Vandforsyningsplan - Forsyning Ballerup

Vandforsyningsplan 

2002-2010

Vandforsyningsplan 2002-2010 

Udgivet af Ballerup Kommune 

Teknisk Forvaltning 

2003 

Oplag: 100 stk 

Grafisk design: Inge-Lise Hartz, Airborne 

Foto: Stig Eskildsen, LW-luftfoto, Mikal Schlosser, 

BAM m.fl. 

Print: Vester Kopi

Forord 

Rent drikkevand er for de fleste danskere en selvfølge. I vores 

del af landet er der dog ikke ubegrænsede mængder grundvand, 

hvis vi også skal lade naturen få del i ressourcerne. 

Jordforureninger har lukket mange boringer rundt om i regionen, 

fordi miljøfremmede stoffer er trængt ned til grundvandet 

og dermed har ødelagt grundlaget for vort drikkevand. 

I Ballerup Kommune er grundvandet forurenet flere steder, men vi indvinder 

stadig selv rent grundvand på 5 vandværker i kommunen. 

Ballerup har i lang tid – som Grøn Kommune siden 1989, og længe før 

da – erkendt, at målet om bæredygtighed bygger på god planlægning, 

reel vilje og et bredt engagement. 

Bæredygtig vandforsyning kræver, at vi alle sammen deltager aktivt 

både med hensyn til at beskytte grundvandet og ved at minimere forbruget. 

Husk nu - du bor ovenpå dit drikkevand. 

Vandforbrugerne i Ballerup Kommune får hovedparten af drikkevandet 

fra grundvand, som indvindes langt væk fra kommunen. 

Grundvandet tager ikke hensyn til kommunegrænser, og for at sikre forsyningen 

med drikkevand i hovedstadsområdet skal vi tænke regionalt 

og handle lokalt. 

Det er blevet nødvendigt at gribe regulerende ind for at beskytte vort 

drikkevand. Derfor vil lokalplaner, der omfatter arealer med særlige 

drikkevandsinteresser, fremover indeholde restriktioner for grundvandstruende 

virksomheder og aktiviteter. 

Dette forslag til Vandforsyningsplan 2002-2010 skal i offentlig høring 

i 3 måneder. Der vil sidst i høringsperioden blive afholdt et borgermøde, 

hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med 

kommentarer til forslaget. 

Jeg håber, at borgere, virksomheder og ikke mindst vor administration 

af kommunen fremover i fællesskab vil bidrage til, at vi kan opretholde 

en hensigtsmæssig vandforsyning i Ballerup Kommune, så også vore 

efterkommere som en selvfølgelighed kan få rent drikkevand ud af 

hanerne. 

Ove E. Dalsgaard 

Borgmester 

forord · 3

4· indhold 

Indhold 

6 0.0 Sammenfatning 

10 1.0 Indledning 

11 1.1 Gennemførelse af den tidligere plan 

12 1.2 Vandforsyningsplanlægningens 

relationer 

14 2.0 Målsætninger for vandforsyningen 

i Ballerup Kommune 

19 3.0 Vandforsyningsforhold 


19 3.1 Forsyningsstruktur 

20 3.2 Historie 

21 3.3 Ballerup Kommunes vandforsyning 

22 3.3.1 Vandforsyningsanlæg 

22 3.3.2 Pumpestationer 

24 3.3.3 Vandværkerne 

24 3.3.4 Vandtårnet 

25 3.3.5 Ledningsnettet 

29 3.3.6 Styring 

30 3.3.7 Vandkvalitet i Ballerup Kommunes 

vandforsyning 

36 3.3.8 Forsyningssikkerhed 

36 3.3.9 Beredskab ved akutte 

drikkevandsforureninger 

37 3.3.10 Organisation og økonomi 

38 3.3.11 Regulativ 

38 3.4 Måløvhøj Vandværk 

39 3.5 Enkeltindvindinger 

41 4.0 Vandindvindingsforhold 

regionalt og lokalt 

41 4.1 Topografi 

41 4.2 Hydrogeologi 

42 4.3 Vandbalance/Grundvandsdannelse 


45 4.4 Regional vandindvinding 

46 4.5 Regional vandindvinding 


47 4.6 Ballerup Kommunes vandindvinding 

48 4.6.1 Indvindingstilladelser 

49 4.6.2 Indvindingsoplande 

50 4.6.3 Grundvandskvalitet 

52 4.6.4 Boringskontrol 

53 4.7 Grundvandsforureninger 

og afværgepumpning 

i Ballerup Kommune

56 4.8 Københavns Amts fortsatte indsats 

for grundvandsbeskyttelse 

56 4.8.1 Registrering og oprydning 

56 4.8.2 Indsatsplanlægning 

57 4.9 Ballerup Kommunes indsats 


57 4.9.1 Kildevandsbeskyttelsesplan 

58 4.9.2 Miljøsagsbehandling 

59 4.9.3 Økologisk landbrug og pesticidfri 

drift af offentlige arealer 

60 4.9.4 Tankstationer 

60 4.9.5 Olietanke 

61 4.9.6 Utætte kloakker 

62 5.0 Vandforbrug 

62 5.1 Fordeling af vandforbruget i Ballerup 

Kommunes vandforsyningsområde 

64 5.2 Udvikling af enhedsforbrug 

i Ballerup Kommunes 

vandforsyningsområde 

64 5.2.1 Enhedsforbrug i boliger i Ballerup 

Kommune 

65 5.2.2 Enhedsforbrug i institutioner 


67 5.2.3 Enhedsforbrug i erhverv 


69 5.2.4 Enhedsforbrug i Ballerup 

Kommunes forsyningsområde 

i Ledøje-Smørum Kommune 

70 5.2.5 Udvikling i ledningstabet 

i Ballerup Kommunes forsyningsområde 

71 5.3 Vandforbrug udenfor Ballerup 


73 5.4 Forbrug af sekundavand 

74 6.0 Prognoser 

74 6.1 Befolknings-, bolig- og erhvervsudvikling 


76 6.2 Fremtidigt vandforbrug 


77 6.3 Fremtidigt vandforbrug i vandforsyningsområdet 

Ledøje-Smørum 

Kommune 

78 6.4 Samlet fremtidigt vandbehov 

i Ballerup Kommunes nuværende 


78 6.4.1 Historisk dimensioneringsgrundlag 

79 6.4.2 Historisk byudvikling 

79 6.4.3 Ændring af vandbehov i Ballerup 


80 6.4.4 Kapacitetsbetragtninger 

i Ballerup Kommunes nuværende 


82 6.5 Fremtidige vandforbrugere 

udenfor Ballerup Kommunes 


84 6.5.1 Kapacitetsbetragtninger omkring 

mulige nye vandforbrugere 

86 7.0 Handlinger fortsat 

86 7.1 Import af drikkevand 

87 7.2 Forsyningsenheder 

87 7.2.1 Ballerup Vandværk 

88 7.2.2 Måløv Vandværk 

89 7.2.3 Pilegård Vandværk 

89 7.2.4 Stangkær Vandværk 

90 7.2.5 Lautrup Vandværk 

90 7.2.6 Hanevad Pumpestation 

91 7.2.7 Skovvej Pumpestation 

91 7.2.8 Vandtårnet 

91 7.2.9 Ledningsnettet 

93 7.3 Service for forbrugerne 

94 7.4 Vandsparekampagner 

94 7.5 Øget brug af sekundavand 


95 7.6 Vandindvinding 

96 7.6.1 Kildepladsbeskyttelse 

96 7.6.2 Vandsamarbejder 

97 7.7 Private vandstikledninger 

97 7.8 Overtagelse af Søagerskolens 

vandværk 

98 7.9 Andre nye vandforbrugere 

99 7.10 Måløvhøj Vandværk 

99 7.11 Enkeltindvindinger 

100 8.0 Investerings- og tidsfølgeplan 

102 Referencer 

104 Ordliste 

Bilag: 

Parameterbeskrivelser 

Pilegård Vandværk 

Ballerup Vandværk 

Stangkær Vandværk 

Måløv Vandværk 

Lautrup Vandværk 

Hanevad Pumpestation 

Skovvej Pumpestation 

Forsyningsområder 

indhold · 5

10 · i ndledning 

1.0 

Indledning 

Ballerup Kommune fik i 1993 af Københavns Amt godkendt den vandforsyningsplan, 

der hidtil har været et værktøj for politikere og forvaltning til, at Ballerup Kommune 

helt overordnet har kunnet og vil kunne forsyne forbrugerne med rent og 

godt drikkevand. 1.1 

Nærværende ”Vandforsyningsplan 2002-2010” er en revision af planen fra 1993. Der 

er ligesom i den foregående plan tale om et værktøj for politikere og forvaltning, 

men samtidigt også en plan der henvender sig til borgere, myndigheder og øvrige 

interesserede. 

Revisionen er nødvendig, dels for at kommunen kan fortsætte planlægningen med 

de nuværende forudsætninger, og dels fordi Københavns Amt efter Vandforsyningslovens 

§14, stk. 3 kan pålægge kommunen, at der ændres eller udarbejdes delplaner, 

hvis den eksisterende plan strider mod Vandforsyningslovens kap. 4-6. 1.2 

Vandforsyningsplanen skal lovgivningsmæssigt overholde § 10 i bekendtgørelse nr. 2 

af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Bekendtgørelsen 

angiver, hvad en vandforsyningsplan skal indeholde. 

Gennem Vandforsyningsplanen synliggøres de kommunale vandforsyningsaktiviteter; 

borgere og virksomheder informeres om kommunes vandforsyningsstruktur og 

de tiltag, som Kommunalbestyrelsen vil foretage for at optimere vandforsyningen. 

Endvidere er Vandforsyningsplanen til stor praktisk hjælp såvel i Kommunalbestyrelse 

og udvalg som i det daglige forvaltningsarbejde. 

Vandforsyningsplanen består af denne hovedrapport samt en omfattende serie bilag, 

der indeholder relevant billed- og datamateriale. 

I registreringsbilagene er de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende 

planlægning er bygget på, indsamlet og bearbejdet. De eksisterende vandforsyningsforhold 

er således beskrevet 

og vurderet på baggrund af 

opdaterede data. 

Ud fra prognoser beskrives de 

tiltag, der er nødvendige for at 

sikre den fremtidige vandforsyning 

i Ballerup Kommune.

1.1 Gennemførelse af den tidligere plan 

Kommunen har i den forgangne planperiode gennemført langt 

de fleste planlagte aktiviteter. 

I kommunen leveres godt og rent drikkevand uden forsyningssvigt. 

Kommunens vandindvindingsret er blevet justeret, og vi har 

nu en endelig indvindingstilladelse på i alt 1,9 mio. m 3 pr. år, 

som gælder frem til år 2010. 1.3 

Bygningsmæssigt er der opført et nyt vandværk i Måløv, og 

Stangkær Vandværk samt vandtårnet er blevet renoveret. 

Mulighederne for etablering af en ny indvinding i kommunen 

er blevet undersøgt grundigt. Resultaterne har været positive, 

og et nyt vandværk i Lautrup med en indvinding på 600.000 

m 3 pr. år er taget i brug i sommeren 2002. 

På Ballerup Vandværk er filtrene blevet ombygget, og i forbindelse med renovering 

af skyllevandsbassinet blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet. 

De oprindelige pumpeinstallationer fra værkets opførelse i 1965 er blevet udskiftet 

til tidssvarende pumpeinstallationer. 

På Pilegård Vandværk er der etableret automatisk filterskylning, og sydfacaden er 

blevet renoveret. 

SRO-anlægget (styring, regulering og overvågning) er blevet udbygget, så vandforsyningen 

hele tiden er tilpasset den aktuelle driftssituation. Styringen er et såkaldt stjernesystem, 

hvor de enkelt forsyningsanlæg har selvstændig forbindelse til styreenheden 

på Materielgården, denne opbygning giver en høj sikkerhed mod driftsforstyrrelser. 

Vandstanden i vandtårnet fungerer som styrende parameter for pumperne på vandværkerne 

og pumpestationerne. Der er i 1999 blevet etableret mulighed for at overgå 

til ren trykstyring, dvs. at vandtårnet nu kan tages ud af drift, hvis det skulle blive 

nødvendigt. 

Med hensyn til ledningsrenovering er der hvert år udskiftet ca. 4-5 km af de ældste 

og mest nedbrudte ledninger. 

Der var i den tidligere plan påregnet, at Ballerup Kommune skulle forsyne Langagergårdområdet 

i Stenløse Kommune med 40-50.000 m 3 /år. 

Udbygningen af Langagergårdområdet er ikke sket som forventet, og der er endnu 

ikke indgået en forsyningsaftale mellem Ballerup og Stenløse Kommuner. 

Alt i alt er de tiltag, der blev planlagt i 1993, blevet gennemført gennem de seneste 

8 år. 

indledning · 11

12 · v andforsyningsforhold 

1.2 Vandforsyningsplanlægningens 

relationer 

Vandforsyningsplanlægningen er komplekst sammenhængende 

med en lang række andre plangrundlag og love, såvel nationalt 

som internationalt. 

Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet er på EU-plan 

de to direktiver, der er særligt aktuelle for vandforsynings- 

1.4, 1.5 

planlægningen. 

Vandrammedirektivet blev i september 2000 vedtaget af Europarådet. 

Direktivets formål er overordnet at fastlægge en 

ramme for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, 

kystvande og grundvand og bliver således en del af grundlaget 

for den danske forvaltning af vand som drikkevandsressource. 

I dag er det amterne, der er grundvandsressourcemyndighed, 

men Vandrammedirektivet gør, at forvaltningen af grundvandsressourcen 

fremover (inden 2003) skal administreres 

udfra vandområdedistrikter som f.eks. grundvandsoplande, og 

det forventes dermed at medføre en ændring af myndighedsstrukturen. 

Der er i første omgang nedsat et nationalt udvalg, der skal 

undersøge hvilke myndigheder, der skal være kompetente, og 

hvordan landet skal inddeles i vandområder. Udvalget forventer 

en udmelding i efteråret 2002. 

I november 1998 blev Drikkevandsdirektivet vedtaget af Europarådet. 

Det er en revision af EF-direktivet fra 1980. Direktivets 

formål er at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. 

Folketinget har 21. september 2001 vedtaget Bekendtgørelse 

om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der indeholder 

bestemmelser, som gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet 

i dansk lovgivning. 1.6 

Love, bekendtgørelser, forordninger osv. er mangfoldige, men 

for den daglige planlægning og drift af vandforsyningen i 

Ballerup Kommune kan relationerne simpelt illustreres som 

på figur 1.

Vandplan 

Sjælland 

Ballerup Kommune 

Kommuneplan 1998-2009 

Miljøministeriets lovgivning 

- Miljøbeskyttelseslov, Vandforsyningslov, Jordforureningslov m.v. 



2002-2010 


Agenda 21 plan 


Spildevandsplan 

HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) Regionplan 2001 

Københavns Amt 

Vandressourceplan 

Københavns Amts sektorplaner 


Indsatsplaner 


Sektorplan 

for forurenet jord 


Miljøhandlingsplan 


Beredskabsplan 


Lokalplaner 

Figur 1: Vandforsyningsplanens relationer 

vandforsyningsforhold · 13

0.0 

6· sammenfatning 

Sammenfatning 

Nutid 

Som følge af faktuelle og planmæssige ændringer har Ballerup Kommune revideret 

Vandforsyningsplan 1993-2001. 

Forslaget til Vandforsyningsplan 2002-2010 er godkendt af Kommunalbestyrelsen, 

og den endelige plan forventes vedtaget i oktober 2002. 

Ballerup Kommunes vandforsyning dækker mere end 99% af vandforbruget i kommunen, 

resten dækkes af kommunens eneste private vandværk i Måløvhøj, og 15 

ejendomme har egen vandindvindingsanlæg. 

I henhold til en overenskomst fra 1969 dækker Ballerup Kommunes vandforsyning 

endvidere ca. 8.000 borgeres vandforbrug i Smørumnedre i Ledøje-Smørum Kommune. 

Ballerup Kommune distribuerer ca. 3,5 millioner m 3 drikkevand årligt, heraf importeres 

ca. 70% fra Københavns Energi. Resten fremstilles på kommunens egne vandværker. 

Ballerup Kommunes vandforsyningssystem består af 7 forsyningsenheder – 5 vandværker, 

2 pumpestationer, et vandtårn med en kapacitet på 1000 m 3 , ca. 250 km 

hoved- og forsyningsledninger og ca. 250 km stikledninger. 

Kommunens vandforsyningsanlæg styres og reguleres af et SRO-anlæg. SRO-anlægget 

(styring, overvågning og regulering) regulerer vandforsyningen, så den altid 

er optimeret efter den aktuelle driftssituation 

Kommunen har på de 5 vandværker tilladelse til at indvinde 1,9 mio. m 3 årligt frem 

til 2010, og det vurderes, at der ikke er grundlag for at øge egenindvindingen. Kommunen 

vil således fortsat være helt afhængig af import af vand fra Københavns 

Energi. 

Grundvandet under kommunen har generelt god naturlig kvalitet, dog har fortidens 

synder flere steder gjort grundvandet uanvendeligt som følge af forurening. 

Ballerup Kommune har de seneste år årligt indvundet godt 1 mio. m 3 grundvand, 

derudover indvinder Københavns Energi ca. 2 mio. m 3 fra de regionale kildepladser 

i kommunen. 

Det kommunale vandforsyningssystem er med det nuværende forsyningsområde 

fuldt udbygget og har den fornødne kapacitet. 

Vandforsyningens tilkobling til to forskellige regionale transportledninger til København 

gør, sammen med kommunens egen vandproduktion, at der i kommunens for-

syningsområde er relativ stor forsyningssikkerhed. 

Pumpestationerne kan alene opretholde den nødvendige 

forsyning. 

Forsyningsenhederne er vedligeholdt og i god teknisk 

stand, og kommunen har de seneste år udskiftet 

de mest sårbare ledninger svarende til en renoveringsgrad 

på 1-2 % pr. år. 

Vandforbruget bliver registreret via i alt ca. 10.500 

vandmålere i kommunens forsyningsområde. Målerne 

bliver løbende udskiftet, idet de bliver upræcise med 

alderen. 

Vandforbruget er faldet ca. 20% siden 1990. 72% af 

vandforbruget i Ballerup Kommune bruges i husholdningerne 

(incl. kolonihaver), 23% bruges i kommunens 

virksomheder, og de resterende 5% bruges i offentlige 

og private institutioner. 

I kommunen blev der gennemsnitligt i sidste aflæsningsperiode brugt ca. 48 m 3 /år/ 

person eller 132 l/døgn/person til husholdning, varierende fra ca. 44 m 3 /år/person 

i hustande med kollektiv forbrugsmåling til ca. 50 m 3 /år/person i hustande med 

individuel forbrugsmåling. 

Det umålte forbrug, det vil sige tabet fra utætte ledninger, har varieret meget gennem 

den forløbne planperiode. 

De seneste to aflæsningsperioder har tabet været acceptabelt lavt, det vil sige omkring 

125.000 m 3 eller ca. 3,5% af den samlede udpumpning. 

Fremtid 

Vandforsyningen i Ballerup Kommune er og forventes fortsat at være centraliseret, 

og der bliver ikke umiddelbart behov for fremtidige ændringer i vandforsyningsstrukturen. 

Måløvhøj Vandværk og ejendommene med egen vandindvinding skal 

fortsat fungere, men bliver der problemer med f.eks. forurening, kan disse forsyninger 

forholdsvis hurtigt og uproblematisk blive tilkoblet den offentlige vandforsyning. 

Nøgleordene for den kommunale vandforsyning de næste 8 år er vedligeholdelse, 

optimering og modernisering/renovering af det eksisterende system. 

Ballerup Kommune er, som Grøn Kommune siden 1989, bevidst om, at vores brug af 

ressourcerne er i miljømæssig balance, og at naturens eget kredsløb respekteres. 

Derfor har kommunen opstillet en lang række mål og planlagt nødvendige handlinger 

for, at kommunen kan indvinde, behandle og distribuere vand på den mest hensigtsmæssige 

måde. 

sammenfatning · 7

8· vandforsyningsforhold 

sammenfatning 

For at systematisere og hele tiden revidere målsætningerne omkring kommunens 

ressourceforbrug og miljøbelastninger er kommunens mål med Agenda 21- og Dogme 

2000-arbejde i første omgang en miljøcertificering af kommunens vandforsyning. 

Men miljøcertificeringen (med årlig revision) skal løbende udvides til at gælde alle 

forvaltninger og institutioner. 

Ballerup Kommune har siden 1995 udarbejdet Grønne Regnskaber for henholdsvis 

Boliger og Kommunale Ejendomme. Regnskaberne omhandler forbruget af vand, el 

og varme samt affaldsmængder for alle almene boliger. 

Via disse regnskaber ”fejer kommunen for egen dør” og har sat fokus på vandforbruget 

i kommunens børneinstitutioner og skoler. 

Derudover vil kommunen via generelle kampagner henvendt til de øvrige forbrugere, 

synliggøre mål omkring vandforbruget og i forbindelse med Agendaplaner i boligområderne 

aktivt deltage i, at omsætte de grønne regnskaber til forbrugsregulerende 

handlinger. 

For at sikre borgerne rent drikkevand fremover er det vigtigt, at amter, kommuner 

og vandværker samarbejder om de fremtidige vandindvindings- og vandforsyningsforhold 

i hovedstadsregionen. 

Ballerup Kommune vil derfor deltage konstruktivt i de fora, der allerede er etableret, 

og vil aktivt gå ind i nye samarbejder, herunder de tiltag som implementeringen 

af EU’s Vandrammedirektiv medfører.

10 · i ndledning 

1.0 

Indledning 

Ballerup Kommune fik i 1993 af Københavns Amt godkendt den vandforsyningsplan, 

der hidtil har været et værktøj for politikere og forvaltning til, at Ballerup Kommune 

helt overordnet har kunnet og vil kunne forsyne forbrugerne med rent og 

godt drikkevand. 1.1 

Nærværende ”Vandforsyningsplan 2002-2010” er en revision af planen fra 1993. Der 

er ligesom i den foregående plan tale om et værktøj for politikere og forvaltning, 

men samtidigt også en plan der henvender sig til borgere, myndigheder og øvrige 

interesserede. 

Revisionen er nødvendig, dels for at kommunen kan fortsætte planlægningen med 

de nuværende forudsætninger, og dels fordi Københavns Amt efter Vandforsyningslovens 

§14, stk. 3 kan pålægge kommunen, at der ændres eller udarbejdes delplaner, 

hvis den eksisterende plan strider mod Vandforsyningslovens kap. 4-6. 1.2 

Vandforsyningsplanen skal lovgivningsmæssigt overholde § 10 i bekendtgørelse nr. 2 

af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Bekendtgørelsen 

angiver, hvad en vandforsyningsplan skal indeholde. 

Gennem Vandforsyningsplanen synliggøres de kommunale vandforsyningsaktiviteter; 

borgere og virksomheder informeres om kommunes vandforsyningsstruktur og 

de tiltag, som Kommunalbestyrelsen vil foretage for at optimere vandforsyningen. 

Endvidere er Vandforsyningsplanen til stor praktisk hjælp såvel i Kommunalbestyrelse 

og udvalg som i det daglige forvaltningsarbejde. 

Vandforsyningsplanen består af denne hovedrapport samt en omfattende serie bilag, 

der indeholder relevant billed- og datamateriale. 

I registreringsbilagene er de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende 

planlægning er bygget på, indsamlet og bearbejdet. De eksisterende vandforsyningsforhold 

er således beskrevet 

og vurderet på baggrund af 

opdaterede data. 

Ud fra prognoser beskrives de 

tiltag, der er nødvendige for at 

sikre den fremtidige vandforsyning 

i Ballerup Kommune.

1.1 Gennemførelse af den tidligere plan 

Kommunen har i den forgangne planperiode gennemført langt 

de fleste planlagte aktiviteter. 

I kommunen leveres godt og rent drikkevand uden forsyningssvigt. 

Kommunens vandindvindingsret er blevet justeret, og vi har 

nu en endelig indvindingstilladelse på i alt 1,9 mio. m 3 pr. år, 

som gælder frem til år 2010. 1.3 

Bygningsmæssigt er der opført et nyt vandværk i Måløv, og 

Stangkær Vandværk samt vandtårnet er blevet renoveret. 

Mulighederne for etablering af en ny indvinding i kommunen 

er blevet undersøgt grundigt. Resultaterne har været positive, 

og et nyt vandværk i Lautrup med en indvinding på 600.000 

m 3 pr. år er taget i brug i sommeren 2002. 

På Ballerup Vandværk er filtrene blevet ombygget, og i forbindelse med renovering 

af skyllevandsbassinet blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet. 

De oprindelige pumpeinstallationer fra værkets opførelse i 1965 er blevet udskiftet 

til tidssvarende pumpeinstallationer. 

På Pilegård Vandværk er der etableret automatisk filterskylning, og sydfacaden er 

blevet renoveret. 

SRO-anlægget (styring, regulering og overvågning) er blevet udbygget, så vandforsyningen 

hele tiden er tilpasset den aktuelle driftssituation. Styringen er et såkaldt stjernesystem, 

hvor de enkelt forsyningsanlæg har selvstændig forbindelse til styreenheden 

på Materielgården, denne opbygning giver en høj sikkerhed mod driftsforstyrrelser. 

Vandstanden i vandtårnet fungerer som styrende parameter for pumperne på vandværkerne 

og pumpestationerne. Der er i 1999 blevet etableret mulighed for at overgå 

til ren trykstyring, dvs. at vandtårnet nu kan tages ud af drift, hvis det skulle blive 

nødvendigt. 

Med hensyn til ledningsrenovering er der hvert år udskiftet ca. 4-5 km af de ældste 

og mest nedbrudte ledninger. 

Der var i den tidligere plan påregnet, at Ballerup Kommune skulle forsyne Langagergårdområdet 

i Stenløse Kommune med 40-50.000 m 3 /år. 

Udbygningen af Langagergårdområdet er ikke sket som forventet, og der er endnu 

ikke indgået en forsyningsaftale mellem Ballerup og Stenløse Kommuner. 

Alt i alt er de tiltag, der blev planlagt i 1993, blevet gennemført gennem de seneste 

8 år. 

indledning · 11


1.2 Vandforsyningsplanlægningens 

relationer 

Vandforsyningsplanlægningen er komplekst sammenhængende 

med en lang række andre plangrundlag og love, såvel nationalt 

som internationalt. 

Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet er på EU-plan 

de to direktiver, der er særligt aktuelle for vandforsynings- 

1.4, 1.5 

planlægningen. 

Vandrammedirektivet blev i september 2000 vedtaget af Europarådet. 

Direktivets formål er overordnet at fastlægge en 

ramme for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, 

kystvande og grundvand og bliver således en del af grundlaget 

for den danske forvaltning af vand som drikkevandsressource. 

I dag er det amterne, der er grundvandsressourcemyndighed, 

men Vandrammedirektivet gør, at forvaltningen af grundvandsressourcen 

fremover (inden 2003) skal administreres 

udfra vandområdedistrikter som f.eks. grundvandsoplande, og 

det forventes dermed at medføre en ændring af myndighedsstrukturen. 

Der er i første omgang nedsat et nationalt udvalg, der skal 

undersøge hvilke myndigheder, der skal være kompetente, og 

hvordan landet skal inddeles i vandområder. Udvalget forventer 

en udmelding i efteråret 2002. 

I november 1998 blev Drikkevandsdirektivet vedtaget af Europarådet. 

Det er en revision af EF-direktivet fra 1980. Direktivets 

formål er at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. 

Folketinget har 21. september 2001 vedtaget Bekendtgørelse 

om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der indeholder 

bestemmelser, som gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet 

i dansk lovgivning. 1.6 

Love, bekendtgørelser, forordninger osv. er mangfoldige, men 

for den daglige planlægning og drift af vandforsyningen i 

Ballerup Kommune kan relationerne simpelt illustreres som 

på figur 1.

Vandplan 

Sjælland 


Kommuneplan 1998-2009 

Miljøministeriets lovgivning 

- Miljøbeskyttelseslov, Vandforsyningslov, Jordforureningslov m.v. 



2002-2010 


Agenda 21 plan 


Spildevandsplan 

HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) Regionplan 2001 


Vandressourceplan 

Københavns Amts sektorplaner 


Indsatsplaner 


Sektorplan 

for forurenet jord 


Miljøhandlingsplan 


Beredskabsplan 


Lokalplaner 

Figur 1: Vandforsyningsplanens relationer 


14 · m ålsætninger 

2.0 

Målsætninger 

for vandforsyningen 


Ballerup Kommune er som Grøn Kommune siden 1989 bevidst om, at vores brug af 

ressourcerne er i miljømæssig balance og at naturens eget kredsløb respekteres. 

Grøn Kommune er siden blevet intensiveret med Lokal Agenda 21-arbejdet, hvor den 

vigtigste opgave er at ”feje for egen dør” og få alle andre brugere af ressourcerne 

til at tage ansvaret for en bæredygtig adfærd. 2.1 

Da vandforsyningen i Ballerup Kommune er meget centraliseret, og strukturen er 

entydig, kan denne vandforsyningsplan betragtes som en virksomhedsplan for den 

kommunale vandforsyning. 

Opstillet kronologisk efter vandkredsløbet er det Kommunens erklærede mål for 

vandforsyningen: 

1. at beskytte grundvandet mod miljøfremmede stoffer og sikre ressourcen til vore 

efterkommere 

2. at medvirke til en bæredygtig vandindvinding og -forsyning i hovedstadsregionen ved 

blandt andet, 

3. at opretholde en lokal indvinding under hensyntagen til den naturlige grundvandskvalitet 

samt tilstanden i vandløb og søer og 

4. at undgå for kraftig vandindvinding og dermed forringe den naturlige grundvandskvalitet 

5. at levere godt og rent drikkevand 

6. at forbrugerne får den bedst mulige forsyningssikkerhed 

7. at reducere unødvendigt vandforbrug og spild 

8. at minimere vandforsyningens energi- og ressourceforbrug 

9. at fremme et bæredygtigt forbrugsmønster såvel i private husholdninger som i virksomheder 

og institutioner bl.a. ved udarbejdelse af grønne regnskaber, der følges op 

af rådgivning og hjælp til at ændre uhensigtsmæssige forbrugsvaner 

10. at bevare den decentrale private vandforsyning som er tilbage i Kommunen

Uddrag af handlinger i henhold til målsætningerne: 

1. Nye forureninger at jord og grundvand skal så vidt muligt undgås. Kommunen 

vil bl.a. via miljøtilsyn på specielt listevirksomheder forebygge forureninger som 

følge af uhensigtsmæssig håndtering af miljøfremmede stoffer. 

Kommunens lokalplaner har de seneste år og vil også fremover skærpe hensynet 

til vandindvindinger og områder med særlige drikkevandsinteresser. Hensynet 

udmøntes specielt i restriktioner på arealanvendelsen i de pågældende områder. 

Kommunen vil forsætte en systematisk historisk gennemgang af alle nuværende 

og tidligere erhvervs- og industrigrunde med henblik på en vurdering af den 

potentielle risiko for jord- og grundvandsforureninger. 

De kendte forureninger skal oprenses eller afværges, så det sikres, at forureningen 

ikke spredes. Indsatsen bliver prioriteret efter princippet ”mest mulig miljø 

for pengene i områder, hvor der kan indvindes drikkevand og/eller på særligt 

følsomme arealer”. Indsatsen koordineres i tæt samarbejde med Københavns 

Amt. 

Kommunen har stoppet brugen af kemiske ukrudtsmidler (pesticider) på de 

offentlige arealer og vil fortsat gennem kampagner opfordre private grundejere 

til at følge eksemplet. 

Kommunens vandforsyning vil fortsat 

støtte økologisk landbrug på arealer i 

indvindingsoplande. Kommunen har 

etableret et af landets største økologiske 

landbrug, som gennem vandafgiften 

får støtte til at forpagte og 

drive arealer uden brug af miljøfremmede 

stoffer. 

Indvindingsteknisk har vi de sidste 

år fået undersøgt og udbedret selve indvindingsanlæggene i vandforsyningen. 

Specielt er boringerne nu blevet optimeret således, at overfladenært forurenet 

vand ikke kan trænge gennem utætheder og derved forurene boringerne. 

Ubenyttede (”døde”) boringer og brønde rundt om i kommunen udgør en væsentlig 

risiko for at transportere forurenende stoffer til grundvandet. Boringerne 

skal lokaliseres og forsegles forsvarligt. Kommunen vil gennemføre en ”frit 

lejde-aktion” således, at grundejere med en død boring eller brønd på ejendommen 

kan henvende sig til kommunen, som vil forsegle anlægget uden 

omkostninger for grundejeren. 

2. Vores egen nuværende vandindvinding er udfra ressourcebetragtninger bæredygtig, 

men ikke tilstrækkelig. Bæredygtig vandindvinding er ikke tilfældet 

overalt i regionen, og kommunen vil deltage aktivt i de fora, der er nedsat for 

at afklare, koordinere og afhjælpe de overordnede problemstillinger vedrørende 

vandindvinding/-forsyning og grundvandsbeskyttelse i regionen. 

målsætninger · 15


3. Indvindingen på de 4 (5 fra 2002) vandværker i kommunens vandforsyning skal 

fortsætte på det niveau, der er givet tilladelse til fra Københavns Amt. Den relative 

lille lokale indvinding er trods alt med til at aflaste de store regionale kildepladser, 

som mange steder langt fra er bæredygtige med hensyn til naturlig 

grundvandskvalitet og tilstanden i vandløb og søer. 

4. Vores egen vandindvinding skal fortsat løbende overvåges og eventuel ændres/optimeres, 

hvis der opstår forringelse af den naturlige grundvandskvalitet. 

Overvågningen og indvindingsstrategien skal så vidt muligt leve op til den nyeste 

teknologi og viden på området 

5. Når råvaren i form af grundvand er rent og beskyttet, gælder det om, at vandets 

vej fra boringerne til forbrugerne sker uden kvalitetsforringelse. Vandforsyningen 

i Ballerup Kommune har gennem 50 år leveret godt drikkevand, og kommunen 

vil gøre alt for, at det fortsætter. Hver dag sørger et kompetent driftspersonale 

for, at forsyningen sker uden uhensigtsmæssige forhold, der går ud over 

kvaliteten. 

Ballerup Kommune skal fremover i højere grad informere forbrugerne om vandkvaliteten 

og andre relevante emner omkring vand. Forbrugerne har ikke mulighed 

for at skifte leverandør, og det er derfor specielt vigtigt, at de fortsat har 

tillid til deres vand. 

6. Vandforsyningen er baseret på høj forsyningssikkerhed, hovedsageligt fordi forsyningsnettet 

er tilsluttet 2 forskellige regionale hovedvandledninger. Hver af 

disse tilslutninger kan teoretisk alene dække hele vandbehovet. 

Vandforsyningen er helt afhængig af, at elforsyningen ikke svigter. 

I dag er der kun nød-elforsyning på Ballerup Vandværk, som ikke 

kan dække vandbehovet i hele forsyningsområdet. Københavns 

Energis vandværk i Lejre har nød-elforsyning og er ved svigt i elforsyningen 

i stand til at pumpe vand frem til Hanevad Pumpestation. 

Derfor vil Ballerup Kommune undersøge, om der skal etableres en 

nødgenerator på Hanevad Pumpestation (cost-benefit). 

Der har i de seneste år været fokus på akutte drikkevandsforureninger, 

og kommunen har i det lys udarbejdet en indsatsplan, som 

skal være en rettesnor for organisationen, hvis uheldet er ude. I dag 

er der reelt ingen, der reelt ved, hvordan vandet strømmer i ledningsnettet 

ved forskellige driftssituationer. 

Kommunen vil få opstillet en opdateret/tidssvarende ledningsnetmodel 

(simuleringsværktøj), som sammen med en hensigtsmæssig 

sektionering af ledningsnettet udover andre fordele kan hjælpe 

driftspersonalet til at håndtere en eventuel akut forurening, så den 

skader mindst muligt.

7. Vandforsyningens driftspersonales 

fornemmeste opgave er udover selve 

vandkvaliteten og -leverancen at 

minimere vandtabet som følge af 

utætte ledninger, ventiler m.m. 

Vores mål er, at ledningstabet i år 

uden væsentlige driftsforstyrrelser, 

provokerede brud o.s.v. maksimalt 

er 4 % af den samlede 

mængde vand, der udpumpes i en 

aflæsningsperiode. 

Kommunen vil fortsætte (i samme 

takt) den intensive udskiftning af 

de ældste og mest skrøbelige ledninger, 

som er den væsentligste årsag 

til ledningstab. 

Der er en klar tendens til, at det 

årlige antal af registrerede ledningsbrud på de offentlige ledninger er faldet gennem 

de sidste 15 år. Til gengæld er det tilsvarende antal af registrerede brud på 

private vandledninger steget markant. 

Vi vil gennemføre en kampagne, der henvender sig til ejerne af private stikledninger, 

om deres forpligtigelse til at vedligeholde deres ledninger. Vandspild 

efter stophane og før vandmåler bliver målt som kommunens vandtab og påvirker 

dermed vandprisen. Udover at det er et unødvendigt ressourcespild, er det 

økonomisk i alles interesse, at der gøres en insats for at minimere det private 

vandspild som følge af utætte ledninger. 

Til at optimere vandforsyningens kontinuerlige søgning efter utætheder i ledningssystemet 

skal der etableres et system af målerbrønde, så vandstrømmene 

ud og ind af sektioner kan overvåges og afsløre eventuelle brud i de pågældende 

sektioner. 

8. Kommunen som virksomhed bevæger sig mod en stadig mere og mere miljøbevidst 

drift på alle områder. Dette kommer bl.a. til udtryk i en grøn indkøbspolitik 

og udarbejdelse af grønne årsregnskaber. På vandforsyningsområdet har 

Kommunen siden 1997 udarbejdet grønne regnskaber. 

I 2000 har vi besluttet at deltage i Dogme 2000 for kommuner og miljø. Dogme 

2000 er et forpligtende samarbejde mellem København, Albertslund, Herning, 

Fredericia og Ballerup kommuner, som vil gøre en ekstraordinær indsats for at 

fastholde og udbygge arbejdet for en miljømæssig bæredygtig udvikling. 2.2 

Som første led i samarbejdet har kommunen påbegyndt de indledende øvelser til 

implementering af et miljøledelsessystem i kommunens vandforsyning. Det er 

vedtaget, at Norsk Veritas skal forstå den eksterne miljørevision. 

Vi forventer os meget af miljøledelsens redskaber til at kontrollere og begrænse 

de påvirkninger, kommunen som virksomhed påfører det ydre miljø. 

målsætninger · 17


Miljøledelse er bl.a. opstilling af en række konkrete mål for virksomheden. For 

eksempel kan målet være, at elforbruget pr. en mængde udpumpet vand skal 

være under y kWh/m 3 . Miljøledelse er en løbende proces, og kommunen vil hele 

tiden skulle arbejde mod nye og højere krav. 

Da miljøledelsesprojektet kun er sin vorden, vil der ikke blive opstillet konkrete 

mål til energi- og ressourceforbruget i denne vandforsyningsplan, men målene 

vil i høj grad blive stillet op, når miljøledelsen bliver en realitet. 

9. Vi skal forsat spille en aktiv rolle i bestræbelserne på, at der spares mest muligt 

på vandet. 

På trods af at forbrugere i etageboliger gennem de sidste mange år har haft et 

jævnt faldende vandforbrug, bruges der nogle steder stadigt for meget vand i 

etageejendommene (ingen individuel vandmåling). Ballerup Kommune vil bl.a. 

gennem generel oplysning og egentlige kampagner f.eks. via den boligsociale 

koordinationsgruppe arbejde hen imod, at forbruget i alle almene boligafdelinger 

kommer under 50 m 3 /år/person. 

I kommunens eget regi skal de grønne regnskaber på institutionsområdet bruges 

mere målrettet i de enkelte institutioner. 

10. Med hensyn til vandforsyningen udenfor kommunens forsyningsområde er det 

kommunens hensigt at bevare den decentrale private vandforsyning i Måløvhøj 

og på de 19 ejendomme med egen vandindvinding. Kommunen vil fortsætte med 

at samarbejde og vejlede hvor der måtte være behov. Kommunen har tilsynspligten 

med, at vandkvaliteten fra de enkelte vandforsyningsanlæg overholdes. 

Bliver der i planperioden problemer (som f.eks. grundvandsforurening) med at 

opretholde den decentrale vandforsyning, er der generelt ikke tekniske/økonomiske 

vanskeligheder forbundet med en tilslutning til den kommunale vandforsyning.

3.0 

Vandforsyningsforhold 


3.1 Forsyningsstruktur 

Måløvhøj Vandværk, der forsyner 56 husstande i parcelhusområdet ved Måløvhøjvej, 

er den eneste private, almene vandforsyning i Ballerup Kommune. Derudover er der 

19 ejendomme med egen brønd eller boring forskellige steder i kommunen, og 8 husstande 

i Bjørnekær får vand fra Smørumvang Vandværk i Ledøje-Smørum Kommune. 

Ellers dækkes vandforbruget af den kommunale, almene vandforsyning. 

Knastebakken 

Måløvgårdsvej 

Nørrevej 

Mellemvej 

Søndervej 

Kort 1: Forsyningsområde 

for Måløvhøj Vandværk 

Da vandforsyningen i Ballerup Kommune i helt overvejende grad er baseret på kommunal 

vandforsyning, vil også dette afsnit hovedsageligt omhandle denne. 


Diagram 1: 

Vandudpumpninger 

og tab i Ballerup 

Kommunes vandforsyning 

siden 1950 


3.2 Historie 

Udbygningen af vandforsyningen fra 1950, hvor Ballerup Kommune etablerede den 

kommunale vandforsyning, er ganske godt beskrevet i den tidligere vandforsyningsplan, 

der kort ridses op her. 

Ved årsskiftet 1950 overtog Kommunen hovedparten af de daværende mindre private 

vandforsyninger. 

I 1953 blev der etableret forbindelse til Københavns Vands (nu Københavns Energi) 

regionale forsyningsledning fra vandværket ved Søndersø. 

I 1958 blev vandtårnet opført på Linde Alle som erstatning for et mindre vandtårn 

på samme sted. 

I 1963 blev det tidligere private vandværk i Præstevænget revet ned og erstattet 

med et nyt og større vandværk. 

I 1960erne steg vandbehovet kraftigt som følge af byudviklingen, og i 1967 blev der 

etableret en forbindelse til Københavns Energis transportledning fra vandværket i 

Lejre. 

I 1969 indgik Ballerup og Ledøje-Smørum kommuner en aftale om, at Ballerup Kommune 

skulle levere vand til Smørumnedre. Ballerup Kommune overtog samtidigt 

driften af det kommunale Stangkær Vandværk. 3.1 

I 1976 blev der anlagt et underjordisk beholderanlæg på 5.000 m 3 ved Marbækvej. 

Beholderen skulle supplere vandtårnet ved spidsbelastninger, men det drastiske fald 

i vandforbruget fra midten af 1980erne gjorde beholderen overflødig, hvorfor den 

blev taget ud af drift i 1995. 

vandudsendelse i mio. m 3 

6,00 

5,00 

4,00 

3,00 

2,00 

1,00 

0,00 

1950 

1955 

1960 

1965 

1970 

1975 

1980 

1985 

1990 

1995 

2000 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

vandtab i % af vandudsendelse

Byudviklingen i den vestlige del af forsyningsområdet krævede større 

importkapacitet, og i 1992 blev der opført en ny pumpestation ved Skovvej, 

som fordoblede kapaciteten i forhold til den oprindelige station fra 

1953. 

Siden det i midten af 1980erne blev klart, at det samlede vandforbrug i 

kommunens vandforsyningsområde havde nået et maksimum, og byudviklingen 

med hensyn til befolkning og erhverv ikke krævede yderligere forsyningskapacitet, 

har de primære opgaver været at vedligeholde, renovere 

og optimere vandforsyningen. 

Det gamle vandværk i Måløv var efterhånden nedslidt og filterkonstruktionen 

uhensigtsmæssig, og som erstatning blev der i 1996 anlagt et nyt 

vandværk ved Engtoften. 

I sommeren 2002 blev Lautrup Vandværk som nævnt taget i brug. 

3.3 Ballerup Kommunes vandforsyning 

Kommunens vandforsyning er Danmarks tiende største vandforsyning med hensyn til 

antallet af private forbrugere. Ballerup Kommune forsyner godt 53.000 borgere med 

drikkevand, hvoraf de ca. 8.000 bor i Ledøje-Smørum Kommune. Vandforbruget i forsyningsområdet 

var i afregningsperioden 1999/00 3,5 mio. m 3 . 3.2 

Den kommunale vandforsyning omfatter 5 vandværker, 2 pumpestationer, et vandtårn 

samt ca. 250 km forsyningsledninger. 

5.000.000 

4.500.000 

4.000.000 

3.500.000 

3.000.000 

2.500.000 

2.000.000 

1.500.000 

1.000.000 

500.000 

0 

m 3 

1989/90 

1990/91 

1991/92 

1992/93 

1993/94 

1994/95 

1995/96 

1996/97 

1997/98 

1998/99 

1999/00 import 

Hanevad 

Skovvej 

Stangkær 

Måløv 

Pilegård 

Ballerup 

Diagram 2: 

Vandproduktion og - 

import i Ballerup 

Kommunes vandforsyning 

gennem 

1990’erne 



Ballerup Kommune er lige som de fleste kommuner i Københavns Amt helt afhængig 

af vandimport fra Københavns Energi. Kommunen har de sidste mange år selv 

produceret ca. 30 % af vandforbruget i forsyningsområdet. Resten er blevet importeret 

fra Københavns Energis transportledninger fra vandværket i Lejre og vandværket 

ved Søndersø. 

Som det fremgår af diagram 2, udpumper kommunens vandforsyning overvejende 

vand fra Skovvej Pumpestation. Det vil sige vand, der kommer fra Københavns Energis 

vandværker i henholdsvis Slangerup og ved Søndersø. 

3.3.1 Vandforsyningsanlæg 

Selve registreringen og fremstillingen af de tekniske data er vedlagt som bilag til 

denne rapport og danner grundlaget for hvilke tiltag, der er nødvendige for sikre 

den fremtidige vandforsyning i Kommunen. 

3.3.2 Pumpestationer 

Kommunens to pumpestationer aftapper og trykforøger færdigbehandlet vand fra 

Københavns Energis transportledninger fra vandværkerne i henholdsvis Lejre, Slangerup 

og ved Søndersø. 

Københavns Energis vandværk i Lejre (Roskilde Amt) indvinder vand fra 152 boringer 

og producerede i 1998 14,4 mio. m 3 drikkevand. 3.3





Udtag fra Søndersøledningen 

samt Skovvej Pumpestation 

Vandtårn 


Søndersøledningen 

Hanevad 

Pumpestation 

Hvissingeledningen 

1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km 

Kort 2: 

Ballerup Kommunes vandforsyning 

Hovedledninger og bygværker 

Vandet pumpes via Lejreledningen, ved forholdsvis lavt tryk, til ledningsnettet i 

Københavns Kommune. I Hvissinge har Ballerup Kommune sammen med Glostrup 

Kommune et bygværk, hvor der fra Lejreledningen udtages vand til kommunernes 

ledningsnet. For Ballerup Kommunes vedkommende pumpes vandet fra bygværket i 

Hvissinge (nær Hvissingestenen) via en 600 mm ledning til pumpestationen ved 

Hanevad. Her øges trykkoten fra ca. 40 m.o.h (meter over havet) til driftstrykskoten 

på ca. 60-65 m.o.h i Ballerup Kommunes ledningsnet. 

Ligeledes aftappes vand fra Søndersøledningen, der transporterer vand fra vandværkerne 

henholdsvis ved Søndersø og i Slangerup til Københavns Energis højdebeholder 

i Tinghøj, ved en trykkote på ca. 49 m.o.h. 

Søndersøledningen passerer Ballerup Kommune ved Jonstrup Vang, og trykforøgerstationen 

ved Skovvej trykforøger ligeledes vandet, så det pumpes ud i ledningsnettet 

henholdsvis mod vandtårnet og trykzonen i Ledøje-Smørum Kommune med 

det rette tryk. 

Vandværkerne i Slangerup (Frederiksborg Amt) og ved Søndersø (Københavns Amt) 

producerede i 1998 henholdsvis 10,6 og 10,8 mio. m 3 drikkevand. 3.3 



3.3.3 Vandværkerne 

Ballerup Kommune har hidtil produceret ca. 1,1 mio. m 3 drikkevand årligt fra i alt 

8 boringer på de 4 vandværker. 

Måløv, Pilegård og Ballerup vandværker ligger indenfor kommunen, og Stangkær 

Vandværk ligger i Ledøje-Smørum Kommune. 

Alle værkerne behandler grundvandet med traditionelle åbne filtre, der primært 

fjerner jern og mangan til et niveau, så det udpumpede vand overholder drikkevandskvalitetskravene. 

Før filtreringen skal det iltfrie grundvand mættes med ilt, så jern og mangan partiklerne 

kan bindes til filtermediet. Desuden skal drikkevand mindst indeholde 5mg 

ilt/ml, når det forlader vandværket - iltfrit vand smager ikke frisk. 

Pilegård og Ballerup vandværker har de karakteristiske iltningstårne, hvor vandet 

risler ned af en iltningsbakke/trappe. 

Måløv Vandværk blev bygget i 1996, og Stangkær Vandværk blev ombygget og totalt 

renoveret i 2000. Grundvandet her bliver iltet med indblæsning af renset atmosfærisk 

luft i en lukket beholder. Samtidig er filtrene afskærmet, og det gør, at bygningerne 

holdes tørre. 

Kommunen har etableret endnu et vandværk i Lautrup, som lige er taget i brug i 

sommeren 2002. Værket ligner i det væsentligste Måløv Vandværk. 

3.3.4 Vandtårnet 

Kommunens vandtårn er placeret på det højeste sted omkring Ballerup 

bycentrum. 

Tårnet er 26,5 meter højt og kan rumme 1000 m 3 vand. Vandstanden 

i tårnet sikrer et ensartet tryk i ledningerne. Vandspejlet kan variere 

mellem kote 60 og kote 66, og udpumpningerne fra vandværker og 

pumpestationer styres efter vandspejlsniveauet. 

Ved driftsforstyrrelser vil vandtårnet fungere som en reserve, som 

rækker til ca. 1,5-8 timers forbrug alt efter, hvornår på døgnet et 

eventuelt svigt forekommer. 

I forbindelse med renovering af vandtårnet blev der i 1999 etableret 

mulighed for at trykstyre vandforsyningen udenom vandstanden i 

tårnet, således kunne beholderen tømmes helt for vand. Der blev ved 

den lejlighed skiftet rør og pakninger nede i beholderen, og den indvendige 

beholdervæg blev renset grundigt.

3.3.5 Ledningsnettet 

Ledningsnettet i Kommunens vandforsyning er udbygget siden 1950 til et sammenhængende 

net af 250 km hoved- og forsyningsledninger baseret på primære ringforbindelser. 

Yderligere består ledningsnettet af ikke mindre end ca. 250 km stikledninger 

ført frem til den enkelte ejendom. 

Det primære ledningsnet i Kommunens forsyningsområde er i dag fuldt udbygget, 

hvad angår omfang og kapacitet. 

I løbet af den periode, ledningsnettet er blevet anlagt, er ledningsmaterialerne udviklet 

løbende. 

38.591 

44.356 

29.928 

4.904 

9.213 

200 

65.020 

60.403 

Diagram 3: 

Fordeling af ledningsmaterialer angivet i meter ledning 

Rørtype længde (m) længde (m) ændring % af samlede 

pr. 31. dec pr. 31. dec i 2000 længde 

2000 1999 (%) pr. 31. dec. 

2000 

PEL 65.020 65.054 -0,1 26,0 

PEM 60.403 53.947 12,0 21,6 

PEH 9.213 9.215 0,0 3,7 

Støbejern 44.356 47.666 -6,9 19,1 

Eternit 38.591 38.599 0,0 15,4 

PVC 29.928 30.295 -1,2 12,1 

Bonna 4.904 4.904 0,0 2,0 

Galvaniseret 200 200 0,0 0,1 

i alt 252.615 249.880 1,1 

PEL 

PEM 

PEH 

Støbejern 

Eternit 

PVC 

Bonna 

Galvaniseret 

Bonna: Jernbetonrør med 

indstøbt kappe af stålplade 

PVC: Polyvinylchlorid 

PE: Polyethylen 

L: Lavdentitet 

M: Mellemdentitet 

H: Højdentitet 

Tabel 1: 

Ledningsnettet 

(forsyningsledninger) 

Kommunen 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 


0 

3.3.5.1 Lækager 

1988 

1989 

1990 

Ledningsnettet består således af forskellige materialer alt efter, 

hvornår de enkelte ledninger er anlagt. 

Før 1960, hvor ledninger af PVC blev introduceret, blev der anlagt 

støbejernsledninger samt eternitrør ved større ledningsdimensioner. 

Op gennem 1960erne blev støbejernsledninger gradvist erstattet af plastrør af forskellig 

karakter, og den sidste støbejernsledning blev anlagt i 1971. 

Siden 1980 er alle anlagte vandledninger af polyethylen (PE). Ledninger af PE har 

den egenskab, at ledningsstrækninger kan svejses sammen. 

På diagram 3 og tabel 1 ses materialesammensætningen af de 250 km hoved- og forsyningsledninger 

under veje og fortorve i kommunes forsyningsområde. 

Et vandledningsnet skal konstant kontrolleres for utætheder for at minimere vandtabet. 

Ballerup Kommune gennemfører systematiske lækagesøgninger og renoverer/udskifter 

løbende de mest sårbare ledningsstrækninger. 

antal brud 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

brud på 

ventiler/brandhaner 

og andet 

brud i forbindelse 

med andet materiale 


med plast 


med støbejern 

Diagram 4: Udvikling og fordeling af ledningsbrud på offentlige ledninger 

i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

En ledningsstræknings restlevetid kan ikke alene vurderes udfra alderen. Levetiden 

for de enkelte ledningsstrækninger afhænger af en lang række faktorer som f.eks., 

hvilke materialer er der brugt, hvordan er ledningen lagt, hvordan er jordbundsforholdene, 

vil der opstå perioder med lang tids frost osv. 

Kommunen renoverer/udskifter hvert år 4-5 km af de mest sårbare ledninger. 

Knækkede, revnede eller tærede stik- og forsyningsledninger af støbejernsrør er den 

helt overvejende årsag til uprovokerede brud på ledningsnettet. Med hensyn til ledninger 

af plastik bliver der meget sjældent fundet brud på selve ledningerne, de 

brud, der konstateres, er hovedsageligt i forbindelse med utætte samlinger. 

Hovedvægten med hensyn til ledningsrenoveringen af kommunens ledningsnet er 

derfor lagt an på at udskifte støbejernsledningerne fordi de trods alt er de mest 

skrøbelige ledninger over for mekaniske påvirkninger som sætninger i jorden. 

Som det ses i tabel 1, er der i ledningsnettet stadig næsten 20% af forsyningsledningerne, 

der er af støbejern. 

Støbejernsledningerne er hovedsageligt lagt i Ballerup og Skovlunde i modsætning 

til forsyningsområdet i Ledøje-Smørum, hvor der udelukkende ligger forsyningsledninger 

af plastik. Med de sidste års renoveringstakt vil det tage 10-20 år, før alle forsyningsledninger 

af støbejern er udskiftet. 

Kommunen har gennem de sidste 15 år registreret, at tendensen for antallet af brud 

på privat grund (det vil sige fra og med stophanen på den enkelte ejendom) er stigende, 

mens tendensen af brud på den offentlige del af ledningsnettet er faldende. 

antal brud 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1988 

1989 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

Diagram 5: Alle registrerede ledningsbrud fordelt på henholdsvis private 

og offentlige ledninger i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

Ledningsbrud i alt i 

forsyningsområdet 

Ledningsbrud på 

privat ejendom 

(provokerede- og 

ikke-provokerede 

Ledningsbrud på 

Vandforsyningens 

ledningsnet 

tendensen for 

ledningsbrud på 

offentlige ledninger 

tendensen for 

ledningsbrud på 

private ledninger 



Den enkelte grundejer har pligt til at vedligeholde ledningsnettet på ejendommen 

jf. Vandforsyningsloven og regulativet for den kommunale vandforsyning. 

Ejendommens vandmåler er med meget få undtagelser altid placeret i en bygning 

som f.eks. i bryggerset i et parcelhus. 

Hvis der er brud mellem stophanen og vandmåleren, er det juridisk grundejerens 

vandtab, men det bliver registreret som tab i det offentlige ledningsnet. 

Antallet af registrerede ledningsbrud gennem de sidste 12 år varierer ikke meget, og 

ledningstabet beregnet på baggrund af de målte udpumpninger og det målte forbrug 

afspejler ikke direkte antallet af ledningsbrud. 

For at landets vandforsyninger skal gøre en indsats til at minimere vandtabet, er der 

i loven om afgift af ledningsført vand en regel om, at der skal betales afgift af vandtabet, 

der overstiger 10%. 

Ballerup Kommunes vandforsyning har to år i løbet af 1990'erne måtte konstatere, 

at vandtabet var mere end 10% af den udpumpede mængde vand. 

Der blev i den periode ved den kontinuerlige overvågning af nattimeforbrugene ikke 

registreret nogle voldsomme afvigelser, og der blev ikke registreret ekstraordinære 

voldsomme ledningsbrud. 

Den eneste fornuftige forklaring på, hvorfor at vandtabet i aflæsningsperioderne 

1996/97 og 1997/98 var så høje, er, at der har været stor fejlmåling på vandmålingen/aflæsningen 

i forsyningsområdet. 

De sidste 3 år har vandtabet været på et acceptabelt lavt niveau, det vil sige under 

8% af den udpumpede mængde vand. 

3.3.5.2 Vandmålere 

Alle forbrugere, der forsynes fra Kommunens vandforsyning, har installeret 

mindst en vandmåler, der ejes og vedligeholdes af Kommunens vandforsyning. 

Der er installeret 10.500 vandmålere i Kommunens forsyningsområde. Vandmålere 

bliver upræcise med alderen, og kommunen har tidligere udskiftet dem 

hver 8. år. 

Siden 1997 har kommunen valgt at opdele forsyningsområdet i 8 geografiske 

områder, hver med 1400 vandmålere af samme årgang. 

Hvert 8. år udtages 10% af målerne i et område, og der foretages en kontrol 

af målernes pålidelighed. Viser stikprøvekotrollen at målerne måler korrekt, 

kan samtlige målere eventuelt forblive i drift i f.eks. yderligere 4 år. Viser 

kontrollen derimod at målerne er upålidelige, vil samtlige målere i området 

blive udskiftet. I 2004 vil hvert af de 8 områder være med vandmålere af samme 

årgang.

3.3.6 Styring 

Kommunens vandforsyningsanlæg styres og reguleres af et SRO-anlæg. SROanlægget 

(styring, overvågning og regulering) styrer og regulerer vandforsyningen, 

så den altid er optimeret efter den aktuelle driftssituation. 

Diagram 6: 

Oversigtsbillede på den centrale computer i forbindelse med 

SRO-hovedstationen på kommunens materielgård 

Styringen af vandforsyningsanlægget blev i 1998 ændret på flere væsentlige områder. 

Computere og programmer blev udskiftet til tidssvarende versioner, og der blev 

installeret alarmfunktion, rapportsystem samt backup. 

Alarmfunktionen er blevet styrket, og ved driftsforstyrelser/fejl bliver den vagthavende 

automatisk ringet op fra SRO-anlægget. 

Hovedstationen, som samler trådene i SRO-anlægget, er placeret på Materielgården. 

Hovedstationen modtager og databehandler de opsamlede data, og herfra videresendes 

også eventuelle alarmer. 

De indsamlede data kan historisk give et godt overblik over driften, f.eks. kan maksimale- 

og minimumsudpumpninger hele tiden vurderes. 

På diagram 7 ses tydeligt de dage og nætter, der har været alvorlige brud. Et brud 

på grund af en overgravet ledning i februar 2000 betød, at den samlede udpump- 



ning i en kort periode var helt oppe på omkring 1400 m 3 /h altså omtrent dobbelt 

så meget, som der under normale omstændigheder udpumpes i den mest belastede 

time omkring middag på en hverdag. 

Kraftige ledningsbrud 

Diagram 7: 

Maksimale og minimale udpumpninger over 1 time i 2000 

3.3.7 Vandkvalitet i vandforsyningen 

Det er Kommunen, der fører tilsyn med vandforsyningerne, og Vandforsyningsloven 

foreskriver i "Tilsynsbekendtgørelsen", hvordan vandkvaliteten i en vandforsyning 

løbende skal kontrolleres. 3.4 

En ny tilsynsbekendtgørelse er vedtaget i oktober 2001. Bekendtgørelsen skal bl.a. 

implementere EU’s Drikkevandsdirektiv fra 1998 i den danske vandforsyningslov. 

Bekendtgørelsen indebærer bl.a., at kommunerne fremover skal stille den nødvendige 

information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. 

De oplysninger, informationen som minimum skal indeholde, kan ses i 

bilag om parameterbeskrivelser side 109. 

Indtil Lautrup Vandværk blev taget i brug, er ca. 70% af det vand, der pumpes ud i 

Ballerup Kommunes vandforsyning, som nævnt blevet produceret og leveret af 

Københavns Energi.

Københavns Energi er landets største vandforsyning og leverede næsten 64 mio. m 3 

i 1999. 3.5 

Københavns Energi foretager hver dag en omfattende overvågning af vandkvaliteten 

fra indvinding til forbruger og er på mange områder den førende med hensyn til kvalitetskontrol. 

På figur 2 illustreres hvor og hvem, der kontrollerer vandkvaliteten løbende. For 

eksempel er der fra Lejre Vandværk til forbrugerne i København en kontrol ved bygværket 

i Ejby, der vil afsløre uregelmæssigheder i den lange transportledning fra 

Lejre. 

Figur 2: 

Principskitse for Københavns Energis kvalitetskontrol 3.6 

Ballerup Kommune har altid stillet nødvendig information til rådighed, men fremover 

skal kommunen på vandforsyningsområdet være mere synlig, og kommunen vil 

inden udgangen af 2002 have et fyldigt afsnit om vandforsyning på kommunens 

hjemmeside. 

Denne Vandforsyningsplan er et godt afsæt til at øge informationsniveauet til forbrugerne: 

Kommunen leverer drikkevand af meget høj kvalitet, og det bliver løbende kontrolleret 

(egenkontrol) i afgangen fra vandværker, pumpestationer og ude på ledningsnettet 

i henhold til den gældende bekendtgørelse. 

De helt grundlæggende krav 

til vores drikkevand er at: 

· vandet skal være klart 

· vandet skal være frisk 

· vandet skal være rent 



At vandet er frisk kræver, at det er tilstrækkeligt koldt, og der som hovedregel er 

mere end 5 mg ilt pr. liter. 3.7 

Det vand, der leveres til forbrugerne i Ballerup Kommune, er klart og friskt, det vil 

sige, at der er tilstrækkeligt ilt i vandet, temperaturen er tilstrækkelig lav, og der 

er ingen uklarhed. 

På grund af det reducerede vandforbrug i større boligkomplekser og virksomheder 

kan det interne ledningsnet være overdimensioneret, og derfor kan det på grund af 

for lang opholdstid i ledningerne være vanskeligt, at holde vandets temperatur 

under de krævede 12ºC. 

Udover de fysiske egenskaber skal vandet kontrolleres for bakterier og analyseres for 

en lang række kemiske stoffer. 

I bilaget om parametre er de lovmæssige parametre og deres betydning for vandkvaliteten 

listet op sammen med de analyser, der kræves foretaget. 

De mest interessante parametre vil i det følgende blive gennemgået i relation til 

vandet i Ballerup Kommunes vandforsyning. Parametrene er listet op i vilkårlig rækkefølge. 

Bakterier 

Bakteriel forurening er den hyppigste årsag til drikkevandsforureninger. 3.8 

Derfor er det utrolig vigtigt, at vandforsyningen forebygger og kontrollerer for bakterier 

i hele forsyningssystemet. 

Grundvand er på indvindingstidspunktet praktisk taget fri for bakterier, men fra 

boringen over vandværket og frem til forbrugerne er der risiko for tilførsel og 

opvækst af bakterier i vandet. 

Kommunen kontrollerer i henhold til ”tilsynsbekendtgørelsen” fra Miljøstyrelsen 

regelmæssigt vandforsyningssystemet for bakterier i boringerne, i afgangen fra 

vandværkerne, i udpumpningen fra pumpestationerne og ude hos forbrugerne. Af 

praktiske grunde er de udvalgte forbrugere ved den regelmæssige kontrol forskellige 

kommunale daginstitutioner. 

De bakterier, laboratoriet undersøger for i henhold til ”tilsynsbekendtgørelsen”, er 

såkaldte indikatorbakterier, det vil sige bakterier, der er ”lette” at påvise i laboratoriet, 

og som indikerer en forurening fra f.eks. overfladevand eller spildevand. 3.9 

Siden 1998 har Kommunen foretaget en yderligere bakteriologisk kontrol af vandet 

i ledningsnettet. Ballerup Kommune huser mange medicinalvirksomheder, som er 

meget afhængige af rent vand i hanerne, og som afkræves dokumentation for vandkvaliteten. 

I lighed med tilsynet i andre levnedsmiddelvirksomheder og ved medicinalvirksomheder, 

har Kommunen fået foretaget målinger for endotoxin. Niveauet af endotoxin 

afspejler direkte bakterieaktiviteten i vandet (se ordliste).

Målingerne viser, at Ballerup Kommune med hensyn til mikrobiologisk kvalitet leverer 

meget fint vand til forbrugerne. Niveauet af endotoxin i ledningsvandet ligger 

mere 3 gange lavere, end det gængse niveau i det vand, der kan købes på flasker. 3.10 

Citeres Forbrugerrådet fra tidskriftet Tænk 8/1998 kan det udtrykkes således: 

“Heldigvis er det stadig sådan, at det billigste og bedste vand kommer fra vandhanen. 

Og det er forbrugerrådets holdning, at danske forbrugere forsat skal 

være trygge ved, at drikkevandsforsyningen baseres på rent grundvand.” 

Citatet er i forbindelse med en test af vandfiltre, og testen viser i øvrigt, at diverse 

filtre på vandhanerne blot øger antallet af bakterier i vandet. 3.11 

Det skal pointeres, at kvalitetskravene er relateret til drikkevand, det vil sige det 

kolde (ubehandlede) vand hos forbrugeren. 

Der er aktuel fokus på Legionellabakterier i varmt brugsvand. Det varme vand er 

ikke omfattet Vandforsyningsloven. Kommunen skal som bygningsmyndighed (ikke 

som tilsynsmyndighed for vandforsyningen) foretage nødvendige tiltag for, at eksempelvis 

temperaturforholdene i varmtvandsanlæg overholder Byggelovens krav. 

Hårdhed 

Et af de spørgsmål, der ofte stilles fra forbrugere, er hvor hårdt vandet er i Ballerup 

Kommune. 

Hårdheden er et udtryk for mængden af opløst calcium og magnesium, som er 

bestanddele i naturligt forekommende salte. 3.12 

Hårdheden gør, at der aflejres kalk i diverse installationer som f.eks. vaskemaskiner, 

opvaskemaskiner og kogekander. De enkelte fabrikater af op/vaskemaskiner skal 

indstilles efter hårdheden. 

Vandet i Kommunen er hårdt, det vil sige ca. 18-22ºdH (tyske hårdhedsgrader). 

Hårdheden er uundgåelig fordi drikkevandet i vores del af landet stammer fra kalkmagasinerne 

i undergrunden, som beskrevet i afsnit 4.6.3. Grundvand fra kalken 

indeholder høje koncentrationer af netop opløst calcium og magnesium. 

Kalkaflejringer forskellige steder i husholdningen kan være besværlig. Ifølge før 

omtalte nummer af Tænk er der beviser for, at jo hårdere vand, der bruges i husholdningen, 

desto lavere risiko er der for at dø af hjertekarsygdomme. Dette faktum 

kan måske bøde lidt på besværlighederne. 

Jern 

Jern er den primære årsag til, at grundvandet skal filtreres på vandværkerne inden, 

det sendes ud i ledningsnettet. 

Jern i drikkevand er ikke sundhedsskadeligt, men kan give problemer med bakterievækst 

(jernbakterier), udfældning i ledningsnet, misfarvninger af tøj og kummer, 

dårlig smag og uklarheder. 3.13 


Nitrat 


Også med hensyn til jern leverer Ballerup 

Kommune drikkevand, der til 

fulde overholder kravet i ”tilsynsbekendtgørelsen”. 

Vandværkerne fjerner dog ikke alt 

jern, og der udfældes hele tiden en 

vis mængde jern i ledningsnettet. 

Ved driftsforstyrrelser, der ændrer 

den normale strømningsretning i ledningssystemet, 

kan den belægning af 

kalk og jern, der er i ledningerne, 

rives løs. Det er et forbigående fænomen, 

og for at få vandet rent gennemskylles 

ledningerne. 

Er der rødbrunt vand i hanen, skal 

man lade alle vandhaner løbe, indtil 

vandet igen bliver klart. 

Drikkevand med et indhold på over 25 mg nitrat pr. liter kan være sundhedsfarligt 

for spædbørn, fordi nitrat omdannes til det giftige nitrit. 3.14 

Nitratproblemer ses specielt i sandområder med landbrugsdrift. I Ballerup Kommunes 

vandforsyning er der ingen problemer med nitrat/nitrit indholdet i vandet. 

Vandindvindingen til almen vandforsyning i vores del af landet foregår i reglen fra 

kalkmagasinet, der er beskyttet af lerlag i varierende tykkelser. Disse lerlag har en 

beskyttende effekt med hensyn til nedsivende nitrat. 

Klor 

Indtil 1980 blev der indvundet vand fra Søndersø, og overfladevandet fik en særlig 

behandling, inden det sammen med filtreret grundvand blev distribueret til bl.a. 

Ballerup Kommune. 

Når grundvand og overfladevand blandes, er det nødvendigt at tilsætte monochloramin 

for at undgå uønsket vækst af bakterier. 

Det er en myte, som her skal aflives, at der tilsættes f.eks. chlor-(aminer) til vandet 

i Ballerup Kommune. Siden 1980 har drikkevandet i kommunen alene været 

baseret på grundvand. 

Klor (klorid) findes kun i ledningsnettet i forbindelser som naturlige salte eller opløsninger.

Nikkel 

Nikkel er allergifremkaldende og kan give eksem. Vandet i kommunen er så godt som 

fri for nikkel (< 2 μg Ni/l), når det sendes ud på ledningsnettet fra vandværker og 

pumpestationer. 3.15 

Diverse armaturer (vandhaner) kan afgive nikkel til vandet, men da nikkelkoncentrationen 

i vandet inden brug er så lav, vurderes det, at nikkelafgivelsen ikke giver 

problemer. 

Kvalitetskriteriet til vandet i hanen hos forbrugeren er 20 μg Ni/l. 

Kobber 

Ved vandinstallationer bestående af kobberrør vil der kunne opløses kobber i vandet. 

Med hensyn til det kolde vand (drikkevand) er der kvalitetskrav til kobberkoncentrationen. 

Det kolde vand må efter 12 timers henstand i ledningerne maksimalt 

indeholde 2 mg Cu/l. 

Ny forskning har vist, at den beskyttende kalkbelægning der dannes i kobberrørene, 

ikke forhindrer yderligere opløsning af kobber, som det blev antaget tidligere. 

Det vil sige, at selvom Kommunen leverer vand med et højt kalkindhold, er der ingen 

garanti for, at der ikke afgives kobber til vandet fra rør og installationer. 3.16 

I WHO's guidelines for drinkingwater quality 3.8 er det anført, at misfarvning af vasketøj 

og vandinstallationer kan opstå, når kobberindholdet i vandet overstiger 1,0 

mg Cu/l. 

Naturligt organisk stof 

I Ballerup Kommune er der et forholdsvist højt, naturligt indhold af organisk stof i 

grundvandet. Det organiske stof fjernes ikke i vandværksfiltrene, hvilket gør, at permanganattallet 

i vandet, der pumpes fra Pilegården- og Måløv vandværker, ligger 

omkring Vandforsyningslovens højest tilladelige værdi. Permanganattallet er et 

udtryk for vandets indhold af organisk stof, der kan iltes. 3.17 

Det organiske stof er ikke skadeligt på nogen 

måde og stammer fra humusstoffer og nedbrydningsprodukter 

fra dyre- og planterester, 

som er aflejret i istiden. 

Permanganattallet er udgået i den nye tilsynsbekendtgørelse, 

fordi analysemetoden er 

uhensigtsmæssig. 



3.3.8 Forsyningssikkerhed 

Vandforsyningen fra to forskellige regionale hovedforsyningsledninger til København 

gør sammen med kommunens egen vandproduktion, at der i kommunens forsyningsområde 

er relativ stor forsyningssikkerhed. Pumpestationerne kan alene 

opretholde den nødvendige forsyning. 

Der har i den kommunale vandforsynings 50 års historie ikke været et generelt forsyningssvigt 

(7-9-13). 

Pumpestationerne samt Ballerup og Pilegård vandværker har egen transformerstation 

med strømforsyning fra to sider. 

Det er klart, at hvis der sker strømudfald på begge pumpestationer på samme tid, 

er der ikke ubegrænset kapacitet til at opretholde forsyningen. Bliver vandværkerne 

yderligere koblet ud som følge af strømsvigt, er det kritisk. 

Kun på Ballerup Vandværk er der en dieselgenerator, der kan opretholde produktionen, 

og forsyningen afhænger ved omfattende strømsvigt således af den mængde 

vand, der på det pågældende tidspunkt er i vandtårnet og den udpumpning, der kan 

ske fra Ballerup Vandværk. 

3.3.9 Beredskab ved akutte drikkevandsforureninger 

Der har i hele landet siden de første pesticidforureninger været øget fokus på beredskabet 

ved en akut forurening af drikkevandet. 

Landets 5 største vandforsyninger har alle været ude for 

drikkevandsforureninger af forskellig karakter. 3.18 

Drikkevandsforureninger er ikke dagligdag i danske kommuner, 

men når forureningen af uransagelige årsager opstår, 

kræver situationen, at der handles hurtigt, målrettet 

og koordineret. 

Ballerup Kommune forebygger i videst mulig omfang, at 

en forurening overhovedet vil opstå, men en vandforsyning 

er ikke 100 % risikofri, og som supplement til den 

kommunale beredskabsplan har kommunen udarbejdet 

en indsatsplan 3.19 , der skal sikre, at hvis skaden sker, vil 

der blive handlet kompetent med hensyn til afklaring, 

information, nødforsyning, efterforskning og afhjælpning.

3.3.10 Organisation og økonomi 

I 1992 indførte Ballerup Kommune mål- og rammestyring på driftsvirksomhed. 

De overordnede mål for bevillingerne på vandforsyningsområdet er, at vandforsyningen 

drives og udbygges i overensstemmelse med den af Kommunalbestyrelsen 

vedtagne vandforsyningsplan. 3.20 

På baggrund af vandprisen og forventede driftsudgifter bliver den økonomiske 

ramme på vandforsyningsområdet hvert år indarbejdet i Teknik- og Miljøudvalgets 

budget. 

Vandprisen skal sikre, at der udfra en langsigtet planlægning afsættes midler 

til f.eks. nyanlæg, ledningsrenovering, ledningsregistrering, plan for sikring af 

grundvandet o.s.v. 

Almene vandforsyninger skal hvile i sig selv. Det vil sige, at de ikke må give overskud 

(eller underskud), set over længere sigt. 

Udgifterne til vandforsyningen omfatter overordnet administration og planlægning, 

drift og vedligeholdelse af vandværker og pumpestationer, ledningsnet og vandmålere. 

Endvidere udgifter til den fælles administration på rådhuset, husleje til 

Materielgården og renter af kommunens udlæg til vandforsyningen. 

Udgifterne (og eventuel henlæggelse) skal modsvares af vandprisen, som forbrugerne 

hvert år opkræves a conto via ejendomsskattebilletten. 

Nye forbrugere skal betale et anlægsbidrag for at blive tilsluttet den kommunale 

vandforsyning, og anlægsbidraget bliver hvert år reguleret således, at udgiften dækker 

de faktiske tilslutningsomkostninger, og at byrdefordelingen mellem nye og 

gamle forbrugere er rimelig. (se takstblad i bilag) 

I Kommunens vandforsyningsområde er den forbrugeroplevede pris på 1 m 3 vand 

23,30 kr. incl. moms i 2001. Prisen indeholder en afledningsafgift på 9,35 kr. incl. 

moms. og en vandafgift på 13,45 kr. incl. moms. 

Vandprisen er udelukkende baseret på pris pr. m 3 , det vil sige, at der ikke opkræves 

faste årlige afgifter udover den statslige grønne afgift på 6,25 kr. incl. moms pr. m 3 . 

Ballerup Kommune er på vej mod nye former for målstyring, og i 1999 overgik Materielgården 

herunder Kommunens vandforsyning til en ny organisations- og styringsmodel 

efter principperne i den såkaldte BUM-model (Bestiller- og udførermodel). 

Udgangspunktet for modellen er, at Teknik- og Miljøudvalget bedre kan styre de 

ydelser, som Materielgården leverer i holdhold til de opstillede mål og rammer. 

BUM-modellens hovedprincipper er først og fremmest: 

■ En skarp adskillelse mellem den der køber/bestiller en ydelse, det vil sige Teknik- 

og Miljøudvalget på vegne af vandforbrugerne, og den der leverer/udfører 

ydelsen, det vil sige kommunens Materielgård. 



■ Tydelig sammenhæng mellem ydelse, pris og kvalitet. 

■ Synliggørelse af serviceniveau og prioritering. 

■ Forholdet mellem bestiller og udfører reguleres gennem en skriftlig kontrakt 

BUM-modellen er endnu ikke helt gennemført, men på længere sigt er det meningen, 

at vandforsyningens driftspersonale kort sagt skal fungere som en enhver 

anden entreprenør, som kommunen entrerer med. 

3.3.11 Regulativ 

Seneste regulativ for Ballerup Kommunes vandforsyning trådte i 

kraft 1. april 1975. 

I overensstemmelse med Vandforsyningslovens §55 er regulativet 

grundlag for vandforbrugernes ret og pligt i relation til den kommunale 

vandforsyning. 

Ballerup Kommunes takstregulativ er fra 1. maj 1990. 

3.4 Måløvhøj Vandværk 

Måløvhøj Vandværk blev i forbindelse med oprettelsen af en havelodskoloni for fattige 

og arbejdsløse københavnerfamilier opført i 1933 og er som nævnt det eneste 

tilbageværende private almene vandværk i Ballerup Kommune. 3.21 

Selve vandværket blev omkring 1960 ombygget, og installationerne blev udskiftet. 

Ballerup Kommune godkendte i henhold til Vandforsyningsloven i 1995 et regulativ 

for grundejerforeningens vandforsyning. 

I 1997 blev hovedparten af forsyningsledninger, stikledninger, stopventiler og hovedventiler 

udskiftet, og der blev etableret en nødledningsforbindelse til Kommunens 


Siden ledningsrenoveringen er der ikke registreret ledningstab i ledningsnettet. 

Tabet registreres ved at sammenholde forbrugsmålingerne og målingen på udpumpningen 

fra værket.

Måløvhøj Vandværk ejes af Grundejerforeningen 

Måløvhøj, og i henhold til Vandforsyningsloven 

gælder det, at Kommunalbestyrelsen 

hvert år skal godkende 

vandværkets vandtakst. 

Måløvhøj Vandværks vandtakst har de 

seneste år været 12 kr/m 3 ekskl. moms, 

og det er sikret, at vandværkets likviditet 

er blevet øget de seneste år, så uforudsete 

udgifter kan dækkes af opsparingen. 

3.5 Enkeltindvindinger 

Der er i dag 19 ejendomme, der får dækket vandforbruget til husholdningen fra egen 

boring. 5 af ejendommene indvinder desuden vand til gartneri, dyrehold m.m. 

Ejerne har en indvindingstilladelse til 2008. 

Derudover er der registreret 6 ejendomme, der udelukkende indvinder vand til gartneri, 

dyrehold eller andet, hvor der ikke kræves drikkevandskvalitet. 

Indvindingsanlæggene er typisk oprindelig en brønd, der er forlænget med en 

boring i bunden. 

Vandbehandlingen er hovedsageligt et sand(tryk)filter, og en hydrofor skaber det 

nødvendige vandtryk i ledningerne. 

Kommunen er jf. Vandforsyningsloven tilsynsmyndighed med hensyn til, at drikkevandet 

på ejendomme med egen indvindingsanlæg opfylder kvalitetskriterierne. 

Ballerup Kommune gennemførte i 1992 forundersøgelse af enkeltindvindinger i 

kommunen og vedtog på den baggrund administrative bestemmelser i forbindelse 

med tilsynet. Kommunen fører tilsyn med enkeltindvindingerne hvert 5. år. 

I 1993 blev det konstateret, at drikkevandskvaliteten på adskillige ejendomme ikke 

opfyldte kvalitetskriterierne, og de pågældende ejerne fik (i samråd med Embedslægen) 

en frist til at udbedre indvindings- og/eller forsyningsanlæggene. 

Flere indvindingsanlæg blev i den forbindelse lukket efter forskrifterne, og ejendommene 

blev tilsluttet den offentlige vandforsyning. 

De 15 ejendomme, som i dag får drikkevandet fra egen indvinding, er hovedsageligt 

beliggende ved Ågerupvej og Fuglehavevej. Rammes disse indvindingsanlæg af forurening 

eller tekniske problemer, vil det være forholdsvis enkelt, at tilslutte ejendommene 

til den offentlige vandforsyning. 


Friheden 


● 

Til gengæld ligger ejendommene Kildedalsvej 37 (Friheden) og 2 ejendomme på 

Jungshøjvej meget langt væk fra det offentlige ledningsnet, og en eventuel forurening 

i boringerne på disse ejendomme vil kræve forholdsvis store anlægsinvesteringer, 

hvis de skal tilsluttes den offentlige vandforsyning. 

● ● 

Jungshøjvej 

● ● ● ● ● 

Baltorpvej 

● ● ●● 

● 

● 

●● ● 

● ● 


Kort 3: 

Enkeltvandforsyninger i Ballerup Kommune 

Ågerupvej 

Fuglehavevej 

Iflg. Tilsynsbekendtgørelsen skal Kommunens vandkvalitetsmæssige tilsyn på ikke 

almene anlæg omfatte de relativt få parametre, ledningsevne, pH, nitrat, total fosfor, 

mikrobiologiske faktorer samt en subjektiv kvalitetsbedømmelse udfra vandet 

udseende og lugt (forenklet kontrol). 

I tilsynet 1997/98 kunne det konstateres, at enkeltindvindingerne overholder vandkvalitetskravene, 

og at anlæggene generelt er i god teknisk stand. En enkelt ejendom 

havde problemer med coliforme bakterier (kan indikere sygdomsfremkaldende 

bakterier), og ejeren fik påbud om at koge vandet. Denne boring blev umiddelbart 

efter renoveret. 

I forbindelse med Vandfonden udsendte Miljøstyrelsen i 1998 en vejledning og 

ansøgningsskemaer til brug for støtte til forureningstruede vandindvindinger, og 

Ballerup Kommune distribuerede materialet videre til samtlige ejere af ejendomme 

med egen indvinding. 3.22 

Vandfonden er i mellemtiden blevet nedlagt efter regeringsskiftet i november 2001. 

● 

● 

●

4.0 

Vandindvindingsforhold 

regionalt og lokalt 

Vandforsyningen i Danmark er næsten udelukkende baseret på grundvand. 4.1 

Et grundvandsmagasin/reservoir kan betegnes som vandmættede jordlag, hvorfra 

det er muligt at oppumpe vand. For at pumpe en vis mængde vand op forudsættes 

det, at vandet kan strømme gennem jordlagenes mange sprækker og porer med en 

vis hastighed. 4.2 

Vandindvindingen i vores del af landet foregår, med få undtagelser, fra kalkreservoiret. 

På Sjælland er der i kalkformationerne mange brudlinier og dalsystemer. 

Derudover har isbevægelser i kvartærtiden haft den virkning, at de øverste meter af 

kalken mange steder er stærkt opsprækket. Sprækkerne gør, at reservoirerne er 

højtydende, det vil sige, at vandet let strømmer til boringerne. 

Det er landets amter, som er de regionale grundvandsressourcemyndigheder. Via 

vandressourceplaner skal amterne i regionplanerne angive de overordnede retningslinier 

for administrationen af grundvandsressourcerne. 4.3 

4.1 Topografi i Ballerup Kommune 

Ballerup Kommunes geologiske landskabskarakter er opdelt i to forskellige landskabstyper, 

idet israndlinien fra den sidste istid gennemskærer kommunen fra øst 

til vest langs en linie, der i store træk følger Frederikssundsvej. 

Nord for randlinien er landskabet dødislanskab med bakket moræne og moræneflader 

med dødishuller og tunneldale. Syd for randlinien er landskabet præget af svagt 

kuperet moræneflade, der strækker sig ud i trekantsområdet København, Køge og 

Roskilde. 4.4 

4.2 Hydrogeologi 

Kalkens overflade ligger forholdsvis jævnt og svinger mellem kote 0 og kote 10 i forhold 

til dansk normalnul (DNN). Kalken er overalt dækket af vekslende lag af moræneler 

og smeltevandssand og grus. 

Hvor kalken er dækket af tykke sand/gruslag, hersker der et frit vandspejl, det vil 

sige vandet skal pumpes op. Er kalken derimod dækket af tykke lerlag, er der artetiske 

forhold. I et artesisk grundvandsmagasin er trykniveauet højere end terrænoverfladen, 

og bliver et artesisk magasin anboret, vil grundvandet stå som et springvand 

op af boringen. 4.5 

indvindingsforhold · 41

42 · i ndvindingsforhold 

Frie og artesiske vandspejlsforhold ses i mindre områder i kommunen. Mest udbredt 

er spændte magasiner, det vil sige at magasinerne er under tryk, men ikke mere end 

at vandet skal pumpes op. 

4.3 Vandbalance/grundvandsdannelse 

Al grundvand er i princippet startet som nedbør, der er sivet ned i jorden. Herfra vil 

det af forskellige veje løbe ud i havet, hvor det fordamper, inden det igen falder ned 

som sne eller regn. 

Figur 3: 

Vandets Kredsløb (udarbejdet af Københavns Energi) 

Vandbalanceligningen ser således ud: 

N=E+A0+Au+Q+R 

hvor faktorerne 

N er nedbøren i området. 

E er aktuel fordampning. 

Hvor meget grundvand, der dannes, afhænger 

af en lang række faktorer. 

Noget nedbør fordamper direkte fra jordoverfladen 

og fra planter, og noget strømmer 

gennem dræn, kloakker og vandløb. 

Kun en lille del af nedbøren når til de 

grundvandsmagasiner, hvorfra vi henter 

vores drikkevand. 

Ændres en af faktorerne i vandbalanceligningen, 

vil det automatisk påvirke en eller 

flere af de andre. 

A0 er den vandmængde, der strømmer bort fra et område via vandløb og dræn. 

Au er den mængde grundvand, der nede i jorden netto strømmer ud ud eller ind i område. 

Q er den mængde vand, der pumpes op 

R er den ændring, der sker i områdets magasiner inden for det betragtede tidsrum

Der er således snævre grænser for hvor meget grundvand, der i et given område kan 

pumpes op uden, det får skadelige konsekvenser for f.eks. vandløb og vådområder. 

I Ballerup Kommune er der både byområder og åbne arealer. I byområderne er der 

en mindre fordampning end på det åbne land, men i byområderne er der langt større 

overfladisk afstrømning på grund af, at vandet fra befæstede arealer (veje, tagflader 

m.v.) ledes til kloaksystemet. 

Hvor meget vand, der i et given område kan indvindes på bæredygtig vis, er meget 

svært at fastsætte og vil være behæftet med stor usikkerhed. 

De sidste årtier er der blevet brugt grundvandsmodeller til at forudsige f.eks. vandindvindingers 

indflydelse på grundvandsstanden, vandføringen i vandløb, og hvorledes 

en forurening vil spredes, hvis der ikke gribes ind. 

Grundvandsmodeller er simplificerede beskrivelser af de hydrogeologiske forhold, 

der er i et givet område. 

GEUS har opstillet en National vandressource model for Nordøstsjælland (GEUS rapport 

1998/109). Denne model er benyttet til at beregne grundvandsdannelsen til 

kalkmagasinet i de 8 delområder af Københavns Amt. 4.6 


Kort 4: 

Områder med særlige begrænsninger på vandindvinding 

jf. Københavns Amts Regionplan 2001 



Københavns Amt er udfra en vejledning fra Miljøstyrelsen også kommet frem til 

grundvandsdannelsen i de 8 områder. Københavns Amt har desuden fået Hedeselskabet 

til at beregne en værdi for grundvandsdannelsen. 

Uden at gå i detaljer i beregningerne og deres forudsætninger og forudsætte, at der 

dannes forholdsmæssig lige så meget vand i Ballerup Kommune som i alle delområderne 

under et, er resultaterne som vist i tabel 2. Resultaterne viser, at der hvert år 

dannes mellem 3,6 og 5,5 mio. m 3 grundvand i Kommunen. 4.7 

Usikkerheden ved beregninger på grundvandsdannelser med DK-modellen kendes 

endnu ikke, og Københavns Amt har derfor i Vandressourceplan 2000 (se afsnit 4.4) 

valgt fortsat at basere den overordnede vandressourceplanlægning på Miljøstyrelsen 

metode. 

Årligt bliver der pumpet ca. 4,2 mio. m 3 vand op fra det primære grundvandsmagasin 

under Ballerup Kommune. 

Sammenholdes oppumpningen med grundvandsdannelsen, vurderes det, at den nuværende 

vandindvinding i Kommunen overordnet balancerer med grundvandsdannelsen. 


Områder med drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser 

Kort 5: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser 

jf. Københavns Amts Regionplan 2001

Beregninger på grundvandsdannelse 

Delområde Betegnelse Samlet areal km 2 Km 2 i Ballerup Kommune 

1 Søndersødalen 165 17 

4 Ballerup-Herlev 27 15 

6 Albertslund-Hvidovre 96 2 

I alt 288 34 

Delområde Hele delområder (mio. m 3 /år) Ballerup Kommunes andel 

i delområderne (mio. m 3 /år) 

Dk-model Kbh. Amt DDH 

1 20,5 28,3 23,1 

4 2,5 4,1 3,6 

6 5,9 13,9 14,7 

I alt 28,9 46,3 41,4 

4.4 Regional vandindvinding 

I juni 2000 forelå Københavns Amts vandressourceplan, der 

er grundlaget for amtets Regionplan 2001 (delplan i Hovedstadens 

Udviklingsråds regionsplanlægning). 

Vandindvindingen i Københavns Amt er ikke bæredygtig. 

Det vil sige, at der i nogle områder indvindes så meget vand, 

at den naturlige grundvandskvalitet forringes. F.eks. har 

grundvandssænkningen i den sydlige del af amtet medført, 

at ilt har fået adgang til jordlagenes naturlige indhold af 

mineraler. Iltning af specielt pyrit (svovlkis) kan medføre 

opløsning af nikkel og arsen til grundvandet og gøre det 

uanvendeligt til fremstilling af drikkevand. 

I Regionplan 1997 blev Københavns Amt som angivet på 

kort nr. 6 inddelt i 8 delområder, og i område 1, 7 og 8 er 

vandindvindingen kvalitetmæssigt bæredygtig, hvorimod 

grundvandskvaliteten i delområderne 2, 3 og 6 forringes 

som følge af vandindvinding. 

Samtidigt har den intensive vandindvinding i store dele af 

amtet helt fjernet eller kraftigt reduceret vandføringen i 

mange vandløb. 

Dk-model Kbh. Amt DDH 

2,1 2,9 2,4 

1,4 2,3 2,0 

0,1 0,3 0,3 

3,6 5,5 4,7 

Tabel 2: Sammenligning af forskellige beregninger på grundvandsdannelsen 

i Ballerup Kommune og omegn 

Delområde 

DDH: Det Danske 

Hedeselskab 

Prioritering af indsatsplanlægning 

Kort 6. Opdeling af Københavns Amt 

jf. Københavns Amts Regionplan 1997 og 2001 



Københavns Amt har således udpeget områder, hvor naturtilstanden 

er forringet som følge af vandindvinding, og 

udnyttelsen af grundvandsressourcen skal enten reduceres, 

omlægges eller i alle tilfælde ikke øges (kort 4). 

Københavns Amt har som nævnt udfra grundvandsmodeller 

og vejledninger fra Miljøstyrelsen beregnet en kvalitetsmæssig 

bæredygtig gundvandsressource (KBR) på ca. 34 

mio. m 3 /år inden for amtets grænser. 

I 1997 var den totale vandindvinding i Københavns Amt ca. 

50 mio. m 3 inklusiv den mængde vand, der oppumpes for, at 

afværge yderligere forurening fra en lang række affaldsdepoter. 

Det nuværende indvindingsniveau er således klart større end den skønnede grundvandsressource 

kan bære. Kommunerne i Københavns Amt vil fremover som helhed 

forsat være afhængig af en nettoimport af vand. Skal vandindvindingen i amtet 

være bæredygtig, kræves det, at nettoimporten øges fra ca. 5 mio. m 3 /år til 11 mio. 

m 3 /år, idet det fremtidige vandbehov forventes at udgøre 45 mio. m 3 /år. 

En øget import fra naboamter skal afklares i samarbejdet mellem de syv amtslige enheder 

i Vandplan Sjælland, der fastlægger rammerne i samarbejdet om vandressourcerne 

på Sjælland. 

Det er ikke en selvfølge, at Københavns Amt kan importere mere vand fra de andre 

amter. Bl.a. blev det ved den politiske drøftelse af udkastet til ”Vandplan Sjælland 

1996-2020” tilkendegivet fra Frederiksborg og Vestsjællands Amter, at man gerne 

ville bidrage med mere vand til hovedstadsregionen til erstatning for forurenede 

grundvandsressourcer, men at man ikke ønskede at levere yderligere vand for at tilgodese 

natur og vandløb i hovedstadsregionen. 4.8 

4.5 Regional vandindvinding i Ballerup Kommune 

Københavns Energi etablerede tilbage i 1920’erne en lang række vandindvindingsboringer 

fordelt på 5 kildepladser i Ballerup Kommune. 

I dag indvinder Københavns Energi grundvand fra kildeplads III og XI til fremstilling 

af drikkevand på Islevbro Vandværk. 

De øvrige kildepladser er ramt af forurening (se afsnit 4.7), og det forventes, at der 

vil gå lang tid, hvis der overhovedet igen vil blive indvundet grundvand til drikkevandsfremstilling 

fra disse kildepladser (se kort over kildepladser side 49). 

Københavns Energi har de seneste år øget vandindvindingen, og i 2000 blev næsten 

1,9 mio. m 3 grundvand sendt til traditionel vandbehandling på Islevbro Vandværk 

for derefter at blive sendt ud på ledningsnettet i Københavns Kommune. 4.9

2.500.000 

2.000.000 

1.500.000 

1.000.000 

500.000 

0 

Københavns Energi's vandindvinding i Ballerup Kommune 

til fremstilling af drikkevand på Islevbro Vandværk 

m 3 

1993 

1994 

1995 

1996 

4.6 Ballerup Kommunes vandindvinding 

1997 

1998 

1999 

2000 

kildeplads III 

kildeplads VI 

kildeplads XI 

indvinding til 

drikkevandsproduktion 

ialt 

Ballerup Kommune indvinder pt. vand fra 6 boringer inden for kommunegrænsen og 

fra 2 boringer i Ledøje-Smørum Kommune. 

Som det fremgår af diagram 9, har den samlede indvinding inden for kommunegrænsen 

gennem 1990erne konstant ligget omkring 1 mio. m 3 . Kommunen har yderligere 

på Stangkær Vandværk i Ledøje-Smørum Kommune indvundet ca. 60.000 m 3 / 

år i samme periode. 

1.000.000 

800.000 

600.000 

400.000 

200.000 

0 

Ballerup Kommunes vandindvinding til fremstilling 

af drikkevand på Ballerup, Pilegård og Måløv vandværker 

m 3 

1.200.000 Pilegård 

Vandværk 

1993 

1994 

1995 

1996 

nyt vandværk i Måløv 

1997 

1998 

1999 

2000 

Måløv 

Vandværk 


Vandværk 


Kommunes 

indvinding 

i alt 

Diagram 8: 

Københavns Energis 

indvinding i Ballerup 

Kommune. 

Tallene er baseret på 

Københavns Energis 

årlige indberetninger 

Diagram 9: 

Ballerup Kommunesvandindvindingindenforkommunegrænsen 



4.6.1 Indvindingstilladelser 

Ballerup kommune har gennem sidste planperiode fået afklaret rettighederne til 

vandindvinding og frem til 2010 kan der indvindes i alt 1,9 mio. m 3 om året fordelt 

således: 

Ballerup Vandværk 650.000 m 3 /år 

Måløv Vandværk 250.000 m 3 /år 

Pilegård Vandværk 250.000 m 3 /år 

Stangkær Vandværk 150.000 m 3 /år 

Lautrup Vandværk 600.000 m 3 /år 

i alt 1.900.000 m 3 /år 

1,9 mio. m 3 svarer til lidt over 50% af det aktuelle vandbehov i Ballerup Kommunes 

vandforsyningsområde. 

Det forventes, at Ballerup kommune fra 2002, hvor Lautrup Vandværk er taget i 

brug, kan udnytte indvindingstilladelserne fuldt ud. 

Den samlede drikkevandsindvinding indenfor Ballerup Kommune udgjorde i 2000 

godt 2,9 mio. m 3 , hvilket svarer til knap 90% af det samlede aktuelle vandbehov i 

Kommunen. 

Københavns Energis tilladelse til at indvinde vand i 

Ballerup Kommune stammer helt tilbage fra 1930, 

hvor en landvæsenkommission gav Københavns Kommune 

ret til årligt at indvinde i alt 7 mio. m 3 vand 

(ramme) i oplandet. Kilderne omfatter bl.a. kildepladserne 

III, VI, VII, VIII, XI i Ballerup Kommune. 4.10 

1. april 1980 trådte ændringer i Vandforsyningsloven 

i kraft, og daværende indvindingstilladelser blev tidsbegrænsede 

til at gælde 30 år. 

Københavns Energis indvindingstilladelse i Ballerup 

Kommune gælder således til 2010. 4.11

+ 

+ 

+ 

+ 

+ + + 

+ 

+ + + + 

+ 

+ 

KV-Kildedal 

+ 

+ + + 

+ 

+ + + + 

+ 

+ 

9 


+ + 

+ 

16 

+ 

+ 

10 

11 

12 

13 

14 

+ 

++ 

4.6.2+ Indvindingsoplande 

+ + 

15 


På kort 7 ses vandindvindingsoplandene til de enkelte kildepladser i Kommunen. 4.12 

Af grundvandspotentiallinierne ses det, at der går en regional højderyg (grund- 

+ 

++ + 

vandsskel) fra Gladsaxe sydvest til Nybølle tværs igennem Ballerup Kommune. 

Indvindes der ikke vand i området, vil grundvandet syd for grundvandsskellet 

strømme mod syd i oplandet kaldet Kilderne (trekantområde mellem Ledøje, Gladsaxe 

og Rødovre), og nord for grundvandsskellet strømme mod Søndersødalen. 

Indvindingerne til Ballerup, Pilegård, Stangkær og Lautrup vandværker og + Københavns 

Energis Kildeplads XI er placeret omkring højderyggen. 

+ + + ++ 

Indvindingen på Måløv Vandværk og Kildedal foregår i Søndersødalens opland, og 

Københavns Energis kildepladser langs Harrestrup Å ligger i Kildernes opland. 

Specielt omkring Københavns Energis Kildeplads XI er der en betydelig sænkningstragt, 

som følge af indvindingen på ca. 1,4 mio. m 3 /år. 

+ 


+ ++ + 

+ ++ 

16 17 18 

+ 

+ + 


15 17 

14 

16 

KV-Kildeplads XI 

14 

13 

12 

KV-Kildeplads III 

11 

+ 

+ + +++ + + 

+ 

+ 

15 

KV-Kildeplads VI 

+ 

+ + + + ++ 

19 


projekteret 

KV-Kildeplads VIII 


Indvindingsopland 

+ ++ + 

+ + 

+ 

+ + 

Grundvandspotientiale i det primære magasin 2000 

+ 

+ 

+ ++ 

+ 

+ + 

+ 

+ + +++ + + 

+ 

+ 

+ 

+ + + + ++ 

10 

Kort 7: Indvindingsoplande 

og grundvandspotientiale 


+ 

+ + +++ + + 

+ + 

+ 

+ 

+ 

+ + 

+ + 

+ 

9 

+ + 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ + 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 



4.6.3 Grundvandskvalitet 

Grundvandets kemiske sammensætning er et resultat af de 

kemiske og biologiske processer, som det har været udsat for 

på dets vej fra vanddamp i atmosfæren til grundvandsmagasinet 

og under dets ophold her. 

Når nedbøren siver ned gennem jordlagene opløses en række 

af de stoffer og mineraler, der naturligt findes i de forskellige 

geologiske aflejringer. 

Hvilke og hvor meget af de stoffer, som det nedsivende vand 

kan optage/opløse, afhænger af områdets geologi, jordens 

surhedsgrad, tilstedeværelse af ilt osv. 

I de øverste jordlag nedbrydes planterester m.m., og de 

levende planters rødder ånder. 

Herved dannes der kuldioxid, som sammen med vandet bliver 

til kulsyre. Denne proces kaldes naturlig forsuring. 

Forsuringen forstærkes, hvis nedbøren i sig selv er sur på 

grund af luftforening. 

I vores del af landet er der som tidligere omtalt meget kalk i 

jorden, og det sure vand opløser kalken. Det nedsivende vand får derved et højt indhold 

af calcium, som gør vandet hårdt. 

Det aggressive vand opløser også andre mineraler. Herved får vandet bl.a. tilført kalium, 

natrium, magnesium, jern og mangan. 4.13 

Der er ingen lovmæssige kvalitetskriterier for grundvand til drikkevandsproduktion. 

Kvalitetskriterierne i lovgivningen er alene baseret på princippet om, at det færdige 

drikkevand bliver fremstillet via en simpel vandbehandling. 

Generelt må den naturlige grundvandskvalitet indenfor kommunen betegnes som 

god. 

I det følgende gennemgås en række af de parametre, der iflg. Tilsynsbekendtgørelsen 

regelmæssigt skal undersøges for, og som specielt vurderes, når grundvandskvaliteten 

kontrolleres. 

Organisk stof 

Der er i vand fra toppen af kalken overalt i kommunen et forholdsvis højt naturligt 

indhold af organisk stof. Det organiske stof stammer højst sandsynligt fra aflejringer 

af humusholdigt materiale i det kvartære lag over kalken eller i hulrum i selve kalken. 

Humusstofferne indeholder forholdsvis meget fulvussyre, men i modsætning til 

humussyre afgiver fulvussyre ikke farve til vandet, som er et problem i områder med 

”brunt vand”.

Det høje indhold af organisk stof kan gøre manganfjernelse på vandværkerne vanskelig, 

idet mangan binder sig til det organiske materiale. 4.14 

Sulfat og nikkel 

Sulfat forekommer en del steder i Københavns Amt i koncentrationer, der overskrider 

den højst tilladelige værdi for drikkevand på 250 mg SO 4/l. 

De høje koncentrationer ses især i områderne omkring de store regionale kildepladser, 

hvor der gennem en lang årrække er foregået en intensiv vandindvinding og 

dermed stor sænkning af grundvandsspejlet. 

Når grundvandsspejlet sænkes kraftigt, kan ilt få adgang til de jordlag, som inden 

indvindingen var iltfrie. 

Er der pyrit i jordlagene, og der samtidig er ilt tilstede, kan der udover nikkel og 

arsen frigives betydelige mængder sulfat. 

Iltning af sulfidmineraler behøver dog ikke nødvendigvis at medføre frigivelse af 

nikkel, da ikke alle sulfider indeholder nikkel. 

De store nikkelproblemer i ”nikkelbæltet” i den sydlige del af Københavns Amt 

skyldes forekomsten af mineralerne millerit og bravoit, som indeholder specielt 

meget nikkel. 4.15 

I Ballerup Kommune ses som følge af grundvandssænkningen forhøjede indhold af 

sulfat (≥ 100 mg SO 4/l) i nogle boringer på Købehavns Energis kildepladser og på 

Ballerup Vandværk. Til gengæld er der ingen problemer med for meget nikkel i 

grundvandet. 

I kommunens nordlige del omkring Jonstrup er der i prøveboringer (primært magasin) 

et sulfatindhold på 200-350 mg SO 4/l. De høje sulfatkoncentrationer kan stamme 

fra et gammelt moseområde kombineret med den kraftige grundvandssænkning 

af grundvandsspejlet fra Københavns Energis kildepladser omkring Søndersø. 

Jern og Mangan 

Som nævnt i afsnit 3.3.3 er fjernelsen af jern og mangan fra grundvandet den væsentligste 

funktion på alle vandværker, også i Ballerup Kommune. 

Et relativt højt indhold af jern og mangan er typisk for vandindvindingen fra de øvre 

grundvandsmagasiner i Ballerup Kommune. Jern- og mangankoncentrationerne er 

dog ikke højere, end at det er muligt, at fjerne stofferne på vandværkerne således, 

at drikkevandskvalitetskriterierne overholdes. 

Ved projekteringen af den nye kildeplads i Lautrup er det lykkedes med hensyn til jern, 

mangan, sulfat og organisk stof at ”forbedre” kvaliteten af det vand, som skal indvindes. 

Ved at lade forerørene i boringerne stikke langt dybere end normalt, så indvindingen 

foregår fra den dybere del af boringerne, er koncentrationerne faldet markant. 4.16 



Nitrat 

Som beskrevet i afs. 3.2.5 er der ikke problemer med forhøjede indhold af nitrat i 

grundvandsmagasinerne under Ballerup Kommune. 

Miljøfremmede stoffer 

Miljøfremmede stoffer eller organiske mikroforureninger bør ikke kunne spores i 

grundvand, og slet ikke i grundvand som er grundlaget for drikkevandsfremstilling. 

Ligesom alle andre egne af landet er Ballerup Kommune ikke gået fri af fortidens 

synder og der konstateret en lang række jordforureninger, som enten har eller vil 

forurene grundvandet i det pågældende område med mindre, der gribes ind. 

I de næste afsnit vil de konkrete forureninger og tiltag blive gennemgået. 

4.6.4 Boringskontrol 

I 1997 udsendte Miljøstyrelsen en vejledning om boringskontrol på vandværker. 

Boringskontrol er regelmæssige analyser af grundvand, der skal vise om grundvandets 

naturlige sammensætning ændrer sig, og om boringerne tilføres forureninger. 4.17 

Ballerup Kommune intensiverede i 1998 boringskontrollen på alle 4 vandværker. Boringskontrollen 

blev udvidet til at omfatte 21 pesticider samt kontrol for klorerede 

opløsningsmidler og olie- og benzinkomponenter. 

Boringskontrollen har siden 1998 vist, at der ikke forekommer ovennævnte pesticider 

i grundvandet i kommunens boringer udover de spor af mechlorprop i boring 2 

på Pilegård Vandværk, som har kunnet spores siden 1995. Koncentrationen af mechlorprop 

i boring 2 på Pilegård Vandværk var omkring 0,02 mg/l dvs. 5 gange lavere 

end den højest tilladelige koncentration af et stof (pesticid). 

I 2000 besluttede kommunen at lukke boring 2 på Pilegård Vandværk.

Aktivstof Eks. på handelsnavn 

Dichlorporp Toxan 

Dnoc Trifocid 

Simazin Dlg simazin 

Mechlorprop Resolut ekstra 

Dinoseb Grassat 

2,4-d Herbatox- D500 

Mcpa Kresone 75 

Atrazin Agro atrazin 

Bentazon Basagran 480 

Hydroxyatrazin 

Ethylenthiourea 

Isoproturon Dublet 

Terbuthylazin Vegoran 500 FW 

Cyanazin Holtox F 

Desisopropylatrazin 

Dimethoat Rentokil-demethoat 

Metamitron Goltix 

2,6-dichlorbenzamid (BAM) Prefix 

Desethylatrazin 

Hexazinon Velpar 

Pendimethalin Stomp 

4.7 Grundvandsforureninger og 

afværgepumpning i Ballerup Kommune 

Med i boringskontrollen 

siden 1995 

Miljøstyrelsen har i boringskontrolvejledningenanbefalet, 

at der også analyseres 

for disse aktivstoffer i 

forbindelse med boringskontrol. 

Forskellige forureninger af grundvandet i Ballerup Kommune har medført, at der er 

blevet etableret en række afværgeforanstaltninger for dels at forhindre den enkelte 

forurening i at sprede sig, og dels for at fjerne og rense det forurenede grundvand. 

I kommunen er der i dag kortlagt/registreret en række forurenede arealer på vidensniveau 

2 (tidl. affaldsdepoter), og flere ejendomme er under kortlægning. 

På 5 af ejendommene foretages der en vedvarende oppumpning af forurenet grundvand 

fra det primære grundvandsmagasin. 4.18 

Nedenfor vil disse afværgepumpninger i Ballerup Kommune kort blive beskrevet. 



Depot nr. 151-02 Cheminova (Kildedal) 

Grundvandsforureningen fra den tidligere produktion af pesticider på Cheminovas 

fabrik ved Kildedal var tilbage i starten af 1980erne den første store forureningssag 

af sin art i Danmark. Forureningen medførte, at Københavns Energi måtte lukke 

Kildedal kildeplads, hvor der blev indvundet grundvand til behandling på Vandværket 

ved Søndersø. 

I 1987 etablerede Københavns Amt et renseanlæg til rensning af oppumpet pesticidforurenet 

grundvand fra det øvre sekundære grundvandsmagasin, som siden har 

kørt uafbrudt. Det rensede vand ledes ud i Sørup. 

Udover Amtets afværgepumpning har Københavns Energi ligeledes oppumpet grundvand 

fra det primære grundvandsmagasin. Dette vand er kun svagt forurenet og 

renses i et sandfilter og iltes inden, det udledes til Sørup Rende. 

København Energi vurderer kildepladsen som uegnet til genåbning for drikkevandsfremstilling. 

Depot nr. 151-03 Ballerup Gasværk 

I 1988 blev der konstateret forurening af jorden med tjære og cyanid på den tidligere 

gasværksgrund i Præstevænget. 

I 1994 foretog Ballerup Kommune en større oprensning, der bl.a. omfattede bortgravning 

af tjærebassiner og forureninger ved disse, men der er efterladt forurenet 

jord under gasværksbygningen og ud mod Præstevænget. 

Der forekommer cyanid i Ballerup Vandværks boring 2 og Ballerup Kommune foretog 

indtil 1997 en afværgepumpning i boring 2 således, at forurenet grundvand fra toppen 

af boringen blev ledt til kloak, mens der fra bunden af boringen blev indvundet 

grundvand til traditionel drikkevandsfremstilling på Ballerup Vandværk. 

Københavns Amt overtog 1. oktober 1997 afværgeforanstaltningerne med hensyn 

cyanidforureningen i det primære magasin. 4.19 

Københavns Amt fik i perioden 1997-1999 udført en række supplerende miljøundersøgelser, 

der bl.a. resulterede i 4.20 

1. Forureningsundersøgelse hvor det vurderedes, at cyanidforureningen udgør en 

risiko for drikkevandsressourcen. 

2. Etablering af afværgeboring til optimering af afværgeforanstaltningen 

3. Drift- og moniteringsinstruks til beskrivelse af anlæggets udformning og drift. 

Moniteringen omfattede i første omgang vandprøver og analyser fra AFV A & B samt 

boring 2 to gange med 6 måneders interval – december 1999 og juni 2000. 

Herefter er Københavns Amts monitering én vandprøve og analyse for total cyanid 

fra boring 2 én gang årligt, første gang juni 2001.

Kommunens eget kontrolprogram er minimum én årlig vandprøve fra boring 2, hvor 

der skal analyseres for farve, lugt, pH, ledningsevne, permanganattal, ammonium, 

sulfat og total cyanid. 

Den seneste undersøgelse for cyanid viser, at der i boring 2 og 3 forekommer meget 

små koncentrationer af cyanid, henholdsvis 2,66 og 1,30 mg cyanid (total)/l, det vil 

sige mere end 17 gange lavere end kriteriet for drikkevand. 

I boring 1 og, hvad der er vigtigst, i det rene vand fra vandværket, 

er der ikke detekteret cyanid. 

Afværgepumpninger på Københavns Energis kildepladser 

VI, VII VIII og XI 

Udover Kildedal er yderligere 3 af Københavns Energis kildepladser 

i Ballerup Kommune helt eller delvist ramt af grundvandsforureninger. 

Kildeplads VI og XI er begge ramt af forurening med nedbrydningsproduktet 

2,6-dichlorbenzamid (BAM) fra ukrudtsmidler 

som Casoron og Prefix. 

Som følge af forureningen indstillede Københavns Energi i 

1996 indvindingen på Kildeplads VI, som udover BAM også 

indeholder spor af chlorerede opløsningsmidler. Der blev etableret 

afværgepumpninger fra kildepladsens to mest forurenede 

boringer. 

På Kildeplads XI er den sydligste boring forurenet med BAM, og 

der blev i 1997 iværksat en afværgepumpning fra boringen for 

at forhindre forureningen i at sprede sig, og vandindvindingen 

fra kildepladsens øvrige boringer kunne/kan fortsætte. 

Kildeplads VIII har siden 1986 været lukket pga. kraftig forurening 

med trichlorethylen(opløsningsmiddel) fra Knapholmområdet 

i Herlev Kommune. Siden lukningen af kildepladsen 

har Københavns Amt afværgepumpet fra 3 boringer på selve 

kildepladsen og fra én boring ved en af forureningskilderne. 

Det oppumpede vand bliver anvendt til røggasrensning/slaggekøling 

på I/S Vestforbrænding og til tøjvask på Institutionsvask 

A/S (se afsnit 5.4). 

Københavns Energis Kildeplads VII ligger reelt i Glostrup Kommune, men én indvinding 

vil også foregå i Ballerup Kommune. For ikke at tiltrække forureningen fra 

Knapholmområdet blev kildepladsen lukket i 1986. 

Københavns Energi vurderer, at kildeplads VI, VII, XI måske er egnet til at basere en 

fremtidig vandindvinding til behandling på Islevbro Vandværk. Til gengæld vurderes 

kildeplads VIII som uegnet for fremtidig vandindvinding. 4.21 



4.8 Københavns Amts fortsatte indsats 


4.8.1 Registrering og oprydning 

Københavns Amt skal fortsat foretage grundvandsbeskyttelse gennem 

løbende registrering, kortlægning, oprydning og afværgeforanstaltninger 

i henhold til Jordforureningsloven (tidl. Affaldsdepotloven, 

Værditabsloven og dele af Miljøbeskyttelsesloven). Kortlægningen af 

forurenede ejendomme foregår i tæt samarbejde med kommunerne. 4.22 

Københavns Amts målsætning og handlinger er senest blevet beskrevet 

i Sektorplan 2000 – Forurenet Jord. 4.23 

Siden 1998 har Københavns Amt udarbejdet en prioriteret liste over 

oprydning af grundvandstruende forurenede grunde med forventede 

tidspunkter for oprydningerne. 

Pr. 1. januar 2000 var der 228 registrerede forurenede grunde i Københavns Amt, og 

90 af disse forureninger var på prioriteringslisten. 4.24 

Afværgeforanstaltninger overfor grundvandstruende forurening er ofte meget dyre, 

og de enkelte sager må prioriteres indenfor de økonomiske rammer. 

Senest har prioriteringen i Ballerup Kommune bla. medført, at Københavns Amt i 

2000/01 har fjernet jordforureningen med trichlorethylen fra et tidligere renseri på 

Sct. Jacobsvej. 4.25 

4.8.2 Indsatsplanlægning 

Amterne blev i Vandforsyningsloven i 1998 pålagt, som en del af vandressourceplanlægningen 

og udfra en prioritering, at gennemføre en detailkortlægning, der 

dels afdækker potentielle forureningskilder, dels angiver forureningssårbare områder. 

På baggrund af kortlægningerne skal amterne inden 2010 udarbejde indsatsplaner, 

der fremtidssikrer grundvandsressourcerne. 4.26 

Til at dække amtets udgifter i forbindelse med kortlægningsarbejdet opkræver amtet 

gebyr på de vandindvindingstilladelser, der er meddelt i amtet. 

For 2001 har Ballerup Kommune betalt 399.000 kr. i gebyr, svarende til 0,21 kr. for 

hver af de 1,9 mio. m 3 grundvand, Kommunen har tilladelse til at pumpe op. 

Københavns Amt har i Vandressourceplan 2000 foretaget en prioritering således, at 

amtet er inddelt i 5 generelle indsatsområder (kort 6). 

Højest prioriteret er området i den sydlige del af amtet, hvor Københavns Amt har

gennemført pilotprojekt til udarbejdelse af en såbarhedsmodel på grundlag af flere 

kriterier med hovedvægten lagt på den eksisterende viden om geologi og geofysik. 

Udover sårbarhedsbetragtninger skal de enkelte kildepladser beskrives på baggrund 

af f.eks. historie, indretning og drift på boringer samt indvindinger og indvindingsoplande. 

Processen for en indsatsplan i de enkelte områder kan illustreres således: 

Arealanvendelsen 

Kortlagte flade-, punktog 

liniekilder 

Sårbare områder 

Øvrige 

indsatsmuligheder 

4.9 Ballerup Kommunes indsats 


4.9.1 Kildevandsbeskyttelsesplan 

Den nødvendige indsats Prioritering af indsatsen 

Indsatsplan 

Indsatsplanlægningen foregår i tæt samarbejde mellem Københavns Amt og kommuner, 

vandværker, Naturfredningsforeningen og andre interessenter. Ballerup Kommune 

har deltaget i en række møder med kommunerne i den nordlige del af Københavns 

Amt, hvor det er blevet diskuteret, hvad kommunerne og andre kan bidrage 

med til indsatsplanen. 

I fraværet af overordnede retningslinier besluttede Kommunen allerede i 1994 at få 

udarbejdet en kildepladsbeskyttelsesplan, så kommunen udfra en kortlægning af 

indvindingsoplande, mulige forureningskilder og en vurdering af oplandenes sårbarhed 

kunne tage hensyn til grundvandsinteresserne i arealanvendelsesplanlægningen. 

4.28 

4.27 



I Københavns Amts Regionplan 1997 udpegedes områder med særlige drikkevandsinteresser, 

områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser 

samt kildepladsbeskyttelseszoner (500 m). På baggrund af Miljøbeskyttelseslovens 

§22 og §24 blev der således fastsat arealrestriktioner over hele 

amtet (kort 5). 

Siden Regionplan 1997 har Kommunen fastlagt anvendelsesbestemmelserne i kommune- 

og lokalplanlægningen således, at der ikke etableres nye grundvandstruende 

virksomheder og anlæg medmindre det sker på særlige skærpede vilkår. 

Indtil Københavns Amts detailkortlægning i forbindelse med indsatsplanlægningen 

i indsatsområde 3 bliver udarbejdet, vil Kildepladsbeskyttelsesplan 1996 være et 

grundlag for vurdering af forureningsrisiko m.v., selvom planen langt fra er så detaljeret 

og avanceret, som den detailkortlægning Københavns Amt planlægger skal 

være grundlaget for indsatsplanerne. 

4.9.2 Miljøsagsbehandling 

Ballerup Kommune har ikke udført en fuldstændig historisk gennemgang af alle nuværende 

og tidligere erhvervs- og industrigrunde, og hvert år anmeldes der nye jordforureninger 

konstateret i forbindelse med f.eks. bygge- og anlægsopgaver. 

Før 1. januar 2000, hvor Jordforureningsloven trådte i kraft, var det meget kompliceret 

for kommunen, at påbyde den ansvarlige for en jordforurening at fjerne forureningen. 

Gennem de sidste mange år har kommunen gjort en målrettet indsats med tilsyn, 

vejledning, forhandlinger m.m. for, at der frivilligt er blevet iværksat foranstaltninger 

ved konstaterede jordforureninger. 

I det daglige arbejde i forbindelse med vejledning, tilsyn, miljøgodkendelser m.m. 

på virksomheder prioriterer Kommunen indsatsen mod jord- og grundvandsforureninger 

højt. 4.29 

Ballerup Kommune har indledt et samarbejde med Herlev, Værløse og Ledøje- 

Smørum Kommuner, som gør, at tilsynsindsatsen sker på et højt fagligt niveau med 

optimal udnyttelse af personaleressourcerne, således at Kommunen til fulde efterlever 

den tilsynsaftale, der er indgået mellem KL og Miljøstyrelsen. 4.30 

Ballerup Kommune har endvidere en målsætning om, at der skal føres langt hyppigere 

tilsyn med stor vægt på at undgå grundvandstruende aktiviteter. 

I forbindelse med virksomhedsbesøg tilskynder Kommunen endvidere virksomhederne 

til at reducere vandforbruget gennem procesoptimeringer m.v.

4.9.3 Økologisk landbrug og pesticidfri drift af 

offentlige arealer 

Pesticider (ukrudtsbekæmpelsesmidler) er som nævnt årsag til, at 

boringer på Københavns kildeplads VI og XI og på Pilegård Vandværk 

er blevet forurenet, ligesom det er tilfældet med utallige 

andre boringer landet over. 

I erkendelse af, at brugen af pesticider medfører stor risiko for 

grundvandsforureninger, standsede Ballerup Kommune i 1997 al 

brug af pesticider. 

Kommunen etablerede i 1991 landets største økologiske landbrug 

på Grantoftegård, som skulle løse opgaver indenfor beskæftigelse 

og uddannelse ved dyrehold og ved at drive de kommunale landbrugsjorder 

med økologisk status. I 2000 blev projektet omdannet 

til ”Fonden Grantoftegård”. 

”Fonden Grantoftegård”’s naturpleje og økologiske landbrug omfatter et dyrehold på 

100 dyreenheder, 130 ha landbrugsarealer og 164 ha naturplejearealer. 4.31 

I landbrugsarealet indgår et areal på 25 ha, som er forpagtet i samarbejde med kommunens 

vandforsyning for, at sikre grundvandsindvindingen på Pilegård Vandværk 

mod forurening med pesticider. 

Ballerup Kommune har de seneste år gennemført ”hakkejerns-kampagner”, hvor 

haveejere udover at få generel information kunne aflevere deres ukrudtsmidler til 

gengæld for et hakkejern. 

Senest har kommunen desuden været med i en fælles annoncekampagne mod brugen 

af kemikalier i haven. 

Medlemskommunerne i Hovedstadsområdets Vandsamarbejde indrykkede lige inden 

sprøjtesæsonen 2001 annoncer i de respektive lokalaviser. 

Der er i dag ikke hjemmel til at regulere 

privates brug af pesticider, selvom det eventuelt 

forgår i et sårbart indvindingsopland. 

Derfor er det vigtigt, at kommunerne og 

vandværkerne gør en stor indsats for at 

grundejerne bliver opmærksomme på 

problemerne. 


Eksempler på øvrige 

forureningskilder, som 


fører tilsyn med: 

Nedgravede tankanlæg 

med organiske opløsningsmidler 

Jordflytninger 

Recipienter - åer, søer m.v. 


4.9.4 Tankstationer 

Kortlægningsarbejdet med at finde nedlagte tank- og servicestationer indenfor 

kommunen er sket løbende. 

I 1992 blev der indgået en aftale mellem oliebranchen og det offentlige om at rense 

grunde, hvor der er sket forurening med mineralolieprodukter som følge af 

anvendelsen af ejendommen til detailsalg af autobenzin og autodiesel. 

Ordningen kaldes Oliebranchens Miljøpulje (OM), og finanseringen af oprydninger 

sker ved, at der indbetales et fast ørebeløb for hver liter benzin, der sælges. Alle 

detailsalgssteder, der er nedlagt før eller umiddelbart efter aftalens indgåelse, kan 

tilmeldes ordningen. 4.32 

I Ballerup Kommune er der i samarbejde med Københavns Amt p.t. kortlagt og indberettet 

i alt 10 ejendomme til OM. På 4 af ejendommene er der igangsat undersøgelser 

og oprensning. 

Der er i dag 13 tankstationer i drift. På 6 af dem er der - eller har der været - konstateret 

forurening, og påviste hotspots (koncentreret forurening) er fjernet eller er 

ved at blive fjernet. 

I dag er der fastsat krav om betydelig større miljøsikring af nye og eksisterende 

tankanlæg. 

4.9.5 Olietanke 

Olietanke på parcelhusejendomme er nu omfattet af en forsikringsordning. 4.33 

Ballerup Kommune har udarbejdet fortegnelser over alle kendte nedgravede olietanke 

større end 6000 l, med henblik på skærpelse af det kommunale tilsyn og ejerenes/brugernes 

kontrolforanstaltninger. 

I efteråret 2000 fik Ballerup Kommune udarbejdet en miljøteknisk 

undersøgelse af 13 kommunale olietanke over 6000 l. 4.34 

Undersøgelsen omfattede bla. 41 miljøtekniske boringer, og afslørede 

forureninger ved olietanke på 6 skoler. 

Langt de fleste undersøgte olietanke anvendes ikke i dag og er blevet 

tømt og renset for olierester. 

Kommunen har ryddet op efter forureningen ved 1 olietank, og de 

resterende forureninger er planlagt fjernet i 2003.

4.9.6 Utætte kloakker 

I 1992 vedtog Kommunalbestyrelsen en handlingsplan til miljøforbedring af det 

offentlige afløbssystem. 

Handlingsplanen beskriver i grove træk, hvorledes kommunens afløbssystemer via 

kloakrenoveringer, bassinudbygninger og separering m.v. kan opfylde målsætningen 

for et miljøvenligt afløbssystem. 

Handlingsplanen er blevet indarbejdet i Spildevandsplan 1996-2001. 4.35 

Utætte kloakledninger er en potentiel kilde til forurening af grundvandet med spildevand. 

De fleste kloakledninger er utætte, enten fordi de fra starten er blevet anlagt forkert, 

eller fordi de senere er blevet utætte i samlinger ved almindelig ældning af 

samlingsmaterialet. 

Ballerup Kommune har siden 1995 renoveret kommunens kloakledninger for ca. 4 

millioner kroner årligt. 

Indsatsen er dels rettet mod indtrængende uvedkommende regnvand i spildevandsledningerne 

i de seperatkloakerede oplande og dels mod tætning af ledningerne, så 

der dæmmes op for udsivende spildevand i jorden. 

Det er ikke kun de offentlige kloakledninger, der er utætte, og Kommunen har i 

foråret 2001 i samarbejde med grundejere undersøgt de private stikledninger i et 

større parcelhusområde. 4.36 

Undersøgelsen omfattede tv-inspektion af ca. 200 spildevandsstikledninger og private 

anlæg. Tv-inspektionen var frivillig og gratis for grundejerne, som dog forpligtigede 

sig til at udbedre eventuelle skader inden for en given frist. 

Undersøgelsen viste, at mindst 150 spildevandsstik har behov for at blive renoveret. 

Ballerup Kommune vil, hvor det er nødvendigt, hurtigst muligt renovere den offentlige 

del af stikledningerne, det vil generelt sige fra hovedledningen i vejen til og med 

skelbrønden. 

Samtidigt vil vi henstille til de grundejere, 

hvor der er konstateret skader på 

ejendommens spildevandsstik, at få udbedret 

skaderne. 


62 · v andforbrug 

5.0 

Vandforbrug 

Vandforbruget i Ballerup Kommune er faldet jævnt gennem de sidste 10-15 år, ligesom 

det har været tendensen i forsyningsområdet i Ledøje-Smørum Kommune. 

I aflæsningsperioden 1989/90 var det samlede vandforbrug i Kommunen 3,871 mio. 

m 3 mod 3,121 mio. m 3 i 1999/00, hvilket svarer til et fald i vandforbruget på næsten 

20 %. 

Som tidligere nævnt, er vandforbruget udenfor det kommunale forsyningsområde 

forsvindende lille i Ballerup Kommune. Ingen af ejendommene med egen vandforsyning 

måler forbruget. Disse ejendomme bliver 

opkrævet afgift af ledningsført vand efter et 

årligt standardforbrug på 170 m 3 . Måløvhøj 

Vandværk leverer ca. 6.500 m 3 vand om året 

og afregner afledningsafgift efter målt forbrug. 

I alt bruges der årligt ca. 10.000 m 3 udenfor 

den kommunale vandforsyning. Det svarer 

kun til godt 3 promille af det samlede forbrug, 

derfor handler også dette kapitel i overvejende 

grad om vandforbruget i det kommunale 

vandforsyningsområde. 

5.1 Fordeling af vandforbruget 

i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 

Ballerup Kommune opkræver vandafgiften over ejendomskattebilletten, og derfor 

bliver forbruget i forsyningsområdet opgjort (aflæst) for perioden 1. juni til 31. maj. 

Ballerup Kommune registrerer vandforbruget i kommunens forsyningsområde i følgende 

kategorier for Ballerup Kommune: 

husholdningforbrug 

- etageboliger/rækkehuse med kollektiv forbrugsmåling 

- parcelhusboliger med individuel forbrugsmåling 

forbrug til erhverv

forbrug på institutioner 

- undervisning 

- plejehjem 

- børneinstitutioner 

- diverse 

forbrug i haveforeninger 

og følgende kategorier for forsyningsområdet i Ledøje-Smørum Kommune: 

husholdningforbrug 

- etageboliger 

- parcelhusboliger 

- forbug til erhverv 

forbrug på institutioner (incl. undervisning) 

diverse 

blandet bolig/erhverv 

Erhverv 23% 

Erhverv 4% 

Institutioner 5% 

Haveforeninger 3% 

Institutioner 4% 

Husholdning 69% 

Husholdning 92% 

Diagram 10: 

Fordeling af forbrug i Ballerup Kommune (øverst) og 

Fordeling af forbrug i Ledøje-Smørum Kommune (nederst) 

vandforbrug · 63


5.2 Udvikling af enhedsforbrug 

i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 

Ved enhedsforbrug forstås middeldøgnforbruget indenfor de enkelte kategorier. 

Københavns Amt har i Vandressourceplanen, juni 2000 samt i Regionplanforslag 

2001 angivet hvilke enhedsforbrug, der ressourcemæssigt kan accepteres og vil ligge 

til grund for fremtidige indvindingstilladelser. 

Boliger 50 m 3 /år/person (137 l/døgn/person) 

Kolonihaver 30 m 3 /år/stk. 

Institutioner 55 m 3 /år/ansat 

Byerhverv 20 m 3 /år/ansat 

Desuden er der angivet enhedsforbrug for sommerhuse og landbrug, hvilket ikke er 

aktuelt i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde. 

Med hensyn til vandtabet har amtet målsætningen, at tabet i vandforsyningerne 

maksimalt må være 8% af det samlede forbrug målt som et gennemsnit over 5 år. 5.1 

5.2.1 Enhedsforbrug i boliger i Ballerup Kommune 

Mens denne vedtagne plan var i høring, blev det klart, at de enhedsforbrug der i forslaget 

blev forudsat i forbrugskategorierne parcelhusboliger og etageboliger var 

ukorrekte, fordi enhedsforbrugene var blevet beregnet på et forkert antal personer 

i de to kategorier. 

En metode til at få et bedre skøn på enhedsforbrugene er, at bruge det gennemsnitlige 

antal personer pr. hustand i Danmarks Statistik’s boligtabeller og udfra de 

enkelte anvendelseskoder (boligtyper) udregne et samlet antal personer i Ejendomsbeskatningens 

kategorier parcelhusboliger og etageboliger inkl. almene rækkehusboliger. 

Det gennemsnitlige vandforbrug til husholdning i Ballerup Kommune (uden forbrug 

i kolonihaver) var i perioden 1. juni 1999 til 31. maj 2000 48,3 m 3 /person/år og forbruget 

varierede fra godt 44 m 3 /person/år i parcelhusboliger til godt 50 m 3 /person/år 

i etage- og rækkehusboliger med fælles vandmåling. 

Variationen i forbruget i husholdningerne skyldes helt klart, at ved kollektiv forbrugsmåling 

er motivationen for at spare på vandet væsentlig lavere, end når den 

enkelte boligenhed afregnes direkte. 

Kommunen har siden 1995 udarbejdet Grønt Regnskab for Boliger. Regnskaberne omhandler 

forbruget af vand, el og varme samt affaldsmængder for alle almene boliger. 

De grønne regnskaber for boliger viser, at vandforbruget varierer meget i de enkelte 

boligselskaber(afdelinger).

For eksempel bruger de ca. 1000 beboere i Eskebjerggård ca. 65 m 3 /person/år, hvorimod 

de ca. 600 beboere i AAB afd. 47 kun bruger ca. 44 m 3 /person/år. 5.2 

Gennemsnitsforbruget på 48 m 3 /år/person eller 132 l/døgn/person til husholdning 

i Ballerup Kommune svarer præcist til gennemsnitsforbruget for de 3,28 mio. forbrugere 

der indgår i Vandforsyningsstatistik 1999, der udarbejdes af Danske Vandværkers 

Forening, Miljøstyrelsen og GEUS. 5.3 

Vi har ingen konkrete undersøgelser af forbrugsvaner, men ifølge Vandforsyningsstatistik 

1999 fordeles de 132 l/døgn/person som vist på diagram 11. 5.3 

Tøjvask (17l) 13% 

Toiletskyl (36l) 27% 

Opvask/rengøring 

(13l) 10% 

Øvrigt (9l) 7% 

5.2.2 Enhedsforbrug i institutioner 


Mad/drikke (9l) 7% 

Personlig hygiejne (48l) 36% 

Diagram 11: 

Fordeling af et gennemsnitligt vandforbrug til husholdning i Danmark 

Ligesom for boliger udarbejdes der også Grønt Regnskab for Kommunale ejendomme. 

5.4 

Selvom om vi ikke har børneinstitutioner over 1500 m 2, er de grønne regnskaber 

både baseret på vandforbrug pr. institutionsareal og vandforbrug pr. person. 

Vandforbrugene bliver sammenlignet med nøgletal fra ELO Nøgletalsrapport 

(Energiledelsesordningen) for ejendomme over 1500 m 2 5.5 og ikke, som 

Københavns Amt angiver i Regionplanforlag 2001, vandforbrug pr. ansat. 

Enhedsforbrug, med antallet af arbejdspladser som forklarende variabel, blev 

valgt i forbindelse med Hovedstadsrådets vandressourceplanlægning i 1985 som 

den bedste statistiske enhed til at analysere vandbehovet i institutioner. 5.6 

Vi har ikke umiddelbart historiske opgørelser over antallet af ansatte i de 

enkelte institutioner (kommunale og amtslige). Udfra en opgørelse af arbejdspladser 

i forbindelse med de vandmålere, der er registreret i kategorien institutioner, 

er vandforbruget i sidste aflæsningsperiode opgjort til ca. 44 m 3 / 

ansat/år, altså væsentligt under Københavns Amts ”normforbrug” på 55 m 3 /ansat/år. 

vandforbrug · 65


Enhedsforbrug i institutioner er en bred størrelse i og 

med, der er mange forskellige typer institutioner. 

Eksempelvis er døgninstitutioner ikke overraskende 

mest vandforbrugende opgjort pr. ansat. 

Vurderes de kommunale institutioners vandforbrug 

udfra ELO-nøgletal ses i tabel 4, at kommunens skoler 

og plejehjem ligger tæt på middelværdien for de 

indrapporterede data i perioden november 1998-99. 

Til gengæld ligger nøgletallet for vandforbruget i 

kommunens daginstitutioner over 90%-fraktilen for 

de 75 institutioner, der indrapporterede data i 

1998/99. 5.5 

Institutionstype Forbrug 1999/00 Forbrug pr. ansat 

m 3 m 3 /år 

Plejehjem/sygehuse 37.575 81 

Børneinstitutioner 

Skoler/undervisning 

incl. fritidshjem på skoler 

22.971 31 

og voksenundervisning 80.877 40 

I alt 141.423 44 

Tabel 3: 

Enhedsforbrug i forskellige typer institutioner i Ballerup Kommune 

Vandforbrug Xm Xm Xm Xm Xm 

m 3 /m 2 Elo for kommunale for kommunale for kommunale for kommunale 

nøgletal institutioner institutioner institutioner institutioner 

1998/99 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 

Daginstitutioner 0,57 - 0,94 0,96 0,92 

Skoler 0,31 0,27 0,25 0,25 0,30 

Døgninstitutioner 1,00 0,91 0,96 0,94 1,0 

Tabel 4: 

Enhedsforbrug i Ballerup Kommunes institutioner 

Xm: Middelværdi (gennemsnit for alle observationer)

5.2.3 Enhedsforbrug i erhverv i Ballerup Kommune 

Kommunens institutioner/erhvervsliv har samlet set haft et faldende forbrug gennem 

1990erne. 

Vandforbruget fordelt på samtlige arbejdspladser var i den seneste afregningsperiode 

ca. 28 m 3 /ansat/år incl. forbruget på ca. 65.000 m 3 af lettere forurenet grundvand 

(sekundavand) på Institutionsvask A/S. 

samlet forbrug i 

institutioner og erhverv 

1.120.000 

1.100.000 

1.080.000 

1.060.000 

1.040.000 

1.020.000 

1.000.000 

980.000 

960.000 

36,0 

34,0 

32,0 

30,0 

28,0 

26,0 

24,0 

22,0 

20,0 

m 3 

1991/92 

m 3 /år/ansat 

1991/92 

1992/93 

1992/93 

1993/94 

1993/94 

1994/95 

1994/95 

1995/96 

1995/96 

1996/97 

1996/97 

1997/98 

1997/98 

1998/99 

1998/99 

antal ansatte 

1999/00 

1999/00 

45.000 samlet forbrug i 

institutioner/ 

40.000 

erhverv 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

arbejdspladser i 


vandforbrug 

pr. arbejdsplads 


Diagram 12: 

Udviklingen i antallet 

af arbejdspladser i 


og udviklingen 

i vandforbruget 

i institutioner og 

erhverv i Ballerup 

Kommune 

Diagram 13: 

Udviklingen i vandforbruget 

pr. arbejdsplads 

i Ballerup 

Kommune 

vandforbrug · 67


11 virksomheder bruger årligt mere end 10.000 m 3 drikkevand, tilsammen bruger de 

ca. halvdelen af det samlede forbrug til byerhverv i Kommunen. I aflæsningsperioden 

1999/00 var forbrugene: 

Løvens Kemiske Fabrik 119.788 m 3 

Toms 68.374 m 3 

NOVO Nordisk 34.079 m 3 

Institutionsvask*) 22.870 m 3 

East Kilbride Badet 16.464 m 3 

Tryg-Baltica 13.813 m 3 

Top Danmark 12.750 m 3 

Egmont Magasiner 11.876 m 3 

Ballerup Centret 11.706 m 3 

SDC 10.557 m 3 

BASF 10.080 m 3 

i alt 332.357 m 3 

*)eksklusiv teknisk vand 

Vandforbruget i forhold til antal ansatte i de enkelte virksomheder er ligesom i institutioner 

en meget variabel størrelse. 

Forbruget pr. ansat afhænger i høj grad af, om virksomheden for eksempel er vareproducerende 

eller er en kontor/administrationsvirksomhed. 

På vareproducerende virksomheder som Løvens Kemiske Fabrik og Toms Fabrikker er 

forbruget hhv. ca. 86 m 3 /ansat/år og ca. 100 m 3 /ansat/år. 

Meget lavere er enhedsforbruget i en administrationsvirksomhed som Tryg-Baltica 

Forsikring, hvor tallet er 8-9 m 3 /ansat/år (ikke nøjagtig opgørelse på antal ansatte). 

Den ”brancheopdeling”, Ballerup Kommune foretager af vandforbruget, er ikke sammenfaldende 

med den erhvervsgruppeopdeling, som Danmarks Statistik fører, og 

derfor må det samlede vandforbrug for kategorien byerhverv fordeles på alle arbejdspladser 

i Ballerup Kommune minus det antal arbejdspladser, der skønnes, at være i 

kategorien institutioner. 

I sidste afregningsperiode var vandforbruget i byerhvervet (incl. et ukendt antal 

ansatte, som reelt hører til andre erhvervsgrupper) således 19,1 m 3 /ansat/år, hvilket 

svarer til Københavns Amts ”normforbrug” på 20 m 3 /ansat/år.

Kolonihaver i Ballerup Kommune 

Der er godt 3300 kolonihaver og knap 900 nyttehaver i 

Ballerup Kommune, som står for 3-4% af kommunens samlede 

vandforbrug. 

Vandforbruget i kommunens haveforeninger afhænger i høj 

grad af, hvor meget der vandes, hvilket også ses på det 

meget varierende vandforbrug gennem 1990erne. 

For eksempel steg vandforbruget i haveforeningerne over 

20% fra 1998/99 til 1999/00, hvilket vurderes, at skyldes 

den usædvanlige solrige sommer i 1999. 

I sidste aflæsningsperiode 1999/00 brugte hver havelod i gennemsnit 32 m 3 , og 

taget den varme sommer i betragtning, er det tæt på et acceptabelt enhedsforbrug. 

m 3 

160.000 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

1991/92 

1992/93 

1993/94 

1994/95 

1995/96 

1996/97 

1997/98 

1998/99 

1999/00 

vandforbrug i 

haveforeninger 


5.2.4 Enhedsforbrug i Ballerup Kommunes 

forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune 

Husholdningsforbruget i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum 

Kommune er samlet i den seneste afregningsperiode ca. 44 m 3 /person/år incl. forbrug 

til erhverv på ejendomme med blandet bolig og erhverv. 

Der er ca. 550 byerhvervsansatte i Smørumnedre, og hver ansat bruger ca. 19 m 3 / 

ansat/år. 

I områdets institutioner er vandforbruget fordelt på antallet af ansatte ca. 55 m 3 / 

ansat/år. 5.7 

Diagram 14: 

Udviklingen af vandforbruget 

i haveforeninger 

i Ballerup Kommune. 

vandforbrug · 69


5.2.5 Udvikling af ledningstabet 

i Ballerup Kommunes forsyningsområde 

Af afsnit 3.2.5.1 fremgår det, at vandtabet i Ballerup Kommunes vandforsyning har 

varieret meget gennem 1990erne. 

De seneste to aflæsningsperioder har tabet været acceptabelt lavt, det vil sige 

omkring ca. 125.000 m 3 eller ca. 3,5% af den samlede udpumpning. 

Tabel 5: 

Nøgletal for Ballerup Kommune vandforsyningsområde 

Nøgletal for Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 

m 3 

Vand udsendt på 

ledningsnettet 

i forsyningsområdet 4.296.852 4.436.546 3.999.388 3.993.959 4.212.593 4.059.187 3.784.239 3.574.148 3.629.854 

Vandforbrug i 

forsyningsområdet 

(måleraflæsninger+ 

registreret umålt forbrug) 4.074.651 4.095.578 3.807.577 3.676.579 3.677.159 3.560.000 3.553.363 3.450.390 3.504.413 

m 3 

1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 

1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 

Husholdningsforbrug 

i forsyningsområdet 2.993.488 2.999.415 2.828.182 2.725.511 2.706.659 2.600.382 2.595.029 2.528.137 2.525.819 

Forbrug i haveforeninger 

i forsyningsområdet 139.359 148.104 86.785 118.002 117.078 107.407 96.648 89.993 109.157 

Forbrug til erhverv 

i forsyningsområde 757.354 747.411 704.889 690.843 674.697 651.018 691.690 669.269 687.264 

Forbrug i institutioner 

i forsyningsområdet 184.450 194.789 187.721 184.802 173.898 173.831 165.118 158.531 177.022 

Forbrug i blandet 

erhverv/husholdning i 

forsyningsområdet 0 5.859 0 4.830 4.790 4.614 4.878 4.460 4.710 

Byggevand,fejlagtige 

aflæs.perioder mm. 22.748 

tab mm. 222.201 340.968 191.811 317.380 535.434 499.187 230.876 123.758 125.441 

tab mm. i % 5,2 7,7 4,8 7,9 12,7 12,3 6,1 3,5 3,5

Nøgletal for Ballerup Kommune i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 

1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 

Indbyggere i Ballerup 

(statistisk 10 år) 45.471 45.437 45.311 45.324 45.315 45.079 45.282 45.290 45.317 

Indbyggere i Ballerup 

Kommune i kommunens 

vandforsyningsområde 45.171 45.137 45.011 45.024 45.015 44.779 44.982 44.990 45.017 

Antal ansatte i kategorien 

erhverv 35.354 

Antal ansatte i kategorien 

institutioner 3.223 

Samlet antal arbejdspladser 

i kommunen 30.619 30.473 30.908 32.036 32.525 34.401 35.175 36.766 38.577 

Vandforbrug i 


(måleraflæsninger) m 3 3.641.833 3.670.637 3.400.815 3.331.176 3.277.235 3.143.870 3.164.252 3.071.412 3.121.484 

Parcelhusboliger m 3 985.159 1.031.221 952.438 918.509 923.884 884.549 893.888 859.584 876.111 

Etageboliger m 3 1.596.086 1.570.548 1.498.374 1.443.650 1.411.562 1.352.316 1.341.840 1.319.070 1.298.959 

Erhverv m 3 752.624 742.862 699.819 685.694 667.884 642.807 684.056 660.476 676.877 

Institutionsvask m 3 18.348 47.409 71.869 65.539 64.231 68.374 65.093 

Institutioner m 3 168.605 177.902 163.399 165.321 156.827 156.791 147.820 142.289 160.380 

undervisning 89.053 88.707 87.712 84.050 78.882 73.159 70.624 68.629 80.877 

plejehjem 40.806 42.525 37.940 39.728 34.461 33.427 32.991 33.608 37.575 

børneinstitutioner 26.643 31.302 27.807 26.954 25.949 25.516 26.253 22.971 26.023 

diverse 12.103 15.368 9.940 14.589 17.535 24.689 17.952 17.081 15.905 

Institutioner/erhverv m 3 1.089.834 1.098.666 1.044.965 1.063.745 1.053.407 1.021.928 1.043.927 1.013.428 1.062.730 

Haveforeninger m 3 139.359 148.104 86.785 118.002 117.078 107.407 96.648 89.993 109.157 


(liter pr. indbygger pr. døgn) 

i Ballerup Kommune 157 158 149 144 142 137 136 133 132 


(m 3 pr. indbygger pr. år) 

i Ballerup Kommune 57,1 57,6 54,4 52,5 51,9 50,0 49,7 48,4 48,3 

Forbrug 

(m 3 pr. kolonihave pr. år) 

i Ballerup Kommune *) 40,8 43,3 25,4 34,5 34,3 31,4 28,3 26,3 31,9 

Forbrug (m 3 pr. ansat pr. år) 


med teknisk vand på Inst. Vask 33,8 33,2 32,4 29,7 29,7 27,6 27,5 

Forbrug (m 3 pr. ansat pr. år) 


uden teknisk vand på Inst. Vask 33,2 31,7 30,2 27,8 27,9 25,7 25,9 

* 10 nyttehaver sættes til 1 kolonihave. 

vandforbrug · 71

Nøgletal for Ledøje-Smørum Kommune i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 

Vandforbrug i 

Ledøje-Smørum Kommune 

(måleraflæsninger) m 3 432.818 424.941 406.762 392.812 399.924 393.382 389.111 378.978 382.929 

Parcelhusboliger 306.232 303.734 285.162 277.313 283.497 274.220 269.642 263.773 263.360 

Etageboliger 106.011 93.912 92.208 86.039 87.716 89.297 89.659 85.710 87.389 

Institutioner 15.845 16.887 24.322 19.481 17.071 17.040 17.298 16.242 16.642 

Blandet bolig/erhverv 5.859 4.830 4.790 4.614 4.878 4.460 4.710 

Erhverv 4.730 4.549 5.070 5.149 6.813 8.211 7.634 8.793 10.387 


1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 

5.3 Vandforbrug udenfor Ballerup Kommunes 

vandforsyning 

Måløvhøj Vandværk leverer udelukkende 

vand til husholdningsforbrug, og forbruget i 

forsyningsområdet er ca. 40 m 3 /person/ år 

svarende til ca. 110 l/person/døgn. 

Der er i Ballerup Kommune 15 ejendomme, 

der får dækket vandforbruget til husholdningen 

fra ejendommens egen indvindingsanlæg. 

5 gartnerier/planteskoler dækker forbruget 

til vanding m.v. fra et indvindingsanlæg på 

ejendommen 

Som nævnt, er der ikke forbrugsmåling på 

ejendomme med egen indvinding.

5.4 Forbrug af “sekundavand” 

Institutionsvask A/S er kommunens eneste virksomhed, der anvender sekundavand, 

det vil sige vand, som ikke har drikkevandskvalitet. 

I 1993 etablerede vaskeriet et renseanlæg således, at trichlorforurenet grundvand fra 

Københavns Energis kildeplads VIII (se afs. 4.5) kunne indgå som procesvand i vaskeprocessen. 

Der er ca. 500 meter til indvindingsboringen, og Københavns Amt står for indvindingen. 

Institutionsvask A/S betaler Københavns Amt 60 øre/m 3 til dækning af 

driftsudgifterne til indvindingsanlægget, som udover sekundavand til vaskeriet også 

leverer sekundavand til røggasrensning/slaggekøling på I/S Vestforbrænding. 

Renseanlægget er siden etableringen blevet ombygget, og i dag filtreres afværgevandet 

i sand- og kulfiltre for at fjerne jern og trichlorethylen. 

Der bliver hvert år brugt ca. 65.000 m 3 sekundavand på Institutionsvask A/S. 

Anlægsudgifterne udgjorde i 1993 

ca. 500.000 kr. og var med den 

meget lave pris for sekundavandet 

tilbagebetalt på under 1 år. 

Udover, at vaskeriet bruger forurenet 

grundvand i vaskeprocessen, 

genanvendes ca. 40 % af vaskevandet. 

Det brugte vaskevand 

renses og har herefter en temperatur 

på 40-50°C. Vandtemperaturen 

i selve vaskeenheden er 

67°C, så udover en vandbesparelse 

opnår vaskeriet ved genanvendelse 

også en væsentlig energibesparelse. 

5.8 

vandforbrug · 73

74 · p rognoser 

6.0 

Prognoser 

Prognoser for det fremtidige vandforbrug udarbejdes på grundlag af to delprognoser, 

dels en prognose for befolknings- og erhvervsudviklingen, dels en prognose for enhedsforbruget 

i de enkelte forbrugerkategorier, herunder vandtabet. 

Prognoserne omfatter tre delområder: Ballerup Kommunes forsyningsområde i 

Ballerup Kommune, Ballerup Kommune udenfor den kommunale vandforsyning samt 

den del af Ledøje-Smørum Kommune, som bliver forsynet fra Ballerup Kommunes 


6.1 Befolknings-, bolig- og erhvervsudvikling 


Befolkningsprognose 2001-2014 for Ballerup Kommune siger, at der frem til 2006 

forventes en stigning på ca. 1300 indbyggere, hvorefter indbyggertallet forventes at 

falde frem til 2014, hvor der forventes at være 45.300 indbyggere altså godt 400 

indbyggere færre end ved udgangen af 2000. 6.1 

Det er bl.a. Kommunalbestyrelsens mål at stabilisere befolkningsantallet og fremme 

udbudet af boliger til unge og ældre. 6.2 

Tabel 6: 

Prognoser for Ballerup Kommune og Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune 

Befolkningsprognose i Ballerup Kommune 

Hele Kommunen - personer 45.317 45.724 46.342 46.443 46.616 46.770 47.015 46.930 46.843 46.687 46.436 

Etageboliger (beregnet) 25.829 26.156 26.741 26.639 26.571 26.659 26.799 26.750 26.701 26.612 26.469 

Parcelhusboliger (beregnet) 19.830 19.885 19.069 19.599 19.579 19.643 19.746 19.711 19.674 19.609 19.503 

Prognose for vandforbrug til husholdning i Ballerup Kommune 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Forbrug i etageboliger 

m3 /person/år 50,29 49,11 48,52 47,91 47,0 46,3 45,5 45,0 45,0 45,0 45,0 

liter/person/døgn 138 135 133 131 129 127 125 123 123 123 123 

i 1000m3 Forbrug i parcelhusboliger 

1.299 1.285 1.297 1.276 1.249 1.234 1.219 1.204 1.202 1.198 1.191 

m3 /person/år 44,18 42,09 41,93 41,13 41,0 40,5 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0 


i m3 876.111 836.945 799.570 806.113 802.728 795.558 789.852 788.424 786.962 784.342 780.125 

Husholdningforbrug i alt 

i 1000 m 3 2.175 2.121 2.097 2.082 2.052 2.030 2.009 1.992 1.988 1.982 1.971

Arbejdspladsprognose og prognose for vandforbrug til erhverv og institutioner 

i henhold til Ejendomsbeskatningens kategorier for vandforbrug 

Arbejdspladser i alt 

- personer 38.577 38.605 39.116 39.605 40.109 40.176 40.269 40.742 41.252 41.789 42.261 

Arbejdspladser i byerhverv 

- personer 35.354 35.376 35.785 36.176 36.580 36.633 36.708 37.086 37.494 37.924 38.301 

Arbejdspladser i institutioner 

- personer 3.223 3.229 3.331 3.429 3.529 3.543 3.561 3.656 3.758 3.865 3.960 

Forbrug i byerhverv 

m 3 /ansat/år 19 18 17 17 17 17 17 17 17 17 17 

m 3 676.877 636.775 608.348 614.999 621.853 622.764 624.029 630.462 637.398 644.701 651.120 

Forbrug i institutioner 

m 3 /ansat/år 44 44 43 42 42 41 41 41 40 40 40 

m 3 141.423 142.058 143.224 144.001 148.235 145.255 146.017 149.896 150.320 154.616 158.392 

diverse 

m 3 18.590 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 

Prognose for vandforbrug i kolonihaver i Ballerup Kommune 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Antal ækvivalente 

kolonihaver stk. 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418 

Forbrug i kolonihaver 

m 3 /have 32 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 

m 3 109.157 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 

Befolkningsprognose og prognose for vandforbrug i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune 

Husholdning 

incl. blandet erhverv 

personer 8.657 8.624 8.591 8.558 8.525 8.492 8.453 8.414 8.375 8.336 8.296 

Forbrug til husholdning 

m 3 /person/år 41 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 


husholdningsforbrug i alt 355.459 344.960 343.640 342.320 341.000 339.680 338.120 336.560 335.000 333.440 331.840 

Erhverv 

Arbejdspladser 549 749 949 1.149 1.349 1.549 1.549 1.549 1.549 1.549 1.549 

Forbrug til erhverv 

m 3 /ansat/år 19 18 17 17 17 16 16 16 16 16 16 

m 3 10.387 13.500 16.500 19.500 22.500 25.500 24.784 24.784 24.784 24.784 24.784 

Institutioner 

Arbejdspladser 301 301 301 301 301 301 301 301 301 301 301 

Forbrug 

m 3 /ansat/år 55 55 54 54 53 53 52 52 51 51 50 

m 3 16.642 16.405 16.254 16.104 15.953 15.803 15.652 15.502 15.351 15.201 15.050 

diverse m 3 441 500 500 500 500 500 500 500 500 500 500 

Ledøje-Smørum Kommune 

i alt m 3 382.929 375.365 376.894 378.424 379.953 381.483 379.056 377.346 375.635 373.925 372.174 

Samlet forbrug i forsyningsområdet 

i 1000 m 3 3.504 3.397 3.347 3.341 3.323 3.301 3.280 3.271 3.273 3.277 3.274 

prognoser · 75


Den seneste boligudbygningsplan opererer med opførelse af 1218 nye boliger af forskellig 

art frem til 2015. De nye boliger skal primært opføres i eksisterende byområder, 

dog forventes der i det nye bolig- og erhvervsområde Søndergård ca. 400 nye 

boliger. Flere boliger og færre borgere betyder, at det forventes, at den gennemsnitlige 

husstandsstørrelse falder fra 2,195 i 2001 til 2,054 personer pr. hustand i 2014. 6.1 

I den seneste regionale arbejdspladsprognose fra 1991 forventes det, at antallet af 

arbejdspladser i Ballerup Kommune vil være godt 42.000 i 2010. 

Prognosen fra 1991 forudså godt 37.000 arbejdspladser i 1999, hvilket stemmer godt 

overens med de 36.766, der reelt var. 6.3 

6.2 Fremtidigt vandforbrug i Ballerup Kommune 

Udfra en teknisk/økonomisk betragtning vurderes det, at det er mindre 

sandsynligt, at de eksisterende boligafdelinger i nærmere fremtid vil få 

etableret vandmåling på lejlighedsniveau, og derfor vil der fortsat være 

variation i enhedsforbrugene i henholdsvis almene og private boliger. 

Det er kommunens målsætning, at vandforbruget i alle almene boligafdelinger 

med fælles vandmåling bringes under 50 m 3 /person/døgn senest i 

aflæsningsperioden 2003/04. Herefter er det målet, at forbrug i boliger 

med fælles vandmåling skal falde til 45 m 3 /person/år i 2007/08. 

I enfamiliehuse vurderes det, at forbruget kan falde fra de nuværende 44 

m 3 / person/år eller 121 liter/person/døgn til et minimum på 40 m 3 /person/år 

svarende til ca. 110 liter/person/døgn. 

Fordelingen af antallet af personer i henholdsvis enfamiliehuse og etageboliger ændres 

ikke nævneværdigt gennem planperioden. Prognosen er derfor baseret på, at ca. 

57% af kommunens samlede antal indbyggere bor i kommunens vandforsyningsområde 

i boliger med fælles vandmåling og tilsvarende 42,6% bor i parcelhusboliger 

med individuel vandmåling. 

Af tabel 6 ses det, at hvis kommunens målsætninger for enhedsforbrugene og befolkningsprognosen 

holder, vil det samlede forbrug til husholdning i 2010 være godt 

120.000 m 3 lavere end i dag, svarende til et fald på ca. 6%. 

Forbruget i Kommunens kolonihaver forudsættes at komme til at ligge omkring 

”normforbruget” på 30 m 3 /have/år. Der kan være udsving på enhedsforbruget fra år 

til år afhængig af, hvor meget vanding der behøves. 

Det er vanskeligt at fastsætte det fremtidige vandbehov til erhverv, institutioner 

m.m. alene udfra det samlede antal arbejdspladser. 

Prognosen bygger på udviklingen af enhedsforbrug og antallet af ansatte i Ejendomsbeskatningens 

registerkategorier: ”erhverv” og ”institutioner”.

Ballerup Kommunes mål er, at der fortsat spares på vandet i Kommunens institutioner, 

herunder specielt daginstitutionerne. 

Enhedsforbruget på såvel kommunale som amtslige skoler, plejehjem m.m forudsættes 

at være uændret. 

Enhedsforbruget i byerhvervet vil også falde gennem planperioden. For det første vil 

der fortsat kunne spares på vandet i de enkelte virksomheder, og for det andet forventes 

administrations- og servicevirksomheder m.v., med relativt lavt vandforbrug, 

at udgøre 50% af tilvæksten af det samlede antal arbejdspladser i kommunen. 

6.3 Fremtidigt vandforbrug i vandforsyningsområdet 


Ballerup Kommunes vandforsyning forsyner, som anført, godt 8.000 borgere i Smørumnedreområdet 

i Ledøje-Smørum Kommune. 

For at vurdere det fremtidige vandforbrug i hele Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 

må udviklingen af vandforbruget i Smørumnedre tages med i betragtningerne. 

Antallet af indbyggere i Smørumnedre forventes at have toppet i 2000 med ca. 8.740 

personer. Antallet forventes at falde til ca. 8.554 personer i 2005 og falde yderligere 

til ca. 8.345 personer i 2010. 6.4 

Antallet af arbejdspladser i Smørumnedreområdet (primært Kong Svens Park) indenfor 

Ballerup Kommunes forsyningsområde forventes at stige fra 549 i 2000 til godt 

1500 i 2005. 

På institutionsområdet forventes hverken fald eller stigning i antallet af ansatte. 

Ifølge Ledøje-Smørum Kommunes Vandforsyningsplan 1999-2010, juni 2000, forventes 

det, at enhedsforbruget for ansatte i institutioner i 2010 vil være 50 m 3 /ansat/ 

år. Til husholdning og erhverv forventes et enhedsforbrug på henholdsvis 43 m 3 /person/år 

og 20 m 3 /ansat/år i 2010. 6.4 

De faktiske enhedsforbrug i husholdning og erhverv er imidlertid væsentlig lavere i 

den del af Ledøje-Smørum Kommune, som vandforsynes fra Ballerup Kommune. 

I dag er enhedsforbrugene i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum 

Kommune: 

husholdning: ca. 41 m3 /person/år 

erhverv: ca. 19 m3 /ansat/år 

institution: ca. 55 m3 /ansat/år 

Det forudsættes, at vandforbruget til husholdning i Ledøje-Smørum Kommune har 

nået et minimum på 110-112 liter/person/døgn. I erhvervene vil enhedsforbruget 

falde yderligere til ca. 16 m 3 /ansat/år idet, der kommer væsentlig flere arbejdspladser 

indenfor administrationsvirksomheder. 

prognoser · 77


6.4 Samlet fremtidigt vandbehov i Ballerup 

Kommunes nuværende vandforsyningsområde 

Vandforsyningssystemet skal ved normale driftssituationer kunne levere vand til alle 

forbrugere på et vilkårligt tidspunkt, og systemet skal derfor med en rimelig sikkerhedsmargin 

være dimensioneret efter det størst tænkelige vandforbrug. 

6.4.1 Historisk dimensioneringsgrundlag 

Ballerup Kommunes vandforsyningsstruktur blev etableret i perioden 1950-1975, 

hvor de til grund liggende forudsætninger var meget anderledes end i dag. 

En skitse til udbygning af De kommunale Værker blev i 1965 behandlet af Kommunalbestyrelsen. 

Grundlaget for skitsen var bl.a. en prognose ”B” for vandforbruget, 

hvor der regnedes med et fremtidigt indbyggertal på 109.000 i Ballerup 

Kommune, et årligt vandforbrug på 11,5 mio. m 3 og en maksimal udpumpning på 

42.700 m 3 /døgn i år 2000. 6.5 

For at dække det fremtidige vandbehov var planerne 

bl.a., at vandforsyningen blev sluttet til 

Lejreledningen, at der blev gennemført en udbygning 

af Skovvej Pumpestation, og at der 

blev opført et beholderanlæg over 3 etaper. 

I 1967 blev Hanevad Pumpestation, og dermed 

en forbindelse til Lejreledningen, etableret. 

I 1972 blev prognosen fra 1965 revideret, og 

befolkningsantallet i 2000 blev vurderet til at 

udgøre 87.000 indbyggere, nu inklusiv indbyggerne 

i forsyningsområdet i Ledøje-Smørum 

Kommune. Befolkningsprognosen forudså, at indbyggertallet ville stabiliseres fra 

sidst i 1970erne og frem til 1995 på ca. 60-65.000, hvorefter indbyggertallet i 

Ballerup Kommune ville stige til 72.000 med samme tilvækst som i første halvdel af 

1970erne. 6.6 

I prognosen blev der fortsat regnet med et årligt vandforbrug på 11,5 mio. m 3 i 2000, 

idet husholdningsforbruget forventedes at stige til 300 l/person/døgn. 

Strategien for vandforsyningssystemet var, at vandværker og pumpestationer skulle 

levere en konstant ydelse, og der skulle etableres beholdere (magasiner) til at dække 

vandforbruget ved spidsbelastninger, samtidigt ville magasinerne være en sikkerhed 

ved eventuelle strømsvigt eller ledningsbrud. 

I 1975 blev Marbækbeholderen med et volumen på 5.000 m 3 og en udpumpningskapacitet 

på 600 m 3 /t etableret under terræn ved Marbækvej.

6.4.2 Historisk byudvikling 

Den faktiske befolkningsudvikling viser, at kommunens indbyggertal topper i 1972 

med knap 52.000. Siden falder det langsomt frem til 1990, hvorefter det har ligget 

nogenlunde konstant på godt 45.000 indbyggere. 

Årsagen til at befolkningstilvæksten ophører, og at prognoserne må revideres, er at 

Kommunalbestyrelsen, i erkendelse af de sociale og økonomiske omkostninger ved 

den voldsomme boligudbygning, omkring 1970 skifter holdning hvad angår byudviklingens 

indhold og hastighed. 

På Lautrupgård prioriterer man en anvendelse til kontorerhverv og offentlige formål 

på bekostning af de tidligere planer om intensivt boligbyggeri. Det tidligere flyvepladsareal 

i Harrestrup Ådal udtages af boligudbygningsplanerne, og man bliver 

generelt mere tilbageholdende med at inddrage landzonejord til byvækst. 

Sammenholdt med årtiets tilbageslag i de økonomiske konjunkturer betød det en 

markant afdæmpning af bolig- og erhvervsudbygningen. 

6.4.3 Ændring af vandbehov i Ballerup Kommunes 


Som det beskrives i afs. 3.2, blev Marbækbeholderen i 1995 taget ud af drift, fordi 

den energimæssig var dyr i drift, og fordi der ikke var eller vil blive behov for ekstrakapacitet 

ved spidsbelastninger. 

Den største årlige udpumpning i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde var ca. 

5,2 mio. i 1972. Herefter var vandforbruget konstant dog med en svag faldende tendens 

frem til midten af 1980erne. 

I begyndelsen af 1980erne blev der sat fokus på at spare på vandet, og fra 1985 har 

vandforbruget pr. person været markant faldende. 

For at kunne imødekomme det øgede fremtidige vandforbrug som følge af arealudbygningen 

i området ved Måløv Knudepunkt, Østerhøj og Søndergård, blev der på 

baggrund af ledningsnetberegninger i 1992 etableret en ny pumpestation ved 

Skovvej og anlagt en ny ”vandmotorvej” fra pumpestationen mod Måløv og Smørumnedre. 

prognoser · 79


6.4.4 Kapacitetsbetragtninger i Ballerup Kommunes 

nuværende vandforsyningsområde 

Kapaciteten i forsyningssystemet er siden sidste planperiode øget dels med et nyt 

vandværk i Måløv og dels med et fuldstændigt renoveret vandværk i Ledøje-Smørum 

Kommune. Og i 2002 er der sat et nyt vandværk på Lautrupgård i drift. 

Der er ikke foretaget dybtgående analyser af kapacitetsforhold i vandforsyningssystemet, 

men alene udfra historiske- og sandsynlige fremtidige forbrug vurderes det, 

at Ballerup Kommunes vandforsyningssystem har en tilstrækkelig kapacitet til at 

imødekomme de nuværende og forventede fremtidige krav til vandforsyningen i forsyningsområdet. 

Forbrug over året 

Udover enhedsforbrugene er ledningstabet den mest usikre faktor i prognosen for 

det samlede vandbehov i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde. 

Det årlige ledningstab har varieret mellem 3,5% og 12,7% af den udpumpede mængde 

vand gennem sidste planperiode. 

Det vurderes at med de muligheder, der er og vil blive etableret for kontinuerligt at 

overvåge udpumpningerne i vandforsyningssystemet samtidigt med, at ledningsnettet 

bliver renoveret, vil ledningstabet, over året stabiliseres på et acceptabelt lavt 

niveau gennem planperioden. 

4.000.000 

3.800.000 

3.600.000 

3.400.000 

3.200.000 

3.000.000 

3 

m /år 

2002 

2003 

2004 

2005 

Diagram 15: Prognose A for vandforbrug og vandbehov 

(korrigeret i forb. med vedtagelsen af planen) 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

prognose for 

vandforbrug med 

enhedsforbrug i 

henhold til 

målsætninger 

prognose for 

udpumpninger med 

6% tab 

udpumpninger ved 

12% tab 

udpumpninger ved 

4% tab 

prognose for samlet 

forbrug med 

enhedsforbrug som 

i 2002/03

Det er en trossag at fastsætte udviklingen af enhedsforbrugene, men det står klart, 

at enhedsforbrugene er faldet markant gennem de sidste 15 år og i alle tilfælde ikke 

forventes at stige til de tidligere niveauer. 

Som det fremgår af diagram 15 er ledningstabet afgørende for niveauet for vandbehovet, 

men med målsætningen på maksimalt 4% ledningstab vil vandbehovet (samlet 

udpumpning) stabiliseres omkring ca. 3,4 mio. m 3 om året sidst i planperioden 

(prognose A). 

Det årlige vandforbrug vil med enhedsforbrugene i 2002 stabiliseres omkring 3,4 

mio. m 3 svarende til et vandbehov på 3,54 mio. m 3 med 4% ledningstab. 

Døgnforbrug og timeforbrug 

For at vurdere om et vandledningssystem har tilstrækkelig kapacitet er det nødvendigt 

at kende maksimalforbrugene. Ved etablering af et nyt ledningsnet baseres 

dimensioneringen på en række erfaringstal og faktorer således, at det sandsynlige 

maksimale vandforbrug kan beregnes. 

Ballerup Kommunes vandforsyningssystem er fuldt udbygget, og der er ikke kapacitetsproblemer, 

så en tilbundsgående analyse af kapaciteten i forbindelse med forsyningssikkerhed 

er overflødig. 

Til gengæld bør det nærmere undersøges, om der er en overkapacitet i ledningssystemet 

og dermed bl.a. for lange opholdstider. 

Det største døgnforbrug ved normale driftssituationer ligger med få undtagelser om 

sommeren, når der i tørre perioder bliver vandet haver. 

På tabel 7 ses det f.eks., at det maksimale timeforbrug ved normale driftssituationer 

udenfor ferieperioder i 2000 lå i intervallet 650-750 m 3 /t og oversteg ikke 800 

m 3 /t. I februar måned opstod en brudsituation og timeforbruget steg til næsten 

1400 m 3 . 

dato for største døgnforbrug mindste nattimeforbrug 

i m3 største døgnforbrug 

i m /t 

3 

1992/93 4. juni 16.477 110 

1993/94 9. juni 15.944 125 

1994/95 

1995/96 

1. juli 14.596 116 

1996/97 6. januar 12.854 104 

1997/98 19. maj 13.703 74 

1998/99 2. august 12.948 76 

1999/00 30. april 12.035 68 

Tabel 7: 

Maksimale døgnforbrug og 

mindste nattimeforbrug i 

perioden 1992-2000 

prognoser · 81


6.5 Fremtidige vandforbrugere udenfor 

Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 

Ledøje-Smørum Kommune har af driftsmæssige og organisatoriske årsager i 2000 

forespurgt om mulighederne for Ballerup Kommunes overtagelse af deres vandværk 

på Søagerskolen. 

Vandværket udpumper årligt ca. 6.000 m 3 vand til forbrugere i Lille Smørum, og der 

har tidligere været kvalitetsproblemer på vandværket. 6.7 

Spørgsmålet om Ballerup Kommunes eventuelle overtagelse af vandværket på Søagerskolen, 

skal afklares i planperioden. 

For at øge forsyningsssikkerheden i de private vandforsyninger i Ledøje-Smørum 

Kommune, har kommunen i Vandforsyningsplan 1999-2010 vurderet, at der bør etableres 

(nød)ledningsforbindelse fra Ballerup Kommunes vandforsyning til forsyningsområdet 

for Hirsebakkens-, Smørumvang-, Smørumovre- og Ledøje vandværker. 

6.4 

Herlev Kommune har ligeledes forespurgt om en (nød)ledningsforbindelse fra Ballerup 

Kommunes vandforsyning i Klausdalsbrovej. I første omgang er sagen blevet 

henlagt, indtil andre muligheder er blevet undersøgt nærmere. 6.8 

I 1988 modtog Ballerup Kommune en forespørgsel fra Stenløse Kommune om vandforsyning 

af et fremtidigt erhvervsareal ved Langagergård, som forventedes at blive 

udbygget i sidste planperiode (1993-2001). 6.9 

Langagergårdområdet 

Kong Svends 

Park 

Smørumovre 

Vandværk Lille Smørum 

Måløv knudepunkt 

Hyldhøj 

Smørumvang 

Vandværk 

Ledøje Vandværk 

Hirsebakkens 

Vandværk 

Søndergård 

Pederstrup 

Måløvhøj Vandværk 

Kort 8: 

Forventede (mulige) nye erhvervs- og byområder 

som eventuelt skal tilsluttes Ballerup Kommunes vandforsyning

Udbygningen er endnu ikke 

gennemført, men i Forslag 

til kommuneplan for Stenløse 

Kommune, juni 2001 

forventes det i forlængelse 

af udbygning af Måløv Knudepunkt, 

at der nu er større 

mulighed for en udvikling 

af Langagergårdområdet. 6.10 

Ballerup Kommune opstillede 

i 1992 en række betingelser 

for at overtage vandforsyningen 

af Langagergårdområdet. 

Én betingelse var, at der 

blev søgt indgået en aftale 

mellem Frederiksborg og Københavns amter om, at Ballerup Kommune blev tildelt 

én yderligere vandindvindingsret på ca. 200.000 m 3 /år svarende til det forventede 

forbrug i Langagergårdområdet. 6.11 

Ballerup Kommune ansøgte i december 1994 Københavns Amt om en endelig indvindingstilladelse 

på 400.000 m 3 til det nye vandværk i Måløv, det vil sige 150.000 

m 3 mere end den foreløbige indvindingstilladelse. 

Københavns Amt kunne ikke imødekomme Kommunens ønske om en forøgelse af 

indvindingstilladelse bl.a. med den begrundelse, at en øget indvinding på (det nye) 

Måløv Vandværk ikke er den eneste mulige løsning på forsyningssituationen i Langagergårdområdet, 

og at Københavns Amts Regionplan 1993 prioriterer vand til erhvervsformål 

lavere end opretholdelsen af fastsatte kvalitetskrav til vandløb og søer 

m.v., hvorfor en evt. øgning af indvindingen på Måløv Vandværk bør modsvares af 

en samtidig sænkning af vandindvinding på et af de andre værker i kommunen jf. 

den foreløbige tilladelse. 6.12 

Ballerup Kommune ankede Københavns Amts afgørelse til Miljøstyrelsen, der stadfæstede 

afgørelsen i oktober 1996. 

Stenløse Kommune fremsendte i december 1998 Forslag til Vandforsyningsplan ´99, 

hvor det forventedes, at Langagergårdområdet blev vandforsynet fra Ballerup Kommunes 

vandforsyning. 6.13 

Ballerup Kommune kommenterede forslaget med, at kommunen, som betinget, ikke 

fik tildelt en yderligere indvindingsret til Måløv Vandværk, og der måtte påregnes en 

fornyet politisk behandling i Ballerup Kommune, inden en aftale kan realiseres. 6.14 

Stenløse Kommune har gennem 1990erne undersøgt alternative muligheder for 

vandforsyning i Langagergård-området, men i Stenløse Kommunes Vandforsyningsplan 

’99, januar 1999, forventes det fortsat, at erhvervsområdet skal forsynes fra 

Ballerup Kommunes vandforsyning. 6.15 

prognoser · 83


6.5.1 Kapacitetsbetragtninger omkring mulige 

nye vandforbrugere 

Som det fremgår, er det ikke usandsynligt, at Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 

i de kommende år skal udvides. 

Hvorvidt, planerne om udbygning af erhvervsområder og nødforbindelser i det hele 

taget bliver til noget, er ikke endeligt afklaret, og derfor er følgende kapacitetsbetragtninger 

ganske simple. 

En eventuel vandforsyning af de private almene vandværker i Ledøje-Smørum 

Kommune via nødforbindelser vil desuden først blive aktuel, hvis forsyningerne 

rammes af uoprettelige skader. 

Der er i Stenløse Kommunes kommuneplanforslag, juni 2001 ingen vurdering af hvor 

mange arbejdspladser, det er muligt at etablere i Langagergård-området. 

Stenløse Kommune fik i 1994 udarbejdet en rapport om vurdering af vandforsyning 

til Langagergård-området. 6.16 

Det er i vurderingen skønnet, at arealerne kan rumme 3.500 arbejdspladser og et 

vandforbrug på 25 m 3 /arbejdsplads. 

Det vil sige, at med et fuldt udbygget erhvervsområde forventes et vandbehov på 

200.000 m 3 /år med et vandtab på 10-15% . 

Det vurderes, at det maksimale døgn- og timeforbrug for det fuldt udbyggede område 

vil være henholdsvis 1000 m 3 /døgn og 65 m 3 /time. 

For de private almene vandforsyninger i Ledøje-Smørum Kommune er der i Ledøje- 

Smørum Kommunes Vandforsyningsplan 1999-2010 opstillet et række beregnede 

forsyningskrav til hvert enkelt forsyning. 

Sammenlagt giver det følgende oversigt 

Forventede årsforbrug 

2005 2010 

Søagerskolens Vandværk 6.000 6.000 34 4 

Langagergård 100.000 200.000 1.000 65 

Hirsebakkens Vandværk 952 915 

Smørumvang Vandværk 25.347 22.321 154 13 

Smørumovre Vandværk 12.000 12.000 

Ledøje Vandværk 59.730 58.514 238 20 

Måløvhøj Vandværk 6.500 6.500 

max. døgn- max. timeforbrug 

forbrug 

Tabel 8: 

Forbrug hos mulige nye vandforbrugere/nødforbindelser til Ballerup Kommunes 

Vandforsyning (korrigeret i forb. med vedtagelsen af planen)

Hvis Ballerup Kommune fremover eventuelt skal vandforsyne de almene private 

vandforsyninger i Ledøje-Smørum Kommune som følge af f.eks. forureninger samtidigt 

med, at Langagergård bliver udbygget, som forventet, vil vandbehovet øges med 

i alt ca. 300.000 m 3 . 

Samlet giver det en prognose B for vandbehovet, som er vandbehovet i prognose A 

plus vandbehovet for de mulige nye forbrugere. 

3700000 

3600000 

3500000 

3400000 

3300000 

3200000 

3 

m /år 

3800000 prognose 'A' 

med 4% tab 

2002 

2003 

2004 

Diagram 16: 

Prognose B - samlet vandbehov hvis alle nye mulige 

erhvervsområder og nødforbindelser bliver en realitet 

(korrigeret i forb. med vedtagelsen af planen) 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

prognose for 

samlet forbrug 

med enhedsforbrug 

som i 2002/03 

prognose 'B' 

Ballerup Kommune har fået udført ledningsnetberegninger udfra simuleringer, hvor 

der er taget højde for de i prognose B forventede forbrug. 

Ledningsnetmodellen er under ajourføring med de nutidige forbrug, men det vurderes 

forløbigt, at der kan blive problemer med at opretholde de krævede forsyningstryk, 

hvis alle nødforbindelser og forventede erhvervsområder skal forsynes samtidigt. 

6.17 

Manglende forsyningstryk i yderpunkter kan afhjælpes med trykforøgerstationer, 

men en egentlig projektering afventer udviklingen af behovene for tilslutning til 

Ballerup Kommunes vandforsyning. 

prognoser · 85

Lejre + 

86 · h andlinger 

7.0 

+ 

Marbjerg 

Handlinger fortsat 

Som det fremgår af Ballerup Kommunes målsætninger i kapitel 2, er en vandforsyningsvirksomhed 

en dynamisk organisation (både med hensyn til drift og administration), 

der hele tiden skal tilpasses ny lovgivning, teknik og viden m.v. 

Vandforsyningsstrukturen i Kommunen er fastlagt ud fra, at kommunen står for 99 

% af vandforsyningen i kommunen, derudover vil 56 hustande blive forsynet fra Måløvhøj 

Vandværk, 15 ejendomme får husholdningsforbruget dækket ved egen vandindvinding 

og 8 husstande forsynes fra Smørumvang Vandværk. 

Kommunen vil fortsat forsyne ca. 8.300 personer, virksomheder og institutioner i 

Smørumnedre. 

Det kommunale forsyningssystem er i dag generelt fuldt udbygget og har tilstrækkelig 

kapacitet til, at imødekomme de fremtidige krav til vandforsyningen indenfor 

vandforsyningsområdet. 

Nøgleordene for den kommunale vandforsyning de næste 8 år er vedligeholdelse, 

optimering og modernisering/renovering af det eksisterende system. 

7.1 Import af drikkevand 

Efter ibrugtagningen af Lautrup Vandværk er Kommunen i stand til at producere ca. 

1,9 mio. m 3 drikkevand svarende til den mængde vand, kommunen må indvinde. 

Slangerup 

+ 

+ 

Regnemark 

Søndersø 

+ 

+ Thorsbro 

Islevbro 

+ 

+ 

Valby 

Af prognosen ses det, at vandbehovet i Ballerup 

Kommunes vandforsyningsområde, med et acceptabelt 

tab på 4% af den udpumpede mængde 

vand, vil falde fra ca. 3,54 mio. m 3 til 3,41 mio. 

m 3 årligt eller knap 4% gennem planperioden. 

Ballerup Kommune vil stadigvæk være afhængig 

af vandleverancen fra Københavns Energi. Når 

Lautrup Vandværk er færdigt vil importbehovet 

være ca. 1,6 mio. m 3 /år (afhængig af vandtabet) 

eller lidt under halvdelen af det forventede vandbehov 

i vandforsyningsområdet. 7.1 

Kort 9: 

Københavns Energis kildepladser

7.2 Forsyningsenheder 

De forventede 1,9 mio. m 3 drikkevand, som Ballerup Kommune selv skal fremstille, 

bliver fordelt på kommunens 5 vandværker efter størrelsen af de enkeltes værkers 

indvindingstilladelser: 

Ballerup Vandværk 650.000 m 3 /år 

Måløv Vandværk 250.000 m 3 /år 

Pilegård Vandværk 250.000 m 3 /år 

Stangkær Vandværk 150.000 m 3 /år 

Lautrup Vandværk 600.000 m 3 /år 

i alt 1.900.000 m 3 /år 

I det følgende beskrives de tiltag, der bør gennemføres på de enkelte forsyningsenheder 

for, at Kommunen også i næste planperiode vil leve op til målsætningerne 

omkring vandforsyningen. 

Generelt gælder det, at det miljøledelsessystem, der vil blive implementeret i 

kommunens vandforsyning i løbet af de næste par år, vil medføre en granskning 

af specielt energiforbrugene på de enkelte forsyningsenheder, og at 

eventuelle uhensigtsmæssigheder vil blive fulgt op med optimeringer. 

7.2.1 Ballerup Vandværk 

Med hensyn til kapacitet er værket i planperioden i stand til at producere de forventede 

650.000 m 3 årligt. 

Filtermaterialerne blev udskiftet i 1996, og det må forventes, at det ikke bliver nødvendigt 

at udskifte materialerne før efter ca. 20 år. 

Rentvandspumper, skyllevandspumpe og –kompressor blev udskiftet i 1999-2000 og 

kan fungere optimalt i planperioden. 

Bygningsmæssigt er værkets tagbelægning og vinduer efterhånden moden til en 

renovering/udskiftning. 

Der er ved at blive udarbejdet en lokalplan for området, og området skal fremover 

have en mere beboelsesmæssig karakter. 

Derfor er det planen, at der gennemføres et renoveringsprojekt, så selve vandværksbygningen 

får et arkitektonisk løft bla. ved at etablere tagrejsning på alle tagflader, 

og ved at panoramavinduerne i sydfacaden udskiftes. 

Med hensyn til jord- og grundvandsforureningen fra det tidligere gasværk på nabogrunden 

er nøgleordene intensiv overvågning af vandkvaliteten fra indvindingspumperne 

til rentvandsafgangen på værket. 

handlinger · 87


Københavns Amt overtog 1. oktober 1997 afværgeforanstaltningen, der skal 

forhindre cyanidholdigt grundvand i at trænge ned til den zone, hvorfra 

(drikkevands)indvindingen foregår. 

Værket har en enkelt dobbeltfiltrering, hvilket vil sige, at det er nødvendigt 

at stoppe grundvandspumperne, når filterne skal skylles. 

Derfor er det ikke muligt at holde et konstant vandspejl, men det er strategien, 

at indvindingen over året bliver så homogen som mulig. 

7.2.2 Måløv Vandværk 

Værket er fra 1996 og vil med hensyn til teknik og kapacitet mere end rigeligt kunne 

producere de planlagte og tilladte 250.000 m 3 /år. 

Forerørene i boringerne (boring 1 fungerede også ved det gamle Måløv Vandværk) 

er i 2000/01 blevet renoveret og er nu tætte og lever op til dagens standard. 

Gennem planperioden er opgaverne optimering af driften og almindelig vedligeholdelse. 

Mens renoveringen af Stangkær Vandværk foregik, havde Ballerup Kommune en 

midlertidig tilladelse til at indvinde 300.000 m 3 /år på Måløv Vandværk. 

Kommunen vil inden udgangen af 2002 ansøge Københavns Amt om, at den endelige 

indvindingstilladelse på 250.000 m 3 /år bliver forøget til en endelig indvindingstilladelse 

på 300.000 m 3 /år. Ansøgningen vil blive bilagt en vurdering af konsekvenserne 

for en permanent øget indvinding fra 3 boringer. 

Uanset, hvordan Københavns Amt stiller sig til en øget indvinding, skal det for at 

få en jævn vandindvinding tilstræbes, at værket producerer vand jævnt over året fra 

begge boringer, det vil sige i alt ca. 690 m 3 /døgn med den nuværende indvindingstilladelse. 

Værket blev projekteret således, at det meste 

skyllevand kunne udnyttes i drikkevandsproduktionen 

fremfor at sende det i kloakken. 

Ved indkøringen af værket blev det besluttet, at 

genanvendelsesanlægget ikke blev sat i drift 

pga. frygt for en bakteriel forurening af filterne. 

De gode erfaringer med genanvendelseanlægget 

på Ballerup Vandværk gør, at der er grundlag for 

at gennemføre etableringen af et lignende anlæg 

på Måløv Vandværk.

7.2.3 Pilegård Vandværk 

Værkets kapacitet er fuldt udnyttet ved en drikkevandsproduktion på 250.000 

m 3 /år. 

Værket er fra 1952, og der er stadig nogle oprindelige installationer, der skal udskiftes, 

for at værket kan fungere efter tidens standard. 

Den åbne beluftning og kontaktfiltret er nedslidt og samtidig utrolig hård ved bygningen. 

Derfor skal der gennemføres en renovering/ændring af arrangementet 

indenfor de næste år. 

Behandlingen af skyllevandet på værket er utidssvarende og som det eneste vandværk 

i kommunen, ledes skyllevandet efter bundfældning direkte til recipient. 

Også på Pilegård Vandværk skal der etableres et genanvendelsesanlæg. 

De eksisterende skyllevandsbeholderne (gamle olietanke) skal udskiftes med nedgravede 

plasttanke (incl. pumpeinstallationer). Rørinstallationen fra beholdere til 

skyllevandsrenderne skal udskiftes og omlægges. Skyllevandsslam skal fremover ledes 

til kloak via en nyligt anlagt trykledning til kloakpumpestationen på Brandemosegård. 

Der skal desuden etableres automatisk styring fra værkets SRO-anlæg. 

Boring 2 ved Pilegården er blevet forseglet pga. spor af pesticider, og i dag er der 

kun en boring på Østerhøj til at forsyne værket med grundvand. 

Kalkreservoiret ved vandværket er overlejret af et ca. 18 m tykt lerlag, hvilket giver 

en god beskyttelse imod forureninger fra terrænet. Pesticidforureningen af den nu 

forseglede boring 2 skyldes højst sandsynligt utætheder i forerøret og dårlig aflukning 

mellem forerør og borevæg (brøndborerskorsten). 

Ballerup Kommune vurderer på baggrund af GEUS’ undersøgelser af mulighederne for 

en ny boring, at den bedste placering af en ny boring er nord for boring 1 på 

Østerhøj. Med 2 boringer placeret på Østerhøj, skulle der ikke opstå problemer med 

vandkvalitet og mængde. 

7.2.4 Stangkær Vandværk 

Stangkær Vandværk blev officielt indviet i maj 2001 

efter en gennemgribende renovering og ombygning. 

Værkets kapacitet er dimensioneret efter den endelige 

indvindingstilladelse på 150.000 m 3 /år, og værket 

fungerer som et grundlastværk med en jævn udpumpning 

på 18-20 m 3 /time. 

Med helt nyt filtermateriale, pumpeinstallationer m.v. forventes det, at der i planperioden 

kun vil blive tale om almindelig vedligeholdelse og driftsjustering af værket. 

handlinger · 89


7.2.5 Lautrup Vandværk 

Kommunen er lige begyndt at sende vand på ledningsnettet i sommeren 2002. Med 

et helt nyt vandværk vil der ikke være behov for anlægsinvesteringer i planperioden, 

og ligesom på Stangkær Vandværk vil opgaverne på værket være tilpasning, almindelig 

vedligeholdelse og driftsoptimeringer. 

Indvindingen fra værket skal overvåges på skærpede vilkår, og specielt skal der holdes 

et vågent øje med, at der ikke trækkes forurening til boringerne fra de nærliggende 

forurenede arealer ved Skovlunde Byvej. 

7.2.6 Hanevad Pumpestation 

Udskiftning af pumperne på Hanevad Pumpestation er den eneste aktivitet på investeringsoversigten 

i den foregående plan, som endnu ikke er gennemført. 

Pumperne er fra 1967 og er fuldt funktionsdygtige, men ikke dimensioneret efter 

nutidens vandbehov. For eksempel er energiforbruget pr. m 3 udpumpet vand markant 

stigende ved lavere udpumpning. 

Pumperne skal udskiftes, men først når den i afs. 7.2.9.4 nævnte 

undersøgelse om trykforholdene i Skovlunde Syd er gennemført, 

og det er klarlagt, hvordan pumpestationen fremover skal indgå 

i vandforsyningssystemet. 

Efter at nødstrømsanlægget i forbindelse med Marbækbeholderen 

er taget endelig ud af drift, er nødgeneratoren på Ballerup Vandværk 

den eneste mulighed for udpumpning ved et totalt strømsvigt. 

Københavns Energi har nødstrømsanlæg på Lejre Vandværk og vil 

ved et omfattende strømsvigt kunne transportere vand til 

Hanevad Pumpestation. 

For at imødegå et totalt strømsvigt er det umiddelbart hensigtsmæssigt, at etablere 

et nødstrømsanlæg på Hanevad Pumpestation. 

Ballerup Kommune vil indenfor de kommende år undersøge, om det udfra en costbenefit 

betragtning er nødvendigt med en nødgenerator på Hanevad Pumpestation. 

I 2000 blev der etableret omfangsdræn pga. vandindtrængninger i rørkælderen. I 

løbet af 2003 vil tagdækningen blive udskiftet og herefter er bygningen i rimelig 

god stand. Vinduespartierne må dog forventes at skulle udskiftes i løbet af planperioden.

7.2.7 Skovvej Pumpestation 

Pumpestationen er fra 1992, og det forventes, at pumpeinstallationerne ikke kræver 

udskiftning i denne planperiode. 

Dog skal det påregnes, at der skal gennemføres et gennemgribende eftersyn midt i 

planperioden, hvor pumpehjul m.v. efterses for slidtage. 

7.2.8 Vandtårnet 

De yderste betonelementer og de bærende søjler blev betonrenoveret 

i 1999/00, samtidigt blev tagdækningen udskiftet, 

og selve beholderen blev tømt og renset. 

Ved tømningen blev det konstateret, at der var mindre indvendige 

revnedannelser i spændbetonen specielt omkring de 

udsparede huller efter forskalling. 

Det forventes, at beholderen midt i planperioden vil blive tømt igen, og at betonen 

skal efterses og tætnes. 

7.2.9 Ledningsnettet 

Søndergårdsarealet er netop ved at blive byggemodnet, og, som det fremgår af prognoserne, 

forventes der ikke behov for større udbygninger eller omlægninger af ledningsnettet 

i Ballerup Kommunes nuværende vandforsyningsområde. 

7.2.9.1 Ledningsrenoveringsplan 

En god oversigt over ledningsnettet er væsentlig for en effektiv drift og vedligeholdelse 

af ledningssystemet. 

Ballerup Kommune har gennem sidste planperiode fået digitaliseret planerne over 

ledningsnettet således, at oplysninger om placering, dimensioner og materiale for 

hovedledninger, forsyningsledninger og stikledninger til og med stophane er tilgængelig 

i kommunens GIS-system. 

Gennem 2001 er der udarbejdet en database over samtlige brud, der er registreret 

siden 1962. Brudene digitaliseres med vejnavn, ledningsdimension, materiale og 

hvilken metode, der er anvendt til at udbedre bruddet. 

handlinger · 91

92 ·h andlinger 

Der er i organisationen opsamlet mange andre driftserfaringer om ledningssystemets 

”lunefulde” og svage sider, som ikke registreret i en egentlig database. 

Al tilgængelig viden i organisationen skal derfor snarest muligt samles i en egentlig 

ledningsrenoveringsplan, der bl.a. udfra prioriteringer angiver, hvor og hvornår 

den systematiske renovering kommer til de enkelte områder. 

For at minimere ledningstabet vil Ballerup Kommune fortsætte den relative intensive 

ledningsrenovering. 

7.2.9.2 Lækagesøgning og distriktmålerbrønde 

Ledningstabet på max. 4% i år uden alvorlige driftsforstyrrelser og provokerede brud 

er en målsætning, som skal indarbejdes i ledningsrenoveringsplanen. 

For at opnå målet, skal der fortsat udføres systematiske lækagesøgninger, som kan 

afsløre ”usynlige” lækager. Resultater og erfaringer med målingerne skal løbende 

medføre en justering af ledningsrenoveringsplanen. 

Unormalt højt nattimeforbrug vil fortsat være en god indikator for endnu ikke synlige 

brud, og nattimeforbruget vil fortsat blive nøje fulgt af driftspersonalet. 

Blandt andet for at vandforsyningen hurtigere kan dæmme op for ledningsbrud registreret 

ved unormalt samlet nattimeforbrug, skal ledningsnettet gennem planperioden 

deles op i et passende antal distrikter med vandmålere. Systemet af distriktvandmålere 

skal kunne måle vandstrømningerne ind og ud af distrikterne og 

ved behandling af de automatisk overførte målinger, skal det være hurtigt at indkredse 

bruddets nærmere placering. 

7.2.9.3 Ledningsnetmodel 

Der er i dag ikke et opdateret overblik over, hvordan vandet egentligt strømmer i 

ledningsnettet ved forskellige drifts- og forbrugssituationer. 

Der skal opstilles en datamodel af ledningsnettet, der udfra aktuelle drifts- og forbrugssituationer 

kan simulere strømningen i ledningssystemet og på baggrund af 

den løbende kvalitetskontrol beregne en rimelig tilnærmet vandkvalitet et vilkårligt 

sted i ledningsnettet. 

Modellen skal blandt andet kunne beregne opholdstiden for en vandpartikel på en 

givet sted i ledningsnettet således, at eventuelle uacceptable lange opholdstider 

(dårligere vandkvalitet) kan afhjælpes ved omlægning af driften eller ledninger. 

De kontinuerlige vandføringsmålinger i distriktsmålerbrøndene skal sammen med 

måling af udpumpningerne fra vandværker og pumpestationer være et solidt grundlag 

for kalibreringer af ledningsnetmodellen.

I første omgang vurderes det, at modelkørsler skal foretages af rådgivere, men det 

forventes muligt, at beregningsmodellen med tiden bliver så brugervenlig, at den 

kan indgå som on-line værktøj i styringen af vandforsyningssystemet. 

7.2.9.4 Trykzoner 

Ballerup Kommunes vandforsyning er i dag delt op i 2 trykzoner. I Ballerup og Skovlunde 

styres trykniveauet (udpumpninger fra pumpestationer og vandværker) i ledningsnettet 

efter vandspejlsniveauet i vandtårnet. I den østlige del af forsyningsområdet 

(Smørumnedre og Måløv) styres vandtrykket i ledningerne efter en trykmåler 

på det højeste sted i Smørumnedre ved Rytterkær. 

For at holde de 2 trykzoner ”adskilt” er der et ventilarrangement i Jonstrupvej, som 

fordeler udpumpningen fra Skovvej Pumpestation mod Måløv til henholdsvis tårnzone 

og trykzone. Yderligere er der en kontraventil på hovedledningen i Skebjergvej, 

der sørger for, at vandet kun kan strømme mod vandtårnszonen. 

Det er kendt, at når driftssituationer kræver maksimale udpumpninger fra Hanevad 

Pumpestation, opstår der et forholdsvis højt tryk i den lavt liggende del af Skovlunde. 

Derfor skal det i forbindelse med udskiftningen af pumperne på Hanevad Pumpestation 

undersøges, om det vil være en fordel, specielt med hensyn til energioptimering, 

at lave en selvstændig trykzone i Skovlunde. 

7.3 Service for forbrugerne 

Ballerup Kommune gennemfører med jævne mellemrum 

tilfredshedsundersøgelser for at få et overblik over borgernes 

tilfredshed med serviceniveauet på udvalgte områder. 

Det er intentionen, at vandforbrugerne i en kommende tilfredshedsundersøgelse 

får mulighed for direkte at bedømme 

serviceniveauet på vandforsyningsområdet herunder 

bl.a. vandkvaliteten. 

Ballerup Kommune er generelt på vej mod nye styreformer, 

og kommende tilfredshedsundersøgelser skal være led i 

målsætninger og målstyringen på vandforsyningsområdet. 

Den enkelte vandforbrugers mulighed for at få informationer om den aktuelle vandkvalitet 

skal udbygges således, at vandforbrugerne via kommunens hjemmeside kan 

få de nyeste oplysninger om kvaliteten af det vand, der kommer ud af hanen. 

Hjemmesiden skal indeholde alle relevante oplysninger, så selv den meget informa- 

handlinger · 93


Vandspareråd 

Gem vandet fra børnesoppebassinet 

til havevanding. 

Tag brusebad i stedet for karbad, 

det halverer vandforbruget. 

Spring forvasken over, hvis tøjet 

ikke er så snavset. 

Fyld vaskemaskinen helt op. 

tionssøgende forbruger kan få et fyldestgørende overblik over forsyningsstruktur, 

vandkvalitet m.v. i Ballerup Kommune. 

Hjemmesiden skal sættes i drift senest i forbindelse med offentliggørelsen af en 

godkendt vandforsyningsplan. 

Mængden af oplysninger, som er tilgængelig for vandforbrugeren, vil vokse i takt 

med muligheden for on-line målinger af vandkvaliteten i ledningsnettet. 

Ballerup Kommune påregner i samarbejde med private firmaer og andre kommunale 

vandforsyninger at gå aktivt ind i et udviklingsarbejde omkring on-line-sensorer. 

7.4 Vandsparekampagner 

De store almennyttige boligselskaber har de senest år udskiftet de oprindelige vandinstallationer 

til vandbesparende installationer, og skal kommunens mål nås, vurderes 

det, at der er behov for mere fokus på vandforbrugernes adfærd. 

Derfor vil Ballerup Kommune via generelle kampagner synliggøre målet for vandforbruget 

og i forbindelse med Agendaplaner i boligområderne aktivt deltage i, at 

omsætte de grønne regnskaber til forbrugsregulerende handlinger. 

En egentlig styring af ressourceforbrug sker også i en stor virksomhed som Ballerup 

Kommune udfra en grundig registrering af ressourceforbrugene og regulerende 

handlinger ved uhensigtsmæssigheder. 

Ballerup Kommune ”fejer for egen dør” og har sat fokus på 

vandforbruget i kommunens børneinstitutioner og skoler. 

For at systematisere og hele tiden revidere målsætningerne 

omkring kommunens ressourceforbrug og miljøbelastninger er 

kommunens Agenda 21- og Dogme 2000-arbejde i første 

omgang en miljøcertificering af kommunens vandforsyning, 

men miljøcertificeringen (med årlig revision) skal løbende 

udvides til at gælde alle forvaltninger og institutioner. 

7.5 Øget brug af sekundavand 


Som beskrevet i afs. 5.4 er Institutionsvask A/S et godt eksempel på, hvordan det 

er hensigtsmæssigt, at bruge afværgepumpet, lettere forurenet grundvand i ”produktionen”.

I Københavns Amts Vandressourceplan 2000 konkluderes det, at der formentlig ikke 

vil være de store vandbesparelser at hente ved anvendelse af sekundavand i industrien. 

Ballerup Kommune vil dog fortsat være opmærksom på, at der er store, vedvarende 

afværgepumpninger, som vil kunne dække erhvervsområder med sekundavand. 

Kommunen er begyndt i de erhvervsområder, hvor det er relevant, at indføre bestemmelser 

i lokalplanlægningen, så det for virksomhederne er muligt at anvende 

sekundavand i produktionen. 

I erhvervsområdet Måløv Knudepunkt, ved Kildedal Station, som skal udbygges gennem 

planperioden, er det oplagt, at der etableres virksomheder, som eventuelt kan 

udnytte Københavns Amts og Københavns Energis afværgepumpninger ved Kildedal. 

Tilsvarende vil der i området omkring Mileparken være mulighed for yderligere at 

udnytte afværgepumpningen ved kildeplads VIII. 

Ved køling af fremstillingsprocesser er det oplagt at bruge lettere forurenet grundvand. 

Konkret har en af kommunens store medicinalvirksomheder i varme perioder 

problemer med tilstrækkelig køling og har for nyligt forespurgt Ballerup Kommune 

om mulighederne for, at kommunens vandforsyning, når det er nødvendigt, kan 

levere 1200 m 3 drikkevand/døgn til køling. 

Der er på ejendommen registreret jordforureninger, der har medført en lettere forurening 

af det primære grundvandsmagasin, og Kommunens umiddelbare reaktion på 

henvendelsen er, at det er en god løsning af køleproblemet, hvis medicinalvirksomheden 

kunne bruge det lettere forurenede grundvand under ejendommen som kølemiddel. 

Kommunen leverer årligt ca. 12.000 m 3 drikkevand til slamsugere m.v. Vandet bruges 

til at spule kloakker og andre formål, som ikke kræver drikkevandskvalitet. 

Kommunen ansøgte i 2000 Københavns Amt om en indvindingstilladelse til en 

prøveboring ved Marbækvej. Boringen er lettere forurenet med trichlorethylen, og 

det var kommunens intention, at etablere en sekundavandstation til slamsugere 

m.v. ved boringen. 

Københavns Amt har i første omgang afvist ansøgningen og anmodet kommunen om 

at overveje en sekundavandstation ved de eksisterende afværgepumpninger. 

Ballerup Kommune har endnu ikke opgivet tanken om en sekundavandstation og vil 

i nær fremtid følge op på Københavns Amts afgørelse ved at udpege en egnet lokalitet 

til formålet. 

7.6 Vandindvinding 

Det forventes, at vandindvindingernes størrelsesorden og placering i Ballerup 

Kommune vil fortsætte gennem planperioden, som den er foregået de seneste år, 

dog er kildepladsen i Lautrup taget i brug i 2002 med en vandindvinding på 600.000 

m 3 /år. 

handlinger · 95


Der i dag ingen, der præcist ved, hvordan vandressourcen fremover skal administreres 

og hvilken myndighedsstruktur, der vil opstå som følge af Vandrammedirektivets 

implementering i 2003. 

Er der sidst i planperioden ikke allerede foregået en væsentlig omstrukturering med 

hensyn til vandforsyning og -indvinding i hovedstadsområdet, er det fortsat oplagt, 

at Ballerup Kommune sidst i planperioden vil revurdere mulighederne for eventuelle 

omfordelinger af vandindvindingsrettighederne i Kommunen, når alle vandindvindingstilladelser 

udløber i 2010. 

7.6.1 Kildepladsbeskyttelse 

I Ballerup Kommunes Miljøhandlingsplan 1999-2004 er det anført, at kommunen vil 

udarbejde en egentlig handlingsplan for jord- og grundvandsbeskyttelse inden udgangen 

af 2004. 

Miljøhandlingsplanen er fra tiden umiddelbart før amterne blev pålagt at udarbejde 

indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen, og der var på det tidspunkt ingen konkrete 

udmeldinger fra Københavns Amt om, hvornår og hvordan indsatsplanlægningen 

skulle foregå i Ballerup Kommune. 

Seneste udmelding fra Københavns Amt er, at kortlægningsarbejde i Ballerup Kommune 

(område 3) påbegyndes senest i 2005. 

Kommunen agter fortsat på baggrund af detailkortlægninger at udarbejde en handlingsplan 

for jord- og grundvandsbeskyttelse, men nu, hvor Københavns Amt er pålagt 

at gøre det samme, skal kommunens arbejde være nøje afstemt med det arbejde, 

amtet vil gennemføre. 

7.6.2 Vandsamarbejder 

For at sikre borgerne rent drikkevand fremover er det vigtigt, at amter, kommuner 

og vandværker samarbejder om de fremtidige vandindvinding- og vandforsyningsforhold 

i hovedstadsregionen, så man opnår en fornuftig fordeling af de tilgængelige 

vandressourcer i området. 

Københavns Amt oprettede i 1999 det såkaldte TKU (Teknisk Koordinations Udvalg) 

–samarbejde, og Ballerup Kommune har siden starten deltaget aktivt i arbejdet både 

i styregruppen og i teknisk underudvalg. 

Ballerup Kommune er medlem af Hovedstadsområdets Vandsamarbejde, som er en 

forening af kommuner i hovedstadsområdet, der blandt andet har til formål, at støtte 

oprettelsen og udviklingen af lokale vandsamarbejder.

Ballerup Kommune har i det regi deltaget i indledende møder, der kan munde ud i 

et formelt samarbejde mellem kommuner i Søndersødalens opland. I første omgang 

er der kun tale om kommuner i Københavns Amt, men samarbejdet bør også omfatte 

kommuner nord for Søndersø i Frederiksborg Amt. 

Af fremtidige muligheder for lokale vandsamarbejder kan tænkes et samarbejde mellem 

Ballerup, Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner om sikring af vandforsyning til 

erhvervsudviklingen ved Måløv Knudepunkt. 

7.7 Private vandstikledninger 

Det er et faktum, at antallet af registrerede brud på 

private stikledninger er steget markant gennem de 

sidste 10 år. 

Vandspild som følge af utætte private stikledninger 

før ejendommens vandmåler vil blive registreret som 

et ledningstab i det offentlige ledningsnet, og det er 

kommunens målsætning, at også de private ledningsejere 

deltager mest muligt i at minimere vandspildet. 

Ligesom Kommunen har gennemført undersøgelser 

omkring tilstanden af private kloakstikledninger, er 

det hensigten, at der på kommunens foranledning 

sættes fokus på den fysiske tilstand af de private 

vandstikledninger. 

Det er fortsat den enkelte grundejers ansvar at vedligeholde vandstikledninger fra 

og med stophanen ved skel. 

Når Ballerup Kommune renoverer den offentlige del af stikledninger, vil grundejere 

fortsat få tilbudt at få skiftet stophanen ved skel gratis. 

7.8 Overtagelse af Søagerskolens Vandværk 


Som beskrevet i afs. 6.5 har Ledøje-Smørum Kommune forespurgt Ballerup Kommune 

om mulighederne for, at Kommunen overtager vandforsyningen i Lille Smørum, som 

i dag forsynes fra Ledøje-Smørum Kommunes vandværk på Søagerskolen. 

Lille Smørum ligger reelt indenfor Ballerup Kommunes vandforsyningsområde og vil 

derfor ikke kræve en revision af overenskomsten mellem kommunerne. Ballerup 

Kommune har tilkendegivet, at en overtagelse, når en række betingelser er opfyldt, 

hurtigt kan finde sted. 

handlinger · 97


7.9 Andre nye vandforbrugere 

Som nævnt i forrige kapitel er der måske i fremtiden behov for, at Ballerup Kommunes 

vandforsyningsområde udvides. 

Udvidelser kræver nye overenskomster, hvad enten der er tale om Ledøje-Smørum 

og/eller Stenløse Kommune. 

Hvordan, en eventuel fremtidig vandforsyning af Langagergård-området fra Ballerup 

Kommunes vandforsyning skal administreres, er ikke fastlagt. 

For eksempel kan Langagergård blive en del af forsyningsområdet, som forbrugerne 

i Ledøje-Smørum Kommune er det, eller der kan blive tale om en ”portleverance” 

således, at ledningsnettet i Langagergård administreres af en anden organisation 

end Ballerup Kommune. 

Hvis en vandforsyning af Langagergård-området fra Ballerup Kommune kommer på 

tale, kræves det umiddelbart, at Stenløse Kommune får en endelig indvindingstilladelse 

til Ballerup Kommune svarende til vandbehovet for området. Derudover skal 

Stenløse Kommune udarbejde et forslag til overenskomst herunder, hvordan etableringen 

af vandforsyningen skal finansieres. 

Kommunen mener, at Ledøje-Smørum Kommunes ønsker om nødforbindelser til de 

private almene vandværker er med til at sikre større forsyningssikkerhed i kommunen 

og regionen som helhed. 

Hvis der kan indgås frivillige aftaler/overenskomster om nødforbindelser til de almene 

vandværker, vil Ballerup Kommune med forudsætningen om, at der ingen steder 

vil blive kapacitetsproblemer, til enhver tid være parat til at etablere nødledningsforbindelserne. 

Som ansvarlig for forsyningssikkerheden er Kommunen særligt interesseret i, at 

Smørumvang Vandværk får en (nød)ledningsforbindelse til Ballerup Kommunes 

vandforsyning, idet værket forsyner 8 hustande i Ballerup Kommune. 

Ledøje-Smørum Kommune anfører i Vandforsyningsplan 

1999-2010, at området omkring Margrethelund/ 

Hede Enge er udlagt til vandforsyning fra enkeltanlæg, 

men kan eventuel inddrages i Ballerup Kommunes 

vandforsyningsområde. Der vil i planperioden, i samarbejde 

med Ledøje-Smørum Kommune, ske en afklaring 

af, om Ballerup Kommune kan forsyne dette område. 

Ledøje-Smørum Kommune planlægger at søge Københavns 

Amt (HUR) om tilladelse til at udvide Kong 

Svens Park mod syd-vest. Ballerup Kommune har i 

kommentarer til kommuneplanforslaget pointeret, at 

udvidelsen af det betydende erhvervsknudepunkt skal 

ske i respekt for det oprindelige aftalegrundlag og i 

samarbejde med nabokommunerne.

7.10 Måløvhøj Vandværk 

Måløvhøj Vandværk er fra 1933, og installationerne fra ombygningen i 1960 er selvfølgelig 

slidte, men værket fungerer tilfredsstillende. 

Grundejerforeningen har budgetteret en udskiftning af rentvandspumpen, der i forbindelse 

med hydroforen holder trykket i ledningsnettet. 

Vandforsyningen skal fremover alene trykstyres ved trinløs pumperegulering, og hydroforen 

skal fjernes. 

På indvindingssiden anbefaler Ballerup Kommune, at indvindingspumpen tilpasses 

ydelsesbehovet eventuel med frekvensstyring. 

Kommunen vil i tilsynet for 2002 henstille til, at boringskontrollen udvides til også 

at omfatte relevante miljøfremmede stoffer. 

Det er tilsynets opfattelse, at grundejerforeningen er ”stolte” af deres egen vandforsyning, 

og Ballerup Kommune vil samarbejde om, at den sidste private vandforsyning 

bibeholdes i kommunen. 

Ballerup Kommunes vandforsyning og Måløvhøj Vandværk har et godt uformelt samarbejde, 

og det er for nærværende ikke nødvendigt, at dette samarbejde formaliseres. 

7.11 Enkeltindvindinger 

Kommunen vil fortsætte med at føre tilsyn med de forholdsvis få enkeltindvindinger 

hvert 5. år, og næste tilsynsbesøg bliver i 2002. 

En af tilsynets vurderinger er, hvordan den enkelte boring/brønd er afsluttet ved 

terræn, og hvor der risiko for indtrængning af overfladevand, vil tilsynet kræve foranstaltninger 

mod dette. 

Enkeltindvindinger forekommer udelukkende på ældre ejendomme, og anlæggene er 

fra en tid, hvor der ikke blev taget højde for forureninger med miljøfremmede stoffer. 

Tilsynet kan ikke umiddelbart vurdere tætheden af boringerne/brøndene og derfor 

skal der foretages boringskontrol for relevante miljøfremmede stoffer. 

Tilsynsbekendtgørelsen giver Ballerup Kommune mulighed for, at pålægge ejerne af 

enkeltanlæg at skulle afholde udgifterne til en udvidet boringskontrol. 

F.eks. er pesticidanalyser temmelig dyre at få udført, og hvordan, den udvidede boringskontrol 

på enkeltanlæggene skal finansieres, er endnu ikke endeligt afklaret. 

For at få endeligt styr på ”døde” boringer/brønde, som er en potentiel transportvej 

for grundvandsforurenende stoffer, vil Kommunen de næste par år gennemføre en 

”frit-lejde”-aktion, hvor ejere af ejendomme med en inaktiv boring eller brønd frit 

kan melde sig, og kommunen vil gratis forsegle boringen/brønden efter forskrifterne. 

Aktionen vil tidsmæssigt blive tilpasset budgettet. 

handlinger · 99

8.0 

100 · i nvesterings- og tidsfølgeplan 

Investerings- 

og tidsfølgeplan 

Investeringsoversigt for vandforsyning - anlægskonti 

2003 2004 2005 2006 efterfgl. 

Vandforsyningsanlæg 

år 

Bygningsrenovering på Ballerup Vandværk 500.000 

Udskiftning af tagbelægning på Pilegård Vandværk 250.000 

Udskiftning af pumper på Hanevad Pumpestation 500.000 

Betonrenovering af spændbeton i vandtårnet 250.000 

Nødstrømsanlæg på Hanevad Pumpestation 1.000.000 

Flowmålerarrangement ved vandtårnet betales med nuværende bevilling 

Skyllevandsprojekt på Pilegård Vandværk 1.000.000 

Skyllevandsprojekt på Måløv Vandværk 250.000 

Energioptimeringer mv. iht. miljøledelsessystem 200.000 200.000 200.000 200.000 1.500.000 

Nye pumper 1.200.000 

Tæthedsundersøgelser rentvandsbeholdere 100.000 

Vandindvinding 

Etablering af boring 2 på Pilegård Vandværk 400.000 

Etablering af boring 3 på Måløv Vandværk 400.000 

Frit-lejde aktion - døde boringer 75.000 75.000 75.000 75.000 

Renovering af observationsboringer 350.000 

Ledningsnet 

Div. hovedledningsarbejder 300.000 300.000 300.000 300.000 

Ledningsrenoveringsplan 200.000 

Sektionsmålerbrønde 1.000.000 540.000 540.000 

Ledningsnetmodel incl. kalibrering 500.000 

Vandledning Gershøj/Hyldhøj 400.000 

Evt. ny trykzone i Skovlunde iht. nye pumper på Hanevad 1.000.000 

Styring, regulering og overvågning 

Systemvedligeholdelse 100.000 100.000 100.000

Uddrag af investeringsoversigt for vandforsyning - driftskonti 

- planlægningsmæssige tiltag og fælles formål 

Aktiviteter 

2003 2004 2005 2006 efterfgl. 

år 

Kildepladsbeskyttelse 500.000 500.000 700.000 700.000 

Vandanalyser 

Planlægning 

300.000 300.000 300.000 300.000 

incl. vandsparekampagner m.v. 400.000 400.000 400.000 400.000 

Grønne regnskaber 100.000 100.000 100.000 100.000 

Dogme 2000 500.000 500.000 500.000 500.000 

Bygningsvedligeholdelse 

Systematisk udskiftning 

200.000 200.000 200.000 200.000 

af vandmålere 1.621.000 1.621.000 1.621.000 1.621.000 

Ledningsrenovering 3.402.000 3.402.000 3.402.000 3.402.000 

Lækagesøgning 130.000 130.000 130.000 130.000 

investerings- og tidsfølgeplan · 101

102 · r eferencer 

Referencer 

1.1 Ballerup Kommune - Vandforsyningsplan 1993-2001, 

Teknisk Forvaltning, maj 1993 

1.2 Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v. Miljø- og 

Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. 

februar 1999. 

1.3 København Amts brev af 1. marts 2000 - Endelig indvindingstilladelse 

til Lautrup Vandværk, Ballerup Kommune 

1.4 Europarådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om 

kvaliteten af drikkevand. EF-Tidende NR. L 229 Af 

30/08/1980 S. 0011 - 0029 

1.5 Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 

23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for 

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. EF-Tidende 

nr. L 327 af 22/12/2000 s. 0001 - 0073 

1.6 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 

nr. 871 af 21. september 2001 

2.1 Ballerup Grøn Kommune, Lokal Agenda 21. Teknisk 

Forvaltning, august 1999 

2.2 Dogme 2000 for kommuner og miljø. Sekr. Albertslund 

Kommune, Miljøforvaltningen, 5. januar 2001. 

3.1 Overenskomst mellem Ballerup-Måløv Kommune og 

Ledøje-Smørum Kommune, vedrørende levering af vand 

fra Ballerup-Måløv Kommunes vandforsyning til dele af 

Ledøje-Smørum Kommune, 15. september 1969. 

3.2 Vandforsyningsstatistik 1999. Danske Vandværkers 

Forening 2000. 

3.3 Årsberetning 1999. Københavns Vand, 2000. 

3.4 se 1.6 

3.5 www.kbhvand.kk.dk/document.asp?docId=56, 15. februar 

2001 

3.6 Principskitse udarbejdet af Københavns Energi - bragt med 

tilladelse fra Vagn Basse, KE. 

3.7 Vandforsyning s. 91. Bo Elberling, Teknisk Forlag A/S 

1998. 

3.8 Guidelines for drinkingwater, vol. 2, Health Criteria and 

Other Supporting Information. WHO, 1984." 

3.9 Vandforsyning s. 458. Inga Sørensen, Teknisk Forlag A/S 

1998. 

3.10 Udtalelse af Tom Mikkelsen, Scandia Laboratory Services 

A/S. 

3.11 Artikel i Tænk nr. 8/1998. Forbrugerrådet oktober 1998. 

3.12 Vandforsyning s. 91. Bo Elberling, Teknisk Forlag A/S 

1998. 

3.13 Drikkevands Parametre s. 9, Dyrlæge Bent Skovdal, DDDkursus 

2000. 

3.14 Vejledning fra miljøstyrelsen, Kvalitetskrav til visse stoffer 

i drikkevandet, s.37. Vejledning nr. 2/1984, maj 1984. 


2000. 

3.16 www.kbhvand.kk.dk/document.asp?docId=37, 15. februar 

2001 


2000. 

3.18 Akutte drikkevandsforureninger, - en praktisk guide. 

Beredskabsstyrelsen 2000. 

3.19 Indsatsplan ved akut drikkevandsforurening, Ballerup 

Kommune, 2002 

3.20 Indførelse af mål- og rammestyring, Ballerup Kommune, 

juni 1993 

3.21 Måløv en by på landet. Bente Dahl Hansen, Ballerup 

Stadsarkiv 1997. 

3.22 Vandfonden, Økonomisk støtte til mindre vandforsyninger i 

Danmark, Miljøstyrelsen, august 1998. 

4.1 Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 4 1994 - Danmarks 

grundvand og drikkevand. 


1998. 

4.3 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandindvindings- 

og vandforsyningsplanlægning. 

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 570 af 3. november 

1983. 

4.4 Forslag til Sektorplan for park og landskab 2000. Ballerup 

Kommune,Teknisk Forvaltning, 2000. 


1998. 

4.6 National Vandressource model, Sjælland, Lolland, Falster 

og Møn. GEUS-rapport 1998/109. 

4.7 Vandressourceplan for Københavns Amt. Københavns Amt, 

Teknisk Forvaltning, Grundvandsafdelingen, juni 2000. 

4.8 Vandplan Sjælland, Statusredegørelse for Vandplan 

Sjælland-samarbejde 1998-2000. Købehavns Kommune, 

Københavns Amt m.fl., april 2000. " 

4.9 Regneark modtaget fra Michael Landt, Københavns Energi 

4.10 Vandindvinding i Kildernes opland, 

Landvæsenskommissionkendelse af 24. juni 1930 

4.11 Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning. 

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980. 

4.12 Rambøll opdatering af indvindingsoplande 

4.13 Grundvand, vandforsyning og vådområder. 

Danmarks Naturfredningsforening, september 1993. 

4.14 Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning. Vandbehandling 

Måløv Vandværk - HOH Vand & Miljø A/S, september 

1998. 

4.15 Oplysninger fra Lars Bennedsen, Københavns Vand i email 

af 31. december 1999. 

4.16 Ballerup Kommune, Vandforsyningen, Ny kildeplads ved 

Lautrupgård III. GEUS Rapport 2001/14." 

4.17 Boringskontrol, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 1997 

4.18 Affaldsdepoter 1995-1997, bilag I & II. Købehavns Amt, 

Teknisk Forvaltning, september 1996. 

4.19 Aftale af 1. oktober mellem Københavns Amt og Ballerup 

Kommune om overdragelse af afværgeboring på Ballerup 

Gasværk.

4.20 Ballerup, Præstevænget 20 - Rapport 1-5, Geoteknisk 

Institut for Københavns Amt 1997-1999. 

4.21 Brev af 5. marts 2000 Vedrørende Vandplan Sjælland. 

Fremtidige indvindingsplaner på de regionale kildepladser. 

Købehavns Vand, Miljøafdelingen,Vandressourcesektionen. 

4.22 Lov om forurenet jord. Miljø- og Energiministeriet lov 

nr.370 af 2. juni 1999. 

4.23 Københavns Amt, Sektorplan 2000, Forurenet Jord. 

Teknisk Forvaltning, juli 2000 

4.24 Forurenede grunde i Københavns Amt 2000. Prioriteret 

oprydning af (grundvandstruende) forurening. 

Københavns Amt, maj 2000. 

4.25 Notat af 3. juli 2001 - Sct. Jacobsvej 5, Ballerup, 

Affaldsdepot 151-23. Afværge af hotspot ved afgravning. 

Afrapportering. Hedeselskabet A/S for Københavns Amt. 

4.26 Bekendtgørelse om indsatsplaner. Miljø- og Energiministeriets 

bekendtgørelse nr. 494 af 28. maj 2000. 

4.27 Indlæg af Ole Frimodt Pedersen, Københavns Amt på 

møde torsdag den 23. august 2001 omkring lokalt vandsamarbejde 

i den nordlige del af Københavns Amt. 

4.28 Ballerup Kommune, Kildepladsbeskyttelsesplan. Rambøll, 

juni 1996 

4.29 Miljøhandlingsplan 1999-2004, Ballerup Kommune, 

Teknisk Forvaltning, august 1999. 

4.30 Tilsynsaftale KL/MST - www.kl.dk/9238/ 

4.31 Grantoftegaard, Øko-Social Virksomhed. Grantoftegaard, 1. 

maj 2001. 

4.32 www.oil-forum.dk/om/index.htm 

4.33 Lov om forurenet jord §48 og 49. Miljø- og 

Energiministeriet lov nr.370 af 2. juni 1999. 

4.34 Miljøteknisk undersøgelse af fyringstanke over 6.000 l på 

13 kommunale ejendomme, beliggende i Ballerup 

Kommune. Falkenberg A/S, november 2000. 

4.35 Ballerup Kommune - Spildevandsplan 1996-2001, Teknisk 

Forvaltning, Drifts- og Anlægsafdelingen, februar 1997. 

4.36 Ballerup Kommune, Undersøgelse for uvedkommende vand 

i Tåregårdskvarteret, Teknisk Forvaltning 3. december 

1998. 

5.1 se 4.7 

5.2 Grønt Regnskab for Boliger, 1999. Ballerup Kommune, 

Teknisk Forvaltning, maj 2000. 

5.3 se 3.2 

5.4 Grønt Regnskab for Kommunale ejendomme, 1999. 

Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning, maj 2000. 

5.5 ELO Nøgletalsrapport, november 1999. Teknologisk 

Institut, ELO-sekretariatet 1999. 

5.6 Teknisk baggrundsnotat, 9. Vandforbrugsprognose - HR 

journal nr. 631-75. Hovedstadsrådet 8. oktober 1984. 

5.7 Ledøje-Smørum Kommune, Vandforsyningsplan 1999-2010. 

Ledøje-Smørum Kommune, juni 2000, samt Ledøje-Smørum 

Kommunes bemærkninger til Ballerup Kommunes 

forslag til Vandforsyningsplan 2002-2010 i brev af 14. 

november 2002. 

5.8 “Grøn beretning, 2. udgave. I/S Institutionsvask, juni 

2000. Samt besøg på virksomheden” 

6.1 Befolkningsprognose 2001-2014 for Ballerup Kommune. 

Økonomi- og Skatteforvaltningen, Konsulent- og 

Planlægningsfunktionen, marts 2001. 

6.2 Kommuneplan 1998-2009, Hovedstruktur og 

Forudsætninger. Ballerup Kommune, april 2000. 

6.3 Arbejdspladsprognose 1991-2010 for kommuner og amter i 

Hovedstadsregionen. Hovedstadsregionens Statistikkontor, 

maj 1993. 

6.4 se 5.7 

6.5 Skitse til udbygningen af vandforsyning. Ballerup-Måløv 

Kommune, De Kommunale Værker, august 1965. 

6.6 Skitse til udbygningen af vandforsyning. Ballerup-Måløv 

Kommune, De Kommunale Værker, revideret prognose 

1972. 

6.7 Møde mellem Ledøje-Smørum og Ballerup kommuner den 

18. oktober 2000 på Ledøje-Smørum Kommunes rådhus. 

6.8 Brev af 13. december, Ledningsberegninger vedr. evt. nødvandforsyning 

til Herlev. Herlev Kommune, Teknisk 

Forvaltning. 

6.9 Ballerup Kommune - Vandforsyningsplan 1993-2001 

s. 3-17, Teknisk Forvaltning, maj 1993" 

6.10 Stenløse Kommune, Forslag til kommuneplan. Stenløse 

Kommune, juni 2001. 

6.11 Brev af 26. februar, Vedr. vandforsyning af erhvervsområde 

Langagergård i Stenløse Kommune. Ballerup Kommune, 

Teknisk Forvaltning. 

6.12 Brev af 17. oktober 1995 Vedr. ansøgning om endelig tilladelse 

til det nye Måløv Vandværk. Købehavns Amt, 

Teknisk Forvaltning. 

6.13 Forslag til Vandforsyningsplan ´99. Stenløse Kommune, 

Teknisk Forvaltning, december 1998. 

6.14 Brev af 13. januar 1999. Ballerup Kommune, Teknisk 

Forvaltning. 

6.15 Vandforsyningsplan ´99. Stenløse Kommune, Teknisk 

Forvaltning, januar 1999. 

6.16 Stenløse Kommune. Vurdering af vandforsyning til nyt 

erhvervsområde - Langagergård. COWIconsult, oktober 

1994." 

6.17 Ballerup Kommune, Netmodel 2001. Carl Bro, 

Ekspertisecenter Vand,oktober 2001. 

7.1 Overenskomst mellem Københavns Kommune og Ballerup 

Kommune om levering af vand, 17. december 1984. 

referencer · 103

104 · o rd 

Ordliste 

90%-fraktil Mindst 90 % af observationerne ligger indenfor en given værdi. 

Affaldsdepot Forurenet areal registreret af Københavns Amt i henhold til Lov om affaldsdepoter fra 1990. 

Afgift af ledningsført vand Blev indført i 1994 som en grøn afgift. 

Afledningsafgift Afgiften dækker udgifterne til spildevandsafledning (herunder regnvand), spildevandsrensning 

og udledning. 

Afværgepumpning Indvinding af forurenet grundvand, der hindrer forureningen i at spredes yderligere. 

Afværgevand Indvundet forurenet grundvand, som evt. renses og som oftest ledes til kloak. 

Agenda 21 En overordnet betegnelse for de miljø- og livskvalitetsaktiviteter der blev igangsat ved FN's 

miljøkonference i Rio de Jainero i 1992. 

Agendaplan Plan for et lokalområde, som bl.a. skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning. 

Aktivstof I den gængse Roundup til havebrug er der 360 g aktivt stof pr. liter, det vil sige, at sprøjtemidler 

klar til brug hovedsageligt består af tilsætningsstoffer. Den politisk fastsatte 

grænseværdi for rester af sprøjtemidler (det aktive stof) i drikkevandet er 0,1 μg/l, hvilket 

svarer til, at 1 gram aktivt stof kan gøre 10 mio. liter grundvand uanvendeligt til drikkevand, 

hvis stoffet løber direkte gennem jordlagene. 

Almen vandforsyning Vandforsyningsanlæg der forsyner mere end 10 ejendomme. 

Anlægsbidrag Når en ejendom skal tilsluttes en almen vandforsyning opkræves et tilslutningsbidrag. 

Anlægsbidraget er en del af tilslutningsbidraget og dækker udgifter til det overordnede forsyningsanlæg, 

det vil sige vandværker, pumpestationer og hovedvandledninger m.v. 

BAM Forkortelse for 2,6-dichlorbenzamid, der er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet diclorbenil. 

Stoffet findes blandt andet i sprøjtemidlerne Prefix og Casoron, som blev forbudt i 1997. 

Boringskontrol Kontrol med, om grundvandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres forureninger 

fra nærliggende eller fjernere forureningskilder. 

Brunt vand Bruntfarvet vand med forhøjet indhold af organisk stof. Brunt grundvand findes overvejende 

i Vest- og Sydjylland. 

Brøndborerskorsten Indvindingsboringer kan have en ufuldstændig tætning mellem forerøret og de jordlag 

boringen går gennem. Manglende tætning kan føre f.eks. vand fra terrænet (urent) direkte 

ned til magasinet hvorfra grundvandet indvindes. 

BUM Forkortelse for Bestiller og Udfører Model. 

Bæredygtig vandindvinding Udnyttelse af grundvandsressourcen således, at den naturlige grundvandskvalitet samt 

naturtilstanden i søer og åer m.v. ikke forringes ved længere tids vandindvinding. 

Detailkortlægning Detaljeret kortlægning med udgangspunkt i indsatsområderne, som skal identificere de 

områder som er særligt følsomme over for forurening. Kortlægningen omhandler bl.a. 

hydrogeologi, geo- og grundvandskemi samt stofspecifikke forhold. 

DK-model National Vandressource model. EDB-værktøj til vurdering af Danmarks tilgængelige grundvandsressource, 

herunder tidsmæssig variation og regional fordeling. " 

Dogme 2000 Dogme 2000 for kommuner og miljø er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en 

ekstra indsats for at beskytte og forbedre mijøet og arbejde langsigtet med at udvikle et 

bæredygtigt lokalsamfund. Medlemmer pt. er Albertslund, København, Herning, Fredericia 

og Ballerup kommuner. 

Drikkevand Vand der overholder lovgivningens kvalitetskriterier for drikkevand.

Drikkevandsparameter Kemiske stoffer som indgår i drikkevand. 

Dødishuller Lavning skabt efter tung ismasse. 

Dødislandskab Landskab dannet efter ismasser med varierende tykkelse. 

ELO EnergiLedelsesOrdningen. 

Endotoxin Endotoxiner er stoffer som bakterier danner under deres vækst. Endotoxiner er utrolig stabile 

og indholdet stiger i takt med bakterievæksten. En endotoxintest på et givet sted i 

vandforsyningssytemet er således et udtryk for den samlede bakterievækst det pågældende 

prøvetagningssted. 

Enhedsforbrug Vandforbrug i m 3 pr. år pr. enhed. Enheden kan være person, hustand, ansat m.v. 

Enkeltvandforsyning Ikke alment vandforsyningsanlæg. Det vil sige vandforsyningsanlæg, der forsyner 

(-indvinding) mindre end 10 ejendomme. 

Filtermedie/materialer Filtrene i Ballerup Kommunes vandværker består af to medier, det vil sige filtrene består af 

to lag af forskelligt materiale. Det ene materiale er kvartssand (sand der er aflejret i undergrunden 

for mere end 2 mio. år siden) det andet materiale er antracit, der er knust sigtet 

stenkul. 

Fladekilde (forurening) Forurening fra større områder som landbrug, gartnerier og skovbrug. 

Forbrugeroplevede pris Den pris en husstand betaler for vandet alle afgifter incl. 

Forerør Forerør i vandindvindingsboringer tjener til at afstive de omkringliggende jordlag, så boringen 

ikke styrter sammen. 

Forsyningsledning Ledninger som fordeler vandet fra hovedledningerne ud i forsyningsområdet. 

Fulvussyre Organisk stof som indgår i humus, der ikke afsætter farve til vandet i modsætning til det 

organiske stof der er i brunt vand. 

Geofysik Læren om jordens fysiske forhold. 

Geologi Læren om jordens sammensætning, tilblivelse og forandringer. 

Grundvandsdannelse Kun en lille del af nedbøren når helt ned til grundvandsmagasinet. Noget nedbør fordamper 

på jordfladen andet løber direkte i havet via vandløb. Noget nedbør som når ned i jorden 

drænes væk til kloakke og vandløb. 

Grundvandsmagasin Geologisk lag, hvorfra det er muligt at indvinde vand. 

Grundvandsopland Et vandløbs opland bestemmes som det areal/terræn, hvorfra overfldevand finder vej hen til 

vandløbet. Grundvandsoplandet bestemmes tilsvarende men afhænger af de jordlag, som 

grundvandet strømmer i. Grundvandsoplandet afgrænses af grundvandsskel. 

Grundvandspotentiale (-linie) Grundvandets trykniveau. Trykniveauet måles i praksis ved at bestemme grundvandsstanden 

i forhold til terræn eller til en fast punkt, f.eks. havoverfladen. En potentiallinie er en linie, 

hvor grundvandsstanden er den samme langs hele linien. 

Grundvandsressource Udnyttelig råstofkilde - mængden af grundvand med passende kvalitet som kan indvindes. 

Grundvandsskel Grundvandet er altid i bevægelse, og bevæger sig altid fra et højere trykniveau mod et 

lavere trykniveau. Grundvandsskel er grænselinier, hvor grundvandsstrømmene deler sig til 

hver sin side. Grundvandsskellet er således en højderyg i grundvands-potentialet. 

Grundvandsspejl Grundvandets overflade, reflekterer som et spejl når der f.eks. lyses ned i en boring. 

Grøn afgift (statslig) Grøn afgift (prisstigning) på foreksempel drikkevand benyttes som et politisk værktøj til at 

begrænse forbruget. 

Hovedledning Større ledninger fra vandværker og pumpestationer ud til forsyningsledninger. 

Hovedstadsområdets Forening af kommunale vandforsyninger i FKKA (Foreningen af kommuner i 

Vandsamarbejde Københavns Amt) samt Københavns Energi. 

ord · 105

106 · o rd 

Humus Nedbrudt (mørkt) organisk materiale i de øverste plantebærende jordlag. 

HUR Hovedstadens Udviklings Råd - består af Frederiksborg, København-, Roskilde amter samt 

Københavns- og Frederiksberg Kommune. 

Hydrofor Trykbeholder, hvor der fastholdes et tryk ved hjælp af en luftpude over væskeoverfladen. 

Hydrogeologi Den del af hydrologien som beskæftiger sig med grundvand, dets forekomst og udvinding til 

drikkevand. 

Hydrologi Læren om vandet, dets egenskaber og forekomst 

Hårdhed Ved en vandanalyse angives hårdheden normalt i tyske hårdhedsgrader (ºdH), hvor 1 hårdhedsgrad 

svarer til 2,8 gange summen af calcium- og magnesium ioner angivet i meq/l. 

Individuel vandmåling Én vandmåler pr. boligenhed. 

Indvindingsopland Det område, hvorfra grundvandet strømmer hen til boringen, når der pumpes. 

Installationsledning Intern ledning hos forbruger. 

Kalibrering Justering af f.eks. vandledningsnetmodel udfra egentlige målinger af tryk og vandføring i 

ledninger. 

Kalkmagasin Kalken under Danmark er aflejeret for omkring 65 mio. år siden, hvor der på den daværende 

havbund hovedsagligt aflejredes tomme kalkskaller fra alger. 

KBR Kvalitets Bæredygtig Ressource betegner grundvandsressourcens størrelse når der tages 

hensyn til at indvindingen ikke må medføre væsentlige ændringer af grundvandskvaliteten. 

Kildeplads Grundvandindvindingen foregår fra en række boringer, der tilsammen udgør en kildeplads. 

Kildepladsbeskyttelseszone Udpeget areal der har til formål at beskytte indvindinger mod forurening fra de nærmeste 

omgivelser. Beskyttelseszonens ideelle udstrækning svarer til det areal på terrænet der danner 

grundvand til indvindingsoplandet. 

Klorerede opløsningsmidler Opløsningsmidler, der indeholder klor. Stofferne anvendes bl.a. i metalindustrien og på renserier. 

Kollektiv vandmåling Én vandmåler dækker flere boligenheder. 

Kvartærtiden Indtil 2 mio. år før nu. Kvartærtiden er karakteriseret af hurtige klimasvingninger. Skiftende 

istider har således dækket Danmark af is i flere omgange. De jordlag, der aflejredes som følge 

af skridende gletschere og strømmende smeltevand, kan groft inddeles i moræneaflejringer, 

smeltevandsaflejringer, marine aflejringer og ferskvandsaflejringer. 

Københavns Energi Københavns Kommunes forsyningsvirksomhed der omfatter el-, varme-, gas-,kloak- og vandforsyning 

Ledningsnetmodel EDB-værktøj til beregning af tryk- og vandføringsforhold samt eventuel opholdstid og vandkvalitet 

i et vandledningsnet. 

Ledningstab Den mængde vand der siver ud af vandledninger som følge af utætheder. 

Legionellabakterier Bakterier, der lever i vand med temperaturer mellem 20 og 50 ºC. Legionellabakterien kan 

forårsage voldsom lungebetændelse (Legionærsyge). 

Liniekilde (forurening) Jernbaner, veje, spildevandsledninger, vandløb m.v. 

Listevirksomhed Virksomhed og anlæg som anses for at udgøre en særlig miljømæssig belastning. 

Lækage Utæthed. For eksempel et knækket støbejernsrør, hvor vandet siver ud. 

Lækagesøgning Afsløring af utætheder ved systematisk gennemgang af et vandledningsnet. Lækagesøgning 

kan forgå ved målinger af tryk og vandføring og/eller med lytteudstyr. 

m.o.h. meter over havet

Mechlorprop Aktivstof i ukrudtsmidler som Herbamix-MPD 400 og Resolut extra, har været brugt til korn 

og frøgræs. 

Middeldøgnforbrug Årligt vandforbrug delt med 365 (dage). 

Mikrobiologisk kvalitet Vands kvalitet med hensyn til indhold af kim og bakterier. 

Miljøcertificering Når en virksomhed har opbygget et miljøledelsessystem, som lever op til kravene i standarden 

ISO140001 eller EMAS, kan virksomhedn vælge at få et særligt godkendt firma til at gå 

det samlede miljøledelsessystem igennem og kontrollere, at systemet er i overensstemmelse 

med kravene i den pågældende standard. 

Miljøledelse Sammensat ord af miljø og ledelse. Det vil sige ledelse/styring af en virksomheds forhold, 

der har direkte eller indirekte påvirkninger på det interne/eksterne miljø. 

Moræne Består af usorteret materiale af ler, sten, sand og grus aflejret direkte efter en gletscher. 

Nattimeforbrug (minimal) Det mindste (samlede) vandforbrug over en time, som i Ballerup Kommune altid forekommer 

om natten. 

Naturlig grundvandskvalitet Grundvand, der ikke fysisk eller kemisk er ændret som følge af vandindvinding eller andre 

påvirkninger. 

Nedbrydningsprodukt Når et stof, transporteres ned gennem jordlag kan det som følge af de specielle forhold der 

er i jorden nedbrydes/omdannes til et nyt stof. For pesticider er BAM et eksempel på et 

nedbrydningsprodukt. 

Okker Jernforbindelse/jernhydroxid(er) (Fe(OH) 3 ). Okker er rødbrunt og udfældes i vandværksfiltre. 

On-line Målere der hele tiden kan vise de pågældende måleværdier. 

Organisk mikroforurening Organiske mikroforureninger dækker over alle de forskellige forurenende organiske stoffer, 

som kan tænkes tilført vandet. Organisk stof er her betegnelse for menneskeskabte kemiske 

produkter, der indeholder organisk kulstof. 

Organisk stof Stof som indeholder kulstofforbindelser. I grundvandssammenhæng er natuligt organisk stof 

rester fra planter, dyr og mikroorganismer." 

PE Forkortelse for PolyEthylen. Plastmateriale som bruges til bla. vandledninger og udmærker 

sig ved at være relativt let og flexibelt. Til gengæld er ledninger af PE ikke tætte overfor 

f.eks. benzin eller olie. 

Pesticid Middel til bekæmpelse af skadedyr og ukrudt. 

PLC Programable Logic Controller - Procesdatamat, der på bagrund af indgangssignaler (informationer) 

kan køre et program 

Primær grundvandsmagasin/ Det dybest beliggende grundvandmagasin med stor udstrækning og en stabil tilstrømreservoir 

ning af vand. 

Punktkilde (forurening) Forureningskilde, som er knyttet til et begrænset område, hvorfra forureningen med årene 

kan brede sig. Eksempler på typiske punktkilder er benzinstationer, nedsivningsanlæg, lossepladser 

og golfbaner. 

PVC PolyVinylChlorid. Plastmateriale der bl.a. anvendes til vandledninger. 

Pyrit Kemisk forbindelse (FeS2), som findes jordlagene. Ved iltning omdannes forbindelsen til 

sulfat og jern, og eventuel bundet nikkel frigives. 

Regional kildeplads Kildeplads hvorfra der indvindes vand til flere vandforsyninger i (hovedstads)regionen. 

Ringforbindelse I et ringforbundet ledningsnet vil et hvert punkt kunne forsynes fra mindst to retninger. 

Råvand Oppumpet grundvand. 

Sekundavand Vand, som ikke har drikkevandskvalitet, men kan bruges til andre formål end som levnedsmiddel. 

ord · 107

108 · o rd 

Sekundær grundvandsmagasin Kan forekomme i f.eks. (øvre) sandlommer i en relativ tæt moræneler, hvorfra der kan 

/reservoir oppumpes en begrænset mængde vand. Kan i perioder helt tørlægges. 

Simpel vandbehandling Ikke-industriel rensning af grundvand. Det vil sige vandbehandling uden avancerede tekniske- 

og energikrævende processer. 

Skyllevand Et vandværksfilter skal jævnligt skylles for ikke at stoppe til med primært okker. Skylningen 

foregår ved at pumpe først luft og derefter rent vand tilbage (modsat) gennem sandlagene. 

Resultatet bliver skyllevand, som enten genanvendes eller ledes til kloak. 

Skyllevandsslam Afvandet skyllevand primært bestående af de okkerpartikler som fjernes fra vandværksfiltre 

ved skylning. 

Smeltevandssand Sand aflejret ved rolige smeltevandsstrømninger (kvartærtiden) 

SRO-anlæg Styring, Overvågning og Regulering - SRO-anlægget består af en hovedcomputer, hvorfra 

man kan regulere en lang række regulatorer. Regulatorerne kan være PLC''er (se ord) 

Stikledning Ledninger som forbinder forsyningsledningerne med forbrugernes installationsledninger. 

Stophane/-ventil Afspærringsmulighed f.eks. mellem forsyningsledning og den private del af en stikledning. 

Sænkningstragt Når der pumpes fra en boring, vil der ske en afsænkning af grundvandsspejlet omkring 

boringen. Sænkningen er udformet som en tragt. 

Sårbarhedsmodel EDB-værktøj til kortlægning af forskellige stofspecifikke forureningstrusler udfra beskrivelser 

af stoffets egenskaber, geologien, hydrogeologien m.v. 

Tilsynsbekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 

Trichlorethylen Kloreret opløsningsmiddel, kemisk stof der bl.a bruges til affedtning i metalindustrien. 

Trykforøgerstation Pumpestation der forøger vandtrykket. 

Trykkote Trykniveauet i forhold til fast punkt, foreksempel m.o.h. 

Trykzone Et forsyningsområde med store terrænforskelle kan med fordel opdeles i flere trykzoner, det 

vil sige delområder der har hver sin trykstyring. 

Tunneldale Dale skabt som følge af smeltevandsafstrømning. 

Vandbehov Vandforbrug plus evt. tab. 

Vandindvinding Oppumpning af grundvand. 

Vandindvindingsopland Det område, hvorfra grundvandet strømmer hen til den boring (pumpe) hvor indvindingen 

sker. 

Vandplan Sjælland Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Vestsjællands Amt, 

Storstrøms Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt fastlægger i Vandplan Sjælland-regi 

rammer for det fremtidige samarbejde om vandressourcerne på Sjælland.

Bilag 

Parameterbeskrivelser 

Kvalitetskrav til drikkevand jvf. bekendtgørelse om vandkvalitet 

og tilsyn med vandforsyningsanlæg 

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg indeholder 

mindstekrav til, hvilke oplysninger ejeren af et alment vandværk skal stille til 

rådighed for forbrugerne. 

Bekendtgørelsens kvalitetskrav, som er angivet i tabellen på næste side, skal være 

overholdt senest den 25. december 2003. Ballerup Kommune har for den kommunale 

vandforsyning administreret efter de skærpede kvalitetskrav siden 1. januar 

2002. 

Offentliggørelsen af drikkevandskvaliteten (varedeklaration) for den kommunale 

vandforsyning vil ske på kommunens hjemmeside. Teknisk Forvaltning vil yderligere 

offentliggøre de årlige vandkvalitetsresultater i Ballerup Bladet. 

Informationen skal i henhold til loven mindst indeholde 

oplysninger om 

1) vandforsyningens navn, adresse, telefonnummer, faxnummer, 

e-post, hjemmeside og eventuelle kontaktperson(er), 

2) distributionsområder/forsyningsområder, 

3) indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra, 

4) vandbehandling på vandforsyningsanlægget, 

5) drikkevandets kvalitet i relation til kvalitetskriterierne 

6) en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder 

værdier for almindelige parametre såsom hårdhed, jern, 

mangan og mikrobiologisk kvalitet, værdier for parametre af 

særlig lokal betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid, samt 

oplysninger om overskridelser af kvalitetskriterierne 

Måløvhøj Vandværk har tilkendegivet, at offentliggørelse af vandkvaliteten hvert 

år vil ske i forbindelse med indkaldelse til grundejerforeningens generalforsamling. 

Derudover tilbydes Måløvhøj Vandværk at få plads på kommunens hjemmeside 

vedrørende vandforsyning. 

bilag blad 1·Parameterbeskrivelser · 109

Parameter Måleenhed Tilladelig 

værdi ved 

afgang fra 

vandværk 

Farve mg Pt/l 5 15 15 

Turbiditet FTU 0,3 1 1 

Lugt Subjektiv 

og smag bedømmelse 

Temperatur ºC 

pH 7,5 - 8,5 

Ledningsevne 

mS/m >30 >30 >30 

NVOC mg C/l 4 4 4 

Inddamp- mg/l 1500 1500 1500 

ningsrest 

Calcium mg Ca/l 

Magnesium mg Mg/l 50 50 50 

Hårdhed, ºdH 

total 

Tilladelig 

værdi ved 

indgang til 

ejendom 

Drikkevandets hovedbestanddele 

110 · b ilag blad 2·Parameterbeskrivelser 

Tilladelig 

værdi ved 

forbrugers 

taphane 

Bemærkninger Beskrivelse/kommentar 

Hvis farven er forårsaget af vandets 

humusindhold, kan der tillades op til 

10 i farvetal ved afgang fra vandværk 

Vandet må ikke have en afvigende 

smag og lugt. 

Det bør sikres, at vandet er højst 

12ºC. Ved taphanen. 

Vandet må ikke være kalkagressivt. 

Minimumskrav 

Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l 

Vandets hårdhed bør ligge mellem 5 

og 30ºdH. 

Vandets farve måles efter filtrering. 

Brunfarvning af vand skyldes typisk 

indhold af opløst organisk stof (humus). 

Rødfarvning og sortfarvning i 

forbindelse med uklarhed kan skyldes 

indhold af jern og mangan. 

Turbiditet er et udtryk for vandets 

uklarhed. Denne skyldes indhold af 

opslemmede stoffer, f.eks. udfældninger 

af jern og mangan. 

Vand skal normalt være frisk og uden 

særlig smag. Vandets temperatur er 

afgørende for smagen. 

Forhøjet temperatur skyldes som 

oftest opvarmning fra fjernvarmeledninger 

eller varmtvandsinstallationer. 

Høj temperatur påvirker smagsoplevelsen 

og kan give øget risiko for bakterievækst. 

pH er et udtryk for vandets surhedsgrad. 

Ved pH-værdier under 7 er vandet 

surt, ved pH-værdier over 7 er 

vandet basisk. 

Ledningsevnen er et samlet udtryk for 

vandets indhold af salte (ioner). Et 

vist indhold af opløste salte er medvirkende 

til at gøre vandet velsmagende. 

NVOC er oftest et udtryk for vandets 

indhold af naturlige organiske stoffer, 

men kan også være et tegn på forurening. 

Udtryk for vandets indhold af opløste 

stoffer. Et vist indhold af opløste salte 

er medvirkende til at gøre vandet velsmagende. 

Calcium udgør den dominerende del af 

vandets hårdhed. 7,14 mg Calcium/l 

svarer til én hårdhedsgrad (ºdH). Der 

er ingen øvre sundhedsmæssig grænseværdi 

for Calcium. Se også Hårdhed, 

total. 

Magnesium bidrager til vandets hårdhed. 

4,34 mg Magnesium/l svarer til 

én hårdhedsgrad (ºdH). Højt Magnesium-indhold 

kan give vandet en bitter 

smag og kan virke svagt afførende. 

Udtryk for det samlede indhold af 

Calcium og Magnesium. Hårdheden bør 

ligge mellem 5 og 30ºdH. Lav hårdhed 

kan forårsage korrosionsproblemer. Høj 

hårdhed medfører større sæbeforbrug 

og kalkudfældninger.


værdi ved 

afgang fra 

vandværk 

Natrium mg Na/l 175 175 175 

Kalium mg K/l 10 10 10 

Ammonium mg NH 4/l 0,05 0,05 0,05 

Jern mg Fe/l 0,1 0,2 0,2 

Mangan mg Mn/l 0,02 0,05 0,05 

Bicarbonat mg HCO 3/l 

Klorid mg Cl/l 250 250 250 

Sulfat mg SO 4/l 250 250 250 

Nitrat mg NO 3g/l 50 50 50 

Nitrit mg NO 2g/l


værdi ved 

afgang fra 

vandværk 

Agressiv mg CO 2/l 2 2 2 

kuldioxid 

Svovlbrinte mg H 2S/l 0,05 0,05 0,05 

Metan mg CH 4/l 0,01 0,01 0,01 

Klor, fri mg Cl/l 

og total 

Coliforme pr. 100 ml ikke målelig ikke målelig 

bakterier 

E.coli pr. 100 ml ikke målelig ikke målelig 

Kimtal 37ºC pr. ml 5 20 

Kimtal 22ºC pr. ml 50 200 

Tilladelig 

værdi ved 

indgang til 

ejendom 


Mikrobiologiske parametre 

Entero- pr. 100 ml ikke målelig ikke målelig 

kokker 

Clostridium pr. 50 ml ikke målelig ikke målelig 

perfringens, 

herunder 

sporer 

112 · b ilag blad 4·Parameterbeskrivelser 

Tilladelig 

værdi ved 

forbrugers 

taphane 


De angivne værdier svarer til detektionsgrænsen 

for de anvendte analysemetoder. 

De angivne værdier svarer til detektionsgrænsen 

for de anvendte analysemetoder. 

Indholdet bør være mindst muligt 

under samtidig overholdelse af de 

mikrobiologiske krav. 

Ved anviste metode 

ved anviste metode 

Ny målemetode fra 2001 

Ny målemetode fra 2001 



Aggressiv kuldioxid virker tærende på 

beton og jern. 

Svovlbrinte, der findes i en del grundvandstyper, 

kan give vandet en rådden 

lugt og smag. Svovlbrinte fjernes ved 

luftning (iltning) af vandet. 

Metan, der findes i en del grundvandstyper, 

fjernes ved luftning af vandet. 

Klor anvendes til desinfektion ved 

anvendelse af overfladevand til fremstilling 

af drikkevand og ved grundvand 

forurenet med bakterier. 

Klor anvendes ikke til desinfektion 

af vandet i Ballerup Kommune. 

Bakterier, der kan findes i andre miljøer 

end menneskers og dyrs tarmkanal. 

De kan være til stede i jord og 

vand. Forekomsten af coliforme bakterier 

i vand kan tyde på forurening med 

overfladevand, plantedele og/eller 

jord, men ikke altid på forurening. 

E.coli findes udelukkende i mennesker 

og dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli 

i drikkevand er normalt tegn på frisk 

fækal forurening og dermed en risko 

for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende 

bakterier 

Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, 

herunder en række sygdomsfremkaldende 

bakterier. Høje kimtal 

kan være tegn på sygdomsfremkaldende 

bakterier i vandet, men ses 

også ved forurening af drikkevand på 

vandværket og i ledningsnettet. 

Ved indhold over grænseværdien tyder 

det på tilførsel af bakterier fra omgivelserne 

(overfladevand, plantedele 

eller jord ) eller opformering i vandet i 

form af mikrobiel vækst i på vandværket 

eller i ledningsnet. 

Enterokokker findes i menneskers og 

dyrs tarmkanal. Ved påvisning kan det 

være tegn på fækal forurening. 

Clostridium perfringens er, da den er 

sporedannende, en indikator på en 

ældre fækal forurening.


værdi ved 

afgang fra 

vandværk 

Tilladelig 

værdi ved 

indgang til 

ejendom 


Aluminium μg Al/l 100 200 

Nikkel μg Ni/l 20 20 

Kobber μg Cu/l 100 2000 

Bly μg Pb/l 5 10 

Cadmium μg Cd/l 2 5 

Zink μg Zn/l 100 3000 5000 

Arsen μg As/l 5 10 

Bor μg B/l 1000 1000 

Tilladelig 

værdi ved 

forbrugers 

taphane 


Der er tale om en midlertidig grænseværdi, 

som vil være gældende, mens 

Miljøstyrelsen undersøger, hvorledes 

den præcise fordeling skal være mellem 

værdi ved indgang til ejendom og 

værdi ved forbrugers taphane 

Beregnet som gennemsnitsværdi. 

Efter henstand 12 timer I forbrugerens 

installation 



installation 



installation 



installation 

Aluminium findes naturligt i undergrunden 

og vil kunne opløses i surt 

grundvand. Det bruges endvidere 

enkelte steder som fældningskemikalie 

under vandbehandling. 

For nikkelallergikere kan drikkevandets 

indhold af nikkel fremkalde allergi. 

Nikkel kan forekomme fra udvaskning 

af visse jordmineraler og som afsmitning 

fra armaturer. 

Forekommer naturligt fra jordlagenes 

sammensætning, men kan også være 

et tegn på forurening fra f.eks. 

Flyveaske. Arsen kan fjernes sammen 

med jern og mangan i vandværkets filtre. 

Indholdet af bor er betinget af jordlagenes 

sammensætning og kan være et 

resultat af forurening med boratholdigt 

spildevand. 

bilag blad 5·Parameterbeskrivelser · 113

Bilag 

114 · b ilag blad 1·Pilegård Vandværk 



Matrikel nr. 20e Måløv By, Måløv 

Lindbjergvej 87 

Standatkode: 151.10002,00 Måløv vv 

Pilegård Vandværk blev opført i 1952 og er det 

ældste vandværk i Ballerup Kommunes vandforsyning. 

Grundvandet blev i de første driftsår indvundet 

fra to boringer, én på selve vandværksgrunden 

og én på naboejendommen (Pilegården). 

I 1954 blev der etableret en boring på 

Østerhøj og de to oprindelige boringer blev 

taget ud af drift. 

Boringen ved Pilegården blev i starten af 

1990erne sat i drift igen. I forbindelse med 

boringskontrollen, som Ballerup Kommune 

indførte i 1995, blev der konstateret spor af 

pesticider. I 2000 blev boringen videofilmet 

og borehulslogget (registrering af geologiske 

og fysiske forhold i og omkring boringen) og 

undersøgelserne viste, at boringen for det 

første var faldet sammen på de nederste meter, 

og for det andet var i meget dårlig stand. 

Det blev vurderet, at det var formålsløst at 

renovere boringen, og den blev forseglet efter 

forskrifterne. 

Boringen på Østerhøj er derimod i god teknisk 

stand, den er relativt højtydende, og grundvandskvaliteten 

er god. 

Råvandet ledes ind på en bakke med huller 

(rislebakke), som er placeret i toppen af iltningstårnet. 

Herfra spredes vandet i fine stråler 

udover et såkaldt kontaktfilter bestående 

af relativt store sten. 

Vandet ledes ved gravitation videre til filteranlægget, 

som består af et 5 m 2 forfilter og 2 

parallelle efterfiltre på hver 6,5 m 2 . Efter filtrering 

ledes det behandlede vand til en 200 

m 3 rentvandstank under bygningen. 

Skyllevandet ledes til 2 halvt nedgravede ståltanke, 

hvor okkerpartiklerne bundfældes. Det 

”klarede” skyllevand ledes ud i Måløvrenden, 

og okkerslammet sendes til deponering.

Antal boringer 1 

Indvindingstilladelse 250.000 m3 /år gældende til 2010 

Værkets terrænkote 27,40 

Beluftningsmetode Rislebakke 

Reaktionsbassin 20 m3 Filtrering Kontaktfilter (5m2 ), 1 forfilter samt 2 parallelle efterfiltre 

Forfilter-opbygning 55 cm bærelag (5-35 mm) - 70 cm kvarts (3-5 mm) 

40 cm antracit (3,5-7 mm) h=165 cm 

Efterfilter-opbygning 30 cm bærelag (5-14 mm) - 80 cm kvarts (0,4-5 

40 cm antrasit (0,8-1,6 mm) h=150 cm 

Forfilterareal 5,0 m2 Efterfilterareal 13,0 m2 Filterhastighed 4,8 m/h på forfilter og 1,8 m/h efterfilter 

Filterkapacitet 28-30 m3 /h ved normal drift 

Skyllemetode Forfilter: 5 minutter luft - 0,5 minut luft + vand - 4 minutter vand 

efterfilter: 5 minutter luft - 1 minut luft + vand - 4 minutter vand 

Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM/220 m3 /n·6 mVs - Busch WN 80AP 

Skyllefrekvens Forfilter pr. 800 m3 - efterfilter pr. 5000 m3 Skyllevandsafledning Recipient 

Rentvandsbeholder 135 m3 Rentvandspumper 2 stk. Trium HT102 - 75 m3 /h·42,5 m (ABB MBT 160L motor) 

Rentvandskapacitet 150 m3 /h 

Vandtryk i afgang 64,5 m.o.h. (37 mVs) 

Nødstrømsanlæg Nej 

Vandværket er i den foregående planperiode blevet fuldautomatisk og koblet til 

det centrale SRO-anlæg. 

På et tidspunkt er vandstanden i efterfilteret blevet forhøjet, og vandet løb derfor 

gennem indervæggen og ud i hulrummet mellem yder- og indervæg i sydfacaden. 

I 2000 blev sydfacaden renoveret/udskiftet og betonvæggene i efterfilteret 

blev forhøjet. Værket blev samtidigt malet med en cementbaseret facademaling, 

som i højere grad kan modstå den kraftige fugtpåvirkning på facaderne. 

Ballerup Kommune har tilladelse til at indvinde 250.000 m 3 på Pilegård Vandværk. 

Grundvandet fra boringen indeholder jern, der er delvist bundet til det naturlige 

organiske stof (huminbinding), hvilket er noget vanskeligere at fjerne i 

filtrene i forhold til det ubundne jern. Filtrene er reelt ikke udformet optimalt, 

og for at udnytte indvindingsretten fuldt ud, kræves der stor omhu med hele 

tiden at trimme anlægget uden for mange stop. 

Teknisk vurdering 

Vandværket er, når alderen 

tages i betragtning, 

i generel god 

teknisk stand. Der er 

stor fugtbelastning på 

selve bygningen, og 

det kræves, at bygningsvedligeholdelsen 

intensiveres. 

bilag blad 2·Pilegård Vandværk· 115


Dgu-nr. 200.711C 

Vandværksbetegnelse boring 1 

Anlægsår 1955 

Terrænkote DNN 42,5 *) 

Boredybde (m.u.t.) 52,4 

Niveau for kalk (m.u.t.) 38,4 

Niveau for kalk DNN 4,1 

Forerørsdimension 8” 

Forerørsmateriale støbejern 

Forerørsdybde (m.u.t.) 38 

Ydelse pr. m afsænkning 12m3 /h 

Rovandspejl (m.u.t.) 14,39 

Pejledato oktober 2000 

Grundvandspumpe SP27 

Pumpeniveau (m.u.t.) 32 

Pumpeydelse (m3 /h) 24 

Indstrømningsniveau (m.u.t.) 

Intern strømning uden 

47-52 (50%) - 38 (50 %) 

pumpning ingen 

* Boringen ført over terræn i 2000. (Forlængelse på 1,35 m)

Pilegård Vandværk - principdiagram for vandbehandling 

Sløjfet 

x 

Pilegård Vandværk - principdiagram for filterautomatik 

bilag blad 4·Pilegård Vandværk · 117

Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol 

Tilladelig værdi 

ved afgang 

fra vandværk 


dato for udtagelse af vandprøve 

29-03-95 12-07-95 28-02-96 25-02-97 23-09-97 24-03-98 19-08-98 

Analysenummer 2214/95 4563/95 1753/96 1380/97 6859/97 1953/98 6345/98 

5 Farve mg Pt/l 10 10 12 

0,3 Turbiditet FTU 0,37 6 2,3 

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 

Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 

Temperatur °C 8,5 9,4 8,3 8,5 9,3 8,9 9,5 

7,5 - 8,5 pH 7,7 7,7 7,9 7,8 7,8 7,8 7,9 

>30 Ledningsevne ms/m 61 63 63 63 63 64 63 

1500 Inddampningsrest mg/l 400 380 400 460 

Calcium mg Ca/l 110 110 98 110 

50 Magnesium mg Mg/l 8 8 7 9 

Total hårdhed °dH 17 17 16 18 

175 Natrium mg Na/l 12 12 11 12 

10 Kalium mg K/l 2 2 2 2 

0,05 Ammonium mg NH4/l



ved afgang 

fra vandværk 


02-03-99 01-09-99 27-03-00 26-09-00 27-02-01 06-08-01 

Analysenummer 1531/99 5552/99 4109/00 13101/00 1736/01 9542/01 


0,3 Turbiditet FTU - 0,27 0,67 0,13 

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen 

Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen 

Temperatur °C 8,5 9,4 8,6 9,0 8,0 10,0 

7,5 - 8,5 pH 7,9 7,7 8,0 7,8 8,0 7,8 

>30 Ledningsevne ms/m 63 64 62 61 62 61,5 

1500 Inddampningsrest mg/l 460 442 453 

Calcium mg Ca/l 110 86 110 

50 Magnesium mg Mg/l 8 8 9 

Total hårdhed °dH 17 14 17 

175 Natrium mg Na/l 13 11 13 

10 Kalium mg K/l 2 2 2 


Boringskontrol 

dato for udtagelse 

af vandprøve 

Analysenummer 5709/93 6924/94 5745/95 6075/96 1383/97 6188/97 6346/98 5553/99 13105/00 

pH 7,4 7,4 7,4 7,5 7,4 7,3 7,4 

ledningsevne ms/m 62 62 62 64 63 64 61,7 

permanganattal mg KMnO4/l 14 12 12 16 16 16 16 

inddampningsrest mg/l 420 430 400 430 470 430 446 

calcium mg Ca/l 103 105 105 96 99 100 90 

magnesium mg Mg/l 8 9 9 8 8 8 8 

natrium mg Na/l 11 13 12 11 11 12 12 

kalium mg K/l 2 2 2 2 2 2 2 

ammonium mg NH4/l 0,27 0,30 0,27 0,27 0,28 0,28 0,29 

jern mg Fe/l 3 2,8 3 2,8 2,9 3,1 3,0 

mangan mg Mn/l 0,13 0,15 0,16 0,14 0,15 0,15 0,12 

bicarbonat mg HCO3/l 264 268 260 260 270 260 260 

klorid mg Cl/l 30 34 33 35 34 36 40 

sulfat mg SO4/l 59 52 61 60 57 58 63 

nitrat mg NO3/l

Pilegård Vandværk - 

månedlig udpumpning og elforbrug 

m 3 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

jan/93 

jul/93 

jan/94 

jul/94 

jan/95 

jul/95 

jan/96 

jul/96 

jan/97 

jul/97 

Pilegård Vandværk - 

månedlig skyllevandsforbrug 

1.400 

m 3 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

jan/93 

jul/93 

jan/94 

jul/94 

jan/95 

jul/95 

jan/96 

jul/96 

jan/97 

jul/97 

jan/98 

jul/98 

jan/99 

jul/99 

jan/00 

jul/00 

udpumpning 

elforbrug 

Ændring af filterautomatik 

jan/98 

jul/98 

jan/99 

jul/99 

jan/00 

jul/00 

skyllevandsforbrug 


i % af udpumpning 

kWh 

11.000 

9.000 

7.000 

5.000 

3.000 

1.000 

% af udpumpning 

14,0 

12,0 

10,0 

8,0 

6,0 

4,0 

2,0 

0,0 

bilag blad 8·Pilegård Vandværk · 121

Bilag 

122 · b ilag blad 1·Ballerup Vandværk 



Matrikel nr. 1v Ballerup By, Ballerup 

Præstevænget 18 

Standatkode: 151.10001,00 Ballerup vv 

Ballerup Vandværk er opført i 1963 i traditionel 

vandværkstil med et behandlingsanlæg 

bestående af iltningstrappe, 

reaktionsbassin samt åbne for- og efterfiltre. 

Råvandet ledes til øverste trin på iltningstrappen 

og løber over 5 trin til reaktionsbassinet, 

hvorfra det ved gravitation 

ledes til forfilteret og herfra videre 

til to parallelle efterfiltre. Efter filtreringen 

ledes vandet til den underliggende 

rentvandsbeholder. Udpumpningen på 

nettet sker fra 3 (nye) rentvandspumper 

placeret i værkets pumpehal. 

Samtlige ventiler er med pneumatiske 

aktuaktorer for automatisk/manuel aktivering/styring 

via trykluft fra en kompressor. 

Vandet indvindes fra 3 boringer i umiddelbar 

nærhed af vandværksbygningen. 

Boringerne er ca. 42 meter dybe, åbne 

kalkboringer med forerør sat til 5-8 meter 

nede i kalken. 

Værket er opført på nabogrunden til det 

tidligere Ballerup Gasværk, hvor gasproduktionen 

ophørte i 1954. Det blev i 

1988 konstateret, at jorden under de 

tidligere gasværksinstallationer var forurenet 

med tjære og cyanid. I 1994 foranstaltede 

Ballerup Kommune en delvis 

bortgravning af forurenet jord og installationer. 

Der blev dog efterladt slagger 

og forurenet jord, som blev forseglet. 

Siden forureningen fra gasværket blev 

konstateret, har der været iværksat forskellige 

afværgeforanstaltninger til at 

oppumpe og bortlede cyanidforurenet 

grundvand således, at drikkevandsproduktionen 

på værket har kunnet fortsætte. 

Københavns Amt overtog 1. okto-




Beluftningsmetode Iltningstrappe 

Reaktionsbassin 70 m3 Filtrering Åben filtrering med et forfilter og 2 parallelle efterfiltre 


30 cm antracit (3,5-7 mm) h=115 cm 

Efterfilter-opbygning 32 cm bærelag (2-35 mm) - 63 cm kvarts (0,7-2,0 mm) h=95 cm 

Forfilterareal 12 m2 Efterfilterareal 24 m2 Filterhastighed 6,9 m/h på forfilter - 3,5 m/h på efterfilter 

Filterkapacitet 90 m3 /h 

Skyllemetode forfilter: 6 minuter luft -5 minuter vand 

efterfilter: 3 minutter luft - 5 minutter vand 

Skyllepumpe/-blæser 1 stk. Grundfos NK 200-400 - 450 m3 /h·11,5 m 

Skyllefrekvens forfilter pr. 1.150 m3 - efterfilter pr. 10.000 m3 Skyllevandsafledning genanvendelse/kloak 

Rentvandsbeholder 1000 m3 Rentvandspumper 3 stk. Grundfos CR64 - 64 m3 /h·60,4 m 

Rentvandskapacitet 270 m3 /h ved et tryk på 65 m.o.h. 

Vandtryk i afgang normaldrift mod vandtårn 30 mVs 

Nødstrømsanlæg dieselgenerator - kapacitet svarende til en udpumpning 

på 300 m3 /time 

ber 1997 afværgeforanstaltningen (se afs. 4.5), og de seneste 

undersøgelser for cyanid viser, at der i boring 2 og 3 forekommer 

meget små koncentrationer af cyanid, henholdsvis 2,66 og 

1,30 mg cyanid (total)/l, det vil sige mere end 17 gange lavere 

end kvalitetskriteriet på 50 mg CN/l for drikkevand. I boring 1 

og ikke mindst i det rene vand, der ledes ud på ledningsnettet, 

er der ikke målt cyanid. 

Skyllevandsforbruget i % af udpumpningen steg kraftigt i 1995- 

96, og filtermaterialerne blev udskiftet i 1996. Skyllevandsforbruget 

er i dag på godt 2 % af den udpumpede mængde vand. 

I 1999 blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet, 

og af de ca. 15.000 m 3 rent vand, der årligt bruges til 

at skylle filtrene med, bliver de ca. 13.000 m 3 (85 %) sendt tilbage 

på værket. Skyllevandsforbruget er således reelt kun på ca. 

0,3 % af den udpumpede mængde vand. 


Vandværket vurderes at være i 

generel god teknisk stand. 

I 1999/00 blev de gamle rentvandspumper,skyllevandspumpen 

og skylleluftkompressoren 

udskiftet. 

bilag blad 2·Ballerup Vandværk · 123

Dgu-nr. 200.1345 200.3141 200.1585 

Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 boring 3 

Anlægsår 1960 1972 1963 

Terrænkote DNN 30,7 30,0 29,5 

Boredybde (m.u.t) 42,4 44,2 44,4 

Niveau for kalk (m.u.t) 22 20,5 20,5 

Niveau for kalk DNN 8,7 9,5 9,0 

Forerørsdimension 10” 10” 10” 

Forerørsmateriale støbejern støbejern støbejern 

Forerørsdybde (m.u.t) 27,4 26,8 26,4 

Filtersætning nej nej nej 

Ydelse pr. m afsænkning 30 m3 /h 10 m3 /h 29 m3 /h 

Rovandspejl (m.u.t.) 16,81 16,96 15,90 

Pejledato oktober 2000 oktober 2000 oktober 2000 

Grundvandspumpe SP-27 SP-27 SP-27 

Pumpeydelse (m3 /h) 27 27 29 

Indstrømningsniveau (m.u.t) 35-36 38-39 

Intern strømning uden ingen opadgående opadgående 

pumpning strømning strømning 

790 l/h 1200-1900 l/h 

fra 37-27 m.u.t. fra 35-27 m.u.t 

124 · b ilag blad 3·Ballerup Vandværk

Ballerup Vandværk - principdiagram for vandbehandling 

Ballerup Vandværk - principdiagram for filterautomatik 




ved afgang 

fra vandværk 



29-03-95 12-07-95 28-02-96 24-07-96 21-08-96 25-02-97 23-09-97 



0,3 Turbiditet FTU 0,82 0,3 - 30 Ledningsevne ms/m 72 71 72 72 65 71 68 










ved afgang 

fra vandværk 


24-03-98 19-08-98 02-03-99 01-09-99 27-03-00 26-09-00 

Analysenummer 1951/98 6339/98 1529/99 5547/99 4112/00 13099/00 


0,3 Turbiditet FTU - 0,21 0,17 

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen 

Smag ingen ingen ingen ingen ingen 

Temperatur °C 9,8 10,3 9,7 10,3 9,8 10 

7,5 - 8,5 pH 7,8 7,8 7,7 7,6 7,8 7,6 

>30 Ledningsevne ms/m 73 70 75 77 76 76 










af vandprøve 

15-04-86 

Analysenummer 12737 55600 70818 9519/92 8503.93 0321.95 5743/95 6340/98 11113/01 

pH 7,23 7,5 7,8 7,1 7,5 7,3 7,5 7,4 7,4 7,4 7,2 

ledningsevne ms/m 80 62 60 74 72 70 65 63 59 67 65 

permanganattal mg KMnO4/l 8 7 6 9 9 10 7 7 7 7 7 


calcium mg Ca/l 127 103 103 122 99 117 113 

magnesium mg Mg/l 12 11 9,1 13 10 12 11 

total hårdhed ºdH 21 17 17 18 

natrium mg Na/l 15 11 10 15 11 14 13 

kalium mg K/l 2 3 2 3 2 3 3 

ammonium mg NH4/l 0,3 0,32 0,23 0,36 0,38 0,27 0,28 0,22 0,22 0,25 0,31 

jern mg Fe/l 3,9 0,5 3,2 3,7 2,9 3,5 3,5 

mangan mg Mn/l 0,17 0,3 0,06 0,1 0,07 0,094 0,079 


klorid mg Cl/l 31 30 19 32 26 20 29 29 

sulfat mg SO4/l 78 32 42 67 77 74 76 53 45 64 61 

nitrat mg NO3/l 1,2 4,2 1 0,04 0,2



af vandprøve 

24-10-87 

14-08-90 

Analysenummer 70819 71459 5707/93 8504.93 0322.95 6073/96 6186/97 6341/98 5548/99 13103/00 11130/01 

pH 7,3 7,2 7,4 7,3 7,5 7,3 7,5 7,3 7,4 7,2 7,3 7,2 

ledningsevne ms/m 78 72 68 72 76 73 85 71 74 89 64,4 85,5 

permanganattal mg KMnO4/l 10 14 14 12 7 7 8 10 11 9 12 10 6 7 

inddampningsrest mg/l 510 520 600 510 458 635 

calcium mg Ca/l 133 124 130 110 91 147 

magnesium mg Mg/l 9 11 12 10 11 13 

total hårdhed ºdH 21 15 24 

natrium mg Na/l 12 11 14 11 12 18 

kalium mg K/l 3 4 6 4 2 5 

ammonium mg NH4/l 0,39 0,4 0,4 0,35 0,4 0,39 0,46 0,35 0,48 0,39 0,34 0,48 0,29 0,50 

jern mg Fe/l 4,2 4,1 3,8 3,4 3,4 4,4 

mangan mg Mn/l 0,12 0,08 0,13 0,089 0,086 0,15 

bicarbonat mg HCO3/l 315 310 329 310 300 330 

klorid mg Cl/l 37 32 39 54 32 32 64 

sulfat mg SO4/l 75 49 49 85 81 87 113 78 100 69 79 110 63 106 

nitrat mg NO3/l 1,4 0,02



af vandprøve 


14-08-90 

Ballerup Vandværk - boring 3 - dgu.nr. 200.1585 

04-03-91 

Analysenummer 70820 8506.93 6922/94 0324.95 6185/97 9958/98 5550/99 11133/01 

pH 7,3 7,7 7,5 7,4 7,2 7,3 7,2 7,2 

ledningsevne ms/m 71 70 78 75 76 75 82 80 

permanganattal mg KMnO4/l 14 12 14 16 16 15 18 17 

inddampningsrest mg/l 483 520 530 600 605 

calcium mg Ca/l 130 133 130 140 146 

magnesium mg Mg/l 11 10 9 11 11 

total hårdhed ºdH 21 23 

natrium mg Na/l 12 14 12 14 15 

kalium mg K/l 2 2 2 2 2 

ammonium mg NH4/l 0,26 0,18 0,29 0,37 0,37 0,34 0,37 0,37 

jern mg Fe/l 7,6 4,1 4,2 4,4 4,8 

mangan mg Mn/l 0,16 0,19 0,17 0,19 0,20 

bicarbonat mg HCO3/l 286 334 320 330 340 

klorid mg Cl/l 28 34 36 35 46 51 

sulfat mg SO4/l 70 59 99 117 89 84 92 95 

nitrat mg NO3/l 3 0,01

Ballerup Vandværk - 


70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

m 3 

jan/93 

juli/93 

jan/94 

juli/94 

jan/95 

juli/95 

jan/96 

juli/96 

jan/97 

Ballerup Vandværk - 


m 3 

5.000 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

jan/93 

maj/93 

sep/93 

jan/94 

maj/94 

sep/94 

jan/95 

maj/95 

sep/95 

jan/96 

maj/96 

sep/96 

juli/97 

jan/98 

Nye filtermaterialer 

jan/97 

maj/97 

sep/97 

jan/98 

juli/98 

maj/98 

sep/98 

jan/99 

jan/99 

maj/99 

juli/99 

jan/00 

juli/00 

udpumpning 

elforbrug 

kWh 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 


sep/99 

jan/00 

maj/00 

sep/00 




10,0 

9,0 

8,0 

7,0 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 


Bilag 

132 · bilag blad 1·Stangkær Vandværk 


Stangkær 

Vandværk 

Matrikel nr. 8gp Smørumnedre 

Lyngkær 2 

Standatkode: 151.10004,00 Stangkær vv 

Stangkær Vandværk blev opført i 1965 

og vandværket ejes af Ledøje-Smørum 

Kommune. Da Ballerup og Ledøje-Smørum 

kommuner indgik forsyningsoverenskomsten 

i 1969 (se afs. 3.2 og 3.3), 

overtog Ballerup Kommune driften, administrationen 

og vedligeholdelsen af 

vandværket. 

Værket blev opført som et traditionelt 

vandbehandlingsanlæg med en enkeltfiltrering 

af råvandet. Gennem 1990erne 

blev der kun produceret omkring 60.000 

m 3 drikkevand årligt. Den forholdsvis 

lille produktion af drikkevand skyldes 

dels, at filteret ikke kunne fjerne tilstrækkeligt 

jern og mangan fra råvandet 

og dels, at vandværket efterhånden var 

nedslidt. 

Vandværket blev ombygget og renoveret 

totalt i 2000. Der er bl.a. blevet etableret 

dobbeltfiltrering og mekanisk beluftning, 

og alle maskin- og elinstallationer 

er blevet udskiftet. Styringsmæssigt er 

værket gjort fuldautomatisk og er blevet 

koblet til det centrale SRO-anlæg. 

Indvindingen foregår fra 2 boringer, én 

placeret på selve vandværksgrunden, og 

én på ejendommen Lyngkær 14. 

Boringerne blev etableret i henholdsvis 

1963 og 1968. I forbindelse med renoveringen 

af værket blev boringernes tilstand 

undersøgt. Målinger viste, at forerøret 

var utæt i begge boringer. Begge 

boringer blev efterfølgende tætnet, og 

for at øge ydelsen er boring 2 desuden 

blevet renset op og tryksyret. 

Råvandet ledes ind i bunden af det 

oprindelige iltningstårn og iltes ved indblæsning 

af atmosfærisk luft. Herfra 

ledes vandet først over i det nye forfil-




Beluftningsmetode Lukket iltningskammer med indblæsning af atmosfærisk luft 

Reaktionsbassin Nej 

Filtrering 1 forfilter samt 2 parallelle efterfiltre 


30 cm antracit (3,5-7,0 mm) - h=100 cm 


Forfilterareal 6 m2 Efterfilterareal 6 m2 Filterhastighed 5 m/h ved normal drift 

Filterkapacitet 30 m3 /h ved normal drift 

Skyllemetode 4 minutter luft - 4 minutter vand på for- og efterfilter 

Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM 150/150 m3 /h·9 mVs - Busch WN065AP 

Skyllefrekvens Forfilter pr. 1.000 m3 - efterfilter pr. 12.000 m3 Skyllevandsafledning Kloak 

Rentvandsbeholder 120 m3 Rentvandspumper 2 stk. Grundfos CR 16-60 - 16 m3 /h·69 mVs 


Vandtryk i afgang 66 m.o.h. (40 mVs) 

Nødstrømsanlæg 

Styring (SRO) 

Nej 

ter, derefter gennem efterfilteret, og vandet ender til 

sidst i rentvandstanken under bygningen. For at undgå 

skadelige fugtbelastninger er de enkelte behandlingstrin 

afskærmet fra den øvrige bygning. 

Skyllevandet ledes til det nyrenoverede skyllevandsbassin, 

hvor okkerpartiklerne bundfældes. Det ”klarede” 

skyllevand ledes til kloak, og okkerslammet 

sendes til deponering. 

Værket er i stand til at producere 150.000 m 3 drikkevand 

årligt, som svarer til den mængde grundvand, 

kommunen har ret til at indvinde. Værket fungerer 

som et grundlastværk, det vil sige, at indvindingen 

og udpumpningen er jævn og kontinuerlig. 


Efter den nylige renovering/ombygning 

vurderes det, at vandværket er i en generel 

meget god teknisk stand. 

bilag blad 2·Stangkær Vandværk · 133


Dgu-nr. 200.2674 200.2006 

Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 

Anlægsår 1968/2000 1963/2001 

Terrænkote DNN 26 25 

Boredybde (m.u.t) 42 33,8 

Niveau for kalk (m.u.t) 23 23 

Niveau for kalk DNN 3 2 

Forerørsdimension 125 mm 165 mm 

Forerørsmateriale PVC PVC 

Filtersætning (m.u.t) 32-42 28-33,8 

Ydelse pr. m sænkning 12,5 m3 /h 10,6 m3 /h 

Rovandspejl (m.u.t) 10,4 9,8 

Pejledato juli 1999 marts 2001 

Grundvandspumpe SP 8-7 SP 14A-7 

Pumpeniveau (m.u.t.) 24 21 

Pumpeydelse (m3 /h) 11 18 

Indstrømningsniveau (m.u.t) 


pumpning 

32 (80 %)* 

* inden udsyring marts 2001 

Rentvandspumper til venstre 

og skyllevandspumpe til højre

Stangkær Vandværk - principdiagram for vandbehandling 

Stangkær Vandværk - principdiagram for filterautomatik 

bilag blad 4·Stangkær Vandværk · 135



ved afgang 

fra vandværk 



29-03-95 12-07-95 05-03-96 24-07-96 25-02-97 23-09-97 24-03-98 



0,3 Turbiditet FTU 1 0,6 1,7 



Temperatur °C 8,2 10,5 8,5 13,8 9 10 8,5 

7,5 - 8,5 pH 7,7 7,78 7,9 7,9 7,8 7,9 7,9 











ved afgang 

fra vandværk 


19-08-98 02-03-99 01-09-99 27-02-01 06-08-01 

Analysenummer 6343/98 1532/99 5555/99 1733/01 9543/01 


0,3 Turbiditet FTU 1,2 0,3 

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen 

Smag ingen ingen ingen ingen ingen 

Temperatur °C 10,2 8,9 10,2 9 10 

7,5 - 8,5 pH 7,9 7,9 7,8 8,0 7,5 

>30 Ledningsevne ms/m 60 60 60 58 59 









- boring 1 

- dgu.nr. 200.2674 



af vandprøve 


Analysenummer 765/99 1481/99 9608/00 11137/01 

pH 7,5 7,3 

ledningsevne ms/m 58 57 

permanganattal mg KMnO4/l 13 13 

inddampningsrest mg/l 391 379 

calcium mg Ca/l 94 

magnesium mg Mg/l 9 

total hårdhed ºdH 15 

natrium mg Na/l 12 

kalium mg K/l 2 

ammonium mg NH4/l 0,46 0,46 

jern mg Fe/l 2,5 

mangan mg Mn/l 0,088 

bicarbonat mg HCO3/l 280 

klorid mg Cl/l 25 27 

sulfat mg SO4/l 46 37 

nitrat mg NO3/l



af vandprøve 

Analysenummer 4044/91 9520/92 5710/93 9625/94 5747/95 6077/96 6190/97 6344/98 9959/98 766/99 11138/01 

pH 7,5 7,5 8,3 7,4 7,4 7,5 7,4 7,3 

ledningsevne ms/m 58 56 40 60 59 61 60 60 

permanganattal mg KMnO4/l 12 10 12 11 12 13 13 10 

inddampningsrest mg/l 368 364 240 380 380 380 430 408 

calcium mg Ca/l 96 98 55 97 97 90 93 101 

magnesium mg Mg/l 9 9 8 9 9 9 9 10 


natrium mg Na/l 11 13 11 14 12 12 9 13 

kalium mg K/l 2 3 2 3 3 3 2 3 

ammonium mg NH4/l 0,42 0,43 0,31 0,54 0,53 0,53 0,54 0,50 

jern mg Fe/l 3,0 2,5 8,7 2,6 2,6 2,5 2,5 2,8 

mangan mg Mn/l 0,09 0,11 0,08 0,12 0,12 0,11 0,11 0,12 

bicarbonat mg HCO3/l 289 276 206 281 277 280 280 270 

klorid mg Cl/l 20 25 26 38 26 30 28 32 

sulfat mg SO4/l 33 47 7 44 48 44 46 51 

nitrat mg NO3/l 0,08

Stangkær Vandværk - 


6.500 

6.000 

jul/94 

jan/95 


m 

5.500 

5.000 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

3 

jul/95 

jan/96 

jul/96 

jan/97 

jul/97 

jan/98 

Stangkær Vandværk - 


m 3 

1.000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

jul/94 

jan/95 

jul/95 

jan/96 

jul/96 

jan/97 

jul/97 

jan/98 

jul/98 

jul/98 

jan/99 

jan/99 

jul/99 

jul/99 

jan/00 

Renovering 

jul/00 

udpumpning 

elforbrug 

jan/00 

Renovering 

jul/00 




kWh 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 


10,0 

9,0 

8,0 

7,0 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0

Bilag 



Matrikel nr. 5kc Måløv By, Måløv 

Engtoften 44 

Standatkode: 151.10003,00 Måløv vv 

Måløv Vandværk er opført i 1996 som 

erstatning for det gamle vandværk på 

Bakkesvinget, der var nedslidt og utidssvarende. 

Værket indvinder vand fra 2 

nærliggende boringer og behandler 

grundvandet traditionelt via 2 åbne filtre 

i serie. 

For at sikre en tør og sund bygning foregår 

iltningen af råvandet i 2 lukkede 

kamre, hvor der indblæses filtreret atmosfærisk 

luft ind gennem 12 diffusorer. 

Den indblæste luft suges ud fra kammeret 

med en ventilator til det fri. Vandet 

løber ved gravitation fra iltningen gennem 

for- og efterfilter, og samtlige ventiler 

er med pneumatiske aktuaktorer 

for automatisk/manuel aktivering/styring 

via trykluft fra en kompressor. 

Filtrene skylles med rentvand fra rentvandstanken 

under dækket med et flow 

på 320 m 3 /h svarende til en hastighed 

på ca. 30 m/h. Forud for skylningen 

sendes ca. 630 m 3 /h filtreret atmosfærisk 

luft gennem filtrene for at løsne 

okker- og brunstenspartiklerne fra filtermediet. 

Skyllevandet ledes via slamrenden 

til skyllevandsbeholderen under 

dæk, hvorfra det ledes til kloak. 

Værket blev i sin tid projekteret med 

genanvendelse af skyllevandet som på 

Ballerup Vandværk, men da værket blev 

sat i drift, var der frygt for, at returskyllevandet 

ikke kunne desinficeres 

optimalt. 

bilag blad 1·Måløv Vandværk · 141






Filtrering Åben filtrering med et forfilter og og et efterfilter 

Forfilter-opbygning 30 cm bærelag (8-35 mm) - 74 cm kvarts (1,5-8,0 mm) 

30 cm antracit (4-8 mm) h=134 cm 


Forfilterareal 10,75 m2 Efterfilterareal 10,75 m2 Filterhastighed 4,0 m/h på for- og efterfilter 

Filterkapacitet 44 m3 /h ved normal drift - max. 

Skyllemetode Forfilter: 8 minutter luft - 5 minutter vand 

efterfilter: 3 minutter luft - 7 minutter vand 

Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM 150 / 320 m3 /h·12mVS - BNM WN1025. 

Beluftning Busch SE0170 

Skyllefrekvens Forfilter pr. 3.000 m3 - efterfilter pr. 10.000 m3 Skyllevandsafledning Kloak 

Rentvandsbeholder 200 m3 Rentvandspumper 3 stk. Grundfos CR60-50 - 60 m3 /h·51,9 mVS 


Vandtryk i afgang 69,8 m.o.h. (50mVs) 


Styring (SRO) SC05-35 plc - Satt Comli kommunikationsprogram 

142 · b ilag blad 2·Måløv Vandværk 


Vandværket vurderes at være i 

en meget god teknisk stand.

Dgu-nr. 200.436B 200.3875 

Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 

Anlægsår 1949/2000 1995/2000 

Terrænkote DNN 25 18 

Boredybde (m.u.t) 66,4 61,5 

Niveau for kalk (m.u.t) 53 52 

Niveau for kalk DNN -28 -34 

Forerørsdimension ø110 mm 8” 

Forerørsmateriale PVC PVC 

Filtersætning (m.u.t) 56-65,5 49,5-61,5 

Ydelse pr. m afsænkning 6 8 

Rovandspejl (m.u.t) 13,38 8,13 

Pejledato oktober 2001 oktober 2001 

Grundvandspumpe SP - 17 SP - 17 

Pumpeydelse (m3 /h) 18 24 

Indstrømningsniveau (m.u.t) 


60,0-65,5-80% 51,0-58,0-90% 

pumpning ingen ingen 

Udsyring af boring 2 


Måløv Vandværk - principdiagram for vandbehandling 

Måløv Vandværk - principdiagram for filterautomatik 

144 · b ilag blad 4·Måløv Vandværk



ved afgang 

fra vandværk 

21-08-96 25-02-97 23-09-97 24-03-98 19-08-98 02-03-99 01-09-99 



0,3 Turbiditet FTU 30 Ledningsevne ms/m 65 60 58 63 59 64 64 










ved afgang 

fra vandværk 



27-03-00 26-09-00 27-02-01 06-08-01 


5 Farve mg Pt/l 11 15 

0,3 Turbiditet FTU 0,27 0,21 

Lugt ingen ingen ingen ingen 

Smag ingen ingen ingen ingen 

Temperatur °C 9,5 10,0 9,0 10,0 

7,5 - 8,5 pH 7,9 7,7 8,0 7,7 

>30 Ledningsevne ms/m 62 61 62 60 

1500 Inddampningsrest mg/l 391 382 

Calcium mg Ca/l 70 90 

50 Magnesium mg Mg/l 13 12 

Total hårdhed °dH 13 15 

175 Natrium mg Na/l 22 22 

10 Kalium mg K/l 3 2,9 

0,05 Ammonium mg NH4/l 0,033 0,63



af vandprøve 

Måløv Vandværk - boring 1 - dgu.nr. 200.436B 

20-11-90 

Analysenummer 72780 5708/93 5744/95 1383/97 6187/97 9961/98 13104/00 11134/01 

pH 7,2 7,4 7,4 7,3 7,4 7,3 

ledningsevne ms/m 58 63 62 64 62 61 

permanganattal mg KMnO4/l 13 12 11 13 13 11 

inddampningsrest mg/l 380 390 380 410 403 386 

calcium mg Ca/l 88 89 87 83 69 86 

magnesium mg Mg/l 12 13 12 11 12 12 


natrium mg Na/l 27 25 24 25 24 25 

kalium mg K/l 3 3 3 4 3 3 

ammonium mg NH4/l 0,54 0,62 0,57 0,58 0,58 0,53 

jern mg Fe/l 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,6 

mangan mg Mn/l 0,080 0,080 0,100 0,088 0,087 0,088 

bicarbonat mg HCO3/l 338 333 328 330 330 330 

klorid mg Cl/l 49 32 31 34 39 32 

sulfat mg SO4/l 8 16 16 16 19 17 

nitrat mg NO3/l 0,49 0,01



af vandprøve 


Måløv Vandværk - boring 2 - dgu.nr. 200.3875 

26-11-91 

08-10-92 

Analysenummer 5338/91 9522/92 5707/93 9256/95 6074/96 9962/98 5551/99 11135/01 

pH 7,4 7,3 7,3 7,3 7,5 7,3 7,3 

ledningsevne ms/m 56 56 72 60 60 83 59 

permanganattal mg KMnO4/l 17 16 7 16 13 15 13 


calcium mg Ca/l 93 94 124 88 79 93 90 

magnesium mg Mg/l 11 14 11 12 11 11 12 


natrium mg Na/l 12 14 11 18 17 18 19 

kalium mg K/l 3 3 4 3 3 3 3 

ammonium mg NH4/l 0,73 0,55 0,39 0,56 0,60 0,62 0,56 

jern mg Fe/l 2,3 2,3 4,1 1,7 1,5 1,6 1,7 

mangan mg Mn/l 0,140 0,140 0,080 0,110 0,100 0,130 0,100 


klorid mg Cl/l 22 21 32 25 24 25 26 

sulfat mg SO4/l 8 8 8 12 10 12 11 

nitrat mg NO3/l 0,14

Måløv Vandværk - 


m 3 

40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

jan/93 

jul/93 

jan/94 

jul/94 

jan/95 

jul/95 

Nyt vandværk 

jan/96 

jul/96 

jan/97 

jul/97 

Måløv Vandværk - 


900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

m 3 

jan/93 

jul/93 

jan/94 

jul/94 

jan/95 

jul/95 

jan/96 

Nyt vandværk 

jul/96 

jan/97 

jan/98 

jul/97 

jul/98 

jan/98 

jan/99 

jul/98 

jul/99 

jan/99 

jan/00 

jul/00 

udpumpning 

elforbrug 

jul/99 

kWh 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 


jan/00 

jul/00 




10,0 

9,0 

8,0 

7,0 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 


Bilag 

150 · bilag blad 1·Lautrup Vandværk 


Lautrup 

Vandværk 

Matrikel nr. 25g Ballerup By, Ballerup 

Klausdalsbrovej 629 

Standatkode: 151.10005,00 Lautrup vv 

Ballerup Kommune har siden sidst i 

1980’erne forsøgt at finde en egnet kildeplads 

til et nyt vandværk. 

På baggrund af positive undersøgelsesresultater 

fra en prøveboring ved Sømosen 

fik Ballerup Kommune i foråret 2000 en 

endelig indvindingstilladelse på 600.000 

m 3 fra Københavns Amt. 

Københavns Amt har i indvindingstilladelsen 

opstillet en række vilkår af indvindingsmæssig 

karakter. For at opfylde vilkårene 

har Ballerup Kommune bl.a. etableret 

en overvågningsboring ved Dyregårdsvej 

for at følge, om pumpningen trækker 

forurening ind mod indvindingsboringerne. 

Endvidere kræver Københavns Amt, at indvindingen 

ikke sænker vandspejlet under 

kote 8 m. 

Kommunen modificerede prøveboringen og 

fik etableret yderligere 2 boringer i området. 

Alle 3 indvindingsboringer er åbne 

kalkboringer og over 100 m dybe. Forerørene 

i boringerne stikker noget dybere end 

normalt, hvilket gør, at jernindholdet i råvandet 

er mere end halveret, og manganindholdet 

er reduceret ca. 70%. Samtidigt 

er indholdet af naturligt organiske stof 

også reduceret væsentligt. 

For at minimere risikoen for, at der i det 

nye vandværk ville opstå problemer med 

fjernelse af mangan og ammonium, etablerede 

kommunen et pilotanlæg, som bestod 

af en række filterforsøg. For at få de bedst 

mulige garantier indgik resultaterne af forsøgene 

som en del af udbudsmaterialet 

omkring totalentreprisen på opførelsen af 

vandværket. 

Det blev besluttet, at det nye vandværk 

skulle ligge ved Klausdalsbrovej, og i foråret 

2001 begyndte anlægsarbejdet.



Værkets terrænkote 40 



Filtrering Åben filtrering med et forfilter og et efterfilter 


30 cm antracit (3,5-7,5 mm) - h=145 cm 


Forfilterareal 15,2 m2 Efterfilterareal 15,2 m2 Filterhastighed 4,6 m/h ved normal drift 

Filterkapacitet 70 m3 /h ved normal drift 

Skyllemetode Forfilter: 8 minutter luft -6 minutter vand 

Efterfilter: 3 minutter luft - 4 minutter vand 

Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM 200/400 m3 /h·12 mVs - Robusch L41/2P 

Beluftning Robusch S15/1c 

Skyllefrekvens Forfilter pr. 1.500 m3 - efterfilter pr. 8.000 m3 Skyllevandsafledning Genanvendelse/Kloak 

Rentvandsbeholder 500 m3 Rentvandspumper 2 stk. Grundfos CR 90-90m3 /h·30,3 mVs 

Rentvandskapacitet 180m3 /h ved et vandtryk på m.o.h. 

Vandtryk i afgang 65 m.o.h. (22 mVs) 


Styring (SRO) Frekvensstyring på rå- og rentvandspumper samt beluftning 

Driftsafdelingen har etableret råvandsstationerne, 

anlagt råvandsledningerne frem til vandværket samt 

forbundet vandværket til den eksisterende forsyningsledning 

langs Datastien. 

Kommunen har fået et flot, velfungerende vandværk, 

der fuldt ud lever op til dagens standard. Efter en vellykket 

indkøring er kommunen netop begyndt at 

pumpe drikkevand ud i ledningsnettet. Der er endnu 

ikke foretaget rutinemæssige analyser af det udsendte 

vand, derfor indgår tabel over rentvandsanalyser 

ikke i bilaget om Lautrup Vandværk. 


Værket er helt nyt, og teknisk set i 

meget god stand, med gode velafprøvede 

komponenter. 

bilag blad 2·Lautrup Vandværk · 151

Dgu-nr. 200.4186 200.4689 200.4690 

Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 boring 3 

Anlægsår 1996/2000 2000 2000 

Terrænkote DNN 31 39 38,7 

Boredybde (m.u.t) 130 116 112 

Niveau for kalk (m.u.t) 28 35 36 

Niveau for kalk, DNN 3 4 2,7 

Forerørsdimension 250 mm *) 250 mm 250 mm 

Forerørsmateriale PVC *) PVC PVC 

Forerørsdybde (m.u.t) 41 48 48 

Ydelse pr. m afsænkning 9 m3 /h 6 m3 /h 12 m3 /h 

Rovandspejl (m.u.t) 13,2 21,0 20,8 

Pejledato juni 2000 december 2000 marts 2002 

Grundvandspumpe SP 30-5 SP 30-5 SP 30-5 

Pumpeniveau (m.u.t.) 21 27 27 

Pumpeydelse (m3/time) 25 25 25 

Indstrømningsniveau (m.u.t) 41 – 25% 50-68 – 70% 48-50 – 50% 

42-43 – 10 84 – 15% 53-60 – 35% 

43-55 – 55% 

>55 – 10% 

90-94 – 15% >110 – 15% 

152 · b ilag blad 3·Lautrup Vandværk 

Rentvandspumper og skyllevandspumpe 

* boringen udbygget med 200 mm stålrør fra 31-41 m.u.t.

Lautrup Vandværk - principdiagram for vandbehandling 

Lautrup Vandværk - principdiagram for filterautomatik 

bilag blad 4·Lautrup Vandværk · 153


154 · b ilag blad 5·Lautrup Vandværk 

Lautrup Vandværk - boring 1 

- dgu.nr. 200.4189 


af vandprøve 

Analysenummer 21941 9512/00 11529/00 11966/00 

pH 7,4 7,1 7,0 

ledningsevne ms/m 77 91 

permanganattal mg KMnO4/l 12 10 

inddampningsrest mg/l 482 615 

calcium mg Ca/l 115 151 

magnesium mg Mg/l 

total hårdhed ºdH 

16 18 

natrium mg Na/l 19 13 

kalium mg K/l 2,4 2,4 

ammonium mg NH4/l 0,23 0,23 0,21 

jern mg Fe/l 1,4 1,1 1,7 

mangan mg Mn/l 0,031 0,036 

bicarbonat mg HCO3/l 390 400 401 

klorid mg Cl/l 53 96 

sulfat mg SO4/l 11 9 

nitrat mg NO3/l


Lautrup Vandværk - boring 2 

- dgu.nr. 200.4689 


af vandprøve 

Analysenummer 13374/00 

pH 7,4 

ledningsevne ms/m 74 

permanganattal mg KMnO4/l 10 

inddampningsrest mg/l 470 

calcium mg Ca/l 60 

magnesium mg Mg/l 16 


natrium mg Na/l 67 

kalium mg K/l 5 

ammonium mg NH4/l 0,63 

jern mg Fe/l 1,2 

mangan mg Mn/l 0,012 

bicarbonat mg HCO3/l 420 

klorid mg Cl/l 35 

sulfat mg SO4/l 18 

nitrat mg NO3/l

Bilag 

156 · b ilag blad 1·Hanevad Pumpestation 

Hanevad Pumpestation 

Matrikel nr. 14cp Skovlunde By, Skovlunde 

Tonsbakken 20 

Hanevad 

Pumpestation 

Hanevad Pumpestation blev i samarbejde 

med Herlev Kommune etableret i 1966. 

Ballerup Kommune havde ikke udsigt til 

at få tilladelse til at indvinde de nødvendige 

mængder vand, og det blev besluttet, 

at leverancer fra Københavns Vandforsyning 

skulle være basis for udbygningen 

af vandforsyningen. Desuden var der 

på det tidspunkt, som følge af den kraftige 

befolkningstilvækst, et nært forstående 

problem med at kunne dække det 

maksimale timeforbrug. 

Vandet fra Lejreledningen, som ved et relativt 

lavt tryk transporterer vandet fra 

Lejre Vandværk til kommunegrænsen via 

et bygværk i Hvissinge, skal pumpes ud i 

ledningsnettet med et væsentligt højere 

tryk. (se side 23). 

Vandet ankommer til pumpestationen i 

en 600 mm Bonnaledning, og alt efter 

forbrug og styring ”løfter” 1 eller 2 pumper 

vandet ca. 25-30 m og leder det via 

en 500 mm Bonnaledning ud i ledningsnettet. 

Pumpestationen er ved normal drift reelt 

overflødig, men af hensyn til forsyningssikkerheden 

skal den hele tiden være klar 

til brug. For hele tiden at skifte vandet i 

Hvissingeledningen ud, fungerer Hanevad 

Pumpestation fortsat hver dag i spidsbelastningstimerne. 

Der er etableret frekvensstyring på én af 

de 3 pumper, hvilket betyder, at der trinløst 

kan pumpes vand ud efter behov. 

Stiger behovet, sættes yderligere en 

pumpe i drift. 

Pumpestationen har den fornødne pumpekapacitet 

til, på et vilkårligt tidspunkt, 

at kunne dække vandforbruget i forsy-

Pumper 3 stk. Trium centrifugalpumper a’ 445 m3 /h·34 mVS 

Udpumpningskapacitet ca. 600 m 3 

/h (ledningsnettet den begrænsende faktor) 

Stationens terrænkote 12 

Vandtryk i tilgang 40 m.o.h (28 mVS) 

Vandtryk i afgang 65-70 m.o.h (55-60 mVS) 


Styring (SRO) 1 pumpe frekvensstyret 

ningsområdet ved normal drift. Der vil dog 

opstå et kritisk tryk i ledningsnettet, hvis 

alle 3 pumper yder det maksimale, og pumpestationen 

kan derfor ikke alene dække 

vandbehovet i spidsbelastningstimerne. 


Teknisk set er pumpeinstallationerne i 

god teknisk stand, men overdimensioneret. 

Selve bygningen er i relativ god 

stand. Det er planlagt, at vinduespartier 

og tag skal udskiftes inden for 

den nærmeste fremtid samt, at pumpeinstallationerne 

udskiftes så de svarer 

til nutidens vandbehov. 

3 stk. centrifugalpumper 

bilag blad 2·Hanevad Pumpestation · 157


Hanevad Pumpestation - principdiagram 

Herlev kommunes 

pumpeinstallation 

til højre



ved afgang 

fra vandværk 


07-02-95 05-03-96 04-09-96 07-02-97 23-09-97 10-02-98 27-10-98 


5 Farve mg Pt/l 5 3 3 3 

0,3 Turbiditet FTU 0,25 0,4 30 Ledningsevne ms/m 96 96 96 94 103 108 97 

Permangattal mg KMnO4/l 5 7 5 4 4 4 4 


Calcium mg Ca/l 103 94 99 91 



175 Natrium mg Na/l 72 79 56 100 


0,05 Ammonium mg NH 4/l




ved afgang 

fra vandværk 


16-02-99 12-10-99 23-02-00 06-02-01 


5 Farve mg Pt/l 4 2,5 5 

0,3 Turbiditet FTU 0,83 0,16 0,21 

Lugt - ingen 

Smag - ingen 

Temperatur °C 6,8 11,9 7,0 7,0 

7,5 - 8,5 pH 7,7 7,5 7,8 

>30 Ledningsevne ms/m 92 103 109,1 

Permangattal mg KMnO4/l 4 4 5 5 








Bilag 

Skovvej Pumpestation 

Skovvej 

Pumpestation 

Matrikel nr. 121a Ballerup By, Ballerup 

Skovvej 142 

Allerede i 1952 blev Ballerup Kommune 

koblet til Københavns Vandforsynings 

transportledning, der leder drikkevand 

fra Vandværket ved Søndersø og Slangerup 

Vandværk ind til København. 

Den oprindelige pumpestation blev opført 

for at forsyne Egebjergområdet lokalt. 

I 1958 blev stationen udbygget, 

og der blev etableret forbindelse til hovedledningsnettet 

for hele forsyningsområdet. 

Byudviklingen i den vestlige del af forsyningsområdet 

(Måløv Knudepunkt) 

krævede en øget kapacitet, og i 1992 

blev den nuværende pumpestation etableret. 

Pumpestationen er opbygget således, 

at op til 6 pumper suger og løfter vandet 

samt leder det ud på ledningsnettet 

via 2 selvstændige afgangsledninger. 

Den ene afgangsledning leder vandet 

mod vandtårnet, mens den anden afgangsledning 

leder vandet mod Måløv, 

hvor der i forbindelse med den nye 

pumpestation blev etableret en ”vandmotorvej” 

fra Skovvej gennem Hjortespringkilen 

til Ballerup Byvej. 

Udpumpningen mod Måløv og Smørumnedre 

reguleres efter en trykmåler, der 

er placeret i Rytterkær. Måløvområdet 

er med kontraventiler afspærret fra 

vandtårnszonen, men i nødsituationer 

kan en motorventil ved Jonstrupvej åbnes, 

og vand fra tårnzonen med lavere 

tryk kan ledes mod Måløv. 

bilag blad 1·Skovvej Pumpestation · 161

Pumper 6 stk. centrifugalpumper: 

2 stk. Iron á 200 m3/h·16 mVS 

4 stk. Trium á 150 m3/h ·22 mVS 

Udpumpningskapacitet ca. 1050 m 3 

/h 

Stationens terrænkote 29 

Vandtryk i tilgang 49 m.o.h (20 mVS) 

Vandtryk i afgang Mod Måløv: 63 m.o.h (34 mVS) 

Mod Ballerup: 66 m.o.h. (37 mVS) 


Styring (SRO) Frekvensstyring på 2 pumper 

162 · b ilag blad 3·Skovvej Pumpestation 

Afgangsledning mod Måløv 

til højre og afgangsledning 

mod Ballerup til venstre. 


Pumpestationen er i meget god teknisk 

stand både med hensyn til bygning og 

pumpeinstallationer.

Skovvej Pumpestation - principdiagram 

6 stk. centrifugalpumper 

bilag blad 3·Skovvej Pumpestation · 163



ved afgang 

fra vandværk 

164 · b ilag blad 4·Skovvej Pumpestation 


29-03-95 12-07-95 28-08-96 24-07-96 25-02-97 23-07-97 24-03-98 


5 Farve mg Pt/l 6 5 




Temperatur °C 8,3 12,6 7,4 11 8,5 10,8 8,5 

7,5 - 8,5 pH 7,5 7,5 7,8 7,6 7,7 7,7 7,7 









0,05 Ammonium mg NH 4/l



ved afgang 

fra vandværk 


19-08-98 02-03-99 01-09-99 27-03-00 26-09-00 27-02-01 06-08-01 


5 Farve mg Pt/l 5 4 5 7 




Temperatur °C 9,5 8,5 9,6 8,7 9,0 8,0 10,0 

7,5 - 8,5 pH 7,7 7,7 7,6 7,8 7,7 7,8 7,7 




Calcium mg Ca/l 110 99 82 110 



175 Natrium mg Na/l 32 31 27 35 



Bilag 

Smørumovre 

Vandværk 

Forsyningsområder 

Hirsebakkens 

Vandværk 

Søagerskolens 

Vandværk 

Ledøje 

Vandværk 

Smørumvang 

Vandværk 

Måløvhøj 

Vandværk 

Ballerup Kommunes vandforsyningsgrænse jvf. Ballerup Kommunes 

Vandforsyningsplan 1993-2001, maj 1993. 

Ballerup Kommunes vandforsyningsgrænse jvf. Overenskomst mellem 

Ballerup-Måløv kommune og Ledøje-Smørum kommune, vedrørende 

levering af vand fra Ballerup-Måløv kommunes vandforsyning til dele 

af Ledøje-Smørum kommune, september 1969. 

bilag·Forsyningsområder · 171


Teknisk Forvaltning 

Hold-an Vej 7 

2750 Ballerup 

Tlf. 44 77 20 00 

Fax 44 77 27 17 

E-mail: balkom@balk.dk

Vandforsyningsplan - Forsyning Ballerup

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?