Referat af møde den 23. april 2012 med ... - jyllingelund.dk

Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om
handleplan mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark
Deltagere:
Frank Prinds Grf./Vejlav 12a
Ole Viborg Grf. Bakkedraget
John Petersen Grf. Bakkedraget
Bente Norup Grf. Birkeengen
Susanne Møller Grf. Birkeengen
Kim Boddum Grf. Bodshøjgaard
Jan Gøhre Grf. Bodshøjgaard
Geert Kjeldsen Grf. Engen
Torben Møbjerg Grf. Enggården
Stig Jensen Grf. Enggården
Morten Hede Grf. Fjordager
John Holst Grf. Fjordbakken
Ulla Bjerring Grf. Hagenæs
Kim Hvid Grf. Hagenæsdal
O. Skagen Grf. Jyllinge Sommerland
Erik Krøll Grf. Jyllinge Sommerland
Ebbe Eriksen Grf. Jyllinge Strandby
Poul Vilhelmsen Grf. Jyllinge Strandby
Ib Christensen Grf. Jyllingelund
Carsten Rishøj Grf. Jyllingelund
Glenn B. Larsen Grf. Kringlevej
Mette L. Lindstrøm Grf. Kringlevej
Michael Andersen Grf. Lupinengen
Bo H. Johansen Grf. Lønager
Søren Rex Thomsen Vejlaug Plantagevej/Gyvelvej
Søren Pedersen Grf. Rådalsgård I
Kenneth Lange Grf. Rådalsgård II
Gitte Sørensen Grf. Værebro Å
Christian Laursen Grf. Værebro Å
Tanja Christiansen Grf. Værebrohøj
Teknik og Miljø
Miljø
Rådhusbuen 1
Postboks 100
4000 Roskilde
Tlf.: 46 31 30 00
www.roskilde.dk
15. maj 2012
Sagsnr. 59896
Brevid. 1466511
Ref. NISO
Dir. tlf. 4631 3786
nielssol@roskilde.dk
1

Dagsorden
Benny Petersen Grf. Værebrohøj
Ole H. Rasmussen Vejlaug Osvej Vest
Keld Stenlien Hansen Værebro Å Ålaug
Torben Jørgensen, Formand, Teknik- og Miljøudvalg
Mogens Terkelsen, Grontmij a/s
Kirsten Toft, Roskilde Forsyning
Hans Chr. Jensen, Miljø- og Byggesag (ordstyrer)
Stig Nielsen, Vej og Grønne Områder
Anne Grethe W Jørgensen, Miljø- og Byggesag
Lars Gøtterup, Miljø- og Byggesag
Niels Skov Olesen, Miljø- og Byggesag (referent)
1. Velkomst og præsentation - Torben Jørgensen
2. Baggrund for mødet - Torben Jørgensen
3. Handleplanens elementer - Mogens Terkelsen, Grontmij a/s
4. Tilbagemeldinger fra Grundejerforeninger – Hans Chr. Jensen ordstyrer
5. Fortsat samarbejde om handleplanen – nye ”stormøder” eller kontaktudvalg?
Referat (talereferat):
Pkt. 0 Deltagerliste var fremlagt og blev udfyldt - deltagerliste med kontaktoplysninger vedlægges
Pkt. 1 Torben Jørgensen bød velkommen og præsenterede deltagerne fra Roskilde Kommune.
Pkt. 2 Torben Jørgensen redegjorde for mødets baggrund og Forvaltningens hensigter, idet
der også henvistes til invitationen, som beskriver den 3-trins handleplan mod oversvømmelser
i Jyllinge Nordmark som Teknik og Miljøudvalget har vedtaget.
Pkt. 3 Mogens Terkelsen præsenterede Teknik og Miljøudvalgets handleplan og de bagved
liggende forhold og beregninger – slideshow vedlægges.
Pkt. 4 Runde med konkrete informationer og spørgsmål fra grundejerforeningerne.
Svar fra Roskilde Kommune er vist med kursiv.
Referenten beklager, at det kun er grundejerforeningens navn og ikke indlægsholderens
navn, som kom med i referatet.
Fjordbakken: Det er paradoksalt, at der skal etableres faskiner, når der er så høj
grundvandsstand.
Lønager: Lokalplanen siger, at der skal være faskiner
2

– der står ikke noget i lokalplan 1.37 om faskiner, mens spildevandsplanen foreskriver
nedsivning, så der er ikke mange alternativer til faskiner.
Rådalsgård 1: Der er bygget 5 huse uden faskiner
Jyllinge Strandby: Interessekonflikt mellem ejendomme i høje og lave områder, idet
regnvand fra de høje områder strømmer til de lavere
Værebro Å: Hvordan er deltagerne til dette møde udvalgt
– der er inviteret grundejerforeninger med medlemmer ”indenfor” vandskel til Råmosegrøften
og til Værebro Å (den røde streg på side 6 i konsulentens vedlagte oplæg)
Jyllinge Sommerland: Regnvand kommer også fra opland udenfor kommunen.
Keld Stenlien Hansen, Værebro Å Ålaug: Ålaug vil ansøge om at Værebro Å uddybes.
Mente også at en delta/rev-dannelse ved udløbet forhindrede frit afløb fra åen
– Roskilde Kommune har sammen med Egedal Kommune deltaget i møde med Værebro
Ålaug. Roskilde Kommune samarbejder med Egedal Kommune om løsninger
i forbindelse med grænsevandløbet Værebro Å. Torben Jørgensen glædede sig
over den vilje til at medvirke ved løsning af problemer som bredejerne fra Værebro
Ålaug gad udtryk for ved mødet.
Fjordbakken: Bekræftede at der er lavvandet udenfor udløbet. Spurgte om man kan
forbyde byggeri på nogle arealer
– lokalplan 1.37 forbyder nybyggeri under kote 1,5. Sandbanken ud for udløbet vurderes
umiddelbart ikke at have den store betydning med hensyn til Værebro Å’s afledning
af vand i forbindelse med større afstrømninger – det er derimod vandstanden
i fjorden der har stor betydning.
Jyllinge Strandby: Handleplanen har 2 løsninger på afledning af regnvand i trin 3.
Men kan man lave store nok kloaker?
– det er selvfølgelig dyrt, men det er teknisk muligt at udforme afløbssystem for regnvand,
så det ikke løber over hyppigere end andre steder i kommunen.
Kringlevejen: Hvorfor er nogle dræn offentlige og nogle private? Hvad er konsekvensen
af pumpestationer? Er der risiko for tilbageløb?
– Status for vandløb og dræn har historiske årsager. Råmosegrøften er et offentlig
vandløb, mens drængrøfter til Værebro Å er private.
– Pumpestationer skal sikre at der ingen oversvømmelser kommer pga. vand fra oplandet,
højvandslukker skal sikre tilbageløb og bliver tilset hyppigere
Fjordbakken: kan der ske landsammenfald ved pumpning?
– det vides ikke, men vil indgå i forundersøgelser
3

Engen: Hvor skal diget ligge? Kan det ende længere opstrøms langs åen end vist på
kort?
– Foreløbige overslag er baseret på et 1 m højt dige. Placeringen er foreløbig og tegnet
med ”løs hånd”
Jyllingelund: Har haft vand i baghaven pga. vand fra ovenliggende områder/regn. Ved
højvande mangler der pumpestationer. Har oversvømmelser 10 gange om året fra
åbne dæksler. Opfordrer til at gå i gang med pumpestationer
Hagenæs: Er det tilladt at lede regnvand fra sin grund direkte ud i fjorden?
– så længe det er rent tagvand, er det i orden. Vejvand skal renses (olieudskiller) inden
udledning. I begge tilfælde skal der principielt ansøges om tilladelse hos kommunen
– men tagvand alene vil vi ikke bruge meget sagsbehandlingstid på
Grf. ??: Grundejer har lavet dræn, der ender på vejen og leder vandet videre til lavereliggende
ejendom i et hul.
- det må man ikke. (Forvaltningen lovede senere på mødet, at lægge tommelfingerregler
for håndtering af regnvand på nettet)
Værebro Ålaug: Der sker udledning af urenset spildevand til Værebro Å. Pga. større
befæstede arealer kommer der mere vand til åen
– vandplanerne stiller krav til kommunerne med befæstede arealer om reduktion af tilledning
ved hjælp af bassiner længere oppe i systemet
Bodshøjgård: Omfanget af befæstede arealer bør begrænses
Værebrohøj: Fra nogle stikveje til Osvej føres grus og sten ud på vejen, f.eks. ved
Agnetevej
Brødshøjgård: Så vidt vides er den nye ledning til vejvand i Osvej projekteret til at
håndtere vand fra stikvejene. Dette gælder også bassinet.
Værebro Å: kan man lave en rende med løb til Værebro Å som fører vejvand i regnvejr?
Grf. har investeret i vejafvanding, men ikke søgt/fået udledningstilladelse
Hagenæsdal: Private veje blev tidligere udført med fald, men det er forsømt på nye
veje
Jyllingelund: Der efterlystes regler for afledning på veje og egen grund og hvad som
kan pålægges grundejerne. Ny befæstede arealer ledes typisk til vej
– privatvejsloven giver kun kommunen mulighed for at gribe ind i det omfang det har
betydning for trafiksikkerheden. Kommunen vil lægge ”simple” regler for håndtering
af regnvand på private grunde og veje på nettet. Vil måske kunne bruges af grundejerforeningerne
internt.
4

Vejlaug Plantagevej: Foreslår at indskrænke kredsen ved nyt møde, da f.eks. ejendomme
i Råmosegrøften Nord og Syd har forskellige problemer. Handlingsplanen er
god, trin 2 er ok, men trin 3 er nok for ambitiøs. Nogle problemer opstår pga. terrænregulering.
Højvandsproblemet er rigtigt. På Strandvænget er der problemer ved højvande.
Vakuum-systemet bør tætnes
- Forsyningen: vi gør hvad vi kan. Forslaget om målrettede møder med ”delområder”
er taget til efterretning.
Værebro Å: Hvem skal beslutte vedr. pumpelaug – de enkelte ejendomme eller
grundejerforeningerne?
– oprettelse, sammensætning, økonomi vedr. pumpelaugene besluttes af kommunen
efter Vandløbslovens regler efter høring af borgerne
Birkeengen: Beløbet pr. husstand er under forudsætning af 1.000 ejendomme. Bliver
det dyrere hvis der er færre? Det kan være svært at låne til trin 3 (55.000 kr.) i disse
finanskrisetider
– hvis færre ejendomme deltager i betaling bliver det dyrere for hver enkelt. Kommunen
må ikke låne pengene til grundejerne. Hvis spildevandsplanen ændres så området
separatkloakeres, deles udgiften ud over alle forbrugere i kommunen.
Fjordager: Hvem skal betale? Det bør være alle borgere i kommunen.
Engen: Hvor skal pumpestationerne ligge? Skal der ske ekspropriation?
– Der bliver tale om pumpestationer med kapacitet 100-200 l/s i betonbygværker,
som er 1-2 m høje. De placeres ved 2 af de 3 udløb, lidt mere opstrøms end højvandsklapperne.
Bakkedraget: Kan Værebro Å gøres dybere og bredere?
– Der er en løbende diskussion ien projektgruppe sammen med Egedal kommune.
Vandstanden i Roskilde Fjord betyder meget for oversvømmelser. Uddybning ved
kysten skal tillades af kystdirektoratet
Værebro Å: Hvad skal grf. i nordøst tænke over?
- der bør tænkes på fællesløsninger for 1-2 veje med pumpestation. Der er allerede
sat en pumpestation ved Vernersvej.
Bodshøjgård: Der er ingen grund til at lave pumpestationer, hvis der ikke er noget dige.
– en pumpestation eller –brønd kan indrettes så den danner afspærring mod tilbageløb
fra grøft og å, og kan derfor ved de fleste vandstande gøre gavn.
5

Værebro Å: Skal det forstås sådan, at nordøst lades i stikken
- nordøst-området med enkelte afløb via private grøfter eller dræn er i mindre grad
kommunens formelle ansvar end området med afløb til Råmosegrøften. Men kommunen
kan bistå med jura. Torben Jørgensen opfordrede til at grundejerforeningerne
i dette område tager initiativ til møde med kommunen (miljø og byggesag), som
kan hjælpe med fødslen af fælles løsninger – pumpelaug eller lignende.
Pkt. 5 Torben Jørgensen sluttede med at rejse en generel diskussion af rimelighed i fordeling
af betalingen på flere skuldre: er det den enkelte grundejer, grundejerne i et område,
alle forbrugerne i Roskilde Forsyning, alle borgerne i kommunen - eller staten.
Der bliver behov for flere møder om realisering af handleplanen – vil lodsejerne medvirke,
hvilke løsninger vil grundejerforeningerne foretrække osv. Kommunen vil arrangere
sådanne møder med mere specifikke problemstillinger og mere præcist afgrænset
deltagerkreds. Kommunen er politisk forpligtet til at tage initiativ til løsninger –
men realisering afhænger meget af lodsejernes vilje til at medvirke.
Der udsendes referat af mødet til deltagerne. Roskilde Kommune vil på sin hjemmeside
informere om nye udviklinger vedr. handlingsplanen, regler for håndtering af
regnvand osv. Her vil også snarest blive lagt en oversigt over de aktiviteter kommunen
vil sætte i gang i den kommende tid.
6