HÅNDBOG

DANMARKS JÆGERFORBUNDS
HÅNDBOG
2005

Forord
Hermed 2005-versionen af Danmarks Jægerforbunds håndbog. Vi har i år foretaget
en del ændringer i håndbogen, som forhåbentlig betyder, at den er blevet
mere brugervenlig. Organisatoriske forhold bringes som sædvanlig forrest, men
denne gang har vi valgt at anbringe Jægerforbundets mange udvalg samlet og i
alfabetisk rækkefølge i modsætning til tidligere, hvor de var placeret i nærheden
af aktiviteterne. Herefter følger de administrative forhold, hvor medarbejderne
fra Kalø og Højnæsvej er samlet, og ikke som tidligere placeret forskellige steder i
håndbogen. Håndbogen slutter med rubrikken ”Andet”, som rummer
Jægerforbundets natursyn, Jægerforbundets naturpris og Jægernes Naturfond.
Hvis der i løbet af året sker afgørende ændringer til håndbogen, vil de blive tilsendt
pr. post, og alle ændringer vil løbende blive foretaget på hjemmesiden,
således at håndbogen altid findes i opdateret udgave på: www.jaegerforbundet.dk.
Skal man f.eks. deltage i en aktivitet og synes, at håndbogen er for stor at tage
med, kan vi opfordre til, at man finder aktiviteten på hjemmesiden og skriver de
relevante sider ud til brug på selve dagen.
Hovedbestyrelsen håber, at håndbogen bliver til gavn og glæde!
Med venlig hilsen
Kristian Raunkjær
3

Danmarks Jægerforbund omtales i denne håndbog
også som Jægerforbundet
Danmarks Jægerforbunds Håndbog
© 2005 Danmarks Jægerforbund
Redaktion:
Hannah Tillan og Stig Tjellegaard Møller
Presse og Information
Omslag og grafisk design:
Michael Reinhardt
Typografi: Syntax
Tryk:
Schultz Grafisk
Udgivelse:
Danmarks Jægerforbund
Højnæsvej 56
2610 Rødovre
Telefon 36 73 05 00
Telefax 36 72 09 11
4

I N D H O L D
ORGANISATORISKE FORHOLD
Forord 3
Vedtægter for Danmarks Jægerforbund 8
Standardforretningsorden for regionsbestyrelser 31
Standardforretningsorden for kredsbestyrelser 35
Standardvedtægter for en jagtforening 39
Organisationsstruktur 44
Forbundsstruktur 45
Hovedbestyrelse 46
Regionsformænd 48
Kredsformænd 50
Udvalgsoversigt
- Aktivitetsudvalget 53
- Falkeudvalget 55
- Hundeudvalget 56
- Jagthornsudvalget 57
- Jagtlovs- og vedtægtsudvalget 58
- Jagtstiudvalget 59
- Kommunikationsudvalget 60
- Kursus- og uddannelsesudvalget 61
- Nyjægerudvalget 62
- Skydeudvalget 63
- Strand- og havjagtsudvalget 64
5

- Vildtforvaltningsudvalget 65
- Økonomiudvalget 66
Andre udvalg mv. 67
Hædersbevisninger 68
Instruks for koordinatorer 71
Jagtlejekontrakt 73
Konsortieaftale 83
Danmarks Jægerforbund, Kalø
• Vildforvaltningsafdelingen 91
- Vildtredderkorpset 101
- Schweisshunderegistret 105
- Reguleringsjægere 106
- Læplantningskoordinatorer 110
• Uddannelse - Vildtforvaltningsskolen 112
ADMINISTRATIVE FORHOLD
Administrativ organisering 126
Medarbejdere, Rødovre 127
Medarbejdere, Kalø 130
Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen 132
Medlemskab 134
Forsikringsaftale 137
Tilskudsmidler til jagtforeningerne - vejledning til ansøgning 140
Udstillinger m.m. - retningsliner for modtagelse af tilskud 144
Udgiftsgodtgørelse - regler 146
Økonomisk forvaltning i kredse og regioner 150
6

AKTIVITETER
Apporteringsprøver 154
Udvidede apporteringsprøver og Forbundsmesterskab 155
Flugtskydning - regler 163
Hjorteskyttemærket - regler 170
Jagtfeltskydning med jagtriffel - regler 176
Jagthornsblæsning - duelighedsprøver 186
Jagthornsblæsning - Forbundsmesterskab 190
Jagtskydning og generelle konkurrencebetingelser 195
Jagtsti – regler 204
Mærkeskydning med jagtriffel - regler 217
Nyjægerarbejdet og Frivillig Jagtprøve 223
Stående jagthunde - kvalitetsprøve 226
Stående jagthunde - vinderklasseprøve 227
ANDET
Danmarks Jægerforbunds Natursyn 228
Jægerforbundets Naturpris 242
Jægernes Naturfond 247
7

Vedtægter for
Danmarks Jægerforbund
Revideret september 2004
Indholdsfortegnelse
1) Navn og formål 9
2) Medlemskab 10
3) Direkte Medlemmers forhold til Jægerforbundet 10
4) Foreningens forhold til Jægerforbundet 11
5) Valgte organer - almindelige bestemmelser 13
6) Regioner og kredse 14
7) Repræsentantskab 18
8) Hovedbestyrelse og forretningsudvalg 20
9) Ledelse, regnskabsår, revision m.v. 21
10) Eksklusion 22
11) Jægerforbundets Voldgiftsret 23
12) Sammenslutning og opløsning 24
13) Ikrafttræden 25
Tillægsbestemmelser, A 25
Tillægsbestemmelser, B 26
Tillægsbestemmelser, C 26
Tillæg 1, for Region 2 27
8

Kapitel 1
Navn og formål
§ 1 Navn og hjemsted
Stk. 1 Forbundets navn er Danmarks Jægerforbund (i disse vedtægter omtalt
som Jægerforbundet).
Stk. 2 Forbundets hjemsted er Rødovre kommune.
Stk. 3 Hvor disse vedtægter taler om "Foreninger", forstås jagtforeninger (uanset
disses betegnelse som f.eks. afdelinger eller foreninger), der er tilsluttet
Jægerforbundet.
Stk. 4 Hvor disse vedtægter taler om "Medlemmer", forstås personer, der via
en forening i ovennævnte betydning er medlemmer af Jægerforbundet. Hvor
disse vedtægter taler om "Direkte Medlemmer", forstås personer med direkte
medlemskab af Jægerforbundet.
§ 2 Formål og opgaver
Stk. 1 Jægerforbundets formål er:
• at varetage medlemmernes jagtlige interesser i enhver henseende,
• at højne medlemmernes jagtetik og jagtens omdømme,
• at arbejde for bevarelse og forbedring af det naturgivne miljø som
grundlag for en sund og artsrig fauna, herunder hensigtsmæssig brug af
de selvfornyende, naturgivne ressourcer,
• at varetage generelle administrative og praktiske opgaver inden for jagt-
og faunaforvaltning i samarbejde med offentlige myndigheder,
• at støtte og fremme relevant faunaforskning,
• at tilstræbe en rimelig forvaltning af jagten i dens helhed,
• at arbejde for gennemførelse af nationale ordninger, der sikrer jægere
med bopæl i Danmark jagtmulighed på fiskeriterritoriet og offentligt
ejede arealer,
• at yde service til medlemmerne.
Stk. 2 Jægerforbundets ledelse skal fremme formålene ved de fremgangsmåder,
der til enhver tid anses for hensigtsmæssige, herunder ved
• at varetage medlemmernes interesser over for offentlige myndigheder,
• at opretholde et optimalt service-, aktivitets- og uddannelsesniveau,
9

• at udgive et medlemsblad,
• at virke for, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser i jagt-,
natur- og miljømæssig henseende,
• at samarbejde med relevante danske og udenlandske interesseorganisationer
om forvaltningen af fauna, natur og miljø.
Kapitel 2
Medlemskab
§ 3 Jægerforbundet kan optage enhver uberygtet person som medlem
- enten gennem en Forening eller som Direkte Medlem.
Kapitel 3
Direkte Medlemmers forhold til Jægerforbundet
§ 4 Rettigheder
Stk. 1 Direkte Medlemmer har:
1) adgang til regionsmøder, dog uden stemmeret,
2) adgang til repræsentantskabsmøder, dog uden tale- og stemmeret, og
3) ret til at deltage i regionernes og forbundets aktiviteter, med mindre disse
er betinget af særlige kvalifikations- eller adgangskrav.
Stk. 2 Direkte Medlemmer modtager Jægerforbundets medlemsblad.
§ 5 Ophør
Stk. 1 Udmeldelse af Jægerforbundet skal ske med mindst to måneders skriftligt
varsel til udgangen af et kalenderår.
Stk. 2 Jægerforbundet kan slette et Direkte Medlem, som er i restance med
kontingent, efter nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte regler.
Stk. 3 Jægerforbundet kan ekskludere et Direkte Medlem i henhold til de i § 36
fastsatte regler.
Stk. 4 Medlemskabets ophør - uanset af hvilken årsag - medfører ikke krav på
andel i Jægerforbundets formue.
10

§ 6 Kontingent og hæftelse
Stk. 1 Direkte Medlemmer betaler et årligt kontingent, som fastsættes af
repræsentantskabet. Hovedbestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
forfaldstid m.v.
Stk. 2 Direkte Medlemmer hæfter ikke for Jægerforbundets forpligtelser.
§ 7 Forpligtelser
Direkte Medlemmer har pligt til at overholde disse vedtægter og de af
Jægerforbundets valgte organer trufne beslutninger.
Kapitel 4
Foreningernes forhold til Jægerforbundet
§ 8 Vedtægter m.v.
Foreningerne vedtager deres egne vedtægter, der ikke må være i strid med disse
vedtægter, og skal godkendes af Jægerforbundet. Vedtægterne skal indeholde
en bestemmelse om, at disse vedtægter er bindende for foreningen, og at
Jægerforbundet ikke hæfter for foreningens forpligtelser.
§ 9 Optagelse
Hovedbestyrelsen kan i Jægerforbundet optage foreninger, hvis formål ligger
inden for det i § 2 anførte.
§ 10 Ophør
Stk. 1 Udmeldelse af Jægerforbundet skal ske med mindst seks måneders skriftligt
varsel til udgangen af et kalenderår, og da alene hvis 2/3 af foreningens
medlemmer stemmer herfor.
Stk. 2 Jægerforbundet kan ekskludere en forening i henhold til de i § 36 fastsatte
regler.
Stk. 3 Ved en forenings ophør - bortset fra sammenslutning med andre foreninger
- forvaltes foreningens formue, efter at alle forpligtelser er opfyldt, af
Jægerforbundet i indtil fem år. Stiftes en ny forening i det pågældende område
inden for femårsperioden, overføres den forvaltede formue til den ny forening. I
modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb Jægerforbundet, som
skal anvende den til naturbevarende formål i den opløste forenings kommune.
§ 11 Kontingent og hæftelse
Stk. 1 Foreningerne betaler pr. aktivt medlem til Jægerforbundet et årligt kontingent,
som fastsættes af repræsentantskabet. Repræsentantskabet kan træffe
nærmere bestemmelser om forfaldstid m.v.
11

Stk. 2 Aktive medlemmer kan optages som:
1. Ordinært Medlem
2. Husstandsmedlem.
(Husstandspersoner hos et Ordinært Medlem kan optages til et reduceret
kontingent, men uden ret til levering af medlemsbladet.)
3. Ungdomsmedlem
(Personer under 25 år kan optages til et reduceret kontingent. Et Ungdomsmedlem
overføres automatisk som Ordinært Medlem i det år, vedkommende
fylder 26 år.)
4. Seniormedlem
(Personer kan 1. januar i det år, de fylder 65 år, optages/overføres som
Seniormedlem til et reduceret kontingent.)
5. Ekstraordinært Medlem
(Ordinære Medlemmer kan optages som Ekstraordinære Medlemmer i
en anden forening til et reduceret kontingent, men med samme rettigheder
og pligter, som de Ordinære Medlemmer.)
6. Kursistmedlem
(Personer kan optages som gratister i perioden 1. marts - 30. september.
Kontingent opkræves pr. 1. oktober. Kursistmedlemmer har samme rettigheder
og pligter, som de Ordinære Medlemmer.)
Stk. 3 Foreningerne hæfter ikke for Jægerforbundets forpligtelser.
§ 12 Foreningernes forpligtelser og Jægerforbundets
repræsentationsret m.v.
Stk. 1 Foreningerne har pligt til
• at overholde disse vedtægter, og de af Jægerforbundets valgte organer
trufne beslutninger,
• efter anmodning at meddele Jægerforbundet sådanne oplysninger, som
er nødvendige for at varetage Jægerforbundets formål og interesser,
herunder om medlemstal og bestyrelsens sammensætning,
• efter anmodning at meddele regionsformanden navnene på de af foreningerne
valgte regionsrepræsentanter,
• at virke for en styrkelse og udvidelse af Jægerforbundet.
Stk. 2 Jægerforbundets formand, vedkommende hovedbestyrelsesmedlem samt
vedkommende regions- og kredsformand eller et af dem udpeget regions-
/kredsbestyrelsesmedlem har taleret på foreningernes generalforsamlinger. Regions-
og kredsformænd skal modtage særskilt indkaldelse hertil.
12

Kapitel 5
Valgte organer - almindelige bestemmelser
§ 13 Aldersgrænse, genvalg, offentlighed m.v.
Stk. 1 Medlemmer, der er fyldt 65 år, er ikke valgbare til Jægerforbundets
hovedbestyrelse og som regionsformænd. Medlemmer, der fylder 65 i en valgperiode,
fratræder dog først deres hverv ved udgangen af valgperioden.
Stk. 2 Genvalg til Jægerforbundets valgte organer kan finde sted.
Stk. 3 Løn, diæter og regler om refusion af rejseudgifter til medlemmer af
Jægerforbundets valgte organer, herunder formanden samt til direktøren og
andre ledende ansatte, fastsættes af hovedbestyrelsen på grundlag af statens
regler om tilsvarende ansættelsesforhold.
Stk. 4 Regions- og repræsentantskabsmøder bør afholdes på lørdage og/eller
søndage.
Stk. 5 Medlemmerne har tale- og stemmeret på kredsmøder i den kreds, hvorunder
deres forening henhører.
Stk. 6 Medlemmerne har adgang til regions- og repræsentantskabsmøder, dog
uden tale- og stemmeret.
§ 14 Stemmetal
Stk. 1 Hvor disse vedtægter tillægger antallet af
1) medlemmer i foreninger betydning for tildeling af regionsrepræsentanter,
jf. § 16, stk. 2, nr. 3) og
2) medlemmer i regionerne betydning for tildeling af repræsentantskabsmedlemmer,
jf. § 25, stk. 2, nr. 4),
er det antallet pr. 1. oktober i året forud for det pågældende ordinære regionsmøde,
henholdsvis repræsentantskabsmøde, der er afgørende.
Stk. 2 Jægerforbundets sekretariat foretager senest den 10. oktober i året forud
for det pågældende ordinære regionsmøde, henholdsvis repræsentantskabsmøde,
tildeling af regionsrepræsentanter, henholdsvis repræsentantskabsmedlemmer
og giver foreningerne, regionerne og kredsene meddelelse herom.
13

Kapitel 6
Regioner og kredse
§ 15 Områder
Stk. 1 Jægerforbundet inddeles i følgende regioner og kredse:
Antal regioner: 14
(afgrænses på grundlag af amtsinddelingen).
Antal kredse: 27
(afgrænses på grundlag af politikredsinddelingen).
Region 1: Nordjyllands Amtskommune 2 kredse
Region 2: Viborg Amtskommune 1 kreds
Region 3: Ringkøbing Amtskommune 1 kreds
Region 4: Århus Amtskommune 4 kredse
Region 5: Vejle Amtskommune 3 kredse
Region 6: Sønderjyllands Amtskommune 2 kredse
Region 7: Ribe Amtskommune 1 kreds
Region 8: Fyns Amtskommune 5 kredse
Region 9: Vestsjællands Amtskommune 2 kredse
Region 10: Storstrøms Amtskommune 2 kredse
Region 11: Roskilde Amtskommune 1 kreds
Region 12: Københavns Amtskommune samt
Københavns og Frederiksberg Kommuner 1 kreds
Region 13: Frederiksborg Amtskommune 1 kreds
Region 14: Bornholms Amtskommune 1 kreds
Stk. 2 Foreningerne henhører under én kreds.
Stk. 3 Repræsentantskabet fastsætter antallet af regioner og kredse.
Stk. 4 Regionerne og kredsenes drift finansieres af Jægerforbundet i overensstemmelse
med nærmere af hovedbestyrelsen fastlagte retningslinier.
§ 16 Regionsmødets kompetence og sammensætning
Stk. 1 Regionsmødet har den øverste myndighed i regionens anliggender.
Stk. 2 Regionsmødet er sammensat af:
1) Regionsbestyrelsen,
2) Kredsbestyrelserne, og
3) Fra hver forening én repræsentant for hver påbegyndte 50 medlemmer.
Stk. 3 I regioner med kun én kreds er regionsmødets sammensætning identisk
med kredsmødets sammensætning.
14

§ 17 Ordinært regionsmøde
Stk. 1 Det ordinære regionsmøde afholdes hvert år inden udgangen af marts
måned.
Stk. 2 Indkaldelse til det ordinære regionsmøde sker gennem Jægerforbundets
medlemsblad. Indkaldelse sendes tillige skriftligt til kredsene og de i foreningerne
valgte repræsentanter, jf. § 16, stk. 2, nr. 3), senest 14 dage før mødet.
Dagsordenen vedlægges.
Stk. 3 Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, og som ikke fremsættes af
regionsbestyrelsen, skal være vedtaget på et kredsmøde. Alle forslag skal meddeles
skriftligt til regionsformanden senest tre uger før regionsmødet.
Stk. 4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om regionens virksomhed.
3. Regnskab.
4. Beretning fra hovedbestyrelsen.
5. Valg af hovedbestyrelsesmedlem, jf. § 29, stk. 2 og suppleant for samme.
6. Valg af regionsformand, jf. § 19, stk. 1.
7. Valg af repræsentantskabsmedlemmer, jf. § 25, stk. 2, nr. 4).
8. Indkomne forslag.
9. Eventuelt.
Stk. 5 Hver repræsentant har én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 6 Regionsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte
repræsentanter.
Stk. 7 I regioner med kun én kreds foretages valg af hovedbestyrelsesmedlem
og repræsentantskabsmedlemmer ved hjælp af mandatkort, udleveret til dem,
der er berettiget til at stemme på et regionsmøde.
§ 18 Ekstraordinært regionsmøde
Stk. 1 Ekstraordinært regionsmøde indkaldes af regionsbestyrelsen efter behov,
eller når mindst 1/4 af regionsrepræsentanterne skriftligt over for regionsbestyrelsen
begærer dette. Begæringen skal være ledsaget af dagsorden.
Stk. 2 Regionsbestyrelsen skal lade afholde ekstraordinært regionsmøde inden
30 dage efter, at behov er konstateret, henholdsvis 1/4 af regionsrepræsentanterne
skriftligt har begæret dette. Indkaldelse skal i alle tilfælde ske med mindst
syv dages skriftligt varsel og være ledsaget af dagsorden.
§ 19 Regionsbestyrelse
Stk. 1 Regionsbestyrelsen består af en formand, der vælges for fire år, samt to
øvrige medlemmer fra hver kreds i regionen, jf. § 21, stk. 4, nr. 8. I regioner med
én kreds udgøres bestyrelsen af kredsbestyrelsen og kredsformanden er også
15

egionsformand. Herudover er vedkommende hovedbestyrelsesmedlem født
medlem af regionsbestyrelsen.
Stk. 2 Regionsbestyrelsesmedlemmer, der skal være medlemmer af en kredsbestyrelse
i regionen, vælges for to eller fire år. Vedrørende valgperioder: Se tillægsbestemmelser.
Stk. 3 Regionsbestyrelsen vælger af sin midte en næstformand, en sekretær og
en kasserer.
Stk. 4 Regionsbestyrelsen skal
• aflægge regnskab for forvaltningen af tilskuddet fra Jægerforbundet
efter nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte retningslinier,
• varetage agitationsarbejdet i regionen, herunder søge oprettet foreninger,
hvor der er behov herfor,
• interessere medlemmerne i regionen for faunaens bevarelse,
• fremme et godt kammeratskab mellem medlemmerne i regionen,
• være bindeled mellem regionens kredse og Jægerforbundets ledelse,
• koordinere afholdelsen af flugtskydningsarrangementer, mark- og riffelprøver
m.m. i regionen i samarbejde med regionens kredse.
Stk. 5 Hvert medlem har én stemme. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
§ 20 Kredsmødets kompetence og sammensætning
Stk. 1 Kredsmødet har den øverste myndighed i kredsens anliggender.
Stk. 2 Kredsmødet er sammensat af:
1) Kredsbestyrelsen og
2) Medlemmerne i kredsens foreninger, jf. § 13, stk. 5.
§ 21 Ordinært kredsmøde
Stk. 1 Ordinært kredsmøde afholdes senest fire uger inden det ordinære regionsmøde.
Stk. 2 Indkaldelse med angivelse af dagsorden til ordinært kredsmøde sker gennem
Jægerforbundets medlemsblad senest tre uger før mødet.
Stk. 3 Forslag, der ønskes behandlet på mødet, og som ikke fremsættes af
kredsbestyrelsen, skal være vedtaget af generalforsamlingen i en forening. Alle
forslag, herunder indstilling af kandidater til hovedbestyrelsen, skal være kredsformanden
i hænde senest tre uger før kredsmødet.
Stk. 4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om kredsens virksomhed.
3. Regnskab.
16

4. Beretning ved det stedlige hovedbestyrelsesmedlem.
5. Indstilling af indtil to kandidater til hovedbestyrelsen og suppleanter for
disse.
6. Valg af kredsformand.
7. Valg af øvrige kredsbestyrelsesmedlemmer og valg af mindst to suppleanter
for disse. Såfremt der vælges suppleanter for alle kredsbestyrelsesmedlemmer
kan disse gøres til personlige suppleanter.
8. Valg af to medlemmer til regionsbestyrelsen, jf. § 19, stk. 1, og suppleanter
for disse.
9. Indkomne forslag.
10. Eventuelt.
Stk. 5 I regioner med én kreds udgår punkt 8.
Stk. 6 Hvert medlem har én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 7 Kredsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Stk. 8 Regionsformanden har taleret på kredsmøder.
§ 22 Ekstraordinært kredsmøde
Stk. 1 Ekstraordinært kredsmøde indkaldes af kredsbestyrelsen efter behov, eller
når mindst 1/3 af foreningerne skriftligt over for kredsbestyrelsen begærer det.
Begæringen skal være ledsaget af dagsorden.
Stk. 2 Kredsbestyrelsen skal lade afholde ekstraordinært kredsmøde inden otte
uger efter, at behov er konstateret, henholdsvis 1/3 af foreningerne skriftligt har
begæret det. Indkaldelse skal i alle tilfælde ske i Jægerforbundets medlemsblad
med mindst otte dages varsel og være ledsaget af dagsorden.
§ 23 Kredsbestyrelse
Stk. 1 Kredsbestyrelsen består af en formand og 4,5, 6 eller 7 øvrige medlemmer.
Stk. 2 Kredsformand og kredsbestyrelsesmedlemmer skal være medlemmer af
en forening i kredsen. Kredsformanden vælges altid for en 4-årig periode.
Kredsmødet beslutter om valgperioden for øvrige kredsbestyrelsesmedlemmer
skal være 2 eller 4 år. Vedrørende valgperioder: Se tillægsbestemmelser.
Stk. 3 Kredsbestyrelsen vælger af sin midte en næstformand, en sekretær og en
kasserer.
Stk. 4 Kredsbestyrelsen skal:
• aflægge regnskab for forvaltningen af tilskuddet fra Jægerforbundet
efter nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte retningslinier,
• varetage agitationsarbejdet i kredsen, herunder søge oprettet foreninger,
hvor der er behov herfor,
• interessere medlemmerne i kredsen for faunaens bevarelse,
17

• fremme et godt kammeratskab mellem medlemmerne i kredsen,
• være bindeled mellem kredsens foreninger og regionen, og
• arrangere flugtskydning, markprøver, riffelskydning m.v. i samarbejde
med regionen.
Stk. 5 Hvert medlem har én stemme. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
§ 24 Jægerforbundets repræsentationsret m.m.
Medlemmer af hovedbestyrelsen har taleret på kreds- og regionsmøder og ret til
løbende at holde sig underrettet om kreds- og regionsbestyrelsernes arbejde.
Kapitel 7
Repræsentantskab
§ 25 Kompetence og sammensætning
Stk. 1 Repræsentantskabet har den højeste myndighed i alle forbundets anliggender.
Stk. 2 Repræsentantskabet består af 375 medlemmer og er sammensat af:
1) Hovedbestyrelsen,
2) Regionsformændene,
3) Kredsbestyrelserne,
(i disse vedtægter under ét betegnet som: Det faste repræsentantskab)
4) Repræsentanter fra hver region i forhold til regionens andel af Jægerforbundets
samlede medlemstal.
Stk. 3 Hvis det faste repræsentantskab i en region overstiger regionens forholdsmæssige
andel af repræsentanter, forøges regionens andel og dermed det
samlede repræsentantskab med det manglende antal repræsentanter.
Stk. 4 I tilfælde af forfald kan de faste repræsentanter erstattes af deres valgte
suppleanter, og de valgte repræsentanter af substitutter udpeget af regionsbestyrelsen.
Stk. 5 Meddelelse om repræsentanter fra hver region ud over det faste repræsentantskab
skal være Jægerforbundets sekretariat i hænde senest den 1. april.
Senere tilmeldte kan kun deltage med stemmeret, hvis fristoverskridelsen har
været undskyldelig, eller der er tale om suppleanter eller substitutter i henhold til
stk. 4.
§ 26 Ordinært repræsentantskabsmøde
Stk. 1 Det ordinære repræsentantskabsmøde afholdes hvert år i juni måned.
Stk. 2 Indkaldelse til det ordinære repræsentantskabsmøde - med angivelse af
18

dagsorden - skal ske gennem Jægerforbundets medlemsblad senest seks uger før
mødet. Dagsorden, årsregnskab og indkomne forslag sendes til repræsentantskabsmedlemmerne
senest tre uger før mødet sammen med det kommende års
budget og hovedbestyrelsens forslag til kontingent.
Stk. 3 Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, og som ikke fremsættes af
hovedbestyrelsen, skal være vedtaget af et kreds- eller regionsmøde og være
Jægerforbundets sekretariat i hænde senest den 1. april.
Stk. 4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af beretning om Jægerforbundets virke siden sidste ordinære
repræsentantskabsmøde.
3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
4. Indkomne forslag.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg af formand, jf. stk. 5 og 6.
7. Valg af statsautoriseret revisor samt to kritiske revisorer og suppleanter
for disse. Revisoren vælges for ét år ad gangen, og kritiske revisorer og
deres suppleanter vælges for to år ad gangen i lige årstal.
8. Eventuelt.
Stk. 5 Formandskandidater skal skriftligt anmeldes over for hovedbestyrelsen
(ved Jægerforbundets sekretariat) senest 1. december året før valget, og skal
bekendtgøres for kredse og regioner før disses ordinære møder.
Stk. 6 Formanden vælges for fire år ad gangen af repræsentantskabet. 3/4 af
hovedbestyrelsens medlemmer kan dog når som helst vedtage et mistillidsvotum
til formanden, der skal forelægges et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i
overensstemmelse med § 27.
Stk. 7 Hvis formanden - uanset af hvilken årsag - i mere end tre måneder bliver
ude af stand til at bestride formandshvervet, varetages dette af hovedbestyrelsens
næstformand indtil det førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde,
hvor nyt formandsvalg foretages, medmindre formanden forinden er blevet i
stand til at bestride hvervet.
Stk. 8 Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte
repræsentantskabsmedlemmer.
Stk. 9 Hvert repræsentantskabsmedlem har én stemme. Der kan ikke stemmes
ved fuldmagt.
§ 27 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde
Stk. 1 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde indkaldes af hovedbestyrelsen,
når denne finder det påkrævet, når den har givet formanden et mistillidsvotum
jf. § 26, stk. 6, eller når mindst 1/4 af Det faste repræsentantskab, jf. § 25, stk.
2, skriftligt over for hovedbestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke
sager der ønskes behandlet.
19

Stk. 2 Hovedbestyrelsen skal lade afholde ekstraordinært repræsentantskabsmøde
senest fire uger efter, at et behov er konstateret, henholdsvis 1/4 af Det
faste repræsentantskab skriftligt har begæret dette. Indkaldelse skal ske med
mindst to ugers skriftligt varsel og være ledsaget af dagsorden.
I de af §§ 42 og 43 omfattede tilfælde skal varslet dog være mindst fire uger.
§ 28 Afstemninger ved repræsentantskabs-, regions- og kredsmøder
Stk. 1 Afstemninger i forbindelse med personvalg - bortset fra valg af dirigent -
sker skriftligt, medmindre der kun er opstillet én kandidat. Andre afstemninger
sker ved håndsoprækning, medmindre mindst 1/10 af de fremmødte forlanger
skriftlig afstemning.
Stk. 2 Valg af Jægerforbundets formand, hovedbestyrelsesmedlemmer samt
regions- og kredsformænd afgøres ved simpelt absolut flertal (mindst én stemme
mere end halvdelen af de afgivne stemmer).
Stk. 3 Ved andre personvalg samt alle andre sager, der sættes under afstemning,
træffes beslutningerne ved almindeligt flertal (flest af de afgivne stemmer).
Stk. 4 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af
samtlige tilstedeværende repræsentantskabsmedlemmer stemmer derfor.
Kapitel 8
Hovedbestyrelse og økonomiudvalg
§ 29 Hovedbestyrelse
Stk. 1 Hovedbestyrelsen har den overordnede ledelse af Jægerforbundet.
Stk. 2 Hovedbestyrelsen består af formanden og 14 af regionerne valgte medlemmer,
jf. § 17, stk. 4, nr. 5.
Stk. 3 De af regionerne valgte hovedbestyrelsesmedlemmer vælges for fire år
ad gangen og tiltræder hovedbestyrelsen pr. 1. april i de respektive valgår. Hvert
af hovedbestyrelsens medlemmer skal have bopæl i den region, hvor vedkommende
er valgt. Vedrørende valgperioder: Se tillægsbestemmelser.
Stk. 4 Hovedbestyrelsen vælger af sin midte en næstformand.
Stk. 5 Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg efter behov.
Stk. 6 Hovedbestyrelsen afholder møde efter behov, dog mindst fire gange om
året, eller når økonomiudvalget, formanden eller fem øvrige medlemmer af
hovedbestyrelsen begærer det.
Stk. 7 Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne
er til stede. Hvert medlem af hovedbestyrelsen har én stemme.
20

Beslutninger vedtages ved simpelt absolut flertal. I tilfælde af stemmelighed er
formandens stemme afgørende.
Stk. 8 Hvis et andet medlem af hovedbestyrelsen end formanden, jf. herved §
26, stk. 7, i mindst tre måneder bliver forhindret i at deltage i hovedbestyrelsen
arbejde, skal hovedbestyrelsen i fraværsperioden indkalde vedkommendes suppleant.
Stk. 9 Hvis et andet medlem af hovedbestyrelsen end formanden, jf. herved §
26, stk. 7, bliver varigt forhindret i at deltage i hovedbestyrelsens arbejde, supplerer
hovedbestyrelsen sig med vedkommendes suppleant fra den pågældende
region indtil det førstkommende ordinære regionsmøde.
Stk. 10 Hovedbestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om udførelsen af sit
hverv i en forretningsorden.
§ 30 Økonomiudvalg
Stk. 1 Hovedbestyrelsen fastlægger udvalgets kompetence i en for udvalget
oprettet forretningsorden.
Stk. 2 Økonomiudvalget består af formanden, næstformanden og yderligere tre
medlemmer valgt af og blandt hovedbestyrelsen.
Stk. 3 Direktøren deltager med taleret i udvalgets møder, medmindre udvalget
bestemmer andet.
Økonomichefen og andre ansatte deltager i møderne efter behov, der fastlægges
af udvalget.
Herudover kan udvalget ad hoc indbyde andre til at deltage i møderne eller dele
heraf.
Stk. 4 Formanden og næstformanden er født formand henholdsvis næstformand
for udvalget.
Stk. 5 Udvalget afholder møde efter behov, dog mindst én gang hvert kvartal,
eller når formanden eller to af medlemmerne begærer det.
Stk. 6 Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er
til stede. Hvert medlem har én stemme. Såfremt udvalget er uenigt om et
spørgsmål, kan et medlem kræve spørgsmålet forelagt hovedbestyrelsen.
Stk. 7 Hvis et andet medlem af udvalget end formanden, jf. herved § 26, stk. 7,
i mindst én måned bliver forhindret i at deltage i udvalgets arbejde, kan hovedbestyrelsen
i fraværsperioden vælge et nyt medlem.
Stk. 8 Hvis et andet medlem af udvalget end formanden, jf. herved § 26, stk. 7,
bliver varigt forhindret i at deltage i udvalgets arbejde, vælger hovedbestyrelsen
for den resterende del af valgperioden et nyt medlem.
21

Kapitel 9
Ledelse, regnskabsår, revision m.v.
§ 31 Ledelse
Stk. 1 Formanden forestår den politiske ledelse af Jægerforbundet.
Stk. 2 Hovedbestyrelsen ansætter en direktør til at forestå den daglige ledelse
af sekretariatet og udfærdiger en instruks, som nærmere fastlægger direktørens
beføjelser.
§ 32 Sekretariat
Stk. 1 Hovedbestyrelsen fastsætter Jægerforbundets personalenormering og de
generelle lønvilkår.
Stk. 2 Direktøren ansætter sekretariatspersonalet inden for de af hovedbestyrelsen
fastsatte rammer.
§ 33 Tegningsret
Stk. 1 Jægerforbundet tegnes af økonomiudvalget.
Stk. 2 Meddelelse af fuldmagt til medarbejdere i sekretariatet kan kun ske til
mindst to personer i forening.
§ 34 Formue og regnskabsår
Stk. 1 Jægerforbundets formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter,
værdipapirer eller fast ejendom. Anbringelsen af formuen i værdipapirer og fast
ejendom skal godkendes af hovedbestyrelsen.
Stk. 2 Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 35 Revision
Stk. 1 Repræsentantskabet vælger en statsautoriseret revisor til at revidere
regnskabet.
Stk. 2 De to kritiske revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne af repræsentantskabet,
jf. § 26, stk. 4, nr. 7, har navnlig til opgave at påse, at Jægerforbundet
administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de af de
valgte organer fastsatte retningslinier.
Stk. 3 Medlemmer af hovedbestyrelsen kan ikke vælges til kritisk revisor.
22

Kapitel 10
Eksklusion
§ 36 Stk. 1 Såfremt en Forening, et Direkte Medlem eller et Medlem har
gjort sig skyldig i grovere eller gentagen overtrædelse af disse vedtægter eller af
forbud eller påbud givet af Jægerforbundets valgte organer med hjemmel i disse
vedtægter, kan hovedbestyrelsen ekskludere Foreningen og det Direkte Medlem,
henholdsvis pålægge vedkommende forening på en generalforsamling at ekskludere
det pågældende Medlem.
Stk. 2 Det samme gælder, hvis et Medlem ved endelig dom er kendt skyldig i
en forsætlig, grov overtrædelse af jagt- eller våbenlovgivningen.
Stk. 3 Forslag om at pålægge en Forening at ekskludere et Medlem kan først
forelægges for hovedbestyrelsen, efter at sagen har været forhandlet med vedkommende
Forening.
Stk. 4 En Forening kan endvidere af egen drift på en generalforsamling ekskludere
et Medlem, når de i stk. 1 anførte betingelser er opfyldt. Eksklusionen skal
dog for at få endelig gyldighed godkendes af hovedbestyrelsen.
Stk. 5 Beslutning om eksklusion, henholdsvis pålæg herom, kan alene træffes,
hvis 3/4 af hovedbestyrelsens medlemmer stemmer herfor.
Stk. 6 Den ekskluderede kan indbringe eksklusionen for Voldgiftsretten i henhold
til de i § 37 anførte regler.
§ 36a Stk. 1 En foreningsbestyrelse kan ekskludere et Medlem, der i væsentlig
grad har optrådt eller handlet til skade for foreningen.
Stk. 2 Eksklusionen skal dog for at få endelig gyldighed godkendes på foreningens
førstkommende generalforsamling. Eksklusionen kræver, at 2/3 af foreningens
medlemmer stemmer herfor. Såfremt forslaget om eksklusion ikke opnår et
sådant flertal, kan eksklusionen vedtages på en ekstraordinær generalforsamling,
såfremt 2/3 af de, der fremmøder, stemmer herfor.
Stk. 3 Eksklusion efter denne paragraf kan ikke indbringes for hovedbestyrelsen
eller voldgiftsretten.
Kapitel 11
Jægerforbundets Voldgiftsret
§ 37 Kompetence
Stk. 1 1) Tvister mellem Jægerforbundet på den ene side og et Medlem, et
Direkte Medlem eller en Forening på den anden side i anledning af påståede
overtrædelser af disse vedtægter eller forbud og påbud givet af Jægerforbundets
valgte organer med hjemmel i disse vedtægter og
23

2) Tvister mellem Medlemmer, Direkte Medlemmer og/eller Foreninger
indbyrdes, hvis afgørelse beror på anvendelsen af disse vedtægter, forelægges
hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan enten selv træffe afgørelse eller henvise
sagen til Jægerforbundets Voldgiftsret (i disse vedtægter betegnet
Voldgiftsretten).
Stk. 2 Såfremt hovedbestyrelsen afgør sagen, kan afgørelsen inden en måned,
efter at den er meddelt parterne, af disse ved skriftlig begæring til
Jægerforbundet indbringes for Voldgiftsretten. Afgørelsen kan derimod ikke indbringes
for de almindelige domstole. Hvis sagen ikke inden den angivne frist er
indbragt for Voldgiftsretten, er hovedbestyrelsens afgørelse endelig.
§ 38 Sammensætning
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd, hvoraf hver af parterne vælger én,
hvorefter de to voldgiftsmænd i fællesskab udpeger en formand, der skal opfylde
retsplejelovens betingelser for at kunne beskikkes til dommer. Såfremt voldgiftsmændene
ikke kan enes om at udpege en formand, udpeges han - efter klagerens
valg - af præsidenten for Østre eller Vestre Landsret.
§ 39 Bøder
I de i § 37 anførte sager kan Voldgiftsretten idømme bøder fra 500 kr. til 5.000
kr. Bøderne tilfalder Jægerforbundet.
§ 40 Kendelsernes endelighed
Voldgiftsrettens kendelser er endelige og bindende for parterne og kan således
ikke indbringes for de almindelige domstole.
§ 41 Sagens behandling
Voldgiftsrettens formand fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved
behandlingen af sagen for Voldgiftsretten.
Kapitel 12
Sammenslutning og opløsning
§ 42 Sammenslutning
Repræsentantskabet kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende repræsentantskabsmedlemmers
stemmer vedtage, at Jægerforbundet sammensluttes med
andre jagtorganisationer, således at Jægerforbundets aktiver og passiver overtages
af den fortsættende, fælles jagtorganisation.
§ 43 Opløsning
Stk. 1 Repræsentantskabet kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende
repræsentantskabsmedlemmers stemmer på to på hinanden følgende repræsen-
24

tantskabsmøder, der afholdes med mindst én og højst to måneders mellemrum,
vedtage, at Jægerforbundet opløses.
Stk. 2 Jægerforbundets eventuelle formue skal - efter at alle forpligtelser er
opfyldt - anvendes til fremme af jagtlige eller naturbevarende formål efter
repræsentantskabets nærmere bestemmelse.
Kapitel 13
Ikrafttræden
Stk. 1 Disse vedtægter, der er vedtaget af Dansk Jagtforening,
Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening, træder i kraft den 1.
januar 1992, jf. dog Protokollat om almindelige overgangsbestemmelser for
etablering af Jægerforbundet, Protokollat ad Jægerforbundets vedtægter §§ 19
og 29 om sikring af repræsentation for Dansk Strandjagtforening i første valgperiode
i henholdsvis regionsbestyrelser og hovedbestyrelse og Protokollat ad
Jægerforbundets vedtægter om Foreningernes tilhørsforhold og de første valg til
Jægerforbundets organer.
Stk. 2 Således endeligt vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde
den 30. november 1991.
Stk. 3 Ændret efter vedtagelse på ordinære repræsentantskabsmøder i 1993,
1994, 1995, 1996, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002 og 2004.
TILLÆGSBESTEMMELSER, A
vedtaget af repræsentantskabet 2004
Valgperioder:
a. jf. § 19, stk. 2:
1 regionsbestyrelsesmedlem fra hver kreds vælges i 1996 for fire år.
1 regionsbestyrelsesmedlem fra hver kreds vælges i 1996 for to år.
b. jf. § 23, stk. 2:
Kredsformanden og tre kredsbestyrelsesmedlemmer vælges i 1996 for
fire år. Fire kredsbestyrelsesmedlemmer vælges i 1996 for to år.
c. jf. § 29, stk. 2:
Hovedbestyrelsesmedlemmerne i region 1, 3, 5, 7, 9, 11 og 13 vælges i
1996 for fire år.
Hovedbestyrelsesmedlemmerne i region 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 14 vælges
i 1996 for to år.
25

d. jf. § 19, stk. 1:
Regionsformanden i region 1, 3, 5, 7, 9, 11 og 13 vælges i 2006 for fire år
og herefter for fire år ad gangen.
Regionsformanden i region 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 14 vælges som hidtil i
2004 for fire år og herefter for fire år ad gangen.
TILLÆGSBESTEMMELSER, B
For valg til hovedbestyrelse gælder:
De medlemmer, der er på valg i 1996 for fire år, er på valg igen i år 2000 osv.
De medlemmer, der er på valg i 1996 for to år, er på valg igen i år 1998, herefter
i år 2002 osv.
For valg til kreds- og regionsbestyrelser gælder:
Kreds- og regionsbestyrelsesmedlemmer kan vælges for 2 eller 4 år.
De kredsbestyrelsesmedlemmer, der bliver valgt for 2 år i kredsen og som senere
bliver valgt til regionsbestyrelsen, vælges også her for 2 år.
De kredsbestyrelsesmedlemmer, der bliver valgt for 4 år i kredsen og som senere
bliver valgt til regionsbestyrelsen, vælges her for 2 eller 4 år.
Valgene til kreds- og regionsbestyrelse tilrettelægges i videst muligt omfang således,
at halvdelen af henholdsvis kreds- og regionsbestyrelsen er på valg hvert
andet år.
TIILÆGSBESTEMMELSER, C
For kreds- og regionsarbejdet i region 2 gælder
de særlige bestemmelser, der er vedhæftet disse vedtægter som bilag 1. De særlige
regler for region 2 har virkning fra 1. oktober 2002. Den siddende regionsbestyrelse
i region 2 foranstalter valg af områderepræsentanter og suppleanter for
disse, så valg har fundet sted senest 21. september 2002. Ved første valg i 2002
vælges områderepræsentanterne og suppleanterne i områder med ulige numre
for 1 år og i områder med lige numre for 2 år.
26

For kreds- og regionsarbejdet i region 3 gælder:
de særlige bestemmelser, der er vedhæftet disse vedtægter som bilag 2. De særlige
regler for region 3 har virkning fra 1. oktober 2004. Ved første valg i 2004
vælges områderepræsentanter i områder med ulige numre for 1 år og i områder
med lige numre for 2 år.
Disse vedtægtsbestemmelser har gyldighed indtil videre.
Antallet af kredse i § 15 i nærværende vedtægter ændres til 27. For region 3
ændres i samme bestemmelse 3 til 1.
TILLÆG 1 TIL VEDTÆGTER FOR DANMARKS JÆGERFORBUND
GÆLDENDE FOR REGION 2
§ 1. Region 2 Viborg Amtskommune består af 1 kreds, jfr. vedtægternes § 15
stk. 1.
§ 2. Regionsbestyrelsen i region 2 består af 13 medlemmer. Formanden vælges
for fire år på regionsmødet, jfr. vedtægternes § 17 stk. 4, nr. 6. Herudover
består regionsbestyrelsen af hovedbestyrelsesmedlemmet, der er født medlem af
regionsbestyrelsen samt af 11 områderepræsentanter, der vælges efter reglerne i
dette tillægs § 5 og 6.
For regionsbestyrelsens arbejde gælder reglerne i vedtægternes § 19
stk. 3-5.
§ 3. Region 2 har ingen kredsbestyrelse, men regionsbestyrelsen varetager en
ordinær kredsbestyrelses interesser og opgaver.
§ 4. Kombineret kreds- og regionsmøde afholdes efter de regler, der gælder
for regioner med kun en kreds.
§ 5. Områderepræsentanter til regionsbestyrelse vælges fra følgende områder
(kommuner)
1. Hanstholm og Thisted (dog Stenbjerg og Vorupør Jagtforeninger
sammen med Sydthy/Thyholm).
2. Thyholm og Sydthy samt Stenbjerg og Vorupør Jagtforeninger.
3. Morsø.
4. Sundsøre, Sallingsund og Spøttrup.
5. Skive.
6. Ålestrup og Møldrup.
7. Tjele.
8. Bjerringbro og Hvorslev.
9. Kjellerup og Karup.
10. Viborg.
11. Fjends.
27

§ 6. Stk. 1. Ordinært områdeårsmøde afholdes senest 4 uger inden det ordinære
regionsmøde.
Stk. 2. Indkaldelse med angivelse af dagsorden til ordinært områdeårsmøde sker
gennem Jægerforbundets medlemsblad senest 3 uger før mødet.
Stk. 3. Alle forslag, herunder indstilling af kandidater til hovedbestyrelsen og
suppleanter for disse, skal være områderepræsentanten i hænde senest tre uger
før områdeårsmødet. Kopi af forslag skal samtidig sendes til regionsformanden.
Stk. 4. Dagsordenen for områdeårsmøde skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om områdets virksomhed.
3. Indstilling af indtil 2 kandidater til hovedbestyrelsen og suppleanter for
disse.
4. Valg af områderepræsentant og suppleant for samme. Valgbare er medlemmer
af Danmarks Jægerforbund med gyldigt jagttegn, der er bosiddende
i området, og som er medlem af en jagtforening hjemmehørende
i området. Valget sker for 2 år ad gangen.
5. Områdets aktiviteter og koordinering af samme.
6. Indkomne forslag.
7. Eventuelt.
Stk. 5. Jagtforeningen har to stemmer pr. påbegyndte 50 medlemmer på årsmødet.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 6. Årsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Stk. 7. Regionsformanden og hovedbestyrelsesmedlemmet har taleret på årsmødet.
Stk. 8. Alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund med medlemskab af en af
områdets jagtforeninger har taleret på årsmødet.
§ 7. De nærmere arbejdsopgaver for områderepræsentanterne fastlægges af
regionsbestyrelsen, herunder
• koordinering af arbejdet i jagtforeningerne.
• fungere som bindeled mellem medlemmer, jagtforeninger og
regionsbestyrelse samt andre organer og udvalg i Danmarks Jægerforbunds
regi.
§ 8. Medmindre andet følger af foranstående gælder vedtægter for
Danmarks Jægerforbund uændret i region 2.
28

TILLÆG 2 TIL VEDTÆGTER FOR DANMARKS JÆGERFORBUND
GÆLDENDE FOR REGION 3
§ 1. Region 3 Ringkøbing Amtskommune består af 1 kreds, jf. vedtægternes
§ 15 stk. 1.
§ 2. Regionsbestyrelsen i region 3 består af 9 medlemmer. Formanden vælges
for fire år på regionsmødet, jf. vedtægternes § 17 stk. 4, nr. 6. Herudover består
regionsbestyrelsen af hovedbestyrelsesmedlemmet, der er født medlem af regionsbestyrelsen
samt af 11 områderepræsentanter, der vælges efter reglerne i
dette tillægs § 5 og 6.
For regionsbestyrelsens arbejde gælder reglerne i vedtægternes § 19
stk. 3-5.
§ 3. Region 3 har ingen kredsbestyrelse, men regionsbestyrelsen varetager en
ordinær kredsbestyrelses interesser og opgaver.
§ 4. Kombineret kreds- og regionsmøde afholdes efter de regler, der gælder
for regioner med kun en kreds.
§ 5. Områderepræsentanter til regionsbestyrelse vælges fra følgende områder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
§ 6. Stk. 1. Ordinært områdeårsmøde afholdes senest 4 uger inden det ordinære
regionsmøde.
Stk. 2. Indkaldelse med angivelse af dagsorden til ordinært områdeårsmøde sker
gennem Jægerforbundets medlemsblad senest 3 uger før mødet.
Stk. 3. Alle forslag, herunder indstilling af kandidater til hovedbestyrelsen og
suppleanter for disse, skal være områderepræsentanten i hænde senest tre uger
før områdeårsmødet. Kopi af forslag skal samtidig sendes til regionsformanden.
Stk. 4. Dagsordenen for områdeårsmøde skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om områdets virksomhed.
3. Indstilling af indtil 2 kandidater til hovedbestyrelsen og suppleanter for
disse.
4. Valg af områderepræsentant og suppleant for samme. Valgbare er medlemmer
af Danmarks Jægerforbund med gyldigt jagttegn, der er bosid-
29

dende i området, og som er medlem af en jagtforening hjemmehørende
i området. Valget sker for 2 år ad gangen.
5. Områdets aktiviteter og koordinering af samme.
6. Indkomne forslag.
7. Eventuelt.
Stk. 5. Jagtforeningen har to stemmer pr. påbegyndte 50 medlemmer på årsmødet.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 6. Årsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Stk. 7. Regionsformanden og hovedbestyrelsesmedlemmet har taleret på årsmødet.
Stk. 8. Alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund med medlemskab af en af
områdets jagtforeninger har taleret på årsmødet.
§ 7. De nærmere arbejdsopgaver for områderepræsentanterne fastlægges af
regionsbestyrelsen, herunder
• koordinering af arbejdet i jagtforeningerne.
• fungere som bindeled mellem medlemmer, jagtforeninger og
regionsbestyrelse samt andre organer og udvalg i Danmarks Jægerforbunds
regi.
§ 8. Medmindre andet følger af foranstående gælder vedtægter for Danmarks
Jægerforbund uændret i region 3.
30

Standardforretningsorden
for regionsbestyrelserne i
Danmarks Jægerforbund
Denne forretningsorden supplerer Jægerforbundets vedtægter.
1 Konstituering mv.
1.1 Umiddelbart efter afholdelsen af det ordinære regionsmøde afholder regionsbestyrelsen
møde for at konstituere sig og vælge næstformand, sekretær og
kasserer.
1.2 Det konstituerende møde ledes af formanden.
1.3 Næstformanden, sekretæren og kassereren vælges med simpel absolut
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
1.4 Formanden repræsenterer regionen udadtil, medmindre regionsbestyrelsen
bestemmer andet.
1.5 I tilfælde af formandens forfald varetages de ham påhvilende pligter,
henholdsvis udøves de ham tilkommende beføjelser af næstformanden.
1.6 Regionsbestyrelsen kan nedsætte udvalg. De nærmere vilkår for og
varigheden af udvalgenes arbejde fastsættes af regionsbestyrelsen i hvert enkelt
tilfælde.
2 Indkaldelse mv.
2.1 Regionsbestyrelsen kan afholde møde hvert kvartal og i øvrigt, når formanden
finder det nødvendigt. I regioner med kun en kreds afholdes alene
bestyrelsesmøder i kredsregi.
2.2 Formanden er pligtig at indkalde til bestyrelsesmøde, når det begæres af
mindst tre medlemmer af regionsbestyrelsen.
2.3 Bestyrelsesmøder indkaldes med mindst fjorten dages varsel. Varslet kan
dog afkortes af formanden, når særlige forhold gør det nødvendigt. Er hastende
beslutning fornøden, etableres et regionsbestyrelsesmøde som telefonmøde.
Mødet protokolleres/refereres.
Findes det hensigtsmæssigt, kan formanden træffe beslutning om, at sager af
mindre betydning afgøres gennem skriftlig cirkulationsbeslutning. Det materiale,
som i så fald har cirkuleret som beslutningsgrundlag blandt regionsbestyrelsesmedlemmerne,
skal indføres i forhandlingsprotokollen/referatet.
31

2.4 Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og det til brug for regionsbestyrelsens
behandling af de enkelte sager nødvendige skriftlige materiale.
Medlemmer, der ønsker at fremsætte forslag til behandling på mødet, skal derfor
i god tid forinden sende nødvendige oplæg til formanden. Emner, der ikke er
angivet i dagsordenen, kan ikke behandles på det pågældende møde, medmindre
andet enstemmigt vedtages af de tilstedeværende medlemmer af regionsbestyrelsen.
2.5 Dagsordenen for ordinære bestyrelsesmøder skal indeholde følgende
punkter:
Godkendelse og underskrift af protokollat/referat fra sidste møde.
Orientering om regionens aktuelle situation.
Orientering om regionens aktiviteter i den nærmeste fremtid.
Eventuelle forslag fra de enkelte regionsbestyrelsesmedlemmer.
Fastlæggelse af næste ordinære møde.
3 Beslutningsdygtighed, stemmeflerhed
3.1 Formanden leder møderne. Regionsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når
mindst halvdelen af samtlige medlemmer er til stede.
3.2 Der må ikke træffes beslutning i nogen sag, uden at så vidt muligt samtlige
regionsbestyrelsesmedlemmer har haft rimelig anledning til at deltage i
behandlingen og ej heller, uden at der er tilvejebragt et tilfredsstillende grundlag
for en forsvarlig beslutning.
3.3 Hvis formanden - uanset af hvilken årsag - i mere end tre måneder bliver
ude af stand til at bestride hvervet, varetages hvervet af næstformanden indtil
det førstkommende ordinære regionsmøde, hvor nyt valg foretages, medmindre
formanden forinden er blevet i stand til at bestride hvervet.
3.4 De i regionsbestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpel absolut
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
4 Forhandlingsprotokol/referat
4.1 Formanden har ansvaret for, at der føres en forhandlingsprotokol/referat.
4.2 Af forhandlingsprotokollen/referatet skal fremgå:
Tid og sted for mødet.
Hvem, der har deltaget i mødet og ledet det.
Dagsorden for mødet.
Referat af de stedfundne forhandlinger og trufne beslutninger.
Tid og sted for kommende regionsbestyrelsesmøder.
Hvem, der har ført protokollen/referatet.
4.3 Forhandlingsprotokollen/referatet underskrives af regionsbestyrelsens
medlemmer. Medlemmer, der ikke har deltaget i et protokolleret/refereret møde,
32

skal i protokollen/referatet anføre, at de har læst protokollen/referatet, jf. 2.5.
4.4 Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i regionsbestyrelsens beslutning,
har ret til at få sin mening og begrundelsen derfor tilført protokollen/referatet.
5 Kompetence
5.1 Regionsbestyrelsen skal
a. aflægge regnskab for forvaltningen af tilskuddet fra Jægerforbundet efter
nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte retningslinier,
b. varetage agitationsarbejdet i regionen, herunder søge oprettet jagtforeninger,
hvor der er behov herfor,
c. interessere medlemmerne i regionen for faunaens bevarelse,
d. fremme et godt kammeratskab mellem medlemmerne i regionen,
e. i øvrigt være bindeled mellem regionens jagtforeninger og Jægerforbundets
ledelse og
f. koordinere afholdelsen af flugtskydningsarrangementer, mark- og riffelprøver
m.m. i regionen i samarbejde med regionens kredse.
5.2 Ved hvert bestyrelsesmøde aflægger formanden beretning om regionens
virksomhed siden sidste bestyrelsesmøde.
5.3 Hvert enkelt bestyrelsesmedlem drager omsorg for, at materiale, som han
har modtaget i forbindelse med sin funktion i regionsbestyrelsen, ikke kommer
uvedkommende i hænde.
6 Tegningsregler, attestation
6.1 Regionen tegnes af regionsformanden eller regionskassereren.
6.2 Regionsformanden eller regionskassereren er berettiget til at attestere
bilag (anvise til betaling) jf. “Retningslinier for den økonomiske forvaltning i
Jægerforbundets kredse og regioner”. Der kan af regionsbestyrelsen gives prokura
til, at to andre af regionens bestyrelsesmedlemmer i forening kan attestere.
7 Regnskab
7.1 Kassereren udarbejder udkast til regnskab for forvaltningen af Jægerforbundets
årlige tilskud. Kasserapporter afleveres til Jægerforbundet hvert kvartal
underskrevet af både regionsformanden og regionskassereren.
7.2 Ethvert bestyrelsesmedlem, der nærer nogen tvivl om en post på regnskabet,
er pligtig af egen drift at søge tvivlen opklaret senest i det møde, hvor regionsbestyrelsen
gennemgår regnskabsudkastet.
7.3 Det af regionsbestyrelsens vedtagne og underskrevne regnskab sendes
herefter til økonomiafdelingen.
33

8 Regionsmøder
8.1 Regionsbestyrelsen indkalder regionsmøder.
8.2 Det ordinære regionsmøde afholdes inden udgangen af marts.
9 Udlevering af forretningsordenen mv.
9.1 Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive den originale forretningsorden
og have udleveret et eksemplar deraf. De skal ligeledes have udleveret et
eksemplar af Jægerforbundets vedtægter.
9.2 Forretningsordenen indføres i forhandlingsprotokollen/referatet.
9.3 Den af regionsbestyrelsen vedtagne forretningsorden skal indsendes til
Jægerforbundets hovedkontor til hovedbestyrelsens godkendelse.
9.4 Denne forretningsorden, der træder i kraft den 1. januar 1992, er senest
ændret 23. maj 1997.
Ovenstående vedtaget på regionsbestyrelsesmødet i region den
Godkendt af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse den
34

Standardforretningsorden
for kredsbestyrelserne i
Danmarks Jægerforbund
Denne forretningsorden supplerer Jægerforbundets vedtægter.
1 Konstituering mv.
1.1 Umiddelbart efter afholdelsen af det ordinære kredsmøde afholder kredsbestyrelsen
møde for at konstituere sig og vælge næstformand, sekretær og kasserer.
1.2 Det konstituerende møde ledes af formanden.
1.3 Næstformanden, sekretæren og kassereren vælges med simpel absolut
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
1.4 Formanden repræsenterer kredsen udadtil, medmindre kredsbestyrelsen
bestemmer andet.
1.5 I tilfælde af formandens forfald varetages de ham påhvilende pligter,
henholdsvis udøves de ham tilkommende beføjelser af næstformanden.
1.6 Kredsbestyrelsen kan nedsætte udvalg. De nærmere vilkår for og varigheden
af udvalgenes arbejde fastsættes af kredsbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde.
2 Indkaldelse mv.
2.1 Kredsbestyrelsen kan afholde møde hvert kvartal og i øvrigt, når formanden
finder det nødvendigt. I regioner med kun en kreds afholdes alene bestyrelsesmøder
i kredsregi.
2.2 Formanden er pligtig at indkalde til bestyrelsesmøde, når det begæres af
mindst tre medlemmer af kredsbestyrelsen.
2.3 Bestyrelsesmøder indkaldes med mindst fjorten dages varsel. Varslet kan
dog afkortes af formanden, når særlige forhold gør det nødvendigt. Er hastende
beslutning fornøden, etableres et kredsbestyrelsesmøde som telefonmøde.
Mødet protokolleres/refereres.
Findes det hensigtsmæssigt, kan formanden træffe beslutning om, at sager af
mindre betydning afgøres gennem skriftlig cirkulationsbeslutning. Det materiale,
som i så fald har cirkuleret som beslutningsgrundlag blandt kredsbestyrelsesmedlemmerne,
skal indføres i forhandlingsprotokollen/referatet.
2.4 Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og det til brug for kredsbestyrel-
35

sens behandling af de enkelte sager nødvendige skriftlige materiale. Medlemmer,
der ønsker at fremsætte forslag til behandling på mødet, skal derfor i god tid forinden
sende nødvendige oplæg til formanden. Emner, der ikke er angivet i dagsordenen,
kan ikke behandles på det pågældende møde, medmindre andet
enstemmigt vedtages af de tilstedeværende medlemmer af kredsbestyrelsen.
2.5 Dagsordenen for ordinære bestyrelsesmøder skal indeholde følgende
punkter:
Godkendelse og underskrift af protokollat/referat fra sidste møde.
Orientering om kredsens aktuelle situation.
Orientering om kredsens aktiviteter i den nærmeste fremtid.
Eventuelle forslag fra de enkelte kredsbestyrelsesmedlemmer.
Fastlæggelse af næste ordinære møde.
3 Beslutningsdygtighed, stemmeflerhed
3.1 Formanden leder møderne. Kredsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når
mindst halvdelen af samtlige medlemmer er til stede.
3.2 Der må ikke træffes beslutning i nogen sag, uden at så vidt muligt samtlige
kredsbestyrelsesmedlemmer har haft rimelig anledning til at deltage i behandlingen
og ej heller, uden at der er tilvejebragt et tilfredsstillende grundlag for en
forsvarlig beslutning.
3.3 Hvis formanden - uanset af hvilken årsag - i mere end tre måneder bliver
ude af stand til at bestride hvervet, varetages hvervet af næstformanden indtil
det førstkommende ordinære kredsmøde, hvor nyt valg foretages, medmindre
formanden forinden er blevet i stand til at bestride hvervet.
3.4 Har et medlem - bortset fra formanden - forfald, indkaldes suppleanten i
stedet.
3.5 De i kredsbestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpel absolut
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
4 Forhandlingsprotokol/referat
4.1 Formanden har ansvaret for, at der føres en forhandlingsprotokol/referat.
4.2 Af forhandlingsprotokollen/referatet skal fremgå:
Tid og sted for mødet.
Hvem, der har deltaget i mødet og ledet det.
Dagsorden for mødet.
Referat af de stedfundne forhandlinger og trufne beslutninger.
Tid og sted for kommende kredsbestyrelsesmøder.
Hvem, der har ført protokollen/referatet.
4.3 Forhandlingsprotokollen/referatet underskrives af kredsbestyrelsens
36

medlemmer. Medlemmer, der ikke har deltaget i et protokolleret/refereret møde,
skal i protokollen/referatet anføre, at de har læst protokollen/referatet, jf. 2.5.
4.4 Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i kredsbestyrelsens beslutning, har
ret til at få sin mening og begrundelsen derfor tilført protokollen/referatet.
5 Kompetence
5.1 Kredsbestyrelsen skal
a. aflægge regnskab for forvaltningen af tilskuddet fra Jægerforbundet efter
nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte retningslinier,
b. varetage agitationsarbejdet i kredsen, herunder søge oprettet jagtforeninger,
hvor der er behov herfor,
c. interessere medlemmerne i kredsen for faunaens bevarelse,
d. fremme et godt kammeratskab mellem medlemmerne i kredsen,
e. i øvrigt være bindeled mellem kredsens jagtforeninger og Jægerforbundets
ledelse og
f. arrangere flugtskydning, markprøver, riffelskydning mv. i samarbejde med
regionen.
5.2 Ved hvert bestyrelsesmøde aflægger formanden beretning om kredsens
virksomhed siden sidste bestyrelsesmøde.
5.3 Hvert enkelt bestyrelsesmedlem drager omsorg for, at materiale, som han
har modtaget i forbindelse med sin funktion i kredsbestyrelsen, ikke kommer
uvedkommende i hænde.
6 Tegningsregler, attestation
6.1 Kredsen tegnes af kredsformanden eller kredskassereren.
6.2 Kredsformanden eller kredskassereren er berettiget til at attestere bilag
(anvise til betaling) jf. “Retningslinier for den økonomiske forvaltning i
Jægerforbundets kredse og regioner”. Der kan af kredsbestyrelsen gives prokura
til, at to andre af kredsens bestyrelsesmedlemmer i forening kan attestere.
7 Regnskab
7.1 Kassereren udarbejder udkast til regnskab for forvaltningen af
Jægerforbundets årlige tilskud. Kasserapporter afleveres til Jægerforbundet hvert
kvartal underskrevet af både kredsformanden og kredskassereren.
7.2 Ethvert bestyrelsesmedlem, der nærer nogen tvivl om en post på regnskabet,
er pligtig af egen drift at søge tvivlen opklaret senest i det møde, hvor kredsbestyrelsen
gennemgår regnskabsudkastet.
7.3 Det af kredsbestyrelsens vedtagne og underskrevne regnskab sendes herefter
til økonomiafdelingen.
37

8 Kredsmøder
8.1 Kredsformanden indkalder kredsmøder.
8.2 Det ordinære kredsmøde afholdes senest fire uger inden det ordinære
regionsmøde.
9 Udlevering af forretningsordenen mv.
9.1 Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive den originale forretningsorden
og have udleveret et eksemplar deraf. De skal ligeledes have udleveret et
eksemplar af Jægerforbundets vedtægter.
9.2 Forretningsordenen indføres i forhandlingsprotokollen/referatet.
9.3 Den af kredsbestyrelsen vedtagne forretningsorden skal indsendes til
Jægerforbundets hovedkontor til hovedbestyrelsens godkendelse.
9.4 Denne forretningsorden, der træder i kraft den 1. januar 1992, er senest
ændret den 23. maj 1997.
Ovenstående vedtaget på kredsbestyrelsesmødet i kreds den
Godkendt af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse den
38

Standardvedtægter
for Jagtforeninger under
Danmarks Jægerforbund
1 Navn og hjemsted
1.1 Foreningens navn er ………………………
1.2 Foreningens hjemsted er ……………………………... kommune.
2 Forholdet til Danmarks Jægerforbund
2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund, hvis vedtægter er bindende
for foreningen og går forud for disse vedtægter.
2.2 Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
3 Formål og opgaver
3.1 Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område
og fremme disse interesser i tilslutning til Danmarks Jægerforbunds formål.
4 Optagelse
4.1 Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person.
5 Ophør
5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftligt varsel
til udgangen af december.
5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter
nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.
5.3 Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med
Jægerforbundets vedtægter §§ 36-41. Eksklusionen skal således for at få endelig
gyldighed godkendes af Jægerforbundets hovedbestyrelse.
5.4 Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.
6 Kontingent og hæftelse
6.1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.
39

6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for
husstands-, ungdoms- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære medlemmer
og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid mv.
6.3 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
7 Ordinær generalforsamling
7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i ……... måned.
Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde
senest ….. dage før generalforsamlingens afholdelse.
7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden
og indkomne forslag skal ske i Jægerforbundets medlemsblad eller ved
skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.
7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære
generalforsamling.
3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
4. Indkomne forslag.
5. Fastlæggelse af kontingent.
6. Valg af formand og / eller kasserer.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af suppleanter.
9. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter.
10. Eventuelt.
8 Ekstraordinær generalforsamling
8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder
det påkrævet, eller når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen
begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet.
Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade
afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til
ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til
medlemmerne med mindst 1 uges varsel.
9 Afstemninger
9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte
medlemmer.
40

9.2 Hvert medlem har én stemme.
9.3 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis
mindst 1/3 medlemmer begærer skriftlig afstemning.
9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
9.5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre
andet fremgår af disse vedtægter.
9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af
samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.
10 Bestyrelsen
10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede
ledelse af foreningen.
10.2 Bestyrelsen består af ….. medlemmer.
10.3 Valgperioden er ….. år. Genvalg kan finde sted.
10.4 Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen.
10.5 Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og en sekretær.
10.6 Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller (f.eks. 2 af 5,
3 af 7) medlemmer af bestyrelsen begærer det.
10.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne
er til stede.
10.8 Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme.
10.9 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af
stemmelighed er formandens - eller i dennes fravær næstformandens - stemme
afgørende
11 Tegningsret
11.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden, henholdsvis
næstformanden, i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
11.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til
kassereren.
41

12 Formue og regnskabsår
12.1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre
værdipapirer.
12.2 Regnskabsåret er kalenderåret.
13 Revision
13.1 De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7, reviderer
regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til opgave løbende
at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse
med de fastsatte retningslinier.
13.2 Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.
13.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.
14 Sammenslutning
14.1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende
medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre jagtlforeninger
under Jægerforbundet, således at foreningens aktiver og passiver
overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.
15 Opløsning
15.1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende
medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der
afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen
opløses.
15.2 Foreningens eventuelle formue skal - efter at alle forpligtelser er opfyldt -
forvaltes af Jægerforbundet i indtil fem år. Stiftes en ny jagtforening under
Jægerforbundet i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den
forvaltede formue til den nye jagtforening. I modsat fald tilfalder formuen efter
femårsperiodens udløb Jægerforbundet, som skal anvende den til naturbevarende
formål.
16 Ikrafttræden
16.1 Disse vedtægter, der er vedtaget på generalforsamlingen den ….. måned
20…, træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund.
42

Ovenstående vedtægter er godkendt af generalforsamlingen
den / 20….
den / 20…...
den / 20…...
den / 20…...
Formand
Kasserer
Revisor
Godkendt af Danmarks Jægerforbund's hovedbestyrelse
den / 20…...
Direktør
43

Organisationsstruktur
94.000 medlemmer
915 jagtforeninger
27 kredse
14 regioner
Repræsentantskabet
Hovedbestyrelse
Økonomiudvalg
Formand: Kristian Raunkjær
FAGUDVALG
Falkeudvalg
Formand: Leif Engsbye
Hundeudvalg
Formand: Kristian Raunkjær
Jagthornsudvalg
Formand: Poul Erik Nielsen
Jagtlovs- og vedtægtsudvalg
Formand: Jørgen Damgaard
Jagtstiudvalg
Formand: Torben Bagh
Kommunikationsudvalg
Formand: Norbert Ravnsbæk
Skydeudvalg
Formand: Kurt B. Pedersen
Strand- og havjagtsudvalg
Formand: Per Clausen
Kursus- og Uddannelsesudvalg
Formand: Hans Chr. Fuglsang
Nyjægerudvalg
Formand: Tage Madsen
Vildforvaltningsudvalg
Formand: Kristian Raunkjær
44

Forbundsstruktur
REGIONER
KREDSE
JAGTFORENINGER
HOVEDBESTYRELSEN
REPRÆSENTANTSKAB
Skydeudvalg
SKU, fmd. fra HB
Hundeudvalg
HU, fmd. fra HB
Jagtstiudvalg
JSU, fmd. fra HB
Kommunikationsudvalg
KOM, fmd. fra HB
HB’s osv. osv.
Hnn, fmd. fra HB
45
Regionsaktivitetsudvalg
RGA 3-5 prs., RFK, FSKK, JSK,
HUK, osv.
Fmd. skal have sæde i regionsbestyrelsen
Kredsaktivitetsudvalg
KRA 3-5 prs.
Fmd. skal have sæde i regionsbestyrelsen
FORKORTELSER
Hnn: Hovedbestyrelsesudvalg, -nn betegner aktiviteten.
SKU: Skydning. HU: Hunde. JSU: Jagtsti. Osv.
RGA: Regionsaktivitetsudvalg.
RFK: Riffelkoordinator. FSKK: Flugtskydningskoordinator.
JSK: Jagtstikoordinator. HUK: Hundekoordinator. KUK: Kursuskoordinator. Osv.
KRA: Kredsaktivitetsudvalg

Danmarks Jægerforbund
Hovedbestyrelsen
Formand Valbygård
Kristian Raunkjær Brorupvej 7
4200 Slagelse
Knud Knudsen Bakkevej 10
Region 1 Als
9560 Hadsund
Kurt B. Pedersen Ulvedalsvej 44
Region 2 7470 Karup
Norbert Ravnsbæk Pinvigvej 1
Region 3 Ulfborg Kirkeby
6990 Ulfborg
Tage Madsen Østervangs Allé 21
Region 4 8963 Auning
Torben Bagh Sønderbakken 19
Region 5 Glud
8700 Horsens
Næstformand Havnbjergvej 4
Jens Hangaard Nielsen Oksbøl
Region 6 6430 Nordborg
46
Tlf.: 58 53 37 50
Fax: 58 53 37 49
Mobil: 23 93 90 00
e-mail: kr@jaegerne.dk
Tlf.: 98 58 14 64
Fax: 98 58 10 41
Mobil: 23 93 05012
e-mail: kk@jaegerne.dk
Tlf./fax: 86 66 16 06
Mobil: 23 93 06 16
e-mail: kbp@jaegerne.dk
Tlf.: 97 49 28 81
Fax: 97 48 11 45
Mobil: 40 28 45 54
e-mail: nr@jaegerne.dk
Tlf.: 86 48 34 04
Fax: 86 48 31 04
Mobil: 23 93 34 04
e-mail: tm@jaegerne.dk
Tlf.: 75 68 40 24
Fax: 75 68 39 71
Tlf.arb.: 76 40 59 12
Fax arb.: 76 40 59 51
e-mail: tb@jaegerne.dk
Tlf.: 74 45 35 68
Fax: 74 45 35 92
Mobil: 40 58 64 58
e-mail: jhn@jaegerne.dk

Hans Chr. Fuglsang Nygårdsparken 46
Region 7 6740 Bramming
Poul Erik Nielsen Nyvej 32
Region 8 5631 Ebberup
Per Clausen Skrænten 44
Region 9 4300 Holbæk
Jørgen Damgaard Nygade 2
Region 10 4700 Næstved
Leif Engsbye Stormøllevej 39
Region 11 4600 Køge
Arne Holten Wiedersvej 11
Region 12 2791 Dragør
Tonny Rasmussen Vesterbygdvej 6
Region 13 3650 Ølstykke
Kaj Haagensen Brænderivej 19
Region 14 3790 Hasle
47
Tlf.: 75 17 41 43
Fax: 75 17 48 13
Tlf.arb.: 75 17 30 22
Mobil: 40 14 99 79
e-mail: hcf@jaegerne.dk
Tlf./fax: 64 74 16 15
Mobil: 20 83 66 15
e-mail: pen@jaegerne.dk
Tlf.: 59 43 24 14
Tlf.arb.: 59 43 14 79
e-mail: pc@jaegerne.dk
Tlf.arb.: 55 72 02 84
Fax arb.: 55 77 33 34
Mobil: 23 93 02 84
e-mail: jd@jaegerne.dk
Tlf.: 56 65 46 60
Fax: 56 65 72 20
Tlf.arb.: 56 63 13 33
Fax arb.: 56 63 13 34
Mobil: 23 39 02 56
e-mail: lle@jaegerne.dk
Tlf./fax: 32 53 09 10
Tlf.arb.: 21 70 17 60
Mobil: 21 75 86 06
e-mail: ah@jaegerne.dk
Tlf.: 47 17 62 12
Mobil: 60 25 54 07
e-mail: tr@jaegerne.dk
Tlf.: 56 96 43 83
Fax: 56 96 51 87
Mobil: 40 16 33 83
e-mail: khaa@jaegerne.dk

Regionsformænd
i Danmarks Jægerforbund
Kristian Slyk Dalsgårdsvej 2
Region 1 9000 Aalborg
Tage Espersen Snedstedvej 102
Region 2 7752 Snedsted
Bent Bech-Larsen Gajsgårdsvej 24
Region 3 7673 Harboøre
Karl Villumsen Østergade 4
Region 4 boks 255
8100 Århus C
Regner Hansen Fasanvej 53
Region 5 7184 Vandel
Ejner Gubi Hasselvej 13
Region 6 6510 Gram
Gunnar Malmkjær Dejrupvej 7
Region 7 6855 Ovtrup
Arne Greve Kirkevej 15
Region 8 Horne
5600 fåborg
Jesper jensen Fynsvej 4
Region 9 4270 Høng
Finn Watson Elverdalen 27
Region 10 4700 Næstved
48
Tlf.: 98 10 16 46
e-mail: slyk@stofanet.dk
Tlf.: 97 93 14 29
e-mail: te@post.cybercity.dk
Tlf.: 97 83 48 62
Mobil: 21 49 48 62
e-mail: fam.bech-larsen@post.tele.dk
Tlf.: 86 26 18 27
kv@aarhus.advodan.dk
Tlf.: 75 88 55 94
Tlf.: 74 82 27 91
Mobil: 40 50 63 41
e-mail: e.gubi@grambynet.dk
Tlf.: 75 25 11 87
e-mail: g.malmkjær@mail.dk
Tlf.: 62 60 19 22
Mobil: 30 59 38 22
e-mail: arne.greve@privat.dk
Tlf.: 58 85 24 50
Mobil: 26 83 23 50
e-mail: hunter@jensen.tdcadsl.dk
Tlf.: 53 73 70 34
e-mail:fpwatson@mail1.stofanet.dk

Karsten Nielsen Hovedvejen 71
Region 11 Rorup
4320 Lejre
Per Skalshøj Uglens Kvarter 2A
Region 12 2620 Albertslund
Jesper Rørbæk Horserødvej 4 B
Region 13 Horserød
3000 Helsingør
Tonni Koefoed Larsen Askeløkkevej 6
Region 14 “Pilevang”
3720 Åkirkeby
49
Tlf.: 46 43 75 36
e-mail: karstenbonielsen@mail.dk
Tlf.: 43 64 35 32
e-mail: reg12skals@hotmail.com
Tlf.: 49 75 00 25
Mobil: 22 30 00 25
e-mail: jr@jagtnaturligvis.dk
Tlf.: 56 97 75 45
e-mail: pilevang@post11.tele.dk

Kredsformænd
i Danmarks Jægerforbund
Hans K. Nielsen Frodesgade 12
Region 1 9700 Brønderslev
Kreds 1
Jørgen Balser Jakobsen Romdrupvej 2
Region 1 9270 Klarup
Kreds 2
Leif Sig Kristensen Syrenvej 12
Region 4 Saksild
Kreds 8 8300 Odder
John F. Pedersen Gl. Horsensvej 214
Region 4 8660 Skanderborg
Kreds 9
Søren Skovbo Sørensen Jupitervej 27
Region 4 8370 Hadsten
Kreds 10
Niels Jørgen Nielsen Vendsysselvej 8
Region 4 8900 Randers
Kreds 11
H.O. Tørnæs Petersen Bjergbyvej 13
Region 5 6000 Kolding
Kreds 12
Leif M. Jensen Kirkehøjvej 8
Region 5 Thyregod
Kreds 13 7323 Give
Finn Krogh Palsgårdvej 11
Region 5 Boest
Kreds 14 8766 Nr. Snede
50
Tlf.: 98 80 17 90
Tlf.: 98 38 99 66
Mobil: 20 14 17 90
e-mail: hanskirkelundnielsen@hotmail.com
Tlf.: 98 32 64 40
Mobil: 22 32 42 40
e-mail: balser@jakobsen.mail.dk
Tlf.: 86 55 83 02
Tlf.: 86 92 64 28
Mobil: 28 60 66 88
e-mail: fuglsig.pedersen@tdcadsl.dk
Tlf.: 86 98 33 68
Mobil: 23 93 33 68
e-mail: skovbo@jagt.dk
Tlf.: 86 43 80 30
Tlf. 75 52 13 61
Tlf. 75 73 46 75
e-mail: jabile@mail.tele.dk
Tlf.: 75 77 10 45
Mobil: 20 33 10 45
e-mail: f_krogh@post10.tele.dk

Jens-Anker Jørgensen Slotsvej 5
Region 6 Iller
Kreds 15 6310 Broager
Lars Lykke Kristensen Bevtoftevej 29
Region 6 6541 Bevtoft
Kreds 16
Gunnar Malmkjær Dejrupvej 7
RFO 6855 Ovtrup
Region 7
Kreds 17
Marianne Andersen Odensevej 24
Region 8 Nr. Søby
Kreds 19 5792 Årslev
Johs. Søberg Hansen Ferritslevvej 33
Region 8 5800 Nyborg
Kreds 20
Arne Greve Kirkevej 15
Region 8 Holme
Kreds 21 5600 Fåborg
Steen L. Thomsen Platanvej 23
Region 8 5400 Bogense
Kreds 22
Jan Skov Jørgensen Knasterhovvej 11
Region 8 Tåsinge
Kreds 23 5700 Svendborg
Ole Hansen Fårevejle Møllevej 23
Region 9 4540 Fårevejle St.
Kreds 24
Torben Olsen Solbjergvej 5
Region 9 4270 Høng
Kreds 25
51
Tlf.: 74 44 90 67
Tlf.: 73 52 15 30
Mobil: 40 63 74 18
Fax: 74 52 12 30
e-mail: larslk@privat.dk
Tlf.: 75 25 11 87
Mobil: 23 93 01 87
e-mail: g.malmkjaer@mail.dk
Tlf.: 65 90 22 20
Fax: 65 90 22 20
e-mail: hukomaa@hotmail.com
Tlf.: 65 31 17 23
Mobil: 21 22 61 02
e-mail: johannes.soeborg@privat.dk
Tlf.: 62 60 19 22
e-mail: arne.greve@privat.dk
Tlf.: 64 81 29 04
Mobil: 28 43 23 86
e-mail: thomsen@stofanet.dk
Tlf.: 62 54 19 61
Mobil: 28 87 84 51
e-mail: jan.skov.joergensen@mail.dk
Tlf.: 59 65 31 92
e-mail: ash@get2net.dk
Tlf.: 58 85 37 14
Mobil: 21 67 10 05
e-mail: t.r.olsen@privat.dk

Ole Kese Størlingevej 17
Region 10 4733 Tappernøje
Kreds 26
Jens Hovmand Lyregaardsvej 4
Region 10 4920 Søllested
Kreds 27
Karsten Nielsen Fynsvej 28
RFO 4600 Køge
Region 11
Kreds 28
Per Skalshøj Uglens Kvarter 2A
RFO 2620 Albertslund
Region 12
Kreds 29
Jesper Rørbæk Horserødvej 4 B
Region 13 Horserød
Kreds 30 3000 Helsingør
Tonni Koefoed Larsen Askeløkkevej 6
RFO “Pilevang”
Region 14 3720 Åkirkeby
Kreds 31
52
Tlf.: 55 56 44 73
Mobil: 21 47 16 61
e-mail: ole.kese@mail.dk
Tlf.: 54 94 16 83
e-mail: jens.hovmand@get2net.dk
Tlf.: 46 43 75 36
Mobil: 22 36 20 05
e-mail: karstenbonielsen@.mail.dk
Tlf.: 43 64 35 32
e-mail: reg12skals@hotmail.com
Tlf.: 49 75 00 25
Mobil: 22 30 00 25
e-mail: jr@jagtnaturligvis.dk
Tlf.: 56 97 75 45
e-mail: pilevang@post11.tele.dk

Aktivitetsudvalget
På hovedbestyrelsesniveau nedsættes der forskellige “aktivitets”-udvalg. Hnn har
en direkte forbindelse/kontakt til personen, der repræsenterer -nn i regionens
aktivitetsudvalg. F.eks.: HU (HB’s hundeudvalg) har direkte forbindelse/kontakt til
den person, der repræsenterer ”hundesiden” i RGA, osv., osv. På regionsniveau
og eventuelt på kredsniveau nedsættes der ét aktivitetsudvalg. Udvalgene har til
opgave at administrere, igangsætte, motivere og fremme aktiviteter, der kan
højne medlemmernes jægerfærdigheder (skydning, hunde, jagtsti, jagthorn osv.).
AKTIVITETERNE kan indtil videre opdeles i følgende emneområder:
Flugtskydning: Beslutning, planlægning og gennemførelse af konkurrencer
på alle niveauer.
Riffelskydning: Beslutning, planlægning, afholdelse af riffelprøver, jagtfeltskydning
samt øvelse i riffelskydning.
Jagtsti: Beslutning, planlægning, koordinering af lands-, regions- og
evt. kredsmesterskaber.
Hunde: Beslutning, planlægning, afholdelse af de forskellige prøver.
Jagthorn: Beslutning, planlægning, afholdelse af de forskellige arrangementer.
Opgavefordeling mellem udvalgene foreslås således:
Hovedbestyrelsens udvalg, Hnn:
• udformer efter direktiver fra HB den overordnede strategi for alle aktiviteter,
herunder prioritering af aktiviteternes økonomiske styring.
• udformer og godkender regler for og vejledning i de forskellige discipliner,
samt udsender/lader fremstille landsdækkende bestemmelser.
• udpeger arrangører af landsdækkende mesterskaber og forestår al administration
(bl.a. ved lokal hjælp) forud for, under og efter gennemførelsen,
herunder fremskaffelse af præmier og uddeling af disse.
Regionsbestyrelsens aktivitetsudvalg, RGA:
• planlægger indenfor regionen alle aktiviteter og koordinerer evt. kredsaktiviteterne.
• forestår regionens mesterskaber.
• afholder eventuelle møder med kredsaktivitetsudvalgene (KRA) med det
formål at motivere og sikre, at der i hver kreds afholdes ønskede aktiviteter.
Evt. møder afholdes, så der inden årets udgang kan foreligge en årsplan
for det følgende år.
• modtager og bearbejder forslag fra KRA til evt. behandling i Hnn.
53

• opretter evt. arkiv og depot for reglementer, materialer til prøvebrug
inden for regionsområdet.
• udpeger ansvarlige ledere og dommere til arrangementer i regionen,
hvor det til et arrangement kræves i henhold til gældende regler.
Kredsbestyrelsens aktivitetsudvalg, KRA:
Udvalgets medlemmer vælges ud fra følgende interesseområder, og de valgte
skal have særlig interesse og særlige kvalifikationer.
Flugtskydning
Kendskab til alle forekommende discipliner og gerne med en dommerlicens.
Riffelskydning
Kendskab til alle forekommende discipliner og kendskab til regler for skydning på
en riffelskydebane og i terræn (felten).
Jagtsti
Kendskab til jagtstiarrangementer og gerne med erfaring i tilrettelæggelse af en
jagtsti.
Hunde
Kendskab til hundearrrangementer og gerne med erfaring i tilrettelæggelse af
disse, meget gerne med dommeruddannelse.
Diverse arrangementer
Kendskab til at arrangere og til et sekretærjob. Personen forestår administrationen
i udvalget.
KRA skal:
• planlægge alle aktiviteter i kredsen, herunder meddele tid og sted til
medlemmerne
• forestå alle aktiviteter i kredsen og løse de opgaver der følger heraf.
• sammen med RGA, bistå alle lokalforeninger i alle spørgsmål vedr. arrangementer,
der er på Danmarks Jægerforbunds program.
• sørge for, at alle spørgsmål og generelle problemer i forbindelse med
lokalforeningers aktiviteter finder de bedst mulige svar og løsninger.
• sørge for at sager af principiel betydning bringes videre til RGA.
• oprette depot for og vedligeholde materiel der skal bruges i forbindelse
med de arrangementer, der er på programmet. Der kan evt. udpeges
ansvarlig person for dette depot.
I de regioner, hvor der ikke i alle kredse er oprettet KRA, er det RGA, der
udfører arbejdet og er ansvarlig.
54

Falkeudvalget
Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem
• Leif L. Engsbye
Stormøllevej 39, 4600 Køge
Tlf.: 23 39 02 56
Mobil: 56 63 13 33
e-mail: lle@jaegerne.dk
Udvalgsmedlemmer
• Frank Skaarup Hansen
Høgholtvej 3, Sønderup, 9541 Suldrup
Tlf.: 98 65 30 87
• Rene Rask Brun
Damhus Boulevard 24, 2610 Rødovre
Tlf.: 36 70 18 05
Mobil. 36 41 82 44
Sekretariat
• Fritz Heje Hansen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 23 (09.00 - 15.30)
Mobil: 40 56 42 00
e-mail: fhh@jaegerne.dk
55

Hundeudvalget
Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem
• Kristian Raunkjær
Brorupvej 7, Valbygaard, 4200 Slagelse
Tlf.: 58 53 37 50 Mobil: 23 93 90 00 e-mail: kr@jaegerne.dk
Udvalgsmedlemmer
• Gert Clausen
Rebildsigvej 4, 6690 Gørding
Tlf.: 75 17 80 17
• Svend Arent Jørgensen
Sønderkær 157, 7190 Billund
Tlf.:75 33 17 60
• Jens Erik Sønderup
Hunderupvej 112, 5230 Odense M
Tlf.: 66 12 03 23
• Harris Jensen
Ramsevej 24, Bøjden Horn, 5600 Fåborg
Tlf.: 62 6015 88
• Jesper Grønlund
Bredgade 8, Ø. Bjerregrav, 8900 Randers
Tlf.: 86 45 47 12
• Jens Paaby
Kaløvej 69, 4862 Guldborg
Tlf.: 54 77 21 07
Medlemmer af Schweisshundeudvalget
• Lars Malver
Elverodvej 57, 5462 Morud
Tlf.: 65 96 44 40
• Kristian Raunkjær
Brorupvej 7, Valbygaard, 4200 Slagelse
Tlf.: 58 53 37 50 Mobil: 23 93 90 00 e-mail: kr@jaegerne.dk
Hundekoordinatorer
• Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet.
Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i 2. sektion af
medlemsbladet Jæger.
Sekretariat
• Fritz Heje Hansen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 23 (09.00 - 15.30)
e-mail: fhh@jaegerne.dk
• Tine Thorndahl Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 24 (09.00 - 15.00)
e-mail: tt@jaegerne.dk
56

Jagthornsudvalget
Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem
• Poul Erik Nielsen
Nyvej 32, 5631 Ebberup
Tlf.: 64 74 16 15
Mobil: 20 83 66 15
e-mail: tm@jaegerne.dk
Udvalgsmedlemmer
• Knud Erik Kristensen - næstformand
Kirsebærvej 28, 7800 Skive
Tlf.: 97 52 78 39
Mobil: 21 21 97 85
• Henning B. Lauersen
Enghaven 54, 6990 Ulfborg
Tlf.: 97 49 25 10
e-mail: henning@vestjyskdesign.dk
• Jens Neve Christiansen
Kalhavevej 41, 7171 Uldum
Tlf.: 75 67 86 85
e-mail: bujnc@horsens.dk
• Niels Kristian Hansen
Rugmarksen 18, 3700 Rønne
Tlf.: 56 95 23 93
Mobil: 21 61 75 22
e-mail: leni@mail.dk
Jagthornskoordinatorer
• Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet.
Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i 2. sektion af
medlemsbladet Jæger.
Sekretariat
• Anita Moen
Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 26 (09.00 - 15.30)
e-mail: am@jaegerne.dk
57

Jagtlovs- og vedtægtsudvalget
Formand for udvalget – Hovedbestyrelsesmedlem
• Jørgen Damgaard
Nygade 2, 4700 Næstved
Tlf.: 55 72 02 84
Mobil: 23 93 02 84
e-mail: jd@jaegerne.dk
Udvalgsmedlem – Hovedbestyrelsesmedlem
• Tonny Rasmussen
Vesterbygdvej 6, 3650 Ølstykke
Tlf.: 60 25 54 07
Udvalgsmedlemmer
• Jens Anker Jørgensen
Slotsvej 5, iller, 6310 Broager
Tlf.: 74 44 90 67
• Ejgil Ejbye
Kirkebyvej 113, 6900 skjern
Tlf.: 97 36 90 98
Mobil: 23 45 83 28
• Kristian Stenkjær
Sønderskovvej 1, Rudegård, 4862 Guldborg
Tlf.: 54 45 31 31
e-mail: herregaardsjaegeren@get2net.dk
• Flemming Strange
Sakshøj 46, Sundby, 4800 Nykøbing F
Tlf.: 54 85 19 60
Mobil: 51 20 71 45
e-mail: flemming.strange@mail.tele.dk
Sekretariat
• Lene Føns Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 14 (09.00 -15.30)
e-mail: lf@jaegerne.dk
58

Jagtstiudvalget
Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem
• Torben Bagh
Sønderbakken 19, Glud, 8700 Horsens
Tlf.: 75 68 40 24
Mobil: 40 36 75 75
e-mail: tb@jaegerne.dk
Udvalgsmedlemmer
• Børge Larsen
Blommevænget 314, 8300 Odder
Tlf.: 86 55 88 40
• Carl Peder Greve
Egensevej 50, Ollerup, 5762 Vester Skerninge
Tlf.: 62 24 22 51
Mobil: 40 16 52 51
• Arne Bech-Jensen
Humlebækvej 2, 4600 Køge
Tlf.: 56 65 85 70
e-mail: wabj@mail.tele.dk
• Ulrik Baunsgård
Birkebækparken 11, 7260 Sønder-Omme
Tlf.: 75 34 87 37
e-mail: gitg@tiscali.dk
Jagtstikoordinatorer
• Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet.
Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i 2. sektion af
medlemsbladet Jæger.
Sekretariat
• Anita Moen
Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 26 (09.00 -15.30)
e-mail: am@jaegerne.dk
59

Kommunikationsudvalget
Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem
• Norbert F. Veje Ravnsbæk
Pingvigvej 1, Ulfborg Kirkeby, 6990 Ulfborg
Tlf.: 97 49 28 81
Mobil: 97 48 11 45
e-mail: nr@vembreolen.dk
Hovedbestyrelsesmedlem
• Leif L. Engsbye
Stormøllevej 39, 4600 Køge
Tlf.: 23 39 02 56
Mobiil: 56 63 13 33
e-mail: lle@jaegerne.dk
Udvalgsmedlemmer
• Niels Laustsen
Grønnegade 5 B, Strandby, 9640 Farsø
Tlf.: 98 63 63 46
• Ejner Gubi
Hasselvej 13, 6510 Gram
Tlf.: 74 82 27 91
Mobil: 40 50 63 41
e-mail: e.gubi@grambynet.dk
Sekretariat
• Stig Tjellegaard Møller
Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 40
Mobil: 40 95 05 40
e-mail: stm@jaegerne.dk
• Jens E. Perto
Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 52
Mobil: 23 93 00 57
e-mail: jp@jaegerne.dk
60

Kursus- og uddannelsesudvalget
Formand for udvalget – Hovedbestyrelsesmedlem
• Hans Christian Fuglsang
Nygårdsparken 46, 6740 Bramming.
Tlf.: 75 17 41 43 Mobil: 40 14 99 79 Fax: 75 17 48 13
e-mail: hcf@jaegerne.dk
Udvalgsmedlem – Hovedbestyrelsesmedlem
• Arne Holten
Wiedersvej 11, 2791 Dragør
Tlf/fax.: 32 53 09 10 Mobil: 21 75 86 06 Arb.: 21 70 17 60
e-mail: ah@jaegerne.dk
Udvalgsmedlemmer
• Kristian Slyk (underviserne og regionerne)
Dalsgårdsvej 2, 9000 Ålborg
Tlf.: 98 10 16 46
e-mail: slyk@stofanet.dk
• Kristian Stenkjær (repræsentant for Danske Herregaardsjægere)
Sønderskovvej 1, Rudegård, 4862 Guldborg
Tlf.: 54 45 31 31
e-mail: herregaardsjaegeren@get2net.dk
• Niels Henrik Jacobsen (kursuskoordinator)
Stubbevang 1, 3400 Hillerød
Tlf.: 48 26 75 02 Mobil: 33 63 24 46
e-mail: niels@mail.teke.dk
• Bo Jung (Skov og Landskab, Centerbestyrelsen)
Bonderupvej 148, 4370 Store Merløse
Tlf.: 57 80 12 12, Mobil: 21 20 82 12
e-mail: bo@bojung.dk
• Uffe Laursen (Skov- og Naturstyrelsen, Fusingø Statsskovdistrikt)
Vasevej 7
8900 Randers
Tlf.: 86 45 45 00
e-mail: jbc@sns.dk
Kursuskoordinatorer
• Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet.
Oversigten over koordinatorer findes i 2. sektionen af medlemsbladet
Jæger.
Sekretariat:
• Niels Søndergaard
Danmarks Jægerforbund, Kalø
Vildtforvaltningsskolen, Molsvej 34, 8410 Rønde
Tlf.: 87 97 06 02
e-mail: ns@jaegerne.dk
61

Nyjægerudvalget
Formand for udvalget – Hovedbestyrelsesmedlem
• Tage Madsen
Østervangs Allé 21, 8963 Auning
Tlf.: 86 48 34 04
Mobil: 23 93 34 04
e-mail: tm@jaegerne.dk
Næstformand for udvalget – Hovedbestyrelsesmedlem
• Torben Bagh
Sønderbakken 19, Glud, 8700 Horsens
Tlf.: 75 68 40 24
Mobil: 40 36 75 75
e-mail: tb@jaegerne.dk
Udvalgsmedlemmer
• Henning Svoldgaard Nielsen
Granvej 29, Frederiks, 7470 Karup
Tlf.: 86 66 24 08
• Ole Rygaard
Koglevej 11, Uggelhuse, 8900 Randers
Tlf.: 86 49 54 35
• Per Skalshøj
Uglens Kvarter 2A, 2620 Albertslund
Tlf.: 43 64 35 32
e-mail: reg12skal@hotmail.com
Sekretariat
• Niels Kanstrup
Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 87 91 06 06 (09:00 - 15:30)
e-mail: nk@jaegerne.dk
• Jytte Harder
Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 87 91 06 42 (09:00 - 15:30)
e-mail: jh@jaegerne.dk
62

Skydeudvalget
(riffel og flugtskydning)
Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem
• Kurt B. Pedersen
Ulvedalsvej 44, Haurdal, 7470 Karup J
Tlf.: 86 66 16 06 Mobil: 23 93 01 16
e-mail: kbp@jaegerne.dk
Riffeludvalgsmedlemmer
• Kristian Tornvig Christensen
Tornvigvej 10, Arnborg, 7400 Herning
Tlf.: 97 18 14 04 Mobil: 23 45 05 81
• Max Elbæk (ungdomsmedlem)
Lundtoftegårdsvej 101, 1. th., 2800 Lyngby,
Tlf.: 45 87 11 08 Mobil: 26 60 78 25
• Esben Rand Andersen
Køstrupvej 5, Køstrup, 5464 Brenderup Fyn
Tlf.: 66 11 85 08 Mobil: 21 90 87 36
Riffelkoordinatorer
• Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet.
Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i medlemsbladet
Jæger.
Flugtskydningsudvalgsmedlemmer
• Lars Kolling
Nymarksvej 109, 8340 Malling
Tlf.: 86 93 26 01 Mobil: 40 21 60 66
• Hans Jørgen Pedersen
Stenvænget 14, 2640 Hedehusene,
Tlf.: 46 56 43 55 Mobil: 23 68 67 66
• Gunnar Bennedsen
Nyvang 21, 6052 Viuf
Tlf.: 75 56 15 07 Mobil: 23 31 77 22
Flugtskydningskoordinatorer
• Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet.
Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i 2. sektion af medlemsbladet
Jæger.
Sekretariat
• Claus Sætter-Lassen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 21 (09.00 - 15.30)
e-mail: csl@jaegerne.dk
• Leif Thomassen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 36 73 05 22 (09.00 - 15.30)
e-mail: lt@jaegerne.dk
63

Strand- og havjagtsudvalget
Formand for udvalget – Hovedbestyrelsesmedlem
• Per Clausen
Skrænten 44, 4300 Holbæk
Tlf.: 59 43 24 14
Mobil: 26 15 24 14
e-mail: pc@jaegerne.dk
Udvalgsmedlemmer
• Bent Bech-Larsen
Gajsgårdsvej 24, 7673 Harboøre
Tlf.: 97 83 48 62
Mobil: 21 49 48 62
e-mail: fam.bech-larsen@post.tele.dk
• Torben Pedersen
Gersøvej 64, Gersø, 5450 Otterup
Tlf.: 64 82 27 29
Mobil: 20 40 66 29
e-mail: jhn@jaegerne.dk
• Mogens Raae
Slotsporten 6, 4800 Nykøbing F
Tlf.: 54 85 09 99
Mobil: 20 13 79 97
e-mail: mogens.raae@mail.dk
• Frank Conradsen
Stadionvej 20, 3390 Hundested
Tlf.: 47 98 02 05
Mobil: 20 87 61 05
e-mail: franckconradsen@jubiimail.dk
64

Vildtforvaltningsudvalget
Formand for udvalget – Hovedbestyrelsesmedlem
• Kristian Raunkjær
Brorupvej 7, valbygaard, 4200 Slagelse
Tlf.: 58 53 37 50
Mobil: 23 93 90 00
e-mail: kr@jaegerne.dk
Næstformand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem
• Jens Hangaard Nielsen
Havnbjergvej 4, Oksbøl, 6430 Nordborg
Tlf.: 74 45 35 68
Mobil: 40 58 64 58
e-mail: jhn@jaegerne.dk
Udvalgsmedlem - Hovedbestyrelsesmedlem
• Tonny Rasmussen
Vesterbygdvej 6, 3650 Ølstykke
Tlf.: 60 25 54 07
e-mail: tr@jaegerne.dk
Sekretariat
• Niels Kanstrup
Danmarks Jægerforbunds hovedkontor
Tlf.: 87 91 06 06
e-mail: nk@jaegerne.dk
65

Økonomiudvalget
Formand for udvalget – Hovedbestyrelsesmedlem
• Kristian Raunkjær
Brorupvej 7, valbygaard, 4200 Slagelse
Tlf.: 58 53 37 50
Mobil: 23 93 90 00
e-mail: kr@jaegerne.dk
Næstformand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem
• Jens Hangaard Nielsen
Havnbjergvej 4, Oksbøl, 6430 Nordborg
Tlf.: 74 45 35 68
Mobil: 40 58 64 58
e-mail: jhn@jaegerne.dk
Udvalgsmedlemmer - Hovedbestyrelsesmedlemmer
• Knud Knudsen
Bakkevej 10 A, Als, 9560 Hadsund
Tlf.: 98 58 14 64
Mobil: 20 19 21 08
e-mail: kk@jaegerne.dk
• Arne Holten
Wiedersvej 11, 2791 Dragør
Tlf.: 32 53 09 10
Mobil: 21 75 86 06
ah@jaegerne.dk
• Kaj Haagensen
Bellebakken 18, 3790 Hasle
Tlf.: 56 96 43 83
Mobil: 40 16 33 83
e-mail: khaa@jaegerne.dk
66

Andre udvalg mv.
Dansk Jagtforsikring Kristian Raunkjær
Torben Bagh
Friluftsrådet Jens Hangaard Nielsen
Naturprisen Knud Knudsen
Nordisk Jægersamvirke Kristian Raunkjær
Jens Hangaard Nielsen
Sponsoreringsudvalg Kristian Raunkjær
Jørgen Damgaard
Marcell Thirstrup
Vildtforvaltningsrådet Kristian Raunkjær
Suppl.: Jens Hangaard Nielsen
HB-medlemmerne er fremhævet.
67

Danmarks Jægerforbunds
Hædersbevisninger
Danmarks Jægerforbunds hædersbevisninger gives for en særligt påskønnelsesværdig
indsats på det jagtfaglige, det jagtpolitiske eller det jagtorganisatoriske
område.
Indsatsen skal (også) være udført i Danmarks Jægerforbunds levetid, og modtageren
skal, ud over at opfylde de specielle kriterier, i almindelighed være anset
for en værdig repræsentant for den danske jægerstand.
Hædersbevisningerne omfatter:
• Æresmedlemskab
• Aktivitetstegn
• Hæderstegn
• Guldemblem
For hver hædersbevisning er nedenfor angivet tildelingskriterierne og fremgangsmåde
ved indstilling, afgørelse og overrækkelse.
Tildelingskriterierne forsøger at tage to hensyn:
Det ene er ”indsatsområdet”, er indsatsen udøvet lokalt, regionalt eller landsdækkende?
Det andet er ”indsatstype”, er indsatsen lang og tro tjeneste eller en
særlig præstation på et bestemt felt?
Alle hædersbevisningerne består af et emblem og et diplom, som rekvireres hos
Danmarks Jægerforbund. Emblemerne varierer i metal og farve.
Disse regler gælder fra 1. januar 1996 og erstatter de hidtil gældende regler for
hædersbevisninger i Danmarks Jægerforbund.
Æresmedlemskab
1. Æresmedlemskab af en jagtforening kan tildeles:
a) Forhenværende medlemmer af bestyrelse og udvalg, som har udført et
langvarigt, loyalt og solidt organisationsarbejde for foreningen.
b) Almindelige medlemmer af foreningen, som gennem lang tid ved særlig
indsats eller ved deres jagtudøvelse og deltagelse i foreningens liv har vist
sig som en særlig brav og eksemplarisk jæger.
c) Personer uden for foreningen, som ved deres aktive længerevarende indsats
har haft en stor og særlig betydning for foreningen.
68

2. Æresmedlemskabet består af et emblem, et diplom og et gratis, livsvarigt
æresmedlemskort til foreningen – og dermed til Danmarks Jægerforbund.
3. Udnævnelsen afgøres af foreningens bestyrelse.
4. Udnævnelsen foretages så vidt muligt af foreningens formand på foreningens
generalforsamling eller ved anden tilsvarende, passende lejlighed.
5. For at bevare ”værdien” af et æresmedlemskab bør der normalt gå nogle
år mellem hver udnævnelse.
Aktivitetstegn
1. Aktivitetstegnet kan tildeles:
Ethvert nuværende eller tidligere medlem af Danmarks Jægerforbund, som har
udført en særlig stor og dygtig jagtfaglig indsats til glæde for en større kreds af
jægere.
2. Aktivitetstegnet består af et emblem og et diplom.
3. Tildelingen afgøres af det stedlige hovedbestyrelsesmedlem efter indstilling
fra kreds- eller regionsformanden.
4. Tildelingen foretages af det stedlige hovedbestyrelsesmedlem eller en af
ham bemyndiget tillidsperson på et kreds- eller regionsmøde eller ved tilsvarende,
passende lejlighed.
5. For at bevare ”værdien” af et aktivitetstegn bør der normalt ikke uddeles
mere end 3-4 aktivitetstegn i gennemsnit pr. region pr. år.
Hæderstegn
1. Hæderstegnet kan tildeles:
a) Forhenværende bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i kredse, regioner og
hovedbestyrelse.
b) Forhenværende koordinatorer, kontaktpersoner, instruktører, dommere
og andre tillidsfolk i kredse og regioner, som har udført et længerevarende,
bemærkelsesværdigt, loyalt og solidt organisationsarbejde for kredsen,
regionen eller forbundet.
c) Andre personer, der har udført et længerevarende og engagementfyldt
arbejde til fremme af jagtsagen lokalt, regionalt eller på landsplan.
2. Hæderstegnet består af et emblem og et diplom.
3. Tildelingen afgøres af hovedbestyrelsen efter indstilling fra en kredsformand,
en regionsformand eller et hovedbestyrelsesmedlem.
69

4. Tildelingen foretages:
a) På kredsniveau af hovedbestyrelsesmedlemmet på kredsmødet
b) På regionsniveau af Danmarks Jægerforbunds formand på regionsmødet
c) På hovedbestyrelsesniveau af Danmarks Jægerforbunds formand på
repræsentantskabsmødet
d) Uddeling af hæderstegn til personer uden for tillidsmandskorpset sker i
forbindelse med et relevant arrangement.
5. For at bevare ”værdien” af et hæderstegn bør der normalt ikke uddeles
mere end et hæderstegn i gennemsnit pr. niveau pr. år.
Guldemblem
1. Guldemblemet kan tildeles:
Enhver jæger eller ikke-jæger, medlem eller ikke-medlem, men dog fortrinsvis en
jæger, som har ydet en helt usædvanlig og betydningsfuld jagtorganisatorisk eller
jagtpolitisk indsats til væsentlig gavn for jagten i Danmark eller Skandinavien.
2. Guldemblemet består af et emblem og et diplom.
3. Tildelingen afgøres af hovedbestyrelsen på eget initiativ eller efter indstilling
fra en kreds- eller regionsformand.
4. Tildelingen foretages af Danmarks Jægerforbunds formand på et repræsentantskabsmøde
eller ved en anden tilsvarende passende lejlighed.
5. For at bevare ”værdien” af guldemblemet, bør der normalt ikke uddeles
mere end ét guldemblem i gennemsnit pr. år.
70

Instruks for koordinatorer
Koordinatoren skal varetage regionens interesse ved at tage initiativ til nye og
gennemførte kendte aktiviteter på en professionel måde, for herigennem at imødekomme
medlemmernes behov og øge antallet i Danmarks Jægerforbund.
Koordinatoren er udpeget af regionsbestyrelsen.
Flugtskydningskoordinator
Friluftsrådskoordinator
Hundekoordinator
Jagthornskoordinator
Jagtstikoordinator
Kursuskoordinator
Læplantningskoordinator
Nyjægerkoordinator
Pressekoordinator
Riffelkoordinator
Schweisshundekoordinator
Strand- og havjagtskoordinator
Derudover er der udpeget medlemmer til Friluftsrådet, grønne råd,
Læplantningsudvalget og eventuelt andre udvalg.
1 Koordinatorerne skal være kontaktled mellem regionen og hovedbestyrelsens
udvalg.
2 Koordinatorerne skal sammen med regionens fagudvalg arbejde for, at
der i regionen er størst mulig dækning af aktiviteter.
3 Koordinatorerne skal, ved jævnlig kontakt til lokale jagtforeninger og
kredse i regionen, arbejde for at fremme interessen for lokale aktiviteter.
4 Koordinatorerne skal ved at motivere jagtforeninger og kredse altid sørge
for, at der i regionen er det fornødne antal uddannede instruktører til
brug ved jagtforeningernes aktiviteter, og i samarbejde med kursuskoordinatoren
sørge for, at der i regionen bliver afholdt instruktørkurser, når
der er behov for det.
5 Koordinatorerne har ansvaret for, at regionens aktiviteter bliver afholdt,
og gennemføres i henhold til de bestemmelser, der fastsættes af hovedbestyrelsens
fagudvalg.
6 Koordinatorerne sender efter afholdt møde/aktivitet en aktivitetsrapport
og/eller mødereferat til regionsformanden, så hurtigt som muligt.
7 Koordinatorerne skal hjælpe hovedbestyrelsens fagudvalg med praktiske
opgaver, hvis/når der i regionen afholdes arrangementer af Danmarks
Jægerforbund.
71

8 Koordinatorerne skal til enhver tid arbejde efter regler, der er fastsat for
Danmarks Jægerforbunds aktiviteter.
9 Koordinatorerne skal løbende holde sig orienteret bl.a. ved deltagelse i et
årligt møde afholdt af hovedbestyrelsens fagudvalg, samt to årlige møder
afholdt af regionen (evt. januar og juli).
10 Koordinatorerne deltager i det årlige regionsmøde og skal supplere regionsformanden
og hovedbestyrelsesmedlemmet med besvarelsen af
eventuelle spørgsmål vedrørende aktiviteter i henholdsvis region og på
landsplan.
11 Udgifter, der afholdes i egenskab af koordinator, refunderes i henhold til
regionens instrukser herfor.
12 Koordinatorerne skal sørge for, at alle i hans/hendes udvalg er orienteret
om alle regler og retningslinier, der vedrører udvalgets arbejde.
72

Model til en
JAGTLEJEKONTRAKT
73

Kære medlem
Vedr.: Model til en JAGTLEJEKONTRAKT
En jagtlejekontrakts indhold afhænger af de lokale forhold og parternes ønsker,
men der er en række problemer, som næsten altid er og bør være løst og formuleret
på en bestemt måde.
Desuden er der en del problemer, som erfaringsmæssigt kan løses på flere lige
gode måder.
Denne model er udformet som en typisk jagtlejekontrakt med en række standardløsninger
og formuleringer.
For nogle emner er der angivet alternative løsninger, som parterne må vælge
imellem og nogle emner er måske slet ikke relevante i den konkrete situation.
Modellen skal derfor i lige så høj grad betragtes som en huskeliste over spørgsmål,
som parterne skal afklare.
Hvis modellen giver anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Danmarks Jægerforbunds sekretariat.
Med venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Marcell Thirstrup
Direktør
74

Mellem
navn ..... adresse ..... telefonnr. .....
som har brugsretten/er ejer af ejendommen matr.nr. .....
beliggende på adressen .....
i det følgende betegnet udlejeren, og
navn ..... adresse ..... telefonnr. .....
cpr.nr. .....
som lejer, i det følgende betegnet lejeren, er dags dato indgået følgende
JAGTLEJEKONTRAKT
§ 1 Udlejeren udlejer til lejeren jagtretten på ovennævnte ejendom/en del af
ovennævnte ejendom.
Lejemålet omfatter:
.....
.....
Kort over det lejede areal er vedhæftet denne kontrakt som bilag.
§ 2 Administrationen af denne lejekontrakt er af udlejer overladt til
navn ..... adresse ..... telefonnr. .....
Administrator kan udøve enhver udlejerbeføjelse i henhold til denne kontrakt,
herunder modtage enhver meddelelse på udlejers vegne.
Lejerne har udpeget
navn ..... adresse ..... telefonnr. .....
til på lejernes vegne at forhandle med udlejeren/udlejerens repræsentant, således
at han/hun inden for kontraktens rammer kan forpligte de øvrige jagtlejere, og
således at han/hun kan modtage bindende meddelelse fra udlejer på alle lejeres
vegne.
§ 3 Lejeren forpligter sig til at drive jagten forsvarligt og hensynsfuldt og
under iagttagelse af lov om jagt og vildtforvaltning, de af Vildtforvaltningsrådet
udarbejdede jagtetiske regler samt de forskrifter, der i øvrigt udstedes i medfør af
lovgivningen.
75

§ 4 Stk 1. Lejemålet træder i kraft den .....
og vedvarer for en ..... årig periode (maks. 30 år) indtil den .....
hvor det ophører uden yderligere varsel.
Stk. 2. En eventuel forlængelse af lejemålet skal være aftalt skriftligt senest 6
måneder før kontraktens udløb.
Stk. 3. Lejemålet er i lejeperioden uopsigeligt fra begge parters side, bortset fra
tilfælde af misligholdelse.
Alternativt: Lejemålet træder i kraft den ..... og vedvarer indtil det fra en af parternes
side opsiges med ..... måneders skriftlig varsel til ophør ved udgangen af
en januar måned, idet lejemålet dog ophører uden opsigelse, når det har været i
kraft i ..... år (maks 30 år).
Stk. 4. Såfremt en part misligholder sine forpligtelser efter denne kontrakt og
ikke senest 14 dage efter skriftlig påkrav retter misligholdelsen, er den anden part
berettiget til uden varsel af ophæve kontrakten.
Forudbetalt jagtleje tilbagebetales af udlejer med fradrag af eventuelt tab, som
lejers misligholdelse har påført ham.
Tab som lejer lider ved udlejers misligholdelse, skal erstattes af udlejer i henhold
til separat opgørelse.
Stk. 5. Lejemålet forbliver bestående, uanset om det lejede areal eller dele af det
overgår til en ny ejer.
Alternativt: Ved ejerskifte, der berører det lejede areal eller ved udlejers død,
kan lejemålet uanset eventuel uopsigelighed opsiges af begge parter med 6
måneders skriftligt varsel til ophør ved udgangen af en januar måned.
Eventuel tilbagebetaling af forudbetalt leje sker efter reglerne i § 8, stk. 3.
Stk. 6. Lejeren har ret til at få nærværende kontrakt tinglyst på ejendommen
med respekt af de i forvejen på ejendommen tinglyste servitutter og panthæftelser,
hvorom henvises til ejendommens blad i tingbogen. Tinglysningen skal ikke
være til hinder for fremtidig yderligere belåning.
De med tinglysningen forbundne omkostninger betales af lejeren.
§ 5 Stk. 1. Lejeren har ikke ret til fremleje.
Alternativt: Lejeren har ret til fremleje på følgende vilkår:
.....
.....
§ 6 Lejeren har ret til at overdrage jagtlejemålet til anden lejer, hvorimod
udlejer ikke kan rejse berettiget indsigelse.
Alternativt: Lejeren har ikke ret til at overdrage jagtlejemålet til andre.
§ 7 Stk. 1 Lejeren er berettiget til at medtage et rimeligt antal gæster på jagt.
76

Stk. 2 Medmindre andet er aftalt, har lejeren pligt til at meddele udlejeren, hvis
lejeren ikke selv deltager i en jagt. Deltager lejeren ikke selv i en jagt, er lejeren
forpligtet til at udpege en jagtansvarlig for den pågældende jagtdag og meddele
udlejeren, hvem der er udpeget som jagtansvarlig.
Stk. 3 Lejemålet må optage indtil ..... konsortiemedlemmer/medinteressenter i
lejemålet.
Konsortiemedlemmerne/medinteressenterne skal godkendes af udlejeren.
Stk. 4. I tilfælde af lejerens død eller frivillige udtræden i henhold til kontrakten
indtræder følgende konsortiemedlemmer/medinteressenter (navn og adresse):
.....
.....
som lejer i den resterende del af lejeperioden, ligesom der kan optages et af udlejeren
godkendt nyt konsortiemedlem/medinteressent.
I tilfælde af, at der ingen aftale foreligger om lejemålets overtagelse, ophører
lejemålet med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet/den frivillige udtræden
har fundet sted. Udlejeren godtgør boet eller lejeren den på ophørstidspunktet
forudbetalte leje.
Stk. 5. Der påhviler konsortiemedlemmerne/medinteressenterne samme pligter
og rettigheder som lejeren. Men det er lejeren alene, der hæfter for jagtlejen og
de øvrige lejeren påhvilende forpligtelser i henhold til denne kontrakt.
Stk. 6. Det påhviler lejeren at gøre konsortiemedlemmerne/medinteressenterne
bekendt med kontraktens indhold.
Stk. 7. Det påhviler lejeren - så vidt muligt inden hver jagtsæsons begyndelse
- at meddele udlejeren datoerne for større jagters afholdelse.
§ 8 Stk. 1. Jagtlejen er fast i hele lejeperioden og udgør kr. .....
Skriver .....
pr. måned/kvartal/år.
Jagtlejen erlægges således:
Ved kontraktens underskrift betales kr. .....
for perioden .....
Derefter erlægges kr. ..... forud
hver den .....
Alternativt:
Jagtlejen udgør kr. .....
77

skriver .....
pr. måned/kvartal år
med et tillæg af kr. ..... for hvert hele point,
Nettoprisindekset (januar 20 = ..... point)
overstiger ..... point.
Jagtlejen erlægges således:
Ved kontraktens underskrift betales .....
for perioden .....
Derefter erlægges kr. ..... + nettoprisindekset (der beregnes efter det forud for
forfaldsdagen sidst offentliggjorte nettoprisindeks)
forud hver den .....
Stk. 2. Såfremt betalingen af jagtlejen helt eller delvis udebliver til forfaldsdagen
og ikke betales senest 14 dage efter, at udlejers skriftlige påkrav er kommet frem
til lejeren, er udlejeren berettiget til at ophæve kontrakten uden yderligere varsel,
såfremt dette er angivet i påkravet.
Udlejeren er forpligtet til samtidig at underrette konsortiemedlemmer/medinteressenter
skriftligt om påkravet og om den eventuelle påfølgende ophævelse af
kontrakten.
Stk. 3. I tilfælde af, at der skal ske tilbagebetaling af forudbetalt leje opgøres
værdien af tilbagebetalingsperioden ud fra dennes jagtlige værdi i forhold til et
helt års jagtleje.
Stk. 4. Nedlagt vildt tilfalder lejeren.
Stk. 5. Vildt, nedlagt af andre end lejeren i henhold til de til enhver tid gældende
regler om vildtskader, tilfalder lejeren.
§ 9 Stk. 1. Lejeren må ikke foretage nogen foranstaltning, der kan være til
hinder eller ulempe for ejendommens drift.
Stk. 2. Opstilling af faste skjul og/eller skydeplatforme og/eller indretning af
kunstige rævegrave eller andre permanente indretninger kan kun ske med udlejerens
godkendelse og under iagttagelse af lovgivningen.
Opstillinger og indretninger, der kræver myndighedernes tilladelse, må ikke
iværksættes, før tilladelse foreligger.
Stk. 3. Når der jages inden for kulturhegn eller anden hegning, skal al færdsel
ind og ud af området ske gennem låger, led eller stenter, der straks skal lukkes
efter passage.
Stk. 4. Udlejeren er til enhver tid berettiget til at foretage eller lade foretage
78

arbejde på de udlejede arealer under rimelig hensyntagen til lejerens jagtinteresser.
Hvis udlejeren foretager driftsmæssige dispositioner, der væsentligt forringer
jagtforholdene, skal dette medføre en reduktion af jagtlejen.
Stk. 5. Parterne er enige om gensidig underretning om ulovlig jagt eller færdsel
på det lejede areal og så vidt muligt at underrette hinanden om, hvem der har
begået de nævnte overtrædelser.
Stk. 6. Parterne er enige om gensidigt at være hinanden behjælpelige med
håndhævelse af mark- og vejfredlovens bestemmelser om omstrejfende hunde
og katte.
§ 10 Stk. 1. Lejeren er pligtig at opretholde en vildtbestand, der i det væsentligste
er mindst af samme størrelse, som ved lejemålets begyndelse, dvs. han skal
drive jagten på sædvanlig forsvarlig vis.
Stk. 2. Indfangning af vildt til salg eller udsætning andetsteds må kun finde sted
med udlejerens samtykke og i henhold til gældende lovgivning.
Stk. 3. Lejeren kan/skal udlægge foder i fornødent omfang på de mellem lejer
og udlejer aftalte foderpladser.
Foder kan leveres af udlejer til nærmere aftalt pris. Købes foder et andet sted,
skal dette være garanteret frit for flyvehavre.
Stk. 4. Lejeren må årligt udsætte:
..... stk. fasaner
..... stk. agerhøns
..... stk. gråænder.
Udsætning skal ske i henhold til gældende lovgivning.
Alternativt:
Lejeren må ikke udsætte vildt.
Stk. 5. Parterne er enige om løbende at forbedre arealets vildtbiotop gennem
revirforbedring og revirpleje på nærmere aftalte måder.
Foreløbig er følgende forbedring/pleje aftalt til udførelse senest den /
.....
.....
Omkostningerne til den aftalte forbedring/pleje afholdes af udlejeren.
Alternativ A:
Lejeren afholder alle omkostninger til den aftalte etablering/pleje. Omkostningerne
opgøres på grundlag af dokumenterede udgifter til indkøb af planter, frø,
andre materialer, leje af nødvendige maskiner og medgåede arbejdstimer.
79

Hvis summen af lejerens omkostninger ved lejemålets ophør - uanset årsagen til
ophøret - udgør mere end sidste års jagtleje, er lejeren berettiget til delvis
dækning af sine omkostninger. Medmindre andet er aftalt, udgør lejerens delvise
dækning for afholdte omkostninger summen af disse omkostninger med fradrag
af 1/10 af disse for hvert år, hvori lejeren har haft nytte af den aftalte forbedring/pleje.
Godtgørelsen forfalder samtidig med lejerens sidste betaling af jagtleje eller ved
udlejerens misligholdelse af lejemålet efter sidste lejebetaling ved lejemålets
ophævelse.
Alternativ B:
Lejeren afholder omkostninger til planter, frø og eventuelt andre materialer.
Udlejeren afholder omkostninger til arbejdets udførelse.
Stk. 6. Forbedringen/plejen kan/skal ske i samråd med den stedlige vildtkonsulent
eller anden sagkyndig person.
Stk. 7. Ved forbedring/pleje, der i henhold til gældende love og bestemmelser
kræver myndighedsgodkendelse, indhentes denne godkendelse af den part, der
udfører arbejdet, og forbedringen/plejen må ikke iværksættes, før godkendelse
foreligger.
Stk. 8. Udlejeren bemyndiger lejeren til at foretage regulering af vildt i henhold
til de til enhver tid gældende regler om regulering af vildt i forbindelse med
vildtskader.
§ 11 Stk. 1 Udlejeren udøver den myndighed, der i henhold til de til enhver
tid gældende regler gælder for almenhedens færdsel og ophold på de lejede arealer,
og således at retten til at forbyde færdsel og ophold på de dage, hvor der
afholdes selskabsjagt, tilkommer lejeren.
Stk. 2. Udlejeren sikrer, at tilladelse til orienteringsløb eller anden organiseret
færdsel på de arealer, der er omfattet af lejemålet planlægges således, at vildtet
ikke skades unødigt.
Udlejeren er forpligtet til at give lejeren meddelelse om større arrangementers
afholdelse, f.eks. naturvandringer, åbent hus i forbindelse med skovens dag,
brændesamling og lignende.
§ 12 Såfremt udlejeren uretmæssigt ophæver denne kontrakt i kontraktperioden
skal udlejer til lejeren betale en konventionalbod på ..... kr. samt erstatning
efter dansk rets almindelige regler.
§ 13 Enhver uoverensstemmelse mellem udlejeren og lejeren, som ikke kan
bilægges gennem forhandling mellem parterne, afgøres ved retten i den retskreds,
hvor jagtarealet ligger.
80

Alternativt:
Enhver uoverenstemmelse mellem udlejeren og lejeren, som ikke kan bilægges
gennem forhandling mellem parterne, afgøres ved voldgift efter følgende regler:
Voldgiften består af tre medlemmer, hvoraf hver part udpeger et medlem, og de
to medlemmer i forening udpeger en opmand som det tredje medlem.
Undlader en part at udnævne sin voldgiftsmand inden 3 uger efter, at navnet på
den først udpegede skriftligt er meddelt ham, er den første part berettiget til
også at udnævne denne voldgiftsmand.
Kan de to voldgiftsmænd ikke enes om valget af opmanden, udnævnes denne af
civildommeren i den retskreds, hvor jagtarealet ligger.
Voldgiften, hvis forhandlinger ledes af opmanden skal inden en uge efter
opmandens udnævnelse, indkalde parterne til et møde med henblik på en forligsmæssig
afgørelse.
Kan uoverensstemmelsen ikke løses herigennem, fastsætter voldgiften proceduren
for sagens behandling.
Når parterne har haft lejlighed til at udtale sig mundtligt eller skriftligt, afsiger
voldgiften en kendelse, og denne er bindende for begge parter og kan ikke indbringes
for domstolene.
§ 14 I det omfang foranstående kontrakts standardtekst indeholde alternative
bestemmelser, skal første alternativ i mangel af entydig udstregning af det alternativ,
der ikke skal gælde, danne grundlag for aftalen mellem parterne.
SÆRLIGE AFTALER:
(Eksempelvis særlige regler om indberetning af udbytte til udlejer, jordarbejder,
kunstige rævegrave, færdsel med bil, parkering, jagthytte, opbevaring af maskiner
og redskaber, etablering af led, stenter og hundelåger, hegn, træning af hunde,
træningsskydning o.l.)
.....
.....
(Særlige aftaler vedhæftes eventuelt kontrakten som bilag.)
Den ..... Den...
Som udlejer: ..... Som lejer: .....
Senest revideret den 11/12-2001 af advokat Jørgen Damgaard, Nygade 2, 4700 Næstved,
55720284, e-mail: jd@jaegerne.dk.
81

Vedrørende tinglysning af jagtlejekontrakter
Jagtlejekontrakter tinglyses på dommerkontoret i den retskreds, hvor ejendommen,
som jagtretten vedrører, er beliggende.
Til brug for tinglysningen skal til Tinglysningskontoret fremsendes:
1. Den originale jagtlejekontrakt på forsiden påført oplysning om anmelders
navn m.v. samt ejendommens matr. nr. og beliggenhed (se tinglysningsgenparten)
2. Tinglysningsgenpart på det af Justitsministeriet godkendte genpartspapir,
3. Check, stor kr. 1.400,00 til dækning af tinglysningsgebyr.
Tinglysningsgenparten skal indeholde en maskinskreven afskrift af de dele af
jagtlejekontrakten, der omhandler parterne, det udlejede, prioritetsstillingen,
tids- og opsigelsesvilkår, lejeafgift samt kontraktens dato og parternes underskrift.
En tinglysningsgenpart baseret på Danmarks Jægerforbunds modelkontrakt er
vedlagt. Denne tinglysningsgenpart skal udfyldes med den manglende individuelle
tekst, ligesom de ikke aktuelle alternative bestemmelser skal udstreges.
Derudover skal i venstre øverste hjørne angives ejendommens fulde matrikelbetegnelse
og adresse og i øverste højre hjørne (anmelder) navn og adresse og
telefonnumer på den person, der ekspederer jagtlejekontrakten til tinglysning.
Efter 1. januar 2000 skal der ikke længere betales stempelafgift af jagtlejekontrakten,
hvoraf afgift kun skal betales, hvis kontrakten tinglyses, og da med et
fast beløb på for tiden kr. 1.400,00.
Med venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Marcell Thirstrup
Direktør
82

Vejledning til udarbejdelse af
KONSORTIEAFTALER
Indhold
1) Jagtlejekontrakten
2) Medkontrahenter
3) Jagtområder
4) Færdsel på terrænet
5) Forhold til ejer og publikum
6) Jagthytte
7) Jagtmuligheder
8) Jagtledelse
9) Frijagt
10) Gæster
11) Hunde
12) Skytte
13) Arbejdsdage
14) Nedlagt vildt
15) Optagelse
16) Udtræden
17) Betaling
18) Konsortieaftalen
19) Det sociale samvær
83

Konsortiejagt er efterhånden en af de mest brugte måder at leje jagt på, da arealpriserne
meget ofte er på et niveau, der kræver flere deltagere for at løfte byrden.
Desværre sker der alt for ofte det, at man i sin begejstring lejer jagten, og
skaffer det fornødne antal deltagere, der alle i denne opstartsface er rørende enige
om, at nu er lykken gjort.
Men pludselig bliver det hverdag, og de små divergenser, der naturligt må være
hos en sådan forsamling, kommer til udtryk. Ofte kan man tale sig til rette, men
langtfra altid, og så opstår uenigheden og uvenskabet, der i visse tilfælde afsluttes
med advokater og retssager.
Mange af disse afslutninger kan forebygges ved, at man allerede fra starten laver
en detaljeret konsortiekontrakt, der nøje beskriver rettigheder og pligter. Husk at
aftaleloven til enhver tid er gældende
Denne vejledning prøver at beskrive nogle problematikker og løsningsmodeller,
der forebygger en del af de problemer, som vi erfaringsmæssigt ved kan opstå.
1 Kontrakten med udlejeren
Det er afgørende, at der med udlejeren udfærdiges en fyldestgørende jagtlejekontrakt,
således at der ud fra denne aftale kan aftales en detaljeret konsortieaftale.
Det er ligeledes betryggende for en lejer som enkeltperson, at disse to aftaler
er afstemt med hinanden, så man undgår at komme økonomisk i klemme.
Det må også være en betingelse, at en jagtlejekontrakt tinglyses, da dette ligeledes
forebygger, at man uforvarende kommer i klemme ved f.eks. salg eller dødsfald.
I den forbindelse kan det varmt anbefales, at man bruger Danmarks Jægerforbunds
jagtlejekontrakt, der er udformet på en måde, som dækker næsten alle
forhold.
2 Medkontrahenter, A- B- og C medlemmer
I visse tilfælde kan der laves aftale med udlejeren om, at lejer medtager et nærmere
aftalt antal medkontrahenter (medunderskrivere), som alle hæfter solidarisk.
Ønsker udlejer alene at lave en kontrakt med en enkeltperson, bør det præciseres
overfor udlejer, hvilken konsortiesammensætning man ønsker at drive jagten
under. En efterfølgende konsortieaftale kan med fordel udleveres til udlejer som
en orientering.
En stor del vælger at drive konsortiejagten med et antal medlemmer, der alle har
lige rettigheder og pligter, hvilket er langt det enkleste. I en konsortieaftale bør
der være en passus, så alle A-medlemmer er økonomisk solidarisk med kontraktunderskriveren.
Visse konsortier vælger løsningen med et mindre antal A-medlemmer, som har
84

de største rettigheder efterfulgt af et antal B-medlemmer, hvis beføjelser er af
mere afgrænset karakter. Enkelte steder anvendes også begrebet C-medlemmer,
disse er som regel en gruppe jægere, der alene betaler for deltagelse i et bestemt
antal jagtdage og som sådan optræder som betalende gæster, der hverken har
rettigheder eller pligter ud over at kunne deltage i de købte jagtdage.
Uanset hvilken kombination man vælger, bør der være en formand/talsmand
overfor udlejer, og det er væsentligt, at konsortiedeltagerne får præciseret hver
enkelt kategoris rettigheder og pligter samt pris. Det vil også være en god ide, at
alle i konsortiet er bekendt med kontrakten med udlejer, så man dermed undgår
gætterier og mistænkeliggørelse.
3) Beskrivelse af jagtområdet
I den indledende face bør der foreligge en nøje beskrivelse af jagtområdet med
arealstørrelser, sammensætning osv., og helst med at detaljeret kortbilag, hvor
grænser m.v. er indtegnet, således at den enkelte konsortiedeltager har mulighed
for at besigtige terrænet nøjere, inden han beslutter sig.
4) Færdsel på terrænet
I de fleste jagtlejekontrakter er der regler for, hvordan ejeren ønsker at færdslen
sker. Disse skal præciseres overfor de enkelte konsortiemedlemmer. Drejer det sig
om færdsel i bil eller anden form for køretøj, er udgangspunktet altid, at man
kun færdes på de anlagte veje. Kørsel på slæbespor, sprøjtespor, brakmarker og
andre udyrkede arealer skal aftales med ejeren eller brugeren. Af hensyn til publikum,
ejeren og de øvrige konsortiemedlemmer m.v. er det en god ting, at alle i
konsortiet på et synligt sted i bilen har placeret et skilt som fortæller, hvem man
er (f.eks. jagtlejer og ejendommens navn). Ligeledes er det en god ting, at man
har nogle bestemte steder i terrænet, hvor man altid parkerer.
Drejer det sig om færdsel til fods, skal det selvfølgelig altid ske med stor hensyntagen
til driften på ejendommen. Færdsel i ikke høstede afgrøder bør altid ske
efter nærmere aftale med ejeren eller brugeren.
5) Forhold til udlejer og publikum
Et hvert forhold skal bygge på gensidig forståelse og respekt for at blive en succes.
Det er derfor væsentligt, at der fra starten er skabt et godt forhold til ejeren.
Som lejer skal man hele tiden være opmærksom på, at man er gæst på den
pågældende ejendom, og det eneste man har betalt for, er nogle afgrænsede
rettigheder. Sætter opførslen spørgsmålstegn ved hvem der har skødet på ejendommen,
går det galt, det er derfor god politik at orientere ejeren om de hændelser
der sker. Ligeledes bør man respektere den daglige drift af ejendommen,
selvom det måske kan kollidere lidt med jagtudøvelsen.
Selvfølgelig skal man ikke acceptere chikaneri fra ejeren eller brugeren, men det
der i jægerøjne er chikane, er meget jævnligt en naturlig og nødvendig del af den
85

pågældende driftsform. Det er derfor altid en god ide at standse op og få en
hyggelig sludder med ejeren, brugeren eller ansatte på stedet nå man møder disse.
Ved sådanne lejligheder kan man gensidigt få svar på mange spørgsmål og
forebygge misforståelser.
Er der et godt forhold til disse personer, er der som regel også en større velvilje,
når man står og har brug for hjælp eller tilladelse til noget ekstraordinært.
Næsten alle udlejere er meget opmærksomme på, at der er harmoni mellem de
forskellige brugere af ejendommen, og det er derfor væsentligt, at man får afklaret
med ejeren, hvor langt man er bemyndiget i forhold til tredje person. Det
være sig andre lejere på ejendommen, publikum der færdes efter naturbeskyttelsesloven,
eller f.eks. militær, ryttere eller lignende. Sker der uregelmæssigheder,
skal udgangspunktet altid være, at man på en bestemt men høflig måde præsenterer
sig og forklarer “synderen”, hvad der er overtrådt, og hvad hændelsen kan
få af konsekvenser for floraen- eller faunaen.
Et andet godt råd, for den der er ny lejer i et område, er at man ikke på forhånd
dømmer naboerne som dårlige jægere, men derimod forsøger at få kontakt til
disse for at få nogle aftaler, der kan lette dagligdagen for begge parter. Det lykkes
ikke altid, men jævnligt bliver der skabt nogle gode frugtbare bekendtskaber.
Moralen i dette er, at alle i et konsortium skal indprentes, at man altid stikker fingeren
i jorden og tæller til 1000 inden man går i “ krig”.
6) Jagthytte
Er der til området knyttet et lokale eller en hytte, som kan anvendes af konsortiet,
skal der her udarbejdes et sæt ordensregler, der nøjagtigt beskriver, hvilken
rådighed og hvilke pligter det enkelte konsortiemedlem har f.eks. weekend
ophold/familiært brug/hunde i stuer/ møbler, rengøring i og udenfor hytten,
indkøb af fornødenheder osv.
7) Jagtformer og muligheder
Alle de jagtformer der udøves skal nævnes. F.eks. pürschjagt, trækjagt på duer,
ænder, gæs, krager, trykjagt, drivjagt, klapjagt, gravjagt m.v.
Hver enkelt jagtform beskrives med, hvad der må nedlægges, evt. alder, køn osv.
Hvilke mængder det enkelte konsortiemedlem må nedlægge, hvor mange deltagere
der skal/må være, rapporteringspligt overfor de øvrige konsortiemedlemmer,
intervaller mellem jagterne osv.
Af hensyn til de enkelte konsortiemedlemmers planlægning bør alle datoer for
fællsejagterne fastsættes allerede om sommeren, og kun med alles accept kan en
dato ændres. Så snart jagtdatoerne er fastsat, bør disse meddeles ejendommens
ejer, bruger, ansatte, lejere m.v. Dette forebygger ofte, at jagterne kolliderer med
andre aktiviteter på ejendommen.
86

8) Jagtledelse
På selskabsjagt skal der altid være en jagtleder, som på en behagelig og myndig
måde kan lede “slagets gang”. Denne person er på dagen suveræn i sine
afgørelser, alle skal rette sig efter ham, og evt. uenighed kan drøftes ved en
anden og mere passende lejlighed.
Er der en fritidsskytte, kunne det være ham, der fik opgaven, men det er dog
mere nærliggende, at denne leder klapper/drivkæden.
En jagtleder skal udover sit myndige væsen have stor kendskab til terrænet, jagtformer,
vildtets vaner m.v., således at skytterne placeres hensigtsmæssigt, og at
skudchancerne fordeles så retfærdigt som muligt.
I nogle konsortier er der tradition for en vis arbejdsfordeling på jagterne. Man
bør dog ikke fravige kriterierne for jagtledelsen, men i stedet bruge konsortiemedlemmerne
til nogle af de andre opgaver, som f.eks. transport, vildtvogn/
parade, frokost, hornblæsning, jagtfiskal el. lignende.
9) Frijagt
For at tækkes de individuelle behov har man enkelte steder lavet et nærmere
afgrænset område, hvor de enkelte konsortiemedlemmer kan jage individuelt,
når de har lyst. Dette er generelt en dårlig ide, idet det som regel udløser et alt
for stort og uetisk jagttryk.
Vælger man alligevel løsningen, skal rettighederne være meget nøje beskrevet
med en nøjagtig arealafgrænsning, hvilke vildtarter der må nedlægges, må der
tages gæster med, er der rapportpligt, angivelse af hvornår man er der, og hvad
der nedlægges, hvor mange gange hver enkelt må komme på terrænet osv.
10) Gæstemuligheder
Har konsortiet et deltagerantal, der giver mulighed for at der kan deltage gæster,
skal det præciseres, hvem der har ansvaret for gæsten og hans opførsel, hvor
mange gæster det enkelte medlem må medtage pr. gang/pr. år, må der byttes/handles
gæstepladser indbyrdes, skal der betales yderligere for gæster, må
der medtages gæster på enkeltmandsjagterne f.eks. pürsch eller trækjagt, må der
medbringes gæster på et evt. frijagtområde, må gæster jage alene, eller skal de
være ledsaget af en konsortiedeltager (det er generelt en dårlig ide, at lade
gæster jage alene, for hvem har ansvaret for opførslen).
11) Hunde
På de fleste jagtformer kræves det, at der er et passende antal brugbare hunde til
rådighed. Er der ikke i konsortiet det fornødne antal hunde, bør man rekvirere
hjælp udefra - specielt når det angår schweisshunde, bør man kun anvende
autoriserede hunde.
87

Vi ved også godt, at kvaliteten på hundene kan være meget varieret. Det er derfor
nødvendigt, at der sættes nogle minimumskrav til de hunde, der anvendes på
jagterne, ellers kan man risikere, at en enkelt uopdragen “køter” kan ødelægge
mere end den gavner, til stor ærgrelse for alle.
For at få en god gennemsnits brugbar hund kræver det træning, og det vil være
naturligt, at der i konsortieaftalen er åbnet mulighed for, at man kan bruge terrænet
til træning af hundene.
For at undgå misforståelser skal en konsortieaftale indeholde nogle klare regler
for, hvornår der er mulighed for hundetræning. Der bør anføres datoer/perioder,
og på hvilke afgrænsede områder af terrænet, det skal foregå, om der er mulighed
for fællestræning/individuel træning samt om der må skydes over hundene
osv. I lighed med jagtdatoer bør evt. træningsdatoer også fremsendes til udlejeren/brugeren
til orientering.
12) Skytte
Pasning af jagten er en meget væsentlig del af det hele, og det er ofte den, der
afgør om sæsonen bliver god eller dårlig. Desværre er det ofte dette punkt, der
bliver sparet på for at få råd til alt det andet.
Afhængig af terrænets størrelse og beskaffenhed kræver det forholdsvis meget
tid, og da mange ofte bor et stykke fra deres jagtområde, er det tit besværligt at
passe jagten selv, og man vælger derfor nødløsninger, så som fodring på skift,
selvfodringsautomater m.v. Det er alt sammen lidt bedre end ingenting, men skal
tingene lykkes, skal det være én bestemt person, der forestår den daglige pasning,
og i særdeleshed hvis der foretages udsætning. Under pasning er det vigtigt,
at der er ubegrænset mulighed for at regulere rovvildt indenfor gældende
lovgivning. Denne person skal være i besiddelse af den fornødne tid, viden og
føling med tingene.
Findes denne person ikke indenfor konsortiets egne rækker, bør man søge efter
en, der er bosiddende i nærheden - men husk, det er ikke nok at vedkommende
har tid og lyst. Benytter man sig af en sådan “fritidsskytte” skal rettigheder og
pligter nøje beskrives, ligeledes hvordan tingene honoreres. Bemærk - først når
man honorerer tingene fornuftigt, kan man tillade sig at sætte nogle krav, og det
bedste resultat opnås normalt, når et samarbejde bygger på frihed og tillid.
13) Arbejdsdage
På et jagtterræn er der ud over den daglige pasning også andre opgaver som
f.eks. opsætning af Volierer, foderpladser og skydeplatforme, vedligeholdelse af
jagthytte, plantning af vildtremiser, pleje af disse samt såning og pasning af
vildtagre m.v. Frem for at betale i dyre domme for fremmed hjælp vælger de fleste
at lave nogle arbejdsdage for at klare disse opgaver.
Det bør tydeligt fremgå i en konsortieaftale, i hvilken udstrækning dette praktiseres,
samt at der mødepligt disse dage.
88

Risikoen for at nogle lukrerer på andre er ret stor, og der bør derfor udfærdiges
en arbejdsplan og udnævnes en arbejdsleder, som leder og fordeler arbejdet.
Det bør også nævnes, hvilke konsekvenser det får at udeblive eller på anden
måde at lukrere på holdet.
14) Nedlagt vildt
Det nedlagte vildt skal på en eller anden måde omsættes. Fordeler man det ligeligt
mellem konsortiets medlemmer, skal der inden sæsonens start være en forud
aftalt fordelingsnøgle, og I hele sæsonen skal der holdes regnskab med, hvad der
er nedlagt, og hvem der har fået det.
Det er for øvrigt en god ide altid at føre en nøjagtig jagtjournal, så der til enhver
tid er dokumentation for resultaterne, hvis der skulle opstå skader på vildtbestanden
på grund af f.eks. omstrejfende hunde eller militærøvelser.
Sælger man det nedlagte vildt, bør der inden hver sæsonstart aftale priser og evt.
forkøbsret. Det skal også præciseres, hvis der er visse vildtarter, der automatisk
tilfalder skytten (dyrets banemand).
15) Optagelse af nye medlemmer
Når der i et konsortium er udskiftning af medlemmer, skal der være en fast procedure
for optagelse af nye medlemmer. Enkelte steder er man så heldige at
have en venteliste, og her er der som regel ikke de store problemer. Drejer det
sig om nye ukendte personer, bør alle medlemmer i konsortiet spørges, inden
man beslutter sig. Er der mulighed for det, er det altid en god ide at invitere en
aspirant med på en jagt eller lignende, hvor alle kan få lov at træffe vedkommende.
16) Udtræden
Enhver konsortieaftale skal udførligt indeholde regler for det enkelte medlems
muligheder for udtræden. Opsigelsesfristen skal være af en passende længde, så
der er mulighed for at finde et nyt medlem. Er opsigelsesmuligheden gensidig?
Har medlemmet evt. ret til en procentdel af værdierne i jagten, og i givet fald til
hvilken pris? Er der mulighed for refusion af forudbetalt leje ved udtræden udenfor
normal opsigelsesfrist, og i givet fald, hvordan udregnes det refunderede
beløb?.
Har konsortiet mulighed for at ekskludere et medlem, og hvad kan i givet fald
udløse en øjeblikkelig eksklusion, og skal der i dette tilfælde refunderes forudbetalt
leje.
17) Betaling
Ud over at den enkelte er bekendt med de rettigheder og pligter, der er nævnt i
konsortieaftalen, skal det med hensyn til betalingen fremgå, hvad der betales for
89

f.eks. jagtleje, variable udgifter til jagthytten, fælles fortæring, udsætning og den
øvrige vildtpleje m.v.
Er der i beløbet á conto betaling, skal dette udspecificeres, og i det hele taget
skal det med al tydelighed fremgå, hvad man risikerer rent økonomisk ved at
sige ja - herunder også om der kommer løbende udgifter i form af bøder m.v.
Det kan varmt anbefales, at der hvert år fremlægges et nøjagtigt regnskab, som
viser at der ikke er nogle, der lukrerer på andre.
Det skal også fremgå, i hvilken udstrækning der kan blive tale om tilbagebetaling.
I aftalen skal der være en sidste frist for indbetaling af det aftalte beløb, og det
skal pointeres, hvad konsekvenserne er ved for sen indbetaling - udelukkelse,
bøde m.v. - Husk at sætte denne tidsfrist, så der er mulighed for at få et nyt
medlem med, hvis der er en der svigter.
18) Konsortieaftalen
Det er klart, at denne vejledning på mange områder er meget generel, men den
synliggør vigtigheden af en fyldestgørende konsortieaftale. En sådan aftale skal
ikke ligne denne “afhandling”, men på en kort og præcis måde beskrive de
enkelte medlemmers pligter og rettigheder. Den bør underskrives af alle inkl. nye
medlemmer, og hver enkelt skal have en kopi, og som tidligere nævnt gerne
bilagt en kopi af jagtlejekontrakten. En god ting er ligeledes at sende en kopi af
aftalen til udlejeren til orientering.
19) Det sociale samvær
Et godt og velfungerende jagtkonsortium bygger på fællesskabet, og her må
man ikke glemme det sociale samvær, som er med til at sammentømre fællesskabet.
En konsortieaftale kan med held indeholde forskellige anvisninger/aftaler
om ikke jagtlige arrangementer, fester, jagtmiddage, årsmøder m.v., hvem der på
skift arrangerer, hvad det skal koste osv.
KNÆK OG BRÆK
90

Vildtforvaltningsafdelingen
Lovgivning og forvaltning foregår i hastigt stigende grad på tværs af landegrænserne,
som på mange områder nedbrydes. Et eksempel er EU, der i dag har
indflydelse på stort set alle områder indenfor jagten i bredeste forstand. I erkendelse
af denne sammensmeltning indgår det internationale arbejde i dag som en
fuldt integreret del af indsatsen i Jægerforbundets Vildtforvaltningsudvalg og
–afdeling. For overblikkets skyld er arbejdet dog delt op i følgende tre delområder:
national vildtforvaltning, international jagtpolitik og internationalt projektsamarbejde.
Jægerforbundet har en samlet strategi for området med titlen ”Jægere uden
grænser”. Den er ret omfattende, men der er lavet korte resume’er for hvert delområde,
som følger herunder.
Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltning
I. National vildtforvaltning
Delstrategi
Indledning
Denne plan refererer til delstrategi I, National Vildtforvaltning, som igen refererer
til den samlede strategi for vildtforvaltning (august 2004).
Baggrund
Igennem de seneste 15-20 år er der i regi af danske jagtorganisationer, fra 1992
Danmarks Jægerforbund, opbygget en professionel jagt- og vildtfaglig ekspertise
i form af ansatte fagpersoner (konsulenter). Denne ressource har igennem tiden
fungeret som forbundets ”Jagt- og Faunaafdeling”, som er en del af Danmarks
Jægerforbund Kalø. Jagt&Fauna-afdelingen vil i det følgende benævnes som
funktionsområde I National Vildtforvaltning. Funktionsområdet har som hovedformål
at rådgive Danmarks Jægerforbunds tillidsfolk på alle niveauer samt
ansatte i alle spørgsmål, der vedrører jagt (lovgivning, teknik etc.) og vildtforvaltning
(biologi, forvaltning af arter og levesteder, jægernes rolle og relation til det
øvrige samfund), så Jægerforbundets repræsentanter til en hver tid er bedst
muligt forberedt i forbindelse med den offentlige behandling af spørgsmål, der
vedrører jagt og vildtbevarelse, f.eks. i råd og udvalg. I flere sammenhænge
optræder ansatte selv i sådanne udvalg enten siddende eller ad hoc.
National Vildtforvaltning fungerer desuden som et videncenter, der rådgiver og
servicerer jægerforbundets medlemmer og i øvrigt enhver med interesse i jagt og
vildt (”Familien Danmark”). Igennem tiden er politiet blevet en mere hyppig
”kunde”, og der arbejdes ofte med syns- og skøn-sager. Yderligere fungerer den
91

som en dokumentationsafdeling overfor Jæger (hvor konsulenterne optræder
som faste skribenter) hjemmeside, undervisningsmaterialer, fagblade etc. Endelig
varetages foredrag og undervisning internt og eksternt.
National Vildtforvaltning har ikke som samlet arbejdsfelt været underlagt en
egentlig udvalgsstruktur i Danmarks Jægerforbund, idet den dækker mange forskellige
emner, hvoraf en række som egentlige sagsområder er underlagt udvalg,
såvel interne Jægerforbunds udvalg som udvalg af halvoffentlig eller offentlig
karakter, samt løbende service overfor tillidsfolk på alle niveauer. Således har
området (Jagt&Fauna) gennem tiden dækket bl.a. følgende råd og udvalg:
• Strand- og havjagtudvalget, sekretariat og koordinatorer
• Nyjægerudvalg, sekretariat
• Vildtforvaltningsrådet, faglig rådgivning
• Reservatudvalget, sæde og faglig rådgivning
• Naturforvaltningsudvalget, sæde og faglig rådgivning
• Vildtredder og reguleringskorps
• Repræsentanter i Grønne Råd m.v., faglig koordinering
• Læplantning, sekretariat og koordinatorer
• Schweissudvalget, sekretariat og koordinatorer
• Mærkningsudvalg, sæde
• Udvalg for frivillig jagtprøve, sekretariat og koordinatorer
• Redaktionsgruppe for undervisningsmaterialer (jagtprøve), sæde
• Patronudvalg, sekretariat
• Nationalparker
• Ad hoc: Faunapassager, Bæredygtigt skovprogram/certificering,
Wilhjelmudvalget, norm for våbensalg m.fl.
Til dette kommer, at National Vildtforvaltning i en række sager giver indspil i
og er internt ophæng for konkrete arbejdsopgaver, såsom Jægerforbundets
natursyn og kronvildtforvaltning.
Mål
National Vildtforvaltning har følgende specifikke opgaver, idet der henvises til
Vildtforvaltningsafdelingens målsætning og Danmarks Jægerforbunds generelle
formål, opgaver og prioriteter:
• at varetage den jagtfaglige og vildtbiologiske analyse,
• at opstille modeller for bæredygtig jagt og en vildtforvaltning, der sikrer
bestandenes og deres levesteders bevarelse,
• at placere danske forvaltningsprincipper, herunder samforvaltning mellem
myndigheder, organisationer m.v., centralt i den nationale vildtforvaltning,
• at bidrage til offentlighedens kendskab til jagt og dens betydning i natur
forvaltningen.
• at markedsføre Danmarks Jægerforbund som en troværdig og seriøs
samarbejdspartner nationalt og internationalt.
Informationen til National Vildtforvaltning sikres gennem litteraturen, forskningsog
undersøgelsesvirksomhed (evt. egne undersøgelser) samt et solidt netværk af
fagfolk i Jægerforbundets eget system og blandt andre private organisationer
samt hos myndighederne.
92

Resultater
National Vildtforvaltning skal opnå følgende resultater:
• Bidrage til at opbygge Vildtforvaltningsafdelingen som Danmarks
Jægerforbunds ekspertorgan i spørgsmål om dansk vildtforvaltning.
• Yde løbende service til hovedbestyrelsen, etablerede udvalg etc.
• Yde løbende service til Danmarks Jægerforbunds medlemmer, der som
udgangspunkt kan få gratis assistance i sager af begrænset omfang og
inden for kendte emner. Større opgaver udføres, såfremt de skønnes at
have principiel karakter. ”Familien Danmark” får i princippet samme
service som egentlige medlemmer. Bevæggrunden for dette er at sikre
jagt, jægere og Danmarks Jægerforbund en positiv profil i befolkningen.
• Servicere myndigheder, politi, retsvæsnet, organisationer m.v., idet afdelingen
i en række forhold har en ekspertise, der er eftertragtet af disse
instanser, og at funktionsområdet dermed bidrager til at sikre jagten,
jægerne og Danmarks Jægerforbund som seriøse og vidende parter i den
moderne vildtforvaltning og dermed bidrager til opfyldelse af en række af
Jægerforbundets grundlæggende mål.
Strategisk tilgang
National Vildtforvaltning har som strategi at opbygge ekspertise i staben, således
at funktionsområdet kan dække og håndtere alle sager af relevans inden for jagt
og vildtforvaltning, ligesom funktionsområdet hermed bliver opfattet som en
relevant og nødvendig høringspart.
Metoder og aktiviteter
National Vildtforvaltning anvender almindelige sagsbehandlingsmetoder, såsom
gennemsyn, kommentering, møder, notatudarbejdelse, indstilling m.v. Der produceres
skriftligt materiale – såvel egne produktioner som for andre, herunder
ledende politikere i Danmarks Jægerforbund. Funktionsområdet har en omfattende
undervisnings- og foredragsvirksomhed.
Kernekompetencer
National Vildtforvaltning har den basale vildtbiologiske og jagttekniske kundskab
som sin afgørende kærnekompetence. Til dette hører evnen til klar formidling og
brugervenlig service.
Organisering
Funktionsområdet har sekretariat på Danmarks Jægerforbund, Kalø og trækker
ligesom resten af afdelingen på de fælles afdelingsressourcer efter planlægning
og aftale i afdelingsledelsen. Afdelingen referer politisk til Udvalget for
Vildtforvaltning og international jagtpolitik. Den daglige ledelse varetages af biolog
Niels Kanstrup. Bilag 1 giver en samlet oversigt over aktiviteter og ressourcepersoner.
Ressourcer og finansiering
Nøglepersonerne i arbejdet med National Vildtforvaltning er følgende:
93

Trine Bengtsson, schweiss
Jytte Harder, sekretær
Niels Henrik Simonsen, strandjagtkonsulent, lovgivning, rådgivning, service.
Thomas Holst Christensen, landjagtkonsulent (pt. udstationeret)
Mads Flinterup, fagkonsulent (kontrakt indtil 2005), Vildt & Landskab
Niels Kanstrup, biolog
Desuden er Lars Thune Andersen normeret til arbejde med patroner, skydevåben
etc., og Anne-Grethe Sørensen er ressourceperson til regnskab.
Forudsætninger
Forudsætningen for opnåelse af målene er en bemanding, der fagligt dækker tilstrækkeligt
bredt:
Økosystemerne: Strand- og hav, landbrugslandet, skov etc.
Koordinering og overblik over vildtforvaltningsmæssige emner i Jægerforbundet,
Jagt og tilhørende discipliner: Jagtformer, schweissarbejde, ekspertise etc.
Forvaltning: Videnskabelig tilgang, forskning, inddragelse (samforvaltning) etc.
Formidling: Evne til at formidle til og servicere målgruppen.
Bløde værdier: Samarbejdsevne og fleksibilitet.
Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltning
II. International jagtpolitik
(Nordisk Jægersamvirke, FACE, CIC, internationale
konventioner m.v.)
Delstrategi
Resume
Hvorfor
Grænserne indenfor Europa og resten af verden udviskes. Landene arbejder i stigende
grad sammen og lovgiver på tværs af grænserne. Naturen kender heller
ingen grænser. Især forvaltning af trækfuglearter kræver et internationalt fagligt
samarbejde.
Mål
Det overordnede mål er:
• At placere danske (nordiske) vildtforvaltningsprincipper, herunder samforvaltning
mellem myndigheder, organisationer m.v., samt Danmarks
Jægerforbunds holdninger i konkrete spørgsmål, centralt i den internationale
vildtforvaltning.
94

Det specifikke mål er:
• At opnå optimal indflydelse i alle betydende fora i den internationale
vildtforvaltning, herunder i:
a) de internationale jagtorganisationer
b) de internationale konventioner og aftaler, interesse-organisationer m.v.
c) EU
Strategisk tilgang
Danmarks Jægerforbunds holdning er, at det på sigt er vitalt for den internationale
jagtsag, at ”den nordiske model” for jagt- og vildtforvaltning udbredes, idet
den baserer sig på folkelig forståelse og opbakning. Den største trussel mod jagt
internationalt udgøres ikke af manglende biologisk grundlag, idet jagten efterhånden
foregår bæredygtigt de fleste steder. Manglen på folkelig opbakning,
herunder antijagt-bevægelserne, er derimod en direkte trussel mod jagten i mange
lande, hvor jægerne står overfor ikke-jægerne i negativ konfrontation. Griber
denne konfrontation om sig, som jægerne nødvendigvis vil tabe, da vi udgør et
mindretal i befolkningerne, vil tendens til jagtindskrænkninger brede sig – også til
de nordiske lande. ”Den nordiske model” tager højde for dette, idet den indebærer
åbenhed og vilje til kompromis og samarbejde (bl.a. samforvaltning med
myndigheder og andre organisationer m.v.).
Hvordan
Det er Jægerforbundets strategi at opnå indflydelse ved aktivt at involvere sig i
de internationale spørgsmål. Jf. ovennævnte tilstræber vi at opnå indflydelsesrige
positioner i flest mulige sammenhænge, baseret på vilje til at tage ansvar og yde
en løbende indsats. Erfaringen viser, at kun få lande har ressourcer til (eller prioriterer)
den internationale indsats. De nordiske lande har derfor opnået større indflydelse
på vores målrettede indsats, end vores antal af jægere m.v. berettiger til.
Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltning
III. Internationalt projektsamarbejde
Delstrategi
Resume
Hvorfor
Den stadig større internationalisering af selv lokal naturforvaltning gør, at aktører
som Jægerforbundet for at få indflydelse må stå sig godt med de andre aktører
internationalt. Det vil først og fremmest sige stærke internationale organisationer
som IUCN, WWF, Wetlands International, BirdLife International, AEWA, men
også danske organisationer, der i de seneste år har spillet en stadig større rolle
både i dansk naturpolitik men også i forbindelse med både international politisk
virksomhed og projektarbejde, såsom DOF, DN og WWF.
95

Danmarks Jægerforbund har arbejdet internationalt med projekter siden 1997 på
baggrund af en godkendt strategi fra 1997 og derefter årlige planer for det internationale
arbejde.
Danmarks Jægerforbunds projektarbejde har to hovedmål:
At stille forbundet og jagten stærkere i forhold til andre aktører, der ønsker indflydelse
på vildtforvaltning såvel i Danmark som internationalt
Det sker ved
• at skabe et image af forbundet som en stærk, seriøs og kompetent
organisation mht. vildtforvaltning og organisering af jægere internationalt.
• at samarbejde med de organisationer både i Danmark og internationalt
som øver indflydelse på jagt og vildtforvaltning
• at promovere forbundet som seriøs partner, der etablerer lokal organisering,
samarbejde og vildtforvaltning til gavn for lokalsamfundene og
deres kamp for bedre levevilkår.
At bidrage til at bedre de lokale landsbysamfunds og jægeres levevilkår og
mindske fattigdommen gennem bæredygtig vildtforvaltning
Det sker ved
• At skabe og fremme systemer og metoder til bæredygtig jagt og vildtforvaltning
• At bidrage til og støtte lokale jægeres organisering
• At fremme lokalt og nationalt samarbejde om vildtforvaltning med
erkendelse af de lokales rettigheder til at udnytte vildtressourcerne bæredygtigt.
Hvordan
Danmarks Jægerforbund arbejder i projektsamarbejdet med emner, hvor man har
en grundlæggende erfaring fra arbejdet i Danmark.
Det vil først og fremmest sige
• lokalt samarbejde med myndigheder og andre organisationer, hvor etableringen
af fuglebeskyttelsesområderne er et eksempel.
• nationalt samarbejde med myndigheder og andre organisationer og
forskningsinstitutioner, med Vildtforvaltningsrådet og Friluftsrådet som
eksempler.
• etablering af trænings- og uddannelsesforløb inden for vildtforvaltning
og jægerorganisering, med Vildtforvaltningsskolen som eksempel
• samarbejde med private i forhold til f.eks. jagtleje og jagtturisme.
Hvor
Hovedaktiviteterne ventes i de kommende 5-10 år at ligge i det sydlige og østlige
Afrika, men også andre dele af verden vil indgå, hvis projekter her vil bidrage
96

særlig positivt til at opnå målene for projektarbejdet
Hvor meget
Projektomsætningen skal løbende vurderes i forhold til forbundets øvrige aktiviteter
således at projekterne aldrig kommer til at dominere jægerforbundets arbejde
som interesseorganisation for danske jægere. For at sikre den ønskede gennemslagskraft
og samtidig økonomisk bæredygtighed i projekterne er det
samtidig nødvendigt med en hvis omsætning. Det vurderes at projektomsætningen,
som hovedsageligt finder sted i udlandet, ikke bør overstige 1/3 af forbundets
samlede omsætning. Projekterne er underlagt særskilt revisionskontrol.
97

G E N E R E L L E A N B E F A L I N G E R
E U S P E C I F I K
ANBEFALING
BETINGET AF
HABITAT OG
TRADITIONER
CIC
FACE
• Det globale niveau
• Internationale konventioner
• Kommissionsarbejde
på videnskabeligt niveau
NJS
• Verdensdel, f.eks. Europa
• EU lovgivning, lobbyvirksomhed
Danmarks
Jægerforbund
98
IUCN
WWF
m.fl.
• Det regional niveau
• Nordisk jagttradition,
men kunne være tilsvarende
for f.eks.
Middelhavsområdet
• Det nationale
niveau og national
jagttradition

Relevante konventioner og EU-retsakter
Ramsarkonventionen 1975 Vandfugle
Jurisdiktion: Global
Formål: Bevarelse af vådområder af international betydning
Redskab/lister: Udpegning af vådområder af international betydning for vandfugle (SPA’er)
Bemærkninger: 91 lande; DK: 27 SPA’er
Bonnkonventionen 1979 Migrerende dyr
Jurisdiktion: Global
Formål: Beskyttelse af de migrerende arter
Redskab/lister: I:Fredede arter, II:Arter, der har behov for regional samarbejde
Bemærkninger: 29 lande; Basis for AEWA
AEWA 1999 Vandfugle
Jurisdiktion: Afrika/Euro-asien
Formål: Bevare bestande og levesteder
Redskab/lister: Action plan, listeføring, aftaler, guidelines etc.
Bemærkninger: Kontakt til Teknisk Udv. vigtig
Bernkonventionen 1979 Flora fauna og levesteder
Jurisdiktion: Europa (Europa-rådet)
Formål: Naturbevarelse generelt med særlig vægt på tru-ede og sårbare arter
Redskab/lister: I:Fredede plantearter, II:Fredede dyrearter, III:Arter, hvor jagt skal reguleres,
IV: Forbudte metoder
Bemærkninger: 21 lande; Har f.eks. været basis for fredning af krybdyr
Biodiversitetskonventionen 1993 Alle
Jurisdiktion: Global
Formål: Bevare bidiversitet; udnytte ressourcerne bæredygtig; fordele udbyttet
rimeligt
Redskab/lister: Udvikling af strategier, etablering af beskyttede områder, uddannelse,
forskning, analyse, samarbejde m.v.
Bemærkninger: Meget overordnet og indtil videre uden den direkte påvirkning af f.eks. jagt
EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet 1997 Alle vilde fugle
Jurisdiktion: EU
Formål: Bevarelse af fuglefaunaen i EEC/EU
Redskab/lister: Udpegning af særlige områder (i relation til liste I). I:Arter, hvis levesteder
skal beskyttes, II:Jagtbare arter, III:Arter, der kan handles, IV:Forbudte
metoder, V:Forskningsaktiviteter
Bemærkninger: 15 lande
EF-Habitatdirektivet 1992 Flora fauna og levesteder
Jurisdiktion: EU
Formål: Naturbevarelse generelt
Redskab/lister: Udpegning af særlige områder (i relation til liste I, II og III). I:Truede levesteder,
som inkluderes i “Natura 2000”, II:Truede arter, hvis levesteder skal
beskyttes, III:Kriterier for udpegning af områder, IV:Særlige landskaber,
V:Fredede planter og dyr, VI:Arter, der påkræver forvaltningsplaner,
VII:Forbudte metoder
Bemærkninger: 15 lande
99

Aktører i det internationale samarbejde
Instans Indsats Personer
Dk myndigheder Kontakt, høring, initiering KR, NK
EU-myndigheder Kommission: Høring, forslag. KR, MH, NK
Råd: Politisk pres via danske
ministre/sekretariater.
Parlament: Lobbyisme
NJS Formandskab KR, MH, NK,
Sekretariat JK m.fl.
Medlemskab
Presse og information
FACE Bestyrelse KR, MH, NK
Løbende kontakt, direkte og indirekte
støtte i EU-sager, tekniske arbejdsgrupper.
Presse og information
CIC Forretningsudvalg NK, MH,THC
Trækfuglekommissionen
Småvildtkommissionen
Udbrede kendskab til dansk/nordisk
jagttradition
Trofæopmåling CSL, FHH
WI Deltagelse i generalforsamlinger plus NK, NHS
relevante tekniske møder. Bedre kontakt
på sekretariatsniveau
IUCN Medlemskab via NJS. NK, JK
Støtte til ESUSN
BirdLife Kontakt via DOF og via FACE/CIC NK, JK
WWF Kontakt via WWF-DK NK, JK
92-gruppen Deltagelse i møder JK
Projekter Identifikation, opstilling, gennemførelse, JK, NK, THC,
tilsyn, opfølgning og profilering MH
KR = Kristian Raunkjær
NK = Niels Kanstrup
MH = Martin Højsgaard
NHS = Niels Henrik Simonsen
JK = Jørgen Korning
THC = Thomas Holst Christensen
CSL = Claus Sætter-Lassen
FHH = Fritz Heje Hansen
100

Danmarks Jægerforbunds
Vildtredderkorps
Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle under høst af
landbrugsafgrøder. Det er især rålam, harekillinger samt rugende hønsefugle, der
er udsatte under høsten af grøntafgrøder i forårs- og sommermånederne.
Havner resterne af de påkørte dyr i høstede afgrøder, der anvendes til foder, kan
det endvidere medføre en dødbringende forgiftning - botulisme, i daglig tale kaldet
pølseforgiftning - hos husdyr.
For at afhjælpe problemet og gavne lokale vildtbestande oprettede Danmarks
Jægerforbund i 1994 et korps af frivillige vildtreddere. Vildtredderne yder vederlagsfrit
bistand til landmænd, der ønsker at undgå påkørsler af vildt. Bistanden
omfatter både rådgivning, opstilling af skræmmemidler i marken og afdrivning af
marken med hund inden høst.
For at informere om problemet har Landbrugsrådet, Foreningen til Dyrenes
Beskyttelse, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Landsforeningen Danske
Maskinstationer, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund udgivet en
folder “Pas på vildtet, når du høster”, der informerer om problemet, og hvordan
det kan forebygges. Herudover udsendes der hvert år en liste over vildtreddere
over hele landet, i alt ca. 100 personer, der står klar til at hjælpe. Listen samt folderen
udsendes til samtlige danske maskinstationer under Landsforeningen
Danske Maskinstationer, endvidere opdateres listen over vildtreddere hvert år
hos Landbrugets Rådgivningscenter, der bringer den på deres intra-net, der
anvendes af deres konsulenter i hele landet. Samtidig udsendes der årligt en
pressemeddelelse til den samlede danske presse, der ofte bringer en omtale af
korpset i både aviser, radio og TV. På trods af dette og det store lokale arbejde
mange vildtreddere gør, er antallet af henvendelser til korpset meget lille.
101

Vildtredderkorpsets opgaver
Danmarks Jægerforbunds vildtredderkorps blev, som tidligere nævnt, etableret i
1994, og der er i dag ca. 100 registrerede vildtreddere.
Vildtreddernes opgave er uændret: At mindske risikoen for påkørsel af vildt
under grønthøstning og til dels under høst af andre afgrøder senere på året.
Korpset skal således kunne rykke ud og hjælpe til med vildtredning og i øvrigt
fungere som et netværk af mennesker, der udbreder kendskabet til problemet
med påkørsel og giver gode råd til, hvordan det reduceres. Deltagerne i korpset
er udpræget jægere med interesse for hundearbejde samt den nødvendige tid til
dels at hjælpe landmændene, men i lige så høj grad tid og energi til at markedsføre
sig selv, da flere års erfaring viser, at korpset på trods af ihærdig markedsføring
ikke anvendes ret meget. Alle interesserede kan tilmelde sig til Jagt- &
Faunaafdelingen på Kalø og blive optaget på oversigten for den pågældende
landsdel.
Vildtredderkorpset omtales hvert år i maj måned i mange aviser og fagtidsskrifter.
Her opfordres læserne til at rekvirere listen over medlemmerne. Denne liste
bliver opdateret løbende. Fra 1998 har Jægerforbundet på opfordring valgt at
lave separate oversigter for tre landsdele. På bagsiden af oversigterne er der trykt
en række gode råd og anvisninger til, hvordan man kan tage hensyn til vildtet
under høst. Materialet og oversigten over vildtreddere kan endvidere ses på
Danmarks Jægerforbunds hjemmeside på www.jaegerne.dk under fanebladet
infokiosken.
Tilkaldelse
Rekvirenterne vil forvente, at der rykkes ud med kort varsel, men der vil uvilkårligt
være situationer, hvor ønskerne ikke kan efterkommes. Her bør der henvises
til nærmeste vildtredder eller til Jagt- og Faunaafdelingen, der så må undersøge
mulighederne for at finde en løsning.
Vildtredningen
De to væsentligste elementer i vildtredningen er afdrivning af marken og opsætning
af skræmmeudstyr, typisk sække. Sækkene opsættes på stokke, og der kan
suppleres med afmærkningsbånd, staniolstrimler, glimlamper, hår (få noget hos
frisøren og hæng det op i net f.eks. fra appelsiner) osv. Man kan i øvrigt med
held ophænge en jakke eller anden beklædningsgenstand med menneskelugt.
Den ideelle indsats er en afdrivning aftenen før høsten kombineret med opsætning
af skræmmeudstyr plus en afdrivning umiddelbart før slåningen påbegyndes
(hvor skræmme-udstyret fjernes). Herved vil både råvildt og rugende fugle i
videst muligt omfang kunne jages ud af græsset.
En så grundig indsats er dog ofte ikke opnåelig. Det vil typisk være afdrivning
om aftenen og opsætning af sække, der er nemmest at tilrettelægge. Hvis man
ikke har mulighed for at følge denne indsats op på selve høstdagen, kan man
evt. instruere landmanden eller andre på ejendommen i at foretage afdrivningen
lige før eller under slåningen. Her kan skræmmeudstyret også nedtages.
102

Afdrivningen kan foretages af én eller flere personer, evt. ledsaget af en hund
eller to. Det er absolut en betingelse, at hunden er under fuld kontrol. Det anbefales,
at hunden kobles i en lang snor.
Under afdrivningen kan vildtreddere trække en snor mellem sig, for at dække et
større område. Det er naturligvis vigtigt, at man skåner afgrøden mest muligt.
Græsmarker er dog normalt ikke særlig sårbare, navnlig ikke umiddelbart før
slåning.
Hvis man finder rålam, harekillinger eller lignende bæres disse hurtigt ud af afgrøden
og placeres i nærmeste vegetation. Fuglereder markeres med en stok, så
man senere kan køre udenom. Disse reder er dog efterfølgende nemme at finde
for krager, ræv og andre rovdyr, så det primære formål vil ofte være at redde den
voksne moderfugl, som så forhåbentlig kan nå at lægge et nyt kuld. Et alternativ
kan derfor være at flytte reden, hvorved den sandsynligvis opgives, men den
voksne fugl reddes og kan forhåbentlig nå et nyt kuld.
Den gule høst
Vildtredderkorpset er især etableret med henblik på vildtredning ved grønthøstning
og høslæt. Risikoen for påkørsel er imidlertid også til stede under høst af
korn, raps og andre modne afgrøder. Her vil afdrivning og andre vildtredningsforanstaltninger
normalt være vanskeligt gennemførlige. Den bedste indsats er
her en korrekt høstteknik, med andre ord, at marken så vidt mulig høstes fra
midten og ud mod kanten. Dette kan eventuelt suppleres med en afdrivning af
særligt udsatte steder - især langs levende hegn og skovbryn.
Rådgivning
Vildtreddernes funktion er først og fremmest af praktisk karakter. Men i forbindelse
med tilkaldelser bør landmanden eller traktorføreren rådgives bedst muligt
med hensyn til vildtredning, herunder montering af vildtbomme, vildtvenlig høstteknik
m.v. (se pjecen).
Det er desuden op til vildtredderen selv at markedsføre sig lokalt via møder,
opslag, pressen osv. Til brug ved udstillinger og dyrskuer har Danmarks
Jægerforbund lavet en plakat, der gør opmærksom på korpset. Den kan rekvireres
fra Jagt- og Faunaafdelingen.
Økonomi
Som udgangspunkt er vildtreddernes arbejde ulønnet og uden anden form for
økonomisk kompensation. Det er dog op til den enkelte selv at aftale nærmere
med rekvirenten med hensyn til dækning af konkrete udgifter, f.eks. kørsel, stokke,
bånd og andre materialer. Dette bør under alle omstændigheder aftales, allerede
før man rykker ud, således at der er helt rene linier.
Schweisshundene
Selvom vi med vildtredderkorpset tilstræber, at vildtet ikke bliver påkørt under
grønthøstning, er risikoen fortsat til stede. I tilfælde, hvor der sker påkørsel af
råvildt, og det påkørte dyr flygter fra stedet, er tilkaldelse af en schweisshund
103

den bedste løsning. Schweissregistret udsendes sammen med jagttegnet og kan i
øvrigt fås ved henvendelse til Vildtforvaltningsskolen, Kalø.
Tilbagemelding
For at vi efter høstsæsonen kan vurdere omfanget og betydningen af vildtredningen,
ønsker vi at lave en kort sammenskrivning af arbejdet i korpset. Dertil er
der udarbejdet et rapportskema, som udfyldes og indsendes til Jagt- og
Faunaafdelingen senest den 1. oktober i indsatsåret. Skemaet dækker kun de
basale forhold vedrørende korpsets aktiviteter, så hvis man har supplerende
oplysninger, er man meget velkommen til at beskrive dem evt. på skemaets bagside.
Der er plads til fire vildtredninger pr. skema. Flere skemaer kan rekvireres fra
Vildtforvaltningsafdelingen, Kalø.
Bliver vildtredderen kontaktet af journalister fra radio, TV eller aviser, eller har
spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er man altid velkommen til at kontakte
Jægerforbundes Vildtforvaltningsafdeling på tlf. 87 91 06 00. Kontaktpersonen
Mads Flinterup.
104

Schweisshunderegistret
”Schweiss” er det tyske ord for vildtblod. I dansk jægersprog bruges det blandt
andet om blod fra hjortevildt, og det har givet navn til schweisshundene, der er
optrænet til at opspore anskudt eller påkørt hjortevildt.
Historie
I 1974 blev der i Danmark oprettet et register over schweisshundeførere, som
stod til rådighed for landets jægere og kunne kaldes ud til eftersøgninger af
anskudt vildt på rekvirentens jagtgrund.
I forbindelse med jagtlovsændringen i 1982 gennemførtes en formalisering, således
at legitimerede schweisshundeførere fik adgang til at eftersøge nødstedt vildt
– herunder at bære og anvende skydevåben – på fremmed terræn uden nødvendigvis
at opnå forudgående tilladelse fra pågældende grundejer eller jagtberettigede.
Denne ændring blev gennemført, fordi anskudt vildt ofte passerer naboskel,
og eftersøgninger dermed må indstilles eller udsættes unødigt, hvis en
tilladelse fra nabogrundejer eller –jæger er ultimativ.
Ved jagtlovsrevisionen i 1993 gennemførtes yderligere en ændring, idet der via
en bemyndigelse i selve Jagtloven blev fastsat regler om obligatorisk tilkaldelse af
en schweisshund ved sikre tegn på anskydning af klovbærende vildt.
Reglementet
Skov- og Naturstyrelsen har fastsat et særligt reglement for schweisshundeførere.
Disse har således til enhver tid tavshedspligt med hensyn til rekvirentens navn og
eftersøgningsstedet. Ved eftersøgning på fremmed terræn skal naboen så vidt
muligt underrettes forud. Gennemføres eftersøgningen uden naboens vidende,
skal politiet underrettes forud for eftersøgningen. I sådanne tilfælde har kun
schweisshundeføreren – og ikke rekvirenten og andre tilstedeværende – adgang
til området. Under eftersøgningen må der ikke drives jagt på den del af rekvirentens
areal, der ligger nærmere end 500 m fra naboarealet.
Uanset hvem der har anskudt, eftersøgt og aflivet et dyr, tilfalder det den jagtberettigede
på det areal, hvor dyret forender. Findes et dyr på fremmed terræn,
brækkes det og forsynes med en mærkat med oplysninger om, hvem der har
fundet det, samt hvor og hvornår, det er fundet. Er det derefter ikke muligt at
komme i kontakt med ejeren eller den jagtberettigede på det pågældende areal,
afleveres dyret til politiet.
Tilkaldelse af en schweisshund er normalt gratis, dog godtgør rekvirenten
schweisshundeførerens kørselsudgifter (statens takster). I tilfælde, hvor en
schweisshund efter henvendelse fra Falck eller Politi rekvireres til en eftersøgning
af påkørt vildt, betales kørslen af Skov- og Naturstyrelsen.
Uddybende oplysninger: www.schweiss.dk eller mail: info@schweiss.dk eller
schweiss-sekretariatet, tlf. 87 91 06 00 hvorfra den årlige Schweissrapport også
kan rekvireres.
105

Reguleringsjæger
- Aktivitetsbeskrivelse
Formålet med reguleringskorpset
Danmarks Jægerforbunds Reguleringskorps er oprettet med det formål at yde
bistand ved regulering af vildt efter den til enhver tid gældende lovgivning.
Målgruppen er fortrinsvis privatpersoner og kommunernes tekniske forvaltninger,
der har behov for at regulere vildt, men som ikke selv har mulighed for at
foretage reguleringen, enten fordi de pågældende ikke er i besiddelse af jagttegn,
eller fordi man ikke har den fornødne praktiske viden. Bistanden vil som
regel blive formidlet via vildtkonsulenten på det lokale statsskovdistrikt.
Baggrund
Statsskovdistrikterne får ofte henvendelse fra folk, der på den ene eller den
anden måde er udsat for vildt, der forårsager skade. Nogle af problemerne kan
klares med vildtafværgemidler, i andre tilfælde kan det blive aktuelt at regulere
bestanden af den vildtart, der forårsager skaderne.
I de tilfælde, hvor statsskovdistriktet råder til eller giver tilladelse til regulering, er
der som regel ingen praktiske problemer, hvis det drejer sig om personer, der har
jagttegn.
Sagen stiller sig ofte anderledes, når personer uden kendskab til jagt har problemer
med f.eks. byræve, husmår på loftet eller en larmende rågekoloni. I sådanne
tilfælde er der som regel behov for at kunne henvise til jægere, der er villige til at
foretage en regulering, når det skønnes at være løsningen på problemet (man
må dog gerne foretage regulering af visse pattedyr v.h.a. fælde uden at have
jagttegn).
Problemstillingen har været drøftet i det koordineringsudvalg, der er nedsat mellem
Danmarks Jægerforbund og Skov- og Naturstyrelsen. Jægerforbundet tilbød
at etablere et reguleringskorps bestående af jægere, der på frivillig basis er villige
til at påtage sig reguleringsopgaver. Tanken er, at kommunernes tekniske forvaltninger,
statsskovdistrikternes vildtkonsulenter m.fl. skal kunne henvise til korpset,
når de kontaktes af borgere, der har problemer med regulering af vildt, de ikke
selv kan løse.
Organisation
Reguleringskorpset er oprettet under Danmarks Jægerforbund og har ingen formel
tilknytning til Skov- og Naturstyrelsen. Hver kreds (med undtagelse af kreds
31, der har særskilt ordning) udpeger en kontaktperson, der står i forbindelse
med et lokalt net af jægere. Kontaktpersonen formidler den første kontakt til de
enkelte regulerings-jægere på lokalt niveau og udarbejder en adresseliste over
dem. Listen udleveres til Jagt- og Faunaafdelingen og vildtkonsulenten.
Klager i forbindelse med reguleringens udførelse behandles ligeledes på kredsni-
106

veau med samtidig orientering til vildtkonsulenten, jagtkonsulenten i DJ’s Jagtog
Faunaafdeling samt regionsformand og hovedbestyrelsesmedlem i den
pågældende region.
Jagt- og Faunaafdelingen fører en liste over kontaktpersoner i kredsene og orienterer
den pågældende vildtkonsulent om ændringer. Når de første møder mellem
vildtkonsulenterne og reguleringsjægerne i deres område har været afholdt
udsender Danmarks Jægerforbund en pressemeddelelse med en præsentation af
korpset, og der vil senere blive fulgt op med artikler i Jæger. Endvidere orienteres
politiet, Falck og kommunerne.
Reguleringens udførelse
Reguleringen udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning
- udpegningen til reguleringsjæger giver ikke specielle rettigheder. Da
reguleringsjægeren optræder som repræsentant for Danmarks Jægerforbund og
ambassadør for jægerstanden i bred forstand opfordres der til samtidig at udvise
stor respekt for de jagtetiske regler og andre menneskers evt. negative syn på
aflivning af vilde dyr ved at udføre opgaverne så udramatisk og diskret som
muligt.
Lovgivning og retningslinier. Regulering af skadevoldende vildt berører en række
love og bekendtgørelser, som er vedlagt dette materiale. Herudover bør visse
forholdsregler iagttages. I det følgende vil nogle af de vigtigste forholdsregler
kort blive gennemgået.
Grundlaget for at udføre regulering er bestemmelserne i bekendtgørelsen om
vildtskader, §2, hvorefter der skal være fare for mennesker, risiko for smitte eller
reguleringen skal ske for at beskytte flora, fauna, afgrøder samt fiskeriinteresser.
Det er altså ikke nok, at en villaejer vil have reguleret ræve, fordi han synes, de
hører til i skoven og ikke i hans have!
Ejeren eller brugeren af ejendommen skal være indforstået med, at der foretages
regulering. Jagtlejeren på en ejendom kan altså ikke uden ejerens tilladelse få
foretaget en regulering.
Vildtkonsulenten vil ofte henvise til korpset efter en telefonisk kontakt fulgt op
med tilsendelse af pjece, og han har derfor ikke altid haft lejlighed til at vurdere
problemet på stedet. Det er derfor vigtigt, at reguleringsjægerne ikke ukritisk
foretager en regulering, men i de konkrete tilfælde selv vurderer, om den bør
foretages. Hvis ikke regulering skønnes at være påkrævet, afvises det, og der
rådgives i stedet for om mulighederne for at afhjælpe problemet.
For at undgå konfliktsituationer ved regulering af f.eks. byræve bør man sikre
sig, at naboer eller grundejerforening bifalder en regulering, før man går i gang.
Det forekommer, at en villaejer føler sig plaget af ræve, medens naboen godt
kan lide dem og måske endda sætter mad ud til dem. Det bør overlades til rekvirenten
at sørge for den lokale accept.
Som hovedregel bør der ikke reguleres i perioden, hvor den pågældende vildtart
har yngel, der er afhængig af de(t) voksne dyr. Hvis regulering i særlige tilfælde
alligevel er nødvendig, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Hvis yngelen fin-
107

des på et andet areal, skal den jagtberettigede eller ejeren underrettes om yngelens
tilstedeværelse.
Ved fældefangst af ræv og mår må de fangne dyr aflives i fælden med salonriffel
uden særlig tilladelse. I lovens forstand er der ikke tale om jagt, når dyret er gået
i fælde, og denne situation er derfor ikke omfattet af bestemmelserne om skydevåben
og ammunition, der må anvendes til jagt.
Mange mennesker med hus og have ønsker at få reguleret skader og krager af
hensyn til sangfuglene. Krager og skader, der volder skade på den øvrige fauna,
må imidlertid kun reguleres i februar måned, og kun ved beskydning. En sådan
regulering i villahaver vil have en så tvivlsom effekt og være så besværlig, at den
bør undlades. Den bør kun foretages, hvis det drejer sig om landbrugsejendomme
eller andre større arealer.
Ved regulering gælder som udgangspunkt jagtlovgivningens almindelige regler,
f.eks. om medbringelse af egnet apporterende hund, undtaget er dog bestemmelserne
om mindste areal for jagtudøvelse (se dog nedenfor om regulering af
gråandrikker), mindste afstand til beboelse for skudafgivelse, mindste afstande
på fiskeriterritoriet til sommerhusområder og byzoner eller forbud mod haglnedfald
på anden persons bolig, have eller gårdsplads. Man bør naturligvis alligevel
tage hensyn til omgivelserne og bruge sin sunde fornuft for at undgå konfliktsituationer.
Ved beskydning af gråandrikker i kommunalt ejede damme og søer indenfor
gråandens jagttid, regnes beskydningen dog i første omgang for jagt og ikke
regulering. Der er derfor krav om et mindsteareal på 1 ha (fra 01.04.97), idet
den person der af kommunen er udpeget til at forestå beskydningen sidestilles
med ejeren af en ejendom. Er arealet under 1 ha, kræves der dispensation fra
Skov- og Naturstyrelsen.
Ifølge normalpolitivedtægten er det forbudt at benytte skydevåben på eller udover
en vej på en sådan måde, at det kan medføre skade eller kan være til ulempe
for forbipasserende. Det er også forbudt udenfor veje at benytte skydevåben,
hvis det kan medføre fare eller væsentlig ulempe for færdslen på vejen.
Herudover kan der være yderligere restriktioner for anvendelse af skydevåben i
en politivedtægt for lokalområdet. Inden man foretager regulering ved brug af
skydevåben i bebyggede områder skal den lokale politimyndighed derfor kontaktes
med henblik på at afklare, om der er udvidede regler at tage hensyn til. Ved
regulering med skydevåben i tæt bebyggede områder vil det altid være hensigtsmæssigt,
at politiet orienteres inden reguleringen foretages.
Ifølge lov om mark og vejfred regnes undslupne pelsdyr for vildt, når de har
været på fri fod i to måneder, og de må herefter skydes og fanges i fælde hele
året. Regulering af undslupne pelsdyr vil oftest være aktuelt i forbindelse med
mink. I praksis er det umuligt at se på en mink, hvor længe den har været undsluppet,
så hvis ikke der er almindeligt kendskab til undvegne mink på egnen
indenfor de nærmeste 2 måneder, kan man foretage regulering.
Redskaber og materialer, der anvendes til regulering, såsom fælder, lokkemad,
patroner og skræmmemidler m.m. fremskaffes af den enkelte reguleringsjæger
efter aftale med rekvirenten. Dækning af udgifterne, herunder også eventuelle
108

telefon- og portoudgifter, i den forbindelse aftales ligeledes mellem de to parter.
Oversigt over forhandlere af fælder findes bl.a. bagest i “Jæger”.
Praktiske tips, vejledninger samt tilgængelige foldere fremgår af et separat
afsnit af det udleverede materiale.
Administrative forhold
Dækning af transportudgifter i forbindelse med reguleringens udførelse aftales
ligesom for øvrige udgifter mellem rekvirenten og reguleringsjægeren.
Skat : I det omfang, der er behov for afregning af afholdte udgifter mod regning,
vil skattemyndighederne betragte indtægten som forbundet med hobbyvirksomhed
(Kilde : Skatteforvaltningen i Rønde Kommune). Det betyder, at man mod
dokumentation (kvitteringer, kørebog m.m.), kan trække afholdte udgifter fra
indtægten. I dette tilfælde skulle det så gerne give et rundt nul. Eventuelt overskud
(bør undgås, da hvervet i princippet er ulønnet) er skattepligtigt. Et eventuelt
underskud kan dog ikke trækkes fra i det øvrige skatteregnskab, da det ikke
er forbundet med en lønindtægt.
Med hensyn til forsikring har Jægerforbundet en forsikringsaftale, der dækker i
forbindelse med aktiviteter i foreningens regi, herunder opgaver for reguleringskorpset
- se omtale af aftalen på side 105 i denne håndbog. Derudover skal der
også gøres opmærksom på, at den ansvarsforsikring, man tegner i Dansk Jagtforsikring
A/S ved indløsning af jagttegn, kun dækker i forbindelse med skader
opstået ved skydning.
Kontakt til vildtkonsulenten
Reguleringsjægerne kan altid henvende sig til vildtkonsulenten, hvis de ønsker
rådgivning vedrørende det lovgivningsmæssige eller andet med tilknytning til
reguleringsopgaverne. Det er desuden aftalt med Skov- og Naturstyrelsen, at
vildtkonsulenterne indkalder reguleringsjægerne til et orienteringsmøde en gang
om året, samt når der ellers opstår behov for det, f.eks. i forbindelse med ændringer
af lovgivningen på området.
109

Danmarks Jægerforbunds
Læplantningskoordinatorer
(Uddrag fra håndbog for samme)
1 Baggrund og formål
I 1993 startede man centralt et samarbejde mellem det, der dengang hed
Fællesudvalget for Læplantning; i dag Landsforeningen De Danske
Plantningsforeninger, og Danmarks Jægerforbund. Formålet med samarbejdet var
at få koordineret og udnyttet eksisterende tilskudsordninger vedrørende etablering
og pleje af plantninger i det åbne land bedst muligt. Samtidig ønskede man
at samarbejde om nye tiltag af fælles interesse.
Som en udløber af dette samarbejde startede man i 1995 det såkaldte Djurslandprojekt
med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, der bevilgede 370.000 kr fra
Vildtplanteordningen til en forsøgsordning med kollektive vildplantninger. Idéen
med projektet var at undersøge mulighederne og interessen for at lave vildtplantninger
i tilknytning til kollektive læplantningsprojekter og med de samme tilskud.
Projektet blev gennemført i 3 kommuner på Djursland og omfattede et læplantningslaug
med 127 lodsejere, hvoraf de 42 fik plantet en eller flere vildtplantninger
i forskellige størrelser fra 300 og op til 4600 planter. Plantningerne blev passet
efter samme model som de kollektive læhegn, det vil sige mekanisk og kemisk
renholdelse i tre år, hvorefter vedligeholdelsen er ejerens ansvar. Projektet blev
nøje fulgt under hele forløbet og mundede ud i en anbefaling til
Strukturdirektoratet om at gøre ordningen landsdækkende. Samtidig blev man
på et fællesmøde mellem Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger og
Danmarks Jægerforbund enige om at lave et udvidet samarbejde mellem
Landsforeningen og Jægerforbundet. Formålet med samarbejdet er:
• At få koordineret og udnyttet de eksisterende og kommende ordninger
vedr. etablering og pleje af plantninger i det åbne land bedst muligt,
• At koordinere og samarbejde indsatsen for nye tiltag, som kan støttes af
begge organisationer,
• At orientere gensidigt om de aktiviteter i organisationerne, som må antages
at have fælles interesse,
• At orientere organisationernes medlemmer om de eksisterende muligheder
for råd og vejledning, økonomisk støtte m.v. til etablering og pleje af
plantninger i det åbne land.
På regionsniveau er der udpeget koordinatorer for de to organisationer med det
formål:
• At fremme samarbejdets formål ved møder og andre aktiviteter i regionen,
• At opfordre til og være behjælpelig med et nærmere samarbejde mellem
de lokale kredse/jagtforeninger og læplantningslaug/plantningsforeninger,
• At orientere Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse og Landsforeningen
De Danske Plantningsforeningers bestyrelse om idéer og tiltag.
110

2 Forslag til indsatsområder
Hvordan griber man så i praksis dette samarbejde an? Grundlaget skal være i
orden, og det er i denne sammenhæng meget vigtigt at få et personligt kendskab
til den/de person(er) hos Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger, man
skal samarbejde med. En personlig kontakt, eventuelt bare i form af en telefonopringning
til den lokale læplantningsregions koordinator til Jægerforbundet vil derfor
være det første naturlige skridt. Få eventuelt oplyst, hvilke møder der er planlagt
i den lokale læplantningsregion, hvilke områder der påregnes gennemført
nye kollektive læplantningsprojekter i i den kommende periode. Få et møde i
stand og brug det til at aftale samarbejde omkring information til både lodsejere
og jægere om læhegnenes værdi for dyrkning og natur. En oplagt arbejdsdeling
vil være, at der fra Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger orienteres
om den individuelle og kollektive læplantningsordning, samt læplantningens
betydning for dyrkningen. Fra jægerside vil det tilsvarende være oplagt at orientere
om, hvordan vildtets krav til læ- og vildtplantninger bedst tilgodeses, alternative
former for læhegn, vildtplanteordningen og muligheden for at supplere
læhegn med vildtagre under forskellige landbrugsstøtteordninger. Denne mappe
indeholder en række råd og vejledninger om dette.
I det følgende er givet en række konkrete eksempler på, hvordan et samarbejde
kan finde sted.
2.1 Fælles foredrag/markvandringer
Mange jagtforeninger og landboforeninger holder henover vinteren en eller flere
foredragsaftener om relevante emner. Tilbyd dem at komme og orientere om
læplantning og tilknyttede vildtplejetiltag en sådan aften. Lav det eventuelt på en
tid af året, hvor der er mulighed for en markvandring på et konkret terræn forud
for eller i stedet for selve snakken inden døre. Samler man sig i en større kreds er
der også mulighed for at invitere fagfolk, såsom læplantnings- (eksempelvis fra
Hedeselskabet), vildt- (Skov- og Naturstyrelsen) og jagtkonsulenter (Danmarks
Jægerforbund) til at holde indlæg.
2.2 Deltagelse i hverandres møder
Husk at invitere jeres modpart til kreds- og regionsmøder og forbered gerne indlæg
til disse møder i samarbejde, så jeres indsats kan blive bemærket. Til dette
formål kan I eventuelt gennemføre undersøgelser hos deltagere i kollektive projekter
om, hvilken rolle jagt har spillet i deres begrundelse for at plante, hvilke tiltag
der i øvrigt er lavet på ejendommen for at gavne vildtet osv.
2.3 Større fælles arrangementer
Danmarks Jægerforbund deltager på regionalt og kredsniveau i flere forskellige
arrangementer og arrangerer egne konkurrencer og mesterskaber, hvor det kan
være relevant at informere om læplantning og terrænpleje i mere bred forstand.
Specielt dyrskuer og større jagtsti-arrangementer kan være relevante i denne
sammenhæng.
Læplantningskoordinatorerne samt den faglige rådgivning koordineres af:
Vildtforvaltningsafdelingen, Kalø, tlf. 87 91 06 00
111

Uddannelse
Vildtforvaltningsskolen
Danmarks Jægerforbunds uddannelsesaktiviteter og naturvejledning er samlet
under et: Vildtforvaltningsskolen.
Vildtforvaltningsskolen varetager de samlede kursus- og uddannelsesaktiviteter
samt naturvejledning, herunder indsatsen over for børn og unge - familien
Danmark i Jægerforbundet.
Bestemte uddannelsesaktiviteter drives på grundlag af en særlig aftale med Skovog
Naturstyrelsen.
Vildtforvaltningsskolen arbejder ud fra Jægerforbundets overordnede formål og
det kommissorium, som er afgrænsende for den aftale, der er indgået mellem
Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund.
Kommissoriet for den del af Vildtforvaltningsskolens aktiviteter der indbefatter
tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen
Ifølge aftale af 3. januar 1992 mellem Danmarks Jægerforbund og Skov- og
Naturstyrelsen om udlejning og drift af Vildtforvaltningsskolen, Kalø, er det skolens
formål ved undervisning og bredere informations- og oplysningsvirksomhed
at formidle viden om dyrearternes krav til levesteder og om forholdet mellem
menneske og dyreliv, herunder til praktisk jagt.
Uddannelse - Vildtforvaltningsskolen
Vision
• Vi vil være den mest kompetente uddannelsesinstitution inden for formidling
af viden om jagt- og vildtforvaltning.
Mission
Vi skal undervise i og formidle viden om vildtforvaltning, natur og jagt til følgende
målgrupper:
• Jægere.
• Jordbrugere der i kraft af deres professionelle virke er aktive indenfor
udøvende land- og skovbrug, samt konsulenter/rådgivere, der har
berøring med vildtets forvaltning udførende eller informerende.
• Familien Danmark, især børn og unge.
112

Strategiske mål
• At udvikle en relevant og tidssvarende jægeruddannelse og kursusvirksomhed
inden for vildtforvaltning.
• At interessere og ansvarliggøre den enkelte jæger for udøvelse af etisk
forsvarlig jagt.
• At sikre det højst mulige viden- og uddannelsesniveau hos de danske
jægere, vildtplejere, naturplejere, land- og skovbrugere.
• At interessere og ansvarliggøre jordbrugere for etisk forsvarlig vildtforvaltning
i forbindelse med dyrkningen af jorden.
• At medvirke til, at jagten og jægerne opfattes positivt i befolkningen
gennem målrettet kommunikation i relevante medier og aktiv naturvejledning.
• At sikre bæredygtig benyttelse af vildtet, såvel naturbevarelsesmæssigt
som etisk.
• At skabe respekt i befolkningen og hos myndighederne for jægernes
virke og vildtforvaltningen i jordbruget.
• At sørge for et højt vidensniveau hos professionelle vildtplejere, land- og
skovbrugere.
Kvalitetsmålsætningen inden for uddannelse i Jægerforbundet
Jægerforbundet ønsker: ”Tilfredse kunder”
Dette bygges på:
• Troværdighed og tillid
• Høj faglighed og viden
• Imødekommenhed og venlighed
Og optimal:
• Undervisning og formidling
• Kursusadministration
• Kursusfaciliteter
Ledelse og politisk reference
Vildtforvaltningsskolen ledes i det daglige af uddannelseschefen med reference
til Jægerforbundets direktør og politisk reference til formanden for kursus- og
uddannelsesudvalget. Uddannelseschefen indgår i ledergruppen i Danmarks
Jægerforbund. Ledelsens mål er at
• Sikre og styre de administrative rammer for uddannelsesaktiviteterne og
naturvejledningen.
• Anvende relevante ledelses- og samarbejdsformer.
• Styrke den horisontale og vertikale dialog i organisationen gennem
entydig og konstruktiv kommunikation.
• Analysere udviklingsfaktorer i virksomheden og dens omverden og
anvende relevante former for organisering af arbejdsopgaverne.
• Gennemføre en ansvarsbevidst og medarbejderaktiverende ledelse ud fra
Jægerforbundets helhed.
113

Kursus- og uddannelsesudvalget
Den politiske reference er Kursus- og Uddannelsesudvalget og har følgende forpligtelser
inden for formidlings- og uddannelsesaktiviteterne i Jægerforbundet:
• Det overordnede politiske ansvar for alle formidlings- og uddannelsesmæssige
aktiviteter i Jægerforbundet.
• Det overordnede ansvar for at udstikke rammerne.
• Det overordnede pædagogiske ansvar for formidlingen og undervisningen.
• Det overordnede ansvar for rekruttering og uddannelsen af undervisere.
Kursus- og uddannelsesudvalget skal
• Sikre den politiske proces.
• Udfordre ledelsen og være med til at drive området fremad.
• Overføre viden og være diskussionspartner for ledelsen.
Formanden for kursus- og uddannelsesudvalget udgør den daglige politiske
ledelse. I kursus- og uddannelsesudvalget sidder repræsentanter fra
Jægerforbundets Hovedbestyrelse, Skov- og Naturstyrelsen, Centerbestyrelsen
for Skov & Landskab, Foreningen Danske Herregårdsjægere, undervisere samt
kursuskoordinatorer i Jægerforbundet.
Derudover indkaldes der efter behov repræsentanter fra de målgrupper, som
Vildtforvaltningsskolen jævnfør kommissoriet henvender sig til. Det kunne dreje
sig om repræsentanter fra følgende interessenter:
• Friluftsrådet.
• Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.
• Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
• Dansk Landbrug.
• Dansk Skovforening.
• Danske Skov- og Landskabsingeniører.
• Jordbrugsakademikernes Forbund.
Afrapportering til Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet
Vildtforvaltningsskolen administreres af Danmarks Jægerforbund på grundlag af
en særlig aftale med Skov- og Naturstyrelsen. De aktiviteter, som er omfattet af
kommissoriet for Vildtforvaltningsskolen, og dermed udslagsgivende for driftstilskuddet
fra Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet afrapporteres til Skov- og
Naturstyrelsen. Afrapporteringen skal sikre Vildtforvaltningsskolen høj faglighed
og objektivitet, og samtidigt føre tilsyn med de af Vildtforvaltningsskolens aktiviteter,
der er omfattet af kommissoriet.
114

Vildtforvaltningsskolens
overordnede arbejdsfelter
Uddannelser
omfattet af kommissioriet.
Aftale med Skov og
Naturstyrelsen
Naturvejledningen
Indsatsen overfor
børn og unge
Redaktion og udarbejdelse af
undervisningsmaterialer
Udlejning af kursus-
og konferencefaciliteter
UDDANNELSESGRUPPEN
Daglig ledelse: Uddannelseschefen
med administrativ reference til
Jægerforbundets direktør.
Politisk reference: Formanden for
kursus- og uddannelsesudvalget
Udvikling
af fagområder
inden for
vildtforvaltning
Vildtforvaltningsskolen er en moderne institution inden for naturvejledning og
undervisning i vildtforvaltning i bred forstand. Skolen fungerer både som uddannelses-
og debatsted og danner året igennem rammen om længere- og korterevarende
kurser, éndagsarrangementer, møder osv. inden for emnet ”vildtforvaltning”
- herunder jagt. Skolen arrangerer kursusaktiviteter rundt i hele landet.
Vildtforvaltningsskolen henvender sig ikke kun til jægerne, men til enhver gruppe
af naturbrugere, der i teori og praksis ønsker oplysning om vildtet og dets forvaltning
såvel i Danmark som internationalt.
Retten til at udnytte vildtbestande gennem fornuftig jagt er betinget af, at
jægernes viden, image og uddannelsesniveau er i orden, hvilket kun kan sikres,
hvis jægere på alle niveauer tilbydes brede muligheder for grund- og efteruddannelse.
Udbudet af uddannelse vil i fremtiden frem for alt påhvile jægernes organisation,
og her har Jægerforbundet et klart og overordnet ansvar. Igennem denne
virksomhed kan Jægerforbundet sikre sin position som ansvarlig organisation
over for såvel jægerskaren som befolkningen og myndighederne.
Befolkningens kendskab til vildtpleje og jagt er af afgørende betydning for selve
vildtbevarelsen og for befolkningens accept af jagt. Befolkningen tilbydes i dag
uddannelse på naturområdet fra en række grupper. Jægerforbundet ønsker i
denne sammenhæng at være en ligeværdig partner i relation til formidling af
115
Kurser og uddannelser -
jægerhåndværk.
Den rullende afdeling.
Jægerforbundets skydeskole.
Jægerforbundets
hundeskole
Rådgivning, foredrag
og artikler/billeder
til Jæger
Internationalt
projektsamarbejde
jf. Jægerforbundets strategi
for det internationale
arbejde.
Indtægtsdækket
virksomhed

naturhistorie og principper for bæredygtig udnyttelse.
Vildtforvaltningsskolen er den eneste fagskole i Danmark, hvor vildtet er i fokus
for undervisningen. Der undervises i naturhistorie, herunder fuglenes og pattedyrenes
levevis, vildtbiologi, vildtpleje, jagtformer, skydning med haglbøsse og riffel,
jagtledelse, etik, økonomi og jura. Ligeledes har menneskets brug af naturen
og vildtbestandene høj prioritet.
De faste formidlings- og uddannelsesaktiviteter gælder:
Kurser og uddannelser – jægerhåndværk
Kurser og uddannelser inden for
• Natur- og terrænplejekurser, herunder naturplanskurser
• Jagtledelse- og jagtkonsortiedannelseskurser
• Praktiske jagt og jagtrelaterede kurser
• Jagthundekurser
• Skydnings- og våbenbetjeningskurser
• Fjervildtopdræts- og udsætningskurser
• Jægerhåndværk
• Organisationsarbejde
• Riffelinstruktøruddannelsen
• Flugtskydningsinstruktøruddannelsen
• Jagthundeinstruktøruddannelsen
• Jagthornsinstruktøruddannelsen
• Genladningskursus
• Formidling af jagt, vildt og natur
• Naturkurser
• Jægerforbundets skydeskole – jagtrelateret hagl- og riffelskydning
• Jægerforbundets hundeskole
Den rullende afdeling
Den rullende afdeling henvender sig til jægere, konsortier, lokalforeninger eller
grupper af lodsejere, som ved bestilt kursus fungerer som kursusarrangør, og
som i samråd med underviseren fra Jægerskolen, står for alt det praktiske
omkring arrangementet.
Den praktiske indfaldsvinkel: Kurserne foregår lokalt på kursusarrangørernes terræn.
Ideen er, at teoretisk undervisning underbygges af praktiske anvisninger på
eget terræn. Kurserne består i reglen af en teoretisk del og en praktisk del, og for
at sikre det praktiske præg på kurset medbringer underviseren forskelligt udstyr.
Den rullende afdeling tilbyder alle typer af kurser inden for jagt, vildt og natur,
og kan tilrettelæggelse efter målgruppens ønsker og behov. Kurser er typisk
inden for følgende emner:
• Udsætning af fasaner.
• Udsætning af ænder og agerhøns.
• Mekanisk opdræt af fasaner samt opdræt af fasaner med skrukhøns.
116

• Terrænpleje, herunder gennemgang af et givent terræn med henblik på
at udarbejde en terrænplejeplan.
• Etablering og drift af jagtkonsortier
• Jagtledelse og sikkerhed ved jagt
• Foreningsarbejde – Lokalforeningen
• Eftersøgning af hjortevildt
• Forstå din jagthund
• Vildtbehandling og tilberedning af vildt.
• Trofæbehandling
Der typisk tale om et 8 lektioners kursus med en teoridel og en praktikdel, eller
et 4 lektioners kursus bestående af enten teoridelen eller den praktiske del. Men
omfanget tilrettelægges efter behovet hos målgruppen.
Uddannelser omfattet af kommissoriet
for Vildtforvaltningsskolen
• Vildtforvalteruddannelsen. Godkendt af Skov- og Naturstyrelsen.
• Studerende fra Skov og Landskab, KVL.
• Jagtprøvelæreruddannelsen. Godkendt af Skov- og Naturstyrelsen.
• Fjervildtopdrætteruddannelsen. Godkendt af Fødevarerdirektoratet.
• Legitimerede schweisshundeføreruddannelsen. Godkendt af Skov- og
Naturstyrelsen.
• Birdstrike uddannelse. Jf. aftale med Skov- og Naturstyrelsen og
Trafikministeriet.
Naturvejledningen
Formidling om jagt, vildt og natur, der sigter mod at give bred indsigt i naturens
sammenhænge. Dog vægtes den nuancerede formidling omkring jagt og vildt
tungest. Det tilstræbes at gennemføre arrangementer, der kan eksponeres i pressen.
Formidlingen henvender sig primært til ikke-jægere og til et bredt udsnit af
den danske befolkning. Dog især børn og unge fra alle sociale lag.
Målsætningen for naturvejledningen er via aktiv naturvejledning at medvirke til,
at den danske befolkning får en større indsigt i jagten i Danmark.
Jægerforbundets naturvejleder arbejder efter Friluftsrådet naturvejlederordningen,
der har følgende definition og formål:
Definition
Naturvejledning er en helhedsbeskrivelse og forklaring af et landskabs eller et
områdes karakteristiske elementer og sammenhænge, der gennem direkte oplevelser
fører til opdagelse af, kendskab til, viden om, forståelse, respekt og
omsorg for naturen og miljøet.
117

Formålet er at formidle
• at naturen er en helhed af landskab, hav, klima, planter, dyr, historie og
kultur, som mennesket indgår i, er afhængig af og påvirker.
• at naturen både beskyttes og benyttes.
• om naturgrundlaget, om erhvervene og friluftslivet i området.
• om de skrevne og uskrevne regler for færdsel og ophold i det åbne land.
• om danske og globale miljøforhold og medvirken til en bæredygtig
livsstil.
• om naturen i byen og sammenhænge mellem bylivet og miljøer.
Der arbejdes målrettet på, at nå den brede befolkning.
Naturvejledningen i Jægerforbundet består dels af en naturvejleder og dels af 18
freelance naturformidlere fordelt rundt i hele landet. Hver naturformidler afholder
10 – 15 arrangementer årligt.
Eksempler på aktiviteter
• Publikumsjagter
• Arrangementer om jagt vildt og natur henvendt til børnehaver og skoleklasser
• Smagens dag
• Deltagelse med dyreskuer
• Debatmøder om jagt
Udlejning af kursus- og konferencefaciliteter
Vildtforvaltningsskolens bygninger udlejes til kursus- og konferenceformål typisk
inden for jagt-, vildt- og naturforvaltning.
Indsatsen overfor børn og unge
Indsatsen overfor børn og unge sker indtil videre kun igennem naturvejledningen.
Der er ikke afsat særskilte ressourcer til dette område.
Rådgivning, foredrag og artikler/billeder til Jæger
Vildtforvaltningsskolen yder rådgivning inden for jagt, vildt og naturforvaltning
til studerende, offentlige myndigheder, jægere, den alm. befolkning, mv.
Vi holder foredrag og forelæsninger om jagt-, vildt- og naturforvaltning på andre
uddannelsesinstitutioner, i forskellige interesseorganisationer og i jagtforeninger.
Vi skriver artikler og leverer billeder til Jæger og fagtidsskrifter inden for jordbruget.
Redaktion og udarbejdelse af undervisningsmaterialer
Vi vil udarbejde og udvikle undervisningsmaterialer i en høj kvalitet til brug for
118

den formidling og undervisning der sker. Samtidig ønsker vi dermed at synliggøre
Jægerforbundets kompetencer.
Jagtforlaget
Jægerforbundet og Hornslet Bogtrykkeri har indgået en rammeaftale om udgivelser
på jagtforlaget. Jægerforbundet leverer manus og billeder mod royalty
eller honorar. Hornslet Bogtrykkeri udgiver bøgerne, og står for salg. Ansvarshavende
redaktører og styregruppe: Direktør for Hornslet Bogtrykkeri og
Uddannelseschefen.
Bøgerne skal fungere som dele af det undervisningsmateriale, der anvendes i regi
af Vildtforvaltningsskolen. Det er endvidere et formål, at bøgerne bliver tilgængelige
igennem boghandlere, jagtbutikker og postordresalg hos forlaget.
Udvikling af fagområder inden for vildtforvaltning
Vi bidrager til udvikling inden for vore kernearbejdsområder: Jagt, vildt og naturforvaltning
ved at indgå i relevante projektsamarbejder. Der sker typisk i samarbejde
med andre institutioner. Det er tale om ren indtægtsdækket virksomhed.
Internationalt projektsamarbejde
Med henvisning til Jægerforbundets strategi for det internationale arbejde deltager
Vildtforvaltningsskolens medarbejdere i konkrete relevante projekter inden
for formidling og uddannelse. Der er tale om ren indtægtsdækket virksomhed.
119

Målgrupper
Målgrupperne kan inddeles i følgende:
• Landets ca. 170.000 jægere, herunder Jægerforbundets medlemmer.
• Kursister, der ønsker en uddannelse som instruktør for at kunne formidle
viden videre til andre.
• Fungerende og kommende tillidsfolk, som ønsker mere viden eller indføring
i det organisatoriske og politiske arbejde i en interesseorganisation.
• Familien Danmark, især børnefamilier.
• Vildtforvalterelever. Danske Herregaardsjægerforening kan indstille op til
12 elever til vildtforvalteruddannelsen. Derudover rekrutteres skov- og
landbrugsuddannede teknikere, ingeniører og kandidater, der ønsker et
supplement til deres hidtidige uddannelse.
• Skov- og Landskabsingeniørstuderende fra Skov og Landskab, KVL
• Naturvidenskabsstuderende fra Skov og Landskab, KVL
• Nye og fungerende jagtprøvelærere
• Nye og fungernede fjervildtopdrættere
• Birdstrike personale
• Legitimerede schweisshundeførere
• Administratorer indenfor skov- og landbrug
• Studerende fra jordbrugserhvervet
• Jordbrugere
Blandt jægerne kan følgende undergrupper nævnes:
• Jægere, der i en moden alder erhverver jagttegn og gerne vil lære jagthåndværket.
• Nyjægere, som er helt uden basisviden om jagt, men ønsker introduktion
til jagthåndværket.
• Nyjægere, der har fået deres jagtlige opdragelse som ”føl” hos mere
erfarne og ældre jægere, og som ønsker mere viden.
• Meget erfarne jægere, der ønsker at dygtiggøre sig uden at sætte store
faglige krav til niveauet, men søger den sociale oplevelse på et kursus.
• Jægere, der alene ønsker uddannelse, fordi den giver en eller anden form
for kompetence.
• Potentielle tillidsfolk i Jægerforbundet, der skal ”klædes på” til det politi
ske arbejde i organisationen.
• Meget erfarne jægere, der ønsker et meget højt fagligt niveau.
Definition af en jæger
Jægeruddannelsen har rødder langt tilbage i tiden og gjaldt oprindeligt dygtiggørelse
i at skaffe ”mad på bordet”, altså ren overlevelse. I dagens Danmark er
jagtudøvelse lystbetonet. Det er på ingen måde nødvendigt at jage for at overleve.
Det er faktisk billigere og nemmere at gå i supermarkedet for at købe maden,
så der må være andre grunde til, at vi går på jagt. Tradition, spænding og glæde
er her de vigtige drivkræfter. I jagten ligger også ønsket om skudchancen og
glæden ved at nedlægge vildt, ligesom dét at være ude i naturen i frie omgivelser
sammen med gode kammerater er en del af jagtens sjæl.
120

Den danske befolkning udviser interesse for jagt. Ikke på en negativ måde, men
meget åbent og egentlig ganske fordomsfrit, hvilket stiller store krav til os der
går på jagt, fordi vi kan lide det.
Ser man på den danske befolkning og dens holdning til hobbies samt omfanget
af hobbyaktiviteter, er der sket en markant ændring i de seneste år. De fleste har
i dag god tid og råd til deres hobby, og mange har et meget udviklet og professionelt
forhold dertil, hvorfor de tilegner sig faglig viden på et meget højt plan.
Man skal derfor være opmærksom på at sikre tilbud til denne stadigt mere
krævende og kritiske del af kursisterne.
Imødekomme behov om uddannelse
121

Imødekomme behov om uddannelse
Når der opstår behov for udvikling af kurser og uddannelser håndteres dette
behov efter følgende model:
Behov opstår hos “kunderne”:
Medlemmerne af
Jægerforbundet, jægerne, fagudvalgene,
konsulenter og undervisere
inden for naturforvaltning,
land- og skovbrug og hos andre
uddannelsesinstitutioner.
Arbejdsgruppen udarbejder et
udkast til en strategi og fremtidsperspektiver.
Udkast til strategi og fremtidsperspektiver
behandles politisk
i Kursus- og Uddannelsesudvalget.
Kursus- og Uddannelsesudvalget
indstiller til, at strategi og fremtidsperspektiver
behandles politisk
i Hovedbestyrelsen, eller
behandles af anden instans.
Strategi og fremtidsperspektiver for uddannelser
Når der skal udarbejdes strategi og fremtidsperspektiver for uddannelser består
dette arbejde i en analytisk del og udarbejdelse af en handlingsplan.
122
Vildtforvaltningsskolen/kursusog
uddannelsesudvlaget formulerer
en problemformulering,
hvor der fastsættes en målsætning
i samarbejde med relevante
fagudvalg eller andre instanser.
Der skal typisk evalueres, revideres
og udvikles i henhold til det
givne behov.
Vildtforvaltningsskolen/kursusog
uddannelsesudvalget nedsætter
arbejdsgruppe med repræsentanter
fra relevante partier,
såsom, fagudvalg, undervisere,
fagkoordinatorer, institutioner,
samt eventuelle ressourceperson/er.
Vildtforvaltningsskolen er
arbejdsgruppeleder. Dette skal
sikre den demokratiske proces.
Behovet imødekommes
- løsning og strategien implementeres.
Behovet kan ikke imødekommes
- afslag.

Markedsføring
Vildtforvaltningsskolen markedsfører sine kurser igennem flere kanaler:
• Hvert år udarbejdes et kursuskatalog med de planlagte kursustilbud i det
kommende år. Kataloget udgives i januar udgaven af bladet Jæger. Derudover
udsendes kataloget til skovdistrikter, landboforeninger, amter, mv.
• Kursustilbudene udbydes på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside.
• Kurserne annonceres i relevante medier, her kan nævnes Jord og Viden,
Skov og Land, landbrugsbladet, jagthundeblade mv.
• Udpluk af relevante kursustilbud udsendes til specifikke målgrupper.
• Igennem en e-maildatabase fremsendes jævnligt kursustilbud direkte ud
til medlemmer af førnævnte database. Ved givne lejligheder reklameres
for databasen.
Produktudvikling
Der sker løbende en produktudvikling, idet der såvel centralt som decentralt
afholdes pilotkurser med henblik på at udvikle og give inspiration til nye kursustyper,
og Vildtforvaltningsskolen - herunder kursus- og uddannelsesudvalget og
fagudvalgene - søger at inspirere og støtte lokale kræfter til at produktudvikle.
Fysiske rammer
De bygninger, som danner rammen for skoledriften ejes sammen med det øvrige
Kalø Gods af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Danmarks Jægerforbund,
Vildtforvaltningsskolen har mulighed for at bruge Kaløs 900 ha mark- og skovarealer
til undervisning mv.
123

Medarbejderne
Den eneste ressource der indgår i en virksomhed som Vildtforvaltningsskolen, er
summen af medarbejdernes viden og kompetencer. Derfor har vi altid plads til de
enere, der i samarbejde med kolleger og kunder skaber bemærkelsesværdig kvalitet.
Det er veldokumenteret at virksomheders succes afhænger af medarbejderne!
Uddannelsesgruppen
Der er 12 faste medarbejdere på Vildtforvaltningsskolen og de udgør tilsammen
uddannelsesgruppen. Medarbejderne har følgende stillingsbetegnelser:
Undervisere, naturvejleder, instruktør, sekretærer, regnskabsassistent, servicemedarbejdere
og uddannelseschef.
Serveringshjælperne
Der er tilknyttet 8 serveringshjælpere, som primært sørger for servering.
Omfanget pr. serveringsmedhjælper er begrænset til få timer i gennemsnit pr.
uge.
Naturformidlere
Der er tilknyttet 18 naturformidlere, som formidler om jagt, vildt og natur overalt
i landet. Omfanget er i gennemsnit 15 timer pr. år.
Eksterne undervisere og kursusledere
Der er tilknyttet ca. 80 eksterne undervisere og kursusledere. Det årlige omfang
for den enkelte underviser/kursusleder spænder fra få timers undervisning til
undervisning og kursusledelse i optil 100 timer. Disse er eksempelvis andre medarbejdere
fra Danmarks Jægerforbund, jagt-, våben-, og hundeeksperter, landog
skovbrugseksperter, vildtkonsulenter, vildtbiologer og jurister, fra såvel offentlige
myndigheder som private organisationer.
Hertil kommer ekskursionsværter på jagtvæsener, landbrug og skovdistrikter, hos
andre institutioner, organisationer samt på en række vildtreservater.
Kursuskoordinatorer
I hver af Jægerforbundets 14 regioner, er der en kursuskoordinator.
Kursuskoordinatoren tager sig af alle de kurser, der hører under kursus- og
uddannelsesudvalget og fungerer samtidig som link.
Medlemmernes indsats lokalt er særdeles vigtig, hvis målet for kurser og uddannelser
skal nås, idet det er jægerne og jagtforeningerne, som er initiativtagere til
at få oprettet kurser gennem kursuskoordinatorerne. /sparringspartner for fagkoordinatoren,
når der skal etableres kurser.
124

Alle initiativer fra jægere og/eller jagtforeninger skal derfor i videst muligt
omfang støttes, og samarbejdet mellem skolen og de lokale jægere og tillidsfolk
er altafgørende for, at tingene sker gnidningsløst.
Kontaktpersoner
På de kurser, som afholdes ude i landet sørger kontaktpersonerne for alle de
praktiske opgaver vedrørende kursuslokale, baneleje, forplejning mv., og er
Vildtforvaltningsskolens forlængede arm ude i landet.
Motivationen hos de mange frivillige, som er med til at løse uddannelsesmæssige
opgaver, er en uvurderlig styrke.
Disse frivillige, der er grundlaget for succesen, skal sikres kontinuerlig motivation,
og frivillig arbejdskraft kan ikke værdsættes nok.
Fagudvalgene
Kursuskoordinatorerne, de faglige koordinatorer og fagudvalgene er ansvarlige
for oprettelse af kurser regionalt, det faglige indhold samt optagelse i
Jægerforbundets kursusplan.
Fagudvalgene indgår kontinuerligt i en dialog med kursus- og uddannelsesudvalget
omkring kurser og uddannelser inden for det pågældende fagudvalgs fagområde.
125

Økonomigruppen
Chef Jette Jensen
Regnskab
Overordnet budget
Medlemsregistrering
Handel og forsendelse
Reception
Administrativ organisering
94.000 medlemmer fordelt på 915 jagtforeninger
fordelt i kredse og regioner (svarer til amter)
Repræsentantskabet
375 delegerede
Hovedbestyrelsen
Formand Kristian Raunkjær
14 medlemmer valgt i regionerne
Direktionen
Direktør Marcell Thirstrup
Kommunikationsgruppen
Chef Jens Perto
Jægers redaktion
Hjemmeside
Aktivitetsgruppen
Chef Claus Sætter-Lassen
Skydning
Hundearbejde
Jagthorn
Jagtsti
Trofæopmåling
Riffelprøver
Foredrag
Tilskudsmidler
Friluftsrådet
Rådgivning:
Jagt- og våbenlov
- skydebaner
Disse tre afdelinger er sammen med direktionen
geografisk placeret i Rødovre og udgør
Jægerforbundets hovedkontor.
126
Presse og information
Chef Stig T. Møller
Vildtforvaltning
Chef Niels Kanstrup
Rådgivning
Forskningsstyring
Internationalt arbejde
(CIC, FACE, EU, NJS mv.)
Internationalt projektsamarbejde
Frivillig jagtprøve
Nyjægere
Schweiss-sekretariatet
Foredrag
CIC trækfugle
kommission
- reference til CIC
bestyrelse
NJS sekretariat
- reference til NJS
bestyrelse
Alle
Jægerforbundets
afdelinger har ét eller
flere fagudvalg som den
politiske reference for
arbejdsopgverne.
Disse to afdelinger
er geografisk placeret
på Kalø.
Vildtforvaltningsskolen
-uddannelse
Chef Niels Søndergaard
Vildtforvaltningsskolen
Kurser og Uddannelser
Naturvejledningen
Naturformidlerne
Indsats over for børn
og unge (førjægere)
Foredrag
Rådgivning

Danmarks Jægerforbund, Rødovre
Medarbejdere
Danmarks Jægerforbund
Højnæsvej 56, 2610 Rødovre, tlf. 36 73 05 00, fax 36 72 09 11, e-mail: post@jaegerne.dk
Direktion
Kristian Raunkjær Jagtpolitik
Formand for Jægerforbundet
e-mail: kr@jaegerne.dk
Marcell Thirstrup Overordnet administration
Direktør for Jægerforbundet
e-mail: mt@jaegerne.dk
Sekretariat
Lene Føns Sekretær for formand og direktør
Direktionssekretær - herunder div. politiske udvalg
e-mail: lf@jaegerne.dk
Presse og information
Stig Tjellegaard Møller Pressekontakt og informationsopgaver
Presse- og informationschef
e-mail: info@jaegerne.dk
Hannah Tillan Informationsopgaver
Informationssekretær
e-mail: info@jaegerne.dk
e-mail: fnyt@jaegerne.dk
Økonomiafdelingen
Jette Jensen Regnskab, budget m.v.
Regnskabschef
e-mail: regn@jaegerne.dk
Susan Nielsen Bogholderi, lønregnskab og div. ad hoc
Regnskabsassistent opgaver
e-mail: regn@jaegerne.dk
127

Vivian Medom Simonsen Postbehandling, bogføring, betalinger, div.
Regnskabsassistent afstemninger samt kreditorer
e-mail: regn@jaegerne.dk
Helle Mia Jørgensen Kreds- og regionsregnskab m.v.
Regnskabsassistent
e-mail: regn@jaegerne.dk
Erik Jørgensen Ansvarlig for medlemsregistrering, opkræv
Kontorassistent ning, ind- og udbetalinger, medlemsservice
e-mail: medl@jaegerne.dk
Hanne Knudsen Medlemsregistrering, opkrævning, ind- og
Kontorassistent udbetalinger, medlemsservice samt debitorer
e-mail: medl@jaegerne.dk
Dunja Udsen Omstilling, post, pakkeass.
Kontorassistent
e-mail: reception@jaegerne.dk
Henrik Fuglesang Forsendelse, fakturering, lager, salg, indkøb
Lagerforvalter
e-mail: salg@jaegerne.dk
Kommunikationsafdelingen
Jæger
Jens Perto Redaktion af medlemsblad
Kommunikationschef
Ansvarshavende redaktør
e-mail: red@jaegerne.dk
Carsten Dahl-Hansen Redaktion af medlemsblad, Hallali m.v.
Redaktionssekretær
e-mail: red@jaegerne.dk
Kent Husted Hjemmeside
Web-redaktør
webmaster@jaegerne.dk
Else Ammentorp Redaktion
Redaktionssekretær
red@jaegerne.dk
Morten Sinding-Jensen Redaktion
Redaktionssekretær
red@jaegerne.dk
128

Lone Møbjerg Layout, billedredaktion
Grafiker
e-mail: red@jaegerne.dk
Lene Lykke Carlsen Layout, billedredaktion
Kontorassistent
e-mail: red@jaegerne.dk
Steen Axel Hansen Annoncetegning, tilbud
Annoncechef
e-mail: annonce@jaegerne.dk
Inger-Lise Mortensen Annoncetegning
Redaktionsassistent
e-mail: ilm@jaegerne.dk
Aktivitetsafdelingen
Claus Sætter-Lassen Sekretær for skydeudvalget. Arrangementer
Aktivitetschef og aktiviteter, trofæopmåling, våben- og
e-mail: aktiv@jaegerne.dk jagtlovgivning. Riffelprøver. Miljøgodkendelse
af skydebaner. Friluftsrådets amtsrepræsentanter.
Fritz Heje Hansen Sekretær for hundeudvalg og falkeudvalg.
Jagtkonsulent Foredrag, trofæopmåling, syn og skøn,
e-mail: aktiv@jaegerne.dk våben- og jagtlovgivning.
Leif Thomassen Sekretær for aktivitetschefen, skydning, tro-
Sekretær fæopmåling, våben- og jagtlovgivning.
e-mail: aktiv@jaegerne.dk
Anita Moen Sekretær for jagthornsudvalg og jagtstiud-
Sekretær valg. Riffelprøver. Miljøgodkendelser af
e-mail: aktiv@jaegerne.dk skydebaner.
Tine Thorndahl Pedersen Sekretæropgaver for jagtkonsulenten i for-
Sekretær bindelse med hundearbejde og foredrag.
e-mail: aktiv@jaegerne.dk Tilskudsmidler (jagtforeningernes arbejde),
SN-skydebanepulje, Tips- og Lottomidler
(støjpulje). Friluftsrådets amtsrepræsentanter.
Sekretærarbejde i forbindelse med trofæopmåling.
129

Danmarks Jægerforbund, Kalø
Medarbejdere
Vildtforvaltningsafdelingen
Molsvej 34, 8410 Rønde, Tlf. 87 91 06 00, Fax 86 37 23 65, e-mail: vfs@jaegerne.dk
Niels Kanstrup Daglig ledesle. Økonomi, faglig rådgivning gene-
Chef relt, vildtforskning, anskydning. Nyjægerudvalget.
nk@jaegerne.dk Internationalt arbejde: Præsident CIC trækfugle-
kommission. CIC, FACE, NJS, WI, EU, aftaler
Internationalt projektsamarbejde: Tilsyn og udvikling.
Nordisk Jægersamvirke: Faglig rådgivning: biologiske
forhold. Jægerforbundets repræsentant i anskydningsgruppen.
Vildtforvaltningsskolen: Jægernes Naturfond.
Niels Henrik Simonsen Rådgivning (love m.v.), strand- og havjagt (udvalg,
Strandjagtkonsulent koordinatorer), reservater, international artsforvaltnhs@jaegerne.dk
ning, foredrag, jagtlovgivning, spørgsmål/svar,
undervisningsmaterialer.
Internationalt arbejde: Jægerforbundets repræsentant
i Waden Sea Forum.
Undervisning: Lov om jagt og vildtforvaltning.
Nordisk Jægersamvirke: Jægerforbundets repræsentant
i sælgruppen.
Trine Bengtsson Administration af schweissregisteret, afvikling af
Schweisskonsulent prøver, kontakt til schweisshundeførere og koorditbe@jaegerne.dk
natorer, assistere udvalg og underudvalg.
Undervisning: Schweisshundearbejde, jagthunde,
praktisk jagt.
Mads Flinterup Sekretariatsfunktion for forskningsprogrammet
Fagkonsulent Vildt og Landskab.Udarbejdelse af undervisningsmf@jaegerne.dk
materiale. Rådgivning, vildtpleje og skovbrug.
Ansvar for vildtredderkorps, reguleringskorps mv.
Martin Højsgaard Leder af Nordisk Jægersamvirkes sekretariat.
Sekretariatsleder FACE-bestyrelse og kommunikationsgruppe.
mh@jaegerne.dk Jægerforbundets internationale kommunikation.
IUCN.
Internationalt projektsamarbejde: Intern rådgivning.
130

Jørgen Korning Projektrådgivning/-administration. Udvikling,
Projektleder koordination, rådgivning og administration i
jk@jaegerne.dk forbindelse med Jægerforbundets internationale
projektsamarbejde.
Nordisk Jægersamvirke: Faglig rådgivning: videnskabelige
forhold.
Jytte Harder Schweisssekretariat: Schweisshundeudvalg, rappor-
Sekretær tering, korrespondance, web. Undervisningsmatejh@jaegerne.dk
riale, ”Vildt og Jagt i Danmark”. Telefonpasning.
Nyjægerudvalg: sekretariat, frivillig jagtprøve,
ungjæger-projektpulje.
Thomas Holst Christensen Udstationeret rådgiver på Wami-Mbiki-projektet,
Jagtkonsulent Tanzania.
thc@jaegerne.dk
Per Rasmussen Udstationeret rådgiver på NGO-projektet og Lake
Chilwa-projektet i Malawi.
John Balarin Regionskoordinator for projekter i Sydøstafika.
131

Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen
Medarbejdere
Uddannelse og Kurser, Naturvejledningen,
Indsatsen overfor børn og unge,
Foredrag og Rådgivning
Niels Søndergaard Daglig ledelse. Strategisk planlægning. Personale-
Uddannelseschef ledelse af uddannelsesgruppen. Markedsføring.
ns@jaegerne.dk Kontakt til kunder. Undervisning: Natur- og vildtpleje,
praktisk jagt, schweisshundearbejde mv.
Sekretær for kursus- og uddannelsesudvalget.
Ansvarshavende redaktør for Jagtforlaget. Naturog
vildtpleje, praktisk jagt, schweisshundearbejde
og jagthunde.
Vildtforvaltning: Fagbistand schweisshundearbejde,
natur- og vildtpleje.
Nordisk Jægersamvirke: Jægerforbundets repræ
sentant i uddannelsesgruppen.
Lars Thune Andersen Undervisning og foredrag: Praktisk jagt, økonomi,
Underviser våben og skydning, vildtpleje mv. Ansvar for
lta@jaegerne.dk uddannelse af jagtprøvelærere. Ansvar for Jægerforbundets
Skydeskole.Skribentopgaver og redaktionelle
funktioner på jagtforlaget.
Vildtforvaltning: Fagbistand inden for våben,
ammunition, våbenlovgivning og anskydning.
Afprøvning af våben og ammunition (patronudvalg).
Ole Noe Undervisning og foredrag: Vildtøkologi, pattedyr-
Underviser biologi, natur- og vildtpleje, skovbrug, økonomi,
on@jaegerne.dk jordbundslære og botanik. Ansvar for uddannelser
i samarbejde med Skov og Landskab.Ansvar for
undervisnings/demonstrationsforanstaltningerne.
Ansvar for uddannelse i naturplaner.
Vildtforvaltning: Fagbistand inden for skovbrug og
naturplaner.
Niels Frost Naturvejledning: Formidling om jagt, vildt og
Naturvejleder natur. Faglig sparring med og rådgivning af naturnf@jaegerne.dk
formidlerne.
132

Jacob Krogh Undervisning: Fjervildtopdræt og udsætning,
Freelance underviser natur- og vildtpleje, praktisk jagt. Ansvar for den
jfk@jaegerne.dk rullende afdeling. Skribentopgaver og redaktionelle
funktioner på jagtforlaget.
Rasmus Bjergegaard Individuel jagtrelateret haglskydning og individuel
Freelance skyde- og jagthun- jagthundetræning.Undervisning: Fjervildtopdræt
deinstruktør og tekniker og udsætning, natur- og vildtpleje, praktisk jagt.
rb@jaegerne.dk Medhjælp ved udvendig og indvendig vedligeholdelse.
Birger Olesen Undervisning: Praktisk jagt. Jagtbueinstruktion.
freelance underviser, Naturformidling. Individuel jagtrelateret riffelskydnaturformidler
og tekniker ning. Ansvar for udvendig og indvendig vedligeholdelse.
Anne-Lise Winther Nøgleperson for de kurser som afholdes på
Sekretær Vildtforvaltningsskolen. Koordinering af værelsesaw@jaegerne.dk
og lokaleudnyttelse på Vildtforvaltningsskolen.
Ansvar for bibliotek.Sekretærfunktioner for uddannelsesgruppen.
Telefonpasning.
Lise Lotte Staunsbjerg Nøgleperson for kurser der afholdes decentralt
Sekretær Registrering af kursister i medlemssystemet.
lls@jaegerne.dk Undervisning: Naturformidling og jægerhåndværk/husflid.Sekretærfunktioner
for uddannelsesgruppen.
Telefonpasning.
Anne-Grethe Sørensen Regnskab for samtlige funktionsområder på
Regnskabsassistent Danmarks Jægerforbund, Kalø. Sekretæropgaver
ags@jaegerne.dk for uddannelsesgrupen. Administrativ koordinator
af naturformidlere. telefonpasning.
Hanne T. Saksager Koordinering og ansvar for forplejning, servering,
Servicemedarbejder rengøring, vedligeholdelse. Asvar for teknikfunkhts@jaegerne.dk
tioner i undervisningslokalerne. Koordinering af
ekstern service.
Tenna Germann Iversen Forplejning, servering, rengøring og vedligehol-
Freelance service- delse.
medarbejder
133

Medlemskab
i Danmarks Jægerforbund
Medlem i jagtforeninger eller direkte medlem
Man kan indmelde sig ved henvendelse til medlemsregistreringen i Danmarks
Jægerforbund, hvor man kan vælge hvilken af Jægerforbundets 925 jagtforeninger,
man ønsker at være medlem af. Dog er der en del jagtforeninger, hvor man
skal henvende sig direkte. Hvilke jagtforeninger det drejer sig om, kan man få
oplyst hos medlemsregistreringen i Danmarks Jægerforbund.
Der er mulighed for at flytte til anden jagtforening løbende.
Hvis man ikke ønsker at være medlem af en jagtforening, bliver man direkte
medlem af Danmarks Jægerforbund.
Periode
Man kan blive medlem på hvilket som helst tidspunkt af kalenderåret, men kun
fra den 1. i en måned. D.v.s.: Hvis man ønsker at være medlem fra og med
marts, er man medlem fra den 1.3. og vil første gang blive opkrævet for perioden
1.3. – 31.12.
Medlemmer, der melder sig ind i en forening, der kun optager medlemmer
helårligt, vil uanset indmeldingstidspunktet kun modtage det senest udkomne
nummer af Jæger.
Medlemskategorier
• Ordinært medlem Fødselsdato skal altid oplyses.
(inkl.direkte) (Med bladet Jæger)
• Ungdomsmedlem Medlemskab til og med det 25. år.
Fødselsdato skal altid oplyses.
(Med bladet Jæger)
• Seniormedlem Fra og med det 65. år kan man blive
seniormedlem.
Fødselsdato skal altid oplyses.
(Med bladet Jæger)
• Husstandsmedlem Til medlemskabet skal der være et ordinært
medlem eller et seniormedlem med
samme adresse.
Fødselsdato skal altid oplyses.
(Uden bladet Jæger)
134

• Ekstraordinært medlem: Medlem af mere end en jagtforening.
Ordinært medlemsnr. skal oplyses.
(Uden bladet Jæger). Tilmeldingen er
altid helårlig (kan ikke deles i 12 dele).
• Kursist: Ved jagttegnskursus kan man tilmeldes
som kursist. Kontingent opkræves 1. okt.
Fødselsdato skal altid oplyses.
Modtager bladet Jæger fra først kommende
nummer i f.h.t. næste bladudgivelse.
(Efterfølgende år opkræves man som
ordinært medlem, senior-, ungdoms- eller
husstandsmedlem).
• Æresmedlem Fødselsdato skal altid oplyses.
(Med bladet Jæger).
PTG-foreninger betaler æresmedlemskabskontingent,
der svarer til et seniormedlemskab.
Dette medregnes ved afregningen til
Danmarks Jægerforbund. Foreninger, der
selv opkræver kontingent, indbetaler det
der svarer til et seniormedlemskab for
æresmedlemmerne til Jægerforbundet.
Medlemskontingent (år)
De 925 jagtforeninger opkræver forskelligt kontingent i forhold til aktivitetsniveauet,
bygninger, skydebaner m.v. Kontingentet til jagtforeningen oplyses ved
henvendelse til medlemsregistreringen i Danmarks Jægerforbund.
• Ved medlemskab af en lokal jagtforening:
Ordinært kr. 536,00 + jagtforeningskontingent
Ungdom kr. 305,00 + jagtforeningskontingent
Senior kr. 300,00 + jagtforeningskontingent
Husstand kr. 196,00 + jagtforeningskontingent
Ekstraordinært kr. 40,00 + jagtforeningskontingent
Kursist kr. 81,00
• Direkte medlemskab af Danmarks Jægerforbund:
Direkte ordinært kr. 674,00
Direkte kursist kr. 81,00
135

Medlemsbevis
Medlemskort er gyldigt medlemsbevis af Danmarks Jægerforbund.
Ordinære-, ungdoms-, senior- og kursistmedlemmer modtager medlemskort via
deres jagtblad, der klippes ud fra bagsiden.
Medlemmer der indbetaler kontingent for sent, vil modtage medlemskort ved
næste nummer af Jæger.
Der eftersendes ikke blade til medlemmer der skyldes for sent indbetalt kontingent.
Nye medlemmer modtager medlemskort ved første modtagelse af Jæger.
Husstandsmedlemmer modtager medlemskort fra Danmarks Jægerforbund i
februar måned.
Ekstraordinæremedlemmer modtager medlemskort fra Danmarks Jægerforbund i
februar måned.
Udmeldelse
Sidst på året vil man automatisk få tilsendt ny opkrævning for det efterfølgende
kalenderår.
Udmeldelse skal være Jægerforbundet i hænde senest 30.11. skriftligt eller pr.
telefon 36 73 05 00.
Udmeldelse vil yderligere ske ved misligholdelse af betalingsfrister.
Der betales ikke kontingent tilbage efter den 15.2
136

Forsikringsaftale
Danmarks Jægerforbund har, i samarbejde med forsikringsmæglerne RTM A/S
og Alm. Brand, indgået en forsikringsaftale.
Denne aftale sikrer, at medlemmer af Danmarks Jægerforbund, der ikke er dækket
på anden måde, efter policen vil være dækket for det ansvar, jægere har, når
de i foreningsregi udøver aktiviteter. Samtidig er der etableret ulykkesdækning
ved arbejde for Danmarks Jægerforbund, herunder i foreningerne. Endelig dækkes
kontanter, der stjæles ved indbrud hos kasserer o.a. efter særlige regler.
Ansvarsforsikring
Forsikringen dækker Danmarks Jægerforbunds erstatsningsansvar i forbindelse
med bl.a. følgende aktiviteter: flugt- og skiveskydning, jagtsti og markprøver,
bueskydning, indskydning af jagtvåben, instruktionskurser, sportsfiskeri o.l.
Indskydning af jagtvåben
Forsikringen dækker foreningens/medlemmernes ansvar i forbindelse med indskydning
af jagtvåben med henblik på afprøvning af våben eller ammunition
hertil. Dette kun, når skydningen foregår i foreningens regi og under forsvarlige
forhold.
Instruktionskurser
Forsikringen omfatter foreningens/medlemmernes ansvar i forbindelse med
afholdelse af instruktionskurser i betjening af og skydning med haglgevær og riffel
for medlemmer og ikkemedlemmer i forbindelse med forberedelse til den
obligatoriske jagtprøve. Dette kun, når instruktionen foregår under foreningens
vejledning.
Sportsfiskeri
Forsikringen dækker ansvar i forbindelse med sejlads med: robåde, både med
påhængsmotor op til 3 hk og sejljoller under 3 meter.
Medlemmers/gæsters personlige ansvar
Som et supplement til den obligatoriske ansvarsforsikring, der er tilknyttet jagttegnet,
dækker forsikringen medlemmernes personlige ansvar i forbindelse med
aktiviteter afholdt i foreningens regi.
Ligeledes dækker forsikringen gæster samt ikkemedlemmer, der lejlighedsvis deltager
i foreningens aktiviteter.
Tyveri/bortkomst
Forsikringen omfatter ikke Danmarks Jægerforbunds eventuelle ansvar for tab
eller skade opstået ved bortkomst eller tyveri.
137

Skydning på bane
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade ved skydning på riffelbane, der ikke er
godkendt af myndighederne.
Subsidiær dækning
Anden ansvarsforsikring (f.eks. medlemmers og gæsters private ansvarsforsikring)
dækker forud for den af Alm. Brand tegnede forsikring.
Skader opstået under jagt
Ved ansvarsskader opstået under jagt (vådeskud) eller i umiddelbar forbindelse
med jagt, hvilket vil sige efterstræbelse af vildt, vil skaden blive behandlet af
Dansk Jagtforsikring A/S.
Skader opstået ved flugtskydning o.l.
Skaden skal i første omgang anmeldes på skadevolders private indboforsikring.
Denne forsikring omfatter som regel privatansvar. Såfremt der ikke er dækning,
kan skaden søges dækket under Danmarks Jægerforbunds erhvervsansvarsforsikring.
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Danmarks Jægerforbund har etableret lovpligtig arbejdsskadeforsikring for samtlige
ansatte i hovedforbundet og hovedbestyrelsen samt bestyrelsesmedlemmer i
regioner, kredse og lokalforeninger.
Forsikringen dækker i henhold til gældende lovgivning, og under hensyntagen til
disse regler fastsætter Sikringsstyrelsen størrelsen af erstatningsbeløbene.
Ulykkesforsikring
Forsikringen omfatter bestyrelsesmedlemmer og øvrige medlemmer af Danmarks
Jægerforbund og dækker de ulykkestilfælde, der måtte indtræffe under disses
arbejde for forbundet, herunder arbejde for jagtforeningernes valgte bestyrelser.
Bestyrelsesmedlemmer er dækket under deltagelse i møder, og på den direkte vej
til og fra møder samt under rejser foretaget for forbundet. Forsikringen dækker
ikke tilskadekomst under almindelig jagt, herunder arbejde som klapper.
Forsikringssummer pr. person
Ved død kr. 200.000,-
Ved invaliditet kr. 400.000,-
Tandskader maks. kr. 10.000,-
Ulykkesdagpenge udbetales fra 1.-dagen fra ulykkestilfældets indtræden og i
indtil 90 dage med 7 dage pr. uge med pr. dag kr. 200,-.
138

Dækningen for kontanter hos medlemmer, herunder kasserer af regionsbestyrelser,
kredsbestyrelser, foreningsbestyrelser samt konsortiebestyrelser for maks.
kr. 5.000,- pr. sted.
Dækning mod indbrudstyveri i private hjem, hos bestyrelsesmedlemmer af ovennævnte
bestyrelser.
Maks. 5.000.000,- i alt.
Bemærk
Når foreningen låner eller lejer maskiner m.v. har Danmarks Jægerforbund ingen
forsikring, der dækker skade på det lånte/lejede materiale. Ved spørgsmål:
Kontakt RTM A/S.
Skadeguide
Hvis du skulle få brug for din forsikring, skal du blot følge disse simple retningslinier:
Skader opstået under jagt:
Rekvirér skadesanmeldelse hos:
Dansk Jagtforsikring A/S
Købmagergade 3, 1150 København K
Tlf.: 33 11 07 47 (9.00 – 12.00)
Skader under flugtskydning o.l.:
Anmeldelse til skadevolders private forsikringsselskab som en ansvarsskade.
Den skadelidte kan anmelde på egne privattegnede ulykkesforsikringer, livsforsikringer
etc.
Ved eventuelt dødsfald anmeldes hurtigst muligt og inden 48 timer.
Skader opstået ved arbejde for forbundet:
Rekvirér skadesanmeldelse hos: RTM A/S.
Vejledning kan fås ved henvendelse til:
RTM A/S
Strandvangen 42
2632 Ishøj
Telefon: 43531444
Fax: 43531447
Kontaktpersoner:
Henning Toftager - ht@rtm.dk - mobil 28 11 08 11
Jens Madsen -jm@rtm.dk
Brian Jensen - bj@rtm.dk
139

Vejledning til ansøgning
om tilskudsmidler til
jagtforeningerne
(tidligere Jagtfonden)
Vejledningen er udarbejdet i juni 2004 og er gældende for ansøgninger i 2005.
1 Tilskudsmidlerne til jagtforeningerne
Tilskudsmidlerne kommer fra jagttegnsafgiften, som administreres af Skov- og
Naturstyrelsen. Styrelsen fastsætter det beløb, som Danmarks Jægerforbund
årligt kan anvende som tilskud til medlemsforeningernes projekter af forskellig
art. Pt. (november 2004) er beløbet kr. 833.000,00.
Skov- og Naturstyrelsen godkender de overordnede kriterier for anvendelsen af
midlerne, og statens regnskabs- og revisionsbestemmelser er gældende for tilskudsmidlerne.
Det årlige beløb fordeles mellem regionerne efter deres medlemstal. I hver region
fordeles midlerne af en komite bestående af hovedbestyrelsesmedlemmet, regionsformanden
og kredsformændene. Vi skal anbefale, at man holder sin habilitet
for øje, når der sagsbehandles ansøgninger fra egen forening.
Det overordnede ansvar for midlernes rette anvendelse påhviler hovedbestyrelsen.
2 Hvem kan søge og få tilskud?
Kun foreninger tilsluttet Danmarks Jægerforbund og sammenslutninger af sådanne
foreninger kan søge og få tilskud fra tilskudsmidlerne.
Der kan således ikke søges af eller til enkeltpersoner, kredse eller regioner.
Tilskudsmodtagere må være indstillet på, at medlemmer fra andre foreninger i
oplandet skal have mulighed for - på sædvanlige vilkår - at benytte de faciliteter,
der er modtaget tilskud til.
3 Hvilke formål kan der ydes tilskud til?
A. Bygge- og anlægsvirksomhed:
1. Flugtskydningsbaner, kastemaskiner og nagelfast materiel.
2. Renovering af flugtskydningsbaner, kastemaskiner og nagelfast materiel
140

3. Riffelskydebaner, stationære skivemål, løbende vildtmål og nagelfast
materiel.
4. Renovering af riffelskydebaner, stationære skivemål, løbende vildtmål og
nagelfast materiel.
5. Skydesimulatorer.
6. Klubhuse, materielrum og nagelfast tilbehør.
7. Renovering af klubhuse, materielrum og nagelfast tilbehør.
8. Køb af areal til anlæg af skydebaner.
9. Køb af areal til opførelse af klubhuse og materielrum.
B. Biotoppleje:
9. Naturgenopretningsprojekter
10. Beplantning.
11. Renovering og udvidelse af sådanne projekter.
C. Kurser i Jægerforbundets regi:
12. Kursusdeltagelse i Danmarks Jægerforbunds regi.
4 Hvilke formål kan der ikke ydes tilskud til?
1. Løbende driftsudgifter, som f.eks. arealleje, renter på lån eller kontorhold.
2. Sædvanlige løbende foreningsaktiviteter, som f.eks. foredrag, møder,
fester eller medlemsblade.
3. Vildtudsætning, fodring, fodermaskiner og lignende.
4. Volierer og kunstige rævegrave.
5. Nåletræsbeplantninger og såfremt der i forvejen er modtaget tilskud fra
"Plant for Vildtet"-puljen.
5 Betingelser for at kunne opnå tilskud
Generelle betingelser:
1. Tilskuddet ydes som hjælp til selvhjælp.
2. Tilskuddet skal normalt have afgørende betydning for, om projektet kan
gennemføres.
3. Projektet skal påbegyndes og afsluttes i det år for hvilket tilskuddet
søges.
4. Tilskuddet skal anvendes til det ansøgte formål. Foretages der under
gennemførelsen af projektet væsentlige ændringer skal Jægerforbundet
underrettes og Jægerforbundet kan reducere eller annullere tilskudsbevillingen,
hvis ændringen ikke eller ikke fuldt ud kan godkendes.
5. Der kan søges tilskud til flere projekter i samme år.
Specielle betingelser:
1. Ved bygge- og anlægsprojekter skal de samlede udgifter ved projektet
andrage mindst kr. 8.000,00.
2. Ved bygge- og anlægsprojekter kan tilskuddet normalt ikke udgøre mere
141

end 50% af de samlede udgifter ved projektet.
3. De nødvendige myndighedstilladelser herunder især miljøgodkendelser
skal foreligge eller være tilsikrede på ansøgningstidspunktet.
4. Ved biotopplejeprojekter skal de samlede udgifter ved projektet andrage
mindst kr. 4.000,00.
5. Ved biotopplejeprojekter kan tilskuddet normalt ikke udgøre mere end
75% af de samlede udgifter ved projektet.
6. Når det gælder kurser, så er det 50% af prisen for kurset, der kan gives
tilskud til.
6 Betingelser for udbetaling af tilskud
1. Når projektet er gennemført indsendes til Jægerforbundet senest 1.
november i tilskudsåret dokumentation for de afholdte udgifter svarende
til projektbeskrivelsen og budgettet.
2. Dokumentationen skal være dateret ansøgningsåret i form af faktura fra
leverandøren af varen eller ydelsen samt kopi af kvittering af indbetaling
til postkontor, Girobank, bank eller kopi af check samt et særligt
regnskab med kopi af bilag, som skal være attesteret af foreningens for
mand og kasserer. Inden tilskud kan udbetales, skal der ligeledes være
underskrift fra foreningens revisor samt fra regionens hovedbestyrelses
medlem, som berigtigelse af at der er foretaget anskaffelser.
3. I tilskudsbevillingsskrivelsen vil Jægerforbundet så vidt muligt søge at
angive, hvilken dokumentation der skal indsendes, når projektet er afsluttet.
7 Kontrolforanstaltninger
Tilskudsmodtagerne må være indstillet på, at der af Jægerforbundets statsautoriserede
og/eller kritiske revisorer kan blive foretaget kontrol af projektets udførelse
og overensstemmelse med projektbeskrivelsen og foretaget revision af
dokumentationen.
Hvis tilskud er modtaget uretmæssigt, kan Jægerforbundet forlange det tilbagebetalt
helt eller delvist.
8 Ansøgningsproceduren
1. Ansøgning sker på særligt skema, som fås i Jægerforbundets aktivitetsgruppe.
2. Ansøgningsskemaet med bilag skal være Jægerforbundets aktivitetsgruppe
i hænde senest 1. oktober i året før tilskudsåret.
Dvs. søges der tilskud af 2006-midlerne, skal der søges inden 1. oktober
2005 og projektet skal påbegyndes og afsluttes i 2006.
3. Ansøgningen registreres i Jægerforbundets aktivitetsgruppe, som sender
142

en kvittering for modtagelsen til ansøgeren.
Aktivitetsgruppen påser at betingelserne for tilskud er opfyldt og indhenter
evt. manglende oplysninger.
4. Ansøgningerne sendes herefter inden 31. oktober til de regionale bevillingsudvalg,
som består af hovedbestyrelsesmedlemmet, regionsformanden
og kredsformændene.
5. Inden 20. november meddeler bevillingsudvalgene til aktivitetsgruppen,
hvilke ansøgninger der skal imødekommes og med hvilke beløb. Regionens
pulje disponeres fuldt ud, men der oprettes en prioriteret "reserveliste"
af de ansøgere der har opnået tilskud, der skal tilgodeses, hvis de
bevilligede tilskud ikke anvendes fuldt ud af modtagerne.
6. Inden udgangen af december måned sender aktivitetsgruppen meddelelse
til ansøgerne om bevilling eller afslag.
7. Dokumentation for projektets gennemførelse og udgifternes afholdelse
skal indsendes til Jægerforbundets aktivitetsgruppe inden 1. november i
tilskudsåret. Hvis projektet endnu ikke er afsluttet, kan der efter aftale
med aktivitetsgruppen indsendes en foreløbig redegørelse.
8. I løbet af november og december afklarer aktivitetsgruppen, om der er
ubrugte midler til "reservelisten" og meddeler i givet fald tilsagn til de af
bevillingsudvalget prioriterede foreninger.
9. Ved ønske om projektændringer skal Jægerforbundets aktivitetsgruppe
forespørges skriftligt herom.
9 Vejledning
Yderligere oplysninger om tilskudsmidlerne til jagtforeningerne eller yderligere
vejledning om ansøgning kan fås ved henvendelse til Jægerforbundets aktivitetsgruppe,
Tine Thorndahl, tlf. 36 73 05 24 (09.00 - 15.00), e-mail: tt@jaegerne.dk
143

Retningslinier for modtagelse af
tilskud til udstillinger m.m.
Udstillinger er et samlebegreb for: Udstillinger, Dyrskuer, Messer, Markeder,
Byfester og lignende.
Strategi
En af Jægerforbundets overordnede opgaver er gennem målrettet kommunikation
at give den danske befolkning en forståelse for og en positiv opfattelse af
jagten og jægerne i Danmark. Udstillinger m.m. bør helt naturligt understøtte
dette mål ved primært at være rettet mod den store del af befolkningen, som
ikke går på jagt, altså den gruppe, som vi plejer at kalde for ”Familien
Danmark”.
Mål
Der ydes principielt kun støtte til større arrangementer, som kan gøre krav på at
kalde sig landsdækkende eller i det mindste tværregionale, dvs. de tiltrækker et
publikum, som kommer fra et andet amt end der, hvor arrangementet finder
sted.
Krav til ansøgningen
Følgende generelle kriterier for tilskud vil blive lagt til grund for bevilling af
støtte:
• Aktivitetens størrelse og omfang.
• Det skal helst være et levende arrangement, hvor der foregår indtil flere
aktiviteter. Det er generelt for lidt blot at opstille displays eller hænge
plakater op.
• Arrangementet bør primært henvende sig til ”Familien Danmark”.
• Arrangementet bør tiltrække publikum, som kommer fra et andet amt
end der, hvor arrangementet finder sted.
• Der stilles krav om, at der informeres både eksternt til pressen og internt
(til Jægerforbundet). Der kan således informeres om arrangementet på
Jægerforbundets hjemmeside, Tekst-TV, JægerNyt og evt. i Jæger.
• Der skal være en kvalificeret ”markedsføring” lokalt (gerne med brug af
Jægerforbundets pressekoordinatorer og andre), og Presse og information
kan følge op med den fornødne nationale markedsføring/information.
• Man skal i hovedtræk følge udstillingshåndbogen.
• Der skal føres et ordentligt regnskab i samarbejde med Presse og information.
• Der skal efterfølgende foretages en evaluering af forløbet. Den skal i
sagens natur være et redskab for de lokale til om muligt at gøre det
bedre næste gang, og for at kunne vurdere om formålet med at tildele
penge til arrangementet har været berettiget.
144

Der tilstræbes en vis geografisk spredning af arrangementer ved tildelingen af tilskud.
Ansøgningsskema og udstillingshåndbog, som indeholder gode råd og vejledning,
kan rekvireres hos Presse og information, Kommunikationsafdelingen, tlf.
36 73 05 11 eller på info@jaegerne.dk.
Ansøgningsskemaet bør som hovedregel være Presse og information i hænde
senest tre måneder før arrangementet finder sted.
Bevilgede tilskud vil typisk være i størrelsesordenen 10.000 kr. – 40.000 kr. pr.
arrangement.
145

Regler for udgiftsgodtgørelse
til medlemmerne af Jægerforbundets
hovedbestyrelse og de af hovedbestyrelsen
nedsatte udvalg
Hvervet som medlem af Jægerforbundets hovedbestyrelse og udvalg er (bortset
fra formanden) frivilligt og ulønnet, men der ydes godtgørelse for de positive
udgifter, som hvervet påfører medlemmerne.
Der ydes godtgørelse for følgende udgifter:
1. Transport
2. Overnatning
Reglerne gælder for både formanden, hovedbestyrelsesmedlemmerne og
udvalgsmedlemmerne medmindre andet er angivet.
Befordringsgodtgørelse
Udgifter til befordring godtgøres med enten:
1. De faktiske afholdte, dokumenterede udgifter til offentlige transportmidler.
eller
2. Jægerforbundets til enhver tid gældende takst for kørsel i egen bil.
Udgifter til færge og parkering godtgøres mod dokumentation.
Overnatningsgodtgørelse
Udgifter til overnatning i forbindelse med rejser godtgøres med enten:
1. De faktiske afholdte, dokumenterede udgifter på et rimeligt niveau
(med bilag)
eller
2. Skattefri rejsegodtgørelse efter statens takster v. privat indkvartering
(uden bilag).
Afregning
Afregning sker ved udfyldelse og indsendelse til økonomiafdelingen i Rødovre af
en særlig afregningsblanket, som fås i sekretariatet.
Afregninger fra hovedbestyrelsesmedlemmerne attesteres af direktøren, mens
afregninger fra udvalgsmedlemmer attesteres af udvalgsformanden eller direktøren.
Afregningen skal angive rejsens/mødets/arrangementets art og sted, datoen og
afrejse- og hjemkomsttidspunktet. De udgifter, der ønskes godtgjort efter reg-
146

ning, skal være specificerede og vedlagt originale bilag. De udgifter, der ønskes
godtgjort med faste takster, skal specificeres og taksten angives.
Afregningen skal være indsendt inden en måned efter udgiftens afholdelse, ellers
mistes retten til godtgørelse.
Hvis man rejser meget, kan der efter aftale udbetales et rejseforskud, som skal
afregnes inden nyt forskud kan udbetales. Under alle omstændigheder skal forskuddet
afregnes efter tre måneders forløb.
Gyldighed
Disse regler, som er vedtaget af Jægerforbundets hovedbestyrelse den 23. marts
1996, og som er revideret februar 2001, er gældende indtil nye regler eller rettelser
udsendes.
147

Rejseafregningsblanket
for hovedbestyrelsen og HB-udvalg
EKSEMPEL: Bemærk nye blanketter udsendes hvert år i tilfælde af ændringer.
148

Rejseafregningsblanket
for regionsformand, regionsbestyrelsesmedlem, regionskoordinator,
regionsudvalgsmedlem, medhjælper (region),
kredsformand, kredsbestyrelsesmedlem, kredsudvalgsmedlem
og medhjælper (kreds)
EKSEMPEL: Bemærk nye blanketter udsendes hvert år i tilfælde af ændringer.
149

Nedenstående retningslinier er overordnede og generelle. Sammen med den
årlige tildeling af bloktilskud orienteres kreds- og regionsformænd samt kasserere
om evt. ændringer i taksterne.
Retningslinier for den
økonomiske forvaltning i kredse
og regioner
Retningslinierne er fastsat af Jægerforbundets hovedbestyrelse i.h.t.
Jægerforbundsvedtægernes § 15.
1 Finansiering af kredses og regioners drift
Kredses og regioners pengemidler består af bloktilskud fra Jægerforbundet og
indtægter fra egne arrangementer. Jægerforbundsstyrede aktiviteter, som kredse
og regioner lægger "hus" til, finansieres direkte af Jægerforbundet.
Kreds- og regionsbestyrelserne har det økonomiske og forvaltningsmæssige
ansvar for, at midlerne anvendes og regnskabsføres i overensstemmelse med disse
retningslinier.
2 Bloktilskuddets beregning og anvendelse
Bloktilskuddet fastsættes af Jægerforbundet dels ud fra de af Jægerforbundet
fastsatte takster for de udgifter, som Forbundet anerkender, dels ud fra et skøn
over det sædvanlige og gennemsnitlige omfang af de aktiviteter, som udgifterne
hidrører fra.
Bloktilskuddet kan anvendes til godtgørelse af følgende udgifter:
1. Fortæring 6. Gaver
2. Befordring 7. Andre møder
3. Overnatning 8. Repræsentantskabsmødet
4. Kontorhold 9. Andet
5. Telefon 10. Øvrige aktiviteter
2.1 Fortæringsgodtgørelse
Fortæring til de nedenfor angivne personer kan godtgøres med de faktiske udgifter
mod dokumentation. Fortæring kan udbetales efter følgende retningslinier:
1. Til kreds- og regionsbestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer i
forbindelse med bestyrelses- og udvalgsmøder, andre møder, afvikling af
arrangementer i kreds- og regionsregi samt arrangementer, som regioner
eller kredse udfører for Jægerforbundet.
2. Til nødvendig medhjælp i forbindelse med arrangementer i kreds- og
regionsregi.
150

3. Til regionskoordinatorer, Friluftsrådsrepræsentanter, brugergrupperepræsentanter,
repræsentanter i læplantningsudvalg o. lign.
Fortæring efter regning maks. kr. 85,00 pr. møde/arrangement
eller
Skattefri rejsegodtgørelse, småfornødenheder, uden regning kr. 40,00
pr. person.
Ved ordinære regionsmøder eller møder, hvortil der inkl. transporttid medgår en
dag, og hvor det er nødvendigt at købe et til to hovedmåltider, kan der til de
nævnte personer udbetales:
fortæring efter regning maks. kr. 175,00 pr. møde/arrangement.
Ved møder eller arrangementer, hvor man er hjemmefra mere end 24 timer og
overnatter, kan der til de nævnte personer udbetales:
en skattefri rejsegodtgørelse efter statens takster.
Det er dog en forudsætning ved skattefri rejsegodtgørelse, at modtageren har
rejst mindst 8 km i forbindelse med mødet/arrangementet, og at der inkl. transporttid
er medgået mindst 5 timer.
2.2 Befordringsgodtgørelse
I forbindelse med den under pkt. 2.1 nævnte møde- og arrangementsvirksomhed
kan der ud over fortæring endvidere ydes befordringsgodtgørelse til de
nævnte personer efter følgende retningslinier:
1. Benyttes offentlige transportmidler, betales udgifterne hertil efter takster
ne på fællesklasse mod dokumentation.
2. Benyttes egen bil, gælder statens takster.
På afregningsbilaget påføres antallet af kørte kilometer, hjemsted og bestemmelsessted
og mødets/arrangementets art.
Når det er muligt og hensigtsmæssigt, skal der foretages samkørsel, dvs. at to
eller flere benytter samme befordringsmiddel. I så fald ydes der befordringsgodtgørelse
for hele strækningen til den, der stiller bil til rådighed, mens der til de
medbefordrede ydes godtgørelse for transporten mellem hjemsted og opsamlingssted.
2.3 Overnatningsgodtgørelse
Hvis overnatning er nødvendig i forbindelse med deltagelse i den i pkt. 2.1
nævnte møde- og arrangementsvirksomhed, kan der ydes godtgørelse for udgifterne
til overnatning til kreds- og regionsbestyrelsens medlemmer, udvalgsmedlemmer
og regionskoordinatorer efter følgende retningslinier:
Godtgøres de faktiske, dokumenterede udgifter på et rimeligt niveau.
2.4 Kontorholdsgodtgørelse
Der kan ydes kontorholdsgodtgørelse efter følgende retningslinier:
151

1. Til kreds- og regionsformænd kan udbetales kr. 150,00 pr. kvartal
2. Til kreds- og regionskasserere kan udbetales kr. 100,00 pr. kvartal.
Godtgørelsen udbetales kvartalsvis bagud.
2.5 Telefongodtgørelse
Der kan ydes telefongodtgørelse efter følgende retningslinier:
1. Til kreds- og regionsformænd kan udbetales kr. 250,00 pr. kvartal.
2. Til kreds- og regionskasserere og til regionskoordinatorer kan udbetales
kr. 150,00 pr. kvartal.
Godtgørelsen udbetales kvartalsvis bagud.
I ekstraordinære situationer, f.eks. aflysning eller ændring af arrangementer, hvor
en hurtig kommunikation er nødvendig, kan der ydes et éngangsbeløb på indtil
kr. 100,00 til disse ekstraordinære samtaler til kreds- og regionskasserere og regionskoordinatorer.
Som regnskabsbilag vedlægges en kort redegørelse for årsagen
til udbetalingen. Dog må dette beløb inkl. beløbet i pkt. 1 ikke overstige kr.
1.000,00 pr. år ifølge de skattefri regler.
2.6 Gaver
Kredse og regioner kan ikke give gaver på Jægerforbundets vegne.
Men det påhviler kreds- eller regionsformanden i god tid at underrette hovedkontoret
om lokalforeningers jubilæer etc. inden for deres respektive områder, og
man kan samtidig indstille, hvilken gave man mener, der bør gives fra
Jægerforbundets side.
Hovedkontoret vil så sørge for, at kreds- eller regionsformanden får tilsendt en
gave, som han kan overrække på Jægerforbundets vegne. Gaverne betales af
Jægerforbundet.
På egne vegne kan kredse og regioner ved runde dage, indvielse af skydebaner
og lignende, hvor der ikke leveres en gave fra Jægerforbundet, beslutte, at der
skal sendes en hilsen eller gave. Udgiften hertil afholdes af kredsenes eller regionernes
midler.
2.7 Andre møder
Afholder kredse eller regioner møder, hvortil man indbyder tillidspersoner fra foreningerne,
eksempelvis for at drøfte næste års arrangementer, skal foreningerne
selv afholde udgifterne til kørsel og eventuel fortæring for egne deltagere, hvilket
skal fremgå af indbydelsen.
2.8 Repræsentantskabsmødet
For deltagelse i repræsentantskabsmøder yder Jægerforbundet følgende godt-
152

gørelse direkte til repræsentanterne:
1. Fortæring under mødet (formiddagskaffe, frokost inkl. en øl eller vand og
eftermiddagskaffe, bestilles/betales af Jægerforbundets administration i
Rødovre).
2. Befordringsgodtgørelse i henhold til taksten for offentlige transportmidler
mod bilagsdokumentation, eller kilometergodtgørelse efter statens
takster afregnes via regionskassereren til repræsentanterne i regionen.
Beløbet betales udover bloktilskuddet.
2.9 Andre udgifter
Anvendelse af bloktilskuddet til andre udgiftstyper end de ovennævnte kræver
forudgående godkendelse samt attestation af det stedlige HB-medlem.
2.10 Øvrige aktiviteter
Øvrige aktiviteter i kredse og regioner forventes at være udgiftsneutrale.
3 Udbetaling af bloktilskuddet
Det af Jægerforbundet beregnede bloktilskud udbetales til kredse og regioner,
når foregående års regnskab er modtaget.
Der udbetales a conto 70% af det beregnede bloktilskud, som dog reduceres
med kredsens/regionens bank- og kassebeholdning pr. 31. december året før.
De resterende 30% af bloktilskuddet udbetales efter anmodning, når kassen er
ved at være tom.
4 Regnskab
Kreds- og regionsbestyrelserne har ansvaret for, at der udarbejdes et korrekt
regnskab med originale, attesterede bilag over samtlige indtægter og udgifter.
Hvert kvartal afleveres bilag samt kasserapport til økonomiafdelingen i
Jægerforbundet senest 4 uger efter kvartalets afslutning.
Regnskabet skal underskrives af formand og kasserer og skal sammen med bilag
for 4. kvartal indsendes senest uge 49 i indeværende år til Jægerforbundets
kontor, økonomiafdelingen.
5 Revision
Regnskabet behøver ikke revideres i kredsen eller regionen, idet det indgår i
Jægerforbundets samlede regnskab og der undergives revision. Men regnskabet
skal fremlægges til orientering på kredsmødet eller regionsmødet.
Jægerforbundets statsautoriserede revisor eller Jægerforbundets kritiske revisorer
kan foretage uanmeldt revision og kasseeftersyn.
153

Apporteringsprøver
1. Danmarks Jægerforbund lader hvert år afholde det fornødne antal apporteringsprøver.
2. Prøverne afvikles efter Dansk Jagthundeudvalg’s Prøveregler for apporteringsprøver.
3. Adgang til prøverne er kun åbne for medlemmer af Jægerforbundet. Der
er fri tilmelding.
4. Er der ved tilmeldingsfristens udløb for få eller for mange hunde tilmeldt,
henvises disse hunde så vidt muligt til anden prøve.
5. Regionens hundekoordinator, eller en af denne udpeget person, er
prøvens leder.
6. Apporteringsprøverne afholdes i perioden maj-august.
7. Anmeldelsesblanketter til prøverne kan rekvireres hos prøvelederen eller
fra Jægerforbundets hovedkontor. Hunde uden stambog og hunde med DJR
stambog kan deltage i prøverne på lige fod med de øvrige hunde - deres resultater
skal ikke registreres.
8. Stambogen afleveres til prøvelederen inden prøven starter, og gyldigt
medlemskort kan kræves forevist.
Såfremt hundeejeren på anden måde har disponeret over stambogen, skal erklæring
udfyldes. Blanket til samme brug udleveres af prøvelederen og afleveres
til samme i udfyldt og underskrevet stand, inden prøven starter. Stambogen
udleveres til hundeførerne ved prøvens afslutning.
9. Prøvelederen skal drage omsorg for, at dommerne umiddelbart efter
prøvens afslutning afleverer et katalog til lederen, hvori de bedømte hundes
resultater er indført.
Endvidere skal prøvelederen snarest efter prøven indsende præmielister samt 3
kataloger, hvori alle resultater er indført til regionens hundekoordinator, som
videresender disse til Jægerforbundets hovedkontor.
10. Prøvelederen skal inden 10 dage efter prøvens afholdelse tilsende hundekoordinatoren
regnskab for prøven.
11. Prøvernes afholdelse søges samlet i en fælles annoncering og må derfor
fremsendes i god tid til Jægerforbundets medlemsblad.
12. Der uddeles ikke præmier på prøverne.
13. Til alle hunde, som består Jægerforbundets apporteringsprøve, kan der
købes et Jægerforbund Hundetegn som synligt bevis.
154

Regler for Danmarks Jægerforbunds
Udvidede apporteringsprøve
I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1. Formål
Prøvens formål er at fremme interessen og forståelsen hos Danmarks jægere for
betydningen af veldresserede jagthunde for derigennem at medvirke til en
højnelse af jagtkulturen og jagtens anseelse.
2. Prøvernes afholdelse
Prøverne afholdes af DANMARKS JÆGERFORBUND. Prøverne kan afholdes som
lokale foreningsprøver, kredsprøver eller regionsprøver.
3. Administrative Bestemmelser
DANMARKS JÆGERFORBUND administrerer og fortolker regler for DANMARKS
JÆGERFORBUNDS UDVIDEDE APPORTERINGSPRØVE.
Prøven dømmes af autoriserede dommere godkendt af Jægerforbundet.
Prøveledere og dommere til forbundsmesterskab udpeges og inviteres af
Danmarks Jægerforbunds Hundeudvalg.
Prøveledere til regionsprøver udpeges af hundekoordinator. Dommere til regionsprøver
udpeges og inviteres af hundekoordinator i samråd med prøveledere.
Prøveledere og dommere til forenings- og kredsprøver inviteres/udpeges af de
lokale forenings/kredsbestyrelser.
Prøvelederen er prøvens øverste administrative myndighed. Eventuelle klager
over prøvens afvikling eller bedømmelse, der ikke umiddelbart kan afgøres ved
prøvelederens mellemkomst, skal skriftligt stiles til formanden for DANMARKS
JÆGERFORBUNDS HUNDEUDVALG, der, såfremt sagen ikke kan afgøres i mindelighed,
videresender klagen til Jægerforbundets hundeudvalg til endelig
afgørelse.
Evt. videresendes sagen til vedkommende hundeførers organisation til orientering.
Det er dommerens ansvar, at prøveoplægget er i overensstemmelse med gældende
regler.
4. Adgang til prøverne
Prøverne er åbne for hunde, hvis ejer og fører er medlem af DANMARKS
JÆGERFORBUND.
155

5 . Anmeldelse
Anmeldelse skal ske på autoriseret anmeldelsesblanket fra enten Dansk Jagthunde
Udvalg eller fra specialklubber under Dansk Jagthunde Registrering/Dansk
Kennel Klub .
Anmeldelsen skal være ledsaget af det fastsatte anmeldelsesgebyr.
6. Diverse bestemmelser
Hunden må under afprøvningen ikke bære halsbånd.
Føreren må under afprøvningen ikke bære stok eller rem i hænderne uden særlig
tilladelse fra dommeren.
Dommeren kan undtagelsesvis tillade, at en hund under prøven skifter fører.
Skud afgives med signalpistol.
Hvis en hund dumper i en disciplin, meddeles dette af dommeren. Føreren kan
vælge, at lade hunden afprøve i resterende discipliner. På forbundsmesterskabsprøve
afbrydes videre afprøvning.
Inden afprøvningen af de tilmeldte hunde indledes, skal alle apporteringsopgaverne
i samtlige discipliner gennemføres af en ikke tilmeldt hund.
Løbske tæver skal afprøves til sidst. De må ikke møde på prøveterrænet, før alle
andre hunde er afprøvet. På forbundsmesterskabsprøver kan løbske tæver ikke
deltage.
7. Afprøvningen omfatter tre hovedområder
1. APPORTERING AF FUGLEVILDT
2. APPORTERING FRA VAND
3. APPORTERING AF HÅRVILDT
De tre hovedområder er opdelt i forskellige fag, som bedømmes hver for sig.
8. Pointsystemet
Hvert fag er tildelt et fagtal (2 - 8). Dette fagtal er udtryk for den vægtning/værdi,
som de enkelte fag tillægges. Dette tal er en konstant faktor. Det pågældende
fagtal multipliceres med den opnåede karakter, hvorved det samlede antal
point i det pågældende fag fremkommer.
Karakteren 4 gives for det arbejde, som lever helt op til reglernes krav.
Karakteren 3 gives for det arbejde, som med få undtagelser lever op til reglernes
krav. Arbejdets udførelse skal have en sådan karakter, at man ikke er i tvivl om,
at hunden er en sikker hjælper, som vil kunne løse alle opgaver tilfredsstillende.
Karakteren 2 gives for det arbejde, som er behæftet med betydelige mangler i
forhold til reglernes krav. På jagt kunne en lignende præstation have medført, at
vildt, som burde have været leveret, mistes.
Karakteren 1 gives for den meget mangelfulde præstation. Dog indeholder arbejdet,
der præsteres, så mange elementer fra reglernes krav, at det ikke kan betegnes
som uantageligt.
156

Karakteren 0 gives for den uantagelige præstation. Reglernes krav opfyldes ikke,
og den jagtlige værdi af hundens arbejde er uacceptabelt.
I tilfælde af pointlighed mellem flere hunde, afgør dommerne på baggrund af
hundens dagspræstation placeringsrækkefølgen. (Vær opmærksom på evt.
apportering af ræv).
II. REGLER FOR AFVIKLING OG BEDØMMELSE
AF DE TRE HOVEDOMRÅDER
1. Apportering af fuglevildt
Terræn: Terrænet skal være så tilpas loddent (vegetationshøjde ca. 30 cm.), at
hunden fra startstedet ikke kan se apportemnerne.
Apporteringen skal foregå i medvind eller sidevind. (Se skitse).
Apportemner: Jagtbart fuglevildt og/eller tamduer.
Afvikling: Uset for fører og hund udlægges 2 apportemner i en afstand af ca.
50 m fra startlinien.
Herefter kaldes fører og hund frem til startlinien. Området, hvor apportemnerne
er udlagt, udpeges for føreren.
Hunden skal herefter være ukoblet.
På klarmelding fra fører kastes der yderligere 2 apportemner ca. 50 m fra startlinien.
Hver gang der kastes, afgives der et skud. Det er vigtigt, at skytten simulerer,
at han fælder disse.
Hunden skal, indtil den får ordre til apportering, forholde sig tavs og rolig.
Når kasteren er tilbage ved startlinien, giver dommeren føreren tilladelse til, at
hunden må apportere de fire stykker vildt.
Bedømmelse: Der gives karakter for: Ro på post (fagtal 2)
Markeringsevne ( - 2)
Arbejdssglæde ( - 4)
Dirigerbarhed. ( - 3)
Vildtbehandling ( - 2)
Apportering ( - 4)
Effektivitet ( - 4)
Bemærkninger: Overdreven brug af fløjte og råb skal koste point i dirigerbarhed
og effektivitet.
Føreren bestemmer selv, i hvilken rækkefølge emnerne hentes, men for at få
maksimumpoint i markeringsevne, skal det af hundens adfærd tydeligt fremgå,
at den har markeret og selv ”husket” de to udkastede emner.
157

Skitse over apportering af fuglevildt
2. Apportering fra vand
Terræn: Vandhul med siv eller rørbevoksning og et åbent vandspejl, som gør det
muligt for hunden at svømme ca. 50 m. (Se skitse).
Apportemner: Jagtbare andefugle.
Afvikling: I siv eller rørbevoksning udlægges uset af fører og hund to ænder
med en indbyrdes afstand på ca. 5 m. For at komme til den and, der ligger fjernest
fra startstedet, skal hunden svømme ca. 50 m.
Føreren står med hunden ukoblet. På klarmelding fra føreren kastes yderligere en
and i vandet ca. 5 m fra de to udlagte ænder, der afgives samtidig et skud.
Hunden skal herefter apportere de tre ænder, når tilladelse gives af dommeren.
Når hunden er halvvejs hjemme med and nummer tre, kastes en and i vandkanten
og der afgives et skud. (Hvis hunden kommer hjem over land, kastes anden
ligeledes på land).
Opgaven slutter med, at den sidst udkastede and apporteres.
158

Bedømmelse: Der gives karakter for: Ro på post (fagtal 2)
Markeringsevne ( - 2)
Arbejdsglæde ( - 3)
Dirigerbarhed ( - 4)
Vildtbehandling ( - 2)
Apportering ( - 4)
Effektivitet ( - 4)
Bemærkninger: Om hunden går eller springer i vandet er pointgivningen uvedkommende.
Dommeren skal før afprøvningen meddele hundeføreren, at hunden, for at få
fuldt pointtal i dirigering, som minimum skal svømme/dirigeres over åbent vand
efter den ene af de udlagte ænder. Denne præcisering er medtaget af hensyn til
de steder, hvor et direkte rørsøg kan være oplagt.
En hund, som tøver med at gå i vandet, kan ikke få maksimum point i dirigering,
effektivitet og arbejdsglæde.
Går en hund over land hjem med apportemnet koster dette ikke point, hvis den
sparer tid herved.
Skitse over vandarbejde
159

3. Apportering af hårvildt
Det er valgfrit for føreren, om han ønsker, at hunden skal apportere en kanin og
en ræv, eller den skal apportere 2 kaniner. Det valgte skal anføres på anmeldelsesblanketten.
Ved apportering af ræv er fagtallet for apportering 8.
Terræn: Skovområde af afgrænset størrelse (min. 1 ha.). Skovområdet kan være
en del af en større skovpart.
Vegetationen skal have en beskaffenhed, som medfører, at hunden skal løse
opgaven, uden at den er synlig for føreren. (Se skitse).
Apportemner: Ræv og kanin. Hunde, som skal apportere kanin/kanin, skal
afprøves før hunde, som skal apportere kanin/ræv. Føreren må gerne medbringe
egen ræv, denne skal dog min. veje 5,5 kg. Vælges dette skal det anføres på
anmeldelsesblanketten.
Afvikling: Ca. 50 m fra startstedet, som skal være max. 5 meter fra skovkanten
(hvis startstedet er på åben mark), udlægges med en indbyrdes afstand på ca.
30 m en kanin og en ræv (eller 2 kaniner).
På kommando fra føreren sendes hunden i søg i skovområdet.
Bedømmelse: Der gives karakter for: Arbejdsglæde (fagtal 4)
Effektivitet ( - 4)
Apportering, 2 kaniner ( - 4)
Apportering, ræv + kanin ( - 8)
Bemærkninger: Hunden må maksimalt startes to gange pr. to emne. Det er hundens
vilje til selvstændigt at apportere hårvildt, som afprøves i denne disciplin.
Hunden skal for at få maximumpoint i ”apportering” og ”effektivitet” løse
opgaven uden råb og dirigering fra føreren.
160

Fælles bestemmelser for bedømmelser
I alle discipliner er såvel siddende som stående aflevering tilladt, men emnet skal
afleveres til "førerens hånd" på startstedet. Føreren skal ikke afvente dommerens
tilladelse til at lade hunden aflevere.
Mister en hund effektiviteten i en disciplin kan afprøvningen i denne disciplin
afbrydes efter dommerens skøn.
For at få maksimumpoint i “Apportering” skal hunden spontant opsamle apportemnerne.
For at få maksimumpoint i ”Dirigerbarhed”, skal hunden reagere positivt på
førerens kommandoer.
Det er en alvorlig fejl, hvis en hund umotiveret eller uden særlig årsag
slipper/taber et apportemne. Efter konkret vurdering af dommeren trækkes der
point i såvel effektivitet som apportering.
Følgende fejl er diskvalificerende:
1) Forlader et apportemne, herunder hvis hunden på vej hjem med et apportemne
bytter det med et andet. Det skal understreges, at hunden gerne må forbedre
sit greb.
2) Hårdmundethed (beskadigelse af vildt).
3) Nægter at gå i vand.
4) Stenkast.
5) Ude af kontrol i længere tid.
6) Vedvarende piben og/eller gøen.
Dommeren oplyser med det samme hundeføreren herom, hvis hunden er dumpet.
Der kan maksimalt opnås 232 point på prøven. For at bestå prøven skal hunden
opnå 164 point, og alle emner skal være hjembragt.
Ved pointlighed skal en hund, der har apporteret ræv, altid rangeres foran en
hund, som udelukkende har apporteret kanin.
161

Hårvildt Vand Fuglevildt
BEDØMMELSESSKEMA for
DANMARKS JÆGERFORBUNDS UDVIDEDE APPORTERINGSPRØVE
MED RÆVEAPPORT/KANINAPPORT
162
Region
Navn: Kat.nr.
Race:
Stb. nr.: Anden identifikation:
Ejer:
Fagtal Karakter I alt KARAKTERGIVNING
Ro på post 2 KARAKTEREN 4: Gives for det arbejde, der
Markeringsevne 2 lever helt op til reglernes krav
Arbejdsglæde 4 KARAKTEREN 3: Gives for det arbejde, som
Dirigerbarhed 3 med få undtagelser lever op til reglernes krav.
Vildtbehandling 2 Arbejdets udførelse skal have en sådan karakter,
Apportering 4 at man ikke er i tvivl om, at hunden er en sikker
Effektivitet 4 hjælper, som løser alle opgaver tilfredsstillende.
Ro på post 2 KARAKTEREN 2: Gives for det arbejde, som er
Markeringsevne 2 behæftet med betydelige mangler til reglernes
Arbejdsglæde 4 krav. På jagt kunne en lignende præstation have
Dirigerbarhed 3 medført, at vildt, som burde have været leveret,
Vildtbehandling 2 mistes.
Apportering 4 KARAKTEREN 1: Gives for den meget mangelful-
Effektivitet 4 de præstation. Dog indeholder arbejdet, der præ-
Arbejdsglæde 4 steres, så mange elementer fra reglernes krav, at
Effektivitet 4 det ikke kan betegnes som uantageligt.
Apportering af KARAKTEREN 0: Gives for den uantagelige
2 kaniner 4 præstation. Reglernes krav opfyldes ikke, og den
Apportering af jagtlige værdi af hundens arbejde er uacceptabelt.
ræv + kanin 8
For at bestå prøven skal hunden opnå 164 point, og alle emner skal være hjembragt.
Maximumpoint 232
BEMÆRKNINGER
Vedr. Fuglevildt:
Vedr. Vand:
Vedr. Hårvildt:
155 Hundesektor udvidet app.regler februar 2002
Dommer/nr.

Danmarks Jægerforbunds
Regler for flugtskydning
Forord
Skydning med haglbøsse i Danmarks Jægerforbund er forsøgt gjort så jagtrelevant
som muligt ved at skyde en flugtskydningsdisciplin der kaldes jagtskydning.
Jagtskydning er en populær skydeform som, udover at give en jagtlig træning for
den enkelte, også er med til at styrke det sociale sammenhold i jagtforeningen,
og mulighed for at konkurrere indbyrdes. Der kan konkurreres på flere niveauer.
Dette fremgår af nedenstående regelsæt.
1 Skydebanen
Enhver skydebane skal opfylde de betingelser, der stilles i love og bekendtgørelser
udarbejdet af myndighederne.
2 Bane- og stævneledelse
Ved alle skydninger skal der være en leder til stede. Lederen har det fulde ansvar
for alt, der sker på banen. Ledelsen er skydebanens øverste myndighed. Ledelsen
er ansvarlig for, at betingelserne under pkt. 1 overholdes. Øvrige arbejdsopgaver
er beskrevet i afsnittet om generelle konkurrencebetingelser.
3 Skyderegler
Der skydes efter de herunder nævnte jagtskydningsregler.
4 Rækkeinddeling
4.1 Hovedskydning
40 duer 24 duer
Mesterrække: 35 træffere og derover 21 træffere og derover.
A-række: 34 træffere, indtil og med. 20 træffere,indtil og med.
• Damer
• Juniorrækken kan der skydes i indtil den 31. december i det år man fylder
20.
• Oldboys. Rækken er aldersbestemt, og kriteriet herfor sættes en gang
årligt af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg med bekendtgørelse i
Danmarks Jægerforbunds medlemsblad senest den 1. marts.
• Veteran. Rækken er aldersbestemt, og kriteriet herfor sættes en gang
årligt af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg med bekendtgørelse i
Danmarks Jægerforbunds medlemsblad senest den 1. marts.
163

4.2 Oprykning
A-skytter, der ved en kvalifikationsskydning eller en mesterskabsskydning opnår
35 træffere eller derover, skal skyde i mesterrække det efterfølgende år.
4.3 Nedrykning
Mesterskytter, der ved en kvalifikationsskydning opnår 32 træffere eller derunder
i 2 på hinanden følgende år, kan rykke ned i A-rækken.
En skytte kan kun deltage i én række.
En skytte må gerne skyde i en højere klasse.
4.4 Administration
For at der hele tiden kan være fuld kontrol med skytternes rigtige placering i de
to rækker, Mesterrække og A-række, skal der i regionen føres kartotek over kvalifikationsskydningens
deltagere og de opnåede resultater.
Kartotekerne føres ajour efter hver skydning og skal altid være til stede ved
kreds- og regionsskydninger, når disse er kvalifikationsskydninger.
4.5 A-skyttebevis
A-skyttebevis skal fremvises for at skyde i A-rækken. De 5 skydninger, der på Askyttebeviset
udgør klassificeringen, skal være et gennemsnit af de 5 bedste serier,
og disse skydninger skal være foretaget i indeværende år.
4.6 Indplacering
Skytter, der ved en kvalifikationsskydning opnår et større antal træffere end placeringen
i A-rækken tillader, overflyttes straks til mesterrækken for det efterfølgende
år.
Skytter, som ved mesterskabsskydningen opnår et større træfferantal end A-rækken
tillader, overflyttes straks til mesterrække for det efterfølgende år.
5 Discipliner
5.1 Jagtskydning
Der skydes til serier på 40 duer eller 24 duer med henholdsvis 2 eller 1 dubleer i
hver retning. Ved kvalifikations- og mesterskabsskydning skyder alle rækker til
40 duer.
Tekniske regler for skydningen er beskrevet i afsnittet om generelle regler for
Jagtskydning i Danmarks Jægerforbund.
164

6 Mesterskaber
6.1 Jagtforeningsmesterskab
Kun medlemmer fra den arrangerende forening kan erhverve mesterskabets nr.
1, 2 og 3. Tilmelding fri.
6.2 Kredsmesterskab
Kun medlemmer fra den arrangerende kreds kan erhverve mesterskabets nr. 1, 2
og 3. Tilmelding fri.
6.2.1
Afholdes kredsmesterskabet som en kvalifikationsskydning til mesterskabsskydningen
gælder følgende:
Skydningen afholdes den sidste søndag i maj (med forbehold for pinsen). Danmarks
Jægerforbund sørger for bekendtgørelse i medlemsbladet. Den lokale
baneledelse og skydekoordinatoren er ansvarlig for, at resultatet, for de der ønsker
at gå videre til mesterskabsskydning, indsendes til hovedkontoret umiddelbart
efter skydningernes afholdelse.
6.3 Regionsmesterskab
Kun medlemmer fra den arrangerende region kan erhverve mesterskabets nr. 1,
2 og 3. Tilmelding fri.
6.3.1
Afholdes regionsmesterskabet som en kvalifikationsskydning til mesterskabsskydningen
gælder følgende:
Skydningen afholdes den sidste søndag i maj (med forbehold for pinsen). Danmarks
Jægerforbund sørger for bekendtgørelse i medlemsbladet. Den lokale
baneledelse og skydekoordinatoren er ansvarlig for, at resultatet for de, der ønsker
at gå videre til mesterskabsskydningen, indsendes til hovedkontoret umiddelbart
efter skydningernes afholdelse.
6.4 Deltagelse
Uanset antallet af, og arter af medlemskaber i Danmarks Jægerforbund, kan
ingen deltage i mere end én kvalifikationsskydning.
6.5 Mesterskabsskydning
Mesterskabsskydningen, også kaldet forbundsmesterskab, afvikles den sidste
weekend i juli måned.
Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg udpeger banen. For at kunne deltage i
mesterskabsskydningen skal visse kvalifikationskrav være opfyldt. Kravene fastsættes
af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg. Det er derfor nødvendigt at
165

have deltaget i en kvalifikationsskydning for at kunne deltage i mesterskabsskydningen.
Der kan ikke dispenseres for ovenstående.
En individuel nr. 1, 2 og 3 ved en kvalifikationsskydning i Mester-, A-, Veteran-,
Oldboys-, og Juniorrækken kan altid deltage i mesterskabsskydningen uanset
antal træffere. Individuelle i Damerækken kan altid deltage i mesterskabsskydningen
uanset antal træffere.
Der skydes i samme klasse til mesterskabsskydningen som ved kvalifikationsskydningen
samme år.
6.6. Jury
Der skal til enhver kvalifikations- eller mesterskabsskydning nedsættes en jury.
Juryen skal som hovedregel bestå af minimum 3 personer. Én person repræsenterende
arrangøren, én person repræsenterende skydebanen og én person repræsenterende
skytterne. Juryens pligter og arbejdsområder er beskrevet i afsnittet
om de generelle konkurrencebetingelser. Der skal til ethvert mesterskab nedsættes
en jury.
6.7 Protest
Det er tilladt at protestere mod en dommerkendelse eller mod en ureglementeret
hændelse på banen. Protest indgives som beskrevet i afsnittet om generelle konkurrencebestemmelser.
7 Holdskydning. A-række og Mesterrække
7.1 Kreds- og Regionsmesterskab
Ved Kredsmesterskab samme betingelser som ovenfor i 6.2 og 6.2.1
Ved Regionsmesterskab samme betingelser som ovenfor i 6.3 og 6.3.1.
Denne kvalifikationsskydning er samtidig kvalifikation til mesterskabsskydningen.
Resultatet gælder som individuelt resultat. Hver jagtforening har fri tilmelding af
hold. Holdene og holdskytterne skal være fra regionen, det vil sige medlem af
samme jagtforening i regionen.
Uanset om kvalifikationsskydningen holdes som kreds- eller regionsskydning,
kan der fra hver region sendes 3 mester- og 3 A-hold videre til mesterskabsskydningen.
Den lokale baneledelse og skydekoordinatoren er ansvarlig for, at resultat for de
der ønsker at gå videre til mesterskabsskydningen indsendes til hovedkontoret
umiddelbart efter skydningernes afholdelse.
Ved pointlighed (træf og skud) mellem hold på kvalifikationsskydningen, når disse
er kredsskydninger, kan holdene der skal videre fra regionen findes ved at:
• Kigge på antal skud ved bagduer, derefter sideduer og til sidst spidsduer
og lade dette afgøre placeringen.
166

Er der herefter stadig pointlighed, foretages en simpel lodtrækning til endelig
afgørelse.
Er den kompetencegivende skydning en regionsskydning, findes placeringen ved
omskydning.
7.2 Mesterskabsskydning
Mesterskabsskydningen, også kaldet forbundsmesterskab, afholdes samme sted
og tid som det individuelle mesterskab. Til mesterskabsskydningen kan deltage
42 mester- og 42 A-hold. Disse udgøres af medaljevindere fra kvalifikationsskydningerne.
7.3 Holdets opbygning m.m.
4 navngivne skytter danner hold. Kun de 3 bedste resultater tæller. De 4 skytter
skal være medlem af samme jagtforening, og betaling for medlemskab skal være
registreret i Danmarks Jægerforbunds medlemssystem senest en måned før
første kvalifikationsskydning.
Ingen kan skyde på mere end ét hold. Dette gælder også ved omskydning.
7.3.1 Reserve
Såfremt en holddeltager får forfald, kan holdet gøre brug af en reserve. Reserven
skal være medlem af samme forening som de øvrige holddeltagere. Reserven
kan kun indtræde på et hold, hvis kvalifikationsbetingelserne herfor er opfyldt.
Gøres der brug af reserve, skal den benyttede reserve have skudt på kvalifikationsskydningen.
Gøres der brug af reserve, skal dette oplyses til arrangøren,
inden skydningen starter.
7.4 Forenings- og regionshold
Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg fastsætter én gang årligt, i hvilke rækker
der kan stilles forenings- og regionshold. Dette bekendtgøres i Danmarks
Jægerforbunds medlemsblad senest den 1. marts.
Fra hver kvalifikationsskydning kan der gå 2 foreningshold videre til mesterskabsskydningen
i de af skydeudvalget bekendtgjorte rækker. Er dette ikke
muligt, kan der sendes hold videre som følger:
• Kan der kun stilles ét eller intet foreningshold, må der stilles med ét
regionshold.
Holdene stilles efter nedenstående regler, og ingen skytter kan skyde på mere
end ét hold. Forenings- og regionshold skyder i samme kategori for de respektive
klasser ved mesterskabsskydningen.
7.4.1 Foreningshold
4 navngivne skytter udgør et foreningshold og de 3 bedste resultater tæller. De 4
skytter skal være medlem af samme jagtforening og skal være tilmeldt Danmarks
167

Jægerforbund senest en måned før kvalifikationsskydningen. Alle skal have skudt
på en kvalifikationsskydning.
Har en skytte ikke kvalificeret sig individuelt til mesterskabsskydningen men deltager
på et Foreningshold, gælder resultatet opnået ved mesterskabsskydningen
kun som holdresultat og ikke individuelt.
Er der mere end to Foreningshold i de bekendtgjorte rækker, og er der efter kvalifikationsskydningen
pointlighed mellem to eller flere hold, finder arrangøren det
hold som skal videre til mesterskabsskydningen ved omskydning efter gældende
regler.
Det vil altid være resultatet af den første skydning der bestemmer om kvalifikationskravet
til individuel deltagelse i mesterskabsskydningen er opfyldt.
7.4.2 Regionshold
Et regionshold sammensættes først, når kvalifikationsskydningen er slut, og
såfremt der kun er ét eller ingen foreningshold, der går videre til mesterskabet.
Holdets sammensætning findes ved at tage 4 skytter fra hver af de af skydeudvalget
bekendtgjorte rækker.
De 4 navngivne skytter udgør regionsholdet, og de 3 bedste resultater tæller. De
4 skytter behøver ikke være medlem af samme jagtforening, men skal være
medlem af samme region og være tilmeldt Danmarks Jægerforbund senest en
måned før kvalifikationsskydningen. Alle skal have skudt på kvalifikationsskydningen.
Hvis en skytte ikke har kvalificeret sig individuelt til mesterskabsskydningen men
deltager på et Regionshold, gælder resultatet opnået ved mesterskabsskydningen
kun som holdresultat og ikke individuelt.
8 Mærkeskydninger
Jagtforeninger, kredse og regioner kan arrangere mærkeskydninger. Der skydes
til en normal jagtskydningsserie på 40 eller 24 duer. Skydningen skal afvikles
efter Danmarks Jægerforbunds jagtskydningsregler.
For at opnå mærke kræves der, uanset skudantal, følgende antal træffere:
Ved serie på 40 duer
40/40 mærke 40 træf i 40 skud
Mestermærke 36 træf
Guldmærke 34 træf
Sølvmærke 33 træf
Bronzemærke 27 træf
Ved serie på 24 duer
Sølvmærke 20 træf
Bronzemærke 16 træf
Mærkerne kan købes fra hovedkontoret.
168

Der kan ved opnåelse af resultatet 40 træf i 40 skud ved en kvalifikationsskydning
eller mesterskabsskydning også udleveres 40/40 mærke.
9 Præmier m.m.
For samtlige vandrepræmier gælder, at de skal vindes 3 gange i træk eller 4 gange
i alt for at blive ejendom.
For vandrepræmier, hvor anden bestemmelse er gældende, forbliver reglerne
uændrede.
Der tildeles medaljer til nr. 1, 2 og 3 ved kvalifikationsskydningerne og mesterskabsskydningen
individuelt og hold.
169

Danmarks Jægerforbunds
Regler for Hjorteskyttemærket
Forord
Hjortemærkeskydning i Danmarks Jægerforbund har til formål at dygtiggøre
skytten i jagt på hjortevildt samt give et teoretisk kendskab til de forhold der gør
sig gældende ved denne jagtform. Dette fremgår af nedenstående regelsæt.
1 Formål
Hjorteskyttemærket er indstiftet med det formål at fremme skydefærdigheden til
hjortevildt og viden om jagten på dette.
2 Hjorteskyttemærket
Hjorteskyttemærket forudsætter et grundlæggende kendskab til sikkerhedsregler
og jagt på større hjortearter, samt færdighed i riffelskydning til bevægeligt mål.
3 Administrative regler
a) Alment og økonomi
Hjortemærkeskydning kan afholdes af enhver jagtforening samt af kredse og
regioner under Jægerforbundet.
Prøven skal gennemføres efter nedenstående regler.
For deltagelse i mærkeskydningen fastsætter arrangørerne et gebyr. Dette skal
mindst dække omkostningerne ved prøvens afholdelse samt eventuelt DJmærke.
b) Personale
Arrangørerne udpeger en skydeleder samt det nødvendige antal hjælpere. Der
skal være en DJ-uddannet riffelinstruktør til stede ved mærkeprøven. Han skal
om fornødent hjælpe og instruere skydelederen/hjælpere og sikre, at fastsatte
regler overholdes.
c) Skydebanen
Mærkeskydningen kan afholdes på enhver af myndighederne godkendt skydebane.
(Se instruksen for banen).
170

Prøven aflægges på en hjorteskydebane, der opfylder nærmere fastsatte krav
vedrørende skive, indretning m.v. Reglerne vedrørende indretningen fås hos
Jægerforbundet.
d) Materialer
Følgende materialer er obligatoriske ved prøvens afholdelse:
• DJ-regler for Hjorteskyttemærket.
• DJ-hjorteskive.
• DJ-prøveskema med teorispørgsmål og rettemaske.
• DJ-bevis.
• DJ-mærker.
e) Deltagere
Deltagerne skal være medlem af en jagtforening under Jægerforbundet og være i
besiddelse af gyldigt jagttegn samt våbentilladelse til jagtriffel for at deltage i
Hjortemærkeskydning.
Udlændinge kan deltage i Hjortemærkeskydning og kan alene på baggrund af
den praktiske del erhverve DJ-mærke. (Dokumentation som for øvrige).
f) Dokumentation og protokol
Som dokumentation for bestået Hjortemærkeskydning udfylder skydelederen
DJ-beviset.
Der noteres følgende oplysninger med blokskrift:
• Skyttens navn og adresse.
• Foreningsmæssigt tilhørsforhold.
• Tid og sted for prøvens afholdelse.
• Resultatet af prøven ved angivelse af pointværdi, samt hvilket mærke
resultatet berettiger til.
DJ-beviset underskrives af skydelederen og en hjælper og udleveres til skytten
straks efter prøvens aflæggelse eller efter aftale. De benyttede spørgeskemaer,
hvor de opnåede resultater er anført, underskrives af skydelederen og en hjælper.
Skemaerne arkiveres hos den arrangerende forening/kreds/region, og skal opbevares
i 10 år. Når sæsonen er ovre, orienteres riffelkoordinatoren om antal
afholdte prøver med angivelse af deltagerantal og antal beståede prøver.
Såfremt en skytte har mistet sit bevis/mærke, kan erstatning fås. Den, som
ønsker erstatningsbevis /-mærke, 5 eller 10 års mærke, skal selv dokumentere, at
kravene er opfyldt.
171

4 Hjorteskyttemærket er opdelt i en teoretisk
og en praktisk del
a) Teoretisk prøve
Den teoretiske del består af 20 spørgsmål, der er udarbejdet på grundlag af lærebogen
"Vildt & Jagt i Danmark”, samt den senest udgivne oversigt over jagttider,
Vildtforvaltningens "Vildtinformation" samt den af Jægerforbundet udgivne
"Hvad enhver jæger bør vide om jagt på hjortevildt".
De teoretiske spørgsmål skal besvares inden for 20 min., enten ved afkrydsning
(ja/nej spørgsmål) eller kortfattede svar f.eks. datoer for jagttid og lignende.
Mindst 17 af spørgsmålene skal være rigtigt besvaret for at bestå denne del af
prøven. Der kan gives indtil 3 forsøg på at bestå.
Spørgsmålene skal besvares uden hjælp fra person eller skriftligt materiale.
Spørgsmålene vedrører i det væsentligste følgende områder:
• Jagttider for hjortevildt.
• Jagtvåben og ammunition.
• Jagtformer og -sikkerhed.
• Skudtegn hos hjortevildt.
• Eftersøgning af påskudt hjortevildt.
• Fangstgivning og opbrækning.
• Alder og størrelse af hjortevildt.
• Trofæer af hjortevildt.
Spørgsmålene skal være praktisk orienteret og rettet mod større hjortearter.
Spørgeskemaerne fremstilles af Jægerforbundet og udleveres af Jægerforbundet
til den eller de, der er bemyndiget hertil.
Materialet må kun benyttes ved gældende prøver. Det kan overlades til skytten
selv at påføre navn, adresse og forening på prøveskemaet. Ved ordblindhed kan
kontrollanten efter anmodning oplæse spørgsmålene og evt. påføre aspirantens
svar. Der udstedes DJ-bevis for bestået teoretisk del. Teoriprøven er gældende
det kalenderår, hvori den er bestået.
b) Praktisk prøve
Der skal dokumenteres bestået teoriprøve, før den praktiske prøve kan aflægges.
Den praktiske prøve omfatter skydning og våbenbetjening.
Teoriprøven giver adgang til et ubegrænset antal praktiske forsøg i det kalenderår,
hvori den er bestået. Hvis skytten ønsker at aflægge den praktiske prøve
et andet sted end, hvor teoriprøven er aflagt, skal skytten selv kunne dokumentere
bestået teori.
Arrangørerne kan af plads- og tidshensyn begrænse antallet af praktiske forsøg.
Det begrænser ikke aspirantens ret til at prøve en anden dag / et andet sted.
172

1) Skydning
Til Hjortemærkeskydning må anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben,
der ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må anvendes
lovligt optisk sigtemiddel.
Anvendte våben og kaliber/patroner skal til enhver tid opfylde gældende lovgivning
vedrørende beskydning af hjortevildt større end råvildt, dog må der ved
prøven anvendes al ammunition, der er beregnet til det anvendte våben, herunder
fuldkappet.
Det forudsættes at jagtriflen/våbnet er indskudt.
Der må kun anvendes en og samme jagtriffel under prøvens aflæggelse.
Under hver skydeprøve kan der tillades skytten 2 prøveskud til stillestående- og
2 prøveskud til løbende hjort.
Der skydes til bronze- sølv og guldmærke.
b2) Pointkrav
Guld Sølv Bronze
1. serie 19 16 14
2. og 3. serie 16 13 10
5- og 10- års mærket er indstiftet med henblik på at motivere skytterne til at
deltage i skydningen hvert år. 5 års mærket tildeles den, som har erhvervet mærket
mindst 5 gange (dog max et tællende pr. år). 10 års mærket tildeles den, som
har erhvervet mærket mindst 10 gange (dog max. et tællende pr. år).
• 5 og 10 års mærket i guld forudsætter, at guldmærket er erhvervet i
hvert af årene.
• 5 og 10 års mærket i sølv forudsætter, at der er erhvervet mindst sølv
mærket i hvert af årene.
• 5 og 10 års mærket i bronze forudsætter, at der er erhvervet mindst
bronzemærket i hvert af årene.
Den, som ønsker 5 eller 10 års mærket, skal selv anmode om det og dokumentere,
at ovennævnte krav er opfyldt.
b2) Våbenbetjening
Følgende betjeningskrav skal være opfyldt og skal kontrolleres ved prøvens
aflæggelse:
• skytten skal ankomme til skydestandpladsen med åben lås/knækket
våben.
• skytten skal se gennem løbet, før der lades første gang.
• skytten skal efter sidste skud aflade våbnet og kontrollere magasin og
kammer.
• skytten skal forlade standpladsen med åben lås/knækket våben.
• skytten skal på enhver måde i øvrigt betjene våbnet sikkerhedsmæssigt
forsvarligt.
173

Overtrædelse af sikkerhedsmæssige regler og betjeningskrav vil af skydelederen
blive påtalt på stedet første gang, ved yderligere fejl afbrydes skydningen. Begås
fejl nr. 2 efter bestået skydeprøve, er den praktiske prøve ikke bestået.
Skytter, der ikke består betjeningskravene, skal have mulighed for at sætte sig
ind i disse og kan derefter gå op til en ny praktisk prøve, såfremt tiden tillader
det.
5 Forhold vedrørende skydningen
a) Hjælpemidler:
a1) Handske efter eget valg medbringes af skytten selv.
a2) Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være dobbelt så armen
kan stikkes igennem. Herved kan remstøtte anlægges med den bagerste del af
remmen slap. Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der må
ikke være stive partier, der kan støtte mod krop. Remstøtte må anvendes til alle
værdier af mærket.
b) Skydestillingen er stående, remstøtte må anvendes, med mindre anden
regel gælder for den pågældende hjorteskydebane. Anden form for støtte må
ikke benyttes.
c) En skydeprøve består af indtil 5 serier á 4 skud. Der kan ikke overføres
point fra én skydeprøve til en anden eller fra én serie til en anden.
Skydning til stillestående hjort afvikles først. Skydetid 45 sekunder, regnet fra
første anslag til sidste skud. Der må lades med indtil 4 patroner. Der kan bruges
indtil 3 serier på at opnå pointkravet, men når mindste pointkrav (14 point) er
opnået, kan der ikke skydes mere til stillestående hjort i den skydeprøve.
Skydning til løbende hjort. Skytten melder klar forud for hvert løb. Der må lades
med indtil 4 patroner efter skyttens valg. De serier, der er til rest i skydeprøven
må anvendes på at opnå pointkravet, der svarer til, hvad skytten opnåede i skydeprøven
til stillestående hjort.
Eks 1: Første serie til stillestående hjort giver 15 points. Skytten har nu 4 serier tilbage
i skydeprøven, opnår han 10 points i 2 af disse, har han skudt til bronzemærket.
Eks. 2: Første serie til stillestående hjort giver 13 points. Derfor skydes også 2.
serie til stillestående hjort; resultatet er 16 points. Skytten har nu 3 serier tilbage i
skydeprøven; opnår han 13 points i 2 af disse, har han skudt til sølvmærket.
Eks. 3: Guldmærket kan kun opnås, hvis der skydes over 18 eller under 14 points
i 1. serie.
Skydes der over 18 points, har skytten 4 serier tilbage i skydeprøven; opnår han
16 point i 2 af disse, har han skudt til guldmærket.
174

Skydes der under 14 points, kan han også skyde 2. serie til stillestående hjort
med henblik på at opnå et mærke.
Kun i tilfælde af at 2. serie også giver under 14 points, kan 3. serie skydes til stillestående
hjort.
d) Skydeafstanden er 80 - 100 meter.
e) Markering og plastring efter hver serie. Kun træffere inden for ringværdierne
3, 4, og 5 er gældende. Ved berørt streg beregnes højeste pointværdi, der
tælles indad.
Skytten har ikke krav på at få oplyst resultatet af de enkelte serier under skydningen.
Kun når de fastsatte pointkrav ikke er opfyldt, meddeles dette til skytten, der
derefter kan vælge at forsøge mærket opnået ved yderligere forsørg jf. pkt. 5.b.
175

Danmarks Jægerforbunds
Regler for Jagtfeltskydning
med jagtriffel
Forord
Jagtfeltskydning med jagtriffel foregår, som navnet siger i “felten” og har til formål
at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så forskellige
jagtrelevante forhold som muligt. Dette foregår efter nedenstående
regelsæt.
1 Formål
Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel har til formål at fremme
jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så jagtrelevante forhold
som muligt. Der lægges ved denne skydning vægt på at øge riffelskyttens rutine
i skud til mål på forskellige afstande og under tidspres. Endvidere tilstræbes at
opøve brugen af gode skydestillinger og hjælpemidler.
2 Organisation
Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel arrangeres som Jagtfeltskydning
ved fem eller flere områdeskydninger. Skydningen afvikles i et dueligheds-
og et konkurrence- moment. Konkurrencemomentet er inddelt i klasser
og med et afsluttende Danmarks Jægerforbunds Mesterskab.
Jagtfeltskydningerne ledes af de respektive arrangører som udpeges af
Jægerforbundet, og skydningerne arrangeres så vidt muligt i løbet af august
måned på samme dag.
Skydningerne arrangeres så vidt muligt ens. Jægerforbundet meddeler i god tid
arrangørerne, hvordan skydningen tilrettelægges med hensyn til antal skud, skivesammensætning,
skudafstande m.v..
Der arrangeres Jagtfeltskydninger i følgende fem, eller flere, områder:
• En skydning for Nord- og Nordvestjylland - regionerne 1 og 2.
• En skydning for Midt- og Østjylland - regionerne 3, 4 og 5.
• En skydning for Sydjylland og Fyn - regionerne 6, 7 og 8.
• En skydning for Sjælland og Lolland/Falster - regionerne 9, 10, 11, 12
og 13.
• En skydning for Bornholm - region 14.
Jægerforbundet fastsætter tid og sted for Jagtfeltskydningernes afholdelse, og
176

disse bekendtgøres i medlemsbladet, 3-4 uger før afholdelsen. Der betales et
indskud for at deltage. Indskuddets størrelse fastsættes af Jægerforbundet.
Mesterskabsskydningen arrangeres sidste weekend i september måned, og den
ledes af Jægerforbundet.
3 Deltagelse
Ved tilmeldingen til Jagtfeltskydningen gælder følgende: Jagtfeltskydningen er
åben for alle medlemmer under Jægerforbundet.
For at kunne deltage i Jagtfeltskydningen, skal deltageren være i besiddelse af
gyldigt jagttegn og våbentilladelse til den anvendte jagtriffel. Gyldigt medlemsbevis
kan forlanges forevist inden skydningens start.
Uanset antallet af, og arter af medlemskaber i Danmarks Jægerforbund, kan der
kun deltages i kvalifikationsskydningen og præmierækken i det område (region)
hvor man har bopæl*.
Deltages der i andre kvalifikationsskydninger – såfremt der er plads, er det uden
for præmierække og uden mulighed for kvalifikation.
* Bopælen defineres i disse regler som, der hvor man bor en måned før kvalifikationsskydningen.
Bopælen afgør hvilket område der skal skydes i det pågældende
år.
Tilmelder deltageren sig duelighedsmomentet – udenfor konkurrence – er der
ikke krav om dokumentation og bevis for bestået Danmarks Jægerforbunds
mærkeskydning med jagtriffel. Samtidig giver tilmelding heri ret til at deltage i et
ubegrænset antal jagtfeltskydninger. Der kan ikke foretages tilmelding til
Mesterskabet.
Tilmelder deltageren sig konkurrencemomentet er der krav om dokumentation
og bevis for bestået DJ-mærkeskydning med jagtriffel. Samtidig giver tilmelding
heri den enkelte skytte kun ret til at deltage i én jagtfeltskydning i konkurrencemomentet.
Fra hver jagtfeltskydning kan der, fra deltagerne i konkurrencemomentet, til
Danmarks Jægerforbunds mesterskabet kvalificere sig et antal skytter efter følgende
nøgle:
150 (antal skytter ved MS) divideret med antallet af jagtfeltskydninger.
Bornholm har altid forlods 10 pladser. Benytter Bornholm sig ikke af denne
mulighed administreres disse pladser af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg.
Områder, hvor antallet af skytter ved Jagtfeltskydninger overstiger 75, kan tildeles
ekstra pladser. Disse pladser administreres af Jægerforbundet.
De bedst placerede fra de enkelte jagtfeltskydninger fra konkurrencemomentet
kan deltage i Danmarks Jægerforbunds mesterskab. Fordelingen i de enkelte
klasser ved Danmarks Jægerforbunds mesterskabet sker efter forholdstal.
177

Jægerforbundet uddeler medaljer til nr. 1, 2 og 3 i hver klasse. Jægerforbundet
uddeler ikke præmier eller pokaler ved Jagtfeltskydningerne, men arrangørerne
kan tildele præmier.
Ved Danmarks Jægerforbunds mesterskab i jagtfeltskydning tildeles der medaljer
i hver af klasserne Mester-, Jæger-, Dame- og Veteranklassen samt DJ-vandrepokal
til 1. vinderen.
Inden Mesterskabsskydningen får de deltagende skytter tilsendt et program, og
inden skydningen begynder skal der uddeles skydekort.
4 Skydningen
Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning afvikles ved skud til følgende af
Jægerforbundets skiver: Hjort - Vildsvin - Buk og Ræv med tilhørende centerparti
+ andre.
Skudafstandene er ukendte for skytten, men skudafstanden skal være inden for
300 m. Over 150 m kun skydning til hjort, vildsvin og andre skiver større end
vildsvin.
I skydningen skal følgende elementer indgå:
Skydning fra liggende, knælende/siddende og fritstående stilling. Endvidere skal
der være min. 1 situation med lang skudafstand (200-300m) og min. 1 situation
med kort skydetid (10-25 sek./3 skud).
Liggende skydestilling: Høj liggende skydestilling eller lav liggende skydestilling.
En situation er kombinationen af klarstilling, skydestilling, skydetid, skive, skudafstand
m.v.
Situationerne opbygges så kun en ting er meget vanskelig. F.eks. kan stor
afstand, lille ringdiameter, kort skydetid eller svær skydestilling ikke kombineres.
Der kan opstilles flere ens skiver pr. station, således at flere skytter kan afgive
skud samtidig. Skiverne opstilles, så det pointgivende træfområde er fri af al
vegetation.
Skiverne forsynes med tydelige numre og med laveste nummer til venstre.
Tilsvarende numre markerer standpladserne på skydelinjen.
Hvis der ikke er mulighed for indskydning, bør station 1 være liggende skydning
på ca. 100 meter, og skytterne skal kunne se træfningen efter endt skydning.
Mesterskabet arrangeres af Jægerforbundet. Skydningen kan arrangeres forskel
ligt fra år til år. Det maksimale antal skud bekendtgøres hvert år. I forbindelse
med Danmarks Jægerforbunds mesterskabet skal der afholdes en finaleskydning.
5 Våben og ammunition
Til Jagtfeltskydningen må anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben,
178

der ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må anvendes lovligt
optisk sigtemiddel.
Anvendte våben og kalibre/patroner skal til enhver tid opfylde gældende lovgivning
vedr. beskydning af råvildt.
Anvendte våben må ikke være forsynet med rekyl- eller mundingsbremse. Der
må anvendes al ammunition, der er beregnet til det anvendte våben herunder
fuldkappet.
Det forudsættes, at jagtriflen er indskudt, og deltagerne har ikke krav på prøveskud,
før skydningen indledes.
Der må kun anvendes ét og samme våben under skydningen.
6 Klasseinddeling
Indplacering og oprykning
Mesterklassen: Mesterklassen er fortrinsvis for skytter, der har bestået
Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld med
egeløv som bedste resultat.
Jægerklassen: Jægerklassen er forbeholdt skytter der har bestået Danmarks
Jægerforbunds mærkeskydning med guld-, sølv- eller bronze
mærket som bedste resultat. I denne klasse kan der ikke deltage
skytter som har erhvervet guld med egeløv.
Veteranklassen: Der kan skydes i veteranklassen fra den 1. januar i det år der
fyldes 60.
Dameklassen: Ingen særlige kriterier.
Oprykning: Oprykning til Mesterklassen finder sted, når man har bestået
Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld med egeløv.
Medaljevindere i Jægerklassen skyder i Mesterklassen de
efterfølgende år.
Man må gerne tilmelde sig en højere klassen end den man er
berettiget til.
Nedrykning kan ikke finde sted.
Hjælpemidler. Alle må benytte egne medbragte, jagtrelaterede hjælpemidler
såsom, jagtstol, flerbenet skydestok, rygsæk, påmonterede støtteben, afstandsmåler
m.v.. I Mesterklassen må der dog kun benyttes rem og handske. Der kan
på et antal stationer tilbydes hjælpemidler som Mesterklassen kan vælge at
benytte. Arrangørerne stiller på en række stationer gode hjælpemidler til rådighed
for at udbrede kendskabet til dem og deres rette anvendelse. Disse hjælpemidler
kan anvendes enten alene eller sammen med egne.
179

Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være dobbelt så armen kan
stikkes igennem. Herved kan remstøtte anlægges med den bagerste del af remmen
slap. Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der må ikke
være stive partier, der kan støtte mod jord eller krop. Remstøtte må anvendes i
alle klasser.
7 Almindelige bestemmelser
A. Deltageren i en jagtfeltskydning er personlig ansvarlig for, at våben og ammunition
er lovlige, og at våbnet er i forsvarlig stand.
B. Tages en skytte i forsøg på snyderi skal skytten diskvalificeres og udelukkes fra
skydningen. Som snyderi regnes bl.a.:
• benyttelse af ikke tilladte hjælpemidler
• benyttelse af anden end den foreskrevne skydestilling
• ladning af våbnet med flere patroner end angivet i instruktionen
• afgivelse af flere skud end angivet i instruktionen
• forsøg på at ændre ved opnåede resultater på skive eller skydekort.
C. Tvivlsspørgsmål om pointværdi afgøres af banekommandøren på stedet, og
afgørelsen kan ikke gøres til genstand for protest.
D. Stationsbeskrivelse: Klarlinien / ventelinien oprettes 15 - 20 meter bag
skydelinien. Her stiller skytterne op, medbringende det materiel de har brug for
under skydningen. Skytterne fremkaldes til skydelinien.
Startlinie. Hvis der er en startlinie, skal klarlinien/ventelinien være mindst 10
meter bag startlinien.
Skydelinien skal være markeret ved planke, minestrimmel eller lignende.
Holdfører. Jagtfeltskydningen gennemføres normalt i hold. Laveste skyttenr. er
holdfører, som er ansvarlig for holdets optræden under skydningen.
Holdelederen sørger for, at holdet følger den anviste rute og holder sig klar til
skydning efter tur.
Holdføreren overvåger/kontrollerer, at resultater føres rigtigt på skydekortet. Evt.
protest skal indgives til banekommandøren, inden holdet forlader stationen.
Skydehold kan sammensættes af skytter fra forskellige klasser. Skydekortet skal
ud for skyttens navn påføres oplysninger om, hvilken klasse der skydes i.
Stationschefen kontrollerer, at skytternes hjælpemidler svarer til deres klasseinddeling,
før de kommer frem til skydelinjen.
Skudkommandoer
Ved ankomst til ventelinien gør skytten sig bekendt med instruksen for skydningen
på den pågældende station. Ventepladsen må ikke forlades, før banekom-
180

mandøren kalder skytterne frem.
Skytterne indtager herefter deres pladser, som er til højre for standpladsskiltene.
Når skytterne er på plads kommanderer banekommandøren.
Skudkommandoerne er tilpasset den påtænkte skydning. Efter skydetidens ophør
aflader skytten selv uden videre kommando våbnet og gør klar til kontrol med
mundingen pegende i skudretningen.
Funktionsfejl afhjælpes af skytten selv indenfor skydetiden. Forekommer der en
klikker, er det tilladt at spænde låsen på ny eller tage en ny patron. Gør man det
sidste, skal banekommandøren adviseres, og patronen skal tages fra lommen
eller patronboks – ikke fra den opstillede patronholder. Skytten må først forlade
standpladsen efter ophørt skydetid, og når våbnet er afladt.
Skud i utide
For skud, der afgives inden kommandoen "SKYD", samt efter skydetidens
ophør, fradrages der med højeste point lige så mange træffere, som der er afgivet
skud i utide.
Skud i forkert skive
Forekommer der flere skud i skiven end foreskrevet i instruktionen gælder følgende:
- skud i forkert skive er at regne som forbiskud for den skytte, der afgiver skuddet
(ene), men tæller for den skytte, hvis skive træffes, og tæller med det bedste
resultat medmindre de fremmede skud med sikkerhed på grund af hulstørrelse
kan identificeres.
Markering
Skytte og banekommandør kontrollerer sammen skiverne. Dog ikke hvor der af
hensyn til afstand og tidsforbrug bruges markørdækning. Skytten må ikke komme
skiven nærmere end 2 meter og må ikke berøre skiven, før plastring tillades.
Banekommandøren sørger for at registrere og kridte alle skudhullerne. Ved
pointvurdering er banekommandørens afgørelse endelig.
Skyderesultatet føres på skydekortet, der medbringes af holdføreren/skytten til
næste station. Pointværdien 1 skrives som 01, 3 som 03 og en forbier noteres
som X.
Ved anvendelse af markører opgives antal træffere enten ved hjælp af markørstok
eller over radio/telefon. Plastring må ikke finde sted, før banekommandørens
tilladelse er givet.
Ved markering af skuddene gælder i øvrigt:
• Ved vurdering af pointværdi anvendes indadtælling (berørt streg).
• Opspringere regnes som forbiskud.
• Plastring af skiverne bør ske med plaster i en farve, der svarer til skivernes
baggrund.
181

• Ved evt. rettelse på skydekort skal banekommandøren ved sin signatur
berigtige rettelsen.
• Arrangørerne kan vælge at lade skytterne hjælpe til ved kridtning (farvet
kridt) og lapning af skudhuller.
• Arrangøren kan bestemme, at skytter ikke går med på de lange mål.
Indrangering
Rækkefølgen bestemmes ved:
• højeste pointsum
• flest trufne figurer
• højeste pointsum på sidste station, næstsidste osv.
• flest trufne figurer på sidste station, næstsidste osv.
Kan afgørelse ikke træffes efter ovenstående, arrangeres der omskydning.
Lodtrækning kan forekomme, når skydetilladelse på skydebane eller skydeareal
forhindrer omskydning.
Regler for god opførsel
Enhver skytte skal i sin fremtræden stræbe efter at være et eksempel til efterlevelse
og derved være med til at afvikle skydningen på en god måde.
Tilskuere og andre skytter bag skydelinien må ikke kommentere eller på anden
måde blande sig i forholdene på skydelinien. Banekommandøren har ret til at
bortvise enhver, der ikke retter sig efter reglerne for jagtfeltskydning.
Udover sikkerhedsbestemmelserne gælder følgende:
• Enhver skytte har pligt til at kende konkurrencebestemmelserne og
reglerne for god opførsel.
• Ingen skytte må før eller under skydningen modtage eller forsøge at få
oplysninger om skydningen, ligesom enhver, der har gennemført skydningen,
ikke må meddele skytter, der ikke har gennemført skydningen,
oplysninger om denne.
• Ved de af DJ tilrettelagte skydninger må der ikke, efter at skytterne er
kaldt frem fra stopskiltet, ydes nogen form for hjælp eller vejledning fra
tilskuere, ledere eller lignende.
• En skytte, der ønsker at forlade sin standplads under skydningen, skal
først aflade sit våben og underrette banekommandøren herom.
• Banekommandøren har den absolutte kommando på banen og er under-
lagt skydelederen.
Protester
Der skal nedsættes en jury bestående af 3 personer.
Evt. protester skal indgives til banekommandøren inden stationen forlades, idet
senere afgivne protester ikke godtages. Dersom en skytte/holdleder mener, at en
182

afgørelse truffet af banekommandør/skydeleder/dommer, ikke er i overensstemmelse
med nærværende bestemmelser, kan der indgives en kortfattet skriftlig
protest til den nedsatte jury.
Drejer protesten sig om jagtfeltskydningens arrangement som helhed, skal protesten
også indgives skriftlig til den nedsatte jury.
Sikkerhedsbestemmelser
Deltagere skal være bekendt med almindelige sikkerhedsbestemmelser for
omgang med våben og skal i øvrigt følge de instruktioner og anvisninger, som
gives skriftlig ved skiltning, opslag og mundtlig under skydningen. Deltagere,
som udviser nervøsitet eller ukendskab til våbenbetjening o.l. eller nægter at
efterkomme givne anvisninger, kan udelukkes fra skydningen.
Ligeledes kan deltagere, som optræder provokerende eller viser tegn på beruselse,
bortvises og udelukkes fra skydningen.
Banekommandørens anvisninger eller ordre skal ubetinget efterleves af alle.
Herudover skal følgende bestemmelser altid overholdes:
• Skytten skal ankomme til skydestandpladsen med åben lås/knækket
våben, og det skal kunne ses, at våbnet er tomt ved at låsen er i bagerste
stilling eller taget ud.
• Når der lades, når våbnet er ladt, og når der aflades, skal skytten være på
skydestandpladsen, og mundingen skal pege i skudretningen.
• Skytten skal se, om løbet er fri for fremmedlegemer, før der lades første
gang.
• Våbnet må kun lades med det antal patroner, der skal anvendes på
pågældende station på banekommandørens ordre.
• Skift af skydestilling skal ske med åben lås/knækket våben.
• Når skydningen er færdig, skal skytten kontrollere, at våbnet ikke er ladt,
og at
• der ikke er patroner i kammeret eller magasinet. Kontrollen gennemføres
inden skytten forlader standpladsen, hvad enten skytten har sit våben
med, eller det midlertidigt efterlades på standpladsen under opsyn.
• Ingen skytte må forlade skydelinien, før banekommandøren eller dennes
hjælper har kontrolleret, at våbnet er afladt og tomt, og at magasinet
ligeledes er uden patroner.
• Skytten skal forlade skydestandpladsen med åben lås/knækket våben.
• Enhver, der konstaterer, at der dukker personer op i et fareområde eller
ser, at et markørflag bevæges foran skiver eller fra dækning, skal uopholdeligt
foranledige skydningen standset ved at råbe: "Hold ..... inde".
Overtrædelse af en eller flere af sikkerhedsbestemmelserne skal straks påtales og
kan medføre bortvisning fra skydebanen.
I øvrigt afvikles skydningen efter, Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De
Danske Skytteforeninger (sidste udgave).
En skydning kan organiseres som vist i følgende 4 eksempler.
183

Eksempel 1
12 min.
pr. station
Eksempel 2
12 min.
pr. station
Station 1 Station 2 Station 3 Station 4
SKIVE Buk Ræv Keiler Buk Ræv Hjort Keiler
AFSTAND
i meter
Station 1 Station 2 Station 3 Station 4
SKIVE Buk Keiler Buk Ræv Buk Ræv Hjort Keiler
AFSTAND
i meter
100 140 90 25 80 50 220 190
ANTAL SKUD 3 3 3 3 3 3 3 3
SKYDETID 180 sek. 30 sek. 20 sek. 180 sek. 180 sek.
UDGANGSSTILL. Liggende Stående Liggende
KLARSTILLING
Sidd./knæl. Klar med
ladt og sikret riffel
SKYDESTILLING Liggende Siddende/knælende Stående Liggende
BEMÆRKNING Skydetiden er inkl. Riflen må ikke tages Skydetiden er inkl. Skydetiden er inkl.
klargøring og lad- til skulderen, før klargøring og lad- klargøring og ladning.
ordren “skyd” lyder. ning. ning.
100 70 125 70 40 200 170
ANTAL SKUD 3 3 3 3 3 3 3
SKYDETID 180 sek. 180 sek. 120 sek. 180 sek.
KLARSTILLING Liggende klar Stå. klar
184
2
Stående 60 meter bag Liggende klar
skydelinien
SKYDESTILLING Liggende Stående Siddende/knælende Liggende
BEMÆRKNING Skydetiden er inkl. Skydetid Skytterne starter 60 m. Skydetiden er inkl.
klargøring er inkl. bag skydelinien og lø- klargøring
klargør. ber ad afmærket rute
til skydestandpladsen,
hvor de indtager skydestilling,
lader og
skyder. Skydetiden er
inkl. Fremløb.
NB: Våbnene skal forinden
være placeret på
standpladsen. Våbnene
skal være under
opsyn.
Ventelinien skal være
før startlinien.

Eksempel 3
12 min.
pr. station
Eksempel 4
Tid pr. Station
ca. 14 min.
Station 1 Station 2 Station 3 Station 4 Station 5
SKIVE Rød due Krage Buk Vildsvin Hjort Vildsvin Buk Ræv Gås Buk Ræv
AFSTAND
i meter
Station 1 Stat. 2 Station 3 Station 4
SKIVE Buk Ræv Anden
skive *
Keiler Buk Ræv Anden
skive *
Hjort Keiler Anden
skive*
AFSTAND
i meter
100 70 100/70 125 70 40 70/40 200 170 200/170
ANTAL SKUD 2 2 1/1 3 2 2 1/1 2 3 1/1
SKYDETID 180 sek. 180 sek. 60 sek. 180 sek.
KLARSTILLING Liggende klar Stå. klar Siddende/knælende klar Liggende klar
SKYDESTILLING Liggende Stående Siddende/knælende Liggende
BEMÆRKNING Skydetiden er inkl. Skyde- Der lades med 3 patroner Skydetiden er inkl.
klargøring tid er og meldes klar. Efter or- klargøring
inkl. dren “skyd” er der 60
klargør. sek. til at afgive 3 skud
- genlade med 3 patroner
og afgive 3 skud.
* Anden skive kan f.eks. være: Silhuet af krage, gås, due, hare m.v.
50 50 100 170 215 95 65 52 65 60 25
ANTAL SKUD 1/2 3 3 3 2 2 3 3 3 3
SKYDETID 180 sek. 180 sek. 180 sek. 180 sek. 70 sek.
KLARSTILLING Liggende Liggende Stående Knæl./Siddende Knæl./Siddende
SKYDESTILLING Liggende Liggende Stående Knæl./Siddende Knæl./Siddende
BEMÆRKNING Duen skal træffes før Træffer i Gås 1 patron i
kragen giver points. = 5 point kammeret, 2 i
NB. Den kan være truf- magasinet og
fet uden at splintres. og 3 i patron-
Spørg hvis du er i tvivl. holderen.
Due + Krage = 3 skud Klarstilling er
Træffer i krage = 5 point med riflen i
anslag.
Der averteres:
“15 sek. igen”
185
3

Danmarks Jægerforbunds
Duelighedsprøver i
jagthornsblæsning
1 Formål
Danmarks Jægerforbunds duelighedsprøve har til formål at:
• fremme interessen for jagthornsblæsning, der bør indgå som et vigtigt
led i jagtudøvelsen og dens ceremoni.
• udbrede kendskabet til jagtsignalerne.
• motivere yngre som ældre jagthornsblæsere til at dygtiggøre sig og der
med skabe så stor bredde som muligt.
Der lægges vægt på, at jagthornsblæserne efterhånden aflægger duelighedsprøven
i samtlige klasser for derigennem at opnå kendskab til samtlige brugssignaler
til jagt, samt opnå den ønskede rutine i blæsning af signalerne.
2 Duelighedsprøvernes afholdelse
Danmarks Jægerforbund lader årligt afholde et antal duelighedsprøver således, at
disse placeres under hensyntagen til geografien samt mængden af aktive jagthornsblæsere
i regionerne.
Duelighedsprøverne skal være afholdt senest 4 uger før jægerforbundets årlige
FM i jagthornsblæsning.
3 Ledelse m.v.
De respektive regionsformænd og hovedbestyrelsesmedlemmer har i fællesskab
det overordnede ansvar for, at de i punkt 2 nævnte duelighedsprøver bliver
afholdt, og at der udpeges en prøveleder blandt de respektive jagthornskoordinatorer.
Prøvelederne fastsætter tid og sted for prøvernes afholdelse, der bekendtgøres i
Danmarks Jægerforbunds medlemsblad senest 6 uger før afholdelsen.
Annoncering af prøverne samles i en fælles annonce.
Prøverne afholdes så vidt muligt et centralt sted indenfor de respektive områder.
Prøvelederen udpeger prøvens dommere.
186

Prøvelederen kan udpege det fornødne antal hjælpere til prøvens afvikling.
4 Deltagelse, gebyr, tilmelding m.v.
Jægerforbundets duelighedsprøver er åbne for medlemmer af Danmarks Jægerforbund.
Gyldigt medlemsbevis kan forlanges forevist inden prøven begynder.
Udenlandske blæsere kan frit tilmelde sig duelighedsprøven og medtages i den
udstrækning, der er plads - disse betaler fuldt indskud, men er fritaget fra kravet
om medlemskab.
Der betales et gebyr for at deltage i prøven. Gebyrets størrelse fastsættes af
Danmarks Jægerforbund.
Tilmelding skal ske på særlige tilmeldingsblanketter, der kan rekvireres på
Danmarks Jægerforbunds hovedkontor eller hos de respektive prøveledere.
Tilmelding indsendes sammen med gebyret til prøvelederen. Såfremt en deltager
bliver forhindret i at deltage i prøven, tilbagebetales gebyret kun, såfremt vedkommende
senest 8 dage før prøvedagen har meddelt afbud til prøvelederen.
5 Prøver og opgaver
Duelighedsprøven er inddelt i 3 klasser og benævnes som:
1: Bronzeprøven
2: Sølvprøven
3: Guldprøven
Inden for hver klasse skal der blæses i alt 5 signaler. Signalerne udtrækkes af
prøvelederen blandt nedennævnte signaler.
Bronzeprøven
1. Jagt begynd. 2. Jægerråb. 3. Giv agt og samling. 4. Rådyret. 5. Ræven. 6.
Haren. 7. Jagt forbi. 8. Løs hundene og forstået. 9. Fremad 10. Flyvende vildt.
Sølvprøven
11. Hallali. 12. Gåsen. 13. Kragen. 14. Frokostsignalet 15. Vildtparade. 16.
Skovduen. 17. Dåhjorten. 18. Ederfuglen. 19. Sommerbukken. 20. Hyldest til
grævlingen.
Guldprøven
21. Vækning (Das hohe Wecken). 22. Jagtvelkomst. 23. Begrüssung. 24.
Opbrud til jagt. 25. Fasanen. 26. Vildanden. 27. Agerhønen. 28. Sneppen. 29.
Kronhjorten. 30. Sikahjorten.
Under aflæggelse af duelighedsprøven må der ikke anvendes noder.
187

6 Bedømmelse
Bedømmelsen foretages af 2 kvalificerede dommere.
Der gives points for løsning af opgaverne efter følgende skala:
Grundlag Grundtal
Noderigtigt + musikalitet 7
Klang og intonation 5
Samlet helhedsindtryk og optræden 5
Signalerne bedømmes hver for sig, og hver dommer giver karakterer efter følgende
skala:
Særdeles godt 12 - 13
Meget godt 10 - 11
Godt 7 - 9
Tilfredsstillende 4 - 6
Jævnt tilfredsstillende 2 - 3
Ikke tilfredsstillende 0 - 1
De givne karakterer multipliceres med grundtallene.
Det samlede pointtal fra de 2 dommere adderes og udgør det endelige resultat.
For opnåelse af i alt mindst 520 points, tildeles et diplom til soloblæseren/gruppeblæseren.
For opnåelse af i alt mindst 910 points, tildeles et diplom til soloblæseren/gruppeblæseren
samt:
Bronzeprøven: Et bronzemærke til hver deltager – købes særskilt mod et gebyr.
Sølvprøven: Et sølvmærke til hver deltager – købes særskilt mod et gebyr.
Guldprøven: Et guldmærke til hver deltager – købes særskilt mod et gebyr.
Til soloblæsere er mærket med egeløv og til gruppeblæsere er mærket uden.
7 Andre bestemmelser
For gruppeblæsning gælder, at
- ingen kan deltage i mere end én gruppe dog undtaget gruppelederen
- minimum antal deltagere i grupper er fire
- grupperne inddeles i 2 kategorier A og B.
A: grupper med maximalt 8 blæsere
B: grupper med over 8 blæsere
- dirigent ikke er tilladt.
Ved aflæggelse af prøven må kun anvendes almindeligt jagthorn Fürst Pless eller
Parforcehorn, der stemmer i B. Ventilhorn må ikke anvendes.
188

Der må kun aflægges én duelighedsprøve om året i solo og/eller gruppe.
Signalerne skal blæses (enstemmig udgave) efter de af Danmarks Jægerforbund
godkendte noder. Grupperne kan vælge at blæse signalerne i flerstemmig.
8 Kvalifikation til Forbundsmesterskabet
For at kunne deltage i Forbundsmesterskabet i solo B Fürst Pless eller Parforce
skal man kvalificere sig ved den regionale duelighedsprøve, hvor man er bosiddende.
Den bedst placerede blæser fra hver region er garanteret deltagelse i FM. I tilfælde
af afbud på prøvedagen tilbydes den næstbedst placerede deltagelse.
Tilmelding til FM foretages på særlige tilmeldingsblanketter, som fås hos prøvelederen
eller ved henvendelse til Danmarks Jægerforbund.
Bedømmelsen foregår efter samme regler som til duelighedsprøven, og kvalifikationen
er indlagt i Guldprøven - der betales ikke ekstra gebyr for kvalifikationen,
men det kræver en forhåndstilmelding.
9 Andre arrangementer i jagthornsblæsning
Danmarks Jægerforbund afholder årligt Forbundsmesterskab (FM) i jagthornsblæsning.
Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler herom.
Såfremt jagtforeninger, kredse eller andre interesserede ønsker at afholde jagthornsblæserstævne
eller lignende udenfor Danmarks Jægerforbunds regi, er dette
tilladt.
Disse arrangementer bør dog ikke afholdes på samme dage, som Danmarks
Jægerforbund afvikler sine duelighedsprøver eller Forbundsmesterskab (FM).
189

Danmarks Jægerforbunds
Regler for Forbundsmesterskaber
i jagthornsblæsning
1 Formål
Danmarks Jægerforbunds FM i jagthornsblæsning har til formål at:
• øge interessen og udbredelsen af jagthornssignaler og jagthornsmusik,
der bør indgå som et vigtigt led i jagtudøvelsen og dens ceremoni.
• være et underholdende indslag ved møder, arrangementer udstillinger
og lignende.
2 Afholdelse
Forbundsmesterskabet afholdes én gang årligt inden 16. maj.
Danmarks Jægerforbund fastsætter stedet for mesterskabets afholdelse, der så
vidt muligt henlægges på skift mellem landsdelene Sjælland, Fyn og Jylland.
3 Ledelse m.v.
Formanden for Danmarks Jægerforbunds jagthornsudvalg leder mesterskabets
afvikling.
Bekendtgørelser om mesterskabet med angivelse af tid og sted bekendtgøres i
Danmarks Jægerforbunds medlemsblad senest 4 uger før mesterskabets afholdelse.
4 Deltagelse, gebyr m.v.
Mesterskabet er kun for Danmarks Jægerforbunds medlemmer.
Professionelle musikere kan ikke deltage i mesterskabet for soloblæsere.
I gruppeblæsning må en eventuel professionel musiker som leder af gruppen dog
indgå i gruppen som deltager, og han kan efter ansøgning til Danmarks
Jægerforbunds jagthornsudvalg endvidere fritages for kravet om medlemsskab.
Alle deltagere betaler et gebyr for deltagelse i mesterskabet. Gebyrets størrelse
fastsættes af Danmarks Jægerforbund.
Tilmelding skal ske på særlige tilmeldingsblanketter, der kan rekvireres på
Danmarks Jægerforbunds hovedkontor.
190

Tilmelding og noder i 5 eksemplarer indsendes sammen med gebyret til hovedkontoret.
Såfremt en deltager bliver forhindret i at deltage i mesterskabet, tilbagebetales
gebyret kun under særlige omstændigheder, som skal redegøres skriftligt
overfor jagthornsudvalget.
5 Konkurrenceregler m.v.
Der konkurreres i følgende discipliner:
Soloblæsning
for Fürst Pless- og Parforcehorn:
Mesterklasse
Der kan maksimalt deltage 12 blæsere. Når klassen er fuldt optaget, rykker de
tre sidst placerede ned i A-klassen og erstattes af de tre bedst placerede i A-klassen.
A-klasse
Der kan maksimalt deltage 12 blæsere. De tre bedst placerede rykker op i
Mesterklassen. Når klassen er fuldt optaget, rykker de tre sidst placerede ned i Bklassen
og erstattes af de tre bedst placerede i B-klassen.
B-klasse
Der kan maksimalt deltage 17 blæsere, hvoraf de 14 kan deltage efter at have
kvalificeret sig ved en prøve, der afholdes i forbindelse med den regionale duelighedsprøve.
De sidste tre deltagere er nedrykket fra sidste års A-klasse.
De tre bedst placerede rykker op i A-klassen.
Gruppeblæsning
for grupper med maksimalt otte blæsere:
Mesterklasse
Der kan maksimalt deltage seks grupper. Når klassen er fuldt optaget, rykker den
sidst placerede gruppe ned i A-klassen og erstattes af den bedst placerede gruppe
i A-klassen.
A-klasse
Der kan maksimalt deltage seks grupper. Den bedst placerede gruppe rykker op i
Mesterklassen. Når klassen er fuldt optaget, rykker den sidst placerede gruppe
ned i B-klassen og erstattes af den bedst placerede gruppe i B-klassen.
191

B-klasse
Ingen deltagerbegrænsning. Den bedst placerede gruppe rykker op i A-klassen,
dog kun såfremt mere end to grupper har deltaget.
Gruppeblæsning
for grupper over otte blæsere
Mesterklasse
Der kan maximalt deltage seks grupper. Når klassen er fuldt optaget, rykker de
to sidst
placerede grupper ned i A-klassen og erstattes af de to bedst placerede grupper i
A-klassen.
A-klasse
Der kan maksimalt deltage seks grupper. De to bedst placerede grupper rykker
op i Mesterklassen. Når klassen er fuldt optaget, rykker de to sidst placerede
grupper ned i B-klassen.
B-klasse
Ingen deltagerbegrænsninger. De to bedst placerede grupper rykker op i A-klassen,
dog kun såfremt mere end tre grupper har deltaget.
6 Andre betingelser
Soloblæsere og grupper, der ikke før har deltaget i FM, starter altid i B-klassen.
Har en soloblæser eller en gruppe tidligere deltaget i FM og af en eller anden
årsag ikke deltager de næstfølgende år, sker indplaceringen for soloblæsernes
vedkommende efter sidst opnåede resultat i FM. For gruppers vedkommende
sker indplaceringen på samme måde, medmindre der er sket væsentlige ændringer
i gruppens sammensætning. Her skal ses bort fra det max deltagerantal i
rækken. En soloblæser kan kun tilmelde sig i en disciplin (Fürst Pless eller
Parforce).
Grupper, hvor der er sket en udskiftning af blæsere på 50 % eller, flere kan inden
FM ansøge om at rykke én klasse ned.
Ved soloblæsning på Fürst Pless horn og parforce horn må kun anvendes horn
som stemmer i B, og ventiler må ikke anvendes.
Ved såvel solo- som gruppeblæsning må der frit anvendes Parforcehorn og Fürst
Pless horn, der stemmer i B. Ventilhorn må ikke anvendes.
Startrækkefølgen ved FM er således, at vinderne af 1., 2. og 3. pladsen ved FM
skal starte som nr. 1, 2 og 3 det efterfølgende år (altså starte i den rækkefølge
blæserne blev placeret i det forrige år).
192

7 Opgaver m.m.
Mesterklasserne blæser to tvungne og to frie signaler. A- og B-klasserne blæser 2
tvungne og 1 frit signal. I Mesterklasserne må de to frie signaler maximalt tilsammen
vare 10 minutter og i A- og B-klasserne må det frie signal maximalt vare 3
minutter.
Til de frie opgaver, som ikke må være identiske med de udtrukne, tvungne opgaver
i de respektive klasser, skal noderne fremsendes i 5 eksemplarer til dommervurdering
sammen med tilmeldingen. Noderne behandles fortroligt og vil blive
destrueret efter Mesterskabet.
Ved gruppeblæsning i Mester- og A-klasser står det grupperne frit at blæse signaler
en- eller flerstemmig.
Ved gruppeblæsning i B-klasser blæses tvungne signaler enstemmigt.
Det frie signal blæses frit (én- eller flerstemmig).
I Mester- og A-klasser må der ikke være synlig dirigeren i form af dirigent foran
gruppen.
Ingen blæser må deltage i mere end én gruppe, dog undtaget er en leder, der
har flere grupper.
De tvungne signaler i såvel solo- som gruppeblæsning udtrækkes blandt følgende
opgaver:
B-klassen
1. Jagt begynd. 2. Jægerråb. 3. Giv agt og samling. 4. Rådyret. 5. Ræven. 6.
Haren. 7. Jagt forbi. 8. Løs hundene og forstået. 9. Fremad 10. Flyvende vildt.
A-klassen
11. Hallali. 12. Gåsen. 13. Kragen. 14. Frokostsignalet 15. Vildtparade. 16.
Skovduen. 17. Dåhjorten. 18. Ederfuglen. 19. Sommerbukken. 20. Hyldest til
grævlingen.
Mesterklassen
21. Vækning (Das hohe Wecken). 22. Jagtvelkomst. 23. Begrüssung. 24.
Opbrud til jagt. 25. Fasanen. 26. Vildanden. 27. Agerhønen. 28. Sneppen. 29.
Kronhjorten. 30. Sikahjorten.
8 Bedømmelse
Bedømmelsen foretages af et uvildigt dommerpanel, der består af henholdsvis to
dommere for soloblæsere og grupper under 8 og tre dommere for grupper over
8, der alle skal være professionelle musikere. Dommerne udvælges af Danmarks
Jægerforbund.
193

Der gives points for løsning af opgaverne således:
Noderigtigt + musikalitet 0 - 13 points x 7
Klang og intonation: 0 - 13 points x 5
Sværhedsgrad af frie opgaver: 0 - 13 points x 5
Samlet helhedsindtryk og optræden: 0 - 13 points x 1
Ved pointlighed er det pointsummen af de tvungne signaler, der afgør placeringen.
9 Præmiering
Der tildeles remfæstnelser således:
Mesterklasserne
1. placering: Guld med egeløv.
2. placering: Sølv med egeløv.
3. placering: Bronze med egeløv.
A-klasserne
1. placering: Guld.
2. placering: Sølv.
3. placering: Bronze.
B-klasserne
1. placering: Guld.
2. placering: Sølv.
3. placering: Bronze.
Ved både solo- og gruppeblæsning tildeles 1. pladsen - udover remfæstnelser -
en vandrepokal udsat af Danmarks Jægerforbund samt et erindringsbæger.
Pokalen kan vindes til ejendom ved 3 gange i træk eller 5 gange i alt at være
vundet af samme gruppe/blæser.
Samtlige deltagere modtager et diplom med points og placering.
10 Protester
Skriftlig protest kan indgives på dagen og kan kun vedrøre bedømmelsen.
Der nedsættes en jury, som består af hovedbestyrelsens jagthornsudvalg suppleret
med specialister.
Gebyr for protest fastsættes af juryen. Gebyret tilbagebetales hvis protesten godkendes.
194

Danmarks Jægerforbund
Jagtskydning
Generelt
Alle skytter og holdledere tilkendegiver ved tilmelding til en konkurrence, at de
er fortrolige med nedenstående regler og Danmarks Jægerforbunds regler for
flugtskydning.
§1 Jagtskydning er en speciel dansk form for flugtskydning. Jagtskydning
foregår til et lige antal duer, der kastes med lige mange duer for hver standplads,
som bagduer, sideduer fra højre, sideduer fra venstre og spidsduer.
§2 Duernes rækkefølge er : Først 2 enkeltduer og derefter en double, 2
enkeltduer og derefter en double o.s.v.
Alle enkeltduer skal komme fra samme maskine. Det meddeles før skydningen
om enkeltduerne kastes fra højre eller venster maskine.
§3 Bagduerne skydes fra en standplads anbragt 10 meter bag kastemaskinen
( kastearmens centrum ).
Duerne skal kastes således, at de ikke stiger højere end 5 meter over standpladsens
niveau, målt 15 meter fra maskinen.
Spidsduerne skydes fra en standplads, anbragt 25 meter foran kastemaskinen
(kastearmens centrum). Duerne skal kastes således, at de passerer standpladsen i
en højde af 5 – 6 meter, og må ikke være mere end 2 meter til hver side fra
standpladsen.
Sideduerne skydes fra en standplads, der ligger på linie vinkelret på duens bane,
således at duerne passerer standpladsen i en afstand af 25 meter, når duen er 25
meter fra kastemaskinen (kastearmens centrum). Duerne må ikke stige højere
end 5 meter over standpladsens niveau, målt 15 meter fra maskinen.
Duernes hastighed (i stille vejr) skal svare til, at alle duerne falder i en afstand
mellem 45 og 65 meter fra kastemaskinen. Alle maksimum- og minimumafstande
skal markeres tydeligt med et mærke eller flag. Standpladsens størrelse
skal være således at fødderne kan placeres inden for det afgrænsede areal.
Duer
§4 Lerduens farve skal være angivet i alle programmer for mesterskaber.
Farven på lerduen, som vælges til et mesterskab, skal være synlig mod baggrun-
195

den under alle lysforhold. Lerduer af den samme farve skal anvendes under
træningen.
Diameter : 110 mm (+/- 1 mm)
Højde : 25 mm til 26 mm
Vægt 105 gram (+/- 5 gram)
Våben og ammunition
§5 Til jagtskydning må anvendes haglbøsser med cal. 12 eller mindre cal.
Haglbøsser der kan indeholde mere end 2 patroner, må ikke anvendes. Remme
eller stropper på haglbøssen er forbudt.
§6 Efter affyringen må længden af patronen ikke overstige standardspecifikationen
på 70 mm.
Haglene skal være kugleformede, og haglladningen må ikke overskride 28 gram
med en ladetolerance på + 0,5 gram. Største tilladte hagldiameter er 2,5 mm
med en tolerance på + 0,1 mm.
Kun haglmaterialer der er godkendt ifølge miljøgodkendelsen må anvendes.
§7 Hvis en haglbøsse under skydningen sprænges i lås eller løb, skal skytten
have en ny due.
Ved fejl ved haglbøssen eller ammunition, der medfører, at skuddet ikke går af,
gives ny due under forudsætning af, at reglerne i §16 stk. 6 og 10 følges.
I samme serie kan en skytte dog kun få ny due 2 gange som følge af klikkere
§8 Går begge skud samtidig, skal duen gives om, såfremt den træffes.
Træffes duen ikke, noteres en forbier. I sådant tilfælde noteres kun èt skud.
Går begge skud samtidig mere end to gange, skal haglbøssen kasseres.
§9 Kun i de i §7 og 8 nævnte tilfælde er det tilladt skytten at skifte haglbøsse
eller løb under samme skydning
I den enkelte serie må der ikke ændres ved indstillingen på trangboringen
(udskiftelige chokes) eller på skæftets indstilling og længde.
Skyderegler
§10 Skytten tilkendegiver, at han er klar ved at råbe : ” klar” eller anden klar
og tydelig melding, og duen skal komme på klarmeldingen hvorved forstås, at
dommer/ trykker skal aktivere udløserknappen ved klarmeldingens begyndelse.
196

§11 Til en enkeltdue må skytten bruge begge skud. Er duen ramt i første
skud, tæller andet skud ikke med, hvis dette afgives.
Det samlede antal træffere er afgørende for skyttens placering i præmierækken.
Har to eller flere skytter samme antal træffere bestemmes placeringen efter
antallet af afgivne skud, således at den skytte, der har afgivet de færreste skud,
bliver nr. 1 o.s.v..
§12 Hvis skyttens placering i præmierækken ikke kan afgøres på antallet af
træffere og afgivne skud, skal placeringen afgøres ved omskydning til to doubleer
i hver retning så fremt det drejer sig om 1.,2. eller 3. pladsen. Der skydes kun
om til medaljer
For al omskydning gælder det at der stoppes så snart der er en afgørelse.
Fra 4 pladsen og nedefter foretages ikke omskydning og skytter med ens resultat
indplaceres på samme plads i resultatlisten.
Omskydning kan ikke finde sted ved stedfortræder. Såfremt skytter, der har kvalificeret
sig til omskydning, ikke er til stede til denne, mistes retten til omskydning
og placeringen i præmierækken vil ved lodtrækning blive efter de skytter, som
har deltaget i omskydningen.
§13 Skydestilling : Stående med begge fødder indenfor standpladsens afgrænsning.
Klarstilling : Indtil klarmelding er afgivet skal skytten stå således, at en del af haglbøssens
kolbe er synlig under armhulen (kolbetåen skal være synlig under armhulen
set fra skyttens ryg). Der skal altid kunne registreres en fysisk bevægelse af
kolben efter klarmeldingen er afgivet.
§14 Spidsduer skal beskydes, inden de passerer en lodret linie over skyttens
standplads.
Bag- og sideduer må beskydes, så længe de er i luften.
§15 Der noteres en træffer når mindst ét synligt stykke sprænges af duen.
§16 Der noteres en forbier :
1. Når duen ikke rammes.
2. Når duen kun ”støver”. Herved forstås, at duen kun er ramt af enkelte
hagl, uden at synlige stykker sprænges af duen.
3. Såfremt skytten efter klarmelding undlader at skyde til en korrekt kastet
due. Skytten noteres i så fald for såvel èn forbier som for èt afgivet skud.
197

4. Når skytten ikke får afgivet sit skud, fordi haglbøssen er sikret, eller fordi
skytten har glemt at lade haglbøssen.
5. Når første skud er en forbier, og skytten ikke får løsnet andet skud, fordi
haglbøssen på grund af rekylvirkningen fra første skud eller af anden
grund er blevet sikret, eller fordi skytten kun har ladet med èn patron.
6. Når skytten efter klikkere eller funktionsfejl selv åbner haglbøssen eller
rører sikringen, før dommeren har kontrolleret haglbøssen og patron.
7. Når begge skud går samtidig, og skytten ikke har truffet (jf. §8).
8. Når spidsduer træffes efter at have passeret en lodret linie over skyttens
standplads.
9. Efter to klikkere eller funktionsfejl i samme skydning.
10. Når skytten i øvrigt ikke afgiver sit skud af årsager, der ikke berettiger til
ny due.
§17 Ny due gives:
1. Når begge skud går samtidig, og skytten har truffet duen (jf. 8).
2. Såfremt haglbøssen under skydningen sprænges i lås eller løb.
3. Såfremt begge duer i en double træffes i første skud. Skydes der forbi i
første skud og begge duer træffes i andet skud, noteres skytten for én
forbier og én træffer.
4. Hvis duen er itu ved udkastning.
§18 Ny due eller duer gives, såfremt skytten ikke har skudt :
Når dommeren skønner at duen ikke er kastet i overensstemmelse med reglerne.
En korrekt enkeltdue er enhver hel due udkaldt af skytten og kastet i overensstemmelse
med disse regler.
En korrekt double er to hele duer kastet samtidigt i overensstemmelse med disse
regler.
En ukorrekt double forekommer når èn eller begge duer er ukorrekte eller, hvis
der kun kastes én due.
§19 Ny due eller duer gives ved klikkere eller funktionsfejl ved en haglbøsse.
Hvis skyttens første skud klikker, og skytten ikke skyder andet skud.
198

Hvis andet skud afgives, forholder man sig således :
Ved enkeltdue: skytten noteres for resultat og ét skud.
Ved doubleer: Der gives ny double til afgørelse af begge duer.
Hvis første skud er en forbier, og andet skud klikker, forholder man sig således :
Ved enkeltduer: Til den nye due skal skytten afgive 2 skud, hvoraf kun andet
skud tæller, første skud skal afgives i luften. Træffes duen af dette, er duen tabt.
Ved doubleer: Der gives ny double, hvor kun andet skud tæller.
Hvis første skud træffer og andet skud klikker forholder man sig således :
Ved doubleer: Der gives ny double til afgørelse af begge duer.
Som klikkere regnes patroner, der ikke tænder ved anslag, eller hvor krudtet ikke
forbrænder på normal måde (jf.§7).
Ved doubleer: Når begge skud går samtidig, og skytten har truffet duerne: Ny
double til afgørelse af begge duer.
Når begge skud går samtidig, og skytten ikke har truffet duerne. Ny double,
hvor andet skud tæller.
§20 Dommeren kan give ny due:
1. Hvis skytten i væsentlig grad er blevet forstyrret eller generet.
2. Hvis dommeren af en speciel grund ikke finder at kunne afgøre, om det
er en træffer eller forbier.
§21 Et skud regnes som ikke løsnet:
Hvis et skud går af for en skytte, før skytten har afgivet sin klarmelding, men
kastes duen, og skytten afgiver sit andet skud regnes resultatet af dette.
§22 En due må aldrig hentes i marken som bevis for træffer eller forbier.
199

Generelle konkurrencebetingelser
Indledning
Disse generelle konkurrencebetingelser giver i korte træk retningslinier og regler
for, hvorledes alle implicerede parter skal forholde sig i forbindelse med mesterskaber
og andre skydninger arrangeret af Danmarks Jægerforbund.
Generelt
Alle skytter og officials skal være fortrolige med reglerne for den disciplin hvori
de deltager, samt de her nævnte ” Generelle konkurrencebetingelser ”, og skal
sikre, at disse regler overholdes.
Sikkerhed
Skytternes, officials og tilskuernes sikkerhed kræver uafbrudt og omhyggelig
opmærksomhed ved håndtering af våben og forsigtighed ved færdsel på banen.
Det er påkrævet at alle udviser den fornødne selvdisciplin. Hvor sådan selvdisciplin
ikke er til stede, er det officials pligt at påse at disciplinen håndhæves, og det
er skytternes pligt at hjælpe med en sådan håndhævelse.
Et jurymedlem, stævnelederen eller en dommer kan, af hensyn til sikkerheden, til
enhver tid standse skydningen. Skytter skal øjeblikkelig informere dommere eller
jurymedlemmer om enhver situation, der kan være farlig, eller som kan medføre
en ulykke.
Ingen, med undtagelse af dommere og jurymedlemmer, må berøre en skyttes
udstyr, inkl. haglbøsse, uden dennes tilladelse. Dersom en dommer eller et jurymedlem
ønsker at undersøge en skyttes udstyr, skal det ske i dennes overværelse
og med kendskab til undersøgelsen.
Af hensyn til sikkerheden skal alle haglbøsser altid håndteres med største forsigtighed.
Haglbøssen må kun lades på standpladsen, med løbene pegende i skudretningen,
og kun efter starttilladelse er givet. Efter sidste skud skal skytten, før
han forlader standpladsen, sikre sig, at der ikke er patroner i kammer eller magasin.
Sigteøvelser er tilladt, men udelukkende én gang på hver standplads før klarmelding
til første due.
I jagtskydning, ved såvel individuelle som holdskydninger kan/ må skytten på
standpladsen modtage hjælp fra én af skytten udpeget hjælper. Før skytten betræder
standpladsen skal skytten overfor dommeren tilkendegive at skytten
ønsker hjælp og hjælperen skal placere sig efter dommerens anvisning.
Alle skytter og andre personer i umiddelbar nærhed af standpladsen tilskyndes
til at bære ørepropper, ørekopper eller lignende høreværn.
200

Juryens pligter og arbejdsområde
Inden konkurrencen:
• At kontrollere, at baner og organisation af konkurrencen er i overensstemmelse
med reglerne.
Under konkurrencen:
• At føre tilsyn med konkurrencen
• At sikre korrekt overholdelse af skyderegler og træffe beslutninger i alle
tilfælde, der ikke er taget højde for i disse regler.
• Når som helst at undersøge skytternes ammunition, haglbøsse og øvrige
udstyr på skydebanen.
• At træffe individuelle beslutninger i overensstemmelse med hensigten
med, og ånden i jagtskydningsreglerne og bestemmelser.
• At træffe afgørelser i sager vedrørende straffe og sanktioner med kon
kurrencedeltagere, der overtræder reglerne, og som opfører sig
usportligt.
• At behandle alle protester som afgives i overensstemmelse med
bestemmelser og regler.
Stævnelederens pligter og arbejdsområde
Stævnelederen udpeges af stævnearrangøren, og er ansvarlig for alle tekniske og
praktiske spørgsmål vedrørende forberedelse af og korrekt afvikling af en konkurrence,
herunder:
• At give retningslinier for, og at overvåge klargøringen af skydebanerne i
henhold til de tekniske og sikkerhedsmæssige forskrifter.
• At træffe beslutninger, med juryens accept, vedrørende ændring af:
tidspunkter, baner og afbrydelser af skydningen på en given
bane/standplads, af sikkerhedsmæssige eller andre grunde.
• At give vejledning og information til skytter, dommere og hjælpedommere/trykkere
om retningslinier vedrørende organisering og
procedurer i konkurrence.
• At udarbejde mødeskema og banetildeling for dommere og hjælpedommere/trykkere.
Dommere
Alle der har et indgående kendskab til skydning og dommerregler kan benyttes
som dommere i en skydning afholdt af Danmarks Jægerforbund.
Det er til enhver tid skydelederens ansvar at sørge for at alle dommere er
201

ekendte med reglerne og eventuelle rettelser m.v. Der opfordres til at alle dommere
der skal benyttes på en skydning, gennemgår en orientering i reglerne
Dommerens pligter og arbejdsområde
Skydningen skal ledes af en dommer med omfattende erfaring i lerdueskydning
og et indgående kendskab til haglbøsser. Dommerens hovedopgave er :
• At træffe øjeblikkelig afgørelse angående ”ramt” eller ”tabt” due, ny
due osv. Og dommeren skal give tydeligt signal ved alle tabte duer.
• Dommeren skal altid selv træffe den endelige afgørelse vedrørende
”ramt”,”tabt” eller ny due. I tvivlstilfælde kan dommeren rådføre sig
med en eventuelt udpeget hjælpedommer/trykker før dommeren træffer
sin afgørelse.
• Dommerens afgørelse kan appelleres i sager vedrørende fortolkning og
anvendelse af reglerne. Dommerens afgørelse er endelig, og ingen
appeller tillades i sager vedrørende ”ramt”,”tabt” eller ukorrekt due.
• Dommeren og eventuelt udpegede hjælpedommere/trykkere er, under
juryens kontrol, ansvarlige for overholdelse af sikkerhedsreglerne og for
den korrekte gennemførelse af konkurrencen.
• At informere hver enkelt skytte om antal træffere/skud før skytten
forlader standpladsen.
• At træffe afgørelse angående ubrugelige haglbøsser eller funktionsfejl.
Disciplinære foranstaltninger
Det er skyttens ansvar at være til stede på den rigtige standplads på rette tidspunkt
med alt nødvendigt udstyr og ammunition, og være klar til at skyde.
Hvis en skytte anvender en haglbøsse eller ammunition, som ikke er i overensstemmelse
med reglerne for jagtskydning, skal alle skud, som afgives med en
sådan haglbøsse eller ammunition, noteres som forbiere.
Hvis juryen finder at skytten bevidst har begået en sådan forseelse, kan den udelukke
skytten fra konkurrencen.
Hvis imidlertid, juryen finder at skytten ikke med rimelighed kunne være klar
over fejlen, og skytten, på grund af fejlen, ikke har opnået nogen væsentlig fordel,
kan juryen beslutte at se bort fra fejlen.
Hvis skytten forlader sit hold uden at have fået dommerens accept, skal alle tilbageværende
duer i serien noteres som forbiere.
Alle andre overtrædelser, som ikke er indeholdt i ovenstående regler, eller de specifikke
regler for jagtskydning, vil være grundlag for en advarsel til den skytte der
har begået dem første gang. Efterfølgende overtrædelser skal hver straffes med
én tabt due.
Usportslig optræden eller bevidst forsøg på at omgå ånden i disse regler kan
202

medføre advarsel, en straf, eller udelukkelse fra konkurrencen, på grundlag af
juryens beslutning
Protester
Det er tilladt en skytte/holdleder at protestere mod en dommerkendelse eller
mod en ureglementeret hændelse på banen.
Mundtlige protester skal på banen straks tilkendegives overfor dommeren, der
da øjeblikkeligt skal behandle protesten. Kan protesten ikke umiddelbart behandles,
må den henvises til behandling i juryen.
Enhver skytte/holdleder har også ret til at indgive en skriftlig protest, uden først
at have protesteret mundtligt.
Alle skriftlige protester skal indgives til juryen senest 30 minutter efter den
pågældende hændelse har fundet sted, og skal være vedlagt en afgift på 200,00
kroner. Protestafgiften tilbagebetales hvis protesten tages til følge, og vil blive tilbageholdt
af stævnearrangøren hvis protesten afvises.
Afgørelser angående skriftlige protester skal træffes af et flertal i juryen.
Maskinstop
Nordisk trap, i henhold til de specielle regler.
Jagtskydning: Ved maskinstop har skytten ret til at se én korrekt prøvedue. Skal
skytten skyde til en double skal dommeren tillade èt prøveskud til en enkeltdue.
203

Danmarks Jægerforbunds
Regler for Jagtsti
Forord
Jagtsti i Danmarks Jægerforbund er en meget spændende aktivitet, som giver
udøverne en speciel oplevelse. Jagtsti er en slags ”handlebane”, hvor deltageren
på forskellige poster skal løse opgaver af dels praktisk som teoretisk art.
I jagtsti kan der konkurreres både lokalt og nationalt. Der er udarbejdet et specielt
sæt regler for jagtsti.
Da hunden også er et vigtigt ”jagtredskab”, er den selvfølgelig også meget velkommen
på jagtsti. Har arrangøren af en jagtsti lavet nogle poster, hvor hunden
også kan arbejde, er der også udarbejdet et sæt regler herfor.
1 Jagtstiarealet
Ethvert areal, hvorpå der afvikles jagtsti i Danmarks Jægerforbunds regi, skal
opfylde alle betingelser, der stilles i love og bekendtgørelser fra myndighederne.
2 Jagtstiledelse
Ved afholdelse af jagtsti, skal der være en leder til stede, som har det fulde
ansvar for alt, hvad der sker på jagtstiarealet.
Jagtstiledelsen er jagtstiens øverste myndighed, og er som sådan ansvarlig for at
punkt 1 overholdes.
3 Konkurrence- og ordensregler
3.1 Konkurrencen er åben for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund
med gyldigt jagttegn, der skal forevises ved indtegningen. Jagttegnsaspiranter
kan i forbindelse med instruktion, øvelse eller undervisning, i følge med en godkendt
jagtprøvelærer eller en DJ uddannet flugtskydningsinstruktør, deltage i
jagtsti. Se 3.18.
3.2 Indskuddet fastsættes af arrangørerne.
3.3 Der må kun benyttes patroner med haglstørrelse 2.5 mm = dansk nr. 7
(7.5). Der må ikke benyttes genladede patroner. Arrangøren kan fastsætte, at
kun patroner stillet til rådighed/salg af arrangøren må benyttes på jagtstien.
3.4 Det benyttede haglgevær skal være sikkerhedsmæssigt i orden - som
angivet i "jagtloven".
3.5 Haglgeværet skal bæres åbent, og der må ikke anvendes bærerem. Der
må først lades, når postlederen har givet tilladelse.
204

3.6 Det udleverede jagtstikort skal afleveres ved sidste post, medmindre
andet er meddelt ved indtegningen.
3.7 Deltagerne skal nøje følge de anvisninger, der gives af postlederen, eller
som er angivet ved skilte og pile.
3.8 Såfremt en deltager ønsker at indgive protest, skal dette ske på posten til
postlederen. Protesten skal endvidere afleveres til jagtstilederen af deltageren
senest 10 min. efter, at denne har afsluttet jagtstien. Der skal nedsættes en jury
og denne skal bestå af 3 personer: Et jagtstiudvalgsmedlem + en fra jagtstiledelsen
+ en deltager i konkurrencen. Depositum for indgivet protest fastsættes af
den nedsatte jury. Juryens afgørelse er endelig.
3.9 Såfremt deltagere, der har mulighed for at opnå præmie, har fået samme
antal point, går den forud, som til slut har færrest antal skud. Er der stadig lighed,
går den forud, som har flest point på første post, anden post o.s.v.
3.10 For at en dyrefigur er truffet, skal der i den anbragte papskive være
mindst 5 tydelige hagl. Den benyttede papskives mål må ikke være større end 12
cm gange 12 cm i kvadrat, og på ingen måde større end den figur der skydes på.
3.11 En lerdue betragtes som truffet når den pulveriseres, eller når der sprænges
mindst ét synligt stykke af. Postlederens afgørelse om træffer er endelig.
Jagtsti betragtes som jagt, og der skal være en instruks om, hvornår der skal
gives ny/nye duer.
3.12 I konkurrencen tages der ikke hensyn til særfredninger.
3.13 Der må ikke benyttes/medbringes skriftligt materiale til hjælp under gennemgangen
af jagtstien.
3.14 Personer, der ved deres adfærd er til fare eller til ulempe for konkurrencen,
kan bortvises af ledelsen.
3.15 Ledelsen henstiller til alle deltagerne, at de efter gennemgangen af jagtstien
ikke til nogen omtaler de episoder, de har været ude for under gennemgangen.
3.16 Det er deltagernes ret at få oplyst, hvilke spørgsmål og episoder deltageren
ikke har løst på rigtig måde. Dette først efter postens afslutning.
3.17 Præmier i henhold til den ophængte præmieliste.
3.18 Jagtstiledelsen kan i særlige tilfælde dispensere for bestemmelsen i 3.1
vedr. jagttegn. Gældende lovgivning skal altid overholdes, og dispensation kan
kun gives efter samråd med jagtstikoordinatoren.
4 Grundregler
4.1 "Stands her" - skilt før hver post. Intet af betydning på posten må kunne
ses fra dette skilt.
205

4.2 "Situationsrapport", kan ved praktiske jagtposter foreligge ved "Stands
her"-skiltet, til jagtstideltagerens orientering.
4.3 “Tid" anvendes kun på teoriposter, ikke på gennemgang af hele jagtstien.
4.4 Alle teorispørgsmål skal foreligge skriftligt. Svar på teorispørgsmål skal
skrives af jagtstideltageren. Jagtstideltageren underskriver før aflevering til postlederen.
Postlederen kan i særlige tilfælde udføre dette for deltageren (ordblindhed).
4.5 Fuglekending - våbenkendskab - jagtsignaler - billeder - og lignende kan
besvares mundtligt. Svarene noteres af postlederen og underskrives af deltageren.
4.6 Afstandsbedømmelse skal ske til figurer i naturlig størrelse. Rigtig besvarelse
er afstanden +/- 10 %.
4.7 Pointgivning på skydeposter sker efter følgende regler:
a) Ved skud til lerduer: Fredet vildt Jagtbart vildt
Ikke afgivet skud 1 0
Skud uden træf 0 1
Skud med træf -1 2
Træf ved dublet -1 3
b) Ved skud til figur med papskive:
Som for lerduer hvor træf defineres som angivet under 3.10. For fredet vildt vil
træf med ét enkelt hagl blive betragtet som træf og dermed give –1 point. For
vildt, som ikke må skydes ifølge en given parole gives point som for fredet vildt.
c ) Ved skud til bukkeskive: Som for lerduer, hvor træf defineres som "Inden
for ringen, der angiver 8'eren på skiven", alt andet betragtes som uden træf.
d) Ved mands- eller hundefigur, hvor sikkerhedsvinklen er mindre end 40
grader, gives ved:
Ikke afgivet skud 1
Skud med eller uden træf -3
NB: Ved skydeposter må ingen figur stå i området fra den anbefalede max. skydeafstand
til + 20%, d.v.s. for:
råvildt. 20 - 24 m
ræve, gæs 25 - 30 m
harer 30 - 36 m
fasaner, andefugle, skovduer, agerhøns m.fl 30 - 36 m
e) Der bør være minimum 25 skydemål på jagtstien. Skydepoint må maksimalt
repræsentere 50% af jagtstiens maksimumpoint.
4.8 Der må kun gives minuspoint som nævnt i pkt. 4.7.
206

4.9 Ved jagtsti på kreds-/regionsplan og ved Jægerforbundets
Jagstimesterskab skal der vælges en kontrollant, som sammen med "stiledelsen"
skal gå jagtstien igennem inden første deltager. Det skal kontrolleres, at jagtstien
er som reglerne fastsætter, at postlederen har forstået posten og har alt under
kontrol. Teorispørgsmål skal kontrolleres. Kontrollanten skal være postlederen
behjælpelig med korrekt afvikling af posten.
5 Mesterskaber
5.1 Kredsmesterskaber
Kun medlemmer, der er registreret i den pågældende kreds,
kan erhverve mesterskabet. Tilmelding fri. Deltagelse i henhold til tilmeldingsrækkefølge.
5.2 Regionsmesterskab
Kun medlemmer, der er registreret i den pågældende region, kan erhverve
mesterskabet.
Regionsmesterskabet afvikles i perioden mellem den 1. juli og 15. maj det følgende
år. Jagtstikoordinatoren sørger for annoncering af regionsmesterskabet i
medlemsbladet.
Jagtstikoordinatoren er ansvarlig for, at resultaterne indsendes til Jægerforbundet
umiddelbart efter mesterskabets afholdelse.
Tilmelding fri. Dog har nr. 1, 2 og 3 fra kredse, hvor der har været afholdt kredsmesterskab,
fortrinsret. Deltagelse i henhold til tilmeldingsrækkefølge.
5.3 Jagtstimesterskab
Mesterskabet afvikles den 2. eller 3. weekend i juni måned. Fortrinsvis en lørdag.
Jagtstiudvalget sørger for annoncering i medlemsbladet. De 3 bedst placerede
ved regionsmesterskabet har ret til at deltage. Der kan tilmeldes 2 deltagere som
reserver. Yderligere kan hver region tilmelde 1 deltager, som udvælges blandt
arrangørerne/hjælperne/jagtstideltagerne ved regionsmesterskabet. Der uddeles
medaljer til nr. 1, 2 og 3, samt vandrepræmie til vinderen.
Tilmelding gennem jagtstikoordinator på særlig blanket.
Det er altså nødvendigt at have deltaget i årets regionsmesterskab for at kunne
deltage i Jagtstimesterskabet. Dog kan sidste års mester deltage i mesterskabet
uden at have kvalificeret sig ved et regionsmesterskab.
6 Indskud m.v.
Jægerforbundet fastsætter indskuddets størrelse for regionsmesterskabet og for
Jagtstimesterskabet.
7 Jagtstimærke
Jagtstimærke kan erhverves efter nedenstående kriterier.
207

7.1 Mærket kan tildels ved kreds-, regions- og forbundsmesterskaber.
7.2 Jagtstien skal indeholde minimum 5 poster fordelt på 3 skydeposter og 2
teoriposter.
a) Skydeposter: Der skal være mål til lerduer og til løbe-/vippefigurer.
b) Teoriposter: Opgaverne skal være af forskellig art, og der skal indgå jagtlovsspørgsmål,
vildtkending og afstandsbedømmelse.
c) Ingen Post må give mere end 20 point og ingen post må give mindre
end 10 point. Sammenlagt skal jagtstien give mindst 65 point.
7.3 Jagtstimærket kan erhverves efter følgende kriterier:
Guld: 80 – 100% af jagtstiens maksimale pointsum.
Sølv: 70 – 80% af jagtstiens maksimale pointsum.
Bronze: 60 – 70% af jagtstiens maksimale pointsum.
7.4 Jagtstimærker kan købes hos jagtstikoordinatoren.
7.5 Efter jagtstiens afvikling, afleveres postbeskrivelser med pointsum og
samtlige deltageres opnåede pointsum til jagtstikoordinatoren.
8 Hold
8.1 Et hold består af 4 navngivne deltagere, og kun de 3 bedste resultater
tæller.
8.2 Holddeltagerne starter umiddelbart efter hinanden i startrækkefølgen.
8.3 De 4 holddeltagere skal være medlem af samme region, og skal være tilmeldt
Jægerforbundet senest én måned før jagtstien. Dette gælder dog kun ved
deltagelse i regions- og mesterskabsjagtstier.
8.4 Holdet skal tilmeldes i forbindelse med den individuelle tilmelding. Dette
gælder dog kun ved tilmelding til mesterskabsjagtsti.
8.5 Der tildeles DJ-medaljer til holddeltagerne, der opnår placeringerne nr. 1,
2 og 3. Dette gælder dog kun ved mesterskabsjagtsti.
8.6 Såfremt hold, der har mulighed for at opnå præmie, har fået samme
antal point, går det hold, der har færrest antal skud, forud. Er der stadig lighed,
går det hold forud, der har flest point på første post, anden post o.s.v.
9 Vejledning / Instruks til regler for jagtsti
Instruks til punkt 3.11, Jagtsti betragtes som jagt:
Er man på jagt, og har en funktionsfejl med sit jagtvåben eller sine patroner, kan
man ikke forvente, at der kommer et nyt stykke vildt umiddelbart efter. Derfor
må det betragtes som en tabt chance, hvis man på jagtsti har en funktionsfejl
med geværet eller en patron der klikker.
208

Der kan gives 1 point ved tilkendegivelse af jagtbart vildt ved funktionsfejl, men
ikke nogen ny chance for skud. Det vil sige, at duen, duerne eller anden form for
vildt ikke tages om, når funktionsfejlen er på deltagerens side ved våben eller
patron.
I tilfælde hvor en due går i stykker i udkastet, eller en bevægelig skive kommer
ud af funktion, tages hele situationen om, selv om det kan give deltageren en
fordel. Hvis det er en dublet, hvor kun den ene due går i stykker, og deltageren
skyder den anden due, tæller hverken skud eller træf i opgørelsen på posten, idet
der skal gives en ny double.
Pointgivning
A. Ved enkeltduer
1. Jagtbart vildt: Point
Ikke afgivet skud 0
Skud uden træf 1
Skud med træf 2
2. Fredet vildt:
Ikke afgivet skud 1
Skud uden træf 0
Skud med træf -1
B. Ved dubletter
1. Jagtbart vildt:
Ikke afgivet skud 0
Skud uden træf (1 eller 2 skud) 1
Skud med træf af én lerdue 2
Skud med træf af begge lerduer 3
2. Fredet vildt:
Ikke afgivet skud 1
Skud uden træf (1 eller 2 skud) 0
Skud med træf af én lerdue -1
Skud med træf af begge lerduer -2
3. Én jagtbar og én fredet:
Ikke afgivet skud 1
Forklaring: 1 point for tilkendegivelsen af fredet
og 0 for at undlade at skyde til jagtbart.
209

1 skud uden træf 2
Forklaring:1 point for tilkendegivelsen af jagtbart.
Der ses bort fra hvilken lerdue, der er skudt til.
1 skud med træf af jagtbart 3
Forklaring: 2 point for træf af jagtbart og
1 point for tilkendegivelsen af fredet.
1 skud med træf af fredet -1
Forklaring:-1 point for træf af fredet og
0 for ikke at skyde til jagtbart.
2 skud uden træf 1
Forklaring:1 point for tilkendegivelse af
jagtbart og 0 for skud til fredet.
Der ses bort fra evt. begge skud til fredet.
2 skud med træf af jagtbart 2
Forklaring:2 point for træf af jagtbart.
Der ses bort fra evt. 2 skud til den jagtbare.
2 skud med træf af fredet 0
Forklaring:-1 point for træf af fredet og
1 point for tilkendegivelse af jagtbart.
Der ses bort fra evt. 2 skud til fredet.
2 skud med træf af begge 1
Forklaring:2 point for træf af jagtbart og
–1 point for træf af fredet.
10 Hundejagtsti
A. Formål
Formålet med dette regelsæt er at gøre opgaver og øvelser i hundejagtstien så
ensartet og fair som muligt i alle lokal-, kreds-, og regionsjagtstier, samt at give
retningslinier for en sådans gennemførelse.
B. Jagtstiarealet
Ethvert areal, hvorpå der afvikles hundejagtsti i Danmarks Jægerforbunds regi,
skal opfylde alle de betingelser, der stilles af love og bekendtgørelser fra myndighederne.
C. Jagtstiledelsen
Ved afholdelse af en hundejagtsti, skal der være en leder tilstede, som har det
fulde ansvar for alt, hvad der foregår på jagtstiarealet. Ved afholdelse af en kombineret
jagtsti skal der være en ansvarlig for hundearbejdet i jagstiledelsen.
Jagtstiledelsen er jagtstiens øverste myndighed og er som sådan ansvarlig for at
pkt. B overholdes.
210

D. Konkurrence- og ordensregler
1. Deltagelse:
Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C.1.
2. Indskud:
Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C.2.
3. Kun øvelser der er jagtligt relevante må anvendes. (Se vejledning).
4. Til bedømmelse af hunden skal anvendes personer med godt kendskab til
hundearbejde.
5. Hunde skal altid føres i snor mellem de enkelte poster.
6. Hundeførerne skal nøje følge de anvisninger der gives af de enkelte postledere
og jagtstiledelse, samt følge alle skriftlige anvisninger.
7. Protest:
Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C.8.
8. Pointlighed:
Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C.9.
9. Det er ikke tilladt nogen hundefører at oplyse andre deltagere om episoder,
der er gennemgået på jagtstien, før hele jagtstien er afsluttet.
En overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning.
10. Hvis hundens adfærd, herunder biskhed, er til gene eller fare for andre
deltagere, kan ejeren / føreren tilrette- eller bortvises af jagtstiledelsen. Ejere /
førere som har kendskab til hundes løbetid skal meddele dette til jagtstiledelsen.
Løbske hunde afprøves til sidst efter nærmere anvisning.
11. Tilbagemelding:
Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C.16.
12. Hunde, der lovligt må anvendes til jagt, kan deltage. Dette gælder både
stambogs- og ikke stambogsførte hunde.
13. Point gives i.h.t. vejledende pointsystem.
14. Vaccinationer:
For at deltage på en hundejagtsti skal hunden være vaccineret mod hundesyge.
Er hunden ikke i forvejen vaccineret, skal første vaccination være foretaget
senest 14 dage før jagtstien og vaccinationen må højst være 2 år gammel.
Dokumentation for vaccination skal kunne fremvises.
15. Hunden må under afprøvning ikke bære koral- eller lignende dressurhalsbånd.
Føreren må under afprøvning ikke bære stok eller lignende. Jagtstiledelsen
kan dispensere for brug af spadserstok.
211

16. Hverken fører eller hund kan gå gennem jagtstien mere end én gang.
17. Ved jagtsti med hunde, er det hundens arbejde der skal bedømmes.
18. Jagtsti med hund kan kombineres med Jagtsti.
E. Grundregler
1. "Stands her":
Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. D.1.
2. "Situationsrapporten":
Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. D.2.
3. Tid:
Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. D.3.
4. Hundeføreren oplyser inden opgavens start, hvad der forlanges for at
opnå point.
Opgaverne / øvelsernes art kombineres frit efter ledelsens fantasi, uden hensyntagen
til race.
F. Mesterskaber
Se regler for jagtsti.
212

Vejledning for Hundejagtsti
Generelt vedr. bedømmelsen
1. Ved aflevering af apportemne skal hunden sidde.
2. En hund kan ikke få point for hjembringning såfremt apportemnet er groft
beskadiget.(Postlederen skal efter hver apportering kontrollere apportemnerne.
Det er ligeledes postlederen der afgør, når apportemnerne skal udskiftes.)
3. Der gives point, hvis hunden rapporterer/markerer emnet, selv om den ikke
bringer dette hjem.
4. Hvis hunden lægger apportemnet kan der ikke gives fuldt point. Grebskifte,
som foretages uden at emnet slippes, men for at forbedre grebet accepteres.
Dette gælder ikke ved apportering af ræv.
5. Det er tilladt at tale til og kommunikere med sin hund så længe opgaven /
øvelsen varer, derefter gælder nedenstående regler for dirigering.
6. Det er tilladt den enkelte postleder, at give deltageren et ekstra point for en
ekstraordinær god gennemførelse af posten.
7. Ved apporteringsopgaver må kun anvendes jagtbare vildtarter, kaniner, duer
og arter som må reguleres.
Nedenstående øvelser kan varieres og kombineres på utallige måder. Det er vigtigt,
at øvelserne holdes på et niveau, der kan klares af en "almindelig" veldresseret
hund.
Skudafgivelse bør foregå med signalpistol.
Eksempler på opgaver
og sammensætning af point: Point max.
1. Apportering af 2 fugle fra land:
a + b + 2c + 2g + 2h + 2k + 1 16
2. Apportering af 1 fugl fra vand:
a + b + d + g + h + j + k + l 11
3. Apportering af kanin udlagt før start:
a + e + g + h + k + l 9
4. Apportering af ræv eller anden form for rovvildt:
a + f + g + i + k + l 9
5. Aflægningsøvelse: 6
a + m + l
213

6. Fri ved fod og lineføring:
a + n + 3o + r + s + l 11
7. Frit søg:
a + 5t + 5k + 1 12
8. Fri ved fod, afsætning og hjemkaldelse:
a + o + p + u + l 6
Part Beskrivelse Point
A. Ved start på posten gør deltager klar med hunden
ved fod uden snor og melder klar:
Hunden forbliver i ro til opgaven starter 1
Hvis ikke 0
B. Apportering hvor emnet udkastes, evt. samtidig med
skud med 9mm signalpistol:
Hunden forbliver i ro ved udkast og skud 2
Eller i ro ved udkast uden skud 1
Hunden forlader sin stilling 0
C. Postlederen giver tegn til apportering og føreren
sender hunden afsted:
Aktivt arbejde og søg max én dirigering 2
Flere dirigeringer 1
Flere dirigeringer uden apportering 0
D. Apportering af fugl på vand part 1:
Villig og direkte til emnet 2
Vægring for at gå direkte i vandet 1
Fortsat vægring for at gå i vandet 0
E. Apportering af kanin udlagt før start på post:
Aktivt arbejde og søg uden dirigering 3
Aktivt arbejde og søg max én dirigering 2
Flere dirigeringer 1
Manglende interesse ved dirigering 0
F. Apportering af rovvildt:
Aktivt arbejde og søg uden dirigering 3
Aktivt arbejde og søg max én dirigering 2
Flere dirigeringer 1
Manglende interesse ved dirigering 0
214

G. Rapportering/markering af apportemne under søg:
Synlig rapportering/markering 1
Ingen rapportering/markering 0
H. Hjembringning af apportemne (ikke rovvildt):
At forbedret greb undervejs tilladt 2
Aflægning af apportemne undervejs 1
Uden hjembringning af apportemnet 0
I. Hjembringning af rovvildt:
Apportering og hjembringning uden dirigering 4
Apportering og hjembringning med dirigering 3
Hjembringning med aflægning undervejs 2
Apportering af men uden hjembringning 1
Manglende vilje til apportering 0
J. Apportering af fugl på vand part 2:
Hjembringning i direkte linie over vand 1
Hjembringning nærmeste vej over land 1
Hjemkomst uden fugl 0
K. Aflevering af apportemnet:
Hunden i ro under aflevering 1
Hvis ikke 0
L. Afslutning af posten:
Hunden ved fod og i ro ved afslutning 1
Hvis ikke 0
M. Aflægningsøvelse, minimum 4-5 minutter:
Hunden forbliver i ro på stedet hvor aflagt 4
Hunden forbliver, rejser sig eller er urolig 3
Hunden forbliver inden for 2 meters radius 2
Hunden afdækkes igen inden for 5 meter 1
Hunden lystrer ikke dæk kommandoen 0
N. Lineføring:
Lineføring 15 m. med slap snor og enkelt ryk 1
Tillæg ved stop med drejning og hunden i sit 1
Hvis ikke 0
O. Fri ved fod:
Går fri ved fod 15 m med 1 drejning uden
eller max 1 afvigelse af 1 m. 1
Ved afvigelse mere end 1,5 m (fri ved fod disciplinen kan
udvides til 2 til 3 gange 15 m med tilsvarende point). 0
P. Afsætning af hund under fri ved fod:
Hunden bliver i sit/dæk ved første kommando 2
Hunden bliver i sit/dæk ved flere kommandoer 1
Hvis ikke 0
215

R. Hunden sættes/dækkes af, føreren går uden at vende
sig ca. 30 meter frem og vender sig mod hunden, og
afventer postlederens ordre:
Hunden forbliver på afsætningsstedet 2
Er hunden krøbet nærmere 1
Hunden er fulgt efter føreren 0
S. Hjemkaldelse og afdækning af hund på halvvejen:
Dækker hunden straks af efter kommandoen 2
Bruger hunden mere end 3 m til at dække 1
Dækker hunden ikke af 0
Tillæg hvis hunden bliver i dækstilling til hjemkaldelse 1
T. Frit søg (min. 5 emner), kan også laves på tid:
For apportering af et emne 1
For ro ved aflevering af et emne 1
Hvis ikke 0
U. Hjemkaldelse uden afdækning undervejs:
Hund kommer hjem og slutter i sit ved fod 1
Hvis ikke 0
216

Danmarks Jægerforbunds
Regler for mærkeskydning
med jagtriffel
Forord
Mærkeskydning med jagtriffel i Danmarks Jægerforbund har til formål at dygtiggøre
skytten i skydning med riffel, samt at give ham et teoretisk kendskab til de
forhold der gør sig gældende ved riffeljagt. Dette fremgår af nedenstående
regelsæt.
1 Formål
DJ- mærkeskydning er frivillig og formålet er dygtiggørelse i skydning med jagtriffel.
2 Mærkeskydningen
Mærkeskydningen forudsætter et grundlæggende kendskab til sikkerhedsregler
og jagt samt færdighed i brug af jagtriffel.
3 Administrative regler
a) Alment og økonomi
Mærkeskydningen kan afholdes af enhver jagtforening samt af kredse og regioner
under Jægerforbundet.
Prøven skal gennemføres efter nedenstående regler.
For deltagelse i mærkeskydningen fastsætter arrangørerne et gebyr. Dette skal
mindst dække omkostningerne ved prøvens afholdelse samt eventuelt DJ-mærke.
b) Personale
Arrangørerne udpeger en skydeleder samt det nødvendige antal hjælpere. Der
skal være en DJ-uddannet riffelinstruktør til stede ved mærkeprøven. Han skal
om fornødent hjælpe og instruere skydelederen/hjælpere og sikre, at fastsatte
regler overholdes.
c) Skydebanen
Mærkeskydningen kan afholdes på enhver skydebane der er godkendt af myn-
217

dighederne og hvor skydning med jagtriffel på afstanden 100 meter er tilladt.
(Se instruksen for banen).
d) Materialer
Følgende materialer m.v. er obligatoriske ved prøvens afholdelse:
• DJ-regler for mærkeskydning.
• DJ-prøveskema med teorispørgsmål og rettemaske.
• DJ-bukkeskive, plastre, kridt og centerparti.
• DJ-bevis.
• DJ-mærker.
• Skydestokke.
Der skal i umiddelbar nærhed af skydestandpladsen være ophængt mindst et
eksemplar af skiven.
e) Deltagere
Deltagerne skal være medlem af en jagtforening under Jægerforbundet og være
i besiddelse gyldigt jagttegn samt våbentilladelse til jagtriffel for at deltage i DJmærkeskydning.
Udlændinge kan deltage i DJ-mærkeskydning, og kan alene på baggrund af den
praktiske del erhverve DJ-mærke. (Dokumentation som for øvrige).
f) Dokumentation og protokol
Som dokumentation for bestået DJ-mærkeskydning udfylder skydelederen DJbeviset.
Der noteres følgende oplysninger med blokskrift:
• Skyttens navn og adresse.
• Foreningsmæssigt tilhørsforhold.
• Tid og sted for prøvens afholdelse.
• Resultatet af prøven ved angivelse af pointværdi, samt hvilket mærke
resultatet berettiger til.
DJ-beviset underskrives af skydelederen og en hjælper og udleveres til skytten
straks efter prøvens aflæggelse eller efter aftale. De benyttede spørgeskemaer,
hvor de opnåede resultater er anført, underskrives af skydelederen og en hjælper.
Skemaerne arkiveres hos den arrangerende forening /kreds/region, og skal
opbevares i 10 år.
Når sæsonen er ovre, orienteres riffelkoordinatoren om antal afholdte prøver
med angivelse af deltagerantal og antal beståede prøver.
Såfremt en skytte har mistet sit bevis/mærke, kan erstatning fås. Den, som
ønsker erstatningsbevis /mærke, 5 eller 10 års mærke, skal selv dokumentere, at
kravene for bevis/mærke er opfyldt.
218

4 Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning
er opdelt i en teoretisk og en praktisk del
a) Teoretisk prøve
Den teoretiske del består af 12 spørgsmål, der er udarbejdet på grundlag af lærebogen
"Den nye jæger", samt den senest udgivne oversigt over jagttider.
De teoretiske spørgsmål skal besvares inden for 15 min. enten ved afkrydsning
(ja/nej spørgsmål) eller kortfattede svar f.eks. datoer for jagttid og lignende.
Mindst 10 af spørgsmålene skal være besvaret rigtigt for at bestå denne del af
prøven. Spørgsmålene skal besvares uden hjælp fra person eller skriftligt materiale.
Spørgsmålene vedrører i det væsentligste følgende områder:
• Jagtloven.
• Våbenloven.
• Jagtetik.
• Sikkerhedsregler.
Spørgsmålene skal være praktisk orienteret og rettet mod hjortearten råvildt.
Spørgeskemaer fremstilles af Jægerforbundet og udleveres af Jægerforbundet til
den eller de, der bemyndiges hertil. Materialet må kun benyttes ved gældende
prøver. Det kan overlades til skytten selv at påføre navn, adresse og forening på
prøveskemaet. Ved ordblindhed kan kontrollanten efter anmodning oplæse
spørgsmålene og evt. påføre aspirantens svar.
Der udstedes DJ-bevis for bestået teoretisk del. Teoriprøven er gældende det
kalenderår, hvori den er bestået.
b) Praktisk prøve
Der skal dokumenteres bestået teoriprøve, før den praktiske prøve kan aflægges.
Den praktiske prøve omfatter skydning og våbenbetjening.
Teoriprøven giver adgang til et ubegrænset antal praktiske forsøg i det kalenderår,
hvori den er bestået. Hvis skytten ønsker at aflægge den praktiske prøve
et andet sted end, hvor teoriprøven er aflagt, skal skytten selv kunne dokumentere
bestået teori.
Arrangørerne kan af plads- og tidshensyn begrænse antallet af praktiske forsøg.
b1) Skydning
Til mærkeskydningen må anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben, der
ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må anvendes lovligt
optisk sigtemiddel.
Anvendte våben og kaliber/patroner skal til enhver tid opfylde gældende lovgivning
vedrørende beskydning af råvildt. Dog må der ved prøven anvendes al
ammunition, der er beregnet til det anvendte våben, herunder fuldkappet.
219

Det forudsættes at jagtriflen/våbnet er indskudt.
Der må kun anvendes én og samme jagtriffel under prøvens aflæggelse.
Der skal forud for prøven aflæggelse være mulighed for at foretage indskydning,
trænings- og prøveskydning efter behov, dog ikke nødvendigvis på prøvedagen.
Der kan ikke afgives prøveskud i forbindelse med prøven.
Der skydes til bronze-, sølv- og guldmærke.
Der skydes 6 skud, hvoraf de 5 skal sidde inden for træfområdet, det vil sige 8
(otteren), for at der kan tildeles bevis og mærke.
b2) Pointkrav
Under 40 points ikke bestået DJ-mærkeskydning.
Bronze: der samtidig giver ret til at deltage i DJ-Jagtfeltskydning
40 - 50 points i Jægerklassen.
Sølv: der samtidig giver ret til at deltage i DJ-Jagtfeltskydning
51 - 58 points i Jægerklassen.
Guld: der samtidig giver adgang til ét forsøg pr. serie for at
59 - 60 points opnå Guld m/egeløv.
Ydermere giver det ret til at deltage i DJ-Jagtfeltskydning
i Jægerklassen.
Guld m/egeløv: 3 skud i stående skydestilling uden nogen form for
27 - 30 points hjælpemidler, dog må der benyttes almindelig bæreremstøtte
og handske.
Skydetid: max. 3 min.
Ydermere giver det ret til at deltage i DJ-Jagtfeltskydning
i Mesterklasse.
5 og 10 års mærket er indstiftet med henblik på at motivere skytterne til at deltage
i skydningen hvert år. 5 års mærket tildeles den, som har erhvervet mærket
mindst 5 gange (dog max. et tællende pr. kalenderår). 10 års mærket tildeles
den, som har erhvervet mærket mindst 10 gange (dog max et tællende pr. kalenderår).
• 5 og 10 års mærket i guld med egeløv forudsætter, at guld med egeløv
er erhvervet i hvert af årene.
• 5 og 10 års mærket i guld forudsætter, at guldmærket er erhvervet i
hvert af årene.
• 5 og 10 års mærket i sølv forudsætter, at der er erhvervet mindst sølvmærket
i hvert af årene.
• 5 og 10 års mærket i bronze forudsætter, at der er erhvervet mindst
bronzemærket i hvert af årene.
Den, som ønsker 5 eller 10 års mærket, skal selv anmode om det og dokumentere,
at ovennævnte krav er opfyldt.
220

3) Våbenbetjening
Følgende betjeningskrav skal være opfyldt og skal kontrolleres ved prøvens
aflæggelse:
• skytten skal ankomme til skydestandpladsen med åben lås/knækket
våben.
• skytten skal se gennem løbet, før der lades første gang.
• skytten skal efter sidste skud aflade våbnet og kontrollere magasin og
kammer.
• skytten skal forlade standpladsen med åben lås/knækket våben.
• skift af skydestilling skal ske med åben lås/knækket våben
• skytten skal på enhver måde i øvrigt betjene våbnet sikkerhedsmæssigt
forsvarligt.
Overtrædelse af sikkerhedsmæssige regler og betjeningskrav vil af skydelederen
blive påtalt på stedet første gang. Ved yderligere betjeningsfejl afbrydes skydningen.
Begås fejl nr. 2 efter bestået skydeprøve, er den praktiske prøve ikke bestået.
Skytter, der ikke består betjeningskravene, skal have mulighed for at sætte sig
ind i disse og kan derefter gå op til en ny praktisk prøve, såfremt tiden tillader
det.
5 Forhold vedrørende skydningen
a) Skydestillingen er fri, dog max. 2 skud liggende. Vælges liggende skydestilling,
skal denne anvendes først, og der må kun lades med indtil 2 patroner.
Anvendes siddende skydestilling, kan det være siddende på jord, rygsæk eller
jagtstol.
b) Hjælpemidler. Alle må benytte rem, handske og skydestok. Skydestok (1-, 2eller
3-benet) medbringes af skytten selv eller stilles til rådighed af arrangørerne.
b1) Handske efter eget valg medbringes af skytten selv.
b2) Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være dobbelt så armen kan
stikkes igennem. Herved kan remstøtte anlægges med den bagerste del af remmen
slap. Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der må ikke
være stive partier, der kan støtte mod jord eller krop. Remstøtte må anvendes til
alle værdier af mærket.
c) Skydningen gennemføres i én serie à 6 skud uden afbrydelse fra skydelederen,
medmindre skytten begår betjeningsfejl.
d) Skydetid: max. 10 minutter. Skud afgivet efter skydetids ophør giver fradrag
af højeste points.
e) Skydeafstand 100 meter.
f) Markering efter 6 skud. Skytten må ikke komme skiverne nærmere end 2
meter før efter markering. Skydelederen skal være til stede og sikre sig, at de
221

opnåede point noteres korrekt på prøveskemaet. Skydelederen afgør på stedet
alle tvivlsspørgsmål vedrørende berørt streg, evt. flere træf i samme hul og lignende.
Ved berørt streg beregnes højeste pointværdi, der tælles indad. Ved skud
i forkert skive skal dette beregnes som forbiskud for den skytte , der afgiver
skuddet/skuddene, men tælle for den skytte, hvis skive træffes, medmindre de
fremmede skud med sikkerhed, på grund af hulstørrelse kan identificeres. Det er
de 6 bedste der tæller.
Der foretages ikke omskydning ved konstateret uvedkommende skud/affaldet
plaster eller lignende.
Der må ikke benyttes andre plastre end de, der er beregnet til bukkeskiven.
Før plastring kridtes skudhullet med vandbestandigt farvet kridt.
222

Nyjægerarbejdet
i Danmarks Jægerforbund
Nyjægerarbejdet i Danmarks Jægerforbund har som funktion at integrere arbejdet
med den frivillig jagtprøve med indsatsen overfor nye, herunder unge jægere,
samt at sikre disses medlemskab af Danmarks Jægerforbund. Disse tre funktionsområder
har eksisteret som separate felter igennem mange år, for frivillig
jagtprøves vedkommende siden 1935, men er fra 2003 samordnet under titlen
”Nyjægerarbejdet”, med et politisk udvalg (NJU) og et netværk af regionale
koordinatorer (NJK).
Målsætningen for arbejdet er overordnet at sikre jægernes standart, at sikre tilbud
til nye, herunder unge jægere, samt at rekruttere denne målgruppe som
medlemmer af forbundet, herunder også at rekruttere tillidsfolk på alle niveauer.
Målgrupper: a. Alle jagttegnsaspiranter/jagttegnskursister, b. alle, der har erhvervet
jagttegn inden for de seneste 2 år, og c. alle jagttegnsløsere mellem 16 og 26
år.
Danmarks Jægerforbunds Frivillig Jagtprøve
- underlagt Nyjægerarbejdet
Den frivillige jagtprøve, der er en tro kopi af den obligatoriske jagtprøve, giver
mulighed for at teste sine færdigheder, før det virkelig gælder.
Prøverne afholdes i marts og april over hele landet, og næsten alle prøverne
annonceres samlet i Jægers martsnummer.
Alle jagtprøveaspiranter kan tilmelde sig prøven enten individuelt eller hele kursistholdet
samlet. Der er intet krav om medlemskab af Danmarks Jægerforbund.
Det koster pt. 70,- at deltage. Prisen dækker skriftlige materialer, geværer, patroner,
mv., og bestås prøven får man endvidere et DJ-bevis samt et jægermærke.
Man går gennem hele jagtprøven, selv om man er dumpet undervejs, og man
kan tilmelde sig lige så mange prøver, man kan overkomme, uanset om man
dumper eller består.
Alle Danmarks Jægerforbunds kredse er forpligtet til at afholde frivillige jagtprøver
i den udstrækning, der er behov for det. Man er altid velkommen til at
henvende sig til prøvelederen eller kredsformanden, hvis man har spørgsmål.
223

Frivillig jagtprøve
1. Prøven er åben for alle.
2. Der betales et gebyr for at deltage i prøven. Prøvegebyret fastsættes af
Jægerforbundet.
3. Prøven afholdes i kredsregi.
4. Kredsformanden er prøvens ansvarlige leder. Kredsformanden kan udpege
en prøveleder.
5. Prøvelederen fastsætter tid og sted for prøvens afholdelse og sørger for i
god tid at annoncere prøven. Så vidt muligt søges prøverne samlet i en fælles
annonce i medlemsbladet.
6. Til hjælp ved prøvens afvikling kan prøvelederen bistås af en eller to
eksaminatorer samt det fornødne antal hjælpere.
Eksaminatorer til den frivillige jagtprøve skal godkendes af Jægerforbundet efter
indstilling fra kredsbestyrelsen.
7. Personer, der ikke består prøven, kan indstille sig til ny prøve samme år.
Der skal i så fald betales nyt gebyr.
8. Til prøverne rekvireres følgende materialer fra hovedkontoret:
Anmeldelsesskemaer
Spørgeskemaer til brug ved prøvens skriftlige del.
Resultatliste til afstandsbedømmelse.
Skilte til brug ved afstandsbedømmelse.
Prøvebeviser.
9. Spørgeskemaerne skal behandles fortroligt.
10. Der udleveres et prøvebevis med prøvelederens underskrift til alle der består
prøven.
11. Prøvelederen opbevarer det skriftlige materiale i et år, hvorefter materialet
destrueres.
12. Prøveregler
Der anvendes de gældende regler for den tvungne jagtprøve, dog undtaget
eventuelle krav om skydeøvelser af en længere varighed. Her kan i stedet anvendes
skydning til fire bagduer efter den praktiske del.
224

Ungjæger - Projektpulje
Der eksisterer en projektpulje til støtte for nyjægerarbejdet. Denne støtte kommer
dels fra jagttegnsmidlerne som administreres af Skov- og Naturstyrelsen og
dels fra Jægerforbundet.
Hvem kan søge og få tilskud?
Nyjægergrupper og nyjægerforeninger under Danmarks Jægerforbund.
Hvilke projekter kan der ydes tilskud til?
Der kan generelt søges til projekter med et formål, som kommer jagten, vildtet
og naturen til gode.
Der kan søges til projekter, som støtter og fører til en bæredygtig og etisk
udøvelse af jagt, jf. ”Formål for Jægerforbundets ungdomsarbejde”.
Projekter, som kommer de søgende unge jægere og andre jægere i lokalområdet
til gode.
Kriterierne er åbne, fordi der skal være mulighed for nye idéer.
Ansøgningsproceduren
Ansøgning sker på et særligt skema, som fås ved henvendelse til Danmarks
Jægerforbund, Kalø, tlf. 87 91 06 00.
225

Danmarks Jægerforbunds
Kvalitetsprøver
for stående jagthunde
1. Kvalitetsprøverne afholdes efter Dansk Jagthundeudvalg’s Fælles markprøveregler
samt Dansk Jagthundeudvalg’s Vejledning for prøveledere.
2. Der afholdes det fornødne antal prøver i hver region. Der er fri tilmelding.
3. Forårsmarkprøverne skal være afholdt inden midten af april måned.
Efterårsmarkprøverne skal være afholdt inden agerhønsejagtens begyndelse.
4. Prøverne tilrettelægges administrativt af Jægerforbundets hundeudvalg i
samarbejde med regionernes hundekoordinatorer/hundeudvalg.
I den region, hvor prøven afholdes, ledes prøven af den lokale hundekoordinator
eller én af denne udpeget person. Prøvelederne inviterer det fornødne antal
dommere og sørger for, at prøvens afholdelse med angivelse af tid og sted etc.
bekendtgøres i Jægerforbundets medlemsblad, til forårsmarkprøverne i februar
nr. og til efterårsmarkprøverne i august nr.
5. Anmeldelsesblanketter til prøverne kan rekvireres hos prøvelederen eller
fra hovedkontoret. Eftertilmelding kan ikke finde sted. Lodtrækning, venteliste
m.v. foretages efter de til enhver tid gældende instrukser fra DJU.
6. Stambogen/resultatbogen afleveres til prøvelederen inden prøven starter,
og gyldigt medlemskort kan kræves forevist.
Såfremt hundeejeren på anden måde har disponeret over stambogen/resultatbogen
skal erklæring udfyldes. Blanket til samme brug udleveres af prøvelederen og
afleveres til samme i udfyldt og underskrevet stand inden prøven starter.
Stambogen/resultatbogen udleveres til hundeførerne ved prøvens afslutning.
7. Prøvelederen skal drage omsorg for, at dommerne umiddelbart efter
prøvens afslutning udfylder/godkender og underskriver præmielister. Endvidere
skal prøvelederen senest sammen med regnskabet indsende præmielister samt 3
kataloger til regionens hundekoordinator, som videresender disse til
Jægerforbundets hovedkontor.
8. Hundekoordinatoren rekvirerer det fornødne antal 1., 2. og 3. præmier
på Jægerforbundets hovedkontor.
9. Prøvelederen skal inden 10 dage efter prøvens afholdelse tilsende regionens
hundekoordinator regnskab for prøven.
226

Danmarks Jægerforbunds
Regler for vinderklasseprøver
for stående jagthunde
1. Danmarks Jægerforbund afholder hvert år i jagttiden mindst 2 vinderklasseprøver
henholdsvis øst og vest for Storebælt. Der kan frit vælges mellem de to
områder.
2. Tilmelding og bedømmelse efter “Fælles markprøveregler” for konkurrenceklasser.
3. Vinderklasserne fungerer som udtagelsesprøver til Dansk
Jagthundeudvalgs Danmarksmesterskab. De placerede hunde udtages hertil efter
gældende D.J.U. regler.
4. Til prøven inviterer Jægerforbundet de nødvendige dommere, skytter og
terrænledere. Jægerforbundets hundeudvalg udpeger prøvelederne.
5. Til hver prøve udsætter Jægerforbundet 2 vandrepokaler - én for hunde
af engelske racer og én for hunde af kontinentale racer.
6. Pokalvinderen er ansvarlig for pokalen, så længe den er i hans/hendes
varetægt, og han/hun skal drage omsorg for behørig brand- og tyveriforsikring.
7. Pokalen bliver ejendom ved at vindes af samme person 3 gange.
8. Prøvelederen drager omsorg for, at pokalvinderens navn og vinderhundens
navn indgraveres i pokalen. Jægerforbundet afholder udgifterne hertil.
9. Pokaler, der ikke er vundet til ejendom, skal tilsendes Jægerforbundet
senest 14 dage før prøven. Forsendelsen skal ske i anbefalet pakke.
10. Alle hunde, der opnår en placering, får en erindringspræmie, hvori placeringen
er indgraveret/påtrykt.
227

Danmarks Jægerforbunds
natursyn
Indledning
Når Jægerforbundet med dette materiale fremlægger et natursyn, er det ikke
udtryk for, at alle jægere har samme natursyn. Jagt er ikke en religion, der
pålægger jægeren en bestemt tro. Jægerskaren repræsenterer alle befolkningsgrupper
og rummer derfor naturligt en stor variation i opfattelserne. Jagt er dog
for mere end 160.000 danskere en fælles interesse for en aktiv udnyttelse af
naturens ressourcer, hvilket er grundlaget for Jægerforbundets indstilling.
Samtidig er de holdninger, der kommer frem i det følgende, et udtryk for de
krav, som efter Jægerforbundets opfattelse må stilles, hvis jagt skal have en stabil
platform i et samfund i stadig forandring. Natursynet tager således udgangspunkt
i Jægerforbundets formelle målsætning om at sikre jagt også for fremtidige
generationer samt i de strategier, som i de senere år er fremkommet, bl.a. i målsætningspapiret
”Med jægerne og jagten ind i det 21. århundrede”.
De følgende afsnit består for det første af en gennemgang af Jægerforbundets
overordnede natursyn, når det gælder definition af naturbegrebet, relation til
menneskets forvaltning, naturbevarelsen, naturudnyttelsen, jagten m.v. Denne
del skønnes at være grundlæggende og rimelig statisk.
Den næste del består af en lang række politikker på helt konkrete naturforvaltningsmæssige
områder.
Danmarks Jægerforbunds overordnede natursyn
Naturen er det omgivende miljø med undtagelse af større bygningsanlæg, større
asfalterede områder etc. og dermed såvel land- som byområder med potentiale
for vegetation og dyreliv. Om den er menneskeskabt og kultiveret eller oprindelig
og urørt gør ingen forskel for selve begrebet.
Naturen er dynamisk og et samlet begreb for elementerne, plante- og dyreliv
samt landskab. De naturlige processer skal ses som en del af naturbegrebet. Dét,
at dyr fødes og dør (bestandene omsættes), er en vigtig del af naturen/den biologiske
mangfoldighed og hele grundlaget for jagtlig udnyttelse.
Naturen er overalt underlagt menneskets forvaltning. En klar målsætning om og
prioritering af bevarelse af naturen er derfor afgørende for at sikre den. Denne
målsætning og prioritering sikres internationalt, nationalt, regionalt og hos den
enkelte gennem opbygning af bevidsthed om naturens værdi.
Bevidsthedsopbygning bygger bl.a. på befolkningens ret til brug af naturen,
hvilket skaber dels en øget forståelse for naturen og dels en interesse i at bevare
den. Benyttelse og bevarelse hænger således sammen.
Naturen forvaltes ud fra menneskets målsætninger. Det er her acceptabelt at
228

vælge en natursituation frem for en anden og i denne proces anvende aktive forvaltningsmidler
til at opnå den ønskede situation. For at sikre befolkningens forståelse
og engagement skal beslutninger og handlinger ske ved inddragelse af
lokalbefolkningen og så tæt på den enkelte borger som muligt. Kun derved sikres
et aktivt medansvar.
Naturen udnyttes bæredygtigt, dvs. på en sådan måde, at bestande ikke uddør
eller vedvarende går tilbage, og økosystemer ikke herved forsvinder eller nedslides
væsentligt. Udnyttelse skal desuden ske ud fra et bredere hensyn, hvor etiske
forhold og brede interesser hos andre brugergrupper og i befolkningen generelt
søges vægtet. Bl.a. herigennem opnås en bred befolkningsmæssig forståelse
også for de jagtlige interesser.
Mennesket er jæger, men afhængigheden af jagt til kødforsyning er i dele af den
vestlige verden begrænset. Motivationen for jagt er i dag frem for alt glæden
ved jagt og naturoplevelse, men kvaliteten af vildtkød og trofæ må ikke undervurderes.
De danske jægere afspejler den danske befolknings generelle sammensætning og
præges dermed af de samme sociale og holdningsmæssige forskelle, som generelt
præger danskerne. De danske jægere har forskellig opfattelse af jagten, og
introduktionen til den sker på forskellig vis, men det samlende og primære element
for jægerne er passionen for at gå på jagt. Det er væsentligt, at jægerne
udover interessen for at nedlægge vildt også har en oprigtig interesse for naturen
og vildtet. Det kan komme til udtryk på mange måder, men er af afgørende
betydning for de holdninger, som enhver jæger bør repræsentere. Alle eksisterende
jagtformer, som de er beskrevet i jagtlitteraturen, har deres specielle præg,
men de er alle ligeværdige. Jagt kan sidestilles med andre former for fritidsbaseret
naturudnyttelse, og jægeren kan sidestilles med andre naturbrugere, som
f.eks. lystfiskeren eller svampeplukkeren.
Jægeren skal varetage vildtets og jagtens interesser lokalt, nationalt og internationalt.
I dette arbejde integreres hensyn til bevarelse af biologisk mangfoldighed i
hele spektret fra de store økosystemer til den lokale, egnskarakteristiske natur.
Danmarks Jægerforbunds politikker
En stor del af virksomheden i en interesseorganisation som Danmarks
Jægerforbund er at fremføre holdninger til såvel jagten som naturforvaltningen i
almindelighed. Også på en lang række andre områder som traditionelt er blevet
dækket af andre interesseorganisationer opleves en stigende forventning til
jægernes repræsentanter i diverse rådgivende fora, hvor jagten måske kun perifert
berøres.
I det efterfølgende findes Jægerforbundets holdninger til såvel centrale jagtlige
spørgsmål som mere almindelige miljø- og naturbevarelsesmæssige spørgsmål.
229

1 Natur, vildt og jagt
1.1 Jagtretten
● Danmarks Jægerforbund støtter de nuværende regler om jagtret og lægger
stor vægt på bevarelse af den frie jagt på fiskeriterritoriet.
Jagtretten i Danmark indeholder reelt to elementer således:
• Jagtrettens sammenkobling med ejendomsretten samt
• Den frie jagt på fiskeriterritoriet.
Det er Jægerforbundets opfattelse, at jagtrettens sammenkobling med ejendomsretten
sikrer en fastholdelse af danske Grundlovsmæssige traditioner og værdier.
Det samme gælder for den frie jagt på fiskeriterritoriet, som sikrer og fastholder
den demokratiseringsproces, som hele det danske samfund har gennemlevet i de
sidste 200 år, og det værdisæt som det danske samfund hviler på.
1.2 Jagt på offentlige arealer
● Danmarks Jægerforbund har den opfattelse, at jagtudøvelse bør fortsætte
som en naturlig del af forvaltningspraksis på alle offentlige arealer.
Jagt på offentlige arealer bør forbeholdes lokale jægere samt blive stillet til rådighed
for offentlige arrangementer såvel naturvejledning som egentlig jagt (publikumsjagter).
Udlejning af offentlige arealer/eller jagt bør gennemføres således, at
flest mulige jægere kan komme i betragtning til denne naturoplevelse.
Jægerforbundet finder konceptet om ”styrede dagjagter” for hensigtsmæssige.
Jagtlig udnyttelse på offentlige arealer bør grundlæggende ikke stilles ringere end
anden rekreativ udnyttelse af samme areal.
1.3 Regulering
● Det er Jægerforbundets opfattelse, at en arts udnyttelse i jagtlig sammenhæng
bør resultere i en fastlæggelse af en jagttid snarere end en regulering.
Kun i de tilfælde hvor det ønskede resultat ikke kan opnås i den generelle jagttid
bør en regulering komme på tale.
Jagt er en fornuftig/bæredygtig udnyttelse af en naturressource. Motivet og baggrunden
for jagt er glæden ved jagt samt det forhold, at jagt ikke påvirker
bestandenes evne til reproduktion på naturligt niveau.
Regulering er derimod et redskab til at reducere en given bestand (evt. kun
enkeltindivider) ud fra en given målsætning, som ofte er afledt af forhold, hvor
vildtet er til direkte gene for mennesker eller har uønskede konsekvenser af
erhvervsmæssig/økonomisk eller biologisk karakter.
230
2

1.4 Erstatning for vildtskader
● Det er Jægerforbundets politik, at udbetaling af erstatninger p.g.a. vildtskader
ikke bør praktiseres.
Vildt er en integreret del af den danske natur, og det påhviler således alle danske
lodsejere at huse dem. Hvor en vildtbestand lokalt opnår en størrelse, så den
påfører enkelte lodsejere ekstraordinært store skader på eksempelvis afgrøder,
bør problemet søges løst gennem vildtafværgning og regulering. Jagtmuligheden
herunder jagtlejeindtægten ses som kompensation for vildtskader, når der er tale
om jagtbare arter, f.eks. hjortevildt, vildsvin og gæs.
1.5 Jagttid – den maksimale jagttid
● Jægerforbundets holdning er, at jagttiden som udgangspunkt er perioden
september til og med januar, men at jagt på enkelte arter godt kan foregå uden
for denne periode.
Jagtlovens princip om jagttidens længde er defineret således, at der i princippet
ikke bør fastsættes jagttider i perioden 1. februar til 30. august. Dette er ikke et
betinget biologisk forhold, men er politisk funderet og et resultat af den enighed,
som har kunnet opnås blandt parterne bag den eksisterende jagtlov.
1.6 Jagtformer
● Visse grundkriterier må være opfyldt for, at en given jagtform kan accepteres.
Jagten på en given vildtart skal være bestandsmæssigt bæredygtig.
Samtidig skal jagten kunne forsvares ud fra en dyreværnsmæssig synsvinkel.
Desuden spiller tradition og kultur ind. Dét, at en jagtform er udbredt i et andet
land, betyder ikke, at vi nødvendigvis også skal dyrke den i Danmark. Den
enkelte jagtform skal til stadighed vurderes ud fra ovennævnte grundkriterier.
● Danmarks Jægerforbund har en vision om, at der, når situationen er til det,
skabes mulighed for jagt med rovfugle i Danmark.
For ikke at risikere, at arter, som ikke er hjemmehørende i den danske natur, utilsigtet
udslippes i naturen, vil der i givet fald alene blive tale om at jage med danske
rovfuglearter. Forinden en tilladelse gives, skal ansøgeren dokumentere at
være i stand til at drive den pågældende jagtform under betryggende forhold.
● Fangst i fælder er et redskab til regulering af vildt og ikke en jagtmetode.
1.7 Brugerbetaling
● Det er Jægerforbundets opfattelse, at danske jægere naturligt bidrager via
jagttegnsafgiften til forbedringer i den danske natur. Afgiften bidrager også til
forskningen og anvendes til forbedringer og pålæg affødt af jagtudøvelsen.
Anvendelsen af jagttegnsmidlerne bør altid foregå i fuld åbenhed.
231
3

Jagttegnsafgiften er en grundpille i dansk vildtforvaltning. Hidtil har jagttegnsafgiften
primært været øremærket til vildtforvaltning. Det er Jægerforbundets
opfattelse, at denne anvendelse også fremover bør være praksis.
● Jægerforbundet går ikke ind for brugerbetaling for den brede befolknings
adgang til naturen. Jægerforbundet er dog ikke afvisende over for brugerbetaling
for udvidet adgang og brug i forbindelse med organiserede aktiviteter, som
det f.eks. allerede er tilfældet med orienteringsløb og ridning m.m.
1.8 Skiltning og publikumshåndtering ved jagt
● Det er Jægerforbundets holdning, at skove ikke lukkes ved jagt, men at publikum
informeres og vejledes.
Det er en kendsgerning, at befolkningen ofte generes af, at skovene lukkes ved
jagt. Samtidig giver dette et indtryk af, at der foregår ”noget suspekt”. Der kan
dog være tilfælde, hvor det af sikkerhedsmæssige og forstyrrelsesmæssige grunde
kan være nødvendigt at lukke, men i så fald skal det gøres fleksibelt, dvs. kun
det nødvendige sted og tidspunkt.
Skilte skal være venlige og anvisende - ikke forbydende. Det er vigtigt at give
publikum en positiv oplevelse. Enhver jagt skal i princippet kunne fremstå
som en ”publikums-jagt”. Jægere må aldrig skælde publikum ud, men skal
tværtimod være imødekommende og klar til oplysende dialog. Jagt skal ikke
forsvares men forklares.
1.9 Naturvejledning
● Det er Jægerforbundets målsætning via aktiv naturvejledning at medvirke
til, at den danske befolkning får en større indsigt i den danske jagt.
Den folkelige opbakning er afgørende, hvis jagten skal overleve som rekreativ
aktivitet. Derfor er formidling til den brede befolkning hovedformålet for
Jægerforbundets udadvendte kommunikation. Det har vist sig, at naturvejledningens
formidling rummer et særligt potentiale til opnåelse af den brede befolknings
for-ståelse for jagten. Jægerforbundets naturvejledning nyder høj troværdighed,
idet den giver befolkningen en mere direkte indsigt i jagten, end det
traditionelle presse- og informationsarbejde - på både godt og ondt. Således er
naturvejledningen et vigtigt supplement til Jægerforbundets centrale og lokale
formidlingsaktiviteter.
1.10 Arealbegrænsning
● Jægerforbundets politik er at fastholde de nugældende arealbegrænsninger.
Den eksisterende arealbegrænsning (jagtlovens § 18) er af begrænset biologisk
værdi. Den kan dog visse steder fremme lokalt samarbejde og naboaftaler. Dette
skal imidlertid sikres endnu bedre ved, at jægere og jagtforeninger lokalt søger
en integreret forvaltning. Her skal lægges særlig vægt på fælles strategier, hvor
232

flere jagtsystemer deler vildtbestande (små arealer).
1.11 Hjortevildt
● Jægerforbundet arbejder for, at jagttiderne i højere grad anvendes som redskab
til at øge bestanden af hjortevildt i Danmark.
Kron- og dåvildt skal have bedre chancer for at sprede sig til flere lokalområder
til gavn for også den brede befolkning. I forvaltningen skal skelnes mellem områder
med tæt bestand, randområder samt områder uden hjortevildt. Lokal forvaltning
og ikke central lovgivning skal sikre udvikling af en strategi til at sprede
hjortevildtet og sikre en bedre alderssammensætning.
1.12 Opdræt og udsætning af fasan, agerhøne og gråand
● Jægerforbundet går ind for udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns ud
fra den klare forudsætning, at udsatte fugle af udseende og adfærd er som vilde
fugle.
Jægerforbundet ser mange klare fordele ved at bevare muligheden for opdræt
og udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder med henblik på jagt. Det er
imidlertid vigtigt, at udsætning ikke camoufleres som ”bevarelse og sikring af
den vilde bestand”, men at der er åbenhed om, at udsætning har til hensigt at
fremme jagtudbyttet samme år samt at åbne mulighed for, at mange jægere kan
få en jagtoplevelse og glæde ved vildt på bordet.
1.13 Udsætninger
● Jægerforbundet går ikke ind for udsætning af nye dyrearter, som ikke hører
hjemme, eller aldrig har hørt hjemme i Danmark.
Med hensyn til udsætning af lokalt eller nationalt uddøde arter bør dette kun
ske, hvis der er en klar plan herfor, herunder en vurdering af, om levestederne er
tilstrækkelige for arten, og om arten kan have alvorlige konsekvenser for sundhed,
erhverv etc. Det er ideelt, hvis arterne selv kan finde tilbage. Kan de ikke
det, og de faktorer, som har været begrænsende for arterne er væk, og der i
øvrigt sikres en klar målsætning, er udsætning acceptabel. Når en udsat eller indvandret
art har opnået passende bestandsstatus, skal den kunne gøres til genstand
for jagtlig udnyttelse.
1.14 Ansvarsarter
● Jægerforbundet anerkender Danmarks særlige ansvar over for en række
trækkende vandfuglearter.
Danmark har i kraft af beliggenheden et særligt ansvar over for en række trækkende
vandfuglearter. Et ansvar, som forpligter os til at bevare og evt. udbygge
de nødvendige naturområder for at sikre fuglenes trivsel og den dermed for-
233

undne jagtlige udnyttelse. Danmark anses for at være helt i front, hvad angår
international målopfyldelse på dette område.
1.15 Naturbevarelse
● Jægerforbundet ønsker at medvirke til at fremme og sikre et varieret og alsidigt
naturgrundlag med en repræsentation af så mange hjemmehørende arter
som muligt.
Grundlaget for al jagt er sunde vildtbestande. For at sikre dette er det nødvendigt
med tilstrækkelige levesteder af den rigtige kvalitet. Umiddelbart en klar og
logisk sammenhæng, men derudover er sammenhængene i naturen ofte meget
komplekse og ikke fuldt forklarede. En ensidig fokusering på en eller meget få
arter er således sjældent en bæredygtig strategi. Efterfølgende er givet en række
konkrete bud på Jægerforbundets holdning til en række hovedområder inden for
dansk naturforvaltning.
1.16 Autenticitet
● Det er Jægerforbundets opfattelse, at der ved plantning for vildtet kun
anvendes plantearter, som i et bredt samarbejde mellem myndigheder og organisationer
defineres som ”oprindelige”.
Danske naturformer er i langt de fleste tilfælde produkter af lang tids kulturpåvirkning
og begrebet autenticitet eller oprindelighed kan virke lettere malplaceret
i den sammenhæng. Ikke desto mindre er meget af naturindholdet i vores
kulturlandskab rester af oprindelig vild natur, der har tilpasset sig og overlevet
gennem lang tid.
1.17 Naturgenopretning
● Jægerforbundet støtter i høj grad naturgenopretning/-bevaring som en
metode til at sikre variation i landskabet, men mener ikke, at det som udgangspunkt
skal være en begrænsende faktor for jagten.
Et væsentligt element i dansk naturforvaltning har været fredning af værdifulde
landskaber og naturtyper. I nyere tid er begrebet naturgenopretning blevet et
populært begreb, der især er knyttet til genopretning af store sammenhængende
områder, især vådområder. Der ligger i begrebet naturgenopretning også ofte
den erkendelse, at fredning alene ikke er tilstrækkeligt - der skal også en specielt
målrettet pleje til for at fremme en bestemt tilstand.
1.18 Særligt udpegede områder
● Jægerforbundet støtter udpegning af særligt bevaringsværdige områder i
henhold til internationale konventioner og direktiver. Jægerforbundet er imod
enhver form for forvaltning, som giver automatik mellem udpegning af sådanne
områder og indskrænkning af jagt.
234

Jægerforbundet finder særligt bevarelsesværdige områder vigtige for bevarelse af
biologisk mangfoldighed i Danmark og internationalt. Udpegningen har særlig
betydning for bevarelsen af levesteder for trækfugle.
1.19 Nationalparker
● Jægerforbundet støtter oprettelse af nationalparker i Danmark, når dette kan
være med til at sikre den naturlige mangfoldighed, og hvor det sker på grundlag
af frivillighed og befolkningsinddragelse.
Der er dog grund til bekymring for, at den særlige fokus, som nationalparkerne
giver på helt konkrete områder, bevirker, at der satses mindre på bevarelse af
den brede natur. Jægerforbundet er imod automatiske jagtforbud ved oprettelse
af nationalparker. Tværtimod er parkerne gode jagtområder med mulighed for
lokal jægerinddragelse og formidling af jagt. Kun hvor jagt og andre aktiviteter
er direkte i modstrid med formålet for området, kan regulering komme på tale
og i så fald kun med inddragelse af de lokale brugere.
1.20 Klimaforandringer
● Jægerforbundet er bekymret for konsekvenserne af klimaforandringer og
anbefaler både yderligere undersøgelse af forholdet og programmer til at begrænse
den globale opvarmning.
Der er stærke indicier for, at der foregår en generel opvarmning af atmosfæren.
Dette har selvsagt en stor og i øvrigt helt uforudsigelig effekt på naturen og dens
økosystemer. Der kan således forudses en række forandringer, som vil påvirke
vildtsituationen lokalt, nationalt og internationalt. De væsentligste forhold vedrører
produktionen, der som følge af øget temperatur vil forventes at stige, samt
plante- og dyrearters udbredelse. Sådanne ændringer må forventes at påvirke
vildt- og jagtsituationen i Danmark ganske markant, idet der vil ske en forrykning
af udbredelsesområdet for vildtarterne, ligesom spørgsmålet om ”oprindelige
arter” vil få fornyet aktualitet.
1.21 Kyst og strand
● Jægerforbundet går ind for at bevare og beskytte de danske kystområder.
Jægerforbundet går stærkt ind for at bevare de danske kystområder. Dels
repræsenterer disse én af de få tilbageværende oprindelige naturtyper, dels har
de enorm betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed.
1.22 Kystsikring
● Jægerforbundets holdning er, at al kystsikring bliver afvejet i forhold til
påvirkning af kystøkosystemerne, og at der foretages så skånsomme indgreb
som muligt.
235

Det er forventeligt, at der i de kommende år vil blive behov for øget kystsikring.
Jægerforbundet har forståelse for sikring af befolkningen i kystnære områder,
men anbefaler, at al kystsikring bliver afvejet i forhold til påvirkning af kystøkosystemerne,
og at der foretages så skånsomme indgreb som muligt.
1.23 Olieforurening
● Det er Jægerforbundets holdning, at bekæmpelse af olieforurening bør
prioriteres langt højere med henblik på at sikre flora og fauna. Danske myndigheder
bør således arbejde for indførelse af lodstvang og forøget overvågning
af de danske farvande.
Jægerforbundet finder, at der fortsat tages for let på risikoen for
olieforurening ved transport i de danske farvande. Jægerforbundet vil derfor
arbejde for, at der som minimum bliver indført lods-tvang, at der stilles større
krav til fartøjer, som transporterer olie og andre miljøfarlige stoffer. Det er endvidere
Jægerforbundets holdning, at miljøforurenere bør pålægges strenge straffe.
1.24 Havets ressourcer
● Jægerforbundet accepterer en bæredygtig erhvervsmæssig udnyttelse af
naturressourcerne, herunder havets.
Jægerforbundet anerkender havbrug som et erhverv, der udnytter en naturlig
ressource, men mener, at der visse steder er for omfattende påvirkning af det
nære kystmiljø. Mere viden om denne påvirkning og øget kontrol med denne
virksomhed anbefales.
1.25 Muslingefiskeri og skallegravning
● Jægerforbundet accepterer muslingefiskeri og skallegravning i det omfang
bundforholdene eller fødegrundlaget for havenes dyr ikke ødelægges.
1.26 Skovbrug
● Det er Jægerforbundets holdning, at naturnær skovdyrkning med større variation
i sammensætning af arter og alderssammensætning på det enkelte areal
bør fremmes.
På trods af at danske skove stort set alle er anlagt og plejet af mennesker, opleves
skovbruget anderledes end andre jordbrugserhverv. Skovene forbindes i
højere grad med natur, romantik og noget oprindeligt. De er ikke blot meget
værdifulde naturtyper for jægerne, men samlet set danskernes mest populære
fritidstilbud. Herudover er de sammen med overdrev levested for det største
antal og de største andele af truede og sårbare arter. Baggrunden for dette er, at
skove i langt højere grad end andre typer af levesteder er præget af lange tidsforløb
uden kraftige omvæltninger.
236

1.27 Jagtens rolle i skovbruget
● Det er Jægerforbundets holdning, at jagten bør indtage en dominerende rolle
i skovbruget. Jagt og jægere sætter fokus på og fordrer en forvaltning, der på
sigt skaber et rigere og mere alsidigt naturindhold i skovene.
Der er næppe nogen tvivl om, at jagt og pleje af vildtet for mange skovejere er
et hovedformål med skoven, hvor vildtet anses som en ressource på lige fod med
træ og pyntegrønt. På magre jorde er det tilmed ofte det eneste økonomisk forsvarlige,
idet selve skovdriften ikke kan bidrage med en indtægt, som står mål
med investeringen, risikoen for stormfald og svingninger i markedet for træ. Ud
over således at være en betydende faktor for skov-enes økonomiske bæredygtighed
bidrager jagt og den dermed forbundne vildtforvaltning ofte meget positivt
til naturindholdet i skoven. Specielt værdifulde naturelementer i skovene -
såkaldte nøglebiotoper - der rent forstligt ikke har økonomisk værdi for skoven,
er ofte med til at danne rammen om et rigere og mere alsidigt naturindhold og
dermed en højere jagtmæssig værdi.
1.28 Skovrejsning
● Jægerforbundet støtter målsætningen om at fordoble skovarealet i Danmark,
og at det bør sikres gennem offentlige støttemuligheder.
Med beslutningen i 1989 om at fordoble det danske skovareal over en periode
på 80-100 år er fulgt en kraftig indsats for at udpege områder til de nye skove. I
forbindelse med denne udpegning har der været lagt stor vægt på bynær skovrejsning
for at øge befolkningens adgang til skovarealer. Jægerforbundet støtter
dette arbejde, men er samtidig af den holdning, at der også bør gives støtte til
skovrejsning med andre prioriteringer, såsom udbygning af et netværk af større
skovområder for at sikre arters levesteder og spredningsmuligheder.
1.29 Pyntegrønt og juletræer
● Det er Jægerforbundets holdning, at produktionen af pyntegrønt og juletræer
sidestilles med øvrig jordbrugsproduktion.
Produktion af pyntegrønt og juletræer med intensive dyrkningsmetoder er en
produktionsform, der ikke understøtter et varieret naturindhold eller tilføjer æstetiske
værdier. Det er dog for mange skovejere et væsentligt bidrag til en økonomisk
bæredygtighed, og Danmarks Jægerforbund anser det for acceptabelt på en
begrænset del af arealet, forudsat at produktionen fastholdes på de samme arealer
og ikke flyttes rundt i skoven. Udvikling af mere skånsomme produktionsformer
med minimal anvendelse af sprøjtemidler og gødning bør fremmes.
1.30 Rekreativ brug af skovene
● Det er Jægerforbundets holdning, at der i større sammenhængende skove
etableres såkaldte ”vildtlommer”, hvor vildtet kan være i fred, og hvor der ikke
er anden aktivitet end skovbrug.
237

Ud over jagt og skovture for offentligheden danner skovene ramme om en lang
række organiserede friluftsaktiviteter, som påvirker flora og fauna. På denne baggrund
opstår der indimellem konflikter mellem de forskellige brugergrupper.
Jægerforbundet mener, at en stor del af disse konflikter kan undgås gennem et
fornuftigt samarbejde om tidspunkter, placering af aktiviteter og etablering af et
netværk af vildtlommer med tilstrækkelig størrelse og kvalitet. Udformning og tilrettelæggelse
af vandreture bør samtidig tage hensyn til vildtlommerne.
1.31 Hegning
● Det er Jægerforbundets opfattelse, at vildtet skal sikres den størst mulige
frie bevægelighed, derfor ønsker Jægerforbundet så få hegn som muligt.
Hvor der enten ikke er tilstrækkeligt med naturlig opvækst af den rigtige slags
eller kvalitet, er det oplagt at plante eller så den nye kultur. Er der på stedet en
forholdsvis stor bestand af hjortevildt og harer, kan det medføre store bid- og
fejeskader næsten uanset hvor meget andet foder, der er til rådighed. Friske nye
planter direkte fra planteskolen med et højt indhold af næringsstoffer er som slik
for dyrene. I denne situation er hegning en dyr, men nødvendig foranstaltning.
1.32 Landbrug
● Det er Jægerforbundets holdning, at der er behov for en væsentlig større
indsats for at forbedre levebetingelserne for vildtet i det åbne land.
Dansk landbrug forvalter 2/3 af det samlede danske areal og har dermed også
ansvaret for den dertil knyttede natur. Dette ansvar bør forvaltes uanset økonomiske
konjunkturer og til enhver tid gældende støtteordninger og være en integreret
del af godt landmandskab. Hensyn til naturindhold skal gælde ikke blot i
lovgivningen og planlægningen, men i særdeleshed på ejendomsniveau og helt
ned på markniveau, så de arter, der er knyttet til det åbne dyrkede land, sikres
muligheder for at overleve.
Udviklingen i naturindholdet i landbrugslandet siden begyndelsen af 1960’erne
har vist, at der er behov for en væsentligt stærkere indsats på dette område.
1.33 Småbiotoper og bræmmer
● Det er Jægerforbundets opfattelse, at der bør skabes langt flere småbiotoper,
og at de eksisterende bør bevares og beskyttes mod den intensive markdrift.
Udyrkede markhjørner, markskel, gravhøje, grøfter, levende hegn, mergelgrave,
vandhuller samt jord- og stendiger er alle eksempler på levesteder for markens
dyr og planter, der er vigtige at opretholde og beskytte. Det er samtidig væsentligt,
at de beskyttes mod påvirkninger fra markdriften.
Remiser, levende hegn, grøfter og andre småbiotoper beskyttes mod påvirkninger
fra markdriften (i form af afdrift af sprøjtemidler og utilsigtet spredning af
238

gødning) gennem etablering af sprøjte- og gødningsfrie bræmmer. Det dermed
forbundne afgrødetab kompenseres f.eks. gennem øgede jagtmuligheder og den
deraf følgende indtægtsmulighed.
1.34 Landbrugsstøtteordninger og brakmarker
● Det er Jægerforbundets opfattelse, at landbrugsstøtteordningerne bør forenkles,
og at de bør tilskynde tiltag, der fremmer levebetingelserne for vildtet
og naturindholdet i det åbne land.
For en lang række af det åbne lands småbiotoper er der sket en kraftig tilbagegang
som følge af sammenlægninger af marker, øget specialisering og teknologisk
udvikling. Udformning af de fremherskende støtteordninger, så der kun
gives støtte til jord, der dyrkes, har bidraget til denne udvikling. Samtidig har
adgangen til at genskabe en lang række af disse elementer på eksempelvis
udtagne arealer været for dårlig på grund af bureaukratiske og uoverskuelige
regler, der ensidigt har været målrettet produktionsstyring. En større integration
af naturhensyn og produktionsstyring er ønsket kombineret med fleksible og
overskuelige regelsæt.
Brakmarker er et vigtigt supplement til vildtpleje. Disse bør spredes mest muligt
for at skabe variation. Pleje er vigtig, og brakmarker er en god støtte til sikring af
enårige planter. Forenkling af reglerne er vigtigt for, at reglerne bliver udnyttet
optimalt.
1.35 Dambrug
● Jægerforbundets holdning er, at ferskvand kan udnyttes bæredygtigt til
f.eks. dambrug, men den fysiske og kemiske påvirkning skal kontrolleres, så
påvirkningen af de sårbare ferskvandsøkosystemer minimeres.
1.36 Levende hegn
● Jægerforbundet går ind for støtteordninger, der sikrer fortsat etablering af
levende hegn og biotopforbedrende hegn og beplanstninger.
Formålet med levende hegn har historisk været at skabe læ for at nedsætte risikoen
for sandflugt og øge udbyttet på marken. Andre steder er begrundelsen for
at etablere levende hegn natur-, vildt- eller æstetiske hensyn. Uanset hvilket formål
der danner grund for etableringen af det levende hegn, fungerer det som
ledelinie og spredningskorridor for markens vildt. Mange vildtarter trives godt på
grænsen mellem hegnenes træer og buske og den åbne mark.
1.37 Våde enge
● Jægerforbundet støtter bevarelsen af våde enge og går ind for, at der afsættes
de fornødne ressourcer til denne bevarelse.
239

Er udtryk for typisk dansk kultur og bør have meget høj prioritet. Der er mange
arter tilknyttet - forudsætter pleje i form af græsning. Uden pleje forsvinder værdien
for vandfuglene (ansvarsarter, jf. 1.14).
2 Anlæg
2.1 Vindmøller
● Jægerforbundet støtter vindmøller som alternativ energiform.
Vindmøllerne er acceptable for Jægerforbundet, men ikke for enhver pris.
Møllerne er næppe til væsentlig biologisk gene for fugle, men påvirker landskabet
og vildtets levesteder. Støjgener kan naturligvis være af betydning for omboende,
men bør ikke blandes sammen med vildt- og jagtspørgsmålet. Vindmøller
bør ikke stilles i områder med landskabelig prioritet. Grupper af vindmøller er
bedre end enkeltmøller.
2.2 Højspændingsledninger
● Jægerforbundet anbefaler kabellægning frem for højspændingsledninger.
Højspændingsanlæg er set i relation til vildtet af begrænset betydning. Også her
er de landskabelige forhold de vigtigste, og en kabellægning er at foretrække.
Beplantning med buske omkring mastefundamenterne bør styrkes, idet dette
forener anlæggene med vildt- og naturinteresser.
2.3 Byggeri i det åbne land
● Jægerforbundet finder de eksisterende regler acceptable.
Jægerforbundet finder det vigtigt, at der i så tætbefolket et land som Danmark er
klare regler for planlægning. Ved nyopførsel bør der endvidere tages vidtgående
hensyn til indpasning i landskabet og tilpasning til lokal byggestil.
2.4 Trafikanlæg
● Jægerforbundet støtter, at der ved etablering af nye trafikanlæg bør tages hensyn
til vildtet, og der bør ske en udbygning af faunapassager.
Trafikanlæg indebærer en trussel mod naturværdierne på to fronter, dels gennem
en direkte påvirkning af faunaen ved trafikdrab, dels gennem en opdeling af
landskabet i mindre enheder, der vanskeliggør spredning af individer og dermed
også af gener. Herudover kan tilføjes en dyreværnsmæssig vinkel, idet mange
påkørte dyr ikke straks omkommer. Jægerforbundet går desuden ind for, at nød-
240

stedt påkørt vildt opspores og aflives. Jægerforbundet vil igennem bl.a. schweissregistret
fortsat medvirke til kortlægning og håndtering af problemet.
2.5 Anlæg til støjende aktiviteter
● Jægerforbundet går ind for at få udbygget netværket af gode skydebaner med
mulighed for jagtrelevante skydediscipliner, således at de fornødne krav til
jægernes skydefærdighed tilgodeses.
Skydebaner bør ikke begrænses blot ved automatik, men kun hvor der kan påvises
problemer. Hver aktivitet skal vurderes individuelt, og så vidt muligt bør
støjende aktiviteter af forskellige typer placeres sammen. Jægerforbundet anerkender,
at støj fra skydebaner er et reelt problem, og at skydebaner skal placeres
så hensynsfuldt som muligt - og efter lovgivningen. Skydebaner vil oftest blive
sat i forbindelse med jagt og jægere. En del af jægernes imagepleje er således
også, at befolkningen generes mindst muligt af skydebaner. Der mangler skydeanlæg
i Danmark, og Jægerforbundet går stærkt ind for at få udbygget netværket
af gode skydebaner med jagtrelevante skydediscipliner og mener, at dette i
de fleste landsdele er foreneligt med hensynet til offentligheden. Grusgrave,
motorvejsanlæg og afsidesliggende arealer er oplagte steder at etablere skydebaner.
3 Adgang
3.1 Offentlig adgang
● Jægerforbundet ønsker en udvidelse i adgangen til naturen for alle, som ønsker
at opleve den. Adgang skal ske på naturens præmisser, og derfor skal adgangen
som grundprincip ledes ad de veje, spor og stier, der findes i landskabet.
Danmarks Jægerforbund deltager aktivt i debatten om offentlighedens adgang til
naturen. Jægerforbundet støtter reglerne, som de er i dag, men lægger vægt på,
at der i forvaltningen vises maksimalt hensyn til naturen og dyrelivet - særligt i
yngletiden.
3.2 Stier
● Jægerforbundet går ind for, at eksisterende stier bevares og udbygges.
Jægerforbundet finder, at kanaliseret færdsel på stier forstyrrer vildtet væsentlig
mindre end ved færdsel uden for disse. Stier er således et godt redskab til informativ
afvikling af publikumsfærdsel i naturområder. Stier skal dog udvælges med
omhu og efter lokalaftaler med grundejere, så publikum får mulighed for at opleve
en spændende og varieret natur, og ejeren får mulighed for at profilere sig
positivt over for publikum.
241

Danmarks Jægerforbunds
Naturpris
Formål
Prisen har til formål at stimulere interessen for terrænpleje. Herved forstås arbejdet
for at understøtte biotopens naturlige mulighed for optimale levevilkår for
faunaen og floraen.
Tildeles for
Prisen tildeles for anlæg/udskiftning af flerårige beplantninger, hegn, kunstige
søer eller andet vådland samt forbedring af faunaens leve- og ynglemuligheder.
Desuden for bekæmpelse af forurening af vand, jord og luft samt indsats for forbedring
af truede biotoper. Bedømmelseskomiteen kan fastsætte et bestemt
tema for et års prisuddeling. Hvis et specielt tema vælges, kan yderligere kriterier
udover de generelle kræves opfyldt.
Kan tildeles
Enkeltpersoner, foreninger, kommuner, amter eller statslige organisationer, private
organisationer/og eller foreninger samt virksomheder og andre, der har gjort
en prisværdig indsats for Danmarks natur.
Bedømmelseskomité
I hver af Danmarks Jægerforbunds regioner (14 amter) nedsættes en bedømmelseskomite,
bestående af tre personer:
Det lokale hovedbestyrelsesmedlem
En repræsentant udpeget af Skov- og Naturstyrelsen
En regional udpeget repræsentant
Den regionale komite bedømmer de i regionen indkomne forslag og videresender
det bedste til den centrale Naturpriskomite, som består af:
Et hovedbestyrelsesmedlem
Pressechefen
En repræsentant fra Skov- og Naturstyrelsen
Efter besigtigelsen af de indstillede projekter udpeger den centrale
Naturpriskomite en vinder, der får Danmarks Jægerforbunds Naturpris. Prisen
består af et pengebeløb på mindst kr. 10.000,00, et diplom, nål samt en karaffel.
I hver region belønnes det bedste projekt med et diplom, nål og karaffel, vin,
planter eller et gavekort til en værdi af kr. 1.000,00.
242

Indstilling
Enkeltpersoner, foreninger, kredse og regioner inden for Jægerforbundet kan indstille
et projekt til Naturprisen. Jagtforeningsformændene har på grund af deres
lokalkendskab en særlig forpligtelse til at komme med indstillinger.
Indstillingsfristen til den regionale bedømmelseskomite er den 1. april, og fristen
til den centrale Naturpriskomite er den 15. april. Bedømmelsen af de indstillede
områder vil da finde sted i løbet af foråret.
Prisuddelingen
Den centrale Naturpriskomité vælger det bedste af de indsendte projekter som
årets Naturprismodtager, hvorefter prisen uddeles i august samme år, som indstillingerne
er modtaget. Naturprisen uddeles af Jægerforbundets formand.
Regionerne beslutter selv datoen for uddelingen af prisen til det bedste projekt i
regionen.
I regionerne foretages uddelingen af et hovedbestyrelsesmedlem og/eller regionsformand.
Presseomtale
Presse og information sørger for pressedækning af overrækkelsen af Naturprisen.
Regionerne sørger selv ved hjælp af pressekoordinatorerne for pressedækning
ved de amtslige overrækkelser.
Styringen
Administrativt styres Naturprisen af Presse og information, som løbende orienterer
om prisen dels i Jæger, dels i JægerNyt.
Bedømmelseskriterier
Det skal være attraktivt at modtage Danmarks Jægerforbunds Naturpris.
Overalt i landet findes der hundredvis af små menneskeskabte naturområder,
som er eller med tiden vil blive oplagte emner til prisen. De projekter, som er
kandidater til prisen, skal kunne fremvise noget specielt i forhold til flertallet af
diverse terrænplejeprojekter.
I forbindelse med tildeling af prisen er det vigtigt, at hvert enkelt projekt bedømmes
alene på sin kvalitet som naturforbedrende faktor i kulturlandskabet. Prisen
må ikke bruges som "skulderklap" til personer, som på andre felter har udført et
stort arbejde. Det vil hurtigt medføre en devaluering af Jægerforbundets naturpris,
og desuden har Jægerforbundet andre gode måder at hædre en speciel indsats
på.
243

I det følgende opstilles nogle retningslinier for, hvad bedømmelseskomiteerne
(såvel de regionale som den centrale Naturpriskomite) skal lægge vægt på ved
udvælgelse af projekter.
Projektets alder
Der skal ligge mindst 5 og helst 10 års arbejde bag projektet.
Lejere af et (jagt) areal vil undertiden have svært ved at holde fast ved et areal i
10 år og derover, så hvis en lejer gennem en periode på 5 år har udført et stort
arbejde med terrænpleje, bør denne indsats vurderes højt.
Ejere af et (jagt)areal må formodes at have større vedvarende interesse i at forbedre
arealets beskaffenhed og bæreevne, og derfor bør der tidsmæssigt stilles
større krav til ejere, som således bør kunne fremvise mindst 10 års terrænpleje.
Det bemærkes, at er forbedring af et terræn sket uden, at det er med jagt for
øje, skal et sådant terrænplejeprojekt bedømmes på lige fod med projekter, der
udnyttes til jagt.
Efter ca. 10 års terrænforbedrende indsats er det muligt at bedømme følgende
forhold:
Beplantningens opbygning
Effekten af randbeplantning (læ og føde) og beplantningens (remisens) indre
(skjul, ynglepladser, læ, føde og solåbne pladser).
Plantevalget
Bedømmes på floraens og faunaens artsdiversitet, både plantede og vilde arter af
buske/træer og urter (hvor mange forskellige arter) samt populationstæthed
(antallet af hver art).
Er planterne (træer og buske) egnstypiske (se f.eks. "40 danske træer og buske",
Miljø- og Energiministeriet 1989), og vokser de som forventet?
Vedligeholdelsen
Efter mindst 10 år kan det bedømmes, hvorvidt den gode vilje til at gøre noget
for den lille natur har holdt sig, eller om interessen er dalet, efterhånden som der
skal lægges flere og flere arbejdstimer i projektet.
Er planterne holdt rene? Er der efterplantet ved huller i randen? Giver randbeplantningerne
stadig læ- også ved jordoverfladen? Er forvoksede partier i remisens
indre plejet og savet tilbage? Evt. efterplantet? Findes der vilde, naturskovsagtige
partier i den lidt større remise?
244

Er det levende hegn holdt rent og plejet, så det stadig giver læ - også ved jordoverfladen.
Er vandhullet plejet på en sådan måde, at tilgroningen holdes i ave, således at
vandhullet og dets omgivelser stadig tjener som levested for et vådområdes vilde
flora samt insekter, padder og fugle? Evt. forhold mellem størrelse og antal
ænder/redehuse.
Er ledelinierne vedligeholdt, så de stadig fremmer formålet som spredningskorridorer
for landskabets fauna? Evt. "trædesten" i form af små beplantninger
(remiser, højspændingsmaster og markhjørner) rundt på arealet.
Projektets omfang
Der kan ikke sættes helt faste grænser for, hvor stort et projekt skal være for at
kunne tildeles Jægerforbundets Naturpris. Indsatsen skal bedømmes i forhold til
de givne muligheder og den lokale nytteeffekt på naturen.
Et sjællandsk planteprojekt, der sammenlagt dækker et areal på 1 hektar, kan
således være lige så velkvalificeret til at modtage Jægerforbundets naturpris som
et jysk planteprojekt på 2-4 hektar.
Hvad vandhuller angår, stiller sagen sig lidt anderledes. Her stiller de forskellige
plante- og dyrearter de samme krav til biotopen, uanset hvor i landet den befinder
sig. Det vil sige, at et nygravet vandhul skal være på mindst 500 kvadratmeter
(og helst mere - 1.000 m2) for at skabe en god og økologisk balance.
Hvis det drejer sig om drikkevandshuller, stilles der ikke krav om mindstestørrelse.
Oprensning og øvrig retablering af gamle mergelgrave uanset størrelse tæller
positivt.
Hvis mindst 10% af en ejendoms areal er henlagt til naturområder (vådland,
remiser, levende hegn, markskel, våde og tørre enge, mv.), har det en positiv
effekt på områdets vilde flora og fauna. Denne procentsats skal beregnes for det
pågældende areal og indgå i bedømmelsen.
Projektets udformning og anvendelse
Bedømmelseskomiteerne skal i deres vurderinger lægge stor vægt på opbygning
og udformning af projektet.
Selv om det kan være vanskeligt at give helt faste retningslinier ved anlæg af
småbiotoper for hver egn i landet, er der dog visse generelle metoder, som skal
følges ved anlæggelse af beplantninger, levende hegn, vandhuller, vildtagre mv.
Beplantningens udformning og anvendelse
• Tæt randbeplantning af lave og mellemhøje, løvbærende buske; evt.
245

ug af hvidgran/sitkagran på vindudsatte steder
• beplantningens kerne bør bestå af såvel tætte som lysåbne partier med
en god blanding af egnstypiske træer og buske
• beplantningens beboere bør kunne finde sol, læ, skjul, føde og redepladser
• pleje af beplantningen så sammengroning undgås; efterplantning
• regulering af rovvildt (krager, skader, ræve og andre dyr)
• moderat jagttryk (ca. hver tredje uge)
Vandhullets udformning og anvendelse
• Mindst 2 meter græskant rundt om vandhullet (forhindrer overskydende
kvælstof i at forskyde næringsbalancen i vandhullet)
• plantning på nord- og vestsiden af vandhullet (læ)
• enkelte lystræer på øst- og sydsiden af vandhullet
• lavvandet bredzone
• dybe partier i vandhullets midte
• moderat udsætning af gråænder; hvis der er givet tilladelse til udsætning
af gråænder, må antallet ikke overstige én ælling pr. 50 kvadratmeter
åben vandflade eller en voksen and pr. 300 kvadratmeter
• pleje af vandhullet, således at vandfladens areal holdes status quo
• moderat jagttryk (ca. hver tredje uge)
Øvrige forhold
Desuden skal følgende forhold tages i betragtning ved bedømmelsen:
• sprøjtefrie randzoner på dyrkede arealer
• vildtvenlig udnyttelse af braklagte arealer
• anlæg af vildtagre (fodermarker)
• anlæg af "flyvende remiser"
• vinterfodring af vildtet
• opsætning af sliksten til hjortevildt og harer
• etablering af drikkevandsmuligheder i remisen
• opsætning af redekasser og andre redeskjul
Foruden at bedømme hver enkelt biotop isoleret, skal komiteerne vurdere de
økologiske forbindelser mellem de forskellige småbiotoper. Her tænkes specielt
på ledelinier i landskabet (levende hegn, "flyvende" remiser, vildtagre, sprøjtefrie
randzoner, lådne markskel, grøftekanter mv.).
246

Jægernes Naturfond
Fondens formål er at virke for:
• at bevare danske dyrearter samt disses levesteder nationalt og
internationalt,
• at udnyttelse af naturens ressourcer, herunder specielt ved jagt, foregår
på en bæredygtig måde,
• at udbrede kendskab til naturen, vildtet og de biologiske processer.
Fondens formål opnås bl.a. gennem:
• opkøb eller leje af fast ejendom med særlig henblik på jagtlig anvendelse
i sammenhæng med naturbevarelse, naturgenopretning, naturopbygning
og i tilknytning hertil forskning i og forsøg med bæredygtig anvendelse
af naturen.
• forskning eller tilskud til forskning.
• forsøg eller tilskud til forsøg.
• støtte til uddannelse.
• støtte til produktudvikling.
Giroindbetalingskort kan rekvireres ved henvendelse til Jægerforbundet.
247