Forslag til Furesø Kommuneplan 2009 Hovedstruktur - Skovlinien.dk

Forslag til 

Furesø Kommuneplan 2009 

Hovedstruktur

Indholdsfortegnelse 

1. Hæfte 1. Hovedstruktur 

2. Hæfte 2. Rammer for lokalplanlægning 

3. Oversigtskort 1:20.000 

Indhold 

Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Temaopslag 

1 . Hovedstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

2 . Byer og centre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

3 . Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 

4 . Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 

5 . Veje, stier og trafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

6 . Natur og landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 

7 . Børn, unge og ældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 

8 . Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 

9 . Klima og energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 

10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 

Bilag 

11 . Overordnede planer og samarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 

12 . Sektorplaner og politikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 

13 . Miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 

14 . Grænseværdier for støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 

Furesø Kommune, Juli 2009 

Fotos: Niels Plum og Furesø Kommune . 

Tryk: Cool Gray A/S 

Oplag : 1200 

2

Forord 

På Furesø Byråds vegne er jeg glad for at kunne præsentere forslaget til den første samlede kommuneplan 

for den nye Furesø Kommune . 

Planforslaget fortæller, hvordan vi i byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig, og det fastlægger, 

hvordan de forskellige områder i byerne og landområderne må bruges og bebygges fremover . 

Noget velkendt og noget nyt 

I forslaget fastholder vi i høj grad de to gamle kommuneplaner, men byder også på nyt; for eksempel 

nye rammer for udvikling af Farum erhvervsområde og Farum Bytorv, fornyelse og fortætning af eksisterende 

byområder, udlæg af arealer på Flyvestation Værløse til rekreative formål, boliger og erhverv 

samt nye størrelser på butikker i byerne . 

Derudover peger vi på tiltag, der kan forebygge udledning af C0 . 2 

Med hensyn til landområderne har vi i denne omgang valgt at videreføre den hidtidige regionplanlægning 

med mindre justeringer . 

Grundlag for den videre udvikling 

Kommuneplanen giver os et godt grundlag for at beskytte vores smukke natur, for at udvikle friluftslivet 

i det åbne land og for at skabe levende byer med høj kvalitet, og det vil vi arbejde videre med i den 

kommende byrådsperiode . 

Grundigt forarbejde 

Arbejdet med planforslaget blev indledt i 2007, hvor Furesø Byråd formulerede en overordnet strategi 

med visioner og mål for kommunens udvikling og besluttede, hvilke emner der skulle være fokus på i 

det videre kommuneplanarbejde . 

Planforslaget bygger desuden på tilkendegivelser om kommunens udvikling, som borgere, organisationer 

og virksomheder har fremsat på blandt andet borgermødet om strategien og en række 

miljørådsmøder om kommuneplanlægningen . 

Vi glæder os til at høre borgernes mening 

Som nævnt i indledningen er dette forslag det første samlede grundlag for den fysiske udvikling i 

byerne og det åbne land, siden Furesø Kommune fik overdraget ansvaret for planlægningen i landområderne 

i forbindelse med kommunalreformen . 

Nu glæder vi os til at høre, hvad borgerne, interessegrupper og erhvervsliv mener, inden vi efter sommerferien 

tager endelig stilling til planens indhold . 

Jesper Bach, 

Borgmester 

Juni 2009 

3

Indledning 

Hvad er en kommuneplan 

Kommuneplanen er Byrådets samlede plan for udviklingen 

i Furesø Kommune de næste 12 år . 

Kommuneplanen er den oversigtlige plan, hvor 

borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv . 

kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen 

i deres kommune og lokalområde . Planen omfatter 

hele kommunens geografiske areal . 

Baggrund og historie 

Kommuneplan 2009 for Furesø Kommune afløser de 

to tidligere kommuneplaner: ”Kommuneplan 2005 

for Værløse Kommune” og ”Kommuneplan 2001- 

12 for Farum Kommune” samt de senere vedtagne 

kommuneplantillæg til de to kommuneplaner . Kommuneplanen 

erstatter væsentlige dele af ” Regionplan 

2005 for Hovedstadsområdet” “ og koordinerer 

desuden kommunens forskellige sektorplaner . 

Furesø Kommunes Plan- og Agenda 21 Strategi har 

været fremlagt til debat i februar 2008 . Byrådet vedtog 

Plan- og Agenda 21 Strategien med ændringer i juni 

2008 . Plan- og Agenda 21 Strate giens mål og visioner 

er overført til kommune planen, som angiver, hvordan 

målene udmøntes i areal udlæg, retnings linier og 

rammer for lokalplanlægningen . Herud over er der en 

selvstændig Agenda 21 handlingsplan . 

Kommuneplanens elementer 

Kommuneplanen angiver rammerne for udviklingen af 

de fysiske forhold i byerne og landområderne . Landsplandirektivet 

Fingerplan 2007, direktivet om detailhandel 

i hovedstadsområdet 2008, dele af Regionplan 

2005 samt de statslige interesser fastlægger 

retningslinier for kommunens udvikling og udgør det 

overordnede grundlag for kommuneplanen . Derudover 

baserer planen sig på Plan- og Agenda 21 Strategien og 

de to tidligere kommuneplaner . 

4 

Kommuneplanen består af 5 elementer: 

- En hoved struktur for hele kommunens geografiske 

område med de overordnede mål for udviklingen, 

- retningslinier for planlægning og arealanvendelsen, 

- rammer for lokalplanernes indhold og redegørelse for 

planens forudsætninger, 

- Miljørapport med planens indvirkning på miljøet . 

Opbygning af planen 

Kommuneplanen er opdelt i to dele . 

Del 1 indeholder hovedstruktur, retningslinier og redegørelse 

og er opbygget med 10 temaafsnit . Hovedstrukturen 

er i princippet opbyg get som planstrategien 

i en række temaer og har videreført de overordnede 

mål fra Plan og Agenda 21 strategien . De enkelte 

temaopslag i planen omfatter de visioner, mål for fremtiden 

og retningslinier for planlægningen samt planlægningsmæssige 

tiltag, som Byrådet vil gennemføre 

som opfølgning på kommuneplanen . 

Hovedstrukturen indeholder også Byrådets tilkendegivelse 

af fremtidsperspektiver, herunder byudvikling 

mellem Slangerupvej og Trevangsvej, overdækning af 

Hillerødmotorvejen og ønske om, at der placeres et 

regionshospital i den nordlige del af Farum i nærheden 

af Hillerødmotorvejen . 

Retningslinierne består i en udmøntning af principper 

fra Fingerplanen, Regionplan 2005 og andre overordnede 

principper for kommunens planlægning, 

herunder emner, der ifølge planloven skal behandles i 

kommuneplanen . 

Redegørelsen omfatter dels en beskrivelse af 

kommune planen i forhold til overordnet planlægning 

og andre statslige, regionale og lokale interesser, dels 

oplysninger under de enkelte temaafsnit om faktiske 

forhold i dag .

Del 2 indeholder kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen 

og en oversigt over alle gældende lokalplaner 

og byplanvedtægter . 

Rammer for lokalplanlægningen er opdelt i generelle 

rammer for alle enkeltområder eller alle enkeltområder 

af samme kategori, og specifikke rammer for hvert af 

enkeltområderne . Oversigt over ændringer i rammerne 

indgår i rammehæftet . 

Planens retsvirkning 

Byrådet er forpligtet til at arbejde for, at planen realiseres 

. Hovedstruktur, retningslinier og rammer er 

bindende for byrådets planlægning og administration . 

Kommune planen har derimod ingen direkte retsvirkning 

over for grundejere eller bygherrer . 

Det videre arbejde 

Byrådet har som nævnt vedtaget en række handlinger 

inden for de enkelte temaer, som Byrådet ønsker gennemført 

for at realisere kommuneplanen . Derudover 

vil planen blive fulgt op i budgetplanlægning, sektorplanlægning, 

udarbejdelse af lokalplaner, byggesagsbehandling 

m .m . 

Byrådet skal vedtage en ny planstrategi inden udgangen 

af første halvdel af hver valgperiode . Strategien skal 

indeholde oplysninger om den planlægning, der er 

gennemført, en vurdering af udviklingen og en beslutning 

om, hvor vidt der er behov for en revision af 

kommuneplanen eller dele af denne . 

5

6 | 1 . Hovedstruktur | 2009

1. Hovedstruktur 

1_Hovedstruktur 

Byrådets vision 

• Byudvikling i balance 

• Naturrigdom 

• Dynamiske erhvervsmiljøer 

• Attraktive boliger tæt på natur 

• Levende byer 

• Bæredygtig udvikling 

Furesø Kommune i dag 

Furesø Kommune er et godt sted at bo og arbejde . 

Kommunen rummer helstøbte byer med et varieret 

boligudbud, moderne kultur- og idrætsfaciliteter og 

et levende erhvervs- og handelsliv . Det helt særlige 

ved Furesø Kom mune er dog beliggenheden i et unikt 

landskab med mange søer og skove . 

Furesø Kommune i hovedstadsregionen 

Kommunen ligger i det yderste af storbyområdet på 

kanten af regionens enestående, sammenhængende 

naturområder og fritidslandskab . Storbyområdet er 

inddelt i en række byfingre, og Furesø Kommune ligger 

i den korte Farumfinger, der gennemskæres af storbyområdets 

grønne kiler og ringe . 

Byfingrene i hovedstadsområdet. 

Afstanden til både København og Hillerød er overkomme 

lig, og forbindelsen er god via Hillerød motorvejen 

. Til Køben havn er tillige god S-togsforbindelse . 

Det betyder, at mange arbejdspladser ligger inden for 

furesøborgernes rækkevidde, og at virksomheder i 

kommunen ligger centralt placeret med god tilgængelighed 

i et stort arbejds kraftopland . De grønne kiler og 

ringe giver mulighed for at bo tæt på natur og betyder, 

at Furesø Kommune også spiller en rolle som rekreativt 

fritidsområde for hele Storkøbenhavn . 

Samtidig går Furesø Kommune en befolkningsudvikling 

i møde med tendens til fald i befolkningstallet, 

færre i den erhvervs aktive alder og flere ældre . 

Kommunen har de senere år haft en større tilbagegang 

i antallet af arbejdspladser end resten af hovedstadsområdet 

. 

Disse forhold indebærer både gode muligheder for 

udvikling og store udfordringer for kommunen . 

En af kommunens store udfordringer er at fremme en 

positiv befolk nings- og erhvervsudvikling til støtte for 

kommunens økonomiske grundlag . 

En anden er at fremme byudvikling og forbedre mulighederne 

for at udnytte de grønne områder rekreativt 

og samtidig beskytte natur- og landskabsværdierne . 

En tredje udfordring er, at de stigende trafikmængder 

sætter infrastrukturen under pres, og at flere og flere 

plages af trafikstøj . 

Byrådet vil i fremtiden 

Furesø Kommune skal fortsat være en kommune, 

hvor det er godt at bo og muligt at arbejde . Kommunen 

skal være et rart sted at være for forskellige 

befolknings grupper, og der skal være plads til alle . Der 

1 . Hovedstruktur | 2009 | 

7

Landskabets Hovedstruktur. Redegørelseskort. 


lægges vægt på at sikre tilgængelighed for alle og på 

at bevare og styrke kommunens lokalsamfund . Kommunen 

skal udvikles bæredygtigt både i økonomisk, 

social og miljø- og klimamæssig forstand . 

Byudvikling i balance 

De planlagte boligområder er snart udbyggede . Det 

er By rådets mål at fastholde befolkningstallet ved 

at udlægge arealer til ny byudvikling på Flyvestation 

Værløse og ved at udvikle de eksisterende byområder . 

Det er også et mål at fastholde den nuværende befolknings 

sammensætning . Befolkningsprognosen for 

Furesø Kommune viser en befolkningsudvikling, der 

vil udfordre kommunens økonomiske grundlag . Det 

forventes, at der i hele prognoseperioden vil være en 

stigende andel ældre og en faldende andel erhvervsaktive 

(26-64-årige) . Antallet af børn og unge under 

15 år vil også falde . Udviklingen med en stigende andel 

ældre svarer til den tendens, der gør sig gældende 

på landsplan . Tendensen er dog mere markant i en 

relativt ung forstadskommune som Furesø . For at 

fastholde befolkningstallet og dermed sikre det økonomiske 

grundlag for at opretholde s erviceniveauet, 

skal der bygges flere boliger . 

Boligtilvæksten skal placeres i de centrale dele af 

byerne . Det giver god mening ud fra en bæredygtighedsbetragtning, 

ud fra et ønske om at beskytte 

de åbne landskaber og ud fra et ønske om at skabe 

mere levende byer . Nye boliger skal etableres ved 

byom dannelse eksempelvis ved stationerne, ved 

omdannelse af Farum Midtby og Bybækskolen, ved 

fortætning af Farum Hoved gade og ved etablering af 

tagboliger på de almene etagebyggerier i Værløse . 

Kommuneplanens største plan- og arealmæssige ændring 

er omdannelsen af Flyvestation Værløse fra militære 

til civile formål . Flyvestationens areal udlægges 

primært til rekreative formål . De bebyggede områder 

mod syd ønskes dog udbygget og anvendt til bymæssige 

formål bl .a . erhverv og boliger . 

Det er Byrådets vurdering, at boligrummeligheden ved 

byomdannelse, fortætning og byudvikling på Flyve station 

Værløse samlet set kan dække behovet inden for planperioden 

. 

Boligudviklingen skal imødekomme forskellige boligbehov 

i forhold til alder, familiestørrelse, indtægt og fysisk 

formåen . Der er mulighed for at udvikle attraktive boliger 

tæt på naturen og i nærheden af storbyen . Der skal være 

et udbud af boliger til seniorer, der modsvarer et stigende 

behov for ældreegnede boliger . 

Naturrigdom 

Størstedelen af landområderne i Furesø Kommune er i 

Fingerplanen udlagt som grønne kiler . Kilerne indgår i et 

samlet system af regionale friluftsområder i hovedstadsområdet 

. 

De grønne kiler mellem byfingrene udgør både lokale, 

daglige fritidslandskaber for de nærmestboende og 

udflugtslandskaber for befolkningen i det tæt bebyg gede, 

indre storbyområde . Naturen i kilerne har stor sundhedsmæssig 

betydning som rekreationsområder . 

Naturen i de grønne kiler er domineret af skove og søer, 

der skaber markante landskabsrum omkring byområderne 

. Skovene og de store søer er med til at gøre 

kommunen attraktiv som bosætningskommune og giver 

mange muligheder for friluftsaktiviteter . 

Overgange, sammenhænge og tilgængelighed mellem by 

og landskab er et særligt vigtigt tema i Furesø Kommune . 

Der findes i dag et veludbygget rekreativt stinet, som 

kommunen ønsker at udvikle yderligere . 

Det er også et mål at bygge videre på tidligere kommuneplaners 

skovtema og at understøtte dette ved 


9

afgrænsning af byen . De grønne overgange og skovlignende 

træplantninger skal fortsat være kendetegnende 

for ”indgange” til byerne i Farum og Værløse . 

En Grøn Plan for det åbne land skal fastlægge nærmere 

principper for beskyttelse og benyttelse, og en byrumspolitik 

skal fastlægge principper for beplantning af bl .a . 

overgange mellem by og land og grønne vejforløb . Se 

retningslinier under “ Byer og centre” . 

Dynamiske erhvervsmiljøer 

Furesø Kommune har i forhold til resten af hovedstadsområdet 

haft et større fald i antallet af arbejdspladser de 

senere år, særligt inden for branchen ”offentlig service” . 

Det skyldes blandt andet en nedgang i antallet af arbejdspladser 

inden for forsvaret . 

Det er Byrådets mål at tiltrække flere virksomheder og 

arbejdspladser til kommunen og at opnå en god balance 

mellem antal og typer af arbejdspladser og arbejds kraften 

i kommunen . De eksisterende erhvervs områder skal 

derfor tilpasses tidens behov og mulig heder . 

10 | 1 . Hovedstruktur | 2009 

Arbejdspladser tæt på bopælen kan mindske pendlingen 

og fremme brug af andre transportmidler end bilen . 

Kvaliteten af omgivelserne har stor betydning for kommunens 

tiltrækningskraft over for kvalificeret arbejds kraft 

og nye virksomheder . Derfor vil Byrådet lægge vægt på 

tiltalende erhvervsområder med smukke byrum, attraktive 

bymiljøer, udbud af kultur og spændende boliger i 

grønne omgivelser . 

Der er mulighed for at udvikle det store erhvervsområde 

i Farum . Der er udarbejdet et oplæg til en helheds plan for 

området . Hensigten med helhedsplanen er, at området 

udvikles til en moderne og attraktiv bydel med udviklingsmuligheder 

for erhverv med begrænset miljøpåvirkning 

og for mere kontorprægede erhvervs typer . Arbejdet 

med helhedsplanen sker i dialog med områdets ejere og 

brugere og andre interesserede borgere . Kommuneplanens 

rammer for fremtidig lokal planlægning af området 

bygger på dette arbejde . 

Erhvervsområdets omdannelse omfatter ikke ændret 

anvendelse til boliger og udpeges derfor ikke til byomdannelsesområde 

i henhold til planlovcen . 

Stationsnærhed 

Stationsnærhedsprincippet i Fingerplan 2007, der er 

gældende for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet, 

indeholder bestemmelser om placering af 

kontor- og serviceerhverv . Kontorbygninger, der er 

større end 1 .500 m² etageareal, må kun placeres inden 

for de stationsnære områder og fortrinsvist inden for de 

stations nære kerneområder i en gangafstand på højst 600 

m fra stationen . 

Kommunens fysiske struktur med fuldt udbyggede boligområder, 

overvejende som åben-lav bebyggelser, der er 

omgivet af skov og søer, giver begrænsede muligheder 

for fortætning i de stationsnære områder og stations nære 

kerneområder .


11

Landzone og byzone. Retningsliniekort. 


Byrådet har vedtaget en konkret afgrænsning af de 

stationsnære områder og stationsnære kerneområder 

i Værløse og Farum, hvor det vurderes, at der er mulighed 

for placering af intensive byfunktioner på over 

1 .500 m², eller som idag har intensive byfunktioner, 

herunder tæt boligbebyggelse . 

Disse områder omfatter etageboligområder, centerområder 

og erhvervsområder . Nogle af områderne 

vurderes at kunne rumme yderligere fortætning enten 

ved etablering af tagboliger eller ved placering af 

intensive byfunktioner som f .eks . kontor- og serviceerhverv, 

beskæftigelsesintensive produktionserhverv, 

kulturinstitutioner, multianvendelige anlæg til fritidsformål, 

hoteller, tæt boligbebyggelse o .lign . 

I Fingerplanen er Farum Station defineret som en 

knude punktsstation . Det betyder, at byfunktioner af 

regional karakter fortrinsvis skal lokaliseres her . 

Afgrænsningerne af de stationsnære områder og 

stations nære kerneområder er vist på kort . 

I det lidt længere perspektiv 

Furesø Kommune har mulighed for at planlægge en 

langsigtet byudvikling på i alt 180 ha . Rammen for 

byudvikling i Fingerplan 2007, er det overordnede 

plangrundlag for Hovedstadsregionen og kommunens 

byudvikling . Byrådet har besluttet, at en del af disse 

mulige byudviklingsarealer skal anvendes til by- og boligudvikling 

efter planperiodens udløb . Størstedelen 

af arealerne - kaldet perspektivarealer - ligger nord for 

Slangerupvej i Farum . 

Det er endvidere Byrådets ønske, at der i fremtiden 

skal ske en overdækning af Hillerødmotorvejen på 

strækningen mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej, 

og at en ny centerbebyggelse her kan skabe en bedre 

sammenhæng mellem Farum Midtby og Farum øst . 

Endelig ønsker Byrådet , at der placeres et regionshospital 

i den nordlige del af Farum øst for Hillerød 

motorvejen . 

Hovedstrukturen og arealanvendelse i kommunen 

samt perspektivarealerne og fremtidsønskerne fremgår 

af kort . 


13

Stationære områder og stationsnære kerneområder i Farum. Retningsliniekort. 


Stationære områder og stationsnære kerneområder i Værløse. Retningsliniekort. 


15

Byrådets ønsker til en fremtidige udvikling i Furesø Kommune efter planperiodens 12 årige udløb. 

Nye by- og boligområder, en sammenhængende by på tværs af motorvejen, overdækning af motorvejen og et regionshospital. 

Redegørelseskort. 


Arealanvendelse. Retningsliniekort. 


17


Retningslinier 

Zoneinddeling 

1.1 

Der kan udlægges nye byzonearealer på Flyvestation Værløse 

på Lillevangsvej i Farum og nord for Jonstrup inden for de 

områder, der er vist på kort . 

Arealanvendelse 

1.2 

Arealanvendelsen i kommunen ændres for så vidt angår 

Flyvestationen og erhvervsområdet på ”Compaqgrunden” i 

Farum . Flyvestationen overgår fra militær anvendelse til 

rekreative, boligmæssige og erhvervsmæssige anvendelser . 

Erhvervsområdet ”Compaqgrunden” forbliver i landzone . 

Arealerne på den tidligere Bybækskole ænd rer anvendelse fra 

offentligt område til centerområde . Arealanvendelsen fremgår 

af kort . 

Den grønne struktur 

1.3 

Hovedstadsregionens grønne struktur i Furesø Kommune 

omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kileforlængelser 

og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for 

den grønne strukturs regionale friluftsområder . 

Stationsnære områder og stationsnære 

kerneområder 

1.4 

Der udlægges stationsnære områder og stationsnære 

kerneområder som afgrænset og vist på kort . Intensive 

byfunktioner, herunder kontorvirksomheder med et etage- 

areal over 1 .500 m ² , må kun placeres inden for de stationsnære 

områder og fortrinsvis i de stationsnære kerneområder . 

1.5 

Større kontorbyggerier over 1 .500 etagemeter kan dog 

placeres i de stationsnære områder, hvis der rede gøres for, 

hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler 

med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til en 

placering inden for det stationsnære kerneområde . Fingerplanen 

angiver følgende virkemidler: Et begrænset udbud af 

parkeringspladser suppleret med forskellige former for 

mobility management, som f .eks . direkte tilbringer service til 

og fra stationen, firmacykelordninger mv . 

1.6 

Der kan uden videre planlægges for større kontorbyggerier 

over 1 .500 etagemeter i det stationsnære område i større 

afstand fra stationerne end de 600 m, hvis én af følgende 

situationer gør sig gældende: 

- Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med 

byggemuligheder i det stationsnære kerneområde i 

Farumfingeren . (dvs . inklusiv ved Gladsaxe og Buddinge 

Station, der er stationer på samme banestræk ning i 

nabokommunen) . 

- Kommunen fastlægger følgende normer for maksimalt 

antal parkeringspladser, som afhænger af stationens 

beliggenhed i fingerbystrukturen: højest 1 parkeringsplads 

pr . 50 m2 etageareal erhvervsbyggeri ved 

knudepunktsstation, og højest 1 parkeringsplads pr . 

40 m2 etageareal erhvervs byggeri ved øvrige stationer . 

- Det drejer sig om udvidelse af eksisterende 

kontorejen domme opført før . 1 . januar 2007 . 


19

20 | 2 . Byer og Centre | 2009

2. Byer og Centre 


• Byer og handel skal styrkes 

• Byerne skal være oplevelsesrige, levende, 

attraktive mødesteder, der kan tiltrække 

vækstinitiativer 

• Der skal være fokus på større kreativitet og højere 

kvalitet i byen, hvor holdbarhed, brugbarhed og 

skønhed, ligesom gammelt og nyt, skal gå hånd i 

hånd 

• Udviklingen skal tage udgangspunkt i byernes 

forskellighed . 


Byer og centre handler i høj grad om detailhandel og 

placering af butikker . Butikker tiltrækker mennesker 

og aktivitet og har stor betydning for livet i byen . 

Desuden stiller lovgivningen krav om, at butikker 

fortrinsvis skal placeres centralt i byerne . Byer og 

centre handler dog ikke kun om butikker, men om de 

centrale områder i byerne som helhed, blandingen af 

aktiviteter her og udformningen af de fysiske rammer . 

Centre og centerstruktur 

Et center er et område i byen, der rummer en blanding 

af byfunktioner så som liberale erhverv, detailhandel, 

privat og offentlig service i form af administration, 

undervisnings-, fritids- og kulturinstitutioner samt 

boliger . Med enkelte undtagelser må butikker dog kun 

udlægges inden for den centrale del af en by, der er 

afgrænset som ”bymidte” efter bestemte regler, og 

inden for områder, der er udlagt som ”lokalcenter” . 

Mens centerområdet med en afgrænset ”bymidte” 

udgør byens hovedcenter, betjener et ”lokalcenter” 

et mindre område med mindre butikker og servicefunktioner 

til områdets daglige forsyning . Inden for 

”bymidter” bestemmer kommunen selv den øvre 

grænse for det samlede butiksareal . Inden for ”lokalcentre” 

må det samlede butiksareal ikke fastsættes 

højere end 3 .000 m² bruttoetageareal . 

I planlægningen for centre er der således flere områdebetegnelser 

i spil, og de kan indgå i kombinationer 

med hinanden . De relevante begreber for 

planlægning en i Furesø Kommune er: Centerområder, 

de centrale dele af byen og bymidter, lokalcentre samt 

arealer, der udlægges til butikker . 

Centerstrukturen betegner, hvilke typer af centre der 

findes eller planlægges i kommunen, hvordan de indgår 

i det regionale og kommunale centerhierarki samt 

indretningen af de enkelte centre . 

Planloven og Regionplan 2005 har været grundlag 

for kommunens hidtidige planlægning for centre og 

detail handel og dermed for centerstrukturen, som 

den er i dag . Lovgivningen er siden revideret . 

Centerstrukturen i dag 

Både Værløse by og Farum by var udpeget som “øvrigt 

center” med regional betydning i Regionplan 2005 og 

i Farum Nord (Farum Kaserne) var der udpeget et nyt 

lokalcenter . 

Den hidtidige kommuneplanlægning i Værløse og 

Farum Kommuner har udnyttet mulighederne i 

regionplanen . Centerstrukturen i Furesø kommune 

i dag omfatter således to hovedcentre med regional 

betydning – ét i Værløse by og ét i Farum by . Desuden 

omfatter den det udpegede nye lokalcenter i Farum 

Nord samt fire eksisterende lokalcentre i Farum 

Midtpunkt, Kirke Værløse, Jonstrup og Hareskovby . I 

lokalcentrene må der etableres småbutikker og andre 

centerfunktioner som liberale erhverv, spisesteder 

mm . med henblik på forsyning af lokalområdets 

borgere . 

2 . Byer og Centre | 2009 | 

21

De centrale dele af Værløse by 

De centrale dele af Værløse by omfatter Bymidten 

samt et lille område ved Læssevej . Det samlede 

butiks areal i de to områder omfatter ca . 22 .700 m ² 

brutto etageareal . Værløse Kommuneplan fastsatte 

rammen for det samlede bruttoetageareal til butiksformål 

til 24 .000 m ² . 

Værløse Bymidte 

I historisk perspektiv er Bymidten ny, men den ligger 

på arealer, hvor den tidligere landsby Lille Værløse lå . 

Bymidten er i dag et moderne, levende og attraktivt 

center med et stort antal butikker og et indbydende 

fysisk miljø . Bymidten udgør et naturligt centrum med 

en blanding af handels-, kultur- og fritidsliv . Dertil 

kommer et større antal etageboliger . Blandingen af 

forskellige funktioner betyder, at der er liv i Bymidten 

en stor del af døgnet . 

Stationen ligger tæt på Bymidten, der er enkle 

til- og frakørselsforhold og området rummer gode 

parkerings muligheder . Generelt er tilgængeligheden 

dermed god, men begrænset for mennesker med 

handicap på grund af højdeforskelle i terrænnet, trin, 

indgangspartier til butikker og manglende ledelinier . 

Bymidten er løbende blevet udviklet . I 2005 blev 

kulturhuset Galaksen indviet, og i 2008 er et nyt stort 

byggeri med dagligvarebutik og boliger opført på 

”Stiagergrunden” mod øst . Byggeriet er i 7 etager og 

udgør et nyt ”landmark” for centeret . 

I dag er Bymidten stort set udbygget . Området omkring 

stationen og stationstorvet kan dog udnyttes 

mere intensivt og knyttes tættere til den øvrige del af 

Bymidten . 

Det samlede butiksareal i Bymidten blev i 2004 opgjort 

til ca . 17 .500 m ² bruttoetageareal . Med den nye 

22 | 2 . Byer og Centre | 2009 

dagligvarebutik på Stiagergrunden er butiksarealet 

siden udvidet til ca . 20 .500 m ² bruttoetageareal . 

Området ved Læssevej 

Området ved Læssevej, der ligger sydvest for krydset 

Kollekollevej-Fiskebækvej, rummer to udvalgsvarebutikker, 

liberale erhverv, to restauranter samt 

nogle ledige lokaler . Området er karakteriseret ved 

en meget ekstensiv udnyttelse med bebyggelse 

i én etage og rummer mulighed for fornyelse og 

fortætning . 

Det samlede butiksareal i området blev i 2004 opgjort 

til ca . 2 .200 m ² bruttoetageareal . 

Den centrale del af Farum by 

De centrale dele af Farum by består af Farum Bytorv, 

et område langs Frederiksborgvej og Farum Hovedgade 

. De centrale dele forbinder funktionsbåndet i 

Farum Øst, der rummer skoler, institutioner, sportsanlæg, 

kirke og kontorbebyggelse, med Farum 

Landsby i vest . Farum bymidte mangler en fysisk og 

funktionel struktur, der kan samle aktiviteterne og 

fortælle, at man befinder sig i bycenteret . 

Farum Bytorv 

Farum Bytorv er et effektivt center med et godt 

dagligvareudbud og en del attraktive udvalgsvarebutikker 

. Farum Bytorv har enkle til- og frakørselsforhold 

og gode parkeringsmuligheder . Udformningen 

af centeret giver generelt god tilgængelighed for 

køre-stolsbrugere . Ovennævnte forhold samt Farum 

Bytorvs placering i forhold til nabobyerne og motorvejen 

betyder, at Farum Bytorv fungerer som et center 

med betydning også for nabobyerne . 

Farum Bytorv centeret fremstår i dag meget lyst og 

kompakt og omgivet af store parkeringsarealer . 

Centeret er anlagt udelukkende som center med 

butikker . Bebyggelsen er opført i én etage som små


23

”fiskerhuse” . Bebyggelsen er centreret omkring en 

indre gade med et torv i hver ende . Efter en årrække 

blev centeret overdækket med glas . Samtidig med 

overdækningen fik centeret en ny belægning af hvide 

marmorfliser . 

Bytorvet ligger lavere i terrænet end de omgivende 

veje, Paltholmvej og Stavnsholtvej . De lavtliggende 

parkeringsarealer mod Paltholmvej i nord er afskærmet 

fra vejen af grønne volde . Om sommeren bliver parkeringsarealerne 

brugt til torvedage og loppemarked . 

Bytorvets placering og de åbne parkeringsarealer mellem 

bebyggelserne, vejrummene og centeret skaber 

”huller” i bystrukturen . 

Bebyggelsens ekstensive karakter og de omkringliggende 

parke ringsarealer giver mulighed for nybyggeri, 

der kan højne udnyttelsen i området og medvirke 

til at skabe et tættere og sammenhængende bymiljø i 

området . 

Det samlede butiksareal på Farum Bytorv er i 2006 

opgjort til ca . 20 .000 m² bruttoetageareal . Farum Kommuneplan 

fastsatte rammen for det samlede bruttoetageareal 

til butiksformål til 30 .500 m² . Farum Bytorv 

rummer én større dagligvarebutik på mere end 3 .500 

m² . 

Farum Hovedgade 

Farum Hovedgade har sit historiske udgangspunkt i 

Farum Landsby . Langs hovedgaden ligger forskellige 

typer af butikker og erhverv sammen med boliger . Hovedgaden 

rummer en stor variation i typer af bebyggelse 

og i facadeforløbet . Ældre bebyggelse er blandet med 

nyere, og gaden har en grøn karakter, som især skyldes 

store, enkeltstående træer i haverne langs gaden og i 

baghaverne . Farum Hovedgade rummer både charme 

og autencitet med sit let slyngede forløb og sit veldefinerede 

gaderum dannet af bebyg gelse og beplantning . 


Det er væsentligt at sikre de bevaringsværdige bygninger 

og byrum, at forbedre facadeforløbet og den 

harmoniske helhed og samtidig at give muligheder, 

der kan medvirke til at fastholde et blandet byliv . 

Det samlede butiksareal i Farum Hovedgade er i 2001 

opgjort til ca . 6 .000 m ² bruttoetageareal . Farum Kommuneplan 

fastsatte ved Tillæg nr . 15 til Kommuneplan 

2001-2012 en ramme for den samlede udvidelse af 

bruttoetagearealet til butiksformål til 4 .000 m ² . Samtidig 

udpegede kommuneplanen tre lokaliteter, hvor 

butikker i hovedgaden skulle samles: ved stationen, 

ved Stationsvejs udmunding i Farum Hovedgade og 

ved Akacietorvet . 

Frederiksborgvej 

Langs den østlige side af Frederiksborgvej ligger en række 

udvalgsvarebutikker og to tankstationer . Bebyg gelsen 

er opført i 2-3 etager og ligger tilbagetrukket fra vejen . 

Bebyggelsen har en særlig karakteristisk udformning med 

hvide, pagodeagtige tegltage . 

Lokalcentrene 

I dag findes kun butikker i lokalcentrene i Kirke Værløse 

og Farum Midtpunkt . I Kirke Værløse findes en 

dagligvarebutik . I Farum Midtpunkt findes en dagligvarebutik 

og en udvalgsvarebutik . Tidligere butikker 

i Hareskovby er i dag omdannet til liberale erhverv . 

Lokalcentret i Farum Nord er endnu ikke bebygget . 

Butikker og handel i kommunen 

Den seneste opgørelse fra Institut for Centerplanlægning 

(ICP) viste, at der i 2006 var i alt 131 butikker i 

kommunen fordelt på 51 butikker med dagligvarer og 

80 butikker med udvalgsvarer . De fleste af butikkerne 

– ca . 60 % - er placeret på Farum Bytorv og i Værløse 

Bymidte .

ANTAL BUTIKKER AUGUST 2006 

FORDELT PÅ TYPER I FURESØ KOMMUNE 

Daglig varer Udvalgsvarer 

Detailhandel 

i alt 

Farum Bytorv 15 26 41 

Værløse Bymidte 12 29 41 

Læssevej 1 2 3 

Farum Hovedgade 10 14 24 

Kirke Værløse 1 0 1 

Værløse i øvrigt 6 4 10 

Farum i øvrigt 6 5 11 

Furesø i alt 51 80 131 

Siden 2006 er dagligvareforsyningen i Værløse 

Bymidte blevet styrket med åbningen af en stor 

Kvickly i det nye byggeri på Stiager . Derudover har 

butiksforsyningen i kommunen ikke ændret sig 

væsentligt . Set over en længere årrække er der 

imidlertid sket en koncentration af butikkerne i de to 

hovedcentre . I Farum Hovedgade er antallet af butikker 

faldet, og i de mindre lokalsamfund og landsbyerne 

er mange butikker forsvundet . 

Handelsbalancen i kommunen 

ICP skønnede i 2005, at borgerne i Furesø Kommune 

brugte omkring 2 mia . kr . fordelt på godt 1 mia . kr . på 


25

Bymønster med hovedcentre, lokalcentre og særligt pladskrævende udvalgsvarer. Retningsliniekort. 


dagligvarer og knap 1 mia . kr . på udvalgsvarer . Det 

samlede forbrug forventedes at stige ca . 9 % frem til 

2008, hvor det ville udgøre omkring 2,2 mia .kr . 

Butikkernes omsætning blev skønnet som vist herunder, 

idet ICP forudsatte, at der ville være etableret 

en ny stor dagligvarebutik på Værløse Bymidte inden 

2008: 

Butikkernes 

omsætning Anslået 2005 i mio. kr. Anslået 2008 i mio. kr. 

Dagligvarer 

Udvalgsvarer 

Dagligvarer 

Udvalgsvarer 

Farum Bytorv 335 245 320 240 

Farum i øvrigt 180 120 180 125 

Værløse Bymidte 285 135 355 185 

Værløse i øvrigt 70 25 95 25 

Furesø i alt 870 525 950 570 

Sammenholdes forbrug og omsætning ses, at Furesø 

Kommune har en god dækning på 80 - 90 % med 

hensyn til dagligvarebutikker . Det er et generelt 

træk, at udviklingen inden for dagligvarehandelen 

har medvirket til at holde en stor del af dagligvarehandelen 

i lokalområderne . 

Udvalgsvarehandelen har i højere grad centreret 

sig i færre, men stærkere knudepunkter, hvor især 

Lyngby, Ballerup og Hillerød er væsentligste koncentrationer 

i detailhandelsstrukturen . Samtidig 

er kunderne i højere grad villige til at rejse længere 

efter udvalgsvarer, og både Københavns City, Fields 

og Fisketorvet tiltrækker kunder fra et stort opland . 

I Furesø Kommune dækkes 50 - 60 % af forbruget af 

udvalgsvarer inden for kommunegrænsen . 

ICP vurderede, at en udvidelse af Farum Bytorv med 

et større udbud af udvalgsvarebutikker vil styrke 

detailhandelen i Furesø Kommune og være medvirkende 

til, at en større del af udvalgsvarehandelen vil 

foregå lokalt . ICP skønnede, at et attraktivt varehus 

og flere udvalgsvarebutikker ville kunne øge dagligvareomsætningen 

med 60-90 mio . kr . og udvalgsvareomsætningen 

med 170-200 mio . kr . frem til 

2014 . Det var endvidere ICP’s anbefaling at koncentrere 

handelen i Farum primært i tilknytning til Farum 

Bytorv . 


Centerstrukturen 

Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet 

udpeger i det indre og ydre storbyområde 59 byer, 

hvor en bymidte kan afgrænses, heriblandt Værløse by 

og Farum by . På denne baggrund har Byrådet besluttet 

at bygge videre på den eksisterende centerstruktur 

i kommunen . 

Det er Byrådets mål, at de to hovedcentre i Værløse 

og Farum fortsat skal styrkes og udvikles til livfulde 

og attraktive bymiljøer, der både kan betjene det 

nære opland og have en vis regional betydning . 

Detail handelen - især udvalgsvarehandelen - skal 

kunne udvides med både flere og større kæde- og 

special butikker, og centrene skal samtidig udvikles til 

levende byer med liberale erhverv og kontorvirksomheder, 

offentlig service, fritidsaktiviteter, kulturelle 

aktivi teter og boliger . 

De eksisterende og udlagte lokalcentre i Farum nord, 

Farum Midtpunkt, Kirke Værløse, Jonstrup og Hareskovby 

opretholdes . Der skal fortsat være mulighed 

for at udvikle den lokale nærforsyning med butikker 

og andre lokale servicefunktioner i lokalcentrene . 

Der udpeges ikke nye lokalcentre . 

Uden for de udlagte centerområder udlægges fortsat 

et område til særligt pladskrævende varegrupper 

ved Slangerupvej i erhvervsområdet i Farum . Desuden 

kan der under visse forudsætninger etableres 


27

enkeltstående butikker til et lokalområdes dagligvareforsyning 

samt mindre butikker til salg af egne 

produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler 

. 

Den fremtidige udvikling af hovedcentrene skal tage 

udgangspunkt i byernes forskellige fysik og struktur . 

Byernes identitet skal styrkes, og det skal ske gennem 

fysisk og funktionsmæssig sammenhæng både 

i centerområderne og mellem centerområderne og de 

tilgrænsende byområder . Fornyelse skal omfatte en 


arkitektonisk holdning til bygninger og byrum, respekt 

for bevaringsværdige bebyggelser, bymiljøer og tidsbilleder, 

god tilgængelighed og god trafikafvikling, 

indretning af torve, pladser og friarealer til forskellige 

aktiviteter og prioritering af især det grønne element 

men også det blå . 

Centerområdet og ”bymidten” i Farum udvides, butikkerne 

i Farum koncentreres til udpegede delarealer i 

”bymidten” og principper fastlægges for en udvikling 

af hele området ved Farum Bytorv, kulturhuset og

ådhusbygningen og for den videre planlægning for 

byernes udformning . 

Afgrænsning af bymidterne og rammer for 

omfanget af butikker 

I henhold til planloven kan der kun udpeges områder 

til et større antal butikker inden for en konkret 

af grænsning af den centrale del af en by . Den 

afgrænsede del kaldes bymidten . I kommuneplanen 

kan bymidternes gældende afgrænsning fastholdes 

eller udvides efter en statistisk metode i overensstemmelse 

med Landsplandirektiv om beliggenhed 

af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder 

mv . for detail handel i hovedstadsområdet . 

Både det samlede bruttoetageareal til butiksformål 

og maksimum for dagligvare- og udvalgsvarebutikkers 

størrelse skal fastlægges . Det samlede 

butiksareal fastlægges frit af kommunen . De 

enkelte butikkers maksimumstørrelse er i planloven 

for dagligvare- og udvalgsvarebutikker sat til 

henholdsvis 3 .500 m² og 2 .000 m² bruttoetageareal 

i byer af Farums og Værløses størrelse . Planlovens 

rammer er udvidet, siden de seneste kommuneplaner 

blev tilvejebragt . 

Værløse hovedcenter 

I Værløse følger afgrænsningen af bymidten den 

hidtidige afgrænsning, som omfatter Værløse 

Bymidte og området ved Læssevej . Begge områder 

udlægges til centerformål og kan i deres helhed 

anvendes til butikker . Begge områder ligger inden 

for det stationsnære kerneområde . 

Kommuneplan 2005 fastlagde det samlede maksimale 

bruttoetageareal til butiksformål i Værløse 

Bymidte og området ved Læssevej til i alt 24 .000 

m² . Denne grænse er endnu ikke fuldt udnyttet og 

fastholdes . 

I Bymidten fastsættes de maksimale butiksstørrelser 

for dagligvarebutikker fortsat til 3 .000 m² bruttoetageareal 

. Én dagligvarebutik må dog være op til 

3 .500 m² . For udvalgsvarebutikker udvides rammen 

fra 1 .500 m² til 2 .000 m² bruttoetageareal . I området 

ved Læssevej fastsættes de maksimale butiksstørrelser 

som hidtil til 1 .200 m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker 

og til 1 .500 m² bruttoetageareal for 

udvalgsvarebutikker . 

Farum hovedcenter 

I Farum afgrænses bymidten med udgangspunkt i et 

ønske om at fortætte omkring stationen og skabe 

en bedre sammenhæng mellem Farum Hovedgade, 

stationen, Frederiksborgvej og Farum Bytorv . 

Bymidte afgrænsningen omfatter også arealer med 

rådhuset og kulturhuset vest for Bytorvet . Hermed 

udvides den hidtidige afgrænsning af bymidten . 

Området inden for bymidteafgrænsningen udlægges til 

centerformål, og følgende arealer udlægges med mulighed 

for butikker: Området ved Farum Bytorv, området 

langs Frederiksborgvej og tre mindre områder på Farum 

Hovedgade . Områderne ved Farum Hovedgade er området 

ved stationen, området ved Stationsvejs udmunding 

i Farum Hovedgade og området ved Akacietorvet . 

I forlængelse af den afgrænsede bymidte udlægges to 

områder til centerformål: Området mellem Hillerødmotorvejen 

og Borgmester Jespersens Vej og Bybækarealet . 

Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål 

og butikscenter i området ved Farum Bytorv 

fastlægges til i alt 33 .300 m² . Dette er en udvidelse 

af rammen på 2 .800 m² bruttoetageareal i forhold til 

den hidtidige kommuneplan og giver en udvidelsesmulighed 

af det eksisterende butiksareal på ca . 

13 .300 m² . Udvidelsen bygger på Byrådets arbejde 

med en ny helhedsplan for udvikling af området . De 

maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutikker 

fastsættes fortsat til 3 .000 m² bruttoetageareal . Én 


29

Bymidteafgrænsning og butiksomfang i Farum hovedcenter. Retningsliniekort. 

Bymidteafgrænsning og butiksomfang i Værløse hovedcenter. Retningsliniekort. 


dagligvarebutik må dog omfatte op til 3 .500 m² bruttoetageareal 

. For udvalgsvarebutikker udvides rammen 

fra 1 .500 m² til 2 .000 m² bruttoetageareal . Disse 

regler omfatter både eksisterende og nye butikker . 

For resten af bytorvsområdet (området ved Farum 

Kulturhus) fastsættes butiksstørrelsen til maksimalt 

500 m² og 2 .000 m² bruttoetageareal for henholdsvis 

dagligvare- og udvalgsvarebutikker . Her har der ikke 

tidligere været mulighed for etablering af butikker . 

For butiksområderne i Farum Hovedgade og ved 

Frederiksborgvej viderefører kommuneplanen den 

hidtidige planlægning, der åbner for en udvidelse af 

det samlede bruttoetageareal på i alt 4 .000 m² . Farum 

Hovedgade er ikke velegnet til placering af større 

butikker . Derfor fastholdes grænsen for dagligvarebutikker 

på 1 .000 m² og for udvalgsvarebutikker på 

500 m² bruttoetageareal . 

Farum Nord lokalcenter. 

Lokalcenterafgrænsning i Farum Nord. Retningsliniekort 

Lokalcentret udlægges i form af to adskilte arealer på 

Farum Kaserne . Det ene ligger ved Regimentsvej inde i 

området . Det andet ligger ved indkørselen til kaserneområdet 

og omfatter to ejendomme afgrænset af Slangerupvej, 

Regimentsvej, Rørmosevej og et eksisterende 

kolonihaveområde . Dette område er nyt i forhold til den 

hidtidige planlægning . Der fastsættes som hidtil en samlet 

ramme på 1 .000 m² bruttoetageareal til butiksformål i 

lokalcentret . Der kan etableres butikker med dagligvarer 

på maksimalt 1 .000 m² bruttoetageareal og med udvalgsvarer 

på maksimalt 200 m² bruttoetageareal . 

Hareskovby lokalcenter. 

Lokalcenterafgrænsning i Hareskovby. Retningsliniekort 

Lokalcentret omfatter arealer langs Gammel Hareskov vej . 

Der kan etableres butikker i hele lokalcentret . Der udlægges 

en samlet ramme til butiksformål på i alt 1 .700 m² 

bruttoetageareal . Der kan maksimalt etableres butikker 

med dagligvarer på 800 m² bruttoetageareal og med 

udvalgsvarer på 300 m² bruttoetageareal . 


31


Jonstrup lokalcenter. 

Lokalcenterafgrænsning i Jonstrup. Retningsliniekort 

Lokalcentret omfatter arealer på begge sider af Jonstrup vej 

og Jonstrupvangvej . Der gives kun mulighed for etab lering 

af butikker et for et mindre område syd for Jonstrupvangvej . 

Der udlægges en samlet ramme til butiksformål på i alt 

1 .700 m² bruttoetageareal . Der kan maksimalt etableres 

butikker med dagligvarer på 800 m² bruttoetageareal og 

med udvalgsvarer på 300 m² brutto etageareal . 

Kirke Værløse lokalcenter. 

Lokalcenterafgrænsning i Kirke Værløse. Retningsliniekort. 

Lokalcenteret i Kirke Værløse omfatter arealer langs 

Bygaden . Der gives kun mulighed for etablering af 

butikker inden for et mindre område i den nordlige 

ende af Bygaden . Der udlægges en samlet ramme til 

butiksformål på i alt 1 .700 m² bruttoetageareal . Der 

kan maksimalt etableres butikker med dagligvarer på 

800 m² bruttoetageareal og med udvalgsvarer på 300 

m² bruttoetageareal . 

Farum Midtpunkt lokalcenter. 

Lokalcenterafgrænsning i Farum Midtpunkt. 

Retningsliniekort 

Lokalcentret i Farum Midtpunkt omfatter området 

med bygningerne langs Frederiksborgvej . Der kan kun 

etableres butikker i et mindre område midt i lokalcentret 

. Der udlægges en samlet ramme til butiksformål 

på i alt 500 m² bruttoetageareal . Der kan maksimalt 

etableres butikker med dagligvarer på 500 m² bruttoetageareal 

og med udvalgsvarer på 500 m² bruttoetageareal 

. 


33


Pladskrævende varegrupper 

Butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende 

varegrupper, kan placeres uden for bymidterne 

i trafikalt velbeliggende områder, der er udlagt til 

formålet . Baggrunden herfor er dels, at der mange 

steder i bymidterne ikke er plads til store butikker, 

dels at disse butikstyper ligger hensigtsmæssigt i 

umiddelbar tilknytning til de overordnede veje og 

kollektiv trafik . En sådan beliggenhed skåner bymiljøet 

i bymidterne mod afledt biltrafik . 

Planloven definerer hvilke varegrupper, der er særligt 

pladskrævende . Det drejer sig i dag om biler, lystbåde, 

campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer, 

byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt 

(under særlige forudsætninger) møbler . Såvel det 

samlede bruttoetageareal til formålet som de enkelte 

butikkers størrelse fastlægges i dag frit af kommunen . 

Lokalplan 100 udlagde et område til særligt pladskrævende 

varegrupper i erhvervsområdet ved Slangerupvej 

i Farum . Der kan maksimalt indrettes 24 .000 

m² bruttoetageareal . Lokalplanen giver mulighed 

for ny anvendelse af den eksisterende bebyggelse og 

indeholder bestemmelser for nyt byggeri, der kan 

medvirke til at forskønne området . I området er der 

mulighed for lokalise ring af pladskrævende varegrupper, 

samt – i nærmere angivet begrænset omfang 

- engrosvirksomhed, større kontor- og administrationsvirksomhed, 

sports- og træningscentre, voksenundervisning, 

produktionsvirksomhed med butik . 

Butikkerne må være op til 6 .000 m² . Planlægningen 

giver også mulighed for etablering af en tankstation 

og restaurant . Tankstation og restaurant placeres, 

hvor der tidligere lå et autolakkeri . I forbindelse med 

planlægningen for området, har Byrådet indgået 

en udbygningsaftale om anlæg af en rundkørsel i 

henhold til planloven, der giver adgang til området 

fra Slange rupvej . Planerne for området er endnu ikke 

realiseret . 

Butikker i øvrigt 

Uden for bymidterne og lokalcentrene kan der placeres 

enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets 

daglige forsyning . Dagligvarebutikker må højst 

have et bruttoetageareal på 800 m², og udvalgsvarebutikker 

må højst have et bruttoetageareal på 300 

m² . Butikkernes varegårde, pap- og flaskepladser skal 

placeres indendørs . 

Det er også muligt at indrette mindre butikker med salg 

af egne varer i tilknytning til en produktionsvirksomhed, 

ligesom der kan være kiosker i tilknytning til tankstationer 

og lignende som angivet i planloven . Endelig 

kan der efter reglerne i planloven etableres detailsalg i 

overflødige driftsbygninger på landbrugs ejendomme . 

Udvikling af området omkring Farum Bytorv 

Der skal ske en udvikling af Farum Bytorv og området 

omkring Farum Bytorv, der omfatter arealet mellem 

Paltholm vej i nord og Stavnsholtvej i syd samt 

Frederiks borgvej i vest og Borgmester Jespersens vej i 

øst . Målsætningen for udviklingen er at: 

- Området skal udgøre det samlende centrum for 

byliv, kultur og detailhandel i Farum . 

- Butikker, pladser og byrum skal kombineres med 

boliger, gangstrøg og liberale erhverv og kontorer . 

- Området skal byde på gode indkøbsmuligheder, 

offentlig og privat service, kulturelle oplevelser samt 

offentlige byrum med mulighed for ophold og leg . 

- Området skal udformes som et levende og attraktivt 

miljø med høj grad af bymæssighed . 

- Miljø- og energihensyn skal indgå som væsentlige 

para metre i planlægningen af byggeri og trafikløsninger 

. 

- Området skal være trygt og sikkert at færdes i for 

alle og på alle tider af døgnet . 

- Området skal være let tilgængeligt for gående og 

cyklister og for borgere med bevægelses- og synshandicap 

. 


35

Udbygningen af såvel området som helhed som Farum 

Bytorvs butikscenter tænkes at foregå i etaper, der skal 

planlægges med respekt for de overordnede mål for 

området . 

Helhedsplan for området omkring Farum Bytorv 

Center foreningen på Farum Bytorv og butikscenterets 

ejere ønsker at udbygge og modernisere det eksisterende 

indkøbscenter . Byrådet ønsker i den forbindelse 

at bidrage til en bymæssig forbedring af hele området 

omkring Farum Bytorv . 

Butikscenterets ønske om udvidelse omfatter først og 

fremmest parkeringsarealerne nord for det nuværende 

Farum Bytorv . Hermed bliver der mulighed for, at de 

interne butiksgader kan danne en ringstruktur . Butikscenteret 

vil fortsat være i ét plan og med et betydeligt 

indfald af dagslys ovenfra . Planerne for Farum Bytorv 

omfatter både ny bebyggelse til butiksformål og en 

udvidelse med overdækkede gang- og torvearealer samt 

f .eks . caféer, restauranter og lignende publikumsorienteret 

service . 

Endvidere kan opføres ny bebyggelse mod syd mod 

Stavnsholtvej . Denne bebyggelse kan i stueetagen 

rumme en del af centerudvidelsen samt caféer, restauranter 

og lignende publikumsorienterede servicefunktioner 

. På etager herover kan der etableres kontorer, 

serviceerhverv og boliger . Ældreegnede boliger og 

sundhedscenter er en oplagt mulighed, da området er 

centralt beliggende med god kollektiv trafikbetjening . 

Udvidelsen mod Stavnsholtvej forudsætter en flytning af 

den eksisterende benzintank . 

Omfanget af udvidelsen afhænger imidlertid af, hvordan 

ny bebyggelse kan indpasses i forhold til de overordnede 

mål for området . 

Den primære vejadgang til butikscenteret skal ske fra 

Paltholmvej . Der skal etableres et parekringsanlæg langs 

Paltholmvej . Parkeringsanlægget kan kombineres med 


med bolig- eller erhvervsbebyggelse over dette . Mod syd 

søges etableret en P-kælderløsning . 

Nord for Farum Rådhus gives der mulighed for bebyggelse 

til kontor- og serviceerhverv med kælderparkering . 

Boliger kan etableres i et omfang, der hensigtsmæssigt 

kan kombineres med de andre funktioner i området . 

Hvis det på et tidspunkt bliver teknisk og økonomisk 

muligt, ønsker Byrådet Hillerødmotorvejen overdækket 

på strækningen mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej . 

En overdækning vil skabe en bedre sammenhæng mellem 

Farum Bytorv og arealerne ved Stavnsholt Kirke og 

Marie Kruses Skole . Det er tanken, at der på denne del 

af overdæk ningen skal kunne opføres ny bebyggelse til 

center- eller erhvervsformål . 

Ved udvidelsen af butikscenteret skal det sikres, at området 

tilføres bymæssige kvaliteter i form af smukke byrum 

og mødesteder, der giver mulighed for ophold og byliv . 

Hele området skal bindes sammen af et sammenhængende 

stisystem, og der arbejdes for at etablere forbindelser 

mellem Kumbelhaven og stisystemet i Bytorvsområdet 

. Initiativer, der kan fremme valg af cykel som 

transportmiddel, skal tænkes ind i planen, og der skal 

sikres tilgængelighed i hele området for personer med 

bevægelses- og synshandicap . 

Endvidere sikres sammenhæng i området for så vidt 

angår belysning, beplantning, byrumsudstyr og belægning 

. 

Et grønt gangstrøg eller kile ud mod Stavnsholtvej 

fastholdes, og der etableres en række åbne pladser i 

området, der giver liv og mødesteder . Der arbejdes p .t . 

med følgende idéer: 

”Bypladsen” etableres på en del af Farum Bytorvs 

nuværende P-plads mod Stavnsholtvej . På ”Bypladsen” 

skal der kunne afholdes torvedage, loppemarkeder mv .


37


Omkringliggende forretninger får mulighed for at åbne 

sig mod pladsen, og der kan etableres fortovscaféer og 

legepladser på pladsen . 

”Aktivitetspladsen” etableres syd for kulturhuset . Her 

gives mulighed for en fortovscafé i tilknytning til ”Grafen” 

. Der skal også være mulighed for en musikscene for 

de unge og mulighed for streetsport (eksempelvis en 

skateboardbane) . 

”Kunsthaven” etableres mellem rådhuset og kulturhuset 

som et stille byrum for samtale og eftertanke . Etableringen 

forudsætter, at det nuværende fritidshjem flyttes . 

Den eksisterende smøge mellem Kvickly og kulturhuset 

bearbejdes sammen med torvet, der forbinder 

kultur huset med det overdækkede bytorv, så arealerne 

fremtræder mere indbydende . Åbninger mod butikker 

og kulturhuset kan indgå i løsningen . 

Kvalitet i byerne 

Byens fysiske indretning og udtryk har stor betydning 

for dens tiltrækningskraft over for erhvervs- og kultur- og 

fritidslivet . Derfor skal Furesø Kommunes fysiske særkende 

styrkes . 

Byerne skal være smukke, hyggelige og udfordrende . 

De skal være veldesignede og præget af sammenhæng 

og høj kvalitet, og der skal være gode muligheder 

for forskellige aktiviteter i det offentlige rum . Mål og 

retningslinier herfor skal udfoldes i en arkitektur- og en 

byrumspolitik . 

Arkitekturpolitikken skal angive, hvor tæt og hvor højt, 

der bør bygges i byerne, og den skal beskrive det stil- og 

kvalitetsmæssige udtryk, der skal være kendetegnende 

for bebyggelser og bymiljøer i kommunen, ligesom den 

skal beskrive principper for udviklingen i de forskellige 

kvarterer . Samtidig skal den angive retningslinier for bevaring 

og for, hvordan nyt og gammelt bør spille sammen . 

Byrumspolitikken skal beskrive principper for, hvordan 

uderum skal indtænkes i byen og bebyggelser, og 

den skal angive kvaliteten af byrum og ubebyggede 

arealer, herunder indretning og beplantning af parker, 

torve, pladser og vejarealer . Byrumspolitikken skal tage 

udgangspunkt i, at der skal være god tilgængelighed 

for alle både til byerne og inde i byerne, herunder til 

butikkerne og andre bygninger med offentlig adgang . 

Målet for byrumspolitikken skal være, at det bliver mere 

attraktivt at gå og cykle mellem de forskellige byfunktioner, 

og i de offentlige rum . Ubebyggede arealer i byerne 

skal inviterer til aktivitet og indrettes, så de imødekommer 

behov for aktivitet og bevægelse og henvender 

sig til alle aldersgrupper . 

Arkitektur- og byrumspolitikken vil i første omgang 

koncentrere sig om centerområderne og indfaldsvejene, 

men tænkes udvidet til også at omfatte kommunens 

øvrige byområder . Politikkerne skal udmøntes i kommuneplanen 

og danne grundlag for konkrete bestemmelser 

i lokalplanerne for de enkelte områder . 

Beplantning i byerne 

Beplantning, belægninger, byudstyr, skiltning m .v . 

er vigtige elementer i byrummene, og der skal tages 

konkret stilling til disse forhold ved udarbejdelse af 

lokalplaner . 

De offentlige byrum i kommunen er i særlig grad dannet 

og præget af beplantning . Det grønne har både en 

æstetisk og funktionel betydning . 

Det grønne i byerne i Værløse og Farum er udviklet og 

plantet efter forskellige principper . Fælles for begge byer 

er dog et princip om at danne grønne porte og indgange 

til byerne . Dette princip skal bevares, og den øvrige 

udbygning af det grønne i de to byer skal tage udgangspunkt 

i de eksisterende beplantninger . I Værløse er der 

plantet plataner i Bymidten, lind i byporte og grå popler 

langs overordnede veje som Ballerupvej og Kollekollevej . 


39


I Farum er der plantet lindeallé med stammehæk langs 

den øst-vestgående vejforbindelse omkring stationen og 

langs Farum Hovedgade . 

Ud over beplantning kan vand også være et vigtigt element 

i byen . I fremtiden vil klimaforandringer betyde 

mere regnvand . Dermed kan der opstå mulighed for flere 

vådområder i byen i form af damme, søer og kanaler til 

opsamling af regnvand . Ofte kan kombinationen af vegetation 

og vand skabe indbydende byrum . 

Udformning og indretning af byer og bymidter skal sikre, 

at byrum udformes med vægt på beplantning og vandelementer 

ved at plante flere træer og gøre vand til en del 

af bybilledet . 

Agenda 21 

En arkitektur- og byrumspolitik skal forholde sig konkret til 

lavenergibyggeri og tilgængelighed . 

Udformning og indretning af byer og bymidter skal sikre, 

at byrum udformes med vægt på beplantning og vandelementer 

. 

Mulighed for nedsivning af regnvand skal indarbejdes ved 

udformning af byer og bymidter . 

En bedre lokal dækning af udvalgsvarebutikker vil give 

kortere afstand mellem hverdagsfunktioner, mindske 

transportafstande og give mindre CO 2 udledning . 


41



Centerstruktur 

2.1 

Der fastlægges en centerstruktur med to hovedcentre og fem 

lokalcentre og et område til pladskrævende udvalgsvarer . 

Centerstrukturen fremgår af kort . 

De to hovedcentre er Farum og Værløse . De fem lokalcentre er: 

Farum nord, Farum Midtpunkt, Kirke Værløse, Jonstrup og 

Hareskovby . 

Området til pladskrævende varegrupper ligger ved 

Slangerupvej i Farum . 

2.2 

Byrådets opfølgning 

• udarbejde lokalplan for Farum Bytorv 

• udarbejde lokalplan for Bybækskolens areal 

• undersøge mulighederne for at fortætte omkring og 

på stationerne i Værløse og Farum 

Detailhandelsbutikker kan placeres inden for bymidterne 

i Farum og Værløse, langs en del af Farum Hovedgade og 

Frederiksborgvej samt i lokalcentrene . Lokalcenterområderne 

omfatter et område i Farum Nord, et område i Farum Midtpunkt, 

et område i Kirke Værløse, et område i Jonstrup og et 

område i Hareskovby . 

Butikker 

2.3 

De afgrænsede områder til detailhandelsbutikker fremgår af 

retningslinjekortet for hver bymidte og hvert lokalcenter . 

• udarbejde ny lokalplan for Farum Hovedgade 

• udarbejde en arkitekturpolitik og en byrumspolitik 

Den fastlagte ramme for maksimale butiksstørrelser og 

butiksformål fremgår af tabel . 

Den enkelte dagligvarebutik må maksimalt være 3 .000 m² 

bruttoetageareal for dagligvarehandel og 2 .000 m² for 

udvalgsvarehandel . 

Dog må der være én enkelt butik på max 3 .500 m² . Disse 

regler omfatter både eksisterende og nye butikker . 

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i Farum 

Bymidte fastlægges til 33 .300 m² . 

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i Værløse 

Bymidte og Læssevej fastlægges til 24 .000 m² . 

Den overordnede ramme for butiksareal i lokalcentre er 3 .000 

m² bruttoetageareal . 

Den overordnede ramme for området til særligt pladskrævende 

varegrupper er 24 .000 m² . Størrelsen af den enkelte 

butik må maksimalt være 6 .000 m² . 

2.4 

Mindre enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets 

daglige forsyning, kan placeres uden for bymidterne og 

lokalcentrene . For at kunne udlægge areal til en dagligvarebutik 

til lokalområdets forsyning i et boligområde skal der 

være god tilgængelighed for alle trafikarter, og butikken skal 

kunne indpasses i det pågældende område på en hensigtsmæssig 

måde . Sådanne butikker må maksimalt have et 

bruttoetageareal på 800 m², hvor varegård, pap- og flaskeopbevaring 

indgår i arealet og placeres indendørs . 


43

2.5 

Mindre butikker, der betjener kunder ved tankstationer, 

togstationer, stadioner, fritliggende turistattraktioner og 

lignende, kan placeres uden for de områder, der er udlagt til 

detailhandel (bymidter og lokalcentre) . 

2.6 

Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en 

virksomheds produktionslokaler, kan placeres uden for de 

områder, der er udlagt til detailhandel (bymidter og lokalcentre) 

. 

2.7 

Mindre butikker i landbrugsbygninger kan under visse forudsætninger 

etableres i henhold til planlovens landzonebestemmelser 

. 

2.8 

Butikker til pladskrævende varegrupper kan placeres på et 

areal ved Slangerupvej, der er afgrænset til formålet . Bruttoetagearealet 

for de enkelte butikker, der forhandler særligt 

pladskrævende varegrupper, må ikke overstige 6 .000 m² . 

Tilgængelighed 

2.9 

Kommunens planlægning og administration af planer og 

lovgivning skal bidrage til at sikre tilgængelighed for alle til 

bygninger, anlæg og natur og bidrage til at sikre alle mulighed 

for at færdes i bygninger og anlæg og her at benytte 

væsentlige funktioner . 

2.10 

Lokalplanlægningen skal udnytte de muligheder, som 

planloven giver for at tilgodese handicaphensyn via regler for 

placering og udformning af bebyggelser og anlæg . 


2.11 

Kommunen skal overholde nyeste standarder for tilgængelighed 

i egne byggeprojekter og i de vilkår, der stilles ved 

udbud af kommunalt ejede arealer og bygninger . 

Bebyggelser og byrum 

2.12 

Udvikling og fortætning i centerområderne og bymidterne 

i hovedcentrene skal styrke områdernes funktion som 

blandede byområder, der kan betjene et større opland med et 

varieret udbud af servicefunktioner . 

2.13 

Udvikling og fortætning skal ske med byggeri, der fremhæver 

områdets karakter, skaber gode byrum, arkitektonisk kvalitet 

og attraktive mødesteder . 

2.14 

Udvikling i centerområderne i lokalcentrene skal styrke 

områdernes funktion som blandede byområder med servicefunktioner 

til områdets daglige forsyning . 

2.15 

Det skal sikres, at kulturhistoriske, arkitektoniske og 

miljømæssige kvaliteter i et område bevares og respekteres 

ved nybyggeri og nye anlæg . 

2.16 

For bevaringsværdige bygninger skal det sikres, at enhver 

ændring af bygningens udseende sker med respekt for bygningens 

oprindelige udseende . 

2.17 

Det skal sikres, at skiltning tilpasses bygningen og bybilledet 

og ikke virker dominerende eller på anden måde skæmmende 

.

2.18 

Gaderum, torvedannelser og andre offentligt tilgænge lige 

arealer skal opnå en harmonisk helhed og tilsammen give 

varierede muligheder for anvendelse . 

2.19 

Udformning og placering af byrumsinventar (gadebelysning, 

belægning, skiltning mv .) skal medvirke til, at de offentlige 

rum bliver smukkere og spændende at bevæge sig rundt i . 

Terrænregulering 

2.20 

Nyt byggeri og nye anlæg i kommunen skal i videst muligt 

omfang tilpasses det eksisterende terræn, så behovet for 

flytning af jord minimeres, og så landskabsstrukturen bæres 

videre i bebyggelserne . 

2.21 

Nødvendige terrænændringer skal planlægges, så der sikres 

hensyn til omgivelserne og til adgangsforhold for bevægelseshæmmede, 

hvis arealbenyttelsen gør det aktuelt . 

Beplantning 

2.22 

Kommunens grønne præg skal fastholdes og styrkes . 

2.23 

Beplantning skal medvirke til at give bygrænsen og de enkelte 

bydele en sammenhængende og klar form . 

2.24 

Beplantning langs de overordnede veje skal medvirke til at der 

opnås smukke og sammenhængende vejforløb . 

2.25 

Ny beplantning skal være i overensstemmelse med områdets 

karakteristiske beplantning . Der skal som udgangspunkt 

vælges arter, der er naturligt hjemmehørende i området . 

Overgangen mellem by og land 

2.26 

I overgangszonen mellem by og land skal gennemgående 

stier og grønne korridorer sikre adgang fra byområderne til 

det åbne land . 

2.27 

Byen skal tilpasses det omgivende landskab visuelt via randbebyggelsens 

arkitektur og beplantning . 

Retningslinier vedrørende bebyggelse og klimaforhold står 

under opslag 9 om Klima og energi 


45

46 

| 2 . Byer og Centre | 2009

Retningslinie 2 .3 

Tabel med fastlagte rammer for 

maksimale butiksstørrelser og butiksformål 

MaksiMale butiksstørrelser bruttoetageareal i M² 

Farum Bymidte 

Farum Hovedgade 


Området v . Farum Kulturhus 

Værløse Bymidte 

Daglig varer Udvalgsvarer 

1 á 3 .500 

øvrige 3 .000 

1 a´2 .000 


2 .000 

500 

500 2 .000 

500 2 .000 

1 á 3 .500 


2 .000 

Læssevej 1 .200 1 .500 

Farum nord / kasernen lokalcenter 1 .000 200 

Farum Midtpunkt lokalcenter 500 500 

Hareskovby lokalcenter 800 300 

Jonstrup lokalcenter 800 300 

Kirke Værløse lokalcenter 800 300 

Fritliggende butikker 800 300 

Område ved Slange rupvej til særligt 

plads krævende varegrupper 

- 6 .000 

bruttoetageareal til butiksforMål M² 

Eksisterende 

Udvidelsesmulighed 

Nye rammer 

Farum Bymidte ca . 20 .000 13 .300 33 .300 

Farum Hovedgade og 


Området v . Farum 

Kulturhus 

Værløse Bymidte og 

Læssevej 

Læssevej ca . 2 .200 

Farum nord / kasernen 

lokalcenter 

Farum Midtpunkt 

lokalcenter 

ca . 7 .000 4 .000 11 .000 

0 2 .000 2 .000 

ca . 17 .500 4 .300 24 .000 

0 1 .000 1 .000 

ca . 300 200 500 

Hareskovby lokalcenter 0 1 .700 1 .700 

Jonstrup lokalcenter 0 1 .700 1 .700 

Kirke Værløse 

lokalcenter 

Område ved Slangerupvej 

til særligt pladskrævende 

varegrupper 

400 1 .300 1 .700 

0 24 .000 24 .000 

2 . Byer og Centre | 2009 | 47

48 | 3 . Boliger | 2009

3. Boliger 


• Befolkningstallet skal fastholdes og dermed 

grundlaget for det eksisterende serviceniveau . 

• Et varieret boligudbud skal imødekomme 

forskellige boligbehov i forhold til alder og fysisk 

formåen . 

• Nye boligområder skal rumme attraktive og 

moderne boliger af høj kvalitet, og danne helhed 

og sammenhæng med de øvrige byfunktioner . 

• By- og boligudviklingen skal ske i samspil med 

værdier der omfatter rekreative, kulturhistoriske 

og naturmæssige forhold og bevaringsværdier . 

• Nye by- og boligområder skal opføres som 

miljørigtigt byggeri i videst muligt omfang . 

• By- og boligudvikling skal understøtte muligheder 

for brug af cykel og kollektiv transport . 


Befolkning 

Befolkningstallet var pr . januar 2009 37 .858 indbyggere 

. Befolkningsprognosen 2009 - 2021 forudser 

et fald på 184 indbyggere til et befolkningstal under 

37 .700 i 2013, svarende til et fald på 0,5 procent . 

Herefter forventes en lille stigning i befolkningstallet 

til 2016, hvorefter der igen sker et lille fald til 2018 . 

Tendens til fald i befolkningstallet skyldes bl .a . at der 

i de fleste boligområder sker en befolkningsmæssig 

udtynding . Udtyndingen medfører et stigende antal 

kvadratmeter boligareal pr . indbygger . Flere ældre er 

blevet enlige og flere fra andre befolkningsgrupper 

lever også som enlige i dag . Det forventede antal af 

nyopførte og indflyttede boliger er ikke højt nok til at 

opveje udtyndingen i de eksisterende boliger . 

Tendensen til fald kan ændres, hvis der sker en udbygning 

af Flyvestation Værløse . I så fald vil befolkningstallet 

stige til 38 .205 indbyggere i 2021 og samlet set vil der 

for hele perioden 2009-2021 være en stigning i befolkningstallet 

på 347 borgere, som svarer til 0,9 procent . 

Flere ældre er en generel tendens 

Furesø Kommune forventer, at der i hele prognoseperioden 

vil være en stigende andel ældre . Prognosen 

forudser, at der vil ske en stigning fra 2009 til 2021 på 

60 procent i aldersgruppen af borgere over 80 år og en 

stigning på 10 procent i aldersgruppen 65-79 år . Også på 

landsplan vil der blive mange flere ældre . 

Færre børn og erhvervsaktive 

Befolkningsprognosen forventer et fald i antallet af børn 

og unge under 15 år samt i gruppen af erhvervs aktive 

26-64-årige . 

Boliger 

I 2008 er der registreret ca . 16 .000 helårsboliger i 

Furesø Kommune fordelt på enfamiliehuse, tæt-lav 

boligbebyggelser, og etagebebyggelser, ungdomsboliger 

og plejehjem . 

De fleste af kommunens borgere bor i parcelhus eller i 

en tæt-lav boligbebyggelse . I grove træk tegner parcelhuse, 

etageboliger og tæt-lave boliger sig for ca . 1/3 af 

boligerne hver . Parcelhusene udgør ca . 38 % af boligerne . 

Andelen af etageboliger svarer til landsgennemsnittet 

på ca . 31 % . Andelen af tæt-lavt byggeri ligger et pænt 

stykke over landsgennemsnittet med en procentvis 

andel på 29 % . 

Hovedparten af boligerne i kommunen er ejer- eller 

andelsboliger . Parcelhusene ligger i store klassiske parcelhusområder 

fra 1960érne og 1970érne . 

Der er stort set ikke foretaget nye parcelhusudstykninger 

i Furesø Kommune inden for de seneste 10 år . 

3 . Boliger | 2009 | 

49

Der er dog bygget enkelte nye villaer i bl .a . Ryget Skovby . 

Gennem de seneste år har der været en diskussion på 

landsplan om, hvorvidt de ældre parcelhusområder også 

vil være efterspurgte i fremtiden . 

Der ligger en udfordring i at sikre, at parcelhusområderne 

også i fremtiden vil fremstå med moderne og attraktive 

boligmiljøer, som vil tiltale både børnefamilier og seniorer . 

Mange seniorer bliver boende i deres parcelhuse langt op i 

deres seniortilværelse . 

Etageboliger 

Hovedparten af etageboligerne i kommunen er 

almene boliger . En stor del af etageboligbyggeriet er fra 

1970érne, og her er Farum Midtpunkt en af de større 

samlede bebyggelser med i alt 1624 boligenheder . 

Inden for de allerseneste år er der opført en række nye 

etageboligbebyggelser med ejerboliger bl .a . på den 

tidligere Farum Kaserne . På Stiagergrunden i Værløse 

Midtby er der opført 45 etageboliger, og der er planlagt 

yderligere etageboligbyggeri på den tidligere kaserne i 

Farum Nord . 

Almene boligbebyggelser 

De almene boliger udgør 29,9 % . af boligmassen i Furesø 

Kommune . Det er lidt under landsgennemsnittet . Langt 

de fleste almene boligbebyggelser er velfungerende og i 

god stand . 

For år tilbage oplevede Farum Midtpunkt problemer med 

stor udskiftning af beboerne . Situationen er i dag, efter en 

målrettet indsats, forbedret . Furesø Kommune har 100 % . 

anvisning til bebyggelsen Farum Midtpunkt . 

Mange rækkehuse 

Det tæt-lave byggeri er overvejende opført i 1980érne 

og 1990érne . Bebyggelserne er generelt velfungerende 

og efterspurgte . Flere af de tæt-lave boligbebyggelser 

50 | 3 . Boliger | 2009 

er almene boliger . Inden for de seneste fem år har den 

største vækst i boligantallet været i række- og kædehuse . 

Her har der været en vækst på 24 % . I samme periode har 

væksten i etagehuse været 10 % og væksten i parcelhusbyggeri 

6 % . 

Lokalsamfundene og landsbyerne Bregnerød, Stavnsholt, 

Farum, Kirke Værløse , Jonstrup og Hareskovby bidrager 

til et varieret udbud af boligtyper og til kommunens 

mang foldighed ved at rumme forskellige bymæssige 

kvaliteter og oplevelser . 

Planlagte byggerier 

I perioden 2009 til 2020 forventes der ifølge boligprognosen 

fra 2009 opført ca . 1409 boliger . De fleste af de 

planlagte boliger er tæt-lave boliger . 

I Værløse ligger større, planlagte tæt-lav boligområder på 

Laanshøj og Flyvestationen, i Farum er der planlagt nye 

boliger på Farum Kaserne og Hjortefarmen . 

Byrådet vi i fremtiden 

Fortsat boligudbygning 

For at fastholde befolkningstallet er der fortsat behov for 

en boligudbygning . 

Boligudviklingen skal imødekomme forskellige boligbehov 

i forhold til alder og fysisk formåen . Der skal være 

et udbud af boliger til seniorer, der modsvarer et stigende 

behov for ældreegnede boliger . Ved at bygge boliger 

til seniorer kan de eksisterende parcelhuse overtages af 

yngre familier og medvirke til, at et generationsskifte i 

parcelhusene fremskyndes . 

Der er behov for seniorkollektiver, seniorboliger og plejehjem 

. 

Der skal også bygges boliger til yngre familier . Boligernes 

beliggenhed, omgivelser, størrelse, indretning og pris

skal modsvare de yngre familiers behov og økonomiske 

formåen . 

Byomdannelse og fortætning 

Det er Byrådets vurdering at behovet for nye boliger i den 

12 årige planperiode, kan dækkes af byudvikling inden 

for den eksisterende byzone og på Flyvestation Værløse . 

I tråd med principperne i den overordnede planlægning 

ønsker Byrådet at udnytte mulighederne for fortætning 

og byomdannelse inden for den eksisterende byzone 

bedst muligt, før landzoneområder inddrages til nye 

byområder . Dette sker ud fra en bæredygtigheds- og 

klima mæssig betragtning, idet det vil give kortere 

afstand mellem hverdagsfunktioner, mindske transportafstande 

og give mindre CO 2 udledning . 

Byudvikling inden for den eksisterende byzone vil desuden 

understøtte et ønske om at skabe et mere intenst og 

mangfoldigt byliv . 

De stations- og bynære områder i både Farum og Værløse 

rummer tilsammen ca . 20 områder med muligheder for 

byomdannelse og fortætning . Heraf er de ti nye muligheder 

medregnet i indeværende kommuneplan . 


51

Fortætning skal ske de steder i byerne, hvor det er 

mest hensigtsmæssigt . Det er fortrinsvis i bymidterne 

og omkring stationerne . Fortætning skal ske i kraft af 

højere bebyggelsesprocenter og en blanding af byfunktioner, 

hvor boliger ligger tæt sammen med andre 

udadvendte byfunktioner . Fortætning omkring stationerne 

omfatter bl .a . mulighed for at bygge på arealer 

ved stationerne, på stationsarealer og på de tilknyttede 

parkeringsarealer . 

Fortætningen forudsætter, at parkeringsbehovet opfyldes 

på nye måder i parkeringskældre, parkeringshuse 

eller på nye arealer, der ikke egner sig til bebyggelse . 

Vilkår for fortætning 

Det er en væsentlig udfordring at få udnyttet de 

fysiske muligheder for fortætning, idet der ofte er en 

række begrænsninger fra det eksisterende byggeri . 

Fortætning og byomdannelse er mere kompliceret end 

byggeri på ”bar mark” . Det påvirker hastigheden af 

byomdannelsen . 


Der kan etableres flere boliger og andre byfunktioner 

ved Farum og Værløse station, ved Farum Bytorv og på 

Bybækarealet . Der kan ske fortætning og huludfyldning 

i Farum Bygade og etableres tagboliger på de almene 

etagebyggerier i Værløse . 

Nye boligområder 

På Flyvestationen i Værløse kan nybyggeri og genbrug 

af en del af de eksisterende bygninger give mulighed 

for nye boliger tæt på naturen . I disse nye by- og boligområder 

vil der være mulighed for at nyopføre 430 

boliger eller mindre afhængigt af fredningsgrænsen . 

Derudover er der idag en række planlagte boligbyggerier 

med en restrummelighed, der tilsammen giver 

1 .409 boliger, der forventes at blive taget i brug inden 

2020 . De større planlagte boligbyggerier omfatter 

Farum Kaserne med 293 boliger, Hjortefarmen med 62 

boliger, Duemosepark med 20 boliger Ryget Skovby 

med 23 boliger og Laanshøj med 317 boliger . Ryget 

Skovby og Stiagergrunden er områder med helt nybyggede 

boliger, der er taget i brug . 

På længere sigt 

På længere sigt skal den eksisterende byudvikling i 

Farum Nord suppleres med yderligere boligbyggeri . Det 

overordnede plangrundlag for Hovedstadsregionen 

Fingerplan 2007 giver Furesø Kommune mulighed for 

at planlægge en langsigtet byudvikling med boliger 

og erhverv på i alt 180 ha . Furesø Byråd har besluttet, 

at reservere en del af disse arealer til en mulig by- og 

boligudvikling efter planperiodens 12 årige udløb . 

Det drejer sig om arealerne mellem Slangerupvej og 

Trevangsvej . Arealerne, der først inddrages i et længere 

perspektiv, fremgår af kort .

Agenda 21 

Ved planlægning af fremtidige boligområder skal bæredygtighed 

indtænkes for så vidt angår de økonomiske, 

sociale og miljømæssige forhold . 

Der skal bygges stationsnært, tæt og højere . En 

fortætning af de stationsnære områder kan mindske 

miljøbelastende transportformer og give mindre afstand 

mellem byfunktioner . På den måde bliver cykel og kollektiv 

trafik et muligt alternativ til bilen . 

For fremtidige boligområder vil der i lokalplanlægningen 

blive stillet krav om, at byggeri opføres som 

lavenergibyg geri, og det skal som hovedregel gøres 


• Gennemføre lokalplanlægning for boliger på Skoleland- 

bruget i Farum 

• Gennemføre lokalplanlægning for boliger i Farum 

Midtby 

• Gennemføre lokalplanlægning for boliger på Skovlinien 

i Værløse 

muligt at etablere supplerende energiforsyning i form 

af vedvarende energi: solfangere, solceller, jordvarmeanlæg 

eller andet . 

Klimaforandringer giver mere regnvand . Der skal skabes 

mulighed for, at regnvand kan sive ned i jorden, og for at 

der kan etableres vådområder i byen . 

Ved lokalplanlægningen og kommunale dispositioner 

skal mulighederne for etablering af supplerende energiforsyning 

undersøges . 

• Gennemføre lokalplanlægning for boliger på 

Flyvestationen i Jonstrup 

• Arbejde for fortætning omkring stationerne og i de 

stationsnære kerneområder 

• Udpege et særligt boligområde hvor der skal eksperi- 

menteres med klima, miljø-og naturprojekter 


53


Fortætning og nye boliger 

3.1 

Boligudbuddet skal være varieret og tilgodese forskellige 

boligbehov, herunder et stigende behov for ældreegnede 

boliger . Boligudbygningen skal afstemmes med befolkningssammensætningen 

og boligmassen . 

3.2 

Fortætning skal ske ved byomdannelse, bebyggelse på udisponerede 

arealer og etablering af flere etager på eksisterende 

etagehuse . Derudover kan der ske fortætning af grunde til 

åben lav bebyggelse på over 2 .000 m² . 

3.3 

Der kan ske fortætning af områderne vist på kort . Fortætning 

må kun ske i overensstemmelse med helhedsplaner for større 

områder . 


Bebyggelse 

3.4 

Kommunens planlægning og administration skal medvirke til, 

at de enkelte lokalområders særlige karaktertræk bevares og 

forstærkes . 

3.5 

Bygninger og anlæg skal med hensyn til omfang, proportioner, 

materialer, farver mv . udformes, så der opnås en god 

funktionel og visuel helhedsvirkning i forhold til omgivelserne . 

Flere retningslinier for bebyggelse se i opslag 2 . Byer 

og centre og opslag 10 . Større teknisk e anlæg .


55

Fortætnings arealer i Farum. Retningsliniekort. 

56 | 3 . Boliger | 2008

Fortætningsarealer i Værløse. Retningsliniekort. 

3 . Boliger | 2008 | 

57

58 | 4 . Erhverv | 2009

4. Erhverv 


• Dynamiske erhvervsmiljøer skal fastholdes og 

udvikles . 

• Der skal etableres flere arbejdspladser. 

• Eksisterende erhvervsområder skal opretholdes 

og videreudvikles . 

• Der skal være et match mellem lokale 

virksomheder og bosatte borgere . 


Der er ca . 37 .500 indbyggere og knap 1 .000 virksomheder 

i Furesø Kommune, hvilket svarer til knap 40 

indbyggere pr . virksomhed . 

Antallet af beskæftigede, der bor i Furesø Kommune, 

var ca . 19 .300 i 2007, og antallet af arbejdspladser var 

ca . 14 .300 i 2007 . Det vil sige, at der er omkring 5 .000 

færre arbejdspladser end beskæftigede . Antallet af 

arbejdspladser er fra 2000 til 2007 faldet med 16 % . 

De fleste af kommunens virksomheder er små eller mellemstore 

. 66 % af virksomhederne har under 5 ansatte, 

og under 1 % af virksomhederne har over 100 ansatte . 

Muligheder for eksisterende og nye erhverv 

Furesø Kommune rummer i sammenligning med resten 

af landet mange arbejdspladser inden for medicoudstyr, 

finansiel service, IT og forretnings service . Der 

findes dog også en del virksomheder inden for mere 

traditionelle erhverv som f .eks . maskin- og plastproduktion 

. Det er vigtigt, at kommunen kan fastholde 

og sikre udviklingsmuligheder for fremtiden . 

Furesø Kommunes erhvervsområder 

I Furesø er der 4 eksisterende erhvervsområder samt 

et erhvervsområde i Flyvestation Værløses Sydlejr, der 

er forladt af forsvaret, og som står over for en omdannelse 

til nye formål . 

Erhvervsområderne omfatter to ældre, centralt beliggende 

og stationsnære områder i henholdsvis Farum 

og Værløse . Området i Værløse er suppleret med 

nyere områder i Kirke Værløse og i Jonstrup . Flere af 

områderne rummer en blanding af traditionelle industrierhverv 

og kontorvirksomheder . 

Det største erhvervsområde i kommunen er på ca . 64 

ha og ligger i Farum . Området, der ligger mellem 

Slangerupvej og Paltholmvej, rummer i dag meget 

blandede erhverv med produktion og værksteder . 

Området er udbygget over en lang tidsperiode . De 

ældste dele er fra 1940’erne . Området er karakteriseret 

ved en stor variation af erhvervs- og bygningstyper 

. Der er ansat ca . 2 .400 personer i området . For 

den vestlige del af området er der et nyere plangrundlag, 

der muliggør blandede byfunktioner som bl .a . 

uddannelse og offentlig og privat service . Mod nord 

ved Slangerupvej udlægger en ny lokalplan et område 

til pladskrævende udvalgsvarer . 

I Værløse ligger erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej 

. Området er udbygget omkring 1950 . Bebyggelsen 

omfatter en karakteristisk stokbebyggelse i 3 etager 

med gavle ud mod Kirke Værløsevej . Området er på 

ca . 8 ha . Det er udlagt til kontor- og serviceerhverv 

med lav publikumsorientering, lettere industri 

samt lager-, værksteds- og forretningsvirksomhed i 

tilknytning hertil . Området har en del erhverv inden 

for medicinalindustri og it . Der er knap 1 .300 ansatte 

i området . 

Ved Lejrvej i Kirke Værløse ligger et nyere erhvervsområde, 

der er planlagt i 1980’erne som supplement 

til erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej . 

Området omfatter i alt 19 ha og fremstår i dag som et 

4 . Erhverv | 2009 | 

59

kontorpræget erhvervsområde . Der er ca . 400 ansatte 

i området . 

Ved Jonstrup ligger erhvervsområdet Walgerholm . 

Området omfatter i alt ca . 10 ha og er både planlagt til 

og fremstår som et område til lettere produktion . Der 

er ca . 300 ansatte i området . 

På Flyvestation Værløse, i Sydlejren, ligger et 

erhvervs område på ca . 17 ha . Området udlægges 

til film-, teater-, TV-, computerspil og lignende 

underhold nings-produktion samt værksteds-, lager-, 

kontor-, undervisnings- og forretningsvirksomhed 

i tilknytning til denne anvendelse . Området omfatter 

bygninger til tidligere militære formål, herunder 

meget store hangarer, der kan give særlige erhvervsmuligheder 

. 

I Hareskov By er der et blandet bolig- og erhvervsområde 

, primært til håndværk og værkstedsvirksomhed . 

Endelig er der mindre områder til hotel- og restaurationsvirksomhed 

. 

Erhvervsområderne er stort set udbyggede, men der 

er mulighed for nyt byggeri i form af fortætning i det 

store erhvervsområde i Farum og uudnyttede muligheder 

i de eksisterende bygninger på Flyvestationen . 

Erhverv uden for erhvervsområder 

En stor del af arbejdspladserne i kommunen ligger 

uden for erhvervsområderne – de ligger i bycentrene 

og i det øvrige byområde . Disse arbejdspladser findes 

fortrinsvis inden for virksomhed, der kan blandes med 

boliger, og som kan bidrage til et godt bymiljø . Der er 

tale om virksomhed som detailhandel, liberale erhverv 

privat og offentlig administration, skoler og institutioner 

. Øst for Farum Bytorv ligger f . eks . en større 

kontorarbejdsplads, Pensam . 

60 | 4 . Erhverv | 2009 

Antallet af ansatte i landbruget er faldet til under 200 . 

De fleste gårde anvendes i dag til fritidslandbrug . Der 

er mulighed for at etablere visse erhverv i overflødiggjorte 

landbrugsbygninger i henhold til landzonebestemmelserne 

. 

Mange pendler 

I 2007 var der 19 .300 beskæftigede, hvoraf ca . 13 .800 af 

de beskæftigede personer dagligt pendlede ud af kommunen 

. Samtidig var der ca . 8 .800 personer, som pendlede 

ind i kommunen . Det vil sige, at der var en nettopendling 

ud af kommunen på ca . 5 .000 personer . Der var 

ca . 5 .500 personer svarende til 28 % af de beskæftigede, 

som både boede og arbejdede i Furesø kommune . 

Furesø Kommune er karakteriseret ved, at befolkningen 

har en meget høj beskæftigelsesfrekvens og 

generelt et højt uddannelsesniveau . De fleste af de 

beskæftigede med bopæl i kommunen arbejder inden 

for den offentlige sektor, private tjenesteydelser, 

finansiering og forretningsservice . 


Styrke samarbejde og kommunikation 

Furesø Kommune vil styrke samarbejdet mellem virksomheder, 

borgere og erhvervsforeninger . Gennem et 

positivt samspil og i dialog med de forskellige parter, 

vil kommunen aktivt støtte udvikling af erhvervslivet i 

kommunen . 

Erhvervsudviklingen skal også ske i samarbejde med 

relevante nabokommuner for at sikre sammenhæng i 

regionale initiativer, for at afklare rollefordelingen og 

for at udvikle i samme retning . Samarbejdet vil handle 

om bl .a . infrastruktur, sundhed, uddannelse og miljø . 

Kommunens erhvervsservice i form af rådgivning, 

information og myndighedsfunktion skal styrkes, og


61

Eksisterende erhvervsområder. Redegørelseskort. 


der skal skabes enkle indgange for virksomhedernes 

kontakt til kommunen . 

Flere arbejdspladser 

Det er et mål at tiltrække flere virksomheder, at øge 

antallet af arbejdspladser og at give flere mulighed for 

at arbejde tæt på bopælen . Erhvervsudviklingen skal 

i vidt omfang basere sig på global afsætning af både 

varer, viden og tjenesteydelser og på arbejdskraft fra 

nærområdet . 

Et godt match mellem lokale virksomheder og bosatte 

borgere skaber grundlag for en udvikling hvor pendlingen 

mindskes og brugen af andre transportmidler 

end bilen øges til gavn for en reduktion af CO 2 udledningen 

. 

Det er også et mål at øge antallet af virksomheder og 

arbejdspladser inden for videnserhverv og erhverv 

med lav belastning af miljøet og at skabe gode udviklingsmuligheder 

i fremtiden . 

Der skal skabes gode rammer for både traditionelle 

erhverv, moderne videnserhverv, nye virksomheder 

inden for sundhedsområdet, herunder klinikker og 

hospitaler samt for virksomheder baseret på oplevelsesøkonomi 

. 

Det er et konkret mål, at der i den østlige og sydøstlige 

del af Farum erhvervsområde, som ligger tæt på 

stationen, sker en udvikling med større kontorbygninger 

i et åbent og grønt miljø . 

Udvikling af lokale innovationsmiljøer 

Der skal skabes gode rammer for iværksættere og små 

virksomheder i vækst . Et godt innovationsmiljø kan 

omfatte let tilgængelige lokaler for iværksættere med 

mulighed for både kontorer, værksteder og produktion 

. Et innovationsmiljø skal understøtte iværksættere, 

udviklingsafdelinger og innovative virksomheder, 

og det skal medvirke til at hjælpe nye virksomheder 

med at overleve og udvikle sig i begyndelsen, hvor de 

er mest sårbare . 

Et innovationsmiljø kan også omfatte fællesskaber, 

hvor virksomhederne – ud over netværk og sparring 

med andre selvstændige i et inspirerende miljø – kan 

trække på en række services . 

Furesø Kommune kan deltage aktivt i opbygningen 

af lokale innovationsmiljøer ved at indgå i et selskab, 

der driver virksomhed, som vedrører kollektive 

erhvervsudviklingsaktiviteter . Det omfatter bl .a . 

information, rådgivning, erhvervs udviklingsprojekter, 

forskerparker og anden erhvervsmæssig service . 

Gennem tilknytning til foreningen Danske Udviklingsparker 

kan kommunen dele viden med andre kommuner 

om støtte til udvikling og innovation . 

Furesø Kommune er allerede i dag medlem af 

“erhverv .net”, som tilbyder gratis rådgivning til 

virksomheder og iværksættere . “Erhverv .net” er en 

forening af kommuner i Nordsjælland med hjemsted i 

Hillerød . 

Nye muligheder 

Furesø Kommune ser gerne et nyt regionshospital 

lokaliseret i området nord for Bistrupvej mellem Hillerødmotorvejen 

og Stavnsholt Gydevej, hvis et sådant 

byggeri besluttes, og den statslige planlægning gør 

det muligt . Området har en central beliggenhed i den 

nordlige del af hovedstadsområdet tæt ved Hillerødmotorvejen 

og Farumbanen . Området udlægges ikke 

i denne kommuneplan, men angives som “perspektivareal” 

. 

Inden for den eksisterende byzone skal centralt beliggende 

og stationsnære områder fortættes og give 

plads til bl .a . kontorerhverv . 


63


Bybækskolens anvendelse ændres til centerformål . Området 

udgør omkring 3,8 hektar og ligger inden for det 

stationsnære kerneområde, hvor der kan planlægges for 

intensive byfunktioner, herunder større kontorvirksomheder 

med mange ansatte pr . etage meter . 

Vækst via oplevelser 

En del af området på den tidligere Flyvestation Værløse 

skal give nye muligheder for erhverv inden for 

under holdningsindustrien med vægt på kreative erhverv 

som film, teater, tv, computerspil og lignende . 

Omkring studiefaciliteter i de store hangarer kan der 

etableres funktioner i tilknytning til underholdningsproduktionen 

i form af værksteder, kontorer og undervisning 

. Moderne filmstudier i et naturskønt produktionsmiljø 

kan skabe en platform for vækst og muliggøre, at 

branchen kan udvikle sig til en industri på et internationalt 

niveau . 

På flyvestationen kan erhvervsudviklingen kombineres 

med kommunens ønske om at bevare en del af de eksisterende 

bygninger, der har kulturhistorisk værdi . Visioner 

for omdannelsen af området er beskrevet i Masterplanskitsen 

”Kulturstation Værløse” af 1 . marts 2007 . 

Furesø Kommune vil analysere mulighederne for udvikling 

inden for oplevelsesøkonomien . Kommunen har særlige 

positioner på sports- og kulturområdet, der blandt andet 

omfatter stadion, konferencecenter, kulturhuse, Furesøbadet 

og golfanlæg . Nye samspilsformer mellem virksomheder, 

kultur, natur, idræt og turisme skal analyseres 

og udvikles . Muligheder og begrænsninger for en mere 

alsidig udnyttelse af de store sports- og kulturanlæg 

Farum Park og Farum Arena skal undersøges nærmere . 

Det store erhvervsområde i Farum 

Kommunens største erhvervsområde i Farum ligger nær 

Hillerødmotorvejen, og størstedelen af området ligger 

inden for det stationsnære område . 

Byrådet har besluttet, at der skal ske en omdannelse af 

erhvervsområdet på baggrund af en samlet planlægning 

. Arbejdet blev indledt i foråret 2008 i en dialogproces 

med lokale aktører i området . Der er udarbejdet 

oplæg til en samlet plan for området, som kommuneplanen 

bygger videre på . 

Det er Byrådets vision, at området skal udvikles til en 

moderne og attraktiv bydel med udviklingsmuligheder 

for eksisterende virksomheder med begrænset miljøpåvirkning 

og for nye mere kontorprægede erhvervstyper 

. 

Området opdeles i delområder, så der er grundlag for 

gode naboskaber mellem de forskellige typer af virksomheder, 

og så der skabes sikkerhed for nye investeringer . 

Langs Gammelgårdsvej, Farum Gydevej og Rugmarken 

skal der ske en særlig forskønnelse med forskellige 

beplantningstemaer . 

Dele af området, der orienterer sig mod de omliggende 

boligområder, ved Frederiksborgvej og Paltholmvej, skal 

udvikles til område med blandede byfunktioner, højere 

udnyttelse og byggeri af en mere bymæssig karakter, 

som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og 

som ville kunne placeres nær miljøfølsom anvendelse 

som f .eks . boliger . 

Omdannelse af erhvervsområdet skal ske med vægt på 

kvalitet i byrum og bygninger og på en forbedring af de 

trafikale forhold . 

I fremtiden skal Farum erhvervsområde fortsat være 

et alsidigt erhvervsområde med plads til produktion, 

værksted og kontor, men gerne med en mere klar 

opdeling mellem industri, produktion, værksted og 

kontorerhverv . 

Det følger af planloven, at planlægningen for et område, 

herunder planlægningen for en omdannelse af 


65


erhvervsområdet alene omfatter fremtidige dispositioner 

. Det vil sige, at eksisterende lovlig brug af en 

ejendom kan fortsætte uanset bestemmelserne i en ny 

lokalplan . Dette indebærer udover retten til at benytte 

og vedligeholde ejendommen, som den er, også en 

vis ret til ajourføring eller udvikling af en hidtidig 

erhvervsudøvelse på ejendommen . 

Byudvikling af de stationsnære områder 

De stationsnære områder skal udnyttes mere intensivt 

for at begrænse behovet for bilkørsel og give bedre 

mulighed for at benytte den kollektive transport . 

Områder, der ligger i gangafstand til stationen, skal 

prioriteres til større kontorbyggerier og andre byfunktioner 

med en intensiv karakter . 

Mulige kontorbyggerier ved stationerne 

Furesø Byråd har udpeget stationsnære områder og 

kerneområder, hvor der kan ske en intensiv byudvikling 

. De stationsnære kerneområder omfatter en 

lille del af Farum erhvervsområde, Bybækarealet, 

Farum Midtby, parkeringsarealerne ved Farum 

og Værløse stationer, erhvervsområdet ved Kirke 

Værløsevej og rådhusområdet i Værløse . 

Afgrænsningerne af de stationsnære områder og 

stationsnære kerneområder er vist på kortet i afsnittet 

Hovedstruktur . 

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

Virksomheder, hvor der af hensyn til forebyggelse af 

forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, kan 

ikke lokalisere sig i Furesø Kommune, men i 7 særligt 

udpegede industriområder i hovedstadsområdet . 

Det ene af de 7 områder ligger i Vassingerød i Allerød 

Kommune . 

Agenda 21 

Byrådet vil skabe rammer, der tiltrækker miljøvenlige 

erhverv og brancher, som ikke forurener eller støjer . 

Flere arbejdspladser i kommunen, f .eks . i form af 

kontor hoteller, der giver ansatte i virksomheder andre 

steder mulighed for at arbejde lokalt, vil medvirke til at 

mindske pendlingen . 

Byudvikling af de stationsnære områder vil begrænse 

behovet for bilkørsel og give flere god mulighed for at 

benytte den kollektive transport, hvilket kan medvirke 

til en begrænset CO 2 udledning . 

Byrådet vil styrke den gode dialog med virksomhederne 

om deres miljøarbejde . Samarbejde, sparring 

og information fra kommunen skal understøtte en 

bæredygtig udvikling og gøre det lettere for virksomhederne 

at handle miljø- og klimarigtigt . 


67


- Udarbejde nye lokalplaner for erhvervsområdet i Farum 

- Analysere udviklingsmuligheder for oplevelsesøkonomi i 

kommunen, herunder mulighederne for en mere alsidig 

udnyttelse af de store sports- og kulturanlæg . 

- Udarbejde lokalplan for erhvervsområdet på 

Flyvestation Værløse med vægt på kreative erhverv 

såsom film, tv, spil mm . 

- Vurdere behovet for nye plangrundlag for de øvrige 

erhvervsområder . 

- Støtte udviklingen af et lokalt ”innovationsmiljø” for 

iværksættere . 


4.1 

Erhverv med mange arbejdspladser i forhold til etage arealet 

skal placeres nær stationerne . 

4.2 

Der skal sikres et varieret udbud af erhvervsarealer ved om- 

dannelse og fortætning af eksisterende erhvervsområder . 

4.3 

Nyt erhvervsbyggeri skal tilpasses omgivelserne og de 

kvalitative mål for lokalområdet, og det skal opføres med høj 

arkitektonisk kvalitet, der omfatter holdbarhed, brugbarhed 

og skønhed . 

4.4 

Erhvervsområderne skal indeholde grønne områder med 

græs og træer . 

- Samarbejde med nabokommuner om erhvervsudvikling 

og planlægning . 

- Præsentere ledige erhvervslokaler og -arealer i kommunen 

på kommunens hjemmeside 

- Udvikle kommunens service i form af rådgivning og 

information om beskæftigelsesforhold, uddannelsestilbud, 

lokaliseringsmuligheder mm . 

- Udvikle kommunens myndighedsfunktion og skabe 

enkle indgange for virksomhedernes kontakt til 

kommunen . 

4.5 

Det store erhvervsområde i Farum skal : 

- udvikles til et moderne byområde 

- indrettes, så nabokonflikter mellem forskelligartede 

aktiviteter undgås, og så området kan tiltrække og fastholde 

forskellige typer af erhverv 

- planlægges under hensyntagen til grundvands interesserne 

i området 

4.6 

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan ikke 

placeres inden for kommunen . 

69

70 | 5 . Veje, stier og trafik | 2009

5. Veje, stier og trafik 


• Nye veje og stier skal give sammenhæng 

• Trafikstruktur skal give sammenhæng mellem 

byer, bydele og natur 

• Der skal være tilgængelighed og sikkerhed på veje 

og stier for alle befolkningsgrupper 

• Der skal være smukke veje og stier med høj kvalitet 

i belægning, skiltning, belysning og beplantning 

• Der skal skabes bedre mulighed for at gå, 

benytte cyklen eller den kollektive transport som 

transportmiddel 


Veje 

Furesø Kommune gennemskæres af flere overordnede 

og meget trafikerede veje . Kommunen har ansvar for 

det kommunale vejnet, mens staten har ansvaret for 

Hillerødmotorvejen og Ring 4 . 

De mange store veje er hovedårsagen til, at ca . 20 % af 

alle boliger i Furesø Kommune er påvirket af trafikstøj 

over de vejledende støjgrænser for boliger . Hillerødmotorvejen 

deler Farum i to adskilte bydele . 

I kommuneplanen skelnes der mellem trafikveje og 

lokalveje . 

Stier 

Furesø Kommune er forsynet med et veludbygget net 

af stier både i byområderne, i det åbne land og i skovene 

. Det er specielt for Farum Øst, at der i høj grad er 

trafikdifferentiering med mange niveaufri krydsninger 

mellem veje og stier samt direkte stiadgang fra boliger 

til indkøbscentre, fritidsaktiviteter, skoler og institutioner 

. 

Kommuneplanen skelner mellem trafikstier og rekreative 

stier . Trafikstiernes primære funktion er at dække 

behovet for daglig transport til fods og på cykel . Man 

skal kunne komme nemt, hurtigt og sikkert fra et sted 

til et andet for eksempel fra hjem til station, arbejdsplads 

eller centerområde . 

Til forskel fra trafikstierne må de rekreative stier 

gerne være bugtede og føre ad omveje . Mange af de 

rekreative stier går gennem smukke områder med 

oplevelsesmuligheder undervejs ved naturområder, 

rekreative støttepunkter, udsigtspunkter eller kulturhistoriske 

seværdigheder . De kan være befæstede, 

grusbelagte eller ikke-anlagte trampestier, alt efter 

hvilke områder, de løber igennem, hvor mange, der 

benytter dem, og om de både tjener som rekreative 

stier og trafikstier eller går på mindre veje . 

Det rekreative stinet består af regionale stier og kommunale 

stier . I det rekreative stinet indgår også den 

nationale cykelrute nr . 2 fra Hanstholm til København 

og de regionale cykelruter nr . 32, 53 og 69, som går 

gennem Furesø Kommune . 

Kollektiv trafik 

Som følge af kommunalreformen har kommunen 

overtaget ansvaret for drift og finansiering af busbetjeningen 

i kommunen (på nær de regionale linjer 

308, 400S og 500S) . Hvert år bestiller kommunen 

inden første maj busdriften for det følgende år hos 

Movia (det regionale busselskab) . Derfor justeres 

ønsket til busbetjeningen i kommunen hvert år i 

samarbejde med nabokommunerne og Movia . 

Der går tre regionale busruter gennem kommunen: 

308 mellem Frederikssund og Farum, som erstattes af 

den lokale buslinje 309E i myldretiderne 

5 . Veje, stier og trafik | 2009 | 

71


400S, som blandt andet kører på Ring 4 mellem 

Ballerup St . og Bagsværd St . 

500S, som blandt andet forbinder Birkerød St . og 

Ballerup St . igennem Furesø Kommune 

Furesø Kommune betjenes ud over busserne af Stogslinje 

A (og Bx i myldretiden) . Alle S-tog standser 

ved de 3 stationer (Farum, Værløse og Hareskov), som 

findes i kommunen . 


Fremkommelighed 

Kommuneplanen indeholder ikke udlæg af areal til nye 

veje . Der skal etableres en ny tilkørselsrampe til Bybækarealet 

fra Paltholmvej i forbindelse med, at arealet 

udlægges til centerformål . 

Byrådet har vedtaget Vej- og trafikplan 2008-12, som 

indeholder målsætninger, handlinger og virkemidler for 

kommunens indsats på vej- og trafikområdet . 

Trafikvejene skal sikre fremkommelighed for den 

gennemkørende trafik, og trafikvejene indrettes i vid 

udstrækning på motorkøretøjernes præmisser . Lokalvejene 

skaber adgang til det enkelte område eller 

ejendom . På lokalvejene afvikles trafikken med lav 

hastighed . 

Vejene skal indrettes, så den gennemkørende trafik til 

motorvejen benytter de primære trafikveje, mens den 

gennemkørende trafik på lokalvejene søges reduceret 

til et minimum . Dette er afhængigt af statens arbej de 

med fremkommelighed på motorvejsnettet . 

Kommunen ønsker at reducere trængslen på vejene og 

samtidig mindske CO 2 udslippet . Det kan bl .a . ske ved, 

at der etableres gode parkeringsmuligheder tæt på 

stationerne, så det bliver lettere at benytte den kollektive 

trafik, også for de, der ikke bor i nærheden af en 

station . 

Trafiksikkerhed 

Trafiksikkerheden har høj prioritet for alle trafikantgrupper 

. Trafiksikkerheden søges forbedret med særligt 

fokus på krydsuheld, eneuheld og uheld, hvor lette 

trafikanter er involveret, 

De bløde trafikanter og især sikkerheden på skolevejene 

er i fokus i de kommende år . Kommunen vil indgå i et 

tættere samarbejde med skolerne og fortsat arbej de 

tæt sammen med politiet om trafiksikkerheden . 

Med baggrund i Vej- og trafikplan 2008-2012 vil kommunen 

gennemføre en række projekter, som sikrer 

fremkommelighed og tilgængelighed . Samtidig vil 

der blive arbejdet målrettet mod, at trafikanterne kan 

færdes sikkert . 

Trafikstøj 

På baggrund af en støjkortlægning er kommunen i 

gang med at udarbejde en støjhandlingsplan, som har 

til formål at reducere støjgenerne . Læs mere om støj i 

afsnit 10 . 

Det skal være attraktivt at cykle og gå 

Byrådet ønsker at fremme transport til fods og på cykel, 

fordi det er sundt og begrænser bilkørsel på de kortere 

ture . Kommuneplanen udpeger et sammenhængende 

stinet, der skal gøre det attraktivt at gå eller tage cyklen . 

I overensstemmelse med Vej- og trafikplan 2008-2012 

vil kommunen supplere det eksisterende stinet med 

nye cykelstier/-baner, primært langs de større veje . 

Det er hensigten at mindske barriereeffekten ved de 

store kryds ved at skabe mere sikre kryds, så de lette 

trafikanter kan færdes trygt . 


73

Eksisterende busruter. Redegørelseskort. 


Kommunen fokuserer meget på at holde trafikstierne i 

en høj standard med gode belægninger, belysning og 

vejvisning . 

Sammenhængende, rekreative stier 

Hovedprincipperne for planlægning af de rekreative 

stier er, at de skal indgå i et sammenhængende, 

rekreativt stinet . I kommuneplanen peges på flere nye, 

rekreative stiforbindelser . 

De rekreative stier skal dels skabe forbindelse fra 

byområderne ud i landområderne, dels give mulighed 

for rundture i landområderne . De rekreative stier skal 

være velegnede til motionsture og ”søndagsture”, 

og de skal så vidt muligt være tilgængelige for flere 

forskellige brugergrupper, herunder bevægelseshæmmede 

. 

De overordnede, regionale rekreative stier skal være 

egnede for både cyklende og gående . Hvor stierne 

krydser de større veje, bør der etableres sikre overgange . 

Det kan være i form af en bro eller tunnel, men på nogle 

strækninger vil en fodgængerovergang eller en midterhelle 

være tilstrækkelig . 

Kommuneplanen skelner ikke mellem rekreative stier til 

forskellige brugergrupper . En yderligere differentiering 

af de rekreative stier kan blive aktuel i en senere planlægningsfase 

. Der er brugergrupper, som har særlige ønsker 

til stiernes udformning og forløb . Der er behov for flere 

egnede stier og anlæg, som kan gøre det muligt for 

handicappede at komme ud i naturen . Der er muligvis 

også behov for flere ridestier og mountainbikeruter i det 

åbne land som supplement til stierne i skovene . 

Busser og tog 

Det er kommunens ønske at gøre den kollektive bustrafik 

mere fleksibel og tilpasse den til de tidspunkter, 

hvor kørselsbehovet er størst . Der skal være tilgængelighed 

for alle befolkningsgrupper til den kollektive trafik . 

Den kollektive trafikstruktur skal være sammen hængende 

og muliggøre rejser på tværs af kommunegrænser 

og mellem de forskellige byer og bydele . 

Den kollektive transport i kommunen (hvilket også indbefatter 

S-toget og regionale buslinjer) skal betjene flest 

muligt inden for den økonomiske ramme . Det kan betyde, 

at parallelkørsel mellem tog og bus og bus og bus 

kan blive optimeret til gene for enkelte, men til gavn for 

flertallet . Områder med høje indbyggertal kan opleve en 

forbedring af busbetjeningen, mens borgere i områder 

med lave indbyggertal kan få en dårligere busbetjening . 

Der vil hvert år blive arbejdet på tværs over kommunegrænserne 

og med Movia om at opretholde en fornuftig 

og anvendelig busbetjening af kommunerne . Byrådet vil 

arbejde for, at der bliver oprettet regionale busforbindelser 

i form af S/E busser både nordpå og ind mod København 

. 

I de kommende år arbejdes der videre med at oprette 

ruteføringer, der kan afhjælpe trængsel på indfaldsvejene 

ved, at flere skifter bilen ud med den kollektive 

trafik . 


75

Vejnettet. Retningsliniekort. 


Der vil blive arbejdet med fremkommelighedstiltag for 

busserne, så de bliver billigere at drive og dermed åbner 

mulighed for en bedre busbetjening . 

Der bør arbejdes med at skabe nogle ordentlige parkér 

og rejs forhold for at få flere fra privatbilen over i den 

kollektive transport . 

Agenda 21 

Gennem trafikplanlægningen vil der blive skabt forhold, 

der giver mulighed for en mere glidende trafik på 

trafikvejene og dermed mindre udledning af CO 2 fra 

bilerne, forudsat antallet af biler forbliver det samme . 

Ved at forbedre mulighederne for parkering ved stationerne 

bliver det lettere for bilisterne at vælge den 

kollektive trafik på en del af rejsen, og dermed bliver der 

mindre trængsel på vejene samt tilsvarende mindre CO 2 

udslip . 

Flere cykelparkeringspladser bl .a . ved stationerne vil 

tilskynde til at benytte cykel i kombination med offentlig 

transport . 

Udbygning af stinettet giver udvidede muligheder for 

at bevæge sig let og sikkert rundt i kommunen uden at 

benytte bil . Det vil udover ovenstående tjene folkesundheden 

. 


- Gennemføre vejprojekter i overensstemmelse med Vej- og Trafikhandlingsplan 2008-2012 

- Etablere cykelstier og cykelbaner på strækninger vist på kortet over trafikstier 

- Udarbejde en tids- og handlingsplan for etablering af nye rekreative stier og gennemføre de højst prioriterede 

strækninger 

Byrådet vil informere om den lokale dele bilordning, som 

er organiseret i foreningsregi, og opfordre borgerne til 

at benytte delebiler i stedet for at købe egen bil, hvis 

kørselsbehovet er begrænset . 


77

Trafikstier. Retningsliniekort. 



Veje 

5.1 

De kommunale trafikveje og lokalveje skal udgøre et sammenhængende 

vejnet . 

5.2 

Ved anlæg af kommunale trafikveje i byområde skal der 

etableres cykelsti/-bane og fortov, såfremt der ikke er nærliggende 

alternative stisystemer . 

5.3 

Kryds mellem trafikveje skal indrettes, så det er trafiksikkerhedsmæssigt 

forsvarligt . 

5.4 

Der skal være belysning langs alle trafikveje i byom råderne . På 

sigt skal belysningen gøres ensartet med hensyn til lyspunktshøjde 

og belysningsklasse, men derudover tilpasses de lokale 

forhold . 

5.5 

Belysningen på lokalvejene skal gøres ensartet med hensyn til 

lyspunktshøjde og belysningsklasse . Belysningsstandarden på 

lokalvejene bør være lavere end på trafikvejene for at tydeliggøre 

forskellen . 

5.6 

Lokalvejene skal så vidt muligt udformes, så de opfattes som 

besværlige for gennemkørende trafik ved anvendelse af 

hastighedsgrænser, hastighedsdæmpende foranstaltninger, 

overkørsler i kryds og vejlukninger . 

5.7 

Vejenes udformning, materialevalg og beplantning skal medvirke 

til en samlet forskønnelse af det pågældende område . 

5.8 

Der skal sikres tilstrækkelige p-pladser ved stationerne . 

5.9 

Der reserveres areal til udvidelse af Hillerødmotorvejen fra 4 til 

6 spor mellem Værløseafkørslen og kommunegrænsen mod 

Gladsaxe Kommune . 

Stier 

5.10 

Kommuneplanen udlægger trafikstier langs de overordnede 

veje, mellem de forskellige bydele, til bycentre og skoler . 

Trafikstier skal anlægges som vist på kortet over trafikstier . 

Trafikstierne kan være cykelstier/-baner langs veje eller stier i 

eget trace . 

5.11 

Ved etablering af nye trafikstier skal fremkommelighed og 

trafiksikkerhed prioriteres højt . 

5.12 

Der skal etableres gode og tilstrækkelige cykelparkeringsmuligheder 

ved stationer, større busstoppesteder og bycentre . 

5.13 

Kommuneplanen udlægger et net af rekreative stier . De 

rekreative stier består af regionale stier og kommunale stier . 

Rekreative stier skal anlægges som vist på kortet . 

5.14 

De rekreative stier, som indgår i det regionale, rekreative 

stinet, skal planlægges og realiseres i samarbejde med 

nabokommunerne . 

5.15 

De regionale, rekreative stier skal skiltes efter en samlet plan . 


79

Rekreative stier. Retningsliniekort. 


5.16 

Hvor de rekreative stier skærer større veje, skal de have 

sikrede skæringer, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed 

og sammenhæng tilgodeses . 

5.17 

De rekreative stier skal så vidt muligt udformes, så de er 

tilgængelige for alle befolkningsgrupper, herunder også 

bevægelseshæmmede . 

Kollektiv trafik 

5.18 

I byområderne bør der så vidt muligt ikke være mere end 

400 meter til det nærmeste kollektive transportmiddel . 

5.19 

Der bør sikres en effektiv forbindelse mellem landsbyområderne 

og bycentrene og mellem de forskellige 

kollektive transportmidler . 


81

82 | 6 . Natur og landskab | 2009

6. Natur og landskab 


• Naturrigdom skal sikres også i fremtiden. 

• Naturområderne skal beskyttes, være 

sammenhængende og rumme et rigt dyre og 

planteliv . 

• Borgerne skal have gode muligheder for 

naturoplevelser, motion og frisk luft . 

• Der skal være nem og sikker adgang til natur. 

• De landskabelige og kulturhistoriske værdier skal 

bevares og fremhæves . 

Planlægning af natur og landskab 

Landområderne omfatter de arealer, der ikke er udlagt 

til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling . 

Landsbyer, der er omfattet af en lokalplan, betragtes 

ikke som landområde . 

Planlægningen for landområderne i Furesø Kommune 

har som mål at finde en balance mellem den jordbrugsmæssige 

og rekreative anvendelse på den ene 

side og beskyttelsen af de landskabelige, naturmæssige 

og kulturhistoriske værdier på den anden side . 

Kommuneplanen viderefører Fingerplanens og 

Regionplanens planlægning for de grønne kiler og 

Regionplanens planlægning for landområderne . 

Desuden bygger den på HURs kileplaner for Hjortespringkilens 

forlængelse og Farum-Stavnsholtkilens 

forlængelse . 

Kommuneplanen udpeger forskellige områdetyper 

med hver deres sæt af retningslinier . Retningslinierne 

er grundlag for kommunens naturforvaltning og planlægning 

af nye aktiviteter i landområderne . Områdetyperne 

kan overlappe hinanden, så et konkret areal 

kan være omfattet af flere sæt af retningslinjer . 

Retningslinierne viser, hvilke hensyn kommunen vil 

lade indgå i afvejningen, men kommunen har altid 

pligt til at foretage et konkret skøn i landzonesager . 

Friluftsområder og fritluftsanlæg 

Grønne kiler 

Størstedelen af landområderne i Furesø Kommune er 

udlagt til grønne kiler, der indgår i et samlet system 

af regionale friluftsområder i hovedstadsområdet . 

Kilerne er senest afgrænset i Fingerplan 2007, hvor de 

er forlænget og danner en ny ydre grøn ring . Kommunerne 

i hovedstadsområdet har en fælles forpligtelse 

til at sikre de grønne kiler i den regionale sammenhæng 

. 

De grønne kiler er udlagt til overvejende almene, ikke 

bymæssige rekreative formål og med mulighed for 

landbrugsmæssig anvendelse . Kilerne skal både tjene 

som lokale, daglige fritidslandskaber for de nærmestboende, 

og som udflugtslandskaber for befolkningen 

i det tæt bebyggede, indre storbyområde . De grønne 

kiler har stor sundhedsmæssig betydning som rekreationsområder 

. 

De grønne kiler skal friholdes for yderligere bebyggelse 

og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige 

formål . De skal også friholdes for anlæg til fritidsformål, 

som har en privat karakter, og som begrænser 

befolkningens adgang til og benyttelse af områderne 

til almene, rekreative formål . 

Forskellen mellem de indre og de ydre grønne kiler 

er, at der godt må placeres areal- og bygningskrævende 

friluftsanlæg i de ydre kiler under hensyntagen 

til landskabs-, natur- og kulturværdier – bortset fra i 

skovene, mens der i de indre kiler kun må etableres 

mindre anlæg som støtte for det almene friluftsliv . 

6 . Natur og landskab | 2009 | 

83


Furesø-Stavnsholtkilen 

HUR har sammen med Farum Kommune i 2006 udarbejdet 

Kileplan for Furesø-Stavnsholtkilens forlængelse 

. Planen skal bidrage til at udvikle flere regionale 

friluftsområder i Hovedstadsregionen . 

Furesø Kommune har i 2008 udarbejdet Strategioplæg 

for Stavnsholtkilen øst for motorvejen . 

Oplægget beskriver særlige problemstillinger og 

peger på udviklingsmuligheder for tilgængelighed 

og friluftsliv i kilen samt for landskabs-, natur- og 

kultur historiske værdier . Strategioplægget berører 

også forhold, der kan inddrages i sagsbehandlingen, 

eksempelvis i forbindelse med ansøgninger om ny bebyggelse 

eller ændring af eksisterende forhold i kilen . 

Der er rejst fredningsforslag for en del af Stavnsholtkilen 

. Fredningsforslaget omfatter også arealer i 

Rudersdal Kommune . Formålet med fredningen er 

at bevare, genoprette og pleje de landskabelige, 

naturhistoriske og kulturhistoriske værdier . Et andet 

formål er – med respekt for de naturhistoriske interesser 

– at forbedre mulighederne for almen og uorganiseret 

rekreativ udnyttelse af området, der ikke kræver 

specielle forudsætninger eller anlæg . 

Hjortespringkilen og flyvestationen 

HUR har sammen med Værløse, Stenløse og Ledøje- 

Smørum Kommuner i 2006 udarbejdet Kileplan for 

Hjortespringkilens forlængelse . I Furesø Kommune 

indeholder kilen store udviklingspotentialer for natur 

og ikke mindst for friluftslivet, hvor flyvestationens 

arealer byder på enestående muligheder for nye 

friluftsaktiviteter . 

Kommunen har i 2007 fået udarbejdet Masterplanskitse 

- Kulturstation Værløse . Masterplanskitsen 

udgør idégrundlag for den videre planlægning af 

området . 

I ”Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for 

anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation 

Værløse” er området forbeholdt overvejende almen, ikke 

bymæssig friluftsanvendelse . Området med de to store 

hangarer i det nordlige område (forslagets del område A) 

er udpeget som et grønt støttepunkt . Bygningerne kan 

indrettes til aktiviteter med kulturelle formål og fritidsformål 

og erhverv i tilknytning hertil . 

I Hjortespringkilen ligger de fredede områder Præstemosen 

og Oremosen . Både i og uden for fredningerne er 

der mulighed for at udvikle og forbedre de naturmæssige 

og rekreative kvaliteter og offentlig hedens adgang . 

Kommunen vil inddrage kileplaner, strategioplæg og 

fredninger i det kommende arbejde med at planlægge 

og prioritere initiativer til at fremme friluftslivet og udvikle 

natur-, kultur- og landskabsværdierne i Hjortespringkilen 

og i Furesø-Stavnsholtkilen . Det er intentionen, at planlægningen 

skal resultere i en grøn plan for Furesø Kommune 

. Se mere om grøn plan senere i afsnit 6 . 

Friluftsanlæg i landområderne 

Kommuneplanens retningslinjer sikrer, at friluftsanlæg, 

der er afhængige af en placering i land området, 

kan placeres hensigtsmæssigt og fungere sammen 

med andre aktiviteter uden for byområdet . Retningslinjerne 

sikrer, at der bevares uberørte om råder til natur- 

og landskabsoplevelser . Der tages specielt hensyn til, at 

Furesø og Farum Sø er EF-fugle beskyttelsesområde og 

EF-habitatområde . 

For at sikre den bedste udnyttelse af de grønne kiler, 

skal der så vidt muligt planlægges for en flersidig 

anvendelse af friluftsanlæggene . Områder til f .eks . golf 

og ridning bør også kunne bruges til aktiviteter som 

gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil . Områd erne og 

anlæggene skal indrettes, så de forskellige aktiviteter 

ikke forstyrrer hinanden, og så naboer og brugere ikke 

udsættes for gener . 


85

Arealkrævende eksisterende friluftsanlæg i de grønne kiler. Redegørelseskort. 


Støttepunkter for friluftslivet 

Der kan etableres lokale støttepunkter for frilufts livet både 

i de indre og i de ydre grønne kiler . Støttepunkter kan 

f .eks . være en beskeden p-plads, en primitiv teltplads, et 

shelter, en anløbsbro, en kiosk eller et mindre udlejnings- 

eller udskænkningssted eller naturformidling . De skal 

kunne etableres uden at genere de landskabs- og naturværdier, 

som de be søgende kommer for at nyde . 

Støttepunkterne skal fremme det almene friluftsliv . De 

kan eventuelt indrettes i eksisterende bygninger, og de 

skal have god stiadgang . 

Anlæg og bygninger til forskellige former for organiseret 

idræt, spisesteder og overnatningsanlæg, som for 

eksempel vandrehjem, ligger derimod bedre i byerne 

end i landområderne . 

Støjende friluftsanlæg 

Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan placeres 

støjende friluftsanlæg efter en konkret vurdering i 

områder, som alligevel er støjramte, og som ikke kan 

støjbeskyttes, og hvor det ikke tilsidesætter beskyttelsesinteresserne 

. Området øst for Hillerødmotorvejen 

nord for Farum er det eneste sted i kommunen, hvor 

der vil kunne placeres støjende friluftsanlæg . 

Anvendelse af vandløb og søer 

De store søer byder på mange muligheder for friluftsliv 

. Furesø er et aktivt søsportsområde og et yndet 

udflugtsmål for badegæster og andre, der har behov for 

bevægelse og frisk luft . 

Ved Furesø Marina findes bådebroer og klublokaler for 

flere søsportsklubber, mens Farum sø og Søndersø er 

mere rolige søer . 

Furesø er målsat som badesø, og ved Furesøbad er der 

anlagt strand og badebroer, men der er også bademulig 

heder i Farum Sø og Søndersø . 

Furesø og Farum Sø er begge ejet af staten og detalj 

e rede regler for anvendelsen er fastlagt i bekendtgørelser 

fra Miljøministeriet . Søerne er udpeget til 

EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-Habitatområde, og 

anvendelsen må ikke forstyrre de arter, som indgår i 

udpegningsgrundlaget . Af samme grund kan der ikke 

etableres flere anlæg til sejlads i Farum Sø og Furesø . 

Søndersø ejes af Københavns Energi og blev tidligere 

anvendt til indvinding af overfladevand . I dag indvindes 

der ikke drikkevand fra overfladevandet, men fra boringer 

langs bredden af søen . 

En ganske lille strækning af søbredden ved Bagsværd Sø 

hører til Furesø Kommune . Der er i 2008 offentliggjort 

et fredningsforslag for Bagsværd Sø, som vil fastlægge 

mulighederne for udvikling af roning i søen . 

Man kan sejle med kano, kajak og mindre både på Fiskebæk 

mellem Farum Sø og Furesø . Øvrige vandløb i Furesø 

Kommune er for små til, at de er egnede til sejlads . 


87

Kolonihaver 

Ved kolonihaver forstås havelodder, som ligger i 

havekolonier med mindst 5 havelodder, hvor der 

er tilladelse til at opføre huse eller redskabsskure . 

Der skelnes mellem overnatningshaver og daghaver 

(nytte haver m .m .) . I Furesø Kommune findes i dag kun 

nyttehaver/ daghaver . 

I Plan- og Agenda 21 – Strategien står, at der skal 

udlægges areal til 75 nye kolonihaver . Denne be slutning 

bygger på Regionplan 2005s krav om at dække 

et regionalt behov for overnatningshaver . Kommunen 

er i dag kun forpligtet til at dække et lokalt behov for 

kolonihaver . I Furesø Kommune er afstanden mellem 

boligområderne og kolonihaverne relativt kort, og 

der er ikke behov for, at kommunens egne beboere 

kan overnatte i kolonihaverne . Der udlægges derfor 

ikke arealer til overnatningshaver i kommuneplanen . 

Der er kun ganske få på venteliste til nyttehaverne i 

kommunen, og der er hvert år relativt stor udskiftning 

i brugerkredsen . På den baggrund vurderes det, at det 

lokale behov for nyttehaver er opfyldt på nuværende 

tidspunkt . 

Kommuneplanen medtager retningslinjer for udlæg 

af nye kolonihaver, hvis der senere skulle opstå 

behov herfor . Nye kolonihaver bør ligge i nærheden af 

områder med etageboliger eller tæt-lav bebyggelse . 

Nye kolonihaver kan planlægges i de landområder, 

som ikke ligger i de grønne kiler . De kan integreres i 

nye byområder eller forblive i landzone . Der skal tages 

hensyn til landskabs- og naturværdierne, samtidig 

med at de rekreative formål tilgodeses . Både nye og 

eksisterende kolonihaver bør integreres i kommunens 

grønne struktur og være knyttet op på det rekreative 

stinet . 

88 | 6 . Natur og landskab | 2009 

Landbrug 

20 % af Furesø Kommunes arealer er landbrugs arealer . Der 

er i de sidste 50-60 år sket store ændringer i landbrugsdriften 

i hovedstadsregionen . Landbruget er her i langt højere 

grad end i resten af landet under pres fra andre interesser . 

Det giver sig bl .a . udtryk i, at en betydelig del af landbrugsejendommene 

ejes af deltids- eller fritidslandmænd . 

Landbruget indtager stadig en central placering som forvalter 

af det åbne land . Det er landbrugsdriften, der i høj 

grad har skabt de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige 

værdier, som planlægningen søger at beskytte 

og bevare . Det er også disse værdier, som landbrugsdriften 

i fremtiden bør medvirke til at sikre . 

I de grønne kiler ønskes landbrugsmæssig drift opret holdt 

ikke mindst på grund af landbrugsarealernes landskabelige 

og oplevelsesmæssige værdi for friluftslivet . Det har 

stor betydning, at der fortsat findes dyrkede marker og 

arealer med græssende dyr . I en tid, hvor flere og flere 

mennesker lever i byerne, er der risiko for, at nye generationer 

mister forståelsen for, hvor fødevarerne kommer 

fra, hvis der ikke er mulig hed for at opleve landbrug på 

nært hold . 

Særligt Værdifulde Landbrugsområder 

Kommuneplanen udpeger flere områder til Særligt 

Værdifulde Landbrugsområder . De særligt værdifulde 

landbrugs jorder er udpeget på baggrund af jordens 

dyrkningsværdi og ejendommenes beliggenhed . Der 

skal generelt udvises tilbageholdenhed med at inddrage 

landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål, og det 

gælder i særdeleshed for landbrugsjord i de Særligt Værdifulde 

Landbrugsområder . 

Intensiv landbrugsdrift 

Intensiv landbrugsdrift medfører ofte forurening af 

vandløb, søer og grundvand . Det skyldes, at næringsstoffer 

og pesticider fra markerne siver videre til

grundvandet eller via dræn og overfladenære jordlag til 

vandløb og søer og derfra videre til havet . 

Landbrugene har pligt til at anmelde etablering eller 

udvidelse af anlæg til husdyravl til kommunen . Ved 

administration af lovgivningen skal det sikres, at sårbare 

natur- og vandområder, grundvand og mennesker 

ikke tager skade eller bliver unødigt generet som følge 

af ammoniakfordampning fra staldanlæg og gyllebeholdere 

eller på grund af udbringningen af husdyrgødning 

på markerne . 

Særligt Følsomme Landbrugsområder 

For at beskytte grundvand, vandmiljø og naturinteresser 

udpeger kommuneplanen desuden Særligt 

Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), hvor 

landbrugsdriften skal søges ekstensiveret via frivillige 

aftaler, og der er mulighed for at opnå offentlige tilskud 

til miljø venlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) . En 

stor del af de dyrkede lavbundsarealer er udpeget som 

SFL-områder . Læs mere om lavbundsarealer senere i 

afsnit 6 . 

De SFL-områder, som er med i kommuneplanen, er udpeget 

af amterne . Det forventes, at staten vil fastlægge 

nye regler, så kommunerne fremover vil kunne revidere 

SFL områderne . 

Skovrejsning 

I Furesø Kommune er 25 % af arealet dækket af skov . 

Skovene er med til at gøre kommunen attraktiv som 

bosætningskommune, og de rummer mange muligheder 

for friluftsliv . 

Staten satte i 1990 som mål, at skovarealet i Danmark 

skulle fordobles inden for en trægeneration – det vil 

sige i løbet af de følgende 80-100 år . Dermed vil 20-25 

% af Danmarks areal være dækket af skov . 

Skovrejsning er ny skov, som plantes på landbrugsjord . 

Udover at forøge træproduktionen skal skovrejs ningen 

fremme hensynene til friluftslivet, det vilde dyre- og 

planteliv og beskyttelsen af grundvandet . 


89


Skovrejsningsområder 

Inden for skovrejsningsområderne kan private ejere 

af landbrugspligtige arealer få højeste tilskud til skovtilplantning 

bl .a . under forudsætning af, at skoven 

tinglyses som fredskov . Det er frivilligt, om man vil plante 

skov og udnytte muligheden for at få offentligt tilskud . 

Kommuneplanen indeholder to skovrejsningsområder, 

der er overført fra regionplanen . Formålet med områderne 

er at beskytte drikkevandet, da de ligger på 

kildepladszoner . 

Områder, hvor skovrejsning er uønsket 

Store dele af det åbne land i Furesø Kommune er i regionplanen 

udlagt til områder, hvor skovrejsning er uønsket . 

Formålet med udpegningen har været at sikre kirkernes 

omgivelser, de værdifulde kulturmiljøer og landskaber 

samt områder med særlige natur værdier . Lavbundsarealer 

er for eksempel udpeget til områder, hvor skovrejsning 

er uønsket . 

I denne kommuneplan er Flyvestation Værløses arealer 

nyudpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket . 

Det er en konsekvens af, at både lands plan direktivet for 

flyvestationen, kommunens egne planer og fredningskendelsen 

fastlægger, at den store slette mellem Nordlejren 

og Sydlejren skal fastholdes som et åbent landskab . 

Revision af skovrejsningsområderne 

I den kommende planperiode vil kommunen revidere 

skovrejsningsområderne . 

Siden områderne blev udlagt i regionplanen, er der udviklet 

nye beregningsmodeller for vandstrømme i jorden, 

og ansøgninger om nye indvindingstilladelser vil påvirke 

kildepladszoner og indvindingsoplande i fremtiden . Det 

vil være en naturlig konsekvens af disse forhold at tage 

skovrejsningsområderne op til revision i den kommende 

planperiode, hvis de fortsat skal medvirke til at sikre 

drikkevandsinteresserne . 

Beskyttelsesområder 

Kommuneplanen udlægger beskyttelsesområder 

for landskabs-, natur- og kulturværdier i store dele 

af landområdet . Beskyttelsesområderne indgår i 

større, sammenhængende beskyttelsesområder i 

hovedstads regionen, som er udpeget i regionplanen . 

Formålet med at udpege beskyttelsesområder er at 

sikre og forbedre de værdier, der findes i områderne . 

Mange af landskabs-, natur- og kulturværdierne kan 

ikke genskabes, hvis de forsvinder . Værdierne skal 

sikres for deres egen skyld og for at give os oplevelsesmuligheder 

nu og i fremtiden . Værdierne skal også 

sikres for at fastholde kommunen som et attraktivt 

sted at bo og besøge og for at give mulighed for at 

nuværende og kommende generationer kan forstå 

det sted, vi bor, dets identitet og historie . 

I beskyttelsesområderne indgår både særligt værdifulde 

helheder og særligt værdifulde enkeltelementer, 

som skal beskyttes . Ved ønsker om byudvikling, 

anlæg og ændret anvendelse inden for beskyttelsesområderne 

skal der ske en konkret vurdering af de 

særligt værdifulde helheder og elementer og også 

af omgivelserne, hvorfra de kan opleves eller blive 

påvirket . Det skal vurderes, om den planlagte ændring 

er uforenelig med de særlige værdier, eller om den 

pågældende bebyggelse, anlægget og andet evt . kan 

gennemføres, hvis der tages særlige hensyn ved placering 

og udformning mv . Endelig skal offentlighedens 

muligheder for at opleve og få adgang til værdierne 

vurderes, hvor det er aktuelt . 

Detaljerede oplysninger om de forskellige interesser 

inden for beskyttelsesområderne findes i databasen 

”Konkre tisering af landskabs-, natur- og kulturværdier 

i Hoved stadsregionen”, også kaldet ”Beskyt-GIS”, som 

kan ses på By- og landskabsstyrelsens hjemmeside www . 

blst .dk . 


91

Landskabelige værdier. Redegørelseskort. 


Landskabelige interesser 

De landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som 

det umiddelbart kan ses og opleves . 

Furesø Kommune ligger i et unikt landskab præget af de 

store søer: Furesø, Farum Sø og Søndersø samt de store 

skovområder . Landskabet hænger nøje sammen med 

geologien, biologien, kulturhistorien og den tidligere og 

nuværende anvendelse . 

Størstedelen af kommunens ubebyggede arealer indeholder 

landskabelige værdier . 

Områdernes sårbarhed 

Områder med landskabelige interesser er særligt sårbare 

over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet 

. Bymæssig bebyggelse, åbent beliggende industri 

og større fritidsanlæg som ridebaner og golfbaner ændrer 

ofte det omgivende landskabs karakter . Tekniske anlæg 

som f .eks . højspændingsledninger og belysningsanlæg, 

oplyste skilte m .m . virker visuelt dominerende, selv på 

afstand . Nye skovplantninger kan sløre karakteristiske 

landskabstræk . 

Inden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder 

må der som hovedregel kun opføres bygninger 

og nye anlæg, som ikke slører eller forringer de særlige 

landskabsværdier . 

Geologiske interesser 

De geologiske interesser knytter sig til områder og 

lokaliteter, som indeholder markante landskabsdannelser 

og terrænformer, og som viser den geologiske udviklingshistorie 

lige fra istiden og helt op til i dag . Der er både tale 

om større, sammenhængende områder og om enkeltlokaliteter 

. 

Hovedparten af den vestlige del af kommunen indgår i et 

nationalt, geologisk interesseområde . Det består af formationer 

dannet af istidens smeltevandsfloder, som skar 

sig ned i undergrunden . Sammen med Mølleåsystemet 

udgør området et af Danmarks største tunneldalsystemer . 

Området nord for Farum er et dødislandskab med mange 

småsøer . Allerød Lergrav nordligt i kommunen er en 

enkeltlokalitet af national, geologisk interesse . 

Områder med geologiske interesser er især sårbare over 

for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets 

oprindelige former . Det drejer sig især om ødelæggelse 

ved bortgravning, råstofindvinding eller terrænreguleringer 

og jorddeponering, som ændrer den oprindelige 

landskabsform . Men de geologisk værdifulde områder 

er også sårbare over for dominerende eller forstyrrende 

bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov og juletræer, 

naturlig tilgro ning med krat og træbevoksning samt 

dræning, der ændrer jordlagsstrukturen . 

Inden for de udpegede geologiske beskyttelsesområder 

må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye 

anlæg, som ikke slører eller forringer oplevelsen af de 

særlige landskabsdannelser . Der kan nor malt ikke gives 

tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større 

beplantninger . 

Revision af de geologiske interesseområder 

I den kommende planperiode vil kommunen revidere de 

geologiske interesseområder . 

Miljøministeriet er i gang med at revidere de nationale 

og regionale geologiske interesseområder . Der forventes 

betydelige ændringer af udpegningerne i Furesø Kommune, 

som skal indarbejdes i den næste kommuneplan . 

Derudover kan det blive relevant at udpege geologiske 

interesseområder af mere lokal karakter . 

Kulturhistoriske interesser 

De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter 

både synlige spor fra oldtiden til nyere tid som stendysser, 

gravhøje, kirker, landsbyer, møller og tidlige industrimiljøer, 

og områder, hvor der ikke er synlige spor, men hvor 

der er stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden . 


93

Geologiske værdier. Redegørelseskort. 


I de senere år er der kommet øget opmærksomhed på 

at bevare kulturhistoriske helheder i landskabet, der 

afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling 

. Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng 

mellem flere kulturspor og landskabet, f .eks . en 

landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som det 

kan ses med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb 

og gamle overdrev og mose- eller engarealer . 

Synlige, fredede fortidsminder som gravhøje findes 

fortrinsvis i skovene . Enkelte kan ses i det åbne land . 

Kulturarvsstyrelsen har udpeget kulturarvsarealer flere 

steder i kommunen på grund af mange fund fra både 

stenalderen og jernalderen . Det drejer sig om arealer i 

Farum Lillevang, ved Gedevasegård, mellem Farum sø 

og Søndersø, søbredden omkring Søndersø og området 

vest for flyvestationen . På et areal ved Fruegård vest for 

Lånshøj er der rester af en storgård fra middelalderen, 

og ved Søndersø er der et nedlagt voldsted fra middelalderen 

. 

Mølleådalen udgør i sin helhed et bevaringsværdigt 

kulturmiljø med møller, helligkilde og hulveje fra middelalderen 

. 

Der er knyttet kulturhistoriske værdier til kirkerne, 

specielt til Kirke Værløse Kirke og Farum Kirke, som er 

bygningsværker fra middelalderen . Det er vigtigt for opfattelsen 

af kirkerne i landskabet, at udsigten til kirkebygningerne 

fra de omgivende landområder bevares . 

Landsbyerne Bregnerød, Stavnsholt, Kirke Værløse 

og den gamle Farum Landsby indeholder bevaringsværdige 

bygninger og kulturhistoriske træk, som er 

forsøgt sikret gennem bevarende lokalplaner . 

En del af Frederiksborgvej og Fægyden er historiske 

vejstrækninger . I Store Hareskov er de karakteristiske, 

stjerneformede jagtvejssystemer bevaret . Sten- og 

jorddiger, levende hegn, stier og markveje er kulturhistoriske 

elementer, som indgår i helheden . 

På Flyvestationen og på vandværket ved Søndersø er 

der kulturmiljøer fra nyere tid, som bør bevares . 

Mange kulturhistoriske spor og fortidsminder er beskyttet 

gennem museumsloven og naturbeskyttelsesloven 

. I områder med sådanne spor gælder ønsket om 

beskyttelse derfor i høj grad det omgivende landskab, 

hvor der er sandsynlighed for at gøre fund . 

Områder med kulturhistoriske interesser fra oldtiden 

er ofte sårbare over for indgreb i form af dræning og 

dybdepløjning, da det ødelægger evt . fund i jorden . 

Desuden er de fleste kulturhistoriske interesseområder 

og kulturmiljøer sårbare over for større byggerier 

og anlæg, skovrejsning, terrænregulering, fjernelse 

af karakteristisk beplantning, levende hegn samt 

ændring af bygningsanlægs placering og udseende . 

Der er pligt til at inddrage museerne, når der udarbejdes 

planer, der berører bevaringsværdier . 

Inden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder 

må der som hovedregel kun opføres 

bygninger og nye anlæg, hvis det ikke forringer, men 

derimod harmonerer med de særlige kulturværdier . 

En analyse af de særlige og karakteristiske kulturhistoriske 

træk, f .eks . bevaringsværdig bebyggelse, 

bebyggelsesmønster og lokal byggetradition, ejendomsstruktur 

og egnstypisk beplantning, bør indgå 

i den konkrete vurdering af placering og udformning 

af nye bygninger, anlæg mv . De må ikke virke dominerende 

og bryde med helheden i landskabs- og naturtyper 

og kulturhistoriske elementer . 

Biologiske interesser 

De biologiske interesser er knyttet til vilde dyr 

og planter og deres levesteder . Særlig vigtigt for 

plante- og dyrelivet er de større, sammenhængende 


95

Kulturhistoriske værdier. Redegørelseskort. 


naturområder . De rummer et rigt udbud af føde 

og af levesteder, som giver mulighed for stabile og 

sammensatte plante- og dyresamfund . For de fleste 

plante- og dyrearter gælder, at store bestande er 

nødvendige for at arterne i et område kan overleve på 

længere sigt . 

Kommuneplanen udpeger biologiske kerneområder 

og spredningskorridorer og fastlægger hermed 

vigtige rammer for arbejdet med at sikre biologisk 

mangfoldighed . De biologiske kerneområder omfatter 

skovene, søerne med nogle sammenhængende enge, 

moser og overdrev . Spredningskorridorerne forbinder 

kerneområderne med hinanden og giver mulighed for, 

at planter og dyr kan færdes og sprede sig gennem 

det åbne land . 

Småbiotoper og ledelinjer i landbrugslandet i øvrigt 

såsom grøfter, levende hegn, sten- og jorddiger giver 

yderligere spredningsmuligheder, som kommunen vil 

sikre og udbygge . 

I den kommende planperiode vil kommunen udarbejde 

en grøn plan, som bl .a . skal udpege potentielle nye 

naturområder og potentielle nye sprednings mulighederne 

for dyr og planter . Planen skal bidrage til, at 

der på sigt bliver skabt et mere udbygget naturnet og 

bedre sammenhænge i naturen . Se mere om Grøn 

Plan senere i afsnit 6 . 

Natura 2000 områder 

Furesø og Farum Sø inklusiv Sækken og Sortemosen 

er udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde og EFhabitatområde 

. Disse områder er udpeget i overensstemmelse 

med EU-direktiver og er bindende for 

kommunens planlægning og administration . De 

omfatter en række af de biologisk set mest værdifulde 

naturområder med levesteder og arter af betydning 

i europæisk sammenhæng . De indgår sammen med 

de andre internationale naturbeskyttelsesområder i 

Danmark i Natura 2000, der er et europæisk netværk 

af beskyttede naturområder, der skal bidrage til at 

øge den biologiske mangfoldighed i EU . 

Fuglebeskyttelsesområdet i Furesø Kommune er 

udpeget for at tilgodese arterne plettet rørvagtel 

og rørhøg . Habitatområdet er udpeget for en række 

naturtyper og arter, bl .a . stor kærguldsmed og grøn 

mosaikguldsmed . 

I Natura 2000 områderne skal der sikres en gunstig 

bevaringsstatus og opstilles kvalitetsmål for disse 

områder . 

Inden for Natura 2000 områderne må der ikke udlægges 

byzone eller sommerhusområder, etableres nye 

vejanlæg og sideanlæg, foretages nye eller væsentlige 

udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg 

og lignende eller udlægges nye områder til råstofindvinding 

. 

I administrationen af plan- og miljølovgivningen må 

der ikke gives tilladelser, dispensationer eller godkendelser, 

som vil kunne påvirke Natura 2000 områderne, 

hvis det kan indebære forringelser af de naturtyper og 

arter, som området er udpeget for at beskytte . 

Der kan naturligvis uanset ovennævnte planlægges 

foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af 

naturforholdene i områderne . 

Hverken inden for eller uden for Natura 2000 områderne 

må der ske planlægning eller administration 

af forhold, som kan føre til forringelse af levesteder 

(yngle- og rasteområder) for de arter, som er listet på 

Habitatdirektivets bilag IVa og IVb . I Furesø Kommune 

gælder det arterne stor vandsalamander, spidssnudet 

frø, markfirben, alle arter af flagermus samt stor kærguldsmed 

og grøn mosaikguldsmed . Der skal tages særligt 

hensyn til disse arter, uanset hvor de forekommer . 


97

Biologiske værdier. Redegørelseskort. 


Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over 

for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene 

forringes . Fragmenteringen af naturområderne 

gør det svært for dyr og planter at sprede sig i landskabet, 

og nogle naturområder bliver for små til at opretholde 

leve-dygtige bestande . Byudvikling, nye trafikanlæg, 

rekreative anlæg samt vandindvinding og ændrede 

driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i 

mange naturarealers tilstand . 

Mange af de udpegede beskyttede naturtyper og arealer 

risikerer at gro til og miste deres naturmæssige værdi, 

med mindre der gennemføres naturpleje . De påvirkes 

også, når der sker indgreb i tilgrænsende områder . 

Vilde dyr og planter er også sårbare over for invasive 

arter, som på kort tid kan brede sig og fortrænge hjemmehørende 

arter . Det er arter som f .eks . bjørne klo, 

gyldenris og mink . Hvis de ikke bekæmpes, kan de blive 

en trussel mod for den biologiske mangfoldig hed . 

Nogle af de mest værdifulde naturområder, som er 

levesteder for sjældne planter og dyr, er sårbare over for 

slid og forstyrrelser fra rekreativ anvendelse . Ved anlæg 

af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt at tage 

hensyn til naturområdernes sårbarhed . I enkel te tilfælde 

kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel . 

Også de mindre naturområder i agerlandet uden for 

de udpegede beskyttelsesområder, småbiotoperne, er 

nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv, 

bl .a . fordi de udgør ”trædesten”, hvorfra planter og dyr 

kan sprede sig . Småbiotoperne omfatter grøfter, levende 

hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre 

uopdyrkede pletter . 

Inden for de udpegede biologiske beskyttelsesområder 

må der ikke gennemføres byudvikling, 

rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer 

eksisterende naturområder og levesteder eller muligheden 

for at foretage naturgenopretning eller etablere 

nye levesteder i områder, som er egnede hertil . 


99

Fredede områder. Redegørelseskort. 


Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer 

gennem kerneområder og spredningskorridorer, vil 

normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv . 

Hvis et anlæg på grund af overordnede samfundsmæssige 

hensyn kun kan placeres et sted, hvor det vil 

påvirke naturværdierne negativt, vil der typisk blive 

stillet krav om kompenserende foranstaltninger f .eks . 

faunapassager og erstatningsbiotoper . Der vil dog 

ofte gå en årrække, inden erstatningsbiotoper opnår 

den samme naturmæssige værdi som de oprindelige 

biotoper . 

Lavbundsarealer 

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere 

enge, moser og afvandede søer, som nu i vidt omfang 

dyrkes landbrugsmæssigt . 

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er 

at sikre mulighed for at bevare og genskabe nogle af 

de naturtyper, som især er gået tilbage på grund af 

byvækst, intensiv dræning og dyrkning . 

Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne 

og deres omgivelser, både fordi det påvirker 

naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop 

her ofte findes kulturhistoriske spor, f .eks . bopladser, 

som ødelægges ved udtørring . En del af de udyrkede 

lavbundsarealer er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 

§ 3 . En stor del af de dyrkede lavbundsarealer er 

udpeget som Særligt Følsomme Landbrugsområder 

(SFL) . Inden for disse områder kan der ydes tilskud til 

miljø venlig jordbrugsdrift (pleje af græs- og naturarealer) 

. 

Bundsmose og Bringe Mose er udpeget til lavbundsarealer, 

der er potentielt egnede til at genoprettes 

til vådområder . Formålet med udpegningen er at 

reducere miljøbelastningen med især kvælstof og 

fosfor fra landbruget og øge naturkvaliteten ved at 

gen oprette de tidligere vådområder, som naturligt 

kan tilbageholde næringsstofferne . Områderne skal 

som en del af Vandmiljøplan II bidrage til at reducere 

udvaskningen af næringsstoffer til kystvandene . Genopretningen 

består i at genskabe den naturlige vandstand 

ved at regulere dræning, grøfter, oppump ning og 

opstemning . Når genopretningsprojektet er gennemført, 

må lavbundsarealerne ikke anvendes til normal, 

intensiv landbrugsdrift igen . 

Fredninger 

Godt 20 % af Furesø Kommunes landområder er omfattet 

af fredninger eller fredningsforslag . Fredning ernes 

formål er at sikre landskabs-, natur- og kulturværdier i de 

pågældende områder, ligesom de typisk indeholder bestemmelser 

om offentlighedens adgang til områderne . 

Fredningerne indeholder desuden ofte bestemmelser, 

som skal give mulighed for at forbedre områdernes 

natur gennem naturpleje og udbygge offentlighedens 

adgang . 

Anden beskyttelse og arealudpegning 

Furesø Kommunes store skovområder er stort set 

alle fredskov, hvilket indebærer, at deres status som 

skovdækket areal ikke må ændres . Skovene er vigtige 

levesteder for dyr og planter, og de rummer mange 

muligheder for friluftsaktiviteter . De bidrager desuden 

til en varieret landskabsoplevelse med vekslen mellem 

skovbryn og åbne arealer . 

Kommunens mange småsøer, moser, enge og overdrevsarealer 

er beskyttede naturtyper i henhold til 

naturbeskyttelseslovens § 3 . Det betyder, at tilstanden 

ikke må ændres . Disse lokaliteter giver kommunen et rigt 

naturindhold, som kan udvikles yderligere gennem pleje 

og natur-genopretningsprojekter . De på kortet viste 

beskyttede naturtyper viser § 3-lokaliteter, som kommunen 

har registreret i 2008 . Der kan være områder, 

som ikke er registreret . Der sker løbende ændringer også 


101

Beskyttede naturområder. Redegørelseskort. 


uden menneskelig indgriben . Der er områder, som af sig 

selv vokser ind i eller ud af beskyttelsesstatus . 

Der er i henhold til naturbeskyttelsesloven fastlagt 

bygge- og beskyttelseslinjer omkring søer over 3 ha, 

vandløb, offentlige skove og private skove over 20 ha, 

fortidsminder og kirker . Sten- og jorddiger er beskyttet 

efter Museumsloven . Ved administration af lovgivningen 

skal kommunen medvirke til at sikre disse landskabs-, 

natur- og kulturværdier, såvel enkeltelementer som større 

sammenhængende helheder . 

“Grøn Plan “ 

I den kommende planperiode skal der udarbejdes en Grøn 

Plan for Furesø Kommune, der skal sætte fokus på natur, 

landskab, kulturhistorie og friluftsliv i landområderne . 

Planen skal være med til at sikre, at Furesø Kommune 

fortsat udvikler sig som en grøn kommune, hvor der tages 

vare på natur-, landskabs- og kulturværdier, samtidig med 

at borgerne får endnu bedre muligheder for at opleve 

naturen . Den grønne plan skal bidrage til en detaljering af 

kommuneplanens retningslinier og udgøre grundlaget for 

en prioritering af kommunens fremtidige indsats . 

Mål for planlægningen 

Med den grønne plan ønsker Furesø Kommune, at 

- øge den biologiske mangfoldighed og sikre sjældne 

dyr og planter 

- sikre og øge de grønne forbindelser i det åbne land 

- sikre og øge natur, landskabs- og kulturoplevelser i det 

åbne land og borgernes adgang og muligheder for 

friluftsliv og rekreation 

- øge borgenes viden om og mulighed for at benytte 

naturen 

- udbrede og understøtte en harmonisk udvikling i det 

åbne land i overensstemmelse med de landskabelige 

og kulturhistoriske værdier . 

Natur 

Den Grønne Plan skal samle indsatsen for at beskytte 

og skabe ny natur og samtidig skabe bedre forståelse 

for naturen . Den grønne plan skal medvirke til at 

skabe mere sammenhængende natur ved at udpege 

grønne forbindelser mellem de eksisterende naturområder, 

så planter og dyr kan sprede sig frit i landskabet 

. Planen skal danne grundlag for den fremtidige 

genopretning, pleje og udvikling af naturen og dens 

forbindelseslinjer i det åbne land med henblik på at 

styrke den biologiske mangfoldighed . 

Adgang, friluftsliv og rekreation 

Det store sundhedsfremmende potentiale, som 

kommunes søer, skove, andre naturområder og de 

åbne landområder byder på, skal udnyttes ved at 

forbedre mulighederne for friluftsliv og rekreation, 

udvikle oplevelsesmuligheder i naturen og skabe 

bedre adgang . Det skal ske ved at anlægge flere 

rekreative stier, grønne og blå støttepunkter med 

opholdspladser og formidlingsaktiviteter og andre 

friluftsaktiviteter for børn og voksne . Den grønne 

plan skal formid le viden om naturen og de rekreative 

muligheder . 

Landskabelige og kulturhistoriske værdier 

Den grønne plan skal også fokusere på de landskabe lige 

og kulturhistoriske værdier i det åbne land, og planen 

skal udstikke nogle overordnede ønsker og rammer for 

udformning af anlæg og byggeri mv . i det åbne land i 

overensstemmelse med de landskabelige og kulturhistoriske 

værdier . Med udgangspunkt i den grønne plan til skal 

der efterfølgende udarbejdes en vejledning om byggeri, 

beplantning, hegning og belysning mv . i det åbne land . 

Planens tilvejebringelse 

Arbejdet med den grønne plan skal tage udgangs punkt 

i – og videreudvikle - de registreringer af landskab, natur, 

kultur- og rekreative værdier, som har ligget til grund 

for kommuneplanens områdeudpegninger . Fredninger 


103

og deres baggrundsmaterialer, kommende vand- og 

naturplaner samt kileplaner for Furesø/Stavnsholtkilen 

og Hjortespringkilen mv . vil blive inddraget i arbejdet . De 

nævnte planer indeholder mange forslag til rekreative 

støttepunkter, naturpleje- og naturgenopretningsprojekter, 

stier, formidling af natur og kulturværdier mv . 

Under udarbejdelsen af den grønne plan vil borgere og 

interesseorganisationer blive inddraget, og nabokommuner 

vil blive inviteret til at samarbejde om udpegninger 

og aktiviteter, der går på tværs af kommunegrænserne . 

De udpegede områder, grønne forbindelser, rekreative 

støttepunkter og rammer for anlæg og byggeri i det åbne 

land skal efterfølgende indarbejdes i kommuneplanen . 

De skal bruges til at prioritere, hvor kommunen fremover 

vil fremme natur-, kultur- og friluftsprojekter, de skal tjene 

som retningsgivende for kommunens administration af 

enkeltsager i landområderne, og de skal udgøre grundlaget 

for eventuelle lokalplaner . 

Vand- og Natura 2000 handlingsplaner 

De statslige Vand- og Natura 2000 planer med tilhørende 

indsatsprogrammer forventes offentliggjort med udgangen 

af 2009 . Kommunerne er ifølge miljømålsloven 

forpligtet til at udarbejde handlingsplaner som opfølgning 

på Vand- og Natura 2000 planerne senest et år efter, at de 

statslige planer og indsatsprogrammer er offentliggjort . 

Vand- og Natura 2000 handlingsplanerne vil være et 

vigtigt element i arbejdet med at sikre og forbedre 

naturværdierne i kommunen . Der vil være behov for at 

samtænke dem med Grøn plan . 

Agenda 21 

Furesø kommuneplans behandling af landskabs-, natur- 

og kulturværdier har en meget direkte sammenhæng 

med kommunens arbejde med Agenda 21 . Plan og 


Agenda 21 – strategien fastlægger mål for bæredygtig udvikling 

i kommunen . Et af målene er at fremme bio logisk 

mangfoldighed . Strategien uddyber dette således: 

Livsbetingelserne for hjemmehørende plante- og dyrearter 

skal gøres bedre . Sjældne arter skal sikres overlevelse, 

dér hvor de forekommer, og udviklingen skal overvåges . 

- Furesøen skal fortsat have tilført ilt 

- Vandkvaliteten i søer og vandløb skal forbedres 

- Bevarelse af vådområder og naturpleje skal forbedre 

levesteder for hjemmehørende arter 

- Bjørneklo, gyldenris, mink og andre invasive arter skal 

bekæmpes 

- Naturplejegrupper og partnerskabsprojekter om . 

naturpleje bakkes op af kommunen 

Kommuneplanens retningslinjer for beskyttelsesområderne 

skal sikre og forbedre natur-, land skabs- og 

kulturværdierne herunder den biologiske mangfoldighed . 

Formålet er at sikre værdierne, da de er værdifulde i sig 

selv, er med til at gøre vores liv rigere, og da vi har en 

forpligtelse til at give værdierne videre til kommende 

generationer . 

Sikring og forbedring af naturværdierne i kommuneplansammenhæng 

indebærer udpegning af kerneområder 

og spredningskorridorer for vilde dyr og planter . 

I den kommende planperiode vil disse udpegninger blive 

suppleret med udpegninger af potentielle naturområde, 

der på sigt kan udvikles et mere finmasket naturnet . 

Furesø Kommune er som Countdown 2010 kommune 

forpligtet til at yde en særlig indsats for at sikre den 

biologiske mangfoldighed . Fragmentering af naturen og 

invasive arter er de største trusler mod den bio logiske 

mangfoldighed . Derfor foreslås det i forslag til Agenda 21 

handlingsplan 2009, at kommunen kortlægger de invasive 

arter og deres udbredelse og udarbejder en bekæmpelsesplan 

.


105

Grønne kiler. Retningsliniekort. 


Et andet mål i Plan og Agenda 21 – strategien er at inddrage 

borgere, foreninger, organisationer og erhvervslivet 

. De skal deltage aktivt i kommunes udvikling . Deres 

viden og idéer skal nyttiggøres . Det uddybes således i 

strategien: 

- Samspillet mellem borgere, erhvervsliv og Furesø 

Kommune skal bidrage til at virkeliggøre en bæredygtig 

udvikling 

- Arbejdet med at bevidstgøre børn og unge om natur 

og miljø skal styrkes via oplevelser og undervisning i 

naturen 

- Interesseorganisationer skal have gode muligheder for 

at bidrage med idéer til kommunens udvikling 


De retningslinier, som er markeret med *) i det følgende 

har en speciel status . De stammer fra Fingerplanen, og 

indholdet i disse retningslinier kan kun ændres, hvis 

miljøministeren beslutter at ændre Fingerplanen . 

Fælles retningslinier 

for indre og ydre grønne kiler 

6.1 

Fingerplanen udpeger grønne kiler mellem byfingrene . 

De grønne kiler består af indre grønne kiler og ydre 

grønne kiler . 

- Byrådet vil invitere borgere, foreninger, organisationer 

og erhvervsliv til debat og lægge dagsordener 

og referater af byrådets møder og udvalgsmøder 

på kommunens hjemmeside . 


- Udarbejde en grøn plan for natur, landskab, 

kulturhistorie og friluftsliv i landområderne 

- Revidere skovrejsningsplanen 

- Revidere de geologiske interesseområder 

- Udarbejde Vand- og Natura 2000 handlingsplaner 

6.2 

De grønne kiler forbeholdes overvejende almen, ikke 

bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for landbrugsmæssig 

anvendelse . *) 

6.3 

De grønne kiler skal friholdes for yderligere bebyggelse 

og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige 

formål – herunder bymæssige friluftsformål - samt anlæg 

til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens 

adgang til og benyttelse af områderne til almene, 

rekreative formål . 


107

Arealer, hvor der ikke kan placeres arealkrævende friluftsanlæg. Retningsliniekort. 


6.4 

I forbindelse med administration af anden lovgivning skal 

der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser 

lægges vægt på at sikre de grønne kilers rekreative funktion 

. 

6.5 

Åbne, ubebyggede arealer i byzone, der indgår i de 

grønne kiler, skal friholdes for bymæssig bebyggelse . 

Øvrige arealer skal forblive i landzone . 

6.6 

Ved etablering eller udvidelse af husdyrhold, skal der 

foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for 

friluftsinteresserne . Det skal ved den konkrete afgørelse 

om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår 

sikres, at husdyrholdet ikke er til gene for den 

rekreative oplevelse og benyttelse af områderne . 

6.7 

De grønne kiler skal friholdes for vindmøller samt nye 

anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre 

væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative 

anvendelse og oplevelse . 

6.8 

Befolkningens adgang til de grønne kiler skal opretholdes 

og forbedres . 

6.9 

Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige 

friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige . 

6.10 

I de grønne kiler kan der etableres støttepunkter for 

friluftslivet ved oplevelsesmuligheder, når det efter en 

konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne . 

Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god 

stiadgang . De kan indrettes i eksisterende bygninger 

eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller 

overnatnings anlæg . I støttepunkter kan der etableres 

begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv . 

6.11 

Der kan etableres primitive teltpladser, hvis det efter en 

konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne . 


specielt for de indre grønne kiler 

I de indre grønne kiler gælder udover ovenstående retningslinier 

følgende: 

6.12 

De indre grønne kiler skal friholdes for yderligere etablering 

og udvidelse af store areal- og bygningskrævende 

anlæg til fritidsformål, herunder anlæg, som har en 

lukket karakter i forhold til almen brug . Der kan etableres 

mindre anlæg som støttepunkter til det almene friluftsliv 

og ske mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det 

almene friluftsliv . *) 

6.13 

Der kan ikke placeres støjende friluftsanlæg i de indre 

grønne kiler, med mindre der er tale om allerede støjbelastede 

arealer, der ikke kan støjbeskyttes . *) 


specielt for de ydre grønne kiler 

I de ydre grønne kiler gælder foruden ovenstående fælles 

retningslinier for de indre og ydre grønne kiler følgende: 


109

Landbrugsområder. Retningsliniekort. 


6.14 

I de ydre grønne kiler kan areal- og bygningskrævende 

friluftsanlæg placeres eller udvides under hensyntagen til 

stedets landskabs-, natur- og kulturværdier . Dog kan der 

ikke placeres arealkrævende friluftsanlæg i de på kortet viste 

områder . *) 

Terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang . 

Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og 

knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod 

landskabshensyn eller medfører støj- eller trafikgener . Der 

må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet 

belysning ved bygninger og parkering . 

6.15 

Naturskoler, fritidscentre, besøgsgårde og tilsvarende 

begrænsede bygningsanlæg kan etableres eller indrettes 

i eksisterende bygninger i de ydre grønne kiler, når anvendelsen 

efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne 

. 

6.16 

Flyvestation Værløse udpeges til grønt støttepunkt . Der kan 

indrettes aktiviteter med kulturelle formål og fritidsformål 

og erhverv i tilknytning hertil i eksisterende bygninger i det 

til formålet afgrænsede område (rammeområde 16D1) . *) 

6.17 

I de ydre grønne kiler skal støjende friluftsanlæg i videst 

muligt omfang undgås, men i givet fald placeres på allerede 

støjbelastede arealer . Støjende friluftsanlæg skal støjbeskyttes 

i fornødent omfang . *) 

6.18 

På Flyvestation Værløse kan der ikke etableres støjende 

friluftsanlæg . 

Anlæg i søerne 

6.19 

Der kan ikke etableres nye anlæg til sejlads i søerne . 

Kolonihaver 

6.20 

Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver 

(nyttehaver o .l .) . 

Der udlægges ikke areal til nye kolonihaver i denne kom- 

muneplan . 

6.21 

Nye kolonihaver skal planlægges som en integreret del af 

den lokale og regionale grønne struktur med fællesarealer 

og stier, som kan benyttes af offentligheden . Eksisterende 

havekolonier inddrages tilsvarende i den grønne struktur . 

Landbrug 

6.22 

De Særligt Værdifulde Landbrugsområder skal søges opretholdt 

til landbrugsformål . 

6.23 

I det omfang landbrugsarealer inddrages til byformål, 

tekniske og rekreative anlæg mv ., skal der i videst muligt 

omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom 

de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og 

størrelse samt mulighederne for jordfordeling . 

6.24 

Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem 

eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse 

som f .eks . boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter 

undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative 

anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår . 


111

Skovrejsning. Retningsliniekort. 


6.25 

Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFLområder) 

(jf . kort) søges landbrugsdriften ekstensiveret 

via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til 

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) . 

Skovrejsning 

6.26 

Kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder og 

områder, hvor skovrejsning er uønsket (jf . kort) . 

6.27 

De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) 

ønskes tilplantet med skov . 

6.28 

Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket 

(negativområderne) må der ikke plantes skov . 

6.29 

Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan 

der plantes skov . 


113

Beskyttelsesområder. Retningsliniekort. 


Beskyttelsesområder 

6.30 

Kommuneplanen udpeger beskyttelsesområder for 

landskabs-, natur-, og kulturværdier med henblik på at 

sikre og forbedre de landskabs-, natur- og kulturværdier, 

som de enkelte beskyttelsesområder er udpeget til at 

varetage . 

6.31 

Inden for beskyttelsesområderne må tilstanden eller 

arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhæn- 

gende landskaber eller enkeltelementer ikke ændres, hvis 

det forringer deres værdi eller reducerer muligheden for 

at genoprette eller styrke landskabets karakter og oplevelsesmuligheder 

. Ændringer kan ske, når det medvirker til 

at genoprette eller styrke landskabets karakter eller sker i 

medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning 

eller lokalplan . 

6.32 

I beskyttelsesområder må der som hovedregel ikke planlægges 

eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, 

der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug 

og skovbrug, eller inddrages arealer til byudvikling, 

råstofindvinding og placering af ren jord . Bygninger og 

anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og 

udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse 

samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og 

kulturværdierne . Stier, småveje og levende hegn skal 

bevares . 

6.33 

Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med 

ønske om etablering af intensivt husdyrhold, foretages 

en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, 

natur- og kulturværdierne . Det skal i den kon krete 

afgørelse sikres, at områdernes særlige værdier ikke 

påvirkes negativt . 

6.34 

Inden for beskyttelsesområder skal der generelt 

tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse 

og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne . 

Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, 

der er særligt sårbare . 

6.35 

Staten har udpeget EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområder 

(Natura 2000 områder) . Inden for disse 

områder må der ikke ske forringelse af naturtyper og 

levesteder eller ske forstyrrelse af betydning for de arter, 

for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning 

fra ændringer uden for områderne . 

6.36 

Kommuneplanen udpeger kerneområder og spredningskorridorer 

for vilde dyr og planter . Der må ikke foretages 

ændringer, som overskærer spredningskorridorer, 

reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorers 

biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende 

foranstaltninger . Spredningsmulighederne for planter og 

dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende 

naturområder eller ved etablering af nye naturområder . 

6.37 

Inden for de i kommuneplanen afgrænsede kirkeomgivelser 

ved Kr . Værløse og Farum kirker (jf . kort) må 

byggeri, anlæg og skovplantning ikke gennemføres, hvis 

det forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og 

landskab eller landsbymiljø . 


115


Kirkeomgivelser ved Farum Kirke. Retningsliniekort. 

Kirkeomgivelser ved Kirke Værløse Kirke. Retningsliniekort.

Natura 2000 områder. Retningsliniekort 


117

Lavbundsarealer. Retningsliniekort. 


Det øvrige landområde 

6.38 

I det øvrige landområde dvs . uden for de udpegede 

beskyttelsesområder skal naturområder og småbiotoper 

samt landskabelige og kulturhistoriske helheder og 

enkeltelementer i videst muligt omfang bevares . Det skal 

generelt være muligt at etablere nye naturområder og 

småbiotoper . 

Nyt byggeri skal tilpasses den lokale byggeskik . Stier, 

småveje og hegn skal så vidt muligt bevares . 

6.39 

I landsbyerne Kr . Værløse, Stavnsholt og Bregnerød skal 

de karakteristiske bygninger og oprindelige træk bevares, 

og sammenhængen med kulturhistoriske træk i de omgivende 

dyrkede arealer skal opretholdes . 

Lavbundsarealer 

6.40 

Kommuneplanen udpeger lavbundsarealer både inden for 

beskyttelsesområder og i det øvrige landområde 

6.41 

På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt 

undgås . Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal 

udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i 

fremtiden kan genetableres som våd område eller eng . 

6.42 

Bundsmose og Bringe Mose er udpeget til lavbunds- 

arealer, der kan genoprettes til vådområder jf . Vandmiljø- 

plan II . Her kan der gennemføres undersøgelser, projekter 

og etablering af vådområder for at reducere udvasknin- 

gen af næringsstoffer til vandmiljøet . Der må ikke med- 

deles tilladelse til byggeri, anlæg mv ., som forhindrer, at 

det naturlige vandstandsniveau kan genskabes . 


119

120 | 7 . Børn, unge og ældre | 2009

7. Børn, unge og ældre 


• Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud 

fra deres individuelle forudsætninger og som en 

del af sociale fællesskaber . 

• Et varieret boligudbud skal imødekomme 

forskellige boligbehov i forhold til alder og fysisk 

formåen . 

• Furesø Kommune skal have boliger og boformer 

for ældre, som understøtter forskellige pleje- og 

omsorgsbehov samt behovet for tryghed i boligen . 

• Furesø Kommune skal sikre, at ældres behov for 

tilgængelighed i og omkring boligen – til og fra 

indkøb, kultur, sport med mere – tilgodeses . 

• Furesø Kommune skal være udviklende, sikre 

effektivitet og sammenhæng mellem de 

forskellige fagområder, således at borgere med 

funktionsnedsættelse kompenseres og oplever, at 

tilbuddene er koordinerede . 

• Der skal således skabes muligheder for, at borgere 

med funktionsnedsættelse kan deltage aktivt i 

samfundslivet ud fra den enkeltes egne ønsker, 

muligheder og behov på lige vilkår med andre 

borgere . 


Børn og unge 

Furesø Kommunes dagtilbud for børn i aldersgruppen 

0-6 årige omfatter dagplejen og 4 områdeinstitutioner 

med hver 7-9 afdelinger . Desuden er der 3 selvejende 

institutioner og 1 puljeinstitution . 

Der er pasningsgaranti til de kommunale dagtilbud . 

Fritidstilbuddene for børn i 0 . til og med 6 . klasse 

er samlet i syv distriktsinstitutioner . Tilbuddene 

er overvejende placeret i eller ved skolerne . Nogle 

selvejende fritidshjem og fritidsklubber i Farum ligger 

selvstændigt i lokal områderne . 

Tilbud til de unge i kommunen er organiseret i Klub 

789 og Ungehuset . De er placeret på Ballerupvej 

i Værløse, i Hareskovby og i Farum Midtpunkt . 

Derudover har 4 fritids klubber også et tilbud til 7 . og 

8 . klasse . 

Skolerne i kommunen omfatter 7 folkeskoler med 

elever fra 0 . til og med 9 . klasse, en 10 . klasse skole 

og en ungdomsskole . Alle 10 klasserne er samlet 

i Jonstrup . Der er tillige 2 privatskoler og et privat 

gymnasium i Farum . 

Ældre 

Furesø Kommunes tilbud til ældre på boligområdet 

omfatter primært plejeboliger samt almindelige 

ældreboliger . Endvidere har boligselskaberne en 

række boliger, som kan søges af alle +60 årige . 

I kommunen ligger der 4 kommunale plejehjem, 3 

område- og aktivitetscentre, 1 genoptræningscenter, 

2 daghjem og 15 ældrevenlige boligenheder . Plejehjemmene 

fordeler sig med 1 i Farum og 3 i Værløse . I 

Farum ligger desuden et pleje- og daghjem for blinde 

og svagtseende, der drives af regionen . Kommunen 

har anvisningsret til 260 seniorboliger som er fordelt 

på 3 boligselskaber . 

Plejetilbudende er moderne eller nyrenoverede, inden 

for de sidste par år, som fx plejehjemmet Ryetbo . 

Handicappede og voksne med særlige behov 

Der er vedtaget en handicappolitik i 2008, som 

beskriver rammerne for det fremtidige arbejde med 

handicappede og andre med særlige behov . 

Furesø Kommune har 4 botilbud for udviklingshæmmede 

med i alt 27 pladser og et bofællesskab 

for sindslidende med plads til 5 beboere . Der er 2 

7 . Børn, unge og ældre | 2009 | 

121

Børn og unge. Redegørelseskort og retningsliniekort. 


aktivitets- og samværstilbud for sindslidende og 1 for 

udviklingshæmmede i kommunen . 

Der rådes over 49 boliger (lejligheder) til handicappede 

og borgere med særlige behov . 

Politikker 

Kommunen har en række politikker for områder, der 

omfatter børn, unge og ældre . For børn og unge er der 

udarbejdet en sammenhængende børne- og ungepolitik: 

”Børn og Unge i Furesø Kommune” . Politikken 

omfatter 4 hovedområder: Skoler, småbørnsinstitutioner, 

fritidshjem og klubområdet samt indsatsen for 

børn og unge med særlige behov . 

På social- og sundhedsområdet arbejdes der med sundhedspolitik, 

handicappolitik og frivilligheds politik . 

For ældre er der udarbejdet ”Ældrepolitik Furesø 

Kommune 2007-2017” og “Strategi på ældreområdet 

Furesø Kommune 2007-8” . 

Af strategien fremgår det, at der bl .a . skal udarbejdes 

en analyse af behovet for plejeboliger i kommunen de 

kommende år, og at der skal udarbejdes en analyse af 

behovet for aflastnings-, genoptrænings- og akutboliger 

samt en oversigt over kommunens visiterede 

boligtilbud til ældre . 

Aldersfordeling i kommunen 

Den fremtidige aldersfordeling i kommunen fremgår af 

Furesø kommunes befolkningsprognose 2009-2021 . 

Vuggestue og dagplejebørn 

Frem til 2017 forventes der et fald på 89 børn i antallet 

af 0-2 årige . Fra 2018 til 2021 forventes en stigning i 

antallet op til det niveau, der var i januar 2009 . 

Børnehavebørn 

I perioden 2009-2017 forventes et fald i antallet af 

3-5 årige på 154 børn svarende til 10 % . Herefter vil 

der ske en stigning, men antallet vil ikke nå helt op på 

niveauet fra 2009 . 

Skolebørn 

Antallet af skolesøgende børn forventes at falde helt 

frem til år 2021 . Faldet i perioden 2009-2021 forventes 

at blive på 466 børn svarende til 7 % . 

Unge 

Frem til år 2016 forventes en stigning på 402 unge i 

gruppen af 17-25 årige svarende til 14 % . Herefter forventes 

et lille fald, så antallet af unge i Furesø Kommune i 

2021 vil være 333 flere end i 2009 . 

Ældre 

Det samlede antal borgere over 65 år forventes at stige 

fra 6 .523 i 2009 til 7 .883 i 2021, svarende til en stig ning 

på godt 20 % . Denne tendens er ikke unik for Furesø 

Kommune . Også på landsplan vil der blive mange flere 

ældre . 

Frem til 2016 forventes antallet af 65-79 årige at stige 

med 675 . Fra 2017 og til 2021 vil antallet falde, og i 2021 

vil der være 520 flere 65-79 årige end i 2009, svarende 

til en stigning på 10 % . Antallet af borgere over 80 år vil 

være konstant stig ende fra 1 .370 i 2009 til 2 .210 i 2021, 

en vækst på godt 60 % . 

Befolkningsudviklingen og de 7 skoledistrikter 

Af de 7 skoledistrikter i kommunen er det kun i skoledistrikterne 

Søndersø og Lyngholm, at der forventes 

højere indbyggertal i 2021 end i januar 2009 . Den største 

ændring forventes at være i Søndersø- distriktet efter 

år 2017, hvor de første boliger på Flyvestation Værløse 

forventes at blive taget i brug . I Lyngholm-skoledistrikt 

forventes der en stigning frem til år 2018, hvorefter der 

forventes et lille fald . I de øvrige 5 skoledistrikter forventes 

der jævnt faldende indbyggertal . 


123

Ældre området. Redegørelseskort og retningsliniekort. 



For at tilpasse institutionskapaciteten til det forventede 

fald i antallet af børn, planlægges der allerede i 

2009 med en række forandringer på institutionsområdet 

med bl .a . ombygninger, nedlæggelser og 

udbygninger . 

På skoleområdet har Byrådet besluttet at ændre 

skoledistrikterne for at sikre, at den enkelte skole kan 

optage eleverne i skoledistrikterne . Stenvadskolen 

og Bybækskolen sammenlægges til én ny 3½ sporet 

skole, Lyngholmskolen, på Stenvadskolens grund . Der 

sker mindre ombygninger på den eksisterende skole, 

og der bygges en ny fløj med forventet ibrugtagning 

august 2009 . Beslutningen er truffet på grund af 

faldende elevtal og nedslidte skolebygninger . 

Tilbud til unge i kommunen skal medvirke til, at de 

unge bliver boende i kommunen, samtidig med at de 

gennemfører en ungdomsuddannelse . Ungemiljøet 

skal udvikles gennem vedtagelse af en ungepolitik, 

og muligheden for at etablere et ungekulturhus skal 

undersøges . 

Der planlægges arealer i Stavnsholt landsby til nye 

ældrevenlige boliger på Skolelandbrugets område . 

Skolelandbruget planlægges flyttet til arealer ved 

Fritidsklubben Furesøgård . 

For at imødekomme et større antal ældre i Furesø 

Kommune planlægges der etablering af et nyt plejehjem, 

et nyt og større genoptræningscenter og flere 

ældreegnede boliger . Der planlægges yderligere plejehjemspladser 

og bofællesskaber for sindslidende og 

misbrugere og et værested for udviklingshæmmede . 

Der er ikke planlagt udlæg af nye arealer til institutioner 

ud over de allerede eksisterende . Med hensyn til 

retningslinier henvises til hovedstruktur og rammer . 

Agenda 21 

Kommunen vil skabe rammer for, at alle børn kan 

cykle eller gå i skole . Kommunale skoler udpeges som 

fokus område i klimaplanen, og den nye Lyngholmskole 

skal delvist opvarmes via jord- og solvarme . 

Lyngholm skolen skal være særlig kendt for at gøre 

noget særligt for klimaet . 


• Etablere en ny centralt beliggende ungdomsklub i 

Farum 

• Etablere et nyt og større genoptræningscenter 

• Udarbejde lokalplan for et nyt plejehjem 

• Etablere boliger til unge med ADHD og autisme 

• Etablere plejehjemspladser og bofællesskaber for 

sindslidende og misbrugere 

• Udarbejde udkast til bofællesskab for 15-18 

ældre udviklingshæmmede samt værested for 

udviklingshæmmede 


125

126 | 8 . Kultur og fritid | 2009

8. Kultur og fritid 

8_Kultur og fritid 


• Sammenhængskraften i kommunen skal øges ved 

at styrke fællesskab og sikre rum, tilgængelighed 

og stor mangfoldighed på kulturområdet . 

• Furesø Kommune skal være en af landets førende 

kommuner, når det gælder borgeres deltagelse i 

folkeoplysende aktiviteter og samvær . 

• Der skal være mulighed for, at fysisk udfoldelse er 

en fast del af hverdagen for alle borgere i Furesø 

Kommune . 

• Kommunens borgere skal have adgang til den 

lokale kulturarv 

• Kulturarven i kommunen skal beskyttes og bæres 

videre i den fremtidige udvikling . 


Furesø Kommune har et rigt og blomstrende kultur-, 

idræts- og fritidsliv med mange aktive borgere . Kommunen 

rummer en bred vifte af fritids- og idrætsanlæg, 

som blandt andet udspringer af Farum kommunes ambition 

om at have en position som en af de førende idræts 

kommuner i Danmark . 

I kommunens forskellige byområder er der et stort antal 

velholdte og relativt nye idrætsanlæg . 

Den kulturelle infrastruktur i kommunen er veludbyg get 

og giver plads til både det smalle og det brede, det etablerede 

og det nye, det velkendte og det fremmede . 

Vigtige dele af kulturlivet i kommunen omfatter foreningslivet, 

bibliotekerne, musikskolen og kulturhusene . 

Der er ca . 70 tilskudsberettigede foreninger med et 

samlet medlemstal på 19 .800 personer, såvel amatører 

som udøvende på højt professionelt plan . Forenings livet 

spænder vidt og omfatter bl .a . teater, kunst, spejderbevægelsen, 

fritidsundervisning, natur- og idrætsforeninger . 

Der er tre biblioteker i kommunen: Værløse Bibliotek 

(hovedbibliotek), Farum Bibliotek og Hareskov Bibliotek 

(kombineret skole- og folkebibliotek) . De tre biblioteker 

udgør til sammen Furesø Bibliotekerne . 

Furesø Kommune har en af landets største musikskoler for 

børn og unge - Furesø Musikskole . 

Kulturhusene Galaksen i Værløse og Farum Kulturhus 

er kommunens store, centralt placerede kulturarenaer 

og mødesteder . I Galaksen er der plads til større kulturarrangementer 

med op til 440 sidepladser eller 800 

ståpladser . Farum Kulturhus danner rammen om en række 

forskellige kulturtilbud som bibliotek, aviscafé, musikskole, 

billedskole, Film Art skole, gallerier og værksteder 

for keramik mm . 

Andre kulturinstitutioner 

Kommunens museumsvirksomhed, Furesø Museer 

omfatter tre historiske huse: Mosegården i Værløse , 

Ellegården og det arbejdende museum Cornelen i Stavnsholt 

. Husene indeholder samlinger og udstil linger, der 

tilsammen dækker Furesø Kommunes lokalhistorie fra 

oldtiden til i dag . Desuden omfatter Furesø Museer Immigrantmuseet, 

der i dag har til huse på Farumvejgård, men 

som i 2009 vil blive flyttet til Farum Kulturhus . 

Herudover byder Furesø Museer på forskellige andre 

kulturtilbud . Skovhuset ved Søndersø er et galleri i 

naturen, der rummer skiftende kunstudstillinger . Kultur i 

det fri omfatter skulpturparken Fredtofteparken i Farum, 

foruden 59 skulpturer placeret forskellige steder i det 

offentlige rum . 

Der er seks forsamlingshuse i kommunen, der også bruges 

til offentlige arrangementer . Forsamlingshusene danner 

rammerne om det frivillige kulturliv i lokalsamfundene . 

8 . Kultur og fritid | 2008 | 

127

Kulturinstitutioner. Redegørelseskort. 


Fritids og idrætsfaciliteter 

I byområdet er kommunens største idrætsfacilitet 

fodboldstadionet ”Farum Park” med plads til 10 .000 

tilskuere . Stadionet er hjemmebane for FC Nordsjælland 

. I tilknytning til Farum Park er der konferencecenter 

med restaurant, hotel og mødefaciliteter . 

I tilknytning til skolerne er der idrætsanlæg, der 

imødekommer forskellige behov for halsport og 

udendørs idrætsaktiviteter . Kommunen har to svømmehaller: 

Farum Svømmehal med konkurrencemål 

og Værløse svømmehal med særlige faciliteter til 

småbørnsfamilier . 

I Farum Nord er en større danseskole etableret i det 

tidligere soldaterhjem ved den gamle Farum Kaserne . 

Uden for byområdet ved Furesøen i Nørreskoven 

ligger søsportscenteret ”Furesø Bad” . Furesø Bad 

indeholder badestrand, kiosk, havneanlæg, anløbsbro 

for bådfarten samt restaurant . Badestranden er anlagt 

med sandstrand og badebroer . Der er også bademuligheder 

i Farum Sø og Søndersø . 

Søsportscenteret Furesø Bad er hjemsted for roklubber, 

en sejlklub og en windsurfingklub . Derudover er 

der kano- og kajakklubber ved “Skaldepanden” og 

bådudlejning ved Farum sø . 

I de seneste år har der været vækst i nye faciliteter 

indenfor golfsporten . Der er i dag to golfbaner i kommunen, 

Værløse Golfklub og Furesø Golfklub, og en, 

mere naturpræget golfbane er under etablering på 

øvelsesterrænet til den tidligere Farum Kaserne . 

Ridesporten har mange tilbud i kommunen . Der er 

rideskoler i Værløse og Hareskoven, gode muligheder 

for at ride i skovene, og rundt om i kommunen findes 

mange privatejede ejendomme med ridefaciliteter . 

Furesø Kommune har i forbindelse med Forsvarets lukning 

af Flyvestation Værløse udarbejdet en Masterplan med 

visioner for området . I denne foreslås en stor del af flyvestationens 

bygninger og arealer udlagt til et bredt felt af 

rekreative formål . Masterplanen danner grundlag for kommuneplanen 

. Realisering af planen er imidlertid afhængig 

af det fremtidige ejerskab for den tidligere Flyvestation og 

omfanget af fredningen . 

Naturen 

Kommunen byder på en mangfoldighed af skønne naturområder 

til glæde for friluftslivet . De mange og store 

skove i kommunen, de beskyttede mose- og vådområder 

samt de grønne kiler og området med den tidligere Værløse 

Flyvestation danner udgangspunkt for fine natur - og 

kulturlandskabsoplevelser og understøtter mulighederne 

for motion og et fysisk aktivt liv . I naturen bliver de forskellige 

rekreative behov og interesser tilgodeset ved en lang 

række faciliteter og et netværk af stier og småveje, der 

sikrer adgang til naturen . 

Kulturarv 

Kulturarven betyder meget for vores oplevelse og forståelse 

af byerne og landskabet . Kulturarven er den synlige 

historie i omgivelserne, som herved får en særlig kvalitet 

og identitet . Kulturarven afspejler tilpasning til natur og 

landskab og fortæller om samfundsudviklingen . 

Furesø Kommune har flere bevaringsværdige landsbyer 

og mindre lokalsamfund med kulturhistoriske værdier . 

Det gælder landsbyerne Bregnerød og Stavnsholt og 

mindre områder i byerne . Eksempelvis området omkring 

Farum Kirke og Farum Hovedgade og den gamle del af 

Kirke Værløse . Disse er alle omfattet af lokalplaner med 

bevaringsbestemmelser . Se kort der viser områder der er 

omfatter af omfattet af bevarende lokalplaner . 

Desuden er der i forbindelse med udarbejdelse af 

Masterplanen for den tidligere Flyvestation Værløse 

foretaget en registrering af bevaringsværdige 


129


ygninger og anlæg i området . Registreringen af de 

bevaringsværdige bygninger på flyvestationen fremgår 

af kort bilag B i kommuneplanens rammedel . 

Ud over de bevaringsværdige bygninger, der har 

regional eller lokal betydning, rummer kommunen 

tre fredede bygninger med kulturhistoriske kvaliteter 

af national betydning . Bygningerne omfatter dele af 

bygningsanlæggene på Farum Præstegård, Farumgård 

og Kulhus . 

Der er tidligere i forskellige sammenhænge udarbejdet 

en række beskrivelser af bevaringsværdige huse i 

kommunen . Dette arbejde bør følges op med en mere 

systematisk gennemgang og registrering af bygningerne 

med henblik på at udpege de bevaringsværdige 

bygninger og sikre disse gennem fremtidig kommune- 

og lokalplanlægning . 

Det samme bør gælde for de bevaringsværdige helheder 

. Enkelte kulturhistoriske spor og helheder er udpeget 

gennem den tidligere regionplanlægning . Det 

gælder blandt andet Fægyden og systemet af jagtveje 

fra de enevældige kongers tid i Hareskoven . Disse skal 

suppleres med andre bevaringsværdige strukturer 

og kulturmiljøer, der fortæller en betydningsfuld 

historie . Det kunne eksempelvis være nyere kulturmiljøer 

som Farum Midtpunkt, der på en gang både 

er unik og samtidig meget karakteristisk for sin tid og 

strømning erne i samfundet dengang, og det kunne 

være den tidligere Flyvestation Værløse, der med sine 

anlæg og bygninger fortæller krigshistorie . 


Udvikling af byerne 

Byerne skal udvikles, så de understøtter sammenhængskraft 

i kommunen og styrker fællesskab og forskellighed . 

Byen skal sikre rum og tilgængelighed på kulturområdet . 

Et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner, foreninger 

og borgere om forskelligartede kulturevents skal være 

med til at skabe sammenhængskraft mellem de forskellige 

lokalområder i kommunen . 

Byens rum og pladser, veje, parker og sportsområder skal 

invitere til fysisk udfoldelse og forskellige former for leg og 

bevægelse for alle aldersgrupper . 

I byens rum skal børn og unge have mulighed for oplevelser 

med kunst og kultur - både som tilskuere og som 

deltagere . Det sigte skal indgå i en byrums- og en arkitekturpolitik, 

der fastlægger, hvordan byerne og byrummene 

kan indrettes, så byerne gøres mere levende og smukke . 

Kommunen vil igangsætte arbejdet med en arkitekturpolitik, 

der fastsætter overordnede målsætninger for 

arkitekturen i Furesø Kommune, herunder retningslinier 

for bebyggelsen i det åbne land . 

Furesø Kommune vil sætte fokus på de kulturhistoriske 

bevaringsværdier, såvel bygninger og enkeltelementer 

som mere samlede miljøer i byerne og det åbne land . 

Kommunen vil fortsætte arbejdet med at sikre de værdifulde 

bygninger, enkeltelementer og miljøer gennem lokalplanlægning 

og ved at inddrage hensynet til bevaringsværdierne 

i landszone- og byggesagsbehand ling . 

I forlængelse af dette vil kommunen sætte gang i arbejdet 

med registrering og kortlægning af bevaringsværdige 

bygninger og miljøer med henblik på deres optagelse som 

bevaringsværdige i kommende kommuneplan . 

Tilgængeligheden i byerne og mellem byerne og natur en 

skal forbedres . De enkelte stiforløb skal forbindes, og der 

skal skabes adgang til vigtige udsigts punkter og til historiske 

stiforbindelser . 

Stinettet skal fortsat udbygges bl .a . med stier for forskellige 

typer brugere . 


131

Nuværende lokalplaner der indeholder bevaringsbestemmelser, fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger på 

Flyvestation Værløse. Redegørelseskort. 



• Tilbyde alle børn og unge oplevelser med kunst og 

kultur - både som tilskuere og som deltagere . 

• Sikre samarbejde mellem kulturinstitutioner, fore- 

ninger og borgere om at etablere kulturevents, der 

kan skabe sammenhængskraft mellem de forskellige 

lokalområder i kommunen . 


8.1 

Borgernes forskellige kulturer og kulturbehov skal under- 

støttes på en måde, der skaber gensidig anerkendelse og 

kulturelt fællesskab, der bygger bro over forskelligheder . 

8.2 

Det aktive foreningsliv skal sikres ved, at der stilles lokaler til 

rådighed . 

8.3 

Borgerne skal have mulighed for at opsøge ekstraordinære 

kunst- og kulturoplevelser i kommunen . 

8.4 

I det professionelle kulturtilbud skal høj kvalitet og fortsat 

udvikling sikres ved at bevare de kulturinstitutioner, der skal 

tegne Furesø Kommune . 

Se placering af større friluftsanlæg på kort i afsnittet Natur og Landskab . 

• Udarbejde en arkitekturpolitik og en byrumspolitik for 

kommunen . 

• Iværksætte arbejdet med kortlægning af kulturhistor- 

iske bevaringsværdier i kommunen . 

8.5 

Udvikling af oplevelser, der kan præsenteres i det offentlige 

rum, på andre steder eller tidspunkter end sædvanligt, med 

nye samarbejdspartnere eller via nye ”sprog” skal støttes . 

8.6 

Initiativer og anlæg, der styrker borgernes muligheder for at 

dyrke daglig motion, skal prioriteres 

8.7 

Områder, der er vist på kort, er omfattet af lokalplaner, der 

indeholder bevaringsbestemmelser . I forbindelse med ny 

lokalplanlægning og administration af eksisterende planer 

skal områdernes kulturhistoriske bevaringsværdier og karakteristiske 

træk bevares og understøttes . 


133

134 | 9 . Klima og energi | 2009

9. Klima og energi 


• Furesø Kommune skal bidrage til at reducere 

klimapåvirkningerne og samtidig opnå besparelser 

på energiforbruget . 

• Furesø Kommune skal tage højde for 

klimaændringer . 

• Furesø Kommune skal basere sig 100 % på 

vedvarende energi . 

• Furesø Kommune skal på længere sigt bliver CO 2 

neutral 


At være klimakommune 

Byrådet har besluttet, at Furesø Kommune skal være 

klima kommune . Det betyder, at kommunen forpligter 

sig til at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året . På 

længere sigt skal Furesø Kommune blive CO 2 neutral . 

Byrådet vedtog i ”Plan- og Agenda 21 strategi 2008” at 

fastlægge krav til bæredygtigt byggeri, byomdannelse og 

byudvikling og at udarbejde en klimaplan med konkrete 

mål og virkemidler for CO 2 besparelser og klimatilpasninger 

. 

Klimahandlingsplanen skal beskrive, hvordan kommunen 

konkret vil opnå sine reduktionsmål . Klimahandlingsplanen 

skal udarbejdes på baggrund af en registrering af, 

hvor de største CO 2 -udledninger finder sted i Furesø Kommune 

som geografisk område . Der findes i dag oplysninger 

om CO 2 udslip på landsplan . 

Furesø Kommune skal samtidig udarbejde en Agenda 

21 handlingsplan . Kommuneplanen vil skabe rammerne 

for flere af projekterne i Agenda 21 handlingsplanen og 

klimahandlingsplanen og for de sektorplaner, hvor nogle 

af projekterne forankres . 

Klimabegrænsning og klimatilpasning 

Furesø Kommune skal udvikles bæredygtigt i både økonomisk, 

social og klimamæssig forstand . Bæredygtighed i 

klimamæssig forstand handler om at reducere udslippet 

af drivhusgasser . Her rummer byerne særlige potentialer, 

fx gennem modernisering af bygnings massen, reduktion 

af energiforbrug, udskiftning til fornybare energikilder og 

byfortætning med mindre behov for biltrafik . 

Kommunen skal også klimatilpasses, så konsekvenserne 

af et foranderligt klima kan håndteres . Klimatilpasning 

handler om bl .a . håndtering af de forventede ekstra nedbørsmængder 

i form af ekstreme regnskyld . Ved tilpasning 

kan man på en omkostningseffektiv måde mindske 

de ødelæggelser, som klimaforandringer vil føre med sig . 

Desuden vil man kunne mindske risikoen for skader . 

Mere og kraftigere regn. 

Statistisk set er der gennem de senere år registreret en 

højere frekvens af mere regn og kraftigere regnskyl . De 

mange kraftige regnskyld stiller ekstra krav til afledning af 

tag- og overfladevand i Hovedstadsområdet og Nordsjælland 

pga . den høje bebyggelsestæthed og høj grad af 

faste belægninger . 

I Furesø Kommune gav kraftige regnskyl i sommeren 

2007 anledning til, at kloakkerne blev overbelastede ,og at 

opblandet regn - og spildevand løb ind i nogle kældre . 

Nedsivning og afstrømning af nedbør 

Hvis regnvand kan håndteres lokalt, begrænses generne 

af oversvømmelser . Samtidig reduceres udledninger 

af opblandet regn- og spildevand til vandløb og søer . 

Derfor bør tag- og overfladevand i så stor udstrækning 

som muligt ledes ud på jorden eller nedsives . Asfalt- og 

flisebelagte arealer kan erstattes af porøse overflader, hvor 

regnvand kan nedsives i stedet for at blive ledt til kloaksystemet 

. Det vil sige, at jo mindre omfang af hårde overflader, 

desto bedre er muligheden for at bortlede vandet 

via nedsivning til grundvandet . 

9 . Klima og energi | 2009 | 

135


En fortætning af de stationsnære områder med placering 

af boliger og andre byfunktioner i de centrale dele af byerne 

medfører en reduktion af afstanden mellem byfunktioner 

og kan mindske miljøbelastende transportformer . 

Cykel og kollek tiv trafik kan blive et muligt alternativ til 

bilen . 

I lokalplanlægning og i kommunale dispositioner skal 

muligheden for etablering af supplerende energiforsyning 

undersøges, og for fremtidige boligområder vil der i lokalplanlægningen 

blive stillet krav om, at byggeri opføres 

som lavenergibyggeri . Det skal som hovedregel gøres 

muligt at etablere supplerende energiforsyning baseret på 

vedvarende energikilder : solfangere, solceller, jordvarmeanlæg 

eller andet . 

Vandelementer i byen 

Klimaforandringernes højere frekvens af mere og kraftigere 

regn skal tænkes ind i udformning af fremtidige 

byomdannelse og fortætning . Der skal skabes mulighed 

for, at der kan etableres vådområder i byen og for, at 

så meget regnvand som muligt kan afledes lokalt . Der 

skal opstilles en strategi for reduktion af gener fra fælleskloakker 

ved kraftige regnskyld . 


• Udarbejde en klimahandlingsplan der beskriver, 

hvordan kommunen vil nå CO -målet, og hvilke om- 

2 

råder, den vil fokusere på . 

• Udarbejde en kortlægning, der viser hvor i kommunen 

der er risiko for oversvømmelser . 

• Udpegning af områder i kommunen, der er egnede til 

nye byområder på baggrund af klimakortlægningen . 

136 | 9 . Klima og energi | 2009 

Ud over kloaknettets kapacitet og nedsættelse af risikoen 

for oversvømmelser kan byens grønne struktur inddrages 

til afvandingsløsninger . Ved at tilbageholde regnafstrømningen 

lokalt kan vandet med forsinkelse og reduceret 

hastighed sendes til kloakken eller nedsive i jorden . 

Ved etablering af nye boligområder kan der tænkes mere 

grønt . Vejafvanding kan foregå via trug eller grøfter som 

forsinker afledning af regnvandet . Det separerede regnvand 

kan ledes til et regnvandsbassin, som udformes som 

en sø, eller der kan etableres et vådområde . 

Nye vandelementer i byen kan blive til stor glæde og 

attraktion for byens borgere og være en værdiforøgelse 

for byen . Forudsætningerne for en succesfuld landskabsbaseret 

afvanding er dog en korrekt dimensionering, at 

vandkvaliteten er i orden, og at samspillet med de grønne 

områders øvrige funktioner fungerer godt . 

Ny dimensinoneringspraksis: 

Furesø Kommune arbejder med udgangspunkt i Spildevandskomiteens 

skrift 27 ud fra et nyt dimensioneringsgrundlag 

for kloaksystemet . De nye vedtagne kriterier for 

dimensionering forholder sig til de kraftige regnskyld . Det 

betyder, at kloakledningerne fremover vil blive lagt med 

en større dimension . Kriterierne indarbejdes i kommunens 

næste spildevands plan . 

• Arbejde med termafotografering, der viser varmeud- 

slip i kommunen . 

• Udpegning af områder i kommunen med særlige 

behov for energitiltag . 

• Udvikle en strategi med skolerne som fokusområde 

og bl .a . udvikle Lyngholmskolen til klimaskole . 

• Udvikle et boligområde til alternativ energiforsyning i 

samarbejde med et forsyningsselskab .

9 . Klima og energi | 2009 | 

137

Varmeforsyning. Redegørelseskort. 

138 | 10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009

10. Større tekniske anlæg, 

infrastruktur og teknik 


• Grundlaget for en god forsyning med kollektive 

opvarmningsformer som naturgas og 

fjernvarmeer skal være til stede 

• Produktion og anvendelse af vedvarende energi 

skal øges 

• Spildevand behandles hygiejnisk, miljømæssigt og 

økonomisk forsvarligt 

• Spildevandet skal renses, så det overholder 

myndighedernes krav til skærpede målsætning for 

Furesøen 

• Risiko for oversvømmelser skal begrænses, og 

regnvand skal håndteres lokalt 

• Støjgener skal begrænses både ved støjkilden, ved 

placering og udformning af støjfølsomme anlæg 

og ved afskærmning 

• Støjgener skal begrænses på en måde, der tager 

hensyn til byrum, landskab og natur på stedet 

• Dannelse af affald skal begrænses, og udnyttelse af 

affald som ressource skal øges under hensyntagen 

til miljø, økonomi og service . 

• Grundlaget for en god dækning med mobilmaster 

skal være tilstede 

Afsnittet om Tekniske anlæg, infrastruktur og teknik 

omfatter kommunens energi og vandforsyning, kloa kering, 

støjforhold, affaldshåndtering og kommunikationsmaster 

. 

Furesø Kommune idag 

Varmeforsyning 

Varmeforsyningsplanen fastlægger, hvordan kommunen 

skal forsynes med varme . Målet er, at flest mulige boliger 

skal tilsluttes de kollektive forsyningsnet, dvs . fjernvarme 

og naturgas . Fjernvarmenettet forsynes fra Hillerød 

Kraftvarmeværk . Naturgas leveres af HNG . I Værløse 

er et lille område i Hareskovby forsynet med naturgasbaseret 

kraftvarme . Fjernvarmeværkerne i Farum og 

Værløse overvejer i samarbejde med I/S Vestforbrænding 

at ændre fjernvarmeleveringen til at bestå af affaldsvarme 

fra Vestforbrænding . 

I alle områder, som er forsynet med kollektive opvarmningsformer 

som naturgas og fjernvarme, er der pligt 

til at tilslutte sig denne energiform for nye brugere 

og i forbindelse med nybyggeri . Tilslutningspligten er 

fastlagt i lokalplaner eller i forbindelse med et konkret 

anlægsprojekt . 

Varmeplanen bliver løbende revideret ved godkend 

else af projekter om ændring af opvarmningsform for 

konkrete områder, f .eks . konvertering fra naturgas til 

fjernvarme . 

Vedvarende energi 

Byrådet har besluttet, at Furesø Kommune skal være 

klimakommune, hvilket betyder, at CO 2 udslip skal 

redu ceres med 2 % om året . Derudover er der indgået 

en aftale med Elsparefonden om at reducere elforbruget 

med 2 % om året . Visionerne om at være en 

bæredygtig kommune sætter større fokus på muligheden 

for at benytte alternativ energi fra f .eks solceller, 

jordvarme eller vindmøller . 

Vindmøller i landområderne 

Der er ikke vindmøller i Furesø Kommune . Det åbne 

land er omfattet af grønne kiler og fredninger, hvor 

landskaberne er friholdt for vindmøller, som kan forringe 

den rekreative anvendelse og oplevelse . 

Små enkeltstående vindmøller eller husstandsmøller 

med spinkel konstruktion og en totalhøjde på maksi malt 

25 meter kan opsættes i det åbne land efter forudgående 

landzonetilladelse . Ved opstilling af husstandsvindmøller 

skal der tages størst mulig hensyn til 

10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009 | 

139

Kloakeringsforhold. Redegørelseskort. 


nabobeboelse og til de øvrige regionale interesser, der 

er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder 

hensyn til de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske 

værdier hensynet til jordbrug, samt planmæssige 

hensyn og fredninger . 

Vindmøller i byområderne 

Urbane vindmøller er mindre møller med en max 

højde på 14 m . Urbane vindmøller kan monteres på 

og omkring bygninger i byområder, og placeres i en 

bymæssig sammenhæng, f .eks . i erhvervsområder . De 

urbane vindmøller er under udvikling . I Danmark er 

der til dato endnu ikke installeret nogen vindmøller inden 

for denne kategori, men i nabolande som Sverige, 

Tyskland og i Storbritannien er der flere eksempler på 

disse vindmøller . 

Vandforsyning 

Ejendommene i Furesø kommune får vand fra en 

række lokale vandværker, Farum Vandværk, Lillevang 

Vandværk, Bregnerød Vandværk, Trevang Vandværk, 

Værløse Vandværk og Hareskov Vandværk samt fra 

udtag i Kirke Værløse og Jonstrup på Københavns 

Energis hovedled ning, der forløber fra Slangerup 

Vandværk til Søndersø Vandværk . Hele kommunen er 

udpeget som et område for særlige drikkevandsinteresser 

. 

Spildevand og regnvand 

I Furesø Kommune er der i dag to spildevandsplaner; 

Farum Kommunes Spildevandsplan 2000 – 2008 og 

Værløse Kommunes Spildevandsplan 2004 – 2012 . 

Spildevandsplanerne har målsætninger for kommunens 

håndtering af spildevand og regnvand . Kloakeringen 

i Furesø Kommune er enten etableret som fælles 

kloake ring eller separat kloakering . 

I områder med fælles kloakering ledes både spildevand 

og regnvand i samme ledninger til rense anlæggene 

. For at reducere følgerne af overløb til åer og 

søer, ønsker kommunen at begrænse de befæstede 

arealer i kombination med, at der etableres overløbsbassiner 

. 

I områder med separat kloakering er der to adskilte 

led ningsnet tilhenholdsvis spildevand, overflade- og 

tagvand . Det separate tag- og overfladevand nedsives 

eller ledes til dræn, vandløb og søer . 

I Farum afledes spildevand fra separatkloakerede 

områder og regn- og spildevand fra fælleskloakerede 

områder til Stavnsholt renseanlæg . I Værløse afledes 

spildevand fra separatkloakerede områder og regn- 

og spildevand fra fælleskloakerede områder til Måløv 

Renseanlæg, der ligger i Ballerup Kommune . 

Regnvand fra separatkloakerede områder i Farum og 

Værløse ledes til vandløb, søer eller nedsives . Udledninger 

af regnvand til Mølleåsystemet afvandes til 

Farum sø, Furesø og Hestetangs Å ( Mølleåen ) . I den 

nordlige del af Værløse løber tag- og overfladevand 

til Farum sø . I den østlige del af Værløse løber tag- og 

overflade vandet til Furesø, og i den sydlige og vestlige 

del, herunder Hareskovby løber det imod vest til 

Værebro å systemet . 

I Værløse giver den gamle, men fortsat gældende 

spildevandsplan mulighed for, at der ved nedsivning 

eller genbrug af regnvand i fælleskloakerede områder, 

kan søges om udmeldelse af kloakforsyningen for 

regnvandsdelen . Hvis kloakforsyningen godkender 

ansøgningen, tilbagebetales 40 % af det fulde tilslutningsbidrag 

. 

I Farum findes pt . ikke de samme muligheder for udmeldelse 

af kloakforsyningen for regnvand . 

Støj fra veje og S-bane 

Furesø Kommune har foretaget en støjkortlægning 

af kommunens vej- og banetrafik for efterfølgende at 

udarbejde en støjhandlingsplan . I Furesø Kommune 


141

Støjniveau. Redegørelseskort. 


er der i dag ca . 3 .380 boliger og 7 .600 personer, der 

er belastet med trafikstøj over 58 dB, som er Miljøstyrelsens 

vejledende grænseværdi . Det svarer til ca . 

21 % af kommunens boliger og ca . 20 % af kommunens 

borgere . 

Støjproblemerne fra vejtrafikken er især koncentreret 

omkring Motorvejen, Frederiksborgvej gennem Farum 

by, Farum Hovedgade, Fiskebækvej, Ballerupvej, Kirke 

Værløsevej, Kollekollevej og Ring 4 . Støjbelastningen i 

Furesø Kommune kommer primært fra de større veje, 

men også fra S-banen og fra virksomheder . Efter at Flyvestation 

Værløse er blevet nedlagt, er der forsvundet en 

væsentlig støjkilde fra området . 

Ingen boliger er belastet over den vejledende grænseværdi 

for facadestøj fra jernbanestøj på 64 dB . I området syd 

for Kollekollevej er der dog en del haver, hvor det udendørs 

støjniveau fra jernbanen er over den vejledende grænseværdi 

. 

Støj fra virksomheder 

De støjende virksomheder ligger typisk i erhvervsområderne, 

hvor de vejledende grænseværdier for støj er 

højere end i boligområder . Støj fra virksomheder reguleres 

med miljøbeskyttelsesloven og i lokalplaner . I Furesø Kommune 

er der ingen virksomheder, som må støje mere end 

de vejledende grænseværdier for de områder, de ligger i . 

Stilleområder 

Furesø har ikke i denne kommuneplan udlagt egent lige 

stilleområder dvs . områder, som er fri for forstyrrende 

støj . Kommuneplanen indeholder imid lertid – som konsekvens 

af nedlæggelse af Flyvestation Værløse og ophør 

af de tidligere støjende aktivi teter her - en retningslinie, 

der fastslår, at der ikke må etableres støjende friluftsaktiviteter 

på flyvestations område . 

Affald og genbrug 

Kommunen har to genbrugspladser i henholdsvis Farum 

og Værløse . Kommuneplanen udlægger ikke areal til 

yderligere anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller 

deponere affald . 

Kommunens mål for affaldsområdet bygger på affaldshierarkiet, 

som indeholder følgende prioriterede 

indsatser: 1 . Affaldsforebyggelse, 2 . Genanvendelse, 

3 . Forbrænding med energiudnyttelse, 4 . Deponering . 

Kommunen vil iværksætte en række initiativer til at 

forbedre udnyttelsen af ressourcer i affaldet . 

Kommunen samarbejder med I/S Vestforbrænding 

om håndtering af affald og genanvendelige materialer 

og med I/S Vestforbrænding og I/S SMOKA om 

håndtering af farligt affald . Samarbejdet med I/S 

Vestforbrænding har bl .a . som hovedformål at sikre 

at kommunen har den nødvendige forbrændings- og 

deponeringskapa citet til rådighed . 

Et spejdermarked er i løbet af 50 år vokset til en 

kæmpe genbrugsforretning med millionomsætning 

og over 100 frivillige . Spejdermarkedet omfatter et 

organiseret genbrug af tøj, isenkram, bøger og møbler 

til glæde for mange borgere, unge som gamle . 

Kommunikationsmaster 

Placering af master og antenner til radiokommunikationsformål 

sker efter reglerne i bygge-, plan- og 

naturbeskyttelseslovgivningen samt masteloven . For 

Værløse er der vedtaget en masteplan med bestemmelser 

og principper for opstilling af telemaster og 

mobilantenner . 


Det er en kommunal opgave at planlægge for varmeforsyningen 

. Traditionelt har kommunens opgave 

været at sørge for forsyningssikkerhed, som er samfundsøkonomisk 

forsvarlig og samtidig billigst mulig 

for borgerne . Nu er der særlig fokus på bæredygtig 


143

Grundvand. Redegørelseskort. 


varmeforsyning, og en central udfordring bliver derfor at 

skabe balance mellem en forsyning via vedvarende energikilder 

og en rentabel forsyning . 

Kommunen har flere tilgange til at påvirke varmeplanlægningen: 

Kommunen kan arbejde for en øget udnyttelse af 

de primære energikilder, at få en bedre udnyttelse af den 

producerede energi og at vælge forskellige energikilder, 

herunder vedvarende kilder . 

En øget udnyttelse af de primære energikilder kræver samarbejde 

med fjernvarmeværkerne . En bedre udnyttelse af 

den producerede energi forudsætter energi besparelser i den 

bestående bygningsmasse, idet ny byg geri kun udgør en 

mindre del af bygningsmassen . Borgere skal derfor oplyses 

om mulighederne for isolering mm . Endelig er der mulighed 

for en bedre udnyttelse af den producerede energi og mulighed 

for at vælge forskellige vedvarende energikilder . 

Planlægningen af fremtidig varmeforsyning skal sammenfattes 

i en ny varme- og energiforsyningsplan for hele 

kommunen . Der vil endvidere blive arbejdet med energibesparelser 

og energieffektiviseringer i forbindelse med den 

kommende kommunale klimahandlingsplan . 

Mulighederne for at anvende vedvarende energikilder 

herunder bl .a . opstilling af urbane vindmøller skal undersøges 

nærmere i forbindelse med udarbejdelse af klimahandlingsplanen 

. Det vurderes, at der ikke er plads til større 

vindmøller i det åbne land i kommunen .Vindmøller på 

100-150 meters højde vurderes at være for store elementer 

til at kunne placeres i sårbare landskaber . 

Furesø Kommunes støjhandlingsplan indeholder bl .a . en 

udpegning af problemområder, indsatser samt virke mid ler 

til at reducere støj fra veje . 

Byrådet vil i de næste 5 år have fokus på at påbe gynde 

en prioriteret indsats for de boliger, som er udpeget i 

støjkortlægningen som værende støjbelastede, anvende 

støjsvage belægninger ved fremtidige belægningsarbej der, 

hvor dette har en effekt på antallet af støjbelastede boliger, 

samle trafikken på det overordnede vejnet for at fredeliggøre 

de mindre veje, stille krav til støjforhold i forbindelse 

med byfornyelse, byggeri og lokalplanlæg ning, undersøge 

muligheden for at etab lere en støjpulje, som borgere kan 

søge midler fra, når private initiativer kan bidrage til støjreducering 

. 

Som virkemidler skelnes mellem virkemidler til reduktion 

af støjen ved kilden (støjreducerende vejbelægninger, 

hastighedsreduktion og trafikregulering), virkemidler til 

reduktion under udbredelsen (afstand, støjafskærmning 

bl .a . støjvolde og støjskærme) og endelig støjdæmpning 

hos modtageren (støjisolering mm .) 

Byrådet vil så vidt muligt undgå at udlægge arealer til 

støjfølsom anvendelse inden for støjbelastede områder . Ved 

placering af støjfølsom anvendelse indenfor støjbelastede 

områder, skal lokalplaner indeholde bestemmelser om 

støjafskærmning . 

Støjskærme og støjvolde skal indpasses i bybilledet . Støjvolde 

er arealkrævende anlæg, der kan være svære at indpasse . 

Ved placering af overskudsjord i støjvolde i det åbne land 

skal hensyn til sikring af natur- og landskabs værdier indgå i 

en afvejning i løsningen . 

Retningslinierne for støj gælder både for nye anlæg, og for 

udvidelser og væsentlige ændringer, der har betyd ning for 

støjen . Retningslinierne omfatter foruden støj også vibrationer, 

når Miljøstyrelsens vejledninger omfatter dette . 

Retningslinierne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens forskellige 

vejledende grænseværdier for udendørs støjniveauer 

. De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, 

der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig 

og sundhedsmæssig acceptabel . Værdierne er især fastsat 

ud fra menneskers normale opfattelse af støjens genevirkning 

. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er gengivet i 

kommuneplanens bilag . 


145



• Udarbejde en ny varme- og energiforsyningsplan og 

følge denne op i kommune- og lokalplanlægningen 

• Påbegynde en prioriteret indsats for de boliger, 

som er udpeget i støjkortlægningen som værende 

støjbelastede . 

• Anvende støjsvage belægninger ved fremtidige 

belægningsarbejder, hvor dette har en effekt på 

antallet af støjbelastede boliger 


Varmeforsyning 

10.1 

I alle områder med naturgas og fjernvarme skal ny bebyggelse 

pålægges tilslutningspligt til det kollektive varmesystem, 

med mindre bebyggelsen kun må opføres som lavenergibe- 

byggelse .Tilslutningspligten skal dog fraviges, når bebyg- 

gelsen opfylder bygningsreglementets krav til lavenergibyg- 

geri . 

10.2 

I nye områder må lokalplaner ikke forhindre, at der kan 

etableres supplerende energiforsyning i form af vedvarende 

energi: solfangere, solceller, jordvarmeanlæg mv . 

10.3 

I nye områder skal det sikres, at alle nye bygninger opføres 

som lavenergibebyggelse . 

10.4 

I lokalplaner, der angiver, hvordan bygningerne i området 

placeres og orienteres, skal der så vidt muligt lægges vægt på, 

at sollyset udnyttes som både lys- og energikilde . 

• Samle trafikken på det overordnede vejnet, for at 

fredeliggøre de mindre veje . 

• Stille krav til støjforhold i forbindelse med byfornyelse, 

10.5 

Ved lokalplanlægningen iøvrigt og ved kommunale dispositioner 

skal muligheden for etablering af supplerende energiforsyning 

undersøges og afvejes i forhold til til andre hensyn . 

Husstandsvindmøller 

10.6 

Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje . 

10.7 

Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og 

på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de 

placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på 

fritliggende ejendomme . 

10.8 

Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder 

kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt land skabs-, 

natur- og kulturværdierne ikke forringes, jf . afsnit 6 . Natur og 

Landskab, beskyttelsesområder . 

10.9 

byggeri og lokalplanlægning . 

• Undersøge muligheden for at etablere en støjpulje 

som borgere kan søge midler fra, når private 

initiativer kan bidrage til støjreducering . 

Husstandsvindmøller må ikke placeres i kommunens indre og 

ydre grønne kiler . 


147

Generelle krav til vindmøller 

10.10 

Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod S-banen 

end totalhøjden plus 10 m . 

10.11 

Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun 

ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt . 

Regnvand og spildevand 

10.12 

For arealer, hvor der er risiko for oversvømmelser i perioder 

med meget regn, skal der tages forholdsregler, som 

både mindsker risikoen for oversvømmelser og skadevirkningen 

af de oversvømmelser, der ikke kan forebygges . 

Forholds regler kan omfatte, at der ikke bygges på udsatte 

lavtliggende arealer, eller at bygningerne hæves over terræn . 

10.13 

I områder, der bebygges eller befæstes, skal regnvandet så 

vidt muligt håndteres lokalt, f .eks ved nedsivning, genbrug 

eller lokal afledning til grøfter og regnvandsbassiner . 

10.14 

Hvor grønne tage, anlæg til opsamling og genbrug af 

regnvand og etablering af lokale søer, regnvandsrender eller 

vådområder kan medvirke til at tilbageholde eller forsinke 

vandet, skal disse anlæg indtænkes i detailplanlægningen . 

10.15 

Regnvandsgrøfter, bassiner og søer skal indpasses, så de 

beriger bymiljøet . 

10.16 

Bortskaffelse af spildevand skal ske i overensstemmelse med 

spildevandsplanerne . 

148 | 10 . Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik | 2009 

Støj 

10.17 

Planlægningen skal medvirke til at forebygge og mindske 

støjgener . 

10.18 

Hvis en lokalplan udlægger støjbelastede arealer til støjfølsomme 

formål, skal den indeholde bestemmelser om 

isolering og afskærmning, der sikrer, at støjbelastningen ikke 

overstiger de vejledende grænseværdier for den planlagte 

anvendelse . 

10.19 

Tilsvarende skal lokalplaner, der udlægger arealer til 

støjende formål, indeholde bestemmelser, der sikrer, at de 

vejledende grænseværdier overholdes i forhold til naboarealerne 

. 

10.20 

Når der udlægges nye arealer til støjfølsom anvendelse, skal 

det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænse værdier for 

støj kan overholdes ved støj fra veje og jernbaner, virksom- 

heder og støjende fritidsanlæg, 

10.21 

Ved planlægning af nye veje, skal det så vidt muligt sikres, 

at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan 

overholdes i eksisterende og i planlagte boligområder og 

områder med anden støjfølsom anvendelse . 

10.22 

Ved planlægning for erhverv og støjende fritidsanlæg skal 

det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænse værdier for 

støj fra anlæggene kan overholdes .

10.23 

Der kan opføres nye boliger og tilsvarende anden støjfølsom 

arealanvendelse i boligkvarterer i eksisterende byområder, 

der er støjbelastede, forudsat der gennemføres støjdifferentierede 

tiltag i form af støjisolering og støjafskærmning af de 

udendørs opholdsarealer . 

10.24 

Støjafskærmning (støjvolde og skærme) skal ved udformning, 

materialevalg og beplantning indpasses i bymiljøet, og 

tilpasses i landskabet og naturen, så de ikke virker skæmmende, 

eller skaber uhensigtsmæssige barrierer . 

Affaldsanlæg 

10.25 

Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald 

må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med 

andre væsentlige planlægningsmæssige interesser, med mindre 

særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor . 


149

150

11. Overordnede planer 

og samarbejder 

Planloven 

En af kommuneplanens centrale roller er at sikre at planlovens 

formålsparagraf opfyldes . 

Planloven skal særligt sikre: 

- at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet 

og i de enkelte regioner og kommuner, 

- at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, 

bymiljøer og landskaber, 

- at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig 

natur- og landskabsresurse, 

- at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper 

forebygges, og 

- at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i 

planlægningsarbejdet 

Kommuneplanen skal i et samspil med landsplanlægningen, 

de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes 

planlægning sikre, at kommunens planlægning er 

i overensstemmelse med de overordnede interesser i 

planlægningen . 

De overordnede planer omfatter følgende planer: 

Regionplan 2005 

Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er vedtaget af 

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) i 2005 . Regionplanen 

skal varetage den overordnede planlægning for Hovedstads 

området . I forbindelse med kommunalreformen blev 

regionplanens retningslinjer ophøjet til et landsplandirektiv 

. 

Regionplanens retningslinier er bindende for kommunens 

planlægning, indtil de er ophævet, enten fordi de er indarbejdet 

i kommuneplanen eller erstattet af andre planer . 

Nogle af de regionplanretningslinierne, der er indarbejdet 

i kommuneplanen, er omformuleret, så de passer specifikt 

til forholdene i Furesø Kommune . Indholdet er principielt 

uændret . 

Samtidig med offentliggørelse af kommuneplanforslaget 

søger Furesø Kommune Miljøministeriet ved Miljøcenter 

Roskilde om af få de tilsvarende regionplanretningslinierne 

ophævet . På http://rapporter .regionplaner .dk/ kan 

man løbende følge med i, hvilke regionplanretningslinier, 

der er ophævet, og hvilke der fortsat er gældende . 

Fingerplanen 

Landsplandirektivet Fingerplan 2007 for planlægningen 

i hovedstadsområdet trådte i kraft 1 .07 .2007 . Fingerplanen 

har til formål at bidrage til at sikre: 

- at der er et rigeligt og varieret udbud af gode loka liseringsmuligheder 

for erhvervene, 

- at der er et rigeligt og varieret udbud af boligbyggemuligheder, 

- at eksisterende byområder kan fornys eller omdannes, 

- at byspredning undgås og udlægning af ny byzone 

begrænses, 

- at det indre storbyområde, de nære forstæder og de 

ydre dele af byfingrene får del i den regionale vækst, 

- at lokalisering bidrager til at undgå yderligere trængsel 

på vejnettet og fremmer brugen af kollektiv transport 

og cykel, 

- at Øresundsintegrationen kan videreudvikles, 

- at de rekreative og landskabelige kvaliteter videreudvikles, 

og 

- at der er en klar grænse mellem by og land . 

Særligt relevant for Furesø Kommune er stationsnærhedsprincippet 

og bestemmelserne om grønne kiler . 

Stationsnærhedsprincippet er tidligere udmøntet i et 

Kommuneplantillæg til kommuneplaner for henholdsvis 

Værløse og Farum Kommune og er nu indarbejdet i kommuneplanens 

temaopslag 1 . Hovedstruktur og 4 . Erhverv . 

Fingerplanen har erstattet en række af regionplanens 

retningslinier om byudvikling, benyttelse og beskyttelse 

i landområderne . Fingerplanens bestemmelser er indarbejdet 

i kommuneplanen i det omfang, det er relevant . 

Fingerplanen gælder dog fortsat . 

151

152 

Fingerbystrukturen i Fingerplan 2007.

Landsplandirektiv om detailhandel 

i hovedstadsområdet 

Landsplandirektivet fastlægger den overordnede 

detailhandelsstruktur i hovedstadsområdet og udpeger 

57 bymidter, der også omfatter de tidligere regionale 

centre . Hver kommune har mindst én bymidte, og i 

Furesø Kommune er centerområderne i Farum og Værløse 

udpeget som bymidter . I bymidterne fastsætter 

byrådet den maksimale ramme for detailhandel og de 

maksimale butiksstørrelser inden for lovens rammer . 

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for 

anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation 

Værløse 

Landsplandirektivet fastlægger afgrænsningen af den 

grønne kile gennem Flyvestation Værløse, som en del 

af Hjortespringkilens forlængelse jf . Fingerplan 2007 §§ 

14 og 16 . 

Ud over de bestemmelser, der gælder for alle ydre 

grønne kiler, indeholder direktivet flere særlige bestemmelser 

for Flyvestationen, herunder at der ikke 

må etableers støjende friluftsanlæg, og at den åbne 

landskabelige karakter på sletten skal fastholdes . 

Den regionale udviklingsplan 

Region Hovedstaden har i 2008 vedtaget den første 

regionale udviklingsplan, ”Danmarks hovedstadsregion 

- en international storbyregion med høj livskvalitet og 

vækst” . Med den regionale udviklingsplan er der skabt 

et bud på en fælles ramme for hovedstadsregionens 

fremtidige udvikling . Udviklingsplanen sætter særligt 

fokus på tre temaer, som er afgørende for regionens 

udvikling lige nu: infrastruktur, uddannelse og natur/ 

miljø . 

Den overordnede vision for hovedstadsregionen er: 

”Hovedstadsregionen skal være en af de førende 

europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn 

profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, 

attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv 

og internationalt udsyn – en storbyregion, hvor høj 

livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd .” 

Følgende målsætninger har direkte relevans for Furesø 

Kommune: 

”Målsætningen for trafikken i regionen er, at den kollektive 

trafik på tværs af regionen udbygges for at imødekomme 

det stigende pendlingsbehov på tværs, samt at 

kapaciteten på de store indfaldsforbindelser og ring- og 

tværforbindelser udbygges” . 

”Målsætningen for hovedstadens grønne og blå 

struktur er, at andelen af grønne og blå områder til 

rekreativ an vendelse skal øges til minimum en tredjedel 

af regionens samlede areal, og at tilgængeligheden til 

rekreative områder, både i nærområdet, til større sammenhængende 

naturområder i regionen og til kystområder 

og strand parker skal udbygges” . 

”Målsætningen for luftforureningen er at reducere partikelforureningen 

og kvælstofudledningen til minimum 

EU’s grænseværdier og herigennem nedbringe antallet 

af luftvejsrelaterede sygdomme . Tilsvarende er målet at 

mindske udledningen af CO 2 med mindst 20 % i forhold 

til i dag inden 2015, så internationale klimaaftaler kan 

overholdes” . 

Vandplaner 

Staten har i henhold til EU’s vandrammedirektiv forpligtet 

sig til at udarbejde vandplaner for det samlede 

vandmiljø – både overfladevand, grundvand og 

drikkevand . De statslige vandplaner med tilhørende 

indsatsprogrammer vil ifølge tidsplanen blive offentliggjort 

senest den 22 . december 2009 . 

Når vandplanerne er vedtaget, skal kommunerne senest 

ved udgangen af 2010 have vedtaget handleplaner 

for de enkelte vandområder . Handleplanerne skal sikre 

opfyld else af vandplanernes målsætninger om god 

153

154 

Detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet.

økologisk tilstand for overfladevand og god tilstand for 

grundvand i alle vandområder inden år 2015 . 

Vandplanerne bliver bindende for den kommunale 

plan lægning . De erstatter regionplanens retningslinier 

for grundvand, vandløb søer og kystvande . Kommuneplanen 

skal ikke indeholde retningslinier for vandmiljøet 

. Indtil vandplanerne er offentliggjort gælder 

regionplanens retningslinier fortsat . 

Natura 2000 planer 

Staten har forpligtet sig til at udarbejde Natura 2000 

planer for alle Natura 2000 områderne (EF-fuglebeskyttelsesområder 

og EF-Habitatområder) . Natura 2000 

planerne skal fastlægge målsætninger og retningslinier 

for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller 

genoprette gunstig bevaringsstatus i Natura 2000 

områderne . 

Natura 2000 planerne følger samme tidsplan som 

vandplanerne, og kommunen skal senest med udgangen 

af 2010 have vedtaget handleplaner, der følger 

op på Natura 2000 planerne . 

Natura 2000 planerne bliver bindende forudsætninger 

for den kommunale planlægning fremover . De skal 

ikke som vandplanerne erstatte regionplanens retningslinier 

for de pågældende områder . Regionplanens 

retningslinier for Natura 2000 områderne er derfor 

overført til kommuneplanen . 

Råstofplan 

Region Hovedstaden har udarbejdet en plan for indvinding 

og forsyning med råstoffer i hovedstadsregionen . 

Den regionale råstofplan erstatter Regionplan 2005 for så 

vidt angår bestemmelserne om råstofindvinding, og den 

er bindende for kommunerne . 

Råstofplanen viderefører de indvindingsområder for 

sand og grus, ler og kalk, som var udlagt i regionplanen . 

Råstofplanen udlægger ikke indvindingsområder i 

Furesø Kommune . 

Samarbejde med nabokommunerne 

Furesø kommunes placering på overgangen mellem det 

samlede storbyområde i København og hovedstadsområdets 

åbne landområder betyder, at flere af de forskellige 

problematikker, som knytter sig til planlægningen i de to 

områder er relevante for kommunen . 

For at koordinere planlægninen hen over kommunegrænserne 

deltager Furesø Kommune i 2 netværk 

om kommuneplanlægningen, dels et netværk med 

nabokommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt, dels 

et netværk for de nordlige og vestlige forstadskommuner: 

Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, 

Ballerup og Furesø . I disse netværk drøftes emner af fælles 

interesse med henblik på at sikre, at de administrative 

grænser ikke giver sig udslag i arealmæssige og funktionelle 

konflikter mellem kommunerne . 

Furesø Kommune har derudover en løbende dialog med 

nabokommunerne på konkrete sagsområder . Forslag til 

kommuneplan 2009 forventes ikke at skabe uoverensstemmelse 

om planlægningen i forhold til nabokommunerne 

. 

155

156

12. Sektorplaner og politikker 

Tekniske planer: 

- Affaldsplan 2005 – 2016, Farum Kommune 

- Affaldsplan 2005 – 2016, Værløse Kommune 

- Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Søndersø indsatsområde (marts 2009 - forslag) 

- Mastepolitik – Værløse Kommune 2005 

- Spildevandsplan 2000 – 2008, Farum Kommune 

- Spildevandsplan 2004 – 2012, Værløse Kommune 

- Støjhandlingsplan (marts 2009 – forslag) 

- Vandforsyningsplan 1992 - revideret 2001, Farum Kommune 

- Vandforsyningsplan 1997 - 2007, Værløse Kommune 

- Vej- og trafikplan 2008-2012 

Øvrige planer: 

- Beskæftigelsesplan 2009 

- Handicappolitik 2008 

- Overordnet kulturpolitisk ramme 2007/8 – 2010 

- Politik for idræts- og fritidsudvalgets område 2006 

- Politik for dag- og fritidstilbud 2008 - 2011 

- Sammenhængende børn- og unge politik (indsatsen for børn og unge med særlige behov) 2006 

- Sundhedspolitik 2008 

- Ældrepolitik 2007 - 2017 

157

158

13. Miljøvurdering af forslag til 

kommuneplan for Furesø Kommune 

Kommuneplanforlaget er omfattet af lov om miljøvurdering 

af planer og programmer, lovbekendtgørelse 

nr . 398 af 22 . oktober 2007 . Hvis det skønnes at planen 

viser, at dens gennemførelse vil betyde væsentlig 

påvirk ning af miljøet, skal der foretages en miljøvurdering 

af kommuneplanforslaget . 

Kommuneplanforslaget for Furesø Kommune indeholder 

primært en harmonisering mellem de gældende 2 

kommuneplaner samt en indarbejdelse af retningslinjer 

og forskrifter fra landsplanlægningen og Regionplan 

2005 . 

Furesø Kommune vurderer på den baggrund, at de 

væsentlige nye miljøpåvirkende ændringer i kommuneplanen 

begrænser sig til retningslinjer og ændring 

af rammerne for bymidteafgrænsningen i Farum, 

erhvervs området i Farum, ændret anvendelse af 

Bybækskolen i Farum samt rammer for Flyvestation 

Værløse . 

Miljøvurderingen af Flyvestation Værløse har tidligere 

været offentliggjort sammen med forslag til kommuneplantillæg 

til Værløse Kommuneplan 2005 . Miljøvurderingen 

af Flyvestationen genfremsendes uændret . 

Planforslagets forhold til anden planlægning fremgår 

af afsnittet i kommuneplanen om ”Overordnede planer 

og samarbejder” . 

Miljøvurderingen er udarbejdet på et oversigtligt niveau 

og belyst med udgangspunkt i det eksisterende materiale 

. 

I miljøvurderingerne indgår et 0-alternativ, der 

fastlægges som den udvikling, der kan forventes, hvis 

kommune planrammerne for det pågældende område 

ikke ændres . 

Kommunen har vurderet at følgende emner er relevante 

i miljøvurderingen : 

• Kulturarv (arkitektur og arkæologi) 

• Materielle goder ( forbedre byer ) 

• Menneskers sundhed 

• Jordbund 

• Luft/klimatiske forhold 

• Biologisk mangfoldighed/Flora fauna 

Ny bymidteafgrænsning i Farum 

Området i dag 

Afgrænsningen af bymidten i Farum udvides med området, 

der idag rummer rådhus, kulturhus og musikskole . 

Området ligger centralt i Farum Midt . Området afgrænses 

af de overordnede veje Frederiksborgvej, Paltholmvej 

og Stavnsholtvej og centeret Farum Bytorv . Arealet er på 

ca . 3 hektar . 

Bebyggelsen ligger tilbagetrukket og danner ikke facade 

mod de omgivende veje . Den består af en blandet 

bebyg gelse af henholdsvis et trelænget anlæg opført 

som skole i 1922, et nyere kontorbyggeri og rådhus fra 

1989 og et skolebyggeri fra 1963 ombygget til kulturcenter, 

samt et nyere musikhus . Bebyggelsen er overvej 

ende i 2-3 etager . Omkring bebyggelsen ligger større 

parkerings arealer . 

Planændringen 

Centerforeningen på Farum Bytorv og butikscenterets 

ejere ønsker at udbygge og modernisere det eksisterende 

indkøbscenter . Furesø Kommune ønsker i den 

forbindelse at bidrage til en bymæssig forbedring af hele 

området omkring Farum Midt . 

En ny bymidteafgrænsning sker med udgangspunkt i 

dette ønske . Bymidteafgrænsningen omfatter arealer 

ne vest for Bytorvet med rådhuset og kulturhuset . 

Herved udvides den hidtidige afgrænsning af bymidten . 

Bymidteafgrænsningen betyder, at området udlægges 

til centerformål inklusiv mulighed for butikker og boliger . 

159

Virkning på miljøet 

Kulturarv (arkitektur og arkæologi) 

En ny bebyggelse og/eller nye anvendelser på den vestlige 

del af rådhustorvet i Farum vil kunne påvirke og ændre 

den arkitektoniske kulturarv . Hvis en ny bebyggelse på 

disse arealer, får en markant udformning i kraft af sin 

størrelse og arkitektur, vil det kunne påvirke bybilledet i 

væsentlig grad . En ny bebyggelse og/eller nye anvendelser 

vil kunne forbedre bymidten fysisk og funktionelt . Ny 

bebyggelse vil kunne forbedre og forskønne de facadeløse 

vejrum Frederiksborgvej, Stavnsholtvej og Paltholmvej 

og forskønne det store vejkryds Stavns-holtvej/Frederiksborgvej 

. Nye anvendelser i området kan give tættere 

takter og kortere afstande mellem byfunktionerne og 

bidrage til den ønskede bymæssig forbedring af hele 

området omkring Farum Midt . 

Trafik 

Den nye bymidteafgrænsning giver mulighed for mere 

lokal handel og fortætning i det stationsnære område . 

Dette kan overordnet set give mindre trafik – færre kørte 

kilometer – men lokalt set mere trafik . 

Fortætning af bymidten og dermed de stationsnære 

områder kan samtidig mindske miljøbelastende transportformer 

og give mindre afstand mellem byfunktioner . 

Cykel og kollektiv trafik kan udgøre et alternativ til bilen . 

0-alternativet 

Forskellen på 0-alternativet og kommuneplanens rammer 

for ny bymidteafgrænsning i Farum vil i al væsentlighed 

være : 

- at 0-alternativet ikke giver mulighed for boliger og 

butikker 

- at 0-alternativet betyder, at byfunktionerne rådhus, 

kontorvirksomhed, kulturhus og musikskole i Farum 

ville kunne fortsætte som hidtil . 

- at 0-alternativet ikke vil give en bebyggelse på disse 

arealer med en udformning der vil kunne påvirke 

bybilledet i væsentlig grad . 

160 

- at 0-alternativet ikke vil forbedre de facadeløse vejrum 

Frederiksborgvej, Stavnsholtvej og Paltholmvej og 

ikke vil medvirke til at området opnår en bymæssig 

forbedring som et sted, der binder byen sammen og 

giver mere byliv . 

Farum erhvervsområde 


Kommunens største erhvervsområde i Farum ligger 

nær S-toget og motorvejen, og størstedelen af 

området opfylder planlovens krav til stationsnærhed . 

Området omfatter ca . 64 ha . Området rummer i dag 

meget blandede erhvervsformål med produktion og 

værksteder . Bebyg gelsen er overvejende lav i 1 til 2 

etager og med en relativ ekstensiv karakter . Området 

er udbygget over en lang tidsperiode og de ældste 

dele er fra 1940’erne . Området er karakteriseret ved 

en stor variation af erhvervs- og bygningstyper . Der 

er især i den østlige og ældste del af området behov 

for forskønnelse . Der er ansat ca . 2 .400 personer i 

området . 

For den vestlige del i området er der et nyere plangrundl 

ag, der muliggør blandede byfunktioner som 

bl .a . uddannelse og offentlig og privat service . Mod 

nord mod Slangerupvej muliggør en ny lokalplan et 

mindre center for pladskrævende udvalgsvarer . 


Byrådet har besluttet, at der skal ske en omdannelse af 

erhvervsområdet på baggrund af en samlet planlægning 

. Arbejdet blev indledt i foråret 2008 i en dialogproces 

med lokale interessenter i området . Der er 

udarbejdet oplæg til en samlet plan for området, som 

kommuneplanen bygger videre på . 

Det er Byrådets vision, at området skal udvikles til en 

moderne og attraktiv bydel med udviklingsmulig-

heder for eksisterende virksomheder med begrænset 

miljøpåvirkning og for nye mere kontorprægede 

erhvervstyper . 

Planlægningen for området muliggør kontorbyggeri 

og en mere intensiv udnyttelse i en tættere bebyggelsesstruktur 

. De nye rammer muliggør byggeri i op 

til 4 etager med en bygningshøjde på op til 16,5 m og 

med en bebyggelsesprocent på 100 % . I den sydøstlige 

del af området gives der mulighed for byggeri op til 

20 meters højde med en bebyggelsesprocent på op til 

125% . 

Omdannelse af erhvervsområdet skal ske med vægt 

på kvalitet i byrum og bygninger og på en forbedring 

af de trafikale forhold . I fremtiden skal det fortsat være 

et alsidigt erhvervsområde med plads til produktion, 

værksted og kontor, men med en mere klar opdeling 

mellem industri, produktion, værksted og kontorerhverv 

. Erhvervsområdet foreslås opdelt i delområder 

med bl .a . det formål, at sikre at virksomhederne ikke 

er til gene for hinanden eller for de omkringliggende 

boligområder . 


Jordbund 

Der vil være mindre risiko for jordforurening ved 

mere kontorprægede virksomheder . Hovedparten af 

erhvervs området ligger på arealer, der er registreret 

som kilde pladszone, og som dermed er sårbare over for 

grundvands truende aktiviteter . 

Luft og klimatiske forhold 

En tættere bebyggelse vil kunne påvirke luft og klima, 

idet en tættere bebyggelse vil generere mere trafik i 

området . En tættere bebyggelse vil kunne medføre 

skyggebelagte arealer og eventuelt vindturbulens . En 

mere intensiv udnyttelse af arealet vil skabe mere trafik 

lokalt, men i et større perspektiv understøtte stations- 

nærhedsprincippet, der har som mål at øge brugen af 

den kollektive trafik . 

Fortætningen af erhvervsområdet kan give mulighed 

for, at cykel - og kollektiv trafik kan udgøre et muligt alternativ 

til bilen og derved mindske de miljøbelastende 

transportformer og CO 2 udslip mm . 

Materielle goder/ kulturarv 

En ny bebyggelse og/eller nye anvendelser i erhvervsområdet 

på arealer, der grænser op til Frederiksborgvej 

og Paltholmvej, vil kunne påvirke og ændre den arkitektoniske 

kulturarv og de lokale værdier . Hvis en ny 

bebyg gelse på disse arealer får en markant udformning 

i kraft af sin størrelse og arkitektur, vil det kunne påvirke 

bybilledet og de omkringliggende boligområder i 

væsentlig grad . 

En ny bebyggelse og/eller nye anvendelser vil kunne 

forbedre erhvervsområdet fysisk og funktionelt, og 

vil kunne forskønne de facadeløse vejrum Frederiksborgvej 

og Paltholmvej og forskønne erhvervsområdet . 



for Farum erhvervsområde vil i al væsentlighed 

være : 

- at 0- alternativet ikke giver mulighed for en intensiv 

udvikling af de stationsnære områder med større 

kontorbyggerier og mange ansatte pr . kvadratmeter, 

- at 0- alternativet betyder, at de eksisterende erhvervsfunktioner 

ville kunne fortsætte som hidtil . 

- at 0- alternativet betyder, at de eksisterende erhvervsfunktioner 

ikke udvikles i overensstemmelse 

med stationsnærheds princippet . 

- at 0- alternativet betyder, at der ikke sker en forskønnelse 

af erhvervsområdet og områder langs de 

primære adgangsveje . 

161

Bybækgrunden 


Bybækgrunden udgør omkring 3,8 hektar og ligger 

centralt inden for det stationsnære kerneområde . 

Området rummer en nedlagt skole, sportshal og et 

stort grønt område til boldspil og rekreation . Skolen er 

opført imellem 1974-76 som en åben plan skole i en 

etage med flade tage og små vinduer . Skolen for svinder 

nærmest i terrænet set fra Farum Midtpunkt pga placeringen 

i et niveau lavere end stiarealerne omkring . 


Planændringen for området betyder, at beliggen heden 

inden for det stationsnære kerneområde ved Farum 

station kan udnyttes til virksomheder med behov for 

mange kvadratmeter kontorareal . Finger plan 2007 

tillader ikke større kontorhusbyggeri uden for de 

stationsnære områder . Bybækgrunden har bekvem 

adgang til S-togsnettet og betjenes også af tværgående 

S-busser . 

Bybækskolens anvendelse ændres til centerformål . 

Rammerne for området ændres, så det kan bebygges 

mere intensivt i op til 5 etager i 20 meters højde for enkelte 

bygninger eller for dele af bygninger . Arealet kan 

anvendes til flere formål, herunder boliger og erhverv 

som f .eks . privathospital, klinikker, laboratorier, mm . - 

eller mere kontorprægede virksomheder . 


Menneskers sundhed 

Hvis arealet anvendes til erhverv inden for sundhedsrelaterede 

brancher, såsom privathospital, klinikker, 

laboratorier, vil det, om end indirekte, kunne påvirke 

menneskers sundhed . 

Arealet anvendes i dag til en række funktioner, der giver 

mulighed for sundhedsfremmende, fysisk aktivi tet . 

162 

Arealet omfatter skole med sportshal, boldbaner og er 

omgivet af friarealer der benyttes til leg og udendørs 

ophold for beboere på nabobebyggelsen Farum Midtpunkt 

. 

Materielle goder/Kulturv 

En ny bebyggelse på Bybækarealet vil kunne påvirke og 

ændre den arkitektoniske kulturarv og de lokale værdier 

. En ny bebyggelse vil ligge ud til den overordnede 

trafikvej Paltholmvej, ud mod Bytorvet og umiddelbart 

op ad boligbebyggelsen Farum Midtpunkt . Hvis en ny 

bebyggelse får en markant udform ning i kraft af sin 

størrelse og arkitektur, vil det kunne påvirke bybilledet i 

væsentlig grad . 

Trafik 

En mere intensiv udnyttelse af arealet vil lokalt skabe 

mere trafik, men i et større perspektiv være i overensstemmelse 

med stationsnærhedsprincippet, der har som 

mål at øge brugen af den kollektive trafik og mindske 

omfanget af privat bilisme . 

Hvis området skal anvendes til mere trafikskabende 

formål, vil det forudsætte, at der etableres en ny vejadgang 

fra Paltholmvej, som skal planlægges med 

særligt fokus på trafiksikkerheden i området . Trafikløsningen 

vil skulle ses i sammenhæng med planerne for 

fortætning af Farum Bytorv . 



for Bybækskolen vil i al væsentlighed være : 

- at 0-alternativet ikke giver mulighed for en intensive 

udvikling af de stationsnære kerneområder med større 

kontorbyggerier og mange ansatte pr . kvadratmeter, 

- at 0-alternativet betyder, at området vil være offentligt 

tilgængeligt .

Miljøhensyn og overvågning 

I planen er de negative indvirkninger på miljøet blandt 

andet søgt begrænset ved følgende retningslinier i 

kommuneplanen : 

- At ny bebyggelse skal indpasses og gaderum, 

torve dannelser og andre offentligt tilgængelige 

arealer skal opnå en harmonisk helhed og tilsammen 

give varierede muligheder for anvendelser . 

- Udvikling og fortætning skal ske med byggeri, der 

fremhæver områdets karakter, skaber gode byrum, 

arkitektonisk kvalitet og attraktive mødesteder . 

- At områdernes anvendelser er fastlagt med hensyntagen 

til de tilgrænsende naboområder mht 

anvendelser og bebyggelsesprocenter . 

- At der ikke planlægges for støjende anvendelser . 

Kommuneplanens miljømæssige indvirkning kan 

opsumeres som følgende: 

• Kulturarv (arkitektur og arkæologi) forventes at 

blive påvirket i en positiv retning, så der opnås 

harmoniske bymæssige helheder, der fremhæver 

områdernes karakter, skaber gode byrum, arkitektonisk 

kvalitet og attraktive mødesteder . 

• Biologisk mangfoldighed, flora og fauna forventes 

ikke at blive påvirket 

• Menneskers sundhed forventes at blive påvirket, 

hvis de arealer, der i dag benyttes til sport og fysisk 

aktivitet, ændres . 

• Jordbund forventes ikke at blive påvirket, da der 

vil blive mindre risiko for jordforurening ved mere 

kontorprægede virksomheder . 

• Områdets Luft/klimatiske forhold forventes at 

blive påvirket i nogen grad, da fortætningen kan 

skabe mere trafik lokalt . Nyt og højere byggeri kan 

skabe mere skygge og eventuelt vindturbulens . 

Flyvestation Værløse 

Da kommunens tidligere offentliggjorte forslag 

til kommuneplantillæg for Flyvestation Værløse 

(tillæg nr . 2) er overført uændret til forslag til 

Kommuneplan 2009, gengives her den tidligere 

udsendte miljøvurdering . 

I teksten er rammeområderne nævnes med både 

de betegnelser, der er anvendt i forslaget til kommuneplantillæg 

og med de betegnelser, der er 

anvendt i forslag til Kommuneplan 2009 . 

Indledning 

Kommunen har med udgangspunkt i lov om miljøvurdering 

af planer og programmer, bilag 2, vurderet, 

at følgende emner er relevante i miljøvurderingen af 

kommuneplanforlaget for Flyvestation Værløse: 

• Kulturarv 

• Befolkning og trafik 

• Flora og Fauna 

• Landskab 

• Jordbund 

• Vand 

Der er gennemført en høring af berørte myndigheder om 

indholdet i miljøvurderingen . 

Miljøvurderingen skal indeholde de oplysninger, der med 

rimelighed kan forlanges i forhold til aktuel viden og i 

forhold til, hvor detaljeret planen er . 

Kommuneplanen fastlægger nogle overordnede rammer 

for områdets anvendelse . De konkrete miljøkonsekvenser 

vil i flere tilfælde afhænge af en efterfølgende lokalplanplanlægning 

– og de vil blive vurderet som led i udarbej - 

delsen af lokalplanforlag . 

163

Miljøvurderingen skal belyse den nuværende miljøstatus 

samt de miljømæssige konsekvenser af en fremtidig 

udvikling hhv . uden en ny plan for Flyvestation Værløse 

(0-alternativet) og med kommuneplanforslaget for 

Flyve station Værløse . 


0-alternativet fastlægges som den udvikling, der kan 

forventes, hvis kommuneplanrammerne for området 

ikke ændres . I den situation vil flyvestationen alene 

kunne anvendes til offentlige formål (forsvarsanlæg), 

som det er fastlagt i den gældende kommuneplan . 

I 0-alternativet er det ikke sandsynligt, at området kan 

afhændes, da kun forsvaret vil kunne anvende det til 

militære formål . Da en stor del af forsvarets aktiviteter 

på flyvestationen er afviklet, vil det formentlig betyde, 

at mange af bygningerne vil komme til at stå tomme . 

0-alternativet må ses som en kortsigtet og teoretisk 

løsning, da det politisk og samfundsøkonomisk vil være 

uacceptabelt, at så stort et område ligger mere eller 

mindre ubenyttet hen i en længere årrække . 

Forskellen mellem det kortsigtede 0-alternativ og kommuneplanforslaget 

vil i væsentlighed være: 

- at 0-alternativet ikke giver mulighed for den byudvikling, 

der i kommuneplanforslaget vil kunne ske i 

delområderne 16B3/B36, 16B2/B37 og 16E1/E8, 

- at de eksisterende bygninger alene vil kunne anvendes 

til forsvarsformål og formentlig vil komme til 

at stå mere eller mindre tomme, 

- at området ikke vil blive åbnet for offentligheden, da 

det vil kræve investeringer i miljøoprydninger, som 

forsvaret ikke kan forventes at ville stå for . 

Miljøstatus samt miljøkonsekvenser af hhv. 

0-alternativet og kommuneplanforslaget 

Den nuværende miljøstatus er belyst med baggrund 

164 

i en række undersøgelser og beskrivelser af området, 

som for en dels vedkommende er udarbejdet i anden 

sammenhæng og for en dels vedkommende iværksat 

af Furesø Kommune efter tilsagnet fra regeringen om, 

at kommunen kan overtage flyvestationen . 

Materialet er listet i en oversigt på sidste side . Det skal 

understreges, at nærværende beskrivelse holdes på et 

summarisk niveau – svarende til planens overordnede 

karakter . Det vil sige, at baggrundsmaterialet indeholder 

langt flere, og mere detaljerede oplysninger 

om forholdene i området, som vil blive inddraget i den 

videre planlægning (forslag til lokalplaner, drifts- og 

plejeplan mv .) . 

Under nogle af emnerne peges der på, at Furesø Kommune 

må iværksætte flere undersøgelser, før planlægningen 

kan færdiggøres og området tages i brug . 

Kulturarv, status 

Flyvestation Værløse omfatter mange synlige spor, der 

vidner om områdets nyere historie som bondesamfund 

og flyvestation . Både masterplanskitsen og notatet 

fra Lokalhistorisk Museum peger på, at det er vigtigt 

at bevare en del af de nuværende bygninger og anlæg 

som kulturhistoriske mindesmærker . I forbindelse med 

udarbejdelsen af masterplanskitsen er der gennemført 

en SAVE-registrering, der beskriver den enkelte bygning 

med hensyn til arkitektur, kulturhistorie, originalitet 

mv . 

Da mange af de bevaringsværdige bygninger vil være 

omkostningskrævende at istandsætte og bevare, vil 

det kræve, at der findes en ny og rentabel anvendelse af 

disse, hvis de skal sikres for eftertiden . 

I følge Hørsholm Egns Museum er der registreret et stort 

antal fortidsminder i området . Nogle er for længst sløjfet, 

mens andre stadig – i et vist omfang – må antages at være 

bevaret . Museet peger på følgende:

- Den østlige del af 16D1/D15 berøres af et kulturarvsareal 

af regional betydning omkring Søndersø . Her er 

tidligere fundet grave fra yngre jernalder . 

- I den vestlige del af 16D1/D15 og den østlige del af 

16F1/F16 er der registreret bopladsspor fra yngre 

stenalder . 

- I den østlige udkant af 16F4/F17 er der registreret 

bo pladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder 

samt rester af et middelalderligt voldsted . 

- I den nordlige del af Bringe mose (16F2/F19) er der 

gjort mange væsentlige fund, særligt fra ældre stenalder 

. Området er klassificeret som kulturarvsareal af 

national betydning . 

Ifølge registreringerne på Miljøportalen og Kulturarvsstyrelsens 

hjemmeside er der ingen fredede fortidsminder 

eller fredede bygninger i området . 

Ifølge Miljøportalen er der registreret to beskyttede diger i 

området, umiddelbart øst for 16B3/B36 . 

Kulturarv, 0-alternativet 

I 0-alternativet vil de eksisterende bygninger ikke være 

sikret mod yderligere forfald eller nedrivning . Fortidsminderne 

vil ikke blive berørt . 

Kulturarv, Kommuneplanforslaget 

Med en realisering af planen, vil der i efterfølgende lokalplaner 

kunne stilles krav om bevaring af konkrete bygninger 

. Bygningerne vil også kunne anvendes til publikumsrelaterede 

funktioner som museum, kunstudstillinger, 

sport og lignende . På den måde vil flere få adgang til at 

opleve områdets historie på nært hold . 

Hørsholm Egnsmuseum vil blive bedt om at gennemføre 

arkæologiske forundersøgelser af de områder, der 

planlægges inddraget til byudvikling . Ifølge Kulturarvsstyrelsens 

database over Fund og Fortidsminder er der 

kun 2 registreringer i område 16B3/B36 . Der er her fundet 

rester, der menes at stamme fra en langdysse, og en 

overpløjet gravhøj . Der kan imidlertid findes flere skjulte 

fortidsminder, som i henhold til museumsloven kan forlanges 

arkæologisk undersøgt i det omfang, de berøres af 

kommende jordarbejder . 

Befolkning og trafik, status 

Flyvestation Værløse har gennem tiden haft væsentlig 

betydning for den tidligere Værløse Kommune, ikke 

mindst som arbejdsplads for mere end 2000 ansatte og 

værne pligtige . Flyvestationen har været en del af lokalsamfundets 

identitet og har gjort området kendt, også ud over 

landets grænser . 

Flyvestationen har været – og er forsat - indhegnet og ligger 

derfor som en barriere mellem de omgivende bysamfund 

. 

Aktiviteterne på flyvestationen har givet støjgener for de 

omkringboende . Der er blevet fløjet, gennemført motorafprøvninger, 

kørt med militære køretøjer og motor cykler, 

trænet hunde og afholdt skydeøvelser . På den anden side 

har det været spændende at vokse op og bo i nærheden 

af flyvestationen, og mange er også vemodige over, at 

forsvaret forlader området . 

Med nedlæggelsen af Flyvestation Værløse som operationel 

militær flyvestation forsvinder en stor støjkilde fra 

området, ligesom nedlæggelsen af de mange arbejdspladser 

giver en mindre trafikbelastning af Jonstrup i syd . 

Nordlejren (Laanshøj) er under omdannelse og udbygning 

som et nyt boligområde, så her vil den tidligere trafik til 

flyvestationen blive erstattet af ny trafik til og fra bolig erne . 

Befolkning og trafik, 0-alternativet 

Forudsat at forsvaret fortsætter den igangværende nedlukning 

af aktiviteterne på flyvestationen vil hovedparten 

af de sidste arbejdspladser – og den dertil hørende trafik 

– forsvinde . 

Eventuelle, resterende militære aktiviteter vil ikke være underlagt 

planlægningsmæssige begrænsninger i relation til 

165

trafik og støjende aktiviteter internt på flyve stationens 

område . 

Befolkning og trafik, kommuneplanforslaget 

Kommuneplanforslaget udlægger mange af de nuværende 

bygninger til fortsat erhvervsanvendelse . 

Det forventes, at der kan (gen)skabes i størrelsesordenen 

200-300 arbejdspladser i Sydlejren . Trafikken 

relateret til arbejdspladserne vil være sammenlignelig 

med situationen for nogle år tilbage, da forsvaret 

anvendte bygningerne, og da porten ved Gammelvad 

Bro stadig var åben . 

De godt 400 boliger, som vil kunne bygges i henhold 

til planen, vil give en øget trafik i størrelsesordenen 

1600 biler/døgn (3,7 bilture/døgn pr . bolig) . Da 

planen sam tidig indeholder en ny vejtilslutning mellem 

Perimetervej og Jonstrupvangvej, vil den øgede 

trafik ikke belaste de centrale dele af Jonstrup . 

Den sydlige del af Perimetervejen vil få mere trafik . Til 

gengæld vil hastigheden blive sænket til 30-45 km/t, 

hvor den tilladte hastighed hidtil har været 60 km/t . 

Store dele af den øvrige Perimetervej vil blive lukket 

for biltrafik (undtaget ærindekørsel) . 

Henvisning: Materialeoversigt nr . 11 

Planen om at udlægge området til kulturelle og 

rekreative formål vil være til glæde for såvel kommunens 

borgere som besøgende/brugere fra et større 

opland . Mulighederne for at dyrke både organiseret 

som uorganiseret sport og idræt på området vil kunne 

have en positiv sundheds mæssig betydning . 

Indkaldelsen af idéer og forslag til den fremtidige 

anvendelse af flyvestationen viste en meget stor 

interesse for at bruge både de eksisterende bygninger, 

de befæstede arealer og de grønne områder til rigtig 

mange forskellige formål og aktiviteter . 

166 

Flere nye boliger i Jonstrup vil give et øget 

befolknings underlag for offentlig og privat service og 

for den kollek tive trafikbetjening af området . 

Note: Antallet af arbejdspladser i Furesø Kommune 

er faldet med godt 2000 gennem senere år . Det 

forudses, at befolkningstallet også vil begynde at 

falde, hvis ikke der bygges flere nye boliger i kommunen 

. 

Flora og Fauna, status 

Kun en lille del af flyvestationen op i mod Søndersø er i 

Regionplan 2005 udpeget som et område, der omfatter 

biologiske interesser af regional betydning i form 

af kerneområder eller spredningskorridorer . 


I Flyvestation Værløses Drifts- og Plejeplan fra 2003 er 

området beskrevet som en lokalitet, der botanisk set 

har stor betydning . På planens grundkort er der registreret 

godt 70 ha overdrev, godt 28 ha eng, knapt 28 

ha mose, knapt 10 ha søer og vandløb samt en mindre 

hede (0,3 ha) . I alt er godt 138 ha, der er beskyttet 

efter Naturbeskyttelseslovens § 3 . Området omfatter 

endvidere knapt 18 ha med skov og krat, hvoraf en del 

er registreret som fredskov . 


De forskellige naturtyper, der hovedsageligt findes 

på randarealerne omkring flyvefeltet, giver basis for 

en rig og varieret flora . For en detaljeret beskrivelse af 

naturtyperne og bevoksningsliste henvises til Drifts- 

og Plejeplanen . 

Græsklædte slettearealer, der hovedsageligt er beliggende 

i den centrale del af området, udgør knapt 

215 ha . Disse beskrives som værende botanisk set 

ret uinteressante i den nuværende status . En del af 

de græsklædte slettearealer har op til år 2003 været

dyrket med henblik på græspille-produktion . Dvs . at 

arealerne er blevet gødet og slået mere intensivt . Ved 

en ændring af plejen/driften af slettearealerne, som 

for en dels vedkommende er iværksat efter 2003, vil de 

med tiden kunne udvikle sig til mere interessante naturtyper 

med en større biodiversitet . 

På flyvestationen har der tidligere været meget store 

forekomster af kæmpebjørneklo . Forsvaret har gennem 

græsningsaftaler fået situationen forbedret, men det vil 

kræve en fortsat og forstærket indsats, hvis bjørnekloen 

skal bekæmpes effektivt og varigt . 

I Drifts- og Plejeplanens konklusion på områdets plejetilstand 

beskrives den som følger: 

”Det overordnede indtryk af plejetilstanden på Flyvestation 

Værløse er umiddelbart et billede af en stor central, 

intensivt plejet del, der er biologisk ret uinteressant . 

I modsætning hertil, fremstår de omgivende arealer 

som en mosaik af naturtyper, der på grund af de meget 

begræns ede menneskelige aktiviteter og den store vekselvirkning 

– skaber gode muligheder for planter og dyr .” 

Furesø Kommune har påbegyndt – men ikke tilendebragt 

– en opdateret registrering af beskyttede naturtyper 

på flyvestationen . De foreløbige resultater viser, 

at mindre arealer har skiftet status siden Drifts- og 

Plejeplanens grundkort blev udarbejdet i år 2000, men at 

det overordnede billede er uforandret . 

I forbindelse med senere lokalplanlægning, der omfatter 

inddragelse af arealer til bebyggelse eller bymæssige 

formål, skal der gennemføres en detaljeret registrering af 

de pågældende arealers status med hensyn til forekomster 

af beskyttede naturtyper . 

Dyrelivet 

I Drifts- og Plejeplanen er der en relativt omfattende beskrivelse 

af dyrelivet på flyvestationen, både hvad angår 

pattedyr, fugle, krybdyr og padder, fisk, dagsommerfugle, 

andre hvirvelløse dyr samt bløddyr . Der peges dog 

på, at yderligere oplysninger om paddelivet på terrænet 

er ønskelige . 

Amphi Consult v . Martin Hesselsøe har for Furesø Kommune 

undersøgt de dele af området, der vil blive berørt 

af ny byudvikling i henhold til kommuneplanforslaget 

med fokus på de arter, som er omfattet af Habitatdirektivets 

bilag IV . 

Stor vandsalamander og spidssnudet frø blev fundet 

flere steder, og yngleforekomsten af disse arter anses for 

at være belyst fyldestgørende . 

Markfirben blev undersøgt grundigt, men ikke fundet . 

Det vurderes derfor, at arten ikke findes indenfor det 

undersøgte område . Markfirben er tidligere fundet nær 

Præstesø nord for Flyvestationen samt på skræntarealer 

ved Nordlejren . 

Undersøgelsen af flagermus blev iværksat på et tidspunkt, 

hvor flere arter formentlig havde forladt området 

som led i deres årstidsbestemte aktivitetsskift . Til 

gengæld var det inden for dværgflagermusenes parringstid, 

og der blev fundet adskillige parringsrevirer af 

denne art . 


Forsvaret har af hensyn til flysikkerheden gjort en aktiv 

indsats for at begrænse bestandene af vildt og fugle i 

området (jagt, bortskræmning mm .) . 

Flora og fauna, O-alternativet 

Så længe forsvaret/staten ejer området, må det forventes, 

at de ubebyggede områder fortsat vil blive plejet 

i henhold til Drifts- og Plejeplanen, der rækker frem til 

2017 . Det betyder, at forholdene for dyr og planter i 

området i store træk vil være uforandrede . 

Med mindre forsvaret i 0-alternativet vælger at 

genoptage flyvning i området, må den hidtidige jagt 

167

på – og bortskræmning af – vildt og fugle forventes indstillet 

med positive effekter på bestandene til følge . 

Flora og fauna, Kommuneplanforslaget 

En udvikling af området inden for rammerne af kommuneplanforslaget, 

vil adskille sig fra 0-alternativet på 

følgende måde: 

En del af de græsbevoksede arealer i delområde 16B3/B36 

og 16B2/B37 vil blive udlagt til ny bebyggelse, veje, parkering, 

private friarealer mv . Bebyggelsen vil ikke berøre leve- 

og ynglesteder for beskyttede dyrearter eller arealer, der 

er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 . 

Område 16F5/F20 bevares i landzone og sikrer dermed 

en vigtig øst-vestgående spredningskorridor . Rammebestemmelserne 

for område 16B3/B36 indeholder krav 

om, at der også etableres nord-syd gående grønne strøg 

gennem området, som forbinder den åbne slette med 

naturområderne langs Jonstrup Å . Amphi Consult er bedt 

om en vurdering af, om der er arealer inden for 16B3/B36, 

som der er særlig grund til at friholde for bebyggelse . 

I hvilket omfang, de beskyttede naturtyper vil blive 

vedligeholdt og plejet, kan afhænge af, om området 

forbliver i offentlig eje . Ifølge naturbeskyttelsesloven har 

kommuner, som ejer § 3 beskyttede naturarealer pligt til 

at pleje disse . Pligten gælder dog ikke vandløb og søer . Det 

er ligeledes forudsat at statslige myndigheder, som ejer § 

3 beskyttede naturarealer, løbende træffer de foranstaltninger, 

som er nødvendige for at holde deres arealer i en 

rimelig stand . Private ejere er ikke pålagt en tilsvarende 

plejepligt . 

Realiseres kommuneplanforslagets mål om at udvikle 

flyvestationen som et rekreativt område med muligheder 

for friluftsliv og idræt, vil omfanget af ”menneskelig 

aktivitet” i området øges . Meget af denne aktivitet forventes 

dog koncentreret omkring de befæstede arealer 

(startbaner, aktivitetsstrøg, anlagte stier mv .), så de 

168 

værdi fulde naturområder ikke nedslides . Mindre dele af 

de græsklædte sletteområder kan efter en nøjere planlægning 

inddrages til boldspil, naturlegepladser, primitive 

overnatningspladser og lignende . 

Da området ikke ligger i umiddelbar nærhed af større 

bysamfund, forventes omfanget af aktiviteter til hverdag 

og i vinterhalvåret at blive begrænset . Som udflugtsmål 

for et større opland, vil det primært blive brugt i weekender 

og skoleferier . 

Realiseres planerne om en ny feriepark i Egedal Kommune, 

tæt på flyvestationen, vil det øge antallet af besøgende i 

området . 

Det er sandsynligt, at den øgede menneskelige aktivitet 

– herunder hundeluftning – vil kunne genere vildtet . Det 

skal undersøges nærmere, om der kan gøres noget for at 

modvirke denne påvirkning . 

Landskab, status 

Områdets landskab af præget af et system af tunneldale, 

dannet af smeltevandsfloder under istiden . Isens randlinier 

viser sig som højdedrag i landskabet . I forbindelse med 

udarbejdelsen af masterplanskitsen er der udført en visuel 

analyse af landskabet på og omkring flyvestationen . Analysen 

viser, at det er vigtigt at fastholde den store, åbne 

slette som et meget karakteristisk træk ved området . 

Landskab, O-løsningen 

0-løsningen vil ikke indebære nogen ændring af områdets 

landskab med mindre manglende pleje over tid vil resultere 

i, at flere arealer gror til og dermed slører landskabets 

dannelsesformer . 

Landskab, Kommuneplanforslaget 

Det er planens hensigt at bevare den store, åbne slette . Ny 

bebyggelse skal holdes inden for eller bag den nuværende 

bygningsfront i syd . Gennem den efterfølgende lokalplanlægning 

skal det sikres, at bebyggelsen mht . højde og

fremtræden ikke kommer til at skæmme oplevelsen af 

områdets landskaber . 

Jordbund, status 

Flere steder på flyvestationen er der sket en forurening 

af jorden, enten på grund af deciderede uheld, eller 

fordi man gennem tiden ikke har været opmærksom på 

forureningsrisikoen, når man har håndteret olieprodukter, 

opløsningsmidler mv . 

De forureninger, som truer grundvandet, er kortlagte og 

der er iværksat afværgeboringer, som sikrer, at forurenet 

vand ikke når frem til drikkevandsboringerne . Der pågår 

fortsat forureningsundersøgelser, og området forventes 

at skulle være under overvågning mange år fremover . 

Ifølge høringssvar fra Region Hovedstaden er der på store 

dele af området ikke udført egentlige forureningsundersøgelser 

. Der skal derfor tages højde for, at det kan blive 

nødvendigt med yderligere forureningsundersøgelser, 

hvis arealanvendelsen ændres til et mere følsomt formål . 

Henvisning: Materialeoversigt nr . 10 . 

Jordbund, 0-alternativet 

I 0-alternativet vil området ikke ændre anvendelse på en 

måde, der har betydning for jordforureningerne . 

Jordbund, kommuneplanforslaget 

Planen udlægger flere områder til nye anvendelser . I 

delområderne 16F1-16F4/F16-F19 og 16D1/D15, der skal 

overgå til rekreative formål, skal der gennemføres flere 

forureningsundersøgelser og i nogle tilfælde vil de øverste 

jordlag formentlig skulle udskiftes, før der kan gives 

tilladelse til en rekreativ anvendelse . Det kan f .eks . gælde 

for tidligere skydebanearealer . 

På samme måde skal der gennemføres undersøgelser af 

indeklimaet i bygninger, som åbnes for offentligheden . 

I de områder, hvor der planlægges ny boligbebyggelse vil 

der være skrappe krav til, at boligernes friarealer er rene, 

og at indeklimaet i boligerne ikke forurenes af dampe fra 

underliggende forureninger . I forslaget til kommuneplan 

er der taget hensyn til de kortlagte forureninger i den 

foreslåede arealanvendelse . 

I forbindelse med nybyggeri og anlæg, der omfatter jordarbejder, 

vil jorden skulle undersøges, inden et gravearbejde 

påbegyndes . 

Der kan på flyvestationens område være arealer, der vil 

egne sig til forsøg med nye metoder til jordrensning . 

Samlet set må det forventes, at der vil blive gjort mere for 

at undersøge og rense jorden ved en realisering af kommuneplanforslaget 

end i 0-alternativet . 

Vand, status 

Grundvandet er som tidligere nævnt truet af jordforureninger 

og der er iværksat afværgeforanstaltninger, som 

skal sikre, at det forurenede vand tilbageholdes og ikke 

når ned til drikkevandsboringerne . 

Der vil fremover ikke blive givet tilladelse til aktiviteter, 

som kan forårsage nye forureninger . 

Det skal undersøges i hvilket omfang, aktiviteterne på 

flyvestationen har påvirket vandkvaliteten i områdets 

søer og vandhuller . 

Vand, 0-alternativet 

0-alternativet vil betyde en uændret status i forhold til i 

dag . 

Vand, kommuneplanforslaget 

Realiseres planen vil der komme en øget mængde 

spildevand fra byudviklingsområdet i syd (svarende til 

de godt 400 nye boliger), der skal ledes til Måløv renseanlæg 

. 

169

Det skal undersøges nøjere, hvordan regnvand fra 

tage og befæstede arealer på området skal håndteres . 

Udgangspunktet er, at regnvandet skal håndteres 

lokalt . Løsninger baseret på genbrug af regnvand, 

nedsivning, rensning og forsinkelse før udledning skal 

overvejes . 

For at imødese fremtidige klimaændringer, skal der 

tages højde for risikoen for mere ekstrem regn i forbindelse 

med byggeri og anlæg . 

Bringe Mose er i Regionplan 2005 udpeget som et 

lavbundsareal, der skal kunne genoprettes til vådområde 

. Danmarks Naturfredningsforening har endvidere 

foreslået, at det delvist rørlagte vandløb mellem 

Søndersø og Jonstrup Å genoprettes . 

Furesø Kommunes Naturafdeling vil arbejde videre med 

disse planer, der vil kunne indarbejdes i kommende 

lokalplaner eller en kommende drifts- og plejeplan . 

Resumé 

Miljøvurderingen kan sammenfattes som følger: 

Resumé, 0-alternativet 

I 0-alternativet vil området formentlig (på kort sigt) 

komme til at ligge relativt øde hen . De botanisk set 

værdifulde arealer vil blive bevaret, forudsat at forsvaret 

opretholder den naturpleje, der er beskrevet i Drifts- og 

Plejeplanen . 

0-alternativet vil give optimale betingelser for områdets 

dyreliv, da det vil kunne udvikle sig relativt uforstyrret . 

Der er risiko for, at bygninger, anlæg og infrastruktur 

vil forfalde yderligere, og det kan betyde, at der opstår 

skader, som bliver svære at genoprette . 

De omkringliggende boligområder vil formentlig ikke 

blive generet af trafik eller anden støj fra flyvestationen . 

170 

Resumé, Kommuneplanforslaget 

Med kommuneplanforslaget vil der blive åbnet for, at 

flyvestationen kan omdannes og udvikles til nye civile 

formål . 

Det vil være positivt i forhold til, at der kan genskabes 

arbejdspladser, og at bygninger og anlæg, der har en 

samfundsøkonomisk og en kulturhistorisk værdi, kan 

genbruges og bevares . 

Mulighederne for at bruge området til rekreative og 

kulturelle formål vil komme mange mennesker til 

gode, både lokalt og regionalt – og vil kunne give 

positive effekter på både fysisk og psykisk sundhed . 

Hvis byrådets visioner for området realiseres, vil 

”kulturstationen” kunne blive af stor værdi for kommunen, 

da både udbud af kultur og adgang til natur 

er væsentlige faktorer mht . lokalisering af erhverv og 

bosætning . 

De negative effekter af en øget menneskelig aktivitet 

på området er mere trafik, støj, forbrug af vand og 

varme mv . samt produktion af spildevand og affald . 

Disse effekter vil berøre lokalområdets natur og dyreliv 

og de nærmeste boligområder . 

Med forslaget til kommuneplan er det samlet set 

Furesø Kommunes vurdering, at der bliver lagt nogle 

rammer for den fremtidige anvendelse af Flyvestation 

Værløse, som tager et stort hensyn til områdets 

kulturhistoriske værdier og åbner mange nye muligheder 

for oplevelser og udfoldelser, samtidig med at 

der lægges vægt på at beskytte naturen, dyrelivet og 

de omkringboende mod væsentlige gener i form af 

trafik og støj . 

Miljøhensyn og overvågning 

I planen er de negative indvirkninger på miljøet blandt 

andet søgt begrænset ved:

- At ny bebyggelse indpasses, så levesteder for beskyttede 

dyrearter og beskyttede naturtyper ikke 

øde lægges, og så der sikres spredningskorridorer/ 

grønne passager som forbinder de værdifulde 

naturområder . 

- At delområdernes anvendelse er fastlagt med 

hensyntagen til de kortlagte forureninger . 

- At der ikke planlægges for støjende friluftsanlæg . 

- At en stor del af de eksisterende veje og befæstede 

arealer på området lukkes for gennemkørende 

biltrafik . 

- At den nødvendige trafik til og fra området ledes 

øst om bebyggelsen i både syd og nord, så de 

centrale dele af Jonstrup og den nye bebyggelse i 

Laanshøj generes mindst muligt . 

- At adgangsvejene i området fartdæmpes, så 

støj gener, ulykkesrisici og uvedkommende kørsel 

mini meres . 

Udvikling af flyvestationen i henhold til kommuneplanen 

med alt hvad det indebærer i form af genopretning af 

bygninger og infrastruktur, naturprojekter og pleje, 

nybyggeri osv . forventes at strække sig over en periode 

på 10-15 år . I denne fase vil udviklingen blive fulgt særlig 

tæt mht . jordforureninger, udbredelse af beskyttede 

naturtyper, bilag IV arter, vandkvalitet i søer, åer og 

moser, håndtering af spildevand, trafik mm . Den viden, 

der er samlet om flyvestationen i henhold til materialeoversigten, 

er et godt udgangspunkt herfor . 

Der skal gennemføres en opdateringen af de § 3 beskyttede 

naturtyper og af registreringen af beskyttede 

dyrearter, samt foretages en række forundersøgelser 

mht . fortidsminder . Mulighederne for at genoprette 

Bringe Mose som vådområde skal beskrives . 

Yderligere kortlægning af forureningerne og nødvendig 

oprensning/afdækning, alternativt indhegning, af de 

forurenede arealer skal gennemføres, før arealerne tages 

i brug til mere følsomme anvendelsesformål . Det nuværende 

afværgeprogram skal revurderes og opdateres . 

Den del af området, der ønskes bevaret som et åbent 

slettelandskab, er i kommuneplanforslaget udpeget som 

arealer med ”Skovrejsning uønsket” . 

I henhold til Miljømålsloven skal kommunen i 2010 udarbejde 

handlingsplaner for vandområderne . 

Den fremtidige overvågning af området mht . natur, 

jord og grundvand vil ske i samarbejde med Miljøcenter 

Roskilde og Region Hovedstaden i henhold til den nye 

lovgivning, der er fulgt med kommunalreformen . Det 

forventes endvidere, at lokale interesseorganisationer, 

som Danmarks Naturfredningsforening, Ornitologisk 

Forening m .fl . samt de lokale grundejerforeninger i 

området vil kunne bidrage med viden om, hvordan bl .a . 

fugle-, padde- og vildtbestandene udvikler sig . 

171

Materialeoversigt vedrørende miljøvurderingen. 

1 . Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, Hovedstadens 

Udviklingsråd 

2 . Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets 

planlægning, Miljøministeriet 

3 . Hjortespringkilens forlængelse, Kileplan, Hovedstadens 

Udviklingsråd, april 2006 

4 . Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune 

5 . Masterplanskitse, Kulturstation Værløse, Hasløv & 

Kjærsgaard, marts 2007 * 

6 . Fredningsforslag for Flyvestation Værløse, Danmarks 

Naturfredningsforening, december 2005 

7 . Notat vedr . bevaringsinteresser i forbindelse med 

rømning af Flyvestation Værløse, Sydlejren, Værløse 

Museum, marts 2005 

8 . Driftsplan- og Plejeplan for Flyvestation Værløse 

2003-2017, Skov- og Naturstyrelsen og Flyvestation 

Værløse* 

9 . SAVE-registrering, Flyvestation Værløse, Hasløv & 

Kjærsgaard, september 2006 * 

10 . Forureningsforhold på Flyvestation Værløse, Niras, 

august 2006 * 

11 . Trafikale vurderinger ved Flyvestationen samt Idékatalog 

til fartdæmpning af Perimetervejen, Rambøll 

Nyvig, juli-august 2007 * 

12 . Det Kulturhistoriske Centralregister, Fund og Fortidsminder, 

Kulturarvsstyrelsen www .dkconline .dk 

13 . Arealer, der kan genoprettes som vådområder, 

Regionplantillæg nr . 5 til Regionplan 1997 for Københavns 

Amt, 2000 

14 . Oplæg vedrørende biologiske undersøgelser i forbind 

else med kommende planlægning for Flyvestation 

Værløse, AMPHI Consult, juni 2007 

15 . Idéer og forslag til Kommuneplantillæg for Flyvestation 

Værløse, september 2007 * 

16 . Miljøportalen www .miljoeportal .dk 

17 . Kulturarvsstyrelsens oversigt over fredede og bevaringsværdige 

bygninger www .kulturarv .dk/fbb/index . 

htm 

172 

18 . Registreringer af EU beskyttede dyrearter på Flyvestation 

Værløse, 4 . udgave, AMPHI Consult, 23 . juni 

2008* 

Alle de * markerede dokumenter kan ses på www .furesoe . 

dk/flyvestationen

14. Grænseværdier for støj 

Miljøstyrelsen har i en række vejledninger angivet vejledende 

grænseværdier for de fleste typer af støj . De 

vejledende grænseværdier er grundlaget for regulering 

af støjen . Desuden angiver de en afgrænsning af, hvilke 

arealer, der kan betegnes som støjbelastede . 

Veje og baner 

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for henholdsvis 

støj fra veje og støj fra baner opgøres som en sammenvejet 

støjindikator (Lden) for støjbelastningen over hele 

døgnet . Støjindikatoren tager hensyn til, at genevirkningen 

af støj om aftenen og om natten er større end om 

dagen . Der er med hensyn til støj fra veje og baner tale om 

brug af en ny støjindikator i forhold til tidligere . Brugen af 

den sammenvejede støjindikator (Lden) resulterer ikke 

i nogen generel ændring af omfanget af den samlede 

opgørelse af støjbelastningen – og udgør ikke i sig selv 

nogen generel skærpelse af støjkravene eller ændring af 

beskyttelsesniveauet i forhold til tidligere . 

Vejledende grænseVærdier for støj fra Veje 

Områdetype Grænseværdi 

Lden 

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, 

campingpladser o.l. 

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og 

undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o .l . Desuden 

kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker . 

53 dB 

58 db 

Hoteller, kontorer mv . 63 db 

Vejledende grænseVærdier for støj fra jernbaner 

Områdetype Grænseværdi 

Lden 

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, 

campingpladser o.l. 

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og 

undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o .l . Desuden 

kolonihaver, udendørs opholdsarealer og bydelsparker . 

59 dB 

64 db 

Hoteller, kontorer mv . 69 db 

Virksomheder 

De vejledende grænseværdierne for støj fra virksom heder 

er anført separat for dag-, aften- og natperioden, og de 

bruges til regulering af virksomhederne i forbind else med 

miljøgodkendelser og påbud . De kan være vanskelige 

at overskue i planlægningssituationer . Der for har Miljøstyrelsen 

angivet et sæt vejledende grænse værdier for støj 

fra virksomheder specielt til planlægnings brug . 

ekstern støj fra VirksoMheder *) 

Områdetype Vejledende grænseværdi 

til planlægningsbrug, 

Lden 

1 . Erhvervs- og industriområde 70 dB 

2 . Erhvervs- og industriområde med forbud mod 

generende virksomhed 

3 . Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, 

centerområder 

60 db 

50 dB (55 dB, hvis 

virksomheden kun 

er i drift om dagen 

på hverdage) 

4 . Etageboligområder 50 dB 

5 . Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 dB 

6 . Sommerhusområder og offentligt tilgængelige 

rekreative områder . Særlige naturområder 

40 dB 

*) De vejledende grænseværdier i denne oversigt er 

udarbejdet af Miljøstyrelsen specielt til planlægningsbrug . 

Til regulering af støj fra konkrete virksomheder anvendes 

mere detaljerede grænseværdier for virksomhedsstøj jf . 

Vejledning 5/1984 om støj fra virksomheder . 

Relevante vejledninger om støj 

- Vejledning fra Miljøstyrelsen nr . 4/2007 . Støj fra veje . 

- Vejledning fra Miljøstyrelsen nr . 1/1997 (2 . udgave) . Støj 

og vibrationer fra jernbaner – samt tillæg til vejledning nr . 

1/1997 fra juli 2007 . 

- Vejledning fra Miljøstyrelsen nr . 5/1984 . Ekstern støj fra 

virksomheder – samt tillæg til vejledning nr .5/1984 fra 

juli 2007 . 

- Vejledning fra Miljøstyrelsen nr . 4/2006 . Støjkort læg ning 

og støjhandlingsplaner . 

173

174

Fotoliste 

Forside Hovedstruktur . Christianshøjvej . Foto : Furesø Kommune 

Side 6 . Furesøen . Foto : Furesø Kommune 

Side 10 . Duemosepark . Foto : Hasløv og Kjærsgaard 

Side 11 . Paltholmvej . Foto : Furesø Kommune 

Side 18 . Værløse Station . Foto : Furesø Kommune 

Side 20 . Farum Bytorv . Foto : Furesø Kommune 

Side 23 . Williams Plads . Foto : Furesø Kommune 

Side 25 . Værløse Bymidte . Foto : Furesø Kommune 

Side 28 . Farum Midtpunkt . Foto : Furesø Kommune 

Side 32 . Loppemarked, Farum Bytorv . Foto : Furesø Kommune 

Side 34 . Farum Bytorv . Foto : Furesø Kommune 

Side 37 . Værløse Bio . Foto : Niels Plum 

Side 38 . Skovgårds Alle . Foto : Furesø Kommune 

Side 38 . Farum Hovedgade . Foto : Furesø Kommune 

Side 40 . Farum kulturhus . Foto : Furesø Kommune 

Side 42 . Skovgårds Alle . Foto : Furesø Kommune 

Side 46 . Værløse Bymidte . Foto : Furesø Kommune 

Side 48 . Langhuset, KirkeVærløsevej . Foto : Niels Plum 

Side 51 . Boliger i Stiagerbyggeriet . Foto : Furesø Kommune 

Side 52 . Garnisionsparken i Farum . Foto : Furesø Kommune 

Side 52 . Gartnerhaven i Værløse . Foto : Furesø Kommune 

Side 55 . Furesøen . Foto : Niels Plum 

Side 58 . Erhverv, Ryttermarken . Foto : Furesø Kommune 

Side 61 . Netdesign, Gammelgårdsvej . Foto : Furesø Kommune 

Side 64 . Farum erhvervsområde . Foto : Furesø Kommune 

Side 66 . Flyvestation Værløse . Foto : Niels Plum 

Side 68 . Luftfoto, Flyvestation Værløse . Eget billed arkiv . 

Side 70 . Stavnsholt Skolesti . Foto : Niels Plum 

Side 72 . Høje Klint, Furesøen . Foto : Furesø Kommune 

Side 75 . Farum Station . Foto : Niels Plum 

Side 77 . Stavnsholtvej . Foto : Furesø Kommune 

Side 82 . Høveltevej . Foto : Furesø Kommune 

Side 84 . Værløse Golfklub . Foto : Furesø Kommune 

Side 89 . Kolonihaver, Jonstrupvang vej . Foto : Niels Plum 

Side 87 . Furesøen . Foto : Niels Plum 

Side 90 . Landbrug i Stavnsholtkilen . Foto : Hasløv og Kjærsgård 

Side 99 . Stavnsholtkilen . Foto : Hasløv og Kjærsgård . 

Side 105 . Jonstrupvang . Foto : Niels Plum 

Side 113 . Farum Lillevang . Foto : Furesø Kommune 

Side 120 . Børnehaveudflugt, Værløse . Foto : Furesø Kommune 

Side 125 . Petangklub, Jonstrup . Foto : Niels Plum 

Side 126 . Værløse Bymidte . Foto : Niels Plum 

Side 130 . Farumgård . Foto : Furesø Kommune 

Side 130 . Piger Farum Bytorv . Foto : Furesø Kommune 

Side 130 . Fodboldtræning i Jonstrup . Foto : Niels Plum 

Side 134 . Søhaven . Værløse Vest . Foto : Furesø Kommune 

Side 137 . Solceller . Foto : Niels Plum 

Side 146 . Søndersø Vandværk . Foto : Furesø Kommune 

Side 149 . Støjskærm . Ring 4 . Foto : Niels Plum 

Side 156 . Fredtofteparken . Foto : Niels Plum 

Side 158 . Farum Midt . Foto : Furesø Kommune 

Side 174 . Skovhuset i Værløse . Foto : Niels Plum 

Forside Rammer . Duemosepark . Foto : Furesø Kommune 

175

Forslag til Kommuneplan 2009 er fremlagt i offentlig 

høring fra den 7. juli 2009 til den 15. september 2009. 

Kommuneplanforslag 2009 kan ses på kommunens hjemmeside 

www.furesoe.dk og hentes på kommunens biblioteker og rådhuse. 

Furesø Kommune, Juli 2009 

Furesø Kommune 

Stiager 2 

3500 Værløse 

www.furesoe.dk

Forslag til Furesø Kommuneplan 2009 Hovedstruktur - Skovlinien.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?