-vestgående vejforbindelse omkring stationen og

langs Farum Hovedgade .

Ud over beplantning kan vand også være et vigtigt element

i byen . I fremtiden vil klimaforandringer betyde

mere regnvand . Dermed kan der opstå mulighed for flere

vådområder i byen i form af damme, søer og kanaler til

opsamling af regnvand . Ofte kan kombinationen af vegetation

og vand skabe indbydende byrum .

Udformning og indretning af byer og bymidter skal sikre,

at byrum udformes med vægt på beplantning og vandelementer

ved at plante flere træer og gøre vand til en del

af bybilledet .

Agenda 21

En arkitektur- og byrumspolitik skal forholde sig konkret til

lavenergibyggeri og tilgængelighed .

Udformning og indretning af byer og bymidter skal sikre,

at byrum udformes med vægt på beplantning og vandelementer

.

Mulighed for nedsivning af regnvand skal indarbejdes ved

udformning af byer og bymidter .

En bedre lokal dækning af udvalgsvarebutikker vil give

kortere afstand mellem hverdagsfunktioner, mindske

transportafstande og give mindre CO 2 udledning .

2 . Byer og Centre | 2009 |

41


42 | 2 . Byer og Centre | 2009


Retningslinier

Centerstruktur

2.1

Der fastlægges en centerstruktur med to hovedcentre og fem

lokalcentre og et område til pladskrævende udvalgsvarer .

Centerstrukturen fremgår af kort .

De to hovedcentre er Farum og Værløse . De fem lokalcentre er:

Farum nord, Farum Midtpunkt, Kirke Værløse, Jonstrup og

Hareskovby .

Området til pladskrævende varegrupper ligger ved

Slangerupvej i Farum .

2.2

Byrådets opfølgning

• udarbejde lokalplan for Farum Bytorv

• udarbejde lokalplan for Bybækskolens areal

• undersøge mulighederne for at fortætte omkring og

på stationerne i Værløse og Farum

Detailhandelsbutikker kan placeres inden for bymidterne

i Farum og Værløse, langs en del af Farum Hovedgade og

Frederiksborgvej samt i lokalcentrene . Lokalcenterområderne

omfatter et område i Farum Nord, et område i Farum Midtpunkt,

et område i Kirke Værløse, et område i Jonstrup og et

område i Hareskovby .

Butikker

2.3

De afgrænsede områder til detailhandelsbutikker fremgår af

retningslinjekortet for hver bymidte og hvert lokalcenter .

• udarbejde ny lokalplan for Farum Hovedgade

• udarbejde en arkitekturpolitik og en byrumspolitik

Den fastlagte ramme for maksimale butiksstørrelser og

butiksformål fremgår af tabel .

Den enkelte dagligvarebutik må maksimalt være 3 .000 m²

bruttoetageareal for dagligvarehandel og 2 .000 m² for

udvalgsvarehandel .

Dog må der være én enkelt butik på max 3 .500 m² . Disse

regler omfatter både eksisterende og nye butikker .

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i Farum

Bymidte fastlægges til 33 .300 m² .

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i Værløse

Bymidte og Læssevej fastlægges til 24 .000 m² .

Den overordnede ramme for butiksareal i lokalcentre er 3 .000

m² bruttoetageareal .

Den overordnede ramme for området til særligt pladskrævende

varegrupper er 24 .000 m² . Størrelsen af den enkelte

butik må maksimalt være 6 .000 m² .

2.4

Mindre enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets

daglige forsyning, kan placeres uden for bymidterne og

lokalcentrene . For at kunne udlægge areal til en dagligvarebutik

til lokalområdets forsyning i et boligområde skal der

være god tilgængelighed for alle trafikarter, og butikken skal

kunne indpasses i det pågældende område på en hensigtsmæssig

måde . Sådanne butikker må maksimalt have et

bruttoetageareal på 800 m², hvor varegård, pap- og flaskeopbevaring

indgår i arealet og placeres indendørs .

2 . Byer og Centre | 2009 |

43


2.5

Mindre butikker, der betjener kunder ved tankstationer,

togstationer, stadioner, fritliggende turistattraktioner og

lignende, kan placeres uden for de områder, der er udlagt til

detailhandel (bymidter og lokalcentre) .

2.6

Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en

virksomheds produktionslokaler, kan placeres uden for de

områder, der er udlagt til detailhandel (bymidter og lokalcentre)

.

2.7

Mindre butikker i landbrugsbygninger kan under visse forudsætninger

etableres i henhold til planlovens landzonebestemmelser

.

2.8

Butikker til pladskrævende varegrupper kan placeres på et

areal ved Slangerupvej, der er afgrænset til formålet . Bruttoetagearealet

for de enkelte butikker, der forhandler særligt

pladskrævende varegrupper, må ikke overstige 6 .000 m² .

Tilgængelighed

2.9

Kommunens planlægning og administration af planer og

lovgivning skal bidrage til at sikre tilgængelighed for alle til

bygninger, anlæg og natur og bidrage til at sikre alle mulighed

for at færdes i bygninger og anlæg og her at benytte

væsentlige funktioner .

2.10

Lokalplanlægningen skal udnytte de muligheder, som

planloven giver for at tilgodese handicaphensyn via regler for

placering og udformning af bebyggelser og anlæg .

44 | 2 . Byer og Centre | 2009

2.11

Kommunen skal overholde nyeste standarder for tilgængelighed

i egne byggeprojekter og i de vilkår, der stilles ved

udbud af kommunalt ejede arealer og bygninger .

Bebyggelser og byrum

2.12

Udvikling og fortætning i centerområderne og bymidterne

i hovedcentrene skal styrke områdernes funktion som

blandede byområder, der kan betjene et større opland med et

varieret udbud af servicefunktioner .

2.13

Udvikling og fortætning skal ske med byggeri, der fremhæver

områdets karakter, skaber gode byrum, arkitektonisk kvalitet

og attraktive mødesteder .

2.14

Udvikling i centerområderne i lokalcentrene skal styrke

områdernes funktion som blandede byområder med servicefunktioner

til områdets daglige forsyning .

2.15

Det skal sikres, at kulturhistoriske, arkitektoniske og

miljømæssige kvaliteter i et område bevares og respekteres

ved nybyggeri og nye anlæg .

2.16

For bevaringsværdige bygninger skal det sikres, at enhver

ændring af bygningens udseende sker med respekt for bygningens

oprindelige udseende .

2.17

Det skal sikres, at skiltning tilpasses bygningen og bybilledet

og ikke virker dominerende eller på anden måde skæmmende

.


2.18

Gaderum, torvedannelser og andre offentligt tilgænge lige

arealer skal opnå en harmonisk helhed og tilsammen give

varierede muligheder for anvendelse .

2.19

Udformning og placering af byrumsinventar (gadebelysning,

belægning, skiltning mv .) skal medvirke til, at de offentlige

rum bliver smukkere og spændende at bevæge sig rundt i .

Terrænregulering

2.20

Nyt byggeri og nye anlæg i kommunen skal i videst muligt

omfang tilpasses det eksisterende terræn, så behovet for

flytning af jord minimeres, og så landskabsstrukturen bæres

videre i bebyggelserne .

2.21

Nødvendige terrænændringer skal planlægges, så der sikres

hensyn til omgivelserne og til adgangsforhold for bevægelseshæmmede,

hvis arealbenyttelsen gør det aktuelt .

Beplantning

2.22

Kommunens grønne præg skal fastholdes og styrkes .

2.23

Beplantning skal medvirke til at give bygrænsen og de enkelte

bydele en sammenhængende og klar form .

2.24

Beplantning langs de overordnede veje skal medvirke til at der

opnås smukke og sammenhængende vejforløb .

2.25

Ny beplantning skal være i overensstemmelse med områdets

karakteristiske beplantning . Der skal som udgangspunkt

vælges arter, der er naturligt hjemmehørende i området .

Overgangen mellem by og land

2.26

I overgangszonen mellem by og land skal gennemgående

stier og grønne korridorer sikre adgang fra byområderne til

det åbne land .

2.27

Byen skal tilpasses det omgivende landskab visuelt via randbebyggelsens

arkitektur og beplantning .

Retningslinier vedrørende bebyggelse og klimaforhold står

under opslag 9 om Klima og energi

2 . Byer og Centre | 2009 |

45


46

| 2 . Byer og Centre | 2009


Retningslinie 2 .3

Tabel med fastlagte rammer for

maksimale butiksstørrelser og butiksformål

MaksiMale butiksstørrelser bruttoetageareal i M²

Farum Bymidte

Farum Hovedgade

Frederiksborgvej

Området v . Farum Kulturhus

Værløse Bymidte

Daglig varer Udvalgsvarer

1 á 3 .500

øvrige 3 .000

1 a´2 .000

øvrige 1 .000

2 .000

500

500 2 .000

500 2 .000

1 á 3 .500

øvrige 3 .000

2 .000

Læssevej 1 .200 1 .500

Farum nord / kasernen lokalcenter 1 .000 200

Farum Midtpunkt lokalcenter 500 500

Hareskovby lokalcenter 800 300

Jonstrup lokalcenter 800 300

Kirke Værløse lokalcenter 800 300

Fritliggende butikker 800 300

Område ved Slange rupvej til særligt

plads krævende varegrupper

- 6 .000

bruttoetageareal til butiksforMål M²

Eksisterende

Udvidelsesmulighed

Nye rammer

Farum Bymidte ca . 20 .000 13 .300 33 .300

Farum Hovedgade og

Frederiksborgvej

Området v . Farum

Kulturhus

Værløse Bymidte og

Læssevej

Læssevej ca . 2 .200

Farum nord / kasernen

lokalcenter

Farum Midtpunkt

lokalcenter

ca . 7 .000 4 .000 11 .000

0 2 .000 2 .000

ca . 17 .500 4 .300 24 .000

0 1 .000 1 .000

ca . 300 200 500

Hareskovby lokalcenter 0 1 .700 1 .700

Jonstrup lokalcenter 0 1 .700 1 .700

Kirke Værløse

lokalcenter

Område ved Slangerupvej

til særligt pladskrævende

varegrupper

400 1 .300 1 .700

0 24 .000 24 .000

2 . Byer og Centre | 2009 | 47


48 | 3 . Boliger | 2009


3. Boliger

Byrådets vision

• Befolkningstallet skal fastholdes og dermed

grundlaget for det eksisterende serviceniveau .

• Et varieret boligudbud skal imødekomme

forskellige boligbehov i forhold til alder og fysisk

formåen .

• Nye boligområder skal rumme attraktive og

moderne boliger af høj kvalitet, og danne helhed

og sammenhæng med de øvrige byfunktioner .

• By- og boligudviklingen skal ske i samspil med

værdier der omfatter rekreative, kulturhistoriske

og naturmæssige forhold og bevaringsværdier .

• Nye by- og boligområder skal opføres som

miljørigtigt byggeri i videst muligt omfang .

• By- og boligudvikling skal understøtte muligheder

for brug af cykel og kollektiv transport .

Furesø Kommune i dag

Befolkning

Befolkningstallet var pr . januar 2009 37 .858 indbyggere

. Befolkningsprognosen 2009 - 2021 forudser

et fald på 184 indbyggere til et befolkningstal under

37 .700 i 2013, svarende til et fald på 0,5 procent .

Herefter forventes en lille stigning i befolkningstallet

til 2016, hvorefter der igen sker et lille fald til 2018 .

Tendens til fald i befolkningstallet skyldes bl .a . at der

i de fleste boligområder sker en befolkningsmæssig

udtynding . Udtyndingen medfører et stigende antal

kvadratmeter boligareal pr . indbygger . Flere ældre er

blevet enlige og flere fra andre befolkningsgrupper

lever også som enlige i dag . Det forventede antal af

nyopførte og indflyttede boliger er ikke højt nok til at

opveje udtyndingen i de eksisterende boliger .

Tendensen til fald kan ændres, hvis der sker en udbygning

af Flyvestation Værløse . I så fald vil befolkningstallet

stige til 38 .205 indbyggere i 2021 og samlet set vil der

for hele perioden 2009-2021 være en stigning i befolkningstallet

på 347 borgere, som svarer til 0,9 procent .

Flere ældre er en generel tendens

Furesø Kommune forventer, at der i hele prognoseperioden

vil være en stigende andel ældre . Prognosen

forudser, at der vil ske en stigning fra 2009 til 2021 på

60 procent i aldersgruppen af borgere over 80 år og en

stigning på 10 procent i aldersgruppen 65-79 år . Også på

landsplan vil der blive mange flere ældre .

Færre børn og erhvervsaktive

Befolkningsprognosen forventer et fald i antallet af børn

og unge under 15 år samt i gruppen af erhvervs aktive

26-64-årige .

Boliger

I 2008 er der registreret ca . 16 .000 helårsboliger i

Furesø Kommune fordelt på enfamiliehuse, tæt-lav

boligbebyggelser, og etagebebyggelser, ungdomsboliger

og plejehjem .

De fleste af kommunens borgere bor i parcelhus eller i

en tæt-lav boligbebyggelse . I grove træk tegner parcelhuse,

etageboliger og tæt-lave boliger sig for ca . 1/3 af

boligerne hver . Parcelhusene udgør ca . 38 % af boligerne .

Andelen af etageboliger svarer til landsgennemsnittet

på ca . 31 % . Andelen af tæt-lavt byggeri ligger et pænt

stykke over landsgennemsnittet med en procentvis

andel på 29 % .

Hovedparten af boligerne i kommunen er ejer- eller

andelsboliger . Parcelhusene ligger i store klassiske parcelhusområder

fra 1960´erne og 1970´erne .

Der er stort set ikke foretaget nye parcelhusudstykninger

i Furesø Kommune inden for de seneste 10 år .

3 . Boliger | 2009 |

49


Der er dog bygget enkelte nye villaer i bl .a . Ryget Skovby .

Gennem de seneste år har der været en diskussion på

landsplan om, hvorvidt de ældre parcelhusområder også

vil være efterspurgte i fremtiden .

Der ligger en udfordring i at sikre, at parcelhusområderne

også i fremtiden vil fremstå med moderne og attraktive

boligmiljøer, som vil tiltale både børnefamilier og seniorer .

Mange seniorer bliver boende i deres parcelhuse langt op i

deres seniortilværelse .

Etageboliger

Hovedparten af etageboligerne i kommunen er

almene boliger . En stor del af etageboligbyggeriet er fra

1970´erne, og her er Farum Midtpunkt en af de større

samlede bebyggelser med i alt 1624 boligenheder .

Inden for de allerseneste år er der opført en række nye

etageboligbebyggelser med ejerboliger bl .a . på den

tidligere Farum Kaserne . På Stiagergrunden i Værløse

Midtby er der opført 45 etageboliger, og der er planlagt

yderligere etageboligbyggeri på den tidligere kaserne i

Farum Nord .

Almene boligbebyggelser

De almene boliger udgør 29,9 % . af boligmassen i Furesø

Kommune . Det er lidt under landsgennemsnittet . Langt

de fleste almene boligbebyggelser er velfungerende og i

god stand .

For år tilbage oplevede Farum Midtpunkt problemer med

stor udskiftning af beboerne . Situationen er i dag, efter en

målrettet indsats, forbedret . Furesø Kommune har 100 % .

anvisning til bebyggelsen Farum Midtpunkt .

Mange rækkehuse

Det tæt-lave byggeri er overvejende opført i 1980´erne

og 1990´erne . Bebyggelserne er generelt velfungerende

og efterspurgte . Flere af de tæt-lave boligbebyggelser

50 | 3 . Boliger | 2009

er almene boliger . Inden for de seneste fem år har den

største vækst i boligantallet været i række- og kædehuse .

Her har der været en vækst på 24 % . I samme periode har

væksten i etagehuse været 10 % og væksten i parcelhusbyggeri

6 % .

Lokalsamfundene og landsbyerne Bregnerød, Stavnsholt,

Farum, Kirke Værløse , Jonstrup og Hareskovby bidrager

til et varieret udbud af boligtyper og til kommunens

mang foldighed ved at rumme forskellige bymæssige

kvaliteter og oplevelser .

Planlagte byggerier

I perioden 2009 til 2020 forventes der ifølge boligprognosen

fra 2009 opført ca . 1409 boliger . De fleste af de

planlagte boliger er tæt-lave boliger .

I Værløse ligger større, planlagte tæt-lav boligområder på

Laanshøj og Flyvestationen, i Farum er der planlagt nye

boliger på Farum Kaserne og Hjortefarmen .

Byrådet vi i fremtiden

Fortsat boligudbygning

For at fastholde befolkningstallet er der fortsat behov for

en boligudbygning .

Boligudviklingen skal imødekomme forskellige boligbehov

i forhold til alder og fysisk formåen . Der skal være

et udbud af boliger til seniorer, der modsvarer et stigende

behov for ældreegnede boliger . Ved at bygge boliger

til seniorer kan de eksisterende parcelhuse overtages af

yngre familier og medvirke til, at et generationsskifte i

parcelhusene fremskyndes .

Der er behov for seniorkollektiver, seniorboliger og plejehjem

.

Der skal også bygges boliger til yngre familier . Boligernes

beliggenhed, omgivelser, størrelse, indretning og pris


skal modsvare de yngre familiers behov og økonomiske

formåen .

Byomdannelse og fortætning

Det er Byrådets vurdering at behovet for nye boliger i den

12 årige planperiode, kan dækkes af byudvikling inden

for den eksisterende byzone og på Flyvestation Værløse .

I tråd med principperne i den overordnede planlægning

ønsker Byrådet at udnytte mulighederne for fortætning

og byomdannelse inden for den eksisterende byzone

bedst muligt, før landzoneområder inddrages til nye

byområder . Dette sker ud fra en bæredygtigheds- og

klima mæssig betragtning, idet det vil give kortere

afstand mellem hverdagsfunktioner, mindske transportafstande

og give mindre CO 2 udledning .

Byudvikling inden for den eksisterende byzone vil desuden

understøtte et ønske om at skabe et mere intenst og

mangfoldigt byliv .

De stations- og bynære områder i både Farum og Værløse

rummer tilsammen ca . 20 områder med muligheder for

byomdannelse og fortætning . Heraf er de ti nye muligheder

medregnet i indeværende kommuneplan .

3 . Boliger | 2009 |

51


Fortætning skal ske de steder i byerne, hvor det er

mest hensigtsmæssigt . Det er fortrinsvis i bymidterne

og omkring stationerne . Fortætning skal ske i kraft af

højere bebyggelsesprocenter og en blanding af byfunktioner,

hvor boliger ligger tæt sammen med andre

udadvendte byfunktioner . Fortætning omkring stationerne

omfatter bl .a . mulighed for at bygge på arealer

ved stationerne, på stationsarealer og på de tilknyttede

parkeringsarealer .

Fortætningen forudsætter, at parkeringsbehovet opfyldes

på nye måder i parkeringskældre, parkeringshuse

eller på nye arealer, der ikke egner sig til bebyggelse .

Vilkår for fortætning

Det er en væsentlig udfordring at få udnyttet de

fysiske muligheder for fortætning, idet der ofte er en

række begrænsninger fra det eksisterende byggeri .

Fortætning og byomdannelse er mere kompliceret end

byggeri på ”bar mark” . Det påvirker hastigheden af

byomdannelsen .

52 | 3 . Boliger | 2009

Der kan etableres flere boliger og andre byfunktioner

ved Farum og Værløse station, ved Farum Bytorv og på

Bybækarealet . Der kan ske fortætning og huludfyldning

i Farum Bygade og etableres tagboliger på de almene

etagebyggerier i Værløse .

Nye boligområder

På Flyvestationen i Værløse kan nybyggeri og genbrug

af en del af de eksisterende bygninger give mulighed

for nye boliger tæt på naturen . I disse nye by- og boligområder

vil der være mulighed for at nyopføre 430

boliger eller mindre afhængigt af fredningsgrænsen .

Derudover er der idag en række planlagte boligbyggerier

med en restrummelighed, der tilsammen giver

1 .409 boliger, der forventes at blive taget i brug inden

2020 . De større planlagte boligbyggerier omfatter

Farum Kaserne med 293 boliger, Hjortefarmen med 62

boliger, Duemosepark med 20 boliger Ryget Skovby

med 23 boliger og Laanshøj med 317 boliger . Ryget

Skovby og Stiagergrunden er områder med helt nybyggede

boliger, der er taget i brug .

På længere sigt

På længere sigt skal den eksisterende byudvikling i

Farum Nord suppleres med yderligere boligbyggeri . Det

overordnede plangrundlag for Hovedstadsregionen

Fingerplan 2007 giver Furesø Kommune mulighed for

at planlægge en langsigtet byudvikling med boliger

og erhverv på i alt 180 ha . Furesø Byråd har besluttet,

at reservere en del af disse arealer til en mulig by- og

boligudvikling efter planperiodens 12 årige udløb .

Det drejer sig om arealerne mellem Slangerupvej og

Trevangsvej . Arealerne, der først inddrages i et længere

perspektiv, fremgår af kort .


Agenda 21

Ved planlægning af fremtidige boligområder skal bæredygtighed

indtænkes for så vidt angår de økonomiske,

sociale og miljømæssige forhold .

Der skal bygges stationsnært, tæt og højere . En

fortætning af de stationsnære områder kan mindske

miljøbelastende transportformer og give mindre afstand

mellem byfunktioner . På den måde bliver cykel og kollektiv

trafik et muligt alternativ til bilen .

For fremtidige boligområder vil der i lokalplanlægningen

blive stillet krav om, at byggeri opføres som

lavenergibyg geri, og det skal som hovedregel gøres

Byrådets opfølgning

• Gennemføre lokalplanlægning for boliger på Skoleland-

bruget i Farum

• Gennemføre lokalplanlægning for boliger i Farum

Midtby

• Gennemføre lokalplanlægning for boliger på Skovlinien

i Værløse

muligt at etablere supplerende energiforsyning i form

af vedvarende energi: solfangere, solceller, jordvarmeanlæg

eller andet .

Klimaforandringer giver mere regnvand . Der skal skabes

mulighed for, at regnvand kan sive ned i jorden, og for at

der kan etableres vådområder i byen .

Ved lokalplanlægningen og kommunale dispositioner

skal mulighederne for etablering af supplerende energiforsyning

undersøges .

• Gennemføre lokalplanlægning for boliger på

Flyvestationen i Jonstrup

• Arbejde for fortætning omkring stationerne og i de

stationsnære kerneområder

• Udpege et særligt boligområde hvor der skal eksperi-

menteres med klima, miljø-og naturprojekter

3 . Boliger | 2009 |

53


Retningslinier

Fortætning og nye boliger

3.1

Boligudbuddet skal være varieret og tilgodese forskellige

boligbehov, herunder et stigende behov for ældreegnede

boliger . Boligudbygningen skal afstemmes med befolkningssammensætningen

og boligmassen .

3.2

Fortætning skal ske ved byomdannelse, bebyggelse på udisponerede

arealer og etablering af flere etager på eksisterende

etagehuse . Derudover kan der ske fortætning af grunde til

åben lav bebyggelse på over 2 .000 m² .

3.3

Der kan ske fortætning af områderne vist på kort . Fortætning

må kun ske i overensstemmelse med helhedsplaner for større

områder .

54 | 3 . Boliger | 2009

Bebyggelse

3.4

Kommunens planlægning og administration skal medvirke til,

at de enkelte lokalområders særlige karaktertræk bevares og

forstærkes .

3.5

Bygninger og anlæg skal med hensyn til omfang, proportioner,

materialer, farver mv . udformes, så der opnås en god

funktionel og visuel helhedsvirkning i forhold til omgivelserne .

Flere retningslinier for bebyggelse se i opslag 2 . Byer

og centre og opslag 10 . Større teknisk e anlæg .


3 . Boliger | 2009 |

55


Fortætnings arealer i Farum. Retningsliniekort.

56 | 3 . Boliger | 2008


Fortætningsarealer i Værløse. Retningsliniekort.

3 . Boliger | 2008 |

57


58 | 4 . Erhverv | 2009


4. Erhverv

Byrådets vision

• Dynamiske erhvervsmiljøer skal fastholdes og

udvikles .

• Der skal etableres flere arbejdspladser.

• Eksisterende erhvervsområder skal opretholdes

og videreudvikles .

• Der skal være et match mellem lokale

virksomheder og bosatte borgere .

Furesø Kommune i dag

Der er ca . 37 .500 indbyggere og knap 1 .000 virksomheder

i Furesø Kommune, hvilket svarer til knap 40

indbyggere pr . virksomhed .

Antallet af beskæftigede, der bor i Furesø Kommune,

var ca . 19 .300 i 2007, og antallet af arbejdspladser var

ca . 14 .300 i 2007 . Det vil sige, at der er omkring 5 .000

færre arbejdspladser end beskæftigede . Antallet af

arbejdspladser er fra 2000 til 2007 faldet med 16 % .

De fleste af kommunens virksomheder er små eller mellemstore

. 66 % af virksomhederne har under 5 ansatte,

og under 1 % af virksomhederne har over 100 ansatte .

Muligheder for eksisterende og nye erhverv

Furesø Kommune rummer i sammenligning med resten

af landet mange arbejdspladser inden for medicoudstyr,

finansiel service, IT og forretnings service . Der

findes dog også en del virksomheder inden for mere

traditionelle erhverv som f .eks . maskin- og plastproduktion

. Det er vigtigt, at kommunen kan fastholde

og sikre udviklingsmuligheder for fremtiden .

Furesø Kommunes erhvervsområder

I Furesø er der 4 eksisterende erhvervsområder samt

et erhvervsområde i Flyvestation Værløses Sydlejr, der

er forladt af forsvaret, og som står over for en omdannelse

til nye formål .

Erhvervsområderne omfatter to ældre, centralt beliggende

og stationsnære områder i henholdsvis Farum

og Værløse . Området i Værløse er suppleret med

nyere områder i Kirke Værløse og i Jonstrup . Flere af

områderne rummer en blanding af traditionelle industrierhverv

og kontorvirksomheder .

Det største erhvervsområde i kommunen er på ca . 64

ha og ligger i Farum . Området, der ligger mellem

Slangerupvej og Paltholmvej, rummer i dag meget

blandede erhverv med produktion og værksteder .

Området er udbygget over en lang tidsperiode . De

ældste dele er fra 1940’erne . Området er karakteriseret

ved en stor variation af erhvervs- og bygningstyper

. Der er ansat ca . 2 .400 personer i området . For

den vestlige del af området er der et nyere plangrundlag,

der muliggør blandede byfunktioner som bl .a .

uddannelse og offentlig og privat service . Mod nord

ved Slangerupvej udlægger en ny lokalplan et område

til pladskrævende udvalgsvarer .

I Værløse ligger erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej

. Området er udbygget omkring 1950 . Bebyggelsen

omfatter en karakteristisk stokbebyggelse i 3 etager

med gavle ud mod Kirke Værløsevej . Området er på

ca . 8 ha . Det er udlagt til kontor- og serviceerhverv

med lav publikumsorientering, lettere industri

samt lager-, værksteds- og forretningsvirksomhed i

tilknytning hertil . Området har en del erhverv inden

for medicinalindustri og it . Der er knap 1 .300 ansatte

i området .

Ved Lejrvej i Kirke Værløse ligger et nyere erhvervsområde,

der er planlagt i 1980’erne som supplement

til erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej .

Området omfatter i alt 19 ha og fremstår i dag som et

4 . Erhverv | 2009 |

59


kontorpræget erhvervsområde . Der er ca . 400 ansatte

i området .

Ved Jonstrup ligger erhvervsområdet Walgerholm .

Området omfatter i alt ca . 10 ha og er både planlagt til

og fremstår som et område til lettere produktion . Der

er ca . 300 ansatte i området .

På Flyvestation Værløse, i Sydlejren, ligger et

erhvervs område på ca . 17 ha . Området udlægges

til film-, teater-, TV-, computerspil og lignende

underhold nings-produktion samt værksteds-, lager-,

kontor-, undervisnings- og forretningsvirksomhed

i tilknytning til denne anvendelse . Området omfatter

bygninger til tidligere militære formål, herunder

meget store hangarer, der kan give særlige erhvervsmuligheder

.

I Hareskov By er der et blandet bolig- og erhvervsområde

, primært til håndværk og værkstedsvirksomhed .

Endelig er der mindre områder til hotel- og restaurationsvirksomhed

.

Erhvervsområderne er stort set udbyggede, men der

er mulighed for nyt byggeri i form af fortætning i det

store erhvervsområde i Farum og uudnyttede muligheder

i de eksisterende bygninger på Flyvestationen .

Erhverv uden for erhvervsområder

En stor del af arbejdspladserne i kommunen ligger

uden for erhvervsområderne – de ligger i bycentrene

og i det øvrige byområde . Disse arbejdspladser findes

fortrinsvis inden for virksomhed, der kan blandes med

boliger, og som kan bidrage til et godt bymiljø . Der er

tale om virksomhed som detailhandel, liberale erhverv

privat og offentlig administration, skoler og institutioner

. Øst for Farum Bytorv ligger f . eks . en større

kontorarbejdsplads, Pensam .

60 | 4 . Erhverv | 2009

Antallet af ansatte i landbruget er faldet til under 200 .

De fleste gårde anvendes i dag til fritidslandbrug . Der

er mulighed for at etablere visse erhverv i overflødiggjorte

landbrugsbygninger i henhold til landzonebestemmelserne

.

Mange pendler

I 2007 var der 19 .300 beskæftigede, hvoraf ca . 13 .800 af

de beskæftigede personer dagligt pendlede ud af kommunen

. Samtidig var der ca . 8 .800 personer, som pendlede

ind i kommunen . Det vil sige, at der var en nettopendling

ud af kommunen på ca . 5 .000 personer . Der var

ca . 5 .500 personer svarende til 28 % af de beskæftigede,

som både boede og arbejdede i Furesø kommune .

Furesø Kommune er karakteriseret ved, at befolkningen

har en meget høj beskæftigelsesfrekvens og

generelt et højt uddannelsesniveau . De fleste af de

beskæftigede med bopæl i kommunen arbejder inden

for den offentlige sektor, private tjenesteydelser,

finansiering og forretningsservice .

Byrådet vil i fremtiden

Styrke samarbejde og kommunikation

Furesø Kommune vil styrke samarbejdet mellem virksomheder,

borgere og erhvervsforeninger . Gennem et

positivt samspil og i dialog med de forskellige parter,

vil kommunen aktivt støtte udvikling af erhvervslivet i

kommunen .

Erhvervsudviklingen skal også ske i samarbejde med

relevante nabokommuner for at sikre sammenhæng i

regionale initiativer, for at afklare rollefordelingen og

for at udvikle i samme retning . Samarbejdet vil handle

om bl .a . infrastruktur, sundhed, uddannelse og miljø .

Kommunens erhvervsservice i form af rådgivning,

information og myndighedsfunktion skal styrkes, og


4 . Erhverv | 2009 |

61


Eksisterende erhvervsområder. Redegørelseskort.

62 | 4 . Erhverv | 2009


der skal skabes enkle indgange for virksomhedernes

kontakt til kommunen .

Flere arbejdspladser

Det er et mål at tiltrække flere virksomheder, at øge

antallet af arbejdspladser og at give flere mulighed for

at arbejde tæt på bopælen . Erhvervsudviklingen skal

i vidt omfang basere sig på global afsætning af både

varer, viden og tjenesteydelser og på arbejdskraft fra

nærområdet .

Et godt match mellem lokale virksomheder og bosatte

borgere skaber grundlag for en udvikling hvor pendlingen

mindskes og brugen af andre transportmidler

end bilen øges til gavn for en reduktion af CO 2 udledningen

.

Det er også et mål at øge antallet af virksomheder og

arbejdspladser inden for videnserhverv og erhverv

med lav belastning af miljøet og at skabe gode udviklingsmuligheder

i fremtiden .

Der skal skabes gode rammer for både traditionelle

erhverv, moderne videnserhverv, nye virksomheder

inden for sundhedsområdet, herunder klinikker og

hospitaler samt for virksomheder baseret på oplevelsesøkonomi

.

Det er et konkret mål, at der i den østlige og sydøstlige

del af Farum erhvervsområde, som ligger tæt på

stationen, sker en udvikling med større kontorbygninger

i et åbent og grønt miljø .

Udvikling af lokale innovationsmiljøer

Der skal skabes gode rammer for iværksættere og små

virksomheder i vækst . Et godt innovationsmiljø kan

omfatte let tilgængelige lokaler for iværksættere med

mulighed for både kontorer, værksteder og produktion

. Et innovationsmiljø skal understøtte iværksættere,

udviklingsafdelinger og innovative virksomheder,

og det skal medvirke til at hjælpe nye virksomheder

med at overleve og udvikle sig i begyndelsen, hvor de

er mest sårbare .

Et innovationsmiljø kan også omfatte fællesskaber,

hvor virksomhederne – ud over netværk og sparring

med andre selvstændige i et inspirerende miljø – kan

trække på en række services .

Furesø Kommune kan deltage aktivt i opbygningen

af lokale innovationsmiljøer ved at indgå i et selskab,

der driver virksomhed, som vedrører kollektive

erhvervsudviklingsaktiviteter . Det omfatter bl .a .

information, rådgivning, erhvervs udviklingsprojekter,

forskerparker og anden erhvervsmæssig service .

Gennem tilknytning til foreningen Danske Udviklingsparker

kan kommunen dele viden med andre kommuner

om støtte til udvikling og innovation .

Furesø Kommune er allerede i dag medlem af

“erhverv .net”, som tilbyder gratis rådgivning til

virksomheder og iværksættere . “Erhverv .net” er en

forening af kommuner i Nordsjælland med hjemsted i

Hillerød .

Nye muligheder

Furesø Kommune ser gerne et nyt regionshospital

lokaliseret i området nord for Bistrupvej mellem Hillerødmotorvejen

og Stavnsholt Gydevej, hvis et sådant

byggeri besluttes, og den statslige planlægning gør

det muligt . Området har en central beliggenhed i den

nordlige del af hovedstadsområdet tæt ved Hillerødmotorvejen

og Farumbanen . Området udlægges ikke

i denne kommuneplan, men angives som “perspektivareal”

.

Inden for den eksisterende byzone skal centralt beliggende

og stationsnære områder fortættes og give

plads til bl .a . kontorerhverv .

4 . Erhverv | 2009 |

63


64 | 4 . Erhverv | 2009


Bybækskolens anvendelse ændres til centerformål . Området

udgør omkring 3,8 hektar og ligger inden for det

stationsnære kerneområde, hvor der kan planlægges for

intensive byfunktioner, herunder større kontorvirksomheder

med mange ansatte pr . etage meter .

Vækst via oplevelser

En del af området på den tidligere Flyvestation Værløse

skal give nye muligheder for erhverv inden for

under holdningsindustrien med vægt på kreative erhverv

som film, teater, tv, computerspil og lignende .

Omkring studiefaciliteter i de store hangarer kan der

etableres funktioner i tilknytning til underholdningsproduktionen

i form af værksteder, kontorer og undervisning

. Moderne filmstudier i et naturskønt produktionsmiljø

kan skabe en platform for vækst og muliggøre, at

branchen kan udvikle sig til en industri på et internationalt

niveau .

På flyvestationen kan erhvervsudviklingen kombineres

med kommunens ønske om at bevare en del af de eksisterende

bygninger, der har kulturhistorisk værdi . Visioner

for omdannelsen af området er beskrevet i Masterplanskitsen

”Kulturstation Værløse” af 1 . marts 2007 .

Furesø Kommune vil analysere mulighederne for udvikling

inden for oplevelsesøkonomien . Kommunen har særlige

positioner på sports- og kulturområdet, der blandt andet

omfatter stadion, konferencecenter, kulturhuse, Furesøbadet

og golfanlæg . Nye samspilsformer mellem virksomheder,

kultur, natur, idræt og turisme skal analyseres

og udvikles . Muligheder og begrænsninger for en mere

alsidig udnyttelse af de store sports- og kulturanlæg

Farum Park og Farum Arena skal undersøges nærmere .

Det store erhvervsområde i Farum

Kommunens største erhvervsområde i Farum ligger nær

Hillerødmotorvejen, og størstedelen af området ligger

inden for det stationsnære område .

Byrådet har besluttet, at der skal ske en omdannelse af

erhvervsområdet på baggrund af en samlet planlægning

. Arbejdet blev indledt i foråret 2008 i en dialogproces

med lokale aktører i området . Der er udarbejdet

oplæg til en samlet plan for området, som kommuneplanen

bygger videre på .

Det er Byrådets vision, at området skal udvikles til en

moderne og attraktiv bydel med udviklingsmuligheder

for eksisterende virksomheder med begrænset miljøpåvirkning

og for nye mere kontorprægede erhvervstyper

.

Området opdeles i delområder, så der er grundlag for

gode naboskaber mellem de forskellige typer af virksomheder,

og så der skabes sikkerhed for nye investeringer .

Langs Gammelgårdsvej, Farum Gydevej og Rugmarken

skal der ske en særlig forskønnelse med forskellige

beplantningstemaer .

Dele af området, der orienterer sig mod de omliggende

boligområder, ved Frederiksborgvej og Paltholmvej, skal

udvikles til område med blandede byfunktioner, højere

udnyttelse og byggeri af en mere bymæssig karakter,

som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og

som ville kunne placeres nær miljøfølsom anvendelse

som f .eks . boliger .

Omdannelse af erhvervsområdet skal ske med vægt på

kvalitet i byrum og bygninger og på en forbedring af de

trafikale forhold .

I fremtiden skal Farum erhvervsområde fortsat være

et alsidigt erhvervsområde med plads til produktion,

værksted og kontor, men gerne med en mere klar

opdeling mellem industri, produktion, værksted og

kontorerhverv .

Det følger af planloven, at planlægningen for et område,

herunder planlægningen for en omdannelse af

4 . Erhverv | 2009 |

65


66 | 4 . Erhverv | 2009


erhvervsområdet alene omfatter fremtidige dispositioner

. Det vil sige, at eksisterende lovlig brug af en

ejendom kan fortsætte uanset bestemmelserne i en ny

lokalplan . Dette indebærer udover retten til at benytte

og vedligeholde ejendommen, som den er, også en

vis ret til ajourføring eller udvikling af en hidtidig

erhvervsudøvelse på ejendommen .

Byudvikling af de stationsnære områder

De stationsnære områder skal udnyttes mere intensivt

for at begrænse behovet for bilkørsel og give bedre

mulighed for at benytte den kollektive transport .

Områder, der ligger i gangafstand til stationen, skal

prioriteres til større kontorbyggerier og andre byfunktioner

med en intensiv karakter .

Mulige kontorbyggerier ved stationerne

Furesø Byråd har udpeget stationsnære områder og

kerneområder, hvor der kan ske en intensiv byudvikling

. De stationsnære kerneområder omfatter en

lille del af Farum erhvervsområde, Bybækarealet,

Farum Midtby, parkeringsarealerne ved Farum

og Værløse stationer, erhvervsområdet ved Kirke

Værløsevej og rådhusområdet i Værløse .

Afgrænsningerne af de stationsnære områder og

stationsnære kerneområder er vist på kortet i afsnittet

Hovedstruktur .

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Virksomheder, hvor der af hensyn til forebyggelse af

forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, kan

ikke lokalisere sig i Furesø Kommune, men i 7 særligt

udpegede industriområder i hovedstadsområdet .

Det ene af de 7 områder ligger i Vassingerød i Allerød

Kommune .

Agenda 21

Byrådet vil skabe rammer, der tiltrækker miljøvenlige

erhverv og brancher, som ikke forurener eller støjer .

Flere arbejdspladser i kommunen, f .eks . i form af

kontor hoteller, der giver ansatte i virksomheder andre

steder mulighed for at arbejde lokalt, vil medvirke til at

mindske pendlingen .

Byudvikling af de stationsnære områder vil begrænse

behovet for bilkørsel og give flere god mulighed for at

benytte den kollektive transport, hvilket kan medvirke

til en begrænset CO 2 udledning .

Byrådet vil styrke den gode dialog med virksomhederne

om deres miljøarbejde . Samarbejde, sparring

og information fra kommunen skal understøtte en

bæredygtig udvikling og gøre det lettere for virksomhederne

at handle miljø- og klimarigtigt .

4 . Erhverv | 2009 |

67


Byrådets opfølgning

- Udarbejde nye lokalplaner for erhvervsområdet i Farum

- Analysere udviklingsmuligheder for oplevelsesøkonomi i

kommunen, herunder mulighederne for en mere alsidig

udnyttelse af de store sports- og kulturanlæg .

- Udarbejde lokalplan for erhvervsområdet på

Flyvestation Værløse med vægt på kreative erhverv

såsom film, tv, spil mm .

- Vurdere behovet for nye plangrundlag for de øvrige

erhvervsområder .

- Støtte udviklingen af et lokalt ”innovationsmiljø” for

iværksættere .

Retningslinier

4.1

Erhverv med mange arbejdspladser i forhold til etage arealet

skal placeres nær stationerne .

4.2

Der skal sikres et varieret udbud af erhvervsarealer ved om-

dannelse og fortætning af eksisterende erhvervsområder .

4.3

Nyt erhvervsbyggeri skal tilpasses omgivelserne og de

kvalitative mål for lokalområdet, og det skal opføres med høj

arkitektonisk kvalitet, der omfatter holdbarhed, brugbarhed

og skønhed .

4.4

Erhvervsområderne skal indeholde grønne områder med

græs og træer .

- Samarbejde med nabokommuner om erhvervsudvikling

og planlægning .

- Præsentere ledige erhvervslokaler og -arealer i kommunen

på kommunens hjemmeside

- Udvikle kommunens service i form af rådgivning og

information om beskæftigelsesforhold, uddannelsestilbud,

lokaliseringsmuligheder mm .

- Udvikle kommunens myndighedsfunktion og skabe

enkle indgange for virksomhedernes kontakt til

kommunen .

4.5

Det store erhvervsområde i Farum skal :

- udvikles til et moderne byområde

- indrettes, så nabokonflikter mellem forskelligartede

aktiviteter undgås, og så området kan tiltrække og fastholde

forskellige typer af erhverv

- planlægges under hensyntagen til grundvands interesserne

i området

4.6

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan ikke

placeres inden for kommunen .

69


70 | 5 . Veje, stier og trafik | 2009


5. Veje, stier og trafik

Byrådets vision

• Nye veje og stier skal give sammenhæng

• Trafikstruktur skal give sammenhæng mellem

byer, bydele og natur

• Der skal være tilgængelighed og sikkerhed på veje

og stier for alle befolkningsgrupper

• Der skal være smukke veje og stier med høj kvalitet

i belægning, skiltning, belysning og beplantning

• Der skal skabes bedre mulighed for at gå,

benytte cyklen eller den kollektive transport som

transportmiddel

Furesø Kommune i dag

Veje

Furesø Kommune gennemskæres af flere overordnede

og meget trafikerede veje . Kommunen har ansvar for

det kommunale vejnet, mens staten har ansvaret for

Hillerødmotorvejen og Ring 4 .

De mange store veje er hovedårsagen til, at ca . 20 % af

alle boliger i Furesø Kommune er påvirket af trafikstøj

over de vejledende støjgrænser for boliger . Hillerødmotorvejen

deler Farum i to adskilte bydele .

I kommuneplanen skelnes der mellem trafikveje og

lokalveje .

Stier

Furesø Kommune er forsynet med et veludbygget net

af stier både i byområderne, i det åbne land og i skovene

. Det er specielt for Farum Øst, at der i høj grad er

trafikdifferentiering med mange niveaufri krydsninger

mellem veje og stier samt direkte stiadgang fra boliger

til indkøbscentre, fritidsaktiviteter, skoler og institutioner

.

Kommuneplanen skelner mellem trafikstier og rekreative

stier . Trafikstiernes primære funktion er at dække

behovet for daglig transport til fods og på cykel . Man

skal kunne komme nemt, hurtigt og sikkert fra et sted

til et andet for eksempel fra hjem til station, arbejdsplads

eller centerområde .

Til forskel fra trafikstierne må de rekreative stier

gerne være bugtede og føre ad omveje . Mange af de

rekreative stier går gennem smukke områder med

oplevelsesmuligheder undervejs ved naturområder,

rekreative støttepunkter, udsigtspunkter eller kulturhistoriske

seværdigheder . De kan være befæstede,

grusbelagte eller ikke-anlagte trampestier, alt efter

hvilke områder, de løber igennem, hvor mange, der

benytter dem, og om de både tjener som rekreative

stier og trafikstier eller går på mindre veje .

Det rekreative stinet består af regionale stier og kommunale

stier . I det rekreative stinet indgår også den

nationale cykelrute nr . 2 fra Hanstholm til København

og de regionale cykelruter nr . 32, 53 og 69, som går

gennem Furesø Kommune .

Kollektiv trafik

Som følge af kommunalreformen har kommunen

overtaget ansvaret for drift og finansiering af busbetjeningen

i kommunen (på nær de regionale linjer

308, 400S og 500S) . Hvert år bestiller kommunen

inden første maj busdriften for det følgende år hos

Movia (det regionale busselskab) . Derfor justeres

ønsket til busbetjeningen i kommunen hvert år i

samarbejde med nabokommunerne og Movia .

Der går tre regionale busruter gennem kommunen:

308 mellem Frederikssund og Farum, som erstattes af

den lokale buslinje 309E i myldretiderne

5 . Veje, stier og trafik | 2009 |

71


72 | 5 . Veje, stier og trafik | 2009


400S, som blandt andet kører på Ring 4 mellem

Ballerup St . og Bagsværd St .

500S, som blandt andet forbinder Birkerød St . og

Ballerup St . igennem Furesø Kommune

Furesø Kommune betjenes ud over busserne af Stogslinje

A (og Bx i myldretiden) . Alle S-tog standser

ved de 3 stationer (Farum, Værløse og Hareskov), som

findes i kommunen .

Byrådet vil i fremtiden

Fremkommelighed

Kommuneplanen indeholder ikke udlæg af areal til nye

veje . Der skal etableres en ny tilkørselsrampe til Bybækarealet

fra Paltholmvej i forbindelse med, at arealet

udlægges til centerformål .

Byrådet har vedtaget Vej- og trafikplan 2008-12, som

indeholder målsætninger, handlinger og virkemidler for

kommunens indsats på vej- og trafikområdet .

Trafikvejene skal sikre fremkommelighed for den

gennemkørende trafik, og trafikvejene indrettes i vid

udstrækning på motorkøretøjernes præmisser . Lokalvejene

skaber adgang til det enkelte område eller

ejendom . På lokalvejene afvikles trafikken med lav

hastighed .

Vejene skal indrettes, så den gennemkørende trafik til

motorvejen benytter de primære trafikveje, mens den

gennemkørende trafik på lokalvejene søges reduceret

til et minimum . Dette er afhængigt af statens arbej de

med fremkommelighed på motorvejsnettet .

Kommunen ønsker at reducere trængslen på vejene og

samtidig mindske CO 2 udslippet . Det kan bl .a . ske ved,

at der etableres gode parkeringsmuligheder tæt på

stationerne, så det bliver lettere at benytte den kollektive

trafik, også for de, der ikke bor i nærheden af en

station .

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerheden har høj prioritet for alle trafikantgrupper

. Trafiksikkerheden søges forbedret med særligt

fokus på krydsuheld, eneuheld og uheld, hvor lette

trafikanter er involveret,

De bløde trafikanter og især sikkerheden på skolevejene

er i fokus i de kommende år . Kommunen vil indgå i et

tættere samarbejde med skolerne og fortsat arbej de

tæt sammen med politiet om trafiksikkerheden .

Med baggrund i Vej- og trafikplan 2008-2012 vil kommunen

gennemføre en række projekter, som sikrer

fremkommelighed og tilgængelighed . Samtidig vil

der blive arbejdet målrettet mod, at trafikanterne kan

færdes sikkert .

Trafikstøj

På baggrund af en støjkortlægning er kommunen i

gang med at udarbejde en støjhandlingsplan, som har

til formål at reducere støjgenerne . Læs mere om støj i

afsnit 10 .

Det skal være attraktivt at cykle og gå

Byrådet ønsker at fremme transport til fods og på cykel,

fordi det er sundt og begrænser bilkørsel på de kortere

ture . Kommuneplanen udpeger et sammenhængende

stinet, der skal gøre det attraktivt at gå eller tage cyklen .

I overensstemmelse med Vej- og trafikplan 2008-2012

vil kommunen supplere det eksisterende stinet med

nye cykelstier/-baner, primært langs de større veje .

Det er hensigten at mindske barriereeffekten ved de

store kryds ved at skabe mere sikre kryds, så de lette

trafikanter kan færdes trygt .

5 . Veje, stier og trafik | 2009 |

73


Eksisterende busruter. Redegørelseskort.

74 | 5 . Veje, stier og trafik | 2009


Kommunen fokuserer meget på at holde trafikstierne i

en høj standard med gode belægninger, belysning og

vejvisning .

Sammenhængende, rekreative stier

Hovedprincipperne for planlægning af de rekreative

stier er, at de skal indgå i et sammenhængende,

rekreativt stinet . I kommuneplanen peges på flere nye,

rekreative stiforbindelser .

De rekreative stier skal dels skabe forbindelse fra

byområderne ud i landområderne, dels give mulighed

for rundture i landområderne . De rekreative stier skal

være velegnede til motionsture og ”søndagsture”,

og de skal så vidt muligt være tilgængelige for flere

forskellige brugergrupper, herunder bevægelseshæmmede

.

De overordnede, regionale rekreative stier skal være

egnede for både cyklende og gående . Hvor stierne

krydser de større veje, bør der etableres sikre overgange .

Det kan være i form af en bro eller tunnel, men på nogle

strækninger vil en fodgængerovergang eller en midterhelle

være tilstrækkelig .

Kommuneplanen skelner ikke mellem rekreative stier til

forskellige brugergrupper . En yderligere differentiering

af de rekreative stier kan blive aktuel i en senere planlægningsfase

. Der er brugergrupper, som har særlige ønsker

til stiernes udformning og forløb . Der er behov for flere

egnede stier og anlæg, som kan gøre det muligt for

handicappede at komme ud i naturen . Der er muligvis

også behov for flere ridestier og mountainbikeruter i det

åbne land som supplement til stierne i skovene .

Busser og tog

Det er kommunens ønske at gøre den kollektive bustrafik

mere fleksibel og tilpasse den til de tidspunkter,

hvor kørselsbehovet er størst . Der skal være tilgængelighed

for alle befolkningsgrupper til den kollektive trafik .

Den kollektive trafikstruktur skal være sammen hængende

og muliggøre rejser på tværs af kommunegrænser

og mellem de forskellige byer og bydele .

Den kollektive transport i kommunen (hvilket også indbefatter

S-toget og regionale buslinjer) skal betjene flest

muligt inden for den økonomiske ramme . Det kan betyde,

at parallelkørsel mellem tog og bus og bus og bus

kan blive optimeret til gene for enkelte, men til gavn for

flertallet . Områder med høje indbyggertal kan opleve en

forbedring af busbetjeningen, mens borgere i områder

med lave indbyggertal kan få en dårligere busbetjening .

Der vil hvert år blive arbejdet på tværs over kommunegrænserne

og med Movia om at opretholde en fornuftig

og anvendelig busbetjening af kommunerne . Byrådet vil

arbejde for, at der bliver oprettet regionale busforbindelser

i form af S/E busser både nordpå og ind mod København

.

I de kommende år arbejdes der videre med at oprette

ruteføringer, der kan afhjælpe trængsel på indfaldsvejene

ved, at flere skifter bilen ud med den kollektive

trafik .

5 . Veje, stier og trafik | 2009 |

75


Vejnettet. Retningsliniekort.

76 | 5 . Veje, stier og trafik | 2009


Der vil blive arbejdet med fremkommelighedstiltag for

busserne, så de bliver billigere at drive og dermed åbner

mulighed for en bedre busbetjening .

Der bør arbejdes med at skabe nogle ordentlige parkér

og rejs forhold for at få flere fra privatbilen over i den

kollektive transport .

Agenda 21

Gennem trafikplanlægningen vil der blive skabt forhold,

der giver mulighed for en mere glidende trafik på

trafikvejene og dermed mindre udledning af CO 2 fra

bilerne, forudsat antallet af biler forbliver det samme .

Ved at forbedre mulighederne for parkering ved stationerne

bliver det lettere for bilisterne at vælge den

kollektive trafik på en del af rejsen, og dermed bliver der

mindre trængsel på vejene samt tilsvarende mindre CO 2

udslip .

Flere cykelparkeringspladser bl .a . ved stationerne vil

tilskynde til at benytte cykel i kombination med offentlig

transport .

Udbygning af stinettet giver udvidede muligheder for

at bevæge sig let og sikkert rundt i kommunen uden at

benytte bil . Det vil udover ovenstående tjene folkesundheden

.

Byrådets opfølgning

- Gennemføre vejprojekter i overensstemmelse med Vej- og Trafikhandlingsplan 2008-2012

- Etablere cykelstier og cykelbaner på strækninger vist på kortet over trafikstier

- Udarbejde en tids- og handlingsplan for etablering af nye rekreative stier og gennemføre de højst prioriterede

strækninger

Byrådet vil informere om den lokale dele bilordning, som

er organiseret i foreningsregi, og opfordre borgerne til

at benytte delebiler i stedet for at købe egen bil, hvis

kørselsbehovet er begrænset .

5 . Veje, stier og trafik | 2009 |

77


Trafikstier. Retningsliniekort.

78 | 5 . Veje, stier og trafik | 2009


Retningslinier

Veje

5.1

De kommunale trafikveje og lokalveje skal udgøre et sammenhængende

vejnet .

5.2

Ved anlæg af kommunale trafikveje i byområde skal der

etableres cykelsti/-bane og fortov, såfremt der ikke er nærliggende

alternative stisystemer .

5.3

Kryds mellem trafikveje skal indrettes, så det er trafiksikkerhedsmæssigt

forsvarligt .

5.4

Der skal være belysning langs alle trafikveje i byom råderne . På

sigt skal belysningen gøres ensartet med hensyn til lyspunktshøjde

og belysningsklasse, men derudover tilpasses de lokale

forhold .

5.5

Belysningen på lokalvejene skal gøres ensartet med hensyn til

lyspunktshøjde og belysningsklasse . Belysningsstandarden på

lokalvejene bør være lavere end på trafikvejene for at tydeliggøre

forskellen .

5.6

Lokalvejene skal så vidt muligt udformes, så de opfattes som

besværlige for gennemkørende trafik ved anvendelse af

hastighedsgrænser, hastighedsdæmpende foranstaltninger,

overkørsler i kryds og vejlukninger .

5.7

Vejenes udformning, materialevalg og beplantning skal medvirke

til en samlet forskønnelse af det pågældende område .

5.8

Der skal sikres tilstrækkelige p-pladser ved stationerne .

5.9

Der reserveres areal til udvidelse af Hillerødmotorvejen fra 4 til

6 spor mellem Værløseafkørslen og kommunegrænsen mod

Gladsaxe Kommune .

Stier

5.10

Kommuneplanen udlægger trafikstier langs de overordnede

veje, mellem de forskellige bydele, til bycentre og skoler .

Trafikstier skal anlægges som vist på kortet over trafikstier .

Trafikstierne kan være cykelstier/-baner langs veje eller stier i

eget trace .

5.11

Ved etablering af nye trafikstier skal fremkommelighed og

trafiksikkerhed prioriteres højt .

5.12

Der skal etableres gode og tilstrækkelige cykelparkeringsmuligheder

ved stationer, større busstoppesteder og bycentre .

5.13

Kommuneplanen udlægger et net af rekreative stier . De

rekreative stier består af regionale stier og kommunale stier .

Rekreative stier skal anlægges som vist på kortet .

5.14

De rekreative stier, som indgår i det regionale, rekreative

stinet, skal planlægges og realiseres i samarbejde med

nabokommunerne .

5.15

De regionale, rekreative stier skal skiltes efter en samlet plan .

5 . Veje, stier og trafik | 2009 |

79


Rekreative stier. Retningsliniekort.

80 | 5 . Veje, stier og trafik | 2009


5.16

Hvor de rekreative stier skærer større veje, skal de have

sikrede skæringer, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed

og sammenhæng tilgodeses .

5.17

De rekreative stier skal så vidt muligt udformes, så de er

tilgængelige for alle befolkningsgrupper, herunder også

bevægelseshæmmede .

Kollektiv trafik

5.18

I byområderne bør der så vidt muligt ikke være mere end

400 meter til det nærmeste kollektive transportmiddel .

5.19

Der bør sikres en effektiv forbindelse mellem landsbyområderne

og bycentrene og mellem de forskellige

kollektive transportmidler .

5 . Veje, stier og trafik | 2009 |

81


82 | 6 . Natur og landskab | 2009


6. Natur og landskab

Byrådets vision

• Naturrigdom skal sikres også i fremtiden.

• Naturområderne skal beskyttes, være

sammenhængende og rumme et rigt dyre og

planteliv .

• Borgerne skal have gode muligheder for

naturoplevelser, motion og frisk luft .

• Der skal være nem og sikker adgang til natur.

• De landskabelige og kulturhistoriske værdier skal

bevares og fremhæves .

Planlægning af natur og landskab

Landområderne omfatter de arealer, der ikke er udlagt

til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling .

Landsbyer, der er omfattet af en lokalplan, betragtes

ikke som landområde .

Planlægningen for landområderne i Furesø Kommune

har som mål at finde en balance mellem den jordbrugsmæssige

og rekreative anvendelse på den ene

side og beskyttelsen af de landskabelige, naturmæssige

og kulturhistoriske værdier på den anden side .

Kommuneplanen viderefører Fingerplanens og

Regionplanens planlægning for de grønne kiler og

Regionplanens planlægning for landområderne .

Desuden bygger den på HURs kileplaner for Hjortespringkilens

forlængelse og Farum-Stavnsholtkilens

forlængelse .

Kommuneplanen udpeger forskellige områdetyper

med hver deres sæt af retningslinier . Retningslinierne

er grundlag for kommunens naturforvaltning og planlægning

af nye aktiviteter i landområderne . Områdetyperne

kan overlappe hinanden, så et konkret areal

kan være omfattet af flere sæt af retningslinjer .

Retningslinierne viser, hvilke hensyn kommunen vil

lade indgå i afvejningen, men kommunen har altid

pligt til at foretage et konkret skøn i landzonesager .

Friluftsområder og fritluftsanlæg

Grønne kiler

Størstedelen af landområderne i Furesø Kommune er

udlagt til grønne kiler, der indgår i et samlet system

af regionale friluftsområder i hovedstadsområdet .

Kilerne er senest afgrænset i Fingerplan 2007, hvor de

er forlænget og danner en ny ydre grøn ring . Kommunerne

i hovedstadsområdet har en fælles forpligtelse

til at sikre de grønne kiler i den regionale sammenhæng

.

De grønne kiler er udlagt til overvejende almene, ikke

bymæssige rekreative formål og med mulighed for

landbrugsmæssig anvendelse . Kilerne skal både tjene

som lokale, daglige fritidslandskaber for de nærmestboende,

og som udflugtslandskaber for befolkningen

i det tæt bebyggede, indre storbyområde . De grønne

kiler har stor sundhedsmæssig betydning som rekreationsområder

.

De grønne kiler skal friholdes for yderligere bebyggelse

og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige

formål . De skal også friholdes for anlæg til fritidsformål,

som har en privat karakter, og som begrænser

befolkningens adgang til og benyttelse af områderne

til almene, rekreative formål .

Forskellen mellem de indre og de ydre grønne kiler

er, at der godt må placeres areal- og bygningskrævende

friluftsanlæg i de ydre kiler under hensyntagen

til landskabs-, natur- og kulturværdier – bortset fra i

skovene, mens der i de indre kiler kun må etableres

mindre anlæg som støtte for det almene friluftsliv .

6 . Natur og landskab | 2009 |

83


84 | 6 . Natur og landskab | 2009


Furesø-Stavnsholtkilen

HUR har sammen med Farum Kommune i 2006 udarbejdet

Kileplan for Furesø-Stavnsholtkilens forlængelse

. Planen skal bidrage til at udvikle flere regionale

friluftsområder i Hovedstadsregionen .

Furesø Kommune har i 2008 udarbejdet Strategioplæg

for Stavnsholtkilen øst for motorvejen .

Oplægget beskriver særlige problemstillinger og

peger på udviklingsmuligheder for tilgængelighed

og friluftsliv i kilen samt for landskabs-, natur- og

kultur historiske værdier . Strategioplægget berører

også forhold, der kan inddrages i sagsbehandlingen,

eksempelvis i forbindelse med ansøgninger om ny bebyggelse

eller ændring af eksisterende forhold i kilen .

Der er rejst fredningsforslag for en del af Stavnsholtkilen

. Fredningsforslaget omfatter også arealer i

Rudersdal Kommune . Formålet med fredningen er

at bevare, genoprette og pleje de landskabelige,

naturhistoriske og kulturhistoriske værdier . Et andet

formål er – med respekt for de naturhistoriske interesser

– at forbedre mulighederne for almen og uorganiseret

rekreativ udnyttelse af området, der ikke kræver

specielle forudsætninger eller anlæg .

Hjortespringkilen og flyvestationen

HUR har sammen med Værløse, Stenløse og Ledøje-

Smørum Kommuner i 2006 udarbejdet Kileplan for

Hjortespringkilens forlængelse . I Furesø Kommune

indeholder kilen store udviklingspotentialer for natur

og ikke mindst for friluftslivet, hvor flyvestationens

arealer byder på enestående muligheder for nye

friluftsaktiviteter .

Kommunen har i 2007 fået udarbejdet Masterplanskitse

- Kulturstation Værløse . Masterplanskitsen

udgør idégrundlag for den videre planlægning af

området .

I ”Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for

anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Værløse” er området forbeholdt overvejende almen, ikke

bymæssig friluftsanvendelse . Området med de to store

hangarer i det nordlige område (forslagets del område A)

er udpeget som et grønt støttepunkt . Bygningerne kan

indrettes til aktiviteter med kulturelle formål og fritidsformål

og erhverv i tilknytning hertil .

I Hjortespringkilen ligger de fredede områder Præstemosen

og Oremosen . Både i og uden for fredningerne er

der mulighed for at udvikle og forbedre de naturmæssige

og rekreative kvaliteter og offentlig hedens adgang .

Kommunen vil inddrage kileplaner, strategioplæg og

fredninger i det kommende arbejde med at planlægge

og prioritere initiativer til at fremme friluftslivet og udvikle

natur-, kultur- og landskabsværdierne i Hjortespringkilen

og i Furesø-Stavnsholtkilen . Det er intentionen, at planlægningen

skal resultere i en grøn plan for Furesø Kommune

. Se mere om grøn plan senere i afsnit 6 .

Friluftsanlæg i landområderne

Kommuneplanens retningslinjer sikrer, at friluftsanlæg,

der er afhængige af en placering i land området,

kan placeres hensigtsmæssigt og fungere sammen

med andre aktiviteter uden for byområdet . Retningslinjerne

sikrer, at der bevares uberørte om råder til natur-

og landskabsoplevelser . Der tages specielt hensyn til, at

Furesø og Farum Sø er EF-fugle beskyttelsesområde og

EF-habitatområde .

For at sikre den bedste udnyttelse af de grønne kiler,

skal der så vidt muligt planlægges for en flersidig

anvendelse af friluftsanlæggene . Områder til f .eks . golf

og ridning bør også kunne bruges til aktiviteter som

gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil . Områd erne og

anlæggene skal indrettes, så de forskellige aktiviteter

ikke forstyrrer hinanden, og så naboer og brugere ikke

udsættes for gener .

6 . Natur og landskab | 2009 |

85


Arealkrævende eksisterende friluftsanlæg i de grønne kiler. Redegørelseskort.

86 | 6 . Natur og landskab | 2009


Støttepunkter for friluftslivet

Der kan etableres lokale støttepunkter for frilufts livet både

i de indre og i de ydre grønne kiler . Støttepunkter kan

f .eks . være en beskeden p-plads, en primitiv teltplads, et

shelter, en anløbsbro, en kiosk eller et mindre udlejnings-

eller udskænkningssted eller naturformidling . De skal

kunne etableres uden at genere de landskabs- og naturværdier,

som de be søgende kommer for at nyde .

Støttepunkterne skal fremme det almene friluftsliv . De

kan eventuelt indrettes i eksisterende bygninger, og de

skal have god stiadgang .

Anlæg og bygninger til forskellige former for organiseret

idræt, spisesteder og overnatningsanlæg, som for

eksempel vandrehjem, ligger derimod bedre i byerne

end i landområderne .

Støjende friluftsanlæg

Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan placeres

støjende friluftsanlæg efter en konkret vurdering i

områder, som alligevel er støjramte, og som ikke kan

støjbeskyttes, og hvor det ikke tilsidesætter beskyttelsesinteresserne

. Området øst for Hillerødmotorvejen

nord for Farum er det eneste sted i kommunen, hvor

der vil kunne placeres støjende friluftsanlæg .

Anvendelse af vandløb og søer

De store søer byder på mange muligheder for friluftsliv

. Furesø er et aktivt søsportsområde og et yndet

udflugtsmål for badegæster og andre, der har behov for

bevægelse og frisk luft .

Ved Furesø Marina findes bådebroer og klublokaler for

flere søsportsklubber, mens Farum sø og Søndersø er

mere rolige søer .

Furesø er målsat som badesø, og ved Furesøbad er der

anlagt strand og badebroer, men der er også bademulig

heder i Farum Sø og Søndersø .

Furesø og Farum Sø er begge ejet af staten og detalj

e rede regler for anvendelsen er fastlagt i bekendtgørelser

fra Miljøministeriet . Søerne er udpeget til

EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-Habitatområde, og

anvendelsen må ikke forstyrre de arter, som indgår i

udpegningsgrundlaget . Af samme grund kan der ikke

etableres flere anlæg til sejlads i Farum Sø og Furesø .

Søndersø ejes af Københavns Energi og blev tidligere

anvendt til indvinding af overfladevand . I dag indvindes

der ikke drikkevand fra overfladevandet, men fra boringer

langs bredden af søen .

En ganske lille strækning af søbredden ved Bagsværd Sø

hører til Furesø Kommune . Der er i 2008 offentliggjort

et fredningsforslag for Bagsværd Sø, som vil fastlægge

mulighederne for udvikling af roning i søen .

Man kan sejle med kano, kajak og mindre både på Fiskebæk

mellem Farum Sø og Furesø . Øvrige vandløb i Furesø

Kommune er for små til, at de er egnede til sejlads .

6 . Natur og landskab | 2009 |

87


Kolonihaver

Ved kolonihaver forstås havelodder, som ligger i

havekolonier med mindst 5 havelodder, hvor der

er tilladelse til at opføre huse eller redskabsskure .

Der skelnes mellem overnatningshaver og daghaver

(nytte haver m .m .) . I Furesø Kommune findes i dag kun

nyttehaver/ daghaver .

I Plan- og Agenda 21 – Strategien står, at der skal

udlægges areal til 75 nye kolonihaver . Denne be slutning

bygger på Regionplan 2005s krav om at dække

et regionalt behov for overnatningshaver . Kommunen

er i dag kun forpligtet til at dække et lokalt behov for

kolonihaver . I Furesø Kommune er afstanden mellem

boligområderne og kolonihaverne relativt kort, og

der er ikke behov for, at kommunens egne beboere

kan overnatte i kolonihaverne . Der udlægges derfor

ikke arealer til overnatningshaver i kommuneplanen .

Der er kun ganske få på venteliste til nyttehaverne i

kommunen, og der er hvert år relativt stor udskiftning

i brugerkredsen . På den baggrund vurderes det, at det

lokale behov for nyttehaver er opfyldt på nuværende

tidspunkt .

Kommuneplanen medtager retningslinjer for udlæg

af nye kolonihaver, hvis der senere skulle opstå

behov herfor . Nye kolonihaver bør ligge i nærheden af

områder med etageboliger eller tæt-lav bebyggelse .

Nye kolonihaver kan planlægges i de landområder,

som ikke ligger i de grønne kiler . De kan integreres i

nye byområder eller forblive i landzone . Der skal tages

hensyn til landskabs- og naturværdierne, samtidig

med at de rekreative formål tilgodeses . Både nye og

eksisterende kolonihaver bør integreres i kommunens

grønne struktur og være knyttet op på det rekreative

stinet .

88 | 6 . Natur og landskab | 2009

Landbrug

20 % af Furesø Kommunes arealer er landbrugs arealer . Der

er i de sidste 50-60 år sket store ændringer i landbrugsdriften

i hovedstadsregionen . Landbruget er her i langt højere

grad end i resten af landet under pres fra andre interesser .

Det giver sig bl .a . udtryk i, at en betydelig del af landbrugsejendommene

ejes af deltids- eller fritidslandmænd .

Landbruget indtager stadig en central placering som forvalter

af det åbne land . Det er landbrugsdriften, der i høj

grad har skabt de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige

værdier, som planlægningen søger at beskytte

og bevare . Det er også disse værdier, som landbrugsdriften

i fremtiden bør medvirke til at sikre .

I de grønne kiler ønskes landbrugsmæssig drift opret holdt

ikke mindst på grund af landbrugsarealernes landskabelige

og oplevelsesmæssige værdi for friluftslivet . Det har

stor betydning, at der fortsat findes dyrkede marker og

arealer med græssende dyr . I en tid, hvor flere og flere

mennesker lever i byerne, er der risiko for, at nye generationer

mister forståelsen for, hvor fødevarerne kommer

fra, hvis der ikke er mulig hed for at opleve landbrug på

nært hold .

Særligt Værdifulde Landbrugsområder

Kommuneplanen udpeger flere områder til Særligt

Værdifulde Landbrugsområder . De særligt værdifulde

landbrugs jorder er udpeget på baggrund af jordens

dyrkningsværdi og ejendommenes beliggenhed . Der

skal generelt udvises tilbageholdenhed med at inddrage

landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål, og det

gælder i særdeleshed for landbrugsjord i de Særligt Værdifulde

Landbrugsområder .

Intensiv landbrugsdrift

Intensiv landbrugsdrift medfører ofte forurening af

vandløb, søer og grundvand . Det skyldes, at næringsstoffer

og pesticider fra markerne siver videre til


grundvandet eller via dræn og overfladenære jordlag til

vandløb og søer og derfra videre til havet .

Landbrugene har pligt til at anmelde etablering eller

udvidelse af anlæg til husdyravl til kommunen . Ved

administration af lovgivningen skal det sikres, at sårbare

natur- og vandområder, grundvand og mennesker

ikke tager skade eller bliver unødigt generet som følge

af ammoniakfordampning fra staldanlæg og gyllebeholdere

eller på grund af udbringningen af husdyrgødning

på markerne .

Særligt Følsomme Landbrugsområder

For at beskytte grundvand, vandmiljø og naturinteresser

udpeger kommuneplanen desuden Særligt

Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), hvor

landbrugsdriften skal søges ekstensiveret via frivillige

aftaler, og der er mulighed for at opnå offentlige tilskud

til miljø venlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) . En

stor del af de dyrkede lavbundsarealer er udpeget som

SFL-områder . Læs mere om lavbundsarealer senere i

afsnit 6 .

De SFL-områder, som er med i kommuneplanen, er udpeget

af amterne . Det forventes, at staten vil fastlægge

nye regler, så kommunerne fremover vil kunne revidere

SFL områderne .

Skovrejsning

I Furesø Kommune er 25 % af arealet dækket af skov .

Skovene er med til at gøre kommunen attraktiv som

bosætningskommune, og de rummer mange muligheder

for friluftsliv .

Staten satte i 1990 som mål, at skovarealet i Danmark

skulle fordobles inden for en trægeneration – det vil

sige i løbet af de følgende 80-100 år . Dermed vil 20-25

% af Danmarks areal være dækket af skov .

Skovrejsning er ny skov, som plantes på landbrugsjord .

Udover at forøge træproduktionen skal skovrejs ningen

fremme hensynene til friluftslivet, det vilde dyre- og

planteliv og beskyttelsen af grundvandet .

6 . Natur og landskab | 2009 |

89


90 | 6 . Natur og landskab | 2009


Skovrejsningsområder

Inden for skovrejsningsområderne kan private ejere

af landbrugspligtige arealer få højeste tilskud til skovtilplantning

bl .a . under forudsætning af, at skoven

tinglyses som fredskov . Det er frivilligt, om man vil plante

skov og udnytte muligheden for at få offentligt tilskud .

Kommuneplanen indeholder to skovrejsningsområder,

der er overført fra regionplanen . Formålet med områderne

er at beskytte drikkevandet, da de ligger på

kildepladszoner .

Områder, hvor skovrejsning er uønsket

Store dele af det åbne land i Furesø Kommune er i regionplanen

udlagt til områder, hvor skovrejsning er uønsket .

Formålet med udpegningen har været at sikre kirkernes

omgivelser, de værdifulde kulturmiljøer og landskaber

samt områder med særlige natur værdier . Lavbundsarealer

er for eksempel udpeget til områder, hvor skovrejsning

er uønsket .

I denne kommuneplan er Flyvestation Værløses arealer

nyudpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket .

Det er en konsekvens af, at både lands plan direktivet for

flyvestationen, kommunens egne planer og fredningskendelsen

fastlægger, at den store slette mellem Nordlejren

og Sydlejren skal fastholdes som et åbent landskab .

Revision af skovrejsningsområderne

I den kommende planperiode vil kommunen revidere

skovrejsningsområderne .

Siden områderne blev udlagt i regionplanen, er der udviklet

nye beregningsmodeller for vandstrømme i jorden,

og ansøgninger om nye indvindingstilladelser vil påvirke

kildepladszoner og indvindingsoplande i fremtiden . Det

vil være en naturlig konsekvens af disse forhold at tage

skovrejsningsområderne op til revision i den kommende

planperiode, hvis de fortsat skal medvirke til at sikre

drikkevandsinteresserne .

Beskyttelsesområder

Kommuneplanen udlægger beskyttelsesområder

for landskabs-, natur- og kulturværdier i store dele

af landområdet . Beskyttelsesområderne indgår i

større, sammenhængende beskyttelsesområder i

hovedstads regionen, som er udpeget i regionplanen .

Formålet med at udpege beskyttelsesområder er at

sikre og forbedre de værdier, der findes i områderne .

Mange af landskabs-, natur- og kulturværdierne kan

ikke genskabes, hvis de forsvinder . Værdierne skal

sikres for deres egen skyld og for at give os oplevelsesmuligheder

nu og i fremtiden . Værdierne skal også

sikres for at fastholde kommunen som et attraktivt

sted at bo og besøge og for at give mulighed for at

nuværende og kommende generationer kan forstå

det sted, vi bor, dets identitet og historie .

I beskyttelsesområderne indgår både særligt værdifulde

helheder og særligt værdifulde enkeltelementer,

som skal beskyttes . Ved ønsker om byudvikling,

anlæg og ændret anvendelse inden for beskyttelsesområderne

skal der ske en konkret vurdering af de

særligt værdifulde helheder og elementer og også

af omgivelserne, hvorfra de kan opleves eller blive

påvirket . Det skal vurderes, om den planlagte ændring

er uforenelig med de særlige værdier, eller om den

pågældende bebyggelse, anlægget og andet evt . kan

gennemføres, hvis der tages særlige hensyn ved placering

og udformning mv . Endelig skal offentlighedens

muligheder for at opleve og få adgang til værdierne

vurderes, hvor det er aktuelt .

Detaljerede oplysninger om de forskellige interesser

inden for beskyttelsesområderne findes i databasen

”Konkre tisering af landskabs-, natur- og kulturværdier

i Hoved stadsregionen”, også kaldet ”Beskyt-GIS”, som

kan ses på By- og landskabsstyrelsens hjemmeside www .

blst .dk .

6 . Natur og landskab | 2009 |

91


Landskabelige værdier. Redegørelseskort.

92 | 6 . Natur og landskab | 2009


Landskabelige interesser

De landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som

det umiddelbart kan ses og opleves .

Furesø Kommune ligger i et unikt landskab præget af de

store søer: Furesø, Farum Sø og Søndersø samt de store

skovområder . Landskabet hænger nøje sammen med

geologien, biologien, kulturhistorien og den tidligere og

nuværende anvendelse .

Størstedelen af kommunens ubebyggede arealer indeholder

landskabelige værdier .

Områdernes sårbarhed

Områder med landskabelige interesser er særligt sårbare

over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet

. Bymæssig bebyggelse, åbent beliggende industri

og større fritidsanlæg som ridebaner og golfbaner ændrer

ofte det omgivende landskabs karakter . Tekniske anlæg

som f .eks . højspændingsledninger og belysningsanlæg,

oplyste skilte m .m . virker visuelt dominerende, selv på

afstand . Nye skovplantninger kan sløre karakteristiske

landskabstræk .

Inden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder

må der som hovedregel kun opføres bygninger

og nye anlæg, som ikke slører eller forringer de særlige

landskabsværdier .

Geologiske interesser

De geologiske interesser knytter sig til områder og

lokaliteter, som indeholder markante landskabsdannelser

og terrænformer, og som viser den geologiske udviklingshistorie

lige fra istiden og helt op til i dag . Der er både tale

om større, sammenhængende områder og om enkeltlokaliteter

.

Hovedparten af den vestlige del af kommunen indgår i et

nationalt, geologisk interesseområde . Det består af formationer

dannet af istidens smeltevandsfloder, som skar

sig ned i undergrunden . Sammen med Mølleåsystemet

udgør området et af Danmarks største tunneldalsystemer .

Området nord for Farum er et dødislandskab med mange

småsøer . Allerød Lergrav nordligt i kommunen er en

enkeltlokalitet af national, geologisk interesse .

Områder med geologiske interesser er især sårbare over

for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets

oprindelige former . Det drejer sig især om ødelæggelse

ved bortgravning, råstofindvinding eller terrænreguleringer

og jorddeponering, som ændrer den oprindelige

landskabsform . Men de geologisk værdifulde områder

er også sårbare over for dominerende eller forstyrrende

bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov og juletræer,

naturlig tilgro ning med krat og træbevoksning samt

dræning, der ændrer jordlagsstrukturen .

Inden for de udpegede geologiske beskyttelsesområder

må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye

anlæg, som ikke slører eller forringer oplevelsen af de

særlige landskabsdannelser . Der kan nor malt ikke gives

tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større

beplantninger .

Revision af de geologiske interesseområder

I den kommende planperiode vil kommunen revidere de

geologiske interesseområder .

Miljøministeriet er i gang med at revidere de nationale

og regionale geologiske interesseområder . Der forventes

betydelige ændringer af udpegningerne i Furesø Kommune,

som skal indarbejdes i den næste kommuneplan .

Derudover kan det blive relevant at udpege geologiske

interesseområder af mere lokal karakter .

Kulturhistoriske interesser

De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter

både synlige spor fra oldtiden til nyere tid som stendysser,

gravhøje, kirker, landsbyer, møller og tidlige industrimiljøer,

og områder, hvor der ikke er synlige spor, men hvor

der er stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden .

6 . Natur og landskab | 2009 |

93


Geologiske værdier. Redegørelseskort.

94 | 6 . Natur og landskab | 2009


I de senere år er der kommet øget opmærksomhed på

at bevare kulturhistoriske helheder i landskabet, der

afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling

. Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng

mellem flere kulturspor og landskabet, f .eks . en

landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som det

kan ses med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb

og gamle overdrev og mose- eller engarealer .

Synlige, fredede fortidsminder som gravhøje findes

fortrinsvis i skovene . Enkelte kan ses i det åbne land .

Kulturarvsstyrelsen har udpeget kulturarvsarealer flere

steder i kommunen på grund af mange fund fra både

stenalderen og jernalderen . Det drejer sig om arealer i

Farum Lillevang, ved Gedevasegård, mellem Farum sø

og Søndersø, søbredden omkring Søndersø og området

vest for flyvestationen . På et areal ved Fruegård vest for

Lånshøj er der rester af en storgård fra middelalderen,

og ved Søndersø er der et nedlagt voldsted fra middelalderen

.

Mølleådalen udgør i sin helhed et bevaringsværdigt

kulturmiljø med møller, helligkilde og hulveje fra middelalderen

.

Der er knyttet kulturhistoriske værdier til kirkerne,

specielt til Kirke Værløse Kirke og Farum Kirke, som er

bygningsværker fra middelalderen . Det er vigtigt for opfattelsen

af kirkerne i landskabet, at udsigten til kirkebygningerne

fra de omgivende landområder bevares .

Landsbyerne Bregnerød, Stavnsholt, Kirke Værløse

og den gamle Farum Landsby indeholder bevaringsværdige

bygninger og kulturhistoriske træk, som er

forsøgt sikret gennem bevarende lokalplaner .

En del af Frederiksborgvej og Fægyden er historiske

vejstrækninger . I Store Hareskov er de karakteristiske,

stjerneformede jagtvejssystemer bevaret . Sten- og

jorddiger, levende hegn, stier og markveje er kulturhistoriske

elementer, som indgår i helheden .

På Flyvestationen og på vandværket ved Søndersø er

der kulturmiljøer fra nyere tid, som bør bevares .

Mange kulturhistoriske spor og fortidsminder er beskyttet

gennem museumsloven og naturbeskyttelsesloven

. I områder med sådanne spor gælder ønsket om

beskyttelse derfor i høj grad det omgivende landskab,

hvor der er sandsynlighed for at gøre fund .

Områder med kulturhistoriske interesser fra oldtiden

er ofte sårbare over for indgreb i form af dræning og

dybdepløjning, da det ødelægger evt . fund i jorden .

Desuden er de fleste kulturhistoriske interesseområder

og kulturmiljøer sårbare over for større byggerier

og anlæg, skovrejsning, terrænregulering, fjernelse

af karakteristisk beplantning, levende hegn samt

ændring af bygningsanlægs placering og udseende .

Der er pligt til at inddrage museerne, når der udarbejdes

planer, der berører bevaringsværdier .

Inden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder

må der som hovedregel kun opføres

bygninger og nye anlæg, hvis det ikke forringer, men

derimod harmonerer med de særlige kulturværdier .

En analyse af de særlige og karakteristiske kulturhistoriske

træk, f .eks . bevaringsværdig bebyggelse,

bebyggelsesmønster og lokal byggetradition, ejendomsstruktur

og egnstypisk beplantning, bør indgå

i den konkrete vurdering af placering og udformning

af nye bygninger, anlæg mv . De må ikke virke dominerende

og bryde med helheden i landskabs- og naturtyper

og kulturhistoriske elementer .

Biologiske interesser

De biologiske interesser er knyttet til vilde dyr

og planter og deres levesteder . Særlig vigtigt for

plante- og dyrelivet er de større, sammenhængende

6 . Natur og landskab | 2009 |

95


Kulturhistoriske værdier. Redegørelseskort.

96 | 6 . Natur og landskab | 2009


naturområder . De rummer et rigt udbud af føde

og af levesteder, som giver mulighed for stabile og

sammensatte plante- og dyresamfund . For de fleste

plante- og dyrearter gælder, at store bestande er

nødvendige for at arterne i et område kan overleve på

længere sigt .

Kommuneplanen udpeger biologiske kerneområder

og spredningskorridorer og fastlægger hermed

vigtige rammer for arbejdet med at sikre biologisk

mangfoldighed . De biologiske kerneområder omfatter

skovene, søerne med nogle sammenhængende enge,

moser og overdrev . Spredningskorridorerne forbinder

kerneområderne med hinanden og giver mulighed for,

at planter og dyr kan færdes og sprede sig gennem

det åbne land .

Småbiotoper og ledelinjer i landbrugslandet i øvrigt

såsom grøfter, levende hegn, sten- og jorddiger giver

yderligere spredningsmuligheder, som kommunen vil

sikre og udbygge .

I den kommende planperiode vil kommunen udarbejde

en grøn plan, som bl .a . skal udpege potentielle nye

naturområder og potentielle nye sprednings mulighederne

for dyr og planter . Planen skal bidrage til, at

der på sigt bliver skabt et mere udbygget naturnet og

bedre sammenhænge i naturen . Se mere om Grøn

Plan senere i afsnit 6 .

Natura 2000 områder

Furesø og Farum Sø inklusiv Sækken og Sortemosen

er udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde og EFhabitatområde

. Disse områder er udpeget i overensstemmelse

med EU-direktiver og er bindende for

kommunens planlægning og administration . De

omfatter en række af de biologisk set mest værdifulde

naturområder med levesteder og arter af betydning

i europæisk sammenhæng . De indgår sammen med

de andre internationale naturbeskyttelsesområder i

Danmark i Natura 2000, der er et europæisk netværk

af beskyttede naturområder, der skal bidrage til at

øge den biologiske mangfoldighed i EU .

Fuglebeskyttelsesområdet i Furesø Kommune er

udpeget for at tilgodese arterne plettet rørvagtel

og rørhøg . Habitatområdet er udpeget for en række

naturtyper og arter, bl .a . stor kærguldsmed og grøn

mosaikguldsmed .

I Natura 2000 områderne skal der sikres en gunstig

bevaringsstatus og opstilles kvalitetsmål for disse

områder .

Inden for Natura 2000 områderne må der ikke udlægges

byzone eller sommerhusområder, etableres nye

vejanlæg og sideanlæg, foretages nye eller væsentlige

udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg

og lignende eller udlægges nye områder til råstofindvinding

.

I administrationen af plan- og miljølovgivningen må

der ikke gives tilladelser, dispensationer eller godkendelser,

som vil kunne påvirke Natura 2000 områderne,

hvis det kan indebære forringelser af de naturtyper og

arter, som området er udpeget for at beskytte .

Der kan naturligvis uanset ovennævnte planlægges

foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af

naturforholdene i områderne .

Hverken inden for eller uden for Natura 2000 områderne

må der ske planlægning eller administration

af forhold, som kan føre til forringelse af levesteder

(yngle- og rasteområder) for de arter, som er listet på

Habitatdirektivets bilag IVa og IVb . I Furesø Kommune

gælder det arterne stor vandsalamander, spidssnudet

frø, markfirben, alle arter af flagermus samt stor kærguldsmed

og grøn mosaikguldsmed . Der skal tages særligt

hensyn til disse arter, uanset hvor de forekommer .

6 . Natur og landskab | 2009 |

97


Biologiske værdier. Redegørelseskort.

98 | 6 . Natur og landskab | 2009


Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over

for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene

forringes . Fragmenteringen af naturområderne

gør det svært for dyr og planter at sprede sig i landskabet,

og nogle naturområder bliver for små til at opretholde

leve-dygtige bestande . Byudvikling, nye trafikanlæg,

rekreative anlæg samt vandindvinding og ændrede

driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i

mange naturarealers tilstand .

Mange af de udpegede beskyttede naturtyper og arealer

risikerer at gro til og miste deres naturmæssige værdi,

med mindre der gennemføres naturpleje . De påvirkes

også, når der sker indgreb i tilgrænsende områder .

Vilde dyr og planter er også sårbare over for invasive

arter, som på kort tid kan brede sig og fortrænge hjemmehørende

arter . Det er arter som f .eks . bjørne klo,

gyldenris og mink . Hvis de ikke bekæmpes, kan de blive

en trussel mod for den biologiske mangfoldig hed .

Nogle af de mest værdifulde naturområder, som er

levesteder for sjældne planter og dyr, er sårbare over for

slid og forstyrrelser fra rekreativ anvendelse . Ved anlæg

af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt at tage

hensyn til naturområdernes sårbarhed . I enkel te tilfælde

kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel .

Også de mindre naturområder i agerlandet uden for

de udpegede beskyttelsesområder, småbiotoperne, er

nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv,

bl .a . fordi de udgør ”trædesten”, hvorfra planter og dyr

kan sprede sig . Småbiotoperne omfatter grøfter, levende

hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre

uopdyrkede pletter .

Inden for de udpegede biologiske beskyttelsesområder

må der ikke gennemføres byudvikling,

rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer

eksisterende naturområder og levesteder eller muligheden

for at foretage naturgenopretning eller etablere

nye levesteder i områder, som er egnede hertil .

6 . Natur og landskab | 2009 |

99


Fredede områder. Redegørelseskort.

100 | 6 . Natur og landskab | 2009


Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer

gennem kerneområder og spredningskorridorer, vil

normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv .

Hvis et anlæg på grund af overordnede samfundsmæssige

hensyn kun kan placeres et sted, hvor det vil

påvirke naturværdierne negativt, vil der typisk blive

stillet krav om kompenserende foranstaltninger f .eks .

faunapassager og erstatningsbiotoper . Der vil dog

ofte gå en årrække, inden erstatningsbiotoper opnår

den samme naturmæssige værdi som de oprindelige

biotoper .

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere

enge, moser og afvandede søer, som nu i vidt omfang

dyrkes landbrugsmæssigt .

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er

at sikre mulighed for at bevare og genskabe nogle af

de naturtyper, som især er gået tilbage på grund af

byvækst, intensiv dræning og dyrkning .

Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne

og deres omgivelser, både fordi det påvirker

naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop

her ofte findes kulturhistoriske spor, f .eks . bopladser,

som ødelægges ved udtørring . En del af de udyrkede

lavbundsarealer er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens

§ 3 . En stor del af de dyrkede lavbundsarealer er

udpeget som Særligt Følsomme Landbrugsområder

(SFL) . Inden for disse områder kan der ydes tilskud til

miljø venlig jordbrugsdrift (pleje af græs- og naturarealer)

.

Bundsmose og Bringe Mose er udpeget til lavbundsarealer,

der er potentielt egnede til at genoprettes

til vådområder . Formålet med udpegningen er at

reducere miljøbelastningen med især kvælstof og

fosfor fra landbruget og øge naturkvaliteten ved at

gen oprette de tidligere vådområder, som naturligt

kan tilbageholde næringsstofferne . Områderne skal

som en del af Vandmiljøplan II bidrage til at reducere

udvaskningen af næringsstoffer til kystvandene . Genopretningen

består i at genskabe den naturlige vandstand

ved at regulere dræning, grøfter, oppump ning og

opstemning . Når genopretningsprojektet er gennemført,

må lavbundsarealerne ikke anvendes til normal,

intensiv landbrugsdrift igen .

Fredninger

Godt 20 % af Furesø Kommunes landområder er omfattet

af fredninger eller fredningsforslag . Fredning ernes

formål er at sikre landskabs-, natur- og kulturværdier i de

pågældende områder, ligesom de typisk indeholder bestemmelser

om offentlighedens adgang til områderne .

Fredningerne indeholder desuden ofte bestemmelser,

som skal give mulighed for at forbedre områdernes

natur gennem naturpleje og udbygge offentlighedens

adgang .

Anden beskyttelse og arealudpegning

Furesø Kommunes store skovområder er stort set

alle fredskov, hvilket indebærer, at deres status som

skovdækket areal ikke må ændres . Skovene er vigtige

levesteder for dyr og planter, og de rummer mange

muligheder for friluftsaktiviteter . De bidrager desuden

til en varieret landskabsoplevelse med vekslen mellem

skovbryn og åbne arealer .

Kommunens mange småsøer, moser, enge og overdrevsarealer

er beskyttede naturtyper i henhold til

naturbeskyttelseslovens § 3 . Det betyder, at tilstanden

ikke må ændres . Disse lokaliteter giver kommunen et rigt

naturindhold, som kan udvikles yderligere gennem pleje

og natur-genopretningsprojekter . De på kortet viste

beskyttede naturtyper viser § 3-lokaliteter, som kommunen

har registreret i 2008 . Der kan være områder,

som ikke er registreret . Der sker løbende ændringer også

6 . Natur og landskab | 2009 |

101


Beskyttede naturområder. Redegørelseskort.

102 | 6 . Natur og landskab | 2009


uden menneskelig indgriben . Der er områder, som af sig

selv vokser ind i eller ud af beskyttelsesstatus .

Der er i henhold til naturbeskyttelsesloven fastlagt

bygge- og beskyttelseslinjer omkring søer over 3 ha,

vandløb, offentlige skove og private skove over 20 ha,

fortidsminder og kirker . Sten- og jorddiger er beskyttet

efter Museumsloven . Ved administration af lovgivningen

skal kommunen medvirke til at sikre disse landskabs-,

natur- og kulturværdier, såvel enkeltelementer som større

sammenhængende helheder .

“Grøn Plan “

I den kommende planperiode skal der udarbejdes en Grøn

Plan for Furesø Kommune, der skal sætte fokus på natur,

landskab, kulturhistorie og friluftsliv i landområderne .

Planen skal være med til at sikre, at Furesø Kommune

fortsat udvikler sig som en grøn kommune, hvor der tages

vare på natur-, landskabs- og kulturværdier, samtidig med

at borgerne får endnu bedre muligheder for at opleve

naturen . Den grønne plan skal bidrage til en detaljering af

kommuneplanens retningslinier og udgøre grundlaget for

en prioritering af kommunens fremtidige indsats .

Mål for planlægningen

Med den grønne plan ønsker Furesø Kommune, at

- øge den biologiske mangfoldighed og sikre sjældne

dyr og planter

- sikre og øge de grønne forbindelser i det åbne land

- sikre og øge natur, landskabs- og kulturoplevelser i det

åbne land og borgernes adgang og muligheder for

friluftsliv og rekreation

- øge borgenes viden om og mulighed for at benytte

naturen

- udbrede og understøtte en harmonisk udvikling i det

åbne land i overensstemmelse med de landskabelige

og kulturhistoriske værdier .

Natur

Den Grønne Plan skal samle indsatsen for at beskytte

og skabe ny natur og samtidig skabe bedre forståelse

for naturen . Den grønne plan skal medvirke til at

skabe mere sammenhængende natur ved at udpege

grønne forbindelser mellem de eksisterende naturområder,

så planter og dyr kan sprede sig frit i landskabet

. Planen skal danne grundlag for den fremtidige

genopretning, pleje og udvikling af naturen og dens

forbindelseslinjer i det åbne land med henblik på at

styrke den biologiske mangfoldighed .

Adgang, friluftsliv og rekreation

Det store sundhedsfremmende potentiale, som

kommunes søer, skove, andre naturområder og de

åbne landområder byder på, skal udnyttes ved at

forbedre mulighederne for friluftsliv og rekreation,

udvikle oplevelsesmuligheder i naturen og skabe

bedre adgang . Det skal ske ved at anlægge flere

rekreative stier, grønne og blå støttepunkter med

opholdspladser og formidlingsaktiviteter og andre

friluftsaktiviteter for børn og voksne . Den grønne

plan skal formid le viden om naturen og de rekreative

muligheder .

Landskabelige og kulturhistoriske værdier

Den grønne plan skal også fokusere på de landskabe lige

og kulturhistoriske værdier i det åbne land, og planen

skal udstikke nogle overordnede ønsker og rammer for

udformning af anlæg og byggeri mv . i det åbne land i

overensstemmelse med de landskabelige og kulturhistoriske

værdier . Med udgangspunkt i den grønne plan til skal

der efterfølgende udarbejdes en vejledning om byggeri,

beplantning, hegning og belysning mv . i det åbne land .

Planens tilvejebringelse

Arbejdet med den grønne plan skal tage udgangs punkt

i – og videreudvikle - de registreringer af landskab, natur,

kultur- og rekreative værdier, som har ligget til grund

for kommuneplanens områdeudpegninger . Fredninger

6 . Natur og landskab | 2009 |

103


og deres baggrundsmaterialer, kommende vand- og

naturplaner samt kileplaner for Furesø/Stavnsholtkilen

og Hjortespringkilen mv . vil blive inddraget i arbejdet . De

nævnte planer indeholder mange forslag til rekreative

støttepunkter, naturpleje- og naturgenopretningsprojekter,

stier, formidling af natur og kulturværdier mv .

Under udarbejdelsen af den grønne plan vil borgere og

interesseorganisationer blive inddraget, og nabokommuner

vil blive inviteret til at samarbejde om udpegninger

og aktiviteter, der går på tværs af kommunegrænserne .

De udpegede områder, grønne forbindelser, rekreative

støttepunkter og rammer for anlæg og byggeri i det åbne

land skal efterfølgende indarbejdes i kommuneplanen .

De skal bruges til at prioritere, hvor kommunen fremover

vil fremme natur-, kultur- og friluftsprojekter, de skal tjene

som retningsgivende for kommunens administration af

enkeltsager i landområderne, og de skal udgøre grundlaget

for eventuelle lokalplaner .

Vand- og Natura 2000 handlingsplaner

De statslige Vand- og Natura 2000 planer med tilhørende

indsatsprogrammer forventes offentliggjort med udgangen

af 2009 . Kommunerne er ifølge miljømålsloven

forpligtet til at udarbejde handlingsplaner som opfølgning

på Vand- og Natura 2000 planerne senest et år efter, at de

statslige planer og indsatsprogrammer er offentliggjort .

Vand- og Natura 2000 handlingsplanerne vil være et

vigtigt element i arbejdet med at sikre og forbedre

naturværdierne i kommunen . Der vil være behov for at

samtænke dem med Grøn plan .

Agenda 21

Furesø kommuneplans behandling af landskabs-, natur-

og kulturværdier har en meget direkte sammenhæng

med kommunens arbejde med Agenda 21 . Plan og

104 | 6 . Natur og landskab | 2009

Agenda 21 – strategien fastlægger mål for bæredygtig udvikling

i kommunen . Et af målene er at fremme bio logisk

mangfoldighed . Strategien uddyber dette således:

Livsbetingelserne for hjemmehørende plante- og dyrearter

skal gøres bedre . Sjældne arter skal sikres overlevelse,

dér hvor de forekommer, og udviklingen skal overvåges .

- Furesøen skal fortsat have tilført ilt

- Vandkvaliteten i søer og vandløb skal forbedres

- Bevarelse af vådområder og naturpleje skal forbedre

levesteder for hjemmehørende arter

- Bjørneklo, gyldenris, mink og andre invasive arter skal

bekæmpes

- Naturplejegrupper og partnerskabsprojekter om .

naturpleje bakkes op af kommunen

Kommuneplanens retningslinjer for beskyttelsesområderne

skal sikre og forbedre natur-, land skabs- og

kulturværdierne herunder den biologiske mangfoldighed .

Formålet er at sikre værdierne, da de er værdifulde i sig

selv, er med til at gøre vores liv rigere, og da vi har en

forpligtelse til at give værdierne videre til kommende

generationer .

Sikring og forbedring af naturværdierne i kommuneplansammenhæng

indebærer udpegning af kerneområder

og spredningskorridorer for vilde dyr og planter .

I den kommende planperiode vil disse udpegninger blive

suppleret med udpegninger af potentielle naturområde,

der på sigt kan udvikles et mere finmasket naturnet .

Furesø Kommune er som Countdown 2010 kommune

forpligtet til at yde en særlig indsats for at sikre den

biologiske mangfoldighed . Fragmentering af naturen og

invasive arter er de største trusler mod den bio logiske

mangfoldighed . Derfor foreslås det i forslag til Agenda 21

handlingsplan 2009, at kommunen kortlægger de invasive

arter og deres udbredelse og udarbejder en bekæmpelsesplan

.


6 . Natur og landskab | 2009 |

105


Grønne kiler. Retningsliniekort.

106 | 6 . Natur og landskab | 2009


Et andet mål i Plan og Agenda 21 – strategien er at inddrage

borgere, foreninger, organisationer og erhvervslivet

. De skal deltage aktivt i kommunes udvikling . Deres

viden og idéer skal nyttiggøres . Det uddybes således i

strategien:

- Samspillet mellem borgere, erhvervsliv og Furesø

Kommune skal bidrage til at virkeliggøre en bæredygtig

udvikling

- Arbejdet med at bevidstgøre børn og unge om natur

og miljø skal styrkes via oplevelser og undervisning i

naturen

- Interesseorganisationer skal have gode muligheder for

at bidrage med idéer til kommunens udvikling

Retningslinier

De retningslinier, som er markeret med *) i det følgende

har en speciel status . De stammer fra Fingerplanen, og

indholdet i disse retningslinier kan kun ændres, hvis

miljøministeren beslutter at ændre Fingerplanen .

Fælles retningslinier

for indre og ydre grønne kiler

6.1

Fingerplanen udpeger grønne kiler mellem byfingrene .

De grønne kiler består af indre grønne kiler og ydre

grønne kiler .

- Byrådet vil invitere borgere, foreninger, organisationer

og erhvervsliv til debat og lægge dagsordener

og referater af byrådets møder og udvalgsmøder

på kommunens hjemmeside .

Byrådets opfølgning

- Udarbejde en grøn plan for natur, landskab,

kulturhistorie og friluftsliv i landområderne

- Revidere skovrejsningsplanen

- Revidere de geologiske interesseområder

- Udarbejde Vand- og Natura 2000 handlingsplaner

6.2

De grønne kiler forbeholdes overvejende almen, ikke

bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for landbrugsmæssig

anvendelse . *)

6.3

De grønne kiler skal friholdes for yderligere bebyggelse

og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige

formål – herunder bymæssige friluftsformål - samt anlæg

til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens

adgang til og benyttelse af områderne til almene,

rekreative formål .

6 . Natur og landskab | 2009 |

107


Arealer, hvor der ikke kan placeres arealkrævende friluftsanlæg. Retningsliniekort.

108 | 6 . Natur og landskab | 2009


6.4

I forbindelse med administration af anden lovgivning skal

der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser

lægges vægt på at sikre de grønne kilers rekreative funktion

.

6.5

Åbne, ubebyggede arealer i byzone, der indgår i de

grønne kiler, skal friholdes for bymæssig bebyggelse .

Øvrige arealer skal forblive i landzone .

6.6

Ved etablering eller udvidelse af husdyrhold, skal der

foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for

friluftsinteresserne . Det skal ved den konkrete afgørelse

om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår

sikres, at husdyrholdet ikke er til gene for den

rekreative oplevelse og benyttelse af områderne .

6.7

De grønne kiler skal friholdes for vindmøller samt nye

anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre

væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative

anvendelse og oplevelse .

6.8

Befolkningens adgang til de grønne kiler skal opretholdes

og forbedres .

6.9

Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige

friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige .

6.10

I de grønne kiler kan der etableres støttepunkter for

friluftslivet ved oplevelsesmuligheder, når det efter en

konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne .

Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god

stiadgang . De kan indrettes i eksisterende bygninger

eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller

overnatnings anlæg . I støttepunkter kan der etableres

begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv .

6.11

Der kan etableres primitive teltpladser, hvis det efter en

konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne .

Retningslinier

specielt for de indre grønne kiler

I de indre grønne kiler gælder udover ovenstående retningslinier

følgende:

6.12

De indre grønne kiler skal friholdes for yderligere etablering

og udvidelse af store areal- og bygningskrævende

anlæg til fritidsformål, herunder anlæg, som har en

lukket karakter i forhold til almen brug . Der kan etableres

mindre anlæg som støttepunkter til det almene friluftsliv

og ske mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det

almene friluftsliv . *)

6.13

Der kan ikke placeres støjende friluftsanlæg i de indre

grønne kiler, med mindre der er tale om allerede støjbelastede

arealer, der ikke kan støjbeskyttes . *)

Retningslinier

specielt for de ydre grønne kiler

I de ydre grønne kiler gælder foruden ovenstående fælles

retningslinier for de indre og ydre grønne kiler følgende:

6 . Natur og landskab | 2009 |

109


Landbrugsområder. Retningsliniekort.

110 | 6 . Natur og landskab | 2009


6.14

I de ydre grønne kiler kan areal- og bygningskrævende

friluftsanlæg placeres eller udvides under hensyntagen til

stedets landskabs-, natur- og kulturværdier . Dog kan der

ikke placeres arealkrævende friluftsanlæg i de på kortet viste

områder . *)

Terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang .

Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og

knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod

landskabshensyn eller medfører støj- eller trafikgener . Der

må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet

belysning ved bygninger og parkering .

6.15

Naturskoler, fritidscentre, besøgsgårde og tilsvarende

begrænsede bygningsanlæg kan etableres eller indrettes

i eksisterende bygninger i de ydre grønne kiler, når anvendelsen

efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne

.

6.16

Flyvestation Værløse udpeges til grønt støttepunkt . Der kan

indrettes aktiviteter med kulturelle formål og fritidsformål

og erhverv i tilknytning hertil i eksisterende bygninger i det

til formålet afgrænsede område (rammeområde 16D1) . *)

6.17

I de ydre grønne kiler skal støjende friluftsanlæg i videst

muligt omfang undgås, men i givet fald placeres på allerede

støjbelastede arealer . Støjende friluftsanlæg skal støjbeskyttes

i fornødent omfang . *)

6.18

På Flyvestation Værløse kan der ikke etableres støjende

friluftsanlæg .

Anlæg i søerne

6.19

Der kan ikke etableres nye anlæg til sejlads i søerne .

Kolonihaver

6.20

Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver

(nyttehaver o .l .) .

Der udlægges ikke areal til nye kolonihaver i denne kom-

muneplan .

6.21

Nye kolonihaver skal planlægges som en integreret del af

den lokale og regionale grønne struktur med fællesarealer

og stier, som kan benyttes af offentligheden . Eksisterende

havekolonier inddrages tilsvarende i den grønne struktur .

Landbrug

6.22

De Særligt Værdifulde Landbrugsområder skal søges opretholdt

til landbrugsformål .

6.23

I det omfang landbrugsarealer inddrages til byformål,

tekniske og rekreative anlæg mv ., skal der i videst muligt

omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom

de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og

størrelse samt mulighederne for jordfordeling .

6.24

Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem

eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse

som f .eks . boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter

undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative

anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår .

6 . Natur og landskab | 2009 |

111


Skovrejsning. Retningsliniekort.

112 | 6 . Natur og landskab | 2009


6.25

Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFLområder)

(jf . kort) søges landbrugsdriften ekstensiveret

via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) .

Skovrejsning

6.26

Kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder og

områder, hvor skovrejsning er uønsket (jf . kort) .

6.27

De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne)

ønskes tilplantet med skov .

6.28

Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket

(negativområderne) må der ikke plantes skov .

6.29

Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan

der plantes skov .

6 . Natur og landskab | 2009 |

113


Beskyttelsesområder. Retningsliniekort.

114 | 6 . Natur og landskab | 2009


Beskyttelsesområder

6.30

Kommuneplanen udpeger beskyttelsesområder for

landskabs-, natur-, og kulturværdier med henblik på at

sikre og forbedre de landskabs-, natur- og kulturværdier,

som de enkelte beskyttelsesområder er udpeget til at

varetage .

6.31

Inden for beskyttelsesområderne må tilstanden eller

arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhæn-

gende landskaber eller enkeltelementer ikke ændres, hvis

det forringer deres værdi eller reducerer muligheden for

at genoprette eller styrke landskabets karakter og oplevelsesmuligheder

. Ændringer kan ske, når det medvirker til

at genoprette eller styrke landskabets karakter eller sker i

medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning

eller lokalplan .

6.32

I beskyttelsesområder må der som hovedregel ikke planlægges

eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det,

der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug

og skovbrug, eller inddrages arealer til byudvikling,

råstofindvinding og placering af ren jord . Bygninger og

anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og

udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse

samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og

kulturværdierne . Stier, småveje og levende hegn skal

bevares .

6.33

Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med

ønske om etablering af intensivt husdyrhold, foretages

en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-,

natur- og kulturværdierne . Det skal i den kon krete

afgørelse sikres, at områdernes særlige værdier ikke

påvirkes negativt .

6.34

Inden for beskyttelsesområder skal der generelt

tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse

og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne .

Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder,

der er særligt sårbare .

6.35

Staten har udpeget EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområder

(Natura 2000 områder) . Inden for disse

områder må der ikke ske forringelse af naturtyper og

levesteder eller ske forstyrrelse af betydning for de arter,

for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning

fra ændringer uden for områderne .

6.36

Kommuneplanen udpeger kerneområder og spredningskorridorer

for vilde dyr og planter . Der må ikke foretages

ændringer, som overskærer spredningskorridorer,

reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorers

biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende

foranstaltninger . Spredningsmulighederne for planter og

dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende

naturområder eller ved etablering af nye naturområder .

6.37

Inden for de i kommuneplanen afgrænsede kirkeomgivelser

ved Kr . Værløse og Farum kirker (jf . kort) må

byggeri, anlæg og skovplantning ikke gennemføres, hvis

det forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og

landskab eller landsbymiljø .

6 . Natur og landskab | 2009 |

115


116 | 6 . Natur og landskab | 2009

Kirkeomgivelser ved Farum Kirke. Retningsliniekort.

Kirkeomgivelser ved Kirke Værløse Kirke. Retningsliniekort.


Natura 2000 områder. Retningsliniekort

6 . Natur og landskab | 2009 |

117


Lavbundsarealer. Retningsliniekort.

118 | 6 . Natur og landskab | 2009


Det øvrige landområde

6.38

I det øvrige landområde dvs . uden for de udpegede

beskyttelsesområder skal naturområder og småbiotoper

samt landskabelige og kulturhistoriske helheder og

enkeltelementer i videst muligt omfang bevares . Det skal

generelt være muligt at etablere nye naturområder og

småbiotoper .

Nyt byggeri skal tilpasses den lokale byggeskik . Stier,

småveje og hegn skal så vidt muligt bevares .

6.39

I landsbyerne Kr . Værløse, Stavnsholt og Bregnerød skal

de karakteristiske bygninger og oprindelige træk bevares,

og sammenhængen med kulturhistoriske træk i de omgivende

dyrkede arealer skal opretholdes .

Lavbundsarealer

6.40

Kommuneplanen udpeger lavbundsarealer både inden for

beskyttelsesområder og i det øvrige landområde

6.41

På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt

undgås . Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal

udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i

fremtiden kan genetableres som våd område eller eng .

6.42

Bundsmose og Bringe Mose er udpeget til lavbunds-

arealer, der kan genoprettes til vådområder jf . Vandmiljø-

plan II . Her kan der gennemføres undersøgelser, projekter

og etablering af vådområder for at reducere udvasknin-

gen af næringsstoffer til vandmiljøet . Der må ikke med-

deles tilladelse til byggeri, anlæg mv ., som forhindrer, at

det naturlige vandstandsniveau kan genskabes .

6 . Natur og landskab | 2009 |

119


120 | 7 . Børn, unge og ældre | 2009


7. Børn, unge og ældre

Byrådets vision

• Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud

fra deres individuelle forudsætninger og som en

del af sociale fællesskaber .

• Et varieret boligudbud skal imødekomme

forskellige boligbehov i forhold til alder og fysisk

formåen .

Furesø Kommune skal have boliger og boformer

for ældre, som understøtter forskellige pleje- og

omsorgsbehov samt behovet for tryghed i boligen .

Furesø Kommune skal sikre, at ældres behov for

tilgængelighed i og omkring boligen – til og fra

indkøb, kultur, sport med mere – tilgodeses .

Furesø Kommune skal være udviklende, sikre

effektivitet og sammenhæng mellem de

forskellige fagområder, således at borgere med

funktionsnedsættelse kompenseres og oplever, at

tilbuddene er koordinerede .

• Der skal således skabes muligheder for, at borgere

med funktionsnedsættelse kan deltage aktivt i

samfundslivet ud fra den enkeltes egne ønsker,

muligheder og behov på lige vilkår med andre

borgere .

Furesø Kommune i dag

Børn og unge

Furesø Kommunes dagtilbud for børn i aldersgruppen

0-6 årige omfatter dagplejen og 4 områdeinstitutioner

med hver 7-9 afdelinger . Desuden er der 3 selvejende

institutioner og 1 puljeinstitution .

Der er pasningsgaranti til de kommunale dagtilbud .

Fritidstilbuddene for børn i 0 . til og med 6 . klasse

er samlet i syv distriktsinstitutioner . Tilbuddene

er overvejende placeret i eller ved skolerne . Nogle

selvejende fritidshjem og fritidsklubber i Farum ligger

selvstændigt i lokal områderne .

Tilbud til de unge i kommunen er organiseret i Klub

789 og Ungehuset . De er placeret på Ballerupvej

i Værløse, i Hareskovby og i Farum Midtpunkt .

Derudover har 4 fritids klubber også et tilbud til 7 . og

8 . klasse .

Skolerne i kommunen omfatter 7 folkeskoler med

elever fra 0 . til og med 9 . klasse, en 10 . klasse skole

og en ungdomsskole . Alle 10 klasserne er samlet

i Jonstrup . Der er tillige 2 privatskoler og et privat

gymnasium i Farum .

Ældre

Furesø Kommunes tilbud til ældre på boligområdet

omfatter primært plejeboliger samt almindelige

ældreboliger . Endvidere har boligselskaberne en

række boliger, som kan søges af alle +60 årige .

I kommunen ligger der 4 kommunale plejehjem, 3

område- og aktivitetscentre, 1 genoptræningscenter,

2 daghjem og 15 ældrevenlige boligenheder . Plejehjemmene

fordeler sig med 1 i Farum og 3 i Værløse . I

Farum ligger desuden et pleje- og daghjem for blinde

og svagtseende, der drives af regionen . Kommunen

har anvisningsret til 260 seniorboliger som er fordelt

på 3 boligselskaber .

Plejetilbudende er moderne eller nyrenoverede, inden

for de sidste par år, som fx plejehjemmet Ryetbo .

Handicappede og voksne med særlige behov

Der er vedtaget en handicappolitik i 2008, som

beskriver rammerne for det fremtidige arbejde med

handicappede og andre med særlige behov .

Furesø Kommune har 4 botilbud for udviklingshæmmede

med i alt 27 pladser og et bofællesskab

for sindslidende med plads til 5 beboere . Der er 2

7 . Børn, unge og ældre | 2009 |

121


Børn og unge. Redegørelseskort og retningsliniekort.

122 | 7 . Børn, unge og ældre | 2009


aktivitets- og samværstilbud for sindslidende og 1 for

udviklingshæmmede i kommunen .

Der rådes over 49 boliger (lejligheder) til handicappede

og borgere med særlige behov .

Politikker

Kommunen har en række politikker for områder, der

omfatter børn, unge og ældre . For børn og unge er der

udarbejdet en sammenhængende børne- og ungepolitik:

”Børn og Unge i Furesø Kommune” . Politikken

omfatter 4 hovedområder: Skoler, småbørnsinstitutioner,

fritidshjem og klubområdet samt indsatsen for

børn og unge med særlige behov .

På social- og sundhedsområdet arbejdes der med sundhedspolitik,

handicappolitik og frivilligheds politik .

For ældre er der udarbejdet ”Ældrepolitik Furesø

Kommune 2007-2017” og “Strategi på ældreområdet

Furesø Kommune 2007-8” .

Af strategien fremgår det, at der bl .a . skal udarbejdes

en analyse af behovet for plejeboliger i kommunen de

kommende år, og at der skal udarbejdes en analyse af

behovet for aflastnings-, genoptrænings- og akutboliger

samt en oversigt over kommunens visiterede

boligtilbud til ældre .

Aldersfordeling i kommunen

Den fremtidige aldersfordeling i kommunen fremgår af

Furesø kommunes befolkningsprognose 2009-2021 .

Vuggestue og dagplejebørn

Frem til 2017 forventes der et fald på 89 børn i antallet

af 0-2 årige . Fra 2018 til 2021 forventes en stigning i

antallet op til det niveau, der var i januar 2009 .

Børnehavebørn

I perioden 2009-2017 forventes et fald i antallet af

3-5 årige på 154 børn svarende til 10 % . Herefter vil

der ske en stigning, men antallet vil ikke nå helt op på

niveauet fra 2009 .

Skolebørn

Antallet af skolesøgende børn forventes at falde helt

frem til år 2021 . Faldet i perioden 2009-2021 forventes

at blive på 466 børn svarende til 7 % .

Unge

Frem til år 2016 forventes en stigning på 402 unge i

gruppen af 17-25 årige svarende til 14 % . Herefter forventes

et lille fald, så antallet af unge i Furesø Kommune i

2021 vil være 333 flere end i 2009 .

Ældre

Det samlede antal borgere over 65 år forventes at stige

fra 6 .523 i 2009 til 7 .883 i 2021, svarende til en stig ning

på godt 20 % . Denne tendens er ikke unik for Furesø

Kommune . Også på landsplan vil der blive mange flere

ældre .

Frem til 2016 forventes antallet af 65-79 årige at stige

med 675 . Fra 2017 og til 2021 vil antallet falde, og i 2021

vil der være 520 flere 65-79 årige end i 2009, svarende

til en stigning på 10 % . Antallet af borgere over 80 år vil

være konstant stig ende fra 1 .370 i 2009 til 2 .210 i 2021,

en vækst på godt 60 % .

Befolkningsudviklingen og de 7 skoledistrikter

Af de 7 skoledistrikter i kommunen er det kun i skoledistrikterne

Søndersø og Lyngholm, at der forventes

højere indbyggertal i 2021 end i januar 2009 . Den største

ændring forventes at være i Søndersø- distriktet efter

år 2017, hvor de første boliger på Flyvestation Værløse

forventes at blive taget i brug . I Lyngholm-skoledistrikt

forventes der en stigning frem til år 2018, hvorefter der

forventes et lille fald . I de øvrige 5 skoledistrikter forventes

der jævnt faldende indbyggertal .

7 . Børn, unge og ældre | 2009 |

123


Ældre området. Redegørelseskort og retningsliniekort.

124 | 7 . Børn, unge og ældre | 2009


Byrådet vil i fremtiden

For at tilpasse institutionskapaciteten til det forventede

fald i antallet af børn, planlægges der allerede i

2009 med en række forandringer på institutionsområdet

med bl .a . ombygninger, nedlæggelser og

udbygninger .

På skoleområdet har Byrådet besluttet at ændre

skoledistrikterne for at sikre, at den enkelte skole kan

optage eleverne i skoledistrikterne . Stenvadskolen

og Bybækskolen sammenlægges til én ny 3½ sporet

skole, Lyngholmskolen, på Stenvadskolens grund . Der

sker mindre ombygninger på den eksisterende skole,

og der bygges en ny fløj med forventet ibrugtagning

august 2009 . Beslutningen er truffet på grund af

faldende elevtal og nedslidte skolebygninger .

Tilbud til unge i kommunen skal medvirke til, at de

unge bliver boende i kommunen, samtidig med at de

gennemfører en ungdomsuddannelse . Ungemiljøet

skal udvikles gennem vedtagelse af en ungepolitik,

og muligheden for at etablere et ungekulturhus skal

undersøges .

Der planlægges arealer i Stavnsholt landsby til nye

ældrevenlige boliger på Skolelandbrugets område .

Skolelandbruget planlægges flyttet til arealer ved

Fritidsklubben Furesøgård .

For at imødekomme et større antal ældre i Furesø

Kommune planlægges der etablering af et nyt plejehjem,

et nyt og større genoptræningscenter og flere

ældreegnede boliger . Der planlægges yderligere plejehjemspladser

og bofællesskaber for sindslidende og

misbrugere og et værested for udviklingshæmmede .

Der er ikke planlagt udlæg af nye arealer til institutioner

ud over de allerede eksisterende . Med hensyn til

retningslinier henvises til hovedstruktur og rammer .

Agenda 21

Kommunen vil skabe rammer for, at alle børn kan

cykle eller gå i skole . Kommunale skoler udpeges som

fokus område i klimaplanen, og den nye Lyngholmskole

skal delvist opvarmes via jord- og solvarme .

Lyngholm skolen skal være særlig kendt for at gøre

noget særligt for klimaet .

Byrådets opfølgning

• Etablere en ny centralt beliggende ungdomsklub i

Farum

• Etablere et nyt og større genoptræningscenter

• Udarbejde lokalplan for et nyt plejehjem

• Etablere boliger til unge med ADHD og autisme

• Etablere plejehjemspladser og bofællesskaber for

sindslidende og misbrugere

• Udarbejde udkast til bofællesskab for 15-18

ældre udviklingshæmmede samt værested for

udviklingshæmmede

7 . Børn, unge og ældre | 2009 |

125


126 | 8 . Kultur og fritid | 2009


8. Kultur og fritid

8_Kultur og fritid

Byrådets vision

• Sammenhængskraften i kommunen skal øges ved

at styrke fællesskab og sikre rum, tilgængelighed

og stor mangfoldighed på kulturområdet .

Furesø Kommune skal være en af landets førende

kommuner, når det gælder borgeres deltagelse i

folkeoplysende aktiviteter og samvær .

• Der skal være mulighed for, at fysisk udfoldelse er

en fast del af hverdagen for alle borgere i Furesø

Kommune .

• Kommunens borgere skal have adgang til den

lokale kulturarv

• Kulturarven i kommunen skal beskyttes og bæres

videre i den fremtidige udvikling .

Furesø Kommune i dag

Furesø Kommune har et rigt og blomstrende kultur-,

idræts- og fritidsliv med mange aktive borgere . Kommunen

rummer en bred vifte af fritids- og idrætsanlæg,

som blandt andet udspringer af Farum kommunes ambition

om at have en position som en af de førende idræts

kommuner i Danmark .

I kommunens forskellige byområder er der et stort antal

velholdte og relativt nye idrætsanlæg .

Den kulturelle infrastruktur i kommunen er veludbyg get

og giver plads til både det smalle og det brede, det etablerede

og det nye, det velkendte og det fremmede .

Vigtige dele af kulturlivet i kommunen omfatter foreningslivet,

bibliotekerne, musikskolen og kulturhusene .

Der er ca . 70 tilskudsberettigede foreninger med et

samlet medlemstal på 19 .800 personer, såvel amatører

som udøvende på højt professionelt plan . Forenings livet

spænder vidt og omfatter bl .a . teater, kunst, spejderbevægelsen,

fritidsundervisning, natur- og idrætsforeninger .

Der er tre biblioteker i kommunen: Værløse Bibliotek

(hovedbibliotek), Farum Bibliotek og Hareskov Bibliotek

(kombineret skole- og folkebibliotek) . De tre biblioteker

udgør til sammen Furesø Bibliotekerne .

Furesø Kommune har en af landets største musikskoler for

børn og unge - Furesø Musikskole .

Kulturhusene Galaksen i Værløse og Farum Kulturhus

er kommunens store, centralt placerede kulturarenaer

og mødesteder . I Galaksen er der plads til større kulturarrangementer

med op til 440 sidepladser eller 800

ståpladser . Farum Kulturhus danner rammen om en række

forskellige kulturtilbud som bibliotek, aviscafé, musikskole,

billedskole, Film Art skole, gallerier og værksteder

for keramik mm .

Andre kulturinstitutioner

Kommunens museumsvirksomhed, Furesø Museer

omfatter tre historiske huse: Mosegården i Værløse ,

Ellegården og det arbejdende museum Cornelen i Stavnsholt

. Husene indeholder samlinger og udstil linger, der

tilsammen dækker Furesø Kommunes lokalhistorie fra

oldtiden til i dag . Desuden omfatter Furesø Museer Immigrantmuseet,

der i dag har til huse på Farumvejgård, men

som i 2009 vil blive flyttet til Farum Kulturhus .

Herudover byder Furesø Museer på forskellige andre

kulturtilbud . Skovhuset ved Søndersø er et galleri i

naturen, der rummer skiftende kunstudstillinger . Kultur i

det fri omfatter skulpturparken Fredtofteparken i Farum,

foruden 59 skulpturer placeret forskellige steder i det

offentlige rum .

Der er seks forsamlingshuse i kommunen, der også bruges

til offentlige arrangementer . Forsamlingshusene danner

rammerne om det frivillige kulturliv i lokalsamfundene .

8 . Kultur og fritid | 2008 |

127


Kulturinstitutioner. Redegørelseskort.

128 | 8 . Kultur og fritid | 2009


Fritids og idrætsfaciliteter

I byområdet er kommunens største idrætsfacilitet

fodboldstadionet ”Farum Park” med plads til 10 .000

tilskuere . Stadionet er hjemmebane for FC Nordsjælland

. I tilknytning til Farum Park er der konferencecenter

med restaurant, hotel og mødefaciliteter .

I tilknytning til skolerne er der idrætsanlæg, der

imødekommer forskellige behov for halsport og

udendørs idrætsaktiviteter . Kommunen har to svømmehaller:

Farum Svømmehal med konkurrencemål

og Værløse svømmehal med særlige faciliteter til

småbørnsfamilier .

I Farum Nord er en større danseskole etableret i det

tidligere soldaterhjem ved den gamle Farum Kaserne .

Uden for byområdet ved Furesøen i Nørreskoven

ligger søsportscenteret ”Furesø Bad” . Furesø Bad

indeholder badestrand, kiosk, havneanlæg, anløbsbro

for bådfarten samt restaurant . Badestranden er anlagt

med sandstrand og badebroer . Der er også bademuligheder

i Farum Sø og Søndersø .

Søsportscenteret Furesø Bad er hjemsted for roklubber,

en sejlklub og en windsurfingklub . Derudover er

der kano- og kajakklubber ved “Skaldepanden” og

bådudlejning ved Farum sø .

I de seneste år har der været vækst i nye faciliteter

indenfor golfsporten . Der er i dag to golfbaner i kommunen,

Værløse Golfklub og Furesø Golfklub, og en,

mere naturpræget golfbane er under etablering på

øvelsesterrænet til den tidligere Farum Kaserne .

Ridesporten har mange tilbud i kommunen . Der er

rideskoler i Værløse og Hareskoven, gode muligheder

for at ride i skovene, og rundt om i kommunen findes

mange privatejede ejendomme med ridefaciliteter .

Furesø Kommune har i forbindelse med Forsvarets lukning

af Flyvestation Værløse udarbejdet en Masterplan med

visioner for området . I denne foreslås en stor del af flyvestationens

bygninger og arealer udlagt til et bredt felt af

rekreative formål . Masterplanen danner grundlag for kommuneplanen

. Realisering af planen er imidlertid afhængig

af det fremtidige ejerskab for den tidligere Flyvestation og

omfanget af fredningen .

Naturen

Kommunen byder på en mangfoldighed af skønne naturområder

til glæde for friluftslivet . De mange og store

skove i kommunen, de beskyttede mose- og vådområder

samt de grønne kiler og området med den tidligere Værløse

Flyvestation danner udgangspunkt for fine natur - og

kulturlandskabsoplevelser og understøtter mulighederne

for motion og et fysisk aktivt liv . I naturen bliver de forskellige

rekreative behov og interesser tilgodeset ved en lang

række faciliteter og et netværk af stier og småveje, der

sikrer adgang til naturen .

Kulturarv

Kulturarven betyder meget for vores oplevelse og forståelse

af byerne og landskabet . Kulturarven er den synlige

historie i omgivelserne, som herved får en særlig kvalitet

og identitet . Kulturarven afspejler tilpasning til natur og

landskab og fortæller om samfundsudviklingen .

Furesø Kommune har flere bevaringsværdige landsbyer

og mindre lokalsamfund med kulturhistoriske værdier .

Det gælder landsbyerne Bregnerød og Stavnsholt og

mindre områder i byerne . Eksempelvis området omkring

Farum Kirke og Farum Hovedgade og den gamle del af

Kirke Værløse . Disse er alle omfattet af lokalplaner med

bevaringsbestemmelser . Se kort der viser områder der er

omfatter af omfattet af bevarende lokalplaner .

Desuden er der i forbindelse med udarbejdelse af

Masterplanen for den tidligere Flyvestation Værløse

foretaget en registrering af bevaringsværdige

8 . Kultur og fritid | 2008 |

129


130 | 8 . Kultur og fritid | 2009


ygninger og anlæg i området . Registreringen af de

bevaringsværdige bygninger på flyvestationen fremgår

af kort bilag B i kommuneplanens rammedel .

Ud over de bevaringsværdige bygninger, der har

regional eller lokal betydning, rummer kommunen

tre fredede bygninger med kulturhistoriske kvaliteter

af national betydning . Bygningerne omfatter dele af

bygningsanlæggene på Farum Præstegård, Farumgård

og Kulhus .

Der er tidligere i forskellige sammenhænge udarbejdet

en række beskrivelser af bevaringsværdige huse i

kommunen . Dette arbejde bør følges op med en mere

systematisk gennemgang og registrering af bygningerne

med henblik på at udpege de bevaringsværdige

bygninger og sikre disse gennem fremtidig kommune-

og lokalplanlægning .

Det samme bør gælde for de bevaringsværdige helheder

. Enkelte kulturhistoriske spor og helheder er udpeget

gennem den tidligere regionplanlægning . Det

gælder blandt andet Fægyden og systemet af jagtveje

fra de enevældige kongers tid i Hareskoven . Disse skal

suppleres med andre bevaringsværdige strukturer

og kulturmiljøer, der fortæller en betydningsfuld

historie . Det kunne eksempelvis være nyere kulturmiljøer

som Farum Midtpunkt, der på en gang både

er unik og samtidig meget karakteristisk for sin tid og

strømning erne i samfundet dengang, og det kunne

være den tidligere Flyvestation Værløse, der med sine

anlæg og bygninger fortæller krigshistorie .

Byrådet vil i fremtiden

Udvikling af byerne

Byerne skal udvikles, så de understøtter sammenhængskraft

i kommunen og styrker fællesskab og forskellighed .

Byen skal sikre rum og tilgængelighed på kulturområdet .

Et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner, foreninger

og borgere om forskelligartede kulturevents skal være

med til at skabe sammenhængskraft mellem de forskellige

lokalområder i kommunen .

Byens rum og pladser, veje, parker og sportsområder skal

invitere til fysisk udfoldelse og forskellige former for leg og

bevægelse for alle aldersgrupper .

I byens rum skal børn og unge have mulighed for oplevelser

med kunst og kultur - både som tilskuere og som

deltagere . Det sigte skal indgå i en byrums- og en arkitekturpolitik,

der fastlægger, hvordan byerne og byrummene

kan indrettes, så byerne gøres mere levende og smukke .

Kommunen vil igangsætte arbejdet med en arkitekturpolitik,

der fastsætter overordnede målsætninger for

arkitekturen i Furesø Kommune, herunder retningslinier

for bebyggelsen i det åbne land .

Furesø Kommune vil sætte fokus på de kulturhistoriske

bevaringsværdier, såvel bygninger og enkeltelementer

som mere samlede miljøer i byerne og det åbne land .

Kommunen vil fortsætte arbejdet med at sikre de værdifulde

bygninger, enkeltelementer og miljøer gennem lokalplanlægning

og ved at inddrage hensynet til bevaringsværdierne

i landszone- og byggesagsbehand ling .

I forlængelse af dette vil kommunen sætte gang i arbejdet

med registrering og kortlægning af bevaringsværdige

bygninger og miljøer med henblik på deres optagelse som

bevaringsværdige i kommende kommuneplan .

Tilgængeligheden i byerne og mellem byerne og natur en

skal forbedres . De enkelte stiforløb skal forbindes, og der

skal skabes adgang til vigtige udsigts punkter og til historiske

stiforbindelser .

Stinettet skal fortsat udbygges bl .a . med stier for forskellige

typer brugere .

8 . Kultur og fritid | 2008 |

131


Nuværende lokalplaner der indeholder bevaringsbestemmelser, fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger på

Flyvestation Værløse. Redegørelseskort.

132 | 8 . Kultur og fritid | 2009


Byrådets opfølgning

• Tilbyde alle børn og unge oplevelser med kunst og

kultur - både som tilskuere og som deltagere .

• Sikre samarbejde mellem kulturinstitutioner, fore-

ninger og borgere om at etablere kulturevents, der

kan skabe sammenhængskraft mellem de forskellige

lokalområder i kommunen .

Retningslinier

8.1

Borgernes forskellige kulturer og kulturbehov skal under-

støttes på en måde, der skaber gensidig anerkendelse og

kulturelt fællesskab, der bygger bro over forskelligheder .

8.2

Det aktive foreningsliv skal sikres ved, at der stilles lokaler til

rådighed .

8.3

Borgerne skal have mulighed for at opsøge ekstraordinære

kunst- og kulturoplevelser i kommunen .

8.4

I det professionelle kulturtilbud skal høj kvalitet og fortsat

udvikling sikres ved at bevare de kulturinstitutioner, der skal

tegne Furesø Kommune .

Se placering af større friluftsanlæg på kort i afsnittet Natur og Landskab .

• Udarbejde en arkitekturpolitik og en byrumspolitik for

kommunen .

• Iværksætte arbejdet med kortlægning af kulturhistor-

iske bevaringsværdier i kommunen .

8.5

Udvikling af oplevelser, der kan præsenteres i det offentlige

rum, på andre steder eller tidspunkter end sædvanligt, med

nye samarbejdspartnere eller via nye ”sprog” skal støttes .

8.6

Initiativer og anlæg, der styrker borgernes muligheder for at

dyrke daglig motion, skal prioriteres

8.7

Områder, der er vist på kort, er omfattet af lokalplaner, der

indeholder bevaringsbestemmelser . I forbindelse med ny

lokalplanlægning og administration af eksisterende planer

skal områdernes kulturhistoriske bevaringsværdier og karakteristiske

træk bevares og understøttes .

8 . Kultur og fritid | 2008 |

133


134 | 9 . Klima og energi | 2009


9. Klima og energi

Byrådets vision

Furesø Kommune skal bidrage til at reducere

klimapåvirkningerne og samtidig opnå besparelser

på energiforbruget .

Furesø Kommune skal tage højde for

klimaændringer .

Furesø Kommune skal basere sig 100 % på

vedvarende energi .

Furesø Kommune skal på længere sigt bliver CO 2

neutral

Furesø Kommune i dag

At være klimakommune

Byrådet har besluttet, at Furesø Kommune skal være

klima kommune . Det betyder, at kommunen forpligter

sig til at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året . På

længere sigt skal Furesø Kommune blive CO 2 neutral .

Byrådet vedtog i ”Plan- og Agenda 21 strategi 2008” at

fastlægge krav til bæredygtigt byggeri, byomdannelse og

byudvikling og at udarbejde en klimaplan med konkrete

mål og virkemidler for CO 2 besparelser og klimatilpasninger

.

Klimahandlingsplanen skal beskrive, hvordan kommunen

konkret vil opnå sine reduktionsmål . Klimahandlingsplanen

skal udarbejdes på baggrund af en registrering af,

hvor de største CO 2 -udledninger finder sted i Furesø Kommune

som geografisk område . Der findes i dag oplysninger

om CO 2 udslip på landsplan .

Furesø Kommune skal samtidig udarbejde en Agenda

21 handlingsplan . Kommuneplanen vil skabe rammerne

for flere af projekterne i Agenda 21 handlingsplanen og

klimahandlingsplanen og for de sektorplaner, hvor nogle

af projekterne forankres .

Klimabegrænsning og klimatilpasning

Furesø Kommune skal udvikles bæredygtigt i både økonomisk,

social og klimamæssig forstand . Bæredygtighed i

klimamæssig forstand handler om at reducere udslippet

af drivhusgasser . Her rummer byerne særlige potentialer,

fx gennem modernisering af bygnings massen, reduktion

af energiforbrug, udskiftning til fornybare energikilder og

byfortætning med mindre behov for biltrafik .

Kommunen skal også klimatilpasses, så konsekvenserne

af et foranderligt klima kan håndteres . Klimatilpasning

handler om bl .a . håndtering af de forventede ekstra nedbørsmængder

i form af ekstreme regnskyld . Ved tilpasning

kan man på en omkostningseffektiv måde mindske

de ødelæggelser, som klimaforandringer vil føre med sig .

Desuden vil man kunne mindske risikoen for skader .

Mere og kraftigere regn.

Statistisk set er der gennem de senere år registreret en

højere frekvens af mere regn og kraftigere regnskyl . De

mange kraftige regnskyld stiller ekstra krav til afledning af

tag- og overfladevand i Hovedstadsområdet og Nordsjælland

pga . den høje bebyggelsestæthed og høj grad af

faste belægninger .

I Furesø Kommune gav kraftige regnskyl i sommeren

2007 anledning til, at kloakkerne blev overbelastede ,og at

opblandet regn - og spildevand løb ind i nogle kældre .

Nedsivning og afstrømning af nedbør

Hvis regnvand kan håndteres lokalt, begrænses generne

af oversvømmelser . Samtidig reduceres udledninger

af opblandet regn- og spildevand til vandløb og søer .

Derfor bør tag- og overfladevand i så stor udstrækning

som muligt ledes ud på jorden eller nedsives . Asfalt- og

flisebelagte arealer kan erstattes af porøse overflader, hvor

regnvand kan nedsives i stedet for at blive ledt til kloaksystemet

. Det vil sige, at jo mindre omfang af hårde overflader,

desto bedre er muligheden for at bortlede vandet

via nedsivning til grundvandet .

9 . Klima og energi | 2009 |

135


Byrådet vil i fremtiden

En fortætning af de stationsnære områder med placering

af boliger og andre byfunktioner i de centrale dele af byerne

medfører en reduktion af afstanden mellem byfunktioner

og kan mindske miljøbelastende transportformer .

Cykel og kollek tiv trafik kan blive et muligt alternativ til

bilen .

I lokalplanlægning og i kommunale dispositioner skal

muligheden for etablering af supplerende energiforsyning

undersøges, og for fremtidige boligområder vil der i lokalplanlægningen

blive stillet krav om, at byggeri opføres

som lavenergibyggeri . Det skal som hovedregel gøres

muligt at etablere supplerende energiforsyning baseret på

vedvarende energikilder : solfangere, solceller, jordvarmeanlæg

eller andet .

Vandelementer i byen

Klimaforandringernes højere frekvens af mere og kraftigere

regn skal tænkes ind i udformning af fremtidige

byomdannelse og fortætning . Der skal skabes mulighed

for, at der kan etableres vådområder i byen og for, at

så meget regnvand som muligt kan afledes lokalt . Der

skal opstilles en strategi for reduktion af gener fra fælleskloakker

ved kraftige regnskyld .

Byrådets opfølgning

• Udarbejde en klimahandlingsplan der beskriver,

hvordan kommunen vil nå CO -målet, og hvilke om-

2

råder, den vil fokusere på .

• Udarbejde en kortlægning, der viser hvor i kommunen

der er risiko for oversvømmelser .

• Udpegning af områder i kommunen, der er egnede til

nye byområder på baggrund af klimakortlægningen .

136 | 9 . Klima og energi | 2009

Ud over kloaknettets kapacitet og nedsættelse af risikoen

for oversvømmelser kan byens grønne struktur inddrages

til afvandingsløsninger . Ved at tilbageholde regnafstrømningen

lokalt kan vandet med forsinkelse og reduceret

hastighed sendes til kloakken eller nedsive i jorden .

Ved etablering af nye boligområder kan der tænkes mere

grønt . Vejafvanding kan foregå via trug eller grøfter som

forsinker afledning af regnvandet . Det separerede regnvand

kan ledes til et regnvandsbassin, som udformes som

en sø, eller der kan etableres et vådområde .

Nye vandelementer i byen kan blive til stor glæde og

attraktion for byens borgere og være en værdiforøgelse

for byen . Forudsætningerne for en succesfuld landskabsbaseret

afvanding er dog en korrekt dimensionering, at

vandkvaliteten er i orden, og at samspillet med de grønne

områders øvrige funktioner fungerer godt .

Ny dimensinoneringspraksis:

Furesø Kommune arbejder med udgangspunkt i Spildevandskomiteens

skrift 27 ud fra et nyt dimensioneringsgrundlag

for kloaksystemet . De nye vedtagne kriterier for

dimensionering forholder sig til de kraftige regnskyld . Det

betyder, at kloakledningerne fremover vil blive lagt med

en større dimension . Kriterierne indarbejdes i kommunens

næste spildevands plan .

• Arbejde med termafotografering, der viser varmeud-

slip i kommunen .

• Udpegning af områder i kommunen med særlige

behov for energitiltag .

• Udvikle en strategi med skolerne som fokusområde

og bl .a . udvikle Lyngholmskolen til klimaskole .

• Udvikle et boligområde til alternativ energiforsyning i

samarbejde med et forsyningsselskab .


9 . Klima og energi | 2009 |

137


Varmeforsyning. Redegørelseskort.

138 | 10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009


10. Større tekniske anlæg,

infrastruktur og teknik

Byrådets vision

• Grundlaget for en god forsyning med kollektive

opvarmningsformer som naturgas og

fjernvarmeer skal være til stede

• Produktion og anvendelse af vedvarende energi

skal øges

• Spildevand behandles hygiejnisk, miljømæssigt og

økonomisk forsvarligt

• Spildevandet skal renses, så det overholder

myndighedernes krav til skærpede målsætning for

Furesøen

• Risiko for oversvømmelser skal begrænses, og

regnvand skal håndteres lokalt

• Støjgener skal begrænses både ved støjkilden, ved

placering og udformning af støjfølsomme anlæg

og ved afskærmning

• Støjgener skal begrænses på en måde, der tager

hensyn til byrum, landskab og natur på stedet

• Dannelse af affald skal begrænses, og udnyttelse af

affald som ressource skal øges under hensyntagen

til miljø, økonomi og service .

• Grundlaget for en god dækning med mobilmaster

skal være tilstede

Afsnittet om Tekniske anlæg, infrastruktur og teknik

omfatter kommunens energi og vandforsyning, kloa kering,

støjforhold, affaldshåndtering og kommunikationsmaster

.

Furesø Kommune idag

Varmeforsyning

Varmeforsyningsplanen fastlægger, hvordan kommunen

skal forsynes med varme . Målet er, at flest mulige boliger

skal tilsluttes de kollektive forsyningsnet, dvs . fjernvarme

og naturgas . Fjernvarmenettet forsynes fra Hillerød

Kraftvarmeværk . Naturgas leveres af HNG . I Værløse

er et lille område i Hareskovby forsynet med naturgasbaseret

kraftvarme . Fjernvarmeværkerne i Farum og

Værløse overvejer i samarbejde med I/S Vestforbrænding

at ændre fjernvarmeleveringen til at bestå af affaldsvarme

fra Vestforbrænding .

I alle områder, som er forsynet med kollektive opvarmningsformer

som naturgas og fjernvarme, er der pligt

til at tilslutte sig denne energiform for nye brugere

og i forbindelse med nybyggeri . Tilslutningspligten er

fastlagt i lokalplaner eller i forbindelse med et konkret

anlægsprojekt .

Varmeplanen bliver løbende revideret ved godkend

else af projekter om ændring af opvarmningsform for

konkrete områder, f .eks . konvertering fra naturgas til

fjernvarme .

Vedvarende energi

Byrådet har besluttet, at Furesø Kommune skal være

klimakommune, hvilket betyder, at CO 2 udslip skal

redu ceres med 2 % om året . Derudover er der indgået

en aftale med Elsparefonden om at reducere elforbruget

med 2 % om året . Visionerne om at være en

bæredygtig kommune sætter større fokus på muligheden

for at benytte alternativ energi fra f .eks solceller,

jordvarme eller vindmøller .

Vindmøller i landområderne

Der er ikke vindmøller i Furesø Kommune . Det åbne

land er omfattet af grønne kiler og fredninger, hvor

landskaberne er friholdt for vindmøller, som kan forringe

den rekreative anvendelse og oplevelse .

Små enkeltstående vindmøller eller husstandsmøller

med spinkel konstruktion og en totalhøjde på maksi malt

25 meter kan opsættes i det åbne land efter forudgående

landzonetilladelse . Ved opstilling af husstandsvindmøller

skal der tages størst mulig hensyn til

10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009 |

139


Kloakeringsforhold. Redegørelseskort.

140 | 10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009


nabobeboelse og til de øvrige regionale interesser, der

er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder

hensyn til de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske

værdier hensynet til jordbrug, samt planmæssige

hensyn og fredninger .

Vindmøller i byområderne

Urbane vindmøller er mindre møller med en max

højde på 14 m . Urbane vindmøller kan monteres på

og omkring bygninger i byområder, og placeres i en

bymæssig sammenhæng, f .eks . i erhvervsområder . De

urbane vindmøller er under udvikling . I Danmark er

der til dato endnu ikke installeret nogen vindmøller inden

for denne kategori, men i nabolande som Sverige,

Tyskland og i Storbritannien er der flere eksempler på

disse vindmøller .

Vandforsyning

Ejendommene i Furesø kommune får vand fra en

række lokale vandværker, Farum Vandværk, Lillevang

Vandværk, Bregnerød Vandværk, Trevang Vandværk,

Værløse Vandværk og Hareskov Vandværk samt fra

udtag i Kirke Værløse og Jonstrup på Københavns

Energis hovedled ning, der forløber fra Slangerup

Vandværk til Søndersø Vandværk . Hele kommunen er

udpeget som et område for særlige drikkevandsinteresser

.

Spildevand og regnvand

I Furesø Kommune er der i dag to spildevandsplaner;

Farum Kommunes Spildevandsplan 2000 – 2008 og

Værløse Kommunes Spildevandsplan 2004 – 2012 .

Spildevandsplanerne har målsætninger for kommunens

håndtering af spildevand og regnvand . Kloakeringen

i Furesø Kommune er enten etableret som fælles

kloake ring eller separat kloakering .

I områder med fælles kloakering ledes både spildevand

og regnvand i samme ledninger til rense anlæggene

. For at reducere følgerne af overløb til åer og

søer, ønsker kommunen at begrænse de befæstede

arealer i kombination med, at der etableres overløbsbassiner

.

I områder med separat kloakering er der to adskilte

led ningsnet tilhenholdsvis spildevand, overflade- og

tagvand . Det separate tag- og overfladevand nedsives

eller ledes til dræn, vandløb og søer .

I Farum afledes spildevand fra separatkloakerede

områder og regn- og spildevand fra fælleskloakerede

områder til Stavnsholt renseanlæg . I Værløse afledes

spildevand fra separatkloakerede områder og regn-

og spildevand fra fælleskloakerede områder til Måløv

Renseanlæg, der ligger i Ballerup Kommune .

Regnvand fra separatkloakerede områder i Farum og

Værløse ledes til vandløb, søer eller nedsives . Udledninger

af regnvand til Mølleåsystemet afvandes til

Farum sø, Furesø og Hestetangs Å ( Mølleåen ) . I den

nordlige del af Værløse løber tag- og overfladevand

til Farum sø . I den østlige del af Værløse løber tag- og

overflade vandet til Furesø, og i den sydlige og vestlige

del, herunder Hareskovby løber det imod vest til

Værebro å systemet .

I Værløse giver den gamle, men fortsat gældende

spildevandsplan mulighed for, at der ved nedsivning

eller genbrug af regnvand i fælleskloakerede områder,

kan søges om udmeldelse af kloakforsyningen for

regnvandsdelen . Hvis kloakforsyningen godkender

ansøgningen, tilbagebetales 40 % af det fulde tilslutningsbidrag

.

I Farum findes pt . ikke de samme muligheder for udmeldelse

af kloakforsyningen for regnvand .

Støj fra veje og S-bane

Furesø Kommune har foretaget en støjkortlægning

af kommunens vej- og banetrafik for efterfølgende at

udarbejde en støjhandlingsplan . I Furesø Kommune

10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009 |

141


Støjniveau. Redegørelseskort.

142 | 10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009


er der i dag ca . 3 .380 boliger og 7 .600 personer, der

er belastet med trafikstøj over 58 dB, som er Miljøstyrelsens

vejledende grænseværdi . Det svarer til ca .

21 % af kommunens boliger og ca . 20 % af kommunens

borgere .

Støjproblemerne fra vejtrafikken er især koncentreret

omkring Motorvejen, Frederiksborgvej gennem Farum

by, Farum Hovedgade, Fiskebækvej, Ballerupvej, Kirke

Værløsevej, Kollekollevej og Ring 4 . Støjbelastningen i

Furesø Kommune kommer primært fra de større veje,

men også fra S-banen og fra virksomheder . Efter at Flyvestation

Værløse er blevet nedlagt, er der forsvundet en

væsentlig støjkilde fra området .

Ingen boliger er belastet over den vejledende grænseværdi

for facadestøj fra jernbanestøj på 64 dB . I området syd

for Kollekollevej er der dog en del haver, hvor det udendørs

støjniveau fra jernbanen er over den vejledende grænseværdi

.

Støj fra virksomheder

De støjende virksomheder ligger typisk i erhvervsområderne,

hvor de vejledende grænseværdier for støj er

højere end i boligområder . Støj fra virksomheder reguleres

med miljøbeskyttelsesloven og i lokalplaner . I Furesø Kommune

er der ingen virksomheder, som må støje mere end

de vejledende grænseværdier for de områder, de ligger i .

Stilleområder

Furesø har ikke i denne kommuneplan udlagt egent lige

stilleområder dvs . områder, som er fri for forstyrrende

støj . Kommuneplanen indeholder imid lertid – som konsekvens

af nedlæggelse af Flyvestation Værløse og ophør

af de tidligere støjende aktivi teter her - en retningslinie,

der fastslår, at der ikke må etableres støjende friluftsaktiviteter

på flyvestations område .

Affald og genbrug

Kommunen har to genbrugspladser i henholdsvis Farum

og Værløse . Kommuneplanen udlægger ikke areal til

yderligere anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller

deponere affald .

Kommunens mål for affaldsområdet bygger på affaldshierarkiet,

som indeholder følgende prioriterede

indsatser: 1 . Affaldsforebyggelse, 2 . Genanvendelse,

3 . Forbrænding med energiudnyttelse, 4 . Deponering .

Kommunen vil iværksætte en række initiativer til at

forbedre udnyttelsen af ressourcer i affaldet .

Kommunen samarbejder med I/S Vestforbrænding

om håndtering af affald og genanvendelige materialer

og med I/S Vestforbrænding og I/S SMOKA om

håndtering af farligt affald . Samarbejdet med I/S

Vestforbrænding har bl .a . som hovedformål at sikre

at kommunen har den nødvendige forbrændings- og

deponeringskapa citet til rådighed .

Et spejdermarked er i løbet af 50 år vokset til en

kæmpe genbrugsforretning med millionomsætning

og over 100 frivillige . Spejdermarkedet omfatter et

organiseret genbrug af tøj, isenkram, bøger og møbler

til glæde for mange borgere, unge som gamle .

Kommunikationsmaster

Placering af master og antenner til radiokommunikationsformål

sker efter reglerne i bygge-, plan- og

naturbeskyttelseslovgivningen samt masteloven . For

Værløse er der vedtaget en masteplan med bestemmelser

og principper for opstilling af telemaster og

mobilantenner .

Byrådet vil i fremtiden

Det er en kommunal opgave at planlægge for varmeforsyningen

. Traditionelt har kommunens opgave

været at sørge for forsyningssikkerhed, som er samfundsøkonomisk

forsvarlig og samtidig billigst mulig

for borgerne . Nu er der særlig fokus på bæredygtig

10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009 |

143


Grundvand. Redegørelseskort.

144 | 10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009


varmeforsyning, og en central udfordring bliver derfor at

skabe balance mellem en forsyning via vedvarende energikilder

og en rentabel forsyning .

Kommunen har flere tilgange til at påvirke varmeplanlægningen:

Kommunen kan arbejde for en øget udnyttelse af

de primære energikilder, at få en bedre udnyttelse af den

producerede energi og at vælge forskellige energikilder,

herunder vedvarende kilder .

En øget udnyttelse af de primære energikilder kræver samarbejde

med fjernvarmeværkerne . En bedre udnyttelse af

den producerede energi forudsætter energi besparelser i den

bestående bygningsmasse, idet ny byg geri kun udgør en

mindre del af bygningsmassen . Borgere skal derfor oplyses

om mulighederne for isolering mm . Endelig er der mulighed

for en bedre udnyttelse af den producerede energi og mulighed

for at vælge forskellige vedvarende energikilder .

Planlægningen af fremtidig varmeforsyning skal sammenfattes

i en ny varme- og energiforsyningsplan for hele

kommunen . Der vil endvidere blive arbejdet med energibesparelser

og energieffektiviseringer i forbindelse med den

kommende kommunale klimahandlingsplan .

Mulighederne for at anvende vedvarende energikilder

herunder bl .a . opstilling af urbane vindmøller skal undersøges

nærmere i forbindelse med udarbejdelse af klimahandlingsplanen

. Det vurderes, at der ikke er plads til større

vindmøller i det åbne land i kommunen .Vindmøller på

100-150 meters højde vurderes at være for store elementer

til at kunne placeres i sårbare landskaber .

Furesø Kommunes støjhandlingsplan indeholder bl .a . en

udpegning af problemområder, indsatser samt virke mid ler

til at reducere støj fra veje .

Byrådet vil i de næste 5 år have fokus på at påbe gynde

en prioriteret indsats for de boliger, som er udpeget i

støjkortlægningen som værende støjbelastede, anvende

støjsvage belægninger ved fremtidige belægningsarbej der,

hvor dette har en effekt på antallet af støjbelastede boliger,

samle trafikken på det overordnede vejnet for at fredeliggøre

de mindre veje, stille krav til støjforhold i forbindelse

med byfornyelse, byggeri og lokalplanlæg ning, undersøge

muligheden for at etab lere en støjpulje, som borgere kan

søge midler fra, når private initiativer kan bidrage til støjreducering

.

Som virkemidler skelnes mellem virkemidler til reduktion

af støjen ved kilden (støjreducerende vejbelægninger,

hastighedsreduktion og trafikregulering), virkemidler til

reduktion under udbredelsen (afstand, støjafskærmning

bl .a . støjvolde og støjskærme) og endelig støjdæmpning

hos modtageren (støjisolering mm .)

Byrådet vil så vidt muligt undgå at udlægge arealer til

støjfølsom anvendelse inden for støjbelastede områder . Ved

placering af støjfølsom anvendelse indenfor støjbelastede

områder, skal lokalplaner indeholde bestemmelser om

støjafskærmning .

Støjskærme og støjvolde skal indpasses i bybilledet . Støjvolde

er arealkrævende anlæg, der kan være svære at indpasse .

Ved placering af overskudsjord i støjvolde i det åbne land

skal hensyn til sikring af natur- og landskabs værdier indgå i

en afvejning i løsningen .

Retningslinierne for støj gælder både for nye anlæg, og for

udvidelser og væsentlige ændringer, der har betyd ning for

støjen . Retningslinierne omfatter foruden støj også vibrationer,

når Miljøstyrelsens vejledninger omfatter dette .

Retningslinierne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens forskellige

vejledende grænseværdier for udendørs støjniveauer

. De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning,

der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig

og sundhedsmæssig acceptabel . Værdierne er især fastsat

ud fra menneskers normale opfattelse af støjens genevirkning

. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er gengivet i

kommuneplanens bilag .

10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009 |

145


146 | 10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009


Byrådets opfølgning

• Udarbejde en ny varme- og energiforsyningsplan og

følge denne op i kommune- og lokalplanlægningen

• Påbegynde en prioriteret indsats for de boliger,

som er udpeget i støjkortlægningen som værende

støjbelastede .

• Anvende støjsvage belægninger ved fremtidige

belægningsarbejder, hvor dette har en effekt på

antallet af støjbelastede boliger

Retningslinier

Varmeforsyning

10.1

I alle områder med naturgas og fjernvarme skal ny bebyggelse

pålægges tilslutningspligt til det kollektive varmesystem,

med mindre bebyggelsen kun må opføres som lavenergibe-

byggelse .Tilslutningspligten skal dog fraviges, når bebyg-

gelsen opfylder bygningsreglementets krav til lavenergibyg-

geri .

10.2

I nye områder må lokalplaner ikke forhindre, at der kan

etableres supplerende energiforsyning i form af vedvarende

energi: solfangere, solceller, jordvarmeanlæg mv .

10.3

I nye områder skal det sikres, at alle nye bygninger opføres

som lavenergibebyggelse .

10.4

I lokalplaner, der angiver, hvordan bygningerne i området

placeres og orienteres, skal der så vidt muligt lægges vægt på,

at sollyset udnyttes som både lys- og energikilde .

• Samle trafikken på det overordnede vejnet, for at

fredeliggøre de mindre veje .

• Stille krav til støjforhold i forbindelse med byfornyelse,

10.5

Ved lokalplanlægningen iøvrigt og ved kommunale dispositioner

skal muligheden for etablering af supplerende energiforsyning

undersøges og afvejes i forhold til til andre hensyn .

Husstandsvindmøller

10.6

Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje .

10.7

Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og

på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de

placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på

fritliggende ejendomme .

10.8

Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder

kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt land skabs-,

natur- og kulturværdierne ikke forringes, jf . afsnit 6 . Natur og

Landskab, beskyttelsesområder .

10.9

byggeri og lokalplanlægning .

• Undersøge muligheden for at etablere en støjpulje

som borgere kan søge midler fra, når private

initiativer kan bidrage til støjreducering .

Husstandsvindmøller må ikke placeres i kommunens indre og

ydre grønne kiler .

10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009 |

147


Generelle krav til vindmøller

10.10

Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod S-banen

end totalhøjden plus 10 m .

10.11

Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun

ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt .

Regnvand og spildevand

10.12

For arealer, hvor der er risiko for oversvømmelser i perioder

med meget regn, skal der tages forholdsregler, som

både mindsker risikoen for oversvømmelser og skadevirkningen

af de oversvømmelser, der ikke kan forebygges .

Forholds regler kan omfatte, at der ikke bygges på udsatte

lavtliggende arealer, eller at bygningerne hæves over terræn .

10.13

I områder, der bebygges eller befæstes, skal regnvandet så

vidt muligt håndteres lokalt, f .eks ved nedsivning, genbrug

eller lokal afledning til grøfter og regnvandsbassiner .

10.14

Hvor grønne tage, anlæg til opsamling og genbrug af

regnvand og etablering af lokale søer, regnvandsrender eller

vådområder kan medvirke til at tilbageholde eller forsinke

vandet, skal disse anlæg indtænkes i detailplanlægningen .

10.15

Regnvandsgrøfter, bassiner og søer skal indpasses, så de

beriger bymiljøet .

10.16

Bortskaffelse af spildevand skal ske i overensstemmelse med

spildevandsplanerne .

148 | 10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009

Støj

10.17

Planlægningen skal medvirke til at forebygge og mindske

støjgener .

10.18

Hvis en lokalplan udlægger støjbelastede arealer til støjfølsomme

formål, skal den indeholde bestemmelser om

isolering og afskærmning, der sikrer, at støjbelastningen ikke

overstiger de vejledende grænseværdier for den planlagte

anvendelse .

10.19

Tilsvarende skal lokalplaner, der udlægger arealer til

støjende formål, indeholde bestemmelser, der sikrer, at de

vejledende grænseværdier overholdes i forhold til naboarealerne

.

10.20

Når der udlægges nye arealer til støjfølsom anvendelse, skal

det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænse værdier for

støj kan overholdes ved støj fra veje og jernbaner, virksom-

heder og støjende fritidsanlæg,

10.21

Ved planlægning af nye veje, skal det så vidt muligt sikres,

at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan

overholdes i eksisterende og i planlagte boligområder og

områder med anden støjfølsom anvendelse .

10.22

Ved planlægning for erhverv og støjende fritidsanlæg skal

det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænse værdier for

støj fra anlæggene kan overholdes .


10.23

Der kan opføres nye boliger og tilsvarende anden støjfølsom

arealanvendelse i boligkvarterer i eksisterende byområder,

der er støjbelastede, forudsat der gennemføres støjdifferentierede

tiltag i form af støjisolering og støjafskærmning af de

udendørs opholdsarealer .

10.24

Støjafskærmning (støjvolde og skærme) skal ved udformning,

materialevalg og beplantning indpasses i bymiljøet, og

tilpasses i landskabet og naturen, så de ikke virker skæmmende,

eller skaber uhensigtsmæssige barrierer .

Affaldsanlæg

10.25

Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald

må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med

andre væsentlige planlægningsmæssige interesser, med mindre

særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor .

10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009 |

149


150


11. Overordnede planer

og samarbejder

Planloven

En af kommuneplanens centrale roller er at sikre at planlovens

formålsparagraf opfyldes .

Planloven skal særligt sikre:

- at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet

og i de enkelte regioner og kommuner,

- at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,

bymiljøer og landskaber,

- at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig

natur- og landskabsresurse,

- at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper

forebygges, og

- at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i

planlægningsarbejdet

Kommuneplanen skal i et samspil med landsplanlægningen,

de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes

planlægning sikre, at kommunens planlægning er

i overensstemmelse med de overordnede interesser i

planlægningen .

De overordnede planer omfatter følgende planer:

Regionplan 2005

Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er vedtaget af

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) i 2005 . Regionplanen

skal varetage den overordnede planlægning for Hovedstads

området . I forbindelse med kommunalreformen blev

regionplanens retningslinjer ophøjet til et landsplandirektiv

.

Regionplanens retningslinier er bindende for kommunens

planlægning, indtil de er ophævet, enten fordi de er indarbejdet

i kommuneplanen eller erstattet af andre planer .

Nogle af de regionplanretningslinierne, der er indarbejdet

i kommuneplanen, er omformuleret, så de passer specifikt

til forholdene i Furesø Kommune . Indholdet er principielt

uændret .

Samtidig med offentliggørelse af kommuneplanforslaget

søger Furesø Kommune Miljøministeriet ved Miljøcenter

Roskilde om af få de tilsvarende regionplanretningslinierne

ophævet . På http://rapporter .regionplaner .dk/ kan

man løbende følge med i, hvilke regionplanretningslinier,

der er ophævet, og hvilke der fortsat er gældende .

Fingerplanen

Landsplandirektivet Fingerplan 2007 for planlægningen

i hovedstadsområdet trådte i kraft 1 .07 .2007 . Fingerplanen

har til formål at bidrage til at sikre:

- at der er et rigeligt og varieret udbud af gode loka liseringsmuligheder

for erhvervene,

- at der er et rigeligt og varieret udbud af boligbyggemuligheder,

- at eksisterende byområder kan fornys eller omdannes,

- at byspredning undgås og udlægning af ny byzone

begrænses,

- at det indre storbyområde, de nære forstæder og de

ydre dele af byfingrene får del i den regionale vækst,

- at lokalisering bidrager til at undgå yderligere trængsel

på vejnettet og fremmer brugen af kollektiv transport

og cykel,

- at Øresundsintegrationen kan videreudvikles,

- at de rekreative og landskabelige kvaliteter videreudvikles,

og

- at der er en klar grænse mellem by og land .

Særligt relevant for Furesø Kommune er stationsnærhedsprincippet

og bestemmelserne om grønne kiler .

Stationsnærhedsprincippet er tidligere udmøntet i et

Kommuneplantillæg til kommuneplaner for henholdsvis

Værløse og Farum Kommune og er nu indarbejdet i kommuneplanens

temaopslag 1 . Hovedstruktur og 4 . Erhverv .

Fingerplanen har erstattet en række af regionplanens

retningslinier om byudvikling, benyttelse og beskyttelse

i landområderne . Fingerplanens bestemmelser er indarbejdet

i kommuneplanen i det omfang, det er relevant .

Fingerplanen gælder dog fortsat .

151


152

Fingerbystrukturen i Fingerplan 2007.


Landsplandirektiv om detailhandel

i hovedstadsområdet

Landsplandirektivet fastlægger den overordnede

detailhandelsstruktur i hovedstadsområdet og udpeger

57 bymidter, der også omfatter de tidligere regionale

centre . Hver kommune har mindst én bymidte, og i

Furesø Kommune er centerområderne i Farum og Værløse

udpeget som bymidter . I bymidterne fastsætter

byrådet den maksimale ramme for detailhandel og de

maksimale butiksstørrelser inden for lovens rammer .

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for

anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Værløse

Landsplandirektivet fastlægger afgrænsningen af den

grønne kile gennem Flyvestation Værløse, som en del

af Hjortespringkilens forlængelse jf . Fingerplan 2007 §§

14 og 16 .

Ud over de bestemmelser, der gælder for alle ydre

grønne kiler, indeholder direktivet flere særlige bestemmelser

for Flyvestationen, herunder at der ikke

må etableers støjende friluftsanlæg, og at den åbne

landskabelige karakter på sletten skal fastholdes .

Den regionale udviklingsplan

Region Hovedstaden har i 2008 vedtaget den første

regionale udviklingsplan, ”Danmarks hovedstadsregion

- en international storbyregion med høj livskvalitet og

vækst” . Med den regionale udviklingsplan er der skabt

et bud på en fælles ramme for hovedstadsregionens

fremtidige udvikling . Udviklingsplanen sætter særligt

fokus på tre temaer, som er afgørende for regionens

udvikling lige nu: infrastruktur, uddannelse og natur/

miljø .

Den overordnede vision for hovedstadsregionen er:

”Hovedstadsregionen skal være en af de førende

europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn

profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle,

attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv

og internationalt udsyn – en storbyregion, hvor høj

livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd .”

Følgende målsætninger har direkte relevans for Furesø

Kommune:

”Målsætningen for trafikken i regionen er, at den kollektive

trafik på tværs af regionen udbygges for at imødekomme

det stigende pendlingsbehov på tværs, samt at

kapaciteten på de store indfaldsforbindelser og ring- og

tværforbindelser udbygges” .

”Målsætningen for hovedstadens grønne og blå

struktur er, at andelen af grønne og blå områder til

rekreativ an vendelse skal øges til minimum en tredjedel

af regionens samlede areal, og at tilgængeligheden til

rekreative områder, både i nærområdet, til større sammenhængende

naturområder i regionen og til kystområder

og strand parker skal udbygges” .

”Målsætningen for luftforureningen er at reducere partikelforureningen

og kvælstofudledningen til minimum

EU’s grænseværdier og herigennem nedbringe antallet

af luftvejsrelaterede sygdomme . Tilsvarende er målet at

mindske udledningen af CO 2 med mindst 20 % i forhold

til i dag inden 2015, så internationale klimaaftaler kan

overholdes” .

Vandplaner

Staten har i henhold til EU’s vandrammedirektiv forpligtet

sig til at udarbejde vandplaner for det samlede

vandmiljø – både overfladevand, grundvand og

drikkevand . De statslige vandplaner med tilhørende

indsatsprogrammer vil ifølge tidsplanen blive offentliggjort

senest den 22 . december 2009 .

Når vandplanerne er vedtaget, skal kommunerne senest

ved udgangen af 2010 have vedtaget handleplaner

for de enkelte vandområder . Handleplanerne skal sikre

opfyld else af vandplanernes målsætninger om god

153


154

Detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet.


økologisk tilstand for overfladevand og god tilstand for

grundvand i alle vandområder inden år 2015 .

Vandplanerne bliver bindende for den kommunale

plan lægning . De erstatter regionplanens retningslinier

for grundvand, vandløb søer og kystvande . Kommuneplanen

skal ikke indeholde retningslinier for vandmiljøet

. Indtil vandplanerne er offentliggjort gælder

regionplanens retningslinier fortsat .

Natura 2000 planer

Staten har forpligtet sig til at udarbejde Natura 2000

planer for alle Natura 2000 områderne (EF-fuglebeskyttelsesområder

og EF-Habitatområder) . Natura 2000

planerne skal fastlægge målsætninger og retningslinier

for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller

genoprette gunstig bevaringsstatus i Natura 2000

områderne .

Natura 2000 planerne følger samme tidsplan som

vandplanerne, og kommunen skal senest med udgangen

af 2010 have vedtaget handleplaner, der følger

op på Natura 2000 planerne .

Natura 2000 planerne bliver bindende forudsætninger

for den kommunale planlægning fremover . De skal

ikke som vandplanerne erstatte regionplanens retningslinier

for de pågældende områder . Regionplanens

retningslinier for Natura 2000 områderne er derfor

overført til kommuneplanen .

Råstofplan

Region Hovedstaden har udarbejdet en plan for indvinding

og forsyning med råstoffer i hovedstadsregionen .

Den regionale råstofplan erstatter Regionplan 2005 for så

vidt angår bestemmelserne om råstofindvinding, og den

er bindende for kommunerne .

Råstofplanen viderefører de indvindingsområder for

sand og grus, ler og kalk, som var udlagt i regionplanen .

Råstofplanen udlægger ikke indvindingsområder i

Furesø Kommune .

Samarbejde med nabokommunerne

Furesø kommunes placering på overgangen mellem det

samlede storbyområde i København og hovedstadsområdets

åbne landområder betyder, at flere af de forskellige

problematikker, som knytter sig til planlægningen i de to

områder er relevante for kommunen .

For at koordinere planlægninen hen over kommunegrænserne

deltager Furesø Kommune i 2 netværk

om kommuneplanlægningen, dels et netværk med

nabokommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt, dels

et netværk for de nordlige og vestlige forstadskommuner:

Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gentofte, Gladsaxe, Herlev,

Ballerup og Furesø . I disse netværk drøftes emner af fælles

interesse med henblik på at sikre, at de administrative

grænser ikke giver sig udslag i arealmæssige og funktionelle

konflikter mellem kommunerne .

Furesø Kommune har derudover en løbende dialog med

nabokommunerne på konkrete sagsområder . Forslag til

kommuneplan 2009 forventes ikke at skabe uoverensstemmelse

om planlægningen i forhold til nabokommunerne

.

155


156


12. Sektorplaner og politikker

Tekniske planer:

- Affaldsplan 2005 – 2016, Farum Kommune

- Affaldsplan 2005 – 2016, Værløse Kommune

- Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Søndersø indsatsområde (marts 2009 - forslag)

- Mastepolitik – Værløse Kommune 2005

- Spildevandsplan 2000 – 2008, Farum Kommune

- Spildevandsplan 2004 – 2012, Værløse Kommune

- Støjhandlingsplan (marts 2009 – forslag)

- Vandforsyningsplan 1992 - revideret 2001, Farum Kommune

- Vandforsyningsplan 1997 - 2007, Værløse Kommune

- Vej- og trafikplan 2008-2012

Øvrige planer:

- Beskæftigelsesplan 2009

- Handicappolitik 2008

- Overordnet kulturpolitisk ramme 2007/8 – 2010

- Politik for idræts- og fritidsudvalgets område 2006

- Politik for dag- og fritidstilbud 2008 - 2011

- Sammenhængende børn- og unge politik (indsatsen for børn og unge med særlige behov) 2006

- Sundhedspolitik 2008

- Ældrepolitik 2007 - 2017

157


158


13. Miljøvurdering af forslag til

kommuneplan for Furesø Kommune

Kommuneplanforlaget er omfattet af lov om miljøvurdering

af planer og programmer, lovbekendtgørelse

nr . 398 af 22 . oktober 2007 . Hvis det skønnes at planen

viser, at dens gennemførelse vil betyde væsentlig

påvirk ning af miljøet, skal der foretages en miljøvurdering

af kommuneplanforslaget .

Kommuneplanforslaget for Furesø Kommune indeholder

primært en harmonisering mellem de gældende 2

kommuneplaner samt en indarbejdelse af retningslinjer

og forskrifter fra landsplanlægningen og Regionplan

2005 .

Furesø Kommune vurderer på den baggrund, at de

væsentlige nye miljøpåvirkende ændringer i kommuneplanen

begrænser sig til retningslinjer og ændring

af rammerne for bymidteafgrænsningen i Farum,

erhvervs området i Farum, ændret anvendelse af

Bybækskolen i Farum samt rammer for Flyvestation

Værløse .

Miljøvurderingen af Flyvestation Værløse har tidligere

været offentliggjort sammen med forslag til kommuneplantillæg

til Værløse Kommuneplan 2005 . Miljøvurderingen

af Flyvestationen genfremsendes uændret .

Planforslagets forhold til anden planlægning fremgår

af afsnittet i kommuneplanen om ”Overordnede planer

og samarbejder” .

Miljøvurderingen er udarbejdet på et oversigtligt niveau

og belyst med udgangspunkt i det eksisterende materiale

.

I miljøvurderingerne indgår et 0-alternativ, der

fastlægges som den udvikling, der kan forventes, hvis

kommune planrammerne for det pågældende område

ikke ændres .

Kommunen har vurderet at følgende emner er relevante

i miljøvurderingen :

• Kulturarv (arkitektur og arkæologi)

• Materielle goder ( forbedre byer )

• Menneskers sundhed

• Jordbund

• Luft/klimatiske forhold

• Biologisk mangfoldighed/Flora fauna

Ny bymidteafgrænsning i Farum

Området i dag

Afgrænsningen af bymidten i Farum udvides med området,

der idag rummer rådhus, kulturhus og musikskole .

Området ligger centralt i Farum Midt . Området afgrænses

af de overordnede veje Frederiksborgvej, Paltholmvej

og Stavnsholtvej og centeret Farum Bytorv . Arealet er på

ca . 3 hektar .

Bebyggelsen ligger tilbagetrukket og danner ikke facade

mod de omgivende veje . Den består af en blandet

bebyg gelse af henholdsvis et trelænget anlæg opført

som skole i 1922, et nyere kontorbyggeri og rådhus fra

1989 og et skolebyggeri fra 1963 ombygget til kulturcenter,

samt et nyere musikhus . Bebyggelsen er overvej

ende i 2-3 etager . Omkring bebyggelsen ligger større

parkerings arealer .

Planændringen

Centerforeningen på Farum Bytorv og butikscenterets

ejere ønsker at udbygge og modernisere det eksisterende

indkøbscenter . Furesø Kommune ønsker i den

forbindelse at bidrage til en bymæssig forbedring af hele

området omkring Farum Midt .

En ny bymidteafgrænsning sker med udgangspunkt i

dette ønske . Bymidteafgrænsningen omfatter arealer

ne vest for Bytorvet med rådhuset og kulturhuset .

Herved udvides den hidtidige afgrænsning af bymidten .

Bymidteafgrænsningen betyder, at området udlægges

til centerformål inklusiv mulighed for butikker og boliger .

159


Virkning på miljøet

Kulturarv (arkitektur og arkæologi)

En ny bebyggelse og/eller nye anvendelser på den vestlige

del af rådhustorvet i Farum vil kunne påvirke og ændre

den arkitektoniske kulturarv . Hvis en ny bebyggelse på

disse arealer, får en markant udformning i kraft af sin

størrelse og arkitektur, vil det kunne påvirke bybilledet i

væsentlig grad . En ny bebyggelse og/eller nye anvendelser

vil kunne forbedre bymidten fysisk og funktionelt . Ny

bebyggelse vil kunne forbedre og forskønne de facadeløse

vejrum Frederiksborgvej, Stavnsholtvej og Paltholmvej

og forskønne det store vejkryds Stavns-holtvej/Frederiksborgvej

. Nye anvendelser i området kan give tættere

takter og kortere afstande mellem byfunktionerne og

bidrage til den ønskede bymæssig forbedring af hele

området omkring Farum Midt .

Trafik

Den nye bymidteafgrænsning giver mulighed for mere

lokal handel og fortætning i det stationsnære område .

Dette kan overordnet set give mindre trafik – færre kørte

kilometer – men lokalt set mere trafik .

Fortætning af bymidten og dermed de stationsnære

områder kan samtidig mindske miljøbelastende transportformer

og give mindre afstand mellem byfunktioner .

Cykel og kollektiv trafik kan udgøre et alternativ til bilen .

0-alternativet

Forskellen på 0-alternativet og kommuneplanens rammer

for ny bymidteafgrænsning i Farum vil i al væsentlighed

være :

- at 0-alternativet ikke giver mulighed for boliger og

butikker

- at 0-alternativet betyder, at byfunktionerne rådhus,

kontorvirksomhed, kulturhus og musikskole i Farum

ville kunne fortsætte som hidtil .

- at 0-alternativet ikke vil give en bebyggelse på disse

arealer med en udformning der vil kunne påvirke

bybilledet i væsentlig grad .

160

- at 0-alternativet ikke vil forbedre de facadeløse vejrum

Frederiksborgvej, Stavnsholtvej og Paltholmvej og

ikke vil medvirke til at området opnår en bymæssig

forbedring som et sted, der binder byen sammen og

giver mere byliv .

Farum erhvervsområde

Området i dag

Kommunens største erhvervsområde i Farum ligger

nær S-toget og motorvejen, og størstedelen af

området opfylder planlovens krav til stationsnærhed .

Området omfatter ca . 64 ha . Området rummer i dag

meget blandede erhvervsformål med produktion og

værksteder . Bebyg gelsen er overvejende lav i 1 til 2

etager og med en relativ ekstensiv karakter . Området

er udbygget over en lang tidsperiode og de ældste

dele er fra 1940’erne . Området er karakteriseret ved

en stor variation af erhvervs- og bygningstyper . Der

er især i den østlige og ældste del af området behov

for forskønnelse . Der er ansat ca . 2 .400 personer i

området .

For den vestlige del i området er der et nyere plangrundl

ag, der muliggør blandede byfunktioner som

bl .a . uddannelse og offentlig og privat service . Mod

nord mod Slangerupvej muliggør en ny lokalplan et

mindre center for pladskrævende udvalgsvarer .

Planændringen

Byrådet har besluttet, at der skal ske en omdannelse af

erhvervsområdet på baggrund af en samlet planlægning

. Arbejdet blev indledt i foråret 2008 i en dialogproces

med lokale interessenter i området . Der er

udarbejdet oplæg til en samlet plan for området, som

kommuneplanen bygger videre på .

Det er Byrådets vision, at området skal udvikles til en

moderne og attraktiv bydel med udviklingsmulig-


heder for eksisterende virksomheder med begrænset

miljøpåvirkning og for nye mere kontorprægede

erhvervstyper .

Planlægningen for området muliggør kontorbyggeri

og en mere intensiv udnyttelse i en tættere bebyggelsesstruktur

. De nye rammer muliggør byggeri i op

til 4 etager med en bygningshøjde på op til 16,5 m og

med en bebyggelsesprocent på 100 % . I den sydøstlige

del af området gives der mulighed for byggeri op til

20 meters højde med en bebyggelsesprocent på op til

125% .

Omdannelse af erhvervsområdet skal ske med vægt

på kvalitet i byrum og bygninger og på en forbedring

af de trafikale forhold . I fremtiden skal det fortsat være

et alsidigt erhvervsområde med plads til produktion,

værksted og kontor, men med en mere klar opdeling

mellem industri, produktion, værksted og kontorerhverv

. Erhvervsområdet foreslås opdelt i delområder

med bl .a . det formål, at sikre at virksomhederne ikke

er til gene for hinanden eller for de omkringliggende

boligområder .

Virkning på miljøet

Jordbund

Der vil være mindre risiko for jordforurening ved

mere kontorprægede virksomheder . Hovedparten af

erhvervs området ligger på arealer, der er registreret

som kilde pladszone, og som dermed er sårbare over for

grundvands truende aktiviteter .

Luft og klimatiske forhold

En tættere bebyggelse vil kunne påvirke luft og klima,

idet en tættere bebyggelse vil generere mere trafik i

området . En tættere bebyggelse vil kunne medføre

skyggebelagte arealer og eventuelt vindturbulens . En

mere intensiv udnyttelse af arealet vil skabe mere trafik

lokalt, men i et større perspektiv understøtte stations-

nærhedsprincippet, der har som mål at øge brugen af

den kollektive trafik .

Fortætningen af erhvervsområdet kan give mulighed

for, at cykel - og kollektiv trafik kan udgøre et muligt alternativ

til bilen og derved mindske de miljøbelastende

transportformer og CO 2 udslip mm .

Materielle goder/ kulturarv

En ny bebyggelse og/eller nye anvendelser i erhvervsområdet

på arealer, der grænser op til Frederiksborgvej

og Paltholmvej, vil kunne påvirke og ændre den arkitektoniske

kulturarv og de lokale værdier . Hvis en ny

bebyg gelse på disse arealer får en markant udformning

i kraft af sin størrelse og arkitektur, vil det kunne påvirke

bybilledet og de omkringliggende boligområder i

væsentlig grad .

En ny bebyggelse og/eller nye anvendelser vil kunne

forbedre erhvervsområdet fysisk og funktionelt, og

vil kunne forskønne de facadeløse vejrum Frederiksborgvej

og Paltholmvej og forskønne erhvervsområdet .

0-alternativet

Forskellen på 0-alternativet og kommuneplanens rammer

for Farum erhvervsområde vil i al væsentlighed

være :

- at 0- alternativet ikke giver mulighed for en intensiv

udvikling af de stationsnære områder med større

kontorbyggerier og mange ansatte pr . kvadratmeter,

- at 0- alternativet betyder, at de eksisterende erhvervsfunktioner

ville kunne fortsætte som hidtil .

- at 0- alternativet betyder, at de eksisterende erhvervsfunktioner

ikke udvikles i overensstemmelse

med stationsnærheds princippet .

- at 0- alternativet betyder, at der ikke sker en forskønnelse

af erhvervsområdet og områder langs de

primære adgangsveje .

161


Bybækgrunden

Området i dag

Bybækgrunden udgør omkring 3,8 hektar og ligger

centralt inden for det stationsnære kerneområde .

Området rummer en nedlagt skole, sportshal og et

stort grønt område til boldspil og rekreation . Skolen er

opført imellem 1974-76 som en åben plan skole i en

etage med flade tage og små vinduer . Skolen for svinder

nærmest i terrænet set fra Farum Midtpunkt pga placeringen

i et niveau lavere end stiarealerne omkring .

Planændringen

Planændringen for området betyder, at beliggen heden

inden for det stationsnære kerneområde ved Farum

station kan udnyttes til virksomheder med behov for

mange kvadratmeter kontorareal . Finger plan 2007

tillader ikke større kontorhusbyggeri uden for de

stationsnære områder . Bybækgrunden har bekvem

adgang til S-togsnettet og betjenes også af tværgående

S-busser .

Bybækskolens anvendelse ændres til centerformål .

Rammerne for området ændres, så det kan bebygges

mere intensivt i op til 5 etager i 20 meters højde for enkelte

bygninger eller for dele af bygninger . Arealet kan

anvendes til flere formål, herunder boliger og erhverv

som f .eks . privathospital, klinikker, laboratorier, mm . -

eller mere kontorprægede virksomheder .

Virkning på miljøet

Menneskers sundhed

Hvis arealet anvendes til erhverv inden for sundhedsrelaterede

brancher, såsom privathospital, klinikker,

laboratorier, vil det, om end indirekte, kunne påvirke

menneskers sundhed .

Arealet anvendes i dag til en række funktioner, der giver

mulighed for sundhedsfremmende, fysisk aktivi tet .

162

Arealet omfatter skole med sportshal, boldbaner og er

omgivet af friarealer der benyttes til leg og udendørs

ophold for beboere på nabobebyggelsen Farum Midtpunkt

.

Materielle goder/Kulturv

En ny bebyggelse på Bybækarealet vil kunne påvirke og

ændre den arkitektoniske kulturarv og de lokale værdier

. En ny bebyggelse vil ligge ud til den overordnede

trafikvej Paltholmvej, ud mod Bytorvet og umiddelbart

op ad boligbebyggelsen Farum Midtpunkt . Hvis en ny

bebyggelse får en markant udform ning i kraft af sin

størrelse og arkitektur, vil det kunne påvirke bybilledet i

væsentlig grad .

Trafik

En mere intensiv udnyttelse af arealet vil lokalt skabe

mere trafik, men i et større perspektiv være i overensstemmelse

med stationsnærhedsprincippet, der har som

mål at øge brugen af den kollektive trafik og mindske

omfanget af privat bilisme .

Hvis området skal anvendes til mere trafikskabende

formål, vil det forudsætte, at der etableres en ny vejadgang

fra Paltholmvej, som skal planlægges med

særligt fokus på trafiksikkerheden i området . Trafikløsningen

vil skulle ses i sammenhæng med planerne for

fortætning af Farum Bytorv .

0-alternativet

Forskellen på 0-alternativet og kommuneplanens rammer

for Bybækskolen vil i al væsentlighed være :

- at 0-alternativet ikke giver mulighed for en intensive

udvikling af de stationsnære kerneområder med større

kontorbyggerier og mange ansatte pr . kvadratmeter,

- at 0-alternativet betyder, at området vil være offentligt

tilgængeligt .


Miljøhensyn og overvågning

I planen er de negative indvirkninger på miljøet blandt

andet søgt begrænset ved følgende retningslinier i

kommuneplanen :

- At ny bebyggelse skal indpasses og gaderum,

torve dannelser og andre offentligt tilgængelige

arealer skal opnå en harmonisk helhed og tilsammen

give varierede muligheder for anvendelser .

- Udvikling og fortætning skal ske med byggeri, der

fremhæver områdets karakter, skaber gode byrum,

arkitektonisk kvalitet og attraktive mødesteder .

- At områdernes anvendelser er fastlagt med hensyntagen

til de tilgrænsende naboområder mht

anvendelser og bebyggelsesprocenter .

- At der ikke planlægges for støjende anvendelser .

Kommuneplanens miljømæssige indvirkning kan

opsumeres som følgende:

• Kulturarv (arkitektur og arkæologi) forventes at

blive påvirket i en positiv retning, så der opnås

harmoniske bymæssige helheder, der fremhæver

områdernes karakter, skaber gode byrum, arkitektonisk

kvalitet og attraktive mødesteder .

• Biologisk mangfoldighed, flora og fauna forventes

ikke at blive påvirket

• Menneskers sundhed forventes at blive påvirket,

hvis de arealer, der i dag benyttes til sport og fysisk

aktivitet, ændres .

• Jordbund forventes ikke at blive påvirket, da der

vil blive mindre risiko for jordforurening ved mere

kontorprægede virksomheder .

• Områdets Luft/klimatiske forhold forventes at

blive påvirket i nogen grad, da fortætningen kan

skabe mere trafik lokalt . Nyt og højere byggeri kan

skabe mere skygge og eventuelt vindturbulens .

Flyvestation Værløse

Da kommunens tidligere offentliggjorte forslag

til kommuneplantillæg for Flyvestation Værløse

(tillæg nr . 2) er overført uændret til forslag til

Kommuneplan 2009, gengives her den tidligere

udsendte miljøvurdering .

I teksten er rammeområderne nævnes med både

de betegnelser, der er anvendt i forslaget til kommuneplantillæg

og med de betegnelser, der er

anvendt i forslag til Kommuneplan 2009 .

Indledning

Kommunen har med udgangspunkt i lov om miljøvurdering

af planer og programmer, bilag 2, vurderet,

at følgende emner er relevante i miljøvurderingen af

kommuneplanforlaget for Flyvestation Værløse:

• Kulturarv

• Befolkning og trafik

• Flora og Fauna

• Landskab

• Jordbund

• Vand

Der er gennemført en høring af berørte myndigheder om

indholdet i miljøvurderingen .

Miljøvurderingen skal indeholde de oplysninger, der med

rimelighed kan forlanges i forhold til aktuel viden og i

forhold til, hvor detaljeret planen er .

Kommuneplanen fastlægger nogle overordnede rammer

for områdets anvendelse . De konkrete miljøkonsekvenser

vil i flere tilfælde afhænge af en efterfølgende lokalplanplanlægning

– og de vil blive vurderet som led i udarbej -

delsen af lokalplanforlag .

163


Miljøvurderingen skal belyse den nuværende miljøstatus

samt de miljømæssige konsekvenser af en fremtidig

udvikling hhv . uden en ny plan for Flyvestation Værløse

(0-alternativet) og med kommuneplanforslaget for

Flyve station Værløse .

0-alternativet

0-alternativet fastlægges som den udvikling, der kan

forventes, hvis kommuneplanrammerne for området

ikke ændres . I den situation vil flyvestationen alene

kunne anvendes til offentlige formål (forsvarsanlæg),

som det er fastlagt i den gældende kommuneplan .

I 0-alternativet er det ikke sandsynligt, at området kan

afhændes, da kun forsvaret vil kunne anvende det til

militære formål . Da en stor del af forsvarets aktiviteter

på flyvestationen er afviklet, vil det formentlig betyde,

at mange af bygningerne vil komme til at stå tomme .

0-alternativet må ses som en kortsigtet og teoretisk

løsning, da det politisk og samfundsøkonomisk vil være

uacceptabelt, at så stort et område ligger mere eller

mindre ubenyttet hen i en længere årrække .

Forskellen mellem det kortsigtede 0-alternativ og kommuneplanforslaget

vil i væsentlighed være:

- at 0-alternativet ikke giver mulighed for den byudvikling,

der i kommuneplanforslaget vil kunne ske i

delområderne 16B3/B36, 16B2/B37 og 16E1/E8,

- at de eksisterende bygninger alene vil kunne anvendes

til forsvarsformål og formentlig vil komme til

at stå mere eller mindre tomme,

- at området ikke vil blive åbnet for offentligheden, da

det vil kræve investeringer i miljøoprydninger, som

forsvaret ikke kan forventes at ville stå for .

Miljøstatus samt miljøkonsekvenser af hhv.

0-alternativet og kommuneplanforslaget

Den nuværende miljøstatus er belyst med baggrund

164

i en række undersøgelser og beskrivelser af området,

som for en dels vedkommende er udarbejdet i anden

sammenhæng og for en dels vedkommende iværksat

af Furesø Kommune efter tilsagnet fra regeringen om,

at kommunen kan overtage flyvestationen .

Materialet er listet i en oversigt på sidste side . Det skal

understreges, at nærværende beskrivelse holdes på et

summarisk niveau – svarende til planens overordnede

karakter . Det vil sige, at baggrundsmaterialet indeholder

langt flere, og mere detaljerede oplysninger

om forholdene i området, som vil blive inddraget i den

videre planlægning (forslag til lokalplaner, drifts- og

plejeplan mv .) .

Under nogle af emnerne peges der på, at Furesø Kommune

må iværksætte flere undersøgelser, før planlægningen

kan færdiggøres og området tages i brug .

Kulturarv, status

Flyvestation Værløse omfatter mange synlige spor, der

vidner om områdets nyere historie som bondesamfund

og flyvestation . Både masterplanskitsen og notatet

fra Lokalhistorisk Museum peger på, at det er vigtigt

at bevare en del af de nuværende bygninger og anlæg

som kulturhistoriske mindesmærker . I forbindelse med

udarbejdelsen af masterplanskitsen er der gennemført

en SAVE-registrering, der beskriver den enkelte bygning

med hensyn til arkitektur, kulturhistorie, originalitet

mv .

Da mange af de bevaringsværdige bygninger vil være

omkostningskrævende at istandsætte og bevare, vil

det kræve, at der findes en ny og rentabel anvendelse af

disse, hvis de skal sikres for eftertiden .

I følge Hørsholm Egns Museum er der registreret et stort

antal fortidsminder i området . Nogle er for længst sløjfet,

mens andre stadig – i et vist omfang – må antages at være

bevaret . Museet peger på følgende:


- Den østlige del af 16D1/D15 berøres af et kulturarvsareal

af regional betydning omkring Søndersø . Her er

tidligere fundet grave fra yngre jernalder .

- I den vestlige del af 16D1/D15 og den østlige del af

16F1/F16 er der registreret bopladsspor fra yngre

stenalder .

- I den østlige udkant af 16F4/F17 er der registreret

bo pladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder

samt rester af et middelalderligt voldsted .

- I den nordlige del af Bringe mose (16F2/F19) er der

gjort mange væsentlige fund, særligt fra ældre stenalder

. Området er klassificeret som kulturarvsareal af

national betydning .

Ifølge registreringerne på Miljøportalen og Kulturarvsstyrelsens

hjemmeside er der ingen fredede fortidsminder

eller fredede bygninger i området .

Ifølge Miljøportalen er der registreret to beskyttede diger i

området, umiddelbart øst for 16B3/B36 .

Kulturarv, 0-alternativet

I 0-alternativet vil de eksisterende bygninger ikke være

sikret mod yderligere forfald eller nedrivning . Fortidsminderne

vil ikke blive berørt .

Kulturarv, Kommuneplanforslaget

Med en realisering af planen, vil der i efterfølgende lokalplaner

kunne stilles krav om bevaring af konkrete bygninger

. Bygningerne vil også kunne anvendes til publikumsrelaterede

funktioner som museum, kunstudstillinger,

sport og lignende . På den måde vil flere få adgang til at

opleve områdets historie på nært hold .

Hørsholm Egnsmuseum vil blive bedt om at gennemføre

arkæologiske forundersøgelser af de områder, der

planlægges inddraget til byudvikling . Ifølge Kulturarvsstyrelsens

database over Fund og Fortidsminder er der

kun 2 registreringer i område 16B3/B36 . Der er her fundet

rester, der menes at stamme fra en langdysse, og en

overpløjet gravhøj . Der kan imidlertid findes flere skjulte

fortidsminder, som i henhold til museumsloven kan forlanges

arkæologisk undersøgt i det omfang, de berøres af

kommende jordarbejder .

Befolkning og trafik, status

Flyvestation Værløse har gennem tiden haft væsentlig

betydning for den tidligere Værløse Kommune, ikke

mindst som arbejdsplads for mere end 2000 ansatte og

værne pligtige . Flyvestationen har været en del af lokalsamfundets

identitet og har gjort området kendt, også ud over

landets grænser .

Flyvestationen har været – og er forsat - indhegnet og ligger

derfor som en barriere mellem de omgivende bysamfund

.

Aktiviteterne på flyvestationen har givet støjgener for de

omkringboende . Der er blevet fløjet, gennemført motorafprøvninger,

kørt med militære køretøjer og motor cykler,

trænet hunde og afholdt skydeøvelser . På den anden side

har det været spændende at vokse op og bo i nærheden

af flyvestationen, og mange er også vemodige over, at

forsvaret forlader området .

Med nedlæggelsen af Flyvestation Værløse som operationel

militær flyvestation forsvinder en stor støjkilde fra

området, ligesom nedlæggelsen af de mange arbejdspladser

giver en mindre trafikbelastning af Jonstrup i syd .

Nordlejren (Laanshøj) er under omdannelse og udbygning

som et nyt boligområde, så her vil den tidligere trafik til

flyvestationen blive erstattet af ny trafik til og fra bolig erne .

Befolkning og trafik, 0-alternativet

Forudsat at forsvaret fortsætter den igangværende nedlukning

af aktiviteterne på flyvestationen vil hovedparten

af de sidste arbejdspladser – og den dertil hørende trafik

– forsvinde .

Eventuelle, resterende militære aktiviteter vil ikke være underlagt

planlægningsmæssige begrænsninger i relation til

165


trafik og støjende aktiviteter internt på flyve stationens

område .

Befolkning og trafik, kommuneplanforslaget

Kommuneplanforslaget udlægger mange af de nuværende

bygninger til fortsat erhvervsanvendelse .

Det forventes, at der kan (gen)skabes i størrelsesordenen

200-300 arbejdspladser i Sydlejren . Trafikken

relateret til arbejdspladserne vil være sammenlignelig

med situationen for nogle år tilbage, da forsvaret

anvendte bygningerne, og da porten ved Gammelvad

Bro stadig var åben .

De godt 400 boliger, som vil kunne bygges i henhold

til planen, vil give en øget trafik i størrelsesordenen

1600 biler/døgn (3,7 bilture/døgn pr . bolig) . Da

planen sam tidig indeholder en ny vejtilslutning mellem

Perimetervej og Jonstrupvangvej, vil den øgede

trafik ikke belaste de centrale dele af Jonstrup .

Den sydlige del af Perimetervejen vil få mere trafik . Til

gengæld vil hastigheden blive sænket til 30-45 km/t,

hvor den tilladte hastighed hidtil har været 60 km/t .

Store dele af den øvrige Perimetervej vil blive lukket

for biltrafik (undtaget ærindekørsel) .

Henvisning: Materialeoversigt nr . 11

Planen om at udlægge området til kulturelle og

rekreative formål vil være til glæde for såvel kommunens

borgere som besøgende/brugere fra et større

opland . Mulighederne for at dyrke både organiseret

som uorganiseret sport og idræt på området vil kunne

have en positiv sundheds mæssig betydning .

Indkaldelsen af idéer og forslag til den fremtidige

anvendelse af flyvestationen viste en meget stor

interesse for at bruge både de eksisterende bygninger,

de befæstede arealer og de grønne områder til rigtig

mange forskellige formål og aktiviteter .

166

Flere nye boliger i Jonstrup vil give et øget

befolknings underlag for offentlig og privat service og

for den kollek tive trafikbetjening af området .

Note: Antallet af arbejdspladser i Furesø Kommune

er faldet med godt 2000 gennem senere år . Det

forudses, at befolkningstallet også vil begynde at

falde, hvis ikke der bygges flere nye boliger i kommunen

.

Flora og Fauna, status

Kun en lille del af flyvestationen op i mod Søndersø er i

Regionplan 2005 udpeget som et område, der omfatter

biologiske interesser af regional betydning i form

af kerneområder eller spredningskorridorer .

Henvisning: Materialeoversigt nr . 1

I Flyvestation Værløses Drifts- og Plejeplan fra 2003 er

området beskrevet som en lokalitet, der botanisk set

har stor betydning . På planens grundkort er der registreret

godt 70 ha overdrev, godt 28 ha eng, knapt 28

ha mose, knapt 10 ha søer og vandløb samt en mindre

hede (0,3 ha) . I alt er godt 138 ha, der er beskyttet

efter Naturbeskyttelseslovens § 3 . Området omfatter

endvidere knapt 18 ha med skov og krat, hvoraf en del

er registreret som fredskov .

Henvisning: Materialeoversigt nr . 8

De forskellige naturtyper, der hovedsageligt findes

på randarealerne omkring flyvefeltet, giver basis for

en rig og varieret flora . For en detaljeret beskrivelse af

naturtyperne og bevoksningsliste henvises til Drifts-

og Plejeplanen .

Græsklædte slettearealer, der hovedsageligt er beliggende

i den centrale del af området, udgør knapt

215 ha . Disse beskrives som værende botanisk set

ret uinteressante i den nuværende status . En del af

de græsklædte slettearealer har op til år 2003 været


dyrket med henblik på græspille-produktion . Dvs . at

arealerne er blevet gødet og slået mere intensivt . Ved

en ændring af plejen/driften af slettearealerne, som

for en dels vedkommende er iværksat efter 2003, vil de

med tiden kunne udvikle sig til mere interessante naturtyper

med en større biodiversitet .

På flyvestationen har der tidligere været meget store

forekomster af kæmpebjørneklo . Forsvaret har gennem

græsningsaftaler fået situationen forbedret, men det vil

kræve en fortsat og forstærket indsats, hvis bjørnekloen

skal bekæmpes effektivt og varigt .

I Drifts- og Plejeplanens konklusion på områdets plejetilstand

beskrives den som følger:

”Det overordnede indtryk af plejetilstanden på Flyvestation

Værløse er umiddelbart et billede af en stor central,

intensivt plejet del, der er biologisk ret uinteressant .

I modsætning hertil, fremstår de omgivende arealer

som en mosaik af naturtyper, der på grund af de meget

begræns ede menneskelige aktiviteter og den store vekselvirkning

– skaber gode muligheder for planter og dyr .”

Furesø Kommune har påbegyndt – men ikke tilendebragt

– en opdateret registrering af beskyttede naturtyper

på flyvestationen . De foreløbige resultater viser,

at mindre arealer har skiftet status siden Drifts- og

Plejeplanens grundkort blev udarbejdet i år 2000, men at

det overordnede billede er uforandret .

I forbindelse med senere lokalplanlægning, der omfatter

inddragelse af arealer til bebyggelse eller bymæssige

formål, skal der gennemføres en detaljeret registrering af

de pågældende arealers status med hensyn til forekomster

af beskyttede naturtyper .

Dyrelivet

I Drifts- og Plejeplanen er der en relativt omfattende beskrivelse

af dyrelivet på flyvestationen, både hvad angår

pattedyr, fugle, krybdyr og padder, fisk, dagsommerfugle,

andre hvirvelløse dyr samt bløddyr . Der peges dog

på, at yderligere oplysninger om paddelivet på terrænet

er ønskelige .

Amphi Consult v . Martin Hesselsøe har for Furesø Kommune

undersøgt de dele af området, der vil blive berørt

af ny byudvikling i henhold til kommuneplanforslaget

med fokus på de arter, som er omfattet af Habitatdirektivets

bilag IV .

Stor vandsalamander og spidssnudet frø blev fundet

flere steder, og yngleforekomsten af disse arter anses for

at være belyst fyldestgørende .

Markfirben blev undersøgt grundigt, men ikke fundet .

Det vurderes derfor, at arten ikke findes indenfor det

undersøgte område . Markfirben er tidligere fundet nær

Præstesø nord for Flyvestationen samt på skræntarealer

ved Nordlejren .

Undersøgelsen af flagermus blev iværksat på et tidspunkt,

hvor flere arter formentlig havde forladt området

som led i deres årstidsbestemte aktivitetsskift . Til

gengæld var det inden for dværgflagermusenes parringstid,

og der blev fundet adskillige parringsrevirer af

denne art .

Henvisning: Materialeoversigt nr . 18

Forsvaret har af hensyn til flysikkerheden gjort en aktiv

indsats for at begrænse bestandene af vildt og fugle i

området (jagt, bortskræmning mm .) .

Flora og fauna, O-alternativet

Så længe forsvaret/staten ejer området, må det forventes,

at de ubebyggede områder fortsat vil blive plejet

i henhold til Drifts- og Plejeplanen, der rækker frem til

2017 . Det betyder, at forholdene for dyr og planter i

området i store træk vil være uforandrede .

Med mindre forsvaret i 0-alternativet vælger at

genoptage flyvning i området, må den hidtidige jagt

167


på – og bortskræmning af – vildt og fugle forventes indstillet

med positive effekter på bestandene til følge .

Flora og fauna, Kommuneplanforslaget

En udvikling af området inden for rammerne af kommuneplanforslaget,

vil adskille sig fra 0-alternativet på

følgende måde:

En del af de græsbevoksede arealer i delområde 16B3/B36

og 16B2/B37 vil blive udlagt til ny bebyggelse, veje, parkering,

private friarealer mv . Bebyggelsen vil ikke berøre leve-

og ynglesteder for beskyttede dyrearter eller arealer, der

er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 .

Område 16F5/F20 bevares i landzone og sikrer dermed

en vigtig øst-vestgående spredningskorridor . Rammebestemmelserne

for område 16B3/B36 indeholder krav

om, at der også etableres nord-syd gående grønne strøg

gennem området, som forbinder den åbne slette med

naturområderne langs Jonstrup Å . Amphi Consult er bedt

om en vurdering af, om der er arealer inden for 16B3/B36,

som der er særlig grund til at friholde for bebyggelse .

I hvilket omfang, de beskyttede naturtyper vil blive

vedligeholdt og plejet, kan afhænge af, om området

forbliver i offentlig eje . Ifølge naturbeskyttelsesloven har

kommuner, som ejer § 3 beskyttede naturarealer pligt til

at pleje disse . Pligten gælder dog ikke vandløb og søer . Det

er ligeledes forudsat at statslige myndigheder, som ejer §

3 beskyttede naturarealer, løbende træffer de foranstaltninger,

som er nødvendige for at holde deres arealer i en

rimelig stand . Private ejere er ikke pålagt en tilsvarende

plejepligt .

Realiseres kommuneplanforslagets mål om at udvikle

flyvestationen som et rekreativt område med muligheder

for friluftsliv og idræt, vil omfanget af ”menneskelig

aktivitet” i området øges . Meget af denne aktivitet forventes

dog koncentreret omkring de befæstede arealer

(startbaner, aktivitetsstrøg, anlagte stier mv .), så de

168

værdi fulde naturområder ikke nedslides . Mindre dele af

de græsklædte sletteområder kan efter en nøjere planlægning

inddrages til boldspil, naturlegepladser, primitive

overnatningspladser og lignende .

Da området ikke ligger i umiddelbar nærhed af større

bysamfund, forventes omfanget af aktiviteter til hverdag

og i vinterhalvåret at blive begrænset . Som udflugtsmål

for et større opland, vil det primært blive brugt i weekender

og skoleferier .

Realiseres planerne om en ny feriepark i Egedal Kommune,

tæt på flyvestationen, vil det øge antallet af besøgende i

området .

Det er sandsynligt, at den øgede menneskelige aktivitet

– herunder hundeluftning – vil kunne genere vildtet . Det

skal undersøges nærmere, om der kan gøres noget for at

modvirke denne påvirkning .

Landskab, status

Områdets landskab af præget af et system af tunneldale,

dannet af smeltevandsfloder under istiden . Isens randlinier

viser sig som højdedrag i landskabet . I forbindelse med

udarbejdelsen af masterplanskitsen er der udført en visuel

analyse af landskabet på og omkring flyvestationen . Analysen

viser, at det er vigtigt at fastholde den store, åbne

slette som et meget karakteristisk træk ved området .

Landskab, O-løsningen

0-løsningen vil ikke indebære nogen ændring af områdets

landskab med mindre manglende pleje over tid vil resultere

i, at flere arealer gror til og dermed slører landskabets

dannelsesformer .

Landskab, Kommuneplanforslaget

Det er planens hensigt at bevare den store, åbne slette . Ny

bebyggelse skal holdes inden for eller bag den nuværende

bygningsfront i syd . Gennem den efterfølgende lokalplanlægning

skal det sikres, at bebyggelsen mht . højde og


fremtræden ikke kommer til at skæmme oplevelsen af

områdets landskaber .

Jordbund, status

Flere steder på flyvestationen er der sket en forurening

af jorden, enten på grund af deciderede uheld, eller

fordi man gennem tiden ikke har været opmærksom på

forureningsrisikoen, når man har håndteret olieprodukter,

opløsningsmidler mv .

De forureninger, som truer grundvandet, er kortlagte og

der er iværksat afværgeboringer, som sikrer, at forurenet

vand ikke når frem til drikkevandsboringerne . Der pågår

fortsat forureningsundersøgelser, og området forventes

at skulle være under overvågning mange år fremover .

Ifølge høringssvar fra Region Hovedstaden er der på store

dele af området ikke udført egentlige forureningsundersøgelser

. Der skal derfor tages højde for, at det kan blive

nødvendigt med yderligere forureningsundersøgelser,

hvis arealanvendelsen ændres til et mere følsomt formål .

Henvisning: Materialeoversigt nr . 10 .

Jordbund, 0-alternativet

I 0-alternativet vil området ikke ændre anvendelse på en

måde, der har betydning for jordforureningerne .

Jordbund, kommuneplanforslaget

Planen udlægger flere områder til nye anvendelser . I

delområderne 16F1-16F4/F16-F19 og 16D1/D15, der skal

overgå til rekreative formål, skal der gennemføres flere

forureningsundersøgelser og i nogle tilfælde vil de øverste

jordlag formentlig skulle udskiftes, før der kan gives

tilladelse til en rekreativ anvendelse . Det kan f .eks . gælde

for tidligere skydebanearealer .

På samme måde skal der gennemføres undersøgelser af

indeklimaet i bygninger, som åbnes for offentligheden .

I de områder, hvor der planlægges ny boligbebyggelse vil

der være skrappe krav til, at boligernes friarealer er rene,

og at indeklimaet i boligerne ikke forurenes af dampe fra

underliggende forureninger . I forslaget til kommuneplan

er der taget hensyn til de kortlagte forureninger i den

foreslåede arealanvendelse .

I forbindelse med nybyggeri og anlæg, der omfatter jordarbejder,

vil jorden skulle undersøges, inden et gravearbejde

påbegyndes .

Der kan på flyvestationens område være arealer, der vil

egne sig til forsøg med nye metoder til jordrensning .

Samlet set må det forventes, at der vil blive gjort mere for

at undersøge og rense jorden ved en realisering af kommuneplanforslaget

end i 0-alternativet .

Vand, status

Grundvandet er som tidligere nævnt truet af jordforureninger

og der er iværksat afværgeforanstaltninger, som

skal sikre, at det forurenede vand tilbageholdes og ikke

når ned til drikkevandsboringerne .

Der vil fremover ikke blive givet tilladelse til aktiviteter,

som kan forårsage nye forureninger .

Det skal undersøges i hvilket omfang, aktiviteterne på

flyvestationen har påvirket vandkvaliteten i områdets

søer og vandhuller .

Vand, 0-alternativet

0-alternativet vil betyde en uændret status i forhold til i

dag .

Vand, kommuneplanforslaget

Realiseres planen vil der komme en øget mængde

spildevand fra byudviklingsområdet i syd (svarende til

de godt 400 nye boliger), der skal ledes til Måløv renseanlæg

.

169


Det skal undersøges nøjere, hvordan regnvand fra

tage og befæstede arealer på området skal håndteres .

Udgangspunktet er, at regnvandet skal håndteres

lokalt . Løsninger baseret på genbrug af regnvand,

nedsivning, rensning og forsinkelse før udledning skal

overvejes .

For at imødese fremtidige klimaændringer, skal der

tages højde for risikoen for mere ekstrem regn i forbindelse

med byggeri og anlæg .

Bringe Mose er i Regionplan 2005 udpeget som et

lavbundsareal, der skal kunne genoprettes til vådområde

. Danmarks Naturfredningsforening har endvidere

foreslået, at det delvist rørlagte vandløb mellem

Søndersø og Jonstrup Å genoprettes .

Furesø Kommunes Naturafdeling vil arbejde videre med

disse planer, der vil kunne indarbejdes i kommende

lokalplaner eller en kommende drifts- og plejeplan .

Resumé

Miljøvurderingen kan sammenfattes som følger:

Resumé, 0-alternativet

I 0-alternativet vil området formentlig (på kort sigt)

komme til at ligge relativt øde hen . De botanisk set

værdifulde arealer vil blive bevaret, forudsat at forsvaret

opretholder den naturpleje, der er beskrevet i Drifts- og

Plejeplanen .

0-alternativet vil give optimale betingelser for områdets

dyreliv, da det vil kunne udvikle sig relativt uforstyrret .

Der er risiko for, at bygninger, anlæg og infrastruktur

vil forfalde yderligere, og det kan betyde, at der opstår

skader, som bliver svære at genoprette .

De omkringliggende boligområder vil formentlig ikke

blive generet af trafik eller anden støj fra flyvestationen .

170

Resumé, Kommuneplanforslaget

Med kommuneplanforslaget vil der blive åbnet for, at

flyvestationen kan omdannes og udvikles til nye civile

formål .

Det vil være positivt i forhold til, at der kan genskabes

arbejdspladser, og at bygninger og anlæg, der har en

samfundsøkonomisk og en kulturhistorisk værdi, kan

genbruges og bevares .

Mulighederne for at bruge området til rekreative og

kulturelle formål vil komme mange mennesker til

gode, både lokalt og regionalt – og vil kunne give

positive effekter på både fysisk og psykisk sundhed .

Hvis byrådets visioner for området realiseres, vil

”kulturstationen” kunne blive af stor værdi for kommunen,

da både udbud af kultur og adgang til natur

er væsentlige faktorer mht . lokalisering af erhverv og

bosætning .

De negative effekter af en øget menneskelig aktivitet

på området er mere trafik, støj, forbrug af vand og

varme mv . samt produktion af spildevand og affald .

Disse effekter vil berøre lokalområdets natur og dyreliv

og de nærmeste boligområder .

Med forslaget til kommuneplan er det samlet set

Furesø Kommunes vurdering, at der bliver lagt nogle

rammer for den fremtidige anvendelse af Flyvestation

Værløse, som tager et stort hensyn til områdets

kulturhistoriske værdier og åbner mange nye muligheder

for oplevelser og udfoldelser, samtidig med at

der lægges vægt på at beskytte naturen, dyrelivet og

de omkringboende mod væsentlige gener i form af

trafik og støj .

Miljøhensyn og overvågning

I planen er de negative indvirkninger på miljøet blandt

andet søgt begrænset ved:


- At ny bebyggelse indpasses, så levesteder for beskyttede

dyrearter og beskyttede naturtyper ikke

øde lægges, og så der sikres spredningskorridorer/

grønne passager som forbinder de værdifulde

naturområder .

- At delområdernes anvendelse er fastlagt med

hensyntagen til de kortlagte forureninger .

- At der ikke planlægges for støjende friluftsanlæg .

- At en stor del af de eksisterende veje og befæstede

arealer på området lukkes for gennemkørende

biltrafik .

- At den nødvendige trafik til og fra området ledes

øst om bebyggelsen i både syd og nord, så de

centrale dele af Jonstrup og den nye bebyggelse i

Laanshøj generes mindst muligt .

- At adgangsvejene i området fartdæmpes, så

støj gener, ulykkesrisici og uvedkommende kørsel

mini meres .

Udvikling af flyvestationen i henhold til kommuneplanen

med alt hvad det indebærer i form af genopretning af

bygninger og infrastruktur, naturprojekter og pleje,

nybyggeri osv . forventes at strække sig over en periode

på 10-15 år . I denne fase vil udviklingen blive fulgt særlig

tæt mht . jordforureninger, udbredelse af beskyttede

naturtyper, bilag IV arter, vandkvalitet i søer, åer og

moser, håndtering af spildevand, trafik mm . Den viden,

der er samlet om flyvestationen i henhold til materialeoversigten,

er et godt udgangspunkt herfor .

Der skal gennemføres en opdateringen af de § 3 beskyttede

naturtyper og af registreringen af beskyttede

dyrearter, samt foretages en række forundersøgelser

mht . fortidsminder . Mulighederne for at genoprette

Bringe Mose som vådområde skal beskrives .

Yderligere kortlægning af forureningerne og nødvendig

oprensning/afdækning, alternativt indhegning, af de

forurenede arealer skal gennemføres, før arealerne tages

i brug til mere følsomme anvendelsesformål . Det nuværende

afværgeprogram skal revurderes og opdateres .

Den del af området, der ønskes bevaret som et åbent

slettelandskab, er i kommuneplanforslaget udpeget som

arealer med ”Skovrejsning uønsket” .

I henhold til Miljømålsloven skal kommunen i 2010 udarbejde

handlingsplaner for vandområderne .

Den fremtidige overvågning af området mht . natur,

jord og grundvand vil ske i samarbejde med Miljøcenter

Roskilde og Region Hovedstaden i henhold til den nye

lovgivning, der er fulgt med kommunalreformen . Det

forventes endvidere, at lokale interesseorganisationer,

som Danmarks Naturfredningsforening, Ornitologisk

Forening m .fl . samt de lokale grundejerforeninger i

området vil kunne bidrage med viden om, hvordan bl .a .

fugle-, padde- og vildtbestandene udvikler sig .

171


Materialeoversigt vedrørende miljøvurderingen.

1 . Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, Hovedstadens

Udviklingsråd

2 . Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets

planlægning, Miljøministeriet

3 . Hjortespringkilens forlængelse, Kileplan, Hovedstadens

Udviklingsråd, april 2006

4 . Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune

5 . Masterplanskitse, Kulturstation Værløse, Hasløv &

Kjærsgaard, marts 2007 *

6 . Fredningsforslag for Flyvestation Værløse, Danmarks

Naturfredningsforening, december 2005

7 . Notat vedr . bevaringsinteresser i forbindelse med

rømning af Flyvestation Værløse, Sydlejren, Værløse

Museum, marts 2005

8 . Driftsplan- og Plejeplan for Flyvestation Værløse

2003-2017, Skov- og Naturstyrelsen og Flyvestation

Værløse*

9 . SAVE-registrering, Flyvestation Værløse, Hasløv &

Kjærsgaard, september 2006 *

10 . Forureningsforhold på Flyvestation Værløse, Niras,

august 2006 *

11 . Trafikale vurderinger ved Flyvestationen samt Idékatalog

til fartdæmpning af Perimetervejen, Rambøll

Nyvig, juli-august 2007 *

12 . Det Kulturhistoriske Centralregister, Fund og Fortidsminder,

Kulturarvsstyrelsen www .dkconline .dk

13 . Arealer, der kan genoprettes som vådområder,

Regionplantillæg nr . 5 til Regionplan 1997 for Københavns

Amt, 2000

14 . Oplæg vedrørende biologiske undersøgelser i forbind

else med kommende planlægning for Flyvestation

Værløse, AMPHI Consult, juni 2007

15 . Idéer og forslag til Kommuneplantillæg for Flyvestation

Værløse, september 2007 *

16 . Miljøportalen www .miljoeportal .dk

17 . Kulturarvsstyrelsens oversigt over fredede og bevaringsværdige

bygninger www .kulturarv .dk/fbb/index .

htm

172

18 . Registreringer af EU beskyttede dyrearter på Flyvestation

Værløse, 4 . udgave, AMPHI Consult, 23 . juni

2008*

Alle de * markerede dokumenter kan ses på www .furesoe .

dk/flyvestationen


14. Grænseværdier for støj

Miljøstyrelsen har i en række vejledninger angivet vejledende

grænseværdier for de fleste typer af støj . De

vejledende grænseværdier er grundlaget for regulering

af støjen . Desuden angiver de en afgrænsning af, hvilke

arealer, der kan betegnes som støjbelastede .

Veje og baner

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for henholdsvis

støj fra veje og støj fra baner opgøres som en sammenvejet

støjindikator (Lden) for støjbelastningen over hele

døgnet . Støjindikatoren tager hensyn til, at genevirkningen

af støj om aftenen og om natten er større end om

dagen . Der er med hensyn til støj fra veje og baner tale om

brug af en ny støjindikator i forhold til tidligere . Brugen af

den sammenvejede støjindikator (Lden) resulterer ikke

i nogen generel ændring af omfanget af den samlede

opgørelse af støjbelastningen – og udgør ikke i sig selv

nogen generel skærpelse af støjkravene eller ændring af

beskyttelsesniveauet i forhold til tidligere .

Vejledende grænseVærdier for støj fra Veje

Områdetype Grænseværdi

Lden

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder,

campingpladser o.l.

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og

undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o .l . Desuden

kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker .

53 dB

58 db

Hoteller, kontorer mv . 63 db

Vejledende grænseVærdier for støj fra jernbaner

Områdetype Grænseværdi

Lden

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder,

campingpladser o.l.

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og

undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o .l . Desuden

kolonihaver, udendørs opholdsarealer og bydelsparker .

59 dB

64 db

Hoteller, kontorer mv . 69 db

Virksomheder

De vejledende grænseværdierne for støj fra virksom heder

er anført separat for dag-, aften- og natperioden, og de

bruges til regulering af virksomhederne i forbind else med

miljøgodkendelser og påbud . De kan være vanskelige

at overskue i planlægningssituationer . Der for har Miljøstyrelsen

angivet et sæt vejledende grænse værdier for støj

fra virksomheder specielt til planlægnings brug .

ekstern støj fra VirksoMheder *)

Områdetype Vejledende grænseværdi

til planlægningsbrug,

Lden

1 . Erhvervs- og industriområde 70 dB

2 . Erhvervs- og industriområde med forbud mod

generende virksomhed

3 . Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse,

centerområder

60 db

50 dB (55 dB, hvis

virksomheden kun

er i drift om dagen

på hverdage)

4 . Etageboligområder 50 dB

5 . Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 dB

6 . Sommerhusområder og offentligt tilgængelige

rekreative områder . Særlige naturområder

40 dB

*) De vejledende grænseværdier i denne oversigt er

udarbejdet af Miljøstyrelsen specielt til planlægningsbrug .

Til regulering af støj fra konkrete virksomheder anvendes

mere detaljerede grænseværdier for virksomhedsstøj jf .

Vejledning 5/1984 om støj fra virksomheder .

Relevante vejledninger om støj

- Vejledning fra Miljøstyrelsen nr . 4/2007 . Støj fra veje .

- Vejledning fra Miljøstyrelsen nr . 1/1997 (2 . udgave) . Støj

og vibrationer fra jernbaner – samt tillæg til vejledning nr .

1/1997 fra juli 2007 .

- Vejledning fra Miljøstyrelsen nr . 5/1984 . Ekstern støj fra

virksomheder – samt tillæg til vejledning nr .5/1984 fra

juli 2007 .

- Vejledning fra Miljøstyrelsen nr . 4/2006 . Støjkort læg ning

og støjhandlingsplaner .

173


174


Fotoliste

Forside Hovedstruktur . Christianshøjvej . Foto : Furesø Kommune

Side 6 . Furesøen . Foto : Furesø Kommune

Side 10 . Duemosepark . Foto : Hasløv og Kjærsgaard

Side 11 . Paltholmvej . Foto : Furesø Kommune

Side 18 . Værløse Station . Foto : Furesø Kommune

Side 20 . Farum Bytorv . Foto : Furesø Kommune

Side 23 . Williams Plads . Foto : Furesø Kommune

Side 25 . Værløse Bymidte . Foto : Furesø Kommune

Side 28 . Farum Midtpunkt . Foto : Furesø Kommune

Side 32 . Loppemarked, Farum Bytorv . Foto : Furesø Kommune

Side 34 . Farum Bytorv . Foto : Furesø Kommune

Side 37 . Værløse Bio . Foto : Niels Plum

Side 38 . Skovgårds Alle . Foto : Furesø Kommune

Side 38 . Farum Hovedgade . Foto : Furesø Kommune

Side 40 . Farum kulturhus . Foto : Furesø Kommune

Side 42 . Skovgårds Alle . Foto : Furesø Kommune

Side 46 . Værløse Bymidte . Foto : Furesø Kommune

Side 48 . Langhuset, KirkeVærløsevej . Foto : Niels Plum

Side 51 . Boliger i Stiagerbyggeriet . Foto : Furesø Kommune

Side 52 . Garnisionsparken i Farum . Foto : Furesø Kommune

Side 52 . Gartnerhaven i Værløse . Foto : Furesø Kommune

Side 55 . Furesøen . Foto : Niels Plum

Side 58 . Erhverv, Ryttermarken . Foto : Furesø Kommune

Side 61 . Netdesign, Gammelgårdsvej . Foto : Furesø Kommune

Side 64 . Farum erhvervsområde . Foto : Furesø Kommune

Side 66 . Flyvestation Værløse . Foto : Niels Plum

Side 68 . Luftfoto, Flyvestation Værløse . Eget billed arkiv .

Side 70 . Stavnsholt Skolesti . Foto : Niels Plum

Side 72 . Høje Klint, Furesøen . Foto : Furesø Kommune

Side 75 . Farum Station . Foto : Niels Plum

Side 77 . Stavnsholtvej . Foto : Furesø Kommune

Side 82 . Høveltevej . Foto : Furesø Kommune

Side 84 . Værløse Golfklub . Foto : Furesø Kommune

Side 89 . Kolonihaver, Jonstrupvang vej . Foto : Niels Plum

Side 87 . Furesøen . Foto : Niels Plum

Side 90 . Landbrug i Stavnsholtkilen . Foto : Hasløv og Kjærsgård

Side 99 . Stavnsholtkilen . Foto : Hasløv og Kjærsgård .

Side 105 . Jonstrupvang . Foto : Niels Plum

Side 113 . Farum Lillevang . Foto : Furesø Kommune

Side 120 . Børnehaveudflugt, Værløse . Foto : Furesø Kommune

Side 125 . Petangklub, Jonstrup . Foto : Niels Plum

Side 126 . Værløse Bymidte . Foto : Niels Plum

Side 130 . Farumgård . Foto : Furesø Kommune

Side 130 . Piger Farum Bytorv . Foto : Furesø Kommune

Side 130 . Fodboldtræning i Jonstrup . Foto : Niels Plum

Side 134 . Søhaven . Værløse Vest . Foto : Furesø Kommune

Side 137 . Solceller . Foto : Niels Plum

Side 146 . Søndersø Vandværk . Foto : Furesø Kommune

Side 149 . Støjskærm . Ring 4 . Foto : Niels Plum

Side 156 . Fredtofteparken . Foto : Niels Plum

Side 158 . Farum Midt . Foto : Furesø Kommune

Side 174 . Skovhuset i Værløse . Foto : Niels Plum

Forside Rammer . Duemosepark . Foto : Furesø Kommune

175


Forslag til Kommuneplan 2009 er fremlagt i offentlig

høring fra den 7. juli 2009 til den 15. september 2009.

Kommuneplanforslag 2009 kan ses på kommunens hjemmeside

www.furesoe.dk og hentes på kommunens biblioteker og rådhuse.

Furesø Kommune, Juli 2009

Furesø Kommune

Stiager 2

3500 Værløse

www.furesoe.dk

Similar magazines