Vandforsyningsplan - Forsyning Ballerup

forsyningballerup.dk

Vandforsyningsplan - Forsyning Ballerup

Vandforsyningsplan

2002-2010


Vandforsyningsplan 2002-2010

Udgivet af Ballerup Kommune

Teknisk Forvaltning

2003

Oplag: 100 stk

Grafisk design: Inge-Lise Hartz, Airborne

Foto: Stig Eskildsen, LW-luftfoto, Mikal Schlosser,

BAM m.fl.

Print: Vester Kopi


Forord

Rent drikkevand er for de fleste danskere en selvfølge. I vores

del af landet er der dog ikke ubegrænsede mængder grundvand,

hvis vi også skal lade naturen få del i ressourcerne.

Jordforureninger har lukket mange boringer rundt om i regionen,

fordi miljøfremmede stoffer er trængt ned til grundvandet

og dermed har ødelagt grundlaget for vort drikkevand.

I Ballerup Kommune er grundvandet forurenet flere steder, men vi indvinder

stadig selv rent grundvand på 5 vandværker i kommunen.

Ballerup har i lang tid – som Grøn Kommune siden 1989, og længe før

da – erkendt, at målet om bæredygtighed bygger på god planlægning,

reel vilje og et bredt engagement.

Bæredygtig vandforsyning kræver, at vi alle sammen deltager aktivt

både med hensyn til at beskytte grundvandet og ved at minimere forbruget.

Husk nu - du bor ovenpå dit drikkevand.

Vandforbrugerne i Ballerup Kommune får hovedparten af drikkevandet

fra grundvand, som indvindes langt væk fra kommunen.

Grundvandet tager ikke hensyn til kommunegrænser, og for at sikre forsyningen

med drikkevand i hovedstadsområdet skal vi tænke regionalt

og handle lokalt.

Det er blevet nødvendigt at gribe regulerende ind for at beskytte vort

drikkevand. Derfor vil lokalplaner, der omfatter arealer med særlige

drikkevandsinteresser, fremover indeholde restriktioner for grundvandstruende

virksomheder og aktiviteter.

Dette forslag til Vandforsyningsplan 2002-2010 skal i offentlig høring

i 3 måneder. Der vil sidst i høringsperioden blive afholdt et borgermøde,

hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med

kommentarer til forslaget.

Jeg håber, at borgere, virksomheder og ikke mindst vor administration

af kommunen fremover i fællesskab vil bidrage til, at vi kan opretholde

en hensigtsmæssig vandforsyning i Ballerup Kommune, så også vore

efterkommere som en selvfølgelighed kan få rent drikkevand ud af

hanerne.

Ove E. Dalsgaard

Borgmester

forord · 3


4· indhold

Indhold

6 0.0 Sammenfatning

10 1.0 Indledning

11 1.1 Gennemførelse af den tidligere plan

12 1.2 Vandforsyningsplanlægningens

relationer

14 2.0 Målsætninger for vandforsyningen

i Ballerup Kommune

19 3.0 Vandforsyningsforhold

i Ballerup Kommune

19 3.1 Forsyningsstruktur

20 3.2 Historie

21 3.3 Ballerup Kommunes vandforsyning

22 3.3.1 Vandforsyningsanlæg

22 3.3.2 Pumpestationer

24 3.3.3 Vandværkerne

24 3.3.4 Vandtårnet

25 3.3.5 Ledningsnettet

29 3.3.6 Styring

30 3.3.7 Vandkvalitet i Ballerup Kommunes

vandforsyning

36 3.3.8 Forsyningssikkerhed

36 3.3.9 Beredskab ved akutte

drikkevandsforureninger

37 3.3.10 Organisation og økonomi

38 3.3.11 Regulativ

38 3.4 Måløvhøj Vandværk

39 3.5 Enkeltindvindinger

41 4.0 Vandindvindingsforhold

regionalt og lokalt

41 4.1 Topografi

41 4.2 Hydrogeologi

42 4.3 Vandbalance/Grundvandsdannelse

i Ballerup Kommune

45 4.4 Regional vandindvinding

46 4.5 Regional vandindvinding

i Ballerup Kommune

47 4.6 Ballerup Kommunes vandindvinding

48 4.6.1 Indvindingstilladelser

49 4.6.2 Indvindingsoplande

50 4.6.3 Grundvandskvalitet

52 4.6.4 Boringskontrol

53 4.7 Grundvandsforureninger

og afværgepumpning

i Ballerup Kommune


56 4.8 Københavns Amts fortsatte indsats

for grundvandsbeskyttelse

56 4.8.1 Registrering og oprydning

56 4.8.2 Indsatsplanlægning

57 4.9 Ballerup Kommunes indsats

for grundvandsbeskyttelse

57 4.9.1 Kildevandsbeskyttelsesplan

58 4.9.2 Miljøsagsbehandling

59 4.9.3 Økologisk landbrug og pesticidfri

drift af offentlige arealer

60 4.9.4 Tankstationer

60 4.9.5 Olietanke

61 4.9.6 Utætte kloakker

62 5.0 Vandforbrug

62 5.1 Fordeling af vandforbruget i Ballerup

Kommunes vandforsyningsområde

64 5.2 Udvikling af enhedsforbrug

i Ballerup Kommunes

vandforsyningsområde

64 5.2.1 Enhedsforbrug i boliger i Ballerup

Kommune

65 5.2.2 Enhedsforbrug i institutioner

i Ballerup Kommune

67 5.2.3 Enhedsforbrug i erhverv

i Ballerup Kommune

69 5.2.4 Enhedsforbrug i Ballerup

Kommunes forsyningsområde

i Ledøje-Smørum Kommune

70 5.2.5 Udvikling i ledningstabet

i Ballerup Kommunes forsyningsområde

71 5.3 Vandforbrug udenfor Ballerup

Kommunes vandforsyningsområde

73 5.4 Forbrug af sekundavand

74 6.0 Prognoser

74 6.1 Befolknings-, bolig- og erhvervsudvikling

i Ballerup Kommune

76 6.2 Fremtidigt vandforbrug

i Ballerup Kommune

77 6.3 Fremtidigt vandforbrug i vandforsyningsområdet

Ledøje-Smørum

Kommune

78 6.4 Samlet fremtidigt vandbehov

i Ballerup Kommunes nuværende

vandforsyningsområde

78 6.4.1 Historisk dimensioneringsgrundlag

79 6.4.2 Historisk byudvikling

79 6.4.3 Ændring af vandbehov i Ballerup

Kommunes vandforsyningsområde

80 6.4.4 Kapacitetsbetragtninger

i Ballerup Kommunes nuværende

vandforsyningsområde

82 6.5 Fremtidige vandforbrugere

udenfor Ballerup Kommunes

vandforsyningsområde

84 6.5.1 Kapacitetsbetragtninger omkring

mulige nye vandforbrugere

86 7.0 Handlinger fortsat

86 7.1 Import af drikkevand

87 7.2 Forsyningsenheder

87 7.2.1 Ballerup Vandværk

88 7.2.2 Måløv Vandværk

89 7.2.3 Pilegård Vandværk

89 7.2.4 Stangkær Vandværk

90 7.2.5 Lautrup Vandværk

90 7.2.6 Hanevad Pumpestation

91 7.2.7 Skovvej Pumpestation

91 7.2.8 Vandtårnet

91 7.2.9 Ledningsnettet

93 7.3 Service for forbrugerne

94 7.4 Vandsparekampagner

94 7.5 Øget brug af sekundavand

i Ballerup Kommune

95 7.6 Vandindvinding

96 7.6.1 Kildepladsbeskyttelse

96 7.6.2 Vandsamarbejder

97 7.7 Private vandstikledninger

97 7.8 Overtagelse af Søagerskolens

vandværk

98 7.9 Andre nye vandforbrugere

99 7.10 Måløvhøj Vandværk

99 7.11 Enkeltindvindinger

100 8.0 Investerings- og tidsfølgeplan

102 Referencer

104 Ordliste

Bilag:

Parameterbeskrivelser

Pilegård Vandværk

Ballerup Vandværk

Stangkær Vandværk

Måløv Vandværk

Lautrup Vandværk

Hanevad Pumpestation

Skovvej Pumpestation

Forsyningsområder

indhold · 5


10 · i ndledning

1.0

Indledning

Ballerup Kommune fik i 1993 af Københavns Amt godkendt den vandforsyningsplan,

der hidtil har været et værktøj for politikere og forvaltning til, at Ballerup Kommune

helt overordnet har kunnet og vil kunne forsyne forbrugerne med rent og

godt drikkevand. 1.1

Nærværende ”Vandforsyningsplan 2002-2010” er en revision af planen fra 1993. Der

er ligesom i den foregående plan tale om et værktøj for politikere og forvaltning,

men samtidigt også en plan der henvender sig til borgere, myndigheder og øvrige

interesserede.

Revisionen er nødvendig, dels for at kommunen kan fortsætte planlægningen med

de nuværende forudsætninger, og dels fordi Københavns Amt efter Vandforsyningslovens

§14, stk. 3 kan pålægge kommunen, at der ændres eller udarbejdes delplaner,

hvis den eksisterende plan strider mod Vandforsyningslovens kap. 4-6. 1.2

Vandforsyningsplanen skal lovgivningsmæssigt overholde § 10 i bekendtgørelse nr. 2

af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Bekendtgørelsen

angiver, hvad en vandforsyningsplan skal indeholde.

Gennem Vandforsyningsplanen synliggøres de kommunale vandforsyningsaktiviteter;

borgere og virksomheder informeres om kommunes vandforsyningsstruktur og

de tiltag, som Kommunalbestyrelsen vil foretage for at optimere vandforsyningen.

Endvidere er Vandforsyningsplanen til stor praktisk hjælp såvel i Kommunalbestyrelse

og udvalg som i det daglige forvaltningsarbejde.

Vandforsyningsplanen består af denne hovedrapport samt en omfattende serie bilag,

der indeholder relevant billed- og datamateriale.

I registreringsbilagene er de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende

planlægning er bygget på, indsamlet og bearbejdet. De eksisterende vandforsyningsforhold

er således beskrevet

og vurderet på baggrund af

opdaterede data.

Ud fra prognoser beskrives de

tiltag, der er nødvendige for at

sikre den fremtidige vandforsyning

i Ballerup Kommune.


1.1 Gennemførelse af den tidligere plan

Kommunen har i den forgangne planperiode gennemført langt

de fleste planlagte aktiviteter.

I kommunen leveres godt og rent drikkevand uden forsyningssvigt.

Kommunens vandindvindingsret er blevet justeret, og vi har

nu en endelig indvindingstilladelse på i alt 1,9 mio. m 3 pr. år,

som gælder frem til år 2010. 1.3

Bygningsmæssigt er der opført et nyt vandværk i Måløv, og

Stangkær Vandværk samt vandtårnet er blevet renoveret.

Mulighederne for etablering af en ny indvinding i kommunen

er blevet undersøgt grundigt. Resultaterne har været positive,

og et nyt vandværk i Lautrup med en indvinding på 600.000

m 3 pr. år er taget i brug i sommeren 2002.

Ballerup Vandværk er filtrene blevet ombygget, og i forbindelse med renovering

af skyllevandsbassinet blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet.

De oprindelige pumpeinstallationer fra værkets opførelse i 1965 er blevet udskiftet

til tidssvarende pumpeinstallationer.

På Pilegård Vandværk er der etableret automatisk filterskylning, og sydfacaden er

blevet renoveret.

SRO-anlægget (styring, regulering og overvågning) er blevet udbygget, så vandforsyningen

hele tiden er tilpasset den aktuelle driftssituation. Styringen er et såkaldt stjernesystem,

hvor de enkelt forsyningsanlæg har selvstændig forbindelse til styreenheden

på Materielgården, denne opbygning giver en høj sikkerhed mod driftsforstyrrelser.

Vandstanden i vandtårnet fungerer som styrende parameter for pumperne på vandværkerne

og pumpestationerne. Der er i 1999 blevet etableret mulighed for at overgå

til ren trykstyring, dvs. at vandtårnet nu kan tages ud af drift, hvis det skulle blive

nødvendigt.

Med hensyn til ledningsrenovering er der hvert år udskiftet ca. 4-5 km af de ældste

og mest nedbrudte ledninger.

Der var i den tidligere plan påregnet, at Ballerup Kommune skulle forsyne Langagergårdområdet

i Stenløse Kommune med 40-50.000 m 3 /år.

Udbygningen af Langagergårdområdet er ikke sket som forventet, og der er endnu

ikke indgået en forsyningsaftale mellem Ballerup og Stenløse Kommuner.

Alt i alt er de tiltag, der blev planlagt i 1993, blevet gennemført gennem de seneste

8 år.

indledning · 11


12 · v andforsyningsforhold

1.2 Vandforsyningsplanlægningens

relationer

Vandforsyningsplanlægningen er komplekst sammenhængende

med en lang række andre plangrundlag og love, såvel nationalt

som internationalt.

Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet er på EU-plan

de to direktiver, der er særligt aktuelle for vandforsynings-

1.4, 1.5

planlægningen.

Vandrammedirektivet blev i september 2000 vedtaget af Europarådet.

Direktivets formål er overordnet at fastlægge en

ramme for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og grundvand og bliver således en del af grundlaget

for den danske forvaltning af vand som drikkevandsressource.

I dag er det amterne, der er grundvandsressourcemyndighed,

men Vandrammedirektivet gør, at forvaltningen af grundvandsressourcen

fremover (inden 2003) skal administreres

udfra vandområdedistrikter som f.eks. grundvandsoplande, og

det forventes dermed at medføre en ændring af myndighedsstrukturen.

Der er i første omgang nedsat et nationalt udvalg, der skal

undersøge hvilke myndigheder, der skal være kompetente, og

hvordan landet skal inddeles i vandområder. Udvalget forventer

en udmelding i efteråret 2002.

I november 1998 blev Drikkevandsdirektivet vedtaget af Europarådet.

Det er en revision af EF-direktivet fra 1980. Direktivets

formål er at sikre, at drikkevandet er sundt og rent.

Folketinget har 21. september 2001 vedtaget Bekendtgørelse

om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der indeholder

bestemmelser, som gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet

i dansk lovgivning. 1.6

Love, bekendtgørelser, forordninger osv. er mangfoldige, men

for den daglige planlægning og drift af vandforsyningen i

Ballerup Kommune kan relationerne simpelt illustreres som

på figur 1.


Vandplan

Sjælland

Ballerup Kommune

Kommuneplan 1998-2009

Miljøministeriets lovgivning

- Miljøbeskyttelseslov, Vandforsyningslov, Jordforureningslov m.v.

Ballerup Kommune

Vandforsyningsplan

2002-2010

Ballerup Kommune

Agenda 21 plan

Ballerup Kommune

Spildevandsplan

HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) Regionplan 2001

Københavns Amt

Vandressourceplan

Københavns Amts sektorplaner

Københavns Amt

Indsatsplaner

Københavns Amt

Sektorplan

for forurenet jord

Ballerup Kommune

Miljøhandlingsplan

Ballerup Kommune

Beredskabsplan

Ballerup Kommune

Lokalplaner

Figur 1: Vandforsyningsplanens relationer

vandforsyningsforhold · 13


0.0

6· sammenfatning

Sammenfatning

Nutid

Som følge af faktuelle og planmæssige ændringer har Ballerup Kommune revideret

Vandforsyningsplan 1993-2001.

Forslaget til Vandforsyningsplan 2002-2010 er godkendt af Kommunalbestyrelsen,

og den endelige plan forventes vedtaget i oktober 2002.

Ballerup Kommunes vandforsyning dækker mere end 99% af vandforbruget i kommunen,

resten dækkes af kommunens eneste private vandværk i Måløvhøj, og 15

ejendomme har egen vandindvindingsanlæg.

I henhold til en overenskomst fra 1969 dækker Ballerup Kommunes vandforsyning

endvidere ca. 8.000 borgeres vandforbrug i Smørumnedre i Ledøje-Smørum Kommune.

Ballerup Kommune distribuerer ca. 3,5 millioner m 3 drikkevand årligt, heraf importeres

ca. 70% fra Københavns Energi. Resten fremstilles på kommunens egne vandværker.

Ballerup Kommunes vandforsyningssystem består af 7 forsyningsenheder – 5 vandværker,

2 pumpestationer, et vandtårn med en kapacitet på 1000 m 3 , ca. 250 km

hoved- og forsyningsledninger og ca. 250 km stikledninger.

Kommunens vandforsyningsanlæg styres og reguleres af et SRO-anlæg. SRO-anlægget

(styring, overvågning og regulering) regulerer vandforsyningen, så den altid

er optimeret efter den aktuelle driftssituation

Kommunen har på de 5 vandværker tilladelse til at indvinde 1,9 mio. m 3 årligt frem

til 2010, og det vurderes, at der ikke er grundlag for at øge egenindvindingen. Kommunen

vil således fortsat være helt afhængig af import af vand fra Københavns

Energi.

Grundvandet under kommunen har generelt god naturlig kvalitet, dog har fortidens

synder flere steder gjort grundvandet uanvendeligt som følge af forurening.

Ballerup Kommune har de seneste år årligt indvundet godt 1 mio. m 3 grundvand,

derudover indvinder Københavns Energi ca. 2 mio. m 3 fra de regionale kildepladser

i kommunen.

Det kommunale vandforsyningssystem er med det nuværende forsyningsområde

fuldt udbygget og har den fornødne kapacitet.

Vandforsyningens tilkobling til to forskellige regionale transportledninger til København

gør, sammen med kommunens egen vandproduktion, at der i kommunens for-


syningsområde er relativ stor forsyningssikkerhed.

Pumpestationerne kan alene opretholde den nødvendige

forsyning.

Forsyningsenhederne er vedligeholdt og i god teknisk

stand, og kommunen har de seneste år udskiftet

de mest sårbare ledninger svarende til en renoveringsgrad

på 1-2 % pr. år.

Vandforbruget bliver registreret via i alt ca. 10.500

vandmålere i kommunens forsyningsområde. Målerne

bliver løbende udskiftet, idet de bliver upræcise med

alderen.

Vandforbruget er faldet ca. 20% siden 1990. 72% af

vandforbruget i Ballerup Kommune bruges i husholdningerne

(incl. kolonihaver), 23% bruges i kommunens

virksomheder, og de resterende 5% bruges i offentlige

og private institutioner.

I kommunen blev der gennemsnitligt i sidste aflæsningsperiode brugt ca. 48 m 3 /år/

person eller 132 l/døgn/person til husholdning, varierende fra ca. 44 m 3 /år/person

i hustande med kollektiv forbrugsmåling til ca. 50 m 3 /år/person i hustande med

individuel forbrugsmåling.

Det umålte forbrug, det vil sige tabet fra utætte ledninger, har varieret meget gennem

den forløbne planperiode.

De seneste to aflæsningsperioder har tabet været acceptabelt lavt, det vil sige omkring

125.000 m 3 eller ca. 3,5% af den samlede udpumpning.

Fremtid

Vandforsyningen i Ballerup Kommune er og forventes fortsat at være centraliseret,

og der bliver ikke umiddelbart behov for fremtidige ændringer i vandforsyningsstrukturen.

Måløvhøj Vandværk og ejendommene med egen vandindvinding skal

fortsat fungere, men bliver der problemer med f.eks. forurening, kan disse forsyninger

forholdsvis hurtigt og uproblematisk blive tilkoblet den offentlige vandforsyning.

Nøgleordene for den kommunale vandforsyning de næste 8 år er vedligeholdelse,

optimering og modernisering/renovering af det eksisterende system.

Ballerup Kommune er, som Grøn Kommune siden 1989, bevidst om, at vores brug af

ressourcerne er i miljømæssig balance, og at naturens eget kredsløb respekteres.

Derfor har kommunen opstillet en lang række mål og planlagt nødvendige handlinger

for, at kommunen kan indvinde, behandle og distribuere vand på den mest hensigtsmæssige

måde.

sammenfatning · 7


8· vandforsyningsforhold

sammenfatning

For at systematisere og hele tiden revidere målsætningerne omkring kommunens

ressourceforbrug og miljøbelastninger er kommunens mål med Agenda 21- og Dogme

2000-arbejde i første omgang en miljøcertificering af kommunens vandforsyning.

Men miljøcertificeringen (med årlig revision) skal løbende udvides til at gælde alle

forvaltninger og institutioner.

Ballerup Kommune har siden 1995 udarbejdet Grønne Regnskaber for henholdsvis

Boliger og Kommunale Ejendomme. Regnskaberne omhandler forbruget af vand, el

og varme samt affaldsmængder for alle almene boliger.

Via disse regnskaber ”fejer kommunen for egen dør” og har sat fokus på vandforbruget

i kommunens børneinstitutioner og skoler.

Derudover vil kommunen via generelle kampagner henvendt til de øvrige forbrugere,

synliggøre mål omkring vandforbruget og i forbindelse med Agendaplaner i boligområderne

aktivt deltage i, at omsætte de grønne regnskaber til forbrugsregulerende

handlinger.

For at sikre borgerne rent drikkevand fremover er det vigtigt, at amter, kommuner

og vandværker samarbejder om de fremtidige vandindvindings- og vandforsyningsforhold

i hovedstadsregionen.

Ballerup Kommune vil derfor deltage konstruktivt i de fora, der allerede er etableret,

og vil aktivt gå ind i nye samarbejder, herunder de tiltag som implementeringen

af EU’s Vandrammedirektiv medfører.


10 · i ndledning

1.0

Indledning

Ballerup Kommune fik i 1993 af Københavns Amt godkendt den vandforsyningsplan,

der hidtil har været et værktøj for politikere og forvaltning til, at Ballerup Kommune

helt overordnet har kunnet og vil kunne forsyne forbrugerne med rent og

godt drikkevand. 1.1

Nærværende ”Vandforsyningsplan 2002-2010” er en revision af planen fra 1993. Der

er ligesom i den foregående plan tale om et værktøj for politikere og forvaltning,

men samtidigt også en plan der henvender sig til borgere, myndigheder og øvrige

interesserede.

Revisionen er nødvendig, dels for at kommunen kan fortsætte planlægningen med

de nuværende forudsætninger, og dels fordi Københavns Amt efter Vandforsyningslovens

§14, stk. 3 kan pålægge kommunen, at der ændres eller udarbejdes delplaner,

hvis den eksisterende plan strider mod Vandforsyningslovens kap. 4-6. 1.2

Vandforsyningsplanen skal lovgivningsmæssigt overholde § 10 i bekendtgørelse nr. 2

af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Bekendtgørelsen

angiver, hvad en vandforsyningsplan skal indeholde.

Gennem Vandforsyningsplanen synliggøres de kommunale vandforsyningsaktiviteter;

borgere og virksomheder informeres om kommunes vandforsyningsstruktur og

de tiltag, som Kommunalbestyrelsen vil foretage for at optimere vandforsyningen.

Endvidere er Vandforsyningsplanen til stor praktisk hjælp såvel i Kommunalbestyrelse

og udvalg som i det daglige forvaltningsarbejde.

Vandforsyningsplanen består af denne hovedrapport samt en omfattende serie bilag,

der indeholder relevant billed- og datamateriale.

I registreringsbilagene er de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende

planlægning er bygget på, indsamlet og bearbejdet. De eksisterende vandforsyningsforhold

er således beskrevet

og vurderet på baggrund af

opdaterede data.

Ud fra prognoser beskrives de

tiltag, der er nødvendige for at

sikre den fremtidige vandforsyning

i Ballerup Kommune.


1.1 Gennemførelse af den tidligere plan

Kommunen har i den forgangne planperiode gennemført langt

de fleste planlagte aktiviteter.

I kommunen leveres godt og rent drikkevand uden forsyningssvigt.

Kommunens vandindvindingsret er blevet justeret, og vi har

nu en endelig indvindingstilladelse på i alt 1,9 mio. m 3 pr. år,

som gælder frem til år 2010. 1.3

Bygningsmæssigt er der opført et nyt vandværk i Måløv, og

Stangkær Vandværk samt vandtårnet er blevet renoveret.

Mulighederne for etablering af en ny indvinding i kommunen

er blevet undersøgt grundigt. Resultaterne har været positive,

og et nyt vandværk i Lautrup med en indvinding på 600.000

m 3 pr. år er taget i brug i sommeren 2002.

Ballerup Vandværk er filtrene blevet ombygget, og i forbindelse med renovering

af skyllevandsbassinet blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet.

De oprindelige pumpeinstallationer fra værkets opførelse i 1965 er blevet udskiftet

til tidssvarende pumpeinstallationer.

På Pilegård Vandværk er der etableret automatisk filterskylning, og sydfacaden er

blevet renoveret.

SRO-anlægget (styring, regulering og overvågning) er blevet udbygget, så vandforsyningen

hele tiden er tilpasset den aktuelle driftssituation. Styringen er et såkaldt stjernesystem,

hvor de enkelt forsyningsanlæg har selvstændig forbindelse til styreenheden

på Materielgården, denne opbygning giver en høj sikkerhed mod driftsforstyrrelser.

Vandstanden i vandtårnet fungerer som styrende parameter for pumperne på vandværkerne

og pumpestationerne. Der er i 1999 blevet etableret mulighed for at overgå

til ren trykstyring, dvs. at vandtårnet nu kan tages ud af drift, hvis det skulle blive

nødvendigt.

Med hensyn til ledningsrenovering er der hvert år udskiftet ca. 4-5 km af de ældste

og mest nedbrudte ledninger.

Der var i den tidligere plan påregnet, at Ballerup Kommune skulle forsyne Langagergårdområdet

i Stenløse Kommune med 40-50.000 m 3 /år.

Udbygningen af Langagergårdområdet er ikke sket som forventet, og der er endnu

ikke indgået en forsyningsaftale mellem Ballerup og Stenløse Kommuner.

Alt i alt er de tiltag, der blev planlagt i 1993, blevet gennemført gennem de seneste

8 år.

indledning · 11


12 · v andforsyningsforhold

1.2 Vandforsyningsplanlægningens

relationer

Vandforsyningsplanlægningen er komplekst sammenhængende

med en lang række andre plangrundlag og love, såvel nationalt

som internationalt.

Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet er på EU-plan

de to direktiver, der er særligt aktuelle for vandforsynings-

1.4, 1.5

planlægningen.

Vandrammedirektivet blev i september 2000 vedtaget af Europarådet.

Direktivets formål er overordnet at fastlægge en

ramme for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og grundvand og bliver således en del af grundlaget

for den danske forvaltning af vand som drikkevandsressource.

I dag er det amterne, der er grundvandsressourcemyndighed,

men Vandrammedirektivet gør, at forvaltningen af grundvandsressourcen

fremover (inden 2003) skal administreres

udfra vandområdedistrikter som f.eks. grundvandsoplande, og

det forventes dermed at medføre en ændring af myndighedsstrukturen.

Der er i første omgang nedsat et nationalt udvalg, der skal

undersøge hvilke myndigheder, der skal være kompetente, og

hvordan landet skal inddeles i vandområder. Udvalget forventer

en udmelding i efteråret 2002.

I november 1998 blev Drikkevandsdirektivet vedtaget af Europarådet.

Det er en revision af EF-direktivet fra 1980. Direktivets

formål er at sikre, at drikkevandet er sundt og rent.

Folketinget har 21. september 2001 vedtaget Bekendtgørelse

om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der indeholder

bestemmelser, som gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet

i dansk lovgivning. 1.6

Love, bekendtgørelser, forordninger osv. er mangfoldige, men

for den daglige planlægning og drift af vandforsyningen i

Ballerup Kommune kan relationerne simpelt illustreres som

på figur 1.


Vandplan

Sjælland

Ballerup Kommune

Kommuneplan 1998-2009

Miljøministeriets lovgivning

- Miljøbeskyttelseslov, Vandforsyningslov, Jordforureningslov m.v.

Ballerup Kommune

Vandforsyningsplan

2002-2010

Ballerup Kommune

Agenda 21 plan

Ballerup Kommune

Spildevandsplan

HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) Regionplan 2001

Københavns Amt

Vandressourceplan

Københavns Amts sektorplaner

Københavns Amt

Indsatsplaner

Københavns Amt

Sektorplan

for forurenet jord

Ballerup Kommune

Miljøhandlingsplan

Ballerup Kommune

Beredskabsplan

Ballerup Kommune

Lokalplaner

Figur 1: Vandforsyningsplanens relationer

vandforsyningsforhold · 13


14 · m ålsætninger

2.0

Målsætninger

for vandforsyningen

i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune er som Grøn Kommune siden 1989 bevidst om, at vores brug af

ressourcerne er i miljømæssig balance og at naturens eget kredsløb respekteres.

Grøn Kommune er siden blevet intensiveret med Lokal Agenda 21-arbejdet, hvor den

vigtigste opgave er at ”feje for egen dør” og få alle andre brugere af ressourcerne

til at tage ansvaret for en bæredygtig adfærd. 2.1

Da vandforsyningen i Ballerup Kommune er meget centraliseret, og strukturen er

entydig, kan denne vandforsyningsplan betragtes som en virksomhedsplan for den

kommunale vandforsyning.

Opstillet kronologisk efter vandkredsløbet er det Kommunens erklærede mål for

vandforsyningen:

1. at beskytte grundvandet mod miljøfremmede stoffer og sikre ressourcen til vore

efterkommere

2. at medvirke til en bæredygtig vandindvinding og -forsyning i hovedstadsregionen ved

blandt andet,

3. at opretholde en lokal indvinding under hensyntagen til den naturlige grundvandskvalitet

samt tilstanden i vandløb og søer og

4. at undgå for kraftig vandindvinding og dermed forringe den naturlige grundvandskvalitet

5. at levere godt og rent drikkevand

6. at forbrugerne får den bedst mulige forsyningssikkerhed

7. at reducere unødvendigt vandforbrug og spild

8. at minimere vandforsyningens energi- og ressourceforbrug

9. at fremme et bæredygtigt forbrugsmønster såvel i private husholdninger som i virksomheder

og institutioner bl.a. ved udarbejdelse af grønne regnskaber, der følges op

af rådgivning og hjælp til at ændre uhensigtsmæssige forbrugsvaner

10. at bevare den decentrale private vandforsyning som er tilbage i Kommunen


Uddrag af handlinger i henhold til målsætningerne:

1. Nye forureninger at jord og grundvand skal så vidt muligt undgås. Kommunen

vil bl.a. via miljøtilsyn på specielt listevirksomheder forebygge forureninger som

følge af uhensigtsmæssig håndtering af miljøfremmede stoffer.

Kommunens lokalplaner har de seneste år og vil også fremover skærpe hensynet

til vandindvindinger og områder med særlige drikkevandsinteresser. Hensynet

udmøntes specielt i restriktioner på arealanvendelsen i de pågældende områder.

Kommunen vil forsætte en systematisk historisk gennemgang af alle nuværende

og tidligere erhvervs- og industrigrunde med henblik på en vurdering af den

potentielle risiko for jord- og grundvandsforureninger.

De kendte forureninger skal oprenses eller afværges, så det sikres, at forureningen

ikke spredes. Indsatsen bliver prioriteret efter princippet ”mest mulig miljø

for pengene i områder, hvor der kan indvindes drikkevand og/eller på særligt

følsomme arealer”. Indsatsen koordineres i tæt samarbejde med Københavns

Amt.

Kommunen har stoppet brugen af kemiske ukrudtsmidler (pesticider) på de

offentlige arealer og vil fortsat gennem kampagner opfordre private grundejere

til at følge eksemplet.

Kommunens vandforsyning vil fortsat

støtte økologisk landbrug på arealer i

indvindingsoplande. Kommunen har

etableret et af landets største økologiske

landbrug, som gennem vandafgiften

får støtte til at forpagte og

drive arealer uden brug af miljøfremmede

stoffer.

Indvindingsteknisk har vi de sidste

år fået undersøgt og udbedret selve indvindingsanlæggene i vandforsyningen.

Specielt er boringerne nu blevet optimeret således, at overfladenært forurenet

vand ikke kan trænge gennem utætheder og derved forurene boringerne.

Ubenyttede (”døde”) boringer og brønde rundt om i kommunen udgør en væsentlig

risiko for at transportere forurenende stoffer til grundvandet. Boringerne

skal lokaliseres og forsegles forsvarligt. Kommunen vil gennemføre en ”frit

lejde-aktion” således, at grundejere med en død boring eller brønd på ejendommen

kan henvende sig til kommunen, som vil forsegle anlægget uden

omkostninger for grundejeren.

2. Vores egen nuværende vandindvinding er udfra ressourcebetragtninger bæredygtig,

men ikke tilstrækkelig. Bæredygtig vandindvinding er ikke tilfældet

overalt i regionen, og kommunen vil deltage aktivt i de fora, der er nedsat for

at afklare, koordinere og afhjælpe de overordnede problemstillinger vedrørende

vandindvinding/-forsyning og grundvandsbeskyttelse i regionen.

målsætninger · 15


16 · m ålsætninger

3. Indvindingen på de 4 (5 fra 2002) vandværker i kommunens vandforsyning skal

fortsætte på det niveau, der er givet tilladelse til fra Københavns Amt. Den relative

lille lokale indvinding er trods alt med til at aflaste de store regionale kildepladser,

som mange steder langt fra er bæredygtige med hensyn til naturlig

grundvandskvalitet og tilstanden i vandløb og søer.

4. Vores egen vandindvinding skal fortsat løbende overvåges og eventuel ændres/optimeres,

hvis der opstår forringelse af den naturlige grundvandskvalitet.

Overvågningen og indvindingsstrategien skal så vidt muligt leve op til den nyeste

teknologi og viden på området

5. Når råvaren i form af grundvand er rent og beskyttet, gælder det om, at vandets

vej fra boringerne til forbrugerne sker uden kvalitetsforringelse. Vandforsyningen

i Ballerup Kommune har gennem 50 år leveret godt drikkevand, og kommunen

vil gøre alt for, at det fortsætter. Hver dag sørger et kompetent driftspersonale

for, at forsyningen sker uden uhensigtsmæssige forhold, der går ud over

kvaliteten.

Ballerup Kommune skal fremover i højere grad informere forbrugerne om vandkvaliteten

og andre relevante emner omkring vand. Forbrugerne har ikke mulighed

for at skifte leverandør, og det er derfor specielt vigtigt, at de fortsat har

tillid til deres vand.

6. Vandforsyningen er baseret på høj forsyningssikkerhed, hovedsageligt fordi forsyningsnettet

er tilsluttet 2 forskellige regionale hovedvandledninger. Hver af

disse tilslutninger kan teoretisk alene dække hele vandbehovet.

Vandforsyningen er helt afhængig af, at elforsyningen ikke svigter.

I dag er der kun nød-elforsyning på Ballerup Vandværk, som ikke

kan dække vandbehovet i hele forsyningsområdet. Københavns

Energis vandværk i Lejre har nød-elforsyning og er ved svigt i elforsyningen

i stand til at pumpe vand frem til Hanevad Pumpestation.

Derfor vil Ballerup Kommune undersøge, om der skal etableres en

nødgenerator på Hanevad Pumpestation (cost-benefit).

Der har i de seneste år været fokus på akutte drikkevandsforureninger,

og kommunen har i det lys udarbejdet en indsatsplan, som

skal være en rettesnor for organisationen, hvis uheldet er ude. I dag

er der reelt ingen, der reelt ved, hvordan vandet strømmer i ledningsnettet

ved forskellige driftssituationer.

Kommunen vil få opstillet en opdateret/tidssvarende ledningsnetmodel

(simuleringsværktøj), som sammen med en hensigtsmæssig

sektionering af ledningsnettet udover andre fordele kan hjælpe

driftspersonalet til at håndtere en eventuel akut forurening, så den

skader mindst muligt.


7. Vandforsyningens driftspersonales

fornemmeste opgave er udover selve

vandkvaliteten og -leverancen at

minimere vandtabet som følge af

utætte ledninger, ventiler m.m.

Vores mål er, at ledningstabet i år

uden væsentlige driftsforstyrrelser,

provokerede brud o.s.v. maksimalt

er 4 % af den samlede

mængde vand, der udpumpes i en

aflæsningsperiode.

Kommunen vil fortsætte (i samme

takt) den intensive udskiftning af

de ældste og mest skrøbelige ledninger,

som er den væsentligste årsag

til ledningstab.

Der er en klar tendens til, at det

årlige antal af registrerede ledningsbrud på de offentlige ledninger er faldet gennem

de sidste 15 år. Til gengæld er det tilsvarende antal af registrerede brud på

private vandledninger steget markant.

Vi vil gennemføre en kampagne, der henvender sig til ejerne af private stikledninger,

om deres forpligtigelse til at vedligeholde deres ledninger. Vandspild

efter stophane og før vandmåler bliver målt som kommunens vandtab og påvirker

dermed vandprisen. Udover at det er et unødvendigt ressourcespild, er det

økonomisk i alles interesse, at der gøres en insats for at minimere det private

vandspild som følge af utætte ledninger.

Til at optimere vandforsyningens kontinuerlige søgning efter utætheder i ledningssystemet

skal der etableres et system af målerbrønde, så vandstrømmene

ud og ind af sektioner kan overvåges og afsløre eventuelle brud i de pågældende

sektioner.

8. Kommunen som virksomhed bevæger sig mod en stadig mere og mere miljøbevidst

drift på alle områder. Dette kommer bl.a. til udtryk i en grøn indkøbspolitik

og udarbejdelse af grønne årsregnskaber. På vandforsyningsområdet har

Kommunen siden 1997 udarbejdet grønne regnskaber.

I 2000 har vi besluttet at deltage i Dogme 2000 for kommuner og miljø. Dogme

2000 er et forpligtende samarbejde mellem København, Albertslund, Herning,

Fredericia og Ballerup kommuner, som vil gøre en ekstraordinær indsats for at

fastholde og udbygge arbejdet for en miljømæssig bæredygtig udvikling. 2.2

Som første led i samarbejdet har kommunen påbegyndt de indledende øvelser til

implementering af et miljøledelsessystem i kommunens vandforsyning. Det er

vedtaget, at Norsk Veritas skal forstå den eksterne miljørevision.

Vi forventer os meget af miljøledelsens redskaber til at kontrollere og begrænse

de påvirkninger, kommunen som virksomhed påfører det ydre miljø.

målsætninger · 17


18 · m ålsætninger

Miljøledelse er bl.a. opstilling af en række konkrete mål for virksomheden. For

eksempel kan målet være, at elforbruget pr. en mængde udpumpet vand skal

være under y kWh/m 3 . Miljøledelse er en løbende proces, og kommunen vil hele

tiden skulle arbejde mod nye og højere krav.

Da miljøledelsesprojektet kun er sin vorden, vil der ikke blive opstillet konkrete

mål til energi- og ressourceforbruget i denne vandforsyningsplan, men målene

vil i høj grad blive stillet op, når miljøledelsen bliver en realitet.

9. Vi skal forsat spille en aktiv rolle i bestræbelserne på, at der spares mest muligt

på vandet.

På trods af at forbrugere i etageboliger gennem de sidste mange år har haft et

jævnt faldende vandforbrug, bruges der nogle steder stadigt for meget vand i

etageejendommene (ingen individuel vandmåling). Ballerup Kommune vil bl.a.

gennem generel oplysning og egentlige kampagner f.eks. via den boligsociale

koordinationsgruppe arbejde hen imod, at forbruget i alle almene boligafdelinger

kommer under 50 m 3 /år/person.

I kommunens eget regi skal de grønne regnskaber på institutionsområdet bruges

mere målrettet i de enkelte institutioner.

10. Med hensyn til vandforsyningen udenfor kommunens forsyningsområde er det

kommunens hensigt at bevare den decentrale private vandforsyning i Måløvhøj

og på de 19 ejendomme med egen vandindvinding. Kommunen vil fortsætte med

at samarbejde og vejlede hvor der måtte være behov. Kommunen har tilsynspligten

med, at vandkvaliteten fra de enkelte vandforsyningsanlæg overholdes.

Bliver der i planperioden problemer (som f.eks. grundvandsforurening) med at

opretholde den decentrale vandforsyning, er der generelt ikke tekniske/økonomiske

vanskeligheder forbundet med en tilslutning til den kommunale vandforsyning.


3.0

Vandforsyningsforhold

i Ballerup Kommune

3.1 Forsyningsstruktur

Måløvhøj Vandværk, der forsyner 56 husstande i parcelhusområdet ved Måløvhøjvej,

er den eneste private, almene vandforsyning i Ballerup Kommune. Derudover er der

19 ejendomme med egen brønd eller boring forskellige steder i kommunen, og 8 husstande

i Bjørnekær får vand fra Smørumvang Vandværk i Ledøje-Smørum Kommune.

Ellers dækkes vandforbruget af den kommunale, almene vandforsyning.

Knastebakken

Måløvgårdsvej

Nørrevej

Mellemvej

Søndervej

Kort 1: Forsyningsområde

for Måløvhøj Vandværk

Da vandforsyningen i Ballerup Kommune i helt overvejende grad er baseret på kommunal

vandforsyning, vil også dette afsnit hovedsageligt omhandle denne.

vandforsyningsforhold · 19


Diagram 1:

Vandudpumpninger

og tab i Ballerup

Kommunes vandforsyning

siden 1950

20 · v andforsyningsforhold

3.2 Historie

Udbygningen af vandforsyningen fra 1950, hvor Ballerup Kommune etablerede den

kommunale vandforsyning, er ganske godt beskrevet i den tidligere vandforsyningsplan,

der kort ridses op her.

Ved årsskiftet 1950 overtog Kommunen hovedparten af de daværende mindre private

vandforsyninger.

I 1953 blev der etableret forbindelse til Københavns Vands (nu Københavns Energi)

regionale forsyningsledning fra vandværket ved Søndersø.

I 1958 blev vandtårnet opført på Linde Alle som erstatning for et mindre vandtårn

på samme sted.

I 1963 blev det tidligere private vandværk i Præstevænget revet ned og erstattet

med et nyt og større vandværk.

I 1960erne steg vandbehovet kraftigt som følge af byudviklingen, og i 1967 blev der

etableret en forbindelse til Københavns Energis transportledning fra vandværket i

Lejre.

I 1969 indgik Ballerup og Ledøje-Smørum kommuner en aftale om, at Ballerup Kommune

skulle levere vand til Smørumnedre. Ballerup Kommune overtog samtidigt

driften af det kommunale Stangkær Vandværk. 3.1

I 1976 blev der anlagt et underjordisk beholderanlæg på 5.000 m 3 ved Marbækvej.

Beholderen skulle supplere vandtårnet ved spidsbelastninger, men det drastiske fald

i vandforbruget fra midten af 1980erne gjorde beholderen overflødig, hvorfor den

blev taget ud af drift i 1995.

vandudsendelse i mio. m 3

6,00

5,00

4,00

3,00

2,00

1,00

0,00

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

14

12

10

8

6

4

2

vandtab i % af vandudsendelse


Byudviklingen i den vestlige del af forsyningsområdet krævede større

importkapacitet, og i 1992 blev der opført en ny pumpestation ved Skovvej,

som fordoblede kapaciteten i forhold til den oprindelige station fra

1953.

Siden det i midten af 1980erne blev klart, at det samlede vandforbrug i

kommunens vandforsyningsområde havde nået et maksimum, og byudviklingen

med hensyn til befolkning og erhverv ikke krævede yderligere forsyningskapacitet,

har de primære opgaver været at vedligeholde, renovere

og optimere vandforsyningen.

Det gamle vandværk i Måløv var efterhånden nedslidt og filterkonstruktionen

uhensigtsmæssig, og som erstatning blev der i 1996 anlagt et nyt

vandværk ved Engtoften.

I sommeren 2002 blev Lautrup Vandværk som nævnt taget i brug.

3.3 Ballerup Kommunes vandforsyning

Kommunens vandforsyning er Danmarks tiende største vandforsyning med hensyn til

antallet af private forbrugere. Ballerup Kommune forsyner godt 53.000 borgere med

drikkevand, hvoraf de ca. 8.000 bor i Ledøje-Smørum Kommune. Vandforbruget i forsyningsområdet

var i afregningsperioden 1999/00 3,5 mio. m 3 . 3.2

Den kommunale vandforsyning omfatter 5 vandværker, 2 pumpestationer, et vandtårn

samt ca. 250 km forsyningsledninger.

5.000.000

4.500.000

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

0

m 3

1989/90

1990/91

1991/92

1992/93

1993/94

1994/95

1995/96

1996/97

1997/98

1998/99

1999/00 import

Hanevad

Skovvej

Stangkær

Måløv

Pilegård

Ballerup

Diagram 2:

Vandproduktion og -

import i Ballerup

Kommunes vandforsyning

gennem

1990’erne

vandforsyningsforhold · 21


22 · v andforsyningsforhold

Ballerup Kommune er lige som de fleste kommuner i Københavns Amt helt afhængig

af vandimport fra Københavns Energi. Kommunen har de sidste mange år selv

produceret ca. 30 % af vandforbruget i forsyningsområdet. Resten er blevet importeret

fra Københavns Energis transportledninger fra vandværket i Lejre og vandværket

ved Søndersø.

Som det fremgår af diagram 2, udpumper kommunens vandforsyning overvejende

vand fra Skovvej Pumpestation. Det vil sige vand, der kommer fra Københavns Energis

vandværker i henholdsvis Slangerup og ved Søndersø.

3.3.1 Vandforsyningsanlæg

Selve registreringen og fremstillingen af de tekniske data er vedlagt som bilag til

denne rapport og danner grundlaget for hvilke tiltag, der er nødvendige for sikre

den fremtidige vandforsyning i Kommunen.

3.3.2 Pumpestationer

Kommunens to pumpestationer aftapper og trykforøger færdigbehandlet vand fra

Københavns Energis transportledninger fra vandværkerne i henholdsvis Lejre, Slangerup

og ved Søndersø.

Københavns Energis vandværk i Lejre (Roskilde Amt) indvinder vand fra 152 boringer

og producerede i 1998 14,4 mio. m 3 drikkevand. 3.3


Stangkær Vandværk

Måløv Vandværk

Pilegård Vandværk

Ballerup Vandværk

Udtag fra Søndersøledningen

samt Skovvej Pumpestation

Vandtårn

Lautrup Vandværk

Søndersøledningen

Hanevad

Pumpestation

Hvissingeledningen

1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km

Kort 2:

Ballerup Kommunes vandforsyning

Hovedledninger og bygværker

Vandet pumpes via Lejreledningen, ved forholdsvis lavt tryk, til ledningsnettet i

Københavns Kommune. I Hvissinge har Ballerup Kommune sammen med Glostrup

Kommune et bygværk, hvor der fra Lejreledningen udtages vand til kommunernes

ledningsnet. For Ballerup Kommunes vedkommende pumpes vandet fra bygværket i

Hvissinge (nær Hvissingestenen) via en 600 mm ledning til pumpestationen ved

Hanevad. Her øges trykkoten fra ca. 40 m.o.h (meter over havet) til driftstrykskoten

på ca. 60-65 m.o.h i Ballerup Kommunes ledningsnet.

Ligeledes aftappes vand fra Søndersøledningen, der transporterer vand fra vandværkerne

henholdsvis ved Søndersø og i Slangerup til Københavns Energis højdebeholder

i Tinghøj, ved en trykkote på ca. 49 m.o.h.

Søndersøledningen passerer Ballerup Kommune ved Jonstrup Vang, og trykforøgerstationen

ved Skovvej trykforøger ligeledes vandet, så det pumpes ud i ledningsnettet

henholdsvis mod vandtårnet og trykzonen i Ledøje-Smørum Kommune med

det rette tryk.

Vandværkerne i Slangerup (Frederiksborg Amt) og ved Søndersø (Københavns Amt)

producerede i 1998 henholdsvis 10,6 og 10,8 mio. m 3 drikkevand. 3.3

vandforsyningsforhold · 23


24 · v andforsyningsforhold

3.3.3 Vandværkerne

Ballerup Kommune har hidtil produceret ca. 1,1 mio. m 3 drikkevand årligt fra i alt

8 boringer på de 4 vandværker.

Måløv, Pilegård og Ballerup vandværker ligger indenfor kommunen, og Stangkær

Vandværk ligger i Ledøje-Smørum Kommune.

Alle værkerne behandler grundvandet med traditionelle åbne filtre, der primært

fjerner jern og mangan til et niveau, så det udpumpede vand overholder drikkevandskvalitetskravene.

Før filtreringen skal det iltfrie grundvand mættes med ilt, så jern og mangan partiklerne

kan bindes til filtermediet. Desuden skal drikkevand mindst indeholde 5mg

ilt/ml, når det forlader vandværket - iltfrit vand smager ikke frisk.

Pilegård og Ballerup vandværker har de karakteristiske iltningstårne, hvor vandet

risler ned af en iltningsbakke/trappe.

Måløv Vandværk blev bygget i 1996, og Stangkær Vandværk blev ombygget og totalt

renoveret i 2000. Grundvandet her bliver iltet med indblæsning af renset atmosfærisk

luft i en lukket beholder. Samtidig er filtrene afskærmet, og det gør, at bygningerne

holdes tørre.

Kommunen har etableret endnu et vandværk i Lautrup, som lige er taget i brug i

sommeren 2002. Værket ligner i det væsentligste Måløv Vandværk.

3.3.4 Vandtårnet

Kommunens vandtårn er placeret på det højeste sted omkring Ballerup

bycentrum.

Tårnet er 26,5 meter højt og kan rumme 1000 m 3 vand. Vandstanden

i tårnet sikrer et ensartet tryk i ledningerne. Vandspejlet kan variere

mellem kote 60 og kote 66, og udpumpningerne fra vandværker og

pumpestationer styres efter vandspejlsniveauet.

Ved driftsforstyrrelser vil vandtårnet fungere som en reserve, som

rækker til ca. 1,5-8 timers forbrug alt efter, hvornår på døgnet et

eventuelt svigt forekommer.

I forbindelse med renovering af vandtårnet blev der i 1999 etableret

mulighed for at trykstyre vandforsyningen udenom vandstanden i

tårnet, således kunne beholderen tømmes helt for vand. Der blev ved

den lejlighed skiftet rør og pakninger nede i beholderen, og den indvendige

beholdervæg blev renset grundigt.


3.3.5 Ledningsnettet

Ledningsnettet i Kommunens vandforsyning er udbygget siden 1950 til et sammenhængende

net af 250 km hoved- og forsyningsledninger baseret på primære ringforbindelser.

Yderligere består ledningsnettet af ikke mindre end ca. 250 km stikledninger

ført frem til den enkelte ejendom.

Det primære ledningsnet i Kommunens forsyningsområde er i dag fuldt udbygget,

hvad angår omfang og kapacitet.

I løbet af den periode, ledningsnettet er blevet anlagt, er ledningsmaterialerne udviklet

løbende.

38.591

44.356

29.928

4.904

9.213

200

65.020

60.403

Diagram 3:

Fordeling af ledningsmaterialer angivet i meter ledning

Rørtype længde (m) længde (m) ændring % af samlede

pr. 31. dec pr. 31. dec i 2000 længde

2000 1999 (%) pr. 31. dec.

2000

PEL 65.020 65.054 -0,1 26,0

PEM 60.403 53.947 12,0 21,6

PEH 9.213 9.215 0,0 3,7

Støbejern 44.356 47.666 -6,9 19,1

Eternit 38.591 38.599 0,0 15,4

PVC 29.928 30.295 -1,2 12,1

Bonna 4.904 4.904 0,0 2,0

Galvaniseret 200 200 0,0 0,1

i alt 252.615 249.880 1,1

PEL

PEM

PEH

Støbejern

Eternit

PVC

Bonna

Galvaniseret

Bonna: Jernbetonrør med

indstøbt kappe af stålplade

PVC: Polyvinylchlorid

PE: Polyethylen

L: Lavdentitet

M: Mellemdentitet

H: Højdentitet

Tabel 1:

Ledningsnettet

(forsyningsledninger)

Kommunen

vandforsyningsforhold · 25


90

80

70

60

50

40

30

20

10

26 · v andforsyningsforhold

0

3.3.5.1 Lækager

1988

1989

1990

Ledningsnettet består således af forskellige materialer alt efter,

hvornår de enkelte ledninger er anlagt.

Før 1960, hvor ledninger af PVC blev introduceret, blev der anlagt

støbejernsledninger samt eternitrør ved større ledningsdimensioner.

Op gennem 1960erne blev støbejernsledninger gradvist erstattet af plastrør af forskellig

karakter, og den sidste støbejernsledning blev anlagt i 1971.

Siden 1980 er alle anlagte vandledninger af polyethylen (PE). Ledninger af PE har

den egenskab, at ledningsstrækninger kan svejses sammen.

På diagram 3 og tabel 1 ses materialesammensætningen af de 250 km hoved- og forsyningsledninger

under veje og fortorve i kommunes forsyningsområde.

Et vandledningsnet skal konstant kontrolleres for utætheder for at minimere vandtabet.

Ballerup Kommune gennemfører systematiske lækagesøgninger og renoverer/udskifter

løbende de mest sårbare ledningsstrækninger.

antal brud

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

brud på

ventiler/brandhaner

og andet

brud i forbindelse

med andet materiale

brud i forbindelse

med plast

brud i forbindelse

med støbejern

Diagram 4: Udvikling og fordeling af ledningsbrud på offentlige ledninger

i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde


En ledningsstræknings restlevetid kan ikke alene vurderes udfra alderen. Levetiden

for de enkelte ledningsstrækninger afhænger af en lang række faktorer som f.eks.,

hvilke materialer er der brugt, hvordan er ledningen lagt, hvordan er jordbundsforholdene,

vil der opstå perioder med lang tids frost osv.

Kommunen renoverer/udskifter hvert år 4-5 km af de mest sårbare ledninger.

Knækkede, revnede eller tærede stik- og forsyningsledninger af støbejernsrør er den

helt overvejende årsag til uprovokerede brud på ledningsnettet. Med hensyn til ledninger

af plastik bliver der meget sjældent fundet brud på selve ledningerne, de

brud, der konstateres, er hovedsageligt i forbindelse med utætte samlinger.

Hovedvægten med hensyn til ledningsrenoveringen af kommunens ledningsnet er

derfor lagt an på at udskifte støbejernsledningerne fordi de trods alt er de mest

skrøbelige ledninger over for mekaniske påvirkninger som sætninger i jorden.

Som det ses i tabel 1, er der i ledningsnettet stadig næsten 20% af forsyningsledningerne,

der er af støbejern.

Støbejernsledningerne er hovedsageligt lagt i Ballerup og Skovlunde i modsætning

til forsyningsområdet i Ledøje-Smørum, hvor der udelukkende ligger forsyningsledninger

af plastik. Med de sidste års renoveringstakt vil det tage 10-20 år, før alle forsyningsledninger

af støbejern er udskiftet.

Kommunen har gennem de sidste 15 år registreret, at tendensen for antallet af brud

på privat grund (det vil sige fra og med stophanen på den enkelte ejendom) er stigende,

mens tendensen af brud på den offentlige del af ledningsnettet er faldende.

antal brud

140

120

100

80

60

40

20

0

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

Diagram 5: Alle registrerede ledningsbrud fordelt på henholdsvis private

og offentlige ledninger i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Ledningsbrud i alt i

forsyningsområdet

Ledningsbrud på

privat ejendom

(provokerede- og

ikke-provokerede

Ledningsbrud på

Vandforsyningens

ledningsnet

tendensen for

ledningsbrud på

offentlige ledninger

tendensen for

ledningsbrud på

private ledninger

vandforsyningsforhold · 27


28 · v andforsyningsforhold

Den enkelte grundejer har pligt til at vedligeholde ledningsnettet på ejendommen

jf. Vandforsyningsloven og regulativet for den kommunale vandforsyning.

Ejendommens vandmåler er med meget få undtagelser altid placeret i en bygning

som f.eks. i bryggerset i et parcelhus.

Hvis der er brud mellem stophanen og vandmåleren, er det juridisk grundejerens

vandtab, men det bliver registreret som tab i det offentlige ledningsnet.

Antallet af registrerede ledningsbrud gennem de sidste 12 år varierer ikke meget, og

ledningstabet beregnet på baggrund af de målte udpumpninger og det målte forbrug

afspejler ikke direkte antallet af ledningsbrud.

For at landets vandforsyninger skal gøre en indsats til at minimere vandtabet, er der

i loven om afgift af ledningsført vand en regel om, at der skal betales afgift af vandtabet,

der overstiger 10%.

Ballerup Kommunes vandforsyning har to år i løbet af 1990'erne måtte konstatere,

at vandtabet var mere end 10% af den udpumpede mængde vand.

Der blev i den periode ved den kontinuerlige overvågning af nattimeforbrugene ikke

registreret nogle voldsomme afvigelser, og der blev ikke registreret ekstraordinære

voldsomme ledningsbrud.

Den eneste fornuftige forklaring på, hvorfor at vandtabet i aflæsningsperioderne

1996/97 og 1997/98 var så høje, er, at der har været stor fejlmåling på vandmålingen/aflæsningen

i forsyningsområdet.

De sidste 3 år har vandtabet været på et acceptabelt lavt niveau, det vil sige under

8% af den udpumpede mængde vand.

3.3.5.2 Vandmålere

Alle forbrugere, der forsynes fra Kommunens vandforsyning, har installeret

mindst en vandmåler, der ejes og vedligeholdes af Kommunens vandforsyning.

Der er installeret 10.500 vandmålere i Kommunens forsyningsområde. Vandmålere

bliver upræcise med alderen, og kommunen har tidligere udskiftet dem

hver 8. år.

Siden 1997 har kommunen valgt at opdele forsyningsområdet i 8 geografiske

områder, hver med 1400 vandmålere af samme årgang.

Hvert 8. år udtages 10% af målerne i et område, og der foretages en kontrol

af målernes pålidelighed. Viser stikprøvekotrollen at målerne måler korrekt,

kan samtlige målere eventuelt forblive i drift i f.eks. yderligere 4 år. Viser

kontrollen derimod at målerne er upålidelige, vil samtlige målere i området

blive udskiftet. I 2004 vil hvert af de 8 områder være med vandmålere af samme

årgang.


3.3.6 Styring

Kommunens vandforsyningsanlæg styres og reguleres af et SRO-anlæg. SROanlægget

(styring, overvågning og regulering) styrer og regulerer vandforsyningen,

så den altid er optimeret efter den aktuelle driftssituation.

Diagram 6:

Oversigtsbillede på den centrale computer i forbindelse med

SRO-hovedstationen på kommunens materielgård

Styringen af vandforsyningsanlægget blev i 1998 ændret på flere væsentlige områder.

Computere og programmer blev udskiftet til tidssvarende versioner, og der blev

installeret alarmfunktion, rapportsystem samt backup.

Alarmfunktionen er blevet styrket, og ved driftsforstyrelser/fejl bliver den vagthavende

automatisk ringet op fra SRO-anlægget.

Hovedstationen, som samler trådene i SRO-anlægget, er placeret på Materielgården.

Hovedstationen modtager og databehandler de opsamlede data, og herfra videresendes

også eventuelle alarmer.

De indsamlede data kan historisk give et godt overblik over driften, f.eks. kan maksimale-

og minimumsudpumpninger hele tiden vurderes.

På diagram 7 ses tydeligt de dage og nætter, der har været alvorlige brud. Et brud

på grund af en overgravet ledning i februar 2000 betød, at den samlede udpump-

vandforsyningsforhold · 29


30 · v andforsyningsforhold

ning i en kort periode var helt oppe på omkring 1400 m 3 /h altså omtrent dobbelt

så meget, som der under normale omstændigheder udpumpes i den mest belastede

time omkring middag på en hverdag.

Kraftige ledningsbrud

Diagram 7:

Maksimale og minimale udpumpninger over 1 time i 2000

3.3.7 Vandkvalitet i vandforsyningen

Det er Kommunen, der fører tilsyn med vandforsyningerne, og Vandforsyningsloven

foreskriver i "Tilsynsbekendtgørelsen", hvordan vandkvaliteten i en vandforsyning

løbende skal kontrolleres. 3.4

En ny tilsynsbekendtgørelse er vedtaget i oktober 2001. Bekendtgørelsen skal bl.a.

implementere EU’s Drikkevandsdirektiv fra 1998 i den danske vandforsyningslov.

Bekendtgørelsen indebærer bl.a., at kommunerne fremover skal stille den nødvendige

information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne.

De oplysninger, informationen som minimum skal indeholde, kan ses i

bilag om parameterbeskrivelser side 109.

Indtil Lautrup Vandværk blev taget i brug, er ca. 70% af det vand, der pumpes ud i

Ballerup Kommunes vandforsyning, som nævnt blevet produceret og leveret af

Københavns Energi.


Københavns Energi er landets største vandforsyning og leverede næsten 64 mio. m 3

i 1999. 3.5

Københavns Energi foretager hver dag en omfattende overvågning af vandkvaliteten

fra indvinding til forbruger og er på mange områder den førende med hensyn til kvalitetskontrol.

På figur 2 illustreres hvor og hvem, der kontrollerer vandkvaliteten løbende. For

eksempel er der fra Lejre Vandværk til forbrugerne i København en kontrol ved bygværket

i Ejby, der vil afsløre uregelmæssigheder i den lange transportledning fra

Lejre.

Figur 2:

Principskitse for Københavns Energis kvalitetskontrol 3.6

Ballerup Kommune har altid stillet nødvendig information til rådighed, men fremover

skal kommunen på vandforsyningsområdet være mere synlig, og kommunen vil

inden udgangen af 2002 have et fyldigt afsnit om vandforsyning på kommunens

hjemmeside.

Denne Vandforsyningsplan er et godt afsæt til at øge informationsniveauet til forbrugerne:

Kommunen leverer drikkevand af meget høj kvalitet, og det bliver løbende kontrolleret

(egenkontrol) i afgangen fra vandværker, pumpestationer og ude på ledningsnettet

i henhold til den gældende bekendtgørelse.

De helt grundlæggende krav

til vores drikkevand er at:

· vandet skal være klart

· vandet skal være frisk

· vandet skal være rent

vandforsyningsforhold · 31


32 · v andforsyningsforhold

At vandet er frisk kræver, at det er tilstrækkeligt koldt, og der som hovedregel er

mere end 5 mg ilt pr. liter. 3.7

Det vand, der leveres til forbrugerne i Ballerup Kommune, er klart og friskt, det vil

sige, at der er tilstrækkeligt ilt i vandet, temperaturen er tilstrækkelig lav, og der

er ingen uklarhed.

På grund af det reducerede vandforbrug i større boligkomplekser og virksomheder

kan det interne ledningsnet være overdimensioneret, og derfor kan det på grund af

for lang opholdstid i ledningerne være vanskeligt, at holde vandets temperatur

under de krævede 12ºC.

Udover de fysiske egenskaber skal vandet kontrolleres for bakterier og analyseres for

en lang række kemiske stoffer.

I bilaget om parametre er de lovmæssige parametre og deres betydning for vandkvaliteten

listet op sammen med de analyser, der kræves foretaget.

De mest interessante parametre vil i det følgende blive gennemgået i relation til

vandet i Ballerup Kommunes vandforsyning. Parametrene er listet op i vilkårlig rækkefølge.

Bakterier

Bakteriel forurening er den hyppigste årsag til drikkevandsforureninger. 3.8

Derfor er det utrolig vigtigt, at vandforsyningen forebygger og kontrollerer for bakterier

i hele forsyningssystemet.

Grundvand er på indvindingstidspunktet praktisk taget fri for bakterier, men fra

boringen over vandværket og frem til forbrugerne er der risiko for tilførsel og

opvækst af bakterier i vandet.

Kommunen kontrollerer i henhold til ”tilsynsbekendtgørelsen” fra Miljøstyrelsen

regelmæssigt vandforsyningssystemet for bakterier i boringerne, i afgangen fra

vandværkerne, i udpumpningen fra pumpestationerne og ude hos forbrugerne. Af

praktiske grunde er de udvalgte forbrugere ved den regelmæssige kontrol forskellige

kommunale daginstitutioner.

De bakterier, laboratoriet undersøger for i henhold til ”tilsynsbekendtgørelsen”, er

såkaldte indikatorbakterier, det vil sige bakterier, der er ”lette” at påvise i laboratoriet,

og som indikerer en forurening fra f.eks. overfladevand eller spildevand. 3.9

Siden 1998 har Kommunen foretaget en yderligere bakteriologisk kontrol af vandet

i ledningsnettet. Ballerup Kommune huser mange medicinalvirksomheder, som er

meget afhængige af rent vand i hanerne, og som afkræves dokumentation for vandkvaliteten.

I lighed med tilsynet i andre levnedsmiddelvirksomheder og ved medicinalvirksomheder,

har Kommunen fået foretaget målinger for endotoxin. Niveauet af endotoxin

afspejler direkte bakterieaktiviteten i vandet (se ordliste).


Målingerne viser, at Ballerup Kommune med hensyn til mikrobiologisk kvalitet leverer

meget fint vand til forbrugerne. Niveauet af endotoxin i ledningsvandet ligger

mere 3 gange lavere, end det gængse niveau i det vand, der kan købes på flasker. 3.10

Citeres Forbrugerrådet fra tidskriftet Tænk 8/1998 kan det udtrykkes således:

“Heldigvis er det stadig sådan, at det billigste og bedste vand kommer fra vandhanen.

Og det er forbrugerrådets holdning, at danske forbrugere forsat skal

være trygge ved, at drikkevandsforsyningen baseres på rent grundvand.”

Citatet er i forbindelse med en test af vandfiltre, og testen viser i øvrigt, at diverse

filtre på vandhanerne blot øger antallet af bakterier i vandet. 3.11

Det skal pointeres, at kvalitetskravene er relateret til drikkevand, det vil sige det

kolde (ubehandlede) vand hos forbrugeren.

Der er aktuel fokus på Legionellabakterier i varmt brugsvand. Det varme vand er

ikke omfattet Vandforsyningsloven. Kommunen skal som bygningsmyndighed (ikke

som tilsynsmyndighed for vandforsyningen) foretage nødvendige tiltag for, at eksempelvis

temperaturforholdene i varmtvandsanlæg overholder Byggelovens krav.

Hårdhed

Et af de spørgsmål, der ofte stilles fra forbrugere, er hvor hårdt vandet er i Ballerup

Kommune.

Hårdheden er et udtryk for mængden af opløst calcium og magnesium, som er

bestanddele i naturligt forekommende salte. 3.12

Hårdheden gør, at der aflejres kalk i diverse installationer som f.eks. vaskemaskiner,

opvaskemaskiner og kogekander. De enkelte fabrikater af op/vaskemaskiner skal

indstilles efter hårdheden.

Vandet i Kommunen er hårdt, det vil sige ca. 18-22ºdH (tyske hårdhedsgrader).

Hårdheden er uundgåelig fordi drikkevandet i vores del af landet stammer fra kalkmagasinerne

i undergrunden, som beskrevet i afsnit 4.6.3. Grundvand fra kalken

indeholder høje koncentrationer af netop opløst calcium og magnesium.

Kalkaflejringer forskellige steder i husholdningen kan være besværlig. Ifølge før

omtalte nummer af Tænk er der beviser for, at jo hårdere vand, der bruges i husholdningen,

desto lavere risiko er der for at dø af hjertekarsygdomme. Dette faktum

kan måske bøde lidt på besværlighederne.

Jern

Jern er den primære årsag til, at grundvandet skal filtreres på vandværkerne inden,

det sendes ud i ledningsnettet.

Jern i drikkevand er ikke sundhedsskadeligt, men kan give problemer med bakterievækst

(jernbakterier), udfældning i ledningsnet, misfarvninger af tøj og kummer,

dårlig smag og uklarheder. 3.13

vandforsyningsforhold · 33


Nitrat

34 · v andforsyningsforhold

Også med hensyn til jern leverer Ballerup

Kommune drikkevand, der til

fulde overholder kravet i ”tilsynsbekendtgørelsen”.

Vandværkerne fjerner dog ikke alt

jern, og der udfældes hele tiden en

vis mængde jern i ledningsnettet.

Ved driftsforstyrrelser, der ændrer

den normale strømningsretning i ledningssystemet,

kan den belægning af

kalk og jern, der er i ledningerne,

rives løs. Det er et forbigående fænomen,

og for at få vandet rent gennemskylles

ledningerne.

Er der rødbrunt vand i hanen, skal

man lade alle vandhaner løbe, indtil

vandet igen bliver klart.

Drikkevand med et indhold på over 25 mg nitrat pr. liter kan være sundhedsfarligt

for spædbørn, fordi nitrat omdannes til det giftige nitrit. 3.14

Nitratproblemer ses specielt i sandområder med landbrugsdrift. I Ballerup Kommunes

vandforsyning er der ingen problemer med nitrat/nitrit indholdet i vandet.

Vandindvindingen til almen vandforsyning i vores del af landet foregår i reglen fra

kalkmagasinet, der er beskyttet af lerlag i varierende tykkelser. Disse lerlag har en

beskyttende effekt med hensyn til nedsivende nitrat.

Klor

Indtil 1980 blev der indvundet vand fra Søndersø, og overfladevandet fik en særlig

behandling, inden det sammen med filtreret grundvand blev distribueret til bl.a.

Ballerup Kommune.

Når grundvand og overfladevand blandes, er det nødvendigt at tilsætte monochloramin

for at undgå uønsket vækst af bakterier.

Det er en myte, som her skal aflives, at der tilsættes f.eks. chlor-(aminer) til vandet

i Ballerup Kommune. Siden 1980 har drikkevandet i kommunen alene været

baseret på grundvand.

Klor (klorid) findes kun i ledningsnettet i forbindelser som naturlige salte eller opløsninger.


Nikkel

Nikkel er allergifremkaldende og kan give eksem. Vandet i kommunen er så godt som

fri for nikkel (< 2 μg Ni/l), når det sendes ud på ledningsnettet fra vandværker og

pumpestationer. 3.15

Diverse armaturer (vandhaner) kan afgive nikkel til vandet, men da nikkelkoncentrationen

i vandet inden brug er så lav, vurderes det, at nikkelafgivelsen ikke giver

problemer.

Kvalitetskriteriet til vandet i hanen hos forbrugeren er 20 μg Ni/l.

Kobber

Ved vandinstallationer bestående af kobberrør vil der kunne opløses kobber i vandet.

Med hensyn til det kolde vand (drikkevand) er der kvalitetskrav til kobberkoncentrationen.

Det kolde vand må efter 12 timers henstand i ledningerne maksimalt

indeholde 2 mg Cu/l.

Ny forskning har vist, at den beskyttende kalkbelægning der dannes i kobberrørene,

ikke forhindrer yderligere opløsning af kobber, som det blev antaget tidligere.

Det vil sige, at selvom Kommunen leverer vand med et højt kalkindhold, er der ingen

garanti for, at der ikke afgives kobber til vandet fra rør og installationer. 3.16

I WHO's guidelines for drinkingwater quality 3.8 er det anført, at misfarvning af vasketøj

og vandinstallationer kan opstå, når kobberindholdet i vandet overstiger 1,0

mg Cu/l.

Naturligt organisk stof

I Ballerup Kommune er der et forholdsvist højt, naturligt indhold af organisk stof i

grundvandet. Det organiske stof fjernes ikke i vandværksfiltrene, hvilket gør, at permanganattallet

i vandet, der pumpes fra Pilegården- og Måløv vandværker, ligger

omkring Vandforsyningslovens højest tilladelige værdi. Permanganattallet er et

udtryk for vandets indhold af organisk stof, der kan iltes. 3.17

Det organiske stof er ikke skadeligt på nogen

måde og stammer fra humusstoffer og nedbrydningsprodukter

fra dyre- og planterester,

som er aflejret i istiden.

Permanganattallet er udgået i den nye tilsynsbekendtgørelse,

fordi analysemetoden er

uhensigtsmæssig.

vandforsyningsforhold · 35


36 · v andforsyningsforhold

3.3.8 Forsyningssikkerhed

Vandforsyningen fra to forskellige regionale hovedforsyningsledninger til København

gør sammen med kommunens egen vandproduktion, at der i kommunens forsyningsområde

er relativ stor forsyningssikkerhed. Pumpestationerne kan alene

opretholde den nødvendige forsyning.

Der har i den kommunale vandforsynings 50 års historie ikke været et generelt forsyningssvigt

(7-9-13).

Pumpestationerne samt Ballerup og Pilegård vandværker har egen transformerstation

med strømforsyning fra to sider.

Det er klart, at hvis der sker strømudfald på begge pumpestationer på samme tid,

er der ikke ubegrænset kapacitet til at opretholde forsyningen. Bliver vandværkerne

yderligere koblet ud som følge af strømsvigt, er det kritisk.

Kun på Ballerup Vandværk er der en dieselgenerator, der kan opretholde produktionen,

og forsyningen afhænger ved omfattende strømsvigt således af den mængde

vand, der på det pågældende tidspunkt er i vandtårnet og den udpumpning, der kan

ske fra Ballerup Vandværk.

3.3.9 Beredskab ved akutte drikkevandsforureninger

Der har i hele landet siden de første pesticidforureninger været øget fokus på beredskabet

ved en akut forurening af drikkevandet.

Landets 5 største vandforsyninger har alle været ude for

drikkevandsforureninger af forskellig karakter. 3.18

Drikkevandsforureninger er ikke dagligdag i danske kommuner,

men når forureningen af uransagelige årsager opstår,

kræver situationen, at der handles hurtigt, målrettet

og koordineret.

Ballerup Kommune forebygger i videst mulig omfang, at

en forurening overhovedet vil opstå, men en vandforsyning

er ikke 100 % risikofri, og som supplement til den

kommunale beredskabsplan har kommunen udarbejdet

en indsatsplan 3.19 , der skal sikre, at hvis skaden sker, vil

der blive handlet kompetent med hensyn til afklaring,

information, nødforsyning, efterforskning og afhjælpning.


3.3.10 Organisation og økonomi

I 1992 indførte Ballerup Kommune mål- og rammestyring på driftsvirksomhed.

De overordnede mål for bevillingerne på vandforsyningsområdet er, at vandforsyningen

drives og udbygges i overensstemmelse med den af Kommunalbestyrelsen

vedtagne vandforsyningsplan. 3.20

På baggrund af vandprisen og forventede driftsudgifter bliver den økonomiske

ramme på vandforsyningsområdet hvert år indarbejdet i Teknik- og Miljøudvalgets

budget.

Vandprisen skal sikre, at der udfra en langsigtet planlægning afsættes midler

til f.eks. nyanlæg, ledningsrenovering, ledningsregistrering, plan for sikring af

grundvandet o.s.v.

Almene vandforsyninger skal hvile i sig selv. Det vil sige, at de ikke må give overskud

(eller underskud), set over længere sigt.

Udgifterne til vandforsyningen omfatter overordnet administration og planlægning,

drift og vedligeholdelse af vandværker og pumpestationer, ledningsnet og vandmålere.

Endvidere udgifter til den fælles administration på rådhuset, husleje til

Materielgården og renter af kommunens udlæg til vandforsyningen.

Udgifterne (og eventuel henlæggelse) skal modsvares af vandprisen, som forbrugerne

hvert år opkræves a conto via ejendomsskattebilletten.

Nye forbrugere skal betale et anlægsbidrag for at blive tilsluttet den kommunale

vandforsyning, og anlægsbidraget bliver hvert år reguleret således, at udgiften dækker

de faktiske tilslutningsomkostninger, og at byrdefordelingen mellem nye og

gamle forbrugere er rimelig. (se takstblad i bilag)

I Kommunens vandforsyningsområde er den forbrugeroplevede pris på 1 m 3 vand

23,30 kr. incl. moms i 2001. Prisen indeholder en afledningsafgift på 9,35 kr. incl.

moms. og en vandafgift på 13,45 kr. incl. moms.

Vandprisen er udelukkende baseret på pris pr. m 3 , det vil sige, at der ikke opkræves

faste årlige afgifter udover den statslige grønne afgift på 6,25 kr. incl. moms pr. m 3 .

Ballerup Kommune er på vej mod nye former for målstyring, og i 1999 overgik Materielgården

herunder Kommunens vandforsyning til en ny organisations- og styringsmodel

efter principperne i den såkaldte BUM-model (Bestiller- og udførermodel).

Udgangspunktet for modellen er, at Teknik- og Miljøudvalget bedre kan styre de

ydelser, som Materielgården leverer i holdhold til de opstillede mål og rammer.

BUM-modellens hovedprincipper er først og fremmest:

■ En skarp adskillelse mellem den der køber/bestiller en ydelse, det vil sige Teknik-

og Miljøudvalget på vegne af vandforbrugerne, og den der leverer/udfører

ydelsen, det vil sige kommunens Materielgård.

vandforsyningsforhold · 37


38 · v andforsyningsforhold

■ Tydelig sammenhæng mellem ydelse, pris og kvalitet.

■ Synliggørelse af serviceniveau og prioritering.

■ Forholdet mellem bestiller og udfører reguleres gennem en skriftlig kontrakt

BUM-modellen er endnu ikke helt gennemført, men på længere sigt er det meningen,

at vandforsyningens driftspersonale kort sagt skal fungere som en enhver

anden entreprenør, som kommunen entrerer med.

3.3.11 Regulativ

Seneste regulativ for Ballerup Kommunes vandforsyning trådte i

kraft 1. april 1975.

I overensstemmelse med Vandforsyningslovens §55 er regulativet

grundlag for vandforbrugernes ret og pligt i relation til den kommunale

vandforsyning.

Ballerup Kommunes takstregulativ er fra 1. maj 1990.

3.4 Måløvhøj Vandværk

Måløvhøj Vandværk blev i forbindelse med oprettelsen af en havelodskoloni for fattige

og arbejdsløse københavnerfamilier opført i 1933 og er som nævnt det eneste

tilbageværende private almene vandværk i Ballerup Kommune. 3.21

Selve vandværket blev omkring 1960 ombygget, og installationerne blev udskiftet.

Ballerup Kommune godkendte i henhold til Vandforsyningsloven i 1995 et regulativ

for grundejerforeningens vandforsyning.

I 1997 blev hovedparten af forsyningsledninger, stikledninger, stopventiler og hovedventiler

udskiftet, og der blev etableret en nødledningsforbindelse til Kommunens

vandforsyning.

Siden ledningsrenoveringen er der ikke registreret ledningstab i ledningsnettet.

Tabet registreres ved at sammenholde forbrugsmålingerne og målingen på udpumpningen

fra værket.


Måløvhøj Vandværk ejes af Grundejerforeningen

Måløvhøj, og i henhold til Vandforsyningsloven

gælder det, at Kommunalbestyrelsen

hvert år skal godkende

vandværkets vandtakst.

Måløvhøj Vandværks vandtakst har de

seneste år været 12 kr/m 3 ekskl. moms,

og det er sikret, at vandværkets likviditet

er blevet øget de seneste år, så uforudsete

udgifter kan dækkes af opsparingen.

3.5 Enkeltindvindinger

Der er i dag 19 ejendomme, der får dækket vandforbruget til husholdningen fra egen

boring. 5 af ejendommene indvinder desuden vand til gartneri, dyrehold m.m.

Ejerne har en indvindingstilladelse til 2008.

Derudover er der registreret 6 ejendomme, der udelukkende indvinder vand til gartneri,

dyrehold eller andet, hvor der ikke kræves drikkevandskvalitet.

Indvindingsanlæggene er typisk oprindelig en brønd, der er forlænget med en

boring i bunden.

Vandbehandlingen er hovedsageligt et sand(tryk)filter, og en hydrofor skaber det

nødvendige vandtryk i ledningerne.

Kommunen er jf. Vandforsyningsloven tilsynsmyndighed med hensyn til, at drikkevandet

på ejendomme med egen indvindingsanlæg opfylder kvalitetskriterierne.

Ballerup Kommune gennemførte i 1992 forundersøgelse af enkeltindvindinger i

kommunen og vedtog på den baggrund administrative bestemmelser i forbindelse

med tilsynet. Kommunen fører tilsyn med enkeltindvindingerne hvert 5. år.

I 1993 blev det konstateret, at drikkevandskvaliteten på adskillige ejendomme ikke

opfyldte kvalitetskriterierne, og de pågældende ejerne fik (i samråd med Embedslægen)

en frist til at udbedre indvindings- og/eller forsyningsanlæggene.

Flere indvindingsanlæg blev i den forbindelse lukket efter forskrifterne, og ejendommene

blev tilsluttet den offentlige vandforsyning.

De 15 ejendomme, som i dag får drikkevandet fra egen indvinding, er hovedsageligt

beliggende ved Ågerupvej og Fuglehavevej. Rammes disse indvindingsanlæg af forurening

eller tekniske problemer, vil det være forholdsvis enkelt, at tilslutte ejendommene

til den offentlige vandforsyning.

vandforsyningsforhold · 39


Friheden

40 · v andforsyningsforhold


Til gengæld ligger ejendommene Kildedalsvej 37 (Friheden) og 2 ejendomme på

Jungshøjvej meget langt væk fra det offentlige ledningsnet, og en eventuel forurening

i boringerne på disse ejendomme vil kræve forholdsvis store anlægsinvesteringer,

hvis de skal tilsluttes den offentlige vandforsyning.

● ●

Jungshøjvej

● ● ● ● ●

Baltorpvej

● ● ●●



●● ●

● ●

1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km

Kort 3:

Enkeltvandforsyninger i Ballerup Kommune

Ågerupvej

Fuglehavevej

Iflg. Tilsynsbekendtgørelsen skal Kommunens vandkvalitetsmæssige tilsyn på ikke

almene anlæg omfatte de relativt få parametre, ledningsevne, pH, nitrat, total fosfor,

mikrobiologiske faktorer samt en subjektiv kvalitetsbedømmelse udfra vandet

udseende og lugt (forenklet kontrol).

I tilsynet 1997/98 kunne det konstateres, at enkeltindvindingerne overholder vandkvalitetskravene,

og at anlæggene generelt er i god teknisk stand. En enkelt ejendom

havde problemer med coliforme bakterier (kan indikere sygdomsfremkaldende

bakterier), og ejeren fik påbud om at koge vandet. Denne boring blev umiddelbart

efter renoveret.

I forbindelse med Vandfonden udsendte Miljøstyrelsen i 1998 en vejledning og

ansøgningsskemaer til brug for støtte til forureningstruede vandindvindinger, og

Ballerup Kommune distribuerede materialet videre til samtlige ejere af ejendomme

med egen indvinding. 3.22

Vandfonden er i mellemtiden blevet nedlagt efter regeringsskiftet i november 2001.




4.0

Vandindvindingsforhold

regionalt og lokalt

Vandforsyningen i Danmark er næsten udelukkende baseret på grundvand. 4.1

Et grundvandsmagasin/reservoir kan betegnes som vandmættede jordlag, hvorfra

det er muligt at oppumpe vand. For at pumpe en vis mængde vand op forudsættes

det, at vandet kan strømme gennem jordlagenes mange sprækker og porer med en

vis hastighed. 4.2

Vandindvindingen i vores del af landet foregår, med få undtagelser, fra kalkreservoiret.

På Sjælland er der i kalkformationerne mange brudlinier og dalsystemer.

Derudover har isbevægelser i kvartærtiden haft den virkning, at de øverste meter af

kalken mange steder er stærkt opsprækket. Sprækkerne gør, at reservoirerne er

højtydende, det vil sige, at vandet let strømmer til boringerne.

Det er landets amter, som er de regionale grundvandsressourcemyndigheder. Via

vandressourceplaner skal amterne i regionplanerne angive de overordnede retningslinier

for administrationen af grundvandsressourcerne. 4.3

4.1 Topografi i Ballerup Kommune

Ballerup Kommunes geologiske landskabskarakter er opdelt i to forskellige landskabstyper,

idet israndlinien fra den sidste istid gennemskærer kommunen fra øst

til vest langs en linie, der i store træk følger Frederikssundsvej.

Nord for randlinien er landskabet dødislanskab med bakket moræne og moræneflader

med dødishuller og tunneldale. Syd for randlinien er landskabet præget af svagt

kuperet moræneflade, der strækker sig ud i trekantsområdet København, Køge og

Roskilde. 4.4

4.2 Hydrogeologi

Kalkens overflade ligger forholdsvis jævnt og svinger mellem kote 0 og kote 10 i forhold

til dansk normalnul (DNN). Kalken er overalt dækket af vekslende lag af moræneler

og smeltevandssand og grus.

Hvor kalken er dækket af tykke sand/gruslag, hersker der et frit vandspejl, det vil

sige vandet skal pumpes op. Er kalken derimod dækket af tykke lerlag, er der artetiske

forhold. I et artesisk grundvandsmagasin er trykniveauet højere end terrænoverfladen,

og bliver et artesisk magasin anboret, vil grundvandet stå som et springvand

op af boringen. 4.5

indvindingsforhold · 41


42 · i ndvindingsforhold

Frie og artesiske vandspejlsforhold ses i mindre områder i kommunen. Mest udbredt

er spændte magasiner, det vil sige at magasinerne er under tryk, men ikke mere end

at vandet skal pumpes op.

4.3 Vandbalance/grundvandsdannelse

Al grundvand er i princippet startet som nedbør, der er sivet ned i jorden. Herfra vil

det af forskellige veje løbe ud i havet, hvor det fordamper, inden det igen falder ned

som sne eller regn.

Figur 3:

Vandets Kredsløb (udarbejdet af Københavns Energi)

Vandbalanceligningen ser således ud:

N=E+A0+Au+Q+R

hvor faktorerne

N er nedbøren i området.

E er aktuel fordampning.

Hvor meget grundvand, der dannes, afhænger

af en lang række faktorer.

Noget nedbør fordamper direkte fra jordoverfladen

og fra planter, og noget strømmer

gennem dræn, kloakker og vandløb.

Kun en lille del af nedbøren når til de

grundvandsmagasiner, hvorfra vi henter

vores drikkevand.

Ændres en af faktorerne i vandbalanceligningen,

vil det automatisk påvirke en eller

flere af de andre.

A0 er den vandmængde, der strømmer bort fra et område via vandløb og dræn.

Au er den mængde grundvand, der nede i jorden netto strømmer ud ud eller ind i område.

Q er den mængde vand, der pumpes op

R er den ændring, der sker i områdets magasiner inden for det betragtede tidsrum


Der er således snævre grænser for hvor meget grundvand, der i et given område kan

pumpes op uden, det får skadelige konsekvenser for f.eks. vandløb og vådområder.

I Ballerup Kommune er der både byområder og åbne arealer. I byområderne er der

en mindre fordampning end på det åbne land, men i byområderne er der langt større

overfladisk afstrømning på grund af, at vandet fra befæstede arealer (veje, tagflader

m.v.) ledes til kloaksystemet.

Hvor meget vand, der i et given område kan indvindes på bæredygtig vis, er meget

svært at fastsætte og vil være behæftet med stor usikkerhed.

De sidste årtier er der blevet brugt grundvandsmodeller til at forudsige f.eks. vandindvindingers

indflydelse på grundvandsstanden, vandføringen i vandløb, og hvorledes

en forurening vil spredes, hvis der ikke gribes ind.

Grundvandsmodeller er simplificerede beskrivelser af de hydrogeologiske forhold,

der er i et givet område.

GEUS har opstillet en National vandressource model for Nordøstsjælland (GEUS rapport

1998/109). Denne model er benyttet til at beregne grundvandsdannelsen til

kalkmagasinet i de 8 delområder af Københavns Amt. 4.6

1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km

Kort 4:

Områder med særlige begrænsninger på vandindvinding

jf. Københavns Amts Regionplan 2001

indvindingsforhold · 43


44 · i ndvindingsforhold

Københavns Amt er udfra en vejledning fra Miljøstyrelsen også kommet frem til

grundvandsdannelsen i de 8 områder. Københavns Amt har desuden fået Hedeselskabet

til at beregne en værdi for grundvandsdannelsen.

Uden at gå i detaljer i beregningerne og deres forudsætninger og forudsætte, at der

dannes forholdsmæssig lige så meget vand i Ballerup Kommune som i alle delområderne

under et, er resultaterne som vist i tabel 2. Resultaterne viser, at der hvert år

dannes mellem 3,6 og 5,5 mio. m 3 grundvand i Kommunen. 4.7

Usikkerheden ved beregninger på grundvandsdannelser med DK-modellen kendes

endnu ikke, og Københavns Amt har derfor i Vandressourceplan 2000 (se afsnit 4.4)

valgt fortsat at basere den overordnede vandressourceplanlægning på Miljøstyrelsen

metode.

Årligt bliver der pumpet ca. 4,2 mio. m 3 vand op fra det primære grundvandsmagasin

under Ballerup Kommune.

Sammenholdes oppumpningen med grundvandsdannelsen, vurderes det, at den nuværende

vandindvinding i Kommunen overordnet balancerer med grundvandsdannelsen.

1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km

Områder med drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser

Kort 5: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser

jf. Københavns Amts Regionplan 2001


Beregninger på grundvandsdannelse

Delområde Betegnelse Samlet areal km 2 Km 2 i Ballerup Kommune

1 Søndersødalen 165 17

4 Ballerup-Herlev 27 15

6 Albertslund-Hvidovre 96 2

I alt 288 34

Delområde Hele delområder (mio. m 3 /år) Ballerup Kommunes andel

i delområderne (mio. m 3 /år)

Dk-model Kbh. Amt DDH

1 20,5 28,3 23,1

4 2,5 4,1 3,6

6 5,9 13,9 14,7

I alt 28,9 46,3 41,4

4.4 Regional vandindvinding

I juni 2000 forelå Københavns Amts vandressourceplan, der

er grundlaget for amtets Regionplan 2001 (delplan i Hovedstadens

Udviklingsråds regionsplanlægning).

Vandindvindingen i Københavns Amt er ikke bæredygtig.

Det vil sige, at der i nogle områder indvindes så meget vand,

at den naturlige grundvandskvalitet forringes. F.eks. har

grundvandssænkningen i den sydlige del af amtet medført,

at ilt har fået adgang til jordlagenes naturlige indhold af

mineraler. Iltning af specielt pyrit (svovlkis) kan medføre

opløsning af nikkel og arsen til grundvandet og gøre det

uanvendeligt til fremstilling af drikkevand.

I Regionplan 1997 blev Københavns Amt som angivet på

kort nr. 6 inddelt i 8 delområder, og i område 1, 7 og 8 er

vandindvindingen kvalitetmæssigt bæredygtig, hvorimod

grundvandskvaliteten i delområderne 2, 3 og 6 forringes

som følge af vandindvinding.

Samtidigt har den intensive vandindvinding i store dele af

amtet helt fjernet eller kraftigt reduceret vandføringen i

mange vandløb.

Dk-model Kbh. Amt DDH

2,1 2,9 2,4

1,4 2,3 2,0

0,1 0,3 0,3

3,6 5,5 4,7

Tabel 2: Sammenligning af forskellige beregninger på grundvandsdannelsen

i Ballerup Kommune og omegn

Delområde

DDH: Det Danske

Hedeselskab

Prioritering af indsatsplanlægning

Kort 6. Opdeling af Københavns Amt

jf. Københavns Amts Regionplan 1997 og 2001

indvindingsforhold · 45


46 · i ndvindingsforhold

Københavns Amt har således udpeget områder, hvor naturtilstanden

er forringet som følge af vandindvinding, og

udnyttelsen af grundvandsressourcen skal enten reduceres,

omlægges eller i alle tilfælde ikke øges (kort 4).

Københavns Amt har som nævnt udfra grundvandsmodeller

og vejledninger fra Miljøstyrelsen beregnet en kvalitetsmæssig

bæredygtig gundvandsressource (KBR) på ca. 34

mio. m 3 /år inden for amtets grænser.

I 1997 var den totale vandindvinding i Københavns Amt ca.

50 mio. m 3 inklusiv den mængde vand, der oppumpes for, at

afværge yderligere forurening fra en lang række affaldsdepoter.

Det nuværende indvindingsniveau er således klart større end den skønnede grundvandsressource

kan bære. Kommunerne i Københavns Amt vil fremover som helhed

forsat være afhængig af en nettoimport af vand. Skal vandindvindingen i amtet

være bæredygtig, kræves det, at nettoimporten øges fra ca. 5 mio. m 3 /år til 11 mio.

m 3 /år, idet det fremtidige vandbehov forventes at udgøre 45 mio. m 3 /år.

En øget import fra naboamter skal afklares i samarbejdet mellem de syv amtslige enheder

i Vandplan Sjælland, der fastlægger rammerne i samarbejdet om vandressourcerne

på Sjælland.

Det er ikke en selvfølge, at Københavns Amt kan importere mere vand fra de andre

amter. Bl.a. blev det ved den politiske drøftelse af udkastet til ”Vandplan Sjælland

1996-2020” tilkendegivet fra Frederiksborg og Vestsjællands Amter, at man gerne

ville bidrage med mere vand til hovedstadsregionen til erstatning for forurenede

grundvandsressourcer, men at man ikke ønskede at levere yderligere vand for at tilgodese

natur og vandløb i hovedstadsregionen. 4.8

4.5 Regional vandindvinding i Ballerup Kommune

Københavns Energi etablerede tilbage i 1920’erne en lang række vandindvindingsboringer

fordelt på 5 kildepladser i Ballerup Kommune.

I dag indvinder Københavns Energi grundvand fra kildeplads III og XI til fremstilling

af drikkevand på Islevbro Vandværk.

De øvrige kildepladser er ramt af forurening (se afsnit 4.7), og det forventes, at der

vil gå lang tid, hvis der overhovedet igen vil blive indvundet grundvand til drikkevandsfremstilling

fra disse kildepladser (se kort over kildepladser side 49).

Københavns Energi har de seneste år øget vandindvindingen, og i 2000 blev næsten

1,9 mio. m 3 grundvand sendt til traditionel vandbehandling på Islevbro Vandværk

for derefter at blive sendt ud på ledningsnettet i Københavns Kommune. 4.9


2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

0

Københavns Energi's vandindvinding i Ballerup Kommune

til fremstilling af drikkevand på Islevbro Vandværk

m 3

1993

1994

1995

1996

4.6 Ballerup Kommunes vandindvinding

1997

1998

1999

2000

kildeplads III

kildeplads VI

kildeplads XI

indvinding til

drikkevandsproduktion

ialt

Ballerup Kommune indvinder pt. vand fra 6 boringer inden for kommunegrænsen og

fra 2 boringer i Ledøje-Smørum Kommune.

Som det fremgår af diagram 9, har den samlede indvinding inden for kommunegrænsen

gennem 1990erne konstant ligget omkring 1 mio. m 3 . Kommunen har yderligere

på Stangkær Vandværk i Ledøje-Smørum Kommune indvundet ca. 60.000 m 3 /

år i samme periode.

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

0

Ballerup Kommunes vandindvinding til fremstilling

af drikkevand på Ballerup, Pilegård og Måløv vandværker

m 3

1.200.000 Pilegård

Vandværk

1993

1994

1995

1996

nyt vandværk i Måløv

1997

1998

1999

2000

Måløv

Vandværk

Ballerup

Vandværk

Ballerup

Kommunes

indvinding

i alt

Diagram 8:

Københavns Energis

indvinding i Ballerup

Kommune.

Tallene er baseret på

Københavns Energis

årlige indberetninger

Diagram 9:

Ballerup Kommunesvandindvindingindenforkommunegrænsen

indvindingsforhold · 47


48 · i ndvindingsforhold

4.6.1 Indvindingstilladelser

Ballerup kommune har gennem sidste planperiode fået afklaret rettighederne til

vandindvinding og frem til 2010 kan der indvindes i alt 1,9 mio. m 3 om året fordelt

således:

Ballerup Vandværk 650.000 m 3 /år

Måløv Vandværk 250.000 m 3 /år

Pilegård Vandværk 250.000 m 3 /år

Stangkær Vandværk 150.000 m 3 /år

Lautrup Vandværk 600.000 m 3 /år

i alt 1.900.000 m 3 /år

1,9 mio. m 3 svarer til lidt over 50% af det aktuelle vandbehov i Ballerup Kommunes

vandforsyningsområde.

Det forventes, at Ballerup kommune fra 2002, hvor Lautrup Vandværk er taget i

brug, kan udnytte indvindingstilladelserne fuldt ud.

Den samlede drikkevandsindvinding indenfor Ballerup Kommune udgjorde i 2000

godt 2,9 mio. m 3 , hvilket svarer til knap 90% af det samlede aktuelle vandbehov i

Kommunen.

Københavns Energis tilladelse til at indvinde vand i

Ballerup Kommune stammer helt tilbage fra 1930,

hvor en landvæsenkommission gav Københavns Kommune

ret til årligt at indvinde i alt 7 mio. m 3 vand

(ramme) i oplandet. Kilderne omfatter bl.a. kildepladserne

III, VI, VII, VIII, XI i Ballerup Kommune. 4.10

1. april 1980 trådte ændringer i Vandforsyningsloven

i kraft, og daværende indvindingstilladelser blev tidsbegrænsede

til at gælde 30 år.

Københavns Energis indvindingstilladelse i Ballerup

Kommune gælder således til 2010. 4.11


+

+

+

+

+ + +

+

+ + + +

+

+

KV-Kildedal

+

+ + +

+

+ + + +

+

+

9

Stangkær Vandværk

+ +

+

16

+

+

10

11

12

13

14

+

++

4.6.2+ Indvindingsoplande

+ +

15

Måløv Vandværk

På kort 7 ses vandindvindingsoplandene til de enkelte kildepladser i Kommunen. 4.12

Af grundvandspotentiallinierne ses det, at der går en regional højderyg (grund-

+

++ +

vandsskel) fra Gladsaxe sydvest til Nybølle tværs igennem Ballerup Kommune.

Indvindes der ikke vand i området, vil grundvandet syd for grundvandsskellet

strømme mod syd i oplandet kaldet Kilderne (trekantområde mellem Ledøje, Gladsaxe

og Rødovre), og nord for grundvandsskellet strømme mod Søndersødalen.

Indvindingerne til Ballerup, Pilegård, Stangkær og Lautrup vandværker og + Københavns

Energis Kildeplads XI er placeret omkring højderyggen.

+ + + ++

Indvindingen på Måløv Vandværk og Kildedal foregår i Søndersødalens opland, og

Københavns Energis kildepladser langs Harrestrup Å ligger i Kildernes opland.

Specielt omkring Københavns Energis Kildeplads XI er der en betydelig sænkningstragt,

som følge af indvindingen på ca. 1,4 mio. m 3 /år.

+

Pilegård Vandværk

+ ++ +

+ ++

16 17 18

+

+ +

Ballerup Vandværk

15 17

14

16

KV-Kildeplads XI

14

13

12

KV-Kildeplads III

11

+

+ + +++ + +

+

+

15

KV-Kildeplads VI

+

+ + + + ++

19

Lautrup Vandværk

projekteret

KV-Kildeplads VIII

1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km

Indvindingsopland

+ ++ +

+ +

+

+ +

Grundvandspotientiale i det primære magasin 2000

+

+

+ ++

+

+ +

+

+ + +++ + +

+

+

+

+ + + + ++

10

Kort 7: Indvindingsoplande

og grundvandspotientiale

i Ballerup Kommune

+

+ + +++ + +

+ +

+

+

+

+ +

+ +

+

9

+ +

+

+

+

+

+

+ +

+

+

+

+

+

indvindingsforhold · 49


50 · i ndvindingsforhold

4.6.3 Grundvandskvalitet

Grundvandets kemiske sammensætning er et resultat af de

kemiske og biologiske processer, som det har været udsat for

på dets vej fra vanddamp i atmosfæren til grundvandsmagasinet

og under dets ophold her.

Når nedbøren siver ned gennem jordlagene opløses en række

af de stoffer og mineraler, der naturligt findes i de forskellige

geologiske aflejringer.

Hvilke og hvor meget af de stoffer, som det nedsivende vand

kan optage/opløse, afhænger af områdets geologi, jordens

surhedsgrad, tilstedeværelse af ilt osv.

I de øverste jordlag nedbrydes planterester m.m., og de

levende planters rødder ånder.

Herved dannes der kuldioxid, som sammen med vandet bliver

til kulsyre. Denne proces kaldes naturlig forsuring.

Forsuringen forstærkes, hvis nedbøren i sig selv er sur på

grund af luftforening.

I vores del af landet er der som tidligere omtalt meget kalk i

jorden, og det sure vand opløser kalken. Det nedsivende vand får derved et højt indhold

af calcium, som gør vandet hårdt.

Det aggressive vand opløser også andre mineraler. Herved får vandet bl.a. tilført kalium,

natrium, magnesium, jern og mangan. 4.13

Der er ingen lovmæssige kvalitetskriterier for grundvand til drikkevandsproduktion.

Kvalitetskriterierne i lovgivningen er alene baseret på princippet om, at det færdige

drikkevand bliver fremstillet via en simpel vandbehandling.

Generelt må den naturlige grundvandskvalitet indenfor kommunen betegnes som

god.

I det følgende gennemgås en række af de parametre, der iflg. Tilsynsbekendtgørelsen

regelmæssigt skal undersøges for, og som specielt vurderes, når grundvandskvaliteten

kontrolleres.

Organisk stof

Der er i vand fra toppen af kalken overalt i kommunen et forholdsvis højt naturligt

indhold af organisk stof. Det organiske stof stammer højst sandsynligt fra aflejringer

af humusholdigt materiale i det kvartære lag over kalken eller i hulrum i selve kalken.

Humusstofferne indeholder forholdsvis meget fulvussyre, men i modsætning til

humussyre afgiver fulvussyre ikke farve til vandet, som er et problem i områder med

”brunt vand”.


Det høje indhold af organisk stof kan gøre manganfjernelse på vandværkerne vanskelig,

idet mangan binder sig til det organiske materiale. 4.14

Sulfat og nikkel

Sulfat forekommer en del steder i Københavns Amt i koncentrationer, der overskrider

den højst tilladelige værdi for drikkevand på 250 mg SO 4/l.

De høje koncentrationer ses især i områderne omkring de store regionale kildepladser,

hvor der gennem en lang årrække er foregået en intensiv vandindvinding og

dermed stor sænkning af grundvandsspejlet.

Når grundvandsspejlet sænkes kraftigt, kan ilt få adgang til de jordlag, som inden

indvindingen var iltfrie.

Er der pyrit i jordlagene, og der samtidig er ilt tilstede, kan der udover nikkel og

arsen frigives betydelige mængder sulfat.

Iltning af sulfidmineraler behøver dog ikke nødvendigvis at medføre frigivelse af

nikkel, da ikke alle sulfider indeholder nikkel.

De store nikkelproblemer i ”nikkelbæltet” i den sydlige del af Københavns Amt

skyldes forekomsten af mineralerne millerit og bravoit, som indeholder specielt

meget nikkel. 4.15

I Ballerup Kommune ses som følge af grundvandssænkningen forhøjede indhold af

sulfat (≥ 100 mg SO 4/l) i nogle boringer på Købehavns Energis kildepladser og på

Ballerup Vandværk. Til gengæld er der ingen problemer med for meget nikkel i

grundvandet.

I kommunens nordlige del omkring Jonstrup er der i prøveboringer (primært magasin)

et sulfatindhold på 200-350 mg SO 4/l. De høje sulfatkoncentrationer kan stamme

fra et gammelt moseområde kombineret med den kraftige grundvandssænkning

af grundvandsspejlet fra Københavns Energis kildepladser omkring Søndersø.

Jern og Mangan

Som nævnt i afsnit 3.3.3 er fjernelsen af jern og mangan fra grundvandet den væsentligste

funktion på alle vandværker, også i Ballerup Kommune.

Et relativt højt indhold af jern og mangan er typisk for vandindvindingen fra de øvre

grundvandsmagasiner i Ballerup Kommune. Jern- og mangankoncentrationerne er

dog ikke højere, end at det er muligt, at fjerne stofferne på vandværkerne således,

at drikkevandskvalitetskriterierne overholdes.

Ved projekteringen af den nye kildeplads i Lautrup er det lykkedes med hensyn til jern,

mangan, sulfat og organisk stof at ”forbedre” kvaliteten af det vand, som skal indvindes.

Ved at lade forerørene i boringerne stikke langt dybere end normalt, så indvindingen

foregår fra den dybere del af boringerne, er koncentrationerne faldet markant. 4.16

indvindingsforhold · 51


52 · i ndvindingsforhold

Nitrat

Som beskrevet i afs. 3.2.5 er der ikke problemer med forhøjede indhold af nitrat i

grundvandsmagasinerne under Ballerup Kommune.

Miljøfremmede stoffer

Miljøfremmede stoffer eller organiske mikroforureninger bør ikke kunne spores i

grundvand, og slet ikke i grundvand som er grundlaget for drikkevandsfremstilling.

Ligesom alle andre egne af landet er Ballerup Kommune ikke gået fri af fortidens

synder og der konstateret en lang række jordforureninger, som enten har eller vil

forurene grundvandet i det pågældende område med mindre, der gribes ind.

I de næste afsnit vil de konkrete forureninger og tiltag blive gennemgået.

4.6.4 Boringskontrol

I 1997 udsendte Miljøstyrelsen en vejledning om boringskontrol på vandværker.

Boringskontrol er regelmæssige analyser af grundvand, der skal vise om grundvandets

naturlige sammensætning ændrer sig, og om boringerne tilføres forureninger. 4.17

Ballerup Kommune intensiverede i 1998 boringskontrollen på alle 4 vandværker. Boringskontrollen

blev udvidet til at omfatte 21 pesticider samt kontrol for klorerede

opløsningsmidler og olie- og benzinkomponenter.

Boringskontrollen har siden 1998 vist, at der ikke forekommer ovennævnte pesticider

i grundvandet i kommunens boringer udover de spor af mechlorprop i boring 2

på Pilegård Vandværk, som har kunnet spores siden 1995. Koncentrationen af mechlorprop

i boring 2 på Pilegård Vandværk var omkring 0,02 mg/l dvs. 5 gange lavere

end den højest tilladelige koncentration af et stof (pesticid).

I 2000 besluttede kommunen at lukke boring 2 på Pilegård Vandværk.


Aktivstof Eks. på handelsnavn

Dichlorporp Toxan

Dnoc Trifocid

Simazin Dlg simazin

Mechlorprop Resolut ekstra

Dinoseb Grassat

2,4-d Herbatox- D500

Mcpa Kresone 75

Atrazin Agro atrazin

Bentazon Basagran 480

Hydroxyatrazin

Ethylenthiourea

Isoproturon Dublet

Terbuthylazin Vegoran 500 FW

Cyanazin Holtox F

Desisopropylatrazin

Dimethoat Rentokil-demethoat

Metamitron Goltix

2,6-dichlorbenzamid (BAM) Prefix

Desethylatrazin

Hexazinon Velpar

Pendimethalin Stomp

4.7 Grundvandsforureninger og

afværgepumpning i Ballerup Kommune

Med i boringskontrollen

siden 1995

Miljøstyrelsen har i boringskontrolvejledningenanbefalet,

at der også analyseres

for disse aktivstoffer i

forbindelse med boringskontrol.

Forskellige forureninger af grundvandet i Ballerup Kommune har medført, at der er

blevet etableret en række afværgeforanstaltninger for dels at forhindre den enkelte

forurening i at sprede sig, og dels for at fjerne og rense det forurenede grundvand.

I kommunen er der i dag kortlagt/registreret en række forurenede arealer på vidensniveau

2 (tidl. affaldsdepoter), og flere ejendomme er under kortlægning.

På 5 af ejendommene foretages der en vedvarende oppumpning af forurenet grundvand

fra det primære grundvandsmagasin. 4.18

Nedenfor vil disse afværgepumpninger i Ballerup Kommune kort blive beskrevet.

indvindingsforhold · 53


54 · i ndvindingsforhold

Depot nr. 151-02 Cheminova (Kildedal)

Grundvandsforureningen fra den tidligere produktion af pesticider på Cheminovas

fabrik ved Kildedal var tilbage i starten af 1980erne den første store forureningssag

af sin art i Danmark. Forureningen medførte, at Københavns Energi måtte lukke

Kildedal kildeplads, hvor der blev indvundet grundvand til behandling på Vandværket

ved Søndersø.

I 1987 etablerede Københavns Amt et renseanlæg til rensning af oppumpet pesticidforurenet

grundvand fra det øvre sekundære grundvandsmagasin, som siden har

kørt uafbrudt. Det rensede vand ledes ud i Sørup.

Udover Amtets afværgepumpning har Københavns Energi ligeledes oppumpet grundvand

fra det primære grundvandsmagasin. Dette vand er kun svagt forurenet og

renses i et sandfilter og iltes inden, det udledes til Sørup Rende.

København Energi vurderer kildepladsen som uegnet til genåbning for drikkevandsfremstilling.

Depot nr. 151-03 Ballerup Gasværk

I 1988 blev der konstateret forurening af jorden med tjære og cyanid på den tidligere

gasværksgrund i Præstevænget.

I 1994 foretog Ballerup Kommune en større oprensning, der bl.a. omfattede bortgravning

af tjærebassiner og forureninger ved disse, men der er efterladt forurenet

jord under gasværksbygningen og ud mod Præstevænget.

Der forekommer cyanid i Ballerup Vandværks boring 2 og Ballerup Kommune foretog

indtil 1997 en afværgepumpning i boring 2 således, at forurenet grundvand fra toppen

af boringen blev ledt til kloak, mens der fra bunden af boringen blev indvundet

grundvand til traditionel drikkevandsfremstilling på Ballerup Vandværk.

Københavns Amt overtog 1. oktober 1997 afværgeforanstaltningerne med hensyn

cyanidforureningen i det primære magasin. 4.19

Københavns Amt fik i perioden 1997-1999 udført en række supplerende miljøundersøgelser,

der bl.a. resulterede i 4.20

1. Forureningsundersøgelse hvor det vurderedes, at cyanidforureningen udgør en

risiko for drikkevandsressourcen.

2. Etablering af afværgeboring til optimering af afværgeforanstaltningen

3. Drift- og moniteringsinstruks til beskrivelse af anlæggets udformning og drift.

Moniteringen omfattede i første omgang vandprøver og analyser fra AFV A & B samt

boring 2 to gange med 6 måneders interval – december 1999 og juni 2000.

Herefter er Københavns Amts monitering én vandprøve og analyse for total cyanid

fra boring 2 én gang årligt, første gang juni 2001.


Kommunens eget kontrolprogram er minimum én årlig vandprøve fra boring 2, hvor

der skal analyseres for farve, lugt, pH, ledningsevne, permanganattal, ammonium,

sulfat og total cyanid.

Den seneste undersøgelse for cyanid viser, at der i boring 2 og 3 forekommer meget

små koncentrationer af cyanid, henholdsvis 2,66 og 1,30 mg cyanid (total)/l, det vil

sige mere end 17 gange lavere end kriteriet for drikkevand.

I boring 1 og, hvad der er vigtigst, i det rene vand fra vandværket,

er der ikke detekteret cyanid.

Afværgepumpninger på Københavns Energis kildepladser

VI, VII VIII og XI

Udover Kildedal er yderligere 3 af Københavns Energis kildepladser

i Ballerup Kommune helt eller delvist ramt af grundvandsforureninger.

Kildeplads VI og XI er begge ramt af forurening med nedbrydningsproduktet

2,6-dichlorbenzamid (BAM) fra ukrudtsmidler

som Casoron og Prefix.

Som følge af forureningen indstillede Københavns Energi i

1996 indvindingen på Kildeplads VI, som udover BAM også

indeholder spor af chlorerede opløsningsmidler. Der blev etableret

afværgepumpninger fra kildepladsens to mest forurenede

boringer.

På Kildeplads XI er den sydligste boring forurenet med BAM, og

der blev i 1997 iværksat en afværgepumpning fra boringen for

at forhindre forureningen i at sprede sig, og vandindvindingen

fra kildepladsens øvrige boringer kunne/kan fortsætte.

Kildeplads VIII har siden 1986 været lukket pga. kraftig forurening

med trichlorethylen(opløsningsmiddel) fra Knapholmområdet

i Herlev Kommune. Siden lukningen af kildepladsen

har Københavns Amt afværgepumpet fra 3 boringer på selve

kildepladsen og fra én boring ved en af forureningskilderne.

Det oppumpede vand bliver anvendt til røggasrensning/slaggekøling

på I/S Vestforbrænding og til tøjvask på Institutionsvask

A/S (se afsnit 5.4).

Københavns Energis Kildeplads VII ligger reelt i Glostrup Kommune, men én indvinding

vil også foregå i Ballerup Kommune. For ikke at tiltrække forureningen fra

Knapholmområdet blev kildepladsen lukket i 1986.

Københavns Energi vurderer, at kildeplads VI, VII, XI måske er egnet til at basere en

fremtidig vandindvinding til behandling på Islevbro Vandværk. Til gengæld vurderes

kildeplads VIII som uegnet for fremtidig vandindvinding. 4.21

indvindingsforhold · 55


56 · i ndvindingsforhold

4.8 Københavns Amts fortsatte indsats

for grundvandsbeskyttelse

4.8.1 Registrering og oprydning

Københavns Amt skal fortsat foretage grundvandsbeskyttelse gennem

løbende registrering, kortlægning, oprydning og afværgeforanstaltninger

i henhold til Jordforureningsloven (tidl. Affaldsdepotloven,

Værditabsloven og dele af Miljøbeskyttelsesloven). Kortlægningen af

forurenede ejendomme foregår i tæt samarbejde med kommunerne. 4.22

Københavns Amts målsætning og handlinger er senest blevet beskrevet

i Sektorplan 2000 – Forurenet Jord. 4.23

Siden 1998 har Københavns Amt udarbejdet en prioriteret liste over

oprydning af grundvandstruende forurenede grunde med forventede

tidspunkter for oprydningerne.

Pr. 1. januar 2000 var der 228 registrerede forurenede grunde i Københavns Amt, og

90 af disse forureninger var på prioriteringslisten. 4.24

Afværgeforanstaltninger overfor grundvandstruende forurening er ofte meget dyre,

og de enkelte sager må prioriteres indenfor de økonomiske rammer.

Senest har prioriteringen i Ballerup Kommune bla. medført, at Københavns Amt i

2000/01 har fjernet jordforureningen med trichlorethylen fra et tidligere renseri på

Sct. Jacobsvej. 4.25

4.8.2 Indsatsplanlægning

Amterne blev i Vandforsyningsloven i 1998 pålagt, som en del af vandressourceplanlægningen

og udfra en prioritering, at gennemføre en detailkortlægning, der

dels afdækker potentielle forureningskilder, dels angiver forureningssårbare områder.

På baggrund af kortlægningerne skal amterne inden 2010 udarbejde indsatsplaner,

der fremtidssikrer grundvandsressourcerne. 4.26

Til at dække amtets udgifter i forbindelse med kortlægningsarbejdet opkræver amtet

gebyr på de vandindvindingstilladelser, der er meddelt i amtet.

For 2001 har Ballerup Kommune betalt 399.000 kr. i gebyr, svarende til 0,21 kr. for

hver af de 1,9 mio. m 3 grundvand, Kommunen har tilladelse til at pumpe op.

Københavns Amt har i Vandressourceplan 2000 foretaget en prioritering således, at

amtet er inddelt i 5 generelle indsatsområder (kort 6).

Højest prioriteret er området i den sydlige del af amtet, hvor Københavns Amt har


gennemført pilotprojekt til udarbejdelse af en såbarhedsmodel på grundlag af flere

kriterier med hovedvægten lagt på den eksisterende viden om geologi og geofysik.

Udover sårbarhedsbetragtninger skal de enkelte kildepladser beskrives på baggrund

af f.eks. historie, indretning og drift på boringer samt indvindinger og indvindingsoplande.

Processen for en indsatsplan i de enkelte områder kan illustreres således:

Arealanvendelsen

Kortlagte flade-, punktog

liniekilder

Sårbare områder

Øvrige

indsatsmuligheder

4.9 Ballerup Kommunes indsats

for grundvandsbeskyttelse

4.9.1 Kildevandsbeskyttelsesplan

Den nødvendige indsats Prioritering af indsatsen

Indsatsplan

Indsatsplanlægningen foregår i tæt samarbejde mellem Københavns Amt og kommuner,

vandværker, Naturfredningsforeningen og andre interessenter. Ballerup Kommune

har deltaget i en række møder med kommunerne i den nordlige del af Københavns

Amt, hvor det er blevet diskuteret, hvad kommunerne og andre kan bidrage

med til indsatsplanen.

I fraværet af overordnede retningslinier besluttede Kommunen allerede i 1994 at få

udarbejdet en kildepladsbeskyttelsesplan, så kommunen udfra en kortlægning af

indvindingsoplande, mulige forureningskilder og en vurdering af oplandenes sårbarhed

kunne tage hensyn til grundvandsinteresserne i arealanvendelsesplanlægningen.

4.28

4.27

indvindingsforhold · 57


58 · i ndvindingsforhold

I Københavns Amts Regionplan 1997 udpegedes områder med særlige drikkevandsinteresser,

områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser

samt kildepladsbeskyttelseszoner (500 m). På baggrund af Miljøbeskyttelseslovens

§22 og §24 blev der således fastsat arealrestriktioner over hele

amtet (kort 5).

Siden Regionplan 1997 har Kommunen fastlagt anvendelsesbestemmelserne i kommune-

og lokalplanlægningen således, at der ikke etableres nye grundvandstruende

virksomheder og anlæg medmindre det sker på særlige skærpede vilkår.

Indtil Københavns Amts detailkortlægning i forbindelse med indsatsplanlægningen

i indsatsområde 3 bliver udarbejdet, vil Kildepladsbeskyttelsesplan 1996 være et

grundlag for vurdering af forureningsrisiko m.v., selvom planen langt fra er så detaljeret

og avanceret, som den detailkortlægning Københavns Amt planlægger skal

være grundlaget for indsatsplanerne.

4.9.2 Miljøsagsbehandling

Ballerup Kommune har ikke udført en fuldstændig historisk gennemgang af alle nuværende

og tidligere erhvervs- og industrigrunde, og hvert år anmeldes der nye jordforureninger

konstateret i forbindelse med f.eks. bygge- og anlægsopgaver.

Før 1. januar 2000, hvor Jordforureningsloven trådte i kraft, var det meget kompliceret

for kommunen, at påbyde den ansvarlige for en jordforurening at fjerne forureningen.

Gennem de sidste mange år har kommunen gjort en målrettet indsats med tilsyn,

vejledning, forhandlinger m.m. for, at der frivilligt er blevet iværksat foranstaltninger

ved konstaterede jordforureninger.

I det daglige arbejde i forbindelse med vejledning, tilsyn, miljøgodkendelser m.m.

på virksomheder prioriterer Kommunen indsatsen mod jord- og grundvandsforureninger

højt. 4.29

Ballerup Kommune har indledt et samarbejde med Herlev, Værløse og Ledøje-

Smørum Kommuner, som gør, at tilsynsindsatsen sker på et højt fagligt niveau med

optimal udnyttelse af personaleressourcerne, således at Kommunen til fulde efterlever

den tilsynsaftale, der er indgået mellem KL og Miljøstyrelsen. 4.30

Ballerup Kommune har endvidere en målsætning om, at der skal føres langt hyppigere

tilsyn med stor vægt på at undgå grundvandstruende aktiviteter.

I forbindelse med virksomhedsbesøg tilskynder Kommunen endvidere virksomhederne

til at reducere vandforbruget gennem procesoptimeringer m.v.


4.9.3 Økologisk landbrug og pesticidfri drift af

offentlige arealer

Pesticider (ukrudtsbekæmpelsesmidler) er som nævnt årsag til, at

boringer på Københavns kildeplads VI og XI og på Pilegård Vandværk

er blevet forurenet, ligesom det er tilfældet med utallige

andre boringer landet over.

I erkendelse af, at brugen af pesticider medfører stor risiko for

grundvandsforureninger, standsede Ballerup Kommune i 1997 al

brug af pesticider.

Kommunen etablerede i 1991 landets største økologiske landbrug

på Grantoftegård, som skulle løse opgaver indenfor beskæftigelse

og uddannelse ved dyrehold og ved at drive de kommunale landbrugsjorder

med økologisk status. I 2000 blev projektet omdannet

til ”Fonden Grantoftegård”.

”Fonden Grantoftegård”’s naturpleje og økologiske landbrug omfatter et dyrehold på

100 dyreenheder, 130 ha landbrugsarealer og 164 ha naturplejearealer. 4.31

I landbrugsarealet indgår et areal på 25 ha, som er forpagtet i samarbejde med kommunens

vandforsyning for, at sikre grundvandsindvindingen på Pilegård Vandværk

mod forurening med pesticider.

Ballerup Kommune har de seneste år gennemført ”hakkejerns-kampagner”, hvor

haveejere udover at få generel information kunne aflevere deres ukrudtsmidler til

gengæld for et hakkejern.

Senest har kommunen desuden været med i en fælles annoncekampagne mod brugen

af kemikalier i haven.

Medlemskommunerne i Hovedstadsområdets Vandsamarbejde indrykkede lige inden

sprøjtesæsonen 2001 annoncer i de respektive lokalaviser.

Der er i dag ikke hjemmel til at regulere

privates brug af pesticider, selvom det eventuelt

forgår i et sårbart indvindingsopland.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne og

vandværkerne gør en stor indsats for at

grundejerne bliver opmærksomme på

problemerne.

indvindingsforhold · 59


Eksempler på øvrige

forureningskilder, som

Ballerup Kommune

fører tilsyn med:

Nedgravede tankanlæg

med organiske opløsningsmidler

Jordflytninger

Recipienter - åer, søer m.v.

60 · i ndvindingsforhold

4.9.4 Tankstationer

Kortlægningsarbejdet med at finde nedlagte tank- og servicestationer indenfor

kommunen er sket løbende.

I 1992 blev der indgået en aftale mellem oliebranchen og det offentlige om at rense

grunde, hvor der er sket forurening med mineralolieprodukter som følge af

anvendelsen af ejendommen til detailsalg af autobenzin og autodiesel.

Ordningen kaldes Oliebranchens Miljøpulje (OM), og finanseringen af oprydninger

sker ved, at der indbetales et fast ørebeløb for hver liter benzin, der sælges. Alle

detailsalgssteder, der er nedlagt før eller umiddelbart efter aftalens indgåelse, kan

tilmeldes ordningen. 4.32

I Ballerup Kommune er der i samarbejde med Københavns Amt p.t. kortlagt og indberettet

i alt 10 ejendomme til OM. På 4 af ejendommene er der igangsat undersøgelser

og oprensning.

Der er i dag 13 tankstationer i drift. På 6 af dem er der - eller har der været - konstateret

forurening, og påviste hotspots (koncentreret forurening) er fjernet eller er

ved at blive fjernet.

I dag er der fastsat krav om betydelig større miljøsikring af nye og eksisterende

tankanlæg.

4.9.5 Olietanke

Olietanke på parcelhusejendomme er nu omfattet af en forsikringsordning. 4.33

Ballerup Kommune har udarbejdet fortegnelser over alle kendte nedgravede olietanke

større end 6000 l, med henblik på skærpelse af det kommunale tilsyn og ejerenes/brugernes

kontrolforanstaltninger.

I efteråret 2000 fik Ballerup Kommune udarbejdet en miljøteknisk

undersøgelse af 13 kommunale olietanke over 6000 l. 4.34

Undersøgelsen omfattede bla. 41 miljøtekniske boringer, og afslørede

forureninger ved olietanke på 6 skoler.

Langt de fleste undersøgte olietanke anvendes ikke i dag og er blevet

tømt og renset for olierester.

Kommunen har ryddet op efter forureningen ved 1 olietank, og de

resterende forureninger er planlagt fjernet i 2003.


4.9.6 Utætte kloakker

I 1992 vedtog Kommunalbestyrelsen en handlingsplan til miljøforbedring af det

offentlige afløbssystem.

Handlingsplanen beskriver i grove træk, hvorledes kommunens afløbssystemer via

kloakrenoveringer, bassinudbygninger og separering m.v. kan opfylde målsætningen

for et miljøvenligt afløbssystem.

Handlingsplanen er blevet indarbejdet i Spildevandsplan 1996-2001. 4.35

Utætte kloakledninger er en potentiel kilde til forurening af grundvandet med spildevand.

De fleste kloakledninger er utætte, enten fordi de fra starten er blevet anlagt forkert,

eller fordi de senere er blevet utætte i samlinger ved almindelig ældning af

samlingsmaterialet.

Ballerup Kommune har siden 1995 renoveret kommunens kloakledninger for ca. 4

millioner kroner årligt.

Indsatsen er dels rettet mod indtrængende uvedkommende regnvand i spildevandsledningerne

i de seperatkloakerede oplande og dels mod tætning af ledningerne, så

der dæmmes op for udsivende spildevand i jorden.

Det er ikke kun de offentlige kloakledninger, der er utætte, og Kommunen har i

foråret 2001 i samarbejde med grundejere undersøgt de private stikledninger i et

større parcelhusområde. 4.36

Undersøgelsen omfattede tv-inspektion af ca. 200 spildevandsstikledninger og private

anlæg. Tv-inspektionen var frivillig og gratis for grundejerne, som dog forpligtigede

sig til at udbedre eventuelle skader inden for en given frist.

Undersøgelsen viste, at mindst 150 spildevandsstik har behov for at blive renoveret.

Ballerup Kommune vil, hvor det er nødvendigt, hurtigst muligt renovere den offentlige

del af stikledningerne, det vil generelt sige fra hovedledningen i vejen til og med

skelbrønden.

Samtidigt vil vi henstille til de grundejere,

hvor der er konstateret skader på

ejendommens spildevandsstik, at få udbedret

skaderne.

indvindingsforhold · 61


62 · v andforbrug

5.0

Vandforbrug

Vandforbruget i Ballerup Kommune er faldet jævnt gennem de sidste 10-15 år, ligesom

det har været tendensen i forsyningsområdet i Ledøje-Smørum Kommune.

I aflæsningsperioden 1989/90 var det samlede vandforbrug i Kommunen 3,871 mio.

m 3 mod 3,121 mio. m 3 i 1999/00, hvilket svarer til et fald i vandforbruget på næsten

20 %.

Som tidligere nævnt, er vandforbruget udenfor det kommunale forsyningsområde

forsvindende lille i Ballerup Kommune. Ingen af ejendommene med egen vandforsyning

måler forbruget. Disse ejendomme bliver

opkrævet afgift af ledningsført vand efter et

årligt standardforbrug på 170 m 3 . Måløvhøj

Vandværk leverer ca. 6.500 m 3 vand om året

og afregner afledningsafgift efter målt forbrug.

I alt bruges der årligt ca. 10.000 m 3 udenfor

den kommunale vandforsyning. Det svarer

kun til godt 3 promille af det samlede forbrug,

derfor handler også dette kapitel i overvejende

grad om vandforbruget i det kommunale

vandforsyningsområde.

5.1 Fordeling af vandforbruget

i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

Ballerup Kommune opkræver vandafgiften over ejendomskattebilletten, og derfor

bliver forbruget i forsyningsområdet opgjort (aflæst) for perioden 1. juni til 31. maj.

Ballerup Kommune registrerer vandforbruget i kommunens forsyningsområde i følgende

kategorier for Ballerup Kommune:

husholdningforbrug

- etageboliger/rækkehuse med kollektiv forbrugsmåling

- parcelhusboliger med individuel forbrugsmåling

forbrug til erhverv


forbrug på institutioner

- undervisning

- plejehjem

- børneinstitutioner

- diverse

forbrug i haveforeninger

og følgende kategorier for forsyningsområdet i Ledøje-Smørum Kommune:

husholdningforbrug

- etageboliger

- parcelhusboliger

- forbug til erhverv

forbrug på institutioner (incl. undervisning)

diverse

blandet bolig/erhverv

Erhverv 23%

Erhverv 4%

Institutioner 5%

Haveforeninger 3%

Institutioner 4%

Husholdning 69%

Husholdning 92%

Diagram 10:

Fordeling af forbrug i Ballerup Kommune (øverst) og

Fordeling af forbrug i Ledøje-Smørum Kommune (nederst)

vandforbrug · 63


64 · v andforbrug

5.2 Udvikling af enhedsforbrug

i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

Ved enhedsforbrug forstås middeldøgnforbruget indenfor de enkelte kategorier.

Københavns Amt har i Vandressourceplanen, juni 2000 samt i Regionplanforslag

2001 angivet hvilke enhedsforbrug, der ressourcemæssigt kan accepteres og vil ligge

til grund for fremtidige indvindingstilladelser.

Boliger 50 m 3 /år/person (137 l/døgn/person)

Kolonihaver 30 m 3 /år/stk.

Institutioner 55 m 3 /år/ansat

Byerhverv 20 m 3 /år/ansat

Desuden er der angivet enhedsforbrug for sommerhuse og landbrug, hvilket ikke er

aktuelt i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde.

Med hensyn til vandtabet har amtet målsætningen, at tabet i vandforsyningerne

maksimalt må være 8% af det samlede forbrug målt som et gennemsnit over 5 år. 5.1

5.2.1 Enhedsforbrug i boliger i Ballerup Kommune

Mens denne vedtagne plan var i høring, blev det klart, at de enhedsforbrug der i forslaget

blev forudsat i forbrugskategorierne parcelhusboliger og etageboliger var

ukorrekte, fordi enhedsforbrugene var blevet beregnet på et forkert antal personer

i de to kategorier.

En metode til at få et bedre skøn på enhedsforbrugene er, at bruge det gennemsnitlige

antal personer pr. hustand i Danmarks Statistik’s boligtabeller og udfra de

enkelte anvendelseskoder (boligtyper) udregne et samlet antal personer i Ejendomsbeskatningens

kategorier parcelhusboliger og etageboliger inkl. almene rækkehusboliger.

Det gennemsnitlige vandforbrug til husholdning i Ballerup Kommune (uden forbrug

i kolonihaver) var i perioden 1. juni 1999 til 31. maj 2000 48,3 m 3 /person/år og forbruget

varierede fra godt 44 m 3 /person/år i parcelhusboliger til godt 50 m 3 /person/år

i etage- og rækkehusboliger med fælles vandmåling.

Variationen i forbruget i husholdningerne skyldes helt klart, at ved kollektiv forbrugsmåling

er motivationen for at spare på vandet væsentlig lavere, end når den

enkelte boligenhed afregnes direkte.

Kommunen har siden 1995 udarbejdet Grønt Regnskab for Boliger. Regnskaberne omhandler

forbruget af vand, el og varme samt affaldsmængder for alle almene boliger.

De grønne regnskaber for boliger viser, at vandforbruget varierer meget i de enkelte

boligselskaber(afdelinger).


For eksempel bruger de ca. 1000 beboere i Eskebjerggård ca. 65 m 3 /person/år, hvorimod

de ca. 600 beboere i AAB afd. 47 kun bruger ca. 44 m 3 /person/år. 5.2

Gennemsnitsforbruget på 48 m 3 /år/person eller 132 l/døgn/person til husholdning

i Ballerup Kommune svarer præcist til gennemsnitsforbruget for de 3,28 mio. forbrugere

der indgår i Vandforsyningsstatistik 1999, der udarbejdes af Danske Vandværkers

Forening, Miljøstyrelsen og GEUS. 5.3

Vi har ingen konkrete undersøgelser af forbrugsvaner, men ifølge Vandforsyningsstatistik

1999 fordeles de 132 l/døgn/person som vist på diagram 11. 5.3

Tøjvask (17l) 13%

Toiletskyl (36l) 27%

Opvask/rengøring

(13l) 10%

Øvrigt (9l) 7%

5.2.2 Enhedsforbrug i institutioner

i Ballerup Kommune

Mad/drikke (9l) 7%

Personlig hygiejne (48l) 36%

Diagram 11:

Fordeling af et gennemsnitligt vandforbrug til husholdning i Danmark

Ligesom for boliger udarbejdes der også Grønt Regnskab for Kommunale ejendomme.

5.4

Selvom om vi ikke har børneinstitutioner over 1500 m 2, er de grønne regnskaber

både baseret på vandforbrug pr. institutionsareal og vandforbrug pr. person.

Vandforbrugene bliver sammenlignet med nøgletal fra ELO Nøgletalsrapport

(Energiledelsesordningen) for ejendomme over 1500 m 2 5.5 og ikke, som

Københavns Amt angiver i Regionplanforlag 2001, vandforbrug pr. ansat.

Enhedsforbrug, med antallet af arbejdspladser som forklarende variabel, blev

valgt i forbindelse med Hovedstadsrådets vandressourceplanlægning i 1985 som

den bedste statistiske enhed til at analysere vandbehovet i institutioner. 5.6

Vi har ikke umiddelbart historiske opgørelser over antallet af ansatte i de

enkelte institutioner (kommunale og amtslige). Udfra en opgørelse af arbejdspladser

i forbindelse med de vandmålere, der er registreret i kategorien institutioner,

er vandforbruget i sidste aflæsningsperiode opgjort til ca. 44 m 3 /

ansat/år, altså væsentligt under Københavns Amts ”normforbrug” på 55 m 3 /ansat/år.

vandforbrug · 65


66 · v andforbrug

Enhedsforbrug i institutioner er en bred størrelse i og

med, der er mange forskellige typer institutioner.

Eksempelvis er døgninstitutioner ikke overraskende

mest vandforbrugende opgjort pr. ansat.

Vurderes de kommunale institutioners vandforbrug

udfra ELO-nøgletal ses i tabel 4, at kommunens skoler

og plejehjem ligger tæt på middelværdien for de

indrapporterede data i perioden november 1998-99.

Til gengæld ligger nøgletallet for vandforbruget i

kommunens daginstitutioner over 90%-fraktilen for

de 75 institutioner, der indrapporterede data i

1998/99. 5.5

Institutionstype Forbrug 1999/00 Forbrug pr. ansat

m 3 m 3 /år

Plejehjem/sygehuse 37.575 81

Børneinstitutioner

Skoler/undervisning

incl. fritidshjem på skoler

22.971 31

og voksenundervisning 80.877 40

I alt 141.423 44

Tabel 3:

Enhedsforbrug i forskellige typer institutioner i Ballerup Kommune

Vandforbrug Xm Xm Xm Xm Xm

m 3 /m 2 Elo for kommunale for kommunale for kommunale for kommunale

nøgletal institutioner institutioner institutioner institutioner

1998/99 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00

Daginstitutioner 0,57 - 0,94 0,96 0,92

Skoler 0,31 0,27 0,25 0,25 0,30

Døgninstitutioner 1,00 0,91 0,96 0,94 1,0

Tabel 4:

Enhedsforbrug i Ballerup Kommunes institutioner

Xm: Middelværdi (gennemsnit for alle observationer)


5.2.3 Enhedsforbrug i erhverv i Ballerup Kommune

Kommunens institutioner/erhvervsliv har samlet set haft et faldende forbrug gennem

1990erne.

Vandforbruget fordelt på samtlige arbejdspladser var i den seneste afregningsperiode

ca. 28 m 3 /ansat/år incl. forbruget på ca. 65.000 m 3 af lettere forurenet grundvand

(sekundavand) på Institutionsvask A/S.

samlet forbrug i

institutioner og erhverv

1.120.000

1.100.000

1.080.000

1.060.000

1.040.000

1.020.000

1.000.000

980.000

960.000

36,0

34,0

32,0

30,0

28,0

26,0

24,0

22,0

20,0

m 3

1991/92

m 3 /år/ansat

1991/92

1992/93

1992/93

1993/94

1993/94

1994/95

1994/95

1995/96

1995/96

1996/97

1996/97

1997/98

1997/98

1998/99

1998/99

antal ansatte

1999/00

1999/00

45.000 samlet forbrug i

institutioner/

40.000

erhverv

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

arbejdspladser i

Ballerup Kommune

vandforbrug

pr. arbejdsplads

i Ballerup Kommune

Diagram 12:

Udviklingen i antallet

af arbejdspladser i

Ballerup Kommune

og udviklingen

i vandforbruget

i institutioner og

erhverv i Ballerup

Kommune

Diagram 13:

Udviklingen i vandforbruget

pr. arbejdsplads

i Ballerup

Kommune

vandforbrug · 67


68 · v andforbrug

11 virksomheder bruger årligt mere end 10.000 m 3 drikkevand, tilsammen bruger de

ca. halvdelen af det samlede forbrug til byerhverv i Kommunen. I aflæsningsperioden

1999/00 var forbrugene:

Løvens Kemiske Fabrik 119.788 m 3

Toms 68.374 m 3

NOVO Nordisk 34.079 m 3

Institutionsvask*) 22.870 m 3

East Kilbride Badet 16.464 m 3

Tryg-Baltica 13.813 m 3

Top Danmark 12.750 m 3

Egmont Magasiner 11.876 m 3

Ballerup Centret 11.706 m 3

SDC 10.557 m 3

BASF 10.080 m 3

i alt 332.357 m 3

*)eksklusiv teknisk vand

Vandforbruget i forhold til antal ansatte i de enkelte virksomheder er ligesom i institutioner

en meget variabel størrelse.

Forbruget pr. ansat afhænger i høj grad af, om virksomheden for eksempel er vareproducerende

eller er en kontor/administrationsvirksomhed.

På vareproducerende virksomheder som Løvens Kemiske Fabrik og Toms Fabrikker er

forbruget hhv. ca. 86 m 3 /ansat/år og ca. 100 m 3 /ansat/år.

Meget lavere er enhedsforbruget i en administrationsvirksomhed som Tryg-Baltica

Forsikring, hvor tallet er 8-9 m 3 /ansat/år (ikke nøjagtig opgørelse på antal ansatte).

Den ”brancheopdeling”, Ballerup Kommune foretager af vandforbruget, er ikke sammenfaldende

med den erhvervsgruppeopdeling, som Danmarks Statistik fører, og

derfor må det samlede vandforbrug for kategorien byerhverv fordeles på alle arbejdspladser

i Ballerup Kommune minus det antal arbejdspladser, der skønnes, at være i

kategorien institutioner.

I sidste afregningsperiode var vandforbruget i byerhvervet (incl. et ukendt antal

ansatte, som reelt hører til andre erhvervsgrupper) således 19,1 m 3 /ansat/år, hvilket

svarer til Københavns Amts ”normforbrug” på 20 m 3 /ansat/år.


Kolonihaver i Ballerup Kommune

Der er godt 3300 kolonihaver og knap 900 nyttehaver i

Ballerup Kommune, som står for 3-4% af kommunens samlede

vandforbrug.

Vandforbruget i kommunens haveforeninger afhænger i høj

grad af, hvor meget der vandes, hvilket også ses på det

meget varierende vandforbrug gennem 1990erne.

For eksempel steg vandforbruget i haveforeningerne over

20% fra 1998/99 til 1999/00, hvilket vurderes, at skyldes

den usædvanlige solrige sommer i 1999.

I sidste aflæsningsperiode 1999/00 brugte hver havelod i gennemsnit 32 m 3 , og

taget den varme sommer i betragtning, er det tæt på et acceptabelt enhedsforbrug.

m 3

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

1991/92

1992/93

1993/94

1994/95

1995/96

1996/97

1997/98

1998/99

1999/00

vandforbrug i

haveforeninger

Ballerup Kommune

5.2.4 Enhedsforbrug i Ballerup Kommunes

forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune

Husholdningsforbruget i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum

Kommune er samlet i den seneste afregningsperiode ca. 44 m 3 /person/år incl. forbrug

til erhverv på ejendomme med blandet bolig og erhverv.

Der er ca. 550 byerhvervsansatte i Smørumnedre, og hver ansat bruger ca. 19 m 3 /

ansat/år.

I områdets institutioner er vandforbruget fordelt på antallet af ansatte ca. 55 m 3 /

ansat/år. 5.7

Diagram 14:

Udviklingen af vandforbruget

i haveforeninger

i Ballerup Kommune.

vandforbrug · 69


70 · v andforbrug

5.2.5 Udvikling af ledningstabet

i Ballerup Kommunes forsyningsområde

Af afsnit 3.2.5.1 fremgår det, at vandtabet i Ballerup Kommunes vandforsyning har

varieret meget gennem 1990erne.

De seneste to aflæsningsperioder har tabet været acceptabelt lavt, det vil sige

omkring ca. 125.000 m 3 eller ca. 3,5% af den samlede udpumpning.

Tabel 5:

Nøgletal for Ballerup Kommune vandforsyningsområde

Nøgletal for Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

m 3

Vand udsendt på

ledningsnettet

i forsyningsområdet 4.296.852 4.436.546 3.999.388 3.993.959 4.212.593 4.059.187 3.784.239 3.574.148 3.629.854

Vandforbrug i

forsyningsområdet

(måleraflæsninger+

registreret umålt forbrug) 4.074.651 4.095.578 3.807.577 3.676.579 3.677.159 3.560.000 3.553.363 3.450.390 3.504.413

m 3

1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00

1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00

Husholdningsforbrug

i forsyningsområdet 2.993.488 2.999.415 2.828.182 2.725.511 2.706.659 2.600.382 2.595.029 2.528.137 2.525.819

Forbrug i haveforeninger

i forsyningsområdet 139.359 148.104 86.785 118.002 117.078 107.407 96.648 89.993 109.157

Forbrug til erhverv

i forsyningsområde 757.354 747.411 704.889 690.843 674.697 651.018 691.690 669.269 687.264

Forbrug i institutioner

i forsyningsområdet 184.450 194.789 187.721 184.802 173.898 173.831 165.118 158.531 177.022

Forbrug i blandet

erhverv/husholdning i

forsyningsområdet 0 5.859 0 4.830 4.790 4.614 4.878 4.460 4.710

Byggevand,fejlagtige

aflæs.perioder mm. 22.748

tab mm. 222.201 340.968 191.811 317.380 535.434 499.187 230.876 123.758 125.441

tab mm. i % 5,2 7,7 4,8 7,9 12,7 12,3 6,1 3,5 3,5


Nøgletal for Ballerup Kommune i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00

Indbyggere i Ballerup

(statistisk 10 år) 45.471 45.437 45.311 45.324 45.315 45.079 45.282 45.290 45.317

Indbyggere i Ballerup

Kommune i kommunens

vandforsyningsområde 45.171 45.137 45.011 45.024 45.015 44.779 44.982 44.990 45.017

Antal ansatte i kategorien

erhverv 35.354

Antal ansatte i kategorien

institutioner 3.223

Samlet antal arbejdspladser

i kommunen 30.619 30.473 30.908 32.036 32.525 34.401 35.175 36.766 38.577

Vandforbrug i

Ballerup Kommune

(måleraflæsninger) m 3 3.641.833 3.670.637 3.400.815 3.331.176 3.277.235 3.143.870 3.164.252 3.071.412 3.121.484

Parcelhusboliger m 3 985.159 1.031.221 952.438 918.509 923.884 884.549 893.888 859.584 876.111

Etageboliger m 3 1.596.086 1.570.548 1.498.374 1.443.650 1.411.562 1.352.316 1.341.840 1.319.070 1.298.959

Erhverv m 3 752.624 742.862 699.819 685.694 667.884 642.807 684.056 660.476 676.877

Institutionsvask m 3 18.348 47.409 71.869 65.539 64.231 68.374 65.093

Institutioner m 3 168.605 177.902 163.399 165.321 156.827 156.791 147.820 142.289 160.380

undervisning 89.053 88.707 87.712 84.050 78.882 73.159 70.624 68.629 80.877

plejehjem 40.806 42.525 37.940 39.728 34.461 33.427 32.991 33.608 37.575

børneinstitutioner 26.643 31.302 27.807 26.954 25.949 25.516 26.253 22.971 26.023

diverse 12.103 15.368 9.940 14.589 17.535 24.689 17.952 17.081 15.905

Institutioner/erhverv m 3 1.089.834 1.098.666 1.044.965 1.063.745 1.053.407 1.021.928 1.043.927 1.013.428 1.062.730

Haveforeninger m 3 139.359 148.104 86.785 118.002 117.078 107.407 96.648 89.993 109.157

Husholdningsforbrug

(liter pr. indbygger pr. døgn)

i Ballerup Kommune 157 158 149 144 142 137 136 133 132

Husholdningsforbrug

(m 3 pr. indbygger pr. år)

i Ballerup Kommune 57,1 57,6 54,4 52,5 51,9 50,0 49,7 48,4 48,3

Forbrug

(m 3 pr. kolonihave pr. år)

i Ballerup Kommune *) 40,8 43,3 25,4 34,5 34,3 31,4 28,3 26,3 31,9

Forbrug (m 3 pr. ansat pr. år)

i Ballerup Kommune

med teknisk vand på Inst. Vask 33,8 33,2 32,4 29,7 29,7 27,6 27,5

Forbrug (m 3 pr. ansat pr. år)

i Ballerup Kommune

uden teknisk vand på Inst. Vask 33,2 31,7 30,2 27,8 27,9 25,7 25,9

* 10 nyttehaver sættes til 1 kolonihave.

vandforbrug · 71


Nøgletal for Ledøje-Smørum Kommune i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

Vandforbrug i

Ledøje-Smørum Kommune

(måleraflæsninger) m 3 432.818 424.941 406.762 392.812 399.924 393.382 389.111 378.978 382.929

Parcelhusboliger 306.232 303.734 285.162 277.313 283.497 274.220 269.642 263.773 263.360

Etageboliger 106.011 93.912 92.208 86.039 87.716 89.297 89.659 85.710 87.389

Institutioner 15.845 16.887 24.322 19.481 17.071 17.040 17.298 16.242 16.642

Blandet bolig/erhverv 5.859 4.830 4.790 4.614 4.878 4.460 4.710

Erhverv 4.730 4.549 5.070 5.149 6.813 8.211 7.634 8.793 10.387

72 · v andforbrug

1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00

5.3 Vandforbrug udenfor Ballerup Kommunes

vandforsyning

Måløvhøj Vandværk leverer udelukkende

vand til husholdningsforbrug, og forbruget i

forsyningsområdet er ca. 40 m 3 /person/ år

svarende til ca. 110 l/person/døgn.

Der er i Ballerup Kommune 15 ejendomme,

der får dækket vandforbruget til husholdningen

fra ejendommens egen indvindingsanlæg.

5 gartnerier/planteskoler dækker forbruget

til vanding m.v. fra et indvindingsanlæg på

ejendommen

Som nævnt, er der ikke forbrugsmåling på

ejendomme med egen indvinding.


5.4 Forbrug af “sekundavand”

Institutionsvask A/S er kommunens eneste virksomhed, der anvender sekundavand,

det vil sige vand, som ikke har drikkevandskvalitet.

I 1993 etablerede vaskeriet et renseanlæg således, at trichlorforurenet grundvand fra

Københavns Energis kildeplads VIII (se afs. 4.5) kunne indgå som procesvand i vaskeprocessen.

Der er ca. 500 meter til indvindingsboringen, og Københavns Amt står for indvindingen.

Institutionsvask A/S betaler Københavns Amt 60 øre/m 3 til dækning af

driftsudgifterne til indvindingsanlægget, som udover sekundavand til vaskeriet også

leverer sekundavand til røggasrensning/slaggekøling på I/S Vestforbrænding.

Renseanlægget er siden etableringen blevet ombygget, og i dag filtreres afværgevandet

i sand- og kulfiltre for at fjerne jern og trichlorethylen.

Der bliver hvert år brugt ca. 65.000 m 3 sekundavand på Institutionsvask A/S.

Anlægsudgifterne udgjorde i 1993

ca. 500.000 kr. og var med den

meget lave pris for sekundavandet

tilbagebetalt på under 1 år.

Udover, at vaskeriet bruger forurenet

grundvand i vaskeprocessen,

genanvendes ca. 40 % af vaskevandet.

Det brugte vaskevand

renses og har herefter en temperatur

på 40-50°C. Vandtemperaturen

i selve vaskeenheden er

67°C, så udover en vandbesparelse

opnår vaskeriet ved genanvendelse

også en væsentlig energibesparelse.

5.8

vandforbrug · 73


74 · p rognoser

6.0

Prognoser

Prognoser for det fremtidige vandforbrug udarbejdes på grundlag af to delprognoser,

dels en prognose for befolknings- og erhvervsudviklingen, dels en prognose for enhedsforbruget

i de enkelte forbrugerkategorier, herunder vandtabet.

Prognoserne omfatter tre delområder: Ballerup Kommunes forsyningsområde i

Ballerup Kommune, Ballerup Kommune udenfor den kommunale vandforsyning samt

den del af Ledøje-Smørum Kommune, som bliver forsynet fra Ballerup Kommunes

vandforsyning.

6.1 Befolknings-, bolig- og erhvervsudvikling

i Ballerup Kommune

Befolkningsprognose 2001-2014 for Ballerup Kommune siger, at der frem til 2006

forventes en stigning på ca. 1300 indbyggere, hvorefter indbyggertallet forventes at

falde frem til 2014, hvor der forventes at være 45.300 indbyggere altså godt 400

indbyggere færre end ved udgangen af 2000. 6.1

Det er bl.a. Kommunalbestyrelsens mål at stabilisere befolkningsantallet og fremme

udbudet af boliger til unge og ældre. 6.2

Tabel 6:

Prognoser for Ballerup Kommune og Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune

Befolkningsprognose i Ballerup Kommune

Hele Kommunen - personer 45.317 45.724 46.342 46.443 46.616 46.770 47.015 46.930 46.843 46.687 46.436

Etageboliger (beregnet) 25.829 26.156 26.741 26.639 26.571 26.659 26.799 26.750 26.701 26.612 26.469

Parcelhusboliger (beregnet) 19.830 19.885 19.069 19.599 19.579 19.643 19.746 19.711 19.674 19.609 19.503

Prognose for vandforbrug til husholdning i Ballerup Kommune

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Forbrug i etageboliger

m3 /person/år 50,29 49,11 48,52 47,91 47,0 46,3 45,5 45,0 45,0 45,0 45,0

liter/person/døgn 138 135 133 131 129 127 125 123 123 123 123

i 1000m3 Forbrug i parcelhusboliger

1.299 1.285 1.297 1.276 1.249 1.234 1.219 1.204 1.202 1.198 1.191

m3 /person/år 44,18 42,09 41,93 41,13 41,0 40,5 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0

liter/person/døgn 121 115 115 113 112 111 110 110 110 110 110

i m3 876.111 836.945 799.570 806.113 802.728 795.558 789.852 788.424 786.962 784.342 780.125

Husholdningforbrug i alt

i 1000 m 3 2.175 2.121 2.097 2.082 2.052 2.030 2.009 1.992 1.988 1.982 1.971


Arbejdspladsprognose og prognose for vandforbrug til erhverv og institutioner

i henhold til Ejendomsbeskatningens kategorier for vandforbrug

Arbejdspladser i alt

- personer 38.577 38.605 39.116 39.605 40.109 40.176 40.269 40.742 41.252 41.789 42.261

Arbejdspladser i byerhverv

- personer 35.354 35.376 35.785 36.176 36.580 36.633 36.708 37.086 37.494 37.924 38.301

Arbejdspladser i institutioner

- personer 3.223 3.229 3.331 3.429 3.529 3.543 3.561 3.656 3.758 3.865 3.960

Forbrug i byerhverv

m 3 /ansat/år 19 18 17 17 17 17 17 17 17 17 17

m 3 676.877 636.775 608.348 614.999 621.853 622.764 624.029 630.462 637.398 644.701 651.120

Forbrug i institutioner

m 3 /ansat/år 44 44 43 42 42 41 41 41 40 40 40

m 3 141.423 142.058 143.224 144.001 148.235 145.255 146.017 149.896 150.320 154.616 158.392

diverse

m 3 18.590 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000 19.000

Prognose for vandforbrug i kolonihaver i Ballerup Kommune

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Antal ækvivalente

kolonihaver stk. 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418 3418

Forbrug i kolonihaver

m 3 /have 32 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30

m 3 109.157 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540 102.540

Befolkningsprognose og prognose for vandforbrug i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune

Husholdning

incl. blandet erhverv

personer 8.657 8.624 8.591 8.558 8.525 8.492 8.453 8.414 8.375 8.336 8.296

Forbrug til husholdning

m 3 /person/år 41 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40

liter/person/døgn 112 110 110 110 110 110 110 110 110 110 110

husholdningsforbrug i alt 355.459 344.960 343.640 342.320 341.000 339.680 338.120 336.560 335.000 333.440 331.840

Erhverv

Arbejdspladser 549 749 949 1.149 1.349 1.549 1.549 1.549 1.549 1.549 1.549

Forbrug til erhverv

m 3 /ansat/år 19 18 17 17 17 16 16 16 16 16 16

m 3 10.387 13.500 16.500 19.500 22.500 25.500 24.784 24.784 24.784 24.784 24.784

Institutioner

Arbejdspladser 301 301 301 301 301 301 301 301 301 301 301

Forbrug

m 3 /ansat/år 55 55 54 54 53 53 52 52 51 51 50

m 3 16.642 16.405 16.254 16.104 15.953 15.803 15.652 15.502 15.351 15.201 15.050

diverse m 3 441 500 500 500 500 500 500 500 500 500 500

Ledøje-Smørum Kommune

i alt m 3 382.929 375.365 376.894 378.424 379.953 381.483 379.056 377.346 375.635 373.925 372.174

Samlet forbrug i forsyningsområdet

i 1000 m 3 3.504 3.397 3.347 3.341 3.323 3.301 3.280 3.271 3.273 3.277 3.274

prognoser · 75


76 · p rognoser

Den seneste boligudbygningsplan opererer med opførelse af 1218 nye boliger af forskellig

art frem til 2015. De nye boliger skal primært opføres i eksisterende byområder,

dog forventes der i det nye bolig- og erhvervsområde Søndergård ca. 400 nye

boliger. Flere boliger og færre borgere betyder, at det forventes, at den gennemsnitlige

husstandsstørrelse falder fra 2,195 i 2001 til 2,054 personer pr. hustand i 2014. 6.1

I den seneste regionale arbejdspladsprognose fra 1991 forventes det, at antallet af

arbejdspladser i Ballerup Kommune vil være godt 42.000 i 2010.

Prognosen fra 1991 forudså godt 37.000 arbejdspladser i 1999, hvilket stemmer godt

overens med de 36.766, der reelt var. 6.3

6.2 Fremtidigt vandforbrug i Ballerup Kommune

Udfra en teknisk/økonomisk betragtning vurderes det, at det er mindre

sandsynligt, at de eksisterende boligafdelinger i nærmere fremtid vil få

etableret vandmåling på lejlighedsniveau, og derfor vil der fortsat være

variation i enhedsforbrugene i henholdsvis almene og private boliger.

Det er kommunens målsætning, at vandforbruget i alle almene boligafdelinger

med fælles vandmåling bringes under 50 m 3 /person/døgn senest i

aflæsningsperioden 2003/04. Herefter er det målet, at forbrug i boliger

med fælles vandmåling skal falde til 45 m 3 /person/år i 2007/08.

I enfamiliehuse vurderes det, at forbruget kan falde fra de nuværende 44

m 3 / person/år eller 121 liter/person/døgn til et minimum på 40 m 3 /person/år

svarende til ca. 110 liter/person/døgn.

Fordelingen af antallet af personer i henholdsvis enfamiliehuse og etageboliger ændres

ikke nævneværdigt gennem planperioden. Prognosen er derfor baseret på, at ca.

57% af kommunens samlede antal indbyggere bor i kommunens vandforsyningsområde

i boliger med fælles vandmåling og tilsvarende 42,6% bor i parcelhusboliger

med individuel vandmåling.

Af tabel 6 ses det, at hvis kommunens målsætninger for enhedsforbrugene og befolkningsprognosen

holder, vil det samlede forbrug til husholdning i 2010 være godt

120.000 m 3 lavere end i dag, svarende til et fald på ca. 6%.

Forbruget i Kommunens kolonihaver forudsættes at komme til at ligge omkring

”normforbruget” på 30 m 3 /have/år. Der kan være udsving på enhedsforbruget fra år

til år afhængig af, hvor meget vanding der behøves.

Det er vanskeligt at fastsætte det fremtidige vandbehov til erhverv, institutioner

m.m. alene udfra det samlede antal arbejdspladser.

Prognosen bygger på udviklingen af enhedsforbrug og antallet af ansatte i Ejendomsbeskatningens

registerkategorier: ”erhverv” og ”institutioner”.


Ballerup Kommunes mål er, at der fortsat spares på vandet i Kommunens institutioner,

herunder specielt daginstitutionerne.

Enhedsforbruget på såvel kommunale som amtslige skoler, plejehjem m.m forudsættes

at være uændret.

Enhedsforbruget i byerhvervet vil også falde gennem planperioden. For det første vil

der fortsat kunne spares på vandet i de enkelte virksomheder, og for det andet forventes

administrations- og servicevirksomheder m.v., med relativt lavt vandforbrug,

at udgøre 50% af tilvæksten af det samlede antal arbejdspladser i kommunen.

6.3 Fremtidigt vandforbrug i vandforsyningsområdet

i Ledøje-Smørum Kommune

Ballerup Kommunes vandforsyning forsyner, som anført, godt 8.000 borgere i Smørumnedreområdet

i Ledøje-Smørum Kommune.

For at vurdere det fremtidige vandforbrug i hele Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

må udviklingen af vandforbruget i Smørumnedre tages med i betragtningerne.

Antallet af indbyggere i Smørumnedre forventes at have toppet i 2000 med ca. 8.740

personer. Antallet forventes at falde til ca. 8.554 personer i 2005 og falde yderligere

til ca. 8.345 personer i 2010. 6.4

Antallet af arbejdspladser i Smørumnedreområdet (primært Kong Svens Park) indenfor

Ballerup Kommunes forsyningsområde forventes at stige fra 549 i 2000 til godt

1500 i 2005.

På institutionsområdet forventes hverken fald eller stigning i antallet af ansatte.

Ifølge Ledøje-Smørum Kommunes Vandforsyningsplan 1999-2010, juni 2000, forventes

det, at enhedsforbruget for ansatte i institutioner i 2010 vil være 50 m 3 /ansat/

år. Til husholdning og erhverv forventes et enhedsforbrug på henholdsvis 43 m 3 /person/år

og 20 m 3 /ansat/år i 2010. 6.4

De faktiske enhedsforbrug i husholdning og erhverv er imidlertid væsentlig lavere i

den del af Ledøje-Smørum Kommune, som vandforsynes fra Ballerup Kommune.

I dag er enhedsforbrugene i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum

Kommune:

husholdning: ca. 41 m3 /person/år

erhverv: ca. 19 m3 /ansat/år

institution: ca. 55 m3 /ansat/år

Det forudsættes, at vandforbruget til husholdning i Ledøje-Smørum Kommune har

nået et minimum på 110-112 liter/person/døgn. I erhvervene vil enhedsforbruget

falde yderligere til ca. 16 m 3 /ansat/år idet, der kommer væsentlig flere arbejdspladser

indenfor administrationsvirksomheder.

prognoser · 77


78 · p rognoser

6.4 Samlet fremtidigt vandbehov i Ballerup

Kommunes nuværende vandforsyningsområde

Vandforsyningssystemet skal ved normale driftssituationer kunne levere vand til alle

forbrugere på et vilkårligt tidspunkt, og systemet skal derfor med en rimelig sikkerhedsmargin

være dimensioneret efter det størst tænkelige vandforbrug.

6.4.1 Historisk dimensioneringsgrundlag

Ballerup Kommunes vandforsyningsstruktur blev etableret i perioden 1950-1975,

hvor de til grund liggende forudsætninger var meget anderledes end i dag.

En skitse til udbygning af De kommunale Værker blev i 1965 behandlet af Kommunalbestyrelsen.

Grundlaget for skitsen var bl.a. en prognose ”B” for vandforbruget,

hvor der regnedes med et fremtidigt indbyggertal på 109.000 i Ballerup

Kommune, et årligt vandforbrug på 11,5 mio. m 3 og en maksimal udpumpning på

42.700 m 3 /døgn i år 2000. 6.5

For at dække det fremtidige vandbehov var planerne

bl.a., at vandforsyningen blev sluttet til

Lejreledningen, at der blev gennemført en udbygning

af Skovvej Pumpestation, og at der

blev opført et beholderanlæg over 3 etaper.

I 1967 blev Hanevad Pumpestation, og dermed

en forbindelse til Lejreledningen, etableret.

I 1972 blev prognosen fra 1965 revideret, og

befolkningsantallet i 2000 blev vurderet til at

udgøre 87.000 indbyggere, nu inklusiv indbyggerne

i forsyningsområdet i Ledøje-Smørum

Kommune. Befolkningsprognosen forudså, at indbyggertallet ville stabiliseres fra

sidst i 1970erne og frem til 1995 på ca. 60-65.000, hvorefter indbyggertallet i

Ballerup Kommune ville stige til 72.000 med samme tilvækst som i første halvdel af

1970erne. 6.6

I prognosen blev der fortsat regnet med et årligt vandforbrug på 11,5 mio. m 3 i 2000,

idet husholdningsforbruget forventedes at stige til 300 l/person/døgn.

Strategien for vandforsyningssystemet var, at vandværker og pumpestationer skulle

levere en konstant ydelse, og der skulle etableres beholdere (magasiner) til at dække

vandforbruget ved spidsbelastninger, samtidigt ville magasinerne være en sikkerhed

ved eventuelle strømsvigt eller ledningsbrud.

I 1975 blev Marbækbeholderen med et volumen på 5.000 m 3 og en udpumpningskapacitet

på 600 m 3 /t etableret under terræn ved Marbækvej.


6.4.2 Historisk byudvikling

Den faktiske befolkningsudvikling viser, at kommunens indbyggertal topper i 1972

med knap 52.000. Siden falder det langsomt frem til 1990, hvorefter det har ligget

nogenlunde konstant på godt 45.000 indbyggere.

Årsagen til at befolkningstilvæksten ophører, og at prognoserne må revideres, er at

Kommunalbestyrelsen, i erkendelse af de sociale og økonomiske omkostninger ved

den voldsomme boligudbygning, omkring 1970 skifter holdning hvad angår byudviklingens

indhold og hastighed.

På Lautrupgård prioriterer man en anvendelse til kontorerhverv og offentlige formål

på bekostning af de tidligere planer om intensivt boligbyggeri. Det tidligere flyvepladsareal

i Harrestrup Ådal udtages af boligudbygningsplanerne, og man bliver

generelt mere tilbageholdende med at inddrage landzonejord til byvækst.

Sammenholdt med årtiets tilbageslag i de økonomiske konjunkturer betød det en

markant afdæmpning af bolig- og erhvervsudbygningen.

6.4.3 Ændring af vandbehov i Ballerup Kommunes

vandforsyningsområde

Som det beskrives i afs. 3.2, blev Marbækbeholderen i 1995 taget ud af drift, fordi

den energimæssig var dyr i drift, og fordi der ikke var eller vil blive behov for ekstrakapacitet

ved spidsbelastninger.

Den største årlige udpumpning i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde var ca.

5,2 mio. i 1972. Herefter var vandforbruget konstant dog med en svag faldende tendens

frem til midten af 1980erne.

I begyndelsen af 1980erne blev der sat fokus på at spare på vandet, og fra 1985 har

vandforbruget pr. person været markant faldende.

For at kunne imødekomme det øgede fremtidige vandforbrug som følge af arealudbygningen

i området ved Måløv Knudepunkt, Østerhøj og Søndergård, blev der på

baggrund af ledningsnetberegninger i 1992 etableret en ny pumpestation ved

Skovvej og anlagt en ny ”vandmotorvej” fra pumpestationen mod Måløv og Smørumnedre.

prognoser · 79


80 · p rognoser

6.4.4 Kapacitetsbetragtninger i Ballerup Kommunes

nuværende vandforsyningsområde

Kapaciteten i forsyningssystemet er siden sidste planperiode øget dels med et nyt

vandværk i Måløv og dels med et fuldstændigt renoveret vandværk i Ledøje-Smørum

Kommune. Og i 2002 er der sat et nyt vandværk på Lautrupgård i drift.

Der er ikke foretaget dybtgående analyser af kapacitetsforhold i vandforsyningssystemet,

men alene udfra historiske- og sandsynlige fremtidige forbrug vurderes det,

at Ballerup Kommunes vandforsyningssystem har en tilstrækkelig kapacitet til at

imødekomme de nuværende og forventede fremtidige krav til vandforsyningen i forsyningsområdet.

Forbrug over året

Udover enhedsforbrugene er ledningstabet den mest usikre faktor i prognosen for

det samlede vandbehov i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde.

Det årlige ledningstab har varieret mellem 3,5% og 12,7% af den udpumpede mængde

vand gennem sidste planperiode.

Det vurderes at med de muligheder, der er og vil blive etableret for kontinuerligt at

overvåge udpumpningerne i vandforsyningssystemet samtidigt med, at ledningsnettet

bliver renoveret, vil ledningstabet, over året stabiliseres på et acceptabelt lavt

niveau gennem planperioden.

4.000.000

3.800.000

3.600.000

3.400.000

3.200.000

3.000.000

3

m /år

2002

2003

2004

2005

Diagram 15: Prognose A for vandforbrug og vandbehov

(korrigeret i forb. med vedtagelsen af planen)

2006

2007

2008

2009

2010

prognose for

vandforbrug med

enhedsforbrug i

henhold til

målsætninger

prognose for

udpumpninger med

6% tab

udpumpninger ved

12% tab

udpumpninger ved

4% tab

prognose for samlet

forbrug med

enhedsforbrug som

i 2002/03


Det er en trossag at fastsætte udviklingen af enhedsforbrugene, men det står klart,

at enhedsforbrugene er faldet markant gennem de sidste 15 år og i alle tilfælde ikke

forventes at stige til de tidligere niveauer.

Som det fremgår af diagram 15 er ledningstabet afgørende for niveauet for vandbehovet,

men med målsætningen på maksimalt 4% ledningstab vil vandbehovet (samlet

udpumpning) stabiliseres omkring ca. 3,4 mio. m 3 om året sidst i planperioden

(prognose A).

Det årlige vandforbrug vil med enhedsforbrugene i 2002 stabiliseres omkring 3,4

mio. m 3 svarende til et vandbehov på 3,54 mio. m 3 med 4% ledningstab.

Døgnforbrug og timeforbrug

For at vurdere om et vandledningssystem har tilstrækkelig kapacitet er det nødvendigt

at kende maksimalforbrugene. Ved etablering af et nyt ledningsnet baseres

dimensioneringen på en række erfaringstal og faktorer således, at det sandsynlige

maksimale vandforbrug kan beregnes.

Ballerup Kommunes vandforsyningssystem er fuldt udbygget, og der er ikke kapacitetsproblemer,

så en tilbundsgående analyse af kapaciteten i forbindelse med forsyningssikkerhed

er overflødig.

Til gengæld bør det nærmere undersøges, om der er en overkapacitet i ledningssystemet

og dermed bl.a. for lange opholdstider.

Det største døgnforbrug ved normale driftssituationer ligger med få undtagelser om

sommeren, når der i tørre perioder bliver vandet haver.

På tabel 7 ses det f.eks., at det maksimale timeforbrug ved normale driftssituationer

udenfor ferieperioder i 2000 lå i intervallet 650-750 m 3 /t og oversteg ikke 800

m 3 /t. I februar måned opstod en brudsituation og timeforbruget steg til næsten

1400 m 3 .

dato for største døgnforbrug mindste nattimeforbrug

i m3 største døgnforbrug

i m /t

3

1992/93 4. juni 16.477 110

1993/94 9. juni 15.944 125

1994/95

1995/96

1. juli 14.596 116

1996/97 6. januar 12.854 104

1997/98 19. maj 13.703 74

1998/99 2. august 12.948 76

1999/00 30. april 12.035 68

Tabel 7:

Maksimale døgnforbrug og

mindste nattimeforbrug i

perioden 1992-2000

prognoser · 81


82 · p rognoser

6.5 Fremtidige vandforbrugere udenfor

Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

Ledøje-Smørum Kommune har af driftsmæssige og organisatoriske årsager i 2000

forespurgt om mulighederne for Ballerup Kommunes overtagelse af deres vandværk

på Søagerskolen.

Vandværket udpumper årligt ca. 6.000 m 3 vand til forbrugere i Lille Smørum, og der

har tidligere været kvalitetsproblemer på vandværket. 6.7

Spørgsmålet om Ballerup Kommunes eventuelle overtagelse af vandværket på Søagerskolen,

skal afklares i planperioden.

For at øge forsyningsssikkerheden i de private vandforsyninger i Ledøje-Smørum

Kommune, har kommunen i Vandforsyningsplan 1999-2010 vurderet, at der bør etableres

(nød)ledningsforbindelse fra Ballerup Kommunes vandforsyning til forsyningsområdet

for Hirsebakkens-, Smørumvang-, Smørumovre- og Ledøje vandværker.

6.4

Herlev Kommune har ligeledes forespurgt om en (nød)ledningsforbindelse fra Ballerup

Kommunes vandforsyning i Klausdalsbrovej. I første omgang er sagen blevet

henlagt, indtil andre muligheder er blevet undersøgt nærmere. 6.8

I 1988 modtog Ballerup Kommune en forespørgsel fra Stenløse Kommune om vandforsyning

af et fremtidigt erhvervsareal ved Langagergård, som forventedes at blive

udbygget i sidste planperiode (1993-2001). 6.9

Langagergårdområdet

Kong Svends

Park

Smørumovre

Vandværk Lille Smørum

Måløv knudepunkt

Hyldhøj

Smørumvang

Vandværk

Ledøje Vandværk

Hirsebakkens

Vandværk

Søndergård

Pederstrup

Måløvhøj Vandværk

Kort 8:

Forventede (mulige) nye erhvervs- og byområder

som eventuelt skal tilsluttes Ballerup Kommunes vandforsyning


Udbygningen er endnu ikke

gennemført, men i Forslag

til kommuneplan for Stenløse

Kommune, juni 2001

forventes det i forlængelse

af udbygning af Måløv Knudepunkt,

at der nu er større

mulighed for en udvikling

af Langagergårdområdet. 6.10

Ballerup Kommune opstillede

i 1992 en række betingelser

for at overtage vandforsyningen

af Langagergårdområdet.

Én betingelse var, at der

blev søgt indgået en aftale

mellem Frederiksborg og Københavns amter om, at Ballerup Kommune blev tildelt

én yderligere vandindvindingsret på ca. 200.000 m 3 /år svarende til det forventede

forbrug i Langagergårdområdet. 6.11

Ballerup Kommune ansøgte i december 1994 Københavns Amt om en endelig indvindingstilladelse

på 400.000 m 3 til det nye vandværk i Måløv, det vil sige 150.000

m 3 mere end den foreløbige indvindingstilladelse.

Københavns Amt kunne ikke imødekomme Kommunens ønske om en forøgelse af

indvindingstilladelse bl.a. med den begrundelse, at en øget indvinding på (det nye)

Måløv Vandværk ikke er den eneste mulige løsning på forsyningssituationen i Langagergårdområdet,

og at Københavns Amts Regionplan 1993 prioriterer vand til erhvervsformål

lavere end opretholdelsen af fastsatte kvalitetskrav til vandløb og søer

m.v., hvorfor en evt. øgning af indvindingen på Måløv Vandværk bør modsvares af

en samtidig sænkning af vandindvinding på et af de andre værker i kommunen jf.

den foreløbige tilladelse. 6.12

Ballerup Kommune ankede Københavns Amts afgørelse til Miljøstyrelsen, der stadfæstede

afgørelsen i oktober 1996.

Stenløse Kommune fremsendte i december 1998 Forslag til Vandforsyningsplan ´99,

hvor det forventedes, at Langagergårdområdet blev vandforsynet fra Ballerup Kommunes

vandforsyning. 6.13

Ballerup Kommune kommenterede forslaget med, at kommunen, som betinget, ikke

fik tildelt en yderligere indvindingsret til Måløv Vandværk, og der måtte påregnes en

fornyet politisk behandling i Ballerup Kommune, inden en aftale kan realiseres. 6.14

Stenløse Kommune har gennem 1990erne undersøgt alternative muligheder for

vandforsyning i Langagergård-området, men i Stenløse Kommunes Vandforsyningsplan

’99, januar 1999, forventes det fortsat, at erhvervsområdet skal forsynes fra

Ballerup Kommunes vandforsyning. 6.15

prognoser · 83


84 · p rognoser

6.5.1 Kapacitetsbetragtninger omkring mulige

nye vandforbrugere

Som det fremgår, er det ikke usandsynligt, at Ballerup Kommunes vandforsyningsområde

i de kommende år skal udvides.

Hvorvidt, planerne om udbygning af erhvervsområder og nødforbindelser i det hele

taget bliver til noget, er ikke endeligt afklaret, og derfor er følgende kapacitetsbetragtninger

ganske simple.

En eventuel vandforsyning af de private almene vandværker i Ledøje-Smørum

Kommune via nødforbindelser vil desuden først blive aktuel, hvis forsyningerne

rammes af uoprettelige skader.

Der er i Stenløse Kommunes kommuneplanforslag, juni 2001 ingen vurdering af hvor

mange arbejdspladser, det er muligt at etablere i Langagergård-området.

Stenløse Kommune fik i 1994 udarbejdet en rapport om vurdering af vandforsyning

til Langagergård-området. 6.16

Det er i vurderingen skønnet, at arealerne kan rumme 3.500 arbejdspladser og et

vandforbrug på 25 m 3 /arbejdsplads.

Det vil sige, at med et fuldt udbygget erhvervsområde forventes et vandbehov på

200.000 m 3 /år med et vandtab på 10-15% .

Det vurderes, at det maksimale døgn- og timeforbrug for det fuldt udbyggede område

vil være henholdsvis 1000 m 3 /døgn og 65 m 3 /time.

For de private almene vandforsyninger i Ledøje-Smørum Kommune er der i Ledøje-

Smørum Kommunes Vandforsyningsplan 1999-2010 opstillet et række beregnede

forsyningskrav til hvert enkelt forsyning.

Sammenlagt giver det følgende oversigt

Forventede årsforbrug

2005 2010

Søagerskolens Vandværk 6.000 6.000 34 4

Langagergård 100.000 200.000 1.000 65

Hirsebakkens Vandværk 952 915

Smørumvang Vandværk 25.347 22.321 154 13

Smørumovre Vandværk 12.000 12.000

Ledøje Vandværk 59.730 58.514 238 20

Måløvhøj Vandværk 6.500 6.500

max. døgn- max. timeforbrug

forbrug

Tabel 8:

Forbrug hos mulige nye vandforbrugere/nødforbindelser til Ballerup Kommunes

Vandforsyning (korrigeret i forb. med vedtagelsen af planen)


Hvis Ballerup Kommune fremover eventuelt skal vandforsyne de almene private

vandforsyninger i Ledøje-Smørum Kommune som følge af f.eks. forureninger samtidigt

med, at Langagergård bliver udbygget, som forventet, vil vandbehovet øges med

i alt ca. 300.000 m 3 .

Samlet giver det en prognose B for vandbehovet, som er vandbehovet i prognose A

plus vandbehovet for de mulige nye forbrugere.

3700000

3600000

3500000

3400000

3300000

3200000

3

m /år

3800000 prognose 'A'

med 4% tab

2002

2003

2004

Diagram 16:

Prognose B - samlet vandbehov hvis alle nye mulige

erhvervsområder og nødforbindelser bliver en realitet

(korrigeret i forb. med vedtagelsen af planen)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

prognose for

samlet forbrug

med enhedsforbrug

som i 2002/03

prognose 'B'

Ballerup Kommune har fået udført ledningsnetberegninger udfra simuleringer, hvor

der er taget højde for de i prognose B forventede forbrug.

Ledningsnetmodellen er under ajourføring med de nutidige forbrug, men det vurderes

forløbigt, at der kan blive problemer med at opretholde de krævede forsyningstryk,

hvis alle nødforbindelser og forventede erhvervsområder skal forsynes samtidigt.

6.17

Manglende forsyningstryk i yderpunkter kan afhjælpes med trykforøgerstationer,

men en egentlig projektering afventer udviklingen af behovene for tilslutning til

Ballerup Kommunes vandforsyning.

prognoser · 85


Lejre +

86 · h andlinger

7.0

+

Marbjerg

Handlinger fortsat

Som det fremgår af Ballerup Kommunes målsætninger i kapitel 2, er en vandforsyningsvirksomhed

en dynamisk organisation (både med hensyn til drift og administration),

der hele tiden skal tilpasses ny lovgivning, teknik og viden m.v.

Vandforsyningsstrukturen i Kommunen er fastlagt ud fra, at kommunen står for 99

% af vandforsyningen i kommunen, derudover vil 56 hustande blive forsynet fra Måløvhøj

Vandværk, 15 ejendomme får husholdningsforbruget dækket ved egen vandindvinding

og 8 husstande forsynes fra Smørumvang Vandværk.

Kommunen vil fortsat forsyne ca. 8.300 personer, virksomheder og institutioner i

Smørumnedre.

Det kommunale forsyningssystem er i dag generelt fuldt udbygget og har tilstrækkelig

kapacitet til, at imødekomme de fremtidige krav til vandforsyningen indenfor

vandforsyningsområdet.

Nøgleordene for den kommunale vandforsyning de næste 8 år er vedligeholdelse,

optimering og modernisering/renovering af det eksisterende system.

7.1 Import af drikkevand

Efter ibrugtagningen af Lautrup Vandværk er Kommunen i stand til at producere ca.

1,9 mio. m 3 drikkevand svarende til den mængde vand, kommunen må indvinde.

Slangerup

+

+

Regnemark

Søndersø

+

+ Thorsbro

Islevbro

+

+

Valby

Af prognosen ses det, at vandbehovet i Ballerup

Kommunes vandforsyningsområde, med et acceptabelt

tab på 4% af den udpumpede mængde

vand, vil falde fra ca. 3,54 mio. m 3 til 3,41 mio.

m 3 årligt eller knap 4% gennem planperioden.

Ballerup Kommune vil stadigvæk være afhængig

af vandleverancen fra Københavns Energi. Når

Lautrup Vandværk er færdigt vil importbehovet

være ca. 1,6 mio. m 3 /år (afhængig af vandtabet)

eller lidt under halvdelen af det forventede vandbehov

i vandforsyningsområdet. 7.1

Kort 9:

Københavns Energis kildepladser


7.2 Forsyningsenheder

De forventede 1,9 mio. m 3 drikkevand, som Ballerup Kommune selv skal fremstille,

bliver fordelt på kommunens 5 vandværker efter størrelsen af de enkeltes værkers

indvindingstilladelser:

Ballerup Vandværk 650.000 m 3 /år

Måløv Vandværk 250.000 m 3 /år

Pilegård Vandværk 250.000 m 3 /år

Stangkær Vandværk 150.000 m 3 /år

Lautrup Vandværk 600.000 m 3 /år

i alt 1.900.000 m 3 /år

I det følgende beskrives de tiltag, der bør gennemføres på de enkelte forsyningsenheder

for, at Kommunen også i næste planperiode vil leve op til målsætningerne

omkring vandforsyningen.

Generelt gælder det, at det miljøledelsessystem, der vil blive implementeret i

kommunens vandforsyning i løbet af de næste par år, vil medføre en granskning

af specielt energiforbrugene på de enkelte forsyningsenheder, og at

eventuelle uhensigtsmæssigheder vil blive fulgt op med optimeringer.

7.2.1 Ballerup Vandværk

Med hensyn til kapacitet er værket i planperioden i stand til at producere de forventede

650.000 m 3 årligt.

Filtermaterialerne blev udskiftet i 1996, og det må forventes, at det ikke bliver nødvendigt

at udskifte materialerne før efter ca. 20 år.

Rentvandspumper, skyllevandspumpe og –kompressor blev udskiftet i 1999-2000 og

kan fungere optimalt i planperioden.

Bygningsmæssigt er værkets tagbelægning og vinduer efterhånden moden til en

renovering/udskiftning.

Der er ved at blive udarbejdet en lokalplan for området, og området skal fremover

have en mere beboelsesmæssig karakter.

Derfor er det planen, at der gennemføres et renoveringsprojekt, så selve vandværksbygningen

får et arkitektonisk løft bla. ved at etablere tagrejsning på alle tagflader,

og ved at panoramavinduerne i sydfacaden udskiftes.

Med hensyn til jord- og grundvandsforureningen fra det tidligere gasværk på nabogrunden

er nøgleordene intensiv overvågning af vandkvaliteten fra indvindingspumperne

til rentvandsafgangen på værket.

handlinger · 87


88 · h andlinger

Københavns Amt overtog 1. oktober 1997 afværgeforanstaltningen, der skal

forhindre cyanidholdigt grundvand i at trænge ned til den zone, hvorfra

(drikkevands)indvindingen foregår.

Værket har en enkelt dobbeltfiltrering, hvilket vil sige, at det er nødvendigt

at stoppe grundvandspumperne, når filterne skal skylles.

Derfor er det ikke muligt at holde et konstant vandspejl, men det er strategien,

at indvindingen over året bliver så homogen som mulig.

7.2.2 Måløv Vandværk

Værket er fra 1996 og vil med hensyn til teknik og kapacitet mere end rigeligt kunne

producere de planlagte og tilladte 250.000 m 3 /år.

Forerørene i boringerne (boring 1 fungerede også ved det gamle Måløv Vandværk)

er i 2000/01 blevet renoveret og er nu tætte og lever op til dagens standard.

Gennem planperioden er opgaverne optimering af driften og almindelig vedligeholdelse.

Mens renoveringen af Stangkær Vandværk foregik, havde Ballerup Kommune en

midlertidig tilladelse til at indvinde 300.000 m 3 /år på Måløv Vandværk.

Kommunen vil inden udgangen af 2002 ansøge Københavns Amt om, at den endelige

indvindingstilladelse på 250.000 m 3 /år bliver forøget til en endelig indvindingstilladelse

på 300.000 m 3 /år. Ansøgningen vil blive bilagt en vurdering af konsekvenserne

for en permanent øget indvinding fra 3 boringer.

Uanset, hvordan Københavns Amt stiller sig til en øget indvinding, skal det for at

få en jævn vandindvinding tilstræbes, at værket producerer vand jævnt over året fra

begge boringer, det vil sige i alt ca. 690 m 3 /døgn med den nuværende indvindingstilladelse.

Værket blev projekteret således, at det meste

skyllevand kunne udnyttes i drikkevandsproduktionen

fremfor at sende det i kloakken.

Ved indkøringen af værket blev det besluttet, at

genanvendelsesanlægget ikke blev sat i drift

pga. frygt for en bakteriel forurening af filterne.

De gode erfaringer med genanvendelseanlægget

Ballerup Vandværk gør, at der er grundlag for

at gennemføre etableringen af et lignende anlæg

på Måløv Vandværk.


7.2.3 Pilegård Vandværk

Værkets kapacitet er fuldt udnyttet ved en drikkevandsproduktion på 250.000

m 3 /år.

Værket er fra 1952, og der er stadig nogle oprindelige installationer, der skal udskiftes,

for at værket kan fungere efter tidens standard.

Den åbne beluftning og kontaktfiltret er nedslidt og samtidig utrolig hård ved bygningen.

Derfor skal der gennemføres en renovering/ændring af arrangementet

indenfor de næste år.

Behandlingen af skyllevandet på værket er utidssvarende og som det eneste vandværk

i kommunen, ledes skyllevandet efter bundfældning direkte til recipient.

Også på Pilegård Vandværk skal der etableres et genanvendelsesanlæg.

De eksisterende skyllevandsbeholderne (gamle olietanke) skal udskiftes med nedgravede

plasttanke (incl. pumpeinstallationer). Rørinstallationen fra beholdere til

skyllevandsrenderne skal udskiftes og omlægges. Skyllevandsslam skal fremover ledes

til kloak via en nyligt anlagt trykledning til kloakpumpestationen på Brandemosegård.

Der skal desuden etableres automatisk styring fra værkets SRO-anlæg.

Boring 2 ved Pilegården er blevet forseglet pga. spor af pesticider, og i dag er der

kun en boring på Østerhøj til at forsyne værket med grundvand.

Kalkreservoiret ved vandværket er overlejret af et ca. 18 m tykt lerlag, hvilket giver

en god beskyttelse imod forureninger fra terrænet. Pesticidforureningen af den nu

forseglede boring 2 skyldes højst sandsynligt utætheder i forerøret og dårlig aflukning

mellem forerør og borevæg (brøndborerskorsten).

Ballerup Kommune vurderer på baggrund af GEUS’ undersøgelser af mulighederne for

en ny boring, at den bedste placering af en ny boring er nord for boring 1 på

Østerhøj. Med 2 boringer placeret på Østerhøj, skulle der ikke opstå problemer med

vandkvalitet og mængde.

7.2.4 Stangkær Vandværk

Stangkær Vandværk blev officielt indviet i maj 2001

efter en gennemgribende renovering og ombygning.

Værkets kapacitet er dimensioneret efter den endelige

indvindingstilladelse på 150.000 m 3 /år, og værket

fungerer som et grundlastværk med en jævn udpumpning

på 18-20 m 3 /time.

Med helt nyt filtermateriale, pumpeinstallationer m.v. forventes det, at der i planperioden

kun vil blive tale om almindelig vedligeholdelse og driftsjustering af værket.

handlinger · 89


90 · h andlinger

7.2.5 Lautrup Vandværk

Kommunen er lige begyndt at sende vand på ledningsnettet i sommeren 2002. Med

et helt nyt vandværk vil der ikke være behov for anlægsinvesteringer i planperioden,

og ligesom på Stangkær Vandværk vil opgaverne på værket være tilpasning, almindelig

vedligeholdelse og driftsoptimeringer.

Indvindingen fra værket skal overvåges på skærpede vilkår, og specielt skal der holdes

et vågent øje med, at der ikke trækkes forurening til boringerne fra de nærliggende

forurenede arealer ved Skovlunde Byvej.

7.2.6 Hanevad Pumpestation

Udskiftning af pumperne på Hanevad Pumpestation er den eneste aktivitet på investeringsoversigten

i den foregående plan, som endnu ikke er gennemført.

Pumperne er fra 1967 og er fuldt funktionsdygtige, men ikke dimensioneret efter

nutidens vandbehov. For eksempel er energiforbruget pr. m 3 udpumpet vand markant

stigende ved lavere udpumpning.

Pumperne skal udskiftes, men først når den i afs. 7.2.9.4 nævnte

undersøgelse om trykforholdene i Skovlunde Syd er gennemført,

og det er klarlagt, hvordan pumpestationen fremover skal indgå

i vandforsyningssystemet.

Efter at nødstrømsanlægget i forbindelse med Marbækbeholderen

er taget endelig ud af drift, er nødgeneratoren på Ballerup Vandværk

den eneste mulighed for udpumpning ved et totalt strømsvigt.

Københavns Energi har nødstrømsanlæg på Lejre Vandværk og vil

ved et omfattende strømsvigt kunne transportere vand til

Hanevad Pumpestation.

For at imødegå et totalt strømsvigt er det umiddelbart hensigtsmæssigt, at etablere

et nødstrømsanlæg på Hanevad Pumpestation.

Ballerup Kommune vil indenfor de kommende år undersøge, om det udfra en costbenefit

betragtning er nødvendigt med en nødgenerator på Hanevad Pumpestation.

I 2000 blev der etableret omfangsdræn pga. vandindtrængninger i rørkælderen. I

løbet af 2003 vil tagdækningen blive udskiftet og herefter er bygningen i rimelig

god stand. Vinduespartierne må dog forventes at skulle udskiftes i løbet af planperioden.


7.2.7 Skovvej Pumpestation

Pumpestationen er fra 1992, og det forventes, at pumpeinstallationerne ikke kræver

udskiftning i denne planperiode.

Dog skal det påregnes, at der skal gennemføres et gennemgribende eftersyn midt i

planperioden, hvor pumpehjul m.v. efterses for slidtage.

7.2.8 Vandtårnet

De yderste betonelementer og de bærende søjler blev betonrenoveret

i 1999/00, samtidigt blev tagdækningen udskiftet,

og selve beholderen blev tømt og renset.

Ved tømningen blev det konstateret, at der var mindre indvendige

revnedannelser i spændbetonen specielt omkring de

udsparede huller efter forskalling.

Det forventes, at beholderen midt i planperioden vil blive tømt igen, og at betonen

skal efterses og tætnes.

7.2.9 Ledningsnettet

Søndergårdsarealet er netop ved at blive byggemodnet, og, som det fremgår af prognoserne,

forventes der ikke behov for større udbygninger eller omlægninger af ledningsnettet

i Ballerup Kommunes nuværende vandforsyningsområde.

7.2.9.1 Ledningsrenoveringsplan

En god oversigt over ledningsnettet er væsentlig for en effektiv drift og vedligeholdelse

af ledningssystemet.

Ballerup Kommune har gennem sidste planperiode fået digitaliseret planerne over

ledningsnettet således, at oplysninger om placering, dimensioner og materiale for

hovedledninger, forsyningsledninger og stikledninger til og med stophane er tilgængelig

i kommunens GIS-system.

Gennem 2001 er der udarbejdet en database over samtlige brud, der er registreret

siden 1962. Brudene digitaliseres med vejnavn, ledningsdimension, materiale og

hvilken metode, der er anvendt til at udbedre bruddet.

handlinger · 91


92 ·h andlinger

Der er i organisationen opsamlet mange andre driftserfaringer om ledningssystemets

”lunefulde” og svage sider, som ikke registreret i en egentlig database.

Al tilgængelig viden i organisationen skal derfor snarest muligt samles i en egentlig

ledningsrenoveringsplan, der bl.a. udfra prioriteringer angiver, hvor og hvornår

den systematiske renovering kommer til de enkelte områder.

For at minimere ledningstabet vil Ballerup Kommune fortsætte den relative intensive

ledningsrenovering.

7.2.9.2 Lækagesøgning og distriktmålerbrønde

Ledningstabet på max. 4% i år uden alvorlige driftsforstyrrelser og provokerede brud

er en målsætning, som skal indarbejdes i ledningsrenoveringsplanen.

For at opnå målet, skal der fortsat udføres systematiske lækagesøgninger, som kan

afsløre ”usynlige” lækager. Resultater og erfaringer med målingerne skal løbende

medføre en justering af ledningsrenoveringsplanen.

Unormalt højt nattimeforbrug vil fortsat være en god indikator for endnu ikke synlige

brud, og nattimeforbruget vil fortsat blive nøje fulgt af driftspersonalet.

Blandt andet for at vandforsyningen hurtigere kan dæmme op for ledningsbrud registreret

ved unormalt samlet nattimeforbrug, skal ledningsnettet gennem planperioden

deles op i et passende antal distrikter med vandmålere. Systemet af distriktvandmålere

skal kunne måle vandstrømningerne ind og ud af distrikterne og

ved behandling af de automatisk overførte målinger, skal det være hurtigt at indkredse

bruddets nærmere placering.

7.2.9.3 Ledningsnetmodel

Der er i dag ikke et opdateret overblik over, hvordan vandet egentligt strømmer i

ledningsnettet ved forskellige drifts- og forbrugssituationer.

Der skal opstilles en datamodel af ledningsnettet, der udfra aktuelle drifts- og forbrugssituationer

kan simulere strømningen i ledningssystemet og på baggrund af

den løbende kvalitetskontrol beregne en rimelig tilnærmet vandkvalitet et vilkårligt

sted i ledningsnettet.

Modellen skal blandt andet kunne beregne opholdstiden for en vandpartikel på en

givet sted i ledningsnettet således, at eventuelle uacceptable lange opholdstider

(dårligere vandkvalitet) kan afhjælpes ved omlægning af driften eller ledninger.

De kontinuerlige vandføringsmålinger i distriktsmålerbrøndene skal sammen med

måling af udpumpningerne fra vandværker og pumpestationer være et solidt grundlag

for kalibreringer af ledningsnetmodellen.


I første omgang vurderes det, at modelkørsler skal foretages af rådgivere, men det

forventes muligt, at beregningsmodellen med tiden bliver så brugervenlig, at den

kan indgå som on-line værktøj i styringen af vandforsyningssystemet.

7.2.9.4 Trykzoner

Ballerup Kommunes vandforsyning er i dag delt op i 2 trykzoner. I Ballerup og Skovlunde

styres trykniveauet (udpumpninger fra pumpestationer og vandværker) i ledningsnettet

efter vandspejlsniveauet i vandtårnet. I den østlige del af forsyningsområdet

(Smørumnedre og Måløv) styres vandtrykket i ledningerne efter en trykmåler

på det højeste sted i Smørumnedre ved Rytterkær.

For at holde de 2 trykzoner ”adskilt” er der et ventilarrangement i Jonstrupvej, som

fordeler udpumpningen fra Skovvej Pumpestation mod Måløv til henholdsvis tårnzone

og trykzone. Yderligere er der en kontraventil på hovedledningen i Skebjergvej,

der sørger for, at vandet kun kan strømme mod vandtårnszonen.

Det er kendt, at når driftssituationer kræver maksimale udpumpninger fra Hanevad

Pumpestation, opstår der et forholdsvis højt tryk i den lavt liggende del af Skovlunde.

Derfor skal det i forbindelse med udskiftningen af pumperne på Hanevad Pumpestation

undersøges, om det vil være en fordel, specielt med hensyn til energioptimering,

at lave en selvstændig trykzone i Skovlunde.

7.3 Service for forbrugerne

Ballerup Kommune gennemfører med jævne mellemrum

tilfredshedsundersøgelser for at få et overblik over borgernes

tilfredshed med serviceniveauet på udvalgte områder.

Det er intentionen, at vandforbrugerne i en kommende tilfredshedsundersøgelse

får mulighed for direkte at bedømme

serviceniveauet på vandforsyningsområdet herunder

bl.a. vandkvaliteten.

Ballerup Kommune er generelt på vej mod nye styreformer,

og kommende tilfredshedsundersøgelser skal være led i

målsætninger og målstyringen på vandforsyningsområdet.

Den enkelte vandforbrugers mulighed for at få informationer om den aktuelle vandkvalitet

skal udbygges således, at vandforbrugerne via kommunens hjemmeside kan

få de nyeste oplysninger om kvaliteten af det vand, der kommer ud af hanen.

Hjemmesiden skal indeholde alle relevante oplysninger, så selv den meget informa-

handlinger · 93


94 · h andlinger

Vandspareråd

Gem vandet fra børnesoppebassinet

til havevanding.

Tag brusebad i stedet for karbad,

det halverer vandforbruget.

Spring forvasken over, hvis tøjet

ikke er så snavset.

Fyld vaskemaskinen helt op.

tionssøgende forbruger kan få et fyldestgørende overblik over forsyningsstruktur,

vandkvalitet m.v. i Ballerup Kommune.

Hjemmesiden skal sættes i drift senest i forbindelse med offentliggørelsen af en

godkendt vandforsyningsplan.

Mængden af oplysninger, som er tilgængelig for vandforbrugeren, vil vokse i takt

med muligheden for on-line målinger af vandkvaliteten i ledningsnettet.

Ballerup Kommune påregner i samarbejde med private firmaer og andre kommunale

vandforsyninger at gå aktivt ind i et udviklingsarbejde omkring on-line-sensorer.

7.4 Vandsparekampagner

De store almennyttige boligselskaber har de senest år udskiftet de oprindelige vandinstallationer

til vandbesparende installationer, og skal kommunens mål nås, vurderes

det, at der er behov for mere fokus på vandforbrugernes adfærd.

Derfor vil Ballerup Kommune via generelle kampagner synliggøre målet for vandforbruget

og i forbindelse med Agendaplaner i boligområderne aktivt deltage i, at

omsætte de grønne regnskaber til forbrugsregulerende handlinger.

En egentlig styring af ressourceforbrug sker også i en stor virksomhed som Ballerup

Kommune udfra en grundig registrering af ressourceforbrugene og regulerende

handlinger ved uhensigtsmæssigheder.

Ballerup Kommune ”fejer for egen dør” og har sat fokus på

vandforbruget i kommunens børneinstitutioner og skoler.

For at systematisere og hele tiden revidere målsætningerne

omkring kommunens ressourceforbrug og miljøbelastninger er

kommunens Agenda 21- og Dogme 2000-arbejde i første

omgang en miljøcertificering af kommunens vandforsyning,

men miljøcertificeringen (med årlig revision) skal løbende

udvides til at gælde alle forvaltninger og institutioner.

7.5 Øget brug af sekundavand

i Ballerup Kommune

Som beskrevet i afs. 5.4 er Institutionsvask A/S et godt eksempel på, hvordan det

er hensigtsmæssigt, at bruge afværgepumpet, lettere forurenet grundvand i ”produktionen”.


I Københavns Amts Vandressourceplan 2000 konkluderes det, at der formentlig ikke

vil være de store vandbesparelser at hente ved anvendelse af sekundavand i industrien.

Ballerup Kommune vil dog fortsat være opmærksom på, at der er store, vedvarende

afværgepumpninger, som vil kunne dække erhvervsområder med sekundavand.

Kommunen er begyndt i de erhvervsområder, hvor det er relevant, at indføre bestemmelser

i lokalplanlægningen, så det for virksomhederne er muligt at anvende

sekundavand i produktionen.

I erhvervsområdet Måløv Knudepunkt, ved Kildedal Station, som skal udbygges gennem

planperioden, er det oplagt, at der etableres virksomheder, som eventuelt kan

udnytte Københavns Amts og Københavns Energis afværgepumpninger ved Kildedal.

Tilsvarende vil der i området omkring Mileparken være mulighed for yderligere at

udnytte afværgepumpningen ved kildeplads VIII.

Ved køling af fremstillingsprocesser er det oplagt at bruge lettere forurenet grundvand.

Konkret har en af kommunens store medicinalvirksomheder i varme perioder

problemer med tilstrækkelig køling og har for nyligt forespurgt Ballerup Kommune

om mulighederne for, at kommunens vandforsyning, når det er nødvendigt, kan

levere 1200 m 3 drikkevand/døgn til køling.

Der er på ejendommen registreret jordforureninger, der har medført en lettere forurening

af det primære grundvandsmagasin, og Kommunens umiddelbare reaktion på

henvendelsen er, at det er en god løsning af køleproblemet, hvis medicinalvirksomheden

kunne bruge det lettere forurenede grundvand under ejendommen som kølemiddel.

Kommunen leverer årligt ca. 12.000 m 3 drikkevand til slamsugere m.v. Vandet bruges

til at spule kloakker og andre formål, som ikke kræver drikkevandskvalitet.

Kommunen ansøgte i 2000 Københavns Amt om en indvindingstilladelse til en

prøveboring ved Marbækvej. Boringen er lettere forurenet med trichlorethylen, og

det var kommunens intention, at etablere en sekundavandstation til slamsugere

m.v. ved boringen.

Københavns Amt har i første omgang afvist ansøgningen og anmodet kommunen om

at overveje en sekundavandstation ved de eksisterende afværgepumpninger.

Ballerup Kommune har endnu ikke opgivet tanken om en sekundavandstation og vil

i nær fremtid følge op på Københavns Amts afgørelse ved at udpege en egnet lokalitet

til formålet.

7.6 Vandindvinding

Det forventes, at vandindvindingernes størrelsesorden og placering i Ballerup

Kommune vil fortsætte gennem planperioden, som den er foregået de seneste år,

dog er kildepladsen i Lautrup taget i brug i 2002 med en vandindvinding på 600.000

m 3 /år.

handlinger · 95


96 · h andlinger

Der i dag ingen, der præcist ved, hvordan vandressourcen fremover skal administreres

og hvilken myndighedsstruktur, der vil opstå som følge af Vandrammedirektivets

implementering i 2003.

Er der sidst i planperioden ikke allerede foregået en væsentlig omstrukturering med

hensyn til vandforsyning og -indvinding i hovedstadsområdet, er det fortsat oplagt,

at Ballerup Kommune sidst i planperioden vil revurdere mulighederne for eventuelle

omfordelinger af vandindvindingsrettighederne i Kommunen, når alle vandindvindingstilladelser

udløber i 2010.

7.6.1 Kildepladsbeskyttelse

I Ballerup Kommunes Miljøhandlingsplan 1999-2004 er det anført, at kommunen vil

udarbejde en egentlig handlingsplan for jord- og grundvandsbeskyttelse inden udgangen

af 2004.

Miljøhandlingsplanen er fra tiden umiddelbart før amterne blev pålagt at udarbejde

indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen, og der var på det tidspunkt ingen konkrete

udmeldinger fra Københavns Amt om, hvornår og hvordan indsatsplanlægningen

skulle foregå i Ballerup Kommune.

Seneste udmelding fra Københavns Amt er, at kortlægningsarbejde i Ballerup Kommune

(område 3) påbegyndes senest i 2005.

Kommunen agter fortsat på baggrund af detailkortlægninger at udarbejde en handlingsplan

for jord- og grundvandsbeskyttelse, men nu, hvor Københavns Amt er pålagt

at gøre det samme, skal kommunens arbejde være nøje afstemt med det arbejde,

amtet vil gennemføre.

7.6.2 Vandsamarbejder

For at sikre borgerne rent drikkevand fremover er det vigtigt, at amter, kommuner

og vandværker samarbejder om de fremtidige vandindvinding- og vandforsyningsforhold

i hovedstadsregionen, så man opnår en fornuftig fordeling af de tilgængelige

vandressourcer i området.

Københavns Amt oprettede i 1999 det såkaldte TKU (Teknisk Koordinations Udvalg)

–samarbejde, og Ballerup Kommune har siden starten deltaget aktivt i arbejdet både

i styregruppen og i teknisk underudvalg.

Ballerup Kommune er medlem af Hovedstadsområdets Vandsamarbejde, som er en

forening af kommuner i hovedstadsområdet, der blandt andet har til formål, at støtte

oprettelsen og udviklingen af lokale vandsamarbejder.


Ballerup Kommune har i det regi deltaget i indledende møder, der kan munde ud i

et formelt samarbejde mellem kommuner i Søndersødalens opland. I første omgang

er der kun tale om kommuner i Københavns Amt, men samarbejdet bør også omfatte

kommuner nord for Søndersø i Frederiksborg Amt.

Af fremtidige muligheder for lokale vandsamarbejder kan tænkes et samarbejde mellem

Ballerup, Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner om sikring af vandforsyning til

erhvervsudviklingen ved Måløv Knudepunkt.

7.7 Private vandstikledninger

Det er et faktum, at antallet af registrerede brud på

private stikledninger er steget markant gennem de

sidste 10 år.

Vandspild som følge af utætte private stikledninger

før ejendommens vandmåler vil blive registreret som

et ledningstab i det offentlige ledningsnet, og det er

kommunens målsætning, at også de private ledningsejere

deltager mest muligt i at minimere vandspildet.

Ligesom Kommunen har gennemført undersøgelser

omkring tilstanden af private kloakstikledninger, er

det hensigten, at der på kommunens foranledning

sættes fokus på den fysiske tilstand af de private

vandstikledninger.

Det er fortsat den enkelte grundejers ansvar at vedligeholde vandstikledninger fra

og med stophanen ved skel.

Når Ballerup Kommune renoverer den offentlige del af stikledninger, vil grundejere

fortsat få tilbudt at få skiftet stophanen ved skel gratis.

7.8 Overtagelse af Søagerskolens Vandværk

i Ledøje-Smørum Kommune

Som beskrevet i afs. 6.5 har Ledøje-Smørum Kommune forespurgt Ballerup Kommune

om mulighederne for, at Kommunen overtager vandforsyningen i Lille Smørum, som

i dag forsynes fra Ledøje-Smørum Kommunes vandværk på Søagerskolen.

Lille Smørum ligger reelt indenfor Ballerup Kommunes vandforsyningsområde og vil

derfor ikke kræve en revision af overenskomsten mellem kommunerne. Ballerup

Kommune har tilkendegivet, at en overtagelse, når en række betingelser er opfyldt,

hurtigt kan finde sted.

handlinger · 97


98 · h andlinger

7.9 Andre nye vandforbrugere

Som nævnt i forrige kapitel er der måske i fremtiden behov for, at Ballerup Kommunes

vandforsyningsområde udvides.

Udvidelser kræver nye overenskomster, hvad enten der er tale om Ledøje-Smørum

og/eller Stenløse Kommune.

Hvordan, en eventuel fremtidig vandforsyning af Langagergård-området fra Ballerup

Kommunes vandforsyning skal administreres, er ikke fastlagt.

For eksempel kan Langagergård blive en del af forsyningsområdet, som forbrugerne

i Ledøje-Smørum Kommune er det, eller der kan blive tale om en ”portleverance”

således, at ledningsnettet i Langagergård administreres af en anden organisation

end Ballerup Kommune.

Hvis en vandforsyning af Langagergård-området fra Ballerup Kommune kommer på

tale, kræves det umiddelbart, at Stenløse Kommune får en endelig indvindingstilladelse

til Ballerup Kommune svarende til vandbehovet for området. Derudover skal

Stenløse Kommune udarbejde et forslag til overenskomst herunder, hvordan etableringen

af vandforsyningen skal finansieres.

Kommunen mener, at Ledøje-Smørum Kommunes ønsker om nødforbindelser til de

private almene vandværker er med til at sikre større forsyningssikkerhed i kommunen

og regionen som helhed.

Hvis der kan indgås frivillige aftaler/overenskomster om nødforbindelser til de almene

vandværker, vil Ballerup Kommune med forudsætningen om, at der ingen steder

vil blive kapacitetsproblemer, til enhver tid være parat til at etablere nødledningsforbindelserne.

Som ansvarlig for forsyningssikkerheden er Kommunen særligt interesseret i, at

Smørumvang Vandværk får en (nød)ledningsforbindelse til Ballerup Kommunes

vandforsyning, idet værket forsyner 8 hustande i Ballerup Kommune.

Ledøje-Smørum Kommune anfører i Vandforsyningsplan

1999-2010, at området omkring Margrethelund/

Hede Enge er udlagt til vandforsyning fra enkeltanlæg,

men kan eventuel inddrages i Ballerup Kommunes

vandforsyningsområde. Der vil i planperioden, i samarbejde

med Ledøje-Smørum Kommune, ske en afklaring

af, om Ballerup Kommune kan forsyne dette område.

Ledøje-Smørum Kommune planlægger at søge Københavns

Amt (HUR) om tilladelse til at udvide Kong

Svens Park mod syd-vest. Ballerup Kommune har i

kommentarer til kommuneplanforslaget pointeret, at

udvidelsen af det betydende erhvervsknudepunkt skal

ske i respekt for det oprindelige aftalegrundlag og i

samarbejde med nabokommunerne.


7.10 Måløvhøj Vandværk

Måløvhøj Vandværk er fra 1933, og installationerne fra ombygningen i 1960 er selvfølgelig

slidte, men værket fungerer tilfredsstillende.

Grundejerforeningen har budgetteret en udskiftning af rentvandspumpen, der i forbindelse

med hydroforen holder trykket i ledningsnettet.

Vandforsyningen skal fremover alene trykstyres ved trinløs pumperegulering, og hydroforen

skal fjernes.

På indvindingssiden anbefaler Ballerup Kommune, at indvindingspumpen tilpasses

ydelsesbehovet eventuel med frekvensstyring.

Kommunen vil i tilsynet for 2002 henstille til, at boringskontrollen udvides til også

at omfatte relevante miljøfremmede stoffer.

Det er tilsynets opfattelse, at grundejerforeningen er ”stolte” af deres egen vandforsyning,

og Ballerup Kommune vil samarbejde om, at den sidste private vandforsyning

bibeholdes i kommunen.

Ballerup Kommunes vandforsyning og Måløvhøj Vandværk har et godt uformelt samarbejde,

og det er for nærværende ikke nødvendigt, at dette samarbejde formaliseres.

7.11 Enkeltindvindinger

Kommunen vil fortsætte med at føre tilsyn med de forholdsvis få enkeltindvindinger

hvert 5. år, og næste tilsynsbesøg bliver i 2002.

En af tilsynets vurderinger er, hvordan den enkelte boring/brønd er afsluttet ved

terræn, og hvor der risiko for indtrængning af overfladevand, vil tilsynet kræve foranstaltninger

mod dette.

Enkeltindvindinger forekommer udelukkende på ældre ejendomme, og anlæggene er

fra en tid, hvor der ikke blev taget højde for forureninger med miljøfremmede stoffer.

Tilsynet kan ikke umiddelbart vurdere tætheden af boringerne/brøndene og derfor

skal der foretages boringskontrol for relevante miljøfremmede stoffer.

Tilsynsbekendtgørelsen giver Ballerup Kommune mulighed for, at pålægge ejerne af

enkeltanlæg at skulle afholde udgifterne til en udvidet boringskontrol.

F.eks. er pesticidanalyser temmelig dyre at få udført, og hvordan, den udvidede boringskontrol

på enkeltanlæggene skal finansieres, er endnu ikke endeligt afklaret.

For at få endeligt styr på ”døde” boringer/brønde, som er en potentiel transportvej

for grundvandsforurenende stoffer, vil Kommunen de næste par år gennemføre en

”frit-lejde”-aktion, hvor ejere af ejendomme med en inaktiv boring eller brønd frit

kan melde sig, og kommunen vil gratis forsegle boringen/brønden efter forskrifterne.

Aktionen vil tidsmæssigt blive tilpasset budgettet.

handlinger · 99


8.0

100 · i nvesterings- og tidsfølgeplan

Investerings-

og tidsfølgeplan

Investeringsoversigt for vandforsyning - anlægskonti

2003 2004 2005 2006 efterfgl.

Vandforsyningsanlæg

år

Bygningsrenovering på Ballerup Vandværk 500.000

Udskiftning af tagbelægning på Pilegård Vandværk 250.000

Udskiftning af pumper på Hanevad Pumpestation 500.000

Betonrenovering af spændbeton i vandtårnet 250.000

Nødstrømsanlæg på Hanevad Pumpestation 1.000.000

Flowmålerarrangement ved vandtårnet betales med nuværende bevilling

Skyllevandsprojekt på Pilegård Vandværk 1.000.000

Skyllevandsprojekt på Måløv Vandværk 250.000

Energioptimeringer mv. iht. miljøledelsessystem 200.000 200.000 200.000 200.000 1.500.000

Nye pumper 1.200.000

Tæthedsundersøgelser rentvandsbeholdere 100.000

Vandindvinding

Etablering af boring 2 på Pilegård Vandværk 400.000

Etablering af boring 3 på Måløv Vandværk 400.000

Frit-lejde aktion - døde boringer 75.000 75.000 75.000 75.000

Renovering af observationsboringer 350.000

Ledningsnet

Div. hovedledningsarbejder 300.000 300.000 300.000 300.000

Ledningsrenoveringsplan 200.000

Sektionsmålerbrønde 1.000.000 540.000 540.000

Ledningsnetmodel incl. kalibrering 500.000

Vandledning Gershøj/Hyldhøj 400.000

Evt. ny trykzone i Skovlunde iht. nye pumper på Hanevad 1.000.000

Styring, regulering og overvågning

Systemvedligeholdelse 100.000 100.000 100.000


Uddrag af investeringsoversigt for vandforsyning - driftskonti

- planlægningsmæssige tiltag og fælles formål

Aktiviteter

2003 2004 2005 2006 efterfgl.

år

Kildepladsbeskyttelse 500.000 500.000 700.000 700.000

Vandanalyser

Planlægning

300.000 300.000 300.000 300.000

incl. vandsparekampagner m.v. 400.000 400.000 400.000 400.000

Grønne regnskaber 100.000 100.000 100.000 100.000

Dogme 2000 500.000 500.000 500.000 500.000

Bygningsvedligeholdelse

Systematisk udskiftning

200.000 200.000 200.000 200.000

af vandmålere 1.621.000 1.621.000 1.621.000 1.621.000

Ledningsrenovering 3.402.000 3.402.000 3.402.000 3.402.000

Lækagesøgning 130.000 130.000 130.000 130.000

investerings- og tidsfølgeplan · 101


102 · r eferencer

Referencer

1.1 Ballerup Kommune - Vandforsyningsplan 1993-2001,

Teknisk Forvaltning, maj 1993

1.2 Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v. Miljø- og

Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 130 af 26.

februar 1999.

1.3 København Amts brev af 1. marts 2000 - Endelig indvindingstilladelse

til Lautrup Vandværk, Ballerup Kommune

1.4 Europarådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om

kvaliteten af drikkevand. EF-Tidende NR. L 229 Af

30/08/1980 S. 0011 - 0029

1.5 Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af

23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. EF-Tidende

nr. L 327 af 22/12/2000 s. 0001 - 0073

1.6 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse

nr. 871 af 21. september 2001

2.1 Ballerup Grøn Kommune, Lokal Agenda 21. Teknisk

Forvaltning, august 1999

2.2 Dogme 2000 for kommuner og miljø. Sekr. Albertslund

Kommune, Miljøforvaltningen, 5. januar 2001.

3.1 Overenskomst mellem Ballerup-Måløv Kommune og

Ledøje-Smørum Kommune, vedrørende levering af vand

fra Ballerup-Måløv Kommunes vandforsyning til dele af

Ledøje-Smørum Kommune, 15. september 1969.

3.2 Vandforsyningsstatistik 1999. Danske Vandværkers

Forening 2000.

3.3 Årsberetning 1999. Københavns Vand, 2000.

3.4 se 1.6

3.5 www.kbhvand.kk.dk/document.asp?docId=56, 15. februar

2001

3.6 Principskitse udarbejdet af Københavns Energi - bragt med

tilladelse fra Vagn Basse, KE.

3.7 Vandforsyning s. 91. Bo Elberling, Teknisk Forlag A/S

1998.

3.8 Guidelines for drinkingwater, vol. 2, Health Criteria and

Other Supporting Information. WHO, 1984."

3.9 Vandforsyning s. 458. Inga Sørensen, Teknisk Forlag A/S

1998.

3.10 Udtalelse af Tom Mikkelsen, Scandia Laboratory Services

A/S.

3.11 Artikel i Tænk nr. 8/1998. Forbrugerrådet oktober 1998.

3.12 Vandforsyning s. 91. Bo Elberling, Teknisk Forlag A/S

1998.

3.13 Drikkevands Parametre s. 9, Dyrlæge Bent Skovdal, DDDkursus

2000.

3.14 Vejledning fra miljøstyrelsen, Kvalitetskrav til visse stoffer

i drikkevandet, s.37. Vejledning nr. 2/1984, maj 1984.

3.15 Drikkevands Parametre s. 9, Dyrlæge Bent Skovdal, DDDkursus

2000.

3.16 www.kbhvand.kk.dk/document.asp?docId=37, 15. februar

2001

3.17 Drikkevands Parametre s. 5, Dyrlæge Bent Skovdal, DDDkursus

2000.

3.18 Akutte drikkevandsforureninger, - en praktisk guide.

Beredskabsstyrelsen 2000.

3.19 Indsatsplan ved akut drikkevandsforurening, Ballerup

Kommune, 2002

3.20 Indførelse af mål- og rammestyring, Ballerup Kommune,

juni 1993

3.21 Måløv en by på landet. Bente Dahl Hansen, Ballerup

Stadsarkiv 1997.

3.22 Vandfonden, Økonomisk støtte til mindre vandforsyninger i

Danmark, Miljøstyrelsen, august 1998.

4.1 Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 4 1994 - Danmarks

grundvand og drikkevand.

4.2 Vandforsyning s. 73. Inga Sørensen, Teknisk Forlag A/S

1998.

4.3 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandindvindings-

og vandforsyningsplanlægning.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 570 af 3. november

1983.

4.4 Forslag til Sektorplan for park og landskab 2000. Ballerup

Kommune,Teknisk Forvaltning, 2000.

4.5 Vandforsyning s. 77. Inga Sørensen, Teknisk Forlag A/S

1998.

4.6 National Vandressource model, Sjælland, Lolland, Falster

og Møn. GEUS-rapport 1998/109.

4.7 Vandressourceplan for Københavns Amt. Københavns Amt,

Teknisk Forvaltning, Grundvandsafdelingen, juni 2000.

4.8 Vandplan Sjælland, Statusredegørelse for Vandplan

Sjælland-samarbejde 1998-2000. Købehavns Kommune,

Københavns Amt m.fl., april 2000. "

4.9 Regneark modtaget fra Michael Landt, Københavns Energi

4.10 Vandindvinding i Kildernes opland,

Landvæsenskommissionkendelse af 24. juni 1930

4.11 Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980.

4.12 Rambøll opdatering af indvindingsoplande

4.13 Grundvand, vandforsyning og vådområder.

Danmarks Naturfredningsforening, september 1993.

4.14 Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning. Vandbehandling

Måløv Vandværk - HOH Vand & Miljø A/S, september

1998.

4.15 Oplysninger fra Lars Bennedsen, Københavns Vand i email

af 31. december 1999.

4.16 Ballerup Kommune, Vandforsyningen, Ny kildeplads ved

Lautrupgård III. GEUS Rapport 2001/14."

4.17 Boringskontrol, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 1997

4.18 Affaldsdepoter 1995-1997, bilag I & II. Købehavns Amt,

Teknisk Forvaltning, september 1996.

4.19 Aftale af 1. oktober mellem Københavns Amt og Ballerup

Kommune om overdragelse af afværgeboring på Ballerup

Gasværk.


4.20 Ballerup, Præstevænget 20 - Rapport 1-5, Geoteknisk

Institut for Københavns Amt 1997-1999.

4.21 Brev af 5. marts 2000 Vedrørende Vandplan Sjælland.

Fremtidige indvindingsplaner på de regionale kildepladser.

Købehavns Vand, Miljøafdelingen,Vandressourcesektionen.

4.22 Lov om forurenet jord. Miljø- og Energiministeriet lov

nr.370 af 2. juni 1999.

4.23 Københavns Amt, Sektorplan 2000, Forurenet Jord.

Teknisk Forvaltning, juli 2000

4.24 Forurenede grunde i Københavns Amt 2000. Prioriteret

oprydning af (grundvandstruende) forurening.

Københavns Amt, maj 2000.

4.25 Notat af 3. juli 2001 - Sct. Jacobsvej 5, Ballerup,

Affaldsdepot 151-23. Afværge af hotspot ved afgravning.

Afrapportering. Hedeselskabet A/S for Københavns Amt.

4.26 Bekendtgørelse om indsatsplaner. Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse nr. 494 af 28. maj 2000.

4.27 Indlæg af Ole Frimodt Pedersen, Københavns Amt på

møde torsdag den 23. august 2001 omkring lokalt vandsamarbejde

i den nordlige del af Københavns Amt.

4.28 Ballerup Kommune, Kildepladsbeskyttelsesplan. Rambøll,

juni 1996

4.29 Miljøhandlingsplan 1999-2004, Ballerup Kommune,

Teknisk Forvaltning, august 1999.

4.30 Tilsynsaftale KL/MST - www.kl.dk/9238/

4.31 Grantoftegaard, Øko-Social Virksomhed. Grantoftegaard, 1.

maj 2001.

4.32 www.oil-forum.dk/om/index.htm

4.33 Lov om forurenet jord §48 og 49. Miljø- og

Energiministeriet lov nr.370 af 2. juni 1999.

4.34 Miljøteknisk undersøgelse af fyringstanke over 6.000 l på

13 kommunale ejendomme, beliggende i Ballerup

Kommune. Falkenberg A/S, november 2000.

4.35 Ballerup Kommune - Spildevandsplan 1996-2001, Teknisk

Forvaltning, Drifts- og Anlægsafdelingen, februar 1997.

4.36 Ballerup Kommune, Undersøgelse for uvedkommende vand

i Tåregårdskvarteret, Teknisk Forvaltning 3. december

1998.

5.1 se 4.7

5.2 Grønt Regnskab for Boliger, 1999. Ballerup Kommune,

Teknisk Forvaltning, maj 2000.

5.3 se 3.2

5.4 Grønt Regnskab for Kommunale ejendomme, 1999.

Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning, maj 2000.

5.5 ELO Nøgletalsrapport, november 1999. Teknologisk

Institut, ELO-sekretariatet 1999.

5.6 Teknisk baggrundsnotat, 9. Vandforbrugsprognose - HR

journal nr. 631-75. Hovedstadsrådet 8. oktober 1984.

5.7 Ledøje-Smørum Kommune, Vandforsyningsplan 1999-2010.

Ledøje-Smørum Kommune, juni 2000, samt Ledøje-Smørum

Kommunes bemærkninger til Ballerup Kommunes

forslag til Vandforsyningsplan 2002-2010 i brev af 14.

november 2002.

5.8 “Grøn beretning, 2. udgave. I/S Institutionsvask, juni

2000. Samt besøg på virksomheden”

6.1 Befolkningsprognose 2001-2014 for Ballerup Kommune.

Økonomi- og Skatteforvaltningen, Konsulent- og

Planlægningsfunktionen, marts 2001.

6.2 Kommuneplan 1998-2009, Hovedstruktur og

Forudsætninger. Ballerup Kommune, april 2000.

6.3 Arbejdspladsprognose 1991-2010 for kommuner og amter i

Hovedstadsregionen. Hovedstadsregionens Statistikkontor,

maj 1993.

6.4 se 5.7

6.5 Skitse til udbygningen af vandforsyning. Ballerup-Måløv

Kommune, De Kommunale Værker, august 1965.

6.6 Skitse til udbygningen af vandforsyning. Ballerup-Måløv

Kommune, De Kommunale Værker, revideret prognose

1972.

6.7 Møde mellem Ledøje-Smørum og Ballerup kommuner den

18. oktober 2000 på Ledøje-Smørum Kommunes rådhus.

6.8 Brev af 13. december, Ledningsberegninger vedr. evt. nødvandforsyning

til Herlev. Herlev Kommune, Teknisk

Forvaltning.

6.9 Ballerup Kommune - Vandforsyningsplan 1993-2001

s. 3-17, Teknisk Forvaltning, maj 1993"

6.10 Stenløse Kommune, Forslag til kommuneplan. Stenløse

Kommune, juni 2001.

6.11 Brev af 26. februar, Vedr. vandforsyning af erhvervsområde

Langagergård i Stenløse Kommune. Ballerup Kommune,

Teknisk Forvaltning.

6.12 Brev af 17. oktober 1995 Vedr. ansøgning om endelig tilladelse

til det nye Måløv Vandværk. Købehavns Amt,

Teknisk Forvaltning.

6.13 Forslag til Vandforsyningsplan ´99. Stenløse Kommune,

Teknisk Forvaltning, december 1998.

6.14 Brev af 13. januar 1999. Ballerup Kommune, Teknisk

Forvaltning.

6.15 Vandforsyningsplan ´99. Stenløse Kommune, Teknisk

Forvaltning, januar 1999.

6.16 Stenløse Kommune. Vurdering af vandforsyning til nyt

erhvervsområde - Langagergård. COWIconsult, oktober

1994."

6.17 Ballerup Kommune, Netmodel 2001. Carl Bro,

Ekspertisecenter Vand,oktober 2001.

7.1 Overenskomst mellem Københavns Kommune og Ballerup

Kommune om levering af vand, 17. december 1984.

referencer · 103


104 · o rd

Ordliste

90%-fraktil Mindst 90 % af observationerne ligger indenfor en given værdi.

Affaldsdepot Forurenet areal registreret af Københavns Amt i henhold til Lov om affaldsdepoter fra 1990.

Afgift af ledningsført vand Blev indført i 1994 som en grøn afgift.

Afledningsafgift Afgiften dækker udgifterne til spildevandsafledning (herunder regnvand), spildevandsrensning

og udledning.

Afværgepumpning Indvinding af forurenet grundvand, der hindrer forureningen i at spredes yderligere.

Afværgevand Indvundet forurenet grundvand, som evt. renses og som oftest ledes til kloak.

Agenda 21 En overordnet betegnelse for de miljø- og livskvalitetsaktiviteter der blev igangsat ved FN's

miljøkonference i Rio de Jainero i 1992.

Agendaplan Plan for et lokalområde, som bl.a. skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning.

Aktivstof I den gængse Roundup til havebrug er der 360 g aktivt stof pr. liter, det vil sige, at sprøjtemidler

klar til brug hovedsageligt består af tilsætningsstoffer. Den politisk fastsatte

grænseværdi for rester af sprøjtemidler (det aktive stof) i drikkevandet er 0,1 μg/l, hvilket

svarer til, at 1 gram aktivt stof kan gøre 10 mio. liter grundvand uanvendeligt til drikkevand,

hvis stoffet løber direkte gennem jordlagene.

Almen vandforsyning Vandforsyningsanlæg der forsyner mere end 10 ejendomme.

Anlægsbidrag Når en ejendom skal tilsluttes en almen vandforsyning opkræves et tilslutningsbidrag.

Anlægsbidraget er en del af tilslutningsbidraget og dækker udgifter til det overordnede forsyningsanlæg,

det vil sige vandværker, pumpestationer og hovedvandledninger m.v.

BAM Forkortelse for 2,6-dichlorbenzamid, der er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet diclorbenil.

Stoffet findes blandt andet i sprøjtemidlerne Prefix og Casoron, som blev forbudt i 1997.

Boringskontrol Kontrol med, om grundvandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres forureninger

fra nærliggende eller fjernere forureningskilder.

Brunt vand Bruntfarvet vand med forhøjet indhold af organisk stof. Brunt grundvand findes overvejende

i Vest- og Sydjylland.

Brøndborerskorsten Indvindingsboringer kan have en ufuldstændig tætning mellem forerøret og de jordlag

boringen går gennem. Manglende tætning kan føre f.eks. vand fra terrænet (urent) direkte

ned til magasinet hvorfra grundvandet indvindes.

BUM Forkortelse for Bestiller og Udfører Model.

Bæredygtig vandindvinding Udnyttelse af grundvandsressourcen således, at den naturlige grundvandskvalitet samt

naturtilstanden i søer og åer m.v. ikke forringes ved længere tids vandindvinding.

Detailkortlægning Detaljeret kortlægning med udgangspunkt i indsatsområderne, som skal identificere de

områder som er særligt følsomme over for forurening. Kortlægningen omhandler bl.a.

hydrogeologi, geo- og grundvandskemi samt stofspecifikke forhold.

DK-model National Vandressource model. EDB-værktøj til vurdering af Danmarks tilgængelige grundvandsressource,

herunder tidsmæssig variation og regional fordeling. "

Dogme 2000 Dogme 2000 for kommuner og miljø er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en

ekstra indsats for at beskytte og forbedre mijøet og arbejde langsigtet med at udvikle et

bæredygtigt lokalsamfund. Medlemmer pt. er Albertslund, København, Herning, Fredericia

og Ballerup kommuner.

Drikkevand Vand der overholder lovgivningens kvalitetskriterier for drikkevand.


Drikkevandsparameter Kemiske stoffer som indgår i drikkevand.

Dødishuller Lavning skabt efter tung ismasse.

Dødislandskab Landskab dannet efter ismasser med varierende tykkelse.

ELO EnergiLedelsesOrdningen.

Endotoxin Endotoxiner er stoffer som bakterier danner under deres vækst. Endotoxiner er utrolig stabile

og indholdet stiger i takt med bakterievæksten. En endotoxintest på et givet sted i

vandforsyningssytemet er således et udtryk for den samlede bakterievækst det pågældende

prøvetagningssted.

Enhedsforbrug Vandforbrug i m 3 pr. år pr. enhed. Enheden kan være person, hustand, ansat m.v.

Enkeltvandforsyning Ikke alment vandforsyningsanlæg. Det vil sige vandforsyningsanlæg, der forsyner

(-indvinding) mindre end 10 ejendomme.

Filtermedie/materialer Filtrene i Ballerup Kommunes vandværker består af to medier, det vil sige filtrene består af

to lag af forskelligt materiale. Det ene materiale er kvartssand (sand der er aflejret i undergrunden

for mere end 2 mio. år siden) det andet materiale er antracit, der er knust sigtet

stenkul.

Fladekilde (forurening) Forurening fra større områder som landbrug, gartnerier og skovbrug.

Forbrugeroplevede pris Den pris en husstand betaler for vandet alle afgifter incl.

Forerør Forerør i vandindvindingsboringer tjener til at afstive de omkringliggende jordlag, så boringen

ikke styrter sammen.

Forsyningsledning Ledninger som fordeler vandet fra hovedledningerne ud i forsyningsområdet.

Fulvussyre Organisk stof som indgår i humus, der ikke afsætter farve til vandet i modsætning til det

organiske stof der er i brunt vand.

Geofysik Læren om jordens fysiske forhold.

Geologi Læren om jordens sammensætning, tilblivelse og forandringer.

Grundvandsdannelse Kun en lille del af nedbøren når helt ned til grundvandsmagasinet. Noget nedbør fordamper

på jordfladen andet løber direkte i havet via vandløb. Noget nedbør som når ned i jorden

drænes væk til kloakke og vandløb.

Grundvandsmagasin Geologisk lag, hvorfra det er muligt at indvinde vand.

Grundvandsopland Et vandløbs opland bestemmes som det areal/terræn, hvorfra overfldevand finder vej hen til

vandløbet. Grundvandsoplandet bestemmes tilsvarende men afhænger af de jordlag, som

grundvandet strømmer i. Grundvandsoplandet afgrænses af grundvandsskel.

Grundvandspotentiale (-linie) Grundvandets trykniveau. Trykniveauet måles i praksis ved at bestemme grundvandsstanden

i forhold til terræn eller til en fast punkt, f.eks. havoverfladen. En potentiallinie er en linie,

hvor grundvandsstanden er den samme langs hele linien.

Grundvandsressource Udnyttelig råstofkilde - mængden af grundvand med passende kvalitet som kan indvindes.

Grundvandsskel Grundvandet er altid i bevægelse, og bevæger sig altid fra et højere trykniveau mod et

lavere trykniveau. Grundvandsskel er grænselinier, hvor grundvandsstrømmene deler sig til

hver sin side. Grundvandsskellet er således en højderyg i grundvands-potentialet.

Grundvandsspejl Grundvandets overflade, reflekterer som et spejl når der f.eks. lyses ned i en boring.

Grøn afgift (statslig) Grøn afgift (prisstigning) på foreksempel drikkevand benyttes som et politisk værktøj til at

begrænse forbruget.

Hovedledning Større ledninger fra vandværker og pumpestationer ud til forsyningsledninger.

Hovedstadsområdets Forening af kommunale vandforsyninger i FKKA (Foreningen af kommuner i

Vandsamarbejde Københavns Amt) samt Københavns Energi.

ord · 105


106 · o rd

Humus Nedbrudt (mørkt) organisk materiale i de øverste plantebærende jordlag.

HUR Hovedstadens Udviklings Råd - består af Frederiksborg, København-, Roskilde amter samt

Københavns- og Frederiksberg Kommune.

Hydrofor Trykbeholder, hvor der fastholdes et tryk ved hjælp af en luftpude over væskeoverfladen.

Hydrogeologi Den del af hydrologien som beskæftiger sig med grundvand, dets forekomst og udvinding til

drikkevand.

Hydrologi Læren om vandet, dets egenskaber og forekomst

Hårdhed Ved en vandanalyse angives hårdheden normalt i tyske hårdhedsgrader (ºdH), hvor 1 hårdhedsgrad

svarer til 2,8 gange summen af calcium- og magnesium ioner angivet i meq/l.

Individuel vandmåling Én vandmåler pr. boligenhed.

Indvindingsopland Det område, hvorfra grundvandet strømmer hen til boringen, når der pumpes.

Installationsledning Intern ledning hos forbruger.

Kalibrering Justering af f.eks. vandledningsnetmodel udfra egentlige målinger af tryk og vandføring i

ledninger.

Kalkmagasin Kalken under Danmark er aflejeret for omkring 65 mio. år siden, hvor der på den daværende

havbund hovedsagligt aflejredes tomme kalkskaller fra alger.

KBR Kvalitets Bæredygtig Ressource betegner grundvandsressourcens størrelse når der tages

hensyn til at indvindingen ikke må medføre væsentlige ændringer af grundvandskvaliteten.

Kildeplads Grundvandindvindingen foregår fra en række boringer, der tilsammen udgør en kildeplads.

Kildepladsbeskyttelseszone Udpeget areal der har til formål at beskytte indvindinger mod forurening fra de nærmeste

omgivelser. Beskyttelseszonens ideelle udstrækning svarer til det areal på terrænet der danner

grundvand til indvindingsoplandet.

Klorerede opløsningsmidler Opløsningsmidler, der indeholder klor. Stofferne anvendes bl.a. i metalindustrien og på renserier.

Kollektiv vandmåling Én vandmåler dækker flere boligenheder.

Kvartærtiden Indtil 2 mio. år før nu. Kvartærtiden er karakteriseret af hurtige klimasvingninger. Skiftende

istider har således dækket Danmark af is i flere omgange. De jordlag, der aflejredes som følge

af skridende gletschere og strømmende smeltevand, kan groft inddeles i moræneaflejringer,

smeltevandsaflejringer, marine aflejringer og ferskvandsaflejringer.

Københavns Energi Københavns Kommunes forsyningsvirksomhed der omfatter el-, varme-, gas-,kloak- og vandforsyning

Ledningsnetmodel EDB-værktøj til beregning af tryk- og vandføringsforhold samt eventuel opholdstid og vandkvalitet

i et vandledningsnet.

Ledningstab Den mængde vand der siver ud af vandledninger som følge af utætheder.

Legionellabakterier Bakterier, der lever i vand med temperaturer mellem 20 og 50 ºC. Legionellabakterien kan

forårsage voldsom lungebetændelse (Legionærsyge).

Liniekilde (forurening) Jernbaner, veje, spildevandsledninger, vandløb m.v.

Listevirksomhed Virksomhed og anlæg som anses for at udgøre en særlig miljømæssig belastning.

Lækage Utæthed. For eksempel et knækket støbejernsrør, hvor vandet siver ud.

Lækagesøgning Afsløring af utætheder ved systematisk gennemgang af et vandledningsnet. Lækagesøgning

kan forgå ved målinger af tryk og vandføring og/eller med lytteudstyr.

m.o.h. meter over havet


Mechlorprop Aktivstof i ukrudtsmidler som Herbamix-MPD 400 og Resolut extra, har været brugt til korn

og frøgræs.

Middeldøgnforbrug Årligt vandforbrug delt med 365 (dage).

Mikrobiologisk kvalitet Vands kvalitet med hensyn til indhold af kim og bakterier.

Miljøcertificering Når en virksomhed har opbygget et miljøledelsessystem, som lever op til kravene i standarden

ISO140001 eller EMAS, kan virksomhedn vælge at få et særligt godkendt firma til at gå

det samlede miljøledelsessystem igennem og kontrollere, at systemet er i overensstemmelse

med kravene i den pågældende standard.

Miljøledelse Sammensat ord af miljø og ledelse. Det vil sige ledelse/styring af en virksomheds forhold,

der har direkte eller indirekte påvirkninger på det interne/eksterne miljø.

Moræne Består af usorteret materiale af ler, sten, sand og grus aflejret direkte efter en gletscher.

Nattimeforbrug (minimal) Det mindste (samlede) vandforbrug over en time, som i Ballerup Kommune altid forekommer

om natten.

Naturlig grundvandskvalitet Grundvand, der ikke fysisk eller kemisk er ændret som følge af vandindvinding eller andre

påvirkninger.

Nedbrydningsprodukt Når et stof, transporteres ned gennem jordlag kan det som følge af de specielle forhold der

er i jorden nedbrydes/omdannes til et nyt stof. For pesticider er BAM et eksempel på et

nedbrydningsprodukt.

Okker Jernforbindelse/jernhydroxid(er) (Fe(OH) 3 ). Okker er rødbrunt og udfældes i vandværksfiltre.

On-line Målere der hele tiden kan vise de pågældende måleværdier.

Organisk mikroforurening Organiske mikroforureninger dækker over alle de forskellige forurenende organiske stoffer,

som kan tænkes tilført vandet. Organisk stof er her betegnelse for menneskeskabte kemiske

produkter, der indeholder organisk kulstof.

Organisk stof Stof som indeholder kulstofforbindelser. I grundvandssammenhæng er natuligt organisk stof

rester fra planter, dyr og mikroorganismer."

PE Forkortelse for PolyEthylen. Plastmateriale som bruges til bla. vandledninger og udmærker

sig ved at være relativt let og flexibelt. Til gengæld er ledninger af PE ikke tætte overfor

f.eks. benzin eller olie.

Pesticid Middel til bekæmpelse af skadedyr og ukrudt.

PLC Programable Logic Controller - Procesdatamat, der på bagrund af indgangssignaler (informationer)

kan køre et program

Primær grundvandsmagasin/ Det dybest beliggende grundvandmagasin med stor udstrækning og en stabil tilstrømreservoir

ning af vand.

Punktkilde (forurening) Forureningskilde, som er knyttet til et begrænset område, hvorfra forureningen med årene

kan brede sig. Eksempler på typiske punktkilder er benzinstationer, nedsivningsanlæg, lossepladser

og golfbaner.

PVC PolyVinylChlorid. Plastmateriale der bl.a. anvendes til vandledninger.

Pyrit Kemisk forbindelse (FeS2), som findes jordlagene. Ved iltning omdannes forbindelsen til

sulfat og jern, og eventuel bundet nikkel frigives.

Regional kildeplads Kildeplads hvorfra der indvindes vand til flere vandforsyninger i (hovedstads)regionen.

Ringforbindelse I et ringforbundet ledningsnet vil et hvert punkt kunne forsynes fra mindst to retninger.

Råvand Oppumpet grundvand.

Sekundavand Vand, som ikke har drikkevandskvalitet, men kan bruges til andre formål end som levnedsmiddel.

ord · 107


108 · o rd

Sekundær grundvandsmagasin Kan forekomme i f.eks. (øvre) sandlommer i en relativ tæt moræneler, hvorfra der kan

/reservoir oppumpes en begrænset mængde vand. Kan i perioder helt tørlægges.

Simpel vandbehandling Ikke-industriel rensning af grundvand. Det vil sige vandbehandling uden avancerede tekniske-

og energikrævende processer.

Skyllevand Et vandværksfilter skal jævnligt skylles for ikke at stoppe til med primært okker. Skylningen

foregår ved at pumpe først luft og derefter rent vand tilbage (modsat) gennem sandlagene.

Resultatet bliver skyllevand, som enten genanvendes eller ledes til kloak.

Skyllevandsslam Afvandet skyllevand primært bestående af de okkerpartikler som fjernes fra vandværksfiltre

ved skylning.

Smeltevandssand Sand aflejret ved rolige smeltevandsstrømninger (kvartærtiden)

SRO-anlæg Styring, Overvågning og Regulering - SRO-anlægget består af en hovedcomputer, hvorfra

man kan regulere en lang række regulatorer. Regulatorerne kan være PLC''er (se ord)

Stikledning Ledninger som forbinder forsyningsledningerne med forbrugernes installationsledninger.

Stophane/-ventil Afspærringsmulighed f.eks. mellem forsyningsledning og den private del af en stikledning.

Sænkningstragt Når der pumpes fra en boring, vil der ske en afsænkning af grundvandsspejlet omkring

boringen. Sænkningen er udformet som en tragt.

Sårbarhedsmodel EDB-værktøj til kortlægning af forskellige stofspecifikke forureningstrusler udfra beskrivelser

af stoffets egenskaber, geologien, hydrogeologien m.v.

Tilsynsbekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001

Trichlorethylen Kloreret opløsningsmiddel, kemisk stof der bl.a bruges til affedtning i metalindustrien.

Trykforøgerstation Pumpestation der forøger vandtrykket.

Trykkote Trykniveauet i forhold til fast punkt, foreksempel m.o.h.

Trykzone Et forsyningsområde med store terrænforskelle kan med fordel opdeles i flere trykzoner, det

vil sige delområder der har hver sin trykstyring.

Tunneldale Dale skabt som følge af smeltevandsafstrømning.

Vandbehov Vandforbrug plus evt. tab.

Vandindvinding Oppumpning af grundvand.

Vandindvindingsopland Det område, hvorfra grundvandet strømmer hen til den boring (pumpe) hvor indvindingen

sker.

Vandplan Sjælland Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Vestsjællands Amt,

Storstrøms Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt fastlægger i Vandplan Sjælland-regi

rammer for det fremtidige samarbejde om vandressourcerne på Sjælland.


Bilag

Parameterbeskrivelser

Kvalitetskrav til drikkevand jvf. bekendtgørelse om vandkvalitet

og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg indeholder

mindstekrav til, hvilke oplysninger ejeren af et alment vandværk skal stille til

rådighed for forbrugerne.

Bekendtgørelsens kvalitetskrav, som er angivet i tabellen på næste side, skal være

overholdt senest den 25. december 2003. Ballerup Kommune har for den kommunale

vandforsyning administreret efter de skærpede kvalitetskrav siden 1. januar

2002.

Offentliggørelsen af drikkevandskvaliteten (varedeklaration) for den kommunale

vandforsyning vil ske på kommunens hjemmeside. Teknisk Forvaltning vil yderligere

offentliggøre de årlige vandkvalitetsresultater i Ballerup Bladet.

Informationen skal i henhold til loven mindst indeholde

oplysninger om

1) vandforsyningens navn, adresse, telefonnummer, faxnummer,

e-post, hjemmeside og eventuelle kontaktperson(er),

2) distributionsområder/forsyningsområder,

3) indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra,

4) vandbehandling på vandforsyningsanlægget,

5) drikkevandets kvalitet i relation til kvalitetskriterierne

6) en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder

værdier for almindelige parametre såsom hårdhed, jern,

mangan og mikrobiologisk kvalitet, værdier for parametre af

særlig lokal betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid, samt

oplysninger om overskridelser af kvalitetskriterierne

Måløvhøj Vandværk har tilkendegivet, at offentliggørelse af vandkvaliteten hvert

år vil ske i forbindelse med indkaldelse til grundejerforeningens generalforsamling.

Derudover tilbydes Måløvhøj Vandværk at få plads på kommunens hjemmeside

vedrørende vandforsyning.

bilag blad 1·Parameterbeskrivelser · 109


Parameter Måleenhed Tilladelig

værdi ved

afgang fra

vandværk

Farve mg Pt/l 5 15 15

Turbiditet FTU 0,3 1 1

Lugt Subjektiv

og smag bedømmelse

Temperatur ºC

pH 7,5 - 8,5

Ledningsevne

mS/m >30 >30 >30

NVOC mg C/l 4 4 4

Inddamp- mg/l 1500 1500 1500

ningsrest

Calcium mg Ca/l

Magnesium mg Mg/l 50 50 50

Hårdhed, ºdH

total

Tilladelig

værdi ved

indgang til

ejendom

Drikkevandets hovedbestanddele

110 · b ilag blad 2·Parameterbeskrivelser

Tilladelig

værdi ved

forbrugers

taphane

Bemærkninger Beskrivelse/kommentar

Hvis farven er forårsaget af vandets

humusindhold, kan der tillades op til

10 i farvetal ved afgang fra vandværk

Vandet må ikke have en afvigende

smag og lugt.

Det bør sikres, at vandet er højst

12ºC. Ved taphanen.

Vandet må ikke være kalkagressivt.

Minimumskrav

Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l

Vandets hårdhed bør ligge mellem 5

og 30ºdH.

Vandets farve måles efter filtrering.

Brunfarvning af vand skyldes typisk

indhold af opløst organisk stof (humus).

Rødfarvning og sortfarvning i

forbindelse med uklarhed kan skyldes

indhold af jern og mangan.

Turbiditet er et udtryk for vandets

uklarhed. Denne skyldes indhold af

opslemmede stoffer, f.eks. udfældninger

af jern og mangan.

Vand skal normalt være frisk og uden

særlig smag. Vandets temperatur er

afgørende for smagen.

Forhøjet temperatur skyldes som

oftest opvarmning fra fjernvarmeledninger

eller varmtvandsinstallationer.

Høj temperatur påvirker smagsoplevelsen

og kan give øget risiko for bakterievækst.

pH er et udtryk for vandets surhedsgrad.

Ved pH-værdier under 7 er vandet

surt, ved pH-værdier over 7 er

vandet basisk.

Ledningsevnen er et samlet udtryk for

vandets indhold af salte (ioner). Et

vist indhold af opløste salte er medvirkende

til at gøre vandet velsmagende.

NVOC er oftest et udtryk for vandets

indhold af naturlige organiske stoffer,

men kan også være et tegn på forurening.

Udtryk for vandets indhold af opløste

stoffer. Et vist indhold af opløste salte

er medvirkende til at gøre vandet velsmagende.

Calcium udgør den dominerende del af

vandets hårdhed. 7,14 mg Calcium/l

svarer til én hårdhedsgrad (ºdH). Der

er ingen øvre sundhedsmæssig grænseværdi

for Calcium. Se også Hårdhed,

total.

Magnesium bidrager til vandets hårdhed.

4,34 mg Magnesium/l svarer til

én hårdhedsgrad (ºdH). Højt Magnesium-indhold

kan give vandet en bitter

smag og kan virke svagt afførende.

Udtryk for det samlede indhold af

Calcium og Magnesium. Hårdheden bør

ligge mellem 5 og 30ºdH. Lav hårdhed

kan forårsage korrosionsproblemer. Høj

hårdhed medfører større sæbeforbrug

og kalkudfældninger.


Parameter Måleenhed Tilladelig

værdi ved

afgang fra

vandværk

Natrium mg Na/l 175 175 175

Kalium mg K/l 10 10 10

Ammonium mg NH 4/l 0,05 0,05 0,05

Jern mg Fe/l 0,1 0,2 0,2

Mangan mg Mn/l 0,02 0,05 0,05

Bicarbonat mg HCO 3/l

Klorid mg Cl/l 250 250 250

Sulfat mg SO 4/l 250 250 250

Nitrat mg NO 3g/l 50 50 50

Nitrit mg NO 2g/l


Parameter Måleenhed Tilladelig

værdi ved

afgang fra

vandværk

Agressiv mg CO 2/l 2 2 2

kuldioxid

Svovlbrinte mg H 2S/l 0,05 0,05 0,05

Metan mg CH 4/l 0,01 0,01 0,01

Klor, fri mg Cl/l

og total

Coliforme pr. 100 ml ikke målelig ikke målelig

bakterier

E.coli pr. 100 ml ikke målelig ikke målelig

Kimtal 37ºC pr. ml 5 20

Kimtal 22ºC pr. ml 50 200

Tilladelig

værdi ved

indgang til

ejendom

Drikkevandets hovedbestanddele

Mikrobiologiske parametre

Entero- pr. 100 ml ikke målelig ikke målelig

kokker

Clostridium pr. 50 ml ikke målelig ikke målelig

perfringens,

herunder

sporer

112 · b ilag blad 4·Parameterbeskrivelser

Tilladelig

værdi ved

forbrugers

taphane

Bemærkninger Beskrivelse/kommentar

De angivne værdier svarer til detektionsgrænsen

for de anvendte analysemetoder.

De angivne værdier svarer til detektionsgrænsen

for de anvendte analysemetoder.

Indholdet bør være mindst muligt

under samtidig overholdelse af de

mikrobiologiske krav.

Ved anviste metode

ved anviste metode

Ny målemetode fra 2001

Ny målemetode fra 2001

ved anviste metode

ved anviste metode

Aggressiv kuldioxid virker tærende på

beton og jern.

Svovlbrinte, der findes i en del grundvandstyper,

kan give vandet en rådden

lugt og smag. Svovlbrinte fjernes ved

luftning (iltning) af vandet.

Metan, der findes i en del grundvandstyper,

fjernes ved luftning af vandet.

Klor anvendes til desinfektion ved

anvendelse af overfladevand til fremstilling

af drikkevand og ved grundvand

forurenet med bakterier.

Klor anvendes ikke til desinfektion

af vandet i Ballerup Kommune.

Bakterier, der kan findes i andre miljøer

end menneskers og dyrs tarmkanal.

De kan være til stede i jord og

vand. Forekomsten af coliforme bakterier

i vand kan tyde på forurening med

overfladevand, plantedele og/eller

jord, men ikke altid på forurening.

E.coli findes udelukkende i mennesker

og dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli

i drikkevand er normalt tegn på frisk

fækal forurening og dermed en risko

for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende

bakterier

Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur,

herunder en række sygdomsfremkaldende

bakterier. Høje kimtal

kan være tegn på sygdomsfremkaldende

bakterier i vandet, men ses

også ved forurening af drikkevand på

vandværket og i ledningsnettet.

Ved indhold over grænseværdien tyder

det på tilførsel af bakterier fra omgivelserne

(overfladevand, plantedele

eller jord ) eller opformering i vandet i

form af mikrobiel vækst i på vandværket

eller i ledningsnet.

Enterokokker findes i menneskers og

dyrs tarmkanal. Ved påvisning kan det

være tegn på fækal forurening.

Clostridium perfringens er, da den er

sporedannende, en indikator på en

ældre fækal forurening.


Parameter Måleenhed Tilladelig

værdi ved

afgang fra

vandværk

Tilladelig

værdi ved

indgang til

ejendom

Drikkevandets hovedbestanddele

Aluminium μg Al/l 100 200

Nikkel μg Ni/l 20 20

Kobber μg Cu/l 100 2000

Bly μg Pb/l 5 10

Cadmium μg Cd/l 2 5

Zink μg Zn/l 100 3000 5000

Arsen μg As/l 5 10

Bor μg B/l 1000 1000

Tilladelig

værdi ved

forbrugers

taphane

Bemærkninger Beskrivelse/kommentar

Der er tale om en midlertidig grænseværdi,

som vil være gældende, mens

Miljøstyrelsen undersøger, hvorledes

den præcise fordeling skal være mellem

værdi ved indgang til ejendom og

værdi ved forbrugers taphane

Beregnet som gennemsnitsværdi.

Efter henstand 12 timer I forbrugerens

installation

Beregnet som gennemsnitsværdi.

Efter henstand 12 timer I forbrugerens

installation

Beregnet som gennemsnitsværdi.

Efter henstand 12 timer I forbrugerens

installation

Beregnet som gennemsnitsværdi.

Efter henstand 12 timer I forbrugerens

installation

Aluminium findes naturligt i undergrunden

og vil kunne opløses i surt

grundvand. Det bruges endvidere

enkelte steder som fældningskemikalie

under vandbehandling.

For nikkelallergikere kan drikkevandets

indhold af nikkel fremkalde allergi.

Nikkel kan forekomme fra udvaskning

af visse jordmineraler og som afsmitning

fra armaturer.

Forekommer naturligt fra jordlagenes

sammensætning, men kan også være

et tegn på forurening fra f.eks.

Flyveaske. Arsen kan fjernes sammen

med jern og mangan i vandværkets filtre.

Indholdet af bor er betinget af jordlagenes

sammensætning og kan være et

resultat af forurening med boratholdigt

spildevand.

bilag blad 5·Parameterbeskrivelser · 113


Bilag

114 · b ilag blad 1·Pilegård Vandværk

Pilegård Vandværk

Pilegård Vandværk

Matrikel nr. 20e Måløv By, Måløv

Lindbjergvej 87

Standatkode: 151.10002,00 Måløv vv

Pilegård Vandværk blev opført i 1952 og er det

ældste vandværk i Ballerup Kommunes vandforsyning.

Grundvandet blev i de første driftsår indvundet

fra to boringer, én på selve vandværksgrunden

og én på naboejendommen (Pilegården).

I 1954 blev der etableret en boring på

Østerhøj og de to oprindelige boringer blev

taget ud af drift.

Boringen ved Pilegården blev i starten af

1990erne sat i drift igen. I forbindelse med

boringskontrollen, som Ballerup Kommune

indførte i 1995, blev der konstateret spor af

pesticider. I 2000 blev boringen videofilmet

og borehulslogget (registrering af geologiske

og fysiske forhold i og omkring boringen) og

undersøgelserne viste, at boringen for det

første var faldet sammen på de nederste meter,

og for det andet var i meget dårlig stand.

Det blev vurderet, at det var formålsløst at

renovere boringen, og den blev forseglet efter

forskrifterne.

Boringen på Østerhøj er derimod i god teknisk

stand, den er relativt højtydende, og grundvandskvaliteten

er god.

Råvandet ledes ind på en bakke med huller

(rislebakke), som er placeret i toppen af iltningstårnet.

Herfra spredes vandet i fine stråler

udover et såkaldt kontaktfilter bestående

af relativt store sten.

Vandet ledes ved gravitation videre til filteranlægget,

som består af et 5 m 2 forfilter og 2

parallelle efterfiltre på hver 6,5 m 2 . Efter filtrering

ledes det behandlede vand til en 200

m 3 rentvandstank under bygningen.

Skyllevandet ledes til 2 halvt nedgravede ståltanke,

hvor okkerpartiklerne bundfældes. Det

”klarede” skyllevand ledes ud i Måløvrenden,

og okkerslammet sendes til deponering.


Antal boringer 1

Indvindingstilladelse 250.000 m3 /år gældende til 2010

Værkets terrænkote 27,40

Beluftningsmetode Rislebakke

Reaktionsbassin 20 m3 Filtrering Kontaktfilter (5m2 ), 1 forfilter samt 2 parallelle efterfiltre

Forfilter-opbygning 55 cm bærelag (5-35 mm) - 70 cm kvarts (3-5 mm)

40 cm antracit (3,5-7 mm) h=165 cm

Efterfilter-opbygning 30 cm bærelag (5-14 mm) - 80 cm kvarts (0,4-5

40 cm antrasit (0,8-1,6 mm) h=150 cm

Forfilterareal 5,0 m2 Efterfilterareal 13,0 m2 Filterhastighed 4,8 m/h på forfilter og 1,8 m/h efterfilter

Filterkapacitet 28-30 m3 /h ved normal drift

Skyllemetode Forfilter: 5 minutter luft - 0,5 minut luft + vand - 4 minutter vand

efterfilter: 5 minutter luft - 1 minut luft + vand - 4 minutter vand

Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM/220 m3 /n·6 mVs - Busch WN 80AP

Skyllefrekvens Forfilter pr. 800 m3 - efterfilter pr. 5000 m3 Skyllevandsafledning Recipient

Rentvandsbeholder 135 m3 Rentvandspumper 2 stk. Trium HT102 - 75 m3 /h·42,5 m (ABB MBT 160L motor)

Rentvandskapacitet 150 m3 /h

Vandtryk i afgang 64,5 m.o.h. (37 mVs)

Nødstrømsanlæg Nej

Vandværket er i den foregående planperiode blevet fuldautomatisk og koblet til

det centrale SRO-anlæg.

På et tidspunkt er vandstanden i efterfilteret blevet forhøjet, og vandet løb derfor

gennem indervæggen og ud i hulrummet mellem yder- og indervæg i sydfacaden.

I 2000 blev sydfacaden renoveret/udskiftet og betonvæggene i efterfilteret

blev forhøjet. Værket blev samtidigt malet med en cementbaseret facademaling,

som i højere grad kan modstå den kraftige fugtpåvirkning på facaderne.

Ballerup Kommune har tilladelse til at indvinde 250.000 m 3 på Pilegård Vandværk.

Grundvandet fra boringen indeholder jern, der er delvist bundet til det naturlige

organiske stof (huminbinding), hvilket er noget vanskeligere at fjerne i

filtrene i forhold til det ubundne jern. Filtrene er reelt ikke udformet optimalt,

og for at udnytte indvindingsretten fuldt ud, kræves der stor omhu med hele

tiden at trimme anlægget uden for mange stop.

Teknisk vurdering

Vandværket er, når alderen

tages i betragtning,

i generel god

teknisk stand. Der er

stor fugtbelastning på

selve bygningen, og

det kræves, at bygningsvedligeholdelsen

intensiveres.

bilag blad 2·Pilegård Vandværk· 115


116 · b ilag blad 3·Pilegård Vandværk

Dgu-nr. 200.711C

Vandværksbetegnelse boring 1

Anlægsår 1955

Terrænkote DNN 42,5 *)

Boredybde (m.u.t.) 52,4

Niveau for kalk (m.u.t.) 38,4

Niveau for kalk DNN 4,1

Forerørsdimension 8”

Forerørsmateriale støbejern

Forerørsdybde (m.u.t.) 38

Ydelse pr. m afsænkning 12m3 /h

Rovandspejl (m.u.t.) 14,39

Pejledato oktober 2000

Grundvandspumpe SP27

Pumpeniveau (m.u.t.) 32

Pumpeydelse (m3 /h) 24

Indstrømningsniveau (m.u.t.)

Intern strømning uden

47-52 (50%) - 38 (50 %)

pumpning ingen

* Boringen ført over terræn i 2000. (Forlængelse på 1,35 m)


Pilegård Vandværk - principdiagram for vandbehandling

Sløjfet

x

Pilegård Vandværk - principdiagram for filterautomatik

bilag blad 4·Pilegård Vandværk · 117


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

118 · b ilag blad 5·Pilegård Vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

29-03-95 12-07-95 28-02-96 25-02-97 23-09-97 24-03-98 19-08-98

Analysenummer 2214/95 4563/95 1753/96 1380/97 6859/97 1953/98 6345/98

5 Farve mg Pt/l 10 10 12

0,3 Turbiditet FTU 0,37 6 2,3

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Temperatur °C 8,5 9,4 8,3 8,5 9,3 8,9 9,5

7,5 - 8,5 pH 7,7 7,7 7,9 7,8 7,8 7,8 7,9

>30 Ledningsevne ms/m 61 63 63 63 63 64 63

1500 Inddampningsrest mg/l 400 380 400 460

Calcium mg Ca/l 110 110 98 110

50 Magnesium mg Mg/l 8 8 7 9

Total hårdhed °dH 17 17 16 18

175 Natrium mg Na/l 12 12 11 12

10 Kalium mg K/l 2 2 2 2

0,05 Ammonium mg NH4/l


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

02-03-99 01-09-99 27-03-00 26-09-00 27-02-01 06-08-01

Analysenummer 1531/99 5552/99 4109/00 13101/00 1736/01 9542/01

5 Farve mg Pt/l 11 12 15

0,3 Turbiditet FTU - 0,27 0,67 0,13

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Temperatur °C 8,5 9,4 8,6 9,0 8,0 10,0

7,5 - 8,5 pH 7,9 7,7 8,0 7,8 8,0 7,8

>30 Ledningsevne ms/m 63 64 62 61 62 61,5

1500 Inddampningsrest mg/l 460 442 453

Calcium mg Ca/l 110 86 110

50 Magnesium mg Mg/l 8 8 9

Total hårdhed °dH 17 14 17

175 Natrium mg Na/l 13 11 13

10 Kalium mg K/l 2 2 2

0,05 Ammonium mg NH4/l


Boringskontrol

dato for udtagelse

af vandprøve

Analysenummer 5709/93 6924/94 5745/95 6075/96 1383/97 6188/97 6346/98 5553/99 13105/00

pH 7,4 7,4 7,4 7,5 7,4 7,3 7,4

ledningsevne ms/m 62 62 62 64 63 64 61,7

permanganattal mg KMnO4/l 14 12 12 16 16 16 16

inddampningsrest mg/l 420 430 400 430 470 430 446

calcium mg Ca/l 103 105 105 96 99 100 90

magnesium mg Mg/l 8 9 9 8 8 8 8

natrium mg Na/l 11 13 12 11 11 12 12

kalium mg K/l 2 2 2 2 2 2 2

ammonium mg NH4/l 0,27 0,30 0,27 0,27 0,28 0,28 0,29

jern mg Fe/l 3 2,8 3 2,8 2,9 3,1 3,0

mangan mg Mn/l 0,13 0,15 0,16 0,14 0,15 0,15 0,12

bicarbonat mg HCO3/l 264 268 260 260 270 260 260

klorid mg Cl/l 30 34 33 35 34 36 40

sulfat mg SO4/l 59 52 61 60 57 58 63

nitrat mg NO3/l


Pilegård Vandværk -

månedlig udpumpning og elforbrug

m 3

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

jan/93

jul/93

jan/94

jul/94

jan/95

jul/95

jan/96

jul/96

jan/97

jul/97

Pilegård Vandværk -

månedlig skyllevandsforbrug

1.400

m 3

1.200

1.000

800

600

400

200

0

jan/93

jul/93

jan/94

jul/94

jan/95

jul/95

jan/96

jul/96

jan/97

jul/97

jan/98

jul/98

jan/99

jul/99

jan/00

jul/00

udpumpning

elforbrug

Ændring af filterautomatik

jan/98

jul/98

jan/99

jul/99

jan/00

jul/00

skyllevandsforbrug

skyllevandsforbrug

i % af udpumpning

kWh

11.000

9.000

7.000

5.000

3.000

1.000

% af udpumpning

14,0

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

bilag blad 8·Pilegård Vandværk · 121


Bilag

122 · b ilag blad 1·Ballerup Vandværk

Ballerup Vandværk

Ballerup Vandværk

Matrikel nr. 1v Ballerup By, Ballerup

Præstevænget 18

Standatkode: 151.10001,00 Ballerup vv

Ballerup Vandværk er opført i 1963 i traditionel

vandværkstil med et behandlingsanlæg

bestående af iltningstrappe,

reaktionsbassin samt åbne for- og efterfiltre.

Råvandet ledes til øverste trin på iltningstrappen

og løber over 5 trin til reaktionsbassinet,

hvorfra det ved gravitation

ledes til forfilteret og herfra videre

til to parallelle efterfiltre. Efter filtreringen

ledes vandet til den underliggende

rentvandsbeholder. Udpumpningen på

nettet sker fra 3 (nye) rentvandspumper

placeret i værkets pumpehal.

Samtlige ventiler er med pneumatiske

aktuaktorer for automatisk/manuel aktivering/styring

via trykluft fra en kompressor.

Vandet indvindes fra 3 boringer i umiddelbar

nærhed af vandværksbygningen.

Boringerne er ca. 42 meter dybe, åbne

kalkboringer med forerør sat til 5-8 meter

nede i kalken.

Værket er opført på nabogrunden til det

tidligere Ballerup Gasværk, hvor gasproduktionen

ophørte i 1954. Det blev i

1988 konstateret, at jorden under de

tidligere gasværksinstallationer var forurenet

med tjære og cyanid. I 1994 foranstaltede

Ballerup Kommune en delvis

bortgravning af forurenet jord og installationer.

Der blev dog efterladt slagger

og forurenet jord, som blev forseglet.

Siden forureningen fra gasværket blev

konstateret, har der været iværksat forskellige

afværgeforanstaltninger til at

oppumpe og bortlede cyanidforurenet

grundvand således, at drikkevandsproduktionen

på værket har kunnet fortsætte.

Københavns Amt overtog 1. okto-


Antal boringer 3

Indvindingstilladelse 650.000 m3 /år gældende til 2010

Værkets terrænkote 30,40

Beluftningsmetode Iltningstrappe

Reaktionsbassin 70 m3 Filtrering Åben filtrering med et forfilter og 2 parallelle efterfiltre

Forfilter-opbygning 32 cm bærelag (3-35 mm) - 53 cm kvarts (2-3 mm)

30 cm antracit (3,5-7 mm) h=115 cm

Efterfilter-opbygning 32 cm bærelag (2-35 mm) - 63 cm kvarts (0,7-2,0 mm) h=95 cm

Forfilterareal 12 m2 Efterfilterareal 24 m2 Filterhastighed 6,9 m/h på forfilter - 3,5 m/h på efterfilter

Filterkapacitet 90 m3 /h

Skyllemetode forfilter: 6 minuter luft -5 minuter vand

efterfilter: 3 minutter luft - 5 minutter vand

Skyllepumpe/-blæser 1 stk. Grundfos NK 200-400 - 450 m3 /h·11,5 m

Skyllefrekvens forfilter pr. 1.150 m3 - efterfilter pr. 10.000 m3 Skyllevandsafledning genanvendelse/kloak

Rentvandsbeholder 1000 m3 Rentvandspumper 3 stk. Grundfos CR64 - 64 m3 /h·60,4 m

Rentvandskapacitet 270 m3 /h ved et tryk på 65 m.o.h.

Vandtryk i afgang normaldrift mod vandtårn 30 mVs

Nødstrømsanlæg dieselgenerator - kapacitet svarende til en udpumpning

på 300 m3 /time

ber 1997 afværgeforanstaltningen (se afs. 4.5), og de seneste

undersøgelser for cyanid viser, at der i boring 2 og 3 forekommer

meget små koncentrationer af cyanid, henholdsvis 2,66 og

1,30 mg cyanid (total)/l, det vil sige mere end 17 gange lavere

end kvalitetskriteriet på 50 mg CN/l for drikkevand. I boring 1

og ikke mindst i det rene vand, der ledes ud på ledningsnettet,

er der ikke målt cyanid.

Skyllevandsforbruget i % af udpumpningen steg kraftigt i 1995-

96, og filtermaterialerne blev udskiftet i 1996. Skyllevandsforbruget

er i dag på godt 2 % af den udpumpede mængde vand.

I 1999 blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet,

og af de ca. 15.000 m 3 rent vand, der årligt bruges til

at skylle filtrene med, bliver de ca. 13.000 m 3 (85 %) sendt tilbage

på værket. Skyllevandsforbruget er således reelt kun på ca.

0,3 % af den udpumpede mængde vand.

Teknisk vurdering

Vandværket vurderes at være i

generel god teknisk stand.

I 1999/00 blev de gamle rentvandspumper,skyllevandspumpen

og skylleluftkompressoren

udskiftet.

bilag blad 2·Ballerup Vandværk · 123


Dgu-nr. 200.1345 200.3141 200.1585

Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 boring 3

Anlægsår 1960 1972 1963

Terrænkote DNN 30,7 30,0 29,5

Boredybde (m.u.t) 42,4 44,2 44,4

Niveau for kalk (m.u.t) 22 20,5 20,5

Niveau for kalk DNN 8,7 9,5 9,0

Forerørsdimension 10” 10” 10”

Forerørsmateriale støbejern støbejern støbejern

Forerørsdybde (m.u.t) 27,4 26,8 26,4

Filtersætning nej nej nej

Ydelse pr. m afsænkning 30 m3 /h 10 m3 /h 29 m3 /h

Rovandspejl (m.u.t.) 16,81 16,96 15,90

Pejledato oktober 2000 oktober 2000 oktober 2000

Grundvandspumpe SP-27 SP-27 SP-27

Pumpeydelse (m3 /h) 27 27 29

Indstrømningsniveau (m.u.t) 35-36 38-39

Intern strømning uden ingen opadgående opadgående

pumpning strømning strømning

790 l/h 1200-1900 l/h

fra 37-27 m.u.t. fra 35-27 m.u.t

124 · b ilag blad 3·Ballerup Vandværk


Ballerup Vandværk - principdiagram for vandbehandling

Ballerup Vandværk - principdiagram for filterautomatik

bilag blad 4·Ballerup Vandværk · 125


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

126 · b ilag blad 5·Ballerup Vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

29-03-95 12-07-95 28-02-96 24-07-96 21-08-96 25-02-97 23-09-97

Analysenummer 2212/95 4561/95 1751/96 5175/96 6072/96 1378/97 6853/97

5 Farve mg Pt/l 7 7 6

0,3 Turbiditet FTU 0,82 0,3 - 30 Ledningsevne ms/m 72 71 72 72 65 71 68

1500 Inddampningsrest mg/l 470 460 450

Calcium mg Ca/l 130 120 120

50 Magnesium mg Mg/l 11 11 10

Total hårdhed °dH 21 19 19

175 Natrium mg Na/l 13 12 12

10 Kalium mg K/l 3 3 3

0,05 Ammonium mg NH4/l


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

24-03-98 19-08-98 02-03-99 01-09-99 27-03-00 26-09-00

Analysenummer 1951/98 6339/98 1529/99 5547/99 4112/00 13099/00

5 Farve mg Pt/l 7 7 8

0,3 Turbiditet FTU - 0,21 0,17

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen

Smag ingen ingen ingen ingen ingen

Temperatur °C 9,8 10,3 9,7 10,3 9,8 10

7,5 - 8,5 pH 7,8 7,8 7,7 7,6 7,8 7,6

>30 Ledningsevne ms/m 73 70 75 77 76 76

1500 Inddampningsrest mg/l 480 560 556

Calcium mg Ca/l 120 130 106

50 Magnesium mg Mg/l 12 12 11

Total hårdhed °dH 20 21 17

175 Natrium mg Na/l 13 14 13

10 Kalium mg K/l 3 3 3

0,05 Ammonium mg NH4/l


Boringskontrol

dato for udtagelse

af vandprøve

15-04-86

Analysenummer 12737 55600 70818 9519/92 8503.93 0321.95 5743/95 6340/98 11113/01

pH 7,23 7,5 7,8 7,1 7,5 7,3 7,5 7,4 7,4 7,4 7,2

ledningsevne ms/m 80 62 60 74 72 70 65 63 59 67 65

permanganattal mg KMnO4/l 8 7 6 9 9 10 7 7 7 7 7

inddampningsrest mg/l 469 370 359 457 380 470 453

calcium mg Ca/l 127 103 103 122 99 117 113

magnesium mg Mg/l 12 11 9,1 13 10 12 11

total hårdhed ºdH 21 17 17 18

natrium mg Na/l 15 11 10 15 11 14 13

kalium mg K/l 2 3 2 3 2 3 3

ammonium mg NH4/l 0,3 0,32 0,23 0,36 0,38 0,27 0,28 0,22 0,22 0,25 0,31

jern mg Fe/l 3,9 0,5 3,2 3,7 2,9 3,5 3,5

mangan mg Mn/l 0,17 0,3 0,06 0,1 0,07 0,094 0,079

bicarbonat mg HCO3/l 320 334 295 320 288 310 310

klorid mg Cl/l 31 30 19 32 26 20 29 29

sulfat mg SO4/l 78 32 42 67 77 74 76 53 45 64 61

nitrat mg NO3/l 1,2 4,2 1 0,04 0,2


Boringskontrol

dato for udtagelse

af vandprøve

24-10-87

14-08-90

Analysenummer 70819 71459 5707/93 8504.93 0322.95 6073/96 6186/97 6341/98 5548/99 13103/00 11130/01

pH 7,3 7,2 7,4 7,3 7,5 7,3 7,5 7,3 7,4 7,2 7,3 7,2

ledningsevne ms/m 78 72 68 72 76 73 85 71 74 89 64,4 85,5

permanganattal mg KMnO4/l 10 14 14 12 7 7 8 10 11 9 12 10 6 7

inddampningsrest mg/l 510 520 600 510 458 635

calcium mg Ca/l 133 124 130 110 91 147

magnesium mg Mg/l 9 11 12 10 11 13

total hårdhed ºdH 21 15 24

natrium mg Na/l 12 11 14 11 12 18

kalium mg K/l 3 4 6 4 2 5

ammonium mg NH4/l 0,39 0,4 0,4 0,35 0,4 0,39 0,46 0,35 0,48 0,39 0,34 0,48 0,29 0,50

jern mg Fe/l 4,2 4,1 3,8 3,4 3,4 4,4

mangan mg Mn/l 0,12 0,08 0,13 0,089 0,086 0,15

bicarbonat mg HCO3/l 315 310 329 310 300 330

klorid mg Cl/l 37 32 39 54 32 32 64

sulfat mg SO4/l 75 49 49 85 81 87 113 78 100 69 79 110 63 106

nitrat mg NO3/l 1,4 0,02


Boringskontrol

dato for udtagelse

af vandprøve

130 · b ilag blad 9·Ballerup Vandværk

14-08-90

Ballerup Vandværk - boring 3 - dgu.nr. 200.1585

04-03-91

Analysenummer 70820 8506.93 6922/94 0324.95 6185/97 9958/98 5550/99 11133/01

pH 7,3 7,7 7,5 7,4 7,2 7,3 7,2 7,2

ledningsevne ms/m 71 70 78 75 76 75 82 80

permanganattal mg KMnO4/l 14 12 14 16 16 15 18 17

inddampningsrest mg/l 483 520 530 600 605

calcium mg Ca/l 130 133 130 140 146

magnesium mg Mg/l 11 10 9 11 11

total hårdhed ºdH 21 23

natrium mg Na/l 12 14 12 14 15

kalium mg K/l 2 2 2 2 2

ammonium mg NH4/l 0,26 0,18 0,29 0,37 0,37 0,34 0,37 0,37

jern mg Fe/l 7,6 4,1 4,2 4,4 4,8

mangan mg Mn/l 0,16 0,19 0,17 0,19 0,20

bicarbonat mg HCO3/l 286 334 320 330 340

klorid mg Cl/l 28 34 36 35 46 51

sulfat mg SO4/l 70 59 99 117 89 84 92 95

nitrat mg NO3/l 3 0,01


Ballerup Vandværk -

månedlig udpumpning og elforbrug

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

m 3

jan/93

juli/93

jan/94

juli/94

jan/95

juli/95

jan/96

juli/96

jan/97

Ballerup Vandværk -

månedlig skyllevandsforbrug

m 3

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

jan/93

maj/93

sep/93

jan/94

maj/94

sep/94

jan/95

maj/95

sep/95

jan/96

maj/96

sep/96

juli/97

jan/98

Nye filtermaterialer

jan/97

maj/97

sep/97

jan/98

juli/98

maj/98

sep/98

jan/99

jan/99

maj/99

juli/99

jan/00

juli/00

udpumpning

elforbrug

kWh

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

% af udpumpning

sep/99

jan/00

maj/00

sep/00

skyllevandsforbrug

skyllevandsforbrug

i % af udpumpning

10,0

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

bilag blad 10·Ballerup Vandværk · 131


Bilag

132 · bilag blad 1·Stangkær Vandværk

Stangkær Vandværk

Stangkær

Vandværk

Matrikel nr. 8gp Smørumnedre

Lyngkær 2

Standatkode: 151.10004,00 Stangkær vv

Stangkær Vandværk blev opført i 1965

og vandværket ejes af Ledøje-Smørum

Kommune. Da Ballerup og Ledøje-Smørum

kommuner indgik forsyningsoverenskomsten

i 1969 (se afs. 3.2 og 3.3),

overtog Ballerup Kommune driften, administrationen

og vedligeholdelsen af

vandværket.

Værket blev opført som et traditionelt

vandbehandlingsanlæg med en enkeltfiltrering

af råvandet. Gennem 1990erne

blev der kun produceret omkring 60.000

m 3 drikkevand årligt. Den forholdsvis

lille produktion af drikkevand skyldes

dels, at filteret ikke kunne fjerne tilstrækkeligt

jern og mangan fra råvandet

og dels, at vandværket efterhånden var

nedslidt.

Vandværket blev ombygget og renoveret

totalt i 2000. Der er bl.a. blevet etableret

dobbeltfiltrering og mekanisk beluftning,

og alle maskin- og elinstallationer

er blevet udskiftet. Styringsmæssigt er

værket gjort fuldautomatisk og er blevet

koblet til det centrale SRO-anlæg.

Indvindingen foregår fra 2 boringer, én

placeret på selve vandværksgrunden, og

én på ejendommen Lyngkær 14.

Boringerne blev etableret i henholdsvis

1963 og 1968. I forbindelse med renoveringen

af værket blev boringernes tilstand

undersøgt. Målinger viste, at forerøret

var utæt i begge boringer. Begge

boringer blev efterfølgende tætnet, og

for at øge ydelsen er boring 2 desuden

blevet renset op og tryksyret.

Råvandet ledes ind i bunden af det

oprindelige iltningstårn og iltes ved indblæsning

af atmosfærisk luft. Herfra

ledes vandet først over i det nye forfil-


Antal boringer 2

Indvindingstilladelse 150.000 m3 /år gældende til 2010

Værkets terrænkote 26,3

Beluftningsmetode Lukket iltningskammer med indblæsning af atmosfærisk luft

Reaktionsbassin Nej

Filtrering 1 forfilter samt 2 parallelle efterfiltre

Forfilter-opbygning 24 cm bærelag (8-35 mm) - 46 cm kvarts (2-8 mm)

30 cm antracit (3,5-7,0 mm) - h=100 cm

Efterfilter-opbygning 24 cm bærelag (8-35 mm) - 76 cm kvarts (0,8-8,0 mm) h=100 cm

Forfilterareal 6 m2 Efterfilterareal 6 m2 Filterhastighed 5 m/h ved normal drift

Filterkapacitet 30 m3 /h ved normal drift

Skyllemetode 4 minutter luft - 4 minutter vand på for- og efterfilter

Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM 150/150 m3 /h·9 mVs - Busch WN065AP

Skyllefrekvens Forfilter pr. 1.000 m3 - efterfilter pr. 12.000 m3 Skyllevandsafledning Kloak

Rentvandsbeholder 120 m3 Rentvandspumper 2 stk. Grundfos CR 16-60 - 16 m3 /h·69 mVs

Rentvandskapacitet 30 m3 /h

Vandtryk i afgang 66 m.o.h. (40 mVs)

Nødstrømsanlæg

Styring (SRO)

Nej

ter, derefter gennem efterfilteret, og vandet ender til

sidst i rentvandstanken under bygningen. For at undgå

skadelige fugtbelastninger er de enkelte behandlingstrin

afskærmet fra den øvrige bygning.

Skyllevandet ledes til det nyrenoverede skyllevandsbassin,

hvor okkerpartiklerne bundfældes. Det ”klarede”

skyllevand ledes til kloak, og okkerslammet

sendes til deponering.

Værket er i stand til at producere 150.000 m 3 drikkevand

årligt, som svarer til den mængde grundvand,

kommunen har ret til at indvinde. Værket fungerer

som et grundlastværk, det vil sige, at indvindingen

og udpumpningen er jævn og kontinuerlig.

Teknisk vurdering

Efter den nylige renovering/ombygning

vurderes det, at vandværket er i en generel

meget god teknisk stand.

bilag blad 2·Stangkær Vandværk · 133


134 · bilag blad 3·Stangkær Vandværk

Dgu-nr. 200.2674 200.2006

Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2

Anlægsår 1968/2000 1963/2001

Terrænkote DNN 26 25

Boredybde (m.u.t) 42 33,8

Niveau for kalk (m.u.t) 23 23

Niveau for kalk DNN 3 2

Forerørsdimension 125 mm 165 mm

Forerørsmateriale PVC PVC

Filtersætning (m.u.t) 32-42 28-33,8

Ydelse pr. m sænkning 12,5 m3 /h 10,6 m3 /h

Rovandspejl (m.u.t) 10,4 9,8

Pejledato juli 1999 marts 2001

Grundvandspumpe SP 8-7 SP 14A-7

Pumpeniveau (m.u.t.) 24 21

Pumpeydelse (m3 /h) 11 18

Indstrømningsniveau (m.u.t)

Intern strømning uden

pumpning

32 (80 %)*

* inden udsyring marts 2001

Rentvandspumper til venstre

og skyllevandspumpe til højre


Stangkær Vandværk - principdiagram for vandbehandling

Stangkær Vandværk - principdiagram for filterautomatik

bilag blad 4·Stangkær Vandværk · 135


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

136 · bilag blad 5·Stangkær Vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

29-03-95 12-07-95 05-03-96 24-07-96 25-02-97 23-09-97 24-03-98

Analysenummer 2215/95 4564/95 1900/96 5178/96 1381/97 6860/97 1954/98

5 Farve mg Pt/l 9 9 9

0,3 Turbiditet FTU 1 0,6 1,7

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Temperatur °C 8,2 10,5 8,5 13,8 9 10 8,5

7,5 - 8,5 pH 7,7 7,78 7,9 7,9 7,8 7,9 7,9

>30 Ledningsevne ms/m 59 58 59 59 58 59 60

1500 Inddampningsrest mg/l 370 380 370

Calcium mg Ca/l 97 93 82

50 Magnesium mg Mg/l 9 9 8

Total hårdhed °dH 16 15 13

175 Natrium mg Na/l 13 11 10

10 Kalium mg K/l 3 3 3

0,05 Ammonium mg NH4/l


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

19-08-98 02-03-99 01-09-99 27-02-01 06-08-01

Analysenummer 6343/98 1532/99 5555/99 1733/01 9543/01

5 Farve mg Pt/l 10 9 12

0,3 Turbiditet FTU 1,2 0,3

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen

Smag ingen ingen ingen ingen ingen

Temperatur °C 10,2 8,9 10,2 9 10

7,5 - 8,5 pH 7,9 7,9 7,8 8,0 7,5

>30 Ledningsevne ms/m 60 60 60 58 59

1500 Inddampningsrest mg/l 410 410 408

Calcium mg Ca/l 100 97 100

50 Magnesium mg Mg/l 10 10 10

Total hårdhed °dH 17 16 16

175 Natrium mg Na/l 12 13 13

10 Kalium mg K/l 3 3 3

0,05 Ammonium mg NH4/l


Stangkær Vandværk

- boring 1

- dgu.nr. 200.2674

Boringskontrol

dato for udtagelse

af vandprøve

138 · bilag blad 7·Stangkær Vandværk

Analysenummer 765/99 1481/99 9608/00 11137/01

pH 7,5 7,3

ledningsevne ms/m 58 57

permanganattal mg KMnO4/l 13 13

inddampningsrest mg/l 391 379

calcium mg Ca/l 94

magnesium mg Mg/l 9

total hårdhed ºdH 15

natrium mg Na/l 12

kalium mg K/l 2

ammonium mg NH4/l 0,46 0,46

jern mg Fe/l 2,5

mangan mg Mn/l 0,088

bicarbonat mg HCO3/l 280

klorid mg Cl/l 25 27

sulfat mg SO4/l 46 37

nitrat mg NO3/l


Boringskontrol

dato for udtagelse

af vandprøve

Analysenummer 4044/91 9520/92 5710/93 9625/94 5747/95 6077/96 6190/97 6344/98 9959/98 766/99 11138/01

pH 7,5 7,5 8,3 7,4 7,4 7,5 7,4 7,3

ledningsevne ms/m 58 56 40 60 59 61 60 60

permanganattal mg KMnO4/l 12 10 12 11 12 13 13 10

inddampningsrest mg/l 368 364 240 380 380 380 430 408

calcium mg Ca/l 96 98 55 97 97 90 93 101

magnesium mg Mg/l 9 9 8 9 9 9 9 10

total hårdhed ºdH 16

natrium mg Na/l 11 13 11 14 12 12 9 13

kalium mg K/l 2 3 2 3 3 3 2 3

ammonium mg NH4/l 0,42 0,43 0,31 0,54 0,53 0,53 0,54 0,50

jern mg Fe/l 3,0 2,5 8,7 2,6 2,6 2,5 2,5 2,8

mangan mg Mn/l 0,09 0,11 0,08 0,12 0,12 0,11 0,11 0,12

bicarbonat mg HCO3/l 289 276 206 281 277 280 280 270

klorid mg Cl/l 20 25 26 38 26 30 28 32

sulfat mg SO4/l 33 47 7 44 48 44 46 51

nitrat mg NO3/l 0,08


Stangkær Vandværk -

månedlig udpumpning og elforbrug

6.500

6.000

jul/94

jan/95

140 · bilag blad 9·Stangkær Vandværk

m

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

3

jul/95

jan/96

jul/96

jan/97

jul/97

jan/98

Stangkær Vandværk -

månedlig skyllevandsforbrug

m 3

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

jul/94

jan/95

jul/95

jan/96

jul/96

jan/97

jul/97

jan/98

jul/98

jul/98

jan/99

jan/99

jul/99

jul/99

jan/00

Renovering

jul/00

udpumpning

elforbrug

jan/00

Renovering

jul/00

skyllevandsforbrug

skyllevandsforbrug

i % af udpumpning

kWh

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

% af udpumpning

10,0

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0


Bilag

Måløv Vandværk

Måløv Vandværk

Matrikel nr. 5kc Måløv By, Måløv

Engtoften 44

Standatkode: 151.10003,00 Måløv vv

Måløv Vandværk er opført i 1996 som

erstatning for det gamle vandværk på

Bakkesvinget, der var nedslidt og utidssvarende.

Værket indvinder vand fra 2

nærliggende boringer og behandler

grundvandet traditionelt via 2 åbne filtre

i serie.

For at sikre en tør og sund bygning foregår

iltningen af råvandet i 2 lukkede

kamre, hvor der indblæses filtreret atmosfærisk

luft ind gennem 12 diffusorer.

Den indblæste luft suges ud fra kammeret

med en ventilator til det fri. Vandet

løber ved gravitation fra iltningen gennem

for- og efterfilter, og samtlige ventiler

er med pneumatiske aktuaktorer

for automatisk/manuel aktivering/styring

via trykluft fra en kompressor.

Filtrene skylles med rentvand fra rentvandstanken

under dækket med et flow

på 320 m 3 /h svarende til en hastighed

på ca. 30 m/h. Forud for skylningen

sendes ca. 630 m 3 /h filtreret atmosfærisk

luft gennem filtrene for at løsne

okker- og brunstenspartiklerne fra filtermediet.

Skyllevandet ledes via slamrenden

til skyllevandsbeholderen under

dæk, hvorfra det ledes til kloak.

Værket blev i sin tid projekteret med

genanvendelse af skyllevandet som på

Ballerup Vandværk, men da værket blev

sat i drift, var der frygt for, at returskyllevandet

ikke kunne desinficeres

optimalt.

bilag blad 1·Måløv Vandværk · 141


Antal boringer 2

Indvindingstilladelse 250.000 m3 /år gældende til 2010

Værkets terrænkote 20,2

Beluftningsmetode Lukket iltningskammer med indblæsning af atmosfærisk luft

Reaktionsbassin Nej

Filtrering Åben filtrering med et forfilter og og et efterfilter

Forfilter-opbygning 30 cm bærelag (8-35 mm) - 74 cm kvarts (1,5-8,0 mm)

30 cm antracit (4-8 mm) h=134 cm

Efterfilter-opbygning 30 cm bærelag (8-35 mm) - 87 cm kvarts (0,8-8,0 mm) h=117 cm

Forfilterareal 10,75 m2 Efterfilterareal 10,75 m2 Filterhastighed 4,0 m/h på for- og efterfilter

Filterkapacitet 44 m3 /h ved normal drift - max.

Skyllemetode Forfilter: 8 minutter luft - 5 minutter vand

efterfilter: 3 minutter luft - 7 minutter vand

Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM 150 / 320 m3 /h·12mVS - BNM WN1025.

Beluftning Busch SE0170

Skyllefrekvens Forfilter pr. 3.000 m3 - efterfilter pr. 10.000 m3 Skyllevandsafledning Kloak

Rentvandsbeholder 200 m3 Rentvandspumper 3 stk. Grundfos CR60-50 - 60 m3 /h·51,9 mVS

Rentvandskapacitet 150 m3 /h

Vandtryk i afgang 69,8 m.o.h. (50mVs)

Nødstrømsanlæg Nej

Styring (SRO) SC05-35 plc - Satt Comli kommunikationsprogram

142 · b ilag blad 2·Måløv Vandværk

Teknisk vurdering

Vandværket vurderes at være i

en meget god teknisk stand.


Dgu-nr. 200.436B 200.3875

Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2

Anlægsår 1949/2000 1995/2000

Terrænkote DNN 25 18

Boredybde (m.u.t) 66,4 61,5

Niveau for kalk (m.u.t) 53 52

Niveau for kalk DNN -28 -34

Forerørsdimension ø110 mm 8”

Forerørsmateriale PVC PVC

Filtersætning (m.u.t) 56-65,5 49,5-61,5

Ydelse pr. m afsænkning 6 8

Rovandspejl (m.u.t) 13,38 8,13

Pejledato oktober 2001 oktober 2001

Grundvandspumpe SP - 17 SP - 17

Pumpeydelse (m3 /h) 18 24

Indstrømningsniveau (m.u.t)

Intern strømning uden

60,0-65,5-80% 51,0-58,0-90%

pumpning ingen ingen

Udsyring af boring 2

bilag blad 3·Måløv Vandværk · 143


Måløv Vandværk - principdiagram for vandbehandling

Måløv Vandværk - principdiagram for filterautomatik

144 · b ilag blad 4·Måløv Vandværk


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

21-08-96 25-02-97 23-09-97 24-03-98 19-08-98 02-03-99 01-09-99

Analysenummer 6072/96 1379/97 6858/97 1952/98 6342/98 1530/99 5549/99

5 Farve mg Pt/l 10 13 11

0,3 Turbiditet FTU 30 Ledningsevne ms/m 65 60 58 63 59 64 64

1500 Inddampningsrest mg/l 350 380 400

Calcium mg Ca/l 84 93 85

50 Magnesium mg Mg/l 11 12 13

Total hårdhed °dH 14 16 15

175 Natrium mg Na/l 21 20 29

10 Kalium mg K/l 3 3 3

0,05 Ammonium mg NH4/l


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

146 · b ilag blad 6·Måløv Vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

27-03-00 26-09-00 27-02-01 06-08-01

Analysenummer 4109/00 13100/00 1736/01 9541/01

5 Farve mg Pt/l 11 15

0,3 Turbiditet FTU 0,27 0,21

Lugt ingen ingen ingen ingen

Smag ingen ingen ingen ingen

Temperatur °C 9,5 10,0 9,0 10,0

7,5 - 8,5 pH 7,9 7,7 8,0 7,7

>30 Ledningsevne ms/m 62 61 62 60

1500 Inddampningsrest mg/l 391 382

Calcium mg Ca/l 70 90

50 Magnesium mg Mg/l 13 12

Total hårdhed °dH 13 15

175 Natrium mg Na/l 22 22

10 Kalium mg K/l 3 2,9

0,05 Ammonium mg NH4/l 0,033 0,63


Boringskontrol

dato for udtagelse

af vandprøve

Måløv Vandværk - boring 1 - dgu.nr. 200.436B

20-11-90

Analysenummer 72780 5708/93 5744/95 1383/97 6187/97 9961/98 13104/00 11134/01

pH 7,2 7,4 7,4 7,3 7,4 7,3

ledningsevne ms/m 58 63 62 64 62 61

permanganattal mg KMnO4/l 13 12 11 13 13 11

inddampningsrest mg/l 380 390 380 410 403 386

calcium mg Ca/l 88 89 87 83 69 86

magnesium mg Mg/l 12 13 12 11 12 12

total hårdhed ºdH 15

natrium mg Na/l 27 25 24 25 24 25

kalium mg K/l 3 3 3 4 3 3

ammonium mg NH4/l 0,54 0,62 0,57 0,58 0,58 0,53

jern mg Fe/l 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,6

mangan mg Mn/l 0,080 0,080 0,100 0,088 0,087 0,088

bicarbonat mg HCO3/l 338 333 328 330 330 330

klorid mg Cl/l 49 32 31 34 39 32

sulfat mg SO4/l 8 16 16 16 19 17

nitrat mg NO3/l 0,49 0,01


Boringskontrol

dato for udtagelse

af vandprøve

148 · b ilag blad 8·Måløv Vandværk

Måløv Vandværk - boring 2 - dgu.nr. 200.3875

26-11-91

08-10-92

Analysenummer 5338/91 9522/92 5707/93 9256/95 6074/96 9962/98 5551/99 11135/01

pH 7,4 7,3 7,3 7,3 7,5 7,3 7,3

ledningsevne ms/m 56 56 72 60 60 83 59

permanganattal mg KMnO4/l 17 16 7 16 13 15 13

inddampningsrest mg/l 337 345 520 390 370 380 370

calcium mg Ca/l 93 94 124 88 79 93 90

magnesium mg Mg/l 11 14 11 12 11 11 12

total hårdhed ºdH 15

natrium mg Na/l 12 14 11 18 17 18 19

kalium mg K/l 3 3 4 3 3 3 3

ammonium mg NH4/l 0,73 0,55 0,39 0,56 0,60 0,62 0,56

jern mg Fe/l 2,3 2,3 4,1 1,7 1,5 1,6 1,7

mangan mg Mn/l 0,140 0,140 0,080 0,110 0,100 0,130 0,100

bicarbonat mg HCO3/l 327 332 310 324 330 337 330

klorid mg Cl/l 22 21 32 25 24 25 26

sulfat mg SO4/l 8 8 8 12 10 12 11

nitrat mg NO3/l 0,14


Måløv Vandværk -

månedlig udpumpning og elforbrug

m 3

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

jan/93

jul/93

jan/94

jul/94

jan/95

jul/95

Nyt vandværk

jan/96

jul/96

jan/97

jul/97

Måløv Vandværk -

månedlig skyllevandsforbrug

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

m 3

jan/93

jul/93

jan/94

jul/94

jan/95

jul/95

jan/96

Nyt vandværk

jul/96

jan/97

jan/98

jul/97

jul/98

jan/98

jan/99

jul/98

jul/99

jan/99

jan/00

jul/00

udpumpning

elforbrug

jul/99

kWh

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

% af udpumpning

jan/00

jul/00

skyllevandsforbrug

skyllevandsforbrug

i % af udpumpning

10,0

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

bilag blad 9·Måløv Vandværk · 149


Bilag

150 · bilag blad 1·Lautrup Vandværk

Lautrup Vandværk

Lautrup

Vandværk

Matrikel nr. 25g Ballerup By, Ballerup

Klausdalsbrovej 629

Standatkode: 151.10005,00 Lautrup vv

Ballerup Kommune har siden sidst i

1980’erne forsøgt at finde en egnet kildeplads

til et nyt vandværk.

På baggrund af positive undersøgelsesresultater

fra en prøveboring ved Sømosen

fik Ballerup Kommune i foråret 2000 en

endelig indvindingstilladelse på 600.000

m 3 fra Københavns Amt.

Københavns Amt har i indvindingstilladelsen

opstillet en række vilkår af indvindingsmæssig

karakter. For at opfylde vilkårene

har Ballerup Kommune bl.a. etableret

en overvågningsboring ved Dyregårdsvej

for at følge, om pumpningen trækker

forurening ind mod indvindingsboringerne.

Endvidere kræver Københavns Amt, at indvindingen

ikke sænker vandspejlet under

kote 8 m.

Kommunen modificerede prøveboringen og

fik etableret yderligere 2 boringer i området.

Alle 3 indvindingsboringer er åbne

kalkboringer og over 100 m dybe. Forerørene

i boringerne stikker noget dybere end

normalt, hvilket gør, at jernindholdet i råvandet

er mere end halveret, og manganindholdet

er reduceret ca. 70%. Samtidigt

er indholdet af naturligt organiske stof

også reduceret væsentligt.

For at minimere risikoen for, at der i det

nye vandværk ville opstå problemer med

fjernelse af mangan og ammonium, etablerede

kommunen et pilotanlæg, som bestod

af en række filterforsøg. For at få de bedst

mulige garantier indgik resultaterne af forsøgene

som en del af udbudsmaterialet

omkring totalentreprisen på opførelsen af

vandværket.

Det blev besluttet, at det nye vandværk

skulle ligge ved Klausdalsbrovej, og i foråret

2001 begyndte anlægsarbejdet.


Antal boringer 3

Indvindingstilladelse 600.000 m3 /år gældende til 2010

Værkets terrænkote 40

Beluftningsmetode Lukket iltningskammer med indblæsning af atmosfærisk luft

Reaktionsbassin Nej

Filtrering Åben filtrering med et forfilter og et efterfilter

Forfilter-opbygning 50 cm bærelag (3-35 mm) - 65 cm kvarts (2-3 mm)

30 cm antracit (3,5-7,5 mm) - h=145 cm

Efterfilter-opbygning 60 cm bærelag (2-35 mm) - 85 cm kvarts (1,4-2,2 mm) h=145 cm

Forfilterareal 15,2 m2 Efterfilterareal 15,2 m2 Filterhastighed 4,6 m/h ved normal drift

Filterkapacitet 70 m3 /h ved normal drift

Skyllemetode Forfilter: 8 minutter luft -6 minutter vand

Efterfilter: 3 minutter luft - 4 minutter vand

Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM 200/400 m3 /h·12 mVs - Robusch L41/2P

Beluftning Robusch S15/1c

Skyllefrekvens Forfilter pr. 1.500 m3 - efterfilter pr. 8.000 m3 Skyllevandsafledning Genanvendelse/Kloak

Rentvandsbeholder 500 m3 Rentvandspumper 2 stk. Grundfos CR 90-90m3 /h·30,3 mVs

Rentvandskapacitet 180m3 /h ved et vandtryk på m.o.h.

Vandtryk i afgang 65 m.o.h. (22 mVs)

Nødstrømsanlæg Nej

Styring (SRO) Frekvensstyring på rå- og rentvandspumper samt beluftning

Driftsafdelingen har etableret råvandsstationerne,

anlagt råvandsledningerne frem til vandværket samt

forbundet vandværket til den eksisterende forsyningsledning

langs Datastien.

Kommunen har fået et flot, velfungerende vandværk,

der fuldt ud lever op til dagens standard. Efter en vellykket

indkøring er kommunen netop begyndt at

pumpe drikkevand ud i ledningsnettet. Der er endnu

ikke foretaget rutinemæssige analyser af det udsendte

vand, derfor indgår tabel over rentvandsanalyser

ikke i bilaget om Lautrup Vandværk.

Teknisk vurdering

Værket er helt nyt, og teknisk set i

meget god stand, med gode velafprøvede

komponenter.

bilag blad 2·Lautrup Vandværk · 151


Dgu-nr. 200.4186 200.4689 200.4690

Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 boring 3

Anlægsår 1996/2000 2000 2000

Terrænkote DNN 31 39 38,7

Boredybde (m.u.t) 130 116 112

Niveau for kalk (m.u.t) 28 35 36

Niveau for kalk, DNN 3 4 2,7

Forerørsdimension 250 mm *) 250 mm 250 mm

Forerørsmateriale PVC *) PVC PVC

Forerørsdybde (m.u.t) 41 48 48

Ydelse pr. m afsænkning 9 m3 /h 6 m3 /h 12 m3 /h

Rovandspejl (m.u.t) 13,2 21,0 20,8

Pejledato juni 2000 december 2000 marts 2002

Grundvandspumpe SP 30-5 SP 30-5 SP 30-5

Pumpeniveau (m.u.t.) 21 27 27

Pumpeydelse (m3/time) 25 25 25

Indstrømningsniveau (m.u.t) 41 – 25% 50-68 – 70% 48-50 – 50%

42-43 – 10 84 – 15% 53-60 – 35%

43-55 – 55%

>55 – 10%

90-94 – 15% >110 – 15%

152 · b ilag blad 3·Lautrup Vandværk

Rentvandspumper og skyllevandspumpe

* boringen udbygget med 200 mm stålrør fra 31-41 m.u.t.


Lautrup Vandværk - principdiagram for vandbehandling

Lautrup Vandværk - principdiagram for filterautomatik

bilag blad 4·Lautrup Vandværk · 153


Boringskontrol

154 · b ilag blad 5·Lautrup Vandværk

Lautrup Vandværk - boring 1

- dgu.nr. 200.4189

dato for udtagelse

af vandprøve

Analysenummer 21941 9512/00 11529/00 11966/00

pH 7,4 7,1 7,0

ledningsevne ms/m 77 91

permanganattal mg KMnO4/l 12 10

inddampningsrest mg/l 482 615

calcium mg Ca/l 115 151

magnesium mg Mg/l

total hårdhed ºdH

16 18

natrium mg Na/l 19 13

kalium mg K/l 2,4 2,4

ammonium mg NH4/l 0,23 0,23 0,21

jern mg Fe/l 1,4 1,1 1,7

mangan mg Mn/l 0,031 0,036

bicarbonat mg HCO3/l 390 400 401

klorid mg Cl/l 53 96

sulfat mg SO4/l 11 9

nitrat mg NO3/l


Boringskontrol

Lautrup Vandværk - boring 2

- dgu.nr. 200.4689

dato for udtagelse

af vandprøve

Analysenummer 13374/00

pH 7,4

ledningsevne ms/m 74

permanganattal mg KMnO4/l 10

inddampningsrest mg/l 470

calcium mg Ca/l 60

magnesium mg Mg/l 16

total hårdhed ºdH 12

natrium mg Na/l 67

kalium mg K/l 5

ammonium mg NH4/l 0,63

jern mg Fe/l 1,2

mangan mg Mn/l 0,012

bicarbonat mg HCO3/l 420

klorid mg Cl/l 35

sulfat mg SO4/l 18

nitrat mg NO3/l


Bilag

156 · b ilag blad 1·Hanevad Pumpestation

Hanevad Pumpestation

Matrikel nr. 14cp Skovlunde By, Skovlunde

Tonsbakken 20

Hanevad

Pumpestation

Hanevad Pumpestation blev i samarbejde

med Herlev Kommune etableret i 1966.

Ballerup Kommune havde ikke udsigt til

at få tilladelse til at indvinde de nødvendige

mængder vand, og det blev besluttet,

at leverancer fra Københavns Vandforsyning

skulle være basis for udbygningen

af vandforsyningen. Desuden var der

på det tidspunkt, som følge af den kraftige

befolkningstilvækst, et nært forstående

problem med at kunne dække det

maksimale timeforbrug.

Vandet fra Lejreledningen, som ved et relativt

lavt tryk transporterer vandet fra

Lejre Vandværk til kommunegrænsen via

et bygværk i Hvissinge, skal pumpes ud i

ledningsnettet med et væsentligt højere

tryk. (se side 23).

Vandet ankommer til pumpestationen i

en 600 mm Bonnaledning, og alt efter

forbrug og styring ”løfter” 1 eller 2 pumper

vandet ca. 25-30 m og leder det via

en 500 mm Bonnaledning ud i ledningsnettet.

Pumpestationen er ved normal drift reelt

overflødig, men af hensyn til forsyningssikkerheden

skal den hele tiden være klar

til brug. For hele tiden at skifte vandet i

Hvissingeledningen ud, fungerer Hanevad

Pumpestation fortsat hver dag i spidsbelastningstimerne.

Der er etableret frekvensstyring på én af

de 3 pumper, hvilket betyder, at der trinløst

kan pumpes vand ud efter behov.

Stiger behovet, sættes yderligere en

pumpe i drift.

Pumpestationen har den fornødne pumpekapacitet

til, på et vilkårligt tidspunkt,

at kunne dække vandforbruget i forsy-


Pumper 3 stk. Trium centrifugalpumper a’ 445 m3 /h·34 mVS

Udpumpningskapacitet ca. 600 m 3

/h (ledningsnettet den begrænsende faktor)

Stationens terrænkote 12

Vandtryk i tilgang 40 m.o.h (28 mVS)

Vandtryk i afgang 65-70 m.o.h (55-60 mVS)

Nødstrømsanlæg Nej

Styring (SRO) 1 pumpe frekvensstyret

ningsområdet ved normal drift. Der vil dog

opstå et kritisk tryk i ledningsnettet, hvis

alle 3 pumper yder det maksimale, og pumpestationen

kan derfor ikke alene dække

vandbehovet i spidsbelastningstimerne.

Teknisk vurdering

Teknisk set er pumpeinstallationerne i

god teknisk stand, men overdimensioneret.

Selve bygningen er i relativ god

stand. Det er planlagt, at vinduespartier

og tag skal udskiftes inden for

den nærmeste fremtid samt, at pumpeinstallationerne

udskiftes så de svarer

til nutidens vandbehov.

3 stk. centrifugalpumper

bilag blad 2·Hanevad Pumpestation · 157


158 · b ilag blad 3·Hanevad Pumpestation

Hanevad Pumpestation - principdiagram

Herlev kommunes

pumpeinstallation

til højre


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

07-02-95 05-03-96 04-09-96 07-02-97 23-09-97 10-02-98 27-10-98

Analysenummer 911/95 1901/96 6544/96 1199/97 6851/97 1109/98 8425/98

5 Farve mg Pt/l 5 3 3 3

0,3 Turbiditet FTU 0,25 0,4 30 Ledningsevne ms/m 96 96 96 94 103 108 97

Permangattal mg KMnO4/l 5 7 5 4 4 4 4

1500 Inddampningsrest mg/l 600 590 580 630

Calcium mg Ca/l 103 94 99 91

50 Magnesium mg Mg/l 23 22 22 24

Total hårdhed °dH 20 18 19 18

175 Natrium mg Na/l 72 79 56 100

10 Kalium mg K/l 5 5 4 8

0,05 Ammonium mg NH 4/l


160 · b ilag blad 5·Hanevad Pumpestation

Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

16-02-99 12-10-99 23-02-00 06-02-01

Analysenummer 1241/99 6437/99 1175/00 1103/01

5 Farve mg Pt/l 4 2,5 5

0,3 Turbiditet FTU 0,83 0,16 0,21

Lugt - ingen

Smag - ingen

Temperatur °C 6,8 11,9 7,0 7,0

7,5 - 8,5 pH 7,7 7,5 7,8

>30 Ledningsevne ms/m 92 103 109,1

Permangattal mg KMnO4/l 4 4 5 5

1500 Inddampningsrest mg/l 560 652 630

Calcium mg Ca/l 100 110 100

50 Magnesium mg Mg/l 21 26 26

Total hårdhed °dH 19 21 20

175 Natrium mg Na/l 59 136 77

10 Kalium mg K/l 5 7 6

0,05 Ammonium mg NH4/l


Bilag

Skovvej Pumpestation

Skovvej

Pumpestation

Matrikel nr. 121a Ballerup By, Ballerup

Skovvej 142

Allerede i 1952 blev Ballerup Kommune

koblet til Københavns Vandforsynings

transportledning, der leder drikkevand

fra Vandværket ved Søndersø og Slangerup

Vandværk ind til København.

Den oprindelige pumpestation blev opført

for at forsyne Egebjergområdet lokalt.

I 1958 blev stationen udbygget,

og der blev etableret forbindelse til hovedledningsnettet

for hele forsyningsområdet.

Byudviklingen i den vestlige del af forsyningsområdet

(Måløv Knudepunkt)

krævede en øget kapacitet, og i 1992

blev den nuværende pumpestation etableret.

Pumpestationen er opbygget således,

at op til 6 pumper suger og løfter vandet

samt leder det ud på ledningsnettet

via 2 selvstændige afgangsledninger.

Den ene afgangsledning leder vandet

mod vandtårnet, mens den anden afgangsledning

leder vandet mod Måløv,

hvor der i forbindelse med den nye

pumpestation blev etableret en ”vandmotorvej”

fra Skovvej gennem Hjortespringkilen

til Ballerup Byvej.

Udpumpningen mod Måløv og Smørumnedre

reguleres efter en trykmåler, der

er placeret i Rytterkær. Måløvområdet

er med kontraventiler afspærret fra

vandtårnszonen, men i nødsituationer

kan en motorventil ved Jonstrupvej åbnes,

og vand fra tårnzonen med lavere

tryk kan ledes mod Måløv.

bilag blad 1·Skovvej Pumpestation · 161


Pumper 6 stk. centrifugalpumper:

2 stk. Iron á 200 m3/h·16 mVS

4 stk. Trium á 150 m3/h ·22 mVS

Udpumpningskapacitet ca. 1050 m 3

/h

Stationens terrænkote 29

Vandtryk i tilgang 49 m.o.h (20 mVS)

Vandtryk i afgang Mod Måløv: 63 m.o.h (34 mVS)

Mod Ballerup: 66 m.o.h. (37 mVS)

Nødstrømsanlæg Nej

Styring (SRO) Frekvensstyring på 2 pumper

162 · b ilag blad 3·Skovvej Pumpestation

Afgangsledning mod Måløv

til højre og afgangsledning

mod Ballerup til venstre.

Teknisk vurdering

Pumpestationen er i meget god teknisk

stand både med hensyn til bygning og

pumpeinstallationer.


Skovvej Pumpestation - principdiagram

6 stk. centrifugalpumper

bilag blad 3·Skovvej Pumpestation · 163


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

164 · b ilag blad 4·Skovvej Pumpestation

dato for udtagelse af vandprøve

29-03-95 12-07-95 28-08-96 24-07-96 25-02-97 23-07-97 24-03-98

Analysenummer 2216/95 4565/95 1755/96 5179/96 1382/97 6861/97 1955/98

5 Farve mg Pt/l 6 5

0,3 Turbiditet FTU 0,2 0,2 0,1

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Temperatur °C 8,3 12,6 7,4 11 8,5 10,8 8,5

7,5 - 8,5 pH 7,5 7,5 7,8 7,6 7,7 7,7 7,7

>30 Ledningsevne ms/m 78 77 80 83 77 78 81

Permangattal mg KMnO4/l 7 8 7 7 9 6 7

1500 Inddampningsrest mg/l 480 480 470

Calcium mg Ca/l 110 110 100

50 Magnesium mg Mg/l 17 18 16

Total hårdhed °dH 19 20 18

175 Natrium mg Na/l 31 27 26

10 Kalium mg K/l 4 3 3

0,05 Ammonium mg NH 4/l


Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol

Tilladelig værdi

ved afgang

fra vandværk

dato for udtagelse af vandprøve

19-08-98 02-03-99 01-09-99 27-03-00 26-09-00 27-02-01 06-08-01

Analysenummer 6348/98 1533/99 5556/99 4108/00 13102/00 1734/01 9544/01

5 Farve mg Pt/l 5 4 5 7

0,3 Turbiditet FTU 0,3 0,33 0,20

Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen

Temperatur °C 9,5 8,5 9,6 8,7 9,0 8,0 10,0

7,5 - 8,5 pH 7,7 7,7 7,6 7,8 7,7 7,8 7,7

>30 Ledningsevne ms/m 79 80 78 77 74 76 79

Permangattal mg KMnO4/l 6 5 7 3 7 7 5

1500 Inddampningsrest mg/l 520 500 496 547

Calcium mg Ca/l 110 99 82 110

50 Magnesium mg Mg/l 19 19 20 22

Total hårdhed °dH 20 18 16 21

175 Natrium mg Na/l 32 31 27 35

10 Kalium mg K/l 4 4 3 4

0,05 Ammonium mg NH4/l


Bilag

Smørumovre

Vandværk

Forsyningsområder

Hirsebakkens

Vandværk

Søagerskolens

Vandværk

Ledøje

Vandværk

Smørumvang

Vandværk

Måløvhøj

Vandværk

Ballerup Kommunes vandforsyningsgrænse jvf. Ballerup Kommunes

Vandforsyningsplan 1993-2001, maj 1993.

Ballerup Kommunes vandforsyningsgrænse jvf. Overenskomst mellem

Ballerup-Måløv kommune og Ledøje-Smørum kommune, vedrørende

levering af vand fra Ballerup-Måløv kommunes vandforsyning til dele

af Ledøje-Smørum kommune, september 1969.

bilag·Forsyningsområder · 171


Ballerup Kommune

Teknisk Forvaltning

Hold-an Vej 7

2750 Ballerup

Tlf. 44 77 20 00

Fax 44 77 27 17

E-mail: balkom@balk.dk

More magazines by this user
Similar magazines