Referat af møde den 23. april 2012 med ... - jyllingelund.dk

jyllingelund.dk

Referat af møde den 23. april 2012 med ... - jyllingelund.dk

Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om

handleplan mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark

Deltagere:

Frank Prinds Grf./Vejlav 12a

Ole Viborg Grf. Bakkedraget

John Petersen Grf. Bakkedraget

Bente Norup Grf. Birkeengen

Susanne Møller Grf. Birkeengen

Kim Boddum Grf. Bodshøjgaard

Jan Gøhre Grf. Bodshøjgaard

Geert Kjeldsen Grf. Engen

Torben Møbjerg Grf. Enggården

Stig Jensen Grf. Enggården

Morten Hede Grf. Fjordager

John Holst Grf. Fjordbakken

Ulla Bjerring Grf. Hagenæs

Kim Hvid Grf. Hagenæsdal

O. Skagen Grf. Jyllinge Sommerland

Erik Krøll Grf. Jyllinge Sommerland

Ebbe Eriksen Grf. Jyllinge Strandby

Poul Vilhelmsen Grf. Jyllinge Strandby

Ib Christensen Grf. Jyllingelund

Carsten Rishøj Grf. Jyllingelund

Glenn B. Larsen Grf. Kringlevej

Mette L. Lindstrøm Grf. Kringlevej

Michael Andersen Grf. Lupinengen

Bo H. Johansen Grf. Lønager

Søren Rex Thomsen Vejlaug Plantagevej/Gyvelvej

Søren Pedersen Grf. Rådalsgård I

Kenneth Lange Grf. Rådalsgård II

Gitte Sørensen Grf. Værebro Å

Christian Laursen Grf. Værebro Å

Tanja Christiansen Grf. Værebrohøj

Teknik og Miljø

Miljø

Rådhusbuen 1

Postboks 100

4000 Roskilde

Tlf.: 46 31 30 00

www.roskilde.dk

15. maj 2012

Sagsnr. 59896

Brevid. 1466511

Ref. NISO

Dir. tlf. 4631 3786

nielssol@roskilde.dk

1


Dagsorden

Benny Petersen Grf. Værebrohøj

Ole H. Rasmussen Vejlaug Osvej Vest

Keld Stenlien Hansen Værebro Å Ålaug

Torben Jørgensen, Formand, Teknik- og Miljøudvalg

Mogens Terkelsen, Grontmij a/s

Kirsten Toft, Roskilde Forsyning

Hans Chr. Jensen, Miljø- og Byggesag (ordstyrer)

Stig Nielsen, Vej og Grønne Områder

Anne Grethe W Jørgensen, Miljø- og Byggesag

Lars Gøtterup, Miljø- og Byggesag

Niels Skov Olesen, Miljø- og Byggesag (referent)

1. Velkomst og præsentation - Torben Jørgensen

2. Baggrund for mødet - Torben Jørgensen

3. Handleplanens elementer - Mogens Terkelsen, Grontmij a/s

4. Tilbagemeldinger fra Grundejerforeninger – Hans Chr. Jensen ordstyrer

5. Fortsat samarbejde om handleplanen – nye ”stormøder” eller kontaktudvalg?

Referat (talereferat):

Pkt. 0 Deltagerliste var fremlagt og blev udfyldt - deltagerliste med kontaktoplysninger vedlægges

Pkt. 1 Torben Jørgensen bød velkommen og præsenterede deltagerne fra Roskilde Kommune.

Pkt. 2 Torben Jørgensen redegjorde for mødets baggrund og Forvaltningens hensigter, idet

der også henvistes til invitationen, som beskriver den 3-trins handleplan mod oversvømmelser

i Jyllinge Nordmark som Teknik og Miljøudvalget har vedtaget.

Pkt. 3 Mogens Terkelsen præsenterede Teknik og Miljøudvalgets handleplan og de bagved

liggende forhold og beregninger – slideshow vedlægges.

Pkt. 4 Runde med konkrete informationer og spørgsmål fra grundejerforeningerne.

Svar fra Roskilde Kommune er vist med kursiv.

Referenten beklager, at det kun er grundejerforeningens navn og ikke indlægsholderens

navn, som kom med i referatet.

Fjordbakken: Det er paradoksalt, at der skal etableres faskiner, når der er så høj

grundvandsstand.

Lønager: Lokalplanen siger, at der skal være faskiner

2


– der står ikke noget i lokalplan 1.37 om faskiner, mens spildevandsplanen foreskriver

nedsivning, så der er ikke mange alternativer til faskiner.

Rådalsgård 1: Der er bygget 5 huse uden faskiner

Jyllinge Strandby: Interessekonflikt mellem ejendomme i høje og lave områder, idet

regnvand fra de høje områder strømmer til de lavere

Værebro Å: Hvordan er deltagerne til dette møde udvalgt

– der er inviteret grundejerforeninger med medlemmer ”indenfor” vandskel til Råmosegrøften

og til Værebro Å (den røde streg på side 6 i konsulentens vedlagte oplæg)

Jyllinge Sommerland: Regnvand kommer også fra opland udenfor kommunen.

Keld Stenlien Hansen, Værebro Å Ålaug: Ålaug vil ansøge om at Værebro Å uddybes.

Mente også at en delta/rev-dannelse ved udløbet forhindrede frit afløb fra åen

– Roskilde Kommune har sammen med Egedal Kommune deltaget i møde med Værebro

Ålaug. Roskilde Kommune samarbejder med Egedal Kommune om løsninger

i forbindelse med grænsevandløbet Værebro Å. Torben Jørgensen glædede sig

over den vilje til at medvirke ved løsning af problemer som bredejerne fra Værebro

Ålaug gad udtryk for ved mødet.

Fjordbakken: Bekræftede at der er lavvandet udenfor udløbet. Spurgte om man kan

forbyde byggeri på nogle arealer

– lokalplan 1.37 forbyder nybyggeri under kote 1,5. Sandbanken ud for udløbet vurderes

umiddelbart ikke at have den store betydning med hensyn til Værebro Å’s afledning

af vand i forbindelse med større afstrømninger – det er derimod vandstanden

i fjorden der har stor betydning.

Jyllinge Strandby: Handleplanen har 2 løsninger på afledning af regnvand i trin 3.

Men kan man lave store nok kloaker?

– det er selvfølgelig dyrt, men det er teknisk muligt at udforme afløbssystem for regnvand,

så det ikke løber over hyppigere end andre steder i kommunen.

Kringlevejen: Hvorfor er nogle dræn offentlige og nogle private? Hvad er konsekvensen

af pumpestationer? Er der risiko for tilbageløb?

– Status for vandløb og dræn har historiske årsager. Råmosegrøften er et offentlig

vandløb, mens drængrøfter til Værebro Å er private.

– Pumpestationer skal sikre at der ingen oversvømmelser kommer pga. vand fra oplandet,

højvandslukker skal sikre tilbageløb og bliver tilset hyppigere

Fjordbakken: kan der ske landsammenfald ved pumpning?

– det vides ikke, men vil indgå i forundersøgelser

3


Engen: Hvor skal diget ligge? Kan det ende længere opstrøms langs åen end vist på

kort?

– Foreløbige overslag er baseret på et 1 m højt dige. Placeringen er foreløbig og tegnet

med ”løs hånd”

Jyllingelund: Har haft vand i baghaven pga. vand fra ovenliggende områder/regn. Ved

højvande mangler der pumpestationer. Har oversvømmelser 10 gange om året fra

åbne dæksler. Opfordrer til at gå i gang med pumpestationer

Hagenæs: Er det tilladt at lede regnvand fra sin grund direkte ud i fjorden?

– så længe det er rent tagvand, er det i orden. Vejvand skal renses (olieudskiller) inden

udledning. I begge tilfælde skal der principielt ansøges om tilladelse hos kommunen

– men tagvand alene vil vi ikke bruge meget sagsbehandlingstid på

Grf. ??: Grundejer har lavet dræn, der ender på vejen og leder vandet videre til lavereliggende

ejendom i et hul.

- det må man ikke. (Forvaltningen lovede senere på mødet, at lægge tommelfingerregler

for håndtering af regnvand på nettet)

Værebro Ålaug: Der sker udledning af urenset spildevand til Værebro Å. Pga. større

befæstede arealer kommer der mere vand til åen

– vandplanerne stiller krav til kommunerne med befæstede arealer om reduktion af tilledning

ved hjælp af bassiner længere oppe i systemet

Bodshøjgård: Omfanget af befæstede arealer bør begrænses

Værebrohøj: Fra nogle stikveje til Osvej føres grus og sten ud på vejen, f.eks. ved

Agnetevej

Brødshøjgård: Så vidt vides er den nye ledning til vejvand i Osvej projekteret til at

håndtere vand fra stikvejene. Dette gælder også bassinet.

Værebro Å: kan man lave en rende med løb til Værebro Å som fører vejvand i regnvejr?

Grf. har investeret i vejafvanding, men ikke søgt/fået udledningstilladelse

Hagenæsdal: Private veje blev tidligere udført med fald, men det er forsømt på nye

veje

Jyllingelund: Der efterlystes regler for afledning på veje og egen grund og hvad som

kan pålægges grundejerne. Ny befæstede arealer ledes typisk til vej

– privatvejsloven giver kun kommunen mulighed for at gribe ind i det omfang det har

betydning for trafiksikkerheden. Kommunen vil lægge ”simple” regler for håndtering

af regnvand på private grunde og veje på nettet. Vil måske kunne bruges af grundejerforeningerne

internt.

4


Vejlaug Plantagevej: Foreslår at indskrænke kredsen ved nyt møde, da f.eks. ejendomme

i Råmosegrøften Nord og Syd har forskellige problemer. Handlingsplanen er

god, trin 2 er ok, men trin 3 er nok for ambitiøs. Nogle problemer opstår pga. terrænregulering.

Højvandsproblemet er rigtigt. På Strandvænget er der problemer ved højvande.

Vakuum-systemet bør tætnes

- Forsyningen: vi gør hvad vi kan. Forslaget om målrettede møder med ”delområder”

er taget til efterretning.

Værebro Å: Hvem skal beslutte vedr. pumpelaug – de enkelte ejendomme eller

grundejerforeningerne?

– oprettelse, sammensætning, økonomi vedr. pumpelaugene besluttes af kommunen

efter Vandløbslovens regler efter høring af borgerne

Birkeengen: Beløbet pr. husstand er under forudsætning af 1.000 ejendomme. Bliver

det dyrere hvis der er færre? Det kan være svært at låne til trin 3 (55.000 kr.) i disse

finanskrisetider

– hvis færre ejendomme deltager i betaling bliver det dyrere for hver enkelt. Kommunen

må ikke låne pengene til grundejerne. Hvis spildevandsplanen ændres så området

separatkloakeres, deles udgiften ud over alle forbrugere i kommunen.

Fjordager: Hvem skal betale? Det bør være alle borgere i kommunen.

Engen: Hvor skal pumpestationerne ligge? Skal der ske ekspropriation?

– Der bliver tale om pumpestationer med kapacitet 100-200 l/s i betonbygværker,

som er 1-2 m høje. De placeres ved 2 af de 3 udløb, lidt mere opstrøms end højvandsklapperne.

Bakkedraget: Kan Værebro Å gøres dybere og bredere?

– Der er en løbende diskussion ien projektgruppe sammen med Egedal kommune.

Vandstanden i Roskilde Fjord betyder meget for oversvømmelser. Uddybning ved

kysten skal tillades af kystdirektoratet

Værebro Å: Hvad skal grf. i nordøst tænke over?

- der bør tænkes på fællesløsninger for 1-2 veje med pumpestation. Der er allerede

sat en pumpestation ved Vernersvej.

Bodshøjgård: Der er ingen grund til at lave pumpestationer, hvis der ikke er noget dige.

– en pumpestation eller –brønd kan indrettes så den danner afspærring mod tilbageløb

fra grøft og å, og kan derfor ved de fleste vandstande gøre gavn.

5


Værebro Å: Skal det forstås sådan, at nordøst lades i stikken

- nordøst-området med enkelte afløb via private grøfter eller dræn er i mindre grad

kommunens formelle ansvar end området med afløb til Råmosegrøften. Men kommunen

kan bistå med jura. Torben Jørgensen opfordrede til at grundejerforeningerne

i dette område tager initiativ til møde med kommunen (miljø og byggesag), som

kan hjælpe med fødslen af fælles løsninger – pumpelaug eller lignende.

Pkt. 5 Torben Jørgensen sluttede med at rejse en generel diskussion af rimelighed i fordeling

af betalingen på flere skuldre: er det den enkelte grundejer, grundejerne i et område,

alle forbrugerne i Roskilde Forsyning, alle borgerne i kommunen - eller staten.

Der bliver behov for flere møder om realisering af handleplanen – vil lodsejerne medvirke,

hvilke løsninger vil grundejerforeningerne foretrække osv. Kommunen vil arrangere

sådanne møder med mere specifikke problemstillinger og mere præcist afgrænset

deltagerkreds. Kommunen er politisk forpligtet til at tage initiativ til løsninger –

men realisering afhænger meget af lodsejernes vilje til at medvirke.

Der udsendes referat af mødet til deltagerne. Roskilde Kommune vil på sin hjemmeside

informere om nye udviklinger vedr. handlingsplanen, regler for håndtering af

regnvand osv. Her vil også snarest blive lagt en oversigt over de aktiviteter kommunen

vil sætte i gang i den kommende tid.

6

More magazines by this user
Similar magazines