MILJØREDEGØRELSE 2007-2008 FOR VEJLE ... - Vejle Spildevand

MILJØREDEGØRELSE 

2007-2008 

FOR VEJLE KOMMUNES 

Renseanlæg og pumpestationer 

September 2009.

MILJØREDEGØRELSE FOR 

VEJLE KOMMUNE 

Renseanlæg og Pumpestationer 

Indholdsfortegnelse 

INDHOLDSFORTEGNELSE ..................................................................................................................................... 2 

BILAG 1 – 16 SPILDEVANDSDATA FOR HVERT ENKELT RENSEANLÆG...................................................... 2 

LEDELSENS BERETNING....................................................................................................................................... 3 

MILJØPOLITIK...................................................................................................................................................... 3 

STAMOPLYSNINGER............................................................................................................................................. 4 

BESKRIVELSE AF KLOAKFORSYNINGEN ............................................................................................................... 5 

SAMLEDE PÅVIRKNINGER AF DET YDRE MILJØ..................................................................................................... 6 

Laboratorium / administration....................................................................................................................... 6 

Ydre miljø....................................................................................................................................................... 6 

Spildevand: .................................................................................................................................................... 7 

Kravoverholdelse:.......................................................................................................................................... 7 

Overløb:......................................................................................................................................................... 8 

Spildevandsslam/restprodukter:..................................................................................................................... 8 

Skema 5. Indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandsslam............................................ 9 

Spildevandskemi og rengøringsmidler:.......................................................................................................... 9 

Energi og vand: ........................................................................................................................................... 10 

Skema 11. Varmeforbrug. ............................................................................................................................ 11 

Transport: .................................................................................................................................................... 11 

Emissioner: .................................................................................................................................................. 12 

Vandforbrug: ............................................................................................................................................... 12 

Andet affald: ................................................................................................................................................ 12 

Lugt og støj:................................................................................................................................................. 12 

Udledninger til jord:.................................................................................................................................... 13 

Jordforureninger: ........................................................................................................................................ 13 

Driftsforstyrrelser:....................................................................................................................................... 13 

VURDERING OG PRIORITERING AF MILJØPÅVIRKNINGER.................................................................................... 13 

Indsatsområder til miljøforbedringer for eksternt miljø og arbejdsmiljø. ................................................... 13 

Kriterier:...................................................................................................................................................... 14 

Driftsmål for 2007-08. ................................................................................................................................. 14 

HANDLINGSPLAN FOR 2009 OG 2010:................................................................................................................ 15 

STATUS PÅ HANDLINGSPLAN 2004 OG 2005 – VEJLE CENTRALRENSEANLÆGS MILJØREDEGØRELSE (DEN GAMLE 

REDEGØRELSE) .................................................................................................................................................. 16 

STATUS PÅ HANDLINGSPLAN 2006-2007 – GIVE CENTRALRENSEANLÆG (DEN GAMLE REDEGØRELSE) ............ 16 

ARBEJDSMILJØ .................................................................................................................................................. 17 

Organisationen. ........................................................................................................................................... 17 

APV/APB...................................................................................................................................................... 17 

Arbejdsmiljøscreeninger.............................................................................................................................. 17 

Eksterne samarbejdsparter .......................................................................................................................... 17 

Lovpligtige eftersyn...................................................................................................................................... 17 

FORBEDRINGER ................................................................................................................................................. 17 

Fysiske forhold: ........................................................................................................................................... 17 

Kemikalier: .................................................................................................................................................. 18 

Støj:.............................................................................................................................................................. 18 

Ergonomi: .................................................................................................................................................... 18 

Biologiske forhold: ...................................................................................................................................... 18 

Risikoanalyse:.............................................................................................................................................. 18 

Driftsmøder/sikkerhed: ................................................................................................................................ 19 

Sygdom: ....................................................................................................................................................... 19 

Uheld............................................................................................................................................................ 19 

Nærved ulykker:........................................................................................................................................... 19 

PRIORITERING OG LØSNING: .............................................................................................................................. 19 

OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLAN FOR VEJLE CENTRALRENSEANLÆGS MR 2004-2005................................... 19 

ORDFORKLARING .............................................................................................................................................. 21 

BILAG 1 – 16 Spildevandsdata for hvert enkelt renseanlæg 

BILAG 17 APV 

BILAG 18 Arbejdstilsynets screeninger 

BILAG 19 Vejledning af eksterne håndværkere 

2

Ledelsens beretning 




Med denne redegørelse tager Vejle Kommunes renseanlæg og pumpestationer over hvor de gamle kommuner 

slap. Tidligere har både Give og Vejle Centralrenseanlæg lavet miljøredegørelser indenfor Green Network 

samarbejdet, og vi ønsker med denne redegørelse at fortsætte dette vigtige arbejde. 

Opbygningen og omfanget af redegørelsen er blevet strømlinet af hensyn til læsevenligheden, men dog således at 

den følger de krav der er beskrevet i Green Network manualerne. Den er at betragte som en førstegangs 

redegørelse da miljøpåvirkningerne fra alle anlæg indgår i tallene. 

Vi har valgt ikke at lave helt så fyldige beskrivelser af miljøpåvirkningerne, men i stedet fokuseret på at lade det 

fremgå af tal og figurer således læseren kan gøre sine egne betragtninger om hvordan vores anlæg klare sig i 

forhold til hinanden. Det er nemlig stor forskel på hvordan et lille anlæg fra starten af 1970’erne renser 

sammenlignet med et nyere anlæg som eksempelvis Brejning. Se skema 3. på side 8. 

Med denne redegørelse starter vi samtidig et nyttigt værktøj der kan hjælpe os til at skabe overblik, ikke alene 

over de enkelte anlægs miljøpåvirkninger, men også over sammenhængen mellem anlæg og spildevandsopland. 

Med de nøgletal vi kan uddrage af vores hovedtal vil vi kunne prioriterer den nødvendige indsats for de 

kommende redegørelser. 

Som opsamling på foregående redegørelser fra Vejle Centralrenseanlæg og Give renseanlæg henvises der til 

afsnittet handlingsplaner tabel 2. og 3. s. 16, hvor der kort redegøres for hvilken opfølgning der har været på de 

to redegørelsers mål. 

Af større miljøtiltag på renseanlæggene i Vejle Kommune for 2007 og -8, kan nævnes: 

- Hydraulisk optimering på Vejle Centralrenseanlæg 

- Ny centrifuge til afvanding af slam i Haraldskjær 

- arbejdsmiljøscreeninger af renseanlæggene i Give, Jelling og Vejle 

Medarbejderne er løbende inddraget i de miljøtiltag der sker rundt om på anlæggene. Det gælder eksempelvis 

udtagning og analyse af spildevandet og inddatering af resultater mm. Drift af renseanlæg og pumpestationer er 

en opgave der tager sigte mod at skåne vores miljø og sundhed mest muligt for påvirkninger. Denne redegørelse 

vil dog opstille en handlingsplan for de miljøtiltag vi vil prioritere som de vigtigste og i den forbindelse vil 

medarbejdersiden også blive involveret. 

På arbejdsmiljøsiden har det været en stor tilfredshed for os at vi har fået arbejdstilsynets smiley for et godt og 

sikkert arbejdsmiljø på de anlæg som har været omfattet af arbejdstilsynets screening, dog med undtagelse af 

renseanlægget i Give, hvor der blev konstateret en enkelt afvigelse som efterfølgende dog er blevet rettet. 

Miljøpolitik 

Vejle Kommune har fastsat en række mål for spildevandspåvirkningen på vores vandmiljø der skal sikre at vi 

som minimum kan leve op til kravene i vores udledningstilladelser. Da vores renseanlæg er en vigtig faktor for et 

godt vandmiljø, er det kloakafdelingens mål: 

At rense spildevandet så udlederkrav altid overholdes, og så renseanlæggene medvirker til at opnå rent vand i 

vandløb og fjorde. Det sker ved: 

en målrettet driftsindsats, 

optimering af viden om renseprocesser, og brug af denne i renseprocessen, 

at synliggøre ressourceforbruget gennem miljøstyring, for at begrænse belastningen på miljøet, 

at renseanlæggene har den fornødne kapacitet til at opfylde de stillede rensekrav, og 

at sikre gode arbejdsmiljømæssige forhold med fokus på trivsel, sikkerhed og sundhed. 

3

Stamoplysninger 




Virksomheds navn: Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning, Kloakafdelingen, 

Team drift af renseanlæg og pumpestationer 

Adresse: Teknisk Forvaltning, Kirketorvet 22, 7100 Vejle 

SE-nr.: 29189900 (P. numre er undladt). 

Organisation: Kloakafdelingen er organiseret i Teknisk Forvaltning under Teknisk Udvalg 

Branchekode: 30 – Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrændingsanlæg 

Hovedaktivitet: Transport og rensning af spildevand 

Antal ansatte: 23(pr. 1/1 2009) 

Ansvarlig ledelse: Afdelingsleder kloakforsyningen, Henrik Iversen. 

Kontaktpersoner: Teamleder Niels Rasmussen, 76 812390, niera@vejle.dk 

Driftsleder Claus Christensen og Per Sjørslev Petersen. 

Tilsynsmyndighed: Miljø Center Ribe 

Vejle Kommune, Natur og Miljø Forvaltningen 

Godkendelser Udledningstilladelser for renseanlæggene 

og tilladelser: 

Væsentlige Udledning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. 

Miljøpåvirkninger: 

Regnskabsperiode: Kalenderåret 

4

Beskrivelse af kloakforsyningen 




En kloakforsyning planlægger, anlægger og driver det system af ledninger, pumpestationer, bassiner, udløb og 

renseanlæg som udgør den offentlige kloak. Den behandler det spildevand der kommer fra borgere og industri og 

regnvand fra de befæstede arealer som veje og tagflader. Nedenstående diagram viser sammenhængen. 

Spildevandsafleder: 

Private og Erhverv 

Figur 1. Spildevandsoplandsdiagram. 

Vejle Kommune har 15 renseanlæg, ca. 350 pumpestationer, 100 bassiner og ca. 1400 km ledningsnet. Driften 

og vedligeholdelsen af disse finansieres via afledningsbidraget, som betales efter de private husholdningers og 

virksomheders vandforbrug. 

Diplom for miljøredegørelse 

Give 

og Vejle 2004-05 

Sammenlægning af 

driftsområdet 

renseanlæg og 

pumpestationer for 

Egtved, Jelling, 

Give, Børkop og 

Vejle 

Figur 2: Tidslinje 

Transportsystem: 

kloaknettet/ 

pumpestationer/ 

bassiner 

Udskiftning af 

kemitank på Vejle 

renseanlæg 

Nedlæggelse af 

Randbøldal 

renseanlæg 

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

Ny centrifuge til 

Haraldskjær 

renseanlæg 

Overløb og 

regnvand 

Renseanlæg 

Ombygning af 

fordelerbygværk 

på Vejle 

renseanlæg 

Arbejdsmiljø screening 

af Vejle, Give og Jelling 

renseanlæg 

Miljøredegørelse 

for 2007-08 

indsendes. 

Recipient: 

Vandløb, sø 

og fjord 

Ovenstående tidslinje er medtaget for at læserne, i denne og fremtidige redegørelser, kan følge nogle af de 

væsentligste tiltag til miljøforbedringer på spildevandsanlæggene i Vejle Kommune. 

5

Samlede påvirkninger af det ydre miljø 




De samlede påvirkninger fra spildevandsforsyningen i Vejle Kommune, kommer fra de aktiviteter der knytter sig 

til transport og rensning af spildevand. Af nedenstående figur 3. fremgår det hvilke stoffer som tilledes og 

tilsættes renseanlæggene og den energi der udvindes og forbruges til spildevandsrensningen, samt stoffer og 

affaldsprodukter der bortskaffes og udledes fra anlæggene i forbindelse hermed. Massebalancen indeholder ikke 

tal, men de er alle gengivet i tabellerne i redegørelsen. 

Emissioner: 

CO2: 

SO2: 

NOx: 

Ind: Ud: 

Spildevand: Renset spildevand: 

BI5, organisk stof BI5, organisk stof 

TN, kvælstof 

TP, fosfor Vejle Kommunes 

TN, kvælstof 

TP, fosfor 

Andre forbrug: 

El 

Gas 

Fjernvarme 

Diesel 

Vand 

Kemikalier 

Affald og biprodukter: 

Slam 

Ristegods 

Sand 

Fedt 

Forbrændingsegnet affald 

Olie- og kemikalieaffald 

Figur 3. 

Massebalance for den samlede håndtering af spildevand i Vejle Kommune. 

Laboratorium / administration. 

Der fremkommer ikke væsentlige miljøpåvirkninger fra de administrative funktioner på vores kontorer og 

laboratorier. Der benyttes dog analysekemikalier på laboratorierne, men pga. en aftale med vores leverandør om 

at tage de brugte kemikalier retur til deres kontrollerede program for genbrug/bortskaffelse påvirker det ikke 

nærmiljøet i Vejle Kommune. 

Ydre miljø. 

Spildevandsrensning 

De følgende tal og figurer viser de miljøparametre de kan give anledning til miljøpåvirkninger i forbindelse med 

transport og rensning af spildevand. Tallene omfatter den samlede belastning fra alle kommunens renseanlæg og 

pumpestationer. Det kan desværre ikke lade sig gøre at finde alle mængder eksakt, men hvor det er skønnet 

væsentligt er, er arten af udledninger/påvirkninger forsøgt beskrevet. 

6

Spildevand: 




Tabellen nedenfor viser, hvad Vejle Kommunes Spildevandsforsyning i har modtaget af spildevand og har udledt 

som renset spildevand (per døgn/år) i form af stof og vandmængder. Tallene er baseret på gennemsnitsværdier af 

akreditterede analyser taget på ind- og udløb på alle renseanlæg. Resultaterne for de enkelte renseanlæg kan ses i 

bilag 1-16. 

Samlet kapacitet på alle anlæg 284 795 PE målt i BI5 (PE = 60 gr. BI5 døgn). 

Rensegrader 

Indløb 2007 2008 

PE PE 199.150 189.650 

Belastningsgrad % 70 67 

BI5 t/år 4.531 4.153 

Total kvælstof t/år 673 624 

Fosfor t/år 117 117 

Udløb 

Vandmængde m 3 /år 20.104.300 19.041.500 

COD kg/år 456.615 435.080 

BI5 modificeret kg/år 59.860 37.230 

Total kvælstof kg/år 102.930 98.550 

Total fosfor kg/år 4.745 4.015 

Suspenderet stof kg/år 131.035 133.955 

Nedbør (Vejle Centralrens.) mm/år 1164,8 1016,4 

Skema 1. Kapacitet og belastning 

År BI5 modificeret Total-N Total-P 

2007 98,7 84,7 96,0 

2008 99,1 84,3 96,6 

Skema 2. Rensegrader 

Rensegrader er et udtryk for hvor stor en reduktion der sker på eksempelvis organisk- og 

næringsstofbelastningen. 

Rensegaderne er nøgletal som der sættes mål for i mål og handlingsplanafsnittet. 

Kravoverholdelse: 

I renseanlæggenes udledningstilladelser er der fastsat krav til udledning af stoffer i det rensede spildevand. 

Miljøcenter Ribe og natur og miljøforvaltningen i Vejle er myndighed på området og overvåger gennem et 

prøvetagningsprogram om renseanlæggene overholder vilkårene. 

2007: 

I Miljøcentrets, MC, tilsynsrapport rapport er der udover egenkontrolprogrammet også lavet vurdering af 

vandløbenes tilstand hhv. opstrøms og nedstrøms udløbene. Egenkontrolprogrammet viser at alle anlæg 

overholder vilkårene i udledningstilladelserne. Vandløbsbedømmelserne viser at alle anlæg med undtagelse af 

Smidstrup, Give og Thyregod har den samme faunaklasse opstrøms/nedstrøms udløbene. På de tre førnævnte 

anlæg er faunaklassen ringere nedstrøms, men det er ikke påpeget hvilken påvirkning anlæggene har påført 

vandløbet. 

2008: 

I MC’s rapport viser egenkontrollen at udledningerne fra renseanlæggene i Ådal og Hørup ikke overholder 

vilkårene for hhv. ammonium-N og SS. Det er derfor indskærpet at vilkårene overholdes for fremtiden. 

Vandløbsbedømmelserne viser at alle anlæg med undtagelse af Gårslev, Thyregod og Hørup, ikke har påvirket 

recipienterne. Årsagen til påvirkningen fra de tre nævnte anlæg er ikke oplyst. 

7




Anlæg Renseanlægstype Opført år Recipient / Afstrømningsområde 

Vejle 

Centralrenseanlæg 

MBKND 1943 Vejle Å / Vejle Fjord 

Brejning Renseanlæg MBKND 1994 Vejle Fjord 

Gårslev Renseanlæg MBKN 1970 Hølbækken / Vejle Fjord 

Smidstrup Renseanlæg MBKN 1973 MølleÅ / Bredstrup Å 

Egtved Renseanlæg MBKN 1992 Egtved Å / Vejle Å 

Haraldskær 

Renseanlæg 

MBKND 1980 Vejle Å 

Nørup Renseanlæg MBKN - Vejle Å 

Randbøldal 

Renseanlæg 

MBKN - Vejle Å 

Ågård Renseanlæg MBKN 1987 Vester Nebel Å / Kolding Å 

Give Renseanlæg MBKND 1996 Bæksgård Bæk / Skjern Å 

Farre Renseanlæg MBKN 1994 Farre Bæk / Omme Å 

Thyregod Renseanlæg MBKN 1979 Thyregod Bæk / Skjern Å 

Langelund Renseanlæg MBKN 1980 Omme Å 

Hørup Renseanlæg MBKN 1970 Hørup Bæk / Grejs Å 

Jelling Renseanlæg MBKN 1994 Skovdallund Bæk / Grejs Å 

Ådal Renseanlæg MBKN 1970 Fousing Bæk / Gudenå 

Skema 3. Renseanlægsoversigt. 

Overløb: 

I forbindelse med kraftig eller langvarende nedbørshændelser sker det at kloaksystemet overbelastes. I disse 

tilfælde sker der kontrollerede overløb af fortyndet spildevand fra ledningsnet og renseanlæg. Der skal sikre at 

spildevand ikke trænger ind i kældre og lavtliggende boliger, samt at renseanlæggene ikke får slamflugt. Vejle 

Kommune har ikke et præcist tal for disse overløb men det anslås at ca. 1.000.000 – 800.000 m3fortyndet 

spildevand årligt aflastes kontrolleret til vandmiljøet. Denne mængde varierer alt efter nedbørshændelsernes 

intensitet og om det generelt har været et nedbørsrigt/-fattigt år. 

Spildevandsslam/restprodukter: 

Vi bortskaffer spildevandsslam på to forskellige måder i Vejle Kommune. På Vejle centralrenseanlæg 

bortskaffes slammet til virksomheden RGS 90 der omdanner det til carbokrit der er et sandblæsningsmateriale. 

Virksomheden har dog haft svært ved at omsætte det tilførte spildevandsslam, så dele af kommunens slam er 

blevet kørt til Tyskland hvor det er udbragt på landbrugsjord der opdyrker afgrøder til biobrændselsformål. 

Slam de øvrige renseanlæg i kommunen overholder det slambekendtgørelsens grænseværdier for udbringning på 

landbrugsjord til gødningsformål. 

Vejle centralrenseanlæg Enhed 2007 2008 

Slam ton 6846 6825 

Heraf tørstof ton TS 1780 1775 

Give Centralrenseanlæg Enhed 2007 2008 

Slam ton 2171 2874 


Brejning renseanlæg Enhed 2007 2008 

Slam ton 1537 1504 


Haraldskjær renseanlæg Enhed 2007 2008 

Slam ton 969 1558 


Jelling renseanlæg Enhed 2007 2008 

Slam ton 413 158 


Skema 4. Slammængder 

8




Ovenstående slammængder for Give, Brejning, Haraldskjær og Jelling indeholder tungmetaller og 

miljøfremmede stoffer der har medført en belastning af de arealer de er udspredt på som fremgår af nedenstående 

tabel. 

Mængder og indhold i slam Enhed 2007 2008 

Slam ton 5090 6094 


Total kvælstof ton 48,4 56,5 

Total fosfor ton 31,8 29,7 

Kalium ton 4,0 4,3 

Cadmium kg 0,8 0,7 

Kviksølv kg 0,7 0,8 

Bly kg 33 36 

Nikkel kg 23 22 

Krom kg 21 21 

Zink kg 654 637 

Kobber kg 173 165 

LAS kg 25 70 

PAH kg 0,82 0,66 

NPE kg 9,25 1,89 

DEHP kg 8,55 8,62 

Restprodukter Enhed 2007 2008 

Ristegods til forbrænding ton 147 129 

Sand til genbrug ton 374 337 

Fedt til biogas ton 94,0 54,0 

Skema 5. Indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandsslam. 

Spildevandskemi og rengøringsmidler: 

Der anvendes kemikalier til spildevandsrensning og slambehandling på renseanlæggene. Fældningskemikalier 

benyttes til at bundfælde fosforforbindelser og organisk stof i hhv. forklarings- og efterklaringsafsnit. 

Forbruget er afhængigt af forskellige forhold som nedbør, slamegenskaber og belastninger. Kemikalierne udgør 

ikke i sig selv en væsentlig miljøpåvirkning ved tilsætning til spildevandet men er et uundværligt hjælpemiddel 

til at sikre gode udløbsværdier. Der er derfor ikke et mål for at nedbringe forbruget uden at det samtidig sikres at 

udløbsværdierne ikke forringes. Tilsætning optimeres løbende efter analyser således at der ikke sker overforbrug. 

Polymerprodukter bruges til slambehandling for at opnå større tørstofindhold i slammet så de slammængder der 

skal bortskaffes enten til landbrug eller anden behandling minimeres mest muligt. Udover at det sparer penge da 

det er dyrt at afsætte slam er det også besparende på brændstofforbruget i forbindelse med transporten. 

Fældningskemi, ton 

2007 2008 

Vejle Centralrenseanlæg 748 956 

Brejning Renseanlæg 84 99 

Gårslev Renseanlæg 16 26 

Smidstrup Renseanlæg 44 - 

Egtved Renseanlæg 179 144 

Haraldskær Renseanlæg 23 71 

Ågård Renseanlæg 15 29 

Give Renseanlæg 13 5 

Thyregod Renseanlæg 13 45 

Langelund Renseanlæg - 9 

Hørup Renseanlæg 4 10 

Jelling Renseanlæg 35 25 

Ådal Renseanlæg - 20 

Pumpestationer 6 - 

I alt 

Skema 6. Fældningskemi. 

1180 1439 

9




Polymer, ton 


Vejle Centralrenseanlæg 34 54 




Farre Renseanlæg 2 1 

Jelling Renseanlæg 1 - 

I alt 54 75 

Kalk, ton 


Nørup Renseanlæg 2,25 - 

Ådal Renseanlæg 0,75 - 

I alt 3 - 

Eksternt kulstof, ton 


Vejle Centralrenseanlæg, CAB 32 70 

Vejle Centralrenseanlæg, sprit 8 4 

I alt 40 74 

Rengøringsmidler, kg 


I alt 

Skema 7. Anden spildevandskemi. 

361 2796 

Forbruget af rengøringsmidler omfatter alt fra midler til gulvvask, opvask til sprinklervæske på køretøjerne. 

Mængderne stammer fra de totale indkøb i det pågældende år og er derfor ikke repræsentative med forbruget da 

der typisk indkøbes store kvantum af hensyn til prisen. 

Energi og vand: 

Driften af renseanlæg og pumpestationer er en forholdsvis energitung og også vandforbrugene virksomhed. 

Pumper, centrifuger, blæsere og lignende materiel bruges til at løfte spildevandet, afvande slam og sikre de 

biologiske processer med ilt. Uden det ville det ikke være muligt at få alt spildevandet frem til renseanlæggene 

og rense det. 

Elforbruget er følgende: 

KWh 2007 2008 

Vejle Centralrenseanlæg 4 032 000 4 147 000 

Brejning Renseanlæg 382 146 435 956 

Gårslev Renseanlæg 134 820 111 996 

Smidstrup Renseanlæg 47 490 44 810 

Egtved Renseanlæg 176 260 182 540 

Haraldskær Renseanlæg 259 349 273 008 

Nørup Renseanlæg 108 759 92 756 

Randbøldal Renseanlæg 65 164 17 307 

Ågård Renseanlæg 212 812 187 353 

Give Renseanlæg 543 882 493 369 

Farre Renseanlæg 133 070 140 583 

Thyregod Renseanlæg 113 202 127 353 

Langelund Renseanlæg 34 532 26 796 

Hørup Renseanlæg 20 396 41 267 

Jelling Renseanlæg 143 818 185 440 

Ådal Renseanlæg 52 865 80 820 

Pumpestationer 2 149 000 2 579 000 

I alt 8 609 565 9 167 354 

Skema 8. Elforbrug. 

På renseanlæggene forbruges langt størstedelen af elektriciteten af beluftningsudstyret. Resten af elforbruget 

stammer fra pumper og de øvrige tekniske anlæg. 

10




På Vejle Centralrenseanlæg sker der udrådning af spildevandsslammet inden det forlader anlægget. Herfra 

udvindes forholdsvis meget energi idet udrådningen giver produktion af gas. Denne gas omsættes til el og varme 

i en gasgenerator. El og varme afsættes til forsyningsnettet hos hhv. Vejle Fjernvarme og elforsyningen. 

KWh produceret El til nettet 2007 2008 

Vejle Centralrenseanlæg 2 113 000 2 264 000 

MWh produceret til fjernvarme 2007 2008 

Vejle Centralrenseanlæg 3 517 3 716 

Heraf til nettet 1 179 1 452 

Skema 9. El og varmeproduktion. 

Nøgletal el: Elforbruget i forhold til person ækvivalenter (PE) og i forhold til vandmængderne er følgende: 


kWh/m3 kWh/PE kWh/m3 kWh/PE 

Vejle Centralrenseanlæg 0,323 38 0,399 33 

Brejning Renseanlæg 0,293 36 0,407 42 

Gårslev Renseanlæg 0,244 46 0,234 70 

Smidstrup Renseanlæg 0,206 51 0,229 60 

Egtved Renseanlæg 0,371 82 0,371 144 

Haraldskær Renseanlæg 0,215 73 0,236 44 

Nørup Renseanlæg 0,489 40 0,487 38 

Randbøldal Renseanlæg 0,616 - 0,630 - 

Ågård Renseanlæg 0,488 105 0,489 91 

Give Renseanlæg 0,351 24 0,401 29 

Farre Renseanlæg 0,525 18 0,510 25 

Thyregod Renseanlæg 0,391 82 0,546 125 

Langelund Renseanlæg 0,206 119 0,160 81 

Hørup Renseanlæg 0,201 22 0,571 106 

Jelling Renseanlæg 0,278 46 0,518 62 

Ådal Renseanlæg 0,274 37 0,633 52 

Pumpestationer 0,106 - 0,133 - 

Skema 10. Nøgletal for elforbrug. 

KWh/m 3 

Modregnes el-produktionen i tallene for Vejle Centralrenseanlæg reduceres nøgletal kWh/PE til hhv. 18 og 15 

for 2007-08. 

Der anvendes naturgas til opvarmning af lokaler og brugsvand på Give Renseanlæg: 

Naturgas 2007 2008 

Give Renseanlæg, m 3 15 272 14 818 

Graddagekorrigeret m 3 

20 197 18 503 

Fjernvarmeforbrug 2007 2008 

MWh Vejle 2338 2362 

Skema 11. Varmeforbrug. 

Transport: 

Driftsbiler til tilsyn, service og vagt. 

Dieselforbrug 2007 2008 

Diesel, Liter 21 544 24 567 

Skema 12. Dieselforbrug servicebiler. 

11




Emissioner: 

Emissionerne til luften stammer fra el-, varme- og brændstofforbrug, udregnet efter nøgletal fra key2green. 

CO2, kg SO2, kg NOx, kg 

2007 4.602.690 1.209 7.916 

2008 4.921.488 828 6.052 

Skema 13. Udledninger til luften. 

Vandforbrug: 

Der anvendes almindeligt ledningsvand til formål som rengøring, spuling, opblanding af polymer mm. 

I de seneste år er en stor del af vandforbruget af rent vand erstattet af teknisk vand, der er en betegnelse for 

genbrug af det rensede spildevand. 

I vandforbruget på Vejle Centralrenseanlæg er der sket en stigning i forbruget af rent vand og det skyldes 

overvejende at indvindingen af teknisk vand var ude af drift i forbindelse med et ombygningsprojekt på 

anlægget. 

Vandforbrug, m 3 


Vejle Centralrenseanlæg 1 300 3 810 


Gårslev Renseanlæg 12 9 

Smidstrup Renseanlæg 7 1 

Egtved Renseanlæg 112 159 


Nørup Renseanlæg 8 26 

Randbøldal Renseanlæg 0 0 

Ågård Renseanlæg 16,9 29 


Farre Renseanlæg 3,6 22 

Thyregod Renseanlæg 6 58 

Langelund Renseanlæg 4 47 

Hørup Renseanlæg 2 10 

Jelling Renseanlæg 3565 255 

Ådal Renseanlæg 14 29 

I alt 

Skema14. Vandforbrug. 

7 049 5 577 

Andet affald: 

Udover over de foregående restprodukter, der alle stammer direkte fra renseprocessen, skabes der andre 

affaldsfraktioner ved driften af renseanlæggene og pumpestationerne: 

Olieaffald: stammer fra drift af energianlæg, pumpestationer og lign. tekniske anlæg. Afleveres som farligt 

affald på kommunens genbrugsstationer. 

Pap og papir: stammer fra emballage og administration. Frasorteres i separat fraktion. 

Restaffald: andet forefaldende forbrændingsegnet affald. Afhændes via indsamlingsordning for 

forbrændingsegnet affald. 

Metalskrot: stammer fra værkstedsaktiviteter samt demonterede anlægsdele og bortskaffes til genindvinding 

Lugt og støj: 

Driften af renseanlæggene m.m. har ikke givet anledning til klager over støj. Spildevandsforsyningen i Vejle 

Kommune har dog modtaget klager over 2 typer lugtgener: 

Udvikling af svovlbrinte i kloaksystemet kan give lugtgener, hvis svovlbrinten trænger op i afløb. 

Svovlbrinte udvikles under iltfrie forhold, fordi ilten i sulfider og sulfater forbruges. For at undgå 

denne situation tilsættes spildevandet jernnitrat, hvis ilt under iltfrie forhold vil blive forbrugt i stedet 

12




for sulfaternes og sulfidernes ilt. Denne løsning er dog ikke altid tilstrækkelig til at undgå lugtgener. 

For tiden anvendes fældningskemikaliet til bekæmpelse af svovlbrinte, hvilket har reduceret problemet, 

men ikke løst det. 

Afhentning af slam kan give lugtgener i større eller mindre grad. Hvor meget denne aktivitet vil 

genere omgivelserne afhænger i høj grad af vejret. På en varm sommerdag vil lugten være kraftigere og 

vil derfor kunne opleves i et større område. 

Udledninger til jord: 

Der forekommer udledninger til jorden i form af overløb og udsivninger fra kloaknettet. Renoveringer af 

kloaknettet samt omlægning til separatkloakering vil mindske udledningerne. 

Jordforureninger: 

Der er ingen kendte jordforureninger på kloakfondens matrikler. 

Driftsforstyrrelser: 

Der findes adskillige driftsforstyrrelser, som forekommer med forskellig hyppighed: 

Temperatur: Hvis spildevandets temperatur falder til under 7 ºC hæmmes de biologiske processer i 

renseanlæggene. Dette forekommer som regel om vinteren, når anlæggene modtager store mængder 

smeltevand. Der er ikke nogen nem løsning på dette problem, men den planlagte omlægning af 

kloaknettet til separat kloakering vil afhjælpe disse temperaturfald, da en del af smeltevandet vil føres 

udenom anlæggene. 

Temperaturen måles kontinuerligt i anlæggene, hvilket giver mulighed for at tilføre bassinerne ekstra ilt 

ved lave temperaturer. Dette er dog ikke altid tilstrækkeligt til at opveje effekten af den kolde 

temperatur. 

Forgiftninger: Det hænder, at der kommer giftstoffer med spildevandet, som ødelægger den biologiske 

rensning. De kan stamme fra kemiske stoffer, som er lukket ud i kloaksystemet. Den forgiftning som 

oftest forekommer stammer fra vejsalt, der tilføres kloaksystemet med smelte- og regnvand. 

Nedbrud af beluftningsudstyr: Ilt er nødvendig for, at de biologiske renseprocesser kan foregå. Hvis 

beluftningsudstyret bryder sammen vil ilten i spildevandet hurtigt blive opbrugt, og renseprocesserne vil 

gå i stå. PÅ Give Renseanlæg har man reserveblæsere, som kan bruges, hvis et nedbrud sker, mens det 

på de øvrige anlæg vil være nødvendigt at leje beluftningsudstyr. 

Nedbrud af pumper: Dette er den hyppigst forekommende driftsforstyrrelse! Pumperne stoppes ofte af 

ting, som tilføres kloaksystemet. Det kan være vatpinde, men også større genstande som 

byggematerialer, underbukser og sågar cowboybukser er at finde i kloaksystemet! De fleste pumper er 

udstyret med alarmer, som giver mandskabet mulighed for at udbedre skaden, inden der forekommer 

overløb. 

Strømsvigt: Denne driftsforstyrrelse forekommer heldigvis sjældent. I tilfælde af strømsvigt står både 

pumper og renseanlæg stille, og der er ikke andet at gøre end at vente på, at strømmen kommer igen. 

Vurdering og prioritering af miljøpåvirkninger 

Indsatsområder til miljøforbedringer for eksternt miljø og arbejdsmiljø. 

Denne redegørelse er en førstegangsredegørelse for det samlede område. Derfor er de mål og handlingsplaner 

rettet mod den fremtidige indsats. 

Da Vejle og Give imidlertid tidligere har lavet redegørelser vil der til slut i dette afsnit foretages en overordnet 

vurdering af de mål og handlingsplaner der fremgik af disse. 

Nedenstående vurderingsskema er opbygget så læseren kan se hvilken prioritering vi har gjort af vores indsatser 

i forhold til vores påvirkninger. Hvor der ikke er sat kryds vil der heller ikke blive foretaget en målrettet indsats. 

13




Kriterier: 

A. Væsentlige miljøpåvirkninger, der kræver større investeringer. 

B. Miljøkrav der kræver mindre investeringer, og som kan holdes indenfor renseanlæggets driftsbudget. 

C. Miljøpåvirkninger der kan reduceres ved omlægning eller optimering af driften. 

D. Lovkrav. 

E. Ekstern miljø. 

F. Arbejdsmiljø. 

G. Renere teknologi. 

H. Energi- og ressourceforbrug. 

I. Driftsmæssige forhold. 

J. Økonomi. 

Kriterium: 

Miljøpåvirkning: 

A. B. C. D. E. F. G. H. I. J. 

Energiforbrug 

Vandforbrug 

Eksternt kulstof 

Afløbskvalitet 

X X X X X 

Susp. Stof – SS 

Fosfor – P 

X X 

Kvælstof – N X 

Ammonium – NH 4 

X X 

BI5 

Miljøfremmede stoffer 

Overløb X X X X 

Slam 

Tørstof X X X 

Sand og ristestof 

Sand 

Ristestof 

Fedt 

Energiproduktion 

Gasproduktion X X X X X 

Skema 15. Miljøpåvirkningsfaktorer. 

Som det fremgår af skemaet er det vores vurdering at der er behov for indsatser på følgende parametre: 

El til drift af pumper og beluftning, afløbskvalitet for SS og ammonium på renseanlæggene i Ådal og Hørup, 

overløb fra regnvandsbassin på Vejle Centralrenseanlæg, højere tørstof på slam generelt, øge egen gas- og 

energiproduktion på Vejle Centralrenseanlæg. Fremgår af de med fed fremhævede X. 

Driftsmål for 2007-08. 

Da det er første gang at der er indsamlet og bearbejdet data for de samlede påvirkninger fra alle anlæg i Vejle 

Kommune er det også første gang der skal fastesættes mål for udvalgte nøgletal. Vi har valgt at sætte mål for 

vores primære funktion, nemlig at rense spildevand, idet der skal en nøjere kortlægning i gang inden der kan 

stilles realistiske mål for andre miljøpåvirkninger. 

Driftsparameter Opnået 

2007-08 

Afløbskvaliteten: 

Rensegrader: 

BI5 % 

>98 

Fosfor % 

>98 

Kvælstof % 

>85 

Mål 

2009-10 

>98 

> 95 

> 84 

> 85 på se* 

Drift 

2007 

98,7 

96,0 

84,7 

Drift 


Skema 16. Driftsmål - * Vejle, Give og Brejning (anlæg der har kvælstoffjernelse). 

99,1 

96,2 

84,3 

14




Handlingsplan for 2009 og 2010: 

Ud over de ovennævnte, rent driftsorienterede mål er der opstillet efterfølgende handlingsplan for de tiltag og undersøgelser, der skal iværksættes i de kommende budgetperioder. 

Og som tager udgangspunkt i ovenstående skema 15. Ansvarlig for gennemførelsen er driftsledelsen se stamdata s. 4. 

Tabel 1. 

Mål Prioritet / aktivitet 2009 2010 

1 Energiscreeninger på Prioritet 1. / 

X X 

renseanlæg og 

Energiscreeninger af de mest energitunge dele af anlæggene – 

pumpestationer 

Opfølges med anbefalinger til energiforbedringer 

2 Bedre overblik over miljø- Prioritet 1. / integrering af programmet DIMS til behandling af miljø- og 

X X 

og driftsdata 

driftsdata. Er en videreførelse af et handlingspunkt for tidligere Vejle 

Miljøredegørelse (MR). 

3 Sikre en overholdelse af Prioritet 1. / 

X X 

udledningstilladelser på Enkelte af vores anlæg er mindre og ældre anlæg og der har vist sig 

alle anlæg 

problemer med at overholde afløbskontrolværdier på nogle af disse. Derfor 

skal der fokus på disse anlæg fremtid og på driften af dem. Der vil i løbet af 

2009 blive udarbejdet en Strategi der skal tage sigte mod at de mest 

utidssvarende anlæg nedlægges og de anlæg der skal videreføres bliver 

sikret den nødvendige kapacitet. Aktuelt planlægges Hørup renseanlæg 

nedlagt i 2010. 

4 Overløb Prioritet 2. / Et projekt der er en videreførelse af Vejle MR - om at reducere 

kontrollerede overløb fra renseanlægget i Vejle – et projekt der foreløbig 

har betydet at den hydrauliske kapacitet på anlægget er øget med ca. 50%. 

X 

5 Øge gasproduktionen Prioritet 3. / Ultralyd på bioslam – forundersøgelser 

Videreførelse af Vejle MR – et mål der endnu ikke er nået pga. prioritering 

og økonomi. 

X 

6 Kortlægning Prioritet 2. / til brug for udarbejdelse af nøgletal og mål er der behov for en 

større kortlægning end den der været mulig på nuværende tidspunkt. Vores 

anlæg er spredt over hele kommunen og der er derfor behov for en samlet 

dataopsamling på ensartet grundlag, der muliggør sammenligninger på 

tværs af anlæggene. Dette arbejde har været i gang i snart 2 år og vil 

fortsætte. 

X X




Status på handlingsplan 2004 og 2005 – Vejle Centralrenseanlægs Miljøredegørelse (den gamle redegørelse) 

Tabel 2. 

Mål Prioritet / aktivitet 2006 2007 Opfølgning 

1 Minimere overløb og Prioritet 1. / forprojekt til hydraulisk optimering fra rådgiver X Målet er nået ca. 90 % 

nedsætte risiko for 

Der er sket en udbygning af kap. på 

slamflugt 

ca. 50% 

2 Bedre overblik over miljø- Prioritet 1. / integrering af programmet DIMS til behandling X Målet er nået delvis – fortsætter i 

og driftsdata 

af miljø- og driftsdata. 

handlingsplan. 

3 Miljøredegørelse for Prioritet 1. / miljødata (2007-tal) for alle renseanlæg i den 

X Målet opnås med nærværende 

øvrige renseanlæg nye storkommune skal indgå i miljøredegørelsen for 2006- 

2007. (2007-2008) 

redegørelse for 07-08. 

4 Energibesparelser Prioritet 2. / opfølgning på Trefor’s energirapport mm., 

X Er ikke gennemført da handlinger ikke 

< 0,40 kWh/m3 

optimering af varmesystem - evt. optimering af beluftning 

var tilstrækkelige til at opnår 

< 35 kWh/PE 

ved installation af mindre blæserenhed 

energibesparelserne. 

5 Reduktion af eksternt Prioritet 2. / indkøring af kulstofdosering efter 

X Målet er nået. 

kulstofforbrug 

< 40 ton/tonTNtilløb 

rejektvandsudligning 

6 Øge gasproduktionen Prioritet 3. / Ultralyd på bioslam – forundersøgelser X Fortsætter til næste handlingsplan 

Status på Handlingsplan 2006-2007 – Give centralrenseanlæg (den gamle redegørelse) 

Tabel 3. 

Mål Handling Tid start/slut Ansvarlig Opfølgning 

1 Bedre styring af beluftning 

på Thyregod Renseanlæg 

Bedre udnyttelse af målere samt indkøring af styring 2006 Alle Målet er nået. 

2 Bedre styring af beluftning Bedre udnyttelse af målere samt indkøring af styring 2006 Alle Målet er nået 

på Give Renseanlæg 

3 Mindske mængden af 

ristegods fra Thyregod 

Renseanlæg 

4 Kortlægning af 

vandforbrug 

5 Reduktion af 

fældningskemikalier 

Montering af ristegodsvasker på Thyregod Renseanlæg 2006 JKJ / CC Ny ristegodsvasker 

monteret. 

Få vandmålere sat til SRO-anlæg i Thyregod, Farre og 

Langelund 

Montering af PO4-måler i udløbet på Farre og Thyregod 

Renseanlæg 

2006 JKJ Er udsat – mængder reg. 

manuelt 

2006 JKJ / CC Er udsat – løsningen 

viste sig ikke at være 

tilfredsstillende

Arbejdsmiljø 

Status 2007-2008. 




Organisationen. 

Fra starten af 2007 blev det nye driftsteam for renseanlæg og pumpestationer i Vejle Kommune oprettet. 

Fra det tidspunkt blev der oprettet en ny sikkerhedsorganisation i form af sikkerhedsgruppe med sikkerhedsledere og 

sikkerhedsrepræsentanter, der referer til kommunens øvrige sikkerhedsorgan (MED). 

Der afholdes 4 årlige sikkerhedsmøder for sikkerhedsgruppen, derudover er sikkerhed et fast punkt på alle driftsmøder 

samt på 2 årlige fællesmøder. 

APV/APB. 

Vores AbejdsPladsVurderinger er fremkommet ved at medarbejderne er blevet bedt om anonymt at vurdere deres 

arbejdsmiljøfaktorer. Herefter er de behandlet af sikkerhedsgruppen der har systematiseret og opstillet alle forhold der 

er indberettet, hvorefter de er gennemgået på et fællesmøde. 

På fællesmødet besluttes det hvilke handlinger forholdet kræver, samt hvem der skal være ansvarlig for gennemførelsen 

af handlingen. Herefter foretages der løbene opfølgning på planen, både på halvårlige fællesmøder samt på 

sikkerhedsmøderne. 

Af bilag 17. fremgår vores APV med handlinger. 

AbejdsPladsBrugsanvisninger er oprettet og løbende vedligeholdt mht. sikkerhedsdatablade og APB’ere. Der er 

”hardcopy” i form af mapper på samtlige mødesteder. 

Arbejdsmiljøscreeninger 

I 2008 fik vi et tilpasset tilsyn på tre af vore renseanlæg i kommunen. Det udløste en grøn smiley til anlæggene i Vejle 

og i Jelling, medens der i Give blev udstedt et straks-påbud for manglende effektiv afskærmning. Dette forhold blev 

afhjulpet øjeblikkeligt og det opfølgende tilsyn konstaterede at der ikke var yderligere anmærkninger til sikkerheden på 

anlæggene. 

Af bilag 18. fremgår arbejdstilsynets screeninger. 

Eksterne samarbejdsparter 

Da vi indenfor vores driftsområde har hyppige og til tider ret omfattende samarbejder med fremmede entreprenører og 

lignende, har det været vigtigt for os at de var klar over de sikkerhed- og sundhedsrisici der er ved arbejde med 

spildevand og med vores anlæg i almindelighed. Derfor blev der i 2007 udarbejdet en folder der tydelig gør opmærksom 

på de vigtigste arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Disse foldere uddeles til vores samarbejdsparter i forbindelse 

med store og små opgaver på anlæggene. 

Folderen fremgår af bilag 19. 

Lovpligtige eftersyn. 

- Vojens Tovfabrik udfører lovpligtige check af alt løftegrej og sikkerhedsliner 

- Eftersyn af gasgenerator 

- Gasdetektorer 

- Automatiske porte 

Forbedringer 

I 2007 -2008 er der sket forbedringer på arbejdsmiljøområdet på flere områder nedenstående er et udpluk af de 

væsentligste fra APV’en: 

Fysiske forhold: 

- der indkøbt sikkerhedsmateriel som åndedrætsværn med overtryksmaske, og sikkerhedsbriller/visir, 

gummiforklæder mm. 

- nye måleinstrumenter til afløsning for pol-søgere 

17 af 21

- truck med sikkerhedskurv til arbejde i højden samt undgå tunge løft 




Kemikalier: 

Kemikalier udvælges efter deres egenskaber som tilsætningsstoffer til spildevandet. Blandt disse stoffer er der følgende: 

jernklorid (stærkt ætsende), aluminiumsklorid (stærkt ætsende), polymerprodukter, fosforsyre (ætsende), skumdæmper, 

glykol/sprit (eksternt kulstof), motorolie til generator. 

- transport af sprit fra Vejle Sygehus er overgået til eksterne godkendt transportør 

- transport af farligt gods – kursus med tilhørende bevis og tilladelse til at transportere kemikalier og lign. 

- støv fra polymeranlæg giver glatte gulve – ekstra behov for grundig rengøring, procedure udarbejdet og aftalt 

med driftsoperatør – anden løsning overvejes mht. opbevaring og tilsætning 

Støj: 

Der er ikke registreret støj der giver anledning til overskridelser af arbejdstilsynets grænseværdi på 85 dB over en 8 

timers arbejdsdag. Arbejde i de mest støjende områder skal dog foregå med høreværn ligesom brug af noget 

håndværktøj kræver høreværn. 

- støj i blæserbygning – der er indkøbt høreværn 

- 

Ergonomi: 

Der er rettet på ét forhold der ikke oprindeligt var målsat, men som er blevet påpeget i entreprenørens APV 

gennemgang med medarbejderne. 

Der foretages ikke ensidigt gentaget arbejde (EGA) i forbindelse med driften af renseanlægget. 

- der er klaget over tunge sikkerhedsriste på pumpestationer – det er dog efterfølgende vurderet at 

sikkerhedsristene er for vigtige til at sløjfe dem – ved nye stationer tilstræbes en ”lettere” løsning 

Biologiske forhold: 

Der vil altid være risiko for smittefare fra aerosoler når der arbejdes med spildevand. Derfor skal direkte kontakt med 

spildevand, slam og andre restprodukter undgås. Hvor dette ikke kan undgås skal man benytte sig af personlige 

værnemidler som handsker, åndedrætsværn mm. Der skal samtidig holdes en høj personlig hygiejne med hyppige 

håndafvaskninger. Omklædning skal ske i hhv. det rene og det beskidte afsnit. Inden arbejdet starter skal medarbejderen 

hænge sit private tøj i det rene afsnit af omklædningen, hvor efter han klæder om til sit arbejdstøj i det beskidte. Samme 

procedure skal benyttes når medarbejderen går til pause. 

Afvanderborde er forsynet med fast rørinstallation så det ikke er nødvendigt med ubekvemme arbejdsstillinger når 

afvanderborde skal spules. Dette minimerer samtidig kontakten med aerosoler. 

- afvanderbord på primærslam udskiftes til en tromlesi-løsning uden samme behov for spuling 

- eksisterende afvanderborde på bioslam erstattes indenfor det næste år 

Medarbejderne er alle vaccineret iht. kloakbekendtgørelsen. Det er aftalt at medarbejdere kan få alle de vacciner der 

ønskes som det vurderes kan afhjælpe smitterisici der kan komme fra kontakt med spildevand. 

Risikoanalyse: 

Arbejde med spildevand betyder også risiko for kontakt med giftige eller eksplosive gasser. Specielt svovlbrinte er en 

meget farlig gas der kan være dødelig. Derfor er medarbejderne instrueret i aldrig på egen hånd at begive sig ned i 

brønde, sumpe eller lignende uden at have nødvendige gasdetektorer samt sikkerhedsliner med sig samtidig med at der 

altid er min. 2 kolleger der overvåger hans færden. 

Ved arbejde med rådnetanke og slam skal medarbejderen tage sig i agt for eksplosionsfare. Der må ikke anvendes 

gnistgivende værkstøj ligesom at arbejdstøjet ikke skal kunne give statisk elektricitet. Visse steder skal der sikres 

potentialeudligning af medarbejdere og værktøj. 

18 af 21




Ved frostvejr skal der sikres mod glatte overflader for at forhindre faldulykker. Specielt skal gangarealer på tanke være 

saltet og ryddede. 

Driftsmøder/sikkerhed: 

Der er blevet afholdt 18 driftsmøder i teamledelsen og ca. 20 for hvert driftsteam pumper og renseanlæg i perioden 

2004-2005. på alle disse møder er sikkerhed et fast punkt. 

Sygdom: 

Det samlede antal sygetimer for renseanlæggets personale i 2007 og 2008 var hhv. og timer. 

Årstal Gns. Antal ansatte Gns. Fravær pr. 

medarbejder 

Antal fraværsdage Fraværsprocent 

2007 25,4 5,64 143,0 2,24 % 

2008 22,6 3,61 81,5 1,43 % 

Uheld. 

- en medarbejder har været sygemeldt med brok som følge af tunge løft – arbejdsskade meldt 

- en medarbejder har været sygemeldt (langtids-) som følge af sprungen akillessene 

- uheld med syre på bukser, der skete ingen personskade 

Nærved ulykker: 

- et beslag på løfteanordning på kran defekt – kunne have resulteret i at et tungt emne som en pumpe eller lig. 

kunne have frigjort sig – defekt udbedret og forventes ikke at opstå igen da det er en del af det lovpligtige 

eftersyn af løftegrej 

Prioritering og løsning: 

Generelt løses arbejdsmiljøforhold med det samme de konstateres, såfremt de umiddelbart kan løses (økonomisk og 

teknisk). 

Hvis de identificerede arbejdsmiljøforhold opfylder en eller flere af de efterfølgende kriterier vil de blive registreret og 

prioriteret for afhjælpning: 

ved konflikt med lovgivningen. 

medfører fare for sikkerheden eller sundheden for den enkelte medarbejder (ulykkesrisici), eller 

er økonomisk tunge, dvs. udenfor mulighederne i renseanlæggets driftsbudget. 

For prioriterede arbejdsmiljøopgaver opstilles en handlingsplan med aktivitet og tidsfrist for udførelse: 

Fremgår af APV’en se bilag. 

Opfølgning på handlingsplan for Vejle Centralrenseanlægs MR 2004-2005. 

Område Titel Problem Løsning Omfang Planlagt Status 

1.000 kr. udført i 

Team – Sikkerhedsorga 

Der skal oprettes ny 

0 2007 Opfyldt 

drift af 

renseanlæg 

og 

pumpestatio 

ner 

nisation 

sikkerhedsorganisation 

Renseanlæg Løftegrej Tunge løft ved centrifuge Afklaring med 

0 2007 Løst ved 

get 

bygning 

løsningsforslag 

indkøb af 

truck 

Renseanlæg Adgangsforhol Dårlige adgangsforhold Adgangsforhold forbedres 50 2006 ?? 

get d 

på sandfangsbro. 

Renseanlæg ATEX- APV og sikkerhedszoner Udskiftning af flammefælder 900 2006 Opfyldt 

19 af 21

get godkendelse i eksplosionsfarlige 

områder. 

Renseanlæg 

get 

Renseanlæg 

get 

Ny 

kommune 

APV for UVanlægget 

Kortlægning af 

støjkilder 

Arbejdsmiljøredegørelse. 

Sikkerhedsforskrifter for 

drift og rengøring af UVanlæg 

– mangler 

Generende støj fra bl.a. 

kompressorer 

– sikkerhedsventiler mm. 

udarbejdelse af APV og 

zonekort. 

Forbedrede belysnings- 

forhold. 

Sikkerhedsforskrifter for 

drift og rengøring af UVanlæg 

– udarbejdes 

Udskiftning eller støjisolering 

af støjkilder 

Udarbejdelse af 

arbejdsmiljøredegørelse efter 

Green Networks 

retningslinjer. 




0 2006 Opfyldt 

ved 

generel 

APV 

25 2007 Opfyldt 

ved 

generel 

50 2006- 


APV 

Opfyldt 

med nærværenderedegørelse 

20 af 21

Ordforklaring 

BI5 

Bioslam 

COD 

CO2 

DEHP 

Denitrifikation 

Emission 

Fældningskemikalie 

-KWh 

LAS 

Biokemisk iltforbrug over 5 døgn 

Slam fra den biologiske del af renseanlægget 

Kemisk iltforbrug 

Kuldioxid 

Di-ethylhexylphthalat ( blødgøringsmiddel til plastprodukter). 




Ved denitrifikation omdanner mikroorganismer nitrat til atmosfærisk kvælstof. 

Affaldsstoffer tilført atmosfæren. 

Et kemikalie som fjerner fosfor fra spildevandet. 

Kilo Watt time 

Lineære alkylbenzensulfonater (bruges bl.a. i vaskemidler). 

MBKND Mekanisk Biologisk Kemisk Nitrificerende Denitrificerende 

MWh 

Nitrifikation 

NOx 

NPE 

PAH 

PE 

-pH 

Polymer 

Primærslam 

Ristegods 

Separatkloakeret 

SO2 

SS 

TS 

Mega Watt time (1000 kWh). 

Nitrifikation er en mikrobiologisk proces, som omdanner ammonium til nitrit og videre til 

nitrat. 

Nitrit- og nitratkvælstof. 

Nonylphenol og -ethoxylater (findes i affedtningsmidler, rengøringsog 

vaskemidler, m.v.). 

Polycykliske aromatiske hydrocarboner (Kommer hovedsagelig fra opvarmning med olier og 

brænde samt vejvand fra trafik). 

Personækvivalent ( 60 g BI5 / døgn ). 

Udtrykker om ting er sur eller basisk (sur 7). 

Kemikalie der kan skille vandet fra slammet. 

Slam fra den mekaniske rensning. 

Materiale som indløbsristen har tilbageholdt. 

Regnvand og spildevand løber i hver sin ledning. 

Svovldioxid 

Suspenderet stof (tørstof). 

Tørstof 

UV Ultra Violet 

21 af 21

MILJØREDEGØRELSE 2007-2008 FOR VEJLE ... - Vejle Spildevand

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?